MAJ 2014

I et anfald af forårskådhed og lyst til fornyelse inviterede Agerposten

de to 8. klasser fra Charlotteskolen til

at give Agerposten et skud ungdommelig livskraft.

Stribevis af hurtige biler side 6

Hvad laver politiet her? side 12

Kirken er sej side 24

KOLOFON:

Redaktører: Martin Rosenkreutz, Nanna Rohweder, Liselotte Rydlund, Lone Hallahan, Anne Jensen.Layout: Ali Mert Barlas, Christian Soelberg Suhr, Isabella Christiansen, Shams Daraji, Laura H., zujorgensen.dkAnsvarshavende: Den boligsociale helhedsplanKontakt: agerposten@charlottekvarteret.dkOplag: 1400 eksemplarer Tryk: Rosendahl Schultz Grafisk a/s

Husstandsomdeles til adresser med ager til ”efternavn”. Redaktionen tager forbehold for at redigere og forkorte artikler.

© Charlottekvarteret – Mennesker i Fokus, maj 2014

Læs mere på: www.charlottekvarteret.dk og www.facebook.com/charlottekvarteret

Særlig tak til:Stig Smirnov, Ruth Trier, Ingelise Ystrøm, Jakob Lauritsen, Lizette, Farokh, Das, Nina Vestergård, og alle de andre, der velvilligt stillede op til interviews.

2 AGERPOSTEN-TEEN

Indhold

Hvorfor samarbejder vi med Charlotteskolen? s. 3Drengehørm og pigefnis søges s. 4Brændt gummi i gaderne s. 6Fordomme om ghettoen s. 8Et liv spækket med elektronik s. 10Politiet: Vi er ikke sat i verden for at anholde folk s. 12Butikkerne i Hedehusene blev væk s. 14Farlig fritid? s. 15Ohaaaaaaaa - perkersprog blandt danskerne? s. 16Top 10 gadgets s. 17For gammel til kærlighed? s. 18Jeg vil være mainstream s. 20Mode med måde s. 22Moderne kirke med mobile stole s. 24Er vi gamere asociale? s. 26Quiz bagsiden

Det er ikke tungt, men ungt

Kære læser.

Velkommen til Agerposten Teen !

I et anfald af forårskådhed og lyst til fornyelse inviterede Agerposten før påske de to 8. klasser fra Charlotteskolen til at give Agerposten et skud ungdommelig livskraft. Eleverne fik en uge

sammen med journalist Nanna Rohweder, vores lokale redaktør Liselotte Rydlund, klasselærerne Anne Jensen og Lone Hallahan, cirkuspavillonens udsendte Martin Rosenkreutz og layouter Zu Jørgensen. Du sidder nu med resultatet i hånden, og efter redaktionens mening har det været det hele værd!

God fornøjelse, kære læser, på vegne af redaktionen, Martin

8. klasserne danser til Happy af Pharrel Williams. Det har de gjort hver morgen i den uge de lavede Agerposten.Forsiden

3

Man kunne også spørge: Hvorfor samarbejder vi med det lokale erhvervsliv? Med SFO’en? Klub 5’eren? Områdefornyelsen? Kommunen?, Det tyrkiske kulturhus? Osv osv.

Vi i Cirkuspavillonen - alias den boligsociale helhedsplan - bliver ofte spurgt, hvorfor vi laver så mange projekter sammen med overnævnte aktører og færre projekter med kvarterets beboere. Det er et relevant spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare her.

Når vi starter et samarbejde med for eksempel Charlotteskolen, så handler samarbejdet for os altid om Charlottekvarteret - og for skolen gælder selvfølgelig, at det handler om elevernes læring.

I de sidste tre år har samarbejdet mellem os og skolen dog udviklet sig til at blive mere omfattende. Alene inden for det sidste år har over 100 elever, hvoraf 70% er børn fra kvarteret, været aktive i projekter arrangeret af os i samarbejde med skolen.

Hvad har det givet kvarteret eller rettere dets beboere? Vi kan starte med nærværende Agerposten Teen. Med udgangspunkt i Charlottekvarteret har eleverne skrevet artikler om alt fra fordomme, portrætter af beboere, til hvorfor politiet kommer på besøg i kvarteret. Eleverne, såvel dem der bor i kvarteret, som de øvrige, er med andre ord med til at nedbryde fordomme om kvarteret og med til at informere kvarterets beboere om stort og småt.

De netop indviede Hyggehytter er et andet eksempel, hvor samarbejdet har været endnu mere omfattende. I over to uger i efteråret var samtlige 6. klasser med til at bygge en legeplads, som de i øvrigt også selv designede, sammen med lokale håndværkere, deres lærere og så selvfølgelig med os.

Legepladsen er betalt af Høje Tåstrup Kommune, håndværkerne har gratis undervist eleverne i håndværk, og lærerne har lagt kræfter i projektet udenfor arbejdstid. Forældre i kvarteret oplevede, at deres børn havde mere lyst til at gå i skole, lærerne opdagede, at der blev et bedre sammenhold i klasserne, eleverne oplevede, at de blev bedre til at samarbejde og håndværkerne opdagede, at børn fra Charlottekvarteret har masser af talent, og vil nu gerne have praktikanter fra kvarteret.

For os er de nævnte projekter eksempler på win-win situationer for Charlottekvarteret og dets beboere. Og det går begge veje for Charlottekvarteret får mange ting igen gennem disse samarbejder: Klub 5’eren har i mange år stillet op til Sjov Søndag, hvor der primært deltager beboere fra kvarteret, og de har stillet op med musikudstyr, spillet koncert ved utallige lejligheder. Charlotteskolen har lagt lokaler til Big-Eid fejring, til det lokale fodboldhold og til gymnastik for kvarterets små og store børn. Og senest har Områdefornyelsen støttet med 65.000 kr. til gadesportsaktiviteter, der i høj grad henvender sig til kvarterets børn og unge.

Så for os handler samarbejdet med Charlotteskolen og de mange andre aktører om hele Charlottekvarteret, og om kvarterets kontakt med omverdenen, områdets image og udvikling og om samtlige beboeres trivsel i hverdagen.

For et fortsat godt samarbejde

Martin & Anders På vegne af Cirkuspavillonen

Hvorfor sam-arbejder vi med Charlotteskolen?

Foto: Yann Andersen

Der kommer ikke så mange unge på Hedehu-sene biblioteket. Umiddelbart kan det undre en, for der er jo massevis af spændende bøger på hylderne. Vi mener, at der er for få sidde-pladser til at sidde og læse i, og de få der nu er, er ikke særlig indby-dende at se på. Derfor kom-mer der ikke særlig mange unge, fordi de hellere vil være udendørs og røre sig eller pjatte med nogle kamme-rater. Derudover er der også rigtig mange unge som i øjeblikket er blevet ”fanget” i fjernsynets og computerspillenes magi.

Ikke plads til unge”Vi vil gerne have de unge til at føle, at det også er deres bibli-otek, og at de gerne må komme herop”, siger Nina Vestergaard, som er afdelingsleder.Nina siger, at der ikke er særlig meget plads. Det kan være en af grundene til, at der ikke er mange unge, som ønsker at besøge biblioteket. Unge færdes for det meste i grupper, og spe-cielt i ungdomsafdelingen er der pladsmangel. Det viser sig dog, at Hedehusene bibliotek har planer om, at de skal indfange disse kloge unge mennesker, så de måske kan få noget livsglæde af biblioteket!

