20
Høringssvar fra Bækholmskolen Det er tydeligt, at man IKKE gang på gang kan skære i den økonomiske ramme og samtidig eller stadig forvente at folkeskoler og specialskoler i kommunen skal fremkomme med resultater, der er seriøse og troværdige. Det er desuden ret så upassende og grænsende til det tragiskkomiske, at vi på en og samme tid skal tage stilling til en kvalitetsrapport samtidig med endnu en nedskæring på skolerne i kommunen. Vores svar er kort, hvilket ikke er et udtryk for ligegyldighed fra skolebestyrelsen. Ledelse og medarbejder på Bækholmskolen arbejder dag ind og dag ud alt, hvad de kan for at opfylde de krav der er fra ministerium, kommune og forældre, nemlig at skabe den bedste hverdag for byens mest udsatte børn. Det er ikke raketvidenskab at få øje på der er for lidt tid til samarbejde, udvikling og forberedelse. Vi forældre på Bækholmskolen har brug for, at der er mere og ikke mindre tid til, at inkludere vores børn og unge. Derud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår at Bækholmskolen også har andre udfordringer i hverdagen. Dette er et arbejde som skolen endnu ikke er nået i mål med og som kræver rigtig meget af alle involverede og ikke mindst mere frihed til at skabe mere fokus på de specialpædagogiske arbejde i stedet for, at vores skole skal tvinges til at tilpasse sig en skolereform der er tiltænkt den almene folkeskole. Så helt kort: Det er meget upassende, at blive bedt om at svare på en kvalitetsrapport samtidig med forventedes store besparelser på området. Bækholmskolen ønsker ro til, at få udviklet egen praksis uden pres fra en skolereform, hvor fokus er på hvad vores børn har brug for. Hvad kan vi som forældre forvente at vores børn får ud af denne type skolegang, hvor en af de vigtigste faktorer er ro og stabilitet både for det enkelte barn og for personalet, der må udvikle en langt mere specifik og socialpædagogisk tilgang til al undervisningen. Med venlig hilsen De forældrevalgte i Bækholmskolens bestyrelse.

› temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

  • Upload
    others

  • View
    3

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar fra Bækholmskolen

Det er tydeligt, at man IKKE gang på gang kan skære i den økonomiske ramme og samtidig eller stadig forvente at folkeskoler og specialskoler i kommunen skal fremkomme med resultater, der er seriøse og troværdige.

Det er desuden ret så upassende og grænsende til det tragiskkomiske, at vi på en og samme tid skal tage stilling til en kvalitetsrapport samtidig med endnu en nedskæring på skolerne i kommunen.

Vores svar er kort, hvilket ikke er et udtryk for ligegyldighed fra skolebestyrelsen. Ledelse og medarbejder på Bækholmskolen arbejder dag ind og dag ud alt, hvad de kan for at opfylde de krav der er fra ministerium, kommune og forældre, nemlig at skabe den bedste hverdag for byens mest udsatte børn. Det er ikke raketvidenskab at få øje på der er for lidt tid til samarbejde, udvikling og forberedelse. Vi forældre på Bækholmskolen har brug for, at der er mere og ikke mindre tid til, at inkludere vores børn og unge.

Derud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår at Bækholmskolen også har andre udfordringer i hverdagen. Dette er et arbejde som skolen endnu ikke er nået i mål med og som kræver rigtig meget af alle involverede og ikke mindst mere frihed til at skabe mere fokus på de specialpædagogiske arbejde i stedet for, at vores skole skal tvinges til at tilpasse sig en skolereform der er tiltænkt den almene folkeskole.

Så helt kort:

Det er meget upassende, at blive bedt om at svare på en kvalitetsrapport samtidig med forventedes store besparelser på området.

Bækholmskolen ønsker ro til, at få udviklet egen praksis uden pres fra en skolereform, hvor fokus er på hvad vores børn har brug for.

Hvad kan vi som forældre forvente at vores børn får ud af denne type skolegang, hvor en af de vigtigste faktorer er ro og stabilitet både for det enkelte barn og for personalet, der må udvikle en langt mere specifik og socialpædagogisk tilgang til al undervisningen.

Med venlig hilsen

De forældrevalgte i Bækholmskolens bestyrelse.

