241
”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle og uformelle netværksrelationers betydning for dynamikken i indvandrerejede virksomheder” Delrapport 1: Selverhvervende indvandrere - Vilkår, Potentialer. Udarbejdet med støtte af: Erhvervs- og Byggestyrelsen September 2005 Udarbejdet af: Shahamak Rezaei & Marco Goli, Forskningsgruppen Velfærdsstat & Velfærdssamfund, Institut for Samfundsvidenskab & Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

og uformelle netværksrelationers betydning for dynamikken i indvandrerejede virksomheder” Delrapport 1:

Selverhvervende indvandrere - Vilkår, Potentialer. Udarbejdet med støtte af: Erhvervs- og Byggestyrelsen

September 2005

Udarbejdet af: Shahamak Rezaei & Marco Goli, Forskningsgruppen Velfærdsstat & Velfærdssamfund, Institut for Samfundsvidenskab & Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

Page 2: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING .......................................................................................................................................................4

1. RESUMÉ...........................................................................................................................................................6

2. SELVERHVERVENDE INDVANDRERE – VILKÅR & POTENTIALER .................................................9 Den teoretiske forståelsesramme..............................................................................................................................9 Uudnyttede potentialer..........................................................................................................................................11 Dilemmaet...........................................................................................................................................................13 Centrale problemstillinger.....................................................................................................................................14

3. METODISK TILGANG ..................................................................................................................................16

4. INDVANDRERBEFOLKNINGEN – ET DEMOGRAFISK PORTRÆT..................................................19 Indvandrerbefolkningens sammensætning..............................................................................................................20 Demografiske data................................................................................................................................................26 Andelen af selvstændige .......................................................................................................................................28 Uddannelsesretninger ...........................................................................................................................................34 Sammenfatning ....................................................................................................................................................42

5. UDDANNELSENS BETYDNING FOR VÆKST, BRANCHESPREDNING & BREAK OUT..............44 Sammenfatning .................................................................................................................................................. 103

6. UDDANNELSE OG INDKOMST...............................................................................................................105 Sammenfatning:................................................................................................................................................. 135

7. SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER .............................................................................................136

LITTERATUR ...................................................................................................................................................141

Page 3: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag: Bilag 1: Inspiration til Spørgeguide Bilag 2: Variabelliste Bilag 3: National oprindelse og socioøkonomisk placering 1998 - 2001 Bilag 4: Uddannelsesretning/-niveau og brancheplacering 1998 - 2001 Bilag 5: Antal virksomheder fordelt efter uddannelsesretning og brancheplacering i forhold til specifikke nationale oprindelseslandegrupper Bilag 6: Specificeret uddannelsesretning og den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst for specifikke nationale oprindelseslandegrupper 1997 – 2002

Page 4: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

4

Indledning I de seneste år har international og dansk forskning fremhævet de strukturelle og institutionelle vilkår, under hvilke selverhvervende indvandrere med vidt forskellige baggrunde, foretager deres valg og prioriteringer i den økonomiske sfære. Blandt andet er disse præferencer i forhold til økonomiske og arbejdsmæssige dispositioner blevet studeret indgående. (Portes 1995; Portes & Sensenbrenner 1993; Waldinger 1996; Rath 1998a; Rezaei 2001, 2002). I den forbindelse har især indvandrernes egne - ofte monoetniske – uformelle netværk været genstand for teoretisk og empirisk opmærksomhed. Ofte med særlig fokus på netværkenes implikationer for integration, vækst, break out og mainstreaming, samt på samspillet mellem disse netværk på den ene side og den eksisterende mulighedsstruktur på den anden. I dansk sammenhæng er disse og lignende problemstillinger som oftest blevet knyttet til to overordnede perspektiver: Først og fremmest hvilke implikationer denne udvikling har for fremtidens velfærdssamfund, og dernæst hvordan samfundsinstitutioner og øvrige formelle og uformelle aktører kan bidrage til, at udvikle de bedste og mest effektive scenarier for indvandrerne – såvel som for det fulde samfund. Den konkrete sammenhæng mellem på den ene side indvandrernes uddannelsesmæssige kvalifikationer, erhvervet i hjem- eller værtslandet, og på den anden side de danske samfundsinstitutioners bestræbelser på en effektivisering af processerne er kun yderst sjældent blevet knyttet til forskning rettet mod erhvervspolitiske formål. Der eksisterer derfor i dag ikke et overblik over hvilke uddannelsesmæssige kvalifikationer der findes blandt selverhvervende indvandrere, hvordan disse bliver udnyttet, samt hvilke rolle r uddannelses- og erhvervspolitiske institutioner og praksis spiller i denne sammenhæng. Herværende projekt »Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle og uformelle netværksrelationers betydning for dynamikken i indvandrerejede virksomheder« er et skridt i denne retning. Omdrejningsaksen for projektets i sin helhed (Både denne Delrapport 1 og den afsluttende hovedrapport) er følgende spørgsmål: - Hvilke mønstre karakteriserer indvandrerejede virksomheder, og i hvilken grad bidrager disse mønstre til udviklingen og udnyttelsen af indvandrernes uddannelsesmæssige kvalifkationer, herunder om der egentlig er tale om et ressourcespild i forhold til udnyttelsen af disse kvalifikationer?1 - Hvordan kan man minimere evt. ressourcespild, samt maksimere samfundets, herunder indvandrersamfundets, gevinst ved en større udnyttelse af indvandrernes kvalifikationer? Det overordnede mål omfatter således udover registerbaserede kvantitative beskrivelser i denne og næste rapport, også en afklaring af, hvordan de relevante uddannelses- og erhvervspolitiske institutioner via ændret praksis og prioriteringer kan bidrage til, at de forhold der reproducerer en eventuel ineffektiv udnyttelse af de selvstændige indvandreres uddannelsesmæssige kvalifikationer bearbejdes, således at de eksisterende kvalifikationer blandt selvstændige indvandrere, dels udnyttes ved en korrekt branchemæssige placering, og dels udvikles yderligere. 1 For perspektiver i forhold til hvilke interne og eksterne dynamiske krafter der bidrager til reproduktion og ændringer af det eksisterende mønster i indvandrersamfundet, henvises til ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” (Rezaei 2005)”

Page 5: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

5

Projektet, der blev påbegyndt medio december 2004, er tilknyttet Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi ved Roskilde Universitetscenter og er finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Adjunkt Shahamak Rezaei er bevillingshaver og leder projektet. For løbende kvalitetssikring er der nedsat en følgegruppe bestående dels af repræsentanter fra forskningsmiljøer indenfor området, dels af embedsmænd der repræsenterer institutioner der beskæftiger sig med problematikken. Empiriindsamlingen samt analyser i forbindelse med nærværende rapport er udført af følgende projektteam:

• Shahamak Rezaei, cand. oecon., Ph. D. • Marco Goli, cand. scient. pol., Ph.D. • Svend Møballe, BA, stud. scient. soc. • Maya Hussain-Engberg, BA, stud. scient. soc.

Marco Goli har været projektets hovedarbejdskraft der via sit aktive engagement og sin kritiske tilgang bidrog til skærpelsen af projektets empiriske fokus. Svend Møballe har bidraget især til de statistiske analyser. En særlig tak til Svend Møballe for hans store engagement i projektet og for at have været en kompetent sparringspartner især i.f.m. SAS-programmering og behandling af store datamængder, hvor hans høje faglige kompetence gang på gang har overrasket projektteamet. En stor tak skal rettes til medlemmerne af følgegruppen bestående af Specialkonsulent Ib Kjøller (Erhvervs- og Byggestyrelsen), Specialkonsulent Jette V. Kristensen (Københavns Kommune), Specialkonsulent Charlotte Hamburger (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration), Direktør Michael Lange (EVU), Professor Feiwel Kupferberg (DPU), Professor Bent Greve (RUC) og Torben Bager professor ved (SDU) samt direktør for IDEA, for deres store og vedvarende interesse for projektet og løbende faglige sparring. Der rettes en særlig tak til medlem af følgegruppen, Ib Kjøller, der har udvist projektet et særligt engagement og har været en kompetent sparringspartner. Uden hans ihærdige indsats kunne projektet formentlig ikke opstartes så hurtigt som det er sket. En særlig tak rettes endvidere til Danmarks Statistik (Forskningsservice), som har bidraget med dataetablering og rådgivning i forbindelse med registerdatabaserne og projektets registeranalyse. Shahamak Rezaei, 2005

Page 6: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

6

1. Resumé Hovedresultater og konklusioner Dette forskningsprojekts centrale ærinde har været; at afdække omfanget og karakteren af uddannelser blandt selverhvervende indvandrere og efterkommere, samt at belyse hvorvidt de selverhvervende indvandrere og efterkommeres uddannelser bliver udnyttet med henblik på at afhjælpe branche-enklavisering og fremme branchespredning, mainstreaming og break out. Undersøgelsens design, metodiske valg og analytiske fokusering tjener herudover målsætninger at præsentere relevante policy-anebfalinger i den forbindelse. Undersøgelsens mål er således at bidrage til minimering af evt. individuelle og samfundsmæssige ressourcespil ved at tilvejebringe viden til brug for en mere målrettet erhvervspolitisk indsats i forhold til selverhvervende indvandrere og efterkommere. Dette mål er søgt opfyldt via en identificering af de segmenter blandt populationen selverhvervende indvandrere og efterkommere, der under givne strukturelle og institutionelle forhold har vist en potentiale til branchespredning, mainstreaming og break out Det samlede kvantitative datagrundlag, som er til rådighed for dette projekt, består bl.a. af særligt dataudtræk fra Danmarks Statistik af person- og virksomhedsdata for hvert af årene 1997 til 2002. Udtrækket består af hele populationen af indvandrere og efterkommere (100 %) samt en 10 % stikprøve af populationen af indfødte danskere som kontrolgruppe. Udtrækket er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks databaser RAS (den Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik), IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning), CER (det Centrale ErhvervsRegister), Statistikregisteret vedrørende indkomsterstattende ydelser (den såkaldte sammenhængende socialstatistik), Befolkningsregisteret samt FIDA. Data samt analyserne i undersøgelsen viser bl.a.:

• At der er en betragtelig del virksomhedsejere blandt indvandrere og efterkommere som har uddannelser på højere niveau, men som alligevel etablerer sig i de mest typiske ”indvandrerebrancher”, såsom kiosker, grillbarer o. lign. Tidligere forskning har vist at uddannelsesmæssige kvalifikationer hverken bliver brugt eller udviklet indenfor disse brancher.

• At den manglende sammenhæng mellem selverhvervende indvandreres uddannelsesmæssige

kvalifikationer og deres brancheplacering er ikke blevet forbedret nævneværdigt i perioden 1997 – 2001.

• At der ikke eksisterer en positiv sammenhæng mellem på den ene side de selverhvervende

indvandreres uddannelsesmæssige kvalifikationer, og på den anden side deres årlige bruttoindkomst. Der er for indvandrernes vedkommende ikke megen gevinst ved et skift fra offentlig forsørgelse til en tilværelse som selvstændig – såfremt der kun analyseres på de registrerede indkomstberetninger; den selvstændige indvandrers gennemsnitlige indtjening overstiger kun i meget beskeden grad indtægterne for en indvandrer på overførelsesindkomst. (for vise grupper er der tale om direkte tab.)

• At de selverhvervende indvandreres uddannelser, som situationen er i dag, langt fra i tilstrækkelig

grad bliver udnyttet i forhold til fremme af branchespredning, mainstreaming og break-out. Der er således tale om et samfundsmæssigt ressourcespil. Men der findes også potentialer der kan styrkes med henblik på at generere en positiv udvikling i forhold til afhjælpning af brancheenklavisering.

Page 7: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

7

Rapporten belyser en lang række centrale forskelle mellem de forskellige nationale oprindelser og øvrige variabler så som uddannelse, historikken på arbejdsmarkedet, socio-økonomisk status, opholdslængde, statsborgerskab, andel af selvstændige, vækst i antallet af selvstændige, vækst i antal af virksomheder, indkomstforskelle tværs over nationale oprindelser og mellem selvstændige, lønmodtagere og arbejdsløse intern i de enkelte nationale oprindelser, m.m. I forhold til opfyldelsen af rapportens målsætning om at fremsætte policy-anbefalinger, kan på den positive side fremhæves at de foreløbige resultater tyder på at de fremtidige erhvervspolitiske indsatser, med fordel kan rettes mod to kategorier blandt populationen. Det drejer sig om:

• Selvstændige efterkommere

• De højtuddannede selverhvervende indvandrere Dog bliver forholdet gransket yderligere i det vider arbejde. Resultaterne i foreliggende rapport bygger som nævnt før på kvantitative registerdata. Den analytiske enhed i denne ”delrapport 1” er ”personen” dvs. ”indvandreren/efterkommeren” der er ejer af en virksomhed. Med henblik på at udvide og styrke det empiriske grundlag for de kommende erhvervspolitiske policy-anbefalinger, der er omdrejningsaksen for projektets næste og afsluttende hovedrapport, vil den analytiske enhed endvidere udbygges med ”virksomheden” der er ejet af indvandrere og efterkommer. Herudover vil projektets hovedrapport også indeholde kvalitative data med henblik på at afdække de forhold der ikke lader sig indfange af registerdata. En skarpere fokusering på de to ovennævnte kategorier vil yderligere tjene indfrielsen af projektets målsætninger. Rapportens struktur Herværende rapport (delrapport 1) tager udgangspunkt i en empirisk kvantitativ beskrivelse af nogle af de mønstre der præger indvandrerejede virksomheders vilkår. Projektets centrale ærinde er, at afdække disse mønstre og betydningen af de eksisterende uddannelsesmæssige kvalifikationer blandt selvstændig t erhvervsdrivende indvandrere, samt måden hvorpå disse kvalifikationer bliver udnyttet. Omfanget og karakteren, samt omstændighederne omkring anvendelsen, af de selvstændigt erhvervsdrivende indvandreres uddannelsesmæssige kvalifikationer kan næppe forstås fuldt ud, såfremt man i sine overvejelser ikke medtager de overordnede og grundlæggende strukturelle, kognitive og institutionelle forhold, der udstikker det sæt af alternative handlingsstrategier, som den enkelte indvandrer konfronteres med i sin dagligdag. En lang række af disse kognitive, strukturelle og institutionelle grundvilkår er beskrevet i det nyligt afsluttede forskningsprojekt ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” (Rezaei 2005), som sætter indvandreres iværksætteri og selverhvervs-strategier i et velfærdsstatsligt og socioøkonomisk perspektiv. Herudover præsenterer projektet om Det duale Arbejdsmarked en række teoretiske perspektiver, der sætter de omfattende empiriske beskrivelser af de selvstændige indvandreres handlingskapaciteter, -potentialer og -muligheder i et helhedsorienteret bottom-up-baseret perspektiv, der viser mulige årsagssammenhænge, anvendelsen af netværk m.m. Idet herværende rapport følger et konkret empir isk, policy-orienteret ærinde, er der i forhold til de teoretiske perspektiver udelukkende præsenteret de mest overordnede og umiddelbart relevante (Kapitel 2). Efter præsentationen af den korte teoretiske forståelsesramme beskrives de centrale forhold omkring projektets metode (Kapitel 3). Kapitel 4 tegner et overordnet portræt af indvandrerbefolkningen, med selvstændige indvandrere sammenlignet med alle i den erhvervsaktive alder som fokus. Kapitlet præsenterer således registerbaserede databeskrivelser vedrørende

Page 8: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

8

indvandrerbefolkningens sammensætning som helhed, samt i forhold til specifikke nationale oprindelseslandegrupper, opholdslængde, deres alders- og kønssammensætning, civilstand, de forskellige nationale oprindelseslandegruppers socioøkonomiske status, andelen af selvstændige i hver af de nationale oprindelseslande og i forhold til populationen af personer i den erhvervsaktive alder, deres indkomstmæssige placering og status, hvordan andelen af de selvstændige i hver af grupperne har udviklet sig over tid (perioden 1997-2002), hvordan de uddannelsesmæssige mønstre tegner sig blandt forskellige nationale oprindelseslandegrupper, samt hvordan den socioøkonomiske status har ændret sig i den samme periode (1997-2002) for forskellige grupper (I forbindelse med sidstnævnte periode, og grundet de yderst marginale forskelle fra år til år, er kun medtaget start- og slutåret i perioden, dvs. 1997 og 2002. Tabellerne vedrørende de mellemliggende år er at finde i bilagene). Kapitel 5 handler om de selvstændiges uddannelsesmæssige kvalifikationer og hvorvidt disse bliver udnyttet qua den branchemæssige placering som indvandrere fra specifikke nationale oprindelseslandegrupper har. Konkret giver kapitel 5 overblik over følgende spørgsmål: - Antal virksomheder ejet af indfødte danskere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche dels i 1997 og 2002 - Antal virksomheder ejet af indvandrere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 og 2002 - Antal virksomheder ejet af efterkommere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 og 2002 - Hvordan ændringer i antallet af virksomheder ejet af personer med længerevarende uddannelser har bidraget til branchespredning og dermed større udnyttelse af uddannelseskapaciteten fordelt efter oprindelseslande Kapitlet bidrager med ny viden om forskelle i udviklingen af virksomhederne, herunder antal og den branchemæssige spredning eller koncentration der gør sig gældende i forhold til disse overordnede grupper. Det sidste og afsluttende kapitel 6 beskriver forholdet mellem: på den ene side overordnede sociogrupper, såsom selvstændige, lønmodtagere, arejdsløse, og på den anden side den årlige bruttoindkomst. Der bliver sat fokus på den udviklinge der karakteriserer forholdet mellem de ovennævnte faktorer over en periode på 6 år dvs. 1997-2002. Det afsluttende kapitel 7 vil dels sammenfatte delkonklusionerne fra de enkelte kapitler, og dels fremhæve de væsentligste resultater. Endelig vil der i dette kapitel - dels som inspiration og dels som oplæg til det videre arbejde med belysningen af projektets to overordnede spørgsmål - blive præsenteret spørgsmål og forhold der vil søges belyst i projektets anden og sidste del.

Page 9: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

9

2. Selverhvervende indvandrere – Vilkår & potentialer I de senere år har international og dansk forskning fremhævet de strukturelle og institutionelle vilkår under hvilke mange selverhvervende indvandrere foretager deres valg og prioriteringer blandt deres præferencer i forhold til økonomiske og arbejdsmæssige dispositioner (Portes 1995; Portes & Sensenbrenner 1993; Waldinger 1996; Rath 1998a; Rezaei 2001, 2002). Herudover har indvandrernes socioøkonomiske status, og - oftest monoetniske - netværk, og disses implikationer for integration, vækst, break out og mainstreaming været genstand for skærpet teoretisk og empirisk opmærksomhed. I dansk sammenhæng bliver disse og lignende problemstillinger som oftest knyttet til to perspektiver; først og fremmest hvilke implikationer denne udvikling har for fremtidens velfærdssamfund, og dernæst hvordan samfundsinstitutioner og øvrige formelle og uformelle aktører kan bidrage til, at udviklingen sikrer de bedste og mest effektive scenarier for indvandrerne såvel som for hele samfundet.

Den teoretiske forståelsesramme Indvandrernes ageren i den økonomiske sfære, på kollektivt- såvel som på individniveau, kan og bør ikke studeres uafhængigt af den mulighedsstruktur der via formelle og/eller uformelle reguleringer, samt på såvel eksplicit som implicit vis og i daglig praksis udstikkes af samfundsinstitutionerne. (Scheffer, 2002, Goli, 2002, Banton, 1996, Hechtor, 1994, Goli & Rezaei, 2004). På individniveauet, dvs. set ud fra den enkelte virksomhedsejers synspunkt og i særdeleshed under træge mulighedsstrukturer, kan en tillidsbaseret indlejring i sociale netværk og et lokalmiljø , sikre overlevelse ved at kompensere for potentielle tab, der blandt andet kan være afledt af mulighedsstrukturen. Tillidsbaserede transaktioner og arbejdsmæssige relationer reducerer under sådanne vilkår transaktionsomkostningerne for virksomheder, der af den ene eller den anden grund, befinder sig på det såkaldt ”uformelle arbejdsmarked”. (Rezaei 2001, 2002). Ifølge Roberts (1994: 9) er: "The trust necessary to conduct business under these [informal] conditions […] mainly generated by kinship and community relations, including ethnic ones, while in the formal economy it is mainly generated by laws that guarantee contract and the operation of the free market. The availability of trustworthy personal relations, consequently, is essential to the economic success of informal enterprise". Uformel produktion/transaktion (i endnu højere grad end formel produktion/transaktion) finder sted indenfor en moralsk struktur hvor afgrænset solidaritet og sanktionerbar tillid spiller en central rolle (Epstein 1994, Portes & Sensenbrenner 1993, Rezaei 2001, 2002). Noget som ifølge Portes & Sensenbrenner (1993) kan forstærkes i situationer hvor grupper i samfundet støder ind i begrænsninger af deres økonomiske muligheder, bliver genstand for fordomme eller oplever manglende anerkendelse af deres medbragte eller i værtslandet erhvervede kvalifikationer og kompetencer (se Rasmussen, 2005) hvilket kan føre til, at de ser sig nødsagede til at mobilisere og aktivere specifikke kulturelle repertoirer. Set i relation til indvandrerejede virksomheder indikerer dette perspektiv, at virksomhedsejernes økonomiske handlinger ikke blot er udtryk for en traditionel økonomisk handling fra deres hjemlande, som en del af deres kulturelle arv, men en rationel respons i forhold til strukturelle og institutionelle rammer, som dels er givne af udviklingen af postindustrielle økonomier (Portes & Sassen-Koob 1987) og dels oplevelsen af den givne mulighedsstruktur. Det er også heri en stor del af begrundelsen for transnationale økonomier skal søges (jf. Faist 1997). Ideerne om såvel transnationale økonomiske dispositioner, betydningen af mulighedsstrukturen samt strukturelle og institutionelle rammevilkår, der er gransket i den internationale og danske forskning stemmer overens med teorien om et opdelt arbejdsmarked - det såkaldte ”duale arbejdsmarked” – der oprindeligt blev formuleret af Piore (1969). Ifølge Piores

Page 10: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

10

oprindelige definition, som gennem tiden er blevet anvendt af adskillige arbejdsmarkedsforskere, herunder danske forskere (Althauser, R.P. & Kalleberg, A.L. 1981, Boje, T. 1985, 1987 Boje, T. & Toft, Chr. 1989, Brüniche-Olsen, P. 1987, Jensen, P.E. & Kamedula, P. 1987, Nielsen, P. 1987, Nilsson, A. 1988 og Pedersen, P.J. 1982, 1983), er det primære arbejdsmarked kendetegnet ved aspekter som høje lønninger, gunstige arbejdsbetingelser, stabilitet i ansættelsesforhold, avancementsmuligheder samt regelret administration og overvågning af de generelle arbejdsregler. Det sekundære arbejdsmarked er derimod kendetegnet ved lave indkomster, ugunstige arbejdsbetingelser, usikre ansættelsesforhold, begrænsede avancementsmuligheder samt personlig og ofte vilkårlig overvågning i arbejdet. Piores undersøgelser begrænser sig dog til arbejdstagernes forhold.

Begrænsningerne hos Piore, ikke mindst den manglende belysning af aspekter vedrørende karakteren af indvandrernes møde med værtslandets institutioner, gør det hensigtsmæssigt også at inddrage de strukturelle forhold omkring indvandrerejede virksomheder samt arbejdsmarkedsstrukturen og dennes konsekvenser. Virksomhederne defineres ifølge R. T. Averitt (1968) ud fra deres placering i en økonomisk struktur. Der skelnes her mellem en center og en perifær sektor. Økonomien i centervirksomhederne er karakteriseret af Averitt ved relativt store virksomheder med en kompleks og bureaukratisk organisationsstruktur. Gennem en høj grad af markedskontrol, let adgang til kapital og en langsigtet markedsplanlægning er virksomhederne relativt resistente overfor konjunktursvingninger. De perifære virksomheder er små, markedsmæssigt afhængige af centervirksomhederne og især af konjunkturerne. Deres organisation er enkel, og der er tale om simpel overvågning i produktionen. De to forskellige virksomhedstyper forholder sig til de to arbejdsmarkeder, således at beskæftigelse på det primære delarbejdsmarked befinder sig i centervirksomhederne, mens beskæftigelsesmuligheder på det sekundære delarbejdsmarked befinder sig i de perifære virksomheder.

Det er netop i disse perifære virksomhedstyper at hovedparten af de selverhvervende indvandrere, der repræsenterer en broget skar af personer med højest differentierede kvalifikationer og kompetencer har etableret sig (se f.eks. Bager 1998; Bager & Rezaei 1998, 1999, 2000 og 2001; Barrett m.fl. 1996; Body-Gendrot & Ma Mung 1992; Body-Gendrot m.fl. 1992; Kloosterman 1998; Kloosterman, van der Leun & Rath 1998; Ma Mung 1992; Morokvasic 1993; Morokvasic, Phizacklea & Rudolph 1986; Morokvasic, Waldinger & Phizacklea 1990; Rath 1999; Rath & Kloosterman 1998, Razin 1993; Rezaei 2000, 2001 og 2002; Tarrius & Péraldi 1995; Waldinger 1996; Ward 1987).

Det duale arbejdsmarkeds idealtypiske opdeling i et primært og et sekundært delarbejdsmarked hviler på teorier om social stratifikation på baggrund af klasse, race og køn. Begrebsmæssigt er der ikke forbindelse til udøvelsen af uformelle økonomiske aktiviteter, disses årsager eller langsigtede konsekvenser. En reel forekomst af et dualt arbejdsmarked indenfor rammerne af det danske velfærdsstatsregime kan dog tænkes at implicere, at der på det sekundære delarbejdsmarked foregår en mere eller mindre systematisk tilsidesættelse af arbejdsmarkedsregler og lovgivning i øvrigt. Uformelle økonomiske aktiviteter, og de indvandrerejede virksomheders deltagelse i dem, kan dermed siges at udgøre et symptom på en forekomst af et dualt arbejdsmarked. Indvandrernes økonomiske dispositioner og transaktioner kan således ikke forstås fuldt ud uden at samspillet mellem dem og mulighedsstrukturen gøres til forståelsesramme.

De markeder og markedssegmenter som indvandrerejede virksomheder tilsyneladende - til trods for deres medbragte eller i Danmark erhvervede uddannelsesmæssige kvalifikationer og kompetencer - typisk har adgang til findes blandt de perifere virksomheder; de såkaldt traditionelle indvandrerbrancher. (For statistik herom se kapitel 5). Det vil sige i den del af detailhandelen, engroshandelen, restaurationsbranchen og i andre brancher med serviceerhverv, som kendetegnes ved få produkter med lave profitrater; som f.eks. i tilfældet med "etniske" madvarer eller restauranter (Rezaei, 2005). De kan desuden også findes indenfor visse typer af fremstillingsvirksomhed, hvor fragmentering af markedet og variationen i efterspørgslen har skabt plads til mindre producenter i den mindst lukrative del af markedet, hvilket giver flere muligheder for småvirksomhederne. Mange af disse markeder domineres af en hensynsløs konkurrence om at skaffe til dagen og vejen. Situationen gør at afsætning af tid og ressourcer til systematisk opkvalificering, endsige kompetenceudvikling og dermed vækst og break

Page 11: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

11

out, bliver en umulighed. Tilsvarende er der mange selskaber der i det lange løb bukker under, men på grund af de lave adgangsbarrierer startes der også mange nye virksomheder op (Bager 1999, Bager & Rezaei 2000, Rezaei 2001, 2002). Derigennem opretholdes en skarp konkurrence, der primært udkæmpes ved at underbyde andre virksomheder og ikke involverer service og kvalitet som konkurrenceparametre (Rezaei 2002). Reduceringen af udgifter og omkostninger – og ikke opkvalificering eller større effektivitet i forhold til anvendelsen af eksisterende kvalifikationer og kompetencer - er derfor den største konkurrencefaktor blandt geografisk og branchemæssigt enklaviserede indvandrerejede virksomheder. Samtidig udgør udgiftsreducering den mest nærliggende strategi i disse markeder. Udgiftsreducering kan selvsagt gøres på formel vis og indenfor lovens rammer, men det forudsætter ekspertise og dybdegående kendskab til de gældende spilleregler. Den manglende indsigt i de formelle spillereglers sammensætning, herunder de måder hvorpå man kan udnytte dem til at fremme fordele i egen virksomhed gør at mange af disse virksomheder (særligt de som lige er opstartede) går over til at benytte mere uformelle metoder, f.eks. ved at skære hjørner af i forhold til skatter og reguleringer på arbejdsmarkedet, og i forhold til mindstelønninger, ved ansættelse af ulovlig arbejdskraft (f.eks. børn og illegale indvandrere) og muligvis også ved at engagere sig i andre illegitime transaktioner. Forskningen viser at disse aktiviteter forstærker den branchemæssige og netværksmæssige enklavisering og indkapsling.

Uudnyttede potentialer I forhold til skabelse og fremme af iværksætterånd og iværksætteri, samt udvikling og udnyttelse af eksisterende kvalif ikationer og potentialer, som i globaliseringens tidsalder bliver betragtet som den væsentligste konkurrencefaktor, understreger ”The OECD Bologna Charter” den centrale rolle som små og mellemstore virksomheder (SMEs) spiller. De muligheder og udfordringer som vore samfund står overfor kan kun udnyttes og tages imod – via en kontinuerlig omstrukturering af økonomien. Det incitament, den entreprenørånd og den opfindsomhed der ligger bag etableringen og driften af nye små og mellemstore virksomheder udgør fundamentet for fremtidig vækst. Netop de små og mellemstore virksomheder er altså alfa og omega i den postindustrielle æra hvor væksten ikke længere primært stammer fra de største virksomheder. Men fremme af iværksætteri og entreprenørånd handler ikke kun om økonomisk vækst og maksimering af profit. Det handler også om samfundsmæssig integration, social stabilitet og balance. Netop den samfundsmæssige integration i det post-industrielle informationssamfund udfordres på daglig basis af disintegrative kræfter som giver udslag i øget social stratifikation. Skabelsen af entreprenørånd kan ses som et bidrag til håndteringen af denne disintegration. Det er derfor vigtigt, at der nøje bliver holdt øje med sammenhængen mellem på den ene side den offentlige politik indenfor en lang række områder, og på den anden side den praktiske effekt af iværksætterånd og iværksætteri. En afdækning af sådanne sammenhænge bæres således af ambitionen om at bibringe praksisorientert viden om funktioner og dysfunktioner i forhold til en fuldbyrdet udnyttelse og akkumulation af de tilrådighedsværende materielle og imaterielle potentialer. Det er klart at i forhold til den sociale integration af indvandrere og efterkommere, der udgør en stadig større andel af befolkningen, spiller iværksætterånd og iværksætteri en stadig større rolle: I det nyligt afsluttede forskningsprojekt ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” (Rezaei 2005) bekræftes formodningen om, at det stigende antal indvandrere og deres efterkommere såvel udfordrer og skaber nye perspektiver for den nævnte økonomiske omstrukturering og for policytænkning i forhold til den offentlige politik og ikke mindst velfærdsstaten. Tyrkiskejede grønthandlerforretninger og fast-food restauranter, kinesiske grillbarer, pakistanske kiosker, iranske pizzeriaer, arabiske kebabsteder efterhånden et fast indslag i bybilledet i hele Danmark. Den nuværende globaliseringsproces handler tydeligvis om mere end blot en øgning i udvekslingen af kapital, varer og serviceydelser på tværs af landegrænserne. Den handler også om mennesker der flytter fra fjerntliggende områder til andre steder, i håbet om at opbygge en bedre tilværelse (Champion 1994; Sassen 1988). En dybere indsigt i de processer og dynamikker der fremmer og hæmmer iværksætterånd og mainstreaming blandt indvandrere og deres efterkommere vil kunne indgå i

Page 12: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

12

udformningen af fremtidig administrativ praksis, ikke blot når det drejer sig om integrationsindsatsen, men også indenfor mange andre områder – ikke mindst erhvervspolitikken. De indvandrerejede virksomheder påvirker de moderne urbane økonomier på utallige - og somme tider ganske uventede - måder, f.eks. ved at give forsømte butiksstrøg en revitalisering, ved at introducere nye produkter (f.eks. "eksotiske" madvarer) eller at skabe alternative scenarier for erhvervsmæssigt engagement i samspil og/eller modspil med den formelle mulighedsstruktur. Meget forskning omkring indvandrerejede virksomheder og hvilke faktorer der hæmmer og fremmer indvandreres lyst til at blive iværksættere er foretaget i USA. Indvandrerejede virkomheder har dog også været genstand for en række undersøgelser forskellige EU-lande, f.eks. Barrett m.fl. 1996; Body-Gendrot m.fl. 1992; Kloosterman, van der Leun & Rath 1998; Rath & Kloosterman 1998; Tarrius & Péraldi 1995. Gennem denne forskning er der frembragt værdifulde bidrag til en bedre forståelse af betingelserne for indvandrerejede virksomheder, men det skal dog bemærkes at de overstående resultater har bidraget til en noget fragmenteret og, på en vis måde, skævvreden vidensakkumulation. De fleste forskere - med undtagelse af Ward (1987); Morokvasic (1993); Morokvasic, Phizacklea & Rudolph (1986); Morokvasic, Waldinger & Phizacklea (1990); Razin (1993); Kloosterman (1998) og Rath (1999) - har begrænset deres analyser til blot et enkelt land og dets regulerende strukturer. Derudover har mange forskere, ved at lægge vægt på de etniske virksomhedsejeres kulturelle handlingsmønstre, mere eller mindre ignoreret dynamikken i postindustrielle økonomier. Disse strukturelle ændringer har haft en betydelig indflydelse på sammensætningen af muligheder og begrænsninger for iværksættere generelt og for ejere af indvandrervirksomheder i særdeleshed. Mange forskere indenfor dette område har peget på regeringsorganernes betydning og de strukturelle muligheder som virksomhedsejerne opererer indenfor. Selvom der har været indvandrerejede virksomheder med bemærkelsesværdig succes i de postindustrielle økonomier (Werbner 1980), er de fleste af disse virksomheder koncentreret i mindre lukrative dele af markede t. I de fleste tilfælde mangler virksomhedsejerne tilstrækkelig adgang til finansiel kapital, og må også anses for ikke at være i besiddelse af de nødvendige uddannelsesmæssige kvalifikationer. De fleste indvandrere kan derfor i princippet kun etablere forretninger indenfor markeder med små adgangsbarrierer med hensyn til kapitaludlæg og krav til uddannelsesmæssige kvalifikationer (Bager 1998, 2001; Rezaei 2001, 2002). Indenfor disse markeder finder produktionen hovedsageligt sted i mindre målestok med beskedne provenuer og er som regel temmelig arbejdskraftintensiv (Bager & Rezaei 2000). Som konsekvens heraf er indtjeningen som regel ganske lille, og arbejdsdagene er lange og hårde (Bager & Rezaei 2001, Rezaei 2002). Dette kan umiddelbart forekomme meget lidt attraktivt, men indvandrere som søger almindeligt lønarbejde oplever ofte at blive stillet bagest i køen. Etablering af egen virksomhed forekommer derfor som en mere attraktiv mulighed for mange stræbsomme indvandrere, end et job uden fremtidsudsigter; for ikke at tale om ledighed (Rezaei 2002). Dette gælder også rela tivt mange indvandrere og efterkommer der - trods de i Danmark erhvervede eller medbragte uddannelser - satser på tilværelsen som selvstændig erhvervsdrivende som vejen ud af passiv forsørgelse og den der tilhørende socioøkomiske indkapsling (Rezaei, 2004). Det er derfor i stigende grad både en udfordring og en erkendelse, at erhvervspolitikken i alle dens aspekter skal medvirke til at en større udnyttelse af de potentialer, kvalifikationer og kompetencer der findes blandt indvandrerejede virksomheder, samt indvandrere og efterkommere der overvejer at etablere sig som selvstændige erhvervsdrivende. Et sådan samspil forudsætter i sagens natur indsigt i kompetence- og kvalifikationsniveauet i denne gruppe, den faktiske udnyttelse af dem, samt en identifikation af de barrierer der hæmmer en sådan udnyttelse.

Page 13: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

13

Dilemmaet De ovenfor beskrevne forhold skaber en situation, der set fra et erhvervspolitisk synspunkt udgør et stort dilemma. På den ene side udgør indvandrerejede virksomheder de mest oplagte kandidater til rollen som potentielle centrale knudepunkter for indvandreres uformelle økonomiske aktiviteter. På den ande side repræsenterer opkomsten og udviklingen af disse virksomheder tillokkende veje ud af socioøkonomisk indkapsling, samt en manifestation af hvilke strategier mod opadgående socioøkonomisk mobilitet, der finder udbredelse tværs over forskellige stratifikationer i indvandrerbefolkningen, herunder de uddannelsesmæssige skillelinier. Mulighedsstrukturen samt den gældende og subjektivt oplevede grad af anerkendelse og honorering af erhvervede og medbragte uddannelsesmæssige kvalifikationer, herunder ikke mindst indvandrernes subjektive oplevelse af mulighedsstrukturens åbenhed/lukkethed (Rezaei, 2004, 2005) taget i betragtning, er det nærliggende at finde forholdsvis mange indvandrere og efterkommer med videregående eller erhvervsuddannelser som ejere af og ansatte i indvandrerejede virksomheder generelt og i de såkaldt ”traditionelle indvandrerbrancher” i særdeleshed. Den ovenfor beskrevne situation omkring indvandrerejede virksomheder og deres ageren på det uformelle arbejdsmarked, samt de spilleregler og (manglende) vækst- og break out muligheder, som er afledt af denne situation (Rezaei, 2004, 2005), indebærer en begrundet formodning om en ineffektiv udnyttelse af indvandreres og efterkommeres egentlige kvalifikationer, kompetencer og ressourcer indenfor de traditionelt monoetniske og lukkede indvandrerbrancher . Det skal fremhæves at ejere af indvandrervirksomheder er overrepræsenterede i forhold til specifikke former for uformel økonomisk aktivitet, og at de blandt indvandrere generelt vil udgøre potentielle knudepunkter i skygge- eller undergrundsøkonomien, men ejere af indvandrervirksomheder vil ikke blot skabe beskæftigelse for sig selv , men også for mange andre indvandrere, omend på en (i det mindste delvis) uformel vis. Fænomenet vil højest sandsynligt bidrage til en større afstand mellem ejere af - og ansatte i - indvandrerejede virksomheder på den ene side, og de formelle institutioner der opererer med den formelle mulighedsstruktur som referenceramme på den anden side. I modsætning til tidligere undersøgelser, som havde socialpolitiske og integrationspolitiske policy-anbefalinger som formål (Rezaei, 2004, 2005), vil dette projekt undersøge forholdene ud fra en erhvervspolitisk synsvinkel. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at omfanget og karakteren af de uformelle og illegale aktiviteter taget i betragtning er indvandrervirksomheder et billede på et tveægget sværd: De udgør på den ene side, per definition, et brud på lovgivningen og vil på sigt underminere det moralske og lovgivningsmæssige fundament som velfærdssamfundet hviler på. På den anden side kan uformelle aktiviteter gøre det muligt for indvandrere - for hvem det ofte er vanskeligt at få adgang til almindeligt lønarbejde - at opnå bedre økonomiske muligheder og derigennem få et vigtigt, omend ikke altid lovligt, springbræt i forhold til socio-økonomisk mobilitet. Erhvervspolitiske løsninger i retning af større udnyttelse af indvandrernes kvalifikationer og kompetencer, herunder de der er bragt til veje i Danmark og hjemlandet, kan næppe tænkes uden at inddrage ovenstående aspekter i strategitænkningen. Alt dette taget i betragtning betyder, at fremvæksten af indvandrerejede virksomheder og den måde hvorpå de fungerer skal forstås som udgørende en kompliceret, og i visse sammenhænge, ganske uigennemsigtig proces, som rejser en række vigtige spørgsmål fra både et videnskabeligt og et politisk perspektiv. International forskning (Portes & Bach 1985, Portes & Manning 1994 og Portes & Zhou 1992) har påvist forekomsten af et opdelt arbejdsmarked - såkaldte ”enklaviserede” arbejdsmarkeder, hvor indvandrere der er ansat hos andre indvandrere er økonomisk bedre stillede end indvandrere ansat på mainstream-arbejdsmarkedet. Disse undersøgelser er dog foretaget i ikke-velfærdsstatsregimer. Set i en dansk sammenhæng kunne man formode at denne enklaviseringstendens kan forstærkes yderligere i kraft af samspilsproblematikken (se Christensen i Bager & Rezaei 1998: ss. 97-114, Pedersen & Smith 1996). Rezaei (1999, 2000, 2001& 2002) har, på baggrund af register- og surveydata, belyst

Page 14: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

14

indvandrervirksomhedernes indkomst- og ansættelsesforhold samt påvist eksistensen af særlige finansierings- og rekrutteringskanaler gennem monoetniske sociale og erhvervsmæssige netværk. Set ud fra en erhvervspolitisk synsvinkel er indvandrernes monoetniske netværk, der muliggør både en vertikal og en horisontal socioøkonomisk mobilitet, samtidig også dem der reproducerer brancheindkapsling, uhæmmet konkurrence, afkobling fra og afstand til formelle institutioner samt ineffektiv udnyttelse af kvalifikationer og kompetencer. Omfanget af disse kvalifikationer og kompetencer er så godt som ukendt, ligesom der ikke foreligger noget overblik over hvor disse kompetencer og kvalifikationer er placeret, samt hvilke barrierer der hindrer at disse kvalifikationer og kompetencer kommer til fuld udnyttelse.

Centrale problemstillinger Dette projekts centrale ærinde er, indenfor de rammer, budgetsmæssigt såvel som hvad der er praktisk muligt, at fokusere på selverhvervende indvandreres uddannelsesmæssige kompetencer. Det gælder både uddannelse taget i oprindelseslandet og i Danmark samt hvordan dette spiller sammen med mulighederne for øget socioøkonomisk mobilitet samt for vækst og break out. Såfremt uddannelsesmæssige kompetencer ikke anerkendes på mainstream-arbejdsmarkedet, kan etablering af egen virksomhed ses som en alternativ strategi i forhold til kompetencernes udnyttelse. Undersøgelsen her tager udgangspunkt i en formodning om, at der er forholdsvis mange indvandrere der er overkvalificerede til det arbejde de udfører som selverhvervende. Som eksempel kan tages en person med en tyrkisk ingeniøreksamen, der kører taxi. Forhold som dette afføder konkrete spørgsmål, f.eks.: Hvordan adskiller en tyrkisk ingeniøreksamen sig fra en dansk? Hvilke særlige kompetencer kræves der for at drive egen virksomhed? Udnyttes kompetencerne rigtigt, og hvis ikke; hvilke barrierer forhindrer at det kan ske? Er der tale om et samfundsmæssigt spild?! Peger de empiriske data på at der er et potentiale bestående af overkvalificerede selvstændigt erhvervsdrivende indvandrere, vil det være hensigtmæssigt at undersøge hvordan dette potentiale kan udnyttes bedre. Projektets anden del vil, projektets budgetsmæssige begrænsninger taget i betragtning, forsøge at kaste lys over netop dette forhold, vel vidende at det fulde overblik over måder hvorpå man kan forbedre udnyttelsen af de tilrådighedsværende kvalifikationer og kompetencer blandt indvandrere, forudsætter en væsentlig større undersøgelse. En sådan helheds- og policyorienteret undersøgelse vil omfatte en lang række aspekter herunder af integrations- og socialpolitisk karakter, og kan eksempelvis ikke negiligere betydningen af den såkaldte diaspora-effekt, der er til at registrere hos arbejdsimmigranter, og som henviser til at arbejdsimmigranterne er taget til Danmark med forbedringen af deres socioøkonomiske status som det højeste mål og håbet om en dag at vende tilbage til hjemlandet som konger som det centrale. En sådan problemstilling inddrager aspekter som loyalitet, identitet, indvandrernes forhold til værtslandets institutioner samt betydningen af disse institutioners praksis og indvandrernes oplevelse af mulighedsstrukturen. (Goli, 2002, Scheffer 2002). På det mere konkrete og mere erhvervspolitisk-rettede niveau handler en sådan problemstilling eksempelvis om karakteren, omfanget, dynamikken og orienteringen i indvandrernes investeringer. En række af disse aspekter er blevet belyst i det netop afsluttede forskningsprojekt ”Det duale abrejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv.” Vender vi tilbage til det føromtalte tema om, at indvandrerne, set i et mainstreamingsperspektiv gerne skulle starte virksomhed af netop samme grunde som de indfødte, kan man hellere ikke negligere den stor betydning rollemodelle spiller, idet indvandrernes tilbøjelighed til at følge forskellige stiger i forhold til forbedringen af deres socioøkonomisk mobilitet bygger, ders stærke netværk taget i betragtning, meget på den kollektive og indviduelle indvandreres subjektive oplevelse af den succes/fiasko der er forbundet med forskellige strategier. Med disse aspekter in mente er der således tale om tre hovedspørgsmål:

Page 15: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

15

- Hvilke mønstre karakteriserer indvandrerejede virksomheder, og i hvilken grad bidrager disse mønstre til udviklingen og udnyttelsen af indvandrernes uddannelsesmæssige kvalifkationer, herunder om der egentlig er tale om ressourcespild i forhold til udnyttelsen af disse kvalifikationer?2 - Findes der barrierer der forhindrer en bedre kompetenceudnyttelse? - Hvordan kan man minimere evt. ressourcespild, samt maksimere samfundets, herunder indvandrersamfundets, gevinst ved en større udnyttelse af indvandrernes kvalifikationer? Projektets metodiske valg og tilgang er beskrevet i detaljer i næste afsnit. Her skal dog en række centrale og presserende aspekter nævnes: En fuldstændig afklaring af ovensstående forhold forudsætter et konsortium af forskere og inddragelse af flere forskellige metoder. Under projektets givne rammer er det imidlertid muligt i dialog med andre projekter at bidrage til ny viden og indsigt, som supplerer den allerede eksisterende. Det er muligt at se på uddannelsesniveauet hos specifikke populationer eksempelv is flygtningegrupperne irakere og somaliere. Mange fra førstegeneration har uddannelse med fra oprindelseslandet. Ofte sker der dog det, at de ”ofrer sig” for deres børn. De opgiver deres egne ambitioner for til gengæld at bakke deres børn op. Børnene skal have en uddannelse. Det vil være muligt at generere nogle overordnede hypoteser om social arv og frafaldsprocenter, men dette forudsætter en større koordinering med øvrige relevante forskningsprojekter. Det er qua projektets kvalitative undersøgelser muligt, de metodiske begrænsninger taget i betragtning, at skaffe overblik over offentlige indsatser i forhold til at bryde den negative sociale arv og branchespredning. Ligeledes er det muligt at se på spørgsmålet om kompetenceafklaring. Sådanne spørgsmål vil, inden for de rammer som projektets begrænsninger sætter, besvares i projektets afsluttende hovedrapport.

