84 mm dysekanon M/79 og M/85

HRN 111-034

84 mm dysekanon M/79 og M/85

Hærens Operative Kommando JAN 2009

AUTORISATION 1. Gyldighedsområde Nærværende reglement

HRN 111-034 ”84 mm dysekanon M/79 og M/85”

(Forkortet titel: 84 mm DYKN M/79 og M/85) fastsætter direktivgi-vende bestemmelse for våbnets anvendelse og reglementariske bestemmelser for dets betjening, skydning og sikkerhed. 2. Ikrafttræden: Fra modtagelsen. 3. Erstatter: HRN 111-034 ”84 mm DYKN M/79 og M/85” udgave MAR 1999 med rettelser. 4. Andet: Sagsbehandler: Infanterisektionen/Hærens Kampskole.

E.b.

E. SCHJØNNING oberst

Chef for Hærens Kampskole

HRN 111-034 2011-07

Hærens Operative Kommando

NOTAT TIL BRUGER Notatet kan udtages, når brugeren har gjort sig bekendt med regle-mentets indhold. Ved udgivelsen af denne udgave er følgende at iagttage:

1. Generelt. • Lysgranatpatron M/71 (LYGPRT), originalbetegnelse Illum 545B

suppleres af Lysgranatpatron M71/09 med originalbetegnelse Il-lum 545C.

• Redaktionelle rettelser.

4. 3. kapitel. • Pkt 303 suppleres med tabel 303b, tilpasset den ny granat.

5. 4. kapitel. • Punktet omhandlende tempering og brug af LYGPRT M/71/09.

11. Tillæg D. • Data og funktionering af LYGPRT M/71/09.

16. Tillæg Z. • Over- og forbiskydning er ændret til 35 TS.

HRN 111-034 1 2009-01

RETTELSESSKEMA

Rettelsesblad eller signal

Måned/ år

Udført dato

Af (underskrift)

1. rettelse 07/2011 20/7 2011

Hærens Kampskole

HRN 111-034 2 2009-01

ADVARSELSSIDE

Sikkerhedsbestemmelser i denne bog

A. Arbejdssikkerhed: Pkt. 2.2.2., 2.2.4., 2.4.3., 2.5.2., 4.2.5.5.3., 4.2.5.6., 5.3.1.4., A.1.2.1.2., A.1.2.2., A.5.2., C.7.2. B. Brand: Intet. E. Elektricitet: Intet. F. Færdsel/Terræn: Se endvidere HRN 911-011 SIKKAV. K. Kemiske/eksplosive stoffer: Intet. R. Radar/radioaktiv stråling: Intet. S. Skydning: Pkt. 2.4.3., 4.2.5.6., 5.3.1.4., C.7.2. Se endvidere HRN 911-011 SIKKAV. V. Våben/ammunition: Pkt. 2.5.2., A.1.1.2., Tillæg D. Se endvidere HRN 911-011 SIKKAV. X. Ekstra: Tillæg Z.

HRN 111-034 3 2011-07

INDHOLDSFORTEGNELSE Side Autorisation Rettelsesskema 1 Advarselsside 2 Indholdsfortegnelse 3-13 1. kapitel Dysekanonens anvendelse Punkt 1.1. Generelt 101 1.2. Anvendelse 101 2. kapitel Betjening Punkt 2.2. Generelt 201 2.2. Betjening 201 2.2.1. At betjene sikringen 201 2.2.2. At efterse dysekanon 201 2.2.3. Klar til kamp 202 2.2.4. At lade dysekanon 203 2.2.5. At genlade dysekanon 207 2.2.6. At aflade dysekanon 207 2.3. Verifikation 208 2.3.1. Verifikationsformer 208 2.3.2. Verifikationens gennemførelse 208 2.3.3. Verifikation af natsigte og laserafstandsmå-

ler 213

2.3.4. Verifikationsfrekvens 213 2.4. Betjening under skydning 213 2.4.1. Personellets opgaver og pladser under

skydning 213 2.4.2. Ildstillingen 214 2.4.3. At skyde 215 2.4.4. Stillingsskifte 216 2.5. Funktioneringsfejl 216 2.5.1. Forebyggelse af funktioneringsfejl 216 2.5.2. Årsag til og afhjælpning af funktioneringsfejl 217 2.6. Ødelæggelse af dysekanon og ammunition 218 2.6.1. Ubrugeliggørelse af dysekanonen 218 2.6.2. Ødelæggelse af dysekanonen 218 2.6.3. Ødelæggelse af ammunitionen 218

HRN 111-034 4 2011-07

3. kapitel Skydeinstruktion Punkt 3.1. Almindeligt 301 3.1.1. Almindeligt 301 3.1.2. Kampviser 301 3.2. Sigtning og åndedrætsteknik 301 3.2.1. Sigte med sigtekikkert 301 3.2.2. Sigte med de faste sigtemidler 302 3.2.3. Sigte ved skydning med lysgranatpatron

M/71 og M/71/09 303 3.2.4. Åndedrætsteknik 304 3.3. Sigteøvelser 305 3.3.1. 1. øvelse i sigtning 305 3.3.2. 2. øvelse i sigtning 306 3.4. Aftræk 307 3.4.1. Aftræk 307 3.4.2. Aftræksfejl 307 3.4.3. Aftræksøvelse 308 3.5. Skyde- og klarstillinger 309 3.5.1. Normalskydestillinger 309 3.5.2. Indøvelse 311 3.5.3. Liggende skydestilling 311 3.5.4. Liggende klarstilling 312 3.5.5. Knælende skydestilling 313 3.5.6. Knælende klarstilling 314 3.5.7. Stående skydestilling 315 3.5.8. Stående klarstilling 316 3.5.9. Skydning fra skyttehul 317 3.5.10. Valg af skydestilling 318 3.6. Øvelse i skudafgivelse og valg af sigtepunkt 319 3.6.1. Øvelse i skudafgivelse 319 3.6.2. Øvelser i valg af sigtepunkt 320 4. kapitel Skydning Punkt 4.1. Skydeteori 401 4.1.1. Almindeligt 401 4.1.2. Det rekylfrie princip 401 4.1.3. Begyndelseshastigheden 401 4.1.4. Sigtekikkert 401 4.1.5. Faste sigtemidler 403 4.1.6. Temperaturens indflydelse 403 4.1.7. Metoder til afstandsbestemmelse 405

HRN 111-034 5 2011-07

4.1.8. Krav til afstandsbestemmelse 405 4.1.9. Afstands- og retningskort 405 4.1.10. Skyttekort 405 4.1.11. Mål 406 4.1.12. Afstand og forsigte 409 4.2. Skydning 410 4.2.1. Hulladningsgranatpatron M/79 m/motor 410 4.2.2. Hulladningsgranatpatron, tandem M/97

m/motor 420 4.2.3. Brisantgranatpatron M/79 og M/79/08 424 4.2.4. Røggranatpatron M/79 430 4.2.5. Lysgranatpatron M/71 433 4.2.6. Brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502 442 4.2.7. Pilgranatpatron M/02, 401 446 5. kapitel Skydeuddannelsen Punkt 5.1. Skydeuddannelsen 501 5.1.1. Generelt 501 5.1.2. Opdeling 501 5.2. Den forberedende skydeuddannelse 501 5.2.1. Generelt 501 5.2.2. Våbenbetjening 502 5.2.3. Skydeledelse og skydeteori 502 5.2.4. Skydeinstruktion 502 5.3. Instruktionsskydninger 502 5.3.1. Instruktionsskydning program A 503 5.3.2. Skydeprogram, instruktionsskydning

program A 506 5.3.3. Instruktionsskydning program B 508 5.3.4. Skydeprogram, instruktionsskydning

program B 510 5.3.5. Instruktionsskydning, program C 515 5.3.6. Eksempler på instruktion før første

kaliberskud 515 5.3.7. Skydeprogram, instruktionsskydning

program C 517 5.4. Enhedsskydninger 519 5.4.1. Almindeligt 519 5.4.2. Forberedelser til enhedsskydning 519

HRN 111-034 6 2011-07

6. kapitel Ildledelse Punkt 6.1. Almindeligt 601 6.2. Mål 601 6.3. Ammunition 601 6.4. Effektive skudafstande 601 6.5. Hovedskudsretning 602 6.6. Måludpegning 602 6.6.1. Simpel måludpegning 602 6.6.2. Måludpegning efter urmetoden 604 6.6.3. Måludpegning efter fingermetoden 606 6.7. Ildens åbning 606 6.8. Kommandoer til ildens åbning 606 6.8.1. Ilden fri 606 6.8.2. Sidste ildåbningslinie 606 6.8.3. Samlet ildoverfald, ildoverfald PANSER 607 6.9. Observationer og korrektioner 607 6.10. Forlægning af ilden/standsning af skydnin-

gen 609

6.10.1. Forlægning af ilden 609 6.10.2. Standsning af skydningen 609 6.11. Skydning i mørke 610 6.11.1. Valg af sigtemidler 611 6.11.2. Skydningens gennemførelse ved anvendel-

se af lysgranatpatron M/71 611 6.11.3. Skydningens gennemførelse ved anvendel-

se af hvidt lys fra projektører 612 6.12. Skudkommandoer 612 6.12.1. Rettelse eller gentagelse af kommando 612 6.12.2. Eksempler på skudkommandoer 612 6.12.3. Eksempler på kommando til stillingsindta-

gelse og på ildledelsesprocedure 614 Tillæg A Beskrivelse, funktionering, adskillele og

samling, tilbehør og vedligeholdelse Punkt A.1. Beskrivelse A-1 A.1.1. Dysekanonens data A-1 A.1.1.1. Dysekanon M/79 A-1 A.1.1.2. Dysekanon M/85 A-1 A.1.1.3. Vægt A-1 A.1.1.4. Dimensioner A-2 A.1.1.5. Skudhastighed A-2

HRN 111-034 7 2011-07

A.1.1.6. Temperaturgrænser A-2 A.1.2. Hoveddele A-2 A.1.2.1. Røret A-2 A.1.2.2. Dyse A-5 A.1.2.3. Spænde- og affyringsmekanisme A-6 A.1.2.4. Trefod A-7 A.1.2.5. Sigtekikkert A-8 A.2. Funktionering A-12 A.2.1. Aftræk og påtænding A-12 A.2.2. Spænding af slagmekanismen A-14 A.2.3. Åbning af dysen og udtræk A-16 A.2.4. Lukning af dysen A-16 A.2.5. Sikring A-17 A.3. Adskillelse og samling A-18 A.3.1. Kanonens adskillelse A-18 A.3.2. Samling af kanonen A-20 A.3.3. Påsætning og aftagning af sigtekikkert A-20 A.4. Tilbehør A-21 A.4.1. Dysekanontaske M/96 A-21 A.4.2. Rygsæk til dysekanonammunition M/96 A-24 A.4.3. Transportkasse A-25 A.4.4. Mundings- og dysekappe A-26 A.4.5. Beskyttelseskappe til dysekanon M/85 A-26 A.4.5.1. Montering af velcrobånd A-27 A.4.5.2. Montering af beskyttelseskappe A-28 A.4.6. Natsigtemidler til faste sigtemidler A-29 A.5. Vedligeholdelse A-29 A.5.1. Almindeligt A-29 A.5.1.1. Rent, ferskt vand A-30 A.5.1.2. Optikrensesæt A-30 A.5.1.3. Vedligeholdelsessystem BOR CAP A-30 A.5.2. Brugereftersyn A-32 A.5.3. Daglig vedligeholdelse A-34 A.5.4. Ugentlig vedligeholdele A-34 A.5.5. Vedligeholdelse før skydning A-35 A.5.6. Vedligeholdelse efter skydning A-35 Tillæg B Uddannelsesmateriel Punkt B.1. Almindeligt B-1 B.1.1. Autoriseret uddannelsesmateriel B-1 B.2. 7,62 mm instruktionsgevær M/85 B-1

HRN 111-034 8 2011-07

B.3. Eksercer- og undervisningsammunition B-1 B.3.1. 84 mm eksercergranatpatron M/79 og M/88 B-1 B.3.2. Undervisningsammunition til tempering B-2 B.4. Programmeret undervisning B-4 B.5. Dataformidlet undervisning B-4 B.6. Lokalfremstillet uddannelsesmateriel B-5 Tillæg C 7,62 mm instruktionsgevær M/85 Punkt C.1. Beskrivelse C-1 C.1.1. Almindeligt C-1 C.1.2. Data og hoveddele C-1 C.1.3. Hylsterlegeme C-2 C.1.4. Piben C-2 C.1.5. Bundstykket C-2 C.2. Funktionering C-4 C.2.1. Opdeling C-4 C.2.2. Aftræk C-4 C.2.3. Spænding af slagarmen C-4 C.2.4. Sikring C-4 C.3. Adskillelse og samling C-4 C.4. Pakning C-4 C.5. Vedligeholdelse C-5 C.6. Ammunition C-5 C.6.1. Almindeligt C-5 C.6.1.1. 7,62 mm salonpatron M/75 C-5 C.6.1.2. 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 C-5 C.6.1.3. 7,62 mm øvelsespatron M/98 C-6 C.6.2 Anvendelse C-6 C.6.3. Ballistik C-6 C.7 Betjening C-8 C.7.1. Almindeligt C-8 C.7.2. At efterse instruktionsgeværet C-8 C.7.3. At klargøre instruktionsgeværet C-8 C.7.4. At demontere et klargjort instruktionsgevær C-12 C.7.5. At lade og genlade dysekanonen med in-

struktionsgeværet C-12 C.7.6. At aflade dysekanonen med instruktionsge-

været C-12 C.7.7. Bagblæstområdet C-13 C.7.8. Funktioneringsfejl C-13 C.8. Klargøring til instruktionsskydning C-14

HRN 111-034 9 2011-07

C.8.1. Almindeligt C-14 C.8.2. Indskydning af instruktionsgevær C-14 C.9. Instruktionsskydning program A C-15 C.9.1. Forberedelser C-15 C.9.2. Indskydning C-16 C.10. Instruktionsskydning program B C-16 C.10.1. Forberedelser C-16 C.10.2. Indskydning C-16 C.10.2.1. Indskydning på 100 m C-16 C.10.2.2. Indskydning på 300 m C-16 C.11. Enhedsskydning C-17 Tillæg D Ammunition Punkt D.1. Almindeligt D-1 D.1.1. Samlede oplysninger om de enkelte ammu-

nitionstyper D-2 D.2. Patronhylster med drivladning D-4 D.3. 84 mm hulladningsgranatpatron M/79

m/motor D-5 D.3.1. Generelt D-5 D.3.2. Data D-5 D.3.3. Konstruktion D-5 D.3.4. Funktionering D-6 D.3.4.1. Ballistisk hætte med stødrør D-6 D.3.4.2. Granatlegeme med sprængladning D-6 D.3.4.3. Elektrisk tændsystem D-6 D.3.4.4. Raketmotor D-9 D.3.4.5. Stabiliseringsenhed D-10 D.3.4.6. Patronhylster med drivladning D-12 D.3.4.7. Pakning af hulladningsgranatpatron D-12 D.4. 84 mm røggranatpatron M/79 D-13 D.4.1. Generelt D-13 D..4.2. Data D-13 D.4.3. Konstruktion D-14 D.4.4. Funktionering D-14 D.4.4.1. Granatlegeme med stødrør D-14 D.4.4.2. Røgladning D-15 D.4.4.3. Detonator D-15 D.4.4.4. Patronhylster med drivladning D-15 D.4.4.5. Pakning af røggranatpatron D-15 D.5. 84 mm brisantgranatpatron M/79 D-17

HRN 111-034 10 2011-07

D.5.1. Generelt D-17 D.5.2. Data D-17 D.5.3. Konstruktion D-18 D.5.4. Funktionering D-18 D.5.4.1. Granatlegeme med stød- og tidsrør D-18 D.5.4.2. Stødrør D-19 D.5.4.3. Tidsrør (tempering) D-19 D.5.4.4. Brisantladning D-20 D.5.4.5. Initialladningen D-20 D.5.4.6. Patronhylster med drivladning D-20 D.5.5. Pakning af brisantgranatpatron M/79 D-20 D.6. 84 mm brisantgranatpatron M/79/08 D-21 D.6.1. Generelt D-21 D.6.2. Data D-21 D.6.3. Konstruktion D-22 D.6.4. Funktionering D-22 D.6.4.1. Granatlegeme med stød- og tidsrør D-22 D.6.4.2. Stødrør D-23 D-6.4.3. Tidsrør (tempering) D-23 D.6.4.4. Brisantladning D-24 D.6.4.5. Initialladningen D-24 D.6.4.6. Patronhylster med drivladning D-24 D.6.5. Pakning af brisantgranatpatron M/79/08 D-25 D.7. 84 mm brisantgranatpatron M/2000,

HEDP 502 D-26 D.7.1. Generelt D-26 D.7.2. Data D-27 D.7.3. Konstruktion D-28 D.7.4. Funktionering D-29 D.7.4.1. Granatlegeme med sprængladning D-29 D.7.4.2. Sikrings-, armerings og detonatorenhed D-29 D.7.4.3. Styrefinner D-30 D.7.4.4. Patronhylster med drivladning D-31 D.7.5. Pakning af brisantgranatpatron M/2000,

HEDP 502 D-32 D.8. 84 mm lysgranatpatron M/71 og M/71/09 D-33 D.8.1. Generelt D-33 D.8.2. Data LYGRPT M/71 D-34 D.8.3. Konstruktion D-34 D.8.4. Funktionering D-34 D.8.4.1. Granatlegeme LYGRPT M/71 med

HRN 111-034 11 2011-07

brændrør D-34 D.8.5. Data LYGRPT M/71/09 D-36 D.8.6. Konstruktion D-36 D.8-7. Funktionering D-37 D.8.7.1. Granatlegeme LYGRPT M/71/09 med pizo-

elektrisk tidsrør D-37 D.8.7.2. Det Pizoelektriske tidsrør D-40 D.8.8. Fænghætte D-41 D.8.9. Faldskærm og lysladning D-41 D.8.10. Patronhylster med drivladning D-41 D.8.11. Pakning af lysgranatpatron M/71 D-41 D.9. 84 mm hulladningsgranatpatron, tandem

M/97 m/motor D-43 D.9.1. Generelt D-43 D.9.2. Data D-43 D.9.3. Konstruktion D-44 D.9.4. Funktionering D-44 D.9.4.1. Første sprængladning D-44 D.9.4.2. Granatlegeme med anden sprængladning D-44 D.9.4.3. Detonator/sikring. D-45 D.9.5. Pakning af hulladningsgranatpatron, tendem D-47 D.10. 84 mm hulladningsgranatpatron M/85 D-48 D.10.1. Generelt D-48 D.10.2. Data D-48 D.10.3. Konstruktion D-49 D.10.4. Pakning af øvelsesgranatpatron D-49 D.11. 84 mm øvelsesprojektilpatron M/200,

TPT 141 D-50 D.11.1. Generelt D-50 D.11.2. Data D-50 D.11.3. Konstruktion D-50 D.11.4. Pakning af øvelsesprojektilpatron D-51 D.12. 84 mm pilgranatpatron M/02, ADM 401 D-52 D.12.1. Generelt D-52 D.12.2. Data D-52 D.12.3. Konstruktion D-52 D.12.4. Funktionering D-53 D.12.4.1. Projektil D-53 D.12.4.2. Patronhylster med drivladning D-53 D.12.5. Pakning af pilgranatpatron M/02, ADM 401 D-54

HRN 111-034 12 2011-07

Tillæg E Natsigteobservationsudstyr M/94 og M/98

Punkt E.1. Almindeligt E-1 E.1.1. Generelt E-1 E.1.2. Forskelle E-1 E.2. Data E-2 E.2.1. Data E-2 E.3. Natsigte M/94 E-3 E.3.1. Beskrivelse E-3 E.4. Natsigte M/98 E.5 E.5. Betjening E-6 E.5.1. Isætning af batterier E-6 E.5.2. Montering på dysekanon E-7 E.5.3. Tænd og sluk E-7 E.5.4. Dagslysfilter E-7 E.5.5. Justering af dioptri E-8 E.5.6. Justering af skarphed E-8 E.5.7. Sigtemærker E-8 E.5.8. Verifikation E-8 E.5.8.1. Skytten E-8 E.5.8.2. Hjælperen E-8 E.5.8.3. Skytten E-9 E.5.9. Temperaturens indflydelse E-9 E.5.10. Batterialarm E-9 E.5.11. Brug af natsigteobservationsudstyr M/94 til

observation E-10 E.5.12. Efter brug E-10 E.6. Vedligeholdelse E-10 E.6.1. Daglig vedligeholdelse E-10 E.7. Skydeprogram E-11 Tillæg F Laserafstandsmåler M/98 – Anvendelse Punkt F.1. Generelt F-1 F.2. Anvendelse F-2 F.3. Betjening F-2 F.3.1. Klargøring F-2 F.3.2. Verifikation F-5 F.3.3. Betjening F-7 F.3.4. Indstilling af minimumsafstand F-7 F.3.5. Brug af minimumsafstand F-7 F.3.6. Batteriskifte F-7

HRN 111-034 13 2011-07

F.3.7. Test F-8 F.3.8. Displaybelysning F-8 F.3.9. Display F-8 F.3.10. Beskrivelse og data F-9 F.3.10.1. Vægt og dimensioner F-9 F.3.10.2. Laserenhed F-9 F.3.10.3. Modtager F-9 F.3.10.4. Strømforsyning F-9 F.4. Tilbehør F-9 F.4.1. Transporttaske F-9 F.4.2. Batterier F-9 F.4.3. Rensesæt F-10 F.4.4. Fjernbetjening F-10 F.5. Funktionering F-10 F.6. Vedligeholdelse F-11 F.6.1. Brugereftersyn F-11 F,6,2, Rengøring F-12 F.6.3. Faglige eftersyn F-12 F.7. Fredsmæssige sikkerhedsbestemmelser F-12 Tillæg G HJV-materiel Punkt G.1. Dysekanon M/65/94 og M/79/94 G-1 G.1.1. De faste sigtemidler G-1 G.1.2. Tilbehør G-2 G.1.3. Pakning G-2 Tillæg Z Advarsel – Sikkerhedsbestemmelser Punkt Z.1. Krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser Z-1 Z.2. Forbiskydning Z-2 Z.2.1. Skydning med hulladnings- og brisantgra-

natpatoner Z-2 Z.2.2. Skydning med pilgranatpatron M/02 Z-3 Z.3. Overskydning Z-4 Z.3.1. Pilgranatpatron M/02 Z-4 Z.3.2. Øvrige granater Z-4 Z.4. Skydning fra feltbefæstede stillinger Z-4 Z.5. Skydning med hulladnings- og grisantgranat Z-5 Z.6. Bagblæstområdet Z-6

HRN 111-034 2009-01 101

1. KAPITEL DYSEKANONENS ANVENDELSE

1.1. GENERELT Dette reglement omhandler dysekanon M/79, dysekanon M/65/94, dysekanon M/79/94 og dysekanon M/85. Hvis der ikke er anført an-det, er betjening og anvendelse identisk, og de to typer vil samlet blive benævnt dysekanon. Dysekanoner af typen M/65/94 og M/79/94 vil under et blive be-nævnt M/79.

1.2. ANVENDELSE Dysekanonen er et mandbårent, direkte skydende rekylsvagt våben, se figur 101 og 102. Dysekanonen kan afskyde hulladnings-, røg-, brisant-, flechet- og lysgranatpatroner. Dysekanonens normale ef-fektive skudafstande er: • 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor:

700 meter mod stationært mål under forudsætning af, at afstan-den er bestemt med laserafstandsmåler. 600 meter mod kørende mål under forudsætning af, at afstanden er bestemt med laserafstandsmåler. 400 meter mod stationært og kørende mål, såfremt afstanden er bestemt/bedømt på anden måde.

• 84 mm hulladningsgranatpatron, tandem M/97 m/motor: 500 meter mod såvel stationært som kørende mål under forud-sætning af, at afstanden er bestemt med laserafstandsmåler. 400 meter mod stationært og kørende mål, såfremt afstanden er bestemt/bedømt på anden måde.

• 84 mm røggranatpatron M/79: 1300 meter.

• 84 mm brisantgranatpatron M/79 og M/79/08: 1000 meter ved skydning med anslag på målet. 1000 meter ved skydning med anslag over målet. 1000 meter ved skydning med detonation over målet.

• 84 mm brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502: 300 meter ved målstørrelse svarende til personbil / bunkeranlæg. Op til 500 – 600 m ved målstørrelser svarende til et hus.

HRN 111-034 2009-01 102

• 84 mm pilgranatpatron M/02, ADM 401: 100 m.

• 84 mm lysgranatpatron M/71: 300 meter - 2000 meter.

Figur 101: Dysekanon M/79.

Figur 102: Dysekanon M/85.

HRN 111-034 2009-01 201

2. KAPITEL BETJENING

2.1. GENERELT Dysekanonen betjenes af en skytte og en hjælper, der samlet be-nævnes dysekanonhold. Skytten har kommandoen ved våbnet. Skytte og hjælper skal være således uddannet, at de er fuldt ombyt-telige. Betjening skal indøves grundigt og omhyggeligt, således at soldaten som skytte og hjælper hurtigt, sikkert og rutineret kan indsætte dy-sekanonen. Dysekanonen kan ikke anvendes af linkskytter.

2.2. BETJENING

2.2.1. At betjene sikringen. Skytten betjener sikringen med højre hånds tommelfinger eller ven-stre hånds tommel- og pegefinger. Dysekanonen sikres: • Ved ildpauser. • Når bagblæstområdet ikke overvåges. • på kommandoen:

“SIKRING” Dysekanonen sikres ikke under genladning, eller ved ladning i ildstil-lingen, samt når der samtidig gives en skudkommando.

2.2.2. At efterse dysekanon.

ADVARSEL!

Eftersyn af dysekanon foretages inden påbegyndelsen af en-hver form for våbenbetjening, vedligeholdelsestjeneste, samt før og efter skydning med såvel skarp som løs ammunition. Endvidere ved mistanke om, at fremmedlegemer, herunder sand og jord, er trængt ind i dyse og/eller rør.

HRN 111-034 2009-01 202

Udgangsstillingen er dysekanon opstillet på trefod. Kommandoen er:

“EFTERSE KANON” Eftersynet gennemføres af skytten eller hjælperen således: • Skytten/hjælperen opstiller dysekanonen i trefod. • Skytten/hjælperen ser bagfra gennem dyse og rør og kontrolle-

rer, at disse er fri for ammunition og fremmedlegemer af enhver art.

• Skytten/hjælperen tager ladegreb, åbner dysen og fjerner even-tuelle fremmedlegemer fra dysen og/eller røret. Herefter lukkes dysen, og der tages aftræk.

• Skytten/hjælperen melder:

“KANON EFTERSET”

2.2.3. Klar til kamp. Formålet med Klar til kamp er at sikre sig, at dysekanonen umiddel-bart er klar til indsættelse. Kommandoen, der gives af gruppeføre-ren eller skytten er:

“KLAR TIL KAMP” SKYTTEN HJÆLPEREN • Kontrollerer, at de faste sig-

temidler kan fastholdes i ud-slået stilling.

• Klargører kanonens sigtekik-kert med tromle til den befa-lede primære ammunitions-type.

• Påsætter sigtekikkert. • Kontrollerer, at aflæsnings-

mærker for ammunitions-temperatur på sigtekikkert og bageste faste sigtemiddel er indstillet korrekt.

• Kontrollerer, at alle skruer er fastspændt, og at der ikke er

• Aftager dyse- og mundings-kappe.

• Kontrollerer, at dyse og rør er rene.

• Kontrollerer udtrækker og låsebøjle, se tillæg A pkt. A.5.2.

• Kontrollerer lukkeafstand og hængselbolt, se tillæg A pkt. A.5.2.

• Kontrollerer ammunitionen. • Kontrollerer indholdet af til-

behørstaske, påtager denne. • Fatter ammunitionen.

HRN 111-034 2009-01 203

SKYTTEN HJÆLPEREN buler eller revner i røret.

• Kontrollerer, sammen med hjælperen, verifikationen.

• Fatter dysekanonen. Såfremt dysekanonen skal transporteres over længere afstand kan skytten, afhængig af forholdene og situationen, vælge at: • Aftage sigtekikkerten og transportere den i tilbehørstasken eller

taske til laserafstandsmåler, og/eller • påsætte dyse- og mundingskappe. Klar til kamp gennemføres på ordre, dog mindst en gang i døgnet.

2.2.4. At lade dysekanon. Dysekanonen skal være ladt, når gruppen er indsat i en stilling. Endvidere føres dysekanonen normalt ladt under korte stillingsskif-ter, samt på gruppeførerens ordre. Korte stillingsskifter er normalt indenfor gruppens stillingsområde. Dysekanonen kan medføres ladt under patruljer, men altid kun på gruppeførerens ordre.

ADVARSEL!

Sikringen på dysekanonen kan i visse tilfælde være så løs, at den under transport skifter fra ”S” til ”F”. Gruppeføreren skal derfor altid nøje afveje de operative fordele og ulemper ved at medføre en ladt dysekanon, idet det ikke kan udelukkes at der opstår en utilsigtet skudafgivelse der kan medføre personel-skade og/eller afsløring af egne enheder.

HRN 111-034 2009-01 204

Kommandoen, der gives af skytten, er:

“LAD KANON” SKYTTEN HJÆLPEREN 1) Tager ladegreb, ved med

roden af højre hånds tom-melfinger at presse spæn-degrebet helt frem, til der høres et klik.

2) Udtager granatpatronen af transportbeholderen.

3) Sikrer, se pkt. 2.2.1 (kun, hvis skydning ikke er umiddelbart forestående, eller hvis bagblæstområdet ikke overvåges).

4) Anbringer granatpatronen i højre underarm, således at udsnittet i granatpatronens bund hviler mod højre hånds ringfinger, se fig. 201.

5) Kontrollerer, at sigtekikker-tens afstandstromle er ind-stillet på den korrekte ska-la.

6) Åbner dysen, idet venstre hånds tommelfinger pres-ser låsebøjlen fremad, og de øvrige fingre anbringes under dysens håndtag, hvorefter dysen løftes op, se figur 202.

7) Ser fra kammerenden gennem røret og kontrolle-rer, at dette er fri for snavs og urenheder.

8) Fatter med venstre hånd om patronbunden, således at ringfingeren hviler i ud-snittet.

9) Fører patronen ind i kam-meret således, at patron-styret går i indgreb med udsnittet i patronbunden, se figur 203.

10) Kontrollerer, at bag-blæstområdet er frit.

HRN 111-034 2009-01 205

SKYTTEN HJÆLPEREN 11) Lukker dysen, ved med

venstre hånd at trykke på dysens håndtag, så dysen tipper ned.

12) Giver med venstre hånd et let kontrolslag bagud på låsebøjlens håndtag.

13) Melder “LUKKET”. 14) Fremtager næste granat-

patron jf. pkt. 2 og 4. Såfremt dysekanonen ikke

er sikret, observerer han i bagblæstområdet og mel-der straks til skytten, så-fremt området ikke er frit.

Figur 201: Hjælperen fatter granatpatronen.

HRN 111-034 2009-01 206

Figur 202: Åbning af dysen.

Figur 203: Hjælperen lader.

HRN 111-034 2009-01 207

Eventuel klargøring af ammunition (temperering af brisant- og lys-granatpatron) skal være afsluttet, før ladning påbegyndes.

2.2.5. At genlade dysekanon. Dysekanonen genlades straks efter skudafgang og uden nærmere ordre. SKYTTEN HJÆLPEREN 1) Tager ladegreb. 2) Åbner dysen. 3) Kontrollerer, at afstands-

tromlen står på korrekt af-stand/indstiller afstands-tromlen på ny afstand.

4) Giver et kraftigt slag frem-ad på låsebøjlen.

5) Fatter med venstre hånd hylsteret, og kaster det ud til siden og væk fra bag-blæstområdet.

6) Udfører det under pkt. 2.2.4. pkt. 8 - 14 nævnte.

2.2.6. At aflade dysekanon. Dysekanonen aflades normalt før længere stillingsskifter, forskyd-ninger og lign., samt på gruppeførerens ordre. Kommandoen, der gives af skytten, er:

“AFLAD KANON” SKYTTEN HJÆLPEREN 1) Sikrer. 2) Åbner dysen. 3) Giver med venstre hånds

håndflade et let slag frem-ad på låsebøjlens håndtag, hvorved patronbunden går fri af kammeret.

4) Udtager patronen, idet venstre hånd fatter om pa-tronbunden og trækker pa-tronen ud samtidig med, at højre hånd fatter med un-dergreb om denne.

HRN 111-034 2009-01 208

SKYTTEN HJÆLPEREN 5) Lukker dysen. 6) Melder “AFLADT”. 7) Afsikrer og tager aftræk. 8) Anbringer granatpatronen i

transportbeholderen.

2.3. VERIFIKATION Formålet med verifikation er at bringe sigtelinien over de faste sig-temidler/gennem sigtekikkerten og dysekanonens kernelinie i det rette indbyrdes forhold. Korrekt verifikation er en afgørende forudsætning for træfning med første granat. Verifikationen skal derfor gennemføres med størst mulig nøjagtighed.

2.3.1. Verifikationsformer. Verifikationen omfatter: • Verifikation af de faste sigtemidler, jf. pkt. 2.3.2.1. • Verifikation af sigtekikkert, jf. pkt. 2.3.2.2. • Evt. verifikation af natsigteobservationsudstyr M/94 eller M/98, jf.

tillæg E, pkt. E.5.8. • Evt. verifikation af laserafstandsmåler M/98, jf. tillæg F pkt. F.3.2.

2.3.2. Verifikationens gennemførelse.

2.3.2.1. Verifikation af de faste sigtemidler.

2.3.2.1.1. Skytten: Udpeger et markant punkt for hjælperen, på en afstand af mindst 300 m.

2.3.2.1.2. Hjælperen: • Isætter forreste og bageste verifikationsbøsning i kanonen som

vist på figur 204. • Indtager liggende stilling bag dysen, som vist på figur 205. • Retter rørets kernelinie (sigtelinien gennem verifikationsbøsnin-

gerne), mod det af skytten udpegede punkt, og fastholder sigtet, mens skytten verificerer sigtemidlerne.

HRN 111-034 2009-01 209

2.3.2.1.3. Skytten: • Slår de faste sigtemidler ud. • Stiller sigtemidlerne på afstand “0”. • Kontrollerer, om sigtet gennem sigtemidlerne er rettet mod sam-

me punkt som kanonens kernelinie. • Justerer, hvis dette ikke er tilfældet, således: • Dysekanon M/85: • I højden:

Højderetningsskruen (1) drejes, indtil sigtet passer i højden. Stilleskruen (2) løsnes, og pladen med aflæsningsmærket flyttes, indtil midten af HVID streg igen er ud for afstandsska-laens “0-mærke”. Stilleskruen spændes. Se figur 206a.

• I siden: Stilleskruen (3), der fastholder bageste sigtemiddel, løsnes. Sigtemidlet flyttes, indtil sigtet passer i siden. Stilleskruen spændes. Se figur 206a.

• Kontrol: Verifikationen kontrolleres, ved at skytte og hjælper bytter plads.

• Dysekanon M/79: • I højden:

Højderetningsskruen (1) drejes, indtil sigtet passer i højden. Stilleskruen (2) løsnes, og pladen med aflæsningsmærket flyttes, indtil midten af HVID streg igen er ud for afstandsska-laens “0-mærke”. Stilleskruen spændes. Se figur 206b.

• I siden: Hvis sigtebilledet skal flyttes til venstre, løsnes stilleskruen (3), og der spændes kontra med stilleskruen (4). Se figur 206b. Hvis sigtebilledet skal flyttes til højre, løsnes stilleskruen (4), og der spændes kontra med stilleskruen (3). Se figur 206b.

• Kontrol: Verifikationen kontrolleres, ved at skytte og hjælper bytter plads.

De faste sigtemidler er nu verificeret.

HRN 111-034 2009-01 210

Figur 204: Montering af verifikationsbøsninger.

Figur 205: Hjælperens placering.

HRN 111-034 2009-01 211

Figur 206a: Justering af de faste sigtemidler (DYKN M/85).

Figur 206b: Justering af de faste sigtemidler (DYKN M/79).

HRN 111-034 2009-01 212

2.3.2.2. Verifikation af sigtekikkert.

2.3.2.2.1. Skytten: Udpeger et markant punkt for hjælperen, på en afstand af mindst 300 m.

2.3.2.2.2. Hjælperen: • Isætter forreste og bageste verifikationsbøsning i kanonen som


gerne), mod det af skytten udpegede punkt, og fastholder sigtet, mens skytten verificerer sigtemidlerne.

2.3.2.2.3. Skytten: • Påsætter sigtekikkert. • Sikrer sig, at tromlen er stillet på afstand “0”, se figur 207. • Kontrollerer, om sigtet gennem sigtekikkerten er rettet mod det

samme punkt som kanonens kernelinie. • Justerer, hvis dette ikke er tilfældet således: • Verifikationstromlernes låseskruer løsnes (2). • Verifikationstromlerne (3) drejes, indtil sigtet passer i højden og i

siden. • Låseskruerne spændes. • Holdeskruerne (4) løsnes og aflæsningsskiverne drejes, indtil “0”

mærket står ud for den hvide prik. Skruerne spændes til. • Kontrol:

Verifikationen kontrolleres, ved at skytte og hjælper bytter plads. Sigtekikkerten er nu verificeret.

MATERIELSKADE!

Sigtekikkertens låse- og holdeskruer må kun drejes med 3,5 mm skruetrækkeren, og må ikke strammes mere end det netop er nødvendigt for at fastholde/låse skruerne.

HRN 111-034 2009-01 213

Figur 207: Justering af sigtekikkert.

De faste sigtemidler og sigtekikkert er nu verificeret, og verifikati-onsbøsningerne fjernes.

2.3.3. Verifikation af natsigte og laserafstandsmåler. Verifikation af natsigtekikkert fremgår af pkt. E.5.8. Verifikation af laserafstandsmåler fremgår af pkt. F.3.2.

2.3.4. Verifikationsfrekvens. Verifikationen skal gennemføres: • Under “KLAR TIL KAMP” jf. pkt. 2.2.3. • Når der er tvivl om verifikationens gyldighed. • Ved udskiftning af dysekanon eller sigtekikkert.

2.4. BETJENING UNDER SKYDNING

2.4.1. Personellets opgaver og pladser under skydning.

2.4.1.1. Gruppeføreren. • Beordrer normalt ildstilling, skudområde og hovedskudsretning for

dysekanonholdet (skytte og hjælper). • Befaler detaljeret for de nødvendige feltarbejder. • Han beordrer, hvilken type ammunition, der skal anvendes og evt.

restriktioner for ildens åbning.

HRN 111-034 2009-01 214

• Han udpeger de mål, der skal beskydes og melder om muligt, til støtte for skytten, sin korrektion til hvert enkelt skud.

• Han beordrer normalt skydningens afslutning og alle stillingsskif-ter.

2.4.1.2. Skytten. • Skyttens placering i forhold til våbnet fremgår af figur 306, se og-

så pkt. 3.5. • Han gennemfører skydningen mod de udpegede mål efter egen

observation, evt. støttet af gruppeførerens korrektioner. • Han bærer dysekanonen. • Skytten medfører normalt personligt våben. • Skytten kan medføre to granater i rygsæk til dysekanonammuni-

tion M/96.

