31.årg. KREDSBLADET KREDSBLADET · 2 Kredsbladet 4/2010 Kredsbladet 4/2010 3 A t have en partner opfattes af langt de fleste som et gode. Mange betragter det også som en fordel,

For

eløb

ig h

ar H

ans

Eng

ell h

aft r

et i

sine

foru

dsig

else

r om

den

pol

itisk

e m

agts

truk

tur

omkr

ing

folk

esko

len.

Læ

s ha

ns k

omm

enta

rer

side

12

(Fot

o: O

le S

ejer

)

Nr.4

. O

kt. 2

010

. 31.

årg

.

KRED

SBLA

DET

KRED

SBLA

DET

UD

GIV

ET A

F D

AN

MA

RK

S L

ÆR

ER

FO

RE

NIN

G K

RE

DS

35 O

G 3

6.

LÆ

RE

RE

I H

ELS

ING

ØR

OG

FR

ED

EN

SB

OR

G K

OM

MU

NE

R

Kredsbladet 4/2010 3Kredsbladet 4/20102

At have en partner opfattes af langt de fleste som et gode. Mangebetragter det også som en fordel, hvis partneren har reelle hensig-ter. Og i et godt partnerskab erfarer man hurtigt, at ligeværdighed,

åbenhed, tolerance og forhandlingsvilje er afgørende forudsætninger forpartnerskabets succes.Partnerskabseksperimentet med regeringen på den ene side og DLF påden anden side skulle desværre vise sig at være skalkeskjul for et regu-lært gidseltagningsforsøg.Lærerne var udelukkende udset til at være et redskab i regeringens ind-ædte kamp for bl.a. offentliggørelse af de nationale test.At det skulle være afgørende for at nå målene om en bedre folkeskole,skal man være veludviklet ideologisk blind for at se.Al sagkundskab peger stik imod denne antagelse, og hvis man ønsker, atundervisningen i folkeskolen i højere grad skal hvile på et videnskabeligtgrundlag, kunne man jo passende begynde her.Men hvis man mener, at det er afgørende for forældrene, at de kan seskolernes testresultater, så de herudfra kan træffe deres valg af skole,hvad er så det næste? For det kan da ikke stoppe her. Man må da kunneforlange at se de enkelte elevers resultater. Ellers kunne ens barn jo kom-me til at dele klasse med kammerater, der ikke stemte overens med deforventninger, man som forældre havde til kammeraternes faglige kom-petencer. Lad os dog i samme omgang få testet forældrene, så man får enmulighed for at se, om man i det hele taget ønsker at deltage i et fælles-skab med dem.Og lad os sluttelig få testet politikerne, så vi kan få en større forståelsefor, hvad det er, der driver nogle af dem til at tage så tåbelige beslutnin-ger, som en offentliggørelse af de nationale test ville være!

Partnerskabet tabti testkarrusellenLærerne var udelukkende udset til at være et redskab i re-geringens indædte kamp for bl.a. offentliggørelse af denationale test, skriver Jørgen Cseh bl.a. her i spidsartiklen

Jørgen Cseh:Hvad med at få testet politikerne,så vi kan få en større forståelse for,hvad det er, der driver nogle afdem til at tage så tåbelige beslut-ninger, som en offentliggørelse afde nationale test ville være?

Helsingør LærerforeningDanmarks Lærerforening Kreds 35

Ole Rømersvej 11, 3000 HelsingørTlf.49202977-giro 2100118FAX 4976 5374Mail: [email protected]

Kontortider:Mandag 10 - 15 Merete KnuhtsenTirsdag 8 - 9.50 Birger Lund

11 -13 Thomas Ringbro 13 -16 Henning Jensen

Onsdag 10 -12 Helle SchackingerTorsdag 9 - 11 Liselotte Bak

11 - 15 Vera Sandby HansenFredag 9 - 12 Henning Jensen

10 - 13 Vera Sandby Hansen

Formand:Vera Sandby Hansen tlf 49226332Løntoften 23, 3070 Snekkersten

Næstformand:Henning JensenEnighedsvej 6, 3000 Helsingør

Kasserer:Merete Svalgaard Knuthsen tlf.49221149Jollen 89, 3070 Snekkersten

Lise Lotte Bak tlf. 49201709Snerlevej 6, 3000 Helsingør

Thomas Ringbro tlf. 33257768Stampesgade 5 st.th.m 1702 Kbhn. V

Birger Lund tlf. 56955785Løntoften 37B, 3070 Snekkersten

Fredensborg LærerkredsDanmarks Lærerforening Kreds 36

Jernbanegade 36, st.mf.3480 FredensborgTlf.48482455 - giro 5722160FAX 48485255Mail: [email protected]

Kontortider:Mandag 10,30 -16 Jørgen CsehTirsdag 10,30 -16 Lars LindstrømOnsdag 10,30 -16 Pille PoulsenTorsdag 10,30 -16 Nils WulffFredag 09,00 -12 Jørgen CsehFormanden træffes efter aftale

Formand:Jørgen CsehSænkesøvej 3, 2970 Hørsholm

Næstformand:Pille PoulsenStrynøgade 6,1 tv. 2100 København Ø

Kasserer:Nils WulffVilhelmsro 427 3480 Fredensborg

Lars LindstrømFlorahøj 1 3480 Fredensborg

Annette Hansen-JacobsenArresøvej 6, 3310 Ølsted

tlf. 49203556

Helle Schackinger tlf. 49170099Kløvermarken 35, 3060 Espergærde

Lars Løkke går efter at bruge folkeskolen og lærerstandensom kanonføde i den kommende valgkamp, men der bliverformentlig tale om højtravende, reelt uforpligtende, ideolo-giske slag i den tomme luft. Det kan dog sagtens komme tilat genere skolen i praksis, frygter Niels Chr. Sauer, medlemaf hovedstyrelsen i DLF og lærer i Næstved

Niels Chr. Sauer har en menneskeal-der været lærer på Karlebo Skole, somnu foreslås sammenlagt med Niverød-gårdskolen og Nivå Centralskole.Læs side 7

Niels Sauer:Man kan frygte, atLars Løkke vælger attrække blank og frem-lægge sin hovedløsepolitik som forslag idet folketing, han inogle måneder endnuhar et flertal i

Foto: Erik Schmidt

Lige siden statsministeren i januarkom med den for alle, undervis-ningsministeren medregnet, me-

get overraskende melding, at resultater-ne af de nationale test skal offentliggø-res, har det stået klart, at det ville kom-me til en konfrontation mellem DLF ogregeringen. Sammenbruddet i det så-kaldte partnerskab om folkeskolen erderfor ikke i sig selv nogen overraskel-se, men ingen havde vel forestillet sig,at det ville ske på den måde, det gjorde.Med stigende vantro oplevede DLF-ledelsen, at månederne gik, uden at derkom nogen form for samarbejde i gang,og da undervisningsministeren blot etpar uger før det møde på Marienborg,hvor resultatet skulle præsenteres, medkort varsel kaldte DLF over på Slots-holmen, var der kun et punkt på dagsor-denen: Rejseholdets anbefalinger. Ikkefordi de var til diskussion. DLF kunnenikke eller lade være, og det var så det.DLF’s trepunktsudspil (halvering afdårlige læsere, halvering af sygemeldtelærere og alle unge i uddannelse et årefter folkeskolen) blev aldrig besvaret,endsige drøftet. Mindre end en uge førdet konkluderende møde kom så rege-ringens syvpunktsprogram, som både

KL, Skolelederforeningen og DLF eftertur – og i nævnte rækkefølge – afviste atunderskrive i den forelagte form. Detskal noteres, at stort set alt, hvad derkan krybe og gå af øvrige centrale aktø-rer – herunder Skole og Forældre, Dan-ske Skoleelever, hele forskerverdenenog den samlede opposition inklusiveskoleforligsparten Socialdemokraterne– tog afstand fra offentliggørelse af test-resultater.Selvom regeringen således stod helt ale-ne med sin pakke af forslag, valgte denat hænge DLF ud som ene skyldig isammenbruddet med beskyldninger ombetonfagforening og forstilt chok overat „lærerne ikke vil være med til at laveen bedre skole“.DLF har hele tiden sagt, at det afgøren-de netop er, at forandringerne i skolenbliver til det bedre. Vi vil støtte alle for-slag, der kan bidrage til at give eleverneen bedre undervisning. Lige så konse-kvent vil vi gå imod alt, hvad der forrin-ger skolens undervisning. Offentliggø-relse af testresultater er muligvis densikreste måde at ødelægge et offentligtskolevæsen på, og det vil aldrig bliveindført med DLF’s støtte. Kald det barebetontænkning. Beton er et fremragende

materiale til solide konstruktioner, derskal stå ude året rundt. Ikke så lidt merevelegnet end det flyvesand, regeringenbygger sin skolepolitik på.Hvad skal der så ske nu? Statsministe-ren har tydeligvis fejlvurderet situatio-nen og har fået sig selv malet op i ethjørne, hvor alle allianceparter løberskrigende bort. Man kan frygte, at LarsLøkke, der ikke just er kendt for sit ro-lige temperament, i denne situationvælger at trække blank og fremlæggesin hovedløse politik som forslag i detfolketing, han i nogle måneder endnuhar et flertal i. Det vil i så fald blive enparodi, der med stor sandsynlighed vilende med, at en kommende, ny rege-ring omgør bl.a. en lov om offentliggø-relse af tesresultater endnu inden densikrafttræden.Så galt går det dog næppe. Lars Løkkegår ganske vist efter at bruge folkesko-len og lærerstanden som kanonføde iden kommende valgkamp, men der bli-ver formentlig tale om højtravende, reeltuforpligtende, ideologiske slag i dentomme luft. Det kan dog sagtens kom-me til at genere skolen i praksis. Ikke iform af konkrete indgreb, men i form afyderligere forpestning af debatklimaetomkring den offentlige sektor i alminde-lighed, folkeskolen i særdeleshed.

Folkeskolen som kanonføde


BeskæftigelsessituationenVed budgetseminaret den 2.-3. septem-ber holdt medarbejdergruppen i Hoved-udvalget selvfølgelig fokus på de bebu-dede stillingsreduktioner. Hvor mangestillinger, der nedlægges på grund af æn-dringen i den nye administrative organi-sation, og hvor mange, der vil skyldesrene besparelser, synes at være nogetusikkert. Vi opfordrede selvfølgelig til,at der laves en jobbank inden for de for-skellige faglige områder, så der ikke fy-res i en afdeling og ansættes nye i en an-den. I øjeblikket er der nu indført ”kvalifice-ret ansættelsesstop” i kommunen, hvil-ket betyder, at alle stillingsopslag skalgodkendes fra personaleafdelingen.Om vi inden for skoleområdet kan for-vente stillingsreduktioner med rene ord– fyringer til næste skoleår, tør jeg ikkespå om på nuværende tidspunkt. LukkesNygård Skole, og falder elevtallet, skalman ikke udelukke, fyringer kan kommepå tale. Dog har vi en alderssammensæt-

Helsingør Lærerforenings kommentartil kommunens budget 2011

ning, der gør, at der de næste par år kanforventes en forholdsvis stor naturlig af-gang. Almindeligvis tegner der sig førstet billede af beskæftigelsessituationen,når planlægningen af næste skoleår star-ter som regel i slutningen af januar. Jeg skal så kraftigt opfordre til, at manfår bedre styr på behovet for lærerresur-serne end ved fyringsrunden op til detteskoleår. Det er glædeligt, at så godt somalle fik arbejde igen eller med successøgte nye græsgange. Derfor blev derogså behov for at ansætte nye kollegerstraks i det nye skoleår. Det er nu minvurdering, at sidste fyringsrunde kunnehave været undgået, hvis planlægningenhavde været grundigere, inden manmeldte ud. Hvis man kan trække udmel-dingerne et par måneder, vil grundlagetvære mere sikkert. De omkostninger,det vil have for skolerne vil være givetgodt ud i forhold til de menneskeligeomkostninger, der er forbundet med atmodtage en fyringsseddel - en oplevelsealle helst er foruden!

Nygård SkoleDer er ikke belæg for at det faglige ni-veau er dårligere på små skoler end påstore. Store og små skoler har forskelligepædagogiske muligheder med hver de-res fordele. Der er ingen tvivl om, at Ny-gård Skole har elever, der stortrives, net-op fordi det er en lille skole. Når luknin-gen er på tale, må det alene være ud fraøkonomiske overvejelser i forhold til,hvad det må koste at bevare en skole ilokalområdet.

TimetalletDet er en rigtig og langsigtet beslutning,når politikerne bevarer det vejledendetimetal.Jo mindre undervisning, des sværere erdet at nå et tilfredsstillende fagligt ni-veau. Ikke overraskende. At nedsættetimetallet vil gøre skoledagen noget me-re hektisk. Eksamen og de nationale tester udarbejdet med forventning om, ateleverne har haft undervisning svarendetil det vejledende timetal. Tid er en afgø-rende faktor i forbindelse med undervis-ningen.

SpecialundervisningenBekymrende er det til gengæld at erfare,at der skal integreres flere elever fra denvidtgående specialundervisning til nor-mal undervisning uden nærmere angi-velse af, hvordan dette skal ske.Specialundervisningen kan nemlig ikkebare overtages af lærerne i almen under-visningen. Da besparelserne ikke er kon-kretiseret, bør det holdes for øje, om ele-verne vil få den undervisning, de har be-hov for.For lærerne handler det i høj grad ogsåom det psykiske arbejdsmiljø. Det erdybt frustrerende, hvis man har en elev,man ikke kan give den rette undervis-ning. Man kan se, hvad der skal til, menhar ikke muligheden. Mange lærere vilogså have behov for efteruddannelse in-den for de forskellige specialområder.Der er også elever, der ikke vil trives inormalundervisningen. Alt i alt rejserder sig mange spørgsmål ved denne be-sparelse. Man må håbe, at der i planerneogså er plads til at varetage barnets tarv.

BruttolønsordningerFørst kunne vi, så kan vi ikke. Helsin-gør Dagblad er tilbudt medarbejderne ikommunen som en bruttolønsordning,men nu er der fra personaleafdelingensendt brev ud om, at denne ordning op-hører til næste betaling for blandt andrelærerne. Begrundelsen herfor skulle væ-re, at DLF ikke går ind for bruttoløns-ordninger.Men det er altså hverken Helsingør Læ-rerforening eller Danmarks Lærerfor-ening, der hindrer kommunen i at fort-sætte dette tilbud. Helsingør Kommunehar valgt at bruge KL´s holdning om, atenten går man ind for bruttolønsordnin-ger eller ej.Hovedprincippet i DLF´s holdning tilbruttolønsordninger er imidlertid, at derkan laves bruttolønsordninger inden forden del af lønnen, der er aftalt lokalt,altså er det hverken DLF eller HLF, derhar modsat sig tilbuddet vedr. Dagbla-det. Dette tilbud vil for de flestes ved-kommende netop kunne rummes indenfor lokallønsdelen. Kredsstyrelsen be-handler problematikken på KS-mødetførst i oktober.

