2007 # 3 Greenkeeperen

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark

Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · [email protected]

www.bionutria.dk

The Scandinavian Way...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning!

Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrersamtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødningerfra BioNutria Danmark opnås blandt andet:

En meget høj sundhedsstatus på græsserne

Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst

At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringningantager en smuk dybgrøn farve

En særdeles gunstig miljøprofil

...og naturligvis kan gødningerne formuleres,så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BioNutria_Bagsideann.indd 1 17/08/06 11:57:06

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No 3 2 0 0 7w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

3

20

07

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placererBARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

Barenbrug Deens Golf:Barenbrug 10-08-2006 15:06 Pagina 1

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

� Greenkeeper

� Greenkeeperassistent

� Anlægsgartner

� Anlægsplejer

� Produktionsgartner

� Væksthusgartner

� Væksthusgartnerassistent

� Skov- og Naturtekniker

� Skov- og Naturassistent

� Dyrepasser

� Dyrepasserassistent

� Jordbrugsassistent

� Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

SEMENCO A/S

Græssorter lig med topkvalitet

Det bedste græstil golf


www.semenco.dk

Blüchersvej 3 · 7480 Vildbjerg · Tlf. 9627 0400 · Fax 9627 0409 · [email protected]

SJÆLLAND JYLLAND og FYN Tim Krarup Michael Møller Larsen Mobil: 5135 4921 Mobil: 2174 7699

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/SRavnhøjvej 18543 HornsletTlf.: 86995541Fax: [email protected]

Salg og Service øst for Storebælt:A/S Havdrup MaskinforretningSalbjergvej 44622 HavdrupTlf.: 46185544Fax: 46185043hm@havdrup-maskinforretning.dkwww.havdrup-maskinforretning.dk

Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfat-tende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens dygtig-

ste folk, som kan give dig den bedste råd-givning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel, du

har brug for her og nu med levering inden for 24 timer!

Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt din lokale aut. John Deere forhandler allerede i dag.

Nothing runs like a Deere

967_B1065_golfannonce.indd 1 05/03/07 11:32:30

BornholmBent Ruben Larsen, erfagruppelederBornholms Golf KlubTelefon arbejde: 5648 9041Mobil: 2021 9044

Jørn E. Mogensen, regionslederRø GolfbanerMobil: 3084 2445

Nordjyllandp.t. ingen regionsleder

ViborgJohn MikkelsenTelefon arbejde: 8665 9420Mobil: 2279 1490

Århusp.t. ingen regionsleder

RingkøbingJørgen JensenStruer GolfklubMobil: 2048 4324

VejleMorten TerkelsenGive Golf KlubMobil: 2292 6343

RibeChristen Lassen SchmidtRibe Golf KlubTelefon privat: 2145 0209Telefon arbejde: 7544 1455

SønderjyllandHenning LundBrundtlandbanenMobil: 2440 5430

StorstrømmenAnita LaugesenStorstrømmen GolfklubTelefon arbejde: 5482 8080Telefon privat: 2349 1861

FynKenneth AndersenGyldensteen Golf KlubMobil: 3118 8301

Sydvest-SjællandMette GlarborgSkjoldennæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274Mobil: 2164 3546

Søren AndersenKøge Golf KlubMobil: 2489 0518

København/FrederiksborgSteen MikaelAsserbo Golf KlubTelefon 4772 0520 / 2214 3170

4 R e g i o n s l e d e r e

Formand: Bendy SørensenBavnedamvej 50, 5250 Odense SVTelefon privat: 6617 0260Mobil: 2049 0336E-mail: [email protected]

Næstformand: Niels AndersenCannerslundvej 34, 9490 PandrupTelefon privat: 9839 3375Mobil: 4076 3002E-mail: [email protected]

Kasserer: Niels Chr. JustGl. Færgevej 79, Alnor, 6300 GråstenTelefon privat: 7465 2634Mobil: 2147 3859Fax arbejde: 7465 2909E-mail: [email protected]

Redaktør: Karsten BjergøHenvendelse via Sekretariatet

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen:Jacob ArnkvistProdana Seeds A/STelefon: 6317 1600Mobil: 4011 9505E-mail: [email protected]

Jan EbdrupBygdevej 25, 2830 VirumTelefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476E-mail: [email protected]

John NielsenHøjdevej 34, 3540 LyngeTelefon privat: 4818 9501Mobil: 5090 6663Telefon/fax arbejde: 4586 7322E-mail: [email protected]

Michael JensenBlenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 SkørpingTelefon privat: 9839 6012Mobil arbejde: 2426 5929E-mail: [email protected]

SuppleanterMartin NilssonStenderupgade 1, 2. th., 1738 København VTelefon privat: 5194 6990Mobil: 4128 4905E-mail: [email protected]

Flemming AndreasenHammershøjvej 54, Øland, 9460 BrovstTelefon privat: 9823 6330Mobil: 2360 6663

SekretariatDanish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 6, 8732 HovedgårdTelefon: 7566 2800Fax: 7566 2602E-mail: [email protected]

KontortidMandag-torsdag: 8.00-16.00Fredag: 8.00-12.00

DGA’s advokat:Morten LigaardAmaliegade 49, 1256 København KTelefon: 3343 3400Mobil: 4031 0189E-mail: [email protected]

DGU Konsulenter:Banekonsulent: Allan Brandt PetersenMobil: 4040 9103Direkte nr. DGU: 4326 2695E-mail: [email protected]

Miljøkonsulent: Torben Kastrup PetersenMobil: 4040 9102Direkte nr. DGU: 4326 2709E-mail: [email protected]

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

I n f oB e s t y r e l s e

6 G r e e n k e e p e r e n No 3 2 0 0 7

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

I n f oI n d h o l d

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

Leder ...................................................................... 8Line og Søren – en ny spændende duo .................. 10Vi tager temperaturen på den danske golfverden 12Danske indslag på dette års FEGGA Konference 14Det længste golfhul ligger i Haunstrup ............ 16Til kamp mod filt ........................................... 18Ærø byder velkommen til greenkeeperne ..... 20Vestfynsk miniresort ................................... 22Nordisk golf forskning ............................... 24Der skal kun være 18 huller på en golfbane 32Spændende tema-dag på årsmødet .......... 34Kommunikation & samarbejdemed Baneudvalget ................................. 36Valg af beplantning til golfanlæg ........... 40Scooter-golf i Gyldensteen ..................... 42Steen Tinning kigger fremad ................... 44Banevandring på Ledreborg .................. 46Høj kvalitet følger spillerenhele banen rundt ................................... 48Succes for dansk golfturisme ................. 50“Har vi en aftale? – afsnit 2” .................. 52Vil du i verden frem, så ..? ..................... 54Golfbaner & Arkæologi .......................... 56Lederkursus ............................................ 575 John Deere Gatorere til spændende udlejningsopgaver ............ 58Håbløst at udrydde dræbersnegle ............ 60Traktorer til golfbanen .............................. 62

Vejle Fjord har fået ny attraktion ................ 68The Open, Carnoustie .................................. 72

Niels Andersen ............................................ 74Regioner ....................................................... 76

Firmaguide 2007 ............................................. 78

Nummer3 21. årgang

RedaktørKarsten Bjergø

RedaktionsadresseFrederikshaldparken 418300 Odder

Redaktion/info-udvalgKarsten BjergøJacques BorggildBirger BromannSøren Nicholson

Tryk og grafisk layoutZeuner Grafisk asSkovdalsvej 228300 OdderTelefon 8746 4010

AnnoncesalgDGA’s sekretariatVibeke JensenTelefon 7566 2800

Deadlinefor næste nummer:10. november

ForsidenFra DanParcs, Løgstør

Foto: Jens Christensen

NB!Vi er desværre nødsaget til at stramme op på deadlinen. Så alle bedes overholde den nævnte dato.

De bedstematerialertil golfbaner

Topdress og Vækstlag m.m.GreenMixGreen Mix (ph-reguleret)

TeestedMixBoldMixBaneMixTopdres KvartsandVækstlag

DiverseDressNetBiosol (org. gødning)

Vaminoc G (Mykorrhiza)

Maskinløsninger f.eks.VertikalskæringVerti-drainTopdresning

Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af højkvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatoge-ner (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).

GreenMixEnsartet høj kvalitet – uafhængig af årstidenStabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitetIntet ukrudt – ingen plantesygdommeIngen urenheder – fri for forureninger

KnudHvid Petersen DirektørMobil 21 61 30 40

JanJuellundDriftschefMobil 21 61 30 49

KarinaGalsklintSekretærTel. 43 99 50 20

ClausSvenstrup NielsenSalgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20, Email: [email protected], www.danskjordforbedring.dk

Golfann. salg serviceann.2.indd 1 20/02/07 12:27:47

L e d e r

8

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No

3

20

07

idestående citat er naturligvis hentet fra gode, gamle Storm P, og selvom han havde ret, den ærke-danske Storm P, så er der alligevel forskellige strømpile, både i positiv – og negativ retning, som giver os ret til formodninger og holdninger, når talen er om vore danske green-keeperes fremtid.

Antallet af golfbaner i Danmark er stadig kraftigt voksende, vi har passéret de 170 og der er omkring 25 nye anlæg på tegnebordet og planlægningsstadiet, hvoraf vi vel kan forvente, at ca. 15 af disse bliver realiseret. Hertil kommer et stadig stigende antal Pay-and-Play baner, som ligeledes har behov for kvalificeret banepleje.

Vi kan altså med sindsro slå fast, at der i årene fremover vil være stort behov for et stigende antal greenkeepere – udover den naturlige afgang af ansatte i faget.

Vi er endog temmelig sikre på, at det vil blive nødvendigt at markedsføre faget “greenkee-ping” kraftigt for at tilsikre den nødvendige tilgang til faget og dets uddannelser.

Med hensyn til behovet nye golfbaner i fremtiden, så må vi konstatere, at dette, selv i vort lille land, er meget geografisk bestemt.

Hvis vi holder de store købstæder udenfor, så ser det ud til, at der i dele af Jylland synes at være rigeligt med golfbaner, der er i hvert fald en del baner, som meget gerne så flere medlemmer, medens der omkring de store købstæder i Provinsen samt i særdeleshed i Nord-København og Nordsjælland er alenlange ventelister.

Mon ikke problemet med ventelister kun kan løses, hvis kommende golfspillere indstiller sig på en lidt længere køretur, når de skal spille hjemmebanen?

Et andet aspekt i de nye golfbaner er arten af disse. Vi tror, at behovet for meget eksklu-sive mesterskabsbaner som eksempelvis Lübker Golf Resort, 36-huls anlægget i Farum, Trent Jones-banen på Skjoldnæsholm, Ledreborg Palace Golf, Det kommende GOLFIN anlæg v/ Ry, altså alle golfanlæg i høj klasse med dyre indskud/aktier, høje kontingenter og forhøjet green-fee, meget hurtigt kan inddækkes og faktisk allerede er inddækket med de bestående og kommende, kendte projekter.

Det næste spørgsmål, som rejser sig er, hvad betyder den meget store forskelligartethed af vore golfbaner så for greenkeeperne? Eksklusive mesterskabsbaner, professionelle Golfcentre, gamle, traditionsrige golfklubber, store ambitiøse golfklubber, mindre golfklubber med be-grænset økonomi?

Stilles der forskellige krav til greenkeeperen, afhængig af, hvilken art golfanlæg, hun/han ansættes/arbejder i?

Svaret er både ja og nej!Vi tror, at enhver golfspiller, uanset hvilken type golfklub, han er medlem af, har en for-

ventning om, at netop hans golfbane er yderst velplejet, også uanset maskinparken, antallet af medarbejdere og økonomien i klubben. Der vil altså altid stilles store krav til greenkeepernes faglige dygtighed og vær sikker på én ting, disse krav vil stige i årene, der kommer.

Forskellene vil ligge i den måde, der planlægges og arbejdes på. På de store anlæg og mere og mere i de større klubber vil greenkeepernes, og især chefgreenkeeperens måde at arbejde på være langt mere lig en moderne mellemleders, hvorfor kravene til EDB-kendskab, mand-skabsstyring, lederstil, planlægning, budgettering, møde- og forhandlingsteknik, strategisk planlægning osv. osv. vil være forskelligartede.

Der vil blive stillet store – og stadig stigende krav – til greenkeepere og chefgreenkeepere, men kravene vil være vidt forskellige, afhængig af den type golfbane, han arbejder på.

Lad os heller ikke glemme, at CO2-udslip, fortyndede Ozonlag osv. ser ud til at betyde ændrede klimaforhold. Mon ikke vi skal indstille os på længere tørkeperioder, mere varme, uvejrslignende regnskyl osv. osv. som bestemt ikke vil forbedre arbejdsforholdene på en golf-bane, samtidig med at miljøkravene skærpes!

Vore konklusioner vil være, at der vil være masser af arbejde og jobs til greenkeepere i frem-tiden, men at vi skal dygtiggøre os optimalt for at kunne leve op til de stillede krav.

Fremtidens nøgleord vil være uddannelse, lederuddannelse, specialkurser, erfaring, faglig dygtighed.

Vore egne krav til løn, ansættelsesbetingelser, arbejdsbetingelser, maskinpark, mandskabs-goder og antal medarbejdere skal stige i takt med udviklingen og de stillede krav, men vi skal – for vor egen og for fagets skyld – bedre og bedre være i stand til at leve op til krav og forventninger.

Det gælder for greenkeepere såvel som for enhver anden faggruppe. De dygtigste får altid de bedste jobs, den bedste løn og de bedste arbejdsbetingelser – så lad os dygtiggøre os og ud-danne os bedst og mest muligt, for vor egen – for fagets – og for golfsportens skyld.

HUSK – vi er alle ens for Vorherre, men – der nogle, der er mere ens end andre!

Det er svæ

rt at spå – isæ

r om

fremtid

en

Line og Søren – en ny spændende duo

Det kommende golfanlæg Proark Golf – Kildebjerg Ry designes af golfbanearkitekten Line Mortensen og professionelle Søren Kjeldsen

Af Jens Christensen • [email protected]

af den bydel, golfbanen rent faktisk er den del af, siger den Line Mortensen, der sin unge alder (36 år) til trods allerede har slået sit navn fast som banearkitekt og arbejdet med projekter i både Danmark, Tyskland, Holland, England og Spanien. Hun har bl.a. fået stor ros for den første danske bane, hun 100 procent har haft designan-svaret for, Gyldensteen Golf i Bogense.

– Det er første gang, jeg er med-designer på en golfbane, så dét er ekstra spændende for mig. Jeg har spillet mange fantastiske golfbaner gennem min professionelle kar-riere, så jeg kan helt sikkert bidrage med gode detaljer, lyder det fra Søren Kjeldsen, som har kendt Line Mortensen, siden hun

hørte til den danske amatørelite. I dag bor hun i Skotland – og spiller i øvrigt fra handicap 3. Søren Kjeldsens involvering i banedesignet skyldes, at han han har Pro-ark som sponsor. Han får naturligvis Kil-debjerg Ry som sin danske hjemmebane, når den er færdigbygget.

Ingen kompromisserSøren Kjeldsen mener, at der generelt ikke kæles nok for detaljerne på danske golfba-ner – med et mindre godt helhedsindtryk til følge:

– Det er de små detaljer, der afgør, hvor-dan en golfbane opfattes kvalitetsmæssigt, så derfor vil vi ikke indgå kompromisser i

Foto

: Joa

kim

Lad

efog

ed

Line Mortensen og Søren Kjeldsen har kendt hinanden i mange år, men det er første gang, de skal samarbejde om designet af en golfbane.

n ny og spændende golfmæssig duo skal stå for designet af 27 huller og træ-ningsfaciliteterne i Østjyllands nyeste golfprojekt, Proark Golf – Kildebjerg Ry. Dét gælder den internationalt anerkendte banearkitekt Line Mortensen og den pro-fessionelle golfspiller Søren Kjeldsen – et samarbejde, der gerne skulle resultere i, at anlægget bliver ét af Danmarks mest at-traktive både med hensyn til kvalitet og spillevenlighed.

– Jeg har aldrig arbejdet sammen med en professionel golfspiller før, men efter kun nogle få møder med Søren Kjeldsen er jeg sikker på, at vi i fællesskab kan skabe et anlæg, der bliver lige så unikt som resten

10

A r t i k e l

Greenkeeperen nr. 4 - 2005 11

BUNKEREN ?Problem for nogen

– en udfordring for andre …

Med mere end 25 års erfaring indenforproduktion af rengørings-, affedtnings- og special-

produkter til stort set alle brancher erFR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner.

Vi er kendt for god kvalitet,hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Tåstruphøj 364300 HolbækTlf. 59 43 55 03 www.fr-kemi.dk

� din leverandør

� til det meste

� og de fleste

� Rengøringsmidler

� SvanemærkedeProdukter

� Affedtningsmidler

� OrganiskeOpløsningsmidler

� Bilvask- ogBilplejemidler

� Shampoo ogflydende Håndsæbe

� Håndrensemidler

� Aerosoler

� Specialprodukter

� Papirvarer

� Diverse Rengørings-tilbehør

� Private Label Produktion

Bl

ue

tim

e G

ra

fis

k D

es

ign

· 2

9 7

0 0

0 9

6

www.dansand.dk

Individuelle bland. efter dit ønske Konkurrencedygtige priserKort leveringstidKvalitet uden kompromisRationel produktion, sikker levering

Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mmEns spillebetingelser i alle vejrforholdIngen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

OPTIMÉR DINBANE MED

VÆKSTLAG OGTOPDRESSINGtil sportsbaner, teesteder, fair-ways og greens

BUNKERSANDEfter USGA

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:24 Side 11

den retning. Hullernes længde betyder nødvendigvis heller ikke kvalitet. Det er udformningen, der først og fremmest tæller, og dét kommer Kildebjerg-banen til at afspejle – sammen med spil-levenlighed.

Line Mortensen skitserede allerede Kildebjerg-banen for seks år siden – som golfbanekonsulent for Ry kommune – og den skitse afviger ikke meget fra det oplæg, som Proark Golf nu har præsen-teret og vil gennemføre – med de detaljer, som Søren Kjeldsen kan tilføje i enighed med Line Mortnsen.

– 18 hullers-banen får par 72 og kommer til at ligge i en åbent landskab med 12 større og mindre søer. Arealet skal beplantes så meget, at banen med tiden bliver en parkbane, forklarer Line Mortensen, som også har været chefdesigner på 9 hullers-banen, som får play & pay-status og par 31.

Arkæologer i arbejdeDet vides endnu ikke, hvornår Kildebjerg-anlægget – der også om-fatter klubhus og maskinhus – vil stå færdigt. Starttidspunktet for anlægsarbejdet afhænger nemlig, hvad arkæologer finder på golfba-nearealet i løbet af efteråret. Man véd, at der har været bosættelser i området helt tilbage i stenalderen, vikingetiden og jernalderen, så spændende udgravninger imødeses fra arkæologisk side.

– Forhåbentlig kan vi starte anlægsarbejdet i løbet af foråret 2008, så hele anlægget kan være færdigt senest medio 2010, si-ger Thomas Lauritzen, administrerende direktør i Proark Golf, der også driver golfcentrene Blokhus Klit, Hjarbæk Fjord, Kalø, Odense Eventyr, Fredensborg, Møn og Skjoldenæsholm. Thomas Lauritzen vil endnu ikke afsløre, hvad det skal koste at blive med-lem af Kildebjerg Ry – udover at hvert medlem skal investere i en børsnoteret aktie.

Det ligger næsten i kortene, at Kildebjerg Ry-banen vil få man-ge lokale medlemmer, idet en helt ny bydel med 700 ejerlejlighe-der og parcelhuse er projekteret omkring banen. Parcelhusgrun-dene blev nærmest revet væk, og på sigt giver de mange boliger ca. 2.000 beboere omkring golfbanen, som simpelthen har været købsårsag for mange familier.

Ingen pladsbesparelserDet samlede Kildebjerg Ry-projekt er unikt derved, at det udover golfbanen og boliger også omfatter 66.000 etagekvadratmeter til videnvirksomheder plus en børnehave, så projektet fremstår som en helhed, hvor bygninger, natur og infrastruktur spiller sammen.

– Det helt unikke i dette projekt set med en golfbanearkitekts øjne er, at jeg har haft medbestemmelse om golfbanens placering i projektet fra Dag 1. Dét har betydet én meget vigtig ting – at man ikke har sparet på pladsen til golfhullerne, som det ellers kendes det fra andre golfprojekter med omkringliggende bebyggelser, si-ger Line Mortensen, der er kendt for at udnytte den bestående natur til noget nær fuldkommenhed. Hun glæder sig specielt til at fremvise 6. hul på pay & play-banen, et kort par 3, der nærmest vil give folk åndenød – af lutter benovelse over natursceneriet.

Som hovedansvarlig for anlægsarbejdet har Proark håndpluk-ket chefgreenkeeperen på Odense Eventyr Golf Center, Bendy Sørensen, mens Carsten Brandt fra Skjoldenæsholm Golf Center er ansat som projektchef.

11

G r e e n k e e p e r e n No 3 2 0 0 7

Vi tager temperaturen på den danske golfverden

Af Jacques Borggild

olfsporten i Danmark har i de senere år oplevet et sandt boom og er anno 2007 den næststørste idrætsgren i landet, kun overgået af fodbold, og når vi taler om udøvere over 25 år, så er golfsporten den største i dette land.

Men hvordan har vores gamle gentlemanssport, hvor vi stort set er vore egne dommere, hvor traditioner, etikette og moral er væsentlige elementer, det så egentligt med denne enorme tilgang af nye udøvere. Og hvordan har vore greenkeepere det?

“Greenkeeperen” har stillet en række spørgsmål om antal golfba-

ner, indskuds- kontingent- og greenfeestørrelser, om mo ral, spil-tempo, fifleri, golfregler, om greenkeeperens arbejde på banen, om pay-and-play-baner, pitch-and-putt-baner, om DGU’s fremtidige rolle og om meget mere, til en række kompetente og kendte men-nesker indenfor golfens dejlige verden.

Vi har sakset lidt i svarene og bringer mange af disse i telegram-stil for ikke at trætte vore læsere med en alt for lang artikel, men vi har forsøgt at gengive meninger og holdningerne i alle svar så korrekt som muligt.

Henrik Knudsen, Golfredaktør, VIASAT GOLFMåske er jeg ikke den rette til at svare

på alle spørgsmål, da jeg jo mest beskæfti-ger mig med den professionelle golf, men generelt går det jo rigtig godt i Danmark. Vi har vel aldrigt haft så mange, store ta-lenter, som nu og jeg glæder mig meget til at se deres udvikling.

Jeg finder det en fin ting med de nye mesterskabsbaner, de kan uden tvivl være med til at højne hele vort danske niveau, da der jo virkelig synes at være tale om klasse-baner.

Vi har for dårlige vilkår for idrætslærere og andre, som ønsker at formidle golfspor-ten, Danmarks næststørste sportsgren, til de unge. Hvor skal de gå hen?, Vi har in-gen pitch-and –putt baner, men jeg kan røbe, at vi er nogle, som arbejder med dette problem – der sker snart noget på denne front.

Bendy Sørensen, Formand, DGADer er stadig meget at forbedre, når

vi ser på greenkeepernes arbejdsforhold og –betingelser, men det er blevet bedre, og det skal blive meget bedre endnu.

Vi skal også gribe i egen barm og arbejde meget med uddannelse, lederuddannelse,

kurser, således at vi er i stand til at leve op til de stadig voksende krav.

Antallet af golfbaner er et meget svært-løseligt problem. Der er allerede nu for mange i visse egne af Jylland, men alt for få omkring de store byer, særligt nord for København/Nordsjælland.

Jeg tror, at der snart er nok af de store super-anlæg.

Jeg var meget glad for at se Ledreborg’s lokalregler: Greenkeeperen har fortrinsret, når han arbejder på banen, han skal give tegn før der må spilles videre. Fin regel – den bør indføres i alle golfklubber.

Langsomt spil og manglende vilje til at lukke igennem er et stort problem, det kan skade golfsporten alvorligt.

Der er alt for mange, som omgås etiket-te og golfregler meget lemfældigt.

Karsten Bjergø,Redaktør, “GREENKEEPEREN”Jeg håber, at der vil udvikle sig mere

respekt omkring vort arbejde som green-keepere. Det har det skortet på i mange klubber.

Vi er kun mennesker og vi begår også vore fejl, men tingene er ofte mere kom-plicerede, end det kunne se ud til med en golfspillers øjne.

Jeg håber, at organisationsformen i man ge klubber vil ændres og gøres tidssva-rende, således at greenkeeperen deltager i alle beslutninger vedr. maskinindkøb, ba-nepleje, baneændringer osv.

Er vi mon på vej ind i en tid med mere tørke, skybrudslignende regnskyl, og ge-nerelt set mere extreme vejrforhold?

Jeg håber, at alle golfklubber og golfcen-tre vil bevare deres egen greenkeeper-stab. Jeg har svært ved at se fordelene ved, at lade andre passe banen!

Carsten Tuen, Generalsekretær, DGUDGU har masser af programmer, un-

dervisningsmaterialer og info-kurser for idrætslærere. Alle klubber er meget positi-ve overfor besøg fra skoler, ungdomsskoler osv. Vi har aldrig problemer med dette.

Jeg er meget positiv overfor pitch-and-putt-baner, som kan være en udmærket fødekæde til vore golfklubber, men pitch-and-putt er jo en selvstændig disciplin med egne regler indenfor golf. Kun 3 jern i alt er tilladt, f.eks 2 jern og 1 putter. Jeg er vidende om, at der er flere anlæg på vej.

Antallet af golfbaner er et svært løseligt problem. Der synes at være anlæg nok i visse dele af landet, medens der stadig er

G

2o 2o 3o 4o 5o 6o 7o 8o 9o 10o 11o 12o1o

12

A r t i k e l

alenlange ventelister andre steder. Vi bør nok i DGU overveje større flexibilitet om-kring medlemskaber, det kunne være med til at løse problemet.

De nye mesterskabsbaner er godt for golfsporten, de kan være med til at høj-ne den generelle standard, og de vil være med til at højne Danmarks renomé som et spændende golfland.

Der synes at være større velvilje omkring Aarhus og København til at betale større indskud og højere greenfee end i resten af landet.

Det er en vigtig opgave for DGU i fremtiden at holde sammen på golfen i Danmark. Der kan være – og er uden tvivl meget forskelligartede interesser i de forskellige typer af golfbaner, fra de største privatejede, måske børsnotérede og pro-

fessionelle virksomheder til ganske almin-delige golfklubber. Det er jo forskelle, som vi ikke har oplevet tidligere. Vi har nok oplevet store forskelle i klubberne, men på helt andre områder.

Det er meget vigtigt for fremtiden, at vi kan fastholde de frivillige medarbejdere. Det går fint med dette i DGU, men vi ud-arbejder også meget detaljerede planer for deres arbejde og hvilke benefits, de frivil-lige medarbejdere får.

Det er sværere i golf end i andre idræts-grene. Vi modtager ikke kommunale til-skud.

Tankevækkende at sammenligne antal-let af lønnede medarbejdere i Danmark og Spanien. Vi har 5 i snit pr. klub, i Spanien er der 50!

DGU bør måske overveje brugerbeta-

ling. Klubberne trækker ikke lige meget på den hjælp, DGU kan yde, men de betaler det samme pr. medlem.

Langsomt spil og manglende viden om – eller vilje til at lukke igennem er et stort problem, som kan være meget genérende for golfsportens fremtid. Det bør der gøres noget alvorligt ved.

De såkaldte “Audi-drenge’s” holdning til golf og deres opførsel på golfbanen er helt forkert. De møder op og forventer at alt er klappet og klart til dem og mener i øvrigt, at alle er til for dem. De bør have noget mere at vide om etikette på en golfbane.

Birger Bromann, Webmaster, DGALangsomt spil er ok for mig, det er jo

en del af golfspillet, at man nyder naturen, men folk skal lære at lukke igennem. Det betragtes – helt uforståeligt af mange for nedværdigende at skulle lukke igennem.

Enhver form for fifleri, hvad enten det er i opadgående eller nedadgående retning er komplet uacceptabelt og burde straffes meget hårdt – f.eks med lang karantæne.

Mange golfspillere omgås reglerne meget lemfældigt, når de spiller “friendly mat-ches” med vennerne. Uforståeligt, de spil-ler jo ikke golf, når de bøjer reglerne, læg-ger æg, eller hvad de nu finder på, og det kan måske være svært for dem at spille med i “rigtige” golfmatcher, hvor det naturligvis ikke tolereres, at man bøjer reglerne.

Spillere, som ikke lægger tørv på plads, retter nedslagsmærker op eller river ef-ter sig i bunkerne bør acceptere kontin-gentstigning, der burde jo ansættes extra mandskab til at rydde op efter dem.

Jeg håber, at flere og flere golfklubber indser nødvendigheden i at give green-keeperne ordentlige ansættelses- og ar-bejdsvilkår. Således, at greenkeeperne får mulighed for at leve op til de krav, som stilles af klubmedlemmer og bestyrelser. Naturligvis skal greenkeeperne også ud-

danne sig bedst muligt og besidde den fagligt, nødvendige dygtighed, men man oplever ofte meget forskelligartede kvali-teter på vore golfbaner og mon det altid skyldes greenkeeperen?

Søren Clemmensen,FORMAND, DGUSportsligt har det vel aldrig gået så

godt for vore amatørgolfere som nu. Vi har rigtig mange store talenter, som arbejder meget seriøst med deres golf. Det bliver meget spændende at følge deres udvikling.

Tingene fungérer godt i DGU, vore med-arbejdere gør en professionel og entusiastisk indsats, vi har alle de frivillige medarbejde-re, dommere, tu-ledere, ratere, osv. som der er brug for. Vi er meget taknemmelige for dette. Men vi gør også meget ud af at plan-lægge arbejde og benefits og vi giver dem fuldstændig administrativ opbakning.

Det er meget svært at bedømme, hvornår vi i Danmark har kapacitet nok til at optage alle de nye golfspillere. Der synes allerede nu at være overkapacitet i visse dele af Jyl-land, medens der stadig er lange ventelister i Nordkøbenhavn og på Nordsjælland.