2 For perspektiver i forhold til hvilke interne og eksterne dynamiske krafter der bidrager til reproduktion og ændringer af det eksisterende mønster i indvandrersamfundet, henvises til ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” (Rezaei 2005)”

Page 16: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

16

3. Metodisk tilgang Undersøgelsens karakter gør, at valget af et undersøgelsesdesign der kombinerer kvantitative og kvalitative metoder, med hovedvægten på førstnævnte, fremstår som det mest saglige. De kvantitative undersøgelser vil først og fremmest blive baseret på analyser af registerbaseret data, som eventuelt vil kunne suppleres med tidligere indsamle t/analyseret datamateriale. Disse analyser vil for det første blive anvendt til at tegne et billede af sammenhængen mellem indvandreres tilegnelse af formelle kvalifikationer og deres socioøkonomiske situation i øvrigt (herunder demografiske, uddannelsesmæssige og arbejdsmarkedsmæssige forhold), og for det andet til at kortlægge udviklingen og dynamikken i indvandrerejede virksomheder (herunder erhvervsstruktur, branchevalgs- og branchespredningshistorie). De kvalitative undersøgelser vil bestå af dybdegående interviews med et antal virksomhedsejere samt et antal repræsentanter fra det institutionelle miljø (dvs. blandt offentlige myndigheder, iværksætterrådgivningscentre, lokale netværksaktører etc.), der omgiver de indvandrerejede virksomheder. Studierne vil bestå i 15-20 semistrukturerede interviews. Disse undersøgelser har til formål dels at afdække individuelle præferencer og strategier i forhold til valg af uddannelse og opnåelse af socioøkonomisk mobilitet blandt virksomhedsejere, dels at identificere ”best” og ”worst practices” med hensyn til udnyttelse af indvandreres formelle kvalifikationer og i forhold til opnåelse af vækst, dynamik og markedsmæssig break out i virksomhederne. Det samlede kvantitative datagrundlag, som er til rådighed for dette projekt, består af: - Særligt dataudtræk fra Danmarks Statistik af person- og virksomhedsdata for hvert af årene 1997 til 2002. Udtrækket består af hele populationen af indvandrere og efterkommere samt en 10% stikprøve af populationen af indfødte danskere3. Udtrækket er dannet på baggrund af Danmarks Statistiks databaser RAS (den Registerbaserede ArbejdsstyrkeStatistik), IDA (den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning), CER (det Centrale ErhvervsRegister), Statistikregisteret vedrørende indkomsterstattende ydelser (den såkaldte sammenhængende socialstatistik) samt Befolkningsregisteret (Se Bilag 2 med hensyn til hvilke variable der er blevet udtrukket). - Et dataudtræk fra et tidligere projekt, der rummer en del af de samme variable som i ovennævnte udtræk. Persondata er udtrukket for årene 1982, 1989 og 1996, og består af alle 18-59-årige indvandrere og efterkommere samt en 5% stikprøve af alle indfødte danskere tilhørende samme aldersgruppe. Virksomhedsdata er udtrukket for hvert af årene fra 1992 til 1996. - Surveydata indsamlet i 1998 hos 279 ejere af virksomheder i hovedstadsområdet, som har national oprindelse i enten det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet, Pakistan, Kina/Vietnam eller Iran (se Rezaei 2004, 2005). - Surveydata indsamlet i 2003, som geninterviews med 135 af ovennævnte virksomhedsejere samt med 81 ansatte i disse virksomheder og 18 virksomhedsejere der havde afviklet deres forretning i den mellemliggende periode (se Rezaei 2004, 2005). Figur 1 viser observationsvinduet for det samlede kvantitative datagrundlag, som står til rådighed for dette projekt:

3 Ved indvandrere og efterkommere følges Danmarks Statistiks definitioner, hvorunder indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født af foræ ldre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer.

Page 17: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

17

Figur 1: Observationsvindue for denne og tidligere kvantitative undersøgelser

A: Registerbaserede person- og virksomhedsdata 1997-2002 – dette projekts nye data B1: Registerbaserede persondata 1982, 1989, 1996 B2: Registerbaserede virksomhedsdata 1992-1996 C: Surveydata 1998: Virksomhedsejere (n=279) D1: Surveydata 2003: Ejere af opretholdte (n=135) og tidligere virksomheder (n=18) D2: Surveydata 2003: Ansatte (n=81)

De to parallelle sorte linjer markerer afgrænsningen af den kohorte (personer der i 1982 befandt sig i gruppen af 18-44-årige), som det er muligt at følge hele vejen gennem det samlede datamateriale. Undersøgelsesdesignet gør det muligt at beskrive målgruppens udvikling over tid. Således vil en analyseramme, som gør det muligt at foretage ”forløbsanalyser”, blive dannet. Forløbsanalyser, der både ser fremad (prospektiv analyse) og bagud (retrospektiv analyse) i tiden.

Figur 2: Forløbsa nalyser

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0 ‘82 ‘89 ‘92 ‘93 ‘94 ‘95 ‘96 ‘97 ‘98 ‘99 ‘00 ‘01 ‘02 ‘03 ‘04

Alder

År

B1

B2 A

C D

D

År 1

Prospektiv analyse

År 2

År 2 År 1

”Hvor bliver de af?”

”Hvor kom de fra?”

Retrospektiv analyse

Page 18: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

18

På baggrund af forløbsanalyser vil egentlige effektanalyser kunne konstrueres. I effektanalyserne fokuseres på betydningen af særlige begivenheder eller tiltag som bestemte personer i målgruppen (samt en 5%-kontrolgruppe bestående af indfødte danskere) har været igennem. Effekten af begivenheden/tiltaget for personernes senere arbejdsmarkedstilknytning, sammenlignet med en kontrolgruppe som ikke har været eksponeret for begivenheden/tiltaget, kan dermed måles. Et eksempel på en begivenhed/tiltag kunne f.eks. være en situation hvor personer, der tidligere har været ansat i en indvandrerejet virksomhed, indenfor en bestemt branche, senere har etableret egen virksomhed indenfor samme branche. Andre eksempler kunne være overlevelsessandsynligheder eller vækstrater indenfor bestemte brancher. Denne komparative tilgang tilvejebringer et unikt måleinstrument i forhold til adskillige analysepunkter. Samme analysemetoder kan også anvendes til at identificere mulige vanskeligheder og problemer med implementering af særlige aktiveringsforanstaltninger og/eller andre tiltag både på kommunalt og regionalt plan. Herudover er intentionen, ved hjælp af registeranalyse, at kunne identificere tilgangen til, samt afgangen fra specifikke brancher domineret af indvandrerejede virksomheder, og til/fra alle brancher generelt. På baggrund af disse brancheanalyser, samt succes/fiasko- og vækst/risiko-vurderinger, kan der foretages fremskrivninger og opstilles forskellige fremtidsscenarier til brug for en kortlægning af fremtidige behov indenfor bestemte brancher. Metoden skitseres i grafisk form i figur 3: Figur 3: Fremskrivningsmodel (eksempel):

Tid

Antal nyetablerede virksomheder i ikke-arbejdskraftintensive brancher, med tre ansatte eller derover, ejet af indvandrere/efterkommere

af pakistansk oprindelse

2003-2005 2000-2002 1996-1999

Register-

analyse

Register-

analyse

Register-

analyse

Page 19: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

19

4. Indvandrerbefolkningen – Et demografisk portræt Da det er indvandrergrupperne og deres interne dynamik der i samspil med værtslandets institutioner skaber forskellige udviklingstendenser, herunder for iværksætteri, branchespredning og break out, er det væsentligt at gøre sig klart, hvad der karakteriserer disse grupper. I forbindelse med det tidligere surveyprojekt (Rezaei, 2004, 2005) er en lang række faktorer i indvandrergruppernes interne dynamik kortlagt, herunder udviklingen af det uformelle/parallelle samfund, netværk m.m. Registerdata anvendt i foreliggende undersøgelse giver os mulighed for at skaffe overblik over hele feltet. I det følgende er en overordnet præsentation af registerbaserede socio-økonomiske data (fra 2002) for samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark (samt et 10% sample af alle danskfødte), herunder også data om oprindelsesland – forstået som det land de er indvandret fra. (I registrene findes desuden data om nuværende statsborgerskab, fødeland og indvandringsdato/opholdslængde samt en lang række øvrige baggrundsvariable . Se bilagene) Et hurtigt kig på indvandrerbefolkningens sammensætning tydeliggør, at der er væsentlige forskelle internt mellem de forskellige nationale oprindelseslandegrupper. Disse forskelle skyldes en lang række årsager (For en nærmere beskrivelse af disse se Rezaei, 2004, 2005), der blandt andet bunder i gruppernes forskellige baggrunde for ankomst til Danmark, samt deres socioøkonomiske status i Danmark.

Page 20: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

20

Indvandrerbefolkningens sammensætning Tabel 1: Antal indvandrere for hvert af årene 1997-2002, fordelt efter national oprindelse (parentes angiver indextal i.f.t. 1997) 1997 1998 1999 2000 2001 2002

5.085.820 5.089.060 5.084.760 5.078.510 5.069.650 5.059.960 Danmark

(100,0) (100,1) (100,0) (99,9) (99,7) (99,5) 45.008 46.994 48.773 50.470 52.159 53.465

Tyrkiet (100,0) (104,4) (108,4) (112,1) (115,9) (118,8) 13.326 14.022 14.801 15.659 16.546 17.788

Kina, Vietnam, HK, TW (100,0) (105,2) (111,1) (117,5) (124,2) (133,5) 16.353 16.969 17.509 18.143 18.623 19.049

Pakistan (100,0) (103,8) (107,1) (110,9) (113,9) (116,5) 12.264 12.712 12.980 13.391 13.625 13.945

Iran (100,0) (103,7) (105,8) (109,2) (111,1) (113,7) 16.612 16.963 17.176 17.420 17.602 17.696

Det tidligere Jugoslavien (100,0) (102,1) (103,4) (104,9) (106,0) (106,5) 19.130 19.480 19.727 19.987 20.328 20.618

Bosnien-Herzegovina (100,0) (101,8) (103,1) (104,5) (106,3) (107,8)

1.676 2.145 2.976 3.820 4.764 5.384 Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina (100,0) (128,0) (177,6) (227,9) (284,2) (321,2)

8.790 9.189 9.515 9.788 9.997 10.168 Sri Lanka

(100,0) (104,5) (108,2) (111,4) (113,7) (115,7) 10.327 12.751 14.902 18.097 21.555 24.025

Irak (100,0) (123,5) (144,3) (175,2) (208,7) (232,6) 18.183 18.901 19.504 20.315 21.043 21.643

Palæstina, Libanon, Statsløs (100,0) (103,9) (107,3) (111,7) (115,7) (119,0) 12.113 13.535 14.856 16.209 17.299 17.849

Somalia (100,0) (111,7) (122,6) (133,8) (142,8) (147,4)

2.195 2.664 3.275 4.834 7.901 9.360 Afghanistan

(100,0) (121,4) (149,2) (220,2) (360,0) (426,4) 92.349 94.084 94.500 95.225 95.852 96.756

EU15 inkl. Norge og Island ex. DK (100,0) (101,9) (102,3) (103,1) (103,8) (104,8) 11.888 12.106 12.290 12.385 12.624 12.805

Polen (100,0) (101,8) (103,4) (104,2) (106,2) (107,7) 10.562 11.148 11.691 12.117 12.554 12.956

Nordafrika (100,0) (105,5) (110,7) (114,7) (118,9) (122,7)

9.030 9.197 9.378 9.397 9.513 9.734 USA, Australien, New Zealand, Canada

(100,0) (101,8) (103,9) (104,1) (105,3) (107,8) 3.986 4.398 4.884 5.403 5.985 6.394

Thailand (100,0) (110,3) (122,5) (135,5) (150,2) (160,4)

3.381 3.715 4.039 4.637 5.133 5.415 Nye EU-lande ex. Polen

(100,0) (109,9) (119,5) (137,1) (151,8) (160,2) 2.881 3.001 3.157 3.283 3.397 3.515

Indien (100,0) (104,2) (109,6) (114,0) (117,9) (122,0) 36.980 39.449 42.230 45.368 48.832 52.125

Øvrige lande (100,0) (106,7) (114,2) (122,7) (132,0) (141,0)

5.432.854 5.452.483 5.462.923 5.474.458 5.484.982 5.490.650 Total

(100,0) (100,4) (100,6) (100,8) (101,0) (101,1)

Af tabellen fremgår at de indvandrergrupper med nationale oprindelser i tredjelande , der udgør de største indvandrergrupper i Danmark 2002 er følgende: Tyrkiet (53.465), Irak (24.025), Palæstina, Libanon, Statsløs (21.643), Bosnien Herzegovina (20.618), Pakistan (19.049), Somalia (17.849), Kina, Vietnam, Hong Kong, Taiwan (17.788), Det tidligere Jugoslavien (17.696), samt Iran (13.945). Antallet af indvandrere med national oprindelse i Sri Lanka, Afghanistan og lande i Nordafrika udgør hver især omkring 10.000, hvilket i dansk målestok er betragtelige grupper. Den største relative vækst i andelen af indvandrere findes blandt personer med national oprindelse i Afghanistan, Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina, Irak , Somalia samt Thailand, men gjort op i absolutte tal er den

Page 21: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

21

største vækst at spore blandt personer med oprindelse i Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia, Kina og Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina. Det er tidligere påvist at opholdslængde/indvandringsår spiller en rolle i forhold til førstegangsetablering. (Rezaei, 2005) Tabellen nedenfor viser opholdslængden for de specifikke nationale oprindelseslandegrupper i et længere tidsperspektiv. Der er meget store variationer de enkelte grupper imellem mht. hvornår størsteparten af indvandrerne fra de respektive oprindelseslande er indvandret til Danmark. Dette afspejler bl. a. divergensen i mulighedsstrukturer imellem grupperne. Tabel 2: Indvandreres nationale oprindelse fordelt efter indvandringsår 2002 (n=331.506)

før 1969 1969-1973 1974-1978 1979-1983 1984-1988 1989-1993 1994-1998 1999-2002 I alt

3.381 1.017 4.523 3.828 5.581 4.949 4.168 3.383 30.830 Tyrkiet

11,0% 3,3% 14,7% 12,4% 18,1% 16,1% 13,5% 11,0% 100,0%

854 24 413 2.326 1.285 3.494 1.775 3.265 13.436 Kina, Vietnam, Taiwan, Hong Kong 6,4% 0,2% 3,1% 17,3% 9,6% 26,0% 13,2% 24,3% 100,0%

1.475 533 1.545 1.222 1.321 1.521 1.440 1.569 10.626 Pakistan

13,9% 5,0% 14,5% 11,5% 12,4% 14,3% 13,6% 14,8% 100,0%

2.851 347 1.040 678 1.337 1.742 3.557 815 12.367 Iran

23,1% 2,8% 8,4% 5,5% 10,8% 14,1% 28,8% 6,6% 100,0% 744 15 34 102 5.373 2.408 1.484 1.474 11.634

Det tidligere Jugoslavien 6,4% 0,1% 0,3% 0,9% 46,2% 20,7% 12,8% 12,7% 100,0%

328 7 5 6 8 86 16.651 961 18.052 Bosnien-Herzegovina

1,8% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,5% 92,2% 5,3% 100,0%

279 24 124 99 176 211 1.185 2.072 4.170 Lande i det tidl. Jugoslavien excl. Bosnien-Herzegovina 6,7% 0,6% 3,0% 2,4% 4,2% 5,1% 28,4% 49,7% 100,0%

220 7 70 62 3.172 1.337 1.309 632 6.809 Sri Lanka

3,2% 0,1% 1,0% 0,9% 46,6% 19,6% 19,2% 9,3% 100,0%

558 13 30 45 1.370 2.896 5.553 9.273 19.738 Irak

2,8% 0,1% 0,2% 0,2% 6,9% 14,7% 28,1% 47,0% 100,0%

761 22 49 42 4.571 5.078 1.014 929 12.466 Palæstina

6,1% 0,2% 0,4% 0,3% 36,7% 40,7% 8,1% 7,5% 100,0%

509 11 22 23 114 2.242 6.071 3.353 12.345 Somalia

4,1% 0,1% 0,2% 0,2% 0,9% 18,2% 49,2% 27,2% 100,0%

269 5 9 46 153 538 1.367 5.986 8.373 Afghanistan

3,2% 0,1% 0,1% 0,5% 1,8% 6,4% 16,3% 71,5% 100,0%

38.046 3.319 11.075 10.160 15.432 21.067 28.925 42.636 170.660 Øvrige lande

22,3% 1,9% 6,5% 6,0% 9,0% 12,3% 16,9% 25,0% 100,0%

50.275 5.344 18.939 18.639 39.893 47.569 74.499 76.348 331.506 I alt

15,2% 1,6% 5,7% 5,6% 12,0% 14,3% 22,5% 23,0% 100,0%

En anden væsentlig forskel, som også er af betydning i forhold til etablering som selverhvervende er alders- og kønssammensætningen indenfor den enkelte nationale oprindelse: Alderspyramiderne nedenfor illustrerer den alders- og kønsmæssige sammensætning blandt indvandrere med specifikke nationale oprindelser. Samlet set er indvandrerpopulationen (fra tredjelande) karakteriseret ved en relativt set større andel af børn og unge i forhold til det danske mønster, væsentligt færre ældre (personer over den erhvervsaktive alder), samt væsentligt flere i den erhvervsaktive alder. Grundet de forskellige nationale oprindelseslandegruppers forskellige migrationshistorie og mønster er der internt store forskelle mellem grupperne. Ser man eksempelvis på folk med tyrkisk oprindelse er der, deres længere ophold i landet som de oprindelige arbejdsmigranter taget i betragtning, relativt set væsentligt flere ældre (end i de øvrige indvandrergrupper), men også væsentlig flere børn og unge, samt personer i midterkategorien dvs. personer mellem 18-45 år. Den iranske nationale oprindelseskategori rummer som et andet eksempel, forholdsvis mange mænd omkring 40 år, men også generelt færre personer under 18 år. Hvorimod personer under 18 år udgør en væsentligt større andel, når man kigger på folk med oprindelse i Irak, Palæstina/Libanon/Statsløse samt Afghanistan og Somalia . Sidstnævnte skiller sig også ud ved forholdsvis få i den erhvervsaktive alder: Knap halvdelen af de personer der har deres nationale oprindelse i Somalia er under 20 år.

Page 22: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

22

Figur 4: Alderspyramider 2002 (side 1 af 4) opdelt efter national oprindelse (N=5.490.650)

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Det tidligere Jugoslavien (n=17.696)

Mænd

7,3%

8,0%

9,6%

7,1%

7,4%

8,5%

10,3%

10,0%

9,2%

4,5%

5,8%

4,4%

3,4%

2,4%

1,3%

0,6%

0,2%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

7,6%

7,8%

8,5%

7,3%

8,1%

9,0%

10,1%

8,9%

8,0%

5,1%

6,8%

4,3%

3,4%

2,3%

1,5%

1,0%

0,3%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Iran (n=13.945)

Mænd

5,8%

6,0%

5,8%

7,0%

6,6%

4,6%

5,6%

14,2%

25,7%

7,6%

4,1%

2,2%

1,3%

1,2%

0,9%

0,7%

0,4%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

7,7%

7,6%

7,3%

8,6%

8,2%

7,9%

9,3%

12,7%

12,6%

5,3%

3,5%

2,2%

2,3%

1,8%

1,6%

0,8%

0,4%

0,1%

0,1%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Pakistan (n=19.049)

Kvinder

9,7%

9,4%

9,8%

9,4%

12,6%

13,1%

8,1%

6,3%

5,5%

5,1%

4,7%

2,9%

1,8%

0,8%

0,5%

0,3%

0,1%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Mænd

14,4%

16,0%

11,8%

8,2%

6,9%

5,8%

8,0%

12,0%

8,6%

2,8%

2,0%

1,3%

0,8%

0,4%

0,5%

0,3%

0,1%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Kina/HK/TW/Vietnam (n=17.788)

Kvinder

9,3%

7,8%

6,1%

6,8%

10,6%

12,3%

11,7%

8,9%

8,8%

4,7%

3,2%

1,7%

1,5%

1,8%

1,9%

1,4%

0,9%

0,4%

0,1%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Mænd

9,2%

8,5%

7,2%

8,0%

10,2%

9,6%

10,0%

9,7%

11,2%

4,6%

3,3%

2,1%

1,2%

1,1%

1,9%

1,3%

0,8%

0,2%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Tyrkiet (n=53.465)

Kvinder

9,9%

11,2%

11,3%

9,5%

11,2%

10,9%

10,1%

8,0%

6,3%

3,0%

2,8%

2,2%

1,6%

0,9%

0,7%

0,3%

0,1%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Mænd

9,7%

10,4%

10,8%

8,6%

9,9%

10,9%

10,1%

9,2%

7,1%

3,7%

2,5%

3,1%

1,8%

1,2%

0,9%

0,2%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Danmark (n=5.059.960)

Kvinder

5,6%

6,0%

5,7%

5,5%

5,7%

6,5%

6,8%

7,7%

8,2%

5,4%

6,8%

7,4%

5,4%

4,4%

3,8%

3,5%

2,8%

1,7%

0,9%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Mænd

6,0%

6,4%

6,1%

5,7%

5,9%

7,0%

7,3%

8,2%

8,6%

5,7%

7,1%

7,6%

5,5%

4,2%

3,3%

2,6%

1,7%

0,8%

0,3%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Page 23: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

23

Figur 4: Alderspyramider 2002 (side 2 af 4) opdelt efter national oprindelse (N=5.490.650)

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Palæstina/Libanon/Statsløse (n=21.643)

Mænd

14,4%

16,0%

11,8%

8,2%

6,9%

5,8%

8,0%

12,0%

8,6%

2,8%

2,0%

1,3%

0,8%

0,4%

0,5%

0,3%

0,1%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

15,2%

18,2%

13,2%

8,8%

7,8%

8,2%

9,6%

7,1%

5,1%

2,0%

1,2%

1,0%

0,8%

0,5%

0,6%

0,4%

0,1%

25% 20% 15% 10% 5% 0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Irak (n=24.025)

Mænd

12,3%

11,1%

10,4%

8,0%

5,0%

6,9%

10,1%

10,9%

11,9%

5,5%

3,6%

1,8%

1,0%

0,6%

0,4%

0,2%

0,1%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

14,3%

13,5%

11,2%

9,0%

6,9%

9,5%

10,6%

8,9%

7,1%

2,9%

1,9%

1,2%

1,0%

0,9%

0,6%

0,3%

0,1%

25% 20% 15% 10% 5% 0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Somalia (n=17.849)

Mænd

21,9%

14,7%

9,6%

8,3%

6,0%

5,6%

12,2%

9,4%

6,5%

2,0%

1,5%

0,9%

0,6%

0,3%

0,3%

0,2%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

21,9%

14,6%

8,6%

7,4%

6,7%

10,0%

14,7%

7,6%

4,1%

1,0%

0,8%

0,6%

0,4%

0,6%

0,8%

0,2%

0,1%

25% 20% 15% 10% 5% 0% 30%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Sri Lanka (n=10.168)

Mænd

11,9%

11,9%

9,2%

8,3%

4,7%

5,7%

15,3%

12,9%

5,2%

4,3%

2,0%

0,8%

0,6%

0,7%

0,4%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

12,4%

13,7%

8,0%

6,6%

7,0%

8,5%

10,6%

10,0%

9,0%

4,4%

3,2%

1,5%

1,3%

1,2%

1,4%

0,8%

0,2%

0,1%

25% 20% 15% 10% 5% 0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45 50

65

55

70

60

75 80

90

85

+

alder

Lande fra det tidligere Jugoslavien ex. Bosnien-Herzegovina (n=5.384)

Mænd

13,1%

11,1%

8,3%

6,2%

8,5%

12,3%

10,8%

8,8%

7,0%

3,0%

4,0%

2,9%

1,4%

1,1%

1,0%

0,3%

0,1%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

14,6%

10,0%

7,3%

6,4%

11,1%

13,3%

10,8%

8,3%

6,4%

3,3%

3,3%

1,6%

1,0%

1,1%

0,6%

0,3%

0,3%

0,1%

30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Bosnien-Herzegovina (n=20.618)

Mænd

6,6%

7,7%

8,7%

8,9%

8,1%

7,3%

7,8%

8,8%

11,7%

7,1%

5,5%

3,2%

3,0%

2,7%

1,8%

0,6%

0,2%

0,1%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

6,2%

7,6%

8,3%

8,7%

8,0%

6,9%

7,4%

9,8%

11,8%

6,0%

5,5%

3,4%

3,4%

3,2%

2,0%

1,0%

0,6%

0,2%

30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

Page 24: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

24

Figur 4: Alderspyramider 2002 (side 3 af 4) opdelt efter national oprindelse (N=5.490.650)

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Thailand (n=6.394)

Mænd

9,2%

11,4%

16,6%

16,0%

12,8%

8,7%

7,8%

5,5%

3,8%

1,9%

2,2%

1,7%

0,6%

0,3%

0,9%

0,3%

0,2%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

2,0%

2,8%

3,9%

4,7%

7,1%

11,3%

15,7%

18,3%

17,2%

7,3%

5,1%

2,2%

1,0%

0,5%

0,3%

0,2%

0,1%

0,1%

25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Nordafrika (n=12.956)

Mænd

10,5%

9,2%

7,3%

5,6%

6,1%

7,2%

8,8%

11,7%

11,2%

4,7%

5,6%

5,7%

3,7%

1,8%

0,7%

0,1%

0,1%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

13,0%

11,3%

8,9%

6,7%

8,4%

11,6%

9,5%

8,7%

8,2%

4,2%

3,7%

1,8%

1,4%

1,0%

0,8%

0,5%

0,1%

0,1%

30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Polen (n=12.805)

Mænd

3,9%

5,3%

7,0%

7,9%

12,4%

9,9%

6,1%

5,0%

8,5%

6,7%

8,9%

6,6%

3,8%

2,3%

1,8%

1,3%

1,2%

0,7%

0,4%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

2,0%

3,1%

4,2%

4,4%

8,3%

8,7%

7,7%

8,5%

12,6%

9,5%

11,2%

6,0%

3,5%

2,5%

2,1%

2,8%

1,7%

0,6%

0,5%

30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

USA/Australien/NZ/Canada (n=9.734)

Kvinder

2,5%

1,9%

2,0%

4,9%

11,9%

7,6%

8,2%

8,2%

10,2%

6,9%

7,6%

5,7%

3,1%

3,4%

6,3%

4,2%

2,5%

1,7%

1,1%

30,0% 25,0% 20,0 % 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

Mænd

2,1%

1,8%

1,7%

3,7%

9,3%

9,5%

11,8%

11,3%

12,8%

6,5%

7,2%

5,8%

3,9%

3,3%

4,2%

2,4%

1,5%

0,9%

0,3%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

EU15 inkl. Norge og Island, ex. Danmark (n=96.756)

Mænd

2,7%

2,7%

2,5%

2,4%

6,1%

8,5%

9,9%

11,2%

11,5%

7,4%

9,6%

9,4%

6,9%

3,7%

2,2%

1,5%

1,0%

0,6%

0,3%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

2,5%

2,3%

2,1%

2,3%

7,6%

8,0%

7,7%

7,9%

8,8%

6,0%

8,1%

8,6%

7,1%

5,8%

4,6%

4,1%

3,2%

1,9%

1,3%

25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Afghanistan (n=9.360)

Mænd

10,5%

13,8%

16,2%

12,8%

5,8%

7,1%

8,5%

8,3%

7,4%

3,2%

2,5%

1,7%

0,8%

0,6%

0,4%

0,4%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

11,7%

14,5%

16,3%

10,4%

7,1%

10,2%

8,5%

7,7%

5,9%

2,2%

1,5%

0,8%

0,6%

1,4%

0,7%

0,3%

0,1%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

Page 25: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

25

Figur 4: Alderspyramider 2002 (side 4 af 4) opdelt efter national oprindelse (N=5.490.650)

I forhold til en eventuel sammenhæng mellem iværksætteri og alder blandt indvandrere, vides det fra tidligere undersøgelser (Rezaei, 2004), at førstegangsetableringen for langt den største del af indvandrerne sker når de er omkring 40 år. Også andelen af personer omkring 40 år er større blandt indvandrerpopulationen generelt med iøjnefaldende variationer blandt specifikke grupper, som et udtryk for disse gruppers særlige karakteristika (eksempelvis iranere og thai’er). Generelt kan man konstatere, at der i forbindelse med langsigtede strategier rettet mod højere grad af iværksætteri og udbredelse af entreprenørånd blandt indvandrere, populationernes alderssammensætning taget i betragtning, bør fokuseres i væsentlig højere grad, end det er tilfældet i dag, på de kommende generationer, dvs. børnene. Alderspyramiderne indikerer helt klart at der er grundlag for at iværksætteri sættes på skoleskemaet. En anden væsentlig faktor i forhold til iværksætteri er personernes civilstand. Følgende tabel viser den interne differentiering blandt indvandrerpopulationen i forhold til deres civilstand:

0

5

10

15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Øvrige (n=52.125)

Mænd

8,0%

7,6%

6,9%

7,0%

8,2%

10,1%

10,8%

10,3%

9,5%

4,8%

4,9%

4,5%

3,1%

1,6%

1,2%

0,8%

0,4%

0,2%

0,1%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

Kvinder

5,9%

5,7%

5,2%

5,8%

8,4%

12,3%

12,7%

11,4%

10,4%

5,2%

5,0%

3,7%

2,4%

1,7%

1,5%

1,2%

0,8%

0,5%

0,3%

30% 25% 20% 15% 10% 5% 0%

0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Indien (n=3.515)

Mænd

7,0%

4,9%

5,8%

4,8%

7,1%

12,5%

9,6%

8,0%

7,3%

5,2%

5,9%

8,6%

6,7%

3,1%

2,1%

0,8%

0,4%

0,3%

0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

9,2%

6,0%

5,6%

5,6%

9,1%

12,1%

9,0%

8,5%

7,7%

5,6%

7,6%

4,5%

3,2%

1,4%

1,8%

1,3%

1,1%

0,8%

0,2%

30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 0

5

10 15

20

35

25

40

30

45

50

65

55

70

60

75

80

90

85

+

alder

Nye EU-lande ex. Polen (n=5.415)

Mænd

3,3%

2,8%

3,2%

6,3%

25,7%

17,9%

7,7%

3,7%

4,1%

2,8%

2,8%

2,6%

5,3%

5,8%

3,2%

2,2%

0,5%

0,2%

5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0%

Kvinder

2,3%

1,5%

1,5%

4,8%

26,3%

23,6%

11,3%

6,0%

6,0%

3,2%

3,3%

2,0%

2,1%

2,0%

1,7%

1,4%

0,6%

0,2%

0,1%

25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0%

Page 26: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

26

Demografiske data

Tabel 3: Civilstand fordelt på oprindelsesland

Enke(mand) Fraskilt/ophævet partnerskab

Gift/registreret partnerskab Ugift Total

n % n % n % n % n %

Danmark 62.420 1,9 306.450 9,4 1.661.890 50,9 1.235.920 37,8 3.266.680 100

Tyrkiet 318 1,0 2.242 6,9 25.083 77,2 4.857 14,9 32.500 100

Kina/HK/TW/Vietnam 109 0,9 1.204 10,2 6.385 53,9 4.150 35,0 11.848 100

Pakistan 205 1,7 577 4,7 8.864 71,8 2.698 21,9 12.344 100

Iran 101 1,0 1.554 15,4 5.269 52,3 3.158 31,3 10.082 100

Det tidl. Jugoslavien 176 1,5 1.610 13,6 7.517 63,3 2.565 21,6 11.868 100

Bosnien-Herzegovina 372 2,7 479 3,5 8.866 64,6 4.006 29,2 13.723 100 Lande fra det tdl. Jugoslavien ex. Bosnien-Herzegovina 39 1,2 197 5,9 2.387 71,9 699 21,0 3.322 100

Sri Lanka 61 1,0 204 3,4 4.636 77,2 1.105 18,4 6.006 100

Irak 141 1,0 662 4,8 9.950 72,7 2.929 21,4 13.682 100 Palæstina/Libanon /Statsløse 84 0,8 976 9,2 7.481 70,6 2.061 19,4 10.602 100

Somalia 129 1,5 1.070 12,5 5.527 64,3 1.863 21,7 8.589 100

Afghanistan 97 2,1 75 1,6 3.378 73,6 1.040 22,7 4.590 100 EU15 inkl. Norge og Island ex. Danmark 1.404 1,9 8.928 12,0 37.451 50,2 26.756 35,9 74.539 100

USA/Aust./NZ/Canada 58 0,8 876 11,7 4.039 53,9 2.527 33,7 7.500 100

Polen 214 2,2 1.684 17,3 5.116 52,4 2.742 28,1 9.756 100

Nordafrika 83 1,0 1.255 15,1 5.450 65,5 1.534 18,4 8.322 100

Thailand 97 1,9 781 15,2 3.571 69,4 695 13,5 5.144 100

Nye EU-lande 51 1,1 284 6,3 1.935 42,7 2.257 49,9 4.527 100

Indien 35 1,4 262 10,3 1.659 65,1 591 23,2 2.547 100

Øvrige 565 1,5 5.217 13,9 22.591 60,2 9.174 24,4 37.547 100

Total 66.759 1,9 336.587 9,5 1.839.045 51,7 1.313.327 36,9 3.555.718 100

Karakteren af de virksomheder og brancher, hvori indvandrere og efterkommere traditionelt etablerer sig indebærer, at personer der lever i ægteskab eller ægtesskabslignende forhold både er mere motiverede til og har nemmere ved at drive disse oftest arbejdskraftintensive virksomheder. Andelen af personer der lever i ægteskab/ægtesskablignende forhold er størst blandt personer med oprindelse i Sri Lanka (77.2%), Tyrkiet (77.2% ), Afghanistan (73,6%), Irak (72.7%) og Pakistan (71.8%). Omvendt er andelen af enlige mænd og kvinder størst blandt personer af kinesisk og iransk oprindelse. Ser man derimod nærmere på hvordan folk fra de forskellige nationale oprindelseslandegrupper fordeler sig i forhold til det socioøkonomiske aspekt, så viser tabel 4 hvilke livsformer, herunder også den selvstændige, der er mest udbredt.

Page 27: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

27

Tabel 4: Oprindelsesland fordelt på sociogruppe blandt personer i den erhvervsaktive alder

Selvstændige

Medarbej-dende ægtefælle

Direktører

Lønmodtagere /funktionærer

Uddannelses- søgende

Pensionister mv.

Udenfor erhverv

Andre personer

Andre lønmod-tagere

Uoplyst

Total

n % N % n % N % n % n % n % N % n % N % N %

Danmark 175.260 5,4 10.550

0,3 58.170

1,8 1.766.480 54,1 151.350

4,6 338410

10,4

85.180

2,6 208330

6,4 472900

14,5

50 0,0

32.66680

100

Tyrkiet 2.316 7,1 48 0,1 30 0,1 7.394 22,8 1.505 4,6 2.777 8,5 2.327 7,2 9.370 28,8

6.721 20,7

12 0,0

32500 100

Kina/HK/TW/ Vietnam

769 6,5 87 0,7 19 0,2 3.073 25,9 1.259 10,6

587 5,0 525 4,4 3.531 29,8

1.980 16,7

18 0,2

11848 100

Pakistan 1.012 8,2 33 0,3 12 0,1 2.432 19,7 959 7,8 1.000 8,1 664 5,4 4.164 33,7

2.063 16,7

5 0,0

12344 100

Iran 767 7,6 20 0,2 19 0,2 2.865 28,4 808 8,0 874 8,7 597 5,9 3.368 33,4

752 7,5 12 0,1

10082 100

Det tidl. Jugoslavien

354 3,0 6 0,1 19 0,2 3.424 28,9 410 3,5 1.416 11,9

637 5,4 3.094 26,1

2.504 21,1

4 0,0

11868 100

Bosnien-Herzegovina

111 0,8 4 0,0 9 0,1 4.056 29,6 1.033 7,5 1.550 11,3

874 6,4 4.098 29,9

1.979 14,4

9 0,1

13723 100

Lande fra det tdl. Jugoslavien ex. Bosnien-

66 2,0 1 0,0 5 0,2 736 22,2 103 3,1 125 3,8 134 4,0 1.444 43,5 706 21,

3 2 0,1 3322 100

Sri Lanka 152 2,5 8 0,1 2 0,0 2.086 34,7 437 7,3 329 5,5 430 7,2 1.556 25,9

1.004 16,7

2 0,0

6006 100

Irak 587 4,3 8 0,1 9 0,1 1.369 10,0 613 4,5 705 5,2 472 3,4 9.208 67,3

693 5,1 18 0,1

13682 100

Palæstina/Libanon /Statsløse

463 4,4 11 0,1 7 0,1 1.356 12,8 585 5,5 989 9,3 706 6,7 5.773 54,5

707 6,7 5 0,0

10602 100

Somalia 27 0,3 0 0,0 0 0,0 756 8,8 416 4,8 171 2,0 381 4,4 6.346 73,9

472 5,5 20 0,2

8589 100

Afghanistan 102 2,2 4 0,1 1 0,0 421 9,2 283 6,2 89 1,9 88 1,9 3.330 72,5

264 5,8 8 0,2

4590 100

EU15 inkl. Norge og Island ex. Danmark

4.491 6,0 484 0,6 968 1,3 29.194 39,2 4.023 5,4 6.561 8,8 2.225 3,0 15.343

20,6

11.173

15,0 77

0,1 74539 100

USA/Aust./NZ /Canada

393 5,2 26 0,3 74 1,0 2.556 34,1 277 3,7 246 3,3 188 2,5 2.698 36,0

1.032 13,8

10 0,1

7500 100

Polen 411 4,2 40 0,4 30 0,3 3.643 37,3 642 6,6 818 8,4 463 4,7 2.167 22,2

1.539 15,8

3 0,0

9756 100

Nordafrika 369 4,4 10 0,1 21 0,3 1.945 23,4 323 3,9 699 8,4 503 6,0 2.944 35,4

1.505 18,1

3 0,0

8322 100

Thailand 185 3,6 39 0,8 7 0,1 960 18,7 143 2,8 77 1,5 162 3,1 1.828 35,5

1.742 33,9

1 0,0

5144 100

Nye EU-lande 132 2,9 20 0,4 18 0,4 957 21,1 358 7,9 181 4,0 79 1,7 1.838 40,6

922 20,4

22 0,5

4527 100

Indien 176 6,9 9 0,4 15 0,6 761 29,9 142 5,6 209 8,2 106 4,2 626 24,6

502 19,7

1 0,0

2547 100

Øvrige 1.288 8,1 102 0,3 126 0,5 9.973 52,8 2.364 13,5

1.875 15,0

1.520 10,1

13252 70,0

7.006 29,3

41 0,1

37547 100

Total 189.431 5,3 11.510

0,3 59.561

1,7 1.846.437 51,9 168.033

4,7 359688

10,1

98.261

2,8 304308

8,6 13.252

14,6

323

0,0

35.55718

100

Den største relative andel af selvstændige indvandrere målt i forhold til den enkelte kategoris andel af personer i den erhvervsaktive alder (ikke at forveksle med de erhvervsaktive) skal jf. tabellen ovenfor findes blandt personer med oprindelse i Pakistan (8,2%), Iran (7,6%) og Tyrkiet (7,1%). De grupper med den laveste andel selvstændige målt i forhold til a lle personer i den erhvervsaktive alder, skal findes blandt dem med national oprindelser i Somalia (0,3%), Bosnien-Herzegovina (0,8%), Afghanistan (2,2%) og Sri Lanka (2,5%). Den lave andel selvstændige personer med oprindelse i Somalia, viser sig altså også at være iøjnefaldende, når man udelukkende tager udgangspunkt i gruppen i den erhvervsaktive alder, dermed kan det afvises at alderssammensætningen i denne gruppe er udslagsgivende faktor. Ser man samlet på de nationale oprindelseslandegrupper som har en lav andel af selvstændige, er der derimod meget der taler for en mere fokuseret kortlægning af årsagerne herfor, via specifikke og dybdegående studier, der involverer en analytisk vurdering af en lang række faktorer. I sammenligning med danskerne er det en relativt beskeden andel af indvandrere i den erhvervsaktive alder, der ernærer sig som lønmodtagere/funktionærer. Disse stillinger besiddes oftest blandt personer med oprindelse i Polen (37,3%), Sri Lanka (34,7%), Indien (29, 9%), samt Iran, Bosnien-Herzegovina, og Det tidligere Jugoslavien (alle mellem 28,4% og 29,6%).

Page 28: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

28

Ser man på andelen af uddannelsessøgende, adskiller grupperne med national oprindelse i Kina, Iran, Pakistan og Bosnien-Herzegovina, Polen og Afghanistan sig på en positiv måde, med andele af uddannelsessøgende der ligger mellem 1,6 og 6 %-point højere end for danskere, mens kun få grupper adskiller sig markant fra danskerne i negativ retning i denne sammenhæng. Det gælder for personer med national oprindelse i Thailand hvoraf kun 2,8% er uddannelsessøgende, samt personer med oprindelse i Lande fra Det tidligere Jugoslavien og Det tidligere Jugoslavien med henholdsvis 3,1% og 3,5% uddannelsessøgende.

Andelen af selvstændige I 2002 udgjorde den samlede andel af selvstændige i den erhvervsaktive alder (18-65 år) 5.3% af befolkningen. For danskere lå denne andel på 5.4%, mod et gennemsnit på 5.1% for resten af befolkningen. Bag dette tal gemmer der sig store forskelle mellem de respektive oprindelseslande (se Figur 5). Som det allerede har fremgået har nogle nationale oprindelseslandegrupper markant lavere andel selverhvervende end gennemsnittet for både danskere og andre nationale oprindelseslandegrupper. Dette afspejler blandt andet gruppernes forskellige egenskaber. De indvandrergrupper der har den længste tilknytning til Danmark, er typisk også dem der har den største iværksættergrad. Således kan man se den sammenhæng, at grupperne med oprindelse i Somalia og Bosnien-Herzegovina der har opholdt sig relativt kort tid i Danmark ikke i lige så høj grad er repræsenterede blandt de selvstændige, mens indvandrere med oprindelse i eksempelvis Tyrkiet, Pakistan og Iran, der har befundet sig i Danmark gennem længere tid, også er bedre etablerede på virksomhedsområdet. Der er dog langt fra en entydig positiv sammenhæng mellem opholdslængde på den ene side og iværksætteri på den anden. Det kan i den forbindelse konstateres at visse grupper, navnlig irakere, afghanere og personer med oprindelse i Palæstina/Libanon, der ikke kan datere deres ankomst til Danmark lige så langt tilbage, som personer med national oprindelse i Tyrkiet og Pakistan, er kendetegnet ved en meget høj andel af selvstændige erhvervsdrivende blandt de erhvervsaktive. Tidligere forskning (Rezaei, 2004, 2005) har sandsynliggjort, at et hierarki blandt indvandrere bestående af ”gamle” indvandrere og nyankomne indvandrere kan forklare en del af dette fænomen. En rigid mulighedsstruktur , samt det faktum at mange indvandrere ikke besidder de fornødne formelle kvalifikationer og kompetencer for at entrere det formelle arbejdsmarked, efterlader ofte tilværelsen som selvstændig i den mindst attraktive del af virksomhedsmarkedet, som en af de få muligheder for økonomisk engagement der er til rådighed for mange nyankomne indvandrere. I forbindelse med mulighedsstrukturens betydning, herunder anerkendelse af indvandreres uddannelse, vil det senere blive vist at også mange indvandrere med videregående uddannelser havner i disse brancher. Sammenligner man andelen af selvstændige blandt aktive på arbejdsmarkedet – hvilket består af summen af antallet af selvstændige samt antallet af tilrådighedsstående på arbejdsmarkedet - ser man en markant forskel på forholdet mellem antallet af selvstændige blandt alle i den erhvervsaktive alder (hvoraf ikke alle er i erhverv) og blandt de erhvervsaktive.