2.4.1.3. Hjælperen. • Hjælperens placering i forhold til våbnet fremgår af figur 306, se

også pkt. 3.5. • Han betjener dysekanonen. • Han har ansvaret for, at bagblæstområdet er frit, når dyseka-

nonen er ladt og afsikret, • Han har ansvaret for, at dysekanonen straks genlades. • Han klargører ammunitionen. • Han kontrollerer og holder hele tiden regnskab med ammunitions-

beholdningen, og melder herom til skytten. • Han bærer personligt våben og tilbehørstaske. • Han medfører normalt fire granater til dysekanonen.

2.4.2. Ildstillingen. Ildstillingen vælges normalt af gruppeføreren. Ildstillingen skal give mulighed for: • Frit skud i hele skudområdet. • Ildafgivelse under hensyn til bagblæsten, i hele skudområdet. • Skjul, sløring og dækning, se figur 208. • Gode til- og afgangsveje. • Anlæg for skytten, specielt for venstre albue. • Hjælperens våbenbetjening og overvågning af bagblæstområdet.

HRN 111-034 2009-01 215

Figur. 208: Ildstillingen.

Skytten og hjælperen udbedrer uden nærmere ordre ildstillingen. Derudover bestemmes afstande, og afstands- og retningskort ud-færdiges. Større feltbefæstningsarbejder beordres af gruppeføreren. Ammunitionen skal så vidt muligt anbringes i dækning.

2.4.3. At skyde. Skudkommando gives af gruppeføreren jf. pkt. 6.12. SKYTTEN HJÆLPEREN 1) Ser ud mod målet uden

brug af sigtemidler 2) Lader jf. pkt. 2.2.4.

3) Gentager/kvitterer for mål-udpegningen.

4) Overvåger bagblæstområ-det.

5) Aflæser afstands- og ret-ningskortet eller skyder en afstand med laseraf-standsmåler, og gentager “SKYD”.

6) Indstiller/kontrollerer af-standstromle.

7) Grovretter dysekanonen mod målet.

HRN 111-034 2009-01 216

SKYTTEN HJÆLPEREN 8) Afsikrer. 9) Melder “SKUD KOMMER”

umiddelbart før skudaf-gang

10) Drejer ansigtet fremad i skudretningen.

11) Skyder. 12) Korrigerer jf. pkt. 6.9 eller

melder “TRAF”. 13) Genlader jf. pkt. 2.2.5.

ADVARSEL!

Hjælperen skal, for at undgå påvirkninger fra bagblæsten, være placeret med venstre skulder på højde med låsebøjlen. Ligele-des skal han have ansigtet drejet fremad i skudafgangen.

2.4.4. Stillingsskifte. Ved korte stillingsskifter (inden for gruppens stillingsområde), trans-porteres dysekanonen ladt og sikret. Stillingsskifte sker på gruppeførerens kommando:

“STILLINGSSKIFTE” efterfulgt af en angivelse af den nye stilling.

2.5. FUNKTIONERINGSFEJL

2.5.1. Forebyggelse af funktioneringsfejl. En effektiv forebyggelse af funktioneringsfejl sker ved, at skytte og hjælper: • Foretager rengøring, eftersyn og smøring af 84 mm dysekanon

som anført i tillæg A pkt. A.5. • Melder om defekter og/eller mangler og får disse afhjulpet sna-

rest. • Samler dysekanonen korrekt. • Betjener dysekanonen korrekt. • Anvender fejlfri og ren ammunition.

HRN 111-034 2009-01 217

2.5.2. Årsag til, og afhjælpning af, funktioneringsfejl. Kan dysekanonen ikke affyres, skyldes det en af to fejl: • Fejl i spænde- og affyringsmekanismen, eller • fejl i ammunitionen. Ved funktioneringsfejl foretages følgende:

2.5.2.1. Skytten. • Venter 5 sekunder og tager nyt ladegreb. • Retter mod målet og tager fornyet aftræk. • Hvis skuddet stadig ikke går, foretages følgende:

2.5.2.2. Skytten. • Tager ladegreb. • Sikrer. • Melder til hjælperen:

“FEJL - FEJL”

2.5.2.3. Skytten og hjælperen. • Venter 15 sekunder i skydestillingen. • Søger skjul og dækning umiddelbart bag ildstillingen. • Aflader kanonen.

2.5.2.4. Hjælperen. Kontrollerer, om patronens fænghætte er slået an. • Er dette tilfældet, aflades og den defekte patron bortkastes. Der

lades med en ny patron, og skydningen genoptages. • Er fænghætten ikke slået an, kontrolleres slagstift/-bolt, der om

nødvendigt udskiftes. Endvidere kontrolleres, om der er trængt snavs ind i rørets gennemboring for slagbolten. Om nødvendigt renses gennemboringen. Skydningen genoptages.

ADVARSEL!

Afhjælpning af funktioneringsfejl i fredstid er beskrevet i HRN 911-011, Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptrop-pernes våben, fredstid.

HRN 111-034 2009-01 218

2.6. ØDELÆGGELSE AF DYSEKANON OG AMMUNITION Formålet med at ødelægge materiellet er at hindre fjenden i at an-vende dette.

2.6.1. Ubrugeliggørelse af dysekanonen. Hvis det er nødvendigt at efterlade dysekanonen, skal den ubruge-liggøres ved at fjerne sigtekikkerten. Derudover fjernes sigtehullet på bageste faste sigtemiddel, dæksel for slagfjeder og slagbolt samt slagfjeder. Slagbolten fjernes. Alle de fjernede dele medtages.

2.6.2. Ødelæggelse af dysekanonen. Ødelæggelse kan ske ved beskydning, sprængning, overkørsel med bæltekøretøjer og lign. Sigtekikkert bør ikke ødelægges, men med-føres.

2.6.3. Ødelæggelse af ammunitionen. Ammunitionen skal ødelægges ved bortskydning, afbrænding eller bortsprængning. Før afbrændingen pakkes ammunitionen ud af transportbeholderne. Der anbringes klude, tvist eller lignende gennemvædet med petro-leum, benzin o.l. mellem granatpatronerne. Bortsprængning sker ved, at ammunitionen samles - helst nedgra-vet og fordæmmet - hvorefter sprængladninger anbringes ovenpå og på siderne.

HRN 111-034 2011-07 301

3. KAPITEL SKYDEINSTRUKTION

3.1. ALMINDELIGT

3.1.1. Almindeligt. Dysekanonens konstruktion, virkemåde og betjening medfører, at skydeinstruktionen bygger på de retningslinier, som er angivet i HRN 201-001, “Skydereglement for håndskydevåben, I. del”, (SKH I), og som er indlært under den forberedende skydeuddannelse. Formålet med skydeinstruktionen er, at sætte soldaten i stand til i dagslys, mørke og kunstig belysning sikkert, hurtigt og rutineret at: • Anvende korrekt sigte-, åndedræts- og aftræksteknik. • Vælge korrekt normalskydestilling og tilpasse denne til terrænet. • Vælge korrekt retningspunkt og sigtepunkt. • Gennemføre korrekt skudafgivelse.

3.1.2. Kampviser. Der er ikke fastsat noget kampviser for dysekanon, idet skytten før hvert skud skal sikre sig, at afstandstromlen er indstillet på korrekt afstand og skala.

3.2. SIGTNING OG ÅNDEDRÆTSTEKNIK

3.2.1. Sigte med sigtekikkert. • Definitionen på rigtigt sigte er: “Sigtepunktet skal ses midt i syns-

feltet uden sorte skygger i kikkerten”. Se figur 301. • Panden (øjenbrynet) skal berøre øjebeskytteren let. Dette svarer

til en afstand til sigtekikkertens bageste linse på ca. 4 cm.

HRN 111-034 2011-07 302

Figur 301: Rigtigt sigte.

3.2.2. Sigte med de faste sigtemidler. • Definitionen på rigtigt sigte er: “Midten af kornets overkant ses i

centrum af sigtehullet”. Se figur 302. • Skyttens øje skal være i en sådan afstand fra bageste sigtemid-

del, at der ses en tynd ring af luft rundt om forreste sigtekornsbe-skytter. Det vil normalt medføre, at afstanden fra øjet til bageste sigtemiddel skal være 6 til 8 cm.

• Under finindretningen skal øjets synsskarphed koncentreres om forreste sigtemiddel og retningspunktet. Hvor målet på grund af afstand er utydeligt, fokuseres på det forreste sigtemiddel.

Figur 302: Faste sigtemidler.

HRN 111-034 2011-07 303

3.2.3. Sigte ved skydning med lysgranatpatron M/71 og M/71/09. Afstandstromlen indstilles jf. figur 303a og 303b. Herefter gennem-føres sigtet således: • I siden:

Skytten retter kanonen, så den peger mod midten af målområdet, under hensyntagen til vinden.

• I højden: Skytten eleverer/plongerer (hæver/sænker) kanonens munding, indtil aflæsningsmærket på sigtekikkerten er tilnærmelsesvis vandret, se figur 304.

SKALA 300 - 500 m og 1800 - 2000 m

500 - 1800 m

Hvid 551 900 0 Grøn 441 900 0 Blå 502 700 0 Gul 751 750 0

Figur 303a: Indstilling af sigtekikkert ved skydning med LYGRPT

M/71.

SKALA 300 - 600 m og 1800 - 2100 m

600 - 1800 m

Hvid 551 900 0 Grøn 441 900 0 Blå 502 700 0 Gul 751 750 0

Figur 303b: Indstilling af sigtekikkert ved skydning med LYGRPT

M/71/09.

HRN 111-034 2011-07 304

Figur 304: Korrekt sigte ved skydning med LYGRPT.

3.2.4. Åndedrætsteknik. Åndedrætsteknik som ved skydning med gevær.

HRN 111-034 2011-07 305

3.3. SIGTEØVELSER 1. og 2. øvelse i sigtning har til formål, at lære skytten “rigtigt sigte”. Herefter at lære ham, at “sigte ens” fra gang til gang.

3.3.1. 1. øvelse i sigtning. Svarer i princippet til 1. øvelse i sigtning i SKH I. • Formål.

At lære skytten rigtigt sigte med sigtekikkerten og de faste sigte-midler.

• Materiel. Dysekanon med tilbehør samt attrapsigtemidler. Målkasse samt bevægeligt retningsmærke. Øvelsen gennemføres på en plan fla-de, således at dysekanon og målkasse ikke kan vippe.

• Demonstration og gennemgang. Dysekanonen placeres på trefoden og stabiliseres ved at lade skulderstøtten hvile på et af trefodens ben, eller ved at lade dysen hvile på en genstand der gør, at dysekanonen står tilnærmelses-vis vandret.

MATERIELSKADE!

Målkassen anbringes ca. 10 m foran dysekanonen. En hjælper placeres på målkassen og betjener det bevægelige retnings-mærke. Instruktøren forklarer øvelsens formål og gennem-går/viser udførelsen således: • Viser rigtigt sigte mod fast mål (holdende mål) på attrapsig-

temidlet. • Indtager liggende skydestilling med stor kropsvinkel til venstre

for kanonen, og støtter hagen i højre hånd. Dysekanonen må ikke berøres. Ved tegn med venstre hånd vinkes retnings-mærket på plads, indtil sigte- og retningspunkt er sammenfal-dende. Hjælperen fastholder retningsmærket.

• Lader skytterne se gennem sigtekikkerten for herigennem at få et visuelt indtryk af korrekt sigte.

Trefodens samle- og justerskruer må aldrig spændes så stramt, at dysekanonen ude-lukkende holdes af trefodens kuglehoved.

HRN 111-034 2011-07 306

• Øvelse. Skytterne opdeles i skytte og makker og gennemfører øvelsen som beskrevet ovenfor. Efterhånden som skytterne melder klar kontrollerer instruktøren, at skytten har fattet korrekt sigte. Når skytterne har rigtigt sigte mod et fast mål, fortsættes øvel-sen med forsigtemærkerne som sigtepunkter, idet instruktøren på attrapsigtemidler viser og forklarer rigtigt sigte mod bevæge-ligt mål. Øvelsen fortsættes, indtil alle er i stand til at fatte korrekt sigte midt i den synlige del af målet.

3.3.2. 2. øvelse i sigtning. Svarer i princippet til 2. øvelse i sigtning i SKH I. • Formål.

At lære skytten at sigte ens fra gang til gang med sigtekikkerten og de faste sigtemidler.

• Materiel. Som anført for 1. øvelse samt blyant, papir og tegnestifter.

• Demonstration og gennemgang. Materiellet opstilles som i 1. øvelse. På målkassen opsættes et stykke hvidt papir. Instruktøren forklarer øvelsens formål og gen-nemgår/viser udførelsen således: • Repeterer rigtigt sigte på attrapsigtemidlerne. • Skytte og makker tager plads ved kanonen og målkasse som i

1. øvelse. • Skytten vinker retningsmærket ind, hvorefter hjælperen med en

blyant gennem hullet på retningsstokken markerer, når skytten befaler “MARKER”. Dette gennemføres i alt tre gange.

• Resultatet er tilfredsstillende, såfremt de tre markeringer kan dækkes af en cirkel med diameter på 7 mm, svarende til den uspidsede ende af en blyant. Øvelsen fortsættes, indtil alle er i stand til at fatte korrekt sigte midt i den synlige del af målet. Såfremt en skytte ikke opnår til-fredsstillende resultat, skal instruktøren kontrollere hver af de tre indretninger, inden blyantsmærket sættes. Øvelsen bør lejlighedsvis gentages under den forberedende skydeuddannelse, for til stadighed at stille krav til skytten om nøjagtighed, ved udførelsen af korrekt sigte.

HRN 111-034 2011-07 307

3.4. AFTRÆK Dysekanonens aftrækkermekanisme har to trykpunkter. Aftrækket skal derfor gennemføres i to tempi, det bløde aftræk og det endelige aftræk. Det bløde aftræk gennemføres som en resolut bevægelse, hvor pe-gefingeren fører aftrækkeren tilbage, indtil der mærkes modstand. Det endelige aftræk gennemføres i forsættelse af det bløde aftræk, med et jævnt stigende tryk lige tilbage på aftrækkeren, indtil aftræk-ker-mekanismen udløses. Kun aftrækspunktet på skyttens pegefinger må berøre aftrækkeren, den øvrige del skal være fri af kanonen. Se også SKH I.

3.4.1. Aftræk. Aftrækket inddeles i: • Aftræk mod fast mål. • Aftræk mod kørende mål.

3.4.1.1. Aftræk mod fast mål. Med korrekt sigte og åndedræt, og efter at det bløde aftræk er fore-taget, skal skytten øge trykket så jævnt, at han ikke er klar over det nøjagtige tidspunkt for skudafgangen.

3.4.1.2. Aftræk mod kørende mål. Med korrekt sigte og åndedræt, og efter det bløde aftræk er foreta-get, lader skytten målet køre ind i sigtelinien og foretager det ende-lige aftræk i det øjeblik forreste del af målet ses ud for det valgte forsigtemærke. Se punkt 4.1.12.

3.4.2. Aftræksfejl. • Den hyppigst forekommende aftræksfejl er “rykning”, som opstår

ved, at skytten, når han skønner, at sigtet står rigtigt, foretager et kraftigt tryk på aftrækkeren, hvorved kanonen bringes ud af ret-ning i skudøjeblikket.

• En anden aftræksfejl er, at skytten, på grund af manglende til-vænning til affyring af kaliberskud lukker øjet, umiddelbart før skudafgang.

HRN 111-034 2011-07 308

3.4.3. Aftræksøvelse. Inden øvelsen gennemføres, skal skytten kunne indtage liggende skydestilling. • Formål.

At lære skytten at tage det bløde aftræk og det endelige aftræk. • Udførelse.

Instruktøren gennemgår kort, hvad der sker i spænde- og affy-ringsmekanismen under aftrækket. Højre hånds fatning og aftrækkerfingerens placering demonstre-res. Herefter indtager skytten liggende skydestilling og instruktøren: • Kontrollerer højre hånds fatning og aftrækkerfingerens place-

ring. • Lader skytten tage ladegreb og øve det bløde aftræk. • Lader skytten øve både det bløde og det endelige aftræk, såvel

mod fast som kørende mål. • Kontrollerer skyttens gennemførelse af aftrækket ved fra højre

side af kanonen at iagttage aftrækkerfingerens bevægelser. • Bemærkninger.

Øvelsen gennemføres så ofte som muligt, for herigennem at vænne skytten til aftrækket på dysekanonen. Skytten skal ligele-des vænnes til, at han selvstændigt skal lave øvelsen, såfremt dysekanonen udskiftes.

HRN 111-034 2011-07 309

3.5. SKYDE- OG KLARSTILLINGER

3.5.1. Normalskydestillingerne er: • Liggende skydestilling. • Knælende skydestilling. • Stående skydestilling. Skydestillingerne skal altid tilpasses terrænet i form af feltbefæst-ningsarbejder m.v. Skytten skal have støtte for venstre underarm, og begge albuer skal støtte på underlaget, se figur 305. Til hver skydestilling hører en klarstilling.

Figur 305: Skydestilling med anlæg.

Følgende er fælles for opbygningen af normalskydestillingerne og de tilsvarende klarstillinger: • Generelt.

Skytte og hjælper må på intet tidspunkt have nogen del af krop-pen inden for bagblæstområdet, når dysekanonen er ladt. Ammunition, tilbehørstasker og dysekanonholdets personlige ud-rustning skal oplægges, så det er uden for bag- og mundings-blæstområdet.

HRN 111-034 2011-07 310

• Skytten. Højre skulder lægges an mod skulderstøtten. Hvis skulderstøt-tens placering hindrer korrekt øjeafstand, flyttes skulderstøtten ved at løsne skruerne, justere og igen fastspænde (kun dyseka-non M/85). Se tillæg A punkt A.1.2.1.3. Højre hånd fatter om pistolgrebet med et fast, men ikke krampag-tigt greb. Pegefingeren foran aftrækkeren, med "aftrækspunktet" på denne, men uden at fingeren i øvrigt berører pistolgrebet. Venstre hånd fatter med et fast greb om håndgrebet. Såfremt håndgrebet skal flyttes, skal justeringen tilpasses liggende sky-destilling. Se tillæg A punkt A.1.2.1. (Forreste håndgreb på dyse-kanon M/79 kan justeres frit. Forreste håndgreb på dysekanon M/85 kan justeres ca. 1,5 cm). Venstre hånd skal trække dyseka-nonen tilbage, således at dysekanonen ligger fast mod skulde-ren. Venstre arm og albue, der stabiliserer kanonen i side og højde, anbringes så tæt ind til/under kanonen som muligt. Kinden støtter mod kindpuden, idet placeringen tilpasses, såle-des at sigtebilledet bliver korrekt. (Der må ikke være sorte skyg-ger i kanten af kikkertens synsfelt). Sigtekikkerten kan justeres i længderetningen.

• Hjælperen. Hjælperens plads er til højre for kanonen, tæt ind til og vinkelret på denne. Venstre skulder skal af hensyn til bagblæsten være på højde med låsebøjlen. Han indtager i øvrigt en stilling, der høj-demæssigt svarer til skydestillingen.

Figur 306: Skyttens og hjælperens placering.

HRN 111-034 2011-07 311

3.5.2. Indøvelse. Indøvelse af skydestillinger sker i rækkefølgen liggende, knælende og stående. Opbygning og afprøvning af skydestillinger gennemfø-res som angivet i SKH I. Indøvelse af klarstillinger gennemføres i forbindelse med respektive skydestillinger.

3.5.3. Liggende skydestilling. Skyttens og hjælperens placering fremgår af figur 306. Skydestillin-gen, se figur 307, indtages således: • Krop og ben.

Skytten ligger til venstre for kanonen, således at kroppen danner en vinkel med kanonen på mindst 450. Venstre ben anbringes na-turligt i kroppens forlængelse. Højre ben bøjes let, og vristen læg-ges over venstre underben.

• Kanonen. Kanonen står på trefoden, og skulderstøtten hviler mod højre skulder.

• Venstre hånd og arm. Hånden fatter med fuldt greb om håndgrebet. Albuen anbringes på underlaget således, at armens placering giver en stabil støtte for kanonen.

• Højre hånd og arm. Hånden fatter om pistolgrebet med pegefingeren på aftrækkeren. Trefoden drejes, så albuen støtter bekvemt på underlaget.

• Hovedet. Hovedet støtter mod kindpuden, idet placeringen tilpasses, såle-des at sigtebilledet bliver korrekt.

HRN 111-034 2011-07 312

Figur 307: Liggende skydestilling.

3.5.4. Liggende klarstilling. • Klarstillingen, se figur 308. • Krop og ben som i skydestillingen. • Kanonen som i skydestillingen. • Venstre hånd og arm som i skydestillingen. • Højre hånd og arm som i skydestillingen, idet pegefingeren dog er

strakt langs aftrækkerbøjlen. • Hovedet løftes fra kindpuden. • Hovedet placeres således, at skytten ikke ånder ind i sigtekikker-

tens optik.

HRN 111-034 2011-07 313

Figur 308: Liggende klarstilling.

3.5.5. Knælende skydestilling. Skydestillingen indtages således, se figur 309: • Krop og ben.

Med venstre side halvt vendt mod målet, knæler skytten ned på højre knæ, der støtter ca. et halvt skridt bagud og til højre for ven-stre fods hæl. Sædet hviler på højre fods hæl, idet foden anbrin-ges med underbøjet tåspids. Overkroppen lænes så meget frem-over, at der opnås naturlig balance i stillingen. Venstre underben holdes lidt foran lodret, og foden drejes naturligt skråt til højre.

• Kanonen. Trefoden, med sammenslåede ben, er drejet vinkelret ned fra rø-ret, så skytten ikke generes. Skulderstøtten hviler mod højre skul-der.

• Venstre hånd og arm. Hånden fatter med fuldt greb om håndgrebet. Albuen placeres tæt bag eller foran knæet. (Albuen må aldrig placeres på selve knæ-skallen).

HRN 111-034 2011-07 314

• Højre hånd og arm. Hånden fatter om pistolgrebet med pegefingeren på aftrækkeren. Albuen hæves til omkring skulderhøjde, dog uden at stillingen bli-ver anstrengt.

• Kinden. Kinden støtter på kindpuden, idet placeringen tilpasses, så sigte-billedet bliver korrekt.

Figur 309: Knælende skydestilling.

3.5.6. Knælende klarstilling. • Klarstillingen, se figur 310. • Krop og ben drejes til en bekvem stilling. • Kanonen som i skydestillingen. • Venstre hånd og arm som i skydestillingen. • Højre hånd og arm som i skydestillingen, idet pegefingeren dog er

strakt langs aftrækkerbøjlen. • Hovedet løftes fra kindpuden. • Hovedet placeres således, at skytten ikke ånder ind i sigtekikker-

tens optik.

HRN 111-034 2011-07 315

Figur 310: Knælende klarstilling.

3.5.7. Stående skydestilling. Skydestillingen anvendes, når der ikke er tid til eller mulighed for at anvende en lavere skydestilling. Skydestillingen indtages således, se figur 311: • Krop og ben.

Skytten står med venstre side halvt vendt mod målet, fødderne er næsten parallelle med et kort skridts mellemrum. Kroppens vægt fordeles ligeligt på begge fødder, og knæene er naturligt strakte.

• Kanonen. Trefoden med sammenslåede ben er drejet vinkelret på røret, så skytten ikke generes. Skulderstøtten hviler mod højre skulder.

• Venstre hånd og arm. Hånden fatter med fuldt greb om håndgrebet. Albuen føres så langt ind under kanonen, som den kan komme uden væsentlig muskelanspændelse.

• Højre hånd og arm. Hånden fatter om pistolgrebet med pegefingeren på aftrækkeren. Albuen hæves til omkring skulderhøjde, dog uden at stillingen bli-ver anstrengt.

HRN 111-034 2011-07 316

• Kinden. Kinden støtter mod kindpuden, idet placeringen tilpasses, så sig-tebilledet bliver korrekt.

Figur 311: Stående skydestilling.

3.5.8. Stående klarstilling. • Krop og ben som i skydestillingen. • Kanonen som i skydestillingen. • Venstre hånd og arm som i skydestillingen. • Højre hånd og arm som i skydestillingen, idet pegefingeren dog er

strakt langs aftrækkerbøjlen. • Hovedet løftes fra kindpuden.

HRN 111-034 2011-07 317

• Hovedet placeres således, at skytten ikke ånder ind i sigtekikker-tens optik.

Figur 312: Stående klarstilling.

3.5.9. Skydning fra skyttehul. Skydning fra skyttehul gennemføres under anvendelse af plade. Denne er optaget i HRN 515-001, Feltbefæstningstjeneste. Ved indretning af skydestilling i skyttehul skal panserværnsholdet være opmærksom på følgende: • Pladen skal placeres stabilt, således at den ikke vipper. • Placeringen af venstre underarm er vigtig, så dysekanonen un-

derstøttes rigtigt.

HRN 111-034 2011-07 318

Figur 313: Skydning fra skyttehul under anvendelse af plade ("Skorsten").

3.5.10. Valg af skydestilling. Hvilken skydestilling, der skal vælges afhænger af: • Terrænet, • målets art, • skyttens anatomi, og • tilpasning af kanonen. • Terrænet.

Der vil normalt altid være et lille dige eller lignende, som skytten vil kunne anvende i forbindelse med indretning af sin skydestilling. Kun sjældent vil han ligge og skyde på en flad mark.

• Målets art. Et mål i stilling (evt. nedgravet) vil kræve, at skytten får mere tid til at forberede sin ildstilling, da det er sværere at fatte sigte imod et helt eller delvist nedgravet mål, end et mål i fuld størrelse.

HRN 111-034 2011-07 319

• Skyttens anatomi. Da dysekanonen opstillet i trefod er meget lav, vil nogle skytter få svært ved at indtage liggende skydestilling, hvis der ikke er noget til at hæve kanonen som for eksempel et dige eller lignende. Dis-se skytter vil ofte med fordel kunne anvende knælende skydestil-ling. • Tilpasning af kanonen.

En omhyggelig tilpasning af kanonen til skytten jf. punkt 3.5., er en afgørende faktor for skyttens senere mulighed for at indtage korrekt skydestilling.

3.6. ØVELSE I SKUDAFGIVELSE OG VALG AF SIGTEPUNKT Formålet med øvelse i skudafgivelse er, at lære skytten at anvende det hidtil lærte om skydestillinger, korrekt sigte, åndedræt og aftræk.

3.6.1. Øvelse i skudafgivelse. • Materiel.

Dysekanon med tilbehør og en sigtestok med kampvognsfigur, der opstilles på en afstand på ca. 10 m fra kanonen, se figur 314.

• Demonstration og gennemgang. Instruktøren forklarer øvelsens formål og demonstrerer gangen i øvelsen. Skytten indtager liggende klarstilling med aftrækkermekanismen spændt og kanonen afsikret. Instruktøren leder skytten gennem øvelsen trin for trin ved at avertere: • Se mod målet uden brug af sigtemidler. • Indtag skydestillingen. • Lad blikket glide fra retningspunktet over sigtemidlerne. • Læg kinden fast til kindpuden og fat rigtigt sigte. • Tag det bløde aftræk. • Bring åndedrættet i ro. • Ret sigtet mod retningspunktet. • Koncentrer øjets synsskarphed (kun hvis øvelsen gennemføres

med faste sigtemidler, se punkt 3.2.2). • Tag det endelige aftræk. • Bemærk sigtebilledet i skudøjeblikket. • Tag ladegreb. • Indtag klarstilling. • Afgiv sigtemelding.

HRN 111-034 2011-07 320

Øvelsen gennemføres såvel med sigtekikkert som med de faste sig-temidler.

Figur 314: Øvelse i skudafgivelse.

3.6.2. Øvelser i valg af sigtepunkt. Før gennemførelse af øvelser i valg af sigtepunkt, skal skytten gen-nemføre øvelse i skudafgivelse jf. punkt 3.6.1.

HRN 111-034 2011-07 321

3.6.2.1. Skydning mod stationært mål. • Formål.

At lære skytten at skyde mod fast mål på kommandoen:

“SKYD”

• Materiel. Dysekanon med tilbehør, en 84 mm eksercergranatpatron, attrap-sigtemidler, to sigtestokke med henholdsvis sidekørende og ud-/indadkørende mål, der opstilles på en afstand på ca. 10 m fra kanonen se figur 315.

• Demonstration og gennemgang. Instruktøren repeterer valg af retningspunkt og sigtepunkt mod stationært mål på attrapsigtemidlerne, og gennemgår indlæggelse af afstand på afstandstromlen/afstandsskalaen. Øvelsen i skudafgivelse repeteres. Herefter demonstreres gangen i øvelsen. Skytten indtager liggende klarstilling med kanonen ladt med 84 mm eksercergranatpatron. Instruktøren leder de første gange skytten gennem øvelsen trin for trin ved at avertere skyttens handlinger, hvorefter han lader skytten selv gennemføre øvelsen. Øvelsen startes på instruktø-rens kommando “Lige for/skråt til højre/venstre holdende kamp-vogn ! 500 ! Skyd !” • Skytten: • Ser mod målet (uden brug af kikkert). • Kontrollerer sit afstands- og retningskort. • Gentager kommandoen. • Indstiller afstandstromlen/afstandsskalaen. • Afsikrer. • Ser igen mod målet. • Afgiver skud jf. øvelse i skudafgivelse. • Indtager klarstilling. Øvelsen gennemføres med såvel sigtekikkert som faste sigte-midler. Der skal befales ny afstand for hver skudkommando, så-ledes at skytten øves i betjening af afstandstromle og afstands-skalaen.

HRN 111-034 2011-07 322

Figur 315: Øvelse i skydning mod stationært mål

3.6.2.2. Skydning mod kørende mål. • Formål.

At øve skytten i skydning mod kørende mål, herunder valg af sig-tepunkt.

• Materiel. Dysekanon med tilbehør, 84 mm eksercergranatpatron, attrapsig-temidler, et køretøj, et antal stokke el. lign. og evt. to radioer.

• Tilrettelæggelse. Øvelsen kan eksempelvis gennemføres på en bane som vist på figur 316. Som mål anvendes et køretøj. Afstandene er eksem-pelvise og bør varieres ved gentagelse. Vendepunkterne på banen afmærkes med stokke el. lign. og bør være uindsete fra standpladsen. Banen gennemkøres i pilens retning, idet hastigheden aftales for-ud for eller meddeles køreren via radio under øvelsen. Ved første indøvelse kan retningspunkterne evt. markeres med en hvid plet (diameter ca. 20 cm), der påklæbes målets sider, front og hæk.

• Demonstration og gennemgang. Instruktøren repeterer korrekt valg af sigte- og retningspunkt mod kørende mål. Herefter gennemgås teknikken ved skydning mod kørende mål. Øvelsen gennemføres derefter som blindskydning

HRN 111-034 2011-07 323

mod målet på banen. Øvelsen gennemføres i alle skydestillinger. Ved den første ind-øvelse bør øvelsen gennemføres i to faser: • I første fase øves først skydning mod sidekørende mål på 300

og 500 m afstand. Herefter mod skråtkørende mål på 500 til 300 m afstand.

• I anden fase benyttes banen i sin helhed. • Til slut kan de enkelte knækpunkter på banen benævnes med

eksempelvis ”ALFA”, ”BRAVO” etc. Herefter kan instruktøren befale målkøretøjet til at køre til et givet knækpunkt, hvorved sværhedsgraden øges yderligere.

Figur 316: Bane til kørende mål.

HRN 111-034 2011-07 401

4. KAPITEL SKYDNING

4.1. SKYDETEORI

4.1.1. Almindeligt. Personellet skal være fuldt fortrolig med dysekanonen for at opnå et tilfredsstillende resultat. Denne fortrolighed opnås først, når perso-nellet har et detaljeret kendskab til dysekanonens tekniske indret-ning og praktiske betjening. Ligeledes skal personellet have kend-skab til visse af de forhold, der påvirker våbnet og ammunitionen, når der skydes. Disse forhold danner baggrund for de skydemeto-der, der anvendes.

4.1.2. Det rekylfrie princip. Når granatpatronens drivladning antændes, opstår der et tryk frem-ad, til siderne og bagud. Det fremadrettede tryk vil drive granaten frem gennem røret. Trykket til siderne er det samme overalt, og medfører derfor ikke bevægelse af kanonen. Trykket bagud bryder hylsterbundens kunststofskive, og strømmer ud gennem dysen. Trykket bagud kaldes bagblæst. På grund af dysekanonens åbne konstruktion vil det fremadrettede og det bagudrettede tryk ophæve hinanden, og der vil derfor kun opstå en begrænset rekyle i skudafgangen. Til gengæld vil der op-stå en mærkbar trykvirkning omkring våbnet. Denne trykvirkning kræver en del tilvænning.

4.1.3. Begyndelseshastigheden. Den hastighed, hvormed granaten forlader mundingen kaldes be-gyndelseshastigheden (V0) og måles i meter pr. sekund (m/s).

4.1.4. Sigtekikkert. Sigtekikkerten er beskrevet i tillæg A, punkt A.1.2.5. Stregglasset er inddelt som vist på figur 401.

HRN 111-034 2011-07 402

Figur 401: Sigtekikkertens stregglas.

Stregglasset anvendes til sigte mod både stationære og bevægelige mål ved skydning med hulladningsgranater. Forsigtemærkerne for sigtekikkertens stregglas fremgår af figur 402. Forsigtet ved anvendelse af forsigtemærke 1 er 19 TS. Det svarer til, at et sidekørende mål kører ca. 20 km/t. Forsigtet ved anvendelse af forsigtemærke 2 er 38 TS. Det svarer til, at et sidekørende mål kører ca. 40 km/t. Temperaturkorrektion er beskrevet i punkt 4.1.6. Verifikation er beskrevet i punkt 2.3.

Figur 402: Forsigtemærker.

HRN 111-034 2011-07 403

4.1.5. Faste sigtemidler. Sigtemidlerne er vist på figur 403. (De viste sigtemidler er fra dyse-kanon M/85). De faste sigtemidler er dysekanonens sekundære sigtemidler og anvendes normalt kun, såfremt sigtekikkerten er uanvendelig, eller ikke er til rådighed. Forsigtemærker er beskrevet i punkt 4.1.4. og på figur 402. Temperaturkorrektion er beskrevet i punkt 4.1.6. Verifikation er beskrevet i punkt 2.3.2.

Figur 403: De faste sigtemidler.

4.1.6. Temperaturens indflydelse. Ammunitionens temperatur er afgørende for, om der skal korrigeres for temperaturpåvirkninger. Påvirkningerne får først praktisk betyd-ning ved krudttemperaturer under 00 Celsius eller over +300 celsius. De faste sigtemidler og sigtekikkerten korrigeres ved skydning med alle ammunitionstyper undtagen 84 mm lysgranatpatron M/79.

4.1.6.1. Korrektion af faste sigtemidler. • Ved en ammunitionstemperatur under 00 Celsius, indstilles under-

kanten af hvid streg (markeret med blåt) ud for aflæsningsmær-ket, se figur 404.

HRN 111-034 2011-07 404

• Ved en ammunitionstemperatur mellem 00 og +300 Celsius, ind-stilles midten af hvid streg ud for aflæsningsmærket på afstands-skalaen, se figur 404.

• Ved en ammunitionstemperatur over +300 Celsius, indstilles over-kanten af hvid streg (markeret med rødt) ud for aflæsningsmær-ket, se figur 404.

Denne indstilling foretages efter verifikation.

Figur 404: Korrektion af faste sigtemidler.

4.1.6.2. Korrektion af sigtekikkert. Skrue 2 løsnes, se figur 207. Højdeverifikationstromlen drejes, såle-des at 0-mærket stilles ud for henholdsvis rødt, hvidt eller blåt af-læsningsmærke efter samme regler, som anført for de faste sigte-midler, se figur 405. Herefter spændes skrue 2 igen. Denne indstilling foretages efter verifikation.

HRN 111-034 2011-07 405

Figur 405: Korrektion af sigtekikkert.

4.1.6.3. Specielt vedrørende lysgranatpatron M/71. Ved skydning med lysgranatpatron M/71 korrigeres ikke for tempe-raturens indflydelse.

4.1.7. Metoder til afstandsbestemmelse. Til afstandsbestemmelse kan anvendes følgende metoder: • Måling med laserafstandsmåler. • Måling med optiske afstandsmålere. Kun i undtagelsestilfælde foretages afstandsbedømmelse. Dette kan eksempelvis gennemføres ved: • Måling på kort. • Afskridtning. • Måling ved brug af køretøj.

4.1.8. Krav til afstandsbestemmelse. Den krumme skudbane gør det nødvendigt at bestemme afstanden til målet ret nøjagtigt. Afstandsbestemmelsen er en afgørende forudsætning for træfning med første skud, når afstanden er over 250 m. Afstanden skal altid bestemmes med en nøjagtighed på ±25 m.

4.1.9. Afstands- og retningskort. De målte afstande skal straks indføres på både gruppeførerens og skyttens afstands- og retningskort. Se også “Felttjeneste for enkelt-mand”, HRN 212-11.

4.1.10. Skyttekort. Skyttekortet er skyttens huskeliste, ved skydning med de enkelte ammunitionstyper til dysekanon, se figur 406.

HRN 111-034 2011-07 406

Det viste skyttekort er som udgangspunkt gældende overalt i ver-den. Hærens Kampskole kan udgive skyttekort for specifikke missi-oner eller geografiske områder. Alle gældende skyttekort vil blive udgivet på skolens side på intranettet. Man kan uformelt rette hen-vendelse til Infanteriafdelingen og få oplysninger om, hvor de er pla-ceret.

Figur 406: Skyttekort.

4.1.11. Mål. Mål betegnes som bevægelige eller stationære mål. Disse opdeles igen i farlige og ikke-farlige mål. Dysekanonholdet skal bekæmpe farlige mål uden nærmere ordre, når ilden er givet fri. Ikke-farlige mål bekæmpes altid kun på ordre.

HRN 111-034 2011-07 407

4.1.11.1. Måltyper, HUGRPT, BGRPT og PGRPT. Nedenstående skema angiver, hvilke granater der vil være effektive imod forskellige typer mål. Mål Primær granat Sekundær granat Pansrede køretøjer uden eksplosiv reak-tiv pansring (KVG-type)

HUGRPT M/79 HUGRPT, T M/97 BGRPT M/2000

Pansrede køretøjer med eksplosiv reak-tiv pansring (KVG-type)

HUGRPT M/97, T HUGRPT M/79

Letpansrede køretø-jer (PMV, IKK og lig-nende)

HUGRPT M/79 BGRPT M/2000

Upansrede køretøjer BGRPT M/79/08 BGRPT M/2000

Upansrede køretøjer der er mistænkt for at indeholde selv-mordsbomber

PGRPT M/02 BGRPT M/2000 BGRPT M/79/08

Feltbefæstede stillin-ger

BGRPT M/2000 BGRPT M/79/081

Infanteri i åbent ter-ræn

BGRPT M/79/08 PGRPT M/02

Støttevåben BGRPT M/79/08 Ingen PSN i bygninger og lignende

BGRPT M/2000 eller BGRPT M/79/08. Valg af granat afhænger af, om man ønsker at skyde gennem muren, eller skyde detonati-on/anslag over målet.

1 Eller BGRPT M/79. Effekten af de to granattyper er ens.

HRN 111-034 2011-07 408

4.1.11.2. Måltyper RGRPT og LYGRPT. Røggranatpatron M/79 og lysgranatpatron M/71 anvendes altid kun på ordre.

4.1.11.3. Skydning mod stationære mål. Der vælges retningspunkt midt i den synlige del af målet, dog under hensyntagen til evt. korrektion for vind.

