3 · August 2010 - Dansk Beton3 · August 2010 Beton TEMA aF beton BelæGninGer BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata om belæg-ningssten,

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten

Farver, overflader og nye størrelser er in

Nordisk landskab midt i KøbenhavnGå en tur på hvid beton omgivet af birke- og nåletræer

In-Situ Prisen til suveræn bygningArkitekt og entreprenør får pris for kunstmuseet Heart

3 · August 2010

Beton

TEMA

aF betonBelæGninGer

BV1338/1339/1340 - er en programpakke til hånd tering og dokumentation af måle- og kontroldata om belæg-nings sten, fliser og kantsten iht. de nye regler i DS/EN 1338/1339/1340. Programmerne beregner, om resultaterne opfylder kravene til styrker og mål tolerancer.

TempSim - simulerer betonens hærdeproces med hen-syn til temperaturforløb, modenheds- og styrke udvikling. Programmet gør det muligt at planlægge støbeopgaver og forudse eventuelle hærdningsproblemer.

Recept 2000 - håndterer de mange regler og kon trol-punkter i DS/EN 206 med den tilhørende danske tillægs-standard DS 2426. Programmet fremstår yderst bruger-venligt og med væsentligt flere faciliteter end nogensinde.

Interesseret..?Aalborg Portland A/SRørdalsvej 44Postboks 1659100 AalborgTelefon +45 98 16 77 77Telefax +45 98 10 11 [email protected]

Kontakt os og modtag en GRATIS 30 dages demoversion.

Få produktkvaliteten til at spille max...

Aalborg Portland A/S

Telefon 9816 7777 Telefax 9810 1186 [email protected] www.aalborgportland.dk

3 stærke værktøjer, der hjælper med optimal produktstyring og kvalitetssikring

w w w . d a n s k b e t o n . d k

Nr. 3 · August 2010 · 27. årgang

betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder.

beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på 5.500.

Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet beton

redaktion Jan broch nielsen (ansvarshavende) [email protected] tlf. 57 80 78 69

Abonnement og Dansk byggeri administration nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K anette berrig, [email protected] tlf. 72 16 01 91

Annoncer Media-People apS Landskronagade 56b, 2100 København Ø ole bolvig Hansen [email protected], tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65

Grafisk produktion Prinfoparitas

Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms

ISSn

19

03-1

025

DANSKBETONFORENING

Beton

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten . . . . . . . . 4

ny publikation skal afstemme forventninger . . . . . . . 6

Slidlag af beton kan være en mulighed til fugtisolering af broer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

nordisk landskab midt i København . . . . . . . . . . . . 10

nyttig information fra belægningsgruppen . . . . . . . . 12

enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton . . 14

Holdbar mærkning af betonprodukter . . . . . . . . . . 16

Permeable befæstelser kan hjælpe overbelastede kloaker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed og detaljer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

torv med levende udtryk . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Højteknologifonden støtter betonelementer af højstyrkebeton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

nu kommer markedskontrollen på besøg . . . . . . . . . 23

betonbro på 2.000 ton skubbet på plads . . . . . . . . . 24

betonkunst til børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig . . . . 28

Fuldt hus til elementmøde. . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Husk at se tv om beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

betonelement-Foreningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 30

nyt fra betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

nyt fra aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36

Mødekalender 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Forside

Hvid beton og rødmalede, destruerede våben fra frit

lejde aktioner udgør tilsammen bjørn nørgaards skulptur

nørrebros Hjerte på aksel Larsens Plads i København.

14 18 26

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541 422

Udvikling på fuld kraft

Selv om store dele af betonbranchen ligger underdrejet på grund af krisen i byggeriet, er der tilsyneladende gang i forskning og udvikling som aldrig før. Det får man et tydeligt indtryk af i denne udgave af Beton, som omtaler en række spændende projekter.

Det er fx et innovationskonsortium, der skal skabe grundlag for større brug af fiberarmering end i dag – og derved reducere den nødvendige mængde stål. Et meget anderledes eksempel er et EU-projekt, hvor Høje Taastrup Kommune vil skabe innovation og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen.

Hertil kommer ”Dansk ekspertcenter for konstruk-tioner til infrastrukturen”, der skal arbejde med holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, arme-rede betonkonstruktioner som fx tunneler, broer, havvindmøller mv. Og på Teknologisk Institut skal en italiensk post-doc stipendiat arbejde med fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirig-tige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM.

Beton har tidligere omtalt nye lavenergi-elementer, der produceres hos Guldborgsund Elementfabrik. Men andre går også denne vej. Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af elementer af højstyrkebeton med 15 millioner kroner, og Kristian Hertz fra DTU Byg er driv-kraften bag et nyt byggesystem, der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke før var teknisk mulige.

Trods alt en række lyspunkter for betonens fremtid.

jbn


4

Kunderne vil have eksklusive fliser og sten

Kan du huske den gang, da stort set alle betonfliser var grå og havde den samme overflade? Det er egentlig ikke så længe siden, men alligevel virker ensartetheden lidt uvirkelig i dag, hvor et kig i producenternes kataloger afslører en mangfoldighed af produktnumre med et fan-tastisk udvalg af størrelser, farver, overflader og faconer. Bygherrer og forbrugere kan få lige den belægning, de drømmer om.

IBF er Danmarks største producent af belægningssten og fliser. Og hos IBF er der ingen tvivl om, at kunderne har langt flere ønsker og krav til belægningsprodukter end tidligere.

”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter det, man kan kalde eksklusive produkter, hvor der er gjort noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger pro-duktchef Esben Mølgaard fra IBF.

Blødstøbt vinder indpas

Fx er blødstøbte (også kaldet vådstøbte) fliser efter-spurgte. Det vil sige fliser, der er støbt i forme af sili-konegummi med en forholdsvis flydende beton i stedet for den jordfugtige beton, der anvendes i de store pro-duktionsmaskiner.

Fordelen ved de blødstøbte fliser er, at overfladen kan få snart sagt enhver struktur, man måtte ønske – det afhænger kun af silikoneformen. Til gengæld kan producenten kun støbe en flise pr. form pr. skift, og der er forholdsvis meget håndarbejde i produktionen.

”Det afspejler sig naturligvis i prisen, der nemt kan være tre gange så høj pr. kvadratmeter som traditionelle fliser, hvor maskinerne i dag kan producere cirka 3.000 kvadratmeter pr. dag fuldautomatisk”, siger Esben Møl-gaard, som tilføjer, at den efterhånden klassiske ”her-

Kunderne vil have eksklusive fliser og stenFarverige og sprælske betonprodukter vinder indpas på bekostning af den klassiske flise

betonbelægninger øger trafiksikkerheden, fordi de sender andre signaler til bilisten end asfalt. Her hovedgaden i Padborg med en smuk kombination af beton- og natursten.


5B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

”Vi oplever stor og voksende efterspørgsel efter produkter, hvor der er gjort noget ekstra ud af fx farve eller overflade”, siger produktchef esben Mølgaard fra IbF.

Glatslebne betonfliser inden døre i butikscentret Mary’s i Vejle.

blødstøbte fliser vinder indpas på grund af de spændende overflader.

regårdssten” i forskellige farver og med afslåede kanter fortsat er meget populær.

Kundeønskerne om eksklusive produkter retter sig både mod farver og overflader, som kan være mere el-ler mindre glatte eller ru, afsyrede, kostede eller slebne. Hertil kommer, at kunderne gerne vil have større fliser end de traditionelle på 30 gange 30 cm eller 50 gange 50 cm.

Faktisk har dette kundeønske gjort det nødvendigt at revidere den europæiske standard for fliser, oplyser Belægningsgruppens tekniske konsulent, søren gleerup. Hidtil har standarden kun omhandlet fliser med en kant-længde på op til 1 meter, hvor den reviderede standard gælder for fliser på op til 1,5 gange 1,5 meter.

Trafiksikkerhed og tryghed

søren gleerup peger desuden på mulighederne for i højere grad at bruge betonbelægninger i fx boligområ-der, hvor betonen er bedre end asfalt til fx at regulere trafikken og øge trafiksikkerheden.

”Betonsten og fliser kan bruges til at dæmpe hastig-heden, fordi de kan have rumlevirkning. De kan også ved farve og udseende signalere, at bilisten nu forlader den almindelige vej og kommer ind i et område, hvor man må forvente legende børn”, siger sørens gleerup.

Desuden er betonprodukter langt bedre til at reflek-tere lys end asfalt, så boligområder med betonbelægnin-ger vil fremstå lysere og mere trygge om natten – uden større elregning til belysning.

jbn

6

ny publikation skal afstemme forventninger

Belægningsprodukter af beton har det til fælles med nye køkkener og badeværelser, at kunderne har store – og ind i mellem for store – forventninger til finish og udse-ende. Derfor skal en ny publikation, som Belægnings-gruppen udgiver, bidrage til at øge kundetilfredsheden ved at afstemme forventningerne i en realistisk retning.

”Beton består af naturmaterialer og vil derfor ofte variere lidt fra produkt til produkt. Der vil altid være sten eller fliser, der har en lidt mere åben porestruktur end andre, så farven er lidt anderledes – ikke mindst i regn-vejr. Der vil altid forekomme kalkudblomstringer i et eller andet omfang. Og sorte betonprodukter vil altid være mørkegrå og ikke helt sorte”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent, søren gleerup.

Publikationen er udarbejdet i samarbejde med Bro-læggerlauget, Betonvarekontrollen og Danske Anlægs-gartnere. Den retter sig primært mod brolæggere og anlægsgartnere, der har den direkte kontakte med kun-derne, men lægfolk kan sagtens læse med.

”Vi håber, at publikationen kan sikre en bedre kom-munikation med kunderne, så deres forventninger til resultatet bliver mere realistiske”, siger søren gleerup.

Publikationen kan hentes på Belægningsgruppens hjemmeside, www.danskbeton.dk/belægningsgruppen, hvor der også findes anden nyttig information.

jbn

Overflader på betonsten og fliser- Beskrivelse af betons tekstur, farver mv.

BELÆGNINGSGRUPPEN

Danske Anlægsgartnere

Brolæggerlauget

Ny publikation skal afstemme forventninger

Betonprodukter kan i dag være så flotte, at de forleder kunderne til at

forvente mere, end det er realistisk for produkterne at leve op til

Publikationen kan sikre en bedre kommunikation med kunderne, så de accepterer, at beton er et materiale, der varierer lidt fra produkt til produkt. Resultatet bliver smukt alligevel som her Østerfælled torv i København.


Dyckerhoff har specielt for Danmark udviklet denne særlige cement.

