2

Af Poul-Erik Madsen

Aalborg Idrætsarkivs beretning 2007

Et år er gået, og vi kan igen sende dig et nyt nummer af »Veteranen«.

Igen i år har vi bestræbt os på at samle en række artikler, som vi tror, du vil kunne få glæde af at læse.

I 2007 har vi igen haft den glæde, at det er strømmet ind til arkivet med materiale. Vi har bl.a. modtaget Henning Munk Jensens samling af fodbold-memo-rabiliers og -merchandises: Foto, pins, trøjer, vimpler, plakater og scrapbøger. I avisomtale beskrevet som Danmarks største samling af fodboldrelaterede effekter. Vi kvitterer for samlingen, ved at bringe en artikel om Henning Munk Jensen.

I det forløbne år har lere historikere arbejdet med idrættens rolle under krigen og spørgsmålet om idrætten sam-arbejdede med nazisterne. Vi bad derfor medarbejder på Aalborg Stadsarkiv Flemming Nielsen se på SIFA’s rolle under krigen. Det kom der en spændende artikel ud af, som vi bringer her i bladet.

Arkivets egne medarbejdere har til dette nummer skrevet om SIFA for 90 år siden, og vi har en anmeldelse af den afgangsopgave på universitetet, som to studerende skrev på grundlag af informationer fra arkivets samlinger.

Problemet med af inde plads til al det materiale, som vi modtager, bliver stadig større. Vi har dog i år fået lagerplads stillet til rådighed på Stolpedalsskolen. Det har givet lidt alastning på pladsproblemerne; men vi ser frem til, at vi en dag kan få stillet lokaler til rådighed, der er store nok til at kunne rumme hele Aalborgs idrætshistorie.

Vil man se indholdet af den registrerede del af vor samling, kan man det på www.idraetsarkiv.dk eller mere detaljeret på den netop opdaterede Nordjyllands kulturhistoriske søgebase: www.noks.dk.

Vil man så studere tingene nærmere, kan man besøge os på Vestre Fjordvej 23 hver onsdag mellem kl. 13 og 16. Velkommen…

Aalborg IdrætsarkivSkydebanevej 1 / Vestre Fjordvej 23 . 9000 AalborgTlf. 98 16 64 99 . www.idraetsarkiv.dk . aalborg@idraetsarkiv.dk

Leder og medarbejdere

Poul-Erik Madsen, 98 14 08 90Eigil ChristensenLeo Krogh HansenBirthe Wendt JensenJohn QvistLeif Bruno SørensenJohn SørensenJahn PoulsenPeer Steen Hansen

Styrelse

Inga Højmark, SifaLeo Møller, SifaPoul-Erik Madsen, arkivets leder

3

Den oficielle indvielse af Aalborghal-len fandt sted ved et stort ire dages arrangement fra torsdag den 15. januar til søndag den 18. januar 1953. Efter at være startet ud de to første aftener med Den kongelige Ballet og en stor folkefest lørdag var der søndag den 18. januar »Idrættens aften«.

Med SIFA som arrangør blev »Idræt-tens aften« et mangesidet sportsstævne med boksning, brydning, vægtløftning, gymnastik og håndbold. I datidens avis hedder det om aftenen »da de aal-borgensiske sportsfolk sagde tak for hallen«:

»Idrættens folk tog i aftes Aalborghallen i besiddelse, og det blev en indvielse, som idrætten kan være bekendt. Sportskampe afvikledes i den rette ånd, og samtidig vistes en række præstationer, der lover godt for fremtiden«.

Efter en storstilet indmarch, hvor repræsentanter for alle sportsgrene marcherede ind med deres forenings-faner, bød SIFA’s daværende formand, Sofus Raaen velkommen og bragte idrættens tak til byens borgmester Marius Andersen (den første).

»Borgmesteren tog derpå ordet og rettede samtidig med en velkomst til idrætten en henstilling til ungdommen om at undgå ødelæggelser i hallen, ligesom han udtalte håbet om, at hal-len må give anledning til mange sports-opvisninger til glæde for såvel Aalborgs store idrætspublikum som de mange sportsudøvende«.

Festlig aftenDet var boksningen, der lagde ud med en kamp i letvægt mellem Anders Haga, Oslo og Tage Krogh, Jyden efterfulgt af en sværvægtkamp mellem Bjarne Olsen, Oslo og Carl Emil Jensen, Sparta. Kampleder var den legendariske tidligere OL-deltager Georg Gundersen.

Efter boksningen var det vægtløft-ningens tur. Under stævneledelse af en anden legende i aalborgensisk idrætsliv Lars Luther konkurrerede tre vægtløftere bl.a. Erik Buus Jensen, Jyden.

Fra sports- til kulturhal

Aalborg Kongres og Kultur Center er i dag mest kendt for sine store kongresser, udstillinger og kultur i form af koncerter, operaer og teaterforestillinger. Men ved indvielsen i 1953 var Aalborghallen også i høj grad sportens hal.

Nordjyske og uoficielle DM-vindere.I 1962 blev Vejgaard Boldspilklub vinder af såvel det nordjyske som det uoficielle danske mesterskab i indendørs fodbold. Begge stævner fandt sted i Aalborghallen. Bagest fra venstre ses: Kurt Bertelsen, Kaj Christensen, Jørn Giehm, Finn Knudsen, Erik Christensen og John Qvist (træner).Forrest: Ib Nielsen og Karl Chr. Kjeldsteen.B98 Aalborg Idrætsarkiv

Af Poul-Erik Madsen

4

»Så var det brydernes tur. Vejgaard-bryderen Carlo Overgaard, »Thor«, der om eftermiddagen gennem ire kampe havde sikret sig det nordjyske mesterskab i fjervægt, entrerede madrassen sammen med Jørgen Nielsen, Hundested, og det blev en god lille kamp, indtil Carlo efter fem minutters brydning kastede Jørgen Nielsen. I weltervægt kæmpede Carl Christensen, »Thor«, der også var nordjysk mester, mod Leif Hansen, Husum, som han besejrede på points«.

Derpå fulgte en opvisning af gym-nastikforeningen »Vidar«s kvindehold under ledelse af Gerda Snoer. Så stod der herregymnastik på programmet med øvelser i barre, reck og behæn-dighedsøvelser. Leder af denne opvisning var Poul Alstrup. Gymnasterne sluttede med en opvisning af ni kvindelige deltagere fra et hold, der gav opvisning ved OL i 1952. Holdet blev ledet af Inger Hansen og på holdet var nulevende aalborgenser Byssen Holmsø.

Store publikumsmagneterEfter denne aften har idrætten på for-skellig vis benyttet hallen. I Aalborg-hallens underetage var indrettet Dan-marks første »bowlingbaner«. Indvielsen af disse var samtidig bowlingens intro-duktion i Danmark, hvorfor man måtte hente svenske elitespillere ind til de første kast.

