31.10.2017 AXEL ONLINE #3

HVORDAN LYSSÆTTER MAN MICHAEL CAINE OG MISS UNIVERSE PÅ EN OVERSVØMMET MARKUSPLADS?

the 6th IMAGO/FNFOslo Digital Cinema ConferenceSeptember 8th to 10th 2017

Leverandørerne stiller op til hands on i foyeren. Her overvåget af Claus Rosenløv og Peter Utzon

Vel ankommet med lufthavnstoget (til den horrible pris af 180 kr. - for en enkeltbillet!) bliver man på gågaden Karl Johan tilbudt ka� e af unge idealister fra de politiske partier. Det norske valg er om kun tre dage og kandidaternes døde løb skaber en vis nervøsitet. Inde i Filmens Hus, hvor IMAGO Digital Cinema Conference bliver afholdt, har kamera- og diverse andre hardwareleverandører stillet op til ‘hands on’ på deres udstyr i foyeren.

Cinemateket har Luciano Tovoli på programmet, da han alligevel skal afholde en ‘master class’ for os fotografer. Samme show, som vi i maj overværede ved IMAGO Cinematographers’ Symposium ‘Inspiration’ i Amsterdam. Men her i Cinematekets program kan man læse, at Tovoli vil tale om samarbejdet med Dario Argento på Suspira, en horrorfi lm fra 1977, lovprist for Tovoli fotografering. Men ak! Paul René kan fortælle, at Tovoli har sat foden ned, da han ikke vil forbindes med restaurerin-gen af førnævnte fi lm, og derfor er det atter en gang Professione: Reporter, der er på plakaten.

2

BITS & BYTES BY OSLO

En fyldt sal i Filmens Hus.

3

Paul René byder velkommen til IMAGO Digital Cinema Conference.

4

Brett Danton viste det nyeste C700 i Cannon Eos serien. Testet under ekstreme forhold i den australske outback til

en Range Rover reklame.

Så skød Paul René det tekniske maraton i gang i en bisværm af formater og forkortelser, som det ville være mig umuligt at gennemgå detaljeret her (læs herunder Ivan Schmidts tekniske udredninger - note 1).

Dernæst kom repræsentanter for kamera producenterne på banen: Australske Brett Danton viste det nyeste C700 i Cannon Eos serien, som han havde hevet direkte fra fabrikken og ud i den australske outback til en Range Rover reklame. Halvtreds grader om dagen og masser af støv.

Ingen backup (da det var en prototype) og hurtig installering i en gyrokugle til helikopter optagelser (han bryder sig ikke om droner). C700 har også en ‘chief plate’ (bundstykke) foroven på kameraet til diverse grib og tingeltangel, som gør den nemmere at montere.

Sebastian Leske fra Sony introducerede det nye CineAlta Venice kamera. Endnu ikke sluppet løs på markedet, med 24x36 full frame sensor og fremtidig opgradering til 6K. Man har indbygget to hjul med hver tre ND fi ltre, så der internt kan vælges mellem 8 trin ND. PL-mount kan afmonteres og indeni er Sonys eget E-mount. En tiltrængt nyskabelse er, at display og funktions knapper fi ndes på BEGGE sider af kameraet, og ikke kun dér, hvor fotografens hoved normalt befi nder sig. Mon ikke dét vil blive kopieret af andre fi rmaer (note - 2)?

5

Fra Schweiz kom Matthias Bolliger og lovpriste en gammel kending: Panasonic Varicam, født med 800 & 5000 ISO. Lyssætning handler

nu mere om, at fjerne lys via ‘negative/black fi ll’ i form af diverse størrelser sorte fl ag. La nuit américaine er med digitale kameraer

vendt helt på hovedet: Night for Day?6

Daniele Siragusano stod for et af de bedste indslag, der knyttede en forbindelse mellem digitale LOGs og vores biologiske hjernes perception af billedet.

Her sammen med en begejstret Jan Weincke.

Alle taler de om 10 - 16 bit, HDR, Color Space, gamma og de myriader af log’s vi overskylles med, så det var lidt af en øjenåbner, da Daniele Siragusano fra Filmlight kom på banen med et af de mest veloplagte og underholdende indslag. Grundlæggende sagde han: Tøv en kende - vi må lige forstå først, at farver og kontrast ikke eksisterer. Det er alt sammen en illusion, der foregår i vores hjerner.

