2013 # 3 Greenkeeperen

k e e p e r e n no. 3 // 2013

Jordprøver // Læs side 52

Gødning og topdressing // Læs side 6

Øland Golfklub // Læs side 60

TEMA // Gødning og græssets vækst

ww

w.

gr

ee

nk

ee

pe

r.

dk

3

2013GREENKEEPEREN

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · [email protected] eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · [email protected]: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

BEMÆRK!BioFosfit, BioGolf Vinter, BioGolf Fusarium

Inhibitor, BioStar Classic, BioStar Artic

og BioStar Links har...

SVAMPEHÆMMENDE EFFEKT!

TIDlIgT FOrÅr FOrÅr SOmmEr SOmmEr SOmmEr TIDlIgT EFTErÅr EFTErÅr VInTEr

BioGolf Quick Starteller

BioGolf PreStart

BioGolf StartBioFosfit

BioCalcium

BioCalcium BioGolf NK-gødningf.eks. 7-0-9 eller

anden BioGolf-gødningi kombination medBioStar Classic eller

BioStar LinksUndgå tørkepletter

tilsæt 6 literBioFlow / ha

Ultimo juni - primo juliMeget vigtig med

BioFosfit-behandlingHusk tørre græsser

og våd jordgiver bedst effekt.BioGolf Fusarium

Inhibitor

BioGolf Vinter,BioFosfit

BioFlow, BioCalcium

BioGolf FusariumInhibitor


Hvis vejrforholdenetillader det

Specialister anvenderBioGolf Fusarium Inhibitorgennem hele sommeren

BioGolf startGødninGerBioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt.

BioGolf KMG, bladgødningDen næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

soMMerproGraMMetSommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger - Bio Star Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links.

Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og far-ven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

efterårsproGraMMetFormålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvin-tring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kom-mende sæson.

et optimeret efterårsprogram er sammensat af:BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. Bi-oGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket.

fairwayGødninGerBioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstof-fer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

BEMÆRK OGSÅ...at vi tilbyder at øge den svampehæmmendeeffekt af gødningerne ved at sænke pHpå flere af vore produkter.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Trusted by the best courses on earth. Muirfield – The Honourable Company of Edinburgh Golfers, Scotland

Der er en grund til, at de bedste baner har tillid til John Deere. Vores maskiner leverer uovertruffen klippekvalitet, skaber perfekte forhold på både tees, greens, fairways og roughs.

Kontakt din John Deere golfforhandler og se resultatet på din egen bane.

Se videoen “John Deere Golf: Trusted by the best courses on earth” på www.youtube.com.

Vest for StorebæltOle Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 [email protected]

Øst for Storebælt A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 [email protected]

Salg og Service

JohnDeere.dk 1077

ndholdGreenkeeperen nr.3 2013 // Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

// TEMA: Gødning og græssets vækst

Gødning og topdressing ................. 6Pestciders farlighed .......................... 10Lovlig brug af jordforbedringsmidler ..................... 36Jordprøver .......................................... 52Støtte til alternative beskyttelsesmidler ............................ 64

// FAGLIGTFolkemødet ........................................ 14Differentieret pleje af fairways ...... 30Nyt om robotter .............................. 42Park golf ............................................ 46DGA Ugen ........................................ 58Greenkeepere står sammen ............. 66Vidensdeling på Facebook ............. 70

// ØVRIGEGrøn Fagmesse ................................. 12Formand med udstråling ................ 18Risikotræer ........................................ 24Toro Greenkeeper Student of the Year 2013 ............... 28Lely Turfcare ..................................... 34

DGA

1963-2013

ÅR

KoLoFoNno. 3 // 27. årgang

REDAKTØRKarsten BjergøFrederikshaldparken 418300 Odder

REDAKTIoN/INFo-UDVALGKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistAsbjørn NyholtBente Mortensen

TRYK & LAYoUTZeuner Grafisk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

ANNoNcESALGDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

DEADLINE nr. 1, 201431. januar 2014

FoRSIDEN:Øland Golfklub på nordsiden af Limfjorden har overlevet krisetider – heldigvis, fordi den med rette karakteriserer sig selv som Danmarks hyggeligste golfklub.Foto: GolfFotografen.dk

Hammel Golf Klub ......................... 44Praktikophold i USA ...................... 48Blomstrende rough ........................... 54Øland Golfklub ............................... 60Gødning ............................................. 68Dansk golfdirektør på “Lille Augusta” ........................... 72

// PRESSER&A .................................................... 17Svenningsens ..................................... 38Svenningsens ..................................... 57Mathiesen og Lindholm ................. 71

RisikotræerLæs mere side 24

LEDER

Kender du situationen – der har været bestyrelsesmøde i golfklubben og der er truffet en vigtig beslutning vedr.

golfbanen, hvor du er greenkeeper. Man har be-sluttet at ombygge hul 6! Ca. 14 dage efter bestyrelsesmødet møder du tilfældigvis formanden, som henkastet fortæller dig nyheden. Irriterende ikke?

Du burde naturligvis have været med til mødet, da det jo er dig, som skal forestå ombygningen af hullet. I det mindste bur-de du være blevet informeret senest dagen efter mødet.

Eller hvad med en bestyrelsesbeslutning om at anvende frivillig arbejdskraft på Jeres golfbane, hvilket jo både truer dit job og nedsætter dine muligheder for at holde kvaliteten i banens pasning?

Ovenstående er desværre typiske eksempler på manglende kommunikation, når det er allerværst.

Kommunikation er utrolig vigtig for et godt samarbejde og et godt arbejdsklima i golfklubben – ja i hele taget for et godt klima.

Kommunikerer du selv ordentligt, f.eks med medlemmerne i din golfklub. Husker du at lave opslag eller skrive på klub-bens hjemmeside, når du topdresser greens eller planlægger andre arbejder på golfbanen, som medlemmerne burde vide noget om?

Eller er kommunikationen ensidig fra medlemmerne til dig, når de klager over langsomme greens, langhårede fairways eller urevne bunkers?

Har du lavet skilte eller skrevet på hjemmesiden, når med-

lemmerne glemmer at rette deres nedslagsmærker op , at lægge opslået tørv på plads på fairways, eller at rive bunkers efter sig?

Egentlig er det jo helt fantastisk uforståeligt, at golfspiller-ne ikke gider at rette nedslagsmærker op – og vel at mærke på den rigtige måde, altså fra alle 4 sider ind mod midten af mærket. De burde jo være stolte over, at har lavet et nedslags-mærke – altså over, at de har ramt greenen.

Mon ikke vi alle er udsat for manglende kommunikation ind i mellem, på arbejdspladsen eller i privatlivet?

Det er utrolig vigtigt at informere og kommunikere bedst muligt, hvad enten det drejer sig om bestyrelsen om medabej-dere/arbejdskolleger, om medlemmerne eller om konen/kæ-resten derhjemme.

Husk at kommunikere din tilmelding til 50-års jubilæumsfore-stillingen i Zirkus NEMO i Odense. Der er 2 pladser pr. medlem af DGA men der er begrænset antal pladser i cirkusteltet, så kontakt Vibeke på DGA’s sekretariat hurtigt, hvis du vil være sikker på at komme med til cirkusforestilling og efterfølgende reception.

Husk også at kommunikere med Vibeke, hvis du har skiftet adresse, telefonnummer eller e-mailadresse.

Kommunikation er meget vigtig, husk det nu. //

Af // Jacques Borggild & Karsten Bjergø

Kommunikation er vigtigt

Gødningsvirkning afkompost

i topdressingGødningsplanen bør tage højde for indholdet af N, P og K, når der anvendes kompostblandet topdressing

Næringsstoffer Kg/m3Tilgængeligt det 1. år

pr haI alt tilført det 1. år

pr ha

KVÆLSTOF (N)

Kvælstof – total 1,0 100 kg N

Kvælstof – vandopløseligt 0,1 10 kg N

FOSFOR (P)

Fosfor – total 0,4 40 kg P

Fosfor – citratopløseligt 0,2 20 kg P

KALIUM (K)

Kalium – total 0,9 90 kg K

Kalium – vandopløseligt 0,6 60 kg K

Når man tilfører gødning til greens, teesteder og fairways, bør man tage hensyn til gød-

ningsvirkningen i den kompost, som indgår i topdressingen.

4-årige forsøg med undersøgelse af gød-ningsvirkning af kompostbaseret topdres-sing på boldbaner udført af Forsknings-

center for Skov & Landskab har vist, at der ikke var forskel i gødningsvirkning ved tilførsel af lige store mængder fosfor (citratopløseligt) i komposten og fosfor (vandopløseligt) i handelsgødning.

Leverandørerne kan oplyse indholdet af kvælstof, fosfor og kalium i kompost-baseret topdressing. Det er vigtigt at få

oplyst både den totale og den tilgænge-lige mængde næringsstoffer i topdres-singen for at kunne anvende tallene i praksis.

Eksempel: Tilførsel af 10 mm topdressing (Boldmix) indeholder følgende næringsstoffer:

// fortsættes side 8 //

6

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA

Greenkeeperen // no. 3 2013

Af

Gødning og topdressing

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject

Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

DLF-Trifoliums forsøgsstation, Stevns, tidligt forår.

- suveræn vinterstyrke

Tag gødningsvirkningen i kompostbaseret topdressing med i gødningsregnskabet.

Foto Bente Mortensen

Ved tilførsel af 10 mm kompostblandet topdressing, vil der blive tilført i alt 100 m3/ha

Udover den vandopløselige kvælstof-mængde, som er til rådighed det første år, vil en del af den totale mængde kvæl-stof blive frigivet de følgende år.

Vær opmærksom på, at forholdet mel-lem N, P og K i topdressingen adskiller sig fra det som planterne har behov for. Græsset har behov for kvælstof, fosfor og kalium i forholdet 100: 10: 60-80.

Hvis man gøder sine greens med 90 kg kvælstof pr. ha bør man derfor tilføre 9 kg fosfor og 54-72 kg kalium.

Ved tilførsel af 10 mm Boldmix, som nævnt i eksemplet vil græssets behov for fosfor og kalium være dækket, såfremt jordens fosfor– og kaliumtal ligger inden for de anbefalede værdier.

Man kan i dette tilfælde vælge at gød-ske med en ren kvælstofgødning som supplement til den kompostbaserede topdressing. Jordens gødningstal bør

dog følges hvert år, så der kan suppleres med kalium og fosfor efter behov. //

Referencer• Videnblad nr. 7.4-4 Kvælstofvirkning

af kompost i topdressing på boldbaner.• Videnblad nr. 7.4-5 Fosfor- og kali-

umvirkning af kompost i topdressing på boldbaner.

• Vidensblad nr. 7.4-9 Dosering af kompost.

8

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA


Gødning og topdressing

For os er det også en sportat være bæredygtigVi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier ogreparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solumer som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke.

Læs mere på www.solum.dk eller kontakt:Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde

Entreprenørydelser Jan Juellund tel. 2161 3049Maskinløsninger Thomas Petersen tel. 2161 3047Vækstmedier Claus Svenstrup tel. 2161 3045 Knud Hvid Petersen tel. 2161 3040

Solum er landsdækkende leverandør

Solum er Danmarks største leverandør af kompost,

vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer

mere end 200.000 tons vækstmedier om året.

Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

Produktsortimentn GreenMix®

n TeestedMix®

n BoldMix®

n Topdres Kvartssandn Vækstlagn Bunkersandn m.m.

Maskinløsningern Vertikalskæringn Verti-drainn Topdresningn Eftersåningn Omlægningn Høvlingn Oppretning med lasern Klipning af rough

Entreprenørydelsern Neddelingn Sortering

Solum er Guldsponsor i

Dansk Greenkeeper Forening

Golfann 2012.indd 1 13/02/12 13.33

Er pesticider farligefor golfspillere og

greenkeepere?Den sundhedsmæssige risiko, som golfspillere og greenkeepere udsættes for efter udbringning af pesticider

på golfbanen indgår ikke i Miljøstyrelsens vurdering af pesticiders farlighed og sundhedsmæssige belastning

Farligheden omfatter altså alene sprøjteføreren, som i øvrigt skal følge etikettens anvisninger og iføre sig værnemidler

for at undgå at komme i kontakt med midlerne.

At mennesker opholder sig på rekreative arealer efter at de er sprøjtede kan ikke komme som en stor

overraskelse. Det indgår dog hverken i risikovurderingen af pesticider, der god-kendes til brug på golfbaner og andre

græsarealer eller i de belastningstal, som alle golfklubber skal til at anvende for at finde frem til de mindst farlige pesticider. Dette bekræftes af specialkonsulent Anita Fjelsted fra Miljøstyrelsen som siger:

– Den sundhedsmæssige vurdering

af midler til græsarealer tager udgangs-punkt i den risiko, som sprøjteføreren udsættes for, når han/hun håndterer selve sprøjtemidlet.

Hvornår er det sikkert at røre ved en golfbold, der har rullet hen over de sprøj-

Foto

Ben

te M

orte

nsen

.

10

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA


Af

Pestciders farlighedH

ortonom Bente M

ortensen

R26 Meget giftig ved indåndingR36 Irriterer øjnene R38 Irritere hudenR43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med hudenR61 Kan skade barnet under graviditetenR63 Mulighed for skade på barnet under graviditetenR65 Farlig: kan give lungeskade ved indtagelseR67 Dampe kan give sløvhed og svimmelhed

Risikosætninger fra nogle af de pesticider, der lovligt anvendes

på golfbaner i dag.Referencer

Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1, 2012

Branchevejledningen; Re-entry, www.barjordtilbord.dk

Viden om plæner og vækst hen-

vender sig først og fremmest til

dig, der arbejder professionelt

med plænegræs og har behov

for uvildig rådgivning.

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Asbjørn NyholtHortonom

Gl. Nyborgvej 61DK-5772 KværndrupTlf. +45 6227 2292Mobil +45 4020 [email protected]

tede areal og hvor lang tid der skal gå, før når det er sundheds-mæssigt forsvarligt for greenkeeperne at arbejde på de sprøjtede arealer? Det fremgår hverken af etikette, leverandørbrugsanvis-ning eller Miljøstyrelsens belastningstal.

De fl este pesticider er godkendt til anvendelse i landbrug, hvor man ikke går rundt i afgrøderne efter endt sprøjtning. Her er anvisninger på, hvornår det er sikkert at lukke dyrene på græs igen. I væksthus er der udarbejdet branchevejledning med beskrivelse af, hvilke forholdsregler man skal tage, når man ar-bejder med pesticidbehandlede planter, således at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Der er eksempler på pesticider, der er tilladt til brug på golf-baner i dag, hvor nedbrydningsproduktet er farligere end selve pesticidet fx når det gælder risiko for skader på ufødte børn. Om nedbrydningsproduktet udgør en risiko og hvor længe, tages der ikke højde for ved udregning af pesticiders belastningstal og vurdering af deres farlighed på rekreative arealer. Hvilket virker ret underligt, da mennesker, der opholder sig på golfbaner og andre græsarealer ikke regner med, at det kan være farligt og kan have uønskede konsekvenser, at komme i kontakt med græsset.

– Nye modeller for vurdering af risikoen for udsættelse af pesticider er under udvikling i EU, men kun for anvendelse i væksthuse og i visse frugtafgrøder, siger Anita Fjeldsted.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte ikke færdes på are-alerne, før det er sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Golfklub-ben bør derudover vurdere, hvornår det er sikkert for golfspil-lerne at færdes på arealerne igen efter sprøjtning.

De forskellige pesticider udgør ikke lige stor sundhedsmæs-sig risiko for brugerne på golfbanerne, hvilket fremgår af de såkaldte risikosætninger. Et af de områder, man skal være særlig opmærksom på, er risiko for gravide og de ufødte børn, men andre kan også give anledning til gener. //

Anbefalinger• Læs etikette og leverandørbrugsanvisning • Vurder risikosætningerne både for selve sprøjtemidlet og dets nedbrydningsprodukter• Er der risiko for indånding eller ved kontakt med græsset?• Hvor længe er der risiko?• Hvornår er det igen sikkert at færdes på arealet?• Hvilke forholdsregler skal der træffes fx afspærring og information af spillere og medarbejdere?

11no. 3 2013 // Greenkeeperen

Grøn Fagmesse og klima-forandringerneFokus på store nedbørsmængder – og så blev messen for første gang ramt af regn

Det lignede skæbnens ironi, da vejrguderne rynkede brynene over Sandmoseskolen midt

mellem Brovst og Jammerbugten. Da AMU Nordjylland-fagskolen for otten-de gang bød til Grøn Fagmesse, var det med specielt fokus på klimatilpasning og de øgede nedbørsmængders problemer. Og for første gang blev Grøn Fagmesse så ramt i alvor grad af – regn.

– Der er naturligvis ingen tvivl om, at det dårlige vejr kostede os en del besøgen-de. Alligevel nåede vi omkring 500. Og det er ærgerligt, at vejret ikke ville spille med. For overordnet blev Grøn Fagmesse 2013 den flotteste messe, vi hidtil har lavet, konstaterer virksomhedskonsulent Annie Sønderby hos AMU Nordjylland.

I forhold til tidligere havde folkene på Sandmoseskolen rokeret rundt og la-

vet en mere koncentreret opstilling. Dermed blev der ikke langt mellem de godt 50 udstillere, og hele messen fik et bedre flow end de foregående år. Forandringerne høstede mange roser fra både ud-stillere og gæster.

Regnbede og permeable belægningerEn af nyskabelserne var et hyggeligt gårdmiljø, hvor flere af de mere kreative udstillere viste sig frem. Firmaet Baugaarden viste adskillige imponerende ek-sempler på, hvordan leven-de pil kan gøres til kunst,

Klimaforandringerne kalder måske på flere paraplyer fremover.

De kom i hvert fald i anvendelse på årets udgave af Grøn Fagmesse.

Ædel kappestrid på græsklipning. Her med sidste års

mester, Jørgen Jensen på en Husqvarna P5250 i front,

men skarpt forfulgt af John Kofod på Grasshopper 4300.

Græshoppen trak det længste strå og vandt dysten.

12 Greenkeeperen // no. 3 2013

ØV

RIG

E

Af

Bjarne Madsen

Grøn Fagm

esse

når man forstår at flette på den rigtige måde. Baugaarden var i øvrigt en af de ud-stillere, der fik pænt salg direkte på messen.

Landskabsarkitekt Jane Schul holdt inden døre foredrag om regnbede, mens regnen irriterede aktiviteterne udendørs. Her var der også fokus på klimaets foran-dring, og flere udstillere gav deres bud på regnvand-gennemtrængelige belægnin-ger. Det er dem, der med et mere fancy ord også hedder permeable belægninger.

Fagmesse-mester i græsklipningUdstillere med professionelt græs-grej på produktlisten stillede lige som sidste år op til dyst på græsklipning. Her måtte sidste års Grøn Fagmesse-mester, Hu-sqvarna med Jørgen Jensen ved roret, se sig besejret af en Grasshopper 4300 med John Kofod fra importøren H. A. Fog i Brøndby i førersædet.

Mens græsklipperne næsten var fly-vende, lykkedes det ikke for foto-dronen

fra landmålerfirmaet Geopoint i Aars at komme i luften. Dronen letter ellers un-der næsten alle forhold. Blot ikke i regn og mere end 10 sekundmesters blæst. Landinspektørerne Kristian Grønhøj og Morten P. Rasmussen måtte lade dronen blive i tørvejr i udstillingsteltet, hvor de til gengæld havde lejlighed til at forklare om de mange muligheder med den ube-mandede flyver. //

Hans Møller Vej- & Parkmaskiner tiltrak sig opmærksomhed, når der røg grene gennem

GreenMech-flishuggeren.

Grøn Fagmesse havde ændret på opstillingen

til årets messe. Det gav et bedre flow for gæsterne

til at komme rundt til standene.

Der var både champagne og diplom til John Kofod fra Brøndby-

firmaet H. A. Fog, som sejrede i græsklipnings-konkurrencen med

Grasshopper-maskinen.


Folkemødet på Bornholm er en unik mulighed for Dansk Golf Union til at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt.

Folkemødet 2013 blev det suverænt mest besøgte, i dets bare 3-årige historie.

Folkemød et på Born holm

– golfsportens ramme -betingelser på dags ordenen


FA

GL

IGT

Af

Torben Kastrup Petersen, K

omm

unikations- og banechef i Dansk G

olf Union

Folkemødet


For tredje gang blev det politiske

arrangement Folkemødet afholdt i

Allinge på Bornholm. Folkemødets

primære formål er at styrke demo-

kratiet og dialogen i Danmark. Det

sker ved at skabe en ramme om møder

mellem eksempelvis beslutningstager-

ne i erhvervslivet, interesseorganisa-

tioner og politikere fra Folketinget,

EU, kommuner og regioner

Folkemødet var således en unik mulighed for at møde beslutningstagerne ansigt til ansigt, hvilket

Dansk Golf Union har brug for, i forbin-delse med målet om, at forbedre ramme-betingelserne for golfsporten, herunder at forbedre tilskudsmulighederne, fjerne grundskylden og sikre en fl eksibel pesti-cidlovgivning.

Folkemødet var stedet, hvor man ek-sempelvis kunne tage en uformel snak med Lars Løkke Rasmussen, løbe en tur med Anette Vilhelmsen eller besøge de mange stande, hvor både Folketingets partier og alverdens organisationer og in-

teressenter havde taget opstilling. Foruden de mange stande var der en perlerække af muligheder for at deltage i debatter og dis-kussioner, som berørte golfsporten på den ene eller den anden måde. Mulighederne var talrige, det var kun et spørgsmål om at vælge de rigtige ud.



Et meget omfattende programDer var gratis adgang til alle events og taler, der var registreret i Folkemødets


meget omfattende program. Med over 1.300 af slagsen var der nok at tage fat på, så der skulle prioriteres hårdt i udvælgelsen af de arrangementer, som man ønskede at deltage i.

Med det klare formål at skabe grobund for en politisk dialog omkring at forbedre golfens rammebetingelser blev program-met minutiøst gennemgået og arrangementer valgt ud. Des-uden blev de deltagene interessenter kortlagt og udvalgt med henblik på et besøg på deres stand.

For at give et lille indblik i nogle af de arrangementer, som hav-de relevans for Dansk Golf Union, kommer her et lille udpluk:• Debatarrangement omkring klima og miljø arrangeret af

Landbrug & Fødevarer, hvor især den grønne omstilling blev diskuteret af erhvervslivet, jour nalister og politikere.

• De unges syn på fremtidens klima, hvor skoleelever havde en debat med medlemmer fra Folketingets miljøudvalg, hvor både formanden for udvalget og miljøpolitiske ordførere deltog.

• En workshop om, hvordan det danske drikkevand skal sik-res. Her havde Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker inviteret til dialog, med både landbrug og poli-tikere. Her var pesticiderne selvsagt på dagsordenen, som jo i den grad også har indflydelse på plejen af golfbanerne.

• Friluftslivet betydning for folkesundheden blev også sat til debat, og eftersom golfsporten udgør den største friluftsor-ganisation i Danmark er Dansk Golf Union en vigtig aktør. De sundhedsmæssige fordele ved at spille golf, er jo også et af de mest anvendte argumenter, når drøftelser foregår på det politiske niveau. Information om koblingen mellem folke-

sundhed og friluftsliv er derfor også relevant viden at koble argumentationen op på, når der skal tages stilling til evt. til-skud eller bidrag til golfsporten.