Fra 1955 til og med 1963 var der hvert år nordjyske mesterskaber i indendørs fodbold i Aalborghallen, og i fjernsynets spæde start (1962) transmitterede man fra inalestævnet med Gunnar »Nu« Hansen som kommentator. De seks indendørs fodboldstævner i starten af 1962 trak mere end 15.000 tilskuere.

Store publikumsmagneter var også NAGI’s store forårsopvisninger med ikke mindre end tre gymnastikhold på gulvet af gangen. Man må heller ikke glemme

Aalborg Boksealliances internationale boksestævner juledag.

KoncerterI de første 10 år blev Aalborghallen jævn-lig anvendt til sportsarrangementer. Der-efter var det kun sporadisk, at sporten og hallen mødtes.

Omkring 1970 benyttede idrætsklub-berne hallen til at tjene penge til klub-arbejdet ved at arrangere beatkoncerter. Specielt hentede B52 mange store navne til byen indtil Aalborgs politimester Elmer Nyborg efter en koncert med bl.a. Gasolin den 9. januar 1973 meddelte, at der ikke vil blive givet lere tilladelser til beatkoncerter i hallen »før de unge lærer at opføre sig ordentlig«. Protester fra de unge og løfter fra arrangørerne om lere kontrollører var tæt på at formilde politimesteren, men byrådet valgte helt at stoppe for beatkoncerterne.

I 1974 var B52 tilbage med »tre prøve-koncerter« – nu i en hal med stolerækker. Man kunne præsentere Shu-bi-Dua og helt fremme i 1982 Cliff Richard.

Slut med sportDansesporten og boksningen var de sportsgrene, der holdt længst ud i hallen. Hallens 25 års jubilæum i 1978 blev fejret med en boksematch mellem et forstærket byhold og USA-talenthold.

Den 8. december 1990 var promotor Mogens Palle i hallen med et stort stævne med Børge Krogh og Tom Bogs. I 1993 optog DR-TV sin sportsårsrevy med cykelrytteren Bjarne Riis og håndboldpigernes VM-hold i hallen med 1500 tilskuere. I 1994 arrangerede Mogens Palle og Aalborg Sparta et jule-amatørstævne og fremme i 1998 arran-gerede DR-TV dansekonkurrencerne »Dans på Tværs«. Siden har det været slut med sport i Aalborg Kongres og Kultur Center.

5

SIFA er ved at være en gammel orga-nisation. I Aalborg Idrætsarkiv synes vi, SIFA har fortjent et par ord i år, hvor organisationen er fyldt 96 år. 100 års jubilæet er der ikke lang tid til, så mon ikke SIFA får udgivet et større og uddybende værk om organisationens historie i 2011.

SIFA blev stiftet på et møde 14. juli 1911. Initiativtager var Eugen Schmidt. Følgende klubber var repræsenteret: Aalborg Boldspilklub, Aalborg Fodbold-klub, Aalborg Hockeyklub, Aalborg Athletklub, Aalborg Golfklub og Aalborg Roklub – i alt seks foreninger.

Vedtægter/love blev efterfølgende ved-taget på en generalforsamling den 8. august 1911. Samme dag nyvalgtes be-styrelse samt revision.

VokseværkSIFA ik hurtigt vokseværk, dog lidt i det små set i forhold til medlemstallet i dag, hvor foreningsantallet i SIFA er på 216 klubber med ca. 62.000 medlemmer.

Den 18. august 1911 blev følgende fore-ninger tilbudt medlemsskab i SIFA:Aalborg Sejlklub, Aalborg Gymnastik-forening, Aalborg Lawn Tennis Club, Fodboldklubben Skjold og Boldklubben af 1904. Den 14. september 1911 god-kendtes Højskoleforeningens Tennisklub. Herudover ønsker Aalborg Tennis Clubog Aalborg Gymnastikforening opta-gelse.

Ved udgangen af 1911 bestod SIFA således af tolv klubber og to andre, der ønsker optagelse. Medlemstallet er ikke kendt.

Plads til idrætI efteråret 1911 går den nye bestyrelse med Eugen Schmidt i spidsen i gang med

90 år siden?

Hvem stod bag SIFA for...

Af Peer Steen Hansen Eugen Stahl Schmidt.Idrættens utrættelige forkæmper.Stifter af Dansk Idræts-Forbund (DIF) 15. februar 1896.Stifter af Samvirkende Idræts-Foreninger, Aalborg (SIFA) 14. juli 1911.Formand for SIFA fra 14. juli 1911 til 24. maj 1929. B2 Aalborg Idrætsarkiv

6

arbejdet med at anmode »det højtærede byråd« om, at man i den kommende planlægning skal tage højde for, at der afsættes plads til den samlede idræt – ikke alene i fri luft, men også indendørs.

SIFA’s rolle mellem idrætten og by-styret har i princippet ikke forandret sig siden 1911 og frem til i dag. Opgaverne er selvfølgelig anderledes. Rigtig mange ting er blevet løst i Aalborg med hensyn til nye haller og klubhuse, men der vil fortsat være ønsker til kommunen fra de forskellige medlemsforeninger i Aalborg Kommune.

Bedre kårI 1917 bestod SIFA af tolv foreninger med i alt 739 medlemmer. Dens formål var fortsat dels indadtil at fremme samarbejdet mellem foreningerne, dels udadtil at skaffe idrætten bedre kår.

I 1917 udsendte SIFA et lille hæfte, hvor formålet var dels at agitere blandt de unge – for at opfordre dem til at indtræde som aktive medlemmer i en eller lere foreninger, dels at få de ældre til at se

med velvilje på den sag, som SIFA ar-bejdede for.

På den tid var opfattelsen, at tiden og endnu mere de kommende tider vil kræve legemlig sundhed og kraft. »En sund sjæl i et sundt legeme« blev nu mere end før løsenet for den, der vil stå sig i kampen for tilværelsen. Det havde man efter SIFA’s mening for længst indset rundt om i verdenen. Først og fremmest i Amerika, hvor både rigmænd og kommuner bragte store økonomiske ofre for at bringe idrætten ud til folket ved storslåede anlæg og gratis undervisning. I Frankrig, Norge og navnlig i Sverige ydes der idrætten store summer af staten.

