6-10 åriges udvikling, trivsel og læring

Vordingborg 2016

Program for mandag 11/4 og tirsdag 12/4

Velkomst og præsentation

Den samfundsmæssige ramme

Børns udvikling og læring

Understøttende undervisning

Understøtte børns udvikling, læring og dannelse i skole og fritidsinstitution

Inklusion

Tværprofessionelt samarbejde i skolen

Praktikers beskrivelse: Christian L. Duvier SFO- og indskolingsleder, Fjordskolen, Lolland kommune

Magt og anerkendelse

Tak for nu!

Dato

Slide 2

Børns udvikling, læring og trivsel

• Hvordan støtte børns udvikling, læring og trivsel bedst i skole og fritid?

– Her vil det være relevant at se på lovgivningen for folkeskolen

13.04.2016

Slide 3

Folkeskolens formål • § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne

kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og

giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og

historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres

forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte

elevs alsidige udvikling.

• Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for

oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og

fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og

handle.

• Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke

skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

(www.retsinformation.dk)

13.04.2016

Slide 4

Samfundsmæssig ramme

• For at forstå børn og arbejde med børn er vi også nødsaget til at forstå den

samfundsmæssige ramme vi alle er en del af

13.04.2016

Slide 5

• Med afsæt i sociologen Zygmunt

Bauman kan man beskrive den

samtid og det samfund vi lever i,

som et globaliseret samfund og

denne globalisering er

konsekvensen af

markedskræfternes frie spil og

indebærer øgede muligheder for

nogle og marginalisering for

andre.

Turist / vagabond - globalt

Bestemte normer og værdier er tilsyneladende ved at gå i

opløsning: ”Dette medfører en polarisering af de

menneskelige livsvilkår, idet der foregår en opsplitning i

turister, der formår at bevæge sig med udviklingens flow,

og vagabonder, der bare tvinges til at følge med.” (Citat:

Pædagoguddannelsen på tværs, side 545-546)

Giv gerne eksempler hvor I

har bemærket disse

forskelle i det globaliserede

samfund?

Turist / vagabond - nationalt

Hvad fortæller disse billeder

jer, hvis vi tager afsæt i det

vi lige har drøftet?

Barmdommen historisk set

•Barnets århundrede?

•Ungdomsoprøret i 1968 er startskuddet til en manifestering af ungdommen som en selvstændig livsperiode

Den første moderniseringsbølge (Ziehe)

•Industrisamfundet (frem til 1950-60’erne) •tager fart i efterkrigstiden

•Den traditionelle kultur afvikles: •Eksempelvis det tætte net af normer, værdier og regler som prægede familien og de sociale klasser

•Religionen svækkes og dermed svækkes den fornuft og stabilitet som religionen leverede i hverdagslivet

Anden moderniseringsbølge

•Thomas Ziehe - Kulturel frisættelse

•Mennesker er i dag ifølge Ziehe kulturelt frisat. •I modsætning til tidligere skal unge i dag selv forholde sig til egne værdier, traditioner, normer, placering i samfundet, socialgruppe osv.

•Tidligere overtog unge i høj grad deres forældres traditioner værdier og normer.

•Unge har således i dag meget frie spilleregler

Kulturel status ændres

• Der er forskel på hvad der har kulturel status i den første modernisering, og hvad der har kulturel status i den anden modernisering

Finkulturen, har i betydelig grad mistet magt siden 1950’erne (Bøger, digte, lyrik, jazz, klassisk musik, opera, teater, osv.)

VS.

• Populærkulturen sætter på mange områder dagsordnen

(TV, sociale medier, mobiltelefon, mode, trends, Internettet, CinemaxX, pop musik osv.)

Ambivalens og mangfoldighed

•De kulturelle udbud eller temaer betyder flere muligheder og flere valg, som især unge må forholde sig til

•Det medfører samtidig nogle komplekse krav til den unge, som også må beslutte sig til nogle temaer frem for andre

• Virkeligheden bliver dermed stadig mere kompleks at skulle forholde sig til:

Der er masser af valgmuligheder men der er altid en risiko for at træffe det

forkerte valg!

• Hvilke valg står børn og unge overfor i dag?