Støtteerklæring til lærernei VordingborgArbejdstidsaftalen 08 sætter fokus pådialog, samarbejde og tillid. Lærerneskal agere inden for det professionelleråderum, så er det absolut dybt frustre-rende at skulle arbejde efter mødeplan.En sådan situation er uholdbar i læng-den, og koster ganske meget i forholdtil arbejdsmiljøet, og det på begge sideraf bordet. Kedelig situation at KL medden ene hånd vil stå for samarbejde ogdialog, men med den anden sætter endiktatorisk dagsorden. Vi har sendt en

hilsen til kollegerne i Vordingborg.

Store KursusTillidsrepræsentanter og kredsstyrelsendeltog i „Store Kursus“ i dagene 20.-22. september. Kurset blev traditionentro afholdt på Frederiksdal. Temaet var” Invester i Fremtiden, med fokus påFolkeskolen ”. Et aktuelt emne nu,hvor folkeskolen befinder sig krydsfel-tet mellem store besparelser og storeambitioner. Oplægsholderne sendtetrods forskellige politiske baggrundesamme budskab om, at det ikke er defaglige eller saglige argumenter, dervægtes i den politiske dagsorden. Det erdybt grotesk, men absolut noget, vi in-den for vores verden kan nikke genken-dende til. Et aktuelt emne er netop”Partnerskabet”, en farce, spil for galle-riet eller kynisk politik.Tillidsrepræsentanterne har efterfølgen-de udtrykt stor tilfredshed med kurset,og forhåbentlig vil al den nye lærdomblive brugt til gavn for medlemmerne.

Kontakt til kredskontoretDet gælder om at være præcis, følge opog sikre sig, at det, man har sagt, er for-stået korrekt. For lærere en helt naturligindfaldsvinkel til dagens arbejde. Tilgengæld ved vi også, det ikke lykkesaltid. Og her må vi konstatere, at om-lægning af telefonsystemet på kreds-kontoret fik et noget mærkværdigt for-løb, men med stor ihærdighed fandt viendelig en positiv kommunikationslinietil TDC, og telefonien er nu på plads.I weekenden den 25.-26. septemberovergik Danmarks Lærerforening til etnyt mail-postsystem. Vi skal nu brugeOutlook. Foreløbig ser det ud til at gåforholdsvis smertefrit. Selvfølgelig skalvi vænne os til nye arbejdsgange, hvil-ket tager lidt ekstra tid i øjeblikket, menskriv gerne en mail, hvis du har etspørgsmål. Vi er ”på” igen: [email protected] du vil besøge os på kontoret, såring endelig inden. Vi har oftest ikkemulighed for at dække kontorvagterneved sygdom, deltagelse i kurser ellermødeaktivitet uden for kontoret og erderfor nødsaget til at lukke.

Abonnement på Helsingør Dagblad kangodt tilbydes som bruttolønsordning

Nyt fra Helsingør Lærerforening

v. Vera Sandby Hansen, formand for Helsingør Lærerforening

Vera S. Hansen:Bekymrende er det,at der skal integreresflere elever fra denvidtgående special-undervisning til nor-mal undervisninguden nærmere angi-velse af, hvordan detskal ske

Vera Sandby Hansen opfordrer kraftigt til, at man får bed-re styr på behovet for lærerresurser end ved fyringsrundenop til dette skoleår

Vera Sandby Hansen:Hovedprincippet iDLF´s holdning tilbruttolønsordningerer, at der kan lavesbruttolønsordningerinden for den del aflønnen, der er aftaltlokalt

Ufint at så tvivl om det pædago-giske arbejde på Nygård SkoleDer er ikke belæg for at lukke Nygård skole ud fra pædagogiske argumenter,som Venstre og SF er citeret for i Helsingør Dagblad den 30.sept.Store og små skoler har forskellige pædagogiske muligheder, og der er ikkebelæg for at en skoles størrelse har betydning for det faglige niveau. Til gen-gæld er engagement og gode relationer mellem elever og lærere af stor betyd-ning. Det skal der også være kræfter til nu i en ellers meget utryg situation forelever og ansatte på Nygård Skole.Vælger politikerne at lukke skolen, må det alene være ud fra et økonomisk ar-gument.

Vera Sandby Hansen, Formand for Helsingør Lærerforening

Læs i næste nummerHelsingør Lærerforenings to delege-rede, Vera Sandby Hansen og Hen-ning Jensen har ogå været til kon-gres.Læs i næste nummer de reflektioner,kongressen gav anledning til hosdem begge

Maja Rahner er nytillidsrepræsentantpå Nygård Skole

Ulla Twete er nytillidsrepræsentantpå Tikøb Skole

Susanne Beck er nytillidsrepræsentantpå Tibberupskolen

Stig Johansen er nytillidsrepræsentantpå Nordvestskolen

Merethe SvalggardKnuthsen, kasserer iHelsingør Lærerfor-ening, er ny tillids-repræsentant påHellebækskolen

Der er ikke belæg for at lukke NygårdSkole ud fra pædagogiske argumenter

Læserbrev bragt i Helsingør Dagblad

Vera Sandby Hansens budgetkommentar er skrevet inden 2. behandlingen den 11. oktober


MåleneVi konstaterer med stor tilfredshed, at etaf formålene med den nye skolestrukturer ”at skabe en harmonisk og god so-cial fordeling af eleverne på skolerne”,og vi hilser det velkomment, at kom-munen fra 2012 ønsker at komme tilba-ge på Undervisningsministeriets vejle-dende timetal. Vi håber, at kommunensøkonomi tillader, at man - som før i ti-den - også sætter sig som mål at slutteover Undervisningsministeriets vejle-dende timetal.Endvidere vil en udvidet brug af linje-fagslærere og læreruddannede vikarervære medvirkende til, at kommunenkan nå den sidste målsætning, nemlig at”Folkeskolerne skal have en kvalitet, såflere elever vælger Fredensborg Kom-munes folkeskoler”.

Medarbejderinddragelse i processenI budgetforliget af 12. september 2010er der, til fusionsudgifter i forbindelsemed den nye skolestruktur, afsat 4,2mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012. Iden forbindelse skal vi gøre opmærk-som på, at der i lærernes opgaveover-sigter for 2010/11 ikke specifikt er afsattid til implementering af den nye skole-struktur. Alle erfaringer viser, at det eraf afgørende betydning, at der afsættesgod tid til en grundig værdi- og kultur-debat, der er forudsætningen for atstrukturændringen skal blive en succes.Der bør sættes tid af til denne grundigedebat både på de enkelte skoler og påskolerne indbyrdes.Det er vigtigt, at medarbejderne følerejerskab til processen og implemente-

En ny skolestruktur i FredensborgFredensborg Lærerkreds’ høringssvar enstemmigt vedtaget i kredsstyrelsen

ringen. Hermed deler vi den opfattelse,der fremgår af Børne- og Skoleudvalgets5. princip for skolefusioner, nemlig at”Medarbejdere, elever og lærere skalinddrages i fusionsprocessen i videstmulige omfang”.Vi foreslår, at dette i ”videst mulige om-fang” fra politisk hold bliver præciseretyderligere, samt at der bliver fastlagt enformaliseret kontakt mellem Børne- ogSkoleudvalget og skolernes interessen-ter under den løbende proces med skole-fusionerne, fx i form af møder.Vi foreslår, at skolernes MED-udvalgdeltager i det planlagte projektudvik-lingsforløb, hvor skolernes ledelser gui-des gennem brugen af relevante værktø-jer og strategier til projektplanlægning,forandringskommunikation og kultur-etablering. Det vil være med til at kvali-ficere processen, idet ledelse og medar-bejdere har samme referenceramme, ogdet vil være med til at styrke medarbej-dernes ejerskab til fusionerne.Opgaven med at fusionere skoler er enproces, der ikke kan gennemføres påkort tid. Man må forvente, at opgavenvil strække sig over en årrække.

En skole i hvert bysamfundForslaget lægger op til, at der skal væreén skole i Kokkedal på 2 matrikler og énskole i Nivå på 3 matrikler. Vi foreslår,at udvalget overvejer at bruge sammemodel i Fredensborg og Humlebæk, så-ledes at bysamfundenes nuværende 3skoler samles i én skole på 3 matrikler.Hvis man vælger én skole i hvert by-samfund, vil man optimere den ønskedegode sociale fordeling af eleverne på

skolerne.

Mål for optimal klassekvotientDet er vigtigt, at alle skolerne i videstmuligt omfang indeholder et udelt for-løb fra 0. til 9. klasse. Vi anbefaler, atkommunen sætter sig det mål, at klasse-kvotienten bør være på 20 elever med etmax. på 24, jvf. notat fra Det Kommu-nale og Regionale Evalueringsinstitut(KREVI), ”Konsekvenser af en ændretskolestruktur” s. 27, ”I små klasser medunder 12 elever vil der ifølge undersø-gelsen kunne opnås en højere gennem-snitlig matematikscore, hvis klassestør-relsen øges med op til 20 elever, hvoref-ter en yderligere stigning i elevantalletvil medføre en lavere matematikscore,når der kontrolleres for socioøkonomi-ske faktorer (Mejding, 2004: 216) ogsamme notat s. 22, ”… faglige fordeleved lave klassekvotienter. Hvis der erfærre elever i klassen, vil læreren letterehave overblik over de enkelte eleverslæringsniveau og behov, og læreren vilhave mere tid til det enkelte barn. (Hei-nesen, 2007)”.Ved sammenlægningerne bør man såvidt muligt lade de nuværende klasserog deres lærere forblive sammen for atsikre kontinuiteten og trygheden for bå-de elever, forældre og lærere.

Ledelse på de fusionerede skolerNår man sammensætter ledelserne påde nye skoler, må man tage hensyn tilen bred sammensætning, således at detikke udelukkende er kulturen og værdi-erne fra den ene skole, der overføres tilden nye skole.

Hvad går de rundt på kredsen og laver efter...?v. Annette Hansen-Jacobsen/Nyt kredsstyrelsesmedlem

Kredsstyrelsen foreslår bl.a., at der kun bliver en skole i hvert af de fire bysamfund

Nyt fra Fredensborg Lærerkreds

AfskedigelserVi har haft travlt ret længe i hvert faldsiden afskedigelserne holdt deres indtogi foråret. 13 lærere blev afskediget. Alleer nu i arbejde igen. De fleste i Fredens-borg Kommune. Skolerne har med For-valtningens og Kredsens hjælp været go-de til at ansætte de afskedigede i de stil-linger, som viste sig henover det seneforår og sommeren. Ofte var det nød-vendigt at kaste fagfordelingen op i luf-ten endnu engang og se nye muligheder.Selve afskedigelsesproceduren har væ-ret evalueret mellem tillidsrepræsentan-ter, i Kredsen og med Forvaltningen. Påarbejdspladsen oplevede lærerne detsom gevaldig svært, at de måtte vente sålang tid på at få vished. Der skabte al formegen usikkerhed, gætværk og mangemere eller mindre vellykkede forsøg påat presse skolelederen til at bekræfte el-ler afkræfte frygten. Selve procedurenmed at blive afhentet til afskedigelses-samtale på sin arbejdsplads var ikke vel-egnet i skoleregi.De afskedigede følte sig godt behandle-de med kommunens tilbud om outplace-ment rådgivning og den psykologhjælp,som var til rådighed. Også DLF’s samta-legruppe, som en gruppe af de afskedi-gede valgte at tage del i, gav mod på atkomme videre. Enkelte lærere tog imodtilbuddet om at blive på deres arbejds-plads tiden ud. Det blev oplevet som rig-tig svært for alle parter.

Besparelser i indeværende årHvordan de øvrige besparelser udmøntesi det indeværende år bliver løbende dis-kuteret og samlet op med TR på Kred-sen. Det er langt fra alle skoler, der eråbne omkring disse. Det ville være for-delagtigt for de lærere, som løber stær-kere og stærkere, eller som ikke længerekan levere den sædvanlige service forbrugerne, om alle skoleledelser havdemod på at melde ud til forældrene, hvil-ke områder besparelserne har ramt. Der

er jo ingen skoler, der er sluppet udenombesparelserne her i Fredensborg. De harramt lejrskoler, vikardækning, materiale-kontoer, elevernes timetal, lærernes efter-uddannelse, tolærertimer og andre støt-teordninger.

SpecialundervisningPå kredsen fik vi mulighed for at kom-mentere på Forvaltningens udspil om”Målsætninger for Specialundervis-ning” inden behandlingen i BSU. Læsformandens kommentarer om inklusionside 17. Skolelederne var hver især ble-vet bedt om at indhente kommentarer fra2-3 interesserede lærere i egen skole.Det er målsætninger, som uden tvivl vilfå stor betydning for vores arbejdsbetin-gelser, og deres betydning og følgernederaf, vil naturligvis have kredsens be-vågenhed fremover.

HjemmesideI den forbindelse må Kredsens hjemme-side www.kreds36.dk - en klon afDLF’s hjemmeside - jo naturligvis næv-nes. Vi arbejder til stadighed på at gøreden så opdateret og vedkommende somoverhovedet mulig for vores medlem-mer. Indtil nu har vi ikke kunnet måle bru-gen af denne, men nu får vi omsider be-søgstæller på siden. Så bliver detspændende at se, om vores anstrengelserhar båret frugt, eller om vi skal markeds-føre siden yderligere.

Børne- og Skoleudvalg (BSU)Umiddelbart før ferien blev medarbej-dernes repræsentation i Børne- og Skole-udvalget bragt til høring i Skolebestyrel-serne.Igennem de seneste 10 år – med OleMartedal som formand for Skoleudval-get – har forældre og medarbejdere fraskolebestyrelserne været repræsenteretved Skoleudvalgets møder. Ifølge For-manden til stor nytte for udvalget. For-ældrerepræsentanten var ikke en helt såhyppig gæst ved møderne, og skolebe-styrelserne valgte at takke nej fremovertil denne form for repræsentation.Deadline for høringssvar blev på opfor-dring skubbet til 15. september, eftersomflere skolebestyrelser allerede havde af-holdt sidste møde inden ferien. NilsWulf og jeg - tidligere repræsentanter iSkoleudvalget - udfærdigede et bilag,hvori vi opfordrede skolebestyrelsernetil at tale for fortsat medarbejderrepræ-sentation i BSU eller for en oprettelse afet fælleslærerråd med repræsentanter på

tværs af skolerne, som løbende kunnehave kontakt med BSU. Sidstnævnte vil-le falde fint i hak med seneste udspil fraUndervisningsministeriet Viden i spil,hvori man opfordrer til tiltag, der vilfremme vidensdeling og udvikling. Denendelig afgørelse vedr. repræsentationkommer fra BSU i oktober måned. Ide-en med oprettelse af et Fællesråd ermodtaget med nysgerrighed fra BSUformanden Hanne Berg. Kredsen vil nuarbejde videre på en egentlig beskrivelseaf dette.