Idrætsklubben Freja, AalborgI 1912, det år Freja blev stiftet, var klubbens førstehold set fra venstre i forreste række: Otto Nielsen, Arthur Holm og Ejnar Petersen. Midterste række: Karl Kauffeldt, Aage Jensen og Otto Nielsen. Bageste række: Magnus Clausen, Kaj Jensen, Kristian Sørensen, Hans Larsen og Sonne Nielsen. B1205 Aalborg Idrætsarkiv

7

I Danmark omkring 1917 havde staten været ret karrig med sin hjælp, hvorimod mange byer havde ydet idrætsmændene bistand af forskellig art. København var gået i spidsen med sine vældige idrætspladser med tilhørende bygninger i den storslåede idrætspark. Ak ja, hvor tiderne ændrer. I dag er København sakket bagud i forhold til de leste større provinsbyer. Omkring 1917 havde lere byer taget eksemplet op, særlig i Århus, der havde projekteret en idrætspark på godt 60 tdr. land til ca. 500.000 kr. Mange penge dengang.

I Aalborg var vi også kommet et godt skridt frem. Da afdøde brænderiejer Harald Jensen testamenterede byen »Haraldslund«, ønskede han, at det ind-hegnede areal, der lå syd for parken, blev

forbeholdt idrætsmændene, og byrådet havde stillet sig yderst imødekommende hertil og erklæret sig villig til at hjælpe idrætsmændene med at få pladsen ind-rettet på bedste måde.

Opråb til hele befolkningenMen dermed var alt ikke gjort. SIFA’s henvendelse skulle gerne have det resultat, at de ældre – særlig forældrene og de, der har unge mennesker i deres tjeneste – så med velvilje på, at ungdommen benyttede sin fritid til idræt i stedet for anden, ikke sjælden uheldig adspredelse, som ikke mindst de større byer kunne byde på. »Hjælp de unge til at dyrke idrætten og støt foreningerne ved at tegne dig som passivt medlem af en enkelt forening eller af SIFA«. Sådan lød opråbet fra SIFA til byens befolkning.

Først og fremmest henvendte SIFA sig dog til de unge: »Læs dette hæfte, hvor vore medlemmer fortæller om deres idræt.Enhver vil her let kunne inde, hvad der passer netop for ham eller hende«.

»Prøv at blive en idrætsmand og meld Dem ind i en af vore foreninger!«

Til de ældre: »Påvirk de unge til denne gode anvendelse af deres fritid og hjælp foreningerne hermed!«

Bestyrelse 1917SIFA’s bestyrelse bestod i juni måned 1917 af følgende:Direktør Eugen Schmidt, Formand, R. af Dbg., Rørdalsvej 7Direktør K. Christensen, Kasserer, Østeraagade 5Adjunkt Otterstrøm, Sekretær, Villa "Tyrsted", HasserisProkurist G. Muus, Kong Hansgade Bogbinder K. Sørensen, St. Nygade 5

Aalborg Fodsports ForeningÅret er 1917 i Grusgraven ved Hobrovej. AFF var på det tidspunkt en af de tolv foreninger, der var medlem af SIFA. Fra venstre ses: Knud Jensen, Aage Jacobsen og Axel Madsen. B635 Aalborg Idrætsarkiv

8

Aalborg Fodsports Forening . Stiftet 1913 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 52 Indskud 0,75 kr. Foreningens virke- April-september Foreningen var Passive 43 Over 19 år 0,50 kr. plads var særlig hver aften (und- den eneste Juniorer 10 md. Under 19 år sportspladsen ved tagen lørdag) samt i Aalborg, der 0,35 kr. md. Hobrovej (Grus- søndag kl. 10. udelukkende Passive: 3 kr. årligt. graven). Pavillon Oktober-marts drev fri idræt Juniorer (12-14 år): oppe ved »Stære- den lille eksercer- Indskud 0, 25 kr. kassen« benyttet plads eller i gym- md. til omklædning nastiksalen

Aalborg Dame Roklub . Stiftet 1916 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 15 Indskud 2 kr. Farvandet øst og Månederne april- Foreningen var Passive 9 Aktive 18 kr. årligt vest for Aalborg. oktober. den eneste selv- (3 kr. md. april- Bådehus på havne- Navnlig i tiden stændige dame- september). pladsen mellem kl. 7.00-8.00 roklub udenfor Passive min. 5 kr. broerne og efter kl. 19.00 København

I SIFA’s lille hæfte har hver af de tolv foreninger givet nedenstående fakta med ud-gangspunkt i sommeren 1917:

Aalborg Boldspilklub af 1885 . Stiftet 1885 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 90 Indskud 1 kr. Den store Fodbold og fri Kun mandlige Passive 88 Aktive 1,50 kr. kvt. eksercerplads idræt hele året. medlemmer Juniorer 15 Passive min. 3 kr. (nuværende Kricket i maj- optages. årligt. Juniorer Ø-gadekvarter) september Juniorgrænsen 0,75 kr. kvt. er 17 år

Aalborg Gymnastikforening . Stiftet 1884 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 40 Indskud 0 kr. Træningen foregik Sæsonen var Både mænd og Passive 20 Aktive kvinder i Danmarksgades vinterhalvåret. På kvinder kan 1,50 kr. md. Kommuneskole hverdage om afte- blive medlem- og mænd 1 kr. nen og på søndage mer Passive 3 kr. årligt om formiddagen Aalborg Roklub . Stiftet 1886 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 43 Indskud 3 kr. Farvandet øst og Sæsonen var om Roningen var Passive 28 Aktive 21 kr. årligt. vest for Aalborg. sommeren. egnet til at Passive min. 2 kr. Bådehus mellem Ekstraord. gymna- bringe sundhed årligt broerne stik om vinteren og rekreation

Aalborg Svømmeklub . Stiftet 1913 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 50 Indskud 1 kr. Damerne benyttede Sæsonen var juni- Både kvinder Passive 3 Aktive 1 kr. md. kvindebadeanstal- september hver og mænd kan Juniorer ? Passive min. 2 kr. ten. Herrerne be- aften (undtagen optages som årligt. Juniorer halv nyttede den mili- lørdag) kl. 19-21, medlemmer seniorkontingent tære badeanstalt søndag kl. 10-12

9

Aalborg Tennis Club . Stiftet 1893 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 89 Aktive 12 kr. årligt. Banerne lå ved Sæsonen var i Spillet har den Passive 9 Årsmedlemmer Annebergvej. Det reglen fra slut- fordel frem for betaler 1 kr. i ind- forventes, at spillet ningen af april til lere idrætsgrene skud og kvartals- vil blive lyttet til slutningen af sep- – det kan dyrkes medlemmer 3 kr. idrætspladsen på tember uansat alder Passive 5 kr. Haraldslunds jorder og af begge køn

Aalborg Østre Tennisklub . Stiftet 1891 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 60 Aktive 7 kr. årligt. Banerne lå ved Sæsonen var i Enhver voksen (Efter lovene kan Indskud 2 kr. Teglværksvejen reglen fra slut- person kan efter der være 70) Passive min. 5 kr. (Østerbro). ningen af april til bestyrelsens pr. sæson. Måneds- Der indes to om- slutningen af sep- skøn blive medlemmer 2 kr. klædningsværelser september medlem