– Stor ensartethed Ved hjælp af moderne produktionsteknik

– Universelt anvendelig Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer

– Økonomiske betonrecepter På grund af et aktivt samvirke mellem cement og tilsætningsmidler

Dyckerhoff AG Postboks 2247 65012 Wiesbaden, Tyskland telefon +49 611 676-1311 fax +49 611 676-1285 [email protected]

Dyckerhoff NANODUR – for UHPC Ultra High Performance Concrete – without Silica fume

Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer

DS/ INF 135-1

DyB Anz.PZ Dreifach DK.indd 1 03.07.2009 15:44:11 Uhr

8

Slidlag af beton kan være en mulighed til fugtisolering af broer

Med en god betonkvalitet og et passende tykt slidlag kan betonbroer få lang levetid uden den konventionelle fugtisolering med asfaltprodukter, som i dag er et krav i Danmark.

Det viser et omfattende nordisk samarbejdsprojekt, der har set nærmere på betonbroer uden fugtisolering i de nordiske lande. Projektet er gennemført for Vejdirek-toratet, statens Vegvesen (norge), Vägverket (sverige) og Tiehallinto (Finland) med COWI som sekretariat.

20 broer vurderet

”Vi har tilstandsvurderet cirka 20 betonbroer med og uden fugtisolering i de nordiske lande, og undersøgel-serne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang levetid som broer med fugtisolering”, si-ger rapportens hovedforfatter, Erik stoklund Larsen fra COWI, og fortsætter:

”Betonbroer uden fugtisolering er meget anvendt i norge og sverige. Vores tilstandsvurderinger viser, at der med et slidlag på 6-8 centimeter og med en tæt, revnefri beton kan gå op til 50 år, før der optræder begyndende korrosion af armeringen. Det er selvsagt helt afgørende, at betonen kan udføres uden fejl”.

Betonteknisk er kravene, at slidlagsbetonen skal have en lav diffusionskoefficient og være revnefri for at bremse indtrængning af klorider. Den lave diffusionsko-efficient kan opnås med en beton, der har et lavt vand/cement-forhold på 0,35-0,40. Revnerne kan formentlig undgås ved massiv brug af stålfibre i mængder over 0,5 volumenprocent.

Udskyde udgift

Erik stoklund Larsen peger også på muligheden for at vente med fugtisolering af nye broer i måske 30 år, og derved udskyde en væsentlig anlægsudgift. Desuden viser projektet, at det ved reparation af broer er muligt at støbe et nyt slidlag af beton med godt resultat – også hvis broen tidligere har været fugtisoleret med asfalt.

Projektet er dokumenteret i to rapporter, Isolerings-frie broer 1 (Rapport nummer 359) og Isoleringsfrie broer 2 (Rapport nummer 360), som er udgivet af Vej-direktoratet. Rapporterne kan downloades fra www.vej-direktoratet.dk under publikationer.

jbn

nye undersøgelserne tyder på, at broer med slidlag af beton kan have lige så lang levetid som broer med traditionel fugtisolering baseret på asfalt.

Slidlag af beton kan være en mulighed til fugtisolering af broerEt slidlag af tæt, revnefri beton kan være et alternativ til den

traditionelle fugtisolering med asfaltbaserede materialer.


http://www.vejdirektoratet.dk

http://www.vejdirektoratet.dk

Superplastificeringer til elementindustriTil beton med store krav til tidligstyrker.

Superplastificeringer til færdigbetonTil beton som holderbearbejdeligheden i lang tid.

R.E.A.L.Robustness Enhancing Admixture LineTil pumpet beton og selv-kompakterende beton udenseparation og bleeding.

Superplastificeringer til gulvbetonTil beton med god bearbejdelighed og kontrolleret afbinding.

Multi-purposesuperplastificering Til beton med projekt-tilpassede egenskaber.

Dynamon-systemet inkluderer specialprodukter til elementindustri,færdigbeton og infrastrukturprojekter.

Nanoteknologi i betonens tjeneste

ADHESIVES • SEALANTS • CHEMICAL PRODUCTS FOR BUILDING

www.mapei.com

Rescon Mapei ASVallsetvegen 6

2120 Sagstua, NorgeTel. +47 62 97 20 00Fax +47 62 97 20 99

[email protected]

Preben K. Madsen Sales ManagerMobil: +45 40 22 19 04

Per D. KudskSales EngineerMobil: +45 27 28 10 33

Dynamon System

10

nordisk landskab midt i København

På hjørnet af Bernstorffsgade og Kalvebod Brygge i Kø-benhavn kan man nu gå en tur omgivet af nåle- og birketræer, græs og bregner. Turen går ad bugtede stier som op af en nordisk skråning, hvor terrænet stiger syv meter fra gadeplan til et plateau på toppen.

Projektet er en del af helhedsplanen for DsB’s tidli-gere godsbanegård. Arealet huser nu det nye Rigsarkiv

og sEB Banks to høje erhvervsbygninger. Landskabsar-kitekten på projektet er sLA, der har som erklæret mål at gøre byrum til sanselige attraktioner.

grundfjeldet er solidt i form af hvid beton fra unicon. Men gå selv en tur og nyd landskabet – det er sanseligt.

jbn

Nordisk landskab midt i KøbenhavnEt sanseligt byrum i hvid beton


et andet eksempel på in-situ støbt beton i byen er den nye danse-, tea-ter- og festplads i Fælledparken i Kø-benhavn. efter støbningen er betonen slebet, så det færdige resultat minder om terrazzo. a.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har støttet projektet.

Danseplads af beton

11B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Åbyen, Grenå - Kostet fl iser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm

Tlf.: +45 8622 1233 [email protected] www.aarhuscementvarefabrik.dk

Aarhus Cementvarefabrik

V I UDFORDRER BETONENS MUL IGHEDER

Rekvirer vores nye flotte brochure eller få en snak med en af vores konsulenter.

Åbyen, Grenå Kostet fliser m. jernramme 16 x 100 x 200 cm

NoterDanmarks største lavenergibyggeri

navitas Park i Århus, der skal huse Ingeniørhøjskolen, Maskinmesterskolen og InCUba Science Park, skal opføres af arkitektfirmaet Kjaer & Richter a/S, aLeCtIa a/S, e. Pihl & Søn a/S, Christensen & Co arkitekter a/s samt Marianne Levinsen Landskab apS.

navitas Park bliver med et etageareal på cirka 35.000 kvadratmeter det største lavenergibyggeri i Danmark. Århus Kommune er medbygherre med et offentligt parkeringsanlæg med 450 pladser.

12

nyttig information fra Belægningsgruppen

Belægningsgruppen i Dansk Beton har udgivet to revide-rede publikationer med nyttig viden til alle, der udfører eller vedligeholder betonbelægninger.

Publikationerne er:

• ”Vedligeholdelse af betonbelægninger”, som har fokus på renholdelse, vedligeholdelse og retablering, og

• ”Lægning af betonfliser og -belægningssten”, der be-skriver afvanding og dræn, afsætning og udgravning og lægning af sten.

Begge publikationer kan gratis downloades fra Dansk Betons hjemmeside under ”Belægningsgruppen” og ”Publikationer”, hvor der også findes mange andre publikationer til gavn for såvel landskabsarkitekter som udførende.

Interesserede kan også finde tre vejledningsvideoer, der trin for trin viser, hvorledes befæstelsen udføres – lige fra afsætning og udgravning af arealet til den sidste sten er lagt og fuget. De tre videoer er:

Forme til alle præfabrikerede sten og blokke

Ved støbning med opvarmede presseplader reduceres vedhæftning betydeligt. Muligheden for at producere sten med fine, glatte og selv meget store overflader skabes. Med Hotshoe™ kan der arbejdes med fine materialer og en bedre fugtighed.

Hotshoe™

– Vi bygger formene til dine ideer

Kobra Forme A/SNygade 13, 9700 BrønderslevTlf. 98 802 803, [email protected]

Nyttig information fra Belægningsgruppen

et smukt og holdbart resultat afhænger af de rigtige forarbejder.

• Afsætning, udgravning og opbygning af bundsikring• Opbygning af bære- og afretningslag samt udførelse

af kantsikring• Lægning og fugning af sten.

jbn


Overbelastede kloaksystemer går ud over vores nærmiljø. Det er noget, man skal tage højde for allerede i designet af bygge- og anlægsprojekter. Bliv klogere på, hvordan bæredygtig beton kan bidrage til bedre miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev om bæredygtig beton på danskbeton.dk – vi ser både på skoler, hospitaler, byrum og andre inspirerende bygge- og anlægsprojekter.

Find svaret på www.danskbeton.dk

KAN TEKNISK FORVALTNINGSKABE BEDREBADEVAND?

21877DBBadeboldA4BetonByggeri.indd 1 17/02/10 16.11

14

enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton

Høje-Taastrup Kommune har i den grad taget beton til sit hjerte, at kommunen er i færd med at skabe, hvad der kan vise sig at blive verdens første erhvervsklynge med fokus på kreativ brug af beton.

Indsatsen sker i Eu-projektet Creative City Challenge, hvor 12 internationale partnere – herunder kommunerne newcastle, groningen, Oldenburg og Høje-Taastrup –

Enestående erhvervsklynge for kreativ brug af beton

gennem et Eu-projekt vil Høje-Taastrup Kommune skabe innovation

og vækst ved at fremme kreativ brug af beton i byen

skal udvikle nye muligheder for at skabe innovation og vækst baseret på samspil mellem industri, kreative virk-somheder, forskning og kommuner.

Høje-Taastrup Kommunes danske delprojekt i Crea-tive City Challenge hedder By og beton. Det er utraditio-nelt ved i modsætning til de tre øvrige kommuner at tage udgangspunkt i industrien og ikke den kreative sektor.

Kommunen som facilitator

”Vores mål er at skabe grundlag for innovation og vækst på en måde, der er meget anderledes end sædvanlig erhvervsfremme, som mest retter sig mod erhvervslivets rammebetingelser. I dette projekt er det kommunens opgave at facilitere samarbejde mellem kreative virksom-heder, virksomheder i betonsektoren, offentlige myndig-heder og forskningsmiljøer ”, fortæller Eu- og projektchef Lars Dyreborg-gunslev fra Høje-Taastrup Kommune.

De kreative virksomheder omfatter blandt andet ar-kitekter, designere, kunstnere og byplanlæggere.

samtidig med, at betonvirksomhederne får et krea-tivt indspil, skal projektet skabe international opmærk-somhed om Danmark og Høje-Taastrup Kommune som førende inden for kreativ anvendelse af beton.

”Projektet kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter af beton, der kan være med til at brande beton som et værdifuldt materiale”, siger projektudvikler Rune bæklund – på billedet til højre for eU- og projektchef Lars Dyreborg-Gunslev fra Høje-taastrup Kommune.


15B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for,

at Haarup har udviklet sit eget spu-lesystem, der sikrer bedre rengøring

og hurtigere blandeproces.

Effektiv, præcis og robustSkal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effek tive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l.

Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti.

Haarup Maskinfabrik a/s

Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: +45 86 84 53 77 Tlf.: +45 86 84 62 55 E-mail: [email protected] Web: www.haarup.dk

Invitation til workshopProjektet by og beton afholder den 8. september 2010 en stor workshop, der skal fremme kreativ brug af beton ved at knytte kontakter og skabe samarbejde mellem virksomhederne i værdikæden fra design til slutbruger.

