No2Juli 2016

Årgang 37

’Loppemarked 2016

dET GODE NABOSKABLoppemarked 2016

30 års jubilæum

Årgang 37

Nr. 2Juli 2016

Udgivelse: 182

Udgivet af:OF-HarrestrupFrejavej 442740 Skovlunde

Ansvars. Redaktør:Anette Riis Poulsen

Design & Lay-out:Anette Riis Poulsen

Oplag: 425 eksemplarer

Tryk:Ekspressen ApS H.J. Holstvej 14 2610 Rødovre

32

Der er øjeblikke i ens liv, der kan få dig til at stoppe op og mærke efter. Et sådant øjeblik var det for mig, da jeg tidligt på aftenen ved loppemarkedets 30 års jubilæum pludselig så Michael, en af kokkene fra Sommerbyen Ejby, falde om.

Det viste sig, så vidt jeg er orienteret, at være en stor blodprop i hjertet – og en meget alvorlig sag. Til alt held var der folk på stedet, der var kyndige i første-hjælp og fik holdt Michael i live indtil ambulancen kom. Få dage senere kunne vi ånde lettet op, da det blev meddelt, at Michael var ude over det værste og i bedring.

Selv var jeg faktisk noget rystet over epi-soden, der fik mig til at tænke over livets skrøbelighed. Det var kun et øjeblik siden, at jeg havde talt med Michael og de andre fra holdet, der alle var superglade over at dagen var gået så godt. Et øjeblik … mere skal der ikke til. Et øjeblik … mere er der ikke mellem liv og død.

Så måske man skulle begynde at værne lidt mere om de små øjeblikke. Til syvende og sidst, er det dem der definere hvordan vi lever vores liv. For mig egen del ved jeg, at der er øjeblikke, som jeg slet og ret, går glip af … simpelthen fordi jeg har for travlt med ting, der egentlig slet ikke er så vigtige som jeg tror … i det øjeblik.

Og så mærker jeg det ikke. Jeg glemmer næsten at trække vejret. Så travlt har jeg - så vigtigt tror jeg, at det som slet ikke er vigtigt er. Og så er det jo godt at stoppe op og mærke efter. For det er også i de små øjeblikke at lykken bor. De små øjeblikke, der sammen danner det fulde liv, som perler på en snor.

Jeg sender Michael de bedste ønsker om snarlig bedring.

Pas nu godt på jer selv derude.

Anette Riis PoulsenRedaktør

Redaktørens klummeIndholdNYT FRA BESTYRELSENFormanden har ordet............................. side 4OF fortsætter vedtægtsarbejdet ............ side 5SIDEN SIDSTNet siden sidst, nyt fra udvalget............ side 6Hjertestarter og rævefælde .................... side 7Vejarbejde ............................................... side 8Fællesarbejde ............................................ side 930 ÅRS JUBILÆUMLoppemarked, 1986................................. side 10Loppemarked, 2016................................. side 12ARRANGEMENTER MM.OF Motion................................................. side 16Petangue og regnvejrspoesi....................... side 18DET GODE NABOSKAB (Tema)Det er ganske vist .................................... side 18Verdens bedste naboer ............................ side 20Havevandring .......................................... side 22ØVRIGT side 23Finn og Økologien................................... side 24Sneglens vej .............................................. side 26Vigtige datoer .......................................... side 28 Send gerne indlæg, ris og ros,

opskrifter elller bud på en god historie til Lokalbladet. Indlæg kan sendes løbende og tages med i førstkommende nummer, hvis der er plads.

lokalbladet@ofharrestrup.dk

30 års jubilæumLopper og hvordan det hele startedeSnegle, ræve og hønsFinn & ØkologienDet gode naboskabHvordan en lille fjer kan blive til en stor påfuglehale .... og en masse andre OF løjer ...

Hvis du har noget på hjertet, så sig det med et smil ... det er god stil

54

OF fortsætter vedtægtsarbejdetVedtægterne regulerer IKKE vore huses størrelse og udseende, bebo-elsesperioder, parcellers størrelse og udseende. Dette reguleres alt sammen i deklarationen og lokalplanen.OF har udsendt 8 centrale (men gene-relle) spørgsmål, som man gerne vil have en tilbagemelding på.

Bestyrelsen i OF Harrestrup har behandlet disse spørgsmål og har udarbejdet et oplæg til et svar til Ho-vedforeningen. Imidlertid vil vi gerne høre medlemmernes mening, og der-for får alle medlemmer i Harrestrup mulighed for at give deres mening til kende. Det sker gennem en undersø-gelse som vi lægger på nettet under hjemmesiden www.ofharrestrup.dk, under ”OF Vedtægter – Hvad synes du?”.

Linket er ligeledes blevet udsendt via mail. For de medlemmer der ikke er på computer, vil man kunne hente spørgsmålene i papirform hos Martin om torsdagen. Besvarelsen skal så afleveres i bestyrelsens postkasse på Frejavej 44, og vi skal modtage jeres besvarelser senest den 1. august.

De fleste har nok allerede set bestyrelsens opslag ved

indkørslen på Odins Allé vedrørende vedtægtsarbejdet i hovedforeningen. De vil meget gerne høre din mening inden der skal meldes tilbage hoved-foreiningen. Vi gentager deres opfor-dring her:

Omegnens Fritidshaveforening har i lang tid arbejdet med at udarbejde nye vedtægter, og det kulminerede i foråret, hvor de nye vedtægter blev forelagt, men ikke blev vedtaget på Kongressen.

OF har derfor genstartet vedtægtsar-bejdet, og denne gang fra en anden vinkel. Det betyder, at det sker en større inddragelse af medlemmerne og de lokale foreninger. Som indled-ning til dette arbejde har man valgt at udsende nogle helt centrale spørgs-mål om grundlaget for de fremtidige vedtægter.

Det er væsentligt at understrege, at vedtægtsarbejdet omfatter arbejdet med OF’s interne regler omkring organisationen og drift af OF, dvs. bestyrelser, valg, økonomi, processer omkring nye områder, køb og salg af parceller, forhold til medlemmerne.

Opdatering (fra hjemmesiden):

Så er vi i fuld gang med at samle be-svarelserne som du finder her. Der er allerede 13% besvaret de otte spørgsmål, men vi mangler mange flere, og slutter først d. 1. august. Hvis man ikke er på nettet kan man hente spørgsmålene i papirform hos Martin.

Enkelte besvarelser afslører, at man ikke helt har forstået, at når spørgs-målene omtaler bestyrelsen, så er der tale om bestyrelsen i selve hovedfor-eningen og ikke lokalbestyrelsen i de enkelte områder. Reelt er der ikke lagt op til ændringer for lokalbestyrel-serne.

Andre har ønsket, at området skal omdannes til sommerhusområde. Dette er uden for den igangværende proces og er i øvrigt ikke muligt, idet området er udlagt til kolonihaver jflg. Lov om Kolonihaver. Det er stadfestet i deklarationen og den kommende Lokalplan. Dette er ikke noget besty-relsen i OF eller lokalt kan beslutte eller ændre, beslutningen ligger alene hos Ballerup Kommune, men mere om det senere.

Så fik vi brændt heksen af, bålet er slukket og dagene bli-ver kortere igen. Vi havde en kort Sct. Hansfest, desværre uden mad, is til børnene og anden fest – altså en skrabet Sct. Hans. Og med et alt for lille bål. Forklaringen er en-kelt, der var ingen frivillige, på nær Vivi – tak Vivi. Det skal vi gøre bedre næste år, men det kan vi kun med din hjælp, så kontakt bestyrelsen.

Bestyrelsen er kommet godt fra start. Vi arbejder med de nye facader på Valhalla, men beslutningen om hvem der skal udføre den, er endnu ikke taget. Vi har en lille gruppe i bestyrelsen, der arbejder med de bredbåndsforbindelser i Harrestrup og jeg håber, at rigtig mange har svare på spørgeskemaet. Sidste år blev der taget beslutning om en ny cykeloverdækning neden ved Harrestrupvej, og vi un-dersøger forskellige muligheder. Husk at følge gerne med på hjemmesiden, www.ofharrestrup.dk. Hjemmesiden indeholder korte nyheder og faktuelle oplysninger, me-dens Lokalbladet går meget mere i dybden.