ITIT situationen på skolerne har budt pånye muligheder og udfordringer. Det nyeCitrix har haft sine meget alvorlige be-gyndervanskeligheder, men tiltaget bety-der jo på sigt, at vi skulle få nemmere oghurtigere adgang til skolens server ognet, også hjemmefra.Men skolestarten var hård. De nyeSmartboards, som man så småt var ble-vet fortrolig med, ville nu pludselighverken det ene eller det andet. Lærere,som gik på systemet hjemmefra, fik pro-blemer med egen computer. Computere iklasserne og i særdeleshed printernekunne ikke finde ud af at kommunikeremere. Men i skrivende stund ser det udtil, at vi er ved at være på rette vej.

Det professionelle råderum?Selvom vi nu har arbejdet med A08 i etstykke tid, og alle parter stadig kan hu-ske og kender de oprindelige intentionermed denne, dukker der alligevel somme-tider tiltag op, som absolut ikke er i afta-lens ånd. I Fredensborg såvel som på an-dre skoler i landet, har skoleledere fun-det det hensigtsmæssigt at bede lærerneom at møde i klassen 5-10 minutter førtimens start. Argumenterne for dette erder som sådan ikke noget galt med:Konflikthæmmende, positiv signalvær-di, tryghedsgivende m.m.Det, som går helt galt, er at lederneglemmer, at tilsynstiden er en del af fak-toren, over hvilken alene læreren råder.Det er den enkelte lærer, der skal afgøreog prioritere, hvorvidt noget giver me-ning eller ej. Det behøver naturligvis ik-ke fraholde lederne fra at argumenterefor deres overbevisning.Vi er sikkert nogle, for hvem det giverudmærket mening i ganske bestemtesammenhænge på forskellige tider af da-gen. Men lad nu den professionelle lærerafgøre dette selv.

BudgetforligI kommunen er der nu indgået budget-forlig for 2011-14. Kredsen var inviteretmed i langt det meste af processen.Kommunens ledere og tillidsrepræsen-tanter var inviteret til en kort orienteringundervejs. Hvis vi sammenligner os medde øvrige kommuner i landet, er vi påskoleområdet bestemt sluppet billigtdenne gang. Der er sat penge af til finan-siering af den nye skole i Fredensborg,til afledte udgifter i forbindelse med dekommende skolefusioner og til pædago-gisk udvikling. Der er også indbyggetforudsætninger for at nå det vejledendetimetal i 2012. Må det gå så vel.

SkolestrukturDen kommende skolestruktur fylder ab-solut allermest lige nu. Kredsen har isamarbejde med tillidsrepræsentanternelavet et høringssvar. Se nedenfor.Tillidsrepræsentanterne har rundt om-kring på skolerne deltaget i forskelligehøringssvar. På skolerne er der kommetsvar fra skolebestyrelser, fra lokalud-valg, fra lærere og fra ledelser. Fælles foralle svar er bekymringen for den megetkorte tidsramme, hvorunder det hele skalvære klaret.Undervejs – medens vi venter på hø-ringsfristen – spillede Børne- og Skole-udvalget ud med at vedtage ”Principper

for skolefusioner”. Principper, som indenvi overhovedet kommer i gang med drøf-telserne på skolerne, tager stilling til for-deling af årgange på forskellige matriklersamt ressourcebesparende opfyldningeri klasserne. Derfor skrev Kredsen ind-lægget om ”halve skoler” i FrederiksborgAmts Avis.Det er rigtig vigtigt i den kommende tidefter afgørelsen, at vi får bragt voresMED system, Område MED og de loka-le udvalg på skolerne - i spil og dermedfår størst mulig indflydelse på tingenesgang. I første omgang gælder det denprocesplan fra skolerne, som skal liggeklar til BSU i slutningen af februar.

AnnetteHansen-Jacobsen:MED system, OmrådeMED og de lokale ud-valg på skolerne skalpå banen,når det gælder denprocesplan fra skoler-ne, som skal liggeklar til BSU i slutnin-gen af februar


Helsingør Kommune har henover sommeren opsat ikke fær-re end omtrent 600 SMART

boards på samtlige skoler og SFO’er ikommunen. Tiden er for længst løbetfra de klassiske grønne tavler med stø-vede svampe og kridtfingre til følge.Nu skal folkeskolen endelig træde indi den moderne IT verden og give læ-rerne mulighed for at sikre, at elevernekan få den bedst mulige undervisningog leve op til Undervisningsministeri-ets krav om integrering af IT i alle sko-lens fag. Det er en udvikling, vi i HLFhilser mere end velkommen og glæderos meget over.

Det måtte ikke slå fejlAllerede sidste år arbejdede en bredtsammensat gruppe af interessenter,heriblandt jeg selv, med et projekt, derbare ikke måtte slå fejl. Det er ikkehverdag her i kommunen at bruge 22mio. kr. på sådanne ting, hvorfor etgrundigt forarbejde var både en ratio-nel og også den eneste reelle frem-gangsmåde. Gruppen leverede et op-læg til skoleledere og politikere, somtog hånd om ikke kun økonomi, tekni-ske krav, vedligehold og tidsplan, menogså mange gode pædagogiske over-vejelser og intentioner om videndelingblev der plads til.Ud over de elektroniske tavler skullealle elever til og med 6.klasse have de-res egen computer og det samme skul-le alle ansatte have. Der skulle etable-res højhastigheds, trådløse internetfor-bindelser flest mulige steder, den cen-trale IT afdeling skulle overtage tek-nisk vedligehold, som skolerne hidtilhave taget sig af, og alle lærere skulleefteruddannes til at kunne levere en

Merethe Svalgaard Knuthsen, kasserer i Helsingør Lærerforening, glæder sig over, atkommunen har investeret 22 mio. kr. i interaktive tavler på alle skoler, men stiller ogsåkritiske spørgsmål til processen, for tidspresset har været stort, og al begyndelse er svær

Fra interaktiv til inaktiv..?

600 nye Smartsboards i Helsingør

moderne IT baseret undervisning. Ar-bejdet bar dog også præg af at væreunderlagt et gevaldigt tidspres, og endel fejl var at finde i det endelige ud-kast til skolelederne. Desuden varspørgsmål om fx øget elforbrug, ar-bejdsmiljø og klima i klasseværelseteller forsikring slet ikke inde i betragt-ningerne. HLF havde i processen gjortindsigelse mod en del af de økonomi-ske byrder og den stramme tidsplan,som forslaget uden tvivl ville påføreskolerne, og stillede sig tvivlendeoverfor, om det var realistisk at overgåtil denne teknologi, inden lærerne varsikret ordentlig fagdidaktisk kompe-tenceudvikling. Indsigelserne blevmødt med strenge formaninger om, atlærerne som altid var omstillingsfor-skrækkede, reaktionære og sortseendeog primært så på begrænsninger og fa-rer frem for muligheder og gevinster.

De første lærere har været påto timers kursusSkolelederne blev præsenteret for op-lægget i starten af 2010, og Byrådetgodkendte det i løbet af foråret. Børne-og Ungeforvaltningen fik i løbet af detsene forår en aftale igennem medSMART, som vi har kunnet læse i Hel-singør Dagblad. Nu er tavlerne sat op,de første lærere har været på 2 timerskursus, og eleverne sidder med storeforventninger og kløe i fingere for atkomme i gang med at bruge det nyevidunder.

Elevernes adgang til den digitaleverdenSMART boards er en stor trykfølsomskærm, med indbyggede højtalere,hvortil der er koblet en computer. Tiltavlen hører et program, som lærernekan bruge til at designe undervisnings-materiale til eleverne, så eleverne ogsåselv på den måde kan blive interaktivepå tavlerne. Det er vigtigt at understre-ge, at det var arbejdsgruppens intenti-on, at eleverne skulle have adgang tilden i både skoletid, herunder frikvarte-rer, og SFO tid, og at tavlen i lige såhøj grad skulle være deres adgang tilden digitale verden. Flere skoler ikommunen havde allerede gjort sig

mange erfaringer med interaktive tav-ler, dog af et andet fabrikat.Derfor er det ikke bare valiteten ogbrugervenligheden af selve tavlen,men også den software, tavlen er ud-styret med, der er yderst vigtig. Detskal helst være enkelt og ligetil med ty-delige piktogrammer og enkle veje tilde funktioner man ønsker. På SMARTboards kan man skrive med fingreneeller med en af de prædestinerede far-vede elektroniske penne i bakken for-an, men ønsker man en anden farve erbrugervenligheden, set med børneøjne,helt i bund. Programmet er helt klartlavet til voksne og opbygget med rul-lefaner, faneblade mm, som ikke lige-frem appellerer til de 6-13 årige. Denstationære montering på væggen gørdesuden, at hvis eleven - eller denknap så høje lærer - er aktiv på tavlen,så kræver det en skammel for at nå.

Optimisme og tro er fundamentaltNår jeg skriver dette, er det ikke, fordiHLF ønsker at bremse udviklingen el-ler at beholde traditionelle kridttavler.Der er store forventninger til tavlerne,deres betydning for undervisningen ogde mange nye muligheder, men detlægger et unødigt pres på lærere ogelever, som til daglig håber at kunneanvende tavlerne problemfrit i under-visningssammenhænge.Som altid vil implementering af nyttage tid, og der er meget nyt, der skaltilegnes. Fagdidaktiske kurser, øjne forde mange anvendelsesmuligheder, dendaglige brug generelt skal alt sammenindarbejdes i skolens daglige virke, forat tavlerne for alvor ”folder sig ud”.Derfor vil jeg gerne opfordre til besin-dighed, til at tage tingene, som dekommer, og til ikke at forvente, at altgår glat de første år. Der vil være pro-blemer, men det skal nok komme, så be-var optimismen og troen på, at tavlernevil være til stor gavn på sigt.

Fra interaktiv til inaktiv?Flere skoler i kommunen havde allere-de indkøbt interaktive tavler - blandtandet Hellebækskolen - og installeretdem i samtlige lokaler, klasselokaler ogfaglokaler i det nyligt forgange skoleår.

Tavlerne var dog af et andet fabrikat,som i mine øjne var langt mere børne-brugervenlige. Alle disse tavler medprojektorer og alt andet tilbehør erover sommeren blevet pillet ned, og denye er blevet installeret. Med de nyeSMART boards er eleverne på Appe-rup afdeling i en periode fremover gåetfra at være interaktive til inaktive. Læ-rernes fagdidaktiske kompetenceud-vikling og alt det undervisningsmateri-ale, der gennem årenes løb nåede atblive produceret, er stort set ubruge-ligt. En masse kommunale kroner er(som Helsingør Dagblad skrev tirsdagden 17.august) gået tilspilde, om end lærerne på Hellebæk-skolen selvfølgelig har langt bedre for-udsætninger for at komme i gang medde nye SMART boards, da de tidligerehar været i gang med et konkurrerendeprodukt.

Økonomiske hensyn prioriteretfrem for pædagogiskeTilsyneladende er SMART tavlernevalgt ud fra et økonomisk perspektiv,frem for et pædagogisk perspektiv. Lu-krative serviceaftaler og garantier ergået forud for børne-brugervenlighed,praktisk anvendelse og didaktiske hen-syn. Der er altså blevet skelet mere tilpengepungen end til børnenes tarv ogudbytte. Det ærgrer mig som Kreds-styrelsesmedlem og lærer.

Det ærgrer migDet ærgrer mig, at der i selve proces-

sen med indkøb af tavler ikke var no-gen, der spurgte de lærere, som her ikommunen i flere år havde arbejdetmed interaktive tavler i undervisnin-gen. Hvilke programmer fungererbedst, hvad skal der på det lav-prakti-ske niveau til, for at tavlerne bliver enelevsucces, og hvilket brugervenligthensyn må der ikke gås på kompromismed?Udfaldet af kommunens indkøb kunnemeget vel være faldet ud, som det er

MeretheSvalgaardKnuthsen:Sørg for lokalt påskolerne at få la-vet en realistiskmålsætning forbrugen af tavler,gerne i A-MED.

blevet tilfældet, men det havde væretklædeligt og ligget meget bedre i trådmed Helsingør kommunens personale-politik og MED-aftaler, om man havdetage ”praktikere” med på råd i indkøbs-fasen, som man gjorde i planlægnings-fasen. Endelig kunne processen medafsæt i det konstruktivistiske paradig-me, hvor evalueringsresultater betrag-tes som enhver anden produceret in-formation, og dermed værende resulta-tet af gruppers eller individers kon-struktioner, have givet medejerskab.“ ...evaluation outcomes are not de-scriptions of the ‘way things really are’or ‘really work’, or of some ‘true’ stateof affairs, but instead represents mea-ningful constructions that individualactors or group of actors form to‘make sense’ of the situation in whichthey find themselves”(Guba & Lincoln 1989:8

Til lykkeMed optimismen I behold vil jeg dogalligevel ønske samtlige elever, foræl-dre og lærere i Helsingør kommune tillykke med det nye isenkram. Sørg forlokalt på skolerne at få lavet en reali-stisk målsætning for brugen af tavler,gerne i A-MED.I går en spændende og interaktiv un-dervisningstid i møde, om end detgodt kan tage nogle år, før det virkeligspiller og koste skolerne lokale inve-steringer for overhovedet at få tavlernetil at virke.

Små elever har svært ved at nå op og benytte tavlerne. Her har de brugt et bordfor at løse problemet

Fotos fra Hellebækskolens Apperupafdeling: Thomas Voller


Undervisning med globaltperspektiv i alle fag23 lærere og ledere fra Helsingør Kommune har deltaget i den årlige ESP (EuropeanSchools Project) konference. Konferencen afholdes på skift i de europæiske lande. I årvar det i London, og da gruppen hovedsagligt bestod af kommunens engelskvejledere,var det et ekstra plus. Ud over engelskvejlederne deltog enkelte skoleledere og afdelings-ledere, en skolebibliotekar og forfatteren af denne artikel, sprogkonsulent Anne-MarieSchæffer fra Pædagogisk Udviklingscenter (PUC).

