38. årgang, december 2017ålogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_38/MoM38_3.pdfVi har fundet et billed-belæg på et af dine eksempler, som åbenbart ikke kun forekommer i Lyngby. Vi tager den

Spørgsmål og svar om sprog 2Ode til professor ErikHansen 4Side 9-etymologien 9Hvem tror hvad? 10Fra aftenbakke til flagermus 19Nyt fra redaktionen 27The Catcher in the Rye 28Sprogviden 32

V

Sprogskrot samtproblemer og udfordringerLæserspørgsmål side 2 og 30.

Eftermæle til overmålmand Erik fra en discipel side 4.

Importordet mallLæs den helt igennem stuerene etymologi bagdet på side 9.

Hvad tændstikæsken gemteEn beretning om sprog og social forståelse hosbørn med autisme finder du på side 10.

Fra aftenbakke til flagermusÆldre dansk har aldrig været nemmere

side 19.

Fældet i rugenEn kyndig læser giver tiltale på svar i titeldis-kussion side 28.

Hvem ved hvad om slaviskesprog?Prøv dig selv eller din nabo på bagsiden

38. årgang, december 2017

i kan sige, at pølsen står på bordet; ligger

den der, må den være smidt direkte på dugen.

Erik Hansen,1974

2 mål og mæle 3·2017

Denne brevkasse bringer spørgsmålog svar om sprog, men også fine de-taljer i sproget som man bliver op-mærksom på, og som man vil gøre an-dre bekendt med. Går du rundt ogtænker på sproglige spørgsmål, såsend et brev om dem til redaktionen.De vil svare på brevet hvis de kan. El-lers kender de nok nogen de kan sættetil det. Send brevet til:

redaktion@målogmæle.dk

? Fri internet og stort elektronikEr det da helt galt fat med substanti-vernes køn på dansk? På min vej tilarbejde noterede jeg inden for treminutter hele to »kønsfejl«: »Stortelektronik« og »Fri internet«. Hvadmener Mål og Mæle om den sag?

Susanne Holm, Lyngby

! Vi har i begge tilfælde med såkald-te kongruensfejl at gøre: Der eruoverensstemmelse mellem substan-

tivets køn og det beskrivende adjek-tivs bøjning. Vi har fundet et billed-belæg på et af dine eksempler, somåbenbart ikke kun forekommer iLyngby.

Vi tager den mest påfaldende formførst: Internet er ganske rigtigt neu-trum/intetkøn på dansk. Det fremgårbåde af fx Retskrivningsordbogen ogaf, at man siger »på internettet« ogikke »på internetten«. Desuden har vipå dansk den regel, at sidste led i etsammensat ord bestemmer ordetskøn, og det hedder da også et net.Hvorfor så »fri internet«? Adjektivetskal vel bøjes i neutrum, ligesom i»stort hus«? Grunden er muligvis, atder er tale om en frase, der er låntfra engelsk, og free gengives så gan-ske enkelt som fri på dansk, uden atman tænker dansk kongruens ind igengivelsen.

Det er et oplagt fraselån, fordi dennereklamebesked er så voldsomtudbredt i vores globaliserede verden.Måske hjælpes den ubøjede formogså lidt på vej af den betydningspa-rallelle form »gratis internet«, hvoradjektivet gratis er ubøjeligt ligesom

Spørgsmål og svar om sprog

en række andre tillægsord (fx lilla,orange).

Herudover kan man bemærke, attilfældige fejl generelt trækker vækfra neutrum – der er nemlig i andresammenhænge mindst dobbelt såmange forbindelser mellem fri + etsubstantiv i fælleskøn som mellemfrit + et substantiv i neutrum. Detkan man forvisse sig om i KorpusDKved at søge efter naboord. Og så erder ydermere en strukturparallelismei frit-i(n)t-ernet, som er konstruktio-ner, der let reduceres. Sammenlignlokomotiv, der meget hyppigt udtaleslokmotiv.

Men hvad så med det omvendtefænomen, at der tilføjes en neu-trumsendelse, -t, ved et adjektiv, derbeskriver et substantiv, der erutrum/fælleskøn, altså et »n-ord«?Her kan der tænkes to forklaringer:

Elektronik er ganske vist officielt etutrumsord ifølge både DDO ogRetskrivningsordbogen. Så det hedderaltså den nyeste elektronik. Når manså alligevel kan støde på skiltet Stortelektronik, må det hænge sammenmed, at elektronik her ikke længereopfattes som et begreb, men som etstof eller et materiale. Når det liggeri en bunke, har det jo udtjent sinoprindelige funktion og er blevet tilmetalskrammel. I denne nye tilstandeller status falder det ind under enanden betydningskategori, nemlig detman kalder stofbetegnelser. Og her erdet helt normalt at bruge intetkønom fælleskøn-ord, jf. fx en øl (tælle-lig), men øllet i glasset (utælleligt). Iøvrigt er der blandt usikre sprogbru-

gere, herunder børn, generelt en visvaklen ved den type ord, jf. autenti-ske eksempler som »Må jeg bede omsukkeren?« og »Ved ikke hvor stortet problem det er, men elektronikketer ikke specifiseret [sic!] til at kunneklare det.«. Sidstnævnte er dogmeget sjældent i skriftsproget. Mankan læse mere om emnet stof og køni Lars Brinks artikel i Mål og Mæle33:1, s. 22-25.

En anden eller supplerende forkla-ring er, at elektronik i dennesammenhæng i virkeligheden er enafkortet version af det underforstå-ede ord elektronikaffald, der i hvertfald er neutrum. Det er også derfor,at man på genbrugsstationernefinder containere med påskriftenSmåt brændbart [nemlig: affald], somde sprogvittige hunde i bandet TV2 i2002 lod sig inspirere af til dennealbumtitel:

KF og CE

Der er endnu et Spørgsmål og svar omsprog på side 30

mål og mæle 3·2017 3

Det var Erik Hansen der indviede migtil sprogvidenskaben. Da jeg begynd-te på dansk i 1964, var han det abso-lutte hit i den sproglige del af studiet.Hele miljøet var skarpt delt op mel-lem de sproglige og de litterære. MenEH kunne få selv de litterære til atinteressere sig for sprog. Ivrig ogenergisk – og allerede dengang medsin særlige charme-flabethed – fórhan rundt oppe ved tavlen og afsløre-de de mærkværdigste sammenhængei sprogets verden. Vi var begejstredeog overvældede. Og det var de litte-rære altså også.

Sprudlende erkendelsesglædeErik Hansen var sprog-guru. Det ordbrugte jeg naturligvis ikke. Der varvist ikke rigtig nogen ord for det. Vedet middelalderuniversitet havde detsikkert heddet noget. Og jeg havdebåret hans tegn og begivet mig i fæg-tekamp med slyngler der sattespørgsmålstegn ved hans ære oghans ideer. Men nu om dage var vibare en flok studenter der var grebneog som dyrkede ham. Først og frem-mest naturligvis ved at diskutere dethan skrev og forelæste om. Men varhan i polemik i pressen, fulgte vi an-dægtigt med, skrev måske selv harm-dirrende læserbreve og var inderligtenige om det åndelige mørke hoshans modstandere.

Allerede her var den første – util-sigtede – hjælp fra hans side. Forgennem alle disse faglige skærmyds-ler fik jeg mig en identitet som stu-derende. Og det er ret godt at havenår man læser et fag. Jeg var – i minegen opfattelse – i centrum af begi-venhederne på sprogvidenskabsfron-ten. EH var fremtiden. Og han drøne-de derudad så støvet stod op. Ogskyggede for gammeldawsere somBrøndum-Nielsen, Diderichsen m.fl.

Ikke at vi ikke studerede dem, mendet var hos EH det nye piblede frem.Her var der faglighed + erkendelses-glæde, hos de andre kun tung faglig-hed: fx i Brøndum-Nielsens»Gammeldansk Grammatik« der bareynglede med bind efter bind. Det varsom om forfatteren var faret vild idetaljerne og ikke kunne huske siteget udgangspunkt. Selvfølgelig varder en teori og et projekt, men dervar ingen fryd. Sådan var det faktiski mange af lærebøgerne. Men der varjo ikke nogen vej udenom. Jeg læsteog jeg tænkte, og jeg læste. Det varspændende, men det var svært. Forfaget var stort, uhyggelig stort.

Men så hin dag skete indvielsen.Efter endnu en forrygende gramma-tiktime gik jeg – som så ofte – op tilkatederet med et spørgsmål. Jeg fore-lagde en grammatisk iagttagelse ogmit ræsonnement. Og da var det at

Ode til professor Erik HansenAf Lars Henriksen


EH udtalte de ord der fuldstændigændrede mit studiums karakter ogdermed mit liv. Han sagde: »Ja, derhar du fat i noget. Det har jeg faktiskaldrig tænkt på«.

Jamen, hørte jeg rigtigt? Jeg – medmin amatør-nysgerrighed og fladegymnasie-viden – jeg havde spottetet sprogfænomen som han ikkehavde bemærket!?! Min studenter-fornemmelse havde hidtil været atdet mindste lille sprogkvæk jeg måttekomme med, ville være foregrebet afmindst 10 digre doktorafhandlinger.Det største jeg kunne håbe på, var atlære at forstå de lærde herrers tan-ker, at kopiere dem, aldrig dog atkomme med en selvstændig indsigtpå niveau med deres. Og det indtrykfik jeg underbygget af den ørn dersad og lurede over hovedindgangentil Københavns Universitet; et nogettungt fjerkræ. Og så talte den latin!

Den selvstændige tilgangMen nu var det hele med ét ændret.Det var sket med én eneste lille iagt-tagelse, EH’s anerkendelse af den. Jegvar dermed en indviet, selvstændigsproggransker – om end på et nok sålille felt. Før havde faget været hun-dredvis af bøger jeg skulle tilegnemig på deres præmisser. Alt skullelæses lige intenst, for hvordan skullejeg kunne lave en faglig prioritering?Jeg så dem som stabler der truedemed at vælte ned over mig: gramma-tik, sproghistorie, metrik, stilistik,fonetik ...tik ...tik ...tik... Det varkvælende.

