4070 Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg

Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg

Pejlinger fra konferencen

"Kunstens Maskinrum"

Arrangører: Silkeborg Kulturråd og ErhvervSilkeborg Silkeborg Kulturråd - Oktober 2011

Indhold”Kunstens Maskinrum” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3

Forskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Budskaber fra de inviterede oplægsholdere . . . . . . . . . . . . .6

Kunst og kultur på dagsordenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Hvilke er visionerne? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Silkeborgs vision og værdier: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Visionen for erhvervsudviklingen, 2008: . . . . . . . . . . . . . . . 11

Hvad er målet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Konferencen fandt udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Synlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Jorn og nutiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Det politiske mod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

Kunst, kultur og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15

Et fælles sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Morgendagens stjerner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Hvad bygger kunst- og kulturlivet på? . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Hvad er de næste skridt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Oplæg til debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Bilag 1: Invitation til ”Kunstens Maskinrum” . . . . . . . . . . .24

Bilag 2: Spørgsmål til ”Kunstens Maskinrum” . . . . . . . . . .26

2 | Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg

Pejlinger fra konferencen

”Kunstens Maskinrum”– en konference om kunstens rolle, betydning og nødvendighed i hverdagen.

Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg | 3


ForskriftSilkeborg Kulturråd afholdt den 4. maj 2011 i samarbejde med ErhvervSilkeborg en konference med titlen "Kunstens Maskinrum – en konference om kunstens rolle, betydning og nødvendighed i hverdagen".

Begivenheden fandt sted på Kunstcentret Silkeborg Bad, hvor borgmester Hanne Bæk Olsen bød velkommen til de inviterede deltagere og de to inviterede oplægsholdere: Mads Øvlisen, forhenværende administrerende direktør for Novo Nordisk og formand for Statens Kunstråd, samt Johannes Nørregaard Frandsen, institutleder for Litteratur, Kultur og Medier ved Syddansk Universitet. Blandt deltagerne var erhvervsfolk, repræsentanter for kulturinstitutioner, forvaltninger og foreninger, aktive i Silkeborgs kulturliv m.fl.

På konferencen blev afholdt en café-workshop, hvor deltagerne med udgangspunkt i oplæggene skulle svare på en række spørgsmål, som var forberedt af Silkeborg Kulturråd. Både konferencens program og spørgsmålene kan findes som bilag på side 24 og 26. Deltagerne var delt op i grupper, som hver besvarede 2 af disse spørgsmål. Kulturrådet noterede og sammenskrev besvarelserne, der sammen med et referat af mødet udgør baggrundsmaterialet for dette oplæg.

Under konferencen fungerede Michael Hübertz som mødeleder. Frem for at gengive konferencen og diskussionerne fra arbejdsgrupperne med deres mange-facetterede indlæg har Silkeborg Kulturråd valgt at udarbejde dette debatoplæg som er en pejling af kunstens mulige rolle i fremtidens Silkeborg med idéer til det videre erhvervsmæssige, administrative, politiske og kunstneriske forløb.

Silkeborg Kulturråd entrerede med Michael Hübertz som konsulent med den opgave at lave udkastet til dette skrift, som fremlægges af Silkeborg Kulturråd. Det er Kulturrådets ønske at bidrage med disse mulige pejlelinjer, som kan indgå i debatten og være med til at tegne konturerne for Silkeborg Kommunes kommende kulturhandleplan.


Budskaber fra de inviterede oplægsholdere

På konferencen ”Kunstens Maskinrum” påpegede Mads Øvlisen vigtigheden af den almene dannelse både som menneske og som samfundsborger. Han mener, at den almindelige dannelse er gledet lidt ud af debatten, men at den stadig er meget afgørende for skabelsen og bevarelsen et rigt samfund – ikke mindst intellektuelt og trivselsmæssigt. Han plæderede derfor indtrængende for at genindføre de kreative fag – herunder musik og formning – i folkeskolen.