Page 2: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar fra Ejerslykkeskolen

Ved gennemlæsning af Kvalitetsrapportens ”Bilag 2, obligatoriske indikatorer – udvalgte figurer”, har vi bemærket at folkeskolen i Odense, på alle de gennemgåede parametre på nær inklusion, har vist sig at ligge under landsgennemsnit. Det gælder fx karaktergennemsnittet i fagene dansk og matematik samt procentdelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse.

Dette finder vi yderst problematisk og tankevækkende – ikke mindst fordi det er uoverensstemmende med målene i Odense Kommunes budgetforudsætninger for 2016 om at højne kvaliteten af folkeskolen.

Yderligere giver de høje inklusionsprocenter et fingerpeg om, at det ikke kan forventes, at der kan hentes yderligere midler på denne front fremover. Vi har endvidere bemærket skolernes store indsats med inklusion for færre penge end landsgennemsnittet.

På denne baggrund mener vi ikke, at fremtidens ønsker og tanker for folkeskolen i Odense Kommune hænger sammen med de varslede besparelser, og Kvalitetsrapporten, bør efter vores mening, tages som et yderst seriøst fingerpeg om, at folkeskolen i Odense ikke kan løse sin opgave med nuværende eller færre midler til rådighed.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen.

Line Adler Øberg, formand.

Page 3: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar fra Kroggårdskolen

Som udgangspunkt mener vi, at vores høringssvar kan læses i den fælles kvalitetsrapport udarbejdet af skolebestyrelserne i Odense. Her fremgår det helt tydeligt, at man ikke gang på gang kan skære i den økonomiske ramme og stadig præstere et seriøst bud på fremtidens folkeskole. Odense kommune balancerer på kanten af, hvad der er forsvarligt med stor fare for at hænge fast i kviksandet – hvis man ikke ved reelle omprioriteringer imellem ALLE områder og forvaltninger, tilfører området midler, så vil den vedtagne folkeskolereform være vanskelig at leve op til. Kerneydelsen er i forvejen alt, hvad der er tilbage – og den skal Odenses børn vel som minimum også tilbydes? At vi på en og samme tid skal forholde os til en kvalitetsrapport, der om end det er forsøgt nedtonet, tydeligt viser, at ”skallen” nu er så tynd, at den krakelerer, og resultaterne af de foregående års besparelser viser sig ved fald i både trivsel og karakterer. Dertil kommer endnu en nedskæringsrunde på folkeskoleområdet uden invitation til reel dialog om, hvordan vi og de enkelte skoler kan bidrage i denne nødvendige forandringsproces, ja så er det vanskeligt, for ikke at sige umuligt. Derfor holdes dette høringssvar også kort, hvilket dog absolut ikke skal tolkes som et tegn på ligegyldighed fra skolebestyrelsens side. Vi har en skole med en hårdtarbejdende ledelse og personalestab, der består af utroligt dygtige og engagerede medarbejdere, der dag ind og dag ud arbejder på at sikre kvaliteten i uddannelsen af børnene. Men grundlæggende har de alt for lidt tid til samarbejde, udvikling og forberedelse, hvilket kun bliver værre, hvis de økonomiske nedskæringer bliver en realitet. Skolebestyrelsen ved Kroggårdsskolen Berit Lambertsen Skolebestyrelsesformand

Page 4: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar fra Risingskolen

Ved gennemlæsning af kvalitetsrapporten hæfter vi os særligt ved det middelmådige billede der tegner sig af skolerne i Odense Kommune, hvor der stadig er et godt stykke vej til at nå målsætningen om gode resultater i dansk og matematik. I særdeleshed lægger vi mærke til at rapporten tilkendegiver et behov for en særlig opmærksomhed omkring 2. og 4. klassetrins læsefærdigheder. Vi påskønner dette udviklingsfokus, da det ligger i tråd med nyere forskning på området omkring betydningen af elevernes evne til at lære fra egen læsning. En evne som er afgørende for deres skoleresultater og forventninger til egen videre uddannelse.

Arbejdet med skolereformens elementer har ikke overraskende fået en del opmærksomhed i rapporten, og vi anerkender betydningen af at skolerne får mulighed for at fastholde de påbegyndte udviklingsprocesser. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte skoler har fordybet sig i reformens elementer, og vi hæfter os ved at rapporten fastslår betydningen af, at alle medarbejdere har brug for tid til at blive fortrolige med alle elementerne.