Aalborg Atletklub »Jyden« . Stiftet 1898 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 35 Aktive 0,60 kr. md. Træningen foregik Foreningen havde Alle uberygtede Passive 6 Indskud 1 kr. i Poul Paghsgades græsk-romersk mænd fra 18 års Juniorer ? Passive 0,25 kr. Skole, hver der var brydning, boksning alderen kan blive md. Indskud 1 kr. omklædnings- samt vægtløftning medlemmer Juniorer 0,35 kr. værelse og styrte- på programmet samt unge mænd md. Indsk. 0,50 kr. bad fra 14-18 år

Idrætsklubben »Freja«, Aalborg . Stiftet 1912 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 42 Indskud 1 kr. Banerne på sports- Sæsonen var hele Dyrkede fodbold Passive 5 Aktive 0,50 kr. md. pladsen ved året og fri idræt. Juniorer 17 Passive 3 kr. årligt. Ryesgade (Fjord- En af den tids Juniorer 0,20 kr. marken) førende klubber md. Intet indskud i byen

Sportsforeningen »Skjold« af N.I.O.G.T. . Stiftet 1891 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 47 Aktive 0,35 kr. md. Den store eksercer- Fodbold hver aften Eneste afholds- Passive 42 Passive 1 kr. årligt. plads, hvor fore- og søndag formid- klub i Danmark, Intet indskud ningen ejer et nyt dag. der var medlem boldhus med vand- Kricket maj-august. af en boldunion indlæg og styrte- Gymnastik om bad vinteren tirsdag og lørdag kl. 20

Idrætsklubben »Chang« . Stiftet 1912 Antal medlemmer Kontingent Idrætsplads Træningstider Specielt Aktive 23 Aktive 0,50 kr. md. Virkepladsen er Sæsonen er hele Kun mænd kan Passive 14 Indskud 1 kr. den kommunale året. Om vinteren, optages som Juniorer 14 Passive min. 1 kr. sportsplads ved når vejret tillader aktive medlem- årligt. Hobrovej det mer. Junior- Juniorer 0,30 kr. (Grusgraven) grænsen er 17 år md. Indsk. 0,50 kr.

10

Professor Hans Bonde, idrætshistoriker fra Syddansk Universitet i Odense, ud-gav i 2006 sammen med Martin Frei en spændende og vedkommende bog under titlen: »Fodbold med fjenden: Dansk Idræt under hagekorset« (Odense Universitetsforlag 2006). Den handler om det samarbejde, som dansk idræt som helhed mere og mindre frivilligt havde med Tyskland efter besættelsen den 9. april. Uanset om man er enig eller uenig med Hans Bonde i hans konklusioner, indeholder bogen spændende beskrivel-ser af et samarbejde, der fortrinsvis havde afsæt i ledelsen af Dansk Idræts-Forbund, herunder i ledelsen af Dansk Boldspil Union, der var den mest magtfulde af DIF’s medlemsorganisationer.

Hans Bonde skriver først og fremmest om samarbejdet med besættelsesmagten på det øverste plan, men opfordrer til, at man på lokalt plan får lavet under-søgelser, der kan vise noget om, hvordan man greb den svære situation an i de enkelte foreninger/klubber og i de en-kelte byer. Det er en helt rimelig op-fordring, som vi med fordel kan tage op i Aalborg, hvilket undertegnede sammen med lektor Jens Peter Sørensen har tænkt sig at gøre i løbet af det næste års tid.

Intet omfattende aktivt samarbejde I første omgang var det mest oplagt at kigge på, i hvilket omfang SIFA, der jo er samvirke for alle byens idræts-

foreninger, havde noget at gøre med den tyske besættelsesmagt, enten gennem den lokale værnemagts kommandant eller andre. SIFA’s hovedopgave i den omhandlede periode var at bestyre Aalborg Stadion, som SIFA jo ejede. Stadion kunne af mange årsager tæn-kes at danne ramme om både fælles ar-rangementer, hvis sådanne blev afholdt, og om værnemagtens egne idrætslige aktiviteter. Der kunne også afholdes parader og andet.

For at klarlægge dette spørgsmål, ik jeg lov at gennemgå SIFA’s for-handlingsprotokol mellem 1940 og 1945, hvor alle bestyrelsesmøder og generalforsamlinger er ret fyldigt refe-reret. Og for at komme spændingen i forkøbet: Til alt held for SIFA’s gode omdømme kan der ikke konstateres noget omfattende aktivt samarbejde med besættelsesmagten. Tværtimod ser det ud til, at SIFA’s bestyrelse, så godt det overhovedet har kunnet lade sig gøre, har forsøgt at undgå at låne stadion ud.

I forhandlingsprotokollerne er der kun sporadiske omtaler af forhold omkring besættelsen, men der er en interessant indførsel fra generalforsamlingen den 29. november 1940, hvor formanden, John Møller i sin beretning »…omtalte ... Dansk Ungdomssamvirke og dets formand og anbefalede, at foreningerne tilslutter sig denne organisation, idet han også fremhævede, at Dansk Idræts- Forbund anbefalede og støttede et samarbejde« (SIFA’s forhandlingspro-tokol 1935-1943). Ungdomssamvirket var dannet med henblik på at holde

Af Flemming Nielsen,arkivar, Aalborg Stadsarkiv

SIFA og Aalborg Stadion under 2. verdenskrig

Lidt om...

11

Aalborg Stadion.Indgangspartiet mod Annebergvej i 1920’erne. Nedrevet i 1960’erne. En enkelt og harmonisk trækonstruktion tegnet af arkitekt Ejnar Packnes.4.5/37 Aalborg Idrætsarkiv

ungdommen på den rette danske vej og ikke lirte med nazismen.

Ikke før 20. april 1943 er der i pro-tokollen udtrykkelige tegn på, at stadion er blevet brugt af værnemagten. Den dag anmodede værnemagten om adgang til at træne og spille fodbold på stadion. Det blev afslået med den begrundelse, at stadion var optaget af klubberne og af arrangementer, der var fastlagt. Derfor var der ikke ledige tider at få. Knap et par måneder senere, den 15. juni, ik værnemagten dog lov at låne stadion den 25. juli mod at betale en leje på 300 kr. Efterfølgende blev der udtrykt utilfredshed med, at tilskuernes stive militærstøvler skadede træværket på tribunen.