• Der blev også diskuteret friluftslivets samfundsmæssige be-tydning, hvilket ikke alene handlede om de sundhedsmæssige perspektiver, men også omhandle sociale og økonomiske for-hold. Sådanne parametre kunne være rigtig interessante at få kortlagt specifikt for golfsporten. Det ville kunne generere en række gode argumenter i de fremtidige politiske drøftelser.

• Foruden den lange række af events med faglig karakter, så var der også debatter omkring lobbyisternes rolle i forhold til politikere, hvilket rammerne på Folkemødet jo i høj grad må siges at være de rigtige til at diskutere dette i.

Masser af kontakter Over 12.000 besøgende allerede den første dag, og i de følgende dage deltog der omkring 20.000 besøgende pr. dag. Folkemø-det 2013 blev derfor det suverænt mest besøgte, i dets bare 3-årige historie. I det hele taget har Folkemødets succes været overvældende med en voldsom vækst i både antal besøgende, men også i antallet af afholdte events, der er mere en tredoblet.

Dansk Svømme Union havde som eneste idrætsorganisation deres egen stand, med et klart budskab og nogle sjove og an-derledes events tilknyttet. Erfaringer herfra var meget positive, hvilket faktisk var enslydende fra alle de organisationer, som blev besøgt. De regnede alle med at vende tilbage i 2014.

Golfsportens aktiviteter har en lang række tråde ud til både sundheds-, frilufts-, social– og miljøpolitik. Der var derfor en lang række interessenter, som havde relevans for golfsporten og, hvor der i fremtiden kan dannes nogle interessante samarbejdsprojekter. Det var derfor vigtigt, at få vist flaget på denne demokratiets festival.

Foruden en masse politikere, organisationer og erhvervsliv var der også en lang række kommunikationsbureauer til stede, og en massiv mediedækning, hvor DR alene havde over 130 medarbejdere på plads. Folkemødet prægede da også massivt mediebilledet i perioden, og også mindre organisationer fik de-res budskaber på landsdækkende kanaler, som de ellers ikke ville have haft en chance for. Der er kamp om opmærksomheden fra alle steder, men Folkemødet er også en unik mulighed for at få taletid til alle sine målgrupper.

Arbejdet fortsætterDet kan være vanskeligt præcist at sige, hvad der er kommet ud af 4 dages intensiv networking og interessevaretagelse, men der er i hvert fald blevet skabt en masse nye kontakter, og de eksisterende er blevet vedligeholdt.

Forhåbentlig har de mange diskussioner også “plantet et frø” hos forskellige politikere om golfsportens betydning, således at rammebetingelserne i fremtiden kan blive endnu bedre. Der ligger et stor arbejde forud med til stadighed, at få fortalt om-verdenen om golfsporten og dens betydning.

Folkemødet er en fremragende anledning til at få begyndt sådanne dialoger og diskussioner, men kan selvfølgelig ikke gøre det alene. Det kræver en kontinuerlig og langsigtet indsats, så arbejdet skal fortsætte på både national og lokalt niveau med at få sat golfsportens rammebetingelser på dagsordenen. //


FA

GL

IGT

Folkemødet på Bornholm

R&A vælger GolfBox

Europas markedsleder i digital håndtering af golfadministration, GolfBox, har lanceret ny version

af deres turneringssoftware efter næsten to år med grundig udvikling og test

speCialisten i aDministrationssoftWare til golfklubber, GolfBox, har indgået en tre-årig aftale med Royal & Ancient (R&A), golfens styrende organ, som er baseret i St. Andrews, Skotland. I år vil R&A arbejde med praktisk test af Golf-Box-systemet på fl ere mesterskaber og internationale turneringer. Hensigten er fuldt ud at indføre løsningen i god tid før næste års opgaver. Allerede i næste uge vil GolfBox sammen med R&A teste syste-met under årets prestigefyldte Amateur Championship.

– Som en del af igangværende for-bedringer på mange af vores amatørme-sterskaber og internationale turneringer, er vi glade for at arbejde sammen med GolfBox for at integrere deres nye turne-ringssoftware. Mens det er hensigten fra 2014 at indføre systemet i mesterskaber som The Amateur, The Boys Amateur, The Seniors Amateur og The Boys Home Internationals, er der fremover tillige po-tentiale til at bruge systemet til at admi-nistrere andre internationale turneringer og kvalifi cerende matcher til The Open, siger Euan Mordaunt, direktør for ama-tørbegivenheder hos R&A.En del af udviklerne hos GolfBox har i næsten

to år været dedikeret til udviklingen af den nye turneringssoftware. I den pe-riode, har GolfBox med succes testet softwaren i praksis ved forskellige ar-rangementer – selv om softwaren ikke offi cielt var frigivet.

Den offi cielle frigivelse af turnerings-softwaren fandt sted i marts i år i for-bindelse med Ecco Tour Winter Series i Spanien. Det fulgte GolfBox og Nordisk Golf League op med at underskrive en tre-årig aftale.

Den nye software har vist sig at være leveringsdygtig i forhold til de høje for-ventninger, der er fastsat af GolfBox. Til-bagemeldingerne har været yderst positive, ikke kun fra arrangørerne, men også fra spillere og de tilskuere, som nu har oplevet den nye software fungere i praksis.

– Vi er virkelig stolte over muligheden for at arbejde tæt sammen med R&A omkring vores nye turneringssoftware. Muligheden for at hjælpe R&A med at forbedre deres mesterskaber og interna-tionale turneringer med banebrydende teknologi er vigtig for os. Med R&A har vi den perfekte partner til at fortsætte ud-viklingen og forbedringen af vores pro-dukter, siger administrerende direktør i

GolfBox, Christian Færgemann.

Færgemann tilføjer, at den nye turne-ringssoftware er blevet udviklet med henblik på den kendsgerning, at mobile enheder som tablets og smartphones er en central del af den fremtidige brug af software. Den udvikling kan også være banebrydende på fl ere områder med nye moduler, der kan hjælpe arrangørerne, dommere, TV crews og andre hjælpere, der har opgaver i og omkring prestige-fyldte golfarrangementer. Det forventes at alle kunder, herunder de skandinaviske klubber, der i dag anvender den nuværen-de turneringssoftware fra GolfBox vil bli-ver opgraderet til den nye version i 2014.

GolfBox er ikke pionerer, når det gæl-der om at levere mesterskabssoftware. Selskabet har mange højt profi lerede kunder, og i 2012 blev tæt på 30.000 turneringer håndteret med den aktuelle turneringssoftware fra GolfBox.

I dag bruges GolfBox, eller dele af soft-waren, i mere end 900 golfklubber og hos fl ere golfunioner, herunder Dansk Golf Union, Norsk og Svensk Golf Forbund, European Golf Association, Scottish Golf Union og Golf Union of Wales. GolfBox er tidligere kontinuerligt blevet tildelt hæderspriser som “Gazelle” virksomhed af det danske fi nansielle dagblad Børsen og nomineret til “Årets Iværksætter” i “Start up” kategorien hos Ernst & Young. GolfBox fi k også prisen “Ejerleder 2010” af PwC. GolfBox forventer, at selskabets internationale vækst vil fortsætte i de kommende år. //

og kvalifi cerende matcher til The Open, siger Euan Mordaunt, direktør for ama-tørbegivenheder hos R&A.En del af udviklerne hos GolfBox har i næsten

teknologi er vigtig for os. Med R&A har vi den perfekte partner til at fortsætte ud-viklingen og forbedringen af vores pro-dukter, siger administrerende direktør i

GolfBox, Christian Færgemann.


PR

ES

SE

R&

A

Formandmed pondus

og udstråling Han har benene solidt plantet i den fynske muld, han har sine

meningers mod, og han er ikke bange for at give klart udtryk for, hvad han tænker og føler. Han er autodidakt (selv-

lærd), han er en dygtig leder, han er aldrig bange for selv at tage fat, når det er nødvendigt, kort sagt, han er Bendy Sørensen, chefgreenkeeper på Odense Eventyr Golf Center, stort set siden banen blev anlagt. Han var DGA’s karismatiske formand i en 10-årig periode indtil den nuværende formand Martin Nilsson overtog styret i foreningen.

Bendy Sørensen er 57 år og egentlig uddannet som murer og han havde sin egen murerforretning, indtil han fi k smag for golfsporten i Vestfyn’s Golfklub i Glamsbjerg. Under et besøg i den nyåbnede Odense Even-tyr Golf Klub kom han i snak med initiativtageren til Eventyr-banen Niels Ibsen og denne samtale resulterede i en ansættelse som chefgreenkeeper, som har holdt indtil nu.

Odense Eventyr Golf har jo ført en noget omtumlet tilvæ-relse med forskellige ejerskaber som Gerda & Niels Ibsen, Pensam Natur, Golfi n, Proark Golf samt Proark Golf Plus indtil anlægget her i år blev købt af den Fynske mangemil-lionær Niels Thorborg og blev en del af Odense Sport & Event, som ligeledes ejer fodbold-superligaklubben OB.

God tid som formandVi mødte Bendy Sørensen i hans dejlige kon-tor i greenkeepergården med udsigt over hele


ØV

RIG

E

Af

Formand m

ed udstrålingJacques Borggild

Eventyrbanen og fik en generel snak om hans tid som formand for DGA, om hvordan han ser på foreningen i dag og i det hele taget om forholdene i branchen.

Bendy Sørensen, hvordan ser du i dag på din tid som formand for DGA?

– Ja, nu er jeg vel ikke den rigtige til at be-dømme min formandstid, men jeg synes selv, at det var en god tid. Vi fik styr på foreningens økonomi via en fornuftig op-bygning af guld, sølv og bronze sponsor-systemet, som jeg synes fungérede rigtig godt. Vi arbejdede ligeledes meget med uddannelsessystemet for greenkeepere og opnåede, at uddannelsen idag er en fuldt ud accepteret og god uddannelse, som afsluttes med diplom og svendebrev, lige-som de nyuddannede greenkeepere – og alle andre greenkeepere for den sags skyld i dag kan videreuddanne sig med lederud-dannelse og forskellige kurser.

– Vi fik endvidere forbedret forholdet til DGU, som indtil da havde været no-

get skrantende. Særlig i Karsten Thuen’s tid som generalsekretær for DGU, synes jeg at tingene fik et helt andet perspektiv. Han havde virkelig forståelse for green-keepernes problemer og udfordringer, og deltog ofte på foreningens årsmøder og andre arrangementer.

– Vi fik også oprettet ERFA-grupper, som jeg mener er meget vigtige for ud-vekslingen af erfaringer, når man arbej-der med levende organismer, skiftende jordbundsforhold, sygdoms– og insekt-angreb og hvad vi nu ellers kan komme ud for.Desværre har jeg en fornemmel-se af, at det ikke går helt så godt med ERFA-grupperne nu til dags, som jeg kunne tænke mig. Det vil jeg opfordre bestyrelsen til at gøre noget ved, ERFA-grupperne er meget vigtige.

DGA i dag?Hvordan ser du på foreningen DGA i dag?

– Ja, jeg håber, at de betragtninger, som jeg nu fremkommer med,vil blive be-

tragtet som positiv kritik, sådan er det i hvert fald ment.

– Jeg mener, at vi skal have tingene lidt mere “ned på jorden” igen. Tingene er blevet lidt for akademiske, den hygge, som vi havde i foreningen er ligesom gået fløjten. Tag nu f.eks årsmødet. Det består i dag af en generalforsamling og så en lang række mere eller mindre in-teressante foredrag. Jeg savner greenkee-per-matchen, som tidligere var en vigtig del af årsmødet og hvor både greenkee-pere og sponsorer kunne deltage.Jeg ved godt, at et enkelt af årsmøderne i min formandstid (årsmødet i Vejle, red.) løb noget af sporet med alt for dyre fore-dragsholdere, tolke osv, men generelt set var der meget mere hygge over møderne dengang. Vi kom hinanden mere ved, vi fik et par øl sammen om aftenen, måske


Bendy Sørensen er 57 år, uddannet murer og var DGA formand 10 år indtil den nuværende formand, Martin Nilsson, overtog styret i foreningen.


SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst

tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

Bliv faglært inden for det grønne område

Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige

kvalifikationer. Bliv faglært

enten som voksenlærling på

erhvervsuddannelsen (EUD)

eller gennem vores efterud-

dannelseskurser.

Greenkeeper l Groundsman l Anlægsgartner

Taktil alle besøgende

og udstillere ved

Grøn Fagmesse d. 13/6

På gensyn

i 2014!

Hør om mulighederneKontakt Annie Sønderby

på tlf. 2120 7196 eller via:

[email protected]

Se vores samlede udbud på:

www.amunordjylland.dk

var vi lidt trætte dagen derpå, men vi hyggede os og havde det sjovt.

– En anden ting, som jeg vil nævne er hele debatten omkring miljø-problematikken. Det er klart, at vi skal tage videst mulig hensyn til miljøet på golfbanerne for at kunne overdrage en så “ren” natur som muligt til vore børn og børnebørn, men gør vi egentlig ikke allerede det. Det er jo forsvindende lidt, hvad der idag anvendes af kemikalier og sprøjtemidler på et golfanlæg, sammenlignet med f.eks landbrugets forbrug af disse midler. Og vi bør vel også tage hensyn til golfsporten som helhed og ikke mindst til golfspillerne. Virkeligheden er jo den, at det stort set er umuligt at vedligeholde en golfbane ordentligt totalt uden brug af vanding, gødning og sprøjtemidler. Vi kan komme et stykke ad vejen med mekanisk vedligehold, men vi kommer aldrig hele vejen, i hvert fald ikke, som tingenes tilstand er nu. Og hvad med CO

2 udslip med udvidet mekanisk vedligehold, er det bedre end

den minimale forurening, som vi i dag forårsager?– Jeg mener, at vi, som forening, skal stå stærkere i miljøde-

batten og repræsentere ikke kun naturens, men også golfklub-bernes og golfspillernes interesser. Eller skal vi virkelig accap-tere, at der fremover vil vokse mælkebøtter og andet ukrudt på fairways, teesteder og greens? Vi skal tænke på, at det jo er vi greenkeepere, som får på puklen af vore medlemmer, hvis golfbanen ikke ser ordentligt ud. Vi skal naturligvis lytte til vore politikere, men vi skal have stærkere holdninger og ikke kun gå miljøministeriets ærinde. Jeg mener også, at DGU i denne

sammenhæng er lidt for samarbejdsvillige – set fra politikernes synsvinkel. Jeg ved godt, at det en knivskarp balancegang og at truslen om totalt forbud imod brugen af sprøjtemidler hænger i luften, men min mening er nu, at vi godt kunne fremstå lidt mere kritiske og lidt skarpere i debatten. Jeg synes i øvrigt, at det er en katastrofe, at DGU har skåret i støtten til STERF.

– Jeg mener også, at vi sov i timen, da der var mulighed for at optage groundsmen som medlemmer i DGA. Det ville have gjort foreningen større og vi ville have fået langt mere gennem-slagskraft samtidig med, at vi ville få mulighed for nye impulser i foreningen.

– Jeg håber også, at vi fremover vil gøre mere for foreningens guld– sølv og bronzesponsorer. De har støttet os kolossalt meget gennem tiden, såvel økonomisk som på anden vis. det er meget vigtigt, at vi fra medlemmernes side bakker op omkring spon-sorerne, som jo alt andet lige hører til foreningens økonomiske rygrad.

Golfbranchen generelt?Hvordan ser du på golfbranchens fremtid generelt?

– Vi skal som sagt have tingene lidt mere ned på jorden, vi fav-ner ikke nok medlemmerne på jorden, jeg tror, at det er man-den med hænderne, som er fremtidens vinder. De tider med opgang, som vi har oplevet i branchen kommer med garanti ikke tilbage, i hvertfald ikke i vores generation.Jeg mener også, at begrebet “frivillig arbejdskraft” i golfklubberne er en kata-strofe. Det bør DGA, og måske ikke mindst DGU tage kraftigt afstand fra – også offi cielt. Hvis en golfklub ikke kan få tingene til at hænge sammen med professionel arbejdskraft, så bør man skære ned til 9 huller eller helt lukke. Frivillig arbejdskraft i pas-ningen af en golfbane udvander begrebet “kvalitet”, og der er for mig ingen tvivl om, at medlemmerne stiller større og større krav om kvalitet på golfbanen. Medlemmerne kigger idag langt mere på størrelsen af kontingentet og hvad de får for deres kon-tingent end tidligere. Hvis en golfklub tror, at man kan leve op til de stadig større og større kvalitetskrav som medlemmer – og måske især greenfee-spillere, stiller, ved at anvende frivillig ar-bejdskraft, så er der noget, som de har misforstået – eller som de slet ikke har forstået.

– En anden ting er naturligvis, at frivillig arbejdskraft un-derminerer greenkeeperstanden og spørgsmålet er vel også, om det overhovedet er lovligt. Man kan uden tvivl stille et kraftigt spørgsmålstegn ved, om den frivillige arbejdskraft overholder reglerne for sikkerhed på arbejdspladsen.

– Vi må aldrig glemme, at der er mange øjne, som holder opsyn med vores arbejde, i mit tilfælde er der 1600 par øjne, som hver eneste dag konkrollerer, om kvaliteten på golfbanen er i orden, og vær sikker på, at de nok skal gøre opmærksomme på deres meninger, hvis tingene ikke er i orden.

Et medlem ringer midt i samtalen og gør opmærksom på, at der er problemer med vandingsanlægget på nordsløjfens hul 9, så Bendy Sørensen må forlade os. Han har jo også 8-9 mand, som gerne skulle arbejde professionelt og effektivt, så vi overla-der ham til sin ledergerning og ønsker alt godt for Bendy Søren-sen og for Odense Eventyr Golf i fremtiden. //


ØV

RIG

EForm

and med udstråling

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• Græspleje/græsfrø• Organiske- og specialgødninger• Mykorrhiza• Ukrudtsbekæmpelse• Vandpleje• Opstregning af boldbaner• Analyser og sygdomstests

Spil sammen med miljøet– sund fornuft, idag og for fremtiden!

Biologiske løsninger:

E. Marker A/STlf.: +45 74 67 08 [email protected]

www.emarker.dk

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

Kort Nyt

Din stige kan være farligIfølge Arbejdstilsynet er stiger årsag til mange alvorlige ulykker

Af Hortonom Bente Mortensen, Greenproject

Arbejdstilsynet gennemførte i 2011 en test af stiger på det dan-ske marked. Kun to ud af ti stiger kunne leve op til danske sikkerhedskrav. Da Arbejdstilsynet sidste år gentog testen på tre stiger, levede ingen af dem op til kravene, skriver Fagbladet 3F.

Vær opmærksom på:• Stiger, der sælges i Danmark, skal som minimum leve op til

standarden DS/EN 131.• Stigeskoene skal være intakte, så stigen står fast. Der må ikke

være buler eller andre fejl på trin og vanger, og trinene må ikke være glatte.

• Stiger skal vedligeholdes, så det altid er sikkert at bruge dem.• Stiger bør kasseres, hvis de har været overbelastet, er blevet

påkørt eller har været udsat for andre påvirkninger, der kan skade deres holdbarhed.

• Stiger skal bruges og vedligeholdes efter leverandørens anvis-ninger. //

Læs mere i At’s vejledning om brug af transportable stiger på www.at.dk


Så fi k Danmark endnu en miljøpris. Her i forsommeren aftalte DGU og DGA endeligt at stå sammen om

indstiftelsen af en miljøpris for golfen. Sammen med Dansk Idrætsforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfred-ningsforening og Miljøstyrelsen stiftes en pris der vil hædre den vindende klub med 75.000 kr. for deres miljøarbejde.

Det er efter danske forhold en stor pris, men den er tiltrængt og tjener et stort formål. Igennem snart ti år har myndigheder, pressen og den offentlige mening punket golfen for at bruge for mange pesticider. Danske golfbaner bli-ver i offentligheden betegnet som miljø-syndere og de greenkeepere, der bliver ved med at brage i kemikalieinspektio-nens net hjælper ikke med til at ændre denne opfattelse.

Men nu skal det være nok. Vi kommer aldrig til at vinde debatten om vores 3 promille af det samlede pesticidforbrug i Danmark er meget eller lidt, så nu må vi åbne ”en anden front”. En anden side af golfen, der måske altid har været der, men som nu vil kunne skabe de positive historier. Og der er masser af grøde i dansk greenkeeping. Tænk bare hvordan ”fåre-sygen” breder sig i vores despe-rate kamp mod ukrudtet. Afbrænding af rough bliver måske det næste store? Mange klubber er dygtige til at mini-mere alle deres input og andre arbejder med multifunktionaliteten.

For DGA er det vigtigt, at Miljøprisen ikke ender med at blive en pris til den

miljøfl ittige greenkeeper. Prisen fejler for os alle hvis ikke miljøarbejdet bliver velforankret i klubben som helhed dvs. det er en naturlig del af klubbens selv-forståelse og at det viser sig på den måde klubben passer alle sine faciliteter. DGA bidrager med de 25.000 kr. af præmie-summen. Invitationen til at deltage i priskonkurrencen udsendes fra DGU i dette efterår og prisens første vinder kommer til at blive hædret ved DGU’s repræsentantskabsmøde i foråret 2014.

Et godt miljø og et stærkt natur– og mil-jøarbejde på de danske golfbaner leder mig hen til en anden positiv nyhed for golfen i Danmark: Europa-touren i golf vender tilbage til Danmark efter mange års fravær.

I 3 år skal Himmerlands ny-renovere-de golfbane, der har modtaget så mange roser fra spillerne, lægge turf til begi-venheden. Måske vil denne begivenhed være den løftestang, der endeligt træk-ker vores branche ud af hængedynget. I hvert fald må vi alle håbe på, at den medieinteresse, begivenheden vil udløse hvert år, vil få fl ere til at spille golf og derved forbedre den økonomiske situa-tion i landets golfklubber. Klubberne, vores arbejdsgivere, har brug for luft – luft der bør bruges til renoveringer af nedslidte og umoderne anlæg og til at indhente det vedligeholdelsessvigt, som krisen udløste.

Men det kunne også være fantastisk hvis de tre år i Himmerland blev brugt

til at vise Danmark frem som eksem-plet på moderne bæredygtig greenkee-ping på tour-niveau. Der fi ndes ikke et land i Europa som Touren besøger, der kommer i nærheden af at havde så hård en miljølovgivning som den danske og Europa-touren har netop forsikret of-fentligheden om deres støtte til bæredyg-tig pleje af golfbaner ved at underskrive en aftale med GEO. Hvilken ”show-case” vil det ikke være for Danmark hvis en perfekt afholdt Europa-tour event kan skabes indenfor rammerne af den danske miljølovgivning. Jeg ved ikke om DGU selv har tænkt den tanke endnu, men hvis Himmerland er friske, så sy-nes jeg at det ville være en god ide for DGU at tilbyde sig selv som konsulenter til sikring af opfyldelse af vores skærpede rammevilkår indenfor miljø.

Til sidst et lille ”øf” om bestyrelses-arbejdet i DGA. Omsætningshastighe-den af bestyrelsesmedlemmer er for høj. René fra Storaadalen havde knapt nok sat sig i suppleantstolen før, der blev sagt ”holdt” hjemmefra og nu har Michael Sandberg, foreningens næstformand, skiftet branche og bliver formentlig nødt til at forlade bestyrelsen. Det er en skam, men desværre en naturlig del af bestyrel-sesarbejdet i disse år. Så giv det en tanke derhjemme om hvorvidt bestyrelsesar-bejdet kunne være noget for dig og om du har tid til det. Der er pladser ledige ved generalforsamlingen til november.