Interesserede betonvirksomheder og virksomheder inden for den kreative sektor er meget velkomne til at deltage i workshoppen.

Læs mere på www.htk.dk/creative.

Derfor beton

Betonbranchen blev udvalgt af flere årsager. Høje-Ta-astrup Kommune har i tidens løb huset flere store beton-virksomheder som fx spæncom i Hedehusene. Teknolo-gisk Institut med Betoncentret ligger også i kommunen, der desuden selv er en stor betonbruger til flere kom-mende byudviklingsprojekter. Fx skal der skabes en ny bydel i Hedehusene på arealer, hvor spæncom tidligere har haft produktion.

”Projektet skal også hjælpe os til at blive en klog planlægger, udbyder og indkøber, så vi kan fremme in-novation og vækst i den kreative betonklynge i kraft af kommunens forskellige roller. Blandt andet skal det afklares, hvad vi som kommune kan og må i den sam-menhæng”, siger projektudvikler Rune Bæklund.

Projektet blev påbegyndt i september 2009 og afslut-tes i 2010. De første aktiviteter har været innovations-tjek hos betonvirksomheder og en stor scenario-work-shop rettet mod at identificere fremtidige anvendelser af beton – og hvilken retning virksomhederne skal bevæge sig i.

Samarbejde i værdikæden

”Indsatsen hidtil har vist os, at innovationen typisk kom-mer indefra, fra virksomhedernes fagfolk. Derfor er det et spændende perspektiv at overføre viden og inspira-tion fra såvel de kreative virksomheder som slutbrugerne til betonbranchen, så hele værdikæden samarbejder. Det kan åbne nye muligheder som fx luksusprodukter af beton, der kan være med til at brande beton som et værdifuldt materiale”, siger Rune Bæklund.

Den kommunale udfordring er derfor i høj grad at sætte de rigtige virksomheder sammen i værdikæden, så de kan udvikle nye anvendelsesmuligheder og nye markeder for beton i bygninger og byrum.

jbn

16

Holdbar mærkning af betonprodukter

Virksomheden Magnemag A/s, der primært leverer mærkningsudstyr til stålbranchen, har i efteråret 2009 med godt resultat testet en ny type udstyr til at mærke betonvarer med fx trekantmærket fra BVK og produktop-lysninger.

En del af testen er sket hos IBF i Hedehusene. På baggrund af resultaterne tør projektleder Kristian Bruun-Petersen fra Magnemag godt love, at mærkningen vil kunne holde mindst et år ved udendørs opbevaring af de mærkede produkter.

”Det er svært at opnå så lang holdbarhed med de eksisterende løsninger. Derfor må betonproducenterne ofte mærke produkter om, fordi mærkningen ikke læn-gere er læsbar. Det er en unødvendig udgift”, siger Kris-tian Bruun-Petersen.

Mærkningen sker med maling, som indeholder farve-pigment i modsætning til det tyndtflydende ”blæk”, som

normalt anvendes i betonbranchen – deraf større uV-bestandighed og længere holdbarhed.

Magnemag har tilpasset sin teknologi fra stålområ-det til betonprodukter. Det giver flere fordele ud over den længere holdbarhed. Blandt fordelene er at beton-mærkeudstyret er robust og kræver et minimum af ve-dligeholdelse.

”Kvaliteten af mærkningen bliver bedre, og detaljerne står skarpere. Det er også muligt at profilere sig med fx logo på produkterne. Prisen for vores udstyr er cirka det dobbelte af en ”blækløsning”, men vores maling er billigere end blæk. naturligvis må enhver gøre op med sig selv, om de nye muligheder er den ekstra investering værd”, siger Kristian Bruun-Petersen.

Mærkningen kan ske med næsten enhver ønsket farve. Betonmærkeudstyret kan stilles op på cirka tre timer.

jbn

IBF strukturflisen er fremstillet ved en speciel vådstøbning, som giver en tæt og helt glat overflade med smuk prægning. Vådstøbningen gør betonens struktur blødere end normalt, og det håndbyggede mønster får flisen til at minde om det dyre sandsten. IBF Struktur leveres i formater 30x30, 30x60, 60x60 cm, samt i forskellige cirkelfliser. For yderligere informa-tion eller rekvirering af vareprøver kontakt os på tlf. 97 15 20 22

w w w . i b f . d k

Flisen med struktur

Holdbar mærkning af betonprodukter

Mærkning med maling holder mindst

et år ved udendørs opbevaringMærkningsudstyret kræver ikke meget plads og kan stilles op på tre timer.


17B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Permeable befæstelser kan hjælpe overbelastede kloaker

Permeable befæstelser med betonsten eller fliser giver mulighed for lokal nedsivning af regnvand, så kloaksy-stemet ikke overbelastes ved skybrud.

”samfundet har stor interesse i at holde regnvand ude af kloaksystemet – eller i det mindste at forsinke udledningen. Her er permeable befæstelser til torve og pladser en spændende løsning, hvor vandet enten kan ledes væk gennem fugerne eller gennem permeable sten”, siger Belægningsgruppens tekniske konsulent, søren gleerup.

Teknologisk Institut, IBF, Orbicon og Københavns kommune har set nærmere på permeable løsninger i et projekt og efterfølgende ansøgt Miljøstyrelsen om støtte til en fortsættelse.

umiddelbart har skeptikere to indvendinger mod per-meable sten. Hvad sker der, når en vandfyldt sten fryser? Og hvordan undgår man, at stenen med tiden stopper til med sand og jord?

”De første undersøgelser tyder på, at disse udfor-dringer er til at overkomme. stenene vil have et så stort porevolumen, at der altid er luft nok i stenen til at for-hindre frostsprængninger, når vand fryser og udvider sig. Tilstopningen kan vi klare ved at dimensionere sådan, at fx 10 procent af startpermeabiliteten er tilstrække-ligt til nedsivning ved et skybrud. så vil den permeable befæstelse fungere i mange år”, fastslår søren gleerup.

Permeable befæstelser har vist sig at kunne ned-bryde diverse typer forurening herunder motorolie. Men sådanne befæstelser er i dag ikke tilladt på større par-keringspladser på grund af en gammel regel om, at ned-sivning kun må ske fra pladser med max. 20 biler. Reglen er imidlertid baseret på nedsivning via faskiner, hvor der sker en meget koncentreret nedsivning på et sted. ned-sivning i befæstelsen foregår over et langt større areal, og derfor er rensningen af vandet meget forbedret.

jbn

Permeable befæstelser kan hjælpe overbelastede kloaker

Betonløsninger til lokal nedsivning kan holde

regnvand ude fra kloaksystemerne ved skybrud


Studenterstrædet i birk Centerpark er ikke spor permeabelt. Men en permeabel belægning her kunne have sikret lokal nedsivning af store mængder regnvand.

18

in-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed og detaljer

Torsdag den 3. juni 2010 blev In-situ Prisen 2010 over-rakt til prisvinderne ved et spændende arrangement på kunstmuseet HEART, hvis nye bygning udløste prisen til byggeriets arkitekt og entreprenør.

De to prisvindere er den amerikanske arkitekt steven Holl fra steven Holl Architects i new York og hoveden-treprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning. Arkitekt-virksomheden Kjaer & Richter A/s har været dansk arki-tekt på projektet og repræsenterede derfor steven Holl ved prisoverrækkelsen.

Formanden for prisens bedømmelses komité, arkitekt maa signe Kongebro fra Henning Larsen Architects A/s, begrundede valget.

”HEART udløser årets In-situ Pris, fordi sammenhæn-gen mellem bygningens konstruktionsprincipper, rumlige variationer og betonens mangeartede udtryk samvirker suverænt i både helheden og i bygningens detaljer”, sagde signe Kongebro og fortsatte:

”In-situ støbt beton har et kæmpe potentiale, fordi der er så mange muligheder for at arbejde med overfla-der og form samtidig med, at betonen har både energi-mæssige og indeklimamæssige fordele”.

In-situ støbt (også kaldet pladsstøbt) beton støbes på byggepladsen. Det gør det muligt at opføre individu-elle bygninger med fx krumme strukturer, skæve vinkler

Museet fik en plakette i hvid beton til ophængning.

In-Situ Prisen til suveræn bygning i både helhed og detaljer

In-situ Prisen 2010 blev overrakt på kunstmuseet HEART i Herning

en solrig torsdag i juni

19B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Fra venstre: Formand for dommerkomiteen, arkitekt maa Signe Kongebro; direktør Holger Reenberg, HeaRt, arkitekt maa Hanne Pedersen, der modtog prisen på vegne af Steven Holl; projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor, direktør niels Søndergaard-Pedersen, næstformand for Fabriksbetongruppen og adm. direktør Michael Støvelbæk, formand for Forskallingsgruppen.

In-Situ Prisen 2010 blev vundet af den amerikanske arkitekt Steven Holl fra Steven Holl architects i new York og hovedentreprenøren C. C. Contractor a/s fra Herning for kunstmuseet HeaRt i Herning.

og unikke overflader, fordi den flydende beton nemt tilpasser sig arkitektens ønsker.

Hertil kommer, at in-situ støbt beton også tillader store spændvidder og bjælkefri løsninger, så det samti-digt er muligt at realisere slanke og lette betonkonstruk-tioner, hvilket giver arkitekten større frihed til at skabe smukke og enestående bygninger.

Krøllet tekstiloverflade

Facaderne på HEART er udført i hvid, pladsstøbt beton, som har fået en let krøllet ”tekstiloverfade” i en grov lærredskvalitet.

”steven Holl forlangte direkte in-situ støbt beton for at få den rigtige variation i overfladen. Kravene var store, og der er sendt mange støbeprøver over Atlanten, før vi fandt det endelige udtryk”, sagde arkitekt maa Hanne Pedersen fra Kjaer & Richter A/s, der modtog prisen for steven Holl.

steven Holl ønskede også facaderne uden vandrette støbeskel. Det vil sige støbt i en arbejdsgang fra bund til top.

”støbningerne var en stor udfordring. Der måtte ikke være vandrette støbeskel, og vi skulle undgå farvefor-skelle. Et sjak på fire mand har støbt det hele, og de gjorde et fantastisk arbejde – selv om de var lige ved at

give op efter den første støbning, fordi de ikke selv syn-tes, de var gode nok”, sagde projektleder Lars Lyngholm fra C. C. Contractor i sin takketale.

Tak til betonsjak

Betonsjakket kom fra EMR, Murer og entreprenør A/s, der var underentreprenør på betonarbejdet.

Direktør Laurits J. Pedersen fra C. C. Contractor lovede da også på stedet at betænke såvel betonsjakket som HEART med virksomhedens del af prisen.

Direktør Holger Reenberg fra HEART modtog prisens plakette til at sætte op i bygningen. Han takkede for prisen og glædede sig over en fantastisk bygning.