Det senmoderne samfund

•Virkeligheden i det senmoderne er således kendetegnet ved en øget refleksivitet: Et stigende omfang af viden bliver stillet til individets rådighed (eksempelvis via en stadig stigende medieindustri, nyheder, Internettet og YouTube, osv.)

•Vi kan i høj grad selv vælge livsstil og fremtoning!

•Fra pligtideologi til selvrealiseringsideologi

Grundvilkår i dag

•Den digitale ungdom: Unges hverdag er centreret omkring brugen af digitale medier som internet og mobiltelefon mv.

•Disse medier er afgørende for at kunne være en del af kammeratskabsgruppen og ungdomsfælleskabet

Grundvilkår i dag

• Den digitale barndom/ungdom: Unges hverdag er centreret omkring brugen af digitale medier

som dvd, internet, mobiltelefon mv.

• Disse medier er afgørende for at kunne være en del af kammeratskabsgruppen og

ungdomsfælleskabet

• Ikke alle har mulighed for at deltage og være med kampen om de rigtige livstilssymboler

• Kan medføre udsathed hos de unge som ikke magter at deltage i ungdomslivet på de senmoderne

Turist / vagabond - globalt

Hvis vi igen tager fat i Baumans

begrebspar: Turist / vagabond, har I

så andre refleksioner efter dette

korte fokus på ungdommen?

Hvad er fagpersonens udfordringer?

•At kunne tilbyde noget andet eller anderledes end den populærkultur som børn og unge bruger den meste af deres tid på

•”Kløften mellem på den ene side børnenes og de unges hverdagskulturelt formidlede mentalitet og på den anden side pædagogernes dannelsesintentioner bliver større og større” (Citat: Ziehe 2004)

Andre af fagpersonens udfordringer II

•At kvalificere unge til uddannelse, arbejdsmarked og voksenliv

•At gøre børn og unge digitalt kompetente

•At kunne støtte og vejlede de mest udsatte unge

•Er I enige?

• Tal med sidemand om

udfordringerne ved

– migration,

– integration og

Magt og anerkendelse

Nu skal vi arbejde med begreberne ”magt” og ”anerkendelse”

13.04.2016

Slide 22

Magt og anerkendelse – på samfundsplan

• Debattér disse 3 udsagn med din sidemand:

– Et samfund kan kun eksistere som samfund, hvis en vis legitim

magtudøvelse finder sted, men et samfund går til grunde, hvis der

udøves for meget magt.

– Et samfund sikrer kun sin sammenhængskraft, hvis anerkendelse af

dets borgere finder sted.

– Et samfund kan kun overleve, hvis det gennem magtudøvelse har

mulighed for at ekskludere medlemmer, som ikke er

anvendelsesværdige

(Schou og Pedersen 2014, s. 308-309)

Magt - kort

• Max Weber

– fokus på relationer mellem mennesker i forhold til magtbegrebet

– Han er bl.a. optaget af ubalancen i magten fx mellem læreren og

eleven, lægen og patienten, pædagogen og barnet, osv.

Magt - stikord

• Talcott Parsons

– Opfatte magt som noget grundlæggende positivt Fx: samfundet har

magt til at gøre noget godt for mennesker, der ikke kan klare sig selv

– Støtte barnet til udvikling

– Støtte forældre til bedre at kunne klare forældrerollen

Magt - stikord

• Michel Foucault

– Er ligeledes optaget at magten i relationen mellem mennesker,

– Men han er optaget af og ser magt i alle relationer og processer, også

hvor de ikke er åbenlyse og bevidste

– Panoptikon

– Governmentality

• Magtudøvelse er blevet mindre synlig gennem de seneste 30-40 år.

Disciplineringen eller manipulationen er i høj grad usynlig.

• Er I enig i det – gerne i lyset at Foucault?