Vi ses til DGA Ugen. //

Af // Martin Nilsson


Fo

RM

AN

DE

NS

KLUMME

NYHED – nyt CE-

godkendt solpanel

som øger kapacitet

med op til 20%

Din

mas

kinl

ever

andø

r - å

ret r

undt

!

Kastrup Tlf.: 32 50 29 02Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 12 12

SkanderborgTlf.: 86 52 42 11Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

GRUNDLAGT 1861

TraktorerGræsklippere

GravemaskinerFejemaskinerSaltspredere

El-biler

Jacobsen Eclipse 322 green

Leveres med Trueset® kliksystem på klippeled

u Markedets mest miljøvenlige og driftsøkonomiske greensklipperu Ingen olie, ingen lækageu Reduceret brændstofforbrug med over 50%u Vælg energikilde, diesel-/benzin -hybrid eller batteri med solpanel

Greenkeeperen_210x297_3_2013.indd 1 21-08-2013 13:20:36

Risikotræer – kend dit ansvar, kend dine træer

Som om der ikke var nok at se til! Skal vi nu også til at vurdere, hvorvidt træerne på golfbanen kan udgøre en risiko?

Ja, er det korte svar. Man har som “træejer” et erstatningsansvar, og hvis man ikke kan dokumentere

at have ført et rimeligt tilsyn med sine træer, vil man få meget svært ved ikke at blive dømt i en evt. erstatningssag

i forbindelse med nedfaldne grene eller væltede træer

Egetræet til venstre i billedet blev i 2010 beskåret for ca. 2 m3 døde grene

og er i dag ikke længere et risikotræ.

Hvad gør så et træ til et risiko- træ, vil mange så spørge. Et hvert træ kan vælte omkuld i

en storm og udrette skade. Dette faktum må dog ikke afholde os fra at få fundet de træer, som er deciderede risikotræer. Tegn og signaler fra træerne er med til vise os vejen. Ved en vurdering af et træ eller en bevoksning ses b.la efter træets stabilitet, sygdomstegn, svampeangreb, råd, skadedyrsangreb, svage kronestruk-turer, huller i stammen, udflåd, rodska-der, fejlbeskæringer, træernes udvikling fra år til år osv. Helt åbenbare tegn kan være døde grene eller helt udgåede træer. Mindre synlige tegn kan f.eks. være bar-kens struktur, som vil kunne indikere eventuelle svækkelser i veddet. I et tid-ligere nummer af Greenkeeperen blev bogen “Risikotræer” anmeldt. Der er masser af god information at hente om det rent tekniske i forbindelse med risi-kovurdering, og den kan varmt anbefa-les.



ØV

RIG

E

Af

Torben Lorentzen Nielsen, Træplejekonsulent, Toloni

Risikotræer

Træerne omkring greens og teesteder skal der holdes ekstra øje med.


Pas på de specielle og anderledes træerDet er rigtig godt, at der er kommet fo-kus på risikotræer. Det får forhåbentligt også fl ere til at interessere sig for træer i al almindelighed. Hvordan vi plejer dem, hvad de tåler og ikke tåler, hvilken værdi de har for det pågældende sted osv. Men jeg oplever desværre også en trist tendens til, at gamle fi ne træer unødigt fældes, fordi de fejlagtigt bliver vurderet som risikotræer. At sunde gamle træer bliver voldbeskåret pga. et par visne grene hist og her. Jeg har set sunde træer blive forvandlet til risikotræer, fordi man har villet beskære lidt døde grene og så lige så godt har kunnet give træet en ordentlig omgang – nu hvor saven var i gang. Dette med efterfølgende virkning, at beskæringssårene baner vejen for ned-brydende svampe, som for alvor gør træ-

erne til risikotræer. Jeg har hørt “fagfolk” argumentere for, at alle spidstveger med indgroet bark bør fældes, ligesom træer, der hælder lidt til den ene eller anden side også er farlige og bør væk.

Det fokus, der er kommet på risiko-træer, indebærer altså også en fare for, at vi mister mange af vores lidt specielle og anderledes træer, samt de gamle og dø-ende, som bestemt også har deres beret-tigelse visse steder. Vær forsigtig med at få vurderet et eventuelt risikotræ af ikke kyndige eller af nogen som har et incita-ment til at stemple et træ som risikotræ.

Andre udveje end fældningNår et træ vurderes som værende en ri-siko, skal vi ikke kun tænke i fældning. En beskæring kan i nogle tilfælde være løsningen. Måske er det ikke det store

problem at lede færdslen uden for risiko-zonen. Bænken under risikotræet kunne måske stå et andet sted, og stien fra green til næste teested kunne måske ledes uden om risikotræet ved lidt beplantning el-ler andet. Ind imellem står man over for træer med meget værdifulde egenskaber f.eks. i kræft af deres udseende, alder, historie, sjældenhed eller placering, og i disse tilfælde må man især være kreativ for at fi nde andre løsninger end fældning.

RisikovillighedVi skal være opmærksomme på, at både svampeangreb, dårlige grenstukturer osv. ikke nødvendigvis gør træet til et risi-kotræ. Der kan være masser af steder på golfbanen, hvor der stort set aldrig er mennesker, og disse steder kan vi bedre tillade træerne at forfalde, tabe grene mv.

Roughklipperen kom for tæt på, og et potentielt

risikotræ er skabt. Måske klarer den det, måske ikke.


ØV

RIG

ER

isikotræer

Færdslen omkring træerne skal altså ind-gå i vores vurdering af, hvorvidt vi skal gribe ind med beskæringer og fældninger.

VidenSkov & Landskab under Københavns universitet og Jordbrugets Uddannelses Center Århus afholder forskellige kurser i træpleje. Igen er bogen “Risikotræer” samt diverse udenlandsk litteratur ligele-des at anbefale. Sammen med passende erfaring og trækendskab vil man på ri-melig vis kunne udfærdige en handlings-plan, vurdere hvilke træer der udgør en fare og levere den nødvendige dokumen-tation for udført tilsyn.

Ny teknologiFirmaet Soft Design A/S har i samarbej-de med forfatterne til publikationerne

“Risikotræer” og “Praktisk Vurdering Af Risikotræer” udviklet app’en “Synchro-nicer Tilsyn”, som bygger på disse ud-givelser. App’en har til hensigt at lette arbejdet for gartnere, forstfolk og an-dre træforvaltere, som fører tilsyn med træer. Via sin smartphone (android sty-resystem) indsamles foto samt data om træernes placering, art og alder. Derefter prioriteres indsatsen ud fra, hvor megen færdsel der er omkring træet, og kom-mende tilsyns hyppighed og omfang fastlægges. Næste punkt i app’en vurde-rer træets stabilitet ud fra svampeangreb, skader, struktur mv. og et andet væsent-ligt punkt får brugeren til at overveje og bedømme træets æstetiske, landskabe-lige, historiske, biologiske, økonomiske og affektionsmæssige værdi. Til sidst be-stemmes tiltag som f.eks. et nyt rutine-

mæssigt tilsyn, beskæring, fældning eller noget helt andet.

Alle indsamlede informationer sendes fra smartphone til kontoret, hvor afvik-lingen af den praktiske indsats koordi-neres via Synchronicers opgaveadmini-stration. Dokumentation for tilsyn og udført arbejde er ligeledes på plads.

Ingen garantiSelv om vi vurderede alle træer over 35-40 år, kunne vi aldrig eliminere enhver risiko for ulykker forsaget af træer. Selv de mest erfarne og garvede fagfolk, med netop træer som speciale, kan umuligt forudse enhver ulykke. Men vi må leve op til vores forpligtigelse og føre det nød-vendige tilsyn for, vigtigst af alt, at kunne give golfspillerne, de ansatte og de besø-gende af banen en rimelig sikkerhed. //

Jysk Golf Import

Stængervej 30 · Hansted · 8700 Horsens · Tlf . 7565 6009

TORO 4500 Rotor klipper sælgesChusmann

Truckster sælges

Kraftige plastik boldkurve (40 bolde)

kun Kr. 32,- + moms

Alt i baneudstyr ring for prisBrugte maskiner fra USANye og brugte golfbiler sælges


Toro Greenkeeper Student of the Year

2013De fem fi nalister dyster i starten af september om et fi re ugers betalt praktikophold på St. Andrews, Skotland

De faglige kompetencer sættes på en prøve, når fem af Danmarks bedste greenkeeper elever mø-

des til fi nalen i starten af september, hvor et fi re ugers praktikophold på sel-veste “The Home of Golf” er hovedpræ-mien i Toro Student of the Year 2013. Et praktikophold der er etableret og spon-soreret af Lely Turfcare DK A/S.

Den heldige vinder sendes i oktober til St. Andrews og bliver en del af greenkee-perteamet på The Old Course. Her er der rig mulighed for at opnå uvurderlig vi-

den og erfaring i drift samt vedligehol-delse af den mest kendte golfbane i ver-den – viden og erfaring, som kan hjælpe vores danske Toro Student of the Year med at accelerere sin karriere.

Fem danske greenkeeper elever er af komiteen blevet udpeget til at deltage i fi nalen, hvor vinderen fi ndes ved en in-dividuel interviewrunde. Dommerkomi-

teen er sammensat af medlemmer fra Danish Greenkeepers As-

sociation, de to grønne fagskoler Vilvorde og Sandmosen samt golf-journalist Frank Un-dall. Toro Student of

the Year 2013 vinderen vil blive offentlig-gjort på selve dagen, hvor alle inden for golfbranchen er velkomne til arrange-mentet, der fi nder sted i forbindelse med fi nalerne. Nærmere information om selve fi nalearrangementet udsendes snarest.

På opholdet ved St. Andrews Links Trust vil “director of greenkeeping”, Gordon Moir, byde Toro Student of the Year vinderen velkommen og sikre at op-

Michael Jørgensen

MiChAeL har siden 2009 været i lære i Vennebjerg Golf. Han er 26 år og af-slutter sin uddannelse med svendeprø-ve på Sandmoseskolen her til efteråret. Fra marts 2012 og et år frem var Mi-chael udstationeret som greenkeeper-elev på to golfbaner i USA, hhv. i Ohio og i Texas. Opholdet i USA, som var formidlet gennem ordningen “Prak-tik i udlandet”, var meget lærerigt og spændende for Michael. Udover greenkeeperfaget er Michael også interesseret i golfbanedesign.

Mikael Henriksen

MiKAeL har siden 2010 været i lære i Mariagerfjord Golf Klub. Han er 37 år og afslutter sin uddannelse med sven-deprøve på Sandmoseskolen her til ef-teråret. Mikael har tidligere kørt som eksportchauffør og har arbejdet med entreprenørarbejde.

På Sandmoseskolen laver Mikael i denne sommer forsøg med forbedrede metoder til udlægning af svovlgranulat på greens. Mikael vil bruge “Toro student of the year”-prisen som et springbræt til at søge nye karrieremuligheder indenfor greenkeeperfaget i udlandet.

De 5fi nalister

1 2


ØV

RIG

E

Af

AM

U N

ordjylland, Roskilde Tekniske Skole, D

GA

og Lely Turfcare DK

A/S

Toro Greenkeeper Student of the Year 2013

Jesper Bentsen

Jesper er en habil golfspiller med et handicap på 1,7 og er tidligere playing pro. Jesper startede som greenkeeper på Skjoldenæsholm Golfklub i 2008, en stilling der senere er blevet til en uddannelsesaftale, hvor Jesper ca. er halvejs i uddannelsesforløbet på Vilvor-de/Roskilde Tekniske Skole. Jesper er 32 år gammel og bruger bl.a. sin bag-grund som pro i forbindelse med banens pleje. Jesper brænder for greenkeeping samt golfen og har f.eks. i sin fritid med stor succes arrangeret turneringer for klubbens juniorer. Et af Jespers mål for fremtiden er at blive chefgreenkeeper på et anlæg, hvor der er muligheder for at holde internationale golfturneringer.

Rune Knabenhans

rune startede som sommerafløser på Hjortespring golfklub i 2008, et job der blev til fastansættelse og siden en ud-dannelsesaftale. Rune er 28 år gammel og er ca. halvejs i uddannelsesforløbet på Vilvorde/Roskilde Tekniske Skole. Rune spiller golf med et handicap på 22 og går meget op i, at naturen også skal være en del af golfbanen. Rune holder f.eks. bier på golfbanen, går ind for en pesticidfri golfbane og er også optaget i gruppen af treekeepere fra forskellige golfbaner, der har sigte på, at sikre en god træpleje af golfbanens træer. Rune har rødder i det schweiziske alpeland og ønsker på sigt at blive chefgreenkeeper på en bane i Schweiz.

Theis Kristensen

Theis er 22 år gammel og er nyudlært greenkeeper på Dragør Golf Klub, hvor han har været ansat siden 2009. Theis er opvokset på den gård, som golfbanen er udstykket fra. Hans mor-far var klubbens første greenkeeper og han har altid været interesseret i livet ved greenkeepergården. Theis spiller golf fra et handicap på 15,8 og tog sin uddannelse på Vilvorde/Roskilde Tek-niske Skole. Theis brænder for greenkeeperfaget og ønsker sig en karriere, der også går over udlandet. Derfor er “Toro Student of the Year” et godt springbræt for Theis.

holdet bliver en faglig og personlig oplevelse samt udfordring. Gordon Moir udtaler i den forbindelse, hvad den heldige vinder kan se frem til:

– Although the winner is arriving after the main golfing sea-son is finished I hope the student has the opportunity to learn

and understand how a golf course is prepared and presented to stage large events and to satisfy the many people who visit and play here, for some it is a once in a lifetime game or visit so their expectations are high as they have seen the Old Course on television so often.

– They will also have the chance to understand what the best maintenance practices are to maintain a Links course where the dominant grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program does not have to be high input.

I 2012 var det Finn Nielsen fra Storstrømmen Golfklub, der vandt Toro Student of the Year og opholdet på St. Andrews. Ef-terfølgende har Finn Nielsen fået jobbet som ledende greenkee-per på Storstrømmen Golfklub og han garanterer, at vinderen kan se frem til en god og faglig oplevelse:

– Udover at vinderen kan se frem til en oplevelse, der er ud over det sædvanlige, så er det også et fantastisk sted at arbejde. Har man indgangsvinklen om, at man er kommet for at lære, så er der rig mulighed for at få et indblik i, hvad der kræves for at holde den standard, som The Old Course har.

– Personligt har jeg udviklet mig som menneske; jeg har fået meget mere selvtillid og tro på, at de retninger jeg mener en golfbane skal udvikle sig i, er de rigtige. //

3

4 5


Hvad er målsætningen for dine fairways?

Omkring 1/3 af en golfbanes areal er fairways. Her fra har en golfspiller minimum 1, 2 eller 3 slag på hvert hul.

En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt nordiske golfspillere, viser hvilke kvalitetsparametre spillerne

finder vigtige på fairways og der er stor forskel mellem elitespilleren og motionsspilleren

Golf spilles også på fairways.

Når kvaliteten på en golfbane dis- kuteres, er det oftest greens der er fokus på blandt golfspillere,

og i greenkeeperens daglige arbejde er det nok derfor golfbanernes greens får rigtig meget opmærksomhed og greens der udarbejdes målsætninger for. Det samme gælder i høj grad når midler prio-riteres til forskning i kvalitetsforbedring. Men den nye pesticidlov på golfområdet formodes i høj grad at influere på plejen af fairways.

Med den nye pesticidlov og resultatet af den omtalte spørgeskemaundersøgel-se, er det for fremover at kunne opret-holde en god kvalitet på fairways, vigtigt og meget relevant at spørge greenkeepe-ren eller golfklubben;• Hvad er målsætningen for jeres fair-

ways? • Hvilke spillere tilgodeser i? • Hvor stærk skal fairway være i forhold

til tørke og sygdomsangreb?• Udvikler fairways sig mod de opstil-

lede mål?

SpillekvalitetHvad er det som har størst betydning for golfspillernes golf-oplevelse og hvilke

parametre på banen påvirker deres spil? Det er hvad en nordisk spørgeskemaun-dersøgelse spurgte ca. 2.000 golfspillere om for nogle år siden. Flere af spørgs-

målene var relateret til fairways og sva-rene viste, at når det gælder fairways så har græssets bæreevne stor betydning for spilleoplevelsen, men svarene viste også,

Foto: Jens Peter Nielsen.


FA

GL

IGT

Af

Seniorrådgiver Anne M

ette Dahl Jensen, IG

N, K

øbenhavns Universitet

Differentieret pleje af fairw

ays

Vertidræning af fairway på Furesø golfbane.

Såning på Hornbæk golfbane, foråret 2011. Der sås med en BLEC Disc seeder som Prodana har stillet til rådighed for projektet.

Foto

: Ann

e M

ette

Dah

l Jen

sen.

Foto

: Ann

e M

ette

Dah

l Jen

sen.

at der er stor forskel på spillernes ønsker til netop græssets bæ-reevne.

Hele 87 % af de adspurgte spillere foretrækker at græsset på fairway er i stand til at bære bolden oppe. Der er en hel klar kor-

relation mellem spillernes svar og deres handicap samt deres al-der. Lavhandicappere og unge golfspillere vil helst have, at bol-den ligger tæt på jorden, mens de ældre og højhandicapperne vil have at bolden bæres oppe. Dette er måske ikke overraskende da en god spiller har bedre kontrol over slaget og kan lave spin, når bolden ligger tæt på jorden. Ældre spiller derimod, bruger oftere en kølle på fairways end et jern, og de mener det er lettere at ramme med en kølle, hvis boldene er løftet lidt op af græsset.

Bæreevnen af græsset på fairway er en parameter, som meget få klubber eller greenkeepere har fokus på i dag. Normalt er fokus på græsdækning og ukrudt. Det er nok også de færreste greenkeepere, der spørger deres græsfrøsælger om græssets bæ-reevne inden det sås ud på fairways. Heri ligge så også at det er de færreste klubber og greenkeepere der har gjort sig tanker om hvorvidt banens fairways er anlagt eller plejes for højhandicap-perne (langt de fleste klubspillere) eller for lavhandicapperne i forhold til græssets bæreevne.

Internationalt er der ved at være fokus på hvordan græsserne bærer golfbolde og forskelligt udstyr er udviklet i forhold til at kunne måle bæreevnen – desværre er dette udstyr ikke kom-mercielt tilgængeligt endnu.



Pleje af fairwaysI hovedparten af de danske golfklubber er pleje af fairways ensbetydende med at de klippes 1-2 gange om ugen måske 3 gange, hvis græsset vokser meget og så gødes der 1-2 gange pr år og der sprøj-tes måske mod ukrudt. På nogle baner er denne grundlæggende pleje med bag-grund i et lokalt problem, suppleret med vertidræning, vanding, måske strigling eller topdressing og i sjældnere tilfælde eftersåning. I de klubber hvor der arbej-des med udvikling af fairways, er det of-test et konkret problem man forsøger at håndtere over en 1, 2 eller 3 årig periode.

Det er meget sjældent at der foreligger en langsigtet målsætning for fairways el-ler en gennemgribende analyse og moni-teringsplan for udviklingen, og det kan godt undre. For når man kigger ud over de danske golfbaner en varm sommer-dag, ser man mange afsvedne fairways. Det skyldes til dels, at meget af det græs der står på fairways er Poa annua. Fair-ways er ikke tilsået med dette græs, men mange års brug af banen, slid fra spillere og opslåede ”turfs” i kombination med at der ikke systematisk er eftersået, har gjort at rigtig mange fairways i Dan-mark i dag er domineret af Poa annua. En græsart med et kort rodnet, der kræ-ver vand og næring og let angribes af sygdomme – hvilke vi også har set efter nogle vintre med svære angreb af fx sne-skimmel.

Ukrudt og pesticidanvendelseDen nye pesticidlovgivning, der trådte i kraft i marts 2013, har strammet for-bruget af pesticider på fairways så meget, at det nu er bydende nødvendigt, at der kommer mere fokus på pleje af fairways. Ukrudt er/vil blive et betydeligt problem på fairways og det er ind til nu blevet behandlet med en relativ stor mængde herbicid. Denne behandling er ikke længere mulig i samme omfang, hvorfor fokus nu må flyttes hen på, hvordan vi gennem systematisk pleje, kan få etable-ret en sund græskvalitet og et godt græs-dække af kulturgræsser, der kan holdes med et reduceret pesticidforbrug. Dette vil kræve opstilling af konkrete målsæt-ninger for fairways, systematisk pleje og løbende monitering af effektiviteten af de igangsatte tiltag. Men det vil til gen-

Sneskimmel på en Poa annua domineret fairway.

Foto

: Per

Sør

ense

n.

Græsart Så-tidspunkt P-holdigt gødning

Alm.rajgræs Forår Gødning ved såning

Alm.rajgræs Forår Ingen gødning ved såning

Alm.rajgræs Efterår Gødning ved såning

Alm.rajgræs Efterår Ingen gødning ved såning

Rødsvingel Forår Gødning ved såning

Rødsvingel Forår Ingen gødning ved såning

Rødsvingel Efterår Gødning ved såning

Rødsvingel Efterår Ingen gødning ved såning

Engrapgræs Forår Gødning ved såning

Engrapgræs Forår Ingen gødning ved såning

Engrapgræs Efterår Gødning ved såning

Engrapgræs Efterår Ingen gødning ved såning

Ingen såning Forår Gødning

Ingen såning Efterår Gødning

Ingen såning Ingen gødning

Tabel 1: Behandlinger i forsøget.

gæld give os en fairway med de egenska-ber og det udseende som vi har besluttet at den skal have.

Angående ukrudt og pesticider så er det værd at notere, at de 2.000 golfspil-lere også blev spurgt om ukrudt på fair-

ways har betydning for deres spil. Her svarede 60 %, at de i nogen eller stor grad godt kan acceptere noget ukrudt på fairways. Det vil sige at over halvdelen af de danske golfspillere godt kan leve med at der rent faktisk kommer mere

* Alt frø brugt i projektet er sponsoreret af Prodana


FA

GL

IGT

Differentieret pleje af fairw

ays

ukrudt på fairways, uden at det væsent-ligt går ud over deres golfoplevelse. Det er som forventet lavhandicap-spillere der mindst tolererer ukrudt og en stor del af dem svarer, at ukrudt også har betyd-ning, når de skal vælge en bane at spille greenfee på.

En anden interessant sammenhæng er, at golfspillere der ser meget golf på TV, har de højeste forventninger til kvalite-ten af fairways. De forventer at banerne her i Norden skal være som dem de ser på TV. Det tyder på at spillerne har me-get lidt forståelse for, at disse baner lig-ger i lande, hvor der bl.a. ikke er samme fokus på anvendelsen af pesticider og vand, så her er en gennemgribende hold-ningsændring nok nødvendig.

Spørgsmålet er derfor igen; Er din målsætning opstillet, så den tilfredsstil-ler de få lavhandicap spillere eller er den målrettet den store gruppe af golfspil-lere?

