Dimittendledighed

Et studie af nyuddannede akademikers udfordringer i det nuværende arbejdsmarked

Afsluttende kandidatspeciale i Sociologi, Aalborg Universitet

Af Mathias Hansen Erlingsson

Vejleder: Anders Petersen

Antal ord:

ECTS: 30

Afleveringsdato: 10 februar 2014

1

Forord

Dette speciale udspringer fra en personlig interesse i, hvad der sker på den anden side

af Universitetslivet, når arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis tager imod akademikere med åbne

arme. Jeg vil gerne takke mine informanter for deres deltagelse i nærværende specialeafhandling.

Uden Jeres hjælp ville det ikke have været muligt at undersøge emnet. I den sammenhæng skal

der også lyde en stor tak til Tore Kankkergaard og Thomas Mølgaard fra Jobcenter Aalborg for

deres hjælp med at finde frem til mine informanter.

Til min vejleder Lektor Anders Petersen skal der ligeledes gives en stor tak for konstruktiv

vejledning og samarbejde.

Slutteligt skal en stor tak også gives til familien og kæresten, der alle på hver deres egen måde har

været med til at hjælpe mig med udarbejdelsen af dette speciale.

2

Summary

The purpose of this thesis is an investigation of the dilemma facing unemployed academics . On

the one hand, how do unemployed academics face the challenge of finding a relevant job and on

the other hand, how do academic graduates deal with the problem of scarcity of academic

positions.

Six interviews serve as the basis for the investigation of the central problem as formulated in the

thesis. Four of the interviews took place with unemployed academic graduates at the Job Center

Office in Aalborg. Two of the interviews were conducted with unemployed academic graduates

found in my personal network. The preparation of the interview material and the interviews

themselves was based on theory and methodology relevant to the central problem formulated in

the thesis . Besides the six interviews forming the basic research of the study are two pilot

interviews that were used as tests to improve the quality of the the final interviews.

The theoretical framework of the the thesis is based on theories by Richard Florida, Anthony

Giddens and Axel Honneth as well as on theories concerning the mobility of the work force.

Richard Florida provides insightful information regarding the nature of creativity in relation to

academics and how this affects their value judgement when choosing employment.

These values provide the basis for an understanding of the conditions facing unemployed

academic graduates when searching for employment.

Additional theories are also referred to in the thesis in order to investigate precisely why these

values can be of importance for unemployed academics. The concept of mobility is also employed

so as to investigate how academic graduates relate to geographic mobility when searching for

employment as well as to their flexibility in seeking employment in areas outside their own

academic field of study. The concepts of choice and lifestyle as understood by Anthony Giddens

are employed in the thesis to explain the notion of flexibility in regards to academic graduates. The

theory of life style and choice presents the possibility of viewing employment as a choice that the

individual must come to terms with in regards to one´s own personal convictions and self

understanding.

3

Axel Honneth´s theory of acknowledgement is referred to in terms of understanding the nature

of work and its meaning for each individual. To further develop the notion of acknowledgement as

a factor in employment according to Honneth, the theoretical perspective of sociologist Stefan

Voswinkel is also considered in the thesis.

The thesis attempts in its analysis to provide an insight into the current circumstances facing

unemployed academic graduates today. It also attempts to explain the means in which

unemployed academics must orient themselves and to attempt to create an understanding of this

situation. Through its analysis the thesis also attempts to show what are the consequences of a

year´s unemployment on academic graduates and what effect this has on their attitudes in

seeking work,

The analysis attempts to describe and explain how unemployed academic graduates are

increasingly adapting themselves to the current job situation. This analysis is based on interviews

and interpretations of the case stories of unemployed academics. It also shows how unemployed

academics demonstrate a willingness to be flexible in terms of seeking employment on the one

hand but also a sense of particularity when seeking jobs in certain fields of employment.

The analysis describes the role of personal integrity and its importance in determining the way

unemployed academics are able to adapt to the current job situation. A job is not merely a job.

Employment functions both as an extension of personal conviction and also as a strategy for

future job planning. Increased competition for academic jobs results in the situation that

unemployed academics now must reflect strategically when considering how best to secure a job

in the future.

4

Indledning – økonomisk krise og øget dimittendledighed................................................................................8

Problemfelt.....................................................................................................................................................12

Arbejdssamfundets transformation – nye værdier for arbejdet.................................................................12

Arbejdets form – Betingelser for det moderne arbejdsmarked, sociologisk perspektiv.............................16

Problemstilling og problemformulering.........................................................................................................18

Design – specialets struktur...........................................................................................................................20

Videnskabsteoretiske overvejelser og metodisk tilgang.............................................................................21

Kvalitativ tilgang.........................................................................................................................................22

Kvalitativ Case- design................................................................................................................................23

Tilgangen til informanter........................................................................................................................24

Teori...............................................................................................................................................................27

Kreativitet – en del af det nye arbejdsliv....................................................................................................28

Mobilitet i tid og rum..................................................................................................................................32

Anerkendelse..............................................................................................................................................36

Anerkendelse i arbejdslivet....................................................................................................................38

Livsstil og valg.............................................................................................................................................40

Metode..........................................................................................................................................................43

Interview som metode og overvejelser herom...........................................................................................44

Operationalisering – fra forskningsspørgsmål til interviewguide...........................................................44

Struktur og overvejelser i interviewguiden.................................................................................................46

Rollen som interviewer...........................................................................................................................48

Efter interviewene......................................................................................................................................49

Analyse...........................................................................................................................................................49

Analysestrategi...........................................................................................................................................50

Nuværende situation for de dimittendledige.............................................................................................52

Frustrationer over manglende struktur i hverdagen..............................................................................53

Konsekvenser af manglende arbejde......................................................................................................57

Opsummering.........................................................................................................................................59

Fleksibilitet – i hvilken grad udviser dimittendledige fleksibilitet i jagten på arbejde................................60

Hvor villige er dimittendledige til at bevæge sig geografisk....................................................................61

Dimittendlediges fleksibilitet i forbindelse med arbejde.......................................................................65

Opsummering.........................................................................................................................................70

5

Hvad har betydning for den faglige fleksibilitet - overensstemmelse mellem personlige værdier og arbejde.......................................................................................................................................................71

Valget om at finde det rigtige arbejde....................................................................................................72

Orientering imod jobbet – strategisk planlægning.....................................................................................81

Opsummering.........................................................................................................................................86

Konklusion – forståelse af dimittendledige....................................................................................................87

Dimittendlediges nødvendighed for at gå på kompromis...........................................................................87

Hvad er af betydning for dimittendernes søgen efter arbejde...................................................................88

Integritet.................................................................................................................................................88

Strategisk joborientering........................................................................................................................89

Resultat......................................................................................................................................................89

Refleksion over specialets kvalitet og generalisering.....................................................................................90

Et strukturalistisk perspektiv – en udfordring også i fremtiden......................................................................92

Litteraturliste..................................................................................................................................................95

Bilag................................................................................................................................................................99

interviewguide............................................................................................................................................99

Øvrige Bilag..............................................................................................................................................101

6

7

Indledning – økonomisk krise og øget dimittendledighedFor en stor gruppe af danskere, er en lang videregående uddannelse sidste skridt, før de bevæger

sig ud på arbejdsmarkedet. Efter mange års uddannelse, venter man som studerende på at

komme i arbejde og benytte sig af den viden, der er blevet oparbejdet gennem tiden. Inspirationen

til dette speciale tager udgangspunkt i denne forventning og forhåbning om at komme i arbejde

efter endt uddannelse. Men for en stor del af nyuddannede akademiker, kan udsigterne til at

komme i arbejde og benytte sig af erfaringer fra uddannelsen, have lange udsigter. Den

økonomiske krise, har siden år 2008 ramt store dele af det danske samfund. Hvad enten det

gælder banksektoren, boligmarkedet og arbejdsmarkedet, er disse alle blevet påvirket af den

igangværende krise. Dårlige konjunkturer har betydet fyringer og øget ledighed blandt danskerne.

Dertil kommer en dagpengereform i 2010, der halverede dagpengeperioden, således at et

væsentligt forsørgelsesgrundlag forsvandt under de ledige.

Ofte har fokus været på ufaglærte, da denne gruppe har haft som udfordring også at tilpasse sig et

videns baseret arbejdsmarked og derfor risikerer at blive marginaliseret i forhold til et

arbejdsmarked der råber på faglig uddannelser (Selandia 2013).

Siden den økonomiske krise har ramt Danmark, har krisens konsekvenser også ramt andre

faggrupper. Fra slutningen af 2008 og frem til i dag er ledigheden blandt akademiker steget og

steget. En undersøgelse foretaget af Akademikernes centralorganisation viser at der i marts 2013

er omkring 13.000 ledige akademiker (i september 2008 var tallet omkring 6000), hvilket svarer til

en akademikerledighedsprocent på 4,9% (Landstatistikken 2013: 1). Især rammer krisen de

dimittendledige, med en kandidatalder på under et år. Undersøgelse fra Akademikernes

Centralorganisation, der er foretaget blandt medlemmer af Akademikernes Arbejdsløshedskasse,

Afdelingen Kommunikation og Sprog, Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse, Magistrenes

Arbejdsløshedskasse samt Civiløkonomernes A-kasse, viser at den gennemsnitlige

dimittendledighed er på 28,4%, dvs. at 28,4% af alle færdige uddannede akademiker ikke får

arbejde indenfor det første år de er uddannet (Akademikernes centralorganisation 2013). Det er

den højeste ledighed målt på nyuddannede akademiker nogensinde og problemet bliver kun

værre, da antal af akademiker og dimittender, der falder ud af dagpengesystemet er stigende og

vil stige i fremtiden (Akademikernes centralorganisation 2013). Især er det Nordjylland, der er

ramt af den høje dimittendledighed. Undersøgelsen fra Akademikernes Centralorganisation viser

at ledigheden her, gennemsnitlig, er højere sammenlignet med resten af landet (Østergaard 2013).

8

Den negative udvikling for dimittendledigheden skyldes en stadig større stigning af nyuddannede

akademikere, der må kæmpe om de samme arbejdspladser, samtidig med at dårlige konjunkturer

skaber dårlige betingelser for oprettelse af nye jobs, der matcher de nyuddannede. Formand for

DJØF forklarer:

”Vi står med en kæmpe udfordring. Det offentlige fyrer akademikere på stribe, mens erhvervslivet

kun oplever en svag vækst. Det betyder, at de unge overhales indenom, hver gang universiteterne

sender et nyt hold ud” (Brøndum 2012).

Den økonomiske krise har vist, at de unge med en lang videregående uddannelse ikke skal tage det

som en selvfølge, at deres kandidatgrad automatisk betyder job efter endt uddannelse. I lang tid

har studerende følt uddannelsen som specifik identifikationsmarkør og set frem til at kunne bruge

uddannelsen i mere praktiske omgivelser i forbindelse med et arbejde, men for næsten en

tredjedel af de nyuddannede, er der efterhånden lange udsigter til at realisere dette mål

(Montanari 2007). Den lange ventetid for de nyuddannede medfører ifølge DJØF´s formand

forskellige problematikker, både for den nyuddannede, men også for erhvervslivet:

”Jeg er stærkt bekymret over krisens voldsomme konsekvenser ikke mindst for vores nyuddannede.

De er i årevis blevet tudet ørene fulde af, at uddannelse er godt, styrker konkurrenceevnen og er

fundamentet for at bevare velfærdssamfundet” (Bøgelund 2011)

I medierne forbindes den øgede dimittendledighed med tab af kroner til statskassen, men også

hos den enkelte ledige vil der være et økonomisk tab. Staten har ikke råd til at lade unge

nyuddannede går rundt uden arbejde. Den dimittendledige har udsigt til, på længere sigt, at

kommer til at tjene mindre, sammenlignet med en person, der ikke ender i ledighed. Det er

selvfølgelige også relevante problemstillinger at beskæftige sig med, især når tal viser, at den

danske stat, ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, årligt taber en kvart milliard

kroner pga. dimittendledigheden (informationen 2011). Det er dog min opfattelse, at

konsekvenserne af ledighed blandt nyuddannet akademiker, ikke blot skal ses i lyset af

økonomiske parametre. Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på

9

Aalborg Universitet, mener ikke kun at det er økonomiske parametre, der er afgørende for

personers motivation for at finde et arbejde:

”Men realiteten er, at folk er meget motiverede, når det kommer til at finde et job. Ud over en

indtægt udfylder et job jo også sociale og psykiske behov i vores hverdag, siger han”(Stelling 2013)

Inddrages der en sociologisk vinkel på problematikken omkring dimittendledigheden, opstår der

nye områder, der kan være relevante at undersøge og som giver nogle andre forståelser af, hvilke

konsekvenser dimittendledigheden har for de nyuddannede.

Efter fem års uddannelse kan det f.eks. forestilles, at løn langt fra er den største faktor for det

arbejde, en nyuddannet kommer til at arbejde med senere i livet. Hvor det hos mange

akademiker, inklusiv mig selv, har været målet at starte på drømmejobbet efter endt uddannelse,

må det siges at udsigterne, er blevet ringere og ringere i løbet af de seneste år. Ikke blot det, at få

ønskejobbet, men også muligheden for i det hele taget, at kunne anvende de redskaber man har

lært i løbet gennem 5 års uddannelse, bliver udfordret pga. den høje dimittendledighed. En

problematik som ikke kun påvirker den enkelte, men som også rammer virksomhederne. Direktør

ved Rambøll Haakon Løe, der beskæftiger omkring 2000 akademiker, beskriver dilemmaet:

”Det er meget vigtigt, at de unge efter en lang teoretisk uddannelse hurtigt kommer i arbejde og

får erfaring med praktiske problemstillinger. Kun på denne måde bliver uddannelse og talent til

reel kompetence for de unge og for virksomhederne. Erhvervslivet har brug for de unge her og nu,

og samfundet har brug for deres viden og gå-på-mod på det lange sigt” (DJØF 2011).

Problemet med manglende job til nyuddannede betyder, at mange akademikere må søge jobs, der

bliver mindre og mindre relevante i forhold til det arbejde, som de i første omgang forstillede sig

at de skulle gå i gang med (Business 2012). Men hvad betyder det så for de nyuddannede

akademikere, når de ikke kan få deres ønskejob, eller et job indenfor deres fagområde, men i

stedet for må tage til takke med ledighed eller jobs, der ligger langt fra det de havde forstillet sig?

I lang tid har sociologien beskæftiget sig med arbejdets betydning for selvudvikling og

selvrealisering for den enkelte. I et samfund, hvor traditioner og værdier i stigende grad synets at

være i opløsning, kan arbejde for mange være stedet, hvor man finder et holdepunkt og en

identitet (Bauman 2000: 81-101). Hvor meget af det, har betydning for valg af job, når de

10

nyuddannede ikke længere kan vælge blandt interessante jobs, men må se i øjnene at ønsket om

drømmejobbet ikke kan realiseres lige med det samme? Hvis drømmejobbet ikke er en mulighed,

hvad skaber så grundlag for at finde arbejde og hvad skal der til for at søge et arbejde, under en

krisetid. I forlængelse af disse spørgsmål, vil jeg i mit speciale koncentrere mig omkring personers

opfattelse af, hvad det vil sige at være dimittendledig og samtidig gå rundt med forestillingen om

at finde ønskejobbet.

Specialet vil med interview af seks forskellige dimittendledige, prøve at søge en forståelse af

hvordan deres jobsituation skal forstås. Fokusset er, hvilke overvejelser de dimittendledige har i

forbindelse med at finde arbejde. For at komme tætter på en forståelse, vil empirien blive

analyseret med teorier omkring jobpræferencer, valg og anerkendelse.

Undervejs i specialet, vil der blive gjort brug af betegnelsen ”drømmejob eller ønskejob.

Betegnelsen stammer ikke fra nogen teori, eller fra en ekspert, men er derimod en betegnelse jeg

selv har defineret, ud fra informanternes egne udsagn. Personerne i de forskellige interviews, har

med forskellige udgangspunkter, naturligvis forskellige holdninger til hvad drømmejobbet,

konkret, skal være. Men fælles for alle informanterne, er ønsket/drømmen om at arbejde med

noget, hvor de integritetsmæssigt kan finde en overensstemmelse mellem dem selv og arbejdet.

Derfor definerer jeg ønske/drømmejobbet som: et job hvor de har lyst til at arbejde, hvor de

indholdsmæssigt kan gøre brug af deres interesse og uddannelse og hvor de kan se dem selv i

øjnene, med det de skal lave. dimittendernes håndtering af ledighed med fokus på at søge

arbejde i en tid, hvor en kandidatgrad ikke i sig selv er ensbetydende med et drømmejob.

Før det bliver muligt, at undersøge hvordan nyuddannede akademikere håndterer ledighed og

søger arbejde, er det nødvendigt med en kontekstualisering. Derfor vil næste afsnit forholde sig til

det arbejdsmarked, som akademiker bliver uddannet til. Med en forståelse af arbejdsmarked

bliver det nemmere at konkretisere hvad arbejdet betyder for den enkelte person og dermed

komme tættere på, hvad der kan ses som vigtige aspekter for en undersøgelse af, hvad der driver

de dimittendledige, når de skal finde sig et arbejde.

11

ProblemfeltFor at bedre forstå hvilke personlige problematikker dimittendledige må forholde sig til på

nutidens arbejdsmarked, vil dette afsnit konkretisere og beskrive hvilken betydning arbejdet har

for det enkelte menneske. Selvfølgelig betyder arbejde noget forskelligt fra person til person, og

livsstil undersøgelser har da også prøvet at typificere personer og deres forhold til arbejde. For

mange er arbejde ikke bare et arbejde, og det er således ikke ligegyldigt hvad man beskæftiger sig

med. I kraft af at arbejdsmarkedet er blevet genstandsfelt for, ikke bare sociologien, men for en

bred vifte af discipliner, forekommer der en forståelse af at arbejde, identitet og personlighed

indvirker på hinanden. Med et sådan udgangspunkt er det relevant, at jeg forholder mig til

spørgsmålet omkring, hvilke tanker dimittendledige gør sig i forhold til hvilke værdier, der er

vigtige for dem når de skal søge efter arbejde. Problemfelt vil derfor komme med en beskrivelse af

arbejdets betydning for det enkelte individ og give indblik i de forudsætninger der danner

arbejdsmarkedet i dag. Med refleksioner herover, vil dette forhåbentlig give en bedre viden og

forståelse af, hvordan specialets problemformulering skal specificere .

Arbejdssamfundets transformation – nye værdier for arbejdetDa industrialiseringen i 1870 til 1920 for alvor fik taget i det amerikanske samfund, opstod der nyt

behov for organisering af arbejdskraft. Manglen på uddannede arbejdskraft forårsaget af

industrialiseringens hurtigt voksende efterspørgsel betød nytænkning, således, at man kunne få

mest ud af de ufaglærte arbejder, som der var mange af i det amerikanske samfund på daværende

tidspunkt. Gennembruddet kom, da man omkring 1914 fandt frem til at løsningen på problemet

var, at simplificere opgaverne for de enkelte arbejder, samtidig med at man øgede magten og

kontrollen for et relativt lille antal af managers (Leinberger & Tucker: 1991: 155). Manden bag

denne tanke var Frederick Winslow Taylor, den første egentlige management guru. Ifølge ham

skulle arbejdet deles op i små simple opgaver, som var nemme at lære og ikke afhængige af

arbejderens kunnen. Arbejdernes opgave var, at modtage detaljerede instruktioner, som de ikke

skulle abstrahere fra. Det var manageren der havde kontrol over arbejderne og det var dem, der

havde ansvaret for at arbejdet blev udført korrekt. Den egentlige arbejde var frataget al kontrol,

ansvar og selvstændighed, og blev set som anonym størrelse.

Så snart arbejdet var inddelt i de mindst mulige dele, kunne virksomhederne være i stand til at

sammenligne de forskellige arbejdsdele og se, hvilke der virkede bedst. På den måde var det for

12

virksomhederne muligt, via kvantificeringen, at finde frem til, hvad der var mest værdifuldt

arbejde. Arbejdet blev skandaliseret og rutineseret i overensstemmelse med videnskabelige

principper(Leinberger & Tucker 1991: 155). Som led i den videnskabelige kvantificering af arbejde,

var det nu muligt at finde frem til den bedste måde at øge produktiviteten på. Taylors princip om

specialisering via simplificering blev bestemmende retningslinjer for arbejdet i årene optil 60’erne

og var en integreret del af virksomhedernes forståelse af, hvordan arbejdet skulle udføres.

I kraft af sociale bevægelser i det amerikanske samfund i 1960’erne, blev der efterhånden sat

spørgsmålstegn ved alt fra sorte og kvinders rettigheder til krigen i Vietnam. Det samme gjorde sig

også gældende for arbejdets funktion og rationalitet i organiseringen af arbejdet. Arbejdernes

tingsliggørelse og deres anonymitet i forhold til arbejdsprocessen blev efterhånden til debat i flere

forskellige sammenhænge(Leinberger & Tucker 1991: 189). MIT professor Douglas Mcgregor

blandede sig i debatten, idet han argumenterede for en ny arbejdes -organiseringsstrategi, der

stod i skrap kontrast til Taylors princip om specialisering, simplificering og kontrol. Mcgregor

fremhævede betydningen af den enkelte medarbejder og den enkeltes realiseringspotentiale. Han

satte spørgsmålstegn ved forestillingen om, at individet kun ønskede at arbejde hvis det var

underlagt kontrol, at det ønskede, at undgå ansvar, at det ingen ambition havde og at individet

foretrak sikkerhed frem for alt andet.

Med udgangspunkt i Abraham Maslow´s teori om individets behov, argumenterede Mcgregor for,

at når menneskets basale behovsprincipper er dækket, så vil mennesket i sidste ende have et

behov for selvrealisering(Leinberger & Tucker 1991: 189). Derfor skulle organiseringen af arbejdet

nytænkes. I stedet for at organisere efter kontrol, skulle der organiseres efter muligheden for den

enkelte arbejder til at kunne realisere sig selv og opnå personlige succes gennem deres arbejde for

virksomheden. På den måde ville virksomhederne få den mest produktive medarbejder. Tanken

var, at hvis man kunne integrere individets behov for selvrealisering og forene dem med

virksomhedens værdier, så ville individet automatisk bidrage med mest mulig værdi til

virksomheden. (Leinberger & Tucker 1991: 189).

Efterhånden som fokusset skiftede fra, at se arbejderne som instrumenter, til at fokuserer på den

enkeltes behov på arbejdspladsen, blev der lavet flere psykologiske og sociale undersøgelser, der

satte nye perspektiver på de ansatte. Den mest betydningsfulde af disse undersøgelser kom fra

13

Psykologen Elton Mayo, der fokuserede på gruppens betydning i forhold til ansattes holdning til

arbejdet og konkluderede:

”Man’s desire to be continuously associated in work with his fellows is a strong, if not the

strongest, human characteristic” (Leinberger & Tucker 1991: 192).

Resultatet blev at management fik øjnene op for, hvilken betydning gruppens påvirkning havde for

den enkelte arbejder og at den enkelte medarbejder skulle føle sig som værende et værdifuldt og

anerkendt medlem af gruppen.

Samtidig med virksomhedernes ny forståelse af deres medarbejder, øgedes også behovet for den

enkelte arbejders selvrealisering. Øgede uddannelsesniveau, øget geografisk og social mobilitet,

skifte i økonomien fra at fokusere på produktion til at fokusere på forbrug, og ændrede

virksomhedsstrukturer, var alle medvirkende faktorer til skabelsen af en ny etik omkring selvet

(Leinberger & Tucker 1991: 240). Med dyrkelsen af selvet opstod nye behov og rammer for,

hvordan selvet skulle opretholdes. Hertil blev arbejdet et domæne, der var udgangspunkt for den

enkeltes ideal om selvudfoldelse. Arbejdet blev udtryk for ens kreativitet, stedet hvor man ville

gøre en forskel - man arbejdede ikke bare der fordi man skulle, men fordi, det var det man ville.

Hvor man før i tiden mente at mennesket skulle undertrykke selvet for at tilpasse sig samfundet,

var det, ifølge Maslow, nu selvets inderste behov, der skulle dyrkes:

“The fully growing and self-fulfilling human being . . . the one whose inner nature expresses itself

freely, rather than being warped, suppressed, or denied” (Leinberger & Tucker 1991: 241).

Ud fra denne transformation af menneskets værdier skabtes et samfund af enkelte individer, der

hver især, gennem kreativ udfoldelse, søgte selvrealisering og personligt udtryk. Eksistentialistiske

spørgsmål, om hvem man var og hvordan skal jeg leve mit liv fyldte efterhånden mere og mere i

personers bevidsthed. Personer havde et behov for at udleve og udtrykke deres autentiske selv.

Muligheden for at udleve og udtrykke sig selv i samfundet, kom gennem kreativitet og kreativitet

kom til udtryk gennem hverdagens forskellige valg. De valg man foretager i livet fortæller, hvem

man er. Livet bliver til en livsstil i form af til og fravalg af fx fritid, forbrug, arbejde og personlige

relationer, og er alle i sidste ende udtryk for den enkeltes ”selv”. (Leinberger & Tucker 1991: 258).

14

Arbejdet har ændret sig og det samme har medarbejdernes rolle i forhold til arbejdspladsen. Den

enkelte medarbejder kan ikke længere blot ses som en anonym del af arbejdet, men personens

personlighed og tilknytning til arbejdspladsen får i dag, større og større betydning. Til grund for

denne forvandling af arbejdets funktioner, skal ses en forvandling af selve arbejdet i samfundet i

dag. Det klassiske arbejdersamfund, der var karakteriseret ved kæmpe industrielle fabrikker, med

lange arbejdstider, hvor medarbejderne følte et kollektiv fællesskabs og ansvarsfølelse for

virksomheden er stort set forsvundet. I det postmoderne samfund er vi blevet vandt til at

arbejdspladser i højere grad forsvinder, bliver fleksible, at ansatte arbejder for sig selv på

kortvarige projekter og at arbejdspladsen ikke længere er udgangspunktet for social ansvarlighed

og fællesskab. Arbejdspladsen har ændret karakter fra at være en kollektiv samfundstilstand, til at

være præget af konkurrence og individualisme (Jacobsen 2004: 72).

Det moderne arbejdsliv har en betydelig størrelse i forhold til arbejdsmobilitet og den sociale

identitet. Mennesket og forholdet til arbejdet har inden for den sidste tid, i takt med

informationssamfundet, ændret sig betydeligt (Arbejdssamfundet 2001: 248). Den tyske sociolog

Ulrich Beck giver en hertil en god forklaring af arbejdets betydning for vores identitet:

”Fra nu af definerer mennesket sig gennem det, som i oldtiden førte til dets udelukkelse fra

samfundet: Sit erhvervsarbejde” (Beck 2002:19)

Med udgangspunkt i det historiske oprids, er der i afsnittet blevet præsenteret den præmis, som

specialet vil tage udgangspunkt i, nemlig at arbejde ikke længere bare er arbejde. I stedet er

arbejdet blevet et personligt aspekt ved individet, det er noget mere end blot et middel til at tjene

penge. Udover en forståelse af hvad arbejdet betyder for den enkelte, er det nødvendig med en

forståelse af selve arbejdsmarkedet i en nutidig kontekst. Det er nødvendig at forstå hvilke

rammer de dimittendledige må forholde sig til. Derfor vil der i det næste afsnit, med udgangspunkt

i et sociologisk perspektiv, gives en overordnet forklaring af betingelserne for det nutidige

arbejdsmarked.

Arbejdets form – Betingelser for det moderne arbejdsmarked, sociologisk perspektivUdover arbejdets nye betydning for individet, så er arbejdets form i sig selv også ændret.

Informationssamfundet, herunder også arbejdsmarkedet, oplever et behov for fleksibilitet og

15

tilpasning, som ikke har været til stede før. Det er blevet rutine, at der pga. arbejde hyppigere

rejses, sendes og modtages e-mails og man altid er åben for kontakt via mobiltelefonen.

Medarbejderen i det moderne arbejdsmarkedet er kendetegnet ved hyppigt jobskifte, fyringer,

flytninger og arbejdsmæssige omstillinger, dertil kommer kortidskontrakter, korte tidshorisonter

og mere fleksible organisationer spiller en større rolle (Lassen & Jensen: 249).