European Schools Project (ESP) sådagens lys i 1987 under navnet´Skoler i netværk’ på DLH, nuvæ-rende DPU. Emnerne, man samar-bejdede om, var af fælles menneske-lig interesse og tilpasset elevernesalderstrin som: ”Her er jeg – hvemer du?”, min skole, skoleaviser, true-de dyrearter, m.fl. I løbet af de førsteto år sluttede skoler i Island, Canadaog USA sig til samarbejdet. To år ef-ter igangsættelsen etablerede ´Skoleri Netværk´ et samarbejde med Euro-pean Schools Project. Fra 2008 erESP i DK tilknyttet Professionshøj-skolen UCC under afdelingen CI-CED/Centre for International Coop-eration in Education. Kontaktpersoner: Birte Kjær [email protected]

1) http://www.espnet.eu/esp24/ESP24FinalProgramme.pdf

ESP konferencen har hvert år et over-ordnet tema, der har til formål at givedeltagerne indblik i den seneste udvik-ling inden for it og pædagogik. I år vartitlen “Bridging Intercultural Diversitythrough Global Learning”1 ,- så dethandlede om at bygge bro mellem for-skelligheder bla.ved at have et globaltperspektiv på undervisningen. Et vigtigtmål var også at skabe kontakter og ind-gå aftaler med henblik på at etablere in-ternetbaserede samarbejdsprojekter.Deltagerne kom fra ca. 12 europæiskelande samt fra fjernere lande som Geor-gien og Nigeria.” Bygge bro mellem forskelligheder

2) http://www.iu.dk/om-os

ved at have et globalt perspektiv på un-dervisningen…?” Så ringer klokkernevel hos os alle? Det gjorde de i hvertfald hos os i engelskvejledergruppen,som er én ud af flere fagvejledergrup-per i Helsingør. Vi var enige om, at tit-len på konferencen matchede perfektmed Helsingør Kommunes politik forundervisning i engelsk (hvor der bl.a.står, at ”den verden, eleverne mødergennem medier, internet og kontaktmed udlændinge, skal udnyttes i en-gelskundervisningen”).I august besluttede gruppen at søge omøkonomisk støtte via IU2 (Styrelsen forInternational Uddannelse)- tidligere CI-RIUS. IU har som formål at styrkeDanmarks position i det globale sam-fund ved at fremme uddannelsernes in-ternationalisering, interkulturel forståel-se, integration og globalt udsyn. Somsagt så gjort, og de fleste af os opnåedefuld støtte til deltagelsen.

”Keep it small and simple”Vi boede centralt i London ved Them-sen på The Strand, hvilket man skulle

huske at udnytte i de få stunder, der varmellem oplæg, workshops, gruppear-bejde og ikke mindst nogle megetspændende skolebesøg. Førstedagenskontaktseminar blev afholdt på BritishCouncil lige ved Trafalgar Square.Denne institution har igennem 75 årgjort en massiv global indsats for atbringe mennesker sammen omkringsprog, kultur og sport m.m. i over hun-drede lande, hvor de har afdelinger.På BC fik vi en gennemgang af vigtigetrin i etableringen af netbaseret samar-bejde. Vi fik det råd, at huske ”KISS”-princippet: ”Keep it small and simple”-og at huske at få lavet klare, skriftligeaftaler om, hvem der gør hvad og hvor-når. Historiens vingesus blæste ind advinduerne fra den flagsmykkede boule-vard, The Mall, lige nedenfor vores vin-duer. Pga. statsbesøg fra Sydafrika va-jede The Union Jack skiftevis med detsydafrikanske flag fra hver gadelygtehele vejen til Buckingham Palace.

Men koncentrationen skulle holdes - imit tilfælde omkring et gruppearbejdemed det formål at oprette et samarbejdepå en blog med to makedonske lærere,en italiener og to danske lærere.

International dimension i alle fagIngen af os var i tvivl om, at vi varkommet til det rigtige sted for at få in-spiration til at arbejde med den interna-tionale dimension. Vi blev også klarover, at det kræver knofedt på tværs affag og en god portion styring. En hand-leplan på hver enkelt skole for, hvordanman vil inddrage den internationale di-mension i alle fag er et must!Visionerne mangler ikke i lille Dan-mark. Iflg. regeringens strategi ”Frem-gang, fornyelse og tryghed“ fra 2006skal Danmark være et land, hvor vi„har et globalt udsyn og spiller en ak-tiv rolle i verdenssamfundet“. Det ud-dybes: „Viden om andre lande, sprog-færdigheder og international kultur-og samfundsforståelse er væsentligtfor at deltage aktivt i et samfund præ-get af globaliseringen. Det er grund-læggende kompetencer, som de ungeskal have allerede i folkeskolen. Der-for skal undervisningen i folkeskolenhave et globalt perspektiv. Engelsk-undervisningen skal styrkes. Og allebørn skal i deres skoletid deltage imindst ét internationalt projekt. Derskal ovså være flere elev- og lærerud-vekslinger og mere samarbejde medskoler i andre lande.Tilbage til British Council: Nu skulleder ”mingles” – en kunstart, der for osgik ud på at holde os fra de øvrige dan-ske deltagere, og forsøge at skabe kon-takt til så mange nationer, som muligtfor at fiske et projekt med hjem! Ikke no-gen let øvelse, da der var rigtig mangedeltagere fra vores lille land. Men vi varrustede hjemmefra med smarte fliers omos selv, plakater og nogle havde breveog indtalte beskeder med fra elever påderes skole. Så det lykkedes faktisk formange at få kontakter til bl.a. skoler iRumænien, Makedonien, Tyskland,Holland og Italien. Well done! Leder-gruppen har efterfølgende afholdt etevalueringsmøde, og vil arbejde videremed den inspiration, de har fået.

Skolebesøg.Dagene fløj af sted. Vi hørte om projek-ter med udelæring (i Norge), Arsenalfodboldklubs arbejde med integration(KROSS Kick racism out of Sports,Schools and Society3 ), Birdwatch fraEngland til Nigeria4 , Science projekter,Podcasting, web-quests og moodlingog meget meget mere.

En af dagene var vi fordelt på en rækkeprimary og secondary skoler, hvoraf fle-re lå i toppen af eliten. På samtlige sko-ler, vi besøgte, var der interaktive tavleri alle klasseværelser, og de var i brug!Fagligheden var i højsædet, og vi varimponerede over de udstillinger, der varpå vægge og i montrer af elevarbejderaf høj kvalitet inden for mange forskelli-ge fagområder. Og så var der ro! StineKøj, Mørdrupskolen fortæller, hvordanfysiklæreren ubesværet skabte ro i klas-sen ved at tælle ned fra 3. Herefter kørteen dynamisk pingpong undervisningvia den interaktive tavle. En enkelt elevblev noteret undervejs for at afbrydeunødigt (men det skete kun én gang).Forklaringen kunne være, at det villekoste en plads på en af de mange efter-tragtede ture som fx weekendtur medkajak eller bueskydning. ”Det var heltvildt at opleve at læreren brugte 0 tid påat skabe ro i klassen! En hel anden ver-den end herhjemme... men jeg vil ligesige, at der altså også var helt ro både imin 7. og 8. klasse, da jeg fortalte omskolebesøget!”, fortæller Stine.

Hvor international er din skole?Inspireret af deltagelsen i konferenceninviterede skoleleder Lene Hjorth, Mør-drupskolen for nyligt til caféeftermid-dag med den danske ESP- koordinator,Birte Peuliche, der fortalte om, hvor letalle faglærere kan komme i gang med atsamarbejde globalt fx via E-Twinning ogThe Image of the Other. ”Der skal skemeget mere på den front. Den internati-onale dimension skal ikke kun væreoverladt til ildsjæle eller begrænset til atvære sproglærernes domæne! Lærerne

3) http://www.karmoyped.no/krosss/aims.html

4) http://www.elanguages.org/view _pagecontent.php?resourceid=54337;

id=r54337#r543375) http://www.espdk.dk/esp25/

skal arbejde mere målrettet med at styr-ke elevernes bevidsthed om, hvad dekan bruge deres internationale viden ogderes internationale kompetencer til”,siger Lene.Næsten hvert år er der 1-2 skoler i Hel-singør, der udnytter muligheden for atfå en sprogassistent fra et andet EU-land stillet gratis til rådighed. Det er englimrende måde at få et internationaltindspark på. Flere lærere søger ogsåCOMENIUS midler til 1-2 ugers efter-eller videreuddannelse i udlandet. Detkan alle lærere benytte sig af. Andreskoler er involveret i små og nogle istørre samarbejdsprojekter.Der er nok at tage fat på for alle fag-grupper. Hvor international er din sko-le? Mangler du idéer så start her: http://www.skoleniverden.dk/Default.aspx?ID=4893

Har du fået lyst til at deltage i den 25.ESP konference næste år? Den holdes iDanmark fra den 9. - den 13. marts20115 . Der bliver tilbudt en fordelagtigdagspris til deltagere, der vælger at sovehjemme (- men ikke i timen!) Ses vi?

Stine Køj, her heltautentisk med Fishand Chips:Det var helt vildt atopleve at lærerenbrugte 0 tid på atskabe ro i klassen!En hel anden verdenend herhjemme

Anne-Marie Schæffer:Har du fået lyst til atdeltage i den 25.ESP konference næ-ste år? Den holdes iDanmark fra den 9. -den 13. marts


Folkeskolen bliver et af dette efter-års og en kommende valgkampsstore politiske emner, og jeg skal

prøve at give en tegning af magtstruk-turerne i politik på det felt - og hvordanspillet mellem politikere, medier, og or-ganisationer i øvrigt overordnet udvik-ler sig.Ude omkring i landet holdes møder ogprotestaktioner bl.a. mod skolenedlæg-gelserne, der fylder meget - men indtilnu er det ikke noget, der bekymrer re-geringen. Aktionerne er for spredte -fylder ikke så meget i landsmedierne -ser ikke ud til at påvirke meningsmålin-gerne i større omfang - og endelig er dekommunale politikere plus Kommuner-nes Landsforening dygtige til selv at ta-ge ansvaret frem for at sende Sortepervidere til Slotsholmen.

Næppe regeringsudspil uden pengeI modsætning til en del andre, der følgerdansk politik, tror jeg ikke regeringenspiller ud på folkekskoleområdet udenpenge. Der kommer en check med, selv

om det bliver svært at slå S og SFs for-slag om op mod 2 mia. kr. mere til ud-dannelsesområdet.I Fair Løsning har S og SF også givetfolkeskolen høj prioritet bl.a. med for-slag om Reform af folkeskolen: Flerelærere i indskolingen og lektiehjælp, såalle lærer at læse og skrive.På undervisningsområdet er de tre op-positionspartier forskelligt placeret medS som deltager i det nuværende forligmed VKO-partierne og R og SF uden-for. Det ændrer dog ikke på, at de trepartier har en tæt kontakt - anført af er-farne politikere som Christine Antoriniog Marianne Jelved ligesom VillySøvndal selv ofte går ind over skoleom-rådet, han jo personligt kender godt.

Kampen om folkeskolen er LarsLøkkes projektAlt peger på, at folkeskolen fra nu ogfrem til næste års valgkamp bliver enpolitisk ideologisk slagmark.Det understreges stærkest af det for-hold, at statsministeren personligt har

kastet sig ind i debatten om folkesko-lens fremtid og det i virkeligheden erham, der styrer området hen over hove-det på sin undervisningsminister, rege-ringspartierne og forligskredsen. Det ersimpelthen blevet hans projekt.Det er tydeligt, at Lars Løkke har valgtfolkeskolen som et af de områder, hvorregeringen vil udfordre oppositionen.Og jeg hører derfor heller ikke til dem,der tror på, at det bliver muligt at fornydet gamle forlig fra 2002, hvor det lyk-kedes for VKO-partierne sammen medS at lave en aftale, der for første gangnogen sinde satte de radikale uden fordøren og heller ikke lod SF slippe inden-for.Hvorfor skulle regeringen og oppositio-nen, der står så stejlt over for hinanden,være i stand til at lave en bred aftale såtæt på et folketingsvalg?Da man for nylig forsøgte at lukke SFind i den aftale, der gælder om lærerud-dannelserne, hvor forligspartierne plusde radikale er med, nedlagde DanskFolkeparti veto over for SF, som ikkekom med i aftalen. På den baggrund erdet utænkeligt, at det skulle ende medet nyt stort, bredt folkeskoleforlig.

NytårstalenI sin nytårstale i år, hvor Løkke bl.a. tal-te om sine drømmesyn på det danskesamfunds vegne, bebudede statsmini-steren, at 'vi har brug for en varm håndog et stærkt fællesskab, der giver os etkærligt skub videre i livet´.Og forudsætningen for det er først ogfremmest læsning. For at kunne låse opfor den verden af eventyr og den bank-boks af viden, som ligger foran børne-ne, skal de have nøglen. Nøglen er læs-ning' sagde han og fortsatte :''Vi har en god folkeskole. Men når dennu er en af verdens dyreste, skal vi ogsåturde stille større krav. Jeg har derforinviteret alle skolens interessenter - læ-rere, elever, forældre, uddannelsesinsti-tutioner, erhvervsorganisationer og fag-lige organisationer - til en særlig Mari-enborg-uge om fire uger for at indledeet 360 graders eftersyn af den danskefolkeskole''.

Statsministerens tale førte til nedsættel-sen af Rejseholdet, der i juni kom medsine 10 anbefalinger, som I kender .

Konstruktivt bidrag fraLærerforeningenStatsministeren opfordrede samtidig tilet nationalt partnerskab om folkesko-len, som alle interesserede tog pænt omend lidt forbeholdent imod - og derefterhar der så være nogle møder hos under-visningsministeren og det hele munderud i et stormøde på Marienborg den 29.september, hvor regeringen præsenterersine overvejelser.Danmarks Lærerforening har med situdspil om partnerskab om folkeskolenleveret et - som jeg læser det - kon-struktivt bidrag til den debat.Undervisningsminister Tina Neder-gaard har snakket om, at der nu vil kom-me en 'revolution' på folkeskoleområdet,men endnu har regeringen holdt sineegne kort tæt til kroppen - formentligfordi statsministeren har tænkt sig atspille sin plan hårdt, når Folketinget åb-ner om nogle uger, og han skal holdesin åbningstale.Partnerskabet med DLF, skolelederneog Kommunernes Landsforening - plusdet politiske forlig, der skal indgås -kommer først senere.

