Felles strategi for bedre læring

Ole Hansen, Aalborg Universitet

Oppvekstforum 24.-25. februar 2015 Sted: Scandic, Hamar

Hvad er LSP og hvem er vi?

• Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og

pædagogisk praksis.

• Institut for Læring og filosofi, Aalborg Universitet

Partnerskab mellem praktikerne og forskerne

Ole Hansen, 1944

• Lærer

• Skolepsykolog

• Chefpsykolog

• Kvalitetskonsulent i Undervisningsministeriet

• Projektchef på University College Nordjylland

• Specialkonsulent på Aalborg Universitet

• 1968

• 1974

• 1976

• 2000

• 2007

• 2012

HISTORIEN

• 1957 - Sputnikchock

• 1968

• 1970

• 1980 Nordisk Ministerråd: ”En skole for Alle”

• 1993

• 2000

• 2007

• 2014

Skole- & institutionsudvikling

• Småskibe på sjøen

Handlinger skaber forvandlinger

• ’Vil man at noget andet skal ske – så må man

lave noget andet i morgen end man gør i dag,’

Kollektive indsatser

• Tæt samarbejde mellem forskning og professionsudviklere

• Tæt samarbejde mellem formidling og praksis

• Intern og ekstern kompetenceudvikling baseret på viden

• Internationale samarbejdspartnere

Det første step…..

• I dag er det anerkendt, at barnets første møde med uddannelsessystemet er børnehaven.

• I dag er det almen viden, at hver krone, der bruges på at forbedre småbørns læring kommer 6-fold igen senere i voksenlivet.

Fra myter til viden

3 eksempler fra DK

• KVIS programmet 2000 – 2007 (Folketingsprogram - landsdækkende)

• LP-modellen 500 skoler og 300 børnehaver 2007- 2011 (institutioner i 75 af danske 89 kommuner)

• Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling 2015-19 (217 skoler i 12 danske kommuner )

Udvikling mod bedre læring

• KVIS program

• LP-modellen

• Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling.

• FLIK- Kristiansand

• Nationalt/regionalt 2000-07

• Skolebaseret 2007-11

• Kommuneomfattende 2015-20

• Kommuneomfattende

Samarbejde - inspiration

• I alle 3 skoleudviklingsprojekter har der været stærke relationer til Høgskolen i Hedmark.

• Professor Thomas Nordahl og hans stab på SePU har været samarbejdspartnere.

KVIS PROGRAMMET 2000-07 Individfokus

Uhæmmet vækst i specialpædagogisk område – delt ansvar mellem Amter

og Kommuner – kvalitet?

Møntens 2 sider

• Om at fremme inklusion? - eller forhindre eksklusion?

Hvilke kompetencer er vigtigst ?

• Relationskompetence

• Ledelseskompetence

• Fællesskabsskabende kompetencer

• Faglig kompetence

LP-modellen 2007-11

• Professor Thomas Nordahl, Høgskolen i Hedmark

LP-modellen.dk Samspilsfokus

• Læringsmiljø og pædagogisk analyse

• Kollektive kompetencehævninger

• Kundskabsinformeret

• Systematisk arbejde

• Teamstrukturer

Forskning i fokus

• Tæt samarbejde mellem forskning og professionsudøverne (Fx lærerne og lederne)

• Tæt samarbejde mellem formidling og praksis

• Intern og ekstern kompetenceudvikling kundskabsinformeret.

• Internationale samarbejdspartnere

To the point - inklusion

• Fokus nu: arbejder med eller opsporing af

udsatte og ’mærkelige’ børn.

• Fokus fremad: fremme de bedste fællesskabsskabende

læringsmiljøer for alle børn.

LP-modellen er et ’kulturændringsinitiativ’, der i

høj grad handler om, at professionerne tager nye

briller på, ser nye muligheder i fællesskab

og handler derefter.

