3
På Kulturmødet i Mors 26. august 2016 sllede FOrum for Kunst og KUltur i Skolen (FOKUS) oe spørgsmål om kunst, børn, dan- nelse og skole. Et af disse spørgsmål var: ”Hvordan er kunst vigg for læring?”. Præcis dee spørgsmål blev bl.a. besvaret i et projekt i Hjørring, hvor tre forskellige verdner smeltede sammen og gav børn og elever en enestående oplevelse – og ikke mindst læringsudbye. Man tager: Et kunstmuseum med et stort, fint maleri. Et historisk muse- um med en masse gamle telefoner. Et teater, lsat skuespiller og kom- ponist. To håndfulde pædagogstu- derende og en hulens masse børn fra en børnehave og elever fra 5.b. Hereſter lader man det hele koge et par uger, og fredag eſtermiddag har man en helt unik teaterforeslling. Simpelt og lige l, ikke? Ovenstående er opskriſten på det projekt, der gik under tlen ”3 kulturer med ét smæk”. Pædagogud- dannelsen på UCN i Hjørring var tovholdere på projektet, og økono- misk støe kom fra ArtLab og Region Nordjylland. Kulturinstuonerne og skole/børnehave var de to andre kulturer. En af vinklerne på projektet var, om kreave processer, fantasi og skolefaglige læringsmål kunne gå op i en højere enhed? Svaret var et stort og rungende JA! Denne arkel har fokus på forløbet med 5.b.fra Nordvestskolen i Hjør- ring. Et fuldstændig idensk projekt blev lavet med Børnehuset Mulver- set, men her vil vi tage lærerbrillerne på og se, hvordan kunsten blev vigg for elevernes læring i skolen. På indledende møder aſtalte kul- turinstuonerne, pædagoguddan- nelsen og læreren fra Højene Skole, at udgangspunktet i projektet var Poul Anker Bechs maleri “Telesnak i en kornmark”. Hereſter blev der i fællesskab udarbejdet en detaljeret dsplan, hvor verdenspremieren på det endnu ikke skrevne teaterstykke blev sat l 14 dage eſter projektets start. Men hvordan bliver et kunst - værk på en museumsvæg l konkrete læringsmål i skolen? Sammen med Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og læreren, udarbejdede Skoletje- nesteNetværk konkrete læringsmål ud fra de Fælles Mål i historie, billedkunst og dansk. Et af målene for historiefaget tog udgangspunkt i kompetenceområdet ”Kronologi og sammenhæng”. Når museumsin- spektør Chrisan Støve skulle holde sit oplæg for eleverne fra Højene Skole, blev det bestemt, at han skulle have et særligt fokus på, hvordan udviklingen i kommunikaonsmidler har påvirket menneskers hverdagsliv. På samme måde var opsllet kon- krete læringsmål for billedkunsa- gets kompetenceområde, billed- kommunikaon, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udslling og formidling”, ligesom danskfaget også var dækket af mål. På den måde kunne lærere ”sæe flueben” ud for disse faglige mål. Sagt på en anden måde: Det eleverne alligevel skulle i skolefagene, fik de gennem projektet – og meget mere l. LARS ALLAN HAAKONSEN Koordinator, Nordjylland SkoletjenesteNetværk TELESNAK I EN KORNMARK ÅBEN SKOLE PÅ FULDTID I TO UGER Hvad skal eleverne helt præcis lære? Det spørgsmål er yderst centralt, når lærerne skal planlægge deres undervisning. Skole- tjenesteNetværk hjælper gerne med denne faglige sparring omkring skoleverdens Fælles Mål. TELESNAK I EN KORNMARK // 1

TELESNAK I EN KORNMARK · 2017-06-21 · gets kompetenceområde, billed-kommunikation, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udstilling og formidling”, ligesom danskfaget også

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: TELESNAK I EN KORNMARK · 2017-06-21 · gets kompetenceområde, billed-kommunikation, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udstilling og formidling”, ligesom danskfaget også

På Kulturmødet i Mors 26. august 2016 stillede FOrum for Kunst og KUltur i Skolen (FOKUS) otte spørgsmål om kunst, børn, dan-nelse og skole. Et af disse spørgsmål var: ”Hvordan er kunst vigtig for læring?”. Præcis dette spørgsmål blev bl.a. besvaret i et projekt i Hjørring, hvor tre forskellige verdner smeltede sammen og gav børn og elever en enestående oplevelse – og ikke mindst læringsudbytte.

Man tager: Et kunstmuseum med et stort, fint maleri. Et historisk muse-um med en masse gamle telefoner. Et teater, tilsat skuespiller og kom-ponist. To håndfulde pædagogstu-derende og en hulens masse børn fra en børnehave og elever fra 5.b. Herefter lader man det hele koge et par uger, og fredag eftermiddag har man en helt unik teaterforestilling. Simpelt og lige til, ikke?

