Europa sætter turbo på havvind Massiv tysk satsning åbner muligheder for danske eksportører

Connie Hedegaard: Havvind skal spille en hovedrolle

Klimakommissæren ser et kæmpepotentiale i offshore-vind

Store forventninger i energibranchen

Danske leverandører skal med

på vognen

Offshore-veteraner samler kræfterne

Breinholt og Danbor Service er

gået sammen i nyt projekt

ESBJERG HAVN NR. 2 · 2011

2 hav&kaj nr. 2 · 2011

Indhold

3 Leder: En politisk beslutning om dansk havvind haster

Fokus på havvind

4 Tyskland satser massivt på havvind

7 Esbjerg er europæisk hovedstad for udskibning af havvind

8 Nye tider for offshore-vind

10 Hvad kan danske virksomheder få ud af den tyske havvindsatsning?

13 Den tyske omstilling er vækstdriver for Danmark

16 Connie Hedegaard: Havvind kommer til at spille en hovedrolle

Havnerundfart

18 Windlogistic: Offshore-veteraner samler kræfterne

20 Steelcon: Skorstenene fragtes worldwide fra Esbjerg

22 Sea Cargo: Vi satser grønt

24 Fra en anden vinkel

Udgiver: Esbjerg Havn Ansvarshavende: Havnedirektør Ole Ingrisch Redaktionelt arbejde: Radius Kommunikation A/S

Fotos: MEDVIND/Bent Sørensen, Klaus Holsting og Claus Peuckert m.fl . Layout og produktion: Reese Grafi sk Oplag: 1500

16

4

18

13

hav&kaj nr. 2 · 2011 3

Leder

Velkommen til et nyvalgt Folketing og en ny regering. Der er mange opgaver at tage fat på. Én af de helt centrale er en ny energipolitik for Danmark. Det haster med at komme i arbejdstøjet igen og få en aftale på plads, der lægger en køreplan for dansk energipolitik i de kommende år. Vores førerposition inden for havvind er udfordret. Sat på spidsen er mange tusinder arbejds-pladser på spil.

Uden for Danmark går det stærkt med udviklingen af havvindkraft. Både Tyskland og England har iværksat enorme udbygningsplaner for havvind. Man forventer, at der i Europa bliver installeret omkring 40 GW havvind frem til 2020 og 150 GW frem til 2030. En GW koster ca. 15 mia. kr., så investeringerne frem til år 2020 løber op i ca. 600 mia. kr. Det er en udvik-ling, der får yderligere aktualitet i kraft af den tyske beslutning om at udfase atomkraft frem mod 2022.

Det skal Danmark drage nytte af. Udgangspunktet er godt. Danmark er fortsat et centrum for offshore-vind, når det gælder know-how, indsigt i drift af parker, R&D, test, produktion og infrastruktur samt kompetencerne til at kunne håndtere vedligeholdelse og reparation af de store møller. Vi er leve-ringsdygtige i en komplet værdikæde. Det viser sig blandt andet ved, at vi huser verdens to førende producenter af havvindmøller, Vestas og Siemens, og at DONG er verdens største operatør af havvindmølleparker.

På Esbjerg Havn er vi godt med. I øjeblikket er vi basehavn for tre pro-jekter i Storbritannien, blandt andet London Array, hvor udskibningen af havvindmøller er i gang netop nu.

Men manglen på en klar politisk plan for udrulning af havvind i Danmark nærmer sig et alvorligt benspænd for en af vores største succesindustrier. Det skal være en plan, der defi nerer, hvilke parker, der skal etableres hvor og hvornår. Tomrummet efter Anholt betyder, at der ikke er et industrielt fl ow og oplevelsen af et ”havvindmoment” som i Tyskland. Det skaber usikkerhed om værdien af investeringer og kan i sidste ende skubbe til udfl ytningen af danske aktiviteter.

Danmark får brug for masser af havvindkraft for at nå målet om at være fossilfrit i 2050. Alt tyder på, at der vil opstå kapacitetsmangel i det nord-europæiske marked, og erfaringen viser, at der er tæt sammenhæng mellem etablering af parker og aktivitetsniveauet i hele værdikæden. Derfor skal vi videre med udbygningen nu, så vi fastholder og udvikler en vinderindustri og ikke taber vores førerposition.

Jeg så gerne, at politikerne besluttede sig for at give førsteprioritet til en udbygning af havvind i Nordsøen. Det er det energipolitiske valg, der giver mest for pengene med hensyn til vindenergi, samfundsøkonomi og konkur-renceevne.

Om tre år vil Esbjerg Havn have investeret omkring 1 mia. kr. i faciliteter, der matcher fremtidens havvindparker. Investeringen afspejler, at vi har store forhåbninger til dansk havvind i fremtiden – også når det gælder de politiske vilkår. Men tro må meget snart konverteres til vished. Det er derfor afgørende, at vi nu får et nyt energiforlig og en fremsynet havvindpolitik på plads. God arbejdslyst!

Ole IngrischHavnedirektør

En politisk beslutning om dansk havvind haster

»Jeg så gerne, at

politikerne beslut-

tede sig for at give

første prioritet til en

udbygning af havvind

i Nordsøen.

Det er det energipo-

litiske valg, der giver

mest for pengene med

hensyn til vindenergi,

samfundsøkonomi og

konkurrenceevne«

4 hav&kaj nr. 2 · 2011

DER ER UDSIGT til friske havvinde i den europæi-ske energiforsyning de kommende år. Mens Storbri-tannien allerede har sat fuld fart på investeringerne i havvindkraft, melder Tyskland sig nu også på banen med store planer for udbygning af offshore-vind. En udvikling, der fi k yderligere aktualitet i foråret 2011 med den tyske beslutning om at udfase alt landets atomkraft inden 2022.

”Fremtidens energi skal være sikker, økonomisk overkommelig og miljørigtig,” siger den tyske am-bassadør i Danmark, Michael Zenner, til Hav & Kaj og fortsætter:

”Atomulykken i Fukushima har overbevist os om, at udfasningen af atomkraft bør ske langt hurtigere end tidligere planlagt. For at nå dette vidtrækkende mål skal Tyskland drastisk ændre sin

Tyskland satser massivt på havvindVores naboland mod syd står over for en kolossal udbygning af

havvind de kommende år og sætter endnu mere fart på udviklingen

med beslutningen om en hurtigere udfasning af landets atomkraft.

Danmark kan vise vejen med ekspertise og erfaring.

Fokus på havvind

Den første tyske

havmøllepark, Alpha

Ventus, ligger i Nord-

søen og gik i operation

i 2010. På fotoet ses

esbjergensiske SubC

Partner i gang med

vedligeholdelse og repa-

ration af Alpha Ventus i

sommeren 2011.

hav&kaj nr. 2 · 2011 5

energipolitik. Det kræver en hurtigere omlægning af vores energiforsyning.”

Det er en kolossal udbygningsopgave, der venter forude. Med de nuværende udrulningsplaner for-venter Tyskland hvert år at installere rundt regnet 1 GW frem til 2020. I forhold til den eksisterende installerede kapacitet på 170 MW er målsætningen om 10 GW i 2020 svimlende ambitiøs.

Med det tempo kan Tyskland overhale Storbri-tannien som verdens førende på havvindområdet i 2015, viser en analyse fra det uafhængige britiske konsulenthus Enventi.