4.1.11.4. Skydning mod bevægelige mål. Ved skydning mod bevægelige mål, skal der tages højde for følgen-de forhold: • Kursvinkel, • sidehastigheden, og • vind. Dette medfører, at skytten må vælge retningspunkt et stykke foran træffepunktet. Dette kaldes forsigte. Forsigtets størrelse er afhæn-gig af målets kursvinkel og hastighed, men uafhængig af afstanden til målet.

4.1.11.5. Kursvinkel. Kursvinkelen er vinklen mellem sigtelinien og målets bevægelses-retning. Ved skydning med dysekanon anvendes tre kursvinkler, der defineres som:

Kursvinkel Definition Sidekørende Når der ses mere af målets side, end af

bov eller hæk. Dette svarer til, at målet kører med en kursvinkel fra 450 til 900.

Skråtkørende Når der ses mere af bov eller hæk end af målets side. Dette svarer til, at målet kører med en kursvinkel fra 150 til 450.

Indad-/udadkørende

Når kun bov eller hæk i hovedsagen kan ses. Dette svarer til, at målet kører med en kursvinkel fra 00 til 150. Hvis målet bevæger sig ind mod kanonen, er det indadkørende. Hvis det bevæger sig bort fra kanonen, er det udadkørende.

Definitionerne er anskueliggjort på figur 407.

HRN 111-034 2011-07 409

Figur 407: Kursvinkel.

4.1.11.6. Sidehastigheden. Sidehastigheden er den hastighed, hvormed målet - set fra våbnet - flytter sig i siden. Når kursvinklen bliver mindre, bliver sidehastigheden - for samme kørehastighed - også mindre. Ved direkte indad- eller udadkørende mål er sidehastigheden således 0. Målhastigheden bedømmes af skytten efter følgende regler: • Er jordoverfladen hård og jævn, vil en kampvogn normalt være

hurtigkørende, svarende til ca. 40 km/t. • Er jordoverfladen løs, meget fugtig eller ujævn, vil en kampvogn

oftest være normalkørende, svarende til 20 km/t. Er målets kørehastighed unormalt lav, bedømmes det som lang-somkørende, svarende til 10 km/t.

4.1.12. Afstand og forsigte

4.1.12.1. Indlægning af afstand. Skytten indstiller/kontrollerer før hvert skud, at sigtekikkerten/-midlerne er indstillet på korrekt afstand.

HRN 111-034 2011-07 410

4.1.12.2. Indlæggelse af forsigte. På grund af usikkerheden i såvel målets hastighed som kurs anven-des følgende faste, indledende forsigter, se figur 408:

FORSIGTE VED

Sidekørende mål

Skråtkør-ende mål

Indad-/ud-adkøren-de mål

Hurtig-kørende

Normal-kørende

Langsom-kørende

Forsigte-mærke 2, svarende til 38 TS

Forsigte-mærke 1, svarende til 19 TS

Midt mel-lem sigte-stolpe og forsigte-mærke 1, svarende til ca. 10 TS

Midt mel-lem sigte-stolpe og forsigte-mærke 1, svarende til ca. 10 TS

Sigtestol-pe (intet forsigte)

Figur 408: Forsigte.

Forsigtet bedømmes af skytten.

4.2. SKYDNING

4.2.1. Hulladningsgranatpatron M/79 m/motor.

4.2.1.1. Projektilet i våbnet. Granatpatronen, se tillæg D, har på granatlegemet monteret et løst-siddende føringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i. Herved opnås gastæthed, uden at granaten opnår en sådan rotati-on, at effekten fra hulladningen nedsættes.

4.2.1.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater og flyvetider ved skydning på 200, 300, 500 og 700 meter fremgår af figur 409. Granatens V0 er 255 m/s. Granatens højeste hastighed nås på 500 m, hvor den er 330 m/s.

HRN 111-034 2011-07 411

Figur 409: Ordinater og flyvetider for HUGRPT M/79 MO.

4.2.1.3. Virkning i målet.

4.2.1.3.1. Hulladningen. Sprængladningen er cylindrisk med en kegleformet hulhed fortil. Sprængladningen kaldes derfor for en hulladning. Hulheden skaber en fremadrettet, koncentreret sprængstråle i hulladningens længde-akse. Hulladningens form bevirker, at sprængstrålen er i stand til at gennembryde betydeligt tykkere materialer, end det er muligt at gennembryde med en ladning med samme vægt, men af en anden form. Der er indsat en foring af en kobberlegering i hulningen. Den-ne benævnes kobberkonus. Når sprængstoffet detonerer, vil det presse noget af kobberet sam-men til en tynd fremadrettet stråle, der med høj hastighed "smelter" sig gennem målet, og i mange tilfælde fortsætter den som en smal stråle efter gennembrydningen. Sprængstrålen frembringer kun et ganske lille hul. For at få den optimale virkning af en hulladning, skal den bringes til detonation i en ganske bestemt afstand fra målet. Dette kaldes stand-off afstanden. Den del af kobberkonusen, der ikke indgår i den egentlige spræng-stråle, vil følge efter som en klump med en noget lavere hastighed. Denne klump benævnes også slug. Sluggen vil ikke altid gå igen-nem hullet. I nogen tilfælde vil den sidde som en tap på indersiden af målet i det hul, der frembringes af springstrålen.

HRN 111-034 2011-07 412

Virkningen på bagsiden vil hovedsagelig bestå af glødende splinter, der bliver revet af materialet omkring udgangshullet. Herudover sker der en vis varmeudvikling, men den er koncentreret snævert om sprængstrålen. Virkningen i målet er meget afhængig af, hvilket ma-teriale målet består af. Virkningen forøges, hvis ammunition, brændstof, hydraulikolie og lignende antændes. Hvis granaten roterer i anslagsøjeblikket, vil gennemtrængningsev-nen blive nedsat betydeligt, fordi sprængstrålen bliver ustabil.

4.2.1.3.2. Gennembrydningsevnen. Anslagsvinklen er vinklen mellem skudbanen og en linje, vinkelret på måloverfladen i anslagspunktet, se figur 410. Største anslagsvinkel for at brandrøret kan funktionere, er ca. 800. Da granatens gennembrydning sker i granatens længdeakse, kan man ved at betragte figur 410 se, at jo mere anslagsvinklen (a) nærmer sig 00, desto mindre bliver den effektive pansertykkelse, der skal gennembrydes. Den lille anslagsvinkel vil derfor altid være gunstigst, da det er den resterende sprængenergi i hulladningen (ef-ter gennembrydningen), der skal anrette de indre skader i målet.

Figur 410: Anslagsvinklen.

4.2.1.4. Vindens indflydelse. Vindens indflydelse fremgår af figur 406. Bemærk især, at granaten påvirkes modsat andre ammunitionstyper uden raketmotor og stabi-liseringsfinner. Dette skyldes, at vinden påvirker stabiliseringsfin-nerne, og raketmotoren samtidig accelererer granaten i skudbanen. Skytten skal vælge retningspunkt til siden i overensstemmelse med afvigelsens størrelse på de forskellige afstande. Retningspunktet

HRN 111-034 2011-07 413

flyttes med vinden. Ved vind skråt bagfra eller skråt forfra halveres korrektionen. Ved vind lige forfra eller bagfra korrigeres ikke, se fi-gur 411.

Figur 411: Vindkorrektion.

Følgende regler gælder for en vindstyrke på 4 m/s ved jorden og vinkelret på skudretningen. • Ved skydning på afstande fra 0 - 300 m korrigeres kun, såfremt

vindhastigheden er over 8 m/s. Korrektionen vil altid være 1 m, uanset vindstyrke.

• Ved skydning på afstande fra 300 - 500 m korrigeres 1 m pr. 4 m/s.

• Ved skydning på afstande fra 500 - 700 m korrigeres 1,5 m pr. 4 m/s.

Eksempler: 1. Afstand 240 m.

Vind 6 m/s fra højre. Ingen korrektion for vind.

2. Afstand 255 m. Vind 10 m/s fra venstre. Korrektion: 1 m til højre.

HRN 111-034 2011-07 414

3. Afstand 450 m. Vind 4 m/s skråt bagfra fra højre. Korrektion: 0,5 m til venstre.

4. Afstand 330 m. Vind 6 m/s fra venstre. Korrektion: 1,5 m til højre.

4.2.1.5. Skydning med hulladningsgranatpatron M/79 m/motor. Beskrivelse, se tillæg D. Temperaturens indflydelse, se punkt 4.1.6. Afstandstromlens hvide skala (mærket 551) skal benyttes. Ved an-vendelse af faste sigtemidler anvendes hvid skala (mærket 551 HEAT). Effektiv skudafstand, se punkt 1.2. Korrektioner, se punkt 6.9.

4.2.1.6. Indstilling af afstandstromlen. På afstande indtil 125 m stilles afstandstromlen på 100 m. Derefter afrundes efter følgende regler: • Under eller lig med 25 m rundes ned til nærmeste med 50 delelige

tal, og • over 25 m rundes op til nærmeste med 50 delelige tal. Eksempel: 1. Afstanden er bestemt til 210 m

Tromlen stilles på 200 m 2. Afstanden er bestemt til 325 m



tromlen stilles på 450 m

4.2.1.7. Valg af sigte og retningspunkt. Ved holdende mål vælges retningspunkt midt i den synlige del af målet, under hensyntagen til vindens indflydelse. Ved kørende mål vælges retningspunkt i forkant af målet under hensyntagen til vin-dens indflydelse. Kørende mål inddeles i hhv. sidekørende mål, skråtkørende mål og indad-/udadkørende mål. Se også punkt 4.1.11.4 og 4.1.12.

HRN 111-034 2011-07 415

4.2.1.7.1. Sigtepunkt mod sidekørende mål. Sidekørende mål inddeles i: • Hurtigkørende. • Normalkørende. • Langsomkørende. Mål, der kører mod venstre, kræver forsigte til venstre, mens mål, der kører mod højre kræver forsigte til højre. Målet skal altså altid bevæge sig ind mod sigtestolpen. • Hvis målet er hurtigkørende, vælges forsigtemærke 2. Sigtepunk-

tet for hhv. et højrekørende og en venstrekørende mål fremgår af figur 412 og 413.

Figur 412: Hurtigkørende mål (venstre).

Figur 413: Hurtigkørende mål (højre).

HRN 111-034 2011-07 416

• Hvis målet er normalkørende vælges forsigtemærke 1. Sigtepunk-tet for hhv. et højrekørende og en venstrekørende mål fremgår af figur 414 og 415.

Figur 414: Normalkørende mål (venstre).

Figur 415: Normalkørende mål (højre).

HRN 111-034 2011-07 417

• Hvis målet er langsomkørende, vælges sigtepunkt midt mellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen. Sigtepunktet for hhv. et højrekø-rende og en venstrekørende mål fremgår af figur 416 og 417.

Figur 416: Langsomkørende mål (venstre).

Figur 417: Langsomkørende mål (højre).

HRN 111-034 2011-07 418

4.2.1.7.2. Sigtepunkt mod skråtkørende mål. Sigtepunkt vælges midt mellem forsigtemærke 1 og sigtestolpen. Sigtepunktet for hhv. et højrekørende og en venstrekørende mål fremgår af figur 418 og 419.

Figur 418: Skråtkørende mål (venstre).

Figur 419: Skråtkørende mål (højre).

HRN 111-034 2011-07 419

4.2.1.7.3. Sigtepunkt mod indad- og udadkørende mål. Sigtepunktet vælges lavt i målet på indadkørende mål, og højt i må-let på udadkørende mål, se figur 420 og 421.

Figur 420: Indadkørende mål.

Figur 421: Udadkørende mål.

HRN 111-034 2011-07 420

4.2.2. Hulladningsgranatpatron, tandem M/97 m/motor.

4.2.2.1. Projektilet i våbnet. Se punkt 4.2.1.1.

4.2.2.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater og flyvetider ved skydning på 200, 300 og 500 meter fremgår af figur 422. Granatens V0 er 210 m/s. Granatens hø-jeste hastighed nås på 450 m, hvor den er 336 m/s.

Figur 422: Ordinater og flyvetider og HUGRPT, T M/97, MO.

4.2.2.3. Virkning i målet.

4.2.2.3.1. Hulladningen. Granaten er forsynet med en tandemladning (to hulladninger). Den første sprængladning er cylindrisk med en kegleformet hulhed fortil. Sprængladningen kaldes derfor for en hulladning. På grund af den meget flade udformning sker der det, at ladningen gennembryder det reaktive panser uden at bringe dette til detonation, hvorefter den anden ladning virker direkte på målet. Den anden sprængladning er ligeledes cylindrisk med en keglefor-met hulhed fortil. Virkningen af den anden sprængladning er som for 84 mm hulladningsgranatpatron M/79, se pkt. 4.2.1.3.1.

4.2.2.3.2. Gennembrydningsevnen. Se punkt 4.2.1.3.2.

HRN 111-034 2011-07 421

4.2.2.3.3. Reaktivt panser. Reaktivt panser har til formål at påvirke stand-off effekten og sprængstrålen, så hulladningen ikke opnår fuld effekt i målet. Reak-tivt panser genkendes ved, at det pansrede køretøj på ydersiden er forsynet med små kasser, se figur 423. Hver kasse indeholder en lille sprængladning mellem to tynde stålplader.

Figur 423: Køretøj monteret med reaktivt panser.

På figur 424a er vist en principskitse. Skitsen viser en hulladnings-granat (uden tandemladning), som rammer en af kasserne i den re-aktive pansring. Sprængstrålen, der opstår ved detonation, og som normalt vil trænge ind i kampvognen, stoppes delvist af sprænglad-ningens eksplosion og de to stålplader, der skubbes fra hinanden. Derved nedsættes effekten af hulladningen.

HRN 111-034 2011-07 422

Figur 424a: Principskitse.

På figur 424b er vist samme situation. Skitsen viser en hulladnings-granatpatron med tandemladning, som rammer et mål med eksplo-sivt reaktivt panser. Første sprængladning detonerer ved anslag og fjerner den eksplosive reaktive beskyttelse, uden at denne bringes til detonation. Umiddelbart efter, antændes anden ladning og virker med fuld effekt ind imod målet.

Figur 424b: Principskitse.

HRN 111-034 2011-07 423

4.2.2.4. Vindens indflydelse. Vindens indflydelse fremgår af figur 406. Se pkt. 4.2.1.4. Følgende regler gælder for en vindstyrke på 4 m/s ved jorden og vinkelret på skudretningen. • Ved skydning på afstande fra 0 - 200 m korrigeres kun, såfremt

vindhastigheden er over 8 m/s. Korrektionen vil altid være 1 m, uanset vindstyrke.



• Ved skydning på afstande fra 400 - 500 m korrigeres 2,5 m pr. 4 m/s.

Eksempler: • Afstand 240 m.

Vind 6 m/s fra højre. Korrektion: 1,5 m til venstre.

• Afstand 255 m. Vind 10 m/s fra venstre. Korrektion: 2,5 m til højre.

• Afstand 450 m. Vind 8 m/s skråt bagfra fra højre. Korrektion: 2,5 m til venstre.

4.2.2.5. Skydning med hulladningsgranatpatron, tandem M/97, m/motor. Beskrivelse, se tillæg D. Temperaturens indflydelse, se punkt 4.1.6. Afstandstromlens gule skala (mærket 751) skal benyttes. Ved an-vendelse af faste sigtemidler anvendes gul skala (mærket 751 HEAT). Effektiv skudafstand, se punkt 1.2. Korrektioner, se punkt 6.9.

4.2.2.6. Indstilling af afstandstromlen. Se punkt 4.2.1.6.

4.2.2.7. Valg af sigte og retningspunkt. Se punkt 4.2.1.7. Sigtepunkt mod sidekørende mål.

HRN 111-034 2011-07 424

Se punkt 4.2.1.7.1. Sigtepunkt mod skråtkørende mål. Se punkt 4.2.1.7.2. Sigtepunkt mod indad- og udadkørende mål. Se punkt 4.2.1.7.3.

4.2.3. Brisantgranatpatron M/79 og M/79/08.

4.2.3.1. Projektilet i våbnet. Granaten, se tillæg D, har på granatlegemet umiddelbart over hyl-steret monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber. Kobberbæl-tet giver den nødvendige tætning. Ligeledes skærer dysekanonens riffelgange sig ind i kobberbæltet og bibringer herved granaten den nødvendige rotation til, at opretholde stabilitet i skudbanen.

4.2.3.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater og flyvetider ved skydning på 300, 600 og 900 m fremgår af figur 425. Granatens V0 er 240 m/s.

Figur 425: Ordinater og flyvetider for BGRPT M/79 og M/79/08.

4.2.3.3. Virkning i målet

4.2.3.3.1. Anslag på målet. Stødrøret aktiveres, når granaten rammer målet. Herved vil initial-ladningen antænde sprængladningen, der sønderdeler granatlege-met og samtidig spreder de indstøbte stålkugler. Fragmenterne og stålkuglerne har et virkningsområde med ca. 5 m i diameter. Grana-

HRN 111-034 2011-07 425

ten er konstrueret således, at virkningen primært vil ske frem i sprængretningen, se figur 426.

4.2.3.3.2. Anslag over målet. Stødrøret aktiveres, når granaten rammer målet, eller når granaten når den indstillede afstand. Herved vil initialladningen antænde sprængladningen, der sønderdeler granatlegemet og samtidig spre-der de indstøbte stålkugler. Fragmenterne og stålkuglerne har et virkningsområde med ca. 15 m i diameter. Granaten er konstrueret således, at virkningen primært vil ske frem og ned i sprængretnin-gen, se figur 426.

4.2.3.3.3. Detonation over målet. Tidsrøret aktiveres, når granaten når den indstillede afstand. Herved vil initialladningen antænde sprængladningen, der efterfølgende sønderdeler granatlegemet og samtidig spreder de indstøbte stål-kugler. Fragmenterne og stålkuglerne har, ved den optimale udløs-ningshøjde på 6 - 8 m, et virkningsområde med ca. 15 m i diameter, se figur 426.

Figur 426: Principskitse.

4.2.3.4. Vindens indflydelse Vindens indflydelse fremgår af figur 406. Skytten skal flytte retningspunktet til siden i overensstemmelse med afvigelsens størrelse på de forskellige afstande.

HRN 111-034 2011-07 426

Retningspunktet flyttes mod vinden. Ved vind skråt bagfra eller skråt forfra halveres korrektionen. Ved vind lige forfra eller lige bagfra el-ler vind under 4 m/s korrigeres ikke, se figur 411. Følgende regler gælder for en vindstyrke på 4 m/s ved jorden og vinkelret på skudretningen. • Ved skydning på afstande fra 0 - 300 m korrigeres ikke. • Ved skydning på afstande fra 300 - 700 m korrigeres 1 m. • Ved skydning på afstande fra 700 - 1000 m korrigeres 2 m. Eksempler: • Afstand 250 m.

Vind 6 m/s fra højre. Ingen korrektion.

• Afstand 500 m. Vind 8 m/s fra venstre Korrektion: 2 m til venstre.

• Afstand 800 m. Vind 6 m/s skråt fra højre Korrektion: 1,5 m til højre.

• Afstand 450 m. Vind 8 m/s skråt fra venstre. Korrektion: 1 m til venstre.

4.2.3.5. Tempering af brisantgranatpatron M/79 og M/79/08. Granaten temperes ved at dreje tids- og stødrøret (afstandsringen) med hånden til den ønskede indstilling. Der er ikke behov for tem-pernøgle.

ADVARSEL!

Såfremt granaten ikke afskydes, skal tids- og stødrøret drejes tilbage til stilling “S”, før granaten pakkes i transportbeholder.

4.2.3.6. Skydning med brisantgranatpatron M/79 og M/79/08. Beskrivelse og tempering fremgår af tillæg D. Temperaturens indflydelse, se punkt 4.1.6. Afstandstromlens grønne skala (mærket 441) skal benyttes. Ved anvendelse af faste sigtemidler anvendes grøn skala (mærket 441 HE). Effektiv skudafstand, se punkt 1.2. Korrektioner, se punkt 6.9.

HRN 111-034 2011-07 427

Brisantgranatpatronen anvendes til bekæmpelse af udækket perso-nel, upansrede mål, samt personel i overdækkede feltbefæstnings-anlæg.

4.2.3.6.1. Anslagsskydning på målet. Anslagsskydning på målet anvendes mod mål uden frontal dæk-ning, overdækkede anlæg samt holdende køretøjer, udækket per-sonel og lignende. Granaten temperes på den bestemte afstand, dog nedrundet til et med 10 deleligt tal.

4.2.3.6.2. Anslagsskydning over målet. Anslagsskydning over målet anvendes mod mål dækket i fronten men uden overdækning, hvor der umiddelbart bag målet er mulig-hed for anslag (detonation). Granaten temperes til den bestemte af-stand +30 m, dog nedrundet til et med 10 deleligt tal. Afstandstrom-len indstilles på den bestemte afstand + 100 m. Eksempler: • Afstanden er bestemt til 620 m. Afstandstromlen indstilles på 700

m, og granaten temperes til 650 m. • Afstanden er bestemt til 585 m. Afstandstromlen indstilles på 700

m, og granaten temperes til 610 m.

4.2.3.6.3. Skydning med detonation over målet. Skydning med detonation over målet anvendes mod mål dækket i front, men uden overdækning. Skytten skyder 3 granater i hurtig rækkefølge.

4.2.3.6.3.1 Hvis målet er i det åbne. Hvis målet er i det åbne, eksempelvis en afsiddet gruppe, gennem-føres skydningen typisk således. Afstanden til midten af målet be-stemmes. Herefter klargøres granaterne således: • En granat temperet på afstanden +10 m, • en granat temperet på afstanden, og • en granat temperet på afstanden ÷10 m. Alle granater dog nedrundet til nærmeste med 10 deleligt tal. For at opnå detonation over målet stilles afstandstromlen på den bestemte afstand + 100 m. Eksempler: • Afstanden er bestemt til 445 m. Afstandstromlen indstilles på 550

m, og granaterne temperes til hhv. 450 m, 440 m og 430 m.

HRN 111-034 2011-07 428

• Afstanden er bestemt 710 m. Afstandstromlen indstilles på 800 m, og granaterne temperes til hhv. 720 m, 710 m og 700 m.

For at kunne anvende skydemetodernes anslag over målet og deto-nation over målet kræves, at afstanden til målet er bestemt med la-serafstandsmåler. Skydemetoderne anvendes normalt kun, når der ikke kan opnås den ønskede effekt ved anslag på målet.

4.2.3.6.3.2 Hvis målet er bag en mur. Hvis målet er bag en mur, og han ikke umiddelbart kan stedfæstes, gennemføres skydningen typisk således. Afstanden til målet be-stemmes. Herefter klargøres granaterne således: • Tre granater temperes på afstanden + 10. Alle granater dog nedrundet til nærmeste med 10 deleligt tal. For at opnå detonation over målet stilles afstandstromlen på den bestemte afstand + 100 m. Første granat skydes med retningspunkt midt i det formodede mål-område. Hvis denne detonerer umiddelbart på den anden side af muren, skydes de to resterende granater hurtigt derefter. Afhængig af målets udstrækning kan retningspunktet for de to sidste granater forskydes i siden i forhold til den første granat. Hvis første granat ikke detonerer på den ønskede afstand, vurderer dysekanonholdet, evt. støttet af gruppeførerens korrektioner hvor meget der skal ændres på temperingen af granaterne. Eksempler: • Afstanden er bestemt til 680 m. Afstandstromlen stilles til 800 m,

og tre granater temperes til 690 m. Efter første skud vurderer skytten, at granaterne ligger som ønsket, hvorefter de to sidste granater skydes.

• Afstanden er bestemt til 420 m. Afstandstromlen stilles på 500 m, og de tre granater temperes til 430 m. Efter første skud vurderer skytten, at granaterne lå 20 m kort, hvorefter han beordrer hjæl-peren til at tempere de resterende granater til 450. Efter afgivelse af andet skud ser holdet, at granaten ligger perfekt, hvorefter tredje granat affyres.

4.2.3.7. Skydning mod kørende mål. Skydning mod kørende mål gennemføres efter samme principper som skydning med detonation over målet, idet dog alle granaterne temperes på samme afstand som målet, og der skydes med træf-punktkorrektion (skytten korrigerer retningspunkt på baggrund af forgående skud).

HRN 111-034 2011-07 429

Forsigtemærkerne i sigtekikkerten er ikke indrettet efter at kunne skyde imod kørende mål med denne ammunitionstype. Figur 427 angiver hvilken forvinkel der skal anvendes afhængig af målets ha-stighed. Tallene passer på afstande mellem 100 – 500 m. Som det kan ses af skemaet, er skytten nødt til under skydning af tillempe anvendelsen af forsigtemærkerne i forhold til den ønskede forvinkel.

Figur 427: Skydning med BGRPT M/79/08 imod kørende mål.

4.2.3.8. Indstilling af afstandstromlen. På afstande indtil 125 m stilles afstandstromlen på 100 m. Derefter afrundes efter følgende regler: • Under eller lig med 25 m rundes ned til nærmeste med 50 delelige

tal, og • over 25 m rundes op til nærmeste med 50 delelige tal.

4.2.3.9. Valg af sigte og retningspunkt. Korrektion for vind jf. punkt 4.2.3.4. Ved skydning mod stationære mål holdes retningspunkt midt i den synlige del af målet under hensyntagen til vindens indflydelse, uan-set hvilken skydemetode der anvendes, se figur 428, 429 og 430 (på sidstnævnte vises en skydning, hvor ilden ligger vinkelret på skudretningen).

HRN 111-034 2011-07 430

Figur 428: Anslagsskydning på målet.

Figur 429: Anslagsskydning over målet.

Figur 430: Skydning med detonation over målet.

4.2.4. Røggranatpatron M/79.

4.2.4.1. Projektilet i våbnet. Granaten, se tillæg D, har på granatlegemet umiddelbart over hyl-steret monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber. Dysekano-nens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet og bibringer herved den nødvendige rotation til, at granaten opretholder stabiliteten i skudbanen.

HRN 111-034 2011-07 431

4.2.4.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater og flyvetider ved skydning på 300, 600 og 900 m fremgår af figur 431. Granatens V0 er 240 m/s.

Figur 431: Ordinater og flyvetider for RGRPT M/79.

4.2.4.3. Virkning i målet. Granaten detonerer ved anslag, og røgen virker øjeblikkeligt.

4.2.4.4. Vindens indflydelse. Vindens indflydelse fremgår af figur 406. Da røgen udvikles øjeblikkeligt, vil vindens styrke og retning have stor effekt på blændingens effekt. Skytten skal derfor vælge det sted, hvor granaten skal lande - benævnt arnestedet - under hen-syntagen til vindens indflydelse på røgen, ud fra følgende princip-per: • Vind 4 m/s vinkelret på skudretningen:

Arnestedet vælges ca. 50 - 100 m mod vindretningen. • Vind 4 m/s skråt på (forfra eller bagfra) skudretningen:

Arnestedet vælges ca. 25 - 50 m mod vindretningen. Evt. vælges arnestedet kortere eller længere under hensyn til skråvinden.

• Vind, uanset styrke, direkte forfra eller bagfra: Arnestedet vælges i målretningen.

Eksempler: • 6 m/s vinkelret på skudretningen fra venstre.

Arnestedet vælges 75 - 150 m til venstre.

HRN 111-034 2011-07 432

• 8 m/s skråt bagfra og til højre. Arnestedet vælges 50 - 100 m til højre.

• 2 m/s vinkelret fra højre. Arnestedet vælges 25 - 50 m mod højre.

4.2.4.5. Skydning med røggranatpatron M/79. Beskrivelse, se tillæg D. Temperaturens indflydelse, se punkt 4.1.6. Afstandstromlens grønne skala (mærket 441) skal benyttes. Ved anvendelse af faste sigtemidler anvendes grøn skala (mærket 441 HE). Effektiv skudafstand se punkt 1.2. Korrektioner, se punkt 6.9. Røggranaten anvendes til: • Udlægning af øjeblikkelig røg, f.eks. for at blænde enkelte støt-

tende fjendtlige kampvogne eller andre fjendtlige støttevåben. • Markering af mål i forbindelse med luftstøtte. Til etablering af en effektiv blænding skal der normalt anvendes mindst to røggranater. Blændingen vedligeholdes, efter gruppeføre-rens bestemmelse, så længe det er nødvendigt.

4.2.4.6. Indstilling af afstandstromlen. På afstande indtil 125 m stilles afstandstromlen på 100 m. Derefter afrundes efter følgende regler: Under eller lig med 25 m rundes ned til nærmeste med 50 delelige tal, og over 25 m rundes op til nærmeste med 50 delelige tal.

4.2.4.7. Valg af sigte og retningspunkt. Skytten eller gruppeføreren observerer effekten af den første gra-nat, og skytten skyder umiddelbart herefter, efter evt. korrektion, den næste granat. Røgen er mest effektiv, hvis arnestedet placeres foran eller kort i forhold til det mål der skal blændes. Arnestedet vælges derfor nor-malt altid kort ca. 50 - 100 m foran målet, der skal blændes, se figur 432.

HRN 111-034 2011-07 433

Figur 432: Valg af arnested.

Med mindre andet er befalet, skal skytten altid tilsikre, at røgen lig-ger mellem målet og egen stilling.

4.2.5. Lysgranatpatron M/71.

4.2.5.1. Projektilet i våbnet. Granaten, se tillæg D, har på granatlegemet umiddelbart over hyl-steret monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber. Dysekano-nens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet og bibringer herved den nødvendige rotation til, at granaten er stabil i skudbanen.

HRN 111-034 2011-07 434

4.2.5.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater ved elevation af dysekanonen på 200 og 250 fremgår af figur 433. Granatens V0 er 260 m/s.

Figur 433: Skudbane ved skydning med LYGRPT M/71.

4.2.5.3. Virkning i målet. Lysgranaten udløses i en højde af ca. 200 m, og anvendes til øje-blikkelig belysning af et målområde, se figur 434.

Figur 434: Belysning af målområdet.

HRN 111-034 2011-07 435

4.2.5.4. Vindens indflydelse. I praksis skal skytten vælge retningspunkt til siden, ud fra et skøn om lyslegemets (faldskærmens) afdrift og fald på de ca. 30 sek., lyslegemet brænder.

4.2.5.5. Tempering af lysgranatpatron. Lysgranatpatronene klargøres og temperes i forvejen af hjælperen. Hjælperen klargører og temperer granaten på en af følgende måder, afhængig af granattype. Såfremt det er muligt at temperer granaten i dagslys eller ved hjælp af kunstig belysning, skal hjælperen foretage sig følgende.

4.2.5.5.1. Tempering af Lysgranatpatron M/71. • Udtager lysgranatpatronen af transportbeholderen og undersøger

den for synlige fejl og skader. • Anbringer granatpatronen under den ene arm, hvorefter modsatte

hånd fatter indstillingspinden fra transportbeholderen, se figur 435.

• Fjerner gummikappen. Derefter fjernes klæbebåndet, og sikrings-pinden udtages, se figur 436.

• Anbringer hånden og fastholder indstillingspinden (den tykke ende af sikringspinden kan også anvendes) i hullet i indstillingsringen, hvorefter granaten drejes, så aflæsningsmærket “S” vender opad, se figur 437.

• Hånden drejer v.h.a. indstillingspinden mod uret/venstre om, indtil den befalede afstand er ud for aflæsningsmærket.

HRN 111-034 2011-07 436

Figur 435: Klargøring af lysgranatpatron (1).


HRN 111-034 2011-07 437


4.2.5.5.2. Har det ikke været mulig at bestemme afstanden, eller må lys ikke anvendes til temperingen (og den ikke har kunnet finde sted i dagslys), temperes granaten i klik til en af følgende tre indstillinger: • Første klik svarer til afstand 600 m (kort afstand). • Andet klik svarer til afstand 1100 m (middel afstand). • Tredje klik svarer til afstand 1700 m (lang afstand). Klikindstillingen, se figur 438, udføres ved at dreje fra “S” mod uret med en jævn bevægelse indtil stop (ca. 3/4 omgang). Mens man drejer, tæller man de tre klik, således at man er sikker på, at indstil-lingsringen er drejet helt i bund. Disse vil ellers kunne forveksles med “Stoppositionen”, der først erkendes, når indstillingsringen ikke kan drejes ved et let tryk på indstillingspinden. Herefter drejes med uret indtil korrekt indstilling (kort, middel, lang).

HRN 111-034 2011-07 438

Figur 438: Klikindstilling.

4.2.5.5.3. Såfremt lysgranatpatronerne ikke anvendes, klargøres de til transport således: • Hjælperen anbringer granaten under armen med hullet i indstil-

lingsringen opad, isætter indstillingspinden og sikrer brandrøret ved at dreje indstillingsringen med uret/højre om, indtil “S” er ud for aflæsningsmærket.

• Hjælperen isætter sikringspinden, påsætter klæbebåndet, påsæt-ter gummikappen, og pakker granat og indstillingspind i/på trans-portbeholderen.

ADVARSEL!

Såfremt granaten ikke afskydes, skal tidsrøret drejes tilbage til stilling “S”, og sikringspinden isættes, før granaten pakkes i transportbeholder.

HRN 111-034 2011-07 439

4.2.5.5.4. Tempering af Lysgranatpatron M/71/09. • Udtager lysgranatpatronen af transportbeholderen og undersø-

ger den for synlige fejl og skader. • Anbringer granatpatronen under armen med aflæsningsmærket

”I” vendende opad og tommelfingeren ved aflæsningsmærket i kobberringen. Herefter fattes om granathovedets drejelige del med modsatte hånd, se figur 439.

• Hånden drejer granathovedet med uret/højre om, indtil den befa-lede afstand er ud for aflæsningsmærket.

• Ligger den ønskede afstand mellem 2 fast definerede mærker, vælges dette, se figur 440. Det er muligt at justere frit mellem 2 faste indstillinger.

ADVARSEL

Drejes for langt ift. den ønskede afstand, må granathovedet ik-ke forsøges tvunget venstre om/mod uret, forbi et klik, idet det-te kan medføre ødelæggelse af indstillingsmekanismen.

Figur 439: Tempering af Lysgranatpatron M/71/09.

HRN 111-034 2011-07 440

Figur 440: Indstilling mellem to forudindstillede afstande.

4.2.5.5.5. Har det ikke været muligt at bestemme afstanden, eller må der ikke anvendes lys til temperingen (og den ikke har kunnet finde sted i dagslys), temperes granaten i klik til en af følgende 7 (syv) indstillinger. • Første klik svarer til afstand 300 m, én ”dråbe” (kort afstand). • Andet klik svarer til afstand 600 m, to ”dråber” (kort/mellem af-

stand). • Tredje klik svarer til afstand 900 m, tre ”dråber” (mellem afstand). • Fjerde klik svarer til afstand 1200 m, fire ”dråber” (mellem af-

stand). • Femte klik svarer til afstand 1500 m, én ”dråbe” og én ”bjælke”

(mellem afstand). • Sjette klik svarer til afstand 1800 m, to ”dråber” og én ”bjælke”

(mellem/lang afstand). • Syvende klik svarer til afstand 2100 m, tre ”dråber” og én ”bjæl-

ke”. (lang afstand). Klikindstillingen udføres ved at dreje fra ”I” med uret med en jævn bevægelse, indtil klikket høres, men særligt mærkes. Mens man drejer, tæller man klikkene til den ønskede indstilling. Efter indstilling kontrolleres, at det tilsvarende antal ”dråber” og

HRN 111-034 2011-07 441

”bjælker” er ud for afstandsmærket. Såfremt man drejer for langt ift. den ønskede klikindstilling, drejes hovedet hele vejen rundt til aflæsningsmærke ”I”, og indstillingen kan foretages på ny.

4.2.5.5.6. Såfremt LYGRPT M/71/09 ikke anvendes, klargøres den-ne til transport således: • Hjælperen anbringer granaten under armen med aflæsnings-

mærket i kobberringen opad. • Placerer tommelfingeren ved aflæsningsmærket i kobberringen. • Fatter om granathovedet med modsatte hånd og drejer dette

med uret/højre om, til aflæsningsmærke ”I” er ud for mærket. Granaten er herefter ”sikret og klar til transport.

ADVARSEL

Såfremt granaten ikke afskydes, skal granathovedet drejes til indstilling ”I”, før granaten pakkes i transportbeholder.

4.2.5.6. Skydning med lysgranatpatron. Beskrivelse, se tillæg D. Der korrigeres ikke for temperatur. Den hvide streg på siden af afstandstromlen benyttes. Lysgranat-patron kan ikke afskydes under anvendelse af de faste sigtemidler. Effektiv skudafstand jf. punkt 1.2. Skydning med lysgranatpatroner beordres af gruppeføreren og normalt først efter tilladelse fra kompagnichefen (eller delingsføre-ren). Gruppen bør forberede et eller flere lyspunkter. Om muligt udstilles retningsmærker. Kan gruppeføreren vælge lyspunktet, vælges dette bag ved og til siden for målet. Herved ses målet som en silhuet mod den belyste baggrund. Herved undgås også, at lyset virker blændende i sigte-kikkerten. Skal lyset vedligeholdes, afskydes lysgranatpatronerne med ca. 20 sek. interval. Lysgranaten afskydes, afhængig af forholdene, enten fra knælende eller stående skydestilling.

HRN 111-034 2011-07 442

ADVARSEL!

Lysgranaten skal, afhængig af forholdene, afskydes fra knæ-lende eller stående skydestilling. Skydning fra lavere skydestil-linger, herunder skydning fra skyttehul, er forbudt, da bag-blæsten på grund af våbnets elevation vil kunne forårsage ska-de på personel eller materiel.

Afstanden befales af delingsføreren eller gruppeføreren. På bag-grund af denne temperes lysgranatpatronen. Før skydning indstilles afstandstromlen jf. punkt 3.2.3, og skytten eleverer kanonen, såle-des at stregen på siden af afstandstromlen holdes vandret, se figur 304. Se også figur 406.

4.2.5.7. Indstilling af afstandstromlen. Lysgranaten afskydes altid med en elevation på enten 20° eller 25°. 25° anvendes ved skydning på afstande mellem 300 - 500 m og 1800 - 2000 m. 20° anvendes ved skydning på afstande mellem 500 - 1800 m. Vedrørende indstilling af afstandstromle, se figur 303a og 303b.

4.2.6. Brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502.

4.2.6.1. Projektilet i våbnet. Granatpatronen, se tillæg D, har på granatlegemet monteret et løst-siddende føringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i. Herved opnås gastæthed, uden at granaten opnår en sådan rotati-on, at effekten fra hulladningen nedsættes.

4.2.6.2. Projektilet i skudbanen. Granatens ordinater og flyvetider ved skydning på 100, 200, 300 400, 500 og 600 m fremgår af figur 441. Granatens V0 er 225 m/s.

HRN 111-034 2011-07 443

Figur 441: Ordinater og flyvetider for BGRPT M/2000, HEDP 502.

4.2.6.3. Virkning i målet. Granaten kan ikke temperes, og kan derfor ikke anvendes til skyd-ning med detonation over målet. På grund af granatens egen spredning bør den heller ikke anvendes til skydning med anslag over målet.