Anerkendelse

• Friedrich Hegel

– Ser en klar sammenhæng mellem begreberne anerkendelse og magt

– Han taler om forholdet mellem herre og slave

– Siger at ”jegets identitet kan først konstituere sig gennem den

gensidige anerkendelse. Anerkendelsesforholdet er

mulighedsbetingelse for selvvirkeliggørelse, da jeg kun kan se mig

selv i en anden, som ser mig” (Schou og Pedersen 2014, s. 313-317)

– Anerkendelse kan kun opnås fra et menneske jeg selv anerkender

Anerkendelse

• Axel Honneth

– Er enig med Hegel – anerkendelse er en universel betingelse for menneskers

identitetsdannelse

– Anerkendelsessfærer

• Privat anerkendelse opnås i relationer til familie, kammerater og venner

• Retslig anerkendelse sker gennem samfundets sikring af borgernes

fundamentale rettigheder med udgangspunkt i lovgivning

• Solidarisk anerkendelse handler om social værdsættelse fra en gruppe – det

at føle at man hører til

Anerkendelse

• Axel Honneth

– Er enig med Hegel – anerkendelse er en universel betingelse for menneskers

identitetsdannelse

– Anerkendelsessfærer

• Privat anerkendelse opnås i relationer til familie, kammerater og venner

• Retslig anerkendelse sker gennem samfundets sikring af borgernes

fundamentale rettigheder med udgangspunkt i lovgivning

• Solidarisk anerkendelse handler om social værdsættelse fra en gruppe – det

at føle at man hører til

– Honneth beskriver som modstykke hertil 3 krænkelsesformer

• Privat krænkelse: kropslig eller følelsesmæssigt

• Retslig krænkelse: nægtelse af rettigheder

• Social/solidarisk krænkelse: nedgørelse eller ydmygelse

• Berit Bae

– Særligt kendt for sit arbejde med anerkendelse

– Men Bae arbejder også med magt og pointerer i forlængelse af

Foucault at lærer, pædagoger og voksne har definitionsmagten i

forholdet barn – vokse el. borger - pædagog

– Det er den voksne som har magtens til at definere rigtig og forkert,

hvad der er tilladt og ikke tilladt

– Ikke alle voksne er nødvendigvis sig denne definitionsmagt bevidst

eller handler ud fra den.

13.04.2016

Slide 31

Børns udvikling og læring

13.04.2016

Slide 32

Flow teorien

– Mihály Csikszentmihalyi (udtale: chick-sent-me-high-ee) ungarsk

psykologiprofessor, der emigrerede til USA som 22-årig

– Er der nogen som kender og kan forklare Csikszentmihalyis flow-

teorien?

• Flow og pædagogik

– Man kan sige, at flow er et af livets naturlige rusmidler. Det er

hjernens elektromagnetiske måde at belønne os på, når der udføres

et godt stykke arbejde, dvs. når vi har lært og evt. også skabt noget.

Men flow kan også forbindes med ”afspænding” og ”genopladning”.

Det er et komplekst fænomen.

– Flow-forskningen peger på flg. 5 generelle forhold, som man

overordnet set kan prøve at tage højde for, hvis man gerne vil

fremme flow i pædagogisk sammenhæng:

13.04.2016

Slide 34

1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål

– Både på kort og lang sigt.

2. Feedback - dvs. løbende, tydelig og relevante tilbagemelding om hvordan man klarer sig.

– I nogle pædagogiske sammenhænge kan en sådan feedback være indbygget i aktiviteten -

således at man så at sige kan evaluere selv. Det kender man fx fra computerbaserede

undervisningsmaterialer (”den levende bog” fx ). Men der kan også være tale om ganske

almindelige, løbende lærer-elev samtaler, ”e-mailing” eller opgaveretning med skriftlige

kommentarer. Meget forskning viser at sådanne helt basale og traditionelle feedbacksystemer er

meget effektive og værdifulde

3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den

anden.

– Altså at udfordringer og kompetencer matcher hinanden. For store udfordringer giver stress, for

små kedsomhed. ( se model for ”flowzonen” )

4. Fjernelse af distraherende faktorer.

– Skabe perioder med ro og utilgængelighed, så man uden afbrydelse kan koncentrere sig om

bestemte aktiviteter.

5. Håndterbare, forståelige og præcise regler for arbejdet / aktiviteterne.

– ”Vær gode mod hinanden” eller ”vis hensyn” hører ikke til denne kategori. Det gør derimod

”arbejd sammen to og to”, ”I skal være færdige om 1 time”, osv.

Shernoff, D. (2002): Mentoring and Development, University of Chicago

13.04.2016

Slide 35

13.04.2016

Slide 36

13.04.2016

Slide 37

• Tal med sidemand og find eksempler

– i jeres eget liv hvor i har oplevet at være i en tilstand af flow

– hvor I har skabt rammer i jeres praksis som muligvis har givet

børnene en flow-oplevelse

• Arv/miljø diskussion – stadig relevant?

