2011 # 2 Greenkeeperen

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · [email protected]

Salg Danmark:kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86

[email protected]

Salg Danmark:kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86

[email protected]


BioStar l

- En gødning i harmonimed naturen til

gødskning af Green og Tee.BioStar Links er specielt

fremstillet til brug pålinks- og

rødsvingelbaner.


Biogolf® Fusarium Inhibitor

- en gødning medsvampehæmmende effekt.


BioFosfit

- En flydende PK gødningmed et højt indhold

af kalifosfit.Indeholder bio sti mulanter

i form afauxin og kulhydrater.


BioCalcium

Flydende calciumopløsning- uundværlig i kampenmod skadelige svampe.


BioFlow

- et højeffektivtafspændingsmiddel

Fjerner væskers overfladespænding og

stimulerer jordens indholdaf mikroorganismer.

NYHED

PÅ WWW.BIOnUTrIa.DkKan du se flere afvores produkter.

Eller du kan tilmeldedig vores nyhedsbrevmed masser af faglige

råd og vejledning.


Biogolf® Start


gødskning af Green og Tee.


BioStar® Classic

- en gødning i harmonimed naturen til

gødskning af Green og TeeSom positiv sideeffekt

er gødningensvampehæmmende.


råd og vejledning.

NYHED

BEMÆRK: SVAMPEHÆMMENDE

EFFEKT!


EFFEKT!

BEMÆRK:SVAMPEHÆMMENDE

EFFEKT!NY FORMULERING

Biogolf Folia kmg + Fe

Til gødskning af Green,Tee og Fairway

En nyudviklet flydendegødning, som hæver kalium

og magnesiumindholdeti planten gennem

bladoptagelse.

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

2

20

11

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

reenkeeperen > > N o 2 2 0 1 1 < <

RodvækstTema:

California Greens

Mikrolivet i jorden

Fra kemisk til biologisk tankegang

Efterårsgødning

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger forat vandingsanlægget er i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Hornbæk Golfklub, green 16

Nellemann Agro ASEgeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62E-mail [email protected]

Whole in one

B115

1N

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 1, 8543 HornsletTlf.: 86995541, Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 4, 4622 HavdrupTlf.: 46185544, Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

Ét produktsortiment til alle dine behov. Én forhandler til alle dine reservedele og al service. Én konto at holde styr på. Ét nummer at ringe til. Én person du skal tale med. Det er rørende enkelt.

John Deere har mere end 150 professionelle golf- og græsprodukter at vælge imellem. Vi kan gøre din tilværelse lettere, så du får mere tid til at gøre det, du er bedst til. Det er blot én beslutning – og den vil du aldrig fortryde. Kontakt din John Deere golfforhandler i dag og få mere at vide.

B1151N_Golfannonce_whole_in_one_210x297+.indd 1 23/03/11 14.13

L e d e r > > G r e e n k e e p e r e n n o 2 2 0 1 1 < <

4 < <

DGA'S sponsorerMon ikke de fleste af os for øjeblikket er grundigt trætte af danske politikere?. Det er stort set umuligt at åbne for radio, fjernsyn eller aviser uden at blive konfronteret med den ene svada efter den anden om, hvor godt det går i lille Danmark eller om hvor for-færdeligt tingenes tilstand er, afhængig af om politikerne nu er “røde” “eller “blå”, og for at gøre tingene helt komplette, så skifter nogle af dem af og til farve midt i vadestedet, sådan afhængig af hvordan de nu mener, at de kommer tættest på magten og bagsædet i ministerbilerne.

Og hvorfor skriver vi så det, hvad har det med danske greenkeepere at gøre?

Jo der er skam en forklaring, vi vil gerne lidt ind på DGA og DGA’s økonomi, som jo på en eller anden måde hænger sammen med den økonomi, som samfundet om-kring os befinder sig i. Det har jo vist sig, at den økono-miske verdenskrise, som også Danmark har været inde i, har haft stor betydning for hele den danske golfverden. Bedst som vi troede, at livet i vor branche var dejligt og lysegrønt, det ene golfanlæg efter det andet indtegnede sig på golfdanmarkskortet, og medlemmerne sværmede

som fluer omkring klubberne, så blev vi konfronteret med en helt anden virkelighed. Danskerne blev nervøse og begyndte at spare og golfbranchen kom i svære problemer, i hvert fald for mange klubbers- og nye store golfanlægs vedkommende.

Naturligvis har den krisestemning, der har været, og delvist fortsat findes, haft stor betydning for de danske greenkeepere. Lønninger er sat i bero, der købes færre nye maski-ner end normalt og den står på spareprogram mange steder for at få tingene til at hænge sammen, ja flere greenkeepere er sogar blevet fyret fra deres job, måske berettiget, måske ganske uberettiget.

For DGA er denne situation let genkendelig. Foreningen, som i mange år har gjort en stor indsats for danske greenkeepere og som faktisk har påtaget sig mange opgaver f.eks uddannelse, ansættelseskontrakter osv, ting som egentlig hører hjemme helt andre steder, har pr. definition haft en maget stram økonomi i mange år. Kun en stor indsats fra skiftende formænd og bestyrelser, kun meget kreativ tankegang og masser af knofedt har betydet, at foreningen har kunnet klare sig stort set uden hjælp udefra, altså økonomisk støtte fra den eller de organisationer, som jo har den største interesse i, at niveauet for vore greenkeepere til stadighed hæves.

Hvem har så været med til at holde skuden på ret køl, ja det har foreningens sponsorer, som gennem de senere år har ydet en fantastisk støtte til DGA. Alle sponsorerne, men naturligvis i særdeleshed medlemmerne af “guldklubben” har støttet op om foreningens arbejde, primært økonomisk, men også på mange andre måder.

Men også guldsponsorerne har det svært i disse økonomiske krisetider. Det er derfor meget vigigt, at vore greenkeepere støtter 100 % op omkring sponsorerne, at man foreta-ger sine indkøb hos sponsorerne og dermed værdsætter den indsats, som sponsorerne har ydet for DGA og dermed for danske greenkeepere. Naturligvis skal vore sponsorer være konkurrencedygtige med priser og kvalitet, hvilket de efter vor mening også har været og er, men i hvert fald i tvivlstilfælde, så bør man naturligvis støtte foreningens sponsorer.

På denne måde tilsikrer vi os fremtidig støtte til det arbejde, som foreningen udfører for vore greenkeepere og som skal være med til at højne niveauet hos greenkeeperne og dermed pasningsniveauet på vore mange, gode golfbaner.

Det er vigtigt for os alle, at vort omdømme i golfbranchen hæves og ovenstående vil på sigt være med til at gøre dette til virkelighed.

Golf er en vidunderlig sport eller fritidsbeskæftigelse, lad os være med til at gøre de ydre rammer for golfspillet endnu bedre.

Af Ja

cque

s Bor

ggild

& K

arst

en B

jerg

ø

> > Hvem har så været med til at holde skuden

på ret køl, ja det har foreningens sponsorer,

som gennem de senere år har ydet

en fantastisk støtte til DGA

Hver eneste Masterline-græssort er:• udviklet/testet i Danmark • i toppen af de engelske greens afprøvninger (STRI)• stærk i de norske greensafprøvninger (Bioforsk)

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · [email protected] · www.prodana.dk

Tør du så andet end gennemtestede sorter?

Ann. Greenkeeper 181x267 maj. 11.indd 1 25/05/11 12.33

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

i n d H o L d > > I n f o < <

6 < <

N o 2 2 0 1 1

Nummer2 25. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildJacob ArnkvistSøren NicholsonAsbjørn NyholtBente Mortensen

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafi sk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010www.zeuner.dk

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:29. august 2011





[email protected]


[email protected]


BioStar links




rødsvingelbaner.





BioFosfit





BioCalcium



BioFlow




NYHED



råd og vejledning.


Biogolf® Start




BioStar® Classic





NYHED


EFFEKT!


EFFEKT!







bladoptagelse.



No

2

20

11

gr

ee

nk

ee

pe

re

n


RodvækstTema:

California Greens

Mikrolivet i jorden


Efterårsgødning

Metoder til at reducere organisk stof i greens ..... 10Efterårsgødning giver bedre forårsvækst............. 14Hvordan en igangsætter får succes! .................... 16Nye beboere på Hornbæk golfbane ...................... 20Formandens klumme ............................................ 24DM for greenkeeper .............................................. 25Håndtere konflikter ............................................... 26Erfaringer fra Lyngbygaard Golf ........................... 30Hvorfor vælge California Greens? ......................... 31Limfjordens ukendte perle .................................... 36Plantetilgængeligt vand ........................................ 40Golf-eldorado på Algarve-kysten .......................... 42Naturen i spil på Smørum Golfbane ..................... 48Midtjyllands nye golfoplevelse .............................. 50Digitale greens giver topkvalitet ........................... 51Mikrolivet i jorden .................................................. 52Har du padder på golfbanen? ............................... 56Lars Larsen graver dybt igen ................................ 58Verti-draining året rundt – næsten da! ................. 60Nyt fra www.greenkeeper.dk ................................. 62Natur, orienteringsløb og heste på golfbanen ..... 64Løgstør har fået medvind ...................................... 66Fra kemisk til biologisk tankegang ....................... 70Spændende samarbejde på vej ............................. 72Østersøens perle ................................................... 73Erfaringer med topdressing af fairways på Furesø Golfklubs baner ................. 74

Læs bl.a. om:

Forsiden: Klubhuset, Monte Rei Golf & Country Club på Øst-Algarve.

Foto: GolfFotografen.dk

t e m A rodvækst

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixTopdres KvartsandVækstlagBunkersand

DiverseDressNetDækbark

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresningEftersåningOmlægningKlipning af rough

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenop-bygnings- og reparationsma-teriale af høj kvalitet til golf-baner.

Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret

af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en orga-nisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.

Den organiske fraktion består af madraskompost eller spag-num. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og

ikke indeholder vækstpatogener(komposten udsættes for tem-peraturer over 70°C i lang tid).

GreenMix

Ensartet høj kvalitet– uafhængig af årstiden

Stabilt produkt– med høj mikrobiel aktivitet

Intet ukrudt– ingen plantesygdomme

Ingen urenheder– fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

ThomasPetersenMaskinløsningerMobil 21 61 30 47

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golf salg- serviceann.indd 1 10/02/10 12:17:30

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: [email protected]

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

Bestyrelsen i DGA:Formand: Martin NilssonKøbenhavns GolfklubAnsvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejdeMobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Næstformand: Jan EbdrupHedeland GolfklubAnsvarlig for: UddannelseMobil: 2292 6995 E-mail: [email protected]

Kasserer: Per SørensenSydsjællands GolfklubAnsvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, LovgivereMobil: 5124 0771E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøOdder GolfklubAnsvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU)Henvendelse via Sekretariatet

Jack RasmussenOdense GolfklubAnsvarlig for: Messe og DemodageMobil: 4040 6862E-mail: [email protected]

Morten TerkelsenGive GolfklubMobil: 2292 6343E-mail: [email protected]

Michael SandbergOdense GolfklubMobil: 4296 9228E-mail: [email protected]

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Boye R. ThomsenSvenningsensTelefon: 3246 5451Mobil: 4030 1212E-mail: [email protected]

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardStrandvejen 52, 2900 HellerupMobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Banechef: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

København og NordsjællandNicholas Juul AndersenBrøndby GolfklubMobil: 2068 4242E-mail: [email protected]

Sjælland og Lolland-FalsterJesper JacobsenFalster GolfklubMobil: 2859 9613E-mail: [email protected]

Niels AndersenKorsør GolfklubMobil: 4094 9240

B e s t y r e L s e > > I n f o < <

R e g i o n s l e d e R e > > I n f o < <

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <8 < <

BornholmP.t. ingen

Jylland NordAnders NielsenJammerbugtens GolfklubMobil: 6049 6930

Jylland SydP.t. ingen

Jylland ØstKevin K. Christensen Torben Nybro PedersenJelling Golfklub Randers Fjord GolfklubMobil: 2128 7240 Mobil: 4040 8673E-mail: [email protected] E-mail: gretor@ofi r.dk

Jylland VestJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324E-mail: [email protected]

Bent KristensenÅskov GolfklubMobil: 2887 9908

FynThomas Kjær NielsenSct. Knuds GolfklubMobil: 2246 8078E-mail: [email protected]

Godkendt til ukrudts-bekæmpelse i rekreative græsarealer

Godkendt til brug frem til 1. oktober

Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver - uden at skade græsset

KontaKt:

Carl Peter elgaard

Mobil: +45 24 29 99 72e-mail: [email protected]

Se yderligere information påinformation påwww.bayer-es.dk

DicotexDicotex

Dicotex er udviklet under danske forhold, og har vist en suveræn og stabil effekt i praksis på samme høje niveau som i forsøgene.

®®

Emballage Dicotex: 1 ltrDicotex: 5 ltr

Et udvalgt dansk førsøg, som viser hvad man kan opnå med en Dicotex-behandling

Total effekt, % ukrudtsdække

0

20

40

60

80

100

Kilde: Flakkebjerg 2009

0 DAT

DAT = Dage efter behandling

14 DAT 27 DAT 57 DAT 84 DAT

Ubehandlet

Dicotex 6,0 l/haHerbatox

Dicotex 3,0 l/ha

UbehandletUbehandlet

Dicotex 6,0 l/haHerbatox Dicotex 6,0 l/haDicotex 6,0 l/haHerbatoxHerbatox

Dicotex 3,0 l/ha

20Dicotex 12,0 l/ha

Metoder til at reducere organisk stof i greens

Hvor effektiv er hulpropning og dybdevertikalskæring til at reducere mængden af organisk stof i vækstlaget på greens og hvor hurtigt ”kommer de sig” efter behandlingerne?

Af Bente Mortensen, hortonom Moe & Brødsgaard

Der er forskellige metoder til at styre mæng den af filt og overskydende organisk materiale i greens. Hulpropning, prikning med massive spyd, dybdevertikalskæring og vertikalskæring i kombination med til-førsel af topdressing er almindelig praksis, men virker det?

Akkumulering af organisk materiale (filt) kan have stor indflydelse på de fysiske egenskaber i vækstlaget på greens. Mange forskere har dokumenteret, at når indhol-det af organisk stof bliver over 3,5-5 % forringes græssets vækstbetingelser, fordi vækstlaget indeholder mere vand og færre luftfyldte porer.

Forhold der giver hurtig opbygning af or-ganisk materiale:• Aggressive græsser som fx hundehvene

og krybende hvene.• Forhold,dergiverkraftig vækst fxud-

bringning af store mængder kvælstof.

2010På grund af høje temperaturer og god vækst i græsset, har greens resti-tueret sig 100 % efter en periode på 14 dage på krybende hvene greens.

Den 4. oktober 2010Lige efter hulpropning og topdressing

Figur 1: Viser hvor meget organisk materiale, der er tilbage i det øverste vækstlag efter 3 behandlinger med henholdsvis dybdevertikalskæring og hulpropning samt tilførsel af topdressing. Resultaterne er signifikante, hvor søjlerne har forskellige bogstaver.

Et eksempel fra Village Link of Glen Elyn i ChicagoHer bliver spillerne informeret om hvor-når og hvilke greens, der skal hulproppes og topdresses. Der lægges dagligt billeder ud på hjemmesiden af, hvordan det ser ud og billederne tages på green 6 samme sted hver gang. Der er 25 % reduceret green-fee i den periode, hvor behandlingen har indflydelse på spillekvaliteten.

Hvor lang tid tager det før overfladen er jævn igen?

6

4

2

0

E

OM

con

tent

in s

urfa

ce in

ch o

f the

roo

tzon

e

DECDE

ABCBCD BCD BC

AAB

Graden3 mm

Graden2 mm

Graden1 mm

1/2" diameter1.25" x 1.5"1.5" depth





Control

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <10 < <

A r t i k e L t e m A rodvækst

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

Figur 2: Virkningen af henholdsvis prikning og hulpropning er målt til mellem 3 og 8 uger.

Forbedring af den hydrauliske ledningsevne

Prikning med solide spyd: 3-4 uger (afhængig af diameter)

Hulpropning: 5-8 uger: 5-8 uger (½ til 5/8 tomme)

Rødsvingel kan udvikle meget filt ved høje mængder N og praktisk talt ingen filt ved lave mængder N.

• Dårlig dræning, der medfører at overfladen er våd i længereperioder og giver anaerobe forhold

• Hyppigvanding,derholderoverfladenfugtig.• Skygge,dergiverdårligereluftskifte,mindrefordampningog

højere vandindhold i vækstlaget.• Nytvækstlagudenmikrobiologiskaktivitet.• Lavregnormeaktivitet.

Reduktion af organisk stof Universitetet i Arkansas har afprøvet hvor effektiv dybdevertikal-skæring og hulpropning er til at reducere mængden af organisk ma-teriale i greens. Formålet med undersøgelsen var dels at bestemme hvordan forskellige former for luftning kan reducere mængden af organisk stof i vækstlaget dels at finde ud af, hvor hurtigt greens “kommer sig” efter behandlingerne. Forsøget blev gennemført i 2003og2004påUSGAopbyggedegreensmedkrybendehvene.

Undersøgelsen viser, at dybdevertikalskæring (Graden) resulte-rer i et lavere indhold af organisk stof sammenlignet med hul-propning. Dybdevertikalskæringen var mest effektiv ved 3 mm brede knive, hvor der blev fjernet mere organisk stof sammenlig-net med 1 og 2 mm.

Der blev kun fjernet lidt organisk stof ved hulpropning af greens uanset hulstørrelse. Lignende resultater er set i Canada, hvor man undersøgte, hvordan luftning påvirker de fysiske for-hold i greens. Her blev hulproppet på hvad der svarer til 6 % af arealet og behandlingerne gav ingen effekt på mængden af orga-

Den 13. oktober 20109 dage efter hulpropning er greens kommet sig 50% efter behandlingen. Ingen synlige huller, men stadig lidt ujævnheder, når bolden ruller.

Eksempel fortsæ

ttes side 12

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 11

> > M e t o d e R t i l a t R e d u c e R e o R g a n i s k s t o f i g R e e n s < < A r t i k e L

2009Det kolde vejr i ugerne efter behandling medførte dette år en lang restitueringstid på grund af græssets ringe vækst. Efter ca. 4 uger er der stadig ikke optimal spillekvalitet.

Den 5. oktober 2009Lige efter hulpropning og topdressing

Den 28. oktober 200922 dage efter behandling er 25 % af hullerne stadig synlig og der er fortsat ujævnt boldrul.

nisk stof i vækstlaget. Der blev til gengæld set en signifi kant positiv effekt på den hy-drauliske ledningsevne, hvilket resulterede i en bedre afl edning af vand fra overfl aden.

Hvor hurtig er græsset om at ”komme sig”?Græsset er meget længere tid om at resti-tuere sig efter en aggressiv dybdevertikal-skæring end efter hulpropning.

Hulafstanden har ingen effekt på resti-tutionstiden. Tæt hulafstand kan anven-des til at forøge effekten uden at det har negativ effekt på tiden det tager at græsset at “komme sig”.

Hullerne efter hulpropning var mindre tilbøjelige til at falde sammen og det var muligt at fylde dem igen med 100 % top-dressing i forhold til det materiale, som blev fjernet. Efter dybdevertikalskæringen var det kun muligt at fylde 70 % topdressing tilbage i forhold til den mængde, som blev fjernet.

OpsamlingDybdevertikalskæring kan være effektiv til fjernelse af fi lt og organisk materiale i krybende hvene greens, der har problemer med fi lt. Behandlingen er hård ved græsset, der er længe om at restituere sig og bør ab-solut ikke anvendes på greens med rødsvingel.

Selvomenhulpropningikkedirekteredu-cerer mængden af organisk materiale i vækst-laget kan det være med til at holde mængden under kontrol sammen med tilførsel af top-dressing som fortynder indholdet.

Figur 3 : Greens behandlet med ½ tomme hulpiber restituerer sig på den halve tid sammenlignet med dybdevertikalskæring. Greens behandlet med ¼ tomme hulpiber restituerer sig på den halve tid sammenlignet med ½ tomme hulpiber.

Opbygning af organisk materiale afhæn-gig af mange forskellige faktorer. Da det er lettere at forebygge end at helbrede er målet at optimere plejetiltag, der optimerer græs-sets vækst og undgår at opbygge fi lt.

ReferencerCultivating to Manage Organic Matter inSand-basedPuttingGreens. JohsLan-dreth, Dough Karcher and Mike Richard-

sen,USGATurfgrassandEnvironmentalReserch Online 6 (19):1-7, 2007.

Effect of core aeration on USGA put-ting greens. Peter Sorokovsky, UBC,2005. www.golfdom.com

Carrow, R.N. 2004. “Surface organicmatter in bentgrass greens.” Greens Sec-tion Record. January/February

Villa Links af Glen Elyn,2009 og 2010 www.villagelinksgolf.com

Ekse

mpe

l for

tsat

fra

side

10-

11

9

7

5

3

1

0 10 20 30 40 50 60 70

Turf

rec

over

y(1

= n

one,

9 =

fully

rec

over

ed)

Days after cultivation

LSD = 0.6

Graden 3 mmGraden 1 mm

1/4" diameter, 1.25" x 1.5"1/2" diameter, 1.25" x 1.5"1/2" diameter, 2.0" x 2.5"

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <12 < <

A r t i k e L > > M e t o d e r t I l a t r e d u c e r e o r G a n I s k s t o f I G r e e n s < <

Mere for pengene!Den nye Jacobsen LF 550/570 serie erstatter de populære LF 3400 og LF 3800 med forbedringer, der optimerer funktionalitet og reducerer vedligeholdelse til et minimum

1861-2011

2 års reklamationsret

Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 [email protected]

Salgskonsulent GolfOle Knuth

tlf.: +45 40 30 40 [email protected]

Vi byder velkommen til

Bedre kørekomfort´Drive-by-wire´betjening af den elektronisk styrede kørepedal. Dette hjælper bl.a. til at forhindre hjulslip og giver lavere pedaltryk.

Færre reservedeleStålrør har erstattet mange af de fleksible hydraulikslanger og standard rørlængder gældende for alle 5 klippeled.

Mindre vedligeholdelseKun én proximity kontakt på hele maski-nen. Pinkode-beskyttet vedligeholdelses-mode, der giver adgang til adskillige funktioner.

Nyt kontrolmodulDet indbyggede kontrolpanel på toppen af den hydrauliske olietank er blevet er-stattet af et armlæn med kontrolmo-dul, der følger sædets bevægel-ser, når dette justeres.

ElektronikNye elektronikkom-ponenter, der også er blevet afprøvet og testet på model Eclipse.

Greenkeeperen_210x297_juni2011.indd 1 27-05-2011 09:15:47

Efterårsgødning giverbedre forårsvækst

Det er nu dokumenteret at sen efterårsgødning giver bedre græs på greens om foråret også under nordiske forhold. Klippehøjden om efteråret har mindre at sige,

men er ikke helt uden betydning. Her opsummerer vi, hvad vi har lært af forsøg på golfbaner i Finland, Norge og Sverige gennem to vintre

Af Agnar Kvalbein og Trygve S. Aamlid, Bioforsk Turfgrass Research Group, Norge · Oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom

Puttinggreen på Bjaavann Golfklub, Norge, blev gødet d. 28. oktober 2008.

Forsøgene blev lavet på golfbaner beliggende på omtrent sam-mebreddegrad somOslo,StokholmogHelsinki.Halvdelenafgreens blev klippet 50 % højere end sædvanligt de sidste uger før væksten standsede. Når væksten var stoppet helt, blev der gødet med 0,2 kg N per 100 m² i form af alsidig, letopløseligt gødning. Somkontrolblevderpåhvergreenlavet6rækker,somikkefiksen efterårsgødning. Om foråret blev de forskellige behandlinger vurderet med henblik på vinterskader, svampeangreb og helheds-indtryk.

Greens med enårig rapgræsDisse greens havde meget større vinterskader end de andre greens og resultaterne pegede i flere retninger. Det var derfor vanskeligt at drage nogle konklusioner. Kun et sted var der negativ effekt af sen efterårsgødning. Vi tror, årsagen her var, at gødningen indeholdt meget kalium og jern. For at give den rigtige mængde kvælstof, blev der derfor i alt tilført meget gødning, som resulterede i svidningsskader. I mod-sætning til greens med hvene og rødsvingel, fandt vi ingen positiv virkning af sen gødskning. Vi anbefaler derfor, at greens med ren enårig rapgræs ikke får sen efterårsgødning. Vi fandt heller ikke nogen entydig effekt af ændret klippehøjde, men en bane i Fin-land havde tendenser til mindre vinterskader, hvor græsset havde fået lov til at blive lidt højere.

De golfklubber, som har blandingsgreens med krybende hvene og enårig rapgræs, bør måske bemærke sig et ældre forsøg i New Jersey,USA,somviste,atdervarflereplanterafkrybendehveneog færre af enårig rapgræs efter sen efterårsgødskning med urea. Ekstra gødning allerede i september eller tidligt i oktober førte derimod til mere enårig rapgræs.

Greens med krybende hvene eller hundehveneForskellene mellem arterne var ikke store. Der var en klar positiv effekt af sen efterårsgødning. Vinterskaderne, inklusiv skaderne af sneskimmel, blev lidt mindre og de felter, som fik gødning, var bedre om foråret. Alle baner rapporterede, at de kunne se lidt bedre farve om foråret, men de fleste havde også tættere græs-tæppe og bedre vækst.

Det har været hævdet, at øget klippehøjde fører til mere sne-skimmel. Vores data tyder på,

at dette stemmer. I det sidste forsøgsår var der gode forhold for sneskimmel og denne vinter gav ved høj klippehøjde tendenser til flere vinterskader. Vi anbefaler derfor, at krybende hvene og hundehvene klippes i normal højde om efteråret.

Greens med rødsvingel og alm. hveneDer var to greens med rødsvingel. En green havde ren rødsvingel den anden en blanding af rødsvingel og alm. hvene. Begge forsøg peger tydeligt mod samme konklusion, at sen efterårsgødning gav bedre helhedsindtryk. I året med mindst stabilt snedække var der tendens til, at øget klippehøjde gav bedre greens om foråret.

Overvejelser omkring efterårsgødskningDe greenkeepere, som ikke så nogen effekt af efterårsgødnin-gen på deres greens med krybende hvene, havde gødet jævnligt mindst hver 14. dag igennem hele efteråret. Disse greens havde heller ikke nogen vinterskader.

Ud fra et miljøhensyn er det ikke tilrådeligt at tilføre meget gød-ning efter at væksten er afsluttet i efteråret. Jo senere vi gøder, jo større bliver udvaskningen og der er heller ikke god økonomi i det.

Mange har været bange for, at efterårsgødning med kvælstof

Foto Terje Haugen

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <14 < <


På Messilä Golfbane i Lahti, Finland, var overvintringen tydeligt dårligere, der hvor der ikke var blevet givet sen efterårsgødning.

Foto: Akv.

ville give fl ere klipninger, ringere vinterhærdning og fl ere vinterskader. Meget tyder på, at denne frygt har været ubegrundet. Det viser sig, at græsplanter, som er tilpasset vores klima, stopper med at vokse når temperaturen falder, men de fortsætter med at producere sukker til lagring, hvis de holdes grønne og friske. En jævn tilfør-sel af kvælstof er medvirkende til at holde planterne grønne.

Den vigtigste pointe, med tilførsel af sen efterårsgødning, er at øge sukkerpro-duktionen. Bedre forårsvækst er et resul-tat af, at planterne har lidt mere sukker til

Fra dit eget foto, tegning eller ... Topkvalitet !Plakat og posterprint

E-mail os digitalt materiale i .jpgpå [email protected] og vi returnerer de �otteste print inden 4 dage !

Priser er inkl. moms - excl. levering - forudbetaling !

50x70Vælg 235 g Fotopapir

eller mat udendørs Print eller mat udendørs Print

185,-ekstra kopi: 145,-










Mere info: www.sportsign.dk / 6616 0506

SPORTSIGN©

rådighed efter en lang vinter. Denne eks-tra energi giver grønnere og tættere græs-tæppe og lidt større væksthastighed. Mu-ligvis kan sen efterårsgødskning også give et højere indhold af aminosyrer og andre letopløselige kvælstofreserver, som græsset kan bruge til den tidlige forårsvækst.

Der skal forskes mere, før vi kan komme med konkrete anbefalinger om gødnings-mængder og tidspunkt. Men siden vi ikke

fandt negative effekter i vores projekt, vil vi anbefale greenkeeperne at forsøge sig frem på egen bane. Husk altid at lægge en dug på græsset, når du gøder, for at få en kontrol at sammenligne med.

Læg mærke til at dette projekt drejede sig om gødskning med kvælstof. Vi an-befaler, at kvæl-

stofgødning altid følges op med passende mængder af de andre næringsstoffer. Vi har ikke læst forsøgsrapporter, som viser en po-sitiv effekt af specielt store mængder kalium i efteråret.