Udvikling af kreativiteten skaber igen grobund for flere skæve eksistenser, der kan udfordre og skubbe til det ”sædvanlige” ved at gå anderledes og nye veje – og dermed initiere egentlig innovation. Mads Øvlisen understregede også, at erhvervslivet kan bruge kunst og arkitektur aktivt som fornyende faktorer, der skaber identitet og sammenhængskraft ved at afspejle samtiden og samtidig provokere – en vedkommende forstyrrelse, der kan skabe debat og undren. På den måde bliver kunsten et egentligt dannelsesmiddel, der rykker ledelse og medarbejdere ud af vanetænkningen, og skaber kritisk dialog, refleksion og med det: udvikling.

Den anden inviterede oplægsholder på konferencen, Johannes Nørregaard Frandsen, påpegede at kunst har noget med sanser, rumlighed og tidsfaktor at gøre, og at kunsten kan skabe den nødvendige afstand, der gør at man bedre kan erkende noget og finde mening. Han fremhævede at kunstnerisk og kulturel produktion handler om at skabe mening. Kunsten har som litteraturen muligheden for at skabe en fiktion af og om virkeligheden, sådan at vi bedre kan se muligheder og sammenhænge. Kunstens væsen kan således præsentere nye former og nye måder at agere på. Han kom bl.a. ind på at der i 1970'erne var en generel berøringsangst over for det private erhvervsliv, som ikke længere er til stede. Der er således god basis for dialog og samarbejde mellem kunstnere og erhvervslivet.



Kunst og kultur på dagsordenenKultur er fundamentet for det moderne menneske, og kunsten er med til konstant at udfordre grænserne for kulturen. Dermed er kunsten med til at definere den aktuelle tilstand for kulturen.

Kunst og kultur er således uadskillelige størrelser, der i høj grad bidrager til at definere os som mennesker, europæere, danskere og ikke mindst Silkeborgensere. Der er set mange eksempler på, at kultur inspirerer, fastholder og udvikler et område.

Kunsten og kulturens fundamentale dannelses elementer og helt afgørende værdier, skal fremover gennemsyre hele dagsordnen – det er ikke bare noget, man drysser ”hen over” for de overskydende midler, når alt det andet er på plads. Kunst og kultur skal tænkes ind helt fra starten og være en central del af Silkeborgområdets identitet, når det skal rykke noget...




Hvilke er visionerne?Silkeborgs vision og værdier:http://www.silkeborgkommune.dk/kommunen/mission,+vision+og+v%C3%A6rdier

”I Silkeborg Kommune har vi en drøm om et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv”

Visionen for erhvervsudviklingen, 2008:http://www.silkeborgkommune.dk/erhverv/erhvervspolitik+og+udvikling/erhvervsudviklingsstrategi/mission+og+vision

”flere arbejdspladser baseret på innovation, videndeling og internationalt udsyn med særligt blik for kreativitet og oplevelsesøkonomi”

Desuden står der i oplægget til Udviklingsstrategi frem mod 2024 for Silkeborg Kommune, at

- "Vi alle skal være med til at skabe et kreativt fællesskab"

- "Vi prioriterer oplevelser skabt af deltagernes involvering og engagement"

- "Vi vil være en attraktiv, kreativ og dynamisk kommune der byder på unikke oplevelser"


Hvad er målet?I Silkeborg har vi allerede et rigt kunst- og kulturliv, der både har dybe rødder i vores historie, men som samtidig også dagligt bobler inden for næsten alle områder – og der dukker hele tiden nye facetter op. Men det brede ”kunst- og kultur”-image har ikke rigtig fået fat: Selvom vore nabobyer reelt set ikke har et nær så stærkt og varieret kulturudbud som Silkeborg, forstår de i langt højere grad at markedsføre det, de har – og dermed tiltrække nye borgere, virksomheder og turister.