Det er meget vigtigt, at vi bevarer mora-len i vort golfspil. Jeg synes at de nye med-lemmer generelt set får en god uddannelse

i etikette og golfregler, men det er vigtigt, at vi følger op på det i golfklubberne også overfor os, som har spillet i mange år. Vi kunne uden tvivl nok trænge til at få af-pudset vort regelkendskab.

Etiketten er vigtig på en golfbane, man kan ikke, med de nuværende medlemstal i mange klubber, forvente, at man kan komme farende og spille en golfrunde på 3 timer samtidig med at man kravler rundt på greens og læser puttelinier fra alle vinkler – uden at overveje at lukke igen-nem, som jo desværre for mange golfere er en helt uhørt handling.

Vi skal bevare moralen i golfspillet, be-handle hinanden godt og med respekt og spille golf i det rigtige handicap og efter golfreglerne. Alt andet er uacceptabelt.

Mange tror det ikke, men vi er i DGU meget positive overfor pay-and-play baner såvel som overfor pitch-and putt baner, som begge kan være fortrinlige fødekæder til vore golfklubber.

Vi har alle utroligt godt af at spille pitch-and-putt med f.eks 2 jern og 1 putter. Det højner uden tvivl standarden i vort spil og giver os i øvrigt mulighed for at snuppe en hurtig golfrunde på måske kun 90 minut-tet i stedet for de normale 4 timer.

Jeg ser frem til, at der endelig kommer pitch-and-putt baner i Danmark.

13o 14o 15o 16o 17o 18o 19o 20o 21o 22o 23o 24o 25o

13


Danske indslag på dette års FEGGA Konference

Dette års FEGGA (Federation of Golf Greenkeepers Association) blev i år afholdt Slovenien, som er en relativt ny nation indenfor golf og greenkeeping. Den 2 dage lange konference

fandt sted i en idyllisk badeby Portoroz, kun 30 minutters kørsel fra den Italienske grænse. Begge konferencedage var Danmark repræsenteret på talerstolen. Søren Nicholson

fortalte på førstedagen om sine erfaringer fra sit legat ophold hos Swan Golf Designs i England. Dagen efter fremlagde Niels Christen Just de natur og plejemæssige udfordringer

som den danske pesticidaftale indebærer. Dette indlæg var på vegne af DGU, som ikke selv kunne være med på konferencen.

or de som ikke kender FEGGA, kan denne organisation kort forklares ved at være en paraplyorganisation for de euro-pæiske greenkeeperforeninger inklusiv Dansk Green keeper Forening. FEGGA’s mission er at være organisationen som samler de nationale greenkeeperforeninger og derved muliggøre udvekslingen af erfa-ringer og ideer på tværs af greenkeeperfor-eninger og organisationer. FEGGA er også den instans som varetager greenkeepernes interesser på et europæisk plan, f.eks. i EU hvor mange miljømæssige spørgsmål bli-ver behandlet.

Dette års FEGGA konference havde 75 deltagere som re-

præsenterede 39 organisati-oner heraf 18 n a t i o n a l e greenkeeper

foreninger. Foruden de delegerede som kom fra greenkeeperforeninger, bestod dette års gruppe traditionel vis også af per-soner som omkranser den europæiske greenkeeping såsom: R&A, European Golf Association, European Golf Course Own-ers Association, Miljø organisationer, spon-sorer og leverandører osv. FEGGA er såle-des et forum hvor der opstår dialog på tværs af hele greenkeeperbranchen, hvilket er til gavn for os greenkeepere og giver bedre greenkeepereforeninger, uddannelse, miljø osv. Der opstår en stor synergieffekt når den europæiske “greenkeeperfamilie” mødes til konference og det er de udsendte repræsentanters opgave at formidle den vi-den til gavn for alle greenkeepere. Dette års FEGGA konference havde to temaer: “Ud-dannelse og Forskning” på dag ét, og “Mil-jø” på andendagen.

MellemrubrikFEGGA arbejder med uddannelse på to hovedområder: Stipendier til greenkeepe-re som ønsker at lære mere om de mange

facetter af greenkee-ping, og E G E U

(European Greenkeep-

ers Education Unit) udvalget som har til hen-

sigt at udvikle en fælles europæisk stan-dard for greenkeeperuddannelsen. Netop manglen på en fælles defi nition af green-keeperuddannelsens forskellige trin er med til at hindre arbejdskraftens fri bevægelig-hed. Der vil desuden være mange samar-bejdsmæssige fordele ved en ensartet euro-pæisk uddannelse. I dag er der stor forskel på de enkeltes landes greenkeeperuddan-nelse: Nogle lande har ingen uddannelse til deres greenkeepere, mens andre lande (f.eks. England) har en lang tradition for at uddanne greenkeepere, hvilket gør at deres greenkeepere er efterspurgte i udlan-det. Jeg bliver tit spurgt, hvor den Danske greenkeeper uddannelse ligger i forhold til vores europæiske kollegaer, og mit svar er at vi ligger på en top 5 overgået af de Britiske Øer og Sverige. Det er planen at EGEU fremlægger deres forslag til en europæisk standard ved dette års Svenske Elmia udstilling og konference i septem-ber. Mere om dette i et senere nummer.

På førstedagen holdt undertegnede et foredrag om min tid hos golf arkitekt fi r-maet Swan Golf Designs, og fortalte om de erfaringer som jeg havde fået ved at krydse mit kendskab til greenkeeping med en indsigt i golf arkitektur som var helt nyt for mig. Foredraget tog udgangspunkt i den præsentation jeg gav i forbindelse med dette års Uge 2 kursus i Nordjylland. Foruden mit og Dean Cleaver’s foredrag

Søren Nicholson

14

A r t i k e l

deltagere som re-præsenterede 39 organisati-oner heraf 18 n a t i o n a l e greenkeeper

repræsentanters opgave at formidle den vi-den til gavn for alle greenkeepere. Dette års FEGGA konference havde to temaer: “Ud-dannelse og Forskning” på dag ét, og “Mil-jø” på andendagen.

MellemrubrikFEGGA arbejder med uddannelse på to hovedområder: Stipendier til greenkeepe-re som ønsker at lære mere om de mange

ers Education Unit) udvalget som har til hen-

Søren Nicholson

ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft.På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt,samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter detkraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hvertømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinener desuden særdeles nem at rengøre.

På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinenkonturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs afdenne.

Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner,som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, lige-som vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgiv-ning om græspleje.

Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApSYderholmen 5, 2750 Ballerup

Parkland Hormolinmuld 176x120 07/09/06 9:24 Side 1

om EGEU, var der også indlæg fra to sti-pendiemodtagere fra henholdsvis Polen og Finland som havde været på studieophold i Spanien, og fra den heldige Kris Van In-gelgem fra Belgien som havde været en tur til Irland for at sætte banen op til i sidste års Ryder Cup turneringen.

På andendagen var temaet “miljø og greenkeeping”, med talere fra Golf Envi-Golf Envi-ronment Europe, Danmark, USA og Tysk-, Danmark, USA og Tysk-land. Formålet med fremlæggelserne var at formidle forskellige modeller for hvordan vi som greenkeeper bedre kan bevare og forbedre golfbanernes natur og samtidig blive set som miljøansvarlige af vores om-givelser. Niels Christian Just fremlagde i den forbindelse den såkaldte “Danske model”, som dækker over pesticidaftalen indgået mellem DGU og kommunernes landforening. Niels Christian Just fortalte om de miljømæssige problemstillingerne vi har i Danmark, og gjorde dette på vegne af DGU’s miljøkonsulent Torben Kastrup som desværre var forhindret i at deltage i konferencen. Gennemslagskraften og for-

bløffelsen blandt de lyttende delegerede var dog ikke til at tage fejl af. De danske miljøtiltag er langt mere vidtgående end hos noget andet land i Europa, kun Hol-

land er begyndt at blive underlagt de sam-me miljørestrektioner som herhjemme. Danmark er interessant for de andre euro-pæiske lande fordi vi kan ses som et varsel for hvad der i fremtiden vil være gældende for de øvrige greenkeepere i Europa.

Efter FEGGA konferencen var det tid til den årlige generalforsamling, som jeg ikke vil komme videre ind på her, men kun henføre til vores hjemmeside: www.greenkeeper.dk under Members only! Og videre til referater hvor der ligger et referat af FEGGA’s generalforsamling. Der er dog en ting som jeg gerne vil fremhæve, nem-lig at Danmark er blevet valgt til at være vært for FEGGA konferencen i 2009, hvilket jeg ved DGA bestyrelsen er meget stolte af.

Niels Chr. Just.

15


Tekst og foto: Jens Christensen

en danske golfverden har fået endnu et par 6-hul – udover dét, der altid har været på Himmerland Golf & Country Clubs New Course. Det er den kombinerede klub- og pay & play-bane Aktiv Fritid i Haunstrup mel-lem Herning og Videbæk, som har kopieret denne eks-tremitet – der ikke fi ndes i golfterminologien, hvor man normalt kun opererer med par 3-, par 4- og par 5-huller.

Med en længde på 644 meter fra gul tee overtager 11. hul i Aktiv Fritid dermed positionen som Danmarks læng-ste golfhul fra Himmerland-banens 11. hul, der “kun” må-ler 621 meter – fra både gul og hvid tee. Men ikke nok

15. hul, par 3, stiger hele 20 meter fra teestedet til greenen og kræver derfor

et både højt, langt og præcist slag.

Det længste golfhul ligger i Haunstrup

Aktiv Fritids 11. hul har overhalet 10. hul på Himmerlands New Course

16

A r t i k e l

Danmarks længste golfhul for både herrer og damer er etableret på Aktiv Fritid-banen i Haunstrup.

med dét. Også fra rød tee (damer) på samme hul over-

hales Himmerland længde-mæssigt af Aktiv Fritid – med

37 meter, nærmere præciseret 584 meter i forhold til 547. Det er

intet mindre end et “monsterhul,” Aktiv Fritid kan byde på, idet det “knækker” to gange, én til hver side, inden det slutter med et indspil til greenen over hjørnet af en sø. At der som regel er sidevind fra ven-stre/vest, gør ikke det just lettere “at tæm-me monsteret”.

Billigt alternativ– Vi har primært skabt par 6-hullet for at gøre opmærksom på vores eksistens, og det har da også allerede vakt stor nysgerrighed blandt ikke-lokale spillere, fortæller Ulrik Møller, der sammen med sin kone, Lise-Lotte, ejer og driver Aktiv Fritid. Anlægget adskiller sig fra de fl este andre i Danmark ved, at det tager imod både klubspillere og klubløse pay & play-spillere.

Haunstrup Golfklub lejer sig ind på Ak-tiv Fritid, og klubben er foreløbig nået op på 169 medlemmer – stort set alle lokale.

Dét undrer Ulrik Møller, dels fordi et årskontingent kun står

i 2.000 kroner, og dels fordi der ikke kræves

indskud ved ind-meldelse: – Mange steder i Danmark kan folk jo ikke komme ind i de lokale golfklub-ber, fordi disse

har lukket for tilgang af nye medlemmer. For disse mennesker er vi et godt og billigt alternativ – ikke mindst fordi vi, i samar-bejde med golftrænerskolen i Ikast, arran-gerer instruktionskurser, der ender med udstedelse af “det grønne kort” som giver adgang til greenfee-spil på de fl este af lan-dets DGU-baner. Et sådant kursus på fi re fulde træningstimer koster vel at mærke kun 1.100 kroner.

Større udfordringerUlrik Møller både håber og forventer, at udvidelsen af hans bane fra 9 til 18 huller vil tiltrække både fl ere klubspillere og pay & play-spillere. Antallet af sidstnævnte vil givetvis stige, fordi Aktiv Fritid er den kun anden jyske pay & play-bane med 18 hul-ler, idet den hidtil eneste har været Han-sted Pay & Play ved Horsens.

Aktiv Fritids ni nye huller (par 35) by-der på væsentligt større udfordringer end de ni gamle huller (par 30). Par 6-hullet vil nemlig ikke være alene om at volde problemer for selv etablerede klubspillere. Dét vil også 13. hul, par 4, med en lavtlig-gende, smal green på en halvø, der rager

ud i en sø. 15. hul, par 3, 171/146 meter, op af en bakke med en højdeforskel på 20 meter fra tee til green kræver et både højt, langt og præcist slag, og endelig skal drivet på 18. hul, par 5, passere hjørnet af en sø.

I øvrigt er de gamle ni huller forbedret samtidig med udvidelsen til 18 huller, idet ét par 3-hul (2.) er lavet om til et par 4, mens to andre par 3-huller (3. og 5.) er forlænget. Tre af de seks par 3-huller på for-9 (5., 7. og 8.) måler over 200 me-ter fra gul tee, så her er tale om alvorlige “herre huller”.

Efter færdiggørelsen af de ni nye hul-ler er Ulrik Møller i øvrigt startet på en udvidelse af klubhuset, så det på én gang kan huse klubmedlemmer, pay & play-spillere og overnattende gæster på hans husmandssted.

Yderligere info:www.aktivfritid-herning.dkww.haunstrupgolfklub.dk

17


Til kamp mod fi ltAf Lasse Lindholm Produktchef maskiner, Prodana Seeds A/S

opdressing er et godt redskab i kampen mod fi lt på greens. Nøglen til succes lig-ger i at tilføre ganske små mængder top-dressing men til gengæld gøre det ofte. På denne måde bliver afl ejringen af organisk materiale i toppen af vækstlaget hele tiden fortyndet med sand.

Filt giver problemerOpbygning af fi lt i alle typer plæner er en naturlig proces, der ofte skaber store pro-blemer. Filt er et lag af organisk materiale, der opbygges hurtigere, end det naturligt kan nå at nedbrydes. Filt forhindrer den naturlige balance mellem ilt og andre luft-arter i rodzonen og reducerer drænings-evnen. Under fugtige forhold vil vand og kvælstof blive tilbageholdt i fi ltlaget, og modsat under tørre forhold kan fi ltlaget blive så tørt, at det er vanskeligt at vande vækstlaget op igen.

Et mindre lag fi lt kan være en fordel, idet det skaber elasticitet i overfl aden, som resulterer i øget slidstyrke og modvirker jordkomprimering. Et tykt fi ltlag resulte-rer imidlertid i:• Nedsat gennemtrængelighed – filt kan

tilbageholde 4-6 gange så meget vand, som en USGA-specifi kation sand/muld.

• En blød spilleoverflade hvor der nemtafsættes fodaftryk.

• Langsommereboldrul.• Øget risiko for svampe- og insektan-

greb.• Størretørkeskader.• Dårligtrodsystem.

Lidt og ofteMed den stadig øgede efterspørgsel efter bedre spilleoverfl ader, især på greens, og indførslen af nye og mere tætte græssorter, stiger behovet for at kontrollere fi ltopbyg-ningen og at sætte fokus på nye teknik-ker.

Traditionelt har man bekæmpet fi lt ved at dybdelufte greenen et par gange om året med Verti-Drain® maskiner med hugpiber og derefter sprede en større mængde top-dressing for at fylde hullerne op.

Spredning af store mængder topdressing med lange intervaller resulterer dog som regel i lagdelinger af fi lt og sand, som på-virker rodvæksten negativt. For at undgå dette bør der spredes topdressing efter de-visen “lidt og ofte”. Små, jævnlige tilførs-ler af topdressing blander sig med fi lten og skaber faste og jævne spilleoverfl ader. Greens, som får topdressing lidt og ofte, kvitterer med et ensartet miks af organisk materiale og sand ned gennem rodzonen, og man undgår på denne måde den uøn-skede lagdeling.

Tips om topdressingI det succesrige program for topdressing afstemmer man mængde og frekvens af topdressing med græsartens “produktion” af fi lt. I praksis betyder det, at man bør sprede topdressing ca. hver anden uge.

Forsøg har vist, at jævnlige tilførsler af små mængder topdressing forbedrer kvali-teten af spilleoverfl aden og nedsætter risi-koen for sygdomme. Det er dog vigtigt at

NYHED - ProPass 180 leveres som standard

med computerstyret bånd og tallerkener

ProPass 180 – let og manøvredygtig topdresser.

T

18

A r t i k e l

ProPass 180 spreder hurtigt og jævnt små mængder topdressing.

Siden klubben første gang åbnede banen for spillere i 2004, er der sket rigtig meget. Og vi har haft et godt udgangspunkt med beliggenhed i naturskønne omgivelser ved Torup Bakker og klubhus i en hyggelig, nyrenoveret bindingsværksgård.

Frihed under ansvarVi ved, at frihed til selv at tage beslutninger og ansvar i dagligdagen højner kvaliteten af det arbejde, man udfører. Derfor tilbyder vi vores nye greenkeeper en stilling med stor frihed til at føre gode idéer ud i livet.

Vores greenkeeper skal indgå i et team med nogle seriøse og dygtige kollegaer, der alle har et indre drive til at komme frem i livet. Lysten til at ville udvikle sig sætter vi højt. Derfor tilbyder vi gode muligheder både for faglig efteruddannelse og personlig udvikling.

Klubben i talKlubbens medlemmer tæller knap 1000, og vi har en ambition om at blive områdets mest attraktive golfklub både for medlemmer og personale. Vi har et fantastisk baneanlæg bestående af en udfordrende 18-hullers bane (par 71) samt en 9-hullers korthulsbane på hele 1.800 meter.

Vi har høje forventninger til digHar du ambitioner om at komme med på et stærkt hold, der vil være nr. 1? Det kræver hårdt slid, en smittende arbejdsmoral og en fl eksibel indstilling til opgaverne for at være med på toppen. Vi forventer derfor:- at du er frisk og klar til at tage et ledelsesansvar- at du brænder for baneudvikling og -vedligeholdelse- at du har ambitioner for dit arbejde, så det bliver dine baner, folk taler

om ude i byen- at du kender golfspillet og muligvis selv er en aktiv spiller

Løn og arbejdsforhold vil stå mål med opgaverne og dine forudsætninger.

Interesseret?Ring og tag en snak med forretningsfører Torben Espersen (tlf.: 7674 0700). Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål om stillingen.Læs mere om klubben på vores hjemmeside www.hedenstedgolf.dk

Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2008, og den skriftlige ansøgning sendes til os senest d. 31. oktober 2007. Vi forventer, at alle ansøgere afl ægger klubben et besøg inden ansøgning.

Ansøgningen sendes til: Forretningsfører Torben Espersen, Hedensted Golf Klub, Rindbækvej 6, 8722 Hedensted eller på email: [email protected]

Er du på vej til superligaen af greenkeepers?Hedensted Golf Klub har ambition om at blive blandt landets bedste – derfor søger vi en chefgreenkeeper med ligeså store ambitioner.

Hedensted Golf Klub · Rindbækvej 6 · 8722 Hedensted · Tlf. 7674 0700 www.hedenstedgolfklub.dk

12281 HGK greenkeeper ann_88x267.indd 1 21/08/07 16:14:56

understrege, at den samlede tilførsel af sand bør være mindst 15 mm pr. år.

Tør topdressingFor at opnå det bedste resultat efter “lidt og ofte-metoden” skal greenkeeperen udvise både tålmodighed og omhu for at undgå lagdeling. Topdressingen bør f.eks. være så tør som mu-lig for at opnå den bedste spredning og blanding ned i græsset. Selve nedarbejdningen af topdressingen kan også være besværlig i de nye, tætvoksende græssorter, specielt hvis der er sandpartikler over 0,5 mm. De nye generationer af topdressere har dog som regel så gode spredeegenskaber, at en let børstning eller vanding er alt, hvad der behøves for at få sandet ned i græsset. Moderne topdressere gør det muligt at sprede disse små mængder hurtigt og jævnt.

Vibrerer sandet nedUnder varme og tørre forhold bør man være varsom med børst-ning og absolut ikke benytte slæbenet. Græsset kan beskadiges og risikoen for sygdomme øges. En ulempe ved “lidt og ofte-meto-den” er, at sandet kan øge sliddet på klipperen og give forhøjede udgifter til vedligeholdelse. Dette kan man dog let undgå ved at “vibrere” greens med f.eks. True-Surface® lette vibratorruller umiddelbart efter man har spredt topdressing for at få sandet ar-bejdet ned i greenen.

Samlet set er der på denne måde både spille- og driftsmæssige for-dele forbundet med at topdresse efter devisen “lidt men ofte.”

19


Ærø byder velkommen til greenkeeperne

Af Bongo

en 23. oktober bliver en af årets mest vigtige golf mesterskaber i Danmark – DM for Greenkeepere – afviklet og i år er det Ærø Golf Klub, der lægger bane til dette og af den anledning har jeg besøgt klubben og spillet de atten huller, der bli-ver afgørende for vores DM.

Lad det være sagt med det samme. Det bliver ikke nogen dans på roser, hvis vejret bare opfører sig normalt og skulle vind-styrken blive ekstra hård denne dag, vil det uden tvivl blive en afgørende faktor i spillet i dette store mesterskab.

Ærø Golf ligger ved Skjoldnæs længst ude mod vest, hvor banen er omkranset af vand på tre sider: Østersøen mod syd, Lil-lebælt imod nordvest samt Det Sydfynske øhav mod nordøst og udsigten på nærmest alle hullerne er utrolig smuk, men det er ganske få dage om året, hvor man ikke kan mærke blæsten på banen, hvor man får skiftende vinde fra de første ni huller, til man går ud på de afsluttende ni.

Noget specielt på Ærø Golf er de mange diger fra 1700 tallet, på kryds og tværs af hullerne, som for det meste skulle bevares

D

20

A r t i k e l

da man byggede banen, idet de var en del af særpræget på øen og disse diger er abso-lut ikke venlige sindede overfor golfere.

Banens Chef Greenkeeper Poul Boller vil sammen med sit personale, gøre alt hvad der står i deres magt, til at kollega-erne kan få så god en bane, som overho-vedet muligt, til den store mesterskabs dag og han selv træner løs så meget der bliver tid til og spørgsmålet er vel ikke om, at der måske kan blive en lille hjemmebane for-del her på denne noget anderledes bane.

Klubbens formand Frederik Bardino er både meget stolt og glæder sig samtidig over, at Greenkeeperne har lagt deres me-sterskab på netop denne bane og det er i bund og grund en meget tilfreds formand, efter åbningen af banen ikke er i tvivl om, at hele Ærø med denne Golfbane har fået noget at samles om, hvilket ellers indtil nu har været utrolig svært, netop på denne ø.

Det virker også som om, at man tror meget på at succesen nok skal komme af sig selv, hvilket giver udtryk i bl. a. udgif-terne man er villige – fra bestyrelsens side – til at bruge på banepleje/forbedringer og ikke mindst den PR mæssige side af sagen og man skal her ikke glemme, at der trods alt er en times bådtur frem og tilbage fra Faaborg, hvis man vil besøge klubben på Ærø og hele Fyn er efterhånden ved at blive fyldt godt op med interessante na-turskønne golfbaner, så konkurrencen er virkelig til at tage og føle på.

Man kan altid enten være enige eller uenige omkring politiske beslutninger, men man kan i denne situation ikke und-gå at få den klare fornemmelse af, at Ærø Golf Klub bliver ledet af personer med meget stor erhvervs erfaring, hvor “safety fi rst” er et kodeord.

Man mangler ligesom den passionerede har været utrolig svært, netop på denne ø. Man mangler ligesom den passionerede

Ærø set fra havet ...

Hjemmebanefordel. Formand, Frederik Bardino.

... og luften

golfer, i disse meninger og beslutninger, der meget dybsindigt tænker på hvordan banen hurtigere kan tiltrække fl ere fa-ste medlemmer (omkring 170 nu), samt “greenfee” spillere, der ikke kun besøger banen en enkelt gang!

Klubbens nuværende politik – hvor der nærmest skal to kroner ind, før man bru-ger 1 – skal efter budget og forventning nu gå op i sig selv i 2009 og det kan virke som utrolig langt ude i fremtiden, hvor nyhedsrumlen om banen, for længe har lagt sig.

Under alle omstændigheder er der lagt op til et spændende mesterskab, hvor Danmarks dygtige greenkeepere skal have afgjort det årlige mesterskab og man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan Ærø færgen vil opføre sig på hjemturen, hvor den bliver det nittende hul. Mon der bliver søgang?

21


Vestfynsk miniresortBarløseborg Golfbane er åbnet ved Assens, og den har alle muligheder for at blive populær


e to etablerede golfbaner på Vest-fyn – i Middelfart og Glamsbjerg – har fået en alvorlig konkurrent, idet Barløse-borg Golfbane ved Barløse nord for Assens har åbnet sin 18 hullers-bane, som efter-hånden har været undervejs i fem år – på initiativ af den golfspillende ejer af den smukke proprietærgård Barløseborg, Niels Haustrup.

Når udtrykket “en alvorlig konkurrent” passer til situationen, skyldes det dels, at Barløseborg-anlægget består af 27 huller, idet en 9 hullers pay & play-bane allerede stod spilleklar i august i fjor, og dels at der er indrettet Café Teetime i hovedbygnin-gens stueetage og seks bed & breakfast-værelser på førstesalen. Dét betyder, at der er er tale om et golfresort i miniformat – med plads til 15 overnattende gæster, ind-til en helt ny fløj med 10 ferielejligheder bliver færdig i løbet af 2008.

Niels Haustrup har gennem 17 år boet og drevet landbrug på Barløseborg, men etab-leringen af golfbanen på 63 hektar af egen jord har betydet, at han har forpagtet resten af jorden ud til en anden landmand, da han forventer travlhed på golfanlægget af både klubmedlemmer og gæstespillere. Hans op-timisme er forståelig, idet det er lykkedes banearkitekten Henrik Jacobsen at skabe 18 spændende huller i et stærkt varieret ter-ræn – med større eller mindre vandhazarder på 16 af de 18 huller. De første ni huller løber nemlig gennem et forholdsvis fladt engareal i kanten af Barløseborg Skov, mens de sidste ni huller bølger gennem et kuperet terræn – uden skov, men til gengæld med nogle dramatiske huller omkring to søer i en gammel grusgrav.

For lav ratingSelvom der ikke er tale om nogen lang

bane – 5288 meter fra gul og 4522 meter fra rød med par 71 – venter der så store udfordringer og mange forhindringer, at både herrernes lave course rating og slope (68,6 og 122) og damernes ditto (69,4 og 119) næppe holder stik, når banen bliver ratet fysisk af ét af Dansk Golf Unions raterteams. Foreløbig er den kun compu-terratet på længderne alene, og en sådan rating fortæller ikke om en banes faktiske sværhedsgrad. Til de ikke ikke-registre-rede besværligheder hører f.eks. en saftig rough, ligesom vandhazarderne vil hæve både course ratingen og slopen.

Man skal først og fremmest “samle sam-men” til en god totalscore på de første ni huller, fordi der venter noglr deciderede knald-eller-fald-huller på de sidste ni hul-ler. På udvejen findes flere korte par 4-hul-ler, hvor man enten kan score par med to 5-jern og eller være i nærheden af green

22

A r t i k e l

23

med driveren – med chance for birdie. To forholdsvis korte par 5-huller ligner op-lagte birdiechancer på papiret, men er det faktisk ikke, fordi både andet- og tredjesla-get kan være svært at bedømme i forhold til vandhazarderne foran green – og til vin-dens styrke og retning.

Telefon til barenDramatikken rent spillemæssigt kulmine-rer på hjemvejen, startende med 11. hul, par 4, der kun måler 247 meter fra gul og 208 fra rød tee. Hullet doglegger næsten 90 grader omkring den ene af grusgrav-søerne, og det er fristende at slå drivet di-rekte efter greenen – over hjørnet af søen, men også farefyldt. Er slaget for kort, for-svinder bolden i den tilgroede søskrænt, og er det for langt, løber det over den smalle, tværgående green og havner let i én af de to bunkers bag green – med et svært bunkerslag tilbage mod søen til følge. Til greenkanten er der kun 209 meter fra gul tee og 170 fra rød, så mange vil givetvis prøve lykken – og betale prisen – fremfor at slå et stille 5-jern og et ditto 9-jern.

Siden følger – fra 13. til 16. hul – en vandfyldt strækning, hvor det også enten

brister eller bærer. Greenen på 13. hul, par 3, har vand på tre sider, og 16. hul, lige-ledes par 3, ligger greenen på en ø i den anden af grusgrav-søerne. Sidstnævnte må absolut betegnes som banens signatur-hul, selvom det er kort, 121/103 meter, og (computer)ratet som banens letteste (handicapnøgle 18). Ø-greenen er nem-lig aflang i forhold ttil spilleretningen og derfor svær at ramme i blæsevejr, uanset vindretning.

Runden slutter med en sjov gimmick – i form af en gammeldags, rødmalet te-lefonboks på 18. teested. Telefonen har kun én linie, énvejs, til Café Teetime, som man kan ringe op til og bestille kolde drinks, som så vil stå parate på terrassen eller i klubhuset, når man har puttet ud 18. green

Ingen golfnovice30 millioner kroner har Niels Haustrup investeret i Barløseborg-banen med tilhø-rende faciliteter, og selvom Barløseborg Golfklub, der lejer sig ind hos Niels Hau-strup, endnu kun har omkring 100 med-lemmer, er der al mulig grund til at tro, at den nye bane og klub vil blive populær.

Med sin beliggenhed midt mellem større ikke-golfbyer som Assens og Årup må der være basis for et pænt medlemstal i golf-klubben. I forvejen findes kun én golfbane i den nye Assens kommune – Vestfyn i Glamsbjerg.

Det skinner i hele projektet tydeligt igennem, at Niels Haustrup ikke er nogen golfnovice, idet han slog sine første golf-slag for et halvt århundrede siden – på Sct. Knuds-banen i Nyborg sammen med ko-ryfæer som Hans Werdelin og Erling Pe-dersen. Heller ikke på pay & play-banen (med fire par 4-huller og fem par 3-huller) er Niels Haustrup gået på kompromis med kvalitetet, så “den lille” bane er anlagt efter samme nøjagtig samme principper som “den store” bane. Café Teetime har han også styr på – eller rettere hans kone Ann, der er selvlært i restaurationsbranchen. På plads er forlængst Kasper Andersen som træner og Jonna Nielsen som chefgreen-keeper.