Hvordan kan kvaliteten på fairways øges?En god og greenkeeper kontrolleret kva-litet af vores fairways kræver en god og stærk bestand af kulturgræsser. De græs-ser som bør forefindes på fairways, skal være slidstærke, konkurrencedygtige og sygdomsresistente. De kommer ikke na-turligt ind på fairways og deres bestand reduceres, hvis ikke plejen målrettes forbedring af vilkår for dem. Den nye pesticidlov mindsker vores muligheder for at kontrollere ukrudtet og fokus må derfor naturligt flyttes hen på at bedre forholdene for kulturgræsserne. Et vig-tigt redskab i arbejdet med at opnå en stærk bestand af kulturgræsser kan være eftersåning.

Den viden der i dag er omkring efter-såning stammer primært fra USA og er på bermudagræs fairways. Resultater af denne forskning er naturligvis svær at overføre til nordiske forhold.

Eftersåning under nordiske forhold I øjeblikket er der i STERF regi et projekt i gang netop omkring fairways og for-bedring af kvaliteten ved eftersåning med kulturgræsser. Projektet er et samarbejds-projekt mellem Københavns Universitet og BioForsk i Norge. Her fokuseres på ef-tersåningsstrategier og hvordan disse kan tilpasses til Nordiske forhold.

I projektet undersøges hvilke græsser der etablerer sig bedst i en 3-årig eftersåning. Tre af de arter der oftest findes i efterså-ningsblandinger undersøges. Det er al-mindelig rajgræs, rødsvingel og engrap-græs. Desuden ses på hvilke forhold der har betydning for, hvor god etableringen bliver. Det er bl.a. såtidspunkt, hvor der sås enten forår eller efterår samt om der er nogen effekt af at tilføre en fosfor-rig gødning ved såning. Forskning har vist at fosfor kan fremme etableringen.

Tre danske golfbaner deltager i projektet – henholdsvis, Korsør, Skovbo og Horn-bæk.

Græsbestandens sammensætning samt forekomsten af tokimbladet ukrudt føl-ges gennem projektet, med registreringer før forsøget blev startet, samt tællinger hvert forår i maj/juni. Registreringerne fra før forsøgene startede viste tydeligt, at der på alle tre baner var meget få kul-turgræsser på fairways.

Projektet er nu på tredje års efter-såning og i tabel 1 ses de forskellige behandlinger. Alle behandlinger er gen-taget 4 gange og udføres med en parcel-størrelse på 14 x 2 meter på en fairways.

Forsøget udføres også i mindre måle-stok på Bioforsk, Landvik i Norge, men her følges parcellerne lidt mere intensivt.

Forsøget bliver først gjort op efter sid-ste registrering i foråret 2014, men alle-rede nu er det helt klart, at der ses en øg-ning i tilstedeværelsen af kulturgræsser ved at praktisere eftersåning. Efterhån-den som resultaterne bliver behandlet vil de blive offentliggjort.

Økonomien i eftersåningØget fokus og pleje af fairways vil være forbundet med ekstra omkostninger og nogen bruger det som undskyldning for at der ikke gøres mere ud af fairwayple-jen i dag. Men de øgede omkostninger skal holdes op mod den kvalitetsforbed-ring som man på sigt vil opnå, samt de miljørestriktioner som golfbanerne nu lovmæssigt er pålagt.

Omkostningerne i forbindelse med en eftersåning er primært indkøb af frø samt de mandetimer der bruges til såningen og evt. indleje af maskiner. Den reelle omkostning for den enkelte bane vil dog variere rigtig meget. Om-

kostningerne er naturligvis afhængige af den målsætning man har opstillet samt udgangsbetingelserne og forudsætninger (hvilket græs er der, jordbundsforhold etc.), hvilken pleje der er mulig samt hvornår skal man kunne se resultatet..

Det første man skal gøre, er nøje at overveje hvilken type græs man skal ef-terså med. Hvad har vi, hvad er det vi ønsker og hvad er realistisk under de forhold vi nu har? Det er en faktor der har betydning for prisen. En gennem-gang af de blandinger der anbefales til eftersåning på fairway varierer i forhold til hvilke græsarter de indeholder og der-for er der selvfølgelig også en variation i prisen. Typisk koster de mellem 30-40 kr. pr kg frø.

Derefter skal man evaluere hvilken udsæds-mængde der skal sås med. An-befalingerne varierer og ligger typisk fra 1,5 g/m2 til 30 g/m2. Desuden skal man vurdere om det er nødvendigt at efterså flere gange for at få opbygget en god frø-bank. Dette har også stor betydning for prisen.

Ikke mindst skal man overveje om det overhovedet er nødvendigt at efterså alle fairways. At efterså hele banen vil for mange være økonomisk urealistisk og er langt hen af vejen formentligt heller ikke nødvendigt. En gennemgang af ens bane vil formodentlig vise, at der både er om-råder på fairways som ser fornuftige ud og områder som er af dårlig kvalitet og som kunne have godt af en eftersåning. Fokuser indsatsen her. Det er økono-misk mere overskueligt og samtidig kan man få dokumenteret om den efterså-ningsstrategi man har valgt virker på ens bane og giver en kvalitetsforbedring.

FremtidenDen nye pesticidlov vil få synlig betyd-ning for kvaliteten af vores fairways. Vi må derfor have mere fokus på fairways i fremtiden, men da forholdene på ba-nerne er meget forskellige må vi begynde med at lave konkret målsætninger for deres langsigtede udvikling.

Fokus og målsætninger kræver vi-den og håbet er, at det i fremtiden vil blive muligt sammen med engagerede samarbejdspartnere at fremskaffe og formidle viden gennem artikler og nye projekter. //


Et gammelt ønskeTiden er gået usandsynligt stærkt. To år er fl øjet af sted og jeg har i denne periode mødt en masse søde og spændende men-nesker. Mennesker der alle brænder for en ting – nemlig græs.

I mit tidligere erhverv arbejdede jeg meget med at få græsset til at gro og pudsigt nok, så består mit job nu i at hjælpe greenkeeperne med at klippe det. Dette gør jeg ved at kunne tilbyde nogle højtydende maskiner, der sikrer et fl ot resultat – hver gang.

I efterhånden en del tid har jeg ønsket at prøve kræfter med mine egne maski-ner, og et super sted for dette er Korsør Golf. Et super sted af fl ere årsager, men tungtvejende er naturligvis farven på de-res maskinpark, beliggenhed i forhold til hjemmeadressen og sidst men ikke mindst Chefgreenkeeper Niels Andersen.

Mødet med nye kollegaerTidlig opstart må være synonymet med det at være greenkeeper, så jeg fi k set sol-opgangen i bilen på vej til Korsør. Første dag er altid spændende – for hvad skal man lave og sammen med hvem?

Naturligvis kender jeg personalet på Korsør Golf, men arbejdet sammen havde vi jo aldrig. Umiddelbart synes jeg selv, at jeg kom i god tid, men jeg var al-ligevel den sidst ankomne – ikke til den store overraskelse blandt de ansatte.

Dagens opgaver blev uddelt og jeg endte – nok ikke tilfældigt – sammen

Da salgschefen blev lærling– en fortælling fra den virkelige verden

med Niels Andersen. Første opgave lød på at vertikalskære de ni “nye” greens, hvorefter de skulle krydsklippes. Lettere overrasket over den enorme mængde ma-teriale blev opgaven løst og næste proces var topdressing samt nedmåtning.

Det skal for god orden skyld siges, at Niels tog sig god tid hele dagen, hvorfor jeg reelt nok har været en sinkende fak-tor for arbejdet. Det sikrede dog at min sparsomme erfaring ikke kostede men-neskeliv – ej heller uoprettelige fejl!

En del af sammenholdetDet er faktisk utroligt, så hurtigt man lærer andre mennesker at kende. Allere-de på anden dagen virkede det som om, at alle mine nye kollegaer så på mig med den største selvfølgelighed.

Arbejdsopgaverne blev endnu engang fordelt, og da jeg dagen forinden havde ønsket et par opgaver, havnede jeg atter sammen med Niels.

Første projekt var klipning af greens på 18 huls banen samt fl ytning af hul-ler. Sikkert en meget enkel opgave for en greenkeeper, men når man aldrig har fl yttet et hul før, så er det faktisk ikke helt enkelt.

Det lykkedes dog – til fuld tilfredshed for Niels – og opgaven lød derefter på en klipning af rough med en Groundsma-ster 3500. Jeg har altid ment, at denne type maskine burde være allemandseje, og dette blev jeg bekræftet i. Yderst fl ek-sibelt og ret hurtigt blev de anviste area-

ler klippet og igen uden nævneværdige fejl.

Dagen blev afsluttet i selskab med Niels, der – med begrundet stolthed – viste mig nogle af banens varemærker.

Et stærkt teamUd over at have oparbejdet en lille smule erfaring i kørsel med maskiner, har jeg også indset vigtigheden i at have et vel-fungerende team. Ordet team siger det rent faktisk meget godt. Man hjælper hinanden og sørger for at alle arbejdsop-gaver bliver løst – også efter fyraften. Et sådan team er der hos Niels i Korsør. En god stemning og en stor kampånd.

Korsør Golf Golfbanen ligger smukt placeret i kanten af Korsør med Korsør Nor som nabo. Det bevirker, at der fra adskillige huller er en fl ot udsigt ud over Noret samt kig til Storebæltsbroen. 18 huls banen byder på et let kupperet terræn, mens den nyere 9 huls bane er mere almindelig tilgængelig.

Kvalitet gennem mange årToro er absolut ingen ny spiller på golf-banen i Korsør. Et hurtigt kig i maskin-huset vidner da også om en utrolig stor loyalitet. Seneste skud på Toro-stammen i Korsør er den netop leverede GM 4700 med SmartPower. En maskine der for øvrigt lever fuldt op til alles forventnin-ger og på alle områder er absolut mar-kedsledende. //


ØV

RIG

E Lely Turfcare

LELY TURFCARE DK A/SLunden 10, Aasum, 5320 AgedrupTel. +45 6610 9200 - Fax +45 6610 7694www.lelyturfcare.dk - [email protected]

partners in turfcare

Justerbar ratYderst fleksibel førerplads

BatteripakkeFleksible klippeledMarkedes mest fleksible klippeled

Overskueligt infocenterKontrolpanal placeret i armlæn

Toro TriFlex 3420 - Hybrid* Ny type dæk, nedsætter trykket på græs* Udstyret med diesel motor fra Kubota* Reduceret brændstofforbrug* Lav risiko for oliespild* Yderst servicevenlig* Ingen smørrenipler* Ingen smørrenipler* Super førerkomfort* Lavt støjniveau

Ring 4016 9200 og få del i fremtiden.

12 MASKINER

KØRENDE I DANMARK

FÅ DEL IFREMTIDEN!

Lovlig brugaf gødninger og pesticider

Efter Markedsføringsloven og Miljøministeriets regler,

må der ikke ske vildledende markedsføring af et kemisk stof eller produkt

I disse tider, hvor fokus er rettet mod lovlig brug af pesticider på golfbaner og fl ere greenekeepere skriver un-

der på, at de ikke vil foretage sig noget ulovligt, kan der alligevel være tvivl om et middel er lovligt eller ej. Det er især gråzonen mellem pesticider og gødning/jordforbedringsmidler, der kan give an-ledning til usikkerhed.

Er du i tvivl?Hvis du er i tvivl om et middel er en

gødning, et jordforbedringsmiddel eller et pesticid, så start med at spørge leve-randøren om midlet er godkendt som pesticid af Miljøstyrelsen eller anmeldt som gødning eller jordforbedringsmid-del hos Naturerhvervsstyrelsen.

Listen over godkendte pesticider kan du fi nde i www.middeldatabasen.dk

NaturErhvervsstyrelsen udarbejder hvert år en fortegnelse over producenter og importører af gødninger og jordfor-bedringsmidler, som har foretaget an-

Dette produktet er omfattet gødningsloven. Foto Bente Mortensen.

PlantebeskyttelsesmidlerVed plantebeskyttelsesmidler forstås pro-dukter, der består af eller indeholder ak-tivstoffer til et af følgende formål:

1. At beskytte planter eller forebygge mod alle skadegører.

2. At påvirke planters livsprocesser- på anden måde end som næringsstof.

3. At ødelægge uønskede planter eller plantedele (ukrudt).

4. At bremse eller forebygge uønsket vækst af planter (vækstregulering).

FA K TA

meldelse efter NaturErhvervsstyrelsens bekendtgørelse om gødning og jordfor-bedringsmidler.

Listen over gødninger m.m. er lang, er svær at fi nde rundt i og er ikke opdateret (sidste udgave er fra 2011). Derfor kan der godt være midler der er anmeldte, men som ikke fremgår af listen. Du kan undersøge om midlet er lovlig anmeldt hos Naturerhvervsstyrelsen på tlf. 3395 8000 eller send en mail på [email protected]

36

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA


Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject Lovlig brug af jordforbedringsm

idler

Da både pesticider, gødninger og jordforbedringsmidler skal have en dokumenteret virkning, kan det være en god ide at ef-terspørge efter denne dokumentation hos leverandørerne.

Husk også at bede leverandørerne om et sikkerhedsdatablad ved køb af både gødninger og pesticider. Det skal bruges til udarbej-delse af den lovpligtige Arbejdspladsbrugsanvisning (www.at.dk).

Godkendelse, markedsføring og anvendelse af pesticiderEt plantebeskyttelsesmiddel må ikke markedsføres eller anven-des, medmindre det er godkendt i den pågældende medlemsstat i henhold til forordningen for plantebeskyttelsesmidler. Miljø-ministeren godkender plantebeskyttelsesmidler/pesticider efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning.

Regler om gødning og jordforbedringsmidler m.v.Produkter, der er omfattet af gødningsloven lov skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat i loven.

Gødninger og jordforbedringsmidler m.v., der sælges her i lan-det, skal anmeldes til Plantedirektoratet.

Det enkelte produkt skal• Have en dokumenterbar virkning.• Være af god handelsmæssig kvalitet.

Gødning og jordforbedringsmidlerProdukter, der er omfattet af gødningsloven er beregnet til: 1. At fremme planters vækst, hvor virkningen skyldes plante-

næringsstoffer (Gødninger).2. At fremme omsætning af organisk stof i komposteringsmate-

riale (Komposteringspræparater).3. At ændre jordens eller voksemediers fysiske, kemiske eller

biologiske tilstand, og hvor virkningen ikke skyldes et ind-hold af plantenæringsstoffer (Jordforbedringsmidler)

4. At anvendes som voksemedie for planter (Vækstmedie).5. At fremme optagelsen af næringsstoffer ved podning på frø,

planter, jord eller voksemedier (Podekulturer).

FA K TA

Det enkelte produkt må ikke• Have en skadelig virkning for menneskers, dyrs eller planters

sundhed eller for miljøet.• Udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed. //


El giver fuldstændigpræcision på green

Odense Golf Klub har sagt farvel til striber efter hydraulikolie med nye Jacobsen hybrid-maskiner

Chefgreenkeeper JaCk rasmussen i Odense Golf Klub behøver ikke en lang hukommelse for at mindes, hvordan striber efter lækket hydraulikolie ser ud på en green. Han kan bare gå ud og se på den green, der blev plettet som følge af en sprængt hydraulikslange inden sæ-sonstarten. I 2012, vel at mærke.

– Jeg kan stadig se striben efter hy-draulikolien derude. Hydraulikolien er så varm, at man uundgåeligt får striber i græsset på green, når det går galt. Jeg kan så glæde mig over, at det er den sidste af slagsen, siger Jack Rasmussen.

Årsagen er, at han og hans mandskab i greenkeepergården i Neder Holluf i Odenses sydøstlige del, simpelthen er holdt op med at putte hydraulikolie på greenklipperne.

– Vi kan ikke finde tanken. Det er måske fordi, den ikke er der, konstaterer chefgreenkeeperen med et grin.

De to nye greenklippere hos Odense Golf Klub hedder begge Jacobsen Eclip-se 322. Det er den danske Jacobsen-importør og forhandler, Svenningsens Maskinforretning, der har leveret dem.

To identiske maskiner, som både eli-minerer oliestriber, kun bruger den hal-ve mængde brændstof, og samtidig giver Jack Rasmussen og hans greenkeepere helt optimal præcision på green. Ikke

når de selv går 18 huller og skal putte. Så hænger præcisionen stadig sammen med træning og talent.

Kun muligt med el– Men vi kan simpelthen klippe med fuldstændig præcision. Hvis vi ønsker

at klippe 250 klip pr. meter, så laver maskinen ikke 249 eller 251. Den laver præcist 250. Hvis jeg ønsker 3,5 milli-meter mellem klippene, så indstiller jeg maskinen til det. Og får nøjagtig 3,5 millimeter. Det lader sig kun gøre, fordi klipningen er el-styret. Det er ikke mu-

Det er slut med risiko for striber efter tabt hydraulikolie på Odense Golf Klubs 30 greens.

Chefgreenkeeper Jack Rasmussen i en af de nye Jacobsen Eclipse 322.


PR

ES

SE

Svenningsens

ligt på en hydraulisk maskine, forklarer Jack Rasmussen.

Jacobsen Elipse 322 er en hybridma-skine. En dieselmotor sørger for at ge-nerere elektrisk strøm til alle funktioner. Styretøj, fremdrift, klippeled op og ned, cylindrene – alt er elektrisk. Bortset altså fra motoren, der skaber elektriciteten.

– Den har så til gengæld reduceret vo-res forbrug af dieselolie til greenklipperne med ret præcist 50 procent. Vi har tjek-ket forbruget en del gange, og det viser sig hver gang, at vi kun bruger den hal-

toren går selv op eller ned i omdrejninger, når maskinen kører op eller ned ad bakker. Den har et 48 Volt-system, og hvis effekten går under 45 Volt, justerer den automatisk op. Tilsvarende justerer den ned, hvis den når over 51 Volt. En computer sender kon-stant oplysninger til klipperens elmotorer med controller. Der er blandt andet en el-motor til hvert af klippeleddene, fortæller Boye R. Thomsen.

Odense Golf Klub har 30 greens. For-uden to baner på henholdsvis 18 og 9 huller også tre puttinggreens.

ve mængde diesel i forhold til de gamle greenklippere, siger Jack Rasmussen.

Justerer selvHos Svenningsens Maskinforretning er salgschefen for golf-maskinerne, Boye R. Thomsen, ikke overrasket.

– Dieselmotoren genererer strøm til fire batterier. Maskinen styrer så selv gas og strøm i forhold til klipningen. Dieselmo-

– Vi bruger 4,5 liter dieselolie til at nå rundt og klippe samtlige greens. De to tidligere greenklippere brugte 9 liter. Så jeg håber da, at Jacobsen også på et tidspunkt kommer med hybridsystemet på fairway-klippere. Så kan vi virkelig spare store pen-ge, siger chefgreenkeeper Jack Rasmussen.

Sparer også tidBesparelsen på dieselolien gør naturligvis

Chefgreenkeeper Jack Rasmussen går

hybrid på en af sine greens. Jacobsen

Eclipse 322-dieselmotoren laver strøm

til maskinens batterier. El-driften giver

mulighed for ekstremt præcis klipning

med lynhurtig og helt nøjagtig indstilling

af klipningen.

De nye Jacobsen-klippere giver også

greenkeeperne i Odense mulighed for at

variere klipningen i æresrunden ved at klippe

med det ønskede klippeled. Hjultrykket

flyttes, og det ene klippeled hæves.



Roskilde Tekniske SkoleVilvorde

Køgevej 1314000 Roskilde

46 300 400

En grøn frEmtid...GREEN, Teested, bunker, driving range, forgreen, FAIRWAY,

pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os

EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr

Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser

på www.rts.dk eller scan koden.

Danmarks største jordbrugsskole med

masser af arbejdsmarkeds- og erhvervs-

uddannelser inden for alle grønne fag. RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Vejen til en grøn fremtidwww.rts.dk

golfklubben en lille smule mere miljørigtig med mindre CO2-

udledning. Men der er også besparelser på andre fronter ved de nye hybridklippere.

– Når vi skal indstille det ønskede antal klip pr. meter, tager det cirka 20 sekunder. Til gengæld går det hurtigt, når vi skal tjekke kontakter på Elipse 322’erne. Det tager højst 10 sekun-der for en enkelt mand, hvor vi skulle regne med mellem fem

Service på værkstedet i Odense Golf Klubs store greenkeepergård.

Klippeledenes konstruktion og høj turbulens i klipningen sikrer rene

klip på green.

Det midterste klippeled under maskinen skal naturligvis også

tjekkes og serviceres. Det gøre nemt ved simpelthen at vippe det ud.

Svenningsens golf-salgschef Boye R. Thomsen demonstrerer den

enkle feature for chefgreenkeeper Jack Rasmussen.

og ti minutter for to mand på hydraulisk drevne greenklippere, siger Jack Rasmussen.

Forklaringen ligger i den avancerede computer, som også lø-bende fører logbog over alle funktioner. Hvis maskinen melder fejl, kan greenkeeperen eller en montør direkte afl æse, hvor fej-len er.

– Jacobsen Elipse 322 bliver ikke forældet i teknologi, selv om fabrikken udvikler videre på modellen. Vi tilslutter bare maskinen en computer og laver en opdatering af programmer-ne. Siden første version af Elipse 322 kom, har Jacobsen lance-

ret en 15 blads knivcylinder. En opdatering gør maskinen klar til også at køre med den nye cylinder, forklarer Svenningsens golf-specialist Boye R. Thomsen.

To maskiner i ét hugDe to hybride greenklippere er det første grej, Jack Rasmussen har købt ind fra amerikanske Jacobsen.

– Jeg var nu ikke mere nervøs ved projektet, end at vi godt kunne tage to klippere med det samme. Jacobsen har altid haft ry for at klippe ekstremt godt. I virkeligheden er der for mig ikke tvivl om, at Jacobsen klipper suverænt bedst, fordi de klip-per mere aggressivt end konkurrenterne. Klippeleddenes kon-struktion og bedre turbulens i klipningen giver de rene klip, siger Jack Rasmussen.

Odense Golf Klub er Danmarks femte ældste golfklub. Den er stiftet i 1927 og har i tidens løb ligget tre forskellige steder i den fynske hovedstad. Siden 1980 har adressen været på He-stehaven 200 i Neder Holluf. Tilsyneladende en placering, der passer de cirka 1350 medlemmer udmærket. I hvert fald er ba-nen kendt for høj aktivitet stort set altid.

Ind imellem bliver der dog også plads til, at chefgreenkeepe-ren går en runde. Jack Rasmussen holder et handicap på 4,8 og præsterer ganske fi n præcision på green. Om end knapt så høj med putter som med Jacobsen Eclipse 322. //


PR

ES

SE

Svenningsens

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dkIvan MortensenTlf. 4056 5822

Optimér dine Greens og Bunkers

GR E E N L I N

E

pReMIuM goLfpRoDukTeR

AIR AID! Lifesaver for your turff!

BunkeRsAnD

DAnsAnD TopDRessIng

gReen-sMILe (Infill sand)

DAnsAnD – næsten for god til at være sand!

!Dansand er Danmarks førende sandspecia-list. Vi producerer 350.000 tons sand om året, i mere end 20 forskellige sorteringer - plus en lang række specialprodukter. Vores fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

For Dansand er sand ikke bare sand. Vi fo-kuserer meget på vores kunders behov og satser løbende på produktudvikling. Vi går

også forrest, når det handler om miljøven-lige alternativer. Vores erfaring, ekspertise og entusiasme har gjort os til den foretruk-ne partner – både i professionelle sammen-hænge og på gør-det-selv markederne.