Derfor er målet i fællesskab for alvor at sætte kunst og kultur på dagsordenen i Silkeborg. Vi skal vide at udnytte samt videreudbygge det store og vægtige udbud, vi allerede har.



Konferencen fandt udfordringerSynlighedSkal kunsten og kulturen synliggøres som en central del af Silkeborg Kommunes identitet? Skal vi fortælle historien om en kommune, som aktivt lever og bruger kunsten og kulturen til at skabe konkret udbytte for alle? Hvordan styrker vi synligheden både uden for og inden for kommunegrænsen?

Jorn og nutidenDer er to fløje inden for det lokale kulturliv: Dem, der mener, at Jorn skal være det overordnede fyrtårn, og dem der mener, at det i stedet er bredden, der skal i fokus. Kan vi både promovere Asger Jorn og samtidig bygge bro mellem Silkeborgs øvrige flagskibe og den jordnære daglige indsats, mellem Jorn og det faktiske kulturliv anno 2011?

Kan nyskabende, udfordrende og levende nutidskunst og -kultur i ’realtid’, sammen med en mere nærværende Jorn, der er mere synlig i byrummet, være med til at kendetegne et Silkeborg, hvor inspiration og refleksion er levende værdier, der opleves i det offentlige rum?


Det politiske modHvordan kan vi være med til at sikre, at det til enhver tid siddende byråd har en grundlæggende forståelse for og vilje til at integrere kunst og kultur som helt centrale byggesten i vores kommune?

Det skal kunne eftervises, at kunst og kultur rent faktisk bidrager til en aktiv og reel værdiskabelse i kommunen ved fx hvert 2. år at gennemføre en "gallupundersøgelse" blandt borgere, erhvervsliv og turister. Den kunne dreje sig om oplevelsen af kreativitet, om kvaliteten af innovation og om graden af trivsel i kommunen.

Kunst, kultur og erhvervKan vi i fællesskab sikre, at erhvervslivet i højere grad arbejder med at skabe gennem alternativ tænkning, kreativ produktudvikling, innovativ distribution, nytænkende partnerskaber og de kreative alliancer, som man allerede eksperimenterer med?

I Silkeborg-området handler det ikke kun om den kreative klasse, højteknologiske udviklingsvirksomheder eller den grafiske branche. Det handler også om den lokale vinduespudser, el-installatør, skobutik eller vinduesfabrik.

Kan et stærkere fællesskab med kunst, kultur og erhverv medvirke til, at flere får mulighed for udvikle deres traditionelle forretning i helt nye retninger og på den måde distancere sig fra deres traditionelle konkurrenter?



Et fælles sprogKan vi sætte øget fokus på, hvad og hvordan den enkelte kunstner, kulturinstitution og andre kulturfolk kan bidrage til at skabe vækst for en given virksomhed? Magter vi den udfordring, det er at lære at tale samme sprog: erhvervsfolk og kulturfolk?

Vil vi se ud over kommunegrænsen – gå ud i verden og søge modeller og erfaringer, som kan bruges som afsæt for en unik kultur-erhvervs-model, tilpasset vores område?

Morgendagens stjernerHvordan bliver vi klar til at sikre morgendagens erhvervs-, kunst- og kulturliv? Vil vi dyrke en målrettet satsning på den store talentmasse, vi har i kommunen? Kan vi sikre, at vi har ekspertisen til at spotte talentet, samt følge op med de rette rammer, tilbud og faciliteter til at fastholde og udvikle lokale talenter?

Vil vi i Silkeborg styrke kunst og kultur i en fødekæde, der hænger sammen – fra dagligdagen i dagpleje og børneinstitutioner over undervisningen i folkeskolen og vores mellemlange uddannelser? Kan vi skabe gennemtænkte rammer fra amatørniveau til attraktive muligheder for de professionelle inden for udvikling, samarbejde og profilering?