FremtidsplanerI fremtiden vil Diana sørge for at lokke nogle flere unge til. Diana er ungdomsbibliotekar og hun er begyndt, at lægge nogle planer. Man

kan sagtens komme og spørge hende om fremtidsplanerne.

Hun har blandt andet planer om at samle en

flok unge, som skal hjælpe Diana med

at gøre biblioteket mere indbydende for unge. Mange bibliote-ker er begyndt at gøre mere og mere ud af at være

med over al IT’en. Det gør de ved, at

opdatere deres com-putere og er indehavere

af en robust maskine, som lærer de små børn klokken.

I fremtiden har de snakket om, at de måske skal have et oplevelsesrum som kom-mer til at henvende sig til alle aldre.

Unge kan selv bestemmeNanna Rohweder, der er publikumsudvikler på alle tre biblioteker, fortæller, at der allerede er en flok borgere, der har været på biblioteket. De gav biblioteket karakterer ved hjælp af Hot eller Not skilte. Karaktererne blev fordelt

4 AGERPOSTEN-TEEN

Drengehørm og pigefnis søgesI løbet af dagen er der liv på biblioteket. Både små børn, deres

forældre og nogle ældre mennesker lægger vejen forbi. Men … der kommer ingen unge

Af Nanna Hansen og Elise DinesenFoto: Aliza Farooq

5

således: Nye bøger fik Hot, pladsmangel Not, åbningstider Not osv. Hun fortæller også, at for at få fat i de unge vil Diana samle en gruppe af unge mennesker, som vil kunne komme med en masse nye idéer til hvad, der kan blive lavet på biblioteket. Rasmus, børnebibliotekar, har sammen med en flok drenge arrangeret Drengehørm. De har planlagt at lave et LAN-party, et orienterings-løb, en spændende quiz, spise pizza og masser af hygge. De har lavet programmet og plakaten sammen med Rasmus.

Hvis nogle piger ønsker at lave det samme og tager et initiativ, så kan det også lade sig gøre, men måske med en anden dagsorden. Film, bøger og masser af musik - på nettetNanna fortæller også, at bibliotekerne har en database kaldet ”BibZoom”, som er gratis og indeholder spandevis af forskellige film, bøger og masser af musik. ”Det er lidt ligesom en gratis udgave af Netflix. Bare bedre”, siger Nanna og smiler.

Gør plads til de unge!Biblioteket har en masse idéer om, at få lavet en masse arrangementer som også vil blive rykket udendørs. Fx vil de meget gerne kunne lave noget rollespil, som både egner sig til piger og drenge. De vil også meget gerne rykke læsningen udendørs som fx ved at give forslag til bøger eller CD’er til strandlæsning.

Meget længe har Hedehusene Bibliotek ønsket enten at flytte eller blive gjort større. Vi er sikre på, at hvis det lykkedes, vil det tiltrække en masse nye unge, da biblioteket sammen med de unge så har bedre mulighed for at få deres fælles idéer gjort til virkelighed.

• En gang hver måned bliver der afholdt et bog salg, hvor man kan komme og købe de bøger, som biblioteket ikke længere har brug for.

• Biblioteket er indehavere af et sms-system, som, hvis du er tilmeldt dette, gør opmærksom på, hvis du snart skal aflevere nogle bøger. Smart!

Obs til bognarkomaner

Brændt gummi i gaderneFAKTA• Konsekvensen er

at man får et klip i kørekortet og en stor bøde.

• Det er ulovligt at køre om kap på de offentlige veje.

• Man må ikke bruge vejene til sjov og leg.

• Det er ulovligt at bringe andre bilister i fare.

• Og det er selvføl-gelig ulovligt at køre under indflydelse af alkohol.

Journalist: Viktor Engelke Knudsen-Olsen og Emilie Yding Fotograf: Emilie Yding

6 AGERPOSTEN-TEEN

Brændt gummi i gaderneDet er tydeligt, at her er foregået ulovligt hektisk aktivitet. Man kan se spor af brændt gummi på parkeringspladsen. Asfalten er en kedelig form for grå. Så hvorfor kører de ulov-ligt? Politiet siger: ”Det er for det adrenalinsus, de får, når de snyder politiet, og så fordi, at de synes, det er sjovt at køre om kap.” Anonyme kilder siger, at det er for at teste deres biler og fordi det er sjovt at køre hurtigt. Men ved de ikke, at det er farligt og gør folk utrygge?

Utrygge kunderInde på fastfood restauranten McDonalds, spurgte vi Jesper, om hans mening om Stri-ben. Han arbejder lige ved siden af gaderæset Stribens mødested, ved deres parkerings plads sent om aftenen. Jesper beskriver stemningen som hektisk aktivitet. Han siger også, at han kan se kundernes ansigtsudtryk er skræmte og meget utilpasse, når de kommer til Mc Donalds mens motorbøllerne er i gang på parkeringspladsen. Han er også utilfreds med politiets indsats og mener den er for dårlig.

Skjult betjentVi spurgte politiet: Hvad gør I ved det? ”Enten har vi en motorcykelbetjent ude på stedet, hvor han holder ro og orden. Han tjekker, om biler-ne er orden og om kørerne er påvirkede eller i øvrigt bryder færdselsloven. Ellers er der en skjult betjent ude på nogle specielt taktiske ste-der, hvor han med lasermålinger kan registrere om de kører for stærkt.”

Hvorfor er der så stadig problemer med, at de kører på Striben? Politiet svarer: ” Vi har meget travlt og så har Striben ikke den højeste prioritet, fx hvis der nu var et slagsmål og én trak en kniv, så er der meget mere brug for politi dér.”

”Løsningen på problemet er at sende betjente, der er klar til at håndtere situationen på Stri-ben, men det er der ikke resurser til.”

”På grund af adrenalinen, selvfølgelig.”Vi har spurgt folk i området om, hvorfor de tror at dem på striben gør, som de gør. Alle svarede, at det er på grund af adrenalinen, men er det nu også rigtigt? ”Både ja og nej. Tanken om politiets tilstedeværelse ligger altid i bag-hovedet, og gør stemningen mere spændende”, Siger en af vores anonyme kilder.” Men, ellers er det det at køre stærkt, der er selve fascinati-onen”, slutter vores kilde, før han ruller vinduet op og langsomt triller væk i sin bil.

Fedt eller farligt? Taastrup har et problem med fartbøller, der ræser rundt i omegnen. Vi var ude for at tjekke den p-plads, hvor de mødes, ud. Vi spurgte desuden folk i city 2, på McDonalds og ved IKEA om deres meninger og erfaringer med gaderæset ”Striben”. Vi spurgte også til Politiets indsats overfor fartbøllerne samt snakkede med to anonyme ”racerkørere”.

7

Hvad er en ghetto?

• Hvis 40 % af 18-64 årige ikke har noget arbejde, eller er i gang med en uddannelse. (Inden for 2 år) • 50 % af indbyggerne er indvandrere • 2,70 % af indbyggerne har brudt loven• 50 % af 30-59 årige har en uddanelse• 55 % af 15-64 årige laver skattebedrag

Hvad synes vi om folks fordomme: Vi er 2 piger ved navn Signe og Julie på 15 år. Vi bor selv her i Hedehusene, og går i skole på Char-lotteskolen i charlottekvarteret. Vi synes at det er overraskende, at der er så mange fordomme og rygter om charlottekvarteret. Mange af de rygter vi har hørt, er ikke sande.

