25 styrkepositioner - Introduktion til det regionale klyngelandskab

UDARBEJDET AF:

Luise Inga Raussen

Anne Marie Berg

DATO:

23. april 2014

Klynger i Region Hovedstaden

Introduktion til det regionale

klyngelandskab

2 Klynger i Region Hovedstaden © Copenhagen Capacity

Indhold

1. Forord ........................................................................... 4

2. Regionens klyngelandskab .......................................... 5

3. Kort introduktion til klyngebegrebet ........................... 7

3.1 Hvad er en klynge? .................................................................... 7 3.2 Hvordan udvikler klynger sig? ...................................................... 8

4. Metode og metodiske overvejelser ............................ 10

4.1 Fremgangsmåde ...................................................................... 10 4.2 Metodiske udfordringer ............................................................. 11

5. Cleantech ..................................................................... 13

5.1 Vand ...................................................................................... 15 5.2 Affald...................................................................................... 17 5.3 Smart grid ............................................................................... 18 5.4 Smart city ............................................................................... 20 5.5 Lavenergibyggeri ..................................................................... 21 5.6 Vind ....................................................................................... 23

6. Life science ................................................................. 25

6.1 Biofarma ................................................................................. 27 6.2 Medico/medtek ........................................................................ 28 6.3 Velfærdsteknologi på sundhedsområdet ...................................... 29

7. Informations- og kommunikationsteknologi ............ 33

7.1 Finans-it ................................................................................. 36 7.2 Indlejrede systemer ................................................................. 37 7.3 Sensorteknologi ....................................................................... 39 7.4 Lyd ......................................................................................... 41

8. Transport og logistik .................................................. 43

8.1 Det Blå Danmark ...................................................................... 45 8.2 Landtransport .......................................................................... 46 8.3 Lufttransport ........................................................................... 48 8.4 Smart transport ....................................................................... 49

9. Kreative erhverv .......................................................... 51

9.1 Mode og beklædning ................................................................. 53 9.2 Lys ......................................................................................... 55 9.3 Film og TV ............................................................................... 56


9.4 Arkitektur og design ................................................................. 58 9.5 Computerspil ........................................................................... 60 9.6 Turisme .................................................................................. 62

10. Fødevarer .................................................................... 66

10.1 Ingredienser i fødevarer ............................................................ 68 10.2 Fødevarer og oplevelser ............................................................ 69

11. Baggrund .................................................................... 72

11.1 Projekt SPI .............................................................................. 72

12. Referencer .................................................................. 74

13. Bilag 1 ......................................................................... 79


1. Forord

Talrige studier dokumenterer, at virksomheder lokaliseret i klynger klarer sig

markant bedre end andre. Det viser sig bl.a. ved, at regioner med succesfulde

klynger, som f.eks. München og San Jose i Californien, oplever særligt høje

vækstrater og velstand. Og det er baggrunden for, at aktører inden for

erhvervspolitik og erhvervsfremme har taget klynger til sig som et centralt redskab

til udvikling og vækst.

I Copenhagen Capacity arbejder vi målrettet med klynger, der har internationalt

udsyn og potentiale. Dette arbejde baserer sig bl.a. på eksisterende

klyngeanalyser, ligesom vi selv har produceret en række analyser, f.eks. på

cleantech-området.

Det kan være vanskeligt at navigere i klyngelitteraturen. Eksisterende studier

anvender forskellige metodiske tilgange og erhvervsmæssige kategoriseringer, som

er svære at sammenligne. Dertil kommer, at analyserne har forskellige geografiske

afgræsninger, og kun få af de eksisterende studier har Region Hovedstaden som

fokus. Resultatet er et meget fragmenteret billede af klyngelandskabet i regionen.

I den globale konkurrence om arbejdspladser, talenter, investeringer mv. er det

altafgørende, at regionen fremstår stærk og samlet på tværs af offentlige og

private aktører. Dette kræver blandt andet viden om og overblik over eksisterende

og potentielle erhvervsmæssige styrker. Formålet med dette dokument er at

bidrage til overblikket.

Dokumentet er oprindeligt blevet til i forbindelse med Projekt SPI, ”Samarbejde om

Proaktiv Investeringsfremme”, der er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity

og 15 kommuner i Region Hovedstaden. Efterfølgende har vi oplevet en stor

efterspørgsel fra forskellige sider, hvorfor dokumentet her udgives i en justeret

udgave med henblik på at adressere en bredere målgruppe.

Dokumentet samler alle centrale klyngeanalyser og -initiativer fra Danmark såvel

som Øresundsregionen og tegner ud fra disse et billede af de klynger og

styrkepositioner, som gør sig gældende i hovedstadsområdet. Dermed er

dokumentet ikke en klyngekortlægning som sådan. Men det tegner konturerne af

Region Hovedstadens klyngelandskab og kan forhåbentligt finde anvendelse som

baggrundsmateriale og inspiration for aktører beskæftiget i feltet.

Rigtig god læselyst!

Med venlig hilsen

Kim Bek

Udviklingsdirektør

Copenhagen Capacity


2. Regionens klyngelandskab

Rapporten præsenterer Region Hovedstadens klyngelandskab som seks

internationalt stærke klynger inden for hhv.

1. Cleantech

2. Life science

3. IKT

4. Transport

5. Kreative erhverv

6. Fødevarer

Denne fremstilling ligger i høj grad i tråd med eksisterende klyngestudier. Der er

dog den forskel, at kreative erhverv typisk ikke defineres som en samlet klynge.

Derimod er der i litteraturen bred enighed om flere stærke og internationalt

konkurrerende kreative erhvervsområder, såsom Mode og Design samt Film og TV.

De seks klynger udgøres i dette dokument af i alt 25 underliggende

styrkepositioner, forstået som erhvervsområder med særligt stærke kompetencer

og potentialer. Figur 1 viser en skematisk oversigt over hovedstadsområdets

samlede klyngelandskab. Figuren illustrerer også, at de fleste styrkepositioner

repræsenterer et overlap mellem forskellige klynger.


Figur 1. Visuelt overblik over klynger og styrkepositioner i Region

Hovedstaden

I det følgende beskrives indledningsvis den forståelse af klynger samt de metodiske

overvejelser og udfordringer, som ligger til grund for dokumentet.

Dernæst præsenteres de seks klynger samt de 25 styrkepositioner nærmere. Hvert

kapitel indledes med en kort og overordnet beskrivelse af klyngen, hvorefter

regionens særlige styrkepositioner inden for hver af klyngerne præsenteres.

Beskrivelserne omfatter henvisning til relevante netværk, understøttende initiativer

samt reference til markante virksomheder i regionen.

Længden og dermed detaljerigdommen for de enkelte afsnit varierer. Dette

afspejler, at vi på nogle områder mere end andre har særlig dybdegående viden.

Det drejer sig bl.a. om de styrkepositioner udvalgt til nærstudier i Projekt SPI samt

forskellige andre områder, hvor Copenhagen Capacity i en anden forbindelse har

udarbejdet analyser.


3. Kort introduktion til klyngebegrebet

Klyngebegrebet er højaktuelt og anvendes i flæng af såvel teoretikere som

praktikere i disse år. Begrebet dækker over komplekse relationsstrukturer og

udviklingsprocesser, som er vanskelige at standardisere og svært målbare. Af den

grund findes der også en række forskellige definitioner og analytiske tilgange til

feltet. Yderligere beskrivelse og diskussion af disse kan findes i ”Klyngehåndbog”

(Copenhagen Capacity 2013a).

3.1 Hvad er en klynge?

I Copenhagen Capacity arbejder vi, inspireret af bl.a. REG LAB, med følgende

klyngedefinition:

En klynge er en geografisk koncentration af virksomheder og relaterede aktører

inden for et afgrænset felt, som både samarbejder og konkurrerer indbyrdes. Det danner grundlag for øget produktivitet og innovation i de etablerede virksomheder

og bidrager til, at flere nye starter op.

Yderligere er det for Copenhagen Capacity et afgørende kriterium, at klyngerne har

internationalt udsyn og potentiale.

Aktører. De centrale aktører i en klynge er virksomheder, offentlige institutioner

samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner; såkaldte ”Triple Helix”-aktører. Nogle

klynger er organiseret omkring netværks- eller klyngeorganisationer.

Felt. Klynger kan opstå omkring forskellige erhverv. Inden for disse kan aktørerne

klynge sig om en fælles værdikæde, et produkt, en teknologi, særlige kompetencer

og knowhow, efterspørgsel fra bestemte markeder mv.

Relationer. Relationerne mellem aktører i klynger er karakteriseret ved både skarp

konkurrence og udbredt samarbejde om viden, arbejdskraft, ressourcer og

afsætningsmarkeder. Relationerne kan være af både formel og uformel karakter.

Klyngedynamikker. Virksomheder lokaliseret i klynger har en række

konkurrencefordele, som ikke kan opnås andre steder. Disse fordele skal ses i

forbindelse med særlige ”klyngedynamikker”, hvoraf de vigtigste ifølge Oxford

Research (2007) er:

- Udbredt vidensudvikling og –udveksling blandt aktører

- Udvikling af og adgang til kvalificeret arbejdskraft og specialiserede

underleverandører


- Tiltrækning af og adgang til specialiseret og risikovillig kapital (venture,

investeringsselskaber mv.)

- Udvikling af lokalt marked og nærhed til krævende kunder

- Kontinuerlig udvikling af stadig mere specialiserede varer og tjenester

- Nyetableringer og ”spin-offs” fra etablerede virksomheder

- Udvikling af understøttende hård og blød infrastruktur

- Udvikling og deltagelse i samarbejds- og netværksorganisationer samt

uformelle netværk

Klyngeindsats. Der er forskel på klynger og klyngeindsatser. Hvor klynger

betegner selve koncentrationen af aktører og dynamikkerne imellem dem, er

klyngeindsatser udtryk for strategiske aktiviteter med formålet at kickstarte eller

understøtte klyngedynamikker. Initiering samt finansiering af klyngeindsatser kan

ske fra både privat og offentlig side, og omdrejningspunktet for vil ofte være en

klyngeorganisation.

Figur 2. Centrale klyngeaktører

Kilde: Copenhagen Capacity (2013a)

3.2 Hvordan udvikler klynger sig?

Selvom klynger ikke pr. definition gennemgår et lineært udviklingsforløb, arbejder

man i klyngeterminologi med udviklingsstadier. Med inspiration fra Oxford Research

(2007; 2011) arbejder vi i Copenhagen Capacity med følgende tre-trins-model:


1) Potentielle klynger. Et slags ’forstadie’ til en egentlig klynge.

Koncentration af og relationerne mellem aktører er endnu begrænset,

hvorfor de særlige synergier og klyngefordele endnu ikke er tydelige. Dog

vurderes aktørernes kompetencer så stærke og/eller specialiserede, at de,

givet de rette betingelser, kan udvikle sig til en decideret klynge.

2) Spirende klynger. En vis koncentration af aktører, som i nogen grad

interagerer og evt. er begyndt at forme netværk, organisere sig og

tiltrække opmærksomhed. Kan også være en stor kritisk masse af aktører,

som endnu ikke netværker, samarbejder eller konkurrerer i nævneværdig

grad.

3) Modne klynger. Stor koncentration af specialiserede og internt forbundne

aktører. Høj grad af aktivitet og klare fordele for virksomheder lokaliseret i

klyngen. Typisk også ekstern (international) opmærksomhed og evt.

understøttende initiativer og finansiering. Velkendte eksempler tæller f.eks.

Silicon Valley og Hollywood.

Klynger kan imidlertid også opleve ’lock-in’, hvor de så at sige låser sig om sig selv.

Klynger uden udsyn og relation til omverdenen mister følingen med nye tendenser,

hvorfor de ikke udvikler sig i samme grad som konkurrenterne, og derved i sidste

ende mister deres konkurrenceposition.

Et andet scenarium er, at klyngerne revitaliseres. Det vil sige, at det lykkes klyngen

at skabe nyt liv og udvikling ved f.eks. omstilling til ny teknologi eller andre led i

produktionen.

Figur 3. Typiske udviklingsstadier for klynger

Kilde: Copenhagen Capacity (2013a)


4. Metode og metodiske overvejelser

Arbejdet med dette dokument bygger på en række forskellige kilder og metoder,

som tæller både netværksanalyse foretaget af Copenhagen Capacity, inddragelse af

talrige klyngestudier og initiativer foretaget af andre organisationer samt

konsultation af fageksperter og politiske interessenter.

Integrationen af forskellige kilder har den fordel, at de respektive erhvervsområder

belyses fra forskellige vinkler. Omvendt er denne blanding af kilder og metoder

begrænset af et differentieret output, som er vanskeligt at sammenligne på tværs.

4.1 Fremgangsmåde

Arbejdsprocessen bag dokumentet kan overordnet skitseres således:

1. Egen kortlægning af formelle netværk i regionen med henblik på at skabe

et overbliksbillede af mulige klynger.

2. Omfattende desk research med udgangspunkt i eksisterende klyngestudier

og initiativer, som har hhv. Region Hovedstaden, Øresundsregionen og

Danmark som geografisk afgrænsning.

3. Udarbejdelse af en bruttoliste som et ”bedste bud” på regionens klynger og

styrkepositioner, som sammenfatter konklusionerne fra ovenstående kilder.

4. Konsultation af Copenhagen Capacitys egne eksperter inden for IKT,

cleantech, life science samt kreative erhverv med henblik på at afdække

investeringsfremmepotentialer i de i bruttolisten beskrevne

erhvervsområder.

5. Konklusioner fra hhv. netværksstudiet, eksisterende rapporter og initiativer

samt anbefalinger fra eksperter sammenfattes i dette dokument.

6. Notatet diskuteres med forskellige politiske interessenter fra organisationer

og erhvervsliv, herunder repræsentanter fra DI, KKR og Vækstforum.

7. Dokumentet gennemarbejdes endnu en gang og justeres med henblik på at

adressere en bredere målgruppe inden for feltet.


4.2 Metodiske udfordringer

Et grundlæggende element i beskrivelse af klynger og styrkepositioner er statistiske

data. Opgørelser over f.eks. antal virksomheder og beskæftigede samt omsætning

og eksport bidrager til forståelsen af de respektive områders volumen,

internationale orientering mv. Derfor er en central udfordring for dette dokument

begrænset adgang til brugbar kvantitativ data på de respektive klynger og

styrkepositioner.

I enkelte tilfælde har data simpelthen ikke været til rådighed, hvorfor nogle

beskrivelser er helt eller delvist kvalitative. I de fleste tilfælde har det dog været

muligt at finde mere eller mindre opdaterede data, men i varierende form.

Beregninger baseres i reglen på branchekoder, men der findes ikke entydige svar

på, hvilke branchekoder, som indgår i hvilke klynger. Dette hænger bl.a. sammen

med, at klynger reelt både er mere specialiserede, end hvad der kan ”fanges” i

branchekodesystemet og desuden gerne breder sig på tværs af

branchekategorierne.

Dertil kommer forskellen i geografisk afgrænsning. Blandt klyngestudierne anvendt

i dette dokument fokuserer nogle på Danmark som helhed, nogle på Sjælland,

nogle på Region Hovedstaden og nogle på Øresundsregionen.

Den heterogene karakter af de statistiske data i dokumentet betyder, at det ikke er

muligt direkte at sammenligne hverken klynger eller styrkepositioner på tværs.

Derfor præsenteres i nedenstående tabel en række økonomiske nøgletal på hhv.

nationalt og regionalt niveau, der kan anvendes som overordnet referenceramme.

Tabel 1. Økonomiske nøgletal for Danmarks regioner, 2013

Faktiske tal Befolkning Firmaer Fuldtids-ansatte

Omsætning (mio kr.)

Eksport (mio. kr.)*

Region Hovedstaden 1.714.589 94.675 900.840 1.472.043 424.632

Region Sjælland 817.907 42.992 206.511 261.075 33.748

Region Syddanmark 1.201.342 62.237 397.750 613.347 164.049

Region Midtjylland 1.266.682 69.023 451.230 739.149 171.144

Region Nordjylland 579.996 31.806 178.007 252.521 60.141

Andele Befolkning Firmaer Fuldtids-ansatte

Omsætning Eksport*

Region Hovedstaden 31% 31% 42% 44% 50%

Region Sjælland 15% 14% 10% 8% 4%

Region Syddanmark 22% 21% 19% 18% 19%

Region Midtjylland 23% 23% 21% 22% 20%

Region Nordjylland 10% 11% 8% 8% 7%

Note*: For eksporten er nyeste tal for 2010

Kilde: Danmarks Statistik (2013)


Endnu et forbehold, som er relevant i forbindelse med dette dokument, er

sammenligning med andre regioner. Beskrivelser af klynger tager ofte

udgangspunkt i observationer af særlig høj geografisk koncentration af aktører og

økonomisk aktivitet inden for en bestemt type erhverv forholdt til andre regioner.

Datagrundlaget i dette dokument kan ikke direkte anvendes til sådanne

sammenligninger, hvorfor de ikke er inkluderet. Dog er der foretaget

sammenligning med andre regioner i flere af de klyngestudier og -initiativer, som

notatet bygger på.


5. Cleantech

Cleantech er en samlebetegnelse for aktiviteter inden for udvikling, produktion og

implementering af miljøvenlige processer og produkter. Ifølge Copenhagen

Cleantech Cluster (2013a) er der typisk tale om aktiviteter, som bidrager til

produktion af vedvarende energi, bæredygtige materialer, mere effektiv brug af

naturressourcer samt reducerede skadevirkninger ved brugen af fossile brændsler.

Med udgangspunkt i skarp miljølovgivning har Danmark igennem en generation

udviklet en markant miljø- og klimaprofil, som fortsat understøttes med ambitiøse

målsætninger. København skal i 2025 være verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Danmark som helhed skal være fossilfri i 2050. Allerede i 2020 vil vedvarende

energi udgøre 30 % af det totale energiforbrug, heraf skal vindkraft stå for 50 % af

el-produktionen (Københavns Kommune 2013; Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet 2012a).

Cleantech udgør i dag et stærkt og dynamisk erhvervsområde i Danmark, og i et

klyngeperspektiv er det særligt hovedstadsområdet, som markerer sig.

Storkøbenhavn udpeges af Oxford Research (2012) som hjemsted for en af verdens

førende cleantechklynger, som på få år har udviklet sig til, hvad der snart kan

kaldes en moden klynge. Særlige styrker findes især på energiområdet, bl.a. inden

for vindmøllesektoren, biomasse, energieffektivisering, fjernvarme, brint- og

brændselsceller og smart grid (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012a). Dertil

kommer skarpe kompetencer inden for affaldshåndtering, vandområdet samt

udvikling og brug af intelligente systemer.

Opgørelser på området varierer, da der ikke findes en ensartet definition på

cleantech og der dermed heller ikke er enighed om, hvilke erhverv, som indgår i

betegnelsen. Yderligere vil virksomheder, der ikke har grøn teknologi eller grønne

ydelser som kerneaktivitet, ofte ikke tælle med i statistikkerne.

Copenhagen Cleantech Cluster anslår i deres seneste opgørelse (2013a), at Region

Hovedstaden i 2012 var hjemsted for i alt 533 cleantech-virksomheder, mens det

samme tal for Region Sjælland var 146. Cleantech-virksomhederne er, ligesom

erhvervslivet generelt, kendetegnet ved en stor del små og mellemstore

virksomheder. Således havde 78 % af de i alt 747 virksomheder på Sjælland

mindre end 50 ansatte. I alt beskæftigedes 85.000 personer i virksomhederne,

hvoraf omkring 47.000 var i såkaldt ”grønne job”, dvs. job med direkte forbindelse

til cleantech og ikke supportfunktioner. Det estimeres yderligere, at omkring 88 %

af denne beskæftigelse var koncentreret i Region Hovestaden.

Cleantech-virksomhederne på Sjælland havde i 2010 en samlet omsætning på 248

mia. kr., hvoraf minimum 119 mia. kr. kan relateres direkte tilbage til cleantech-

relaterede aktiviteter (Copenhagen Cleantech Cluster 2013a).


Virksomhederne henter generelt den største del af deres omsætning på det danske

marked, men eksporten er ikke ubetydelig. I 2012 hentede 40 % af

virksomhederne 10 % eller mere af deres omsætning på udenlandske markeder. De

centrale eksportmarkeder er de europæiske lande, i særdeleshed nærmarkederne,

samt Nordamerika.

Region Hovedstaden er desuden stærk på forsknings- og uddannelsessiden inden

for cleantech. Herunder er særligt Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

Københavns Universitet samt GTS-institutterne, Dansk Hydraulisk Institut (DHI),

Teknologisk Institut samt FORCE Technology markante spillere. I det øvrige

Sjælland findes bl.a. DTU Risø, International Wind Academy Lolland og

Energiklyngecenter Sjælland, ligesom der findes tilsvarende forsknings- og

vidensinstitutioner i Skåne, som understøtter den samlede udvikling (Oxford

Research 2012).

Fra politisk side er grønne løsninger i fokus på alle niveauer, og fortsat udvikling på

området understøttes med talrige initiativer. Bl.a. udpegede regeringen i 2012

cleantech som et af fire overordnede erhvervsområder, hvor danske virksomheder

har et særligt potentiale, og hvor de globale afsætningsmuligheder er stigende (de

øvrige tre er hhv. Det Blå Danmark, IKT og life sciences). Derfor er cleantech også

et af fire fokusområder hos Invest in Denmark.

Desuden er der nedsat en række relevante innovationsnetværk1, ligesom området

er omfattet af Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger samt for Energi og Klima.

Finansloven 2013 præsenterer yderligere en ”grøn omstillingspakke” på i alt 1,55

mia. kr., som i perioden 2013-2018 skal understøtte grøn omstilling i Danmark.

Heraf er 150 mio. kr. øremærket til erhvervsrettede initiativer (Finansministeriet

2012).

Markante virksomheder

COWI, DONG Energy, Siemens Wind Power, VKR Holding, Grontmij, NCC

Construction Danmark, Novozymes og Rambøll er blandt de markante

cleanmtechvirksomheder i regionen.

Klyngeinitiativer og netværk

Der eksisterer i hovedstadsområdet en række netværk på cleantech-området,

herunder Energi Øresund, Copenhagen Cleantech Cluster, Biorefining Alliance m.fl.

Dertil kommer Cluster Biofuels Denmark, beliggende i Kalundborg.

Desuden har en stor del af de danske innovationsnetværk aktiviteter inden for

cleantech, herunder Innovationsnetværk for Miljøteknologi (InnoMT), for

Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri (InnoBYG), for Energi og Klima, for

Biomasse, VE-Net samt Vand i Byer. De innovationsnetværk, som fokuserer på

biomasse, offshore og vedvarende energi har relationer og er væsentlige aktører i

1

Rapporten tager udgangspunkt de 22 pt. gældende innovationsnetværk. Den næste

generation af innovationsnetværk er i december 2013 udpeget af Ministeriet for Forskning,

Innovation og Videregående Uddannelser, og træder i kraft pr. 1. juni 2014. Oversigt over

gældende og kommende innovationsnetværk findes i bilag 1.


hovedstaden, men selve netværksorganisationerne og store dele af medlemmerne

er beliggende i andre danske regioner. SPIR2-platformen Bio-Value arbejder med

bioraffinering i forhold til bl.a. energi og transport.

Styrkepositioner i klyngen

Der er stadig større interesse for og efterspørgsel efter cleantech-løsninger globalt.

Derfor er cleantech et erhvervsområde med stort vækstpotentiale, men det

udsættes samtidig for stærk og stigende international konkurrence. I Region

Hovedstadens cleantech-klynge findes særlige styrkepositioner inden for vand,

affald, smart grid, smart city, grønt byggeri, vind samt smart transport

(sidstnævnte behandles under Transport).