Den 18. august 1944 ytrede »Orts-kommandanturen« ønske om at få stadion til rådighed 26. og 27. august, altså med relativt kort varsel. I første omgang blev det afslået med henvisning til, at der var optaget. Den stedlige tyske konsul Brantner ringede derefter formanden op og gjorde ham opmærksom på, at hvis ikke man frivilligt gav tyskerne lov at bruge stadion de ønskede dage, risikerede man, at de ville beslaglægge det og dermed forhindre idrættens

brug af faciliteterne. Den trussel kunne SIFA’s bestyrelse naturligvis ikke sidde overhørig, og derfor måtte man forhandle sig til rette med Aalborg Freja, som havde brugsretten de to nævnte dage. Freja trak sig, så man undgik en beslaglæggelse og tyskerne ik deres vilje. I sammenhængen anføres i protokoller: Formanden... »ud-talte sit personlige Haab om, at man ikke fremtidig ik lere Henvendelser af denne Art.« (SIFA’s forhandlingsprotokol 1943-1956, august 1944)

Det håb gik tilsyneladende i opfyl-delse. I hvert fald er der ikke lere ind-førsler om tysk anvendelse af stadion i forhandlingsprotokollen. Derfor kan der godt være tilfælde, hvor der har været tale om rekvisition af stadion, men som sagt: Det afspejler sig ikke i bestyrelsens mødereferater.

Undersøgelse fortsætterI forhold til samarbejde med den tyske besættelsesmagt kan SIFA altså sige sig fri. Om det gælder de forskellige foreninger under SIFA vides ikke på nu-værende tidspunkt. Som nævnt ovenfor vil det blive undersøgt nærmere, både i arkiver og i aviser, i løbet af det næste halve års tid.

SIFA og Aalborg Stadion under 2. verdenskrig

Lidt om...

12

Munkens eneste udvisning i karrieren Pokalinalen 1970 så ud til at skulle være den helt store triumf for AaB’s kontan-te, hårdttacklende landsholdsforsvarer, Henning Munk Jensen. Munken var i topform og ville gerne revanchere sig for en mindre heldig pokalinale tre år før i 1967, som Erik Sørensen fra Randers Freja afgjorde med sit mål til 1-0, hvor han i en direkte duel med den bomstærke Munken ik held til at lave en tunnel og sende bolden i kassen. Henning Munk Jensen var gået glip af AaB’s sejrrige pokalinale i 1966 mod KB på grund af en skade i dagene op til kampen. I

kampen inden inalen 1970 mod Lyngby, som AaB i øvrigt vandt med 2-1 på to mål af Børge Bach, løb Munken ind i alle tiders mareridt. I en turneringskamp mod KB søndagen inden ik han uheldigvis sin karrieres eneste udvisning, og så for at slå en modstander.

– Dommer Henning Lund Sørensen siger, jeg slog en KB’er, og er der noget, jeg aldrig har gjort, er det at slå nogen, pointerer Munken med et anstrengt ansigtsudtryk, der afslører, at det stadig ærgrer ham. Udvisningen kostede to spilledages karantæne og farvel pokal-inale.

Af John Laden Jensen

Henning Munk Jensen.Debuterede på fodboldlandsholdet i 1966 og opnåede både at være kamprekordholder og landsholdsanfører.Kåret som årets fodboldspiller i Danmark to gange. Kåret som årets navn i nordjysk idræt tre gange.Henning har endvidere spillet i hollandsk, ameri-kansk og canadisk fodbold. HMJ Aalborg Idrætsarkiv

Bolden bliver spillet frem på AaB’s banehalvdel og Niels Chr. Holmstrøm forfølger chancen. Men pludselig trækker han sig. Der lyder et sus fra tilskuer-pladserne, da AaB’s store vel-trænede stopper Henning Munk Jensen kommer stormende og sikrer sig bolden, afdribler lands-holdsforwarden Holmstrøm og spiller roligt bolden op ad banen. Den beskrevne situation er vel-kendt og var normal, da Munken regerede på Aalborg Stadion.

Fuldblods AaB’er

Henning Munk Jensen...

13

Fuldblods AaB’er Munken var og er fuldblods AaB’er. Han startede i klubben som 2. års drengespiller og er trods bopælen i Spanien stadigvæk medlem. Han har repræsenteret klubben lot på alle tænkelige landshold, og spillede indtil for få år siden grand old boys i klubben, ligesom han er aktiv i AaB’s Venner. De sidste sæsoner var han målmand, da han blev indhentet af en achillesseneskade fra tiden i Holland, og ikke længere kunne løbe. Henning Munk Jensen er uddannet folkeskolelærer og var i det meste af sit arbejdsaktive liv ansat på Tornhøjskolen. De sidste år tog han dog en transfer til skolen i Enggårdsgade, hvor han underviste de ældste klasser i idræt, engelsk og dansk. Han nåede inden da, at

fejre 25 års jubilæum på Tornhøjskolen, men arbejdet på den nyoprettede skole i Kærby, hvor man sætter de praktiske fag højere end de boglige, greb den tidligere landsholdsanfører med interesse.

Munkens karriere Henning Munk Jensen ik sit helt store gennembrud for AaB i de to kampe i pokalvindernes Europa Cup i 1966 mod Everton. England var i sommeren 1966 blevet verdensmestre på hjemmebane, og forventningerne til at se engelske spillere i en kamp med noget på spil var stor i Aalborg. Hjemme endte kampen 0-0 efter lot AaB-spil og 11.000 tilskuere på plads, hvilket stadig er rekord for en kamp i en europæisk turnering i Aalborg. Ikke mange levnede AaB store chancer

Facts om Henning Munk JensenMedlem af AaB som 2. års drengespiller i 1961. Vinder af DBU’s talentturnering 1967. Debut for AaB som ynglingespiller i 1965 mod AGF. Resultat 2-2. Debuterede på landsholdet i 1966 på udebane mod Holland med en anden AaB’er, Kjeld Thorst, som anfører. Resultat 0-2. Spillede 62 landskampe. Var i en årrække rekordholder og landsholdsanfører. Har desuden spillet to U21-landskampe og otte U18-landskampe.Masser af kampe på udvalgt jysk hold.Kåret som årets fodboldspiller to gange, 1968 og 1975. Kåret som årets navn i nordjysk idræt tre gange. 1966 sammen med AaB’s hold samt 1968 og 1975.Spillede 392 kampe for AaB 1965-1970, 1973-1978 og 1981. 76 kampe for PSV Eindhoven 1970-73. 35 kampe for Frederikshavn 1978-79. Har desuden spillet for San José Earth-quakers i Californien og Edmonton Drillers i Canada. 1979-1980. Sluttede med et par sæsoner i Aalborg Freja. Var med i den tabte pokalinale i 1967 mod Randers Freja. Har spillet på old-boys-landsholdet blandt andet ire gange mod Færøerne. Vandt bronze med AaB i 1969. Scorede seks mål for AaB. Scorede et mål på landsholdet, mod Surinam. Scorede et mål på old-boys-landsholdet mod Færøerne. Spillende træner i Vårst 1982-83. Spillende træner i Støvring 1984-85. Træner Løkken 1988-89. Har trænet blandt andet AaB’s junior-mesterhold med spillere som Søren Thorst, Torben Boye og Ole Bach Jensen. Nu bosat i Spanien. Henning har i forbindelse med lytningen overrakt hele sin lotte samling til Aalborg Idrætsarkiv.