Page 29: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

29

Figur 5: Andel af selvstændige blandt alle 18-65-årige, samt for alle erhvervsaktive 2002.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Et mere interessant aspekt der fremgår af ovenstående tabel er at nationale oprindelseslandegrupper, der ellers ikke deler særlig mange fællestræk med hinanden (uddannelsesmæssige, sociale, mht. opholdslængde m.m.) præsenterer en næsten identisk andel af selvstændige blandt deres respektive populationer: Blandt disse kan nævnes nationale oprindelseslandegrupper som Palæstina/Libanon/Statsløse, Irak, Iran, Pakistan og Tyrkiet. Herudover fremgår et andet forundrende aspekt ved tabellen: Specifikke nationale oprindelseslandegrupper, som heller ikke deler fællestræk med hinanden, men alligevel har en fordeling af selvstændige i forhold til hele populationen i den erhvervsaktive alder, der er meget lig hinandens. Her er der eksempelvis tale om Det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka og ikke mindst Somalia med kun 1,1 pct. af alle erhvervsaktive. Indkomstforskellene mellem disse grupper, såvel grupperne med relativt lille og store andele selvstændige fremgår af Figur 6.

5,4%

7,9%

7,0%

8,1%

3,0%

0,8%

2,0%

2,5%

4,7%

5,1%

0,3%

2,5%

5,6%

4,6%

4,6%

2,6%

7,6%

3,4%

6,6%

12,5%

11,3%

16,1%

14,9%

4,8%

1,4%

17,2%

14,6%

1,1%

10,2%

8,3%

6,3%

8,2%

7,8%

6,1%

4,9%

11,6%

5,8%

9,0%

4,2%

3,9%

3,8%

3,7%

Danmark

Tyrkiet

Kina/HK/TW/Vietnam

Pakistan

Iran

Det tdl. Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra det tdl. Jugoslavien ex. Bosnien-Herzegovina

Sri Lanka

Irak

Palæstina/Libanon/Statsløse

Somalia

Afghanistan

EU15 inkl, Norge og Island ex. Danmark

Polen

Nordafrika

USA/Aust./NZ/Canada

Thailand

Nye EU-lande

Indien

Øvrige

0% 5% 10% 15% 20%

Selvstændige blandt alle erhvervsaktive

Selvstændige blandt alle 18-65-årige

Page 30: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

30

Den gennemsnitlige bruttoindkomst fordeler sig forskelligt fra gruppe til gruppe. Figuren illustrerer indkomsten opdelt i kvartiler for hver enkelt gruppe (I det afsluttende kapitel vil der blive fokuseret mere specifikt komparativt på forskelle i den årlige bruttoindkomst mellem de respektive nationale grupper og deres fordeling på arbejdsmarkedet). Figur 6.: Indkomst i kvartiler fordelt på oprindelsesland 2002.

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik

Fordelingerne for visse grupper ligner hinanden påfaldende meget. Mest markant ses dette for personer fra oprindelseslandene: Irak, Palæstina/Libanon/Statsløs, Somalia og Afghanistan. For disse grupper er spredningen på kvartilerne meget lille. 25%-kvartilerne ligger mellem ca. 85.000 og 92.000, mens de alle har ens 50%-kvartiler på 124.116, hvilket peger på at mange personer tilhørende disse grupper har modtaget kontanthjælp 4.

4 Beregningen af percentilerne for bruttoindkomst beregnes ved først at sortere alle observationerne efter bruttoindkomst, således at den laveste indkomst kommer først, og den højeste til sidst. For at finde 25%-percentilen findes nu den sidste observation, der svarer til de 25% af

143.869

92.773

56.555

62.712

82.213

105.396

93.192

91.553

97.503

92.000

85.138

88.797

88.864

85.885

89.511

93.191

137

44.743

8.950

73.720

61.764

228.446

137.269

124.692

124.420

125.006

153.287

132.474

129.135

155.836

124.116

124.116

124.116

124.116

187.548

156.954

134.342

146.291

132.494

77.669

152.643

128.329

307.348

196.619

205.443

188.871

208.703

236.331

203.620

205.548

226.688

130.627

136.744

128.995

129.955

290.447

240.564

205.536

285.198

195.401

178.795

252.147

212.845

0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000 350.000

Danmark

Tyrkiet

Pakistan

Iran

Det tdl. Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

ex. Bosnien-Herzegovina

Sri Lanka

Irak

Palæstina/Libanon/Statsløs

Somalia

Afghanistan

EU15 inkl. Norge og Island ex. Danmark

Polen

Nordafrika

USA/Australien/NZ/Canada

Thailand

Nye EU-lande ex. Polen

Indien

Øvrige lande

Bruttoindkomst

25% Percentil

Median

Kina, Vietnam,HK, TW

Lande fra det tdl. Jugoslavien

75% Percentil

Page 31: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

31

Årsagen til, at en stor del af grupperne har en 50%-kvartil på nøjagtig kr. 124.116,- er, at dette beløb i 2002 udgjorde den givne sats for en bestemt overførselsindkomst (grundbeløbet for kontanthjælp), samt at der er relativt få personer i gruppen, set i forhold til f.eks. gruppen af indfødte danskere, der har en gennemsnitlig indkomst der er væsentligt større end dette beløb. Generelt kan det konstateres, at en årlig bruttoindkomst på 124.116,- optræder forholdsvis mange gange i datasættet, og at knap 60% af alle med netop denne årlige bruttoindkomst er kontanthjælpsmodtagere. 75%-kvartilerne for de samme grupper af oprindelseslande ligger på mellem ca. 129.000,- og 137.000,- hvilket er markant lavere end 25%-kvartilet for gruppen af danskere (ca. 144.000,-), der repræsenterer den højeste årlige bruttoindkomst der forekommer blandt den fjerdedel af personer med oprindelse i Danmark, der har den laveste årlige bruttoindkomst.5 Hvad den årlige bruttoindkomst angår, er topscorerne blandt indvandrerpopulationen, der samlet set altså præsterer et gennemsnit langt under det danske niveau, grupperne med nationale oprindelser i Indien 252.147,- Det tidligere Jugoslavien 236.620,- og Sri Lanka 226.688,- mens personer med oprindelse i Iran, Kina, Bosnien-Herzegovina , samt Lande fra Det tidligere Jugoslavien alle ligger over 200.000,-. Grupper med oprindelse i Tyrkiet og Pakistan ligger under dette niveau, mens Irak, Palæstina/Libanon/Statsløs, Somalia og Afghanistan ligger nederst i indkomsthierarkiet. Alt andet lige må dette betyde, at personer der tilhører de sidstnævnte nationale oprindelseslandegrupper, har færre økonomiske ressourcer til rådighed indenfor deres sociale netværk, når de etablerer sig som selvstændige. Men mange andre faktorer påvirker hvor stor andel af selverhvervende, der findes blandt de individuelle nationale oprindelseslandegrupper. Figur 7 viser udviklingen i andelen af selvstændige blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper i perioden 1997-2002. Målt i forhold til alle erhvervsaktive er antallet af selvstændige i 2002 blandt personer med oprindelse i Irak (17,2%), Pakistan (16,1%), Iran (14,8%), Tyrkiet (12,5%), Kina (11,3%), og Afghanistan (10,7%), et pænt stykke højere, end antallet af danske selvstændige (6,6%). Ser man på afstanden mellem målinger henholdsvis i forhold til alle erhvervsaktive og hele populationen, er det bemærkelsesværdigt, at der er så forholdsvis mange der er selvstændige. På tværs af de nationale oprindelseslandegrupper er der tale om et fald blandt andelen af selvstændige målt i forhold til antallet af erhvervsaktive personer. Faldet sætter tydeligvis igennem i perioden 2001-2002. Det vides ikke helt præcis hvad grunden hertil er, men eftervirkningerne af fjernelsen af iværksætterydelsen kan formentlig forklare noget af faldet. I modsætning til den danske population hvor andelen af selvstændige er så godt som konstant, og hvor svingninger - herunder konjunktur-begrundede eller resultater af policy-ændringer – er stort set fraværende i perioden 1997-2002, er påvirkningen af ydre omstændigheder særdeles i øjnefaldende for specifikke nationale oprindelseslandegrupper.

observationerne der har den laveste indkomst. Hvis der eksempelvis er tale om 1.000 observationer findes observation nummer 250 i rækken af de sorterede observationer. Bruttoindkomsten for denne observation svarer til 25%-percentilen. Tilsvarende svarer 50%-percentilen til observation nummer 500 (eller den midterste observation = medianen) og 75%-percentilen til observation nummer 750 i den sorterede række af observationer. Hvis vi siger, at 25%-percentilen er eksempelvis kr. 82.500,- betyder det altså at 25% af de observerede personer har en bruttoindkomst på kr. 82.500,- eller mindre. 5 For gruppen der har oprindelse i enten USA, Australien, New Zealand eller Canada er 25%-kvartilet kun på kr. 137, hvilket skyldes at en stor andel af denne gruppe har en negativ indkomst – altså underskud i egen virksomhed.

Page 32: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

32

Figur 7: Udvikling i andelen af selvstændige blandt 18-65 årige (1997-2002) fordelt efter oprindelsesland (side 1 af 2)

5%

Danmark

6,9% 6,9% 6,9% 6,8% 6,8% 6,6% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 5,4%

0%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

20%

Iran

18,2% 18,4% 17,8%

16,2% 16,3% 14,8%

9,5% 10,1% 9,7% 9,0% 9,2%

8,1%

0%

5%

10%

15%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

5%

Det tidligere Jugoslavien

4,4% 4,3% 4,7% 4,5% 4,9% 4,8%

2,6% 2,6% 2,9% 2,8% 3,1% 3,0% 0%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

0%

5%

Lande fra det tidligere Jugoslavien (ekskl. Bosnien-Herzegovina)

3,1% 2,8% 3,5% 2,9% 3,7% 3,8%

1,7% 1,6% 1,9% 1,5% 2 ,0 % 2,0%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002 0%

1997

Bosnien-Herzegovina

0,9% 1 ,0 % 1,1% 1,3% 1,4% 1,4% 0,5% 0,6% 0,8% 0,8% 0,2% 0,4%

5%

10%

15%

20%

25%

1998 1999 2000 2001 2002

15%

Kina, Vietnam, Hong Kong, Taiwan

13,6% 13,9% 14,3% 13,6% 13,0%

11,3%

8,1% 8,9% 8,6% 8,3% 7,0%

8,6%

0%

5%

10%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Tyrkiet

11,8% 12,4% 12,9% 12,7% 13,4% 12,5%

7,5% 7,7% 7,9 % 8,0% 8,5% 7,9%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Pakistan

17,1% 16,9% 18,4% 17,3% 18,3%

16,1%

9,9% 9,8% 10,2% 9,8% 10,5% 9,0%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Målt i forhold til alle erhvervsaktive

Målt i forhold til hele populationen

Page 33: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

33

Figur 7: Udvikling i andelen af selvstændige blandt 18-65 årige (1997-2002) fordelt efter oprindelsesland (side 2 af 2)

Sammenholder man oplysningerne i figur 7 med udviklingen i antallet af indvandrere, er der andre forhold der kommer op til overfladen. For gruppen af personer med oprindelse i Afghanistan eller Irak er det bemærkelsesværdigt, at der kun kan observeres et mindre fald eller endda en stigning i andelen af selvstændige blandt erhvervsaktive personer i dele af perioden, og dette på trods af at antallet af afghanere og irakere i den erhvervsaktive alder i perioden 1997-2002 stiger med henholdsvis 426,4% og 232,6% (se Tabel 1). Det relativt lille fald i andelen af selvstændigt erhvervsdrivende blandt personer med afghansk oprindelse sætter dog ind først, nemlig i 1999, mens faldet blandt personer af irakisk national oprindelse først sætter ind i 2001. Det kan skyldes mange faktorer heriblandt disse gruppers netværk, respons- og omstillingsparathed, modstandsevne i forhold til mindre gode tider, gruppernes socioøkonomiske formåen m.v.

0%

Sri Lanka

2,1% 2,6% 3,1% 3,5% 3,8% 3,7%

1,2% 1,6% 2,0% 2,3% 2,5% 2,5% 5%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

5%

20%

Palæstina, Libanon, Statsløs

18,1% 17,6% 17,8% 16,6% 16,9%

14,6%

5,8% 6,2% 5,9% 5,7% 6,0% 5,1%

0%

10%

15%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002 0%

5%

Somalia

2,9% 2,3% 2,5% 2,3% 1,9%

1,1% 0,4% 0,5% 0,5% 0,5% 0,4% 0,3%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

15%

Afghanistan

14,5% 15,3% 15,5%

11,3% 12,1% 10,2%

3,2% 3,8% 3,8% 2,5% 2,3% 2,5%

0%

5%

10%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

10%

5%

Øvrige lande

8,4% 8,6% 8,8% 8,7% 8,8% 7,4%

5,5% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 4,7%

0%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Irak

16,2% 17,2% 17,2% 17,5% 20,4%

17,2%

4,4% 4,7% 4,4% 4,4% 5,3% 4,7% 0%

5%

10%

15%

20%

25%

1997 1998 1999 2000 2001 2002

Målt i forhold til alle erhvervsaktive

Målt i forhold til hele populationen

Page 34: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

34

Personer med oprindelse i Somalia udgør også et interessant tilfælde. Antallet af personer i denne gruppe stiger i perioden med 147,4%, hvilket udgør en stigning på ca. 5.000 personer i absolutte tal. Andelen af selvstændige falder i den samme periode fra 2,9% til 1,1 % hvilket tør siges at være særdeles iøjnefaldende. Det kan således konstateres at der har været en negativ vækst i andelen af selverhvervende med somalisk baggrund i tidsperioden, og at det kan være formålstjenligt at vende fokus mod denne gruppe. Et andet forhold der er umiddelbart registrerbart er, at specifikke nationale oprindelsesgrupper tilsyneladende er uanfægtede af de årsager, der skaber fald i antallet af selverhvervende blandt de øvrige nationale oprindelseslandegrupper. Der er tale om personer med oprindelse i Bosnien-Herzegovina , Lande fra det tidligere Jugoslavien, Det tidligere Jugoslavien, samt Sri Lanka, der viser en moderat vækst i perioden. Studerer man disse tendenser i lyset af ændringer i den demografiske sammensætning blandt de respektive nationale oprindelsesgrupper, herunder tilgangen til popula tionen udefra (fra hjemlandet) eller i kraft af stigning/fald i de forskellige aldersgruppers andel af den specifikke population, vil det formentlig bidrage til at kaste yderligere lys over forholdene. Det har dog ikke været muligt at gøre mere ud af dette aspekt her (I næste kapitel vil det dog vises at netop disse nationale oprindelseslandegrupper rummer de mindste andele af selvstændige og også de største andele af lønmodtagere). Det er dog klart at de nævnte grupper, samlet set kan gå under betegnelsen ”lønmodtager-grupper” med relativt svage iværksættertendenser (for en nærmere empirisk beskrivelse se kapitel 5).

Uddannelsesretninger I det følgende rettes blikket mod det for dette projekts vedkommende væsentligste aspekt, nemlig spørgsmålet om uddannelse, de eksisterende kvalifikationer og kompetencer samt spørgsmålet om hvordan de udnyttes. Indledningsvis bliver der i det følgende søgt at skaffe overblik over hvilke uddannelsesmæssige mønstre der karakteriserer de forskellige nationale oprindelseslandekategorier.

Page 35: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

35

Sri Lanka (n=6.006)

11,6%

3,1%

3,8%

4,6%

0,7%

2,2%

0,7%

13,7%

2,2%

27,7%

7,9%

5,4%

6,0%

5,8%

0,9%

3,5%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Lande fra det tidl. Jugoslavien ex. Bosnien-Herzegovina (n=3.322)

7,6%

1,4%

2,3%

2,2%

0,5%

0,9%

0,6%

25,0%

3,8%

18,4%

7,9%

5,4%

13,1%

7,3%

1,5%

2,2%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Bosnien-Herzegovina(n=13.723)

9,5%

2,6%

3,2%

2,7%

0,5%

1,7%

1,2%

9,9%

4,0%

13,9%

6,8%

9,5%

22,2%

8,4%

1,2%

2,7%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Det tidligere Jugoslavien (n=11.868)

18,6%

2,4%

5,4%

3,8%

1,0%

1,9%

1,1%

10,5%

6,3%

15,0%

5,5%

5,0%

13,4%

7,6%

0,7%

1,9%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Iran (n=10.082)

11,5%

5,2%

4,7%

13,8%

1,9%

4,6%

3,3%

16,9%

2,3%

4,9%

11,8%

4,0%

5,9%

4,2%

1,6%

3,4%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Pakistan (n=12.344)

21,9%

6,0%

6,5%

2,8%

0,3%

1,3%

1,1%

14,0%

5,3%

14,4%

11,5%

3,9%

4,3%

3,5%

0,7%

2,5%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Kina/HK/TW/Vietnam (n=11.848)

13,7%

3,3%

5,6%

9,4%

1,1%

1,2%

1,4%

23,9%

8,2%

11,7%

4,7%

3,6%

4,4%

4,2%

1,0%

2,6%

HF/Studentereksamen

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Tyrkiet (n=32.500)

25,0%

2,4%

3,8%

1,8%

0,3%

1,4%

1,3%

17,8%

19,7%

12,1%

4,6%

2,2%

3,2%

3,2%

0,2%

1,0%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Danmark (n=3.266.680)

29,9%

6,6%

20,9%

19,6%

6,0%

6,9%

8,8%

1,1%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Figur 8: Højeste fuldførte uddannelse taget i Danmark eller udlandet delt på retninger fordelt på oprindelsesland (n= 3.555.718) (side 1 af 2).

Uddannelse taget i Danmark

Uddannelse taget i udlandet

Page 36: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

36

Generelt ligger indvandrernes uddannelsesmæssige niveau langt under det danske, men der er store variationer mellem de respektive nationale oprindelseslandegrupper. Det skal fremhæves at den relative store andel som kategorien ”Uoplyst” udgør, - særligt for specifikke nationale oprindelseslandegrupper - tilfører prognosen stor usikkerhed. Samlet set er grupperne med oprindelse i Iran og Bosnien-Herzegovina dem hvori der forekommer flest der har en videregående uddannelse, men hvor iranernes uddannelser er spredt over forskellige fagretninger, er bosniernes mere koncentrerede om det Naturfaglige samt Servicefagene. Den mest iøjnefaldende kontrast udgøres af selvstændige med national oprindelse i Iran som den gruppe hvor der forekommer flest med en videregående uddannelse, og personer af tyrkisk national oprindelse som en af de grupper hvor der forekommer færrest med en videregående uddannelse. Herudover kommer, at selvstændige af irakisk og afghansk national oprindelse, som

Somalia (n=8.589)

14,2%

0,4%

0,8%

0,8%

0,3%

0,5%

0,2%

28,4%

9,2%

14,3%

13,1%

4,4%

5,7%

4,4%

1,4%

1,9%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Øvrige (n=149.882)

7,9%

2,5%

5,6%

6,2%

1,5%

4,0%

5,2%

22,1%

2,4%

7,2%

6,2%

6,8%

8,8%

6,4%

1,9%

5,4%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Afghanistan (n=4.590)

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

8,8%

1,5%

0,7%

0,7%

0,1%

0,4%

0,2%

6,9%

10,4%

12,1%

4,0%

6,2%

8,0%

2,9%

3,9%

31,1%

Palæstina/Libanon/Statsløse (n=10.602)

19,7%

2,0%

2,8%

3,4%

0,5%

0,7%

0,7%

16,7%

9,4%

20,1%

9,3%

3,6%

4,3%

4,0%

1,0%

1,7%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Irak (n=13.682)

7,9%

1,1%

0,9%

1,6%

0,1%

0,5%

0,6%

23,7%

8,9%

14,6%

11,5%

5,3%

12,7%

3,3%

2,1%

5,2%

Grundskole 1.-6. klasse

Grundskole 7.-10. klasse

HF/Studentereksamen

Samfundsfaglig

Naturfaglig

Servicefag

Sundhedsfaglig

Humanistisk

Uoplyst

Figur 8: Højeste fuldførte uddannelse taget i Danmark eller udlandet delt på retninger fordelt på oprindelsesland (n= 3.555.718) (side 2 af 2).

Uddannelse taget i Danmark

Uddannelse taget i udlandet

Page 37: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

37

forholdsvis er de mest flittige til at kaste sig over en tilværelse som selvstændige , også er dem der oftest afholder sig fra at tage uddannelser i Danmark. Personer af bosnisk-herzegovinsk national oprindelse er blandt dem hvor der forekommer flest med en uddannelse, men i modsætning til iranerne, der for de flestes vedkommende, især hvad de videregående uddannelser angår, har taget deres eksamener i Danmark, har bosnien-herzegovinerne medbragt uddannelser fra udlandet. Bosnien-herzegovinerne adskiller sig også ved, at forholdsvis mange af dem har medbragt Naturfaglige uddannelser. Også personer med oprindelse i Sri Lanka har både medbragte og i Danmark erhvervede videregående uddannelser. Sammenholder man oplysningerne i Figur 8 med Tabel 4 som viser sociogrupper fordelt efter oprindelsesland, er det tydeligt at de nationale oprindelseslandegrupper hvor der oftest forekommer videregående uddannelser, også er dem der præsterer de største andele af uddannelsessøgende. Omvendt ses det, at såvel somaliere, irakere og tyrkere viser en andel af uddannelsessøgende der ligger omkring 4,5% af deres respektive gruppe. En andel der er på størrelse med den danske, der til gengæld har en væsentligt større andel af populationen der i udgangspositionen har en videregående uddannnelse. Andelen af uddannelsessøgende blandt somaliere, irakere og tyrkere er til gengæld kun halvt så stor som blandt de indvandrerpopulationer hvor videregående uddannelse er oftest forekommende, nemlig kinesere, bosnien-herzegovinere og iranere (henholdsvis 10,6%, 7,5% og 8%). I det følgende vil der blive kastet yderligere lys over de forskellige nationale oprindelseslandegruppers socioøkonomiske placering, samt hvilken udvikling denne har gennemgået i perioden 1997 – 2002. Fokus vil rettes på specifikke celler i tabellerne, navnlig på andelen af selvstændige, andelen af lønmodtagere, samt andelen af uddannelsessøgende. Tabel 5 (på næste side) viser at den højeste andel af selvstændige blandt alle erhvervsaktive i 1997, fandtes indenfor følgende nationale oprindelsesgrupper: Pakistan (9.6%), Iran (9.4%), Kina (7.9 %), Tyrkiet (7,2%). De grupper for hvem færrest var selvstændigt erhvervsdrivende var personer fra Sri Lanka (1,2%), samt Somalia (0,4%) og Bosnien-Herzegovina (0,2%). Vender man blikket mod lønmodtagerne, ser man at de grupper der havde den største andel af lønmodtagere i 1997 var dem med oprindelse i henholdsvis Det tidligere Jugoslavien (44,8%), Sri Lanka (44,4%), samt Lande fra det tidligere Jugoslavien (43,8%). De grupper hvor andelen af lønmodtagere var mindst i 1997, var Somalia (8,1%), Irak (13%), Afghanistan (13,6%), samt Palæstina/Libanon/Statsløse (13,8%). Ser man på andelen af personer der i 1997 befandt sig i forskellige uddannelsesforanstaltninger qua deres status som arbejdsledige, så var dette oftest forekommende blandt afghanere (6%) og bosniere (4,7%), til sammenligning med andelen af danskere hvoraf kun 0,4% befandt sig i uddannelsesforanstaltninger. Generelt er andelen af indvandrere i uddannelsesforanstaltninger højere end andelen af danskere i samme, hvilket, de forskellige gruppers uddannelsesmæssige niveau taget i betragtning, er forståeligt. Det samme forhold gør sig gældende for andelen af personer, der var i aktivering i 1997. Andelen af personer der var under uddannelse viser også store variationer i forhold til forskellige nationale oprindelseslandsgrupper.

Page 38: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer 38

Tabel 5: National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk placering 1997 blandt personer i den erhvervsaktive alder (n=3.559.911)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran

Det tidligere Jugo-

slavien

Bosnien-Herze-govina

Lande fra det tidl.

Jug. excl. Bosn. -Herz.

Sri Lanka Irak

Palæ-stina/

Libanon/ Statsløs

Somalia Afghani-

stan Øvrige lande

I alt

27.210 308 52 113 55 52 4 5 41 13 17 2 1 999 28.872 Orlov

0,8% 1,2% 0,6% 1,1% 0,6% 0,5% 0,0% 0,4% 0,8% 0,2% 0,2% 0,0% 0,1% 0,8% 0,8%

184.510 1.872 666 960 816 283 30 19 63 278 499 26 38 6.881 196.941 Selvstændig

5,5% 7,2% 7,9% 9,6% 9,4% 2,5% 0,2% 1,7% 1,2% 4,4% 5,7% 0,4% 3,2% 5,4% 5,5% 15.360 24 79 27 9 3 0 0 7 3 5 0 0 701 16.218

Medhjælpende ægtefælle 0,5% 0,1% 0,9% 0,3% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,5% 0,5%

2.344.940 9.330 3.297 3.179 2.604 4.984 2.290 494 2.315 828 1.202 508 163 64.569 2.440.703 Lønmodtager

70,5% 35,7% 39,0% 31,7% 30,0% 44,8% 18,5% 43,8% 44,4% 13,0% 13,8% 8,1% 13,6% 50,6% 68,6%

156.680 5.546 932 1.639 1.101 1.276 1.146 100 761 635 1.102 377 62 10.180 181.537 Arbejdsløs

4,7% 21,2% 11,0% 16,4% 12,7% 11,5% 9,3% 8,9% 14,6% 10,0% 12,7% 6,0% 5,2% 8,0% 5,1% 1.120 64 4 16 3 10 0 0 5 0 3 1 0 71 1.297

Barselsdagpenge 0,0% 0,2% 0,0% 0,2% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0%

3.440 82 4 32 12 29 2 0 8 3 11 0 0 131 3.754 Sygedagpenge

0,1% 0,3% 0,0% 0,3% 0,1% 0,3% 0,0% 0,0% 0,2% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1%

10.090 154 60 59 88 66 223 5 96 85 225 51 16 533 11.751 Beskæftiget uden løn

0,3% 0,6% 0,7% 0,6% 1,0% 0,6% 1,8% 0,4% 1,8% 1,3% 2,6% 0,8% 1,3% 0,4% 0,3% 11.660 587 121 100 157 121 578 14 163 143 264 153 72 876 15.009

Uddannelsesforanstaltning 0,4% 2,2% 1,4% 1,0% 1,8% 1,1% 4,7% 1,2% 3,1% 2,3% 3,0% 2,4% 6,0% 0,7% 0,4%

2.480 89 22 41 55 47 220 5 23 70 89 48 11 305 3.505 Aktivering

0,1% 0,3% 0,3% 0,4% 0,6% 0,4% 1,8% 0,4% 0,4% 1,1% 1,0% 0,8% 0,9% 0,2% 0,1%

12.440 93 163 44 458 87 703 17 83 393 270 333 46 886 16.016 Revalidering

0,4% 0,4% 1,9% 0,4% 5,3% 0,8% 5,7% 1,5% 1,6% 6,2% 3,1% 5,3% 3,8% 0,7% 0,4% 104.790 335 24 124 5 187 1 13 8 4 4 4 1 2.367 107.867

Efterlønsmodtager 3,1% 1,3% 0,3% 1,2% 0,1% 1,7% 0,0% 1,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,1% 0,1% 1,9% 3,0%

37.390 668 27 268 12 152 0 5 11 7 5 3 1 1.418 39.967 Overgangsydelse

1,1% 2,6% 0,3% 2,7% 0,1% 1,4% 0,0% 0,4% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 1,1% 1,1%

99.770 3.092 983 1.701 889 1.735 1.345 281 559 1.350 802 1.581 314 22.411 136.813 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 3,0% 11,8% 11,6% 17,0% 10,2% 15,6% 10,9% 24,9% 10,7% 21,3% 9,2% 25,3% 26,1% 17,6% 3,8%

71.060 657 422 558 459 224 302 15 152 142 286 113 52 3.638 78.080 Under uddannelse

2,1% 2,5% 5,0% 5,6% 5,3% 2,0% 2,4% 1,3% 2,9% 2,2% 3,3% 1,8% 4,3% 2,9% 2,2%

205.230 1.502 442 515 470 917 778 39 170 275 485 78 46 6.386 217.333 Førtidspension

6,2% 5,7% 5,2% 5,1% 5,4% 8,2% 6,3% 3,5% 3,3% 4,3% 5,6% 1,2% 3,8% 5,0% 6,1%

5.590 0 1 0 0 0 0 0 2 0 0 0 0 99 5.692 Tjenestemandspension

0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2% 32.990 1.754 1.161 646 1.483 955 4.726 116 742 2.116 3.426 2.975 379 5.087 58.556

Kontanthjælp 1,0% 6,7% 13,7% 6,4% 17,1% 8,6% 38,3% 10,3% 14,2% 33,3% 39,4% 47,6% 31,5% 4,0% 1,6%

3.326.750 26.157 8.460 10.022 8.676 11.128 12.348 1.128 5.209 6.345 8.695 6.253 1.202 127.538 3.559.911 I alt

100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 39: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

39

Tabel 5 viser fordelingerne ved udgangspositionen (1997). Den følgende tabel viser fordelingen af den socioøkonomiske placering blandt de samme nationale oprindelseslandegrupper i år 2002. Beskrivelsen herefter vil fokusere på disse fordelinger i år 2002 med henblik på at registrere væsentlige ændringer. For en nærmere undersøgelse af udsvingende i den mellemliggende periode, henvises til denne rapports bilag.

Page 40: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

40

Tabel 6: National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk placering 2002 blandt personer i den erhvervsaktive alder(n=3.555.718)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran Det

tidligere Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra d.t. Jug. ex. Bos.-Herz.

Sri Lanka Irak Palæstina/ Libanon/ Statsløs

Somalia Afghanistan Øvrige lande

I alt

4.770 158 25 87 21 23 8 9 21 10 18 10 1 254 5.415 Orlov

0,1% 0,5% 0,2% 0,7% 0,2% 0,2% 0,1% 0,3% 0,3% 0,1% 0,2% 0,1% 0,0% 0,2% 0,2% 174.600 2.526 821 1.089 807 350 105 66 148 638 533 22 116 7.060 188.881

Selvstændig 5,3% 7,8% 6,9% 8,8% 8,0% 2,9% 0,8% 2,0% 2,5% 4,7% 5,0% 0,3% 2,5% 4,7% 5,3% 8.380 43 82 32 19 4 4 1 7 8 10 0 4 634 9.228

Medhjælpende ægtefælle 0,3% 0,1% 0,7% 0,3% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 0,4% 0,3%

2.366.260 14.774 5.692 4.855 3.962 6.149 6.499 1.507 3.355 2.439 2.276 1.433 863 81.043 2.501.107 Lønmodtager

72,4% 45,5% 48,0% 39,3% 39,3% 51,8% 47,4% 45,4% 55,9% 17,8% 21,5% 16,7% 18,8% 54,1% 70,3% 106.050 3.161 715 903 668 826 1.064 194 539 639 878 542 155 6.429 122.763

Arbejdsløs 3,2% 9,7% 6,0% 7,3% 6,6% 7,0% 7,8% 5,8% 9,0% 4,7% 8,3% 6,3% 3,4% 4,3% 3,5% 4.940 205 46 100 12 45 27 14 43 8 21 5 0 346 5.812

Barselsdagpenge 0,2% 0,6% 0,4% 0,8% 0,1% 0,4% 0,2% 0,4% 0,7% 0,1% 0,2% 0,1% 0,0% 0,2% 0,2%

12.510 414 29 127 77 169 125 24 56 33 82 15 5 741 14.407 Sygedagpenge

0,4% 1,3% 0,2% 1,0% 0,8% 1,4% 0,9% 0,7% 0,9% 0,2% 0,8% 0,2% 0,1% 0,5% 0,4% 11.490 338 96 71 138 251 352 80 137 581 255 273 215 814 15.091

Beskæftiget uden løn 0,4% 1,0% 0,8% 0,6% 1,4% 2,1% 2,6% 2,4% 2,3% 4,2% 2,4% 3,2% 4,7% 0,5% 0,4%

18.380 1.355 273 295 207 265 286 104 174 556 296 430 204 1.927 24.752 Uddannelsesforanstaltning

0,6% 4,2% 2,3% 2,4% 2,1% 2,2% 2,1% 3,1% 2,9% 4,1% 2,8% 5,0% 4,4% 1,3% 0,7% 12.660 869 368 322 382 321 489 98 147 1.272 973 1.299 319 2.168 21.687

Aktivering 0,4% 2,7% 3,1% 2,6% 3,8% 2,7% 3,6% 3,0% 2,4% 9,3% 9,2% 15,1% 6,9% 1,4% 0,6%

18.450 198 106 68 287 131 440 24 71 395 299 422 102 1.186 22.179 Revalidering

0,6% 0,6% 0,9% 0,6% 2,8% 1,1% 3,2% 0,7% 1,2% 2,9% 2,8% 4,9% 2,2% 0,8% 0,6% 131.010 474 42 246 14 242 1 25 17 10 10 4 0 3.695 135.790

Efterlønsmodtager 4,0% 1,5% 0,4% 2,0% 0,1% 2,0% 0,0% 0,8% 0,3% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 2,5% 3,8%

12.870 318 14 99 5 58 0 3 4 2 4 2 1 513 13.893 Overgangsydelse

0,4% 1,0% 0,1% 0,8% 0,0% 0,5% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,3% 0,4% 74.940 2.423 1.482 1.776 745 622 391 357 333 862 771 781 240 24.332 110.055 Øvrige udenfor

arbejdsstyrken 2,3% 7,5% 12,5% 14,4% 7,4% 5,2% 2,8% 10,7% 5,5% 6,3% 7,3% 9,1% 5,2% 16,2% 3,1% 78.000 954 796 602 507 243 599 61 242 348 364 231 141 5.671 88.759

Under uddannelse 2,4% 2,9% 6,7% 4,9% 5,0% 2,0% 4,4% 1,8% 4,0% 2,5% 3,4% 2,7% 3,1% 3,8% 2,5%

190.560 2.099 546 699 916 1.159 1.779 101 310 801 1.122 191 107 6.750 207.140 Førtidspension

5,8% 6,5% 4,6% 5,7% 9,1% 9,8% 13,0% 3,0% 5,2% 5,9% 10,6% 2,2% 2,3% 4,5% 5,8% 7.620 0 1 0 0 1 0 0 1 0 0 0 0 120 7.743

Tjenestemandspension 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2%

33.180 1.774 513 820 876 855 1.296 157 264 2.099 2.356 1.871 306 4.398 50.765 Kontanthjælp

1,0% 5,5% 4,3% 6,6% 8,7% 7,2% 9,4% 4,7% 4,4% 15,3% 22,2% 21,8% 6,7% 2,9% 1,4% 10 110 65 60 192 60 97 209 54 1.330 156 431 583 717 4.074 Introduktionsydelse til

flygtninge 0,0% 0,3% 0,5% 0,5% 1,9% 0,5% 0,7% 6,3% 0,9% 9,7% 1,5% 5,0% 12,7% 0,5% 0,1% 0 307 136 93 247 94 161 288 83 1.651 178 627 1.228 1.084 6.177

Introduktionsuddannelse 0,0% 0,9% 1,1% 0,8% 2,4% 0,8% 1,2% 8,7% 1,4% 12,1% 1,7% 7,3% 26,8% 0,7% 0,2%

3.266.680 32.500 11.848 12.344 10.082 11.868 13.723 3.322 6.006 13.682 10.602 8.589 4.590 149.882 3.555.718 I alt

100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 41: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

41

Det første der springer i øjnene når man sammenligner Tabel 5 og Tabel 6, er at andelen af befolkningen i den erhvervsaktive alder er så godt som uændret (der er tale om et moderat fald på ca. 4.000 personer.) Ser man derefter på antallet af selvstændige som andel af personer i den erhvervsaktive alder blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper i 2002, så forekommer den største andel selvstændige blandt pakistanere (8,8%), iranere (8%), tyrkere (7,8%) og kinesere (6,9%), som alle ligger væsentligt over andelen af danske selvstændige. Sjældnest forekommere der selvstændige blandt folk med oprindelse i Somalia (0,3%), Bosnien-Herzegovina (0,8%), Lande fra det tidligere Jugoslavien (2%) og Sri Lanka (2,5%). Tager man i betragtning, at sidstnævnte nationale oprindelseslandegrupper indbyrdes er væsentligt forskellige i forhold til en lang række faktorer herunder og ikke mindst i forekomsten af videregående uddannelse, demografisk profil, baggrund m.m. så vil bestræbelser på at finde årsagerne til dette mønster, forudsætte mere fokuserede og eventuelt komparative studier på tværs af disse nationale oprindelsesgrupper. Dog kan kan der gisnes om en række af disse årsager. Somalierne er stærkt underrepræsenterede i forhold til andelen af lønmodtagere med kun 16,7%, tæt fulgt af folk med oprindelse i Irak og Afghanistan, hvoraf henholdsvis 17,8% og 18,8% af populationen var lønmodtagere i 2002. Blandt Sri Lankanerne derimod, er andelen af lønmodtagere på 55,9% den højeste. Også andelen af lønmodtagere er stor blandt personer der har deres nationale oprindelse i Det tidligere Jugoslavien (51,8%) og Kina (48%). Det kan undre, at andelen af lønmodtagere blandt folk der har oprindelse i Iran og Pakistan, hvoraf der forekommer flest med videregående uddannelser, og hvor der samtidig er flest under uddannelse, er relativ beskeden. (Andelen af lønmodtagere for begge nationale oprindelseslandegrupper er 39,3%). Derimod ser man at personer med national oprindelse i Tyrkiet, hvoraf væsentligt færre har en videregående uddannelse, viser en næsten tilsvarende andel lønmodtagere som kinesere, der altså er blandt dem hvoraf flest er lønmodtagere. (Såfremt man ønsker en afklaring af dette tilsyneladende paradoksale forhold, vil det indebære en nærmere undersøgelse af sammensætningen og mønstret i kategorien Lønmodtagere i forhold til hvilke sektorer, brancher og funktioner de respektive lønmodtagere er ansatte i. Dette bør yderligere ses i sammenhæng med de forskellige nationale oprindelseslandegruppers karakteristika. Ser man mere specifikt på andelen af personer under uddannelse så viser det sig , at det er en væsentligt større andel af personerne med national oprindelse i Kina mv., der nu er under uddannelse (6,7% i 2002 i forhold til udgangspositionen i 1997 på 5%). Det skal medregnes at stigningen i antallet af personer med kinesisk national oprindelse i samme periode er moderat. Andelen af personer af tyrkisk national oprindelse der er under uddannelse er næsten uændret, hvis man tager højde for den relativt store stigning i antallet over den samme periode. Andelen af både pakistanere og iranere der er under uddannelse er krympet noget ind (henholdsvis fra 5,6% og 5,3% til 4,9% og 5%). Andelen af bosnien-herzegovinere der er under uddannelse, er derimod næsten fordoblet (fra 2,4% til 4,4%). Alt andet lige kunne det betyde at opfattelsen og oplevelsen af uddannelse som vejen frem til opadgående socioøkonomisk mobilitet er mere rodfæstet og udbredt blandt personer med national oprindelse i Bosnien-Herzegovina, end blandt folk fra Iran og Pakistan. Den samme positive oplevelse synes også at deles af personer med oprindelse i Sri Lanka, med en stigning fra 2,9% til 4%. Også blandt personer med oprindelse i Somalia ses en, dog beskeden, stigning i andelen af uddannelsessøgende i perioden. En udvikling fra 1,8% til 2,7%. Sidstnævnte stigning omfatter dog i absolutte tal kun ca. 100 personer, der - den somaliske gruppes størrelse taget i betragtning - tør siges at være et lille antal. Et bekymrende forhold kommer til udtryk i forhold til den nationale oprindelsesgruppe fra Irak, som i samme periode er blevet mere end fordoblet, fra ca. 10.000 til 24.000. Denne gruppe synes langt fra at være kommet i gang med en uddannelse. Dog kan det konstateres at 13,4% af irakerne i 2002 var i jobaktivering eller befandt sig i en uddannelsesforanstaltning. I 1997 udgjorde denne andel knap 4%. Dette tyder på at der er opmærksomhed rettet omkring denne gruppes indslusning på arbejdsmarkedet. En lignende opmærksomhed synes at være rettet mod somalierne, hvoraf kun 3,6% var i job- eller aktiveringsforanstaltninger i 1997. Denne andel er steget til godt 20% i 2002.

Page 42: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

42

I det forrige afsnit blev de forskellige nationale oprindelseslandegruppers uddannelsesmæssige profil præsenteret. I næste afsnit vil der blive sat fokus på , hvordan personer med forskellige uddannelsesretninger fordeler sig branchemæssigt blandt populationer tilhørende forskellige nationale oprindelseslandegrupper.

Sammenfatning Det empiriske data præsenteret i dette kapitel indikerer klart at der er store og væsentlige skillelin jer internt blandt indvandrerne, det gælder såvel oprindelsesbaggrund, socioøkonomisk status, fordeling i forhold til forskellige socio-grupper, opholdslængde m.v. Afhængig af en lang række interne og eksterne faktorer, herunder internationale omstændigheder og dansk indvandringspolitik m.v. udvikles disse indvandrergrupper også forskelligt. I de senere år er den største relative vækst i populationen sket inden for de nationale oprindelsesgrupper: Afghanistan, Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina, Irak, Somalia og Thailand, men gjort op i absolutte tal er den største vækst at spore blandt personer med oprindelse i Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia, Kina og Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina. De forskellige oprindelseslandegrupper repræsenterer vidt forskellige profiler, når man ser på alders- og kønssammensætning. Samlet set er indvandrerpppulationen (fra tredjelande) karakteriseret ved relativt set en væsentligt større andel af børn og unge i forhold til det danske gennemsnit, væsentlig færre ældre (personer over den erhvervsaktive alder) samt tilsvarende væsentlig flere i den erhvervsaktive alder. Dog er der også karakteristiske forskelle mellem de forskellige oprindelseslande. Eksempelvis finder man forholdsvis store andele af ældre blandt tyrkere og mange børn blandt somaliere. Også kønssammensætningen er forskellig. Hvor man eksempelvis har størst andele af kvinder fra Thailand og forholdsvis store andele af mænd omkring fyrre blandt iranere. Generelt kan man konstatere, at der i forbindelse med langsigtede strategier rettet mod en større grad af iværksætteri og udbredelse af entreprenørånd blandt indvandrere, bør fokuseres i langt højere grad end tilfældet er i dag på de kommende generationer, hvilket vil sige børnene, populationernes alderssammensætning og mulighedsstrukturen taget i betragtning. Motivationen til selverhverv som vejen til selvforsørgelse er vekslende blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper. Og denne attitudeforskel kan tilsyneladende ikke forklares med henvisning til graden af uddannelse, indvandringsår, populationens alders- og kønssammensætning og des lignende. Selvom disse faktorer uden tvivl spiller en vis rolle i den forbindelse. Det er dog tilsyneladende noget nemmere at forklare motivationen til uddannelse, som også giver sig til udtryk via en stor variation blandt indvandrerpopulationen som helhed. Denne er størst blandt nationaloprindelserne Kina, Iran, Pakistan og Bosnien, og lavest blandt personer med oprindelse i Tyrkiet, i det tidligere Jugoslavien, samt i de Nordafrikanske lande. Ser man på den gennemsnitlige bruttoindkomst, er der intet der tyder på en positiv sammenhæng mellem størrelsen af denne på den ene side, og graden af selverhverv på den anden. Der ses heller ikke en positiv sammenhæng mellem denne og udbredelsen af videregående uddannelser indenfor den enkelte nationale oprindelsesgruppe. Indvandrerpopulationen præsterer samlet set en bruttoindkomst der er langt under det danske niveau. Nærmere bestemt er 75%-kvartilen for de nationale oprindelseslande Indien (252.147,-), Det tidligere Jugoslavien (236.331-), og Sri Lanka (226.688,-), næsten alle ”lønmodtagergrupper”, i det højeste indkomstleje , mens de nationale oprindelseslandegrupper, Iran, Kina, Bosnien, Lande fra Det tidligere Jugoslavien, samt Bosnien-Herzegovina, med meget forskellige grader af selverhverv ligger lige over 200.000 kr. Tyrkiet og Pakistan, de mest driftige i forhold til selverhverv, ligger under det niveau. Irak, Palæstina/Libanon/Statsløs, Somalia og Afghanistan ligger nederst i indkomsthierarkiet. Alt andet lige vil det, i forhold til design af erhvervspolitik rettet mod forbedring af iværksætteri blandt indvandrere betyde, at personer tilhørende sidstnævnte nationale oprindelseslandegrupper i deres netværk har mindst at gøre godt med, når de påtænker at etablere sig som selvstændig.