Sociologerne Richard Sennett, Zygmunt Bauman og Ulrich Beck beskæftiger sig alle med

forandringerne i samfundet, indenfor hvilket mennesker prøver at skabe meningsfulde liv,

sammenhængende identiteter og en menneskelig tilværelse. Alle tre beskriver, hvordan

arbejdsmarkedet i samfund i dag, radikalt har ændret sig fra tidligere tiders arbejdsmarked.

Forandringerne i arbejdssamfundet ses i kraft af at arbejdet har udviklet sig fra at være stabilt og

forudsigeligt, til at være usikkert og uforudsigeligt. Det nutidige arbejdssamfund er præget af et

øget behov for fleksibilitet, individualisering og konkurrence. Fordi arbejdet netop har udviklet sig

fra at være en statisk størrelse til en mere dynamisk størrelse, skaber det vanskeligere betingelser

for at mennesker kan finde faste og tillidsvækkende holdepunkter i tilværelsen (Jacobsen 2004:

82). Det nye arbejdsmarked udvikler ifølge Sennett en arbejdsetik, der er præget af konkurrence

og sammenligning af værdighed, hvor individualismen finder fodfæste på bekostning af den

tidligere så stærke fællesskabsfølelse. Dermed har arbejdslivet udviklet sig fra at være et kollektivt

og solidarisk domæne, til at udgøre en arena, hvor individerne kæmper om en meningsfuld

tilværelse.

I bogen, det fleksible menneske – eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning ,

beskriver Sennett ved hjælp af en fortælling om en far og en søn, hvorledes nye betingelser er

opstået for det moderne arbejde. Faderen, Enrico, repræsenterer tidligere tids tidsopfattelse, som

bestod i en lineære tidsfornemmelse, altså f.eks. et arbejde der år efter år lignede hinanden, uden

større udsving. For Enrico blev der skabt en klar og præcis livsfortælling og på den måde blev hans

liv forståelig for ham selv og er med til at give ham selvrespekt (Sennett 2003: 12). Omvendt er

tilværelsen for sønnen Rico, der repræsentere den moderne livsfortælling. Heri hersker der ingen

lineær livsfortælling med derimod en livsfortælling der bygger på en mere fleksibel karakter.

Sennett sætter, på baggrund af dette, spørgsmålstegn ved muligheden for at kunne følge

langsigtede mål, i et samfund der i sig selv bygger på kortsigtethed. At være fastansat, som

16

tilfældet var for faderen, er for sønnen skiftet ud med en forståelse af , at man skal kunne være

fleksibel i forhold til arbejdsmarkedet, men også sig selv (Sennett 2003: 19). I det nye arbejds-

paradigme, er ideen om en langsigtet samlet livsfortælling blevet dysfunktionel, noget der i sidste

ende også påvirker det enkelte individ (Sennett 2003: 21). Dette faktum sætter sig også i det

enkelte menneske. Hvordan kan det være muligt at skabe sig en fortælling om identitet i et

samfund, som består af et utal af episoder og fragmenter? (Sennet 2003: 25).

Zygmunt Bauman beskriver ligeledes en udvikling i arbejdslivet, der tager udgangspunkt i et

arbejdsliv, der før i tiden var præget af et solid og forudsigeligt arbejde, der oftest dannede

rammer og forventninger til individers identitet og karrierevalg, til et arbejdslivet i dag, der har

taget præg af en flydende karakter. Arbejdet er ikke længere rutinepræget og livslang ansættelse

ikke nødvendigvis er et mål i sig selv, tværtimod opstår der i dag projektansættelser, samt

muligheden for korte opsigelser. Ændringen i arbejdssamfundet, skaber også en ændring i

opfattelsen af at være arbejdsløs. I den postmoderne tidsalder, er angsten for arbejdsløshed ifølge

Bauman bundet op på den enkelte og den enkeltes utilstrækkelighed. Hvor angsten for

arbejdsløshed tidligere gik på frygten for at miste anseelse og midlerne til at kunne forsørge sig

selv og familien, er angsten i dag den, at virke overflødig og følelsen af at man ikke kan bruges til

noget, ikke er fleksibel og omstillingsparat til arbejdsmarked(Jacobsen 2004: 84). Med

individualiseringen af arbejdsmarkedet opstår også en individuel ansvarsfølelse overfor en

situation, hvor den enkelte ikke har et arbejde. Den enkelte, der selv ansvarlig for at skaffe og

fastholde et arbejde, er samtidige også selv ansvarlig, hvis vedkommende omvendt, skulle miste

sit arbejde (Jacobsen 2004: 87). For Bauman er det moderne arbejdsliv at sammenligne med et

kasino, hvor lykke og succes hurtigt kan omdannes til fiasko:

”Permanente, godt bevogtede og sikre jobs er i dag en sjældenhed. Den type af gammeldags

´livstidsjob’, der sommertider sågar var nedarvede, er i dag begrænsede til et fåtal af de gamle

industrier og professioner og svinder hurtigt i antal. Nye ledige stillinger har en kortvarig karakter.

Kodeordet er fleksibilitet, og dette i stigende grad populære begreb står for en ansættelses- og

fyringspraksis med meget få tilknyttede regler, men med magten til ensidigt at ændre reglerne,

mens spillet stadig er i gang.” (Jacobsen 2004: 88).

17

Også Ulrich Beck betoner fleksibilitet, som værende et nøglebegreb i forståelsen af det moderne

arbejdsmarked. Mennesker skal være fleksible, så de kan have en chance for at få fodfæste på

arbejdsmarked, ellers bliver vedkommende betragtet som en, der ikke bidrager til samfundets

velstandsskabelse(Jacobsen 2004: 91). Derfor er det essentielt for individet at finde og beholde et

arbejde, så vedkommende kan hævde sin menneskeværen. Ulrich Beck gengiver i bogen ”Fagre

nye arbejdsverden” et eksempel på en pioner i den moderne arbejdsverden:

Lindas nye arbejdsliv er ikke uden ulemper. Den største af disse er en konstant truende sky af

bekymring over, om hun mon kan finde det næste arbejde. På nogle områder føler Linda sig

isoleret og sårbar. Af frygt for stigmatisering ved en eventuel fyring ønsker hun ikke at få sit

efternavn nævnt i artiklen. Men friheden ved at være sin egen chef overvejer usikkerheden. Linda

tilrettelægger sin dagligdag, så den passer med sønnernes. Hun finder sine egne opgaver. Og hun

er en pioner i den nye arbejdsstyrke (Beck 2002: 68)

Individualiseringen og fleksibilitet er kendetegnende for den nye arbejdsverden, men som sagt

også for frygten om at stå udenfor. For Ulrich Beck er Linda netop det perfekte eksempel på det

moderne arbejdende menneske, der både oplever frygten ved ikke at kunne finde et arbejde, men

samtidig også glæden ved kunne opnå ønskejobbet.

Hos de tre sociologer foreligger der en enighed om, at arbejdsmarked har ændret sig fra at være

solid og tryghedsskabende til i dag at være fleksibel og omskiftende. Individer bliver mere og mere

gjort til ansvar for deres egen situation, hvad enten den er positiv i forbindelse med fast arbejde

og karriere, eller negativ i forbindelse med ledighed.

Problemstilling og problemformuleringArbejdsmarkedet har de seneste mange år udviklet sig fra at være stedet, der først og fremmest

skulle sikre en indkomst, til i dag, også at skulle skabe muligheden for personlig udvikling.

Samfundets individualisering gennemsyrer arbejdslivet og den enkelte medarbejder og dens

personlige egenskaber bliver af større værdi for arbejdspladsen. Omvendt betyder arbejdspladsen

mere og mere for den enkelte arbejder, da vedkommende her, via kreativitet og personlig

overbevisning, finder stedet for selvrealisering og selvudvikling. Prestige, idealisme, succes og

resultater er efterhånden blevet en større kilde til anerkendelse på arbejdspladsen, end blot at

18

udfører arbejdet i sig selv. Den enkelte er blevet sat i centrum for sin egen succes, men må

samtidige bære ansvaret på sine egne skuldre, hvis ledigheden melder sig. Lige netop ledigheden

er det, der truer en stor gruppe af landets dimittender og frygten for ledighed er blevet et

pressende problem for mange. Dimittendledigheden er ofte sat i forbindelse med økonomiske

udfordringer, både for samfundet, men også for den enkelte. Dog mangler der, set i lyset af

arbejdsmarkedets udvikling, et fokus på hvorledes dimittendledige håndterer en situation med

længerevarende ledighed, hvorvidt selvrealisering og personlige værdier spiller ind, som

motiverende faktor for at tage arbejde i en krisetid. Det er netop her, at en undersøgelse med en

sociologisk vinkel kan bidrage med ny forståelse af en problematik, der efter min mening kræver

forståelse af svært målbare faktorer, som indebærer forståelsen af menneskers sociale handlinger.

I lyset af manglende arbejde og et dynamisk arbejdsmarked, har nyuddannede dannet sig nye

billeder af, hvad et job skal indebære, eller er de stadig i lige så høj grad motiveret af, at

arbejdspladsen skal indeholde selvstændighed, ansvar, prestige - hvor meget betyder individuelle

værdier i forhold til at have et arbejde? I hvilken grad har personlig udvikling og realisering

betydning for den ledige i forhold til hvor svært der er at finde et arbejde. Tager de ledige et

hvilket som helst arbejde, og hvad betyder mest, når de skal finde et arbejde. Specialet vil derfor

tage udgangspunkt i dimittendlediges håndtering af længerevarende ledighed med henblik på de

individuelle værdiers betydning for arbejdspladsen. Det er ingen hemmelighed, at der er skrevet

tykke bøger omkring arbejdspladsens betydning for selvrealisering og jeg kommer også selv ind på

det i indledningen. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved betydningen af arbejde, som en arena for

selvudfoldelse og selvrealisering. I stedet vil jeg i specialet fokusere på, hvorledes personlige

værdier spiller ind i de nyuddannedes akademikers håndtering af ledighed. Hvilke tanker gør

nyuddannede akademiker sig i forhold til at søge job. Hvilke forklaringer foreligger der blandt de

nyuddannede i den måde de søger job på og hvordan påvirker et års ledighed de nyuddannede i

disse spørgsmål?

Ud fra ovenstående refleksioner, vil specialets problemformulering lyde:

19

Hvad har betydning for dimittendernes jagt efter arbejde og hvad gør de for at imødekomme

vanskelighederne ved at få et arbejde?

Med udgangspunkt i problemformuleringen, ønskes der med specialet at skabes en forståelse af,

hvilke tanker dimittendledige gør sig i forbindelse med at finde arbejde. Hvad er det den enkelte

ledige konkret gør for at komme nærmere målet om at få et arbejde, når det indtil videre ikke er

lykkes dem at få et arbejde. Derfor skal der på den side skabes en forståelse af, hvad der har

betydning for at vælge arbejde. Men samtidig også en forståelse af hvad de konkret gør, for at

imødekomme udfordringerne ved arbejdsmarkedet. Til at hjælpe med besvarelsen af

problemformuleringen, vil der blive gjort brug af fire forskningsspørgsmål:

- Hvor fleksible er dimittendledige i jagten på et arbejde

- I hvilken grad er personlige valg betydningsfulde, blandt de dimittendledige, i jagten på et

job?

- I hvilken grad orienteringer de sig i forhold til at kunne komme til at få et arbejde?

- Hvilken betydning har anerkendelse for dimittendledige i deres søgen efter et arbejde?

Begrundelsen for forskningsspørgsmålene vil senere i specialet bliver forklaret. I specialet vil en

dimittendledig blive defineret, som en person der, indenfor det sidste år, har afsluttet en

akademisk uddannelse og som har været ledig i et år.

Design – specialets strukturI bestræbelserne på bedst muligt at besvare specialets problemformulering, er det nødvendig med

en kort diskussion omkring specialets struktur og design. Derfor vil der i dette afsnit, reflekteres

over, hvordan jeg specialet mest hensigtsmæssigt kan finde frem til, hvordan specialets

problemformulering skal besvares. Ved at reflekter over specialets struktur og tilrettelæggelse, vil

det samtidig kunne være i muligt, at forholde sig til en kvalitetssikring af undersøgelsen og dermed

sikre et udgangspunkt for at diskutere validiteten og pålideligheden senere i projektet.

20

Videnskabsteoretiske overvejelser og metodisk tilgangI problemfeltet og problemstillingen blev det beskrevet, at dimittendledigheden er et aktuelt for

de nyuddannede akademikere, som derfor kan bliver nødt til at søge arbejde, som ikke

umiddelbart stemmer overens med drømmejobbet. En beskrivelse af et fænomen er, som David

De Vaus beskriver, samtidig også med til at bane vejen for et ”hvorfor” spørgsmål (Vaus 2005: 2).

Med udgangspunkt i statistiske tal fra tidligere undersøgelser, kombineret med forskellige

udtalelser, har jeg argumenteret for, at dimittendledigheden er et realt problem, blandt en stor

gruppe af nyuddannede.

Specialet tager udgangspunkt i, hvad der har betydning for dimittendliges jagt efter arbejde og

hvad de gør for at imødekomme vanskelighederne ved at få et arbejde. Fokusset for specialet er,

at komme nærmere den dimittendlediges opfattelse og forståelse af den situation, som den

dimittendledige befinder sig i. Det er forståelsen af den enkeltes forståelse, der ønskes at belyses.

For at kunne forklare deres situation, er det nødvendigt at komme nærmere en forståelse af de

dimittendlediges egne holdninger og handlinger. Udgangspunktet bliver, i tråd med

hermeneutikken, at nærme sig en horisontsammensmeltning, mellem egne erfaringer og deres

erfaringer. Kun ved at nærme mig deres forståelseshorisont, bliver det muligt at få indblik i den

enkeltes fortolkningsramme og finde frem til hvad de mener. Dermed er det ikke sagt, at det er

muligt at finde frem til en endegyldig horisontsammensmeltning, men det er der, der

efterstræbes. (Langergaard et al. 2006: 128). For at løse specialets problemformulering, er det

derfor nødvendigt, at tage fat i de enkelte informanters viden og kombinere det med specialets

teoretiske udgangspunkt. Udgangspunktet for specialet bliver derfor en vekselvirkning mellem

dele og helheder, der når de sættes i spil med hinanden, skaber muligheden for at opnå forståelse.

For hermeneutikken er vekselvirkningen mellem dele og helhed, gennem en vedvarende

hermeneutisk cirkel, grundlæggende for forståelse og fortolkning(Langergaard et al. 2006: 128).

Med afsæt i bestemte teorier til løsningen af specialets problemformulering, kan jeg ikke se mig

selv fri fra en forforståelse af det emne jeg undersøger. Dette gør sig ligeledes gældende idet, jeg

ud fra det indledende afsnit, påpeger, at der eksisterer en problematik omkring arbejdsløsheden

blandt dimittendledige. Ud fra min viden omkring arbejdsmarkedet, kombineret med viden

21

omkring arbejdets betydning for det enkelte individ, sætter jeg spørgsmålstegn ved

konsekvenserne af ledighed for nyuddannede akademiker. Jeg har altså allerede en forud indtaget

holdning, der fortæller mig, at nyuddannede akademiker, der er ledig omkring et års tid,

nødvendigvis må forholde sig på en bestemt måde. I tråd med Hans-Georg Gadamer standpunkt

omkring menneskelig forståelse, ser jeg ikke at jeg objektivt og blankt kan undersøge sociale

fænomener, da der altid vil være en forforståelse af fænomenerne ud fra tidligere erfaringer

(Rasmussen & Nedergaard 2010: 151). Forforståelse der går forud for speciales

problemformulering skal i kraft af den hermeneutiske cirkel sættes i spil og udfordres. Disse

principper vil tages med i interviewsituationen, hvor det ikke udelukkes at viden fra et interview

kan bruges det næste. Derfor bliver det i interview en udfordring at forholde mig sig til

interviewguide, samtidig med at jeg ikke vil udelukke ny viden omkring de dimittendlediges

situation vil blive brugt i andre interview, for at komme nærmere en forståelse af de

dimittendledige. En sådan fortolkningsproces kan i princippet være en uendelig proces, da der hele

tiden kan komme nye vinkler frem omkring specialets problemformulering, men disse vinkler ser

jeg samtidige også som nødvendige i forsøget på at forstå undersøgelsens helhed.

Kvalitativ tilgangMed udgangspunkt i hermeneutikkens fokus på fortolkning og forståelse, vil specialet benytte en

kvalitativ tilgang, da den giver mulighed for at arbejde i dybden:

”Efter vores mening er det kvalitativt arbejde vigtigt, fordi det tilbyder en mulighed for at gå i

dybden, for at spotte nuancer og detaljer i et virvar af menneskelige aktiviteter og for at iagttage

det menneskelige på nært og intimt hold.” (Antoft & Salomonsen 2007: 11)

Med fokus på at forstå og forklare, hvad dimittendledige oplever, er det nødvendigt at forholde sig

til nuancer og detaljer i informanternes forklaring. Derfor er det vigtigt, at kommer så tæt ind på

personerne i min undersøgelse, som muligt. Det er de holdninger og meninger de tilskriver deres

situation, som med den kvalitative tilgang ønsker at nå frem til. I overensstemmelse med

hermeneutikkens forståelse af, at individet ikke blankt møder verden, på samme måde tillægger

den kvalitative tilgang, individet en subjektiv betydning. Til forskel fra den kvantitative tilgang,

hvor der fokuseres på objektivitet, tager den kvalitative tilgang udgangspunk i at mennesket i høj

22

grad tillægger deres handlinger mening. Forståelsen af holdninger og meninger opnås bedst, idet

man prøver at anskue verden ud fra det perspektiv, som individerne i undersøgelsen besidder

(Bryman 2008: 387). Den kvalitativ tilgang vil skaber de bedste forudsætninger for, at kunne sætte

specialet ind i en dybdegående forståelse af de personer jeg skal forholde mig til i specialet.

Tilgangen vil gøre det muligt at opnå en forståelse, gennem forklaring.

Idet der bliver benyttet en kvalitative tilgang i specialet, indebærer det forskellige udfordringer,

som også kort skal benævnes. Med en kvalitativ tilgang er grundlaget for en generalisering ud over

den enkelte case, svær at argumentere for. Omvendt eksisterer der forudsætninger for god intern

validitet, da man, blandt andet, har mulighed for en god overensstemmelse mellem

interviewerens spørgsmål og informantens forståelse af spørgsmålet (De Vaus 2001: 237). At

specialet med en kvalitativ tilgang, har svært ved at generalisere resultaterne, af undersøgelsen,

ud til en breder population, har mindre betydning for specialet. Hensigten med dette speciale

tager ikke udgangspunkt i at skulle generalisere resultaterne ud til en større population, men

handler om at forholde sig til de enkelte personer i undersøgelsen. Det betyder dog ikke, at

muligheden for generaliseringen ikke er tilstedet. I stedet for en statistisk generalisering, kan der

foretages teoretiske og analytisk generalisering. Til sidst i specialet vil jeg forholde mig til disse

punkter og reflektere over specialets validitet og reabilitet.

Kvalitativ Case- designDesignet i specialet tager afsæt i et kvalitativt case-design, der med udgangspunkt i

opmærksomhed og sensitivitet overfor observationer af det sociale liv, søger en dybdegående

forståelse af et fænomen (Antoft et al. 2007: 29). Det centrale fænomen i specialet vil være en

forståelse af, hvordan dimittendledige forholder sig til ikke at kunne få et arbejde. I speciale vil

teorien være det styrende element, noget der gør sig gældende i udarbejdelsen af mine

forskningsspørgsmål og, i forlængelse af disse, min interviewguide. Derfor argumenteres der for

en deduktiv tilgang i specialets case, i det at deduktion i sig selv er en metodisk strategi, der

arbejder med at generer hypoteser på baggrund af eksisterende teori (Antoft et al. 2007: 254). På

baggrund af denne strategi, nærmer casen sig det teorifortolkende casestudie. I overensstemmelse

med det teorifortolkende casestudie, vil teorien i specialet, fungere en ramme, hvorudfra casen

23

bliver afgrænset og hvor det empiriske materiale bliver struktureret og identificeret (Antoft et al.

2007: 39).

Selvom specialet bygger på det teorifortolkende casestudie, kommer det ikke til at betyde, at

specialet stringent og ultimativt, kun vil arbejde ud fra dette perspektiv. Det teorifortolkende

casestudie er en idealtype, der sagtens kan overlappes af elementer fra andre casestudietyper

(Antoft et al. 2007: 34).

I kraft af det hermeneutiske udgangspunkt, vil specialet være åben for en fortolkningsproces, der

på den mest hensigtsmæssige måde, vil kommer nærmere en forståelse af fænomenet. På samme

måde som Hans Georg Gadamer beskriver, at vi som mennesker har en forforståelse af

fænomener (Sørensen, Berg Anders 2010: 151) ligeledes vil specialet forholde sig til denne

forståelse. I kraft af de empiriske fund, vil specialet derfor være åbne for nye fortolkningsmulighed

med ny teori, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Formålet vil være, at det åbner op for nye

fortolkninger, der kan give et bedre indblik i forståelsen af de dimittendledige. Denne pragmatiske

tilgang skyldes, ud over min videnskabsteoretiske tilgang, også egne erfaringer fra tidligere

projekter, hvor bearbejdelsen af data ofte leder frem til nye opdagelser, end dem man havde

forstillet sig. Samtidig er det vigtigt ikke, hovedløst inddrager ny teori og nye vinkler på specialet,

da det kan blive en skrue uden ende.

Tilgangen til informanter Case tager udgangspunkt i seks interview blandt dimittendledigledige, henholdsvis tre mænd og

tre kvinder. I dette speciale er en dimittendledig defineret, som værende en person, der har

fuldført en kandidat uddannelse og har haft en ledighedsperiode på år. Selvom der er mange

ledige dimittender, har det dog ikke været ensbetydende med, at det har været let at finde frem til

informantener. En af årsagerne har været jobcenternes ønske om, at ”passe” på deres

medlemmer og ikke bebyrde dem for meget. Derfor har processen med at komme i kontakt med

informanterne, ikke været så ligetil, som først antaget.

Adgangen til informanterne i dette speciale, er kommet igennem sammenarbejdet med jobcenter

Aalborg. Gennem specialeforløbet har der løbende været kontakt med studentermedhjælper Tore

Kankkergaard og jobkonsulent Thomas Mølgaard fra jobcenter Aalborg, som har ageret

gatekeeper til det felt specialet har undersøgt. Det er med de to ansatte ved jobcenteret, at der

24

blev lagt en strategi for, hvordan det bedst mulig skulle lade sig gøre at komme kontakt med de

relevante personer til interviewene.

Den direkte kontakt til informanterne, var jobcentre i første omgang ansvarlig for. De ville

ansvarlige for at skab den første kontakt med de relevante personer. Aftalen blev, at jobcenteret

skulle kontakte nyuddannede akademiker, med ledighed på omkring et år. For at sikre

mulighederne for at får fat på nok informanter, blev det besluttet at gå med til et udsving på to

måneder. Dette ville dog kun blive aktuelt, hvis det ikke ville blive muligt, at få fat på det aftalte

antal.

Løbende hver tredje måned, blev de ledige dimittender kaldt til samtale ved jobcentret og det var i

forbindelser med møderne, at medarbejderen skulle spørge de relevante ledige, om de ønskede at

deltage i interviewene. Efter den første konktakt, var tanken at jeg skulle overtage resten af

arbejdet med de ledige.

Efter et stykke tid, blev denne fremgangsmåde dog stoppet, da personalet højere oppe i systemet,

mente det ikke var hensigtsmæssig for medlemmerne. I jobcentret var holdningen at de ledige,

muligvis ville føle, at det var et krav fra jobcentret side, at de skulle deltage i undersøgelsen.

Fornemmelsen var, at jobcentret var yderst forsigtigt i håndteringen af deres medlemmer. Dette

kom også til udtryk idet kontaktpersoner ønskede at vide, hvilke vendinger, formuleringer og

vinkler der ville blive benyttet i specialet. Især var interesseren, hvilken vinklen specialet havde i

forhold til de ledige. Blev de ledige f.eks. set som værende dovne, eller med manglende villige til at

søge arbejde. Kontaktpersonerne var meget fokuseret på, at det ikke ville være hensigtsmæssigt,

hvis de ledige skulle føle, at interviewene drejede sig om manglende motivation for at søge

arbejde. Da specialet handler om hvad der har betydning for dimittendliges jagt efter arbejde, har

specialets vinkel aldrig været, at undersøge om de ville have job eller ej, men mere om hvilke

overvejelser de gjorde sig i deres nuværende situation.

Konsekvensen blev at planen om, hvordan kontakten med de ledige skulle etableres, blev lavet

om. I stedet for at de ledige skulle findes blandt ledige i jobcentret, blev det i stedet i

underafdeling ”Jobcenter Aalborg ung”, at de ledige skulle findes. Denne afdeling beskæftiger sig

med ledige op til 30 år. Kontakten skulle forgå ved, at de ansatte i ”ungeafdelingen” ville dele en

informationsseddel ud, hvori specialets formål blev forklaret. At det blev aldersgruppen med

25

ledige op til 30 år, har jeg ikke set som en betydelig ændring, i forhold til speciale. Langt de fleste

af de dimittendledige er alligevel i denne aldersgruppe. Det kan diskuteres, hvilken betydning det

havde haft, hvis jeg havde medtaget personer over 30 år. Et argument vil være, at de sandsynligvis

ville være mere etableret og derfor måske ville svare anderledes, i forbindelse med at være

mobile, sammenlignet med dem under 30 år. Forskning1 viser at mobiliteten og fleksibiliteten

falder med alderen og det i høj grad skyldes familie og familiens tilknytning til lokalområdet. Af

den grund kan der argumenteres for, at undersøgelsen kan bliver bias, da det kan tænkes, at

udfaldet af undersøgelsen, muligvis kunne have været anderledes, hvis personer over 30 år havde

deltaget. Da specialet hverken ønsker og ikke kan lave en statistisk generalisering af resultaterne,

vil den forholde sig til de enkelte personer i casen. Det er kun informanterne i casen specialet

udtale sig om

Fremgangsmetoden med at sende informationsseddel ud til de ledige, var tidskrævende og gav

meget lidt respons. Derfor gik Jobcenteret med til at informationsseddelen kunne sendes ud via

mail. Ud af det kom der fire tilbagemeldinger, fra personer, der matchede kravene til at deltage i

undersøgelsen. For at finde flere personer til undersøgelsen, blev der gjort brug af mit personlige

netværk, der resulterede i kontakt med to yderligere dimittendledige. De to personer fra mit

netværk, kom henholdsvis fra København og Aabenraa.

I overensstemmelse med etik i forskningsprojektet (find note), har jeg valgt at gøre mine

informanter anonyme, der bruges derfor falske navne, når der henvises til de enkelte informanter i

specialet. Ønsket om anonymitet hos mine informanter kommer på baggrund af, at jeg grundet

mit sammenarbejde med jobcentret, har aftalt at videregive mit speciale efter det er

færdigskrevet. Selvom det blev forklaret, at specialet ikke drejer sig om deres forhold til

jobcenteret, har der dog stadig været enkelte kritiske bemærkninger rettet mod jobcenteret.

De seks informanter specialet er:

- Ken: uddannet med kandidat indenfor informatiker, ledighed 12 måneder

- Pia: uddannet kandidat i kultur, kommunikation og globalisering, ledighed 10 måneder

- Anders: uddannet Kandidat i socialt arbejde, ledighed 14 måneder

- Mikkel: uddannet ingeniør, ledighed 13 måneder.

1 Bliver beskrevet i teoriafsnittet

26

- Anne Mette: uddannet dyrlæge, ledighed 12 måneder.

- Karina: uddannet dyrlæge, ledighed 12 måneder.