Havepatruljen har igen i år været på tur hos alle parcel-lerne. Det var en varm tur i 27 graders varme. Det ser faktisk rigtigt godt ud hos langt de fleste, og det er dej-ligt at konstatere. Men naturligvis her der også været en række tilfælde, hvor Havepatruljen har måttet smide en hilsen ind om, at der er nogle ting der skal rettes. Faktisk lagde vi 100 hilsner i postkasserne, men langt de fleste, 77, er det en henstilling omkring hække. Problemet er ikke at de ikke er klippede, men at de er alt for høje, se eventuelt gode råd om hække på hjemmesiden. Faktisk var der kun i 17 tilfælde hvor vi måtte påtale dårlig vedligeholdelse eller langt græs.

Vi har fortsat udfordring med at der er nogen, der smider byggeaffald på fællesarealer, har parkerer uindregistrerede

køretøjer på området, eller ikke respekterer, at man ikke må køre eller parkere biler og trailere på de grønne om-råder. Dette er en udfordring som Bestyrelsen vil arbejde med i den kommende periode.

Vi har desværre en del tilfælde, hvor naboer er kommet i klammeri med hinanden, og det viser sig, at begge parter som regel er ret trætte af situationen. Naboskab er kræ-vende når man bor så tæt som vi gør, og i de fleste tilfælde er det reelt småting eller manglende omtanke, der starter uenigheden. Hvorfor skal man absolut køre med rundsav når man nu ved, at netop det tidspunkt er til ulempe for naboen uanset at man har ret til at larme, eller hvorfor skal man belemre naboer med sin uforbeholdne mening om hækklipning, fliseskæring og alt muligt andet. Hvorfor skal man spille høj musik uden at lukke vinduer og døre, og hvorfor mener man, at man har ret til at komme med alle mulige trusler – det skræmmer mange. Har vi glemt de helt grundlæggende regler for almindelig omgang med vore medmennesker – normal omgangstone og hensyn. Har vi glemt respekten for vore omgivelser, og retten til at være forskellige.

Husk, at hvis naboen spiller for højt, har gemt hvornår man må klippe græs eller larme med hækklipperen, så gå over og besøg ham, han er utvivlsomt en behagelig nabo, og med en god og konstruktiv dialog, kan man komme langt. En klage til bestyrelsen er sidste udvej.

Men sommeren er over os, og husk, at vi skal nyde de dejlige sommerdage – og tal så ordentligt til hinanden.

Fortsat god sommer!

Formanden

NYT FRA BESTYRELSEN

Formanden har ordet

Kontaktoplysningerformand@ofharrestrup.dk Diverse, som man ønsker at bestyrelsen skal behandlekasserer@ofharrestrup.dk Økonomi, betalinger og opkrævninger service@ofharrestrup.dk Grønne områder, veje m.v. byggesager@ofharrestrup.dk Alt om byggesager kontakt@ofharrestrup.dk Ændring af adresse og/eller e-mail.

Følg med i de seneste nyheder på OF Harrestrup’s hjemmeside

http://www.ofharrestrup.dk/

Bestyrelsen udsender løbende information og nyheder pr. mail til de medlemer, der måtte ønsker det.

Hvis du er interesseret i at modtage nyhedsmail fra bestyrelsen så send din mail til : kontakt @ofharrrestrup.dk

76

Hjertestarter Kort nyt fra hjemmesiden

Rævefælden er nedtagetI foråret var der flere medlemmer, der havde set en ræv med afpillet pels. Og der var derfor mistanke om at det kunne være ’skab’. Det kunne dog ligeså godt være fordi det var midt i fældningsperioden – men det skulle nu al-ligevel undersøges. Så snart ungerne var blevet store nok til at klare sig selv, blev der udsat en fælde ved den lille sø bag den gamle containerplads. Fælden blev opsat med hjælp fra Ballerup Jagtforening, men det var Martin der har haft fornøjelsen af at tilse fælden 3 gange om dagen, 7 dage om ugen. Og sørme, om ikke denne lille fyr gik i fælden. En sund og rask – og meget sød – lille ræveunge, der dog straks blev lukket ud i friheden. Fælden er nu nedtaget og der er ingen formodninger om at der skulle være skab i området pt.

Redaktøren

Efter den kedelige episode i forbindelse med Loppemar-ked, valgte bestyrelsen enstemmigt at anskaffe en hjerte-starter på det førstkommde bestyrelsesmøde.

Bestyrelsen har nu bestilt en hjertestarter af mærket Zoll AED Plus. Denne hjertestarter anbefales af Hjerteforenin-gen og er den der opstilles af Tryg Fonden.Den bliver monteret på, det gamle klubhus og i en uden-dørs opvarmet kasse. Kassen vil ikke være aflåst - hverken med kode eller lås, men der vil være en alarm der går hvis nogen prøver at fjerne den. Det er yderst vigtigt, at Hjertestarteren er let tilgængelig hvis uheldet er ude, hvert minut tæller. Erfaringen fra andre er i øvrigt, at det er yderst sjældent, at der øves hærværk eller sker tyveri af Hjertestartere.

Bestyrelsen vil efterfølgende søge at få gennemført noget uddannelse for interesserede, og der vil ligge instruktion i anvendelse på hjemmesiden.

Nyt oversigtsspejl på JættevejDet har længe været et ønske at få et oversigtsspejl på Jættevej, hvor vejen slår et 90 graders sving, og nu er det opsat.

Nye skilteTidlige på året fik vi lavet nye skilte ved indkørslerne. Desværre har det vist sig, at der var fejl i skiltene og derfor bliver de nu udskiftet.

Net siden sidstDet er gået godt med spørgeskemaet om internet i foreningen. Vi spurgte ind til, hvordan man modtager in-ternet, hvor meget man betaler for det, hvor tilfreds man er oa. Årsagen er som forklaret i sidste nummer af bladet, at TDC vil flytte foreningens forsyningsled så langt væk fra OFH, at telefonkablerne bliver stort set ubrugeligt til Internet (max 2Mbit).

Vi i netgruppen tror dog på kabelforbindelser (kobber eller fiber), fordi disse muliggør høj ydelse og lave eller ingen ekstra dataomkostninger (flatrate). Til sammenlig-ning er tilkøb af data på mobilforbindelser en ren penge-maskine for udbyderne. Og dertil kommer, at et voksende antal brugere med mobil-internet kun kan løses med flere opsatte mobilmaster i området.

Nogle svar fra skemaet er statistisk helt åbenlyse, og andet kan man udlede:

Stort set alle parceller benytter en blanding af trådløse løsninger. USB-modem, trådløs router, mobildata oa. (Det gælder også, selvom man bruger telefonkobber.) Af de mange mobilløsninger kan man udlede, at mange ikke ønsker at betale for internet i de måneder af året, hvor de bruger huset mindst.

Ud af ca. 100 besvarelser ved 45 parceller, at de har fun-gerende telefonstik inden for i huset, mens kun 23 af dem bruger det til internet. I alt ca. 75 har kendskab til, at der er telefonkobber i jorden ved parcellen. Det er ret mange ud af 100 besvarelser.

Taget i betragtning, at 300 parceller ikke har besvaret skemaet, er telefonkobber således en mulig løsning for mange.

TDC har muligvis et godt tilbud til alle, der har telefon-dåse på huset (eller telefonstik inden i huset, hvis ikke man kan finde dåsen udenfor). “Muligvis”, fordi tilbudet dels er betinget af 50 forhåndstilmeldinger til 30 eller 50Mbit via TDC, YouSee eller Fullrate; og netgruppen strides samtidig lidt med TDC om placeringen af en evt.

ny og fremskudt boks. Dertil ønsker vi, at man skal have muligheden for at stille sit abonnement på stand-by, når man ikke bruger huset.

Vi siger stort TAK til alle, som pt. har brugt tid på at besvare det. Men ønsker os bedre statistik, da fremtiden byder på andre løsninger end kobber, f.eks. muligheden for fiberkabel gennem kloakken! Vi indrømmer, at det handler om at få OF Harrestrup på omgangshøjde med det internet, man er vant til fra arbejde og boligforening. Nok er livet i haven herligt og afslappende og fredeligt, men verden presser sig alligevel på med allehånde krav om velfungerende internet.

Blandt medlemmerne og på OFHs facebookgruppe har brugerne udvist stor interesse i at få et bedre netværk i OFH end dét, som de generelt bruger. Tak for engage-mentet; det holder os til ilden. Som understreges ikke handler om at trække et fælles netværk ned over hovedet på nogen, men simpelthen afgøre om vi kan forhandle os til at tilbyde vore folk en billigere og bedre løsning end de nuværende muligheder tilsammen!

Adressen til spørgeskemaet er stadig http://bit.ly/OFHn-et16

venlig hilsen,netgruppen i OFH, Kenneth K og Kenneth B.

sideN sidst

Følg med i de seneste nyheder på OF Harrestrup’s hjemmeside

http://www.ofharrestrup.dk/

98

Langt de fleste veje har allerede klaret vejarbejdet i maj & juni måned. Dog mangler Asynjevej, Danvej og Huginsvej at afholde deres 2. vejarbejdsdag.