Konfrontationen kommerHvis der overhovedet kommer noget -for på mig virker forløbet mere som enregering, der vil køre folkeskole-emnethårdt som udadvendt politisk-ideolo-gisk agitation og mindre som et forløb,der skal lede frem til en stor bred poli-tisk aftale med opbakning fra organisa-tioner og kommuner.Jeg tror bestemt regeringen - trods øko-nomisk smalhans - vil være parat til atfinde flere penge til folkeskolen. Menpå indholdssiden vil den selv bestem-me.Og dermed er der dømt konfrontationdet kommende års tid.

Løkke styrer butikkenBetragter vi uddannelsesområdet ud fraen magtpolitisk betragtning, er der énting, der er iøjnefaldende - nemlig at ef-ter Bertel Haarder har styret undervis-ningsområdet fra 1982 til 1993 og der-efter igen fra 2005 til 2010 - sammen-lagt 15 år - er det som om, han har ef-terladt et stort magtvacuum.Ingen politiker har i dag den rigtig storeindflydelse - ud over statsministeren.Undervisningsområdet styres af mini-steriets embedsmænd, der på mangemåder virker forandringsresistente ogmed en ny minister i spidsen, Tine Ne-

dergaard, der ud over to års baggrundsom uddannelsespolitisk ordfører forVenstre og tidligere konsulent i DA ikkekan siges at være nogen politisk svær-vægter. Hun har ikke nogen specielkompetence eller politisk gennemslags-kraft internt i regeringen og Folketin-get, og det bliver ikke let for hende attræde i karakter - fanget imellem sinstatsminister - finansminister ClausHjort, ministeriets embedsmænd, defaglige organisationer og partierne påChristiansborg. Derfor oplever jeg hen-de også som noget søgende og rådvild -det er Løkke, der styrer butikken.Hendes opgave bliver imidlertid somfagminister at udarbejde det forslag tilny skolereform, som regeringen vilspille ud med, når folketinget åbner, ogstatsministerens drømmesyn fra nytåretskal omsættes til politisk klartekst.

Mistillidserklæring til Bertel HaarderOg Løkkes beslutninger og forslag omoffentliggørelse af tests hen over hove-det på alle andre og imod stort set alleeksperters vurdering herunder Under-visningsministeriets embedsmænd ogde faglige organisationer, var i virkelig-heden et udtryk for, hvordan han trom-ler, når han vil det.Ret beset må man vel også sige, at detfor Bertel Haarder, der har haft en afgø-rende rolle i uddannelsessystemet i såmange år, må opleves som noget af enunderkendelse, at det første statsmini-steren beslutter efter Haarder har haftansvaret i 15 år, er, at der skal gennem-føres et 360 graders eftersyn. Vel detnærmeste man kan komme en mistil-lidserklæring.Folkeskolen skulle højt op på dagsorde-nen - og det må siges at være noget nyt.Internt i partigrupperne er der også envis utilfredshed med uddannelsespoliti-kernes noget indadvendte arbejdsform.For meget teknik - for lidt politik. Deter derfor Løkke, Helle og Villy selvovertager sagen.Opfattelsen er, at Undervisningsmini-steriet og skolesystemet æder politiker-ne.

Tomme, flotte ord om partnerskabetMen hvad kommer der nu til at ske denkommende tid?Ja, først og fremmest tror jeg ikke megetpå den med det store nationale partner-skab om folkeskolen.Det lyder godt - flotte ord - men i realite-ternes verden får vi formentlig en aftalemellem VKO og med KL som tøvendemedspiller. Hverken skolelærerne, leder-ne, eleverne eller det brede flertal kom-mer med.Forhandlingsforløbet - hvis man kanbruge det ord - har også været interes-sant:Regeringen har haft Rejseholdet i gang -og nu bedt organisationerne komme medderes kommentarer.Derefter spiller regeringen ud den 29. -men noget forhandlingsforløb har derikke været tale om, snarere en udveks-ling af papirer.Min vurdering er, at vi ikke får nogenbred aftale, men regeringen kører videremed det snævre flertal.I virkeligheden kan man lære meget,hvis man betragter forløbet omkringkommunalreformen, som Lars Løkkesom indenrigsminister var hovedarkitek-ten på.Glem ikke, at den gang kunne Amtsråds-foreningen høre i radioen, at amterne varnedlagt, og det samme var de selv.

Folkeskolen bliver en politiskideologisk slagmarkDet er tydeligt, at Lars Løkke har valgt folkeskolen som et af de områder, hvor regeringenvil udfordre oppositionen, lyder vurderingen fra den dygtige og velanskrevne kommenta-tor Hans Engell

Tekst: Hans Engell, som på „Store kursus“ for TR fra det gamle Frb. Amt kommenteredemagtstrukturer med fokus på folkeskolen

Hans Engell: Jeg tror ikke meget på den med det store nationale partnerskab omfolkeskolen. Det lyder godt - flotte ord - men i realiteternes verden får vi forment-lig en aftale mellem VKO og med KL som tøvende medspiller. Hverken skolelæ-rerne, lederne, eleverne eller det brede flertal kommer med.

Hans Engell: Folkeskolen bliver et afdette efterårs og en kommende valg-kamps store politiske emner, men end-nu har regeringen holdt sine egne korttæt til kroppen - formentlig fordi stats-ministeren har tænkt sig at spille sinplan hårdt, når Folketinget åbner

Fotos: Ole Sejer


Mange har nok undret sig over dennye formands mærkelige efternavn, ogdet stammer da også fra faderen, dervar kavalerist i den ungarske hær, menmåtte flygte nordpå i starten af 1945op gennem Europa. Efter krigen blevhan dansk gift og far til Jørgen i 1953.Ægteskabet holdt dog ikke. Moderenblev alene med Jørgen og valgte atbruge 1/3 af sin indtægt på at sendeden uvorne knægt på HerlufsholmKostskole, fordi han havde fået dårligelegekammerater. Ikke overraskendelykkedes det til fulde Jørgen at bliveoprører på den fine skole med langthår og kritiske spørgsmål til det forste-nede bøger og pædagogik, så der vargod logik i, at han startede på RUC iåbningsåret i 72 som nysproglig stu-dent. Han læste samfundsfag, der dogmere viste sig at være marxistisk teorimed ansvar for egne læring, og ingenkontrollerede, hvad de studerende for-drev tiden med. Efter to kaotiske årblev RUC skiftet ud med KøbenhavnsUniversitet, som dog også efter et årstid blev droppet, fordi Jørgen havdefået smag for at arbejde som vikar ifolkeskolen, hvor han stortrivedes medeleverne.Han havde noget familie i Humlebæk,og da han i 1975 i en annonce så, atBaunebjergskolen søgte en årsvikar,lagde han billet ind på stillingen, somhan fik, ikke mindst fordi et kvindeligtmedlem af skolenævnet fattede god-hed for den kvikke, smukke, ungemand.Og det gik rigtig godt. Som årsvikarvar han pr. automatik fyret ved skole-årets udgang, men hvert år blev hangenansat, fordi forældrene bakkedeham op med varme anbefalinger over-for ledelsen. Svensmark, den daværen-de inspektør, havde også fattet godhedfor den unge talentfulde mand med ud-præget sans for humor og fik overtaltJørgen til at starte på Københavns dag-og aftenseminarium, selvom det varhård kost. Skolearbejde til kl. 14 og såpå seminarium fra 16-22.Skilmisseprocenten på holdet var daogså 100. Efter et halvt års tid på se-minariet fik også Jørgen en ny kære-ste, et forhold som ikke just højnedefremmødeprocenten. Efter at havekoncentreret sig et halvt år mere omstudiet end de fleste af sine medstude-rende blev han dimitteret i 1981, selv-følgelig med liniefagene historie og

Jørgen Cseh er ny formand for Fredensborg Lærerkreds

Formand med humoristisk sanssamfundsfag. Siden har han aldrigsvigtet Baunebjergskolen, hvor hannaturligvis som ung lærer ikke kunneundslå sig for en masse gymnastikti-mer, og i tidens løb er han blevet en afskolens IT-specialister, for så vidt vedskæbnens ironi, for på RUC havde hanallerede i 1973 hørt om hulkort ogcomputere, men vurderede, at de tingingen fremtid havde for sig.Det må siges at være en fejlvurderingaf de store, erkender han i dag, hvorhan stadig har 80 IT-timer på Baune-bjergskolen, hvoraf en stor del gårmed at sætte skolens maskiner op tildet forestående skoleår.En af årsagerne til at han gik ind i fag-politik, var, at konen blev tvangsfor-flyttet fra Baunebjergskolen til Humle-bæk Skole. Det motiverede ham til atskrive et indlæg i Kredsbladet, og detkan som bekendt føre til så meget. Enanden årsag var, at kollegerne ikkekunne undgå at bemærke at han ikkeveg tilbage for at stille kritiske spørgs-mål til ledelsens dispositioner, så daman en dag var i bekneb for en TR,var han selvskreven. I 2000 blev hanvalgt ind i kredsstyrelsen, som trodsnogen nervøsitet ved hans kandidaturræsonnerede, at det var bedre at haveham indenfor end udenfor, et ræsonne-ment som var helt rigtigt, viste det sigsiden, og for 4 år siden blev han næst-formand, mens Henriette Stein var for-mand.De var i mange henseender hinandensmodsætning, så man kan sige de holdthinanden til ilden. Formanden togbrodden af næstformandens krasseindlæg i både kredsstyrelse og kom-munikationen til forvaltning og presse,og næstformanden blev bedt om at sid-de i sparkeafstand fra formanden vedforhandlingsmøder. Det var en for-handlingsteknik, alle parter drog stornytte af.Jørgen Cseh har sine meningers modog blev hyldet på generalforsamlingenfor sin præcisering af, at lederevalue-ringer nødvendigvis må foregå ano-nymt, hvis de overhovedet skal havenoget formål.At kæmpe hårdnakket for sine menin-ger har også medført et par kammerat-lige samtaler her og hisset, uden at detdog har lukket munden på ham.Men hvad vigtigst er, så besidder Jør-gen til overflod en sprudlende vittighumor som får selv den mest selvhøjti-

delige til at overgive sig og trække påsmilebåndet, også fordi humoren sjæl-dent bliver perfid.- Han er utrolig morsom, har ordet isin magt, elsker at lave standup vedfestlige lejligheder og er en god kolle-ga og TR, lyder skudsmålet fra kolle-gerne på Baunebjergskolen. Og det eren tillidserklæring af de store og glæ-deligt, fordi sjove, humoristiske kreds-formænd ikke hænger på træerne i læ-rerforeningen..Fra privatlivet med Kirsten kan vi rø-be, at han elsker at se TV – især sportog debatprogrammer, at rejse og lavemad, og han kunne være en oplagt af-løser til de muntre madbrødre Price ikokkekunst og vitser. Madkunsten erdog pt. sat på stand by, fordi han sam-men med 30 andre forsøgspersonermedvirker i et videnskabeligt forsøgmed vægttab. Og hold fast: på 12 ugerhar han tabt 32 kg.- Det tog 3 dage at overvinde sultenog kun 5 at overvinde længslen efter etglas rødvin. Jeg har aldrig haft det sågodt, forkynder den 57 årige formandglad og er så altså nu ikke kun psy-kisk, men også fysisk parat til at gå ibrechen for lærerne i FredensborgKommune.

Standup er lige Jørgen Cseh. Her erhan Kis Bonde ved Kis’ jubilæum påBaunebjergskolen for 4 år siden

Lærerne er nøglen til en endnubedre folkeskole

Du har ofte været i opposition i kreds-styrelsen, til skoleledelsen, til forvalt-ning, politikere og ikke været bange forat tale Roma midt imod. Din forgængervar ofte strategisk og konsensussøgen-de. Har vi fået en mere markant for-mand?- Her lige i starten har jeg nok at se tilmed at komme ind i sagerne, som kom-mer væltende ind i hobetal, så det erganske enkelt et spørgsmål om at holdebutikken kørende. Det er krævende,men også spændende. Jeg er jo ingenmaxi-Henriette og skal først finde minegen form. Hen ad vejen SKAL der væ-re mere tid til at arbejde med det fagpo-litiske, og jeg har altid arbejdet for sååben og udadvendt kommunikationsom muligt.

Lokalt er skolestrukturen et af de helthotte emner (læs Fredensborg Lærer-kreds’ høringssvar side 7).- Vi har fra starten ikke anset det for vo-res opgave at pege på, hvilke skoler, derskulle nedlægges, men vi foreslår, atder også kun bliver en skole i Fredens-borg og en i Humlebæk ligesom i Kok-kedal og Nivå. Så kan man fordele ele-verne pædagogisk fornuftigt og undgå,at en skole profilerer sig på en andensbekostning. Risikoen er selvfølgelig, atman optimerer klassestørrelserne udover det pædagogisk forsvarlige. Vimener, at der ideelt bør være 20 eleverog max 24 i klasserne.Vi har erfaret, at man vil etablere over-bygnings- eller fødeskoler på matrikler-ne. Det er vi helt klart imod og håberpå, at skolerne i videst mulige omfangstadig indeholder klassetrin fra 0. til 9.klasse på alle matrikler. Lærerne skalheller ikke have fordelt det daglige ar-bejde på forskellige matrikler.

Politikerne er lige kommet med et ud-spil om fremtidens specialundervisningi en tid, hvor 6 ud af 10 kommuner vilspare på det område?- Det står der heldigvis ikke noget om ioplægget, som også fremhæver, atkommunen har forvaltet ressourcernebedre end så mange andre steder. Nårflere elever skal inkluderes, kræver detbl.a., at lærerne har eller får de nødven-dige kompetencer, og som der ogsålægges op til, skal der lægges vægt påforebyggende og hurtige handlinger.Netop en hurtig indsats har været efter-lyst på skolerne, hvor man alt for oftehar oplevet, at der først blev handlet oggivet hjælp til en elev, når vedkommen-de nærmest var ved at afslutte sin sko-legang. Det har været en af lærernesstørste frustrationer og et af mine aller-vigtigste ankepunkter, som har afsted-kommet mange diskussioner med sko-leledelsen, når der ikke skete noget.

Din kommentar til rejseholdets anbefa-linger?