Vi spurgte, hvad tænker du, når vi siger: Charlottekvarteret? Vi var ude i Fløng for at høre om hvad folk, som ikke bor i Hede-husene tænker om Charlottekvarteret. Vi har snakket med folk

i alle aldre. Vi må indrømme at vi fik et ordentligt chok da vi hørte om deres meninger om Charlottekvarteret.

Fordomme om ghettoen

Hvordan starter fordomme:Fordomme kommer af rygter > Rygter kommer af historier > Og mange af dem der laver historierne pynter på sandheden.F.eks der har været en voldtægt, for lang tid siden, og mange siger der været mindst 3.

Kommentar:

voxpop:

8 AGERPOSTEN-TEEN

Fløng skole. Elena (14 år) bor i Fløng. Hvis jeg siger Charlottekvarteret (CK), hvad tænker du så?- ”Folk tænker mest på perkere og muslimer, men jeg tænker ikke noget specielt”. Hvad tænker du om de mennesker, der bor i CK?- ”Mange af dem tror, at de er seje og ejer CK, men jeg har ikke noget imod muslimer overhove-det”.Hvad med rygterne? Har du hørt noget om CK?- ”Voldtægt og knivstikkerierne, men tror ikke rigtigt på det. Har også hørt, at hvis man gør dem sure, kunne de finde på at tæske eller voldtæge en”. Gælder det både udlændingene og danskerne? - ”Det ved jeg ikke, men man hører bare mere om udlændingene”.

Fløng skole. Jannie (26 år) er dansklærer bor i København.Hvis jeg siger CK, hvad tænker du så?- ”Jeg ved ikke, hvad det er”.Hvordan ville du have det med at sende dine børn i skole i CK?- ”Selvfølgelig skal man vide, at der ikke kun går danskere, men hvis det en god skole, kan jeg ikke se problemet med det. Det kunne faktisk være godt for børnene at gå der”. Hvorfor tror du, at det kan være godt for dine børn at gå på Charlotteskolen?- ”Fordi der er andre kulturer, og det sundt for børn at lære om det multikulturelle fællesskab, vi har her i Danmark”.

Rema 1000. Sarah (31 år) bor i Hedehusene.Hvis jeg siger CK, hvad tænker du så?- ”En helt masse boligblokke. Jeg går tur med min datter i CK og har været til barnedåb i fælleshuset der ovre”. Har du hørt nogen rygter om CK?- ”Ja, at det er et socialt belastet sted, og at det er en hård Ghetto”.Hvilken skole vil du vælge til din datter, når hun skal i skole?- ”Min kæreste og jeg tænker måske på at flytte inden da, men bor vi her stadig til den tid, kan det godt blive et diskussionspunkt, da han selv har gået på Hedehusene Skole og jeg egentligt er positivt indstillet over for Charlotteskolen.Hvordan har du det med at gå tur i CK?- ”Jeg er på ingen måde bange, uanset hvilken tid på dagen det er”.

Rema 1000. Anonym (75 år)Hvis jeg siger CK, hvad tænker du så?- ”Det første jeg tænker på er store bygninger og Charlotteskolen, da min mand har arbejdet der. Jeg tænker også på kriminalitet og indvandrere”. Kunne du nogensinde finde på at bo i CK?- ”Nej. Jeg bor i Fløng og der vil jeg helst blive. Folk i Fløng vil blive i Fløng.’’Hvorfor vil du helst bo i Fløng?- ”Fordi jeg ikke føler mig tryg i CK. Jeg kan godt gå rundt i CK om dagen, men slet ikke om aftenen. Til gengæld har jeg ingen problemer med skolen”.

Af Julie Mørk og Signe Danielsen Foto: Signe Danielsen og Ömer Dogan

?

9

Leif Vehl har lavet en masse spændende ting i sit ikke helt ordinære liv. Alt fra små bomber gravet

ned i baghaven, som han chokerede sine forældre med til båndoptagere, som skulle fin tunes. En

liste over alt, hvad Leif har lavet i løbet af sit liv, ville være utrolig lang. Denne mand har været

involveret i mange ting, men det er især hans lidenskab for elektronik, som jeg vil fortælle om.

Leif har tydeligvis levet sit liv med en kraftig fascination for elektronik. Han begyndte allerede at tjene

penge på det elektronikarbejde, som han lavede for andre, da han var 14-15 år gammel, men det stoppe-

de ikke der! Han har faktisk levet af sine elektroniske reparationer siden han var 17.

Støj på linjen

Leif fik sit første rigtige job, da han var 17. Det var hos Post-og-Telegrafvæsenet, men det blev en kort

fornøjelse, fordi han straks blev flyttet til Gladsaxe, hvor han arbejdede på landets største radiostati-

on. Leif har blandt andet fintunet båndoptagere. Når der skulle optages lav fuglekvidren eller sang fra

en fugl langt væk, kunne det være meget svært at få optaget. Der var nemlig støj på optagelsen, som

fuldstændigt overdøvede de smukke lyde fra fuglene. Det gik Leif ind og fiksede. Det var den slags, Leif

kunne. Det var nemlig et problem med båndoptagerens transistorer, som lavede den såkaldte støj. Leif

konstruerede sin helt egen transistor, som lavede meget mindre støj, og den solgte han så til fugleentu-

siasterne, så de kunne optage deres lyde uden støj på linjen.

Skadet, men stadig fingernem

Oprindeligt havde Leif planer om at studere på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), men disse

planer gik i vasken, da han blev påkørt af en bilist. Ulykken efterlod ham med helbredsproblemer, som

gjorde det umuligt for ham at studere, men han blev ikke holdt tilbage af sit helbred, for han nåede at

lære selve teorien på DTU og kunne derfor bruge den viden senere hen på arbejdsmarkedet.

Jordskælv? Nej, der var bare gang i Leif!

Engang gravede Leif en halvanden kilo bombe ned i forældrenes baghave. Hullet var en meter

dybt. Han blev selv meget skuffet over bomben, da den kun gav et lille puf fra jorden, men

det viste sig, at han havde gravet den for langt ned. På den anden side fik forældrene et

større chok, da bomben sprang, for den havde været kraftig nok til at ryste hele huset og

til at begynde med troede de, at der var tale om et jordskælv. De blev ikke glade, da

de fandt ud af, at Leif stod bag rystelsen.

En levende legende

Det har været en fornøjelse at møde en mand som Leif. Dels var han

venlig og imødekommende, da vi mødte op i hans lejlighed i

Charlotteager en torsdag formiddag - dels var han et sjovt

bekendtskab med alle sine anekdoter, som vi desværre kun

har haft mulighed for at bringe nogle få af her i artiklen.

Skulle I fremover støde ind i Leif i CK, kan vi love jer, at

han er god for mange flere historier.

ET LIV

SPÆKKET MED ELEKTRONIKVi har interviewet en borger fra Charlotte-

kvarteret om hans elektroniske eventyr.