Havvind står i det hele taget til at spille en central rolle i Europas energiforsyning i fremtiden. Ifølge prognoserne vil havvindkraft i 2030 levere 150 GW i Europa. I dag er der installeret havvindparker med en samlet kapacitet på blot 3,4 GW, langt størstede-len er udskibet fra Esbjerg Havn i Danmark.

Tysk energihul på 20 GW

Atomkraft stod indtil for ganske nylig for en fjer-dedel af det tyske elforsyning. Dermed efterlader beslutningen om at fremrykke udfasningen et ener-gihul på 20 GW, og det betyder, at der er brug for hurtig handling. Den tyske kansler, Angela Merkel, præsenterede i juni forslaget om udfasningen af

atomkraft, og i løbet af bare to måneder blev en om-fattende lovpakke vedtaget i de to tyske lovgivende kamre, Bundestag og Bundesrat.

Resultatet er, at otte tyske kernekraftværker for-bliver lukkede, mens de resterende ni værker bliver lukket gradvist ned frem til 2022. Tre værker kan køre, ind til stoppet træder i kraft.

Beslutningen sætter yderligere fart på en udvik-ling inden for vedvarende energi, som Tyskland allerede inden Fukushima-ulykken havde lagt i støbeskeen.

”Tyskland tog allerede i 2010 den grundlæggende beslutning om at dække vores fremtidige energifor-syning fra vedvarende kilder. Vores 2010-Energy Concept banede vejen for en æra af vedvarende energi,” siger Michael Zenner og fortsætter:

”Det faktum, at andelen af vedvarende energi i vores elforsyning krydsede 20 pct.-mærket i første halvår af 2011, er et håndfast bevis på, at vores tilgang er en bæredygtig vej til fremtidens energifor-syning,” konstaterer Michael Zenner.

Sidste år blev Tysklands første havmøllevind-park, Alpha Ventus, indviet i Nordsøen efter mere end ti års projektfase, og i maj i år gik den tyske havmøllepark, Baltic 1, i drift i Østersøen. I 2012 forventes det næste tyske Nordsø-projekt, Bard 1, at være operationel.

Nye udfordringer og nye muligheder

Overgangen til et nyt elmarked, hvor vedvarende energikilder spiller hovedrollen, giver et presseren-de behov for udbygning af det tyske forsyningsnet. I alt skal Tyskland etablere nye elkabler på 3.000 km fra nord til syd.

”En udvidelse og opgradering af vores elnet kommer til at spille en nøglerolle i forbindelse med udbredelsen af vedvarende energikilder. Vi sigter mod at vedtage en lov, der accelerer udbygningen

af elnettet for at skabe forudsætningerne for en hurtigere udbredelse. Det er særligt relevant for den del af transmissionsnettet, hvis funktion først og fremmest er at transportere vindenergi fra nord til forbrugerne i syd,” slår den tyske ambassadør fast.

Tyskland har iværksat et særligt fi nansieringspro-gram for offshore-vind på 5 mia. euro som skal støt-

Havvind står til at spille

en markant rolle i Tysk-

land, fortæller den tyske

ambassadør i Danmark,

Michael Zenner.

6 hav&kaj nr. 2 · 2011

te etableringen af de ti første havvindparker og sikre indsamling af vigtig erfaring på området. Derudover har Merkel-regeringen vedtaget nye rammevilkår for offshore-vind, der skal lette fi nansieringen med nye og mere gavmilde tariffer for havvind.

Optimisme hos Siemens

Hos Siemens har vicepræsident på offshore-området Michael Hannibal store forventninger til fremtiden for tysk havvind.

”Den tyske regering har dedikeret sig til udviklin-gen af vedvarende energi og har skabt et attraktivt investeringsklima. Siemens har indtil i dag fået seks ordrer med en samlet kapacitet på over 1.300 MW til offshore-vindkraftværker i Tyskland, og der er endnu mere i støbeskeen,” siger Michael Hannibal.

”Elektricitet fra offshore-vindkraft forventes at yde et væsentligt bidrag til den miljøvenlige strøm-forsyning i Tyskland, ligesom i andre lande som Storbritannien og Danmark,” siger Michael Han-nibal og peger på, at de fremragende vindforhold med høje gennemsnitlige vindhastigheder åbner for et enormt potentiale for udnyttelse af vindenergi på havet.

”Den tyske regering har udarbejdet en strategi for brugen af offshore-vindenergi. I 2030 vil vindkraft-værker med en samlet kapacitet på mellem 20.000 og 25.000 MW være installeret ud for Tysklands kyster og levere miljøvenlig elektricitet. Som en af

verdens førende inden for offshore-vindkraft forven-ter vi at få vores andel,” siger Michael Hannibal.

Danmark er rollemodel

Den tyske energifremtid byder på markante mulig-heder for danske virksomheder. Det gælder hele forsyningskæden lige fra produktion og installering til service og vedligeholdelse, hvor danske leve-randører står stærkt på markedet med en førerposi-tion inden for erfaring og knowhow. Derfor er der gode muligheder for danske eksportører i det tyske marked, vurderer Frank Wright, der er chef for vedvarende energi i det britiske analysehus Douglas Westwood.

”Danmark er førende inden for offshore-vind, ikke mindst i produktionsdelen med verdens to førende vindmølleproducenter, Vestas og Siemens, liggende i landet. Men også når det kommer til un-derkomponenter, fundamenter og driften af vindfar-mene er danske virksomheder i front. Og Danmark er jo geografi sk godt placeret til at servicere en ud-bygning af offshoremarkedet i Nordsøen,” siger han.

Hos Siemens peger Michael Hannibal på, at Danmark kan fungere som rollemodel for det tyske havvindmarked.

”Vindindustrien har en fremragende historie i Danmark, både når det gælder onshore og offshore. Det er en udvikling, Siemens har spillet en aktiv rolle i, lige siden vi gik offshore med den første havvindmøllepark Vindeby i 1991,” siger Michael Hannibal.

“Danmark er i dag et ”hot spot” for den globale vindkraftindustri takket være den højtuddannede arbejdskraft og et stort politisk engagement. Den danske vindmølleindustri har stærke forsknings- og udviklingsfaciliteter, et levende net af leverandører og effektive produktionssteder og tilbyder særdeles attraktive arbejdspladser,” siger han.

Fakta: Den tyske udfasning af atomkraft

• Efter atomkatastrofen i Japan i foråret 2011 erklærede den tyske regering, at Tyskland vil fremrykke udfasningen af landets atomkraft til et totalt kernekraftstop i 2022. Hen over sommeren vedtog det tyske parlament en køreplan for udfasningen.

• De syv ældste kernekraftværker plus det uheldsramte kerne-kraftværk Krümmel tæt på Hamborg, der har været offl ine siden 2007, er allerede blevet lukket efter den japanske ulykke. Yderligere ni kernekraftværker vil blive afviklet løbende frem til år 2022.

• I alt lukker Tyskland ned for værker, der producerer 20 GW.

• I 2020 forventer den tyske regering at have offshore-vindmøl-leparker, der leverer i alt 10 GW.