Og lige indtil dette øjeblik havde

jeg været mast under disse stabler afbøger og viden. Men nu kunne jeglæse dem ud fra mit eget projekt. Ogjeg var dermed kommet i besiddelseaf en formel der er guld værd forenhver der begynder at studere etfag: jeg havde nu et skel mellemhvad der var interessant-og-relevant,og hvad der var interessant-og-irrele-vant. Hvis man som begynder kunorienterer sig efter det interessante,er resultatet en følelse af uoverkom-melighed. For tusinder af ting erinteressante. Man må finde sin egenindgang. Rent indlæringsmæssigt erdet jo også temmelig befordrende atvære engageret.

KlassikerneI et snuptag havde EH rettet min fag-lige rygrad. Jeg var ikke længereunderdanig overfor hele hoben afsprogforskere. De var pludselig blevetvenner og kollegaer. Vi fulgte detsamme spor – på forskellig måde ogtil forskellige tider. Jeg slugteSandfelds »Sprogvidenskaben« ogNyrops »Ordenes Liv«. Jeg levedemed i Otto Jespersens visioner ogkampe, og jeg frustreredes med30’rnes strukturalister over kollega-ernes blindhed. Og overalt ledte jegefter materiale til mit eget korstog.Det var ret snæversynet, kunne manindvende. Men det bragte mig vidtomkring. Jeg mødte alle klassikerne –også Paul, Saussure, Bloomfield,Sapir, Martinet osv. Og jeg forstodnok ikke alt hvad jeg læste, jeg læstemåske end ikke det hele, men jeghavde stået med bøgerne i hånden af

5mål og mæle 3·2017

indre lyst. Jeg færdedes trygt i mitfags univers.

Og forskellen på en fagidentitet ogen elevidentitet kommer måske stær-kest til udtryk i holdningen overfor etnyt fagligt emne. Eleven siger – detdér kræver DE af mig. Fagpersonensiger – det der har JEG brug for at fåmed på mit videnslager.

EH prætenderede ikke alvidenhed.Nej, han havde den sande videnska-belighed, sit drive. Han var undervejsmod at forstå sproget. Og hvis dervar et hjørne han ikke havde været i,så var der ikke noget problem i aterkende det. For han havde det vig-tigste – den intense nysgerrighed.Han ville simpelthen gerne vide hvor-dan det er med sproget. »Det her ermeget vigtigt«, var budskabet hos dealvorstunge undervisere. »Det her ermeget vigtigt for jer«, var budskabethos de lidt mere nærværende. HosEH var budskabet: »Det her er megetvigtigt for jer – og det er det kraft-brøleme også for mig«.

Detaljerne og det nyeEnhver der ønsker at forstå noglemekanismer, må studere detaljer.Men det er også nødvendigt at løftesig op over dem. Kernen i fagidioti erat man kun kan se sit emne påemnets egne præmisser. Fx kun somen helhed og aldrig som del i andrehelheder. EH udvidede sprogforståel-sen. Han intensiverede den medbøger som »Sprogiagttagelse« og»Sprogets mekanisme« – hvilkevederkvægende titler. Og han udvide-de den med »Reklamesprog« og

»Dansk er mange ting«, begge bane-brydende.

»Reklamesprog« var trendsættendeidet den før pragmatisk analyse,sprogpsykologi, konversationsanalyseog alt det dér tillod sig at bruge heleanalyseapparatet på ikke-litteræretekster. Sprogvidenskaben var indtilda standset ved sætningsgrænsen,ydmygt – og selvdestruktivt. Kun lit-teraturvidenskaben havde som emnefaktiske, sproglige helheder, men jobegrænset til æstetiske tekster. Med»Reklamesprog« var disse urgamlegrænser brudt. Det var nu i orden atbeskæftige sig med hele sprogvirke-ligheden.

EH sprængte rammerne. Han revsig løs af tradition og snæversynet-hed. Han bragte nysgerrighed ogåbenhed. Hans kurser kørte ikke påautomatpilot for 27. gang. Nej, hervar der forundring og erkendelses-glæde. Og liv! Vi var inviteret direkteind i forskningens hvirvlende værk-sted. EH var sandelig en anden slagssprogmand end sin forgænger.Diderichsen var en klogert derudstrålede at han vidste en massesom han kunne berige os med. Og detgjorde han. Men han var fjern. EHderimod var ikke bare til rådighed.Det var ham tydeligvis magtpåliggen-de at få sine tanker ud. Han var denye tider. Hvor Diderichsen kunneminde om en gudstjeneste i en hard-core afdeling af Indre Mission, så varder mere gospel over EH.

Alle forskere har oplevet glædenog tilfredsstillelsen ved at opdage ogerkende noget. I en eller anden form


har de alle gjort som Archimedes, dahan sprang op af sit badekar og løbnøgen rundt i Alexandrias gader ogråbte: »Heureka«, dvs. »jeg har fun-det det«. Men hos de fleste for-svinder fryden og kun fakta står til-bage. Benovelsen er et overstået sta-dium, og de afleverer blot resultater-ne til deres elever – helt cool. Menhos EH mødte vi både proces ogresultat, både fryd og fakta. Hos hamstod porten på klem, så vi kunneskue ind i værkstedet. Det var klarheureka!

Brøndum-Nielsen og Diderichsenvidereførte traditionen som verdens-fjerne og pedantiske. Peter Skautrupi Jylland var en undtagelse, han varnærmest sprogsociolog før sprogso-ciologerne. Men det var EH der åbne-de helt op for posen; han banedevejen for at det blev ok at tale almentog forståeligt om hele den videnska-belige substans. Han ændrede detdanske fagsproglige klima i en men-neskevenlig retning.

Der var mange andre der ogsåunderviste. Eli Fischer-Jørgensen ikkemindst med sin fonetik og fonologi.Og dialektologen Poul Andersen,sproghistorikeren Harry Andersen ogselveste Hjelmslev. Det skortede ikkepå dygtige folk. Men det var EH derikke bare gav mig viden, men tog sigaf hvordan denne viden faldt på pladsi mig. Han gav sig tid til at tage deunderligste diskussioner med mig. Ogdet er jo guld værd. Ikke at han altidgav mig ret. Endsige roste mig.

Frontkæmper – og overhaletindenomI disse år var EH den absolutte front.»Reklamesprog« i 1965 gjorde atmange flere kunne se det vigtige ogspændende i sprogvidenskab. Hanudvidede faget og gjorde det forståe-ligt. Men så havde han den ejendom-melige oplevelse at blive overhaletindenom af den politiske bølge. Men ivirkeligheden ydede han enormtmeget for folkets befrielse med sinprovokerende tolerance – og først ogfremmest ved at hans tekster var tilat forstå. Det var nærmest pinligt ogdegraderende dengang. Både i den ny


Erik Hansen(Foto: Line Pedersen, Ordkløveren)

politiske bølge og i den videnskabeli-ge tradition. Jo mere uforståeligt manskrev, des klogere var man nok – detvar formlen.

EH skrev ikke store videnskabeligeværker om det danske sprog (detgjorde han først i sit otium: trebinds-værket Grammatik over det DanskeSprog sammen med Lars Heltoft fra2013). Men han har måske ydet merefor det danske sprog end så mangekvantitative overhalere. For han har– længe før det blev trendy – bragtsproget ud til folk. Med sin forståeli-ge og medrivende stil. I undervis-ning, i bøger, i sprogbrevkassen iInformation: »Magister Stygotius«.For ikke at nævne radioudsen-delserne med Jørn Lund. EH har ind-ledt og befordret almen interesse og

nysgerrighed. Han slog det afgørendehul i den solide tabu-mur: populari-sering. EH skrev forståelige bøger –det var faktisk lidt vulgært.

Den store russiske sprogforskerRoman Jakobson havde som motto:»Intet sprogligt er mig fremmed«.Det har jeg taget til mig som miteget. Men først efter at jeg havde setEH som en der levendegjorde det.I indisk mytologi har sproget engudinde: »Vak« (samme ord somlatin vox, der via fransk også ses iengelsk voice). Hvis hun havde ettempel i Danmark, ville jeg dértænde en røgelsespind for ham derindviede mig til sproget, Erik Hansen.

Lars HenriksenSprogpsykolog, ph.d.


typografisk design: Henrik Birkvig.

skrift: FF Olsen. sats: Sven Elbro.

tryk: Publikom – Københavns Universitet.

ekspedition og abonnement: Blad ogplakat kan fås i Netbutikken via www.målogmæle.dk eller hos Publikom, Kø-benhavns Universitet, Karen Blixens Vej4, 2300 København S. Tlf. 35 32 91 61.

Mål og Mæle udkommer 3 gange pr. år-gang, og abonnementsprisen er 170,00kr. i Danmark.

Eftertryk af tekst og illustrationer er til-ladt når kilden angives.

Spørgsmål til læserbrevkassen samtmanuskripter til Mål og Mæle sendes til:redaktion@målogmæle.dk

grundlæggere: †Erik Hansen og OleTogeby.

ISSN 0106-567XP.Hjemmeside: www.målogmæle.dk

Mål og Mæle udgives i samarbejde medInstitut for Engelsk, Germansk ogRomansk samt Institut for Nordiske Stu-dier og Sprogvidenskab ved KøbenhavnsUniversitet.

redaktion: Ken Farø og Thomas Olander.

videnskabeligt panel: Kasper Boye,Carsten Elbro, Holger Juul, Jørn Lund og Eva Theilgaard Brink.

læserpanel: Anders Bay, Jørgen BuurJakobsen og Karsten Matzen.

redaktionssekretær: Lene VintherJensen.