Barløseborgs gamle svinestald er om-bygget til klubhus med reception, om-klædningsrum, mødelokale og proshop – så der mangler ikke rigtigt noget i det nye vestfyske miniresort.

Signaturhullet på Barløseborg Golfbane er 16. hul, par 3, hvor greenen ligger på en ø i en sø. Her gør baneejeren Niels Haustrup sig klar til det svære slag fra teestedet.

23


Merit Turf®

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turfi juni, vil græsset være fri for gåsebiller

året ud.

Carl Peter ElgaardMobil: +45 24 29 99 72

E-mail: [email protected]

Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

Nordisk golf forskning– årbog 2006

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

en nordiske forskningsfond “Scan-dinavian Turfgrass and Environment Re-search Foundation” (STERF), har for før-ste gang udgivet en årbog med resultaterne fra de forskningsprojekter fonden har støt-tet, siden den blev stiftet i 2001.

Nedenstående er en oversættelse af de cen-trale dele af årbogen, herunder resultaterne fra de afsluttede forskningsprojekter, samt en status for de igangværende projekter.

BaggrundDe Nordiske golf unioner har ca. 900.000 medlemmer, som spiller golf på mere end 850 baner, der omfatter et samlet område på mere end 55.000 ha. Enhver social akti-vitet så signifi kant som golf må tage ansvar for at opbygge viden gennem forskning og udvikling.

Forskning er en forudsætning for golf-baner af høj kvalitet, der også kan sikre bæredygtig brug af naturens ressourcer. Det er derfor vigtigt, at forskning inden for græs håndtering og miljøemner fortsat udvikles i de nordiske lande. I de nordiske lande, er forskning inden for miljø og golf en relativt ny aktivitet, sammenlignet med den lange tradition inden for landbrug og naturvidenskab og den lange tradition for inden for golf og miljø i større golf natio-ner som USA, Storbritannien og Canada.

Forskning er en nødvendig investering i forbindelse med etablering og vedligehol-delse af økonomisk rentable golf baner af høj standard og for at gøre golf troværdig som en miljøvenlig sport. De fi nansielle ressourcer allokeret til forskning og ud-vikling i hvert land er meget begrænsede. Antallet af forskere, der aktivt arbejder in-den for hvert prioriteret område er også ret begrænset, sammenlignet med landbrug og skovbrugsforskning. De fi nansielle res-sourcer og disse forskeres indsats bør koor-dineres for at optimere forskningsindsat-sen inden for golfsektoren.

‘The Scandinavian Turfgrass and Env-ironment Research Foundation’ (STERF) blev etableret i 2001 af Svenska Golfför-bundet, sammen med golf unionerne i Danmark, Norge og Finland, og Swedish Greenkeepers Association (SGA), for at understøtte eksisterende og fremtidige forsknings indsatser.

Der er adskillige vigtige grunde til at nordisk forskning er nødvendig. Det cen-tral Skandinavien, Oslo, Stockholm, Hel-sinki og Reykjavik ligger på samme bred-degrad som den sydlige del af Grønland (ca. 60o N). Dette giver et unikt klima, som er et resultat af en kombination af fl ere faktorer, så som lys, temperatur og nedbør, både under spillesæsonen og om vinteren. Det nordiske klima skaber for-hold for plante vækst, konstruktionen og drift af golfbaner, der ikke fi ndes andre steder i verden.

Energibesparelse vil blive et vigtigt spørgsmål i fremtiden for den nordiske golf industri, både fra en økonomisk og en miljømæssig synsvinkel. Transport og energiforbrug baseret primært på fossilt brændstof er dyrt, både for golfklubberne og den individuelle golfspiller, og kan bli-ve golfs vigtigste negative miljøeffekt.

Golfsektoren er berørt både af kravene fra myndighederne og en voksende be-vidsthed i offentligheden. Miljølovgivning i de nordiske lande er ofte strammer end i

andre lande. F.eks. er der golfbaner i både Danmark og Sverige, hvor brugen af ke-miske pesticider er forbudt og hvor mulig-heden for vanding er begrænset.

I april 2006 præsenterede den Europæi-ske Kommission et forslag vedrørende di-rektiver for bæredygtig brug af pesticider, hvor golf er direkte nævnt med henblik på et forbud eller strengere begrænsning i brugen af pesticider. Kun ved kontinuer-lig støtte af forskning og udvikling kan vi være foran udviklingen og øve indfl ydelse på ny lovgivning med konsekvenser for golf industrien.

Prioriterede områderSTERF har besluttet sig for følgende vigti-ge forskningsområder i en 5-årig periode:• Dyrkningogevalueringafgræsarterog

sorter,• Vinterstressstyring,• Bekæmpelseafsygdomme,skadedyrog

ukrudt,• Effektivbrugafvandoggødningsstof-

fer,• Miljøvenligbanekonstruktionogenergi

besparelse.• Biologiskdiversitetigolfbanemiljøet.

De prioriterede områder vil løbende blive diskuteret og evalueret af STERF besty-relsen og forskningsstyregruppen, og nye områder kan blive tilføjet i fremtiden.

24

A r t i k e l

Merit Turf®

Hvor der er problemer med Gåsebiller

Ved at behandle græsset med Merit Turfi juni, vil græsset være fri for gåsebiller

året ud.

Carl Peter ElgaardMobil: +45 24 29 99 72

E-mail: [email protected]

Ønsker du yderligere information send en mail til undertegnede

EFFEKTIV NITROGEN ANVENDELSE I FORSKELLIGE GOLF GREEN KONSTRUKTIONERProjekt periode: Fra november 2001-april 2004

Der er stadig meget begrænset erfaring med hvordan man vedligeholder golf greens således at man minimerer miljø-belastningen. En undersøgelse blev sat i værk hos Fullerö GK nær Västerås i det centrale Sverige for at undersøge nitrogens skæbne på en golf green. Beregninger af nitrogen udvaskning, nitrogen fjernelse med græs afklip og nitrogen lagring i jor-den, nitrogen balancer og effektiv brug af nitrogen (NUE; nitrogen i græs afklip som procent af tilsat nitrogen via gødskning) blev foretaget.

Der blev foretaget prøver over tre 14-da-ges gødsknings cyklusser i 2001, 2002 og 2003. Nitrogen fjernelse med græs afklip var generelt den vigtigste måling i nitrogen kredsløbet (Fig.1). Stort nitrogen tab og lav nitrogen udnyttelse blev fundet både tidligt og sent på sæsonen, når den poten-tielle biomasse produktion var begrænset af suboptimale temperaturer og lysforhold i foråret og efteråret (Fig.1). NUE varierer mellem 15 og 102% i løbet af undersøgel-sesperioden. Udvaskningstab af mineral N svarede til mellem 0,3 og 15% af gødsk-ningen. Som et resultat af denne undersø-gelse, blev anbefalinger for N gødskning ændret, så den bedre harmonere med den potentielle biomasse produktion, der er et resultat af klimaforholdene.

Klima Zone 1:Danmark, sydvestlige del af Sverige, kystområder i det sydlige Norge

Klima Zone 2:Finland, central og nordlige del af Sverige, kontinental og nordlige del af Norge, Island

Golfbaner med højt vedligeholdelsesbudget og medlemmer, der accepterer pesticid brug

Agrostis canina: VillaAgrostis stolonifera:Independence, Nordlys, Penn G-1,Penn A-1, Penn G-2

Agrostis canina: Greenwich, VillaAgrostis stolonifera:Nordlys, Penncross, Bueno,Independence, Penn G-1

Golfbaner med moderate budgetter og/eller medlemmer, der ikke accepterer pesticid brug.

F.rubra trichophylla:Cezanne, BarcrownF.rubra commutata:Center, Calliope, Kiruna, BlenheimAgrostis capillaris:Jorvik, Denso, Barking, Bardot

F.rubra trichophylla:Baroyal, CezanneF.rubra commutata:Kiruna, Soberana, Bargreen, CenterAgrostis capillaris:Jorvik, Leirin, Bardot, Nor

EVALUERING AF AGROSTIS OG FESTUCA VARIANTER TIL BRUG PÅ SKANDIAVIENS GOLF GREENSProjekt periode: Januar 2003-December 2006

Det første testningsprojekt angående skandinaviske varianter under realistiske green for-hold, blev gennemført fra 2003 til 2006 på “USGA-specifikations greens” på de norske forskningsstationer Landvik (58°N, 12 m a.s.l.) og Apelsvoll (61°N, 250 m a.s.l.). De to steder blev betragtet som repræsentative for det sydlige/kyst område og de nordlige/kontinentale zoner i Skandinavien. Teststederne blev behandlet ligesom ordinære put-ting greens, herunder græsslåning tre gange om ugen til 4.5-5.0 mm for Festuca og 3 mm for Agrostis og Poa.

43 sorter tilhørende seks forskellige arter/underarter blev testet. Gennemsnittet for variationer indenfor arterne viste, at Agrostis canina havde den højeste visuelle værdi scoring på begge de eksperimentelle steder. Poa annua ‘True Putt’ var i bunden af listen og bør ikke sås på putting greens i nogen som helst del af Skandinavien. Indenfor de andre arter, anbefales variationer efter følgende rangordning:

NO

RD

ISK

GO

LF

FO

RS

KN

ING

Fig. 1

26

A r t i k e l

BEHOVSSTYRET GØDSKNINGS EFFEKT PÅ VÆKST, UDSEENDE OG NITROGEN BRUG Projekt periode: Januar 2003 – December 2004

græsarter. En ideel gødning bør indeholde alle essentielle næringsstoffer og proporti-onerne mellem næringsstoffer bør forblive faste gennem hele vækstsæsonen. Så der bør ikke gives ikke noget ekstra P eller K i henholdsvis foråret og efteråret.

Vores resultater viser tydeligt, at behovs-styret gødskning giver store fordele sam-menlignet med de nuværende teknikker. Gødskningsfrekvensen kan blive væsent-ligt reduceret uden negative effekter for græssets udseende. En høj spillekvalitet opretholdes gennem hele sæsonen, og in-gen yderligere forholdsregler med hensyn til gødskning er nødvendige i forbindelse med større spille begivenheder. Græssets rodudvikling og kulhydrat status vil være optimal når næringsstoffer gives i begræn-sende mængde i vækstsæsonen.

Effektiv brug af gødning er meget for-bedret når gødningsdoserne er tilpasset sæsonen og den ønskede vækstrate for græsset. Ingen ekstra K er nødvendig i efteråret for at forbedre frosttolerancen. Ingen ekstra P er nødvendig i foråret for at kompensere for dette stofs lave mobi-litet når jordens temperatur er lav. En

fuld gødskning anbefales stærkt til USGA greens for at undgå alvorlig næringsstof mangel og for at mindske behovet for gen-tagne jord analyser.

Mere information vedrørende nitrogen og vækstforhold for de mest almindelige græsarter er nødvendig for fuldt at kunne implementere dette koncept, og for at identifi cere den lavest mulige gødsknings-rate, som også fastholder spillekvaliteten.

Græsvækst i et skandinavisk klima er pri-mært styret af temperaturen og lyset. Om foråret, er temperaturen hovedfaktoren for begrænsning af væksten, men om efteråret er det de korte dage med lave sol vinkler, der begrænser lyset, som er den største be-grænsning for vækst. Som følge af dette, er græsvæksten på golfbaner lav om foråret og om efteråret, og har sit højdepunkt midt om sommeren. En konsekvens af dette er, at næringsbehovet gennem vækstsæsonen også følger dette mønstre. Men der er dog ikke konsensus i dag vedrørende brugen af gødskning på golfbaner.

Den største mængde næringsstoffer er ofte tilsat tidligt eller sent på sæsonen, og sammensætningen af gødningen varierer også meget. Som en konsekvens heraf er næringsstofforbrugets effektivitet generelt lav. Målet med dette projekt er at evaluere effekterne af behovsstyret gødskning på vækst, udseende og nitrogen effektivitet på kryb-hvene, `Penn A4’.

Behovsstyret gødskning betyder, at gød-ning anvendes jævnlig (en gang om ugen) og i doser, der er tilpasset vækstklimaet og den ønskede vækstrate for de pågældende

BERIGOLF: FORDELE OG MILJØ RICISI VED BRUG AF SVAMPEMIDDEL PÅ SKANDINAVISKE GOLF GREENSProjekt periode: Januar 2004-December 2005

Selvom det langsigtede mål for den skandi-naviske golf sektor er at minimere brugen af sprøjtemidler, kan brugen af et eller to svampemidler mod vintersygdomme, dår-ligt undgås på putting greens med græs, der består af Agrostis stolonifera eller Poa annua. Så brug af svampemidler til dette formål bør kunne kombinere høj effektivitet mod sygdomme med lav risiko for udvaskning.

Som tidligere projekter har vist, kan Iprodione udvaskes fra USGA greens. Må-let med dette projekt var at evaluere tre andre svampemidler. Projektet blev gen-nemført på Bioforsk forskningsstationer i Landvik (58oN, 12 m.a.s.l.) og Apelsvoll (61oN, 250 m.a.s.l.) i Norge.

To USGA-specifi cerede golf greens, en med lysimeter blev etableret uden orga-nisk stof eller med 2 % (w/w) kompost

(Green Mix) i rodzonen. Der er sprøjtet, to år i træk, med prochloraz (450 g a.i./ha), azoxystobin+propiconazole (200+125 g a.i./ha), eller trifl oxystrobin+propiconazole (187.5+125 g a.i./ha). Iprodione(2250 g a.i./ha) blev sprøjtet uden for lysimeter på grund af pladsbegrænsninger.

Sammenlignet med den ikke-sprøjten-de kontrol behandling, så havde ingen af svampemidlerne effekt på Gaumannomyces graminis, men azoxystobin+propiconazole og trifl oxystrobin+ propiconazole var mere effektive end prochloraz og iprodione i at kontrollere Microdochium nivale og Typ-hula incarnata. Organisk materiale i rod-zonen forbedrede rodskudsdensiteten og den overordnede græs kvalitet.

Hverken prochloraz eller trifl oxystrobin blev fundet i vandprøver. Spor af propi-

conazol blev fundet i udvaskning, men koncentrationerne var for det meste min-dre end miljø sikkerhedsgrænsen(ESL). Derimod overskred azoxystrobin sin ESL (0.90µg/l) i fi re tilfælde, den største vær-di var 2.15 µg/l. Disse fund blev gjort i udvaskning fra rene sand rodzoner: Det større indhold af organisk materiale i jor-den i ‘Green mix’et’ forhindrede effektivt udvaskning.

Da azoxystrobin + propiconazole og trifl oxystrobin+propiconazole udviste en lignende evne til forebyggelse af vinter syg-domme, bør det sidste være det foretrukne valg af forbyggende svampemiddel til an-vendelse i det sene efterår. Brug af azoxys-trobin+ propiconazole bør begrænses til greens med organisk materiale i rodzonen.

fuld gødskning anbefales stærkt til USGA

27


UDVASKNING AF SVAMPEMIDDEL FRA GOLF GREENS: KVANTIFICERING OG RISIKO VURDERINGProjekt periode: Maj 2004-Juni 2005

Iprodione var moderat stærkere absorbe-rende i green jord. Isothermen var lineært med en Koc værdi på 400 cm3 g-1.• Trodsdenhurtigenedbrydning,blevder

lejlighedsvis fundet koncentrationer, der oversteg spildevandet fra Fullerö green overfl adevandets kvalitets vejledende værdi (0,2 µg L-1).

Modellen svarede ret godt til de hy-drologiske observationer, men viste ikke det højeste niveau for Iprodione kon-centrationer fundet i spildevand. Dette blev tilskrevet vandets præference løb i greenen, på grund af vandafvisning.

• Simulationerne viste et højt potentialefor at minimere tab af svampemidler gennem en tilpasset green konstruktions praksis. Forøgelse af indholdet af orga-nisk materiale i rodzonen fra 2 til 3% vil praktisk taget eliminere udvaskning, mens formindskelse til 1% forøger ud-vaskning med en faktor 20.

NO

RD

ISK

GO

LF

FO

RS

KN

ING

Målene med dette projekt var at; vurde-rer udvaskningsrisikoen i forbindelse med brug af svampemidler på golf greens i Skandinavien,ii.) opnå bedre forståelse for processerne,

der afgør svampemiddel udvaskningen fra golf greens, og

iii.) identifi cere, anbefale og opfordre til at anvende green konstruktioner og drift-metoder, der minimerer udvaskning.

Udvaskning af Iprodione blev overvåget på en forskningsgreen hos Fullerö GK, Västerås, mens nedbrydning og sorptions egenskaber blev målt i laboratorieekspe-rimenter på rodzone materiale taget fra Fullerö. Disse data blev brugt til at kalibre-re og validere pesticid udvaskningsmodel-len MACRO. Den kalibrerede model blev derefter brugt som basis for udvasknings-risikovurdering. ‘Scenario’ simuleringer blev kørt for at demonstrere effekterne for

udvaskningsrisikoen ved indhold af orga-nisk materiale i rodzonen. Hovedresulta-terne af anbefalingerne var følgende:

Nedbrydning af Iprodione skete i be-gyndelsen meget hurtigt (halveringstid < 1 dag), hvilket blev tilskrevet mikrobiel tilpasning på grund af gentagen anvendel-se af præparatet. Efter denne første fase, der varede ca. 5 dage, skete nedbrydnin-gen langsommere (halveringstid 22-38d).

OPTIMAL VEDLIGEHOLDELSE I DET TIDLIGE FORÅR MED HENBLIK PÅ HÆRDNING AF GRÆSSET VÆKST PÅ GREENSProjekt periode: Januar 2006-Juni 2010

Vinterskader på græs, specielt på putting greens, er et stort problem på golfbaner i Skandinavien. Omkring 70 % af Skan-dinaviens golfbaner plages af store vinter-skader hvert år. Det øger omkostningerne til vedligeholdelse og rekonstruktion, og forsinker åbningen af banerne om foråret. Spilleforholdene er sommetider ikke til-fredsstillende før sidst i maj. Den første del af dette projekt omfattede bygningen af nye forskningsgreens i Fullerö GK. Ef-ter nogle problemer med konstruktionsar-bejdet i 2005, blev to meget gode forsk-nings- og spille greens nu etableret. En af disse greens er sået med rødsvingel og en med kryb-hvene.

Greens blev tilsået i maj 2006 og åbnet for golfspil i august. En eksisterende green i Fullerö Gk er også inkluderet i projektet. Vinterhærdnings studier i oktober, angå-ende gødskning og svampemiddelbehand-ling blev udført i henhold til forsknings-planen.

De første analyser af planterprøve er blevet udført. I det kommende forår, vil effekterne af et beskyttende dækken oven-på det tidlige forårs vækst blive undersøgt, og sommeren igennem vil der være fokus på effekterne for spilleegenskaber ved be-hovsstyret og traditionel gødskning.

GOLFBANERS ROLLE I FORBINDELSE MED BEVARING AF VÅDOMRÅDE FAUNA I STORSTOCKHOLMProjekt periode: Maj 2006-December 2006

Målet med dette forskningsprojekt var at undersøge golfbaners rolle i forhold til at tilvejebringe levesteder for makrohvirvel-

løse dyr og amfi bier i Storstockholm, Sve-rige. Tilstedeværelsen af makrohvirvelløse dyr og amfi bier i golf vandhuller i Stor-

stockholm, Sverige, blev vurderet for at kunne undersøge potentiel biodiversitets bevarelse, skabt af golfbaner i byområder.

28

A r t i k e l

Til sammenligning, var denne fauna også undersøgt i reference vandhuller, herunder vandhuller, der var beskyttet af lovgivningen. 24 vandhuller blev udvalgt til denne analyse: 12 golf vandhuller og 12 reference vandhuller. En vilkårlig prøve af vandhuller blev undersøgt, og vandhuller i de seks mest centralt placerede 18-huls golfbaner i Stockholm. Faunaen blev un-dersøgt i foråret og den tidlige sommer i 2005 (4.maj til 7.juni).

Vi forsøgte at afklare hvorvidt de under-søgte golfvandhuller og reference vandhul-lerne var forskellige med hensyn til fauna diversitet og vandhulsstatus, refl ekteret i trofi ske forhold. Forskelle mellem makro-hvirvelløse dyr, amfi bier og odonata blev testet statistisk ved brug af envejs analyse af lighedspunkter (ANOSIM) randomise-ret test.

Resultaterne viste, at forekomsten af ar-ter, der var eutrofi kationsfølsomme var sig-nifi kant højere i golfbane vandhuller sam-menlignet med de undersøgte reference vandhuller. Både internationalt rødlistede

og nationalt beskyttede amfi bier og ma-krohvirvelløse dyr blev fundet på golfba-ner. Endvidere fandt vi ud af, at mere end en fjerdedel af alle ferskvands vandhuller i region Storstockholm fi ndes på golfba-ner. Disse levesteder er fuldstændigt blevet overset i tidligere fauna evalueringer.

Mens der har været et globalt fald i våd-områder og ferskvandsorganismer, så viser denne undersøgelse, at golfbaner ikke bare positivt bidrager til oprettelsen af vådom-råder, men at de også giver egnede leve-steder for mange arter, herunder truede arter. En vigtig konsekvens af denne un-dersøgelse er, at golfbaner udfylder vigtige biodiversitets/naturpleje funktioner, som i høj grad kan blive fremmet gennem aktiv styring og design af baner med specifi kt henblik på at skabe levesteder på golfba-ner.

FORBEDRET STRATEGI TIL KONTROL AF MICRODOCHIUM NIVALE PÅ GOLFBANERProjekt periode: Januar 2006-December 2008

Den vigtigste og mest udbredte sygdom på golfbaner er Microdochium nivale. De fl este greenkeepers forsøger at kontrollere sygdommen med forebyggende sprøjtning med svampemidler i efteråret. Forebyg-gende behandling med svampemidler mod sneskimmel er afhængig af den fakti-ske risiko for en infektion og sygdomsud-vikling, og derfor sandsynligvis ofte over-fl ødig. Målet med dette projekt er at forstå hvordan inokulum af M. nivale overlever fra forår til efterår, hvordan klimatiske for-hold infl uerer på potentielle inokulum og hvordan aggressiviteten varierer mellem forskellige afarter.

Projektet vil også afklare hvorvidt svam-pemidler godkendt til kontrol af sneskim-

mel i de nordiske lande er effektive mod M. nivale. I april 2006 blev formodede M. nivale angreb registeret på golf greens på 3 Norske golfbaner. Græs fra samme steder var blevet undersøgt på 3-5 tidspunkter (april, maj, juni, september, november) for at isolere M. nivale. Ved Sorknes (Rena), M.nivale blev kun isoleret en gang (i maj). Ved Mørk og Bogstad blev M. nivale iso-leret fra alle steder i april, men færre isola-tioner blev taget i sommeren og efteråret. Proceduren for testen og isolationen er meget tidskrævende, så færre tests vil blive udført i 2007. Effekten af 14 forskellige svampemidler på mycelial vækst af M. ni-vale blev testet in vitro, i 2 eksperimenter, hver med 3 koncentrationer.

Ved høje koncentrationer havde alle svampemidler effekt sammenlignet med kontrollen. Ved lavere koncentrationer, blev der fundet store forskelle mellem svampemidlerne. Eksperimenterne vil blive gentaget i foråret 2007. Felt test af svampemidlernes effekter af blev foretaget af Mjøsen golfklub. Forsøgsstederne blev sprøjtet den 24. og 25. oktober. Behandlin-gerne var: 1) Kontrol, 2)Trifl oxystrobin + Propiconazole, 3) Propiconazole, 4) Pyra-clostrobin, 5) Picoksystrobin+cyprodinil. Hver behandling blev gentaget 3 gange. Resultaterne, med hensyn til vinter skade og forekomsten af M. nivale, vil blive regi-streret efter sne smeltning i foråret 2007.

UNDERSØGELSE AF BIODIVERSITET OG NATURBESKYTTELSE PÅ GOLF BANER I SKANDINAVIENProjekt periode: Februar 2006-Februar 2007

Gennem de sidste 10 år, har de Skandina-viske golfunioner fokuseret på bæredygtig udvikling, og forsøgt at fi nde fl ere miljø-venlige måder at etablere og styre golfba-ner på. De forskellige lande har forskellige mål og ambitionsniveauer for udførslen af arbejdet. Denne undersøgelse vil vurdere;

i.) den nuværende status for miljøstyring af golfbaner via interviews,

ii.) de opnåede resultater, og iii.) en golfbanes indvirkning på biodiver-

sitet, landskab og vandmiljø.

Case studier beskriver det praktiske ar-

bejde på 3 golf baner i Sverige, Norge og Danmark. Erfaringer fra arbejde med miljøledelse på disse golfbaner og i golf industrien som helhed, har ledt frem til forslag, anbefalinger og indikatorer, der vil hjælpe med at dokumentere resultater i fremtiden.

29


EFFEKTER AF ORGANISKE ÆNDRINGER OG AFSPÆNDINGSMIDDEL PÅ HYDROFOBIEL- OG SVAMPEMIDDEL UDVASKNING FRA ÆLDRE GOLF GREENSProjekt periode: Januar 2006-December 2007

effekten af tilsætning af organisk mate-riale og et afspændingsmiddel, på hydro-fobisk- og svampemiddel udvaskning fra en USGA putting green. Et eksperiment er udført med kryb-hvene ‘Penn A-4’ i mark lysimeter faciliteten ved Landvik, Norge. Den eksperimentelle plan omfatter to rodzoner (rent sand vs. sand tilsat have kompost); to overfladebehandlinger (intet overflade aktivt stof vs. månedlig anven-delse af Primer 604); og to svampemidler (iprodione) vs. azoxystrobin + propicona-zole) i en faktuel kombination. Græssets kvalitet og sygdomstilfælde, infiltration af vand vs. ethanol, vanddråbe penetrations tid og spredt variation i jordens vandind-hold er blevet registreret og relateret til svampemiddel fund i udvaskningsvand.

De foreløbige resultater fra det første års

NO

RD

ISK

GO

LF

FO

RS

KN

ING

eksperiment har bekræftet vores hypotese, at svampemiddel udvaskning kan minime-res ved at tilføre organisk stof til rodzonen og/eller regelmæssig brug af overflade aktivt stof. Afspændingsmidlet forbedrer græs-kvaliteten på rodzonen af rent sand i den varme og tørre sommer i 2005, reducerer vanddråbe penetrations tiden i 1 og 2 cm dybde i jorden, og reducerer den spredte variabilitet i vandindholdet i jorden ved 4-10 cm dybde. Dette indikerer, at hydro-fobi går langt dybere ind i profilen end bare strå lagene. Reduktionen af udvaskningen på grund af brug af afspændingsmiddel var mere udpræget for azoxystrobin og propi-conazole end for iprodione. Samtidig var azoxystrobin og propiconazole mere effek-tivt end iprodione til at kontrollere græssets sygdomme i efteråret.

Svamp, specielt de typer, der giver vinter sygdomme, er et stort problem på golf-banernes putting greens i Skandinavien. Selvom sygdomme kan forebygges via dyrkningsudvælgelse og optimal vedlige-holdelse, er det svært at styre kryb-hvene (Agrostis stolonifera) og enårig rapgræs (Poa annua) greens helt uden brug af svampemidler. Tidligere forskning betalt af STERF viste, at to af de mest almin-delige svampemidler, iprodione (Rovral/Chipco Green) og azoxystrobin (Amistar) formentlig vil udvaskes når de bruges på sandbaserede putting greens. En mulig årsag til udviklingen af hydrofobiske lag eller steder, der får vand til at sive ned i et fingerlignende mønster i stedet for lige ned igennem rodzonen undersøges.

Målet med dette projekt er at undersøge

POTENTIALE FOR HUNDE-HVENE (AGROSTIS CANINA) PÅ SKANDINAVISKE PUTTING GREENSProjekt periode: JANUAR 2006-DECEMBER 2010

I perioden 2003-06 viste hunde-hvene (Agrostis canina) bedre vinter overlevelse og græs kvalitet end nogen anden art i green forsøg ved Bioforsk Apelsvoll og Landvik, Norge. Seneste forskning i Nordamerika tyder på, at hunde-hvene er et godt alter-native i forbindelse med integreret skade-dyrskontrol, da det tolererer skygge, tørke, frost, sur jord og mange andre sygdomme bedre end andre opdyrkede kryb-hvener (A. stolonifera).

Hovedbekymringerne ved brugen af hunde-hvene på Skandinavisk putting greens er:(1) hvorvidt nuværende opdyrket græs er

tilstrækkeligt vinter hærdet; (2) om det er tolerant overfor slid(3) om det er muligt at kontrollere disse

arters hurtige strådannelse.

Eksistensen af græssorter til vinterhærdelse vil blive undersøgt i et kontrolleret miljø hos UMB gennem vinteren 2006/2007 og 2007/2008. Rodzone sammensætninger, gødskningsniveauer, vandingssystemer og metoder til stråkontrol vil blive evalueret fra maj 2007 til maj 2010 i feltforsøg på

greens udsat for forskellige slid intensite-ter på Bioforsk Apelsvoll og Landvik. Fra 2008 til 2010, vil eksperimentelle resul-tater blive implementeret på demonstrati-ons greens på golfbaner, der repræsenterer forskellige klimatiske zoner. Projektet er et samarbejde mellem Bioforsk, UMB, Rut-gers og Cornell Universiteterne, USA, og University of Guelph, Canada.

I tillæg til bevillingen fra STERF, er der også givet bevilling fra Bioforsk og Det Norske Forskningsråd til at dække udgifter til en Ph.d. student som led i dette projekt. Ph.d. studenten vil få en del af sin træning i USA og Canada. Fra 1. januar 2007 be-gyndte forsøg, der sammenligner tolerance for frost, is indkapsling, lyserød sne mug (Microdochium nivale) i hærdet og ikke-hærdede planter af cvs. Avalon, Villa, Le-gendary og Greenwich, men det er for tid-ligt at præsentere de foreløbige resultater.