Sammenhængscirklen

Problemstilling

Opretholdende

faktor

Opretholdende faktor

Opretholdende

faktor

Opretholdende faktor

Opretholdende

faktor

Opretholdende

faktor

Datainformeret praksis

• Data fra skoler - elever, lærere og pædagoger

• Data fra dagtilbud – børn, forældre og personale

• Data fra erhvervsskoler – elever og lærerne

Skole A –T1

Skole B – T1

Fra T1 til T2

– enkeltinstitution

27

T1

– enkeltinstitution co. kommune

Kommune Enkeltinstitution

Forskningsviden som grundlag for

pædagogisk refleksion og handling

T1

• Hvad er vi gode til, og hvad bør vi arbejde videre med?

• Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)?

T2

• Hvilken udvikling eller ændring har der været?

• Hvilke områder bør der arbejdes videre med?

• Hvordan opleves skolens/dagtilbuddets læringsmiljø set ud fra forskellige perspektiver (elev/barn, lærer, ledelse og forældre)?

Bedre inklusion og trivsel

• Flere børn inkluderes i almenområdet

• Den sociale inklusion styrkes

• Den oplevede inklusion styrkes

Tegning: Rina Dahlerup

Bevægelser i tiden

• Væk fra: troen på udviklingen sker i kraft

af kontrakter, kontrol og incitamenter

• Hen til: viden om udvikling sker gennem

ledelse, kompetencer, kapacitet og

samspil mellem forskningsviden og

praksisviden.

Hvor ser vi fremskridt

• De kommuner, hvor forvaltningen går foran.

• De skoler, hvor lederen involverer sig.

• De lærere, der arbejdede målrettet og systematisk i team.

• De kollektivt orienterede skoler.

• Den kollektive kompetenceindsats over tid.

• Der hvor data fra kortlægningen bliver analyseret og anvendt.

Refleksion

• Hvad kendetegner inklusion hos os?

• Hvordan udvikler vi på sigt det inkluderende

læringsmiljø – både kommunalt og på

skoleniveau?

• Hvilken rolle har vi her som ledelse

• Hvad har vi brug for at vide mere om?

AP Møller programmet 2015-2020

• Fokus på læringsledelse og kollektive, komplementære kompetencer

• Teamsamarbejde

• Kommuneomfattende ændringer

AP Møller programmet

• Ca 500.000 indbyggere

• 10% af danske kommuner

• 75.000 elever

• 10.000 lærere, ledere og andre fagfolk

• Kortlægges og følges gennem 3 målinger

Kriterier for valg af kommuner

• Kommuner, der har ytret ønske om at arbejde systematisk med målstyring og læringsmiljøer

• Kommuner, der allerede er på vej med eller arbejder med centrale reformtiltag

• Bred repræsentation af kommuner

• Modige og nysgerrige skoler og kommuner

• Kommuner, der er orienteret mod kollektive fælles løsninger

Forskningsinformeret,

målstyret skoleudvikling

• Kollektiv skoleudvikling, kommuneomfattende.

• Regionalt samarbejde og netværk

• Forskningsbaseret strategisk indsats over år

• Forskningsinformeret kompetenceudvikling

• Opmærksomhed rettet mod læringsmiljø, trivsel, resultater og bedre læring

Reformen udfordrer … - Forskningsinformeret

og målstyret udvikling er en del af svaret!

• Den nye folkeskolereform har gjort det klart, at der skal gennemføres en kompetencemålstyring af undervisningen

• Målene skal fastsættes som læringsmål - ikke undervisningsmål!

• Behov for en forskningsinformeret og målstyret udvikling af læringsmiljøer, hvor især organisering og kompetenceløft af medarbejdere og ledere bliver afgørende!

(Klip fra ”Program for forskningsinformeret og målstyret skoleudvikling”)

Skoleledelse Det virker – jfr. Viviane Robinson (2011)

• Kommunikation af klare mål

• Strategisk allokering af ressourcer

• Kvalitetssikring af undervisning

• Deltagelse i kompetenceudvikling

• Udvikling af et understøttende miljø

Temadag om forskningsinformeret,

målstyret skoleudvikling af læringsmiljøer

Identifikation af

kompetencebehov og fastsættelse af lokal

målbeskrivelse, samt identifikation at

standarder for elevers læring og trivsel

Kortlægning (T1)