5.1 Vand

Inden for cleantech er vand en fremtrædende styrkeposition, som tæller forskellige

aktiviteter inden for bl.a. vandudvinding, distribution, kvalitetssikring, tekniske

løsninger til hhv. private forbrugere, landbrug og industri samt

spildevandsbehandling og kloakering. Flere af disse aktiviteter, særligt udvinding,

distribution og behandling, varetages af offentlige institutioner. Dog knytter sig

hertil en række private virksomheder, som leverer konkrete løsninger, rådgivning

og service (Copenhagen Cleantech Cluster 2012a).

Danmark har tradition for restriktiv lovgivning på vandområdet (bl.a. med

vandmiljøplanerne i 80’erne og 90’erne) og har i mange år aktivt understøttet

forskning og udvikling af løsninger til bedre udnyttelse af vandressourcer samt

reduktion af forbrug.

Det betyder bl.a., at vi i dag kan drikke grundvandet, bade i Københavns Havn

samt at vandforbruget pr. indbygger, ligesom vandspildet i vore vandrør, er holdt

på lave niveauer. Det betyder ligeledes, at Danmark har udviklet særlige

kompetencer på vandområdet, som efterspørges internationalt.

Danske virksomheder, videnmiljøer og vandselskaber har i dag en unik viden om vandforvaltning, vandinfrastruktur, biologisk

vandrensning mv. samt potentiale for at være med helt i front inden for nye teknologiområder, f.eks. de nyeste membran-

rensningsteknologier.

- Vækstteamet for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012)

Aktører på vandområdet er ikke afgrænset til Region Hovedstaden, men udbreder

sig i hele Danmark. Copenhagen Cleantech Cluster (2012a) estimerer i deres

2

SPIR står for Strategic Platforms for Innovation and Research, og er et initiativ under

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Der findes pt. 4 SPIR-

platforme: iPower, inSPIRe, Patient@Home og Bio-Value.


analyse af området, at beskæftigelsen inden for vand i Danmark kan omregnes til

12.000 fuldtidsbeskæftigede. Dette estimat tæller, udover

vandforsyningsvirksomhed, produktion og udvikling af vandteknologi, software og

service. I analysen er 93 virksomheder adspurgt om deres hovedaktiviteter, og de

mest udbredte er hhv. industrielle vandløsninger (72 %), spildevandsbehandling

(62 %) samt vandkvalitet (58 %). Omtrent 25 % af vandvirksomhederne er

udenlandsk ejede og tæller yderligere 36.000 medarbejdere uden for Danmark.

Det vurderes, at den samlede omsætning for vandsektoren i Danmark er omkring

11,2 mia. kr. For den gennemsnitlige vandvirksomhed udgør eksport 35 % af

omsætningen og i 2011 eksporterede Danmark vandteknologi for 14,3 mia. kr.

Dette svarede til 2,3 % af den samlede vareeksport samme år og var den

næsthøjeste andel i EU-27, efter Italien (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger

2012).

Efterspørgslen på vandteknologi er massiv. I 2010 blev det globale marked for

vandløsninger anslået til 2.700 mia. kr., og dette tal forventes at stige støt. Dog

har eksporten af danske vandløsninger været relativt stabil de seneste 5 år, hvorfor

den danske markedsandel er vigende (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger

2012). Ikke desto mindre ser de danske vandvirksomheder lyst på fremtiden. Af

129 adspurgte virksomheder svarer 72 % at de forventer at skulle ansætte flere

medarbejdere i løbet af de næste 5 år (Copenhagen Cleantech Cluster 2012a).

I regionen findes flere vidensinstitutioner, som arbejder med vandområdet, blandt

andre Københavns Universitet, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

(GEUS), Den Internationale Forskningsskole for Vandressourcer (FIVA), DTU,

Danmarks Metrologiske Institut, samt GTS-institutterne Teknologisk Institut og

Dansk Hydraulisk Institut (DHI).

Vandområdet er genstand for nogen grad af politisk interesse, som bl.a. kommer til

udtryk som en del af innovationsnetværkene Inno-MT og Vand i Byer. Yderligere er

vandområdet omfattet af den nationale Vækstplan for Vand, Bio- og Miljøløsninger,

som blev lanceret i februar 2013. Et nyere initiativ er oprettelsen af et mobilt

nationalt testcenter, som skal understøtte udvikling inden for

vandbehandlingsteknologi (Ingeniøren 2012).


Blandt de markante aktører på vandområdet i regionen er KE Vand A/S, Nordvand

A/S, Lynetteselskabet I/S, KE Afløb A/S, Spildevandscenter Avedøre I/S,

Frederiksberg Kloak A/S, Mølleåværket Lundtofte, COWI, Grontmij, Krüger, NIRAS,

Leif Koch, Alectia Aqua, Orbicon, BWT Technology, Xylem Water Solutions

Denmark, Rambøll, Schneider Electric samt Siemens Turbomachinery Equipment

(Copenhagen Cleantech Cluster 2012a m.fl).


Aktører inden for vandområdet er forenet gennem netværkene Danish Water Forum

og Copenhagen Cleantech Cluster og understøttes endvidere af brancheforeningen

Dansk Miljøteknologi. Dertil kommer Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-

MT) samt Vand i Byer. Fonden ATV Jord og Grundvand, som har sekretariat på


DTU, arbejder gennem vidensdeling og netværksarrangementer især med jord- og

grundvandsforurening.

5.2 Affald

Affaldshåndtering er endnu en styrkeposition inden for cleantechklyngen, som

udspringer af mere end 100 års udvikling af viden og kompetencer på området

(Copenhagen Cleantech Cluster 2012b). På globalt plan er de totale

affaldsmængder stigende, hvorfor der ses et stærkt fokus på affaldsminimering

(Miljøministeriet 2010). Samtidig øges interessen for genanvendelse og

affaldsbehandling, hvor Danmark står stærkt.

Danmark er […] blandt de bedste OECD-lande til at håndtere og

genanvende ressourcerne i affald. 70 pct. genanvendes, 23 pct. forbrændes og udnyttes til energi, og de resterende 7 pct. deponeres.

- Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012)

Aktører på affaldsområdet er ikke afgrænset til Region Hovedstaden, men udbreder

sig i hele Danmark. De er særligt stærke på udvikling af effektiv

forbrændingsteknologi og –anlæg, behandling af organisk affald

ved kompostering og andre biologiske behandlingsmetoder, herunder produktion af

biogas og bioethanol/biodiesel (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012;

Miljøministeriet 2010).

Copenhagen Cleantech Cluster har foretaget en kortlægning af affaldsområdet i

Danmark og vurderer, at omkring 8.000 personer er beskæftiget med affald i

Danmark. Yderligere estimeres det, at sektoren har en årlig indtægt på mindst 9,7

mio. kr. i 2011. I en spørgeskemaundersøgelse med 94 danske virksomheder med

aktiviteter på affaldsområdet svarede 66 %, at de havde oplevet en stigende

omsætning i perioden 2006-2011 på trods af finansiel krise (Copenhagen Cleantech

Cluster 2012b). 71 % forventede at udvide deres aktiviteter på affaldsområdet.

Begge dele indikerer et område i vækst.

Markedet for affaldsbehandling og –bortskaffelse internationaliseres i stigende grad.

Dette sker både ved udlicitering af affaldshåndteringsopgaver og ved handel med

affaldshåndteringsteknologier på tværs af landegrænser (Miljøministeriet 2010). I

den forbindelse oplever også danske affaldsløsninger stigende efterspørgsel.

Internationale analyser peger på, at markedet for ressourceeffektivitet og

recirkulation af materialer vil stige fra omkring 500 mia. kr. i 2005 til omkring 1300

mia. kr. i 2020 (Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger 2012).

Der eksisterer i Region Hovedstaden en lang række forsknings- og

udviklingsprojekter på affaldsområdet forankret i regionens forskningsinstitutioner,

bl.a. Københavns Universitet, DTU samt GTS-institutterne Teknologisk Institut og

Force Technology. Miljøstyrelsen (2010) vurderer, at der generelt er et højt

vidensniveau samt gode innovationsmiljøer i industrien og på universiteter,


herunder tradition for praktisk optimering og kombination af eksisterende

teknologier.

I forbindelse med det gennemgående politiske fokus på miljø, vækker også

affaldsområdet interesse. Det omfattes f.eks. i Vækstplan for Vand, Bio og

Miljøløsninger samt konkret gennem initiativer under ”Grøn Omstillingspakke” fra

Finansloven 2013 (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013a; Finansministeriet 2012). I

oktober 2013 udsendte Miljøministeriet en ny ressourcestrategi, som sætter

rammerne for en udvikling mod mere genanvendelse af materialer fra både

husholdninger og erhvervsliv. Herunder fremhæves, hvordan initiativerne forventes

at understøtte eksisterende styrkepositioner og yderligere teknologiudvikling, samt

øget eksport af danske løsninger på affalds- og ressourceområdet (Miljøministeriet

2013).

Vi skal udvikle nye, konkurrencedygtige og ressourceeffektive

løsninger med eksportpotentiale.

- Miljøministeriet (2013)


I Region Hovedstaden findes en række markante virksomheder, som arbejder med

affaldshåndtering, herunder Amager Ressource Center, Norrecco og Novozymes.

Dertil arbejder også konsulenthuse som COWI og Rambøll med affaldsområdet.

Yderligere huser regionen en række mindre nichevirksomheder specialiseret i

særlige teknologier og/eller ydelser inden for affaldshåndtering.


Styrkepositionen i affaldshåndtering understøttes af netværk som Copenhagen

Cleantech Cluster, Inno-MT, DAKOFA, RenoSam og Affald Danmark. Regeringens

Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger arbejder ligeledes med affald. Også

brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi samt DI Bioenergi har aktiviteter på

området. I Region Sjælland findes bl.a. Symbiose Center Sjælland.

5.3 Smart grid

Et smart grid er et intelligent energinetværk, som ved brug af avanceret teknologi

overvåger og styrer transporten af energi fra forskellige kilder til forbrugere. Dette

sker ved koordination af energiproduktion og –forbrug, således at f.eks. vindkraft

benyttes, når det blæser og elektriske installationer automatisk sættes i gang om

natten, når efterspørgslen og prisen på strøm er mindst. Formålet med smart grid-

løsninger er dermed at effektivisere energisystemet, minimere økonomiske og

miljømæssige omkostninger samt at højne forsyningssikkerheden (Copenhagen

Cleantech Cluster 2012c).

Danmark har i kraft af tidlig satsning på vindkraft oparbejdet erfaring med at

integrere vindenergi i elforsyningen og har dermed et forspring på området. Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet (2013) vurderer, at Danmark har tre særlige


styrkepositioner inden for smart grid: Teknologi og knowhow inden for

systemløsninger (integration af forskellige energisystemer), markedsløsninger

(f.eks. elbørser) samt mulighed for storskalademonstration på det danske

energinet.

Sidstnævnte har ført til, at Danmark har etableret sig som Europas førende land for

test og demonstration. I 2011 blev 22 % af alle europæiske udviklings- og

demonstrationsprojekter udført i Danmark mod 11 % i Tyskland på andenpladsen

(Copenhagen Cleantech Cluster 2012c).

I en kortlægning foretaget af Copenhagen Cleantech Cluster (2012c) anslås det, at

Danmark har omkring 60 smart grid-virksomheder, hvoraf størstedelen er

koncentreret i Region Hovedstaden. Samlet set er ca. 15.500 personer beskæftiget

med smart grid i Danmark. Virksomhederne arbejder med alle dele af

energisystemerne fra produktion og distribution til forvaltning og service i

husholdninger og industri. Konkrete aktivitetsområder tæller energiforvaltning i

bygninger, ladningsinfrastruktur til elbiler samt diverse it-systemer til bl.a.

monitorering og kontrol. De danske virksomheder har størst vægt på

softwaredelen, dvs. arbejdet med integration af informations- og

kommunikationsteknologier.

Der forskes massivt i smart grid-teknologier, og forskningen understøttes i stigende

grad af offentlige midler. Alene i 2011 blev smart grid-forskningen i Danmark

bevilliget lidt mere end 200 mio. kr. (Rigsrevisionen 2013). I Region Hovedstaden

varetages forskning og udvikling fortrinsvist på DTU, IT-Universitetet samt GTS-

instituttet Teknologisk Institut Taastrup (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c).

Efterspørgslen på smart grid-teknologi er i kraftig vækst. Copenhagen Cleantech

Cluster anslår, at det globale marked allerede i 2014 vil have en størrelse svarende

til små 140 mia. kr. Frem til 2025 forventes mindst 10 mia. kr. investeret i

udbygningen af smart grid-systemet alene i Danmark. Yderligere vurderer Dansk

Energi, at markedet for smart grid vil skabe 8.000 nye jobs og en eksport på

omtrent 14 mia. kr. i samme periode (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c).

Der er massivt politisk fokus på smart grid-systemer i disse år. I april 2013

lancerede Klima-, Energi- og Bygningsministeriet således en smart grid-strategi,

ligesom smart grid-området optager store dele af Vækstplan for Energi og Klima

fremlagt oktober 2013. Konkrete initiativer tæller bl.a. installation af fjernaflæste

timeelmålere i hele landet, udvikling af model for timeafregning, fælles energianlæg

for virksomheder samt eftersyn af afgifter og tilskud i energisystemet (Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b).


Blandt de markante virksomheder i regionen, som arbejder med smart grid-

teknologi, findes ABB, Eltel Networks, Spirae, Schneider Electric, Siemens, IBM og

Microsoft. Foruden de store it-virksomheder findes en række mindre specialiserede

virksomheder i regionen (Copenhagen Cleantech Cluster 2012c).



Området understøttes af Copenhagen Cleantech Cluster, SPIR-platformen iPower,

og innovationsnetværket VE-NET. Dertil kommer netværk som Branchefællesskab

for Intelligent Energi, Smart Grid Forskningsnetværk, Dansk Standards Forum for

smart grid og vedvarende energi samt Dansk Energis Smart Grid Netværk (Klima-,

Energi- og Bygningsministeriet 2013).

5.4 Smart city

Befolkningsvækst og udbredte urbaniseringstendenser skaber et enormt pres på

verdens byer, som kun ser ud til at forsætte. Derfor opfattes byen i stigende grad

som den arena, hvor slaget om den bæredygtige udvikling skal slås. Det er i denne

kontekst, ideen om den smarte by udspringer.

En smart city er en betegnelse for en by, som systematisk integrerer bæredygtige

teknologier og løsninger gennem avanceret informations- og

kommunikationsteknologi. Centralt er teknologi, som kan indsamle og

videreformidle store mængder data om byen med henblik på optimal udnyttelse af

ressourcer, såsom elektricitet, vand og affald. Yderligere er den smarte by

dynamisk og lærende, og dens borgere og virksomheder forstås som centrale

aktører for udvikling og deling af teknologi (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d).

Eksempler på smart city-teknologi tæller smart grid (intelligente og integrerede

elektricitetsnetværk), elbilsystemer, digitale patientjournaler og e-billet-systemer til

offentlig transport.

På globalt plan er udviklingen og implementeringen af smart city-løsninger i fuld

gang, og efterspørgslen er stigende. ABI Research vurderer, at den globale

markedsværdi for virksomheder og projekter, som spiller ind i smart city-

programmerne, vil vokse fra, hvad der svarede til små 50 mia. kr. i 2010 til mere

end 230 mia. kr. i 2016 (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d).

Også i Region Hovedstaden arbejdes intenst med smart city-løsninger, såsom smart

grid og lavenergibyggeri. Drivkræfter bag udviklingen tæller både virksomheder,

vidensinstitutioner og offentlige aktører. Der findes dog pt. ikke udtømmende

opgørelser på området, givetvis fordi der er tale om et omfattende og relativt løst

defineret felt. Dog virker det plausibelt at fremhæve hovedstadsområdet som én af

de fremmeste regioner på området i Danmark, idet en stor del af landets markante

spillere inden for såvel miljø, teknologi og it er koncentreret her. Copenhagen

Capacity er i forbindelse med SPI-projektet desuden i gang med en grundig analyse

af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden, som forventes færdig i 2014.

Som eksempel på en progressiv offentlig aktør i regionen er særligt Københavns

Kommune langt fremme. Her arbejdes samtidigt på innovative løsninger inden for

områderne transport, affald, vand, varme og energi i bestræbelserne på at blive

den første CO2-neutrale by i verden i 2025 (Copenhagen Cleantech Cluster 2012d).



Blandt toneangivende virksomheder i regionen arbejder blandt andre ABB,

Accenture, Cisco, COWI, Festo, Grontmij og Spirae med smart city-løsninger.


Smart city er ét af Copenhagen Cleantech Clusters fokusområder. Desuden

understøttes smart city-erhvervene af netværk som Øresund Smart City Hub og

SmartCity.dk.

5.5 Lavenergibyggeri

Energikrisen i 70’erne blev udgangspunktet for stram lovgivning på energiområdet,

herunder i forhold til byggeriet. Og det med god grund: Omkring 40 % af det totale

danske energiforbrug stammer fra bygninger, heraf 25 % fra boliger (Copenhagen

Cleantech Cluster 2013b).

Det betyder i dag, at vi på energisiden har et af de strengeste bygningsreglementer

i Europa. Og det betyder, at vi har 40 års erfaring med energieffektive løsninger i

byggeriet samt en stærk byggekultur knyttet til ”bæredygtigt” eller ”grønt” byggeri.

Disse betegnelser dækker over teknologi og metoder til reduktion af forurening og

ressourceforbrug gennem hele byggeriets livscyklus samt til at fremme gode

betingelser for slutbrugerne. Her indgår f.eks. overvejelser omkring genanvendelse,

indeklima, energi– og ressourceforbrug, æstetik, lys, byggematerialer, social

inklusion samt økonomi og transport (Copenhagen Cleantech Cluster 2013b).

Region Hovedstaden har stærke kompetencer inden for bæredygtigt byggeri og

særligt inden for såkaldt lavenergibyggeri, dvs. byggeri med fokus på

energieffektivisering af hele klimaskærmen: Vinduer, døre, tag, facade og

fundament. Dette gælder både i forhold til nybyggeri og energirenovering af den

eksisterende boligmasse.

Virksomhederne i regionen integrerer generelt flere områder i deres forretning, og

er især beskæftigede med rådgivning om bygningsudvikling, bygningscertificering,

intelligente/smarte bygninger samt indeklima (Copenhagen Capacity 2013b). Flere

af virksomhederne kan inden for disse områder betegnes som markedsledende,

ligesom virksomhederne generelt har en stærk international position inden for

bæredygtig arkitektur og design.

Copenhagen Capacity har som led i Projekt SPI foretaget en grundig kvalitativ såvel

som kvantitativ analyse af området (Copenhagen Capacity 2013b; 2013c). Disse

studier konkluderer, at der i hovedstadsområdet findes 128 virksomheder -

arkitekter, ingeniører, entreprenører samt enkelte materialeproducenter - med en

markant profil inden for lavenergibyggeri. Der er i vid udstrækning tale om store og

videnstunge virksomheder, der tilsammen beskæftiger godt 15.700 personer,

hvoraf ca. 3.600 arbejder direkte med lavenergibyggeri.


Vi er stærke på viden, har højt kvalificeret arbejdskraft og er ikke mindst et navn i udlandet.

- Susanne Huehn, Rockwool A/S. Kilde: Copenhagen Capacity (2013b)

Virksomhederne henter omtrent 28,5 % af deres samlede omsætning fra

lavenergibyggeri. I 2012 udgjorde omsætningen fra lavenergibyggeri i regionen

derfor godt 13 mia. kr. Området er forholdsvis hjemmemarkedsorienteret, men

eksport udgør trods alt omkring 29 %, svarende til omkring 4 mia. kr. i 2012.

Efterspørgslen på lavenergibyggeri er i kraftig vækst både i Danmark og resten af

verden. Copenhagen Cleantech Cluster anslår (2013b), at markedsværdien for

grønne bygninger alene i Europa vil være omtrent 440 mia. euro i 2015, svarende

til godt 3.3 billioner kr.

At lavenergibyggeri er et erhvervsområde i vækst, kommer til udtryk gennem

virksomhedernes forventninger til fremtiden. Blandt de 128 virksomheder i

Copenhagen Capacitys analyse svarer 79 %, at de forventer vækst på

lavenergiområdet inden for de kommende 2-3 år (Copenhagen Capacity 2013c).

På forskningssiden er særligt DTU BYG, Aalborg Universitet i København samt

Dansk Arkitektur Center markante spillere. Hertil kommer GTS-instituttet

Teknologisk Institut, som bl.a. huser konsortiet Videnscenter for energibesparelser i

bygninger. Det er desuden kendetegnende for lavenergiområdet, at regionens

virksomheder og uddannelses- og vidensinstitutioner samarbejder om innovation,

test, rekruttering og uddannelse af medarbejdere (Copenhagen Capacity 2013b).

Bæredygtigt byggeri, herunder lavenergibyggeri, nyder udbredt politisk fokus i

disse år. Med Energiaftalen 2012 afsatte den danske regering således 30 mio. kr. til

energirenovering af den eksisterende bygningsmasse, ligesom installation af olie-

og naturgasfyr i nye og eksisterende bygninger blev forbudt (Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet 2012b). Initiativer til fremme af energieffektivisering samt

bæredygtige byggeprocesser og -materialer er ligeledes på dagsordenen i

Vækstplan for Energi og Klima. En samlet byggepolitisk strategi med fokus på

bæredygtighed i byggeriet forventes offentliggjort i 2014 (Erhvervs- og

Vækstministeriet 2013b).


Blandt de markante virksomheder inden for lavenergibyggeri i regionen er Henning

Larsen Architects, B.I.G., Rockwoll, Velux, COWI og NCC Construction Danmark.


Der findes flere netværk inden for grønt- og lavenergibyggeri, herunder Gate 21,

Green Building Council Denmark (DK-GBC) samt Innovationsnetværket for

Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri (InnoBYG). Yderligere fokuserer også

Copenhagen Cleantech Cluster på lavenergibyggeriområdet.


5.6 Vind

Ligesom med flere andre grønne teknologier var Danmark blandt de allerførste til at

udvikle og implementere vindteknologi. Således har vi i dag 30 års erfaring med

vindmøller og vindenergi, hvorfor vi i en årrække har været verdensledende på

området (DWIA 2013). Mere end hver fjerde vindmølle i verden kommer fra en

dansk producent og markedsandelen var i 2011, trods skarp international

konkurrence, fortsat på knap en femtedel (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013b). I

dag går tendensen foruden større møller mod offshore vindinstallationer.

Vindmøller er komplekse produkter bestående af 7-8000 komponenter, og

vinderhvervet tæller en række aktiviteter, herunder planlægning, finansiering,

prototypeproduktion, fremstilling af komponenter, montage, test, opsætning, drift

og vedligehold (Damvad 2013). DIWA (2013) vurderer, at Danmark besidder

stærke kompetencer inden for alle led i værdikæden. De produktionsrelaterede

aktiviteter er primært lokaliserede uden for Region Hovedstaden, som til gengæld

er stærke på viden, forskning og udvikling samt rådgivning. Da det ikke har været

muligt at finde data for vindmølleerhvervet i hovedstadsområdet alene, er følgende

økonomiske nøgletal tal på national skala.

Vindmølleindustrien udgør en væsentlig del af dansk økonomi. I 2012 beskæftigede

vindbranchen i Danmark 28.459 personer på fuld tid og havde en samlet

omsætning på 81,8 mia. kr. Eksporten var samme år 51,9 mia. kr., svarende til

4,2% af den samlede danske eksport. Som de fleste andre erhverv er

vindmølleområdet negativt ramt af finanskrisen, og dertil stigende international

konkurrence. Det viser sig konkret ved, at både omsætning, eksport og

beskæftigelse har været faldende siden 2008 (Damvad 2013).

Dog er eksporten samlet set vokset i perioden 2006-2012, hvor eksport af

vindteknologi er steget med 35 % (Damvad 2013). Dette hænger bl.a. sammen

med den stigende efterspørgsel på offshore vindteknologi, hvor Vestas Wind

Systems og Siemens Wind Power sidder på mere end 90 % af det globale marked.