Græs demonstrations forsøg i dalarnaFormålet med demonstrationsforsøget i Dalarna er at forbedre viden om græs til golf greens mellem medlemmer af besty-

relser og ansatte i regionen. Et andet mål er at illustrere arters tolerance overfor syg domme, specielt vinterskader og tole-rance overfor slid. Forsøgsstederne blev konstrueret i henhold til USGA specifika-tioner med 30 cm af ‘green mix’ ovenpå 10 cm grus. Såningen blev udført den 6. september 2006. Forsøget omfatter 16 varianter, som repræsenter fire forskellige arter. Foreløbige resultater af projektet ty-der på, at hvene er mindre tolerant overfor sne skimmel end festuca arter. En anden observation er, at en såningsrate på 10 g/m2 syntes at være for meget for Agrostis canina (hunde-hvene) varianterne.

Græs og miljø forskningsworkshopEn græs- og miljø forskningsworkshop blev arrangeret af STERF i samarbejde med Dansk Golf Union og Skov & Land-skab, den 4.-5. september 2006, i Køben-havn, Danmark. Kun få mennesker er involveret i golfrelateret forskning i Skan-dinavien. En effektiv udveksling af viden er derfor nødvendig, hvis vi vil beholde og forbedre den udførte forsknings relevans og brugbarhed.

30

A r t i k e l

Greenkeeper Hobro Golfklub

Etableringsselskabet påbegynder nu etableringen af Hobro Golfklub, en af Danmarks smukkeste golfbaner. Vi søger en helårs greenkeeper, der med stor lyst og energi kunne tænke sig at være med helt fra begyndelsen, til at præge udviklingen og få indsigt i banens etablering.

Vi forventer at vor nye medarbejder har:• Greenkeeperuddannelse,dogingenbetingelse.• Fortrolighedmedmaskiner.• Fleksibelindstillingtilarbejdstidogopgaver.• Ordenssansogenhøjogpositivarbejdsmoral.• Omgængeligoggodtilatarbejdeietteam.

Vi tilbyder:Helårsansættelse i en ny klub med gode muligheder• forpersonligudvikling.• Eventuelefteruddannelse.• Lønefterkvalifikationer.

Er der yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte:Per Hammer på 2088 8862 · [email protected] eller Hans Jacob Bæch 4010 5548 · [email protected]

Send snarest din skriftlige ansøgning til:Per Hammer Sørensen · Tåsingevej 15 · 9500 Hobro · Mrk. Greenkeeper

Formålet med denne workshop var at styrke forskningssamarbejdet i Skandinavi-en, at generere nye ideer og give en indika-tion af hvilke forsknings- og fokus områder, der bør prioriteres af STERF i fremtiden. Et yderligere mål var at diskutere hvordan man sikrer en koordineret indsats i fremti-den og at identificere hvor vidensdeling og samarbejde henover grænserne kan styrke forskningen yderligere. Der blev stillet en række spørgsmål for at inspirere diskus-sionen. Nogle af konklusionerne fra work-shoppen er nævnt i det følgende:

Hvad er hovedproblemet i relation til golf baner i Skandinavien?• Hovedproblemetforgolferdetgenerel-

le synspunkt, at golf mest er en sport for rige mennesker, der ikke er miljøvenlige. Det er en misforståelse man ofte møder både i den offentlige sektor og fra for-skellige organisationer.

• Alvorligeproblemer:Vinterskader,globalopvarmningseffekt, ukrudtsbekæmpelse.

Hvad bør være fremtidens fokusområder i relation til golf forskning?Græs-relateret:• Mangel på tilpassede græssorter, stress

tolerance – fysiologiske reaktioner, mi-krobielle fællesskaber, spille kvalitet – hvad er det? Brugen af pesticider og gødskning, vandforbrug, vinter stress/vinter overlevelse, organisk materiale i greens, tolerante græsarter, strå kontrol.

Golfbane relateret:• Arkitektur og konstruktion, sundheds-

fordele, landskabsemner, kulturarv

Andet:• Logistik og energiforbrug (trafik), in-

formation og kommunikation, golfba-nedrifts image, dyreliv, miljø tilgang, økonomi ved forskellige typer golfbane drift, uddannelse af spillere, klubledere og greenkeepers

Hvordan udvider vi samarbejdet mellem forskere i Skandinavien?• Størreinformationsstrømmellemuni-

versiteterne i Skandinavien.• Flereworkshopssomdenneogetstruk-

tureret og veldefineret netværk

Ny forskningSTERF besluttede i slutningen af 2006 at støtte følgende forskningsprojektet, der vil

blive udført i de kommende år. Resultater-ne fra disse vil således fremgå af de kom-mende årsrapporter fra STERF.• Forædling af vinterresistente sorter for

Central- og Nordskandinavien• Evaluering af greengræsser til brug på

putting greens• Gødningsstrategierforgolfgræs• Forudsigelser af græsvækst som funkti-

on af lys og temperatur under nordiske forhold

• Evalueringafvækstregulatorerpånordi-ske golfbaner

• Udvikling, evaluering og implemente-ring af parametre for spillekvalitet

• Demonstrationsområde med vinter-overdækning i Finland og Norge

I slutningen af 2007 forventes der en ny ansøgningsrunde, hvor nye ansøgninger til STERF vil blive vurderet og fundet eg-net til støtte.

Hele den engelske årbog kan ses på hjemmesiden turfgrass.dk. Yderligere op-lysninger fås ved henvendelse til miljø-konsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail [email protected]

31


32

P r e s s e

Der skal kun være 18 huller på en golfbane!

Med en Billy Goat blæses mos og afklippet græs lynhurtigt og effektivt sammen, og samtidig bliver resultatet bedre f.eks. ved at man kan minimere dannelsen af moshuller.

Chefgreenkeeperen på Royal Oak har halveret arbejdstimerne på vedligeholdelse af golfbanen ved at bruge Billy Goat, og han forventer at se et øget brug af denne

form for blæsere i golfbranchen.

Golfbanen er som blæstGreenen er golfklubbens ansigt udadtil, og der bruges mange dyre mandetimer på at vedligeholde og forbedre den. Når græs-set er blevet klippet, bruges løvblæseren til at blæse mos og græs sammen i en bunke, der nemt kan opsamles eller blæses ind mellem træer og buske.

– Tidligere brugte vi 3 til 4 personer til at rive det vertikalt skårede materiale væk, og vi kunne klare 7 til 8 greens om dagen. Med Billy Goat kan 3 mand vertikalskære, blæse væk og efterså 9 greens på blot 4 ti-mer. Vi har mange ’Company Days’, hvor vi skal have banen klar inden kl. 9, så det er afgørende for os, at have banen hurtigt klar. Samtidig sparer vi mange ressourcer

ved at bruge løvblæseren hele året, siger chefgreenkeeper på Royal Oak, Mitchell Davis, som er uddannet greenkeeper i USA.

Billy Goat året rundtLøvblæseren kan bruges hele året til blade, smågrene mv. og kan ligeledes bruges på hårdt underlag, hvor man ellers bruger lang tid på at feje. I perioder hvor græsset ikke klippes så ofte, kan blæseren bruges til at blæse ormeskud og lignende væk fra greenen. En nyttig funktion er, at blæsetu-den kan justeres fra styret. Det giver mu-lighed for at justere blæsekraften både op ad bakke såvel som lige ud. Billy Goat er udstyret med en Honda motor med enten

Bus

ines

s to

Bus

ines

s w

ww

.bto

b.d

k

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Gør livet sjovt på golfbanenHCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

Club Car Precedent Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel.• Alu-chassis• Karosseri af DuPoint™

Surlyn® som overfla-den på golfbolde

• Kofanger hele vejen rundt

• 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver GolfbilerVi importerer fine fabriks-renoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

TRANSPORT

Club Car Carryall 295En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt• 20 hk vandkølet diesel• Alu-chassis • Automatgear

– 40 km/t

• Automatisk ind-kobling af 4-hjuls-træk og differen-tialespærre

• Laster 544 kg på tippeladet.

• Indregistreres til offentlig vej

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo JaguarBugseret vertikal-skærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo KoalaLiftophængt

vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m

bredde

VERTIKALSKÆRING

Iseki TGIseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear.

TRÆKKRAFT

• 30 km/t• 4 WD og differentialespærre• Kraftig lift for og bag• PTO for og bag• Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser• Plant gulv• Luksuskabine eller

sikkerhedsbøjle• Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00

Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

9 eller 13 hk., som vejer hhv. 71,5 kilo og 80 kilo med et støjniveau på 91 dB og 14 bladet blæsertallerken i nylon.

GGP Denmark A/SGGP har siden august 2000 været en del af Global Garden Products koncernen (GGP), som ejes af ABN AMRO Capital. GGP-koncernen er den største europæiske producent af plæneklippere med en om-sætning på ca. 5 milliarder kroner. GGP Denmark A/S har kontor i Brøndby, og markedsfører havemaskiner såsom plæne-klippere og ridere, trimmere, hækkeklip-pere, kompostkværne, fræsere, kædesave samt Billy Goat.

Læs mere på www.stiga.dk

KontaktGGP Denmark A/S · Priorparken 534 · 2605 Brøndby · Tlf.: 4343 7766

Bus

ines

s to

Bus

ines

s w

ww

.bto

b.d

k

Importør: H.C. Petersen & Co’s Eftf. A/S · 7200 Grindsted · Tlf. 76731133 · www.hcpetersen.dk

Gør livet sjovt på golfbanenHCP importerer udstyr til golfsektoren fra nogle af verdens førende producenter. Det er køretøjer og maskiner, der gør runden på banen sjovere og greenkeeperens arbejde lettere og mere effektivt.

Club Car Precedent Fornemt design, stærk, hurtig og ualmindelig komfortabel.• Alu-chassis• Karosseri af DuPoint™

Surlyn® som overfla-den på golfbolde

• Kofanger hele vejen rundt

• 2 års garanti på bilen – 4 år eller 1.000 runder på batterierne

Silver GolfbilerVi importerer fine fabriks-renoverede Club Car golfbiler. Kontakt os og få et godt tilbud.

TRANSPORT

Club Car Carryall 295En hurtig og robust transporter, der kommer frem overalt• 20 hk vandkølet diesel• Alu-chassis • Automatgear

– 40 km/t

• Automatisk ind-kobling af 4-hjuls-træk og differen-tialespærre

• Laster 544 kg på tippeladet.

• Indregistreres til offentlig vej

Peruzzo er vertikalskærere og slagleklippere i høj kvalitet. Der findes modeller og størrelser til alle opgaver på golfbanen.

Peruzzo JaguarBugseret vertikal-skærer i 1,6 eller 2 m bredde. Opsamler med højtip

Peruzzo KoalaLiftophængt

vertikalskærer i 1,2 eller 1,6 m

bredde

VERTIKALSKÆRING

Iseki TGIseki repræsenterer det mest stabile og komfortable, du kan få inden for kompakttraktorer. Der findes mange modeller og størrelser. Prisen er særdeles konkurrencedygtig. Iseki TG fås med 40 eller 46 hk. Du kan vælge mellem hydrostatgear med 3 hastighedsområder eller trykknapbetjent elektrisk Powershift med 3 grupper á 4 gear plus koblingsfrit vendegear.

TRÆKKRAFT

• 30 km/t• 4 WD og differentialespærre• Kraftig lift for og bag• PTO for og bag• Løfteevne 1270 eller 1580 kg

• Fås med professionel frontlæsser• Plant gulv• Luksuskabine eller

sikkerhedsbøjle• Fås med aircondition

SC-Svend Carlsen A/S · 5320 Agedrup · Tlf. 66 10 92 00

Vi forhandler maskinerne til golfsektoren. Kontakt os og aftal demonstration.

Spændende tema-dag på årsmødet

Af Jacques Borggild og Tema-dagsgruppen

et faglige input på Årsmødet 2007 vil være koncentreret til onsdag den 24. oktober, modsat sidste års to dages succes-fulde konference i Vejle. I år vil temadagen blive afholdt i den rumlige og lyse konfe-rencesal i Fåborg Fjord Hotel, som nogle af jer sikkert kan huske det fra forrige års konference. Tilrettelæggelse af tema-dagen er lagt i hænderne på Søren Nicholson, Lübker Golf Resort, Martin Nilsson, Kø-benhavns Golfklub samt Thomas “Mini” Poulsen, Odense Eventyr Golf Center.

Det er måske lidt vanskeligt at beskrive temaet i et enkelt ord, men hovedlinien i tema-dagens foredrag vil være “strategisk planlægning”, kommunikation og green-keeper-ledelse, hvor der især sættes fokus på greenkeeperens forhold til – og mulig-heder overfor sin arbejdsgiver, hvad enten denne nu er en mindre golfklub eller et stort højprofi leret golfanlæg.

Én af grundtankerne vil være, at green-keeperstaben vil opnå bedre og mere sta-bile arbejdsvilkår såfremt der forefi ndes en plejestrategi for den enkelte golfbane, der er tilpasset den pågældende klub/selskabs ambitionsniveau og pengepung.

ForedragsholderePå temadagen skal I høre fi re foredrags-holdere, som vil behandle temaet ud fra forskellige synsvinkler:

Banekonsulent i DGU, Allan Brandt kender alle temaets pro-blemstillinger fra sin hverdag i arbejdet med Danske golfklubber. Han vil bl.a. behandle emner som “kontinuitet” og “konfl iktbegrænsning”. Flere klubber i landet har fået hjælp af DGU i udarbej-delsen af en langsigtet strategi for plejen af banen og eksempler af dette arbejde fremvises. Allan vil også give nogle prakti-ske råd om den optimale greenkeepergårds udformning, på baggrund af de mange konsulentbesøg som han foretager årligt rundt om i landet.

Baneudvalgsformand i Rungsted Golf-klub, Stig Backén kommer fra den an-den side af bordet og vil bl.a. fortælle om hvorfor bestyrelse og baneudvalg i hans klub ønskede at lægge plejen af banen i faste rammer og hvorledes deres strategi er blevet udviklet. Stig vil komme ind på det samarbejde som foregår mellem ba-neudvalg, chefgreenkeeper og bestyrelse samt de områder hvor der nogle gange kan opstå interessekonfl ikter. Problemstil-

Fra golfbanen på Ærø.

Af Jacques Borggild og Tema-dagsgruppen

34

A r t i k e l

linger og erfaringer med løsningsmodeller vil blive belyst.

Miljøkonsulent i DGU Torben Kastrup Petersen vil fortælle om det grønne regn-skab samt de statistikker der kan udledes heraf samt give en status for den pesticid-aftale, som er indgået mellem DGU, Mil-jøministeriet og Kommunernes Landsfor-ening.

Chefgreenkeeper Jan Ebdrup, Greve Golfklub kommer fra den etablerede golf-klub i Dragør til en helt ny bane i Greve, hvor han har været med fra starten. Han vil komme ind på de udfordringer der er forbundet med opstart af golfanlægget samt de udfordringer der er i selve indgro-ningsperioden.

Som afslutning på temadagen vil der være “speakers Corner”, myndigt ledet af temadagens konferencier, Søren Nichol-son. “Speakers Corner” fungerer ved at alle dagens fire foredragsholdere vil blive pla-ceret oppe på scenen, hvor de vil være klar til at besvare spørgsmål fra salen med hver deres indgangsvinkel på dagens emne. Et spørgsmål fra salen kan således få mange vinkler koblet på – og indbyrdes debat er ikke udelukket.

ProgramOnsdagen starter kl. 10.00 med DGS’s år-lige generalforsamling: Formandens be ret-

Greenkeeperen nr. 4 - 200524

ger sig roligt, men sikkert ind

mod greenens midte. Denne

metode sikrer, at man også får

etableret “æresrunden”. Efter

2-3 uger kan man gå lidt grove-

re til værks.

Sandet børstes indmed birkerisDer ligger et stort stykke hånd-

arbejde i at få dresset overfladen,

dels for at få fyldt så meget

sand som muligt ned i det vas-

kede rodlag, men også for at få

skabt den efterstræbte putting-

flade. Over de kommende tre

uger skal der arbejdes intensivt

med topdressing. Dette gør man

ved brug af meget små mæng-

der, der fordeles af uhyggeligt

mange gange. Og her er der

ingen vej uden om: håndspiker,

skovl og kosten af birkeris – en

god gang traditionel greenkee-

ping. En lille rotor-gødnings-

spreder kan være en hjælp til at

fordele den tørre topdressing.

Et godt tip er at nedsætte klip-

pehøjden efter en topdressing

for ikke at stresse græsset.

Spred f.eks. 30 ltr. sand pr. 100

m2, efterfølgende kan man

sætte klippehøjden 0,3 mm

ned uden at presse græsset.

Træk propper op efter tre ugerEt intensivt luftningsprogram er

som altid vigtigt. Allerede efter

tre uger, når rødderne er sikkert

nede i 10 cm’s dybde, skal man

trække propper op første gang.

I løbet af den første vækstsæ-

son skal man planlægge at

kunne trække propper op 4-5

gange. I øvrigt vil greenene

overgå til almindelig pleje efter

den første måned. For fortlø-

bende at opretholde en jævn

spillefalde og modarbejde lag-

delinger m.m. anbefaler Malvin

Lucas, at man topdresser kryb.

hvene hver 10. til 14. dag.

Flere har allerede erfaringer med vasket greengræs:

- Barsebäcks G&CC

- Bukskogens Golf Klub

- Rönnebäcks Golf Klub

- Jysegårdens Golf Klub

- Korsør Golf Klub

- Tullamore Golf Klub

Der ligger et stort stykke håndarbejde i at få dresset overfladen, dels for at få fyldt så meget sand som muligt ned i det vaskede rodlag,men også for at få skabt den efterstræbte puttingflade – en god gang traditionel greenkeeping.

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk TræflytningHans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18 www.jydsktraeflytning.dk

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:33 Side 24

ning, gennemgang af økonomien, indstil-ling og valg til bestyrelsen samt indkomne forslag.

Traditionen tro vil der være festmiddag onsdag aften hvor årsmødet rundes so-cialt af. Her vil der være præmieoverræk-

kelse for DM i Greenkeeper-golf samt god underholdning i bedste “Kim Larsen-stil” med Lune Carlsen som er et talent, der i den grad synger, spiller, agerer og ligner mesteren selv. Vel mødt til dette års Tema-dag/generalforsamling.

PROGRAM

ÅRSMØDE 200722-23 oktober, Hotel Fåborg Fjord

TIRSDAG den 22 oktober:• DMiGreenkeepergolfpåÆRØGOLFKLUB’S dejlige links-bane.• FærgeafgangfraFåborgHavnmodSøbykl.8.45.• ServiceringpågolfbanenafGULDSPONSORER/ Ærø Golfklub.• Hjemtransport,AftensmadpåHotelFåborgFjord.

ONSDAG den 23 oktober: 9.00: Kaffe/rundstykker i Foyéen.10.00: Generalforsamling.12.00: Frokost.13.00-17.30: TEMADAG: 13.15: Allan Brandt. 14.00: Stig Backen. 14.45: Kaffepause. 15.00: Torben Kastrup. 15.30: Jan Ebdrup. 16.15: kort pause. 16.25: ”Speakers Corner”. 16.55: Afrunding og slut Tema-dagen. 19.00: Festmiddag m/ præmieoverrækkelser & Underholdning.

Tilmelding på DGA’s sekretariat

35


lave lidt mere motion for at tabe de ekstra kilos. En nedsat brug af gødning og øget vertikalskæring vil gøre græsset sundere, men engang imellem skal der en fedtsug-ning til i form af prop optagning. Dette er en simple sammenligning, men mine erfa-ringer siger mig, at en god forståelse opnås ved at holde formuleringerne enkle. Ikke desto mindre, vil det aldrig være muligt at stille alle tilfredse.

Hvis vi altid prøver at tilfredsstille med-lemmerne ved at gøre præcist hvad de vil have, eller endnu værre, ved IKKE at lave visse opperationer fordi de er upopulære, er dette recepten på en fejltagelse. Jobbet som greenkeeper indebærer en vis del af uretfærdig fordømmelse, kritik og mis-forståelser. Nogle af de essentielle green-keeper operationer er upopulære; nogle er endda meget upopulære. Men uden disse opperationer ville banen ikke være i stand til at fortsætte – bestemt ikke i nogen golf spilmæssig forstand. Jævnlige top-dressing, forskellig luftnings metoder og eftersåning er alle uendelige opperationer for nogle spillere. Det betyder intet hvor vigtige og nødvendige vi, eksperterne, op-fatter disse opperationer, kunden vil aldrig fuldstændig forstå hele mekanikken bag vores handlinger. Ikke desto mindre, kan vi med god kommunikation minimere klagerne fra medlemmerne. Essentielt og ofte forstyrrende vedligeholdelsesarbejde er nødvendigt, så hos os har vi introducer

I dagens arbejdsklima er en produktiv og velfun-gerende kommunikation meget vigtigt for enhver in-dustri, og dette gælder i højeste grad også for greenkeeper branchen. At holde sine kunder informeret er en in-tegreret del af chefgreenkeepers job. Det gode arbejdsforhold og bibeholdelsen af en åben kommunikation med persona-let, kunderne, bestyrelsen og specielt den gruppe af mennesker der repræsenter medlemmerne, er af særlig vigtighed. Jeg prøver at holde vores klubmedlemmer så godt informeret som muligt, for at sikre mig at de er vidende om den kompleksi-tet og høje tekniske niveau det kræves når man har naturen som sit arbejde. Jeg gør en stor indsats for ikke at virke beklagende eller negativ når jeg kommunikere, i stedet forbliver jeg positiv og entusiastisk når jeg omtaler mit arbejde. Negative kommenta-rer skal undgås, i det omfang det er muligt, ved at have gode kommunikations kanaler og metoder. Jeg forsøger at udtrykke mig i

et ligefremt sprog ved at bruge metaforer, og ikke teknisk jargon. Metaforer er en god måde at forklare udenforstående personer om vores fagområde, gennem billeder som de forstår, hvorpå tingene bliver relevante. Jeg bruger ofte den menneskelige krop som eksempel, da mine baneudvalgsmedlem-mer langt bedre kan relatere til kroppen end til kompleksiteten af greenkeeping. F.eks. vil jeg beskrive Filt som fedt og luft-ning som motion. Hvis vi spiser mere end vi forbrænder, bliver vi fede, og hvis vi så samtidig ikke bevæger os nok forstærker det vores overvægt! Sommetider har vores greens brug for at komme på en diæt og

Kommunikation & samarbejde med Baneudvalget

Skrevet af Chefgreenkeeper Paul Lowe • Oversat af Søren Nicholson

I

36

A r t i k e l

en ’arbejdsuge’ som er ført ind i turne-ringskalenderen så disse ikke bliver forstyr-ret. Vi er begrænset til at udføre problema-tisk vedligeholdelsesarbejde i denne uge, såsom verti-dræning, på det tidspunkt på året hvor det er mest virkningsfuldt. Medlemmerne er forstående overfor pro-blemstillingen og værdsætter min varsel. I et hvert erhverv er der en 80/20, og det gælder også kunders tilfredshed. 80 % af vores kunder er normalt glade og tilfredse, mens 20 % ikke er. Disse 20% er, for det meste, misinformerede eller har en mang-lende forståelse. Med gode kommuni-kationsteknikker kan jeg undgå de fleste klager og bekymringer. Men hvad end jeg gør, vil der altid være de skjulte 5%. Disse kunder vil altid være utilfredse, medmin-dre de for lov til at brokke sig selvfølge-lig! Uanset hvad vi gør og siger, så vil de altid finde noget de kan være utilfredse med. Det er typisk ikke personligt – det er bare den måde deres personlighed er sat sammen på. Hvorfor skulle vi gøre dem utilfredse, ved ikke at give dem noget at brokke sig over? Det er umuligt at tilfreds-stille denne minoritet, og ved at prøve at tilfredsstille de utaknemlige, vil det i sidste ende have en skadelig effekt på banen, og på den måde vi forsøger at vedligeholde banen på. Kundskaben er at fastslå hvem der er kroniske utilfredse og hvem der har en oprigtig klage. Hvis vi ikke får fastslået dette korrekt spilder vi vores tid – tid som

vil være bedre brugt på en oprigtig klage.GREENKEEPING kræver et højt niveau af færdigheder og teknisk viden, hvilket gør at greenkeepere skal have flere års ud-dannelse og erfaring for at opnå en senior position i branchen. Så hvorfor skulle vi kunne forvente, at vores medlemmer har en dybere indsigt i vores erhvervs kom-pleksiteter? Men jeg vil altid prøve at hol-de vores kunder så godt informeret som muligt. Nyhedsbreve og rapporter er rigtig gode måder at formidle og undervise med-lemmerne på. Jeg producerer en månedlig rapport, som bliver hængt op på opslags-tavlen. Jeg skriver også et nyhedsbrev som hedder ’Bane Anliggender (Course Mat-ters)’, som bliver sendt ud til medlemmer-nes hjemmeadresse hver anden måned, og som er en del af de nyheder og informatio-ner medlemmerne får fra klubben. Disse informationer er selvfølgelig også tilgæn-gelige på vores hjemmeside.

Jeg føler det er vigtigt at opbygge et godt samarbejde med baneudvalget. Dette kan dog ofte være vanskeligt i tider med mang-lende forståelse for hver enkeltes rolle. Dette kan dog forbedres ved at have gode og åbne kommunikations- og uddannel-ses kanaler. For mig er det vitalt at lytte til hvad baneudvalget har at sige. Ja, jeg er en ekspert indenfor greenkeeping, men baneudvalgsmedlemmerne repræsentere med lemmerne og har deres sag for hjertet. De har også en bedre føling med klub-

bens medlemmers synspunkter. På mange måder er baneudvalget kommunikations-ledet mellem baneansatte og kunderne. Det lyder måske åbenlyst, men jeg tror på teamwork, og der har hver enkelt person en rolle at spille.

Banevandringer er en rigtig god måde at interagere med baneudvalget på. Dette gi-ver baneudvalget mulighed for at vise mig de problematiske områder, komme med deres ideer og forslag samt at fremhæve det positive. Dette virker begge veje – jeg finder det lettere at kommunikere når jeg står direkte overfor de fysiske problemer, succeser og beviser ude på banen.

Besøge seminarer (red. Årsmøde / Te-madag) og udstillinger sammen med ba-neudvalget er også en rigtig god måde at udvide horisonter og forbedre samarbejdet på. Disse udflugter kan være særligt vigtige og imponerende for nye baneudvalgsmed-lemmer. Jeg forbløffes altid over hvordan nyt, skinnende materiel kan begejstre selv det mest pessimistiske komitemedlem. Det er bestemt en ide at tage kassereren med!

Formelle baneudvalgsmøder skal holdes med faste mellemrum. Dette giver mig mu-lighed for, i en god tone at beskrive vores fremskridt og problemer, og omvendt. Ba-neudvalgsformanden og jeg vil gennemgå dagsordenen inden mødet går i gang. Dette giver mig rigeligt med tid til forberedelse. Vi tilskynder en åben dialog; på denne

37


255641_bladet_4_05 12/12/05 17:30 Side 55

måde holdes overraskelser under mødet på et minimum. Pludseligt at skulle stå til regnskab for en ny problemstilling er dår-lig praksis – det er ikke fair at ”sprænge en bombe” under et møde, hverken imod os selv eller mod andre. Dette giver kun kom-munikations sammenbrud og avler mistro. Godt teamwork og åben kommunikation er en langt mere produktivt måde at arbej-de på. Når jeg debatterer med udvalgsmed-lemmerne, forsøger jeg at tale i et ligefremt og enkelt sprog. At gøre andre blinde via fagsprog har aldrig hjulpet – det efterla-der dem kun forvirret. Jeg prøver at oplyse dem så de kan sprede budskabet til andre. Klubaftener er også en god mulighed for at have en personlig samtale med medlem-merne; Jeg fremlægger normalt en 20 mi-nutters PowerPoint præsentation, hvorefter er der åbent for spørgsmål. Dette skal dog være organiseret så fjendtligheder undgås, specielt fra de 5% som aldrig kan stilles til-fredse. Men når den bliver gjort korrekt, er det virkelig en fornøjelse for både medlem-merne og mig. At sætte sig selv i en uvant situation, åben og sårbar, er bestemt ner-vepirrende. Nervøsiteten, når det bliver ka-naliseret rigtigt, bliver til adrenalin. Nogle mennesker vil bruge i tusindvis af pund på at opnå et adrenalinrus, men det eneste de skal gøre er at stå foran et rum fyldt med lyttende golfspillere! Forhåbentlig er du ikke efterladt med følelsen af at springe ud af en flyvemaskine, hvis du selv blev stillet den opgave. Helt seriøst, det kan være me-get givende og det er en rigtig god måde at interagere med medlemmerne samtidig med at din profil i klubben forbedres.

NETVÆRKING med andre greenkeepere og chefgreenkeepere har sine klare fordele. Muligheden for at udveksle ideer, synsvink-ler og erfaringer med ligesindet eksperter hjælper rigtigt meget. Vi mødes og taler i telefon med jævne mellemrum. Alle har brug for support og opmuntring, specielt hvis vedkommende gennemgår en omvælt-ningsperiode eller udfører mindre populært arbejde på banen. Vi har taget den hårde overgang fra Poa annua (enårig rapgræs) til mere bæredygtige græstyper. Det at kalde på andre greenkeepers ekspertise og erfa-ring har hjulpet os med at overbevise be-styrelsen om fordelene ved en omlægning. En virkelig fordel er at vise udvalget de fremskridt en anden bane har gjort med en

lignende proces, hvilket giver dem et ind-blik i fremtiden. Giv baneudvalgsmedlem-merne mulighed for at stille spørgsmål til den pågældende chefgreenkeeper angående omlæggelserne – at høre problemstillingen fra tredje mand, har en meget troværdig og professionel effekt.

Det at deltage i konferencer, seminarer og demodage er endnu en god måde at net-værke og holde sig opdateret med udviklin-gen indenfor greenkeeping. Jeg har fundet ud af at baneudvalgsmedlemmer helt op-rigtigt nyder disse dage væk fra beslutnings-bordet og samtidig kan drage nytte af de nye indtryk.