– Hos 1-æggede tvillinger i forskellige miljøer er overensstemmelse i

resultaterne, men samtidig er overensstemmelsen større hos

tvillingepar, der vokser op sammen.

• Opgave

– Diskuter med sidemanden om hvorvidt det er arv eller miljø, der er

afgørende for barnet udvikling

Zone for nærmeste udvikling

• ”Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af

vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan læse en opgave ved

egen hånd, er barnets nærmeste udvikling”

13.04.2016

Slide 40

Lev Vygotsky

13.04.2016

Slide 41

• Gå sammen i grupper på 3-4

– Find eksempler på Zone for Nærmeste Udvikling i jeres pædagogiske

arbejde

– I gruppe skal i ligeledes diskutere hvordan der kan være en

sammenhængen mellem Zone for nærmeste udvikling og Flow

13.04.2016

Slide 42

• I skal nu skrive et eksempel (ca. 1/4 side) på en typisk

situation/problemstilling (en case) i jeres arbejde i skolen. Fx om et barn I

har været udfordret af i den seneste tid. Casen skal være relevant for både

pædagoger og lærer. Casen skal vi bruge senere.

13.04.2016

Slide 43

Selvværd og selvtillid - hos børn og voksne

13.04.2016

Slide 44

Hvordan påvirker billedet børn?

13.04.2016

Slide 45

Selvtillid og selvværd – Jesper Juul

13.04.2016

Slide 46

Sammenlign med forrige billede

13.04.2016

Slide 47

Læring

13.04.2016

Slide 48

Læringspyramiden Udviklet af National Training Laboratories i 1960’erne

Målte elevers evne til at genkalde sig stof efter 24 timer

13.04.2016

Slide 49

• Læring kræver en aktiv

og intellektuel aktivitet.

• Pyramiden viser lærings-

effektiviteten i procent.

• Konklusionen på pyramiden er, at det praktiske og det at få lov at arbejde

med stoffet, efter det er blevet præsenteret, er en af de bedste metoder til

læring. Formidlingen, og det arbejde, der ligger i at forberede sig på en

præsentation, er dog den mest effektive metode at lære på.

13.04.2016

Slide 50

Blooms taksonomi

13.04.2016

Slide 51

• Kommentar til modellen

– Modellen skal oprindeligt forstås således, at de højere niveauer

inkorporerer de lavere. For at kunne være (ny)skabende skal man

altså have været igennem de lavere niveauer. Om dette i alle tilfælde

gør sig gældende har været meget omdiskuteret.

• Er dette også tilfældet i dag?

13.04.2016

Slide 52

• Blooms digitale taksonomi

– Andrew Churhes har prøvet at udbygge modellem med en række

verber, så den i højere grad kommer til at rumme aspekter i nutidens

samfund

13.04.2016

Slide 53

• Gå sammen i gruppen og tænk de to pyramider ind i forhold til jeres arbejde

i skole/fritid

– Hvordan kan I anvende denne viden?

13.04.2016

Slide 54

Hvordan støtter vi bedst de 6-10 åriges udvikling, trivsel og læring i SFO og skole

13.04.2016

Slide 55

Understøttende undervisning

• § 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og

obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende undervisning. Den

understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v.,

der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag

og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes

læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og

trivsel.

13.04.2016

Slide 56

Understøttende undervisning

• Det er hensigten at pædagogerne skal varetage understøttende

undervisningsopgaver i skolen og, i partnerskab med lærere, bidrage til, at

børn uanset socialt baggrund kan opnå det bedst mulige faglige niveau

• Der åbnes blandt andet op for nye muligheder, hvor lærere og pædagoger

opfordres til at orientere sig mod hinanden og etablere nye former for

tværfaglig dialog og samarbejde i forhold til at håndtere ansvar,

kompetencer og opgaver i og omkring undervisningen

13.04.2016

Slide 57

Understøttende undervisning – En væsentlig udfordring er at skolen og fritidsinstitutionen er to forskellige