Arbejdere fra SubC Partners arbejder på Alpha Ventus

med at klargøre en konstruktion, der skal monteres under

vand ved hjælp af dykkere.

hav&kaj nr. 2 · 2011 7

ESBJERG HAVN er basehavn for en lang række af de europæiske havvindmølleparker og kan med rette kaldes for Europas hovedstad for udskibning

af havvind. Af de godt 3 GW havvindkraft, der er installeret i Europa nu, har Esbjerg udskibet om-kring 2 GW.

Esbjerg er europæisk hovedstad for udskibning af havvind

London Array Ejes af DONG Energy (50%),

E.ON UK Renewables (30%) og

Masdar (20%)

Operationel 2012 (forventet)

1 GW

Horns Rev 1 Ejes af Vattenfall og DONG Energy

Operationel 2002

160 MW

Horns Rev 2 Ejes af DONG Energy

Operationel 2009

209 MW

Lynn & Inner Dowsing Ejes af Centrica

Operationel 2009

194 MW

Gunfl eet Sands Ejes af DONG Energy

Byggeår

Operationel 2010

172 MW

DanTysk Ejes af Vattenfall og Stadtwerke

München

Operationel 2013 (forventet)

400 MW

Sherringham Shoal Ejes af Statoil og Statkraft

Operationel 2012 (forventet)

317 MW

Greater Gabbard Ejes af Scottish and Southern

Energy og RWE Npower

Operationel 2012 (forventet)

500 MW

Lincs Ejes af Centrica

Operationel 2012 (forventet)

270 MW

Her ses de havmølleparker, Esbjerg har været basehavn for inklusiv DanTysk, der bliver udskibet i 2013.

Scanpix

8 hav&kaj nr. 2 · 2011

DET ER KLARE TONER, der kommer fra de føre-nde eksperter: Det europæiske marked for havvind rummer et kæmpemæssigt potentiale de kommende år, og danske virksomheder er godt placeret til at hoppe med på vognen. Udfordringen bliver at følge med i en hastigt voksende skare af leverandører og sikre konkurrencekraften.

Siden verdens første havvindmøllepark blev in-stalleret i Vindeby i 1991, har havvind udviklet sig til at blive en kommerciel succeshistorie i Europa. Markedet for offshore-vind er frem for alt et marked i hastig ekspansion.

“De seneste år har vi på globalt plan haft en vækst på omkring 50 pct. om året, og vi regner med, at der i 2020 står 50.000 MW i Europa,” siger Birger Madsen, direktør i det danske analysehus BTM Consult, der er en del af det amerikanske Navigant Consulting.

Også det anerkendte britiske analysehus, Douglas Westwood, ser et kæmpemæssigt potentiale i hav-vind over de kommende år.

“Når man lægger alt det sammen, der er sket på offshore-vind hidtil, og som kommer til at ske de næste fem år, står havvind til en samlet kapacitet på omkring 15 GW i Europa i 2016. Det kan man sætte i perspektiv med, at EU-landenes samlede produk-tionskapacitet på strøm er 800 GW. Og heraf står en stor del over for udskiftning, fordi det er nedslidt, så det reelle potentiale er efter alt at dømme endnu større,” siger Frank Wright, chef for vedvarende energi i Douglas Westwood. Han fortsætter:

“Det giver sig selv, at der er et meget, meget stort vækstpotentiale for alle vedvarende energityper. Og offshore-vind er attraktivt, fordi det kan bygges i stor skala – endda langt større, end vi ser realiseret i dag.”

Både England og Tyskland har de seneste år skruet op for de økonomiske stimulanser af hav-vind, ligesom den europæiske investeringsbank, IEB, støtter en række offshore-vind-projekter med lånegarantier for at mindske risikoen for private investorer.

Kampen for konkurrencekraft

Selvom de overordnede drivkræfter er særdeles positive, står havvind stadig over for nogle centrale udfordringer på det globale energimarked. Både Birger Madsen fra BTM Consult og Frank Wright peger på, at det er afgørende, at havvind bliver mere konkurrencedygtigt.

”Havmøller koster omkring dobbelt så meget at sætte op som landmøller, fordi der skal bruges en masse penge på fundamenter, nettilførsel og hav-bundsundersøgelser. Det betyder også, at supply-kæden er langt større og bredere ved havmøller end landmøller, og at der bliver efterspurgt en hel masse kompetencer, der er helt specifi kke for havmøller,

Nye tider for offshore-vind

Den tyske vending på atomkraft sætter to streger under den europæi-

ske tendens på havvindområdet. Fremtiden byder på nye muligheder

og nye konkurrencevilkår på det globale marked for havvind, men den

europæiske gældskrise kan vise sig at være et alvorligt benspænd for

nye store havmølleprojekter.

Fokus på havvind

»I forhold til installationen vil det primære knudepunkt være den britiske og tyske del af Nordsøen, hvor der stadig er et betragteligt udbygningspotentiale,«

Frank Wright, chef for vedvarende energi i Douglas Westwood

hav&kaj nr. 2 · 2011 9

der aldrig har været efterspurgt ved landudbyg-ning,” siger Birger Madsen.

Samtidig er havvind forbundet med betydeligt større risiko i installationsprocessen, der kan sinkes af dårlige vejrforhold på havet, påpeger Frank Wright.

Med til at hæmme udviklingen er desuden den fi nansielle krise i Europa, der præger både de stats-lige budgetter og de private investorers risikovil-lighed.

“Den europæiske gældskrise har betydet, at de private investeringer er mindsket, og at aktiviteten på nogle markeder har været faldende de seneste år. Det risikerer at lægge en dæmper på udviklingen,” vurderer Frank Wright.

Brug for politisk støtte

Derfor er der brug for politiske initiativer, der kan støtte udbygningen, mener Frank Wright.

“Det er centralt, at politikerne fortsat satser på gode, langsigtede økonomiske incitamenter, der skal være gode nok til at opmuntre aktørerne. I øjeblik-ket bliver mange af de store havmøllefarme betalt af de store forsyningsselskaber selv, men der er brug for, at fl ere fi nansieringsstrømme åbner sig for hav-vind,” siger Frank Wright og fortsætter:

“Den store kapacitet, der er i pipelinen lige nu, vil ikke nødvendigvis blive realiseret. Vi regner med, at omkring 100 GW er undervejs i en række lande, men det bliver ikke til virkelighed, hvis ikke incitamenterne er gode nok, eller risikoen for de private investorer er for stor.”

Birger Madsen ser dog optimistisk på havvindens konkurrencekraft fremover:

“Lige så snart det begynder at rulle med opsæt-ningen på et lidt højere niveau, så der hele tiden bliver lavet 1000-2000 MW om året, så vil hele supplykæden blive forfi net – lige fra produktion og transport af møllerne til service og vedligeholdelse. Dermed er der udsigt til mere konkurrence på om-

rådet, og det vil få en dæmpende effekt på prisen, forudser Birger Madsen.

Nordsøen er centrum

Mens Danmark endnu venter på en beslutning om, hvilket havmølleprojekt, der skal efterfølge Anholt, der efter planen skal sættes i drift i 2013, er der fuld kraft på udbygningen i fl ere andre europæiske lande. Her står blandt andet Frankrig på spring til at overhale os med en planlagt udbygning på 550 MW om året frem til 2020. Også Storbritannien har fart på med en kapacitet, der ved udgangen af 2011 vil være på 1,5 GW, og en planlagt udbygning fra omkring 1 GW om året frem til 2015 og 2-3 GW om året fra 2015. Og endnu før den britiske Runde 3 har materialiseret sig i konkrete havvindparker, er briterne begyndt at tale om en Runde 4.

