Af Søren Schauser// shx@berlingske.dk

Basunen hører til verdens mest oprindelige instrumenter: Den er egentlig bare et rør af messing – og hvis man gør røret læn-gere med det berømte træk i højre hånd, kan man spille flere toner på det.

Ikke forstået? Niels-Ole Bo Johansen forklarer det bedre selv. Han kan for resten også forklare det rigtig meget sjovere. Og han spiller som en ren basunengel på resultatet.

Niels-Ole Bo Johansen, der fylder 50 år på søndag, stammer fra Viborg og brugte næsten al sin fritid i byens blæserbands. Selv tiden som soldat gik med musik: Han var værnepligtig hjælper ved Prinsens Livregiments Musikkorps og konkurre-rede sig året efter til en fast plads samme sted.

Hov, vil nogen sige ... Mangler der ikke noget? Et trin ved navn uddannelse?

Jo. Fødselaren har aldrig selv gået på konservatoriet. Men han har suget mængder af viden om musik og musikere til sig alligevel. Og det manglende papir har aldrig bremset ham i no-get:

Niels-Ole Bo Johansen fortsatte sin karriere et par år som solobasunist i Fynske Livregiments Musikkorps og fra 1986 og helt frem til år 2000 i Aarhus Symfoniorkester.

Han påtog sig også arbejde som underviser, bl.a. ved Agder Musikkonservatorium i Kristiansand i Norge og det daværen-de Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg. Og han har siden 2000 været professor ved konservatoriet i Aarhus og dermed ansvarlig for en hel generation af basunkolleger og messing-blæsere i almindelighed.

Mange kender bedst basunen fra jazz. Det lidt øllede glid fra tone til tone er en del af instrumentets personlighed. Niels-Ole Bo Johansen dyrkede faktisk jazzen i Peder Pedersens bigband og lignende orkestre som ung.

Klassisk interesserede ham bare mere. Han blev i 1990 med-stifter af Aarhus Sinfonietta og har spillet der lige siden. Det lille orkester hører til eliten inden for klassisk af den nye slags – ofte musik med dissonanser og anderledes lyde. At drengen fra Vi-borg også dyrker den side af basunspillet er guld for dansk mu-sikmiljø. Et halvt hundrede komponister har faktisk fundet på musik direkte til Niels-Ole Bo Johansen og hans basun.

Fødselaren optræder lige så gerne med organisten og pro-fessorkollegaen Ulrik Spang-Hanssen ved sin side. De to herrer er lidt samme type, både hvad angår holdningen til musik og til humor. Så de kalder sig selvfølgelig Embedsmandsduoen, hvor de kommer frem. Hør dem endelig!

Niels-Ole Bo Johansen har også spillet i bl.a. USA og Kina. Han hører for resten også til de virkelig aktive i The Internatio-nal Trombone Association – thi en sådan forening findes selv-følgelig. Den arbejdsomme trækmusiker var også selv vært for foreningens fire dage lange festival forrige år og kunne pludse-lig nyde synet af flere end 500 kolleger fra hele verden gå rundt i den jyske hovedstad.

Han har modtaget en lang række priser gennem tiden. Og havet af danske musikudgivelser havde været betydeligt mere stille uden hans medvirken: Blandt hans seneste CDer findes On the edge med ny klassisk og en tredobbelt skive med de bed-ste øvelser for instrumentet.

Fritiden bruges i selskab med hustruen Trine og de tre un-ger på Ølsted Gamle Skole eller i sommerhuset på Læsø. Dagen fejres med en fødselsdagskoncert i Musikhuset Aarhus søndag kl. 15. Han vil have mange af sine samarbejdspartnere gennem de senere år med på scenen.

Så bliver søndage ikke mere festlige! B

50. Basunmusik, basunspil, basunelever. Niels-Ole Bo Johansen har et liv i et langt rørs tjeneste. De danske koncertscener ville være rigtig meget kedeligere uden ham.