”Bygningen er elegant, og samtidig skiller den sig markant ud fra omgivelserne. Hertil kommer, at kunst-nerne synes det er en fremragende bygning at udstille i”, sagde Holger Reenberg.

In-situ Prisen er indstiftet af Forskallingsgruppen og Dansk Beton Fabriksbeton gruppen, der begge er med i Dansk Byggeri. Prisen gives ifølge vedtægterne til per-soner eller firmaer, der har stået for smukt arbejde i pladsstøbt beton, eller har medvirket til at gøre brugen af forskalling lettere eller mere spændende. Prisen be-står af 50.000 kroner samt en plakette til bygherren.

jbn

Torv med levende udtryk

Fliser i forskellige størrelser og betonmursten skaber spændende udendørsarealer ved kunstmuseet HEART i Herning, der som fortalt andet sted i dette blad også er i centrum for In-situ Prisen 2010.

Torvet uden for HEARTs cafe består af betonfliser i størrelserne 50×50, 90×120, 90×90 og 30×90 samt

beton mursten i et differentieret mønster, der både kan være et solidt gulv for forskellige arrangementer og sam-tidig fremstår smukt og levende, når området ikke er vært for aktiviteter.

jbn

Torv med levende udtryk

Belægnings-fakta

ByGHerre

Fonden til opførelse af HeaRt

lAnDSKABSArKiTeKT

Schønherr Landskab

FliSer oG STen

IbF

AreAl

21.000 m²


Torv med levende udtryk FremrAGenDe ArKiTeKTUr

22

Højteknologifonden støtter betonelementer af højstyrkebeton

Højteknologifonden støtter nu videreudvikling af et sy-stem af elementer i højstyrkebeton, som vil betyde, at fremtidens lavenergibyggeri kan udføres billigere, mere effektivt og med et betydeligt mindre CO2-forbrug.

Første del af udviklingsforløbet blev gennemført med støtte fra Realdania. nu støtter Højteknologifonden næ-ste fase af projektet med 15 mio. kroner. Det samlede budget er 27 mio. kroner for det treårige projekt, der blandt deltagerne har betonvirksomhederne Ambercon A/s og Contec Aps.

”Vi har bevist systemets muligheder i en mindre skala, men har manglet den økonomiske muskelkraft til at få færdigudviklet elementerne og gjort dem klar til markedsføring. Det kan vi nu takket være Højteknologi-

fondens støtte”, siger projektets leder, arkitekt Karsten Bro fra Arkitema.

Kan spare et børneværelse

Byggesystemet er baseret på et let sandwichelement af højstyrkebeton med indbygget isolering. De lette ele-menter vil reducere byggeprocessens råstofforbrug og CO2-udledning markant, ligesom den lavere vægt bidra-ger til systemets eksportpotentiale.

I forhold til traditionelle betonelementer, der med isolering har en tykkelse på omkring 60 cm, vil man med det nye system kunne opnå tilsvarende egenskaber med en vægtykkelse på blot 30 cm. Det derved sparede areal svarer til et ekstra børneværelse i en almindelig bolig.

En af de store udfordringer ved projektet er brand-egenskaberne, idet højstyrkebetonen er meget tæt og kompakt i sin struktur, så der kan ske eksplosive afskal-ninger ved brand. Derfor skal Dansk Brand- og sikrings-teknisk Institut (DBI) bidrage til, at betonelementerne opnår optimale brandtekniske egenskaber.

Forudsige afskalning

I projektet skal DBI udvikle en computermodel af højstyr-kebetonens reaktioner på brand.

”Ved brand vil vand, der stammer fra betonstøbnin-gen, begynde at koge i betonens porer. når dampen ikke kan slippe ud, vil det skabe et højt tryk i den tætte højstyrkebeton, hvilket kan føre til eksplosive afskalnin-ger. Derudover kan konstruktionen svækkes ved opvarm-ning og afkøling, som skaber spændinger i betonen på grund af forskellige udvidelseskoefficienter i cementpa-staen og tilslagsmaterialerne i højstyrkebetonen. Disse forhold har særlig betydning på grund af højstyrkebeto-nens begrænsede materialetykkelse”, forklarer civilinge-niør Anders Drustrup fra DBI

DBI arbejder desuden med at bestemme, hvilke kon-krete brandprøvninger, der er nødvendige, for at opnå de ønskede europæiske klassifikationer.

ud over Arkitema og DBI er projektdeltagerne Am-bercon A/s, Contec Aps, DELTA, DTu Management, IPu, DTu Byg og smith Innovation.

jbn

Højteknologifonden støtter betonelementer af højstyrkebeton

Brandegenskaberne er en stor udfordring,

fordi højstyrkebetonen er stærk og tæt brandprøvning af højstyrkebetonelement hos DbI.

23B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

nu kommer markedskontrollen på besøg

goddag, vi kommer fra markedskontrollen!sådan vil det lyde på mange danske byggepladser

i august og september 2010, hvor Erhvervs- og Byg-gestyrelsen (EBsT) gennemfører markedskontrol af be-tonelementer. Med kontrollen vil styrelsen tjekke, om betonelementerne er korrekt CE-mærkede som doku-mentation for, at de er produceret i overensstemmelse med de gældende europæiske standarder.

EBsT oplyser på forhånd, at kontrollen retter sig mod letbetonelementer, tagelementer, bjælker og søjler, hul-dæk, funderingselementer, trapper, funderingspæle, rib-beelementer til gulv og tag samt væg- og facadeelemen-ter, hvor kravet om CE-mærkning først trådte i kraft den 1. maj 2010.

informationskampagne

Forud for kontrolbesøgene har EBsT gennemført en in-formationskampagne.

”Formålet med informationskampagnen er at gøre aktørerne opmærksom på reglerne om CE-mærket set

fra en brugersynsvinkel. Det skulle gerne medføre, at producenterne får CE-mærket deres betonelementer i overensstemmelse med reglerne, inden vi kommer på annoncerede besøg på de danske byggepladser”, siger chefkonsulent Lars Korsholm fra EBsT.

Ved et kontrolbesøg spørger kontrollanterne efter dokumentation for elementernes CE-mærkning. Det vil sige, at entreprenøren på byggepladsen skal kunne fremlægge elementernes EC Certifikat, EC overensstem-melseserklæring og den tilhørende tekniske dokumen-tation.

Det skal også fremgå af papirerne, at byggevaren overholder dansk lovgivning, som ofte stiller krav ud over CE-mærkningen. Betonelementer skal ifølge Byg-ningsreglementet således også leve op til kravene i den danske standard Ds 2426. Danske elementproducenter sikrer dette gennem deres certificering. Ved import er det op til importøren af elementerne at fremskaffe en tilfredsstillende dokumentation.

mange mulige sanktioner

Hvis dokumentationen ikke er i orden, når kontrollan-terne kommer på besøg, kan entreprenøren blive mødt med sanktioner. Hvilken sanktion der vælges, afhænger af forseelsens grovhed.

I praksis inddeler EBsT sanktionerne i tre kategorier:

• Henstilling – her vil virksomheden under kontrolbesø-get bliver anmodet om at fremskaffe den nødvendige dokumentation for byggevarens egenskaber inden for et bestemt tidsrum.

• ”gult kort” – det vil sige er et skriftligt påbud om in-den for en given frist at bringe de påpegede forhold i orden.

• ”Rødt kort” – et påbud med krav om fremskaffelse af dokumentation, kontrolberegninger udført af aner-kendt statiker, afprøvning på godkendt laboratorium, fjernelse af byggevarer der ikke kan dokumenteres at opfylde de stillede krav, byggestop eller politian-meldelse og bøde.

Læs mere på www.byggevareinfo.dk.jbn

trappeelementer er med på listen over elementtyper, som markedskontrollen vil ser nærmere på.

Nu kommer markedskontrollen på besøgBetonelementer er udvalgt til kontrolbesøg. Entreprenørerne på danske

byggepladser kan godt begynde at finde CE-mærkningens dokumenter frem.

24

Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads

Betonbro på 2.000 ton skubbet på plads

For at minimere problemerne for s-togsdriften i Køben-havn valgte Banedanmark en usædvanlig fremgangs-måde ved udskiftning en bro nord for svanemøllens Ka-serne, hvor Ringbanen (linje F) og nordbanen til Hillerød krydser hinanden.

Den 2.000 ton tunge betonbro blev støbt over 100 meter fra det sted, hvor den skal stå de næste mange år – og derefter løftet med donkrafte på skinner og skub-bet til banekrydset. Først i tværretningen til den rigtige position, så over 110 meter i længderetningen.

På den måde var det muligt på to måneder at ned-rive den gamle bro, etablere den nye og gennemføre de nødvendige sporarbejder. Det ville have taget over dobbelt så lang tid, hvis broen var blevet støbt på sit bestemmelsessted.

Om det egentlig er en bro eller en tunnel, er en tem-peramentssag. I det mindste har den 51 meter lange og 8,5 meter brede betonkonstruktion en støbt bundplade, der giver tunnelfolket lidt vind i sejlene.

Entreprenør på anlægsprojektet er Pihl-Aarsleff Bro-konsortiet.

Broen blev støbt over 100 meter fra den endelige placering for at

minimere trafikale problemer

broen løftes med skinnekørende donkrafte, der placeres under de udragende ”næser”.

25B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

”De største betonudfordringer var en stram tids-plan og et skærpet temperaturkrav mellem nystøbt og tidligere støbt konstruktion, hvorfor der var ind-støbt varmetråde”, fortæller entrepriseleder Ingrid Knudsen fra E. Pihl og søn As.

Den svenske virksomhed Tunga Lyft stod for selve skubningen af broen – efter sigende ikke en usæd-vanlig opgave for den specialiserede virksomhed. Den selvkompakterende beton blev leveret af unicon.

jbn

broen er 51 meter lang og 8,5 meter bred. Den skal sørge for, at to S-togslinjer kan krydse hinanden.

26

Betonkunst til børn

Mariehønen i asp, Lindegården i Hjerm og Fug-lereden i bremdahl er tre børnehaver, hvor un-gerne vil få en anderledes oplevelse af beton.

Designeren Carl Quist-Møller, der nok er nok mest kendt for animationsfilmen om Jungledy-ret Hugo, har nemlig stået for udsmykning af børnehavernes betonvægge, der produceres af Leth beton i bedsted.

arbejdsprocessen er, at Carl Qvist-Møller fremstiller skulpturer i ler, der efterfølgende af-støbes i gips. Gipsafstøbningen lægges i støbe-formen, inden der fyldes beton i. når betonen er hærdet, vil skulpturen fremstå som et relief i betonen.

jbn

Betonkunst til børn

27B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

> Tysklands nr. 1 med stålfi bre: www.krampeharex.com

KrampeHarex® GmbH & Co. KG · Pferdekamp 13 · 59075 Hamm · Phone +49 (0) 23 81.977 977 · Fax +49 (0) 23 81.977 955 · [email protected] · www.krampeharex.com

KrampeHarex® stålfi bre og KrampeFibrin® PP fi bre erstatter traditionel armering i industrigulve.