På længere sigt vil også Kina markere sig som et centralt marked med en milliardsatsning på havvind, forudser Birger Madsen. BTM Consult forventer, at der i Kina er installeret havvindkraft på 2 GW i 2014.

For de næste fem år ser Frank Wright dog stadig Nordsøen som det afgørende geografi ske centrum for havvindmølleparker.

“I forhold til installationen vil det primære knu-depunkt være den britiske og tyske del af Nordsøen, hvor der stadig er et betragteligt udbygningspoten-tiale,” siger Frank Wright.

Det giver naturligt en helt særlig interesse for danske underleverandører, siger Birger Madsen.

”Selvom havmøller på globalt plan ikke når en større markedsandel end ti pct., har havvind en langt, langt større vigtighed for os. I modsætning til landmøller skal havmøller produceres i nærheden af, hvor de skal sættes op. Det betyder, at vi får en højere andel i det segment, end vi generelt har i onshoremøller, og derfor har udviklingen i Tyskland og England en helt særlig interesse for Danmark.”

Markedet for offshore-

vind er i en hastig

udvikling i disse år, hvor

Tyskland vil markere sig

som en konkurrent til

Storbritannien som det

største marked i verden.

10 hav&kaj nr. 2 · 2011

Et spørgsmål til den danske energibranche:

Hvad kan danske virksomheder få ud af den tyske havvindsatsning?Tysklands satsning på havvind betyder nye muligheder for danske

eksportvirksomheder. Hav & Kaj har spurgt en række centrale aktø-

rer om deres forventninger til fremtiden

Anders Søe-Jensen, direktør, Vestas Offshore

Lars Blicher, direktør, Swire Blue Ocean

Henrik Carstens, projekt- og teknologi direktør, Rambøll Offshore

Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark

hav&kaj nr. 2 · 2011 11

Hvad er jeres forventninger til vækstmulighederne i Tyskland inden for offshore-vind de kommende år?

”Vi ser en del positive signaler på, at der sættes skub i udviklingen inden for offshore-vind i Tysk-land, og det er vi naturligvis meget glade for. Det er altid positivt, når lande verden over beslutter sig for at fokusere på offshore-vind. Men der skal mere end ord til, før end ambitionerne kan føres ud i livet og realiseres. Det kræver konkrete handlinger såsom sikring af de politiske og regulatoriske aspekter, og i den forbindelse har Tyskland taget nogle vigtige skridt i den rigtige retning.

Beslutningen om at udfase atomkraft i Tyskland i 2022 har allerede resulteret i forskellige forbedrin-ger inden for politiske og fi nansielle rammeområder i den nationale energilov. Disse forbedringer kunne meget vel vise sig gavnlige for udviklingen af off shore-vindindustrien i Tyskland. At offshore-vind, sammen med naturgas, er blevet udpeget

som den tyske regerings foretrukne teknologier til at erstatte atomkraft, ser vi som noget yderst positivt.”

Hvad er forudsætningen for, at dansk offshore-vind-industri samlet set kan forblive konkurrencedygtig i det tyske marked?

”Det, der sikrer konkurrencedygtighed, og det gælder ikke kun på det tyske marked, er erfaring og et konstant fokus på at sænke energiomkostnin-gen. I Vestas har vi været med i industrien helt fra den spæde start, og vi har dermed gjort os nogle erfaringer, som nu klart kommer os og vore kun-der til gode. Derudover arbejder vi konstant på at sænke energiomkostningen, hvilket vores to seneste offshore-møller, V112-3.0 MW og V164-7.0 MW er klare eksempler på.”

Anders Søe-Jensen, direktør, Vestas Offshore:

Et vigtigt skridt

Hvad forventer I, den tyske atomkraftbeslutning kommer til at betyde for dansk offshore-vind?

”Beslutningen om at udfase atomkraft er enormt vigtig. Men i sidste ende skal de, der udvikler vind-mølleparkerne, også kunne tjene penge på det. De er jo alle forretningsmæssigt drevet, så de skal se, at der er penge i det. I sidste ende drejer det sig om hvilken tarif, der sættes bagved.

Men det er et skridt i den rigtige retning at udfase atomkraft og i høj grad erstatte det med offshore-vind. Mange andre alternative energiformer er sta-dig på forsknings- og udviklingsplanet og er derfor ikke et stadie, hvor man tror, det kan løse energipro-blemerne i et land som Tyskland.”

Hvordan kan danske leverandører udnytte de muligheder, der viser sig?

”Vi kan udnytte satsning ved at sælge vindmøller, teknologi og kompetencer omkring installation og service. I Rambøll kan vi sælge dem projektråd-

givning og design af vindmølleparker. Det bliver aldrig en standardvare, fordi det afhænger af lokale jordbundsforhold, vanddybden og bølgestørrelser-ne. Der er en masse lokale parametre, der afgør det. Man samler erfaringer undervejs, og danske virk-somheders forcer er vores specialviden og erfaring.

Hvis vi vil udnytte mulighederne, skal vi være konkurrencedygtige. Der er masser af de potentielle tyske vindmølleparker, der lige så godt kunne bruge Esbjerg Havn som basehavn. Der er ikke meget læn-gere til de nordtyske projekter, end der er til Horns Rev.

En del af udfordringen for danske underleveran-dører er, at de planer, der er i Tyskland og England, handler om væsentligt større møller og foregår på væsentligt dybere vand, end de danske virksomhe-der har erfaring med. Det er en potentiel fare, at vi bliver overhalet, fordi vi i Danmark ikke udbygger vindmølleparker på de vanddybder.”

Henrik Carstens, projekt- og teknologi direktør, Rambøll Offshore:

Danske leverandører skal med på vognen

12 hav&kaj nr. 2 · 2011

Hvad forventer I, den tyske beslutning kommer til at betyde for dansk offshore-vind?

”Den tyske beslutning åbner nogle store muligheder for den danske offshore-vindindustri. Vi ligger inde med en kæmpestor viden og erfaring, mens den ty-ske industri stadig er i sin vorden. Tyskland får brug for knowhow, og de får brug for mange underleve-randører, og danske virksomheder er langt foran på ekspertise og erfaring.”

Hvordan forholder I jer til de muligheder, der viser sig?

”At Tyskland vil udfase atomkraft og ser ud til at fokusere en stor del af den energimangel på offsho-

re-vind er helt klart en faktor for vores investeringer i Swire Blue Ocean. Hvor vi indtil nu hovedsagligt har kigget mod det engelske marked, kigger vi nu mere i retning af Tyskland, hvor markedet for alvor udvider sig nu. Vi er i forvejen vant til at handle på det tyske marked og arbejder i øjeblikket på at op-føre Vattenfalls nye vindfarm, DanTysk, i Nordsøen.

Med den fl åde, vi har på vej, der blandt andet er kendetegnet ved en høj sejlhastighed, kan vi sup-portere hele den tyske sektor og østkysten af Eng-land her fra Esbjerg. Og med den udbygning Esbjerg har i gang, kan jeg godt forestille mig, at Esbjerg Havn bliver en central aktør i den kommende tyske og engelske havvindudbygning.”

Hvilke muligheder ser I for den danske offshore-industri på det tyske marked lige nu?