Vi savner at rapporten forholder sig til anvendelsen af IT i undervisningen og dens betydning for elevernes læring og trivsel. Herunder en belysning af hvilke lærings- og trivselsmæssige konsekvenser, en udbredt anvendelse af BYOD (bring your our device), som grundlag for at kunne anvende IT i undervisningen i et rimeligt omfang, kan have for eleverne.

Inden for de seneste 6 mdr har mindst to notater beskæftiget sig indgående med Odense skolers kvalitet. Vi tænker her primært, men ikke udelukkende, på “Notat vedr. opfyldelse af elevernes retskrav” hhv. “Odenses skolers tilstand” - begge fra august. Vi undrer os over at det ikke nævnes, navnligt fordi vi finder at rapporterne tegner et forskelligt billede af skolernes kvalitet.

På vegne af Risingskolens bestyrelse

Lotte Holk HansenSkolebestyrelsesformand

Page 5: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar fra Ubberud Skole

5. januar 2016

"Høringssvar fra Ubberud Skole på Kvalitetsrapport for Odense Kommunes Folkeskoler

Høringssvaret kan læses i den fælles kvalitetsrapport udarbejdet af skolebestyrelserne i Odense, hvoraf det fremgår helt tydeligt, at man ikke gang på gang kan skære i den økonomiske ramme og stadig præstere et seriøst bud på fremtidens folkeskole. Det er desuden grænsende til det fornærmende - eller i hvert fald tragikomiske - at vi på en og samme tid skal forholde os til en kvalitetsrapport og endnu en nedskæring på folkeskoleområdet. Derfor holdes dette høringssvar også kort, hvilket absolut ikke er et tegn på ligegyldighed fra skolebestyrelsens side. Vi har en skole med en hårdtarbejdende ledelse og lærerstab, der består af utroligt dygtige og engagerede medarbejdere, der dag ind og dag ud arbejder på at sikre kvaliteten i uddannelsen af eleverne. Men grundlæggende har de alt for lidt tid til samarbejde, udvikling og forberedelse, hvilket kun bliver værre, hvis de økonomiske nedskæringer bliver en realitet.

Mvh. Skolebestyrelsen på Ubberud Skole"

Ubberud Skole

Page 6: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Paarup Skole

Skolebestyrelsen på Paarup Skole har den 10. december 2015 behandlet ” Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune skoleåret 2014/15”

Vi tager rapportens indhold til efterretning med følgende kommentar:

Vi kan ikke få øje på sammenhængen mellem de gode målsætninger, der udtrykkes i bilaget til rapporten og de økonomiske omprioriteringer, der lægges op til i forbindelse med implementeringen af budget 2016.

Med venlig hilsen

Tina Schütt

Skolebestyrelsesformand Paarup Skole

Page 7: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Hjallese Skole

Skolebestyrelsen på Hjalleseskolen kan konstatere, at den førte politik fører til det modsatte af, hvad man ønsker sig af folkeskolen i Odense. Så længe skoleområdet ikke får tilført massive økonomiske midler skal man ikke gøre sig forhåbninger om nogle kvalitetsforbedringer.

Med venlig hilsen

Lars Kraght

Skolebestyrelsesformand

Page 8: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Holluf Pile Skole

Page 9: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Seden Skole Det er med bekymring og stor ærgrelse at vi læser denne kvalitetsrapport. Graferne og kurver viser vi halter efter landgennemsnit. Det er med gru vi ser frem til resultaterne for 2016/17 og de efterfølgende år, vores bekymringer står i kø. Som forældre til børn i Odenses folkeskole er det svært ikke at få ondt i maven på vegne af den fremtid vores børn går i møde. Med omprioriteringsforslag og kommende struktur check, er det svært at se, vi kan nå de mål, der er opsat. Så længe vi sparer og sparer, er det svært at se, vi kan leve op til målene. Vores helhedsvurdering er, at de resultater rapporten fremlægger er nedslående og dybt bekymrende. Så Børne- og Ungeudvalg vis mod og sig fra. Stop jeres besparelser. Med venlig hilsen Seden Skoles bestyrelse

Formand Charlotte Veppler, Bullerupvej 39G, 52040 Odense NØ Næstformand Helena Christensen, Tværvej 1, 52040 Odense NØ Danny Brønnum, Hyldegårdsvej XX, 52040 Odense NØ Thorkild Olesen, Strandvejen 14, 5240 Odense NØ Tania B. Gauden, Hvenekildehaven 45, 5240 Odense NØ Christina Bang Bentzen, Sandagervej 15, 52040 Odense NØ Nadja Nielsen, Kragenæsvej 16, 52040 Odense NØ