Det københavnske storcenter Fiske-torvet er begyndt at kalde sig»Copenhagen Mall«. Og det er nok defleste bekendt, at det sidste ord erengelsk for ›indkøbscenter‹, menhvorfra kommer den ret så kortebetegnelse for dette store, nye fæno-men? Det kommer af det italienskepalla-maglio, oprindeligt palla dimaglio, der betyder ›hammerbold‹ oger en tidlig form for kroketspil.Maglio, der betyder ›hammer‹, er aflatin malleus. Palla-maglio er i 1600-tallet via fransk pale-mail blevet tilengelsk pall mall (som også er etstednavn i London – og et cigaret-mærke) eller bare mall. Fra at betydespillet er det kommet til at betydeselve banen, hvor det foregik(ligesom når vi med på arbejdetmener ›på arbejdspladsen‹), og efter-som spillet åbenbart var adstadigt,eller fordi den langstrakte banekunne have andre anvendelser, er detsiden kommet til at betyde ›prome-nade‹. Så har betydningen ændret sigtil ›strøggade‹ og derefter, sammenmed folks indkøbsvaner, til ›indkøbs-center‹. Men den ældst kendte betyd-ning af mall er altså ›hammer‹.

Troels Peter RolandBA i sprogvidenskab og

cand.mag. i historie

Side 9-etymologienAf Troels Peter Roland


Illustration: Hartmut Stockter

»Skal vi lave en lyd så Ditte kan høredet? Så tror hun der er spøgelserherinde!« (Hilde 5 år)

Et af de særlige træk ved mennes-ket som art er, at vi er særdelesinteresserede i hinandens synsvinklerpå verden og ikke bare i verden somsådan. Vi orienterer os mod, hvadandre tror, ved, håber osv. og holderspontant styr på, hvornår andresopfattelser af virkeligheden afvigerfra vores egen. Vi benytter os af dentype forståelse, når vi håndterer kon-flikter og fx tilgiver andre, fordi de»ikke vidste bedre« eller »handlede igod tro«, og når vi kritisk vurderervores egne opfattelser og er parate tilat revidere dem – fx hvis andre harsikrere kilder til viden. Det er ogsåbevidstheden om synsvinkler, der gøros klar over, at andre kan manipulerevores synsvinkler, altså snyde os, ogsom hjælper os til at forstå, hvornårnoget bare er ment for sjov.

I de fleste af verdens sprog findervi en særlig slags grammatik, der erudviklet præcis til at kommunikereom synsvinkler: komplementsætnin-ger. Det er en særlig sætningskon-struktion, hvor én sætning er indlej-ret i en anden, fx Jeg troede [det varmin bold] eller Hun siger [min tegninger grim]. En af de praktiske fordeleved den type sætninger er, at manikke behøver stå inde for indholdet i

de indlejrede komplementsætninger(det var min bold og min tegning ergrim), men eksplicit kan henføre demtil en bestemt synsvinkel – fx enten ifortiden (Jeg troede…) eller hos enanden person (Hun siger…). På denmåde er komplementsætninger detperfekte sproglige redskab til at taleom forestillinger, der ikke er virkeli-ge, men som alligevel godt kan havekonsekvenser for virkeligheden. Mankan fx forklare, hvorfor man kom tilat tage en andens bold, eller hvorforman sidder og græder ved tegnebor-det.

Sætning til undsætning!Forsøg har vist, at der i løbet af tre-årsalderen sker vigtige udviklinger ibørnehavebørns evner til at holdestyr på deres egne og andres usynligesynsvinkler. Man har typisk målt dentype forståelse med false belief-tests,som børn kun kan bestå, hvis de er istand til at holde to synsvinkler påen situation på én gang: deres egennuværende forståelse og en andenspotentielle misforståelse eller deresegen tidligere misforståelse. En klas-sisk teknik til at undersøge børnsforståelse af misforståelse er at præ-sentere dem for en velkendt lukketæske, der – når de åbner den – visersig at indeholde noget helt andet endventet (se figur 1).

mål og mæle 3·201710

Hvem tror hvad?� Synsvinkelsætninger hos børn med autisme

Af Ditte Boeg Thomsen

Der er indenfor psykologien storuenighed om, hvor meget børns soci-ale forståelse forandrer sig i børne-havealderen, og hvor meget der alle-rede er på plads inden, men underalle omstændigheder ser det ud til, atbørn udvikler en mere stabil, ekspli-cit og fleksibel forståelse af synsvink-ler i løbet af deres fjerde leveår. Ogdet er her, sproget kommer ind i bil-ledet.

En lang række forsøg over de sid-ste tyve år har nemlig peget på, atbørns tilegnelse af komplementsæt-ninger kan støtte børnenes evne til atrepræsentere opfattelser, de ikkedeler. Forsøgene har vist, at desbedre børnene er til komplementsæt-ninger, des større chance har de forat bestå tests af synsvinkelforståelse.Den sammenhæng kunne selvfølgeligbare skyldes, at børnene blev bedretil at lære komplementsætninger,hvis de var gode til at forstå syns-vinkler i forvejen – men et par studi-er har vist, at sproglig træning medkomplementsætninger har en positiveffekt på børnenes synsvinkelforstå-

else. Det gør det sandsynligt, at tileg-nelsen af komplementsætninger ogsåpåvirker børns sociale forståelse inaturlig udvikling. Når den typegrammatik ser ud til at være gavnligfor børn, antager man, at det er, fordiden tilbyder børnene et repræsenta-tionsformat for indlejrede synsvink-ler. På samme måde som femårigeHilde i artiklens indledende citatsprogligt kan indlejre sætningen derer spøgelser herinde i en overordnetsætning (Så tror hun [der er spøgelserherinde]), kan hun mentalt repræsen-tere den forkerte forestilling (her: atder er spøgelser) som indlejret underen andens synsvinkel (her: min frem-tidige tro).

Hvad med autisme?Blandt de mange studier af komple-mentsætninger og synsvinkler er detsærligt interessant, at man også harfundet en sammenhæng hos børnmed autisme. Altså: Des bedre børnmed autisme er til at forstå komple-mentsætninger, des bedre er de til atbestå tests med kontrasterende syns-


Om lidt kommer en af dine venner herind, også beder jeg også ham om tændstikker. Hanser denne her lukkede æske.Hvad er der i den? (kontrolspørgsmål)Hvad vil han tro om den, før han kigger iden? (testspørgsmål 1)Hvad troede du selv, før du åbnede æsken?(testspørgsmål 2)

Figur 1: Eksempel på en synsvinkeltest, »Uventet indhold« (udsnit).

vinkler. Den opdagelse er vigtig, fordimange børn med autisme har svære-re end andre børn ved at væreopmærksomme på, hvad andre tæn-ker – hvilket gør det svært for demat forstå hverdagsfænomener sommisforståelser, løgn og humor. Der erenorme forskelle i social forståelseindenfor denne børnegruppe, mendet er udbredt, at børn med autismeførst i skolealderen – hvis overhove-det – består false belief-tests af denart, som børn ellers består i 3-4-års-alderen. Samtidig er mange børn medautisme forsinkede i deres sprogligeudvikling, og de tidligere fund anty-der, at de børn, der er sprogligtbedst, er i stand til at bruge sprogligeredskaber til at holde overblik oversynsvinkler. Det giver omvendt håbom, at vi kan bruge vores viden omkomplementsætninger til et praktiskformål: Måske kan vi støtte den skrø-belige synsvinkelforståelse hos sprog-ligt svagere børn med autisme ved atstyrke deres beherskelse af komple-mentsætninger.

Ud fra de tidligere studier af børnmed autisme kan man dog ikke vide,om påvirkningen går fra sprog tilsocial forståelse eller omvendt, forman har ikke udført træningsstudieraf samme slags som med typisk ud-viklede børnehavebørn. Og når manhar fundet sammenhænge mellempræstationer på tests af komple-mentsætninger og synsvinkelforstå-else, kan det også skyldes faktorer,man slet ikke har undersøgt, fxhukommelse eller evnen til at ignore-re iøjefaldende, men irrelevant infor-

mation. Den slags generelle kognitiveevner er nemlig også vigtige for atklare begge typer af tests.

For at undersøge direkte, om børnmed autisme virkelig har gavn afsproglige redskaber til at støtte deresoverblik over forskelle mellem syns-vinkler, udførte jeg derfor fra 2014 til2016 et træningsstudie, der ved sidenaf den mulige påvirkning fra sprog påsocial forståelse også analyseredeeffekten af en stribe baggrundsevner.

Misforståelser, overraskelser,gætværk og bedragI undersøgelsen deltog 58 børn medautisme i indskolingsalderen (6 til 9år) fra specialskoler og specialklasseri hovedstadsområdet, og 54 børngennemførte. Kun børn med intelli-gens indenfor eller over normalområ-det deltog, så det er værd at under-strege, at vi ikke kan vide, om resul-taterne kan generaliseres til den –også store – gruppe af børn, der bådeer diagnosticeret med autisme ogudviklingshæmning.

Undersøgelsen havde tre faser:prætest, træning og posttest (se figur2), der for hvert barn i alt varede tomåneder. Før og efter træningen blevbørnenes forståelse af synsvinklertestet, og det centrale spørgsmål var,om børnene blev bedre til tests afsynsvinkelforståelse efter træning.Testene havde samme struktur i deto faser, men forskelligt indhold. Fxpræsenterede prætesten med UventetIndhold en tændstikæske med rosi-ner (se figur 1), mens posttestenbrugte en farvekridtæske med klis-


termærker. Andre tests af, om børnforstår fænomenet misforståelse, varUventet Identitet (prætest: blyantforklædt som skruetrækker, posttest:slik forklædt som kridt) og UsetFlytning (prætest: bold flyttet fraæske til dåse, posttest: kridt flyttetfra pose til penalhus). Til at måleudviklinger i mere avancerede formerfor synsvinkelforståelse brugte jeg tosæt vignetter med løgn og ironi, hvorbørnene skulle svare på, hvorfor folksagde noget, der ikke passede. Enhistorie med løgn kunne fx handleom en pige, der fortæller sine foræl-dre, at hun er glad for sin julegave,selvom hun er dybt skuffet over den,og en historie med ironi kunne fxhandle om en far, der siger, at hansdatter virkelig hader frikadeller, menshun begejstret propper sig med dem.