”Havmøllemarkedet i Tyskland er inde i en meget, meget stor vækstfase i øjeblikket. Det gør det rigtig interessant for danske virksomheder at være med på det tyske marked, hvor tyske virksomheder efter-spørger den danske viden på området. Vi mener, at der er et meget, meget stort potentiale for danske eksportører på det tyske marked. Det være sig kom-ponenter, serviceydelser, og servicering af havmøl-leparkerne fra danske havne som i Esbjerg. Når vi nu har den viden, vi har igennem hele værdikæden, kan vi gå ind og gøre en stor forskel på det tyske marked.”

Hvad skal vi gøre for at forløse det potentiale?

”Selvom Tyskland ligger tæt på Danmark, er der nogle kulturelle forskelle, man skal være opmærk-som på, i forhold til hvordan tyske virksomheder agerer. Men det er en barriere, man formentlig hurtigt kan komme overens. Når det er sagt, er det

vores erfaring, at tyskerne er meget glade for danske virksomheder som samarbejdspartnere. Vi mener at mulighederne er meget større end barriererne.

Vi kan nok ikke forvente at beholde vores mar-kedsandel på 90 pct., som den var sidste år, men mindre kan også gøre det på et marked, der bliver dekader større i de kommende år. Vi står som en stærk partner – ikke nødvendigvis altid som hoved-leverandør, men som samarbejdspartner.

Der er ingen tvivl om, at tyskerne har meget store ambitioner på havvind. Og derfor er det vigtigt, at danske virksomheder skal involvere sig allerede nu med tyske samarbejdspartnere. En god anledning vil være at komme til Offshore Center Danmarks internationale arrangement OWIB – the Offshore Wind International Business2Business Event d. 9. november i Musikhuset i Esbjerg, hvor over 200 virksomheder vil deltage fra 11 lande, heraf over 30 tyske virksomheder.”

Lars Blicher, direktør, Swire Blue Ocean:

Vi kan supportere hele den tyske sektor fra Esbjerg

Peter Blach, direktør, Offshore Center Danmark:

Vi står som en stærk partner for Tyskland

hav&kaj nr. 2 · 2011 13

Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører:

Esbjerg er vores spydspids

Ellen Trane Nørby er netop genvalgt politisk ordfø-rer for Venstre og har desuden siddet i Folketingets

Energipolitiske udvalg. Hun har store forhåbninger til de danske muligheder på det tyske marked.

”Jeg ser et kæmpe potentiale for Danmark i forhold til den massive tyske satsning på havvind grundet vores geografi ske placering. Udfasningen af kernekraft betyder, at vi i langt højere grad skal satse på intelligente elnet og udbygge vores nuvæ-rende kapacitet,” siger Ellen Trane Nørby.

Den tyske omstilling er vækstdriver for Danmark

Et nyt Folketing betyder nye kræfter og nye ideer til dansk energi-

politik. Hav & Kaj har spurgt to folketingspolitikere om deres visio-

ner for dansk havvind. Budskaberne fra begge sider af det politiske

spektrum er stort set enslydende: Danmark skal gribe muligheden nu

og satse massivt på havvind de kommende år.

Fokus på havvind

Ellen Trane Nørby (V)

vil arbejde for at sikre

gode rammebetingelser

for industrien og for at

synliggøre Danmarks

kompetencer.

14 hav&kaj nr. 2 · 2011

»Havvind er et vigtigt satsningsområde for Danmark, både af hensyn til vores energiforsyning fremover, men mest af hensyn til klimaet. «

Henning Hyllested (Ø), trafikpolitisk ordfører

hav&kaj nr. 2 · 2011 15

Ellen Trane Nørby peger på, at Danmark er ideelt placeret til at levere nye vindmølleparker til Tysk-land. Det må gerne ske i sammenspil med Tyskland og Storbritannien, mener hun.

”Danmark har adgang til vigtige dele af Nordsøen og har spidskompetence inden for offshore-vind-energi,” siger Ellen Trane og tilføjer:

”Esbjerg Havn er vores spydspids, der har kom-petencerne til at levere, hvad Tyskland har brug for.”

For at hjælpe den danske succes inden for offs-hore-vindenergi videre, kræver det, at politikerne fortsætter den massive satsning på vindenergi, un-derstreger Ellen Trane. Hun er ærgerlig over, at den borgerlige regering ikke fi k mulighed for at forhand-le det nuværende energipolitiske udspil færdigt, men lover at fortsætte arbejdet med en samlet plan.

”Vi skal sikre de rette rammebetingelser for in-dustrien – herunder at satse på ordentlige testfaci-liteter som Østerild Testcenter i Thy og sætte fokus på Esbjerg Havns gode placering. Vi skal synliggøre Danmarks kompetencer, og vi skal arbejde imod parallelle strukturer, dvs. satse på primært én loka-litet,” siger Ellen Trane Nørby.

Ellen Trane Nørby peger desuden på, at den tyske satsning kan komme danske virksomheder og den danske økonomi til gode:

”Tyskland er milevidt fra Danmark, når man ser på vores kompetencer inden for havvind. Danmark har oplevet alle børnesygedommene ved vindenergi og vil derfor kunne levere billigere og bedre løs-ninger end mange andre lande. Vi har derfor store fordele over Tyskland, hvilket vil betyde højere rentabilitet og lavere anlægspriser,” siger hun.

Henning Hyllested (Ø), trafi kpolitisk ordfører og tidligere tillidsmand på Esbjerg Havn:

En havmøllepark om åretBlandt de nye medlemmer på Tinge er Esbjergs egen Henning Hyllested, der i mange år har arbej-det på Esbjerg Havn som først havnearbejder og siden opsynsmand. Han er valgt ind i Folketinget for Enhedslisten i Esbjerg Bykreds. Når det gælder visioner for havvind, er der ingen tøven at spore hos Henning Hyllested

”Vi skal have fuldt drøn på havvind i Danmark,” siger han og fortsætter:

”Det er vigtigt, at vi fra politisk side sørger for, at der bliver bygget videre på den udvikling, som er kommet i gang i Danmark de seneste år. Havvind er et vigtigt satsningsområde for Danmark, både af hensyn til vores energiforsyning fremover, men mest af hensyn til klimaet.

Netop klimahensynet ligger Henning Hyllested meget på sinde.

”Vi skal arbejde for at gøre os fri af fossile brænd-stoffer, og der er havvindkraft et vigtigt element. Den tidligere regering har slet ikke satset nok på

vedvarende energi de sidste ti år, men det vil vi lave om på nu,” lover det nyvalgte folketingsmedlem.

”Vi ser, at både Tyskland og Storbritannien byg-ger voldsomt ud på offshore-vind nu, og det kan komme danske virksomheder til gode. Men vi skal også fokusere på den danske efterspørgsel. I den forbindelse ser vi i Enhedslisten gerne, at der bliver etableret en havmøllepark om året fremover,” lyder budskabet fra Henning Hyllested, der understreger, at det er vigtigt, at politikerne er lydhøre over for industriens ønsker:

”Hvis vi sikrer et stærkt hjemmemarked, er vi med til at støtte den danske industris muligheder i udlandet.”

Lige som Ellen Trane Nørby peger Henning Hyl-lested også på vores stærke havvindkompetencer som en gevinst for den danske økonomi.