TeoriI problemstillingen blev det gjort klart, at arbejdets betydning for individet har ændret sig. Vi

udleverer og realiserer os gennem arbejdets domæne. Gennem bestemte livsstile og kreativitet,

prøver vi at forene vores egne behov for udfoldelse via arbejdspladsen. Der bliver søgt efter en

overensstemmelse mellem personlighed og arbejdet. Leinberger og Tucker beskrev hvordan

kreativiteten skaber denne overensstemmelse og giver mulighed for selvrealisering. I forlængelse

heraf, har jeg valgt at kigge nærmere på sociologen Richard Floridas begreb, den kreative klasse

for at finde frem til, hvad der motiverer akademiker til at besidde bestemte typer af jobs. Florida

27

undersøger behovet for kreativ udfoldelse bland akademiker og herfra viser der sig nogle

bestemte overordnede træk ved job præferencerne. Geografien udgør en stor motiverende faktor

for valg af arbejde, det samme gør arbejdets indhold, mulighed for anerkendelse og selvrealisering

på arbejdspladsen. Jeg har derfor valgt, at inddrage et afsnit omkring mobilitet, der både giver

indsigt i geografisk mobilitet og faglig mobilitet. Derudover har jeg også valgt at se nærmere på

Anthony Giddens begreb om selvidentitet, livsstil og livsplanlægning. Leinbeger og Tucker

beskriver blandt andet, hvordan kreativiteten udtrykkes gennem forskellige valg og hvordan disse

valg bliver til en livsstil. Jeg benytter derfor Giddens for at give en større indsigt i forståelsen af

”valg” for det moderne menneske. Til sidst vil jeg inddrage anerkendelse som teoretisk begreb i

mit speciale. Anerkendelse skal give en bedre indsigt i forståelsen af den faglige mobilitet og giver

en forståelse af, hvilke problematikker der gør sig gældende i forhold til skift i brancher og job.

Leinberger og Tucker taler om, at gruppetilhørsforhold har stor betydning i arbejdsmæssig

henseende, hvilket blandt andet hænger sammen med behovet for at blive anerkendt, som del af

gruppen og af ligemænd. I undersøgelsen fra Florida, er anerkendelse da også en af de højt

rangerede jobværdier.

Efter hvert teoriafsnit er der blevet udarbejdet forskellige forskningsspørgsmål, der via teorien skal

give besvare specialets problemformulering. De enkelte forskningsområder er alle udarbejdet i

forlængelsen af specialets overordnede spørgsmål. På den måde ønsker jeg at underbygge og

opdele min problemformulering i mindre dele, så der er bedre mulighed for arbejde med områder,

der har til hensigt at besvare specialets problemformulering. Dette vil også gøre det nemmere i

interview situationen, hvor jeg nu har forskellige forskningsspørgsmål jeg kan operationerne ud

fra.

Kreativitet – en del af det nye arbejdsliv Sociolog og forfatter Richard Florida argumenterer i bogen, ”Den kreative klasse – og hvordan den

forandrer arbejde, fritid og hverdagsliv”, for at en særlig befolkningsgruppe besidder værdier, der

er med til at skabe innovation og dermed økonomisk vækst. Personer i den kreative klasse

besidder, i kraft af deres talent - et talent, der ifølge Florida udgør en af tre faktorer, der er med til

at skabe grundlaget for økonomisk vækst. I hans arbejde med denne befolkningsgruppe, som han

28

omtaler den kreative klasse, fokuserer han samtidig på, hvad der motiverer personer til at arbejde.

Med Florida´s teori omkring den kreative klasse ønsker jeg ikke at klassificere bestemte personer i

mit speciale. Teorien og Floridas undersøgelse skal blot give indsigt i nogle af de forskellige

værdier, som akademiker har overfor arbejdet. I hans undersøgelse af den kreative klasse kommer

han ind på forskellige værdier vedrørende arbejde, der spiller ind på motivationen for netop

arbejdet.

Florida opdeler den kreative klasse i to forskellige kategorier, den super kreative kerne og de

kreative akademikere

Den super kreative kerne består af videnskabsfolk, universitetsprofessorer, kunstner, skuespiller,

designer, redaktører etc. Denne høje form for kreativitet definerer Florida, som værende arbejde,

hvor der produceres nye former og designs – fx at designe et nyt produkt, der kan

masseproduceres og sælges, skabe en ny teori, der kan bruges i forskellige sammenhæng, eller

komponere musik.

De kreative akademikere arbejder i mange forskellige vidensintensive industrier, som f.eks. i de

højteknologiske og finansielle sektorer, retssystemet, sundhedsvæsnet og forretningslivet.

Personer i denne kategorisering beskæftiger sig med problemløsning og bruger kompleks viden til

at håndtere specifikke problemer. For at kunne gøre dette, kræver det en høj grad af formel

uddannelse og heraf også et højt niveau af menneskelig kapital (Florida 2005: 94). Personer, der er

beskæftiget med sådan et slags arbejde oplever, ifølge Florida, til tider, at de bliver nødt til at være

mere produktive og skabe nye metoder i forbindelse med arbejdet også selvom dette ikke er en

del af jobbeskrivelsen. Derfor kræves det af de ansatte, at de kan tænke selv. De ansatte kan i

løbet af deres arbejdsliv, være udsat for at skulle teste og forfine nye teknikker,

behandlingsprocedurer, eller nye ledelsesmetoder (Florida 2005: 94). Jo mere en person bliver ved

med at udføre et sådan slags arbejde, fx gennem karriereskift og forfremmelse, desto tættere er

vedkommende på den super kreative del af den kreative klasse. Men den øgede selvstændige

tænkning og kreativitet, forekommer efterhånden også andre steder. Videnskabelige og faglige

områder, der før i tiden var adskilt, bliver efterhånden mere og mere sammensmeltet. Her

henviser Richard Florida til et studie foretaget af Stephen Barley fra Stanford University, der

29

afdækker hvorledes en større del af den amerikanske arbejdsstyrke er begyndt at arbejde

tværfagligt. Barley forklarer blandt andet hvordan ambulancepersonale foretager handlinger på

baggrund af diagnoser foretaget på stedet, mens sekretærens kontorarbejde også er blevet

mangfoldigt:

I mange tilfælde udfører denne person ikke blot en masse opgaver, der engang blev varetaget af

en stor sekretærstab, men bliver en kontorleder, der kanaliserer informationerne videre, der

anvender og opsætter nye systemer og ofte tager afgørende beslutninger i farten. Denne person

bidrager med mere end ”intelligens” eller computerfærdigheder. Hun eller han tilføjer kreativ værdi

(Florida 2005: 95).

Overalt bliver kreativitet efterhånden i stigende grad værdsat, både af virksomheder, men også af

individet. Firmaer og organisationer værdsætter den for de resultater den producerer, mens

individerne værdsætterne den som middel til personlig selvudfoldelse og tilfredshed på jobbet.

I bogen ”den kreative klasse og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv”,

beskriver Richard Florida hvilke værdier, der har betydning for at personer med akademisk

baggrund vælger et job. Ud af de ti jobfaktorer, der bliver fremhævet i undersøgelsen, vil der her

fremhæve hele ni af dem, der fortæller noget om arbejdets iboende værdier:

Udfordring og ansvar

Fleksibilitet

Et stabilt arbejdsmiljø og relativt sikkert job

Løn

Karrieremæssig udvikling Anerkendelse fra kollegaer

Stimulerende kollegaer og ledere

Spændende indhold i jobbet

Beliggenhed og lokalmiljøet

30

Mange af disse kategorier kan overlappe hinanden, derfor har Florida forsøgt at uddybe og

sammensætte kategorierne, så de passer bedst muligt sammen.

Deltagerne i undersøgelsen kan godt lide at udføre et arbejde, der gør en forskel og det er vigtigt

for dem, at udføre et arbejde der bærer synligt resultat. Derimod bliver det set som meget

negativt, hvis ens arbejde ikke bliver værdsat eller til gode set, f.eks. drukner i bureaukrati. Blandt

deltagerne i undersøgelsen, ville det værste arbejdsscenarie være, at de ikke følte de bidrog med

noget. Heraf kommer også, at kedsomhed blev set så negativt, at mange heller ville forlade et godt

betalt job til fordel for en mere spændende og udfordrende arbejdsplads. I forhold til fleksibilitet

viser det sig, at folk i høj grad tager personlige aspekter med sig ind i arbejdsmiljøet, altså ideen

om hvordan man f.eks. bruger sin tid, får også en stor betydning for hvilke muligheder der skal

være på arbejdspladsen. Det bliver mere og mere et spørgsmål om at kunne ”tage” sin identitet

med på arbejde. Fleksibilitet betyder også, at den ansatte får mulighed for at få flere forskellige

ansvarsområder og selv at kunne være med til at definere sin egen rolle i organisationen (Florida

2005: 116).

Anerkendelse i ens arbejde, er anerkendelse fra ligemænd og har, ifølge Richard Florida, altid

været en stærk motivationsfaktor. Her henviser Florida til Robert Merton, der allerede for mange

år siden konkluderede, at det blandt videnskabsmænd var en vigtigere motiverende faktor, at

opnå et godt ry end at tjene en masse penge. Men ikke kun det gode ry er vigtigt, det handler om

at kunne gøre, hvad der er interessant for vedkommende, at arbejde med det, som vedkommende

gerne vil arbejde med. I og med at personer arbejder med det, der interesserer dem, er det ens

ligemænds respekt, aktivitetens ophidselse og udfordring, der betyder noget (Florida 2005: 118).

Selvom geografien, i kraft af teknologiens udvikling, er blevet mindre betydningsfuld, viser det sig

alligevel, at geografien har stor betydning i forhold til at vælge et arbejde. Således vægtes

betydningen af lokalmiljøet og pendlertiden højere end muligheden for forfremmelse, økonomisk

stabilitet, firmaets prestige, aktieoptioner mm. (Florida 2005: 119). Her forklarer Florida at

livskvaliteten i de områder, hvor personer bosætter sig spiller en stor rolle i forhold til valget af

arbejde. Samtidig er personer i den kreative klasse alligevel også meget mobil idet de gerne flytter,

31

hvis de finder et arbejde der passer bedre overens med deres egne krav. At lokalområdet alligevel

spiller en stor rolle, skyldes et ønske om at engagere sig i lokalsamfundet.

Kreativitet er blevet en værdifuld gode, et betydningsfuldt element for det økonomiske liv. Den

spiller ind på nye teknologier, nye industrier, ny velstand og andre økonomiske faktorer. Som

konsekvens af dette, er der ifølge Florida vokset en kreativ etos frem. For mennesket er kreativitet

dog ikke begrænset til teknologiske innovationer og nye forretningsmodeller, ej heller er det en

størrelse, der bevidst kan tvinges frem og bruges. Kreativitet udgør bestemte tænkeformer og

vaner, der dyrkes både i individet, men også i samfundet (Florida 2005: 52). Den kreative etos er

således gennemtrængende i alt fra arbejdskultur, individuelle værdier til lokalsamfund og er med

til at ændre vores opfattelse af os selv.

I de følgende afsnit vil forskellige teorier blive beskrevet, der kan give et bedre indblik i nogle af de

værdier, som Florida omtaler. Til at starte med vil der fokuseres på mobilitet, idet det blandt andet

er en værdi, som Florida tillægger betydning.

Mobilitet i tid og rum For at få en bedre forståelse af, hvad der kan motiverer personer til at få sig et arbejde, vil

specialet undersøge personers villighed til at tilpasse sig nutidens samfund. Fra problemfeltet blev

det tydeliggjort, at arbejdsmarkedet har udviklet sig fra en statisk til en dynamisk størrelse. Derfor

rangerer blandt andet Bauman, mobilitet som en af de mest eftertragtede værdier i nutidens

samfund, en værdi der samtidig udgør en stratificerende faktor i den flydende modernitet (Lassen

& Jensen 2001: 246). I hans klassiske opdeling af turisten og vagabonden, beskriver Bauman

metaforisk, hvorledes nogle personer har bedre mulighed for at tilpasse sig nutidens samfund,

mens andre omvendt kan have svært ved at tilpasse sig. I toppen af mobilitetshierarkiet er

turisten, der indbefatter kosmopolitiske forretningsmænd, globale kulturledere eller akademiker,

der kan bevæge sig eller bliver på samme sted, alt efter hvad der er at foretrække. På den anden

side er vagabonden, der som ufrivillig turist enten tvinges til at rejse eller blive, og derfor udgør

bunden af mobilitetshierarkiet.

32

Muligheden for at tilpasse sig et samfund, der efterspørger mobilitet og fleksibilitet, har altså

noget at sige i forhold til at kunne ”overleve” på arbejdsmarkedet. Derfor er det interessant, om

der foreligger en sammenhæng mellem kravet om fleksibilitet og mobilitet fra arbejdsmarkedet på

den ene side og de lediges velvilje til at efterkommer disse krav. Villigheden til at være mobil, kan

være en faktor, der har indflydelse i graden af motivationen til at finde en bestemt type af arbejde

et bestemt sted i landet.

En undersøgelse fra socialforsknings instituttet (Bilag 9) fra 2004 har netop undersøgt forholdet

mellem ledige og mobilitet. I undersøgelsen er der taget udgangspunkt i forskellige ledige kvinder

fra Sønderjylland, da ledigheden her har været ekstra høj i den pågældende tidsperiode.

Undersøgelsen er gennemført på baggrund af interview af de ledige, samt registerdata til at

beskrive lediges holdning til forskellige spørgsmål. Selvom undersøgelsen er lavet på baggrund af

kvinder og er fra 2004, giver denne undersøgelse nogle gode ideer til, hvilke problematikker ledige

står overfor, når de skal motiveres til at tage et job.

I store træk beskriver undersøgelsen, hvorledes der kan ses forskelle i mobiliteten blandt

aldersgrupper og uddannelsesniveau. Undersøgelsen konkluderer at mobiliteten blandt de ledige

er meget lav og det især gælder de ældre med lav uddannelse, mens de unge med lang

videregående uddannelse er dem, der besidder den største form for mobilitet. I det der prøves at

gives en forståelse af, hvad der driver motivationen bag de lediges indstilling til mobilitet, sondres

der blandt forskellige faktorer. En af faktorerne er økonomien, altså om hvorvidt der er økonomisk

gevinst ved at være mobil. Andre ting, der spiller ind på mobiliteten, er prestige ved at have et job

og identifikationen med jobbet. For at undersøge mobiliteten blandt de ledige, deles mobiliteten

op i to kategorier:

1. Geografisk mobilitet som består af flyttemobilitet og pendlingsmobilitet

2. Faglig mobilitet, der består af kvalifikationsmæssig mobilitet og en branchemobilitet (sfi).

I den faglige mobilitet differencers der mellem en kvalifikationsmæssig mobilitet og en

branchemæssig mobilitet. Den kvalifikationsmæssige mobilitet undersøger, hvorvidt personer er

villige til at oparbejde ny kvalifikationer, for at komme i betragtning til et nyt job. Det kunne f.eks.

være tilbud fra tilbud fra jobcentre og A – kasser. Branchemæssig mobilitet betyder, at en ledig

33

søger stillinger med et andet jobindhold end det foretrukne. Ved den branchemæssige mobilitet,

bliver der differentieret på et horisontalt og et vertikalt plan. På horisontale plan fokuseres der på

villigheden til at orientere sig mod flere forskellige fagområder og brancher, men samtidig at

forblive på et akademikerniveau. På det vertikale plan er fokusset på tilbøjeligheden for, at tage

job på forskellige færdighedsniveauer, f.eks. faglært og ufaglært arbejde.

Figur 1 Den faglige mobilitet differentieret

Ved den geografiske mobilitet fokuseres der på om de ledige i undersøgelsen ønsker at flytte for at

komme i arbejde, eller om hvor villige de er til at pendle længere. Problematikken centres især

omkring de lediges tilknytning til deres nuværende nærmiljø og sociale netværk, samt den tid det

tager at være geografisk mobil. Omkostningerne for at være geografisk mobil (flytning) stiger

samtidig, hvis den ledig har en partner, der pga. flytningen også skal have nyt job og hvis børn er

en del af familien (sfi 70). Af disse grunde kan pendling ses som et alternativ til flytning, da den

ledige kan være i samme nærmiljø, uden at skulle flytte. Den øgede pendling sker på bekostning af

fritid, der nu skal bruges på transport frem og tilbage.

Fra SFI´s undersøgelser viser det sig, at viljen til at være faglig mobil i forhold til brancher og

kvalifikationer er størst blandt unge ledige med en lang videregående uddannelse, der ønsker job

og som ikke har en partner på permanent overførelse. For den geografiske mobilitet ses der ikke

34

Faglig mobilitet

Branchemæssig mobilitet

Horisontalt: skifte mellem job, sammen uddannelsesniveau

Vertikalt: Skifte mellem job, forskelligt

uddannelseniveau

Kvalifikationsmæssig mobilitet

Villighed til at forbedre kvlifikationer

den stor vilje til at flytte pga. et nyt arbejde, hele 75% ønsker ikke at flytte ligegyldigt hvad de får

tilbudt i forbindelse med det nye job (SFI: 80). Dem der i høj grad ønsker at flytte pga. job, er de

unge enlige veluddannede, der ikke har store omkostninger i forbindelse med at flytte. Ved

pendlingsmobiliteten er mobiliteten i høj grad bestemt af hvilket transportmiddel, der er til

rådighed og hvor lang tid der skal bruges på pendlingen, 65% ønsker ikke at bruge mere end en

time på pendling om dagen. Ligesom med flytning, er det ved pendling de unge

veluddannede(erhvervsuddannelser), der er mest villige til at være mobile (SFI s.82). Teorien

omkring geografisk og faglig mobilitet tager ofte udgangspunkt i økonomiske incitamenter - altså

om økonomisk tab eller vind af penge i forhold til at være mobil. Først og fremmest er jeg dog

interesseret i, hvordan de ledige håndterer spørgsmålet om at være mobil i forhold til at finde job.

Forskningsspørgsmål 1.

De fleste undersøgelser om geografisk mobilitet, benytter sig af forskellige definitioner i forhold til

hvad man kalder geografisk mobilitet. Det kan f.eks. være om personer flytter indenfor samme

kommune, eller om personer flytter på tværs af amter i Danmark. Specialet vil ikke fokusere på,

hvor i landet de ledige flytter hen, men vil forholde sig til, hvilke overvejelser de måtte have

omkring at skulle flytte pga. arbejde.

Ifølge SFI´s undersøgelse omkring bolig, mobilitet og marginalisering på arbejdsmarkedet,

forekommer der nogle spændende interessefelter, der vil være nærliggende at have med i

overvejelser senere i dette speciale. Her tænkes der på den geografiske og faglige mobilitet, men

også på nogle af baggrunde for tilbøjeligheden til at være mobil på de to områder.

Undersøgelsen fortaget af SFI indikerer tydeligt, at unge med lange videregående uddannelser, er

dem, der besidder den største grad af mobilitet, både i forhold til den geografiske og faglige

mobilitet. Det er tidligere i specialet beskrevet, at personer i høj grad identificerer sig med deres

arbejde. Alligevel lader det til, at unge med lang videregående uddannelse, godt kan se dem selv i

andre brancher, med et arbejde der har en anden karakter, end det de oprindelig havde forstillet

sig. For specialet er det interessant, at komme nærmere en forståelse af, hvor meget de ledige

dimittender forholder sig til spørgsmålet om ønskejobbet og mobilitet. Hvis dimittenderne i

undersøgelse er mobile, kan det både betyde, at de gør meget for at finde ønskejobbet, men også

35

at de går på kompromis med deres ønske om det perfekte job. Forskningsspørgsmål 1. lyder

derfor:

- Hvor fleksible er dimittendledige i jagten på et arbejde

Anerkendelse I problemfeltet og problemstillingen kom det frem, at arbejde ikke bare bliver varetaget for at få

økonomien til at hænge sammen, men også er en del af ens identitetsmarkør. Man søger ikke blot

arbejde for pengenes skyld, men også for ens egen skyld. I den offentlige debat har der været

diskuteret, hvor villige de ledige har været til tage al slags arbejde, samtidig ved vi fra SFI

undersøgelsen, at prestige også betyder en del, når det kommer til den faglige mobilitet. I dette

afsnit vil der blive fokuseret på ikke-økonomiske incitatimenter til at komme i arbejde. Her vil jeg

beskæftige mig med begrebet anerkendelse, der blandt andet også dækker over prestige.

Professor i socialfilosofi fra Frankfurt am Main Axel Honneth, er blandt andet kendt for sit arbejde

med anerkendelse og har udviklet en anerkendelsesteori, som vil blive brugt i dette speciale til at

give bedre forståelse af, hvad prestige og omdømme betyder for ledige (Heidegren 2010: 32).

Honneth arbejder med tre forskellige anerkendelsesformer; primærrelationerne, retlig

anerkendelse og social værdsættelse.

Primærrelationer hentyder til relationer med stærke følelsesmæssige bånd mellem få personer

(erotiske parforhold, venskaber og forhold mellem forældre og børn). Disse relationer udgør den

mest elementære form for anerkendelse og baner vejen til et positivt selvforhold, der muliggør en

grundlæggende selvtillid.

Den retslige anerkendelse betegner hvem, der skal betragtes som fuldgyldige

samfundsmedlemmer og som er berettiget til at tage del i fælles anliggender. At være anerkendt

som et retssubjekt er en forudsætning for at opnå selvrespekt, i denne sammenhæng menes, at

man kan opfatte sine handlinger som en respekteret del af ens personlige autonomi.

Den tredje form for anerkendelse er social værdsættelse. Social værdsættelse forekommer

relevant, da det her drejer sig om samfundets værdsættelse af de evner og præstationer, som den

enkelte person besidder. Denne værdsættelse kan have betydning for, hvordan den ledige ser på

sig selv og om ledighed bliver opfattet som et stigma for den enkelte.

36

Social værdsættelse fordrer en fælles værdihorisont eller værdifællesskab, som rammen for en

kulturel selvforståelse. I modsætning til retsforholdet, baserer social værdsættelse sig på de

egenskaber og præstationer, som vi ikke deler med andre. Derfor bliver den social værdsatte

anerkendt i sin individualitet. Social værdsættelse indebærer mere en blot at være tolerant over

for andre, den betyder, at man bekræfter, opmuntrer, påskønner og er åben over for andre

mennesker, med andre livsstile. Med social værdsættelse skabes betingelserne for den enkeltes

selvværdsættelse. Selvværdsættelse danner grobund for bevidstheden om at man besidder evner

og udføre præstationer, som opfattes værdifuldt af samfundets øvrige medlemmer (Heidegren

2010: 37).

Honneth beskriver udover de tre forskellige typer af anerkendelse, også tre former for ringeagt,

som truer med at nedbryde den personlige identitet, eller det positive selvforhold, der er blevet

etableret gennem de tre former for anerkendelse. Ifølge Honneth kan ringeagt forstås som det

psykiske modstykke til en fysisk sygdom. Ligesom med en sygdom, kan der forekomme forskellige

symptomer på social ringeagt, måske i form af negative følelser som skam, forbitrelse, frustration,

vrede osv. Er disse følelser en reaktion på individets oplevelse af skuffede normative forventninger

til identitetsfordringer, er det også her, hvor man ifølge Honneth kan finde frem til visse indsigter.

Første indsigt, at ens identitet afhænger af andres anerkendelse, anden indsigt, mangel på indsigt

kan motivere til modstandshandlinger og kamp om anerkendelse(Heidegren 2010: 39). Ringeagten

kan komme i form af fysiske overgreb, fratagelse af rettigheder og nedværdigelse og fornærmelse

(Heidegren 2010:39). Fysisk overgreb kan være mishandlinger, tortur og voldtægt, hvor den

forurettede nægtes muligheden for frit at kunne råde over sin egen krop. Verden opleves som et

usikkert sted og får individet til at miste sin selvtillid. Fratagelse af rettigheder påvirker individets

sociale integritet og skaber en følelse af ulighed. Frakendelsen af rettigheder kan ske på baggrund

af mange forskellige faktorer(alder, køn, etnicitet osv.) og betyder at personen mister sin fulde

moralske tilregnelighed, sin status som fuldgyldigt og ligeberettiget medlem af samfundet. Den

sidste form for ringeagt, nedværdigelse og fornærmelse, kan varigere fra det harmløse til grove

former for stigmatisering. Denne type af ringeagte henviser til at visse livsmåder eller former for

selvrealisering nedvurderes, tilskrives lavere social værdi, i stedet for at blive værdsat. Krænkelsen,

som denne ringeagt medfører, nedbryder individets selvværdsættelse, da personens livsmåde

37

frakendes positiv værdi- vedkommende bliver ikke påskønnet som den han er. (Heidegren 2010:

39).

Anerkendelse i arbejdslivet Betydning af anerkendelse betyder altså noget i forhold til at inddæmme fremkomsten af ringeagt.

I takt med at arbejdslivet bliver mere individualiseret, skaber det muligheden for at mobilisere,

investere og udtrykke sine individuelle subjektive evner i arbejdsprocessen, men skaber samtidig

også nødvendigheden for kunne være i stand til dette, samtidig med at det betyder, at man selv

bliver ansvarlig for sine succeser og sine nederlag på arbejdsmarkedet(Heidegren 2010: 127). I takt

med den voksne individualisering af arbejdet, er den ansattes individuelle evner og færdigheder

efterhånden blevet forvandlet til mulige produktive faktorer, der gør sig gældende på

arbejdspladsen. I dag er arbejdspladsen i langt højere grad blevet stedet, hvor den enkelte kan

nyde anerkendelse for deres evne til at tænke, føle og for deres sociale kompetencer.

Individualiseringen af arbejdet skaber nye måder hvorpå man kan føre strategisk kontrol og

udnyttelse af de ansatte. I gammel tid, hvor taylorismen organiserede arbejde på en sådan måde,

at anerkendelse ikke fandt sted, var den enkelte arbejderes krop instrumentaliseret. Arbejdernes

indre verden var ikke af betydning for arbejdspladsen. I nyere tid, hvor individualiseringen også

gennemsyrer arbejdspladsen, bliver de ansattes indre verden af større betydning, den koloniseres

og beslaglægges som en produktiv kraft i sig selv. I dag er det hele personen og ikke kun den

fysiske person, der lægges beslag på (Heidegren 2010: 130). Anerkendelse af den ansattes

individuelle evner og færdigheder, skaber samtidig muligheden for at udnytte disse egenskaber i

strategisk henseende. Management ledelse fokuserer i høj grad på decentralisering,

empowerment, medarbejderinvolvering osv. Sådanne management strategier er med til at

frembringe en specifik subjektivitet. Arbejderens subjektivitet indstiller sig på en vedvarende

selviagttagelse og selvkontrol, og som værende autentisk i sit arbejde (Heidegren 2010: 130).

Ikke blot måden at organisere arbejde på og de ansattes individuelle evners betydning i forhold til

arbejde har ændret sig.

Den tyske sociolog Stefan Voswinkel argumenterer for, at der er sket en grundlæggende ændring

med anerkendelsen i arbejdslivet. For Voswinkel sker ændring idet man går fra værdsættelse til

38

beundring. Anerkendelse i arbejdslivet er forbundet med et præstationsprincip, men hvilket slags

arbejde anerkendes i dag? Voswinkel beskriver hvordan værdsættelse er noget, der opnås gennem

lang og tro tjeneste, noget der på den ene side er en taknemmelighed og en form for

tilhørsforhold – personen er f.eks. en værdsat medarbejder. Arbejdet behøver ikke være

glamourøst for at blive værdsat, påskønnelsen for personen får at have fuldført sine

arbejdsopgaver gennem mange år. Beundring, som er den anden form for anerkendelse Voswinkel

taler om, opnås derimod gennem spektakulære præsentationer eller succeser i bestemte job.

Beundring indebærer anseelse og følelsen af at være en succes. Arbejde, der vækker beundring, er

det der skiller sig ud, som er noget ud over det sædvanlige. Hvor værdsættelse er forbundet med

arbejde, der præsteres, er beundring forbundet med resultatet af en bestemt

arbejdspræsentation (Heidegren 2010: 131).

Ifølge Voswinkel er værdsættelse, som anerkendelsesform, pga. forandringsprocesser indenfor

arbejdets økonomi og kultur, ved at forsvinde, mens beundring efterhånden bliver den

dominerende anerkendelsesform. Ændringer i arbejdsmarkedet, der betyder øget decentralisering

af virksomhedens opgaver og overgangen til mindre enheder og mere kortsigtede succeskriterier,

nye forventninger til medarbejdernes arbejde, er med til at fremme det kortsigtede perspektiv

(Heidegren 2010: 132). Ønsker man at realisere sig på arbejdet, er det ikke tilstrækkeligt at blive

værdsat for sit arbejde på længere sigt; ønsket er at opnå omgående anerkendelse i betydningen

beundring for sine arbejdsmæssige præsentationer og succeser. I stedet for det selvopofrende

arbejde, kommer selvrealiseringen. Anerkendelsesformer på arbejdsmarkedet har, i kraft af

individualiseringen, ændret sig fra at fokusere på kontinuerlige anstrengelser, til at fokusere på det

opnåede resultat (Heidegren 2010: 132). Konsekvensen heraf, bliver ifølge Voswinkel, mindre

respekt for ”normale” arbejdspræsentationer, for daglige arbejde uden spektakulære resultater

eller succeser på kort sigt. I stedet bliver det præstationen i sig selv, der bliver anerkendt.