Til vores mange nye medlemmer skylder vi måske lige at forklare.

Hvert år indkaldes til vejarbejde for at medlemmerne i fællesskab kan vedligeholde veje og parkeringspladser. Vejarbejde indkaldes af vejrepræsentanten med min. 14 dages varsel og valgmulighed for 2 forskellige datoer. Har man ikke mu-lighed for at deltage nogle af dagene er det i nogle tilfælde muligt at lave en aftale med vejrepræsentanten.

Foreningen har opkrævet 300 kr. via kontigentet, der returneres efter deltagelsen. Derfor vil der på indkaldelsen fra vejrepræsen-tanten være et sted du kan angive dit konto nummer.

For de fleste er chancen forpasset i år, da stort set alle veje som sagt allerede har afholdt begge deres vejarbjder. Men bor du bor Asynjevej, Danvej eller Huginsvej - har du altså stadig chancen.

Korrektion:

I sidste nummer af Lokalbladet kom vi fejlagtig til at oplyse, at Kirsten Nielsen & Tine Sejer er vejrepræsentanter for Jættevej.

I 2016 er opgaven dog overtaget af:Thomas Munk, J14 & Knud Pedersen, J28.

Vejarbejde 2016

det Fælles aRbejde

Foto: Tonny Møller Madsen, Vejarbejde Cedersvej - Maj 2016

Foto: Tonny Møller Madsen, Vejarbejde Cedersvej - Maj 2016

Foto: Tonny Møller Madsen, Vejarbejde Cedersvej - Maj 2016

I år sluttede en lang tradition for afholdelse af fællesar-bejde, da generalforsamlingen i april vedtog at nedlægge ordningen. Derfor tilbagebetales de allerede indbetalte beløb for de første to kvartaler i 2016, svarende til kr. 150,00 for alle parceller i Juli kvartal, og samtidig stoppes de fremtidige opkrævninger.Parceller med ulige numre var på fællesarbejde sidste år, og får derfor deres indbetaling retur som beskrevet ovenfor. De parceller med lige numre, der skulle have været på fællesarbejde i 2016, skulle have kr. 600,00 retur (de kr. 300 er opkrævet i 2015 og de resterende i 2016 og de returneres som beskrevet ovenfor. Det betyder at disse parceller skal have yderligere kr. 300 retur (opkrævet i 2015), og kan få beløbet udbetalt ved henvendelse i besty-relseslokalet lørdag d. 6. august eller lørdag d. 20. august, mellem kl. 10 og 12.

Fællesarbejde

datOeR FOR 2. VejaRbejde:Asynjevej Lørdag 13/8 fra 10.00-12.00Danvej Lørdag 13/8 fra 10.00-12.00 Huginsvej Afgøres endeligt efter 1. aug

Solgt eller Gratis

Ring for en gratis og uforpligtende

vurdering

Arne MadsenCentrumgaden 4 2750 BallerupTlf. 44 97 10 98 e-mail: 297@edc.dk

Vi sælger mest i Harrestrup!

Til alle med lige parcelnumre

Kom og få dine 300 kr. retur Lørdag den 6. august eller

Lørdag den 20. august

Pengene udbetales kontant ved henvendelse i betyrelseslokalet

(dette gælder også for nye medlemmer)

1110

Loppemarked 2016

Erik har bedt mig møde ham i hans have, ikke hans have på Asynjevej - dén solgte han i 2013 - hans nye have. En fin lille nyttehave i Fløjholmen, kun en lille smule længere end et stenkast fra OF Harrestrup, hvor han har været et kendt og aktivt medlem siden foreningens start.

”Jeg syntes vi skulle mødes her, så du kunne se hvordan vi havde det i OF i de tidlige år. Hvordan det hele begyndte” siger han, da han henter mig på parkeringspladsen og vi sammen slentre op ad de små stier og hilser venligt på naboerne over de lave hække. Iøvrigt mener Erik, at netop dét med de lave hække har stor betydning for fælleskabet.

Han købte den da han satte huset i Harrestrup til salg, for en have, dét kunne han ikke undvære. Da han overtog det var huset kun ca. halvt så stort, han har siden bygget et værksted til, for som han siger ”Alle mænd har ret til et værksted”.

Grunden til at jeg har bedt Erik om et møde er, at han var en af initiativtagerne til såvel bankoklubben og loppemar-kedet og at jeg i anledning af jubilæet gerne vil høre lidt mere om, hvordan det hele startede.

Det var Erik og hans kone Joan, Kirsten & Frank, Minna & Ivan og Ingrid & Torkild, der oprindelig startede lop-pemarket i 1986. ”Men det var nu nok mest pigerne der startede det.” fortæller Erik. ”Vi andre har mere gået til hånde. Det sku jo slæbes borde og stole.”

Det var det samme hold, der året forinden havde startet bankoklubben. Der blev spillet 5 – 7 gange på en sæson. Og der kom mange allerede første år - ca. 40 - men der var nu heller ikke plads til flere i ’det gamle maskinhus’ (den del af Valhalla, hvor der i dag er køkken og toiletter), hvor spillene blev af afholdt.

Maskinhuset blev i øvrigt aldrig brugt som maskinhus, det blev brugt til arrangementer, som der dengang var en masse af. Der blev således spillet både billard, dart og bordtennis i maskinhuset, klubhuset og på terrassen.

”Du må tænke på, at der ikke var ret meget andet at lave dengang. ” fortæller Erik ”Vi have ingen strøm, intet fjernsyn - så der var ikke så meget at foretage sig. Men vi holdt en masse fester, der blev holdt vejfester på de fleste veje, og sommerfest - både her og i hovedforeningen, der dengang havde et stort telt som vi kunne låne. Ja, og så blev det jo holdt afslutningsfest, hver gang sæsonen var overstået i Bankoklubben. For ikke at tale om vores Tysklandsture. ”

Det første loppemarked i OF Harrestrup blev afholdt den 29. juni 1986 i det nuværende Valhalla, der dengang kun var en overdækket terrasse. Overdækningen var iøvrigt ny opført.

”Medlemmerne kunne komme to til tre lørdage inden og aflevere ting, så samlede vi det sammen, stillede det op og holdt loppemarked søndag. Alle indtægterne gik til for-eningen og dét der ikke blev solgt kørte vi til opbevaring. Vi havde nogle lokaler på gården, hvor vi også havde vores maskiner stående, men når vi hentede det næste år skulle det jo først sorteres og meget af tøjet måtte vi jo smide ud. ” fortæller Erik.

1986 var i det hele taget et år med rigtig mange aktiviteter. Den 21. juni, altså bare en ugen inden, var der blevet afholdt OF Lege, der blev afviklet på Møllehøj og her blev der spillet fodbold, håndbold, bordtennis, minigolf, des-uden var der tovtrækning og en kortlagt orienteringstur. Så vidt Erik husker deltog alle lokalforeninger. Ja, og så var der bal bagefter, med spisning og dans. Det var Møl-lehøj og Harrestrup der stod for arrangementet.

Og i august var der både stor sommerfest og håndbold-stævne hos vores naboer i Sommerbyen Ejby. Det var i de år hvor sportsklubben gjorde et fantastisk arbejde. Det var Evy, Laila og Lisbeth der stod for det. Lisbeth, der også sad i bestyrelsen var selv gammel håndbold spiller. 1986 var også året hvor sporten fik nye trøjer.

30 års jubilæum

Afslutningsfest i Bankoklubben 1985, Kirsten & Ivan og Torkild & Ingrid

Arkivfoto: Erik Hansen, første loppemarked 1986

Arkivfoto: Erik Hansen, første loppemarked 1986

Arkivfoto: Laila & Torben, Danvej - her ses de gamle OF trøjer, de nye var grønne

Erik HansenTidligere indehaver af Asynjevej 37

OF-medlem: 1976-2013Loppeudvalg: 1986 - 1999

Derudover medstifter af bla. bankokluppen i 1985, mangeårig suppleant i bestyrelsen og en flittig skribent i Lokalbladet, hvor han var kendt som ’Røsten fra A-vej”.

1312

Dagen startede med Banko kl. 12. Efter en veloverstået sæson valgte Bankoudvalget sidste år at trække sig tilbage, og da ingen har meldt sig til at overtage er der noget der tyder på, at det efter 30 år med Banko i Val-halla. nu er slut med Banko i OF Harrestrup. Det er der mange der er rigtig kede af og derfor valgte Loppeudvalget, Kate og Kim, at lægge ud med et spil Banko i anledning af ju-bilæet. Der blev spillet i stor koncentration af de 29 bankospillere, der var mødt op og der var mange fine gevinster til de fremmødte.