”I Danmark har vi en stor ekspertise inden for havvindteknologi, og med lave vanddybder og mas-ser af vind har vi optimale forhold for havvindkraft. En større politisk satsning på havvind i Nordsøen vil betyde et løft til Syddanmark, men det vil også komme resten af landet til gode. Det giver beskæf-tigelse og gavner hele værdikæden, lige fra de store virksomheder på området til de enkelte havnear-bejdere på havnene. I Esbjerg har vi gode faciliteter med masser af plads og erfaring på området, men en række havne rundt om i landet kan også være med,” siger han og slutter:

”Der er masser af muligheder for havmølleparker rundt om i Danmark, og det kan kun gå for langsomt med at komme i gang!”

»Esbjerg Havn er vores spydspids, der har kompetencerne til at levere, hvad Tyskland har brug for«

Ellen Trane Nørby (V), politisk ordfører

16 hav&kaj nr. 2 · 2011

HVOR STOR ROLLE vil havvindkraft spille i den fremtidige europæiske energiforsyning?

”Potentialet er kæmpestort – alene i 2020 kan vi meget vel komme til at se op mod 40 GW installeret – og i 2030 mere end tre gange det. En sådan udvik-ling er dog betinget af, at omkostningerne reduce-res, og at adgangen til fi nansiering øges væsentligt. Samtidig er det vigtigt, at der bliver investeret mere i Europas transmissionsnet, og de nationale elmarkeder bliver bedre integreret i ét fælles indre marked. Endelig må vi i højere grad harmonisere forskellige nationale regler eller få dem til at spille sammen, så det bliver enklere at gennemføre fælles, fremtidssikrede løsninger og f.eks. etablere egentlige havbaserede transmissionsnet dér, hvor det er den billigste løsning.”

Hvor skal havvindkraften først og fremmest komme fra?

”Inden for de næste 10-20 år er Nordeuropa helt klart den vigtigste region – og mere præcist Nord-søen. I det EU-støttede ”OffshoreGrid”-projekt anslog man at 60 procent af den nordeuropæiske kapacitet i 2030 vil fi ndes dér. Østersøen bliver dog også vigtig med ca. 23 procent. På sigt vil Europas Atlanterhavskyst og sågar Middelhavet dog også

kunne spille en rolle, især hvis det lykkes at gøre møller med fl ydefundamenter konkurrencedygtige – adskillige udviklingsprojekter er allerede i gang rundt om i Europa med præcis dét som mål.”

Hvordan påvirker den fornyede debat om udfasning af a-kraft – herunder den tyske beslutning – udsigterne for havvindkraft?

”Alt andet lige giver udfasningen et boost til vedvarende energi, herunder havvindkraft. Både el- og CO2-priser vil få et lille nyk opad som følge,

Connie Hedegaard:

Havvind kommer til at spille en hovedrolle

Der er enorme muligheder i havvind, som kan komme til at spille en

afgørende rolle i Europas energiforsyning fremover. Det er budska-

bet fra EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, der her fortæller

om sine forventninger til udviklingen inden for offshore-vind i Den

Europæiske Union.

»Danmark har brug for en bredt funderet og ambitiøs energipolitik, der rækker godt ud i fremtiden – det er afgørende, at vi snarest får et solidt, konkret og visionært energiforlig på plads.«

Connie Hedegaard, EU-klimakommissær

Fokus på havvind

hav&kaj nr. 2 · 2011 17

og investorer vil også få mere tillid til at satse på dette område. Samtidig kan man håbe, at det vil sætte skub i udbygningen af transmissionsnettet – fl askehalse ikke mindst i nord-sydgående retning på kontinentet er én af de ting, der kan påvirke de ellers lovende udsigter negativt. Fra Kommissio-nens side er det én af de ting, vi håber på at kunne ændre med de nye rammer for udviklingen af de Trans-Europæiske Netværk for Energi ”TEN-E”, som forventes fremlagt i november i år.”

Hvad er efter din opfattelse Danmarks særlige styrkepositioner inden for havvind?

”Danmark har jo først og fremmest været tidligt ud af starthullerne og dermed skabt sig en masse ”fi rst mover advantages”. Det gælder både i forhold til produktion af møller og fundamenter, men også i forhold til viden og erfaring omkring kabeltilslut-ninger, installation, vedligehold, fi nansieringsmo-deller, indpasning i elnettet osv. Offshorekompeten-cerne og erfaringen i den danske olie-og gas industri – ikke mindst i Esbjerg – er selvfølgelig også fordele, der bør bygges videre på.”

Hvad bør politikerne i Danmark og andre lande fokusere på netop nu for at hjælpe udrulningen af havvindkraft bedst muligt på vej?

”Danmark har brug for en bredt funderet og ambi-tiøs energipolitik, der rækker godt ud i fremtiden – det er simpelthen afgørende, at vi snarest får et so-lidt, konkret og visionært energiforlig på plads. Det bør selvfølgelig omfatte en klar plan for udbygnin-gen med havvind i de næste mange år. Hvis ikke det sker, vil de danske styrkepositioner – og potentielle arbejdspladser – hurtigt blive sat over styr. Der er nok af andre lande og havnebyer omkring Nordsøen og i Østersøen med ambitioner på dette område – der er ikke råd til at hvile på laurbærrene.”

EU’s klimamålI december 2008 vedtog EU en 2020-plan, der har til formål at gøre regionen til energieffektiv lavemissionsøkonomi. Hovedtrækkene var:

• 20 % nedskæring af CO2-udslippet i forhold til niveauet i 1990

• Vedvarende energikilder skal levere 20 % af det samlede energiforbrug

• Forbedring af energieffektiviteten med 20 %

Connie Hedegaard

advarer Danmark mod

at hvile på laurbærrene

og opfordrer til at få en

ambitiøs energipolitik på

plads, der omfatter en

klar plan for udbygning

af havvind.

18 hav&kaj nr. 2 · 2011

Offshore-veteraner samler kræfterneVerden skal lære af Esbjerg, når det kommer til logistik og

hånd tering af havvindmøller. Det er missionen bag den nye inter-

nationale satsning, Windlogistic, der er skabt i samarbejde mellem

de to gamle Esbjerg-virksomheder, Breinholt og Danbor Service.

Havnerundfart

HVIS MAN VIL EROBRE VERDEN, gælder det om at samle kræfterne til en fælles indsats. Det gælder også i offshore-industrien, hvor de to Esbjerg-virk-

somheder, C Breinholt A/S og Danbor Service A/S, har stukket hovederne sammen og dannet et fælles projekt, Windlogistic.

Morten Kamp Knudsen

fra Breinholt og Torben

Hansen Bredthauer

fra Danbor Service har

slået sig sammen om

det nye projekt, Wind-

logistic, der skal levere

logistiske løsninger til

hav vindindustrien.

hav&kaj nr. 2 · 2011 19

»Det skal være let at være kunde ved os. Vi arbejder ud fra en idé om behovsafl astning, og de løsninger, vi tilbyder, er kundedrevne. «

Torben Hansen Bredthauer, Windlogistic.

Fakta om WindlogisticWindlogistic blev dannet i 2011 som et samarbejde mellem C. Breinholt A/S og Danbor Service A/S og havde sine første projekter i sommeren 2011. Virksomheden satser på logistiske løsninger til havvindmølleindustrien. Totalt råder selskaberne over 260.000 m2 arealer i Esbjerg samt 60.000 m2 pakhuse og der-udover en række kontorer rundt om i Danmark og Storbritannien.