I kraft af arbejdsmarkedets udvikling fra et arbejde der er præget langsigtede kollektive

bestræbelser, er arbejdet i dag præget af individualisme og kortsigtede tidshorisonter. Heraf sker

der en værdimæssig ændring om at anerkendelse på arbejdet kommer fra beundring og ikke

værdsættelse.

Beundring er blevet en ny anerkendelsesform, som ansatte stræber efter og som er med til at give

en succesoplevelse hos den enkelte. Arbejde der vækker beundring, er arbejde der skiller sig ud

39

over det sædvanlige, noget hvor man kan opnå hurtige præstationer. Når ledige akademiker skal

forholde sig til arbejdsmarkedet og det arbejde de ønsker sig, hvordan ser de så på behovet for

værdier som beundring. Eksister der overhovedet de behov som Wosvinkel omtaler blandt de

dimittendledig og i hvilken grad spiller det ind på beslutningen for at lede efter et bestemt

arbejde? Kan behov for beundringsværdigt job f.eks. påvirke i hvor høj grad de ledige er faglige

mobile, eller betyder et års ledighed at spørgsmålet om et beundringsværdigt job er blevet

underordnet? På grund af disse overvejelser ønsker jeg, i henholdt til min problemformulering, at

finde frem til i hvilken grad at beundring har en betydning for at søge job. Forskningsspørgsmål 2

lyder derfor:

Hvilken betydning har anerkendelse for dimittendledige i deres søgen efter er arbejde?

I forhold til problemformuleringen, skal dette spørgsmål være med til at kaste lys over hvordan

håndteringen af ledighed og søgen efter arbejde kan være påvirket af personlige værdier som

muligheden for succes og beundring i det job man ønsker. Hertil kommer, at spørgsmålet også skal

være med til at give en forklaring på, hvorfor dimittendledige ikke søger alle slags jobs.

Livsstil og valg Udover at beskæftige mig med anerkendelse, som en af motivationsfaktorerne for at tage et job,

vil jeg også inddrage Anthony Giddens teori om livsstil og livsplanlægning til at få en bedre

forståelse af, hvad der ligger til grund for individets til og fravalg. Lediges manglende motivation til

f.eks. at skifte mellem brancher og jobs, hænger det måske sammen med en personlig fortælling,

der udelukker nogle muligheder, mens andre valg er at foretrække?

Giddens betragter den menneskelig identitet, som værende skabt af en pluralitet af valg, der alle

er med til at skabe den person man er. Mennesket er ikke længere født ind i en identitet, men

skaber sig selv; ”vi er ikke hvad vi er, men hvad vi gør os til”. (Giddens 1996: 94). I moderniteten

eksister der, i kraft af traditionernes fald, en stor mængde valgmuligheder, men ikke meget hjælp

til, hvad man skal vælge. Hvad individet gør sig til, afhænger af rekonstruerende bestræbelser,

som vedkommende giver sig i kast med. For Giddens er en persons identitet skabt af, hvad

individet er bevidst om og hvilke valg vedkommende bevidst vælger gennem livet. Derfor bliver

40

menneskets identitet rutinemæssigt skabt og opretholdt gennem refleksive aktiviteter og er derfor

ikke blot et resultat af kontinuiteten i individets handlingssystem (Giddens 1996: 68).

Selvidentiteten er ikke statisk i den forstand, at individet kun forholder sig til valg, nu og her.

Individet har også muligheden for at planlægge sit liv ud i fremtiden, med udgangspunkt i hvordan

vedkommende vil opfatte sig selv - Selvet former en udviklingsbane fra fortid til foregrebet fremtid

(Giddens 1996: 94). Kernen i selvidentiteten er en form for selvbiografi, hvor vi skaber vores egen

fortælling om det liv vi vælger at leve.

En konsekvens af modernitetens mange valg, er forekomsten af livsstilens dominans. Livsstilen er

et sæt af integrerede praksisser, der følges af individet, fordi disse praksisser opfylder

nyttemæssige behov og fordi de giver en materiel form til en bestemt selvidentitet (Giddens 1996:

100). Med livsstilen har individet muligheden for at strukturere mangfoldigheden af valg, da denne

giver mulighed for at knytte bestemte valg til en naturlig praksis. De praksisser eller rutiner, som

livsstilen repræsenter er ikke fastlåste, men er i kraft af selvidentiteten mobile karakter, refleksive

åbne over for forandringer. Både de små men også de store eksistentielle valg, der bidrager til

rutiner, handler også om hvem man vil være. Jo mere post-traditionelt et miljø en personer

befinder sig i, desto mere vil livsstilen vedrøre selve selvidentitetens kerne, dens skabelse og

genskabelse (Giddens 1996: 101). Dog påpeger Giddens, at alle valg og livsstile, ikke er åbne for

alle, at disse også møder begrænsninger. De livsmuligheder individer har, betinger valg af livsstile,

og omvendt benyttes livsstile ofte til at øge livsmulighederne. Arbejdet er i høj grad af betydning i

forhold til livsmulighederne, men arbejdet er samtidigt også selv et udtryk for den førte livsstil.

Livsstil er nemlig ikke blot udtryk for de aktiviteter og handlinger man foretager sig i fritiden -

arbejde er ligeledes også et element i livsstilen. For Giddens er arbejdssfæren er præget af

økonomisk tvang og individet har mindre selvstændig kontrol over adfærdsstillen på

arbejdspladsen (Giddens 1996: 101). Selvom der er tale om en mangfoldighed af valg og forskellige

livsstile, er det ikke ensbetydende med at alle valg står til rådighed for det enkelte individ.

”For alle mennesker, der bliver befriet for traditionelle handlingskonteksters bindinger, vil der i

forbindelse med arbejde såvel som forbrug eksistere en mangfoldighed af livsstilsvalg.

Livsstilsforskellene mellem de forskellige grupper er, som Bourdieu har understreget, selvfølgelig

41

også elementær strukturerende træk ved stratifikationen – de er ikke blot resultaterne af

klasseforskelle i produktionssfæren” (Giddens 1996: 101)

Den livsstil en person er knyttet til, vil automatisk være med til at determinere bestemte valg og vil

derfor betragte bestemte muligheder som helt ud af trit med stilen. Da livsstilen ifølge Giddens er

bestemt af gruppepres, rollemodellers synlighed og socialøkonomiske omstændigheder, er også

sociale faktorer bestemmende for, hvilke valg individet foretager sig(Giddens 1996: 102).

For at leve i en verden med forskellige slags livsstile bliver det nødvendigt med livsplanlægning.

Strategisk livsplanlæggning bruges til at forberede et forløb af fremtidige handlinger, der tager

udgangspunkt i individets biografi. Det er med til at organisere og strukturere den store mængde

af valg i et mere eller mindre bevidste og kalkulerede hændelsesforløb. For Giddens er

livsplanlægning: ”… det grundlæggende indhold i selvets refleksive organiserede bane” (Giddens

1996: 104). Da individet er refleksivt, er det med til at individet kan tænke fremad og være i stand

til at kunne forestille sig, hvordan vedkommende vil se tilbage på sit eget liv. Evnen til at kunne

gøre dette, er fundamental for selvrealiseringen. Derfor beskriver Giddens i forlængelse af

livsplanlægning, hvordan en livsplan-kalender er et personligt redskab, hvor vigtige begivenheder i

personens liv kan afpasses tidsmæssigt og indpasses i en personlig fortælling (Giddens 1996: 105).

Ligesom livsplaner ofte revideres og rekonstrueres pga. forandringer i individets situation, således

gælder det også for livsplan-kalenderen. Planlægningen af individets liv afhænger af, at tiden

organiseres på en bestemt måde

… da den refleksive konstruktion af selvidentiteten i lige så høj grad afhænger af forberedelserne af

fremtiden som af fortolkningen af fortiden (Giddens 1996: 105).

Livsplanlægning betyder ikke nødvendigvis at hele livet planlægges på en gang, planlægningen og

valg kan også ske løbende.

Forskningsspørgsmål 3.

Frigørelsen af traditioner betyder, at moderniteten er fyldt af valg og valgmuligheder for det

enkelte individ. I et univers af valg, skabes nye struktureringer, der gør det lettere for individet at

42

Navigere gennem mangfoldigheden af disse valg. Livsstile opstår og hjælper til at gøre både små og

store valgmuligheder lettere at tage stilling til. Af den grund er det interessant at se det som en

mulighed, at livsstil spiller en afgørende betydning for dimittendlediges valg af arbejde.

Spørgsmålet om hvilket arbejdet de dimittendledige vælger, har måske noget at gøre med de

lediges livsstil. Nogle typer af valg omkring job kan muligvis være ude af trit med den førte livsstil.

Ligeledes kan ønskejobbet som del af karrierevalg, muligvis spille en rolle for dimittendlediges

livsplanlægningen. Blandt de ledige kunne det forstilles, at et alternativt job ikke stemmer overens

med, hvordan den ledige havde forstillet sig at tilværelsen skulle se ud. Omvendt kan det

argumenteres for, at planen om i fremtiden at have et bestemt arbejde gør, at de ledige i høj grad,

vælger hvilket som helst job. På den måde kan de ledige skrive arbejde på deres cv i stedet for at

gå ledige og på den måde kalkulerende bestræbe sig på at opnå drømmejobbet i fremtiden. For

livsstilen kan der i kraft af den økonomiske krise også opstå nye udfordringer. Ændrede

livsmuligheder i kraft ændret økonomi kan føre til nye overvejelser omkring muligheden for en

bestemt livsstil og dermed behovet for at vælge et hvilket som helst job. Grundet disse

overvejelser bliver det relevant at inddrage følgende spørgsmål:

- I hvilken grad er personlige valg betydningsfulde, blandt de dimittendledige, i jagten på et

job?

- I hvilken grad orienteringer de sig i forhold til at kunne komme til at få et arbejde?

Metode

Med udgangspunkt i designafsnittets kvalitative tilgang og idealet om at forstå verden ud fra

informanternes synspunkt, vil empiriindsamlingen forgå gennem kvalitative interviews. Det

kvalitative interview forsøger netop at forstå verden ud fra interviewpersonernes synspunkt.

Metoden sigter på, at nå frem til betydninger på et konkret niveau og på nuancerede beskrivelser

fra informantens side. Modsat kvantitative metoders skandaliserede opbygning, tillader interview

en mere åben tilgang hvor det bliver muligt for mig, at opdage nye aspekter og beskrivelser der

kan blive relevante i forhold til problemformuleringen (Brinkmann og Kvale 2009: 44-5).

43

Interview som metode og overvejelser heromI bestræbelserne på at komme frem til den bedst mulige udarbejdelse af specialets metodiske

fremgangsmåde, er der i store træk blive gjort brug af bogen ” Interview introduktion til et

håndværk” skrevet af professor Steinar Kvale og Svend Brinkmann. Selv om der ikke findes nogle

egentlige regler for udførelsen af et interview, vil jeg alligevel benytte mig af retningslinjer

beskrevet af Kvale og Brinkmann, til at reflektere over udførelsen og tilrettelæggelsen af mine

interviews. Dette skal være med til at højne validiteten og reabiliteten af den metodiske

fremgangsmåde i specialet (Brinkmann og Kvale 2009: 119). Jeg vil i dette afsnit præsentere:

Operationaliseringen fra forskningsspørgsmål til spørgsmål i interviewguiden

Struktur og overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af interviewguiden

Refleksioner over rollen som interviewer

Bearbejdelsen af data

Operationalisering – fra forskningsspørgsmål til interviewguideMed baggrund i de udvalgte teorier som blev præsenteret i tidligere afsnit, vil interviewene blive

styret af teorien og spørgsmålene vil bliver udledt derfra. Semi-strukturede interviews bliver

omdrejningspunkt for fremskaffelsen af empiri i undersøgelsen, da denne tilgang fokuserer på at

afdække viden fra specifikke emner (Brymann 2008: 438). Emnerne der skal afdækkes viden fra, er

de forskningsspørgsmål, der blev udarbejdet i teoriafsnittet. Jeg ønsker at arbejde ud fra de

opstillede forskningsspørgsmål, som skal være med til at formulere relevante spørgsmål. Derfor vil

jeg operationalisere forskningsspørgsmål til brugbare spørgsmål til interviewguiden.

Interviewguiden bliver i sidste ende redskabet jeg skal bruge i forbindelse med besvarelsen af

specialets problemformulering.

44

Figur 2 Operationalisering af problemformuleringen

Figur 1 viser specialets operationalisering, hvorigennem problemformulering udmunder sig i

konkrete spørgsmål til informanter. Operationaliseringsprocessen er for specialet yderst vigtig, da

det er her jeg skal finde frem til de spørgsmål, som bedst besvarer min problemformulering. Uden

de rigtig stillede spørgsmål, kan specialets resultater hurtig miste troværdigheden. Derfor er et

skridt i retning mod at stille gode spørgsmål, at informanterne i mine interviews er i stand til at

forstå dem korrekt (Brinkmann og Kvale 2009: 152). I praksis har jeg derfor sørget for, at de meget

teoretiske aspekter i forskningsspørgsmålene bliver formuleret på et dagligdagssprog. En sådan

proces kan dog være vanskelig, idet min egen indforståethed kan gøre, at hvad jeg mener, er

dagligdagssprog, kan for andre virke meget uforstående. Af den grund har jeg benyttet mig af

pilottestning af interviewguiden. Herigennem fik jeg mulighed for at teste, om spørgsmål var

svære at forstå eller virkede ulogiske at stille. Pilottestningen foregik i mit netværk blandt personer

med akademisk baggrund, således at personer fra pilottestningen og informanterne, havde

nogenlunde samme baggrund. Resultatet blev, at jeg ændrede formuleringen på nogle af

spørgsmålene i interviewguiden og andre steder lavede jeg flere opfølgende spørgsmål. Et konkret

eksempel på en operationalisering fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål, er følgende

eksempel:

45

Problemformulering:

Hvad har betydning for dimittendliges jagt efter arbejde og hvad gør de noget for at imødekomme vanskelighederne ved at få et arbejde?

Operationalisering

Forsknignsspørgsmål1. Mobilitet2. Anerkendelse3. Livsstil og Identitet

OperationaliseringInterviewspørgsmål:Indlende, opfølgende, sonderende , specifikke spørgsmål etc.

Interviewguide

Figur 3 Operationalisering fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål

Struktur og overvejelser i interviewguidenDet ikke kun hvilke spørgsmål jeg stiller der har været vigtige i forbindelse med udarbejdelsen af

interviewguiden. Fokus har også været på, hvordan jeg skulle stille spørgsmålene på den mest

hensigtsmæssige måde. Jeg har forsøgt at stille korte og simple spørgsmål så informanterne ikke

skulle forholde sig til for mange ting på en gang. Hver gang jeg har startet med en række nye

spørgsmål, har jeg først præsenteret hvilket tema disse spørgsmål omhandler. Tanken har været

at det på en hensigtsmæssig måde, skulle skabe struktur for informanten, således at informantens

svar ikke ville ligge alt for langt fra temaets udgangspunkt. Med semi-strukturede interviews kan

det være fordelagtig at modificere spørgsmålene således, at spørgsmålene betyder det samme for

de forskellige informanter (Brinkmann og Kvale 2009: 155). Men da mine udvælgelseskriterier har

været de samme for alle informanter, har nødvendigheden af at tilpasse spørgsmålene ikke været

betydningsfuld. Dog har jeg, i nogle tilfælde, givet forskellige eksempler til bestemte spørgsmål, alt

afhængig af hvilken uddannelse den enkelte informant havde.

46

Hvor fleksible er dimittendledige i

jagten på et arbejde Forskningsspørgsmål

Fokus på faglig mobilitet

Opdeling af forskningsspørgsmål

Hvor vigtig er det for dig at finde et arbejde, der stemmer overens med din uddannelse –

hvorfor?

Interviewspørgsmål

Med ønsket om at opnå en forståelse af de dimittendlediges nuværende situation, har jeg lagt ud

med åbne spørgsmål, der samtidig har været et godt udgangspunkt for at ”bryde isen”.

Interviewguide vil derfor i den indledende fase starte ud med nogle meget overordnede spørgsmål

omkring de lediges nuværende situation, om hvordan og hvorledes de takler den situation de

befinder sig i. Ideen med åbne spørgsmål i starten af interviewet har været, at det skulle være

med til at give spontane og fyldestgørende beskrivelser af deres nuværende situation (Brinkmann

og Kvale 2009: 155). På den måde får mine informanter fået mulighed for at komme med

beskrivelser, der måske ikke ville være fremkommet hvis jeg blot blev styret af mine teoretiske

operationaliseringer. De åbne spørgsmål gav muligheden for en blød opstart på interviewet før de

mere strukturerede spørgsmål bliver inddraget. På denne måde har jeg forsøgt at få så meget

viden fra mine informanter som muligt omkring emnet. Herefter har jeg beskæftiget mig med de

strukturelle emner, når det senere i interviewene kommer til at dreje sig om de specifikke

forskningsområder. Senere i interviewguiden kom de direkte spørgsmål, der skal skulle danne

grundlaget for de emner jeg ønskede at undersøge. I figur 3 er et uddrag2 af, hvordan

interviewguiden ser ud:

Temaer Interviewspørgsmål

Generelt – Om deres nuværende situation

Info: De næste par spørgsmål kommer til at handle om nogle generelle ting omkring dig, hvilken uddannelse du har, hvad du har tænkt dig at bruge din uddannelse til, hvor gammel du er osv.

Hvilken uddannelse har du? Hvor lang tid har du været ledig? Køn? Alder? Hvis du selv skulle sætte ord på din nuværende situation, hvordan vil du så beskrive den? Af hvilke grunde valgte du din uddannelse? Har du haft et bestemt mål med din uddannelse i forhold til arbejde? Hvor meget betyder det at finde et relevant arbejde i forhold til den uddannelse du har

taget – har du gjort dig nogle overvejelse om dette? Kommer det bag på dig, hvor svært det har været at finde arbejde efter endt

uddannelse? Hvad var dine fremtidsplaner efter du blev færdig med Universitetet? Jo længere tid du har været ledig, har det haft betydning for hvordan/hvilke jobs du

søger?

Figur 3. Uddrag af interviewguide

2 Jf. bilag xx for interviewguide

47

Rollen som interviewerI rollen som interviewer har jeg forsøgt at skabe en uformel stemning således at informanterne

ikke føler at de deltager i et krydsforhør. Målet har været, at nedbryde det asymmetriske

magtforhold der kan opstå idet jeg som interviewer, har et andet udgangspunkt end det

informanten har (Brinkmann og Kvale 2009: 51). Jeg har forklaret informanterne, at jeg mangler

viden indenfor et bestemt område og at de vil være de rette personer til at hjælpe mig. Så vidt det

har været muligt, har jeg prøvet at komme med jokes og relatere til deres situation, nu hvor jeg

selv snart er færdigudannet og risikerer at komme i deres situation. Personlige erfaringer fra

tidligere interviews, både som interviewer og informant siger mig, at en afslappet og uformel

stemning er at fortrække frem for en opstillet situation der kan forekomme alt for formel. Målet

har derfor været, at få informanterne slappe af og ikke forstå interviewet som en envejsdialog,

men at de ser interviewet som en samtale der foregår begge veje (Brinkmann og Kvale 2009: 51).

Konkret kan det nævnes, at jeg har været fleksibel i forhold til interviewguiden. Har en samtale

affødt et spørgsmål, der først kom senere i interviewet, har jeg, hvis det gav mening, taget det op i

sammenhæng med den igangværende samtale. Et semi-struktureret interview behøver nemlig

ikke kun at forløbe stringent efter interviewguidens opbygning, selvom det oftest er sådan det

foregår (Brymann 2008: 438).

I forlængelse af ovenstående refleksioner omkring muligheden for at skabe en uformel stemning,

har jeg valgt at interviewene skulle foregå der hvor informanterne selv ønskede at blive

interviewet. Derfor er interviewene blevet udført hjemme hos informanterne. Hensigten med at

interviewe dem i deres eget hjem, udover de praktiske fordele, har været at informanterne

forhåbentligt har kunnet været mere afslappet i interviewsituationen.

Overvejelserne omkring udarbejdningen af interviewguiden, hvilke spørgsmål der skal stilles,

hvordan de skal stilles samt min rolle som interviewer, har hele tiden været med henblik på

kvaliteten af undersøgelsen. Operationaliseringen skulle sikre at jeg stiller de spørgsmål, der på

bedst mulig måde besvarer problemformuleringen. Senere i specialet vil jeg reflektere over

hvorledes specialet skal vurderes.

48

Efter intervieweneInterviewene har givet en stor mængde data, som blev benyttet senere i analyse. For at bearbejde

denne mængde af data, er der blevet forsøgt at skabe struktur i informanternes udtalelser. Til

dette har jeg benyttet et skema, hvori jeg kunne strukturere udsagnene efter tema og evt. hvilke

teorier, der skulle bruges til at analysere med. Figur 4, er et eksempel på hvordan mit

transskriberingsskema ser ud:

Tema/Spørgsmål Tekst + citater Stikord/ mulige teoretikere

Nuværende situationrastløst, det er nok det (…) jeg er heller ikke typen der er god til ikke at have noget at lave, jeg kan som regel godt lide at have travlt, for mig var det meget rastløst at være ledig og jeg havde sådan en mandag morgen ting, jeg syntes bare mandag var det mest uoverskuelige dag på hele ugen, fordi alle andre stod op og havde noget at give sig til og det havde jeg ikke (P)

Figur 5. Transskriberingsskema

Skemaet har været med til at overskueliggøre de mange siders data som jeg har haft efter

interviewene. Struktureringen har taget udgangspunkt i forskeningsspørgsmålene, men

undervejes har struktureringen medført nogle nye vinkler på forskningsspørgsmålene. Dette har

gjort det nødvendigt at omskrive nogle af forskningsspørgsmålene

AnalyseI følgende afsnit vil specialets analyse blive præsenteret. Først skabes der, med analysestrategien

en oversigt over forløbet af analysen og logikken bag den. Derefter kommer selve analysen, der er

opdelt i fire temaer. Temaerne tager udgangspunkt i de fire forskningsspørgsmål. Fordi at

informanternes svar på mange måde overlapper hinanden, er der blevet givet mere passende

49

overskrifter til nogle af forskningsspørgsmålene. Derfor bliver forskningsspørgsmålene: I hvilken

grad er personlige valg betydningsfulde, blandt de dimittendledige i jagten på et job? Og Hvilken

betydning har anerkendelse for dimittendledige i deres søgen efter et arbejde, til analysetema

- Hvordan kan de dimittendlediges jobfleksibilitet forstås

AnalysestrategiIdeen med en tematiserede interviewguide, var at kunne strukturere spørgsmål og dermed opnå

detaljeret viden omkring de enkelte temaer, som blev udarbejdet med afsæt i de valgte teorier. På

trods af bestræbelserne på at strukturere informanternes svar bedst muligt, har der været

besvarelser der både ligner hinanden og som kan falde under samme kategori. Derfor er temaerne

efter udførelsen af interviewene blevet omstruktureret, så de bedst mulig giver en forståelse af

den situation som informanterne oplever.

Det første undertema er den nuværende situation, hvori der bliver beskrevet hvordan de

dimittendledige selv ser deres egen nuværende situation og hvordan de håndtere den. Hvordan

den dimittendledige håndtere en situation som værende ledig, afhænger blandt andet af, hvor

lang tid de har været ledige. Derfor vil analysen forholde sig til, hvordan informanterne har

håndteret situationen som ledig, i takt med at ledigheden er blevet længere og længere. Blandt

informanterne viser det sig, at det især er længden af ledighed, der påvirker, i hvor høj grad de

søger bestemte jobs og endda bliver nødt til at gå på kompromis med overensstemmelse mellem

personlig idealisme og arbejdet.

I næste undertema vil der fokuseres på mobilitetsbegrebet. Her kommer analysen hovedsagelig

ind på hvor fleksible informanterne er, både fagligt og geografisk. Det tema er første skridt i

retningen af en forståelse af, hvordan de håndterer den situation de befinder sig i. Informanter

understreger vigtigheden af, en overensstemmelse mellem personlig overbevisning og jobbets

værdier. Men samtidig udviser de en forståelse for at gå på kompromis herom. Udgangspunktet

bliver derfor, hvor fleksible er de dimittendledige egentlig er.

50

I det tredje undertemaer, Hvordan kan de dimittendlediges jobfleksibilitet forstås, bliver der

fokuseret på de personlige værdier som informanter har lagt stor vægt på i forbindelse med

arbejde. I dette afsnit vil det blive forklaret, hvordan informanterne har lagt stor vægt på deres

personlige idealisme og overbevisninger og hvordan dette har betydning for deres fleksibilitet.

Blandt samtlige informanter, har der været bred enighed om, at ens arbejde skal være forenelig

med ens personlighed. Hertil vil der med udgangspunkt i Giddens forståelse af livsstilsvalg og valg

bliver skabt en forståelse af ,hvorfor overensstemmelse med personlighed og job spiller en så stor

rolle.

I temaet ”strategisk job valg” vil det blive undersøgt, hvordan selve håndteringen af jobsøgningen

foregår. Ønsket blandt informanterne, om at på et tidspunkt at komme til at beskæftige sig med et

interessant og spændende akademisk job, skaber en form for strategisk planlægning. Denne

strategiske planlægning har igen indflydelse på, hvorledes de er villige til at søge arbejde. Dette

tema bidrager med en forklaring på den branchemæssige fleksibilitet. Giddens teori om livsstil og

livsplænglægning vil blive benyttet for blandt andet at se på, hvordan informanterne på trods af

lang ledighed, tilsyneladende stadigvæk benytter sig af strategiske planlægning.

51

Figur 4 analysens opbygning

Nuværende situation for de dimittendledige I den første del af analysen beskrives, hvordan informanterne anskuer deres nuværende situation.

Det vil blive belyst i hvorledes informanterne selv oplever, at deres situation ser ud. Af denne

årsag startede jeg hvert af mine interviews med at stille et åbent spørgsmål om, hvordan de selv

ville forklare den situation, som de står i nu, efter et års ledighed. Tanken bag dette åbne

spørgsmål var således at finde frem til, hvordan de selv anskuer deres egen situation og hvilken

mening de tillægger denne. Tilgang til problemstillingen i nærværende speciale har været, at

dimittendledige nødvendigvis må forholde sig kritisk til den gældende situation, hvori de har gået

ledig i et år. Denne antagelse kan naturligvis vise sig at være fejlagtig og informanterne kan give

udtryk for, at ledighed gennem et eller flere år ikke nødvendigvis skal opfattes som gennemgående

negativt. Med udgangspunkt i denne overvejelse har jeg således med et åbent første spørgsmål

52

Efter et års ledighed: Hvordan ser de dimittendlediges

situation ud idag

Hvor fleksible er dimittendledige i jagten på et

job

Hvordan kan de dimittendlediges

jobfleksibilitet forstås

Hvordan orienterer de dimittendledige sig i forhold

til et job

ønsket at finde frem til, hvordan informanterne umiddelbart håndterer og forholder sig til

ledigheden. Denne del af analysen vil derfor være overvejende beskrivende, men vil i senere

analyseafsnit blive uddybet og forklaret. Dette skyldes, at det overordnede spørgsmål angående

hvordan de ledige ser på deres egen situation, vil være udgangspunktet for forståelsen af, hvorfor

de vælger at håndtere deres situation, som de gør.