10

Journalister: Frederik Bressendorff og Magnus Østergaard Larsen

Foto: Martin Rosenkreutz

11

”Mine forældre

troede, at der

var tale om et

jordskælv”

Hvornår tilkalder politiet flere betjente?

Jacob fortæller, at en gang standsede han og en kollega seks personer for at lave en visitation. De seks personer blev temmelig utilfredse, og mens Jacob og hans kollega stod der, kom der flere personer til, som var kendte af politiet og som Jacob og kollegaen også genkendte. Gruppen begyndte at råbe og gå tættere på, og de gad ikke at høre efter, hvad Jacob og kollegaen sagde. Da tilkaldte de to politifolk assistance fra politistationen.

Politiet:

Vi er

ikke sat

i verden

for at

anholde

folk

Af Adem Kaya og Emma Hansen Foto: Tugce Ceylan

12 AGERPOSTEN-TEEN

Er der kommet mere kriminalitet i Charlotte-kvarteret? Politiet siger, at der hverken er kommet mere eller mindre. Vi spurgte politi-betjenten, Jacob på politistationen i Taastrup. Han kommer tit på patrulje i kvarteret.

Når der er meget politi, kan det betyde to ting. Enten er det fordi, der er mere kriminalitet, end der plejer, eller også kan det betyde, at politiet bare passer på os. Vi snakkede med betjent Jacob, som kommer i Charlottekvarteret. I løbet af foråret og sommeren kommer vi til at se mere til ham og hans kolleger. Hvordan kan det være at politiet er i Charlottekvarteret så tit?”Der er flere årsager. Det kan enten være, fordi vi bliver kaldt ud af alarmcentralen, hvis nogen er i knibe. Eller det kan fordi borgerne i kvarteret har fundet noget mistænksomt,som vi skal undersøge. Nogle gange kører vi også selv til kvarteret - bare for at se om alt er roligt derude.”

Politiet kommer ikke bare for at anholde folk”Nogle gange kan det være, at vi blot skaber kontakt til borgerne ude i området og snakker med dem,” svarer Jacob, da vi spørger ham: Er I her for at holde ro og orden?” Han fortsætter: ”Vi vil være synlige og have kontakt med borgerne, sådan at man kan se, at vi ikke bare er nogen, der kommer for at anholde folk, hvor de skal i håndjern osv. Det er bestemt ikke det, vi er sat i verden for.”

Når I er ude i Charlottekvarteret, laver I så noget bestemt?”Nogle gange tager vi ud og snakker med nogen ved skolerne - for eksempel SSP (et samarbejde mellem socialvæsenet, skole og politi red.) Det kan også være, at vi snakker med nogen fra Gadeplan (socialarbejdere der snakker med børn og unge om, hvordan de har det og prøver at hjælpe dem red.)” Jacob fortæller, at politiet også gerne vil i kontakt med nogle af forældrene, så vidt muligt det kan lade sig gøre.

”For mit eget vedkommende har jeg ikke selv været i Charlottekvarteret et stykke tid, fordi jeg har været på nogle andre opgaver omkrig Høje Taastrup og Taastrup, men nu skal jeg mere derud her til foråret og sommeren.

Hvorfor tjekker I folk i Charlottekvarteret?“Det kan være på baggrund af en anmeldelse hvor vi har fået et signalement, hvor vi så går

hen og siger: Dig skal jeg snakke med! ”

Har du nogensinde følt dig utryg eller har trukket et våben?Jeg har aldrig følt mig utryg i Charlottekvarteret eller i Hedehusene. Jeg har kun få gange i min karriere trukket mit våben, og det var i forbindelse med nogle bankrøverier, hvor der blev benyttet kniv eller pistol.

Har du oplevet noget i Charlottekvarteret, som du ikke har oplevet før? Nej, der er ikke lige noget, jeg kan komme i tanke om, ikke noget vildt eller noget mindre vildt. Ikke noget anderledes i forhold til min hverdag.

13

14 AGERPOSTEN-TEEN

Butikkerne i Hedehusene blev væk

Mange butikker på hovedgaden i Hede-husene er de sidste år lukket. Det er beboere i byen kede af. Jeg gik ned på hovedgaden, for at spørge borgerne hvilke butikker de synes der mangler i byen. De fleste folk jeg spurgte, havde ikke tid til

at svare, men nogle ville heldigvis gerne.

Af Mihriban Kanmaz Foto: Sandra Løvkvist & Ömer Dogan

”Hvilke butikker synes du mangler i Hedehusene?”

Ældre mand på parkeringsplads ved Fakta: ”Det er synd der ikke mere er banker på hovedgaden”.

Ekspedient i Flügger maling butik: ”Jeg synes det er synd, at der er for mange kebab butikker i Hede-husene i stedet for fx Matas”.

Ung dame i Venus tøj forretning: ”Jeg ville ønske der var en cafe på hovedgaden. Et sted hvor man kan spise kager og drikke cafe, helst udenfor så man kan nyde solen samtidig”.

Dame i City 2. ”Jeg synes Hedehusene er kedelig og jeg bruger ikke så meget butikkerne. Jeg kan bedst lide Roskilde og Høje Taastrup når jeg skal handle.”

Besøgene ældre mand i pavillonen ved Aktivitetshuset: ”Jeg er glad for genbrugsbutikkerne i Hede-husene, men jeg synes der skulle være en lille forretning med kontorartikler og bøger”.

15

Julie: ”Ridning er farligst fordi,

du er ikke forberedt

på, hvornår du

kommer til

skade. I en

kampsport

som for eksempel

karate er du

forberedt

på, at du går

ind på banen

og får tæsk, det

er du ikke i ridning,

hvilket gør at ridning er

farligere end kampsport”.

Jeg møder Julie på 14 år, der rider i sin fritid og har gjort dette siden hun

var 6 år gammel. Jeg spørger Julie om ridning er farlig: ”Ja. Altså hvis man ikke tænker på sin sikkerhed, så er det farligt. Som rytter lærer man, at det altid er din sikkerhed før hestens”. Julie siger, at hun heldigvis ikke selv har oplevet nogen skader, men hun fortæller derimod om dengang Camilla var på tur med Sofie, hvor en anden hest sparkede. ”Der brækkede Camilla foden”, siger Julie.

Tænker på sin sikkerhedJeg spørger Julie, hvordan hun har det med at

sporten er så farlig og hvor-for hun tør at blive ved. Hun svarer: ”Hesten er et sjovt dyr, og hvis du tænker på din sikkerhed, er det altså ikke så farligt”, hvilket jeg godt forstår, da jeg selv har redet siden jeg var lille. Til sidst spørger jeg Julie, hvilken sport hun tror, er farligst og hun svarer, med et smil på læben: ”Ridning”.

Man kan komme til skade i alle former for sportDerefter ville jeg undersøge om kampsport egentlig er farligere end ridning, som mange tror. Derfor spurgte jeg Kristian og Casper, der underviser i jiu-jitsu, hvad det går ud på. De fortæller at jiu-jitsu er selvforsvar. Kristian fortæller, at han har

trænet i 17 år, og Casper siger han har trænet i 16 år. Da jeg spurgte dem om kampsport er farligt, svarede de: ” Den vi træner er ikke farlig”. Kristian siger, at man jo kan komme til skade i alle former for sport, og de fortæller begge to, at de aldrig har oplevet andet end små skader. Både Kristian og Casper er enige om, at det ikke skræmmer dem, at man kan blive skadet. ”Vi fortsæt-ter til vi bliver gamle”, siger de.