Det er vigtigt at have et velfungerende samarbejde med sit udvalg. Det er nød-vendigt at både greenkeeperteamet og ba-neudvalget har respekt for hinandens rol-ler. Banepersonalet skal så godt som muligt være informeret om de fremskridt og den kurs, som baneudvalget og jeg har lagt sam-men. Jeg føler også, det er meget vigtigt at være opmærksom på de ideer og forslag, som kommer fra medarbejderne, for så at videreformidle disse tilbage til baneud-valget, samt gøre opmærksom på hvor de oprindeligt kom fra. Dette hjælper igen på greenkeeperteamets profil samtidig med at der læres noget.

En kommentarKommunikationsproblemer er når følel-sesladede medlemmer udtrykker deres be-kymringer direkte til banepersonalet. Det er simpelthen forkert af banens medlem-mer at henvende sig til de ansatte og vide-regive negativ kommentarer eller fordøm-mende udtalelser, uanset hvor overfladisk det måtte være. Denne form for handle-måde er ikke produktiv. Det opfordre ikke alene til et kommunikationssammenbrud, det går også ud over moralen og generere

en dårlig relation mellem greenkeeperne og medlemmerne. Desuden stopper det også personalet i deres daglige gøremål! I den sidste ende er det medlemmerne der betaler vores løn, men ikke i højere grad end det er tilfældet med en anpartshaver i en hvilken som helst anden organisation. Ligesom i enhver anden forretning, som nævnt tid-ligere, er styret og organiseret kommuni-kation en nødvendighed for at eliminere denne uheldige kultur. Det gør mig derfor bedrøvet at høre om greenkeeperne fra an-dre klubber, som er offer for netop sådan en mentalitet. I nogle tilfælde tangere dette til mobning og skal selvfølgelig ikke ac-cepteres. Alle klubber har et ansvar for at beskytte deres ansatte, og er forpligtet til at yde personalepleje.

KONKLUSIONEN: Vi vil altid have util-fredse medlemmer, alt vi kan gøre er at kommunikere og undervise i det omfang det er muligt. Vi skal tage modet fra for ivrige medlemmer der ønsker at udtrykke deres meninger direkte til banepersonalet, men opfordre til et harmonisk og respekt-fuldt samarbejde. Teamwork og åben kom-munikation med de ansatte og udvalgsmed-lemmerne, er en produktiv måde at arbejde på. At arbejde tæt sammen med ligesindede greenkeepere, og ved at bruge deres succes, som hjælp til at få baneudvalgsmedlem-merne til at se de fremtidige fordele og muligheder på din bane, vil være til gavn for alle. At lytte er en afgørende del i kom-munikation. Hvis vi ikke kommunikere er vi ikke egnet som ledere. Nøglen til god kommunikation er at lytte og så fordøje de relevante informationer.

Publiceret første gang i PitchCare magasinet udgave 13

KO

MM

UN

IKA

TIO

N &

SA

MA

RB

EJD

E M

ED

BA

NE

UD

VA

LG

ET

38

A r t i k e l

255641_bladet_4_05 12/12/05 17:30 Side 55

Valg af beplantningtil golfanlæg

Af Jan Ebdrup, Greve Golf Center

ye golfanlæg i Danmark anlægges ofte på landbrugsjord som lejes eller købes til det ene formål at anlægge en golfbane. Det er et åbent og rationelt landskab som jo har haft det ene formål at være et højt-ydende areal med nem tilgængelighed for store maskiner.

Når et givent areal så er fundet godt til at anlægge en golfbane er det ofte et stort ønske at arealet tilplantes hurtigst muligt. Der kan være forskellige ønsker og formål med beplantningen: • Det skal være en skovbane, hvor hele

arealet tilplantes efter bedste skovrejs-ningsprincipper.

• Derkanplantesimereellermindreligerækker, der fl ot følger faconerne fra fair-wayklipperne.

• Der skal være områder på banen hvorder er læ. Det er dejligt at færdes på en bane hvor det er muligt at holde pause i læ for en strid vind.

• Det kan også være spændende med et

hulforløb som ikke umiddelbart giver golfspilleren mulighed for at se og over-skue hele banen fra klubhuset eller ved ankomsten til banen.

• Detkanvære randbeplantning.Det ernu muligt at færdes på banen væk fra trafi k, kedelig bebyggelse, elmaster m.m.

• Ønskeomenbeplantningdererstrate-gisk og spilstyrende.

• Ellermåskespredtbeplantningmedetåbent slettepræg?

• Dererrigtigmangemuligheder.Jegvilher fortælle lidt om mine erfaringer med beplantning.

Jeg nyder at spille golf i Sverige. De har nogle fantastiske skove hvor der også er anlagt nogle dejlige og udfordrende golfbaner. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg ønsker at pleje en bane med det udtryk. Det er efter min mening svært at plante en skov efter at banen er anlagt.

Der er fl ere punkter der skal med i betragt-ning, inden man går i gang med at plante store arealer til. Træer bliver store og give læ og skygge. Græstyper som rødsvingel og almindelig hvene trives bedst i lys og luft. Der vil ved tæt beplantning hurtigt blive behov for en udtynding af beplant-ning omkring green og tee områderne for at sikre optimale vækstforhold.

Jeg har siddet i baneudvalg, hvor vi be-sluttede at tilplante et enkelt hul for at sty-re spillet og golfspillernes lyst til at skære

N40

A r t i k e l

hjørner på banen. I dette tilfælde var der to årsager til vores beslutning. Det ene ar-gument var et ønske om at fastholde hul-lets oprindelige spillelinie med et anlagt dogleg højre. Det andet vigtige argument handlede om sikkerheden på banen. Der var ofte mulighed for at ramme spillerne på et af de efterfølgende huller, når de stod på og omkring det nærliggende teested.

Vi plantede 14 store træer, dyre og fl otte der skulle pynte og øge sværhedsgraden på et par 5 hul. De blev plantet, så de skær-mede for udsynet fra teestedet. Det er nu ikke muligt at se direkte til green arealet, men kun at følge drivet. Det virkede visu-elt godt. De langtslående spillere slog over eller uden om, og det var fi nt. Andre spil-lere lå ofte tæt på træerne og skulle så be-slutte om de skulle slå uden om eller over.

Desværre er det ofte træerne der rammes af golfbolde. Store grene på 2-3 cm tyk-kelse slås nemt af og stammerne og tykke grene beskadiges hårdt. Træerne stynes unaturligt meget og i dette tilfælde så de triste ud efter bare 5 år.

Efter denne proces kan jeg konkludere føl-gende:• Søgrådogvejledninghosbanearkitek-

ten, en gartner eller en ekspert inden der skal plantes store og dyre træer. Spørg fl ere og sammenlign råd og vejledning - de er aldrig enige. Lyt og fi nd den løs-ning der passer på den enkelte opgave.

• Plantikketræertætpåfairwayogsemi-rough. Disse arealer er til golfspil.

• Deterikkemuligtatrettedårligbane-arkitektur med store træer. Er der øko-nomi og ønske om beplantning imellem de enkelte golfhuller, er min konklusion at træerne sættes i sikker afstand til area-ler med meget golfspil og spillertrafi k. Det er langt bedre at plante i god af-stand, så træerne kan danne hele kulis-

ser og dermed give den enkelte golfbane et beplantningsmæssigt løft.

• Vælg træer der er egnskarakteristiskeog ikke for eksotiske. Det vil sikre at landskabet vil bevare et naturligt dansk præg.

• Sørgforatsikreenfremtidigvedligehol-delse. Søg råd og vejledning om plante-hul, jordforbedring, afstivning, gødning og sidst men ikke mindst muligheden for vanding. Store træer skal have meget vand det første år. Det tager meget tid, hvis der ikke er vandudtag i nærheden.

Jeg begyndte i min nuværende stilling i marts 2006. Greve Golf Center er en ny bane som åbnede for spil august 2006. Inden tiden med golfspillere skulle banen tilplantes. Banens arkitekt havde gjort sig

tanker om beplantning til banen. Der skulle blandt andet plantes en 600m lang allé ind til klubhusområdet. Desuden var der lagt op til en tæt randbeplantning og plantearealer imellem hullerne på ca. 10 ha.

Dele af banen skal også i fremtiden for-blive åben, hvor det er muligt at se langt og få følelsen af at der er andre på banen. Nogle huller vil med tiden lukke sig inde i en skovlignende beplantning. I alt skulle vi plante 30.000 træer. Der er selvfølgelig tale om små planter.

Det pågældende areal er tilsået i efter-året 2005. Der er allerede et tæt græstæppe over hele banen. Vi beslutter at et fi rma udefra skal forberede plantebedene og også plante træerne. Inden plantning af arealet pløjede, grubbede og harvede de arealerne. Det blev aftalt at arealerne skulle hånd-plantes da de ikke er regulære og store nok til en maskinplantning, og afstanden imel-lem aftaltes til 1,10m – 1,20m.

Det hele bliver plantet på 10 arbejdsdage midt i maj i optimalt vejr. Derefter følger

en måned med regn, og samtlige planter får en god begyndelse på banen. Dagene går og sommeren indfi nder sig med stor travlhed på banen. Det er sommer og det er tørt, da vi begynder at tænke på vores tilplantede områder. Den lille traktor, der skal holde rent imellem planterækkerne, kan ikke køre der. Planterne står for skævt i forhold til hinanden. Jorden er for hård, og vi får ikke renset ordentligt for ukrudt. Hvor og hvem har lige ansvaret?

Efteråret går med at slå græs og kålplan-ter væk imellem træerne. Det ser ganske fornuftigt ud.

Foråret 2007 beslutter vi, at der skal ukrudtsprøjtes på hele det tilplantede are-al. Men det blæser bare hver dag, og nu er vi fremme i august. Træerne har det godt, men der er desværre mere uønsket ukrudt

imellem rækkerne end ønskeligt. Der er nu et tæt tæppe af storblomstrede kløver, som med al sandsynlighed breder sig til resten af banen.

Igen har jeg lært jeg noget om at plante træer. • Nårplantearealeter forberedt, skaldet

sprøjtes rent for ukrudt. • Planterækkerneogisærafstandenimel-

lem de enkelte planter er vigtig. Det skal således være muligt at hold det rent for ukrudt. Tilplant ikke at større areal end det er realistisk at pleje og passe. Det passer ikke sig selv.

• Hvisdeterenfremmedentreprenør,derplanter, er det vigtigt med klare aftaler. Skriv en udførlig beskrivelse af den øn-skede opgave og følg den.

Heldigvis har jeg fået en masse lærerige erfaringer med disse opgaver så jeg nu er langt bedre rustet til fremtidige planteop-gaver.

imellem rækkerne end ønskeligt. Der er tanker om beplantning til banen. Der Desværre er det ofte træerne der rammes

41


© 2

007

The

Toro

Com

pany

SC - Svend Carlsen A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 66 10 92 00www.sc-svendcarlsen.dk

Reelmaster® 5010 serien.Disse nye letvægts-fairwayklippere byder på exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TORO’s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med såvel roterende bagrullebørster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross Trax® system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gør det nemt at klare opgaver i selv bakket terræn.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien.Med det patenterede QAS (Quick Attach System) på disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven måtte være. Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

TORO nyheder 2007:

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1 2/20/07 8:27:42 AM

Scooter-golf i GyldensteenGolfbanen i Bogense har indkøbt fi re stk. Golf Cruiser


e fl este danske golfbaner råder over buggies – golfbiler – til udlejning, men det hører absolut til sjældenhederne, at golfs-cootere kan lejes – som det er tilfældet i Gyldensteen Golf i Bogense.

Her har man investeret i fi re golfscoo-tere af mærket Golf Cruiser – bl.a. ud fra den betragtning, at det tager to mand længere tid at spille ud fra samme bil, end det tager to mand at spille ud fra hver sin scooter. – Ikke mindst personer med dår-lige knæ er glade for vores scootere, fordi det sociale element i spilles bevares, når scooter-spillernee kan køre ved siden af og

snakke med de gående spillere, forklarer Gyldensten Golfs administerende direk-tør, Per Bjørner.

I realiteten er en Golf Cruiser en mel-lemting mellem en elektrisk trolley og en golfbil. Den 3-hjulede, el-drevne scooter har to fremadgående gear, bakgear, hy-drauliske bremser, affjedring på alle tre hjul og en maksimal vægtbelastning på 180 kilo. Når man har placeret sin golfbag foran styret og sin forfriskning i vandhol-deren på styret, er man klar til en runde, hvor man hviler benene, mens man kører frem til sin bold mellem slagene.

Administrerende direktør i Gyldensteen Golf, Per Bjørner, præsenterer én af banens fi re golfscootere.

O p s l a g s t a v l e n

Fødselsdage:

John CarlsenAars Golfklub50 år den 26. september

Børge NielsenBrønderslev Golfklub60 år den 20. oktober

Flemming NilssonNordbornholms Golfklub60 år den 23. oktober

42

Ruben Løbner MadsenLedreborg Palace Golf20 år den 24. oktober

Ib OlsenBreinholtgård Golfklub60 år den 7. december

Yderligere info:www.gyldensteengolf.dk og www.d2.golf.dk

Generationsskifte

Korsør Golf Klub foretager med virkning fra 1. oktober 2007 et

generationsskifte mellem nuvæ rende chefgreenkeeper Poul Henning Lanther og greenkeeperassistent

Niels Andersen, hvorefter Niels bliver ny chefgreenkeeper

og Poul Henning fortsætter som greenkeeperassistent.

Dette markeres ved en reception fredag den 5. september mellem klokken 13 og 16 i maskinhuset

– “Den Grønne Lade” – på adressen Lerbakken 10, Korsør.

42

A r t i k e l

© 2

007

The

Toro

Com

pany

SC - Svend Carlsen A/SLunden 10, Aasum5320 AgedrupTlf. 66 10 92 00www.sc-svendcarlsen.dk

Reelmaster® 5010 serien.Disse nye letvægts-fairwayklippere byder på exceptionel klippekvalitet og en fantastisk aftercut appearance. Hemmeligheden bag er TORO’s patenterede DPA klippeled, som kan udstyres med såvel roterende bagrullebørster, som groomer og broomer. Tilvalget af det patenterede Cross Trax® system tillader hjulene at arbejde sammen krydsvis, hvilket gør det nemt at klare opgaver i selv bakket terræn.

Sand Pro® 3040 & 5040 serien.Med det patenterede QAS (Quick Attach System) på disse nye bunkersriver kan man skifte de for-, bag- og midtmonteret redskaber hurtigt og effektivt - helt uden brug af værktøj. Med QAS har du altid det rigtige redskab parat, hvad end opgaven måtte være. Vælg mellem 17 forskellige redskaber, og få maksimal udnyttelse af din Sand Pro.

TORO nyheder 2007:

rm5510_sp3040_ad_final.indd 1 2/20/07 8:27:42 AM

Steen Tinning kigger fremadWhole-in-One vil gøre Benniksgaard Golf Center til et mere attraktivt sted

for både medlemmer og greenfee-gæster

Af Jens Christensen

et er tre et halvt år siden, at Steen Tinning pensionerede sig selv som Euro-pean Tour-spiller – som 41-årig. Men det betød ikke, at han droppede golfen som sin levevej. Han blev efterfølgende golfkom-mentator på tv, og nu er han blevet golf-baneejer, idet han sammen med fi re andre investorer har stiftet Whole In One A/S, der bl.a. har købt Benniksgaard Golf Cen-ter ved Rinkenæs af Fleggaard Holding.

Her er Steen Tinning, som den golf-banekyndigste blandt investorerne, gået i gang med at kigge på, hvordan han kan forbedre den unikt beliggende bane med udsigt til Flensborg Fjord fra de fl este hul-ler, og dét er en opgave, han har kastet sig over med stor ildhu, fordi Benniksgaard-banen med hensyn belig-

genhed overgår de fl este af de baner, han spillede i løbet af sin lange karriere som playing pro.

“Greenkeeperen” var med, da Steen Tin-ning spillede sin første runde på Benniksga-ard-banen, efter han var blevet medejer af den, en runde, der kun bekræftede ham i,

at Whole In One har gjort et scoop på anbefaling af

Golfbanemedejer Steen Tinning spiller stadig en god gang og lavede f.eks. seks birdier

i sin første runde på Benninksgaard-banen.

D

44

A r t i k e l

to af investorerne, Allan Pettersson og Chri-stian Kühlensø, som har hvert sit lejlighed i feriekomplekset, der er bygget som nabo til Benniksgaard Golf Center – udelukkende med henblik på salg og udlejning til golf-spillere. De to sidste investorer er Jørgen Almberg og Lars Hesseldahl, og sammen ejer de fem investorer i øvrigt også pay & play-banen Mensalgaard i Odsherred.

Ny bane på vejAt Steen Tinning lavede seks birdier på sine første 18 huller overhovedet i Ben-

niksgaard, gjorde naturligvis ikke hans begejstring for banen mindre, og banen bliver endnu bedre – lover han, fordi han vil samarbejde med European Golf De-signs stjernearkitekt, Stanford Eby, om at forbedre den indenfor de bestående, fysiske rammer. European Golf Design, som er et joint venture mellem Euro-pean Tour og International Management Group (IMG), repræsenteres rent faktisk i Skandinavien af netop Whole In One, der også har brugt Stan Eby som arkitekt på den bane, som selskabet snart begynder at anlægge ved Broholm Gods syd for Ny-borg – en bane, som ifølge Steen Tinning vil matche de bedste, European Golf De-sign, har været med til at kreere. Broholm-banen kommer nemlig terrænmæssigt til at ligne den forholdsvis nye, men allerede stærkt berømmede Sporting Club Berlin, som European Golf Design har udformet i samarbejde med legenden Nick Faldo.

Arkæologiske undersøgelser har for-sinket anlægsstarten af Broholm-

banen, hvorfor kræfterne p.t. koncentereres om nyerhvervede Benniksgaard.

– Jeg synes, her er plads til opgraderinger på forskel-lige punkter, og dét gælder både visuelt, spillemæs-sigt og standardmæssigt, forklarede Steen Tinning efter sit »premiererunde« på Benniksgaard. – Det er for tidligt at afsløre mine ideer til forbedringer, for-di jeg først vil diskutere dem med Stan Eby, men helt sikkert er det, at vi vil skabe en bane, der både vil trække fl ere medlemmer og fl ere greenfee-spillere. Det er vist ingen hemmelighed,

at Benniksgaard hidtil har

haft for få af begge dele – i forhold til ba-nens beliggenhed, de indkvarteringsmu-ligheder og de kulinariske oplevelser, der tilbydes på stedet, Benniksgaard Hotel og Restaurant Rasmus.

Organisk gødningStandardmæssigt er forbedringen af Ben-niksgaard-banen allerede begyndt med hensyn til greens, idet Whole In One straks efter overtagelsen valgte en biologisk løsning rent gødningsmæssigt. Dét bety-der, at organisk gødning fra Roots/Novo-zymes i USA har erstattet kunstgødning, en linie, der falder i tråd med, at brugen af pesticider skal begrænes mest muligt på dansk golfbaner. Den organiske gødning styrker mikrolivet, så græsset bliver sun-dere og stærkere og dermed mere resistent overfor svampesygdomme. »Biologiske« greens nedsætter desuden gødningsforbru-get med 25 procent, ligesom de ikke skal vandes så meget som kunstgødede greens.

Det er ikke tilfældigt, at Benniksgaard har valgt denne løsning, for den bliver stadig mere populær – takket være gode, jyske er-faringer. Mollerup-banen i Skejby ved Aar-hus har brugt organisk gødning på greens i en halv snes år, og fl ere jyske baner er siden fulgt efter – senest Hvide Klit, Hjørring, Himmerland, Løgstør, Aars og Esbjerg.

– Jeg er overbevist om, at folk vil snakke om vores gode og hurtige greens allerede i løbet af denne sæson, når den organiske gødskning har sat sit positive præg på dem, slutter Steen Tinning, som udemærket véd, at både danske og tyske greenfeespil-lere først og fremmest går efter høj kvalitet i dag, hvor der fi ndes så mange golfbaner i Sønderjylland, at udsigten over Flensburg Fjord ikke alene gør Benniksgaard til en medlems- og greenfee-magnet. For Steen Tinning gælder det derfor om hele tiden at kigge fremad og sikre Benniksgaards fremtid gennem forbedringer.

45


Banevandring på Ledreborg

et er godt nok endnu uoffi cielt, men det er ganske vist, at d. 10 Juli 2007 begyndte endnu et kapitel i det Danske Golf-eventyr, som uden tvivl ville have fået vor gamle, Fynske eventyrdigter til at løfte øjenbrynene i gedigen beundring. Den dag åbnede nemlig den Nick Faldo-desig-nede 18-huls mesterskabsbane, Ledreborg Palace Golf på det gamle, agtværdige gods’ jorder. Når vi skriver “uoffi cielt”, så bety-der det, at golfanlægget faktisk endnu ikke er åbent for gæster, altså green-fee spillere, company-days o.l., men kun for de ca, 350 nuværende medlemmer, altså de, som for den nette sum af d.kr. 55.000.00 har erhvervet sig en aktie og spilleret til vidun-deret.

Og d. 22 September i år bliver det så

ganske offi cielt. Den dag kommer meste-ren Nick Faldo himself og spiller banen i forbindelse med “the grand opening”.

Et historisk stedHvis der skulle gå “et historiens vingesus” gennem de mange, som i fremtiden uden tvivl vil besøge de adelige golfhuller på Ledreborg, så er det bestemt ikke uden grund. Den første, Danske Grundlov blev til i Herthadalen på godsets jorder og godset har været i slægten Holstein-Ledre-borg’s eje i mere end 250 år.

Det var Johan Ludvig Holstein, som i

øvrigt var hofmarskal for Kronprins Chri-stian (den senere Kong Christian d, VI) i årene 1721-1730, som i 1700-tallet, via 2 af tidens absolut førende arkitekter, J.C.Krüger og L. De Thurah virkeliggjor-de al Enevældens magt og herlighed i slot-tet Ledreborg.

Siden har slottet, bortset fra nødvendige reparationer og forbedringer, på grund af Holstein-familiens enorme kærlighed og pietet for bygningerne stået uændret helt op i vor tid., hvor Ledreborg ejes af Silvia – og John Munro.

Silvia Munro er den 4-ældste af afdøde

Ajour NEWS

Golfbane ÅrhusHolme Bjerge Golfcenter bliver det første golfcenter med 18-hullers bane og ni-hul-lers par tre bane udelukkende som pay & play bane i Århus.

Magistraten tiltrådte forleden et æn-dringsforslag til den lokalplan, der gør det muligt at etablere golfcentret. Hvis den øvrige myndighedsbehandling herefter går som folkene bag Holme Bjerge Golfcenter håber, kan banen i bedste fald stå klar næ-ste sommer engang.

Der regnes med en anlægsudgift på 25-30 mio.kr.

Nu åbner nummer 176Mariager Fjord Golfklub er optaget i DGU med klubnummer 176. Fem er udgået, så det reelle antal er 171 golfklubber. Væk-sten er langt fra standset og med yderligere tre dusin undervejs, kan vi nemt runde 200 golfbaner før 2012. Mariager Fjord Golfklub har foreløbig 200 medlemmer og slås med Benniksgaard om Danmarks smukkeste golfudsigt.

Se www.mariagerfjordgolfklub.dk

Golfen rocker KaløDen amerikanske kvindetour, LPGA, har mottoet ”These Girls Rock” og det vil Lüb-ker Golf Resort ikke stå tilbage for. Lübker har 7. september været hovedsponsor på en TV2-koncert med Steffen Brandt på Kalø Slotsruin.

Golfbane HalsskovKorsør Golfbane skal bygges ud med ni nye huller i området ud mod Høneklinten og anlægsarbejdet skal snart i gang.

I disse dage laves der arkæologiske for-undersøgelser. Hertil har golfklubben be-vilget 437.500 kr.

Af Jacques Borggild

46

A r t i k e l

Lensgreve Knud Holstein-Ledreborg’s 7 døtre og 8’nde generation af familien på slottet.

Golf-tanken ikke nyPlanerne om et golf-anlæg på Ledreborg er bestemt ikke nye. Allerede i 1973 blev der, i forbindelse med en frivillig fredning af godset indføjet en bestemmelse om, at der skulle kunne anlægges en golfbanwe på godsets jorde og 30 år senere, nemlig i 2003 var planerne så langt fremme, at der, i samarbejde med en meget aktiv investor-gruppe, bl.a. med vor tidligere fodbold-landsholdsmålmand Peter Schmeichel, kunne udfærdiges et konkret projekt for det nye golfanlæg.

Der blev indgået aftale med et af tidens absolut førende golfbanedesign-firmaer, Faldo Design om tegning af mesterskabs-banens 18 huller og de tilhørende facili-teter, bl.a. academy-bane, driving range samt putting- og pitching greens.

At golfanlægget er nænsomt indpasset

i den meget smukke natur i området, fik man konkret bevis for, da den lokale for-mand for naturfredningsforeningen, Erik Hansen var på besøg. Han udtalte bl.a.:

– I er i gang med at anlægge en golfbane i Danmarks smukkeste natur. Jeg er sik-ker på, at golfbanen også bliver Danmarks smukkeste.

150 til banevandringAt der i golfbranchen, og især blandt greenkeeper-kollegerne, har været stor interesse for, og spænding omkring den nye mesterskabsbane på Sjælland, fik chef-greenkeeper Alex Mccombie bevis for, da han inviterede til en bid brød og banevan-dring på 6 af den nyåbnede banes huller. 150 greenkeepere og folk fra branchen mødte op.

Alex Mccombie ville dog gerne have vist en endnu flottere bane frem, men såvel vejr-liget som forskellige problemer omkring bygningen af golfbanen har betydet, at man ikke er så langt fremme, som ønskeligt.

Alex Mccombie forsikrer dog, at alt vil se bedre ud, når banen åbner officielt i September og at man vil kunne besøge en meget flot mesterskabsbane i den kom-mende sæson.

Ledreborg Palace Golf er en par 71 bane, 6534 meter lang fra Platinum (back-tee), 6000 meter fra Gold Tee (gul tee) og 5331 meter fra Silver Tee (Rød tee) og det er meningen at der primært skal anvendes Rødsvingel-græs.

For interesserede læsere kan vi oplyse, at der forventes at blive udbudt yderligere aktier i løbet af efteråret 2007 og at prisen for disse aktier m/ spilleret forventes at vil-le andrage omkring kr. 80-85.000.00 kr. Aktierne er frit omsættelige og Ledreborg Palace Golf tilbyder administrativ hjælp ved køb/salg af aktier. Der arbejdes end-videre med diverse firma-ordninger, som eventuelt ligeledes vil blive offentliggjort senere på året.

Ajour NEWS

MASKINERTORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

Ib HansenChristian RøjkjærPeter RøjkjærIb Bruunsgaard

40 13 78 0261 55 02 7261 55 02 7140 19 78 02

Salg:

SALG - SERVICE - LEASINGFyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Mobil:

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

47


Vertikalskærer med opsamler NY – ca. 1/2 pris2 stk. Toro 3250D greenklippere sælges1 stk. Toro bunkerrive med plov sælges

Rive med buet skaft kr. 70,-Flag (sæt á 9 stk) kr. 400,-Cups kr. 35,-Udslagsmåtter fra kr. 1.000,-OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%Høj kvalitet følger spilleren

hele banen rundtGolf handler om meget andet end selve spillet. Spilleren skal have en god oplevelse

af kvalitet og æstetik på alle 18 huller. Golf-ways.com er et af de firmaer, der specialiserer sig i at gøre danske golfbaner til en helhed af oplevelser.

Broer blev fremtidenI 2005 blev den første bro tegnet og si-den er det gået stærkt for den inkarnerede golfspiller John Paaskesen og Golf-ways.com, der i dag har leveret broer til golf-baner overalt i landet. Som et resultat af iværksættertrang og et ønske om at højne kvaliteten på danske golfbaner byder virk-somheden i dag på en bred vifte af broer, der kan indpasses i ethvert baneanlæg.

Et bredt produktprogramProduktprogrammet indeholder i dag to typer af broer, der hver især kan leveres i mange variationer, alt efter hvad der vil være naturligt for den enkelte bane. Den ene type er Golf-bro’en, der alene anven-des til overgange, hvor spillere samt buggy skal passere, den anden er Materiel-bro’en, der kan anvendes til kørsel, således at ba-nepersonale kan passere med køretøjer på op til enten 2,5 tons eller 10 tons.

Broerne kan leveres med mange forskel-lige typer værn eller rækværk. Det lave fodværn har i særdeleshed vist sig at være populært i golfklubberne.

Alle broer fra Golf-ways.com udføres i sibirisk lærketræ, der udmærker sig ved at være ekstrem stærk og holdbar, ligesom virksomheden kun benytter leverandører, der støtter et bæredygtigt miljø, og forplig-tiger sig til genplantning.

Golf-ways.com har i udviklingen af brosystemet haft fokus på en enkel mon-tageform således, at klubberne selv kan opsætte broerne. Derfor vælger de fleste da også, at få fundamenter leveret sammen med broerne.

Golf-ways.com leverer som regel broer op til ca. 8 meter på egen trailer, og kan dermed køre ud på banerne uden risiko for at efterlade store transportspor.

På alle virksomhedens broer medfølger statiske beregninger, ligesom drift- og ved-ligeholdelsesdokumenter og montagevej-ledninger er en fast del af leverancen.

Skanderborg Golfklub er vilde med broerSkanderborg er en af de mange klubber, der har taget virksomhedens produkter til sig, og klubben har i dag fået monteret 4 nye flotte broer. Med sin smukke pla-cering i det østjyske landskab med udsigt over Skanderborg sø fra alle huller, har der ikke været nogen tvivl fra klubbens side om, at det at spille banen bygger på en helhedsoplevelse.