Hvad bygger kunst- og kulturlivet på?En styrkelse af Silkeborg-området med et Kultur & Erhverv brand skabes ikke kunstigt ved etablering af et eller flere nye tiltag, der ikke har naturlige rødder i området – et stærkt brand starter indefra! Derfor må vi være bevidste om alt det, vi allerede har!


•Naturen Søer, skove, bakker, kilder og masser af mulighed for aktiv brug heraf

• Festivaler Riverboat, Hede Rytmer, Festival of Wonder, Country-festival, No. 9, Folkemusikfestival m.fl.

•Events Regatta, Åbne Atelierdøre, Bunker by Night, Automania, Smag Silkeborg, Fiskens dag m.fl.

•Museer og kunsthaller Museum Jorn, Kunstcentret Silkeborg Bad, Papirmuseet, Silkeborg Kulturhistoriske Museum

•Gallerier og udstillinger Gallerie Moderne, Silkeborg Kunstnerhus, Kulturspinderiet m.fl.

•Scener Jysk Musik & Teaterhus, Rampelys, Kedelhuset, PerronTeatret, Silkeborg Ny Teater

• Foreninger Swingsfinx, B’Sharp, Rytmisk Musik Silkeborg, Silkeborg Jazzklub, Silkeborg Teaterkreds m.fl.

•Arbejdende værksteder inden for musik og billedkunst Lydpotten, Grafisk Værksted, Værksted 12, Vestergade 25, Det Blaa, Kunstnernes Hus m.fl.

•Andre Kulturinstitutioner Bibliotekerne, Børnekultur Silkeborg, Performers House og Den Kreative Skole


Hvad er de næste skridt?Allerede nu kan vi starte med at diskutere udfordringerne! Vi skal finde måder, hvorpå vi kan synliggøre og bruge kunst og kultur som centrale drivkræfter i kommunen – både på politisk niveau og blandt borgerne, de udøvende kunstnere og erhvervslivet.

Silkeborg Kulturråd vil inden for de næste år sammen med mangfoldige samarbejdspartnere arbejde på at få sat kunst og kultur højere på dagsordenen og virkeliggøre pejlemærkerne gennem at:

• Etablereenstærksammenslutning”KulturSilkeborg”

• Udvikleenonline-portaltilpræsentation,dialogogudveksling parterne imellem

• Opdatereogaktiveredenkulturpolitiskehandleplan

• Arbejdemedatfåafsatdenødvendigeresurser

• SamarbejdemedErhvervSilkeborgsomaktivmedspiller

• Opsamleinformationomsuccesfuldesamarbejdermellemerhverv og kulturliv

• Biståsomfødselshjælpertiltest-projekter

• Bidragetiludviklingafetfællessprogmellemerhvervogkulturliv

• Bidragetiludviklingafenstrategiskkoblingmellemkulturog turisme

• Medvirketilattænkekunstenindivirksomhedersprocesser,sådet skaber værdi

• Brobygningmellemkunstneriskogerhvervsorienterettankegang

• Bidragetiludviklingafkonkretepakkeløsningertilerhvervslivet



Oplæg til debat Med dette oplæg ønsker Silkeborg Kulturråd at skabe debat om kulturens rolle i Silkeborg-området. Vi ønsker et aktivt kunst- og kulturliv, som kan tilbyde erkendelse, adspredelse, udvikling, inspiration og underholdning for alle borgere. Vi ønsker en satsning i troen på, at kunsten og kulturen kan skabe reel værdi på mange planer – for os alle i hele kommunen!