Danish Wind Industry Association forventer overordnet massiv ekspansion af

vindinstallationer internationalt, særligt hos nærmarkederne Tyskland,

Storbritannien og Holland (DIWA 2013).

Region Hovedstaden er især fremtrædende på vindområdet inden for forskning- og

uddannelse. Centrale aktører findes bl.a. på en række institutter på DTU, samt på

GTS-institutterne, Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og Force Technology. Uden for

regionen findes desuden Risø DTU – National Laboratory for Sustainable Energy.

De seneste 20 år har vindbranchen været genstand for stigende politisk interesse,

som bl.a. har udmøntet sig i en række støtteordninger til forskning og udvikling.

Energiaftalen fra 2012 præsenterer en målsætning om 50 % vind i det danske

elforbrug i 2020 samt en udbygning af vindkraften, svarende til godt 1,5 mio.

husholdningers årlige forbrug (DIWA 2013; Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

2012a). Yderligere rummer Vækstplan for Energi og Klima en række initiativer med

fokus på bl.a. energiinfrastruktur, fleksibelt elforbrug, eftersyn af afgifter og tilskud

i energisystemet samt udvikling af en smart grid-strategi (Erhvervs- og

Vækstministeriet 2013b).



Produktionsaktiviteterne findes i andre dele af landet, primært Jylland, men også

Region Hovedstaden huser en række markante virksomheder inden for

vinderhvervet. Det drejer sig bl.a. om ABB A/S, Fritz Schur Technical Group A/S,

Københavns Energi, MT Højgaard A/S, Schneider Electric A/S, NIRAS A/S, Rambøll,

COWI A/S samt dele af Siemens Wind Power.


Vindområdet forenes bl.a. af Innovationsnetværket VE-Net samt Nationalt

Kontaktforum for Vækst i Vindmøllesektoren. Dertil kommer brancheorganisationen

Vindmølleindustrien, som samler aktører fra hele branchen. Vindmøllebranchen

huser desuden sekretariatet for det strategiske samarbejde, Partnerskabet

Megavind, der arbejder mod at forbedre rammerne for forskning og test. Yderligere

arbejder interesseorganisationen Dansk Energi med vindenergi, ligesom man gør

det i netværket, Offshoreenergy.dk (beliggende i Esbjerg).


6. Life science

Life science er i denne sammenhæng en samlebetegnelse for aktiviteter i

forbindelse med forskning, udvikling og produktion af medicin og medicinsk udstyr.

Traditionelt forbindes life science især med erhvervsområderne biofarma og

medico/medtek, men med de senere års fokus på velfærdsinnovation inkluderes i

velfærdsteknologi også i dette dokument.

Region Hovedstaden er hjemsted for en veludviklet, moden og internationalt

anerkendt life science-klynge, populært kaldet Medicon Valley. Klyngen er

koncentreret i Region Hovedstaden, men har også betydelige udviklings- og

produktionsfaciliteter i Region Skåne og Region Sjælland. Aktører i klyngen tæller

både virksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige organer. Dertil kommer en

række specialiserede forskningsparker og inkubatorer. Yderligere spiller det

offentlige en aktiv rolle som aftager af produkter fra industrien.

Siden midten af 1990’erne er der arbejdet systematisk med netværksdannelse

samt forsknings- og udviklingssamarbejde på området. Aktørerne i klyngen er bl.a.

organiseret gennem det dansk-svenske netværk Medicon Valley Alliance, som har

eksisteret siden 1997 og i dag tæller mere end 300 medlemmer (Oxford Research

2012).

Medicon Valleys egne opgørelser fokuserer på hele Øresundsregionen, og inkluderer

ikke velfærdsteknologiområdet. Således vurderer Medicon Valley, at life science-

klyngen samlet set beskæftiger 44.000 personer i den private sektor i

Øresundsregionen. Yderligere fremhæves, hvordan Øresundsregionen huser mere

end 150 biotek-virksomheder, 200 medtek-virksomheder, 50 private forsknings- og

udviklingsinstitutioner samt 11 universiteter. Dermed omfattes hele værdikæden:

Mindre virksomheder, som udvikler nye produkter, store virksomheder, der fører

dem til marked, samt hospitaler, universiteter, risikovillig kapital og specialiseret

service (Medicon Valley 2013).

FORA (2010a) står bag en alternativ opgørelse, som har hele Danmark som

geografisk afgrænsning. Her anslås, at lidt mere end 34.000 personer i 2006 var

beskæftiget inden for biotek og medtek i Danmark, fordelt på omtrent 1300

virksomheder. Disse virksomheder havde en samlet omsætning på ca. 110 mia. kr.,

hvoraf lidt mere end 40 % var fra eksport. Life science-klyngen er generelt

eksportintensiv. I 2010 udgjorde medicinske og farmaceutiske produkter 10 % af

den samlede danske vareeksport (Invest in Denmark 2013a).

Life science-klyngen er desuden kendetegnet ved store virksomheder. FORA

(2010a) anslår, at virksomheder med mere end 1000 ansatte i 2006 beskæftigede

40 % af den samlede arbejdsstyrke på området. Disse virksomheder stod desuden

for 60 % af eksporten. Mellemstore virksomheder med 50-100 ansatte

beskæftigede ligeledes 40 %, men havde blot 30 % af eksporten. De mindre


virksomheder med færre end 50 ansatte beskæftigede 20 %, og stod for 10 % af

eksporten (se tabel 2).

Tabel 2. Beskæftigelse og eksport inden for life science i Danmark,

set i forhold til virksomhedsstørrelse, 2006

>1000 ansatte 50-100 ansatte <50 ansatte

Andel af beskæftigelsen 40 % 40 % 20 %

Andel af eksporten 60 % 30 % 10 %

Kilde: FORA (2010a)

Regionen huser ligeledes en række markante uddannelses- og vidensinstitutioner,

herunder Københavns Universitet, DTU, Statens Serum Institut,

Professionshøjskolen Metropol samt GTS-instituttet Teknologisk Institut.

Life science-området spiller en central rolle i dansk økonomi og har derfor også stor

politisk interesse. Det afspejler sig bl.a. ved, at life science-klyngen er et af fire

fokusområder hos Invest in Denmark, ligesom området er repræsenteret ved

Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger, som i januar 2013 afleverede

sine anbefalinger. I forlængelse heraf har regeringen og Vækstforum Hovedstaden i

maj 2013 indgået et regionalt vækstpartnerskab, som bl.a. fokuserer på

teknologioverførsel inden for bio- og medtek samt udvikling af sundheds- og

velfærdsteknologiområdet (Regeringen 2013).


Blandt de mest markante virksomheder i regionen inden for life science er Novo

Nordisk A/S (diabetes), Danisco A/S (ingredienser til fødevarer), Alk-Abelló A/S

(allergi), H. Lundbeck A/S (neurologi), Novozymes A/S (industriel biotek), LEO

Pharma A/S (dermatologi og cancer), Coloplast A/S (engangsprodukter),

Radiometer A/S (diagnostik), Oticon A/S (høreapparater) og Cook Medical A/S

(engangsprodukter).


Medicon Valley Alliance er et afgørende klyngeinitiativ, som dækker life science-

området bredt og bl.a. faciliterer en række netværk, som Medicon Valley

Outsourcing Network. Life science-området understøttes yderligere af

Innovationsnetværk for Biosundhed (Biopeople). Dertil findes en række mere

specialiserede netværk og initiativer, eksempelvis Medico Innovation Network,

Scanbalt samt Partnerskabet UNIK. Også brancheorganisationer som Dansk Biotek,

Medico Industrien samt Lægemiddelindustriforeningen (Lif) er centrale aktører i

landskabet.


Typisk opdeles kompetencerne inden for life science-klyngen i hhv. biofarma og

medico/medtek (FORA 2008 m.fl.). Endvidere er der i disse år stor interesse og

udvikling inden for velfærdsteknologi, hvorfor dette område yderligere inddrages i

det følgende.


6.1 Biofarma

Biofarma er en samlebetegnelse for udvikling og produktion af medicin med

udgangspunkt i bioteknologi. Området dækker således hele værdikæden for

lægemidler: Forskning, udvikling, produktion og salg mv. Danske

medicinalvirksomheder er blandt verdens førende, når det kommer til områderne

diabetes og fedme, neuroscience, onkologi (cancer), inflammation samt

immunologi. Desuden spiller danske biofarma-aktører en afgørende rolle for

udviklingen af området personlig medicin (Medicon Valley 2013).

Der findes forskellige statistiske opgørelser inden for biofarmaområdet, men de

fleste fokuserer alene på biotek. FORA (2008), som arbejder med biofarma (i

analysen betegnet ”lægemiddelområdet”), anslår den nationale beskæftigelse på

området til at være omkring 24.000 personer. Disse er fordelt på omkring 100

farmaceutiske biotekvirksomheder, 25 lægemiddelproducenter samt mere end 200

salgskontorer for udenlandske lægemiddelproducenter. Biofarmaindustrien er

desuden domineret af store virksomheder: Omkring 75 % er beskæftigede i hhv.

Novo Nordisk, Lundbeck og LEO Pharma (FORA 2008).

Virksomheder inden for biofarma er meget eksportintensive: Omkring 90 % af den

farmaceutiske produktion eksporteres, og i 2012 var den samlede

lægemiddeleksport på hele 67 mia. kr. (Dansk Biotek 2013).

Biofarmaområdet er meget forskningstungt og kendetegnet ved udpræget

samarbejde mellem virksomheder, universiteter og offentlige sundhedsinstitutioner.

Der findes endvidere talrige og kompetente uddannelser på området, og

studerende har i løbet af uddannelserne generelt stor kontakt med virksomhederne,

f.eks. gennem erhvervs-ph.d.-forløb (FORA 2008). Således er Danmark, efter

Schweitz, det land i verden, som udgiver flest forskningsartikler pr. 1000 capita

inden for farmaceutisk forskning. Samtidig udgør farmaceutisk forskning 23 % af

den samlede offentligt-private forskning i Danmark (Invest in Denmark 2013b).

Region Hovedstaden rummer en række centrale uddannelses- og vidensinstitutioner

med aktiviteter inden for biofarma. Blandt dem er Københavns Universitet og i

særdeleshed det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som bl.a. huser BRIC Biotech

Research & Innovation Centre. Dertil kommer f.eks. DTU samt GTS-institutterne

Bioneer og Teknologisk Institut.

Som en del af life science-området er biofarmaområdet genstand for politisk

interesse, om end der anvendes forskellige betegnelser, herunder farma, biotek og

lægemiddelindustri. Således omfattes biofarmaområdet bl.a. af aktiviteter hos

Invest in Denmark samt Innovationsnetværket Biopeople.


Markante virksomheder inden for medicinalindustrien tæller Novo Nordisk,

Lundbeck, Novozymes, Willian Demant, Genmap, ALK-Abello samt LEO Pharma.

Novo Nordisk er i dag Skandinaviens største virksomhed målt på markedsværdi

(Dansk Biotek 2012).



Medicinalindustrien understøttes af en række netværk og organisationer, herunder

Medicon Valley Alliance, Dansk Biotek, Innovationsnetværket Biopeople, Scanbalt,

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Medicoindustrien samt Medico Innovation

Network.

6.2 Medico/medtek

Medico/medtek-området (her kaldet medico) betegner overordnet aktiviteter inden

for medicinsk udstyr til diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom.

Medicoprodukter kan være af både høj- og lavteknologisk karakter og tæller f.eks.

måleinstrumenter, høreapparater, hospitalssenge, implantater og plastre. De

danske medicovirksomheder er involverede i produktion af mere end 500.000

produkter, men er særligt specialiserede inden for tekniske hjælpemidler,

diagnostik, engangsprodukter samt høreapparater (Klyver 2012; FORA 2008).

Der findes omkring 1000 virksomheder, der beskæftiger sig med medico, hvoraf

omkring 220 er ”dedikerede” medikoteknikvirksomheder. Modsat biofarmaområdet

er medicoindustrien domineret af små og mellemstore virksomheder med under 50

ansatte, som tilsammen udgør 70 % af virksomhedsmassen. Til gengæld genereres

75 % af det samlede overskud af de 20 største virksomheder. Det er derfor et

område med stor bredde. Det anslås, at medicovirksomhederne tilsammen

beskæftiger omkring 20.000 personer i Danmark og yderligere 20.000 personer i

udlandet (Medicon Valley 2013; Medicoindustrien 2013).

FORA (2008) vurderer, at medicoindustrien har god adgang til kompetente

kandidater fra såvel Danmark som Sverige, ligesom der er godt samspil med

forskningsmiljøer på landets forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Yderligere

understreges vigtigheden af, samt udfordringerne ved, samarbejdet med

hospitalerne. Det offentlige sundhedssystem er desuden den største aftager af

branchens produkter (Medicoindustrien 2013).

Danske medicovirksomheder i såvel Danmark som udlandet havde i 2010 en samlet

omsætning på over 50 mia. kr. Virksomhederne er uhyre eksportintensive og

eksporterer således mere end 95 % af deres produktion. Den samlede eksport er

mere end fordoblet i perioden 1999-2009 fra omkring 5 til 12 mia. kr. De største

eksportmarkeder er USA (20 %), Tyskland (13 %), Storbritannien (6 %) og Sverige

(5 %) (Medicoindustrien 2013; Invest in Denmark 2013c). Yderligere beskriver

Klyver (2012), hvordan medicovirksomhederne er helt i front i forhold til at

tiltrække risikovillig kapital, hvilket understreger stor forretningsmæssig tillid.

I Region Hovedstaden findes en række markante uddannelses- og

vidensinstitutioner inden for medicoområdet. Blandt dem er DTU, Københavns

Universitet samt GTS-instituttet Teknologisk Institut.

Som en del af life science-området er medicoområdet genstand for politisk

interesse, og omfattes af aktiviteter hos bl.a. Invest in Denmark samt

Innovationsnetværket Biopeople.



I regionen findes en række markante virksomheder, som fordeler sig mellem

delområderne således:

- Tekniske hjælpemidler: Unomedical

- Diagnostik: Ambu, B-K Medical, Dako, Exiqon og Radiometer

- Engangsprodukter: Coloplast, COOK Medical, Novo Nordisk og Nunc

- Høreapparater: GN Otometrics, GN Resound, Oticon, Phonak samt William

Demant


På medicoområdet findes flere initiativer og netværk, herunder Medicon Valley

Alliance, Medico Innovation Network, Innovationsnetværket Biopeople samt

Leverandørforeningen for Høreapparater. Medicoindustrien samt Dansk Biotek er

centrale brancheorganisationer.

6.3 Velfærdsteknologi på sundhedsområdet

Velfærdsteknologi er en relativt ny samlebetegnelse for løsninger rettet mod at

gøre arbejdet på social- og sundhedsområdet billigere, hurtigere, bedre og/eller

mindre besværligt og indgribende overfor borgeren. Velfærdsteknologiske

aktiviteter på sundhedsområdet understøtter og muliggør således:

smartere eller mere intelligente arbejdsgange og processer, gerne automatiske

at syge og funktionsnedsatte borgere bliver mere selvhjulpne, eller hjælpes i

hjemmet

at sygdom og funktionstab opdages hurtigere eller helt forhindres

Betegnelsen dækker over produkter og ydelser anvendt af professionelt uddannede

på hospitaler og plejehjem i bestræbelserne på at pleje krop og sjæl hos den brede

befolkning (Copenhagen Capacity 2012). Ofte taler man om velfærdsteknologi i

forbindelse med kronisk syge og ældre, men reelt er diversiteten inden for

velfærdsteknologiske produkter og ydelser stor (se figur 4).


Figur 4. Potentielle velfærdsteknologiske fokusområder og

produkter/ydelser

Kilde: Copenhagen Capacity (2012)

Der findes flere opgørelser over velfærdsteknologiområdet (herunder Damvad

2010; Brøndum & Fliess 2011), men resultaterne varierer kraftigt, da der er

uenighed om, hvad velfærdsteknologi er samt hvor store dele af værdikæden, der

rimeligvis skal tælles med.

I en kernedefinition på velfærdsteknologi vil blot de fire områder markeret med

mørkt i Figur 4 indgå: Monitorering og screening, mobilitet og social inklusion,

hjælp i hjemmet, hjemmebehandling, genoptræning og kontrol samt i et vist

omfang it-systemer. I en bredere definition inddrages f.eks. lægemidler, der

traditionelt betegnes biofarma, men også almen sundhed, fitness og wellness.

Copenhagen Capacity har foretaget to analyser af velfærdsteknologiområdet, hhv.

”Styrkepositioner for sund vækst” (2012) og ”Velfærdsteknologi. En styrkeposition i

Region Hovedstaden” (2013d). I førstnævnte analyse er fokus på produkter og

ydelser relateret til behandling og rehabilitering af personer med kroniske

sygdomme (eksempelvis kræft, KOL, type 2 diabetes samt hjerte/karsygdomme)

og forebyggelse, autonomi og livskvalitet hos den ældre befolkning med behov for

støtte i dagligdagen. Med udgangspunkt i en bred definition identificeres i denne

analyse mellem 389-460 små og store virksomheder i Region Hovedstaden, som i

et eller andet omfang beskæftiger sig med velfærdsteknologi.

I den anden analyse er fokus på velfærdsteknologiske produkter og løsninger

relateret til områderne telesundhed, rehabilitering og hjælpemidler, diagnostik og

point-of-care samt plast- og overfladeindustri. Med udgangspunkt i en mere snæver

definition er 238 virksomheder identificeret. Dog fremhæves det samtidigt, at

virksomhedsgrundlaget i regionen reelt er større, bl.a. i kraft af formodet relateret

softwareudvikling i mindre virksomheder, som ikke fanges i kortlægningen

(Copenhagen Capacity 2013d).


I samme analyse vurderes, at velfærdsteknologiområdet i Region Hovedstaden står

særlig stærkt i forhold til bl.a. offentligt-privat samarbejde om udvikling af

løsninger til det offentlige, samarbejde på tværs af virksomheder til f.eks. udvikling

af mock ups/prototyper, god adgang til projektmidler samt brugerdreven

innovation.

Det har i analysen været muligt at trække data for 219 af de 238 virksomheder.

Blandt dem er en række markante virksomheder, som tegner sig for en stor del af

både beskæftigelse og eksport (se tabel 3).

Tabel 3. Beskæftigelse og eksport i forhold til antal ansatte i Region

Hovedstadens velfærdsteknologivirksomheder, 2012

> 250 ansatte 50-250 ansatte < 50 ansatte

Andel af beskæftigelsen 77% 14% 9%

Andel af eksporten 77% 17% 6%

Kilde: Copenhagen Capacity (2013d)

I 2012 beskæftigede de 219 virksomheder 15.759 personer, hvoraf omtrent 7.920

arbejdede direkte med velfærdsteknologi. Samme år omsatte virksomhederne for i

alt 21 mia. kr. alene på velfærdsteknologi ud af en samlet omsætning på 47 mia.

kr. Heraf var ca. 15 mia. kr. eksport, svarende til godt 32 %. En

spørgeskemaundersøgelse blandt virksomhederne viste endvidere, at der var en

forventning om vækst inden for velfærdsteknologi, herunder bl.a. gennem

indtagelse af flere fjerntliggende markeder inden for de kommende 2-3 år


Tabel 4. Økonomiske nøgletal for velfærdsteknologivirksomheder i Region Hovedstaden, 2012

Antal Omsætning Eksport Eksport-

intensitet

Årsværk*

Velfærdsteknologi-

virksomheder 219 47.217 14.864 31 % 21.397

Note*: Antal årsværk angiver beskæftigelsen i virksomhederne i regionen og i filialer udenfor

regionen. Kilde: Copenhagen Capacity (2013d)

På de forskningstunge velfærdsteknologiområder er der i dag tætte relationer

mellem virksomheder og specialiserede faglige miljøer på landets universiteter og

forskningscentre. Det vurderes overordnet, at regionen har gode kompetencer på

forsknings- og uddannelsesområdet. Det er værd at bemærke, at der i dag

eksisterer særlige institutter på DTU, IT-Universitetet og KU, samt diverse

forskningsgrupper og –centre forankret i regionen og i regionens hospitaler, som

arbejder med udvikling af velfærdsteknologi.


Udover virksomheder og forskningsinstitutioner spiller det offentlige

sundhedssystem på tværs af regioner og kommuner en afgørende rolle for

udviklingen af styrkepositionen. Offentlige aktører understøtter området ved at

indgå i OPI-samarbejder, lave specialiserede udbud og implementere

velfærdsteknologiløsninger. Opførelsen af danske supersygehuse er endvidere med

til at drive udviklingen.

Velfærdsteknologiområdet vækker generelt stor politisk interesse på alle niveauer

og i hele landet, hvilket hænger sammen med udfordringerne ved en aldrende

befolkning og en presset økonomi. I 2013 lancerede regeringen således deres

Sundheds- og Velfærdsplan, Regionerne lancerede nye sundhedsplaner ligesom

København Kommune lancerede planen, Nye Veje til Sundhed og Omsorg (Sund

Vækst 2025). Disse planer har udmøntet sig i en række initiativer, herunder Fonden

for Velfærdsteknologi, Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, nye

innovationsnetværk, Vækstteamet for Sundheds- og Velfærdsløsninger samt

vækstpartnerskaber mellem regeringen og regionerne med fokus på bl.a. udvikling

på velfærdsteknologiområdet.

Hovedstadsområdet skal fortsat være den førende vækstregion i

Nordeuropa inden for velfærdsteknologi og –service.

- Vækstforum Hovedstaden (2011)


De velfærdsteknologiske virksomheder i regionen har stor bredde. Fra medico-

området har virksomheder som Coloplast og Ambu bevæget sig ind på

velfærdsteknologiområdet. Inden for rehabilitering findes blandt andet

kørestolsproducenten Permobil samt liftproducenten Borringia. Dertil er også

mindre hjælpemiddelvirksomheder, såsom spiserobotvirksomheden

Carewarekompagniet, med til at sætte velfærdsteknologidagsordenen. På

diagnostik- og point-of-care-området findes virksomheder som Exiqon og

Unisensor, mens telesundhed er kendetegnet af store it-virksomheder som IBM,

NNIT, KMD og Siemens Healthcare samt små frontløbere som Dansk Telemedicin



Region Hovedstaden er gået sammen med Københavns Kommune samt en række

centrale aktører om at skabe Copenhagen HelthTech Cluster (CHC). Målet er at sikre en samlet indsats i regionen mod at blive den førende leverandør af sundhedsløsninger, og dermed fremme bedre løsninger i det offentlige samt vækst og eksport blandt virksomhederne.

Dertil findes en række mindre klyngeinitiativer og netværk på

velfærdsteknologiområdet, herunder Dansk Rehab Gruppe, CareNet, Lev Vel,

Tekboost, Partnerskabet UNIK, Healthcare Innovation Lab, Center for

Sundhedsinnovation, Patient@home, CHI-Leverandørforum, Medworks, Service

Platform og Medico Innovation. Yderligere er en del af de aktører som, i større eller

mindre grad, arbejder med velfærdsteknologi aktive i Medicon Valley Alliance og

Innovationsnetværk for Biosundhed.


7. Informations- og kommunikationsteknologi

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) omfatter produktion af hardware

og software samt kommunikationskanaler og platforme såsom telekommunikation,

kontormaskiner, elektronisk udstyr, telemateriel, fjernsyn og højttalere (FORA

2010). Yderligere omfattes konsulentydelser og service forbundet hermed.

IKT fremhæves i talrige kilder som et område, hvor Region Hovedstaden kan siges

at have en klynge (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2007; FORA 2010a; Oxford

Research 2012 m.fl.). Der er tale om en yngre klynge, som er vokset hastigt siden

1980’erne, hvor informations- og kommunikationsteknologi for alvor begyndte at

slå igennem. Klyngen er kendetegnet ved en del stærkt specialiserede

virksomheder, som udvikler teknologier til anvendelse i andre erhverv, såsom

medier, finans, cleantech og computerspil (Oxford Research 2012). Det betyder, at

IKT-erhvervene gennem f.eks. digitalisering af eksisterende forretningsmodeller

bidrager til øget innovation, produktivitet og konkurrenceevne i det øvrige

erhvervsliv (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Men det betyder også, at det i

praksis er vanskeligt at se IKT som en isoleret klynge.