Der er antageligt en sammenhæng mel-lem græssets genetiske tilpasning til vin-terklima og effekten af efterårsgødskning. Vær` derfor opmærksom på, at typiske vintersvage arter, som enårig rapgræs og

alm. rajgræs, kan påvirkes negativt af god tilførsel af kvælstof i efteråret.

Nye anbefalingerPå greens med rødsvingel bør klippehøj-den hæves lidt om efteråret, mens greens med krybende hvene klippes som sædvan-ligt helt til væksten standser.

Græs bør gødes hyppigt med kvælstof og andre næringsstoffer i stadig mindre

portioner gennem efteråret, gerne helt frem til vinteren kommer.

Effekten af efterårsgødning på enårig rapgræs er usikker.

KildeImpact of mowing height and late autumn fertilization on winter survival and spring performance of golf greens in the Noric coun-tries. Bioforsk Rapport Vol. 6 Nr. 3 2011.

Oddbjørn Tidemann fra Vestfold Golfbane, Norge, peger her på det område, som ikke fik sen efterårsgødning. Greenen var blevet gødet to gange om foråret, men effekten var stadig tydelig 15. maj tre uger efter at banen var blevet åbnet.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 15

> > e f t e R å R s g ø d n i n g g i v e R b e d R e f o R å R s v æ k s t < < A r t i k e L

Hvordan en igangsætter får succes!Af Jacques Borggild

Hvordan en igangsætter får succes!Hvordan en igangsætter får succes!Hvordan en igangsætter

Af Jacques Borggild

en leverandør, en kunde kommer ind fra gaden og spørger på et sæt alu-fælgetinge-ne og et smil på læben.

Vi har talt med Per Clausen fra fi rmaet PAC dæk og udstødning i Odense, guld-sponsor i DGA og i sandhed en igangsæt-ter af guds nåde, som har fået den succes, som han har arbejdet hårdt for i 20 år og som, på trods af mere end 10 års alvorlig sygdom, har været i stand til at opbygge en sund og god forretning, hvor pulsen slår hårdt og hurtigt, hvor kunderne kommer og går i en lind strøm og hvor begreber som troværdighed, overholdelse af aftaler og tider, god og humørfyldt kundeservice og – betjening er en selvfølge, som man end ikke taler om, sådan er det bare.

“Ånden” skal være tilstedeMan kan ikke undgå at fornemme og mærke det, når man træder ind af døren tildemoderneværkstederpåVestreStati-onsvej i Odense, man føler sig på en eller anden måde tryg og godt tilpas. Per Clau-sen har travlt – som altid – men han går roligt rundt, taler med en mekaniker, giver et godt råd eller måske en anvisning, taler i

telefon med en leverandør, en kunde kom-mer ind fra gaden og spørger på et sæt alu-fælge,entaxarullerindpåværkstedetforat få skiftet vinterdækkene ud med som-merdæk, her sker noget hele tiden, men tingene virker rolige og venlige, selvom tempoet måske er højt.

Vi har været nødt til at afsætte god til til interviewet , fordi vi ved, at vi kommer i arbejdstiden og forretningen skal passes, så vi taler med Per Clausen med en del af-brydelser og vi er der i mere end 3 timer. Per er ikke den type, som sidder på et fi nt kontor i jakkesæt, selvom han sikkert sag-tens kunne tillade sig det, nej, han har ke-deldragten på, han arbejder med, han har hele tiden fi ngeren på pulsen.

Hvordan startede det hele Per Clausen?– Jeg er udlært dieselmekaniker og auto-

elektriker og arbejdede som afdelingsleder hos Fyns dæk- og batteriservice her i Bol-bro i Odense. På et tidspunkt for ca. 20 år siden, ja det er faktisk for helt præcist 20 år siden, for jeg startede d. 1. juli 1991, syntes jeg ikke, at tingene fungérede på den måde ,som jeg gerne ville have det.

Det er egentlig utrolig enkelt og ganske nemt. Man får sig en god stilling som afdelingsleder i et dæk- og batteri fi rma, man er ikke helt tilfreds med den måde, som tingene kører på, så man beslutter at starte for sig selv, man håber på at kunne få nogle leverandører og kunder med sig, man lejer et lokale på en god plads i en stor provinsby, og vupti, så kører tingene, økonomien er sund, kunderne står i kø og leverandørerne ligeså, ens tidligere ar-bejdsgiver tror ikke på sagen, så han lader en være i fred i forvisning om, at man nok stille og roligt går på rumpen, ja tænk sig hvor nemt kan det være, og hvorfor går det kun meget sjældent som beskrevet ovenfor?

Ja, det går kun sjældent sådan fordi tin-gene er noget mere kompliceret end som så, fordi der hører rigtig meget mere til for at få succes som selvstændig, den rigtige tid, det rigtige sted, økonomisk fornuft og sans og tæft, de rigtige varer og leve-randører, den rigtige indstilling til service og kundebetjening, høj troværdighed, og frem for alt, masser af god gammeldags knofedt, evnen til , taler i telefonen med

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <16 < <

A r t i k e L

Great in Grass

Exceptionel sygdomstoleranceForbedret vinterhårdhed Klippehøjde ned til 3 mmBedste ydelse ved lavere kvælstof tilførselBarking & Bengal

••••

•

www.barenbrug.dk

Hurtigerehvene greensBar Duo Bent

Nr. 1 hos STRI

Jeg drøftede det med min arbejdsgiver, men vi kunne ikke nå til enighed, så jeg besluttede at starte for mig selv. Jeg havde ikke ret mange penge, men dog nok til at jeg kunne leje mig ind i de lokaler hvor vi er nu. (der er sket mange udvidelser og ombygninger siden den tid. red.) Jeg kendte jo mange af vore daværende kunder godt, og selvom jeg ikke gjorde noget for det, ja så kom mange af dem her, måske af nysgerrighed, men også for at få repareret eller købe nye dæk, udstødninger eller batterier.

–Samtidigvar jegsåheldigat fåenstor leverandørfraHol-land, som var villig til at give mig den kredittid, som man jo som nystartet og uden den store kapital på lommen, helt sikkert har brug for, så tingene flaskede sig og forretningen kørte egentlig ganske godt lige fra starten.Der var på ingen måde noget genialt i det, jeg gjorde, jeg besluttede mig blot for at arbejde med de ting, som jeg havde kendskab til, nemlig dæk, udstødninger og batterier til biler.

Udfra hvilke principper opbyggede du din forretning?– Jeg besluttede, at såfremt jeg nogensinde skulle være så heldig

at få arbejde nok til at kunne ansætte mekanikere og dækfolk, så skulle de holdninger, som jeg selv havde – og har – til troværdighed, god service, de rigtige priser, god kundebetjening og overholdelse af indgåede aftaler, være de principper, som min forretning skulle køre efter. Det har vi overholdt i de første 20 år og det agter vi fortsat at overholde og som du jo selv ser, så går det ganske godt.

UdviklingHvordan har udviklingen i PAC været og har i optager nye produkter?

– Ja, det kan måske lyde lidt pralende, men således er det be-stemt ikke ment, men vi har faktisk haft konstant stigende om-sætning, år for år i alle 20 år. Da jeg startede havde vi jo ikke de store landsdækkende koncerner, som solgte autotilbehør, så jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ville importe kvalitets alufælge til de rigtige priser og til alle bil- og dæktyper. Jeg besluttede også, at såfremt jeg kunne magte det økonomisk, så ville jeg, i størst mulig omfang være lagerførende af de ting, som vi tilbød vore kunder og jeg tror selv, at det har været vigtigt for udviklingen af PAC Dæk og Udstødning.

– Vi har løbende tilpasset vore værksteder og lagerhaller til den udvikling, som vi har været inde i og det er jo blevet til en del nye kvadratmeter i de 20 år.

–Samtidighar jegheldigviskunneinvestere idenelektronikog de moderne maskiner, som er nødvendige for at kunne tilbyde høj kvalitet og hurtig levering.

– Vi er i dag 4 mekanikere og 1 dækmand på værkstedet - + mig selv og det er nøjagtig det mandskab, som der er plads til lige nu. Hvis vi skal være flere, så skal der igen bygges ud.

– Vi har været medlem af sammenslutningen af autoværkste-der, som hedder MEKONOMEN i de sidste 12 år, og det var ikke fordi vi manglede arbejde, at vi tilsluttede os denne ring, men udelukkende fordi vi gerne også ville arbejde med nye biler og det er bestemt lykkedes.

Opbevaring af dækHar i udviklet nye specialer eller fået nye produkter på det seneste?

– Ja, der er faktisk sket meget og der er sket noget hele tiden.

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 1 < <

> > H v o R d a n e n i g a n g s æ t t e R f å R s u c c e s ! < < A r t i k e L

Vi har udvidet vort salg af vinterdæk med over 30 % på ret kort tid. Vi har udvidet vore lagerkapaciteter således, at vi for det første har alle typer af vinterdæk på lager, men vi tilbyder også vore kunder at op-bevare sommerdækkene om vinteren eller vinterdækkene om sommeren. Da rigtig mange af vore kunder i dag har deres vin-terdæk på specielle fælge, så opbevarer vi blot dæk og fælge og når kunden bestil-ler tid til at få skiftet, så foregår det meget hurtigt og uden problemer. Det betyder faktisk rigtig meget for sikkerheden om vinteren, at man kører med vinterdæk, særlig med den megen sne og frost, som vi nu har oplevet de sidste 2 vintre og det ko-ster jo egentlig ikke ekstra dæk, da man jo så sparer på sommerdækkene om vinteren. Vi har i dag også det allernyeste udstyr med indbygget elektronik til afvejning og sporing af dæk og hjul. Det har været en dyr mundfuld, men det er dejligt, at vi kan tilbyde både vore faste kunder og de kunder, som kommer ind fra gaden abso-lut højeste kvalitet og bedste service.

Specialdæk– Jeg går udfra, at du hermed spørger om specialdæk til golfbanemaskiner, traktorer, golfbiler osv. Ja, vi er i dag lagerførende i en lang række specialdæk til golfbanema-skiner til de helt rigtige priser og hvis vi ikke har et specielt dæk på lager, så kom-mer det indenfor 2 dage. Vi er i øvrigt importører for Starko, som er verdens

største, og efter min mening bed-

ste , producent af små dæk af enhver slags. Der er rigtig mange penge for golfklub-berne at spare her, f.eks sælger vi mange punkterfrie dæk til golfbanemaskiner. Vi ved alle hvor irriterende det er, hvis en maskine punkterer en søndag morgen, når vi klipper greens før en turnering og hvor dyrt det kan blive inden vi er kørende igen. Denne risiko er nu helt elimineret, for disse dæk kan simpelthen ikke punk-tere. De er godt nok dyrere i indkøb, men forskellen komme mangefold igen, det er simpelthen en rigtig god investering.

El-buggiesFlere og flere golfklubber og golfcentre får flere og flere buggies, hvad med batterier til dem, sker der nogen udvikling her?

– Du tænker sikkert her på de meget bed-re og lettere Lithium-batterier. Ja, der sker jo en udvikling her hele tiden, men endnu er lithium-batterierne alt for dyre. Vi skal tænke på den kapacitet af strøm, som kræ-ves for at en el-buggy kan køre minimum en hel golfrunde og helst noget mere med bilens egen vægt, måske 2 store golfspillere, et par store golfbags osv. Investeringen i lithium-batterier ville blive meget dyr med de nuværende priser, selvom de allerede er faldet. Tænk på et lithium-batteri til en lille el-golfvogn koster omkring kr. 3000,-

– Men der er andre ting, som kan gøres. Langt de fleste golfklubber har desværre ikke de rigtige ladesta-tioner, hvilket betyder, at ladeapparaterne ikke slår fra, når batterierne er fuldt op-ladede. Der sker så det, at syren koges af

batterierne med det resultat, at batterierne skal udskiftes alt for hurtigt. Vi sælger mange nye batterier, men jeg forstår ikke, at man ikke køber en rigtig ladestation, som kan oplade måske 4 biler af gangen og som slår opladningen automatisk fra de de enkelte biler, når batterierne er fuldt op-ladede. Golfklubberne kunne spare rigtig mange penge her, og det er der jo behov for i disse økonomisk svære tider.

Har PAC mærket noget til den økonomiske krise, som vore politikere skændes om dagligt?

– Nej overhovedet ikke, vi har masser af arbejde og har haft det hele tiden. Og det helt gode er, at vi har rigeligt at lave hele tiden, også på tider af året eller af må-neden, hvor der ikke er så mange penge til rådighed. Det må være den måde, som vi har opbygget vores forretning på, for vi har intet mærket til krisen.

Alvorlig sygdomPer Clausen, jeg kender dig jo privat og ved, at du i ca. 12 år har lidt af Lymfekræft. Hvordan har du kunnet klare dette store arbejdspres samtidig med at du jo stadig får strålebehandlinger. Jeg ved godt at dette er

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <18 < <

A r t i k e L > > H v o r d a n e n I G a n G s æ t t e r f å r s u c c e s ! < <

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• Græspleje/græsfrø• Organiske gødninger• Specialgødninger• Mykorrhiza• Ukrudtsbekæmpelse• Vandpleje• Analyser og sygdomstests

Spil sammen med miljøet– sund fornuft, idag og for fremtiden!

Biologiske løsninger:

E. Marker A/STlf.: +45 74 67 08 [email protected]

www.emarker.dk

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.

lidt af et tabu-emne for mange mennesker, men tillader mig alligevel at spørge dig, da dit svar måske kunne hjælpe andre.

– Ja, du har ret, der er mange menne-sker, som kigger yderst mærkeligt på mig, hvis de får at vide, at jeg lider af denne syg-dom. Jeg har ganske rigtigt haft lymfekræft i ca. 12 år nu, men som du jo ser, så er jeg stadig i live og i øvrigt i fuld vigør. Der er flere årsager til dette. For det første har jeg besluttet mig for ikke at ville give op overfor sygdommen, det tror jeg er yderst vigtigt. Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke når det så sortest ud troet eller villet acceptere, at dette skulle blive enden for mig. Jeg tror, at livsviljen og det arbejde, som jeg skal og vil passe hver dag er vig-tige faktorer. Men det har da været svært i perioder med mange behandlinger, det skal jeg ikke lægge skjul på. Jeg har nok været så heldig, at Kemo-kurene ikke har generet mig synderligt, men strålebehand-lingerne på Odense Universitets Hospital er bestemt ikke behagelige. En anden ting er så også, at vore læger bliver dygtigere

for hver dag, der går, og jeg må sige, at for nuværende har vi faktisk rigtig godt styr på sygdommen. Jeg er helt sikker på, at jeg nok skal komme igennem dette her og at jeg har mange gode arbejdsår i mig endnu. (Per Clausen er 49 år gammel, red.)

Hvad med fritiden?– Ja, godt spørgsmål, det forfærdelige ar-bejde, det tager jo alt for meget af vores fritid. Jeg har altid godt kunnet lide ud-fordringer, måske også lidt grænseover-skridende. Det er dog ikke så slemt, som i mine helt unge dage. Jeg har sejlet meget, altså kapsejlads og jeg elskede de dage i BB-10-meteren, hvor der blæste en halv pelikan og vi som de eneste fløj hen over bølgerne med spileren sat.

– Desværre tillader tiden ikke alt det, jeg gerne ville og jeg er jo så heldig at være blevet bidt af en gal golfbold. En god ven og kolle-ga fra min branche ringede en dag til mig og inviterede mig til at komme på golfbanen. FynsStiftstidendehavdeetarrangementogda der var gratis mad sagde jeg straks ja. Det

skulle jeg aldrig have gjort, for da den første golfbold blev ramt rigtigt og fløj gennem luf-ten, så var jeg solgt til golfen. Hvilken herlig fornemmelse det var – og stadig er.

– Jeg spiller i dag golf i handicap 11.2 i Odense Eventyr Golf så ofte, som tiden til-lader det, men forsøger i hvert fald at spille med, når torsdagsherrerne mødes. Jeg har i flere år ikke spillet med driver, men med et driving iron, da jeg ikke har haft tillid til driveren, men på det seneste er min Galla-way Hawkeye kommet frem og det går rig-tig godt med at bruge den. Jeg glæder med på hvert teested, hvor en driver kan bruges.

– Ellers så interesserer jeg mig me-get for drag-race og jeg har selv, i mange nattetimer,bygget flere specialbiler op helt fra grunden, men jeg må jo nok erkende, at tiden ikke rigtig er til det for øjeblikket. Jeg er jo så uheldig, at jeg gennem årene har interesseret mig for fritidsinteresser, som er meget tidkrævende, og fritid er jo ikke lige netop det, som jeg har mest af, jeg har jo også min kone og vores børn, som jeg også meget gerne vil se – bare engang i mellem.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 19

> > H v o R d a n e n i g a n g s æ t t e R f å R s u c c e s ! < < A r t i k e L

Nye beboere på Hornbæk golfbane

– en flok får hjælper nu greenkeeperne med at reetablere en eng

Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet og Søren Petersen, chefgreenkeeper Hornbæk Golfklub

Den oprindelige eng fra 1996/1997.Foto Rolf Henning Jensen.

Den tilvoksede eng med birk og pil som er ved at blive fældet.Foto Søren Petersen.

Gamle linksbaner iSkotlandhvor fårene”klipper” græsset, er noget mange green-keepere og golfspillere har hørt om. Nu kan det også opleves fl ere steder på danske golfbaner.

Får på en golfbane kan have forskellige funktioner. På Hornbæk golfbane er de ud-sat med henblik på reetablering af en fersk eng. Da golfbanen blev anlagt i 1997 var et areal mellem hul 3, 4 og 15 et åbent og

Den oprindelige eng

Foto Rolf Henning Jensen.

Nye beboere

vådt engområde ned mod både Gurre å og en mindre sø. Arealet blev delvist afgræsset af kreaturer. Efter etablering af banen er der ikke blevet gjort noget for at vedligeholde engen og her 12 år efter banens etablering, stod arealet tilvokset med birk, pil, forskel-ligt ukrudt og lignede en ung skov. I 2010 bestemte Hornbæk Golfklub i samarbejde med Helsingør kommune, at reetablere den ferske eng med den fl ora og fauna som

hører til denne naturtype. Dette skulle gø-res ved hjælp af afgræsning fra får. I foråret 2011 stod fårefolden færdig og 6 får har nu deres hjem der.

GræsningReetablering af en eng gøres bedst med afgræsning. Skulle engen reetableres vedmanuel slåning og bortskaffelse af det afklippede, vil det være meget ressource

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <20 < <

A r t i k e L

Element Pris

550 m fårehegn – inkl. moms 15.750 kr

200 tryk imprægnerede pæle Ø 10 cm – inkl. moms 12.300 kr

Kramper og andet hegnsmateriale 1.200 kr

Nedramning af hegnspæle – inkl. moms 9.000 kr

Opsætning af hegn – inkl. moms 13.125 kr

Bortkøring af træ fra arealet – inkl. moms 16.250 kr

2 stk. Færiste 35.500 kr

Fundablokke 208 kr

Isætning af færiste og udgravning til fundament 3.000 kr

Total 106.333 kr

Tabel 1: Udgifter i forbindelse med etablering af fårefold.

Projektets budget

krævende og formodentlig vil slåning ikke være nok til at få engvegetationen tilbage. Derfor har vi i Hornbæk valgt at sætte får ud. Et passende antal græssende dyr kan holde mange af de uønskede plantetyper nede og forhindre frøspredning. For de planter som allerede er etableret, vil man-ge af dem ved konstant græsning få ud-pint deres rødders reserver af næring så de svækkes og til sidst dør, hvis græsningen opretholdes over en årrække. Sliddet fra

Tabel 1: Udgifter i forbindelse med etablering af fårefold.

Lüneburger får.

dyrenes gang rundt på arealet kan ligeledes være med til at ødelægge skud og planters vækst så området ikke springer i krat/skov igen. På andre danske golfbaner har man valgt at have får med henblik på specifi k bekæmpelseafukrudtfxbjørneklo–(tid-ligere omtalt i Greenkeeperen).

I disse tider arbejdes der inden for golf sporten med at fi nde miljørigtige løsnin-ger til mange af vores plejeoperationer, og får må siges at være mindre energikræven-

de og knap så belastende for CO2 regnska-

bet.Samtidigmedatdehjælperosmedatpleje naturen, er de en gevinst for golfspil-lerne da de er med til at forøge spillernes naturoplevelse.

Etablering af fårefoldSom ved andre operationer på en golf-bane, er der også her i Hornbæk et fokus på mandetimer og investeringer. Vi har i forbindelse med etableringen af fårefolden både opstillet et budget og fulgt op med et regnskab.

Da får ikke kan fjerne store træer og buske skulle området som det første ryd-des for større beplantning. Buske og pile-krat blev fældet, og brændenælder, græs og andre urter slået ned i det sene efterår 2010. Der er brugt ca. 400 mandetimer på rydning af de ca. 2 ha. Desuden blev der tyndet voldsomt ud i de birketræer

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 21

> > n y e b e b o e R e p å H o R n b æ k g o l f b a n e < < A r t i k e L

som havde indtaget engen. Noget af ma-terialet er fliset og kørt bort. Det har ta-get ca. 3 dage for 2 mand at trække store træer ud fra arealet med traktorspil samt bortkøre flis, grene og træer. De næste par år vil vi formodentlig uden for vækstsæ-sonen skulle ind og skære mindre dele af bevoksningen ned indtil fårene får græsset området i bund.

Selve folden blev etableret i vinteren2010/2011 og foråret 2011. I løbet af vin-teren blev hegnspæle sat op – mens der var sne. Pælene er af flækket - tørret egetræ og der er brugt ca. 200 stk. som står med ca. 3 meters mellemrum. Pælene er trykket ned med en minigraver og det tog ca. 2 dage at sætte dem op. Hegnet, ca. 500 meter, blev opsat i det tidlige forår efter at frosten var gået af jorden. Der er tale om et Podahegn – 90 cm høj. Det tog 3 dage at sætte op.

Da fårefolden er etableret hen over en vigtig transportvej på golfbanen, er der i selve indhegningen 2 indgange med fæ-riste. Det er vigtigt at maskiner til vedli-gehold af golfbanen kan køre på stien der går gennem området da udenomskørsel

Foto Søren Petersen.

Hegnspæle – flækkede egestolper sættes op i løbet af vinteren.

Fårene græsser arealet.

vil give komprimeringsskader på nærlig-gende fairways. Fæ-ristene er lavet efter mål (specifikationer på landbrugsinfo.dk). Måleneer1,5meterx3meterogbundener minimum 30 cm dyb. Ristene er sat på fundablokke i hvert hjørne.

Udsætning af fårFårene blev udsat den 14. april 2011. Der er udsat 6 får af typen Lüneburger. Det er en meget gammel race, som man mener, kan dateres helt tilbage til vikingetiden. Fårene er karakteriseret ved at være rigtig

gode overlevere der kan græsse alle steder; i klitter, på heder og i grusgrave dvs. også steder hvor kvaliteten af føden er ringe. Denne type får har en stor vom kapacitet, dvs. de spiser rigtig meget og er gode til at græsse ned. Derfor er det en rigtig god race at bruge til naturpleje, som i vores til-fælde her på Hornbæk golfbane, hvor vi har en vegetation med mange forskellige plantetyper som gerne skal holdes nede.

Fårene kendes bl.a. på at både han og hun har horn og desuden er de meget lette (40-50 kg) i modsætning til de typiske

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <22 < <

A r t i k e L > > n y e b e b o e r e p å H o r n b æ k G o l f b a n e < <

Golfen belønnes for sit miljøarbejdeDet svenske golfforbunds miljøekspert Maria Strandberg er blevet tildelt

en international pris for sit miljøarbejde

Af Stefan Cardner · dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom

Prisen uddeles for første gang i Lon-don af “The Golf Environment Or-ganization”, som er en international organisation, som arbejder for, at golfen skal udvikle og udnytte dets potentiale fuldt ud og være førende, når det gælder bæredygtig udvikling og socialt ansvar.

MariaStrandberghar imangeårarbejdet med miljøprojekter i det SvenskeGolfforbundogidennor-ske forskningsfond STERF, hvorhun er direktør.

– Det er meget opmuntrende og inspirerendeatSTERFfåropmærk-somhed på denne her måde. Det viser, at resultatet af nordisk golfs investering i forskning og udvikling har høj international standard og at vores viden og erfaring ikke bare er nødvendig for golfen i Norden, men også efterspørges internationalt, si-gerMariaStrandberg.

Maria Strandberg belønnes for sit arbejde med golfens miljøspørgsmål.

Foto

: Bjö

rn A

nder

sen.

kødkvæg får. Lammene som der normalt kun fødes 1 af pr år vokser meget lang-somt og slagtes typisk først efter 1 år. Det gør dog at lammene udmærker sig med meget velsmagende kød, hvilket vi glæder os til at efterprøve.

Får skal i en indhegning have tilgang til vand. I vores indhegning forefi ndes en sø og det er tilstrækkelig. Desuden skal der være skyggesteder og derfor har vi bibe-holdt nogle træer. Om vinteren hentes fårene ind, dvs. det har ikke været nød-vendigt at etablere læskur. Fårene er ud-sat af en privat fåreavler fra Kvistgård som har en større fl ok dyr hun sender rundt og afgræsser på udvalgte områder. Hornbæk Golfklub har lånt 6 får til vores område. Vi betaler ikke for fårene og det eneste greenkeeperne skal gøre er at tilse dem

dagligt i forhold til at der ikke ligger et dyr og er sygt. Ellers klarer ”fåredamen” alt an-det herunder de nødvendige tilsyn.

I det tidlige forår da fårene blev indsat var der behov for tilskudsfoder. Det blev også bekostet af ”fåredamen”. Greenkee-perne på golfbanen skulle bare bringe fo-deret derned dagligt (ca. 14 dage).

Tilskud fra kommunenI forbindelse med etablering af fårefolden blev der i øvrigt på opfordring fra kom-munen søgt om tilskud fra Helsingør kommunes naturpulje. Vi fi k 50.000 kr. til materialer herunder; hegn, hegnspæle, hegnsmateriale og færiste samt opsætning af hegnet og etablering af færistene.

Hvis man som golfklub har ønsker om at etablere en fårefold, kan det derfor godt

betale sig at undersøge om den lokale kommune har lignende puljer. Ofte er der ikke så mange der søger dem. Vi har gen-nem hele processen haft en god og givtig dialog med kommunen og har fået mange gode råd og vejledninger omkring afgræs-ning og naturpleje.

Hvad siger klubbens spillere så?I klubben har vi siden fårene blev sat i folden fået rigtigt mange positive tilbagemeldinger fra både medlemmer og gæster. Ja alle har taget rigtig godt imod fårene og synes det er et hyggeligt nyt indslag på banen. I den pe-riode hvor fårene var væk for at blive klippet, kom der mange spørgsmål fra golfspillerne om hvor de dog var henne. Fårene er også blevet positivt bemærket da Golfonline var forbi for at anmelde banen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 23

> > n y e b e b o e R e p å H o R n b æ k g o l f b a n e < < A r t i k e L

formandens [ klumme ]

Martin Nilsson.

SladderGreenkeepere elsker at sladre. Og jeg tror, at vi elsker at sladre mere end nogen andre idetteland.Ellernogetandeterhvervfordensagsskyld.Sladretanter.Ikkenogetmanskulle forbinde med et så mandsdomineret erhverv som greenkeeping – al ære og respekt for de få kvinder i vores fag der holder os ud. Mænd, der sladrer. Ikke pænt.

Jeg troede, at når jeg blev formand i DGA, ja så skulle jeg sidde som en stor edderkop midt i spindet og al sladder ville komme til mig. Om igen! Det er meget lidt der kommer til mig. Fra tid til anden tilfl yder mig dog alligevel lidt information om tingenes tilstand rundt omkring i landet. Både fra Københavnstrup og ovre fra heden af. Og det er ikke søde historier.

Jeg tror, at der er fl ere grunde til at vi sladrer. Den væsentligste grund til at vi sladrer er, at vi for en meget stor del af året er isoleret fra hinanden. Isolationen gør, at vi ikke umid-delbart har styr på hvad der foregår over på nabobanen. Vi gætter os til det og sladderen hjælper os til at udfylde “the blank spots”. Vi er beskæftiget i et erhverv hvor det er meget nemt, på et overfl adisk og ufagligt plan, at sammenligne vores respektive arbejdspladser, nemliggolfbanerneogderesformåenogbeskaffenhed.Sidst,menikkemindst,gælderdet specifi kt for chefgreenkeeperne, at de næsten hver dag skal stå til regnskab for deres medlemmer. Cheferne er under stort pres og har måske brug for at afstive deres ego’er ved at sladre om naboerne overfor deres medlemmer.