Hos Dansand eksporterer vi ca. en tredjedel af vores produktion til nære markeder som Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og Polen, men også til lande som Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien.

sand til golf er ikke bare sand...

Denne folder er en kortfattet orientering om hvad DANSAND kan gøre for Jer. Hvordan vi kan maksimere banen, forbedre glæden ved spillet og sørge for I altid ligger i top på banens udseende.

Vælger i det forkerte sand kan det have sto-re følger for banen og spillet og ikke mindst økonomien.

Vi præsentere her 4 meget forskellige pro-dukter – som hver er i flere varianter. Så

læs dette korte informationsmateriale og få indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand.

Vi kommer gerne og rådgiver uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etab-lering, optimering og renorvering.

Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

www.dansand.dk

Kort Nyt

50 årsJubilæumsskrift

Af Karin Normann Petersen, Hortonom, Asbjørn Nyholt, ApS

Dansk Greenkeeper Forening kan i år fejre 50 års jubilæum. Dette fejrer green-keeperforeningen bl.a. med jubilæums-arrangementet i Zirkus Nemo i Odense d.14. september. Der ud over har green-keeperforeningen også besluttet at udgi-

ve et jubilæumsskrift. Fokus i tidsskriftet vil ligge på mennesket - greenkeeperen-, udviklingen som er sket i jobfunktion og ansættelses- og arbejdsforhold og den faglige og tekniske udvikling indenfor greenkeeping. Vi har kigget i de gamle

annaler og fundet billeder og historier frem fra de sidste 50 år. Med en fast for-ankring i historien kan nutidens praksis sættes i perspektiv. Jubilæumsskriftet ud-kommer lige før årsskiftet. //


Workshop omkring græsklippe robotter

Med den øgede fokus på reduktion af anvendelsen af pesticider

bliver det i fremtiden mere udfordrende at pleje græsarealer.

Tidligere afprøvninger har indikeret at græsklipperobotter kan være

med til at styrke græsset og der igennem reducerer ukrudtsmængden

På Ålborg stadion bruges i dag

klipperobotter til pleje af fodboldbanen.


FA

GL

IGT

Af

Seniorrådgiver Anne M

ette Dahl Jensen, IG

N, K

øbenhavns Universitet

Nyt om

robotter

Når man ser ud over det danske land ser man græsarealer med meget forskellig form og an-

vendelse med deraf følgende forskellig behov for pleje. Samtidigt er udviklin-gen og anvendelsen af klipperobotter inde i en rivende udvikling og teknolo-gien er nu i langt højere grad inden for rækkevidde for langt fl ere brugere.

Innovationsnetværket Robocluster samt Københavns Universitet er gået sammen om at arrangere en workshop omkring anvendelsen af klipperobotter til pleje af græsarealer. Et af de spørgsmål som vi stil-ler på workshoppen er, om en klipperobot

kan dække de forskellige behov for græs-pleje og om man kan tænke nye og mere kreative anvendelsesmuligheder ind når robot teknologien i fremtiden skal udvik-les yderligere.

Helt konkret vil der være en work-shop, hvor man i forskellige grupper prøver at afdække hvilket behov der er i plejen af grønne områder og hvad skal robotterne kunne i fremtiden.

Du har altså her muligheden for at give producenter af robotter dit input i forhold til, hvad det er du har brug for, hvis klipperobot teknologien skal kunne hjælpe dig i din pleje af græsarealer.

Workshoppen fi nder sted den 7. oktober i Middelfart. – for program og tilmel-ding se Roboclusters hjemmeside: www. robocluster.dk

Dagen vil være en blanding af oplæg, gruppe diskussion og panel debat/dis-kussion. //

Foto

: Mor

ten

Thry

søe.


Kunstigt åndedræt til rødderne i

Hammel Golf KlubDen kronjyske golfklub har som den første i Danmark testet en helt ny teknologi, der skåner græsset, optimerer greens,

mindsker tidsforbruget og afløser prikning. Firmaet Dan Jord har hentet den første Top Charger i England

De fleste golfspillere har prøvet at spille til en green, der netop er blevet priklet og strøet med

sand. Det er en tvivlsom fornøjelse, der opleves flere gange i sæsonen, men en nødvendighed. De store huller skal nemlig sikre, at græsrødderne kan ånde og slubre vand og gødning i sig.

En splinterny metode kan imidlertid skubbe prikling helt ud. Metoden benyt-ter en såkaldt Top Charger til at sende

en kombination af vand og sand ned i vækstjorden. Arbejdet skåner græsset og mindsker tidsforbruget. Det sparer penge. For golfspillere og greenkeepere bliver perioden, hvor græsset ikke må benyttes, endnu kortere. Det sparer også penge og hæver niveauet.

– Top Charger løfter græsarealerne til et højere niveau med jorden som fun-dament. I stedet for den traditionelle prikning, hvor stålspikes prikker hul-

lerne i jorden, bliver vækstjorden med Top Charger optimeret ved lufttryk, der sender en kombination af vand og sand ned i vækstjorden, siger direktør for Dan Jord, Stef Heykoop.

Stribevis af fordeleResultatet er jævnere græsarealer, for-bedret dræning, nedbrydning af filt og blacklayer, optimering af vækstmedie, udførelse af flere arbejdsgange på én


ØV

RIG

EH

amm

el Golf K

lub

TOLONI

Træplejekonsulent

Rådgivning og konsulentarbejde i forbindelse med golfrelateret træpleje. 30 års praktisk og teoretisk erfaring med træer, er kun et opkald eller en e-mail væk fra dig og din golfbane.

Kontakt Torben Lorentzen Nielsen på tlf. 40 51 95 31

[email protected] www.toloni.com

gang, hvilket sparer tid og penge. Desuden giver metoden en luftning af jorden med mere langvarig effekt, der opstår ingen skader på sprinklere / vandslanger / ledninger, græssets vækst-betingelser forstyrres minimalt og der er mulighed for at tilføje næringsstoffer direkte.

– Vi har i uge 28 behandlet samtlige 18 teesteder i Hammel Golf Klub med Top Charger, og det er sket med stor succes. Om 14 dage vil samtlige greens få samme behandling. Målet er at optimere Hammel Golf Klubs bane yderligere, og samtidig minimere forbruget af maskintimer på banen. Det giver grøn energi, et sublimt resultat, og Hammel Golf Klub løfter de na-turskønne udfordringer yderligere, siger Poul Ditlev, klubbens honorære sekretær.

Jordluftens betydning for græssetFor at græs kan trives optimalt, skal der være såvel vand som gødning tilstede. Lige så vigtigt, men ofte overset ér, at der også er ilt tilstede. Åndingen er en konstant proces, som finder sted i alle planternes organer, altså også i rødderne. Det kaldes rodån-dingen. For at rodånding kan finde sted er det vigtigt, at jorden er porøs i hele rodzonen, så jordluftens ilt kan komme i kontakt med græssets rødder.

Traditionelt prikles greens i løbet af sæsonen eller om vinte-ren med 6 eller 8 mm spyd. Det skal gøres mindst en gang om

Hammel Golf Klub er etableret i 1992. Banen er beliggende i naturskønne omgivelser i Østjylland, med Frijsenborg Skov og Slot som naboer. Pt. har klubben 1000 medlemmer, og forven-ter ca. 5000 greenfee gæster p.a. Klubben råder over flot 18 huls anlæg samt 6 huls par-3 bane, moderne maskinpark, klubhus med alle faciliteter, blandt andet hyggelig Café, velassorteret ProShop – og således rammen om et hyggeligt miljø til glæde for klubbens medlemmer og gæster samt medarbejdere.

måneden – og flere gange, hvis det muligt. Prikling hjælper på vandgennemtrængning i overfladen, så der kommer næring ned til rødderne.

Med den helt nye teknologi bliver vækstjorden optimeret ved lufttryk med Top Chargeren. Metoden sender en kombination af vand og sand ned i vækstjorden. Arbejdet skåner græsset og mindsker tidsforbruget, hvilket løfter græsarealerne til et højere niveau med jorden som fundament. //


Park golf– Både traditionel- og minigolf på én gang

Så er en ny og anderledes form for golf kommet til Danmark. Det drejer sig om sportsgrenen “Park golf”,

der måske bedst kan beskrives som minigolf på en stor bane

Lørdag den 22. juni blev det første “Park golf ” anlæg i Danmark indviet på Sydvestfyn. Omkring

200 mennesker var mødt op til præsen-tationen af den nye 36-hullers park golf-bane tæt på Ungersbjerge, hvor initiativ-tager Nicolai Agger har investeret i det 3,5 ha. store område.

Efter at den røde snor var klippet over, blev de mange fremmødte sluppet løs på den fi ne bane, og det viste sig, at en run-de “Park golf ” på 9 huller kan spilles på blot en halv time med mange fornøjelige oplevelser undervejs.

Udenlandsk inspiration“Park golf ” er egentlig ikke en ny sports-gren, selvom det er første gang, at det ses i Danmark. Der er således park golf-baner i Sydkorea, Kina, Taiwan, Japan, Brasilien og Canada. At sportsgrenen er stor på andre kontinenter ses blandt andet ved, at store golf- og sportsprodu-center er gået ind på markedet og pro-ducerer alverdens udstyr til de mange spillere.

En park golf bane ser ved første øje-kast ud som en almindelig golfbane, blot i miniformat. Der er således alle de tra-ditionelle baneelementer, som man fi n-der i golf, eksempelvis teesteder, fairway, rough osv. Men hullerne er væsentlig

kortere og udstyret er markant anderle-des.

Man må kun anvende en kølle til alle slag, og denne minder i sin udformning mest om “en driver med putteegenska-ber”. Køllen fås i forskellige materialer og længder, men udformningen er ens. Bolden i “Park golf ” er noget mere fyl-dig end i almindelig golf. Den kan med et godt slag slås ca. en meter op i luften de første 20 meter og herefter trille yder-ligere 60, hvis den rammes godt.

Selvom der er mange ligheder med golf, er teknikken til at fl ytte bolden an-derledes. Man kommer ikke langt med et traditionelt golfsving, men efter nogle træningsslag på drivingrangen begynder fornemmelsen for fart og afstand at ind-fi nde sig, inden runden kan begynde.

Supplement til golfsportenEn “Park golf ” bane er væsentlig mindre pladskrævende end en traditionel golf-bane, og kræver mindre at spille både fysisk og tidsmæssigt. Ved sin lille stør-relse er økonomien ved både anlæg og vedligeholdelse markant mindre, og an-læggene kan i princippet placeres midt i byens park, hvor der er stor tilgængelig-hed for mange brugere.

“Park golf ” kan derfor potentielt blive en ny fødekæde til golfklubberne,

hvor en ny stor målgruppe kan stifte bekendtskab med en sportsgren, der er tæt knyttet til det traditionelle golfspil og herigennem for øje på golfspillets for-træffeligheder.

Det bliver spændende at følge, om fl ere vil fi nde sportsgrenen interessant, og an-læg med tiden vil skyde op rundt omkring i Danmark, måske i tilknytning til allerede eksisterende golfbaner, der har et par hek-tar i overskud. Nu fi ndes der i hvert fald et fl ot demonstrationsanlæg på Sydvestfyn, som interesserede kan besøge og blive in-spireret af. Det forventes, at anlægget kan åbnes for offentligheden til næste år, når alle tilladelser er på plads. //

I ”Park golf” er der alle de

traditionelle baneelementer, som

man finder i golf, eksempelvis

teesteder, fairway, rough osv. Men

hullerne er væsentlig kortere og

udstyret er markant anderledes.


FA

GL

IGT

Af


omm


olf Union

Park golf


En oplevelse for livet

Eftermiddagsarbejde på hul 1 under

Shell Houston Open. Der var nok at se til

før og under turneringen, hvor vi nærmest

arbejdede i døgndrift.


ØV

RIG

E

Af

Greenkeeperelev M

ichael Jørgensen, Vennebjerg G

olf.Praktikophold i U

SA

Greenkeeperelev Michael Jørgensen er vendt tilbage til Sandmoseskolen og lærepladsen hos Vennebjerg Golf

efter et års praktikophold på golfbaner i Ohio og Texas. Her følger sidste del af hans beretning

om et både oplevelsesrigt og lærerigt år på de store baner i USA

Det er snart fire måneder siden, jeg fløj over det nordatlanti- ske hav tilbage til Danmark –

en kæmpe oplevelse rigere. Da jeg skrev til Greenkeeperen i november 2012, var jeg lige ankommet til Redstone Golf Course i Houston, Texas efter syv spændende måneder på den flotte Double Eagle Golf Course i Ohio.

Det var en smal sag for mine to uden-landske kolleger og jeg at blive en inte-greret del af den allerede store arbejds-

styrke på omkring 40 medarbejdere på Redstone Golf Course. De fleste af dem var mexicanere, og det er nok et af de mest flinke og arbejdsomme folkefærd, jeg nogensinde har mødt. Hvis der er no-get, jeg i den grad kommer til at savne, er det at arbejde med de flinke mennesker, jeg lærte at kende i Ohio og i Texas.

Nye græsser til Shell Houston Da jeg kom til Redstone, var turne-ringsbanen blevet eftersået med rajgræs,

mens greens var blevet eftersået med hvene, almindelig rapgræs og rajgræs. I de første uger efter min ankomst var banen lukket for spil, og sammenlig-net med arbejdet hen over sommeren i Ohio var det den rene afslappelse.

Fokus lå i denne periode på at få de nye græsser etableret bedst muligt. Alle



områder, hvor skudtætheden ikke var al for tæt, blev eftersået, hvor det var nød-vendigt. Efterhånden som de nye græsser begyndte at bane sig vej op gennem Ber-mudagræsset, sænkede vi gradvist klip-pehøjderne for på den måde at stresse Bermudaen ud og få banen til at fremstå flot til PGA-turneringen Shell Houston Open, der blev afviklet i marts.

Et af de største projekter var nok at få alle de mange bunkers gjort klar til turnerin-gen. Sanddybden på samtlige bunkers blev kontrolleret, og der blev kørt nyt sand i om nødvendigt. Alle sider på bunkerne blev komprimeret med en almindelig sandvi-brator, som blev skubbet med håndkraft og holdt op ad siderne med tove.

På arbejde døgnet rundtI dagene op til turneringen arbejdede vi stort set døgnet rundt. Alle normale ved-ligeholdelsesopgaver blev udført dagligt. Greens, fairways, og rough blev klippet hver eneste dag, og græsset rundt om-kring bunkers blev klippet med flymo-wers. Udover klipningen blev alt græsaf-klip blæst af fairways og rough.

genen. Hen på dagen, når greens var tør-ret lidt ud, lå den på ca. 13.

Under turneringen arbejdede vi alle ca. 40 mand på turneringsbanen. Vi startede kl. 5 og havde alle hver sin opgave – den samme opgave hver morgen, så der ikke var nogen forvirring. Jeg klippede greens sammen med min svenske kollega Simon. Vi klippede hul 18, og det var en fed op-levelse at se de sidste hold, heriblandt vin-deren D. A. Point, spille færdig søndag aften. Det var fedt at vide, at hele golfver-denens fokus var på den green, jeg havde klippet samme morgen.

Workman med lystårn-trailerJeg klippede som sagt greens, men mens Simon kørte fra hul til hul med green-

På vores roadtrip inden hjemrejsen

blev der tid til en runde golf

på Seven Canyons banen ved

Grand Canyon i Arizona.

En dyr, men fantastisk flot oplevelse.

Travlhed før PGA-turneringenRedstone Golf Course været hjemsted for Shell Houston Open, siden banen åbnede i 2003. Det var en utrolig op-levelse at følge forberedelserne og afvik-lingen af turneringen. Det er ufatteligt, hvor mange ressourcer, der bliver brugt på en begivenhed, der reelt kun varer tre-fire dage.

Allerede to måneder før begyndte last-bilerne at komme med de mange mate-rialer til tv-tårne, medie-telte, toiletter, tilskuertelte, VIP-rooms osv. Hurtigt herefter begyndte utallige bygningsar-bejdere at arbejde dagen lang frem til turneringen, hvor der stod en mindre by bag hul 18 og utallige store telte ude på banen.

Vores dage begyndte også at blive læn-gere og længere i takt med, at turnerin-gen nærmede sig. Der blev igangsat rigtig mange projekter, f.eks. blev der lagt nyt træflis på alle stier og nye nåletræsnåle i alle bede. Størstedelen af alle beplantnin-ger omkring klubhuset og pumpehuset blev udskiftet, og den store hazard på hul 17 blev fyldt op med grus og store sten.

Op mod turneringen blev klippehøjden på greens langsomt stillet ned. I løbet af en lille uge gik vi fra en klippehøjde på 3.2 mm. ned til 1.9 ved turneringens start. Derudover blev greens tromlet. Op til og under turneringen blev greens håndvandet, og vi gik fra at holde dem på 25 procent til 17-18 procent. Green-ens stimpmeter lå omkring 12 om mor-


ØV

RIG

EPraktikophold i U

SA

www.garta.dk

DANMARKS STØRSTE Med mere end 200 gødningsprodukter på lager - finder vi også den gødning, du skal bruge! Garta er sammen med DLG Danmarks suverænt største importør og forhandler af gødninger. Til den kommende sæson udvider vi sortimentet yderligere med en række interessante kvalitetsprodukter. Det giver en lang række fordele:

Branchens bredeste sortiment: Flydende, mineralsk og organisk.

Branchens sikreste levering: Sikker levering i hele sæsonen.

Branchens bedste priser: Vores størrelse gør en forskel.

Kontakt Garta Knud Høeg Rasmussen, mobil: 6010 5289 og Evan Visby, mobil: 2010 5068

klipperne, kørte jeg af sted på en work-man med en lystårn-trailer bagpå, da det stadig var kulsort, når vi startede.

Når vi var færdige, og spillerne var gået i gang, havde vi fri til 15-16 tiden, hvor vi begyndte at gøre os klar til eftermiddags/aftenarbejdet. Om eftermiddagen kom der også hjælp fra andre golfbaner, der ejes af Redstone-firmaet. Vi kom således op på omkring 80 medarbejdere i alt.

Det var om aftenen, det meste skulle laves. Alt græs blev klippet, greens blev singleklippet igen, inden morgenens dou-bleklip, og når vi var færdige med vores arbejde, begyndte vi at håndvande alle tørre områder på fairways. Vi var som re-gel ikke færdige før kl. 23-24.

Roadtrip inden hjemrejsen Mandag efter turneringen var det så småt ved at være tid til at sætte kurs mod Danmark. Men først stod den på roadtrip med kollegaen Mike, der skulle arbejde et halvt år på Cypress Point Golf Club i Monterey i Californien.

Turen gik til Californien gennem Texas, New Mexico, Arizona og Nevada. Det var fedt efter et år i USA endelig at få tid til rent faktisk at se lidt af det store land. Vi var på et berømt steakhouse i Texas, hvor man kunne få en 2 kg steak gratis (hvis man vel at mærke kunne spise den og tilbehøret på under en time). Vi var dog bange for at prøve, da menuen kostede 72 dollars, hvis man ikke spiste færdig.

Dernæst gik turen til et af verdens vid-undere, Grand Canyon, og videre til Las Vegas. Hvad der skete i Vegas, snakker jeg naturligvis ikke om. Vi fik i øvrigt tid til lige at spille lidt golf oppe i bjergene nær Grand Canyon. En dyr fornøjelse, men alle pengene værd.

Efter et par nætter ved pokerbordene i Las Vegas gik turen nordpå mod Monte-rey, hvor jeg fik set lidt af Cypress Point Golf Club ved den flotte Pebble Beach. Hernæst stod den på San Fransisco og flyveren hjem til Danmark.

Det var så slutningen på mit greenkee-per-eventyr i USA. Jeg håber, mine beret-

Tilskud til praktikopholdPIU-ordningen (Praktik i Ud-landet) giver greenkeeper– og groundsmen-elever mulighed for at gennemføre en eller flere prak-tikperioder i udlandet efter bestået grundforløb.

AUB (Arbejdsgivernes Uddan-nelsesbidrag) yder støtte til ophol-dene. Læs mere på atp.dk under AUB, Praktik i udlandet, Udsta-tionering, eller kontakt Sandmo-seskolen, tlf. 9633 2626, for yder-ligere information.

ninger har inspireret andre unge green-keepere til at prøve kræfter i udlandet. Det er vildt spændende og lærerigt! //


Tolkning af jordprøver

Når du skal vurdere om græsset har tilstrækkelig adgang til næringsstoffer, er det altid godt at bruge dine øjne,

erfaringer og sunde fornuft. Det næste skridt er at udtage en jordprøve og lade den analyserer på et laboratorium.

Så langt så godt – for herefter melder forvirringen sig. Internationalt er forskerne ikke enige om,

hvordan man skal trække næringsstofferne ud af jordprøven og hvilke analysemetoder, der skal bruges

I over 100 år har man i Danmark brugt analysemetoder, der beskri-ver den mængde næringsstoffer som

vækstlaget stiller til rådighed for planter-ne. Analyseresultatet får vi præsenteret som et tal. Det kan være Kt (kalium-tal), hvor én enhed svarer til 25 kg kalium (K) plantetilgængelig på en ha ved en roddybde på 25 cm. Alle grønne fagpersoner i Danmark er oplært gen-

nem skolesystemet til at forstå og bereg-ne planterens (græssets) næringsbehov med afsat i disse tal. For at styrke det faglige overblik, mener jeg, vi skal holde

fast i denne tradition.

Hvor er EU?Det ville være rart med et fælles ana-lysesystem

for hele EU, så de oplysninger vi får om vækstlagets evne til at forsyne græsset med næringsstoffer, var det samme uanset på hvilket laboratorium og i hvilket land prø-ven blev analyseret. Manglen på et fælles system kan jeg kun se, som et resultat af, at de lærde strides om metoden, og at hensy-net til at den nationale faglige forståelse og tradition vægter tungt.

Hvis dine jordprøver bliver analyseret efter andre metroder, skal du være op-

ne. Analyseresultatet får vi præsenteret som et tal. Det kan være Kt (kalium-tal), hvor én enhed svarer til 25 kg kalium (K) plantetilgængelig på en ha ved en roddybde på 25 cm. Alle grønne fagpersoner i Danmark er oplært gen-

Hvor er EU?Det ville være rart med et fælles ana-lysesystem

ven blev analyseret. Manglen på et fælles system kan jeg kun se, som et resultat af, at de lærde strides om metoden, og at hensy-net til at den nationale faglige forståelse og tradition vægter tungt.

Hvis dine jordprøver bliver analyseret efter andre metroder, skal du være op-

Vækstlaget skal helst være let surt. Husk at Rt er det samme som pH,

blot at vi slipper for årstidsvariationen ved at bruge Rt.

52

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA


Af

Hortonom

Asbjørn N

yholt, Asbjørn N

yholt ApS

Jordprøver

mærksom på, hvad analysen beskriver. Det kan være alt fra jordvæskens aktuelle indhold af næringsstoffer (kulturkon-trolanalyser) til jordens samlede indhold af næringsstoffer, både de plantetilgænge-lige og ikke plantetilgængelige.

Samme prøvedybdeI Greenkeeperen 2, 2010 skrev jeg om fosfors puljer i jorden, bl.a. med fokus på hvor lidt fosfor bevæger sig i vækst-laget. Billedligt talt får man en skorpe af fosfor liggende i toppen af vækstla-get, hvis man gødsker regelmæssigt med fosfor, men mængden af fosfor er langt mindre længere nede i vækstlaget.