Han slipper aldrig for trækketNiels-Ole Bo Johansens karriere er ikke mærket af, at han aldrig har gået på Konservatoriet. Foto: Nikolaj Klerke Lund

runde tal i morgen 75 Jørn Peter Clausen, fhv. politimester, Næst-

ved, fylder 75 år i morgen.Jørn Peter Clausen blev cand.jur. fra Aarhus Uni-

versitet i 1962, arbejdede nogle år som politifuld-mægtig i Herning og kom derfra til Aalborg som statsadvokatfuldmægtig. I 1968 blev han politifuld-mægtig i Randers, hvorfra han rejste til vicepolitimesterstil-lingen i Haderslev. I 1979 blev han politimester i Næstved.

I 1993-94 var han medlem af specialgruppen vedrøren-de »Fagligt etiske problemer i strafferetsplejen« nedsat af DJØF. Efter 27 år som politime-ster gik han på pension 2006 og pensionisttilvæ-relsen tilbringes med bl.a. badminton, bordtennis, skønlitteratur, opera, akvarelmaling, lidt fluefiskeri i Karup Å og naturligvis familielivet med foreløbig fire børnebørn.

80 Erik Skov, fhv. ambassadør, Hørsholm, fylder i morgen 80 år.

Erik Skov kom til Udenrigsministeriet i 1960 ef-ter juridisk embedseksamen og et par år i det pri-vate erhvervsliv.

Han beklædte udeposter i New Delhi 1964-1967 og Lusaka i Zambia 1970-1974, inden han efter nogle hjemmeår blev ambassadør i Jakarta, Ma-nila og Port Moresby i Papua New Guinea 1981-1984. Efter at have været kontorchef hjemme 1984-1993 rundede Erik Skov karrieren af 1993-1998 som am-bassadør i Ungarns hovedstad, Budapest, med sideakkredite-ring i den overordentligt vel-bekendte kroatiske hovedstad, Zagreb.

Under det danske EF-formandskab i første halv-år af 1993 stod han desuden i spidsen for EFs såkald-te observatørmission i det krigshærgede eks-Jugo-slavien med base i Zagreb. Her var han chef for 400 officerer fra de dengang 12 medlemslande.

I dag holder han og hans hustru meget af at sejle længere ture til danske, svenske og nordtyske hav-ne.

H

H

Erling Kroner, jazzbasunist, 67

Erik Moseholm, bassist, komponist, skriver mindeord:

Mærkeligt. Først dør Jens Winther, og en uge efter en an-den markant personlighed i dansk jazz: basunisten, kompo-nisten og orkesterlederen Erling Kroner. Så vidt forskellige. Så betydningsfulde inden for sam-me musikområde.

Gennem 35 år har jeg ikke kunnet undgå at forholde mig til Erling Kroner, der var meget aktiv i forbindelse med Radio-jazzgruppen og Radioens Big Band, som han var medlem af i 13 år i den periode, hvor jeg var ansvarlig for orkestrene. Han var også meget aktiv i mu-sikdebatten. Ikke til at komme uden om. Man blev nødt til at forholde sig til ham. For han havde så meget at byde på og energi til at realisere sine idéer. Han blev selv en central figur i skabelsen af nye orkestre, or-ganisationer, arrangementer og undervisning. Under en natlig samtale om pædagogik, gjorde han mig interesseret i at søge rektorstillingen på Rytmisk Musikkonservatorium og jeg fik den. Hans engagement og viden var smittende. Der var ild i hans sjæl. Han fyldte meget, hvor han var. Altid synlig på scenen og i kontakt med kollegerne i orke-stret. Aldrig med ryggen vendt mod sit publikum, som han velformuleret kommunikerede med. Når han deltog i dagspres-sens musikdebatter, var det ikke med ukreativ småfnidder, men med opfordringer til kreativ

deltagelse i stort anlagte planer. Altid fortaler for den musik, han holdt af. Vi havde fælles favorit-ter med Charles Mingus i fokus. Inspirerende at have Kroner som sparringspartner. Han kun-ne udtrykke sig i både toner og ord. Den slags personligheder er der ikke så mange af. Der bliver et stort tomrum efter hans død. Han vil blive dybt savnet.