Page 43: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

43

Ser man på andelen af selvstændige i forhold til alle erhvervsaktive og hele populationen, er det bemærkelsesværdigt at der er så forholdsvis mange der er selvstændige. Målt i forhold til alle erhvervsaktive er der blandt personer med oprindelse i Irak (17,2%), Pakistan (16,1%), Iran (14,9%), Tyrkiet (12,5%), Kina (11,3%) og Afghanistan (10,2%), forholdsmæssigt flere selvstændige, end for danskere (6,6%). Personer med oprindelser i Irak og Afghanistan, antallet af hvem i løbet af perioden 1997-2002 relativt set er steget eksplosivt, præsterer henholdsvis en moderat stigning og et mindre fald i antallet af selvstændige blandt erhvervsaktive. Personer med oprindelse i Somalia udgør også et interessant tilfælde, idet antallet af personer herfra udgør en stigning på 147,4%, en pæn stigning på ca. 5000 i absolutte tal, samtidig med at andelen af selvstændige i den samme periode falder fra 2,9% til 1,1 % hvilket tør siges at være særdeles iøjnefaldende. Generelt er forekomsten af videregående uddannelser blandt indvandrere langt lavere end blandt danskere, men der er store variationer. Samlet er der flest personer med en videregående uddannelse, der har en oprindelse fra Iran, Bosnien-Herzegovina og Kina, men hvor iranernes uddannelser er spredte over forskellige fagretninger og oftest taget i Danmark, er kinesernes og især bosnien-herzegovinernes mere koncentrerede om det naturfaglige og servicefag og oftest medbragte. Den mest iøjnefaldende kontrast udgøres af selvstændige med national oprindelse i Iran som de oftest uddannede og personer af tyrkisk national oprindelse som en af de sjældnest uddannede grupper. Herudover kommer at selvstændige af irakisk og afghansk national oprindelse, som forholdsvis er de mest flittige til at kaste sig over en tilværelse som selvstændige, også er dem der afholder sig fra at tage videregående uddannelser i Danmark. Generelt kan man sige at de oftest uddannede nationale oprindelseslandegrupper, også er dem der præsterer de største andele af uddannelsessøgende; omvendt ser man at såvel somaliere, irakere som tyrkere viser en andel af uddannelsessøgende på omkring 4,5% af deres respektive gruppe. Hvilket er på niveau med andelen af danske uddannelsessøgende. Til gengæld er der en væsentlig større del af den danske population der i udgangspositionen har en uddannelse. Der er meget der tyder på , at opfattelsen og oplevelsen af uddannelse som vejen frem mod opadgående socioøkonomisk mobilitet er mere rodfæstet blandt bosnien-herzegovinere og sri lankanere, end blandt iranere og pakistanere. På baggrund af den præsenterede empiri i dette kapitel, kan man slutte at nogle nationale oprindelsesgrupper, der ellers ikke deler særlig mange fællestræk med hinanden (uddannelsesmæssigt, socioøkonomisk, opholdslængde m.m.) har næsten identiske andele af selvstændige blandt deres respektive population. Blandt disse kan nævnes nationale oprindelsesgrupper som Palæstina/Libanon,/Statsløse, Irak, Iran, Pakistan, og Tyrkiet. Dette gælder også for de nationale oprindelsesgrupper hvoraf kun en lille andel af populationen er selverhvervende. Også her ses grupper som ikke deler fællestræk med hinanden, eksempelvis Det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka og ikke mindst Somalia . I næste kapitel sætter vi fokus på uddannelsens udbredelse blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper samt, mulighedsstrukturen taget i betragtning, om uddannelse under givne omstændigheder bruges effektivt i forhold til branchespredning og break out.

Page 44: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

44

5. Uddannelsens betydning for vækst, branchespredning & break out Sammenhængen mellem uddannelsesmæsige kvalif ikationer på den ene side, og opadgående socioøkonomisk mobilitet på den anden, bliver oftest betragtet som både given og en grundlæggende præmis i forhold til erhvervspolitisk tænkning. Denne konsensusprægede sammenhæng indikerer blandt andet, at uddannelsen har en positiv indvirkning på udviklingen af nye forretnigskoncepter og - ideer, såvel som udviklingen af evnen til at skabe vækst, til at sprede sig branchemæssigt og til at bryde ud af branchemæssigt indkapsling. Alt andet lige sættes der herudover lighedstegn mellem uddannelsesmæssige kvalifikationer og socioøkonomisk status - herunder indkomst. En større indkomst kan give større råderum og dermed mulighed for i højere grad at realisere forretningsideerne og bryde ud af branchemæssigt fastlå ste mønstre. I dette kapitel ses der på den branchemæssige spredning i perioden 1997 – 2001, ændringerne i denne, og i særdeleshed den del af ændringen der er afstedkommet af personer med videregående uddannelser. Kort sagt ses der på antallet af virksomheder ejet af personer med forskellige uddannelsesniveauer og -retninger i forhold til de forskellige nationale oprindelseslandegrupper. Sammenhængen mellem uddannelse og branchespredning i forhold til den indfødte population, bliver i det følgende, såvel eksplicit som implicit, refereret til som udtryk for mainstream, standard eller referenceramme, i forhold til hvilken tilsvarende forhold for indvandrerpopulationen belyses. Indledningsvis skal det fremhæves at sammenhængen mellem uddannelsesmæssige kvalifikationer på den ene side og brancheplacering på den anden, kan siges at være positiv og effektiv såfremt de rette uddannelser fører til den adækvate brancheplacering.

Page 45: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

45

Tabel 7: Antal virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Danmark, fordelt efter uddannelsesniveau & branche i 1997, (n=128.040)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Bra

nche

Sup

erm

arke

d, k

iosk

er

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

forr

etni

nger

m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur m

.v.

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri

-/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ove

rsæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1.- 6. klasse

310 680 2.070 970 1.570 1.590 2.370 2.140 400 320 30 240 50 100 490 1.270 50 1.270 15.920 7.- 8. klasse 1,9% 4,3% 13,0% 6,1% 9,9% 10,0% 14,9% 13,4% 2,5% 2,0% 0,2% 1,5% 0,3% 0,6% 3,1% 8,0% 0,3% 8,0% 100,0%

360 460 2.050 880 1.330 1.540 10 1.450 1.360 360 250 260 530 120 280 10 260 2.300 140 1.190 15.140

Grundskole

9.- 10. klasse 2,4% 3,0% 13,5% 5,8% 8,8% 10,2% 0,1% 9,6% 9,0% 2,4% 1,7% 1,7% 3,5% 0,8% 1,8% 0,1% 1,7% 15,2% 0,9% 7,9% 100,0%

50 110 680 130 290 460 80 210 10 150 750 450 110 230 50 40 860 160 470 5.290 HF/Studentereksamen 0,9% 2,1% 12,9% 2,5% 5,5% 8,7% 1,5% 4,0% 0,2% 2,8% 14,2% 8,5% 2,1% 4,3% 0,9% 0,8% 16,3% 3,0% 8,9% 100,0%

1.390 760 5.770 700 940 3.400 540 460 180 860 490 1.550 90 390 200 1.560 130 1.100 20.510 Handel og kontor 6,8% 3,7% 28,1% 3,4% 4,6% 16,6% 2,6% 2,2% 0,9% 4,2% 2,4% 7,6% 0,4% 1,9% 1,0% 7,6% 0,6% 5,4% 100,0%

100 240 1.890 620 4.810 2.540 10 1.310 11.800 3.230 170 220 200 90 170 120 1.770 50 1.690 31.030 Teknisk 0,3% 0,8% 6,1% 2,0% 15,5% 8,2% 0,0% 4,2% 38,0% 10,4% 0,5% 0,7% 0,6% 0,3% 0,5% 0,4% 5,7% 0,2% 5,4% 100,0%

90 1.630 1.140 630 540 520 310 370 20 40 50 30 20 10 5.560 370 20 1.240 12.590 Service/levnedsmiddel 0,7% 12,9% 9,1% 5,0% 4,3% 4,1% 2,5% 2,9% 0,2% 0,3% 0,4% 0,2% 0,2% 0,1% 44,2% 2,9% 0,2% 9,8% 100,0%

60 30 300 100 120 80 10 10 10 10 30 40 80 40 920

Erhvervsfaglig

Social og sundhed 6,5% 3,3% 32,6% 10,9% 13,0% 8,7% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 3,3% 4,3% 8,7% 4,3% 100,0%

10 40 30 40 10 10 40 20 30 50 10 290 Sprog/humaniora 3,4% 13,8% 10,3% 13,8% 3,4% 3,4% 13,8% 6,9% 10,3% 17,2% 3,4% 100,0%

10 100 160 20 20 30 60 40 240 80 130 10 50 950 Kunstfag 1,1% 10,5% 16,8% 2,1% 2,1% 3,2% 6,3% 4,2% 25,3% 8,4% 13,7% 1,1% 5,3% 100,0%

20 130 50 390 200 30 1.950 50 90 70 90 60 10 190 20 150 3.500 Naturvidenskab/teknik 0,6% 3,7% 1,4% 11,1% 5,7% 0,9% 55,7% 1,4% 2,6% 2,0% 2,6% 1,7% 0,3% 5,4% 0,6% 4,3% 100,0%

20 20 10 40 20 10 20 30 10 10 10 200 Uddannelse indenfor forsvaret 10,0% 10,0% 5,0% 20,0% 10,0% 5,0% 10,0% 15,0% 5,0% 5,0% 5,0% 100,0%

40 10 10 60 10 10 30 20 190 Social og sundhed 21,1% 5,3% 5,3% 31,6% 5,3% 5,3% 15,8% 10,5% 100,0% 40 20 20 10 10 10 30 140

KVU

Politi -/fængselsbetjent 28,6% 14,3% 14,3% 7,1% 7,1% 7,1% 21,4% 100,0%

10 70 320 60 230 110 10 50 70 50 50 70 20 10 150 40 250 1.570 Pædagogog/lærer 0,6% 4,5% 20,4% 3,8% 14,6% 7,0% 0,6% 3,2% 4,5% 3,2% 3,2% 4,5% 1,3% 0,6% 9,6% 2,5% 15,9% 100,0%

40 20 10 40 10 20 60 30 20 120 370 Sprog/humaniora 10,8% 5,4% 2,7% 10,8% 2,7% 5,4% 16,2% 8,1% 5,4% 32,4% 100,0%

20 10 70 20 60 110 30 20 70 70 630 20 10 190 80 1.410 Samfundsvidenskab 1,4% 0,7% 5,0% 1,4% 4,3% 7,8% 2,1% 1,4% 5,0% 5,0% 44,7% 1,4% 0,7% 13,5% 5,7% 100,0%

210 50 430 320 40 540 30 70 130 800 360 80 10 350 10 210 3.640 Naturvidenskab/teknik 5,8% 1,4% 11,8% 8,8% 1,1% 14,8% 0,8% 1,9% 3,6% 22,0% 9,9% 2,2% 0,3% 9,6% 0,3% 5,8% 100,0%

10 40 100 10 40 60 30 10 30 10 40 50 60 490

MVU

Social og sundhed 2,0% 8,2% 20,4% 2,0% 8,2% 12,2% 6,1% 2,0% 6,1% 2,0% 8,2% 10,2% 12,2% 100,0%

10 50 20 20 30 60 40 10 40 170 110 100 660 Humaniora 1,5% 7,6% 3,0% 3,0% 4,5% 9,1% 6,1% 1,5% 6,1% 25,8% 16,7% 15,2% 100,0%

20 50 10 160 140 50 60 240 500 980 10 10 10 520 10 1.440 4.210 Naturvidenskab 0,5% 1,2% 0,2% 3,8% 3,3% 1,2% 1,4% 5,7% 11,9% 23,3% 0,2% 0,2% 0,2% 12,4% 0,2% 34,2% 100,0%

50 50 210 40 250 250 20 50 130 140 3.280 10 110 20 200 40 180 5.030 Samfundsvidenskab 1,0% 1,0% 4,2% 0,8% 5,0% 5,0% 0,4% 1,0% 2,6% 2,8% 65,2% 0,2% 2,2% 0,4% 4,0% 0,8% 3,6% 100,0%

280 40 10 10 20 50 20 430

LVU

Sundhedsvidenskab 65,1% 9,3% 2,3% 2,3% 4,7% 11,6% 4,7% 100,0%

30 120 600 100 460 410 160 420 70 80 20 320 90 20 130 290 10 230 3.560 Uoplyst 0,8% 3,4% 16,9% 2,8% 12,9% 11,5% 4,5% 11,8% 2,0% 2,2% 0,6% 9,0% 2,5% 0,6% 3,7% 8,1% 0,3% 6,5% 100,0%

2.520 4.250 16.160 4.430 11.880 12.000 20 6.330 19.530 4.390 2.430 2.690 8.920 2.320 1.650 370 6.920 10.590 710 9.930 128.040 I alt 2,0% 3,3% 12,6% 3,5% 9,3% 9,4% 0,0% 4,9% 15,3% 3,4% 1,9% 2,1% 7,0% 1,8% 1,3% 0,3% 5,4% 8,3% 0,6% 7,8% 100,0%

Page 46: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

46

Af tabel 7 fremgår det at kun et mindretal af virksomhederne ejet af personer med national oprindelse i Danmark, ejes af selvstændige hvis højeste uddannelse er grundskolen. Relativt mange af disse virksomheder er placeret indenfor de såkaldte ”traditionelle indvandrerbrancher”, dvs. Supermarked, Kiosker mv., Nærings – og nydelses m.m, Specialforretninger m.v., Cafeteria, Grillbarer”. På den anden side viser tabellen at andelen af denne type virksomheder der er ejet af ”danskere” med uddannelser i baggagen falder drastisk jo højere man bevæger sig langs uddannelsesniveauer, med visse modifikationer for bestemte uddannelsesretninger. Et andet væsentligt forhold som fremgår af tabellen er, at virksomhedernes brancheplacering i forhold til denne population er i det store og hele i overensstemmtelse med ejernes uddannelsesmæssige baggrund: (Her ser vi kun overordnet på dette fænomen, idet formålet her er at skaffe overblik over det overordnede mønster der karaktriserer sammenhængen mellem uddennelse og brancheplacering for personer med national oprindelse i Danmark. Dette sker for at have et sammenligningsgrudlag når vi i de følgende tabeller ser nærmere på samme forhold for virksomheder ejet af forskellige indvandrergrupper. (En nærmere undersøgelse der udelukkende har fokus på dette fænomen og for denne population kunne bringe meget nyttig viden om disse sammenhænge til overfalden). Med at specificerer nogle af disse overordnede forhold så kan man se på virksomheder der er ejet af personer med erhvervsfaglige uddannelser: Her ser vi at over halvdelen af disse virksomheder er, tværs over specifikke uddannelsesretninger, placeret i brancher der har direkte forbindelse med uddannelsens retning. Således er (28,1% + 16,6% +7,6% + 7,6%) = 59,9% af virksomhederne placeret henholdsvis i brancherne Specialforretninger m.v. - Handel, Agentur m.v - Advokat, revision og Rådgivning samt Service i øvrigt. Et andet eksempel er virksomheder der ejes af personer med Teknisk-erhvervsfagligt uddannelse. Her gælder det det ligeledes at 38,8% + 15,5% + 10,4 = 64,7 % af dem er placeret i brancherne Bygge/Håbndværk, Fremstillingsvirksomhed og Autoservice. Lignende forhold er til at konstatere blandt de øvrige i gruppen ”Ervervsfagligt uddannede”. Ser man på antal virksomheder der er ejet af personer med Korte, Mellemlange og Lange videregående uddannelser (henholdsvis KVU’er, MVU’er og LVU’er) ser tendensen til at være styrket: Der er væsnetligt færre virksomheder der ejes af disse personer og som samtidig ligger indenfor de traditionelle indvandrerbrancher: For at tage nogle eksempler herpå, så er 17,2% + 13,8% + 13,8% + 13,8% = 58,6% af virksomheder der er ejet af personer med KVU’er indenfor det sproglige/humaniora placeret indenfor henholdsvis Service i øvrigt, Adovokat, Revision og Rådgivning, Handel, Agentur samt Specialforretninger. Tabellen viser eksempelvis også, at 55,7% + 11,1% = 66,8% af de virksomheder, der er ejet af personer med KVU’er inden for Naturvidenskab/teknik, er placeret i henholdsvis Bygge/Håndværk og Fremstillingsvirksomhed. Og ser man endvidere på den samme uddannelsesretning på et højere uddannelsesniveau (LVU’er), ser det ud til at der er en større branchemæssig spredning, dog stadigvæk inden for få relevante brancher. Generelt kan man se, at langt hovedparten af de virksomheder der er ejet af personer med dansk national oprindelse i 1997 er ejet af personer, der har en videregående uddannelse. (91.690 ud af 125.000), hvilket alt andet lige må betyde en stor dynamik, især når man tager højde for, at langt hovedparten af disse personer er placeret i brancher, som direkte trækker på og videreudvikler deres uddannelsesmæssige kvalifiaktioner og komptencer. En anden kategori der er interessant at kigge nærmere på, ikke mindst i lyset af de store ændringer der gør sig gældende i den mellemliggende perionde (1997 – 2001) (uddebet i det følgende tabel 8) er den overordnede branchekategori ”Anden virksomhed”, som altså omfatter en lang række mindre brancher, der ikke lader sig branchekategorisere/rubricere indenfor de i tabellen opstillede hovedkategorier og derfor må siges at være et udtryk for branche-differentiering og måske også fornyelser. Ser man på udviklingen i antallet af de virksomheder der er ejet af personer af dansk national oprindelse i perioden, så er det den eksplosive vækst (fra 128.040 virksomheder til 218.530) der er mest iøjnefaldende. Antallet stiger støt i 1997, 1998 og stabiliserer sig omkring årene 2000 og 2001 (en nærmere angivelse af udviklingen i årene 1998-2000 kan findes i tabellerne i bilaget).

Page 47: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

47

Tabel 8: Antal virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Danmark fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 2001 (n=218.530)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse B

ranc

he

Sup

erm

arke

d, k

iosk

er

m.v

.

rings

- og

nyd

else

sm.

Spe

cial

forr

etni

nger

m.v

.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

.v.

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri

-/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ove

rsæ

ttels

e

Fris

ør/p

erso

nlig

ple

je

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

10 10 1.-6. klasse 100,0% 100,0%

260 480 1.700 830 1.220 1.300 600 2.040 2.020 320 1.900 30 270 40 50 10 310 1.930 90 20.460 35.860 7.-8. klasse 0,7% 1,3% 4,7% 2,3% 3,4% 3,6% 1,7% 5,7% 5,6% 0,9% 5,3% 0,1% 0,8% 0,1% 0,1% 0,0% 0,9% 5,4% 0,3% 57,1% 100,0%

340 540 2.170 920 1.130 1.700 440 1.470 2.070 400 790 570 650 290 270 300 3.460 510 6.720 24.740 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse 1,4% 2,2% 8,8% 3,7% 4,6% 6,9% 1,8% 5,9% 8,4% 1,6% 3,2% 2,3% 2,6% 1,2% 1,1% 1,2% 14,0% 2,1% 27,2% 100,0%

60 110 910 200 290 480 110 80 210 30 260 1.370 600 270 320 40 80 1.120 460 2.120 9.120 HF/Studentereksamen 0,7% 1,2% 10,0% 2,2% 3,2% 5,3% 1,2% 0,9% 2,3% 0,3% 2,9% 15,0% 6,6% 3,0% 3,5% 0,4% 0,9% 12,3% 5,0% 23,2% 100,0%

1.170 730 5.540 770 800 3.260 370 610 540 120 1.690 960 1.900 140 540 10 260 2.360 180 3.750 25.700 Handel og kontor 4,6% 2,8% 21,6% 3,0% 3,1% 12,7% 1,4% 2,4% 2,1% 0,5% 6,6% 3,7% 7,4% 0,5% 2,1% 0,0% 1,0% 9,2% 0,7% 14,6% 100,0%

90 240 1.820 490 4.530 2.650 440 1.500 12.910 3.190 1.070 360 290 160 160 20 130 2.420 120 5.260 37.850 Teknisk 0,2% 0,6% 4,8% 1,3% 12,0% 7,0% 1,2% 4,0% 34,1% 8,4% 2,8% 1,0% 0,8% 0,4% 0,4% 0,1% 0,3% 6,4% 0,3% 13,9% 100,0%

100 1.470 1.070 870 680 740 110 460 530 40 450 40 270 20 50 5.630 780 30 16.250 29.590 Service/ levnedsmiddel 0,3% 5,0% 3,6% 2,9% 2,3% 2,5% 0,4% 1,6% 1,8% 0,1% 1,5% 0,1% 0,9% 0,1% 0,2% 19,0% 2,6% 0,1% 54,9% 100,0%

30 40 220 170 90 90 70 10 60 30 10 50 190 580 1.640

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 1,8% 2,4% 13,4% 10,4% 5,5% 5,5% 4,3% 0,6% 3,7% 1,8% 0,6% 3,0% 11,6% 35,4% 100,0%

10 90 10 20 60 40 50 40 30 20 30 130 90 620 Sprog/humaniora 1,6% 14,5% 1,6% 3,2% 9,7% 6,5% 8,1% 6,5% 4,8% 3,2% 4,8% 21,0% 14,5% 100,0%

30 10 170 30 160 60 10 10 10 90 190 80 240 60 170 70 160 1.550 Kunstfag 1,9% 0,6% 11,0% 1,9% 10,3% 3,9% 0,6% 0,6% 0,6% 5,8% 12,3% 5,2% 15,5% 3,9% 11,0% 4,5% 10,3% 100,0%

10 110 40 520 240 50 2.140 30 260 130 150 100 20 30 280 40 2.030 6.180 Naturvidenskab/ teknik 0,2% 1,8% 0,6% 8,4% 3,9% 0,8% 34,6% 0,5% 4,2% 2,1% 2,4% 1,6% 0,3% 0,5% 4,5% 0,6% 32,8% 100,0% 10 40 30 10 20 60 20 70 260 Uddannelse indenfor

forsvaret 3,8% 15,4% 11,5% 3,8% 7,7% 23,1% 7,7% 26,9% 100,0% 40 10 10 70 20 10 10 30 140 340 Social og sundhed

11,8% 2,9% 2,9% 20,6% 5,9% 2,9% 2,9% 8,8% 41,2% 100,0% 40 30 10 40 10 20 30 10 10 60 10 220 490

KV

U

Politi -/ fængselsbetjent 8,2% 6,1% 2,0% 8,2% 2,0% 4,1% 6,1% 2,0% 2,0% 12,2% 2,0% 44,9% 100,0%

30 30 450 120 290 260 50 120 10 220 190 110 60 30 30 200 100 1.840 4.140 Pædagog/lærer 0,7% 0,7% 10,9% 2,9% 7,0% 6,3% 1,2% 2,9% 0,2% 5,3% 4,6% 2,7% 1,4% 0,7% 0,7% 4,8% 2,4% 44,4% 100,0%

10 60 10 10 20 20 60 90 30 50 60 50 400 870 Sprog/humaniora 1,1% 6,9% 1,1% 1,1% 2,3% 2,3% 6,9% 10,3% 3,4% 5,7% 6,9% 5,7% 46,0% 100,0%

10 20 60 20 40 170 10 10 10 170 110 860 20 60 10 180 310 2.070 Samfundsfaglig 0,5% 1,0% 2,9% 1,0% 1,9% 8,2% 0,5% 0,5% 0,5% 8,2% 5,3% 41,5% 1,0% 2,9% 0,5% 8,7% 15,0% 100,0%

30 190 30 340 240 20 410 30 390 300 850 300 60 10 530 40 690 4.460 Naturvidenskab/ teknik 0,7% 4,3% 0,7% 7,6% 5,4% 0,4% 9,2% 0,7% 8,7% 6,7% 19,1% 6,7% 1,3% 0,2% 11,9% 0,9% 15,5% 100,0%

10 30 100 60 30 90 20 40 120 20 70 30 10 30 170 1.230 2.060

MV

U

Social og sundhed 0,5% 1,5% 4,9% 2,9% 1,5% 4,4% 1,0% 1,9% 5,8% 1,0% 3,4% 1,5% 0,5% 1,5% 8,3% 59,7% 100,0%

30 90 30 40 80 10 10 60 180 190 60 70 350 10 110 120 250 1.690 Humaniora 1,8% 5,3% 1,8% 2,4% 4,7% 0,6% 0,6% 3,6% 10,7% 11,2% 3,6% 4,1% 20,7% 0,6% 6,5% 7,1% 14,8% 100,0% 20 70 100 220 40 210 500 620 1.160 20 20 20 660 30 2.410 6.100 Naturvidenskab

0,3% 1,1% 1,6% 3,6% 0,7% 3,4% 8,2% 10,2% 19,0% 0,3% 0,3% 0,3% 10,8% 0,5% 39,5% 100,0% 30 30 190 110 300 20 50 70 390 360 3.260 20 50 40 350 40 830 6.140 Samfundsvidenskab

0,5% 0,5% 3,1% 1,8% 4,9% 0,3% 0,8% 1,1% 6,4% 5,9% 53,1% 0,3% 0,8% 0,7% 5,7% 0,7% 13,5% 100,0% 290 10 30 130 30 70 20 70 10 11.170 11.830

LVU

Sundheds-videnskab 2,5% 0,1% 0,3% 1,1% 0,3% 0,6% 0,2% 0,6% 0,1% 94,4% 100,0% 70 320 50 230 240 20 120 310 40 590 30 250 40 110 290 90 2.420 5.220 Uoplyst

1,3% 6,1% 1,0% 4,4% 4,6% 0,4% 2,3% 5,9% 0,8% 11,3% 0,6% 4,8% 0,8% 2,1% 5,6% 1,7% 46,4% 100,0% 2.160 3.910 15.660 4.680 10.710 12.370 2.130 6.520 21.600 4.230 8.920 5.460 10.660 3.080 1.850 590 7.040 15.570 1.990 79.400 218.530 I alt 1,0% 1,8% 7,2% 2,1% 4,9% 5,7% 1,0% 3,0% 9,9% 1,9% 4,1% 2,5% 4,9% 1,4% 0,8% 0,3% 3,2% 7,1% 0,9% 36,3% 100,0%

Page 48: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

48

I 1997 var 7780 ud af 31.600 eller 24,6% af de virksomheder der var ejet af personer med kun ”Grunduddannelsen” lå indenfor de såkaldte ”traditionelle indvandrerbrancher”. I 2001 var denne andel faldet til 7.242 ud af 60.600 eller 11,9 % Der er tale om en stor branchespredning blandt disse personer. Tabellen for 2001 (tabel 8) indikerer også, (udover at sammenhængen mellem uddannelsesniveau- og retning og den branchemæssige placering er styrket væsentligt) at der er en større branchespredning i gang i den mellemliggende periode: Dette er mest synligt når man retter opmærksomheden mod den enekelte hovedkategori ”Anden virksomhed” der er vokset eksplosivt i forhold til alle uddannelsesniveauer og retninger: Fra 8.7% til 57.1% og 7,9% til 27,2% for de lavest uddannede, fra 5,4% til 13,9% blandt virksomheder der ejes af personer med Teknisk-erhvervsfaglige uddannelse, fra 9,8% til 54,9 % for Service-Levnedsmiddel-erhvervsfaglige, fra 4,3% til 32,8% blandt virksomheder der er ejet af personer med KVU’er indenfor det Naturvidenskabelige, fra 5.8% til 15,5% blandt virksomheder ejet af personer med samme barggrund men med en MVU i baglommen, og 4,7% til hele 94,4% blandt virksomheder der er ejet af personer med LVU’er indenfor det Sundhedsvidenskabelige. Samlet set er andelen af virksomheder der er placeret indenfor den overordnede branchekategori ”Anden Virksomhed” der udgjorde 7,8% af alle virksomheder ejet af denne population i 1997 steget til 36,3% i 2001, der tør siges at være en helt klar indikation (ikke mindst i faktiske tal) på en stor branchespredning. Sideløbende er andelen af virksomheder der er palceret indenfor de brancher der direkte er i harmoni med de uddannelsesmæssige kvalifkationer og komptencer relativt set fastholdt. Udfordringen her kunne således via en anden undersøgelse være, at dykke dybere ned i branchekategorien ”Anden virksomhed”. I Tabel 9 ses på sammenhængen mellem uddannelsesniveau/-retning og brancheplacering i 1997 blandt indvandrere med specifikke nationale baggrunde.

Page 49: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

49

Tabel 9: Antal virksomheder ejet af indvandrere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 (n=8.155, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikørs

el

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

51 67 38 222 12 22 1 2 9 1 2 1 5 16 17 71 537 1.-6. klasse

Udlandet 9,5% 12,5% 7,1% 41,3% 2,2% 4,1% 0,2% 0,4% 1,7% 0,2% 0,4% 0,2% 0,9% 3,0% 3,2% 13,2% 100,0%

22 24 25 45 14 21 5 7 5 3 1 2 3 5 3 14 25 224 Danmark 9,8% 10,7% 11,2% 20,1% 6,3% 9,4% 2,2% 3,1% 2,2% 1,3% 0,4% 0,9% 1,3% 2,2% 1,3% 6,3% 11,2% 100,0%

36 45 22 92 10 25 2 7 6 1 2 3 1 3 11 25 52 343 7.-8. klasse

Udlandet 10,5% 13,1% 6,4% 26,8% 2,9% 7,3% 0,6% 2,0% 1,7% 0,3% 0,6% 0,9% 0,3% 0,9% 3,2% 7,3% 15,2% 100,0%

85 81 42 174 13 44 1 11 14 7 3 6 9 2 5 9 7 37 2 70 622 Danmark 13,7% 13,0% 6,8% 28,0% 2,1% 7,1% 0,2% 1,8% 2,3% 1,1% 0,5% 1,0% 1,4% 0,3% 0,8% 1,4% 1,1% 5,9% 0,3% 11,3% 100,0%

80 52 56 151 20 49 1 7 13 11 1 3 4 1 2 8 17 33 1 77 587

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

13,6% 8,9% 9,5% 25,7% 3,4% 8,3% 0,2% 1,2% 2,2% 1,9% 0,2% 0,5% 0,7% 0,2% 0,3% 1,4% 2,9% 5,6% 0,2% 13,1% 100,0% 4 7 18 20 6 12 2 3 23 7 2 2 9 1 15 2 7 140 Danmark

2,9% 5,0% 12,9% 14,3% 4,3% 8,6% 1,4% 2,1% 16,4% 5,0% 1,4% 1,4% 6,4% 0,7% 10,7% 1,4% 5,0% 100,0% 82 81 58 121 18 68 4 5 10 13 8 5 4 22 16 35 2 74 626

HF/Studentereksamen Udlandet

13,1% 12,9% 9,3% 19,3% 2,9% 10,9% 0,6% 0,8% 1,6% 2,1% 1,3% 0,8% 0,6% 3,5% 2,6% 5,6% 0,3% 11,8% 100,0% 9 13 48 26 12 51 1 8 4 9 17 4 7 8 3 16 1 22 259 Danmark

3,5% 5,0% 18,5% 10,0% 4,6% 19,7% 0,4% 3,1% 1,5% 3,5% 6,6% 1,5% 2,7% 3,1% 1,2% 6,2% 0,4% 8,5% 100,0% 26 37 72 58 13 64 5 8 5 2 9 14 7 10 16 17 37 2 46 448

Handel og kontor Udlandet

5,8% 8,3% 16,1% 12,9% 2,9% 14,3% 1,1% 1,8% 1,1% 0,4% 2,0% 3,1% 1,6% 2,2% 3,6% 3,8% 8,3% 0,4% 10,3% 100,0% 18 16 35 70 49 38 7 73 35 1 2 5 6 7 7 4 34 2 58 467 Danmark

3,9% 3,4% 7,5% 15,0% 10,5% 8,1% 1,5% 15,6% 7,5% 0,2% 0,4% 1,1% 1,3% 1,5% 1,5% 0,9% 7,3% 0,4% 12,4% 100,0% 34 40 40 115 53 65 5 38 28 1 6 13 10 8 9 9 50 2 67 593

Teknisk Udlandet

5,7% 6,7% 6,7% 19,4% 8,9% 11,0% 0,8% 6,4% 4,7% 0,2% 1,0% 2,2% 1,7% 1,3% 1,5% 1,5% 8,4% 0,3% 11,3% 100,0% 4 9 14 14 5 10 1 1 1 1 2 63 9 26 160 Danmark

2,5% 5,6% 8,8% 8,8% 3,1% 6,3% 0,6% 0,6% 0,6% 0,6% 1,3% 39,4% 5,6% 16,3% 100,0% 34 44 57 110 23 57 8 13 8 1 5 8 3 7 6 52 54 2 73 565

Service/ levnedsmiddel Udlandet

6,0% 7,8% 10,1% 19,5% 4,1% 10,1% 1,4% 2,3% 1,4% 0,2% 0,9% 1,4% 0,5% 1,2% 1,1% 9,2% 9,6% 0,4% 12,9% 100,0% 1 1 5 3 3 1 2 2 1 19 Danmark

5,3% 5,3% 26,3% 15,8% 15,8% 5,3% 10,5% 10,5% 5,3% 100,0% 4 2 10 6 3 6 1 1 2 4 3 42

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udlandet

9,5% 4,8% 23,8% 14,3% 7,1% 14,3% 2,4% 2,4% 4,8% 9,5% 7,1% 100,0% 6 3 3 1 4 6 6 2 31 Danmark 19,4% 9,7% 9,7% 3,2% 12,9% 19,4% 19,4% 6,5% 100,0%

1 2 14 2 8 1 8 3 1 6 1 14 9 70 Sprog/ humaniora

Udlandet 1,4% 2,9% 20,0% 2,9% 11,4% 1,4% 11,4% 4,3% 1,4% 8,6% 1,4% 20,0% 12,9% 100,0%

1 10 1 12 7 1 3 2 19 6 1 3 1 5 72 Danmark 1,4% 13,9% 1,4% 16,7% 9,7% 1,4% 4,2% 2,8% 26,4% 8,3% 1,4% 4,2% 1,4% 6,9% 100,0%

2 3 9 6 11 7 3 1 2 1 6 1 7 59 Kunstfag

Udlandet 3,4% 5,1% 15,3% 10,2% 18,6% 11,9% 5,1% 1,7% 3,4% 1,7% 10,2% 1,7% 11,9% 100,0%

9 4 12 18 6 10 1 14 2 1 5 1 2 2 4 18 109 Danmark 8,3% 3,7% 11,0% 16,5% 5,5% 9,2% 0,9% 12,8% 1,8% 0,9% 4,6% 0,9% 1,8% 1,8% 3,7% 16,5% 100,0%

6 8 8 12 11 10 1 1 1 4 1 2 3 2 6 7 83 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 7,2% 9,6% 9,6% 14,5% 13,3% 12,0% 1,2% 1,2% 1,2% 4,8% 1,2% 2,4% 3,6% 2,4% 7,2% 8,4% 100,0%

1 2 1 4 Danmark 25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

8 5 3 5 11 1 1 3 1 1 2 1 4 3 6 55 Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

14,5% 9,1% 5,5% 9,1% 20,0% 1,8% 1,8% 5,5% 1,8% 1,8% 3,6% 1,8% 7,3% 5,5% 10,9% 100,0% 1 1 1 3 Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

3 2 10 8 4 1 1 3 5 1 3 41 Social og sundhed

Udlandet 7,3% 4,9% 24,4% 19,5% 9,8% 2,4% 2,4% 7,3% 12,2% 2,4% 7,3% 100,0%

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

2 5 7 22 5 12 2 5 3 1 2 2 3 9 18 98

KV

U

Politi -/ fængselsbetjent Udlandet

2,0% 5,1% 7,1% 22,4% 5,1% 12,2% 2,0% 5,1% 3,1% 1,0% 2,0% 2,0% 3,1% 9,2% 18,4% 100,0%

Page 50: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

50

Tabel 9: Antal virksomheder ejet af indvandreres fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 (n=8.155, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

1 1 8 4 2 7 1 2 2 1 3 8 40 Danmark 2,5% 2,5% 20,0% 10,0% 5,0% 17,5% 2,5% 5,0% 5,0% 2,5% 7,5% 20,0% 100,0%

7 12 22 21 3 15 3 1 1 5 3 2 8 6 5 18 132 Pædagog/lærer

Udlandet 5,3% 9,1% 16,7% 15,9% 2,3% 11,4% 2,3% 0,8% 0,8% 3,8% 2,3% 1,5% 6,1% 4,5% 3,8% 13,6% 100,0%

2 3 4 6 1 1 7 24 Danmark 8,3% 12,5% 16,7% 25,0% 4,2% 4,2% 29,2% 100,0%

2 2 10 6 7 8 1 1 5 8 4 15 5 14 3 9 100 Sprog/ humaniora

Udlandet 2,0% 2,0% 10,0% 6,0% 7,0% 8,0% 1,0% 1,0% 5,0% 8,0% 4,0% 15,0% 5,0% 14,0% 3,0% 9,0% 100,0%

1 1 7 3 12 3 8 2 37 Danmark 2,7% 2,7% 18,9% 8,1% 32,4% 8,1% 21,6% 5,4% 100,0%

8 4 16 11 2 17 1 1 2 2 12 1 2 4 2 12 1 11 109 Samfunds-videnskab Udlandet

7,3% 3,7% 14,7% 10,1% 1,8% 15,6% 0,9% 0,9% 1,8% 1,8% 11,0% 0,9% 1,8% 3,7% 1,8% 11,0% 0,9% 10,1% 100,0% 5 5 9 16 4 19 1 9 1 7 32 3 4 1 11 6 133 Danmark

3,8% 3,8% 6,8% 12,0% 3,0% 14,3% 0,8% 6,8% 0,8% 5,3% 24,1% 2,3% 3,0% 0,8% 8,3% 4,5% 100,0% 2 12 7 20 4 17 3 1 2 4 4 3 3 2 2 17 2 18 123

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1,6% 9,8% 5,7% 16,3% 3,3% 13,8% 2,4% 0,8% 1,6% 3,3% 3,3% 2,4% 2,4% 1,6% 1,6% 13,8% 1,6% 14,6% 100,0%

3 2 3 1 1 4 1 3 2 20 Danmark 15,0% 10,0% 15,0% 5,0% 5,0% 20,0% 5,0% 15,0% 10,0% 100,0%

2 1 2 2 3 6 1 1 1 2 1 2 24

MV

U

Social og sundhed Udlandet

8,3% 4,2% 8,3% 8,3% 12,5% 25,0% 4,2% 4,2% 4,2% 8,3% 4,2% 8,3% 100,0% 1 4 2 2 1 3 2 26 18 59 Danmark 1,7% 6,8% 3,4% 3,4% 1,7% 5,1% 3,4% 44,1% 30,5% 100,0%

5 4 10 12 2 15 1 2 2 3 4 2 1 13 3 15 2 8 104 Humaniora

Udlandet 4,8% 3,8% 9,6% 11,5% 1,9% 14,4% 1,0% 1,9% 1,9% 2,9% 3,8% 1,9% 1,0% 12,5% 2,9% 14,4% 1,9% 7,7% 100,0%

2 1 5 3 7 5 3 1 5 20 38 3 5 16 114 Danmark 1,8% 0,9% 4,4% 2,6% 6,1% 4,4% 2,6% 0,9% 4,4% 17,5% 33,3% 2,6% 4,4% 14,0% 100,0%

9 18 17 22 6 26 3 13 2 3 7 8 9 4 8 5 11 1 15 187 Naturvidenskab

Udlandet 4,8% 9,6% 9,1% 11,8% 3,2% 13,9% 1,6% 7,0% 1,1% 1,6% 3,7% 4,3% 4,8% 2,1% 4,3% 2,7% 5,9% 0,5% 8,0% 100,0%

6 3 2 12 1 3 4 28 2 9 9 2 81 Danmark 7,4% 3,7% 2,5% 14,8% 1,2% 3,7% 4,9% 34,6% 2,5% 11,1% 11,1% 2,5% 100,0%

1 8 15 9 4 12 1 1 1 9 3 1 10 4 79 Samfunds-videnskab

Udlandet 1,3% 10,1% 19,0% 11,4% 5,1% 15,2% 1,3% 1,3% 1,3% 11,4% 3,8% 1,3% 12,7% 5,1% 100,0%

1 2 5 1 1 1 1 12 Danmark 8,3% 16,7% 41,7% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 100,0%

1 2 2 8 1 4 4 1 1 2 1 4 31

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet 3,2% 6,5% 6,5% 25,8% 3,2% 12,9% 12,9% 3,2% 3,2% 6,5% 3,2% 12,9% 100,0%

69 100 90 271 52 79 12 19 35 2 11 18 12 16 14 32 66 6 121 1025 Uoplyst (udlandet) 6,7% 9,8% 8,8% 26,4% 5,1% 7,7% 1,2% 1,9% 3,4% 0,2% 1,1% 1,8% 1,2% 1,6% 1,4% 3,1% 6,4% 0,6% 11,8% 100,0%

161 165 255 401 141 261 1 28 133 54 18 65 150 81 40 101 86 202 9 279 2631 Danmark 6,1% 6,3% 9,7% 15,2% 5,4% 9,9% 0,0% 1,1% 5,1% 2,1% 0,7% 2,5% 5,7% 3,1% 1,5% 3,8% 3,3% 7,7% 0,3% 10,6% 100,0%

424 489 557 1.090 251 585 1 54 136 120 14 70 133 72 77 145 198 429 27 652 5524 Udlandet 7,7% 8,9% 10,1% 19,7% 4,5% 10,6% 0,0% 1,0% 2,5% 2,2% 0,3% 1,3% 2,4% 1,3% 1,4% 2,6% 3,6% 7,8% 0,5% 11,8% 100,0%

585 654 812 1.491 392 846 2 82 269 174 32 135 283 153 117 246 284 631 36 931 8.155

I alt

7,2% 8,0% 10,0% 18,3% 4,8% 10,4% 0,0% 1,0% 3,3% 2,1% 0,4% 1,7% 3,5% 1,9% 1,4% 3,0% 3,5% 7,7% 0,4% 11,4% 100,0%

Page 51: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

Tæt ved alle personer med en grundskoleuddannelse som den højest gennemførte, er placeret i de såkaldte traditionelle indvandrerbrancher, dvs. indenfor ’Supermarked, kiosker mv.’, ’Nærings- og nydelsesmidler’, ’Specialforretninger mv.’ og ikke mindst ’Cafeterier og grillbarer’. Mere overraskende er det imidlertid at også en stor del indvandrere med erhvervsfaglige uddannelser er placeret i de samme brancher. 24 ud af 61 personer (39,3%) der har Social- og sundhedsuddannelser, hvad enten disse er erhvervet i Danmark eller i udlandet (hjemlandet), er at finde i brancherne ’Cafeterier og grillbarer’, samt ’Specialforretninger mv.’. Det samme gælder et stort mindretal på 260 ud af 1060 personer (knap ¼-del) med erhvervsfaglige uddannelser indenfor de tekniske fag. Heller ikke her synes det at spille nogen særlig rolle om personerne har taget deres uddannelser i Danmark eller om de har haft den med fra hjemlandet. Relativt få (111 ud af 1060 personer, 10,5%) fra denne gruppe har virksomhed indenfor ’Byggeri/håndværk’. Der er noget der tyder på, at dette mismatch bliver noget mindre i takt med uddannelsesniveau, men det er alligevel til at spore. Det fremgår eksempelvis for personer der har længerevarende uddannelser bag sig indenfor naturvidenskab. 10,3% (31 ud af 301 personer) i denne gruppe er beskæftiget indenfor ’Handel, agenturer mv.’. 28 ud af 301 personer (9,3%) er placeret indenfor ’Advokat/revision/rådgivning’, men også 8,3% (25 ud af 301 personer) er beskæftiget indenfor Cafeteria og grillbar-branchen. Dette spor er endvidere åbenlyst når man ser at 9 ud af 43 personer (20,9%) med længerevarende sundhedsvidenskabelige uddannelser er placeret indenfor branchen ’Handel, agenturer mv.’ En yderligere præcisering af dette mismatch, der på baggrund af Tabel 9 tør siges at være til stede, forudsætter imidlertid en endnu skarpere fokusering på et mere konkret niveau, eksempelvis en opdeling af de enkelte brancher i konkrete funktioner, sådan at man eksempelvis kan få en klar ide om hvad den andel af indvandrere med længerevarende naturvidenskabelige eller tekniske uddannelse der ejer rådgivningsfirmaer laver; altså om de afspejler deres uddannelsesmæssige kvalifikationer eller ej. I Tabel 10 rettes blikket mod en eventuel sammenhæng – eller mangel på samme - mellem uddannelsesretning og brancheplacering blandt indvandrere anno 2001:

Page 52: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

52

Tabel 10: Antal virksomheder ejet af indvandrere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 2001 (n=13.046, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

59 66 37 280 9 23 31 9 2 9 5 1 2 11 21 43 156 764 1.-6. klasse

Udlandet 7,7% 8,6% 4,8% 36,6% 1,2% 3,0% 4,1% 1,2% 0,3% 1,2% 0,7% 0,1% 0,3% 1,4% 2,7% 5,6% 20,4% 100,0%

15 30 25 48 8 20 30 6 8 5 15 2 4 2 4 3 24 2 64 315 Danmark 4,8% 9,5% 7,9% 15,2% 2,5% 6,3% 9,5% 1,9% 2,5% 1,6% 4,8% 0,6% 1,3% 0,6% 1,3% 1,0% 7,6% 0,6% 20,3% 100,0%

30 54 32 147 11 24 29 7 11 9 3 2 4 1 1 4 15 28 2 106 520 7.-8. klasse

Udlandet 5,8% 10,4% 6,2% 28,3% 2,1% 4,6% 5,6% 1,3% 2,1% 1,7% 0,6% 0,4% 0,8% 0,2% 0,2% 0,8% 2,9% 5,4% 0,4% 20,4% 100,0%

97 92 63 273 15 45 26 33 12 11 7 13 10 3 6 20 14 72 5 161 978 Danmark 9,9% 9,4% 6,4% 27,9% 1,5% 4,6% 2,7% 3,4% 1,2% 1,1% 0,7% 1,3% 1,0% 0,3% 0,6% 2,0% 1,4% 7,4% 0,5% 16,5% 100,0%

80 64 71 207 21 49 49 22 22 10 3 17 7 4 3 7 22 65 3 179 905

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

8,8% 7,1% 7,8% 22,9% 2,3% 5,4% 5,4% 2,4% 2,4% 1,1% 0,3% 1,9% 0,8% 0,4% 0,3% 0,8% 2,4% 7,2% 0,3% 19,8% 100,0% 4 6 24 21 3 14 6 4 4 1 4 27 7 2 2 7 6 24 8 40 214 Danmark

1,9% 2,8% 11,2% 9,8% 1,4% 6,5% 2,8% 1,9% 1,9% 0,5% 1,9% 12,6% 3,3% 0,9% 0,9% 3,3% 2,8% 11,2% 3,7% 18,7% 100,0% 95 90 70 152 23 59 51 22 10 14 1 10 13 7 2 31 25 80 13 163 931

HF/Studentereksamen Udlandet

10,2% 9,7% 7,5% 16,3% 2,5% 6,3% 5,5% 2,4% 1,1% 1,5% 0,1% 1,1% 1,4% 0,8% 0,2% 3,3% 2,7% 8,6% 1,4% 17,5% 100,0% 17 17 49 40 12 40 3 8 8 8 8 21 20 2 9 17 4 32 5 45 365 Danmark

4,7% 4,7% 13,4% 11,0% 3,3% 11,0% 0,8% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 5,8% 5,5% 0,5% 2,5% 4,7% 1,1% 8,8% 1,4% 12,3% 100,0% 41 43 75 88 20 63 11 9 10 3 7 15 16 6 15 32 24 55 6 126 665

Handel og kontor Udlandet

6,2% 6,5% 11,3% 13,2% 3,0% 9,5% 1,7% 1,4% 1,5% 0,5% 1,1% 2,3% 2,4% 0,9% 2,3% 4,8% 3,6% 8,3% 0,9% 18,9% 100,0% 9 14 28 86 56 33 16 6 81 39 12 7 2 2 7 7 5 46 2 67 525 Danmark

1,7% 2,7% 5,3% 16,4% 10,7% 6,3% 3,0% 1,1% 15,4% 7,4% 2,3% 1,3% 0,4% 0,4% 1,3% 1,3% 1,0% 8,8% 0,4% 12,8% 100,0% 36 43 58 123 51 71 29 12 68 31 5 10 16 10 10 16 12 81 9 167 858

Teknisk Udlandet

4,2% 5,0% 6,8% 14,3% 5,9% 8,3% 3,4% 1,4% 7,9% 3,6% 0,6% 1,2% 1,9% 1,2% 1,2% 1,9% 1,4% 9,4% 1,0% 19,5% 100,0% 5 15 14 21 11 10 1 3 2 2 3 2 1 4 84 14 68 260 Danmark

1,9% 5,8% 5,4% 8,1% 4,2% 3,8% 0,4% 1,2% 0,8% 0,8% 1,2% 0,8% 0,4% 1,5% 32,3% 5,4% 26,2% 100,0% 36 46 58 121 30 51 31 11 20 11 5 5 10 10 6 18 88 89 11 381 1.038

Service/ levnedsmiddel Udlandet

3,5% 4,4% 5,6% 11,7% 2,9% 4,9% 3,0% 1,1% 1,9% 1,1% 0,5% 0,5% 1,0% 1,0% 0,6% 1,7% 8,5% 8,6% 1,1% 36,7% 100,0% 4 1 7 7 3 1 1 1 1 5 1 3 9 44 Danmark

9,1% 2,3% 15,9% 15,9% 6,8% 2,3% 2,3% 2,3% 2,3% 11,4% 2,3% 6,8% 20,5% 100,0% 3 3 9 10 3 3 1 2 1 2 1 8 19 65

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 4,6% 4,6% 13,8% 15,4% 4,6% 4,6% 1,5% 3,1% 1,5% 3,1% 1,5% 12,3% 29,2% 100,0%

4 3 4 1 1 4 1 5 1 3 2 5 34 Danmark 11,8% 8,8% 11,8% 2,9% 2,9% 11,8% 2,9% 14,7% 2,9% 8,8% 5,9% 14,7% 100,0%

1 4 13 7 1 9 2 3 1 4 9 6 15 2 17 11 17 122 Sprog/ humaniora

Udlandet 0,8% 3,3% 10,7% 5,7% 0,8% 7,4% 1,6% 2,5% 0,8% 3,3% 7,4% 4,9% 12,3% 1,6% 13,9% 9,0% 13,9% 100,0%

2 1 8 1 10 3 1 3 4 7 14 6 1 2 6 6 75 Danmark 2,7% 1,3% 10,7% 1,3% 13,3% 4,0% 1,3% 4,0% 5,3% 9,3% 18,7% 8,0% 1,3% 2,7% 8,0% 8,0% 100,0%

2 10 14 13 11 6 1 3 1 1 3 8 1 12 5 13 104 Kunstfag

Udlandet 1,9% 9,6% 13,5% 12,5% 10,6% 5,8% 1,0% 2,9% 1,0% 1,0% 2,9% 7,7% 1,0% 11,5% 4,8% 12,5% 100,0%

10 2 10 20 4 11 2 3 12 1 2 6 1 9 2 9 1 25 130 Danmark 7,7% 1,5% 7,7% 15,4% 3,1% 8,5% 1,5% 2,3% 9,2% 0,8% 1,5% 4,6% 0,8% 6,9% 1,5% 6,9% 0,8% 19,2% 100,0%

3 5 12 15 4 10 4 1 5 1 2 5 2 1 1 10 2 9 1 81 174 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1,7% 2,9% 6,9% 8,6% 2,3% 5,7% 2,3% 0,6% 2,9% 0,6% 1,1% 2,9% 1,1% 0,6% 0,6% 5,7% 1,1% 5,2% 0,6% 46,6% 100,0%

1 1 1 1 1 5 Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

7 4 3 12 8 1 1 1 2 1 2 3 2 7 14 68

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

10,3% 5,9% 4,4% 17,6% 11,8% 1,5% 1,5% 1,5% 2,9% 1,5% 2,9% 4,4% 2,9% 10,3% 20,6% 100,0% 1 1 1 1 4 Danmark

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 6 4 8 11 2 6 1 1 1 1 1 1 3 2 4 24 76

Social og sundhed

Udlandet 7,9% 5,3% 10,5% 14,5% 2,6% 7,9% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 3,9% 2,6% 5,3% 31,6% 100,0%

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

6 15 5 30 5 18 7 2 12 1 1 4 4 1 1 3 17 3 33 168

KV

U

Politi -/ fængselsbetjent Udlandet

3,6% 8,9% 3,0% 17,9% 3,0% 10,7% 4,2% 1,2% 7,1% 0,6% 0,6% 2,4% 2,4% 0,6% 0,6% 1,8% 10,1% 1,8% 19,6% 100,0%

Page 53: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

53

Tabel 10: Antal virksomheder ejet af indvandrere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 2001 (n=13.046, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

5 2 13 9 5 5 1 2 2 3 1 12 1 6 1 23 91 Danmark

5,5% 2,2% 14,3% 9,9% 5,5% 5,5% 1,1% 2,2% 2,2% 3,3% 1,1% 13,2% 1,1% 6,6% 1,1% 25,3% 100,0%

14 7 22 16 6 15 6 2 6 2 5 2 1 9 6 12 2 36 169 Pædagog/lærer

Udlandet 8,3% 4,1% 13,0% 9,5% 3,6% 8,9% 3,6% 1,2% 3,6% 1,2% 3,0% 1,2% 0,6% 5,3% 3,6% 7,1% 1,2% 21,3% 100,0%

1 3 2 2 2 4 6 3 4 11 38 Danmark

2,6% 7,9% 5,3% 5,3% 5,3% 10,5% 15,8% 7,9% 10,5% 28,9% 100,0%

3 2 11 8 5 7 1 2 3 1 4 4 13 5 21 4 23 10 22 149

Sprog/ humaniora

Udlandet 2,0% 1,3% 7,4% 5,4% 3,4% 4,7% 0,7% 1,3% 2,0% 0,7% 2,7% 2,7% 8,7% 3,4% 14,1% 2,7% 15,4% 6,7% 14,8% 100,0%

4 1 5 3 13 2 2 6 5 41 Danmark

9,8% 2,4% 12,2% 7,3% 31,7% 4,9% 4,9% 14,6% 12,2% 100,0% 10 10 17 15 4 21 1 2 3 2 4 6 9 1 2 8 2 16 4 38 175

Samfunds-videnskab

Udlandet 5,7% 5,7% 9,7% 8,6% 2,3% 12,0% 0,6% 1,1% 1,7% 1,1% 2,3% 3,4% 5,1% 0,6% 1,1% 4,6% 1,1% 9,1% 2,3% 21,7% 100,0%

12 6 14 8 3 16 9 8 7 24 4 2 10 19 28 170 Danmark

7,1% 3,5% 8,2% 4,7% 1,8% 9,4% 5,3% 4,7% 4,1% 14,1% 2,4% 1,2% 5,9% 11,2% 16,5% 100,0%

6 14 15 14 10 16 4 2 5 1 8 10 4 2 9 3 17 4 76 220 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 2,7% 6,4% 6,8% 6,4% 4,5% 7,3% 1,8% 0,9% 2,3% 0,5% 3,6% 4,5% 1,8% 0,9% 4,1% 1,4% 7,7% 1,8% 34,5% 100,0%

1 4 1 2 3 1 1 1 8 1 2 39 64 Danmark

1,6% 6,3% 1,6% 3,1% 4,7% 1,6% 1,6% 1,6% 12,5% 1,6% 3,1% 60,9% 100,0%

2 3 5 1 2 5 1 2 2 1 1 17 42

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 4,8% 7,1% 11,9% 2,4% 4,8% 11,9% 2,4% 4,8% 4,8% 2,4% 2,4% 40,5% 100,0%

1 1 2 2 1 2 6 5 3 3 49 24 14 17 130 Danmark

0,8% 0,8% 1,5% 1,5% 0,8% 1,5% 4,6% 3,8% 2,3% 2,3% 37,7% 18,5% 10,8% 13,1% 100,0% 12 6 14 14 4 11 1 3 1 1 3 10 5 2 17 5 20 6 26 161

Humaniora Udlandet

7,5% 3,7% 8,7% 8,7% 2,5% 6,8% 0,6% 1,9% 0,6% 0,6% 1,9% 6,2% 3,1% 1,2% 10,6% 3,1% 12,4% 3,7% 16,1% 100,0%

2 7 3 5 7 2 1 4 10 20 36 6 14 2 28 147 Danmark

1,4% 4,8% 2,0% 3,4% 4,8% 1,4% 0,7% 2,7% 6,8% 13,6% 24,5% 4,1% 9,5% 1,4% 19,0% 100,0%

12 20 19 20 5 20 3 2 9 1 8 13 13 8 1 11 7 21 2 47 242 Naturvidenskab

Udlandet 5,0% 8,3% 7,9% 8,3% 2,1% 8,3% 1,2% 0,8% 3,7% 0,4% 3,3% 5,4% 5,4% 3,3% 0,4% 4,5% 2,9% 8,7% 0,8% 19,4% 100,0%

5 6 2 4 10 1 1 3 16 34 7 14 1 26 130 Danmark

3,8% 4,6% 1,5% 3,1% 7,7% 0,8% 0,8% 2,3% 12,3% 26,2% 5,4% 10,8% 0,8% 20,0% 100,0%

2 5 9 5 4 15 1 4 1 1 4 14 4 4 2 16 13 104

Samfunds-videnskab

Udlandet 1,9% 4,8% 8,7% 4,8% 3,8% 14,4% 1,0% 3,8% 1,0% 1,0% 3,8% 13,5% 3,8% 3,8% 1,9% 15,4% 12,5% 100,0%

1 6 2 6 1 5 2 1 148 172 Danmark

0,6% 3,5% 1,2% 3,5% 0,6% 2,9% 1,2% 0,6% 86,0% 100,0% 2 1 4 7 1 4 1 2 1 1 5 1 43 73

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet 2,7% 1,4% 5,5% 9,6% 1,4% 5,5% 1,4% 2,7% 1,4% 1,4% 6,8% 1,4% 58,9% 100,0%

88 99 87 308 40 85 13 13 39 29 24 31 30 24 13 33 49 109 10 287 1.411 Uoplyst (Udlandet)

6,2% 7,0% 6,2% 21,8% 2,8% 6,0% 0,9% 0,9% 2,8% 2,1% 1,7% 2,2% 2,1% 1,7% 0,9% 2,3% 3,5% 7,7% 0,7% 20,3% 100,0%

267 290 363 839 188 310 99 78 180 96 108 154 193 100 52 199 171 423 62 1.081 5.253 Danmark

5,1% 5,5% 6,9% 16,0% 3,6% 5,9% 1,9% 1,5% 3,4% 1,8% 2,1% 2,9% 3,7% 1,9% 1,0% 3,8% 3,3% 8,1% 1,2% 20,6% 100,0% 468 519 581 1.316 232 514 263 114 190 102 58 114 151 81 62 240 251 646 94 1.797 7.793

Udlandet 6,0% 6,7% 7,5% 16,9% 3,0% 6,6% 3,4% 1,5% 2,4% 1,3% 0,7% 1,5% 1,9% 1,0% 0,8% 3,1% 3,2% 8,3% 1,2% 23,1% 100,0%

735 809 944 2.155 420 824 362 192 370 198 166 268 344 181 114 439 422 1.069 156 2.878 13.046

I alt

5,6% 6,2% 7,2% 16,5% 3,2% 6,3% 2,8% 1,5% 2,8% 1,5% 1,3% 2,1% 2,6% 1,4% 0,9% 3,4% 3,2% 8,2% 1,2% 22,1% 100,0%

Page 54: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

Tabellen viser først og fremmest (i sammenligning med Tabel 9) at antallet af virksomheder ejet af indvandrere er steget fra 8.155 i 1997 til 13.046 i 2002, hvilket er en stigning på ca. 60% på 5 år! Men det interessante er, dels om der er fremkommet en større sammenhæng mellem uddannelsesretning og brancheplacering, dels hvilke brancher der har oplevet den største vækst, samt hvorvidt væksten har bidraget til en bedre brancheplacering og break out fra de traditionelle indvandrer-brancher. Betragter man brancherne ’Supermarked/kiosker mv.’, ’Nærings- og nydelsesmidler’, ’Specialforretninger mv.’, samt ’Cafeterier, grillbarer mv.’ som de traditionelle indvandrervirksomheder, var andelen af disse virksomheder, der var ejet af indvandrere i 1997 11,8% (3.542 ud af 30.052 virksomheder)6. (Hertil kommer en lang række andre virksomheder så som rengøringsvirksomheder og specifikke virksomheder indenfor kategorien ’Fremstillingsvirksomhed’). Den tilsvarende andel i 2001 udgjorde 15 % (4.643 ud af 31.053 virksomheder). Hvilket ikke kan tages som udtryk for en større branchespredning generelt set – tværtimod! Det er i 2001 stadig sådan at det er de kortest uddannede, der typisk etablerer sig indenfor de mest traditionelle indvandrerbrancher, såsom kiosker og cafeterier/grillbarer. En positiv ændring i forhold til branchespredning er at spore i forhold til indvandrere der har taget en ungdomsuddannelse i Danmark. Ser man på indvandrere med erhvervsfaglige uddannelser erhvervet i hjemlandet eller i Danmark så ser billedet sådan ud: i 1997 havde 40,9% med uddannelse indenfor Handel og kontor (289 ud af 707 personer), 34,7% med tekniske uddannelser (368 ud af 1060 personer), 39,4% af personer med eksamen indenfor Service og levnedsmiddel (286 ud af 725 personer), samt 52,5% personer med uddannelser indenfor Social og sundhed (32 ud af 61 personer), etableret sig som ejere af traditionelle indvandrervirksomheder. Tilsvarende andel for 2001 er: 35,9% (370 ud af 1030 personer), 28,7% (397 ud af 1383 personer), 24,3% (316 ud af 1298 personer) og 40,9% (44 ud af 109 personer). Der er således en ret klar tendens til at de mest traditionelle indvandrervirksomheder ikke i samme grad som før tiltrækker indvandrere med erhvervsfaglige uddannelser. Tallene indikerer dog entydigt at der, hvad sammenhængen mellem uddannelsesniveau og retning på den ene side, og brancheplacering angår på den anden side, langt fra er tale om at forholdene er i sin skønneste orden. Som nævnt før forudsætter en mere entydig afklaring af denne sammenhæng/dette mismatch et anderledes og mere fokuseret studie. Ser man videre på selvstændige indvandrere med mellemlange videregående uddannelser (MVU) ser billedet sådan ud: For at tage de kategorier hvor der i absolutte tal er flest selvstændige indvandrer, nemlig personer med MVU som Lærer/Pædagoger samt Naturvidenskab, så er forholdene således: I 1997 havde 35% af selvstændige indvandrere med en i Danmark erhvervet MVU som Lærer/Pædagog samt 47% med tilsvarende eksamen fra hjemlandet, etableret sig som ejer af de mest traditionelle indvandrervirksomheder, mest typisk som cafeterie - eller grillbarejer eller ejer af specialforretninger mv. Det tilsvarende tal for uddannelseskategorien Dansk MVU indenfor Naturvidenskab, er på 26,4% og for medbragte MVU’er 33,4%. Tilsvarende tal i 2001 ser sådan ud: Danske Pædagoger/Lærer 31,9%, og udenlandske MVU’er indenfor samme fag 34,9%, altså ingen større forskel mellem danske eller udenlandske MVU’er. Tallene for danske MVU’er indenfor Naturvidenskab er 23,5% og for de medbragte MVU’er 22,3%, altså heller ikke nogen nævneværdig forskel. Sammenfattende kan det siges at, at der indenfor kategorien danske MVU’er er et mindre fald i tilstrømningen til de traditionelle indvandrervirksomheder, og et større fald blandt dem med medbragte MVU’er. Faldet er væsentligt mindre i forhold til MVU’er indenfor naturvidenskab. Tager man herudover højde for at en stor del af væksten i antallet af indvandrerejede virksomheder i absolutte tal, er sket netop inden for disse brancher, kan man konkluderer at der er en betydelig ineffektiv anvendelse af de i Danmark eller i udlandet erhvervede MVU’er.

6 Tallene er fremkommet ved sammenligninger mellem Tabel 7 og Tabel 9 for tallene for år 1997, samt sammenligninger mellem Tabel 8 og Tabel 10 for år 2001.

Page 55: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

Afslutningsvis rettes blikket mod selvstændige indvandrere med længerevarende uddannelser i baggagen (erhvervet såvel i udlandet, som i Danmark). I 1997 var der 30 personer med Længerevarende videregående uddannelse (LVU) erhvervet i Danmark, etableret i de mest typiske indvandrerbrancher. Herudover var der 51 indvandrere der havde en LVU fra udlandet, der var placeret indenfor de samme brancher. Billedet for 2001 ser derimod således ud: 36 personer har LVU taget i Danmark og 152 har LVU fra udlandet. Det ser ud til at især personer med LVU fra udlandet i stigende grad har rettet blikket mod de mest typiske indvandrervirksomheder, mens antallet af personer med LVU fra Danmark viser en moderat vækst, der i lyset af den større stigning der har fundet sted indenfor antallet af selvstændige indvandrere i det hele taget, må betragtes som et relativt fald. Gruppen af indvandrere med en humanistisk LVU er gået væk fra branchen ’Tolkning/oversættelse’ til ’Forlystelser og kultur’, samt ’Anden virksomhed’. Folk med naturvidenskabelige LVU’er er gået fra branchen ’Advokat/revision/rådgivning’, og ’Arkitekt/design’ til ’Service i øvrigt’ og ’Anden virksomhed’. De samfundsvidenskabelige er gået fra ’Handel, agentur m.v.’ (14,8% til 7,7% for de Danske LVU’er) og fra ’Service i øvrigt’ til ’Anden virksomhed’. De sundhedsvidenskabelige LVU’eres andel som selvstændige er steget eksplosivt fra 43 personer (danske og udenlandske LVU’er samlet) til 245, altså næsten en 6-dobling i antal. Ligeledes er antallet af selvstændige indvandrere med en samfundsvidenskabelig LVU steget fra 160 i 1997 til 234 i 2002, hvilket må betegnes som en moderat stigning. Andelen af personer med naturvidenskabelige LVU er steget fra 301 i 1997 til 389 i 2002, altså endnu en moderat stigning, mens antallet af selvstændige indvandrere med en humanistisk LVU er gået fra 163 i 1997 til 291 i 2002. Tidligere forskning (Goli & Rezaei, 2005) har vist, at indvandrere med erhvervsfaglige, MVU eller LVU der er placeret i de mest typiske indvandrerbrancher, ikke betragter deres erhverv som opkvalificerende, ligesom mange af dem betragter deres uddannelser som tidsspilde, idet deres nuværende erhverv ikke forudsætter uddannelsesmæssige kvalifikationer, men derimod kvalifikationer der kun kan erhverves via netværk og ved at indgå i uformelle spilleregler. I det følgende ses på det tilsvarende billede blandt efterkommerne generelt:

Page 56: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

56

Tabel 11: Antal virksomheder ejet af efterkommere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 (n=451, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

1.-6. klasse Udlandet

1 1 1 1 2 2 1 3 1 1 1 2 2 2 21 Danmark

4,8% 4,8% 4,8% 4,8% 9,5% 9,5% 4,8% 14,3% 4,8% 4,8% 4,8% 9,5% 9,5% 9,5% 100,0%

7.-8. klasse Udlandet

27 24 13 23 6 10 6 7 1 3 2 2 10 1 7 142 Danmark

19,0% 16,9% 9,2% 16,2% 4,2% 7,0% 4,2% 4,9% 0,7% 2,1% 1,4% 1,4% 7,0% 0,7% 4,9% 100,0%

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

5 3 12 2 3 12 3 1 2 11 4 9 1 2 6 2 3 81 Danmark

6,2% 3,7% 14,8% 2,5% 3,7% 14,8% 3,7% 1,2% 2,5% 13,6% 4,9% 11,1% 1,2% 2,5% 7,4% 2,5% 3,7% 100,0%

HF/Studentereksamen Udlandet

9 3 10 5 10 3 2 1 2 8 4 1 2 1 3 64 Danmark

14,1% 4,7% 15,6% 7,8% 15,6% 4,7% 3,1% 1,6% 3,1% 12,5% 6,3% 1,6% 3,1% 1,6% 4,7% 100,0%

Handel og kontor Udlandet

1 1 3 2 4 1 17 3 1 1 3 1 3 41 Danmark

2,4% 2,4% 7,3% 4,9% 9,8% 2,4% 41,5% 7,3% 2,4% 2,4% 7,3% 2,4% 7,3% 100,0%

Teknisk Udlandet

1 1 1 8 1 4 16 Danmark 6,3% 6,3% 6,3% 50,0% 6,3% 25,0% 100,0%

Service/ levnedsmiddel Udlandet

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udlandet

1 1 2 Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

Sprog/ humaniora Udlandet

5 1 1 1 3 1 12 Danmark 41,7% 8,3% 8,3% 8,3% 25,0% 8,3% 100,0%

Kunstfag Udlandet

1 1 1 1 1 5 Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet Danmark

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Social og sundhed Udlandet

Danmark

KV

U

Politi -/ fængselsbetjent Udlandet

Page 57: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

57

Tabel 11: Antal virksomheder ejet af efterkommere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 1997 (n=451, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0%

Pædagog/lærer

Udlandet 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet

3 1 2 1 7 Danmark

42,9% 14,3% 28,6% 14,3% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

MV

U

Social og sundhed

Udlandet

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0%

Humaniora Udlandet

1 1 2 4 Danmark

25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

Naturvidenskab

Udlandet 1 2 2 1 8 1 1 16

Danmark 6,3% 12,5% 12,5% 6,3% 50,0% 6,3% 6,3% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet

Danmark

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet

1 2 5 2 2 4 1 2 2 1 2 2 3 29 Uoplyst (udlandet)

3,4% 6,9% 17,2% 6,9% 6,9% 13,8% 3,4% 6,9% 6,9% 3,4% 6,9% 6,9% 10,3% 100,0%

43 34 46 30 17 43 16 33 9 2 18 24 18 8 7 13 29 6 26 422 Danmark

10,2% 8,1% 10,9% 7,1% 4,0% 10,2% 3,8% 7,8% 2,1% 0,5% 4,3% 5,7% 4,3% 1,9% 1,7% 3,1% 6,9% 1,4% 6,2% 100,0% 1 2 5 2 2 4 1 2 2 1 2 2 3 29

Udlandet 3,4% 6,9% 17,2% 6,9% 6,9% 13,8% 3,4% 6,9% 6,9% 3,4% 6,9% 6,9% 10,3% 100,0%

44 36 51 32 19 47 17 35 9 4 18 24 19 8 7 15 31 6 29 451

I alt

9,8% 8,0% 11,3% 7,1% 4,2% 10,4% 3,8% 7,8% 2,0% 0,9% 4,0% 5,3% 4,2% 1,8% 1,6% 3,3% 6,9% 1,3% 6,4% 100,0%

Page 58: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

58

I modsætning til de virksomheder der ejes af indvandrere, som i absolutte tal i 1997 udgør 8.155, altså en pænt stor population, udgjorde virksomheder ejet af efterkommere en væsentlig mindre andel på 451 i 1997. Det medfører at der ikke kan drages entydige konklusioner, idet celler med meget få udfald, kan giver store procentandele. På den anden side kan det, flowet af informationer i indvandrernes netværk taget i betragtning, have større symbolværdi, idet disse få personers gøren og laden bliver til eksempler til efterfølgelse i miljøet (Rezaei, 2004, 2005): Først og fremmest skal det fremhæves at en relativ stor del af virksomhederne (163 ud af 451) ejes af personer der kun har en grundskoleuddannelse. Der er primært tale om forretninger indenfor de traditionelle indvandrerejede virksomheder. Det ser mere varieret ud for efterkommere der har en ungdomsuddannelse. For hvem der er en væsentlig større branchemæssig spredning, idet der er flere virksomheder indenfor IT/forskning (13,6%) hvilket ingen personer med grundskoleuddannelse som den højest gennemførte uddannelse har. Der er også flere der har fundet vej til ejerskab af virksomheder inden for ’Handel, agentur mv.’ (14,8%) Der var på den anden side relativt mange med erhvervsfaglige uddannelser der havde skiftet spor i 1997, og etableret sig som ejere af kiosker (14,1% blandt dem med uddannelse indenfor Handel og kontor, hvoraf også 15,6 % har ’Specialforretninger mv.’). Antallet af virksomheder ejet af efterkommere tynder imidlertid ud, jo højere på uddannelsesstigen de kommer: og de faktiske tal er så små at der kun kan gisnes om nogen form for sammenhæng. Dog er det tydeligt, at der er en spredning, der i en vis grad forstærker formodningen om at sammenhængen mellem uddannelsesmæssig baggrund og typen af den virksomhed den enkelte ejer, i høj grad er præget af mismatch.

Page 59: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

59

Tabel 12: Antal virksomheder ejet af efterkommere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche 2001 (n=863, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark 1 1

1.-6. klasse Udlandet

100,0% 100,0% 2 2 2 3 5 1 2 4 1 1 1 1 2 7 34 Danmark

5,9% 5,9% 5,9% 8,8% 14,7% 2,9% 5,9% 11,8% 2,9% 2,9% 2,9% 2,9% 5,9% 20,6% 100,0%

7.-8. klasse Udlandet

46 28 16 38 8 13 1 25 12 6 2 8 3 2 1 8 39 3 25 284 Danmark

16,2% 9,9% 5,6% 13,4% 2,8% 4,6% 0,4% 8,8% 4,2% 2,1% 0,7% 2,8% 1,1% 0,7% 0,4% 2,8% 13,7% 1,1% 8,8% 100,0%

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

6 2 9 6 6 7 1 1 4 1 2 16 9 8 3 2 1 20 3 12 119 Danmark

5,0% 1,7% 7,6% 5,0% 5,0% 5,9% 0,8% 0,8% 3,4% 0,8% 1,7% 13,4% 7,6% 6,7% 2,5% 1,7% 0,8% 16,8% 2,5% 10,1% 100,0%

HF/Studentereksamen Udlandet

6 6 17 12 2 16 1 6 7 1 2 4 7 5 3 11 1 7 114 Danmark

5,3% 5,3% 14,9% 10,5% 1,8% 14,0% 0,9% 5,3% 6,1% 0,9% 1,8% 3,5% 6,1% 4,4% 2,6% 9,6% 0,9% 6,1% 100,0%

Handel og kontor Udlandet

1 1 3 2 3 8 2 20 5 2 2 5 1 8 63 Danmark

1,6% 1,6% 4,8% 3,2% 4,8% 12,7% 3,2% 31,7% 7,9% 3,2% 3,2% 7,9% 1,6% 12,7% 100,0%

Teknisk Udlandet

2 2 1 1 1 12 2 16 37 Danmark

5,4% 5,4% 2,7% 2,7% 2,7% 32,4% 5,4% 43,2% 100,0%

Service/ levnedsmiddel Udlandet

1 1 1 3 Danmark

33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udlandet

1 1 Danmark

100,0% 100,0%

Sprog/ humaniora Udlandet

6 1 2 3 1 3 2 18 Danmark 33,3% 5,6% 11,1% 16,7% 5,6% 16,7% 11,1% 100,0%

Kunstfag Udlandet

1 1 1 2 1 1 1 2 1 11 Danmark 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 9,1% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet Danmark

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

Danmark

Social og sundhed Udlandet

Danmark

KV

U

Politi -/ fængselsbetjent Udlandet

Page 60: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

60

Tabel 12: Antal virksomheder ejet af efterkommere fordelt efter uddannelsesniveau/-retning & branche, 2001 (n=863, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- og

ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er m

.v.

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Frem

stilli

ngs

-vi

rkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

trans

port

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

Køb

og

salg

af

ejen

dom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/ p

erso

nlig

pl

eje

Ser

vice

i øv

rigt

Forly

stel

ser/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

1 2 1 4 Danmark

25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

Pædagog/lærer

Udlandet

1 2 1 2 6 Danmark

16,7% 33,3% 16,7% 33,3% 100,0% 0

Sprog/ humaniora

Udlandet 0,0%

1 1 2 4 Danmark

25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

0 Samfunds-videnskab

Udlandet 0,0% 1 2 2 3 1 2 11

Danmark 9,1% 18,2% 18,2% 27,3% 9,1% 18,2% 100,0%

1 2 3

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 33,3% 66,7% 100,0%

3 3 Danmark

100,0% 100,0%

MV

U

Social og sundhed

Udlandet

1 2 2 3 1 9 Danmark

11,1% 22,2% 22,2% 33,3% 11,1% 100,0%

Humaniora

Udlandet 1 1 3 4 3 1 13

Danmark 7,7% 7,7% 23,1% 30,8% 23,1% 7,7% 100,0%

Naturvidenskab

Udlandet

2 3 5 1 7 10 1 1 4 34 Danmark

5,9% 8,8% 14,7% 2,9% 20,6% 29,4% 2,9% 2,9% 11,8% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet

4 35 39 Danmark

10,3% 89,7% 100,0%

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet

2 6 5 3 2 6 4 4 3 4 2 1 3 3 2 6 56 Uoplyst

3,6% 10,7% 8,9% 5,4% 3,6% 10,7% 7,1% 7,1% 5,4% 7,1% 3,6% 1,8% 5,4% 5,4% 3,6% 10,7% 100,0%

66 45 63 63 30 65 4 39 52 16 19 52 40 25 13 11 25 91 10 130 859 Danmark

7,7% 5,2% 7,3% 7,3% 3,5% 7,6% 0,5% 4,5% 6,1% 1,9% 2,2% 6,1% 4,7% 2,9% 1,5% 1,3% 2,9% 10,6% 1,2% 15,1% 100,0%

1 1 2 4 Udlandet

25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 66 45 63 63 31 65 5 39 52 16 19 52 40 25 13 11 25 91 10 132 863

I alt

7,6% 5,2% 7,3% 7,3% 3,6% 7,5% 0,6% 4,5% 6,0% 1,9% 2,2% 6,0% 4,6% 2,9% 1,5% 1,3% 2,9% 10,5% 1,2% 15,3% 100,0%

Page 61: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

61

Også antallet af virksomheder ejet af efterkommerne steg i perioden, fra 451 i 1997 til 863 i 2001. Det ser således ud til at tilgangen af efterkommere til selvstændig t erhverv, relativt set er noget større end indvandrernes. Ud af totalen på 451 selvstændige efterkommere i 1997 havde de 36,2% deres virksomheder indenfor de fire mest typiske indvandrerbrancher. Det tilsvarende tal for 2001 er 27,4%. Dette tyder på en bevægelse væk fra de mest typiske indvandrerbrancher. Selvstændige efterkommere med erhvervsfaglige uddannelser udgjorde 122 i 1997 og 217 i 2001. Selvstændige efterkommere med MVU’er var 14 i 1997 og 31 i 2001, altså mere end en fordobling. Selvstændige efterkommere med LVU’er i 1997 var 22 og 95 i 2001 altså mere end en 4-dobling. Kun en lille andel (6 ud af 95) af efterkommere med LVU’er har etableret sig indenfor de traditionelle indvandrererhverv. I betragtning af at efterkommerne i væsentligt højere grad orienterer sig mod de ikke-typiske indvandrerebrancher må konklusionen her være, at de udgør et potentiale i forhold til branchespredning og break out. Nedenfor ses der mere detaljeret på specifikke nationale oprindelseslandegrupper og eventuelle udviklinger af ovenstående mønstre. (Af hensyn til gennemskueligheden og for at fremme overblikket har vi slået de forskellige uddannelsesniveauer over HF/Studentereksamen sammen under navnet ’Videregående uddannelser’, der omfatter både kortere-, mellem- og længerevarende uddannelser) .

Page 62: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

62

Tabel 13: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Tyrkiet fordelt efter branche og uddannelsesretning, 1997 (n=1.354)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

29 42 10 145 2 7 1 4 2 6 3 37 288

1-6 klasse Udlandet

10,1% 14,6% 3,5% 50,3% 0,7% 2,4% 0,3% 1,4% 0,7% 2,1% 1,0% 12,8% 100,0% 46 63 10 132 4 14 6 1 1 2 6 38 323

Danmark 14,2% 19,5% 3,1% 40,9% 1,2% 4,3% 1,9% 0,3% 0,3% 0,6% 1,9% 11,8% 100,0%

15 29 7 95 2 2 1 3 1 2 1 30 188

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

8,0% 15,4% 3,7% 50,5% 1,1% 1,1% 0,5% 1,6% 0,5% 1,1% 0,5% 16,0% 100,0% 1 1 5 3 1 2 1 1 4 19

Danmark 5,3% 5,3% 26,3% 15,8% 5,3% 10,5% 5,3% 5,3% 21,1% 100,0%

5 8 1 13 1 1 2 5 36 HF/Studentereksamen

Udlandet 13,9% 22,2% 2,8% 36,1% 2,8% 2,8% 5,6% 13,9% 100,0%

2 3 8 1 3 1 1 2 21 Danmark

9,5% 14,3% 38,1% 4,8% 14,3% 4,8% 4,8% 9,5% 100,0% 8 3 7 19 3 1 1 2 1 2 5 52

Samfundsfaglig Udlandet

15,4% 5,8% 13,5% 36,5% 5,8% 1,9% 1,9% 3,8% 1,9% 3,8% 9,6% 100,0% 3 4 5 13 2 4 5 1 4 7 48

Danmark 6,3% 8,3% 10,4% 27,1% 4,2% 8,3% 10,4% 2,1% 8,3% 14,6% 100,0%

5 8 1 45 1 1 1 1 1 4 68 Naturfaglig

Udlandet 7,4% 11,8% 1,5% 66,2% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 1,5% 5,9% 100,0%

2 2 Danmark

100,0% 100,0% 7 9 1 52 1 2 3 3 1 5 1 6 91

Servicefag Udlandet

7,7% 9,9% 1,1% 57,1% 1,1% 2,2% 3,3% 3,3% 1,1% 5,5% 1,1% 6,6% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1 2 Sundhedsfaglig

Udlandet 50,0% 50,0% 100,0%

1 1 3 1 6 Danmark

16,7% 16,7% 50,0% 16,7% 100,0% 1 4 11 2 2 1 1 4 26

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

3,8% 15,4% 42,3% 7,7% 7,7% 3,8% 3,8% 15,4% 100,0% 14 29 7 90 1 5 1 1 1 1 33 183

Uoplyst (udlandet) 7,7% 15,8% 3,8% 49,2% 0,5% 2,7% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 18,0% 100,0%

52 71 23 159 6 19 11 1 4 9 1 4 8 52 420 Danmark

12,4% 16,9% 5,5% 37,9% 1,4% 4,5% 2,6% 0,2% 1,0% 2,1% 0,2% 1,0% 1,9% 12,4% 100,0% 85 132 34 471 9 23 1 5 2 15 3 8 15 7 124 934

Udlandet 9,1% 14,1% 3,6% 50,4% 1,0% 2,5% 0,1% 0,5% 0,2% 1,6% 0,3% 0,9% 1,6% 0,7% 13,3% 100,0%

137 203 57 630 15 42 1 5 2 26 1 4 12 1 8 19 15 176 1.354

I alt

10,1% 15,0% 4,2% 46,5% 1,1% 3,1% 0,1% 0,4% 0,1% 1,9% 0,1% 0,3% 0,9% 0,1% 0,6% 1,4% 1,1% 13,0% 100,0%

Page 63: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

63

Ser man på antallet af virksomheder ejet af indvandrere med national oprindelse i Tyrkiet i 1997, så er det umiddelbart slående, at 77,3% af de virksomheder, der er ejet af personer hvis højeste uddannelse er grundskolen eller en ungdomsuddannelse, ligger indenfor de mest traditionelle indvandrerbrancher. Hvilket i denne sammenhæng vil sige de første fire branchekategorier i tabellen. Skulle man operere med en bredere definition af ”indvandrer-brancher” (Se Rezaei, 2005) så vil mange andre virksomheder såsom Tolkning, Frisør og lignende også kunne falde indenfor denne kategori. Ser man på personer med videregående uddannelser med oprindelse i Tyrkiet, så bliver branchespredningen ikke nævneværdigt bedre i 2001. Dog viser de naturfagligt uddannede der har taget deres uddannelser i Danmark, en væsentligt større branchemæsssig spredning. Dette tyder, for denne kategoris vedkommende, på en højere grad af sammenhæng mellem uddannelse og brancheplacering.

Page 64: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

64

Tabel 14: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Tyrkiet fordelt efter branche og uddannelsesretning, 2001 (n=2.110)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

26 38 13 186 3 8 21 6 3 4 2 7 18 81 416

1-6 klasse Udlandet

6,3% 9,1% 3,1% 44,7% 0,7% 1,9% 5,0% 1,4% 0,7% 1,0% 0,5% 1,7% 4,3% 19,5% 100,0% 43 64 22 202 5 4 11 17 3 6 1 4 1 1 3 7 26 95 515

Danmark 8,3% 12,4% 4,3% 39,2% 1,0% 0,8% 2,1% 3,3% 0,6% 1,2% 0,2% 0,8% 0,2% 0,2% 0,6% 1,4% 5,0% 18,4% 100,0%

18 31 13 158 5 3 12 4 3 1 2 6 4 82 342

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,3% 9,1% 3,8% 46,2% 1,5% 0,9% 3,5% 1,2% 0,9% 0,3% 0,6% 1,8% 1,2% 24,0% 100,0% 1 4 3 2 1 1 2 2 1 4 6 27

Danmark 3,7% 14,8% 11,1% 7,4% 3,7% 3,7% 7,4% 7,4% 3,7% 14,8% 22,2% 100,0%

5 6 3 27 1 1 2 1 1 4 17 68 HF/Studentereksamen

Udlandet 7,4% 8,8% 4,4% 39,7% 1,5% 1,5% 2,9% 1,5% 1,5% 5,9% 25,0% 100,0%

4 2 7 16 1 1 1 6 5 2 9 54 Danmark

7,4% 3,7% 13,0% 29,6% 1,9% 1,9% 1,9% 11,1% 9,3% 3,7% 16,7% 100,0% 9 5 9 32 2 5 1 1 2 1 1 2 18 88

Samfundsfaglig Udlandet

10,2% 5,7% 10,2% 36,4% 2,3% 5,7% 1,1% 1,1% 2,3% 1,1% 1,1% 2,3% 20,5% 100,0% 3 2 3 18 4 7 3 1 2 4 1 5 1 2 12 68

Danmark 4,4% 2,9% 4,4% 26,5% 5,9% 10,3% 4,4% 1,5% 2,9% 5,9% 1,5% 7,4% 1,5% 2,9% 17,6% 100,0%

5 6 3 38 6 1 1 1 1 2 5 20 89 Naturfaglig

Udlandet 5,6% 6,7% 3,4% 42,7% 6,7% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 2,2% 5,6% 22,5% 100,0%

2 1 1 1 1 6 1 13 Danmark

15,4% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 46,2% 7,7% 100,0% 6 11 1 53 1 4 4 1 4 3 9 5 1 30 133

Servicefag Udlandet

4,5% 8,3% 0,8% 39,8% 0,8% 3,0% 3,0% 0,8% 3,0% 2,3% 6,8% 3,8% 0,8% 22,6% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 2 1 3

Sundhedsfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 2 1 5 1 2 3 2 3 19

Danmark 10,5% 5,3% 26,3% 5,3% 10,5% 15,8% 10,5% 15,8% 100,0% 1 12 2 2 1 1 4 23

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

4,3% 52,2% 8,7% 8,7% 4,3% 4,3% 17,4% 100,0% 13 26 9 120 4 7 1 2 1 1 1 15 50 250

Uoplyst (udlandet) 5,2% 10,4% 3,6% 48,0% 1,6% 2,8% 0,4% 0,8% 0,4% 0,4% 0,4% 6,0% 20,0% 100,0%

53 70 38 245 10 14 15 18 5 13 1 13 15 1 9 14 36 128 698 Danmark

7,6% 10,0% 5,4% 35,1% 1,4% 2,0% 2,1% 2,6% 0,7% 1,9% 0,1% 1,9% 2,1% 0,1% 1,3% 2,0% 5,2% 18,3% 100,0% 82 123 52 628 17 36 40 13 4 14 6 4 1 11 24 53 1 303 1.412

Udlandet 5,8% 8,7% 3,7% 44,5% 1,2% 2,5% 2,8% 0,9% 0,3% 1,0% 0,4% 0,3% 0,1% 0,8% 1,7% 3,8% 0,1% 21,5% 100,0%

135 193 90 873 27 50 55 31 9 27 7 13 19 2 20 38 89 1 431 2.110

I alt

6,4% 9,1% 4,3% 41,4% 1,3% 2,4% 2,6% 1,5% 0,4% 1,3% 0,3% 0,6% 0,9% 0,1% 0,9% 1,8% 4,2% 0,0% 20,4% 100,0%

Page 65: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

65

Antallet af virksomheder ejet af selvstændige af tyrkisk national oprindelse, har været stigende igennem hele perioden. Stigningen er på 55%, hvilket, stigningen i populationen og dens sammensætning taget i betragtning, bør opfattes som stor. Det mere interessante er at se på hvor, væksten sætter mest kraftigt ind og hvorvidt denne stigning i antallet af virksomheder bidrager til branchespredning, om de højest uddannede etablerer sig i traditionelle indvandrerbrancher hvor udnyttelsen af deres uddannelsesmæssige kva lifikationer er minimal, eller om de søger at bryde ud af den branchemæssige indkapsling. I 1997 var 317 virksomheder, dvs. 23,4 % af samtlige virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Tyrkiet, ejet af personer der havde en videregående uddannelser, heraf befandt langt hovedparten sig placeret i de mest traditionelle indvandrerbrancher. Det tilsvarende tal for 2001 er 492 personer. I 2001 havde 60,3% af samtlige tyrkiske virksomhedsejere (1273 ud af 2110 virksomhedsejere) kun en grundskoleuddannelse, og langt hovedparten af dem var placeret i de traditionelle indvandrerbrancher, men også en betragtelig del i kategorien ’Anden virksomhed’. I 1997 udgjorde den tilsvarende gruppe 59% (799 ud af 1354). Ser man på stigningen i antallet af virksomheder ejet af personer med oprindelse i Tyrkiet med LVU’er, viser det sig også at der er tale om en vækst. Antallet af virksomheder ejet af personer med videregående uddannelser (VU) udgjorde i 1997, 317 dvs. 23,4% af samtlige virksomheder. I 2001 udgjorde de 492 dvs. 23,3%, altså en så godt som identisk andel af samtlige virksomheder. Men der har samtidig været en stigning i absolutte tal i virksomheder, der er ejet af folk med VU’er fra 317 til 492 dvs. en stigning på 55%. Spørgsmålet er hvor disse virksomheder er etableret, samt hvorvidt denne stigning i absolutte tal har bidraget til en branchespredning. Ser man på fordelingen af disse virksomheder i 2001, så viser det sig , at et overtal af dem er etableret indenfor de traditionelle indvandrerbrancher. Det gælder for 53,7% af dem, som er etableret af personer med samfundsfaglige uddannelser erhvervet i Danmark (29 ud af 54) og 62,5% af dem med samfundsfaglige uddannelser fra udlandet (oprindelseslandet) (55 ud af 88). Blandt de naturfagligt uddannede befinder 38,2% af dem der har erhvervet sig deres uddannelse i Danmark (26 ud af 68) , sig indenfor de traditionelle indvandrerbrancher, men en endnu større andel af dem med naturfaglige uddannelser erhvervet i udlandet, nemlig 58,4% også er placeret der (52 ud af 89). Af de 75 virksomheder der er ejet af personer med en videregående uddannelse indenfor servicefagene, er ligeledes langt hovedparten ejere af traditionelle indvandrervirksomheder, herunder også som ejere af frisørsaloner. Samlet set er 61,2% af virksomhederne placeret indenfor de mest traditionelle indvandrererhverv (1.291 ud af 2.110). Der er således en stor andel personer med videregående uddannelser der har national oprindelse i Tyrkiet, som har etablereret sig indenfor de traditionelle indvandrererhverv. Det ser ikke ud til at væksten i antal virksomheder ejet af tyrkere med en videregående uddannelse har bidraget væsentligt til en større branchespredning. I Tabel 15 og 16 ses udviklingen og fordelingen blandt personer med national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong.