Page 10: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Dalum Skolen

Dalumskolen 6. januar 2016

Høringssvar vedr. kvalitetsrapport for skolerne i Odense Kommune 2016

Skolebestyrelsen finder kvalitetsrapportens overskrifter relevante, men finder udviklingen af resultaterne bekymrende. Kvalitetsrapporten dokumenterer, at elevernes resultater i dansk og matematik er faldende og ikke kan leve op til Odense kommunes forventninger om, at vi har en folkeskole i top, hvor eleverne præsterer over landsgennemsnittet.

Derudover fremgår det af kvalitetsrapporten, at medarbejderfraværet siden skoleåret 2012/2013 er steget fra 10,4 fraværsdage per medarbejder til 14,7 dage per medarbejder. På samme vis påviser rapporten, at medarbejdertrivslen på skolerne er under gennemsnit på centrale temaer i sammenligning med de øvrige medarbejdere i Odense Kommune.

Skolerne er altså både udfordret på elevernes resultater og medarbejdernes trivsel, hvilket kombineret med økonomiske nedskæringer er et bekymrende afsæt for udviklingen i kvaliteten i skolerne i Odense. Overordnet set finder skolebestyrelsen på Dalumskolen de opnåede resultater i kvalitetsrapporten utilfredsstillende.

Lokalt i forhold til Dalumskolen, så lægger kvalitetsrapporten op til en sammenligning skolerne i forhold til elevernes karaktergennemsnit. Det fremgår af noterne, at Dalumskolen løser bydækkende specialundervisningsopgaver, hvor eleverne kan gå til afgangsprøve. Eleverne i entreprenøropgaverne har naturligvis betydning for skolens karaktergennemsnit. For at sikre et reelt sammenligningsgrundlag med de øvrige skoler vil bestyrelsen opfordre til, at karaktergennemsnittet fra almendelen fremgår af tabellen og skolens samlede karaktergennemsnit med elever fra entreprenøropgaverne angives i noterne. Den nuværende form giver et misvisende billede for forældre og virker demotiverende for medarbejderne, hvilket bestyrelsen finder utilfredsstilende.

Med venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Dalumskolen

Page 11: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Rasmus Rask Skole

Skolebestyrelsen ved Rasmus Raskskolen vil gerne rose Odense Kommunes fælles fokus på systematisk kvalitetsudvikling via en sammenhængende dataanvendelse, som i højere grad end tidligere gør det muligt, at få et konkret overblik til at rette fokus på udvalgte indsatsområder i grundskolen, som vi med fordel kan støtte op om fra forældresiden. Ad åre vil dette give bestyrelser/forældrevalgte mulighed for i højere grad at pege sig ind på konkret understøttelse af børnenes og de unges læring. Eksempelvis kan skolebestyrelsen på Rasmus Raskskolen i år gøre en særlig indsats for at opfordre forældre til at støtte ekstra op om elevernes læselyst og styrkelsen af elevernes læsekompetence, hvor eleverne på Rasmus Raskskolen kun lige knap når landsgennemsnittet, modsat stort set alle andre områder der måles på, hvor eleverne på Rasmus Raskskolen ligger på eller over landsgennemsnittet.

På forunderlig vis, vilkårene taget i betragtning, er det lykkedes lærere og ledelse på Rasmus Raskskolen at skabe nogle rimelige resultater sammen med børnene, som vi kan være stolte af, når vi sammenligner os med øvrige skoler i landet – eller i Odense jf. vores korte gennemgang af opsatte mål og resultater i den nederste tekstdel.

Trods dette har vi dog nogle væsentlige kommentarer til kvalitetsrapporten, som vi ikke vil undlade at komme med, da vi oprigtigt er bekymrede for lærernes arbejdsmiljø og trivsel, for ikke at undlade at kommentere på det voldsomme pres, der til stadighed lægges på en i forvejen fortravlet ledelse, der både skal lede og fordele arbejdet og dække huller i undervisningsplaner, bl.a. fordi tildelte midler til vikardækning ikke kan dække de udgifter, der reelt bruges på vikarer. Måske skulle man i Odense Kommune centralisere vikardækning og budgettet hertil i stedet for at centralisere områder som rengøring, som kun er blevet forringet (kvalitetsmæssigt) af en centralisering.