Han bad om at få dæmpet lyset og bad os koncentrere os ét minuts tid på et uskarpt, gulligt tåget billede af et slot. Midt i billedet var en sort plet vi skulle fokusere på. Da tiden var gået skiftede lærredet til et sort/hvidt billede af slottet, men vi kunne alle sværge på, at have set grønt græs og blå himmel, omend i kort tid til e� ekten aftog. Ligeledes viste han en hvid kjole med guldkanter på forskellige farvede baggrunde. Intet skete, men med en kvinde i kjolen, tolkede man farver i kjolen alt efter farverne i de forskellige baggrunde. Det er fordi vi er programmeret til at bruge hudtoner som reference for de omgivende farver. Fra et evolutions teknisk synspunkt, for at kunne udvælge en kvinde med den mest glatte hud. Jo sundere hun ser ud, jo større chance er der for, at hun føder sunde børn (og vice versa, for ikke at støde feminister). Kodak, Fuji og Agfa var udmærket bekendt med vores stenalder-hjerner, men i fi lmens dage var ‘koden’ indlagt i emulsionen og den

kemiske proces. Jo bedre vores feriebilled-er så ud, jo større chance for, at vi ville vælge at købe Kodachrome ‘That Kodak Moment’. De ‘falske’ farver var en form for analog (kemisk)

log, og på samme måde er den digitale log en ‘oversættelse’ af de elektromagnetiske informationer, der fl yder gennem sensorens pixels. Filmen udviklede sig gennem 100 år, så der er ingen chance for, at vores få år med digital på nogen måde er ved vejs ende.

7

Xyla Dynamic Range Test Chart kan afsløre ethvert kameras formåen uanset producenternes opgivne

specifi kationer.

Dave Stump om High Dynamic Range: Alle parametre ændrer sig ved et lysere billede.

Indtil for få år siden var det digitale billede stadig baseret på fosforbelagte billedrør, fortalte David Stump, men nu har Sony annonceret, at man fremover ikke understøtter ‘tubes’ og tak for det. Med sit indslag Next generation imaging and impact of HDR promoverede han et ‘Xyla Dynamic Range Test Chart’, en slags gråkort med 20 - 25 f-stop, så man selv kan afsløre ethvert kameras ægte dynamiske omfang, i forhold til producenternes optimistiske specifi kationer.

Negativ fi lm dækkede typisk 13 f-stop, og der fi ndes endnu ikke et digital kamera, der omfavner hele skalaen.

8

Philippe Ros, på vegne af IMAGOs Committee for Creative Technologies in Cinematography

efterlyste, sammen med Rolf Coulanges og Mick van Rossum, universelle standarder, som afl øsning på

kameraproducenternes babyloniske lovprisninger af egne produkter.

Om HDR sagde han: ”When you raise brightness - it changes all parameters,” hvorefter han gav et par gode råd:

1) Falske baggrunde er afslørende, de skal belyses til de næsten brænder ud.

2) Make up skal tones langt bedre end man er vant til.

3) Efterladte kabler og stativ-ben i mørke hjørner står frem, så man lige så godt kunne pege på dem med en rød pil.

4) MTF (modulation transfer function) eller optikkens evne til, at formidle kontrast gennem glasset, bliver afgørende.

5) Strobe & jitter forøges altid med et lysere billede. Panorér langsommere og undgå hurtige bevægelser i billedet - temmelig vanskeligt når vi taler ‘moving pictures’ – eller vent til der kommer højere billedhastighed. 6) The ‘bit bandit’ gemmer sig i, at down-sampling af materialet er irreversibelt. Gem altid råmaterialet til senere bearbejdning (som med ACES), til green screen, CGI og grading.

7) Optag altid så ukomprimeret som muligt,

helst i RAW og hvidbalancer altid, da kelvin niveauet er ‘bagt’ ind i RAW-fi len (hvilket blev modsagt fra salen - se note 3).

8) Sørg for altid at have en on-set HDR monitor. David Stump havde medbragt én hele vejen fra L.A. for at understrege sin pointe og endte sin afdeling med, at lovprise HFRI (high frame rate imaging) - ”Wait and see. It’s amazing.”