14

på Goodison Park i Liverpool for at slå de stærke englændere, og det lykkedes da heller ikke. Men det viste sig, at AaB ik hjælp fra en uventet kant i bestræbelserne på at nå anden runde i turneringen. UEFA vedtog, at fra sæsonen 1966 skulle mål scoret på udebane tælle dobbelt i tilfælde af et samlet uafgjort resultat efter den model vi kender i dag. Og AaB med en 19-årig Henning Munk i midterforsvaret holdt de berømte englændere på 1-1 på Bjarne Lildballes mål, indtil sidste minut, hvor Allan Ball scorede til 2-1 med hånden. Sejren gik til Everton, mens AaB gik hjem med æren. Men den danske verdenspresse havde fået øjnene op for Henning Munk Jensen. Flere af de københavnske journalister kendte ikke rigtigt AaB-spillerne, og den berømte fodboldskribent Knud Lundberg fortalte senere, at han havde undret sig over hvem den fantastiske, lange ranglede højre wing, AaB havde med under træningen, var. Først på kampdagen fandt han ud af, at det var den unge midtstopper, der skulle stoppe verdensstjernen Allan Ball og co. Men han glemte aldrig Munken igen. Store præstationer på klubhold og

udvalgt jysk hold gjorde hurtigt Munken til landsholdsemne, og han debuterede mod Holland som en slags sweeper.

Klubrekord Munken opnåede at være landsholds-anfører i lere år, og mangen angriber har slået sig på hans veltrænede krop. En af de modstandere Aalborg-publikummet nød at se overfor Munken på Aalborg Stadion, var KB’s Niels Chr. Holmstrøm, den senere nu pensionerede manager i FCK. Den ellers frække og farlige Niels Chr. Holmstrøm kunne sjældent byde Munken trods på Fort Aalborg, hvor han ofte optrådte helt blottet for sin sædvanlige frækhed og optimisme. Henning Munks karriere, der har inde-holdt over 550 klubkampe, og ca. 80

1963.Henning Munk Jensen ses her i midterste række lige bag målmanden. Forrest ses til venstre Søren Rasmussen og ved hans højre side målmanden Ole Wendelbo, der begge også repræsenterede Aalborg på det udvalgte jyske fodboldjuniorhold. HMJ Aalborg Idrætsarkiv

15

kampe på forskellige landshold, bød også på lidt mere eksotiske oplevelser. Et par år i USA, sammen med Ove Flindt-Bjerg, og i Canada gav store oplevelser, og også en skilling på bankbogen. Den altid toptrænede Henning Munk Jensen, som i mange år styrketrænede på det nybyggede Haraldslund, var i det meste af karrieren forskånet for skader, og bortset fra en kedelig achillesseneskade er han sluppet helt uskadt igennem 17 års topfodbold, og han stoppede i 1981, ved at være med til at redde AaB fri af nedrykningen til Danmarksserien, og med 392 kampe for klubben. Det tal var i 15 år AaB’s klubrekord, som først blev slået for et par år siden af en anden fuldblods AaB’er, Torben Boye, som Munken i øvrigt selv har trænet som junior. Munken er stadig AaB’er i hjertet, men der er i øjeblikket midlertidigt en lille plads til AB også. Henning Munk Jensens tvillingsøster blev gift med B 1903’eren Allan Michaelsen, og gennem dem er Henning Munk onkel til den tidligere landsholdsspiller Jan Michaelsen. Der er i øvrigt det kuriosum, at Henning Munk Jensen blev kåret som årets fodboldspiller i Danmark i 1968 og svogeren Allan Michaelsen overtog titlen i 1969.

Da Munken snørede Wacker Innsbruck Henning Munk var og er en lun herre, og han elsker en god spøg. En dommer ved navn Per Frickmann fra Horsens syntes, at Munken kunne blive en god dommer, og uden yderligere snak om den ting forærede Frickmann, som i øvrigt var Munken ubekendt, ham et sæt dommertøj. Det skulle da bruges til noget, syntes Henning Munk, og før en Toto-kamp mod Wacker Innsbruck havde han planlagt at lave et nummer med østrigerne. Omklædningsrummene på Aalborg Stadion ligger så tæt op ad

hinanden, at det er let at komme fra AaB’s rum til modstandernes, og Munken iførte sig det nye dommertøj, rettede sig op og trådte lidt nervøst ind i østrigernes omklædningsrum. De ik selvfølgelig op-fattelsen af, at det var kampens dommer, der trådte ind ad døren og det var ikke svært at få opmærksomhed.

– Må jeg se propperne, sagde Munken til østrigerne på sit bedste tysk. Og han ik prompte femten par støvler at se.

– De er kasserede, råbte han. Alle sammen.

Og nu ik østrigerne travlt, de styrtede rundt ti minutter før kampstart, og de intetanende AaB-ledere ik fremskaffet nye propper, som østrigerne kunne låne. Netop som de var færdige med at skifte propper på alle støvlerne, kom kampens rigtige dommer ind i østrigernes omklæd-ningsrum, og nu var forvirringen total. Dommer Henning Lund Sørensen god-kendte de oprindelige propper og nu skulle østrigerne til at skifte tilbage igen, så det var et lettere irriteret østrigsk hold der løb på banen, og selvfølgelig straks genkendte Munken.

– De blev selvfølgelig rasende, men vreden fortog sig, da de vandt kampen 4-1 og bagefter kunne de more sig over episoden.

Dagen efter kampen skulle Henning Munk Jensen på privatbesøg i Holland og skæbnen ville, at Wacker Innsbruck havde valgt samme maskine fra Aalborg Lufthavn, og der blev vekslet mange muntre bemærkninger i lyet til Kastrup. Senere blev episoden afgørende for, at Henning Munk Jensen tog dommerkort, og endnu senere kom han til at dømme i serie 1.

LandskampsrekordenMunken var bærende på det danske landshold i 12 år. Han debuterede den 30. november 1966 på udebane mod

16

Holland og sluttede 20. september 1978 i Københavns Idrætspark mod England. Det blev til 62 landskampe uden del-tagelse i VM- eller EM-slutrunder, og på den måde var det et fantastisk tal. Det gjorde da også Henning til lands-kampsrekordholder i tre år, inden han blev overhalet af den mangeårige hold-kammerat på landsholdet Per Røntved.