- Det er fint, der bliver peget på efterud-dannelse og en 5 årig læreruddannelse,hvor praktikken efter min bedste me-ning skal have fremtrædende plads ogfinde sted første gang tidligt i forløbet,så det kan vurderes, om det nu også erlærer, man skal være. Man skal ud pådybt vand med det samme.Og lederne skal være læreruddannede,hvis de skal have en chance for at forståde komplekse forhold i en skole, og detgår heller ikke at have en djøf’er sid-dende på pengekassen, for man skalkunne forstå sammenhængen mellemressourcer og pædagogik.Og så går jeg varmt ind for anerkenden-de ledelse. Anerkendelse for det arbej-de, man udfører, bliver efterlyst alt formange steder. Det fremgik bl.a. af densidste undersøgelse af det psykiske ar-bejdsmiljø. Ejendommeligt nok, nårman fra dag et på seminariet lærer, atros er godt.Ideen med et ressourcecenter på hverskole er også nærmest en forudsætning,hvis der skal komme realiteter ud afambitionerne om en større inklusion.Det er helt afgørende, at der bliver satind omgående og koordineret i forholdtil elever i vanskeligheder.At man anbefaler en bedre udskolings-model, hilser jeg også velkommen. Li-nier med en mere praktisk tilgang tilundervisningen har længe været en afmine kongstanker. Jeg har desværre op-levet alt for mange elever i udskolin-gen, som henslæber tiden med en teore-tisk undervisning og kun sidder der,fordi de skal…..og så må det altså være slut med alden kontrol. De mange ressourcer er enbedre sag værdige. Og test er kun til in-ternt brug og ikke til CEPOS rangord-ning af skoler, hvor validitet må væreen by i Rusland. Det så vi på en af delokale skoler, der det ene år lå i toppenaf listen, men næste år var røget mereend 1000 (tusind) pladser tilbage. Hvadkan det bruges til?

Vores vigtigste, lokale, aktuelle udfor-dring?- At få skolestrukturen på plads. En dellærere frygter i den forbindelse for de-res job, så vi vil forsøge at få en jobga-ranti fra kommunen. Jeg vurderer chan-cerne for at opnå den som gode, forselv på kort sigt vil en jobgaranti efter

Vi håber, at det kommende valg kan være med til at banevejen for en regering, der vil se på lærerne som en uund-værlig partner i målsætningen om en endnu bedre folke-skole, udtaler Fredensborg Lærerkreds’ nye formand

Jørgen Cseh: Vi foreslår, at der ogsåkun bliver en skole i Fredensborg ogen i Humlebæk ligesom i Kokkedal ogNivå. Så kan man fordele eleverne pæ-dagogisk fornuftigt og undgå, at enskole profilerer sig på en andens be-kostning

(fortsættes side 16)

Tekst og fotos: Ole Sejer


Hvor gammel er du, sådan sprogligtset? Er du Wangsta (15+) eller For-tidslevn (130+) eller noget midt imel-lem?Det kan du finde ud af ved at gå indpå www.gangisproget.dk og gennem-føre en sprogtest.

Gang i sproget er en kampagne dernetop er sat på skinner af DanskSprognævn, Danmarks Radio, DetDanske Sprog- og Litteraturselskabog Dansklærerforeningen. Kampag-nen er en opfølgning på Kulturmini-steriets rapport Sprog til tiden, og for-målet er at styrke det danske sprog ogikke mindst glæden ved at bruge vo-res modersmål.

I forbindelse med kampagnen er deren række arrangementer og eventssom kan bruges i skolen. DanmarksRadio producerer en række udsendel-ser om dansk sprog, skoler kan hyreen sproghaj til en 2 timers peptalk omdansk sprog, en klumme-konkurren-ce om sprogglæde for skolens ældsteelever bliver udskrevet i Dansklærer-

Gang i sproget

foreningens medlemsblad i december– og meget mere.Man kan følge tilbuddene på Gang isprogets hjemmeside.

Det danske sprog har gennem tidernevist sig at være både slidstærkt og smi-digt. Kun inden for forskningen og un-dervisningen på universitetsniveaurynker eksperterne og politikerne pan-derne, fordi dansk er i fare for her atlide et domænetab.

I hverdagen og i undervisningen i øv-rigt fungerer vores modersmål som ethelt og fuldt sprog. Men det skal vedli-geholdes. Derfor skal kampagnen sæt-te kul under den smeltedigel som glø-der og glæder hver gang vi er sammeni et sprogligt fællesskab.Et rigere og større ordforråd og en me-re nuanceret og situationsbestemt brugaf sproget giver både mere næring tilde fællesskaber, vi indgår i, og størrepersonlig vækst til den enkelte.

Derfor: Få Gang i sproget i undervis-ningen, i frikvartererne, på møderne, ihverdagen…………..Og husk på at de unges sprog til alletider har været dømt fattigt, vulgært,grimt og det der er værre, men at detogså er guldet i denne slambunke derhar bidraget til at forny vores sprog, sådet kan beskrive det stadigt fornyedevirkelighed.

Med en mild omskrivning af Rifbjergkan man sige:Et levende sprog/ er kort og godt/ denenkle forskel/ på skæg og snot.

al sandsynlighed være ressourceneu-tral, da vi har en del lærere, der står overfor pensionering. Og det vil være fint,om kommunen fortsatte de gode takterfra budget 2011, der alt taget i betragt-ning har behandlet skolerne pænt. Derer ligefrem afsat 4½ mio. til pæd. udvik-lingsarbejde fra 2012 til 14, så vi anbe-faler, at der bliver oprettet et pædago-gisk udviklingsråd i en eller andenform, hvor lærerne er repræsenteret.Især hvis politikerne vælger, at der ikkelængere skal være en lærerrepræsentanti Børne- og Skoleudvalget. En ordningsom politikerne indtil nu har draget stornytte af og som også tidligere har væretfremdraget som et mønstereksempelover for andre kommuner.

Den generelle udfordring for lærerne?- Det siges jo, at en rigtig leder en gangimellem skal udfordre sine medlemmer,så jeg vover det ene øje ved at pege pådet ønskværdige i at få ledelserne til atgribe hurtigere ind over for kolleger,der ikke fungerer godt nok i lærerjob-bet. Vi må ikke være blinde for, at enenkelt fejlplaceret lærer kan være med-

Jens Raahaugeer en ud af 28sproghajer, somman kan bestilletil et 2 timers op-læg om det dan-ske sprogs ud-vikling, indvik-ling, mangfoldig-hed og krinkel-kroge

Kampagne sat på skinner af Dansk Sprognævn, Danmarks Radio,Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansklærerforeningen.

Få Gang i sproget i undervisningen, i frikvartererne, påmøderne, i hverdagen, lyder opfordringen fra Jens Raa-hauge, for ... Et levende sprog/ er kort og godt/ den enk-le forskel/ på skæg og snot

Fit for Fight: 32 kg har Jørgen smidtpå rekortid, så hvor før maven var, erder nu kun hårde mavemuskler

virkende til at ødelægge arbejdsmiljøetfor adskillige kolleger. Men vi skal og-så være garant for, at der ikke sker ube-rettigede indgreb.For Danmarks Lærerforening og lærer-standen som helhed gælder det om at fåstørre indflydelse specielt i den kom-mende tid, hvor skolen får en vigtig

placering i den forestående valgkamp,og store reformer øjensynligt er på vej.Sagt uden omsvøb og skåret ned til be-net, må vi håbe, at det kommende valgkan være med til at bane vejen for enregering, der vil se på lærerne som enuundværlig partner i målsætningen omen endnu bedre folkeskole.

Den nyligt overståede kongres i Danmarks Lærerforening var ganske vist min første som delegeret,men i årenes løb har jeg faktisk deltaget i en hel del af kongresserne - som tilhører altså. Dette nævnerjeg kun for at fortælle, at jeg faktisk har en hel del kongreserfaring – det nye var, at jeg skulle holdestyr på stemmekortet.Det kan såmænd være sværere, end man umiddelbart skulle tro – ikke mindst når ens sidemænd (hen-holdsvis Jørgen fra vores egen kreds og Henning fra Helsingør) naturligvis lige skal prøve at få den nyedelegerede til at hoppe på en limpind om, at man skal have både et rødt nej-kort og et grønt ja-kort!Ok, i et splitsekund blev jeg en anelse panisk over kun at have et rødt kort...Som delegeret er det selvfølgelig min pligt at skrive i bladet, hvordan jeg oplevede kongressen – des-værre er ovenstående lille anekdote nok det mest spændende, jeg kan referere. Sagt med andre ord vardenne kongres ærligt talt en smule tam. Jeg mindes “de gode gamle dage”, hvor der var fløje i lærerfor-eningen, som skiftedes til at erobre talerstolen, og hvor kredsfællesskaberne hele tiden skulle briefes afderes hovedstyrelsesmedlemmer om dette og hint. Der var gang i den og rigeligt stof til, at kongressenkunne strække sig over tre dage.I disse økonomisk stramme tider, hvor forventningerne til den kommende overenskomst ikke er nogetat skrive hjem om, og hvor regeringens syn på folkeskolen kan få én til at rive sig i håret, er det nok al-ligevel meget godt, at vores forening kan vise fælles front udadtil.Så der blev opstillet overenskomstkrav og vedtaget resolutioner, som sig hør og bør – langt det mesteenstemmigt vedtaget. Det kan man alt sammen læse om i det sidste nummer af undervisere.dk, hvorde vigtigste indlæg i debatterne er refereret og på folkeskolen.dk, hvor samtlige resolutioner ogvedtagelser kan findes.Såvel formanden, Jørgen Cseh, som næstformanden, undertegnede, stemte ja til det hele – med det rø-de kort!Set i bakspejlet vil jeg give vores kasserer, Nils Wulff, som sad på tilhørerrækkerne, ret i, at man skullehave lavet meget mere postyr om Vordingborg-sagen end blot at vedtage en støtteudtalelse.Det ville have været flot at se den samlede kongres tage i busser til Vordingborg!

Ønsket om øget inklusion strider i høj grad modmantraet om optimering af klassestørrelserVi støtter ønsket om i højere grad at inkludere elever med specielle behov i folkeskolens almindeligeundervisning. Det er dog afgørende for os, at målet ikke er at spare på de midler, der bruges til spe-cialundervisning, men at bruge dem, hvor de gør mest gavn.Der bliver brug for lærere, der er specielt uddannede til at tage sig af de elever, der ønskes inkluderet.Og det kræver, at der er de nødvendige inkluderende støtteforanstaltninger, fx i form af bemandedeakutberedskaber – Oasen, Pusterummet, Ventilen eller hvad de ellers kaldes på skolerne. Disse akut-beredskaber er selvfølgeligt bemandet med lærere med AKT-baggrund og beredskaberne bruges ikkesom ”skemafyld”.Ønsket om øget inklusion strider i høj grad mod mantraet om optimering af klassestørrelser, hvisman dermed mener klassestørrelser op mod 28 elever.Vi har på landsplan oplevet en foruroligende vækst i antallet af lærere, der førtidspensioneres pågrund af stress og udbrændthed.Hvis ikke inklusionen gribes rigtigt an, vil det oftest medføre en øget uro i klassen. 52% af lærerne un-der 30 år angiver urolige elever som den største udfordring ved lærerjobbet (DLF 2010).Lærerstuderende peger på angsten for ikke at kunne styre klassen som deres største karrieremæssigebekymring (Fibæk 2007).Der er derfor al mulig grund til at bruge midler på efteruddannelse af lærere i klasseledelse. Hvisprocessen med en øget inklusion af elever med specielle behov skal lykkes og ikke medføre en øget”eksklusion” af lærere pga. forringede arbejdsvilkår, er det vigtigt, at lærerne får en afgørende indfly-delse på de beslutninger, der tages i de enkelte sager

Fra resolution vedtaget på Danmarks Lærerforenings kongres september 2010Ændringer i specialundervisningen kræver langsigtede tiltagHvis færre elever på sigt skal udskilles til specialtilbud, kræver det, at der er de nødvendige ressourcer:• En styrkelse af den forebyggende indsats på skolerne• En massiv efteruddannelse inden for det specialpædagogiske område• At specialpædagogik får en højere prioritering i læreruddannelsen og i højere grad indtænkes i læreruddannelsens pædagogiske fag• Tilstrækkeligt læreruddannet personale og nødvendige fysiske rammer, så bl.a. holddannelse er en realistisk mulighed• Relevant uddannede ressourcepersoner inden for det specielapædagogiske område på alle skoler• Fokus på faktorer, der hæmmer eller fremmer inklusion i undervisningen

Vi skulle have lavet meget mere postyr omVordingborg-sagen

Inspireret af kongressen i september

Pille Poulsen.kongresdelegeret iFredensborg Lærer-kreds:Det ville have væretflot at se den samle-de kongres tage ibusser til Vording-borg

Jørgen Cseh,kredsformand og de-legeret i Fredens-borg Lærerkreds:Det er afgørende foros, at målet ikke erat spare på de mid-ler, der bruges tilspecialundervisning,men at bruge dem,hvor de gør mestgavn


Atter i år blev det undertegnede,som fik det ”privilegium” at ri-ve en dejlig sensommer-week-

end ud af kalenderen for på Kredsensvegne at drage tværs over landet tilAskov Højskole og deltage i det alter-native Sorø-møde. Hvis nogle enkelteaf jer læsere fornemmer et strejf af selv-medlidenhed, vil jeg straks bortviskedette, for mødets fortættede indhold varabsolut turen værd.Sidste år kaldte jeg programmet bom-bastisk, og den betegnelse kunne jegsåmænd også hæfte på i år. Men nu erjeg blevet klar over, at de fire temaermed hver fire oplægsholdere simpelthen er den måde, Huset LM byggerAskovmødet op på. Selv om jeg stadigsynes, det er lige i overkanten af, hvadet menneske kan kapere på en week-end, har jeg affundet mig med tingenestilstand. Det var godt nok fristende atsmutte før det sidste tema, men da jegsom nævnt var af sted i embeds medfør,blev jeg sandelig til den bitre ende. Nuvar det jo også en ”konference om fol-keskolens mest brændende hoved-spørgsmål”.

Fire hovedspørgsmålHvad er det så for fire spørgsmål, somHuset LM finder vigtigst at stille p.t.?Det første drejede sig om, hvorvidt pro-filskoler og eliteklasser udvikler ellerunderminerer ideen med enhedsskolen.Og dét, kan jeg lige så godt afsløre meddet samme, var jeg mest optaget af –mere herom senere.