Frustrationer over manglende struktur i hverdagen Størstedelen af informanterne beskriver deres situation som værende frustrerende, særligt fordi

de alle har gjort mange ihærdige forsøg på at finde et arbejde. Mangel på struktur og tanken om at

være arbejdsløs påvirker i høj grad informanterne i dagligdagen. Fra at informanterne har været

vant til en tilværelse, som var præget af forelæsninger og gruppearbejde på Universitetet, er

tilværelsen hurtig blevet ændret til ikke at indeholde de samme forpligtigelser. Pia udtaler om

mangel på struktur i hverdagen:

”… før hen har du haft dit studie som du kan forholde dig til og som har lagt en plan og en struktur i

hverdagen og lige pludselig var der ingen struktur og ingen plan og det skal man selv ud at skabe,

og selv op og motivere dig og søge job og sådan noget...” (Bilag 3)

Flere af informanterne beskriver at hverdagene begynder at flyde sammen fordi strukturen

mangler. En af de forpligtigelser der stadig forekommer, er nødvendigheden af at skulle skrive to

ansøgninger om ugen3, men det er dog op til den enkelte, hvornår på dagen og i ugen disse bliver

udfærdiget. Ansøgningsskrivningen i sig selv er blevet en af kilderne til frustration blandt

informanterne. I langt de fleste tilfælde er det dog periodevis, og meget af optimismen kommer og

går i forbindelse med at sende ansøgninger, hvor de så senere risikerer at får afslag. Ken, en

uddannet informatiker fra Aalborg Universitet beskriver en typisk situation, hvor mangel på

struktur samt ansøgningsskrivningen påvirker ham i dagligdagen:

”Lige nu er det positivt, fordi jeg lige er kommet i aktivering og det betyder, at nu har jeg noget at

stå op til om morgenen og jeg møder mennesker og kommer ud af mit hus (.) tidligere. Det går

sådan meget op og ned fordi tit så har lige haft sådan en (.) været lidt kæk, og været lidt sådan

ubekymret i det og tænker det skal nok gå. Det har jeg tit tænkt, mens jeg har været arbejdsløs og

3 Krav fra jobcentrets side af

53

så har der alligevel været perioder, så er man total deprimeret fordi så er der et eller andet, så får

man et afslag og så bliver det bare sådan trist at være sådan lidt (.) Det er jo også trist at gå rundt

hjemme og ikke stå op. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle søge i starten. Der er jo ikke nogen titler der

hedder informatiker, det er der ingen som søger” (Bilag 4)

Pia, der er færdiguddannet i kultur Kommunikation og globalisering, forklarer i forhold til samme

spørgsmål:

”Det er meget i perioder, man har gode og dårlige uger (…) i nogle uger synes jeg bare det kører

godt – hold kæft mand hvis de ikke ansætter mig så er de hjernedøde – og andre uger var det bare

– hold kæft jeg kan ikke en skid, jeg kan ikke finde ud af det her. Det går jo meget op og ned synes

jeg. Hvis man nu får en samtale så lever man højt på det et par dage, hvis man får mange afslag så

går det også nedad – den respons man får påvirker rigtig meget, hvordan man ser på sig

selv”(Bilag 3)

Ken er gennem jobcentret kommet i aktivering i en skole i nærheden af Aalborg, hvor han skal

bistå implementeringen af skolens it system i undervisningen. Selvom dette kun er midlertidigt,

giver det en glæde, da han har noget at stå op til om morgenen og møder andre mennesker.

Informanterne forklarer, at de i forbindelse med undervisning og gruppearbejde på Universitetet,

har været vant til på en eller anden måde at have struktur i hverdagen. Et par måneder uden

fastlagte rammer, er ifølge dem til at leve med, men efterhånden som de bliver ved med at være

ledige ændres denne opfattelse. Både for Ken og Pia, men også for de resterende informanter,

svinger humøret og selvtilliden over tid og det er især påvirket af, i hvilken grad de oplever succes

med deres ansøgningsskrivning og indkaldelser til samtaler. Det, der på den ene side kan

opmuntre og skabe selvtillid, er omvendt samtidig også kilden til enorm skuffelse og mindsket

selvtillid. Deres opfattelse af sig selv ændres, i kraft af at mange af informanterne har en tendens

til at sammenligne dem selv med deres nærmeste og det øvrige samfund, Anders udtaler:

”Det der frustrerede mig var, at man ikke var en del af samfundet på den måde man havde tænkt

sig at være det, altså man skulle have sig et arbejde”(Bilag 3).

Denne frustration bliver dels forstærket af, hvordan informanterne oplever, at andre personer

anskuer ledige og dels hvordan der gennem økonomiske incitamentssystemer forsøges at presse

54

de ledige ud i arbejde i stedet for at skabe arbejde. Et eksempel på denne frustration kommer fra

informanten Ander, der forklarer at opfattelsen blandt andre mennesker om, at ledighed er

selvvalgt, langt fra gør noget positivt for ham:

”… jeg bliver enormt forarget over at se, at man går tilbage til en holdning som ligger et halvt

århundrede tilbage, om at arbejdsløshed er selvvalgt og det eneste man skal gøre er på en eller

anden måde at sætte kniven for struben af folk. Det er utroligt skræmmende” (Bilag 2).

Anders oplever dermed en generel misforståelse af arbejdsløse blandt andre mennesker og

dermed også en mangel på indsigt i lediges situationer. For Anders og de øvrige informanter

handler det om, så hurtigt som muligt at komme i arbejde. Problemet er at det er vanskeligt at

finde et arbejde, selvom de gør hvad de kan for at finde et.

Dertil kommer at Ledigheden påvirker informanterne på andre områder. Kim forklare at den

personlige omgangskreds, har indflydelse på opfattelsen af en selv. For ham drejer det sig i høj

grad om, hvordan han skal tackle, at andre personer omkring ham opnår succes med at blive ansat

eller tilbudt job. Han er ikke alene om dette, da flere af informanterne giver udtryk for, at det kan

være hårdt, når andre får arbejde eller kommer til samtale, uden at de selv oplever dette.

Informanterne forklarer dette ved, at de begynder at blive usikre på sig selv; én ting er, at det er

vanskeligt at finde arbejde, en anden ting er, når ens studiekammeret alligevel formår at skaffe sig

et arbejde. ”Hvad er det jeg ikke kan, men som min ven kan”, bliver efterhånden et mere og mere

presserende spørgsmål, som informanterne stiller sig selv og dette bliver kun værre i takt med

længden af ledighedsperioden. Nogle beskriver ledigheden med andre inden for samme

uddannelse, som noget der styrker tanken om, at der må være større ting på spil, end blot ens

egen personlighed. De anskuer således den fælles situation som et udtryk for en generel mangel

på efterspørgsel af arbejdskraft inden for det pågældende felt og dermed ikke som et udtryk for at

det blot er en selv, der ikke slår til. Derfor rammer det også særligt hårdt, forklarer Ken, når de

man har gået på studie med får arbejde:

”Ham jeg har skrevet speciale med fik et arbejde før vi egentlig var færdige og jeg mødes en gang

imellem med mine bachelorkammerater – og vi læser alle sammen noget inden for it – og en er lige

blevet færdig som datamatiker og har lige fået arbejde. Det gjorde ikke så ondt fordi jeg ved, at

alle programmører får sådan set arbejde med det samme. En anden ven han (…) kom ud på samme

55

tidspunkt som mig og han læste it-ledelse og han var ledig indtil for et par måneder siden. De

gange vi har været sammen i en social kontekst, så har det faktisk været rart at han ikke havde et

arbejde og der kunne jeg godt mærke, da han fik et arbejde, at det var lidt trist for mig. Nu var jeg

den sidste tilbage” (Bilag 4)

Som citatet indikerer, så er ledigheden i sig selv ikke det eneste, der har betydning for, hvor hårdt

informanterne er påvirket af ikke at kunne finde et job. Det handler også om, hvem de omgås med

og hvem de sammenligner sig med. I andre tilfælde fra interviewene sammenligner en af

informanterne sig med sin søster, mens en mandlig informant sammenligner sig med to venner,

som han bor sammen med. Henholdsvis søsteren og vennerne har alle få job meget hurtigt og

dette med udgangspunkt i samme uddannelse, som informanterne selv har. De forklarer, at det er

nedslående, hvilket samtidigt antyder en nødvendighed i at kunne håndtere en sådan situation på

den bedst mulige måde. Dette understreges i følgende udtalelse af Anders:

”… men selvfølgelig hvis alle andre får et arbejde og man ikke har fået, selvfølgelig betyder det

noget og selvfølgelig oplever man nogle nederlag i kraft af det, men måden man håndterer det på

er vigtig” (Bilag 2)

Mikkel, der bor sammen med to venner, forklarer at han kan begynde at tænke, at han ikke er god

nok og kan få følelsen af ikke at kunne slå til. Disse følelser bliver yderligere forstærket i kraft af, at

han bor sammen med to kammerater, hvor som begge har fået job efter endt uddannelse. På den

måde skiller han sig ud og bliver således dagligt mindet om den situation, han befinder sig i. Af den

grund besvarer han spørgsmålet om, hvorvidt omgivelserne påvirker den situation han befinder sig

i, med følgende kommentar:

”Ja det gør det, fordi jeg bor jo sammen med to andre fyrer og de har jo bare lavet lynkarriere, så

det var jo bare noget jeg bliver remindet om hver eneste dag, mens jeg bare sidder derhjemme og

prøver at tage mig sammen til at skrive de ansøgninger. Så det synes jeg er rimelig hårdt…” (Bilag

6)

Nogle af informanterne forklarer deres mangel på job og vennernes succes med at selvsamme ved

nogle faktorer, der ikke direkte har noget med deres personlighed at gøre. Flere af informanterne

ser ansættelse i et job samt muligheden for at komme til samtale som en konsekvens af netværk

56

og kvalifikationer på cv’et. Det vil sige, at nogle har bedre forudsætninger for at kunne søge job og

samtidig kan være meget heldige med at finde job gennem netværket. Længere inde i

interviewene kommer langt de fleste dog alligevel frem til, at de måske selv skulle yde en større

indsats for at udbygge deres netværk og kvalifikationer på cv’et. På den måde bliver det derfor et

spørgsmål for mange af informanterne, om de har gjort nok for at kunne søge det arbejde, de

gerne vil have og derved bliver det igen et meget personligt emne for dem.

Konsekvenser af manglende arbejdeEt følge af ikke at kunne få arbejde er, at informanterne efterhånden begynder at reflektere over,

hvilke jobs de skal søge og ligeledes, hvor meget de skal gå på kompromis med tanken om

ønskejobbet. I interviewene er der ikke eksplicit blevet spurgt ind til, om informanterne har et

drømmejob i udsigt, eller om de har et ønskejob. Der bliver dog gennem interviewene givet udtryk

for, at de alle har eller har haft ideen om drømmejobbet. Tanken om drømmejobbet tager

udgangspunkt i, i hvilken grad informanterne kan identificere sig med det pågældende arbejde og i

hvor høj grad indholdet i arbejdet stemmer overens med deres egne overbevisninger. Senere i

analysen vil jeg bearbejde netop dette tema, da det hurtigt har vist sig, at overensstemmelsen

mellem personlige værdier og jobbets indhold har stor betydning for, hvordan og hvilke jobs

informanterne søger. Blandt alle informanterne har der i starten af deres ledighedsperiode

eksisteret en drøm om det perfekte job. Dette kommer blandt andet til udtryk i, hvor specifikt de

har startet med at søge job samt hvor målrettet de har sigtet efter en bestemt type job. Over tid

har dette dog ændret sig og informanterne fortæller, at de i takt med ledighedslængden er

begyndt at brede deres søgning mere ud, samtidig med at de kommer til en erkendelse om, at det

kan blive nødvendigt at se bort fra bestemte værdier i arbejdet. Anders giver denne beskrivelse af,

hvordan tanken om ønskejobbet langsomt fortegner sig:

”Drømmescenariet det fortegner sig jo længere du kommer ind i forløbet, rent praktisk fordi at

enden bliver nær, kontanthjælpsgrænsen den når du snart og jo længere man er ude af systemet(.)

drømmejobbet så klares ud for en, når man lige er blevet færdig og eftersom tiden går, så tror jeg,

du bliver nødt til at orientere dig lidt mere funktionelt…” (Bilag 2)

57

Anders er ikke den eneste, hvor drømmescenariet efterhånden forsvinder i takt med

ledighedsperioden. Ændringen i indstillingen til at lede efter det perfekte job har været at finde

hos informanterne. Anne Mette, der er færdiguddannet dyrlæge forklarer i denne sammenhæng:

”De første job jeg søgte, der søgte jeg meget specifik, nu søger jeg meget breder også hvad jeg har

mulighed for at få som ikke har dyrlæge som titel.” (Bilag 5)

Anne Mette forklarer dernæst, at årsagen til at hun startede med at søge så specifikt var, at det

hænger sammen med ønsket om at finde drømmejobbet: ”Der søgte jeg meget mere efter

drømmejobbet og det var at arbejde i en praksis” (Bilag 5):

Tendensen til senere i ledighedsforløbet at søge bredere er en erkendelse af, at drømmejobbet

ikke er til at få med det samme, og at man derfor er nødsaget hertil for at kunne komme ud af

ledigheden. I stedet for at fokusere på bestemte jobs og jobopslag vælger informanterne

efterhånden at udvide deres horisont. Konsekvensen af at søge bredere betyder, at de

forventninger informanterne har til arbejdet efterhånden ændrer karakter:

”De må gerne afvige lidt, mere nu end tidligere, nu vil jeg sige ja til alt, så ”fuck it” om

virksomheden er lidt nederen, så længe de ikke snyder mig, så er det fint, så kan jeg være derinde

og søge job et andet sted og jeg ved det ser bedre ud, når jeg søger job” (Bilag 4)

I et andet interview udtaler Anders, at værdierne i det arbejde han søger, er det, der har ændret

sig mest:

”Det er helt klart det, der har ændret sig mest, altså det er der, jeg blevet mere (.) altså, hvor jeg

har ændret mit syn. Hvor jeg søger arbejde nu i en kommune som har kæmpe store problemer

inden for deres sociale arbejde, der søger jeg arbejde alligevel, fordi jeg er nødt til at skal have mig

et arbejde så det (.) værdimæssige er nok det, der har ændret sig mest, hvor jeg troede på i starten,

at jeg kunne finde et job, der passede bedre til mine egne værdier og interesser, så det har helt

klart ændret sig og det er både godt og ondt” (Bilag 2).

Værdiindholdet i arbejdet får grundet længere tids ledighed ikke en ligegyldig betydning, men det

ændrer sig til at være et mindre betydningsfuldt element i jobsøgningen. Ken, der har en kandidat

i Socialt Arbejde, med specialisering indenfor psykiatrien, har f.eks. haft en drøm om at skrive en

58

Ph.d indenfor samme område Realiteten er dog, at han i stedet søger stillinger i forskellige

NGO’er, noget som han ikke selv havde forstillet sig, at han ville søge. For Ken, ligesom de øvrige

informanter, sker der en form for indsigt, hvor jagten efter et bestemt job efterhånden bliver

uskiftet med en tilpasning til arbejdsmarkedet og den situation, som de står i. Frem for at fokusere

på hvad de selv vil, fokuseres der mere på hvad arbejdsmarkedet dikterer:

”… man må være realistisk, ikke bare se på ens egen profil, men rent faktisk også på hvilken

efterspørgsels efter de job der er” (Bilag 2)

En fuldstændig fleksibilitet overfor arbejdsmarkedet er dog en betinget sandhed, idet mange af

informanter alligevel udviser forbehold over for visse brancher. Når snakken i interviewene falder

på muligheden for og villigheden til at tage faglært og ufaglært arbejde, er det som om, at

fleksibiliteten møder sine begrænsninger. Selvom mange af informanterne forklarer, at de er

villige til at gøre næsten hvad som helst for at få et arbejde, er der stadig bestemte forbehold de

tager sig. Dette gælder ikke kun faglært og ufaglært arbejde, men også arbejde indenfor den

ønskede branche, hvis indholdet af arbejdet afviger meget fra det, som informanterne havde

tænkt sig at beskæftige sig med. Dette paradoks leder videre til begrebet faglig mobilitet, der

dækker over, hvor villige personer er til at skifte branche eller fag for at få arbejde. I det følgende

analyseafsnit vil dette tema blive nærmere belyst, da det har afgørende betydning for en

forståelse af, hvordan de dimittendledige håndterer deres nuværende jobsituation.

Opsummering Ledigheden blandt informanterne skaber frustration over mangel på struktur i hverdagen. Dagene

flyder sammen og der er ikke reelt noget konkret at stå op til om morgenen. Selvom fritid i starten

af endt uddannelse er meget positivt, så bliver denne i sidste ende udgangspunktet for frustration

blandt de dimittendledige. Ikke at besidde et job kan føles som at stå uden for det etablerede

fællesskab og det kan skabe irritation, når ens ledighed bliver i talesat som selvvalg.

Informanterne, er ifølge dem selv, yderst aktive i jagten på at finde arbejde. Op og nedturer i

forbindelse at skrive ansøgninger påvirker deres hverdag både positivt og negativt og synet på

dem selv varierer betydeligt i ledighedsperioden. Hvis personer i den lediges omgangskreds, som

har samme uddannelse som den ledige, får et arbejde, kan det føre til, at den ledige begynder at

59

tvivle på sig selv og spørgsmålet om, hvorfor de ikke selv kan få job, bliver mere personligt, når

vennerne rundt omkring dem kan.

Fordi ledigheden har varet så længe for informanterne, er ideen om drømmejobbet ved at

fortegne sig blandt disse. Tanker, værdier og forestillinger omkring det arbejde, de søger, ændrer

sig i takt med afslag og forsat ledighed. Hvor forestillingen tidligere har været at finde arbejde, der

stemmer overens med interessefelt og uddannelse, er de efterhånden begyndt at gå på

kompromis med dette i deres søgen efter jobs. De er begyndt at søge bredere og er dermed blevet

mere fleksible i de jobs, de søger. Det er dog væsentligt at fremhæve, at dette dog ikke betyder at

informanterne søger hvilket som helst arbejde.

Struktur i hverdagen, ønsket om at være en del af det etablerede samfund og påvirkning fra

omgivelserne, i kraft af venner og familie, udgør incitamenter for informanterne til at finde et

arbejde, også selvom dette kan have den betydning, at ideen om drømmejobbet må

nedprioriteres. Udgangspunktet bliver, at alle informanter ønsker at finde et job så hurtigt som

muligt.

Fleksibilitet – i hvilken grad udviser dimittendledige fleksibilitet i jagten på arbejde I forsøget på at forstå den situation, som informanterne befinder sig i, samt hvordan disse

håndterer ledigheden, er det relevant at undersøge, hvor fleksible de dimittendledige er, når det

kommer til jagten efter et arbejde. Som det bliver nævnt i teoriafsnittet, så er fleksibiliteten ikke

kun set i forhold til den geografiske mobilitet, men også den faglige. Fra ovenstående analyseafsnit

kom det frem, at informanterne er klar over, at de bliver nødt til at reflektere over, hvilke jobs de

skal søge og muligvis også ændre deres opfattelse af, hvad jobbet nødvendigvis skal indebære. På

trods af denne erkendelse er der blandt informanterne ikke en synderlig motivation til at skulle

tage et faglært eller ufaglært job, hvilket kan undre, når informanterne italesætter, hvor vigtigt det

er at have et job. Informanterne differentierer stærkt mellem, hvilke typer af job, de kan og vil

komme til at besidde. For at forstå, hvorfor fleksibiliteten i jobsøgningen stopper her, selvom det

kan betyde forsat arbejdsledighed, vil jeg i dette afsnit undersøge nærmere, hvad den manglende

fleksibilitet på dette område skyldes. I et samfund hvor fleksibilitet i høj grad er en nødvendighed

60

for arbejdsgivere og arbejdstagere, fordi samfundet og jobmarkedet løbende ændrer sig, er det

relevant at belyse, hvor stor en betydning mobilitet har for den enkeltes situation.

Hvor villige er dimittendledige til at bevæge sig geografiskFra tidligere forskning (jf. afsnit om mobilitet) ved man, at det især er unge nyuddannede med

lang videregående uddannelse, der har den største tilbøjelighed til at flytte i jagten på arbejde,

selvom den generelle flyttemobilitet efter arbejde stadigvæk er meget lav. Det er derfor

interessant at undersøge, i hvilken grad den geografiske mobilitet spiller en rolle i forhold til den

situation informanterne befinder sig i og om tendenserne fundet i forskningen, ligeledes er

gældende for disse. Derfor vil dette afsnit se på, hvor fleksible informanterne i er.

Gennem de forskellige interviews, viser det sig i en optik med geografisk mobilitet som

fokuspunkt, at tilbøjeligheden til at være mobil og fleksibel ikke forholder sig ens blandt

informanterne, men at der selvklart hersker forskellige præmisser for mobilitetsgraden. Dette er

overensstemmende med tidligere forskning, der ligeledes har vist, at forskellige faktorer spiller ind

som hindring for mobiliteten (jf. bilag 9). Disse faktorer udgøres eksempelvis af følgende:

Om personen er i et forhold

Om personen har et barn

Social omgangskreds i nærområdet

Om vedkommende bor til leje eller har egen bolig

For informanterne i nærværende specialeafhandling har det i høj grad betydning, hvor lang tid

disse har været ledige, mens det samtidigt er afgørende, hvilke muligheder der er for at få arbejde

i lokalområdet. I forbindelse med geografisk mobilitet udtaler Anders følgende:

”I forhold til geografisk mobilitet da må jeg sige, der er jeg nok en af dem, der er lidt svære eller

tunge af danse med. Jeg søger primært inden for min egen region og har ikke specielt meget lyst til

at flytte herfra, det kan jeg blive nødt til at give køb på, på et tidspunkt, men det har jeg ikke gjort

endnu alene i kraft af, at der er stillinger at få, og jeg ved at selvfølgelig at der er flere

akademikerjobs at få i hovedstedsregionen (…) både i forhold til mobilitet og min egen indstilling

må jeg sige, at det er nok der, jeg har rykket mig mindst – altså geografisk mobilitet” (Bilag 2)

61

Ovenstående citat giver et anskueligt billede på informanternes holdninger omkring geografisk

mobilitet, da de ikke for enhver pris ønsker at forlade deres nuværende placering for at finde et

job. Det er især nære relationer som venner, familie og kærester, der er holder dem tilbage, men

også deres villighed til at udvide deres søgefelt inden for en bestemt branche, er med til at

forhåbningen om at finde et job i lokalområdet stadig er intakt. Ud over ovenstående uddrag af

interviewet beskriver Anders, at de job, som udbydes hvor han bor, indholdsmæssigt ligger et

relativt godt stykke fra, hvad han oprindeligt ønskede at arbejde med. Der vil senere i analysen

kommes ind på, hvor meget den branchemæssige mobilitet betyder for informanterne og det vil

forklares, hvorledes dette aspekt spiller ind på de lediges geografiske mobilitet.

Også andre af informanterne forklarer, at de først og fremmest vil forsøge i nærområdet og så se

tiden an i forhold til at skulle flytte. Pia udtaler hertil:

”Ja det har jeg helt klart, jeg havde lidt den præmis, at min kæreste stadig læser på Aalborg

Universitet, og pga. at han er ved at afslutte sin bachelor, så er det ikke så nemt at flytte for os. Så

vi havde lidt sagt til os selv, hvis der ikke er bud efter os om et år, så vil jeg flytte til København og

så vil han læse videre derover og så kan jeg udvide mit søgefelt meget, fordi det første år var jeg

nødt til at kunne køre til jobbet ”(Bilag 3)

Her er det kæresten, der blandt andet har betydning i forhold til informantens villighed til at flytte,

men det fremgår samtidigt at længden af ledighed har betydning herfor. Når informanterne

generelt har talt om deres villighed hhv. uvillighed til at flytte, har det, som i førnævnte citat, ofte

været pga. nære relationer som eksempelvis kæreste og omgangskreds. Langt de fleste har

beskrevet, at det område de bor i, er hvor de føler sig bedst tilpas. Professor ved Aalborg

Universitet Hans Skifter Andersen har i hans undersøgelse ”Når teltpælene rykkes op - Geografisk

mobilitet i Danmark og dens årsager” blandt andet belyst, hvad der ligger til grund for en

uvillighed til at flytte fra ens nuværende geografiske placering. Ifølge Andersen er der tale om

stedtilknytning – et svært definerbart begreb – der blandt andet bygger på følgende elementer:

1. ’self-related’: generel ’følen sig hjemme’.

2. ’family-related’: nærhed til familie.

3. ’friend-related’: muligheder for at møde andre mennesker samt kende naboer.

62

4. ’community-related’: følelse af fællesskab samt en tilfredshed med status og livsstil i

området.

5. ’organization-related’: deltagelse i lokale foreninger og aktiviteter.

6. ’dwelling-related’: ejendomsejerskab og andre besiddelser lokalt

Med denne forståelse af stedtilknytning lægges der især vægt på det sociale aspekt af

tilknytningen til geografisk placering. Med undtagelse af en enkelt informant har de sociale

aspekter været kernen i de interviewedes argumenter for ikke at flytte med det samme i jagten på

et job. Følelsen af at høre til samt nærheden til venner og familie er stort set altid argumentet for

at blive i lokalområdet; ”Det er min omgangskreds. Det er her jeg har mine rødder, kan man sige.

Jeg er født og opvokset her” (Bilag 2)

Blandt informanterne er det hovedsagligt følelsen af at ”høre til” i lokalområdet, der spiller en stor

rolle, hvilket ud fra Andersens definition af stedtilknytning kan tolkes som en del af elementet self-

related, mens en enkelt også følte sig bundet til lokalområdet pga. hendes barn, hvilket kan ledes

tilbage til family-related årsager. Når dette er sagt, er en stor del af informanterne dog villige til at

flytte i forbindelse med at finde arbejde, dog kun hvis det ”rigtige” job bliver tilbudt dem. For Ken

vil det sågar ikke være et problem at flytte til udlandet, hvis det i sidste ende vil sikre ham

drømmejobbet:

”Det passer heller ikke helt at det er hele verden. I starten der søgte jeg nok (…) der tror jeg nok

mest jeg søgte dansk og så snakkede jeg med min a-kasse og de gav mig en side (hjemmeside) og

så tror jeg også at jeg opdagede, at jeg også kunne søge i udlandet og der var faktisk utrolig

mange stillingsopslag i USA” (Bilag 4)

Også her skal mobiliteten ses i forhold til længden af ledigheden; selvom mange af informanterne

ville være villige til at flytte efter deres drømmejob, så er det afgørende for dem at starte med at

se tiden an, for så derefter at gøre op med sig selv, om de bliver nødt til at flytte. To af

informanterne er desuden i en kort overgang flyttet til udlandet for at opkvalificere sig med

henblik på at opnå bedre muligheder for at få et job i Danmark. Gennem interviewene er det bliver

det tydeliggjort, at geografisk mobilitet i høj grad afhænger af muligheden for at komme i

63

besiddelse af et arbejde, som ligger tæt op af det ønske scenarie, informanterne startede ud med

at have. Dertil kommer de erfaringer informanterne gør sig gennem ledighedsperioden; hvor de i

starten ikke så det som en nødvendighed at flytte for at få et arbejde, er det efter et års ledighed

blevet klart for de fleste af dem, at muligheden for at finde drømmejobbet muligvis ikke kan findes

i deres nærområde.

De af informanterne, der ikke er villige til at flytte geografisk, er i stedet villige til at gå på

kompromis med deres fritid og dedikere denne til rejsetid mellem bosted og arbejde. Pendling,

der jf. teoriafsnittet udgør det andet aspekt ved den geografiske mobilitet, bliver af informanterne

omtalt som en nødvendighed, nu hvor jobsøgningen for dem har bredt sig til andre dele af landet.

Der bliver dog hos langt de fleste informanter skelnet mellem ’drømmejobbet’ og et almindeligt

job, når de forklarer, i hvilken grad de vil være villige til at pendle herefter. Pia forholder sig

eksempelvis forholdsvist pragmatisk til jobsøgningen i følgende interviewuddrag:

”Når jeg søgte et job der lå langt væk f.eks. i Aarhus så var jeg altid en på en ruteplan for at se hvor

lang tid tager der rent faktisk at kører den her tur, fordi det skal heller ikke være sådan jeg skal

køre hjemmefra kl kvart over seks hver morgen, mit max lå på, alt afhængig af jobbet, hvis det var

drømmejobbet så havde jeg kunne køre to timer for det og hvis det var et helt okay job, så nok en

time til halvanden” (Bilag 3)

Blandt informanterne hersker der desuden generelt en enighed om, at pendling mellem bosted og

arbejdet – særligt efter et års ledighed – højst sandsynligvis vil blive en nødvendighed og at man

samtidigt må begynde at søge bredere i forhold til hvor man bor. At informanterne i nærværende

kandidatafhandling er villige til at søge arbejde, der vil medføre et øget tidsforbrug på pendling, er

sammenfaldende med resultater fra tidligere undersøgelser, der har beskæftiget sig med

geografisk mobilitet. Tidligere undersøgelser viser, at personer lange videregående uddannelser er

mest villige til at pendle frem og tilbage mellem arbejde og deres bosted (jf Bilag 9).