4.2.6.3.1. Ved skydning i ”IMPACT” mode. Se pkt. 4.2.1.3.1 og 4.2.1.3.2. Granaten har en betydelig ”Behind Armour Effect”, idet dens sprængstof er optimeret til at virke som brisantgranat. Der vil derfor opstå et kraftigt overtryk og en varme-udvikling i målet.

4.2.6.3.2. Ved skydning i ”DELAY” mode. Når granaten skydes i ”DELAY” mode, vil antændelsen ved anslag ske med en lille forsinkelse. Det medfører, at granaten grundet sin hastighed, udformning og masse trænger ind i målet hvorefter den detonerer. Da granatkroppen er lavet af en stållegering, vil der fremkomme en fragmentvirkning. Derudover vil der opstå et kraftigt overtryk og en varmeudvikling, se figur 442.

HRN 111-034 2011-07 444

Figur 442: Virkning i målet.

4.2.6.4. Vindens indflydelse. Vindens indflydelse fremgår af figur 406. Skytten skal flytte retningspunktet til siden i overensstemmelse med afvigelsens størrelse på de forskellige afstande. Retningspunktet flyttes mod vinden. Ved vind skråt bagfra eller skråt forfra halveres korrektionen. Ved vind lige forfra eller lige bagfra el-ler vind under 4 m/s korrigeres ikke, se figur 411. Følgende regler gælder for vindstyrke på 4 m/s ved jorden og vin-kelret på skudretningen. • Ved skydning på afstande 0 – 200 m korrigeres ikke. • Ved skydning på afstande 200 – 300 m korrigeres 0,5 m. • Ved skydning på afstande 300 – 450 m korrigeres 1 m. • Ved skydning på afstande 450 – 550 m korrigeres 2 m. • Ved skydning på afstande 550 – 600 m korrigeres 3 m. Eksempler: 1. Afstand 240 m. Vind 6 m/s fra højre. Korrektion: 0,75 m til højre. 2. Afstand 150 m. Vind 8 m/s fra venstre. Ingen korrektion for vind. 3. Afstand 410 m. Vind 6 m/s skråt bagfra til venstre Korrektion 0,75 m til venstre.

4.2.6.5. Skydning med brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. Beskrivelse fremgår af tilæg D. Temperaturens indflydelse, se pkt. 4.1.6. Afstandstromlens blå skala (mærket 502) skal benyttes. Ved anvendelse af faste sigtemidler anvendes blå skala (mærket 502 HEDP).

HRN 111-034 2011-07 445

Effektiv skudafstand, se pkt. 1.2. Korrektioner se, pkt. 6.9. Granatpatronen anvendes til bekæmpelse af mål i bygninger, feltbefæstede anlæg og lignende samt eventuelt til bekæmpelse af letpansrede mål.

4.2.6.5.1. Effektiv skudafstand set i forhold til målstørrelse. Den effektive skudafstand afhænger af målets størrelse og forholdene i målområdet. Granatens egenspredning i forhold til afstand fremgår af figur 441. Tallene i kolonnerne længde, højde og bredde angiver området for, hvor mindst 50 % af skuddene træffer.

Afstand (m) Længde50 (m) Højde50 (m) Bredde50 (m)50 15 0,1 0,1 100 14 0,1 0,1 150 13 0,2 0,2 200 13 0,3 0,3 250 12 0,4 0,4 300 12 0,5 0,5 400 12 0,7 0,6 500 10 1,0 0,8 600 13 1,4 1,0

Figur 443: Granatens egenspredning.

4.2.6.6. Indstilling af afstandstromlen. På afstande indtil 125 m, indstilles afstandstromlen på 100 m. Derefter afrundes efter følgende regler: • Under eller lig med 25 m rundes ned til nærmeste med 50

delelige tal, og • Over 25 m rundes op til nærmeste med 50 delelige tal.

4.2.6.7. Valg af sigte og retningspunkt. Korrektion for vind jf. punkt 4.2.3.4.

4.2.6.7.1. Skydning mod stationære mål. Ved skydning mod stationære mål holdes retningspunkt midt i det ønskede træffepunkt under hensyntagen til vindens indflydelse.

4.2.6.7.2. Skydning mod bevægelige mål. Skydning mod bevægelige mål kan ikke gennemføres, idet forsigtemærkerne er tilpasset skydning med hulladningsgranatpatroner.

HRN 111-034 2011-07 446

4.2.7. Pilgranatpatron M/02, 401.

4.2.7.1. Projektilet i våbnet. Granatpatronen, se tillæg D, har på granatlegemet monteret et løstsiddende føringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i. Herved opnås gastæthed, uden at granaten opnår en sådan rotation, at effekten fra flechetterne nedsættes.

4.2.7.2. Projektilet i skudbanen. Granaten har en meget flad skudbane ud til dens effektive skudafstand på 100 m. Granatens V0 er ca. 300 m/s.

HRN 111-034 2011-07 447

4.2.7.3. Virkning i målet. Flechetterne spredes ud umiddelbart efter, at de forlader mundingen. På 100 afstand vil de dække et område på ca. 2 m i højden og 7 m i bredden således, at der mindst vil være 10 flechetter pr. m2. Flechetterne gennemtrænger hvad der svarer til ca. 20 mm træplade. Granaten indeholder ikke en sprængladning, der detonerer ved anslag, hvorfor eventuelle sprængladninger i målet ikke vil blive antændt.

Figur 444: Virkning i målet.

På nederste højre billede på figur 442 ses indersiden af døren på den blå bil. De sorte ringe markerer, hvor pilene er trængt igennem døren og fortsat ind i kabinen.

4.2.7.4. Vindens indflydelse. Der korrigeres ikke for vind.

HRN 111-034 2011-07 448

4.2.7.5. Skydning med pilgranatpatron M/02, 401. Beskrivelse fremgår af tillæg D. Der korrigeres ikke for temperatur. Effektiv skudafstand, se pkt. 1.2. Granatpatronen anvendes til bekæmpelse af infanterimål på afstande mindre end 100 m i åbent terræn eller terræn, hvor målet ikke er beskyttet af genstande, der ikke kan gennemtrænges af flechetterne. Granaten kan derudover anvendes i forbindelse med standsning af upansrede køretøjer og lignende, hvor man ikke ønsker at anvende sprængladt ammunition. Eksempelvis i forbindelse med adgangskontrol og checkpoints, hvor man har mistanke om at køretøjet er en selvmordsbombe. Grundet granatpatronens voldsomme psykologiske effekt og virkning skal man have speciel opmærksomhed imod, at man ikke forårsager unødig skade på non-kombattanter.

4.2.7.6. Indstilling af afstandstromlen. Afstandstromlen stilles på afstand 0. Det er underordnet, hvilken farveskala der anvendes. Det tilsvarende er gældende, hvis man anvender de faste sigtemidler.

4.2.7.7. Valg af sigte og retningspunkt. Ved skydning på afstande ≤ 50 m vælges retningspunkt ca. 0,5 over, hvor det tilsigtede middeltræffepunkt ønskes. Ved skydning på afstande > 50 m vælges retningspunkt ca. 1 m over, hvor det tilsigtede middeltræffepunkt ønskes.

HRN 111-034 501 2009-01

5. KAPITEL SKYDEUDDANNELSEN

5.1. SKYDEUDDANNELSEN

5.1.1. Generelt. Skydeuddannelsen har til formål at sætte personellet i stand til sik-kert og hurtigt at nedkæmpe ethvert mål indenfor dysekanonens effektive rækkevidde, såvel i dagslys som i mørke og usigtbart vejr. Det er derfor nødvendigt: • At lære skytten at opnå træfning, • at samarbejde personellet med henblik på sikker og hurtig våben-

betjening, og • at lære gruppeføreren at anvende de korrekte kommandoer.

5.1.2. Opdeling. Skydeuddannelsen opdeles i: • Forberedende skydeuddannelse. • Instruktionsskydninger. • Enhedsskydninger. Skydeuddannelsen bør strække sig over hele uddannelsesperioden, og være af stigende sværhedsgrad. Ved uddannelsens start skal der således udelukkende lægges vægt på øvelsernes rigtige udførelse. Senere i uddannelsesforløbet læg-ges også vægt på hurtigheden. Et krav om øget hurtighed må dog aldrig medføre mindre nøjagtig udførelse.

5.2. DEN FORBEREDENDE SKYDEUDDANNELSE

5.2.1. Generelt. I den forberedende skydeuddannelse lægges grundlaget for, at den senere gennemførelse af skydninger bliver indarbejdet i personellet. Den forberedende skydeuddannelse omfatter: • Våbenbetjening. • Skydeledelse og skydeteori. • Skydeinstruktion.

HRN 111-034 502 2009-01

Under den forberedende skydeuddannelse skal kendskabet til dy-sekanonens funktionering og virkemåde indlæres.

5.2.2. Våbenbetjening. Grundlaget for personellets indsats under kamp er en rutineret og hurtig betjening af dysekanonen. Der skal derfor under hele uddan-nelsen lægges vægt på korrekt våbenbetjening. Uddannelse i våbenbetjening skal derfor gennemføres, før skydein-struktion påbegyndes, således at personellet har det fornødne over-skud til at koncentrere sig om at: • Modtage skudkommandoer. • Indlægge korrekt afstand, enten ved hjælp af laserafstandsmåler

eller afstands- og retningskortet, samt • at fatte korrekt sigte og skyde. Våbenbetjening indøves ved hjælp af eksercerammunition.

5.2.3. Skydeledelse og skydeteori. Sideløbende med uddannelsen i våbenbetjening skal personellet undervises i sigtemidlernes anvendelse og de væsentlige forhold vedrørende skydeteori. Skytten skal her bibringes forståelse for nødvendigheden af, at ken-de den korrekte afstand til målet, samt at denne afstand skal ind-lægges på sigtemidlerne for at opnå træfning. Uddannelsen i skydeledelse skal indledningsvis lære gruppeføreren og dysekanonholdet at arbejde sammen, herunder at anvende de korrekte kommandoer til ildåbning og korrektion. Senere i uddannel-sen skal hurtigheden opøves. Et krav om øget hurtighed må dog aldrig medføre mindre nøjagtig udførelse. En korrekt og omhyggelig gennemført uddannelse i skydeledelse er en forudsætning for effektiv bekæmpelse mål.

5.2.4. Skydeinstruktion. Skydeinstruktion omfatter: • Sigte, åndedræts- og aftræksøvelser. • Indøvelse af normalskydestillingerne. • Afstandsbestemmelse, herunder udarbejdelse af afstands- og

retningskort.

5.3. INSTRUKTIONSSKYDNINGER Når den forberedende skydeuddannelse er gennemført, fortsættes med instruktionsskydninger. Instruktionsskydningerne har til formål,

HRN 111-034 503 2009-01

at opbygge personellets færdigheder i forbindelse med gennemfø-relse af skydning med dysekanon. Det er vigtigt, at gruppeføreren deltager, således at skydeledelsen bliver inkorporeret så tidligt i for-løbet som muligt. Kun på den måde lærer gruppeføreren og panser-værnsholdet at forstå hinanden og at arbejde sammen. Instruktions-skydningerne er delt op i tre programmer. • Instruktionsskydning program A.

Programmet omfatter skydning på miniaturepansermålsbane (15 m) med 7,62 mm salonpatron M/75 i 7,62 mm instruktionsgevær M/85.

• Instruktionsskydning program B. Programmet omfatter skydning på garnisonsskydebane og i sky-deterræn. På garnisonsskydebane skydes på afstanden 200 m, og i skydeterræn på afstande op til 500 m. Skydningen gennemføres med 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 eller 7,62 mm øvelsespatron M/98 i 7,62 mm instruktionsge-vær M/85. I programmet indgår tillige skydning med lydmarkør M/85.

• Instruktionsskydning program C. Programmet omfatter skydning med kaliberammunition, og gen-nemføres i skydeterræn.

Instruktionsskydningerne skal gennemføres fortløbende indenfor det enkelte program. Det er en betingelse, at skytten opfylder kravet til den enkelte skydning, før han kan gå videre i programmet. Består skytten ikke kravet til skydningen gentages denne, eventuelt efter fornyet skydeinstruktion. Korrekt gennemførelse af program A og program B er en forudsæt-ning for, at skytten har tillid til våbnet, og at han også kan ramme med sine kaliberskud. Ligeledes er det vigtigt, at program C gen-nemføres som beskrevet, således at skytten har prøvet at skyde kaliberskud inden han går i gang med enhedsskydninger. Kun herved sikrer man sig, at skytten har vænnet sig til det miljø, der opstår i skudafgangen.

5.3.1. Instruktionsskydning program A. Formålet med programmet er at fortsætte den forberedende skyde-uddannelse, med særlig vægt lagt på: • Sigteteknik, • åndedrætsteknik, og • aftræksteknik.

HRN 111-034 504 2009-01

Skydningerne gennemføres på miniaturepansermålsbane på 15 m afstand, målt fra sigtekikkerten. Til skydningen anvendes 7,62 mm salonpatron M/75 i instruktionsgevær M/85.

5.3.1.1. Klargøring. Indskydning, se tillæg C punkt C.9.1.

5.3.1.2. Krav. Jævnfør skydeprogram.

5.3.1.3. Ammunitionsbehov. Til instruktionsskydning program A skal anvendes: • 59 stk. 7,62 mm salonpatron M/75. • 59 stk. fænghætte M/85 m/holder. Derudover skal der til indskydning anvendes: • Ca. 10 stk. 7,62 mm salonpatron M/75. • Ca. 10 stk. fænghætte M/85 m/holder. Derudover bør der medbringes ekstra fænghætte M/85 m/holder.

5.3.1.4. Bemærkninger. • I program A anvendes udelukkende dagsigtekikkert og natsig-

teobservationsudstyr M/94 eller M/98. • Det er på grund af den korte afstand vanskeligt at indskyde to

geværer til nøjagtig samme træfning. Det er derfor en forudsæt-ning for opnåelse af de i programmet beskrevne krav, at den en-kelte skydning gennemføres med det samme instruktionsgevær.

• Indøvelse af genladning gennemføres først i forbindelse med in-struktionsskydning program B.

• I mange garnisoner skal instruktionsskydning program A gennem-føres på miniaturepansermålsbaner bygget til skydning med kampvogne. Pga. standpladsens hældning og underlagets be-skaffenhed er det nødvendigt at fremstille en trærampe, som skyt-ten og hjælperen kan ligge på. Disse ramper fremstilles lokalt. Ar-bejdstegninger er udsendt ved HKS skr. UDD 646/PV - 1530 af 15 OKT 1982.

• I skydning nr. 1 - 17 anvendes skive nr. S13. Denne skive er fremstillet således, at man ved korrekt anvendelse af forsigte-mærker vil ramme i hhv. 1. eller 2. stiplede kampvogn. I skyde-programmet er angivet en målhastighed. Det er hensigten, at skytten på baggrund af en oplyst målhastighed selv skal kunne vælge korrekt forsigtemærke og dermed opnå træfning i det rigti-ge mål, som angivet i “Krav”.

HRN 111-034 505 2009-01

• I skydning nr. 18 - 21 skydes anvendes gummikampvogn S10 som kørende mål. På grund af 7,62 mm salonpatron M/75 meget korte flyvetid på 15 m, kan forsigtemærkerne, i modsætning til skydning nr. 1 - 17, ikke anvendes. Skytten skal derfor sigte som mod holdende mål. Instruktøren skal forklare personellet, at disse skydninger udelukkende har til formål af øve sigte, åndedræt og aftræk mod bevægeligt mål, men ikke valg af forsigtemærke.

• De i skydeprogrammet anførte hastigheder svarer til indstillingen på styreenheden på Pansermålssimulator M/77, jf. HRN 119-001, Hærens skydeuddannelsesmateriel, kamptroppernes våben (HRN SKY MAT).

ADVARSEL!

Skydning med 7,62 mm salonpatron M/75 i 7,62 mm instrukti-onsgevær M/85 mod andre skiver end dem i skydeprogrammet anførte må ikke finde sted. Skydning må aldrig finde sted på afstande under 15 m.

HR

N 1

11-0

34

506

2009

-01

5.3.

2. S

kyde

prog

ram

, ins

truk

tions

skyd

ning

pro

gram

A.

SK

YD

- N

ING

N

R.

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

MÅ

L A

FSTA

ND

S-

TRO

MLE

NS

IN

DS

TILL

ING

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

K

RA

V

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

-G

ER

1

Ligg

ende

S

13

Øv.

20

0 0

km/t

4 3

skud

sam

let i

nden

for

en c

irkel

med

dia

met

er

3 cm

2 K

næle

nde

S13

N

ed.

200

0 km

/t 4

3 sk

ud s

amle

t ind

enfo

r en

cirk

el m

ed d

iam

eter

4

cm

3 S

tåen

de

S13

M

id.

200

0 km

/t 4

3 sk

ud s

amle

t ind

enfo

r en

cirk

el m

ed d

iam

eter

5

cm

4 Li

ggen

de

S13

Fr

i 20

0 0

km/t

4 3

skud

sam

let i

nden

for

en c

irkel

med

dia

met

er

3 cm

AB

C-m

aske

anl

agt

5 Li

ggen

de

Knæ

lend

e S

tåen

de

S13

H

Mid

. 20

0 0

km/t

3 Tr

e træ

f i m

idte

rste

K

VG

6 Li

ggen

de

S13

M

id

300

0 km

/t 2

Træ

f i ø

vers

te K

VG

7 Li

ggen

de

S13

N

ed.

400

0 km

/t 2

Træ

f i ø

vers

te K

VG

8 Li

ggen

de

S13

Ø

v 20

0 0

km/t

2 Tr

æf i

øve

rste

KV

G

9

Ligg

ende

S

13V

N

ed.

Øv.

M

id.

400

200

300

0 km

/t 1 1 1

3 træ

f i ø

vers

te K

VG

10

Li

ggen

de

S13

M

id.

200

20 k

m/t

2 Tr

æf i

1. m

idte

rste

K

VG

HR

N 1

11-0

34

507

2009

-01

SK

YD

- N

ING

N

R.

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

MÅ

L A

FSTA

ND

S-

TRO

MLE

NS

IN

DS

TILL

ING

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

K

RA

V

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

-G

ER

11

Li

ggen

de

S13

M

id.

200

40 k

m/t

2 Tr

æf i

2. m

idte

rste

K

VG

12

Knæ

lend

e S

13

Ned

. 40

0 20

km

/t 2

Træ

f i 1

. øve

rste

KV

G

13

Fr

i S

13H

N

ed.

Øv.

M

id.

400

200

300

20 k

m/t

20 k

m/t

20 k

m/t

1 1 1

3 træ

f i ø

vers

te K

VG

14

Stå

ende

S

13

Øv.

20

0 20

/km

/t 2

Træ

f i 1

. øve

rste

KV

G

15

Li

ggen

de

S13

M

id.

300

40 k

m/t

2 Tr

æffe

r i 2

. øve

rste

K

VG

16

Knæ

lend

e S

13

Ned

40

0 0

km/t

2 Tr

æffe

r i ø

vers

te K

VG

17

Fri

S13

V

Ned

. N

ed.

Ned

.

200

300

400

0 km

/t 20

km

/t 40

km

/t

1 1 1

1 træ

f i n

eder

ste

KV

G,

1 træ

f i 1

. mid

ters

te

KV

G o

g 1

træf i

2.

øver

ste

KVG

18

Ligg

ende

S

10

20

0 10

km

/t 3

Inge

n Ti

lvæ

nnin

g til

sky

d-ni

ng m

od b

evæ

gelig

t m

ål

19

Ligg

ende

S

10

20

0 10

km

/t 4

2 træ

f

20

Ligg

ende

S

10

20

0 20

km

/t 4

2 træ

f

21

Ligg

ende

S

10

20

0 40

km

/t 4

1 træ

f

HRN 111-034 508 2009-01

5.3.3. Instruktionsskydning program B. Formålet med programmet er at lære personellet at gennemføre skydning med hulladningsgranatpatron M/79 m/motor på afstande ud til 500 m under feltmæssige forhold. Der skal derfor lægges vægt på gruppeførerens kommandoer, skyt-tens korrektioner samt korrekt betjening af dysekanonen. Under skydningerne øves genladning. Personel, der ikke selv deltager i den pågældende skydning, bør have lejlighed til at overvære skyd-ningerne, og derved at få mulighed for at træne observation og kor-rektion.

5.3.3.1. Klargøring. Indskydning, se tillæg C, punkt C.10.1. Vindens indflydelse, se tillæg C, punkt C.6.2.


5.3.3.3. Ammunitionsbehov. Til instruktionsskydning program B skal anvendes: • 104 stk. 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 eller øvelsespatron

M/98. • 104 stk. fænghætte M/85 m/holder. • 41 stk. lydmarkør M/85. Derudover skal der til indskydning anvendes: • Ca. 10 stk. 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 eller øvelsespa-

tron M/98. • Ca. 10 stk. fænghætte M/85 m/holder. Derudover bør der medbringes ekstra fænghætte M/85 m/holder.

5.3.3.4. Bemærkninger. • Skydningerne gennemføres i skyttepåklædning, med mindre an-

det er nævnt i bemærkningerne til den enkelte skydning. • Til markering af bagblæst anvendes lydmarkør M/85, der samtidig

giver begyndende tilvænning til miljøet under kaliberskydning. • 7,62 mm øvelsespatron M/98 anvendes kun i de tilfælde, hvor det

på grund af brandfare eller andet, ikke er muligt at anvende 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85. Det optimale er, at skytten kan anvende øvelseslyssporpatron M/85 således at han rutineres i at foretage træfpunktkorrektion.

HRN 111-034 509 2009-01

• Før instruktionsskydning program B påbegyndes, skal skytterne have demonstreret lydmarkør M/85 farlighed. Demonstrationen gennemføres som beskrevet i HRN 911-011, Sikkerhedsbestem-melser for skydning med kamptroppernes våben, fredstid (SIK KAV). Ligeledes skal skytterne selv prøve at skyde med lydmar-kør M/85 uden 7,62 mm ammunition i instruktionsgevær M/85.

HR

N 1

11-0

34

510

2009

-01

5.3.

4. S

kyde

prog

ram

, ins

truk

tions

skyd

ning

pro

gram

B.

SK

YD

- N

ING

N

R.

BA

NE

AF-

S

TAN

D

(m)

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

LYM

A

KR

AV

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

GE

R

1 TL

/TT

200

Ligg

ende

5a

4 ÷

Sam

let i

nden

-fo

r en

cirk

el

med

radi

us 1

5 cm

Tilv

ænn

ing

til ø

vels

es-

våbn

et

2 TL

/TT

200

Ligg

ende

5c

4 (+

) S

amle

t ind

en-

for e

n ci

rkel

m

ed ra

dius

15

cm

LYM

A m

å ku

n an

vend

es

på T

T-ba

ne

3 TL

/TT

200

Knæ

lend

e 5c

4 (+

) S

amle

t ind

en-

for e

n ci

rkel

m

ed ra

dius

15

cm

LYM

A m

å ku

n an

vend

es

på T

T-ba

ne

4 TL

/TT

200

Ligg

ende

5c

3 ÷

Sam

let i

nden

-fo

r en

cirk

el

med

radi

us 1

5 cm

AB

C-m

aske

anl

agt

5 TL

/TT

200

Ligg

ende

5c

3 ÷

Sam

let i

nden

-fo

r en

cirk

el

med

radi

us 1

5 cm

Fast

e si

gtem

idle

r

6 TL

/TT

200

Knæ

lend

e 5c

3 ÷

Sam

let i

nden

-fo

r en

cirk

el

med

radi

us 1

5 cm

Fast

e si

gtem

idle

r

HR

N 1

11-0

34

511

2009

-01

SK

YD

- N

ING

N

R.

BA

NE

AF-

S

TAN

D

(m)

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

LYM

A

KR

AV

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

GE

R

7 TL

/TT

200

Ligg

ende

5c

og

5d

4

(+)

3 træ

f U

dgan

gsst

illing

: Lig

gend

e kl

arst

illing

med

DY

KN

la

dt. P

å K

DO

“SK

YD

” sk

ydes

ski

ftevi

s m

od d

en

ene

og d

en a

nden

ski

ve.

De

4 sk

ud s

kal a

fgiv

es p

å 60

sek

. ink

l. ge

nlad

ning

LY

MA

må

kun

anve

ndes

på

TT-

bane

8

TL/T

T 20

0 Li

ggen

de

5c

3

(+)

1 træ

f M

ørke

S

igte

kikk

ert

LYM

A m

å ku

n an

vend

es

på T

T-ba

ne

9 TL

/TT

200

Knæ

lend

e 5c

3 (+

) 1

træf

Mør

ke

Sig

teki

kker

t LY

MA

må

kun

anve

ndes

på

TT-

bane

10

TL

/TT

200

Ligg

ende

5c

3 ÷

1 træ

f M

ørke

. AB

C-m

aske

an-

lagt

S

igte

kikk

ert

11

TL/T

T 20

0 Li

ggen

de

5c

3

(+)

2 træ

f M

ørke

N

ATS

IOB

S M

/94

LYM

A m

å ku

n an

vend

es

på T

T-ba

ne

HR

N 1

11-0

34

512

2009

-01

SK

YD

- N

ING

N

R.

BA

NE

AF-

S

TAN

D

(m)

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

LYM

A

KR

AV

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

GE

R

12

TL/T

T 20

0 K

næle

nde

5c

3

(+)

2 træ

f M

ørke

N

ATS

IOB

S M

/94

LYM

A m

å ku

n an

vend

es

på T

T-ba

ne

13

TL/T

T 20

0 Li

ggen

de

5c

3

÷ 2

træf

Mør

ke. A

BC

-mas

ke a

n-la

gt

NA

TSIO

BS

M/9

4 14

TT

20

0 S

tåen

de

K4

4

+ S

amle

t ind

efor

en

cirk

el m

ed

radi

us 1

5 cm

15

TT

300

Ligg

ende

K

4

3 ÷

2 træ

f

16

TT

400

Ligg

ende

K

4

3 ÷

2 træ

f

17

TT

500

Ligg

ende

K

4

4 ÷

2 træ

f

18

TT

400

Ligg

ende

K

2

3 ÷

2 træ

f

19

TT

400

Knæ

lend

e K

2

3 ÷

2 træ

f

20

TT

300

Ligg

ende

K

3

4 ÷

2 træ

f

21

TT

400

Ligg

ende

K

4 La

ngso

m

3 ÷

2 træ

f

22

TT

400

Ligg

ende

K

4 N

orm

al

3 ÷

2 træ

f

23

TT

400

Ligg

ende

K

4 H

urtig

4

÷ 2

træf

24

TT

40

0 K

næle

nde

K4

Nor

mal

4

÷ 2

træf

25

TT

30

0 Li

ggen

de

K4

3

+ 2

træf

Mør

ke

26

TT

400

Ligg

ende

K

4

3 ÷

2 træ

f M

ørke

27

TT

30

0 Li

ggen

de

K2

3

÷ 2

træf

Mør

ke

28

TT

400

Ligg

ende

K

2

4 ÷

2 træ

f M

ørke

HR

N 1

11-0

34

513

2009

-01

SK

YD

- N

ING

N

R.

BA

NE

AF-

S

TAN

D

(m)

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

SK

IVE

N

R.

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

LYM

A

KR

AV

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

GE

R

29

TT

400

200

Fri

K4

K2

2

+ 1

træffe

r i

hver

t mål

O

pduk

kend

e m

ål.

Udg

angs

stilli

ng: L

igge

nde

klar

stilli

ng m

ed D

YK

N

ladt

. Mål

ene

besk

ydes

jf.

GF

skud

kom

man

do.

De

2 sk

ud s

kal a

fgiv

es p

å 30

sek

. ink

l. ge

nlad

ning

30

TT

20

0 40

0 50

0

Fri

K2

7

+ 1

træffe

r i

hver

t mål

O

pduk

kend

e m

ål. S

kyde

-tid

pr.

mål

12

sek.

. Af-

stan

dene

bed

ømm

es a

f sk

ytte

n.

31

TT

400

Fri

K2

4

+ 2

træffe

re

Udg

angs

stilli

ng: S

tåen

de.

Sku

dden

e sk

al in

kl. g

en-

ladn

ing

afgi

ves

på m

ax.

60 s

ek.

HR

N 1

11-0

34

514

2009

-01

Fork

orte

lser

: •

TL =

Tra

ditio

nel l

angd

ista

nceb

ane

(gar

niso

nssk

ydeb

ane)

•

TT =

Tra

ditio

nel t

erræ

nsky

deba

nean

læg

(i sk

ydet

erræ

n)

Bem

ærk

ning

er ti

l sky

depr

ogra

mm

et:

• A

lle m

ørke

skyd

ning

er g

enne

mfø

res

så v

idt m

ulig

t med

nat

sigt

eobs

erva

tions

udst

yr M

/94

elle

r M/9

8, m

ed m

indr

e an

det e

r an

give

t. •

Afs

tand

mod

kør

ende

mål

kan

var

iere

p.g

.a. f

ast e

tabl

ered

e an

læg.

•

Fors

igte

mæ

rker

ne fo

r hen

hold

svis

nor

mal

- og

hurti

gkør

ende

mål

er f

astla

gt p

å ba

ggru

nd a

f hul

ladn

ings

gran

atpa

tron

M/7

9 m

/mot

or. D

a øv

else

slys

spor

patro

n M

/85

flyve

tid e

r kor

tere

, vil

der o

pstå

en

side

fejl.

Det

te k

ompe

nser

es d

er fo

r ved

at l

a-de

det

bev

æge

lige

mål

kør

e he

nhol

dsvi

s 25

km

/t - s

vare

nde

til n

orm

alkø

rend

e, o

g 45

km

/t - s

vare

nde

til h

urtig

køre

nde.

Til

skyt

ten

opgi

ves

mål

ene

som

nor

mal

- og

hurti

gkør

ende

. •

I mul

igt o

mfa

ng ø

ves

tilpa

snin

g af

sky

dest

illing

til t

erræ

net.

• D

ysek

anon

hold

et s

kal s

å vi

dt m

ulig

t uda

rbej

de a

fsta

nds-

og

retn

ings

kort

inde

n sk

ydni

ng.

• S

kydn

ing

nr. 1

5 - 3

1 ge

nnem

føre

s un

der a

nven

dels

e af

sku

dkom

man

doer

. •

.

HRN 111-034 2009-01 515

5.3.5. Instruktionsskydning, program C. Formålet med skydningen er at lære personellet at opnå træfning med hulladningsgranatpatron M/79 m/motor indenfor dysekanonens effektive skudafstande under feltmæssige forhold. Derudover fortsat at vænne skytten til det miljø, der opstår omkring kanonen ved skydning med kaliberskud. Endvidere at demonstrere de øvrige ammunitionstypers virkning.


5.3.5.2. Ammunitionsbehov. Til instruktionsskydning program C skal anvendes: Pr. skytte: 2 stk. 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor 1 stk 84 mm øvelsesgranatpatron M/85 Til demonstration: 2 stk. 84 mm røggranatpatron M/79. 2 stk. 84 mm brisantgranatpatron M/79. 1 stk. lysgranatpatron M/71.

5.3.5.3. Bemærkninger. • Skydningen gennemføres i skydeterræn. Skydning med hullad-

ningsgranatpatron M/79 m/motor og brisantgranatpatron M/79 må kun gennemføres fra et dertil godkendt fast anlæg jf. HRN 911-011 SIK KAV.

• Ved skydning mod kørende mål anvendes 84 mm øvelsesgranat-patron M/85.

• Hvis vejrmæssige forhold eller terrænmæssige forhold forhindrer skydning på de i programmet fastsatte afstande, reduceres disse efter skydelederens bestemmelser.

5.3.6. Eksempel på instruktion før første kaliberskud. Instruktionen gives af instruktøren til hvert panserværnshold, umid-delbart før første kaliberskud. Formålet med instruktionen er at und-gå de fejl, der kan forekomme som følge af nervøse og ængstelige skytter. Det anbefales, at nedenstående instruktion oplæses ved første kaliberskud. Instruktionen lyder:

HRN 111-034 2009-01 516

“De skal nu skyde Deres første kaliberskud. De vil blive udsat for det miljø, der er omkring affyringen af et sådant skud. Det vil omfat-te en del støj, en trykpåvirkning, ildglimt, og endelig vil der fore-komme et mindre rekyle. Da disse påvirkninger ikke kan ikke und-gås, gennemføres disse skydninger, således at De kan vænne Dem til det. Det, De skal være opmærksom på, er følgende: • Af hensyn til Deres egen sikkerhed er det vigtigt, at De indtager

den korrekte skydestilling. Det vil sige, at skytten skal placere sig i en vinkel på 450 i forhold til kanonen med benene krydsede. Hjælperen skal placere sig med venstre skulder ud for låsebøjlen.

• Støjen reduceres ved at anlægge høreværn. • Trykket går bagud og til siden. Dette tryk vil kunne mærkes af bå-

de skytte og hjælper som et slag. Derudover vil skytten måske kunne mærke en mindre rekyle.

• Rekylen undgår De ved at indtage den korrekte skydestilling. Det vil sige:

• Skulderen mod skulderstøtten. • Venstre hånd fatter om forreste håndgreb og trækker kanonen

tilbage mod skulderen, mens højre hånd fatter om pistolgrebet. • Øjet lægges let mod sigtekikkertens øjebeskytter. Øjet skal ikke

presses ind mod kikkerten. • Venstre arm og albue skal så tæt ind til/under kanonen som mu-

ligt. • Mundingsglimtet kommer ved skudafgangen. Det er vigtigt, at De

ikke lukker øjnene. Hvis De gør det, kan De som skytte ikke ob-servere skuddets placering”.

“HAR DE SPØRGSMÅL FØR DE SKYDER?”

“INDTAG SKYDESTILLINGEN. JEG VIL KONTROLLERE DEM

INDEN DER LADES” Instruktionen skal altid tilpasses personellets uddannelsesstade.

HR

N 1

11-0

34

2009

-01

517

5.3.

7. S

kyde

prog

ram

, ins

truk

tions

skyd

ning

pro

gram

C.

SK

YD

- N

ING

N

R.

AFS

TAN

D

(m)

SK

YD

E-

STI

LLIN

G

MÅ

L

HA

STI

G-

HE

D

AN

TAL

SK

UD

KR

AV

GE

NN

EM

FØR

ELS

E

OG

BE

MÆ

RK

NIN

GE

R

1 20

0 Li

ggen

de

Stå

lpla

de

1

HU

GR

PT

M/7

9 M

O

Inge

n A

fsta

nden

ken

dt. T

ilvæ

nnin

g til

ka

liber

skud

. 2

400

Ligg

ende

S

tålp

lade

1 H

UG

RP

T M

/79

MO

Tr

æf

Afs

tand

en k

endt

3 40

0 Li

ggen

de

K 4

20

km

/t 1

ØG

RP

T M

/85

Træ

f A

fsta

nd o

g ha

stig

hed

kend

t

4 S

e be

-m

ærk

ning

er Li

ggen

de

Se

bem

ærk

-ni

nger

2 R

GR

PT

M/7

9 M

ålet

bl

æn-

des

Afs

tand

en k

endt

. M

ålet

og

afst

and

efte

r sky

dele

de-

rens

bes

tem

mel

ser,

idet

400

- 60

0 m

vil

være

pas

send

e.

Sky

dnin

gen

genn

emfø

res

som

en

dem

onst

ratio

nssk

ydni

ng fo

r alle

pa

nser

værn

shol

dene

5

Se

bem

1 Li

ggen

de

Ski

ve U

1/1

og

/elle

r pla

-st

icdu

nke

med

va

nd, o

pstil

let i

m

ålom

råde

t

2

BG

RP

T M

/79

Træ

f S

kydn

inge

n ge

nnem

føre

s so

m e

n de

mon

stra

tions

skyd

ning

for a

lle

pans

ervæ

rnsh

olde

ne.

1 =

Se

inst

ruks

for b

anen

s br

ug.

Afs

tand

til b

risan

tom

råde

t var

iere

r fra

ban

e til

ban

e.

HR

N 1

11-0

34

2009

-01

518

6

Se

be-

mæ

rkni

nger

Knæ

lend

e/

ståe

nde

Se

bem

ærk

-ni

nger

1 LY

GR

PT

M/7

1 M

ålet

be

lyse

sM

ålet

og

afst

and

efte

r sky

dele

de-

rens

bes

tem

mel

ser.

Sky

dnin

gen

genn

emfø

res

som

en

dem

onst

rati-

onss

kydn

ing

for a

lle p

anse

rvæ

rns-

hold

ene,

evt

. i fo

rbin

dels

e m

ed

inst

rukt

ions

skyd

ning

, pro

gram

B i

mør

ke.

HRN 111-034 2009-01 519

5.4. ENHEDSSKYDNINGER

5.4.1. Almindeligt. Enhedsskydninger gennemføres i skydeterræn. Formålet med skydningerne er, at sætte enheden i stand til at gennemføre effektiv bekæmpelse af mål. Endvidere at vænne resten af enheden til kali-berskuddets miljø. Under enhedsskydninger er det væsentligt, at man kobler alle de ting, der har fundet sted under uddannelsen sammen, så det bliver en helhed. Herunder især: • Indretning af ildstillingen, så der opnås den bedst mulige støtte

for våbnet. Hermed menes der udbedring, gravning, korrekt an-vendelse af plade for dysekanon samt eventuel anvendelse af sandsække.

• Udmåling af afstande med laserafstandsmåler, hvis der rådes over en sådan. Alternativt andre former for afstandsbestemmelse eller -bedømmelse.

• Udfærdigelse af afstands- og retningskort på baggrund af må-linger i terrænet. Eventuelt udsættes afstandsmærker i terrænet.

Hulladningsgranatpatron M/79 m/motor, hulladningsgranatpatron, tandem M/97, m/motor, 84 mm brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502, 84 mm pilgranatpatron M/02 ADM 401 og brisantgranatpatron M/79 og M/79/08 kun må afskydes fra et godkendt fast anlæg. An-lægget giver ikke mulighed for gennemførelse af enhedsskydninger. Ammunition til gennemførelse af enhedskydninger er derfor be-grænset til følgende typer: • 84 mm øvelsesgranatpatron M/85. • 84 mm røggranatpatron M/79. • 84 mm lysgranatpatron M/71. • 84 mm øvelsesgranatpatron M/01, TPT 141. • 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85, og • lydmarkør M/85.

5.4.2. Forberedelser til enhedsskydning. Forudsætningen for en tilfredsstillende træfning med dysekanon under enhedsskydning, er en korrekt gennemførelse af den indle-dende skydeuddannelse og instruktionsskydning program A, B og C. Derudover skal dysekanonholdet gives optimale betingelser for at forberede deres ildstilling.

HRN 111-034 2009-01 520

Under enhedsskydninger bør man ikke tildele panserværnsholdet ammunitionstyperne øvelsesgranatpatron M/85 og 7,62 mm øvel-seslyssporpatron M/85 i samme skydning. Dette skyldes, at korrek-tion for vind ikke gennemføres ens for de to ammunitionstyper. Skal enhedsskydningen gennemføres med instruktionsgevær M/85, kræver det en forudgående indskydning, der gennemføres jf. tillæg C, punkt C.10. For at opnå et så realistisk miljø for dysekanonholdet som muligt, bør man indskyde mindst tre instruktionsgevær til hver dysekanon. De indskudte instruktionsgeværer kan mærkes med nummeret på den dysekanon, hvortil de er indskudt. Indskydningen gennemføres forud for enhedsskydningens start, og gerne så tæt på skydningen som muligt. Før indskydning skal sigtemidlerne verificeres. Efter indskydning af instruktionsgeværer skal man være opmærk-som på, at ændringer i verifikation af sigtemidlerne kan have afgø-rende indflydelse på træfningen. Ligeledes skal der udpeges en “klargører”, hvis opgave er at klargø-re instruktionsgeværet efter hvert skud. Årsagen hertil er, at hjælpe-ren ikke skal bruge tid på dette, men udelukkende koncentrere sig om at betjene dysekanonen.