For at afprøve hypotesen om, atbedre beherskelse af komplement-

sætninger har en positiv effekt påbørns overblik over kontrasterendesynsvinkler, blev de 54 deltagere ind-delt i fire grupper, hvoraf kun denene blev trænet med komplement-sætninger, og det afgørende spørgs-mål var, om der var større fremskridti denne gruppe end i de tre andre.For at sikre, at eventuelle forskelle itræningsforbedring ikke bare skyld-tes forskellige individuelle forudsæt-ninger hos børn i de fire grupper,blev børnene testet på en mængdeandre mål end synsvinkelforståelse iprætestfasen. Børnenes ordforråd,grammatik, forståelse af komple-mentsætninger, IQ (målt med enikke-sproglig test) og korttidshukom-melse blev testet, og forældreneudfyldte et standardiseret spørgeske-ma om deres børns sociale forståelseog adfærd i dagliglivet. Børnenes sco-rer på prætest og spørgeskema blev


Figur 2: Oversigt over træningsstudiets opbygning

Prætest

SprogOrdforråd

GrammatikKomplementsætninger

KognitionHukommelse og IQ

Sociale kompetencerForældrespørgeskema

Træning

2 sproglige træningsgrupperKomplementsætninger

Simple sætninger

2 kontrolgrupperMinimalt sprogIngen træning

4 uger8 x 10-15 minutter

Individuelt4 betingelser

SynsvinklerMisforståelse

LøgnIroni

Posttest

SynsvinklerMisforståelse

LøgnIroni

➜ ➜

på den ene side brugt til at inddelebørnene i balancerede træningsgrup-per, der ikke adskilte sig væsentligtpå nogen af målene, på den andenside til at afprøve, om forskelligebaggrundsfaktorer påvirkede børne-nes muligheder for fremskridt i syns-vinkelforståelse.

Børnene blev som nævnt inddelt ifire grupper, og kun de tre af grup-perne blev trænet. Den fjerde var enutrænet kontrolgruppe, der fungere-de som sammenligningsgrundlag forde tre træningsgrupper ved kun atdeltage i prætest og posttest. Hvisdet viste sig, at børnene i trænings-grupperne blev bedre efter træning,var der en risiko for, at de bare varblevet bedre, fordi de var blevetældre i løbet af træningsfasen, så detvar vigtigt at undersøge, om de træ-nede børn viste større fremskridtend børn, der bare var blevet ældre.

Børn i de tre træningsgrupper blevover en måned trænet individuelt iotte sessioner a 10-15 minutter, hvorde deltog i aktiviteter, der var udvik-let med henblik på at sætte synsvin-kelkontraster i centrum. Materialernevar hulbøger og følebøger med kon-stant vekslen mellem uvidenhed, gætog ny viden, snydegenstande medkontrast mellem udseende og funk-tion (fx et stearinlys formet som enblomst eller en vandpistol formetsom en lommeregner), forskelligesanse- og gættespil og et labyrint-eventyr i PowerPoint, hvor hovedper-sonerne havde forskellig adgang tilvisuelle og lydlige hints. Alle opleve-de præcis de samme aktiviteter, og

det var kun mængden og typen afsprogligt input, der varierede mellemgrupperne.

Den første gruppe fik udpegetsynsvinkelkontraster med komple-mentsætninger. For at tjekke, omselve det grammatiske format medindlejrede sætninger har en særskilteffekt, var det nødvendigt at inklude-re en gruppe, der kun adskilte sig fraden første ved typen af sætninger.Den anden gruppe, »Simple sætnin-ger«, fik derfor udpeget synsvinklersprogligt ved hjælp af de samme kon-trasterende navneord (fx lys versusblomst) og mentale udsagnsord (fxtro, vide og synes) som i komple-mentsætningsgruppen, men udenden særlige indlejringsgrammatik,der kendetegner komplementsæt-ninger. Hvis børn i disse to sprogligetræningsgrupper blev bedre eftertræning, var det samtidig vigtigt atkunne skelne, om det var den sprog-lige eksplicitering af situationerne,


der hjalp børnene, eller om de mangeoplevelser med snyd, overraskelser,uvidenhed, afklaring osv. var nok isig selv. Den tredje gruppe, »Mini-malt sprog«, fik derfor så lidt sprog-ligt input som muligt, typisk begræn-set til korte udråbsord som wow,nårh og nej, men de oplevede masseraf udtryksfuld mimisk og gestiskkommunikation om træningsmateria-lerne. Et eksempel på de sprogligeforskelle kan ses i figur 3, der viseret udsnit fra en af aktiviteterne i denførste træningssession, hvor børneneblev præsenteret for et stearinlysforklædt som blomst, altså en sny-degenstand.

Træningsudbytte: Hvad virker– og for hvem?Resultaterne viste, at børnene i beggesproglige træningsgrupper var blevetsignifikant bedre til opgaver med

synsvinkelforståelse efter træningen.Derimod var hverken børnene i denutrænede kontrolgruppe eller i grup-pen trænet med minimalt sprog ble-vet bedre, og der var ingen forskel påfremgangen i de to grupper. Detviser, at udpegning af synsvinklermed sproglige midler har en positiveffekt på forståelsen af forskelle påsynsvinkler hos børn med autisme,der er stærkere end oplevelsen afsynsvinkelkontraster uden sprogligeksplicitering.

Men gør typen af sprogligt inputnogen forskel? Giver komplement-sætninger med deres særlige gram-matiske struktur børn en særskilthjælp til at repræsentere indlejredesynsvinkler? Her er resultaternemindre entydige. På den ene side erder ikke nogen signifikant forskel påfremgang i de to sprogligt trænedegrupper, men på den anden side er


Figur 3: Eksempel på situation i hver af de tre træningsbetingelser (komplementsætningerunderstreget, simple synsvinkelmarkører med fed)

Komplementsætninger Simple sætninger Minimalt sprogKan du se, hvad det er? Hvad er det? Se! Peg på blomsterlyset.(…) (…) (…)Først troede du, at det var Først tænkte du på Peg på bladene, ryst på en blomst, en blomst, hovedet.

men nu ved du, at det er et lys. men det er i virke- Peg på vægen.ligheden et lys.

(…) (…) (…)Vil din klassekammerat tro, Vil din klassekamme- Før en fingerdukke hen til at det er en blomst, rat tænke på en lyset med snuselyde. Tænd

blomst, lyset.

eller vil han tro, at det er et eller vil han tænke på Lad dukken hoppe for-lys? et lys? skrækket.

det kun børnene i komplementsæt-ningsgruppen, der forbedrer sig sig-nifikant mere end børnene i den kon-trolgruppe, der slet ikke blev trænet.Det resultat peger på, at der også forbørn med autisme er en ekstra bonusved komplementsætningers praktiskeformat til at repræsentere synsvink-ler – men at der ikke er himmelvidforskel til simplere former for ekspli-cit sproglig markering af synsvinkler.

Udover at bekræfte sprogets vigti-ge rolle som støtte for social forstå-else hos børn med autisme i indsko-lingsalderen giver undersøgelsenogså interessante fingerpeg om, hvil-ke kendetegn ved børn med autismeder gør det lettere eller sværere fordem at avancere i forståelse af syns-vinkler. Jeg undersøgte nemlig også,om der var nogen af baggrundsmåle-ne fra prætestene (IQ, hukommelse,ordforråd, grammatik og sociale kom-petencer i hverdagslivet), der forud-sagde, om børnene forbedrede sig fraprætest til posttest, og her udpegedeanalysen tre afgørende faktorer.

For det første var det de børn, der(ifølge deres forældre) i forvejenhavde sværest ved at orientere sigmod andres tanker i hverdagslivet,der fik størst udbytte af at deltage istudiet. Det er ikke overraskende, dadet også var de børn, der på forhåndhavde størst potentiale for at blivebedre, men det er stadig opmuntren-de, fordi det vil sige, at træningenramte lige præcis dem, der havdemest brug for det.

For det andet fik børn mere ud aftræningen, des bedre de (ifølge deres

forældre) var til at indgå i almindelighverdagskommunikation på forhånd.Forklaringen på det er sandsynligvis,at børn med begrænset samtaleerfa-ring er mindre tilbøjelige til at over-føre sproglige strategier til andrekognitive opgaver, altså til at brugesproglig struktur som hjælp til atkategorisere og ikke bare som etoverfladisk mærkat. Forsøg medvoksne med autisme har fx vist, at dehar mindre tendens til at bruge »enindre stemme« som hjælp til at løselogikopgaver end voksne uden autis-me – og at tilbøjelighed til at brugesproget som støtte afhænger af, hvormeget de bruger sproget til at kom-munikere med andre til hverdag.

For det tredje fik børn mindre udaf træningen, des dårligere de havdeklaret sig i en test af korttidshukom-melse før træningen. Heller ikke detresultat er overraskende, for godkorttidshukommelse er afgørende forat huske relationer mellem elemen-ter, og træningssessionerne varsprængfyldte af komplekse relationer– både sprogligt og i de visuellematerialer, børnene lavede opgavermed. Hvis man har usædvanligt svagkorttidshukommelse – hvilket flere afdeltagerne havde – er det sandsyn-ligt, at det er svært at bruge sprogetsom støtte, fordi bare det at overskuerelationen mellem sprog og situationer en krævende opgave i sig selv. Forde børn kan træningen have væretmere forvirrende end gavnende, ogdet er sandsynligt, at man ville skulleudvikle langt mindre kompleksematerialer for at hjælpe den delgrup-


pe. Resultatet er i øvrigt interessant ilyset af nye eksperimenter i deninternationale autismeforskning, derviser, at lige præcis svagere korttids-hukommelse er et overset problem iautisme, og det er sandsynligt, at deproblemer med hukommelse for rela-tioner, der dukkede op i forsøget,også hæmmer børnenes sprogtileg-nelse – og mulighed for at brugesproget som støtte – i deres dagligliv.