Bilag 1: Invitation til ”Kunstens Maskinrum”

”KUNSTENS MASKINRUM”

Silkeborg Kulturråd og erhvervSilkeborg indbyder til

- en konference om kunstens rolle,

betydning og nødvendighed i hverdagen

KunstCentret Silkeborg BadOnsdag 4. maj kl. 1400--1700

Program

1400 Velkomst ved Formanden for Kulturrådet og

Borgmester Hanne Bæk Olsen

1410 Johannes Nørregaard Frandsen, cand. phil.

Institutleder Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitet

Johannes Nørgaard Frandsen belyser, hvad kunsten gør ved os,

hvad vi kan få ud af kunsten, og hvorfor kunsten kommer os ved.

1440 Mads Øvlisen, cand. jur. forhv. adm. dir. Novo Nordisk, Formand Kunstrådet

Mads Øvlisen vil i sit oplæg se på, hvordan vi alle kan være med til at

skabe rum og muligheder for kunstens udfoldelse i lokalområdet.

Han vil også se på, hvad erhvervslivet kan bruge kunsten til, og hvem

der har forpligtelserne overfor kunsten i dagens Danmark.

1520 Cafe-workshop med udgangspunkt i oplæggene

1620 Opsamling og debat med mulighed for spørgsmål til oplægsholderne

1650 Afslutning

1700 Slut

Mødeleder: Michael Hübertz.

Deltagelse i konferencen er gratis. Tilmelding til konferencen sker via

erhvervSilkeborgs hjemmeside: www.erhvervSilkeborg.dk/Aktuelt eller

pr. telefon til Lisbeth Lauritsen på 8970 1360.

Der er begrænset deltagerantal, man får plads efter ’først til mølle princippet’,

så meld dig snarest.

Seneste tilmeldingsfrist: Mandag den 18. april 2011.

Silkeborg Kulturråd



Bilag 2: Spørgsmål til ”Kunstens Maskinrum”1. Hvilke kreative erhverv har vi i Silkeborg og hvilke

initiativer skal der til for at styrke og udvikle de kreative erhverv? Og hvordan skabes samspillet med kunst- og kulturlivet?

2. Hvilke kultursatsninger har potentiale som udvikling for vækst og hvilke kan der skabes bred enighed om i Silkeborg – og med erhvervslivet som aktiv medspiller?

3. Hvordan understøtter vi vækstlaget og de unge kulturelle iværksættere bedst muligt? Hvilke nye former kunne du tænke dig for erhverv eller virksomheder som er baseret på oplevelsesøkonomi?

4. Forestil dig en by uden kunst og kulturelle events. Hvordan er det at bo der, hvem tror du vil vælger at flytte dertil, både private og erhvervsliv?

5. Hvad betyder det at en by rummer mange forskellige kunstarter for dig?

6. Hvis du ikke selv er aktør, men publikum, hvad sætter du så pris på ved en kulturel event? Hvad vil du gerne opleve, hvordan skal det påvirke dig???


7. Er det vigtigt at skelne mellem professionel kunst og amatørkunst? Hvilke behov dækker de to niveauer, og hvem tror du det appellerer til? Hvad tror du der skal til for at udvikle begge niveauer?

8. Hvor vigtigt er det at satse på kunst og kultur i forhold til at brande kommunen og tiltrække turister og resursestærke borgere? Hvad tror du der skal til for virkelig at brande Silkeborg Kommune?

9. Kan du forestille dig, hvad der skal til for at erhvervslivet kan bruge kunstnere og kunsten i en virksomhed?

10. Hvad betyder opbakningen fra kommunens/lokalområdets borgere, hvis man som erhvervsliv ønsker at inddrage kunst og kultur?

11. Hvis du som virksomhed skulle investere i kunst eller samarbejde med kunstnere, hvad vil du så have ud af det?

12. Er der forskel på hvilke kunstarter, der betyder noget for dig som privatperson og som virksomhed? Er der forskel i måden, du opfatter kunsten på, hvad enten du er det ene eller det andet?? Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg | 27

Layo

ut o

g fo

to:

· F&

K.4

070

· 0

1.20

12

Documents

4070 Kunstens og kulturens rolle i fremtidens Silkeborg