HRN 111-034 2009-01 601

6. KAPITEL ILDLEDELSE

6.1. ALMINDELIGT Ved ildledelse forstås den virksomhed, der udføres med det formål at: • Nedkæmpe det rette mål, • på det rette tidspunkt, • med et minimum af ammunition, og • med et minimalt forbrug af tid. Rigtig ildledelse er afgørende for kampens udfald. Den skal derfor udføres hurtigt og sikkert, så overraskende ildåbning og det rette ild-tempo opnås.

6.2. MÅL Vedrørende måltyper, se punkt 4.1.11. Når ilden er givet fri, bekæmper dysekanonholdet på eget initiativ mål indenfor anvist skudområde. Ved flere mål kan gruppeføreren bestemme, i hvilken rækkefølge disse skal bekæmpes. Skydning mod sekundære mål gennemføres kun på ordre.

6.3. AMMUNITION Anvendelse af ammunition, se punkt 4.1.11.

6.4. EFFEKTIVE SKUDAFSTANDE Den effektive skudafstand afhænger af personellets uddannelse, målets størrelse, eventuel hastighed samt observationsforhold. Ef-fektiv skudafstand for de enkelte granattyper, se punkt 1.2. Den effektive skudafstand i mørke afhænger endvidere af belys-ningsmidlet (lysgranater, projektører m.v.), vejrforhold (sigtbarhe-den), mørkegraden og sigtemidlet (er natsigteobservationsudstyr M/94 eller M/98 til rådighed). De i punkt 1.2 anførte effektive skudafstande gælder for skydning med sigtekikkert. Såfremt de faste sigtemidler anvendes, reduceres de effektive afstande efter skyttens/gruppeførerens vurdering af ob-servationsforhold, målstørrelse m.v.

HRN 111-034 2009-01 602

6.5. HOVEDSKUDSRETNING Ved skydning fra en forberedt stilling udpeges en hovedskudsret-ning. Hovedskudsretningen skal så vidt muligt være i den retning, hvor mål første gang forventes at dukke op. Der kan eventuelt ud-stilles skudmærker i terrænet til fastlæggelse af hovedskudretningen (kl. 12).

6.6. MÅLUDPEGNING En måludpegning skal være så simpel og så kort som muligt. Så-fremt målet er entydigt, vil en angivelse af, i hvilken retning målet findes, normalt være nok. Til måludpegning kan anvendes følgende metoder: • Simpel måludpegning. • Urmetoden. • Fingermetoden. Hvilken metode der skal anvendes, bestemmes af gruppeføreren og afhænger af forholdene. Normalt vil simpel måludpegning eller måludpegning efter urmeto-den være at foretrække mod mål, der er lette at erkende, især kø-rende mål. Måludpegning efter fingermetoden vil være at foretrække mod mål, der er vanskelige at erkende, især stationære mål.

6.6.1. Simpel måludpegning. Anvendes når ingen tvivl er mulig. Eksempel på gruppeførerens kommando: • “LIGE FOR, BMP”, se figur 601. • “LIGE FOR TO KAMPVOGNE – BAGESTE VOGN”, se figur 602.

HRN 111-034 2009-01 603

Figur 601: Eksempel på skudkommando (1).


Lige for, BMP

Lige for to kampvogne – bageste vogn

HRN 111-034 2009-01 604

6.6.2. Måludpegning efter urmetoden. Ved denne metode er dysekanonen centrum i urskiven, og kl. 12 er hovedskudretningen, se figur 603.

Figur 603: Urmetoden.

Måludpegningen omfatter: • Måltype. • Urlinie. Såfremt denne udpegning ikke er tilstrækkelig til en entydig be-stemmelse af målet, kan yderligere tilføjes: • Målets bevægelsesretning, • den plads i formationen som målet indtager, og • afstand til målet. Måludpegningen gives uden ophold mellem de enkelte punkter, hvorefter skytten gentager.

HRN 111-034 2009-01 605

Eksempler på gruppeførerens kommando: • “KAMPVOGN KL. 2”, se figur 604. • “KAMPVOGN KL. 2 - 450 METER”, se figur 604. • “KAMPVOGNE KL. 12 - MIDTERSTE VOGN”, se figur 605. • “KAMPVOGNE KL. 12 - KØRENDE FRA VENSTRE MOD HØJ-

RE”, se figur 605.



Kampvogn kl. 2

Kampvogn kl. 12, midterste vogn

Kampvogn kl. 2 – 450 m

Kampvogn kl. 12, kørende fra ven-stre mod højre

HRN 111-034 2009-01 606

6.6.3. Måludpegning efter fingermetoden. Anvendelse er beskrevet i HRN 212-11, “Felttjeneste for enkelt-mand”.

6.7. ILDENS ÅBNING Delingsføreren pålægger ofte restriktioner for ildåbning. Ildåbning bør være overraskende, om muligt som: • Samlet ildoverfald, eller hvis betingelserne ikke er til stede. • Som fri ildåbning. Ilden må først åbnes, når: • Målet er erkendt som fjendtligt, • målet er indenfor effektiv skudafstand, • gruppeføreren har beordret ildåbning/har givet ilden fri, eller • målet har passeret sidste ildåbningslinie, og • skytten har meldt “SKUD KOMMER”. Normalt bør gruppeføreren give ilden fri til skytten efter første ildo-verfald.

6.8. KOMMANDOER TIL ILDENS ÅBNING Gruppeføreren kan anvende fire forskellige kommandoer til ildåb-ning: • Ilden fri. • Seneste ildåbningslinie. • Samlet ildoverfald. • Ildoverfald “PANSER”.

6.8.1. Ilden fri. Ved kommandoen

”ILDEN FRI”

beskyder skytten uden nærmere ordre farlige mål, se punkt 4.1.11, indenfor det tildelte skudområde.

6.8.2. Sidste ildåbningslinie. Gruppeføreren skal altid befale for en sidste ildåbningslinie. Hvis målet passerer sidste ildåbningslinie beskyder skytten uden nærme-re ordre farlige mål, se punkt 4.1.11, indenfor det tildelte skudområ-de.

HRN 111-034 2009-01 607

6.8.3. Samlet ildoverfald, ildoverfald PANSER. Ved kommandoerne

“SAMLET ILDOVERFALD”

“ILDOVERFALD PANSER” åbnes ilden på gruppeførerens kommando:

“SKYD” Ved “Samlet ildoverfald” åbner gruppen ild med alle gruppens våben samtidig, mens den ved “Ildoverfald PANSER” kun åbner ild med dysekanon og/eller 84 mm panserværnsvåben M/95.

6.9. OBSERVATIONER OG KORREKTIONER Når skytten affyrer skuddet, skal han koncentrere øjet om: • Målet og dets nærmeste omgivelser, og • stregglasset i sigtekikkerten. Såfremt skytten ikke rammer målet med første granat, skal han ændre retningspunkt (foretage træfpunktkorrektion) inden afskyd-ningen af næste granat. Skytten korrigerer ilden på grundlag af egne observationer set gen-nem sigtekikkerten. Hvis skytten er i tvivl, kan han korrigere efter gruppeførerens korrektioner. Korrektion af dysekanonens ild foretages således, at ilden ledes ind i målet. Korrektionen skal være entydig og simpel, og består i at give skytten besked om at holde til højre eller venstre og/eller op eller ned. Størrelsen af korrektionen gives i målstørrelser. Gruppeføre-ren/skytten tager udgangspunkt i målets størrelse, og melder f.eks.:

“1 MÅL TIL HØJRE - ½ MÅL OP”

idet han anvender størrelserne ½ mål, 1 mål, 2 mål o.s.v. Hvis nedslaget ikke kan observeres, skyder skytten sandsynligvis for højt. Eksempler på korrektioner, se figur 606 og 607.

HRN 111-034 2009-01 608

Skytten fortsætter skydningen, indtil målet er nedkæmpet, eller gruppeføreren beordrer skydningen standset.

Figur 606: Eksempel på skudkorrektion (1).

Figur 607: Eksempel på skudkorrektion (2).

HRN 111-034 2009-01 609

6.10. FORLÆGNING AF ILDEN/STANDSNING AF SKYDNINGEN Gruppeføreren kan, afhængig af situationen, til enhver tid bryde ind og regulere skydningen ved hjælp af kommandoerne:

“HOLD INDE, NYT MÅL”

“HOLD INDE”

6.10.1. Forlægning af ilden. Skal et nyt mål tages under beskydning fra samme ildstilling, kom-manderer gruppeføreren:

“HOLD INDE, NYT MÅL”

hvorefter det nye mål udpeges. • Skytten.

På gruppeførerens kommando: • Gentager “HOLD INDE, NYT MÅL”, • kvitterer for ny måludpegning, og • genoptager skydningen.

6.10.2. Standsning af skydningen. • Skydningen standses på gruppeførerens kommando:

“HOLD INDE” • Skytten.

På gruppeførerens kommando: • Gentager “HOLD INDE”, • standser skydningen, • sikrer, • går i klarstilling, • opretholder observationen i skudområdet, og • afventer gruppeførerens kommando til fortsættelse af skydnin-

gen, skydning mod nyt mål eller til stillingsskifte.

HRN 111-034 2009-01 610

• Gruppeføreren. Såfremt gruppeføreren ikke vurderer træfningen for effektiv, befa-ler han:

“FORTSÆT”

• Skytten: • Gentager “FORTSÆT”, og • gentager skydningen mod målet, idet samme sigte- og ret-

ningspunkt anvendes. • Når skytten mener, at målet er nedkæmpet, og gruppeføreren ik-

ke har befalet skydningen standset, melder han:

“MÅLET NEDKÆMPET” og fortsætter observationen i skudområdet. Så længe gruppeføre-

ren ikke befaler

“HOLD INDE” beskyder skytten uden nærmere ordre farlige mål, se punkt

4.1.11, indenfor det tildelte skudområde. • Skal der skiftes stilling, kommanderer gruppeføreren:

“HOLD INDE, STILLINGSSKIFTE” efterfulgt af en angivelse af, hvortil stillingsskiftet skal foregå.

6.11. SKYDNING I MØRKE I mørke må målet erkendes ved anvendelse af natsigteobservation-sudstyr M/94 eller M/98, ildafgivelse, motorlarm, belysning (hvidt lys), alarmblus, poster og patruljer eller v.h.a. improviserede midler. Målet kan belyses ved anvendelse af: • Hvidt lys (lysgranater, lysraketter eller projektørlys), eller • alarmminer, alarmblus eller brande i målområdet. Når skytten melder:

“SKUD KOMMER”

HRN 111-034 2009-01 611

bør alt personel i området lukke øjnene, indtil kanonen er affyret. Herved bevares nattesynet.

6.11.1. Valg af sigtemidler. Under skydning i mørke anvendes altid sigtekikkert / natsigteobser-vationsudstyr M/94 eller M/98, kun i nødstilfælde anvendes de faste sigtemidler. Ved skydning med lysgranatpatron M/71 anvendes sigtekikkert M/79/97 eller M/85/97.

6.11.2. Skydningens gennemførelse ved anvendelse af lysgra-natpatron M/71. Såfremt enheden er tildelt 84 mm lysgranatpatron M/71, anvendes en kanon normalt til at skyde lys, og de øvrige til bekæmpelse af mål. Normalt belyses kamppladsen i nogle minutter med fortløbende af-fyringer af lysgranater, selvom bekæmpelsen af et mål bør kunne gennemføres i lyset fra en lysgranatpatron. Måludpegning og afstand gives om muligt, før egne lysgranater tændes. Eventuelt korrigeres måludpegningen, såfremt flere mål kan iagttages, når kamppladsen belyses. Dysekanonen grovindret-tes mod målet. Før egne lysgranater affyres, melder skytten eller gruppeføreren

“LYS KOMMER” Når lysgranaten belyser målet, giver gruppeføreren resten af skud-kommandoen. For effektivt at kunne bekæmpe mål, er det nødvendigt, at lysstøtten er nøje koordineret.

6.11.2.1. Forberedelser i forbindelse med anvendelse af lysgra-natpatron M/71. Dysekanonholdet skal så vidt muligt gives mulighed for at forberede lysskydninger i dagslys. Forberedelserne omfatter: • Tempering af lysgranatpatron M/71. • Udstilling af retningsmærker. Såfremt dette ikke er muligt, og dysekanonholdet ikke kan anvende lys i forbindelse med tempering af granatpatronen, befales “KORT LYS”, “MELLEM LYS” eller “LANGT LYS”, og klikkene i granaten

HRN 111-034 2009-01 612

anvendes jf. pkt. 4.2.5.5.2. Granaterne vil da udløses på følgende afstande: • Kort lys: 600 m. • Mellem lys: 1100 m. • Langt lys: 1700 m.

6.11.3. Skydningens gennemførelse ved anvendelse af hvidt lys fra projektører. Såvel dysekanonen som projektøren grovindrettes mod målet, og om muligt opgives afstanden. Før eget hvidt lys tændes, melder gruppeføreren:

“HVIDT LYS KOMMER” Skytten følger det hvide lys med kanonen, uden at bruge sigtekik-kerten, før målet ses belyst, finindretter kanonen og gennemfører skydningen som i dagslys.

6.12. SKUDKOMMANDOER Skudkommandoen anvendes af gruppeføreren til ledelse af ilden. Skudkommandoen skal omfatte: • Måludpegning, og • klarmelding eller “SKYD/ILDEN FRI”.

6.12.1. Rettelse eller gentagelse af kommando. Det er vigtigt at bringe personellet til at forstå, at en begået fejl skal rettes omgående. Kommandoen er:

“RETTELSE”

6.12.2. Eksempler på skudkommandoer. De efterfølgende eksempler på samlede skudkommandoer skal be-tragtes som vejledende. Eksempel 1: Såfremt skytten gentager en kommando forkert, retter gruppeføre-ren således:

Gruppefører Skytte MIDTERSTE VOGN SIDSTE VOGN

HRN 111-034 2009-01 613

RETTELSE - MIDTERSTE VOGN

RETTELSE - MIDTERSTE VOGN

SKYD SKYD

Eksempel 2: Såfremt gruppeføreren giver en forkert skudkommando, retter han således:

Gruppefører Skytte BAGESTE VOGN BAGESTE VOGN RETTELSE - FORRESTE VOGN

RETTELSE - FORRESTE VOGN

SKYD SKYD

Eksempel 3: Er skytten usikker med hensyn til dele af skudkommandoen melder han:

“GENTAG”

Gruppefører Skytte KAMPVOGN KL. 10, MID-TERSTE VOGN

GENTAG RETNING KL. 10 KAMPVOGN KL 10, MID-

TERSTE VOGN SKYD SKYD

HRN 111-034 2009-01 614

6.12.3. Eksempler på kommando til stillingsindtagelse og på ildledelsesprocedure. Eksempel 1: Forberedelsen af gruppens kampstilling er afsluttet. Dysekanonen er ladt, skytten og hjælperen er klar i ildstillingen, og hjælperen har udpakket yderligere tre hulagranatpatroner M/79 m/motor.

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger GF iagttager to

sidekørende kampvogne, på vej ind mod GRP stillingsområde

KAMPVOGN KL. 11. BAGESTE VOGN

KAMPVOGN KL. 11. BAGESTE VOGN

SKYD SK kontrollerer sit

skyttekort, og ser at afstanden er 500. SKYD SK stiller af-standstromlen på 500, og bestem-mer målet til at være normalkø-rende. SKUD KOMMER

Granaten træffer målet, der stand-ser. Hjælperen genlader.

HRN 111-034 2009-01 615

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger HOLD INDE HOLD INDE GF observerer, at

kampvognen er ramt, men ikke nedkæmpet.

FORTSÆT FORTSÆT

SKUD KOMMER Skytten skyder med samme sigte som netop gav træfning, dog uden forsigte.

Granaten rammer midt i målet. Kampvognen bry-der i brand. Hjæl-peren genlader.

MÅL NEDKÆM-PET

HOLD INDE NYT MÅL

HOLD INDE NYT MÅL

FORRESTE VOGN

FORRESTE VOGN

SKYD SKYD

Skytten vurderer, at målet holder ca. 50 m bag det første mål. Han retter afstands-tromlens indstil-ling. Målet be-stemmes som normalkørende

HRN 111-034 2009-01 616

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger SKUD KOMMER

Granaten ligger til venstre kort. Hjælperen genla-der

1 MÅL TIL HØJ-RE, ½ MÅL OP

SK vælger ret-ningspunkt i højre øverste hjørne SKUD KOMMER

Granaten rammer og kampvognen bryder i brand. Hjælperen genla-der

TRAF MÅL NEDKÆM-

PET

ILDEN FRI ILDEN FRI

SK beordrer HJ til at hente fire nye granater, men han fortsætter ob-servationen og nedkæmpelse af mål i sit skudom-råde

Eksempel 2: Efter angreb har gruppen netop afsluttet reorganiseringen. Skytte og hjælper sikrer mod panser i gruppens skudområde. Dysekanonen er ladt og hjælperen har udpakket yderligere en hulladningsgranat-patron M/79 m/motor. Maskingeværskytten erkender en holdende kampvogn i højre kant af lund og melder herom til gruppeføreren, der beslutter sig for at nedkæmpe.

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger SKRÅT TIL HØJ-RE , HVID GÅRD.

HRN 111-034 2009-01 617

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger TO FINGERS-BREDER TIL VENSTRE HER-FOR, HOLDEN-DE KAMPVOGN HØJRE KANT AF

LUND

KORREKT. SKYD

SK kontrollerer sit skyttekort, og ser at afstanden er 400 m. Han indstiller af-standstromle. SKYD

SKUD KOMMER Granaten passe-rer umiddelbart til højre for målet. Hjælperen gen-lader og udpak-ker de to øvrige HUGRPT M/79 MO

SK korrigerer, og vælger retnings-punkt i venstre kant, midt på SKUD KOMMER

Granaten træffer blenderingen, SK skønner at målet er nedkæmpet

TRAF Hjælper genlader kanonen

MÅL NEDKÆM-PET

HOLD INDE HOLD INDE

HRN 111-034 2009-01 618

Eksempel 3: 1. deling er indsat som objektnærsikring omkring en bro. Delingens stilling er forberedt til kamp i mørke, og kompagnichefen har givet anvendelse af ild og hvidt lys fri. Delingen er tildelt tre lysgranater. 1. gruppe er befalet til at forberede lysskydning omkring vejen, der af delingsføreren er vurderet som fjendens mulige fremrykkevej. Dysekanonskytten har derfor målt afstande og temperet lysgranat-patronerne i dagslys, samt udstillet retningsmærker under hensyn-tagen til granatens forventede afdrift. Gruppeføreren hører bæltestøj og melder til delingsføreren. Delingsføreren beordrer 1. gruppe til at skyde med hvidt lys, og 2. og 3. gruppe til at bekæmpe evt. pansre-de mål.

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger DYSEKANON-HOLD. KLARGØR TIL SKYDNING MED LYSGRANAT - KLARMELDING

DYSEKANON-HOLD. KLARGØR TIL SKYDNING MED LYSGRANAT - VENT AFLAD DYSE-KANON. LAD MED LYS-GRANAT. Skytten indstiller sigtekikkerten

Hjælperen aflader HUGRPT M/79 MO og lader med LYGRPT M/71

KLAR GF melder til DF,

at lysskydning er klar, og tæller over radioen ned fra 5

5 - 4 - 3 - 2 - 1

HRN 111-034 2009-01 619

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger SKYD SKUD KOMMER HJ genlader

Da lyset udløses observeres to kampvogne på vejen hen mod broen. 2. og 3. gruppe beskyder vognene, og for-reste mål træffes

VEDLIGEHOLD LYS

VEDLIGEHOLD LYS SK har langsomt talt til 20, og da han når tyve, af-giver han næste granat SKUD KOMMER

HJ genlader Det andet mål be-skydes og bryder i brand.

HOLD INDE HOLD INDE

SK beordrer af-ladning og lad-ning med en HUGRPT M/79 MO.

HRN 111-034 2009-01 620

Eksempel 4: Gruppen, der er indsat som afsiddet forpatrulje, er gået i stilling efter beskydning fra to opklaringskøretøjer. Gruppen er tildelt fire stk. røggranatpatron M/79. Med henblik på at få støtte frem bagfra, beordrer delingsføreren gruppen til, på ordre, at røgblænde fjenden.

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger DYSEKANON-HOLD. KLAR-GØR 4 RØG-GRANATER

KLARGØR 4 RØGGRANATERSkytten bedøm-mer vinden som skråt bagfra (høj-re) med en styrke på 8 m/s.

Hjælperen udpak-ker 4 røggranater.

AFLAD DYSE-KANON. LAD MED RØG-GRANAT.

Hjælperen aflader HUGRPT M/79 MO og lader med RGRPT M/79

TO OPKLA-RINGSKØRETØ-JER KL. 2

TO OPKLA-RINGSKØRETØ-JER KL. 2

RØGGRANATER - SKYD

RØGGRANATER - SKYD Skytten indstiller sigtekikkerten på grøn skala og vælger retnings-punkt på bakken foran venstre mål, 100 m til højre a.h.t. vinden

HRN 111-034 2009-01 621

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger SKUD KOMMER

Hjælperen genla-der. Røgen blæn-der begge mål, men flyttes hurtigt af vinden.

RØGGRANAT - SKYD

RØGGRANAT - SKYD Skytten afskyder den anden røg-granat med sam-me sigte

Hjælperne genla-der. Røgen blæn-der målene. DF beordrer blæn-dingen stoppet

HOLD INDE HOLD INDE


HRN 111-034 2009-01 622

Opklaringskøretø-

jerne beskydes af egne panser-værnsvåben og nedkæmpes

Eksempel 5: Efter at have taget angrebsmålet generes delingen kraftigt af en maskinkanon i stilling ved et hus. Maskinkanonen er dækket i fron-ten. Delingen får af kompagniet tildelt tre brisantgranatpatroner til bekæmpelse af målet. Afstanden til målet måles med laseraf-standsmåler M/85 til 490 m. 3. gruppe beordres til at nedkæmpe.

Gruppefører (GF) Skytte (SK) Bemærkninger DYSEKANON-HOLD. KLAR-GØR 3 BRI-SANTGRANA-TER. 490 M. AN-SLAGSGRANAT OVER MÅLET

DYSEKANON-HOLD. KLAR-GØR 3 BRI-SANTGRANA-TER. 490 M. AN-SLAGSGRANAT OVER MÅLET Skytten indstiller afstandsskala på grøn skala 600, og beordrer HJ til at tempere bri-santgranatpatro-nerne til 520

HJ temperer BGRPT M/79 til 520

HRN 111-034 2009-01 623

LIGEFOR HUS, FORAN MA-SKINKANON I STILLING

TIL VENSTRE BUSK AFLAD DYSE-KANON. LAD MED BRI-SANTGRANAT.

KORREKT BRISANTGRA-NAT. ANSLAGS-GRANAT OVER MÅLET. SKYD

Hjælperen aflader HUGRPT M/79 MO og lader med BGRPT M/79

KLAR BRISANTGRA-

NAT. ANSLAGS-GRANAT OVER MÅLET. SKYD SK vælger ret-ningspunkt midt i målet. SKUD KOMMER

HJ genlader. Må-let træffes, men GF finder ikke målet tilstrækkelig ødelagt.

FORTSÆT FORTSÆT

SK vælger sam-me retningspunkt SKUD KOMMER

HRN 111-034 2009-01 624

Maskinkanonstil-

lingen ødelæg-ges. HJ genlader.

MÅL NEDKÆM-PET

HOLD INDE HOLD INDE


HJ aflader lader med HUGRPT M/79 MO. Deref-ter stiller han tids- og stødrøret på den ikke afskudte BGRPT M/79 på “S” og pakker den i transportbehol-deren.

HRN 111-034 2009-01 A - 1

TILLÆG A BESKRIVELSE, FUNKTIONERING,

ADSKILLELSE OG SAMLING, TILBEHØR OG VEDLIGEHOLDELSE

A.1. BESKRIVELSE

A.1.1. Dysekanonens data.

A.1.1.1. Dysekanon M/79. Dysekanon M/79 er fremstillet i stål.

A.1.1.2. Dysekanon M/85. Vægtforskellen mellem dysekanon M/79 og dysekanon M/85 er op-nået ved, at man i størst mulig grad har anvendt kunststoffer. Den inderste del af røret er fremstillet af stål. Den yderste del er fremstil-let ved en blanding af kunststof og kulfibre. På køretøjer skal dysekanon M/85 føres i et særligt beslag.

MATERIELSKADE!

A.1.1.3. Vægt. M/85 M/79 Dysekanon 11,0 kg 15,3 kg Sigtekikkert 1,1 kg 1,1 kg Dysekanon samlet 12,1 kg 16,4 kg Tilbehørstaske med indhold ca. 4,5 kg 4,5 kg Transportkasse ca. 8,6 kg 12,0 kg Samlet vægt i transportkasse ca. 17,0 kg 21,3 kg

Dysekanon M/85 må ikke transporteres i pansrede køretøjer uden særligt monte-ringsbeslag fremstillet specielt til dyseka-non M/85.

HRN 111-034 2009-01 A - 2

A.1.1.4. Dimensioner. Længde 106 cm 113 cm Højde i trefod, ca. 35 cm 35 cm Største bredde i trefod, ca. 50 cm 50 cm Kaliber 84 mm 84 mm Riffelgange (højresnoede) 24 stk. 24 stk.

A.1.1.5. Skudhastighed. Et øvet dysekanonhold kan afgive 4 - 5 skud i minuttet.

A.1.1.6. Temperaturgrænser. Dysekanonen kan anvendes mellem ÷400 og +600 Celsius.

A.1.2. Hoveddele. Dysekanonen består af fem hoveddele: • Rør. • Dyse. • Spænde- og affyringsmekanisme. • Trefod. • Sigtekikkert.

A.1.2.1. Røret.

A.1.2.1.1. Fælles for dysekanon M/79 og M/85. • Røret har 24 riffelgange med tiltagende stigning. • Den bageste del af røret, benævnt kammeret, er glatboret. • For neden bagerst i kammeret er patronstyret monteret. Patron-

styret styrer granatpatronen, så fænghætten placeres korrekt ud for gennemboring for slagbolt, se figur A-1.

• Gennemboring for slagbolt er i bageste højre side af kammeret. • Udtrækkeren, der er fjederpåvirket, er monteret i forbindelse med

låsebøjlen umiddelbart til højre for patronstyret.

HRN 111-034 2009-01 A - 3

Figur A-1: Røret, bagende.

• I den bageste ende af røret er låsebøjlen med låseknast, sikring-sarm og sikringstap monteret, se figur A-2.

Figur A-2: Låsebøjle.

• Forreste og bageste beslag for bærerem er monteret ovenpå rø-ret. Bæreremmen er af webbing. Længden kan reguleres, og remmen er forsynet med en skulderpude af plast.

HRN 111-034 2009-01 A - 4

• De faste sigtemidler samt beslag for sigtekikkert, er monteret på rørets forreste venstre side, se figur A-3. Det bageste sigtemiddel har fire afstandsskalaer.

Figur A-3: De faste sigtemidler.

1) Hvid skala mærket 551 HEAT. Anvendes til skydning med hulladningsgranatpatron M/79 m/motor og øvelsesgranatpatron M/85. skalaen går fra 0 - 1000 m.

2) Grøn skala mærket 441 HE. Anvendes til skydning med brisantgranatpatron M/79 og røg-granatpatron M/79. Skalaen går fra 0 - 950 m.

3) Gul skala mærket 751 HEAT. Anvendes til skydning med hulladningsgranatpatron, tandem M/97 m/motor. Skalaen går fra 0 - 1000 m.

4) Blå skala mærket 502 HEDP. Anvendes til skydning med brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. Skalaen går fra 0 – 650 m.

HRN 111-034 2009-01 A - 5

• Skalaerne skiftes ved at dreje en riflet fingerskrue, placeret oven-på skalaerne.

• Midt på røret er skulderstøtten af letmetal monteret. Skulderstøt-ten er monteret med en gummipude.

• Foran skulderstøtten er trefoden monteret. • På højre side af røret er spænde- og affyringsmekanismen monte-

ret.

A.1.2.1.2. Specielt for dysekanon M/79. • På venstre side af røret er en kindpude af plast monteret. • Ca. 10 cm bag forreste faste sigtemiddel er håndgreb for venstre

hånd monteret med et spændebånd. Håndgrebet kan flyttes ved at løsne to holdeskruer, hvorefter placeringen kan tilpasses, så skytten opnår den bedst mulige skydestilling.

ADVARSEL!

Håndgrebets forkant skal altid være mindst 5 cm fra mundin-gen.

På røret er der monteret et bærehåndtag af webbing.

A.1.2.1.3. Specielt for dysekanon M/85. • Bærehåndtaget er limet på rørets overside og er fremstillet af

gummi. • Håndtag for venstre hånd er fastmonteret i en vinkel på 300 og

kan således ikke justeres i siden. Håndtaget kan flyttes 1,5 cm (et hul) frem eller tilbage. Håndtaget er fremstillet af kunststof.

• Skulderstøtten kan flyttes ca. 2 cm (et hul) frem eller tilbage. • Omkring røret monteres en beskyttelseskappe, der har til formål

at beskytte kulfibrene mod stød og slag.

A.1.2.2. Dyse.

A.1.2.2.1. Fælles for dysekanon M/79 og M/85. • Dysen er fremstillet af stål. • Dysen er monteret på røret med en hængselbolt. • Dysen er tragtformet og drejes omkring hængselbolten. • Dysen fastholdes i lukket stilling, ved at låseknasten går ind over

låseblokken, se figur A-2 og A-4.

HRN 111-034 2009-01 A - 6

• For at kunne åbne dysen, er der monteret et håndtag modsat hængselbolten.

• Dysen standses i åben stilling af en stoppeknast på venstre bage-ste ende af røret.

• Bag på dysen er anbragt en svingningsdæmper af sort gummi, der har til opgave at dæmpe dysens svingninger under skydning.

Figur A-4: Dyse.

ADVARSEL!

Dysekanonen må ikke anvendes, hvis svingningsdæmperen mangler, eller ikke er korrekt monteret.

A.1.2.2.2. Forskel mellem dysekanon M/79 og M/85. Dysen på dysekanon M/85 er ca. 7 cm kortere end dysen på dyse-kanon M/79.

A.1.2.3. Spænde- og affyringsmekanisme. • Spænde- og affyringsmekanismen, se figur A-5, indeholder

spænde-, sikrings- og affyringsmekanismen. • Den er monteret på højre side af røret, bagerst med to skruer og

forrest med to låsebeslag.

HRN 111-034 2009-01 A - 7

• Forrest sidder aftrækkerhus med aftrækker, aftrækkerbøjle og pi-stolgreb.

• Sikringen er monteret i aftrækkerhuset. • Bag aftrækkerhuset styres spændegrebet i en udfræsning i rør for

affyringsstang. • Bagerst er slagbolthus og slagbolt.

Figur A-5: Spænde- og affyringsmekanisme.

A.1.2.4. Trefod.

A.1.2.4.1. Fælles for dysekanon M/79 og M/85. • Trefoden er fremstillet af letmetal. • Kuglehovedet er udført i stål. • Kugleskålen er fremstillet i en aluminiumslegering. • De enkelte ben fastholdes i ind- eller udslået stilling af en låsepal

med fjeder. • Trefoden fastholdes i indslået stilling af en klemmefjeder omkring

kuglehovedets hals.

HRN 111-034 2009-01 A - 8

• Kuglehovedet, hvorom kanonen drejes, er monteret i kugleskålen. Den fastholdes af to samle- og justerskruer,

• Justering af kuglehovedets bevægelsesfrihed i kugleskålen er mu-lig ved hjælp af de to samle- og justerskruer.

MATERIELSKADE

A.1.2.4.2. Specielt for dysekanon M/79. De to samle- og justerskruer, der fastholder kuglehovedet, fasthol-des af en låsefjeder med en skrue. Hele trefoden er monteret omkring kanonrøret med et spændebånd.

MATERIELSKADE

A.1.2.5. Sigtekikkert. • Sigtekikkerten monteres på kikkertlejet, der findes på rørets ven-

stre side. • Den er kanonens primære sigtemiddel. • I kikkerten er indlagt et stregglas med inddeling som vist på figur

401. Se også punkt 4.1.4. • Data:

Forstørrelse................................... 3 gange Synsfelt .......................................... 213 TS Afstandstromler ................................. 2 stk. • De to afstandstromler indeholder hver to afstandsskalaer. 1) Hvid skala mærket 551.

Anvendes til skydning med hulladningsgranatpatron M/79

Trefoden må ikke belastes med større vægt end dysekanon og granat.

Låsefjederen skal løsnes før justeringen gennemføres. Spænding af låsefjederen skal gennemføres varsomt. Samle- og ju-sterskruerne må ikke spændes så stramt, at dysekanonen udelukkende holdes af tre-fodens kuglehoved.

HRN 111-034 2009-01 A - 9

m/motor og øvelsesgranatpatron M/85. Skalaen går fra 0 - 1150 m.

2) Grøn skala mærket 441. Anvendes til skydning med brisantgranatpatron M/79 og røg-granatpatron M/79. Skalaen går fra 0 - 1300 m.

3) Gul skala mærket 751. Anvendes til skydning med hulladningsgranatpatron, tandem M/97 m/motor. Skalaen går fra 0 - 1000 m.

4) Blå skala mærket 502. Anvendes til skydning med brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. Skalaen går fra 0 - 950 m.

• Hvid/grøn tromle kan kendes på, at der er en lige affræsning på tromlen, se figur A-6.

• Gul/blå tromle kan kendes på, at der er en skrå affræsning på tromlen, se figur A-6.

Figur A-6: Genkendelse af afstandstromler.

HRN 111-034 2009-01 A - 10

• Skift fra en hvid til grøn eller gul til blå skala foregår ved, at stille afstandstromlen på “0” og trække ud i den hhv. skubbe den ind.

• Afmontering af tromle foregår ved, at man stiller skalaen på “0”. Derefter fatter man på afstandstromlen, og trykker ind med tom-melfingeren, samtidig med at man trækker ud i tromlen, se figur A-7. Tromlen, der ikke er i brug, sidder på kikkertkonsollet. Den afmonteres på samme måde, idet den dog ikke skal stilles på “0”.

Figur A-7: Skift af afstandstromle.

• Montering af tromle foregår ved, at man trykker tromlen ind mod kikkertkonsollet, samtidig med at “0” er ud for aflæsningsmærket. Tromlen er monteret, når der høres et tydeligt klik. Efter montering kontrollerer man, at tromlerne sidder fast, ved at forsøge at træk-ke ud i dem.

• På siden af afstandstromlen er et hvidt aflæsningsmærke. Dette anvendes til skydning med lysgranatpatron. Mærket kan gøres selvlysende ved at belyse det med hvidt lys.

• Højde- og sideverifikationstromlerne har indstillelige aflæsnings-skalaer. På skalaerne er der TS-inddeling med 10 TS til hver side for 0-mærket.

• Højdeverifikationstromlen har et RØDT, et HVIDT og et BLÅT mærke for evt. temperaturkorrektion.

• På højdeverifikationstromlen er der et + og et ÷ mærke. Drejes tromlen mod + (mod uret) hæves sigtekikkertens stregglas, og træfningen sænkes.

• På sideverifikationstromlen er der et R og et L mærke. Drejes tromlen mod R (med uret) flyttes stregglasset mod højre, og træf-ningen mod venstre.

HRN 111-034 2009-01 A - 11

MATERIELSKADE

• Sigtekikkerten er fastgjort på konsollet v.h.a. to monteringslåse. • Afmontering af sigtekikkert foregår ved at åbne monteringslåsene

ved at dreje håndtagene væk fra låseposition. • Montering af sigtekikkert foregår ved at låse monteringslåsene

ved at dreje håndtagene ind til låseposition. Man skal sikre sig, at kikkerten er i indgreb med monteringskinnen.

Figur A-8: Sigtekikkert M/79/97 og M/85/97.

Sigtekikkertens låse- og holdeskruer må kun drejes med den lille skruetrækker. Drejningen skal udføres med varsomhed. Spænder man skruerne for hårdt, ødelæg-ger man verifikationstromlerne.

HRN 111-034 2009-01 A - 12

A.2. FUNKTIONERING Funktioneringen skal kendes og forstås af personellet således, at de kan gennemføre afhjælpning af opståede funktioneringsfejl. Funk-tioneringen opdeles i: • Aftræk og påtænding. • Spænding af slagmekanismen. • Åbning af dysen og udtræk. • Lukning af dysen. • Sikringens funktion.

A.2.1. Aftræk og påtænding. Det forudsættes, at kanonen er ladt og afsikret. På grund af patron-styret er granatpatronens fænghætte placeret lige ud for gennembo-ringen til slagbolten. Ved aftræk presses stangen ud af indgreb med affyringshovedet, se figur A-9.

Figur A-9: Aftræk og påtænding.

Slagfjederen, der er sammenpresset mellem affyringshovedet og dækslet for slagfjeder, presser affyringstangen kraftigt tilbage. Slaghovedets skråflade rammer slagboltens skråflade. Herved stø-des slagbolten opad, således at slagstiften rammer og antænder fænghætten. Granatpatronens drivladning antændes, og der opstår et tryk frem-ad, bagud og til siderne. Trykket til siderne er det samme overalt og medfører derfor ikke bevægelse af kanonen. Trykket fremad driver granaten frem gennem røret, se figur A-10 og påvirker kanonen i bagudgående retning - rekylen - mens trykket bagud bryder hylsterbundens kunststofskive og strømmer gennem

HRN 111-034 2009-01 A - 13

dysen, hvorved der opstår en raketvirkning, som påvirker kanonen i fremadgående retning. Dysens konstruktion bevirker, at rekylen og raketvirkningen ophæver hinanden, hvorfor kanonen ikke bevæger sig i skudafgangen (det rekylfri princip). Det bagudrettede tryk be-nævnes bagblæsten.

Figur A-10: Det rekylfrie princip.

HRN 111-034 2009-01 A - 14

A.2.2. Spænding af slagmekanismen. Efter aftræk kan dysen ikke åbnes, i det sikringsarmen vil støde på sikringstappen, se figur A-11. Dysen kan derfor først åbnes efter, at spænding af slagmekanismen har fundet sted.

Figur A-11: Sikringstappen.

Når spændegrebet presses helt frem, føres affyringshovedet hen over stangen, og slagfjederen spændes, se figur A-12. Stangens næb presses op bag affyringshovedet og fastholder dette i forreste stilling. Slaghovedet føres samtidig så langt frem, at skråfladen er fri af slagbolten, som herefter falder ned i slagbolthuset.

HRN 111-034 2009-01 A - 15

Figur A-12: Spænding af slagmekanismen.

HRN 111-034 2009-01 A - 16

A.2.3. Åbning af dysen og udtræk. Låsebøjlens håndtag trykkes frem mod låsebøjlens fjeder, hvorefter dysen kan åbnes. Håndtaget presses yderligere fremefter, hvorved udtrækkeren fører hylsteret/granaten bagud, se figur A-13.