systemer, der selvom de overlapper, arbejder ud fra to forskellige

værdisæt og to forskellige kulturer

– Den pædagogiske tradition har fokus på barnet og fritidsaktiviteterne

– Mens skolen har fokus på eleven og undervisningsaktiviteter

– Barn vs. elev

– Skolekulturen: læring opfattes som resultatet primær af undervisning, og

det faglige er afskilt fra det sociale

– Fritidskulturen: selvvalgte aktiviteter hvor det sociale liv med

kammeraterne og overvejende ikke formelle læreprocesser, som er i fokus

10-15 minutter til debat i gruppen – gerne ude på gangen

• Diskuter i gruppe (gerne blandede grupper) om hvorledes I oplever disse forskelle

og hvilke udfordringer giver det jer?

• Diskuter i gruppen hvor og hvordan det tværfaglige samarbejde er på jeres skoler

13.04.2016

Slide 58

• Evt. artikel her: Skolebørn har det dårligst på Sjælland

13.04.2016

Slide 59

Pædagogen i skolen - en værktøjskasse i trivsel og læring

• Sven Erik Nordenbo, professor på Dansk Clearinghouse for

uddannelsesforskning, fremkom i 2008 med en definition på, hvad der

kendetegner den gode lærer

• Han ser på hvilke kompetencer læreren eller læringslederen skal være i

besiddelse af for at øge elevernes udbytte og læring, og han kom dermed

med et klart bud på, hvad der er forudsætningen for god undervisning.

• Underviseren skal være i besiddelse af:

– Relationskompetence

– Fagdidaktisk/almendidaktisk kompetence

– Ledelseskompetence

(Fisker, H., Jensen, H. G. & Jørgensen, J. T. (2016): Pædagogen i skolen - en

værktøjskasse i trivsel og læring, Akademisk forlag)

13.04.2016

Slide 60

Pædagogen indgår i læringsrummet

• Når pædagogen træder ind og bliver medansvarlig for børnenes læring og

trivsel i den sammenhændende skoledag, kræver det tilsvarende

kompetencer på disse 3 områder.

• Både lærere og pædagoger skal således have relations-, ledelses- og

didaktisk kompetence

• Forenklet har pædagogen sine forcer det relationelle felt og læreren

tilsvarende på det fagdidaktiske felt

13.04.2016

Slide 61

Relationskompetence

• Gode relationskompetencer handler om at være i stand til at knytte bånd til det enkelte

barn, skabe en positiv relation, også børnene imellem. Det er en pædagogfaglig

kernekompetence

– Det indbefatter at man udstråler, og besidder, varme, respekt, tillid og empati

– Det fordrer, at man kan sætte sig ud over sig selv, sætte sig i andres, barnets

sted, kan aflæse intentioner og signaler og agere/reagere hensigtsmæssigt på

dem.

– Det indebærer at man kan håndtere barnets reaktioner, møde barnet

anerkendende og drage omsorg for det. Også når dets reaktioner er

uhensigtsmæssigt, voldsomme, afvisende eller barnet på anden måde ikke

responderer mægtigt. At kunne rumme barnets afmægtighed uden selv at blive

afmægtig. Og derfra, gennem empati, kendskab til barnet og til konteksten,

bruge sin faglige dømmekraft til at vurdere, hvordan situationen bedst håndteres,

så man sammen kommer videre.

• Her I kommentarer eller tilføjelser til denne relationskompetence?

13.04.2016

Slide 62

Didaktisk kompetence

• Historisk set har pædagogernes opgaver været knyttet til børns udvikling,

trivsel og dannelse og har haft mindre fokus på læringsbegrebet. Det har i

højere grad været overladt til lærerne at fokusere på børnenes læring.

• Siden begyndelsen af 00’erne er læringsbegrebet kommet på den

pædagogiske dagsorden.

• Samfundsmæssige krav til livslang læring og kompetenceudvikling har

gennem de seneste årtier sat tydelige aftryk i det pædagogiske arbejde.

Således kom de pædagogiske lærerplaner i daginstitutionerne i 2004 og mål-

og indholdsbeskrivelser for SFO i 2007

• Den understøttende undervisning er et nyt læringsrum, der lægger op til nye

og varierende læringsformer.

• Hvad er jeres tanker om denne udvikling?