Sladderenkanværegod.Denhjælperostil,atsætteosselvindietstørresystemogfjerne den første umiddelbare usikkerhed ved at indgå i relationer med andre mennesker. Den indgår i enhver kultur og det er en af de ubestemmelige ting, der binder os sammen i gruppen. Der kan afkodes meget om en kultur i dens sladder.

Sladderenkanogså væreondog skadelig.Ogdet skalden resterendedel afdenneklumme handle om. Nu vil jeg sladre. Et mættet marked for golfbaner, en fi nanskrise og to fi mbul-vintre er åbenbart nok til, at det tynde lag civilisationens fernis der hænger på greenkeepere, løber af os.

Sidsteårmeldteenafvoreskollegaertidligtudmed,athansgreensvarslemtskadetaf sneskimmel. En åbenhjertig kommunikation som var ment som starten til en faglig dialog blev brugt af andre greenkeepere til at træde ham ned. Vedkommende har lært af erfaringen, at man skal holde sine problemer for sig selv. Jeg har også hørt om en green-keeper, der hygger sig med at tage billeder af sine kollegaers baner og så derefter hævde sig selv og sine fortræffeligheder på bekostning af dem. Fin kollega. Og jeg har hørt om greenkeepere, der er med til at støbe kuglerne til at få afsat kollegaer i andre klubber – selv langt borte. Hvilket stof er de folk gjort af?

Det er svært at nedbryde den usikkerhedsbarriere, der ligger til grund for den negative sladder, men hvis vi lader den dominere så isolerer vi os endnu mere fra hinanden og bliver dermed svagere. Men vi har nogle redskaber. Markvandringerne i vores regioner hjælper med til at nedbryde vores usikkerhed om hvad de andre bedriver og om vores egen præstation står mål med deres. Dem skal vi alle støtte op om i det omfang arbejdet giver plads til det. Vi har DGA-Ugen, der igen i år løber af stablen i uge 45 og hvor vi sat-ser på at mere end 120 chefer og assistenter mødes til faglig udvikling og socialt samvær. Og så har vi Allan Brandt’s fotoserier på hjemmesiden fra alle hans besøg rundt omkring i landet. Disse serier består af fotos fra skadede baner med modige greenkeepere, der står ved deres arbejde og godt tør vise det frem selv når modernatur har været tarvelig. De greenkeepere er særdeles prisværdige for de kunne sagtens vælge at gemme sig. I stedet for giver de os andre en mulighed for at komme ud af busken. Og de sender et klart budskab til de usikre greenkeepere, der løber med negativ sladder: Ved at vi er åbne og ærlige om vores vidt forskellige udfordringer kan vi ved loyalt samarbejde opnå succes på vores respektive arbejdspladser.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <24 < <

F o r m A n d e n s k L U m m e

DM for greenkeepereTorsdag den 26. maj blev der afholdt DM for greenkeepere på Odder Golfklubs dejlige bane.

36 spillere som havde kvalificeret sig fra guleærter turneringerne deltog i finalen. De 3 bedste spillere fra hver række kunne kvalificere sig til NM for greenkeepere som i 2012 afholdes i Norge

Vinderne blev:A-rækkenUlrich Meyn Furesø GolfklubRene Andersen SøhøjlandetGolfklubMads Høgh Kristensen Juelsminde Golfklub

B-rækkenDennis Jepsen Morsø GolfklubJohnny Bull Vejen GolfklubAndrew Dadge Furesø Golfklub

C-ækkenAnders Steenberg Rungsted GolfklubNicolai Jørgensen København GolfklubBoye Thomsen Give Golfklub

Bedste brutto med 74 slag Anders Kjær Hansen Sct.KnudsGolfklub

Vinderne blev:A-rækken

Furesø Golfklub

Der skal lyde en stor tak til Odder Golfklub for at lægge bane til årets DM, der skal også lyde en stor tak til restauranten for den dejlige mad der blev serveret for os.

Næste år vil DM for greenkeepere blive afholdt på Lillebælt Golf-klub onsdag den 30. maj. Herfra vil de 3 vindere fra A, B og C rækken 2010 sammen med dette års vindere fra A, B og C rækken gå videre til NM i Norge 2012.

Gule ærter turneringerne som er kvalifikation til DM for greenkeepere vil 2011 blive afholdt iJylland Nord FynMorsø Golfklub Midtfyn Golfklub5. oktober 4. oktober (foreløbig dato)

Jylland syd Sjælland og Lolland/FalsterKolding Golfklub Københavns Golfklub12. oktober 13. oktober

Vindere: Ulrich Meyn, Dennis Jepsen og Anders Steenberg.

A r t i k e L

Stemningsbilleder fra DM for Greenkeepere.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 25

Håndtere konflikterVil forebyggelse altid være bedre end helbredelse?

Af Frank Newberry · Oversat af Søren Nicholson

Anden del

I første del af denne serie udforskede ledelsesekspert og konferencetaler Frank Newberry, hvordan ubehagelige oplevelser på arbejdspladsen alligevel kan bringe et positivt udbytte. I første del kiggede jeg på:• Hvordankonflikterudviklesoghvordanvikantagedetiopløbet• Gennemgåde5forskelligemåderpersonerhåndtererkonfliktsituationerpå,oghvilkeaf

disse greenkeepere og groundskeepers foretrækker at bruge.• Definererdefireseparatefaserafkonflikterpåarbejdspladser.• Fundereoveromikkedeterbedstbareatladekonflikterudviklesigmedtiden.

Konkurrence indstilling eller Vinde/Tabe

Under hvilket du går ind med alt hvad du har for at vinde konfl ikten, velvidende at du måske taber alt.

Hvordan er det gjort:

Du fremmer kun dine egne synspunkter og giver kun din version af konfl ikten. Du ved bedst. Du truer den anden person direkte eller udsteder ultimatummer for at sikre enighed (på kort sigt)

Positive aspekter Du holder ved dine egne meninger.

Negative aspekter Du lader ikke andre stå ved deres meninger.

Samarbejde indstilling eller Win/Win

Under hvilket du går ind, med alt hvad du har for at få en ”Win-Win” situation, så begge sider får, det de vil have.


Du fremmer den anden persons sag, lige så entusiastisk som din egen sag. Du vil have det bedste udfald. Du fortrækker, at betragte konfl ikter som et problem der skal løses ved at forstå alle sider af argumenterne.

Positive aspekterDu holder ved dine egne meninger og lader andre gøre det samme.

Negative aspekter Andre (specielt konkurrenter) kan drage fordel af dette.

Kompromis indstilling eller: Give for at få

Under hvilket du anderkender, at en ”Win-Win” måske ikke er muligt, så du udviser villighed til forhandling.


Du fremmer ideen om, at forhandling giver det bedste resultat. Du foretrækker, at demonstrere, at den regu-lære forhandling er en gyldig måde at håndtere forskel-ligheder på. Hvis du ikke får det du vil have i første omgang, så er der altid en næste gang.

Positive aspekter Du lader folk forhandle som ligeværdige.

Negative aspekter Andre (specielt konkurrenter) kan drage fordel af dette.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <26 < <

A r t i k e L

I første del af denne artikelserie, blev det udforsket hvordan konfl ikter på arbejds-pladsen, ofte kan tilbageføres, til når folks forventninger ikke bliver mødt. For eksempel kan det, måske føre til fru-strationer og angst hos personer, når de ikke får, hvad de ønsker – når de ønsker det. Det samme kan ske, hvis de ser, at

andre i teamet ikke trækker deres del af læsset.

Jeg har, på regelmæssig basis over de sidste 20 år, haft mulighed for, at teste hvordan personer ansat i græsbranchen, reagerer når de konfronteres med kon-fl ikter på arbejdspladsen. Jeg er taknemlig overfor Kenneth W. Thomas og Ralph H.

Kilmann, hvis ideer har hjulpet os med, at forstå hvordan vi kan håndtere konfl ikter mere effektivt.

De har identifi ceret fi re modeller, eller måder at reagere på, i konfl ikt situationer. Defiremodellerer;Konkurrence,Samar-bejde, Kompromis, Undgående og Føjen-de.Sebeskrivelseiskemanedenfor.

Armeret med mere end 20 års forsknings-resultater, spurgte jeg for nyligt en gruppe på 60 greenkeepere og groundskeepers, om de kunne gætte hvilken af de ovenstå-ende indstillinger, de mente andre perso-ner i branchen mest og mindst foretrak.

Jeg blev nødtil at dobbelt tjekke deres svar, da det viste, at et klart fl ertal var af den opfattelse at samarbejds-indstillin-gen var den mest foretrækkende og at den undgående indstilling den mindst valgte indstilling, når det nu viste sig at forholde sig lige modsat i virkeligheden.

Vi kan godt se de logiske indstillinger til konfl ikter, når vi er sammen med andre kollegaer fra vores branche, men når sand-heden skal frem, så fortrækker et fl ertal at undgå konfl ikter ude på arbejdspladserne. Flere fl ove ansigtsudtryk i rummet. Det værste var, at den føjende indstilling kom ind på anden pladsen, og ikke med en stor margen.

Samarbejde og konkurrence indstillin-gen får højere points blandt ledere i bran-chen, men ikke så højt som undgående og den føjende indstilling. Flere fl ove ansigtsudtryk i rummet. Der vil komme mere om dette emne i tredje del af denne artikelserie.

En del af at opnå bedre resultater er ved bedre at forstå og forberede.

Det er blevet observeret, at konfl ikter på arbejdspladsen gennemgår fi re særskilte fa-ser. De fi re faser, med nogle tips til hvad der måske kan hjælpe til at sænke eller helt eliminere konfl ikten, kan ses på næste side.

Den undgående indstilling eller Bliv væk

Under hvilket du forsøger, at undgå en konfl ikt ved ikke at være til rådighed eller ved at fornægte at der er en konfl ikt.


Du fremmer dit synspunkt om, at der ikke er nogen konfl ikt. Du foretrækker at opbygge eller vedligeholde et harmonisk arbejdsforhold ved aldrig at komme i en konfl ikt. Eller ved aldrig at indrømme at der er en kon-fl ikt (selv hvis der er).

Positive aspekterDu kan forsinke konfl ikten, indtil du er klar til at hånd-terer den.

Negative aspekterAndre kan miste respekten for denne indstilling, og for dig som person.

Den Føjende indstilling eller Den eftergivende

Under hvilket du søger at undgå konfl ikter ved at lade den anden side vinde alle konfl ikter på arbejdet.


Du bevidst eller uforvarende giver andre indtryk af, at du ikke vil yde modstand i nogen konfl iktsituation på arbejdspladsen. Harmoni på arbejdspladen er mere vig-tig for dig, end at du får din vilje.

Positive aspekter Du kan opnå harmoni på arbejdspladsen.

Negative aspekter Andre vil måske tænke, at du ikke rigtig går op i noget.

> > ... (hvis) greenkeepere og groundskeepers undgår konflikter, så kan det være meget skadeligt.

Hvis vi ikke retter ryggen, for det, vi ved er rigtigt; hvis vi ikke udfordrer, hvad vi ved er unfair,

så er vi ikke kun desillusioneret som individer, men det er vores branche også.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 27

> > H å n d t e R e k o n f l i k t e R : a n d e n d e l < < A r t i k e L

Fase 1: Frustration og vrede opbygges på begge sider af konflikten

Fase 1 er, når folks forventninger ikke bliver ført ud i livet, hvilket kan føre til øget frustrationer på begge sider. Hvis du er en af personerne i konfl ikten, så er fase 1 et glimrende tidspunkt til at fange det i opløbet.

Du kan gøre dette ved at være meget opmærksom på modpartens reaktion. Lyt spe-cielt godt efter, når du stiller nye krav til modparten. Er der modvillig accept? Hvis det er tilfældet, så spørg modparten om hvilke problemer, de måtte have med din fore-spørgsel, og hvad der ville stoppe dem fra at udføre opgaven for dig til tiden. Forsøg at give modparten indtrykket af, at du er på deres side.

Fase 2: Begge parter forsvarer deres egne synspunkter

I Fase 2 er linjerne trukket op i konfl ikten, og parterne defi nerer kun problemerne ud fra deres egen agenda. For så efter en periode af refl eksion, fi nder de en position, som de vil holde sig til ret vedholdende.

Fase 2 kunne være den sidste chance for at fange konfl ikten i opløbet. Igen, hvis du er den ene part i konfl ikten, så skulle du gøre dig ekstra umage for at demonstre, at du er på modpartens side. Vis empati overfor de følelser de måtte udtrykke.

Fase 3: Engagement og forud antagelserne vokser

I Fase 3, parternes engagement til deres egen sag er vokset, og synspunkterne vil have været testet hos andre, som de søger at få sympati og opbakning fra.

I fase 3 vil begge sider have tendens til at reducere komplekse personer og situationer til simple stereotyper. Den anden side er kategoriseret som værende ’arrogant’ eller ’igno-rant’ eller ’urimelige’. Den anden sides motiver er kun betragtet som værende falske og kun til egen fordel. Ringe eller intet forsøg bliver gjort for at se situationen objektivt.

Konfl ikter kan ofte blive permanente på dette tidspunkt. Forskning peger på, at eng-lændere hellere vil undgå konfl ikter på arbejdspladsen permanent, end tage skridt til at løse konfl ikten. Frygten, for at komme i en konfl ikt foran deres tilhængere, kan overbevise vedkommende til at forblive i ’tavs’ konfl ikt med nogle personer for evigt; med frygt for den dag hvor den anden person endeligt konfronterer dem.

I stedet for at leve i frygt, ville det være mere fornuftigt at få en person, der er accep-teret af begge parter, til at udføre lidt mægling. Det ville i det mindste give emnet lidt luft og måske kan det give en ny udvikling i konfl ikten.

Fase 4: Konflikten er blevet taget hånd om og løst

Hvis vi når til Fase 4 (mange gør ikke, men fortrækker at forblive i ’stille’ konfl ikt), så kan vi forvente at skulle deltage i en debat som kan være ovre ganske hurtigt. I den debat vil folk udsende en række konfl ikt indstillinger som de håber vil virke for dem

Den aggressive vil konkurrere og være kraftfuld, med håbet om at få modparten til at være eftergiven. Den føjende vil måske være eftergiven eller stadig prøve at undgå en konfronta-tion. Mere fornuftige personer vil som udgangspunkt forsøge at være kompromissøgende, men det kan være nødvendig at være eftergivende til tider for at få løst konfl ikten.

Rådet fra de professionelle er, at benytte sig af alle fem indstillinger når det er hensigts-mæssigt. Ja, det kan være hensigtsmæssigt at undgå konfl ikter, hvis du er fanget i en situation, som du har behov for at tænke mere over. Det kan endog være passende at være føjende til tider, så du kan reagere på en negativ realitet som for eksempel en reces-sion. Du kan lade modparten få sin vilje på betingelse af, at du får din vilje næste gang.

Hvis forskningen er korrekt, at green-keepere og groundskeepers undgår kon-fl ikter, så kan det være meget skadeligt. Hvis vi ikke retter ryggen, for det vi ved, er rigtigt; hvis vi ikke udfordrer, hvad vi ved er unfair, så er vi ikke kun desillusioneret som individer, men det er vores branche også.

Men hvis vi derimod kan sige fra, én gang eller to, så vil vi sende et signal til andre om, at vi ikke er svage, som nogle måske ville tro.

Det er dejligt at være venlig og godmo-dig, som de fl este er det i græs branchen. Men ikke hvis der er personer, der drager fordel eller direkte udnytter greenkeepere og groundskeepers.

Jeg er overbevist om, at med den rette forberedelse, så vil der snart komme en dag, hvor vi alle kan konfrontere konfl ik-ter på arbejdspladsen med selvsikkerhed.

I tredje del af ”Håndtere Konfl ikter” vil jeg overveje, hvordan vi kan forberede os selv på en konfl ikt, som vi ikke kan undgå. Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til denne eller andre af mine artikler, så er du velkommen til at kontakte mig via e-mail; [email protected] eller besø-ge min hjemmeside; www.franknewberry.com

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <28 < <

A r t i k e L > > H å n d t e r e k o n f l I k t e r : a n d e n d e l < <

DGA Guldsponsor

NettopriserVi lagerfører kvalitetsdæk til alle klippere og buggy’stil Danmarks absolut bedste priser :

Semitractions batterier ! GNB ( Exide ) Industrial Power

Vi betaler blyafgift og fragtved køb af 6 stk. !

Andre størrelser ?Dem har vi også !Ring til os og få en Nettopriskontooprettet...

Græs dæk Kenda K500 :20 x 10,00 -10 : Netto kr. 450,-22 x 10,00 -10 : Netto kr. 450,-23 x 8,50 -12 : Netto kr. 450,-24 x 12,00 -12 : Netto kr. 750,-26 x 12,00 -12 : Netto kr. 750,-

Græs dæk Kenda ST55:13 x 5,00 - 6 : Netto kr. 75,-15 x 5,00 - 6 : Netto kr. 99,-16 x 6,50 - 8 : Netto kr. 140,-18 x 8,50 - 8 : Netto kr. 185,-20 x 10,00 -12 : Netto kr. 235,-

Stk. Nettopris:

500,-Græs Slick19x10,50-8 ST 30 :

20x10,00-10 Kenda :

Stk. Nettopris:

185,-Kenda ST-55

F.eks. 18x8,50-8 TL :

Stk. Nettopris:

450,-Kenda K500:

20x10,00-10 :

23x8,50-12 :

Per Clausen : 6591 7020 · [email protected] · www.pac-odense.dk/greenkeeper

Alle priser er excl. moms og evt. miljøtillæg

...og se lige Danmarks bedstepris på batterier !

Stk. Nettopris:

1175,-Til dine Buggy’s

Frit valg:6 volt 200Ah/5h

8 volt 155Ah/5h

California Greens:

Erfaringer fra Lyngbygaard GolfI USA har man i mange år arbejdet med rene sandbaserede vækstlag uden drængrus i bunden, også kaldet California Greens. Denne artikel er baseret på mine erfaringer med en modificeret

udgave af California Greens fra etablering af greens til start på 2. spillesæson.

Af Jacob Arnkvist, chefgreenkeeper Lyngbygaard Golf, Århus

Fakta om gr eens: Greens blev opbygget i en modificerede udgave, med 30 cm vækstlag af rent sand tilsæt 3 % organisk materiale. Normerne foreskriver mindst 40 cm vækstlag, men med danske ned-børsforhold blev dette vurderet unødven-digt. Inden udlægning blev dræn ned-lagt i overfladen af råjorden. Evnen til at dræne efter udlægning og pakning var ca. 600 mm i timen. Greens blev tilsået med rødsvingel og alm. hvene og er i dag do-mineret af rødsvingel. På banen har vi en enkelt green, som er opbygget anderledes nemligmedtraditionelgreenmix.Green-en har derfor et væsentlig højere indhold af organisk materiale. Jeg bruger den som sammenligningsgrundlag for mine iagtta-gelser.

Etableringsfasen Denne fase er virkelig kritisk, da rent sand, som får vind og sol, tørrer ekstremt hurtigt ud og det er svært at holde græsfrø-et fugtigt nok, så det kan spire optimalt. Samtidigergreensogsåmegetudsatforatblæse væk, hvis de ikke holdes våde. Det stod os hurtigt klart, at der aldrig måtte tilsås flere greens end vi principielt kunne vande dem konstant, indtil de havde spiret og derved bundet vækstlaget. Min erfaring er, at det kræver mindst 1 mand fuld tid ugens 7 dage til at sikre og starte vanding manuelt op til 6-7 gange i døgnet under sådan et byggeri.

Da der blev vandet kraftigt blev gødnin-gen hurtigt bortvasket fra kimplanternes rødder. Dette problem løste vi ved at ud-bringe en 100 % organisk gødning samti-dig med såning. Denne gødningskilde, fri-gav hele tiden en lille smule næring. Efter spiring udbragte vi små hyppige mængder

af let tilgængeligt gødning. Da der ikke var nogen buffer af næring i vækstlaget var der kontant afregning, hvis vi ikke hele tiden havde alle næringsstoffer med i gødningen i det rette forhold.

Indgroningsfasen, fra første klipning til greens kommer i spil Her adskiller California Greens sig ikke væ-sentligt fra traditionelt opbyggede greens bortset fra, at man naturligvis skal være mere opmærksom på vand og gødning, da greens ellers hurtigt går i stå.

Etablerede greensMit indtryk er, at vand-behovet ikke er væsentlig større end på traditio-nelle greens, men jeg op-

lever, at grænsen mellem at der er tilgæn-gelig vand til græsset og visnegrænsen er meget skarpere end på greenen med tradi-tionelgreenmix.Deterogsåminerfaring,at man ikke kan styre greens ved anvendel-se af afspændingsmiddel. Greens tørrer ud fra toppen og ned, hvilket giver mulighed for at stresse den enårige rapgræs, men det er nærmest umuligt at vande greens ensar-tet op igen uden brug af afspænding.

Gødningsbehovet har indtil nu været fuldstændig som almindelige greens og vi har aldrig oplevet, at gødningen er ble-vet udvasket i vækstsæsonen. Det vil dog sagtens kunne ske, hvis man eksempelvis

Greens blev tilsået med rødsvingel og alm. hvene og er i dag domineret af rødsvingel. Man skal lede efter planter af enårig rapgræs.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <30 < <


Hvorfor vælge California Greens?Af Jacob Arnkvist, Chefgreenkeeper, Lyngbygaard Golf, Århus

På Lyngbygaard Golf ved Århus er greens opbygget efter California Green modellen. Men hvorfor overhovedet vælge denne model, når vi i Danmark ikke har tradition for at bruge rene sandbaserede vækstlag uden drængrus i bunden. Artiklens forfatter fortæller her om baggrunden for valget.

Banen på Lyngbygaard Golf er designet af det amerikanske arkitektfirma Von Hagge,Smelek&Baril,somharbyggetgolfbaneriheleverden,bådetopbanermedhøjt anlægsbudget og mere almindelige baner. Ofte kommer de ud for, på grund af store afstande, ikke at kunne stille krav til specifikke vækstlag. Derfor har de opbyg-get stor erfaring med at få greens til at fungere, både rent byggeteknisk, men også plejemæssigt, ud fra de givne muligheder. Når der bygges golfbaner, vil der altid være en øvre grænse for anlægsudgifterne og deres anbefalinger går derfor altid efter value for money-princippet.

Valget af modificeret California Greens som vækstlag, blev truffet af bygherre og arkitekt ud fra følgende grunde:

Lavere byggeomkostninger og fleksibilitetDen største bevæggrund for at vælge California Green modellen var nok lavere byg-geomkostninger og fleksibilitet. Lyngbygaards greens er meget kuperede og proces-sen med at skulle udlægge et relativt tyndt lag drængrus på råjorden og derefter udlægge selve vækstlaget oven på, uden at køre i drængruset, er naturligvis dyrere end at kunne køre vækstlaget direkte ud på råjorden. Når man ikke har drængrus, og dermed et hængende vandspejl, stiller det ikke så store krav til nøjagtighed i tyk-kelsen af vækstlaget, blot det er minimum 30 cm tykt. I processen med finafretning bliver det også lettere at sikre pinplaceringer og overfladedræning fra greens, da man ikke skal hænge sig så meget i den nøjagtige lagtykkelse.

Dræning det vigtigeDa man havde et ønske om, at kunne spille golf året rundt på banen, blev dræning af hele golfanlægget ligeledes prioriteret meget højt. Greens skulle derfor altid fremstå veldrænedeogrelativtørre.Såhervejededræningtungereendmåskehøjerevand-forbrug i den fremtidige drift.

Prisen ikke afgørendePrisen på selve vækstlaget havde betydning i valget til Lyngbygaard, men var absolut ikke det der vejede tungest i valget og der har aldrig været tale om et kompromis i kvalitet, for at spare penge.

Der var stor skepsisDa jeg tiltrådte stillingen var valget allerede taget, at man stik imod dansk tradition og erfaring, skulle have modificerede California Greens. Jeg måtte blot tage det som en opgave, der skulle løses. Med den erfaring, jeg havde på daværende tidspunkt, ville jeg ikke have anbefalet en modificeret California model. Jeg oplevede da også, at stort set den samlede branche enten havde medlidenhed med mig eller nærmest bare ventede på, at det ikke ville lykkes mig at få greens ud af det. Hvordan det så er gået, kan du læse om i den næste artikel.

Den oprindelige opbygning og pleje af California greens baseret på 0,1-1,0 mm rent sand er beskrevet i: The Sand Putting Green – construction and management.

University of California, publication 21448.

vander inden et kraftigt regnvejr. Vi endte med at udbringe 90 kg N pr hektar sidste år, hvilket jo er under gennemsnitlig dansk niveau. Derimod viser jordanalyser, at næ-sten alle næringsstoffer udvaskes i løbet af vinteren. Hvert forår skal vi derfor starte næsten fra nul, med at opbygge gødnings-niveauet igen. Her er det ekstremt vigtigt at vide, hvilket niveau de enkelte nærings-stoffer skal ligge på og hvor meget, der skal bringes ud for at nå det ønskede niveau.

Tanker om California GreensEn af mine bekymringer med greens var, at vækstlaget ligger direkte oven på råjor-den. Ville råjorden med sin mindre pore-volumen være i stand til at suge vandet ud af vækstlaget. Vores råjord under greens svinger fra rent sand til rent ler. Jeg har dog aldrig kunne registrere nogen forskel på udtørring i forhold til råjorden de lig-ger på. Jeg tror, at råjorden under green bliver vandmættet henover vinteren og da drænene ligger oven på råjorden, dræner den så dårligt, at den aldrig tørrer så meget ud, at den vil være i stand til at suge van-det fra greens.

I et vækstlag næsten uden organisk ma-teriale vil indholdet af mikroorganismer være meget begrænset. Jeg har ikke dog ikke kunnet se nogen forskel på greenen med greenmix og de andre greens, hver-ken med hensyn til græsvækst, forekomst af svampeinfektioner eller forskel i ned-brydning af filt. Vi vander med vand fra store søer og der vil sandsynligvis tilføres en del mikroorganismer herfra.

Vækstlagets tykkelse burde I teorien have betydning selv uden hængende vand-spejl. Vi har en green, hvor vækstlaget varierer i tykkelsen fra 30 til ca. 50 cm. Jeg har ikke kunnet se nogen forskel på græsvæksten hen over denne green.

KonklusionEn opbygning med California Greens giver en fantastisk mulighed for at kon-trollere græsvæksten ved hjælp af vand og gødning. Hvis man anvender flydende gødning gennem vækstsæsonen, kan man næsten på dato stoppe væksten i efteråret, fordi der ikke frigives næringsstoffer fra vækstlaget. Dette giver mulighed for op-timal indvintring.

Sålængeviharkontroloverfiltlaget,ervisikret meget tørre greens i vinterperioden.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 31

> > c a l i f o R n i a g R e e n s : e R f a R i n g e R f R a l y n g b y g a a R d g o l f < < A r t i k e L

Disse greens tåler vinterspil, da de næsten aldrig bliver bløde og svampede.

Omvendt er greens meget mere følsomme end traditionelle greens, når det gælder vand og gødning. Hvis man ikke har res-sourcer til at dagligt at tjekke greens for fugtighed kan det enten ende i overforbrug af vand eller pludselig udtørring. Rene sand-greens kræver derfor meget mere tilsyn. Gødningsudbringningen skal times optimalt for at få et tilfredsstillende resultat, da der ikke er nogen buffer af næringsstoffer i vækstlaget.

Efter min nuværende erfaring, afhænger behovet for vand langt mere af, om den aktuelle green ligger i læ/skygge eller i fuld sol/vind end om den er opbygget efter den ene eller anden model.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/SRUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUPTLF. 64 44 25 33 . [email protected] . WWW.DOB.DK

En overfladebelægning har en lang levetid ogvil fra dag ét reducere udgifterne til ved ligehol-delse betydeligt.

Belægningen er miljøvenlig og udføres i ud-valgte farvenuancer, således den passer ind inaturen og fremmer helhedsindtrykket af om-givelserne.

Ring til os. Vi kommer gerne og besigtigerarealerne, yder rådgivning og giver et heltuforpligtende tilbud.

Vi udfører belægningen på:

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

KVALITET – OG TID TIL OMHU

■ Stier■ Pladser

■ Køreveje■ P-arealer

Før EfterAarhus Aadal GolfklubAarhus Aadal GolfklubRoskilde Golfklub

Vedligeholdelse af stisystemet?

Vi reducerer dine omkostninger væsentligt!

Min anbefaling vil derfor være, at man kun skal vælge Cali-fornia Greens, hvis man har et ønske om meget høj kontrol af græsvæksten og er sikker på, at man på lang sigt har de nødven-dige ressourcer, der kræves for at få et godt resultat. Med andre ord kan jeg kun anbefale denne greenopbygning til baner med højt plejebudget.

Jeg har ikke dog ikke kunnet se nogen forskel på greenen med GreenMix og de andre greens, hverken med hensyn til græsvækst, forekomst af svampeinfektioner eller forskel i nedbrydning af filt.