Figur A-13: Åbning og udtræk.

A.2.4. Lukning af dysen. Dysen vippes med håndtaget ned til lukket stilling, hvor låseblok og låsekam sikrer korrekt lukning. Låsebøjlen tvinges af sin fjeder tilbage, og låseknasten går ind over låseblokken, hvorved dysen fastholdes i lukket stilling, se figur A-14. Såfremt låsebøjlen ikke er helt tilbage/dysen ikke korrekt lukket, vil sikringsarmen spærre for sikringstappen, og slaghovedets skråflade kommer ikke langt nok tilbage til at presse slagbolten/slagstiften ind i fænghætten. Tages der aftræk, medens dysen er åben, vil sikringsarmen, når dy-sen herefter lukkes, og låsebøjlen er helt tilbage, lade sikringstap-pen passere til bageste stilling. Herunder vil slaghovedets skråflade presse slagbolten/slagstiften ind mod fænghætten, men kraften er nu ikke stor nok til at slå denne an. Kanonen kan således ikke affy-res, når dysen er åben/ikke er lukket korrekt.

HRN 111-034 2009-01 A - 17

Figur A-14: Lukning af dysen.

A.2.5. Sikring. Sikringen har to stillinger, “S” (sikret) og “F” (afsikret). Sikringen består af et fingergreb og en tværbolt med en udfræsning. I stillingen “S” er den runde del af tværbolten drejet op mod stan-gens bageste del og hindrer derved, at stangens næb, ved påvirk-ning af aftrækkeren, frigøres fra affyringshovedet. I stillingen “F” er tværboltens udfræsning drejet ind under stangen, således at dennes næb, når aftrækkeren påvirkes, kan frigøres fra affyringshovedet, se figur A-15.

HRN 111-034 2009-01 A - 18

Figur A-15: Sikring.

A.3. ADSKILLELSE OG SAMLING Adskillelse af dysekanonen ud over det i det følgende anførte må kun foretages af våbenmekaniker.

A.3.1. Kanonens adskillelse. Før adskillelsen skal dysekanonen være efterset, se punkt 2.2.2. Adskillelsen udføres således: • Det kontrolleres, at der er taget aftræk. • Dæksel for slagfjeder (1) skrues af, og slagfjederen (2) udtages,

se figur A-16.

Figur A-16: Adskillelse (1).

HRN 111-034 2009-01 A - 19

• Spændegrebet (3) frigøres fra affyringsstangen ved at skrue de to skruer (4) af, se figur A-17.


• Affyringsstangen (5) føres frem og ud af sit rør (6) samtidig med, at aftrækkeren (7) påvirkes, se figur A-18.


• Dæksel for slagbolt (8) skrues af, og slagbolten (9) tages op af sit hus. Se figur A-19. (Skruetrækkeren kan anbringes i slagboltens skråtstillede kærv).

• Kanonen er nu adskilt.

HRN 111-034 2009-01 A - 20


Når slagfjederen er udtaget, er det muligt at tage ladegreb og ud-skifte slagbolten uden af skrue spændegrebet af. Herved afhjælpes funktioneringsfejl hurtigere.

A.3.2. Samling af kanonen. Kanonen samles i modsat rækkefølge, idet slagbolten drejes i for-hold til styretappen i slagbolthuset, og affyringsstangen isættes, så skråfladen på slaghovedet vender ind mod kanonen. Efter samlin-gen kontrolleres funktioneringen ved at: • tage ladegreb, • sikre, • der må ikke kunne tages aftræk, • afsikre, og • tage aftræk.

A.3.3. Påsætning og aftagning af sigtekikkert. Kikkerten påsættes og aftages ved med højre tommelfinger at på-virke udløseren, se figur A-20. Kikkerten skal, når den ikke er påsat, føres i tilbehørstasken eller taske til laserafstandsmåler.

HRN 111-034 2009-01 A - 21

Figur A-20: Påsætning og aftagning af sigtekikkert.

A.4. TILBEHØR

A.4.1. Dysekanontaske M/96. Til dysekanonen udleveres en dysekanontaske M/96, herefter be-nævnt tilbehørstaske. Tasken er forsynet med bærestykke til side-lomme M/96. Dette giver mulighed for at føre tasken som rygsæk. Tasken er forsynet med lynlåse. Dette giver mulighed for at lyne den sammen med sidetaske M/96, eller at fastgøre den på rygsæk til dysekanonammunition M/96. Tasken føres af dysekanonholdet. Tasken føres som rygsæk, påspændt basis eller lignende. Tasken skal indeholde følgende, se figur A-21: • Afstands- og retningskort/Skyttekort (i lomme på låg). Ikke vist på

billede. • Optikrensesæt (føres i lomme på låg). • Forreste/bageste verifikationsbøsning (i strop i bunden). • Sigtekikkert (fastgøres i to velcrobånd i siden af tasken eller læg-

ges løst ned midt i tasken, så den kiles fast mellem børsterne og børsteholderen).

• Værktøjsomslag (ligger løst i tasken). • Viskestok (føres i lomme på siden).

HRN 111-034 2009-01 A - 22

• Olieflaske. • Rensebørste (fastgøres i strop). • Indsmøringsbørste (fastgøres i strop). • Børsteholder (fastgøres i velcrobånd i bunden af tasken). • Klude (føres i lomme på låg).

Figur A-21: Tasken med indhold.

HRN 111-034 2009-01 A - 23

Værktøjsomslag. Indhold og pakning jf. figur A-22.

Figur A-22: Værktøjsomslag med indhold.

Ud over organisatorisk indhold er der eksempelvis plads til æsker med ørepropper og lignende.

HRN 111-034 2009-01 A - 24

A.4.2. Rygsæk til dysekanonammunition M/96. Rygsækken giver mulighed for at bære en transportbeholder med to granater. Transportbeholderen placeres i rygsækken med dæksler-ne opad, se figur A-23.

Figur A-23: Rygsæk til dysekanonammunition.

Indvendigt i rygsækken findes en rumadskillelse. Denne fastholdes v.h.a. velcrobånd. Rumadskillelsen giver mulighed for at lave et langt eller et kort rum. Det lange rum anvendes til: • Hulladningsgranatpatron M/79 m/motor. • Hulladningsgranatpatron, tandem M/97, m/motor. Det korte rum anvendes til: • Røggranatpatron M/79. • Brisantgranatpatron M/79. • Brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. • Pilgranatpatron M/02, 401. • Lysgranatpatron M/71. Rygsækken er på forsiden forsynet med to sæt lynlåse, der giver mulighed for at montere dysekanontaske M/96 og/eller sidelomme M/96.

HRN 111-034 2009-01 A - 25

Låget er monteret med to justerbare remme, to foran og to bagpå. Remmene giver mulighed for, at tilpasse låget til de forskellige transportbeholdere. Låget er forsynet med to remme, der giver mulighed for at fastgøre feltspade M/96. Venstre skulderrem er forsynet med en “quick-release” anordning der gør, at rygsækken kan aftages i liggende stilling.

A.4.3. Transportkasse. Transportkasse til dysekanon M/79, se figur A-24. Transportkasse til dysekanon M/85, se figur A-25.

Figur A-24: Transportkasse til dysekanon M/79.

HRN 111-034 2009-01 A - 26

Figur A-25: Transportkasse til dysekanon M/85.

A.4.4. Mundings- og dysekappe. Der er til hver dysekanon udleveret en dyse-/mundingskappe. Den-ne har til formål at beskytte imod, at der trænger snavs og lignende ind i rør og dyse.

A.4.5. Beskyttelseskappe til dysekanon M/85. Beskyttelseskappen har til formål at beskytte den yderste del af rø-ret, der er fremstillet af kunststof og glasfiber, mod slag og stød. Beskyttelseskappen, se figur A-26, består af: • Mundingsbeskytter. • Venstre beskyttelsesside. • Højre beskyttelsesside. • Tre velcrobånd til fastgørelse.

HRN 111-034 2009-01 A - 27

Figur A-26: Beskyttelseskappen.

A.4.5.1. Montering af velcrobånd. Velcrobåndene monteres jf. nedenstående anvisninger. • Tag højre beskyttelsesside, og placer den på et bord eller lign.,

med den buede del opad og den firkantede udskæring ind imod Dem selv, se figur A-27.

• Monter velcrobåndene i holderne, med velcroen vendende opad og spændet væk fra Dem selv. Velcrobåndene skal trækkes helt igennem.

Figur A-27: Montering af velcrobånd (højre del).

HRN 111-034 2009-01 A - 28

Figur A-28: Montering af velcrobånd (venstre del).

• Tag venstre beskyttelsesside, og placer den på et bord eller lign., med den buede del opad og den afrundede udskæring ind mod Dem selv, se figur A-28.

• Monter velcrobåndet i holderne, med velcroen vendende opad og spændet væk fra Dem selv, se figur A-28. Velcrobåndet skal trækkes helt igennem.

A.4.5.2. Montering af beskyttelseskappe. • Placer våbnet foran Dem, se figur A-26. • Afmonter bærerem fra forreste beslag. • Placer mundingsbeskytteren, således at udskæring for forreste

håndgreb går i indgreb med forreste håndgreb. • Mundingsbeskytteren presses ned over mundingen, til forreste

sigtemiddel passer i udskæringen på siden af mundingsbeskytte-ren.

• Placer venstre beskyttelsesside således, at forreste beslag for bærerem passer i udskæringen, og beskyttelsessiden passer sammen med mundingsbeskytteren.

• Placer højre beskyttelsesside således, at den firkantede udskæ-ring passer omkring skulderstøtten og trefod. Herved vil den af-rundede udskæring passe omkring bærehåndtaget.

• Fastgør beskyttelseskapperne med de tre velcrobånd. Velcrobån-dene føres mellem rør og spænde- og affyringsmekanisme.

• Bærerem fastgøres til forreste beslag. • Hvis de tre dele er placeret korrekt i forhold til hinanden, vil vel-

crobåndene ligge i fordybninger på de tre dele.

HRN 111-034 2009-01 A - 29

A.4.6. Natsigtemidler til faste sigtemidler. Natsigtemidler til faste sigtemidler kan kun anvendes i forbindelse med faste sigtemidler til dysekanon M/79. De faste sigtemidler med påsatte natsigtemidler anvendes kun, så-fremt sigtekikkerten ikke kan anvendes. Natsigtemidler skal, når de ikke er påsat, føres i opbevaringsklod-sen, der føres i værktøjsomslaget. Natsigtemidlernes selvlysende effekt forstærkes før brugen, ved at belyse dem med hvidt lys fra en feltlygte eller lignende. Påsætning, se figur A-29.

Figur A-29: Påsætning af natsigtemidler.

A.5. VEDLIGEHOLDELSE

A.5.1. Almindeligt. Dysekanonen må kun betjenes og vedligeholdes af personel, der er under uddannelse på, eller har modtaget uddannelse på, våbnet. Vedligeholdelse skal ledes og kontrolleres af en befalings-mand, der er uddannet på våbnet. Vedligeholdelsen opdeles i: • Brugereftersyn. • Daglig vedligeholdelse. • Ugentlig vedligeholdelse • Vedligeholdelse før skydning. • Vedligeholdelse efter skydning.

HRN 111-034 2009-01 A - 30

• Klar til kamp. Til vedligeholdelse anvendes: • Rent, ferskt vand. • Optikrensesæt. • Vedligeholdelsessystem BOR CAP. • Klude. • Det udleverede tilbehør.

A.5.1.1. Rent, ferskt vand. Rent ferskt vand kan anvendes til afvaskning af meget snavsede yd-re flader. Det kan ligeledes anvendes til rengøring af tasker og remme.

A.5.1.2. Optikrensesæt. Optikrensevæske anvendes efter følgende princip: Skyl linsen med almindeligt rent vand. Hvis der stadig er snavs eller lignende på linsen, dryppes dette med optikrensevæske. Væsken skal virke ca. 2 min, og har til formål at løsne snavset. Derefter skylles efter med rent vand, og hvis linsen derefter er ren, duppes efter med linsepapir. Hvis der stadig er snavs, gentages punkt 2 og 3. Dette gentages, indtil linsen er ren.

A.5.1.3. Vedligeholdelsessystem BOR CAP. Vedligeholdelsessystemet består af BREAK-FREE olie, børster og viskestok samt specialklude. Når vedligeholdelsessystemet er taget i brug, må der ikke anvendes børster/klude, der er forurenet med tidligere olietyper. Umiddelbart efter skydning smøres røret ind i BREAK-FREE. Der anvendes en 120 ml portionsflaske. Rengøringen bør ske over 2 dage, eller med minimum 1 times mellemrum, for bedst at opløse krudtslammet i røret. Dag 1: 1) Ryst flasken før brug. 2) Fordel 1/8 af portionsflasken på skrubbebørsten (der anvendes

ikke klud på børsten). 3) Træk børsten gennem røret og skub den tilbage igen. 4) Fordel endnu 1/8 af portionsflasken på børsten og træk røret

igennem igen. 5) Træk røret igennem endnu to gange med korte skrubbende be-

vægelser, så røret er indsmurt i et tyndt lag olie.

HRN 111-034 2009-01 A - 31

6) Påfør lidt olie på en ren klud, og aftør dyse. Dag 2: 1) Fordel 1/8 af portionsflasken på rensebørsten, og træk røret

igennem med korte kraftige bevægelser (der anvendes ikke klud på børsten).

2) Tryk børsten tør i klude eller sugende papir. 3) Fæsten en klud på rensebørsten, se figur A-30, og træk børsten

med kluden gennem røret. 4) Gentag dette to - tre gange med en ny ren klud hver gang. 5) Efterse røret, der nu skulle være rent med en tynd oliefilm. Hvis

røret ikke er rent, gentages punkt 1 - 4. 6) Fæsten en ny ren klud på indsmøringsbørsten og påfør 1/8 olie,

over to gange, i et jævnt lag over kluden og træk røret igennem. 7) Påfør lidt olie på en ren klud, og aftør dyse.

Figur A-30: Anvendelse af BOR CAP klude.

HRN 111-034 2009-01 A - 32

A.5.2. Brugereftersyn. Brugereftersyn gennemføres i forbindelse med ugentlig vedligehol-delse, samt når der er tvivl om materiellets brugbarhed. Skytten Hjælperen • Kontrollerer, at kanonen er

afladt og opstiller denne på trefod.

• Kontrollerer spænde-, affy-rings- og sikringsmekanismen ved at • tage ladegreb, • sikre, • påvirke aftrækkeren i sikret

stilling (der må ikke kunne tages aftræk),

• afsikre, og • tage aftræk.

• Efterser de faste sigtemidler ved at kontrollere, at • sigtemidlerne kan fasthol-

des i indslået transportsik-ring og i udslået skydestil-ling,

• der kan skiftes mellem de forskellige skalaer

• der kan indstilles afstande, og

• at sigtemidlerne i øvrigt er brugbare.

• Kontrollerer, at • håndgrebet for venstre

hånd er fastspændt og ind-stillet korrekt,

• skulderstøtten er fast-spændt og indstillet korrekt,

• skruerne i spændegrebet og dæksel for slagfjeder og slagbolt kan løsnes,

• skruerne i spændegrebet og

• Aftager mundings- og dyse-kappen og åbner dysen.

• Kontrollerer, at låsebøjlen er fjederpåvirket ved at lukke dy-sen. Låsebøjlen skal ved egen kraft slå helt tilbage over låseblokken, og derved fast-holde dysen i lukket stilling.

• Efterser og kontrollerer ind-holdet af tilbehørstasken.

• Kontrollerer, at udtrækkerfje-deren holder udtrækkeren på plads.

• Kontrollerer lukkeafstanden, ved at føre målepladen ned mellem rørets bagkant og dy-sens forkant. Målebolten må ikke kunne føres ned mellem de to hængselhalvdele, såle-des at den rører hængselbol-ten, se figur A-31.

• Kontrollere, ved at bevæge dysen frem og tilbage, at hængselbolten ikke drejer med rundt.

• Efter der er taget aftræk kon-trolleres med en finger i kam-meret, at slagstiften er frem-me.

• Påsætter mundings- og dyse-kappe.

HRN 111-034 2009-01 A - 33

Skytten Hjælperen dæksel for slagfjeder og slagbolt er fastspændt, og

• at der ikke er buler og rev-ner i kanonen.

• Efterser sigtekikkerten ved at kontrollere, at • afstandstromlerne kan af-

og påmonteres, • der kan skiftes mellem

hvid/grøn og gul/blå skala, • afstandstromlerne kan dre-

jes og fastholdes af kugle-låsen,

• verifikationsskruernes hol-de- og låseskruer er fast-spændte,

• linserne er rene og ubeska-digede, og

• at kikkerten kan monteres på kanonen.

ADVARSEL!

Såfremt låsebøjlen ikke, ved egen kraft, kan slå helt tilbage over låseblokken, rengøres låseblok og låseknast. Hvis dette ikke hjælper, må kanonen ikke anvendes, men skal afleveres til reparation.

Figur A-31: Kontrol af lukkeafstand.

HRN 111-034 2009-01 A - 34

ADVARSEL!

Hvis målepladen kan føres ned mellem de to halvdele, eller hængselbolten drejer, når dysen åbnes eller lukkes, må dyse-kanonen ikke skyde, men skal indleveres til reparation.

Efter brugereftersyn melder skytten om eventuelle beskadigelser, fejl og mangler.

A.5.3. Daglig vedligeholdelse. Omfanget af den daglige vedligeholdelse bestemmes af våbnets til-stand, men omfatter efter brug af materiellet normalt altid aftørring for støv, snavs og fugt, samt nødvendig indsmøring af umalede fla-der. Opståede skader udbedres og defekte dele udskiftes.

MATERIELSKADE

A.5.4. Ugentlig vedligeholdelse. Under ugentlig vedligeholdelse gennemføres rengøring og eftersyn af alle dysekanonens dele og tilbehør. Opståede skader udbedres og defekte dele udskiftes. I forbindelse med ugentlig vedligeholdelse adskilles våbnet. Efter samling gennemføres brugereftersyn jf. punkt A.5.2.

MATERIELSKADE

Sigtekikkertens linser er overfladebehand-let. Denne behandling ødelægges ved berø-ring.

Specielt vedr. dysekanon M/85. Beskyttelseskappen skal afmonteres, såle-des at dysekanonen kan rengøres for evt. støv, sand og andre urenheder, der måtte være trængt ind mellem kappen og røret.

HRN 111-034 2009-01 A - 35

MATERIELSKADE

A.5.5. Vedligeholdelse før skydning. Brugereftersyn gennemføres jf. punkt A.5.2. Derudover skal dyse-kanonen efterses af en våbenmekaniker.

A.5.6. Vedligeholdelse efter skydning. Rengøring gennemføres som beskrevet i punkt A.5.

MATERIELSKADE

Indsmøring af kuglehovedet med olie må ikke finde sted, da trefodens kugleskåle er fremstillet af kunststof.

Der må ikke anvendes rensevæsker eller lignende stoffer til rengøring af dysekanon M/85.

HRN 111-034 2009-01 B - 1

TILLÆG B UDDANNELSESMATERIEL

B.1. ALMINDELIGT I dette tillæg beskrives uddannelsesmateriel, der er til støtte for fag-læreren/instruktøren, i forbindelse med undervisning på dysekanon. Faglæreren/instruktøren bør, ud over anvendelse af våben og tilbe-hør, benytte materiellet m.h.p. at effektivisere undervisningen.

B.1.1. Autoriseret uddannelsesmateriel. Af autoriseret uddannelsesmateriel findes; • 7,62 mm instruktionsgevær M/85, se punkt B.2. • Eksercer- og undervisningsammunition, se punkt B.3. • Programmeret undervisning, se punkt B.4. • Dataformidlet undervisning, se afsnit B.5. • Lokalfremstillet uddannelsesmateriel, se punkt B.6.

B.2. 7,62 MM INSTRUKTIONSGEVÆR M/85 Bestemmelser for brug af 7,62 mm instruktionsgevær M/85 fremgår af kapitel 5 og tillæg C.

B.3. EKSERCER- OG UNDERVISNINGSAMMUNITION Eksercer- og undervisningsammunition til dysekanon omfatter: • 84 mm eksercergranatpatron HU M/79 og M/88. • 84 mm undervisningsgranatpatron B M/79. • 84 mm undervisningsgranatpatron LY M/79.

B.3.1. 84 mm eksercergranatpatron M/79 og M/88. 84 mm eksercergranatpatron M/79 og M/88 anvendes begge til ud-dannelse i våbenbetjening og skydeinstruktion, samt under enheds-uddannelse, øvelser og lign. Hjælperen bør altid medføre 4 ekser-cergranatpatroner. Eksercergranatpatron M/88 er en forbedret udgave af eksercergra-natpatron M/79, idet eksercergranatpatron M/88 giver en mere reali-stisk vægtfordeling, se figur B-1 og B-2.

HRN 111-034 2009-01 B - 2

Figur B-1: Eksercergranatpatron M/79.

Figur B-2: Eksercergranatpatron M/88.

Eksercergranatpatronerne er pakket i sæt bestående af: • 2 stk. eksercergranatpatron M/79 eller M/88, og • 1 stk. transportbeholder med særlig afmærkning.

B.3.2. Undervisningsammunition til tempering. Til brug under uddannelsen i tempering af brisant- og lysgranat-patron anvendes: • 84 mm undervisningsgranatpatron B M/79. • 84 mm undervisningsgranatpatron LY M/79.

MATERIELSKADE

Undervisningsammunitionen må ikke an-vendes til våbenbetjening, medtages på øvelser eller. lign.

HRN 111-034 2009-01 B - 3

Efter endt brug skal undervisningsgranatpatron LY M/79 monteres korrekt. Evt. manglende dele, såsom sikringsstift og tempe-ringsnøgle, rekvireres under anvendelse af de på styklisten anførte materialenumre. Defekt undervisningsammunition repareres af VMEK.

Figur B-3: Undervisningsgranatpatroner.

HRN 111-034 2009-01 B - 4

Figur B-4: Transportbeholder.

B.4. PROGRAMMERET UNDERVISNING Der findes fire undervisningsprogrammer: • 48A: Skydeteori med 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 med

motor. • 48B: Skydeteori med 84 mm røggranatpatron M/79, 84 mm lys-

granatpatron M/71 og 84 mm hulladningsgranatpatron, tandem M/97 med motor.

• 48C: Skydeteori med 84 mm brisantgranatpatron M/79. • 48D: 84 mm dysekanon M/79 og M/85. Vindens og temperaturens

indflydelse. Programmerne rekvireres jf. FKOPUB PP.180-9, Katalog over pro-grammeret undervisning i forsvaret.

B.5. DATAFORMIDLET UNDERVISNING Programmerne rekvireres jf. FKOPUB PP.180-9, Katalog over pro-grammeret undervisning i forsvaret.

HRN 111-034 2009-01 B - 5

B.6. LOKALFREMSTILLET UDDANNELSESMATERIEL Lokalt fremstillet uddannelsesmateriel anvendes især til skydein-struktion. Arbejdstegninger for attrapsigtemidler, sigtekasse, ret-ningsmærke og skivemateriel fremgår af HRN 119-001 Hærens Skydeuddannelsesmateriel Kamptroppernes våben (HRN SKY MAT). Vedr. ramper til instruktionsskydning program A, se punkt 5.3.1.4. (3). Herudover kan lokalt fremstilles andre former for uddannelsesmate-riel.

HRN 111-034 2009-01 C - 1

TILLÆG C 7,62 MM INSTRUKTIONSGEVÆR M/85

C.1. BESKRIVELSE

C.1.1. Almindeligt. 7,62 mm instruktionsgevær M/85 (7,62 IG M/85), se figur C-1, er et enkeltskuds instruktionsvåben monteret i et hylsterlegeme, der har samme form som en 84mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor Instruktionsvåbnet anvendes til gennemførelse af: • Skydeinstruktion (lydmarkør M/85), • instruktionsskydning program A, • instruktionsskydning program B, • enhedsuddannelse (lydmarkør M/85), og • enhedsskydninger.

MATERIELSKADE

7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 og 7,62 mm øvelsespatron M/98 har tilnærmelsesvis samme ballistik som 84 mm hulladnings-granatpatron M/79 m/motor ud til 500 m. Lydmarkør M/85 anvendes til at simulere bagblæst og knald. Dermed giver den en begyndende tilvænning til det miljø, der er i forbindelse med skydning med kali-berskud. Et indskudt instruktionsgevær kan kun anvendes sammen med den dysekanon, det er indskudt i.

C.1.2. Data og hoveddele. • Vægt ................................................................. 3,6 kg • Kaliber, instruktionsgevær ............................ 7,62 mm • Kaliber, hylsterlegeme ..................................... 84 mm • Længde (hylsterlegemet) ca. ........................... 60 cm • Hoveddelene er hylsterlegeme, pibe og bundstykke.

Instruktionsgeværet må ikke anvendes som eksercerammunition.

HRN 111-034 2009-01 C - 2

Figur C-1: 7,62 mm instruktionsgevær M/85.

C.1.3. Hylsterlegeme. Hylsterlegemet, se figur C-1, er et metalrør monteret med forreste og bageste pibeholder. I forreste pibeholder fastholdes piben af 4 verifikationsskruer, der igen fastholdes af 4 mindre låseskruer. Pibens bageste ende slutter i kammer og kammerstykke, der dan-ner leje for bundstykkets forpart. I hylsterlegemets leje for bundstyk-kets bagpart er der udboret en ildkanal, så fænghætten ved påtæn-ding kan påvirke bundstykkets slagarm. Ildkanalen danner leje for fænghætteholderen. Hylsterlegemet slutter i en messingkrave med udfræsning for dyse-kanonens patronstyr. I messingkraven er der fræset aflæsnings-mærke for isætning af bundstykket, et “S” for stillingen sikret og et “F” for stillingen afsikret. Ved isætning af bundstykket skal bund-stykkets pil altid pege på aflæsningsmærket for isætning.

C.1.4. Piben. Piben er lejret i forreste og bageste pibeholder.

C.1.5. Bundstykket. Bundstykket, se figur C-2, har leje for 7,62 mm patronens krave og lydmarkøren. Bundstykket indeholder endvidere slagarm, slagfjeder og slagbolt. Bag patronlejet er monteret slagboltspærre og låsepal. Slagboltspærren hindrer slagbolten i at gå frem og antænde patro-nens og lydmarkørens fænghætte, før bundstykkets pil er drejet til stillingen “F”. Bundstykket fastholdes i stillingerne “S” og “F” af låse-palen, der går i indgreb med hakkene for bundstykkets drejning, se figur C-3. Kraven omkring patronlejet går samtidig i indgreb med bundstykkets leje i kammerstykket, se figur C-3.

HRN 111-034 2009-01 C - 3

Figur C-2: Bundstykket.

Figur C-3: Isætning af bundstykket.

HRN 111-034 2009-01 C - 4

C.2. FUNKTIONERING

C.2.1. Opdeling. Funktioneringen inddeles i: • Aftræk, • spænding af slagarmen, og • sikring.

C.2.2. Aftræk. Når bundstykket er drejet til stillingen “F”, og fænghætten slås an af dysekanonens slagbolt, vil trykket fra fænghætten, gennem ildkana-len, påvirke slagarmen, hvorved slagbolten går frem og antænder patronen, se figur C-2. Såfremt lydmarkør M/85 er isat, vil den an-den slagbolt samtidig antænde lydmarkørens fænghætte.

C.2.3. Spænding af slagarmen. Efter påtænding føres slagarmen tilbage til udgangspositionen af den sammenpressede slagfjeder.

C.2.4. Sikring. Når bundstykket er drejet til stillingen “S” vil slagarmen være drejet væk fra ildkanalen i hylsterlegemet. Hvis aftræk foretages på dyse-kanonen, vil fænghætten blive slået an. Da slagarmen imidlertid er drejet væk, affyres patronen og/eller lydmarkøren ikke.

C.3. ADSKILLELSE OG SAMLING Bundstykket må udtages og næsen skrues af. Yderligere adskillelse og samling må kun foretages af våbenmekaniker.

C.4. PAKNING

Figur C-4: Transportbeholder.

HRN 111-034 2009-01 C - 5

Instruktionsgeværet pakkes og føres i en transportbeholder som vist på figur C-4. Instruktionsgeværet føres i det ene rør. I det andet rør kan føres materiel til vedligeholdelse, jf. punkt C12.

C.5. VEDLIGEHOLDELSE Instruktionsgeværet vedligeholdes som et almindeligt gevær. Til vedligeholdelse anvendes vedligeholdelsessystem BOR CAP samt det udleverede vedligeholdelsessæt. Eftersyn før skydning gennemføres jf. FAG 21-13 som for håndvå-ben gældende. Ved skydning med 7,62 mm salonpatron M/75 (program A), vil det normalt være nødvendigt, jævnligt at rengøre bundstykke, kammer og pibe (når bundstykket kun kan isættes med besvær). Det bør samtidig kontrolleres, at kanonrørets gennemboring for slagbolt er ren. Efter skydning udtages bundstykket, og næsen skrues af, hvorefter hele geværet rengøres.

C.6. AMMUNITION

C.6.1. Almindeligt. Til instruktionsgeværet må kun anvendes følgende ammunitionsty-per: • 7,62 mm salonpatron M/75 (7,62 mm SAPT M/75). • 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 (7,62 ØLSPT M/85). • 7,62 mm øvelsespatron M/98. • Lydmarkør M/85 (LYMA M/85). • Fænghætte M/85 (FÆHÆ M/85) med holder.

C.6.1.1. 7,62 mm salonpatron M/75. Når 7,62 mm salonpatron M/75 anvendes, skal ammunition være fra 1984 eller nyere, idet salonpatron M/75 fra før 1984 er af en anden konstruktion. Anvendes denne ammunition i instruktionsgevær M/85, kan det give en uacceptabel spredning.

C.6.1.2. 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85. Ammunition produceret før 1996 kan kendes på, at halvdelen af bunden af patronhylsteret er malet sort, og spidsen af projektilet har en rød markering for at indikere, at det indeholder lysspor. Ammunition produceret 1996 eller senere kan kendes på, at der er en blå farvemarkering i overgang mellem patronhylsteret og projekti-

HRN 111-034 2009-01 C - 6

let. Spidsen af projektilet har en rød markering for at indikere, at det indeholder lysspor.

C.6.1.3. 7,62 mm øvelsespatron M/98. Spidsen af projektilet har en blå markering for at indikere, at det in-deholder en reduceret ladning.

C.6.2. Anvendelse. De ovenfor nævnte ammunitionstyper giver følgende anvendelses- og kombinationsmuligheder: • 7,62 mm salonpatron M/75 og fænghætte M/85.

Anvendes i instruktionsskydning program A. Forhold vedrørende anvendelse fremgår af bemærkninger til sky-deprogram A, samt af punkt C.9.1.

• 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 eller 7,62 mm øvelsespa-tron M/98 og fænghætte M/85. Anvendes i instruktionsskydning program B. Forhold vedrørende anvendelse fremgår af bemærkninger til sky-deprogram B, samt af punkt C.10.1.

• 7,62 mm øvelseslyssporpatron M/85 eller 7,62 mm øvelsespa-tron M/98, lydmarkør M/85 og fænghætte M/85. Anvendes i instruktionsskydning program B og til enhedsskydnin-ger.

• Lydmarkør M/85 og fænghætte M/85. Anvendes til enhedsuddannelse og skydeinstruktion.

Instruktøren rekvirerer den/de af ovenstående kombinationsmulig-heder, der skal bruges.

C.6.3. Ballistik. Når indskydning jf. punkt C.10.2.2 er gennemført, afviger 7,62 mm ammunitionens middeltræffepunkt i højden således i forhold til ret-ningspunktet (sammenlignet med 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor):

AFSTAND AFVIGELSE 200 m ÷ 30 cm 300 m 0 cm 400 m + 40 cm 500 m + 40 cm

Vinden påvirker patronen modsat 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor.

HRN 111-034 2009-01 C - 7

Ved en vindstyrke på 4 m/s ved jorden og vinkelret på skudretnin-gen er vindafvigelsen (med vinden).

AFSTAND AFVIGELSE 200 m ca. 20 cm 300 m ca. 45 cm 400 m ca. 80 cm 500 m ca. 125 cm

Instruktøren bør til stadighed være opmærksom på dette pædagogi-ske forhold, og hele tiden repetere vindens indflydelse på hullad-ningsgranatpatron M/79 m/motor. Valg af korrekt retningspunkt kan øves ved, at instruktøren efter ve-rifikation stiller på sideverifikationstromlen jf. nedenstående skema:

AFSTAND/KORREKTION (TS) AFSTAND 4 M/S 6 M/S 8 M/S

200 1 2 7 300 5 7 10 400 5 7 9 500 5 7 9

Hvis vinden kommer fra venstre, justeres sideverifikationstromlen det angivne antal TS mod højre. Kommer vinden fra højre, justeres sideverifikationstromlen mod venstre. Kommer vinden skråt forfra/bagfra, halveres korrektionen.

HRN 111-034 2009-01 C - 8

C.7. BETJENING

C.7.1. Almindeligt. Skydning med instruktionsgeværet gennemføres mest praktisk i hold på tre mand og ved brug af to instruktionsgeværer, således: • En skytte, der gennemfører normal våbenbetjening og skydning. • En hjælper, der modtager instruktionsgeværet fra “klargøreren”,

og herudover gennemfører hjælperens normale våbenbetjening. • En “klargører”, der klargører instruktionsgeværet, afleverer dette

til hjælperen, og herefter klargører det andet instruktionsgevær, så genladning kan øves.

C.7.2. At efterse instruktionsgeværet.

ADVARSEL!

Eftersyn skal finde sted inden påbegyndelse af betjening, ved-ligeholdelse eller skydning for at sikre, at leje for fænghætte-holder, bundstykke, kammer og pibe er tomme.

Instruktionsgeværet efterses således: • Det kontrolleres, at leje for fænghætteholder er tomt. • Bundstykket udtages og kontrolleres (såvel patronleje som leje for

lydmarkør). • Ved at se gennem piben kontrolleres, at denne er tom.

C.7.3. At klargøre instruktionsgeværet. 7,62 mm instruktionsgevær med isat ammunition (klargjort) skal be-handles som en skarp 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 med motor. • Drej bundstykket (med et let tryk) mod uret indtil pilen er ud for af-

læsningsmærket, se figur C-5, og udtag bundstykket. • Sæt en patron i patronlejet, se figur C-6, (Patronen fastholdes af

en fjederpåvirket kugle.) • Lydmarkøren sættes i bundstykket med et let tryk, til der lyder et

klik, se figur C-7.

HRN 111-034 2009-01 C - 9

Figur C-5: Udtagning af bundstykket.

Figur C-6: Isætning af patron.

HRN 111-034 2009-01 C - 10

Figur C-7: Isætning af lydmarkør.

• Sæt bundstykket ind i kammerstykket (pilen ud for aflæsnings-mærket), tryk let på bundstykket og drej med uret til pilen er ud for “F”, se figur C-8.

• Isæt fænghætte med fænghætteholder, se figur C-9. Såfremt instruktionsgeværet anvendes til enhedsuddannelse og lig-nende, d.v.s. i kombinationen lydmarkør M/85 og fænghætte M/85, men ingen patron, gennemføres klargøring, uden at bundstykket ud-tages, således: • Den afskudte lydmarkør fjernes og en ny isættes. • Den afskudte fænghætte fjernes og en ny isættes.

HRN 111-034 2009-01 C - 11

Figur C-8: Afsikring af instruktionsgeværet.

Figur C-9: Isætning af fænghætte.

HRN 111-034 2009-01 C - 12

C.7.4. At demontere et klargjort instruktionsgevær. • Udtag fænghætte med fænghætteholder. • Drej bundstykket mod uret og udtag bundstykket. • Fjern lydmarkøren fra bundstykkets leje. • Fjern patronen fra patronlejet. • Isæt bundstykket og drej til stillingen “S”.

C.7.5. At lade og genlade dysekanonen med instruktionsgevæ-ret. Hjælperen lader og genlader som normalt.

C.7.6. At aflade dysekanonen med instruktionsgeværet. Hjælperen aflader som normalt. “Klargøreren” fjerner herefter afskudt patron, fænghætte og lydmar-kør. Den afskudte lydmarkør fjernes. Bundstykket isættes og pilen drejes mod uret til stilling “S” (transportstilling i demonteret stand).

Figur C-10: Afskudt lydmarkør fjernes.

HRN 111-034 2009-01 C - 13

C.7.7. Bagblæstområdet. Lydmarkør M/85 anvendes til at simulere bagblæst og knald. Samti-dig opstår der et fareområde bag dysekanonen. For at øve hjælpe-ren i kontrol af bagblæstområdet, skal han ved skydning med in-struktionsgeværet, kontrollere lydmarkørens bagblæstområde.

C.7.8. Funktioneringsfejl. Instruktionsvåbnet vil ved korrekt betjening og omhyggelig vedlige-holdelse sjældent svigte. Opstår der funktioneringsfejl udover de i skemaet anførte, eller kan de anførte fejl ikke afhjælpes, tilkaldes våbenmekaniker. Når funktioneringsfejl opstår, melder skytten:

“FUNKTIONERINGSFEJL” FEJL VED KAN SKYLDES BEMÆRKNINGER Indføring af ammuni-tion

Snavs i kammeret Kammeret rengøres

Bundstykket udskif-tes

Affyring Defekt lydmarkør el-ler patron

Ammunition udskif-tes

Defekt fænghætte Fænghætte drejes 1800. Hvis den ikke virker 2. gang, ud-skiftes fænghætten.

Bundstykket er sikret Fænghætten påtæn-des og skal derfor udskiftes

Defekt bundstykke Bundstykket udskif-tes

HRN 111-034 2009-01 C - 14

C.8. KLARGØRING TIL INSTRUKTIONSSKYDNING

C.8.1. Almindeligt. Før skydning med instruktionsgeværet skal dysekanonen verifice-res, instruktionsgeværet indskydes og sigtemidlerne evt. justeres.

C.8.2. Indskydning af instruktionsgevær. Før indskydning skal man sikre sig, at de fire verifikationsskruer er spændt ind til piben. Det gøres ved at løsne låseskruerne og efter-spænde verifikationsskruerne. Derefter spændes låseskruerne, se figur C-11.

Figur C-11: Verifikations- og låseskruer.

Ved justering flyttes piben i højden ved justering på de to verifikati-onsskruer, som vender opad henholdsvis nedad, når instruktionsge-været er anbragt i den stilling, hvori det indlades i kanonen. Juste-ringen gennemføres således: • De to låseskruer løsnes. • Verifikationsskruen, der sidder i den retning, piben skal flyttes,

skrues den bestemte korrektion udad. • Piben flyttes ved at skrue den modsatte verifikationsskrue tilsva-

rende indad. (indtil stop). • De to låseskruer spændes igen. Piben flyttes i siden på tilsvarende vis ved de to øvrige verifikations- og låseskruer.

HRN 111-034 2009-01 C - 15

Drejning af verifikationsskruerne en hel omgang flytter piben 4 TS, hvilket svarer til:

AFSTAND

1/4 OMGANGSVARER TIL

1/1 OMGANG SVARER TIL

15 m 1,5 cm 6 cm 100 m 10 cm 40 cm 300 m 30 cm 120 cm

Mindste korrektion er 1/4 omgang.