Ambitionen er en international forretning, der kan levere esbjergensiske løsninger til havvindpro-jekter i hele verden. Sammen kan Breinholt og Dan-bor tilbyde en hel palet af ydelser inden for vind-møllehåndtering såsom opbevaring, last og service og afrapporteringer inden for kvalitet og sikkerhed.

Begge virksomheder har en lang erfaring i olie- og gasbranchen med i bagagen, og det er kompetencer, der kan udnyttes på markedet for offshore-vind, fortæller de to virksomhedsledere, Morten Kamp Knudsen, direktør i C. Breinholt og Torben Hansen Bredthauer, senior general manager i Danbor Ser-vice, der er en del af A. P. Møller - Mærsk Gruppen.

”Vi tror på, at de håndteringsmetoder, vi har i Esbjerg, er noget, vi kan tage med ud i det store udland. Mange steder er offshorevind noget helt nyt, og vi sørger for, at man ikke både skal opfi nde det varme vand og hjulet en gang til,” siger Morten Kamp Knudsen.

Det skal blandt andet ske ved at arbejde med alternative håndteringsformer og ny teknologi, der giver større sikkerhed og lavere omkostninger end det, man kender i dag i markedet, fortæller han.

Strategiske fordele i samarbejde

Samarbejdet blev født for omtrent et år siden og har taget konkret form det seneste halve år, hvor de første fælles kunder begyndte at melde sig. Danbor har omkring 600 ansatte, mens Breinholt har 200, og det giver en stærk ressourcemæssig basis for Wind-logistic, understreger Torben Hansen Bredthauer og tilføjer, at der desuden er planer om at udvide medarbejderstaben i Windlogistic.

”Vores samarbejde betyder, at vi kan tilbyde vo-res kunder læring fra to virksomheder. Det opfatter jeg som voldsomt positivt. Desuden betyder vores personalemæssige størrelse, at vi har nogle strate-giske fordele i forhold til mange af vores kolleger. I situationer med spidsbelastning kan vi trække på medarbejdere fra begge virksomheder og dermed bedre allokere de rigtige ressourcer,” siger Torben Hansen Bredthauer.

Som så mange andre i vindindustrien ser de to partnere i Windlogistic Storbritannien og Tyskland som de vigtigste vækstmarkeder de kommende år.

”Vi opfatter Storbritannien og Tyskland som vores nærområder, og der vil være en række kraftige investeringer de kommende år. Men vi er også i gang med også at se på projekter i USA og Indien, men der går det ikke lige så stærkt som i Europa,” siger Morten Kamp Knudsen og fortsætter:

”Både i den tyske og engelske del af Nordsøen er der store planer om udbygningen af nye vindmøl-leparker. Så der er ingen tvivl om, at der de næste ti år vil være en stor efterspørgsel på at kunne håndtere vindmøller. I England har vi fase 3, hvor vindmøllerne skal længere væk fra land. Det stiller

større krav til måden, man levere møllerne og fun-damentet på. Det giver nye logistiske udfordringer, som vi mener, vi har løsningerne på.”

Kundedialogen er alfa omega

Et centralt fokuspunkt for Windlogistic er at levere en standardiseret afrapportering, så kunderne får den samme rapportering af HSEQ, kvalitet og sik-kerhed, uanset hvor i verden de er. Målet er at sikre at kommunikationen til installationsfartøj og de øvrige supportskibe er ens fra projekt til projekt, forklarer Torben Hansen Bredthauer.

”Udgangspunktet er, at det skal være nemt at være kunde ved os. Vi arbejder ud fra en idé om behovsafl astning, og de løsninger, vi tilbyder, er kundedrevne. Vi forsøger hele tiden at udvide vores koncept, så det passer til kundens behov,” siger han.

Selvom ambitionerne er store, er den vestjyske besindelse ikke gået fl øjten hos de to parter, der understreger, at de ikke tager mere i munden, end de kan gabe over.

”Uanset hvor stort det måtte blive for os i fremti-den, er det alfa omega for os, at vi fortsætter med at have en god og tæt dialog med kunden. Det er det vigtigste for os,” slutter Torben Hansen Bredthauer.

20 hav&kaj nr. 2 · 2011

ZAMBIA, SHANGHAI, ARGENTINA, Australien og Grønland. Det er bare nogle af de steder i verden, der har kæmpemæssige stålskorstene stående med et ”Made in Esbjerg”-stempel på sig. Danske Steel-con, der producerer specialdesignede stålskorstene, har leveret mere end 5.000 skorstene til en lang række lande i hele verden og har dermed etableret sig som én af Europas største spillere på markedet.

“Vi opererer på et snævert produktområde, men vi har formået at skille os ud fra vores konkurren-ter ved at tilbyde specialdesignede totalløsninger til vores kunder i hele verden. Vi påtager os både design, engineering, produktion, transport og instal-lering – uanset hvor i verden projektet ligger,” siger salgsdirektør i Steelcon Laurs Pedersen.

Steelcons skorstene varierer fra omkring 20 meter i højden og én meter i diameter helt op til 140 meter i højden med en diameter på over syv meter. Det meste produceres i Esbjerg og bliver derefter skibet ud fra Esbjerg Havn til kraftværker og industrianlæg verden over.

Og det er virkelig worldwide. I midten af sep-tember blev to stålskorstene på 65 meter med en diameter på 3,4 meter udskibet fra Esbjerg Havn og sendt mod den lille ø Mauritius i det Indiske Ocean, cirka 900 km ud for Madagascars østkyst og næsten 10.000 km fra Danmark.

”Det lykkedes os for fjerde gang at levere og mon-tere stålskorstene på Mauritius på trods af udfordren-de infrastrukturforhold,” fortæller Laurs Pedersen.

Af kommende projekter for Steelcon venter blandt andet en ordre på fi re 100 meters-skorstene til Turkmenistan, som også skal udskibes fra Esbjerg og monteres i løbet af marts 2012.

Mere linjetrafi k, tak

Med et datterselskab i Slovakiet, et kontor i Kra-

kow i Polen og samarbejdspartnere i hele verden er Steelcon godt positioneret til yderligere ekspansion, fortæller Laurs Pedersen.

“I Esbjerg ligger vi godt for med en god infra-struktur, tæt på havnen og tæt på motorvejen, så vi kan sende vores produkter rundt i verden,” siger Laurs Pedersen, der dog efterlyser endnu mere infrastruktur fra havnen.

“Som det er lige nu, sker meget af transporten fra Esbjerg som feederløsning med omlastning i andre havne. Det kunne være ønskeligt, at man havde lidt mere linjetrafi k fra Esbjerg,” fortsætter han.

Med dronningen i Rusland

Det seneste år har Steelcon valgt at fokusere særligt på kundeservice med en tættere kontakt med kun-den i hele processen, fra kontrakten bliver indgået, til den færdige løsning er leveret og installeret.

“Det er vigtigt, at kunden har en oplevelse, helt fra tilbudsstadiet til levering, at det kommer til at foregå uden problemer, og at alle specifi kationskrav er overholdt. Det er vi meget fokuserede på,” under-streger Laurs Pedersen.