Den primære værdi i den digitale økonomi skabes i det øvrige erhvervsliv gennem virksomheders udnyttelser af digitaliseringens

muligheder i interne og eksterne processer, eller gennem indlejring af IKT i virksomheders produkter og tjenester.

- Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c)

Ifølge IT-Branchen (2013) havde it-erhvervene 82.649 fuldtidsansatte i Danmark i

2010 fordelt på 11.602 virksomheder. Alternativt vurderer Erhvervs- og

Byggestyrelsen (2007), at IKT-området alene i Region Hovedstaden i 2004

beskæftigede omtrent 40.000 personer. Da en del IKT-medarbejdere arbejder i

virksomheder, der ikke har IKT som hovedfokus, er beskæftigelsestallene dog

antageligt højere. Ét studium placerer it-klyngen i Øresundsregionen som den 12.

største i Europa målt på beskæftigelse og kategoriserer den som ”mellemstor”

(Oxford Research 2012).

FORA (2010a) står bag en lidt ældre opgørelse med 2006-tal, som dog er

anvendelig, idet den indikerer nogle væsentlige forskelle inden for IKT-erhvervene.

Det fremgår af Tabel 5, at der i 2006 fandtes markant flere virksomheder og

beskæftigede inden for informationsteknologi end inden for kommunikationsudstyr:

7.425 virksomheder med 63.019 ansatte mod 640 virksomheder med 8.769

ansatte.


Tabel 5. Nøgletal for IKT-erhvervene i Danmark, 2006

Beskæftigelse Virksomheder Eksport

(mia. kr.)

Eksport-

intensitet

Informationsteknologi 63.019 7.425 30,0 17,6 %

Kommunikationsteknologi 8.769 640 7,4 47,3 %

Kilde: FORA (2010a)

Et lignende billede ses hos Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c), som yderligere

peger på, at langt størstedelen (85 %) af de beskæftigede inden for IKT er at finde

inden for IKT-service og –konsulentvirksomhed.

IKT-området er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder,

hvilket bl.a. illustreres i FORAs opgørelse (Tabel 6). Som det fremgår, var

størsteparten, 45 % af de beskæftigede, i 2006 ansat i mellemstore virksomheder

med mellem 50-1000 ansatte, der stod for 35 % af eksporten. Til sammenligning

var 25 % ansat i virksomheder med mere end 1000 ansatte, som endvidere stod

for 14 % af eksporten. Den største eksportandel, 52 %, blev derfor tilskrevet de

små virksomheder med mindre end 50 ansatte. Disse virksomheder beskæftigede

30 % af de IKT-ansatte.

Tabel 6. Beskæftigelse og eksport i Danmark inden for IKT, set i

forhold til virksomhedsstørrelse, 2006




Kilde: FORA (2010a)

IT-Branchen anslår (2013), at IKT-virksomhederne i Danmark havde en samlet

omsætning på 184,9 mia. kr. i 2010, hvoraf eksport tegnede sig for 37,1 mia. kr.

eller 20 %. Selvom IKT er global af natur, er de danske IKT-virksomheder altså

ikke udpræget eksportorienterede: Det øvrige erhvervsliv havde samme år en

samlet eksportintensitet 29 % (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Yderligere

vurderer FORA (2010a), at der er markante forskelle inden for IKT-området (se

Tabel 5). I 2006 havde virksomheder inden for informationsteknologi således en

samlet eksport på 30 mia. kr. og en eksportintensitet på 17,6 %, mens

virksomheder beskæftiget med kommunikationsudstyr eksporterede for i alt 7,4

mia. kr. og havde en eksportintensitet på 47,3 %.

Til gengæld står IKT-erhvervene stærkt, når det gælder produktivitet, om end

udviklingen er stagnerende. Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) anslår således,

at hver fuldtidsbeskæftiget inden for IKT i Danmark i 2010 gennemsnitligt skabte

værdi for ca. 870.000 kr. (2010-priser). Særligt telekommunikationsområdet

bidrager til at trække gennemsnittet op med en værditilvækst pr.

fuldtidsbeskæftiget på hele 1.299.000 kr. Til sammenligning var gennemsnittet for

det øvrige erhverv samme år omtrent 660.000 kr.


Udover erhvervsstatistik fremhæver flere kilder, hvordan bestemte danske

rammebetingelser er gunstige for IKT-erhvervene og mulighederne for yderligere

udvikling og vækst på området. Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) betoner

særligt følgende vilkår:

- Den danske befolkning, som i vid udtrækning anvender IKT i hverdagen og

er åben for nye teknologier og brugerinddragelse (”e-parat”)

- Den progressive offentlige sektor, som i international sammenhæng er

frontløber for offentlig digitalisering, og som bl.a. gennem OPP-projekter

spiller en aktiv rolle for udviklingen af området

- Den digitale infrastruktur, som er blandt de bedste i verden med f.eks.

velfungerende mobilnetværk og bredbånd samt NemID, CPR- og CVR-

systemerne

- Specialiserede uddannelsestilbud og markante investeringer i forsknings- og

udviklingsaktiviteter; i 2009 var de samlede investeringer opgjort til 13,5

mia. kr., hvoraf erhvervslivet tegnede sig for 92 %

I forlængelse heraf vurderer flere kilder, at IKT-erhvervene har stort

udviklingspotentiale (FORA 2010a; Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c m.fl.).

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c) fremhæver hhv. vækst- og

innovationstrends blandt IKT-virksomhederne samt potentialet ved øget

digitalisering i den øvrige hhv. private og offentlige sektor. Dog er IKT-området

også genstand for hård international konkurrence, hvilket bl.a. kommer til udtryk

ved, at virksomheder flytter deres aktiviteter ud af landet. Bl.a. har Ericsson og

Nokia lukket deres danske udviklingsafdelinger i løbet af de sidste 5 år.

På forskningssiden er særligt Københavns Universitet, IT-Universitetet og DTU

væsentlige aktører på området, suppleret af GTS-institutterne Teknologisk Institut

og FORCE Technology.

IKT-erhvervene nyder betydelig politisk bevågenhed, og der er i de seneste år

f.eks. nedsat et Vækstteam for IT og Digital Vækst, som i januar 2014 afleverede

deres anbefalinger, samt et Innovationsnetværk for IT (InfinIT). Desuden er IKT et

blandt fire områder, som Invest in Denmark fokuserer på i deres

investeringsfremmeindsats.


Region Hovedstaden er hjemsted for en række store virksomheder inden for IKT,

herunder GN Store Nord, TDC, CSC, NetsDanmark, KMD, IBM, Microsoft, Logica,

Accenture, CapGemini, Tieto, Sony og HP. Flere af disse er udenlandsk ejede og det

anslås, at op mod halvdelen af IKT-klyngens medarbejdere arbejder for en

udenlandsk virksomhed (Oxford Research 2012).


Der findes en række initiativer, som har til formål at understøtte it-virksomheder

bredt, herunder Innovationsnetværket InfinIT samt Øresundsinitiativet Cluster 55.

Dertil kommer CIBIT Accelerace, et 5-årigt OPP-projekt, som skal styrke it-

vækstmiljøet i Ørestaden gennem specialiserede udviklingsforløb for

opstartsvirksomheder.


Andre initiativer afspejler de mange typer specialiserede teknologier og løsninger,

som anvendes i vidt forskellige sammenhænge inden for it-klyngen f.eks. til finans-

it, computerspilindustri og lyd (Oxford Research 2012). Blandt dem er bl.a.

Copenhagen Finance IT Region/CFIR (Finans-it) og Interactive Denmark

(Computerspil).


IKT-klyngen rummer som sagt virksomheder, der er specialiseret i mange

forskelligartede produkter og processer. Det kommer også til udtryk i bredden af

klyngens styrkepositioner, som i denne kontekst forstås som overlappende eller

direkte integrerede i andre klynger.

På baggrund af en interviewundersøgelse peger DI ITEK (2011a) på følgende

styrkepositioner inden for IKT i Danmark:

- Velfærds- og sundhedsteknologi inkl. robotteknologi

- Energiteknologi

- Lyd og akustik

- Indlejrede systemer navnlig til fremtidens smart products

- Netværksteknologi, mobilkommunikation og softwareudvikling

- Udvikling af bruger- og samfundsløsninger: Danskerne som testmarked

I denne sammenhæng behandles velfærdsteknologi i forbindelse med life science,

mens energiteknologi behandles under afsnittet om cleantech. I det følgende

beskrives derfor styrkepositionerne lyd og indlejrede systemer. Yderligere har

Copenhagen Capacitys egne konsulenter på området udpeget hhv. finans-it og

sensorteknologi som regionale styrker.

7.1 Finans-it

IKT spiller en stadig større rolle for udvikling og vækst i den finansielle sektor, som

i dag har mulighed for at betjene kunder over hele verden og samtidig oplever

skarp international konkurrence. Derfor er den finansielle sektor også en af de

vigtigste aftagere af it-løsninger (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c).

Finans-it er netop krydsfeltet mellem den finansielle sektor og it-sektoren, og

styrkepositionen omfatter dermed it-virksomheder, som leverer teknologi,

rådgivning og øvrige serviceydelser til den finansielle sektor, samt aftagerne af

disse ydelser, dvs. banker, sparekasser, investeringsvirksomheder,

realkreditinstitutioner, pensionskasser og forsikringsselskaber (Oxford Research

2009).

I et internationalt perspektiv er Københavnsområdet at betragte som et

”mellemstort” finansielt center på linje med f.eks. Oslo, Milano og Bruxelles. Denne

betegnelse dækker over centre med veludviklede finansielle markeder, relativt

store mængder tilgængelig kapital, god finansiel infrastruktur, men samtidig relativt

begrænsede hjemmemarkeder (Oxford Research 2009). I den seneste opgørelse af


Global Financial Centres Index placeres København på en 45. plads ud af 75 centre

på verdensplan (CFIR 2013).

I et dansk perspektiv er hovedstadsområdet spydspids for finans-it-området.

Størstedelen af de væsentligste finans- og it-virksomheder er lokaliseret i Region

Hovedstaden, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en overrepræsentation af

arbejdspladser inden for finans og it i forhold til resten af landet: Regionen huser

samlet set hver tredje danske arbejdsplads, men inden for finansiering og forsikring

samt it- og informationstjenester er andelen hhv. 52 % og 61 % (Oxford Research

2009). På uddannelsesområdet er særligt Copenhagen Business School, IT-

Universitetet, Københavns Universitet og DTU væsentlige spillere i regionen.

Finans- og IKT-erhvervene er desuden nogle af de mest værdiskabende i

hovedstadsområdet (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c). Dette kommer f.eks. til

udtryk hos Oxford Research (2009), som vurderer, at begge områder i perioden

2000-2005 havde en markant højere og stigende bruttoværditilvækst

sammenlignet med gennemsnittet for erhvervslivet generelt. I samme analyse

anslås, at hovedstadsområdet beskæftiger omkring 45.000 personer i den

finansielle sektor og mere end 38.000 personer i it-sektoren. Ifølge Erhvervs- og

Vækstministeriet (2013c) arbejder 25 % af de IKT-ansatte inden for finans-it.

Inden for finans-it peger Oxford Research (2009) på, at der findes særlige

udviklingsmuligheder og internationale forretningspotentialer inden for

specialiseringer i hhv. investeringssoftware, it-sikkerhed, brugervenlighed,

procesoptimering og mobile banking. Yderligere vurderes det, at potentialerne ved

finans-it endnu ikke er (fuldt) indfriede, hvorfor der er gode muligheder for at

opbygge en global styrkeposition i regionen.


Udviklingen inden for finans-it drives ikke mindst af en række markante

virksomheder, herunder Danske Bank, Nykredit, Saxo Bank, Nordea, SimCorp, IBM,

Tieto, Nets, CSC og Microsoft Development Center.


Finans-it understøttes af diverse klyngeinitiativer og netværk, bl.a.

klyngeorganisationen Copenhagen Finance IT Region/CFIR, forskningscenteret

HIPERFIT samt branche- og netværksorganisationen, Finansrådet.

7.2 Indlejrede systemer

Erhvervsfremmestyrelsen (2001) pegede allerede for år tilbage på indlejrede

systemer som en ”potentiel klynge” og siden da er området undergået en markant

udvikling.

Indlejrede systemer, på engelsk embedded systems, dækker over elektroniske

systemer med mikroprocessorer, som ikke er traditionelle PC’er. Der er generelt

tale om specialiserede computersystemer i forskellige produkter, som typisk

hverken er synlige eller direkte tilgængelige (DI ITEK 2011b).


Indlejrede systemer anvendes i alle markedssektorer – energi, medicin, miljø,

landbrug, kommunikation, underholdning, tekstiler, transport, logistik, kemi,

fødevarer og materialer. Eksempler er f.eks. plastre, som gennem mobiltelefon kan

sende informationer om temperatur og hjerterytme til lægen, eller intelligente

køleskabe, som kan sende besked til ejerens telefon, når der mangler mælk (D-

ARTEMIS 2009).

Computere som de fleste opfatter dem [som bærbare eller

stationære PC’er] udgør kun omkring 1 % af verdens computere. 99% af verdens computere findes i indlejrede systemer.

- D-ARTEMIS (2009)

Ifølge BBC Research (2012) er indlejrede systemer den hurtigst voksende sektor

inden for it på verdensplan. Især indlejret hardware er markant. I 2015 forventes

det globale marked for indlejrede systemer at nå 158,6 mia. dollars, svarende til

omtrent 580 mia. kr. Det er i så fald en vækst på godt 56 % siden 2009.

Der findes ikke nogen præcis opgørelse over udbredelsen af virksomheder i

Danmark, som beskæftiger sig med indlejrede systemer – måske fordi

teknologierne anvendes i vidt forskellige produkter og det derfor er et vanskeligt

område at afgrænse. Dog vurderes det, at der i Danmark findes stærke

kompetencer.

DI ITEK (2011b) anslår, at der findes et veludviklet økosystem af virksomheder

beskæftiget med indlejrede systemer i Danmark. Der findes dermed både store

danske og internationale virksomheder samt en række mindre specialiserede,

understøttende virksomheder. Yderligere findes omkring 50 små og mellemstore

virksomheder, der karakteriseres som ”højst innovative”. Fokus for de danske

virksomheder er især sundhed, energi og telekommunikation.

Når det gælder forskning og innovation, nævnes Danmark jævnligt som et af

verdens førende lande (D-ARTEMIS 2009). DI ITEK (2011b) fremhæver særligt, at

danske universiteter indtager nøglepositioner i forskellige EU-baserede netværk og

–projekter. I Region Hovedstaden er det IT-Universitetet og især DTU, som er de

markante institutioner. Yderligere bidrager Forsknings- og Udviklings-afdelinger i

store virksomheder samt GTS-institutter.

Qua vores skandinaviske forskningstradition har vi en unik chance

for at blive de bedste til det her. […] Et højt teknologisk niveau og en kreativ tilgang til udfordringerne er nogle af årsagerne til det

forspring, som Danmark besidder inden for indlejrede systemer.

- Jan Madsen, DTU Informatik. Kilde: InfinIT (2011)



I Region Hovedstaden findes bl.a. følgende markante virksomheder, som arbejder

med indlejrede systemer: Oticon, MAN Diesel, GN ReSound, Velux, Thrane &

Thrane, FOSS, Terma og Schneider Electric.


I dag understøttes klyngedannelsen af Innovationsnetværket InfinIT, der har et

særligt fokus på indlejrede systemer. Også DI ITEK fokuserer på området, bl.a.

med det 4-årige projekt ITOS Industriel Teknologi og Software. Danske

virksomheder og vidensinstitutioner tager ligeledes del i det 10-årige europæiske

ARTEMIS-program, der har til formål at støtte udviklingen af indlejrede systemer i

Europa.

7.3 Sensorteknologi

Sensorteknologi fremhæves af Copenhagen Capacitys egne eksperter som en mulig

spirende styrkeposition i regionen, ligesom Erhvervsfremmestyrelsen (2001; 2003)

også har peget på områdets potentiale.

En sensor er et lille element forbundet med et elektrisk system, som kan måle

fysiske, kemiske eller elektriske parametre, såsom lyd, lys, tryk, hastighed samt

kemiske og biologiske processer. Sensorer er en integreret del af næsten alle

produkter og/eller de processer, som frembringer produkterne. Sensormåling

anvendes i mange forskellige sammenhænge, herunder i private hjem, i industrien,

i sundhedssektoren, til miljøovervågning, sikkerhedsudstyr, underholdning mv.

(Teknologisk Institut 2012; 2013). Dermed er der også her tale om en tværgående

styrkeposition.

GTS-instituttet Teknologisk Institut peger på (2012), at sensorteknologi-

virksomhederne i Danmark er koncentrerede i hovedstadsområdet. I samme

studium estimeres, at der i 2011 fandtes omtrent 53 virksomheder i Region

Hovedstaden, som beskæftigede sig med sensorer og/eller sensornetværk.

Yderligere findes en del virksomheder i regionen inden for relaterede teknologiske

områder eller forretningsområder, især inden for IKT.

Blandt sensorteknologi-virksomhederne var en relativt stor del beskæftigede med

produktion af måleinstrumenter inden for især sikkerhed, transport og sundhed.

Virksomhederne er typisk meget specialiserede og orienterer sig mod bestemte

globale nichemarkeder. Eksportandelen blandt virksomhederne er typisk meget høj,

og flere af virksomhederne kan karakteriseres som verdensledende inden for deres

respektive områder.

Strukturen blandt sensorteknologi-virksomhederne er præget af relativt mange

store og mellemstore virksomheder. Således havde hele 9 af virksomhederne mere

end 250 ansatte, mens 14 havde mellem 50-249. I alt havde de 53 virksomheder i

2011 omkring 8000 ansatte samt en omsætning på 13 mia. kr. Dette vurderes, at

være en relativt stor andel af det europæiske marked – måske helt op til omkring

10 % (Teknologisk Institut 2012).


Sensorteknologi-virksomhederne er generelt forskningstunge, hvilket bl.a. viser sig

i relativt store udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter, både interne og

eksterne. Dertil kommer, at regionen huser en række GTS-institutter, som udbyder

forskning og teknologisk service inden for sensorteknologi: DELTA, FORCE

Technology, Teknologisk Institut samt Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg

Universitet. Yderligere har både DTU, Københavns Universitet samt IT-Universitetet

institutter, som bidrager med viden, forskere og teknikere til industrien. I

internationale evalueringer af sensorteknologiforskning er Danmark generelt højt

placeret, og på flere forskningsområder er danske forskere helt i front (Teknologisk

Institut 2012).

Udviklingen inden for sensorteknologi går mod mindre sensorer, som integreres og

anvendes i mere komplekse produkter og sensornetværk. Fokus er på intelligente,

interaktive løsninger samt på trådløse og batterifri sensorer. Udviklingen i

sensorteknologi forventes særligt at ske inden for energ, miljø, sundhed og

procesindustri. Det er således områder, hvor hovedstadsområdet i forvejen har

stærke kompetencer, hvorfor potentialet for sensorteknologiudvikling vurderes at

være betydeligt.

De områder, hvor indlejrede trådløse sensorer kan få en væsentlig

betydning, udgør en meget stor del af den industrielle omsætning i Danmark. Det potentielle marked for de indlejrede sensorer vurderes at være flere hundrede mio. kr.

- Teknologisk Institut (2013)

Sensorteknologi som sådan er ikke et område, der er særligt politisk fokus på. Til

gengæld prioriteres området indirekte gennem initiativer på forskellige

erhvervsspecifikke områder, herunder inden for IKT, fødevarer, sundhed, transport

mv.


Virksomhederne inden for sensorteknologi fokuserer ofte på anvendelse inden for

bestemte områder, og tæller bl.a. Schneider Electric, Widex, Thrane & Thrane/

Cobham SATCOM (Teknologisk Institut 2012).


Projektet Sensor Innovation Lab under Teknologisk Institut søger at skabe en bred

forsknings- og udviklingsplatform inden for sensorteknologiområdet. Målgruppen er

virksomheder inden for både medicinalindustrien, fødevareindustrien,

byggeindustrien, energiindustrien, plast/metal-produktionsindustrien og

måleapparatindustrien. Yderligere omfattes området af aktiviteter inden for

Innovationsnetværket InfinIT og DI ITEK, særligt gennem fokus på indlejrede

systemer.


7.4 Lyd

Lyd beskrives på tværs af kilder som en markant dansk styrkeposition, med

aktiviteter særligt koncentreret i Region Hovedstaden (Kultur & Kommunikation

2010; Oxford Research 2012 m.fl.). Styrkepositionen er funderet i en stærk

forsknings- og udviklingstradition inden for akustik og audioteknik, som begyndte

allerede i midten af 1920’erne (Kultur & Kommunikation 2010).

I dag forbindes dansk lyd især med høreapparater og højtalersystemer (Invest in

Denmark 2013d), men området er langt bredere. Kultur & Kommunikation (2010)

anslår, at viden om lyd og lydteknologi anvendes inden for 46 brancher i Danmark.

I samme kortlægning inddeles aktiviteterne på lydområdet overordnet i

kommunikationsteknologi, lydproduktion, audioudstyr, medico & hjælpemidler,

akustik samt transducere og måleudstyr.

Lyd er en moden national klynge og udgør en dansk styrkeposition på globalt plan med en stor koncentration af uddannelser, forskning

& udvikling, virksomheder og arbejdspladser i Region Hovedstaden.

- Kultur & Kommunikation (2010)

Lydområdets kompleksitet gør det vanskeligt at indkredse, hvorfor statistik også er

forbundet med begrænsninger. Kultur & Kommunikation (2010) fokuserer

udelukkende på Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her anslås det, at der i

Region Hovedstaden i 2007 fandtes 212 lydvirksomheder, mens det samme tal for

Region Sjælland var 39. Beskæftigelsen i de to regioner vurderes i 2007 at være på

12.690 personer, mens omsætningen samme år estimeres til 21,3 mia. kr. Dog er

tallene genereret med udgangspunkt i blot 3 centrale branchekoder, hvorfor

værdierne reelt må forventes at være højere.

Et alternativt studium af DELTA og Kultur & Kommunikation (2006) fokuserer på de

21 største lydvirksomheder i Danmark. Det estimeres, at disse virksomheder i 2004

havde en samlet beskæftigelse på 18.000 personer og en omsætning på 20,4 mia.

kr. Heraf var eksportandelen for de enkelte virksomheder mindst 74 % og særligt

høreapparatvirksomhederne markerede sig med en samlet eksportandel på 97 %.

Yderligere fremgår det, at de tre danske virksomheder Oticon, GN Netcom og

Widex i 2006 tilsammen kontrollerede 42 % af verdensmarkedet for høreapparater.

Også inden for forskning og uddannelse står Danmark, og i særdeleshed Region

Hovedstaden, stærkt. Hovedstadsområdet huser institutioner som DTU, IT-

Universitetet, Københavns Universitet og Kulturministeriets uddannelser, der er

væsentlige spillere på lydområdet. Dertil kommer en række markante

lydvirksomheder med egne Forsknings- og udviklingsafdelinger samt GTS-instituttet

DELTA. I Region Sjælland bidrager også Risø DTU og RUC (Kultur & Kommunikation

2010; DI ITEK 2011c).

DI ITEK (2011c) vurderer, at dansk lyd har særlige kompetencer på 5 områder. Det

drejer sig om hhv.:


- Lydoptagelse og reproduktion

- Diagnostik og monitoreringssystemer

- Digitale mediesystemer

- Lyddesign og branding

- Hjælpemiddelteknologi og medicinsk udstyr

Lydområdet oplever nogen politisk interesse og har f.eks. fået mulighed for at

organisere sig gennem Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi. Yderligere er

det et af de områder, som fremhæves af Vækstteam for IT og Digital Vækst. Det er

ligeledes et tema hos Invest in Denmark i forbindelse med deres fokus på IKT

(Erhvervs- og Vækstministeriet 2013c; Invest in Denmark 2013d).