MATERIELSKADE

Instruktionsgeværet skal indskydes før instruktionsskydning pro-gram A og B samt enhedsskydninger. Denne indskydning bør gen-nemføres af en uddannet skytte. Et instruktionsgevær, der er indskudt til instruktionsskydning pro-gram A, kan ikke anvendes til instruktionsskydning program B samt enhedsskydninger. Ligeledes kan et instruktionsgevær, der er ind-skudt til instruktionsskydning program B/enhedsskydninger, ikke an-vendes til instruktionsskydning program A.

C.9. INSTRUKTIONSSKYDNING PROGRAM A

C.9.1. Forberedelser. Dysekanonen verificeres jf. punkt 2.3. Herefter justeres sigtekikker-ten således: • Sideverifikationstromlen flyttes 6 TS mod “R” (højre). • Højdeverifikationstromlen flyttes 2 TS mod “+” (op). • Afstandstromlen indstilles på 200 m (hvid skala). • Indskydning skal altid foretages inden skydning program A.

Drejning af verifikations- og låseskruer skal ske med forsigtighed og kun i forbindelse med verifikation.

HRN 111-034 2009-01 C - 16

C.9.2. Indskydning. Indskydning foretages således: • Instruktionsgeværet indskydes med 7,62 mm salonpatron M/75. • Der skydes tre skud mod en skive med et veldefineret retnings-

punkt, f.eks. skive nr. 5 eller S.6, på afstand 15 m (målt fra sigte-kikkerten).

• Instruktionsgeværet justeres, jf. punkt C.8.2., indtil middeltræffe-punktet og retningspunktet er sammenfaldende.

• Der skydes et kontrolskud. Indskydning af instruktionsgeværet bør gennemføres af uddannet personel. Ved en meget omhyggelig indskydning er det muligt at få flere in-struktionsvåben til at være næsten sammenfaldende.

C.10. INSTRUKTIONSSKYDNING PROGRAM B

C.10.1. Forberedelser. • Dysekanonen verificeres jf. punkt 2.3. • Indskydning skal altid foretages inden skydning program B.

C.10.2. Indskydning. Indskydning kan gennemføres på to måder:

C.10.2.1. Indskydning på 100 m. • Instruktionsgeværet indskydes med 7,62 mm øvelseslysspor-

patron M/85. • Afstandstromlen stilles på hvid skala afstand 200 m. • På afstand 100 m opstilles en skive med et veldefineret retnings-

punkt f.eks. skive nr. 5c eller K1. • Der skydes fire skud med sigte mod retningspunktet. • Instruktionsgeværet justeres, jf. pkt. C.8.2., indtil middeltræffe-

punktet ligger ca. 15 cm over retningspunktet. • Der skydes tre kontrolskud.

C.10.2.2. Indskydning på 300 m. • Instruktionsgeværet indskydes med 7,62 mm øvelseslysspor-

patron M/85. • Afstandstromlen indstilles på hvid skala afstand 300 m. • På afstand 300 m opstilles en skive med et veldefineret retnings-

punkt f.eks. skive nr. K1.

HRN 111-034 2009-01 C - 17

• Der skydes fem skud med sigte mod retningspunktet. • Instruktionsgeværet justeres, jf. pkt. C.8.2., indtil middeltræffe-

punktet er flyttet til retningspunktet. Der justeres ikke, hvis middel-træffepunktet ligger mindre end 30 cm fra retningspunktet.

• Der skydes tre kontrolskud. Indskydning på 300 m vil give det bedste resultat, især hvis geværet skal anvendes mod mål på afstande over 300 m.

C.11. ENHEDSSKYDNING Instruktionsgeværet indskydes som beskrevet i punkt C.10.1. og C.10.2. Der bør indskydes mindst to instruktionsgeværer pr. dyse-kanon. Ligeledes bør der udpeges en “klargører”, hvis opgave er at klargø-re instruktionsgeværet mellem hvert skud. Hjælperens opgave un-der skydning er at betjene dysekanonen.

HRN 111-034 2011-07 D - 1

TILLÆG D AMMUNITION

D.1. ALMINDELIGT Personellet skal have et sådant kendskab til ammunitionen, at de med sikkerhed kan identificere ammunitionstypen og emballagen, samt behandle ammunitionen korrekt og med fornøden sikkerhed. Ammunitionen skal i videst mulig omfang beskyttes mod vejrlig og tilsmudsning. Ammunitionen til 84 mm dysekanon omfatter: • 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor (84 mm HUGRPT

M/79 MO). • 84 mm hulladningsgranatpatron, tandem M/97 m/motor (84 mm

HUGRPT, T M/97 MO). • 84 mm røggranatpatron M/79 (84 mm RGRPT M/79). • 84 mm brisantgranatpatron M/79 (84 mm BGRPT M/79). • 84 mm brisantgranatpatron M/79/08 (84 mm BGRPT M/79/08). • 84 mm brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502 (84 mm BGRPT

M/2000). • 84 mm lysgranatpatron M/71 (84 mm LYGRPT M/71). • 84 mm pilgranatpatron M/02, 401 (84 mm PGRPT M/02). Endvidere findes der til uddannelsesbrug: • 84 mm øvelsesgranatpatron M/85 (84 mm ØGRPT M/85). • 84 mm øvelsesprojektilpatron M/00, 141 (84 mm ØPT M/00)

HRN 111-034 2011-07 D - 2

D.1.1. Samlede oplysninger om de enkelte ammunitonstyper. Figur D-1 indeholder generelle oplysninger om de enkelte ammuni-tionstyper. Granat

Original- betegnelse

Armerings- afstand

Bemærkninger

HUGRPT M/79 MO

HEAT 551B

5 - 15 m Armeringsafstanden er meget kort. Gennemtrænger mindst 400 mm homo-gent panserstål.

HUGRPT, T M/97 MO

HEAT 751 25 - 40 m Gennemtrænger reak-tivt panser +> 425 mm homogent panserstål.

84 mm RGRPT M/79

Smoke 469B

40 - 70 m Røgen udvikles øje-blikkeligt, og er for-holdsvis flygtig ved vindhastigheder over 8 m/s. Skydning gennemføres på grøn skala (441)

84 mm BGRPT M/79

HE 441B 40 - 70 m Armeringen påbegyn-des 40 m fra mundin-gen og er først tilende-bragt 70 m fra mundin-gen. Derfor vil der op-stå en forsager, så-fremt man stiller tidsrø-ret på afstande mellem 40 - 70 m.

84 mm BGRPT M/79/08

HE 441D 40 – 70 m Armeringen påbegyn-des 40 m fra mundin-gen og er først tilende-bragt 70 m fra mundin-gen. Derfor vil der op-stå en forsager, så-fremt man stiller tidsrø-ret på afstande mellem 40 - 70 m.

HRN 111-034 2011-07 D - 3

Granat

Original- betegnelse

Armerings- afstand

Bemærkninger

84 mm BGRPT M/2000

HEDP 502 15 – 40 m

84 mm LYGRPT M/71 og M/71/09

Illum 545B og Illum 545C

Armering er tilendebragt efter 200 m

Skal skydes fra knæ-lende eller stående skydestilling.

85 mm PGRPT M/02

ADM 401 0 m

84 mm ØGRPT M/85

TP 552 Ingen Er i sin opbygning og funktionering identisk med HUGRPT M/79 MO, dog uden spræng-ladning. Anvendes kun til ud-dannelse.

84 mm ØPT M/00

TP 141 Ingen

Figur D-1: Generelle oplysninger om ammunitionen.

HRN 111-034 2011-07 D - 4

D.2. PATRONHYLSTER MED DRIVLADNING. Patronhylsteret, se figur D-2, er fælles for alle granater, med undta-gelse af 84 mm brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. Hylsteret er fremstillet af letmetal. Patronhylsteret er farvet sort. Pa-tronhylsteret indeholder drivladningen, der består af 0,4 mm tykke krudtstrimler. Drivladningen består af en fængladning bestående af sortkrudt. Fængladningen antændes af fænghætten i siden af pa-tronhylsteret. Hylsterbunden består af en kunststofplastskive, der destrueres af bagblæsten. I hylsterbunden er der udskæring for rørets patronstyr, så fænghæt-ten efter ladning er anbragt ud for slagbolten.

Figur D-2: Patronhylster med drivladning.

HRN 111-034 2011-07 D - 5

D.3. 84 MM HULLADNINGSGRANATPATRON M/79 M/MOTOR

D.3.1. Generelt. Granaten anvendes imod alle typer pansrede køretøjer, se punkt 4.1.11.1. For at opnå en flad skudbane og en kort flyvetid, er granaten forsy-net med en raketmotor, der antændes, når granaten forlader mun-dingen. Granaten er finnestabiliseret, og roterer langsomt i skudbanen. Granaten antændes v.h.a. en piezoelektrisk tænding. Granaten er lavet således, at den kan flyve gennem tyndere grene eller anden vegetation uden at detonere.

D.3.2. Data. • Maksimum effektiv skudafstand 700 m • Mundingshastighed (V0) 225 m/s • Flyvetid: • 400 m 1,3 sek. • 500 m 1,6 sek. • 600 m 1,9 sek. • 700 m 2,2 sek. • Armeringsafstand 5 - 15 m • Gennemtrængningsevne (homogent panserstål) > 400 mm • Vægt: • Granatpatron komplet 3,2 kg • Granat 2,4 kg • Sprængladning 0,5 kg • Drivladning 0,4 kg • Raketmotorladning 0,3 kg • Transportbeholder m/2 granatpatroner 8,0 kg • Original betegnelse HEAT 551B

D.3.3. Konstruktion Hulladningsgranatpatronen, se figur D-3, består af følgende: • Ballistisk hætte med stødrør. • Granatlegeme med sprængladning. • Raketmotor. • Stabiliseringsenhed. • Patronhylster med drivladning.

HRN 111-034 2011-07 D - 6

Figur D-3: HUGRPT M/79 MO.

D.3.4. Funktionering.

D.3.4.1. Ballistisk hætte med stødrør. Den forreste del af stødrøret er fremstillet af stål og formet således, at granaten virker ved anslagsvinkler op til 800, se også punkt 4.2.1.3.2.

D.3.4.2. Granatlegeme med sprængladning. Granatlegemet er fremstillet af letmetal. I granatlegemet er spræng-ladningen, bestående af sprængstoffet octol (70% octogen og 30 % trotyl), holdt på plads af en kobberkonus. For at reducere granatpatronens rotation, og dermed forøge hullad-ningseffekten, er der på granatlegemet monteret et løstsiddende fø-ringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i, se figur D-4. Teflonbæltet tilsikrer den nødvendige gastæthed i kanonrøret, uden at granaten opnår en sådan rotation, at effekten fra hulladningen nedsættes.

D.3.4.3. Elektrisk tændsystem. Det elektriske system består af en piezoelektrisk krystalenhed (der afgiver strøm ved sammenpresning), detonatorer, ledninger og for-skellige sikringsanordninger. Herudover fungerer visse dele af gra-natpatronens metaldele som strømledere. I detonatoren er indbygget en inertisikring (træghedssikring), der sikrer, at granatpatronen først er armeret efter 5 - 8 m fra mundin-gen, se figur D-4. Ved granatpatronens anslag overføres trykvirkningen gennem af-standsrøret til den piezoelektriske krystalenhed. Herved produceres en elektrisk strøm, der går gennem de elektriske ledninger og ledere

HRN 111-034 2011-07 D - 7

til en elektrisk tændsats i detonatoren, der bringer sprængladningen til detonation, se også punkt 4.2.1.3. (virkning i målet). Hvis detonatoren ikke er armeret, vil den elektriske impuls kun nå frem til kontaktstykket umiddelbart under rotorhuset, og sprænglad-ningen vil ikke blive antændt, se figur D-5 og D-6.

Figur D-4: HUGRPT M/79 MO.

HRN 111-034 2011-07 D - 8

Figur D-5: Detonatoren (sikret).

HRN 111-034 2011-07 D - 9

Figur D-6: Detonatoren (armeret).

D.3.4.4. Raketmotor. Raketmotoren, se figur D-7, er fremstillet i letmetal. Bunden af gra-natpatronen danner forreste væg i raketmotoren. Bagtil består ra-ketmotoren af en udblæsningsdyse, forsinkelsessats og fænglad-ning. Når hulladningsgranatpatronen affyres, antænder drivladnin-gen raketmotorens forsinkelsessats, der efter 45 tusindedel af et sekund vil antænde raketmotorens fængladning. Fængladningen antænder herefter initialladningen, der igen antænder raketmotor-ladningen. Ca. 18 m fra mundingen afkastes forsinkelsesenheden, hvorefter raketmotoren er fuldt udviklet. Raketmotoren brænder i ca. 1,5 sek., hvorefter granatpatronen er ude på ca. 500 m.

HRN 111-034 2011-07 D - 10

Figur D-7: Raketmotoren.

D.3.4.5. Stabiliseringsenhed. Stabiliseringsenheden, se figur D-8 og D-9, består af 6 stabilise-ringsfinner og et stempel. Ved affyringen er stemplet i forreste stil-ling. Drivladningens tryk skaber et overtryk (gennem de to udborin-ger) bag stemplet, se pilene på figur D- 8. Når granatpatronen har forladt mundingen, vil overtrykket presse stemplet i bagerste stilling, hvorved de 6 stabiliseringsfinner presses ud i en vinkel på ca. 450 i forhold til granatpatronens længderetning. Herved deformeres metallet i stabiliseringsfinnernes forreste ende og finnerne fastholdes i udslået stilling, se figur D-9.

HRN 111-034 2011-07 D - 11

Figur D-8: Stabiliseringsfinner (indslået).

Figur D-9: Stabiliseringsfinner (udslået).

HRN 111-034 2011-07 D - 12

D.3.4.6. Patronhylster med drivladning. Se punkt D.2.

D.3.4.7. Pakning af hulladningsgranatpatron. Hulladningsgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-10. Kas-sens dimensioner er (L x B x H) 795 x 429 x 293 mm. Colliens di-mensioner er (L x B x H) 759 x 270 x 132 mm.

Figur D-10: Pakning af HUGRPT M/79 MO.

HRN 111-034 2011-07 D - 13

D.4. 84 MM RØGGRANATPATRON M/79

D.4.1. Generelt. Røggranatpatronen, se figur D-11, anvendes til udlæggelse af øje-blikkelig røg. Granaten er rotationsstabiliseret, og monteret med et øjebliksstødrør der gør, at røgen ved anslag udvikles øjeblikkeligt.

Figur D-11: RGRPT M/79.

D.4.2. Data. • Vægt, røggranatpatron komplet 3,1 kg • Vægt, granat 2,2 kg • Vægt, røgladning 0,8 kg • Vægt, drivladning 0,35 kg • Vægt, transportbeholder (med to røggranatpatroner) 8,0 kg • Længde, røggranatpatron 442 mm • Effektiv skudafstand 1300 m • V0 240 m/s • Virkeområde (vindstille), diameter 10 - 15 m • Flyvetid: 400 m 1,8 sek.

800 m 3,9 sek. 1300 m 7,2 sek.

• Armeret efter 20 - 70 m • Original betegnelse Smoke 469B • Granatlegeme er farvet lysegrønt.

HRN 111-034 2011-07 D - 14

D.4.3. Konstruktion. Røggranatpatronen består af følgende: • Granatlegeme med stødrør. • Røgladning. • Detonator. • Patronhylster med drivladning.


D.4.4.1. Granatlegeme med stødrør. Granatlegemet, se figur D-12, har fortil monteret et forpartsstykke af letmetal, hvorpå stødrøret er monteret. Stødrøret indeholder en ro-tor- og rotationssikring.

Figur D-12: Røggranat.

HRN 111-034 2011-07 D - 15

Stødrøret har i centrum en slagspids, der i forbindelse med en sla-garm sikrer antændelse af røgladningen ved anslagsvinkler op til 850, se figur 4.2.1.3.2. Stødrøret antænder en detonator. På indersiden af granaten er der monteret langssiddende ribber, der har til formål at tvinge røgladningen med i rotationen. Endvidere for-stærker ribberne granatvæggen. På granatpatronen er der monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber, se figur D-12. Dysekanonens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet, og bibringer herved granaten den nødvendige rotati-on til at opretholde stabiliteten.

D.4.4.2. Røgladning. Røgladningen, af typen titantetraklorid, indeholdes i granatlegemet. Når granatlegemet sprænges, bliver røgladningen spredt, og røgen udvikles øjeblikkeligt. Røgen er ikke giftig.

D.4.4.3. Detonator. Fra 0 - 40 m fra mundingen er detonatoren sikret. På afstande over 70 m vil granaten detonere ved anslag. Stødrøret antænder en detonator, der igen antænder sprænglad-ningen, se figur D-12. Sprængladningen sønderdeler granatlege-met.


D.4.4.5. Pakning af røggranatpatron. Røggranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre trans-portbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-13. Kassens dimensioner er (L x B x H) 584 x 414 x 294 mm. Colliens dimensioner er (L x B x H) 558 x 271 x 129 mm.

HRN 111-034 2011-07 D - 16

Figur D-13: Pakning af RGRPT M/79.

HRN 111-034 2011-07 D - 17

D.5. 84 MM BRISANTGRANATPATRON M/79.

D.5.1. Generelt. Brisantgranatpatronen, se figur D-14, anvendes til bekæmpelse af udækket personel samt personel i overdækkede feltbefæstningsan-læg. Granatpatronen er rotationsstabiliseret og monteret med et kombineret tids- og stødrør.

Figur D-14: BGRPT M/79.

D.5.2. Data. • Vægt, brisantgranatpatron komplet 3,1 kg • Vægt, granat 2,3 kg • Vægt, drivladning 0,4 kg • Vægt, sprængladning 0,4 kg • Vægt, transportbeholder (med to brisantgranatpatroner) 8,2 kg • Længde, brisantgranatpatron 375 mm • Effektiv skudafstand: • Anslag på målet 1000 m • Anslag over målet 1000 m • Detonation over målet 1000 m • Virkeområde, diameter: • Anslag på målet ca. 5 m • Anslag over målet 10 - 15 m • Detonation over målet 10 - 15 m • Antal stålkugler ca. Ca. 800 • V0 240 m/s • Flyvetid: 350 m 1,56 sek.

HRN 111-034 2011-07 D - 18

700 m 3,35 sek. 1000 m 5,12 sek. • Armeret efter 20 - 70 m • Original betegnelse HE 441B • Granatlegemet er farvet mørkegrønt.

D.5.3. Konstruktion. • Granatlegeme med stød- og tidsrør. • Brisantladning. • Initialladning. • Patronhylster med drivladning.


D.5.4.1. .Granatlegeme med stød- og tidsrør. Granatlegemet, se figur D-15, har fortil monteret et forpartsstykke af letmetal, hvorpå stødrøret er monteret. Stødrøret indeholder en ro-tor- og rotationssikring. Brisantgranaten detonerer enten ved anslag eller efter tempering. En sikret granat vil altid detonere ved anslag. På granatpatronen er der monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber, se figur D-15. Dysekanonens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet, og bibringer herved granaten den nødvendige rotati-on til at opretholde stabiliteten. Granaten er designet således, at risikoen for fragmenter, der flyver bagud ved detonation, er lille.

HRN 111-034 2011-07 D - 19

Figur D-15: Brisantgranat.

D.5.4.2. Stødrør. Slagstiften i centrum af stødrøret sikrer, at brisantgranaten virker ved anslagsvinkler op til 850, se figur 410. Initialladningen antændes ved anslag.

D.5.4.3. Tidsrør (tempering). En temperet granat vil detonere ved anslag. Granaten temperes ved at dreje tids- og stødrøret (afstandsringen), se figur D-15, med hånden til den ønskede indstilling. Der er ikke behov for at anvende tempernøgle. Afstandsringens streginddeling går fra 0 til 1250 meter. Den har tal for hver 100 m og delstreger for hver 10 m. Ved indstilling på "S" er tidsrøret sikret. I tidsrøret er der indbygget et ur, der startes ved granatens affyring. Når den til af-standen svarende tid er forløbet, antændes en fænghætte, der igen antænder initialladningen. Vedr. tempering, se også punkt 4.2.3.5. Såfremt granaten ikke afskydes, skal tids- og stødrøret igen drejes til sikringsmærket "S", før granaten pakkes i transportbeholder.

HRN 111-034 2011-07 D - 20

D.5.4.4. Brisantladning. Granatlegemet er fremstillet af stål og udformet, så sprængningen af granaten giver mange splinter. For at forstærke virkningen er der i granatlegemet, i et lag af plast (neopren), indstøbt ca. 800 stålkug-ler. Udformningen af granatlegemet tilsikrer en effektiv spredning af sprængstykker og stålkugler.

D.5.4.5. Initialladningen. Initialladningen bringer sprængladningen, bestående af en blanding af hexogen og trotyl, til detonation. Se også punkt 4.2.3.3. (virkning i målet).


D.5.5. Pakning af brisantgranatpatron M/79. Brisantgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-16.

Figur D-16: Pakning af BGRPT M/79.

HRN 111-034 2011-07 D - 21

D.6. 84 MM BRISANTGRANATPATRON M/79/08.

D.6.1. Generelt. Brisantgranatpatronen, se figur D-17, anvendes til bekæmpelse af udækket personel samt personel i overdækkede feltbefæstningsan-læg. Granatpatronen er rotationsstabiliseret og monteret med et kombineret tids- og stødrør.

Figur D-17: BGRPT M/79/08.

Brugerens betjening og virkning af brisantgranatpatron M/79 og M/79/08 er ens. Væsentligste forskel ligger i sikringens konstruktion.

D.6.2. Data. • Vægt, brisantgranatpatron komplet 3,2 kg • Vægt, granat 2,3 kg • Vægt, drivladning 0,35 kg • Vægt, sprængladning 0,35 kg • Vægt, transportbeholder (med to brisantgranatpatroner) 8,2 kg • Længde, brisantgranatpatron 376 mm • Effektiv skudafstand: • Anslag på målet 1000 m • Anslag over målet 1000 m • Detonation over målet 1000 m • Virkeområde, diameter: • Anslag på målet ca. 5 m • Anslag over målet 10 -15 m • Detonation over målet 10 – 15 m • Antal stålkugler ca. Ca. 800 • V0 240 m/s • Flyvetid: 350 m 1,56 sek.

HRN 111-034 2011-07 D - 22

700 m 3,35 sek. 1000 m 5,12 sek. • Armeret efter 40 – 70 m • Original betegnelse HE 441D • Granatlegemet er farvet mørkegrønt.

D.6.3. Konstruktion. • Granatlegeme med stød- og tidsrør. • Brisantladning. • Initialladning. • Patronhylster med drivladning.


D.6.4.1. .Granatlegeme med stød- og tidsrør. Granatlegemet, se figur D-18, har fortil monteret et forpartsstykke af letmetal, hvorpå stødrøret er monteret. Stødrøret indeholder en ro-tor- og rotationssikring. Brisantgranaten detonerer enten ved anslag eller efter tempering. En sikret granat vil altid detonere ved anslag. På granatpatronen er der monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber, se figur D-18. Dysekanonens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet, og bibringer herved granaten den nødvendige rotati-on til at opretholde stabiliteten.

HRN 111-034 2011-07 D - 23

D-18: Brisantgranaten.

D.6.4.2. Stødrør. Slagstiften i centrum af stødrøret sikrer, at brisantgranaten virker ved anslagsvinkler op til 850, se figur 410. Initialladningen antændes ved anslag.

D.6.4.3. Tidsrør (tempering). En temperet granat vil detonere ved anslag. Granaten temperes ved at dreje tids- og stødrøret (afstandsringen), se figur D-19, med hånden til den ønskede indstilling. Der er ikke behov for at anvende tempernøgle. Afstandsringens streginddeling går fra 0 til 1250 meter. Den har tal for hver 100 m og delstreger for hver 10 m. Ved indstilling på "S" er tidsrøret sikret. I tidsrøret er der indbygget et ur, der startes ved granatens affyring. Når den til af-standen svarende tid er forløbet, antændes en fænghætte, der igen antænder initialladningen. Vedr. tempering, se også punkt 4.2.3.5. Såfremt granaten ikke afskydes, skal tids- og stødrøret igen drejes til sikringsmærket "S", før granaten pakkes i transportbeholder.

HRN 111-034 2011-07 D - 24

Figur D-19: Tidsrør.

D.6.4.4. Brisantladning. Granatlegemet er fremstillet af stål og udformet, så sprængningen af granaten giver mange splinter. For at forstærke virkningen er der i granatlegemet, i et lag af plast (neopren), indstøbt ca. 800 stålkug-ler. Udformningen af granatlegemet tilsikrer en effektiv spredning af sprængstykker og stålkugler.

D.6.4.5. Initialladningen. Initialladningen bringer sprængladningen til detonation. Se også punkt 4.2.3.3. (virkning i målet).

D.6.4.6. Patronhylster med drivladning. Se punkt D2.

HRN 111-034 2011-07 D - 25

D.6.5. Pakning af brisantgranatpatron M/79/08. Brisantgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-20. Kas-sens dimensioner er (L x B x H) 584 x 414 x 294 mm. Colliens di-mensioner er (L x B x H) 558 x 271 x 129 mm.

Figur D-20: Pakning af BGRPT M/79/08.

HRN 111-034 2011-07 D - 26

D.7. 84 MM BRISANTGRANATPATRON M/2000, HEDP 502.

D.7.1. Generelt. Brisantgranatpatronen, se figur D-21, anvendes i ”Impact mode” til bekæmpelse af let pansrede mål, og i ”Delay mode” til bekæmpelse af mål i feltbefæstede anlæg, bygninger og lignende. Granaten har to tændsystemer til henholdsvis ”Impact mode” og ”Delay mode”. Valg af disse er indikeret på granaten med henholds-vis ”I” og ”D”. Hjælperen vælger funktion ved at vende granaten kor-rekt ved ladning. Hvis ”I” vendes opad (ses på bunden og patronhyl-steret), detonerer granaten ved anslag. Hvis ”D” vendes opad (ses på bunden og patronhylsteret), detonerer granaten med forsinkelse.

Figur D-21: BGRPT M/2000, HEDP 502.

HRN 111-034 2011-07 D - 27

D.7.2. Data. • Vægt, brisantgranatpatron komplet 3,3 kg • Vægt, granat 2,5 kg • Vægt, drivladning 0,3 kg • Vægt, sprængladning 0,6 kg • Vægt, transportbeholder (med to brisantgranatpatroner) 8,3 kg • Længde, brisantgranatpatron 437 mm • Effektiv skudafstand: • Køretøjer/personbil (og tilsvarende målstørrelser) 300 m • Bygninger og store feltbefæstede anlæg 500 m • V0 225 m/s • Flyvetid: 150 m 0,71 sek. 300 m 1,49 sek. 600 m 3,36 sek. • Armeret efter 15 - 40 m • Gennemtrængningsevne (homogent panserstål) 150 mm • Original betegnelse HEDP 502 • Granatlegemet er farvet sort.

HRN 111-034 2011-07 D - 28

D.7.3. Konstruktion. Brisantgranatpatronen, se figur D-22, består af følgende • Granatlegeme med sprængladning. • Sikrings-, armerings og detonatorenhed. • Styrefinner. • Patronhylster med drivladning.

Figur D-22: Brisantgranat.

HRN 111-034 2011-07 D - 29


D.7.4.1. Granatlegeme med sprængladning. Granatlegemet er lavet i stål med henblik på at opnå maksimal fragmentvirkning. Konus er fremstillet af en speciel legering der gi-ver optimal virkning i målet (”behind armour effect”). For at reducere granatpatronens rotation, og dermed forøge hullad-ningseffekten, er der på granatlegemet monteret et løstsiddende fø-ringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i. Teflonbæltet tilsikrer den nødvendige gastæthed i kanonrøret, uden at granaten opnår en sådan rotation, at effekten fra hulladningen nedsættes.

D.7.4.2. Sikrings- armerings- og detonatorenhed. Sikrings- armerings- og detonatorenheden kan armeres på to af hinanden uafhængige måder. Armering opnås ved at dreje rororen, som indeholder detonatoren. Når granaten er sikret, er detonatoren drejet 900 i forhold til stiften. Rotoren låses i sikret position ved hjælp af rotorlåsen og stiften. Ro-torlåsen er igen låst af 1. låsepind, der igen er låst af kuglen og 2. låsepind.

D23: Sikrings-, armerings- og detonatorenhed (1).

Detonatorenheden består af et kombineret piezoelektrisk system og etn pyroteknisk antændelse med forsinkelse.

HRN 111-034 2011-07 D - 30

Når granaten skydes i ”Impact mode” antændes detonatoren elek-trisk ved hjælp af det piezoelektriske tændsystem. Når granaten skydes i ”Delay mode” antændes detonatoren pyro-teknisk ved hjælp af den magnetiske lås og forsinkelsesdetonato-ren. Inertilåsen fastholder den magnetiske lås når granaten ikke er arme-ret.

D24: Sikrings-, armerings- og detonatorenhed (2).

D.7.4.3. Styrefinner. Styrefinnerne er lavet af aluminium. Finnerne er foldet sammen i granaten, og foldes ud når denne forlader dysekanonen. De knæk-ker af, når granaten eksempelvis rammer en bygning.

Figur D25: Styrefinner.

HRN 111-034 2011-07 D - 31

D.7.4.4. Patronhylster med drivladning. Se punkt D2. Forskellen i forhold til de øvrige granatpatroner er, at patronhylsteret til 84 mm brisantgranatpatron M/200, HEDP 502 har to fænghætter til henholdsvis ”Impact mode” og ”Delay mode”.

Figur D26: Patronhylster med drivladning, HEDP 502.

HRN 111-034 2011-07 D - 32

D.7.5. Pakning af brisantgranatpatron M/2000, HEDP 502. Brisantgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-27. Kas-sens dimensioner er (L x B x H) 584 x 414 x 294 mm. Colliens di-mensioner er (L x B x H) 558 x 271 x 129 mm.

Figur D-27: Pakning af BGRPT M/2000, HEDP 502.

HRN 111-034 2011-07 D - 33

D.8. 84 MM LYSGRANATPATRON M/71 OG M/71/09.

D.8.1. Generelt. Lysgranatpatronen, se figur D-28 og D-29, anvendes til belysning af kamppladsen. Den tillader normalt sigtet skydning med gevær under anvendelse af sigtemetode 1. Lysgranatpatronen er rotationsstabili-seret og monteret med et indstilleligt tidsrør.

Figur D-28: LGRPT M/71.

Figur D-29: LGRPT M/71/09.

HRN 111-034 2011-07 D - 34

D.8.2. Data LYGRPT M/71. • Vægt, lysgranatpatron 3,1 kg • Vægt, granat 2,2 kg • Vægt, lysladning 0,5 kg • Vægt, drivladning 0,4 kg • Vægt, transportbeholder (med to lysgranatpatroner) 8,0 kg • Effektive skudafstande: • Største 2000 m • Mindste 300 m • V0 260 m/s • Belyst område (diameter) ca. 400 - 500 m • Udløsningshøjde ca. 200 m • Lysstyrke 650.000 CD • Effektiv brændetid ca. 30 sek. • Faldhastighed 5 m/s • Original betegnelse Illum 545B • Granatlegemet er farvet hvidt.

D.8.3. Konstruktion. • Granatlegeme med tidsrør. • Fænghætte. • Faldskærm og lysladning. • Patronhylster med drivladning.


D.8.4.1. Granatlegeme LYGRPT M/71 med brændrør. På tidsrøret er monteret en vinkelbøjet sikringsstift, der fastholdes af en sikringstråd, eller et klæbebånd, se figur D-30. Sikringstråden el-ler klæbebåndet løsnes, og sikringsstiften udtages før tempering af granaten. Såfremt granaten ikke skal afskydes, skal sikringsstiften igen isættes og tråden strammes til, eller klæbebåndet påsættes, før granaten pakkes i transportbeholderen, idet afstandsringen dog først skal stilles på "S". Ligeledes påsættes gummikappen.

HRN 111-034 2011-07 D - 35

Figur D-30: Lysgranat M/71.

Aflæsningsmærket for afstandsringen er et mærke, der er indhugget i den nederste del af tidsrøret under afstandsringen. Afstandsringen har indstillingsskala med 50 meter spring fra 0 til 2300 meter og et sikringsmærke "S" samt et hul for en indstillings-pind, der anvendes til drejning af ringen ved tempering. Indstillingspinden sidder i gummistykket på transportbeholderen. I nødsfald kan sikringsstiften anvendes til tempering. I indstillingsringen er indlagt tre klikindstillinger svarende til 600 (kort), 1100 (middel) og 1700 (lang) skudafstand, der anvendes, når det ikke er muligt at aflæse indstillingsskalaen, eller når den ønske-de belysningsafstand kun kan fastlægges som "kort", "middel" eller "lang", se punkt 4.2.5.5. og punkt 6.11.2. Ved afstandsindstilling skal indstillingsringen drejes således, at først 2300 meter mærket, så 2200 meter mærket o.s.v. passerer aflæs-ningsmærket, indtil den ønskede indstilling nås.

HRN 111-034 2011-07 D - 36

Granaten har en bundplade af letmetal. Bundpladen fastholdes af seks sikringsstifter. På granatpatronen er der monteret et fastsiddende føringsbælte af kobber, se figur D-29. Dysekanonens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet, og bibringer herved granaten den nødvendige rotati-on til at opretholde stabiliteten.

D.8.5. Data LYGRPT M/71/09. • Vægt, lysgranatpatron 3,1 kg • Vægt, granat 2,2 kg • Vægt, lysladning 0,5 kg • Vægt, drivladning 0,35 kg • Vægt, transportbeholder (med to lysgranatpatroner) 8,0 kg • Effektive skudafstande: • Største 2100 m • Mindste 300 m • V0 260 m/s • Belyst område 400 – 500 m • Udløsningshøjde ca. 200 m • Lysstyrke 650.000 CD • Effektiv brændtid ca. 30 sek. • Faldhastighed ca. 5 m/s • Original betegnelse Illum 545C • Granatlegemet er farvet hvidt.

D.8.6. Konstruktion. • Granatlegeme med pizoelekstrisk tidsrør. • Fænghætte. • Faldskærm og lysladning. • Patronhylster med drivladning.

HRN 111-034 2011-07 D - 37


D.8.7.1. Granatlegeme LYGPRT M/71/09 med pizoelektrisk tids-rør. Granaten, se figur D-31, er opbygget med granathoved med pizoe-lektrisk tidsrør, lyslegme og faldskærm.

Figur D-31:Lysgranat M/71/09.

Granaten er med pizoelektrisk tidsrør, hvilket betyder, at granatens udløsning nærmest fungerer som et minutur. Ved tempering indstil-les tiden til udløsning, og uret startes ved affyring af granaten. På granathovedet er der ud for hver afstand, som en fast del af gra-nathovedet, se figur D-32, et antal ”dråber” og ”bjælker”. Hver kom-bination svarer til en fast indstilling.

HRN 111-034 2011-07 D - 38

Figur D-32: Granathovedets indstillinger.

• Første klik svarer til afstand 300 m, én ”dråbe” (kort afstand). • Andet klik svarer til afstand 600 m, to ”dråber” (kort/mellem af-

stand). • Tredje klik svarer til afstand 900 m, tre ”dråber” (mellem afstand). • Fjerde klik svarer til afstand 1200 m, fire ”dråber” (mellem af-

stand). • Femte klik svarer til afstand 1500 m, én ”dråbe” og én ”bjælke”

(mellem afstand). • Sjette klik svarer til afstand 1800 m, to ”dråber” og én ”bjælke”

(mellem/lang afstand). • Syvende klik svarer til afstand 2100 m, tre ”dråber” og én ”bjæl-

ke” (lang afstand). Der er i granathovedet udhugget markering, og bogstavet ”I” er an-ført herved, se figur D-33. Mærket er indstillet over for tilsvarende udhugget mærke i kobberbåndet under tidsrøret. Sat i denne indstil-ling er granaten sikret.

HRN 111-034 2011-07 D - 39

Figur D-33: LYGRPT M/71/09 – sikret.

ADVARSEL

Indstilling ”I” er granatens eneste sikring. Granaten skal derfor ALTID indstilles på ”I” inden transport

Granatlegemet har en bundplade af letmetal. Bundpladen fasthol-des af seks sikringsstifter. På granatpatronen er monteret et fastsiddende føringsbælte af kob-ber. Dysekanonens riffelgange skærer sig ind i kobberbæltet og bi-bringer herved granaten den nødvendige rotation til at opretholde stabiliteten.

HRN 111-034 2011-07 D - 40

D.8.7.2. Det Pizoelektriske tidsrør. Det pizoelektriske tidsrør, figur D-34, er opbygget som vist på teg-ningen.

Figur D-34. Lysgranat M/71/09, granathoved.

Granathovedet virker ved en kombination af mekanik og anslags. Det er desuden monteret med en sikkerhedsanordning. Granathovedet er monteret med en justerbar top med indstilling ”I” (sikret/transport indstilling) og afstandene 300-2100 m, med klikind-stilling for hver 300 m til sikker indstilling i mørke. Granaten indstilles med hånden. Granaten har kombineret sikkerhed i form af rotation og tid, hvilket betyder, at granaten skal have opnået en kombination af et bestemt antal rotationer og tid for at være armeret. Begge parametre skal være opfyldt, for at granaten kan udløses. Tidsrøret er styret og reguleret af en elektrisk enhed. Den elektriske enhed indeholder en anslagsfunktion, som er uaf-hængig af tidsfunktionen. Den elektriske enheds anslagsfunktion virker på 0-45°. Granaten kan gennemtrænge en 3,2 mm træplade uden at udløse granaten. Fra 0-40 m kan granaten gennembryde en 50 mm træplade uden at detonere. Granaten er sikret ud til 40 m fra mundingen, hvorefter armerings-sekvensen påbegyndes. Granaten er fuldt armeret efter 70 m.

HRN 111-034 2011-07 D - 41

D.8.8. Fænghætte. Ved granatens affyring antændes en krudtring i tidsrøret. Når den til afstanden svarende tid er forløbet, antændes en fænghætte, der an-tænder lyslegemet. Herved opstår der et overtryk i granatlegemet, der medfører, at de seks sikringsstifter knækker. Herved kastes lyslegemet ud, og faldskærmen udfoldes.

D.8.9. Faldskærm og lysladning. Faldskærm, faldskærmslinier og bæresele er lavet af nylon. For at undgå, at lyslegemet falder af, er det fastgjort med en wire til bære-selen.

D.8.10. Patronhylster med drivladning. Se punkt D.2.

D.8.11. Pakning af lysgranatpatron M/71. Lysgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre trans-portbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-35 og D-36.

Figur D-35: Pakning af LYGRPT M/71.

HRN 111-034 2011-07 D - 42

Figur D-36: Pakning af LYGRPT M/71/09.

HRN 111-034 2011-07 D - 43

D.9. 84 MM HULLADNINGSGRANATPATRON, TANDEM M/97 M/MOTOR

D.9.1. Generelt Hulladningsgranatpatron, tandem anvendes mod pansrede mål der er forsynet med eksplosivt reaktivt panser, herefter benævnt ERA (ERA = Eksplosive Reactive Armour). For at opnå en større række-vidde og øge sandsynligheden for træfning, er granatpatronen ud-styret med en raketmotor der startes, efter granatpatronen har for-ladt røret. Hulladningsgranatpatron, tandem er finnestabiliseret. Ud over at stabilisere granatpatronen i skudbanen bevirker stabilise-ringsfinnerne, at granaten roterer langsomt i skudbanen. Granatpa-tronens tændmekanisme virker ved anslag mod målet, men er kon-strueret således, at den kan flyve gennem tyndere grene eller anden vegetation, uden at sprængladningen antændes.