Page 66: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

66

Tabel 15: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997, (n=572)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 4 5 47 4 1 1 1 1 10 75

1-6 klasse Udlandet

1,3% 5,3% 6,7% 62,7% 5,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 13,3% 100,0% 6 3 35 1 3 1 14 63

Danmark 9,5% 4,8% 55,6% 1,6% 4,8% 1,6% 22,2% 100,0%

8 3 3 52 3 1 20 90

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

8,9% 3,3% 3,3% 57,8% 3,3% 1,1% 22,2% 100,0% 2 1 4 3 10

Danmark 20,0% 10,0% 40,0% 30,0% 100,0%

3 1 13 1 1 1 5 25 HF/Studentereksamen

Udlandet 12,0% 4,0% 52,0% 4,0% 4,0% 4,0% 20,0% 100,0%

1 1 4 2 1 4 1 2 16 Danmark

6,3% 6,3% 25,0% 12,5% 6,3% 25,0% 6,3% 12,5% 100,0% 1 3 15 1 1 1 2 5 29

Samfundsfaglig Udlandet

3,4% 10,3% 51,7% 3,4% 3,4% 3,4% 6,9% 17,2% 100,0% 6 5 4 28 4 1 1 3 14 66

Danmark 9,1% 7,6% 6,1% 42,4% 6,1% 1,5% 1,5% 4,5% 21,2% 100,0%

1 3 13 2 1 5 25 Naturfaglig

Udlandet 4,0% 12,0% 52,0% 8,0% 4,0% 20,0% 100,0%

1 1 4 1 3 2 12 Danmark

8,3% 8,3% 33,3% 8,3% 25,0% 16,7% 100,0% 1 1 2 14 5 1 13 37

Servicefag Udlandet

2,7% 2,7% 5,4% 37,8% 13,5% 2,7% 35,1% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 2 2 2 6

Sundhedsfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1 2 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0% 3 9 3 8 23

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

13,0% 39,1% 13,0% 34,8% 100,0% 3 2 3 48 7 3 1 1 20 88

Uoplyst (udlandet) 3,4% 2,3% 3,4% 54,5% 8,0% 3,4% 1,1% 1,1% 22,7% 100,0%

14 8 6 76 7 11 2 1 3 4 2 1 3 4 32 174 Danmark

8,0% 4,6% 3,4% 43,7% 4,0% 6,3% 1,1% 0,6% 1,7% 2,3% 1,1% 0,6% 1,7% 2,3% 18,4% 100,0% 16 12 23 213 16 18 1 3 2 2 2 2 88 398

Udlandet 4,0% 3,0% 5,8% 53,5% 4,0% 4,5% 0,3% 0,8% 0,5% 0,5% 0,5% 0,5% 22,1% 100,0%

30 20 29 289 23 29 1 2 1 3 7 2 2 3 5 6 120 572

I alt

5,2% 3,5% 5,1% 50,5% 4,0% 5,1% 0,2% 0,3% 0,2% 0,5% 1,2% 0,3% 0,3% 0,5% 0,9% 1,0% 21,0% 100,0%

Page 67: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

67

Tabel 16: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001, (n=741)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

5 6 2 51 3 1 2 1 22 93

1-6 klasse Udlandet

5,4% 6,5% 2,2% 54,8% 3,2% 1,1% 2,2% 1,1% 23,7% 100,0% 7 4 3 40 3 2 1 1 1 1 1 1 24 89

Danmark 7,9% 4,5% 3,4% 44,9% 3,4% 2,2% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 27,0% 100,0%

13 3 5 58 3 1 1 2 1 26 113

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

11,5% 2,7% 4,4% 51,3% 2,7% 0,9% 0,9% 1,8% 0,9% 23,0% 100,0% 2 8 1 2 1 1 5 20

Danmark 10,0% 40,0% 5,0% 10,0% 5,0% 5,0% 25,0% 100,0%

2 1 18 1 2 1 1 11 37 HF/Studentereksamen

Udlandet 5,4% 2,7% 48,6% 2,7% 5,4% 2,7% 2,7% 29,7% 100,0%

3 2 3 8 1 1 1 1 5 1 5 31 Danmark

9,7% 6,5% 9,7% 25,8% 3,2% 3,2% 3,2% 3,2% 16,1% 3,2% 16,1% 100,0% 2 2 19 2 2 1 2 1 17 48

Samfundsfaglig Udlandet

4,2% 4,2% 39,6% 4,2% 4,2% 2,1% 4,2% 2,1% 35,4% 100,0% 7 3 2 25 5 2 1 2 20 67

Danmark 10,4% 4,5% 3,0% 37,3% 7,5% 3,0% 1,5% 3,0% 29,9% 100,0% 1 3 14 2 2 1 4 27

Naturfaglig Udlandet

3,7% 11,1% 51,9% 7,4% 7,4% 3,7% 14,8% 100,0% 2 2 1 6 1 6 2 20

Danmark 10,0% 10,0% 5,0% 30,0% 5,0% 30,0% 10,0% 100,0%

2 2 2 25 2 4 11 48 Servicefag

Udlandet 4,2% 4,2% 4,2% 52,1% 4,2% 8,3% 22,9% 100,0%

1 1 1 3 Danmark

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 3 1 8 13

Sundhedsfaglig Udlandet

7,7% 23,1% 7,7% 61,5% 100,0% 2 1 1 4

Danmark 50,0% 25,0% 25,0% 100,0%

2 1 2 10 1 5 1 8 30

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

6,7% 3,3% 6,7% 33,3% 3,3% 16,7% 3,3% 26,7% 100,0% 8 3 5 47 5 3 1 1 2 23 98

Uoplyst (udlandet) 8,2% 3,1% 5,1% 48,0% 5,1% 3,1% 1,0% 1,0% 2,0% 23,5% 100,0%

21 14 9 88 10 5 1 1 5 4 6 3 7 3 57 234 Danmark

9,0% 6,0% 3,8% 37,6% 4,3% 2,1% 0,4% 0,4% 2,1% 1,7% 2,6% 1,3% 3,0% 1,3% 24,4% 100,0% 35 17 21 245 13 18 1 1 4 7 6 9 130 507

Udlandet 6,9% 3,4% 4,1% 48,3% 2,6% 3,6% 0,2% 0,2% 0,8% 1,4% 1,2% 1,8% 25,6% 100,0%

56 31 30 333 23 23 1 1 1 5 5 10 10 13 12 187 741

I alt

7,6% 4,2% 4,0% 44,9% 3,1% 3,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,7% 0,7% 1,3% 1,3% 1,8% 1,6% 25,2% 100,0%

Page 68: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

68

Personer med national oprindelse i Kina m.v. ejede i 1997 572 virksomheder. 228 var ejet af personer uden anden uddannelse end grundskolen. Hovedparten havde deres virksomheder indenfor de traditionelle indvandrerbrancher. Et næsten lige så stort antal af virksomhederne (221) var ejet af personer med en VU. Retter man fokus på personer der har taget deres VU i Danmark, er der tale om at også hovedparten af deres virksomheder er placeret indenfor de mest traditionelle indvandrervirksomheder. Hovedsageligt indenfor Cafeterier og grillbarer, som omfatter 92 af virksomhederne. Mest i øjnefaldende er personer der har videregående naturfaglige uddannelser. Ud af de 91 virksomheder eje t af denne gruppe, ligger 60 af dem indenfor de traditionelle indvandrerebrancher, og hovedparten af den resterende gruppe (19 ud af 31) er placerede indenfor ’Anden virksomhed’. Det næststørste antal virksomheder ejet af personer med VU i 1997, var ejet af personer med samfundsfaglige uddannelser. Ud af 45 virksomheder ejet af dem, var 25 placeret indenfor de mest traditionelle indvandrerbrancher og meget få indenfor andre brancher, hvis man altså ser bort fra kategorien ”Anden Virksomhed”. 2001: Tilgangen af virksomheder ejet af personer med oprindelse i Kina m.v. viser en moderat vækst, der kan hænge sammen med at stigningen i antallet af disse personer, sammenlignet med stigningen indenfor de øvrige nationale oprindelseslande, er relativt moderat. Antallet af virksomheder er imidlertid steget fra 572 i 1997 til 741 i 2001, altså en stigning indenfor populationen på knap 30%. De lavt uddannede kineser, der i 1997 ejede knap 40% af virksomhederne, ejer i 2001 315 virksomheder, svarende til 42,5%, altså en lille stigning. Hertil kommer yderligere 22 virksomheder ejet af personer med HF/Studentereksamen som den højest gennemførte uddannelse. Ser man på de forskellige uddannelsesretninger, viser det sig at der i 2001 er 79 virksomheder der ejes af personer med samfundsfaglige uddannelser, hvor der i 1997 var 45. 94 virksomheder ejes af personer med naturfaglige uddannelser, mens der i 1997 var 91. 68 virksomhedsejere har servicefaglige uddannelser, mod 49 i 1997, 16 af virksomhedsejerne havde sundhedsfaglige uddannelser i 2001 mod 8 i 1997, og endelig var 34 virksomhedsejere sprogfaglige imod 28 i 1997. Den største stigning er således forekommet blandt gruppen der har samfundsvidenskabelige VU’er. Antallet af personer med servicefaglige uddannelser er næsten uændret, antallet af de sprogfaglige er steget en smule, men udgør nu en mindre procentdel af hele populationen. Samtidig er der sket en procentvis fordobling af virksomheder ejet af sundhedsfagligt uddannede, der qua gruppens størrelse alligevel udgør en meget lille andel i forhold til hele populationen. Personer med en VU, der i 1997 ejede 38,6% af virksomhederne (221 ud af 572) , ejer i 2001 39,2% (291 ud af 741), hvilket må siges at være en yderst beskeden vækst. Spørgsmålet er hvordan denne tilgang (i antal) har ændret på den branchemæssige sammensætning blandt selvstændige af national oprindelse i Kina. Ved første øjekast kan man for 2001 konstatere, at langt hovedparten af virksomheder ejet af personer med videregående uddannelser, (også) er koncentrerede indenfor de mest traditionelle indvandrerbrancher. Trækker vi antallet af de selvstændige indenfor ’Anden virksomhed’ fra er der 215 virksomheder tilbage (76 fra 291), der ejes af personer med videregående uddannelser. Af disse er 159, svarende til 74% placeret i de fire mest traditionelle indvandrerbrancher. Som nævnt tidligere opereres der i dette projekt med en relativ snæver definition af ”indvandrerbrancher”. Det er forventeligt, at mange af de resterende 25% af virksomhederne også er virksomheder, der i henhold til en bredere definition af indvandrerbrancher kan placeres i denne kategori. Ser man isoleret på andelen af virksomheder indenfor kategorien ’Anden virksomhed’ , som er steget fra 120 i 1997 til 187 i 2001, er der også tale om en beskeden stigning (sammenlignet med fordelingen af de danske selvstændige, omtalt før). Denne stigning kan næppe være udtryk for nogen branchespredning. Det er derfor plausibelt at anføre at langt hovedparten af - hvis ikke næsten alle - kinesere mv. Der, med en VU i baglommen, har etableret nye virksomheder, har

Page 69: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

69

valgt de mest traditionelle indvandrerbrancher, som arena for deres aktiviteter, hvor komptenceudvikling og opkvalificering via det daglige arbejde er en by i Rusland. (Rezaei, 2004).

Page 70: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

70

Tabel 17: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Pakistan fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997, (n=556)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

10 5 2 1 1 1 1 21

1-6 klasse Udlandet

47,6% 23,8% 9,5% 4,8% 4,8% 4,8% 4,8% 100,0% 61 37 5 7 2 1 6 3 1 5 5 133

Danmark 45,9% 27,8% 3,8% 5,3% 1,5% 0,8% 4,5% 2,3% 0,8% 3,8% 3,8% 100,0%

46 22 8 9 2 3 1 1 3 8 103

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

44,7% 21,4% 7,8% 8,7% 1,9% 2,9% 1,0% 1,0% 2,9% 7,8% 100,0% 7 5 4 1 4 1 3 25

Danmark 28,0% 20,0% 16,0% 4,0% 16,0% 4,0% 12,0% 100,0%

38 19 4 8 4 1 1 4 79 HF/Studentereksamen

Udlandet 48,1% 24,1% 5,1% 10,1% 5,1% 1,3% 1,3% 5,1% 100,0%

4 5 3 7 1 1 21 Danmark

19,0% 23,8% 14,3% 33,3% 4,8% 4,8% 100,0% 8 11 9 2 4 1 1 36

Samfundsfaglig Udlandet

22,2% 30,6% 25,0% 5,6% 11,1% 2,8% 2,8% 100,0% 2 1 2 1 1 3 1 11

Danmark 18,2% 9,1% 18,2% 9,1% 9,1% 27,3% 9,1% 100,0%

9 8 3 5 1 1 3 30 Naturfaglig

Udlandet 30,0% 26,7% 10,0% 16,7% 3,3% 3,3% 10,0% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 14 8 4 3 3 1 2 2 37

Servicefag Udlandet

37,8% 21,6% 10,8% 8,1% 8,1% 2,7% 5,4% 5,4% 100,0%

Danmark 2 2

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 3 1 1 5

Danmark 60,0% 20,0% 20,0% 100,0%

4 4 1 2 1 12

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 8,3% 16,7% 8,3% 100,0% 15 12 3 2 1 1 2 4 40

Uoplyst (udlandet) 37,5% 30,0% 7,5% 5,0% 2,5% 2,5% 5,0% 10,0% 100,0%

73 49 15 7 2 16 1 9 4 3 2 1 8 6 196 Danmark

37,2% 25,0% 7,7% 3,6% 1,0% 8,2% 0,5% 4,6% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 4,1% 3,1% 100,0% 144 91 29 29 22 3 4 3 4 8 23 360

Udlandet 40,0% 25,3% 8,1% 8,1% 6,1% 0,8% 1,1% 0,8% 1,1% 2,2% 6,4% 100,0%

217 140 44 36 2 38 1 12 4 7 2 3 1 4 16 29 556

I alt

39,0% 25,2% 7,9% 6,5% 0,4% 6,8% 0,2% 2,2% 0,7% 1,3% 0,4% 0,5% 0,2% 0,7% 2,9% 5,2% 100,0%

Page 71: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

71

Tabel 18: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Pakistan fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001, (n=906)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

9 3 1 1 4 1 1 20

1-6 klasse Udlandet

45,0% 15,0% 5,0% 5,0% 20,0% 5,0% 5,0% 100,0% 63 40 8 7 1 6 28 9 4 3 1 1 1 17 17 206

Danmark 30,6% 19,4% 3,9% 3,4% 0,5% 2,9% 13,6% 4,4% 1,9% 1,5% 0,5% 0,5% 0,5% 8,3% 8,3% 100,0%

41 27 7 8 1 41 6 1 1 4 8 145

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

28,3% 18,6% 4,8% 5,5% 0,7% 28,3% 4,1% 0,7% 0,7% 2,8% 5,5% 100,0% 4 3 3 1 3 1 6 1 1 8 1 32

Danmark 12,5% 9,4% 9,4% 3,1% 9,4% 3,1% 18,8% 3,1% 3,1% 25,0% 3,1% 100,0%

46 23 8 6 4 39 7 10 8 151 HF/Studentereksamen

Udlandet 30,5% 15,2% 5,3% 4,0% 2,6% 25,8% 4,6% 6,6% 5,3% 100,0%

10 10 2 6 2 4 3 1 5 2 5 50 Danmark

20,0% 20,0% 4,0% 12,0% 4,0% 8,0% 6,0% 2,0% 10,0% 4,0% 10,0% 100,0% 17 10 4 2 4 8 2 1 1 49

Samfundsfaglig Udlandet

34,7% 20,4% 8,2% 4,1% 8,2% 16,3% 4,1% 2,0% 2,0% 100,0% 1 1 1 7 2 3 1 3 19

Danmark 5,3% 5,3% 5,3% 36,8% 10,5% 15,8% 5,3% 15,8% 100,0%

10 9 2 5 3 15 1 1 3 3 52 Naturfaglig

Udlandet 19,2% 17,3% 3,8% 9,6% 5,8% 28,8% 1,9% 1,9% 5,8% 5,8% 100,0%

1 1 1 3 Danmark

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 23 9 3 5 21 1 1 4 2 69

Servicefag Udlandet

33,3% 13,0% 4,3% 7,2% 30,4% 1,4% 1,4% 5,8% 2,9% 100,0% 1 2 1 4

Danmark 25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

2 1 2 5 Sundhedsfaglig

Udlandet 40,0% 20,0% 40,0% 100,0% 2 1 3 1 1 1 9

Danmark 22,2% 11,1% 33,3% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0%

10 8 3 1 1 3 6 1 1 1 35

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

28,6% 22,9% 8,6% 2,9% 2,9% 8,6% 17,1% 2,9% 2,9% 2,9% 100,0% 20 10 3 5 2 5 2 1 2 3 4 57

Uoplyst (udlandet) 35,1% 17,5% 5,3% 8,8% 3,5% 8,8% 3,5% 1,8% 3,5% 5,3% 7,0% 100,0%

79 54 17 7 2 15 41 17 4 3 16 2 2 2 1 32 2 27 323 Danmark

24,5% 16,7% 5,3% 2,2% 0,6% 4,6% 12,7% 5,3% 1,2% 0,9% 5,0% 0,6% 0,6% 0,6% 0,3% 9,9% 0,6% 8,4% 100,0% 178 100 31 32 1 18 139 19 1 2 2 2 1 4 27 26 583

Udlandet 30,5% 17,2% 5,3% 5,5% 0,2% 3,1% 23,8% 3,3% 0,2% 0,3% 0,3% 0,3% 0,2% 0,7% 4,6% 4,5% 100,0%

257 154 48 39 3 33 180 36 5 5 2 16 4 3 2 5 59 2 53 906

I alt

28,4% 17,0% 5,3% 4,3% 0,3% 3,6% 19,9% 4,0% 0,6% 0,6% 0,2% 1,8% 0,4% 0,3% 0,2% 0,6% 6,5% 0,2% 5,8% 100,0%

Page 72: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

72

Antallet af virksomheder ejet af personer med med national oprindelse i Pakistan viser en stigning fra 556 til 906 i perioden, svarende til 62,9%. Den moderate befolkningstilvækst indenfor denne oprindelseskategori taget i betragtning er der således tale om en stor vækst i virksomheder. Andelen af virksomheder der var ejet af personer med en VU i 1997, er 155 - svarende til 27,9%. Dertil kommer en relativ stor gruppe af personer (104) med HF/Studentereksamen, for de flestes vedkommende taget i udlandet, som har valgt at etablere sig som selvstændige i stedet for at videreuddanne sig. 108 af virksomhederne ejet af personer med en VU, dvs. 69,7% af disse virksomheder, er placeret indenfor de fire mest traditionelle indvandrerbrancher. Der er således tale om et stort mismatch mellem uddannelsesniveau/retning på den ene side og brancheplacering på den anden. Som nævnt har der været en relativ stor vækst i antallet af virksomheder ejet af personer med pakistansk baggrund. Nedenfor ses på om denne vækst har medført væsentlige forbedringer af dette mismatch, evt. i form af større branchespredning. Der har i den mellemliggende periode (1997 – 2001) været en stigning fra 155 til 295 virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Pakistan der har taget en VU, altså næsten en fordobling af antallet. Dog udgør disse virksomheder kun en andel på 32,6%. 153 af de virksomheder der er ejet af personer med en VU, befinder sig indenfor de traditionelle indvandrerbrancher, heraf er 29 ejet af personer med uddannelser taget i Danmark. Lægger man brancher som ’Taxikørsel’, og ’Anden virksomhed’ til, så er over 2/3 af alle virksomheder ejet af pakistanere med VU placeret indenfor indvandrerbrancher eller dem der deler vilkår med dem (207 virksomheder). Der er således, til trods for en vækst i antallet af virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Pakistan med VU, ikke sket noget der kan tolkes i retning af bidrag til branchespredning eller større udnyttelse af uddannelserne.

Page 73: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

73

Tabel 19: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Iran fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=680)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

3 2 4 1 1 11

1-6 klasse Udlandet

27,3% 18,2% 36,4% 9,1% 9,1% 100,0% 3 1 6 24 1 3 2 1 2 1 3 4 8 59

Danmark 5,1% 1,7% 10,2% 40,7% 1,7% 5,1% 3,4% 1,7% 3,4% 1,7% 5,1% 6,8% 13,6% 100,0%

3 2 2 5 1 1 1 4 19

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

15,8% 10,5% 10,5% 26,3% 5,3% 5,3% 5,3% 21,1% 100,0% 1 6 1 2 2 2 14

Danmark 7,1% 42,9% 7,1% 14,3% 14,3% 14,3% 100,0%

10 15 4 31 5 3 1 1 1 14 85 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,8% 17,6% 4,7% 36,5% 5,9% 3,5% 1,2% 1,2% 1,2% 16,5% 100,0%

2 1 6 7 2 1 1 20 Danmark

10,0% 5,0% 30,0% 35,0% 10,0% 5,0% 5,0% 100,0% 5 2 5 7 2 3 3 1 2 1 7 38

Samfundsfaglig Udlandet

13,2% 5,3% 13,2% 18,4% 5,3% 7,9% 7,9% 2,6% 5,3% 2,6% 18,4% 100,0% 14 9 18 48 4 11 1 1 5 3 6 23 143

Danmark 9,8% 6,3% 12,6% 33,6% 2,8% 7,7% 0,7% 0,7% 3,5% 2,1% 4,2% 16,1% 100,0%

4 7 4 22 1 3 2 7 50 Naturfaglig

Udlandet 8,0% 14,0% 8,0% 44,0% 2,0% 6,0% 4,0% 14,0% 100,0%

1 3 13 3 20 Danmark

5,0% 15,0% 65,0% 15,0% 100,0% 9 5 8 16 1 6 2 47

Servicefag Udlandet

19,1% 10,6% 17,0% 34,0% 2,1% 12,8% 4,3% 100,0% 1 2 3

Danmark 33,3% 66,7% 100,0%

2 2 2 1 7 Sundhedsfaglig

Udlandet 28,6% 28,6% 28,6% 14,3% 100,0% 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

7 2 1 6 3 1 1 1 3 25

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

28,0% 8,0% 4,0% 24,0% 12,0% 4,0% 4,0% 4,0% 12,0% 100,0% 13 14 11 71 2 4 1 4 1 6 9 136

Uoplyst (udlandet) 9,6% 10,3% 8,1% 52,2% 1,5% 2,9% 0,7% 2,9% 0,7% 4,4% 6,6% 100,0%

19 12 32 90 5 17 3 2 5 2 3 3 2 20 12 35 262 Danmark

7,3% 4,6% 12,2% 34,4% 1,9% 6,5% 1,1% 0,8% 1,9% 0,8% 1,1% 1,1% 0,8% 7,6% 4,6% 13,4% 100,0% 56 47 37 164 10 17 1 7 2 4 1 1 2 18 3 48 418

Udlandet 13,4% 11,2% 8,9% 39,2% 2,4% 4,1% 0,2% 1,7% 0,5% 1,0% 0,2% 0,2% 0,5% 4,3% 0,7% 11,5% 100,0%

75 59 69 254 15 34 4 2 12 4 7 4 1 4 38 15 83 680

I alt

11,0% 8,7% 10,1% 37,4% 2,2% 5,0% 0,6% 0,3% 1,8% 0,6% 1,0% 0,6% 0,1% 0,6% 5,6% 2,2% 12,2% 100,0%

Page 74: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

74

Tabel 20: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Iran fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=766)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 5 1 3 11

1-6 klasse Udlandet

9,1% 9,1% 45,5% 9,1% 27,3% 100,0% 5 3 5 22 2 1 3 2 1 2 4 1 10 61

Danmark 8,2% 4,9% 8,2% 36,1% 3,3% 1,6% 4,9% 3,3% 1,6% 3,3% 6,6% 1,6% 16,4% 100,0%

3 1 4 6 1 1 4 2 22

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

13,6% 4,5% 18,2% 27,3% 4,5% 4,5% 18,2% 9,1% 100,0% 1 5 5 1 1 1 1 2 1 18

Danmark 5,6% 27,8% 27,8% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 11,1% 5,6% 100,0%

10 8 5 31 3 6 2 1 1 2 7 3 12 91 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,0% 8,8% 5,5% 34,1% 3,3% 6,6% 2,2% 1,1% 1,1% 2,2% 7,7% 3,3% 13,2% 100,0%

2 2 3 8 1 1 1 2 1 2 1 2 7 33 Danmark

6,1% 6,1% 9,1% 24,2% 3,0% 3,0% 3,0% 6,1% 3,0% 6,1% 3,0% 6,1% 21,2% 100,0% 4 2 4 10 1 3 2 1 1 4 1 6 39

Samfundsfaglig Udlandet

10,3% 5,1% 10,3% 25,6% 2,6% 7,7% 5,1% 2,6% 2,6% 10,3% 2,6% 15,4% 100,0% 17 5 13 50 4 3 1 3 9 1 3 4 4 5 7 21 150

Danmark 11,3% 3,3% 8,7% 33,3% 2,7% 2,0% 0,7% 2,0% 6,0% 0,7% 2,0% 2,7% 2,7% 3,3% 4,7% 14,0% 100,0%

9 3 6 17 4 1 2 1 3 1 1 11 59 Naturfaglig

Udlandet 15,3% 5,1% 10,2% 28,8% 6,8% 1,7% 3,4% 1,7% 5,1% 1,7% 1,7% 18,6% 100,0%

1 2 2 3 1 1 28 3 41 Danmark

2,4% 4,9% 4,9% 7,3% 2,4% 2,4% 68,3% 7,3% 100,0% 8 3 5 11 2 1 11 2 9 52

Servicefag Udlandet

15,4% 5,8% 9,6% 21,2% 3,8% 1,9% 21,2% 3,8% 17,3% 100,0% 2 1 1 1 2 1 1 6 15

Danmark 13,3% 6,7% 6,7% 6,7% 13,3% 6,7% 6,7% 40,0% 100,0%

1 1 2 2 1 7 Sundhedsfaglig

Udlandet 14,3% 14,3% 28,6% 28,6% 14,3% 100,0%

2 1 4 4 2 2 2 17 Danmark

11,8% 5,9% 23,5% 23,5% 11,8% 11,8% 11,8% 100,0% 4 2 6 1 1 1 1 16

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

25,0% 12,5% 37,5% 6,3% 6,3% 6,3% 6,3% 100,0% 12 9 10 60 2 3 1 1 2 7 13 14 134

Uoplyst (udlandet) 9,0% 6,7% 7,5% 44,8% 1,5% 2,2% 0,7% 0,7% 1,5% 5,2% 9,7% 10,4% 100,0%

30 12 30 93 9 6 6 3 11 1 6 12 9 41 15 1 50 335 Danmark

9,0% 3,6% 9,0% 27,8% 2,7% 1,8% 1,8% 0,9% 3,3% 0,3% 1,8% 3,6% 2,7% 12,2% 4,5% 0,3% 14,9% 100,0% 52 26 38 148 6 20 3 3 3 11 2 3 1 1 7 41 8 58 431

Udlandet 12,1% 6,0% 8,8% 34,3% 1,4% 4,6% 0,7% 0,7% 0,7% 2,6% 0,5% 0,7% 0,2% 0,2% 1,6% 9,5% 1,9% 13,5% 100,0%

82 38 68 241 15 26 3 9 6 22 1 8 15 1 1 16 82 23 1 108 766

I alt

10,7% 5,0% 8,9% 31,5% 2,0% 3,4% 0,4% 1,2% 0,8% 2,9% 0,1% 1,0% 2,0% 0,1% 0,1% 2,1% 10,7% 3,0% 0,1% 14,1% 100,0%

Page 75: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

75

Antal virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Iran udgjorde 680 i 1997, hvoraf kun 89 - svarende til 13,1% - var ejet af personer med grundskolen som den højest gennemførte uddannelse, hvilke må betragtes som en meget lille andel i sammenligning med andre nationale oprindelsesgrupper. Flertallet af virksomhederne, dvs. 356, svarende til 52,4% var i 1997 ejet af personer der havde en VU. Hertil kommer at 189 af de personer med VU, svarende til 53,1%, havde deres uddannelse fra Danmark. Langt hovedparten af virksomhederne (226, svarende til 63,5%) ejet af personer med en VU, var placeret indenfor de mest traditionelle indvandrerbrancher. Det største antal virksomheder var ejet af personer i uddannelseskategorien naturfaglige, der alene i de mest traditionelle og enklaviserede indvandrerbrancher udgjorde 126. Antallet af virksomheder i branchen ’Anden virksomhed’, hvor diversiteten alt andet lige bør betragtes som større, udgjorde en beskeden del på 13,2% (svarende til 47 i absolutte tal). I det følgende ses på udviklingen i den mellemliggende periode. Antallet af virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Iran er øget fra 680 i 1997 til 766 i 2001, hvilket sammenlignet med væksten i antal virksomheder ejet af de største nationale oprindelseslandegrupper, er en yderst beskeden vækst på 12,6%. Antallet af virksomheder indenfor de traditionelle indvandrerbrancher viser et svagt fald på 6,1% over perioden (fra 456 virksomheder i 1997 til 429 i 2001), hvilket er et udtryk for at der er sket en vis, dog på ingen måde afgørende, branchespredning.7 I 2001 udgjorde virksomheder ejet af personer med videregående uddannelser 56%, altså en stigning på knap 4%. Branchespredningen ses blandt andet også ved at antallet af virksomheder der er kategoriseret i den overordnede branche ’Anden virksomhed’ er steget fra 83 i 1997 til 108 i 2001, altså en stigning på godt 30%.

7 Et mere tilrettelagt og indgående studie af sammenhængen mellem uddannelse og branchespredning blandt selvstændige indvandrere, der kan være ønskeligt, vil evt. kunne tage udgangspunkt i den i denne rapport præsenterede data. Man kunne tage en uddannelsesskala blandt selvstændige indvandrere og den forekomne branchespredning som udgangspunkt.

Page 76: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

76

Tabel 21: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=187)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

ring

s- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 1 1 1 5

1-6 klasse Udlandet

40,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 4 2 4 3 3 1 3 2 1 1 4 28

Danmark 14,3% 7,1% 14,3% 10,7% 10,7% 3,6% 10,7% 7,1% 3,6% 3,6% 14,3% 100,0% 3 3 3 1 1 1 1 1 2 1 17

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

17,6% 17,6% 17,6% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 5,9% 100,0% 2 1 2 1 6

Danmark 33,3% 16,7% 33,3% 16,7% 100,0% 5 2 1 2 3 2 15

HF/Studentereksamen Udlandet

33,3% 13,3% 6,7% 13,3% 20,0% 13,3% 100,0% 1 2 1 1 1 2 1 1 1 1 12

Danmark 8,3% 16,7% 8,3% 8,3% 8,3% 16,7% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 100,0%

1 1 1 1 1 5 Samfundsfaglig

Udlandet 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 1 1 3 2 1 1 1 1 1 2 14

Danmark 7,1% 7,1% 21,4% 14,3% 7,1% 7,1% 7,1% 7,1% 7,1% 14,3% 100,0%

2 4 4 3 2 2 5 1 3 2 3 1 32 Naturfaglig

Udlandet 6,3% 12,5% 12,5% 9,4% 6,3% 6,3% 15,6% 3,1% 9,4% 6,3% 9,4% 3,1% 100,0%

1 1 1 6 1 10 Danmark

10,0% 10,0% 10,0% 60,0% 10,0% 100,0% 4 1 2 3 1 3 3 17

Servicefag Udlandet

23,5% 5,9% 11,8% 17,6% 5,9% 17,6% 17,6% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 1 2

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 1 7 2 1 1 1 8 22

Uoplyst (udlandet) 4,5% 4,5% 31,8% 9,1% 4,5% 4,5% 4,5% 36,4% 100,0%

5 5 8 5 2 8 2 6 6 2 1 4 7 6 5 72 Danmark

6,9% 6,9% 11,1% 6,9% 2,8% 11,1% 2,8% 8,3% 8,3% 2,8% 1,4% 5,6% 9,7% 8,3% 6,9% 100,0% 5 9 4 20 4 13 2 5 11 1 1 7 6 14 13 115

Udlandet 4,3% 7,8% 3,5% 17,4% 3,5% 11,3% 1,7% 4,3% 9,6% 0,9% 0,9% 6,1% 5,2% 12,2% 11,3% 100,0%

10 14 12 25 6 21 4 11 17 1 2 1 1 11 13 20 18 187

I alt

5,3% 7,5% 6,4% 13,4% 3,2% 11,2% 2,1% 5,9% 9,1% 0,5% 1,1% 0,5% 0,5% 5,9% 7,0% 10,7% 9,6% 100,0%

Page 77: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

77

Tabel 22: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien fordelt efter branche og uddannelsesretning 2001 (n=328)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 4 1 2 2 10

1-6 klasse Udlandet

10,0% 40,0% 10,0% 20,0% 20,0% 100,0% 6 1 1 2 9 5 3 5 6 1 2 3 1 12 3 60

Danmark 10,0% 1,7% 1,7% 3,3% 15,0% 8,3% 5,0% 8,3% 10,0% 1,7% 3,3% 5,0% 1,7% 20,0% 5,0% 100,0% 3 5 1 1 12 2 1 2 5 1 33

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

9,1% 15,2% 3,0% 3,0% 36,4% 6,1% 3,0% 6,1% 15,2% 3,0% 100,0% 1 2 4 7

Danmark 14,3% 28,6% 57,1% 100,0%

2 1 2 5 4 1 1 1 1 1 4 23 HF/Studentereksamen

Udlandet 8,7% 4,3% 8,7% 21,7% 17,4% 4,3% 4,3% 4,3% 4,3% 4,3% 17,4% 100,0%

1 4 3 1 1 4 1 3 1 4 23 Danmark

4,3% 17,4% 13,0% 4,3% 4,3% 17,4% 4,3% 13,0% 4,3% 17,4% 100,0% 1 4 3 1 2 4 15

Samfundsfaglig Udlandet

6,7% 26,7% 20,0% 6,7% 13,3% 26,7% 100,0% 1 1 1 3 2 3 2 1 4 1 19

Danmark 5,3% 5,3% 5,3% 15,8% 10,5% 15,8% 10,5% 5,3% 21,1% 5,3% 100,0%

2 4 1 5 7 9 1 6 2 1 1 1 4 4 48 Naturfaglig

Udlandet 4,2% 8,3% 2,1% 10,4% 14,6% 18,8% 2,1% 12,5% 4,2% 2,1% 2,1% 2,1% 8,3% 8,3% 100,0%

1 2 9 1 13 Danmark

7,7% 15,4% 69,2% 7,7% 100,0% 1 2 2 1 5 1 3 1 2 4 5 5 32

Servicefag Udlandet

3,1% 6,3% 6,3% 3,1% 15,6% 3,1% 9,4% 3,1% 6,3% 12,5% 15,6% 15,6% 100,0% 3 3

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 3

Sundhedsfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0% 1 1 1 1 1 2 7

Danmark 14,3% 14,3% 14,3% 14,3% 14,3% 28,6% 100,0% 2 1 1 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 3 6 1 2 1 1 2 1 5 6 28

Uoplyst (udlandet) 10,7% 21,4% 3,6% 7,1% 3,6% 3,6% 7,1% 3,6% 17,9% 21,4% 100,0%

7 2 9 8 1 13 8 4 12 9 1 6 1 10 10 22 9 132 Danmark

5,3% 1,5% 6,8% 6,1% 0,8% 9,8% 6,1% 3,0% 9,1% 6,8% 0,8% 4,5% 0,8% 7,6% 7,6% 16,7% 6,8% 100,0% 5 14 3 28 8 6 36 6 12 6 2 1 6 9 29 25 196

Udlandet 2,6% 7,1% 1,5% 14,3% 4,1% 3,1% 18,4% 3,1% 6,1% 3,1% 1,0% 0,5% 3,1% 4,6% 14,8% 12,8% 100,0%

12 16 12 36 9 19 44 10 24 15 3 6 1 1 16 19 51 34 328

I alt

3,7% 4,9% 3,7% 11,0% 2,7% 5,8% 13,4% 3,0% 7,3% 4,6% 0,9% 1,8% 0,3% 0,3% 4,9% 5,8% 15,5% 10,4% 100,0%

Page 78: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

78

Antallet af virksomheder ejet af personer med oprindelse i Det tidligere Jugoslavien udgjorde i 1997 187 hvoraf 94 - svarende til 50,3% - var ejet af personer med VU. Af disse var 19, svarende til 20,2%, placeret i de mest typiske indvandrerbrancher. Det tyder på at der blandt denne nationale oprindelse er en væsentlig større branchespredning sammenlignet med de andre nationale oprindelseslandegrupper. Ser man på udviklingen i 2001 så er antallet af virksomhederne steget fra 187 til 328, altså en stigning på 75,4%. Antallet af virksomheder ejet af personer med en grundskoleuddannelse er mere end fordoblet, og det ser ud til at personer med VU relativt set (i forhold til andre nationale landegrupper), har være mindre tilbøjelige til at etablere nye virksomheder (en stigning fra 94 til 167, svarende til 77,7%). Samtidig er antallet af virksomheder, der er placeret i de mest traditionelle indvandrerbrancher steget fra 19 til 35, altså en stigning på 84,2%. Det tyder på at branchespredning, der i forvejen var højere sammenlignet med andre nationale oprindelseslandegrupper, er nogenlunde konstant her. Et andet udtryk for det samme fænomen kan være, at antallet af virksomheder i kategorien ’Anden virksomhed’ (der dog ikke er steget tilsvarende, men kun med 57%), som er væsentligt højere end blandt andre nationale oprindelseslandegrupper.

Page 79: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

79

Tabel 23: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Bosnien-Herzegovina fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=28)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 2 1 1 1 6

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

16,7% 33,3% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0%

Danmark 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark 1 1 2

Samfundsfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1 2 3 1 2 1 11

Naturfaglig Udlandet

9,1% 9,1% 18,2% 27,3% 9,1% 18,2% 9,1% 100,0%

Danmark 1 1 2 4

Servicefag Udlandet

25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 2

Uoplyst (udlandet) 50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1 2 4 5 1 1 5 4 3 27 Udlandet

3,7% 3,7% 7,4% 14,8% 18,5% 3,7% 3,7% 18,5% 14,8% 11,1% 100,0% 1 1 2 4 5 1 1 5 1 4 3 28

I alt

3,6% 3,6% 7,1% 14,3% 17,9% 3,6% 3,6% 17,9% 3,6% 14,3% 10,7% 100,0%

Page 80: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

80

Tabel 24: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Bosnien-Herzegovina fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=93)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 2

1-6 klasse Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 3 2 2 1 1 1 2 13

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

7,7% 23,1% 15,4% 15,4% 7,7% 7,7% 7,7% 15,4% 100,0% 3 1 4

Danmark 75,0% 25,0% 100,0% 1 1 1 1 4

HF/Studentereksamen Udlandet

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0%

Danmark

1 1 1 2 1 2 1 2 2 4 17 Samfundsfaglig

Udlandet 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 5,9% 11,8% 5,9% 11,8% 11,8% 23,5% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 1 2 2 3 4 2 4 4 2 24

Naturfaglig Udlandet

4,2% 8,3% 8,3% 12,5% 16,7% 8,3% 16,7% 16,7% 8,3% 100,0%

Danmark 1 1 2 1 5 1 1 5 17

Servicefag Udlandet

5,9% 5,9% 11,8% 5,9% 29,4% 5,9% 5,9% 29,4% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1 1 2 5

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

20,0% 20,0% 20,0% 40,0% 100,0% 2 1 1 4

Uoplyst (udlandet) 50,0% 25,0% 25,0% 100,0%

3 1 1 1 1 7 Danmark

42,9% 14,3% 14,3% 14,3% 14,3% 100,0% 2 6 3 9 2 14 10 5 5 1 1 4 3 6 1 14 86

Udlandet 2,3% 7,0% 3,5% 10,5% 2,3% 16,3% 11,6% 5,8% 5,8% 1,2% 1,2% 4,7% 3,5% 7,0% 1,2% 16,3% 100,0%

5 6 3 9 2 14 11 5 6 1 1 1 4 3 7 1 14 93

I alt

5,4% 6,5% 3,2% 9,7% 2,2% 15,1% 11,8% 5,4% 6,5% 1,1% 1,1% 1,1% 4,3% 3,2% 7,5% 1,1% 15,1% 100,0%

Page 81: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

81

Personer med national oprindelse i Bosnien-Herzegovina har, gruppens størrelse taget i betragtning, ikke etableret mange virksomheder. Det fremgår af tabellen for 1997, hvor kun 28 virksomheder var ejet af personer med oprindelse i Bosnien-Herzegovina. 18 af disse virksomheder var ejet af personer med videregående uddannelser, og heraf kun 4 (22,2%) i de meste traditionelle indvandrerbrancher. Det ser umiddelbart ud til, at der er en relativt stor branchespredning i denne gruppe. Ser man på udviklingen frem til 2001, så er antallet af virksomheder ejet af personer med denne nationale oprindelse steget fra 28 til 93, altså en kraftig stigning på over 300%. Antallet af virksomheder ejet af personer med oprindelse i Bosnien-Herzegovina med VU er herudover steget tilsvarende fra 18 til 65, hvoraf 14 svarende til 21,5% er placeret i de mest typiske indvandrerbrancher. Det særlige ved denne gruppe er, at sågodt som alle virksomhedsejerne har deres uddannelse fra udlandet. Nedenfor ser vi på den tilsvarende udvikling for personer med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien (undtaget Bosnien-Herzegovina).