– I samarbejde med Golf-ways.com har klubben fået valgt en række broer der net-op passer til de enkelte overgange samt til de enkelte hullers naturlige karakteristika. Og de mange positive tilbagemeldinger fra klubbens spillere vidner om én høj til-

fredshed, både i forhold til kvaliteten, men også i forhold til æstetikken, udtaler John Paaskesen, som vi satte i stævne i Skander-borg golfklub, for et interview og for at se broerne i deres naturlige element.

Produktudvikling er vejen fremJohn Paaskesen fortsætter: – Golf-ways.com arbejder til stadighed med produkt-udvikling, for at kunne levere i en høj kvalitet, men også for at finde de rigtige løsninger til de enkelte klubber.

Senere på efteråret præsenter vi et nyt koncept omkring præfabrikerede Sti-ele-menter, der er opbygget efter systemet, som vi kender fra Brio-togskinner. Man sammensætter lige- og krumme elementer til en sti og skaber dermed sit eget forløb i en anderledes og virkningsfuld løsning. Sti systemet, der er lavet til eng-, mose- og andre vådområder, kan vise sig at blive anvendelig mange andre steder efter den senere tids store periodiske nedbørsmæng-der.

På virksomhedens hjemmeside (www.Golf-way.com) kan man se mange af de løsninger der er lavet, ligesom virksom-heden altid står til rådighed for en dialog omkring, hvad der vil være bedst for den enkelte klub.

Fodværnet og den lette bue på broen giver et flot harmonisk udseende.

Den nye Golf-sti gennem beplantningen ved hul 7 er udført med et smart zig-zag forløb.

Broen foran det nye klubhus i Skanderborg er blevet lavet med de nye diode-lys, der giver en god aftenstemning.

48

A r t i k e l

Vertikalskærer med opsamler NY – ca. 1/2 pris2 stk. Toro 3250D greenklippere sælges1 stk. Toro bunkerrive med plov sælges

Rive med buet skaft kr. 70,-Flag (sæt á 9 stk) kr. 400,-Cups kr. 35,-Udslagsmåtter fra kr. 1.000,-OG MANGE ANDRE GODE TILBUD

900,-

Nye

Yam

aha

golf

bile

r–10%

Vind en el-vogn1 greenkeeper og 1 baneudvalgsmedlem

fra hver klub i Danmark inviteres til at spilleom en el-vogn. Spillet foregår på Hansted Pay’play

den 16. oktober 2007 – Gunstart kl. 10.00

Tilmeld dig på tlf.: 7565 6009Først til mølle – først til kølle

Samtidig har vi gode tilbud

(preorder rabat).

Forfriskningerunder spillet

Succes for dansk golfturisme

om foreningens navn antyder, valgte man fra begyndelsen at koncentrere sig om aktiv ferie og man udvalgte 5 temaer, idet disse 5 temaer stod for ca. 20 millio-ner af de i alt ca. 42 mio. registrerede turi-stovernatninger i Danmark.

De 5 aktive ferie- temaer er:•Golf(Golf Denmark).•Cyklisme(Cycling Denmark).•Lystfiskeri(Fishing Denmark).•Wellness(Wellness Denmark).•Gastronomi(Gastronomy Denmark).

Mange undersøgelser har klart vist, at te-matiserede ferier vil være fremtidens langt foretrukne ferieform. Den rammer en trend i tiden, idet fl ere og fl ere turister ønsker ak-tiviteter og velvære, når de holder ferie.

Herudover har det vist sig, at aktiv ferie gør sig kraftigt bemærket ved, at de aller-

fl este tema-gæster har et rejsebudget, som ligger 20% over det budget, som den typi-ske feriegæst har.

Aktiv Denmark’s vision om at blive fø-rende i Nordeuropa indenfor tematiserede kvalitetsoplevelser bakkes i høj grad op af VisitDenmark, som nu i højere grad kon-centrerer sin markedsføring omkring op-levelser og motiver frem for overnatnings-produkter og geografi . Aktiv Denmark initiativet er da også nævnt i Den Danske Regerings turismepolitiske redegørelse fra 2006. Der synes ikke at kunne herske tvivl om, at Aktiv Denmark vil spille en væsent-lig rolle i den fremtidige udvikling af ferie-turismen i Danmark.

Danmarks nationale turismeorganisation “VisitDenmark” var i 2004 med-initiativtager til oprettelsen af foreningen “Aktiv Denmark”, hvis fornemste mål er at blive førende

i Nordeuropa indenfor tematiserede, aktive former for ferie af højeste kvalitet.

i tiden, idet fl ere og fl ere turister ønsker ak-tiviteter og velvære, når de holder ferie.

Herudover har det vist sig, at aktiv ferie gør sig kraftigt bemærket ved, at de aller-

Af Jacques Borggild [email protected]

Foto

: Ray

Den

ning

50

A r t i k e l

Succes for dansk golfturisme

Golf DenmarkGolf Denmark er en økonomisk, selvstæn-dig afdeling i foreningen indenfor Aktiv Denmark-samarbejdet og det er forenin-gens overordnede mål at højne det na-tionale service- og kvalitetsniveau samt at styrke markedsføringen af Danmark som et attraktivt land at holde golfferie i.

Herigennem skal indtjeningen hos Golf Denmark-medlemmerne forøges.

At det vil være attraktivt at være med-lem af Golf Denmark, kan der ikke herske tvivl om og det er da heller ikke alle og enhver, som kan erhverve medlemskab. For det første er medlemskab begrænset til golfbaner, overnatningssteder (hoteller og kroer), turistbureauer, regionale turistud-viklingsselskaber samt interesseorganisa-tioner og virksomheder, som har naturlig interesse i golfturisme.

For det andet er der udarbejdet en række kvalitetskrav til såvel golfbaner som over-natningssteder, som skal tilsikre, at golftu-risterne får den bedst mulige oplevelse, når de holder golfferie i Danmark.

Det er dog Jeres udsendtes klare opfat-telse at de allerfl este veldrevne, Danske golfbaner og overnatningssteder på for-hånd kan, eller meget nemt vil kunne op-fylde de stillede kvalitets- og servicekrav.

De stillede service- og kvalitetskrav for at kunne certifi ceres som Golf Denmark-medlem kan fås ved henvendelse til denne artikels forfatter, Jacques Borggild på mo-bil tlf.: 3177 1335 eller e-mail:

[email protected]

Hvad er fordelene?Udover den kollektive fordel, som hele den danske golfverden opnår ved at mar-kedsføre sig som et land, hvor det er dejligt

at holde sin golfferie, så er der med med-lemsskabet af Golf Denmark forbundet en række klare fordele.

Det vil føre for vidt, i denne artikel at nævne alle fordele, så lad os blot nævne nogle få:• Golf Denmarks mærkningsordning

(kvalitetscertifi cering) betyder, at enhver deltagende golfbane får et kvalitetsstem-pel. Detaljer, som måske er naturlige, men som ikke har været bragt i orden bliver nu ordnet til glæde for medlem-mer og gæster.

• Skilt for mærkningsordningen opsættes et centralt sted.

• Omtale af Golf Denmark – mærknings-ordningen og link til

www.visitdenmark.com/golf.• Særskilt præsentation på Golf Den-

marks website for kvalitetsmærkede virk somheder.

• Anvendelse af golfl ogo’et i markedsfø-ring.

• Logoskilt til ophængning.• Annoncering og redaktionel omtale i re-

levante, danske medier.• Løbende digitale nyhedsbreve om pro-

jektets arbejde og den seneste udvikling indenfor golfturisme.

• Deltagelse i netværk med ligesindede professionelle indenfor golfturisme og mulighed for deltagelse i Aktiv Den-marks årlige generalforsamling.

• Mulighed for deltagelse i yderligere markedsføring til favourable priser i de udvalgte markedsføringslande, Tysk-land, Sverige, Norge og Danmark, samt markedsføringsopbakning fra VisitDen-mark’s kontorer i de nævnte lande.

• Optagelse med navn, telefonnummer og WEB-adresse i:

DGU’s Golfguide (ca. 100.000 eksem-plarer).

Danske Golfbaner (gælder kun golfba-ner).

VisitDenmarks Svenske golfguide (ca. 10.000 eksemplarer).

VisitDenmarks Tyske golfkort (ca. 25.000 eksemplarer).

Golf Denmarks medlemsfolder (ca. 10.000 eksemplarer).

Hvad koster det?Projekt Golf Denmark er ikke oprettet som et profi tgivende projekt, men som en støtteordning for Danske virksomheder indenfor golfturisme, som skal hvile i sig selv, hvorfor deltagelsen i Golf Denmark er forbavsende billig. Det årlige medlem-skab koster kr. 2.500,- + et kontrolgebyr på max. kr. 1.500,-, som betales hvert an-det år. Man kan allerede nu melde sig ind i Golf Denmark og få medlemskab helt frem til 1 november 2008.

Der er for øjeblikket 110 deltagende virksomheder/golfbaner i Golf Denmark, heraf 42 golfbaner og 68 overnatningsste-der, tal, som man forventer vil stige i de kommende år. Der er allerede nu et ud-mærket samarbejde med DGU, et samar-bejde, som man fra Golf Denmark’s side ønsker at intensivere, ligesom man vil ar-bejde videre med- og forbedre mærknings-ordningen for medlemsvirksomhederne.

Foto

: Vis

itDen

mar

k

51


nstruktør og taler ved DGA´s konferen-ce i Vejle, Frank Newberry, fortsætter her sin serie i tre afsnit om “Hvordan en aftale indgås” eller “Forhandling på arbejdsplad-sen”. I denne del kikker han lidt på “For-handling med leverandører”, og i tredje del har Frank lovet at give nogle tips om “Lønforhandling og kontrakter”.

“Ja, men det hele er jo enten tilbud eller licitation nu om dage”Mange greenkeepere fortæller mig, at man ikke mere forhandler med sine leveran-dører. Man indhenter tilbud, og vælger blandt dem, eller man indbyder til en licitation. Jeg må nok give dem ret i, at udviklingen går i den retning.

Konkurrencen er hård i mange sektorer, med deraf følgende små avancer, hvilket kun levner leverandøren eller hans sælger lidt plads til forhandling om prisen. Min kone købte forleden en ATV, og forinden

ringede jeg rundt til forskellige for-handlere i hele landet og spurgte om priser og måtte konstatere, at den praktisk talt var den samme over hele landet. Jeg spurgte en af dem, hvor stor hans avance var, og han svarede: “Ikke så stor, som jeg selv havde regnet med”, hvorefter han gav mig tallet, som understregede, at han havde ret.

Hvis vi kan blive lidt ved familien, så er min bror bilforhandler i England, og da jeg spurgte ham, hvad han tjente ved at sælge en af de mest populære familiebiler i mellemklassen, var svaret 4.400 kr. Det beløb skal dække lønninger, husleje, varme og lys, annoncer osv. Da jeg spurgte, hvad han så levede af, nævnte han salget af større luksusbiler, som han dog solgte langt færre af, men især handlen med brugte biler og service på de biler, han solgte.

Det drejer sig om handlenHvis det forholder sig på samme måde med de ting, vi har behov for at købe i det daglige, så er det selve handlen og ikke prisen, vi skal fokusere på. Det er en lidt bagvendt logik, men her er et eksempel på, hvad jeg mener. For en tre år siden havde jeg brug for et kvalitets videokamera til et job, jeg var i gang med.

Jeg besluttede at forhandleJeg søgte på internettet, og fandt ud af, at det ønskede udstyr kun var omkring 10% billigere på nettet end i forhandlers smarte forretning i det lokale indkøbscenter. Da jeg spurgte chefen der, om jeg kunne købe til samme pris hos ham som på nettet, var svaret nej. Han havde ikke lov til at sænke

prisen, da det ville give pro-b l e m e r

med produ-centen, forklarede

han, og begyndte så på de sædvanlige be-klagelser over forretningen, hvorfor jeg be-sluttede, at nu var det rette tidspunkt for en forhandling kommet.

Jeg sagde: “Er det sådan, det forholder sig?” Han svarede “Det er jeg bange for”. “Hvad så med bånd og disketter og ga-ranti?” Jo, bånd og disketter troede han nok, han kunne levere til samme pris, som jeg kunde købe dem til på nettet, og ef-ter en lille kunstpause tilføjede han, lidt tøvende i begyndelsen, men til sidst med begejstring i stemmen, at han kunne give en udvidet garanti uden beregning!

Jeg slog til med det samme, og kunne samtidig konstatere, at det var muligt at gøre en fordelagtig handel lokalt, varen under armen med det samme, ingen ud-gifter til fragt, og uden mulige problemer med levering fra en ukendt leverandør på nettet.

Mandage er gode dageFra fl ere sider har jeg hørt, at mandag er en god dag, hvis der skal købes computer i England. Der er mere stille i butikken, og man er derfor lettere at handle med, når det drejer sig om kabler og andet, ofte ret dyrt tilbehør. Prisen på selve computeren er der ikke meget at gøre ved. Den har den voldsomme konkurrence trykket så meget, at der ikke er noget at hente for køberen, så koncentrer dig om prisen på tilbehør og service.

Husk altid at give dig god tid, vær vel forberedt, og undersøg priser og betingel-

ser, før du begynder at handle. Når du så har en præcis

ide om, hvad du vil købe, kan du gå i gang. Lad vær med

at spille smart. Sig

4.Franks regel om forhandling: Spørg på det, du vil købe, men fortæl aldrig,

hvor stort et beløb du har til rådighed

5.Franks regel om forhandling: Jo mere du skal købe, jo mere får du

for dine penge

”Har vi en aftale?” afsnit 2 oversat af Knud Just Fremskaffet af Søren Nicholson

I

52

A r t i k e l

• Indsigt i kundernes forhold og behov• Anvendelse og miljøhensyn• Landsdækkende med 32 konsulenter

- det er de tre væsentlige årsager til den succes,NorDen Olje A/S har oplevet siden etableringen i 1990.

KunderneDet er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse.

ProdukterneNorDen Olje er kendt for at have miljørigtige vedlige-holdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer.

Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54

www.nordenolje.dk

Roskilde Tekniske Skole • Vilvorde

Køgevej 131 • 4000 Roskilde

Telefon 46 300 400 • www.rts.dk

– for en grøn fremtidVilvorde Vilvorde

RoskildeTekniskeSkole

RoskildeTekniskeSkole

Greenkeeperassistent

Greenkeeperassistent er en kort erhvervsuddannelse,

som du kan tage på 1½ år. Uddannelsen består af:

• Grundforløb for anlægsgartnere (20 uger)

• Hovedforløb (2x8 uger)

Grundforløb starter hver 10. uge

Kurser for greenkeepere

• Græs, vækstforhold og pleje

• Plantevækst og etablering af grønne anlæg

• Græs, sygdomme og skadedyr

• Pleje af grønne områder, vinterbeskæring

• Anlæg i betonsten, lige linier

• Betjening og vedligehold af mindre gartnermaskiner

• Hydraulik

• PC- bruger

• Anlæg i betonsten, buede linier

• Betjening og vedligehold af større gartnermaskiner

• Anlæggelse og pleje af bunkers og teesteder

• Græspleje og analyse

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne,

på telefon 46 333 233, hverdage mellem

kl. 8.30-12.00, eller besøg os på www.rts.dk.

Kursusprogram 07- 08 fåes på telefon:

46 300 435.

hvad du ønsker, men afslør aldrig dit budget. Som forhandler har jeg lavet langt de bedste handler, når jeg kendte køberens budget, så hold tallene for dig selv.

Jeg talte for nyligt med en leverandør af maskiner til golfbaner. Han fortalte mig, at han kunne give en rabat på op til 10% på en handel med en til fem maskiner, 15% fra fem til ti maskiner, og 20% på flere end ti stk. Når det er tilfældet, kan det måske være en ide at gå ud og handle uden helt at vide, hvad dit budget er. Hvordan det? Jo, for jo mere du har på din indkøbsliste, jo større er chancen for, at du kan gøre en god forretning. Skal du kun have – eller har kun råd til – én ting, har din leverandør kun mu-lighed for en lille, eller slet ingen fleksibilitet, med mindre der er tale om et mere kostbart produkt med en højere specifikation, der giver sælgeren en større fortjeneste, og dermed større mulighed for at justere prisen.

Lad os antage, at du tager til en af årets største udstillinger af det udstyr, du er interesseret i. Hvis du der kan gøre en bedre han-del ved at købe mere, så spørg forhandleren, om han vil hjælpe dig med at finde det, du har brug for. Giv ham din indkøbsliste, og spørg, om han kan skaffe det hele. Du kan så komme tilbage lidt senere, eller han kan sende dig et tilbud. Hvis han er bare en smule kvik, vil han sende dig et tilbud med forskellige forslag til betaling. Det bringer pludselig tids dimensionen ind i handlen. Det er jo ikke sikkert, du behøver det hele her og nu. Du kan jo også foreslå at du optræder som “en tilfreds kunde” i deres salgs-materiale – selvfølgelig mod en yderligere rabat.

Forhandlerens tilbud vil være grundlaget for yderligere for-handlinger, nu eller senere. Måske er det ikke muligt for dig at købe det hele på én gang, men du kan sikre dig en prisgaranti over en given tids periode til gengæld for din loyalitet som kunde. Forhandleren ved, at hans kunder har et budgetteret beløb til rå-dighed hvert år, og kan han få en del af dette års budget, og måske en del de følgende år, vil han være en tilfreds forhandler!

Så derfor, forbered dig godt, lav dine undersøgelser over de øn-skede produkter, deres specifikationer og priser, og lav en lang indkøbsliste, så din forhandler kan hjælpe dig. Held og lykke med dine forretninger med dine leverandører.

Som en opfølgning på det vellykkede ledelsesseminar i Horsens i februar har DGA planlagt et nyt tilsvarende seminar. Oplysninger om det vil senere kunne findes på DGA´s hjemmeside: www.greenkeeper.dk I mel-lemtiden vil Frank afholde et en-dags kursus på Norwegian Green-keepers Conference på Gran Canaria i ugen 6-11 januar 2008.

Hans sidste Moving into Management kursus var 100% overteg-net. Hvis du er ny eller uden erfaring i ledelse kan du kontakte Frank på hans personlige hjemmeside: www.franknewberry.com både når det drejer sig om deltagelse i kursus i England, eller hvis du har spørgsmål til denne eller den forrige artikel i serien: “Har vi en aftale?”.

53


Vil du i verden frem, så ..?UDDAN DIG – TAG PÅ LEDERKURSUS!

i ved alle – ja mange greenkeepere mærker det på egen krop dagligt eller i hvert fald ofte – kravene til os stiger fra år til år. Flere og fl ere golfspillere – baneud-valgsformænd, bestyrelsesmedlemmer og –formænd ser fl ere og fl ere velplejede golf-baner såvel “in natura” som på TV og alle ønsker de – meget naturligvis, at netop deres hjemmebane skal være den fl otteste og bedste at spille.

Samtidigt er det et uomtvisteligt fak-tum, at mulighederne for en dygtig green-keeper stiger tilsvarende, ansættelsesmæs-sigt og økonomisk.

Den greenkeeper, som både er fagligt dygtig – via uddannelse og erfaringer eller blot via en del år i faget og som samtidig er en god leder, har i dag megret gode mulig-heder for et vellønnet og godt job.

Det burde derfor være en helt naturlig selvfølge – når nu chancerne byder sig, at vore greenkeepere stod i kø for at deltage på DGA’s udmærkede lederkursus på Da-lum Uddannelses Center.

Imidlertid er det ikke sådan – der er stadig plads på det næste lederkursus, som starter her i dette efterår.

Kursisternes ønsker er hørtVi har tidligere talt med kursisterne fra det første lederkursus, som i øvrigt var meget succesrigt og havde yderst tilfredse delta-gere, men de havde også et par ønsker og forslag til kommende lederkurser.

De ansvarlige for uddannelse i DGA’s be-styrelse har drøftet disse ønsker og forslag med Dalum Uddannelses Center og leder-kurset er nu blevet ændret i den retning at

man har fjernet noget af det rent faglige indhold – altså noget om græs og samtidig tilført mere kommunikation og ledelse.

Der hersker ikke tvivl om, at green-keepere/chefgreenkeepere, som har gen-nemført lederkursus, vil være langt bedre klædt på i den daglige omgang med bane-udvalgsformænd, bestyrelsesformænd og direktører.

Vi kan kun på det kraftigste opfordre DGA’s medlemmer – eller de af Jer, som har en “chefgreenkeeper” i maven, eller som allerede er chef på Jeres golfbane, til at melde Jer til DGA’s lederkursus i Oden-se – jo før jo bedre.

I kan få mere at vide ved at kontakte Dalum Uddannelses Center og tilmelding foregår – som sædvanligt – på DGA’s se-kretariat.

Ajour NEWS

Dansk Græs dækker alverdens golfbaner Millionerne ruller til nye golfbaner

40 nye golfprojekter er på vej. Samtidig viser en ny rapport, at golfsporten står bag en omsætning på 2,5 mia.kr., men det frygtes, at sporten har toppet.

Når du svinger golfkøllen over det velple-jede græs på golfbaner i Tyrkiet, Portugal eller Dubai, så kan det meget vel være dansk græs, du betræder. Sidste år steg den danske eksport af græsfrø med 15% og dermed er det danske salg af græsfrø fordoblet på 10 år. Efterspørgslen stiger meget i de østeuropæiske lande samt i Rusland og Kina, hvor den økonomiske vækst er stor. Jo rigere et samfund bliver,

jo mere bruger de på parker, fodboldbaner og fl otte private græsplæner, siger Klaus Jørgensen. Samtidig har dansk græsfrø en stor del af markedet i Mellemøsten, hvor ikke mindst Dubai er kendt for de saftige grønne golfbaner midt i ørkenen.

Det danske græs er eftertragtet, fordi dan-ske producenter er stærke til produktud-vikling, lyder forklaringen.

Af Jacques Borggild

54

A r t i k e l

Ajour NEWS

&

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Dansk Golf Union, miljøkonsulent Torben Kastrup Petersen på tlf. 4040 9102 el. via mail [email protected] eller til Kulturarvsstyrelsen Thomas Roland på tlf. 3374 5208 el. via mail [email protected]

lem landets museer og golfbaneprojekter-nes bygherre, således at især anlægsfasen forløber tilfredsstillende for alle parter. Målgruppen for projektet er således initia-tivtagere til golfbaner, golfbanearkitekter, entreprenører, museer, myndigheder og

t samarbejde mellem Kulturarvs-styrelsen og Dansk Golf Union resulterer snart i et omfattende informationsma-teriale om varetagelse af de arkæologiske interesser i forbindelse med anlæg og drift af golfbaner.

Erfaringer har vist, at ved anlæggelse og omlægninger af golfbaner bliver et stort areal berørt af tungt maskinel, der til tider kan have en negativ indvirkning på vores fælles kulturarv. Det skyldes at især de skjulte fortidsminder kan gå tabt og kulturhistoriske elementer let kan ud-viskes, hvis man ikke er bevidst om deres eksistens. Dette faktum betyder, at samar-bejdet mellem bygherre og det lokale mu-seum er af stor betydning allerede i plan-lægningsfasen.

Det primære formål med udarbejdel-sen af informationsmaterialet er således at forbedre dialogen og samarbejdet mel-

ikke mindst golfklubberne og greenkee-perne, der ofte er aktive deltagere i både anlægs- og driftsfasen.

Informationsmaterialet kommer blandt andet til at indeholde oplysninger om, hvad man skal være særlig opmærksom på, både over og under jorden, samt forslag til hvordan man sikrer en god planlægning og konstruktiv dialog mellem parterne. Der vil endvidere være samlet en række gode praktiske eksempler på hvorledes samarbejdet kan fungere til alles tilfreds-stillelse.

Materialet forventes at være færdigt primo 2008.

Golfbaner Arkæologi

– Nyt informationsmateriale på vej

Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, miljøkonsulent i Dansk Golf Union

E56

A r t i k e l

TELEFON 62 20 13 20 TELEFON 62 20 13 20

RangeMaxx• Boldautomater• Boldsamlere• Boldvaskere

PRODUKTER

• Maxi boldautomat til 56.000 bolde• BS-card system til nem programmering

af boldautomater, dørlåse m.m.

LEDERKURSUS

Sådan bliver DU en bedre leder!

Tilmeld dig DGA’s lederkursus, som starter her til efteråret 2007

på Dalum Uddannelses Center ved Odense.

Hurtig tilmelding hos Vibeke på DGA’s sekretariat.

57


58

P r e s s e

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid

Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BUNKERSAND I FLERE

VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dk

BioTopFairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktivemikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

Dansand helside til Golfbladet.i1 1 06/03/07 13:24:55

5 John Deere Gatorere til spændende udlejningsopgaver

Den 19. april fi k udlejningsfi rmaet, HF Udlejning ApS, overdraget 5 stk. John Deere TS 4x2 Gatorer, og som noget specielt var alle med indregistreringsat-test. HF Udlejning ApS skal bruge dem på festivaler, udstillinger m.m., og da der ved sådanne lejligheder er krav om indre-gistreringsattest, er dette et “must”. For Næstved Maskinservice har det ikke været noget problem at levere varen. De har blot skulle bestille Gatorene med et indregi-streringskit, hvorefter de som standard er typegodkendt. At en Gator er med indre-gistreringsattest betyder fysisk for Gato-ren, at den eksempelvis er forsynet med blinklys og horn, sædet kan køre frem og tilbage, og at lyset er asymmetrisk.

Ejer af HF Udlejning ApS, Casper Fre-deriksen, fortæller:

– Gatorernes opgave bliver med tiden mange – i hvert fald forventer vi os, at de vil kunne bruges til rigtig mange forskel-ligartede opgaver. Vi ved allerede nu med sikkerhed, at de skal bruges på festivaler. Eksempelvis har de allerede været ude at

køre på Livsstilsmessen på Ledreborg, på arrangementer i Fælledparken og på Ring-sted Festival. Udover festivaler vil de kun-ne bruges til større hesteshows, kræmmer-markeder, brugsforeningsarrangementer, landsstævner, Roskilde Festival – ja listen er egentlig uendelig. Vi forventer os i hvert fald meget af disse “multikøretøjer”. Men nu må vi se, hvordan det går.

– Vi ved, at der fi ndes fl ere slags Gatore-re – eksempelvis en TE Gator (el-drevet), som vil kunne bruges til nogle helt andre opgaver. Men vi ser tiden an, før vi køber fl ere, fortsætter Casper Frederiksen.

HF Udlejning ApS, som også hedder Lej1toilet, ejes af Casper Frederiksen. Han startede sit fi rma med at leje toiletter ud. I starten var det 50 toiletter, i dag er antallet øget til 2000 stk. Udover at have fået fl ere toiletter har Casper Frederiksen også udvi-det produktsortimentet med badefacilite-ter, hegn, beboelsesvogne, mobile konto-rer, køle-/frysecontainere, og nu kan han også skrive 5 nye køretøjer – Gatorere – til listen. I takt med at produktsortimentet

har udvidet sig, har fi rmaet også fået fl ere medarbejdere. I 2002, da Casper Frederik-sen startede, var der bare ham selv og hans forældre, men i dag 5 år efter er det blevet til 11 medarbejdere.

Casper Frederiksen valgte Næstved Ma-skinservice, fordi han vidste, at de havde John Deere Gatorere. Sidste år på Ros-kilde så han en Gator køre rundt, og det var her, han så, at der var et marked. Gato-ren har den fordel, at den er let at komme ind og ud af, og den har et rummeligt lad, hvorpå man kan transportere ting frem og tilbage. Desuden har Gatoren en størrelse, som gør, at den nemt kan komme igen-nem selv de snævreste passager. Og som noget meget vigtigt, og grunden til at det overhovedet kan lade sig gøre, er, at den kan indregistreres. – Da det er et krav fra Festival Danmark, at køretøjer, som kører rundt på festivalpladser, er indregistrerede, så havde vi ikke meget at tænke over med hensyn til valg af mærke, fortæller Casper Frederiksen.

Udover denne kunde har Næstved Maskinservice også solgt en masse andre Gatorere til mange forskelligartede jobs. Heraf kan nævnes campingpladser, hvor den eksempelvis skal trække campingvog-ne, til et boligselskab, hvor den skal være den store kørende trillebør, til et gods hvor dens primære opgave er at skulle agere tril-lebør, når der samles sten i marken, til et idrætscenter, når der skal kridtes baner op, til en godsejer til brug ved jagt, når byttet skal hentes hjem til godset, til en forlystel-sespark, hvor den har til opgave at være et mindre køretøj, der bringer ting frem og tilbage. Gatoren er et alsidigt køretøj – kun fantasien sætter grænserne for dens gøren.

sikkerhed, at de skal bruges på festivaler. Eksempelvis har de allerede været ude at

også skrive 5 nye køretøjer – Gatorere – til listen. I takt med at produktsortimentet

Til højre ses Casper Frederiksen, ejer af fi rmaet HF Udlejning, til venstre sælgeren fra Næstved Maskincenter, Henning Christensen,

som solgte Casper Frederiksen hans 5 Gatorere.

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

MotorScrubber™ kommer frem overalt – uden 230 V

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid

Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BUNKERSAND I FLERE

VARIANTER

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

www.dansand.dk

BioTopFairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktivemikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

Dansand helside til Golfbladet.i1 1 06/03/07 13:24:55

Håbløst at udrydde dræbersnegle

Invasion: Kampen mod dræbersnegle vil kun holde bestanden nede, lyder det fra forsker i Skov- og Naturstyrelsen

Af Anne Funch • [email protected]

“Vi kan ligeså godt vænne os til dem, for de er kommet for at blive”

men danskere fl ytter hele tiden snegle og æg rundt. Det sker eksempelvis, når græs-slåmaskinen tages med i sommerhuset uden at være tjekket for snegle eller æg, el-ler når haveplanter gives fra en haveejer til en anden.

– Udbredelsen af dræbersneglene vil fort-sætte, så længe vi opfører os, som vi gør. Vi bliver nødt til at ændre vores vaner i haven, og måden vi importerer jord og plantema-teriale. Vi må indrette os efter dræbersneg-len, for den indretter sig i hvert fald ikke efter os, siger Jan Kjærgaard.