Villigheden til at pendle blandt informanterne hænger om muligt sammen med, hvordan

pendlingen foregår, hvilket kommer til udtryk gennem interviewene, idet flere af informanterne

italesætter netop dette. Ingen af informanterne har bil, hvilket gennem interviewene leder

samtalen til offentlig transport og de forskellige muligheder, der er tilgængelige. Der er blandt

informanterne enighed om, at hvis det er muligt at bruge tiden fornuftigt, hvorved der menes at

64

bruge tiden på arbejdsrelaterede opgaver, er det et klart incitament til at se positivt på

pendlingstiden. Ken forklarer, at det for ham også er et spørgsmål om, hvordan pendlingen

foregår:

”Ja, det afhænger, jeg kunne jo bare flytte derhen og finde en lejlighed, men hvis jeg fik et arbejde i

Aarhus og boede her i Aalborg og skulle blive i Aalborg, der kan jeg arbejde i toget og så kunne

man ligesom komme i gang med nogle små opgaver, men hvis jeg skulle køre selv i en bil og det

tog en time eller mere så vil jeg nok ikke syntes om det” (Bilag 4)

Ovenstående er et eksempel på, hvad den engelske sociolog Dr. Tim Edensor beskriver om at død

tid bliver levende, forstået på den måde, at tiden kan bruges konstruktivt. I stedet for at pendling

ses som værende spildt tid, kan den i dag ses som værende fuld af variationer og fremstår ikke

lineær. Den rejsende kan, blandt andet i kraft af forskellige teknologier og kreativitet, gøre

pendlingstiden mere hensigtsmæssig (Edensor 2010: 198). Ideen om at kunne bruge

pendlingstiden til at arbejde i, viser en kreativitet og fleksibilitet der er nødvendig i forhold til

tilpasningen til det arbejdsmarked, informanterne befinder sig i. Med et fleksibelt arbejdsmarked,

der hurtigt kan ændre sig, er behovet for at kunne tilpasse sig blevet en del af informanternes

hverdag og noget de forholder sig til jagten på arbejde. Selvom informanterne generelt er

overvejende villige til at pendle mellem en og to timer, er tanken om at kunne bruge

pendlingstiden konstruktiv meget fremtrædende.

Dimittendlediges fleksibilitet i forbindelse med arbejde Ovenstående afsnit har omhandlet geografiske mobilitet med det formål at undersøge, hvor

fleksible informanterne er i forhold til, fysisk, at skulle flytte sig efter et potentielt job. Nu vendes

blikket imidlertid mod den anden del af mobilitetsbegrebet: den faglige mobilitet. I denne del af

analysen vil der blive fokuseret på, hvorledes informanterne håndterer det faktum, at de ikke har

fundet et arbejde og på baggrund heraf må udbrede deres søgekriterier i forhold til

jobbeskrivelsen. Der vil blandt andet blive fokuseret på, hvorledes informanterne håndterer

problemstillingerne mellem den branchemæssige og kvalitetsmæssige mobilitet som beskrevet i

teoriafsnittet. Herunder vil det blive belyst, hvordan de anskuer muligheden for at tilegne sig nye

kvalifikationer, for at kunne sikre sig ønskejobbet samt hvordan forholder sig til tanken om at

65

skulle søge et helt andet job som fagligt og indholdsmæssigt ligger langt fra deres umiddelbare

præferencer. Først og fremmest vil det dog blive behandlet, om informanterne overhovedet har

ændret holdning til, hvordan de søger arbejde eller om det foregår på samme præmisser som da

de først blev ledige.

Tidligere i analysen er det blevet beskrevet, hvordan ledighed over længere tid har indflydelse på

informanternes holdning til at skulle flytte og pendle. Her blev det fastslået at en mulighed for

informanterne for ikke at flytte, bunder i deres villighed til i stedet at søge job, der

indholdsmæssigt afviger fra deres præferencer, men som derimod er mulige at søge i

lokalområdet. På denne måde handler det for nogle af informanterne om at gå på kompromis

mellem lokalitet og arbejdets indhold. I den forbindelse udtaler Pia:

”Jeg havde egentlig fra starten sat mig for, at jeg faktisk helst ville arbejde i en lille til en

mellemstor virksomhed og jeg ville helst arbejde med kommunikation og salg. Men jeg har søgt

bredt, jeg har søgt rene salgsstillinger og jeg har søgt rent kommunikation, rent marketing. Og det

har jeg lidt gjort fra dag et, primært fordi jeg har søgt i Nordjylland og omegn og jeg ser det lidt

sådan, at når jeg ikke er villig til at søge til København, så er jeg nødt til at søge bredt, hvis jeg vil

have noget, fordi det er ikke herovre, der er flest job” (Bilag 3)

Ovenstående citat illustrerer den udfordring, som flere af informanterne må tage stilling til: på den

ene side at skulle tage stilling til, hvorvidt man ønsker at flytte geografisk for at finde job, og på

den anden side, hvor villig man er til at være fagligt mobil. Gennem interviewene med de ledige

fremgår det, at de er bevidste om begrænsningerne i deres jobmuligheder ved at blive i

lokalområdet og af den grund nødvendigheden i at være fleksibel på anden måde. Pia håndterer

sin manglende geografiske fleksibilitet ved at udvide sit søgefelt, da hun er klar over, at

jobsituationen ikke er særligt god, hvor hun er bosat. På lignende vis giver langt de fleste af

informanterne udtryk for begrænsningerne i at kunne finde job ved manglende tilbøjelig til

eksempelvis at skulle flytte til København. Tendensen blandt informanterne har dog i takt med

længden af deres ledighed ændret sig fra, i udgangspunktet at søge meget specifikt til at blive

overvejende bred. Dette gælder ligeledes de informanter, der er meget villige til at flytte for at

finde et arbejde. Ønsket om et bestemt arbejde er for næsten alle informanterne blevet erstattet

af en mere realistisk opfattelse af, at det perfekte job ikke er lige om hjørnet.

66

Derudover har det i manges tilfælde i begyndelsen af ledigheden handlet om, at arbejdet skal

stemme overens med ens personlige værdier. Dette anses dog stadigvæk som værende af

betydning efter lang tids ledighed. Anders udtaler følgende herom:

”… Men derudover så har jeg måske startet med i det, der er mit specialeområde, som var

psykiatrien, der er et område, jeg har masser af holdninger til og en masse ideer om. Hvor man evt.

kunne gå ind og ændre nogle ting på, hvor man i hvert fald med sit personlige virke ville kunne

gøre en bedre profil, end mange andre gør. Det håber man i hvert fald på, om det (…) Men rent

konkret så er jeg ude i sådan noget, som jeg snakkede om før med kræftens bekæmpelse. Det ville

jeg ikke tro var muligt for et år siden, fordi at det ikke så meget er mig, men jeg vil se, hvordan det

måske ville kunne blive det, hvis jeg arbejdede mere på det” (Bilag 2)

Forståelsen af skulle gå på kompromis med ønskejobbet er ikke enestående for Anders, men er

noget der deles af flere informanter. Det har derudover været tydeligt gennem interviewene, at

informanterne generelt ønsker at kunne arbejde med noget, hvor de føler, at de kan bidrage med

nogle personlige værdier og hvor arbejdspladsen også kan imødekomme deres interesser.

Ovenstående citat er en god eksemplificering af denne indstilling. I undersøgelsen fra SFI forklares

villigheden til branchemæssig mobilitet ud fra økonomiske incitamenter. Forklaringen bygger på

en form for cost-benefit tænkning, hvor en udbredelse af de jobs en personer søger vil skabe en

øget sandsynlighed for at finde et job, hvilket har den betydning, at indkomsten vil være højere

sammenlignet med dagpenge eller kontanthjælp. Det økonomiske aspekt bør ikke undervurderes,

selvom dette ikke er et aspekt informanterne ser som afgørende for deres jobpræferencer eller

motivation for at finde et arbejde med det samme. Informanterne har modstridende holdninger

til, i hvor høj grad det økonomiske aspekt spiller ind på jobsøgningen. Udsigten til muligvis at miste

dagpenge i fremtiden skaber for nogle et behov for at finde et arbejde, men omvendt er lønnen

ikke den største motivationsfaktor for informanterne. De forklarer, at selvom de ryger ud af

dagpengesystemet om et år, ændrer det ikke deres nuværende motivation til at finde et arbejde.

Den mest fremtrædende konsekvens, som dagpengeperiodens ophør medfører, er stress. Dog er

der nogle af informanterne, der mærker, at den begrænsede dagpengeperiode har en indflydelse

på deres krav til et potentielt fremtidigt arbejde. Anders forklare, at tanken om, at han i fremtiden,

kan risikere at ryge ud af dagpengesystemet, kan virke stressende for ham:

67

”Jo, der er ingen tvivl at rent teknisk så har dagpengeperioden en kæmpe stor betydning;

bevidstheden om at den udløber, bevidstheden om at hvis jeg ikke finder mig et arbejde inden da,

det har da selvfølgelig betydning for min søgninger og for min ro (…)” (Bilag 2)

Sandsynligheden for at ryge ud af dagpengesystemet, skaber en økonomisk udfordring for

informanterne. Til trods for dette, er de stadigvæk indstillet på at gå langt for komme til at arbejde

med noget, de finder interessant. Selve tanken om at pengene i sig selv skulle være den vigtigste

faktor for at finde et job, lader nemlig ikke til være den primære årsag blandt informanterne. For

dem er det først og fremmest muligheden for at kunne bruge den viden, de har fået gennem fem

år på Universitetet, der er af betydning. Anne – Mette, som er uddannet dyrlæge, vil således

hellere få mindre i løn end at skulle gå på kompromis med fagligheden i hendes uddannelse:

”Hvis det er arbejde hvor jeg kan bruge min uddannelse, så er det sådan set underordnet, så vil jeg

hellere være underbetalt” (bilag 5)

Richard Florida forklarer, at kreative mennesker, som akademiker, ofte kræver mere end blot

betaling for deres tid. Penge alene motiverer ikke folk til at tage et arbejde, andre ting spiller også

ind som motiverende faktorer. Folk bliver drevet af lidenskab for det, der interesser dem og det de

skal beskæftige sig med. Der gives ikke en definition af hvad lidenskab er, da den varierer fra

person til person. I forhold til informanterne, er lidenskaben formodentlig også forskellige, da alle,

på nær to, har forskellige uddannelser. Men opfattelsen er, at lidenskab blandt informanterne, på

tværs af forskelighed, er ønsket om at arbejde med noget, der tager udgangspunkt i deres

interesse. Dette giver også en forståelse for, hvorfor informanterne ikke bare vælger et hvilket

som helst job, men at de har et ønske om at vælge noget, der på en eller anden måde er i

overensstemmelse med deres egne interesser.

Blandingen af manglende job, økonomisk usikkerhed og søgen efter et arbejde som også er drevet

lidenskab, kan føre til spørgsmålet om, hvor faglige fleksible informanterne er. Som beskrevet

tidligere, så bliver informanterne i takt med længden af ledighedsperioden klar over, at der er

lange udsigter til ønskejobbet og at det job de leder efter, muligvis ikke kommer til at indeholde

alle de ting, som de ønskede til at starte med. Informanterne er villige til at søge arbejde, der

ligger et godt stykke fra den uddannelse de har taget. Omvendt har de dog samtidig også stærke

holdninger til ikke at ville tage faglært og ufaglært arbejde. For nogle af informanterne er det

68

fuldkommen udelukket, mens det for andre skulle være den allersidste mulighed. Ken beskriver,

under et af interviewene, hvorledes ufaglært arbejde, skal ses som den absolutte sidste udvej:

”I starten var det det rigtige arbejde, nu er det bare at finde et arbejde inden for it. Nu skal vi passe

på hvad vi siger, men jeg tager jo ikke et ufaglært arbejde der skal bukserne nok brænde før det

sker og jeg har prøvet det før, jeg vil hellere gå ude på gaden og lave den der med at besøge alle it-

virksomhederne end at tage et ufaglært arbejde” (Bilag 4)

På samme måde som hos Anne-Mette, så handler det om at kunne få brugt de kvalifikationer, som

er blevet oparbejdet gennem studietiden og som samtidig også repræsentere de interesser, som

vedkommende interesserer sig for. Under interviewet med Ken, kommer han blandt andet ind på

muligheden for at tage frivilligt arbejde. Her forklare han at heller ser sig selv arbejde gratis med

noget han ønske at lave, frem for at arbejde med noget, der giver stor økonomisk gevinst:

… ”hvis jeg får muligheden mellem et job med høj løn og et nede i Afrika et sted hvor jeg kan

arbejde med it så vil jeg tage det i Afrika” (bilag 4)

Her skal det siges, at interviewet her drejede sig om, forholdet mellem at tjene mange penge med

et arbejde, som man ikke syntes om, og på den anden side, muligheden for at arbejde med noget

som interesserer en, uden muligheden for at tjene mange penge. Igen bliver vigtigheden af at

kunne bruge noget, der interessere vedkommende aktuelt.

Florida er i hans undersøgelser af akademiker, kommet frem til, at akademiker hellere vil udskifte

et godt betalt job, hvis det betyder at de får muligheden for et mere spændende job. Forklaring,

hertil, ligger for Florida i ønsket om at tage personlige aspekter med sig i arbejdsmiljøet. Når

personer arbejde med noget de interesser sig for, så kan arbejdet i sig selv virke stimulerende og

udfordringer og accept af ligesindet bliver en del af en god og spændende arbejdsplads. At bliver

accepteret for sit arbejde, er dog noget der først og fremmest kan ske, hvis personer forstår

hinandens arbejde. Det er, ifølge Florida, blevet et spørgsmål om at kunne tage identiteten med

sig på arbejde. Et spændende job, er for informanterne, som de selv udtrykker det, et job, hvor det

er muligt at arbejde med deres personlige interesser, samt deres erfaringer fra uddannelsen. Dette

kan være med til at skabe noget af forklaringens kraften bag den tilsyneladende manglende lyst til

at skulle vælge faglært og ufaglært arbejde. Samtidig kan det give et indblik i, hvorfor

69

informanterne kan være meget mobile, hvis blot arbejdspladsen repræsentere et sted, hvor de

kan se sig selv arbejde. At finde et arbejde, hvor muligheden for at arbejde med ens interessefelt

er meget lille, vil derfor formodentlig virke mindre stimulerende og derfor også mindre attraktiv.

Det er lysten, der driver værket, men det er også lysten indenfor det ”rigtige arbejde”, der driver

det. For informanterne handler det om integriteten i det arbejde de skal laver, det betyder også at

nogle af informanterne, udover at udelukke faglært og ufaglært arbejde, også udelukke

arbejdspladser, hvis indholdet i arbejdet ikke føles troværdigt. I næste afsnit vil det blandet blive

givet en forklaringen på hvorfor det hænger sådan sammen.

OpsummeringI forhold til den geografiske mobilitet, er der en blandet holdning til at være mobil. Der er dem,

der gerne vil flytte, hvis det rigtige job er at finde et andet sted og der er dem, der helst vil blive

hvor de er nu. Årsagerne til at blive i deres nuværende område, skyldes blandt andet

stedstilknytningen og venner, men også familiære grunde, som at have et barn. I stedet er tanken

om at skulle pendle nogenlunde den samme blandt informanterne. De er villige til at bruge mellem

en time og to på at pendle, hvis det betyder at de kan blive ansat i det rigtige job.

Villigheden til at være faglig mobil forekommer i første omgang til at være høj. Mange af

informanterne taler om at de værdier, de havde til at starte med, efterhånden er blevet erstattet

af nødvendigheden for at gå på kompromis med disse værdier. De forklarer selv at de er blevet

bedre til at søge arbejde, der ligge udenfor deres område. En fuldstændig fleksibilitet i deres

jobpræferencer og jobsøgning er dog ikke tilstedet. Informanterne har meget svært ved skulle se

dem selv arbejde med arbejde, hvor jobindholdet radikalt modstrider personlige idealer og

overbevisninger. Det som samtlige informanter fremhæver, er at jobbet skal indeholde noget, der

interesserer dem. Penge er ikke den væsentlige årsag til arbejde. Derimod er det muligheden for

at kunne bruge erfaringer fra studiet, samt muligheden for kunne arbejde med det der udgør ens

interessefelt, der har den største betydning for at skulle tage et job. Informanterne er villige til at

være mobile indenfor samme branche, men ikke mobile når det er mellem forskellige brancher.

70

Hvad har betydning for den faglige fleksibilitet - overensstemmelse mellem personlige værdier og arbejde Fra afsnittet omkring mobilitet og fleksibilitet har det vist sig, at den branchemæssige mobilitet

over tid bliver en vigtig faktor for informanterne. Det er alligevel ikke alle typer af jobs, som de har

lyst til at vælge, det gælder især ufaglærte jobs eller andre job, der indholdsmæssigt befinder sig

langt fra det udgangspunkt, som mine informanter havde til at starte med. I dette afsnit vil der

blive fokuseret på, villigheden til at være fleksibel og hvilke forklaringer, der kan ligge til grund for

informanternes villighed til at være fleksibel. Fokusset taget udgangspunk i behovet om tage

identiteten med sig i arbejdet, noget der ifølge Richard Florida bliver tillagt en stor betydning for

akademiker og som kort blev beskrevet i forrige afsnit.

Grund til den manglende vilje med at søge jobs, med andet indhold, tager i udgangspunkt i

informanternes ønske om at udfolde dem selv gennem deres arbejde. Det bliver til et spørgsmål

om hvor vidt de kan se sig selv i øjnene, i forbindelse med det arbejde de laver. Dette kommer i

høj grad til udtryk igennem deres ønske om, at arbejde med noget, hvor de kan udtrykke dem selv

og hvor der hersker en overensstemmelse mellem personlige værdier og arbejdet. Valget af nogle

typer af jobs fremfor andre har, ifølge informanterne, udgangspunkt i informanternes interesse og

værdier. Det er ikke kun et spørgsmål om at tjene penge, men i høj grad også et spørgsmål om at

kunne udtrykke egne værdier gennem arbejdet. Informanten Anders beskriver en holdning, som

mange af informanterne er enig i, nemlig ønsket om, at kunne udtrykke egne personlige værdier

gennem arbejdet. For Anderes er arbejdet et sted, hvor det er muligt at udtrykke sig og gøre en

forskel:

”fordi hvor er det man kan udtrykke dem, hvis ikke det er igennem arbejde, altså hvor man kan

gøre en forskel inden for de ting man gerne så ændret?, så det kan man måske, kun primært,

gennem sit arbejde fordi vi brug langt størstedelen af vores tid på arbejde” (Bilag 2).

Anders opfatter arbejde som et sted, hvor der bruges meget tid og hvor der derfor er mulighed for

at kunne udtrykke sig. For Informanten Ken, er valget af arbejde knyttet til en generel forståelse

af, at man som mennesker sådanset søger efter det, der driver en:

”Ja, jeg ser det også lidt sådan at mennesker (…) det er sjovt vi sørger tit efter hvad vi egentlig

gerne vil …” (Bilag 4).

71

Fælles for samtlige informanter i undersøgelse er ønsket om, at skulle beskæftige sig med noget,

der stemmer overens med deres uddannelse og interesse. Selvom de i takt med

ledighedsperioden, bliver mere fleksible i forhold til det arbejde de sørge, befinder nogle valg sig

stadig lang fra at være åbenlyse. Ønsket om at interesse, samt muligheden for at kunne gøre en

forskel, skal være en del af jobbet, er med til at arbejde er mere end blot et arbejde.

Informanterne knytter personlige værdier til et potentielt job, og har svært ved udsigten om ikke

at kunne få et arbejde. Informanten Anne–Mette fortæller, at hendes mangel på arbejde, skaber

en fortvivlelse, fordi hun netop identificere sig med at være uddannet dyrlæge

”Det her med identitet, der føler jeg virkelig jeg mangler en identitet. Jeg er uddannet dyrlæge, jeg

er dyrlæge, men jeg har ikke noget at bruge det til”. (Bilag 5)

Hvis arbejdet er en forlængelse af en personlig identitet, er det nødvendigt med en bedre

forståelse af, hvad der gør sig gældende i valget af arbejde. Derfor vil næste afsnit tage fat på de

udfordringer, som informanterne står overfor, når de reflekter over hvilke jobs de søger.

Valget om at finde det rigtige arbejde

Ideen om, at et arbejde skal stemme overens med egne personlige værdier er ikke ny, men kan

være med til at give en indsigt i, hvad der gør sig gældende blandt mine informanters håndtering

af ledighed. Der har i den offentlige debat hersket forskellige opfattelser af, hvorvidt ledige ikke

burde være kræsne når de skal vælge arbejde, men at de derimod skal tage det, der er

tilgængeligt. På trods af, at mine informanter, over tid, har indset, at drømmejobbet ikke er til at

få fat på lige med det samme, ønsker de dog ikke at tage et hvilket som helst andet job. Leinberger

og Tucker forklarer (jf. problemfelt) at nutidens arbejde, ikke blot er et sted hvor man tjener sin

løn, men også er blevet stedet, hvor personer udtrykker sig selv og skaber rammerne for den

personlige selvrealisering. Det undrer derfor ikke, når informanterne gentagende gange forklarer,

hvor vigtig det er for dem, at der foreligger en overensstemmelse mellem personlige værdier og

værdier i det pågældende job. Hvad de enkelte værdier repræsenterer blandt informanterne, er

meget forskellig, men grundlæggende handler det om integritet og interesse. Derfor kan det

omvendt også være en svær beslutning, at skulle beskæftige sig med noget, der ikke

72

imødekommer disse grundlæggende værdier. Flere gange forklarer informanterne ,

nødvendigheden i at kunne se dem selv besidde en bestemt type af job. Gennem interviewene er

det blevet klart, at man omvendt også kan se en tendens til, at en uoverensstemmelse mellem

personlig overbevisning og værdierne i et potentielt job er med til at de fravælger bestemte typer

af jobs. Pia forklarer mig, at det ville være svært for hende, at udføre et godt stykke arbejde for en

virksomhed, hvis indholdet af arbejdsopgaven ikke er forenelig med egen overbevisning:

”Og så har jeg det også meget højt på listen at det skulle være en virksomhed jeg sådan rent

integritetsmæssigt ville kunne stå indenfor, jeg ville f.eks. ikke arbejde indenfor et våbenfirma, hvor

man sådan tænker; ”jo mere man selv tror på projektet og virksomheden og produktet jo nemmere

er det også at være mere naturlig og mere oprigtig og mere ærlig i kommunikationen” (Bilag 3)

Hertil kan også fremhæves følgende forklaring fra Karina, omkring hendes holdning til hvad

personlige værdier har af betydning for ens arbejde:

”… det er rigtig, selvfølgelig skal jeg kunne se mig selv og for at kunne se mig selv i virksomheden

så skal den indeholde de her værdier” (Bilag 1)

Ligesom i afsnittet omkring faglig mobilitet, bliver det her tydeligt, hvordan værdier har en

afgørende rolle for, hvilken indstilling informanterne har til jobbet. Personlige overbevisninger

omkring jobbet og egne idealer, samt interesse for arbejdet er afgørende. Tanken om at arbejdet

er en arena, hvor en persons autentiske selv kan udtrykkes, skyldes ifølge Leinberg og Tucker

kreativitet og kreativitet kommer til udtryk gennem hverdagens forskellige valg. Valg bliver

efterhånden til en livsstil og som Anthony Giddens beskriver, så betinger livsstile, som

strukturerende enhed, nogle valg frem for andre. Den interesse og det valg, den enkelte informant

har og tager i forbindelse med jobvalg, er måske mere et udtryk for en del af en ført livsstil, og

derfor også medvirkende til hvad der vælges. Med udgangspunkt i Giddens forståelse af livsstil,

kan det argumentere fors, at nogle af de valg, som informanter foretager i forhold til jobsøgning,

hænger sammen med deres individuelle livsstil. Arbejdssfæren er dog samtidig påvirket af en form

for økonomisk tvang, som informanterne har mindre selvstændig kontrol over. Betingelserne for

at informanterne vælger bestemte job frem for andet, kan samtidig også skabe grobund for, at

nogle valg nærmest er udelukket. En af forklaringerne på, hvorfor informanterne ikke har lyst til at

73

arbejde med faglært og ufaglært arbejde, kan forstilles at hænge sammen med behovet for at tage

bestemte valg, der stemmer overens med den førte livsstil. En person, der er imod brugen af

våben, vil derfor nødvendigvis søge efter arbejde, der ikke har med udbredelsen af våben at gøre.

På samme måde kan det tænkes at en vegetar, vil have svært ved at arbejde som slagter. Hvad en

person er tilbøjelig til at vælge, er derfor allerede påvirket af den overordnede livsstil. Hvilken

uddannelse en person tager, er et valg i sig selv, noget der også betyder at andre valg efterhånden

bliver udelukket, fordi det er ”ude af trit med stilen”. At vælge Universitetet, at vælge en specifik

uddannelse og bestemt retning indenfor den pågældende uddannelse, skaber betingelserne for

fravalg på nogle områder og tilvalg på andre. Derfor er livsstilen ofte knyttet til et handlingsmiljø,

som informanterne handler ud fra.

Den førte livsstil betyder dog ikke, at der ikke kan forekomme valg, der nødvendigvis ikke stemmer

overens med en bestemt livsstil, selvom dette ikke for det meste er tilfældet. Min undersøgelse

viser, at informanterne efterhånden begynder at gå på kompromis med deres værdier i jobbet og

vælger at søge arbejde, der ligger længere fra det oprindelige udgangspunkt. Men et sådan

beslutning kommer først efter et stykke tid forklarer Mikkel:

”Jamen i starten kiggede jeg meget på værdier og kigget meget på firmaer og sådan nogle ting,

men så senere hen, så var det vigtigste bare at få et job, fordi jo længere tid der gik jo mere blev

jeg også bevidst om at jeg bare blev nødt til at bare at komme ind et eller andet sted og det troede

jeg ikke var så svært i starten” (bilag 6)

Et valg om hvilket arbejde, der efter endt uddannelse skal vælges, vil derfor være betinget af de

valg man tog, da man valgte en bestemt uddannelse. Derfor bliver det også forståeligt at

akademiker ikke føler, at valget om at skulle tage et ufaglært arbejde, nødvendigvis er det første

de tænker på. Med udgangspunkt i Giddens forståelse af individet, så er vi alle et refleksivt individ,

der kan være i stand til at skabe en personlig selvrealisering. Det kræver dog autenticitet, tanken

om at være oprigtig over for sig selv. Af den grund kan det virke problematisk, hvis informanterne

skulle vælge at arbejde med et arbejdsområde, der personligt ikke stemmer overens med deres

egne personlige værdier, selvom jobbet skulle være indenfor samme branche.

Til spørgsmålet omkring hvorvidt mine informanter burde tage et ufaglært job, svarer Pia:

74

”jeg har diskuteret det med andre, om de vil syntes det er nedværdigende nu hvor de har investeret

fem år af deres uddannelse og så skulle være skrællemænd eller hvad det nu skulle være, det ligger

helt vildt langt væk og det ligger måske også lang væk fra de drømme og de planer som man

havde, derfor kunne det måske føles nedværdigende eller nedgraderende på en eller anden

måde…” (bilag 3).

Mikkel forklarer ligeledes:

”jeg vil stadig ikke hoppe ud og blive kassedame, jeg vil jo stadig gerne holde på min integritet (.)

men det er jo ikke fordi jeg føler mig mere værd end andre, det er bare når man har brugt så lang

tid på sit studie” (bilag 6).

Tanken om at skulle beskæftige sig med noget, der ligger langt væk fra informanternes oprindelige

udgangspunkt, er noget af det der har størst indflydelse på den situation, som informanterne

befinder sig i. Det forklarer, hvorfor informanterne ikke bare starter med at søge et hvilket som

helst job. Valget om at skulle arbejde som skraldemand eller kassedame, efter at have taget en

uddannelse i kommunikation eller som ingeniør ligger langt fra de åbenlyse valg, om at skulle

vælge et arbejde indenfor kommunikationsbranchen. Uddannelsen og interessen for uddannelsen,

er ifølge informanterne med til at betinge de valg, som informanterne tager senere i livet. Om det

er uddannelsen eller personlig interesse, der betinger hvilket slags arbejde vil være nærliggende at

vælge, kan diskuteres. Men som jeg har beskrevet før, så vælger mine informanter deres

uddannelse på baggrund af deres interesser og man kan derfor ikke adskille de to ting fra

hinanden.