Page 82: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

82

Tabel 25: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i tidligere Jugoslavien (undt. Bosnien-Herzegovina) fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=13)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

Samfundsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 1 1 1 5

Naturfaglig Udlandet

20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

Danmark 1 2 3

Servicefag Udlandet

33,3% 66,7% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

Uoplyst (udlandet) 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

1 1 1 2 1 1 1 2 10 Udlandet

10,0% 10,0% 10,0% 20,0% 10,0% 10,0% 10,0% 20,0% 100,0% 1 1 1 3 1 2 1 2 1 13

I alt

7,7% 7,7% 7,7% 23,1% 7,7% 15,4% 7,7% 15,4% 7,7% 100,0%

Page 83: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

83

Tabel 26: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i det tidligere Jugoslavien (undt. Bosnien-Herzegovina) fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=50)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 1 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

2 3 2 1 1 1 10

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

20,0% 30,0% 20,0% 10,0% 10,0% 10,0% 100,0%

Danmark 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Samfundsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 1 4

Danmark 25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 3 1 1 1 1 1 9

Naturfaglig Udlandet

11,1% 33,3% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0%

Danmark 1 2 3 6

Servicefag Udlandet

16,7% 33,3% 50,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Sundhedsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

1 1 3 1 2 8

Uoplyst (udlandet) 12,5% 12,5% 37,5% 12,5% 25,0% 100,0% 1 1 1 2 1 1 1 1 2 3 14

Danmark 7,1% 7,1% 7,1% 14,3% 7,1% 7,1% 7,1% 7,1% 14,3% 21,4% 100,0%

2 1 1 6 1 1 6 1 1 4 3 4 5 36 Udlandet

5,6% 2,8% 2,8% 16,7% 2,8% 2,8% 16,7% 2,8% 2,8% 11,1% 8,3% 11,1% 13,9% 100,0% 2 2 1 7 1 2 8 1 1 1 1 5 4 6 8 50

I alt

4,0% 4,0% 2,0% 14,0% 2,0% 4,0% 16,0% 2,0% 2,0% 2,0% 2,0% 10,0% 8,0% 12,0% 16,0% 100,0%

Page 84: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

84

Det fremgår af tabellerne, at der i 1997 kun var 13 virksomheder hvis ejer havde oprindelse i lande i Det tidligere Jugoslavien (Undt. Bosnien-Herzegovina). 10 af disse var ejet af personer med en VU, hvoraf de 6 befandt sig indenfor det naturfaglige område og var taget i udlandet. 4 af disse virksomheder var at finde i de mest traditionelle indvandrerbrancher. Der har i den mellemliggende periode været en stigning i antallet af virksomheder ejet af personer med denne nationale oprindelse fra 13 til 50. Antallet af virksomheder ejet af personer med en VU er steget fra 10 til 25. (Den største procentvise stigning har fundet sted i antal virksomheder ejet af personer uden anden uddannelse end grundskole (Fra 2 i 1997 til 16 i 2001). Det interessante er, at antallet af virksomheder i de meste traditionelle indvandrerbrancher er konstant (4 både i 1997 og 2001) og at den største stigning er at registrere i branchen ’Anden virksomhed’. Dette må, alt andet lige, betyde en væsentlig større branchespredning sammenlignet med de øvrige nationale oprindelseslandegrupper. Næste tabel viser en anden af de nationale oprindelseslandegrupper, der har en af de laveste repræsentationer blandt selvstændige.

Page 85: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

85

Tabel 27: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Sri Lanka fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=51)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

2 1 3 1 1 1 9

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

22,2% 11,1% 33,3% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 1 3

HF/Studentereksamen Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Danmark

Samfundsfaglig Udlandet

3 1 1 1 1 1 2 1 11

Danmark 27,3% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 9,1% 100,0%

1 1 2 1 5 Naturfaglig

Udlandet 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 1 1 1 3

Servicefag Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1 Sundhedsfaglig

Udlandet 100,0% 100,0%

Danmark 1 1 1 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 3 1 2 1 2 10

Uoplyst (udlandet) 10,0% 30,0% 10,0% 20,0% 10,0% 20,0% 100,0%

3 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 1 1 17 Danmark

17,6% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 5,9% 11,8% 5,9% 5,9% 5,9% 100,0% 5 1 7 7 2 6 1 1 4 34

Udlandet 14,7% 2,9% 20,6% 20,6% 5,9% 17,6% 2,9% 2,9% 11,8% 100,0%

8 2 8 8 3 6 2 1 2 1 2 1 2 5 51

I alt

15,7% 3,9% 15,7% 15,7% 5,9% 11,8% 3,9% 2,0% 3,9% 2,0% 3,9% 2,0% 3,9% 9,8% 100,0%

Page 86: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

86

Tabel 28: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Sri Lanka fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=142)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0% 4 2 3 5 1 2 2 3 22

Danmark 18,2% 9,1% 13,6% 22,7% 4,5% 9,1% 9,1% 13,6% 100,0%

1 3 14 3 1 1 2 7 32

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

3,1% 9,4% 43,8% 9,4% 3,1% 3,1% 6,3% 21,9% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 5 1 1 7

HF/Studentereksamen Udlandet

71,4% 14,3% 14,3% 100,0% 2 1 1 4 8

Danmark 25,0% 12,5% 12,5% 50,0% 100,0%

1 2 3 Samfundsfaglig

Udlandet 33,3% 66,7% 100,0%

1 1 2 1 1 1 1 1 3 1 13 Danmark

7,7% 7,7% 15,4% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 23,1% 7,7% 100,0% 2 2 1 1 1 1 3 1 12

Naturfaglig Udlandet

16,7% 16,7% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 25,0% 8,3% 100,0% 1 2 2 5

Danmark 20,0% 40,0% 40,0% 100,0%

1 2 2 5 Servicefag

Udlandet 20,0% 40,0% 40,0% 100,0%

2 2 Danmark

100,0% 100,0% 1 1

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 1 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 7 1 1 9 1 1 1 5 26

Uoplyst (udlandet) 26,9% 3,8% 3,8% 34,6% 3,8% 3,8% 3,8% 19,2% 100,0%

6 2 5 7 4 3 1 1 1 1 8 1 12 52 Danmark

11,5% 3,8% 9,6% 13,5% 7,7% 5,8% 1,9% 1,9% 1,9% 1,9% 15,4% 1,9% 23,1% 100,0% 11 2 6 34 4 5 2 1 1 1 9 14 90

Udlandet 12,2% 2,2% 6,7% 37,8% 4,4% 5,6% 2,2% 1,1% 1,1% 1,1% 10,0% 15,6% 100,0%

17 4 11 41 8 8 2 1 1 1 1 1 1 1 17 1 26 142

I alt

12,0% 2,8% 7,7% 28,9% 5,6% 5,6% 1,4% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 12,0% 0,7% 18,3% 100,0%

Page 87: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

87

I 1997 var 51 virksomheder ejet af personer med national oprindelse i Sri Lanka. Halvdelen af disse var ejet af personer der havde en VU (25 virksomheder). Af disse var over halvdelen (13) placeret i de mest traditionelle indvandrerbrancher. Flest virksomheder var ejet af personer med en naturfaglig uddannelse, hvoraf halvdelen havde taget deres uddannelser i Danmark. Ser man på tallene for 2001 er der tale om næsten en 3-dobling af antallet af virksomheder. De fleste virksomheder synes imidlertid at være oprettet af personer med en grundskoleuddannelse. Et antal som er blevet 5-doblet, fra 11 i 1997 til 55 i 2001. Dog er der også tale om en fordobling i antallet af virksomheder ejet af personer med en VU. Men antallet af virksomheder der er ejet af personer med en VU, og som er placeret i de meste traditionelle indvandrerbrancher, viser en moderat vækst fra 13 i 1997 til 17 i 2001. Alt andet lige må dette være udtryk for , at personer med national oprindelse i Somalia , der har en VU, søger væk fra de mest traditionelle indvandrerbrancher. Hertil kommer at der i 1997 kun var én virksomhed i den overordnede branchekategori ’Anden virksomhed’, dette antal er steget til 10 virksomheder. Som tilfældet før, må også dette, umiddelbart betyde en større branchespredning.

Page 88: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

88

Tabel 29: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Irak fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=239)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 1 3 1 1 8

1-6 klasse Udlandet

25,0% 12,5% 37,5% 12,5% 12,5% 100,0% 2 1 1 4

Danmark 50,0% 25,0% 25,0% 100,0%

2 7 2 7 1 1 1 1 2 5 6 35

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,7% 20,0% 5,7% 20,0% 2,9% 2,9% 2,9% 2,9% 5,7% 14,3% 17,1% 100,0%

Danmark

3 8 1 5 3 1 2 4 27 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,1% 29,6% 3,7% 18,5% 11,1% 3,7% 7,4% 14,8% 100,0%

1 1 3 5 Danmark

20,0% 20,0% 60,0% 100,0% 3 8 4 5 1 3 1 25

Samfundsfaglig Udlandet

12,0% 32,0% 16,0% 20,0% 4,0% 12,0% 4,0% 100,0% 1 1 1 1 1 1 3 9

Danmark 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 33,3% 100,0%

4 14 3 19 7 1 3 1 1 3 3 1 3 63 Naturfaglig

Udlandet 6,3% 22,2% 4,8% 30,2% 11,1% 1,6% 4,8% 1,6% 1,6% 4,8% 4,8% 1,6% 4,8% 100,0%

Danmark

2 2 1 4 2 8 3 22

Servicefag Udlandet

9,1% 9,1% 4,5% 18,2% 9,1% 36,4% 13,6% 100,0%

Danmark

3 3 1 1 8 Sundhedsfaglig

Udlandet 37,5% 37,5% 12,5% 12,5% 100,0%

Danmark 2 3 2 1 1 1 2 1 13

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

15,4% 23,1% 15,4% 7,7% 7,7% 7,7% 15,4% 7,7% 100,0% 3 2 4 6 1 3 1 20

Uoplyst (udlandet) 15,0% 10,0% 20,0% 30,0% 5,0% 15,0% 5,0% 100,0%

2 2 1 1 1 2 1 1 7 18 Danmark

11,1% 11,1% 5,6% 5,6% 5,6% 11,1% 5,6% 5,6% 38,9% 100,0% 22 44 18 54 2 19 2 8 1 1 1 7 21 1 20 221

Udlandet 10,0% 19,9% 8,1% 24,4% 0,9% 8,6% 0,9% 3,6% 0,5% 0,5% 0,5% 3,2% 9,5% 0,5% 9,0% 100,0%

24 46 19 55 2 20 2 10 1 1 1 8 21 2 27 239

I alt

10,0% 19,2% 7,9% 23,0% 0,8% 8,4% 0,8% 4,2% 0,4% 0,4% 0,4% 3,3% 8,8% 0,8% 11,3% 100,0%

Page 89: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

89

Tabel 30: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Irak fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=544)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

4 2 2 7 1 1 3 2 4 2 28

1-6 klasse Udlandet

14,3% 7,1% 7,1% 25,0% 3,6% 3,6% 10,7% 7,1% 14,3% 7,1% 100,0% 6 9 2 9 2 1 1 2 1 2 2 2 5 44

Danmark 13,6% 20,5% 4,5% 20,5% 4,5% 2,3% 2,3% 4,5% 2,3% 4,5% 4,5% 4,5% 11,4% 100,0%

3 21 7 23 3 2 1 4 2 8 2 11 87

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

3,4% 24,1% 8,0% 26,4% 3,4% 2,3% 1,1% 4,6% 2,3% 9,2% 2,3% 12,6% 100,0% 3 1 1 5

Danmark 60,0% 20,0% 20,0% 100,0%

12 19 2 13 3 4 2 1 3 2 2 4 67 HF/Studentereksamen

Udlandet 17,9% 28,4% 3,0% 19,4% 4,5% 6,0% 3,0% 1,5% 4,5% 3,0% 3,0% 6,0% 100,0% 3 1 1 1 2 3 11

Danmark 27,3% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 27,3% 100,0%

4 11 8 5 2 1 1 3 5 1 4 45 Samfundsfaglig

Udlandet 8,9% 24,4% 17,8% 11,1% 4,4% 2,2% 2,2% 6,7% 11,1% 2,2% 8,9% 100,0%

4 2 4 2 2 2 1 17 Danmark

23,5% 11,8% 23,5% 11,8% 11,8% 11,8% 5,9% 100,0% 13 21 6 19 1 9 1 4 1 5 6 3 13 102

Naturfaglig Udlandet

12,7% 20,6% 5,9% 18,6% 1,0% 8,8% 1,0% 3,9% 1,0% 4,9% 5,9% 2,9% 12,7% 100,0% 3 3

Danmark 100,0% 100,0%

1 8 9 5 3 1 3 8 7 45 Servicefag

Udlandet 2,2% 17,8% 20,0% 11,1% 6,7% 2,2% 6,7% 17,8% 15,6% 100,0%

2 2 Danmark

100,0% 100,0% 2 2 1 5

Sundhedsfaglig Udlandet

40,0% 40,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

3 3 3 7 2 1 2 5 3 2 2 33

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

9,1% 9,1% 9,1% 21,2% 6,1% 3,0% 6,1% 15,2% 9,1% 6,1% 6,1% 100,0% 6 12 5 6 2 2 1 4 1 10 49

Uoplyst (udlandet) 12,2% 24,5% 10,2% 12,2% 4,1% 4,1% 2,0% 8,2% 2,0% 20,4% 100,0%

6 16 7 14 4 1 1 6 1 1 9 5 3 9 83 Danmark

7,2% 19,3% 8,4% 16,9% 4,8% 1,2% 1,2% 7,2% 1,2% 1,2% 10,8% 6,0% 3,6% 10,8% 100,0% 46 99 33 91 1 25 10 2 18 2 1 3 1 24 40 11 54 461

Udlandet 10,0% 21,5% 7,2% 19,7% 0,2% 5,4% 2,2% 0,4% 3,9% 0,4% 0,2% 0,7% 0,2% 5,2% 8,7% 2,4% 11,7% 100,0%

52 115 40 105 1 29 10 1 3 24 1 3 1 3 1 33 45 14 63 544

I alt

9,6% 21,1% 7,4% 19,3% 0,2% 5,3% 1,8% 0,2% 0,6% 4,4% 0,2% 0,6% 0,2% 0,6% 0,2% 6,1% 8,3% 2,6% 11,6% 100,0%

Page 90: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

90

Antallet af virksomheder der er ejet af selvstændige med oprindelse i Irak er steget fra 239 i 1997 til 544 i 2001 (altså mere end en fordobling). Heraf udgjorde antallet af virksomheder ejet af personer med en VU 145 i 1997 og 264 i 2001, altså lidt mindre end en fordobling. I 1997 var 59,3% af de virksomheder, der var ejet af personer med VU (svarene til 86 ud af 145), placeret i de tradit ionelle indvandrerbrancher. I 2001 var den procentvise andel faldet til 52,7%, men antallet var steget til 139. Herudover var antallet af virksomheder i den overordnede branche ’Anden virksomhed’ steget til mere end det dobbelte (fra 27 til 63) , og der er sket en moderat branchespredning, som primært synes at være afstedkommet af personer med samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelig uddannelser. Der er altså, sammenlignet med øvrige nationale oprindelseslandegrupper, tale om en stor branchespredning her. Men problemet er samtidigt, at relativt mange med videregående uddannelse sidder fast i de typiske indvandrerbrancher. Herudover skal det fremhæves at der, hvad mobilitet over de forskellige brancher angår, tilsyneladende ikke er nogen iøjnefaldende forskel mellem personer med videregående uddannelser og personer med lave uddannelser. I Tabel 31 og 32 vises den tilsvarende udvikling for personer som er af statsæøs, paælstinensisk eller libanesisk oprindelse.

Page 91: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

91

Tabel 31: Antal virksomheder ejet af selvstændige som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=406)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 5 3 8 1 6 5 1 1 3 34

1-6 klasse Udlandet

2,9% 14,7% 8,8% 23,5% 2,9% 17,6% 14,7% 2,9% 2,9% 8,8% 100,0% 3 8 4 13 1 2 1 3 35

Danmark 8,6% 22,9% 11,4% 37,1% 2,9% 5,7% 2,9% 8,6% 100,0%

13 13 6 18 1 9 1 7 3 3 74

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

17,6% 17,6% 8,1% 24,3% 1,4% 12,2% 1,4% 9,5% 4,1% 4,1% 100,0% 1 1 4 1 7

Danmark 14,3% 14,3% 57,1% 14,3% 100,0%

6 10 2 17 1 4 2 1 2 45 HF/Studentereksamen

Udlandet 13,3% 22,2% 4,4% 37,8% 2,2% 8,9% 4,4% 2,2% 4,4% 100,0%

1 3 1 1 1 1 1 9 Danmark

11,1% 33,3% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0% 4 5 2 2 1 1 1 1 1 18

Samfundsfaglig Udlandet

22,2% 27,8% 11,1% 11,1% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 100,0% 2 1 2 3 2 1 3 2 2 18

Danmark 11,1% 5,6% 11,1% 16,7% 11,1% 5,6% 16,7% 11,1% 11,1% 100,0%

3 5 2 14 5 1 2 2 34 Naturfaglig

Udlandet 8,8% 14,7% 5,9% 41,2% 14,7% 2,9% 5,9% 5,9% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 6 1 4 1 2 3 2 2 3 24

Servicefag Udlandet

25,0% 4,2% 16,7% 4,2% 8,3% 12,5% 8,3% 8,3% 12,5% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 2 1 5

Sundhedsfaglig Udlandet

20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0% 6 18 4 23 9 1 20 1 4 6 4 96

Uoplyst (udlandet) 6,3% 18,8% 4,2% 24,0% 9,4% 1,0% 20,8% 1,0% 4,2% 6,3% 4,2% 100,0%

7 12 8 22 1 4 1 5 1 3 1 3 5 73 Danmark

9,6% 16,4% 11,0% 30,1% 1,4% 5,5% 1,4% 6,8% 1,4% 4,1% 1,4% 4,1% 6,8% 100,0% 29 62 24 87 6 39 3 1 40 3 2 9 13 15 333

Udlandet 8,7% 18,6% 7,2% 26,1% 1,8% 11,7% 0,9% 0,3% 12,0% 0,9% 0,6% 2,7% 3,9% 4,5% 100,0%

36 74 32 109 7 43 3 2 45 4 5 10 16 20 406

I alt

8,9% 18,2% 7,9% 26,8% 1,7% 10,6% 0,7% 0,5% 11,1% 1,0% 1,2% 2,5% 3,9% 4,9% 100,0%

Page 92: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

92

Tabel 32: Antal virksomheder ejet af selvstændige som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=471)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 8 2 9 2 2 2 1 3 2 33

1-6 klasse Udlandet

6,1% 24,2% 6,1% 27,3% 6,1% 6,1% 6,1% 3,0% 9,1% 6,1% 100,0% 13 10 6 35 4 1 3 2 1 1 7 83

Danmark 15,7% 12,0% 7,2% 42,2% 4,8% 1,2% 3,6% 2,4% 1,2% 1,2% 8,4% 100,0%

11 13 3 27 1 6 2 9 1 1 9 83

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

13,3% 15,7% 3,6% 32,5% 1,2% 7,2% 2,4% 10,8% 1,2% 1,2% 10,8% 100,0% 2 4 1 1 1 9

Danmark 22,2% 44,4% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0%

3 8 2 16 5 3 2 1 10 50 HF/Studentereksamen

Udlandet 6,0% 16,0% 4,0% 32,0% 10,0% 6,0% 4,0% 2,0% 20,0% 100,0%

1 1 5 2 2 4 15 Danmark

6,7% 6,7% 33,3% 13,3% 13,3% 26,7% 100,0% 3 1 1 2 1 2 1 2 1 2 16

Samfundsfaglig Udlandet

18,8% 6,3% 6,3% 12,5% 6,3% 12,5% 6,3% 12,5% 6,3% 12,5% 100,0% 2 2 2 3 3 2 1 1 1 1 3 21

Danmark 9,5% 9,5% 9,5% 14,3% 14,3% 9,5% 4,8% 4,8% 4,8% 4,8% 14,3% 100,0%

2 6 2 9 1 3 2 2 1 1 29 Naturfaglig

Udlandet 6,9% 20,7% 6,9% 31,0% 3,4% 10,3% 6,9% 6,9% 3,4% 3,4% 100,0%

1 1 1 1 4 Danmark

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 5 6 1 3 1 1 3 4 25

Servicefag Udlandet

4,0% 20,0% 24,0% 4,0% 12,0% 4,0% 4,0% 12,0% 16,0% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 1 1 1 2 6

Sundhedsfaglig Udlandet

16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 33,3% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 1 2 6

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

16,7% 33,3% 16,7% 33,3% 100,0% 10 15 8 21 6 1 1 11 2 6 1 6 88

Uoplyst (udlandet) 11,4% 17,0% 9,1% 23,9% 6,8% 1,1% 1,1% 12,5% 2,3% 6,8% 1,1% 6,8% 100,0%

15 15 11 48 3 6 1 1 6 1 8 3 5 12 135 Danmark

11,1% 11,1% 8,1% 35,6% 2,2% 4,4% 0,7% 0,7% 4,4% 0,7% 5,9% 2,2% 3,7% 8,9% 100,0% 29 57 21 90 5 29 2 3 30 1 3 5 14 9 38 336

Udlandet 8,6% 17,0% 6,3% 26,8% 1,5% 8,6% 0,6% 0,9% 8,9% 0,3% 0,9% 1,5% 4,2% 2,7% 11,3% 100,0%

44 72 32 138 8 35 3 4 36 1 4 13 17 14 50 471

I alt

9,3% 15,3% 6,8% 29,3% 1,7% 7,4% 0,6% 0,8% 7,6% 0,2% 0,8% 2,8% 3,6% 3,0% 10,6% 100,0%

Page 93: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

93

Antallet af virksomheder ejet af personer som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse, viser kun en beskeden vækst fra 406 til 471 (svarende til 16%). Andelen af virksomheder ejet af personer med VU, der i 1997 var 115 viser ligeledes en beskeden vækst på 10, eller svarende til 8,7%. Andelen af virksomheder blandt personer med VU i de mest traditionelle indvandrerbrancher, viser et svagt fald fra 64 virksomheder ud af 115 i 1997 til 58 ud af 125 i 2001 (svarene til et fald på 9,3 procentpoint). Det ser ikke ud til at der er sket nogen nævneværdig branchespredning, hvis man altså ser bort fra, at stigningen i antallet af virksomheder ejet af personer med en videregående uddannelse indenfor branchen ’Anden virksomhed’ relativt set er væsentlig større end den tilsvarende blandt de lavtuddannede.

Page 94: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

94

Tabel 33: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Somalia fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=26)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

1 2 1 4

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

2 1 1 1 1 6 HF/Studentereksamen

Udlandet 33,3% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0%

Danmark

Samfundsfaglig Udlandet

1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 1 2

Naturfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1 1 3

Servicefag Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 3 1 1 6

Uoplyst (udlandet) 16,7% 50,0% 16,7% 16,7% 100,0%

1 2 3 Danmark

33,3% 66,7% 100,0% 4 2 6 2 2 6 1 23

Udlandet 17,4% 8,7% 26,1% 8,7% 8,7% 26,1% 4,3% 100,0%

5 2 6 2 2 8 1 26

I alt

19,2% 7,7% 23,1% 7,7% 7,7% 30,8% 3,8% 100,0%

Page 95: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

95

Tabel 34: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Somalia fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=23)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndt

rans

port

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 1 1 1 5

1-6 klasse Udlandet

20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

1 1 2 HF/Studentereksamen

Udlandet 50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 2

Samfundsfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1 1 3

Naturfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Danmark 2 2

Servicefag Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 2 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0% 1 1 1 3

Uoplyst (udlandet) 33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

1 2 3 1 2 2 1 8 1 21 Udlandet

4,8% 9,5% 14,3% 4,8% 9,5% 9,5% 4,8% 38,1% 4,8% 100,0% 1 2 3 1 2 2 1 10 1 23

I alt

4,3% 8,7% 13,0% 4,3% 8,7% 8,7% 4,3% 43,5% 4,3% 100,0%

Page 96: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

96

Personer med oprindelse i Somalia er tilsyneladende ikke de mest aktive, når det gælder etablering af virksomheder. I 1997 ejede de 26 virksomheder, og i 2001 kun 23, altså et fald i antallet af virksomheder, som udgør den eneste undtagelse i forhold til reglen. Tallenes størrelse taget i betragtning, er det svært for denne gruppes vedkommende, at studere match/mismatch mellem uddannelsesretning og brancher. Det kan dog nævnes at i 1997 ejedes 8 ud af 26 virksomheder af personer med VU. Dette antal var steget til 11 i 2001, trods det generelle fald af virksomheder for hele population. Stigningen kan dog meget vel have at gøre med antallet der er placeret i uddannelseskategorien ’Uoplyst’ der i 1997 udgør 6 personer og i 2001 3.

Page 97: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

97

Tabel 35: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Afghanistan fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=33)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

3 1 1 5

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

60,0% 20,0% 20,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

2 3 1 2 8 HF/Studentereksamen

Udlandet 25,0% 37,5% 12,5% 25,0% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0%

Samfundsfaglig Udlandet

Danmark 2 2

Naturfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1 1 3 Servicefag

Udlandet 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 2 2

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

1 1 2

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 2 2 5

Uoplyst (udlandet) 20,0% 40,0% 40,0% 100,0%

1 1 3 5 Danmark

20,0% 20,0% 60,0% 100,0% 8 9 4 2 1 4 28

Udlandet 28,6% 32,1% 14,3% 7,1% 3,6% 14,3% 100,0%

9 9 4 1 2 3 1 4 33

I alt

27,3% 27,3% 12,1% 3,0% 6,1% 9,1% 3,0% 12,1% 100,0%

Page 98: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

98

Tabel 36: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i Afghanistan fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=91)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 1 2 1 6

1-6 klasse Udlandet

16,7% 16,7% 16,7% 33,3% 16,7% 100,0% 4 2 3 3 1 2 1 16

Danmark 25,0% 12,5% 18,8% 18,8% 6,3% 12,5% 6,3% 100,0%

4 2 1 3 1 11

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

36,4% 18,2% 9,1% 27,3% 9,1% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

3 2 3 4 1 2 15 HF/Studentereksamen

Udlandet 20,0% 13,3% 20,0% 26,7% 6,7% 13,3% 100,0%

1 1 1 3 Danmark

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1 1 1 4

Samfundsfaglig Udlandet

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 3 4

Danmark 25,0% 75,0% 100,0%

1 1 1 3 Naturfaglig

Udlandet 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 2 2 2 1 1 1 1 1 11

Servicefag Udlandet

18,2% 18,2% 18,2% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 3

Sundhedsfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0%

Danmark

2 1 1 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 2 1 2 2 8

Uoplyst (udlandet) 12,5% 25,0% 12,5% 25,0% 25,0% 100,0%

5 2 4 4 1 1 1 7 1 26 Danmark

19,2% 7,7% 15,4% 15,4% 3,8% 3,8% 3,8% 26,9% 3,8% 100,0% 15 12 10 16 1 1 1 2 7 65

Udlandet 23,1% 18,5% 15,4% 24,6% 1,5% 1,5% 1,5% 3,1% 10,8% 100,0%

20 14 14 20 1 1 1 1 1 1 7 2 8 91

I alt

22,0% 15,4% 15,4% 22,0% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 7,7% 2,2% 8,8% 100,0%

Page 99: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

99

Antallet af virksomheder der er ejet af personer med oprindelse i Afghanistan er blevet næsten tre-doblet i perioden 1997-2001 (fra 33 til 91 virksomheder). Den største relative vækst er at finde i virksomheder, der er ejet af personer der kun har en grundskoleuddannelse. Et antal som er gået fra 6 i 1997 til 33 i 2001, altså næsten en 6-dobling. Antallet af virksomheder der er ejet af personer med videregående uddannelser viser en procentvis halv så stor vækst, fra 12 i 1997 til 34 i 2001. 75% af virksomhederne der var ejet af personer med VU i 1997 var placeret i de traditionelle indvandrerbrancher. Det tilsvarende tal for 2001 er 69,7% (23 ud af 33). Dette kunne tyde på at personer med oprindelse i Afghanistan, der har en VU til en vis grad søger væk fra disse brancher. Men en fuldstændig afklaring af dette forhold forudsætter mere fokuserede studier, der kortlægger hvilke brancher de er gået til. Endelig ses på den tilsvarende udvikling for personer med national oprindelse i øvrige lande.

Page 100: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

100

Tabel 37: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i øvrige lande fordelt efter branche og uddannelsesretning i 1997 (n=4.998)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

3 9 16 13 5 5 1 2 1 2 8 10 18 93

1-6 klasse Udlandet

3,2% 9,7% 17,2% 14,0% 5,4% 5,4% 1,1% 2,2% 1,1% 2,2% 8,6% 10,8% 19,4% 100,0% 12 14 51 27 27 50 15 22 6 6 7 6 9 8 11 9 42 3 35 360

Danmark 3,3% 3,9% 14,2% 7,5% 7,5% 13,9% 4,2% 6,1% 1,7% 1,7% 1,9% 1,7% 2,5% 2,2% 3,1% 2,5% 11,7% 0,8% 9,7% 100,0%

21 17 46 49 21 58 4 18 4 1 4 5 3 3 5 17 46 1 56 379

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,5% 4,5% 12,1% 12,9% 5,5% 15,3% 1,1% 4,7% 1,1% 0,3% 1,1% 1,3% 0,8% 0,8% 1,3% 4,5% 12,1% 0,3% 14,8% 100,0% 4 17 6 7 14 2 3 3 25 10 9 3 7 1 14 4 6 135

Danmark 3,0% 12,6% 4,4% 5,2% 10,4% 1,5% 2,2% 2,2% 18,5% 7,4% 6,7% 2,2% 5,2% 0,7% 10,4% 3,0% 4,4% 100,0%

13 17 42 28 11 48 4 4 4 13 7 5 4 16 12 30 2 35 295 HF/Studentereksamen

Udlandet 4,4% 5,8% 14,2% 9,5% 3,7% 16,3% 1,4% 1,4% 1,4% 4,4% 2,4% 1,7% 1,4% 5,4% 4,1% 10,2% 0,7% 11,9% 100,0%

8 5 49 13 16 69 4 9 1 3 16 65 4 15 15 3 34 2 23 354 Danmark

2,3% 1,4% 13,8% 3,7% 4,5% 19,5% 1,1% 2,5% 0,3% 0,8% 4,5% 18,4% 1,1% 4,2% 4,2% 0,8% 9,6% 0,6% 6,5% 100,0% 11 20 70 27 15 75 4 8 4 4 12 29 8 12 17 16 54 3 42 431

Samfundsfaglig Udlandet

2,6% 4,6% 16,2% 6,3% 3,5% 17,4% 0,9% 1,9% 0,9% 0,9% 2,8% 6,7% 1,9% 2,8% 3,9% 3,7% 12,5% 0,7% 9,7% 100,0% 5 4 33 13 57 53 8 115 20 2 18 59 49 11 9 3 45 3 50 557

Danmark 0,9% 0,7% 5,9% 2,3% 10,2% 9,5% 1,4% 20,6% 3,6% 0,4% 3,2% 10,6% 8,8% 2,0% 1,6% 0,5% 8,1% 0,5% 9,0% 100,0%

23 27 56 44 68 88 9 49 18 4 15 28 23 16 15 11 77 5 83 659 Naturfaglig

Udlandet 3,5% 4,1% 8,5% 6,7% 10,3% 13,4% 1,4% 7,4% 2,7% 0,6% 2,3% 4,2% 3,5% 2,4% 2,3% 1,7% 11,7% 0,8% 12,6% 100,0%

1 9 14 6 7 10 1 2 1 1 1 46 12 25 136 Danmark

0,7% 6,6% 10,3% 4,4% 5,1% 7,4% 0,7% 1,5% 0,7% 0,7% 0,7% 33,8% 8,8% 18,4% 100,0% 12 23 59 51 26 61 7 16 3 2 6 10 4 12 8 38 59 2 69 468

Servicefag Udlandet

2,6% 4,9% 12,6% 10,9% 5,6% 13,0% 1,5% 3,4% 0,6% 0,4% 1,3% 2,1% 0,9% 2,6% 1,7% 8,1% 12,6% 0,4% 14,7% 100,0% 1 1 10 1 3 9 2 1 1 4 1 6 4 44

Danmark 2,3% 2,3% 22,7% 2,3% 6,8% 20,5% 4,5% 2,3% 2,3% 9,1% 2,3% 13,6% 9,1% 100,0%

2 12 7 5 13 4 1 1 1 1 2 2 6 2 5 64 Sundhedsfaglig

Udlandet 3,1% 18,8% 10,9% 7,8% 20,3% 6,3% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 3,1% 3,1% 9,4% 3,1% 7,8% 100,0% 2 33 2 17 22 2 1 3 12 21 8 43 1 34 3 19 223

Danmark 0,9% 14,8% 0,9% 7,6% 9,9% 0,9% 0,4% 1,3% 5,4% 9,4% 3,6% 19,3% 0,4% 15,2% 1,3% 8,5% 100,0%

4 11 54 18 21 40 2 6 4 23 15 9 40 13 53 6 35 354

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

1,1% 3,1% 15,3% 5,1% 5,9% 11,3% 0,6% 1,7% 1,1% 6,5% 4,2% 2,5% 11,3% 3,7% 15,0% 1,7% 9,9% 100,0% 13 21 56 26 43 56 9 21 4 4 10 16 13 16 11 21 59 6 41 446

Uoplyst (udlandet) 2,9% 4,7% 12,6% 5,8% 9,6% 12,6% 2,0% 4,7% 0,9% 0,9% 2,2% 3,6% 2,9% 3,6% 2,5% 4,7% 13,2% 1,3% 9,2% 100,0%

27 39 207 68 134 227 30 153 28 17 69 154 92 46 90 64 187 15 162 1809 Danmark

1,5% 2,2% 11,4% 3,8% 7,4% 12,5% 1,7% 8,5% 1,5% 0,9% 3,8% 8,5% 5,1% 2,5% 5,0% 3,5% 10,3% 0,8% 9,0% 100,0% 100 147 411 263 215 444 39 127 38 16 64 121 71 74 116 138 394 27 384 3.189

Udlandet 3,1% 4,6% 12,9% 8,2% 6,7% 13,9% 1,2% 4,0% 1,2% 0,5% 2,0% 3,8% 2,2% 2,3% 3,6% 4,3% 12,4% 0,8% 12,0% 100,0%

127 186 618 331 349 671 69 280 66 33 133 275 163 120 206 202 581 42 546 4.998

I alt

2,5% 3,7% 12,4% 6,6% 7,0% 13,4% 1,4% 5,6% 1,3% 0,7% 2,7% 5,5% 3,3% 2,4% 4,1% 4,0% 11,6% 0,8% 10,9% 100,0%

Page 101: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

101

Tabel 38: Antal virksomheder ejet af selvstændige m/national oprindelse i øvrige lande fordelt efter branche og uddannelsesretning i 2001 (n=7.739)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

grill

bare

r

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur m

v

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtra

nspo

rt

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/revi

sion

/ rå

dgiv

ning

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tolk

ning

/ ov

ersæ

ttels

e

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

Forly

stel

ser/k

ultu

r

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

11 6 14 18 3 10 1 2 2 1 2 2 6 18 43 139

1-6 klasse Udlandet

7,9% 4,3% 10,1% 12,9% 2,2% 7,2% 0,7% 1,4% 1,4% 0,7% 1,4% 1,4% 4,3% 12,9% 30,9% 100,0% 9 16 51 36 19 51 11 34 20 6 25 13 12 7 5 9 12 71 9 92 508

Danmark 1,8% 3,1% 10,0% 7,1% 3,7% 10,0% 2,2% 6,7% 3,9% 1,2% 4,9% 2,6% 2,4% 1,4% 1,0% 1,8% 2,4% 14,0% 1,8% 18,1% 100,0%

14 17 60 48 19 54 8 14 25 2 5 17 10 5 4 5 14 73 4 135 533

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

2,6% 3,2% 11,3% 9,0% 3,6% 10,1% 1,5% 2,6% 4,7% 0,4% 0,9% 3,2% 1,9% 0,9% 0,8% 0,9% 2,6% 13,7% 0,8% 25,3% 100,0% 1 3 15 5 8 16 4 4 8 6 32 14 10 4 3 1 26 10 39 209

Danmark 0,5% 1,4% 7,2% 2,4% 3,8% 7,7% 1,9% 1,9% 3,8% 2,9% 15,3% 6,7% 4,8% 1,9% 1,4% 0,5% 12,4% 4,8% 18,7% 100,0%

11 20 44 27 19 38 3 11 7 5 1 8 11 7 2 24 12 54 13 98 415 HF/Studentereksamen

Udlandet 2,7% 4,8% 10,6% 6,5% 4,6% 9,2% 0,7% 2,7% 1,7% 1,2% 0,2% 1,9% 2,7% 1,7% 0,5% 5,8% 2,9% 13,0% 3,1% 23,6% 100,0%

6 7 53 11 20 67 8 12 2 13 40 71 4 15 19 3 49 5 52 457 Danmark

1,3% 1,5% 11,6% 2,4% 4,4% 14,7% 1,8% 2,6% 0,4% 2,8% 8,8% 15,5% 0,9% 3,3% 4,2% 0,7% 10,7% 1,1% 11,4% 100,0% 14 27 69 32 22 77 4 7 16 3 12 24 33 7 17 33 15 74 10 121 617

Samfundsfaglig Udlandet

2,3% 4,4% 11,2% 5,2% 3,6% 12,5% 0,6% 1,1% 2,6% 0,5% 1,9% 3,9% 5,3% 1,1% 2,8% 5,3% 2,4% 12,0% 1,6% 19,6% 100,0% 4 6 39 16 53 58 9 6 118 23 23 26 44 50 9 15 2 80 6 99 686

Danmark 0,6% 0,9% 5,7% 2,3% 7,7% 8,5% 1,3% 0,9% 17,2% 3,4% 3,4% 3,8% 6,4% 7,3% 1,3% 2,2% 0,3% 11,7% 0,9% 14,4% 100,0%

14 29 78 56 60 86 13 10 75 18 15 32 41 22 13 33 13 103 16 313 1040 Naturfaglig

Udlandet 1,3% 2,8% 7,5% 5,4% 5,8% 8,3% 1,3% 1,0% 7,2% 1,7% 1,4% 3,1% 3,9% 2,1% 1,3% 3,2% 1,3% 9,9% 1,5% 30,1% 100,0%

8 12 10 15 11 2 2 2 4 1 1 1 43 16 76 204 Danmark

3,9% 5,9% 4,9% 7,4% 5,4% 1,0% 1,0% 1,0% 2,0% 0,5% 0,5% 0,5% 21,1% 7,8% 37,3% 100,0% 10 26 62 57 34 58 4 12 30 5 7 10 14 11 10 14 57 96 13 375 905

Servicefag Udlandet

1,1% 2,9% 6,9% 6,3% 3,8% 6,4% 0,4% 1,3% 3,3% 0,6% 0,8% 1,1% 1,5% 1,2% 1,1% 1,5% 6,3% 10,6% 1,4% 41,4% 100,0% 3 18 6 5 2 10 2 4 2 1 10 1 6 219 289

Danmark 1,0% 6,2% 2,1% 1,7% 0,7% 3,5% 0,7% 1,4% 0,7% 0,3% 3,5% 0,3% 2,1% 75,8% 100,0%

2 2 14 8 5 9 2 2 1 2 1 3 3 2 11 2 65 134 Sundhedsfaglig

Udlandet 1,5% 1,5% 10,4% 6,0% 3,7% 6,7% 1,5% 1,5% 0,7% 1,5% 0,7% 2,2% 2,2% 1,5% 8,2% 1,5% 48,5% 100,0%

4 29 1 23 17 3 13 16 13 27 12 70 1 34 27 56 346 Danmark

1,2% 8,4% 0,3% 6,6% 4,9% 0,9% 3,8% 4,6% 3,8% 7,8% 3,5% 20,2% 0,3% 9,8% 7,8% 16,2% 100,0% 11 15 61 20 22 34 3 9 5 1 7 13 28 24 8 58 15 79 34 96 543

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

2,0% 2,8% 11,2% 3,7% 4,1% 6,3% 0,6% 1,7% 0,9% 0,2% 1,3% 2,4% 5,2% 4,4% 1,5% 10,7% 2,8% 14,5% 6,3% 17,7% 100,0% 13 23 49 33 31 64 4 6 38 7 27 33 32 23 14 26 25 82 12 172 714

Uoplyst (udlandet) 1,8% 3,2% 6,9% 4,6% 4,3% 9,0% 0,6% 0,8% 5,3% 1,0% 3,8% 4,6% 4,5% 3,2% 2,0% 3,6% 3,5% 11,5% 1,7% 24,1% 100,0%

23 44 217 85 143 222 24 54 163 33 94 130 159 100 46 127 63 282 57 633 2699 Danmark

0,9% 1,6% 8,0% 3,1% 5,3% 8,2% 0,9% 2,0% 6,0% 1,2% 3,5% 4,8% 5,9% 3,7% 1,7% 4,7% 2,3% 10,4% 2,1% 23,5% 100,0% 100 165 451 299 215 430 42 71 200 43 76 137 171 100 71 198 159 590 104 1.418 5.040

Udlandet 2,0% 3,3% 8,9% 5,9% 4,3% 8,5% 0,8% 1,4% 4,0% 0,9% 1,5% 2,7% 3,4% 2,0% 1,4% 3,9% 3,2% 11,7% 2,1% 28,1% 100,0%

123 209 668 384 358 652 66 125 363 76 170 267 330 200 117 325 222 872 161 2.051 7.739

I alt

1,6% 2,7% 8,6% 5,0% 4,6% 8,4% 0,9% 1,6% 4,7% 1,0% 2,2% 3,5% 4,3% 2,6% 1,5% 4,2% 2,9% 11,3% 2,1% 26,5% 100,0%

Page 102: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

102

Virksomheder ejet af personer fra disse nationale oprindelseslandegrupper udgjorde 4.998 i 1997 og 7.739 i 2001, altså en stigning på næsten 55%. Virksomheder ejet af personer med VU udgjorde i 1997 3.290, svarende til 65,8% af det samlede antal virksomheder. Denne andel var steget til 5.221 eller 67,5% af det samlede antal i 2001, altså en procentvis lille vækst, som populationens størrelse taget i betragtning udgør en relativ stor ændring i hele tal. Samtidig kan man konstatere at den procentvise stigning i kategorien ’Anden virksomhed’ eksploderer fra 546 i 1997 til 2051, altså næsten en fire-dobling, der kun kan sammenlignes med den tilsvarende ændring i antal virksomheder, oprettet af personer med national oprindelse i Danmark. Antallet af virksomheder i de traditionelle indvandrerbrancher blandt ejere med VU udgjorde i 1997 741 virksomheder (22,5%) og 840 eller (16,1%) i 2001. Dette er et udtryk for, at der har været en bevægelse væk fra de traditionelle indvandrerbrancher. Også denne udvikling kan tåle sammenligning med den ”danske” udvikling, beskrevet i starten af dette afsnit.