Det behøver ikke at være farligtNu har jeg fundet ud at alle sportsgrene kan være farlige, men hvis man tænker på sin sikkerhed behøver det ikke at være så farligt. Om det ene er farligere end det andet, er jo op til én selv.

Farlig FRITID?

Vi udsætter dagligt os selv for fare i vores fritid, når vi dyrker diverse sportsgrene. Men hvilken sport er farligst? Jeg har sat mig for at undersøge om kampsport er farligere end ridning, eller omvendt.

Af Charlotte MeinertFoto: Sandra Løvkvist

PerkersprogHvad er perkersprog? Og er det i orden at bruge det

udtryk? Ja, det er det til en vis grænse. Det er meget

svært at lave en definition på, hvornår det er i orden

at bruge udtrykket. Men, et er sikkert, hvis det er

sagt i ond hensigt, er det ikke i orden.

Hvad er perkersprogPerkersprog er, når man blander dansk med

slangudtryk fra andre sprog, f.eks. arabisk eller

tyrkisk. Eksempler på disse ord er ”Lak”(arabisk):

Det betyder ”dig” eller ”mand”. Et eksempel kunne

være: ”Lak, hvad laver du”? ”La”(tyrkisk) betyder

stort set det samme, men det bruges modsat ”Lak”

altid til sidst i sætningen: ”Hvad laver du, La?” Et

andet typisk ord, som mange kender er ”Wallah”.

Det er både et arabisk og muslimsk ord generelt. Det

betyder ”jeg sværger ved min gud”. Ordet er blevet

misbrugt en del, hvilket betyder, at det kan miste den

værdi, det faktisk har.

Sproget på Torstorp skole

De fleste af dem, som vi talte med på Borgerskolen

blander udlandske udtryk med danske. Da vi

spurgte, hvorfor de taler sådan, fortalte de, at det

måske kan skyldes, at de er meget blandt tosprogede

teenagere og har venner fra alle kulturer. Ingen af

dem, som vi snakkede med, følte sig tvunget til at

tale sådan. De fleste tænkte faktisk ikke så meget

over, hvorfor de taler sådan.

Hvorfor er der forskel på Charlotteskolen og

Torstorp skole?Vi tror, at grunden til, at man på Torstorp i højere

grad taler ”perkerdansk” end på Charlotteskolen er,

at der er mange flere med anden etnisk baggrund

end dansk på Torstorp skole end hos os. Vores teori

er også, at kulturerne og de forskellige sprog blander

sig meget mere end her.

Ohaaaaaaaa - perkersprog blandt danskerne?

Vi satte os for at undersøge, hvor udbredt det såkaldte ”perker-

sprog” er blandt etnisk danske skoleelever. Derfor tog vi ud på

Torstorp skole for at undersøge sagen. Her på Charlotteskolen

ved vi nemlig, at meget få danske elever taler perkersprog.

Af: Amine Topuz og Shams Daraji

Ordbog Lak, La Dig eller mandWallah Jeg sværger ved min gud

Yaw UfOha Årh ja, overdriv lige!

Eow HeyKoran Jeg sværger ved den

hellige bogShababs En flok unge mænd

16 AGERPOSTEN-TEEN

1.

3.

5.

7.

9.

8.

6.

Pris kr. 419,-

Pris kr. 127,-

Pris kr. 88,-

Pris kr. 219,-

Pris kr. 125,-

Pris kr. 298,-

Pris kr. 106,-

Pris kr.

1.636,-

Pris fra kr.

1.627,-

Pris kr.

3.358,-

2.

4.

Top 10 gadgets Af: Thor Nesbit og Peter Gia Luan Ngoc Nguyen - Uddrag fra hjemmesiden: mandesager.dk

Useless BoxHvis du prøver at finde ting og sager, der enten er praktiske, vilde eller ”savleværdige”, så er Useless Box ingen af delene, for den er helt gennemført ubrugelig. Men, den er faktisk så ubrugelig, at vi alligevel bare vil have den. Kassen på 14 x 10,5 x 7 cm. er nemlig udstyret med en on/off knap, hvor du kan slide på on, og så kommer der automatisk en plastikfinger frem fra kassen, og slår knappen over på off. Dèt er det kassen kan - og ikke andet.

Wicked Lasers Spyder S3 Artic Der findes små fimsede laserpointere, og så findes der Dødsstjerne-agtige masseødelæggelses-sataner som Spyder S3 Arctic. Men, Spyder S3 Arctic er en kradsbørstig fætter med en tunet laser på op til 2.000 MW, og derfor skal du behandle den med respekt. Der er også en SmartSwitch-funktion, så du kan styre, hvem der kan tænde for laseren.

Man BowlSelv den ondeste køter har en madskål, så du fortjener da også din helt egen beholder til foder. Og der står endda MAN på den, hvis du nogensinde skulle være i tvivl. Man Bowl er lavet af en ordentlig klump keramik på over et kilo, og den har en diameter på 25 cm. med en højde på 7 cm. for at give rigeligt med plads til mande-portioner af knas om morgenen og kød til resten af dagens måltider.

Robocup Robocup fungerer glimrende som kaffekrus, fordi det giver muligheden for at lave et ordspil med Robocop, og fordi kruset ligner hans hoved med den karakteristiske hjelm. Koppen er 10 cm. høj med 9,5 cm. i diameteren, så du får plads til en ordentlig portion kaffe, men du skal nok ikke fyre babymad i beholderen, for det smager ikke særligt godt.

Marshall FridgeHvis der er to ting her i verden, der hører sammen, så er det musik og alkohol. I denne gadget smelter de to ting sammen ved at være køleskab og højtaler i et. Så, lyt til fed musik mens du bæller en beer.

Micro 3D Printer Hvis prisen indtil videre har afholdt dig fra at investere i en 3D-printer, kan du godt begynde at gøre skillingerne klar, for omkostningerne ved at få din helt egen maskine er efterhånden banket helt i bund. Se bare på den her fætter. Micro 3D Printer vejer 1 kg. og måler 18,5 cm. i højden, bredden og dybden, så der burde ikke være problemer med at få plads til den på arbejdsbordet, hvor du så kan skabe dine egne kreationer ved hjælp af den medfølgende software.

Get Sh*t Done CupNogle gange er det bare godt at minde sig selv om, at der skal bankes igennem for at få tingene gjort, og det budskab kan du jo meget passende få med morgenkaffen, så du starter dagen med en ordentlig bunke motivation. Derfor er kaffekruset med skriften “Get Sh*t Done” en helt genial beholder.

Tribord Easybreath Med den avancerede snorkel kan du give den gas i vandet uden at svømme rundt med alt for meget kluntet udstyr. Tribord Easybreath er nemlig udformet som en maske, der dækker hele dit fjæs, så du kan trække vejret, præcis som du plejer, og topstykket er udstyret med en ventil til automatisk at lukke luft ind, når du er over vandoverfladen og holde tæt, når du bevæger dig ned i dybet.