Hvis man ser bort fra begrebet livsstil, som udgangspunkt for forståelsen af informanternes lyst til

at vælge noget frem for andet, så kan forklaringen findes i ønsket om, at kunne se dem selv i det

arbejde de vælger. Mange af informanterne udtrykker nemlig behovet for at kunne ”se dem selv” i

det arbejde de skal lave og behovet for at bevare deres integritet når de vælger arbejde. Da vores

identitet, ifølge Giddens ikke er skabt for os, men derimod er noget, der skabes gennem refleksive

valg, er informanterne selv med til at skabe en fortælling om hvem de er. Vi er ikke, hvad vi er,

men hvad vi gør os til og derfor er det op til hver enkelt informant, at tage stilling til hvordan

han/hun vil se sig selv. Tanken om at skulle arbejde med faglært eller ufaglært arbejde, kan virke

75

som det fuldstændig modsatte af hvad vedkommende havde ”set sig selv i”. At arbejde som

kassedame, når informanten i virkeligheden ser sig selv som ingeniør og har en forestilling om at

være ingeniør, kan virke i uoverensstemmelse med, hvem de gerne selv vil være. Giddens

forklarer, at vi har evnen til at forgribe fremtiden og muligheden for at reflektere over, hvordan vi

vil tænke tilbage på vores liv. Identiteten bliver til en selvbiografi og valget af job, er et blandt

mange. Det er et stort valg for informanterne, både fordi det er en forlængelse af hvad de har

brugt de sidste fem år af deres liv på, men også fordi arbejdet kommer til at fylde en stor del af

deres

hverdag i nutiden og fremtiden. For opretholdelsen af selvidentiteten må individet, i det her

tilfælde informanten, være nødt til at opretholde og skabe refleksive aktiviteter. Det er når

informanten skal gøre dette, at konflikter omkring hvilket slags arbejde vedkommende skal vælge,

kan opstå. En sådan konflikt er f.eks. når informanten skal forholde sig til, hvor meget han/hun

ønsker at gå på kompromis med integriteten. Spørgsmålet om, han/hun kan ”se sig selv” i det

pågældende arbejde, kommer til at stå overfor en jobsituation, hvor realiteten på jobmarkedet er,

at efterspørgselen efter det hvad informanten kan tilbyde er meget lille. Konsekvensen ved ikke at

kunne få et arbejde, eller at skulle vælge et arbejde, der ligger langt fra det indhold som

uddannelsen har, kan blive meget nedslående. Det ændrer dog ikke på det udgangspunkt, at hver

enkelt informant må forholde sig til valget om, hvilket arbejde der skal søges og hvordan

vedkommende ønsker at se sig selv.

Anerkendelses perspektiv på arbejde

Et andet aspekt i forståelsen af til - og fravalg af bestemte brancher, tager udgangspunkt i

forståelsen af den anerkendelse som arbejdet på jobbet kan give. Flere af informanterne taler om

deres ønske om at arbejde et sted, hvor de kan gøre en forskel. De ønsker at skabe et stykke

arbejde, som kan bruges af virksomheden og derved kan opnå anerkendelse og respekt. Efter at

have diskuteret betydning af valg og identitet, som grundlæggende for, hvordan informanterne

forstå dem selv, leder det over til et aspekt, som informanter også taler om, nemlig følelsen af

selvværd. For informanterne har det betydning, at de oplever følelsen af at være uundværlige og

kan bruges til noget.

76

Axel Honeth forklarer at selvværd i høj grad påvirkes af ringeagt og social værdsættelse. Flere af

informanterne beskriver, at de pga. ledigheden, oplever følelsen af, at virke overflødig og at de

derfor får en mere kritisk selvopfattelse. En følelse af at stå udenfor, at virke overflødig samt en

ændring i egen selvopfattelse, leder til begrebet ringeagt, der, ifølge Honneth, kan medføre en

stigmatisering af den livsmåde, en person udlever. Selvom ledighed blandt informanterne ikke er

selvvalgt og ikke er den livsmåde, som de selv foretrækker, så får de stadig en opfattelse af, at det

er sådan det kan opfattes af andre. Informanterne taler om, at de kan have svært ved, når

ledighed bliver i tale sat som noget de selv har valgt eller selv er skyld i. Selvom omgivelserne ikke

har til hensigt at nedvurdere den enkeltes situation, så bliver de konstant mindet om den situation

de befinder sig i. F.eks. kan forældres og venners spørgsmål omkring, hvordan jobsøgning skrider

frem og om de har fundet arbejde, være med til at påminde vedkommende om den situation

han/hun befinder sig i. Efterhånden som ledigheden varer ved, forklarer informanterne, begynder

den, (som det også er beskrevet i første analyseafsnit) at påvirke den selvopfattelse som de har af

dem selv. Mikkel forklarer, i denne sammenhæng, at efter et helt år i ledighed og mange afslag på

ansøgninger, så begynder det at påvirke hans selvværd:

”Jamen en ting er at ens selvværd er ufattelig langt nede, fordi man har jo lige taget en lang , lang

uddannelse og der er ikke nogen , der har brug for en og der er ikke nogen der tør at give en bare

en chance”. (bilag 6)

Her er et eksempel på informanternes frustration, som over lang tid begynder at påvirke, hvilke

tanker de har om dem selv. Vedkommende er ikke den eneste. Flere fortæller, at efter mange års

uddannelse indenfor deres fag, oplever de det som frustration, at der ikke er behov for deres

ekspertise. Det er ikke kun behovet for at gør brug af uddannelsen, der er vigtig, det er lige så

meget forståelsen af, at nogen har brug for en. Tanken om at blive opfattet som en succes, er

ifølge informanterne i høj grad påvirket af følelsen af, at de kan bruges til noget. Det er derfor

vigtigt for dem, at få et job og slippe væk fra en hverdag, hvor altid bliver mere og mere

frustrerende. Det handler for informanterne ikke blot om at have et arbejde, men også at have et

arbejde hvor de har muligheden for at opnå følelsen af at være brugbar. De ønsker muligheden

for, at deres arbejde udformer sig i konkrete resultater, at det kan bruges af andre og at blive

anerkendt for deres arbejdsindsats.

77

Informanterne oplever arbejdsløshed som en følelse af, ikke at kunne slå til og værende udenfor

det etablerede samfund. De er ekstremt vigtigt for dem, at de kan føle sig anerkendte for det

arbejde de engang kommer til at lave. Tanken om at virke overflødig, bliver af Bauman betegnet

som et karakteristisk træk ved arbejdssamfundet i dag. Den øgede individualisering af

arbejdsmarkedet er med til at skabe en individuel ansvarsfølelse af skyldfølelse, når

vedkommende er ledig. Blandt informanterne i mine interviews viser det sig, at udover tab af

selvværdsfølelsen, at informanterne i takt med længden af ledigheden, begynder at stille dem selv

til ansvar for den situation de står i. De begynder at stille dem selv spørgsmål om, hvad de gør

forkert og hvad de kan gøre for at ændre på deres tilværelse. Hvor de i starten var mere tilbøjelig

til at fokusere på strukturelle elementer i deres ledighed, bliver blikket efterhånden vendt indad,

imod hvad de som individ kan gøre.

Derfor virker det ikke særlig overraskkende, når informanter udtaler, at de gerne ser dem selv i

job, hvor de kan opnå en følelse af at være uundværlig, og hvor resultatet af det, de producer kan

bruges til noget. Det forekommer en forståelse af, at informanterne nu, hvor de har været ledige i

en længerevarende periode mangler en form for anerkendelse.

Mikkel udtaler omkring værdier som anerkendelse og følelsen af at være uundværlig i et fremtidigt

job:

”det der med at der nogen, der har brug for en, det er da utrolig vigtigt og så menneskeligt basalt

at blive påskønnet at der bliver sat pris på det arbejde man laver, man kan tjene penge og man kan

realisere nogle af de drømme man er gået med i mange år” (bilag 6)

Ønsket om at blive påskønnet og ideen om, at det arbejde informanten beskæftiger sig med gør en

forskel for virksomheden, er en egenskab som flere af informanterne ville ønske, kunne være en

del af deres job i fremtiden.-- I det hele taget, er ønsker om at nogen har brug for dem, noget der

fylder i bevidstheden hos informanterne. Det samme gør tanken om at det arbejde de engang skal

lave, på en eller anden måde får en effekt på jobbet

Richard Florida forklarer at ønsket om at befinde sig i fronten, at udføre arbejde, der gør en

forskel, samt accept af ligemænd, er værdier, der f.eks. liggere højere end lønnen blandt

78

akademikere. Det bliver vigtigt at arbejde med ting, der giver synlige resultater og at opnå respekt

blandt dem man arbejder sammen med. Ken, der er kommet i aktivering på en skole, hvor han skal

implementere it-systemer, beskriver det som meget positivt når det han laver, samtidig kan bruges

af andre:

”Hvis jeg nu sidder inde i en virksomhed og formidler min information på en måde, så den her

person herefter kan bruge det godt (…) jeg kan jo altid se om folk realt har læst alt det jeg har

lavet, hvis jeg kan se at den her programmør har fået fat i alt det her jeg har sagt, så får jeg lidt

anerkendelse gennem det, så ved jeg mit arbejde er done og så kunne jeg nok også godt gå og

tænke; det er nice” (Bilag 4).

Tilfredsstillelsen kommer altså i kraft af at en anden person kan bruge Ken’s arbejde til noget.

Ken’s situation er speciel, eftersom han er i aktivering og kan forholde sig til en konkret

arbejdssituation. Sådan forholder det sig ikke blandt de øvrige informanter, da de ikke er i

aktivering, men må forholde sig mere hypotetisk til spørgsmål omkring hvordan de ser på

anerkendelse i forhold til job. Tanken om, at det arbejde vedkommende laver, kan bruges til

noget, tanken om, at det lykkes og at være succesfuld i det arbejdet de foretager sig, fylder meget

i bevidstheden blandt informanterne. I Steffan Voswinkel’s analyse af arbejdsmarkedet, er

muligheden for beundring på arbejdsmarkedet, et centralt aspekt ved det moderne

arbejdsmarked. Beundring som blandt andet kommer gennem følelsen og anseelsen af at være en

succes, er et aspekt ved arbejdet som flere af informanter ønsker. I nedenstående citat beskriver

Mikkel ønsket om at kunne blive påskønnet på arbejdspladsen:

”Selvfølgelig vil man jo altid gerne føle sig uundværlig, jeg vil meget gerne arbejde mig op til at

blive det, det vil give mig en stor tilfredshed at vide, at jeg bliver en specialist og at mit firma

påskønner mig.” (bilag 6).

Muligheden for at præstere og skabe præstationer på arbejdspladsen er noget der eksisterer

blandt flere af informanterne i undersøgelsen. Det er muligheden for at benytte sig af viden og

interesse fra uddannelsen til at opnå resultater på arbejdspladsen, der blandt andet driver dem til

at ville finde et spændende arbejde.

79

Der eksister et behov blandt informanterne om, at blive påskønnet og anerkendt for den

individuelle præstation som de kan tilbyde via arbejdet. Det er ikke kun et spørgsmål om at udføre

et stykke arbejde, det handler om, at gøre det sådan, at informanten bliver anerkendt for det og

føler sig som en uundværlig del af arbejdspladsen. Med social værdsættelse argumenterer

Honneth for, at vi som mennesker bliver anerkendt gennem vores individualitet. Det er gennem

social værdsættelse at vores selvværdsforståelse skabes. I modsætning til ringeagt, hvor

informanterne føler at de ikke bidrager med noget, og hvor selvværdsfølelsen kan blive forringet,

kan et arbejde skabe rammerne for at selvværdfølelsen bliver øget.

Steffan Voswinkel taler om at anerkendelse er noget, som vi får gennem beundring på

arbejdsmarkedet, idet vi har udført et succesfuldt stykke arbejde. Beundring af det arbejde man

laver, kommer, ifølge Voswinkel, ikke fra et hvilket som helst arbejde, men fra arbejde, der skiller

sig ud over det sædvanlige. I mine interviews har jeg spurgt ind til, hvor vigtig de mener

anerkendelse er som værdi, når de søger arbejde. Informanterne udtaler sig positivt om tanken,

med at arbejde i et miljø, hvor der er mulighed for at blive anerkendt for det arbejde de udfører og

for at kunne bidrage med noget konstruktivt. Dette er dog også et område, hvor de samtidig

forklarer, at de har lempet på sådanne krav, idet arbejdet er svært at finde. På trods af dette, så er

tanken fremtrædende og noget, der forekommer vigtig når de taler om et fremtidigt job.

Informanternes ønske om at kunne skabe præstationer på jobbet og behovet for at blive

anerkendt for ens individuelle præstation, er til stede. Med et sådant udgangspunkt i forhold til at

lede efter arbejde, kan det være med til at give en forståelse af, at ikke alle valg er job er lige

sandsynlige for informanterne at vælge. For at opnå beundring, skal arbejdet skille sig ud. Det er

ikke nok med værdsættelse, det blevet et spørgsmål om at opnå beundring. Det kan derfor ikke

være et hvilket som helst arbejde, som kan skabe rammerne for spektakulære præsentationer og

succes. Blandet andet af den grund, kan det tænkes at informanterne foretrækker en

arbejdsplads, som indeholder disse rammer og hvor muligheden for udfoldelse er til stede. Det er

netop muligheden for at kunne udfolde sig med baggrund i uddannelse og interesse, som

informanterne efterspørger. Et sådant udgangspunkt betyder, at valget af faglært eller ufaglært

arbejde højst sandsynlighed bliver mindre. Det samme vil det også gøre, hvis de vælger et arbejde

som de ikke integritetsmæssigt kan forenes med.

80

Opsummering

I dette afsnit er det blevet forklaret, hvad der kan ligge til grund for informanternes fleksibilitet.

Med udgangspunkt i livsstil, valg og anerkendelse er der givet forklaringer på, hvorfor nogle jobs

kan være mere relevante at vælge, mens andre vil være mindre relevante at vælge. For

informanterne drejer det sig ikke blot om at tage et hvilket som helst arbejde, men også et

arbejde, hvor deres integritet er intakt. Af den grund forsøger informanterne fortsat at finde job,

der kan indramme de værdier og interessefelter, som informanterne besidder. Valg af arbejde er

derfor, blandt andet, påvirket af hvordan informanterne ser på dem selv. Informantens evne til at

være fortæller i sin egen fortælling, skaber grundlaget for valg af job, det skal stemme overens

med hvordan vedkommende ser sig selv. Derfor kan det være en udfordring, når informanten

bliver konfronteret med muligheden om at skulle finde et arbejde, der ikke matcher godt ind i

informantens egen fortælling. Af denne grund er nogle jobs mindre eftertragte end andre. Det

handler dog ikke kun om, at besidde det rigtige job, det handler også om at jobbet kan tilbyde det,

som informanterne mangler. Informanterne har ønsket om et arbejde, der giver muligheden for at

skabe resultater og beundring for deres indsats. Det handler om at blive påskønnet for den

personlige præstation, som informanten leverer, og i sidste ende blive beundret som en

uundværlig del af arbejdet

Orientering imod jobbet – strategisk planlægning.I forringe afsnit blev det beskrevet, hvorfor informanterne kun til en hvis grad, er fleksibel i jagten

på at finde arbejde, der indholdsmæssigt ligger langt fra deres oprindelige tanke om et arbejde.

Der blev argumenteret for, at nogle valg er mere lige til end andre, og at forståelsen af, hvordan

informanterne ser dem selv, også kan indvirke på de valg de tager. At opnå anerkendelse gennem

arbejde, har også betydning for informanterne, da det danner betingelserne for at føle sig

værdsat. Selvom informanterne ikke har muligheden for at få ønskejobbet på nuværende

tidspunkt, så betyder det ikke, at de ikke i fremtiden har forhåbninger om at få det helt rigtige

arbejde. I undersøgelse af informanterne viser det sig, at informanterne er yderst strategiske i

forhold til arbejde i fremtiden. Først og fremmest er det for informanterne vigtigt, at opnå målet

om, på en eller anden måde, at finde et arbejde, hvor mange af de før omtalte værdier er til stede.

81

Beslutsomheden og ønsket om at finde det ”rigtige” job, skaber en strategisk tænkning og

planlægning, der er kendetegnede for informanterne i undersøgelsen.

Dette afsnit vil beskrive, hvordan informanterne håndterer ønsket om at få ønskejobbet, på trods

af de ikke har udsigt til at få det med det samme. De forventer ikke, at det perfekte job er lige om

hjørnet, men de vil gøre hvad de kan for at opnå målet på længere sigt. Udover livsstil, identitet og

anerkendelse, som forklaringer på informanternes fleksibilitet, så har informanternes

fremtidsperspektiv også en rolle at spille i forhold til de overvejelser, som informanterne foretager

sig i deres nuværende situation. I interviewene forklarer informanterne, at de f.eks. godt kan søge

ufaglært arbejde, men at det ikke vil se godt ud på cv’et, sammenlignet med et mere relevant

arbejde.

I takt med ledigheden har informanterne oplevet, hvor stor en konkurrence der eksisterer blandt

de enkelte jobs, og de ved derfor, hvor vigtigt det er, at kvalificere sig. Nogle stillinger bliver søgt af

over hundrede andre, der også har lange uddannelser og kvalifikationer4. Derfor betyder det f.eks.

at det er bedre, at have noget konstruktivt stående på cv’et frem for et tomt cv. I det hele taget er

betydningen, af indholdet på cv’et, blevet et vigtigt aspekt for informanterne i deres nuværende

situation. Flere af informanterne betegner cv kulturen som værende ekstrem, men også

vigtigheden af den bliver fremhævet. Til spørgsmålet, om de hellere vil gå ledige, fremfor at tage

et job hvor indholdet ligger langt væk fra deres udgangspunkt, svarer Anders:

”Nej, fordi det e altid bedre bare at have et eller andet, også i forhold til at få job senere. Alene det

at der står på ens cv at man har været aktiv, det ved jeg godt (.) Jeg syntes cv – kulturen er blevet

ekstrem.” (Bilag 2)

Den holdning, som bliver præsenteret i ovenstående citat, får en til at tro, at informanten

umiddelbart ville være meget fleksibel i sit jobvalg. Realiteten er dog, at det ifølge informanterne

ikke kun handler om at have et job, men i høj grad handler om at have det rigtige job. Derfor er

informanterne stadigvæk kritiske overfor bestemte typer af job, og fokuserer fortsat mod

bestemte stillinger. Det er her strategien om valg af job begynder at vise sig. Informanterne ser

ikke ansættelse i et bestemt job, som et livslangt projekt og kan derfor bruge jobs som en strategi

4 Ifølge informanterne selv

82

for i sidste ende, at ende ud med et arbejde, der virkelig interessere dem. Til spørgsmålet om,

hvor strategisk de tænker i forhold til at et job i dag, svarer Mikkel:

”ja, det er en strategisk beslutning at sige; jamen fint nok nu er jeg ikke kritisk mere, men prøver at

bare at få et eller andet og så kan jeg altid prøve at arbejde mig op til det mål jeg nu har, men jeg

ved jo godt, at om fem år, så har jeg et helt andet mål, så gør det nu den store forskel?” (bilag 6)

Forståelsen af, at jobbet ikke er ensbetydende med en livslang ansættelse, gør informanten i stand

til at anskue potentielle jobmuligheder, som en del af en strategi. En sådan forudsætning for at

vælge et arbejde, er med til at informanterne fravælger jobs, hvis ikke det har et strategisk formål.

Flere af informanterne gør hvad de kan for at cv’et bliver forbedret, f.eks. ved at tage til udlandet

for at blive opkvalificeret eller komme i praktik. Andre fravælger at søge bestemte typer af jobs, da

disse ikke stemmer overens med de erfaringer, der er efterspurgt ved jobbet de ønsker. Blandt

informanterne i undersøgelsen, har det vist sig, at være forskellige holdninger i forhold til

opbygningen af cv’et. Der forekommer, at være to typer af personer i undersøgelsen, dem der er

meget karriereorienteret fra starten af og dem, hvor behovet for at være karriereorienteret først

er opstået i kraft af ledighedsperioden. Nogle har allerede i forbindelse med deres uddannelse

fokuseret meget på opbygningen af cv’et. En af dem er Pia der i forbindelse med opbygningen af

cv’et forklarer:

”Jeg tænker nok mest karriere jeg har altid sørget for at få et pænt karaktergennemsnit og puttet

noget frivilligt på det, også og har haft studiejob, så det har faktisk altid talt meget, men jeg har

også oplevet af de ting jeg har gjort, at det alt sammen har talt positivt i forhold til hvis jeg ikke har

haft studiejob eller ikke havde haft frivilligt arbejde, det er nok mest karrieren der driver mig – at

jeg har noget jeg kan bruge til noget.” (Bilag 3)

Ikke alle informanter har haft det samme fokus på opbyggelsen af cv’et i forbindelse med deres

studietid. Andre informanter forklarer, at de har en anden måde at forholde sig til. Informanterne

tager udgangspunkt i deres personlighed, og at den ikke umiddelbart orienterer dem på samme

måde, som dem der fokuserer meget på opbygningen af cv’et. Anders forklarer omkring

spørgsmålet vedrørende fokus på cv’et:

83

”de folk der går lige gennem og får de fede stillinger, de har jo orienteret sig fra starten mere

instrumentelt i forhold til arbejdsmarkedet og det har de sikkert haft nogle forældre, der har lært

dem det, det er altså helt klart mit indtryk, ellers også har de læst de der mangement skrifter og

fred være med det, det er ikke fordi jeg har ondt i røven over det, men det er bare ikke sådan jeg

personligt orienterer mig og det har jeg svært ved at se hvordan jeg skulle lave om på, andet end

jeg må tage mig et job der er mindre spændende.” (Bilag 2)

Informantens forklaring om, at hans orientering er en anden, ændrer ikke på, at han er blevet

mere bevidst om nødvendigheden af, at finde arbejde der kan give ham erfaring indenfor det felt

han gerne vil arbejde med.

Forståelsen af, at cv’ets betydning i jagten efter et arbejde og for at skille sig ud blandt den store

mængde af konkurrerende jobsøgende, kan syntes at være medvirkende til at informanterne

bliver mere karriereorienteret. Når flere hundrede søger samme stilling, så bliver det nødvendigt

med et cv, der skiller sig ud af mængden. Således bliver det i hvert fald præsenteret af

informanterne. Præsentationen af dem selv og de kvalifikationer de har med sig bliver derfor

ekstremt vigtige for dem. Spørgsmålet bliver derfor ikke, om at have noget stående på cv’et, men i

høj grad at have det rigtige stående på cv’et. Flere af informanterne forklarer, at det netop er det

der er med til at nogle jobmuligheder bliver valgt fra.

Karina forklarer at hun muligvis godt kunne tage ufaglært arbejde i en periode, hvis det på

længere sigt ville hjælpe hende til at opnå et mere eftertragt job. Men hun kan ikke se, hvordan et

ufaglært job, skal gavne hende på længere sigt. I det nedenstående er et kort uddrag af et af mine

interview, hvori hun forklarer dilemmaet. Til spørgsmålet om hvorfor hun ikke leder efter ufaglært

arbejde forklarer hun:

K: ”Fordi det vil overhovedet ikke gavne mig på noget som helst tidspunkt, med at få job – det vil aldrig komme til at ligne mit arbejde”

I: ”Så det er nærmest en strategisk årsag”?

K: ”Ja ja, det har ikke noget med arbejdet at gøre (mener det ufaglærte arbejde), hvis det betød at man med tiden fik et job, det vil bare ikke gavne mig overhovedet.” (Bilag 1)

84

Konsekvensen af cv’ets betydning og informanternes ønske om at få drømmejobbet fører til en

mere kalkulerende tilgang til jobsøgning. Selvom informanterne mangler og ønsker et job lige nu,

så orienterer de sig samtidig på længere sigt. Muligheden for at planlægge ud i fremtiden, skaber

et udgangspunkt for, hvordan informanterne skal forholde sig i den nuværende situation. Selvom

det er utrolig svært for den enkelte informant, at opnå drømmejobbet, så er tanken om at skulle

have det perfekte job i fremtiden, ikke forsvundet. Anders forklarer, at han fortsat orienterer sig

langsigtet i bestræbelserne på, at finde det rette arbejde. Til spørgsmålet om hvorvidt han

orienterer sig mod at tage et hvilket som helst job nu og her, eller stadig har langsigtede planer

med de job han søger nu, svar han:

”Et sted midt i mellem, selvfølgelig vil jeg have et job nu og her, man skal have sig en indkomst og

for det andet nytter det jo heller ikke, at man ikke tænker langsigtet, man bliver nødt til at finde

noget som i det mindste senere hen, kan argumentere for har en eller anden form for relevans i

forhold til job man heller vil have, selvfølgelig tænker man på den lange bane, men man er nødt til

at orientere sig på den lange bane. Det hedder nu og her, men selvfølgelig tænker man over

”jamen altså kan det lede til noget andet umiddelbart” så begge dele – først og fremmest nu og

her, men stadig indenfor (…) jeg sørger stadig ikke job på frabrikken” (Bilag 2)

I ovenstående citat, deler informanten situationen op i to dele. Tanken om at miste dagene,

skaber et økonomisk incitament til at tage et arbejde. På den anden side, bliver der stadig tænkt

langsigtet og f.eks. valg af job på en fabrik, er stadig udelukket. Arbejdssfæren som ifølge Giddens

er underlagt en økonomisk tvang, er samtidig en væsentlig del af individets livsstilorientering.

Informanten har brug for et arbejde, der skaber de økonomiske rammer for den måde

vedkommende lever på, men arbejdet og arbejdsrammerne udgør også et grundlæggende

element i livsstilorienteringen. I kraft af cv kulturen og ønsket om, i fremtiden at have det rigtige

job, er det for informanterne blevet vigtig, at kunne planlægge og tilrettelægge på en sådan måde,

at det bliver muligt at nå målet om et godt arbejde i fremtiden.

Det grundlæggende indhold i selvets bane, er livsplaner. Livsplanlægning skaber, ifølge Giddens,

muligheden for at forberede et forløb af fremtidige handlinger. Muligheden for informanterne selv

at kunne skabe deres identitet og deres egen personlige fortælling gør, at de tilrettelægger tiden

på en bestemt måde. De er bevidste om, at en vigtig fremtidig fortælling i deres selvbiografi blandt

85

andet tager udgangspunkt i det arbejde de beskæftiger sig med. Det er ikke bare et arbejde, men

en væsentlig begivenhed i informantens tilværelse, der skal afpasses. Derfor bliver der allerede nu

skabt planer blandt informanterne om, hvordan de i fremtiden kan komme i betragtning til det

perfekte job. Konstruktionen af selvidentiteten, tanken om hvordan de ser dem selv, skabes i

forberedelserne af fremtiden. Derfor kan informanternes håndtering af jobplanlægningen bedre

forstås, når der tages højde for den livsplanlægning, som informanterne forholder dem til. Valget

af jobs, der fra informanternes synspunkt, ikke befordrer muligheden for at komme tættere på

målet til et bestemt job, bliver fravalgt. Midlet til målet bliver af informanterne i undersøgelsen

tillagt en stor værdi.

OpsummeringSelvom det er svært for informanterne at få det arbejde de ønsker, lever forhåbningen om, at det

længere ud i fremtiden vil blive muligt. Flere og flere kæmper om de samme jobs, og behovet for

at skille sig ud via cv’et bliver tydeligere for informanterne. Der gøres overvejelser om, hvordan

cv’et kan gøres bedre og målrettes det job som informanterne gerne vil arbejde med. En strategisk

orientering finder sted, idet informanterne, med tanken om hvad de i fremtiden gerne vil arbejde

med, reflekterer over, hvilke valg der i dag er bedst at tage. Det betyder at informanterne

fravælger nogle jobs, da disse ikke indgår i deres strategi, idet de ikke giver informanterne en

fordel i fremtidige jobsituationer. Som en del af livsplanlægningen, er arbejdet en væsentlig faktor,

og forberedelserne til denne, går gennem den strategiske orientering, som informanterne udviser.