Når du udtager en jordrøve til analyse vil prøvedybden have afgørende betydning for den samlede prøves indhold af fosfor. Tager du en overfladisk prøve ned til f.eks. 6 cm vil indholdet af fosfor være højt, men tager du prøven ned gennem hele vækstla-get til 30 cm’s dybde bliver indholdet lavt.

Du skal derfor beslutte dig for hvil-ken dybde du vil bruge f.eks. 12 cm, og

Phone: +46 372 885 11

afsætte et mærke på dit jordbor så alle prøver tages ned til samme dybde – også når du gør det i de kommende år.

Sand og ler Alle de næringsstoffer der er positivt la-det som for eksempel K+ (kalium med en positiv ladning) eller Mg2+ (magnesium med to positive ladninger) kan binde sig til jordpartiklernes overflader, som er negativt ladet – smart. I princippet som små magneter. Sandkorn er store i for-hold til de små ler-partikler. Samtidigt har ler en lagdelt struktur – lidt som skif-fer – og overfladerne inde i partiklen kan også bruges til at holde på næringsstof-fer. Så selv om dit vækstlag består at 99 % sand og 1 % ler så vil 99 % af vækstla-gets evne til at tilbageholde næringsstof-fer, komme fra den lille mængde ler.

Det jeg vil sige er, at des mere rent sand du har i vækstlaget, des mere af-hængig er du af, at tilføre alle de nød-vendige næringsstoffer i afstemt balance, hver eneste gang du giver gødning.

Rt og pHVækstlaget skal helst være let surt for at alle næringsstoffer er plantetilgængelige i jorden. I princippet kan man måle pH i vækstlaget ved at opslæmme 1 del jord med 2,5 del destilleret vand og stikke et indikatorpapir ned i væsken. Papiret måler mængden af brint-ioner i væsken. Når rødder ånder, udskiller de kul-dioxid, som i reaktion med jordvæsken danner brint-ioner. Med andre ord er jorden mere sur når rodvæksten er høj, end når der ingen rodvækst er. For at undgå denne årstidsvariation bruger vi i Danmark reaktionstallet (Rt). Ved at op-slæmme jorden i calciumklorid får man den samme surhed året rundt.

Calciumklorid har en mild kalkvirkning i væsken, så målingen bliver 0,5 enhed for lav. Det skal du heldigvis ikke bekymre dig om, da laboratoriet har lavet denne korrek-tion inden du får oplyst dit Rt.

Den korte version bliver hermed; at Rt er det samme som pH, blot at vi slipper for årstidsvariationen ved at bruge Rt. //


Genopliv din roughVilde blomster i roughen kan være andet end mælkebøtter og tidsler. Med en forholdsvis beskeden indsats kan

de ekstensive arealer omdannes til et bugnende spisekammer for både insekter og fugle. Det giver spilleren ekstra

oplevelser og øger biodiversiteten på banen. I Prodanas Vildengblanding indgår 33 vilde danske blomster og græsser

En stor artsrigdom på golfbanen giver den en vigtig ekstra funktion som levested for en lang række

plante- og dyrearter, som ellers er under pres i det åbne agerland. Men det er ikke helt ligegyldigt hvilke arter der er tale om – listen over invasive og dermed uønskede arter bliver fort-sat længere i takt med kli-maforandringerne og øget handel med plantemateriale over grænserne. Blandt de mere kendte eksempler er: bjørneklo, japansk pileurt og rynket rose (hybenrose). Hjemhørende arter er der-for klart at foretrække, når man vælger hvilken blanding der skal sås.

Vildeng – et boost til biodiversitetenHer er Prodanas vildengblanding ene-stående, da den indeholder hele 33

danske arter. Dette gælder for eksem-pelvis blåklokke, tjærenellike, blåhat og dagpragtstjerne.

Vildengsblandingen inde-holder også græsser – bl.a. vellugtende gulaks, kamgræs og hjertegræs. De er alle tue-dannende og sikrer dermed god plads til de blomstrende urter. Dette giver et smukt og varieret udseende. Den brede artsvariation giver samtidig blandingen en stor tilpasningsevne til forskel-lige vækstforhold. Samtidig betyder det, at blandingens udseende vil variere en del over tid og byde på forskel-

lige oplevelser ikke kun indenfor sæsonen men også over årene.

Vildeng kan have mange udtryk. Her ses

primært tjærenellike Lychnis viscaria og

nikkende limurt Silene nutans.

forskellige vilde urter og græsser ind-samlet og produceret i Danmark. Flere af frøkilderne i blandingen er indsamlet

på gravhøje fra bronzealderen, som må betragtes som stort set uforstyrrede land-skabselementer. Dermed repræsenterer blandingen nogle af de mest oprindelige



ØV

RIG

E

Af

Henrik A

gerskov Rom

me, A

gronom, Prodana Seeds A

/SBlom

strende rough

Blåklokke Campanula

rotundifolia bliver 10-40 cm

høj og blomstrer fra juli

til oktober.


Kom godt fra startEn god etablering af vildengen afhænger først og fremmest af et godt såbed, der er frit for især rodukrudt som mælkebøtter, bynker og kvikgræs. Ønsker man ikke at sprøjte, vil en afskrælning af tørven være effektivt, når der er tale om mindre arealer. På større arealer kan det være en stor hjælp, hvis området inden klargøring af såbedet har været klippet tæt i nogle måneder, så de mest aggressive ukrudtsarter er svækkede. Et falsk såbed reducerer effektivt frøban-ken i jordoverfl aden. Det opnås ved at lade jorden hvile nogle uger efter jordbearbejd-ningen og så fjerne det fremspirede ukrudt med fl ammebehandling. Det er vigtigt

SÅDAN FÅR DU EN FLOT VILDENG

Det gode såbed• Fjern den eksisterende tørv (mindre

arealer) eller• Vend jorden og benyt falsk såbed,

hvor ukrudtet snydes til at spire frem og derefter fjernes eller

• To fl ammebehandlinger med et par ugers mellemrum. Alternativt ned-sprøjtes området.

Såning• Bland frøet med vermiculit eller sand

for tynd såning.

FA K TA

• Såning direkte ovenpå jorden efter-fulgt af topdresning med 10 mm groft sand er optimalt.

• August september såning er bedst.

Pleje• Fjern kraftigere ukrudtsarter manuelt

(- især på lerjord).• Én årlig slåning i august – fjern hal-

men.• Al gødning er bandlyst.

ikke at vende jorden rundt igen herefter. En tredje mulighed er helt at undgå at ven-de jorden. I stedet gives blot to fl ammebe-handlinger med et par ugers mellemrum. Det er ofte tilstrækkeligt til at svække den eksisterende vegetation, men det er vigtigt at græsset ikke brændes af – det skal kun blancheres. En god måde at undersøge om det er fl ammebehandlet med den rette intensitet, er at trykke græsbladet mellem fi ngrene og se om det får et mørkegrønt trykmærke. Ukrudt der er fl ammebehand-let med den rigtige intensitet vil forsøge at reparere skaden og vil på den måde bruge en masse ressourcer og bliver derved svæk-kede.

Det optimale såtidspunkt for blandin-gen er august-september, da mange af arterne i blandingen kræver en periode med kulde over vinteren, før de kan spire.

Såningen lettes ved at blande frøet op med vermiculit eller sand. Det sikrer at det kan sås tilpas tyndt. Mange af ar-terne er ekstremt småfrøede – nærmest støvagtige, hvilket betyder at rækkeev-nen er rigtig god, hvis man formår at så det tyndt nok.

Frøet må endelig ikke sås for dybt. Efter såning direkte på jordoverfl aden er et lag på 10 mm topdres helt optimalt. Det sikrer en god ilttilgang til de små frø, samtidig med at det beskytter mod udtørring.

Sulten jord er bedstVildeng fungerer fi nt på kraftigere jorde, men man må regne med at skulle fjerne de mere voldsomme ukrudtsarter manu-elt af og til. Vildengen har det bedst un-der mere næringsfattige forhold, da de små fi ne urter her kan konkurrere bedre mod de kraftige ukrudtsarter. Det bety-der at alle former for gødning er band-lyst og at den næringsrige “urtehalm” fra den årlige slåning i august altid skal fjernes fra arealet. Aftal eventuelt med en lokal landmand at få det presset. Det er en perfekt til næringsrig vinterfodring til vildtet og kan sættes i læhegn mv. En vel-etableret vildeng vil give gode oplevelser for brugerne og være til gavn for naturen mange år frem. //

Artsrigdom. I dette fine lille parti ses bl.a. blåhat Knautia

arvensis, prikbladet perikon Hypericon perforatum,

farve-gåseurt Anthemis tinctoria, blæresmælde Silene

vulgaris, blåklokke Campanula rotundifolia

og tjerenellike Lychnis viscaria.


ØV

RIG

EBlom

strende rough

Svenningsens klipper stort med både tysk og britisk

Store klippere til store arealer fra to producenter

1700 kilometer og Den Engelske Kanal skiller dem. Men i bund og grund vil de det samme: Producere store græsklippere til store arealer. Tysk og britisk forenes nu hos danske Svenningsens Maskinfor-retning i Kastrup på Amager.

Svenningsens har truffet aftale om im-port af de britisk producerede Wessex-klippere. I forvejen havde Svenningsens tyske Wiedenmann på importlisten. Og med et helt nyt Wiedenmann-klip-pebord supplerer de to maskinmærker hinanden på fornemste vis på de store plæner.

– Wiedenmann har et meget tæt sam-arbejde med Kubota, som vi også er importør af. I fællesskab har Wieden-mann og Kubota nu udviklet det nye klippebord med arbejdsbredde på 230 cm. Det er specielt beregnet til at køre med Kubotas klipper F3680, forklarer salgskoordinator Martin Hvidesten hos Svenningsens.

– Kubota-klipperen med Wiedenmann-klippebordet er udviklet til større arealer. Med de 230 cm klipper den cirka 30 pro-cent mere end Kubota-klipperens originale klippebord, siger Martin Hvidesten.

Op til 6,80 meterHvor Wiedenmann slipper, tager de britiske traktormonterede triplex rotor-klippere Wessex RMX 560 og RMX 680 over. På begge modeller klipper den ba-geste af klipperne 240 cm. Med vingerne nede når maskinerne ud på arbejdsbred-der på henholdsvis 560 og 680 cm.

– Vi kender jo allerede både Wieden-mann og Kubota, som Svenningsens overtog importen af i 2009. Japanske Kubota producerer både landbrugstrak-torer, kompakttraktorer, transportkø-retøjer og en bred vifte af græsklippere. Wiedenmann har specialiseret sig i græs

med blandt andet dybdeluftere, verti-kalskærere, traktormonterede løvblæ-sere og redskaber til vedligeholdelse af kunstgræs. Og altså også klippeborde til samspil med Kubota, fortæller salgsko-ordinator Martin Hvidesten.

Til de store arealer– Vi har store forventninger til det nye samarbejde med britiske Broadwood International, som producerer Wessex-maskinerne. De nye Wessex ProLine RMX rotorklippere er helt ideelle for kommuner, entreprenører og andre, der skal klippe de helt store græsarealer på sportspladser og andre rekreative områ-der, siger Martin Hvidesten.

Svenningsens aftale om import af de

britiske maskiner er ganske ny, selv om Wessex faktisk har været produceret si-den 1962. Til gengæld er det gået lyn-hurtigt for Svenningsens med at få de første Wessex-rotorklippere ud at køre. De første maskiner er solgt både i Dan-mark og Sverige. I Danmark har både Odsherred Kommune og Københavns Idrætsanlæg købt en RMX 560.

Wessex-klipperne kræver ingen elek-tronisk hydraulik. De tre klippere-enhe-der kan styres individuelt, og maskinen kan klippe med en, to eller tre vinger nede. RMX 560 med op til 560 cm klip-pebredde arbejder perfekt sammen med en traktor med 70-80 hk. Den store RMX 680 klipper sine op ti 680 cm, hvis den får 100 hk foran. //

Kubota og Wiedenmann har sammen lavet den skræddersyede løsning til klipning i en

arbejdsbredde på 230 cm. Det nye Wiedenmann-klippebord er konstrueret specielt til

montering på Kubota F3680, som derved øger kapaciteten med cirka 30 procent.


PR

ES

SE

Svenningsens

Tema: Innovation

En ny hverdag har meldt sig på mange golfbaner. Pen- gene ruller ikke på samme

vis som i den økonomiske boble i nullerne. Tøjlerne er blevet strammet op og ny veje skal betrædes. Det er derfor, vi har valgt INNOVATION som det overordnede tema for ugen.

NordjyllandRønnes Hotel, Slettestrand danner kernen for kursusugen, men med

det store antal kursister, der kommer, får vi også brug for nabofaciliteter. Ugen er tilrettelagt, så den samlede gruppe på forskellig vis brydes op i mindre grup-per. En vekselvirkning mellem at høre nyt, bidrage med egne erfaringer og be-arbejde dette til måske ny viden eller nye ideer.

Det der sker i uge 45, skal røre dig – fl yt-te dig – og blive til ændrede handlinger, når du er hjemme igen.

Mandag til torsdag Undervisningen begyn-der man dag morgen den 4. november, så alle indkvar-terer sig på hotellet søndag aften. Selve undervisningen slutter torsdag om eftermiddagen, men forsætter med DGA’s generalforsamling og efterfølgende mid-dag. Fredag morgen er der brunch inden hjemrejsen.

Programmet for uge 45 er ved at falde på plads. I år udbydes der tre forskellige linjer, men vi starter

alle samlet hele mandagen. Tirsdag sker den første opsplitning, hvor agronom Annemette Holmenlund

tager jer med interesse for får med i stalden. Onsdag og torsdag fordeler vi os yderliere i to linjer.

AMU-Nordjylland huser os alle traditionen tro

DGA-Ugen2013

DGA-Ugen2013


FA

GL

IGT

Af

Hortonom

, Asbjørn N

yholt, Asbjørn N

yholt ApS

DG

A U

gen

TilmeldingPå www.greenkeeper.dk fi nder du de detaljerede informationer om de tre udbudte kursuslinjer og vejledning om, hvordan du tilmelder dig elektronisk til AMU-Nordjylland.

Vi glæder os til at kunne samle bran-chen, inspirere og lade alle de gode initia-tiver rundt om i landet gro og sprede sig.

Kom og vær med – mød dine kolleger og bak op om din forening! //

De 3 linjer Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Chef-greenkeepere

Vidensdeling og vidensindsamlingFælles for alle.Ved: TeamsupportBente Mortensen og Asbjørn Nyholt

6 temaer:• Greenkeeperens

image• Trivsel

på arbejdspladsen• Strategi for

indvintring• Opstart i et

koldt forår• Kontrol af mos• Lovlig brug af

pesticider

Differentieret pleje af græs Gruppen deles i to, hvor alle skifter over middag – to moduler.

Ved: Anne Mette Dahl Jensen, Bente Mortensen og As-bjørn Nyholt

Husk: Bærbar pc eller iPad.

Innovation og kommunikationMed afsæt i dine forhold guides du frem mod din forandringsplatform.Hvordan får du dem i tale, som ikke vil høre? Ved: Teamsupport og Asbjørn Nyholt

Greenkeepere og assistenter

Den svære samtaleHvordan afværges en svær samtale gennem dialog?

Ved: Teamsupport ogBente Mortensen

Græspleje med få resurserGødskning, klipning, vanding, robotter, økonomi mm.

Ved: Bente Mortensen og Karin Hesselsøe

Speciel linje: Får Fårets røgt og plejeEt år med får i teori og praksis. Håndtering, fodring og meget mere.Ved: Annemette HolmenlundHusk: Staldtøj og gummistøvler

Aften VisualiseringVed: Teamsupport

Sponsorer Hygge GeneralforsamlingMiddag og hygge


Ølandhar sit eget

Alcatraz-fængslel18. hul på Øland Golfklubs bane ved Limfjorden

har en speciel ø-green, der ødelægger mange scorekort

Ølandhar sit eget

Alcatraz-fængslel18. hul på Øland Golfklubs bane ved Limfjorden

har en speciel ø-green, der ødelægger mange scorekort

ØV

RIG

E


Øland G

olfklub

Af

Jens christensen

Den frygtede Alcatraz-green på 18. hul

ligger på en ø omgivet af vand. Her sker

daglige, scoremæssige katastrofer.

Hvad har fængselsøen Alcatraz i San Francisco-bugten til fæl- les med moræneknuden Øl-

and på Limfjordens nordkyst en halv ti-mes kørsel nordvest for Aalborg? Næppe noget, vil de fleste mene, men nordjy-derne har altid haft deres egen form for ironi, og derfor er 18. hul på Øland Golfklubs bane af vittige klubmedlem-mer døbt “Alcatraz.”

Det skyldes, at 18. hul har en for-holdsvis lille ø-green – Danmarks første i øvrigt – med form som en omvendt dyb tallerken, så vildfarne indspil som regel triller ud af greenen og i vandet – eller flyver direkte i vandet.

Ja, så svært opfatter mange spillere dette sidste indspil, at de simpelthen føler, de slipper ud et fængsel, hvis de kommer fra hullet med både bolden og scoren i behold. Katastrofer sker dagligt på Alcatraz-hullet – til stor ær-gelse for både klubmedlemmer og green-

feespillere, der ellers har været tilfredse med deres spil og scores på de første 17 huller.

Det rigtige Alcatraz-fængsel, der hu-sede USA’s farligste fanger i årene 1934-1963, heriblandt gangsterchefen Al Ca-pone, er forlængst nedlagt og gjort til en velbesøgt turistattraktion. Det er lige før, man kan sige, at Øland Golfklub har en golfattraktion med sit Alcatraz-hul – et decideret “fangehul,” som de fleste spillere taler om både før, under og efter runden.

Længdemæssigt afskrækker hullet ikke med sine kun 295 meter fra rød tee og 320 meter fra gul tee, men til gengæld indgyder denne lille knold af en green frygt og bæven, når man står overfor indspillet, der på grund af greenens aflange form og beskedne størrelse skal være både præcist og lande blødt. Det er egentlig meget passende, at hullet har handicapnøgle 4 trods de beskedne

længder. To søer i højre side af fairway og to trægrupper i roughen i begge sider gør nemlig heller ikke strækningen fra teestederne til ø-greenen særlig let. Det højner desuden sværhedsgraden, at den fremherskende vestenvind ofte kommer ind fra højre i hele hullets længde.

Den hyggeligste klubTrods sammenligningen med det uhyg-gelige Alcatraz-fængsel markedsfører Øland Golf Klub sig faktisk som “Dan-marks hyggeligste golfklub” – med rette, fordi det nærmest emmer af hygge i det gamle landsbrugsejendom, der fungerer som klubhus, og samme stemning her-sker på klubhusterrassen ud mod 1. hul.

Der er ingen fine fornemmelser i denne klub, hvor det er tilladt såvel med-

Greenen på 5. hul ligger højt i terrænnet

– med Limfjorden og Aalborg

som fascinerende baggrundskulisser.


Foto

: Gol

fFot

ogra

fen.

dk

Foto

: Gol

fFot

ogra

fen.

dk


lemmer som greenfeespillere at med-bringe og nyde egen madpakke. Kun drikkevarer skal/kan købes i klubhuset. Skal der være større arrangementer i klubben, finder de sted i et stort telt, der i højsæsonen er permanent opstillet mel-lem landbrugsejendommens tre længer – ud mod parkeringspladsen og dermed i læ for vestenvinden. 10 frivillige køk-kenmedarbejdere forestår serveringen, og andre frivillige passer kontoret, så klubben kun har én person fuldtidsansat hele året, chefgreenkeeperen Kurt Lars-en, der får hjælp af to flex-jobbere og tre frivillige i sæsonen.

Den store stab af frivillige blev en nødvendighed, da klubben var i store økonomiske vanskeligheder i 2009 med en gæld på 5,9 millioner kroner. Det lykkedes heldigvis en ny bestyrelse at finde en ordning med Finansiel Sta-bilitet, der ville eftergive gælden, hvis klubben selv kunne finde en million kroner. Den afskrevne gæld betød sam-men med de mange frivillige hænder, at klubben allerede i 2011 kunne generere

et overskud på 335.000 kroner og i 2012 på 255.000 kroner.

Oprindelig var Øland-anlægget kun en 9 hullers-bane, designet af Flemming Andreasen fra AMU-skolen i Brovst, der uddanner greenkeepere. 9 hullers-baner åbnede i 2002 med far og søn, Jens Mar-tin og Claus Nielsen, fra den lokale virk-somhed Scantool som de økonomiske bagmænd og ejere. To år senere overtog klubben anlægget til kostprisen på 5,1 million kroner.

For store forventningerDet gik imidlertid galt økonomisk i 2005 og 2006, da den daværende be-styrelse udvidede 9 hullers-banen til 18 huller og åbnede en 9 hullers pay & play-bane med forventninger om, at medlemstallet så ville stige til 700 og resultere i 4000 årlige greenfeegæster. Udvidelsen kostede omkring fire mil-lioner kroner, selvom Brovst kommune købte jorden til udvidelsen og overdrog den til golfklubben kvit og frit. Hverken medlems– eller greenfeeantallet rokkede

sig i positivt retning med det resultat, at økonomien langsomt, men sikkert be-gyndte at falde sammen. Den kollapsede så helt i 2009, men heldigvis tog ildsjæ-lene over, at stumperne blev reddet. I dag har klubben – ligesom dengang – 400 medlemmer, og den forventer ikke den store tilgang, når den skal hente nye medlemmer byer som Brovst, Vadum, Nørre Halne og Nørresundby i konkur-rence med golfklubberne i Aabybro og Fjerritslev (Jammerbugten).

Heldigvis holder man altså nu skin-det på næsen rent økonomisk. Hertil hjælper, at stadig flere greenfeespillere finder til den hyggelige bane, der har Herregården Oxholms bøgeskov som hyggelig baggrundskulisse og som lægiv-er for vestenvinden. Fra flere af de hø-jtliggende huller er der panoramaudsigt over Limfjorden til Aalborg, og generelt varierer den frodige terræn meget – med gamle træer, store og små søer samt en dige. Èt af teestederne, på 4. hul, er gan-ske udsigt anlagt på toppen af en fredet bronzealder-boplads – i øvrigt ét af ban-

Det er svært at finde en smukkere skovhul end 15. hul, par 3,

hvor en langstrakt skovsø skærer ind foran greenen.

Foto

: Gol

fFot

ogra

fen.

dk


ØV

RIG

EØ

land Golfklub

Birger Bromann · Sagavej 2 · 5210 Odense NV · 6616 0506 · www.SportSign.dk

Freelance grafisk produktion med masser af prisbevidst service og know-how

Få et godt tilbud på scorekort, baneguides, bagtags, magnetskilte, baneskiltning, pyloner, plakater...

Idé & Layout · Digital print · Offset trykUdskåren vinyl · Serigrafi · WebdeleMasser af fleksible muligheder...

Øland GolfklubRolighed 5,9460 Brovst.www.oeland-golfklub.dk

Greenfee:Hverdage, 18 huller: 250 kr.Weekend, 18 huller: 300 kr.Helligdage, 18 huller: 300 kr.10 greenfeebilletter: 2000 kr.Ugekort: 800 kr.

FA K TAens bedste huller, par 3, 191 meter fra gul tee og 177 fra rød.