Selve loppemarkedet blev skudt i gang kl. 13.30. I år var boderne flyttet over i et fest-telt, så der kunne blive plads til både Banko og musik i Valhalla. Dagen igennem var der besøg i loppeteltet og mange var heldige at gøre en god handel. Der var også tid til snak og hygge – både inde og ude.

Vejret var lunefuldt og det startede med si-lende regn, da redaktøren var forbi kl. 10.00. Kate havde sikret sig 150 engangsregnslag, så der var ingen undskyldning for at blive væk Heldigvis klarede det op i løbet af formid-dagen og selvom skyerne hang truende over himlen, så holdt vejret tørt indtil aften.

Kl. 17.00 blev der spillet op til dans i Val-halla, hvor der også dagen igennem kunne købes drikkevare og hyggesnakke ved bor-dene.

Rigtig mange medlemmer kikkede forbi i lø-bet af dagen, og også en del af vores ’naboer’ fra Sommerbyen Ejby lagde vejen forbi - så på trods af det lunefulde vejr var fremmødet tilfredsstillende.

Alt i alt en virkelig hyggelig dag i godt sel-skab.

Loppemarked 2016

Tove fra Gefionvej havde i år taget sit barnebarn Matilde med til banko. Det var

første gang at Matilde prøvede at spille banko . Hun syntes, det var sjovt, men også en lille smule stres-sende. ”Nogen gange kunne jeg næste ikke følge med” fortæller hun. Men det viste sig at være al umagen værd. Matilde var nemlig den heldige vinder af den flotte kurv, der var doneret af Maria Hjorthøj fra ”Smukke fødder”. ”Ja - og så vandt jeg også et gavekort på 100 kr.” siger Matilde glad. Tove var også heldig. Hun vandt hele 3 gavekort til en samlet værdi af 250 kr.

30 års jubilæum

1514

Uden mad & drikke

Loppemarked 2016

Det var Kate & Kim, der igen i år stod for det fine arrangement. Et kæmpe arbejde,

med planlægning, indkøb, reklameskilte og afvik-ling. I år havde de lagt ekstra mange kræfter i at gøre det festligt med banko og musik i anledning af jubilæet.

Kate & Kim har i mange år lagt et stort arbejde i foreningen. Lokalavisen siger TAK for et virkelig flot arrangement.

30 års jubilæum

’Grill-holdet fra Sommerbyen Ejby’ var som altid tidligt på pletten. Det er 4. år i træk at vores venner fra Sommerbyen havde lovet at sørge for at loppemarkedets gæster kunne få stillet sulten dagen igennem. Endnu engang havde de slået sig ned i Maskinhuset, hvor de havde selskab af Nui fra Gefionvej, der også tidligere har været med til at bespise loppe-markedets gæster.

I år lokkede Nui med sine hjemmelavede lækre kyllingsspyd med peanutsauce & små spring rolls med sød chili sauce. Grill-holdet kunne byde på ristede pølser, franske hotdog, og så deres utrolig populære flæskestegssandwich, der fløj over disken i en lind strøm fra det øjeblik boden åbnede.I anledning af jubiæet, havde de i år også valgt at servere oksefilet med flødekartofler og salat fra kl. 16.

Personligt var jeg også utrolig glad for at der var en økologisk udgave af den populære flæskestegs sandwich - som holdet havde lovet mig sidste år. De havde dog ikke helt turde satse på at folk ville betale lidt ekstra for en økologisk udgave, så der var kun købt en lille steg. Det viste sig nu ikke at være noget problem. Den økologiske sandwich var udsolgt allerede efter en time. Faktisk fik holdet i år så travlt at de fik ud-solgt på alle hylder. 28 kg. flæskesteg, 6 kg. pølser og gud ved hvor meget oksefiletvar forsvundet.

• Personlig, uvildig rådgivning• Tilpasning af høreapparater med off. tilskud• Prøv diskrete apparater gratis i tre uger• All-inclusive aftale og VIPstatus til beboere i OF Harrestrup samt venner og familie

* I OF Harrestrup eller i rimelig afstand herfra.

Hilsen Regitze, Huginsvej 16Tlf: 2999 7099 Mail: rwi@regitzewillemoes.dk

Høreklinikken Gl. Mønt • TinnitusklinikkenGl. Mønt 12, 1. • 1117 København K • Tlf 2999 7099Læs mere på www.regitzewillemoes.dk

Tilbud til alle i OF Harrestrup - samt venner og familie!

GRATIS HØREPRØVE HJEMME HOS DIG SELV *

1716

PetanqueIgen i år er OF Motion trofast mødt op hver mandag ved Det Gamle Klubhus siden sæsonen startede i april.

Turene varer ca. en times tid, der gåes i et tempo hvor alle kan følge med - og gøres stop undervejs, hvis nogen skulle sakke bagud. Der er god tid til snak og til at få et par gode historier med på vejen.

Der er en del forskellige ture, som holdet under at gå - Vestskoven er et populært mål - her skiftes der mellem 4 til 5 forskellige ruter. Men også Svanesøen, Sommer-byen Ejby og Kildegården er på listen over faste turer.

Der plejer at være mellem 10 - 17 motionister, alderen er fra 12 - 85. Alle er velkomne. (Mandage kl. 18.00)

REGNVEJSPOESI

Stig Holst Christiansen fra Jættevej har bedt Lokalavisen om at kommer med denne opfordring. Han vil nem-lig rigtig gerne startet et petanguehold op i OF Harrestrup, såfremt der er interesse for det.

Ifølge Stig er petangue et let og sjovt spil, som ikke kræver nogen forkund-skaber. Han er selv en kyndig pe-tanquespiller og stiller gerne op til at lære reglerne fra sig og startet et hold. Der har tidligere været en petanque-bane bag klubhuset og hvis du har interesse i, at der igen skal være mulighed for at spille petanque her i foreningen, så kontakt endelig Stig på telefon 4093 4788.

Regnen vasker tomme flasker renePlasker ned og sjasker træers greneFugle drikker stille af en krukkeKolde vinde får dem til at sukke:Det er altså sommer

Se her spirer et par vilde liljerDe har da vist meget stærke viljerPlænen næsten drukner nu i dråberKom nu solskin trygler den og råber:Det er altså sommer

Himlen driver skyerne så tungeHold da op hvor tordenskrald kan rungeHånden samler dråber i sin huleFir’ små ord sig over læben smugle:Der er altså sommer

Havens solsort Frandsen er lidt mukkenOg hans smukke røst en smule sprukkenIkke desto mindre må han syngeMens en trækvinds hale grenen gynge:Det er altså sommer

Frandsens sang får regnen til at lytteBlæsten kold og klam sig lader bytteFuglefløjt man ganske klart nu hørerSolens stråler varmer mine ører:Det er altså sommer

Høns og ægSkillevægKatte ude på flødeskæg

Regnvejrssang afErik Oluf Frederiksen

Det regnerdet banker på min rudemed nyt om regn derude … i dagsom fregner, der danser frit i vindenog kysser folk på kinden … i dag

Og her, står jeg på lur … og kikkerpå tæer … vil lige være sikker … på det

Jo … det regnerpå folk med paraplyeri små og store byer … i dagmed dråber, der falder blødt på gaden, på taget og facaden … i dag

Og nogen, har valgt at være vredehvorfor ?… når de ku være glade … for detmen jeg … jeg blæser dem et stykkefor mig … er regn et tegn på lykke

Regnvejrssang afGaia T.

Of mOtIONdet regner det er altså sommer

Foto: Anne Grethe & Dan - OF Motion 2016

Foto: Anne Grethe & Dan - OF Motion 2016

Når regnen pisker ned, som den har gjort det i det meste af juli ... så er det godt at der er nogen,

der kan finde melodien og holde humøret oppe.

Lokalavisen takker for de fine sange.

Indlæg fra medlemmerne

1918

det gOde NabOsKab

Det er ganske vist!

Da burhønsene blev besluttet befriet af Dansk Supermar-ked var et af argumenterne for at afskaffe burene, at dyre-velfærd ikke alene kan måles i antal leveår.

Vi har høns og glæden ved at have høns er bl.a. at se dem tulle rundt i haven året rundt og med vigtige miner sørge for at holde stankelbenslarver, snegle, ribs og deslige nede på et acceptabelt antal pr m2 i sæsonen. Maj er dog en rædselsmåned for hønsene. Sure og ulykkelige står de i hønsegården i en stiv måned og trykker næbbene flade mod hønsenettet, mens de betragter alle spirerne i haven, der vælter frem. 1. juni slår vi hønsegårdsdøren op og ud marcherer damerne med tamburmajoren i spidsen og så går de i gang med at fræse, pusle, luge og hygge.