Udfordringen de kommende år ligger i at kontrollere filten for at bevare den gode dræningsevne.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <32 < <

A r t i k e L > > c a l I f o r n I a G r e e n s : e r f a r I n G e r f r a l y n G b y G a a r d G o l f < <

Slut med Skod-baner– Lommeaskebæger kan være et pædagogisk redskab til at fjerne cigaretskod

Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union og Bjarke Lembrecht Frandsen, Hold Danmark Rent

Organisationen “Hold Danmark Rent” ved fra de sene-ste års kortlægning, at cigaretskod antalsmæssigt er langt den største fraktion af det affald, som bliver smidt i det offentlige rum.

I Danmark bliver der smidt 3.3 milliarder cigaretskod om året. Det svarer til ca. 9 millioner cigaretskod om dagen. En del af disse cigaretskod bliver desværre også smidt på golfklubbernes arealer.

En forespørgsel foretaget af DGU og Hold Danmark Rent blandt greenkeepere viste, at netop cigaretskod-der er en type affald, som ofte fi ndes på en golfbane (se nedenstående graf), især tæt på klubhuset og ved teeste-derne.

5 år før skoddet er vækDet er vigtigt, at klubbernes arealer er renholdte og ind-bydende, således at de aktive brugere får en god oplevel-se, når de spiller på banen eller slapper af ved klubhuset. Smidtecigaretskodskæmmerøjetogmindskerglæden

ved en golfrunde, og det tager op til fem år før et ciga-retskod er helt nedbrudt.

Det er desuden et kendt fænomen, at affald tiltrækker affald, mens arealer med et meget højt renholdelsesni-veau betyder, at de folk ikke har den samme tendens til at smide affald netop der.

Køb lommeaskebægreKøbenhavns Kommune har beregnet, at det koster gen-nemsnitligt 2 kr. at fjerne et cigaretskod. Det giver derfor god mening at tilbyde rygerne mulighed for at komme af med skoddet via et såkaldt “lommeaskebæger”. Er-faringer viser nemlig at ændret adfærd, i forhold til at smide cigaretskod, har en afsmittende positiv effekt, så rygerne også undlader at smide andet småt affald.

De små lommeaskebæger kan købes ved at kontakte “Hold Danmark Rent” på www.holddanmarkrent.dk/products/varer

For yderligere oplysning:Kontakt Torben Kastrup Petersen,

DGU på [email protected] eller på tlf. 40 40 91 02 eller Bjarke Lembrecht Frandsen,

Hold Danmark Rent på [email protected]

0

5

10

15

20

25

Dagligt Ofte En gangimellem

Sjældent Aldrig

Hvor ofte smides cigaretskodder?

> > k o R t n y t < < A r t i k e L

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 33

De nye Jacobsen LF 550/570 fairway klippere

Jacobsen,TextronInc.,énafdeførendeproducenterafmaskinertilvedligehol-delse af golfbaner i verden, introducerede to nye fairway klippere på ”the Golf In-dustryShow”(GIS)iOrlando,FLifebruarmåned.Denyelettefairwayklipperemodel LF550 og LF570 er i produktion og i handelen nu.

SomafløserfordepopulæremodellerLF-3400ogLF-3800,hardenyelettefair-way klippere bibeholdt mange af deres forgængeres bedste egenskaber, selvfølgelig med yderligere videreudvikling, der forbedrer funktionalitet og reducerer behovet for vedligeholdelse.

Visuelt, er den mest iøjnefaldende forskel, den redesignede motorhjelm, som følger designet fra Jacobsen Eclipse 322 greens klipperen som blev lanceret på

GIS sidste år. Imidlertid, er det “underhjelmen” LF550/570 er blevet væsentligt forbedret med nye elektronik komponen-ter, der også er blevet afprøvet og testet på model Eclipse.

En meget jævn kørsel opnås ved hjælp af ‘drive-by-wire’ betjening af den elektro-nisk styrede kørepedal, dette er en egen-skab som greenkeeperne vil opleve som en stor forbedring ved LF550/570. Dette hjælper b.la. til at forhindre hjulslip og det nu lavere pedaltryk vil forbedre kørekom-forten for føreren.

Det parallelle serie transmissionssystem, er nu erstattet med et kryds-parallelt sy-stem, der leverer eminent trækkraft på skråninger. I tilfælde af tab af trækkraft på et af forhjulene, bliver ”den tabte effekt” fra dette hjul, automatisk delt og overført til begge baghjul for at sikre, at 3 hjul altid fungerer hele tiden. Dette er en unik de-talje på maskiner til græspleje.

Der er blevet udviklet et nyt bremse-system med integrerede ”våde” bremser i hjulmotorerne. Disse bremser er vedli-geholdelsesfri og kræver ingen justering af forbindelser eller kabler. En vippekon-takt på styrearmen aktiverer bremserne, når motoren kører. Bremserne aktiveres automatisk,nårmotorenerslukket.Sidst,men ikke mindst, skal vi nævne det elek-troniske ”hill hold” system som automa-tisk aktiverer bremserne når kørepedalen slippes til neutral. Bremserne udløses igen automatisk, når Kørepedalen trædes ned. Dette er igen teknologi som er overført fra Jacobsen Eclipse greens klipperen.

Som tidligere nævnt, findes de storeændringer “under hjelmen” og er derfor ikkesynligeændringer.Stålrørharerstat-tet mange af de fleksible hydraulik slanger, og standard rørlængder gældende for alle 5 klippeled, resulterende i færre reserve-dele. Ventilen for forreste klippeled er flyttet væk til en mere beskyttet placering end tidligere. Hastighedsreguleringen for baglap funktionen af knivene og fartre-guleringsventilen er nu lettere tilgængelig. Derfindesnukunen1proximitykontaktpå hele maskinen. Alle disse forbedringer reducerer vedligeholdelsestid og udgifter hertil.

Det indbyggede kontrolpanel på top-pen af den hydrauliske olietank er blever erstattet af et armlæn med kontrolmodul i “Eclipse” design, som følger sædets be-

Den nye Jacobsen LF 550/570 serie erstatter de populære LF 3400 og LF 3800 med forbedringer der optimerer funktionalitet og reducerer vedligeholdelse til et minimum.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <34 < <

p r e s s e m e d d e L e L s e > > < <

Græsfolk mødes på tværs i ETSForeningen European Turfgrass Society (ETS) arbejder på tværs af alle europæiske

lande. Alle kan være medlemmer som enkeltperson eller firma. Senest blev der afholdt ’field days’ 11. og 12. april i Gent, Belgien

Af Asbjørn Nyholt, hortonom

Ca. 120 plæneinteresserede fra alle europæiske lande var samlet i Belgien i april. To dage proppet med foredrag, demonstrationer, faglige ekskursioner, pleje af netværk krydret med fi ne kulturelle oplevelser.

TilnæsteårvilmødetiETSbliveholdtiNorgeijunimåned. Det kunne være fi nt, hvis vi var en hel gruppe fra Danmark som drog af sted. Du kan læse mere og gerne melde dig ind i European Turfgrass Society på www.turfgrasssociety.eu. Der er god inspiration at hente også fra de centraleuropæiske lande.

Der var kun få deltagere fra de nordiske lande med denne gang, her Bjarne Frølund, Hunsballe (midt i billedet) og Trygve Aamlid, Bioforsk Norge (forrest). De ser interesseret til sammen med repræsentanter fra Grækenland og Holland.

vægelser nå dette justeres. Kontrolpanelet er som standard monteret med cruise-kontrol, er ergonomisk placeret for bedre førerkomfort og et LCD display sørger for real-time information med timetal og temperatur. Hvis der opstår problemer, vil LCD displayet give let forståelige tekstbe-skeder sammen med en advarselsalarm for at gøre føreren opmærksom på fejlen.

Til brug for driftslederen og teknikeren fi ndes der et pinkode-beskyttet vedligehol-delses mode som giver adgang til adskillige funktioner, der kan indstilles.Maximumklippe- og kørehastigheder kan indstilles, cruise kontrol kan slås til og fra, herudover er der en status skærm, der tjekker funk-tionaliteten af alle elektriske kontakter.

De legendariske XP klippeled er beva-ret fra de tidligere modeller med 12,7cm

diameter klippeled med 7-blads knive og en 17,8cm diameter enhed tilpasset med enten 9- eller 11-blads knive. En Kubota 35,5 HK V1505E dieselmotor er stan-dard. Som tillæg er der mulighed for atvælge en 44,2 HK turboladet motor.

Grundet introduktionen af elektronisk styret hydrauliksystem, er det nu muligt at opnå en mere præcis kontrol af klippefre-kvensen (FOC). Med en kontrollerbar klip-pehastighed med stigninger på 0,32 km/t kan FOC også blive kontrolleret nøjagtigt; for eksempel, med 12,7cm diameter, 7-blads knive, rækker FOC fra 11,30mm ved 9,66 km/t til 15,06mm ved 12,87 km/t.

Med 17,8cm diameter 11-blads knive, aftager FOC til 9,95mm ved 9,66 km/t stigendetil13,26mmvedmax.klippeha-stighed på 12,87 km/t.

En yderligere egenskab, for at sikre en konstant og ensartet klipning, forekom-mer når føreren benytter PTO kontakten for at starte knivene, derved tager klipperen den indstillede klippehastighed i brug, for derved at fastholde den indstillede korrekte FOC på fairways. Afslutningsvis, fi ndes der en oversigt med tilbehør, som inkluderer vertikalskæringsenheder, groomers, bagrul-lebørster, kabine m.m.

For yderligere information:Tømmerupvej 13-15

DK-2770 Kastrup

Salgsdirektør Benny Svenningsen

Tlf.: 32 46 54 51 · Mobil: 21 22 45 89

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 35

p r e s s e m e d d e L e L s e

Limfjordens ukendte perleSmukt beliggende Hvalpsund Golf Klub har gjort alle skeptiske

forudsigelser til skamme på kun to år

Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Økonomien kradser i de fleste danske golf-klubber, primært fordi de savner green-feegæster, men det findes skam enkelte undtagelser, og til disse hører pudsigt nok én af de mest afsides og, udenfor Nordjyl-land, mindst kendte klubber, Hvalpsund Golf Club. Den officielle indvielse af ba-nen og klubhuset fandt sted for mindre end to år siden, helt nøjagtigt den 16. maj 2009, men allerede for regnskabsåret 2010 blev slutresultatet tæt på nul på bundli-nien – nemlig et underskud på beskedne 751 kroner. Dét har næppe mange andre danske golfklubber har præsteret – om no-gen overhovedet.

Der er intet mindre end en solstrålehi-storie, at Hvalpsund Golf Club på rekord-tid har udviklet sig til et tilløbsstykke, for

etableringen af banen lignede mest af alt et økonomisk vovestykke i det tyndtbefolke-de Vesthimmerland med en i forvejen tæt koncentration af golfklubber som Løgstør, Himmerland, Års, Hjarbæk Fjord og Har-revig. Dertil kom Hvalpsunds beskedne størrelse, ca. 1200 indbyggere, og kun tre større byer i nærheden, Farsø, Ålestrup og Nørager. Dét betød, at klubben ikke kun-ne forvente ret mange lokale medlemmer.

Mange gengangereDe ufavorable, geografiske betingelser til trods er det gået over al forventning. Dels fordi medlemstallet hurtigere end ven-tet er nået op på

350 af et kalkuleret maksimum på 400, men først og fremmest fordi fleste greeen-feegæster vender tilbage gang på gang, når først de har opdaget Hvalpsunds-banens fascinerende beliggenhed ud til Limfjor-den.LovnsBredningogLovnsSøhedderde to lokaliteter i Limfjorden, som man både fra de fleste huller på en sydvendt bakkeskråning og fra det højtbeliggende klubhus har udsigt til.

Alene i 2010 passerede antallet af green-feespillere i Hvalpsund 6.000 – kun mæg-tige Himmerland Golf & Country Club

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <36 < <

A r t i k e L

[ Nordjylland ]

SkiveRanders

Hvalpsund Golf Club:• Indskud:5.000kr.• Seniorkontingent(over25år):• 5.200kr.medindskud.• 6.400kr.udenindskud• Prøvemedlemskab,3mdr.: 1.500 kr. pr. person 2.500 kr. pr. par.• Træningsbolde:20kr.pr.spand.

Banen:• 18huller,par71• Herretee:5.515m• Dametee:4.650m

Greenfeetakster:Weekend: 400 kr.Hverdage: 300 kr.

Greenfeeaftaler, spil for halv pris, med alle nordjyske klub-berplusSkive,HarreVigogViborg.Greenfeerabattertilbydesstørre og mindre grupper.

9 hullers play & play, par 32• Greenfee:150kr.• Juniorer(under15år):75kr.

Overnatning:Bl.a.HvalpsundFærgekro,Sportsakademiet iFarsøogLøg-stør Parkhotel tilbyder overnatning med greenfee.

Kontakt:Tlf.: 96 98 50 00 · hvalpsundgolfclub.dk

havde fl ere – og i 2011 lyder forventninger-ne i Hjalpsund såmænd på 8.000! Impo-nerende tal, når mange danskere forment-lig ikke aner, hvor de fi nder Hvalpsund på landkortet! Dét gør man stort set midt imellem Løgstør og Viborg – på Lovns Halvø mellem Risgårde Bredning og Lovns Bredning ca. 15 km vest for Ålestrup.

Inden golfbanen så dagens lys, var Hval-psund mest kendt for et par store som-merhusområder, for Hvalpsund Familie Camping og for sin færgeforbindelse til Sundsøre i Salling – en genvej for trafi-kanter til eller fra Nykøbing Mors og Thi-sted. Færgeoverfarten tager i øvrigt kun 10 minutter – og benyttes nu også af mange golfspillere fra netop Nykøbing Mors og Thy, som også har ladet sig fascinere af Hvalpsund-banens storslåede panorama-udsigter over Limfjorden.

Taktik og teknikGanske vist skyldtes 4000 af de 6000 greenfeegæster i 2010, at samtlige 26 nordjyske golfklubber samarbejder om en fælles greenfeeordning, der betyder, at man spiller for halv greenfee hos hinan-den, men ingen af de andre 25 klubber

har, såvidt vides, lukreret på dette samar-bejde i bare nogenlunde samme størrelses-ordensomHvalpsund.SærskiltharHval-psund også indgået halv greenfee-ordning med Skive, Harre Vig og Viborg og fraden kommende sæson desuden tilsluttet sig endnu et samarbejde, Limfjordsgolf, hvor 14 klubber langs Limfjorden ind-byrdes tilbyder fem greenfeerunder for 1000 kroner – dog maksimalt to runder på samme bane. Der er næppe tvivl om, at Hvalpsund – bogstaveligt talt – bliver dobbelt-attraktiv i denne greenfeepakke.

Udover panoramaudsigterne charmerer banen med sin store variation af huller – med krav både taktisk sans og teknisk kunnen. På scorekortet ser banen ikke frygtindgydende ud rent længdemæssigt med par 71, 5515 meter fra gul og 4650 meter fra rød, men de tørre tal skal ikke forlede én til at tro, at der venter en let

sagpåsydskråningenforanLovnsSø.Al-lerede på 1. hul, par 5, får man sig således en spillemæssig forskrækkelse i form af et kort, men meget smalt par 5-hul gennem en allé af høje grantræer, inden hullet slut-ter med en halvskjult green, skåret ind i skoven i venstre side og beliggende på et højere plateau end fairway. Det er ikke ligefrem et starthul, der appellerer til at hive driveren frem til rundens første slag. Et skævert fra teestedet kan simpelthen betyde en katastrofestart. Derfor bør man spille hullet forsigtig og være tilfreds med en (netto)par.

De tre næste huller spilles i samme vind-beskyttede skovområde med smalle fair-ways og store præcisionskrav, inden banen skifter til helt anderledes udfordringer, med vinden som modstander, på de føl-gende 11 huller, der alle ligger i bølgende, åbent terræn med brede fairways.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 37

> > l i M fj o R d e n s u k e n d t e p e R l e < < A r t i k e L

Den friske blæstStortsetløberde11åbnehullerialleret-ninger, og dét betyder, at man hele tiden skal være opmærksom på vindens retning og styrke. Blæsten går frisk over Limfjor-dens vande – som det hedder i en popu-lær, gammel sang – og derfor kræves fuld koncentration på blæsten fra 5. til og med 15. hul. Et forkert udført slag blæser som regel bolden ud i roughen med tab af slag til følge – eller straffeslag, fordi man ikke fi nder bolden igen.

Selvetkortpar3-hul,7.på100meterfra rød og 119 meter fra gul tee, kan være rigtigt ondskabsfuldt. Hullet går direkte mod syd, og hvis vinden blæser fra vest/højre, føres bolden oftest ud i søen til ven-stre for green. Og for langt skal man heller ikke slå, fordi greenen stort ligger på bred-denafLovnsSø.Etbådesyns-ogspille-mæssigt mesterværk af et par 3-hul, som banearkitekten Michael Traasdahl Møller her har udtænkt.

Fremhæves skal også et andet par 7-hul, 11. på 140 for damer og 171 meter for herrer. Spilleretningen direkte mod vestog en større sø foran green gør i modvind hullet til lidt af et monster, hvor søen slu-ger bolde i massevis.

De tre afslutningshuller – par 5, par 3 og par 5 – ligger i samme skovområde som de første fi re huller, og dét betyder igen præcisionfremforlængde.Specieltpådetsmalle 18. hul kan scoren, bogstaveligt talt, gå helt i skoven, hvis enten drivet el-ler andetslaget ikke rammer fairway.

Mad på bestillingGenerelt man man sige, at der er tale om 18 krævende huller, hvor man ikke har mange muligheder for at slække på kon-centrationen og bare nyde de smukke om-givelser. Dét kan man til gengæld i fulde drag efter runden – på klubhusterrassen, hvorudsigtenoverhullerneforanLovnsSøsimpelthen er en fryd for øjet. Desværre til-lader klubbens økonomi endnu ikke lønnet bemanding i klubhuset på hverdage – kun af frivillige medlemmer i weekenderne. Al-ligevel kan større grupper tilbydes fast for-tæring – fra lokale, kendte madsteder, som klubben forudbestiller traktementet hos, en ordning, som specielt mange nordjyske dame- og herresektioner benytter sig af. Disse klubber i klubben udgør faktisk en

Erhvervslivet er medspiller

Lokale virksomheder står bag Hvalpsund Golf ApS, der lejer det overskudsgivende anlæg

ud til golfklubben

Stor økonomisk opbakning fra det lokale erhvervsliv ligger til grund for, at Hvalpsund Golf Club lever i bedste velgående, selvom baneanlægget til 30 millioner kr. i stor udstrækning blev færdigetableret i det økonomiske kriseår 2008.

Ideen til en golfbane blev fostret i helt tilbage efteråret 2003 på et møde i Hvalpsund om Farsø Kommunes udvikling. Efterfølgende nedsattes en ar-bejdsgruppe, der fandt et velegnet areal ved den tidligere landbrugsejendom Holegården ved indfaldsvejen (187) til Hvalpsund fra Farsø og kontaktede golfbanearkitekten Michael Traasdahl Møller, som kunne præsentere de første skitser til golfbanen i foråret 2004. Han foreslog bl.a. en buet gangbro fra 18 hullers-bane og klubhuset over indfaldsvejen til 9 hullers-banen, et forslag, der vandt gehør, så golfbanebroen i dag fungerer som en iøjnefaldende indkør-selsportal til Hvalpsund by.

Lokale erhvervsvirksomheder puttede i første omgang 125.000 kr. i et driftsselskab,HvalpsundGolfApS,somstodforetableringafbådebaneogklubhus, og som i dag lejer

anlægget ud til Hvalpsund Golf Club. Aktiekapitalen blev siden udvidet til fem millioner kr., igen takket være det lokale erhvervsliv, men netop i år er det også blevet muligt for klubmedlemmer af tegne aktier til 10.000 kr. pr. stk. Dét har 20 enkeltpersoner allerede gjort.

Anlægsarbejdet kunne først starte i foråret 2007, fordi projektet blev mødt med den del indsigelser, ligesom der skulle tages hensyn til og søges dispensa-tioner fra søbeskyttelses-, skovbygge- og fredningslinier. Dertil kom, at golf-banen skulle anlægges ovenpå en tidligere vikingeboplads, som først måtte frigraves og registreres, inden den kunne dækkes til igen.

Det 400 kvadratmeter store klubhus i to etager blev opført for kun fem mil-lioner kroner, fordi håndværkerne i kriseåret 2008 var arbejdssultne og derfor forhandlingsvenlige. I leje af bane og klubhus betaler klubben årligt en million kroner, og det er nok til at give et mindre overskud i driftselskabet.

Hvalpsund Golf Club:

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <38 < <

A r t i k e L > > l I M fJ o r d e n s u k e n d t e p e r l e < <

stor del af greenfeegæsterne. På hverdage er der altså høflig selvbetjening – både fra drikkeautomater og med hensyn til beta-ling af greenfee. Ønsker man smørrebrød efter runden, bestiller man det blot i klub-huset på forhånd.

Pay & play-baneMen Hvalpund Golf Club er faktisk mere end en dejlig 18 hullers bane og et dejligt klubhus. Anlægget rummer nemlig også en9hullerspay&play-bane,somfaktisker kåret som den bedste i Region Nord. Her er vel at mærke ikke tale om en par 3-bane, men derimod om en slags mini-udgave af en »rigtig« 9 hullers-bane med ét par 5-hul, tre par 4-huller og fem par

3-huller. 1523 meter måler de ni huller fra dametee, 1811 meter fra herretee. Om-kring1000pay&play-spillerefrekventerårligt 9 hullers-banen, men tallet bliver helt sikkert højere, når der en dag bliver råd til at bemande banen med en person, der kan rådgive og servicere interesserede, som dukker uanmeldte op.

Det skal understreges, at 9 hullers-banen

også er åben for DGU-spillere, og at den holdes i samme fine stand som 18 hullers-banen – i højsæsonen af kun fire medar-bejdere, heraf mand og kone, Kristian og Malene Nielsen – med førstnævnte som bossen.Pay&play-hullernefungererogsåsom en perfekt indslusningsbane for nye klubmedlemmer.

Det er også værd at nævne, at Hvalpsund Golf Club på sin hjemmeside har investeret i en 3D-visualisering af 18 hullers-banen – en indbydende appetitvækker til at besøge den afsides liggende nordjyske klub, som på mindre end to år har gjort alle skepti-ske forudsigelser om fremtiden grundigt til skamme. Limfjordens perle af en golfbane betager simpelthen alle, der finder den.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 39

> > l i M fj o R d e n s u k e n d t e p e R l e < < A r t i k e L

Plantetilgængeligt vandafhænger af finsand og humus

Af Bente Mortensen, hortonom, Moe & Brødsgaard

Humus(organisk stof)

Ler‹ 0,002 mm

Silt 0,002 – 0,02 mm

Finsand0,02 – 0,2 mm

Groft sand0,2 – 2,0 mm

Tekstur 0-25 cm 2,4 % 1,5 % 1,5 % 22 % 73 %

Figur 1: Plantetilgængeligt vand i greens med ensartet tekstur.

Humus Ler Silt Finsand Grovsand

Tekstur 1-12 cm's dybde 6,0 % 1,5 % 1,5 % 22 % 69 %

Tekstur 12-25 cm's dybde 2,4 % 1,5 % 1,5 % 22 % 73 %

Det er først og fremmest indholdet af humus og finsand der bi-drager til mængden af plantetilgængeligt vand i sandede jordtyper og vækstlag.

Kender man til teksturen på sin jord er det muligt at udregne hvor meget vand, der er tilgængeligt for græsset og hvornår der er behov for vanding.

Videncenter for Landbrug har udarbejdet et regneark, hvor man kan beregne, hvor meget vand, der er tilgængeligt i sandjord ved markkapacitet. Det har stor betydning for planternes vand-forsyning og for styring af vandingen.

Plantetilgængeligt vand i greensEnUSGA-opbyggetgreenkanindeholdefra0til25%finsand.Der er ingen krav til indhold af organisk stof, men det ligger ty-pisk på mellem 1,5-3,0 % i de vækstlag, som anvendes til opbyg-ning af golfgreens i Danmark.

Indholdet af organisk stof i greens, vandingsstrategi og tilfør-sel af topdressing kan ændre teksturen og have stor indflydelse på vandindholdet i vækstlaget. Det er godt med organisk stof i vækstlaget, da det er med til at holde på vand og næring, men hvis det kommer op over er over 3,5 -5 % kan det have negativ indflydelse på plantevæksten.

Effektiv roddybdeDen tilgængelige vandmængde afhænger både af vækstlagets sam-mensætning og af planternes effektive roddybde dvs. til hvilken dybde planterne effektivt kan udnytte vandet.

Nedenfor er 2 eksempler på mængden af plantetilgængeligt vandigreens,someropbyggetefterUSGA´sanbefalinger.Idetene eksempel er der en ensartet tekstur i hele rodzonen og i det andet eksempel er der mere organisk materiale i de øverste 12 cm.

Tabel 1: Eksempel på vækstlagets sammensætning i en USGA-opbygget green.

Tabel 2: USGA-opbygget green. Eksempel 2.

Ensartet vækstlag Med 2,4 % humus og 22 % finsand vil den plantetilgængelige vandmængde være 28 mm, hvis hele rodzonen blev udnyttet iføl-ge regneark fra Videncenter for Landbrug.

Ofte findes græssets rødder kun i den øverste halvdel af vækst-mediet og udnytter derfor kun det plantetilgængelige vand i halv-delen af vækstlagets dybde. Med en effektiv roddybde på 12 cm vil den plantetilgængelige vandmængde være 13 mm.

VækstlagI Holland har man haft tradition for at måle indholdet af orga-

Plantetilgængelig vand i greens med 2,4 % humus

Effektiv roddybde 12 eller 25 cm

0-12 cm vækstlag (2,4 % humus)


13 mm plantetilgængeligt vand


G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <40 < <


Figur 2: Plantetilgængeligt vand i greens med forskel i humusindhold.

Regneark til beregning af rodzonekapaciteten findes på www. landbrugsinfo.dk

Den plantetilgængelige vandmængde kan beregnes ud fra tekstursammensætningen for et jordlag på 25 cm med følgende formel:

Plantetilgængelig vandmængde:(1,79x%Humus+0,07x%Ler+0,29x%Silt +0,18x%Finsand+2,56)x2,5

Regnearket er først og fremmest beregnet til at fast-lægge rodzonekapaciteten på sandede jorde.

nisk stof i forskellige dybder på greens og ikke overraskende er indholdet ofte højere i den del af øverste del sammenlignet med resten af vækstlaget. Tabel 2 er et eksempel på plantetilgængeligt vandienUSGA-opbyggetgreen,somhar6%humusideøverste12 cm og 2,4 % humus i det resterende vækstlag.

Af figur 2 ses, at der er i alt 22 mm vand til rådighed for græssets rødder, hvis der kun er rødder i de øverste 12 cm af vækstlaget, hvor mængden af organisk stof er størst. Hvis den effektive rod-

dybde er 25 cm, vil der være i alt 37 mm vand til rådighed for græsset, men i praksis er dette svært på grund af lagdelingen.

OpsamlingDet er muligt at optimere sin vandingsstrategi, hvis man kender til teksturen på sit vækstlag eller i sin jord.

Indholdet af organisk stof og finsand har indflydelse på mæng-den af plantetilgængeligt vand i sandede jorde og vækstlag.

Indholdet af groft sand (0,2-2,00 mm) har ingen indflydelse på mængden af plantetilgængeligt vand i greens.

Der er betydelig større mængder vand i vækstlag, hvor der er meget organisk stof sammenlignet med et moderat indhold, hvil-ket der bør tages højde for bl.a. ved vanding af greens.

Den effektive roddybde er afgørende for en god udnyttelse af vandet i vækstlaget, giver en god buffer og mindsker spild af vand og næringsstoffer.

ReferencerPlantetilgængeligtvandpåjordbundstyperneJB1ogJB3,SørensKolind Hvid, Videncenter for Landbrug, www.landbrugsinfo.dk

Bæredygtig golfbanedrift – faglig tur til Holland den 3.-5. juni 2010, Bente Mortensen, Greenkeeperen nr. 3, 2010 s. 22-25, www.turfgrass.dk

Plantetilgængelig vand i greens med 6,0 og 2,4 % humus

Effektiv roddybde 12 eller 25 cm

0-12 cm vækstlag (6 % humus)




Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægs-gartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.

Kontakt skolen og hør omdine uddannelsesmuligheder- allerede i dag!

SandmoseskolenSandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk

Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2011. Vi ses i 2012.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 41

> > p l a n t e t i l g æ n g e l i g t v a n d a f H æ n g e R a f f i n s a n d o g H u M u s < < A r t i k e L

Golf-eldorado på Algarve-kysten

Af Jacques Borggild

Vi er i slutningen af marts måned i Dan-mark, det blæser, det regner og det er koldt, det synes som om den kommende golfsæson, som vi alle har glædet os til, er langt borte. Men der er lys forude, vi er en gruppe af fynboer (og en enkelt jyde), som har besluttet at rejse sydpå for at forberede os til golfsæsonen i Danmark på bedste måde. Det er i år iøvrigt vist 12. gang, at vi tager af sted, og vore erfaringer har vist os, at Algarve-kysten i Portugal er det ideelle sted for en flok golf-sultne danskere, som i flere måneder har kigget på masser af sne og frost. Gode flyforbindelser, fine hotel-ler, masser af sol og temperaturer på 22-25 grader (i skyggen), generel god service fra venlige portugisere, fornuftige priser på mad og drikkevarer, og frem for alt, fantastisk gode og vel-plejede golfbaner.

Formålet med den ne artikel er at give et par tips om, hvordan man forbereder, plan-lægger og gennemfører en god og spæn-dende golfrejse, som måske kunne have interesse for mange danske greenkeepere og øvrige golf-interesserede.

Forberedelser & planlægningForfatteren af denne artikel er i de forløb-ne år blevet bedt om at arrangere golfrej-sen sydpå i foråret og således var det også denne gang. Det er et ret kræsent publi-kum at arrangere rejser for – for øvrigt er der et par greenkeepere og andre meget golfkyndige blandt deltagerne, så der er ikke megen plads til “svipsere” i arrange-mentet. Vi betragter faktisk rejsen som en

studierejse, som gerne skulle give os større viden om

design, organisation

og pasning af golfbaner, som vi så passen-de kan videregive til danske greenkeepere, f.eks i form af en artikel som denne.

Efter kontakt til et par golfrejsebureauer fandt vi deres tilbud for dyre og tilbuddet om golfbaner ikke interessant nok, så vi valgte – i øvrigt som ofte før – at arrangere hele rejsen selv. Hvis man har viden og er-faring nok, giver dette langt større frihed til at vælge den rejseform, det hotel og de golfbaner, som vi ønsker at spille, og der er også penge at spare, men pas på, det kræ-ver, at man har stor erfaring i at arrangere og gennemføre grupperejser, ellers er valg af et golfrejsebureau den bedste løsning.

Så følgende skulle være på plads, førprogrammet kunne skrives og mailes ud til deltagerne:• Afgangs-ogankomstlufthavn(Billundi

Danmark og Faro på Algarve-kysten).

• Designer: Nick Faldo• Åbneti2009• 6forskelligetee-stederpr.hul.• LængdefraGoldentee:6.598meter. Gul: 5.858 meter.• Par72.

Faldo Course er en meget flot golfbane, men også meget van-skelig at spille, bestemt ikke for golfere med højt handicap. Banen er delvist stærkt onduleret, ofte med krav om meget lange slag for at nå fairway, ofte over buske og krat. Greens er ret flade, kun få er meget ondulerede, f.eks hul 11 og 15.

Faldo Course kræver en god course-management, hvis et hul spilles rigtigt belønnes man, ved den mindste fejl straffes man hårdt.

Signaturhullernekunneværedetmegetflottehul13,par 5, eller afslutningshullet hul 18, par 5, som bevæger sig ned af bakke mod en sø og dernæst op mod green og klubhus.

Banen er fantastisk flot beliggende på siderne af en stor dal med O’Connor Jun. Banen beliggende i bunden af dalen.Stortogflotklubhusmedallefaciliteterogfin-finservice. Buggies er obligatorisk og incl. I prisen. Der er fri bolde på driving range.

SomnabotilFaldoCoursefindesdenmegetflottepar3 bane “Academy Course, alle 9 huller er fuldt oplyste om aftenen.

Faldo Course:

Korte beskrivelser af Oceanico-banerne

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <42 < <

A r t i k e L

• Designer: Christy O’Connor Junior.• Åbnet2008.• 5teestederpr.hul.• Længdeguld:6.708meter.Gul:5.939meter.• Par72.

O’Connorbanen synes umiddelbart lettere at spille end Faldo course, men pas på, banen er lang, der er flere eleva-torgreens og der er meget vand på banen, som er anlagt i bunden af den meget smukke dal. Udslagene er væsentlig lettere end Faldo Course, da de fleste fairways starter di-rekte ved teestederne.

Signaturhullerne er hul 7, 8 og 9, som alle er anlagtlangs med søer og åer. Hul 3 og hul 17 er meget flotte og gode par 3 huller.

• Designer: Frank Pennink, åbnet i 1976, hed oprindeligt Dom Pedro og senere Vilamoura II. Adskillige huller ændret i 1985 og igen i 2001.

• 3teestederpr.hul.Længdehvid:5.914meter. Gul: 5.627 meter. • Par72.

En udmærket golfbane i god stand, delvist som Old course, dvs. med mange flotte pinjetræer langs fairways. Mere vand på banen end på old Course, og adskillige små og delvist kraf-tigt ondulerede greens. Banens signaturhuller er det smukke hul 3, par 5, som kræver et meget præcist teeslag mod en meget smal fairway omkranset af store pinjetræer og hul 4, par 4, som har en utrolig flot udsigt, mod en sø, som skærer sig ind fra højre. Det meget smukke afslutningshul 18, par 4 går ned af bakke mod en godt beskyttet etagegreen.

• Valgafluftfartsselskab(priser,direkteflyvning,flytider,service,bagage, golfbags osv.).

• Transporttil-ogfradansklufthavn(bus).• TransferfraogtilFaroLufthavn(bus).• Velbeliggendeoggodthotel,tætpårestauranterognatteliv.• Valgaf5-6godegolfbaner,gernemesterskabsbaner,ihvertfald

kun baner af høj standart, og golfanlæg, hvor ejere, direktører, klubmanagers og chefgreenkeepere er villige til interviews og til at videregive viden og erfaringer.

• Transporttilgolfbanernefrahotelletogtilbage.• Passendetee-offtiderpåallebaner.• Gennemgåendeturneringfordeltagernepåallebaner.• Kontakttileventuellesponsoreromkringpræmiertilvinderne

af den gennemgående turnering.

Efter at alle ovenstående detaljer var på plads kunne vi så træffe beslutninger, fastsætte rejsens pris, skrive program for rejsen og maile dette ud til interesserede deltagere og bede om tilmelding.

Vi valgte Billund for afgangslufthavn og RYAN AIR som airline og prisen kr. 399 tur/retur så jo meget spændende ud, men men men, pas på, inden alle omkostninger som administrationstillæg, brændstoftillæg, lufthavnsafgift, først ombord på flyet (Ryan ope-

rerer ikke med seating på forhånd) bagage, golfbag osv osv. Var på plads, så var prisen steget til over kr. 2000,- pr. passager, sta-dig forholdsvist billigt, men ikke så billigt, som man umiddelbart tror, når man ser den forjættende pris kr. 399,-

Ryan Air startede netop på vores valgte afgangsdag i slutningen af marts deres direkte, ugentlige flyvning til Faro og såvel ud- som hjemrejse fungérede i øvrigt fremragende med præcis afgang og ankomst før det planlagte.

SomdestinationvalgtevidendejligebydirektevedAtlanterha-vet Villamoura og som hotel det udmærkede ****hotel Vila Gale, tæt på Casino, restauranter, natteliv og den store marina (Portu-gals største marina).

Efter en del undersøgelser og kontakter til nogle af de fremra-gende mesterskabsbaner på Algarvekysten valgte vi denne gang OCEANICA GOLF.

Oceanico golfOceanico Group er den førende udbyder af kvalitetsgolfbaner samt strand- og fritidsbolig-projekter i Portugal og besidder en af Europas bedste og største porteføljer af grunde og golfbaner. For at følge op på succes’en i Europa har selskabet i december 2007 erhvervet det kendteLittleRiverGolf&Resort iNorth

Oceanico Pinhal:O’Connor Course:

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 43

> > g o l f - e l d o R a d o p å a l g a R v e - k y s t e n < < A r t i k e L

Victoria Course:

• Designer: Arnold Palmer, åbnet i juni 2004.• 5teestederpr,hul.• Længde:hvid:6.609meter.Gul6.094meter.• Par72.

Victoria banen, som er tegnet af den legendariske, 7-dob-belte majorvinder Arnold Palmer er af mange eksperter betragtet som en af Europas allerbedste golfbaner og i hvert fald er banen ubetinget juvelen blandt de 5 Ocea-nico-baner tæt ved Vilamoura. Banen er anlagt i et 90 ha. Stort,retåbentområde,letbakketmedgrupperafoliven-og andre områdetypiske træsorter.

Banens vandhazarder dækker et område på i alt 13 ha. Og omfatter både naturlige søer og vandløb og strategisk velanbragte vandreservoirs. Fairways er ofte brede og on-dulerede, banen er meget behagelig at spille, men pas på, vandhazarder og bunkers i stort tal er strategisk velanbrag-te og kræver stor præcision. Hul 11-13 danner en trekant omkring en stor sø og kaldes “Victoria Corner”. Hul 14 har en delt fairway, som åbner mulighed for de dristige – at spille hullet direkte over en sø, eller at gå udenom og først krydse søen i indspillet. Mange greens er yderst tricky

formede og meget svære at læse. De afsluttende huller ska-ber muligheder for store forskelle i en slagspilsturnering, hul 17, par 5 med vand overalt og hul 18, et langt par 4 hul kræver et præcist teeslag mellem en sø og store bun-kers og indspillet foregår til en green placeret direkte langs med samme sø.

En fantastisk golfbane, som de fleste af rejsedeltagerne valgte at spille 2 gange. Der er fri bolde på driving range og buggies inkluderet i greenfee-prisen. Som på FaldoCourse og O’Connor banen er service super, f.eks bliver alle spilleres køller og jern rengjorte efter endt golfrunde.

Carolina og siden udvidet dette med be-siddelseriSouthCarolina(MyrtleBeach)og i Canada.

Oceanico’s golfafdeling tilbyder i dag spil på 8 højkvalitetsbaner, herunder de berøm-te 5 i Vilamoura området, Victoria (vært-bane for Europatourens Portugal Masters i 2007 til 2011, kan ses på Viasat Golf-kanalen senere på året), Vilamoura Old course, Pinhal, Laguna og Millenium samt endvidere de nyeste Nick Faldo og O’Con-nor Junior mesterskabsbaner i resortet med navn Amendoiera, et fantastisk nyt anlæg også med tennisbaner, *****hotel samt en fuld belyst 9-hulsbane med navnet Acade-my Course, ligeledes tegnet af O’Connor Junior, beliggende ca. 45 min. Kørsel fra Vilamoura oppe i kystbakkerne.

Det foreløbig sidste skud på stammen af golfanlæg er Royal Óbidos, som er tegnet af den legendariske og desværre nu afdøde Severiano(Seve)Ballesteros.Detteprestige-anlæg forventes åbnet i begyndelsen af 2012.

Oceanico’s Amerikanske golfbane Little RiverGolf&Resortliggeridetprestigefyld-te Pinehurst golfområde i North Carolina.

Ingen lejebilerUdover kvaliteten på golfbanerne var der flere grunde til, at vi valgte Oceanico Golf. Selskabet tilbyder transfer fra Faro Luft-havn til hotellet i Vilamoura (og naturlig-vis tilbage til lufthavnen i forbindelse med hjemrejsen) og endvidere inkluderede vores golfpakke såkaldt shuttle-transport fra hotellet og til de enkelte golfbaner og retur til hotellet, når vi ønskede det. Ca ½ time før vi ønskede at være på de en-kelte golfbaner bestilte vi vores shuttle-bus i receptionen på hotellet og ca. 10 minutter senere var minibusserne klar. Ingen af Vilamoura-banerne ligger mere end 15 minutters kørsel fra hotellet, kun de 2 Amandoeira baner ligger ca. 45 min. Fra Vilamoura, men også her fungérede shuttle-bussen fint. Vi spillede i øvrigt kun den nye Faldo-course og var altså kun i dette område 1 gang.

Vi var altså helt fri for at køre rundt i lejebiler med de omkostninger, begræns-ninger (et par fadbamser og en god snak om banen efter dagens runde) og risici, dette naturligt indebærer. Det skal i øvrigt

pointeres, at såvel transfer som shuttle-transport fungérede fremragende i pæne, rene og nye minibusser – og stort set uden ventetider – overraskende, når man ken-der sydlændingenes syn på aftaler og tider.

OrganisationOceanico Golf ’s hovedkvarter ligger i Vilamoura og golfbanerne kan i øvrigt ses på www.oceanicogroup.com, som er virksomhedens hjemmeside. Vi aftalte på forhånd at mødes med flere af Oceanico’s medarbejdere. Her er et lille udpluk af disse samtaler:

MarketingdirektørRitaSantos:– Hovedprincipperne omkring de stra-

tegier, som vi forsøger at følge i Oceanico Golf er høj kvalitet og god service. Alle vore medarbejdere gennemgår uge-kurser som start på ansættelsen og dette følges lø-bende op med nye kurser med jævne mel-lemrum, mindst 1 gang om året.

– Vore golfanlæg har ikke de billigste greenfee-priser på Algarvekysten, men til gengæld tilstræber vi, at alle vore golfgæ-ster møder yderst velplejede højkvalitets-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <44 < <

A r t i k e L > > G o l f - e l d o r a d o p å a l G a r v e - k y s t e n < <

Vilamoura Old Course:

• Designer: Frank Pennink, åbnet i 1969 og rekonstru-eret i midten af 1995’erne.

• 4teestederpr.hul,længdehvid:5.913meter. Gul 5.718 meter. • Par73.

Denne dejlige skov/parkbane som nu hedder Oceanico Old course har mange gange været blandt Golf World’s top 100 baner på det Europæiske kontinent. Der blev bygget nyt klubhus i forbindelse med ændringen af banen i midten af 1990’erne. Old course har sin egen specielle charme med de store pinjepræer langs mange fairways. Det er vigtigt at score godt på de første huller, da de store udfordringer kommer senere på runden. Hul 4, par 3 er et meget smukt hul, som kræver et præcist teeslag ca. 40 me-ter over banens eneste sø og med en stor bunker umiddel-bart foran green. Backnine er par 37 og har 3 spændende

par5 huller som alle kræver stor præcision og god strategi, hvis green skal nås i regulation.

En dejlig golfbane af den type, som man aldrig kan få nok af og der er dejlig skygge fra de mange træer, hvis man vælger at spille banen i de varme måneder, juli og august.

baner og at vore medarbejdere er venlige of yder den bedst mulige service overfor greenfee-spillerne, som jo i øvrigt kommer fra mange lande, f.eks Tyskland, England, Holland, Danmark, Norge, Sverige samtpådetsenesteogsåUSA,KinaogJapan.

– I Oceanico Golf beskæftiger vi os kun med vore golfanlæg, de øvrige aktiviteter i koncernen, f.eks køb og salg af grunde, fri-tidshuse, villaer på golfbanerne etc. Fore-går fra en anden adresse. På denne måde er det muligt for os at køre en hel ren linie omkring kvalitet og service og vi har lige-ledes vor helt egen økonomi i koncernen.

– Der findes ikke golfklubber, som det kendes fra Danmark, på vore anlæg, men der findes en – årsgreenfee-ordning – med stor rabat, som tillader indehaverne af det-te årskort at spille på alle vore baner, dog kun efter tidsbestilling og på lige fod med vore greenfeegæster.

Vi har dress-code på alle vore golfan-læg for ligesom at bevare et vist niveau på golfbanerne og vi arbejder med handi-capbgrænsninger af forskellig størrelse på de enkelte anlæg for at tilsikre et fornuf-tigt tempo på banerne. Vi starter holdene ud med 8- eller 10 minutters intervaller afhængig af hvilket anlæg der spilles på (Old course, Victoria, Faldo og O’Con-nor har 10 min. Intervaller), vi har mar-

har været tilfældet andre steder (Spanien, Costa Del Sol, Scotland Sct. Andrew’s red.). Vi tilstræber seriøst, at en golfrunde på et af vore anlæg skal være en god og spæn-dende oplevelse – også i golfspillets ånd, som jo bestemt ikke er at stresse golferne på banerne, men på den anden side, så er et godt tempo på en golfbane jo i de aller-fleste golfspilleres interesse, så det interes-serer vi os også for.

Vore erfaringer fra de enkelte golfbaner svarernogenlundetilRitaSantos’udtalel-ser, dog blev deltagernes handicaps ikke undersøgt overhovedet (var nu heller ikke nødvendigt, da vi hjemmefra havde med-delt, at alle handicaps var under det kræve-de). Alle medarbejdere på de enkelte baner var venlige og høflige, og vi oplevede ikke nogen form for “konflikter”.

GreenkeeperchefenSuperintendantRichardHazelwood,En-gelsk greenkeeperchef for banerne:

– Jeg er uddannet som greenkeeper I England og Scotland og har arbejdet påadfskillige af de meget kendte golfbaner på de Britiske øer. Jeg har arbejdet i Portugal i mange år og var med fra begyndelsen, da Oceanico Group overtog alle golfbanerne fra Luso Tours, som havde startet det hele op. Jeg er glad for de arbejdsbetingelser,

shaller kørende rundt på alle baner for at holde øje med tider, ro og orden osv. Men vi forsøger, ikke at være uvenlige og jage med vore golfspillere, som det desværre

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 45


Oceanico Millennium:

• Designer: Joe Lee / Martin Hawtree, åbnet i år 2000. Banen består af 9 huller fra den oprindelige Laguna-bane som er blevet rekonstrueret, samt nye 9 huller tegnet af Martin Hawtree i år 2000, deraf navnet “Millennium”.

• 3teestederpr,hul.LængdeHvidtee:5.784meter. Gul: 5496 meter.• Par72.

Millennium er en typisk Algarvebane, de første 9 huller er anlagt i en dejlig pinjeskov, hvor præcision er nøgleordet for en god score. De sidste 9 huller blev omlagte i 2000 af Martin Hawtree og byder på både vand, mange bun-kers og smalle fairways. Banens sidste 3 huller 4 er meget spændende og udfordrende, hulle man ikke glemmer så let, med smalle fairways og vand på både hul 17 og 18. En dejlig golfbane i rigtig god stand. Der er et meget stort og flot fælles klubhus for både Millennium og Laguna-banen, som ligger tæt på Vilamoura Centrum og Marina umid-delbart op af hinanden.

Denne golfrejse foregik omkring d. 1 april 2011 og vej-ret var aldeles fantastisk golfvejr.

På ankomstaftenen var det lettere køligt og skyet, men allerede fra næste morgen – og så ellers hele ugen igennem, skinnede solen fra en skyfri himmel med temperaturer på 22-26 grader. På afrejsedagen var det igen skyet og køli-gere og Ryan Air fløj os på rekordtid med medvind (vi lan-dede i Billund 45 minutter før planlagt) hjem til et meget koldt Danmark, men med en rigtig dejlig og interessant golfrejse i tankerne. Ingen tvivl om, at vi vender tilbage til Vilamoura og Oceanico banerne på Algarve-kysten.

som jeg har, naturligvis skal vi, meget mi-nutiøst i en sådan koncern arbejde efter meget stramme budgetter, men hvem skal ikke det anno 2011?

– Hver enkelt golfanlæg har mellem 18 og 30 medarbejdere, hvoraf mindst 5-6 er uddannede gartnere eller greenkeepere. Vi uddanner i øvrigt selv vore medarbejdere, da der ikke findes en decideret greenkee-peruddannelse i Portugal, i hvert fald ikke af den kvalitet, som vi ønsker, at vore medarbejdere skal have.Vi har i alt på de 8 anlæg, som jeg er leder for, ca. 200 medar-bejdere, som passer golfbanerne naturlig-vis flest på de meget store og kendte baner som Victoria, Faldo Course og O’Connor course. Under de store turneringer, f.eks Europa Tourens Portugal Masters har vi naturligvis væsentlig flere medarbejdere i gang, i øvrigt er jeg bestemt ikke glad for den form for turneringer. Der stilles me-get høje krav, banen er lukket i lang tid og både tee-steder og greens bliver meget – stressede – under en sådan turnering. Jeg så meget gerne, hvilket jeg også har med-delt mine overordnede, at vi ikke havde Europa Touren på vore baner, men beske-den er, at det åbenbart er nødvendigt af

hensyn til den samlede markedsføring, i hvert fald for nuværende.

Hvad med miljøet? I Danmark føler vi, at vi faktisk er udsat for en ulige konkurrence, da man ikke synes at gå særligt højt op i miljøet på golfbanerne i Spanien og Portugal!

– Ja, jeg har hørt disse argumenter før frakolleger iSkandinavien,men jegme-ner nu ikke, at vi her i Oceanico er så

hårde ved naturen, som mange fra det nordlige Europa synes at mene.

– Vi har faktisk indenfor de seneste år fået adskillige miljø-priser for vores måde at bevare og behandle naturen på. Det er rigtigt nok, at man ikke fra myndighe-dernes side udfører den samme kontrol, som i Danmark, men til gengæld er vi selv meget bevidste om at bevare et godt miljø såvel på- som under jorden. Vi har egne

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <46 < <

A r t i k e L > > G o l f - e l d o r a d o p å a l G a r v e - k y s t e n < <

O’Connor Course:

MASKINHANDLER

SVEND CARLSEN A/S

Lunden 10 · Aasum · DK 5320 AgedrupTlf. +45 6610 9200 · www.sc-svendcarlsen.dk

Lunden 10 · Aasum · D

Partners in Turfcare

”Spar momsen” på originale Toro sliddele

I perioden 15. juni til og med 15. august 2011giver vi alle danske golfklubber 20% rabat på køb af udvalgte varegrupper i Toro’s reservedelsprogram.

• Underknive• Rotorknive• Kileremme• Filtre• Lejer

Vi giver i ovennævnte periode

20% rabatpå Toro’s prisliste i følgendevaregrupper:

For hurtig ekspedition kontakt ospå tlf. : 6315 6205 eller på mail:

[email protected]

Henrik MittsLagerchef

Kurt S. NielsenLagerassistent

”Spar momsen”

Oceanico Laguna• Designer: Joe Lee (også designer af Disney Magnolia i

Florida)Åbneti1990,oprindeligt3x9huller,men9huller rekonstrueret og fl yttet i år 2000 til den nærlig-gende bane “Millennium”.

• 4teestederpr.hul.LængdeHvid:5.767meter. Gul: 5.605 meter.• Par72.

Lagunaerdetspanskeordfor“Sø”,ogdererisandhedmeget vand på banen, som er anlagt nær havet i et lavtlig-gende, smukt område. Der er megen skov på banen og vinden fra havet infl uerer på golfspillet. Hul 9, par 4 er et meget tricky hul med en gammel brønd midt på fairway. 12 hul par 3 går over en sø og har en meget svær og lille green og også hul 17 par 3 har en vanskelig green, som endog hælder ned mod en sø på venstre side.

Laguna er en dejlig golfbane, men nok den af de baner, som vi spillede, som var i dårligst stand og som vi dårligst husker.

vandboringer og prøver af vandet frqa disse viser klart, at der ikke fi ndes nogen nedsivning af gødning eller andre skadelige stoffer. Det er klart, at med de varmegrader, som vi kommer op på her, har rigtig mange insekter, som påfører både græs og anden vege-tation megen skade og at vi i perioder er tvunget til at bekæmpe disse, men vort forbrug af pesticider er egentlig ret begrænset.

– Vi har på det seneste oplevet et meget ubehageligt angreb af store larver, som totalt ødelægger vore palmer på banerne. Vi har endnu ikke fundet den rigtige løsning til at bekæmpe dette med fornuftige midler og vi har, som I sikkert har set på fl ere af vore golfbaner, måttet skære disse angrebne palmer helt ned, således at de nu står tilbage med nøgne stammer.

– Vi betaler vore greenkeepere ca. 600 Euro (kr. 4500,-) pr. måned og det er, set med Portugisiske øjne en ret god løn. Oven i dette kommer så kost og ofte logi. Oceanico er en attraktiv ar-bejdsplads og vi har dagligt mange ansøgere om jobs, i særdeles-hed i denne periode, hvor arbejdsløsheden er høj og Portugal har meget store økonomiske problemer.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <


Naturen i spil på Smørum Golfbane

Markvandring onsdag den 25. maj 2011

Af Anita Laugesen, greenkeeper, Storstrømmens Golfklub

Efter at være ankommet små 20 min. for sent, til de fremmødtes smilende velkomst, blev jeg hurtigt “fanget” af chefgreenkee-per, Per Rasmussens interessante foredrag. Han fortalte om pasning og målsætning for banen. Alt imens jeg beundrede den totale orden der herskede i laden hvor ma-skinerne “half and half ” Toro og John De-ere opbevares, Der var faste pladser til alt,

Frokost

I samlet flok

Klipning af får

lige fra pæle, håndværktøj og maskiner.Efter en times tid, gik vi alle udenfor,

hvor der var arrangeret grill pølser og øl/vand som frokost, inden vi skulle ud på selve “markvandringen”

Banen er smukt omrammet af den skønneste natur. Der er ikke så mange træer på banen, og det er helt bevidst, for træer kræver megen pasning. En stor del af

roughen er indhegnet med “fl ytbare” hegn og afgræsses af får, på de mest hensigts-mæssige arealer. Tidligere forsøgte man sig uden hegn, men fårene lagde sig på green om natten.

Per fortalte stolt, at der er stor mediebe-vågenhed om banens kvæg, som i daglig tale kaldes, “ur-okser”. Dyrene passer stort set sig selv og kalvene fødes uden hjælp

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <48 < <

A r t i k e L

For dansk vejledning og opfølgning:

Tlf. 4020 [email protected]

www.nyholt.dk

Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande. Selskab under Göteborg universitet.www.botaniskanalys.se

GOLFBANENS HJERTEHJERTE

Overvågning af svampesygdommeSunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på:

• Risiko for sommerangreb• Risiko for angreb efterår og vinter• Råd om mulig bekæmpelse• Viden om forebyggelse

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtidRoskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN– bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman...

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk

Under uddannelsen lærer du f. eks: • at analysere og pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg optimalt

• at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget

• at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

• at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser,se kursusplanen på www.rts.dk, eller ring og få etkursuskatalog tilsendt.

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Roskilde Tekniske SkoleKøgevej 172

4000 Roskilde

Inspektion af vandhul

Ur okser

fra banepersonalet. Dog bliver der taget hensyn til hvor mange “hanner” der er i fl okken, for der er jo kun én, som skal be-stemme og det er jo ligesom hos greenkee-pere, tænkte jeg.

I dagens anledning havde Per inviteret biolog, Poul Evald Hansen som livligt fortalte om dyr og planter på banen. Poul Evald gjorde os opmærksomme på hjem-

mesiden, www.fugleognatur.dk han viste os nogle muligheder, for at oprette vores egen golfbane på siden, med henblik på en registrering af dyr og planter for egen bane. På den måde kan vi hver især gøre vores bane kendt for andre interesserede.

Ønsker man at arbejde mere med naturen på golfbanen har DGU genop-trykt pjecen “Golf, natur og friluftsliv” og

den fi ndes også i en PDF-udgave på www.turfgrass.dk

Som afslutning så vi en professionelklipning af 3-4 får.

Jeg syntes det var en meget inspirerende dag og takker på vegne af alle fremmødte for foredrag og rundvisning til Per Ras-mussen.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 49

> > n a t u R e n i s p i l p å s M ø R u M g o l f b a n e < < A r t i k e L

Proark Golf Ry åbnede i weekenden første del af det storstilede golfprojekt i Kildebjerg Ry. En spændende og udfordrende 9 hullers intermediate bane

roses af både øvede og uøvede golfspillere

Af Frank Undall

De naturskønne områder ved Ry i Midtjyl-land blev i weekenden udvidet med første etape af et nyt anlæg til Danmarks næststør-ste sportsgren. Centralt på området åbnede en 9 hullers golfbane, der trækker de første af mange golfspillere til Ry Golfkub. Nor-malt anses 9 hullers intermediate golfbaner for at være lidt bedre end Par 3-baner, men alligevel ikke “rigtige” golfbaner på grund af den manglende længde.

DenmyteholderikkeiRy.Selvomderkun skal spilles 1.890 meter fra gul tee,

så er det absolut en spilleværdig ny bane, der er kommet til baghaven af en række nybyggede luksusvillaer. Efter en blid start med to Par 3-huller på henholdsvis 150 og 130 meter, dukker første prøvelse op. Et Par 5-hul på 430 meter med out of bo-unds i venstre kræver fokus, men er også et fint golfhul, der varsler, at alle våben i baggen skal benyttes.

Det gælder for eksempel når du skal nå frem og i hul på tre slag på det 180 meter lange 4. hul. Der spilles lidt op ad bakke

og typisk imod vinden, så for de fleste skal der en velslået driver til at placere bolden på green for to putt.