Det alternative Sorø-møde 2010

Folkeskolens mestbrændende spørgsmål

Pille Poulsen skriver om det alternative Sorø-møde, hvor man ikke praktiserer gruppear-bejde og ansvar for egen læring. Uafladeligt bliver der fyldt på tanken i et omfang, somPille finder lige i overkanten af, hvad et menneske kan kapere på en weekend, menspændende og inspirerende er det alligevel

Det næste tog fat på, om forskningenom pædagogik og skole er ved at størk-ne i effektivitetsdiskurs og evidenskrav,hvilket også viste sig at være yderst in-teressant, da det først gik op for mig,hvori problemerne ligger. Det vil jegogså forsøge at videregive noget om idenne artikel.Det tredje spørgsmål gik ud på, hvadRejseholdets efterforskning kan brugestil, og om objektgørelsen af folkeskolenkan give bagslag. Tja, det er vel vigtigeog brændende spørgsmål, men det fikmig ikke rigtigt op i omdrejninger, sådet får kun en kort omtale.Det sidste spørgsmål handlede om læ-reruddannelsens fremtid – er vi på vejmod en stærk forbindelse mellemforskning, læreruddannelse og skole-praksis? Da jeg beskæftiger mig en delmed praktik på min skole, lykkedes detmig at holde koncentrationen til dettesidste tema, som pga. tidspunktet ellersnok kunne have trukket tænder ud.

EliteklasserTilbage til det spændende! ”Det mestinteressante ved spørgsmålet om, hvor-vidt etablering af eliteklasser undermi-nerer ideen med enhedsskolen, er, atman overhovedet kan finde på at stilledet”, sagde Niels Chr. Sauer, for ”En-hedsskolen er pr. definition en skole,der ikke sorterer sine elever efter fag-ligt niveau, men arbejder med et fælleslæringsrum for alle.”Niels Chr. Sauer er ganske vist medlemaf Hovedstyrelsen i Danmarks Lærer-forening, men han talte på helt egnevegne – og gjorde det efter min meningfremragende. For min skyld kan redak-tøren såmænd godt trykke hele hans ta-le ved lejlighed, for jeg kan slet ikke fåalle hans gode pointer med her.Før han kom på talerstolen, havde vihørt to oplæg fra henholdsvis en udvik-lingskonsulent fra Fredericia og en pro-jektleder fra Esbjerg. Den første, EliseVenndt, talte varmt for sine linjeklasser,og den anden, Lissie Munk-Jensen, for

Da Vinci-linjen. Skulle nogen have und-gået at læse om det sidste tiltag i pres-sen - f.eks. i Folkeskolen - kan man fin-de flere artikler ved at søge påfolkeskolen.dk. Meget kort fortalt gårbegge tiltag ud på at forhindre de storeelever i at søge væk fra de kommunale

skoler. Man mener at opnå større moti-vation ved at opdele undervisningen ef-ter elevernes forskellige interesser. Deter ikke svært at finde sympati for at vil-le holde på eleverne, men jeg foretræk-ker, at man ikke pakker det ind i pæda-gogiske begrundelser.

Et fælles læringsrum efter struktur-omlægningens hærgen?For jeg er stadig enig med min tidligere”guru”, Lars-Henrik Schmidt, når hansiger, at det er overflødigt at lave nyeprofiler for skolerne - ”Folkeskolen harsådan set en profil, men der er ingen,som kender den!” Man skal ikke kunnevælge skole efter, hvad der gøres for atfå ”kunder i butikken”, for skolens op-gave burde være den samme alle steder,nemlig ”at få gode borgere ud af dennæste generation”. Men som han endvi-dere sagde: ”Hvilken skoleleder tør stil-le sig op og sige: Ja, vi er en helt almin-delig folkeskole!”Begge de herrer talte også høfligt, menbestemt imod de velmenende damersbekymring for de begavede elever, somunderpræsterer (!). Niels Chr. Sauer harefter mere end 30 års arbejde som lærerstadig ”til gode at møde en elev, forhvem høj begavelse i sig selv er et pro-blem”, og Lars-Henrik Schmidt mener,at det ikke er skolens problem, hvis ensbarn er et geni – man kan dyrke sine ta-lenter i fritiden. Jeg tror dog ikke, hantænker på talentklasser!Man kan ydmygt håbe på, at vi her ikommunen, når strukturomlægningsor-kanen har hærget færdigt, opnår et sam-let skolevæsen, hvor der er ligestilledetilbud om godt fælles læringsrum foralle på samtlige skoler.

Evidens skiller vandeneHastigt videre til det næste tema, somsatte tanker i gang hos mig, nemligspørgsmålene i forbindelse med denpædagogiske forskning. Jeg havde påforhånd forsøgt at sætte mig godt ind iprogrammet – vel vidende at jeg skulleskrive denne artikel, men jeg havde sletikke fanget, hvor meget sprængstof, dervar i dette emne.Helt på linie med udmeldingerne fraDanmarks Lærerforening synes jeg, atdet er temmelig ødelæggende for folke-skolen, at der for tiden tages en massebeslutninger, som grunder i økonomi-og effektivitetstænkning frem for videnom, hvordan man laver god skole. Såjeg synes helt klart, at man skal tagemeget mere udgangspunkt i forsknings-baseret viden.Men på Askovmødet fik jeg øjnene opfor, at helt så enkelt er det ikke, for den

pædagogiske videnskab er åbenbart udei nogle ordentlige stormvinde. Jeg kanlige så godt krybe til korset og indrøm-me, at min videnskabsteoretiske indsigter temmelig begrænset, så det blivermere et stemningsbillede, jeg videregi-ver. Forenklet til det uforskammede de-ler vandene sig ved begrebet evidens.Ingen af de fire oplægsholdere mente,at et forskningsresultat kan baseres påevidens alene, men både Henning Sal-ling Olesen, RUC, og Lars Qvortrup,DPU, talte dog for evidensbegrebet.De to næste oplægsholdere, ThomasAastrup Rømer, DPU, og Steen NepperLarsen, GNOSIS, var derimod klart,kritisk funderede og talsmænd for, atpædagogik er en levende videnskab,som hele tiden er til debat og i fare forat dø, hvis der sættes tal og regler op.

Thomas Aastrup Rømer som pæda-gogikkens ”enfant terrible”Det dramatiske opstod, da ThomasAastrup Rømer langede personligt udefter Lars Qvortrup, som i parentes be-mærket er hans chef, for at skabe etmiljø på DPU, hvor kritik ikke er vel-set. (Man kan spørge sig selv, om detikke er alle steder i den offentlige sek-tor, at man nødigt hører på medarbej-dernes kritik?) Jeg er overbevist om, atvi kommer til at høre meget mere omog fra denne pædagogikkens ”enfantterrible”, som da også lørdag aften fiktildelt Holger-prisen – en pris som gi-ves til ”en person, der har raget op ellerbidraget væsentligt til kvaliteten i denoffentlige debat om folkeskolen”.Når jeg ikke rigtig kan hidse mig op tilat skrive så meget om Rejseholdets an-

Thomas Aastrup Rø-mer, her tv. i samtalemed Laust Joen Ja-cobsen, rektor for pro-fessionshøjskolen Ca-pitol, fik årest Holger-pris, som gives til til”en person, der harraget op eller bidragetvæsentligt til kvalite-ten i den offentlige de-bat om folkeskolen”.

befalinger, skyldes det bestemt ikke op-lægsholderne, for de havde hver isærrigtig mange interessante betragtninger,men det hele kan groft sagt koges sam-men til ”bestilt arbejde uden overraskel-ser og visioner”.

Lærere og lærerstuderende skal re-flektere højtSom lovet vil jeg lige runde spørgsmåletom den fremtidige læreruddannelse, somsynes at være på vej til at blive femårig,mere forskningsbaseret og med størreomfang af skolepraksis. De fire oplægs-holdere havde hver sin vinkel, men var ibund og grund ikke uenige, så nogenegentlig debat blev der ikke tale om.Laust Joen Jacobsen, rektor for professi-onshøjskolen Capitol, lagde vægt på, atvi fandt veje og måder, der giver merefolkeskole i læreruddannelsen og merelæreruddannelse i folkeskolen. LineHjarnø, formand for LærerstuderendesLandsråd, gjorde opmærksom på, at delærerstuderende gerne vil studere forsk-ningens resultater, men at de ikke ønskerat være forskere.Niels Egelund, professor på DPU, sloget slag for samarbejdet mellem DLF ogDPU om bl.a. etablering af en 5-åriglæreruddannelse. Mødets allersidste op-lægsholder, Kirsten Krogh-Jespersenlektor i læreruddannelsens pædagogiskefag, knyttede tråde tilbage til det andettema om pædagogisk forskning oggjorde sig til talskvinde for en stærktkritisk forbindelse mellem forskning,læreruddannelse og skolepraksis.Jeg vil slutte af med at tilslutte mig et afhendes statements: Såvel lærere somlærerstuderende skal reflektere højt.

Lars-Henrik Schmidt: Folkeskolenhar sådan set en profil, men der er in-gen, som kender den

Niels Chr. Sauer: Det mest interessan-te ved spørgsmålet om, hvorvidt etab-lering af eliteklasser underminererideen med enhedsskolen, er, at manoverhovedet kan finde på at stille det

Pille Poulsen:Det dramatiske op-stod, da ThomasAastrup Rømer lan-gede personligt udefter Lars Qvor-trup, som i parentesbemærket er hanschef

Fotos fra det alternative Sorø-møde: Erik Schmidt


Vi var 14 lærere, en souschef ogskolechefen fra Fredensborgkommune af sted med 2 over-

natninger til Sønderborg for at besøgeDanfoss Universe. Det var en lidt bro-get og stille flok, der fandt hinandenpå perron 7 på hovedbanegården. Detvar en lang togtur, men allerede under-vejs kom tungerne på gled. Alle varspændte og nysgerrige efter at finde udaf mere om innovation. Hvad er detfor en?Formålet med innovationsturen var atfå et indblik i hvilke muligheder ogidéer til undervisning og læring, derkommer fra den meget progressive ogudviklingsorienterede virksomhedDanfoss.

Danfoss UniverseDer var arrangeret et meget fint pro-gram for os begge dage, så vi var igang fra tidlig morgen.Først fik vi indblik i Danfosskoncer-nens historie og udvikling. Hvordanden er bygget op og hvilke tanker ogidéer, der ligger til grund for DanfossUniverse og Danfoss fonden.I Danfoss Universe arbejder de tætsammen med en lang række af verdensførende forskere indenfor pædagogikog formidling; Hans Henrik Knoop,Svein Sjøberg og Howard Gardner,som vi kender fra ”de mange intelli-genser”. De har samarbejde med dissepersoner skabt Danfoss Universe filo-sofien. En filosofi, der afspejler, hvor-dan de mener, at vi som mennesker læ-rer bedst.Parkens installationer er alle praktiskeeksempler på deres læringsfilosofi.Installationerne inviterer til legende,sjove og lærerige oplevelser, hvor bå-

Med 14 naturfaglige lærere påinnovationsturDanfoss Universe var stedet, hvor man søgte muligheder og idéer til undervisning og læ-ring. Charlotte Koch Nielsen fra Nivå Centralskole har beskrevet, hvad der kom ud af tu-ren, der måske kommer til at stå fadder til en netværksgruppe

de hovedet og kroppen bliver brugt iskøn forening.

LæringsfilosofienDanfoss Universe læringsfilosofi læg-ger stor vægt på flg. overskrifter:

Leg og læringLeg og læring hænger tæt sammen.Leg kan være yderst målrettet og seri-øst. De sjoveste lege er dem, hvor manudfordres netop så meget, at det ikkebliver for nemt og kedeligt – og ikkeså svært, at det ikke længere er en for-nøjelse.Læring må meget gerne være sjovt,overraskende spændende. Fascinationog nysgerrighed giver lyst til mere vi-den.

Digital teknologi giver nye mulighe-der for læringDer er meget store muligheder i at un-derstøtte læring gennem digital tekno-logi. Ikke nødvendigvis i form af gam-meldags PC´ere, men nok så megetved at inddrage mobiltelefoner, digital-kameraer og video, websider, MP3spillere, og de utallige andre områder,der i hastigt tempo får indbygget com-puterkraft og evnen til at kommunike-re på nettet.

Læring findes alle stederLæring finder ikke kun sted i skolensskemalagte rammer. Vi lærer også gen-nem medier, gennem museer og ople-velsesparker, i naturen, og gennem ar-bejdet. Der er brug for undervisnings-forløb, der bevidst skaber et samspilmellem de forskellige læringssituatio-ner man kan få på de før nævnte ste-der.

Læring skal tage udgangspunkt i dennære hverdagDen gode forklaring formår at byggebro fra hverdagens genstande og erfa-ringer til en forståelse af de systemer,der ligger bag.Det giver motivation til læring, nårman står med et konkret behov for vi-den der kan bringe en videre. Det er

mere interessant at lære noget, der erbrugbart i hverdagen – eller noget,som hjælper en til at skabe en meningmed tilværelsen.Ved at bruge fortællinger, gennem spileller ved at tage udgangspunkt i hver-dagens situationer ellers ens egen kropkan man skabe en tydelig, overordnetsammenhæng og et følelsesmæssigtengagement i det, der skal laves.Dermed kan information blive til vi-den og forståelse.

Læring gennem hele kroppenFremtidens læringsmiljø er interaktivt;gennem computerprogrammer, simula-tioner, eller fysiske opstillinger og for-søg, kan man lære ved at prøve sigfrem, udforske, eksperimentere ellerkonstruere – meget gerne på en måde,der ikke kun kræver, at man bruger ho-vedet, men også får hele kroppen igang.

Læring gennem samtaleSamtalen – med læreren, eksperten,kammeraterne – er vigtig på mange må-der. Gennem spørgsmål, svar, spekula-tioner, fremlæggelser, ros og kritikfæstner viden sig, og man får et ud-gangspunkt for at lære videre.

Vi skal understøtte de mange for-skellige læringsstileVi skal understøtte de mange forskelli-ge læringsstile. Nogle lærer bedst gen-nem ord, andre gennem billeder, ellerved at arbejde med tingene i praksismed hænderne. Det er ikke effektivtkun at lære gennem bøger – det giveren anden forståelse at lære hands-on;igennem konkret håndtering og direkteerfaring. Der igennem bliver naturensog teknologiens verden af abstraktebegreber til konkrete, forståelige ogsjove oplevelser.Mennesker har mange forskellige for-mer for intelligenser ilfg. HowardGardner.