Man risikerer, at fremtidens dræbersneg-le bliver mere modstandsdygtige end dem, der for tiden raserer haverne.

Overleve vinterenSabine Engelke, som er biolog med speciale i snegle på Aarhus Universitet, forklarer:

– Det er bevist, at dræbersneglen har for-meret sig med den røde skovsnegl. Det er ikke så slemt, men problemet er, at når dræ-bersneglen kan formere sig med den røde skovsnegl, bør den også kunne formere sig med den sorte, siger hun.

Af Anne Funch • [email protected] Anne Funch • [email protected]

å kontant lyder udmeldingen fra Hans Erik Swart, biolog i Skov- og Naturstyrel-sen.

Udmeldingen kommer i kølvandet på miljøminister Connie Hedegaards (K) over vejelser om at tvinge haveejere til at udrydde dræbersnegle på deres grunde.

– Det er håbløst at forsøge at udrydde dræbersneglene, men vi kan forsøge at holde antallet af dem på et tåleligt niveau, siger Hans Erik Swart.

Håbløsheden hænger ifølge biologen sammen med, at dræbersneglene forme-rer sig hurtigere, end danskerne kan nå at samle dem ind. Samtidig siger han, at de slimede snegle ingen naturlige fjender har. Det betyder, at de stort set ikke er i fare for at blive spist af andre dyr, og at haveejere derfor er de eneste, der truer sneglene på livet.

Endnu fl ere i fremtiden Ifølge biolog og naturvejleder, Jan Kjærga-ard fra Skov- og Naturstyrelsen, vil man i fremtiden opleve endnu fl ere dræbersnegle.

– Vi har kun set toppen af problemet. Dræbersneglene fi ndes ikke alle steder i Danmark endnu, men det vil vi se i fremti-den, siger han.

Han forklarer, at invasionen af dræber-sneglene skyldes en manglende påpasse-lighed over for, hvad der indføres i landet. Dræbersneglen formodes at være kommet til Danmark ved transport af jord og plan-temateriale, og det er også på den måde, at den spredes rundt i landet.

Sneglen kan ikke selv bevæge sig hurti-gere end små fem en halv meter i timen,

SDræbersneglen kan blive mellem 5 og 15 cm. lang.

Rød skovsnegl.

Sort skovsnegl.

60

A r t i k e l

Er du træt af• støvproblemer?• løse sten og grus i græsset?• skyllerender og meget andet

bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger på• Stier• Pladser• Køreveje• P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

Kære greenkeeper…

Og vi gør det så godt, at vi giver 5 års garanti!

Rugårdsvej 206 • 5464 BrenderupTlf. 64 44 25 33 • Fax 64 44 25 07

[email protected] • www.dob.dk

Udseende: – Dræbersneglen har intet sneglehus. Den bliver fra 5-15 cm lang som fuldvoksen. Farven er ofte brun-rød, men den kan variere fra næsten sort over alle brune og røde farvenuancer. – Derfor kan dræbersneglen let forveksles med bl.a. den røde skovsnegl og brune former af den sorte skovsnegl. – Kun ved at sprætte sneglen op og undersøge størrelsen af dens kønsorganer, kan ar-ten med sikkerhed bestemmes. – Dræ-bersneglen er ikke, som først antaget, den samme som den iberiske skovsnegl. Derfor ved man stadig ikke, hvor den danske dræbersnegl stammer fra.

Forvekslingsmuligheder:• Rød skovsnegl • Sort skovsnegl • Dræbersneglen kan formere sig med

den røde skovsnegl, og man formo-

der derfor også, at den kan formere sig med den sorte skovsnegl. – Kan den det, vil det betyde en mere modstandsdygtig snegl, der er i stand til at overleve kolde vintre, og som udover haverne vil op-holde sig i skove og marker.

Livscyklus• Danske dræbersnegle lever et år. Sneg-

len er hermafrodit – dvs. tvekønnet. • De voksne snegle forplanter sig om

sommeren og i begyndelsen af efteråret og dør i oktober måned. De snegle, der overvintrer nede i jorden, er enten nyklækkede eller endnu ikke kønsmod-ne. De kan overleve minus 20 graders frost. Omkring april/maj kommer de frem og går i gang med æglægningen.

• Hver snegl kan producere flere hundre-de æg i sit liv. Æggene er mælke-hvide og kugleformede med en diameter på

tre til fire mm. Udviklingen fra ud-klækning til voksen individ tager fire til fem uger.

Livsbetingelser• Sneglen finder mad i køkkenhaver,

blomsterbede og skyggefuldt krat. Sneglen er aktiv om natten, men også om dagen, når det regner.

• Den er afhængig af høj luftfugtighed, og milde vintre og fugtige regnfulde somre fremmer artens overlevelse.

Udbredelse• Sneglen kan spredes 100-500 meter

om året. Den kan kravle 5,49 meter i timen. Men ikke over åbent land, kun i terræn med rigeligt med mad. Vi flytter hele tiden snegle og sneg-leæg mellem os, f.eks. når vi får en plante fra en nabos have.

Sabine Engelke fortæller, at den såkaldte hybridsnegl, som vil komme ud af en par-ring, vil kunne overleve vinteren, og fordi den er halvt skovsnegl og halvt dræbersnegl, vil den kunne finde på at opholde sig både i haver, skove og måske endda også marker.

– Det er et problem, hvis vi får en sådan snegl. Den vil både være meget modstands-dygtig, og den vil også sprede sig i endnu større grad, siger hun.

Færden skal kortlægges Sabine Engelke siger, at det eneste, som

Fakta: Dræbersneglen

danskerne kan gøre i kampen mod sneg-lene, er at fortsætte med at samle dem ind, mens fagfolk prøver at løse mysteriet om dræbersneglen.

– Mens danskerne fortsætter med at samle snegle, er vi biologer og andre sneg-le-kendere i gang med at kortlægge dræ-bersneglenes færden. Vi er først ved at lære sneglen at kende, og det tager tid, før vi løser gåden. Vi håber, at vi i fremtiden kan finde en parasit eller lignende, som kan slå sneglene ihjel, så vi igen kan få fred i ha-verne, siger hun.

Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gæl-dende dansk lov om ophavsret. En del artik-ler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de an-givne web-adresser er korrekte.

61


62

P r e s s e

Traktorer til golfbanenSammen med chefgreenkeeper Jochen Meyer, har bi-GaLaBau testet kompakttraktorer

i 40-50 hk klassen. Regelmæssig hulafstand er en afgørende faktor, når man skal plænelufte med en Verti Drain.

a vi mødte Jochen Meyer til en de-monstration af et nyt redskab (se “Spiking” i bi-GaLaBau 4-2006) på “hans” golfbane nær Rotenburg an der Wümme sidste forår, fortalte han, at han stod og skulle tage beslutning om at købe en ny maski-ne. Han ville købe en ny traktor i 40 hk klassen, der effektivt skulle kunne hånd-tere al plæneluftning og jordbehandling på golfbanens område. Vi tilbød ham at kigge nærmere på nogle konkurrerende modeller sammen med os. Og da alle og enhver ved, at kun praktiske tests kan vise, om en traktor rent faktisk er i stand til at opfylde en golfbanes behov, var Jochen Meyer straks med på ideen. Han var selv-følgelig også interesseret i at få bedre kort på hånden, når han skulle vælge den bedst mulige maskine til golfbanen. Bagefter skal han jo også overbevise bestyrelsen om fordelene ved netop hans favoritmaskine. Hvad angår greenkeepere, er personalet ret begrænset her på Wümme golfbanen. Sammen med kun 3 andre greenkeepere er Jochen Meyer ansvarlig for vedligehol-delsen af den 100 hektar store 18-hullers golfbane. Forhåndværende chefgreenkee-per Fritz Heitmann arbejder stadig på del-tid. Han hjælper til og kommer med gode

råd. Udover at udføre de daglige rutineop-gaver er teamet for tiden også i gang med at genetablere en gammel green, som blev lavet for over 20 år siden af den muldjord der blev tilovers under etableringen af de første 9 huller.

Sammen med chefgreenkeeperen fandt vi frem til de testkriterier og testbaner som sammenligningsgrundlaget skulle baseres på. Traktorerne blev testet med en Verti Drain på en skråning i kanten af driving range. Her var det særlig vigtigt at opnå et ensartet luftningsresultat. På den næ-ste testbane på fairwayen nær ved, skulle traktorerne vise, hvor gode de var til at håndtere en 6 meter bred Hatzenbichler plænestrigle. På den 3. og sidste testbane på green 18 skulle traktorerne dreje med maksimal styrevinkel for på den måde at finde ud af, hvor vidt de efterlader mærker i græsset. Sidst i juni var vi færdige med forberedelserne, og 6 traktorer af mærket John Deere (2 modeller), Iseki (2 model-ler), Kubota og TYM stod klar til test.

Kravene til golftraktorerDe fleste traktorer der benyttes på golfba-ner ligger mellem 30 og 45 hk. Nu om dage er det ikke det store problem rent teknisk

at konfigurere liften på kompakttraktorer til at håndtere tunge redskaber. Ulempen er, at det er nødvendigt at montere ballast foran på kompaktmaskinerne som mod-vægt til det bagmonterede redskab, hvilket øger jordtrykket, som netop skal holdes på et minimum på det sarte græs. Derfor er det vigtigt, at traktorernes dæk er så store og brede som muligt med afrundede kanter og skånsom dækprofil. For fører-komfortens skyld bør fælgen være lille og dækket så stort som muligt: Affjedringen forbedres og græsset skånes ved lavt dæk-tryk. Det er derfor helt afgørende, at trak-toren er udstyret med brede specialdæk til græs (“Galaxy”). Under testen benyttede vi Galaxy dæk, dog ikke altid specialdæk til græs. Sammenlignet med de konkur-rerende maskiner har John Deere trak-torerne mindre forhjul, hvilket reducerer førerkomforten mærkbart. Disse traktorer når desuden hurtigere deres maks. grænse, når frontliften eller frontlæsseren benyttes på våd jord. Alle greenkeepere har deres helt egen filosofi: Ingen baner er helt ens hvad angår jordens beskaffenhed, topo-grafi, klima etc. Derfor varierer vedlige-holdelsesbudgetterne naturligvis også, og det er samtidig nødvendigt at udvikle ba-

Producent Model Iseki TG 5390 AQL

Iseki TG 5390 AHL

John Deere 3720

John Deere 4520

Kubota L4630

TYM T431

Effekt (ECE-R24) 40 hk 40 hk 42 hk 52 hk 46 hk 44 hk

Motor 3-cylindret diesel 3-cylindret diesel 3-cylindret diesel, turbolader

4-cylindret diesel, turbolader/ladeluftkøler

4-cylindret diesel 4-cylindret diesel (Kubota)

Transmission Q-Shift 12 V/12 R hydrostatisk e-hydro, 2-pedalskontrol

e-hydro, 2-pedalskontrol

Glideshift12 F/8 R synkr. skifte transm. 16 F/16 R

Tophastighed 30 km/t 31 km/t 31 km/t 30 km/t 32 km/t 25 km/t

PTO’er Bag og midt Bag og midt Bag og midt Bag og midt Bag Bag

D

64

P r e s s e

Vores Erfaring - Din Garanti Sammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af golf- og fodboldbaner

- Jordregulering - Vertikalskæring - Vertidræning ned til 60 cm. - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Dybde vertikalskæring - Slidsedræning Leca nedfælding - Afretning af eksisterende græsoverflader - Topskæring - Dræning med laserstyret drænmaskine - Eftersåning - Slidsning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: [email protected] – SE nr. 79 29 37 17

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:45 Side 35

nespecifikke strategier for at gøre banerne så attraktive som muligt for golfspillerne. Udover den daglige græsklipning gennem hele sæsonen, har greenkeeperne også travlt med mange andre opgaver til ved-ligeholdelse af banen. Navnlig ved jordbe-handling og gødskning er det nødvendigt at skifte køreretning temmelig ofte. Hvis man benytter en traktor med konven-tionel transmission, skal man altid stoppe op, når man når til enden, hvor man så skal skifte gear og starte igen. Med en hy-drostatisk transmission undgår man disse gearskift, hvilket gør arbejdet meget let-tere for greenkeeperen. Ulempen er imid-lertid, at hydrostatiske traktorer normalt skal bruge mere motorkraft til at levere de samme præstationer som modeller med gear transmission. Især når det er vigtigt at holde en konstant arbejdshastighed, er traktorer med mekanisk transmission ofte de hydrostatiske modeller overlegne. Der findes dog moderne traktorer med elek-tronisk styret hydrostatisk transmission og avanceret motorstyring, som kan præstere helt på niveau med traktorer med gear transmission. Vores praktiske test skulle også give os nogle svar på dette område.

Testbane 1: Plæneluftning på en skråningDen første test var luftning på en skråning med en Verti Drain og med så regelmæssig en hulafstand som muligt. Regelmæssig hulafstand er vigtigt for at opnå et ensar-tet resultat over hele banen. Jochen Meyer valgte derfor et skrånende græsareal i kan-ten af driving range, som var 10 m langt og med en højdeforskel på ca. 2 meter. Efter en tur op og en tur ned ad skråningen blev

hulafstanden målt med en lineal. Bortset fra Iseki TG 5390 AHL modellen, som har en konventionel hydrostatisk trans-mission, kunne alle traktorerne præstere huller med ensartet hulafstand ved hjælp af den Verti Drain´en. Kørehastigheden på den hydrostatiske Iseki model forvæl-ges med gaspedalen og “låses” ved hjælp af et håndtag. På hydrostatiske John Deere traktorer kontrolleres hastigheden elektro-nisk via den hydrostatiske enhed. Bekvemt for greenkeeperen: Når det går opad, yder den hydrostatiske enhed lidt ekstra, mens den automatisk sænker hastigheden, når det går nedad. Arbejdshastigheden under plæneluftningen lå, alt afhængig af den en-kelte model, på mellem 0,5 km/t (Kubota) og 0,9 km/t (John Deere 4520).

Konventionel transmission eller hydrostatisk?Vendinger var et problem for modeller med konventionel transmission. Under plæneluftningen var det nødvendigt at arbejde i laveste geargruppe. Der findes kun lave tophastigheder i dette område, hvilket gør vendinger til en tidskrævende proces. Vendehastigheden var ikke noget problem for traktorer med hydrostatisk transmission, da de har en tophastighed i laveste geargruppe på 8 km/t – rigeligt til vendinger. Ved plæneluftning med fast PTO hastighed, reducerede John Deere traktorerne elektronisk hastigheden ned ad bakke og leverede lidt ekstra op ad bakke. Den valgte kørehastighed holdes konstant af transmissionen – selv på en skråning. Display’et viste en konstant ha-stighed på 0,9 km/t. Hulafstanden var li-geledes helt regelmæssig. På den koreanske

TYM traktor, konstaterede greenkeeperen en automatisk PTO funktion med det hy-drauliske system i brug. Det betyder: Når liften sænkes, slår PTO’en automatisk til. Således har føreren en arbejdsfunktion mindre at tænke på, og dermed er der en mulig fejlkilde mindre.

Testbane 2: Strigling i en bredde af 6 meterJochen Meyer og hans team benytter jævn-ligt en Hatzenbichler plænestrigle på golf-banen. Mens maskinen kører bevæger fje-dertænderne sig konstant frem og tilbage og eliminerer dermed sammenfiltret græs, ormeskud, mos og vissent græs, samtidig med at jordbunden ventileres. Nedtrådt græs rejses op og dug fjernes, så græsset bliver lettere at slå. På grund af redskabets vægt er det vigtigt hurtigt at accelerere til den optimale hastighed på ca. 15 km/t, når man strigler. Traktorer med konven-tionel transmission skal skifte gear efter opstart for at nå denne hastighed. Kubota modellen er dog en undtagelse, da den har en særlig glideskifte-transmission, som gør det muligt at accelerere uden at bruge koblingen. Der er dog en lille skifteforsin-kelse, som den store motor med et spids-moment på 2.200 o/min effektivt kom-penserer for. Selve striglingen kræver også en stærk traktor. En højere kørehastighed giver en mere energisk bevægelse af strig-lens tænder og dermed et bedre resultat. John Deere 4520 klarede denne test helt perfekt. Denne traktor har en fremragen-de konstant-acceleration helt fra stilstand og op, hvilket er en stor fordel for føreren. Den såkaldte Motion Match funktion i den elektro-hydrauliske enhed giver netop de reaktionshastigheder, som passer til den type arbejdsopgaver, hurtigt – f.eks. front-læsserarbejde – eller langsomt. Den eneste ulempe under plænekæmningen er de små fordæk, som får traktoren til at “hoppe” ved højere hastigheder i ujævnt terræn. Imidlertid vil større og bredere dæk (Ga-laxy turf ) kunne løse dette problem.

Kubota L 4630 med dens konventionel-le skifte-transmission og 12 fremadgående gear skiftede uden problemer op i højere gear under striglens. Under skiftet fra 10. til 11. gear konstaterede Jochen Meyer et lidt forsinket skifte: Det tog lige et øjeblik før den trak igen. Med de store dæk kører traktoren jævnt og godt under striglen af

Tlf. + 45 76 42 40 30 · www.drivegolf.dk

TR

AK

To

Re

R T

il G

ol

FB

AN

eN

Vores Erfaring - Din Garanti Sammen finder vi den mest fornuftige løsning, der passer bedst til dig og dit anlæg

Vi kan tilbyde de bedste løsninger indenfor nyanlæg og vedligeholdelse af golf- og fodboldbaner

- Jordregulering - Vertikalskæring - Vertidræning ned til 60 cm. - Sortering af muld m.m. ned til 4 mm. - Dybde vertikalskæring - Slidsedræning Leca nedfælding - Afretning af eksisterende græsoverflader - Topskæring - Dræning med laserstyret drænmaskine - Eftersåning - Slidsning

Tofteledet 16, 8330 Beder – Tlf. 86 93 78 77 – Fax. 86 93 78 99 E-mail: [email protected] – SE nr. 79 29 37 17

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:45 Side 35

66

P r e s s e

det valgte golfareal uden at “hoppe”. TYM traktoren var også overbevisende. Dens Kubota motor leverer nok motorkraft til at få kæmningen overstået i en fart. Selv i 3. gear kunne Jochen Meyer sætte i gang fra stilstand. Ulemper: Traktoren “hop-per” lidt foran, og den bliver noget stø-jende ved højere hastigheder.

Mens Iseki’s model TG 5390 AQL med konventionel transmission håndte-rede plænestriglen uden nogen som helst problemer, var 5390 AHL modellen med hydrostatisk transmission uegnet til op-gaven ifølge greenkeeperen. Der var ikke motorkraft nok til at håndtere det tunge redskab ordentligt. Hvis man foretrækker at arbejde med en hydrostatisk traktor, er man nødt til at benytte en større maskine til denne opgave såsom en TG 5470 med turbolader og 4 cylindre.

Den sidste test med plænestriglen mon-teret på den mindre John Deere 3720 var yderst interessant: Ifølge brochuren “tager disse motorer virkelig fat, hvor andre må give op”. Og det kunne testen bestemt

bekræfte. Selv om den tunge Hatzenbich-ler strigle hang ret lavt på liften, var chef-greenkeeper Jochen Meyer begejstret: “Jeg var virkelig forbavset over at se, hvor godt denne traktor håndterede striglen”.

Testbane 3:Mærker i græsset ved maksimal drejevin-kel

På kanten af green nummer 18 skulle

Producent, model Iseki TG 5390 AHL Iseki TG 5390 AQL John Deere 3720 John Deere 4520 Kubota L4630 TYM T431

Betjening ●●● ●●● ●●● ●●● ●●● ●Præstation ● ●● ●●●●● ●●●●● ●●● ●●●Adgangsforhold ●●●●● ●●●●● ●● ●● ●●●● ●●●Start fra stilstand ●●●●● ●●●● ●●●● ●●●● ●●●● ●●●Testbane A, Verti Drain ●●●● ●●●●● ●●●●● ●●●● ●●●●Testbane B, plænestrigle ●●● ●● ●●●● ●●●● ●●●Testbane C, vending ●●● ●●● ●●●●● ●●●● ●● ●●●●Adgang til vedligeholdelse ●●● ●●● ●●●● ●●●● ●●● ●●●Afstand til service ●● ●● ●●● ●●● ●●● ●Point 22 29 33

Favorit

Greenkeeper PRAKTiSK TeST 3. august

34

Testvinder


30

Anbefaling


25

alle traktorer med 4-hjulstræk slutte af med at demonstrere deres manøvredyg-tighed og deres evne til at skåne græsset så godt som muligt. Udover styreegenska-berne var dækkene af afgørende betydning i denne test. Bortset fra John Deere 3720 var ingen af de testede maskiner udstyret med specialdæk til græs (“Galaxy”), hvil-ket i nogen grad begrænser testresultatets betydning. Ved ekstrem styrevinkel er der

Bedømmelse af kompakttraktorerne testet på Rotenburg-Wümme golfbanen. August 2006.

Bedømmelsestrin ●●●●● fremragende ●●● tilfredsstillende ●●●●● dårlig ●●●● god ●● acceptabel utilstrækkelig

Plæneluftning på en skråning: Hulafstanden er vigtig!

Model Opad Nedad Ens

iseki TG 5390 AHl 13,0 cm 11,0 cm Nej

iseki TG 5390 AQl 7,0 cm 7,0 cm Ja

John Deere 4520 7,0 cm 6,5 cm Ja

John Deere 3720 9,0 cm 9,0 cm Ja

Kubota l4630 7,0 cm 6,5 cm Ja

TYM T431 6,5 cm 6,5 cm Ja

Tabel 1: Resultatet af greenkeeperens test af kompakttraktorerne

TR

AK

To

Re

R T

il G

ol

FB

AN

eN

Evnen til ikke at efterlade mærker i græsset ved maksimal drejevinkel

Model Udvendig radius Mærker i græsset

iseki TG 5390 AQl 540 Synlige

iseki TG 5390 AHl 540 Synlige

John Deere 4520 560 Små

John Deere 3720 510 ingen

Kubota l4630 630 enkelte

TYM T431 720 ingen

risiko for, at dækkets inderste kant skærer ned i græsset. Ved denne test kørte green-keeperen traktoren med maksimal styre-vinkel. Bagefter blev venderadiuserne målt op og mærker fra dækkene blev evalueret. Kun 2 modeller efterlod slet ingen mærker på den sarte plæne: Den mindste traktor John Deere 3720 – takket være dens lette vægt og græsdækkene – samt den korean-ske TYM traktor, som ved maksimal sty-

revinkel havde en venderadius på over 7 meter.

KonklusionBortset fra Iseki’s hydrostatiske model, gennemførte alle traktorerne vores prak-tiske tests. Selv om klubbens bestyrelse endnu ikke har godkendt det, har Jochen Meyer tænkt sig at investere i en model med en elektronisk styret hydrostatisk en-

hed til jordbehandling og sammenfiltret græs på hans golfbane. Hans favorit er den kompakte John Deere 3720 – hvis den kan udstyres med større græsdæk uden de store anstrengelser, så den skåner turfen, når den skal trække den tunge strigle. El-lers vil chefgreenkeeperen gå efter den næ-ste større elektro-hydrauliske model, vores testvinder John Deere 4520.

Hotline: 04263/93010,www.golfclub-wuemme.de eb/bi


ladelse krævede mere papirar-

bejde, end vi havde forestillet os.

210 sæsonkortBanetegningerne stod Nørskov

senior og junior, Ole og Joe,

selv for, og lay out’et understre-

gede, at de vidste noget om

golf, for Djørup-banen er – selv

uden bunkers – en svær sag i et

kuperet terræn blandt høje

træer og brede læhegn. Dét

illustreres af, at banerekorden

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

par, og den er sat af en handi-

cap 2-spiller (Peter Thor). Her

skal medgives, at tre af hullerne

måler over 200 meter fra gul

tee. Det længste, 18. på 229

meter, bryder faktisk grænsen

til et par 4-hul (225 meter).

Ole Nørskov: – Vi har aldrig

reklameret for vores bane, for

det har ikke været nødvendigt.

Selvom vi det første år kun

solgte 28 sæsonkort, havde vi

alligevel tilfredsstillende belæg-

ning – på grund af én-dages-

gæster og selskaber, som selv

fandt frem til os. I år har vi solgt

210 sæsonkort, og flere vil vi

simpelthen ikke sælge, fordi

der fortsat også skal være plads

til én-dages-gæsterne og sel-

skaberne.

Det er specielt populært at gar-

nere familie- og polterabend-

arrangementer med en runde på

Djørup-banen, så populært, at

ejerne kun tillader ét sådan ar-

rangement pr. dag og med mak-

simalt 12 spillere – fordi der også

skal være plads til sæsonkort-

indehaverne, hvoraf mange spil-

ler dagligt. Blandt andre betingel-

ser kan nævne, at man skal være

fyldt 15 år for at spille banen

alene, og at hunde ikke må med-

føres – heller ikke i snor. For sæ-

sonkort-indehaverne arrangeres

i øvrigt tre årlige turneringer.

Kapitel for sigDjørup-banens popularitet hæn-

ger ganske givet også sammen

med, at folk har mulighed for at

svinge køller for billige penge.

Et dagskort koster således be-

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

bolde til driving rangen koster

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Nørskov gerne giver gratis un-

dervisning til rene novicer, inden

disse slår sig løs på de 18 huller.

Et sæsonkort står i 1250 kr., og

alt i alt spiller banen en halv

million ind om året til Grethe og

Joe Nørskov, og dét er de så til-

fredse med, at de gerne hygger

om gæsterne på Markgårds

gårdsplads. Her har de opstillet

borde og bænke, som benyttes

så flittigt til socialt samvær

gæstespillerne imellem, at man

nærmest kan tale om et klubliv.

Den overraskende udvikling for

Djørup-banen skal oven i købet

ses i lyset af, at den faktisk åb-

nede på samme tid som DGU-

banen Sebber Kloster kun 15

km væk på den anden side af

Halkjær Bredning, og at samme

bane i år har udvidet med 9

hullers play & play-huller. Ingen

af disse sammenfald har imid-

lertid aldrig påvirket interessen

for Djørup-banen i negativ ret-

ning – fordi Djørup simpelthen

må betegnes som et kapitel for

sig blandt danske golfbaner.

Lidt primitiv måske med hensyn

til udformning og fremtoning,

en slags skæv eksistens, der har

bevist sin berettigelse, fordi den

har givet så mange himmerlæn-

dinge mod på og lyst til et nyt

liv – med golf.

VandingsanlægDANREGN tilbyder mange års erfaring iprojektering, udførelse og service afvandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg,grønne områder, have- og parkanlæg,gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplettevandingsanlæg med pumpestation, styring,pop-up sprinklere m.m.

DANREGN løser mange forskelligevandingsopgaver, små som store.Kontakt os for en vandingssnak, hvis Deovervejer vandingsanlæg.

RainMakerKRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18e-mail [email protected]

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:40 Side 29

67


Den sidste af tre 9 hullers-sløfjer er taget i brug i Vejle Fjord Golf Klub, og den er meget anderledes end de to andre


et jyske trekantsområde Vejle-Kolding-Fredericia har fået endnu et 27 hullers golfanlæg – i Vejle Fjord Golf Klub ved Brej-ning, hvor den tredje og sidste 9 hullers-sløjfe blev officielt åbnet den 1. september. Dermed råder klubben over både en 18 hullers-bane og en 9 hullers play & play-bane – og det eksklusive Vejle Fjord-område over en ny attraktion, der helt sikkert vil tiltrække mange golfspillere.

Pay & play-banen blev indviet allerede den 1. august 2006, mens de første ni huller på 18 hullers-banen blev taget i brug den 1. maj i år. Det er altså de sidste ni huller på 18 hullers-banen, som nu er åbnet for spil.

Mens pay & play-banen og for-9 på 18 hullers-banen ligner hinanden rent udformningsmæssigt med forholdsvis flade huller i åbent terræn, er det helt anderledes udfordringer, man møder på den nyåbnede sløjfe, som løber gennem et kuperet terræn med både ét tæt skovstykke og tre kraftige læhegn. Sidstnævnte er gen-nembrudt syv gange på seks fairways, og på disse huller gælder det om at spille forsigtigt eller om at satse. Enhver karambolage med læhegnene koster enten straffeslag eller bold – så “enkelt” er det.

SignaturhulletÉt af læhegnene spiller f.eks. afgørende ind på banens signatur-hul, 14., par 5, som fra et højtbeliggende teested – med udsigt over Vejle Fjord – snor sig ned gennem en snæver dal med skov på begge sider. Et diagonalt vandløb deler fairway i to halvdele, og det kan være svært at passere læhegnet med andetslaget, hvis drivet ikke rammer venstre halvdel af fairway. Et langt, præcist drive i venstre side giver til gengæld birdie-chance, fordi hullet “kun” måler 460 meter fra gul og 395 meter fra rød tee. Dét er 100 meter kortere end banens længste hul, 18., hvor ét læhegn er i spil i drivet og et andet i andet- eller tredjeslaget. 18. må dog “nøjes med” at have handicapnøgle 2, idet det sværeste hul, ifølge handicapnøglen, ligger på for-9, nemlig 9. hul, ligeledes par 5, 520/440 meter. Sværhedsgraden udgøres her af en langstrakt sø langs højre side af fairway, så langstrakt, at den kan være i spil i drivet og altid vil være det andet- og tredjeslaget.

Lang pay & play-baneTotalt er det et imponerende anlæg, banearkitekten Rolf Hen-ning-Jensen har designet. Dét gælder ikke mindst play & play-

banen, Danmarks længste af slagsen med 3055 meter. To runder (altså 18 huller) på den spilles faktisk længere end 18 hullers-banen, som “kun” har en totallængde på 5965 meter!

Slopen for 18 huller på pay & play-banen er da højere (135/120) end på klubbanen (33/118). Dét betyder, at klubspillere har mindst lige så meget fornøjelse af og udfordring i at spille de 9 pay & play-huller som 18 hullers-banen. Ja, det er faktisk lige før, at pay & play-banen med bl.a. to par 5-huller på 495 meter og et par 4-hul på 420 meter ligner en uoverkommelig opgave for de fleste pay & play-spillere.