Selvom Rasmus Raskskolen er en af de skoler i Odense, der rent faktisk ligger over landsgennemsnittet i planlagte timer med lærere med undervisningskompetence i basisfagene da, mat, eng, tysk og fysik/kemi, forringes denne kvalitet af, at vi på skolerne er nødsagede til at benytte uuddannede vikarer, da budgetterne ikke kan bære at hyre kvalificerede undervisere til at vikariere i kerneopgaven (nemlig undervisning af børnene).

Vi vil gerne rose prioriteringen af et planlagt kompetenceløft, men det bekymrer os, at børnene kommer til at betale prisen, hvis der ikke følger tilsvarende midler med til at vikardække på en fagligt forsvarlig måde.

Herudover er vi meget positive over for inklusionstanken, men vi tror ikke på, at den kommer til at fungere i praksis, hvis der ikke er mulighed for stabile, fagligt kompetente og pædagogisk stærke undervisere omkring børnene; også når deres lærer er på uddannelse.

Hertil kommer, at den seneste skolereform har sat lærernes tid til forberedelse og sparring under voldsomt pres, hvilket kan mærkes på alle fronter – tid til samarbejde og dialog – tid til at give feedback til elever - tid til at vise omsorg for den enkelte elevs trivsel – tid til at opbygge sociale fællesskaber.

Når man presser et helt undervisningssystem til lige over grænsen gennem længere tid, kan man ikke undgå at påvirke miljøet i en uhensigtsmæssig grad. Dette gøres pga. dårlig økonomi i Odense. Men her skal man passe på, at man ikke anlægger et alt for kortsigtet økonomisk perspektiv, da vi jo godt ved, at ”glade børn lære langt bedre - og de klare sig også bedre end gennemsnittet”. Noget tilsvarende kan siges om lærere og

Page 12: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

ledere på folkeskolerne i Odense – ”glade lærere og ledere leverer bedre og mere kvalificerede end fortravlede lærere og ledere”, som kun lige kan holde sig oven vande pga. et urimeligt pres fra mange sider.

Er det sådan en folkeskole, der skal støbe grundstenene for den nye innovative ungdom i Odense? Er det at udleve ”at lege er at leve visionen? ”. Nej – vel. Vi skal passe på hinanden og huske, at hvis ”at lege er at leve”, så skal vi huske at give plads til at lege, når vi underviser Odenses kommende skatteborgere i livsduelighed. Det kræver en øget investering – mere tid og frirum - også i Odense Kommunes Folkeskoler.

Rasmus Raskskolens målresultater, baggrundsmateriale for skolebestyrelsens høringssvar:

De tre overordnede mål for folkeskolereformen - og de herunder fastsatte måltal:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Fra at have haft fremgang i læseresultater gennem en årrække er resultatet nu stagnerede eller svagt faldende i Odense. På Rasmus Raskskolen ligger elevernes resultater i dansk på linje med landsgennemsnittet og lidt over landsgennemsnittet i matematik.

Mål: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

Da der ikke tidligere har været tradition for at udforme en kvalitetsrapport, der bygger på konkrete måleparameter på eleverne, vælger vi ikke at kommentere på Rasmus Raskskolens konkrete udvikling i andel af de allerdygtigste elever i dansk og matematik. Dog skal der ikke herske tvivl om, at der er plads til forbedringer på dette område, da en meget presset økonomi på skolen ikke skaber de optimale rammer for at øge udviklingsrummet for de allerdygtigste elever.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Mål: Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

Samlet set er Odense Kommune ikke lykkedes med at nedbringe andelen af dårlige resultater i dansk/læsning. Dog ligger eleverne på Rasmus Raskskolen på landsgennemsnittet i dansk og lidt over landsgennemsnittet i matematik ved grundskolens afslutning, hvilket må indikere, at der på skolen er skabt et positivt læringsmiljø, hvor alle elever lykkes med at tilegne sig læring. Rasmus Raskskolen er tilmed den eneste skole i Odense, hvor 100% af eleverne afslutter grundskolen med minimum 2 i dansk og matematik. Det vil vi gerne rose skolens lærere og ledelse for.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Mål: Elevernes trivsel skal øges.