Det er ren Disney.

Lige indtil der kommer en hund eller en ræv og rydder op, men så er det at vi siger til os selv, at hønerne havde et godt liv, så længe det varede. Hønsevelfærd.

Nu spoler jeg tiden tilbage til marts i år hvor vi hentede tre nye hønniker som suppleanter til omeletproduktionen efter at ræven og hundene havde været særligt effektive i det forgangne efterår i bestræbelserne på at få udryddet menageriet.

Tidligt på året havde vi bestilt de tre høner efter helt nye kriterier. I årevis har vi hæget om racehøns og endog for-søgt os med hjemmeavl (vores naboer klager ikke over at vi ikke længere har hane), og nu gik vi for første gang efter at blande en buket relativt nye kommercielle typer.

Der blev sat kryds ved en Königsberger, som er en hvid, intetsigende, lang høne, der lægger pæne, brune skinnen-

de æg, en Grünlegger, som er en brungrå, intetsigende, lang høne, der lægger turkise æg og en Skovhøne, som intet har med en skovhøne at gøre (alle høns’ urmoder), men er en sort, kommerciel høne med hvide prikker, en stor personlighed med en kuglekrop, der lægger æg.

Når man fylder efter i hønsehuset er det normalt smart at sætte de nye høner på hjalet om aftenen, når de gamle er gået i seng. Høns er ikke så kloge, så næste morgen har de gamle glemt, at de nye ikke altid har været der. I teorien, i hvert fald.

Vi kom hjem med de tre i en kasse om formiddagen og så er der langt til aften og ny frihed. De små racehøner gik og rodede og regerede i den tidlige forårshave og pludse-ligt fik Claus, min livspartner, en idé og så lukkede vi de tre nye høner ud i haven sammen med de gamle med den viden, at dyr der har plads nok ikke behøver at slås. Ikke om pladsen i hvert fald.,

Det gik også meget godt med Königsbergeren og Grün-leggeren. Efter at være vokset op i en stor hal sammen med hundrede og atter hundrede stod de nu for første gang i deres liv og missede mod solen og tog et græsstrå i øjesyn. Lige så stille.

Men ikke Skovhønen. Hun gik ud af kassen, kiggede op i luften og så løb hun. Ud af haven. Ud over engen. Over stok og sten. Og væk var hun.

Vi var lamslåede. Det burde jo have været ren Disney.

OF Harrestrup har en Facebookgruppe, så vi skrev hæn-dervridende om vores ulykkelige oplevelse og regnede med at få en over nakken af dyrevenner. I stedet fik vi flere sympatitilkendegivelser og løfter om at holde øje med en sort høne med hvide prikker.

Efterskrift.

Moralen i denne historie gik langsomt op for mig, som historien tog form fra at være en hændelse til at blive en ... historie.

Den kunne have været en finger i øjet på de vanvittige forhold industriens dyr mistrives i. Den kunne have været en løftet pegefinger om ulempen ved huller i hækken.

Den endte med at være en hyldest til tre gode naboer, Allan, Jacob og Mark og dermed en hyldest til det gode naboskab.

Og i halen på et godt naboskab følger fællesskabet. Med lidt held, omsorg og venlighed spreder fællesskabet sig ud som en påfuglehale, og så er vi allesammen er en vigtig del af noget større.

Noget, der fungerer på den måde, at når du har det godt, har vi det allesammen godt og når vi allesammen har det godt, har du det godt.

Tor Nørretranders re-introducerede fælleden for nogle år siden, bl.a. i bogen ’Vær nær’. Fælleden kender du måske fra Amager - og Østerbros Fælledpark.

Fælleden er en fælles ressource; den kan være et stykke jord, men den kan også være noget andet, vi er fælles om.

Ud af fælleden opstod fælledskabet.

Og takket være gode naboer kan jeg sagtens se sådan et fælledskab for mig her i OF Harrestrup. Hvor vi interesse-rer os mere for det, der samler os end det, der adskiller os.

Høner, for eksempel.

Regitze

Samme dag skrev Allan på OF Harrestrup-siden, at han havde set hønen. Hurra! Hun holdt til nede i hans del af haveforeningen og han mødte hende på afstand gentagne gange. Selvom vi var nede at lede flere dage i træk, lykke-des det os ikke at finde hende, men håbet var der.

Så kom Allans nabo, Mark, på banen og skrev på siden at hun var flyttet ind i hans have. Vi skyndte os ned til Mark, der ikke var hjemme, men det var hønen desværre heller ikke. Dog kunne vi se spor af at hun trivedes, for der var ingen tvivl om, at Mark er en gæstfri mand, der sørgede for både føde og leje.

Til sidst tog Claus og vores gode nabo, Jacob, ned og hen-tede hønen en anden dag, Mark ikke var hjemme. Jacob fangede hende med et net, hvilket var ret smart.

Der var en hel lille fest på Facebook den dag.

Og så blev det hverdag igen.

Den 2. juli, hvor Kate og Kim havde arrangeret Loppernes 30 års jubilæum med dertilhørende banko og fest, sluttede cirklen så omsider, da det lykkedes os endeligt at rende ind i både Allan og Mark i løbet af dagen og få overrakt dem begge en bakke æg som en ringe tak for al den ulej-lighed, overskuddet og venligheden.

Og den prikkede høne? Hun er også glad. En gang imel-lem, når hønsene tror, vi kigger den anden vej, samles de og plager hende om at fortælle den-historie-du-ved-nok en gang til. Derfor ved vi nu, at høns har en længere hukom-melse, end videnskaben antager.

Men de ved ikke, hvor heldige de er med alle de søde na-boer. Dem tager de som en selvfølge.

Det gør vi ikke.

2120

det gOde NabOsKab

Verdens bedste naboerDa jeg læste Regitzes søde historie blev jeg utrolig glad, inspireret og varm om hjertet. Yes – tænkte jeg.I det hele taget er det med naboer og naboskabet noget der går igen i flere af indlæggene. Og på havevandringen i juni opdagede vi, at der flere steder var hul i hækken, og et sted endda en lille sti så det var nemmere, at smutte ind til naboen.

Og selvom jeg godt ved, at nogle naboskaber selvfølgelig kan være både udfordrende og svære, så mener jeg nu, at et godt naboskab kan være værd at investere i. Gode naboer er som at have penge i banken. Bare bedre. Det kan virkelig være umagen værd, at tage en god og konstruktiv dialog, som formanden skriver i sit indlæg.

Selv, har jeg altid været utrolig pri-vilegeret, hvad angår naboer. I min andelslejlighed på Nørrebro havde jeg for en del år siden verdens bedste nabo. Hun hed egentlig Susanne, men alle kendte hende som Erna.

Der var fælles toilet på bagtrappen og så er det bedst, at man er gode venner. Og det var vi – vi rendte ind og ud hos hinanden. Drak te, spiste popcorn, så film til langt ud på natten, hjalp hinanden med stort og småt og delte i det hele taget sorger og glæder.

Selvfølgelig kan man også have brug for privatliv, men så var det at vi op-fandt ”hjulet” – en lille fin drejeskive i pap, fint dekoreret i flotte farver – det hang på bagtrappen og indikerede om kysten var klar. Her kunne vi så se hvordan humøret var: Jeg har lavet popcorn - Vil ikke forstyrres – Kom bare ind, jeg gir te – Døren er åben – Der er nybagte boller. Fingrene væk fra mine deller, stod der også på en, mest fordi min veninde og jeg engang var kommet til at spise næsten alle Ernas ny stegte frikadeller, mens hun ikke var hjemme. Det skal lige siges, at det var nogle utroligt gode deller og at hun tog det med et smil.

Erna forærede mig også mit første rigtige klædeskab. Et flot, gammelt, svensk, rustikt skab – som jeg elskede og som jeg af uransagelige grunde siden har skilt mig af med. Jeg kaldte det for ’NaboSkabet’.

Senere, da min kæreste og jeg var flyttet på landet - var jeg heldig igen. Verdens bedste naboer. Vi havde lige købt et lille hus, 2 km ud af en grusvej – derude hvor bønderne ikke en gang gad komme. Der var kun ganske få huset på vejen. Og det ene lå lige overfor vores. En lille gård med fritgående Angus kvæg og et sødt par, der hed Michael og Birgit.