PerspektiverAlt i alt viser undersøgelsen, atsproglig udvikling kan påvirke socialforståelse hos børn med autisme –med det forbehold at den sprogligeindflydelse er mindre for børn, derenten har hukommelsesproblemereller er meget uvante med at kom-munikere sprogligt til daglig. Ateksplicit sproglig markering af syns-vinkler støtter børns overblik over,hvem der tror og ved hvad, er et vig-tigt resultat i to sammenhænge. Forsprogvidenskaben er undersøgelsenendnu en puslespilsbrik i studiet af,hvordan måder at tale om situationerpå kan præge måder at tænke på.Tværsproglige forsøg med talere afsprog, der adskiller sig på forskelligekontrollerede parametre, har vist, atforskelle i sprogs grammatiske struk-turer kan have en vis indflydelse på,hvordan man rutinemæssigt katego-riserer ting og situationer, hvilkeaspekter af situationer man læggersærligt mærke til, og hvordan manræsonnerer. Hertil lægger studiet afbørn med autisme, at sproget ogsåkan påvirke social kognition – ved at

tilbyde formater for at repræsenteremodstridende synsvinkler, og detpeger i samme omgang på, hvilkefaktorer der kan hæmme indflydelsenfra sprog, nemlig svag korttidshu-kommelse og begrænset deltagelse ihverdagskommunikation.

For det andet er resultatet interes-sant i praktisk sammenhæng. I autis-meforskningen troede man i1980’erne, at vanskeligheder ved atrepræsentere andres synsvinkler vardet mest grundlæggende problem hosbørn med autisme, og at det skyldtesforstyrrelser i et medfødt modul ihjernen, hvis specifikke funktionskulle være at repræsentere syns-vinkler. Selvom senere autisme-forskning har afkræftet denne teori,har den haft en stor indflydelse på,hvordan en del praktikere møderbørn med autisme i deres hverdags-liv, og på om man tror på, at detgiver mening at forsøge at rykke bør-nenes forståelse af synsvinkler.

Studiet her viste for det første, atder var mange børn med autisme,der ikke havde problemer med atrepræsentere synsvinkler, men somkunne have andre sociale vanskelig-heder. For det andet, at det er muligtat styrke forståelsen af synsvinklerhos børn med autisme, og at manikke skal regne med, at lige præcisdet problem er medfødt og urokke-ligt. Der kan selvfølgelig ikke sætteslighedstegn mellem at blive bedre tilat bestå formelle tests af synsvinklerog at have reelt forbedret social for-ståelse i komplekse hverdagssituatio-ner som skænderier i skolegården, og


der vil skulle nye studier til for atvise, hvor godt børn med autisme er istand til at bruge en ny forståelse iandre kontekster. Men man må fore-stille sig, at stabil forståelse i én

sammenhæng er et bedre fundamentend ingen forståelse overhovedet. Ogsproglig udpegning af synsvinkler serud til at være en vigtig byggesten idet fundament.

Ditte Boeg Thomsen, ph.d., postdoc ved The ESRC International

Centre for Language andCommunicative Development,

Lancaster University


1.Russisk har 6 kasus: nominativ, ak-kusativ, genitiv, dativ, instrumenta-lis, lokativ/præpositionalis; dertilogså en vokativform.

2.Det tjekkiske navn for Prag erPraha.

3.Den er opkaldt efter den sovjetiskepolitiker Vjatjeslav Mikhajlovitj Mo-lotov (1890-1986). Hans efternavnindeholder betydningen ›hammer‹.

4.Hovedsproget er ikkeslavisk i Alba-nien og Rumænien.

5.Det betyder ›syd‹.

6.Pravdabetyder ›Sandhed(en)‹.

7.Det er Rom.

8.Den hedder Lviv, eller på ukrainsk:JIbBiB.

9.Der er to stavelser: Pl-zen.

10.Det østlige verdenshjørne. Vostokbetyder ›øst‹.

11.Det kaldes det kyrilliske alfabet.

12.Det betyder ›Nyby‹.

13.Indtil 1991 hed byen Leningrad.

14.Det er Lenin.

15.Windgår som særligt hyppigt brugtbogstav i polsk.

16.Det betyder en ›burgerbar‹.

17.Det betyder ›restaurant‹ på russisk.

18.CCCP, der står for Co103 CoBemcKuxCouua/ıucmu?ecKux Pecnyo/ıuK

?????????, altså Sojuz Sovetskikh Sot-sialistitjeskikh Respublik›Unionen afSovjetiske Socialistiske Republikker‹.

19.Slaskhedder på dansk Schlesien.

20.bolsjojbetyder ›stor‹ på russisk.

21.Sasjakan være en forkortelse forbåde Aleksandrog Aleksandra.

KF og TO

Svar til Sprogviden(se bagsiden, s.32)

18.CCCP, der står for Co103 CoBemcKuxCouua/ıucmu?ecKux Pecnyo/ıuK

?????????, altså Sojuz Sovetskikh Sot-sialistitjeskikh Respublik›Unionen afSovjetiske Socialistiske Republikker‹.

CCCP, der står forСоюзСоветскихСоциалистическихРеспублик, altsåSojuz Sovetskikh Sotsialistitjeskikh Respublik›Unionen af Sovjetiske Socialistiske Republikker‹.

Львiв.

Flere og flere ordbøger og opslags-værker bliver tilgængelige på nettet.Et af de seneste skud på stammen erOtto Kalkars Ordbog til det ældre dan-ske Sprog (1300-1700), som DetDanske Sprog- og Litteraturselskab iapril 2017 lancerede på adressen kal-karsordbog.dk. Kalkars ordbog udkomoprindeligt i perioden 1881 til 1918,men den er stadig standardværketfor dansk sprog og litteratur i mid-delalder, renæssance og barok. Derhar været arbejdet på forskelligeafløsere, men der er endnu ingenordbog der dækker hele det tidsspandKalkar registrerer.

Der er sket meget med sproget fra1300 til 1700, og denne artikel er etforsøg på at illustrere udviklingen ogsamtidig præsentere Kalkars ordbog,der i kraft af forfatterens ihærdigeflid stadig er et uomgængeligt hjæl-pemiddel til studiet af ældre dansksprog og litteratur. Men det er ogsået hjælpemiddel der indtil den nyligedigitalisering har haft et blakket ryfordi ordbogens specielle struktur hargjort den vanskelig at benytte.

Sprogets udvikling 1300 til 1700Det danske sprogs historie kan doku-menteres fra runeindskrifterne tilmoderne sms’er. Mellem disse tokronologiske yderpunkter findes et

væld af tekster – ofte af betydeligerelængde end de nævnte. Periode-inddelingen af det danske sprogs hi-storie er et omdiskuteret område;her gengives den inddeling, det aktu-elle projekt Dansk Sproghistorie føl-ger:

Olddansk (runedansk), ca. 800-1100Middeldansk (gammeldansk), 1100-1500- ældre middeldansk 1100-1350- yngre middeldansk 1350-1500Nydansk, 1500-- ældre nydansk 1500-1700- yngre nydansk 1700-

Kalkar har – som det fremgår af ord-bogens undertitel – opfattet tidsrum-met 1300-1700 som én sammen-hængende periode. De ældste bevare-de dansksprogede håndskrifter er framidten af 1200-tallet, og fra ca. 1300kendes en længere række hovedsage-ligt lovhåndskrifter. Nogle af Kalkarscentrale tekster er de senmiddelal-derlige religiøse traktater videreførtaf reformationstidens stridsskrifterog bibeloversættelser frem til barok-kens svulstige og syndsbevidste sal-mer. Andre tekster der citeres ofte,er officielle skrivelser fra middelalde-rens diplomer over 1500-tallets for-ordninger til Danske Lov 1683. Sag-

Fra aftenbakke til flagermus� – ældre dansk har aldrig været nemmere

Af Simon Skovgaard Boeck og Nikolaj Hartvig Sørensen


tekster som lægebøger er også ofteforekommende i ordbogen. Desudenhar Kalkar gennemgået en langrække skønlitterære værker framiddelalderens høviske ridderroma-ner til barokkens hyrdedigtning.

Landskabslovene er ligesom deendnu ældre runeteksters ordforrådikke repræsenteret i Kalkars ordbog.Den overvejende del af landskabslo-venes ordforråd er almensproglig ogfindes som sådan i ordbogen. Merespecielle juridiske termer er imidler-tid også medtaget, enten fordi de harhaft et efterliv i perioden, eller fordiMatthias Moth har optaget dem i sinordbog: Fuldaldrende ›fuldvoksen‹,Gornidding ›person der dræberandres kvæg‹, Mundhævd ›vidnes-byrd‹ m.fl. I disse tilfælde henviserKalkar til G.F.V. Lunds Ordbog overdet ældste danske SkriftsprogsOrdforråd (1877).

Et eksempelDet 23. kapitel i Salmernes Bog, derbegynder med »Herren er min hyrde,jeg lider ingen nød«, kan tjene someksempel på nogle sproghistoriskeudviklinger fra middelalderen ogfrem. Navnlig vil vi fokusere på ord-forrådet.

I sin helhed er salmen ganske vistførst overleveret på dansk fra 1528(»HErrin er myn hiwrde Meg sckallinthe fattis«). Men det gammeltesta-mentlige billede af Gud som fårenesvogter går igen i lignelsen om dengode hyrde: »Jeg er den gode hyrde.Den gode hyrde sætter sit liv til forfårene« (Johannesevangeliet 10.11), og

det billede genbruges flere steder idet middelalderlige materiale.