Meat ShredderSkal der være kød-fest, så lad der være kød-fest, og med Meat Shredders kan du virkelig gå til de møre bøffer. Her får du to skarpe kløer af rustfrit stål med bløde håndtag af plastik, der er banket sammen til at flænse kæmpe lunser af kylling, oksesteg, gris eller egentlig alle slag kød du elsker at køre indenbords.

Handy Gourmet No Sog Det er svært at genopfinde den dybe tallerken, men man kan godt forbedre den henad vejen, og problemet ved at smide både mælk og knasende morgenmad i samme skål er, at du hurtigt ender med en blød grød. Det slipper du heldigvis for med Handy Gourmet No Sog. Her har de nemlig inddelt den dybe tallerken med to adskilte rum til tørt og væske, så du kan vente med at blande de to dele til sidste sekund, før de ryger ind i kloarken.

10.

17

For gammel til kærlighed ?

Af Tobias S. Ravn Westerberg. Redigeret af Martin RosenkreutzFoto: Julie Nielsen

Lis Den første jeg møder er Ingelise, der helst vil kaldes Lis. Hun har ingen kæreste, men føler sig ikke ensom af den grund, da jeg spørger ind til det. Faktisk føler hun, at der er så mange aktiviteter, at hun overhovedet ikke skænker det en tanke. Lis mistede sin kæreste igennem 9 år for halvandet år siden og hænger nu ud med veninderne, som hun også tager på ferie med. Så vidt vides er alle veninderne single, og som Lis siger: »Der er mange enlige damer her i kvarteret, mændene har det jo desværre med at krasse af. Det er ikke så rart«.

Hun tror nu ikke på, at man bliver for gammel til kærlighed, for som hun siger: »Hvis der lige var en – sådan – hold da op! Det ville da være meget rart at være lykkelig - de sidste par år« Men Lis har aldrig overladt kærligheden helt til tilfældighederne. Før internettets tid var der små annoncer i avisen om søndagen, hvor man skrev et brev og aftalte at mødes. Ifølge Lis blev det i hvert fald til 10 gange med disse “blind dates”, som hun kalder dem. Hun smiler og tilføjer, at der aldrig er kommet noget ud af dem andet end et par gode middage. Den sjoveste af disse dates var en middag på Bollinis, restauranten i det røde hus på Hovedgaden. Hun møder denne rare mand, der har inviteret til middagen, snakken går og det er vældig hyggeligt. Grebet af stemningen foreslår den rare mand, at de skal rejse på ferie sammen den kommende sommer. Og Lis, der godt kan lide at rejse, er helt med på den… indtil han foreslår at de skal cykle herfra til Holland!

Efter den anekdote føler Lis, at hun må tilføje, at hun tidligere ikke var kræsen, hvad angår mænd. Hun har været gift 3 gange. I dag er hun nok blevet lidt kræsen vurderer hun selv og konstaterer, at hun i sine unge år nok var lidt dominerende, men med årene har lært at tage personerne, som de er og ikke prøver at lave om på dem.

Stig Den næste jeg møder er Stig Smirnoff, der er bedre kendt som kvarterets ”buscharmør”, som Anders fra Cirkuspavillonen siger ind over interviewet, hvorefter Stig venskabeligt vifter ham væk med armen og et drenget smil. Stig har ingen kæreste, og føler sig da en gang imellem lidt ensom. Men han synes ikke det betyder så meget. Han har en kat og en datter han er meget glad for, men som ikke bor hos ham. Stig har også været gift, men blev skilt for 5 år siden og tilføjer: »Og så har jeg været gift et par gange eller tre før det. o, jo jeg har prøvet livet !« og ser pludselig meget alvorlig ud og kommer ind på, at i et af hans tidligere ægteskab var hans kone ham utro – » og at det virkelig ikke var særlig rart«.

Hvis Stig skulle finde en kæreste i dag, ville han aldrig bruge internettet til det. Han vil til en hver tid foretrække at mødes helt naturligt f.eks. til en kulturaften eller ved busstoppestedet.

Stig slutter af med at give mig dette råd: Man skal behandle sin kone flot og kærligt, og det skal man også gøre med sin bil.

18 AGERPOSTEN-TEEN

For gammel til kærlighed ?Hvordan klarer kærligheden sig hos de ældre i Charlottekvarteret? Jeg har snakket med Ingelise på 72, der har så travlt, at hun ikke rigtig tænker over det der med kærlighed, Stig på 69, der har sin kat, og Farokh på 67, der blev forelsket på en mark i Marokko, og nu er gift med Das på 33 år.

Farokh Farokh, der fylder 67 her i maj, er gift med Das på 33 år. Han spørger mig, om jeg er chokeret over aldersforskellen. Hvad kan jeg næsten svare, andet end at kærligheden ikke har nogen alder. Han omfavner mig og siger:»Lige netop!«

Farokh fortæller, at han mødte Das på en rejse til Marokko for snart mange år siden. Han rejste rundt i landet for at filme og fotografere, fordi der er så smukt, og fordi det minder ham om hans eget hjemland Iran. En dag møder han en gruppe kvinder og mænd, der er i færd med høste marken med segl, altså med håndkraft. De lokale stopper arbejdet, måske fordi Farokh den gang havde et stort og vildt rastafari hår, et stort moustache og et videokamera i hånden. Han kommer nu hurtigt i snak med de lokale og pludselig begynder en af kvinderne at synge »rigtig, rigtig dejligt«, som Farokh udtrykker det. Kvinden opdager, at i al den tid, hvor hun har sunget, har Farokh kun filmet hende og glemt alt om de andre, så hun spørger pludselig:»Hvorfor filmer du kun mig ?« og Farokh svarer:»Fordi du synger så dejligt, at mit hjerte falder til ro«. Til det svarer hun:» Så gift dig med mig, så synger jeg for dig resten af livet«. Farokh tror selvfølgelig, at hun bare laver sjov og han siger:»Lad være, jeg er gammel og du er ung?« Hun affejer ham og siger, at hun altid har ville have en som ham, og samme dag aftaler

de, at de skal giftes. Til historien hører, at der skulle gå hele 7 år, før Das fik opholdstilladelse i Danmark, og Farokh har derfor i alle årene rejst frem og tilbage mellem Charlottekvarteret og Marokko.Siden har mange af Farokhs venner drillet ham med den store aldersforskel, dog mest for sjov. Faktisk troede Farokh selv, at Das var omkring de 37 år dengang ude på marken, men som han konstatere: »Hun var en del yngre, og jeg gætter på, at hun måske så ældre ud, fordi hun havde arbejdet i marken i mange år under den skarpe sol«. Farokh afslutter med at fortælle, at kun hans datter troede på ham, da han fortalte om sin kærlighed til en kvinde i Marokko, og sagde:»skynd dig at gifte dig!« Hun er enig med dig og mig: Kærlighed har ikke nogen alder!

19

Adidas sko koster fra 599 til 899 kr. Børnestørrelserne er billigere.

Adidas sko findes i et udvalg af forskellige farver og modeller.

Adidas bukser koster fra 350 til 400 kr.

Adidas bukser findes i mange forskellige farver, men de mest købte er blå og sorte.

Jeg

vil væ

re

mains

trea

m

Skrevet af: Sofie Fischer og Laura Ahrenkiel Andersen. Foto: Simone Green Jakobsen.