Han oplevede kun at blive udskiftet i en landskamp, og spillede derfor fuld tid bortset fra en halvleg. En af resten varede dog kun 50 minutter, idet VM-kvaliikationskampen på udebane mod Irland i 1968 blev afblæst på grund af heftig tåge. Selv om kampen blev af-blæst tæller den alligevel med i kamp-statistikkerne. Kampen blev spillet omåret efter, og slutresultatet blev det samme som i den afbrudte kamp, nemlig 1-1.

Henning var ikke kendt som nogen målscorende forsvarer, og i de 62 kampe blev det kun til et mål. Det kom i en udekamp med den tidligere hollandske koloni Surinam. Landsholdet var på en turne i det mellemamerikanske område, hvor det også mødte Mexico og Bermuda. Kampen i Surinam blev

tabt med 2-1, men vil altid stå klart for Munken. Her scorede han nemlig sit eneste landskampsmål, men manden med det ikke særlig kendte fodboldnavn Fritz Purperhart ødelagde Munkens triumf ved at score to gange til et over-raskende nederlag for Danmark med 2-1. Med på turen til Mellemamerika var ærkemodstanderen i den danske liga, Niels Chr. Holmstrøm

Udskiftningen for Danmark var måske lidt svær at sluge. Det skete i Hennings jubilæumskamp for 50 kampe, hvilket dengang var et meget sjældent jubilæum. Munken var anfører, men kampen gik dårligt. Modstanderen var stærke Polen i en VM-kvaliikation i Idrætsparken. Midterforsvaret sejlede rundt, og Dan-mark var bagud med 1-0, da træner Kurt Nielsen valgte at gøre det drastiske at udskifte anføreren, der samtidig var jubilar, allerede i pausen. Det hjalp dog ikke særlig meget, for Danmark tabte alligevel kampen med resultatet 2-1. Manden, der drejede det danske forsvar en knap, var den polske verdensstjerne Lubanski, der scorede begge mål i det smertefulde nederlag.

Fodboldlandskamp.Det danske landshold spillede i 1974 en lands-kamp mod Indonesien. Danmark vandt 9-0. Bagest fra venstre ses: Allan Simonsen, Henning Jensen, Kristen Nygaard, Henning Munk Jensen, Niels Chr. Holmstrøm og Niels Sørensen. Forrest fra venstre ses: Helge Vonsyld, Kjeld Seneca, Morten Olsen, Per Poulsen og Flemming Mortensen.HMJ Aalborg Idrætsarkiv

17

Kun ire landskampei perioden i hollandsk fodboldI perioden 1970-1973 spillede Henning Munk for PSV Eindhoven, og der var man ikke meget for at give ham fri til landsholdsfodbold.

Specielt i de år var der store modsæt-ningsforhold mellem klubhold og landsholdsfodbold, og DBU blev den lille i forhold til de store udenlandske klubber, der ikke ville frigive spillerne. Netop på grund af den modvilje, er der i dag indført ganske klare regler for landskampe og klubbernes forpligtelser, men ikke dengang. Det gik ud over Henning Munk Jensen, der i de ire år i Holland kun spillede sølle ire kampe på det danske landshold. Det var i perioden, hvor han var allerbedst, og da landsholdet i den periode spillede 39 landskampe, gik Munken glip af alle tiders landskampsrekord. Han var skadet i den sidste tid i Holland, men man gætter sikkert ikke forkert, når man påstår, at han kunne have opnået en total på omkring 80 kampe, hvis de stivnakkede hollændere havde været lidt mere samarbejdsvillige.

»Pensionist«Henning Munk Jensen har i år rundet et skarpt hjørne. Han rundede 60 år i januar, og det benyttede han sig til at sige jobbet som underviser op. Han er emigreret til Spanien, hvor han i mange år har haft et hus, men man kan da stadig se ham i Aalborg.

Så sent som i år deltog han i en velgørenhedskamp til fordel for kræft-ramte børn på Aalborg Stadion. Henning havde egentlig sagt nej på grund af sine gamle achillesskader og konsekvenserne af dem, og fordi posten som målmand var optaget, men da arrangørerne ik et par afbud i sidste øjeblik, viste han, at det gamle ighterhjerte stadig banker, og han stillede selvfølgelig op. Da blev det klart for enhver, at han ikke længere kan løbe, men det var alligevel et velkomment gensyn med den gamle kæmpe i de få minutter, han spillede med meget yngre modstandere.

Man ved aldrig helt med Munken, men det kan være sidste gang han optrådte på Aalborg Stadions billardtæppe, hvor han har givet så mange aalborgensere gode oplevelser.

Holland.Henning Munk Jensen forsøgte sig også i udenlandsk fodbold.I perioden 1970-1973 spillede Henning for PSV Eindhoven i Holland.I de år var der store modsætningsforhold mellem klubhold og landsholdsfodbold. Henning opnåede i de ire år i Holland kun at deltage i ire lands-kampe.HMJ Aalborg Idrætsarkiv

18

Som regel anmelder vi ikke bøger her i Veteranen. Men som man siger: Ingen regel uden undtagelse.

Undtagelsen er i dette tilfælde den bog, som de to historiestuderende Lone Simonsen og Mathilde Storvang skrev til deres afgangseksamen fra Aalborg Universitet.

I sidste nummer af Veteranen blev det nævnt, at de to historiestuderende var i gang med deres opgave, og at de vel nærmest brugte Aalborg Idrætsarkiv som deres hovedkilde i fremskaffelsen af materialet til opgaven. Vi kunne dengang ikke nå at fortælle om det færdige resultat, da det først kom efter udgivelsen af Veteranen.

Det var en spændende proces for os på idrætsarkivet at følge deres arbejde. Først og fremmest at være dem behjælpelig med at inde det de søgte. Mange timer er brugt på at søge både af Lone og Mathilde samt af os på idrætsarkivet. Jeg er sikker på, at de mange diskussioner om de forskellige emner gjorde ikke kun pigerne klogere men så sandelig også os på arkivet. Vi måtte sommetider grave dybt i hukommelsen – eller i arkivet for at inde svar på deres spørgsmål. Men langt de leste spørgsmål besvarede pigerne selv ved målrettet søgning i arkivets arkivalier. En målrettethed der i sidste ende ved eksamensbordet blev belønnet med en in karakter.

Men hvad skrev de to historiestuderende så om?

Titlen på bogen er: Arbejderkultur og idræt i mellemkrigstidens Aal-

Arbejderkultur og idræt imellemkrigstidens Aalborg.Forsiden på den 174 sider store bog som de to historiestuderende Lone Simonsen og Mathilde Storvang skrev til deres afgangseksamen fra Aalborg Universitet. LSMS Aalborg Idrætsarkiv

Politik og idræt

borg. Bogens formål er at belyse sammenhængen mellem politik og idræt og arbejdsliv og valg af idrætsklub.