Perlen i midtenDet absolutte signaturhul har golfbane-arkitekt Line Mortensen skabt på 5. hul. Udformning og spilleniveau gør det mere end værdigt til at indgå på de fleste store 18 hullers golfbaner i Danmark – men det gælder nu for flere af hullerne.

5. hul er et 320 meter svagt dogleg til højre, men med et strategisk svært placeret træ i venstre på netop den afstand, hvor de fleste typisk vil lande drivet. Indsnævringen gør hullet både svært spilbart og samtidig smukt. Green ligger i læ i en lille gryde om-kranset af både unge og gamle træer, og i det hele taget levner bevoksningen mindel-ser om en for længst anlagt bane.

På 6. hul finder du et tydeligt bevis på, at kort afstand ikke nødvendigvis gør golf nemt. 90 meter til en green, hvor en bag-grundskulisse af vildnis og en ikke-synlig bunker er placeret mellem vildnisset og bagved og under green niveau, gør det nemt at tabe sin bold, hvis slaget bliver lidt for langt. Ligger du bagest i bunkeren kan tilbagesvinget blive gjort yderst van-skeligt af en gruppe træer.

Når du når frem til 9. hul har du fået respekt for banen og dens muligheder. Du

Signaturhullet 5. på den nye Pay & Play 9-hullers golfbane Proark Golf Ry, som er designet af Line Mortensen.

Midtjyllands nye golfoplevelse

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <50 < <

A r t i k e L

Digitale greens giver topkvalitetDanmarks internationalt arbejdende golfbanedesigner Line Mortensen har taget de nyeste

digitale præcisionsværktøjer i brug ved udviklingen af flere greens på den nye Proark Golf Ry. Dermed er golfspillerne sikret kvalitetsoplevelser på det færdige resultat

Af Frank Undall

Som det formentlig første golfanlæg i Danmark kommer Proark Golf Ry til at kunne præsentere greens og greens om-givelser, der er udviklet på computer og direkte overført til computerstyrede entreprenørmaskiner. Golfens Utzon, Line Mortensen, har for første gang taget de splinternye værktøjer i brug. Resultatet er en utrolig ensartet topkvalitet på greens,

som i samarbejde med dygtigere sha-pere (dem, der udfører det fysiske præcisionsarbejde med de store en-treprenørmaskiner) nu kan udføres mere præcist, hurtigere og dermed billigere, men vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten. Tværti-mod.

– Tidligere har golfbanedesigneren stået for måske 60 procent af ud-formningen af de hældninger, fald, buler og rulninger, der findes på og omkring greens, men har samtidig måttet overlade de resterende 40 pro-cent af arbejdet til shaperens evner og idéer. Med de computerstyrede værktøjer kan vi arbejde 3-dimen-sionelt, og vi får en arbejdsfordeling,

der er nærmere 80/20. Det betyder, at designerens dybeste visioner mere præcist kan overføres til det endelige resultat, sagde Line Mortensen i forbindelse med åbningen af de første 9 huller af Proark Golf Ry, hvor der om et år åbnes yderligere 18 huller.

Line Mortensen er en af pionererne på metoden, som i virkeligheden kan revolutionere branchen. Omvendt er det også en branche med konservative rødder, og nogle arkitekter foretrækker at nøjes med 20 procents indflydelse og så lade shaperen stå for de 80 procent.

Gennemprøvet teknikI årevis har maskinindustrien benyttet sig af computerstyrede produktionsmaskiner, der blev madet digitalt af informatio-ner direkte fra ingeniørernes tegneprogrammer. Løsningerne har skabt uovertrufne resultater, der er blevet produceret til mere konkurrencedygtige priser, fordi det sker hurtigt, ens-artet og helt uden tab af kvalitet. På samme måde er det nu lykkedes for golfindustrien at få designerens digitale visioner om selv de mindste hældninger og rulninger kørt direkte over i de styrende værktøjer på entreprenørmaskinerne.

–Samarbejdetmeddygtigeshaperekommerderforihøjeregrad og langt mere præcist til at udtrykke golfbanedesignerens tanker, og på sigt vil det kunne forkorte anlægsfasen uden at man på nogen måde må gå på kompromis med kvaliteten. Det kræver stadig tæt kommunikation mellem designer og shaper, og det kræver stadig dygtige shapere. Men jeg er sikker på, at det er en metode, der er kommet for at blive og for at blive udviklet yderligere, sagde Line Mortensen.

Foreløbig har Line Mortensen arbejdet med metoden på to af de 18 greens, der hører til Proark Golf Ry’s 18 hullers golf-bane, der åbnes til maj 2012. Men allerede fra lørdag blev der spillet flittigt på de 9 udfordrende og spændende huller på Pay &PlaybaneniKildebjergRy.

har samtidig fået en position på teestedet, som giver dig fuld udsigt over hele hullet og den pavillon, som i første omgang skal udgøre klubhuset. En stor sø, der skærer ind over fairway fra højre, og som også var i spil på 1. hul, skal nok give udfordrin-ger, om ikke i drivet, så i andet slag op ad bakke mod green.

Spil hele dagenEn god times tid tager det at komme rundt på intermediatebanen, og med 250 kroner

i greenfee for en hel dag (190 kroner for en runde), og med mulighed for at leje et sæt helt nye Wilson køller for 75 kroner, vil ikke kun folk i lokalområdet strømme til, når det rygtes. Også rejsende golfere vil dreje fra motorvejen og køre det lille styk-ke ind i naturen for at glædes over en dag i smukke omgivelser på en fin golfbane, der ikke stjæler din tid.

Skaldertræneserendrivingrangeparatmed fine udslagsmåtter og to target greens foruden en stor puttinggreen. Gæstespil-

lere betaler 30 kroner for en spand bolde, mens medlemmer i klubben slipper med 15 kroner.

I maj 2012 vil klubhuset og den store 18 hullers golfbane være klar til at tage i brug, men allerede nu kan medlemmer komme mediProarkgolfPLUSprojektetogspilleforeløbig 8 golfbaner i hele landet. Om tre år vil der være mulighed for spil på 25 golfbaner med blot ét medlemskab.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 51

> > M i d t j y l l a n d s n y e g o l f o p l e v e l s e < < A r t i k e L

Mikrolivet i jordenHvor effektive er mikroorganismer til at nedbryde organisk materiale

og hvad har indflydelse på deres aktivitet?

Af Bente Mortensen, hortonom og Gitte Bukh Pedersen, Civilingeniør, PhD, Moe & Brødsgaard

Figur 1: Fugtighed i vækstlaget på en hollandsk green målt hver måned i en 1 årig periode i 3 forskellige dybder.

En produktiv aktiv jord indeholder over 500 millioner mikroorganismer pr. gram og antallet er størst lige omkring rødderne.

Den mikrobielle aktivitet i jorden fore-går især i det område, som påvirkes af planterødderne 0-5 mm fra rodoverfladen – også kaldet rhizosfæren. En betydelig del af det organiske materiale, som planterne opbygger i fotosyntesen udskiller de igen gennem rødderne. Det giver en kraftig øg-ning i den mikrobielle aktivitet, som igen medfører en øget frigivelse af næring, der bliver tilgængelighed for græssets rødder.

Græs har en stor rhizosfære på grund af sit fibrøse og fyldige rodsystem. De fleste jordtyper, hvor der vokser græs har en meget aktiv mikro-

Mængden af bakterier og svampe i jorden varierer og indretter sig bl.a. efter: • Mængdenaforganiskmateriale – let eller svært nedbrydeligt• iltindhold• vandindhold• Temperatur• pH

Resultatet er et komplekst system, som påvirkes af både biologiske og fysiske faktorer, hvor ilttilførslen ek-sempelvis påvirkes af vandindholdet

flora, selvom den er meget rigere i en ler-jord sammenlignet med en sandgreen.

Mikrofloraen består hovedsagelig af bakterier, aktinomyceter, svampe og alger, som nedbryder det døde plantemateriale. Hertil kommer smådyr, der æder bakterier og svampe og andre dyr, som findeler det organiske materiale.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er store variationer i den mikrobielle aktivitet i løbet af sæsonen.

Ingen mangel på organisk stofPå græsarealer er der en kontinuerlig til-førsel af henholdsvis døde rødder, udlø-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <52 < <


bere og af græsafklip, hvor dette ikke bli-ver samlet op. På grund af den forholdsvis høje produktivitet og hurtige omsætning af døde planterødder samt et højt indhold af lignin i stængler og blade, mangler mi-kroorganismerne sjældent organisk ma-teriale hverken på greens eller på andre græsarealer.

Ilt er afgørendeIlt spiller en afgørende rolle i forbindelse med mikroorganismernes aktivitet. For-nyelse af den ilt, der bruges af mikroor-ganismerne kommer fra luften oven over jorden. Der sker en konstant udveksling af

ilt og hastigheden bestemmes af porøsite-ten og af vandindholdet i jorden.

Greens, som er opbygget efter USGA´sanbefalinger har fra begyndelsen en po-røsitet, som sørger for at vandet hurtigt trænger ned igennem vækstlaget og dræ-nes væk. Det giver vækstmediet en pas-sende fugtighed og hurtig udskiftning af luftens ilt, hvilket igen sikrer en god rodudvikling og optimale forhold for de mikroorganismer, som skal nedbryde det døde organiske materiale.

Hvis jorden komprimeres eller mæng-den af organisk materiale øges vil et højere

Jordbundens mikroorganismer

BakterierEncellede organismer uden (ægte) cellekerne. Spiller en vigtig rolleved nedbrydning af organisk ma-teriale, i næringsstofkredsløbet, i konkurrencen med sygdomsfrem-kaldende svampe og produktion af plantehormoner.

AktinomyceterTrådformede bakterier. Nedbryder de mere komplekse organiske for-bindelser som cellulose og ligning og producerer ofte antibiotika.

SvampeEr meget effektive til at nedbryde organisk materiale. Mykorrhiza (svamperod) og endofytter (lever inde i planterne uden symptomer) danner fordelagtige symbiose med planterne.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 53

> > M i k R o l i v e t i j o R d e n < < A r t i k e L

vandindhold medføre et dårligt luftskifte, som beskrevet i næste afsnit.

Høj fugtighed hæmmer mikroorganismerneDe fysiske egenskaber i vækstlaget på greens forandres over tid. En af de største ændringer er andelen af luftfyldte porer og indholdet af organisk materiale, som har indfl ydelse på vækstlagets vandhol-dende evne. Allerede få år efter etablering af greens kan ses opbygning af fi lt og øget forekomst af organisk materiale i den øverste del af vækstlaget, se fi gur 1.

Filten nedbrydes med tilstedeværelse af ilt som transporteres ned igennem jorden fra atmosfæren hovedsageligt pga. kon-centrationsforskelle (diffusion). Vandind-holdet har stor betydning for hvor meget ilt, som kan tilføres, hvilket har direkte betydning for mikroorganismernes aktivi-tet og hvor meget organisk stof, der kan nedbrydes.

For at illustrere betydningen af vand-indholdet gives to regneeksempler på hvor hurtigt organisk stof, der nedbrydes i et

Figur 2: Hastighed på nedbrydning af filt og organisk materiale. Enheden er i mg/m2/dag. Udregningerne er baseret på diffusion af ilt og aerob nedbrydning af glukose.

vækstlag med et vandindhold på henholds-vis 15 og 45 %. Her er der tale om det to-tale vandindhold i vækstlaget.

Figur 2 viser, at tilførslen af ilt og der-med nedbrydningen af organisk materia-ler er 4 gange så stor ved et vandindhold på 15 % som v ed 45 % . Derudover in-dikerer resultaterne at det tager lang tid (mange år) at nedbryde fi ltlaget, hvilket taler for at forebyggelse mod opbygning af organisk materiale er vigtig.

Ved propning eller prikning af greens forbedres tilgangen af ilt i hullerne. Be-handlingen ændrer ikke på forholdene i vækstlaget imellem hullerne. Her vil ned-brydningen gå langsomt, da hastigheden er afhængig af vandindholdet og et luft-skifte, der foregår via diffusion.

Ved udtørring af jorden aftager den mi-krobiologiske aktivitet. Når jorden vandes op igen resulterer det i en meget hurtig opblomstring af den mikrobiologiske akti-vitet og dette sker inden for få dage. Akti-viteten af mikroorganismer er langt hørere end hvis jorden havde haft en konstant fugtighed. Årsagen er et større udbud af organiske molekyler fra de mikroorganis-mer, der døde under udtørringen.

TemperaturI jorde med højt vandindhold stiger tem-peraturen langsommere end i sandede jorde. Hver mikroorganisme er karakteri-

Et godt mikroliv i jorden • De jordfysiske forhold, især po-

røsiteten, har afgørende betyd-ning for tilførsel af ilt til mikro-organismerne i jorden.

• Nedbrydning af filt og organiskstof er 4 gange langsommere i en jord med høj fugtighed sam-menlignet med en jord med lav fugtighed.

• Den valgte vandingsstrategi harindfl ydelse på jordens vandind-hold og ved hvilken hastighed mikroorganismerne nedbryder fi lt og organisk materiale.

• Dårligporøsitetoghøjtvandind-hold i jorden kan ikke ændres ved at tilføre fl ere mikroorganismer.

• Mængden af mikroorganismeri jorden er ikke en fast størrelse men varierer betydeligt i løbet af sæsonen.

seretvedenmimimum-ogenmaximum-temperatur og mellem disse yderpunkter fi ndes den temperatur, hvor væksten er optimal. Årstid og jordtemperatur har betydning for hvor hurtigt nedbryderor-ganismerne er i stand til at formere sig og hvor effektive de er.

pHSvampeergenereltknyttet til sure jorde,hvor bakterier foretrækker neutrale til svagt basiske jorde. Acttinomyceterne, som spiller en særlig rolle over for syg-domsrelaterede svampe er særlig følsom-me over for lavt pH.

ReferencerDen mikrobielle verden og dens rolle for greens helsetilstand, Arne Tronsmo, Nor-ges landbrukshøgsskole, Norge, 2000.

Microbial ecology of the soil and plant growth, Pierre Davet, INRA, Paris, 2004 www.scipub.net.

Jeffray Collinge. Deltager i den holland-ske erfagruppe, der arbejder med bæredyg-tige golfbanedrift, maj 2011.

Pedersen, G.B. (2010). Processes in a compost based landfi ll biocover; methane emission, transport and oxidation. PhDthesis defended June 30th 2010. www.er.dtu.dk/publications/fulltext/2010/ENV2010-106.pdf

3,6mg ilt

1,5mg ilt

Vandindhold 15 % Vandindhold 45 %

26mg filt*

6mg filt*

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <54 < <

A r t i k e L > > M I k r o l I v e t I J o r d e n < <

Hylledevej 12DK-4640 FaxeTlf. 56 72 52 00Fax 56 72 52 [email protected]. 29 62 07 17

/

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg

Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandfor-brug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at æn-dre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

projek tering, anlæg og

vedligeholdelse af vandingsanlæg

fra gravearbej de til lægning af rør,

montering af sprinklere, montage af pumpestation

af vand fra sø eller boring, montage af automatisk

styring.

l 25 l 40

Hylledevej 12DK-4640 Faxe

Tlf. 56 72 52 00Fax 56 72 52 18

[email protected]

Skandinaviens første græsdoktorHundehvene var emnet for Tatsiana Espevigs doktorafhandling

på Universitetet for Miljø og Biovidenskab i Ås, i Norge

Af Greenbladet, Sverige · dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom

I sortsafprøvningen fra 2006 havde hundehvene vist stor fremgang i vin-terhårdførhed og dette gav anledning til Tatsianas studier “Vinterhårfør-hed og pleje af hundehvene (Agrostis canina) på golfbaner i det nordiske klima”.

Tatsiana Espevigs forskning viser dog ikke samme fl otte resultater som i sortsafprøvningen fra 2006, da hunde-hvene havde samme tolerance overfor kulde som krybende hvene og den var mere modtagelig overfor sneskimmel.

Espevigs studier viser også, at hunde-hvene bør vandes ofte og lidt ved etab-lering, derefter meget og sjælden. Gød-ningsniveauet anbefales at ligge på ca. 150 kg N/ ha om året ved etablering og derefter mindre. Hundehvene bør top-dresses med mindst 10-14 mm/ år for at have kontrol med fi ltdannelsen på en veletableret green.

Doktor Tatsiana Espevig, Bioforsk Öst, Landvik, Norge (nr. to fra højre) sammen med sine vejledere.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 55


Har du padder på golfbanen?Alle arter af padder og krybdyr er fredede. Fredningen betyder at man ikke forsætligt må dræbe, indsamle og flytte individer. Her nogle anbefalinger til, hvordan man kan

tage hensyn til padderne i den daglige drift på golfbanen

Af John Frisenvænge og Martin Hesselsø, Amphi Consult

Naturskønne og varierede golfbaner vil ofte være levesteder for mange padder (frøer,tudserogsalamandre).Skrubtudse,butsnudet frø, spidssnudet frø, lille vand-salamander, stor vandstalamander og grøn frø er de almindeligste arter. Enkelte steder fi ndes også sjældnere arter på golfbaner.

Padder og deres beskyttelsePaddernes liv foregår både i vand og på land.Søerogvandhulleranvendestilæg-lægning og som levested for haletudserne. Ud på sommeren forvandles haletudser og salamanderlarver til land levende frøer og salamandre, hvorefter de spredes i land-skabet.

Udenfor søer og vandhuller lever pad-derne typisk i bevoksede områder, som f.eks. skovområder, buskadser, småskove, fugtige græsarealer, enge og moser. På golfbaner kan perma-nente natur are aler og eventuelt uplejede rougharealer fungere som levesteder på land.

Forår, som mer og efterår vandrer pad-derne mellem de forskellige levesteder på land og i vand. Det er i disse perioder man især kan møde padderne på de klippede græsarealer. De er på vej videre, og op-hold er sig sjældent i længere pe-rioder i det helt korte græs.

Alle arter af padder og krybdyr er frede-de, hvilket betyder, at man ikke forsætligt

må dræbe, indsamle og fl ytte individer. Bortset fra enkelte al-mindelige arter, så må

man heller ikke indsamle æg.Nogle arter er også omfattet af en udvi-

detbeskyttelsepågrundafEU´shabitat-direktiv(fxspidssnudetfrøogstorvandsa-lamander). Denne beskyttelse indebærer, at paddernes yngle- og raste områder ikke måødelæggesellerbeskadiges.Somyngle-

område regnes vand hullerne, hvor pad derne yngler, og tilgrænsende områder hvor de unge padder tilbringer

den første tid på land inden de spredes videre. I praksis er rasteområderne alle de steder

hvor padder opholder sig i læng ere tid af gangen. Veje og golfarealer som

padderne kun vandrer igen-nem uden at raste, er ikke raste-

områder. Derimod kan stenbunker og kvasbunker meget vel være rasteom-

råder for padder.

Det kræver altid tilladelse fra kommu-nen, hvis man vil ændre på et vandhul. Man kan godt få tilladelse til at lave æn-dringer i yngle- eller rasteområder for be-skyttede padder, når blot man sikrer deres funktion for padderne i fremtiden samti-dig med de ønskede ændringer.

Padder og græsplejePaddernes ynglesteder er søer og vandhul-ler.Søersomkunervanddækketfrafor-året frem til sidst på sommeren kan også være ynglesteder. Levestederne på land omfatter naturområder i nærheden af vandhullerne, herunder skove, trægrup-per,levendehegn,engeogmoser.Specieltde nærmeste 10 meter fra vandhullet er vigtige. Plejede græsarealer med lav græs-højde vandrer padderne blot igen nem, da de er for tørre og ensartede til at være vel-egnede som permanente levesteder.

Ved græspleje skal man være opmærksom på, at der i perioder kan være mange pad-der i terrænet, også på de arealer der skal klippes. Det er ikke rart for hverken green-keeper, græsslåmaskine eller padde, hvis de mødes for ofte. Derfor bør man undersøge hvordan denne konfl ikt kan reduceres.

derne mellem de forskellige levesteder på land og i vand. Det er i disse perioder man især kan møde padderne på de klippede græsarealer. De er på vej videre, og op-hold er sig sjældent i længere pe-rioder i det helt korte græs.

direktiv(fxspidssnudetfrøogstorvandsa-lamander). Denne beskyttelse indebærer, at paddernes yngle- og raste områder ikke måødelæggesellerbeskadiges.Somyngle-

område regnes vand hullerne, hvor pad derne yngler, og tilgrænsende områder hvor de unge padder tilbringer

den første tid på land inden de spredes videre. I praksis er rasteområderne alle de steder

hvor padder opholder sig i læng ere tid af gangen. Veje og golfarealer som

padderne kun vandrer igen-nem uden at raste, er ikke raste-

områder. Derimod kan stenbunker og kvasbunker meget vel være rasteom-

råder for padder.

Spidssnudet frø.

Vandhul og rough Fredensborg.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <56 < <

A r t i k e L

Følgende forhold har bety dning for forekomsten af padder på de arealer der skal klippes:• Årstid: Der kan forventes mange padder i vandringsperioder og

især i perioden efter padderne går på land om sommeren (fra midten af juni til slutningen af juli).

• Afstand til ynglesteder: Padder kan forekomme på land over en kilometer fra det nærmeste vandhul eller sø, men koncen-trationen stiger nær ynglestederne. De dele af græsarealerne der er tættest på søer og vandchikaner, vil have de største koncen-trationer af padder. I som merperioden kan det vrimle med 1-2 cm lange frøer og skrubtudser i græsset nær yngle stederne.

• Vejrforhold: Vandring og spredning foregår især under fugtige forhold. Om sommeren vil der således være fl ere frøer og tud-ser fremme i regnrige perioder og på dugvåde morgener end i meget tørt vejr. Vind virker også udtørrende og nedsætter ak-tiviteten, hvis det ikke samtidig regner. Forår og efterår kan temperaturer nær eller under frysepunktet sætte vandring erne helt i stå.

• Tidspunkt på døgnet: Hovedaktiviteten ligger om natten, men nogle arter er også aktive morgen og eftermiddag. Midt på da-gen er der meget få padder som vandrer i græsset.

Følgende anbefalingerne kan måske hjælpe i den daglige drift, for at reducere mængden af padder i cylinderklipperen:• Daglig græspleje (teesteder, greens og fair ways): En erfaren

greenkeeper vil ofte i forvejen kende til de steder og tidspunk-ter, hvor der er mange padder i græsset. Disse ”hotspots” kan

evt. indtegnes på kort. I perioder med sandsynlighed for padde-vandring er kan der tages hensyn ved at starte på de tørreste græsarealer og gemme ”hotspots” til duggen er fordampet. Ved regn bør klipningen ved ”hotspots” afbrydes/udskydes hvis mu-ligt.

• Teknik: Hvor det er muligt (f.eks. på arealer der kun slås en el-ler få gange årligt) anvendes udstyr, der skærer græsset af uden at fi ndele det.

• Opmærksomhed: Føreren af klipperen kan i nogle situationer hurtigt skræmme padderne bort fra græsset ved at gennemgå de mestkritiskestrækningerfxtilfods.Paddernekansamlesienspand og smides bort fra græsset.

• Afværge hegn: Hvis problemet er meget stort kan man overveje om forskellige former for hegn kan reduceres paddernes adgang til bestemte områder, hvor der ofte er problemer

• Planlægning: I forbindelse med anlæg eller omlægning af golf-huller, kan der tages hensyn ved at opretholde bufferzoner til søer som er ynglesteder for padder. Jo større bufferzoner jo bed-re. Bufferzonerne må ikke gro til da det vil skygge vandhullet. De skal derfor klippes en gang om året.

Hvis I har spørgsmål til padder på golfbanen, så er I altid velkomne til at kontakte os.

John Frisenvænge · [email protected] Hesselsøe · [email protected]

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dkIvan MortensenTlf. 4056 5822

Optimér dine Greens og Bunkers

GR E E N L I N

E

pReMIuM goLfpRoDukTeR

AIR AID! Lifesaver for your turff!

BunkeRsAnD

DAnsAnD TopDRessIng

gReen-sMILe (Infill sand)

DAnsAnD – næsten for god til at være sand!

!Dansand er Danmarks førende sandspecia-list. Vi producerer 350.000 tons sand om året, i mere end 20 forskellige sorteringer - plus en lang række specialprodukter. Vores fine kvartssand hentes op fra den midtjyske undergrund og er resultatet af mere end 22 mio. års geologisk evolution.

For Dansand er sand ikke bare sand. Vi fo-kuserer meget på vores kunders behov og satser løbende på produktudvikling. Vi går

også forrest, når det handler om miljøven-lige alternativer. Vores erfaring, ekspertise og entusiasme har gjort os til den foretruk-ne partner – både i professionelle sammen-hænge og på gør-det-selv markederne.

Hos Dansand eksporterer vi ca. en tredjedel af vores produktion til nære markeder som Tyskland, Norge, Sverige, England, Frankrig og Polen, men også til lande som Saudi-Arabien, Kuwait, USA og Caribien.

sand til golf er ikke bare sand...

Denne folder er en kortfattet orientering om hvad DANSAND kan gøre for Jer. Hvordan vi kan maksimere banen, forbedre glæden ved spillet og sørge for I altid ligger i top på banens udseende.

Vælger i det forkerte sand kan det have sto-re følger for banen og spillet og ikke mindst økonomien.

Vi præsentere her 4 meget forskellige pro-dukter – som hver er i flere varianter. Så

læs dette korte informationsmateriale og få indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand.

Vi kommer gerne og rådgiver uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etab-lering, optimering og renorvering.

Dansand er nordens førende specialist og du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

www.dansand.dk

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 57

> > H a R d u p a d d e R p å g o l f b a n e n ? < < A r t i k e L

Lars Larsen graver dybt igenHimmerland Golf & Country Club har startet byggeriet af ny centerbygning

til trecifret millionbeløb

Af Jens Christensen

Lars Larsen tog de første spadestik – med hjælp fra administrerende direktør Claus Birk Larsen.

EjerenafHimmerlandGolf&Country,LarsLarsen–skaberenafJYSK–harendnuenganggravetdybtilommerneforatfor-bedre sin personlige legeplads. For anden gang indenfor 10 år spenderer han nemlig over 100 millioner kroner, men dermed bliverforholdeneiHimmerlandGolf&Countryogsånogetnæroptimale.

I2002stodLarsLarsenbagopførelsenafHimmerlandGolf&Resort Hotel med 60 værelser med tilsammen 170 senge, og den-ne gang gælder det en ny 6000 kvadratmeter stor centerbygning med konferencefaciliteter, administrationskontorer, pros-hop, spa- og wellnesscenter, fi tnetnesscenter, badeland, bowlingcenter, aktivitetscenter med bl.a. golfsimulator samt VIP-tagterrrasse med udsigt over 18. hul på New Course. Lars Larsen tog den 25. maj selv det første spa-destik til den nye centerbygning, der ventes klar til brug i april-maj 2012.

– Vi vil fremover satse mere på at tilbyde familieferie hele året rundt, fordi den korte danske golfsæson ikke giver overskud, selvom vi har masser af greenfeegæster, forklarer Lars Larsen. Han tror især på, at fi tnesscenteret, i kombination med andre aktiviteter, vil tiltrække folk i vinterhalvåret.

Nye greens på vejNår centerbygningen står færdig, vil New Course have gennemgået en omfattende renovering. Dét gæl-der især greens, som i de seneste to sæ-soner har ladet en del tilbage at ønske – efter to hårde og lange vintre, som betød, at græsvæksten var så længe om at komme i gang, at det kostede tusindevis af green-feegæster i foråret og forsommeren.

En af Englands største græseksperter, David Nelson, er hyret som ansvarlig konsulent, for, at både New Course og Old Course får nye greens i løbet af de næste to år. Han er virkelig en ka-pacitet og havde f.eks. ansvaret for at ombygge sidste års Ryder Cup-bane i Wales,Twenty-Ten.

Lars Larsen tog de første spadestik

Resort Hotel med 60 værelser med tilsammen 170 senge, og den-ne gang gælder det en ny 6000 kvadratmeter stor centerbygning med konferencefaciliteter, administrationskontorer, pros-hop, spa- og wellnesscenter, fi tnetnesscenter, badeland, bowlingcenter, aktivitetscenter med bl.a. golfsimulator samt VIP-tagterrrasse med udsigt over 18. hul på New Course. Lars Larsen tog den 25. maj selv det første spa-destik til den nye centerbygning, der ventes klar til brug

– Vi vil fremover satse mere på at tilbyde familieferie hele året rundt, fordi den korte danske golfsæson ikke giver overskud, selvom vi har masser af greenfeegæster, forklarer Lars Larsen. Han tror især på, at fi tnesscenteret, i kombination med andre aktiviteter,

Når centerbygningen står færdig, vil New Course have gennemgået en omfattende renovering. Dét gæl-der især greens, som i de seneste to sæ-soner har ladet en del tilbage at ønske – efter to hårde og lange vintre, som betød, at græsvæksten var så længe om at komme i gang, at det kostede tusindevis af green-feegæster i foråret og forsommeren.