En sådan strategisk orientering gør, at de nogle valg i dag, bliver taget på baggrund af deres

forestilling om fremtiden.

86

Konklusion – forståelse af dimittendledigeUd fra specialets analyse vil der nu blive skabt en overordnet forståelse af de resultater, som var

hensigten med udarbejdelsen af dette speciale.

Igennem specialet er der blevet fokuseret på en gruppe af mennesker, der alle har valgt en

universitetsuddannelse som led i deres forberedelse til at komme ud på arbejdsmarkedet. Efter

fem års uddannelse har målet været, at kunne bruge, ikke bare uddannelsen, men også personlige

interesser i et konkret job. Men i stedet for at komme i arbejde efter endt uddannelse, er

personerne blevet mødt af en virkelighed, hvor efterspørgslen efter dem ikke er så stor, som de

kunne ønske sig. Med en gennemsnitsledighed på knap 30 % for nyuddannede akademiker, vil en

stor del af nyuddannede universitetsstuderende opleve, hvad det vil sige at gå ledig over en

længere varende periode. Specialet har derfor undersøgt, hvilke konsekvenser et års ledighed har

i forhold til dimittendernes jagt efter at finde et arbejde. Udgangspunktet for specialet har været

½ønsket om at komme er skridt nærmere en forståelse af:

Hvad har betydning for dimittendliges jagt efter arbejde og hvad gør de noget for at imødekomme

vanskelighederne ved at få et arbejde?

Dimittendlediges nødvendighed for at gå på kompromisInformanterne har i undersøgelsen alle haft et ønske om at finde et arbejde. Det har aldrig været

et spørgsmål om, hvorvidt de dimittendledige ikke havde lyst til at finde et arbejde. Tværtimod har

informanterne udvist et stort ønske om at ville finde et arbejde, og det er netop ønsket om at

finde et arbejde, der har været omdrejningspunktet for dette speciale. Realiteten for

informanterne er, at de alle må forholde sig til en efterhånden langtrukken ledighedsperiode. Efter

at ledigheden har varet et år, er frustrationer omkring jobsituationen et fremtrædende aspekt i

dagligdagen. For informanterne begynder forskellige frustrationer at påvirke deres dagligdag og

den opfattelse de har af dem selv. Strukturen i hverdagen forsvinder, tanker om hvorfor de ikke

kan finde arbejde bliver efterhånden et spørgsmål om, hvad de som person gør forkert. Selvom

dimittendledigheden er høj og betinget af strukturelle forhold, ændrer det ikke på, at

informanterne begynder at fokusere på, hvad de gør galt. Informanterne spejler sig i høj grad i

87

personer fra deres omgangskreds, især når personer herfra får arbejde, mens informanterne

stadigvæk ikke kan få et. Ønsket om at få et arbejde, kombineret med de vanskeligheder

forbundet med at få et arbejde, medfører at informanterne er begyndt at ændre indstilling til de

job de søger. Fælles for informanterne er et ønske om, at kunne beskæftige sig med noget, der

drives af deres interesse og ønsket om muligheden for at kunne gøre en forskel. Men pga.

vanskeligheder ved at finde et arbejde, begynder udgangspunktet for det arbejde, der indeholder

sådanne forudsætninger, at ændre karakter. Indholdet og værdierne, som informanterne

prioriterer højt i forholdt til et fremtidigt arbejde får efterhånden mindre betydning. Dog mister

det ikke helt betydning. Informanterne ser stadig nogle brancher som udelukket og fokuserer

stadig på arbejde, der bare har et minimum af relevans i forhold til deres uddannelse og interesse,

selvom det f.eks. ville give mindre i løn. I første omgang kan det konkluderes, at der forekommer

en betinget fleksibilitet blandt informanterne i jagten på et arbejde. På den ene side er de bevidste

om nødvendigheden for at gå på kompromis med ønskejobbet, på den anden side er de tøvende

med at skulle tage et hvilket som helst arbejde.

Hvad er af betydning for dimittendernes søgen efter arbejde En af forklaringerne på den begrænsede fleksibilitet tager udgangspunkt i informanternes

manglende villighed til at flytte efter arbejde. På nær to informanter, ses lokaliteten som værende

meget betydningsfuld for tilbøjeligheden til, ikke at flytte efter arbejde. Modviljen mod at flytte

har for informanterne været begrundet med behovet for at blive der, hvor de føler dem hjemme

og hvor den tætteste omgangskreds befinder sig. Denne manglende villighed til at flytte, betyder

at de må udvise endnu mere fleksibilitet(i forhold til bla. branche, transporttid), i deres søgen efter

arbejde. Informanterne er derfor bevidste om, at de bliver nødt til at søge et arbejde, som de i

begyndelsen ikke har kunnet forstille sig, at de ville søge. Men igen har informanterne forbehold

overfor bestemte brancher, selvom de vælger at blive bosiddende i samme område. Faglært og

ufaglært arbejde bliver stadigvæk ikke betragtet som en åbenlys mulighed.

Integritet Manglen på den branchemæssige mobilitet, skal findes i informanternes behov for at opretholde

deres integritet. De har et behov for at kunne se dem selv i øjnene, med det arbejde de ønsker at

søge. For dem er arbejde mere end blot et middel til økonomisk selvstændighed. Arbejdet er et

88

sted, hvor de ønsker at udtrykke dem selv, hvor de kan bruge deres faglige viden og interesse.

Derfor er det for informanterne problematisk, at skulle vælge arbejde, hvis indhold går imod deres

personlige værdier og forestillinger om hvad arbejdet skal indebære. Valg af arbejde, bliver som

mange andre valg, et udtryk for den enkeltes personlige identitet. Derfor skal valg af job være i

overensstemmelse med ens personlig livsstil og sættes i forhold til, hvordan den enkelte informant

opfatter sig selv.

Strategisk joborientering På trods af vanskelighederne med at få et arbejde, der imødekommer informanternes

forventninger og forhåbninger, bliver der blandt informanterne stadig udvist et ønske om, i

fremtiden, at kunne finde det helt rigtige job. Informanterne orienterer sig derfor på lang sigt og

prøver at skabe de bedste forudsætninger for at kunne komme i nærheden af det perfekte job.

Det betyder at nogle af de valg de foretager sig i dag, skal ses som en strategisk planlægning af

fremtiden. Med øget konkurrence er det nødvendigt med godt cv til fremtidige jobansøgninger.

Derfor vælges der ud fra, hvad informanterne mener, vil gavne dem bedst muligt i fremtiden.

Heraf kommer, at nogle jobs derfor bliver valgt fra, mens andre foretrækkes.

Resultat Specialets undersøgelse har vist, at dimittendlediges integritet i høj grad udgør en betydningsfuld

faktor i jagten på efter et arbejde. Selvom de i forsøget på at imødekomme udfordringerne på

arbejdsmarkedet, er villige til at være branchemæssig mobile, er der stadigvæk en tendens til at de

forholder sig kritisk overfor nogle brancher. Det skyldes ikke nødvendigvis et negativt syn på de

pågældende brancher. Det kan derimod være et udtryk for, at arbejdet i den pågældende branche

strategisk set ikke vil være fordelagtig at vælge. Betydning for valg af arbejde kan også ses i lyset af

den enkelte informants livsstil. Valg af arbejde udgør er en væsentlig del af identiteten, som

informanten selv er med til at skabe. Derfor vælges ikke et hvilket som helst arbejde.

Informanterne ønsker at vælge et arbejde, der skal forstås som en del af deres personlighed og

identitet, hvor de har mulighed for integritetsmæssigt at udtrykke sig selv

89

Refleksion over specialets kvalitet og generalisering Efter udarbejdelsen af specialet, er det nødvendig med en kort refleksion over specialets

udførelse. Det er kun gennem en forståelse af specialets kvalitet, at resultaterne fra specialet kan

sættes i perspektiv. Derfor vil dette afsnit forholde sig kritisk til bestemte aspekter af specialet.

I ønsket om at besvare problemformuleringen, blev der valgt fire forskellige teorier, hvorfra der

blev udarbejdet forskellige forskningsspørgsmål. Kritikken er dog, i hvilken grad teorierne er

anvendelige i forhold til at kunne besvare projektets problemformulering. Richard Floridas

forståelse af motivationer blandt akademiker er blevet brugt som inspiration til, hvad der kunne

være betydningsfuld for valg af job. Floridas undersøgelse har fokus rettet mod bestemte grupper

af akademiker. Undersøgelsen er ikke repræsentativ for alle akademiske grupper, da den tager

udgangspunkt i 20.000 IT- medarbejder, som selv har valgt at deltage i undersøgelsen. Godt nok

betegner IT- medarbejderne sig forskellige, således at nogle også betegner dem selv som ledere og

ikke direkte som IT- medarbejder. Stadigvæk er gruppen i undersøgelsen meget snæver, selvom

Florida beskriver dem, som værende et meget konventionelt segment af den kreative klasse

(Florida 2005: 112). Det kunne tænkes, at it-folk værdsætter ting ved arbejde, som informanterne i

specialet ikke vægter på samme måde. Derved kan der forekomme en uoverensstemmelse

imellem, hvad der er betydningsfuld for informanterne, når de skal vælge at søge arbejde og

fremgangsmåden med at benytte holdninger fra it-folk.

Derudover tager Floridas undersøgelse udgangspunkt i personer, der allerede har arbejde, mens

specialet tager udgangspunkt i personer, der skal vælge deres første fuldtidsarbejde. Det kunne

tænkes, at personer der har arbejdet i flere år og som befinder sig i et arbejdsmiljø har erfaringer,

der kan bidrage med, hvad der er vigtige værdier i forhold til et job. Omvendt vil informanterne

ikke have den samme joberfaring og det kan måske betyde, at de har helt andre forestillinger om,

hvad et job skal indeholde.

Det samme gør sig gældende for undersøgelsen fra SFI, som også bliver benyttet i specialet.

Undersøgelsen bygger ligeledes på personer, der allerede har været i arbejde.

Ud fra disse refleksioner, kan der stilles spørgsmålstegn ved validiteten i specialet. Nogle af de

parametre som bliver brugt til at måle med, kan kritiseres for ikke at være retvisende for at måle

på selve problemformuleringen.

90

I forhold til muligheden for at generalisere fundene af analysen ud i andre sammenhænge, har den

kvalitative tilgang, som nævnt i designafsnittet, svært ved at kunne gøre det. Men i kraft af en

undersøgelse om akademikerledighed fra Københavns Kommune, kan der gøres et forsigtigt

forsøg på en analytisk generalisering.

I undersøgelsen fra Københavns Kommune ses det, at de dimittendledige forholder sig på samme

måde til ledigheden, som også informanterne i specialet. Undersøgelsen fra Københavns

kommune beskriver at de ledige i takt med længerevarende ledighed, begynder at miste troen på

egne evner og på dem selv:

”Motivationen og ikke mindst troen på egne muligheder og evner kan imidlertid dale sideløbende

med, at varigheden af ens ledighed vokser” (Bilag 8: 11)

Men undersøgelsen viser også, at de ledige i høj grad ønsker, at benyttet oparbejdede

kompetencer fra studiet i beskæftigelses situationer. De ledige bliver beskrevet som værende i

besiddelse af en høj faglig identitet. Men fordi de samtidig har en realistisk opfattelse af

jobsituation, udviser de alligevel en branchemæssig fleksible. Fleksibiliteten forhold sig til en

horisontal branchemæssig fleksibilitet og de søger derfor sjældent faglært og ufaglært arbejde

(Bilag 8: 12). I undersøgelsen beskrives det også, at et relevant studiejob er med til at øge

sandsynligheden for at komme i arbejde. Derfor giver opfattelsen om nødvendigheden at et godt

cv, blandt mine informanter.

Undersøgelsen fra Københavns kommune kommer med mange af de samme resultater, som også

specialet kommer med. Dette er ikke ensbetydende med, at specialets fund kan findes blandt alle

landets dimittendledige. Men det giver en indikation om at de fund, som specialet er komme frem

til, hovedsagelig blandt dimittendledige i Aalborg, også kan ses blandt dimittendledige i

København. Dette styrker til en vis grad, argumentationen for at dimittendledige flere steder i

Danmark forholder sig på samme måde til ledighed, som beskrevet i specialet.

91

Et strukturalistisk perspektiv – en udfordring også i fremtidenI dette afsnit vil resultaterne af specialet, sættes i kontekst med et mere strukturalistisk perspektiv.

Der vil blive reflekteret over, hvorvidt resultaterne i specialet, også i fremtiden, kan være

relevante for den specifikke målgruppe.

Specialet har givet en indsigt i, hvilke udfordringer ledige dimittender må forholde sig når søger

efter arbejde. Informanterne har ikke mulighed for at vælge og vrage mellem en stor mænge jobs,

der lige præcis passer til dem. I stedet har informanterne indset, at de på nogle punkter, må gå på

kompromis med de job de søger. Resultaterne fra speciale ser jeg ikke som værende en

problematik, der udelukkende forholder sig til dimittendledige idag, men også en problematik der

fremover vil være tilstedet.

Udgangspunktet i specialet har været, hvordan dimittender håndterer ledighed. Argumentationen

for at undersøge dette emne har ligget i, de manglende akademiske job, kombineret med et

stigende antal uddannede akademiker. Parallelt med udarbejdelsen af specialet, har det ikke

kunne undgås, at læse artikler og statistikker, der beskriver den nuværende udvikling i

dimittendledigheden. Disse artikler og statistiker beskriver, at der også fremtiden vil være en

udfordring for dimittendledighed at komme i arbejde. Næsten et år efter jeg startede med at

skrive specialet, er dimittendledigheden blandt akademiker med et års ledighed, fortsat omkring

30 %. For øvrige akademiker er ledigheden svagt faldende, men for nyuddannede er ledigheden

altså fortsat et stort problem (Akademikernes centralorganisation 2013). Som informanterne

påpeger, så er en af de største udfordringer, at de skal konkurrer mod flere og flere studerende,

om de samme arbejdspladser. Fremtidsudsigterne er samtidig meget dystre for dimittenderne.

Flere og flere unge starter på en universitets uddannelse og universiteterne oplever rekord stor

optagelse år efter år. Denne udvikling kan forventes at fortsætte i fremtiden. Regeringens 2020

plan forudsætter, at 25% af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse

(Politikken 2012). Med udsigten til at flere nyuddannede akademikerer, kombineret med mangel

på jobs, vil det i fremtiden fortsat være vanskeligt for nyuddannede at komme i arbejde. I en

artikel fra A-kassen djøf, bliver der sat spørgsmålstegn ved, om en kandidatuddannelse i

fremtiden, overhovedet kan ses som en forsikring for at komme i arbejde. Der bliver talt om at

kandidatuddannelsen er gået fra at være elitær til at være prekariat:

92

”Der hentydes til risikoen for et voksende segment af unge og yngre akademikere, som aldrig får et

fast job, eller et job, hvor de ikke bruger deres uddannelse – og får en tilsvarende lav løn. Eller kun

får et deltidsjob” (Bøgelund 2012).

Om det bliver så slemt, som citatet beskriver vides ikke. I fremtiden kan der f.eks. blive oprettet

flere jobs til akademiker. Men udfordringer for dimittendledige ser ud til de næste mange år,

forsat at være en relevant problematik at forholde sig til.

93

94

Litteraturliste

Bøger

- Antoft, Rasmus & Salomonsen, Heidi Houlberg (2007): ”Det kvalitative casestudium”, i Rasmus Antoft et al. (red.): Håndværk & Horisonter –tradition og nytænkning i kvalitativ metode. Syddansk Universitetsforslag

- Back, Ulrich (2002): ”Fagre nye arbejdsverden”. Hans Ritzels Forlag.

- Bauman, Zygmunt (2000): ”Flydende modernitet”. København: Hans Reitzels Forlag

- Berg-Sørensen (2010): ”Hermeneutik og fænomenlogi”, i Michael Hviid Jacobsen et al. (red.): Videnskabsteori i statskundskab, Sociologi og forvaltning. Hans Ritzels Forlag.

- Bovbjerg, Kirsten Marie: (2005): ”Selvrealisering – kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur” i Svend Brinkmann & Cecilie Eriksen: Selvrealisering i arbejdslivet. Klim.

- Bryman, Alan(2008): Social Research Methods. Oxford University Press.

- De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. SEGA Publications Ltd.

- Edensor, Tim (2010) "Commuter: Mobility, Rhythm and Commuting" i Cresswell og Merriman (eds) Geographies of Mobilities: practices, spaces, subjects. Ashgate:189-204.

- Florida, Richard (2005): Den kreative klasse – og hvordan den forandre arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. Klim

- Giddens, Anthony (1991): Modernitet og selvidentitet. Hans Ritzels Forlag.

95

- Gilje, Nils og Grimen, Harald (2002): Samfundsvidenskabens forudsætninger – Indføring i Samfundsvidenskabernes videnskabsfilosofi. Hans Ritzels Forlag.

- Jacobsen, Michael Hviid (2004): ”Fra moderne arbejdsetik til senmoderne selvvalgt slaveri” i Jackobsen, Michael Hviid & Tonboe, Jens (red.): Arbejdssamfundet – den beslaglagte tid og den splittede identitet. Hans Ritzels Forlag.

- Lassen, Claus & Jensen, Ole B (2004): “Den globale bus” i Jackobsen, Michael Hviid & Tonboe, Jens (red.): Arbejdssamfundet – den beslaglagte tid og den splittede identitet. Hans Ritzels Forlag.

- Langergaard, Louise Li & Rasmussen, Søren Barlebo & Sørensen, Asger (2011): Viden Videnskab og Virkelighed. Forlaget Samfundslitteratur

- Leinberg, Paul & Tucker Bruce (1991): The New Individualists -The Generation After the Organization Man. Harpercollins

- Sennett, Richard (2003): Det fleksible menneske - eller Arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning. Hovedland

- Kvale, Steinar (1997): Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag

Hjemmesider:

- Akademikernes centralorganisation (2013): ”Landstatistikken” på http://www.ac.dk/media/296988/ledighed-marts-2013.pdf

96

- Akademikernes centralorganisation (2013): ”Landsstatistikken” på http://www.ac.dk/politik/beskaeftigelse-og-arbejdsmarked/akademikerledighed/ledighed-december-2013.aspx

- Bøgelund, Eva (2011): ”Unge djøfers ledighed koster dyrt” på http://www.djoefbladet.dk/blad/2011/20/unge-dj-oe-feres-ledighed-koster-dyrt.aspx

- Bøgelund, Eva (2012): ”Alarm over fremtidigt akademikerboom” på http://www.djoefbladet.dk/nyheder/2013/12/alarm-over-fremtidigt-akademikerboom.aspx

- Brøndum, Rikke (2012): ”De kloge er ledige som aldrig før” på

://www.business.dk/arbejdsmarked/akademiker-ledigheden-er-historisk-hoej

- DJØF (2011): ”Alarmerende dimittendledighed sætter ny rekord” på http://www.djoef.dk/presse-og-politik/forside/presse/pressemeddelelser/alarmerende- akademikerledighed-s-ae-tter-ny-rekord.aspx

- Montanari, Roberta (2007): ”At vælge uddannelse er at vælge identitet” på http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/259775:Liv---Sjael--At-vaelge-uddannelse-er-at-vaelge-identitet

- Richter, Lise (2011): ”Dimittend-ledighed koster staten dyrt” påhttp://www.information.dk/285781

- Politikken (2012): ” Regeringen satser milliarder på uddannelse” på

97

http://politiken.dk/indland/politik/ECE1617934/regeringen-satser-milliarder-paa-uddannelse/

- Selandia (2013): ”Nye veje til uddannelse skal klæde ufaglærte på til fremtiden” på http://www.selandia-ceu.dk/Default.aspx?ID=10526&M=News&NewsID=1585

- Stelling, Irene (2013): ”Danskerne: Ledige er for kræsne” på http://forsiden.3f.dk/article/20130218/NEWSPAQ_ARBEJDSLIV/302189986/2162/NYHEDER

98

Bilag

interviewguideTemaer Interviewspørgsmål

Briefing og præsentation Hvem er jeg – 10.semester sociologi og er i gang med specialet Specialet: omhandler nyledige akademikers søgen efter arbejde i en krisetid Interviewet: Derfor kommer dette interview også til at omhandle dine overvejelser

omkring et fremtidigt arbejde. Anonymitet: Det kommer ikke frem, hvem i er. Har i nogen spørgsmål til mig i forbindelse med det her interview?

Generelt – Om deres nuværende situation

Info: De næste par spørgsmål kommer til at handle om nogle generelle ting omkring dig, hvilken uddannelse du har, hvad du har tænkt dig at bruge din uddannelse til, hvor gammel du er osv.

Hvilken uddannelse har du? Hvor lang tid har du været ledig? Køn? Alder? Hvis du selv skulle sætte ord på din nuværende situation, hvordan vil du så beskrive den? Af hvilke grunde valgte du din uddannelse? Har du haft et bestemt mål med din uddannelse i forhold til arbejde? Hvor meget betyder det at finde et relevant arbejde i forhold til den uddannelse du har

taget – har du gjort dig nogle overvejelse om dette? Kommer det bag på dig, hvor svært det har været at finde arbejde efter endt

uddannelse? Hvad var dine fremtidsplaner efter du blev færdig med Universitetet? Jo længere tid du har været ledig, har det betydning for hvordan/hvilke jobs du søger?

Richard Florida – jobpræferencer

Info: Nu vil jeg spørge lidt ind til forskellige arbejdsmotivationer – hvilke ting I syntes betyder mest for jeres fremtidige arbejdsplads.

Lidt overordnet!!

Når du sørger arbejde, er der så bestemte værdier du prioritere i arbejdet? Hvad syntes du er det vigtigste ved et fremtidigt arbejde – Har du gjort dig nogle tanker

om, hvilke værdier du vægter højest når du sørger et arbejde(kollegaer, løn, udfordringer, miljø, at det minder om din uddannelse etc)? Er det noget, der har ændret sig over tid?

Anerkendelse – Tror du det bliver vig, tigt for dig, at du gennem dit arbejde, bliver rost og anerkendt blandt dine nærmeste medarbejdere? Hvorfor

Tror du ros og anerkendelse på arbejdet handler om, hvem man arbejder sammen med – altså om personer med lignende udannelse lettere kan anerkende hinandens arbejde?

Når du sørger arbejde, tænker du så meget over hvor i landet arbejdspladsen ligger? Hvor du er bosat nu, har det betydning i forhold til muligheden for at tage et arbejde et

andet sted i Danmark? Hvor vigtigt er det for dig, at dit job skal være spændende – er det noget du har tænkt

over? Hvad tror du vil gøre et arbejde spændende i forhold til dig? Skal det have noget med

din uddannelse at gøre, ansvar?

Hvad med lønnen, hvor vigtig er den i forhold til det arbejde du skal vælge? Nu hvor vi har snakket lidt om de forskellige spørgsmål, så er jeg interesseret i at vide

99

om det også afhænger af, hvor lang tid du har gået ledig?

Mobilitet

Info: I de foregående

spørgsmål spurgte jeg lidt ind

til de forskellige motivationer

for arbejde, nu vil jeg spørge

lidt mere ind til de enkelte

motivationer – og jeg vil starte

med spørgsmål omkring

mobilitet, som både kan ses

som faglig mobilitet og

geografisk mobilitet (andet

ord)

Hypotese: I jagten på at få et

job, er veluddannede yders

fleksible i forhold til at tilpasse

sig den geografiske og faglige

mobilitet?

Hvor vigtig er det for dig at finde et arbejde, der stemmer overens med din uddannelse – hvorfor?

I den periode hvor du har været ledig, har du så ændret din opfattelse af, at det kan blive en mulighed, at du sørger arbejde, der ligger længere væk fra det du er uddannede som – hvordan har du det med det og er du villig til at gøre det?

Har du/vil du gerne deltage i kvalifikationskurser Hvis ja til s. 2: Hvad er det sværeste ved at vælge arbejde, der ikke minder om det job,

som man havde som ønske til at starte med? Hvis du sørger arbejde, der ligger langt fra hvad du er uddannet som, er der så grænser

for hvor stor afstand der kan være mellem uddannelse og arbejde? (Er der nogle jobs du ikke kan se dig selv besidde – hvorfor?)

Geografi

Når du sørger arbejde, er det så lokalt du sørger, eller gælder det hele Danmark? Hvad holder dig tilbage i lokalområdet? (hvis nej til spørgsmål 1) Hvis du fandt drømmejobbet et andet sted, end hvor du er bosat nu, vil du så have

bekymringer i forhold til at forlade lokalområdet (kæreste, familie, venner, kultur i området?).

Når du sørger arbejde som er i lokalområdet, er pendling til og fra arbejde med i dine overvejelser?

Hvor meget fritid syntes du er rimelig at bruge på pendling

Hvor meget afhænger dine svar af, hvor længe du har været ledig?

Giddens – Livsstil og livsstilsplanlægning

Info: Med de næste spørgsmål, vil jeg gerne komme mere ind på forståelsen af begrænsningerne og muligheder ved at søge job, der ikke minde om din uddannelse.

Hypotese: Bestemte jobs er

udelukket blandt de

dimittendledige, da disse job

kan ses som værende ude af

trit med den førte livstil?

Målet med fremtiden er at

besidde drømmejobbet og

individerne planlægger derfor

Hvilke slags job har du søgt mens du har været ledig? Har du gjort dig mange tanker omkring arbejde og fremtiden? Hvilke tanker? har du gjort mange tanker omkring arbejdet og fremtiden – hvordan ser det ud for dig –

stresser det dig at du ikke kan finde noget arbejde, hvordan og hvorfor Hvad syntes du om antagelsen, at ens arbejde har stor betydning for den man er?

(overensstemmelse mellem arbejde og identitet) Tænker du meget over hvilket slags arbejde du søger – hvilke tanker gør du dig? Hvordan forholder du dig til det arbejde, du gerne vil beskæftige dig med i fremtiden? Hvilket slags job forestiller du dig, at du har i fremtiden, og hvordan ønsker du at se dig

selv i fremtiden i forbindelse med job? Er det vigtigt for dig, at finder det helt rigtige arbejde, eller er det vigtigst bare at have et

arbejde? Vil du sige, at der er nogle jobs som du aldrig ville kunne finde på at tage – hvilke og

hvorfor? Hvad syntes du om påstanden med at det er for dårligt at ledige akademiker ikke tager

hvilket som helst job? Hvad betyder det for dig som person, at få et dit drømmejob frem for at skulle tage et

ufaglært arbejde? Og har det ændret sig i tak med længden af din ledighed Tænker du langsigtet i forhold til arbejde og karriere eller tænker du mere bare på at få

et job lige nu og her?

100

nøje hvordan de skal nå det

mål – i kraft af forskellige

jobs?

Sammenligner du dig med dine nærmeste når det kommer til hvilke slags job man har? Efter længere tids ledighed, hvordan er din holdning så til arbejde, der måske ikke helt

stemmer overens med, hvad du i starten havde tænkt dig at arbejde med? Gør du dig nogle planer/overvejelser i forhold til alternative måder hvorpå du kan

forbedre din karriere i henhold til senere arbejde (studenterjobs, uddannelses tilbud osv) Tænker du, det er rimelig at akademiker skal tage arbejde, der ikke stemmer overnes

med deres uddannelse? Hvor meget afhænger dine svar af, hvor længe du har været ledig?

Anerkendelse

Info: Med de næste par spørgsmål vil jeg spørge ind til hvad der ifølge dig kan være motiverende ved det arbejde du sørger

Når du sørger arbejde, vurder du så det job du sørger på baggrund af hvor meget prestige, der måtte være i jobbet, eller vægter andre værdier højere?

Hvad med at søge arbejde, hvor muligheden for succes er tilstedet, er det noget der lokker i forbindelse med arbejde?

Er det ligegyldigt i hvilken branche man opnår succes? (akademisk arbejde vs ufaglært arbejde?

Hvilke planer har du med dit første arbejde, er det noget du gerne vil beholde i lang tid eller tror du det bliver et ud af mange jobs du kommer til at besidde i løbet af dit arbejdsliv?

Hvor meget afhænger dine svar af, hvor længe du har været ledig?

Øvrige Bilag.

- Jf vedlag cd.

101