De første 40 sider ud af de 165 sider, som bogen fylder, er indledning, arbejderbevægelsen, socialdemokratisk kulturpolitik og idrætshistorie.

Derefter kommer et afsnit om Aal-borg i mellemkrigstiden dels om be-folkningsudviklingen dels om erhvervs-udviklingen. Argumentet om, at Vejgaard og Nørresundby ikke er landkommuner og derfor skal indgå i undersøgelsen, er godt og rigtigt. Deres udvikling var stærkt forbundet til udviklingen i Aalborg.

Af Eigil Christensen

19

Erhvervsudviklingen i Aalborg varkendetegnet ved det store antal ufag-lærte arbejdspladser. Det medførte større følsomhed overfor konjunktur-svingninger. Arbejdspladserne var også forholdsvis lønsvage, hvilket ik det lokale forbrug til at udvikle sig lang-sommere i Aalborg end mange andre steder i Danmark.

ArbejderbevægelsenUndersøgelserne af arbejderbevægelsen i Aalborg har til formål at afdække, om der var en interesse for idræt fra arbejderbevægelsens side, og om der evt. var et personsammenfald i forhold til idrætsforeningerne.

Selv om forfatterne har læst rigtig mange fagforeningsprotokoller, så ses der ingen støtte fra fagforeningerne til idrætten – heller intet personsammenfald. Bedst kan det måske siges med det citat fra Snedker- og Stolemagernes 100 års jubilæum, der er gengivet i bogen: »Svendenes liv var arbejde og søvn, om søndagen druk og slagsmål, sådan var det

for de leste. Fodbold og boksning var ikke almindeligt.«

Arbejderbevægelsens ide var helheds-tanken, hvor man ønskede at forbedre de sociale kår for alle arbejdere uanset den enkeltes fritidsinteresse.

Den kobling mellem politik og idræt, der er så stærk i dag, kan man således slet ikke se i Aalborg i mellemkrigstiden.

Det politiske AalborgByrådet, som havde socialdemokratisk lertal fra 1925, behandlede en del sager, der havde relation til idrætten. Men de handlede alle om klubbernes fysiske rammer. Det være sig klubhuse eller

Eksercerpladsen 1917.Fodboldhold fra AaB – side 63 i den anmeldte bog. Siddende fra venstre: Gunnar Jacobsen, Kay Olesen og Dalhoff Jørgensen. Bageste række fra venstre: Walther Sandvej, Peter Poulsen, Jens Jensen (professor), Jens Yde, Odin Krogh, Hagbart Jacobsen og Arthur Petersen. B1600 Aalborg Idrætsarkiv

Tryk

: Ant

onse

n B

ogtry

k/O

ffset

ApS

idrætsanlæg. Helt let var det dog ikke at få tilskud. Første gang AaB rettede henvendelse om at gøre arealet øst for Hobrovejens Skole til boldbaner, ik de nej. Ved anden henvendelse ik de dog ja, men kun fordi skolen på den måde ville få en udmærket sportsplads.

Svømmeklubben henvendte sig til borgmester Marinus Jørgensen i for-bindelse med byggeriet af svømmehal-len i Løkkegade. Klubben ville gerne have et 25 m bassin, men svaret var nej.

Politikernes velvilje bliver dog størst mod slutningen af perioden. Det skyldes sikkert, at den store arbejdsløshed, der var i 30’erne, kunne formindskes med de anlægsarbejder, der vitterligt fandt sted. Således ik bl.a. Idrætsklubben »Chang« både nye baner og klubhus.

Analyse af idrætsklubberDette afsnit er så afgjort bogens bedste og heldigvis største. Hele 79 sider bliver det til. En god gennemgang af en række af de største idrætsforeninger.

Gennemgangen er delt i fodbold, ro-sport, atletsport og fri idræt. Aalborg Boldspilklub af 1885, Idrætsklubben Freja, Idrætsklubben »Chang«, Vejgaard Boldspilklub og Tobaksarbejdernes Idrætsforening er de undersøgte fore-ninger i fodbold. I rosporten er det Aalborg Roklub og Arbejdernes Roklub – fra 1955 Ægir. I atletsporten er det alene Aalborg Atletklub »Jyden«, der undersøges, og i den frie idræt er det Aalborg Fodsports Forening og Arbej-dernes Idræts Klub.

Analysen viser, at klubberne havde mange arbejdere som medlemmer, men kun to – nemlig Arbejdernes Roklub og Arbejdernes Idræts Klub – kan siges at være for arbejdere, idet de i deres formålsparagraf vægter fællesskabet/kammeratskabet. Det gør dog ikke entydigt de andre klubber til borgerlige.

De leste klubber har sporten som en værdi i sig selv. Forfatternes analyse peger på, at selv Arbejdernes IdrætsKlub i det daglige prioriterede idrætten højest.

Kun Arbejdernes Roklub kan karak-teriseres som arbejderklub, idet den blev dannet af udbrydere fra Aalborg Roklub. Udbrydere som var trætte af den høje kontingent og udemokratiske muligheder i Aalborg Roklub. § 1 i Arbejdernes Ro-klub lød da også fra starten: »Klubbens navn er A.R.K. dens formål er at fremme rosporten blandt arbejderne.«

Modsat er der også kun to klubber, som ligger fjernt fra arbejderbevægelsens ideologi nemlig Aalborg Roklub og Aalborg Fodsports Forening.

Alt i alt giver bogen en god og grundig analyse af mellemkrigstidens idrætsklubber i Aalborg.

Af de 27 fotos i bogen stammer de leste fra Aalborg Idrætsarkiv. De fortæller – som fotos altid gør – meget levende om, hvordan idrættens vilkår var i mellemkrigstidens Aalborg.

Tobaksarbejdernes Idrætsforening.Gymnastiktime i Ryesgades Skole i sæsonen 1939-1940 – side 81 i den anmeldte bog.Instruktør er den kendte leder i klubben Hartmann Laursen. 0.180/6 Aalborg Idrætsarkiv

VeteranenUdgivet af Aalborg Idrætsarkiv Nummer 5 . December 2007

Fremtiden hviler på fortiden

Side 2: Aalborg Idrætsarkivs beretning v Side 3: Fra sports- til kulturhalSide 5: Hvem stod bag SIFA for 90 år siden?

Side 10: SIFA og Aalborg Stadion under 2. verdenskrigSide 12: Fuldblods AaB’er v Side 18: Politik og idræt i mellemkrigstiden

Aalborg Idrætsarkiv.I 2007 har vi igen haft den glæde, at det er strømmet ind til arkivet med materiale. Vi har bl.a. modtaget Henning Munk Jensens store samling.Besøg os for at studere tingene nærmere på Vestre Fjordvej 23 hver onsdag mellem kl. 13 og 16. Velkommen...