En af Englands største græseksperter, David Nelson, er hyret som ansvarlig konsulent, for, at både New Course og Old Course får nye greens i løbet af de næste to år. Han er virkelig en ka-pacitet og havde f.eks. ansvaret for at ombygge sidste års Ryder Cup-bane i

Claus Birk Larsen, administerende direktør: – Vi har “kun” haft 30.000 greenfeegæster de to seneste år, men vi forventer igen at nå op på 40.000, når centerbyggeriet og banerenoveringen er overstået.Sammenmedfleregæsterivinterhalvåretskulledetpålidt længere sigt gerne ende med, at vi får en overskudsforretning.

En andet spændende tiltag er en nyt træningscenter, Nike Per-formance, med alverdens tekniske hjælpemidler.

58 < < G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <

A r t i k e L

HL 11 bobler af aktivitet – og inviterer til DM i minigravere

Arkivfoto: Søren Holgersen.

HA VE & LANDSKAB

Have&Landskab’11eralleredeensuc-ces.

– Vores salg af stande har hele tiden væ-ret cirka 20 procent over salget til HL 09, hvor vi også havde stor fremgang, fortæller Kristian Larsen, udstillingsleder for Have &Landskab’11.

Flere sektioner er allerede tæt på udsolg-te, men der kan selvfølgelig altid fi ndes plads til en ekstra, lyder det fra ham.

Der er aktuelt solgt 225 stande ud af de budgetterede 244. Forventningen er et re-kordsalg på minimum 250 stande.

Dermed glæder alle sig til, at hele den grønne branche samles 24.-26. august på Have&Landskab’11iSlagelse.

Gratis adgang for gæsterneInvitation af de besøgende er i fuld gang.

Entreen er gratis, hvis man bliver invi-teret af en udstiller, og det foregår elektro-nisk.

– Det er en ny løsning, som vi har meget store forventninger til, konstaterer Kristian Larsen.

”Kokkene” er igen på plads med en fantastisk buffet for såvel besø-gende som udstillere, og udstillingens be-styrelse tør godt satse højt på at love godt vejr til de mange udstillere og gæster.

Hertil kommer fl ere spændende og ak-tuelle faglige aktiviteter.

– Temaet for årets udstilling er ”Klima og miljø”, og såvel de fi re arrangører som mange øvrige udstillere vil gøre noget eks-tra ud af dette tema, fortæller han.

BlandtandetvilSkov&Landskabsam-men med Danske Anlægsgartnere vise løs-ninger til afl edning af nedbør til alt muligt andet end lige netop kloakkerne.

Akrobater på minigravereDM fi nalen i minigraver holdes på Have og Landskab fredag den 26. august.

Med titlen som Danmarksmester i mi-nigraver følger æren og et rejsegavekort på 10.000 kr.

LOXAM, der står bag mesterskabet, forventer, at konkurrencen blandt de 18 fi nalister bliver både sjov og intens.

Hele skolens anlægsgartnerafdeling er i gang med at pleje de grønne områder omkring skolen, så udstillingsarealerne vil være helt opdaterede og klar til at tage imod såvel udstillere som besøgende.

Have & Landskab ’11 håberogså at kunne byde velkommen til kendte gæster som for ek-sempel klima- og energiminister Lykke Friis.

Yderligere oplysninger:Kristian Larsen, udstillingsleder,

mobil 29 24 20 91

Der venter gæsterne på Have & Landskab ’11 en masse spændende oplevelser, som i år bliver krydret med temaet ”Klima og miljø” samt DM i minigravere.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 59

> > H a v e & l a n d s k a b < < p r e s s e m e d d e L e L s e

Verti-draining året rundt– næsten da!

Verti-draining af plænearealer som greens, tee´s og fairways er normal praksis for de pro-fessionelle greenkeepere i dag. De fleste udfører dog kun denne opgave i forårs- eller eft-erårsmånederne, men man kan drage stor fordel af at verti-draine året rundt – næsten da

Af Lasse Lindholm, Lindholm Maskiner

Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag.

Det er vigtigt at understrege, at verti-drai-ning udføres forskelligt fra sted til sted og afhænger af lokale jordbundsforhold, vej-ret og ikke mindst nedbørsmængde, der selv i et lille land som Danmark kan være meget ulige fordelt.

Hvorfor verti-draine?Den primære grund til at verti-draine er at opnå et løst og luftigt vækstlag og sikre ilttilførsel til planter og mikroorganismer, når vækstsæsonen er i gang. Forårs- og efterårsmånederne er som regel de bedste tidspunkter, fordi temperaturer og øvrige vækstforhold er optimale. Det er dog ikke ensbetydende med, at man kun bør verti-draine i disse perioder, da såvel græsplan-ter som mikroorganismer konstant har brug for meget ilt, og det derfor er vigtigt at holde vækstlaget løst i hele vækstsæso-nen.

En anden væsentlig faktor for verti-draining er dræning. Nedbøren falder ofte jævnt over sæsonen, men da vi også oplever at få ganske voldsomme nedbørs-mængder i korte perioder, er dræning af vækstlaget essentielt.

Sidst men ikke mindst opnås et bedreoptag af næringsstoffer ved jævnligt at verti-draine.

Vækstlaget forbedres, hvis der verti-draines med jævne mellemrum, og be-handlingen bør derfor foretages så ofte som muligt. Det handler grundlæggende om at “time” indsatsen og bruge det rig-tige udstyr, så spillefladen optimeres men samtidig forstyrres mindst muligt set fra brugernes synspunkt.

Foråret er det bedste tidspunkt til at bekæmpe komprimerede vækstlag. Vin-

termånedernes hårdhændede behandling af græsset, sammenholdt med komprime-rede vækstlag, giver ikke gunstige vækst-vilkår for græsset. Verti-draining genska-ber de livsvigtige luftlommer, som græsset skal gro i således, at ilt og vand kan passere igennem vækstlaget. Ofte er det en fordel at variere brugen af massive spyd, kryds spyd og hugpiber, da ingen af delene, iso-leret set, giver det optimale resultat.

Massive, lange spyd (Deep Tines)Bruges til at “brække” vækstlaget fra hin-anden. Der skabes lommer og revner, som rødderne kan søge til for ilt, vand og næ-ring. Denne metode er mest nyttig i for-årsperioden, men bør benyttes sæsonen

igennem, hvis greens, teesteder m.m. be-lastes meget. Denne aggressive metode har dog den ulempe, at overfladen “forstyrres” relativt meget. Har græsplanterne et godt udbygget rodnet, vil overfladen dog hur-tigt hele, uden problemer til følge.

Flere og flere greenkeepere opnår gode resultater ved, sidst på efteråret, at bruge de store massive spyd til teesteder og fair-ways, og lade banen stå åben vinteren over. Dermed maksimeres dræning af overfla-den og luften til rødderne.

Flade spyd (Mejsel spyd)Relativt ukendte i Danmark og bruges kun i begrænset omfang. De er dog særde-les nyttige både forår og efterår og skaber

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <60 < <


lindholmmaskiner.dk [email protected] T: +45 7244 1112

Ring og hør nærmere på tlf. 7244 1112.

Lindholm Maskiner a s

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Brug for en pesticid-fri løsning på fairways?Trilo feje- og sugevogne vertikalskærer og opsamler i én arbejdsgang, også i fugtigt vejr.

Priser fra kr. 275.000,- ekskl. moms. Leasing fra kr. 3.900,- pr. md. ekskl. moms.

Fordele ved Trilo:• Letvægtsvogn med markedets stærkeste

sugehoved og vertikalskærer

• Kan arbejde i næsten alt slags vejr

• Kan bruges til at fjerne alt slags grønt afklip og lettere affald

• Kan monteres med en lang række udstyr, eks. sugeslange, støvreducerende tag, slagleknive til rough-klipning og opsamling m.v.

en nærmest trekantet profi l, hvormed det øverste vækstlag og de underliggende dræ-ningslag kan forbindes og skabe forbedret dræning. Efter behandling vil spilleover-fl aden være næsten intakt. Overfl aden udsættes heller ikke for unødig udtørring,

hvilket gør dette redskab brugbart som-meren igennem. Metoden minder en del om at “slice”, men fordelen ved at benytte en Verti-Drain maskine til opgaven er, at den sikrer ensartet og dyb gennemtræng-ning af vækstlaget.

Massive, tynde spyd (needle tines)Anvendes oftest om sommeren og skaber sjældent problemer for spillerne, ligesom udtørringen af overfl aden er minimal. Me-toden sikrer, at der skabes godt luftskifte i vækstlaget og god passage for vand. De

Massive spyd

Deep TinesLængde < 150 mmmin. Ø12 mm

Massive spyd

Needle TinesLængde > 150 mmmax.Ø8mm

HugpiberKryds spydCross Tines

Mejsel spyd

Forår

Fairway Fairway Fairway Fairway Fairway

Teested Teested Teested Teested Teested

Green Green Green Green Green

Sommer




Efterår




Årskalender: Brug af forskellige typer spyd og hugpiber.

God Kan anvendes Anbefales ikke

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 61

> > v e R t i - d R a i n i n g å R e t R u n d t – n æ s t e n d a ! < < A r t i k e L

Nyt fra www.greenkeeper.dkAf Jacques Borggild

Vi har talt med webmaster Birger Bro-mann fra www.greenkeeper.dk og den-ne har meddelt os, at der vil komme visse ændringer på hjemmesiden i nær fremtid (måske er nogle allerede kom-met, når dette blad er på gaden).

Der vil foregå en ret kraftig opryd-ning af materiale på hjemmesiden, for-ældet materiale, irrelevant og uinteres-sant materiale, men fjernelsen af dette materiale er naturligvis, og kan kun være et skøn fra webmasterens side, hvorfor Birger Bromann beder os meddele, at alle vil være velkomne til at kontakte ham, såfremt man mener, at relevant materiale er blevet fjernet.

Endvidere vil man nu oprette en “kalender” på hjemmesiden, en kalen-der, som skal informere vore medlem-mer om ting, som foregår i branchen. Det kan være alt om f.eks udstillinger, “gule ærter turneringer”, jubilæer, runde fødselsdage, ansættelser, ja kort sagt alt, som vore medlemmer kan

have interesse i at vide, for måske at kunne deltage.

Men en sådan aktuel kalender kommer jo bestemt ikke af sig selv, hvorfor Birger Bromann kraftigt opfordrer alle medlem-mer til at komme med indputs til kalen-deren, i særdeleshed vil indputs fra regio-nerne være vigtigt, da det er meningen, at kalenderen ikke kun skal indeholde lands-dækkende ting og begivenheder, men be-væge sig helt ud i de regionale og lokale områder.

Samtidigvilledetjoværedejligtogme-get inspirerende for webmasteren, hvis de rigtig mange brugere ville være mere ak-tive med debatindlæg, meninger og syns-punkter.• Hvorfor skal vi samarbejde med GAF

og PGA?• Hvorforhører vi ikkenogetmereom,

hvad bestyrelsen i DGA foretager sig ??• Hvorforhævervi ikkekontingentet til

DGA, vi får jo utroligt meget for pen-gene?

• Hvorfor er der ikke side 9 piger i“Greenkeeperen”? En letpåklædt dame på en greenklipper ville se rig-tig godt ud!

• Erdernogle,somhargodeerfaringermed bekæmpelse af gåsebillelarver?

• Hvordan får vi vore medlemmer til at rette nedslagsmærker op, rive i bunkers og lægge opslået græstørv på plads?

• Heriklubbenharvigjortfølgendeog det har hjulpet meget.

• Hvordanfårvimedlemmernetilatholde pause, når vi arbejder inden for slå-afstand?

Ovenstående er blot et par (måske dår-lige og dumme) eksempler på debat-indlæg på hjemmesiden.

Ud af røret venner, lad os høre no-get mere fra Jer, hvad mener I, er I til-fredse eller utilfredse, er I glade eller sure, jo mere vi får af indputs fra Jer, jo bedre kan vi skrue tingene således sammen, at I synes om det.

A r t i k e L

korte, tynde spyd kan lave tusindvis af små huller og afhjælpe komprimering i som-merperioden, så greenkeeperen kan fort-sætte sit planlagte luftningsprogram. En anden væsentlig fordel er, at rodvæksten optimeres, hvilket på lang sigt resulterer i lavere gødnings- og vand-forbrug, fordi planterne kan afsøge større områder for næring og vand.

Kryds spyd (Cross tines)Benyttes ligesom massive, tynde spyd. Fordelen ved disse spyd, er at overfladen behandles endnu mere skånsomt, men med samme eller øget lufttilførsel. Kryds spyddene er ofte mere skånsomme ved de eksisterende rodnet og vil skære et mere

“kirurgisk” snit ned i vækstlaget end de tilsvarende runde, massive spyd. Ulempen ved denne type spyd ses oftest på “push-up” greens med hårde og stenede vækstlag, hvor de nemmere knækker eller beskadi-ges end de runde, massive spyd.

Hugpiber (Hollow cores)Bruges mest om efteråret, men kan sagtens bruges om foråret. Hugpiber benyttes pri-mært p.g.a. ønsket om udskiftning af det eksisterende vækstlag med et bedre, mere luftigt og vandgennemtrængeligt vækst-

Fra venstre; Deep solid tine, Needle tine, Cross tine, Hugpibe og Mejsel spyd.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <62 < <

A r t i k e L > > v e r t I - d r a I n I n G å r e t r u n d t – n æ s t e n d a ! < <

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.

Jysk Golf ImportStængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk

kommer op i automaten.

undgå dårlige rygge

250 brugte golfbiler på lager

Alle MÆrKer

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanema-skiner

i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskinermed lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

BoldvaskerNormal kr. 1200,-

NUKUN kr.


ALT til golfbanen til LAVE PRISERVi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspandkr. .................. 40,-

excl. moms

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vertikalskærer med opsamler NYca. 1/2 pris


ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt

lag. Det gøres ved helt at fjerne de jordpropper, som hugpiberne trækker op og efterfølgende topdresse med det ønskede vækst-materiale. Der er efterhånden en del greenkeepere, der benytter hugpiber til at skabe “plads” før en eftersåning. Arbejdsgangen med hugpiber kan være både tidskrævende og forstyrrende for golfspillet og bør foretages i enighed med klub og baneudvalg.

Indenfor de ovennævnte typer af spyd og hugpiber findes utal-lige varianter. Diameter og længde på spyd og hugpiber skal af-passes efter både arbejdsopgave og den enkelte maskines specifi-kationer.

MaskinvalgDer skelnes mellem to typer maskiner; “Verti-Drain” og “hurtig-prikkere” også kaldet “Core maskiner”. Verti-drain maskinerne kendetegnes ved at kunne såvel “prikke” som “brække” vækstlaget fra hinanden, mens de såkaldte “hurtig-prikkere” blot, som navnet antyder, kan lave huller uden at “brække”. Verti-drain maskinerne bruges, afhængig af størrelsen, over hele banen, hvorimod core-maskinerne normalt kun bruges på greens og teesteder.

Tyde hugpiber (tv) og massive spyd (th) monteret på allublokke for behandling med lille afstand.

Det er en stor fordel for green-keeperen at råde over begge typer maskiner, da de dækker over hvert sit område men også, i et vist om-fang, overlapper og dermed kan

benyttes samtidigt, så arbejdsgangen udføres så hurtigt og pro-blemfrit som muligt.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 63

> > v e R t i - d R a i n i n g å R e t R u n d t – n æ s t e n d a ! < < A r t i k e L

Natur, orienteringsløb og heste på golfbanen

Golf, løb og ridning kan alt sammen foregå på golfbanen. Det er blot et af de centrale punkter i en ny guide ”Multifunktionelle golfbaner – En uudnyttet ressource”, der netop er udgivet af Dansk Golf Union via den skandinaviske miljøorganisation Sterf (Scandinavian Turfgrass

and Environment Research Foundation), som er de nordiske golfforbunds fælles fond for forskning og udvikling

Af Torben Kastrup Petersen, Banechef Dansk Golf Union

En multifunktionel golfbane– Grundtanken er, at den moderne golf-bane skal integreres i en moderne urban-kultur. Mange golfbaner ligger i dag så tæt på byerne, at de store grønne arealer med fordel kan benyttes til andet end golf. Det-te sker allerede i dag på mange golfbaner, men potentialet er endnu større, fortæller banechef i DGU Torben Kastrup.

Friluftsrådet er med på ideen– Idéen er super. Hvorfor ikke bruge de danske golfbaner til blandt andet skiløb om vinteren, fortæller Jan Eriksen, direk-tør for Friluftsrådet. Færdsel på golfbanen handler i høj grad om sikkerhed. Derfor skal der anvendes gode stisystemer, der planlægges således at der opnås størst mulig sikkerhed for golfspillere og andre friluftsudøvere. Der findes så mange gode initiativer og muligheder, så Jan Eriksen er ikke i tvivl om, at de multifunktionelle golfbaner vil være en realitet. Han opfor-drer derfor til at både lokale organisatio-ner, brugergrupper og golfklubberne gen-nem dialog finder netop de muligheder, der kan fungerer bedst lokalt. Guiden er en god inspiration til dette arbejde.

En fordel for alle– Golfbaner har store arealer, som ikke anvendes til golfspil, og desuden er klub-

Fakta om Golf i Norden:Golf er en arealkrævende idræt, som i Norden optager mere end 60.000 ha. De nordiske golfforbund har ca. 900.000 medlemmer, som spil-ler golf på ca. 900 golfbaner. Dette skal ses i forhold til Europas ca. 4,5 millioner registrerede golfspillere og et stort antal uregistrerede spil-lere samt ca. 6.700 golfbaner.

En golfbane med 18 golfhuller optager i gennemsnit 65-70 hektar, hvoraf cirka 20 hektar er intensivt plejede, udnyttede spillearealer så-som tees, fairways og greens. Det resterende areal, 50-70 procent, er ekstensivt plejede naturområder. Det mest almindelige er, at en golf-bane eller en golfklub er åben for både medlemmerne og gæstespille-re fra andre klubber. Klubbens egne medlemmer betaler en årlig afgift. Gæstespillere betaler en såkaldt greenfee, hver gang de spiller på en anden bane end deres hjemmebane.

huset ofte tomt i vinterhalvåret. Der er et stort potentiale for bedre udnyttelse af området, hvilket kan give nye muligheder for det aktive friluftsliv, især ved beliggen-hed i nærheden af tætbebyggede områder. Hvis flere foreninger udnytter golfbanen, kan de også bidrage til at styrke golfbanens økonomi og give en bredere forankring i samfundet. Et samarbejde, som alle parter harglædeaf, fortællerMariaStrandberg,direktørforSterf.

For yderlige informationer kontakt:Kommunikationskonsulent, DGU,

Mikkel Nielsen, [email protected], +45 22 55 89 73

Banechef, DGU, Torben Kastrup, [email protected], +45 40 40 91 02

Direktør, Friluftsrådet, Jan Eriksen, [email protected],

+45 40 33 21 33

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <64 < <

A r t i k e L

Multifunktionelle golfbaner – en uudnyttet ressourceUddrag fra ’Multifunktionella Golfanläggningar’ udgivet af STERF 2011

Dansk oversættelse Asbjørn Nyholt, hortonom

DererjustudkommetetillustrativthæftefraSTERF,derlistergodeideertilatudnyttegolfbanens faciliteter langt bredere end mange gør i dag. En opfordring til at indgå i dialog

og samarbejde med omgivelserne. Her gengives hæftets tjekliste:

Tjekliste over mulige aktiviteter på golfbanen Aboret (træsamling) Biavl Boule Bowling Bridge Bueskydning Dragefl yvning Filmaften med snacks Fodboldgolf Freesbee-golf Fugleture Foredrag om arkæologiske fundGPS-navigeringsløb Guidede naturvandringer Gymnastik

Lokalhistorisk forening beretter om kulturhistorien på stedet Indendørs golftræning med bløde bolde og putting konkurrencer Kolonihaver Kurser om regler for golfspillere Kurser i zumba, salsa og andre danse Lydighedskurser eller agility for hunde

Langrend Motionsløb Madlavning - man mødes for at lave ugens mad Madlavningskursus Minigolf Modelbådssejlads på søerne Modelfl yvning Modeopvisning Orienteringsløb

Quiz-aftener RidningSeminarieaftenerSlæde-ogkælkebakkerStavgangStyrketræningSvampeudflugt Terrænløb-hesteløb Træf for frimærkesamlere Udstillinger Vandreture på golfbanen Vinsmagning Yoga Egne ideer

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 65


Løgstør har fået medvindLøgstør Golfklub har med frivillig medlemshjælp overvundet

økonomiske mareridtsår og kæmpet sig til overskud

Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk

Det er først og fremmest økonomiske problemer, der har gjort Løgstør Golfklubs historie så dramatisk, at den har medført voldsom blæst i både den lokale presse, hos investorer, aktionærer og medlemmer. Heldigvis er det økonomiske mareridt endt med, at klubben har overtaget baneanlægget efter de to første ejere, Løgstør Golfbanean-lægA/SogLøgstørParkhotel,derbeggegikkonkurs. Førstnævnte gav op i sommeren 2008, sidstnævnte i foråret 2009.

I dag er det sparetider i en sådan grad i Løgstør Golfklub, at klubben kun har

to lønnede medarbejdere, begge green-keepere. Ved hjælp af 60-70 engagerede, frivillige medlemmer fungerer både banen og klubhuset alligevel så tilfredsstillende, at klubben for tredje regnskabsår i træk forventer et mindre overskud på driften – imponerende i betragtning af, at de første tre regnskabsår akkumulerede et samlet underskud på tre millioner.

Selvbetjeningsprincippet i klubhusetmed hensyn til både greenfeebetaling og drikkevarer generer tilsyneladende ikke synderligt, for antallet af greenfeespillere er ikke faldet, siden klubben i foråret 2009 overtog anlægget, og det stiger med garanti

Vejret skifter ofte dramatisk ved Lim-fjorden, fordi det blæser en del på de kanter, og netop dramatik og blæst kendetegner i dobbelt forstand én af de smukkest beliggende golfbaner ved det urolige farvand, der deler Nordjyl-land i to halvdele. Dét gælder 27 hul-lers-anlægget i Løgstør Golfklub, hvor dramatikken og blæsten har påvirket banens historie gennem 16 år, selvom banen faktisk kun har eksisteret i fem år og klubben i seks år!

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <66 < <

A r t i k e L

i år, hvor man gennem hele sæsonen fejrer banens 5 års-jubilæum med greenfee til halv pris (160 kroner). Allerede nu er et stort an-tal greenfeegæster fra Danmark, Norge og Sverigeskrevetindigreenfeebogen.

Stor begejstringEn afdeling af årets Royal Tour for damer og Faxe Kondi Tour for piger blev denførste weekend i maj afviklet på Løgstør-banen, der fi k uforbeholden ros af DGU-matchlederenTomSimonsen,sommente,at han ikke havde set en dansk bane i bedre stand på dette tidlige tidspunkt af året. Ikke mindst de hurtige og kuperede greens imponerede den kræsne matchle-der. De usædvanligt gode forhold skyldtes, at greens er bevokset med rødsvingel, som ikke kræver kunstig vanding af betydning og derfor er mere resistente overfor syg-domme i våde perioder end andre græssor-ter. Det er ikke tilfældigt, at både diverse DGU-elitematcher, og de professionelles EccoTourogSrixonTourmedjævnemel-lemrum gæsterLøgstør-banenm.

Ekstra tankevækkende blev Tom Si-

monsens nylige begejstring for banens generelle tilstand i betragtning af, at kun greens og teested kan vandes automatisk, mens fairways må vandes med fl ytbare sprinklere. Dertil kommer ovenikøbet, at forskellige vandhuller – med kridtlag som bund – har haft svært ved at holde på van-

det, men heldigvis har man også fundet en vedvarende løsning på dette problem. Når alle disse hazarder snart fungerer efter hen-sigterne, vil Løgstør-banen udgøre en evig kamp mod vind og/eller vand. I øjeblik-ket er de udtørrede vandhuller ganske vist markeret med røde pæle, men de skræm-

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 67

> > l ø g s t ø R H a R f å e t M e d v i n d < < A r t i k e L

[ Nordjylland ]

Aalborg

Løgstør Golfklub• Indskud:0kr.• Kontingent:4.950kr.• Golfskole:1.000kr.(3mdr.)

Banen:• Åbnet:2006• Arkitekt:HenrikJ.Jacobsen• Herretee:5.688m• Dametee:4.827m

Greenfeetakster i 2011:• 18hullers-banen,alledage:300kr.• 9hullers-banen(pay&play):1000kr.• Rabat:50pct.ijubilæumsåret2011.

Greenfeeaftaler:HalvprisiallenordjyskeSNG-klubbersamtiSkive,Lemvig,StruerogHarreVig.

Overnatning:Løgstør Parkhotel: 9867 4000

Kontakt:Tlf. 2527 0400 · logstorgolfklub.dk

mer ikke helt, som regulære vandspejle med garanti vil gøre.

To finurlige hullerBanens arkitekt, Henrik J. Jacobsen, har alle dage været en kreativ sjæl, og denne egenskab mestrer han også i det åbne, bøl-gende terræn mellem Løgstør-forstaden Ravnstrup og Limfjords-afsnittet Løgstør Bredning. Mest fi nurligt har han kreeret 10. hul, par 5, hvor gul tee er placeret på toppen af en rund, nedlagt og græsbelagt gylletank! Oprindeligt var dette hul banens første, men da drivet, ind i vestenvinden over åbent terræn, mod et smalt hul mel-lem to trægrupper forårsagede for store startvanskeligheder, blev de to 9 hullers-sløjfer på et tidspunkt ombyttet. Et velvok-sent, solitært træ i hver sin side af fairway er tilmed i spil ved indgangen mellem træ-grupperne, så her er uden sammenligning tale om rundens sværeste drive.

Et andet fi rnurligt hul, 5., par 3 og ba-nens korteste med 85 meter fra rød og 93 meter fra gul tee, har Henrik J. Jacobsen skabt langs med den historiske Frederik VII’s Kanal og strandkanten. Hullet løber nord-syd, og det betyder som regel side-vind fra højre/vest, så bolden skal sendes

ud over læbæltet og out of bounds-linien i højre side. Vinden vil så blæse den tilbage i spil igen, et slag, der kræver både mod og teknik. En stor, tværgående green med en mindre dal i midten gør det ekstra svært at placere bolden tæt på fl aget, uanset om den står på den højre eller venstre green-knold. Man kommer ikke nærmere Lim-fjorden end dette hul, hvor man i hvert fald på greenen bør tage sig til til at nyde panoramaudsigten over kanalen og Lim-fjorden til Lendrupstrand, Livø og Fur.

Sjældent vindstilleFremhæves skal også 18. hul, par 5, der kræver to lange slag i åbent terræn, inden hullet slutter med en afl ang green beskyt-tet af høj træer i begge sider og sø bag bagkanten. Her kommer man let galt af sted og ødelægger runden, hvis man slår et upræcist indspil – en anden god grund til, at sløjferne blev ombyttet, for selvom 9. hul – det gamle 18. hul – har handi-capnøgle 1 og er banens længste, matcher det slet ikke det nuværende 18. hul rent udfordringsmæssigt.

Hovedparten af hullerne løber faktisk øst-vest eller vest-øst, og da vestenvind er fremherskende, betyder det enten modvind

eller medvind. Heldigvis opererer banen med brede fairways og forholdsvis spille-venlig rough, men vinden og vandhullerne skal altid tages i betragtning, inden man slår sit næste slag. Vindstille dage gør banen ulig lettere, mens vestenvinden tager stadig modet fra mange håbefulde golfspillere, som tror, at den åbne og forholdsvis korte Løgstør-banen vil være en let sag.

Men gode spillere har faktisk mestret Løgstør-banen til nær fuldkommenhed på vindblæste dage. Således deler profes-sionelleKnudStorgaardogPeterAnkersøbanerekorden fra gul tee med 61 slag, ni under par, mens ligeledes professionelle Thomas Nørret er rekordindehaver fra hvid tee med 63 slag. Ingen af disse rekor-drunder blev spillet i vindstille, så der er også håb for andre, der tør udfordre vin-den og vandet i det smukke, men barske golfterræn.

Parcelhuse på banenEn hel del lokale golfspillere har har i sådan grad kastet deres kærlighed på de fascine-rende vind- og vandoplevelser, Løgstør-ba-nen byder på, at de har bosat sig omkring banen. Løgstør Kommune købte i 2004 Ravnstrupgården med tilliggende jorder og

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <68 < <

A r t i k e L > > l Ø G s t Ø r H a r f å e t M e d v I n d < <

udarbejdede en helhedsplan med plads til både et 27 hullers golfanlæg og 50 parceller fordelt i fem klynger a 10 styks. Kun ca. halvdelen af disse parcelhuse blev opført, inden finanskrisen kom på tværs, og først nu er golffolk så småt igen begyndt at vise interesse for de resterende parceller.