Ovenstående er opskriften på det projekt, der gik under titlen ”3 kulturer med ét smæk”. Pædagogud-dannelsen på UCN i Hjørring var tovholdere på projektet, og økono-

misk støtte kom fra ArtLab og Region Nordjylland. Kulturinstitutionerne og skole/børnehave var de to andre kulturer. En af vinklerne på projektet var, om kreative processer, fantasi og skolefaglige læringsmål kunne gå op i en højere enhed? Svaret var et stort og rungende JA!

Denne artikel har fokus på forløbet med 5.b.fra Nordvestskolen i Hjør-ring. Et fuldstændig identisk projekt blev lavet med Børnehuset Multiver-set, men her vil vi tage lærerbrillerne på og se, hvordan kunsten blev vigtig for elevernes læring i skolen.

På indledende møder aftalte kul-turinstitutionerne, pædagoguddan-nelsen og læreren fra Højene Skole, at udgangspunktet i projektet var Poul Anker Bechs maleri “Telesnak i en kornmark”. Herefter blev der i fællesskab udarbejdet en detaljeret tidsplan, hvor verdenspremieren på det endnu ikke skrevne teaterstykke blev sat til 14 dage efter projektets start. Men hvordan bliver et kunst-værk på en museumsvæg til konkrete læringsmål i skolen? Sammen med Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og læreren, udarbejdede Skoletje-nesteNetværk konkrete læringsmål ud fra de Fælles Mål i historie,

billedkunst og dansk. Et af målene for historiefaget tog udgangspunkt i kompetenceområdet ”Kronologi og sammenhæng”. Når museumsin-spektør Christian Støve skulle holde sit oplæg for eleverne fra Højene Skole, blev det bestemt, at han skulle have et særligt fokus på, hvordan udviklingen i kommunikationsmidler har påvirket menneskers hverdagsliv. På samme måde var opstillet kon-krete læringsmål for billedkunstfa-gets kompetenceområde, billed-kommunikation, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udstilling og formidling”, ligesom danskfaget også var dækket af mål. På den måde kunne lærere ”sætte flueben” ud for disse faglige mål. Sagt på en anden måde: Det eleverne alligevel skulle i skolefagene, fik de gennem projektet – og meget mere til.

LARS ALLAN HAAKONSENKoordinator, NordjyllandSkoletjenesteNetværk

TELESNAK I EN KORNMARKÅBEN SKOLE PÅ FULDTID I TO UGER

Hvad skal eleverne helt præcis lære?Det spørgsmål er yderst centralt, når lærerne skal planlægge deres undervisning. Skole-tjenesteNetværk hjælper gerne med denne faglige sparring omkring skoleverdens Fælles Mål.

TELESNAK I EN KORNMARK // 1

Page 2: TELESNAK I EN KORNMARK · 2017-06-21 · gets kompetenceområde, billed-kommunikation, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udstilling og formidling”, ligesom danskfaget også

Med disse faglige mål i ryggen oprandt dagen endelig, hvor pro-jektet kunne starte. Først skulle det historiske museum præsentere deres bidrag til processen. Fascinationen af især de gamle telefoner var stor, for hvordan kunne ens forældre i deres barndom dog leve uden en mobil? Jf. læringsmålet gik samtalen bl.a. på, hvordan teknologien har påvirket det enkelte menneske. Herefter gik turen til byens kunstmuseum. Først blev selve den grundlæggende tanke bag et museum italesat, hvorefter kunst-værket ”Telesnak i en kornmark” blev nærstuderet og samtalt om. Som afslutning mødte eleverne skuespil-ler og forfatter Lars Ditlev Johansen og musikeren Viggo Steincke. Disse skulle i den kommende periode være henholdsvis instruktør og komponist – vel at mærke på et skuespil der ikke var skrevet, og hvor ikke så meget som en node var sat. Med mere end tre uger til verdenspremieren var der jo også masser af tid.

I den videre proces på skolen blev eleverne og de pædagogstuderende inddelt i forskellige grupper bl.a. manuskript-, kostume, - og musik-gruppen. Efterfølgende tegnede der sig et billede af teaterstykkets handling og musik. Som processen skred frem, blev eleverne mere og mere modige, måske bedst illustreret i musikgruppen, som Viggo Steincke, musiker i projektet, sagde:

”Der er tre piger, der sagde fra starten, de gerne ville skrive en sang, hvis de bare ikke skulle synge den. Men nu står de selv på scenen og synger”

Efterhånden var der lys forude. Verdenspremieren på “TelefonensAf-gørelse” var tæt på. Den røde løber blev rullet ud ved Vendsyssel Teater. Forældre, bekendte og andet godt-folk strømmede til.Forestillingen gik i gang.Stående applaus! På mindre end tre uger var et billede på et museum

blevet til en teaterforestilling. “Tre kulturer med ét smæk” har vist, at der ikke behøver at være modsæt-ninger mellem arbejdet med kunst og arbejdet med at opfylde læring-smål. På næste side præsenteres de tre kulturers reflektioner over, hvad de har fået ud af dette samarbejde. Find en præsentation af projektet på YouTube. Søg på “Tre kulturer med ét smæk”.