I et legendehåndskrift fra Mariagerkloster, der dateres 1488, står der fxsåledes om »Den almægtigste gud«:

Han er sandh hiørdhe oc godh,skickendes alle thingh i myskundhoc sammensanckendhe synæ faar isith skødh »Han er en sand og god hyrde,ordnende alle ting i miskundhed ogsamlende sine får sammen i sitskød«.

Man bemærker her nogle sprogligesærtræk der vidner om tekstensalder. Basalt fremmedgørende er sta-vemåderne, der kræver tilvænning:th-, der både kan svare til voresmoderne d og t: Then og thingh. Derer også brugt y hvor vi har i: mys-kundh og synæ. For en modernebetragtning er de lange tillægsmåderskickendes og sammensanckendheogså afvigende; de skyldes nok ind-flydelse fra latinen, som denne tekster en oversættelse fra. Det efterstille-de godh er udtryk for den ældre regelat det andet af to tillægsord knyttettil et navneord lægger sig bag dette. Idag kender vi fænomenet fra lejlig-hedssange, hvor placeringen givermulighed for rim.

Det korte stykke rummer ogsånogle ord vi ikke helt kender i dag.Udsagnsordet skikke har i dag engammeldags klang og kan kun brugesi betydningen ›sende‹ (jf. tysk ogsvensk). Men i teksten her er ordetbrugt i en ældre, bredere betydning


›ordne, indrette‹. Miskund kender vifra miskundhed, der er en abstrak-tumdannelse til det allerede abstrak-te navneord; begge betyder ›nåde,barmhjertighed‹. Også sanke bruges idag i gammeldags udtryk; her indgårdet i sammensanckendhe der betyder›samlende sammen‹.

En enkelt middelalderlig henvis-ning til salmen findes i ChristiernPedersens berømte Jærtegnspostil, enprædikensamling han udsendte i 1515.Her henvises til Salme 23 som belægpå at Kristus giver de troende forstå-else for hans hellige vilje:

Her om taler Dauid i psalteren ocsiger Dominus regit me Vor herreihesus cristus som er en god hyrdehan styrer oc regerer mig Oc hangaff mig vnderstondelse oc visdomtill at forstonde hanss hellige ordmet»Herom taler David i psalteren ogsiger »Herren styrer mig« Vorherre Jesus Kristus som er en godhyrde, han styrer og regerer mig,og han gav mig forståelse og vis-dom til at forstå hans hellige ordmed«.

Jærtegnspostillen er berømt for sineindstrøede mirakelberetninger, somsenere fik den omvendte protestantPedersen til selv at vende sig fra sitværk. I det her anførte citat er det nusnarere den anakronistiske urimelig-hed at David skulle have omtaltKristus, der springer i øjnene.Stykket har Pedersen efter alt atdømme overtaget fra en latinsk præ-dikensamling uden at eftergå citatet i

Bibelen. Ser man bort fra stavemå-derne, der ligger tættere på voresend Mariagerlegende-håndskriftets,er det vel kun formen forstonde sva-rende til forstande ›forstå‹ og vnders-tondelse der er påfaldende. Det sidstekender vi i dag fra engelsk under-stand, mens det moderne udtrykunderstå sig ›vove‹ eller ›prøve‹ erpåvirket af tysk.

Den samme Christiern Pedersen –nu omvendt til den lutherske lære –udsendte i 1531 en oversættelse afDavids Psalter. Denne og de følgendeeksempler oversættes ikke, men heranføres 1992-oversættelsen efterføl-gende til støtte og reference:

HErren skal regere mig thi skalmig inted fattis

(2) Han ledde mig til en sted som ergod føde oc førde min siel tilvederquegelsis vand

(3) Han ledde mig till retferdighedzveye faare sit eget hellige naffnskyld

(4) En dog at ieg gaar i dødens dal,da redis ieg icke for ont, thi dwest hoss mig Och giffuer mig dinstaff och kep som mig skulle hug-suale och trøste

(5) Dw sette ith bord fore mit ansictemod alle dem som mig bedrøffueDw giorde mit hoffuit fit met olyeoch skenckte mit kar fult aff dric-ke

(6) Lad miskundhed och barmhertig-hed bliffue hoss mig i alle minedage Ath ieg maa bo i Herrenshuss i alle dage fore vden endeewindelige.


Herren er min hyrde, jeg lideringen nød,

(2) han lader mig ligge i grønneenge, han leder mig til det stillevand.

(3) Han giver mig kraft på ny, hanleder mig ad rette stier for sitnavns skyld.

(4) Selv om jeg går i mørkets dal,frygter jeg intet ondt, for du erhos mig, din stok og din stav ermin trøst.

(5) Du dækker bord for mig for øjne-ne af mine fjender. Du salver mithoved med olie, mit bæger erfyldt til overflod.

(6) Godhed og troskab følger mig, sålænge jeg lever, og jeg skal bo iHerrens hus alle mine dage.

Hvad ordene i dette afsnit angår,bemærker man først den gamle fæl-leskønsform en sted: »Han ledde migtil en sted«. Den intetkønsform vi idag benytter, er tidligst belagt fra1400-tallet, og da fælleskønsformenoptræder langt ned i 1800-tallet, erdet ikke underligt at den ikke er ble-vet udkonkurreret hos Pedersen.Både husvale ›berolige‹ og trøste gen-kender vi nok i dag. Det førsteanvendes i dag kun i højtidelig, gam-meldags stil. Det andet er almentanvendeligt, men er i teksten heranvendt i en bredere betydning:›støtte‹. Dette ord går igen i de føl-gende eksempler.

Sætningen der kan gengives »Dusætter et bord for mit ansigt mod alledem som bedrøver mig«, kræver etpar kommentarer. Sammenligner

man med den moderne bibeloversæt-telse, ser man at det så at sige erfjendernes ansigt bordet sættes for;»for mig for øjnene af mine fjender«hedder det i 1992. Pedersens lidtkluntede form bygger måske på enmisforståelse af kilden. Udtrykket»alle dem som mig bedrøve« lydersom en blodfattig gengivelse af »minefjender«, men er det egentlig ikke;bedrøve betyder på dette tidspunktbl.a. ›plage‹.

I den første danske oversættelse afhele Bibelen, Christian III's Bibel fra1550, er salmen mere koncist gengi-vet end i Pedersens version:

HERREN er min Hyrde, Mig skalinted fattis.

(2) Hand føder mig paa en grøn Eng,Oc leder mig til ferskt Vand.

(3) Hand verqueger min Siæl, Handleder mig paa ret Vey, For sitNaffns skyld.

Karl Otto Herman Tryde Kalkar, 1837-1926.Foto: Det Kgl. Bibliotek


(4) Oc om ieg end vandride i mørck-hedens Dal, frøcter ieg ingenWlycke, Thi du est hos mig, dinKæp oc Staff trøste mig.

(5) Du bereder it Bord faar mig modmine Fiender, Du saluer mit hof-fuit met olie, Oc skencker fuld ifaar mig.

(6) Godhed oc Barmhiertighed skullefølge mig min liffuis tid, Oc iegskal bliffue i HERRENS Huss altidoc euindelige.

Også formen verqueger ›vederkvæ-ger‹ kan kaldes koncis; i hvert fald erdens første led udtryk for en lydligforkortelse. Den moderne udtale afdette højtidlige ord har gendannetførsteleddets to stavelser. Ordet føderfortjener også en kommentar; detbetyder nemlig blot ›ernærer‹.

Den koncise stil genfindes i senerebibeloversættelser. Men salmen er jo(også) et digt, ikke kun et kapitel iBibelen, og derfor er det naturligt atsalmedigtere forsøger at udlægge deni sangbar form. Fra 1600-tallet kanfremhæves to forsøg på at gendigteden 23. salme. Den ene er en over-sættelse af en tysk version, der igenbygger på en fransk gendigtning. Denkendes fra et anonymt tryk fra 1620og blev yderst populær i 1600-tallet.Den anden skyldes Anders Arrebo.Begge indgår de i Kingo salmebog fra1689, hvorfra den første citeres:

DEnd som mig føder, Det er Gudmin HErre, Mig fattes ey hvad minNødtørfft mon være, Paa grønnenEng giør hand mig Roo og Liise, Og

qvæger mig med Vand som handmon viise, For sit Navns skyldhand og min Siæl omvender, Ognaadelig dend rette Vey mig kien-der.Om Jeg end gaar i Dødsens Dal hinmørke, Vil Jeg ey frygte, thi Du estmin styrke, Du est med mig minGud i allen stunde, Din Kiep ogStav mig trøster mangelunde, Duvilt for mig dit Boord saa vel bere-de, Og det imod min Fiendes Voldog Vrede.Med Balsam Du mit Hoved overgy-der, Min skaal er fuld aff det mitHierte fryder, Din Naade og dinGodhed hos mig blive Dend gand-ske stund, mens Jeg er her i Live,Saa skal Jeg og til HERrens Boligvende, Naar at min Tiid dend haf-ver her en Ende

Både Nødtørfft og kiender er gennem-skuelige med hensyn til formen. Deter de moderne ord nødtørft og kende,men begge ord er eksempler på at demoderne ord har et mere snævertbetydningsfelt end deres ældre mod-parter. Det første bruges i dag navn-lig i udtrykket forrette sin nødtørft,men er i salmen brugt i betydningen›fornødenhed‹ eller ›behov‹. Påsamme måde har kende ikke i dagden betydning ›undervise, meddele‹der er relevant her. De betydningerkan man derimod finde hos Kalkar.

Arrebos gendigtning citeres efterhans anden version (1627):

HERren han er min Hyrde god,Min Væcter oc min Nærer,


Thi falder alting mig til Fod,Alt got hand mig beskærer:Mig skal ey fattis Siælens Fød’,Ey heller mangle daglig Brød,Vel mig for HERre.