Mange arrangementerPå en eller anden måde var udvidelsen af klubbanen fra 9 til 18 huller fornuf-tig nok, for dels blev 18 hullers-banen en bedre og mere varieret oplevelse rent spillemæssigt end 9 hullers-banen, og dels tiltrækker en 18 hullers-bane fl ere greenfeegæster end en 9 hullers-bane. Det skorter f.eks. ikke på klubber-i-klubben, der gæster Øland-banen. Fore-løbig er 30 af sådanne arrangementer forhåndsbooket i denne sæson, og der kommer med garanti fl ere til, fordi alle hygger sig både i klubhuset og på banen – ikke mindst fordi man opererer med rimelige priser.

Et lokalt medlem, Christian Mose, tegnede de ni nye huller på 18 hull-ers-banen, heriblandt Alcatraz-hullet. Det er hul 1, hullerne fra 10 til 15 samt 17 og 18. hul, som udvidelsen bestod af. Udover “Alcatraz” skal han roses for et godt 1. hul, par 3, på 170 meter fra gul og 151 meter fra rød tee, men endnu bedre er 15. hul, ligeledes par 3, hvor en langstrakt sø skærer ind foran greenen. Et smukkere skovhul er svært at fi nde. Derudover skal fremhæves 11. hul, par 4, med en sø i venstre side foran og på venstre side af greenen.

Af Flemming Andreasen-hullerne ud-mærker – ud over 4. hul – sig især 2. hul, par 4, på 416/368 meter – en lang sag med en tværgående bæk, hvor hullet knækker mod venstre. På 3. hul, par 5, skal et langt drivet helst passere et tvær-gående dige, hvor fairway svinger mod højre, ét af banens sværeste slag. Endelig skal nævnes, at 16. hul, par 3, er forbed-ret i denne sæson med en sø mellem tee og green.

Gammel klosterkirkeMed seks par 3-huller er der tale om en forholdsvis kort bane, 5097 meter for herrer, 4669 meter, men på grund af par 69 tester banen alligevel sine udfordrere rigeligt, hvis blæsten går frisk over Lim-fjordens vande – ikke mindst når man spiller de åbne huller, der ikke ligger i læ af Oxholms bøgeskov.

Lidt usædvanligt sælger golfklubben fl ex-medlemsskaber til pay & play-banen, der i øvrigt er ratet af DGU, sel-vom de ni par 3-huller kun tilsammen måler 922 meter. En del ældre menne-sker starter på pay & play-banen, men skifter senere til 18 hulles-banen, når de føler sig sikre på, at at de vil fortsætte som golfspillere.

Helt nøjagtigt ligger Øland Golf ved Hammershøj ca. syv kilometer syd for Brovst. Ganske passende hedder

adressen Rolighed 5 – passende, fordi netop ro kendetegner på golfklubben og hele Øland-området, en bakkeknude på fi re kvadratkilometer, som lanfgt til-bage i tiden – i 1200 – tallet – var mest kendt for benediktinernonneklosteret Ø Kloster. Ved reformationen overgik klosteret til kronen og videreførtes se-nere som herregården Oxholm. I dag er klosterkirken én af Danmarks få pri-vate kirker, men den fungerer også som sognekirke. På vej til golfklubben kører man forbi den smukke Oxholm kirke, hvor man f.eks. kan bede en bøn til golf-guderne om hjælp til at klare mødet med det lokale Alcatraz-fængsel. //


Tilskud til godkendelse af alternative plante-beskyttelsesmidler

Formålet er at øge udbuddet af alternative plantebeskyttelsesmidler, der har en bedre

sundheds- og miljøprofil end traditionelle syntetiske midler

Et af initiativerne i Sprøjtemiddelstrategien 2013-2015 er tilskudsordningen til fremme af alternative plantebeskyttelsesmidler. Der er tale om en videreførelse af ind-

satsen under Grøn Vækst-aftalen. I 2013 er afsat 2,2 millioner kroner til støtte af ansøgninger, der opfylder dette formål.

Hvem kan ansøge?Alle der ønsker at opnå en godkendelse af et alternativt plan-tebeskyttelsesmiddel kan søge om tilskud. Det er muligt at få tilskud på indtil 60 % af de tilskudsberettigede udgifter. Til-skudsprocenten kan hæves med op til 20 % til små- og mel-lemstore virksomheder, der er omfattet af EU’s definition af mikrovirksomheder.

Hvad kan du søge tilskud til?Det er muligt at opnå tilskud til projekter, som har et eller flere af disse hovedformål:• at fremskaffe krævede data fx restkoncentration eller effekti-

vitetsforsøg i Nordzonen• at erhverve databeskyttede data,• at vejlede mindre erfarne ansøgere i ansøgningsprocessen,

herunder udgifter til ekstern konsulentbistand,• at fremme øvrige tiltag vedrørende godkendelse af alternative

plantebeskyttelsesmidler.

Sådan vurderer vi ansøgningenDer lægges vægt på, om ansøgningen• har potentiale for sundheds- eller miljøforbedringer i forhold

til den eksisterende plantebeskyttelsespraksis, der f.eks. ud-øves i jordbruget og på rekreative arealer,

• har teknologisk nyhedsværdi,• forventes at kunne øge det økologisk dyrkede areal, eller• bidrager til at sikre eller øge økologiske land- og have-brugs-

producenters konkurrenceevne.

Tilskud gives kun i det omfang, det skønnes nødvendigt, for at en ansøgning om godkendelse af et alternativt plantebeskyt-telsesmiddel kan indsendes.

Hvornår og hvordan ansøger du?Ansøgningsrunden i 2013 har ansøgningsfrist fredag den 30. august 2013 kl. 15:00. Der vil blive nye ansøgningsrunder de følgende år. //

Yderligere oplysninger om ordningen se www. mst.dk

Referencer:Bekendtgørelse om tilskud til ansøgninger om godkendelse af

alternative plantebeskyttelsesmidler af nr. 447 af 09. maj 2011.

64

Gødning og græ

ssets vækst

TE

MA


Af

Hortonom

Bente Mortensen, G

reenProject.Støtte til alternative beskyttelsesm

idler

Kort Nyt

Kort nyt fra Sverige Af Asbjørn Nyholt, hortonom plænekonsulent

lindholmmaskiner.dk [email protected] T: +45 7244 1112

Rink DS Topdressere

Solide og bruger- venlige topdressere,

som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Progressive TD65 rotorklipper

Driftssikker og solid klipper til semi-rough

og andre større arealer. Høj knivhas-

tighed som sikrer flot klipperesultat.

Lindholm Maskiner a s

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112

Selvkørende Verti-DrainLetvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskift-ningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Speed-BrushDen helt nye Speed-Brush er med sine 2børster, der roterer hurtigt modsat kørselsretningen, særdeles effektiv til nedmåtning af topdressing. Over-fladen efterlades ren og spilbar.Nyhed

Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1 17/01/13 20.39lindholmmaskiner.dk [email protected] T: +45 7244 1112

Rink DS Topdressere

Solide og bruger- venlige topdressere,

som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Progressive TD65 rotorklipper

Driftssikker og solid klipper til semi-rough

og andre større arealer. Høj knivhas-

tighed som sikrer flot klipperesultat.

Lindholm Maskiner a s

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Rekvirér produktkatalog på tlf. 7244 1112

Selvkørende Verti-DrainLetvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskift-ningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Speed-BrushDen helt nye Speed-Brush er med sine 2børster, der roterer hurtigt modsat kørselsretningen, særdeles effektiv til nedmåtning af topdressing. Over-fladen efterlades ren og spilbar.Nyhed

Lindholm Ann greenkeeperen_181x131_januar2013.indd 1 17/01/13 20.39

Lindholm Greenkeeperen_181x131_august2013_High.indd 1 06/08/13 20.49

ELMIA 24. og 25. septemberSensommeren er udstillingernes tid. Det gælder også i Sverige, hvor Swedish Greenkeeperes Association sammen med Senska Golfförbundet inviterer til EL-MIA PARK 2013 i Jönköping den 24.og 25. september. I forbindelse med udstil-lingen er der en række seminarer. For de-taljer og tilmelding se www.elmia.se/park, prisen er 400 SEK for en halv dag og 800 SEK for at følge seminarer en hel dag.

Uddrag af programmet • Vinterforberedelser ved professor Bri-

an Hurgan

• Maskiner – vedligehold og indstilling ved Jan Rydblad, Stockholms GK

• Vandingsstrategier ved Trygve Aamlid, Bioforsk

• Renovering af bunkers ved Niclas Hedlund, Lyckornas GK

• Måleinstrumenter – en del af baneple-jen ved Jan Stavås, Golf Equipment

Proline afvist i SverigeKemikalieinspektionen i Sverige har gi-vet afslag på det Svenske Golfförbundets ansøgning om ’off label’ godkendelse af svampemidlet Proline. Tilsyneladende skyldes afslaget bureaukratiske ansøg-

ningstekniske spørgsmål frem for vurde-ring af midlets virkning og miljøpåvirk-ning. Boel Sandström, SGF udtaler:

– SGF anser det for vigtigt med ad-gang til et antal effektive plantebeskyt-telsesmidler overfor de sygdomme vi har på golfbanerne. //

Kilde: Greenbladet: 2013 nr. 3.


Tilbage stod Passebækgård Golf Center med en tilskadekommen chefgreenkeeper, et vandaliseret

golfanlæg, udsigten til tabte indtæg-ter samt udgifter til renovering i milli-onklassen. Men når nøden er størst, er hjælpen nærmest.

Konkurrenter og kollegaerDet er ingen hemmelighed, at der er hård konkurrence mellem golfklubberne i dagens økonomiske klima. Derfor kom det også som en endnu større overraskel-se, at 14 golfklubber fra Nordsjælland og Storkøbenhavn var klar på at indstille konkurrencen et par dage og hjælpe Pas-

sebækgård – og endnu fl ere tilbød deres hjælp.

Onsdag d. 22. maj kl. 05 stod 40 greenkeeper klar med deres kollegiale op-bakning. Selvom regnen silede ned hele dagen, lykkedes det at renovere samtlige 8 greens. Dårlige og beskadiget turf om-kring de ødelagte huller blev skåret fri og fjernet. Hullerne blev fyldt op med vækst-jord doneret af Solum, hvorefter der blev lagt rullegræs ovenpå. Rullegræsset blev hentet fra klubbens egen 9. green, som til lejligheden blev skrællet af.

Torsdag d. 23. maj kom yderligere 15 greenkeepere og hjalp med at lægge rulle-græs på 9. green. Efter den lange og kolde

vinter måtte Passebækgård helt til Østrig for at fi nde et brugbart produkt. Begge dage blev der stillet køretøjer og materiel til rådighed for klubben fra Havdrup Ma-skinforretning og JVC Materieludlejning og Bio Nutria sponserede gødning.

Det har fra Dansk Golf Unions side været en fornøjelse at se de danske green-keepere stå sammen som faglige eksper-ter og kollegaer, når en klub virkelig ryger i uforskyldte problemer, som det skete for Passebækgård. Og med indsat-sen fra kollegaer samt den store indsats fra klubbens egne medlemmer går der ikke lang tid før, der igen kan spilles til almindelig greens på Passebækgård. //

Langt de fl este golfklubber har travlt med at få deres baner i god stand efter en lang og hård vinter med mange skader.

Men på Passebækgård Golf Center er skaderne langt værre. Tidligt om morgenen tirsdag d. 14. maj fi k Passebækgård

uventet besøg. En 49-årig lokal mand fi k efter tumult med den lokale chefgreenkeeper udleveret nøglerne til en rende-

graver og nåede i løbet af 20 minutter at grave store huller i otte ud af ni greens samt at smadre klubbens proshop

DanskeGreenkeepere

står sammen


FA

GL

IGT

AfT

homas Jepsen, Banekonsulent i D

ansk Golf U

nion G

reenkeepere står samm

en

Passebækgård ønsker at sige tak for hjælpen til deres kollegaer fra:Asserbo Golf ClubBrøndby GolfklubDrive In GolfFredensborg Golf ClubFrederikssund GolfklubFuresø GolfklubGilleleje GolfklubGreve GolfklubHelsingør Golf ClubHornbæk GolfklubIshøj GolfRee GolfSmørum GolfcenterThe Scandinavian

Passebækgård ønsker at sige tak for hjælpen til leverandører fra:Bio NutriaHavdrup MaskinforretningJVC MaterieludlejningSolum

Ta k


At arbejde med naturengiver mulighed for at give vejret skylden for manglende resultater

Nu er biologi heldigvis en komplex størrelse og der findes ingen facitliste for dette område.

Jeg har ved flere lejligheder udtrykt følgende: “hvis man gerne ville kunne slå op i en “fejlfindingsmanual”

og/eller sætte to streger under et facit, så er man i den forkerte branche.” Det giver selvfølgelig

også en “kattelem”, da det giver muligheden for at give vejret skylden

Gødskning bliver til tider uret- mæssigt gjort til “religion”. Hvilken form gødningen skal

have, er i bund og grund et spørgsmål om temperament.

Flydende vs. Fast vs. OrganiskLidt groft så er nogen til moderen, andre til datteren, resten tør jeg ikke skrive ... Gødningen skal have en fysisk form der kan spredes tilfredsstillende (fx flow i sprederen og opløselighed). Dog er der nogle parametre der skal være på plads. Der er 16 essentielle nærringsstoffer, som græsplanten SKAL bruge for at kunne opretholde vækst. En lang række findes i overflod i forvejen, andre er min-dre tilgængelige og nogen bruges fx pri-mært til at farve med.

Det korte eller lange om man vil, så

Rodkasseforsøg – Uni Hohnenheim

14

12

10

8

6

4

2

0

9

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Fres

h w

eigh

t in

g

Nitrate

Root mass after 100 days Fresh weight clippings in 100 days

NitrateRepair &Preseed

Repair &Preseed

MarathonSpring

MarathonSpring

Fres

h w

eigh

t in

g


ØV

RIG

E

Af

Gødning

Knud H

øeg Rasm

ussen om

rådechef Garta

Billedet viser et forsøgsareal, hvor forskellige produkters evne til at levere kvælstof måles (Nitrogen delivery capacity).

skal de rette næringsstoffer være til ste-de i jorden i en form, der kan optages i planterne, på det rigtige tidspunkt. Skal jeg nævne den ovenstående manual igen, så skal den tage højde for alskens mulige vækstlagsopbygninger og jordtyper.

Jeg har haft fornøjelsen af at lytte til Agner Kvalbein ved flere lejligheder, der har gjort rede for 30 års forskning med at bruge den samme type flydende gødning ugentligt i løbet af hele sæsonen. Jeg vil dog som gødningspusher gerne gøre rede for, at der er forskelle og betragter mest Agners oplæg, med glimt i øjet som værende en smule provokerende.

Mere frisk rodmasseMelspring har fx sammen med et Tysk universitet påvist at med rette gødning kan op til 50 % mere frisk rodmasse

måles efter blot 100 dage efter såning. Det er den forholdsvis høje andel af fos-for i forhold til N og K, sammen med at kvælstoffet kun findes på ammonium form, der bevirker den store rodudvik-ling i forhold til blad-massen.

Melspring har også med deres Mara-thon serie påvist at ved at gøde vedvaren-de med deres organiske program, kan de stimulere mikrobiologien og få en bedre udnyttelse af næringsstofferne. Derved kan der spares op imod 30 % på den ud-bragte mængde gødning. Forsøgene er lavet i Holland og der bliver i skrivende stund lavet parallelforsøg i samarbejde med Roskilde kommune og Vilvorde tekniske skole.

Rodkasseforsøg. Figuren til venstre viser mængden af frisk rodmasse målt 100 dage efter tilførsel af forskellige

gødningskilder. Figuren til højre viser mængden af afklip ved brug af forskel-lige gødningskilder.

Mere gennemsigtighedI ingen anden branche er der så stort et udbud af gødningstyper som i golfbran-chen. Det bevidner om mangel på gen-nemsigtighed. Jeg har ved flere lejligheder ønsket et forum hvor forskellige produk-ter kunne testes og måles op imod hinan-den. Bevis for at udsagn fra en gødnings-pusher holder vand fx i vores klimazone. Indtil den bevis-byrde foreligger, vælger man sådan set gødningstype på basis af tro, gode historier og held med vejret, mere end på basis af facts. //


Følg DGU´sbanekonsulenter

– Vidensdeling på Facebook

Dansk Golf Union har oprettet gruppen “Turfgrass” på Facebook, hvor der kan udveksles praktisk erfaring

om bæredygtig greenkeeping. Greenkeeperne vil her kunne følge de erfaringer, som Dansk Golf Unions

konsulenter gør sig på deres besøg rundt i hele landet

Dansk Golf Unions banekonsulenter opnår rigtig mange praktiske erfaringer i løbet af de

næsten 140 banebesøg, de har om året. Denne viden bliver systematisk delt på interne møder hver 3. uge og mere ufor-melt i dagligdagen.

Denne viden er indtil videre primært blevet formidlet via den personlige rådgiv-ning, der foregår ved klubbesøgene og via artikler. Desuden har erfaringerne været delt på årlige ERFA-møder, på turfgrass.dk, i klubnyt og andre af DGUs medier. Det har længe været vores klare indtryk, at der fi ndes en masse nyttig viden blandt greenkeeperen. Kommunikationen kan selvfølgelig hele tiden udvikles og med de sociale medier er der i dag en oplagt ka-nal, hvor viden kan deles.

Mange greenkeepere er i dag på Face-book, og der fi ndes fl ere både danske og udenlandske grupper, hvor der udveksles billeder, videoer og andet materiale. Der fi ndes imidlertid ikke et sted, hvor man kan følge de praktiske erfaringer som de danske banekonsulenter gør sig, og som kan være med til at bibringe ny viden til branchen.

Turfgrass på FacebookDansk Golf Union har derfor oprettet gruppen “Turfgrass” på Facebook, hvor

der kan udveksles praktisk erfaring om bæredygtig greenkeeping. Greenkeeper-ne vil her kunne følge de erfaringer, som Dansk Golf Unions konsulenter gør sig på deres besøg rundt i hele landet. Hver gang en af banekonsulenterne oplever en god praktisk løsning på et problem, vil dette blive delt via billeder, video el-ler anden dokumentation i gruppen.

På den måde vil informationen nå en masse brugere på en hurtig og oversku-elig måde, og det vil efterfølgende være muligt at tage kontakt for yderligere in-formation om løsningen. Gruppen giver selvfølgelig også mulighed for, at hver enkelt greenkeeper kan dele sine bedste erfaringer om greenkeeping med sine kollegaer og få igangsat en god fag-lig diskussion.

Via denne videns-deling af konkrete praktiske løs-ninger er målet blandt andet at fi nde frem til praktiske metoder, der kan hjælpe golf-klubberne med at håndtere de udfor-dringer, som begræns-ningerne i pesticidforbru-get medfører. Vi ser denne

selvfølgelig også mulighed for, at hver enkelt greenkeeper kan dele sine bedste erfaringer om greenkeeping med sine kollegaer og få igangsat en god fag-

Via denne videns-

praktiske metoder, der kan hjælpe golf-klubberne med at håndtere de udfor-dringer, som begræns-ningerne i pesticidforbru-get medfører. Vi ser denne

vidensdeling af praktiske løsninger som et vigtigt supplement til den forskning, der foregår i STERF-regi, og der vil gi-vet være en synergi mellem indsatserne og masser af inspiration at hente til nye forskningsforsøg.

Vil man som greenkeeper være opda-teret på den nyeste viden og de nyeste trends inden for bæredygtig greenkee-ping, bør man derfor hurtigst muligt tilmelde sig gruppen “Turfgrass” på Facebook. //


FA

GL

IGT

Af

Vidensdeling på Facebook


omm


olf Union

Mathiesen & Lindholm i visionært samarbejde

To markante maskinleverandører til den grønne sektor fi nder sammen

– en John Deere. Ja, så gerne! Var det noget med en Verti-Drain samtidig?

John Deere-forhandler Ole Mathiesen MaskinCenter i Hornslet på Djursland vil fremover være leveringsdygtig i både det hidtidige sortiment af grøn-gule ma-skiner til have, park og vej. Men også i maskineri fra Redexim til vertikalskæ-ring, dybdeluftning, overfl adeluftning, topdressing og eftersåning. Samt feje- og sugevogne fra Trilo, store Progressive-rotorklippere til traktormontering og en række andre maskiner til pleje og vedli-geholdelse af græs.

Ole Mathiesen MaskinCenter har netop signeret en visionær samarbejdsaf-tale med Lindholm Maskiner i Vissen-bjerg på Fyn. Aftalen medfører, at Ole Mathiesens salgsstab fremover folder produktpaletten voldsomt ud og også byder på Lindholm Maskiners store im-portprogram.

– Vi har lavet en aftale om, at Ole Ma-thiesen MaskinCenter også forhandler hele Lindholms store produktprogram til vej, park og have i postnummer-om-råderne 8000 og 9000. Det vil i praksis sige hele Midt- og Nordjylland. Tillige samarbejder vi om salg til golfbaner i hele Jylland og på Fyn, hvor vi har hele John Deere-forhandlingen af golf-ma-skiner, fortæller direktør Ole Mathiesen.

– Så er det en aftale. Direktørerne

Lasse Lindholm – til venstre – og Ole Mathiesen

giver hånd på, at Ole Mathiesen MaskinCenter nu

også har Lindholm-programmet

med i salgsmapperne.

Sortiment og kemi– De to maskinsortimenter passer fanta-stisk fi nt sammen. Vi får en langt brede-re vifte af maskiner at tilbyde kunderne både inden for have, park og vej samt altså også golf. Vi har så konstateret, at kemien mellem de to fi rmaer også er helt perfekt, siger Ole Mathiesen.

For brødrene Lasse og Per Lindholm, der sammen står bag Lindholm Maski-ner, er aftalen med Ole Mathiesen Ma-skinCenter ensbetydende med en kraftig forøgelse af salgsindsatsen.

– Vi vil naturligvis også selv fortsat komme i det midt- og nordjyske om-råde, hvor vi har mange faste kunder. Både Per og jeg har hele tiden mange bolde i luften, og det har knebet med muligheden for at komme ordentligt ud til potentielle kunder. Vi har simpelthen manglet timer i døgnet, forklarer direk-tør Lasse Lindholm.

– For kunderne bliver der tale om godt og vel en fordobling af mulighederne for at komme i kontakt med Lindholm Ma-skiner i over halvdelen af Jylland. Med Ole Mathiesens salgsorganisation i ryg-gen kan vi sammen nå rundt til kommu-ner, boligselskaber, stadions, anlægsgart-nere og en række andre kundegrupper både i Midt- og Nordjylland. Både med maskiner til traditionel græspleje og med

grejet til kunstgræs både sommer og vin-ter. Og Lindholm-programmet vil også være med, når Ole Mathiesens folk besø-ger golfbanerne, forklarer direktør Lasse Lindholm.

Fordel for alle– I virkeligheden har samarbejdet alle-rede fungeret uoffi cielt i et stykke tid, hvor Ole Mathiesen ind imellem har solgt maskiner for Lindholm. Nu har vi bare fået papir på hinanden, siger Lasse Lindholm.

– Det er vanskeligt at sige, hvem der har taget initiativet. Var det hønen eller ægget, der kom først? Men det er helt oplagt, at samarbejdet vil være til fordel for alle par-ter, vurderer Lindholm-direktøren.