D.9.2. Data. • Vægt, hulladningsgranatpatron komplet 3,8 kg • Vægt, granat 2,9 kg • Vægt, tandemladning 0,1 kg • Vægt, sprængladning 0,7 kg • Vægt, drivladning 0,4 kg • Vægt, raketmotorladning 0,3 kg • Vægt, transportbeholder (med to hulladningsgranatpatroner) 11,5 kg • Længde, hulladningsgranatpatronen 767 mm • Effektiv skudafstand 500 m • V0 ca. 210 m/s • Flyvetid: 400 m 1,44 sek. 500 m 3,5 sek. • Armeret efter 23 - 40 m • Gennembrydningsevne (homogent panserstål) ERA + 425 mm • Original betegnelse HEAT 751 • Ballistisk hætte er farvet sort med to gule striber, se figur D-31.

HRN 111-034 2011-07 D - 44

Figur D-37: HUGRPT, T M/97 MO.

D.9.3. Konstruktion. • Tandemladning. • Granatlegeme med sprængladning. • Detonator/sikring. • Raketmotor. • Stabiliseringsenhed. • Patronhylster med drivladning.

D.9.4. Funktionering. Tandemladningen består af to ladninger, der herefter er benævnt som første og anden sprængladning.

D.9.4.1. Første sprængladning. Den første sprængladning har til formål at gennemtrænge ERA. Den består af en hætte, en konus, en sprængladning, en detonator og en sikring, se figur D-32.

D.9.4.2. Granatlegeme med anden sprængladning. Granatlegeme med anden sprængladning består af et granatlege-me, en konus, en sprængladning, en detonator og en sikring, se fi-gur D-32. Efter antændelse af anden sprængladning frembringes en spræng-stråle, der kan virke direkte på målet, da den første sprængladning har gennembrudt ERA. Vedr. virkning i målet, se punkt 4.2.2.3. For at reducere granatpatronens rotation, og dermed forøge hullad-ningseffekten, er der på granatlegemet monteret et løstsiddende fø-ringsbælte af teflon, som riffelgangene skærer sig ind i, se figur D-19. Teflonbæltet tilsikrer den nødvendige gastæthed i kanonrøret, uden at granaten opnår en sådan rotation, at effekten fra hulladnin-gen nedsættes.

HRN 111-034 2011-07 D - 45

D.9.4.3. Detonator/sikring.

D.9.4.3.1. Generelt. Detonator og sikring er monteret i samme enhed, benævnt SAT (S=Sikring, A=Armering, T=Tænding), se figur D-38. Der er monte-ret en SAT-enhed på hhv. første og anden sprængladning.

D.9.4.3.2. Sikring. Indtil affyring er alle mekaniske dele sikret, og elektriske kredsløb kortsluttede. I forbindelse med affyring påvirker inertien en rotor i sikringerne. Når raketmotoren efterfølgende starter, afsikrer rotoren de elektriske kredsløb. Såfremt raketmotoren ikke starter korrekt, forbliver de elektriske kredsløb kortsluttede, og sprængladningerne kan ikke an-tændes.

D.9.4.3.3. Detonator. De to detonatorer er identiske, bortset fra en elektrisk forsinkelses-sats i detonatoren til anden sprængladning. Denne forsinkelsessats tilsikrer, at anden sprængladning detonerer 400 mikrosekunder efter første sprængladning. Ved granatens anslag overføres trykvirkningen gennem afstandsrø-ret til den piezoelektriske krystalenhed. Herved produceres en elek-trisk strøm, der går gennem de elektriske ledninger og ledere til en elektrisk tændsats i detonatoren til første sprængladning, der brin-ges til detonation.

D.9.4.3.4. Raketmotor. Raketmotoren, se figur D-7, er fremstillet i letmetal. Bunden af gra-natpatronen danner forreste væg i raketmotoren. Bagtil består ra-ketmotoren af en udblæsningsdyse, forsinkelsessats og fænglad-ning. Når hulladningsgranatpatronen affyres, antænder drivladnin-gen raketmotorens forsinkelsessats, der efter 65 tusindedele af et sekund vil antænde raketmotorens fængladning. Fængladningen antænder herefter initialladningen, der igen antænder raketmotor-ladningen. Ca. 18 m fra mundingen afkastes forsinkelsesenheden, hvorefter raketmotoren er fuldt udviklet. Raketmotoren brænder i ca. 1,4 sek., hvorefter granatpatronen er ude på ca. 400 m.

D.9.4.3.5. Stabiliseringsenhed. Se punkt D.3.4.5.

HRN 111-034 2011-07 D - 46

D.9.4.3.6. Patronhylster med drivladning. Se punkt D.2.

Figur D-38: HUGRPT, T M/97 MO.

HRN 111-034 2011-07 D - 47

D.9.5. Pakning af hulladningsgranatpatron, tandem. Hulladningsgranatpatron, tandem er pakket i trækasser indeholden-de tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-39. Kassens dimensioner er (L x B x H) 938 x 436 x 296 mm. Colliens dimensioner er (L x B x H) 918 x 275 x 134 mm.

Figur D-39: Pakning af HUGRPT, T M/97 MO.

HRN 111-034 2011-07 D - 48

D.10. 84 MM ØVELSESGRANATPATRON M/85

D.10.1. Generelt. Øvelsesgranatpatron anvendes til at lære personellet at opnå træf-ning indenfor hulladningsgranatpatronens effektive skudafstande samt som tilvænning til kaliberskud. Øvelsesgranatpatronen er i op-bygning og virkemåde identisk med 84 mm hulladningsgranatpatron M/79 m/motor, idet den dog ikke er forsynet med sprængladning. I stedet for sprængladning er granaten fyldt med en vægtladning, der kompenserer for den manglende sprængladning.

D.10.2. Data. • Vægt, øvelsesgranatpatron komplet 3,2 kg • Vægt, vægtfyldning 2,4 kg • Vægt, drivladning 0,4 kg • Vægt, raketmotorladning 0,3 kg • Vægt, transportbeholder (med to øvelsesgranatpatroner) 8,0 kg • Effektiv skudafstand 700 m • V0 255 m/s • Flyvetid: 400 m 1,3 sek. 500 m 1,6 sek. 600 m 1,9 sek. 700 m 2,2 sek. • Original betegnelse TP 552 • Ballistisk hætte er farvet blå.

Figur D-40: ØGRPT M/85.

HRN 111-034 2011-07 D - 49

D.10.3. Konstruktion. • Ballistisk hætte • Granatlegeme med vægtfyldning • Raketmotor, se punkt D.3.4.4. • Stabiliseringsenhed, se punkt D.3.4.5. • Patronhylster med drivladning, se punkt D.2.

D.10.4. Pakning af øvelsesgranatpatron. Øvelsesgranatpatronen er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-41. Kas-sens dimensioner er (L x B x H) 795 x 429 x 293 mm. Colliens di-mensioner er (L x B x H) 769 x 270 x 132 mm.

Figur D-41: Pakning af ØGRPT M/85.

HRN 111-034 2011-07 D - 50

D.11. 84 MM ØVELSESPROJEKTILPATRON M/2000, TPT 141.

D.11.1. Generelt. Øvelsesprojektilpatronen anvendes til tilvænning til kaliberskud. Den indeholder ingen sprængladning. Granaten indeholder en lysspor-sats således at skytten kan indøve træfpunktkorrektion. Lyssporsat-sen brænder i ca. 2 sek.

D.11.2. Data. • Vægt, øvelsesprojektilpatron komplet 2,5 kg • Vægt, projektil 1,8 kg • Vægt, drivladning 0,4 kg • Vægt, transportbeholder (med to øvelsesgranatpatroner) 8 kg • Effektiv skudafstand 400 m • V0 305 m/s • Flyvetid: 200 m 0,77 sek. 300 m 1,25 sek. 400 m 1,79 sek. • Original betegnelse TP 141 • Granaten er farvet blå.

Figur D-42: ØPT M/2000.

D.11.3. Konstruktion. • Projektil. • Patronhylster med drivladning, se punkt D.2.

HRN 111-034 2011-07 D - 51

D.11.4. Pakning af øvelsesprojektilpatron. Øvelsesprojektilpatronen er pakket i trækasser indeholdende tre transportbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-43. Kas-sens dimensioner er (L x B x H) 584 x 414 x 294mm. Colliens di-mensioner er (L x B x H) 558 x 271 x 129mm.

Figur D-43: Pakning af ØPT M/2000.

HRN 111-034 2011-07 D - 52

D.12. 84 MM PILGRANATPATRON M/02, ADM 401.

D.12.1. Generelt. Pilgranaten, se figur D-44, anvendes til bekæmpelse af udækket personel på kort afstand. Granaten kan derudover anvendes til be-kæmpelse / standsning af upansrede køretøjer og lignende, hvor man ikke ønsker at anvende sprængladt ammunition.

Figur D-44: PGRPT M/02.

D.12.2. Data. • Vægt, pilgranatpatron komplet 2,6 kg • Vægt, granat 1,8 kg • Vægt, drivladning 0,36 kg • Vægt, transportbeholder (med to pilgranatpatroner) Ca. 6 kg • Effektiv skudafstand 100 m • Virkeområde (100 m): • Målstørrelse (H x B) 2 x 7 m Min. 10 pile pr. m2 • V0 300 m/s Antal pile Ca. 1.100 • Armeret efter 0 m • Original betegnelse ADM 401 • Granatlegemet er farvet lysegrønt.

D.12.3. Konstruktion. • Projektil. • Patronhylster med drivladning.

HRN 111-034 2011-07 D - 53


D.12.4.1. Projektil. Pilene er arrangeret over et stempel. Mens granaten bevæger sig gennem røret opbygges der et tryk ved hjælp af drivgasserne igen-nem en åbning i bunden af projektilet. Trykket opbyges i et kammer umiddelbart bag pilene. Når projektilet forlader mundingen og kommer ud i det atmosfæriske tryk, gør trykforskellen mellem det atmosfæriske tryk og krudtgas-serne i trykkammeret, at stemplet presses fremad sammen med pi-lene. Pilene og stemplet presses ud af projektilet, og stemplet flyver sammen med pilene imod målet. Pilene flyver imod målet, og spre-des cirkulært i et mønster på ca. 7 – 80 i forhold til mundingen.

D-45: Pilgranaten.

D.12.4.2. Patronhylster med drivladning. Se punkt D2.

HRN 111-034 2011-07 D - 54

D.12.5. Pakning af pilgranatpatron M/02, ADM 401. Pilgranatpatronerne er pakket i trækasser indeholdende tre trans-portbeholdere med hver to granatpatroner, se figur D-46. Kassens dimensioner er (L x B x H) 584 x 414 x 294 mm. Colliens dimensio-ner er (L x B x H) 558 x 271 x 129 mm.

Figur D-46: Pakning af PGRPT M/02.

HRN 111-034 2009-01 E - 1

TILLÆG E NATSIGTEOBSERVATIONSUDSTYR

M/94 OG M/98

E.1. ALMINDELIGT

E.1.1. Generelt. Natsigteobservationsudstyr M/94 og M/98 kan anvendes til skydning i mørke indenfor våbnets effektive skudafstand, se figur E-1, og som selvstændigt observationsudstyr. Udstyret kan anvendes på kanoner, der er forsynet med følgende dagsigtekikkerter: • Sigtekikkert M65/94 (kun hjemmeværnet). • Sigtekikkert M/79/94 (kun hjemmeværnet). • Sigtekikkert M/79/97. • Sigtekikkert M/85/97. • Sigtekikkert M3/6.

E.1.2. Forskelle. Forskellen på de to natsigter ligger udelukkende i betjening i forbin-delse med verifikation. Hvor det er relevant, vil de to typer derfor samlet blive benævnt natsigte. Brugeren kan kende forskel på de to sigter ved at kigge på verifika-tionsskruerne. På M/94 er selve betjeningsskruen lidt mindre and den sokkel den sidder på, se figur E-2, mens den på M/98 har samme bredde, se figur E-6.

HRN 111-034 2009-01 E - 2

Figur E-1: Dysekanon monteret med NATSIOBS M/94.

E.2. DATA

E.2.1. Data. Forstørrelse 3,3 gange Synsfelt 186 TS Dagslysfilter Tre trins filter Dioptriindstilling ± 3 Skarphedsindstilling 10 m til uendeligt Verifikationsregulering ± 10 TS (0,33 TS pr. klik) Batterier 2 stk. 1,5 V BA-3058/U Batterialarm Rødt lys i kikkertens synsfelt Vægt 1,4 kg Temperaturområde ÷300 C til +550 C.

HRN 111-034 2009-01 E - 3

E.3. NATSIGTE M/94

E.3.1.1. Beskrivelse.

Figur E-2: Natsigteobservationsudstyr M/94, set fra højre.

Figur E-3: Natsigteobservationsudstyr M/94, set fra venstre.

HRN 111-034 2009-01 E - 4

Figur E-4: Natsigteobservationsudstyr M/94, med OBS-håndtag.

Figur E-5: Tilbehør til Natsigteobservationsudstyr M/94.

HRN 111-034 2009-01 E - 5

E.4. NATSIGTE M/98

Figur E-6: Natsigteobservationsudstyr M/98, set fra højre.

Figur E-7: Natsigteobservationsudstyr M/98, set fra venstre.

HRN 111-034 2009-01 E - 6

Figur E-8: Tilbehør til Natsigteobservationsudstyr M/98.

E.5. BETJENING

E.5.1. Isætning af batterier. • Kontroller at natsigtet er slukket (tænd/sluk knap er drejet mod

uret til stop - OFF). • Åben batteridæksel. • Isæt batterier (batteridækslets låg viser, hvordan batterierne skal

vende). • Luk batteridæksel.

MATERIELSKADE

Brug kun udleverede batterier. Civilt ind-købte batterier (f.eks. lithiumbatterier) kan variere i styrke. Dette kan ødelægge udsty-ret. Fjern batterier, når udstyret ikke bruges. Brugte batterier kan lække syre, som vil ødelægge udstyret.

HRN 111-034 2009-01 E - 7

E.5.2. Montering på dysekanon. • Fjern dagsigtekikkerten. • Åbn monteringslåsene på natsigtet ved at dreje håndtagene væk

fra låseposition. • Placer natsigtet på monteringsskinnen. • Luk monteringslåsene ved at dreje håndtagene til låseposition. • Placer monteringsskinnen med natsigtet leje for sigtekikkert på

dysekanon. • Indtag skydestilling hvor skytten presser sit øje så tæt på øjestyk-

ket, at øjestykket åbner. • Kontroller at skydestillingen er bekvem. • Justér evt. natsigtets placering på monteringsskinnen, således at

skydestillingen er bekvem.

E.5.3. Tænd og sluk. • Kontroller at dagslysfilteret er lukket. • Drej tænd/sluk knappen med uret for at tænde (ON). • Drej tænd/sluk knappen mod uret for at slukke (OFF).

E.5.4. Dagslysfilter. Dagslysfilteret skal altid anvendes i dagslys eller tusmørke. Dags-lysfilteret regulerer det indkommende lys i tre trin. • Tætteste filter: Lille hul med filter. • Mellemste filter: Større hul med filter. • Laveste filter: Mindste hul uden filter. Start med tætteste filter (filterreguleringsknap drejet med uret til stop, set fra skytten). Hvis billedet er for mørkt, vælges næste filter ved at dreje filterreguleringsknappen et trin mod uret (set fra skyt-ten). Hvis billedet fortsat er for mørkt med laveste filter, fjernes dagslysfilteret ved at vippe det opad.

MATERIELSKADE

Brug af natsigtet i dagslys eller tusmørke med dagslysfilteret fjernet, vil efter kort tids misbrug ødelægge udstyret.

HRN 111-034 2009-01 E - 8

E.5.5. Justering af dioptri. • Drej skarphedsindstillingen mod uret til stop. • Ret natsigtet mod en genstand mindst 100 m væk. • Drej dioptriringen til stregglasset står skarpt.

E.5.6. Justering af skarphed. Drej skarphedsindstillingen til billedet står skarpt. (Mindsteafstand er ca. 10 m).

E.5.7. Sigtemærker. Natsigtet er forsynet med sigtemærker, som er identiske med dags-lyskikkertens stregglas, se figur 401. Sigtemærkernes styrke kan reguleres ved at dreje på knap til stregglasbelysning. Reguleringen giver mulighed for helt at fjerne sigtemærkerne.

MATERIELSKADE

E.5.8. Verifikation. Verifikation af natsigtet skal gennemføres i dagslys. Verifikationen gennemføres med lukket dagslysfilter. Verifikation af dysekanon med natsigte gennemføres efter samme princip som med dagslyssigtekikkert, se også punkt 2.3.

E.5.8.1. Skytten. Udpeger et markant punkt for hjælperen, på en afstand af mindst 300 m.

E.5.8.2. Hjælperen. • Isætter forreste og bageste verifikationsbøsning i kanonen som


gerne), mod det af skytten udpegede punkt, og fastholder sigtet, mens skytten verificerer natsigtekikkerten.

Sigtemærker i natsigtets stregglas må ikke lyse kraftigere end højst nødvendigt. Kraf-tigt lysende sigtemærker vil efter kort tid ødelægge billedrøret.

HRN 111-034 2009-01 E - 9

E.5.8.3. Skytten. • Påsætter natsigtekikkert. • Sikrer sig, at sigtekikkertens skala er indstillet på afstand “0”. • Kontrollerer, om sigtet gennem sigtekikkerten er rettet mod det

samme punkt som kanonens kernelinie. • Justerer, hvis dette ikke er tilfældet ved at dreje på verifikations-

skruerne, indtil sigtet passer i højden og i siden. • På natsigtekikkert M/94: • De tre holdeskruer løsnes og verifikationskruerne drejes, indtil

“0” mærket står ud for den hvide prik. Skruerne spændes til. • På natsigtekikkert M/98: • Verifikationen gennemføres på samme måde som for dagsig-

tekikkert, se pkt. 2.3.2.2.3. • Verifikationen kontrolleres, ved at skytte og hjælper bytter plads,

se pkt. 2.3.2.2.3. Natsigtet er nu verificeret.

MATERIELSKADE (KUN NATSIGTE M/94)

E.5.9. Temperaturens indflydelse. Se punkt 4.1.6.

E.5.10. Batterialarm. En rød lysende plet i højre kant af billedfeltet er tegn til udskiftning af batterier. Batterialarmen tændes ved 2,2 volt, men udstyret kan anvendes ned til ca. 1,7 volt.

Brug kun den udleverede skruetrækker. Verifikationsskruerne er forsynet med tre holdeskruer, der er nedfældet i fingergre-bet. Disse må maksimalt løsnes een omgang og må IKKE spændes for hårdt. Skruen i midten af verifikationsskruerne må, i modsætning til dagslyskikkerten, IK-KE anvendes.

HRN 111-034 2009-01 E - 10

E.5.11. Brug af natsigteobservationsudstyr M/94 til observation. Natsigteobservationsudstyr M/94 kan anvendes til observation ved hjælp af medfølgende håndtag. • Åbn monteringsskruerne på natsigteobservationsudstyr M/94 ved

at dreje monteringsskruerne udad. • Hold håndtag så udskæring i monteringsskinne er nærmest ob-

servatøren. • Placer natsigteobservationsudstyr M/94 på håndtag. • Luk monteringsskruerne ved at dreje monteringsskruerne indad. • Dæmp lysstyrken så sigtemærkerne forsvinder.

E.5.12. Efter brug. • Drej tænd/sluk knappen mod uret for at slukke (OFF). • Luk dagslysfilteret. • Fjern batterier. • Aftør vådt eller snavset natsigteobservationsudstyr M/94. • Placer natsigteobservationsudstyr M/94 i taske.

E.6. VEDLIGEHOLDELSE

E.6.1. Daglig vedligeholdelse. • Hold natsigtet rent og tørt. • Rør aldrig linse eller spejl med fingrene. Selv rene fingre kan af-

sætte små mængder snavs og fedt, der efter nogen tid vil nedbry-de overfladen og gøre billedet utydeligt.

• Rengør linse og spejl med linsebørste eller linsepapir. • Meget snavset natsigte (ikke linse eller spejl) rengøres med fugtig

klud. Brug kun rent vand, aldrig rengøringsmidler. • Såfremt natsigtet er fugtig efter brug, bør tasken ikke lukkes, før

udstyret er tørt.

MATERIELSKADE

Ved afmontering af øjestykke skal man sik-re sig, at man ikke samtidig drejer på dioptrindstilling.

HRN 111-034 2009-01 E - 11

E.7. SKYDEPROGRAM Instruktionsskydning A, B og C skal i videst muligt omfang også an-vendes med natsigtet.

HRN 111-034 2009-01 F - 1

TILLÆG F LASERAFSTANDSMÅLER M/98

ANVENDELSE

F.1. GENERELT Laserafstandsmåler M/98 er en elektronisk afstandsmåler, som er udviklet specielt til brug for 84 mm dysekanon M/79, M/85 og M/65-94 (HJV). Laseren er en klasse 1M laser. En klasse 1M laser er kendetegnet ved, at den kan give skader på øjne, hvis laserstrålen observeres igennem optiske hjælpemidler (kikkerter, sigtesystemer etc.). Sikkerhedsbestemmelser fremgår af pkt. F.7. Laseren anven-des i såvel militært som civilt terræn, se figur F-1.

Figur F-1: Laserafstandsmåler M/98.

HRN 111-034 2009-01 F - 2

F.2. ANVENDELSE Laserafstandsmåler M/98 er placeret på samme monteringsskinne som kanonens optiske sigtemidler se, figur F-2, og betjenes af skyt-ten under skydning. Den anvendes til afstandsbestemmelse fra 50 meter til 2500 meter i såvel dagslys som mørke.

Figur F-2: Laserafstandsmåler M/98 påsat dysekanon M/85.

F.3. BETJENING

F.3.1. Klargøring. Laserafstandsmåleren klargøres på følgende måde: • Skytten kontrollerer laserafstandsmåleren for skader og revner i

sender modtagervinduet. Ved evt. skader indleveres laseren til reparation.

• Skytten åbner batteridæksle på forsiden af laseren, og isætter 4 stk. 1,5 V AA batterier, se figur F-3. I bunden af batteridækslet er angivet + og -.

HRN 111-034 2009-01 F - 3

Figur F-3: Isætning af batterier.

• Laseren monteres på sigtekikkertens monteringsskinne v.h.a. de to monteringslåse, se figur F-4.

Figur F-4: Montering af laser.

HRN 111-034 2009-01 F - 4

• Kablet til fjernbetjeningen monteres bag på laseren i stik for fjern-betjening, hvorefter beskyttelsesdækselet påsættes holder for denne, se figur F-5. Herefter fastgøres fjernbetjening med kabel på kanonens forreste håndtag.

Figur F-5: Montering af fjernbetjeningskabel.

• Sigtemidlet (dag- eller natsigte) monteres oven på laserafstands-målerens monteringsskinne, se figur F-6. Optikken kan reguleres frem og tilbage på monteringsskinnen, således at den tilpasses den enkelte skytte.

HRN 111-034 2009-01 F - 5

Figur F-6: Montering af optiske sigtemidler.

F.3.2. Verifikation. Under klar til kamp gennemføres verifikation af kanonen, jf. pkt. 2.3. Herunder skal laserafstandsmåleren også verificeres, så den stem-mer overens med kanonens kernelinie, de faste sigtemidler og de optiske sigtemidler. Efter at skytten har verificeret de faste og optiske sigtemidler. mon-teres laserens teleskopspejl på laserens sigteokular, se figur F-7. Herefter gennemføres verifikationen op samme måde som beskre-vet i pkt. 2.3.2.2., idet han kigger igennem teleskopspejl samtidig med at han justerer på laserafstandsmålerens højde og sideverifika-tionstromle, se figur F-8. Disse betjenes på samme måde som dag-sigtekikkertens verifikationsskruer. Til sidst nulstilles aflæsningsskalaen til 0-mærket.

HRN 111-034 2009-01 F - 6

Figur F-7: Montering af laserafstandsmåleren teleskopspejl.

Figur F-8: Indstilling af laserafstandsmålerens side og højdeverifika-tionstromle.

HRN 111-034 2009-01 F - 7

F.3.3. Betjening. Måling gennemføres således: • Kontroller at minimumsafstandsknappen står på 50 eller på den

ønskede indstilling. • Kontroller at beskyttelsesdækslet er slået op. • Ret kanonen mod målet, fat korrekt sigte (stationært mål) og tryk

med venstre pegefinger på affyringsknappen (min. 2 sek.). • Flyt herefter højre øje væk fra sigtekikkerten og se op i laserens

aflæsningsdisplay (display). Bemærk at afstanden vises i displayet i ca. 3 sek. Ny måling kan dog først gennemføres ca. 5 sek. efter, at sidste målte afstand er vist. Hvis der ikke kommer nogen indikation i displayet, kan det skyldes, at displaybelysningen er sat på laveste niveau, eller at skytten har påvirket affyringsknappen igen, før der er gået ca. 5 sekunder siden sidste måling.

F.3.4. Indstilling af minimumsafstand. Minimumsafstandsknappen har følgende faste indstillinger: 50 m, 100 m, 200 m, 300 m, 400 m, 500 m, 700 m og 1000 m. Indstillin-gen vælges ved at trykke på minimumsafstandsknappen gentagen-de gange, indtil den ønskede minimumsafstand står i displayet. Hol-des minimumsafstandsknappen nede i ca. 2 sek. vil minimumsaf-standen blive sat til 50 m.

F.3.5. Brug af minimumsafstand. Hvis der er flere mål tæt på det mål, som afstanden ønskes nået til, eller der er genstande i sigtelinien, vil laserafstandsmåleren automa-tisk registrere det kraftigste ekko (normalt største mål). Den målte afstand vil blinke i displayet i 3 sek. Ved at trykke en gang til på affy-ringsknappen vil afstanden til det næstkraftigste ekko (næststørste mål) blinke i displayet i 3 sek. Laserafstandsmåleren er i stand til at registrere op til tre afstan-de/mål, som ligger tæt på hinanden. Skytten kan nu indstille mini-mumsafstanden ud fra de to til tre ekkoer (afstande) han har aflæst i laserafstandsmålerens display.

F.3.6. Batteriskifte. Batteriskift gennemføres når der ved en måling ses et ”bAtt” et ½ sek. før den målte afstand aflæses i displayet.

HRN 111-034 2009-01 F - 8

F.3.7. Test. Displaytest gennemføres før brug, under klargøring samt ved ”klar til kamp” ved at skytten påvirker minimumsafstandsknappen og holder knappen nede, samtidig med at affyringsknappen påvirkes. Følgen-de indikation vil fremstå i displayet: ⊟⊟⊟⊟. Dette er en kontrol af, at laserens display er intakt, se under pkt. F.3.9, FEJL.

F.3.8. Displaybelysning. Lysstyrken i displayet kan reguleres ved at skytten påvirker mini-mumsafstandsknappen og holder knappen nede, samtidig med at affyringsknappen påvirkes. Testsignalet vil nu fremstå i laserens display. Skytten påvirker igen affyringsknappen med et let tryk, hvorefter der kan vælges mellem 4 lysstyrker. Ved laveste lysstyrke kan det i dagslys være svært at se, om der er indikation i displayet.

F.3.9. Display. Følgende informationer kan vises i laserens display: • Afstanden.

Afstanden vises med fire røde cifre. • Flere mål.

Ved flere mål (op til tre mål) vil afstanden til det kraftigste mål stå og blinke i ca. 3 sek. Inden for de 3 sek. kan affyringsknappen påvirkes, og afstanden til det næst kraftigste mål vil komme frem og blinke i 3 sek. Proceduren gentages, og det sidste mål vil fremstå i displayet.

• Minimumsafstand. Er minimumsafstand indstillet til eksempelvis 300 m og skytten la-ser mod et mål på afstand 200 m vil der fremstå et ”GATE” efter-fulgt af ”----” som indikerer, at minimumsafstanden er sat til mere end den målte afstand.

• Intet ekko. Der vil fremstå et ”----”, hvis laserafstandsmåleren ikke modtager noget ekko.

• Fejl. Hvis laserafstandsmåleren viser et ”E” (Error) efterfulgt af en tre cifret talkode, noteres talkoden, og laseren indsendes sammen med talkoden til reparation.

HRN 111-034 2009-01 F - 9

F.3.10. Beskrivelse og data. Laserafstandsmåler M/98 består af en laserenhed, en optisk modta-ger samt elektronik, som er sammenbygget i et slagfast vandtæt hus af kunststof. Laseren har følgende data:

F.3.10.1. Vægt og dimensioner. Vægt (med 4 stk. batterier) ............................... ca. 1,2 kg Dimensioner...................................................... 18 x 18 x 11 cm

F.3.10.2. Laserenhed. Bølgelængde .................................................... 910 nm

F.3.10.3. Modtager. Synsfelt ............................................................. 71 TS Forstørrelse ...................................................... 3.1 gange Målenøjagtighed ............................................... +/- 3 meter Min/max rækkevidde......................................... 50 - 2500 meter Indstillinger af minimumsafstand ..................... 50 - 1000 meter

F.3.10.4. Strømforsyning. Batteri ............................................................... 4 stk. 1,5 V AA af ty-

pen Lithium.

F.4. TILBEHØR Tilbehøret, se figur F-9, omfatter:

F.4.1. Transporttaske. Transporttasken indeholder laserafstandsmåleren og dagkikkerten samt tilbehør. Tasken har indvendige lommer for batterier, teleskop-spejl og bærerem.

F.4.2. Batterier. Til laserafstandsmåleren og natkikkerten hører der i alt 12 stk. 1,5 V AA. batterier. På batterilåget af både laseren og natkikkerten er der anvist, hvordan batterierne isættes.

HRN 111-034 2009-01 F - 10

MATERIELSKADE

F.4.3. Rensesæt. Til vedligeholdelse af laserafstandsmåleren og natkikkerten bruges dysekanonens optiske rensesæt som indeholder pensel, klude, lin-sepapir og optikrensevæske.

F.4.4. Fjernbetjening. Fjernbetjening med kabel og stik.

Figur F-9: Tilbehør.

F.5. FUNKTIONERING Laserafstandsmålerens virkemåde bygger på ekkoprincippet. Når affyringsknappen påvirkes med et let tryk (ca. 2 sek.) udsendes en kortvarig, smal, usynlig lysimpuls med høj intensitet. Når lysimpul-sen træffer et mål, reflekteres noget af lyset. Det reflekterende lys

Ved endt brug af laserafstandsmåleren og/eller natkikkerten skal batterierne udta-ges.

HRN 111-034 2009-01 F - 11

påvirker et elektrooptisk modtagersystem, der er placeret inde i la-serafstandsmåleren. Da lysets hastighed er kendt, kan man ved at måle tidsintervallet mellem den udsendte og den modtagne lysim-puls, beregne afstanden til målet. Den beregnede afstand er med +/- 3 meters nøjagtighed, men den afrundes af afstandsmålerens elektronik og vises i laserafstandsmålerens display med +/- 5 me-ters nøjagtighed.

F.6. VEDLIGEHOLDELSE Laserafstandsmåleren må kun betjenes og vedligeholdes af perso-nel, der har modtaget uddannelse eller er under uddannelse på La-serafstandsmåler M/98. Vedligeholdelsestjenesten opdeles i bru-gereftersyn og fagligt eftersyn

MATERIELSKADE

F.6.1. Brugereftersyn. Laserafstandsmåleren skal efterses før og efter brug, samt under ”Klar til kamp” Eftersyn omfatter: • Funktionering: • Kontroller at der kommer korrekt indikation i displayet, se pkt.

F.3.9. • HUSK at kontrollere displaybelysningen. • Optik: • Kontrol af at optikken (sender/modtagervinduet) ikke har taget

synlig skade. • Laserafstandsmåleren: • Kontroller at laserafstandsmåleren er påsat korrekt på monte-

ringsskinnen for dysekanonen, samt at laserafstandsmålerens ve-rifikation stemmer overens med dag/natsigte.

• Tilbehør: • At tilbehør er til stede (se fig. F-9) og funktionsdueligt. Herunder at

batterierne ikke er irret.

Laserafstandsmålerens M/98 må under in-gen omstændigheder adskilles (åbnes) afbrugeren.

HRN 111-034 2009-01 F - 12

ADVARSEL!

Konstateres der under eftersynet defekter, eller vises der i dis-playet et ”E” efterfulgt af et tre cifret tal mellem 100 og 902 ind-leveres laserafstandsmåleren til reparation. HUSK at påføre den viste talkode.

F.6.2. Rengøring. Laserafstandsmåleren rengøres altid efter brug. Rengøringen gen-nemføres ved hjælp af almindeligt rent, lunkent vand, optikrense-væske, klude, pensel og linsepapir. Laserafstandsmåleren aftørres med en klud opvredet i lunkent vand, derefter skylles optikken/linser med lunkent vand, til slut dryppes de med optikrensevæske. Væ-sken skal virke i ca. 2 min., og har til formål at løsne snavs. Det re-sterende væske afduppes med linsepapir. Hvis der stadig er snavs på optikken/linserne gentages proceduren.

F.6.3. Faglige eftersyn. Faglige eftersyn gennemføres jf. eftersynsbestemmelser udgivet af Forsvarets Materieltjeneste.

F.7. FREDSMÆSSIGE SIKKERHEDSBESTEMMELSER De fredsmæssige sikkerhedsbestemmelser fremgår af Hærens Kampskoles skrivelse HKS STUINF 633 2008/003011-58635 af 2009-01-27. Skrivelsen kan findes på Kampskolens side på intranettet under IN-FORMATION AF AFDELINGERNE – INFANTERIAFDELINGEN – MATERIEL under punktet Taktisk IR lys-/laser M/07. De sikkerhedselementer, der skal anvendes i forbindelse med la-serafstandsmåleren, er:

• S (m) uden optik 0 m • S (m) med optik 20 m • V (TS) 5 TS • 2-parti øvelser Ja • Skærpet opmærksomhed i forbindelse

med reflekterende flader Nej • Klassifikation 1M

HRN 111-034 2009-01 G - 1

TILLÆG G HJV-MATERIEL

G.1. DYSEKANON M/65/94 OG M/79/94 Dysekanon M/65/94 og M/79/94 svarer til dysekanon M/79, se tillæg A, idet de faste sigtemidler dog kun er forsynet med to afstandsska-laer. Den hvide skala anvendes til skydning med hulladningsgranat-patron M/79 m/motor og øvelsesgranatpatron M/85. Den grønne skala anvendes ikke ved hjemmeværnet.

G.1.1. De faste sigtemidler. De faste sigtemidler er monteret på rørets forreste venstre side, se figur G-1.

Figur G-1: Faste sigtemidler.

HRN 111-034 2009-01 G - 2

G.1.2. Tilbehør. Tilbehøret til dysekanon M/65/94 og M/79/94 er identisk, se også pkt. A.4. • Ud over det, som er udleveret til hærens dysekanoner, anven-

der hjemmeværnet • Verifikationsnøgle, faste sigtemidler.

• Svøb. • Mundings- og dysekappe. • Natsigteobservationsudstyr M/94, se tillæg E.

G.1.3. Pakning. Dysekanon M/65/94 og M/79/94 føres, når den ikke er i brug, i et svøb, se figur G-2.

Figur G-2: Pakning af dysekanon i svøb.

HRN 111-034 2011-07 Z - 1

TILLÆG Z ADVARSEL!

SIKKERHEDSBESTEMMELSER A. ARBEJDSSIKKERHED: Se advarselsside. B. BRAND: Intet. E. ELEKTRICITET: Intet. F. FÆRDSEL/TERRÆN: Se advarselsside. K. KEMISKE EKSPLOSIVE STOFFER: Se advarselsside. R. RADAR/RADIOAKTIV STRÅLING: Se advarselsside. S. SKYDNING: Se advarselsside. V. VÅBEN/AMMUNITION: Se advarselsside. X. EXTRA:

Z.1. KRIGSMÆSSIGE SIKKERHEDSBESTEMMELSER Efterfølgende krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser skal tilgode-se, at stillede opgaver til dysekanonen kan løses uden at forøge den almindelige risiko for øvrigt personel. I situationer, hvor fjendens aktivitet udsætter personel og/eller mate-riel for særlig stor fare eller risiko, kan de krigsmæssige sikkerheds-bestemmelser fraviges på ordre fra gruppeføreren.

HRN 111-034 2011-07 Z - 2

De krigsmæssige sikkerhedsbestemmelser omfatter sikkerhedsbe-stemmelser for: • Forbiskydning, jf. punkt Z.2. • Overskydning, jf. punkt Z.3. • Skydning fra feltbefæstede stillinger jf. punkt Z.4. • Skydning med hulladnings- og brisantgranater, hvor egne styrker

er tæt på målet, jf. punkt Z.5. • Bagblæstområde, jf. punkt Z.6.

Z.2. FORBISKYDNING.

Z.2.1. Skydning med hulladnings- og brisantgranatpatroner. Forbiskydning kan finde sted, såfremt sigtelinjen går mindst 100 TS (3 fingerbredder), dog mindst 3 m forbi egne styrker, se figur Z-1.

Figur Z-1: Forbiskydning med BGRPT og HUGRPT.

HRN 111-034 2011-07 Z - 3

Z.2.2. Skydning med pilgranatpatron M/02. Forbiskydning kan finde sted, såfremt sigtelinjen går mindst 100 TS (3 fingerbredder), dog mindst 3 m forbi egne styrker. Derudover må egne styrker ikke være mere end 10 m foran mundingen. Såfremt de er mere end 10 m foran mundingen, skal de være mindst 100 m til siden for sigtelinjen, se figur Z-2.

Figur Z-2: Forbiskydning med PGRPT.

HRN 111-034 2011-07 Z - 4

Z.3. OVERSKYDNING.

Z.3.1. Pilgranatpatron M/02. Overskydning må ikke gennemføres med 84 mm pilgranatpatron M/02.

Z.3.2. Øvrige granater. For øvrige granater kan overskydning finde sted, såfremt kernelinien går mindst 35 TS (1 fingerbredde) dog mindst 3 m, over egne styr-ker, se figur Z-3.

Figur Z-3: Overskydning.

Z.4. SKYDNING FRA FELTBEFÆSTEDE STILLINGER. Ved skydning fra feltbefæstede må ildstillingen ikke være overdæk-ket, da trykpåvirkningen i skudafgangen udgør en væsentlig fare for dysekanonholdets sikkerhed.

HRN 111-034 2011-07 Z - 5

Z.5. SKYDNING MED HULLADNINGS- OG BRISANTGRANAT. Egne styrker må ikke være nærmere målet/nedslagsområdet end 50 m. (25 m såfremt egne styrker er overdækket og dækket i fronten), se figur Z-4.

Figur Z-4: Fareområde omkring målet.

HRN 111-034 2011-07 Z - 6

Z.6. BAGBLÆSTOMRÅDET. I forberedelsen af ildstillingen skal gruppeføreren sikre sig, at der ikke befinder sig personel eller materiel inden for det på figur Z-5 og Z-6 viste område (bagblæstområdet), ligesom der ikke i dette områ-de må være lodrette hindringer (husmure, diger, jordvolde el. lign.) nærmere dysekanonen end 5 m. Under kampen er det hjælperens ansvar, at bagblæstområdet er frit.

Figur Z-5: Bagblæstområdet.

Figur Z-6: Bagblæstområdet.

Documents

84 mm dysekanon M/79 og M/85