Som Hyrden driffuer vd sin’ FaarPaa deylig Græßgang grønne,Oc fører dem til rindend’ Aaer,Oc til Vandstrømme skønne:Saa giør min Hyrde JEsus Christ:Hand føder Siæl oc Legem vist,Huert faar sin Mad oc Dricke.

Om ieg faar lyst til Verdslig ting,Min Siæl skal hand omvende,Oc føre mig der fra omkring,Selff tage mig ved Hænde,Oc lede mig all Fare frjPaa Retvjßhedens trange Stj,For sit Naffns skyld oc ære.

Huad skuld’ jeg derfor frycte mig,Mens du har mig ved Haande,Oc leder mig selff tryggelig,Met hellig Ord oc Aande?Trots Modgang oc all Verdsens Nød,Trots Helffued’ oc den Evig Død,Din Kiep oc Staff mig trøster.

Du est min Vert, jeg er din Giest,Din Dug du for mig breder,Oc spiser mig met Føden best,Min Wven der ved græder;Du sparer ingen Salve god,Den flyder fra min Top til Fod,Mit Beger oc gaar offuer.

Jeg skal saa nyde mangeleedDin Godhed her i Liffue,Oc din store Barmhiertighed

Hoß mig skal stedse bliffue:Der effter skal jeg EvigligBoe i dit Huß oc Himmerig,Ey Ende faa de Dage.

Mens første strofes Væcter let kanidentificeres med moderne vægter,altså en der holder vagt, volder detsideordnede Nærer sikkert merebesvær. Det indgår i ordsproget»efter en god nærer kommer en godtærer«, der betyder at en driftigfader ofte får en lad søn, og en nærerer netop en der ernærer, skafferføde. I salmen rimer det på beskærer,der betyder ›tildeler‹, en betydningder i dag kun optræder i formenbeskåret i udtryk som »en oplevelseder er de færreste beskåret«. Det ernæppe vanskeligt at gætte at spiser i»Din Dug du for mig breder, / Oc spi-ser mig met Føden best« betyder›bespiser‹, men det er altså endnu eteksempel på at det ældre ord har enbetydning som det moderne mangler.

Når man læser ældre tekster som deher citerede, er det ikke kun de uddø-de ord der kræver kommentar. Det erfor så vidt det letteste at erkende atman må konsultere en ordbog for atfinde ud af hvad aftenbakke, bamsingeller strille betyder.

Ofte vil en uvant læser støde sigpå formen af ord der egentlig ikke eruddøde, men som ikke kan genken-des på grund af den afvigende stave-måde. Også her vil en ordbog hjælpetil at forstå at allmegtusthe er almæg-tigste, at veye er veje, Kiep kæp,Wven uven osv. Langt lumskere er de


ord som har skiftet betydning, mensom ser tilforladelige ud, fx bedrøve›plage‹, føde ›ernære‹, nødtørft›behov‹, spise ›bespise‹ og trøste›støtte‹, som vi har omtalt ovenfor. Ialle disse tilfælde og mange flere erder god hjælp at hente i Otto Kalkarsordbog.

Kalkars ordbogVi nævnte indledningsvis at Kalkarsordbog har en særegen struktur. Dener ganske vist alfabetisk ordnet somlangt de fleste ordbøger, og har manførst lært at de særdanske bogstaverstår i rækkefølgen Å-Æ-Ø (som til-svarende på svensk i dag), kunneman tro at den værste hurdle varoverstået. Det er imidlertid ikke til-fældet. For det første fordi Kalkar haranført en lang række sammensæt-ninger og afledninger sammen meddisses grundord, selvom det stridermod alfabetet. Det betyder fx at detomtalte Væcter i Arrebos salme skalfindes under Våg ›vågen‹ (ikke underVagt!), og ordet Ærv findes underArve, dvs. i den stik modsatte ende afalfabetet end man skulle forvente.Dér kan man så se at ordet betyder›arv‹. Men for at benytte den trykteordbog skal man altså kende OttoKalkars etymologiske analyse af detord man slår op – man skal kendeordet for at finde det.

For det andet rummer ordbogenhele to tillæg, ét til bogstaverne A-F,og ét til hele alfabetet, inkl. A-F. Forat være bare nogenlunde sikker på athave fundet den information mansøger, har man i værste fald været

nødsaget til at søge hele tre steder også samtidig lige tage højde for atKalkars normalisering ikke er gen-nemskuelig.

Disse forhindringer i at udnytteKalkars store og gode arbejde er – ivid udstrækning – løst i netversionenaf ordbogen på kalkarsordbog.dk. Dethar ikke været muligt at flette ind-holdet af de to tillæg sammen medhovedartiklen, men i det mindsteoptræder et eventuelt indhold fra til-læggene her i bunden af den artikelde refererer til, således at ekstraop-slag undgås (se illustration).

Og med hensyn til den etymologis-ke indplacering af opslagsord fra dentrykte version er det problem natur-ligvis løst ved at det er muligt at søgeefter alle ord fra søgefeltet og kommedirekte til det, også underopslagsord.Dette betyder dog ikke at den etymo-logiske viden som Kalkar har lagt indi ordbogen gennem sin ordbogsstruk-tur, er forsvundet. Det er altid muligtat se den trykte ordbogs oprindeligestruktur ved at følge linket »se isammenhæng« fra et underopslags-

Figur 1 Tillæg til ordet »aftenbakke«.


ord til dets oprindelige plads i ethovedopslagsord.

Desuden gør netordbogens fri-tekstsøgning det muligt at søge påord som slet ikke er opslagsord i dentrykte ordbog, men som bare optræ-der i brødteksten. Det kan være kil-deforkortelser, hvis man fx er inter-esseret i hvor mange artikler derhenviser til »Chr. Pedersen« (detviser sig at være 1979), det kan værevariantformer som optræder i ordbo-gen, fx hvis man er stødt på »abbele«i en tekst og ikke ved det er en vari-ant af »abild« ›æbletræ‹. Det kanogså være et eller flere ord fra enbetydningsdefinition, hvis man fxleder efter andre ord der betyder detsamme.

Herudover hjælper netversionenbrugeren til at finde de ønskedeopslagsord med de sædvanlige funk-tioner som kendes fra Det Danske

Sprog- og Litteraturselskabs andredigitale ordbøger: Funktionen »Mentedu [...]?« hjælper med forslag hvisman ikke har gættet sig helt frem tilKalkars normalisering af ordet, ogautofuldførelsen giver forslag frasøgefeltet under skrivningen.

Resultatet er at det er enkelt atnavigere rundt i ordbogens mere end60.000 opslagsord, og at Otto Kalkarsstore arbejde omsider er blevet til-gængeligt for de mange. Der er ikkelængere nogen undskyldning for ikkeat gå på opdagelse i den ældre dan-ske litteratur.

Simon Skovgaard Boeck,ph.d., og

Nicolai Hartvig Sørensen,cand.mag.,

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Figur 2 I fem opslagsord optræder »flagger-mus« i definitionen.


Erik Hansen er død– længe leve Mål og Mæle! Grund-læggeren af bladet, i øvrigt også detsnavnefader, er desværre ikke mere.Men mange af de gode ting han gjor-de for sprogvidenskaben og populari-seringen af den, er her stadig. I detteog det kommende nummer vil vi iform af et par særartikler mindesden populære sprogmand. Hvisnogen af læserne ligger inde med enoplevelse af eller kommentar om ErikHansen, vil vi gerne se på den ogmåske bringe den i en eller andenform.

Velkommen til Lene og HartmutVi har fået ny sekretær, cand.mag.Lene Vinther Jensen, som også bidra-ger med det redaktionelle. Lene hardesuden tålmodigt opdateret bladetsenorme internetregister, prøv at gåind på hjemmesiden og rul rundt;måske finder du noget spændende.De nye stikord bliver søgbare først påforåret. Og så har vi også fået os enhustegner, den utroligt dygtige ogalsidige kunstner Hartmut Stockter(prøv at se hans hjemmeside medmange af hans værker: www.hstock-ter.de). Vi håber, du kan lide hansstreg. Vi synes, han giver bladet etæstetisk løft.

Velkommen til Holger Juul idet videnskabelige panelHolger Juul, lektor i Audiologopædipå Institut for Nordiske Studier ogSprogvidenskab, KøbenhavnsUniversitet, har sagt ja til at indtræ-de i vores videnskabelige panel. Deter vi glade for! Holger har tidligereværet redaktør på bladet.

Velkommen til medlemmerneaf vores nye læserpanelTak til jer læsere for jeres beredvillig-hed til at stille op i vores læserpanel.Vi er glade for at kunne byde dissetre læsere velkommen i panelet:Anders Bay (dansk lektor i Holland),Jørgen Buur Jakobsen (arbejder medregnskab og it i COOP’s hovedkvarteri Albertslund) og Karsten Matzen(tidl. lærer, skoleinspektør, forlagsdi-rektør og lærebogsforfatter). Paneletkan hjælpe os med forslag til forbe-dringer, korrektur, ideer og ønsker tilartikler m.m.