Men hvorfor ikke bruge HDR mere kreativt end til blot at lade lærredet eksplodere med lys? Cedric Lejeune kom selvfølgelig for, at promovere Éclair-Color, som er et software system (så vidt jeg kunne se) til at bruge alle de mange Nits på at forbedre farver og kontrast på allerede eksisterende fi lm til HDR brug. Han viste eksempler på fi lm remastered i Éclair-maskinen fra en helt almindelig DCP:

Som eksempler blandt andet Samsara (2011, instruktion og fotografering Ron Fricke) og The Neon Demon (2016, fotografering Natasha Braier, instruktør Nicolas Winding Refn), og resultatet var forblø� ende. Man så farver og detaljer i kontrasterne, som var skjult i originalerne. Der eksisterer indtil nu 97 HDR projektorer world wide, af mærker som Sony og Barco, og de er ikke billige. Men hvor en

standard projekter afgiver 2.000 Nit (én nit = one candela per square meter) kan de nye præstere op til 10.000 Nit. Dét var gode nyheder for DFF’s formand, for det bliver enden på de forhadte sølvlærreder. Lejeune sagde direkte, at 3D havde været ansvarlig for dårlig kvalitet i de ekspanderende digitale biografer (note - 4).

9

ACES har nu fået en Oscar i logoet.

Rolf Coulanges viste, hvordan han på samme måde havde brugt ACES til at forbedre kontrast og hæve detaljerne i en 30 år gammel sort/hvid 16mm fi lm, men egentlig handlede hans, samt Mick van Rossum og Philippe Ros’s indslag mest om ‘marriage of lenses and cameras’ som de har arbejdet på i IMAGO’s Committee for Creative Technologies in Cinematography.

Men der mangler ens standarder fra kameraproducenterne og et tydeligt sprog efterlyses. Der sammenlignes med de standarder, som International Civil Aviation Organisation har fået gennemført i et samarbejde med piloter og fl yledere. Man kan ikke lette og lande uden at vide, hvor lang landingsbanen er, fl yets vægt, antal passagerer, brændstofmængde og alle mulige andre parametre. Det har ICAO fået gennemført internationalt, for samtlige fl y og lufthavne, og ulykkesstatistikken er faldet mærkbart. Men IMAGO vil ikke kunne overkomme en sådan test, da den i så fald skulle opdateres hver anden måned. Alex Forsyte fortsatte med hvordan ACES med en ny bestyrelse, i fremtiden sigter mod en mere ‘open source’ model, hvor man hellere end gerne tager imod input fra Europa, og andre steder i verden. Academy Color Encoding System (nu med en Oscar i logoet) er hverken soft - eller hard ware,

men mere et instrument for, at defi nere en pipe-line eller et workfl ow med de forskellige teknologier. Sådan som jeg forstår det, er det en papkasse fyldt med Rubiks terninger i hvert sit rum, som de involverede i en fi lmproduktion kan vride i alle mulige retninger. Men når det hele skal samles til et færdigt produkt, kan der ud af de millioner af løsninger stadig laves et færdigt produkt, fordi brugsanvisningen og den originale fi guration af Rubiks terningen ligger på et sikkert sted i paplåget.

Som sagt afholdt Luciano Tovoli en master class, men den var en gentagelse af Amsterdam, som man kan læse om i en tidligere udgave af Axel. Til gengæld fi k vi hans landsmand og kollega, Luca Bigazzi, der bød den digitale verden velkommen: ”Do you like grain? I don’t!” udbrød han i forbindelse med visningen af La Grande Bellezza, Paolo Sorrentino’s Oscar vinder fra 2013. Filmen var hans sidste på celluloid og han begræder ikke tabet: ”Jeg har altid skulle kæmpe med fi lmmaterialet: 200 ASA og 500 ASA presset til 1000 ASA.” Til gengæld har han skulle lære alting forfra igen, men han er nu i stand til meget bedre, at bruge den lysteknik han over fl ere fi lm har udviklet med Sorrentino.

Nemlig så godt som intet lys! Instruktøren er nemlig meget sparsom med oplysninger inden en optagelse og forlanger, at kunne improvisere og skyde 360° rundt, uden at støde på fl ag og lamper. Så alt skal monteres i loftet eller også bruges practical og let fl ytbare helium balloner.

Så Luca Bigazzi laver sine kæmpe totaler allerførst, og går så close up uden at ændre en tøddel, for ”time is essential and we want to move fast.” Desuden kan han nu placere lys i billedet og fjerne dem i post. Som i La Giovinezza (Youth 2015) hvor Michael Caine krydser Miss Universe på en oversvømmet Markusplads.