Region Hovedstaden huser en række markante lydvirksomheder, herunder Brüel &

Kjær, Oticon, Widex, GN Resound, DPA Microphones, G.R.A.S. Sound & Vibration,

B-K Medical, Noliac, Reson, Dicentia og Informationsteknik Scandinavia.

Desuden er Danmarks Radio, Roskilde Festival, Vega, Operaen, Bella Center og

Parken centrale aktører og slutbrugere af lydteknologi.


Aktører inden for lyd er organiserede i Innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi,

der har mere end 550 medlemmer. Dansk Akustisk Selskab, der har til huse i DTU,

forener virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som arbejder

med akustik.


8. Transport og logistik

Transport identificeres på tværs af kilder som en stærk klynge (FORA 2010a;

Oxford Research 2012 m.fl.). Der er tale om en moden og velrenommeret klynge

med en lang erhvervspolitisk historie. Samtidig er der også tale om et meget

forskelligartet område, hvor store dele orienterer sig mod hjemmemarkedet, mens

andre fraktioner er stærkt internationaliserede.

Udover i sig selv at være et stærkt regionalt erhverv spiller transportområdet også

en vigtig rolle i forhold til det øvrige erhvervsliv, som er afhængige af at kunne få

transporteret varer. Samtidig udgør veludviklet infrastruktur samt kompetencer

inden for transport og logistik en vigtig ”lokaliseringsfaktor”, som virksomheder

tager i betragtning, når de lokaliserer sig (Wichmann 2013). Dermed spiller

transportklyngen en nøglerolle i regionen og er tæt forbundet med andre klynger og

styrkepositioner.

I et klyngeperspektiv er det især relevant at fokusere på international transport,

dvs. groft sagt transportaktiviteter til, fra og igennem Danmark, herunder i

forbindelse med transit. Virksomheder i transportklyngen beskæftiger sig ifølge

FORA (2010a) med al form for international transport inden for landtransport,

lufttransport og søtransport. Samtidig omfattes aktiviteter omkring terminal,

lagerføring og distributionscentre, samt relaterede services.

Danmark skal udnytte de internationale transporter til at skabe

omsætning, bedre produktivitet og øge det danske erhvervslivs aktiviteter på tværs af grænser.

- Transportministeriet (2011)

Det er vanskeligt at bestemme transportklyngens volumen, idet der ikke findes

opgørelser over international transport på regional skala. Desuden har mange især

større virksomheder logistikkompetencer internt, som ikke tælles med i opgørelser

over transporterhvervet. Derfor er transportklyngen reelt større end anslået i

diverse analyser. I denne sammenhæng anvendes data fra Danmarks Statistik til at

illustrere klyngens udbredelse (tabel 7). Disse tal er nationale branchetal, hvor de

mest lokalt orienterede dele af transportbranchen er udeladt. Der er dermed i høj

grad tale om estimater.

Tabel 7. Nøgletal inden for international transport i Danmark, 2011

Beskæftigelse Antal

virksomheder

Omsætning

(mia. kr.)

Eksport**

(mia. kr.)

Internationalt tansport* 70.737 7707 330,6 208,4

Kilde: Danmarks Statistik (2014)


*Internationalt orienteret transport tæller brancherne: Fremstilling af skibe og andre

transportmidler, Fragtvognmænd og rørtransport, Skibsfart, Luftfart samt Hjælpevirksomhed

til transport. ** De seneste eksporttal er fra 2010.

I 2011 havde Danmark mere end 70.000 beskæftigede inden for international

transport, fordelt på godt 7700 virksomheder. Forholdes dette tal til andelen af den

danske befolkning, som bor i Region Hovedstaden (ca. 30 %), kan det rimeligvis

antages, at transportklyngen i Hovedstadsområdet beskæftiger mindst 23.000

personer. Sandsynligvis er dette tal dog markant større, da regionen huser en del

betydelige internationale transportvirksomheder og infrastrukturanlæg.

De internationale transportvirksomheder i Danmark havde i 2011 en omsætning på

mere end 330 mia. kr. Virksomhederne i transportklyngen er generelt meget

eksportintensive (Oxford Research 2012). Det anslås, at de internationale

transportvirksomheder i Danmark i 2010 havde en samlet eksport på 208 mia. kr.

Det er særligt virksomhederne inden for skibsfart, som bidrager til eksporten.

Region Hovedstadens virksomheder formodes samlet set at præstere et lignende

resultat.

Analysen fra FORA (2010a), som dog bygger på tal fra 2006 og en anden definition

af området, giver indikationer omkring virksomhedssammensætningen (tabel 8).

Det formodes, at billedet i hovedstadsområdet minder om dette nationale, lidt

forældede billede: 40 % af de beskæftigede arbejdede i virksomheder med mere

end 1000 ansatte, og de samme virksomheder tegnede sig samlet set for mere end

70 % af eksporten. Virksomheder med 50-1000 ansatte beskæftigede yderligere 40

% af de ansatte, og havde en samlet eksportandel på 16 %. Yderligere var 20 % af

arbejdsstyrken ansat i små og mellemstore virksomheder med mindre end 50

ansatte. Disse virksomheder tegnede sig for 12 % af eksporten. Det er med andre

ord i de store virksomheder, vi finder den største internationale gennemslagskraft.

Tabel 8. Beskæftigelse og eksport inden for international transport i

Danmark, set i forhold til virksomhedsstørrelse, 2006




Kilde: FORA (2010a)

Transportministeriet vurderer (2011), at de danske styrkepositioner på

transportområdet i særlig grad er knyttet til veluddannet arbejdskraft og den

geografiske placering mellem Norge/Sverige og Tyskland. Indsatser på området

fokuserer bl.a. på bedre opkobling til det internationale transportsystem (f.eks.

med Femern Bælt-forbindelsen), transportinnovation samt grønne

transportløsninger. På forsknings- og uddannelsessiden er især DTU Transport en

central spiller.



Markante virksomheder i transportklyngen tæller store spillere som Mærsk, Torm,

J. Lauritzen, UPS, TNT, Dachser, DSV, DFDS, DB Schenker, DHL samt SAS og Luft

Hansa Cargo.


Transportens Innovationsnetværk (TINV) samler aktørerne fra en stor del af den

danske transportbranche. TINV er desuden engageret i det 3-årige projekt SoCool –

Sustainable Organisation between Clusters of Optimized Logistics – hvor 5

nordeuropæiske regioner samarbejder om klyngeudvikling på transportområdet.

Yderligere er flere af de store brancheorganisationer lokaliseret i regionen,

herunder Danske Speditører, DI Transport, DTL m.fl.


Transportklyngen kan på det overordnede plan inddeles i tre områder, hhv. sø-,

land- og lufttransport. I denne forbindelse er det derfor også disse tre områder, der

i det efterfølgende behandles som klyngens styrkepositioner. Dertil inddrages smart

transport, som overlapper med cleantechområdet.

8.1 Det Blå Danmark

Danmark er traditionelt en stærk søfartsnation, og i dag er det maritime område et

stort nationalt erhvervsområde, som også har anseelig international tyngde. Det

maritime område, populært kaldet Det Blå Danmark, fremhæves på tværs af kilder

som en klar styrkeposition ikke alene i regionen, men i Danmark som helhed

(Erhvervsstyrelsen 2013; FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl).

Danmark har en maritim klynge i verdensklasse med dygtige

virksomheder og medarbejdere.

- Erhvervs- og Vækstministeriet (2012c)

Det Blå Danmark omfatter alle maritime og søfartsrelaterede virksomheder og

erhverv i Danmark. Begrebet dækker dermed over en lang række forskellige, men

relaterede brancher som offshore, skibsfart, skibsbygning, udstyrsproduktion og

havnevirksomhed (Oxford Research 2013).

Inden for klyngen har Danmark særligt stærke kompetencer inden for avanceret

marineteknologi, herunder både nicheproduktion af delkomponenter og levering af

specialiserede totalydelser, såsom dykkerskibe, kabellæggere og

uddybningsfartøjer. Yderligere er Danmark langt fremme, når det kommer til

specialisering af gamle skibsværfter samt miljøvenlig skibsbygning og -reparation

(Danmarks Rederiforening 2013; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c).

Region Hovedstaden rummer flere af Det Blå Danmarks største virksomheder,

herunder f.eks. Mærsk, DFDS, Torm og J. Lauritzen samt flere betydningsfulde

danske havne. Københavns Havn er Danmarks næststørste havn målt i containere,


og er yderligere en af Europas største krydstogtshavne. Havnen har siden 2004

vundet titlen som ”Europe’s Leading Cruise Destination” fem gange

(Transportministeriet 2011).

Der findes ikke en opgørelse over antallet af virksomheder i Region Hovedstaden,

som kan siges at være en del af Det Blå Danmark. På nationalt plan anslår Oxford

Research (2013), at Det Blå Danmark beskæftiger 115.000 personer. Heraf er ca.

80.000 direkte beskæftiget inden for det maritime erhvervsområde, mens resten

har indirekte beskæftigelse, bl.a. inden for bank- og forsikringsvirksomhed. I

samme analyse vurderes det, at det maritime område tegner sig for 10 % af den

samlede produktion i Danmark, svarende til godt 287 mia. kr.

Den maritime sektor er per definition internationalt orienteret, men statistikkerne

for Det Blå Danmark er alligevel iøjnefaldende. Danmark står for 10 % af

transporten af verdenshandlen (ca. 1 mia. tons) og de maritime erhverv står for

24% af den samlede danske eksport (Danmarks Rederiforening 2013; Erhvervs- og

Vækstministeriet 2012c).

Det Blå Danmark spiller således en central rolle i den danske økonomi, og er derfor

også genstand for stor politisk interesse. F.eks. er området et af fire fokusområder

hos Invest in Denmark. I december 2012 udkom desuden regeringens vækstplan

for Det Blå Danmark, som overordnet fokuserer på vækst gennem markedsføring,

uddannelse samt udvikling af grønne løsninger inden for skibsfart. I planen anslås,

at indsatsen kan medføre en beskæftigelsesforøgelse i klyngen på flere tusinde job

(Erhvervs- og Vækstministeriet 2012c). Desuden arbejdes der på infrastruktursiden

med bedre forbindelser til landets havne, bl.a. ved de såkaldte ”Havnepakker”.


Det Blå Danmark er kendetegnet ved store virksomheder som Mærsk, DSV, DFDS,

DB Schenker og Norden. Desuden rummer Region Hovedstaden og nærmeste

omegn flere større og mindre havne, herunder Copenhagen-Malmø Port, Køge

Havn, Helsingør Havn, Kalundborg Havn samt Hundested Havn.


Der findes mange initiativer inden for det maritime område, heriblandt netværkene

Danish Marine Group, Danske Maritime, Danmarks Skibsmæglerforening, Det

Maritime Danmark, Foreningen til Søfartens Fremme, Skibsteknisk Selskab samt

Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC). På rederiområdet findes endvidere

Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen 2010 og Bilfærgernes Rederiforening.

Offshoreindustrien forenes bl.a. gennem netværket Offshoreenergy.dk (som dog

har sekretariat i Esbjerg).

8.2 Landtransport

Landtransportområdet kan i denne sammenhæng forstås som aktiviteter i

forbindelse med lastbilfragt til, fra og igennem Danmark. En stor del af erhvervet er

lokalt forankret. Udover selve kørslen er der primært tale om


ruteplanlægning/spedition, administration, salg, service samt lager- og

distributionsvirksomhed.

Hovedstadsområdet har, sammen med Region Sjælland, stærke kompetencer inden

for landtransport, hvilket bl.a. hænger sammen med den veludviklede infrastruktur,

befolkningstætheden og den relativt lille industri- og fødevareproduktion, som gør

regionen til et væsentligt marked (Hansen 2010). Ifølge Hansen (2010) er

transport- og logistikaktiviteterne særligt koncentrerede omkring Greve-Køge-

Ringsted-Høje Taastrup. I dette område ligger også en række store transporttunge

virksomheder inden for fremstilling samt engros- og detailhandel, herunder f.eks.

Coop, Netto, Unilever Danmark, Volvo og fra juni 2014 også Lidl.

Vigtigere endnu er måske regionens funktion som bindeled mellem Skandinavien,

Europa og Baltikum. Således kan Københavnsområdet betragtes som et centre of

gravity, dvs. en strategisk lokalitet nær de væsentlige markeder, hvorfra

virksomheder distribuerer deres varer. Dette har især betydning i forhold til

dagligvarer, som skal have mindst mulig transporttid fra producent til kunde. Fra

København er det med lastbil muligt at nå til centrale byer i både Sverige, Norge og

Finland på et døgn.

I 2009 udgjorde lastbiler 33 % af den internationale godstransport i Danmark,

opgjort i tons (Transportministeriet 2011). Det gør landtransport til den største

form for international godstransport i Danmark, efter søtransport.

Der er ikke noget klart overblik over det præcise antal virksomheder eller personer,

der i regionen er beskæftiget på området. Hansen (2010) estimerer, at Greve-

Køge-Ringsted-Høje Taastrup i 2009 havde i alt 835 virksomheder beskæftiget med

vejgodstransport. Dertil kom 145 virksomheder inden for spedition, andre

transportrelaterede tjenesteydelser, oplagrings- og pakhusvirksomhed, parkering

og vejhjælp, stationer og godsterminaler samt godshåndtering, dog fordelt på alle

de forskellige transportformer (Hansen 2010).

Pt. tegner forbindelsen over Øresund sig for 20 % af international lastbiltrafik i

Danmark, mens 60 % går gennem Sønderjylland og 12 % over Østersøen

(Transportministeriet 2011). Denne fordeling forventes at ændre sig med åbningen

af den faste Femern-Bælt-forbindelse i 2020, som udover flere lastbiler på vejene

sandsynligvis vil betyde en stigning i relaterede aktiviteter i hovedstadsområdet.

Den generelle forventning er, at forbindelsen vil forstærke regionens

konkurrenceevne. Wichmann (2013) forudser desuden et nyt samspil mellem

Hamborg-København-Øresund.

Femern Bælt-forbindelsen er, ligesom flere andre større infrastrukturtiltag i Region

Hovedstaden (og Region Sjælland), udtryk for et politisk fokus på transport- og

logistikaktiviteter på land. Yderligere betones vigtigheden af mere energivenlig

transport, f.eks. formuleret i trafikaftalen fra 2009 ”En Grøn Transportpolitik”.


DB Schenker, DSV, Kuehne & Nagel samt Danske Fragtmænd er afgørende aktører

inden for landtransport, mens Høje-Taastrup Transportcenter og Kombiterminal

samt Skandinavisk Transportcenter er væsentlige knudepunkter i regionen.



Området repræsenteres bl.a. af ITD (Brancheorganisation for den Danske

Vejgodstransport) og klyngeinitiativet Femern Belt Logistics. Dertil kommer

netværk på transport- og logistikområdet generelt, som tæller f.eks. Danske

Speditører, DI Transport, Dansk Transport og Logistik (DTL) samt Transportens

Innovationsnetværk (TINV).

8.3 Lufttransport

Københavns Lufthavn er Nordens største trafikknudepunkt, og er dermed helt

afgørende for forbindelsen mellem Skandinavien og resten af Verden. Samtidig har

lufthavnen central betydning for Region Hovedstadens internationale

tiltrækningskræft.

Især Københavns Lufthavns internationale flyforbindelser spiller en

vital rolle for vore internationale virksomheder og for evnen til at tiltrække internationale investeringer, turisme og vidensarbejdere. Ikke blot for hovedstaden og Øresundsregionen, men faktisk for hele

Danmark.

- Region Hovedstaden (2012)

Lufthavnen huser i dag 60 flyselskaber med ruter til 140 destinationer, hvoraf 24 er

interkontinentale. Passagertallet har i en årrække været i kraftig vækst, og i 2011

slog lufthavnen rekord med det hidtil højeste antal passagerer nogensinde:

22.725.517 (Københavns Lufthavne 2013). Dermed kan Københavns Lufthavn med

luftfartstermer karakteriseres som en ”Large International Gateway” på linje med

f.eks. Milano, Madrid og München. Dette er niveauet under verdens ca. 15

stærkeste lufthavne, der tæller f.eks. Frankfurt og London (Wichmann 2013).

Københavns Lufthavn er desuden internationalt anerkendt, og blev i 2013 for 8.

gang på 10 år kåret som Europas mest effektive lufthavn af Air Transport Research

Society (Københavns Lufthavne 2013).

I forhold til godstransport er flygodstransport vægtmæssigt meget begrænset

sammenlignet med de andre transportformer. Til gengæld er det gods, der

transporteres med fly, ofte højværdigods, såsom medicin, elektronikvarer og

kritiske delkomponenter. Her tegner Københavns Lufthavn sig for langt

størstedelen, i 2009 hele 96 % af den samlede flygodstransport til og fra Danmark

(Transportministeriet 2011; Oxford Research 2012). DHL, som er én af verdens

største virksomheder inden for fragt og logistik, har deres Nordeuropæiske hub

(gods- og pakketerminal) i Københavns lufthavn.

Lufthavnen er dagligt arbejdsplads for mere end 22.000 personer, hvoraf omkring

2000 er direkte beskæftiget i lufthavnen med sikkerhed, infrastruktur og forretning.

Dertil kommer omkring 20.000 fra fly-, handling- og cargoselskaber, rejsebureauer,

butikker samt servicevirksomheder (Københavns Lufthavne 2013). Yderligere


estimerer Wichmann (2013), at Københavns Lufthavn skaber omkring 30.000

inducerede jobs i form af f.eks. forbruger- og forretningsservice.

Omsætningen fra lufthavnen er betydelig og stigende. Således steg omsætningen i

perioden 2006-2011 fra 2,9 mia. kr. til 3,3 mia. kr. (Københavns Lufthavne 2013).

Lufthavnen bidrager med stor værdi til regionen og aktiviteter både direkte og

indirekte forbundet med lufttransport ser ud til at vokse. Dog er luftransport også

et område som udsættes for skarp international konkurrence, herunder fra

lufthavne i Berlin, Amsterdam og Helsinki.

Der arbejdes derfor intenst på at fastholde en rolle i den internationale lufttrafik,

bl.a. med store udbygninger til flere passagerer, baggage og flyruter. I lufthavnens

strategiplan fremlægges desuden muligheden for på sigt at bygge en fjerde

terminal (Woldbye 2012). Københavns Lufthavn anslår (2013), at der i perioden

2006 til 2011 i gennemsnit er investeret 745 mio. kr. årligt, hvilket er tæt på en

fordobling i forhold til de foregående fem år.

Udbygningen af lufthavnen er også udtryk for et politisk fokus på området. Den

politiske interesse for lufttransport tydeliggøres yderligere i Region Hovedstadens

Udviklingsplan (Region Hovedstaden 2012) samt gennem OPP-projektet

”Copenhagen Connected”, som arbejder målrettet på at tiltrække flere

internationale flyruter til regionen.


Københavns Lufthavne A/S, SAS Denmark, Primera Air Scandinavia A/S, Gate

Gourmet Denmark A/S, DHL Aviation samt ST Aerospace Solutions (Europe) A/S er

centrale virksomheder inden for lufttransport i regionen.

Klyngeinitiativer og netværk Luftfartsområdet er ikke omfattet af klyngeinitiativer som sådan, men er til

gengæld repræsenteret af flere centrale organisationer. Herunder findes f.eks.

Brancheforeningen Dansk Luftfart (under DI Transport) samt Board of Airlines

Representatives Denmark (BARD).

8.4 Smart transport

Smart transport dækker overordnet over teknologier og andre tiltag, som bidrager

til smartere, dvs. mere sikker, koordineret og dermed effektiv, brug af

transportnetværket til gavn for mennesker og miljø. Der er tale om et område, som

i den grad går på tværs af brancher og teknologier og forener aktører inden for alt

fra by- og transportplanlægning, grøn teknologi, brugeradfærd, kommunikation mv.

Aktiviteter inden for smart transport tæller f.eks. udvikling og udbredelse af ikke-

fossile transportformer, såsom elbiler, og effektivisering gennem bedre forbundne

transportlinjer og parkeringsforhold. Et eksempel på en smart transport-løsning

inden for søfart er Man Diesel & Turbo, som har udviklet en gasmotor, der giver

markante CO2-reduktioner i forhold til konventionelle motorer (Maskinmesteren

2011).


Smart transport er et område under udvikling, og som rummer et stort,

internationalt potentiale. Erhvervs- og vækstministeriets Vækstteam for Vand, Bio

og Miljøløsninger skriver i deres anbefalinger (2012b) omkring smart transport:

..velkendte forureningsproblemer, som f.eks. luft, støj, vand, kemi mv., [er] fortsat og i stigende grad vigtige miljømæssige

udfordringer, hvor løsningerne kan skabes i danske virksomheder, som på en række områder er markedsledende inden for nye

løsninger. For bæredygtig transport alene forventes det globale markedsvolumen at stige fra 180 mia. euro i 2005 til 350 mia. euro i 2020.

- Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012b)

Området har ligeledes politisk bevågenhed. Smart/bæredygtig transport indgår

bl.a. i den Regionale Udviklingsplan for Hovedstadsområdet (2012), hvor cykling er

omdrejningspunktet. I planen lægges der vægt på anlæg af flere cykelstier som

middel til mindsket lokal miljøbelastning, mens knowhow om cykling fremhæves

som potentielt eksportområde.

I forbindelse med SPI-projektet er Copenhagen Capacity desuden i gang med en

grundig analyse af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden med fokus på ITS

(intelligente transportsystemer), citylogistik og alternative drivmidler (el, brint og

biobrændstoffer).


Da smart transport er så vidtfavnende et område, er der også stor variation i

virksomhederne inden for feltet: Eksempler er MAN Diesel & Turbo, Københavns

Delebiler, Schneider Electric samt tegnestuen Gehl Architects. Sidstnævnte har

efter dansk forbillede bidraget til at anlægge cykelstier i New York og er dermed et

eksempel på områdets internationale vækstpotentiale.


Netværket Øresund EcoMobility og innovationsplatformen Öresund Smart City Hub

er begge initiativer, som arbejder med udvikling af smarte, bæredygtige og

klimavenlige transportløsninger i Region Øresund. Transportens

Innovationsnetværk (TINV) er også relevant at nævne her, da netværket bl.a.

arbejder med mobilitetsmanagement, elektrisk transport, citylogisk samt

transportrelaterede miljøspørgsmål.


9. Kreative erhverv

Der er i litteraturen generelt enighed om, at Danmark med hovedstadsområdet i

spidsen har en række styrkepositioner inden for kreative erhverv, som f.eks. mode

og design, møbler og interiør, film og TV, arkitektur samt turisme (FORA 2010a;

Oxford Research 2012; Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d m.fl.).

Dog er der stor forskel på, hvordan de kreative erhvervsområder defineres,

kategoriseres og opgøres, ligesom de respektive områder typisk beskrives som

selvstændige klynger hver især. I denne rapport italesættes de kreative erhverv

som én samlet kreativ klynge, kendetegnet ved stor differentiering mellem

forskellige erhverv.

De kreative industrier er den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København.

- FORA (2011)

Der findes ikke opgørelser over det kreative erhvervsområde med Region

Hovedstaden som geografisk enhed. FORA (2011) beskæftiger sig med kreative

erhverv i Københavns Kommune. Tabel 9 illustrerer beskæftigelsesfordelingen i de

forskellige brancher, der i FORAs analyse betragtes som ”kreative”.

Tabel 9. Antal beskæftigede i kreative brancher i Københavns

Kommune, 2007

Kreative brancher Antal beskæftigede

Software 19.500

Computerspil, sociale medier og web-tjenester 11.834

Reklamer 7.313

Media 6.261

Tv og radio 5.521

Mode 5.031

Film 4.581

Maleri og kunst 4.436

Arkitektur 4.058

Design 2.271

Musik og teater 2.271

Museer og gallerier 859

Kilde: FORA (2011)


Som det fremgår af tabellen, er det særligt de digitale kreative industrier i

København, som markerer sig med mere end 40 % af beskæftigelsen.