20 AGERPOSTEN-TEEN

Frederik Bilsby går med Adidas, og det er der en god grund til: ’’Fordi at jeg gerne vil være rig-tig mainstream’’, siger han, da vi spørger ham, hvorfor han gerne vil gå i Adidas. Han er ikke selv sikker på, hvorfor alle går i Adidas bukser, men han synes, at de har et flot look. ’’Jeg går i det, fordi andre går i det, og jeg vil gerne være main-stream’’, siger han. Han går ca. i det hver 3. dag. Han startede på Adidas for ca. et år siden, da han blev inspireret af sin søster. Vi har fået et indtryk af, at mange netop bliver inspireret af hinanden eller deres søskende.

’’Det ved vi ikke’’Vi har også haft en samtale med tre drenge, der er ret uenige i, hvad Frederik har udtalt sig om. De synes, at det kun drejer sig om få, der har Adidas bukser, men til gengæld har to af dem selv Adidas sko på. ’’Det ved vi ikke ’’, svarer de, da vi spørger, hvordan det kan være, at så mange har Adidas sko, men også her synes en af dem, at det ikke er så mange igen. ’’Jeg har ikke andre at tage på’’, svarer en af drengene, da vi spørger, hvorfor han går med Adidas sko. Et par dage efter hører vi fra en af vores kilder, der går på Fløng Skole, at alle drengene fra klassen havde Adidas bukser på. Dette modsiger, hvad drengene forklarede os. Vi vil nok vove at påstå, at Adidas er mainstream på Fløng Skole.

De originaleDe originale Adidas sko er de mest populære af slagsen, men nu er de helt nye med flotte farver også blevet en del af moden. Flere og flere får Adidas sko, og det kan vi godt forstå, for vi synes heller ikke, at der er noget, der kan slå Adidas.

Adidas er et meget udbredt mærke i Hedehusene. Vi har besøgt Fløng Skole og snakket med 12 personer, som alle gik med Adidas, og det var ret vildt, at ingen rigtig vidste, hvorfor de gjorde det. De har givet os et indtryk af, at det bare er en selvfølge, at man går med Adidas. Dog var der én, som skilte sig ud, i vores interview, nemlig Frederik Bilsby.

21

Alle pigerne gik i kjoler og nederdele hver dag. Det fortæller Lissi, da vi er blevet budt indenfor og placeret rundt om hendes køkkenbord. ”Jeg gik kun i rødt, blåt og hvidt med neutralt farvede blomster på. Det meste af tøjet var normalt hjemmesyet, fordi tøjet var rigtig dyrt den gang”. Lissi kan i øvrigt fortælle, at det først var i 60’erne, at man begyndte at lave bukser specielt til piger. Hun siger også, at det er meget svært at forklare, hvorfor hun netop gik i det tøj. Det var nu nok mest, fordi alle andre også gjorde det. De satte ikke så meget spørgsmålstegn ved moden den gang.

Hvidt er stadig et hitVi stiller Sara det samme spørgsmål. ”Til hverdag går jeg i jeans, T-shirts og sweatshirts.

Jeg kan bedst lide at gå i sort og hvidt. Jeg går i det tøj, som jeg føler mig mest tilpas i.”. Hun siger også, at hun har lagt mærke til at folk, som går meget i opknappet tøj, for det meste er ret generte og indelukkede. Folk som derimod er udadvendte, går oftere i mere udfordrende tøj. Når Sara skal have nyt tøj, skal symaskinen ikke findes frem. Hun tager bare en shoppetur på Ros Torv eller til City 2 med veninderne.

Permanentet hår i byen”Det er jo ingen hemmelighed, at I ser smartere ud i dag, end vi gjorde den gang”, svarer Lissi, da jeg spørger hende: ”Hvordan ville din stil se ud, hvis du var teenager i 2014?”. ”Jeg ville jo selvfølgelig se ud som alle jer andre. Måske en nederdel og en lille

Hvordan har moden og opfattelsen af den ændret sig gennem tiderne? Vi er taget ud for at interviewe 14-årige Sara Bellerby og 68-årige Lissi Strubberg. Vi sammenligner de to generationers synsvinkler på mode henover 64 år.

Af Katrine Strauss og Anna Wraa

mode med måde

22 AGERPOSTEN-TEEN

Begrundelse for artikel:

Vi har valgt at lave denne artikel fordi, vi ikke tror der er særlig mange unge mennesker der ved, hvordan moden var for 50 år siden. Det kunne jo selvfølgelig være rigtig fedt at finde ud af, hvad forskellene på moden er, og hvordan den har ændret sig gennem tiderne.

top. Vi havde alle permanentet vores hår og vi brugte kun makeup, når vi skulle i byen og danse” svarer Lissi. Det ville formodentligt ikke tage Lissi mange sekunder at observere, at permanentet hår er gået af mode i dag og at makeup er ligeså vigtigt en del af pigers morgenritual som at børste tænder. Yngre fascineres af mode”Mode og makeup blev først et hit 16-18 års alderen”. Det er en af de ting, Lissi siger, da jeg spørger hende, hvornår hun og hendes veninder begyndte at gå op i mode. Hun siger, at det først skete i 16-17 års alderen. ”Hvis jeg skal give min tøjstil et særligt navn, ville det nok være den mere moderne stil i modsætning til sportsstil og den feminine stil”, fniser Sara.

Jeg spørger hende, hvornår hun og hendes veninder begyndte at gå op i mode og makeup. ”Jo, altså vi begyndte nok at gå op i makeup, da vi var omkring 12 år. Mine veninder begyndte først at gå rigtigt op i mode i starten af 7. klasse, men jeg begyndte i midten af 6. Så jeg var nok 12-13 år.”

At der er sket en udvikling i forhold til mode, kommer vel ikke bag på nogen, men at der er sket et skred på op helt til seks år i relation til, hvornår interessen for tøjstil og makeup bliver vakt er alligevel tankevækkende. Hvornår mon det bliver moderne at lave modeshows, der henvender sig til børnehavebørn?

mode med måde

!

23

? Lizette Harritsø, der er præst ved

Ansgarkirken

MODERNE

KIRKE

M O B I L S T O L EMED

24 AGERPOSTEN-TEEN

Ansgarkirken ved Hovedgaden i Hede-husene ligner en helt almindelig kirke udenpå. Men det overrasker os, at

kirken indeni ser langt mere moderne ud. Liz-

ette Harritsø, der er præst ved Ansgarkirken og

Reerslev kirke, har aldrig to ens dage. Udover

at skulle holde prædikener, taler hun også

med folk, der gerne vil vide noget om, hvad

kirken udbyder eller bare med mennesker, der

har brug for nogen at tale med. I Hedehusene

kommer der et fint antal mennesker hver dag. I

Reerslev kommer der dog ikke så mange, hov-

edsageligt fordi at byen er mindre. Selvom det

ikke er et konkret mål, siger Lizette, at det altid

ville være dejligt med flere besøgende.

Den nye kirke er socialLizette fortæller, at den traditionelle kirke har

nogle grundprincipper, som enhver kirke skal

kunne opfylde. Dette inkluderer ceremonier

som vielse, begravelse, dåb samt prædikener.

Den moderne kirke er til gengæld meget mere

socialt anlagt end tidligere, mener Lizette,

der fortæller, at der er kommet mange flere

arrangementer ( f.eks. koncerter) og personlige

samtaler end før i tiden.