– Ole Mathiesen MaskinCenter får en væsentligt større produktpalette og bliver dermed stærkere og mere interes-sant for kunderne. Lindholm Maskiner får en stærkere salgsstyrke og mulighed for, at vi kan profi lere os meget bredere. Og ikke mindst får kunderne et samlet sortiment af markedets mest markante maskiner til pleje og vedligeholdelse af græs samlet under én hat. De kan fortsat handle med Lindholm Maskiner, men de kan nu også handle Lindholm-pro-dukter gennem deres faste John Deere-leverandør, fastslår Lasse Lindholm. //


PR

ES

SE

Mathiesen og Lindholm

Dansk golfdirektør på

"Lille Augusta"

Selvom en drøm om at blive succes- fuld professionel golfspiller aldrig gik i opfyldelse for ét af de største

danske amatørtalenter i 1980’erne, Henrik Simonsen fra Silkeborg, har han alligevel skabt sig en drømmetilværelse i den stør-ste golfverden, der fi ndes: USA. Den i dag 46-årige silkeborgenser bestrider nemlig ét af de bedste klubpro-jobs i “Guds eget land” – nærmere betegnet på The Honors Course i Chattanooga Golf Club i Tennes-see, hvor fi lantropen Jack Lupton har an-lagt en bane, der af magasinet Golf Digest rangeres som nr. 29 i USA.

Jack Lupton arvede som enebarn en gigantisk formue efter sin far, Cartter Lupton – en formue, som bedstefaderen John Thomas Lupton skabte, da han i årevis på kontrakt tappede cola i fl asker for Coca-Cola Company i Atlanta. Da Cartter Lupton døde i 1977, blev Jack Lupton ejer af verdens største Coca-Co-la-tapperi, JTL Bottling, som Coca-Cola Company købte af ham formedelst 1,2 milliarder dollars!

Indtil sin død som 83-årig i maj 2010 fi nansierede Jack Lupton adskillige projekter, der skabte både respekt, op-

mærksomhed og eksklusivitet over ellers ringeagtede Chattanooga. Mest kendt blev han for etableringen Tennessee Riv-erwalk, Tennessee Aquarium – og The Honors Golf Course.

“Amatørbane”I 1983 hyrede golfglade Jack Lupton én af USA’s bedste golfbanearkitekter, Peter Dye, til at tegne en superbane i Oolte-wah en halv times kørsel fra Chattanoo-ga. Prisen var underordnet, og resultatet blev da også en bane, der matcher de allerbedste i USA – som f.eks. Augusta

Silkeborgenseren Henrik Simonsen er havnet som golfdirektør i én af USA’s mest eksklusive,

private golfklubber med superbanen The Honors Course


ØV

RIG

E

Af

Jens christensen

Dansk golfdirektør på "Lille A

ugusta"

National i Georgia, Seminole, Lake Nona og Isleworth i Flo-rida, Wade Hampton i North Carolina samt verdens måske bedste bane, Pine Valley i New Jersey. “Lille Augusta” kaldes The Honors Golf Course også – og tættere kommer en bane ikke på maksimal anerkendelse.

Jack Lupton var bestyrelsesmedlem i amatørorganisationen USGA (United States Golf Association). Derfor byggede han The Honors Golf Club til ære for amatørgolfen, og derfor hus-er banen de største amatørturneringer i USA, heriblandt det amerikanske mesterskab hvert femte år. I 1991 deltog en dansk-amerikaner, Rene Budde, i US Amateur Championship på The Honors Golf Course – med vennen Søren Bjørn (storebroder til Thomas Bjørn) som caddie. Ved den lejlighed røg både Tiger Woods og Phil Mickelson ud efter anden runde (hulspil).

Til gengæld vandt Tiger Woods i 1996 det individuelle ameri-kanske collegemesterskab (NCAA) på The Honors Golf Course som afslutning på sin amatørkarriere. Den nyprofessionelle dansker på European Tour, Morten Ørum Madsen, oplevede The Honors Golf Course, mens han spillede universitetsgolf i Oregon, og han rangerer banen som én af de allerbedste, han nogensinde har spillet.

The Honors Course hører til USA’s bedste

og smukkeste golfbaner.

Titleist brugte i 2010 Henrik Simonsen som fotomodel i en

større annoncekampagne. Det skete med dette foto af ham

på 17. hul på The Honors Course.


I Titleist-annoncen i 2010 blev Henrik

Simonsen også foreviget i færd med at

undervise sønnen Oliver.


Kun for inviteredeDet er primært eliteamatørspillere, der får lov at spille “ærens bane” i de store amatørturneringer uden at at være med-lem af klubben. Alle andre skal kende et medlem, som inviterer dem til en runde. Ellers er banen forbeholdt klub-bens velbeslåede medlemmer, som alle er godkendt og inviteret ind i klubben af bestyrelsen. Medlemmerne er fortrins-vis travle, rejsende forretningsfolk, som også er medlemmer af andre, eksklusive private golfklubber. Efter 20 år er med-lemstallet ikke nået højere end 380, der til gengæld uden at kny betaler, hvad

Til Henrik Simonsens golfdirektørjob på The Honors Course hører denne smukke bolig på 2. hul. Indsats hans amerikanske kone, Tamara.

det koster at drive én af USA’s mest eks-klusive golfklubber med seks gæstehuse med tilsammen et halvt hundrede sen-gepladser.

Henrik Simonsen: – Vores medlem-mer kan invitere op til syv gæster til en golfrunde, d.v.s. to 4-bolde, og gæsterne har som regel to eller tre overnatninger i gæstehusene. Kun omkring 40 af 125 lokale medlemmer spiller jævnligt, så der er sjælden den store travlhed på banen. Vi lukker faktisk banen i tre måneder, fra midt i december til midt i marts, fordi vejret er for koldt. Om sommeren er det derimod for varmt og fugtigt, så foråret og efteråret er vores mest travle perioder – men vi har sjældent over 120 spillere i løbet af én dag. Ofte spilles

kun 40 daglige runder. Dét giver mig masser af muligheder for selv at spille, dels min talentfulde søn, Oliver, dels med medlemmerne og dels i regionale og lokale proturneringer.

På seniortouren?I en alder af 14 år spiller Oliver fra scratch, og han er den eneste “fresh-man” på Baylor High Schools golfhold, d.v.s. den fra den yngste af fire årgange. Holdet vandt vel at mærke det seneste Tennessee-mesterskab. Oliver er også en talentfuld, venstrehåndet pitcher i base-ball, men har til faderens store tilfreds-

hed valgt at satse på golfen – og måske skabe sig en karriere som professionel golfspiller.

Selv hører Henrik Simonsen til de bedst spillende klubproer i USA. Han har spillet i de amerikanske klubpro-mester-skaber flere gange og kun været et par slag fra at nå den afgørende kvalifikation til majorturneringen US PGA Champion-ship. Som regel ligger han i toppen i både lokale og regionale klubpro-turneringer

– Jeg elsker stadig at spille turn-eringsgolf og vil prøve at spille mig ind på så mange Champions Tour-turneringer – på seniortouren – som muligt, når jeg er fyldt 50 år. Men foreløbig nyder jeg min nuværende tilværelse, hvor jeg som direc-tor of golf har ansvar for medlemmernes

trivsel og service, for 60 caddier, for mine to trænerassistenter og for mine to me-darbejdere i proshoppen, hvor vi omsæt-ter for mellem 600.000 og 700.000 dol-lars om året. I højsæsonen underviser jeg kun tre-fem timer om dagen, men da jeg også spiller med medlemmer to gange om ugen, strækker min arbejdsdag sig ofte fra kl. 7.30 til 19.30, idet jeg også holder mange møder, afvikler turneringer og står for alle indkøb til proshoppen.

Titleist-modelHenrik Simonsen har altid været dedi-keret til Titleist-udstyr i både sit spil og

sin proshop, og dét førte – sammen med hans altid eksemplariske opførelse både på og udenfor golfbanen – i efteråret

2010 til, at Titleist brugte ham som fotomodel i en helsidesannoncekam-pagne i magasinerne GolfWeek, Golf World og PGA Magazine.

I annonceteksten hed det bl.a. om den venlige og sympatiske dansker: “Hans passion for spillet er enestående over-for enhver, som er så heldig at omgås ham. Dét betyder, at medlemmer, der booker en runde med Henrik eller hans assistenter, véd, at der venter dem en ud-søgt fornøjelse og en unik dedikation til spillet.”

Henrik Simonsen – som i dag sidder som medlem af Titleist’s senior advice


ØV

RIG

ED

ansk golfdirektør på "Lille Augusta"

board – var i annoncerne fotograferet med sin Titleist-bag og i Titleist-sweater på 17. hul på The Honors Course, mens et andet mindre foto i samme annonce viste ham i gang med at instruere sin søn. Hans gentleman-manerer spillede formentlig også ind, da han i 2007 blev valgt til jobbet som golfdirektør i The Honors Course.

Valgt blandt 400– Jeg var dengang ansat som headpro i Spanish Oaks Golf Club i Austin, Texas, men søgte en ny udfordring, da klubben fik økonomiske problemer og ny ejer, som fokuserede mere på at sælge bygge-grunde på golfbanen end at drive denne optimalt. En gammel kollega og ven fra Nashville, Tennessee, foreslog mig at søge direktørstillingen i Chattanooga, da han så den opslået på PGA’s hjemmeside. Jeg fløj ned for at se The Honors Course og var ikke det mindste i tvivl om, at både ba-nen og klubben var noget for mig. Blandt de 400 blev 20 udvalgt til samtale med bestyrelsen, og efter disse samtaler blev ansøgerfeltet skåret ned til seks. Selvom 1. assistenten fra Augusta National var blandt mine fem konkurrenter, blev den heldige efter en middag med bestyrelsen, som jeg ved samme lejlighed præsente-rede min amerikanske kone, Tamara, for. Hun arbejder i øvrigt netop nu med at indrette en nyt gæstehus i golfklubben og med at nyindrette min proshop.

Til direktørjobbet hører en smukt be-liggende bolig på 2. hul, men samtidig ejer ægteparret Simonsen en lejlighed i downtown Chattanooga, hvor Oliver går på high school. Bilturen mellem Chattanooga og golfklubben tager nem-lig en time, hvis den finder sted i rush hour-tiderne, og det er samtidig rart at bo i byen i de tre måneder, hvor golf-banen er lukket. I den kommende som-mer besøger Henrik Simonsen sine forældre i Silkeborg sammen med konen og sønnen, og han håber, at Oliver ved den lejlighed kan komme ind i én eller flere danske eliteturneringer.

Kendt trænerDet er efterhånden 25 år siden, Henrik Simonsen forlod Silkeborg til fordel for et frit golfscholarship på Houston Bap-tist University på anbefaling fra en an-

den dansker, Jan Frej Pedersen, og, ikke mindst fra Colin Montgomerie, som han havde spillet i bold til et EM.

Planen var, at fire års universitetsgolf skulle udvikle midtjyden til at blive play-ing pro på den amerikanske PGA-tour. Betingelserne syntes gode, fordi univer-sitetets træner hed Butch Harmon, som senere blev personlig træner for Tiger Woods, men allerede dengang var træner for Greg Norman og Davis Love III.

Som amatør lykkedes det Henrik Si-monsen at kvalificere sig til PGA-tur-neringen Houston Open, den første af fem PGA-turneringer, han har deltaget i. Men ind på PGA-touren som fuldt medlem kom han aldrig, og han havde heller ikke succes på de mindre, profes-sionelle tours, Nike og Hooters. Han forsøgte sig siden, uden held, med én sæ-son på både den sydamerikanske og den asiatiske tour, inden han i 1993 gav sig selv den sidste chance på den europæiske Challenge Tour – med bysbarnet Thomas Bjørn som rejsefælle. Efter halvandet år – da Thomas Bjørn lå suveræn nr. 1 på Challenge-pengelisten – opgav han play-ing pro-tilværelsen, da økonomien ikke kunne hænge sammen og vendte tilbage til Houston og sin amerikanske kone for at uddanne sig til PGA-klubpro.

I stjernefeltHan startede som fjerde-assistent i Ser-rano Country Club i Sacramento, Cali-fornien, men arbejdede sig i løbet af tre år op som første-assistent, hvorefter hans chef, Bruce Kaiser, anbefalede ham til én af tre ligestillede assistenter hos Butch Harmons bror, Dick Harmon, i den ce-lebre River Oaks Country Club i Hou-ston – med eks– præsident George Bush (Senior) som medlem. Dick Harmon kendte ikke Henrik Simonsen dengang, men det var tilstrækkeligt, at broderen Butch sagde god for danskeren.

Efter to år i River Oaks foreslog et klubmedlem Henrik Simonsen som headpro i Spanish Oaks Golf Club i Austin, Texas, overfor klubbens ejer, mil-lionæren Daniel Porter – med en spill-erfortid på University of Houston, som Henrik Simonsen også spillede for i sine to sidste universitetsår.

– Jeg kan først og fremmest takke Butch og desværre nu afdøde Dick Harmon for,

at jeg er havnet i klubber, der stort set åb-ner alle døre for mig rent spillemæssigt. Jeg har spillet en række af de bedste ba-ner i USA, incl. Augusta National, fordi jeg inviteres af Chattanooga-medlemmer med andre eksklusive medlemsskaber. Så sent som den 4. marts spillede jeg med i en turnering for Seminole Pro-Members, et felt af både gamle stjerner som f.eks. Arnold Palmer, Greg Norman, Raymond Floyd, Jerry Pate og David Frost samt nye stjerner som Luis Oosthuizen, Luke Don-ald, Graeme McDowell, Lee Westwood og Justin Rose.

På The Honors Course kan Henrik Si-monsen jævnligt studere to af de største professionelle talenter i USA, Brooke Pancake og Harris English, som begge er vokset op på amatørbanen og derfor har fået lov at bevare deres medlemskab uanset deres nuværende pro-status. Ingen andre professionelle er medlemmer af klubben.

Gamle vennerI forbindelse med US Masters på Augu-sta National i næste måned går endnu en drøm i opfyldelse for Henrik Simonsen, idet han har engageret én af USA’s stør-ste trænerguruer, Dave Stockton, til at forstår en trænerseminar på The Honors Course for 40 af klubbens medlemmer. Stockton har bl.a. trænet Rory McIlroy, Phil Mickelson og Nicolas Colsaerts.

Tid levner Henrik Simonsen sig også til med jævne mellemrum at møde sine gamle venner og klubkammerater fra amatørtiden i Silkeborg, brødrene Søren og Thomas Bjørn. Søren bor i dag i Cali-fornien og Thomas spiller hvert år en del turneringer i USA, og det er som regel i forbindelse med én af de tre amerikan-ske majors, US Masters, US Open eller PGA Championship, at de tre silkebor-gensere ses og opfrisker amatørtiden, hvor de vandt mesterskaber på stribe. Henrik Simonsen blev således skan-dinavisk slagspilmester i 1988 og den første og hidtil eneste danske vinder af det det åbne franske amatørmesterskab i 1989, en bedrift, der i øvrigt indbragte ham “Den Gyldne Golfbold.” Desuden vandt han det danske hulspilmesterskab i 1990. Succes fik han derimod aldrig som professionel spiller, men en drøm-metilværelse blev det altså til alligevel til – på “Lille Augusta.” //


2013F

IRM

AG

UID

E

D A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I A T I o ND A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I A T I o N

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 76721300Fax [email protected]

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8628 2814e-mail:[email protected]

www.cmate.eucmate ApS

Birkemosevej 77 • 6000 KoldingTlf. 2185 5660 • [email protected]: Jørgen Vestergaard

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

DELTA OIL – SYDØstvej 5, Esbønderup3230 Græ[email protected]

Floratine Scandinavia ABc/o Floratine Norge A/SGullfunnet 50N-1570 DillingTlf. +46 120 103 12www.floratine.se

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Salg & projektering:Knud K. NielsenMobil 2012 [email protected]

Service, reservedele:Lars F. DahlmannMobil 4029 [email protected]

Jens Peder LilholtSalgskonsulentMobil: 4037 [email protected] JensenSalgskonsulentMobil: 4012 [email protected] AndersenMobil: 2043 [email protected]

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Charlotte NyengTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

Jørgen RømerSales [email protected] 51 34 10 25

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Producerer og forhandler:Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

• Træflyttere

• Udstyr til frontlæssere

• Tipvogne

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

• Floratine• Andersons• Gro Power• Plant Marvel• JRM Pipes – underknive

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæs-ningssand, faldsand m.m.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

Tipvogne og udstyr til frontlæssere til-passet behovet på golfbaner.ombygning af eksisterende læssere til hurtigskift.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgiv-ning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig sköt-sel och starkt gräs.


D A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I A T I o ND A N I S H G R E E N K E E P E R S A S S o c I A T I o N

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Golf baneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Lely Turfcare DK A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 6610 9200Fax 6610 [email protected]

Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Patrick [email protected]

Morten From-NielsenMobil: 2213 0891e-mail:[email protected]

E. Marker A/STlf.: 7467 0808Fax: 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Jan Kjær [email protected] · Mobil: 30 55 26 78Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Kontor:6610 [email protected]: Lars Rævsager4016 [email protected]: carsten Brandt4016 [email protected]

Boye R. ThomsenSalgschef, GolfMobil 4030 [email protected]

Ole KnuthSalgskonsulent, GolfMobil 4030 [email protected]

Vi kan levere alt udstyr til din golfba-ne. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.Vi er lagerførende af egne pro-dukter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

• Golfbiler: Nye og brugte

• ALT til golfbanen fra førende producenter.

• Brugte maskinparker fra USA.

• Blandinger og enkeltsorter med stærke golf-egenskaber: f.eks. Kryb-Hvene 007, Mackenzie og TYEE.

Stærke specialblandinger til Tee, Fairway, green og rough.

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

HumberPalmers – prisbilligt gødnings-koncept til fairways og stadions

Osmo – organiske og biologiske gød-ningsprodukter

Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssyste mer til landets mest krævende golf baner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Der er tanke bag vore produkter.

cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

• Plænæegræsfrø – til alle formål• Vi tager plænegræsset seriøst!• Forskning, forædling og

markedsføring af plænegræsser – også til golfmarkedet.

• Altid kvalitetssorter specielt udvalgte til formålet.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i pleje-planen til bane, græstype og analyser.

Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sik-kerhed og komfort.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

FSH machines apsKlokkestøbervej 31Tlf: 8725 0015Email: [email protected]

Finn HansenTlf: 8725 0015Email: [email protected]

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste fl agstangssy-stem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

Salgschef:Brian Kjær4016 [email protected]

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Knud Bro Allé 9 • 3660 StenløseTlf: 7020 2207 • Fax: 4738 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklub-ber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, ba-neudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Vi vil være din foretrukne leve-randør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest profes-sionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

X3Mgolf ønsker at være total lev-erandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Dan-mark med produkter i den aller bedste kvalitet.


Guldmedlemmermedlemmermedlemmermedlemmer

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association


Bronzemedlemmer

BronzeBronzeBronze

Sølvmedlemmer

Helms TMT A/S

Semenco A/S

Floratine Scandinavia AB

Agrometer A/S

Thode Erhverv

FSH Machines

X3Mgolf

Golfmaskiner Landscaping AB

Naturpynt

Henrik A. Fog A/S

GolfbaneProdukter ApS

Lyngfeldt A/S

Hauna Golf

MP Motorservice

PAC – Dæk & Udstødning

OPSLAGSt a v l e n

Knud Erik SørensenSkærbæk Mølle Golfklub60 år den 19. september

Henrik JensenTrelleborg Golfklub40 år den 24. september

Jack RasmussenOdense Golfklub40 år den 26. oktober

Nicholas Juul AndersenBrøndby Golfklub40 år den 3. november

Martin PerthenØrnehøj Golfklub40 år den 10. november

Jens Henrik UhdVarde Golfklub50 år den 24. november

fødselsdage


InfoB

ES

TY

RE

LS

E

Bestyrelsen i DGA:Formand: Martin NilssonKøbenhavns GolfklubAnsvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejdeMobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Næstformand: Michael SandbergOdense GolfklubMobil: 4296 9228E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenSydsjællands GolfklubAnsvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, LovgivereMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøOdder GolfklubAnsvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeepe-ren samt hjemmesiden, Nationalt samar-bejde (GAF, PGA, DGU)Henvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Jens Peder LilholtBionutria Danmark ApSTelefon: 8645 2888Mobil: 4037 9086E-mail: [email protected]

Anders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk

Jacob ArnkvistLyngbygård GolfklubMobil: 4031 6714E-mail: [email protected]

Kenneth RungstedSvendborg GolfklubMobil: 2575 1750E-mail: [email protected]

SuppleanterNiels Kvist SørensenRanders GolfklubMobil: 5360 2452E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Thomas Hoffmann JepsenMobil: 5116 2695E-mail: [email protected]

Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Banechef: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. ChristensenJelling GolfklubMobil: 2128 7240E-mail: [email protected]

Torben Nybro PedersenRanders Fjord GolfklubMobil: 4040 8673E-mail: [email protected]

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Lolland-FalsterJesper JacobsenFalster GolfklubMobil: 2859 9613E-mail: [email protected]

SjællandNiels AndersenKorsør GolfklubMobil: 4094 9240

RE

GIo

NS

LE

DE

RE

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.


Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt.• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,- • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








1

2

3

4

5

6

7

8

GR

EENK

EEPEREN

+ +

+ 19728 +

+ +

7993 Sydjylland - Fyn USF B

GR

EENK

EEPEREN

, Kirkedalsvej 6, 8732 H

ovedgård

k e e p e r e n no. 3 // 2013

Jordprøver // Læs side 52

Gødning og topdressing // Læs side 6

Øland Golfklub // Læs side 60

TEMA // Gødning og græssets vækst

ww

w.

gr

ee

nk

ee

pe

r.

dk

3

2013GREENKEEPEREN

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · [email protected] eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · [email protected]: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91

Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

BEMÆRK!BioFosfit, BioGolf Vinter, BioGolf Fusarium

Inhibitor, BioStar Classic, BioStar Artic

og BioStar Links har...

SVAMPEHÆMMENDE EFFEKT!

TIDlIgT FOrÅr FOrÅr SOmmEr SOmmEr SOmmEr TIDlIgT EFTErÅr EFTErÅr VInTEr

BioGolf Quick Starteller

BioGolf PreStart

BioGolf StartBioFosfit

BioCalcium

BioCalcium BioGolf NK-gødningf.eks. 7-0-9 eller

anden BioGolf-gødningi kombination medBioStar Classic eller

BioStar LinksUndgå tørkepletter

tilsæt 6 literBioFlow / ha

Ultimo juni - primo juliMeget vigtig med

BioFosfit-behandlingHusk tørre græsser

og våd jordgiver bedst effekt.BioGolf Fusarium

Inhibitor

BioGolf Vinter,BioFosfit

BioFlow, BioCalcium



Hvis vejrforholdenetillader det

Specialister anvenderBioGolf Fusarium Inhibitorgennem hele sommeren

BioGolf startGødninGerBioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt.

BioGolf KMG, bladgødningDen næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

soMMerproGraMMetSommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger - Bio Star Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links.

Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og far-ven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

efterårsproGraMMetFormålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvin-tring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kom-mende sæson.

et optimeret efterårsprogram er sammensat af:BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. Bi-oGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket.

fairwayGødninGerBioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstof-fer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

BEMÆRK OGSÅ...at vi tilbyder at øge den svampehæmmendeeffekt af gødningerne ved at sænke pHpå flere af vore produkter.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Documents

2013 # 3 Greenkeeperen