13.04.2016

Slide 63

Ledelseskompetence

• Ledelseskompetence, her forstået som kompetence i klasse- og

læringsledelse

– Ny og stor udfordring for de fleste pædagoger

• Klasseledelse eller klasserumsledelse er ledelsen af aktiviteten i

klasserummet

– Skal ses i sammenhæng med problematikken omkring uro i klassen,

der fremstår forstyrrende for undervisning og læring

• Forskning/undersøgelser har vist ledelseskompetence hos

læreren/pædagogen er afgørende for læringsudbyttet (Hattie, 2013;

Nordenbo, 2008)

• Hvad tænker I om denne opgave?

• Debatter med gruppen om og i hvilket omfang I bruge relationskompetence,

didaktisk og ledelseskompetence i jeres arbejde

13.04.2016

Slide 64

Klasseledelse – definition

• Klasseledelse kan defineres skævert, som omhandlende regler og styring for

at komme undervisningsforstyrrende uro til livs,

• Men anvendes oftest i en bredere forståelse

• Klasseledelse kan også defineres som: kompetence til at skabe et

samarbejdende læringsmiljø med deltagelsesmuligheder for alle og med

klare og produktive rammer for læring og trivsel

• Klasseledelse omhandler således både børnenes faglige og sociale læring

(Løw, O. (2015) Klasseledelse. Akademisk forlag)

13.04.2016

Slide 65

Klasseledelse

• Løv (2015) inddeler klasseledelse i 3 indbyrdes forbundne områder:

– Relationsledelse: at skabe og lede lærings- og udviklingsstøttende

relationer i klasserummet

– Procesledelse: Hvordan man håndterer mødet med børnene i

læreprocessen. Der er tale om situationsbestemt ledelse (måden,

man leder på, afhænger af situationen)

– Rammeledelse: Handler om planlægning og forberedelse af alle

aspekter vedrørende den konkrete undervisning/de konkrete

aktiviteter

• Klasseledelse er på denne måde i høj grad identisk med, og integreret i,

begrebet undervisning, idet det sammentænker både faglighed, didaktik,

relationsarbejde og børns socialitet

13.04.2016

Slide 66

• Læs artiklen om børns trivsel i folkeskolen fra 11. april 2015:

• http://www.b.dk/nationalt/skoleboern-har-det-daarligst-paa-sjaelland

• Hvad beskriver artiklen?

• Hvordan kan du som pædagog/lærer i Syd- og Vestsjælland modvirke

tendens beskrevet i artiklen?

Case-arbejde

• Demonstrer hvordan I som pædagog/lærer vil takle problemstillingen i casen

• Overvej ligeledes hvordan I vil indgår i det tværprofessionelle samarbejde med

lærerne/pædagogerne i forbindelse med arbejdet afledt af problemstillingen i casen.

• Præsenter efterfølgende jeres arbejde for de øvrige grupper

– Gruppen skal inddrage nedenstående begreber, modeller og teorier hvor de er relevante,

samt inddrage refleksioner fra dialogen i undervisningen

– De begreber, modeller og teorier, som ikke er tænkt ind i arbejdet med casen debatterer

gruppen efterfølgende.

• Turist/vagabond

• Kulturel frisættelse

• Flow

• Nuzo

• Lærings pyramide

• Lærings taksonomi

• Selvværd/selvtillid

• Arv/miljø

• Relationskompetence, didaktisk kompetence og ledelseskompetence

• Børns trivsel i skole (artikel)

• Magt og anerkendelse

• Rosenthal effekten

• Sociogran – Jacob Moreno

13.04.2016

Slide 68

Tak for denne gang

God arbejdslyst ude på skolerne

13.04.2016

Slide 69

Heldagsskolen stiller nye krav til pædagogen

• Et af målene med skolereformen var at give et fagligt løft. Dette faglige løft

skal fastholde og udvikle folkeskolens styrker og faglighed gennem 3

overordnede mål:

– Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan

– Folkeskole skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

faglige resultater

– Tilliden og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem

respekt for professionel viden og praksis

• Skolereformen har betyder at rammerne for børnenes skoledag er forandret

så eleverne i dag har et timetal på:

– 1.-3. kl. 30 timer (tidligere 22,5)

– 4.-6. kl. 33 timer (tidligere 25)

– 7.-9. kl. 35 timer (tidligere 28)