Lizette er også meget engageret i sit arbejde og

håber, at det kommer til udtryk ved hendes en-

ergi og ved, at hun forhåbentligt afholder gode

taler og prædikener. Det faktum, at hun også

kan få en god håndfuld penge for det, er bare

en ekstra bonus. Men, selv med en mindre-

eller helt uden løn ville hun stadig udføre sit

job. Men, eftersom dette ikke ville give nogle

penge, ville hun være nødt til at finde et andet

job på længere sigt.

Håber at kunne inspirere andreDa vi spurgte, hvorfor Lizette valgte at blive

præst, sagde hun, at hun blev inspireret af

den præst, der konfirmerede hende i sin tid

og gjorde, at hun selv fik lyst til at gøre det

samme. Lizette siger også, at hun håber, at

hendes arbejde vil kunne inspirere andre på

samme måde.

Arkitekturen overraskerUdenfor ser Ansgarkirken ud som alle an-

dre kirker; en hvid bygning med et tårn og

en kirkegård bagved. Det moderne byggeri

kan dog også anes udenpå, da selve kirken er

forbundet til en anden bygning, der funger-

er som kontorbygning. Det er sognegården.

Indenfor er der flisebelagt gulv og forskelligt

farvede stole, der kan rykkes rundt på i stedet

for de traditionelle bænke, som man normalt

ser i kirkerne samt en metalprædikestol. Dette

er alt sammen med til at give et indblik i den

moderne tid, hvor man skal være mobil og

omstillingsparat.

Kirken skal nok klare sigPå vej hjem taler vi om, at Lizette var et åbent

og positivt menneske, som helt sikkert kan

gøre en forskel for kirken. Vi synes, at både

hun og selve kirken står for noget nyt, og vi

tror på, at kirken nok skal overleve i mange år

fremover.

Af: Emma Østerberg & William StocknerFoto: Kecia Nielsen

Vi tog op på hovedgaden i Hedehusene for at tale med præsten

Lizette om den kulturelle og moderne kirke, Ansgarkirken.

25

Gamere og klanerLad os starte ved roden. Gamer er slang for en, der dedikeret spiller computerspil. Typisk er gamere også integreret i en ”klan” eller ”guild”, hvilket er en gruppe af spillere, hvis mål er de samme. Nu vi er inde på emnet klan, er det relevant at nævne ”teamspeak”. ”Teamspeak” er et program, hvor spillere kan tale og chatte med hinanden. De fleste klaner i dag har en team-speak.

Er E3 ikke en motorvej?Der er også store sociale gamer-forsamlinger, som F.eks. E3, hvor der typisk bliver lanceret mange nye spil også meget ”cosplay” på E3. ”Co-splay” er spillere, der klæder sig ud som karak-terer fra deres yndlingsspil.

Events, hvad er det for noget?Der bliver hver uge arrangeret masser af ”events”, hvilket er forsamlinger af spillere i et spil. Der er events i alle slags spil, helt fra CallOfDuty til

Dota2. Events kan variere i størrelse fra ganske få spillere op til flere tusinder. Men, fælles for dem er, at det kun kan lade sig gøre ved at flere deltager i samme aktivitet. Ved sidste event jeg deltog i, var vi ca. 150 deltagere.

Den sociale slagsideInden for alle slags spil, findes der en type spillere, som hedder ”Troll’s”. Det er spillere, hvis hovedformål er at provokere og nedgøre andre spillere. Der findes Troll’s inden for alle typer spil, og de spiller altså ikke for at vinde, men for at gøre livet surt for andre spillere.

Sammen på flere måderPersonligt mener jeg som sagt ikke, at gamere generelt er asociale. Der er selvfølgelig asociale aspekter i gaming, fordi man typisk sidder alene foran sin computer. Men, mange af vores aktiviteter gør vi i fællesskab - et interessefæl-lesskab, hvor vi også udenfor spillet - har meget at snakke om.

Jeg tror ikke, at der er noget definitivt svar på det spørgsmål. Der er jo, som ved så mange andre diskussioner, delte meninger. Personligt mener jeg, at vi er nogle af de mest sociale og åbne mennesker der er. For eksempel ville man jo ikke gå rundt og sige ”hej” til alle på gaden i en storby. Men gamere kan altid sige hej til hinanden, lige meget hvor mange der er på serveren. I cyberspace er alle lige meget værd som mennesker.

ER VI GAMERE ASOCIALE?

Af: Magnus Østergaard Larsen

26 AGERPOSTEN-TEEN

GG: ”Good Game”- altså godt spil på godt gammelt, men alligevel rimeligt moderne dansk. GG bruges i slutnin-gen af et spil for at fortælle både ens holdkammerater og ens modstandere, at man nød at spille med dem.

BG: ”Bad Game”- er GG’s modsæt-ning. Det bruges for at fortælle ens gamer-kammerater, at man ikke brød sig om den omgang. Det kan også betyde at ens resultater ikke var tilfredsstillende og det derfor var en dårlig omgang.

BRB: ”Be Right Back”- på dansk vil det blive oversat til ”tilbage om lidt” og det bruges, som man nok kan regne ud, når man bliver nødt til at gå. Det kan fx bruges, hvis man skal på toilettet eller spise.

GTG: ”Got To Go”- denne forkortelse kan man bruge, hvis man skal gå. Så ved ens venner, at man ikke er der mere, og at man nok ikke kommer tilbage lige med det samme.

AFK: ”Away From Keyboard”- her har vi endnu en forkortelse, der han-dler om at være væk. Denne betyder bare, at man er væk fra sit tastatur. Det vil sige, at man faktisk godt kan være i kontakt med dem, som man spiller sammen med, selvom man ikke spiller.

Guide til Gamer-forkortelser

Her har du de mest anvendte forkortelser, der kan hjælpe dig med at forstå, hvad de andre spillere skriver!

Journalist: Frederik Bressendorff

27

A: 8B: Liverpool FCC: Swansea D: Bayern München E: Ukraine F: 11. juli 1990 G: Fobien for lange ord H: Grøn I: Kid ink ft. Chris Brown J: Æsel

Fodbold:

A. Hvad for et nr. har Xavi for landsholdet?

6 8 7

B. Hvem vandt Champions League i 2005?

FC Barcelona AC Milan Liverpool FC

C. Hvilken fodboldklub blev Michael Laudrup fyret for?

Swansea F.C.Barcelona Southampton

D. Hvem vandt Champions League i 2013?

Bayern München Dortmund Real Madrid

Boksning:

E. Hvilket land kommer Vasyl Lomancenko fra?

Ungarn Ukraine Slovanien

Trivia:

F. Hvornår er Gustav Salinas Andersen født?

11. juni 1991 11. juli 1991 11. juli 1990

G. Hvis du lider af Hippopotomonstrosesquippedaliafobi hvilken fobi har du så?

Fobien for lange ord Fobien for flodheste Fobien for mænd

H. Hvilken farve var Coca-Cola oprindeligt?

Rød Brun Grøn

I. Hvem synger sange ¨Show me¨?

Kid ink ft. Chris Brown Kid ink ft.Tyga Tyga ft. Chris Brown

J. Hvad hedder æslet i Shrek?

Donkey Æsel Bernhard

Af: Layouterne