Steelcon vil fortsat satse worldwide, men ser særligt store muligheder i Østeuropa og Rusland, fortæller Laurs Pedersen. For nylig var selskabets direktør Peder Møller Andersen med dronning Margrethe og den danske delegation i Rusland for at orientere sig yderligere om mulighederne i Rusland.

“Det russiske marked ser ud til at blive et rigtigt stort marked. Rusland har et stort behov for energi og et stort behov for at forny deres energiside. Der ligger et stort potentiale for os,” siger Laurs Peder-sen.

Stålskorstene fragtes worldwide fra Esbjerg

Steelcon leverer specialfremstillede stålskorstene til hele verden og

vil i de kommende år fokusere særligt på vækstmarkederne østpå.

For nylig gik turen til Rusland med dronningen.

Havnerundfart Steelcon opruster på

kundeservice, fortæller

selskabets salgsdirektør,

Laurs Pedersen.

hav&kaj nr. 2 · 2011 21

Fakta om SteelconOmkring 140 ansatte arbejder i Steelcon, der ud over hovedkon-toret i Esbjerg har et datterselskab i Slovakiet, hvor ca. 40 af de ansatte arbejder, samt en række salgskontorer verden over. Steelcon er specialiseret i fabriksfremstillede stålskorstene til bl.a. industrianlæg, kraftvarmeanlæg og forbrændingsanlæg og leverer til hele verden.

22 hav&kaj nr. 2 · 2011

LANDTRANSPORT OG LOGISTIK er nye strate-giske fi kspunkter for det norske rederi, Sea Cargo, der tilbyder en fuld transportløsning for den tunge industri og ser store fremtidsmuligheder i Esbjerg.

”Vi har været til stede i Esbjerg siden 2007, og vi forventer at udvide vores interesser i området markant de kommende år,” siger Sea Cargos regio-nal manager for Europa, Hans van Velthoven.

Sea Cargos hovedforretning er linjetrafi k med ru-ter over Nordsøen mellem Storbritannien, det vest-lige Norge og Holland, men tilbyder også løsninger inden for logistik, lagerservice og landtransport.

”Vi bliver typisk betragtet som et rederi, men i virkeligheden tilbyder vi langt mere. Størstedelen af vores investeringer ligger i shippingdelen, men vi fokuserer i højere og højere grad på at levere logistiske løsninger. Desuden satser vi mere og mere på landbaserede aktiviteter som lagerservice og løsninger inden for landtransport,” siger Hans van Velthoven.

One-stop-shopping

Da den globale fi nanskrise satte sit betragtelig præg på shippingindustrien med lavere fragtrater og markant mindre volumen, valgte Sea Cargo at satse på et bredere forretningsområde med et større strategisk fokus på landtransporten. Dermed har Sea Cargo opbygget en solid forretning, fortæller Hans van Velthoven.

”Når vi fl ytter os mere og mere fra shipping mod landoperationer, er det, fordi vi mener, det giver en ekstra værdi for vores kunder, at vi kan tilbyde den

totale logistiske løsning. Dermed tilbyder vi en form for one-stop-shopping,” siger han.

Sea Cargo har i øjeblikket en fl åde på syv skibe der med en række specialiserede shippingformer, herunder både ro/ro-færger og containerskibe. Sam-menlagt håndterer Sea Cargo hvert år over 1,5 mio. tons last. Det er en fl åde, der er under betragtelig udvidelse de kommende år.

”Vi står til at udvide med tre nye skibe i løbet af det kommende år, hvor vi får ét inden jul og to nye skibe fra Indien i foråret 2012. Desuden købte vi sidste måned et ro/ro-skib, der kommer på vandet snart. Hun kunne meget vel være oplagt at bruge til vindindustrien med et højt main deck,” fortsætter Hans van Velthoven.

Netop vindmølleindustrien er et marked, Sea Cargo forventer sig mere af, fortæller Hans van Velthoven.

Sea Cargo satser grøntFremtiden er grøn, lyder meldingen fra rederiet Sea Cargo, der sat-

ser på nye og mere miljøvenlige LNG-drevne skibe. Dermed bereder

Sea Cargo sig på de nye skrappere miljøkrav, der træder i kraft i

2015. “Markedet fortæller os, at det er fremtiden,” siger selskabets

regionale manager, Hans van Velthoven.

Havnerundfart

»Vi mener det giver en ekstra værdi for vores kunder, at vi kan tilbyde den totale logistiske løsning. Dermed til-byder vi en form for one-stop-shopping«

Hans van Velthoven, regional manager, Sea Cargo.

hav&kaj nr. 2 · 2011 23

”Næste år vil vi tilbyde nye grønne shippingløs-ninger, der i høj grad relaterer sig til vindmølleindu-strien. Markedet giver os klare signaler om, at der i fremtiden vil være et stort fokus på carbon footprint på transportområdet,” siger Hans van Velthoven.

En grønnere fremtid i Nordsøen

I 2015 betyder nye skrappere miljøkrav, at det ikke længere vil være tilladt at sejle på tung brændsels-olie i Nordsøen. Sea Cargo har allerede nu taget konsekvensen af den grønne udvikling og satser nu massivt på skibe, der sejler på fl ydende naturgas med de såkaldte LNG-motorer. Det er en teknologi, der eliminerer svovl- og sod-udslippet og reducerer CO2-udslippet til en brøkdel.

”Den nye regulering kommer til at få en enorm betydning for markedet. Alle skibe vil enten skulle skifte til LNG eller sejle på diesel, som er omtrent dobbelt så dyrt som traditionel brændselsolie. Vi har store forhåbninger til LNG. Vi har to nye LNG-drevne skibe på vej fra Indien, og samtidig udskifter vi de gamle motorer i de fl este af vores øvrige skibe til LGN-motorer,” siger Hans van Velthoven.

Netop i kraft af vindmølleindustrien giver det god mening for Sea Cargo at satse yderligere på Esbjerg, fortæller Hans van Velthoven. Sea Cargo

har allerede været involveret i et vindmølleprojekt med ro/ro-transport af landmøller for Siemens.

”Vi ser Esbjerg som et vigtigt område for os, især nu, hvor vi fokuserer mere på den landbaserede forretning. Esbjerg kan meget vel blive et interes-sant knudepunkt for kommende forretninger på markedet i Nordtyskland og Polen, der i høj grad er markeder på vej op. I den henseende ligger Esbjerg godt for geografi sk, så vi fortsætter med at satse på området. Vi har for nylig hyret en ny salgsdirektør og udvider med mere personale på dansk grund,” slutter han.

Fakta om Sea CargoSea Cargo blev grundlag i 2001 ved en fusion af de to norske rederier, Seatrans og Nor Cargo.Sea Cargo råder over en fl åde på syv skibe og fragter 1,5 mio. tons last om året. Sea Cargo opererer forbindelser mellem Esbjerg, Amsterdam, Aberdeen og Immingham i Stor-britannien og en lang række havne på den norske vestkyst.

Sea Cargo står til at

udvide og modernisere

fl åden betydeligt

de kommende år.

Her ses selskabets

”Trans Carrier” anløbe

Esbjerg Havn.

Efterårssol over Horns Rev.

FRA EN ANDEN VINKEL

Afsender: Esbjerg Havn · Hulvejen 1 · Postboks 2 · 6701 Esbjerg