Nyt fra redaktionen


I spalterne »Spørgsmål og svar omsprog«, mål + mæle nr. 2 juli 2017,har KF et svar som i virkeligheden erspørgsmål. Og A. M. Køllgaard har etspørgsmål som i virkeligheden er etsvar, nemlig at titlen på Salingersroman, Griberen i rugen, er tåbelig.Denne dom bliver af KF mødt medpassende forbehold; den kan diskute-res. Efter at have konstateret en fejl iløsning 16 (s. 23 i nr. 1), hvor roma-nens titel skrives »Fangeren i rugen«,viser han at de mange forskellige tit-ler på romanens europæiske over-sættelser i sig selv er en diskussion.Der er usikkerhed om at oversættetitlen på The Catcher in the Rye.Spørgsmålet er nu om der kan opnåssikkerhed, eller diskussionen kanfortsætte i det uendelige? Skal manoversætte frit og generalisere ud frastilpræg, indhold og brug, som detsker i de fleste europæiske oversæt-telser, eller er der en oversættelseder er bedre end alle andre? KF stil-ler sig spørgende over for Rifbjergs»Griberen«, og han søger poetiskefter en træffende titel i registret afeuropæiske titler på bogen. Eftergrundige overvejelser ender han medat synes om »Fangeren« og »Red-deren«, på trods af at en fanger er eninuit der ernærer sig ved jagt og fis-keri, hvilket jo ikke dur i konteksten.Men »Fangeren« er mere et spørgs-

mål til videre diskussion end et slut-resultat. Dette benævnes som enganske god og velmotiveret titel. KFbegrunder sin uvilje mod »Griberen«.Den »er lidt skæv. Børnene gribes joikke (det ville kræve en lufttur), menreddes…«. Denne undersøgendefremgangsmåde virker godt ved sinåbenhed, men er ikke litterært effek-tiv og tilstrækkelig til at løse over-sættelsesproblemet. KF slutter sitsvar med at spørge, indrømmende,om han ikke har begået/været udsatfor »en freudiansk forskrivelse?«

Som læser af et videnskabsformid-lende tidsskrift forventer man meto-de der er relevant for problemet der-ved at den arbejder ud fra romanensstruktur. Poetiske tilnærmelser derikke lænkes til romanens deiksis (=kontrolcenter), giver tilfældige resul-tater og venlig meddigtning. Man for-venter også spørgsmål der ikke giversig ud for svar, og som løfter kom-munikationen op på højeste brevkas-seniveau. Og man forventer nødven-dig viden om emnet.

Sagen er at »Griberen i rugen« eren træffer af en titel. The Catcheri1)er baseballspillets vigtigste forsvars-spiller, og Holden besidder sin brorsgribehandske som gåde og udvej.Griberen er romanens deiksis, enig-ma og paradigme. Og ser man bortfra det, kan man ikke forholde sig


The Catcher in the RyeAf Hans Jacob Iversen

fagligt til valg af titel på den oversat-te roman. Går man uden om roma-nens gåde, lister man poetisk om denvarme grød.

1) Helge Schwarz et al., Engelsk-dansk ordbog,

Munksgaard 1996 s. 232

Hans Jacob Iversencand.mag. i dansk og filosofi,

UC-censor ved læreruddannelsen,redaktør

Touché!KF


Illustration: Hartmut Stockter

Spørgsmål og svar om sprog

? Problemer og udfordringerHvorfor er det gode ord problem næ-sten forsvundet fra det danske sprog?Enten bruger man udfordring i stedet(en person der har et problem, opfat-tes negativt, dvs. det kan han sikkertikke klare, medens en person der haren udfordring, nok skal klare den, dvs.han opfattes positivt). Man brugerogså problemstilling eller problematik istedet; det lyder bare finere. Det ermine amatørgæt. Er der et professio-nelt svar?

Venlig hilsenIvar Engel JensenHjørring

! Det er helt rigtigt, at der er flereudfordringer, hvor der tidligere varproblemer. Tendensen til at se udfor-dringer snarere end problemer gårtilbage til 1980’erne. Det kan man seved at sammenligne hyppigheden afudfordring og problem over tid. Itekstsamlingen Korpus 90 (fra 1990,se dsl.dk) var styrkeforholdet mellemforekomsterne af udfordring og pro-blem 497/4.124 (ca. 11 % udfordring). IKorpus 2000 (fra år 2000) var styr-keforholdet 903/5.322 (ca. 15 % udfor-dring).

Google-tal fra danske netsidertyder på, at udviklingen er fortsat. I2005-2007 var forholdet mellemudfordring og problem 8.140/31.400(ca. 21 % udfordring). Og i de senesteto år (indtil 15/11 2017) har udfordringendda overhalet problem: 177.000/171.000 (ca. 51 % udfordring).

En tilsvarende bevægelse kan manse i engelsk, hvor det er blevet merealmindeligt at møde challenge snarereend problem.

Men som man ser af tallene, erordet problem sandelig ikke forsvun-det fra sprogbrugen. Der er stadigproblemer i nogle sammenhænge, fx

Der er problemer med internetfor-bindelsen i denne del af byen.

Vi har et problem med fugt i kæl-deren.

Jytte påpegede straks problemetmed den manglende sikkerhedsaf-skærmning.

Vandværket er lukket på grund afproblemer med sprøjtegift i grund-vandet.

De havde ingen problemer medmyg i juni. (Negationer)

Kun i spøg kan man sige, at »inter-netforbindelsen i denne del af byener en udfordring«. Men hvis man der-imod skifter perspektiv fra brugerenaf internettet til leverandøren, serdet anderledes ud:

Internetforbindelsen i denne del afbyen er et problem / en udfordringfor bredbåndsleverandøren Fem.

Tilsvarende kan beboere have et pro-blem med fugt i kælderen, hvorimodentreprenøren eller mureren stårmed et problem, der også kan beteg-nes en udfordring. For det er dem,der mest oplagt skal forsøge at løseproblemet.


Denne analyse forklarer også,hvorfor sprøjtegiften i grundvandetmest er et problem og ikke så megeten udfordring. Problemet er nemligkategorisk. Det har ikke nogen enkelløsning, og det er derfor ikke nogenopgave, som kan kaldes en udfor-dring. Anderledes ville det se ud her:

Vandværket er lukket på grund afproblemer/udfordringer med atfinde politisk acceptable placerin-ger af nye vandboringer.

Hvis der ikke er noget problem, sågiver det heller ikke mening at taleom en udfordring. Så det hedder »Dehavde ingen problemer med myg ijuni«, mens det er mindre oplagtmed udfordringer.

Brugen af udfordring i stedet forproblem kan udmærket kaldes en kli-ché. Sprogbrugeren har gjort sig denulejlighed at skifte det negative pro-blem ud med det positive, igangsæt-tende udfordring. Men når man harhørt den udskiftning et par gange,holder den op med at være interes-sant. Og derefter opfatter man densom et futilt forsøg på sproglig origi-nalitet. Klicheer kan være trælse,men de er ikke noget at blive surover, fordi afsenderen har gjort etoprigtigt forsøg på at være original.

Der er en anden og vigtigere grundtil at man kan blive irriteret overbrugen af udfordring som erstatningfor problem. Udfordring fokuserer påløsningsaspektet af et problem. Deter der ikke noget galt i. Men man kanblive sur over den attitude til løs-ningen, der ligger i udfordring. Den er

en ansporing, drevet af viljen til atovervinde. I det lys er udfordring enrigtig egocentrisk konstruktion, derpasser lige ind i 1980’ernes gods afselvhjælps- og coach-sprog. Ideen er,at mennesker først udvikler sig, nårde udfordrer sig selv og sætter sigselv mål. Og så tager vi lige fem arm-bøjninger mere.

Udfordringerne slutter ikke her. Forudfordring har også været i brug inogle årtier som formildendeomskrivning, en eufemisme. Det eradjektivet udfordret, der bruges i ste-det for handicappet – i alle grader.Handicap er problemer som følger afen funktionsnedsættelse eller lignen-de begrænsning. Så lyder udfordretmuligvis bedre.

Også denne sprogbrug har enengelsk parallel i challenged. Personeraf dværgvækst (voksne under 147cm) kan fx kaldes vertically chal-lenged. Jeg tvivler på, at det er noget,dværge bryder sig om at blive kaldt.Men dem, der siger sådan, får detforhåbentlig bedre med sig selv.

I stedet for at tale og skrive omudfordrede personer, kan man holdesig til FN’s handicapkonvention. Densiger, at man skal kalde handicappe-de, hvad de kalder sig selv. Hvad deter, kan man slå op på deres organisa-tioners hjemmesider, hvis man er itvivl.

Tendensen til generalisation fra fxproblem til problemstilling eller pro-blematik behandlede Erik Hansen ogjeg i Mål og Mæle, 16. årgang (1993),nr. 1, s. 7-12.

Carsten Elbro


1. Hvor mange kasus (fald) har rus-sisk?

2. Hvad hedder Prag på tjekkisk?

3. Hvilken navnebetydning liggeregentlig til grund for førsteleddeti molotovcocktail?

4. I hvilke to lande af følgende erhovedsproget ikke slavisk: Albani-en, Kroatien, Rumænien, Serbien,Slovakiet, Slovenien og Ukraine?

5. Hvad betyder Jugo- i Jugoslavienegentlig?

6. Hvad betyder Pravda, sovjettidensstore avis?

7. Hvilken europæisk storby hedderpå russisk PuM (Rim)?

8. Hvad hedder byen Lemberg i dag?

9. Hvor mange stavelser er der i dettjekkiske bynavn Plzen;?

10. Hvilket verdenshjørne er inde-holdt i den russiske byVladivostok?

11. Hvad kaldes det alfabet deranvendes i lande som Rusland,Bulgarien og Serbien?

12. Hvad betyder det russiske bynavnNovgorod direkte oversat?

13. Hvad hed Sankt Petersborg indtil1991?

14. Hvilken statsleders navn varegentlig Vladimir Il’itsj Ul’janov?

15. I hvilket større slavisk sprog ind-går w som et meget hyppigt bog-stav?

16. Hvad gemmer sig bag dette skilt?

17. Og bag dette?

18. Hvordan forkortes Sovjetunionenpå russisk med fire kyrilliske bog-staver?

19. Hvad kalder vi den polske regionSlask på dansk?

20.Hvilken adjektivbetydning liggertil grund for Bolsjojteatret?

21. Er Sasja et pige- eller drengenavni Rusland?

KF og TO

Sprogviden – med slavisk tema


Documents

38. årgang, december 2017ålogmæle.dk/MoM-arkiv/MoM_38/MoM38_3.pdfVi har fundet et billed-belæg på et af dine eksempler, som åbenbart ikke kun forekommer i Lyngby. Vi tager den