I alt var der i 2007 godt 74.000 personer beskæftiget i de kreative brancher i

København. Medregnes ansatte i lokalt rettede samt offentlige kreative erhverv,

såsom detailsalg af kreative produkter, underleverandører til kreative virksomheder

samt offentligt ansatte på teatre, museer mv., var den samlede beskæftigelse på

140.000 personer, svarende til 15 % af den samlede beskæftigelse. Isoleres de

kreative jobfunktioner rettet mod kreative industrier, var beskæftigelsen samlet set

33.000 personer (FORA 2011).

FORA (2011) anslår desuden, at København ud af 20 europæiske storbyer er den

fjerde mest specialiserede by inden for kreativ industri målt på beskæftigelse efter

Stockholm, London og Oslo.

Økonomiske data for det kreative område findes bl.a. hos Erhvervs- og

Vækstministeriet (2013d). Dog skal det understreges, at der her benyttes en anden

definition og kategorisering (f.eks. er møbler og interiør inddraget), ligesom

opgørelsen gælder for hele landet, hvorfor tallene ikke direkte kan sammenholdes

med ovenstående beskæftigelsestal.

I 2010 havde de kreative erhverv i Danmark en samlet omsætning på lidt mere end

203 mia. kr., svarende til 6-7 % af den samlede omsætning i dansk erhvervsliv.

Erhvervene med den største omsætning var hhv. mode og beklædning,

indholdsproduktion, bøger og presse, møbler og interiør samt Radio og TV. Mode og

beklædning alene tegnede sig med en omsætning på omkring 56 mia. kr. for godt

27 % af den samlede omsætning.

Siden 2003 er den største vækst sket inden for design (60 %), mode og

beklædning (49 %), film og video (46 %), kunst og kunsthåndværk (42 %) samt

arkitektur (18 %).

De kreative industrier er traditionelt et af Danmarks store eksporterhverv

(Eksportrådet 2013). Således bidrager de med omkring 10 % til den samlede

danske eksport, men der er stor forskel på eksportandelen mellem delområderne.

Særligt mode og beklædning samt møbler og interiør står stærkt med en

eksportandel på ca. halvdelen af omsætningen, mens eksportandelen for f.eks.

kunst & kunsthåndværk er meget lille (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d).

Ifølge FORA (2011) regnes de kreative industrier blandt de mest innovative i

Danmark, hvilket gavner både de kreative virksomheder og virksomheder i det

øvrige erhvervsliv. Yderligere udtrykker de adspurgte kilder i FORAs analyse, at

København har et godt iværksættermiljø for kreative virksomheder.

Region Hovedstaden huser en række forskellige uddannelses- og

vidensinstitutioner, som understøtter den kreative klynge. Heriblandt findes Det

Kongelige Danske Kunstakademi, Københavns Universitet, DTU, Copenhagen

Business School (særligt forskergruppen ”Imagine.. Creative Industries Research”),

Danish Design Centre, Dansk Arkitektur Center, Det Danske Filminstitut samt

Copenhagen Institute of Interaction Design.


De kreative erhverv er genstand for massivt politisk fokus både nationalt og

regionalt. I forlængelse af arbejdet i Vækstteam for kreative erhverv • design

lancerede regeringen i begyndelsen af 2013 sin vækstplan for området. Også

initiativet Copenhagen Entertainment har i sin afsluttende fase udarbejdet en

Vækstplan 2020 med særligt fokus på de digitale kreative erhverv (Copenhagen

Entertainment 2012b).

Udenrigsministeriets Eksportråd har de kreative industrier som en ud af 6

”prioritetssektorer”. Yderligere fremhæver partnerskabsaftalen mellem Vækstforum

Hovedstaden og regeringen, lanceret maj 2013, de kreative erhverv som et af tre

områder, der skal tilgodeses med styrkede vækstbetingelser.


Virksomhedssammensætningen inden for den kreative industri er kendetegnet ved

relativt mange små virksomheder, selvom billedet varierer mellem de forskellige

delområder (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d). Der findes dog også en række

store og internationalt orienterede virksomheder i regionen, herunder TDC, IBM

(software), IO Interactive (Computerspil), DR, Nordisk Film, Zentropa (film og tv),

IC Companys, Pandora (mode og smykker), Royal Copenhagen (porcelæn),

Kopenhagen Fur (pels) samt Egmont (forlagsbranchen).


Der eksisterer en række initiativer og netværk inden for de forskellige områder

under kreative erhverv, mens kun få forener hele det kreative område. Blandt dem

findes Innovationsnetværket Dansk Lys og Dansk Lyd, Denmark Interactive

(udløber af Copenhagen Entertainment og Computerspilzonen), Danish Fashion

Institute (DAFI) samt Danske Designere (DD). I Roskilde ligger den offentlige,

selvstændige institution Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, som frem til

2015 arbejder med forretningsudvikling i kreative virksomheder og bl.a. afholder

den internationale konkurrence Creative Business Cup.


Inden for regionens kreative klynge findes 5 særlige styrkepositioner, hhv. mode og

beklædning, lys, film og tv, arkitektur og design, computerspil samt turisme.

9.1 Mode og beklædning

Aktiviteter inden for mode og beklædning har en lang historie i Danmark, og

området kan med klyngetermer forstås som modent. Traditionelt var de danske

beklædningsvirksomheder i høj grad lokaliseret i Midtjylland, men i dag er store

dele af aktiviteterne og de toneangivende virksomheder koncentreret i

hovedstadsområdet (Oxford Research 2012).

Mode- og beklædningsområdet består af virksomheder, der fremstiller tøj,

beklædning og andre relaterede produkter, f.eks. fodtøj, tasker, ure og smykker

(Erhvervs- og Vækstministeriet 2012d). Statistiske opgørelser på området varierer.


Forskellige analyser inddrager forskellige delbrancher (NACE-titler) og de forskellige

kategoriseringer fremgår ikke altid klart. F.eks. anslår Eksportrådet (2013), at

mode- og tekstilbranchen beskæftiger ca. 10.000 fuldtidsansatte i Danmark, mens

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013d) opgør den nationale beskæftigelse inden for

mode til godt 14.400 fuldtidsansatte i 2010. Alternativt opgør FORA (2011), at

København i 2007 havde 5031 personer beskæftiget inden for mode.

Da der ikke findes regionale opgørelser på området, refereres i det følgende til

Eksportrådets nationale opgørelse (2013). I 2010 havde mode- og

beklædningsvirksomhederne i Danmark en samlet omsætning på omkring 56 mia.

kr. Dette var udtryk for en stigning på godt 49 % i forhold til 2003. Virksomhederne

er meget eksportorienterede, og omkring halvdelen af den samlede omsætning blev

således hentet på udenlandske markeder. Eksempelvis producerer IC Companys

A/S 9 tøjmærker, som eksporteres til mere end 40 lande verden over (IC

Companys 2013). De vigtigste eksportmarkeder inden for mode er stadig de

nordeuropæiske markeder med Tyskland, Sverige, Holland, Norge og Finland i

spidsen. Til gengæld forventes 90 % af væksten de kommende år at ske udenfor

Europa (Eksportrådet 2013).

I Region Hovedstaden findes en række centrale forsknings- og

uddannelsesinstitutioner samt videnscentre inden for mode og beklædning,

herunder Københavns Erhvervs Akademi (KEA), Margretheskolen, BEC Design,

Fashion Design Akademiet, Kunstakademiets Designskole, Dansk Design Center

samt Center for Responsible Design. CBS’ Centre for Corporate Sociale

Responsibility forsker ligeledes i CSR og forretningsmodeller inden for

modebranchen.

Mode- og beklædningsområdet oplever i disse år stigende erhvervspolitisk

opmærksomhed, og initiativer som den store halvårlige begivenhed, Copenhagen

Fashion Week, bidrager til at brande København som modeby (Oxford Research

2012). Området understøttes af Innovationsnetværket Livsstil – Bolig og

Beklædning og er blandt de erhverv med særligt vækstpotentiale, som fremhæves i

Vækstplan for kreative erhverv • design. I de senere år har modebranchen

fokuseret mere og mere på bæredygtighed, og denne tendens understøttes med

regeringens Omstillingsfond, hvor bl.a. modevirksomheder kan søge midler til at

gøre deres forretning mindre ressourcekrævende.

Dansk mode er et stærkt eksporterhverv. Det skal vi holde fast i samtidig med, at vi gør det nemmere for virksomhederne at vælge

grønt.

- Annette Vilhelmsen, forh. Erhvervs- og Vækstminister. Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

(2013e)


Der findes en række toneangivende modevirksomheder i regionen, herunder

Pandora, Bruuns Bazar, IC Companys, Day Birger et Mikkelsen, Republic of Fritz

Hansen, Normann Copenhagen og Kopenhagen Fur.



Aktørerne inden for mode og beklædning i Region Hovedstaden er forenet gennem

forskellige netværk såsom Danish Fashion Institute (DAFI) og Danske Designere

(DD). DAFI var i perioden 2009-2011 initiativtager og projektholder for Modezonen,

som søgte at samle og skabe vækst i den danske modebranche gennem netværks-

og vidensdelingsaktiviteter (Danish Fashion Institute 2011). Yderligere understøttes

virksomhederne af Innovationsnetværket Livsstil – bolig og Beklædning samt

nyhedssitet Fashion Forum, som samler og deler nyheder og viden relevant for

modeindustrien.

Erhvervet har desuden nogle stærke brancheorganisationer, som også arbejder

med vidensdeling og netværksaktiviteter, hhv. Wear og Dansk Mode og Textil.

Nordic Fashion Association, grundlagt i 2008, er en forening af 5 nordiske

modeorganisationer, fra hhv. Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, som

arbejder med udbredelse af social og miljømæssig ansvarlighed i modebranchen.

Organisationen står bl.a. bag topmødet, Copenhagen Fashion Summit, samt

projektet Nordic Initiative, Clean & Ethical (NICE).

9.2 Lys

Lys fremhæves i flere kilder som et erhvervsområde under udvikling og med stort

udviklingspotentiale (Region Hovedstaden 2010; Oxford Research 2012 m.fl). Mens

produktionen af forskellige former for lysprodukter næsten udelukkende befinder

sig på Fyn og i Jylland, er danske kompetencer inden for forskning, udvikling,

design, rådgivning og vidensservice i høj grad koncentreret i hovedstadsområdet

(Region Hovedstaden 2010).

Lysteknologi anvendes inden for mange forskellige områder, herunder

facadebelysning, event og underholdning, industriel belysning, kontor- og

institutionsbelysning samt belysning i hjemmet. I en kortlægning af lyd- og

lyssektorerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland fra 2010 identificeredes

257 virksomheder i hovedstadsområdet, som helt eller delvist anvender

lysteknologi eller viden herom i deres produkter og/eller services (Kultur &

Kommunikation 2010). Der er således tale om et endnu relativt lille område.

Med udgangspunkt i tre centrale branchekoder vurderes i samme analyse, at

Region Hovedstaden i 2007 havde ca. 6.350 beskæftigede med lys, og at

lysvirksomhederne samme år havde en omsætning på lidt mere end 9 mia. kr. Dog

skønnes de reelle værdier at være langt højere, da lyssektoren breder sig over 50

mulige branchekoder.

Udover eksport af lysarmaturer (”lamper”) har lysvirksomhederne ikke nogen

nævneværdig eksport. Til gengæld vurderes det, at det internationale marked i for

nye lysprodukter vil være stigende kraftigt takt med nye krav til energieffektivitet i

både EU og USA (Kultur & Kommunikation 2010).

På lysområdet har hovedstadsområdet særlige styrker inden for forskning og

udvikling, dagslysproduktion (især gennem Velux), produktdesign, rådgivning og


vidensservice, professionelle brugere/kunder, udlejning og løsningsdesign samt

events og oplevelsesvirksomheder (Kultur & Kommunikation 2010). Sidstnævnte

kompetencer skal ses i forbindelse med regionens mange avancerede slutbrugere

inden for f.eks. film og tv samt teater- og koncertvirksomhed. Blandt dem findes

Danmarks Radio, VEGA, Bella Center, Parken, Operaen m.fl. (Oxford Research

2012).

Der findes en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner i regionen, som

fokuserer på lysområdet. De centrale er DTU, Kunstakademiets Arkitektskole,

Danmarks Designskole, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg

Universitet, DELTA samt Teaterskolen. Desuden lancerer Aalborg Universitet,

København i 2014 en ny kandidat uddannelse med specialisering i Lighting Design.

Dog er der ifølge organisationen Dansk Center for Lys forsat behov for en

tværfaglig lysuddannelse i hovedstadsområdet (Dansk Center for Lys 2012).

Erhvervsområdet lys tiltrækker nogen politisk opmærksomhed, hvilket bl.a. har ført

til oprettelsen af Innovationsnetværket Dansk Lys, som gennem diverse projekter

og arrangementer søger at understøtte vidensudveksling, samarbejde og udvikling

blandt lysaktørerne.


Region Hovedstaden rummer en del markante virksomheder, som beskæftiger sig

med lys og belysning, herunder Louis Poulsen Lighting, Møller + Rothe, Focus

Lighting, Grontmij, Philips Lighting, Rambøll, ÅF Lighting, COWI, Velux samt MOE.

Dertil kommer en række fremtrædende lysdesignere, bl.a. Jesper Kongshaus,

Bjarne Schläger, Gunver Hansen og Kim Borch. Arkitektvirksomheder arbejder

typisk også aktivt med belysning, selvom de fleste især fokuserer på dagslys.


Aktørerne inden for lys og belysning understøttes af Innovationsnetværket Dansk

Lys. Videnscentret Dansk Center for Lys spiller desuden en central rolle som

formidler af viden om lyskvalitet og energieffektivitet gennem kurser,

medlemsmøder, konferencer, netværksaktiviteter, publikationer mv. Yderligere

afholder centret en årlig konference, Lysets Dag, og uddeler hvert år Den Danske

Lyspris. Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Belysningsarmaturer,

(FABA) forener 35 markante belysningsarmaturproducenter og -importører i

Danmark, heraf en stor del i hovedstadsområdet. I Roskilde har Center for Kultur-

og Oplevelsesøkonomi ligeledes enkelte projekter, som beskæftiger sig med lys og

lysdesign.

9.3 Film og TV

Produktionen af film, og senere af tv-udsendelser, har en lang historie i

hovedstadsområdet. Nordisk Film i Valby, grundlagt i 1906, er således et af verdens

ældste fungerende filmselskaber (DFI 2013). Filmselskabet har gennem årene

udgjort en hjørnesten i udviklingen af det danske film og tv-erhverv, som særligt

siden midten af 1990’erne også har nydt international anerkendelse i Europa og i

nogen grad også USA (Oxford Research 2012).


Særligt i de senere år har en række danske film og tv-serier fået stor udenlandsk

succes blandt såvel anmeldere som publikum, herunder f.eks. Nicolas Winding

Refns ”Drive”, Susanne Biers ”Hævnen”, Thomas Vinterbergs ”Jagten” samt

dramaserierne ”Borgen” og ”Forbrydelsen”. Nogle steder hævdes det, at der er tale

om en regulær guldalder (F.eks. Vækstteam for Turisme og Oplevelser 2013).

Dermed kan film og tv-erhvervene betegnes som en internationalt konkurrerende

styrkeposition i regionen.

Der er forskellige måder at opgøre erhvervene på. FORA (2011) benytter sig af en

bred definition, som bl.a. inkluderer produktion af udstyr til radio, tv og film. I

denne analyse anslås, at Københavns Kommune i 2007 havde 5,521 personer

beskæftiget med tv og radio, mens 4,581 var beskæftiget med film.

Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012) har lavet en optælling

af erhvervenes kernevirksomheder, dvs. de virksomheder som er direkte

involverede i produktionen af film og tv-udsendelser. I dette studie fremgår det, at

Danmark i 2011 havde 114 filmvirksomheder, hvoraf 90 % var lokaliseret i Region

Hovedstaden. Virksomhederne havde samlet set 403 ansatte (årsværk), svarende

til et fald i beskæftigelsen på 20 % siden 2009. Til sammenligning fandtes samme

år 118 tv-virksomheder i Danmark, hvoraf 79 % var lokaliseret i

Hovedstadsområdet. 803 personer var beskæftiget i virksomhederne, svarende til

en stigning på ca. 20 % siden 2009.

Virksomhedssammensætningen i film- og tv-erhvervene er karakteriseret ved få

store virksomheder og mange mindre virksomheder. Således havde blot 35 ud af i

alt 232 film- og tv-virksomheder en omsætning i 2011 på mere end 7,5 mio. kr. 56

virksomheder havde en omsætning på mellem 1 og 7,5 mio. kr., mens

størstedelen, 130 virksomheder, havde en omsætning på mindre end 1 mio. kr.

(Copenhagen Entertainment og Producentforeningen 2012).

De danske film og tv-virksomheder havde samme år en samlet omsætning på godt

2 mia. kr. Dette er udtryk for en stigning i omsætning siden 2009, men stigningen

ses hovedsageligt blandt tv-producenterne, som samlet set oplevede en

omsætningsvækst på 58 % i perioden 2009-2011.

Film- og tv-virksomhederne engagerer sig internationalt, selvom det største

marked for danske film- og tv-produktioner fortsat er det nationale. Således blev

omkring 345 mio. kr. ud af de ca. 2 mia. kr. hentet på udenlandske markeder i

2011, svarende til omkring 17 %. Udover direkte salg til udlandet finansierer og

producerer de audiovisuelle erhverv i høj grad på tværs af landegrænser. I en

spørgeskemaundersøgelse fra 2012 blandt mere end 90 virksomheder inden for film

og tv svarede mere end 2/3 af de adspurgte, at de var engageret i internationale

aktiviteter (Copenhagen Entertainment 2012a).

På uddannelses- og forskningssiden huser regionen en række centrale institutioner,

herunder Det Danske Filminstitut, Super16, Den Danske Filmskole, Kort og

Dokumentarfilmskolen, Institut for Film & Medievidenskab ved Københavns

Universitet samt dele af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.


Film- og tv-erhvervene er genstand for stigende offentlig opmærksomhed og

politisk interesse. København huser hvert år flere begivenheder med aktørerne

inden for film og tv som omdrejningspunkt, herunder CPH:PIX, CPH:DOX, MIX

Copenhagen, Buster Filmfestival, Copenhagen Shortfilm Festival samt Copenhagen

tv-festival. Filmerhvervet var desuden i fokus Vækstforum Hovedstadens

erhvervsudviklingsstrategi fra 2007, ligesom både film og tv indgik i arbejdet i

Vækstteam for kreative erhverv • design. Dertil kommer initiativer som Øresund

Film Commission samt den nyligt etablerede Copenhagen Film Fund, som skal

bidrage til at trække udenlandske film- og tv-produktioner til hovedstadsområdet.


DR, TV2, Zentropa og Nordisk Film TV A/S er de afgørende virksomheder inden for

film og tv (Oxford Research 2012).


Filmbyen i Hvidovre, som huser en række centrale virksomheder inden for

film og tv, kan forstås som et klyngeunderstøttende initiativ. Derudover er

det endnu småt med klyngeinitiativer på området, hvilket kan skyldes, at film- og

tv-produktion endnu er nogle relativt små erhverv. Området understøttes

yderligere af forskellige foreninger og netværk, herunder Danmarks Filmakademi,

Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, Film- og TV-arbejderforeningen samt

Producentforeningen.

9.4 Arkitektur og design

Dansk design har længe været et stærkt internationalt brand samt et betydeligt

eksportområde, som oplever stadig vækst. Mens danske arkitekter også nyder

international anerkendelse er erhvervet typisk rettet mod hjemmemarkedet. I de

senere år har dansk arkitektur dog oplevet stigende opmærksomhed fra udlandet,

og særligt bæredygtig arkitektur spås et stort vækstpotentiale (Regeringen 2013).

Hovedstadsområdet har med sin koncentration af designere og arkitekter en klar

styrkeposition på dette område.

Arkitektur og design er et bredt erhvervsområde, som på arkitekturområdet

dækker selvstændige arkitekter, som tegner f.eks. parcelhuse og opgaver af

lignende format samt tegnestuer, som påtager sig større projekter i Danmark og

udlandet. Designområdet består, udover selvstændige designere med egen

produktion, af virksomheder som beskæftiger sig med f.eks.

kommunikationsdesign, grafisk design og industrielt design til andre virksomheder

og organisationer. Yderligere er arkitektur og designerhvervene repræsenteret

gennem et stigende antal konsulent- og rådgivningsvirksomheder (Eksportrådet

2013).

FORA (2011) anslår, at Københavns Kommune i 2007 havde lidt mere end 4000

beskæftigede inden for arkitektur samt nær 2300 inden for design. Dog vurderes i

samme analyse, at antallet af designere i København sandsynligvis nærmede sig

4000, idet statistiske opgørelser ikke inkluderede enkeltmandsvirksomheder og

freelancebeskæftigede. På nationalt plan er beskæftigelsen inden for arkitektur og


design i 2010 opgjort til i alt 7210 årsværk (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d).

Overordnet indikerer tallene, at der er tale om et mindre erhvervsområde

sammenlignet med mange andre erhverv i Danmark - og andre styrkepositioner i

regionen.

Også på omsætningssiden er arkitektur og design nogle relativt små erhverv. På

nationalt plan havde de i 2010 en samlet omsætning på nær 10 mia. kr., hvoraf

arkitektur tegnede sig for ca. 57 %. Dog er det designområdet, som i perioden

2003-2010 har haft den største omsætningsvækst – 60 % mod 19 % inden for

arkitektur (Vækstteam for kreative erhverv • design 2012).

Eksporten inden for både arkitektur og design er relativt lille, men stigende. Dette

tilskrives bl.a. den globale velfærdsstigning med stigende efterspørgsel på

kvalitets- og designprodukter til følge samt den grønne agenda og stigende

efterspørgsel efter energieffektive produkter (Regeringen 2013). Således var dansk

arkitektureksport i 2011 580 mio. kr., en stigning på 42 % siden 2009. Dog er det

det pt. blot 10-12 større danske arkitektfirmaer, som konkurrerer på den globale

scene (Eksportrådet 2013). Designområdet tegnede sig i 2010 for en eksport på lidt

mere end 1 mia. kr. (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013d).

Region Hovedstaden huser en række centrale institutioner inden for uddannelse og

forskning på arkitektur- og designområdet. Blandt de vigtigste er Dansk Design

Center, Dansk Arkitektur Center, Københavns Erhvervsakademi (KEA), Det

Kongelige Danske Kunstakademi, Københavns Universitet (herunder bl.a. institut

for Skov & Landskab), Aalborg Universitet i København (herunder bl.a. Statens

Byggeforskningsinstitut), IT-Universitetet, DTU samt den fælles forskningsdatabase

READ - Research in Architecture, Design & Conservation.

En gennemgående trend inden for såvel arkitektur som design er det stigende fokus

på bæredygtighed. Det kommer konkret til udtryk gennem virksomhedernes

stigende brug af genbrugsmaterialer, mindskelse af affald ved produktion samt

energieffektive designs – i arkitekturen f.eks. ved integration af regnvand, dagslys

og solcelleenergi. Endvidere uddeles den største internationale designpris, INDEX-

prisen, i København hvert andet år. Prisen gives til udviklerne af de bedste

bæredygtige designs og designprocesser inden for 5 kategorier: Body, Home, Work,

Play og Community.

Områderne arkitektur og design er genstand for betydelig og stigende politisk

interesse. Blandt indsatsområderne i den nyligt lancerede Vækstplan for kreative

erhverv • design, er bl.a. en ny national arkitekturpolitik med fokus på

bæredygtighed, internationalisering og vækst. Desuden fremsættes en ønske om,

at København skal være vært for World Design Capital 2016/2018.

Danmark skal være et internationalt vækstcenter for arkitektur, mode og design.