10

Luca Bigazzi med Rolv Håan FNF afholdt master class om sit parløb med Paolo Sorrentino.

11

”Der er to skoler,” siger han: ”Dem som laver et færdigt billede og dem som samarbejder med post.” Og man er ikke i tvivl om, hvilken han foretrækker: ”The idea that everything in the past was better, is a facist idea.” Efter at

have lavet en ti episoders serie The Young Pope til HBO er makkerparret i øjeblikket midt i optagelserne af Loro (betyder ‘dem’, men

rimer også på guld), en fi lm om Silvio Berlusconi, hvor der formentlig ikke bliver lagt fi ngre imellem: ”Paolo don’t know I’m in Norway - he would kill me.”

Luca Bigazzi: ”The idea that everything in the past was better, is a facist idea.”

12

Rolf Coulanges, John Christian Rosenlund, Philippe Ros og Mick van Rossum rundede af

og præsenterede IMAGO’s cinematiske udgave af restauranternes Michelin stjerner.13

Skal biograferne i fremtiden belønnes med en IMAGO stjerne?

John Christian Rosenlund havde været rundt i forskellige biografer og var chokeret over så forskelligt det tog sig ud, selvom forevisningerne af hans fi lm (Kongens nei) kom fra den samme DCP. Han har sammen med Imago’s tekniske komité udarbejdet enfrivilig check-liste til biograferne, og hvis de overholdes, udløser det en Imago-Star, som de enkelte biografejerer kan prale med. Lidt i stil med restauranternes Michelin Stjerner (dog kun med én enkelt per bio). Det med frivilligheden udløste en del kritik, for hvem skal i sidste ende checke om det overholdes?

Foreløbig skal det afprøves som en forsøgsordning i Norge (note - 5) og så må vi se om dét er en gangbar vej. Et andet norsk initiativ så vældig imponerende ud. I forvejen befi nder der sig, halvvejs mellem Norge og Nordpolen, Svalbard Global Seed Vault, en frøbank til bevarelse af klodens plantearter. Problemet, som Benedik Bryde fremlagde, er arkivering af fi lm og data. I USA er allerede 90% af stumfi lmene forsvundet og 50% af alle fi lm før 1950. Specielt acetatfi lm, der lider af Vinegar Syndrome (fi lmene skrumper simpelthen og bliver porøs), men faktisk er de digitale fi lm endnu en truet art. Arkivarer over hele verden river sig i håret over mængden af data og over hvad pokker man skal stille op. For til forskel fra negativ originaler, hvoraf mange allerede nu befi nder sig i klimastyrede bokse, er det ikke

så éntydigt når det drejer sig om digitale bits, for hvad skal man gemme på: Bånd, fl ash, hard disk, optiske diske? Selvom LTO eller LTFS (Linear Tape Open File System) i dag er det mest benyttede og holder 30 år, er der langt til S/H negativs 500 års levetid, ved de rette temperaturer, vel at mærke. Så hvorfor ikke bruge fi lm igen? Kodak og Arri var for nogen år siden inde på det samme: I stedet for, at gemme de analoge billeder på fi lm, er det i stedet de digital bits, der overføres til fi lm. EU har skudt 27 mill € i det norske initiativ PIQL (lyder som ‘to pickle’ at sylte noget), og som med en nyudviklet enhed, der ligner en Cinevator og overfører data til et fi re perf

vindue på en fi lmrulle, der herefter opbevares i de 35 km forladte minegange på Svalbard. Ideelt, fordi øgruppen er vanskelig tilgængelig, beskyttet af permafrost og isbjørne, og uden for de geopolitiske brændpunkter som erklæret demilitariseret zone. Dét lyder alt sammen meget godt, men djævlen gemmer sig i detaljen: Hver frame indeholder kun 2 Mb information og så kan man jo selv gange op hvor mange ruller det kræver at arkivere blot én enkelt spillefi lm. Heldigvis havde vi vores egen ekspert med, som selv har været involveret i starten af projektet: ”Prøv lige at se, hvor mange kunder de indtil nu har haft: Der er to bokse fra Mexico og Brasilien!” Egner systemet sig overhovedet til opbevaring af digitaliseret fi lm?

14

For fi re år siden mødte vi Jannicke Mikkelsen (her med Vilmos Zsigmond) i Oslo. Siden da er der

mildest talt sket en del med hendes karriere.15

Mange af de mere støvede fotografer kunne lære en del af Jannicke Mikkelsens levende og afslappede præsentation,

med animerede skitsebogs optegninger.