Hurtigere: Bedre:Færre materiale- og lønomkostninger sam-menlignet med traditionel armering giver en fordel ved prisfastsættelse og tilbud

Gunstigere:Arbejdstiden er ca. 2,5 gange hurtigere end ved traditionel netarmering.

Fiberarmering er holdbar og sikker – og giver sammen med PP fi bre den bedst opnåelige brandbeskyttelse i dag.

Selv ekstraordinære belastninger tager vores små helte roligt

Nordisk Betonforskningsmøde 2011nordiske betonforskningsmøde 2011 finder sted den 30. maj – 1. juni 2011 i Jean Sibelius’ fødeby Hämeenlinna i Finland. Sidste frist for at indlevere abstracts er den 1. november 2010. Læs mere om arrangementet her: www.nordicconcrete2011.fi.

Ny forskning i betonoverfladerbetoncentret på teknologisk Institut har fået bevilliget et nyt eU projekt. Det er et 3-årigt postdoc-projekt, hvor italienske andrea Folli skal arbejde med betonoverflader. Projek-tet og yderligere aktiviteter skal styrke betoncentrets indsats for fotokatalytisk aktive betonoverflader og energirigtige betonløsninger med faseskiftende materialer, PCM.N

oter

IBF har leveret færdigbeton til heart kunstmuseum. Museets facader er udført i hvid, pladsstøbt beton, som har fået en let krøllet ”tekstiloverflade” i en grov lærreds-kvalitet. Vi ser frem til at løse nye spæn-dende og udfordrende projekter.

In-Situ Prisen 2010 -IBF som leverandør!

w w w . i b f . d kheart kunstmuseum, Herning

28

Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtig

Et nyt innovationskonsortium skal gøre beton til et end-nu mere miljøvenligt og bæredygtigt materiale ved at udvikle betonløsninger, der kræver mindre stål til arme-ring af betonen.

Fordelen ved stålfibre er, at der i forhold til traditionel armering kan bruges op til 70 procent mindre stål for at opnås den samme styrke i betonkonstruktionen. Det gavner miljøet, fordi fremstilling af stål kræver meget energi. samtidig forsvinder det belastende arbejde med at montere og fastgøre armeringen i formen.

Til nogle opgaver som fx støbning af gulve er det vel-kendt at blande stålfibre i betonen for at undgå revner. Brug af stålfibre som erstatning af eller som supplement til konventionel stålarmering er derimod stadig meget begrænset.

”Jeg er sikker på, at vi om tre år vil se et stigende antal bærende betonkonstruktioner, hvor stålfiberarme-ret, selvkompakterende beton bliver anvendt både som præfabrikerede løsninger og som konstruktioner udført in-situ”, siger konsortiets projektleder, Dorthe Mathiesen fra Betoncentret på Teknologisk Institut.

Med først skal en række udfordringer overvindes. Det kan fx være svært at styre, hvordan fibrene fordeler sig i konstruktionen, og hvilken orientering fibrene har. Begge dele er afgørende for den færdige konstruktions bæreevne. Der er også brug for klare regler for design, produktion og udførelse.

Deltagerne er Teknologisk Institut, COWI A/s, MT Højgaard a/s, unicon A/s, Aalborg Portland A/s, nV Bekaert sA, Convi Aps, Hi-Con A/s, CRH Concrete A/s, Betonelement-Foreningen, DTu Byg og Vejdirektoratet. Derudover er følgende associerede parter tilknyttet til projektet: Dansk Byggeri, Dansk Industri, Banedanmark og Femern A/s. Konsortiets hjemmeside er: www.steel-fibreconcrete.com.

Pihl bygger FN-bye. Pihl & Søn a.S. skal stå for byggeriet af Fn-byen på Marmormolen i København. byggeriet er på 28.000 etagementer og skal stå færdigt til indflytning ved årsskiftet 2012/13. by & Havn er bygherre på Fn-byen, og huset bliver bygget som et energiklasse 1-hus. Fn-byen er tegnet af arkitektfirmaet 3Xn.

Savner du artikler fra Beton?Var der ikke en artikel om Citytunneln i Malmø? Jeg kan huske, jeg læste noget om Hotel astorias arkitektur? Hvem fik egentlig betonelement-Prisen i 2007?

På www.danskbeton.dk kan du under overskriften ”bladet beton” finde og downloade samtlige blade fra årgang 2002 med overskuelige indholdsfortegnelser.N

oter

Stålfibre skal gøre beton endnu mere bæredygtignyt innovationskonsortium skal udvikle

løsninger og designregler, der gør det

muligt at bruge mindre stål til armering

af beton til gavn for såvel miljø som

arbejdsmiljø

elementerne til fjernvarmetunnelen under København er et af de forholdsvis sjældne eksempler på fiberarmerede betonelementer.

29B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Fuldt hus til elementmøde Husk at se tv om beton

Dagen bød på en gennemgang af fagområdet betonele-menter fra en historisk, teknisk og arkitektonisk vinkel.

Den arkitektoniske vinkel blev blandt andet dækket af arkitekt maa Christian Cold fra Entasis Arkitekter, der opfordrede til større samarbejde mellem arkitekter, for-skere og betonfolk. Ikke projekt for projekt, men løbende i form af fx et forskningscenter.

”Der bliver ikke brugt mange ressourcer på at udvikle betonelementer, og vi er ikke ret innovative, når det gælder brug af beton. som arkitekt er det lidt træls, at dækelementer altid har den samme bredde, og at fuger altid ser ens ud. Vi er nødt til at udvikle brugen af be-ton, hvis vi skal leve op til de krav, der kommer fra den globale byggeplads”, sagde Christian Cold og pegede som eksempel på brug af fx jernspåner, kobbergranulat eller glastilslag som veje til mere udtryksfulde overflader.

To typer af lavenergielementer var også på pro-grammet. Klaus nielsen fra Klaus nielsen Rådgivende

Ingeniørfirma I/s fortalte om et nyt facadesystem, der produceres på guldborgsund Elementfabrik. Og docent Kristian Hertz fra DTu Byg fortalte om en ny bæredygtig byggeteknologi, kaldet superlette konstruktioner.

Teknologien består af to principper: en ny måde at konstruere bygværker på og en såkaldt perlekædetekno-logi, der gør det lettere og økonomisk overkommeligt at skabe buer, hvælvinger, skaller og nye former, der ikke før var teknisk mulige.

”Princippet er kort fortalt at lægge trykzonen der, hvor den gør mest gavn. Det kan spare over halvdelen af materialet. Det går hurtigt fremad for systemet, som cirka 100 mennesker nu arbejder med, og vi har netop stiftet aktieselskabet abeo”, fortalte Kristian Hertz, der i maj 2010 fik DTu’s Innovationspris for udviklingen af det ny byggesystem.

jbn

Hold øje med tv-programmet

Fuldt hus til elementmødeDer var fuldt hus i salen, da Dansk Betonforening den 9. juni 2010

holdt heldagsmøde om Betonelementer – i går, i dag og i morgen.

som noget af et skulderklap til beton sender DR2 i efteråret 2010 en udsen-delse om unikabeton og verdens første topologioptimerede betonkonstruktion. ud over en film om projektet unikabe-ton indeholder programmet også inter-views med Højteknologifondens direktør, Carsten Orth gaarn-Larsen, projektleder Thomas Juul Andersen fra Betoncentret på Teknologisk Institut og produktchef Jørgen schou fra unicon.

Deltagerne i unikabeton var Teknol-ogisk Institut, Arkitektskolen Aarhus, syddansk universitet, gibotech A/s, spæncom A/s, MT Højgaard A/s, unicon A/s og Paschal-Danmark A/s. Projektet fik støtte fra Højteknologifonden.

Verdens første topologioptimerede betonkonstruktion er skabt i projektet Unikabeton. Protypens design er blevet udviklet ved hjælp af optimeringsteknologi, der efterlader en form, som kun inde holder materiale der, hvor det er mest nødvendigt. På denne måde opnås den stivest mulige konstruktion med den mindst mulige mængde materiale – et princip som også ses i naturens former, som f.eks. træer, knogler og skaller.

30

Betonelement-Foreningen

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger er

det tillokkende. En elementbro kan opføres på en weekend,

hvorefter tog eller biler kan passere under broen. Noget, som

ikke mindst motorvejsbilister vil vide at påskønne.

”Vejdirektoratet og Banedanmark skal opføre cirka 600 bro-

er i løbet af de næste 10 år, og vi vil meget gerne se element-

løsninger. Vi er endog villige til at betale ekstra for at mini-

mere trafikantomkostningerne”, sagde Barbara Pedersen.

Forudsætningen er naturligvis, at elementløsninger lever op

til de eksisterende, overordnede krav til betonbroer i Danmark

– både hvad angår æstetik, holdbarhed og geometri.

Blandt andet pegede Barbara Pedersen på 100 års levetid,

op til 40 meter lange spænd og op til 45 graders afskæring,

fordi veje eller baner ikke altid krydser hinanden i en ret vinkel.

Vejdirektoratet siger ja tak til elementbroerBåde Vejdirektoratet og Banedanmark vil gerne opføre præfabrikerede broer af beton elementer. Det oplyste Barbara Pedersen, der er fagansvarlig for broer i Vejdirektoratets vedligeholdelsesafdeling, på Dansk Betonforenings seminar om betonelementer den 9. juni 2010.

Nye bestyrelsesmedlemmer

Betonelement-Foreningen fik to nye bestyrelsesmedlemmer ved generalforsamlingen den 7. maj 2010 i Horsens. De nye medlemmer er direktør Torben Enggaard, Ambercon A/S, og direktør René Kjærsgaard-Nielsen, Spæncom A/S.

Den øvrige bestyrelse består af direktør Claus Bering, CRH Concrete A/S (formand), direktør Henrik Johannesen, A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, (næstformand), teknisk chef Erik Fredborg, EXPAN, direktør Flemming Knudsen, Fårup Betonindustri A/S, direktør Gunnar Hansen, Guldborgsund Elementfabrik A/S, direktør Karsten Jensen, Gandrup-Element, og direktør Ole Leth, Leth Beton A/S.

Kort byggetid og deraf følgende små trafikantomkostninger får Vejdirektoratet og Banedanmark til at efterspørge elementbroer.

31B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0


Hold tuschpennen langt væk fra faldsikringsudstyrLad være med at skrive navn på faldsikringsudstyr med en tusch -med mindre du er indstillet på at købe nyt udstyr. Det er den eneste lærdom, der kan uddrages af, at Fårup Betonindustri A/S for nylig fik kasseret sit faldsikringsudstyr ved den årlige og obligatoriske kontrol hos producenten.

Produktionschef Brian Knudsen fra Fårup Betonindustri står

undrende tilbage.

”Udstyret blev kasseret, fordi medarbejderne havde skrevet

navn på med en tusch. Det har vi godt nok ikke oplevet før”,

siger han.