- Regeringen (2013)


Et nyere initiativ er konsortiet Dansk Design- og Arkitektur Initiativ (DanishTM), som

blev stiftet i 2012 på opfordring af Erhvervs- og Vækstministeriet,

Udenrigsministeriet og Kulturministeriet. Konsortiet har som overordnet formål at

øge kendskabet til dansk design, mode og arkitektur internationalt og udvikle

Danmarks brand som design- og arkitektursamfund (Dansk Design- og Arkitektur

Initiativ 2013).


Region Hovedstaden er hjemsted for en række store spillere inden for arkitektur og

design, herunder Bjarke Ingels Group, Rosendahl Design Group, Republic of Fritz

Hansen, Gehl Architects, Paustian, 3XN, Royal Copenhagen, Henning Larsen

Architechts, Georg Jensen, Rubow Arkitekter, Microsoft Denmark, White Arkitekter

samt People Group.


Arkitektur og design omfattes af en række netværk og initiativer, hvoraf mange er

lokaliseret i hovedstadsområdet. Blandt dem er DI Netværk Design, som er et

mindre netværk for ledere af virksomheder med designaktiviteter samt Byens

Netværk, der er en medlemsbaseret forening for aktører inden for bygge- og

ejendomsbranchen.

Flere af landets innovationsnetværk har aktiviteter inden for arkitektur og design,

herunder Innovationsnetværk for Energieffektivt og Bæredygtigt Byggeri

(InnoBYG), Innovationsnetværket Livstil – Bolig og Beklædning samt

Innovationsnetværk for Miljøteknologi (Inno-MT). Innovationsnetværket for

Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO), der dog har sekretariat i Aalborg, har

også aktiviteter inden for området.

Arkitektur- og designområdet er ligeledes organiseret gennem en række foreninger,

herunder Danish Design Association, Danske ARK, Danske Designere,

Arkitektforeningen samt Danske Landskabsarkitekter. Onlineplatformen Dansk

Dynamit er en åben platform, hvor designere og designinteresserede kan dele

deres viden og ideer.

9.5 Computerspil

Computerspil-erhvervene findes i krydsfeltet mellem IKT og kreative erhverv, og

der findes derfor også et vist overlap med film- og tv-branchen i forhold til bl.a.

anvendte teknologier. Det kan derfor være svært at afgrænse området, men

overordnet er der tale om aktiviteter direkte forbundet med spiludvikling,

programmering og udgivelse af computerspil.

Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012) anslog, at

computerspilbranchen i Danmark i 2011 bestod af 125 kernevirksomheder.

Alternativt vurderer Marklund (2012), at der i Danmark findes 152 virksomheder

med i alt 984 ansatte, som arbejder med spiludvikling eller på anden vis arbejder

direkte med udgivelse af computerspil. I samme studium fremgår det, at industrien

er stærkt koncentreret i Københavnsområdet, som med 98 virksomheder og 732


ansatte huser langt størstedelen af aktiviteterne. Overordnet er der altså tale om

en relativt lille branche, som endvidere primært består af små virksomheder med få

ansatte og lav omsætning (Kulturministeriet et al 2011). Dog er både antallet af

virksomheder og personer beskæftiget inden for feltet steget markant i løbet af de

seneste år, hvorfor kun få af virksomhederne er mere end 5 år gamle (Marklund

2012).

I 2011 havde de danske computerspilvirksomheder en samlet omsætning på 429,3

mio. kr., hvoraf eksporten udgjorde ca. 240 mio. kr., altså mere end halvdelen

(Copenhagen Entertainment og Producentforeningen 2011). Det er dermed et

yderst eksportorienteret område. Omkring 65 % af computerspilvirksomhederne

har aktiviteter i udlandet (Copenhagen Entertainment 2012). Denne markante

internationaliseringsgrad hænger bl.a. sammen med, at udviklingen af store spil

foregår uden for Danmark, og danske virksomheder i udpræget grad leverer

specialiseret software og andre teknologier til større, ofte amerikanske,

spiludviklere.

Ifølge Marklund (2012) er de fleste spiludviklere i Danmark beskæftiget med hhv.

”entertainment games”, ”AAA games” og ”serious games”. Især er der tale om spil

og andre applikationer til mobile enheder (smart phones, tablets), som globalt er et

hastigt voksende marked.

Computerspilfeltet spås en lys fremtid, men er også udfordret på flere områder.

Bl.a. har de unge virksomheder svært ved at tiltrække risikovillig kapital og den

skarpe internationale konkurrence betyder, at en del af den danske arbejds- og

idékraft flytter til udlandet (Copenhagen Entertainment 2012; Kulturministeriet et al

2011).

Udfordringen for kreative brancher er ofte, at det kan være vanskeligt for en potentiel investor at vurdere sandsynligheden for

at det lykkedes. Ikke mange ville have forudset, at det at kaste med fugle (Angry Birds) ville blive en verdensomspændende succes.

- Kulturministeriet et al (2011)

På uddannelsessiden er danske institutioner særligt fokuserede på visuelle aspekter

i spiludvikling, herunder grafik og animation. I hovedstadsområdet fremhæves

Københavns Universitet, Filmskolen, DTU, Truemaxx Academy, Aalborg Universitet

København, IT-Universitetet og sammenslutningen Det Danske Akademi for Digital

Interaktiv Underholdning (DADIU) (Marklund 2012).

Computerspilområdet er på linje med andre kreative erhverv i det politiske søgelys.

Spiludviklerne er f.eks. omfattet af Vækstplan for kreative erhverv • design

(Regeringen 2013) samt foreningen Interactive Denmark, der er en udløber af de

tidligere initiativer Copenhagen Entertainment og Computerspilzonen.


Computerspil er generelt kendetegnet ved små virksomheder, hvorfor kun enkelte

markerer sig i særlig grad - blandt dem især IO Interactive.



Computerspilområdet er genstand for en række initiativer, herunder projekterne

Computerspilzonen og Copenhagen Entertainment, som nu er afsluttede.

Erfaringerne fra de to projekter viderebringes i foreningen Interactive Denmark.

Dansk Spilråd og brancheorganisationen Producentforeningen er yderligere vigtige

aktører på området, ligesom DI ITEKs Netværk for ophavsret.

9.6 Turisme

Turisme spiller en vigtig rolle i dansk økonomi og er samtidig et område, som

fremhæves i flere danske klyngestudier (FORA 2010a; Oxford Research 2012 m.fl).

I Region Hovedstaden har turismeerhvervet en lang historie og er fortsat af stor

betydning i dag. Visit Denmark (2013) vurderer, at Region Hovedstaden er den

største turismeregion i landet målt på både antal beskæftigede inden for

turismeerhvervene og på omsætning. Dermed er der tale om en regional

styrkeposition.

Traditionelt er København destination for storbyturisme, mens regionens nordligere

og kystvendte områder i høj grad tiltrækker kystturisme. I de senere år har

regionen, og København i særdeleshed, opbygget en position som destination for

konference-, event- og krydstogtturisme (Oxford Research 2012).

Turisme er et vanskeligt definerbart erhvervsområde, fordi det breder sig over både

en række oplevelseserhverv som f.eks. kulturoplevelser, gastronomiske oplevelser,

forlystelser og sportsbegivenheder samt en række relaterede erhverv, såsom

transport, finans og forsikring samt detailhandel. Samtidig henter de respektive

erhverv blot dele af deres omsætning fra turisme, da også lokale forbrugere gør

brug af de forskellige produkter og services. Erhvervs- og Vækstministeriet (2012e)

afgrænser markedet for turisme og oplevelsesøkonomi således:

- Overnatningssteder, herunder f.eks. hoteller, konferencecentre, ferieboliger,

campingpladser mv.

- Transportvirksomheder, herunder f.eks. togtransport, rutebuskørsel, metro,

taxikørsel, turistkørsel, søtransport, ruteflyvning, biludlejning mv.

- Rejseservice, herunder f.eks. rejsebureauer, rejsearrangører og

reservationstjenester mv.

- Restauranter og øvrige spisesteder, herunder pizzeriaer, grillbarer, isbarer,

eventcatering, caféer, værtshuse, diskoteker mv.

- Kultur og forlystelser, herunder f.eks. museer, zoologiske haver,

sportsaktiviteter, forlystelsesparker, lystbådehavne og andre forlystelser og

fritidsaktiviteter


- Derudover breder turisternes forbrug sig også til øvrige erhverv, herunder

fødevareindustrien, benzin og andre brændselsprodukter, fremstillingsindustrien

og detail- og engroshandel

Virksomhedsstrukturen inden for turismeområdet er præget af mange små

virksomheder (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012e). På nationalt plan var den

såkaldte ”turismeafledte beskæftigelse” i 2011 på nær ved 120.000 fuldtidsansatte

i alt, mens den samlede omsætning genereret af turister – ”turismeforbruget” -

estimeredes til at være på mere end 82 mia. kr. (Vækstteam for turisme og

oplevelsesøkonomi 2013).

Region Hovedstaden tegnede sig samme år for 46.000 fuldtidsansatte og en

omsætning på 32,1 mia. kr., begge dele svarende til næsten 40 % af de samlede

værdier for hele landet. På kommunalt plan er København uden sammenligning den

kommune, som har det største turismeforbrug, men også Bornholm og Helsingør er

blandt top 10 (Visit Denmark 2013a). Dette hænger bl.a. sammen med, at storby-

og erhvervsturister i gennemsnit forbruger 2-3 gange så meget som kystturister.

Ser man på andelen af beskæftigede inden for turisme i forhold til den samlede

beskæftigelse i regionens kommuner, er det især Bornholm, Gribskov og Helsingør,

som markerer sig (Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi 2013).

Danske turister står for lidt mere end halvdelen af turismeforbruget i Region

Hovedstaden, efterfulgt af turister fra Sverige, Norge, Tyskland og USA. I 2011

havde udenlandske turister i regionen et samlet forbrug på ca. 15 mia. kr. Dette

kan ligeledes forstås som eksport, idet udenlandske turisters forbrug svarer til

eksport af danskproducerede varer, services eller oplevelser. Således udgjorde

turisme 3,6 pct. af den samlede danske eksport i 2011 (Vækstteam for Turisme og

Oplevelsesøkonomi 2013; Visit Denmark 2013b).

Turisme er globalt set i vækst, hvilket især hænger sammen med en kraftig

stigning i udgående turisme fra nye vækstmarkeder i Asien og Rusland (Erhvervs-

og Vækstministeriet 2012e). Yderligere har disse turister typisk et højere

døgnforbrug end den gennemsnitlige turist. I lyset af denne globale udvikling

vurderes det generelt, at turismeområdet i Danmark, på trods af udfordringer med

bl.a. højt prisniveau, lav produktivitetsudvikling samt lavt serviceniveau, har et

stort vækstpotentiale.

Der er et stort internationalt vækstpotentiale for dansk turisme, som Danmark har mulighed for at realisere.

- Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi (2013)

Særligt hovedstadsområdet spås en lys fremtid, idet væksten i den globale turisme

særligt sker inden for storbyturisme. Dette afspejler sig allerede ved en todeling i

udviklingen af dansk turisme, hvor det i en årrække samlet set er gået tilbage for

turismen, mens Københavnsområdet har oplevet markant vækst inden for især

storbyturisme, krydstogtturisme og erhvervsturisme. I perioden 2008-2012

oplevede København en stigning i antallet af udenlandske overnatninger på 8,4 %


og er på dette område blandt de mest vækstende byer i Europa (Vækstteam for

Turisme og Oplevelser 2013).

Der ligger et stort potentiale i at promovere København som en

moderne storby. Den moderne storbyferie er generelt den mest populære ferietype.

- Visit Denmark (2013c)

I Hovedstadsområdet findes en række institutioner, som arbejder med uddannelse

og forskning inden for turisme, herunder Copenhagen Business Academy, Hotel- og

Restaurationsskolen, Copenhagen Business School samt Aalborg Universitet,

København. Center for Regional- og Turismeforskning, der har afdelinger på

Bornholm såvel som i København, fokuserer på udkantsområder i Danmark og

Udlandet. Uden for regionen udbyder også Roskilde Universitet uddannelse og

forskning inden for turisme, organiseret omkring Center for Oplevelsesforskning

(Gyimóthy et al 2012).

Turismeområdet nyder stor politisk interesse i disse år, senest konkretiseret ved

regeringens Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi, som i januar 2014 blev

fulgt op af Vækstplan for Dansk Turisme (Erhvervs- og Vækstministeriet 2014).

Interessen viser sig yderligere i form af en række primært offentligt finansierede

organisationer, som arbejder med turismeudvikling. Visit Denmark markedsfører

hele Danmark som turistdestination, mens de regionale turismeudviklingsselskaber

Wonderful Copenhagen, Destination Bornholm samt Visit Nordsjælland arbejder

fokuseret med turismeudvikling i Region Hovedstaden. Sport Event Denmark

arbejder for at tiltrække, organisere og udvikle store internationale tilskuer– og

deltagerevents. Også OPP-projektet ”Copenhagen Connected”, som arbejder på at

tiltrække internationale flyruter til København, er værd at bemærke i denne

sammenhæng (Erhvervs- og Vækstministeriet 2012e).


Turismeområdet er karakteret ved få store og mange mindre virksomheder. Blandt

de markante virksomheder i regionen er bl.a. Tivoli, Parken, Bella Center,

Københavns Lufthavne, Scandic samt First Hotels.


Der eksisterer en række netværk og klyngeinitiativer med relevans for

turismeområdet. Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation, som arbejder

for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden gennem

f.eks. tiltrækning og koordination af begivenheder, bedre international

tilgængelighed samt stærk branding af København. Wonderful Copenhagen er

desuden hovedpartner i det treårige projekt Øresund Event Center, som

understøtter og servicerer eksisterende regionale og kommunale

eventorganisationer på begge sider af Øresund.

Endnu et initiativ er Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS), som er et ikke-

formaliseret netværk bestående af organisationer/foreninger inden for det primære

turisterhverv. Dertil kommer Dansk Turismeforskernetværk, som er et relativt nyt


netværk af turismeforskere, som udover det interne samarbejde fokuserer på

dialog med turismeerhvervet.

Uden for regionen findes bl.a. foreningen af de største turistdestinationer i

Danmark, Danske Destinationer, samt interesseorganisation Dansk

Turismefremme, som bl.a. faciliterer Netværk for Fremtidens Turismefremme, der

har digitalisering i turismeudviklingen som omdrejningspunkt. Dertil kommer

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi (CKO) i Roskilde, samt

Innovationsnetværket for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi (InViO) med

sekretariat i Aalborg (men med partnere på både Roskilde Universitet samt på GTS-

instituttet Teknologisk Institut i Taastrup).


10. Fødevarer

Med historiske rødder i landbruget og fiskeriet har Danmark i dag et stærkt og

internationalt orienteret fødevareerhverv. Dette er ifølge talrige kilder (FORA

2010b; Landbrug og Fødevarer 2012 m.fl.) den overordnede konklusion, men der

er stor forskel i måden at anskue fødevareområdet på. Dette gælder bl.a. i forhold

til de erhverv, som inddrages i analyserne, samt analysernes geografiske skala.

Desuden bruges begrebet ”fødevareklynge” både i forhold til Danmark som helhed,

til Region Midtjylland, Region Syddanmark samt for Øresundsregionen.

I denne rapport bruges begrebet i relation til Region Hovedstaden, som huser en

række store fødevarevirksomheder og har stærke kompetencer inden for bl.a.

ingredienser til fødevarer og fødevareoplevelser. Dog kan det naturligvis diskuteres,

om ikke der i højere grad er tale om, at regionen huser fødevareaktører, som er en

del af en klynge på større skala. Det har ikke været muligt at finde studier, som

direkte har Region Hovedstaden som fokus. I forsøget på alligevel at opnå en

forståelse er følgende beskrivelse derfor bygget op med udgangspunkt i analyser på

andre geografiske niveauer.

Øresund Food (2011) samt Oxford Research (2012) vurderer, at der findes en

moden fødevareklynge i Øresundsregionen. På den danske side er

primærproduktionen af f.eks. sukkerroer, frø, gulerødder og kartofler koncentreret i

Syd- og Vestsjælland, mens hovedstadsområdet domineres af

fødevareindustrivirksomheder og underleverandører hertil.

Den danske fødevaresektor er generelt domineret af et mindre antal store og

globale virksomheder, bl.a. mejerier, slagterier, bryggerier og

enzym/ingrediensvirksomheder med meget store markedspositioner. Dertil kommer

et stort antal små og mellemstore fødevarevirksomheder (Vækstteam for Fødevarer

2013). Denne virksomhedsstruktur formodes ligeledes at gøre sig gældende i

Region Hovedstaden.

Øresund Food (2011) arbejder med et klyngeperspektiv og forsøger i deres analyse

at inddrage så store dele af værdikæden som muligt – ”fra jord til bord”. Analysen

beskriver klyngen som bestående af virksomheder inden for hhv. landbrug,

fødevareproduktion, ingrediensindustri, fødevareservice, maskineri og udstyr til

fødevareindustrien, pakning, last og transport af fødevarer,

materialegenanvendelse samt engrossalg. Dertil kommer detailsalg af fødevarer,

restauration og catering.

I samme analyse anslås det, at Region Sjælland beskæftiger 41.876 personer inden

for fødevarer. Heraf arbejder godt 62 % direkte med produktion af føde- og

drikkevarer samt fødevareservice. Medtages engros- og detailsalg samt

restauration og catering er den samlede beskæftigelse på 110.674 personer.

Tallene menes dog reelt at være større, da virksomheder inden for ingredienser,

fødevaremaskiner samt genanvendelse er dårligt repræsenterede i data. Dette er


værd at bemærke, da Region Hovedstaden netop huser store virksomheder, der

helt eller delvist arbejder med produktion af ingredienser, f.eks. Chr. Hansen,

DuPont Danisco samt Novozymes.

På landsplan omsætter fødevarevirksomheder for mere end 350 mia. kr. årligt

(Landbrug og Fødevarer 2012). Yderligere er fødevaresektoren generelt meget

eksportintensiv. To tredjedele af den danske fødevareproduktion eksporteres, og

danske produkter er repræsenteret på over 150 forskellige udenlandske markeder.

Dermed tegnede Danmark sig i 2012 for en samlet eksport på 148 mia. kr.,

svarende til ca. 2 % af den samlede globale fødevareeksport.

Bacon og skinke er med 30 % af verdensmarkedet den største enkeltvare. Derefter

kommer andre landbrugsvarer som korn, mælk, ost og skind samt forarbejdede

fødevarer som øl, chokolade, fedtstoffer og enzymer. Eksporten fra Region

Hovedstaden udgøres især af disse forarbejdede fødevarer. Yderligere eksporteres

også en del fisk og fiskeriprodukter samt maskiner til anvendelse i agroindustrien.

Nærmarkederne med Tyskland, Storbritannien og Sverige i spidsen, er fortsat de

største importører, men eksporten til nye vækstmarkeder i Asien, Afrika og

Mellemøsten er stigende (Vækstteam for Fødevarer 2013; Erhvervs- og

Vækstministeriet 2012f).

Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f) vurderer, at den danske fødevaresektor er

blandt de mest videnstunge på verdensplan. Dette viser sig bl.a. ved udpræget høj

patentaktivitet inden for bioteknologi samt enzymer til brug i

fødevarefremstillingen, konservering og ingredienser sammenlignet med de øvrige

OECD-lande. En stor del af forsknings- og udviklingsaktiviteterne på disse områder

foregår i Region Hovedstaden, som huser en række centrale forskningsinstitutioner

i både offentligt og privat regi.

Vækstteam for Fødevarer (2013) fremhæver, at Danmark er internationalt kendt

for fødevareproduktion af ensartet og høj kvalitet, høj fødevaresikkerhed og

sporbarhed, et højtkvalificeret veterinært beredskab samt stærk integration og

koordination mellem forskellige aktører i værdikæden. Desuden vurderer teamet, at

det danske fødevareerhverv har særligt globalt vækstpotentiale inden for

ressourceeffektive produktionsløsninger og fødevareprodukter, sunde fødevarer

(herunder viden og knowhow) samt økologiske fødevarer.

Fødevareerhvervet nyder stor politisk interesse og har været genstand for en række

forskellige initiativer, herunder Fødevaresektorens Innovationsnetværk Food

Network samt Vækstteam for Fødevarer, som afleverede deres anbefalinger i april

2013. I december 2013 fremlagde regeringen deres vækstplan for

fødevareerhvervet, med fokus på f.eks. bæredygtighed, talenttiltrækning samt

forskning (Erhvervs- og Vækstministeriet 2013f). Endvidere indgik Region

Hovedstaden og regeringen i maj 2013 en partnerskabsaftale, hvor parterne binder

sig til at arbejde for stærk dansk deltagelse i et Food Knowledge Innovation

Community.

I forbindelse med SPI-projektet vil Copenhagen Capacity desuden udføre en

grundig analyse af erhvervets udbredelse i Region Hovedstaden, som forventes

færdig i 2014.



Region Hovedstaden er hjemsted for en række store virksomheder inden for

fødevareindustri, såsom Carlsberg, Toms, Co-Ro Foods, dele af Dlg Food samt

ingrediensproducenter som DuPont/Danisco, Chr. Hansen og Novozymes.


Der findes en del initiativer på fødevareområdet, heriblandt De to

innovationsnetværk, hhv. Food Network (som dog har sekretariat i Jylland) og

BIOPEOPLE, som bl.a. arbejder med fødevarer og sundhed. Dertil kommer SPIR-

platformen inSPIRe, som på forskellig vis arbejder med innovation og forskning på

fødevareområdet. Øresund Food Network er et nu afsluttet klyngeprojekt med

formålet at forene og skabe udvikling blandt fødevareaktører i Øresundsregionen.

På det mere oplevelsesorienterede område findes Madeleines – zonen for

madkultur, der arbejder med forskellige projekter inden for madkultur og

markedsføring. Desuden er Region Hovestaden hjemsted for flere centrale

organisationer, herunder er DI Fødevarer samt Landbrug og Fødevarer.


I Region Hovedstaden findes særlige styrker inden for gastronomi, som særligt har

udviklet sig og fået stor international opmærksomhed de senere år. Samtidig huser

regionen en række aktører inden for ingredienser til fødevarer, som bidrager til, at

Danmark i dag er verdensledende på dette område (Vækstteam for Fødevarer

2013).

10.1 Ingredienser i fødevarer

I Region Hovedstaden findes en række store virksomheder, der beskæftiger sig

med udvikling og produktion af forskellige typer ingredienser til fødevarer. Det

drejer sig f.eks. om forskellige former for smagsstoffer, vitaminer, enzymer og

kulturer til brug i bl.a. mejeriprodukter samt stabilisatorer. BIOPEOPLE (2013)

fremhæver især funktionelle fødevarer samt forskning i synergier mellem fødevarer

og medicin som særligt stærke danske kompetencer.

Danske virksomheder er […] globalt førende i forhold til at

producere og udvikle ingredienser, enzymer og kulturer, som indgår i fødevarer, foder og andre biobaserede produkter.

- Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f)

Øresund Food (2011) har undersøgt beskæftigelsen blandt de største

virksomheder. Det anslås, at Chr. Hansen har 950 beskæftigede, Dupont

Nutrition/Danisco har 1300 beskæftigede og Novozymes har 2400 beskæftigede.

Dog er det ikke klart, hvor stor en del af de ansatte i Novozymes, der beskæftiger

sig med fødevare-relaterede aktiviteter. Yderligere er tallene for hele Danmark.

Virksomhederne inden for ingrediensindustrien er gerne stærkt engagerede i

forskning- og udviklingsaktiviteter. Dette illustreres i FORA (2010a) med tal for


Danisco (nu Dupont Nutrition), som i 2006 anvendte 900 mia. kr. på forskning og

udvikling, svarende til 4 % af omsætningen. Virksomhederne suppleres af en række

videns- og forskningsinstitutioner, herunder DTU FOOD, Institut for

Fødevarevidenskab ved KU LIFE samt DMRI (Danish Meat Research Institute) ved

Teknologisk Institut i Roskilde.