Vi vidste ikke rigtigt hvad vi skulle forvente, da vi første gang bankede på døren med en god flaske vin. Men det der skulle have været en kort ’hilsen på’ – hej, vi vil vi bare lige sige god-dag’, blev til en lang og dejlig aften. Den første af mange. Jeg har slet ikke tal på hvor meget dyreryg og hvor mange bøffer jeg har indtaget i deres stuer – eller de i vores. Jeg blev også rigtig god til at pakke hakket oksekød i halvkilos poser, hvert år når der blev slagtet og vi mødtes til pakkedag i deres store garage. Vi inviterede hinanden med til familiefester og var naturligvis med til at arrangere et brag af en festmodtagelse, da de hjembrag-te deres søn fra Korea. Et stort øjeblik.

Michael og Birgit blev en vigtig del af vores liv, på samme måde som Erna havde været det. Det var et anderledes liv og en anden form for naboskab. Det var ét fælles liv – et liv, vi levede sammen – dør om dør.

I Harrestrup har naboskabet for mig en helt anden karakter. Naturligvis … for her er det et andet liv, der leves.

Her vrimler det faktisk med gode na-boer. Teknisk set er det ikke alle, som er rigtige ’nabo’ naboer. Men når man, som jeg, er lukket inde af tilstødende parceller, så kan det godt være svært at hitte rede i hvem, der er hvad. Så efterhånden har kredsen af naboer udvidet sig til også at omfatte den næste vej – og den næste med. At jeg i årevis har gået daglig tur med hun-den, har bestemt også gjort en forskel, for der lærer du virkelig mange at kende.

Det er naturligvis ikke alle jeg snakker lige godt eller lige meget med – men jeg elsker, at der altid er nogen i nær-heden, der kan hjælpe. Elsker når der bliver hilst venligt over hækken, elsker at blive mødt af et hej nabo på vej til parkeringspladsen.

Jeg er også en af dem, som elsker vejarbejde og gør mig umage for at kunne deltage. Nogen af naboskaber-ne har udviklet sig til reelle venskaber, nogle af naboerne er flyttet igen, men så er der kommet nye til.

Efter at facebookgruppen for alvor er kommet i gang er det meget nemt at låne en gryde, afsætte et par fliser eller en gammel cykel. Endnu bedre bliver det selvfølgelig, når der kommer ansigter på. Når vi mødes og snakker sammen i virkeligheden … irl (in real life). Og her viser det sig jo tydeligt at vi Er allE nabOEr.

Måske er det gode naboskab, mest af alt noget man skal ville og dyrke som en blomst. Eller som den lille prins ville sige ”du skal huske at vande din rose”. Og på en måde er det som Harrestrup er et helt lille skattekammer af poten-tielt nye gode naboer. Måske endda verdens bedste naboer.Tænk, hvis der er en Erna, en Michael eller en Birgit mere derude (jeg har allerede mødt et par stykker). Jeg håber, at naboskabet i Harrestrup vil blomstre og trives og vokse og at fællesskaber vil sprede sig ud som en påfuglehale, som Regitze skriver så smukt.

Hvis I, som jeg, er blevet inspireret og har lyst til dele jeres tanker om det gode naboskab, så send et par linier, eller en lille historie til Lokalbladet. Også gerne historier fra dengang hækkene var lave og pionerånden herskede i Harrestrup. Måske har du også haft en Erna, Mi-chael eller Birgit i dit liv ... og har en inspirende historie, at fortælle. Har du også et hul i hækken, så du nemmere kan smutte ind og få kaffe?Eller bare lidt eftertanker om hvad det vil sige, at være en god nabo?Handler det kun om at hækken er klippet og græsset slået? ... eller hvad vil det sige for dig ?

Måske vi sammen kan være med til at fremelske verdens bedste fællesskab.

Redaktøren

Indlæg fra medlemmerne

2322

det gOde NabOsKab

I sidste nummer af Lokalbladet bragte vi en invita-tion til Havevandring - en ide, der oprindeligt var

opstået på facebook, og som der var en del der havde meldt sig interesseret i. Det kom der en rigtig hyggelig eftermiddag ud af med massere af indtryk, nye blomsternavne, frø og stiklinger og ikke mindst nye bekendskaber. Heidi, der tog initiativet og havde arrangeret turen er kommet med denne lille stemningsrapport.

På en dejlig søndag eftermiddag, hvor solen venligt kig-gede frem, og regnen blev hjemme, mødtes syv raske kvindfolk på Frejavej for at begive sig ud på en havevan-dring.

Turen blev taget i alfabetisk rækkefølge, og vi begyndte derfor på Bjarkesvej, hvor Tina som den første viste rundt i sin have. Hun fortalte om det arbejde, hun havde i gang med blandt andet ny brolægning og fandt også billeder frem af haven, som den så ud, da hun overtog den. Det var spændende at se, hvor meget en gang knofedt kan ændre en have på få år.

Herefter gik turen videre til Ceresvej og endnu en smuk have. En sidegevinst fik vi her, eftersom det viste sig, at forældrene boede inde ved siden af, og da deres mange smukke roser trak, fik hele banden lov til at komme ind på et lille overraskelsesvisit. De to haver her vidnede vir-

kelig om den gamle kolonihaveånd med et hul i hækken ind til naboen og en hyggelig, afslappet atmosfære. Videre gik turen til en smuk og enkel have med blandt andet en masse fine havefigurer. Vi beundrede ikke mindst den lille, glade gris, der lå på ryggen og tog solbad, og hørte historien om, hvor mange gange den stakkels lille gris var blevet limet gennem årene.

På Danvej havde vi et lille vandingshul, da herren i huset bød på noget koldt at drikke, mens vi blandt andet beundrede den dejlige træterrasse. I haven stod der en lille stenhund, og da det blev fortalt, at de overvejede at smide den ud, lød der et protesthyl fra alle os andre. Alle var mere end villige til at overtage den, så mon ikke lige Henriette skal tjekke, hvor mange der sneg sig hen og skrev deres navn på den.

Som vi arbejdede os gennem vejalfabetet, fik vi virkelig syn for, hvor meget forskelligt man kan få ud af sin have herude. Det var tydeligt at høre hos alle, at der lå mange tanker bag hver eneste have, men det var spændende at se, hvor forskellige disse tanker havde udmøntet sig. Der var de stilrene haver med klare linjer, haver med bløde, organiske former, haver anlagt på at være smukke, men lette og enkle at holde … og haver, der endnu var på projektstadiet.

Havevandring

Tinas have

Henriettes have

En sådan have var Anettes, og det var rigtig spændende at besøge hendes have. Anette har en helt klar vision for sin have, og selvom halvdelen af hendes have endnu ligger brak, var den færdige del til gengæld helt enestående. Der blev udstødt mange beundrende udbrud over den fantastiske havedam, og hendes beskrivelser af den færdi-ge have er alene nok til, at vi bestemt må på havevandring igen for at se det færdige resultat.

Sidste hus i alfabetet var Vivis have på Huginsvej. Her rå-dede hyggen på ægte kolonihavevis, ikke mindst på grund af de mange hyggekroge, Vivi havde indrettet. Vivi fortalte os også om sit projekt med at afsætte et stykke af haven til at begynde at støbe havefigurer og andet i beton og måske få en lille gruppe op at stå herude, der skal eksperimentere med dette.

Vi sluttede af på Frejavej, hvor jeg havde glædet mig til at vise min nye træterrasse frem. Det viste sig dog, at duerne i løbet af eftermiddagen havde besluttet sig for at festde-korere terrassen med det, duer nu er bedst til at dekorere med. Der faldt mange muntre og kreative forslag til, hvordan jeg skulle undgå at blive ramt, men konklusionen må vist være, at man ikke skal lave terrasse under et træ, hvis man er sart.

Vi var alle godt trætte i benene, og det var ikke helt uden grund, for vi opdagede overrasket, at vi havde gået rundt

i næsten fire timer, selvom vi ikke var mere end syv delta-gere. Der havde simpelthen været så meget at se og høre om, at tiden var fløjet af sted.Det var en dag med masser af inspiration, sjove og flotte oplevelser og ikke mindst superhyggeligt selskab, og vores havevandring i OF Harrestrup bliver forhåbentlig en fast sommertradition.

Heidi Christiansen

Heidis have

INVITATION TIL HAVEVANDRING

SENSOMMER HAVETURSøndag den 9. septmeber

Uanset om man har en flot, velholdt have eller en ’start forfra-have’ (som min), tænker jeg at det kunne være sjovt at se hinandens haver, udveksle råd og erfaringer og få inspiration og gode ideer - og møde sine naboer på en anden måde.