Ved samme IMAGO arrangement i Oslo for fi re år siden, var vi nogle stykker, der underholdt os med norske fi lmskole elever. En af dem var Jannicke Mikkelsen, som dengang var halvvejs igennem studiet på National Film and Televison School i England. Nu stod hun så på scenen og skulle præsentere: Virtual Reality 3D - A Case Study. Og sikke en overraskelse: Formentlig den bedste, mest levende fremlæggelse gennem alle de tre dage. Med en blanding af billeder og en animeret tegneserie, tegnet med hvidt kridt på en skoletavle, fortalte hun begejstret om sin usædvanlige historie efter fi lmskolen. Og hvilken kanon karriere! Hun havde længe beundret Sir David Attenborough og igennem seks år forsøgt at få kontakt med ham. Så en dag ringer telefonen. Det er en producer, der vil vide om hun i løbet af to dage kan komme til Galápagos og fi lme noget i 3D? Det var en misforståelse, for Attenborough havde brug for en fotograf med 360° erfaring og hans producer var åbenbart ikke klar over forskellen, men Jannickes drøm kom i opfyldelse og Great Barrier Reef Dive vandt en Bafta Award.

Undervejs kom hun i kontakt med astrofysiker Brian May. Han er stifter af London Stereoscopic Company og - nåh ja, så er han tilfældigvis også guitarist i Queen, og bandet overvejede netop at producere verdens første 360° koncertoptagelse i 3D. Opgaven tilfaldt den unge norske fotograf, men hun havde kun

16

Professor Brian May gemte på overraskelser,

der fi k stor betydning for Jannicke Mikkelsen.

to uger til at løse de tekniske udfordringer. Desuden skulle hun kæmpe med et verdensberømt band, der aldrig før havde tilladt et kamera på scenen. Lynhurtigt designede hun en rig med 20 GoPro (tilsammen 54K) arrangeret parvis, ophængt i en Skycam på stadionet Palau Sant Jordi i Barcelona, hvor koncerten skulle fi nde sted. To

dage før kunne hun vise Queen en optagelse fra deres lydprøver. De blev helt stille og dét er rockstjerner sjældent, fortalte hun. Aftalen lød på tre numre, men nu spurgte de, om hun ikke kunne fi lme hele koncerten? Noget der nok satte grå hår i hovedet på hendes tekniker og sammen måtte de arbejde i

døgndrift for at indfri deadline. Siden har hun holdt master classes på Disney og Pixar, bygget en 3D-360° Dome-biograf i Trondheim og adspurgt fra salen, om aktuelle projekter, kunne hun oplyse, at med NASA er hun for tiden ”working with a few things of space, that I’m really not allowed to talk about.”

17

Jannickes 3D-360° Dome-biograf i Trondheim.

Øl og pizza fest hos Storyline i Oslo. Her Ivan Schmidt, Morten Skallerud og Jannicke Mikkelsen.

Senere samme aften, til mingle party med øl, pizza og gæstfrihed hos produktionsselskabet Storyline (se note - 6), kunne man tale med hende selv. Og op af håndtasken røg et OWL 3D-kit, som kan købes on-line hos London Stereoscopic Company for 25 £, der med en hvilken som helst smart phone klikket på, bliver til en stereoskopisk viewer. Alle i den danske gruppe skulle selvfølgelig have en smagsprøve og selv vores egen præsident for DFF måtte for en stund overgive sig til denne psykedeliske 3D oplevelse af en on-line Queen koncert - midt på gulvet hos Storyline i Oslo.

18

DFF’s formand helt rundt på gulvet ved afslutningsfesten hos Storyline i Oslo.

19

DFF gruppebillede foran Filmens Hus 201720

NOTERDa jeg ikke føler mig klædt på til de mange tekniske termer, der kom i spil på årets Digital Cinema Conference, så jeg mig nødsaget til, at konsultere én af vores egne eksperter: Ivan Schmidt deltog selv i Oslo, og efter at have gennemset artiklen bidrog han med et par uddybninger, som vi her bringer i noteform:

Note 1) SDR står for Standard Dynamic Range, mens HDR er det meget omtalte High Dynamic Range. HLG er Hybrid Log-Gamma. Så er der REC 709, REC 2020, Dolby Vision og formaterne S-LOG 2, S-LOG 3, LOG C (LOG is not RAW). Der er meget få fi lmproduktioner i Danmark, der optages i RAW. Er det mon et økonomisk spørgsmål? Ikke desto mindre er det derfor umuligt, at afl evere korrekt HDR.