Museumsinspektør på Vendsyssel Kunstmuseum, Berith E. Jensen, viser eleverne fra 5.b. tre af Poul Anker Bechs malerier.”Telesnak i en kornmark” (yderst til venstre) var omdrejningspunktet for hele projektet. Foto: Lars Allan Haakonsen.

HVAD ERSKOLETJENESTENETVÆRK?

SkoletjenesteNetværk er et projekt under Ministeriet for Børn, Under-visning og Ligestilling og Kulturmin-isteriet, der har til formål at udfolde den åbne skole i mødet mellem ek-sterne læringsmiljøer, skoleverdenen og kommuner. Læs mere om Skoletje-nesteNetværk på:

WWW.SKOLETJENESTENETVAERK.DK

TELESNAK I EN KORNMARK // 2

Page 3: TELESNAK I EN KORNMARK · 2017-06-21 · gets kompetenceområde, billed-kommunikation, hvor videns- og færdighedsområdet var ”Udstilling og formidling”, ligesom danskfaget også

KULTURINSTITUTIONERNES UDBYTTE AF SAMARBEJDET

På Vendsyssel Kunstmuseum ligger vi inde med en righoldig samling af kunst med tilknyt-ning til Vendsyssel. Når vi brin-ger den i spil, som det var til-fældet med “3 kulturer med ét smæk”, videregiver vi et indblik i den lokale kulturarv. Vi bliver derved et led i børnenes dan-nelsesrejse. Når vi tager udgangspunkt i en dialogbaseret læring om billederne på museet, giver vi børnene styrkede evner i at se på og afkode billeder – en evne, som de både kan anvende i skolen og i de øvrige aspekter af deres liv. Ved at udvælge et konkret værk, som børnene skal lave en fortælling ud fra, bidrag-er vi desuden til at styrke deres kreativitet og fantasi – ligeledes evner, som efterspørges i ud-dannelsessystemet såvel som på arbejdsmarkedet. Qua projektet har vi opnået et større netværk og et tættere samarbejde med de deltagende kulturinstitutioner og uddan-nelsesinstitutioner samt en pro-totype for undervisning af skoler og dagtilbud, som fremadrettet kan anvendes i sin fulde form eller ved at plukke delelementer ud. Dertil kommer, at flere af de pædagogstuderende har givet udtryk for, at de efter deltagelse i projektet føler sig bedre rus-tet til at bruge museet på egen hånd både under studierne og i deres kommende job.

BERITH JENSEN, MUSEUMSINSPEK-TØR, VENDSYSSEL KUNSTMUSEUM

SKOLERNES UDBYTTEAF SAMARBEJDET

Med udgangspunkt i Walt Dis-neys “If you can dream it, you can do it” havde børnene rig mulighed for at udfolde deres æstetiske og kunstne-riske evner. På den måde var børnene medbestemmende for hele processen.

To uger uden almindeligt skole-skema hvor jeg sammen med mine elever medvirkede til at åben skole i den grad fik lov til at udfolde sig. Børnene erh-vervede sig kompetencer, som ligger ud over det almindelige og normalt mulige i dette lære-rige og udfordrende forløb med individuelle arbejdsopgaver.

Det har været et sand fornø-jelse som lærer at være en del af det, og det understøttes også af børnenes egen evaluering af forløbet, men også af min eva-luering af børnenes individuelle læringsmål.

LINE NYSTED, LÆRER, NORDVEST-SKOLEN

PÆDAGOGUDDANNELSENS UDBYTTE AF SAMARBEJDET

En kunstnerisk måde at tænke læring på (Tatiana Chemi). Dette er i høj grad det, vi på pæda-goguddannelsen har været op-taget af. Vi oplever ofte, at det kræves, at vores studerende op-fordres til at tænke i æstetiske lærerprocesser, hvilket kan være en udfordring.Med dette samarbejde har vi fået et indblik i, hvordan læ-ringsmiljøet og faglige indspark kan fremme den kreative proces på en ny og spændende måde.Vores studerende har på mange måder fået et indblik i, hvordan de kan samarbejde med kul-turinstitutionerne i forbindelse med pædagogiske aktiviteter mm.

Der er ingen tvivl om, at et forløb som dette er komplekst og kræver rammesætning og et højt engagement, hvilket i den grad har gjort sig gældende i dette forløb. Vi glæder os over de gode erfaringer.

MARY ANNE KRISTIANSEN, UNDER-VISER, PÆDAGOGUDDANNELSEN

Hvordan var livet mon på forældrenes tid uden en mobil? Telefonbokse, posthuse og Frk. Klokken er mere eller mindre ukendte for 5.b. Og hvor-dan fangede man endelig Pokémons med en fastnettelefon? Foto: Lars Allan Haakonsen.

TELESNAK I EN KORNMARK // 3