Erich Klawonn, professor, Syd-dansk Universitet, Odense, 69

Søren Harnow Klausen, profes-sor, Syddansk Universitet, skriver mindeord:

Dansk filosofi har mistet en af sine store originale skikkelser. Erich Klawonn, som blev ansat ved det daværende Odense Uni-versitet i 1971, har gennem en menneskealder udfordret og in-spireret kolleger og studerende med sine skarpsindige og ihær-dige forsvar for en række klas-siske filosofiske synspunkter. I sin disputats Jeg’ets ontologi argumenterede han mod ma-terialistiske opfattelser af sel-vet. Det blev hædret med Fyens Stiftstidendes forskningspris . Udkast til en teori om moralens grundlag gjorde op med den tidstypiske værdirelativisme og præsenterede en etik bygget på empati. I Sjælen og døden viste Klawonn at spørgsmålet om, hvorvidt sjælen kan overleve den fysiske død, er mere åbent end det sædvanligvis antages, uden så meget som at nærme sig esoteriske spekulationer el-ler ønsketænkning. Klawonn var mildt sagt uimponeret af de

nyere tendenser i filosofien og gjorde gerne kort proces med dem, men på en måde som vid-nede om stor indsigt. Eftertiden har givet ham ret i meget.

Generationer af universitets-studerende vil huske Klawonn som en blændende underviser, der kunne tryllebinde en for-samling med farverige eksem-pler og fremstille vanskelige metafysiske ideer med stor let-hed. Han kunne være polemisk, og det var ikke kun i sine værker at han ofte brugte kursiv og ud-råbstegn, men han spillede på de retoriske tangenter i sagens tjeneste, og det vidnede også om hans store personlige engage-ment. Klawonns forelæsninger om dybdepsykologi var legen-dariske og fyldte universitetets største auditorier. Han var selv-skreven til at modtage Det hu-manistiske Fakultets undervis-ningspris, hvilket da også skete i 2001.

Klawonn lagde ikke megen vægt på formel anerkendelse. For ham var filosofi kontem-plation snarere end karriere, og han levede sin egen filosofi ved ikke at bekymre sig stort om den materielle side af tilværel-sen. Han økonomiserede med sit talent og gav flere gange af-kald på attraktive muligheder for skabe at international op-mærksomhed om sin forskning. Men han viste talentet tydeligt nok til, at der aldrig stod tvivl om det, f.eks. ved sine få, men mindeværdige konfrontationer med internationale berømthe-der, der tydeligvis fik noget at tænke over. Selv om han kunne virke verdensfjern, havde han

stor realitetssans, og med sin situationsfornemmelse bidrog han til at løse mange konflikter og problemer på universitetet. Han stod altid vagt om medar-bejdernes medbestemmelsesret og forskningsfrihed.

Torben Paaske, radiojournalist, København, 57

Morten Runge, journalist, P1 Morgen, Albertslund, skriver mindeord:

P1s radiodokumentarist Tor-ben Paaske er død 5. marts, 57 år. Han kom til DR i midten af 1970erne og blev en del af DRs daværende radiomontage-gruppe. Efter gruppens lukning var han en af de få, som var an-sat fast og på fuld tid til at køre rundt i Danmark og lave repor-tager om alt og alle – spillegale, døvstumme, madglade. Han vandt den prestigefyldte Prix Italia, som er radioens verdens-mesterskab, i 2007 og DRs egen Krygerprisen i 2008 netop for sin evne til at kunne rapportere fra alle miljøer.

På Torben Paaskes Facebook-side ønsker en af hans mere end 800 venner ham god tur til radiohimlen, hun håber, at der er god akustik deroppe. Det er svært at forestille sig, at han bare sidder og kigger i Himlen, han er ikke typen, der bliver hængende et sted for evigt, han færdes jo netop i alle miljøer. Han ville have lyst til også at høre, hvor-dan der lyder i Helvede. Bare en smuttur. »På optagelse«, som han så kortfattet skrev i sine autosvar på mailen, »retur på mandag«.

mindeord

REDIGERET AFKARL KÜHLMANN SELLIKEN / NAVNE / .33BERLINGSKE / 1.SEKTION / FREDAG 11.03.2011