Praksisnære, kollektive

og målrettede kompetenceforløb for fx

ledelsen, teamledere, pædagogisk personale og

kommunale ressourcepersoner

Identifikation af effekter,

målbeskrivelse og analyse på baggrund af kortlægningens

resultater, kompetenceforløb for

pædagogisk personale på baggrund af T2

Kortlægning (T2)

Forskningsinformeret, målstyret udvikling af skoleudvikling

A. B.

C. D.

Programmets organisering

• Der etableres en styregruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner

• Der etableres en følgegruppe bestående af projektlederne fra alle kommuner

• Der etableres en evalueringsgruppe, der følger programmet i hele perioden

Kompetenceudviklingspakkerne er karakteriseret ved, at de:

• Tager afsæt i evidensinformeret datamateriale (kortlægningen) og derfor bliver skræddersyet til den enkelte kommunes behov

• Er forskningsbaseret – dvs. der trækkes på ”viden der virker”

• Blended learning (workshops, seminarer, e-læringsmoduler mv.)

• Teambaseret, kollektiv, praksisnær kompetenceudvikling, der sikrer at den enkelte medarbejder får udvidet sit handlerepetoire

Undervisning der virker! John Hatties fem hoveddimensioner ved ekspert-lærere (Visible

learning 2013)og eksempler på kompetencepakker Forskningen fortæller at ekspert-læreren: Eksempler på kompetencepakker

Har et højt niveau af viden om fag og emner

Fag-didaktisk kompetencepakke

Kan styre læringen Klasserumsledelse-kompetencepakke

Kan monitorere og give feedback Målstyrings- og Feedback-kompetencepakke

kan arbejde med elevernes selv-effektivitet og mestringsmotivation

Didaktisk relationskompetence-pakke

kan fremlægge forsvarlig dokumentation for positive virkninger af undervisningen på elevernes læring.

Målstyrings- og feedback-kompetencepakke

Ledelse der virker – jfr. Robinson (2011)

Forskningsbaseret viden: Hvad virker Eksempler på kompetencepakker

Kommunikation af klare mål

Målstyring i og af skolen

Strategisk allokering af ressourcer

Strategisk skoleledelse

Kvalitetssikring af undervisning

Feedback-kultur på skolen

Deltagelse i kompetenceudvikling

Skoleledelse og målrettet kompetenceudvikling

Udvikling af et understøttende miljø

Læringsledelse / ledelse af trivsel

e-Læring –kollektiv

kompetencehævning

• Det lærerne er optaget af.

• De daglige opgaver.

• Kort afstand mellem teori og praksis.

• Lære mens man arbejder.

• Refleksioner i team

• Verden udenfor – viden ind i skolestuen

Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre

alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Eksempler på kommunale / lokale pejlemærker for målsætning 1. Inklusion

2. Dannelse

3. Læring

4. Skolen ud i virkeligheden –

Virkeligheden ind i skolen

5. Øget læringsudbytte for alle elever

Kommunens og skolens mærkesager tænkes med

Kompetenceforløb årligt i 4 projekt år

Professionsudvikling Tid

Lederne

3 uddannelsesdage pr. år + 1 e-læringsforløb (med fokus på analyse af data)

Kommunale ressource-personer med vejlederfunktion (Læringskonsulenter, AKT, PPR etc.)

40 timer blended learning + 1 årlig opfølgningsdag

Lærerne og pædagogerne i skolen

Blended learning (workshop, seminarer, e-læringsmoduler, organiseret som teambaserede, kollektive, praksisnære kompetenceforløb) – 4 kompetencepakker i alt pr. skole = 64 timer pr. medarbejder i løbet af projektet

Alle pædagogiske medarbejdere ved skolevæsenet

Projektstart - 4 timers fælles introduktion ved pædagogisk dag

Capacity Building

1. Fælles, målbare målsætninger • Målsætninger udvikles af parterne i fællesskab

2. Kollektive kompetencehævninger • Kapacitetsopbygning uden incitamenter

3. Evidens-baseret viden • Evidensinformeret praksis

Gennem udvikling mødes forskningsviden og praksisviden.