Kasseret – man må ifølge producenten ikke skrive navn på selen, hvis den skal kunne godkendes ved den årlige kontrol.

Begrundelsen fra producenten er, at tuschstregerne er en

kemisk påvirkning af materialet, der kan svække selen. Brian

Knudsen har sendt de samme seler til godkendelse et andet

sted og fået samme svar.

”Det må vi så tage til efterretning. Men jeg synes, det er en

betænkelig situation, at det er producenten af selerne, der selv

står for den årlige kontrol – efter kriterier, som ikke er oplyst.

Vi aner faktisk ikke, hvad kontrollen omfatter, og der står ingen

steder i leverandørbrugsanvisningen, at man ikke må skrive på

selerne”, siger Brian Knudsen, som diplomatisk udtrykt ikke

føler sig godt behandlet.

”Det er vanskeligt at forstå, at en tuschstreg kan ødelægge

faldsikringsudstyr. Men hvis det er tilfældet, bør producenten

gøre meget tydeligt opmærksom på det. Det er jo meget nor-

malt at skrive navn på personligt udstyr”, siger Brian Knudsen,

som også peger på, at det er udstyrsproducenterne, der ved

den årlige kontrol bestemmer, hvor lang levetid faldsikrings-

udstyr egentlig har.

”Når vi køber ind, får vi ikke at vide, om en given sele ved

normal anvendelse kan forventes godkendt i to år eller i ti år.

Det gør det svært at vælge faldsikringsudstyr, hvor prisinter-

vallet er ganske stort. Vi aner ikke, hvad vi får for pengene”,

fastslår Brian Knudsen, som opfordrer alle sine kolleger til at

bede om dokumentation for blandt andet godkendelseskrite-

rier og forventet levetid hver gang, de køber faldsikringsudstyr.

32

– et initiativ støbt af Dansk Beton

Alt for få rådgivende ingeniører og arkitekter er opmærksomme

på et stærkt værktøj, som Letbetonelementgruppen BIH, der er

en del af Betonelement-Foreningen, stiller gratis til rådighed.

”På vores hjemmeside findes nu op mod 100 detaljer inden

for byggeri med letbetonelementer. Vi har udarbejdet detal-

jerne, så de er teknisk set gode og optimale økonomisk. Til

daglig ser vi ofte projekter, hvor der nok mest af tradition bli-

ver foreskrevet mere komplicerede løsninger end nødvendigt

er”, siger tegnestueleder Henning Degn fra Leth Beton A/S, som

har været med til at revidere konstruktionsdetaljerne.

De tekniske detaljer findes i forskellige udgaver rettet mod

henholdsvis arkitekttegninger og ingeniørernes konstruktions-

tegninger. De findes også i udgaver med fokus på lydegenska-

ber og energimæssige egenskaber, hvor de hhv. viser hvilke

luftlydkrav og trinlydkrav, de kan opfylde, og hvilke linietab de

kan opfylde. Der ud over er der detaljer for betonhaller og stål-

haller.

Detaljerne omfatter så godt som alt fra fundament til sam-

linger mellem væg og tagkonstruktion. De er organiseret i et

meget overskueligt og nemt tilgængeligt grafisk system.

”Detaljerne findes i mange grafiske formater, så de direkte

kan indsættes i enhver tegning. Derved får man en god og vel-

dokumenteret løsning, der er så nem som muligt at producere

og udføre på byggepladsen til glæde for projektets økonomi”,

Stærke værk tøjer til arkitekter og ingeniører

Genvej til teknisk og økonomisk optimale projekter med letbetonelementer

siger Henning Degn, der tilføjer, at det er planen løbende at

revidere detaljerne, så de afspejler den teknologiske udvikling.

Samtidig er Letbetonelementgruppen på vej med revide-

rede beregningsprogrammer, som svarer til ”Hæfte 2 – Bære-

evne og stabilitet”, der er en projekteringsanvisning for bereg-

ning og anvendelse af letbetonelementer. Programmet

forventes klar på hjemmesiden henover efteråret.

Selv om beregningsprogrammer og konstruktionsdetaljer

primært henvender sig til ingeniører og arkitekter, vil stude-

rende også have stor gavn af de gratis værktøjer, der findes på

www.bih.dk.

Nyt medlem er specialist i letbetondæk

Ingen ordrer er for små, kun få for store! Sådan lyder mottoet for niss sørensen & søn a-s, der er Betonelement-Foreningens seneste medlem.

Virksomheden er beliggende i Balling, cirka 10 kilometer vest for Skive. Den er en specialfabrik for fremstilling af leca-dækelementer. I dag driver direktør Niels-Erik Sørensen, der er tredje generation i betonbranchen, virksomheden. Niels-Erik Sørensens farfar grundlagde Durup Cementstøberi den 1. juli 1910, og Niels-Erik Sørensens far, Niss Sørensen, grundlagde den nuværende fabrik i 1969.

Hovedproduktet er NS Leca sandwichdæk, der fremstilles ved lagvis udstøbning af stærk lecabeton og et var-meisolerende mellemlag af leca. Virksomheden fremstiller også NS Leca Lyddæk, NS Insitu-dæk og NS forspændt huldæk. Produkterne afsættes i Danmark og eksporteres til Tyskland, Sverige og Færøerne.

33B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0


Ambercon A/S Støvring............... 70.21.60.60Ambercon A/S.Genner................. 74.69.89.84Betonelement, Esbjerg................. 70.10.35.10Betonelement, Hobro................... 70.10.35.10Betonelement, Ringsted............... 70.10.35.10Betonelement, Viby.Sj.................. 70.10.35.10Byggebjerg Beton A/S................ 74.83.34.20Dalton Betonelementer.............. 76.37.77.00Dan-Element A/S......................... 97.58.52.22EXPAN, Brørup............................... 76.37.70.00EXPAN, Søndersø........................... 76.37.70.00Fårup Betonindustri A/S............ 86.45.20.88Gandrup Element......................... 96.54.38.00Give Elementfabrik A/S.............. 76.70.15.40

Guldborgsund Elementfabrik A/S....................... 54.41.85.00Kähler A/S.................................... 58.38.00.15Leth Beton A/S............................. 97.94.55.11A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik......97.12.64.66Niss Sørensen & søn a-s............. 97.56.42.22Perstrup Beton Industri A/S...... 87.74.85.00PL Beton A/S................................. 56.96.42.17Præfa Byg ved OJ Beton A/S...... 98.95.13.00Spæncom A/S, Tune,.Vemmelev............................. 88.88.82.00Spæncom A/S, Kolding................ 88.88.82.00Spæncom A/S, Aalborg................ 88.88.82.00

Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S................ 97.92.25.22Tinglev Elementfabrik A/S........ 72.17.10.00

Samarbejdspartnere og interessemedlemmer

Convi Aps..................................... 66.18.20.26CPT A/S......................................... 62.65.20.70fibo intercon a/s.......................... 97.17.16.66HALFEN GmbH.............................. 35.36.20.99Aalborg Portland A/S................. 98.16.77.77Saint-Gobain Weber A/S............. 70.10.10.25

Medlemsfortegnelse Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1155 København K • Telefon 72 16 02 68 • Fax 72 16 02 76 • www.bef.dk

Ny lærebog kan bestilles nu

”Betonelementbyggeriers Statik”, som er en omfattende branche- og beregningsbog, er netop udkommet på Polyteknisk Forlag i samarbejde med Betonelement-Foreningen.

Bogen på over 400 sider har civilingeniør, lic.techn. Jesper Frøbert Jensen fra ALECTIA A/S som redaktør og hovedforfatter. Den behandler alle væsentlige aspekter af de statiske bereg-ninger, som skal udføres ved gennemførelse af betonelement-projekter ud fra de nye Eurocodes.

I sammenhæng med bogen er der udviklet en hel stribe beregningsmoduler, så praktikeren hurtigt og sikkert kan gennemføre sine egne beregninger på basis af bogens metoder. Beregningsmodulerne er stillet frit til rådighed på www.bef.dk

Bogen kan bestilles på Polyteknisk Forlags hjemmeside, www.polyteknisk.dk.

Reduceret armering i BS 60 og BS 120

Standardiseringsudvalget S-1992 har nu godkendt Betonelement-Foreningens forslag om at anvende reducerede søjlelængder som grundlag for beregning af vægge og søjler i tilfælde af brand. Typisk kan man derfor reducere armeringsmængden i BS60 og BS120 for især høje vægge og søjler. Forslaget er udarbejdet af Jesper Frøbert Jensen som følge af arbejdet med beregningsprogrammer og lærebogen. Det findes på www.bef.dk og kan bruges allerede nu.

nyt fra Betoncentret

Nyt fra BetoNceNtret

DaNsk ekspertceNter for koNstruktioNer til iNfrastruktureN

34

tæt samarbejde mellem teknologisk institut, Beton og Dtu Byg

Teknologisk Institut, Beton etablerer i samarbejde med DTU Byg Dansk ekspertcenter for konstruk-tioner til infrastrukturen. Centret skal primært beskæftige sig med holdbarhedsvurdering af hårdt påvirkede, armerede betonkonstruktioner, dvs. konstruktioner til tunneler, broer, havvindmøller mv. Centret baserer sig på et tæt og forpligtigende samarbejde mellem de to førende danske viden-centre inden for beton og betonkonstruk tion er, hvor de to videncentres komplementære kompe-tencer og laboratoriefaciliteter udnyttes optimalt. Ved at koordinere og samarbejde om forskning og udvikling inden for holdbarhedsvur dering opnås et i verdensklasse førende ekspertcenter.

Herved skabes helt nye services fra Teknologisk Institut, Beton og de eksisterende services bliver opgraderet ved, at den nyeste forskning fra DTU bringes i anvendelse. Dette vil understøtte og ud-bygge Danmarks frontposition inden for viden om og forskning i holdbarhed af større anlægsprojek-ter som f.eks. Storebæltsfor bin del sen og Øresunds-forbindelsen, hvor der blev krævet mindst 100 års levetid.

Et nyt dansk ekspertcenter for holdbarhedsvurde-ring af betonkonstruktioner til infra struk turen vil være et væsentligt bidrag til at sikre succes med at bruge infrastrukturen som vækstdynamo for byg-geindustrien i de kommende årtier ved at skabe et kom pe ten celøft i danske byggevirksomheder gen-nem opgraderet teknologisk service.

Nyanlæg og vedligehold af broer, tunneler og veje giver store udfordringerDen fysiske infrastruktur inkluderer broer, tunne-ler, veje, havvindmøller mv., som er hårdt påvirke-

de af havmiljø, tøsalte og fysisk belastning. De er vanskelige og kostbare at opføre og vedligeholde, og der stilles derfor ekstremt store krav til hold-barheden. Danmark og hele EU står i dag med store udfordringer mht. opførelse af nye, centrale elementer i infrastrukturen – ofte med innova-tiv og uafprøvet udformning. Samtidigt står man overfor en betydelig udfordring i forbindelse med vedligehold af den eksisterende infrastruktur, som er nedslidt. Et estimat af den årlige omsætning i EU relateret til den fysiske infrastruktur er på ca, 0,3 trillioner euro, hvilket svarer til ca. 2-3 % af BNP.