Vi mødes kl. 13.00, går på havevandring i hinandens haver, kikker og hygger og snakker. Der vil være mu-lighed for plantebytning - og der indlægges en pause med forfrisninger under turen. Hvis du har lyst til at deltage så skriv til mig via facebook eller send en SMS til 4272 1616.

Er du intesseret, men kan du ikke den 9. september, så skriv alligevel. Alle kan deltage, uanset om du er ny eller erfaren haveejer, har en fin og færdig have, eller en have, der trænger til en kærlig hånd.

Heidi Christiansen

2524

en hækplante til næste år. Husk når man planter de nye planter, så skal man plantehul der er meget større end det man ellers ville gøre, så man kan få noget af den udpinte jord væk. Hvis man skifter en femtedel hvert år har man en ny hæk efter fem år. Der er som sagt ingen der siger, at det er nemt at grave en plante op i en bestående hæk og plante en ny, men vil man gøre det i stedet for at rive det hele op, så er det en måde at gøre det på.

3. Pasning og plejeNogen sværger til at klippe hækken to gange om året. Men hvis man vil have en virkelig flot grøn snorlige hæk, så kan man opnå det ved at klippe den rigtig mange gange i løbet af sommeren, f.eks. hver 14 dag eller hver måned. Husk at tilføre næring løbende. Sørg for at klippe hækken ind til hvor den sidst blev klip-pet ellers vil den langsomt blive alt for bred.

Klip gamle døde grene væk og erstat dem evt. med et par nye planter. Men du kan selvfølgelig ikke få en pæn hæk, hvis den er ved at gå ud.

4. Bortskaffelse af hækafklipEn nem og hurtig måde at komme af med sit hækafklip er at tage en græsslåmaskine med opsamler og simpelthen køre hen over hækafklippet, når man er færdig med at klippe hækken. Så vil opsamleren klare opsamlingsarbej-det, samtidig med at det finthakker hækafklippet. Nu er det lige klar til at lægge ind under hækken igen og give den fornyet energi. Afklippet kan også bruges på stierne i køkkenhaven, som vist på eksemplerne her. Så sparer man også en tur til Genbrugsstationen.

1. Giv hækken noget at leve afLigesom havens andre planter har hækken brug for næ-ring. Det er forkert at tro, at det eneste man skal gøre for at passe sin hæk, er at klippe den. Hækkens rodnet er ikke særligt stort og derfor bliver jorden udpint, i modsætning til et stort træ, der har et lagt større rodnet. Når hækken har stået i den samme jord i 40 år, er jorden blevet udpint. Den mangler simpelthen næring for at kunne trives.

Det vi forstår ved en velpasset hæk er at hækafklippet er fjernet og jorden bar for ukrudt. Men i virkeligheden er det en dårlig idé, for bar jord udpiner jorden. Der er flere måder du kan tilføre din hæk ny energi;

a/ Genbrug hækafklippet til bunddække. Har du en kompostkværn eller en kraftig græsslåmaskine, kan du nemt finthakke dit hækaffald og lægge omkring hækplanterne.

b/ Tilføj kompostDu kan også hvert forår lægge kompost 10-20 cm under hækken. Det er med til at dække jorden og bliver samtidig omsat til ny næring. Du kan både bruge kompost fra din egen kompostbunke eller den du kan hente gratis for Gen-brugsstationen.

c/ Gød jorden. Mange glemmer at gøde, men hækken har brug for brug for næring ellers vil den efterhånden gå ud. Der findes forskellige muligheder, der er blandt andet en økologisk gødning baseret på hønsemøg, der ville være god til formålet.

2. Forny din hækNogle hække kan reddes ved at man klipper dem hårdt tilbage. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle hække, der kan tåle det. Men har man en ligusterhæk kan man godt tillade sig at være lidt grov ved den, den skal nok skyde igen. Her kan det være en fordel at klippe den ind på den ene side det ene år og klippe den ind på den anden side næste år.

Man kan selvfølgelig vælge at hive hele hækken op og plante en ny. Men det kan være en ret bekostelig affære. Her er det vigtigt at man ikke sætter den nye hæk i den gamle udpinte jord. Grav de gamle rødder op, grav et hul på 20 bred og 60 i dybden, skift jorden ud og plant hæk-ken i den nye jord.

Man kan også vælge at forny hækken løbende. Det er til gengæld en noget langsomlig og besværlig affære.Men gør man det løbende vil man efter en årrække have en flot ny hæk. De døde grene skal selvfølgelig fjernes og hvis der er hul, må man sætte nye planter ind. Men det er ikke nemt at erstattet en hækplante i en eksisterende hæk.

Man kan lave sine egne hækplanter enten ved det der hed-der vegetativ formering eller ved nedkrogning. Ved vegatativ formering så klip et nyt skud af den eksi-sterende hæk, klip de næste blade af og klip de øverste blade halvt over, så man hindre fordampningen, sæt det i potte og sørg for at vande det godt, så vil man have en lille hækplante næste år. Vil man have en stor hækplante, kan man bare tage en lang sidegren og lægge en stor sten over, så har man en meget større hækplante. Gør man det nu vil man have

tips og tricks til hækken

FiNN & øKOlOgieN

Nem og smart bortskaffelse af hækafklippet

Hækafklip brugt som bunddække i havegangen

Bunddække af hækafklip, der har ligget et par uger

”Gør en forskel i din have ”står der med store bogstaver på en plakat, der hænger ved Finn’s hoveddør. Og Finn er en mand, der mener dét der med ’at gøre en forskel’ alvorligt. Han er en passioneret og ivrig fortaler for at anvende økologiske og bæredygtige principper og i det hele taget tage nogle valg, der er i pagt med naturen. Finn er kasserer i ’Landsforeningen Prak-tisk Økologi’, der arbejder for at få økologien ud i de små haver. Foreningen har eksisteret i over 25 år og har ca. 3800 medlem-mer.

Lokalbladet mødte Finn første gang på Økologisk Høstmarked sidste år og har i år bedt ham om, at give os et par gode råd om, hvordan vi hver især kan være med til at ’gøre en forskel.’

Finn PaaskeOF Medlem 2008

Indlæg fra medlemmerne

2726

Sneglens vejMin hånd er fuld af mørkorange snegle, jeg har samlet i vores have. De kravler hen over hinanden, forsøger at spise af min hud, kravler ud over håndkanten, forsøger at komme videre, inkarnerer bevægelsen frem – om på håndryggen, ned ad armen... De er vidunderligt levende, kraftfulde og muskuløse. Jeg har lyst til at slippe dem løs på græsset igen, men det er dem eller en have med udbytte.

Skal jeg tage deres liv? Nej. De må have en chance til.

Sneglen siger ikke noget. Samme øjeblik jeg berører den, folder den sig sammen om sig selv; den bløde, fleksible krop bliver en hårdt spændt muskel, en lille fast kugle, som måske skal være uinteressant for nogen at bide i? Og ved sin spændthed kan den måske tillige overleve at komme imellem næb?På min håndflade ligger den lidt, mens dens angriber ophører med sin trussel. Den kerer sig åbenlyst ikke om, hvor den er, og fanger straks an med ét af to: Den begyn-der at spise – ved at skubbe et lille firkantet skrabejern ud, som den trækker hen over min hud og tilbage ind i sin mund. Så ud igen, skrabe, ind i munden igen. Jeg kan godt mærke det. Det gør ikke ondt, men jeg kan godt mærke det. Ud med skrabejernet, ind igen. Ok, så er det nok, om på siden med dig!

Ved berøringen ruller sneglen sig omgående sammen – men inden længe folder den sig ud igen og gør det andet af to: Den fortsætter på sin vej. For det er dét snegle gør. De fortsætter. Hvor fortsætter de hen? De fortsætter. De søger ikke ind under hækken, de trækker væk fra lyset, fra solen, og standser når der er chance for skygge og fug-tighed. De forlader det åbne rum, når det ikke er fugtigt, trækker væk fra underlag, som udtørrer deres slimdepo-ter, og kommer samtidig væk fra jægere, der bryder sig om snegle.