Note 2) Nogle funktioner i Sony Cine Alta Venice vil blive licenseret, hvilket betyder, at du skal betale ekstra for at åbne Anamorphic og 6K modes i kameraet. Men Sony vil tilbyde disse licenser i en række tidsrammer, så korte som en uge, hvilket skal gøre dem overkommelige og måske en udgift, der kan dækkes for produktioner, som ønsker at bruge disse specielle formater.

Note 3) Men selv en ekspert kan tage fejl. Dave

Stump, havde i sin præsentation, et slide: White Balance Every Scene For Best High Dynamic Range. ARRI kunne fortælle David, at det ikke var muligt, at lave white balance i RAW-mode!

Note 4) Vi kommer nok ikke til, at se Éclair-Color system blive brugt i de danske biografer, da de projektorer, som er godkendt af Éclair-Color, er SONY SRX-R500 Serie 4K, som mig bekendt ikke eksisterer i de danske biografer, samt BARCO laser projektor 6P, der kun fi ndes én af i en dansk biograf. Man fristes til, at sætte spørgsmåltegn ved Cedrics præsentation, da The Neon Demon, aldrig har været HDR, så hvordan har de kunne lave denne konvertering?

Note 5) Biograferne skal have nogle specifi kationer, som de kan bruge til at arbejde ud fra. IMAGO’s Committee for Creative Technologies in Cinematography, nævnte SMPTE, som en standard, der skulle gælde for biograferne. Følgende er SMPTE specifi kationer for On-Screen Light Measurement, som fotograferne kan bruge når de ser test i biografen: Center: 12 - 22 FL (korrekt måling 14 fL. Edges between 75% and 90% of screen center symmetrical, but not less than 10 FL.

Til højre er et eksempel på et lærred Harkeness Screens, der er beregnet for 3D projektering.

21

IMAGO’s check liste er:

Correct masking.

No ambient light from exit signs or light from stairs.

Good viewing conditions from all seats.

A calibrated projektor, based on SMPTE specifi cations.

No Silver screen for 2D screenings.

Source material, based on specifi ed DCP requirement.

Men spørgsmålet er om ovenstående er ambitiøst nok?

Note 6) Storyline udlejer kamera, lys, studio og diverse andre enheder for fi lm og TV produktion. Storyline har også komplet set-up for Post Produktion.

Tak for de relevante informationer til Ivan, som til sidst spørger, om ikke vi skulle have haft noget med om fotografens rettigheder? Og det er rigtigt, at Bjørn Alexander Brem NFF (Norsk Film Forbund) gav et oplæg og kunne fortælle, at de opnåede rettigheder i Norden bygger på

en række retssager samt en god del fagforeningskultur. Det har været vigtigt, at få skilt Author Rights fra fotografens løn, selvom producenterne gerne så det slået sammen, så de stod bedre når de skal forhandle med distributørerne, der nu også er aktive i produktionerne, som f.eks. HBO, og prøver at negligere kravene. Men verden ændrer sig fra fl ow-tv til alle mulige andre former for VDO (video on demand) og det er vigtigt for IMAGO og de enkelte landes foreninger at være forberedt til fremtiden. Og det er ikke småpenge man taler om. Han nævnte som eksempel, at beløbene (i Norge tror jeg nok) i 2010 var på 180.000 €, men i 2016 var steget til 1.250.000 €. Godt nok var rettighedshavernes antal tredoblet, men indtægterne altså næsten syvdoblet. Ét af problemerne er, at juraen er så kompliceret, at ikke engang regeringen kan overskue det. Da Brem var ved at være færdig, rakte den australske deltager fi ngeren op og spurgte om ikke han kunne komme og hjælpe dem, for i hans land har der ikke været tradition for nogen rettigheder overhovedet.

Tekst: Steen DalinFotos: s. 6: Marvin Schatz. s. 15: Steen Dalins. 18 (tv): Svein Erling Lodes. 2, 3, 4, 5, 7, 8 (tv), 9, 11, 13, 16, 18 (th), 19, 20 og 22: Poul Lystrup Thomsen

22