Forskning og udvikling inden for holdbarhedBlandt forskningsemner, som der vil blive arbejdet på i centret, er:

• Langtidsholdbarhed vha. mikro-/makroanalyser af eksisterende havvandspåvirkede broer

• Pålidelige chloridtransport- og chloridbindings-modeller

• Mikrodefekters indflydelse på holdbarheden• Chloridtærskelværdier, korrosionshastigheder

og betydningen af eksponeringsmiljøet• Modeldannelse for revnedannelse ifm. arme-

ringskorrosion• Betydningen af udførelsesfejl• Betydningen af rheologi og udstøbningsmetoder• Udvikling af levetidsmodeller.

Fakta om centretSom tætte samarbejdspartnere forventes tilknyt-tet de større, toneangivende rådgivende ingeni-ørfirmaer og entreprenører, samt bygherrer som Metroselskabet, Femern Bælt, Vejdirektoratet og Banedanmark.

Teknologisk Institut, Beton

Gregersensvej

DK-2630 Taastrup

Telefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 20 19

www.teknologisk.dk

Andre samarbejdspartnere vil være udenlandske universiteter som EPFL i Schweitz, Delft Univer-sity i Holland, Imperial College i England, NTNU i Norge og Stanford University i USA.

Centret medfinansieres af Ministeriet for tekno-logi, videnskab og udvikling.

Startdato for centret forventes at være ultimo 2010, og medfinansieringen dækker 3 år.

Ambitionen er, at samarbejdet videreføres og ud-bygges efter kontraktens udløb primært via finan-siering fra EU’s 7. og 8. rammeprogram, som part-nerne vil søge indflydelse på via aktiv deltagelse i arbejdet med formulering af forskningsvisioner.

For yderligere information, kontakt venligstCenterchef Mette GlavindE-mail [email protected] 72 20 22 20

Det nye center vil udnytte komplementære kompetencer samt laboratoriefaciliteter som blandeanlægget på Teknologisk Institut

Mikroskopiundersøgelser af blandt andet revnedannelser i beton

Broer er særligt udsatte for tøsalte og fysisk belastning Metroen i København

36

nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

De upopulære kalkudblomstringer

lasse Frølich Kristensen | [email protected]

Fliser og belægningssten er uden sammenligning den belægnings-type, som vi foretrækker at om-give vore boliger med. Det skyl-des måske, at det arkitektoniske udtryk fra betonen passer godt sammen med den måde, vi bygger huse på. Det stiller dog også store krav til udseendet af disse belæg-ninger, hvor udtryk, farve og ikke mindst ensartethed er væsentlige parametre. I den sammenhæng er kalkudblomstringer et upopulært fænomen.

introduktion

Anvendelsen af beton som byg-ningsmateriale slog historisk set først rigtigt an, da man begyndte at anvende konstruktiv armering. Der-ved blev det muligt også at anvende beton til bøjnings- og trækpåvir-kede konstruktioner – de første år af betonens historie var det kun til trykpåvirkede konstruktioner såsom buebroer, hvor man fandt betonen anvendelig. En af årsagerne til, at armerede betonkonstruktioner blev en succes, er, at portlandcements reaktion med vand danner calcium-hydroxid – en kalkforbindelse, som gør betonen stærkt basisk. Det basiske miljø passiverer indstøbte armeringsjern og beskytter, så kor-rosion ikke finder sted. Armeret be-ton havde sikkert været et mindre attraktivt materiale, hvis man altid skulle bruge rustfrie armeringsma-terialer.

For fliser, belægningssten og andre betonvarer uden armering er ovenstående passivering uden betydning. Her er det derimod af betydning, at calciumhydroxiden, er kimen til kalkudblomstringer.

Kalkudblomstringer er ikke et kært barn, men det går under mange navne. For det samme fæ-nomen kan man bl.a. støde på: Kalkudblomstringer, kalkudtræk, kalkslør og salpeterudtræk. Den mest anvendte benævnelse er måske kalkudfældning. Det er dog ikke kalk, der udfældes fra beto-nen men calciumhydroxid, som har helt andre egenskaber end kalk. når calciumhydroxid kommer ud til overfladen kan den omdannes (calciumkrystallerne ”blomstrer”) til kridhvid kalk, og derfor anven-des betegnelsen kalkudblomstring i denne artikel. Calciumhydroxid er i øvrigt det samme som læ-sket kalk – altså brændt kalk tilsat vand, som anvendes til at fremstille kalkmørtel. salpeter er en gammel betegnelse, som stammer fra ud-blomstringer på murværk. Det er en nitratforbindelse, der ikke har noget med kalkudblomstringer på betonvarer at gøre.

Man kan måske allerede nu for-nemme, at man ikke kommer uden-om kemi, når man beskæftiger sig med beton og kalkudblomstringer. I det følgende findes en oversigt med relevante kemiske forbindelser og deres egenskaber.

Den lille kemiker

Ca(OH)2 Calciumhydroxid. Letoplø-selig. gør betonen basisk. Omdannes til kalk ved re-aktion med CO2

CO2 Kuldioxid. Atmosfærisk luft indeholder 0,03 % CO2

CaCO3 Calciumkarbonat. Tungt-opløselig. Kalk, kridt, mar-mor og udblomstringer på beton består primært af CaCO3

H2O Vand. Transportmedium for Ca(OH)2 i betonens porer.

mekanisme

Calciumhydroxid er opløselig i vand, og hvis en forholdsvis ny betonover-flade er våd gennem længere tid, kan calciumhydroxiden nær overfla-den opløses og transporteres ud i vandfilmen på overfladen. Her kan den reagere med luftens kuldioxid og danne det tungtopløselige calci-umkarbonat – kalkudblomstringer. Disse er udelukkende et kosmetisk problem – betonkvaliteten forringes ikke.

Reaktionen forløber via opløs-ning af calciumhydroxid og kuldio-xid i vand, men nettoreaktionen er følgende:

Ca(oH)2 + Co2 → CaCo3 + H2o

37B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

To ting er overordnet afgørende for om der kommer kalkudblomstringer eller ej:1. Transportvej – Der skal være en

transportvej for calciumhydroxid fra betonens indre til overfladen, ellers sker der ikke noget. Her spiller porestruktur og blokering af de yderste porer en afgørende rolle.

2. Ydre omstændigheder – Hvis ikke der er opfugtning og/eller udtør-ring, er der ikke nogen drivende kraft, og så bliver calciumhydro-xiden inde i betonen.

I en portlandcement vil der i for-hold til cementmængden typisk dannes 20-25 vægt-% calciumhy-droxid, hvilket med f.eks. 300 kg cement pr. m³ vil medføre 60-75 kg calciumhydroxid pr. m³ beton. Til sammenligning vil en aflejring på overfladen svarende til godt 1 g calciumhydroxid pr m² medføre et synligt kalkslør. Det svarer til den mængde, som findes i et 2/100 mm tykt betonlag. selvom det ikke er al calciumhydroxiden i de yderste lag, der opløses og aflejres på overfla-den på én gang, illustrerer det dog, at mængderne af calciumhydroxid er enorme i relation til problemet kalkudblomstringer.

Hærdebetingelserne i de første døgn har stor betydning for risikoen for kalkudblomstringer. De ideelle hærdeforhold for at undgå proble-met er følgende:• Høj temperatur• Høj luftfugtighed• Højt indhold af CO2 i luften

Temperaturen skal helst over 15-20°C (gerne 30-40°C), luftfugtighe-den er optimal ved 80-95% RF uden kondens og indholdet af kuldioxid i luften må gerne være mange gange højere end i normal atmosfærisk luft. sådanne forhold er mulige – men naturligvis økonomisk meget tunge – at etablere. De nævnes for at få beskrevet hvilken retning, det er fordelagtigt at gå mod.

Temperatur og fugtighed giver gode hærdeforhold, og calciumhy-droxiden forbliver inde i betonen, hvor den gradvis reagerer med luf-tens kuldioxid (karbonatiserer) og danner tungtopløseligt calciumkar-bonat. når overfladen efterfølgende udsættes for vand, vil det karbona-tiserede lag besværliggøre transport af calciumhydroxid til overfladen, og gøre den meget mere robust overfor kalkudblomstringer. Et karbonatise-ringslag på blot 1/10 mm regnes at give en væsentlig beskyttelse.

Kalkudblomstringer er det samme som karbonatisering – det sker blot udenpå betonen i stedet for indeni

Indholdet af kuldioxid i et hærde-kammer vil ofte ligge langt under de ca. 0,03%, som er i almindelig luft. Det skyldes, at betonen bruger kul-dioxiden. når indholdet af kuldioxid i luften falder, vil karbonatiserings-hastigheden også falde. Derfor kan man ikke forvente nogen væsentlig karbonatisering i et normalt hær-dekammer, hvor luftskiftet er ret begrænset.

selvom betonen ikke karbona-tiserer vil gode hærdeforhold med-føre en tættere beton, hvilket i sig selv giver en vis beskyttelse mod kalkudblomstringer.

Betonvareproduktion

Kalkudblomstringer omtales hyppi-gere som et problem for betonvarer end for eksempelvis fabriksbeton og betonelementer. En del af forklarin-gen hertil kan måske være, at der i stigende grad anvendes farvepig-menter, og at der generelt er stor interesse for belægningers udse-ende. Pigmenterne i sig selv menes ikke at påvirke kalkudblomstringer, men på eksempelvis en sort belæg-ningssten er en hvid kalkudblom-string mere skæmmende end på en almindelig grå. Der er dog forhold ved produktion og lagring, som spil-ler ind.

sammenlignet med andre typer beton har betonvarer en speciel porestruktur. Det skyldes, at beto-nen produceres meget tør og kom-primeres under høj energitilførsel, hvorved der indføres en mængde irregulære porer. så selvom v/c-forholdet er meget lavt, er der ofte en betydelig porøsitet i betonvarer til transport af calciumhydroxid. De senere år har mange betonva-reproducenter skiftet til større og kraftigere blokstensmaskiner. Dette har sandsynligvis gjort det muligt/nødvendigt, at producere betonen endnu tørrere.

Produktion af betonvarer og sammenhæng med dannelse af kalkudblomstringer er skematisk il-lustreret på figur 1.