Ikke mange dyr bryder sig om at spise snegle. Måske først og fremmest på grund af slimen. Spisesnegle til menne-sker bliver da også af-slimet, på salt! Er det smertefuldt? Jeg ved det ikke. Nogle siger, at snegle nærmest eksplo-derer af det. Mærker de det? Jeg ved det ikke. Men slim er ikke rart at have i munden. Selv solsorte med udvidet kostforståelse må afskrabe slimen af sneglens glideflade, før de vil spise den. (Og 20 snegle på min hånd kostede

mig 1/2 time med efterfølgende kassabel skrubbesvamp). Men på et spor af slim kan sneglen mirakuløst rejse vand-ret mellem lodrette plantestængler 1/2 til en hel meter over jorden og krybe ud på de tyndeste grene i et træ! Når sneglen løber tør for slim, kan den ikke bevæge sig, eller kun med besvær. Og bevæger den sig ikke ud af solen, tørrer den ud. Men føles det ikke som om sneglen altid er i bevægelse!? Altid videre mod nye overfald på kulturplanter og smukke blomster, langsomt. Langsomt. Alene dét, at dens relative langsommelighed kan få en rastløs bevidsthed til at slippe den af fokus og dermed nærmest får den til at blive usynlig, gør den til noget særligt. Men derudover kan den tillige knalde med sig selv og lægge i tusindvis af æg. 1000 æg pr. snegl. Hvilket nok er svært for et menneske at identificere sig med, måske direkte skræmmende ved sin anderledeshed? Sneglen har kun sig selv at passe på. Snegle anderkender hinanden som artsfæller, men dør en snegl, bliver den mad. Der er intet fællesskab. Født af et æg, forladt af op-havet, overladt til sig selv. Ingen fælles leder, som man kan appellere til om at få massen til at forlade haven.

I det opmærksomheds- og bevidsthedslag, hvor alt tyde-ligvis er forbundet, kan man bede myrer om at fortrække ved at tale med deres dronning. Hvepse og om nødven-digt bier kan man på samme måde anvise nye græsgange; man kan lave aftaler med skvalderkål på skvalderkålens forståelsesniveau ved at nægte den nye spirer, men snegle ikke. Ligesom man ikke kan aftale noget med myg eller møl. I vores normalvirkelighed, som man i shamanistisk jargon kalder ”Mellemverdenen”, kan man kun kommuni-kere med det enkelte dyr – og aftaler hér (eller ubarmhjer-tighed) indvirker ikke på resten af artens adfærd. I mine unge dage tog jeg på en shamanistisk rejse til Un-derverden, hvor menneskenes hjælpere er. Formålet var at bede et Kraftdyr vende tilbage med mig. Hér stødte jeg på sneglen med stort S, essensen af alt snegl, men selvom den gerne ville mig, var jeg for ukyndig til at få Sneglen med ’op’ som Kraftdyr til denne verden. Ved sine unikke, ikoniske egenskaber gjorde Sneglen dog så stort indtryk på mig, at den for evigt er

mine egne behov med opmærksomhed, formål og retning, så skulle jeg ikke have dårlig samvittighed over at beskytte afgrøder og blomster mod horderne af sultne snegle. Okay. Jeg er vel normalt singulært optaget af de ting jeg gør, lave mad, skrive, den slags. Kan hurtigt skifte perspektiv, instinktivt gribe faldende ting i luften, roligt vende tilbage til mit tidligere gøremål. Og mit liv ér gene-relt set også blevet en singulær retning; jeg forsvarer mig mod farerne – og går videre, straks faren synes overstået. Beskeden er altså, at jeg kan fortsætte med at være mig, blot være en smule mere fokuseret, målrettet – uden at skulle have dårlig samvittighed over sneglene, jeg skyller ud. De får en chance til. Jeg hjælper mig selv.

Så er det, at det går op for mig, at aftalen er bindende og tilladelsen ikke gratis: Jeg kan frit skylle 70 snegle ud i kloakken hver dag, hvis jeg kan finde nogen... men må så samtidig dag-ligt leve op til min del af aftalen ved at respektere sneglens relativt langsommelige grundighed som retning i mit eget liv. Og kan jeg det - også uden for sneglesæsonen? Mit brændende, hurtigt skiftende hjerte skal disciplineres! Men jeg har jo længe ønsket mig det – at jeg kunne holde en retning tættere på jorden. Ikke altid flytte fokus op i det større overblik, når sammenhængene bliver komplekse.

Ser jeg en smuk ’dræbersnegl’ i min have, kommer aftalen med Sneglen i fokus. Héri gælder også, at jeg ikke længere må fjerne sneglene fra andres haver og vej – det er ikke min ret. Lige nu er min kamp for at holde livets kaos fra døren repræsenteret ved ’sneglene inden for havens afgrænsning, som jeg ikke dræber’. Men så er jeg heller ikke dummere: Bliver kam-pen uden nogen tvivl til en fælles kamp, f.eks. hvis vi i det større fælleskab ikke har mad til os selv, kan jeg blive tvunget til at bryde aftalen; hærde mit hjerte eller lære at leve med smerten, og slå dem ihjel uden pardon. Men før jeg behøver at gå i krig, er de liv – magen til mit eget – som får en chance til. Og i bytte får jeg en god samvit-tighed og bevarer mit hjerte åbent, som jeg behøver for at sanse verden omkring mig, og tage alting ind. På tingenes og livsformernes egne præmisser. Sådan som de ér.

Kenneth Krabat

blevet hos mig som ’Kraftdyret, jeg ikke fik’. Som den slags fungerer, kan man kalde min oplevelse af Sneglen ’en påmindelse om egenskaber... uden dog at være beskyttet af dem’. Og dermed en lære eller påmindelse om noget, jeg gennem observation har mulighed for at forstå. Det var således ikke sært, at jeg havde Sneglen på sinde, da dens sovende agenter atter vågnede af dvalen rundt om i haven. Myg klasker jeg automatisk, fordi de le-ver af (mit) blod; møl fordi de spiser huset tøj og tørvarer, men sneglens lære tilbyder noget andet. Det er sikkert og vist, at snegle ikke truer mig på livet, da mad kan købes overalt, og at livet tilhører den levende, men gennem årene med have har retorikken om ’in-vasionen’ og ’dræberne’ påvirket mig og jeg har forsøgt flere af de metoder, havefolket anbefaler – jeg har klippet snegle over med spade eller med saks, trådt indvoldene ud på hårdt underlag, gravet ølfælder ned, hvor sneglene forgiftes af alkohol og drukner; jeg har frustreret kastet med dem (undskyld, tomme nabohus, men jeg har fjernet snegle hos dig også!), sågar hældt kogende vand på dem, og senest, skyllet dem ud i kloakken, dvs. tømt snegle i store mængder ned i brønden og hældt vand på, indtil de er skyllet ud af syne. Således undgået at splatte snegleind-volde ud i Virkeligheden. Jeg erkender, at sneglene om muligt vil kravle op fra kloakken og spise og lægge æg et andet sted, eller de dør druknedøden i kloakrøret, eller bliver spist af rotter, eller bliver kværnet i kloakvandanlægget, jeg ved det ikke. Men med respekt for livet-i-sig-selv får de en chance til, tænkte jeg. Og mit hjerte bliver ikke sort af mord og luk-ket for indtryk i skam og skyld, tænkte jeg. Men havde det skidt med udrensningen alligevel. Klar følelse.

I dag lød så en stemme i mit hoved, det var mens jeg stod og lavede mad, jeg gad det egentlig ikke og min opmærk-somhed var på filmen inde ved sofaen, og jeg fik hældt store mængder kanel ud over det hele i panden, fordi bøtten var magen til den med karry: ”Hvis bare du gør alt i dit liv målrettet og vedholdende som sneglene”, sagde stemmen inden i mig, ”må du skylle 70 snegle ud om dagen.” Shamanistisk praksis handler bl.a. om at lære at kende forskel på at få en tanke og at blive talt til - og hér var jeg sikker på at det var mit ikke-Kraftdyr, Sneglen, der reagerede på min frustration: Altså, hvis bare jeg opfyldte

Vigtige datOeR Lørdag den 6. august Returnering af aconto indbetaling fællesarbejde ( Kun lige numre ) Lørdag den 20. august Returnering af aconto indbetaling fællesarbejde ( Kun lige numre )Søndag den 9. september Sensommerhavevandring Se side 23

Alle Mandage kl. 18.00 OF Motion Det Gamle KlubhusAlle Tirsdage kl. 18.00 - 19.30 Byggeudvalg, Træffetid Det Gamle KlubhusAlle Torsdage kl. 17.00 - 18.00 Områdeansvarlig, Træffetid Det Gamle Klubhus

ÅbNiNgstideRBestyrelsen & Den lokale Genbrugsstation holder åbent kl. 10.00 - 12.00

Lørdag den 6. augustLørdag den 20. augustLørdag den 3. septemberLørdag den 17. september

Til alle med lige parcelnumre

Kom og få dine 300 kr. retur Lørdag den 6. august eller

Lørdag den 20. august

Pengene udbetales kontant ved henvendelse i betyrelseslokalet

(dette gælder også for nye medlemmer)