Det skal i øvrigt bemærkes, at pay & play-banen er anlagt i samme kvalitet som klubbanen, hvorfor den indtil denne uge har fungeret som midlertidig18 hullers-bane sammen med de ni klubbane-huller, der stod spilleklare den 1. maj.

Imponerende klubhusKun lidt over et år efter, at de første ni huller (pay & play-banen) blev åbnet, er Vejle Fjord Golf Klub nået op på 750 aktive med-lemmer, hvor ca. 250 er skiftet fra andre klubber i området, mens de resterende 500 har skullet starte helt fra bunden rent spille-mæssigt.

Golfmanager Ronny Kert: – Vi tror på et regulært boom af etablerede spillere fra andre, lokale klubber, når årsskiftet nærmer sig, og kontingentet for 2008 skal indbetales. Til den tid står også vores 790 kvadratmeter store, arkitekttegnede klubhus færdigt, og dét vil, ligesom banen, imponere. Der er nemlig tale om en både stilfuldt og stilrent klubhus, i sortmalet træ udvendigt, hvidmalet limtræ indvendigt og med masser af store glasfacader.

Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen har tegnet klub-huset, der dog først indvies officielt den 5. april 2008.

Det er i øvrigt kontingentfrit for nye medlemmer at spille i klubben resten af året – hvis de bare betaler indskuddet på 5.000 kr. Først fra 2008 skal de betale årskontingentet på 4.700 kr. Det kan ikke udelukkes, at dette tilbud hurtigt får medlemstallet til at nærme sig de 1200, klubben sat som det maksimale antal, den vil lukke ind.

“Golfhotel” på vejOprindelig var golfbanen med i en helhedsplan, som Urup De-velopment udviklede i og omkring den gamle, nedlagte institu-

D

Vejle Fjord har fået ny attraktion

68

A r t i k e l

tion Kellers Park i samarbejde med hotel-kæden Comwell Danmark. Meningen var, at golfbanen skulle fi nansieres af private investorer. Sådanne lykkedes det aldrig at fi nde, og da Børkop kommune ikke ville støtte en kommerciel bane, blev det i ste-det en bane i foreningsregi – på kommu-nal jord.

De samlede anlægsudgifter for bane, klubhus, maskinhus og maskinpark løber op i 31 mill. kr. Dem vil mange gæster på Comwell Vejle Fjord Hotel & Spa i Kel-lers Parks gamle hovedbygninger uden tvivl være med til at afdrage. Det 12.000 kvadratmeter store hotel – med egen sti til golfbanen – åbner til påsken 2008 med 125 luksusværelser, ni penthouselej-ligheder, diverse behandlingstilbud, spa-, swimmingpool- og fi tnessfaciliteter.

Dertil kommer, at en række private boli-ger, som en del af helhedsplanen, er opført og solgt i parken omkring hotellet og ned til Brejning Strand og Brejning Lystbåde-havn. Endelig ligger et stort og eftertragtet sommerhusområde, Hvidbjerg Strand, kun fi re kilometer fra golfbanen, der såle-des næppe kommer til at opleve mangel på hverken gamle eller nye spillere.

Vejle Fjord har fået ny attraktion

Flaget på 18. green illustrerer, at alle klubbanens 18 huller nu er taget i brug. Det er i øvrigt golfmanager Ronny Kert, der tester bunkeren bag fl aget.

69


Chefgreenkeeper til Nivå Golf A/S

Har du lyst til at arbejde på et af Danmarks største golfanlæg, så er muligheden der nu, for vi har netop taget afsked med vores mangeårige chefgreenkeeper.

Nivå Golf består af:en• 18 hullers klubbaneen• 9 hullers intermediateen• 9 hullers par 3 baneen• stor og velanlagt driving range med overdækkede udslagssteder, åbne udslagssteder og græsteestederet• stort øveområde med indspilsgreens, øvebunkers og puttinggreen.

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt og beder dig sende den inden den 15. september 2007 til

Nivå Golf A/Sløvbjerggårdsvej 1 · 2980 Kokkedal

mrk. Chefgreenkeeper.

Banen forventes pr. 1. januar 2008 at blive medlemsejet og aktiebaseret.

Vi har et fantastisk engageret og veluddannet greenkeeper-team, alle har været her igennem de sidste 4-11 år og er meget rutinerede. Alle er vant til at tage vare på banen og bestyrer hver især deres eget ansvarsområde.

Til rådighed har de en maskinpark, der stort set er totaludskiftet gennem de seneste 4 år.

Vi ønsker at vores nye chefgreenkeeper skal fortsætte den positive udvikling for vores anlæg.

Du• har måske erfaring fra et job som chefgreenkeeper i en anden golfklub – eller har gennemført greenkeeperuddannelsen. Du• er vant til at arbejde ud fra moderne ledelsesprincipper. Du• vil gerne afprøve nye idéer. Du• kan styre baneøkonomien. Du• kan planlægge – også med fleksibilitet – så vind og vejr samt dine og resten af teamets forskellige faglige styrker udnyttes bedst muligt. Du• har et godt kendskab til golfspillet – eventuelt spiller du selv.

Tiltrædelse efter aftale.

Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Birte Pontoppidan på 4914 8888 tast 1.

Herudover kan vi anbefale, at du går ind på klubbens nye hjemmeside www.nivaagolf.dk eller www.nivaagolfklub.dk

KATALOG MED KOMPLET SORTIMENT BESTILLES PÅ WWW.HUSQVARNA.DK ELLER TLF. 45 87 79 79, HVOR DER OGSÅ HENVISES TIL NÆRMESTE FORHANDLER.

EN TRIMMER – MANGE MULIGHEDER

Kombi-trimmer med delbart rigrør. Ud over at være en effektiv græstrimmer, kan maskinen udstyres med en række praktiske tilbehør: Hækkeklipper i kort og lang version, stangsav, kultivator, kost samt en

Alle priser er excl. moms.

effektivt kantskærer. Miljøvenlig E-TECH motor som er let at starte takket være Smart Start. 1,2 hk.

Kr. 2.636,-Kpl. græstrimmer excl. tilbehør

HUSQVARNA 325LDX

Kort hækkeklipper

Kr. 2.396,-Stangsav

Kr. 1.756,-Kantskær

Kr. 1.036,-

71


The Open Carnoustie

InvitationenEngang i vinter var der i Greenkeeper In-ternational en invitation til at konkurrere om pladserne på BIGGAs Support Team for The Open – konen mente, at det hav-de jeg vældig lyst til, så vi sendte spørge-skemaet ind uden de store forhåbninger. Hen på foråret – lo and behold – dukkede bekræftelsen op. Jeg var med sammen med 53 mand og 1 dame! Blevet udvalgt til at supportere Carnoustie’s greenkeepere i dette års The Open.

JobbetPå turen fra Harwich til Carnoustie gjorde vi (min tolk (konen) og jeg) bl.a. holdt i Alnwick, hvor vi fandt og besøgte en af de typiske engelske green bowlingklubber og beså deres meget fl otte bowling green. En bowling green er ca. 40x40 m og helt vandret. Der spilles fra maj til september: George, greenkeeperen, viste med stolthed sin maskinpark frem og fortalte om sine arbejdsmetoder. Han brugte 18 timer om ugen på pasning af sin 1600 m. green.

Vi skulle stille i Aberdeen onsdag den 18. juli til indkvartering på universitetet og briefi ng. Så blev vi kørt til banen og fi k instruktion i, hvordan bunkerne skulle ri-ves. Riven var udvalgt til formålet og sær-

ligt modifi ceret: trærive med de to yderste tænder skråt afskåret. Hovedopgaven var at gå med et hold spillere rundt og rive i de bunkere, som blev besøgt undervejs + holde regnskab med antal bunkerbesøg. “Hoffet” omkring de 3 eller 2 spillere be-står af 5-6 personer, inkl. Dommer, skil-tebærer, scoretælle, reporter til tv og rive-fører.

Derudover blev man sat på “advance teams”, som skulle af sted k. 03.30 for at hjælpe den faste greenkeeperstab på 33 mand med at gøre banen klar til dagen el-ler “divot teams”, som efter dagens match skulle ud at dresse huller på fairway og te-esteder, tilbage i sengen 23.00.

BanenMesterskabsbanen er en typisk linksbane, 7500 yard, smalle fairways, ca 4 m semi-rough og derefter uklippet rough (græs, marehalm, gorse). Den har 113 bunkers, som alle er opbygget med tørv i forsiden, hvor de er 1,5-3 m dybe. Til stævnet var fairway klippet i 7,5 mm, greens i .?. mm. (stimpmeterværdi 10,5-11 fod, til daglig brug kun ca. 9 fod).

Den er en del af et kompleks med 3 ba-ner, som normalt betjener 6 golfklubber og passes af en greenkeeperstab på 33 mand. I garagen talte jeg løseligt 16 singleklip-pere, 10 triplex klippere, alle med to sæt klippeled, 5 fairwayklippere med kasser til

Af Hans Jørn Nielsen

72

A r t i k e l

opsamling af afklip, 6-8 traktorer, et par rendegravere + det løse som 2 selvkørende sprøjter, 3 dressere, løvblæsere til at rense bunkerkanter for sand. 15 buskryddere, 12 fl ymo’er osv.

Det er klart, at disse forhold ikke kan overføres til en almindelig dansk klub-bane, men nogle detaljer kan tjene til in-spiration.

UdenomsfaciliteterneDet er et helt enormt apparat, som sættes i gang for at have plads til og betjene tilsku-ere, spillere, offi cials og TV – tænk bare på at sælge billetter og 100% sikkerhedskon-trollere 153.000 tilskuere (mobiltelefoner og fotoudstyr forbudt) og deres medbragte tasker på en regnfuld uge. Kilometervis af P-pladser, camping, TV-by, catering,

toilet-vogne. Tilskuertribuner til 19.000 personer. Selv Ekstra tog.

Selv om jeg kun var rivefører så er oplevel-sen at gå op ad 18’ fairway søndag til British Open med 10-12.000 tilskuere langs fairway en oplevelse man kan blive afhængig af.

Så hvis et tilbud om deltagelse en an-den gang skulle komme så vil det ikke vare længe før et ja var sendt af sted.

Kolding Golfklub har i en omfattenderenovering af banen fået udskiftetbroen på hul 9 til en ny og flot bro,der er leveret i tre sektioner og mon-teret på de eksisterende stolper.

I forbindelse med etableringen afMidtfyns Golfklub har Golf-ways.comudover broer til banen leveret en bro,der forbinder banen med en ny boligudstykning.

Golf-ways.com specialbygger smukke træ-broer ihøjeste kvalitet til danske golfbaner. Broerne byggessom en integreret del af dit baneanlæg og med deønsker du har til længde, bredde eller buer. Naturlig-vis i vedligeholdelsesvenlige og robuste materialer.Vælg mellem:• Golf-bro til spillere / Buggy• Materiel-bro for 2,5 t. eller 10 t. køretøjerKontakt os gerne for et uforpligtende tilbud.

[email protected] · Skanderborg · Tlf.: 61 377 588

Barløse Golfklub

Kvalitet igennem hele spillet...

Se mere på www.Golf-ways.com

Golf-ways:Golf-ways 23/08/07 13:45 Side 1

73



TELEFON 62 20 13 20 TELEFON 62 20 13 20

• Boldautomater• Boldsamlere• Boldvaskere

PRODUKTER

Nyheder 2005:• Ny Maxi boldautomat til 56.000 bolde

• Nyt BS-Card system til nem program-mering af boldautomater, dørlåse m.m.

255641_bladet_4_05 12/12/05 16:45 Side 37

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen- en del af AMU Nordjylland

Stærke uddannelser tiljobbet på golfbanerne

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626www.amunordjylland.dk

KompetenceCenter for Det grønne område –Sandmosen har alle relevante uddannelser tilgolfbanernes medarbejdere.

Greenkeeper-uddannelsenModulopdelt AMU-uddannelse, der varer 4 år ogveksler mellem skole og arbejde på golfbanen.Nye hold hvert år i februar og oktober.

GreenkeeperassistentErhvervsuddannelse på 1 1/2 år. Kan udbyggesmed AMU-uddannelser, så den modsvarer green-keeper-uddannelsen.

EfteruddannelserVi udbyder løbende lederuddannelser og kurser iøkonomi, teambulding m.v.

Kontakt centret for yderligere information omuddannelser, økonomi, indkvartering m.v. Vi eraltid klar til at hjælpe.

Niels Andersen Af Søren Nicholson

Niels Andersen, chefgreenkeeper på Blok-hus Klit Golf Center, har fået tildelt en plads på et internationalt hold af frivillige greenkeepere, som skal deltage i en turne-ring i England med fl ere af golfens stjer-ner. Den historiske bane The Belfry, nær Birmingham, har tidligere været vært for Ryder Cup turneringen, men denne gang gælder det turneringen Quinn British Ma-sters 2007 med en førstepræmie på hele £ 1.800.000.

Niels bliver én ud af i alt 5 udenlandske

greenkeepere, som får denne enestående chancen for at opleve opsætningen og pasningen af en af verdens bedste ba-ner før og under en international PGA turnering. Det hele skal foregå i perio-den 16.-23. september, hvor Niels skal arbejde på lige fod med Superintendent (chefgreenkeeper) Kenny Mackay’s fl ok af erfarende greenkeepere. I næste num-mer vil Niels fortælle Greenkeeperens læsere om sine oplevelser i forbindelse med turneringen.

Næstformand, DGA.

74

A r t i k e l

GU

LD

me

dl e

mm

er

SØ

LV

me

dle

mm

er

BR

ON

ZE

me

dl e

mm

er

Yara Industrial A/S

KomTek Miljø A/S

Husqvarna Skov og Have A/S

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB

Helms TMT A/S

Bayer A/S

Semenco ApS

Lyngfeldt A/S

Parkland Maskinfabrik A/S

Green & Fairway ApS

Svensk Jordelit AB

Hauna Golf

FSH Machines

Hunsballe Frø A/S

GolfbaneProdukter ApS

I H maskiner

Golf-ways.com

KSAB Golf Equipment AB

7575


76

R e g i o n

Aktiviteter i Region Ribe 2007Næste markvandring bliver i Vejen Golf Klub d. 12. sep. 2007

Vi mødes ved maskinhuset kl. 12

Vores pokalmacth program arbejder vi på!!!!!Hilsen Christen.

Region RibeChristen Lassen Schmidt

Ribe Golf KlubTlf.: 2145 0209

[email protected]

Region Ribe

MarkvandringerMarkvandring på Sydsjællands Golf Klub, tirsdag d. 25 september kl. 11.00. ERFA gruppen har møde kl. 9.00.

Per Sørensen sørger for foredragsholder vedr. forsøgsgreen.

Gule ærter Match for alle Regionens medlemmer afholdes på Vallø Golf Center, tirsdag d. 9 oktober

Program:Morgenmad kl. 8.30Gunstart kl. 10.00Gule Ærter kl. 14.30

Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Slagelse Bowling Center, tirsdag d. 20 november kl. 14.00-15.00. ERFA gruppen mødes kl. 12.30

Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

Vel mødt til den kommende sæsonBane besøg til Barløseborg Golf, torsdag d. 13. september kl. 11.00

ERFA-møderDet 3. og sidste møde for i år er endnu ikke helt planlagt, men så snart jeg ved besked vil det blive langt ud på hjemmesiden.

JuleafslutningSidste års jule afslutning på Odense golf var en stor succes. Vi tak-ker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponserede gode pølser og drikke varer på dagen.

Jeg har aftalt med Brian Hvilsom, at dette års juleafslutning afholdes på Langesø golf torsdag 6.december kl. 13.00.

Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at ser Jer alle.

Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede.

Vel mødt til sæsonen 2007Med venlig hilsen

Gyldensteen Golf, Kenneth Andersen Chefgreenkeeper

Region FynKenneth Andersen

Gyldensteen GolfTlf.: 3118 8301

[email protected]

Vel mødt til den kommende sæson

Region Sydvest SjællandMette Glarborg

Skjoldennæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274

Mobil: 2164 3546

Markvandringer

Region Sydvest Sjælland

Skjoldennæsholm Golf CenterTelefon arbejde: 5753 7274

MarkvandringerÅlborg Golfklub. Dato endnu ikke fastlagtHammel Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt

BesøgHorsens Golfklub. Dato endnu ikke fastlagt

ErfamøderTange Sø Oktober måned. Dato kommer senere

Tur til Skotland i oktober Nærmere følger

Region ViborgJohn Mikkelsen

Tange Sø Golf KlubTlf.: 2279 1490

[email protected]

Markvandringer

Region Viborg

77


AktiviteterJyske”gule ærter” Golf match. Onsdag d. 3. oktober. Kaj Lykke Golf Klub.

Årsmøde & DM- golf match. Uge 43 i Fåborg.

Dette er et foreløbigt program, for en ny sæson.

Husk på at når vi mødes er det for at styrke sammenholdet og udveksle erfaringer. Med håbet om at alle får en god sæson, samt at vi ses hver gang!

Vel mødt hver gang og venlig hilsen.Niels Christian Just.

Region SønderjyllandHenning Lund

Brundtlandbanen

Region Sønderjylland

Årets ERFA møderErfamøde Falster, torsdag den 6. december 2007, kl. 10.00. Vi taler om APV og efteruddannelse af personale

Tirsdag den 21. november kl. 10.00. Storstrømmen Golfklub – Li-vet i søen. Baneudvalgsformænd er velkomne.

Vi mødes ved klubhuset torsdag den 14. december kl. 10.00.

Maribo: Gule Ærter, torsdag den 15. november 2007, kl. 09.00

Region StorstrømmenAnita Laugesen

Golfklubben StorstrømmenTlf. +45 54 82 80 80

[email protected]

Region Storstrømmen

Golfklubben StorstrømmenTlf. +45 54 82 80 80

[email protected]

78

F i r m a g u i d e

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

Agrometer a/sFælledvej 107200 GrindstedTlf. 76 72 13 00Fax 76 72 13 98

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskinertil f.eks. fairwayvanding.

Salg & projektering:Knud Nielsen, tlf. 2012 8912Service Øst:Palle Christensen, tlf. 2040 7022Service Vest:Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Binadan A/SFrisbækvej 58766 Nørre SnedeTlf. 75 77 02 11Fax 75 77 02 80

Jens Ove PedersenTlf. 75 77 02 11Mobil: 40 10 02 20e-mail: [email protected]. binadan.dk

Anbefales til greens :13-2-9 BINA-SPORTmed mikronæring. Lugtfri langtidsvirkende organisk gødning.

Perfekt til grundgødning og til fairway.

BioNutria Danmark ApSFårup Plantagevej 188990 FårupTlf. 86 45 28 88Fax 86 45 28 14e-mail:[email protected]://www.bionutria.dk

SjællandBjørn BoeskovSalgskonsulentMobil: 40 42 90 86

Jylland, Fyn og øerneOve AndersenMobil: 20 43 90 87

Producerer og forhandler:Flydende biologiskegødninger opbygget påbasis af firmaets egnepatentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApShenviser til nærmesteforhandler.

DanGødningMøllebugtvej 77000 FredericiaTlf. 76 20 14 80Fax 76 20 14 99

Ole Sams FalkenbergTlf. 76 20 14 72Mobil: 20 14 61 06e-mail: [email protected]. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Kan bestilles direkte:www.dangodning.dkeller hos Garta, samtdiv. Grovvareforretninger.

Dansand A/SLervejdal 8b, Addit8740 BrædstrupTlf. 86 82 58 11Fax 86 80 14 72

Poul K. BeckIvan Mortensene-mail: [email protected]. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand,filtersand, sandblæsnings-sand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApSVadsbystræde 62640 HedehuseneTlf. 43 99 50 20Fax 43 99 52 31www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid PetersenMobil: 21 61 30 [email protected] Svenstrup Nielsen, salgskonsulentJylland/Fyn/Sjælland,mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækst-lag, bunkersand m.v.GreenMix, BoldMix,FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring ogverti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

DanskOverfladebehandling I/SRugårdsvej 2065464 BrenderupTlf. 64 44 25 33Fax 64 44 25 07

Charlotte Nyeng HansenTlf. 21 68 18 35E-mail: [email protected]

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER.Kan anvendes på under-lag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri• Ingen støvgener• Vandtæt /-afledende• Fås i naturafstemte farver• Konkurrencedygtig i pris• Kvalitet til tiden

DELTA OIL – SYDÆblehavevej 143230 Græ[email protected]

Johannes Stegertlf. 40 45 97 70

• Motor og Gear-olie• Hydraulik-olie• Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskinerarbejder under.

GolfbaneProdukter ApSStrandpromenaden 8T, st.3000 HelsingørTlf. 49 20 06 99Fax 49 20 05 71

Patrick Garnilde-mail:[email protected]@golfbaneprodukter.dkwww.golfbaneprodukter.dk

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilte-værksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel desig-nede symboler til golfen.Alle typer golfmåtter tildriving range & teesteder.

Forskellige typer net også tilprivate. Vinter fairwaymåtter- Teeskilte der opfylder de nyemiljøkrav. At levere til golfbanernetil de bedste priserog med topkvalitet.

79

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt FormålFirmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

F i r m a g u i d e

Green & Fairway ApSIndustrivej 136330 PadborgTlf. 62 20 13 20Fax 62 20 13 25

Frank [email protected]

mobil 4044 0037

– Bane / Klub og Range udstyr fra føren de producenter.Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter.Egen produktion i rustfrit stål.Bagskabe i diverse udførelser.Bagmærker og sponsorflag.Qualitets Range bolde også med logo tryk.Ny design linie af skilte til bane og klubhus.Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning.Uden lang leveringstid og til den rigtige pris.Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna GolfLedøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 70 27 05 09 Fax: 70 27 05 90e-mail: [email protected] www.haunagolf.dk

Morten Carlsen • Golfbaneudstyrfraførendeinternationale producenter

• ParAide,StandardGolfm.fl.• RangeServantdrivingrange

produkter• Golfbagskabeinetogplade• Bagmærkerogsponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til dan-ske golfklubber og -centre til konkurrence dygtige priser

Kemira GrowHow,Kastelsvej 5,7000 Fredericia,Tlf 79 22 33 66,Fax 79 22 33 52

Johnny Hansene-mail: [email protected]

SportCareGreenCareParkCareStort gødningsprogram specielt sammensat til greens , fairways, idrætsanlæg, stadions,campingpladser mm.

Kontakt distributør:ProDana Seeds A/S,tlf. 63 17 16 00

E. Marker A/SPadborgvej 36330 PadborgTlf. 74 67 08 08Fax 74 67 08 90www.emarker.dk

Salg Danmark:Carsten MarkerMobil: 40 59 74 67

Bjarne Palsov,salgschefMobil: 40 17 72 22

Miljøvenlige gødnings pro-dukter til pleje af Greens fra Roots/ Novozymes i USA.Prizelawn gødningsspredere til professionel brug fra USAGraden dybde vertikal skærer fra EnglandLyle & Scott Greenkeeper kol-lektion.

At kunne levere markedets bedste produkter til pleje af greens helt naturligt og uden sprøjtemidler.Sikre greenkeeperen 100%problemfrie greens året rundt med organiske og biologiske plejeløsninger.

EntreprenørfirmaetOle Mikkelsen A/STofteledet 16,8330 BederTlf. 86 93 78 77Fax 86 93 78 99

Ole MikkelsenTlf. 86 93 78 77Fax 86 93 78 99

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/efter-såning, stensamling i eksi-sterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale,vertikalskæring.

Oprensning af olie.Rengøring af festivalpladser.Strandrensning.Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet.Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

ParkLandMaskinfabrik A/SVejlemosevej 144160 HerlufmagleTlf. 57 64 21 05Fax 57 64 21 16

Jørgen KleisdorffTlf. 57 64 21 05Mobil 40 53 52 09

[email protected]

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklip-pere, Målflytter, Komposter, CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionelvedligeholdelse af grønneområder.

Prodana Seeds A/SFåborgvej 2485250 Odense SVTlf. 6317 1600Fax 6317 1619e-mail: [email protected]

Jacob Arnkvist, JyllandMobil 4011 9505

Niels-Peter Jensen,Fyn og SjællandMobil 2287 7121

Turfline plænegræsblandinger

SportCare og GreenCare specialgødninger

FærdigGræs

Jordbundsanalyser

Sprøjtesåning

Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitets-produkter og vidende med-arbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejds-partner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

Hunsballe Frø A/SEnergivej 3 – P.B. 10507500 HolstebroTlf. 97 42 05 33 4200 SlagelseTlf. 58 57 14 70

Bjarne FrølundMobil 40 45 97 04

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen.Greens , Fairways,Tee-steder, Roughs.

Få et tilbud på standard-blandinger eller specielle blandinger sammensat efter dit ønske.

80

F i r m a g u i d e

Firmalogo Firma Kontaktperson Produkt Formål

... vi har prøvet det førKgs. Lyngby Tlf. 45 87 03 72 www.vektor.asFrederiksberg Tlf. 45 87 03 72 [email protected] Tlf. 56 71 43 08 Medlem af Ddl og PLF

Opmåling til ny- og omprojektering af anlægUdstykning og ejendomsjuridisk rådgivning

Dokumentation af banelængderDigitale terrænmodeller

VolumenberegningerFladenivellement

Afsætning

Svenningsens Turf CareTømmerupvej 13-152770 KastrupTlf. 32 50 29 02Fax 32 46 54 60

Jyllands afd.:Danmarksvej 32 H8660 SkanderborgTlf. 86 52 42 11Fax 86 52 55 60

Ole Knuth, konsulentØst for StorebæltMobil 40 30 40 00

Poul Michaelsen,konsulentVest for StorebæltMobil 20 48 65 06

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje ogvedligeholdelse af græs- ogvejområder.

SC – Svend Carlsen A/S Søren Carlsen (Fyn) Maskiner til pleje og SC – Svend Carlsen A/S leverer Lunden 10, Aasum Mobil 20 10 92 00 vedligeholdelse af maskinløsninger til kvalitets-5320 Agedrup Boye R. Thomsen (Jylland) golfbaner, sportspladser, bevidste fagfolk. Vi er Tlf. 66 10 92 00 Mobil 40 16 92 00 parker, haveanlæg, leveringsdygtige i både Fax 66 10 76 94 Jesper Rej (Sjælland) samt øvrige græsarealer. både maskiner og automatiskwww.sc-svendcarlsen.dk Mobil 21 73 41 00 vandingsanlæg.

Klubbens navn

Adr.

Postnr. / By

Medlemskab … Ja, tak• JegvilgerneværemedlemafDanishGreenkeepersAssociation. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Nårmitmedlemskabergodkendt,modtagerjegetmedlemskort,der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen.• Medlemsperiode1/7til30/6.

Navn:

Privat adresse:

Postnummer: By:

Mobil.: Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt. Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement … Ja, tak• Jegvilgernetegneetabonnementpå»GREENKEEPEREN«.• Nårminbestillingermodtagetoggodkendt,modtagerjeg»GREENKEEPEREN«portofritfiregangeomåretpå udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt.• Abonnementssperiode1/7til30/6.

Navn:

Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

• Vivilgernetegneetklubabonnementpå»GREENKEEPEREN«.• Nårvoresbestillingermodtagetoggodkendt,modtagervi»GREENKEEPEREN«portofritfiregangeomåretpåudgivelsesdagen.

Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,- • Abonnementssperiode1/7til30/6.

Navn / Adr. / Postnr. / By








G r e e n k e e p e r e n

1

2

3

4

5

6

7

8

GREENKEEPERENKirkedalsvej 6+++0105+++

8732 Hovedgård

Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placererBARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister.

De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder special-blandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

Barenbrug Deens Golf:Barenbrug 10-08-2006 15:06 Pagina 1

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Pleje af job, plæneog fremtidPå det grønne område sikrer 3F dig gode løn- og arbejdsforhold gennem overenskomst-aftaler inden for gartneri, landbrug og skovbrug, der giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

Vi arbejder for bedre arbejdsmiljø, og vi fremmer den økologiske debat.

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Velkommen til3F Den Grønne Gruppe

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser:

� Greenkeeper

� Greenkeeperassistent

� Anlægsgartner

� Anlægsplejer

� Produktionsgartner

� Væksthusgartner

� Væksthusgartnerassistent

� Skov- og Naturtekniker

� Skov- og Naturassistent

� Dyrepasser

� Dyrepasserassistent

� Jordbrugsassistent

� Jordbrugsmaskinfører

Ring på telefon 70 300 300

181x267_3FGronGrp 16/05/06 10:13 Side 1

SEMENCO A/S

Græssorter lig med topkvalitet



www.semenco.dk

Blüchersvej 3 · 7480 Vildbjerg · Tlf. 9627 0400 · Fax 9627 0409 · [email protected]

SJÆLLAND JYLLAND og FYNTim Krarup Michael Møller Larsen

Mobil: 5135 4921 Mobil: 2174 7699

Fårup Plantagevej 18 · 8990 Fårup · Danmark

Tlf. +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14 · [email protected]

www.bionutria.dk

The Scandinavian Way...et komplet gødningsprogram af flydende biologisk gødning!

Dækker ethvert behov for næringsstoffer og sikrersamtidig en særdeles høj sundhedsstatus på græsserne.

Med flydende biologiske gødningerfra BioNutria Danmark opnås blandt andet:

En meget høj sundhedsstatus på græsserne

Et fordelagtigt forhold mellem rod og bladvækst

At græsserne, i løbet af max. en time, efter udbringningantager en smuk dybgrøn farve

En særdeles gunstig miljøprofil

...og naturligvis kan gødningerne formuleres,så de dækker individuelle ønsker og behov.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BioNutria_Bagsideann.indd 1 17/08/06 11:57:06

Afsender:Danish Greenkeepers AssociationKirkedalsvej 68732 Hovedgård

Gr

ee

nk

ee

pe

re

n

No 3 2 0 0 7w w w . g r e e n k e e p e r . d k

No

3

20

07

GR

EE

NK

EE

PE

RE

N

Documents

2007 # 3 Greenkeeperen