Figur 1 Skematisk illustration af betonvareproduktion og kalkudblomstringer

38

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark

Betonen blandes og fyldes i blok-stensmaskinens fyldkasser, hvor den komprimeres under tryk. Efter blokstensmaskinen køres fliser og belægningssten typisk i hærdekam-mer et døgns tid, og derefter bliver de palleteret og kørt på lager, hvor de stakkes til en højde på 5-6 pal-ler – se figur 2. nogle producenter beklæder pallerne med en plastfilm, men ofte er pallerne udækkede.

sædvanligvis ses der ikke kalk-udblomstringer på det øverste lag af sten på en palle. Det skyldes, at det øverste lag ikke udsættes for så lang tids opfugtning som de øvrige. Den fugt, der sætter gang i transportmekanismen, som fører til kalkudblomstringer, stammer over-vejende fra regn og andet nedbør samt dug, men afdampning af be-tonens egen vand og kondens kan også have indflydelse. Derfor fore-kommer kalkudblomstringer også, selvom pallerne er overdækkede med plastfilm.

når det regner, trænger vandet på ubeskyttede paller ned gennem lagene af sten. Efterfølgende ud-tørring i tørvejr vil hurtigt tørre det øverste lag af sten, mens lagene længere nede kun tørrer langsomt – her er der meget lidt ventilation, og stenene vil derfor være opfug-tet gennem længere tid, hvilket er ugunstigt i forhold til kalkudblom-stringer. når stenene nede i lagene så tørrer, sker det først i randzoner-ne, der ligger tæt på mellemrummet mellem stenene, da ventilationen er

størst i disse områder. Derfor vil ste-nene ofte få et udseende som vist på figur 3.

Cementtyper

Det kunne være nærliggende at tro, at kalkfillercementer som f.eks. BAsIs cement ville have større ten-dens til at give kalkudblomstringer end cementer uden kalkfiller. sådan forholder det sig imidlertid ikke! De kalkforbindelser, der transporteres ud af betonen, når vi ser kalkud-blomstringer på overfladen, bevæ-ger sig i opløst form. Kalkfilleren i BAsIs cement består primært af calciumkarbonat, som er tungtoplø-seligt og bundet i betonen – kalkfil-leren er med andre ord immobil og indkapslet i cementens reaktions-produkter. Det, der har betydning, og som er i stand til at bevæge sig fra betonens indre til overfladen, er calciumhydroxid.

Forskellige cementer kan danne lidt forskellige mængder af calci-umhydroxid, men det er helt uden betydning i forbindelse med kalk-udblomstringer – calciumhydroxid vil som tidligere nævnt dannes i mængder, der langt overstiger det der skal til for at danne en synlig hvidfarvning uanset cementtype.

ud over mængden af calcium-hydroxid har den porestruktur, som cementen danner, betydning. Her vil der igen ikke være noget at bekymre sig om ved at anvende kalkfillerce-ment sammenlignet med en ren

klinkercement. En tæt porestruktur i cementpastaen, som er påkrævet for at minimere kalkudblomstringer, hænger sammen med holdbarhed af beton i aggressive miljøer. Her har BAsIs cement gennem mange år vist sit værd, og på grundlag af en lang række undersøgelser, må BA-sIs cement også anvendes i næsten alle miljø- og eksponeringsklasser – eneste undtagelse er sulfathol-dige miljøer, og det er af helt andre årsager.

minimering af kalkudblomstringer

Kalkudblomstringer kan forekomme i forskellige grader. Hovedparten af det hvide uønskede slør forsvinder typisk i løbet af et par år som følge af slid og regn. Desuden findes der metoder til at fjerne lette kalkud-blomstringer såsom kostning med skarpkantet sand og let syrebe-handling. Der er dog nogle tilfælde, hvor kalkudblomstringerne er så tykke og ”sammengroede” med betonen, at de ikke forsvinder in-den for en overskuelig tidshorisont og i øvrigt er vanskelige at fjerne. under alle omstændigheder er det ønskværdigt at minimere risikoen for at kalkudblomstringer i det hele taget forekommer. Det skal igen un-derstreges, at man kan ”minimere” men ikke med 100 % garanti ”elimi-nere” kalkudblomstringer.

Figur 2 Lager fra betonvareproduktion

39B ETO n 3 • A u g u s T 2 0 1 0

Postboks 165 | DK-9100 Aalborg | Tel. +45 99 33 77 54 | www.aalborgportland.dk

I det følgende nævnes nogle for-anstaltninger, som vil kunne ned-bringe risikoen for kalkudblomstrin-ger:• Tilstræb ideelle hærdeforhold

(høj temperatur, høj luftfugtig-hed og højt CO2 niveau)

• Tilstræb høj densitet af beton-varerne

• Optimer kornkurve på tilslag• Brug af vandskyende tilsætnings-

stoffer indblandet i betonen• Påfør vandskyende coating efter

hærdekammer• Ekstra tid i hærdekammer• Indfør ventilerende mellemrum

mellem lagene ved palletering

Først og fremmest er det vigtig, at betonen er tæt. Dette opnås ved en god og homogen komprimering, ved at anvende tilslag med en hen-sigtsmæssig sammensat kornkurve samt ved at køre med en tilpas høj fugtighed. En god komprimering vil komme til udtryk ved en høj densi-tet af betonvarerne. Det er svært at angive, hvad densiteten præcis skal ligge på, da det også afhænger af, hvilke materialer der er til rådig-hed. Det er dog Aalborg Portlands erfaring, at der er forhøjet risiko for kalkudblomstringer, hvis densiteten

af fliser er under 2280 kg/m³ og densiteten af belægningssten under 2300 kg/m³.

Dernæst er det en mulighed, at forhindre/reducere vandets be-vægelser i betonen – og dermed transport af calciumhydroxid fra betonens indre til overfladen. Dette kan opnås ved brug af vandskyende tilsætningsstoffer – enten til iblan-ding i betonen eller som coating. Tilsætning af vandskyende midler i betonen kan erfaringsmæssigt mindske risikoen for kalkudblom-stringer betydeligt.

styring af kuldioxidindholdet un-der hærdningen praktiseres ikke i Danmark, men bl.a. i Tyskland og usA benyttes systemer, hvor man opvarmer hærdekamrene med di-rekte gasfyrede fordampnings-anlæg, så man udover optimale temperatur- og fugtforhold opnår et kuldioxidindhold på op til 300 gange højere end i almindelig luft. Hvis dette system er økonomisk for-nuftigt, synes det at være ideelt.

undersøgelser har vist, at mel-lemlæg mellem lagene af sten på pallerne, har en gavnlig effekt til re-duktion af kalkudblomstringer [1]. Mellemlæggene skal være udformet, så der sker ventilation mellem la-

gene, og det sikres bl.a. ved en mi-nimumstykkelse på 5 mm.

Afrunding

Dette er tredje artikel fra Aalborg Portland i bladet Beton om kalkud-blomstringer (omend med lidt for-skellige vinkler). Der er flere årsager til, at vi bliver ved med at skrive om kalkudblomstringer – det er ikke bare for at gentage os selv – men vi kan endnu ikke sætte flueben ved ”problem med kalkudblomstringer løst”. Forklaringen hertil blev måske allerede belyst i en gammel Beton-Teknik fra 1961 [2], hvori der står ”udblomstringsprocessen er ret vanskelig tilgængelig eksperimen-telt og teoretisk”. Det er med andre ord temmelig kompliceret, og derfor er det stadig knap 50 år senere et relevant og aktuelt emne.

Kilder

[1] Mario Romero, Estetisk betong och kalkutfällningar, 1995

[2] C.A Bang Petersen, udblom-stringer, særtryk af Beton-Tek-nik nr.2:1961

Figur 3 belægningssten med kalkudblomstringer i midten

mødekalender 2010

DANSKBETONFORENING

VIDEN DER STYRKER

Dansk Betondag 2010 torsdag den 23. september og fredag den 24. september

på Radisson bLU Hotel Papirfabrikken i Silkeborg

Alle møder kræver tilmelding til iDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: http://ida.dk/Arrangementer/ og klik på mødetilmeldingen (skriv DBF i ”arrangørboksen”). Der kan også ringes på tlf. 33 18 48 18. Du skal være logget på >ida.dk< for at tilmelde dig elektronisk. Hvis du ikke er oprettet som bruger på http://ida.dk går du via ”Opret ny bruger” og følger anvisningerne her.

Programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer og kan ses på ovennævnte link for tilmelding eller rekvireres på 33 18 46 43 (Anni nielsen) / [email protected]. Husk også DBFs website www.danskbetonforening.dk

Mødekalender 2010

Torsdag den 23. september

08.00 registrering og morgenkaffe

09.00 Velkomst v/ Formand for Dansk Betonforening, Jørgen schou, unicon A/s

09.10 introduktion af dagens program v/ Jørgen Holst, COWI A/s

09.15 DGi huset Herning – Fra idé til færdig byggeriv/ Torben Kloster, KPC

09.45 nye arkitektoniske muligheder ved digital produktion af unikke betonkonstruktionerv/ Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Beton

10.15 Udførelse af en kombineret bro – og sænketunnelforbindelse i Busan, Sydkorea v/ Tommy Olsen, COWI A/s

10.45 Kaffepause og udstilling

11.30 nationale regler for udførelse af betonkonstruktioner v/ Per Fogh Jensen, MT Højgaard A/s

11.50 federation international du beton (fib) – et internationalt netværk på betonområdetv/ Mikael Wimpffen Bræstrup, Rambøll A/s

12.10 Urban mediaspace Aarhus – multimediehuset i Århus v/ Finn Jeppesen, schmidt Hammer Lassen Architects og Alex Laursen, Alectia

12.40 Frokost og udstilling

14.00 Underjordiske bygværker for fuldautomatiske P-anlæg i Københavnv/ Jesper Boilesen, Pihl A/s

14.30 Strålingsbeskyttende beton – en tung udfordring v/ Jan Frandsen, unicon A/s

15.00 Simulation of reinforcement Corrosion and its Consequencesv/ Alexander Michel, DTu-BYg

15.20 Kaffepause og udstilling

16.00 HeArT – et internationalt museum i Herning v/ Hanne Pedersen, Kjaer & Richter A/s

16.25 Dalbro over Funder Ådalv/ Christian Krarup smith, Züblin A/s

16.55 introduktion til fredagens ekskursionv/ Jørgen Holst, COWI A/s

17.00 Afslutning

19.00 Velkomstdrink

19.30 Festmiddag med underholdning

ekskursion fredag den 24. septemberEn guidet tur til motorvejsbyggeriet ved Funder Ådal efterfulgt at et besøg til HEART – Herning Kunstmuseum.

Frokosten indtages på sejlturen på silkeborgsøerne fra Museum Jorn til slusen ved Radisson BLu Hotel Papirfabrikken. Foreløbig tidsplan:

09.00 Afgang med bus fra Radisson BLu Hotel Papirfabrikken, silkeborg

09.15 Besøg til anlægsbyggeriet ved Funder Ådal

10.45 Afgang med bus fra Funder Ådal

11.30 Besøg på HEART – Herning Kunstmuseum

12.30 Afgang med bus fra Herning

13.00 Frokost og sejlads på silkeborgsøerne

15.00 Forventet ankomst til Radisson BLu Hotel Papirfabrikken, silkeborg

Documents

3 · August 2010 - Dansk Beton3 · August 2010 Beton TEMA aF beton BelæGninGer BV1338/1339/1340 - er en programpakke til håndtering og dokumentation af måle- og kontroldata om belæg-ningssten,