SelvomLøgstørGolfklub,somtidligerenævnt, har fået styr på økonomien, for-venter den nuværende bestyrelse at skulle fortsætte med sparetider. I øjeblikket lig-ger medlemstallet på 350, og målet er 400 medlemmer inden udgangen af næste sæson. Mange flere rækker befolkningsun-derlaget i og omkring Løgstør næppe til, fordi golfklubberne ligger tæt i Vesthim-

Vekselautomat til fadølsanlægget

Løgstør Golfklub:

Tingene fungerer i Løgstør Golfklubs klubhus i Ravns-trupgårdens gamle stuehus, selvom det ikke er bemandet. Klubhustelefonen stiller automatisk om til klubhussekre-tær Ole Bergs mobiltelefon, og han er behjælpelig på alle måder.

Selvbetjeningsprincippet er gennemført til noget nærfuldkommenhed. F.eks. er en seddelvekselautomat instal-leret i det hyggelige klublokale med britisk pubmiljø, så man aldrig står og mangler en 20 krone til fadølsanlægget – eller en 5 krone til en kop kaffe.

Klubhusterrassen ud mod puttinggreenen og 18. green er det ideelle sted at slappe af efter rundens strabadser – med fare for at falde i søvn i læ for vinden, efter man har kæmpet hårdt med og mod vestenvinden på banen!

Størregrupperkan iøvrigtbestillemad–førrunden.Maden kommer så fra det nærliggende Løgstør Parkhotel, der i øvrigt tilbyder golfpakker med overnatning, fortæ-ring og greenfee.

merland med Sebber Kloster, Himmer-land, Års og Hvalpsund som nære kon-kurrenter. Det trækker også medlemstallet i den rigtige retning, at nye medlemmer siden efteråret 2009 ikke har skullet betale det oprindelige indskud på 3.000 kroner.

Populære tilbudDen nuværende bestyrelse i Løgstør Golf-klub skal have stor kredit for, at den på kort tid, to år, har fået en synkende skud på ret køl, en mission, der kun lykke-des, fordi klubbens medlemmer har ud-vist stort sammenhold samtidig med, at pengeinstitutter og andre kreditorer er accepteret at revidere og forlænge nogle

gældsaftaler. Udover at afdrage på gælden på knap ni millioner har klubben således op til denne sæson, med frivilligarbejds-kraft, fået nyt gulv i klubhuset, nye toilet-faciliteter og nyt besparende varmeanlæg i klubhuset, som er indrettet i det gamle stuehus til Ravnstrupgården, hvor næ-ste projekt bliver bedre køkkenfaciliteter. Denne kommende forbedring vil dog ikke forbyde folk selv at medbringe mad i klubhuset. Dét har altid været tilladt og vil fortsat være det, en populær ordning, der tiltaler nøjsomme nordjyder, medlem-mer som greenfeegæster. En andet popu-lært tilbud er, at golfspillere kan parkere deres autocampere eller campingvogne på gårdspladsen i Ravnstrupgården.

Det er efterhånden, som nævnt i indled-ningen, 16 år siden, at en golfbane i Løgstør for alvor kom på tale, men dengang fandt Løgstør Kommune ikke tiden inde, selvom Ravnstrupgården med sine 83 hektar alle-rede på dét tidspunkt var til salg, og selvom naboen, Løgstør Parkhotel, gik helhjertet ind for projektet. Først 10 år senere blev pro-jektet trukket op af mølposen igen og reali-seret med økonomisk hjælp fra kommunen, det lokale erhvervsliv og private investorer, men i længden holdt de positive kalkulatio-ner med hensyn til medlemstal ikke. Heldig-vis kom mere realistiske klubfolk til, da det så sortest ud – efter de to konkurser – og det er først og fremmest deres skyld, at Løgstør Golfklub er gået fra er gået fra økonomisk modvind til medvind.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 69

> > l ø g s t ø R H a R f å e t M e d v i n d < < A r t i k e L


Når man vælger at bruge biologiske og mikrobiologiske produkter frem for kemikalier, er der et par ting, man skal gøre sig klart. Disse midler har forebyggende effekt og skal som oftest udbringes før man ser problemet. Der er ingen knockdown effekt, men hen over tid ser man resultatet…. nedbringelse af antal skadedyr og mindre angreb af svampe i græsset. Ofte kan

man udbringe disse midler samtidig med, at man alligevel kører ud med bladgødskning og på den måde er der ingen ekstra arbejdsudgifter forbundet med udbringelsen

Af plantepatolog Lene Christensen, Plantesundhed, Garta

Mikrobiologiske midlerMikrobiologiske kræver en godkendelse af Miljøstyrelsen på samme måde som de kemiske midler. Der findes dog en over-gangsordning for midler, som allerede har været på markedet en årrække og disse må fortsat sælges og anvendes. Det drejer sig om to forskellige Bacillus thuren-giensis produk-ter, Vectobac og Bactimos mod stankelbenlarver. Midlerne har også en effekt overfor andre jordbo-ende larver som for eksempel gåsebillens larve. Desuden er produktet Binab Golf til forebyggelse/bekæmpelse af visse jord-bårne sygdomme, indeholdende svampen Trichoderma harzianum + Trichoderma polysporum.

Nyere midler skal gennem en godken-delsesprocedure, førend de må anvendes. Velvidende, at mange producenter af disse midler er små firmaer, har man besluttet i Miljøstyrel-sen, at yde økonomisk hjælp til at få midlernegodkendt.Samletseterbeløbs-rammen 2 millioner pr. år. Der er kommet nye mikrobiologiske midler på markedet, men blot ikke nogen, der er godkendt til golf.

Forebyggelse af jordbårne svampe Binab Golf, som indeholder nyttesvampe-ne Trichoderma harzianum og Trichoder-ma polysporum skal anvendes i en kon-

centration på 600 g opløst i 600 l vand pr. ha. Det udbringes fra tidligt forår til sent efterår, mens svampen er aktiv- i praksis fra marts/april til oktober/november må-ned – med behandlinger hver 3.-4 uge. Nyttesvampene er aktive ved temperatu-

rer mellem 2-32°C. Midlet kan blandes med flydende uorganisk gødning som for eksempel jernsulfat. Nyttesvampene er na-turligt forekommende i jorden, men sjæl-dent i den koncentration, der skal til for at hindre de skadelige svampe i at sprede sig.

Angreb af sneskimmel

Angreb af jordbårne svampe

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <70 < <


Vores erfaring - Din garanti! OLE MIKKELSEN A/SENTREPRENØRFIRMAET

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S

Tofteledet 16 8330 Beder

TLF.: 86 93 78 77 Email:

[email protected]

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

NYHED

OVERFLADE AFVANDING/

DRÆNING • Slidser ned til 25

cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

For hele tiden at sikre sig, at koncentra-tionen af nyttesvampe er høj nok, tilføres Binab Golf derfor hver 3.-4 uge.

Produktet har effekt overfor Pythium, Fusarium, Rhizoctonia, Microdochium (rosa sneskimmel) og hekseringe.

Husk – det er ikke noget vidundermid-del, hvor du straks ser en effekt, men ved gentagne behandlinger opbygges jordens indhold af disse nyttesvampe, der så hin-drer udbredelsen af de skadelige svampe.

Forebyggelse af jordboende larverJordboende larver, som kan lave ravage på golfbaner, er blandt andet larver af stan-kel- og gåsebiller. Bactimos/Vectobac in-deholder bakterien Bacillus thurengiensis, som angriber larverne ved at trænge ind i larven –gennem de naturlige åbninger – og så opformere sig, således at larven stop-per med at optage føde og langsomt dør. Bakterierne trænger herefter ud i omgivel-serne og er klar til at inficere nye larver.

Ved brug af nematoder – som er små rundorme, som også angriber jordbo-ende larver, ved at trænge ind i disse og

opformere sig – kan man øge effekten af brugen af Bactimos/Vectobac. På samme måde som ved Bactimos/Vectobac, stop-per larverne med at indtage føde efter et par dage og langsomt vil larven blive fyldt af nye nematoder, som er klar til at angri-be nye larver. Nematoderne kræver vand-fyldte porer i jorden, hvor de kan svømme rundt- så derfor har man bedst effekt på de arealer, hvor man kan vande.

Bakterien Bacillus thuringiensis dør, når den udsættes for UV-lys, så bedste tid på døgnet at behandle er sen aften – hvor lar-verne er aktive – eller tidlig morgen, inden solen står op. Behandlingen skal gentages efter 5-7 dage i den periode, hvor larverne er til stede og jo tidligere, man kommer i gang med behandlingen – jo bedre effekt.

Nematoder anvendes i en koncentration på 50 millioner pr.100m2. For begge pro-dukter gælder, at de skal bruges straks efter opblanding.

Du vil ikke opleve, at larverne dør straks efter en behandling, men effekten kom-mer efter en lille uges tid. Igen – det er ikke noget knockdown middel med effekt

her og nu, men efter et stykke tid kan du se, at antallet af larver mindskes.

Gode råd, når du går fra kemi til biologi Anvendelse af biologi kan ikke stå alene – det er som sagt ikke vidunder-midler. Det er derfor vigtigt, du fortsat gøder og van-der optimalt, som du plejer. Du skal bruge midlerne forebyggende – ikke vente, til du ser problemet, for så kommer du med garanti for sent! Midlerne skal udbringes af flere gange – ikke en enkelt gang, som oftest er praksis ved brug af kemiske mid-ler. Dette for at sikre, at mængden af det mikrobiologiske middel hele tiden er til stede i en sådan mængde, at det kan hamle op med skadevolderne.

Prøv at anvende midlerne på et lille areal, så du får din egen fornemmelse af, hvordan og hvornår, du får den bedste effekt af midlerne – inden du får påbud om, at hele arealet skal anvende biologisk bekæmpelse.

Spørgdinleverandørtilråds...sammenkan vi finde den bedste løsning for dig.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 71

> > f R a k e M i s k t i l b i o l o g i s k t a n k e g a n g < < A r t i k e L

Spændende samarbejde på vejAf Karsten Bjergø & Jacques Borggild

“Man må sno sig” sagde ålen, da kniven svævede tæt over dens hoved og på denne måde reddede den sig.

Helt så slem er situationen naturligvis ikke i golfbranchen, men måske skal man betræde nye veje for at styrke sin fremti-dige eksistens. Måske er det samarbejde og enighed som gør os stærkere fremover

Det er i hvert fald den tankegang , som præger visionære ledere i PGA, GAF og DGU og DGA.

Men hvem er egentlig PGA og GAF? (Mon ikke vi alle ved hvem DGU og DGA er?)

PGA of Denmark er de Danske profes-sionelle golfspilleres organisation (Profes-sional Golfers Association in Denmark) og repræsenterer alle professionelle golf-spilleres interesser. Dette gælder ikke kun for de såkaldte “playing pro’s” ,altså de professionelle golfspillere, som forsøger at skaffe sig en levevej, og måske endog en god levevej og berømmelse, ved at deltage i de professionelle turneringer, f.eks Chal-lengetouren og Europatouren. Det gæl-der også vore Pro’er, altså klubtrænerne, som har deres levebrød via ansættelse i en golfklub eller på et golfcenter og træner golfspillere fra begyndere over handicap-spillere til elitegolfere, sælger golfudstyr i proshoppen osv. osv.)

GAF, Danmark (Golfens administra-tive forening) er en interesseorganisation for alle fastansatte, lønnede sekretærer, golfmanagers, direktører og lignende i Danske golfklubber og i Danske golfcen-tre. Foreningen blev stiftet i 1990 med det formål, via networking og socialt samvær, f.eks på foreningens årsmøde og generalforsamling hvert år i begyndelsen af november, at forbedre medlemmernes muligheder for at kunne hjælpe hinanden, bistå med gode råd og erfaringer osv. Osv. I en tid hvor tingene, f.eks på IT-området går meget hurtigt. Foreningen samarbej-dermedDGUogGolfbox.

Det ligger i sagens natur at begge oven-nævnte interesseorganisationer ikke har

mulighed for at have store medlemstal, ligesom begge foreninger ikke har haft økonomiske muligheder for at udsende deres eget blad, eller golfmagasin til med-lemmerne.

Begge foreninger har naturligvis ud-mærkede hjemmesider på nettet og det er primært herigennem, at kontakt og infor-mationer til medlemmerne vedligeholdes.

Hvorfra idéerne er kommet er vi ikke vidende om, men sagen er i hvert fald, at der har været ført samtaler med ledelsen i DGA omkring et eventuelt sam

Arbejde omkring DGA’s faglige golfma-gasin “Greenkeeperen”, som efterhånden har fået et bedre og bedre omdømme og en kraftigt forbedret accept i både den Danske golfbranche og i øvrigt i vore sø-sterlande,Norge,SverigeogFinland.

Det ligge på ingen måde fast, hvorledes dette eventuelle samarbejde skal udmønte sig, medn der synes at være stor interesse for et samarbejde hos alle involverede par-ter.

DGA’s bladudvalg har holdt møde om sagen og vi stiller os absolut positive over-for at samarbejde.

Uden på nogen måde at skulle lægge os fast på egne idéer, måske kommer der nogle, som er langt bedre end vore egne, kunne man måske forestille sig, at såvel PGA som GAF får et antal sider, f.eks 4 eller 8 stillet til rådighed i alle fremtidige

numre af “Greenkeeperen”. De 2 forenin-gers logo kunne komme på forsiden af Greenkeeperen og GAF og PGA kunne bestille et antal blade til egen distribution til medlemmerne eller de kunne indgå i “Greenkeeperens” distributionssystem.

PGA og GAF skal naturligvis betale et aftalt beløb for opsætning, trykning og evt. distribution af det ekstra antal eksemplarer af “Greenkeeperen”, som aftales, men alt andet lige er det jo væsentligt billigere at hæve oplaget at et magasin som “Greenkee-peren”, end det er at producere selve bladet.

Dette ville give PGA og GAF økono-misk mulighed for at deltage i bladet, li-gesom det ville give såvel de 2 foreninger som DGA mulighed for at kunne justére annoncepriser efter oplaget og endog må-ske skaffe nye og dermed fl ere annoncører, alt afhængig af de aftaler, som indgås mel-lem parterne.

Såvidt vi er orienteret vil der blive af-holdt nye møder mellem parterne i nær fremtid og både GAF som PGA er invi-teret med til DGA’s årsmøde i november – herom mere i næste nummer af “Green-keeperen”.

I DGA’s bladudvalg ser vi meget positivt på omtalte samarbejde, som vi mener til kunne give “Greenkeeperen” et yderligere “lift”, samtidig med, at vi alle kan følge bedre med i hvad der rører sig i golfbran-chen uden for vores egen andegård.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <72 < <

A r t i k e L

Østersøens perleAf Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union

“Østersøens perle er et paradis” – en sang, vi sang engang, men Bornholms golfbaner er hårdt ramt af den hårde vinter som har ramt øen for 2.år i træk. Især dette års enorme snemasser og en ø i nærmest undtagelsestilstand, er endnu ikke forsvundet fra vores nethinder.

Allan Brandt og Torben Kastrup fra DGU var på besøg på de 3 dejlige baner på klippeøen her i maj måned og besøget blev afslut-tetmedeterfa-mødepåNexøGolfbane.Derblevtaltomforebyg-gelse og behandling af vinterskader ved Allan Brandt og der var et indlæg fra Torben Kastrup om den nye politiske pesticid-aftale og DGU’s indsats på miljø- og uddannelsesområdet.

Hvorfor er Bornholm ramt så hårdt? En af årsagerne er at øen ligger i det kolde Østersø-område samt at vandet omkring Born-holm er med til at holde temperaturen nede her i foråret. Et godt

Mange træer på Bornholm er endnu ikke sprunget ud.

Greenkeeperne er kommet på hårdt arbejde med genopretning af greens.

eksempel på dette var, at mange af træerne ikke var sprunget ud endnu.

Greenkeeperne arbejder hårdt med at rette op på de skader, som banerne har fået af svamp og isbrand og da mange af banerne har en stor bestand af POA er de ekstra sårbare overfor angreb af svamp. Derfor er det vigtigt for banerne at arbejde med efterså-ningsprogrammer og dette bliver også gjort, som der ses på dette foto.

Det er vigtigt at der foregår erfaringsudveksling på tværs af klubberne, og med 3 golfbaner beliggende inden for så kort en afstand burde forudsætningerne være til stede for et endnu tættere samarbejde. Erfa-mødet var en god start på dette og en speciel tak tilNexøGolfklubogERFA-formandBentRubenMadsenforetkonstruktivt møde på klippeøen.

For yderligere oplysning:Allan Brandt på [email protected] eller på tlf. 40409103

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 73

A r t i k e L

Erfaringer med topdressing af fairways på Furesø Golfklubs baner

Formålet er at forbedre fairways på golfbanen. Projektet er nu på sit 5. år og den udbragte mængde topdressing er ca. 700-800 m3 per år

Af Hans the green beekeeper

Årsagen til at begynde på med at topdres-se fairway skyldes de utålelige forhold der gentog sig hvert forår og efterår, hvor store mængder af regnormeskud umuliggjorde et godt klipperesultat og græskvalitet. Ormeaktiviteten nedbrød selve turfen, så den i ydersæsonen mest lignede en glittet jordflade.

Gennem mange år med spekulatio-nerogdiskussionermedbådeUSGAogSTRIsamtandrekompetentekonsulenterom hvilken sandkvalitet, kornstørrelse og mængde, der skulle bruges for at opnå en forbedring af forholdene, besluttede vi os for en strategi.

Tanken var, at vi ville opbygge et ca 5 cm tykt lag fint sand oven på den eksiste-rendejord.Sandetskulleværesåtilpasfin-

kornet, at det ikke umiddelbart blev blan-det med den underliggende jord. Det fine sand skulle ikke blande sig med lerpartik-lerne men være med til at bevare porøsitet, hvilket en mere grovsandet fraktion ikke kan.

Meningen var, at det 5 cm tykke sandlag skulle bryde de kapillære kræfter og bevare fugtigheden under sandlaget for at gøre det tilgængeligt for planterne i længere tid samt at mindske ormeaktivitet på overfla-den.Sandetderblevvalgtindeholdtme-get fint sand fra 0 -1 mm.

For at håndtere de store mængder sand, blev der bygget plansiloer med fast bund, der gjorde det muligt for store lastvogne at tippe direkte ned i dem.

Der blev indkøbt en stor John Deere

traktor samt en Bredal sanddresser, som er særligt konstrueret til opgaven med Pto drevne tallerkener og bundmåtte på ruller i bunden af kassen. Dækkene på sprederen er særligt indkøbt, da originalen var rund i profilen og dermed uegnet til opgaven på grund af et stort marktryk. Dette efterlod hjulspor i turfen, hvilket gav en ekstra ud-gift på 50.000 kr.

For at laste sand og topdressing blev indkøbt en knækstyret hjullaster Volvo gummiged med en 600 l skovl.

Mængderne der blev spredt ud per gang var i begyndelsen for store. Vi lagde hårdt ud med over 1,5 cm per gang og det med-førte problemer, når vi nedmåttede mate-rialet, da det fine sand var noget fugtigt ogdødtistrukturen.Spillereklagedeover,at det var som at spille i en stor bunker. Vi prøvede at vende det døve øre til i den gode sags navn, men reducerede efterføl-gende mængderne.

Prisen for investeringen i maskiner løb op i en halv million kroner.

Sandprisenermegetafhængigafafstan-den til grusgraven og af sandets kvalitet. Det kan derfor betale sig, at indkøbe sand til depot, når vognmanden har en god pris. Fint sand er billigere, hvis det er usor-teret end hvis man ønsker en helt specifik fraktion. Med de mængder, som vi bruger, betyder prisen en hel del.

Man kunne ønske sig, at klubben fra begyndelsen havde fundet et mere egnet underlag til sin golfbane end en god dansk lerholdig muldjord, der er bedst egnet til at dyrke hvede på.

Konklusionen efter disse år med top-dressning af fairways er, at det er endnu ikke er lykkedes at opnå et homogent lag af sand i toppen af turf. En minimal re-duktion af regormeaktiviteten kan med

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <74 < <


VREDO OVERSEEDERVredo Overseeder fås som Liftophængt/bugseret såmaskine. Sårille-afstandener35mmeller75mm.Denletindstilleligesådybde er fra 5-25 mm. Det bevirker en spireevne over 95% samt højt beskyttele af frøet mod sol, vind og regnskyld. Bag-valsen gør at greens og fairway kan forblive i brug.

Maskiner til fairways og greens

GREENS ROLLERTru-TurfRS48-11CGreensrollerhar6hkHondabenzinmo-tor, hydrostatisk transmission, 2 stk. 60 cm pendul ophængt styreruller og 1 stk. 60 cm vulkaniseret gummitrækrulle samt en integreret transportvogn. Tru-Turf Greens roller har en top-hastighed på 18 km/t, vægt på 290 kg, knivlufter arbejdsdybde på 30 mm og et maksimalt jordtryk på 3,5 psi.

Autoriseret John Deere forhandler

Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44www.havdrup-maskinforretning.dkwww.ommc.dk

VREDO OVERSEEDER

fairways og greens

lidt god vilje registreres. På den positive side er det blevet meget nemmere at hånd-tere ormeskud, da de tørrer meget hurti-gere ud og ikke klistrer på samme måde som tidligere.

I projektet med at forbedre fairways ind-går luftning og eftersåning. Til eftersåning bruges rødsvingel i håb om, at få etable-ret den ønskede homogene tætte turf, der kan bære slitagen, spillet og miljøkravene. Denne opgave er forsøgt løst med blandt andet en Wredo skivesåmaskine, der i dette forår lavede et fi nt eftersåningsar-bejde. Resultatet er store mængder af nye fremspirede græsplanter, som vi forsøger at skåne mod at blive begravet i topdres-sing. Disse græsarter er jo langsomme i deres etablering og har det vanskeligt ved at klare de store sandmængder.

På baggrund af den begrænsade effekt på regnnormernes antal og overfl ade-aktivitet, vil der blive lagt mere vægt på sandets pH, men også mængder, kornstør-relser og form vil blive afprøvet yderligere

med det formål at reducere mængden af ormeskud. Ligeledes vil forsøg med op-samling af græs og total renovering blive

afprøvet. De udbragte mængder sand vil blive reduceret, så græsset og spillerne får lettere ved at fi nde lyset.

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 75

> > X X X X X X < < A r t i k e L

GU

LD

me

dl e

mm

er

Hove

dspo

nsor

er i D

anis

h Gr

eenk

eepe

rs A

ssoc

iatio

n

G r e e n k e e p e r e n > > 1 2 0 1 1 < <76 < <

SØ

LV

me

dl e

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

KomTekMiljøA/S

HelmsTMTA/S

BayerA/S

SemencoA/S

FloratineScandinaviaAB

AgrometerA/S

Thode Erhverv

LindholmMaskinerA/S

X3Mgolf

LyngfeldtA/SParklandMaskinfabrikA/SHauna GolfFSHMachinesHunsballeFrøA/SGolfbaneProdukterApSI H maskinerMP Motorservice

o p s L A G s t A v L e n > > s o M M e r 2 0 1 1 < <o p s L A G s t A v L e n > > s o M M e r 2 0 1 1 s o M M e r 2 0 1 1 o p s L A G s t A v L e n o p s L A G s t A v L e n

Jens VestMarienlyst Golfklub60 år den 25/7

Anders SteenbergRungsted Golfklub40 år den 28/7

Erik V. HansenSæby Golfklub60 år den 7/8

Johnny WilsenDronninglund Golfklub50 år den 11/8

Joe B. ThomsenRee Golfklub50 år den 26/8

Brian ÆbeløSilkeborg Golfklub50 år den 25/9

Sekretariateterferielukket

i hele juli måned

Rigtig god sommer til alle

Vibeke,DGA sekretariatet

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 77

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <78 < <

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 7672 1300Fax 7672 [email protected]

Alt i pumper, styringer, sprinklere, ventiler m.m. til vandingsanlægget.

Optimal vanding (kor-rekt mængde på det rig-tige tidspunkt) af både teesteder, fairways og greens.

BioNutria Danmark ApSEuropavej 68990 FårupTlf. 8645 2888Fax 8628 2814e-mail:[email protected]

Jens Peder LilholtSalgskonsulentMobil: 4037 [email protected] RasmussenSalgskonsulentMobil: 4012 [email protected] AndersenMobil: 2043 [email protected]

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 8682 5811Fax 8680 1472

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsby Stræde 62640 HedehuseneTlf. 4399 5020Fax 4399 5231www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 2161 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 6444 2533Fax 6444 2507

Charlotte Nyeng HansenTlf. 2168 1835E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 4045 9770

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

Floratine Scandinavia AB • FloratineBox 13 • Andersons597 21 Åtvidaberg, Sverige • Gro PowerTlf. +46 120 103 12 • Plant Marvelwww.floratine.se

Att erbjuda gödning, jordpro-ver och rådgivning till golf-banor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

Jørgen RømerSales [email protected] 51 34 10 25

Joakim [email protected] +46 70 23 11 214

Salg & projektering:Knud K. Nielsen, tlf. 7672 [email protected]

Reservedele og serviceLars F. Dahlmann, tlf. 7672 [email protected]

FSH machines apsKlokkestøbervej 31Tlf: 8725 0015Email: [email protected]

Finn HansenTlf: 8725 0015Email: [email protected]

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste fl agstangs-system, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < < > > 79

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <


GolfbaneProdukter ApSSvendestykket 103230 GræstedTlf. 4920 0699www.golfname.dk

Patrick Garnilde-mail: [email protected]@golfbaneprodukter.dk

Morten From-NielsenMobil: 2213 0891e-mail: [email protected]

Vi kan levere alt udstyr til din golfba-ne. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri.Vi er lagerførende af egne pro-dukter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leveran-dør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og marke-dets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professio-nelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 7467 0808Fax 7467 0890www.emarker.dk

Carsten [email protected] · Mobil: 40 59 74 67Administration og Salg

Bjarne [email protected] · Mobil: 40 17 72 22Salgschef Danmark

Jan Kjær [email protected] · Mobil: 30 55 26 78

Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mmOsmo – organiske og biologi-ske gødninger, tang gødning m.mTourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudts-middel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golf-banen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i ple-jeplanen til bane, græstype og analyser.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Ole MikkelsenTlf. 8693 7877Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

HUNSBALLE FRØ A/SEnergivej 3, 7500 HolstebroTlf. 9742 0533Fax 9742 [email protected]

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrø-blandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blan-dinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid

udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen. E. Marker overtager fra januar 2011 markedsførin-gen af Hunsballe Frø’s golf-

sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk

Jysk Golf ImportStængervej 308700 HorsensTlf. 7565 6009Mobil 4010 6009

• Golfbiler: Nye og brugte• ALT til golfbanen fra

førende producenter.• Brugte maskinparker

fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

SC – Svend Carlsen A/S Direktion: Maskiner til pleje og SC – Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Carsten Brandt vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Mobil 4016 7374 golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 6610 9200 [email protected] parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 6610 7694 Salg: Boye R. Thomsen samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk Mobil 4016 9200 vandingsanlæ[email protected] [email protected]

F i r m A G U i d e > > 2 0 1 1 < <

G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 1 < <80 < <


Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 3250 2902Fax 3246 5460

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole KnuthSalgskonsulent – SjællandMobil 4030 4000

Per KnudsenSalgskonsulent – JyllandMobil 4011 9505

Niels-Peter JensenSalgskonsulent – Sjælland/FynMobil 2287 7121

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

Morbærvænget 12 • 3600 FrederikssundTlf: 7020 2207 • Fax: 4738 [email protected] • www.x3mgolf.dk

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en kom-plet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 900,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 475,- årligt.• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«.• Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,- • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








1

2

3

4

5

6

7

8

reenkeeperen

GR

EENK

EEPEREN

+ +

+ 19728 +

+ +

7993 Sydjylland - Fyn USF B

GR

EENK

EEPEREN

, Kirkedalsvej 6, 8732 H

ovedgård

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

● Greenkeeper

● Greenkeeperassistent

● Anlægsgartner

● Anlægsplejer

● Produktionsgartner

● Væksthusgartner

● Væksthusgartnerassistent

● Skov- og Naturtekniker

● Skov- og Naturassistent

● Dyrepasser

● Dyrepasserassistent

● Jordbrugsassistent

● Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger forat vandingsanlægget er i orden.

Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering• Service• Reservedele

Vandingsanlæg

Hornbæk Golfklub, green 16





[email protected]


[email protected]


BioStar l




rødsvingelbaner.





BioFosfit





BioCalcium



BioFlow




NYHED



råd og vejledning.


Biogolf® Start




BioStar® Classic





råd og vejledning.

NYHED


EFFEKT!


EFFEKT!







bladoptagelse.



No

2

20

11

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N


RodvækstTema:

California Greens

Mikrolivet i jorden


Efterårsgødning

Documents

2011 # 2 Greenkeeperen