Blandt de største virksomheder i Region Hovedstaden er DuPont Nutrition/Danisco,

Chr. Hansen, Dlg Food, BASF, Einar Willumsen, Novo Nordisk samt Novozymes. I

Region Sjælland findes bl.a. CP Kelko.


Regionens aktører inden for ingrediensproduktion samles bl.a. i DI-netværket,

Ingrediensforum. Innovationsnetværket BIOPEOPLE omfatter

ingrediensproducenter inden for området fødevarer og sundhed, mens

innovationsplatformen inSPIRe bl.a. faciliterer projektet Innovative Ingredients

(INGRID). Brancheorganisationen Dansk Flavour Organisation samler

virksomheder, der arbejder med smagsstoffer. Desuden findes også en række

centrale netværk og vidensinstitutioner i andre dele af landet, herunder

Fødevareteknologisk Institut ved Teknologisk Institut i Aarhus samt Videnscenter

for Fødevareudvikling, VIFU, i Holstebro.

10.2 Fødevarer og oplevelser

Interessen for mad og madoplevelser er i disse år stigende i både Danmark såvel

som internationalt. Det kommer f.eks. til udtryk ved en eksplosion af madblogs og

madprogrammer på TV. Ifølge Søndagsavisen (2012) blev der i løbet af en vilkårlig

uge i 2012 vist 38 timers mad-TV, hvilket var fem gange mere end i 2007.

I internationale sammenhænge har dansk kogekunst traditionelt ikke vundet nogen

større opmærksomhed, måske pga. forestillingen om det danske køkken som

karakterløst sammenlignet med f.eks. det franske, italienske og japanske

(Landbrug og Fødevarer 2013). Dette har imidlertid ændret sig i løbet af det sidste

årti, hvor de to danske madiværksættere Claus Meyer og René Redzepi med Nyt

Nordisk Køkken-bevægelsen har været med til at sætte Danmark på det

gastronomiske verdenskort.

…Danmark [høster] i øjeblikket stor succes på det gastronomiske område, hvor interessen for dansk gastronomi og (nyt) nordisk

køkken er kraftigt voksende blandt trendsættende forbrugere på hjemme- og eksportmarkederne.

- Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f)

Region Hovedstaden, og i særdeleshed København, er i centrum for denne

udvikling. København har en række internationalt anerkendte restauranter og er

hjemsted for stadigt flere begivenheder med mad og gastronomi som


omdrejningspunkt. Bl.a. afholdes hvert år en række fødevarefestivaler i byen,

herunder Copenhagen Cooking (Nordic Taste), Copenhagen Food Fair,

Lakridsfestival, Chokoladefestival og Ølfestival. Madeleine – Zonen for Madkultur

(2013) beskriver det som udviklingen af et nyt erhvervsområde,

”madkulturbranchen”:

Et helt nyt erhverv er godt i gang med at etablere sig i Danmark. På

tværs af gamle brancheskel arbejder landbrug, kulturinstitutioner, turistorganisationer, fødevareindustrien, restaurationsbranchen og

den offentlige bespisning målrettet med at skabe vækst gennem måltidsoplevelser og genopdagelsen af det gode danske værtskab.

- Madeleine – Zonen for Madkultur (2013)

Det har ikke været muligt at finde statistik, som fyldestgørende dækker området.

Dog har hotel-, restaurant- og turisterhvervets brancheorganisation Horesta

opgørelser over restauranterhvervet på landsplan. I 2011 havde Danmark således

4351 restauranter samt 2402 cafeer, værtshuse, diskoteker mv. I alt omsatte

denne gruppe af restaurationsvirksomheder for godt 19 mia. kr., en stigning på

godt 7 % sammenlignet med året før (Horesta 2011).

Den positive udvikling afspejler sig i virksomhedernes forventninger til fremtiden,

som udtrykkes i en spørgeskemaundersøgelse blandt 208 virksomheder inden for

hotel-, restaurant- og turisterhvervet (Horesta 2012). Her fremgår det, at 66 % af

de adspurgte indenfor cafe-, værtshus- og diskoteksvirksomhed forventer flere

gæster i år 2013 end i 2012, mens 67 % forventer øget omsætning. Af de

adspurgte restauranter forventede 57 % flere gæster, mens 59 % forventede øget

omsætning.

Mad- og madoplevelseserhvervene nyder politisk interesse i disse år. Dette hænger

især sammen med forståelsen af samt det store fokus på kreativitet og oplevelser

som kilder til vækst, innovation og jobskabelse i hele samfundet (Erhvervs- og

Byggestyrelsen 2008 m.fl.). Yderligere er det håbet, at brandet som gastronomi-

nation kan være med til at øge eksporten af danske fødevarer (Erhvervs- og

Vækstministeriet 2012f). Initiativer på området tæller regeringens Vækstteam for

Fødevarer, Madeleines – Zonen for madkultur, projekthuset Københavns Madhus

samt forskellige projekter hos Wonderful Copenhagen.

Regeringen vil […] benytte det momentum dansk gastronomi har oparbejdet i de seneste år til at styrke det traditionelle danske fødeerhverv via samarbejder med andre brancher om udviklingen og

markedsføringen af dansk og nordisk madkultur.

- Regeringen (2011)


Til sammenligning med regionens øvrige styrkepositioner er virksomhederne inden

for mad og oplevelser meget små. København huser pt. 13 Michelin-restauranter,


hvilket er det højeste antal blandt de nordiske hovedstæder. Særligt anerkendte er

Meyers Madhus og Noma, som tre gange er blevet kåret til verdens bedste

restaurant. Dertil hører også Geranium med Rasmus Kofoed, der i 2011 vandt titlen

som verdens bedste kok, i spidsen (Landbrug og Fødevarer 2013).


Madoplevelsesområdet understøttes af en række initiativer, netværk og

organisationer. Madeleines – Zonen for madkultur har rødder i Erhvervsstyrelsens

oplevelseszoner og arbejder med innovation og værdiskabelse gennem

måltidsoplevelser. Ny Nordisk Mad II er et fælles nordisk projekt under Nordisk

Ministerråd, som arbejder på udviklingen af og kendskabet til nordisk gastronomi.

Yderligere bidrager også markedsføringskonsortiet Food Organisation of Denmark

(FOOD), Wonderful Copenhagen (herunder gennem Øresund Event Food Network),

foreningen Dansk Gastronomisk Akademi, udviklingslaboratoriet Nordic Food Lab,

videnscentret Madkulturen, Københavns Madhus samt netværket for

madkommunikatører, Mad+Medier. Innovationsnetværket InViO har ligeledes

aktiviteter i hovedstadsområdet, f.eks. i forbindelse med Copenhagen Cooking

Cruise.


11. Baggrund

Copenhagen Capacity er Region Hovedstadens officielle

investeringsfremmeorganisation. Vi arbejder for at skabe udvikling og vækst i

hovedstadsområdet ved at tiltrække internationale virksomheder, kapital og

arbejdskraft. Det gør vi i høj grad gennem både direkte og indirekte arbejde med

klynger.

11.1 Projekt SPI

Baggrunden for dette dokument er projektet SPI, ”Samarbejde om Proaktiv

Investeringsfremme”, der er et samarbejde mellem Copenhagen Capacity og 15

kommuner i Region Hovedstaden. Projektet kører i perioden 2011-2014 og har til

formål at udbygge viden om regionens internationale klynger og klyngepotentialer

samt på den baggrund at tiltrække endnu flere internationale virksomheder.

Konkrete aktiviteter inkluderer onlinemarkedsføring af regionens klynger,

dybdegående studier af klyngeaktørers behov samt matchmaking-konferencer.

Desuden gennemgår projektets partnere målrettet kompetenceudvikling, ligesom

der udvikles en fælles platform og diverse informationsmateriale til håndtering af

henvendelser fra udenlandske virksomheder.

Projektet skal samlet set bidrage til et styrket og mere samlet Region Hovedstaden,

som målrettet og på tværs af administrative grænser skaber vækst med

udgangspunkt i regionens klynger.

I løbet af projektperioden arbejder vi indgående med 5 af de erhvervsmæssige

styrkepositioner, som findes i regionen: Lavenergibyggeri, Velfærdsteknologi,

Smart Citiy, Smart Transport og Fødevarer. Dette arbejde indebærer opbygning af

viden om de enkelte styrkepositioner gennem kvalitative såvel som kvantitative

analyser, der sættes i spil gennem investeringsfremme- og klyngeunderstøttende

aktiviteter både i og efter projektet.

Beslutningen om at arbejde med netop disse 5 styrkepositioner blev taget ved et

demokratisk valg blandt repræsentanter fra de 15 samarbejdskommuner. I den

forbindelse blev dette arbejdsdokument udarbejdet som vidensgrundlag til de

kommunale repræsentanter forud for valget. Derfor var det oprindelige formål med

dokumentet at skabe overblik over klynger og styrkepositioner i regionen med

særligt fokus på analytisk tilgængelighed og investeringsfremmepotentiale.

Denne version af dokumentet er justeret med henblik på at adressere en bredere

målgruppe, men bærer fortsat præg af dets oprindelige anvendelse.


Udover SPI-projektet, engagerer Copenhagen Capacity sig bl.a. i klyngeprojekterne

Copenhagen Cleantech Cluster, Medicon Valley, Copenhagen Healthtech Cluster

samt Innovationsnetværket for Miljøteknologi.


12. Referencer

BBC Research (2012): Embedded Systems: Technologies and Markets

BIOPEOPLE (2013): http://www.Biopeople.dk/index.php?id=634

Brøndum & Fliess (2011): Velfærdsteknologi i Danmark. Kortlægning udarbejdet for

DI

CFIR (2013): http://www.cfir.dk/Dokumenter/GlobalFinancialCentresIndex/Pages

/GlobalFinancialCentresIndex.aspx

Copenhagen Capacity (2012): Styrkepositioner for sund vækst. Kortlægning af

velfærdsteknologiske komptenceområder. Internt arbejdsdokument

Copenhagen Capacity (2013a): Klyngehåndbog

Copenhagen Capacity (2013b): Lavenergibyggeri. En styrkeposition i Region

Hovedstaden

Copenhagen Capacity (2013c): Lavenergibyggeri. Styrkepositionens

sammensætning og klyngepotentiale

Copenhagen Capacity (2013d): Velfærdsteknologi. En styrkeposition i Region

Hovedstaden

Copenhagen Cleantech Cluster (2012a): Where Water Matters

Copenhagen Cleantech Cluster (2012b): We know Waste

Copenhagen Cleantech Cluster (2012c): Denmark: A European Smart Grid Hub

Copenhagen Cleantech Cluster (2012d): Danish Smart Cities: Sustainable Living in

an Urban World

Copenhagen Cleantech Cluster (2013a): Monitor 2012, Copenhagen Cleantech

Cluster

Copenhagen Cleantech Cluster (2013b): Green and Smart Buildings in Denmark

Copenhagen Entertainment (2012a): Branchebarometer – Danske

indholdsproducenter. Film, tv og computerspil

Copenhagen Entertainment (2012b): Vækstplan 2020

Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2011): Filmvirksomheders

interne organisering og resultat

Copenhagen Entertainment og Producentforeningen (2012): Danske

Indholdsproducenter. Film, TV og computerspil i tal 2011

D-ARTEMIS (2009): Fremtiden er indlejret

Damvad (2010): Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og

– service. Udarbejdet for Region Syddanmark og Odense Kommune

http://www.biopeople.dk/index.php?id=634

http://www.cfir.dk/Dokumenter/GlobalFinancialCentresIndex/Pages%20/GlobalFinancialCentresIndex.aspx

http://www.cfir.dk/Dokumenter/GlobalFinancialCentresIndex/Pages%20/GlobalFinancialCentresIndex.aspx


Damvad (2013): Branchestatistik for Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD

for Vindmølleindustrien

Danish Fashion Institute (2011): Modezonen. Resultater og anbefalinger fra en

kreativ industry 2008-2011

Danish Wind Industry Association, DWIA (2013): Denmark – wind power hub.

Profile of the Danish wind industry

Danmarks Rederiforening (2013): http://worldcareers.dk/om-det-bla-danmark/

Danmarks Vækstråd (2009): Oversigt over regionale projekter inden for

velfærdsteknologier og –løsninger

Dansk Biotek (2012): Årsberetning 2011/2012. Dansk Biotek

Dansk Biotek (2013): Årsberetning 2012/2013. Dansk Biotek

Dansk Design- og Arkitektur Initiativ (2013): http://ddai.dk/about

Dansk Center for Lys (2012): Behov for lysuddannelse i Danmark. Redegørelse for

resultater vedrørende undersøgelse af behovet for en egentlig lysuddannelse i

Danmark

DELTA og Kultur & Kommunikation (2006): DANSK LYDTEKNOLOGI en global

styrkeposition

Det Danske Filminstitut, DFI (2013): http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-

filmhistorie.aspx

DI ITEK (2011a): Positionspapir til EU. Den danske IKT industris styrkepositioner

DI ITEK (2011b): ICT for Embedded Systems

DI ITEK (2011c): ICT for Sound Technology

DI ITEK (2012): Danmark som højteknologisk vækstcentrum

Eksportrådet (2013): http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/kreative%20

industrier/

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): Metropolers globale udfordringer: Region

Hovedstaden i den globale konkurrence

Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): Vækst via oplevelser – en analyse af Danmark

i oplevelsesøkonomien

Erhvervs- og vækstministeriet (2012a): Debatoplæg til dialogmøde for energi og

klima

Erhvervs- og vækstministeriet (2012b): Fakta: Vand, bio & miljøløsningers

betydning i dansk økonomi

Erhvervs- og Vækstministeriet (2012c): Danmark i arbejde. Vækstplan for Det Blå

Danmark

Erhvervs- og Vækstministeriet (2012d): Debatoplæg til dialogmøde om kreative

erhverv og design

Erhvervs- og Vækstministeriet (2012e): Debatoplæg til dialogmøde om turisme og

oplevelsesøkonomi

http://worldcareers.dk/om-det-bla-danmark/

http://ddai.dk/about

http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie.aspx

http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie.aspx

http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/kreative%20%20industrier/

http://um.dk/da/eksportraadet/sektorer/kreative%20%20industrier/


Erhvervs- og Vækstministeriet (2012f): Debatoplæg til dialogmøde for fødevarer

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013a): Danmark i arbejde. Vækstplan for vand,

bio & miljøløsninger

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013b): Danmark i arbejde. Vækstplan for energi

og klima

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013c): Debatoplæg til dialogmøde om IKT og

digital vækst

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013d): Danmark i arbejde. Vækstplan for kreative

erhverv og design

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013e): http://www.evm.dk/aktuelt/

pressemeddelelser/2013/31-01-13-annette-vilhelmsen-danmark-skal-vise-vejen-

for-baeredygtig-mode

Erhvervs- og Vækstministeriet (2013f): Danmark i arbejde. Vækstplan for

fødevarer

Erhvervs- og Vækstministeriet (2014): Danmark i arbejde. Vækstplan for dansk

turisme

Erhvervsfremmestyrelsen (2001, 2003): Danske kompetenceklynger

Erhvervsstyrelsen (2013): http://erhvervsstyrelsen.dk/groen-industrisymbiose

Finansministeriet (2012): Finansloven 2013

FORA (2008): Afdækning af den danske Life science klynge

FORA (2010a): Danske Erhvervsklynger

FORA (2010b): Den danske landbrugs- og fødevareklynge i et internationalt

perspektiv

FORA (2011): Kreative erhverv i Region Hovedstaden

Gyimóthy, S. et al (2012): Hvidbog om Turismeforskning i Danmark

Hansen, L. G. (2010): Øresund-Femern – en grøn logistikkorridor?

Øresundsregionen som Internationalt Trafikknudepunkt

Horesta (2011): Restauranterhvervets struktur og omsætning. Normtal 2011/2012

Horesta (2012): Tendens. Økonomisk analyse fra Horesta. September 2012

IC COmpanys (2013): http://www.iccompanys.com/about/

InfinIT (2011): Summit 2011 – IT som Vækstmotor

Ingeniøren (2012): Nationalt testcenter skal bringe Danmark i front på

vandteknologi. 27. august 2012

Invest in Denmark (eds.) (2013a): Start with Denmark – the heart of the Life

sciences

Invest in Denmark (2013b): The Danish BioTech Cluster

Invest in Denmark (2013c): Peak Conditions for MedTech Companies

Invest in Denmark (2013d): Sound Technology – the sound of Denmark

http://www.evm.dk/aktuelt/%20pressemeddelelser/2013/31-01-13-annette-vilhelmsen-danmark-skal-vise-vejen-for-baeredygtig-mode



http://erhvervsstyrelsen.dk/groen-industrisymbiose

http://www.iccompanys.com/about/


IT-Branchen (2013): http://www.itb.dk/site.aspx?p=655

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012a): Energiaftalen i korte træk

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2012b): Regeringens energi- og

klimapolitiske mål – og resultaterne af Energiaftalen i 2020

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet (2013): Smart Grid-Strategi – fremtidens

intelligente energisystem

Klyver, Ruth (2012): Medicon Valley. One of Europe’s strongest Life science

clusters. Power Point præsentation

Kulturministeriet et al (2011): Tiltrækning af kapital og optimering af

afsætningsmuligheder for spilproduktion

Kultur & Kommunikation (2010): Kortlægning af lys og lydsektorerne i Region

Hovedstaden og Region Sjælland

Københavns Lufthavne (2013): http://www.cph.dk/

Københavns Kommune (2012): København 2025 Klimaplanen. En grøn, smart og

CO2-neutral by

Landbrug og Fødevarer (2012): Fakta om erhvervet 2012

Landbrug og Fødevarer (2013): Denmark, Danish food and gastronomy

Madeleines – Zonen for Madkultur (2013): http://mmmzonen.dk/den-nye-

madkulturbranche/

Marklund, Björn Berg (2012): Game Development, Education & Incubation. A report

from the Scandinavian Game Developers Project

Maskinmesteren (2011): Man er klar med ny gasmotor. Juni 2011, nr. 6

Matthiessen, C. W. (2013): Infrastrukturens rolle i regional udvikling. Luftfartens

rolle og betydning. Oplæg i Transportøkonomisk Forening 14.01.2013

Medicoindustrien (2013): http://www.medicoindustrien.dk/Default.aspx?ID=3714

Medicon Valley (2013): http://www.mva.org/about-medicon-valley-life-science-hub

Miljøministeriet (2010): Miljøteknologi på affaldsområdet. Danske styrkepositioner

og potentialer.

Netmatch (2014): http://www.netmatch.nu/danmarks-innovationsnetvaerk.html

Oxford Research (2007): Oxford-klyngehåndbogen 2007. En indføring i teori og

praksis

Oxford Research (2009): København på det finansielle verdenskort

Oxford Research (2012): Veletablerede klynger i Øresundsregionen. Notat

udarbejdet af Oxford Research til Copenhagen Capacity

Oxford Research (2013): ”Det Blå Danmark” – arbejdskraft-, kompetence- og

uddannelsesbehov. Rapport til Ministeriet for Børn og Undervisning

Regeringen (2011): Et Danmark, der står sammen. Regeringsgrundlag 2011

Regeringen (2013): Regionalt Vækstpartnerskab 2013 mellem Regeringen og

Vækstforum Hovedstaden

http://www.itb.dk/site.aspx?p=655

http://www.cph.dk/CPH/DK/OmCPH/Strategi+og+fakta/Fakta.htm

http://mmmzonen.dk/den-nye-madkulturbranche/

http://mmmzonen.dk/den-nye-madkulturbranche/

http://www.medicoindustrien.dk/Default.aspx?ID=3714

http://www.mva.org/about-medicon-valley-life-science-hub

http://www.netmatch.nu/danmarks-innovationsnetvaerk.html


Region Hovedstaden (2012): Vi gi’r Nordeuropa et nyt gear. Regional

Udviklingsplan 2012

Rigsrevisionen (2013): Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning,

udvikling og demonstration på energiområdet

Søndagsavisen (2012): Vi drukner i madprogrammer på TV. 08.06.2012

Teknologisk Institut (2012): Overview of the sensor and the sensor network

industry in the Capital Region of Denmark. A study prepared for Copenhagen

Capacity

Teknologisk Institut (2013): http://www.teknologisk.dk/projekter/

sensorinnovationlab/25480

Transportministeriet (2011): Danmark som transportland i det internationale

transportsystem

Visit Denmark (2013a): http://www.visitdenmark.dk/da/denmark/fakta-og-tal-om-

turismen-i-danmark

Visit Denmark (2013b): Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011

Visit Denmark (2013c): Brandmåling 2013

Vækstforum Hovedstaden (2011): Hovedstaden. Nordeuropas grønne innovative

vækstmotor. Erhvervsudviklingsstrategi i hovedstadsområdet 2011-2013

Vækstteam for Det Blå Danmark (2012): Anbefalinger

Vækstteam for Fødevarer (2013): Anbefalinger

Vækstteam for kreative erhverv og design (2012): Anbefalinger

Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger (2012): Anbefalinger

Vækstteam for Turisme og Oplevelser (2013): Anbefalinger

Woldbye, T. (2012): World Class Hub, præsentation fra pressemøde 1. marts 2012

Øresund Food (2011): Redefining the food sector

http://www.teknologisk.dk/projekter/%20sensorinnovationlab/25480

http://www.teknologisk.dk/projekter/%20sensorinnovationlab/25480

http://www.visitdenmark.dk/da/denmark/fakta-og-tal-om-turismen-i-danmark

http://www.visitdenmark.dk/da/denmark/fakta-og-tal-om-turismen-i-danmark


13. Bilag 1

Tabel 10. Oversigt over innovationsnetværk

Innovationsnetværk 2010-2014 Innovationsnetværk 2014-2018

IKT

Innovationsnetværk for IT (InfinIT)

Animation Hub

Innovationsnetværket Dansk Lyd

IKT

Innovationsnetværk for IT (InfinIT)

Produktion, nye materialer og design

Alucluster

Innovationsnetværket PlastNet

Innovationsnetværk for Livsstil, Bolig og

Beklædning

Innovationsnetværk for Dansk Lys

RoboCluster

Produktion

Innovationsnetværk for Produktion

Dansk Materiale Netværk

Innovationsnetværk for Livsstil, Bolig og

Beklædning

Innovationsnetværket Dansk Lys

RoboCluster

Innovationsnetværket Dansk Lyd

Fødevarer

Biopeople

FoodNetwork DK

Fødevarer

Biopeople

FoodNetwork DK

Energi

Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM)

Offshoreenergy.dk

Innovationsnetværket VE-NET

Energi

Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM)

Offshoreenergy.dk

Lean Energy Cluster

Miljø

Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT)

Vand i byer

Miljø

Innovationsnetværket for Miljøteknologi (InnoMT)

Innovationsnetværk for Klimatilpasning (Vand i

byer)

Sundhed

BioPeople

LEV VEL

UNIK

Sundhed

BioPeople

Innovationsnetværk for Sundhed &

Velfærdsteknologi

Innovationsnetværk for Medicoteknologi

Byggeri

Innovationsnetværket for energieffektivt og

bæredygtigt byggeri (InnoBYG)

Byggeri

Innovationsnetværket for energieffektivt og

bæredygtigt byggeri (InnoBYG)

Transport

Transportens Innovationsnetværk (TINV)

Transport

Transportens Innovationsnetværk (TINV)

Service

Innovationsnetværket Service Platform

Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation

og Forbrug

Service

Innovationsnetværket Service Platform

Innovationsnetværk for Marked, Kommunikation og

Forbrug

Innovationsnetværk for FinansIT

Innovationsnetværk for Vidensbaseret

Oplevelsesøkonomi (InViO)

Oplevelsesøkonomi

Innovationsnetværk for Vidensbaseret

Oplevelsesøkonomi (InViO)

Kilde: Netmatch (2014)

Documents

25 styrkepositioner - Introduktion til det regionale klyngelandskab