Page 13: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

I Odense Kommune ligger elevernes trivsel tæt på landsgennemsnittet. Der er dog væsentlige køns- og aldersmæssige forskelle i elevernes oplevelse af trivsel. Da det er første år, at der gennemføres en obligatorisk trivselsmåling, er det ikke muligt at sige noget om udviklingen.

Social trivsel

Karaktergennemsnit ved de afsluttende prøver over gennemsnittet:

Bundne prøvefag: Rasmus Raskskolen =7,3 (over landsgennemsnittet)

Page 14: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Dansk: 6,9 - på linje med landsgennemsnittet

Matematik: 7,5 - over landsgennemsnittet

Andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik er = 100 % på Rasmus Rask.

Andelen af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt grunduddannelse er = 100 % fra Rasmus Raskskolen, som den eneste skole i Odense, der når 100 % på dette område.

Vi skal have andelen af planlagte timer med kompetencedækning op, da dette tal ligger lidt for lavt. 2014/2015 ligger dette tal på 76,8 mod et landsgennemsnit på 80 %. Dog ligger kompetencedækningen over landsgennemsnittet i det højtprioriterede fag i Odense, så som dansk, matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi. Såfremt det skal lykkes Odense at blive en af de fremmeste kommuner inden for innovation og iværksætteri, skal kompetencedækningen i natur/teknik, håndværk og design og øvrige kreative fag opprioriteres snarest muligt.

Dog ligger kompetencedækningen på 82,7 % på planlagte timer med kompetencedækning - kun overgået af 7 andre skoler i Odense.

Kommentar. Bekymrende udvikling, at skolerne skal klare sig med et vikardækningsbudget på ca. 1,5 % af budgettet. Dette har aldrig været tilstrækkeligt.

Venlig hilsen

Skolebestyrelsen, Rasmus Rask-Skolen

Page 15: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Højby Skole

Til Børn- og Ungeforvaltningen

Skolebestyrelsen på Højby Skole fremsender hermed høringssvar vedr. kvalitetsrapporten for Odense Kommunes skoler 2016.

Bestyrelsen har læst rapporten, og vurderer at der er mange relevante oplysninger om de aktuelle udviklingstendenser i det grundige materiale.

Imidlertid vurderer skolebestyrelsen, at det er de aktuelle økonomiske rammer, herunder konsekvenserne af de nyligt udmeldte omprioriteringer, som reelt har afgørende indflydelse på den fremtidige kvalitet. Højby Skole har tidligere udarbejdet grundige høringssvar, og forvaltningen har også reageret med positive tilkendegivelser på disse. Vi kan imidlertid konstatere at til trods for disse, er der tegn på at kvaliteten nu påvirkes negativt, dels jf.kvalitetsrapporten, og dels pga. den økonomi, der skal drives skole ud fra. Skolebestyrelsen på Højby Skole er særligt bekymret for hvordan inklusionsarbejdet skal løftes fremadrettet, og for skolens rolle ifht formålsparagrafferne for Folkeskolen og skolereformen kan løftes.

Vi ser desværre ikke tegn i rapporten på at den samlede kvalitet kan gå upåvirket hen. Dermed giver rapporten os ikke anledning til at se bort fra de bekymringer, vi har som bestyrelse om den fremtidige skoledrift i Odense Kommune, under de gældende vilkår. Med venlig HilsenSkolebestyrelsen på Højby Skole

Page 16: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Højme Skolen

Skolebestyrelsen på Højmeskolen ser en række tydelige sammenhænge mellem de to høringer ’Omprioriteringsforslag - Budget 2016’ og for ’Kvalitetsrapporten 2014/2015’, som vi har ønsket at videreformidle under ét. Modtag derfor venligst dette fælles svar for de to høringer. Højmeskolens bestyrelse har følgende høringskommentarer:

Baggrund og overordnet perspektiv. Odense kommunes børn- og ungeforvaltning har i ’Notat vedr. Opfyldelse af elevernes retskrav’ august 2015 beregnet Odense Kommunes årlige efterslæb på skoleområdet, i forhold til sammenlignelige kommuner, til 112 mio. DKK. At skoleområdet år efter år er underfinansieret, stemmer ganske godt overens med den virkelighed vi oplever på skolerne, og som denne - og de øvrige Odenseanske skolebestyrelser løbende har kommunikeret igennem 2014 og 2015. Det er skolebestyrelsens vurdering, at nedskæringerne på børne- og ungeområdet nu har nået et kritisk niveau, som nu sætter sit præg på den læring vi kan give vores elever. De første indikationer på dette er tydeligt synlige i Kvalitetsrapporten 2014/2015, og i nær fremtid, er der desværre ingen tegn på forbedring. Kvalitetsrapporten understøtter således, at der er et forhold mellem læringskvalitet og skoleøkonomi, dvs. at der ikke længere kan opnås middelmådige/gennemsnitlige resultater med en skoleøkonomi som hører til blandt landet laveste (målt på omkostninger per elev). 2/3 Da der ikke findes evidens for det modsatte, må det ligeledes formodes, at et generelt lavt læringsniveau, fremover vil udvise en mere markant negativ afsmitning i Odense kommunes øvrige administrationer. Således må det realistisk forudses, at en større gruppe af svage individer fremover vil resultere i merudgifter for Odense kommune i forhold til det nuværende niveau. På indtægtssiden har vi ligeledes heller ingen grund til at tror, at det ikke også vil være en negativ afsmittende effekt på det beskatningsmæssige indtægtspotentiale. Vi finder det grundlæggende urimeligt, at de manglende penge til de nødvendige indsatser for de trængte børn og deres familier, alene skal findes i Børn og Ungeforvaltningen. For skoledriften som helhed betyder det at finansieringen har passeret et kritisk niveau, at skolens muligheder for at udfolde potentialet i folkeskolereformen til stadighed forringes. Det er således skolebestyrelsens vurdering, at midlerne ikke længere gør det muligt at leve op til Folkeskolereformen og dens intentioner om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

Specifikke punkter som vedrører omprioriteringsforslaget – Budget 2016: Højmeskolen har stor glæde af at benytte ”Haver til maver”, som i især gavner den svageste elevgruppe, der nyder særlig gavn af alternative undervisningsformer. Den nye delingsfaktor i 20% af UUV-timerne, ser vil i praksis ud til at udmønte sig i en forringelse af læringen – helt enkelt med færre medarbejdere til at løse de samme opgaver. Vi ser således ind i et scenarie, hvor de i øvrigt dygtige pædagoger ofte vil blive overudfordret, idet de ikke har den nødvendige faglige baggrund for at løse de konkrete undervisningsopgaver. Hvis ikke læringsniveauet skal forringes betydeligt, ser vi os således fortsat nødsaget til at bibeholde et fordelingsniveau som ligger tættere på 50/50, men fremover med færre midler til at understøtte dette. Kort sagt færre medarbejdere. Den foreslåede udeblivende finansiering af 6. ferieuge ser vi ligeledes i praksis, at ville resultere i læringsforringelser. Et stigende antal medarbejdere benytter i øjeblikket denne uge til ferie i skoleåret, og at der vil således fortsat vil være behov for vikardækning, for at bibringe eleverne den fornødne læring. 3/3

Vores anbefalinger til Odense kommune.

Page 17: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Underbygget af Kvalitetsrapporten 2014/2015, vil vi opfordre Odense kommune til at se seriøst på de følgende to forhold: 1. at der er en kobling mellem det lave omkostningsniveau og den sænkede læringskvalitet i det odenseanske undervisningssystem, og 2. at nuværende og alle kommende besparelser fremover vil få afsmittende negative effekter på mange andre områder i Odense kommunes økonomi. Vi vil derfor opfordre Odense kommune til at betragte den fremtidige situation på skoleområdet holistisk og ansvarligt, og ikke ensidigt lade børn og unge forvaltningen afholde de forestående besparelser. Konsekvenserne burde være uholdbare for Odense kommune, og er næppe ønskelige.

Venlig hilsen 11/1-2016, Signe Hadberg Øhlenschlæger, bestyrelsesformand

Page 18: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar Provstegårdskolen

Høringssvaret kan læses i den fælles kvalitetsrapport, som er udarbejdet fælles af skolebestyrelserne i Odense Kommune. Her fremgår det tydeligt, at man ikke kan blive ved med at skære i den økonomiske ramme og stadig have store forventninger til vores skolers formåen og dette gælder fortsat. Vi beskriver meget klart og tydeligt at politikkerne er nødt til at høre på os – at vi er nødt til at have flere ressourcer tilført og ikke igen beskæres. Vi beder om at blive hørt og nu vælger politikkerne så igen at skære, hvilket er absolut det modsatte at det vi beder om og dermed er vi igen IKKE blevet lyttet til. Vi vil igen bede om at I lytter, og ikke mindst prioriterer området og tilfører flere resurser!