Vi skal lære at bruge vores viden inye sammenhængeVi får i stigende grad brug for mere

end paratviden. Fremtidens arbejde erikke rutinearbejde. Flere og flere jobskræver en høj grad af selvstændigtænkning for at løse skiftende proble-mer.Fremtidens læring skal derfor give endybere og mere generel forståelse forverden, der gør at man overfører sineerfaringer og den viden man samlersig, fra én sammenhæng til en anden.Med særlig vægt på den sidste formu-lering blev vi stillet over for mange for-skellige, sjove, udfordrende, overra-skende og til tider angstprovokerendeopgaver.Vi fik prøvet at lege med Lego pro-grammet Pivo, hvor vi fik bygget, for-talt en historie om og programmeretvores figurer til både at bevæge sig,sige lyde og/eller spille musik. Vi sad ismå grupper, helt opslugt af opgaverneog uden blik for tiden og hinandensarbejde.Da læreren stoppede os, havde allegrupper løst den samme opgaveformu-lering med samme materialer til rådig-hed, helt forskelligt. Alle havde for-skellige historier, forskellige løsninger,men samme opfattelse af, at tiden varfløjet af sted.Næste opgave byggede videre på nyer-hvervet erfaring og udviklede sig til atblive mere avanceret.Så var det tid til en lufter og fri leg iparken.Vi kunne have brugt hele dagen med atlege og gå på opdagelse, både på mu-seet, i kuben, på indendørs- og uden-dørs ”legepladserne” og ikke mindstdrøne rundt på stedets berømte seeg-ways.

Lego klodserPå andendagen legede vi igen med Le-go klodser, men uden teknologi, kunvores egen innovative tankegang!Vi sad i større grupper og blev hele ti-den udfordret på vores fantasi, evne tilsamtale, både konkret og metaforisk.Vi skulle både bygge os selv, voreselever, vores undervisning, skulle ar-bejde alene og alle om bordet sammeni en gruppe.Skulle nogle være i tvivl om naturfag-lige lærere kan være snaksaglige, krea-tive og innovative, skulle de bare haveværet med. Vi lå flade af grin over vo-res egne og andres løsninger og ”langtude” forklaringer på vores hjælpeløsefigurer og meget snørklede(læs:kreative) tankegange.

Vi blev klogereSpørgsmålet er, om vi blev klogere på,hvad innovation betyder eller mere in-

novative i vores tankegang og tilgangtil læring/undervisning?Selvfølgelig gjorde vi det.Hvis innovation betyder: aktivitet, sompå grundlag af ny viden, udvikler nyemuligheder, der ved udnyttelsen gene-rerer en merværdi/yderligere viden –så JA.Det er der vist ingen der kan væreuenige i, at det må være formålet medal undervisning.

En netværksgruppe?Som naturfaglig lærer synes jeg, at vier gode til at være innovative i voresundervisning og ofte tage udgangs-punkt i – og inddrage praktiske opga-ver og aktiviteter i vores undervisning.Det kan ind imellem være et hårdt slidog det kræver meget forberedelse.Derfor kunne denne tur være et godtudgangspunkt for en netværksgruppe

for kommunens naturfaglige lærere.Netværksgruppen kunne hjælpe hinan-den med:• Undervisnings- og erfaringsudveks-

ling• Idéudveksling• Komme på besøg hos hinanden og

få inspiration• Låne materialer af hinanden• Købe fælles ind af materialer• Undervise hinanden i brugen af de

forskellige materialer• Osv.

Vi følte os udfordrede, oplivede ogfyldt med gode oplevelser fra turen.Første netværksmøde er under plan-lægning, og hvis opbakningen bliverstor nok, kunne ønsket blive at ansæt-te en tovholder på en naturfaglig net-værksgruppe. Det gælder om at holdeildsjælene til ilden.

Charlotte og kollegaen Ras Jeppesen, er innovative med Lego programmet Pivo

Charlotte KochNielsens forhåbnin-ger om, at man kanfå ansat en tovhol-der på en naturfag-lig netværksgruppe,er endnu ikke i skri-vende stund blevetopfyldt


- Og herfra plejer der at være en strå-lende udsigt over Roskilde Fjord ogDomkirken, kan Merete SvalgaardKnutsen, som er i lære som pensionist-guide hos den erfarne Niels Braun-stein, fortælle de mange forventnings-fulde passagerer i busserne. Vi er påHelsingør Lærerforenings og Fredens-borg Lærerkreds’ fælles pensionistud-flugt til Orø.På dagen er der dog ikke udsigt til an-det end trøstesløs regn, der vælter ned,så chaufføren kun med det største be-svær kan se vejen.Der skal dog mere end vand til at slåbenene væk under erfarne, garvede læ-rere, der har besluttet sig for at få engod tur ud af det. Vederkvæget af den

Pensionister i UdkantsdanmarkFlere og flere deltager i Fredensborg og Helsingør Lærerforenings fælles udflugt for se-niorerne. I år var over 100 med på turen til Orø

En velfortjent snaps, for de slider i det,selvom de er gået på pension. HaraldStrand med køllerne på golfbanen, mensInge Strand slider i Menighedsrådet

En velfortjent øl. Niels Braunstein th.havde arrangeret turen, og MereteSvalgaard Knuthsen var med som følfor at lære, hvordan man gør

Han skulle på dagen have hjulpet medat male i kulturhuset „Hestebedgård“,men malingen var ikke med færgen.Han blev siddende alligevel for atiagtage den ene eller to øboer, der vil-le komme forbi på vej til Brugsen.For konen var død for mange år siden,og det var op ad bakke hjem på cyklen,så det havde ingen hast

Kvinder er i underskud på Orø, så må-ske derfor har man ansat sognepræstKirsten Schmidt i embedet. Her frem-viser hun i det lokale kirkeblad messe-haglen, som er prydet med Orøkorset.Desværre var det ikke præsten, der un-derholdt os i kirken. Det havde ellersnok været inspirerende, om hun haveprædiket lidt for os

gavmildt udelte Dr. Nilsen undervejs,og kaffe og kage ved ankomsten påOrø Kro. Den ligger trygt og godt i læaf den store bakke Stensbjerg, hvor vi-kingerne i sin tid huserede med bl.a.vagtposter, der kunne varsko omfjendtlige snekker ved at tænde basu-nen, der indgik i et system omfattendehele Isefjorden og Roskilde Fjord.Når Orø var udflugtsmålet hænger detbl.a. sammen med, at Helsingør Lærer-forening i mange år har afholdt sineårlige TR-kurser på øens kro til priserlangt under, hvad det koster tættere påKøbenhavn og derved har sparet med-lemmerne for mange gode kontingent-kroner. Og turens foretrukne destinati-on skyldes ikke kun, at det er billigt.Smuk og grøn er Orø også, kan vi påden efterfølgende rundtur ved selvsynkonstatere, selv om al jord efterhåndener opkøbt af en og samme mand, somhar opført en mammutsvinefarm i denene ende af øen og en ditto kvægfarm iden anden formodentlig med EU-støt-te.Mere anbefalelsesværdig er dog øenspittoreske landbrugsmuseum, hvor dengamle, stolte, bonde, Knud Erik Jen-sen, glad og levende fortæller om denfantastiske samling af ting og sager –herunder ikke mindre end tre nostalgi-ske grå Ferguson traktorer - dels ind-kommet fra øen og dels fra ejerne aføens 1200 sommerhuse, der også hel-hjertet støtter Knud Eriks livsværk.Pensionerede lærere er vanedyr lige-

som alle andre og indtager de sammepladser både i bus og på kro, hvor fro-kostbuffeten er omfattende og rigelig,ligesom der heller ikke kan klagesover nødningen med snapsen, mens entur på øens kendte snapseruter medsmagsprøver desværre ikke indgår iprogrammetSå er der fri leg og turen gennem byenafslører, at vi er i Udkantsdanmark,hvor mange af de små huse både sav-ner vedligeholdelse og tilstedeværel-sen af en kvindehånd – kvinder er iundertal på øen - når det gælder pudse-de vinduer, gardiner og potteplanter ivinduerne og blomster i haven. Min-destuerne og kulturhuset ”Hestebed-gård” er til gengæld en levede bekræf-

Tv. Formanden for kulturhuset, lægen Carsten Roug, som sammen med 200 an-dre daglig pendler frem og tilbage mellem Orø og i hans tilfælde Holbæk. Orøhar 900 fastboende og 1200 sommerhuse, så om sommeren er der gang i den

På færgen hjem fik arrangøren endeligudskænket den sidste Dr. Nielsen til re-daktøren, der kvitterede med et foto

Tekst og fotos: Ole Sejer

Man spiser også godt på foreningens kursusejendom Haraldskær ved Vejle,hvor DLF-pensionisterne var samlet til årsmøde 2010. FAK’s repræsentanter erfra venstre: Bjørn Helstrup, Fredensborg - Viggo Eriksen, Gribskov (kongres-delegeret) - Mette Nipper, Hillerød – Jørgen Søby, Hillerød. Til bords havde viogså mangeårigt hovedstyrelsesmedlem Kristian Fløj-Jensen fra Spøttrup ogfotografen, Ole Lyngsie fra Ballerup.I næste nummer af Kredsbladet følger referat af, hvad der foregik mellem målti-derne og mine tanker om pensionistarbejdet i vor kreds.

telse på, at Orø-boerne værner om de-res minder og en spillevende økultur.Byens Brugs er også vital, og her er enny på vej med EU-tilskud på 4 mio.Kirken, præstegården og skolen varvelholdte. I den første kunne man haveønsket sig underholdt af den kvindeli-ge præst, som ses i fuldt ornat på foto-et. Og i den anden kunne det have væ-ret interessant at få en snak med nogle

lærere om livet på Orø Skole.Vi siger alligevel tak for en god tur tu-ren trods vejrgudernes ugunst og hå-ber, at Merete - gerne fortsat bistået afpensionisten Niels Braunstein - fort-sætter den gode tradition, hvor gamlekolleger mødes i nye inspirerende om-givelser.

På landbrugsmuseum: Knud Erik Jen-sen fortæller om gamle ting og sager

Kredsbladet 4/201024

Med ånden i vandskorpenJens Raahauge kom til at genkalde sig historien om Hans Hedtofts forlis, da Lars Løkkesendte sit rejsehold ind i den vinter, som folkeskolen efter sigende skulle befinde sig i

Hans Hedtofts forlis var en skandaleEn af de største skandaler i nyeredansk politiks historie er Grønlands-skibet Hans Hedtoft skæbne. Det blevbygget som minister Kjærbøls presti-geprojekt for at etablere vintersejladstil Grønland. De kyndige, kaptajnerne,sagde at det var for farligt, men deblev truet på jobbet hvis de ikke afle-verede en erklæring om at det var ok.Dette danske synkefri svar på Titanicblev bygget og forliste på jomfrurej-sens hjemtur.Under opholdet på Grønland havde detværet en attraktion, og ikke mindst dedanske teknikere deroppe var maniskinteresserede. Og de påpegede at ski-bets radar ikke var i orden: der var envoldsom skygge midt på skærmen, såman nok kunne se hvad der var i peri-ferien, men ikke hvad der lå lige for.De blev spist af med at radaren blotikke var varmet nok op.Det blev katastrofalt, for skibet ramteet isbjerg og sank. Det var i sig selvfarligt at sejle, selv om radaren havdeværet duelig, fordi det også krævedeekspertise at vurdere omfanget af de 9/10 dele af et isbjerg på radaren der be-fandt sig under vand.

Ikke skolens, men regeringens rejseholdJeg kom til at genkalde mig historien,da statsministeren sendte et rejseholdind i den vinter som skolen efter sigen-de skulle befinde sig i. Og da det blevklart hvad rejseholdets kommissoriumvar, og hvem der blev hyret til kom-mandobroen, kunne man med lidt fan-tasi nå frem til anbefalingerne alleredeinden holdet stævnede ud.For der var søsat et regeringens rejse-hold, ikke et skolens rejsehold!Og ganske rigtigt: der kom anbefalin-ger som var præget af den økonomi-tænkning som er formandens styrke,og af de skoleforsøg som nogle af hol-dets medlemmer arbejder med til dag-ligt. Det er på mange måder forstandi-ge og inspirerende anbefalinger, men ideres form også visionsløse og ret ure-flekterede.For eksempel foreslås en massiv ind-sats på området lærernes forskningsba-serede grund- og efteruddannelse. Det

lyder jo fint, men voila: dette områdeskulle varetages af et åremålsansathold af forskere under formandens in-stitution.Og for eksempel skulle man etablerestore skoler for at minimere admini-stration og øge fleksibilitet og valgmu-

ligheder. Superb: Københavns Kom-mune planlægger nu en mammutskolepå 2100 elever i det sårbare Amager-område. Men andre kommuner tænkeri tilsvarende baner, at stort er godt. Ik-ke et ord eller en tanke om at skabemindre enheder der er forbundet virtu-elt gennem de store IT-investeringerfor eksempel.

Sporene fra kommunesammenlæg-ningerne skræmmerMen lur mig om ikke det går som medkommunesammenlægningerne: atuoverskueligheden kræver så stor ad-ministration i mange led og så megenkontrol, at det rammer de borgernæreydelser som jo er kerneydelserne, sådet spændende bliver hvem rammebe-sparelserne rammer.Rejseholdet har nok ikke haft så me-gen død radarskærm som Hans Hed-toft. Men de har i hvert fald ikke be-skæftiget sig med alt det der ligger un-der overfladen: den kultur, den nær-hed, den dannelsesproces som er om-drejningspunktet for hver eneste folke-skole i Danmark.Jeg har lige læst årets Vatovårbog, Delevende ord, og den efterlader mig ik-ke i tvivl om at rejseholdets økonomi-tænkning og instrumentaliseringsfor-slag efterlader os alle med ånden ivandskorpen.

Kredsbladet udgives af Danmarks Lærer-forenings Kreds 35 og 36:Lærere i Helsingør og FredensborgOplag: 1850 ex.

Ansvh. redaktør: Ole Sejer JørgensenBakken 7, 3050 Humlebæk (Bladets adresse)

Tlf. 49 19 40 52Fax: 49 19 40 52 (efter aftale)E-mail adresse:[email protected]

Deadline nr. 5/2010:Fredag den 26. novemberUdkommer i uge 49

KREDSBLADETJens Raahauge her på det alternativeSorømøde: Rejseholdet har i hvertfald ikke beskæftiget sig med alt detder ligger under overfladen: den kul-tur, den nærhed, den dannelsesprocessom er omdrejningspunktet for hvereneste folkeskole i Danmark(Foto: Erik Schmidt)

Jens Raahauge er skoleleder på Holmegårdsskolen, næstformand i Dansklærerforeningens folkeskolesektion,formand for Dansklærerforeningens Hus A/S og Kredsbladets klummeskriver

Documents

31.årg. KREDSBLADET KREDSBLADET · 2 Kredsbladet 4/2010 Kredsbladet 4/2010 3 A t have en partner opfattes af langt de fleste som et gode. Mange betragter det også som en fordel,