Capacity Building

• Partnerskaber

• Forskningstilknytning

• Kapacitets opbygning i organisationen

• Opnåelige og realistiske fælles mål

• Videndeling

• Blended learning

• Kortlægninger, hvert eller hvert andet år

• Evidensinformeret praksis

Capacity Building strategi

Mål

• Udvikling af gode læringsmiljøer i skole og dagtilbud for alle børn i kommunen

Metode

• Udvikle professionernes analytiske kompetencer gennem praksisnære, teambaserede kompetence- og efteruddannelsesforløb

Redskab

• Pædagogisk analyse – professionel kompetence

Mål: Capacity Building

T1a: Praksis- og forskningsinitiativer

T1: T2:

Forskningsbaseret vidensakkumulation

Forskningsinformeret praksisudvikling

T2a: Praksis- og forskningsinitiativer

Forskningsinformering

• Tidsskriftet PAIDEIA:

http://www.hihm.no/prosjektsider/sepu/tidsskriftet-paideia

• Bogserien: ‘Dette vi vet….’ Norsk Gyldendal

Scandinavian Education Research Alliance (SERA)

Strategisk forskningssamarbejde indgået mellem tre skandinaviske forsknings- og udviklingscentre:

• LSP, Aalborg Universitet (Lars Qvortrup)

• SePU, Høgskolen i Hedmark (Thomas Nordahl)

• RCIW, Högskolan i Borås (Bengt Persson)

Forskningsfokus: • Capacity Building

• Inklusion

• Læringsmiljø

• Faglig fremgang for alle elever

Essunga 2007

• I 2007 var der omkring 300 elever fra 6. til 9. klasse.

• Omkring 65 af dem gik i specielle foranstaltninger. De blev karakteriseret ud fra fejl og mangler, og blev forstået som elever, der på grund af fejl i personen ikke var i stand til at ’følge med’.

• Diagnosekulturen har bredt accepteret, i vækst og fremgang. Specialpædagogikken blomstrede og sammenhængskraften i skolens almene pædagogiske univers svandt ind

Ressourceknaphed - 2007?

• Landsgennemsnit 76.500 SKR

• Essunga kommune 77.500 SKR i Essunga.

• 2007 – plads nr 289

• 2010 – plads nr 01

Forskningsbaseret læringsmiljøudvikling

i Kristiansand kommune (FLiK)

Kommuneomfattende forskningsbaseret læringsmiljøudvikling i skoler og børnehaver 2012 – 16 32 skoler/ 120 børnehaver/PP Tjenesten og Oppvekstetat Kortlægninger af: • Børn/elever • Lærere/førskolelærere • Klassestyrere • ledelser

Diskutér med sidemanden

• Hvor i vores daglige arbejde støder vi på

forskningsbaseret viden?

• Hvordan kan vi innovere og inspirere

lærerne med at finde og bruge

forskningsbaseret viden?

Vigtige fokuspunkter

• Kommuneomfattende udviklingsprojekter • Arbejde over tid • Kollektiv og praksisnær kompetenceudvikling • Kundskabsinformering • Datainformeret • Arbejde i team

Capacity Building

• Udviklingsstrategier

• Forskningsbasering

• Partnerskaber

• Kommuneomfattende

Foto:Colourbox

Resultater af kollektiv udvikling

• Dygtige lærere og pædagoger

• Indsigtsfulde ledere

• Stærke, udviklingsorienterede skoler

• Fokus på kerneopgaver: udvikling og læring

• Tæt samspil mellem skolerne/børnehaverne

og samt oppvekstetat

• Aktiv brug af forskningsbaseret viden

Hvad opnår vi?

• Bedre læringsresultater

• Bedre inklusion og trivsel

• Bedre kapacitetsopbygning

• Mindre mobning

• For almenområdet og for specialområdet

• Målopfyldelsen kan aflæses af kortlægningerne.

Foto:Colourbox

Bedre kapacitetsopbygning

• Styrket teamsamarbejde

• Styrket pædagogisk ledelse

• Bedre udnyttelse af tværgående funktioner

i kommunen

Foto:Colourbox

Reflektionsrum

• Hvad har vi hørt ?

• Fik vi nye tanker ?

• Fik vi nye idéer ?

• Hvad kan vi bruge

• Hvad vil vi ændre på ?