Vi har en god skole der arbejder hårdt på at yde det optimale og prøver at sikre kvaliteten i uddannelse af eleverne, men hvordan dette skal være muligt med større og større forventninger og færre og færre ressourcer. Trivslen er svær at se, hvordan politikkerne forestiller sig, at den skal øges både blandt personale og elever, med de få ressourcer og dermed også manglende mulighed for god inklusion. Hvordan både fagligt stærke og fagligt svage elever skal udfordres og blive så dygtige de kan, det er en gåde, med de vilkår I stiller os.

Vi kunne gå yderligere i dybden, men beder jer om endnu engang, og denne gang meget grundigere, at læse vores fælles kvalitetsrapport som blev udgivet i efteråret. Vi beder jer om at lytte grundigt, og prioritere børne- og ungeområdet, da vi ellers frygter for vores børns fremtid.

Har I yderligere spørgsmål, er I som altid meget velkomne til at rette henvendelse og vi vil som altid have nogle gode bud på hvordan vi kan drive god skole på Provstegårdskolen som på andre skoler i Odense kommune.

Mange hilsener på vegne af

Skolebestyrelsen på Provstegårdskolen

Mette Bejer- skolebestyrelsesformand.

Page 19: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår

Høringssvar skolefællesskabet Nord

Høringsvar vedr. kvalitetsrapport skoleåret 2014/2015

Indledningsvis ønsker vi at give udtryk for vores frustration over, at Odense Kommune ikke er lydhør over for vores seriøse og alvorlige meldinger om situationen i folkeskolerne i Odense og fra Skolefællesskabet Odense Nord.

Vi har senest været med i udarbejdelsen af skolebestyrelsernes kvalitetsrapport, ligesom vi har taget forvaltningens vurdering af situationen til efterretning: at der mangler 112 mio. kr. i skolesystemet for at være på niveau med de andre store byer i Danmark.

Vi har lagt mange timers arbejde i at forholde os til vores skole, folkeskolereformen og hvordan vi kan gøre det så godt som muligt for vores børns læring, men vi oplever ikke, at vi bliver hørt. Vores engagement i igen at sende negative meldinger til kommunen er derfor ikke det store.

Vi ønsker dog at udtrykke vores store bekymring omkring følgende i kvalitetsrapporten:

- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan – i Odense hedder det ’…så dygtige, der er penge til’. Det er bekymrende, at resultatet i nationale læsetest er stagnerende eller svagt faldende efter en fremgang.

- Odense Kommune er ikke lykkedes med at nedbringe andelen af dårlige resultater i dansk/læsning.- Vi erfarer, at trivslen er under pres, fordi der er for meget ”overskudstid” i elevernes dagligdag, som kun kan løses

ved øget inspiration og udfordring, hvilket kræver flere medarbejdere.- Kompetencedækningen blandt lærerne er faldet og et stykke væk fra målet om 85%- Inklusionen har det svært, og især den differentierede undervisning, der imødekommer de forskellige behov (som

de har krav på), tilgodeses ikke.- Matematik på de yngre årgange er blevet dårligere – det frygter vi er begyndelsen til rigtig dårlige resultater ved

afgangsprøver senere i deres skoleforløb.

Vi er af den faste overbevisning, at Odense Kommunes nedprioritering af Folkeskolen på bekostning af vækststrategien allerede nu begynder at vise sig i den kvalitet, som rapporten er udtryk for. Det kommer til at ramme de svageste og mest udfordrede elever, som vi forudset bliver en voksende gruppe af elever de kommende år med de nuværende økonomiske vilkår.

Vi vil opfordre til, at der snarest findes midler til at genetablere rimelige vilkår for at bedrive god skole, fordi økonomien for skolerne er afgørende for kvaliteten i vores børns udbytte af at gå i skole og faktisk også selve folkeskolelovens implementering.

Med venlig hilsen

Tom Vandsted Janne Vestergaard Steen Jakobsen

Formand Søhusskolen Formand Lumby Skole Formand Stige Skole

Page 20: › temp › SBSYS › Dagsordener › Boern... · Høringssvar fra Bækholmskolen - OdenseDerud over blev der for ca. 2.5 år siden udarbejdet en BDO-rapport, hvor der tydeligt fremgår