Page 103: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

103

Sammenfatning Sammenhængen mellem uddannelsesmæssige kvalifikationer på den ene side og brancheplacering på den anden, kan siges at være positiv og effektiv , såfremt de rette uddannelser fører til den rette brancheplacering. Ser man på erhvervsfaglige uddannelsers fordeling over brancher for de selvstændiges vedkommende, der har national oprindelse i Danmark, så er der en positiv sammenhæng at spore blandt alle uddannelsesniveauer og retninger (dog med variationer, som ikke er blevet gransket yderligere i forbindelse med dette projekt). Ser man på tilsvarende forhold blandt selvstændige indvandrere, indikerer data præsenteret i dette kapitel (Tabel 9), at så godt som alle selvstændige indvandrere med grundskolen som den højest gennemførte uddannelse, var placeret i de såkaldt traditionelle indvandrerbrancher, dvs. ’Supermarked, kiosker mv.’, ’Nærings- og nydelsesmidler’, ’Specialforretninger mv.’ og ikke mindst ’Cafeterier og grillbarer’ i 1997. Mere overraskende er det imidlertid, at også en stor del af de selvstændige indvandrere der har deres virksomheder indenfor de traditionelle indvandrerbrancher har videregående uddannelser. Det ser ydermere ikke ud til, at det spiller nogen nævneværdig rolle om personerne har taget deres uddannelser i Danmark eller om de har haft den med fra udlandet (hjemlandet). Der er således tale om et vist mismatch mellem uddannelse og brancheplacering, når det gælder selvstændige indvandrere. Dette fremgår eksempelvis af at 9,1% af alle selvstændige indvandrere med længerevarende samfundsvidenskabelige uddannelser var placeret indenfor branchen ’Specialforretninger m.v.’ i 1997. En yderligere præcisering af dette mismatch, der kan konstateres på baggrund af empirien i dette kapitel, forudsætter imidlertid en endnu skarpere fokusering på et mere konkret niveau. Eksempelvis på en opdeling af de enkelte brancher i konkrete funktioner, således at man kan få en klar idé om, hvad den andel af indvandrere med længerevarende naturvidenskabelige eller tekniske uddannelse der ejer rådgivningsfirmaer udfører - altså om de afspejler de uddannelsesmæssige kvalifikationer eller ej. Et andet forhold der også kunne granskes, er sammenhængen mellem uddannelsesmæssig baggrund og brancheplacering defineret i bredere og professionsspecifiserede termer. Efter al sandsynlighed vil der vise sig en endnu større grad af sammenhæng, eksempelvis for lønmodtagere som gruppe, ansatte i den offentlige sektor, andelen af ledige, samt ansatte i den private sektor. Ser man på populationen af virksomheder ejet af selvstændige efterkommere i 1997 (Tabel 11), kan man først og fremmest - forbeholdene vedrørende populationens størrelse taget i betragtning - konstatere, at en relativt stor del af virksomhederne (164 ud af 451) ejedes af personer, der havde grundskolen som den højest gennemførte uddannelse. Der var primært tale om forretninger indenfor de traditionelle indvandrerejede virksomheder. Det så dog – mht. branchespredning - bedre ud for efterkommere der havde HF/Studentereksamen som den højest gennemførte uddannelse. Der var en væsentlig større branchemæssig spredning blandt denne gruppe, idet der blandt disse personer forekom flere ’IT-/forskningsvirksomheder’ (13,6%), og også flere havde fundet vej til virksomheder inden for ’Handel, agentur m.v.’. Der var på den anden side relativt mange med erhvervsfaglige uddannelser, der havde etableret sig som ejere af ’Supermarkeder og kiosker’ (14,1% blandt dem med uddannelse indenfor Handel og Kontor, hvoraf også 15,6 % havde ’Specialforretninger mv.’). Antallet af virksomheder ejet af efterkommere tynder imidlertid ud, jo højere på uddannelsesstigen man kommer. (De faktiske tal er imidlertid så små, at det er uforsvarligt at etablere nogen form for sammenhæng). Dog er det tydeligt at der var en branchemæssig spredning, der i en vis grad forstærker formodningen om, at sammenhængen mellem uddannelsesmæssig baggrund og typen af den virksomhed den enkelte ejer, i høj grad er præget af mismatch. Oplysningerne for 2001 viser først og fremmest en stigning i antal virksomheder ejet af indvandrere fra 8.155 i 1997 til 13.046 i 2001, hvilket er en stigning på 60% over 6 år (se Tabel 10). Men det interessante er dels, om der er kommet større sammenhæng mellem uddannelsesretning og brancheplacering, dels hvilke brancher der har oplevet den størrste

Page 104: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

104

vækst, samt hvorvidt væksten har bidraget til en større branchespredning og break out fra de traditionelle indvandrer-brancher. Betragter man brancherne ’Supermarked, kiosker m.v.’, ’Nærings og –nydelsesmidler’, ’Specialforretninger mv.’ samt ’Cafeterier, grillbarer’, som de mest traditionelle indvandrervirksomheder, var andelen af disse virksomheder, der var ejet af indvandrere 43,5% i 1997. (Hertil kommer en lang række andre virksomheder så som rengøringsvirksomheder og specifikke virksomheder indenfor kategorie rne ’Fremstillingsvirksomhed’ og ’Service i øvrigt’). Den tilsvarende andel i 2002 udgjorde 35,5%. Målt på denne måde kan en forsigtig konklusion være, at der er sket en vis branchespredning i forhold til totalen, selvom antallet af de mest typiske/traditionelle indvandrerejede virksomheder i absolutte tal er steget med 1101 virksomheder. Der er i 2001 dog stadigvæk sådan, at de kortest uddannede typisk etablerer sig indenfor de mest traditionelle indvandrervirksomheder såsom ’Supermarked, kiosker mv.’ og ’Cafeterier, grillbarer’. Der er tilsyneladende ikke sket nogen væsentlige ændring i antallet af virksomheder indenfor den sidstnævnte branchekategori. En positiv ændring i forhold til branchespredning, er at spore i forhold til indvandrere der har taget deres HF/Studentereksamen i Danmark. Ser man på indvandrere med erhvervsfaglige uddannelser erhvervet i hjemlandet (udlandet) eller Danmark, så indikerer oplysningerne at betragtelige andele af selvstændige med uddannelser erhvervet i Danmark driver traditionelle indvandrervirksomheder såvel i 1997 som i 2002. Men der er også en klar tendens til at de mest traditionelle indvandrer-virksomheder ikke i samme grad som før tiltrækker indvandrere med erhvervsfaglige uddannelser. Tallene indikerer dog entydigt at der, hvad sammenhængen mellem uddannelsesniveau og retning på den ene side og brancheplacering på den anden side angår, langt fra er tale om at forholdene er i sin skønneste orden. Oplysningerne indikerer endvidere at tendensen mod ejerskab og drift af virksomheder i de mest traditionelle indvandrerbrancher er ret udbredt blandt personer med mellemlange videregående uddannelser. Dermed ser det ud til at der er en betydelig ineffektiv anvendelse af de i Danmark eller i udlandet erhvervede uddannelser. I forhold til virksomheder ejet af selvstændige indvandrere med længerevarende videregående uddannelser, er det muligt at konstatere, at især personer med LVU’er fra udlandet i stigende grad har rettet blikket mod de mest typiske indvandrervirksomheder. Taget i betragtning at efterkommere i væsentligt højere grad orienterer sig mod ikke-typiske indvandrerbrancher må konklusionen her være, at de udgør et potentiale i forhold til branchespredning og break out. Ser man mere specifikt på de enkelte nationale oprindelseslandegrupper, samt væksten i antal virksomheder, der er ejet af personer med videregående uddannelser, er den generelle tendens stor set den samme i 2001 som i 1997. Forholdsvis mange af disse virksomheder er placeret indenfor de mest traditionelle indvandrervirksomheder. Der er imidlertid variationer i forhold til de specifikke nationale oprindelseslandegrupper, men de positive variationer gør sig typisk gældende indenfor nationale oprindelseslandegrupper, der ikke er specielt ivrige efter at etablere sig som selvstændige. Sammenlignet med den sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og brancheplacering, der præger selvstændige med dansk national oprindelse, er der et stort mismatch blandt selvstændige indvandrere. Der er mange indvandrere med længerevarende videregående uddannelser, der har etableret sig i brancher, hvor deres uddannelsesmæssige kvalifikationer, hverken bliver brugt i det daglige arbejde eller udvikles. I næste - og afsluttende kapitel - ses der nærmere på om branchespredning og udnyttelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer kan komme i stand som følge af en større sammenhæng mellem uddannelsesniveau og den årlige bruttoindkomst. Præmissen er, at en høj indkomst kan afstedkomme et økonomisk råderum, der gør det muligt at skifte til en branche, hvor der er en større harmoni mellem de uddannelsesmæssige kvalifikationer og de daglige arbejdsopgaver (en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau på den ene side og formue på den anden, blandt personer med indvandrerbaggrund, er i henhold til tidligere undersøgelser om ”Det duale arbejdsmarked” ikke eksisterende).

Page 105: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

105

6. Uddannelse og indkomst Tidligere forskning (Rezaei, 2004, 2005) peger på, at erhvervelsen af uddannelsesmæssige kvalifikationer hos indvandrerbefolkningen, ligesom hos en hvilken som helst anden befolkningsgruppe, er motiveret af ønsket om opadgående socioøkonomisk mobilitet. Herudover kan personer med høje uddannelsesmæssige kvalifikationer - især når det gælder uddannelser erhvervet i værtslandet - og en tilsvarende høj socioøkonomiske status, alt andet lige, qua deres viden, samt deres – oftere forekommende - tværetniske netværk, bidrage til en større branchemæssig spredning, vækst og break out. I dette kapitel vil der blive undersøgt hvorvidt forudsætningerne for alt dette er til stede i forhold til de forskellige uddannelsesmæssige kategorier blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper. Spørgsmål, der søges besvaret her er er således følgende: Er der en positiv sammenhæng mellem på den ene side uddannelsesniveau og -retning og på den anden side indkomst? I så fald, hvordan forholder denne positive sammenhæng sig? Hvordan er dette forhold , sammenlignet med det forhold der karakteriserer sammenhængen mellem uddannelse og indkomst for selvstændige med oprindelse i Danmark? Hvordan er forholdet i denne sammenhæng mellem den enkelte nationale oprindelseslandsgruppe på den ene side og gennemsnittet for alle på den anden side? Hvor stor er indkomstforskellen mellem de selvstændige og dem i den sammenlignelige uddannelseskategori, der har etableret sig som lønmodtager? Hvad er indkomstforskellen mellem de selvstændige og de arbejdsløse? Tabellerne i dette kapitel illustrerer ovenstående fordelinger i årene 1997 og 2002. De to år er taget med for, ud over at beskrive sammenhængene, også at skaffe overblik over eventuelle udviklinger i disse sammenhænge for de forskellige nationale grupper over tid. Det er fremhævet gentagne gange såvel i tidligere forskning som i de foregående kapitler i herværende rapport, at de forskellige nationale oprindelseslandegrupper, til trods for at de alle indgår i den overordnede kategori ”selvstændige med indvandrerbaggrund”, grundet en lang række forhold herunder opholdslængde, familie - uddannelses- og alderssammensætning, m.v. ikke udgør direkte sammenlignelige grupper. Med henblik på at nærme sig en mere objektiv beskrivelse af forholdene, er der blevet foretaget en udelukkelse af grupper, der trods små faktiske tal, øver stor indflydelse på det generelle statistiske mønster. Ved beregning af den gennemsnitlige bruttoindkomst i tabellerne nedenfor er der således tale om en afgrænsning af de observationer der indgår i beregningsgrundlaget. Således er negative bruttoindkomster, og bruttoindkomster på mere end kr. 1.000.000 ikke medregnet. Antallet af observationer der er henholdsvis inkluderet og ekskluderet af beregningsgrundlaget for de to år (1997 og 2002) fremgår af Tabel 39.

Page 106: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

106

Tabel 39: Inkludering og ekskludering fra beregningsgrundlaget for gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=3.559.911) og 2002 (n=3.555.718) fordelt efter national oprindelse

1997 2002

Negativ Inkluderet Over 1 mill. I alt Negativ Inkluderet Over 1 mill. I alt

3.370 3.311.310 12.070 3.326.750 4.510 3.242.290 19.880 3.266.680Danmark

0,1% 99,5% 0,4% 100,0% 0,1% 99,3% 0,6% 100,0%

142 26.014 1 26.157 88 32.406 6 Tyrkiet

0,5% 99,5% 0,0% 100,0% 0,3% 99,7% 0,0% 100,0%

24 8.432 4 8.460 40 11.803 5 Kina, Vietnam, Hong Kong, Taiwan

0,3% 99,7% 0,0% 100,0% 0,3% 99,6% 0,0% 100,0

58 9.962 2 10.022 23 12.313 8 Pakistan

0,6% 99,4% 0,0% 100,0% 0,2% 99,7% 0,1% 100,0%

54 8.620 2 8.676 56 10.019 7 Iran

0,6% 99,4% 0,0% 100,0% 0,6% 99,4% 0,1% 100,0%

13 11.111 4 11.128 8 11.854 6 Det tidligere Jugoslavien

0,1% 99,8% 0,0% 100,0% 0,1% 99,9% 0,1% 100,0%

0 12.348 0 12.348 8 13.715 0 Bosnien-Herzegovina

0,0% 100,0% 0,0% 100,0% 0,1% 99,9% 0,0% 100,0%

1 1.127 0 1.128 3 3.319 0 Lande fra Det tidligere Jugoslavien undtagen Bosnien-Herzegovina 0,1% 99,9% 0,0% 100,0% 0,1% 99,9% 0,0% 100,0%

3 5.205 1 5.209 8 5.997 1 Sri Lanka

0,1% 99,9% 0,0% 100,0% 0,1% 99,9% 0,0% 100,0%

25 6.318 2 6.345 37 13.639 6 Irak

0,4% 99,6% 0,0% 100,0% 0,3% 99,7% 0,0% 100,0%

43 8.650 2 8.695 25 10.575 2 Palæstina/Libanon/Statsløs

0,5% 99,5% 0,0% 100,0% 0,2% 99,7% 0,0% 100,0%

0 6.253 0 6.253 1 8.588 0 Somalia

0,0% 100,0% 0,0% 100,0% 0,0% 100,0% 0,0% 100,0%

3 1.199 0 1.202 5 4.585 0 Afghanistan

0,2% 99,8% 0,0% 100,0% 0,1% 99,9% 0,0% 100,0%

405 126.772 361 127.538 482 148.731 669 149.882Øvrige lande

0,3% 99,4% 0,3% 100,0% 0,3% 99,2% 0,4% 100,0%

4.141 3.543.321 12.449 3.559.911 5.294 3.529.834 20.590 3.555.718I alt

0,1% 99,5% 0,3% 100,0% 0,1% 99,3% 0,6% 100,0%

Page 107: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

107

Indledningsvist ses på fordelingerne for de indfødte danskere, idet dette giver en pejling i retning af hvilket gennemsnitligt mønster og størrelsesforhold der udgør ”normalen”. Tabel 40 viser mønsteret for de indfødte. Tabel 40: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=3.311.310) og 2002 (n=3.242.290) opdelt efter uddannelsesniveau og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Danmark 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor arbejdsstyrken I alt Uddannelsesniveau

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

Grundskole/HF/Studentereksamen 230.001,70 67.400 183.026,11 827.870 123.571,47 101.430 45.635,54 55.610 102.730,94 307.260 157.153,14 1.359.570

Erhvervsfaglig uddannelse 277.039,66 87.540 235.582,72 974.270 150.720,63 64.250 71.177,88 8.870 128.842,54 150.160 220.556,82 1.285.090

Kortere videregående uddannelse 284.340,29 7.210 265.504,04 97.750 152.536,09 6.080 67.685,86 880 149.572,34 10.440 249.686,43 122.360

Mellemlang videregående uddannelse 285.369,20 11.200 281.495,45 284.320 154.766,26 8.910 75.381,31 650 168.970,71 29.740 267.857,59 334.820

Lang videregående uddannelse 482.038,65 16.320 348.579,45 134.190 144.516,67 6.630 65.436,88 4.120 188.472,85 7.750 339.217,54 169.010

Uoplyst 261.800,65 2.470 228.898,62 19.810 116.841,18 4.650 39.925,39 920 105.360,10 12.610 175.228,94 40.460

I alt 278.515,21 192.140 230.236,45 2.338.210 135.584,78 191.950 50.443,81 71.050 116.395,25 517.960 205.886,10 3.311.310

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor arbejdsstyrken I alt Uddannelsesniveau

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

Grundskole/HF/Studentereksamen 265.523,01 51.120 212.986,75 736.650 134.555,91 78.110 54.658,72 56.560 118.887,61 266.240 181.482,42 1.188.680

Erhvervsfaglig uddannelse 308.460,40 82.750 271.272,11 999.850 177.029,02 49.530 79.606,49 11.630 145.239,72 150.180 253.692,36 1.293.940

Kortere videregående uddannelse 325.690,99 7.760 311.662,78 110.790 180.583,74 5.200 76.135,34 1.100 161.956,75 11.670 292.772,50 136.520

Mellemlang videregående uddannelse 304.016,62 11.360 317.374,50 320.950 188.648,88 8.350 80.451,30 1.150 192.377,55 35.020 301.780,04 376.830

Lang videregående uddannelse 511.130,34 16.920 387.913,57 168.530 164.518,30 6.890 67.668,04 6.550 197.733,09 11.040 370.519,36 209.930

Uoplyst 276.934,03 1.850 253.196,34 17.410 125.342,04 3.660 45.299,23 1.000 122.626,79 12.470 191.087,75 36.390

I alt 315.791,09 171.760 269.436,40 2.354.180 154.111,94 151.740 60.034,79 77.990 135.226,59 486.620 241.314,96 3.242.290

Page 108: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

108

Tabel 40 (både for 1997 og 2002) viser først og fremmest, at der for selvstændige med dansk national baggrund, er tale om en generel positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau på den ene side og årlig bruttoindkomst på den anden. Således har selvstændige med det laveste uddannelsesniveau også den laveste gennemsnitlige indkomst, og selvstændige med den højeste uddannelse - den højeste indkomst. Her udgør selvstændige med MVU’er en undtagelse, idet deres gennemsnitlige indkomst i 1997 kun er en smule større end selvstændige med KVU’er, og i 2002 noget mindre end for den samme gruppe. Man kan endvidere konstatere, at en selvstændig med LVU har en gennemsnitlig årlig indkomst, der er mere end det dobbelte af den, en selvstændig med en grundskole- eller ungdomsuddannelse gennemsnitligt har. Herudover ses det at indkomsten for personer der har valgt en tilværelse som lønmodtager, er noget mindre end for de selvstændige med tilsvarende uddannelsesniveauer. (For variationer afhængige af uddannelsesretning se bilagene). Desuden er de selvstændiges indkomst både to, tre, fire og fem gange større end de arbejdsløses indkomst, dette afhængigt af hvilket uddannelsesniveau de er i besiddelse af. De selvstændiges indkomstmæssige forspring i forhold til de arbejdsløse stiger naturligt nok i takt med uddannelsesgraderne. Det samme mønster fra 1997 gentager sig i det store og hele i 2002, hvor uddannelses- og indkomstskalaerne for de selvstændige udgør så godt som parallelle skalaer. Det kan med andre ord konstateres, at med hensyn til indfødte danskere, så er det mest typiske mønster, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesretning og -niveau på den ene side, og den bruttoindkomst på den anden. Det hænger efter alt at dømme sammen med, at den rigtige branchemæssige placering, alt andet lige, sikrer kontinuitet i forhold til kvalifikations- og kompetenceudvikling. Hvilket fører til en større specialisering og dertilhørende større indkomst. Tabel 41 viser de tilsvarende fordelinger for selvstændige med national oprindelse i Tyrkiet.

Page 109: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

109

Tabel 41: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=26.014) og 2002 (n=32.406) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Tyrkiet 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 118.770,26 408 143.153,78 2.907 109.823,12 1.443 33.268,12 581 81.906,56 1.410 112.297,84 6.749 Udl. 120.240,77 732 174.789,95 3.360 111.498,25 3.314 53.854,80 15 64.930,57 2.867 119.729,73 10.288 Grundskole/HF/Studentereksamen

119.714,48 1.140 160.115,25 6.267 110.990,11 4.757 33.786,24 596 70.527,05 4.277 116.785,68 17.037 DK 153.015,96 76 170.847,91 498 122.688,08 169 49.416,96 23 99.553,05 103 148.258,13 869 Udl. 127.714,81 221 176.634,97 793 117.095,80 551 21.832,50 4 61.910,69 439 129.523,11 2.008 Erhvervsfaglig uddannelse

134.189,18 297 174.402,62 1.291 118.408,43 720 45.330,37 27 69.064,13 542 135.182,04 2.877 DK 206.761,75 4 198.399,34 35 99.258,40 10 55.022,67 3 107.704,88 8 163.171,92 60 Udl. 131.091,77 35 190.939,02 148 119.160,69 97 67.524,60 5 50.282,97 78 134.064,65 363 Kortere videregående uddannelse

138.852,80 39 192.365,85 183 117.300,66 107 62.836,38 8 55.624,55 86 138.193,34 423 DK 193.165,27 11 231.315,71 155 136.355,28 18 21.438,00 1 131.417,88 17 211.330,15 202 Udl. 137.673,00 28 187.655,75 105 115.065,01 76 86.282,00 3 77.265,98 59 136.978,52 271

Mellemlang videregående uddannelse

153.324,67 39 213.683,81 260 119.141,87 94 70.071,00 4 89.378,91 76 168.731,22 473 DK 122.186,38 8 212.649,92 51 150.039,20 5 52.236,00 11 137.942,50 10 170.904,17 85 Udl. 92.962,89 9 190.784,42 40 110.833,04 25 8.316,00 1 70.959,08 12 139.065,45 87 Lang videregående uddannelse 106.715,12 17 203.038,72 91 117.367,40 30 48.576,00 12 101.406,09 22 154.799,70 172

Uoplyst Udl. 121.548,37 249 168.654,87 1.233 108.363,85 1.669 32.330,00 9 62.708,14 1.872 106.668,69 5.032 DK 126.265,94 507 152.186,88 3.646 111.493,15 1.645 34.291,55 619 84.119,76 1.548 119.741,40 7.965 Udl. 122.281,38 1.274 174.486,96 5.679 111.297,73 5.732 48.402,89 37 63.836,43 5.327 117.818,39 18.049 I alt

123.415,67 1.781 165.767,81 9.325 111.341,31 7.377 35.087,47 656 68.403,50 6.875 118.407,18 26.014

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 156.251,53 616 170.870,30 4.567 122.611,31 1.387 45.153,94 737 94.373,25 1.568 138.358,67 8.875 Udl. 165.475,87 1.033 205.099,33 4.780 126.804,08 2.451 87.927,14 29 93.136,48 3.511 151.784,16 11.804 Grundskole/HF/Studentereksamen 162.030,03 1.649 188.374,82 9.347 125.288,87 3.838 46.773,29 766 93.518,30 5.079 146.022,22 20.679 DK 154.131,29 117 207.728,50 1.391 151.772,37 238 69.014,36 106 120.571,11 200 182.522,06 2.052 Udl. 172.198,24 294 219.790,03 1.066 134.352,22 408 63.798,18 11 102.531,62 548 170.445,75 2.327 Erhvervsfaglig uddannelse 167.055,09 411 212.961,54 2.457 140.770,17 646 68.523,95 117 107.355,01 748 176.104,71 4.379 DK 218.308,22 9 243.991,05 93 148.667,71 17 67.179,50 4 118.130,19 16 211.094,20 139 Udl. 176.179,43 46 230.341,26 195 129.340,35 69 68.152,00 2 110.818,47 95 178.401,33 407 Kortere videregående uddannelse 183.073,23 55 234.749,00 288 133.160,87 86 67.503,67 6 111.872,41 111 186.724,24 546 DK 266.305,20 15 274.093,75 344 159.083,47 34 103.256,60 5 139.601,24 29 253.527,83 427 Udl. 206.779,68 31 239.467,73 156 117.363,11 38 38.124,00 3 88.011,33 77 180.715,34 305

Mellemlang videregående uddannelse

226.190,17 46 263.290,43 500 137.064,39 72 78.831,88 8 102.125,55 106 223.189,29 732 DK 190.171,50 8 273.941,06 140 189.370,58 12 61.823,16 18 95.441,45 11 234.435,13 189 Udl. 89.251,17 6 257.554,11 53 124.975,17 18 74.043,75 4 93.017,50 18 185.918,36 99 Lang videregående uddannelse

146.919,93 14 269.441,02 193 150.733,33 30 64.045,09 22 93.936,93 29 217.757,49 288 Uoplyst Udl. 164.875,04 324 185.942,20 1.982 115.433,28 1.121 39.225,53 34 67.710,26 2.321 122.768,39 5.782

DK 159.169,97 765 187.398,04 6.535 128.194,52 1.688 48.841,14 870 98.179,74 1.824 152.745,69 11.682 Udl. 167.262,00 1.734 203.976,22 8.232 124.396,36 4.105 61.833,57 83 85.133,02 6.570 146.895,76 20.724 I alt 164.784,85 2.499 196.639,70 14.767 125.503,09 5.793 49.972,69 953 87.968,05 8.394 149.004,60 32.406

Page 110: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

110

For 1997 er det iøjnefaldende at de personer med oprindelse i Tyrkiet, der uddannelsesmæssigt var dårligst rustede (selvstændige med grundskole/ungdomsuddannelse, hvoraf de fleste er placeret i underkategorien Grunduddannelse - se evt. bilagene i slutningen af denne rapport) havde en gennemsnitlig årlig bruttoindkomst der var større, end de personer der havde en LVU! Den højeste indkomst blandt selvstændige med national oprindelse i Tyrkiet, var at finde blandt personer der havde en MVU. Udover denne negative sammenhæng mellem uddannelsesniveau og bruttoindkomst for selvstændige, bør det også bemærkes, at forskellene - der hvor disse er udtryk for en positiv sammenhæng, eksempelvis det indkomstmæssige forspring hos selvstændige med en MVU i forhold til selvstændige med KVU’er - var af en ubetydelig størrelse. Man kan herudover konstatere en markant indkomstforskel mellem personer der har taget deres uddannelser i Danmark og i udlandet, til fordel for dem der har dansk uddannelse. Et andet forhold der kan konstateres er, at lønmodtagere med national oprindelse i Tyrkiet med tilsvarende uddannelsesniveauer havde en gennemsnitlig bruttoindkomst der var væsentligt højere, end indkomsten for dem der havde etableret sig som selvstændige. Også bemærkelsesværdigt er det, at indkomstforskellen mellem selvstændige af tyrkisk oprindelse og arbejdsløse af samme nationale oprindelse var meget beskeden, idet den gennemsnitlige arbejdsløse med denne nationale oprindelse kun havde ca. 10.000 kr. mindre at gøre godt med pr. år, end den gennemsnitlige selvstændige! Det kan yderligere konstateres, at de arbejdsløses årlige gennemsnitlige bruttoindkomst i 1997, var større end for de selvstændige der havde en længerevarende videregående uddannelse! Det skal i den sammenhæng fremhæves, at det i den tidligere forskning påviste omfang af sort arbejde blandt virksomhedsejere, i særdeleshed i de traditionelle indvandrerbrancher, ikke kan kompensere for dette mis-match (Rezaei, 2004), idet sort arbejde involverer både arbejdsgivere (virksomhedsejere) og de ansatte. Den samme forskning viser, at, for så vidt sort arbejde i indvandrerejede virksomheder angår, så er den ansatte typisk - og i modsætning til hvad der gør sig gældende for indfødte der arbejder sort - på overførselsindkomst, herunder dagpenge. Retter man nu blikket mod forholdene i 2002 ser det ud til at det samme mønster, dog med visse variationer, er blevet fastholdt i gennem årene. Det er i 2002 stadig sådan, at den selvstændige med en længerevarende videregående uddannelse tjener mindre, end den selvstændige der har ingen eller meget lidt uddannelse. (146.920,- i forhold til 162.030,-). Lønmodtagere med tilsvarende LVU har en indkomst der er i nærheden af det dobbelte af hvad den selvstændige med samme uddannelse tjener. Generelt ser det ud til at lønmodtagerne med national oprindelse i Tyrkiet, i 2002 har en årlig indkomst der er væsentligt højere end selvstændige med tilsvarende uddannelser. Herudover kan man konstatere, at forskellene internt mellem de forskellige uddannelsesniveauer ikke udgør betragtelige beløb, samtidig med at forskellen mellem bruttoindkomsten for arbejdsløse af tyrkisk national oprindelse, især i forhold til de selvstændige af samme nationale oprindelse, er på kun ca. 40.000,- årligt. Forskellen mellem den arbejdsløses og den højtuddannede tyrkers bruttoindkomst er kun på ca. 20.000,- (til sammenligning har en indfødt selvstændig med en LVU, en årlig bruttoindkomst der er ca. 4 gange større end en arbejdsløse med samme uddannelse). Også i forhold til indkomstforskellen mellem uddannelser taget henholdsvis i Danmark eller i udlandet, er mønsteret fastholdt i perioden. Man kan konstatere omtrent den samme markante indkomstforskel mellem personer der har taget deres uddannelser i Danmark eller i udlandet, til fordel for dem der har danske uddannelser. Sammenhængen mellem uddannelse og indkomst blandt personer med tyrkisk national oprindelse, viser altså et mønster der klart adskiller sig fra det der præger forholdet mellem uddannelse og indkomst for selvstændige m.v. med national oprindelse i Danmark. I tabel 42 ses på samme forhold for personer med national oprindelse i Kina mv.

Page 111: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

111

Tabel 42: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=8.432) og 2002 (n=11.803) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 134.290,79 95 126.187,90 745 89.975,33 246 37.063,09 309 68.883,76 247 95.839,42 1.642 Udl. 119.240,77 251 166.149,20 664 103.562,69 829 34.470,23 22 66.264,56 557 113.548,72 2.323 Grundskole/HF/Studentereksamen

123.373,00 346 145.019,91 1.409 100.453,39 1.075 36.890,76 331 67.069,21 804 106.214,88 3.965 DK 160.642,62 82 203.177,61 559 128.424,98 131 45.319,18 28 110.726,10 66 175.692,27 866 Udl. 117.157,51 88 160.475,63 284 105.954,72 259 28.364,19 11 48.819,03 219 109.559,33 861 Erhvervsfaglig uddannelse

138.132,68 170 188.791,65 843 113.502,42 390 40.537,00 39 63.155,40 285 142.721,54 1.727 DK 133.492,71 7 202.391,45 90 131.626,79 24 49.254,00 1 125.665,50 16 176.584,23 138 Udl. 122.423,26 23 142.727,17 90 110.521,47 71 64.604,33 6 67.262,92 75 109.209,62 265 Kortere videregående uddannelse

125.006,13 30 172.559,31 180 115.853,34 95 62.411,43 7 77.531,51 91 132.280,83 403 DK 152.911,38 13 268.102,30 124 135.919,86 35 127.148,67 3 133.054,17 18 221.586,27 193 Udl. 115.080,07 39 166.919,52 95 101.896,24 62 30.082,00 3 48.406,93 88 108.059,58 287

Mellemlang videregående uddannelse

124.537,90 52 224.210,23 219 114.172,80 97 78.615,33 6 62.780,99 106 153.706,77 480 DK 135.242,78 9 296.793,57 125 120.536,60 20 39.957,73 11 99.880,25 16 236.269,24 181 Udl. 155.485,31 16 173.045,02 85 109.815,92 26 47.181,88 8 44.901,18 44 125.167,11 179 Lang videregående uddannelse 148.198,00 25 246.704,87 210 114.477,09 46 42.999,47 19 59.562,26 60 181.026,79 360

Uoplyst Udl. 119.135,40 101 156.581,14 433 101.475,49 409 42.348,40 20 54.476,96 534 101.051,07 1.497 DK 145.969,91 206 180.246,73 1.643 108.080,20 456 38.612,69 352 83.542,48 363 138.879,91 3.020 Udl. 119.813,88 518 161.786,44 1.651 103.755,45 1.656 39.609,23 70 57.990,51 1.517 109.337,82 5.412 I alt

127.256,07 724 170.994,17 3.294 104.689,20 2.112 38.777,99 422 62.924,21 1.880 119.918,60 8.432

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 174.792,03 106 158.043,23 1.095 115.920,63 217 42.972,57 315 78.753,20 275 125.464,92 2.008 Udl. 140.414,09 327 195.493,13 1.216 120.894,16 590 33.371,60 37 89.718,25 730 145.410,92 2.900 Grundskole/HF/Studentereksamen 148.829,94 433 177.748,59 2.311 119.556,79 807 41.963,38 352 86.717,86 1.005 137.250,46 4.908 DK 193.350,94 99 229.048,49 903 161.359,58 137 54.123,37 73 116.292,68 103 200.766,50 1.315 Udl. 142.175,48 105 203.935,61 469 127.745,99 178 46.807,14 29 88.350,64 251 151.982,97 1.032 Erhvervsfaglig uddannelse 167.010,63 204 220.463,98 1.372 142.365,23 315 52.043,27 102 96.480,67 354 179.315,88 2.347 DK 83.418,00 8 246.629,83 177 138.556,12 26 38.609,50 18 79.419,96 25 199.227,38 254 Udl. 137.522,84 38 209.499,60 101 134.783,08 50 73.640,25 4 100.301,91 85 150.880,23 278 Kortere videregående uddannelse 128.113,30 46 233.140,07 278 136.073,86 76 44.978,73 22 95.556,01 110 173.963,27 532 DK 268.223,75 12 331.638,88 196 153.348,58 31 65.179,89 9 133.752,16 25 281.700,13 273 Udl. 141.678,47 41 200.616,57 150 117.071,91 57 34.115,15 13 62.710,71 90 138.637,78 351

Mellemlang videregående uddannelse

170.330,23 53 274.837,30 346 129.851,19 88 46.823,46 22 78.154,50 115 201.227,56 624 DK 262.954,72 7 333.687,32 265 228.344,61 23 48.828,85 20 63.209,93 44 276.539,18 359 Udl. 184.029,00 14 265.609,26 103 138.765,65 20 48.522,79 14 70.267,80 49 184.159,57 200 Lang videregående uddannelse

210.337,57 21 314.632,87 368 186.679,98 43 48.702,82 34 66.928,59 93 243.487,44 559 Uoplyst Udl. 135.890,21 111 142.833,16 1.012 113.847,93 264 8.400,43 264 26.965,48 1.182 78.989,67 2.833

DK 187.053,49 232 218.880,86 2.636 140.251,68 434 45.392,03 435 88.444,52 472 176.461,62 4.209 Udl. 140.784,18 636 182.406,52 3.051 121.061,05 1.159 17.249,99 361 57.459,69 2.387 122.432,75 7.594 I alt 153.151,09 868 199.312,87 5.687 126.289,38 1.593 32.629,12 796 62.575,06 2.859 141.699,68 11.803

Page 112: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

112

Som vist i tidligere tabeller, er personer med oprindelse i Kina mv., sammen med personer fra Iran, Pakistan og Bosnien-Herzegovina de højestuddannede indvandrere, hvad enten uddannelsen er erhvervet i Danmark eller udlandet. Ser man på sammenhængen mellem uddannelse og indkomst for selvstændige der har deres nationale oprindelse i Kina m.v. i 1997, ser det ud til, at der er den samme manglende konsistent positive sammenhæng mellem uddannelse og indkomst. Selvstændige med længerevarende uddannelser og med national oprinde lse i Kina m.v., tjener en smule mere end deres lavtuddannede kollegaer (brutto ca. 15.000 på årsbasis). Man ser også at personer der har en MVU, en KVU, en Erhvervsfaglig uddannelse eller Grundskole/HF/Studentereksamen ligger indkomstmæssigt tæt op ad hinanden. Der er endvidere så godt som ingen væsentlig indkomstforskel at konstatere mellem uddannelser der er taget i henholdsvis Danmark og udlandet. Ligesom i tilfældet med selvstændige med national oprindelse i Tyrkiet, ses også blandt kineserne, at lønmodtagere, der har tilsvarende uddannelser, har en bruttoindkomst der er væsentligt større, end dem der har etableret sig som selvstændige. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at lønmodtagere med det laveste uddannelsesniveau har en tilsvarende indkomst som selvstændige med en LVU. Indkomstforskellen mellem de selvstændige og de arbejdsløse er ikke iøjnefaldende stor i 1997. (127.256,- for selvstændige og 104.689,- for arbejdsløse). Retter man nu blikket mod forholdene i 2002, ser det ud til at der er sket et væsentligt skred i udviklingen (dog ikke sammenlignet med den nationale oprindelseslandegruppe Danmark). En positiv sammenhæng mellem uddannelse og indkomst er til at spore blandt selvstændige. Dog er der stadigvæk brud i denne sammenhæng. Personer med KVU har en lavere indkomst, end de personer er dårligst uddannet. Samlet set er indkomstforskellen mellem de selvstændige og de arbejdsløse med denne nationale oprindelse ikke rykket væsentligt, og det er stadigvæk sådan at lønmodtagere med tilsvarende uddannelser, har en bruttoindkomst der ligger et pænt stykke over hvad en selvstændig har. (Altså det modsatte af det forhold der karakteriserer indkomstforskellene mellem selvstændige og lønmodtagere med national oprindelse i Danmark). Også indkomstforskellen blandt personer med samme uddannelsesniveau, der har taget deres uddannelse i Danmark eller i udlandet er ændret væsentligt i 2002, til fordel for de selvstændige der har taget deres uddannelser i Danmark. I Tabel 43 ses fordelingerne i forhold til en anden af de nationale oprindelseslandegrupper, som uddannelsesmæssigt skiller sig ud fra gennemsnittet af indvandrerbefolkningen, nemlig den nationale oprindelseslandegruppe fra Pakistan.

Page 113: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

113

Tabel 43: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=9.962) og 2002 (n=12.313) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Pakistan 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 131.686,64 217 130.510,37 1.146 95.081,58 412 31.823,42 485 67.213,79 551 95.974,26 2.811 Udl. 144.790,53 378 181.006,47 884 108.048,01 1.021 23.384,37 8 51.933,29 1.131 112.209,58 3.422 Grundskole/HF/Studentereksamen

140.011,46 595 152.499,80 2.030 104.320,05 1.433 31.686,48 493 56.938,97 1.682 104.887,67 6.233 DK 120.645,49 41 169.108,57 294 113.852,17 98 39.306,40 37 103.359,31 76 137.603,56 546 Udl. 136.387,06 149 187.931,25 331 113.071,82 247 0,00 1 64.753,54 284 127.317,85 1.012 Erhvervsfaglig uddannelse

132.990,20 190 179.077,06 625 113.293,49 345 38.272,02 38 72.903,64 360 130.922,47 1.558 DK 238.514,43 7 196.289,83 29 119.915,75 12 43.732,00 1 167.422,78 9 178.474,69 58 Udl. 179.432,48 31 174.721,67 79 100.586,15 61 66.586,57 93 120.051,99 264 Kortere videregående uddannelse

190.316,00 38 180.513,12 108 103.763,62 73 43.732,00 1 75.483,88 102 130.575,33 322 DK 234.355,25 4 265.654,24 49 144.307,50 10 26.130,00 1 97.537,29 7 226.851,34 71 Udl. 133.626,04 22 207.939,99 63 100.277,72 46 64.168,94 55 130.011,07 186

Mellemlang videregående uddannelse

149.122,84 26 233.189,97 112 108.140,18 56 26.130,00 1 67.936,34 62 156.764,61 257 DK 170.510,28 7 253.059,62 45 115.833,67 9 51.119,80 5 205.963,83 6 209.932,50 72 Udl. 107.237,45 11 173.890,57 42 108.627,61 49 47.865,00 1 69.246,14 51 112.890,83 154 Lang videregående uddannelse 131.843,55 18 214.840,08 87 109.745,79 58 50.577,33 6 83.637,47 57 143.806,76 226

Uoplyst Udl. 98.663,65 81 154.036,03 212 95.573,69 354 26.376,18 17 46.257,08 702 78.624,70 1.366 DK 135.228,48 276 146.756,20 1.563 100.287,79 541 32.540,94 529 74.446,00 649 108.625,16 3.558 Udl. 137.985,18 672 179.439,62 1.611 105.821,22 1.778 25.308,70 27 53.045,08 2.316 108.290,00 6.404 I alt

137.182,59 948 163.345,05 3.174 104.530,32 2.319 32.189,73 556 57.729,47 2.965 108.409,70 9.962

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 202.175,10 237 166.850,82 1.614 111.439,93 455 42.300,11 467 80.148,07 657 128.375,89 3.430 Udl. 201.575,18 425 209.573,32 1.145 117.445,31 817 55.690,67 9 73.264,07 1.451 137.351,47 3.847 Grundskole/HF/Studentereksamen 201.789,95 662 184.580,89 2.759 115.297,16 1.272 42.553,29 476 75.409,60 2.108 133.120,85 7.277 DK 172.066,65 51 205.778,86 656 138.916,49 103 47.418,66 49 119.405,00 110 179.084,41 969 Udl. 203.184,88 171 222.080,25 423 129.974,36 180 52.738,60 5 88.776,37 339 163.183,21 1.118 Erhvervsfaglig uddannelse 196.036,10 222 212.169,48 1.079 133.228,91 283 47.911,24 54 96.280,05 449 170.566,18 2.087 DK 265.957,50 8 254.761,05 80 119.109,94 18 69.176,86 7 96.460,50 26 198.882,98 139 Udl. 187.378,65 46 214.624,89 94 128.978,55 51 87.523,74 108 149.915,14 299 Kortere videregående uddannelse 199.019,96 54 233.078,30 174 126.404,13 69 69.176,86 7 89.257,74 134 165.455,17 438 DK 219.638,50 4 310.391,98 132 174.523,62 13 69.432,00 4 126.341,71 17 273.791,99 170 Udl. 136.570,21 23 257.612,13 83 134.132,43 42 41.791,50 4 87.950,48 82 160.408,50 234

Mellemlang videregående uddannelse

148.876,63 27 290.016,50 215 143.679,44 55 55.611,75 8 94.542,91 99 208.119,38 404 DK 240.149,72 14 293.215,24 146 131.254,92 13 62.919,92 23 118.796,00 8 246.447,85 204 Udl. 132.624,95 23 234.628,36 63 123.966,86 29 38.083,00 3 91.158,34 64 150.414,19 182 Lang videregående uddannelse

173.310,00 37 275.555,08 209 126.222,69 42 60.054,12 26 94.229,19 72 201.167,73 386 Uoplyst Udl. 161.517,41 95 152.032,93 416 104.127,64 321 33.451,40 30 45.030,16 859 88.146,01 1.721

DK 200.825,50 314 193.474,20 2.628 118.160,57 602 44.157,80 550 87.283,59 818 150.310,84 4.912 Udl. 192.297,74 783 203.905,23 2.224 117.069,22 1.440 40.193,45 51 68.060,94 2.903 131.369,38 7.401 I alt 194.738,68 1.097 198.255,45 4.852 117.390,96 2.042 43.821,39 601 72.286,72 3.721 138.925,66 12.313

Page 114: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

114

Ser man på om uddannelsen er taget i Danmark eller i udlandet for personer med national oprindelse i Pakistan, er der i 1997 en stor indkomstforskel til fordel for uddannelser taget i Danmark, og den samme markante forskel er opretholdt i 2002. Men i 1997 ses også en markant negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. Den generelle trend her var, at selvstændige med lavere uddannelser havde de højeste indkomster. Desuden ser det ud til, ligesom tidligere vist, at en tilværelse som lønmodtager var mest indbringende. Til gengæld var forskellen mellem den bruttoindkomst der opnåedes som arbejdsløs eller som selvstændig minimal, idet denne forskel kun udgjorde brutto ca. 33.000,- årligt. Det bør også tilføjes at gennemsnitsindkomsten for alle personer med Pakistansk national oprindelse, var ca. 4.000 kr. over den gennemsnitlige bruttoindkomst for arbejdsløse fra denne oprindelseslandegruppe. 2002-tallene viser derimod, at der er blevet stor forskel på, hvad en selvstændig, en lønmodtager og en arbejdsløs modtager (henholdsvis 194.739,-, 198.255,- og 117.391,-). Men den tunge ende af indkomstskalaen hælder stadigvæk mod gruppen af selvstændige med de laveste uddannelser. Herudover ses det også i forhold til 1997, at den samme markante indkomstforskel gør sig gældende for om uddannelsen er taget i Danmark eller i udlandet. Tabel 44 illustrerer forholdene der karakteriserer lignende sammenhænge for personer med national oprindelse i Iran.

Page 115: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

115

Tabel 44: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=8.620) og 2002 (n=10.019) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Iran 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 108.321,50 72 117.547,44 413 84.319,31 166 38.983,86 242 69.218,51 199 85.670,17 1.092 Udl. 110.490,08 135 164.896,09 282 98.138,14 703 57.238,64 60 82.735,32 547 103.704,99 1.727 Grundskole/HF/Studentereksamen

109.735,79 207 136.759,41 695 95.498,41 869 42.610,63 302 79.129,63 746 96.718,81 2.819 DK 104.250,94 117 194.606,35 343 123.950,65 189 65.450,28 29 112.776,41 113 147.934,01 791 Udl. 99.281,42 97 179.495,90 165 102.270,07 318 66.031,92 26 85.956,56 244 111.128,51 850 Erhvervsfaglig uddannelse

101.998,40 214 189.698,43 508 110.352,18 507 65.725,24 55 94.445,76 357 128.869,61 1.641 DK 126.333,74 43 192.075,24 172 116.051,37 100 52.103,00 8 119.021,45 47 151.581,79 370 Udl. 123.605,53 36 167.379,89 75 101.926,51 125 61.780,75 12 84.239,11 91 112.540,51 339 Kortere videregående uddannelse

125.090,51 79 184.576,65 247 108.204,23 225 57.909,65 20 96.085,27 138 132.914,66 709 DK 141.854,09 44 217.288,59 402 121.558,44 146 127.870,00 5 119.992,68 46 182.734,27 643 Udl. 108.840,29 31 189.619,04 71 96.502,97 155 46.351,09 11 76.688,65 124 106.668,92 392

Mellemlang videregående uddannelse

128.208,38 75 213.135,23 473 108.656,12 301 71.825,75 16 88.406,21 170 153.924,98 1.035 DK 159.357,29 14 274.974,06 239 119.513,03 60 40.721,38 8 100.626,89 27 224.607,13 348 Udl. 112.237,45 31 218.310,79 68 103.458,38 106 49.114,21 14 81.231,67 112 118.056,28 331 Lang videregående uddannelse 126.896,96 45 262.423,24 307 109.261,27 166 46.062,27 22 84.999,09 139 172.665,55 679

Uoplyst Udl. 108.710,01 162 171.645,05 371 99.160,90 566 57.479,34 44 77.046,97 594 106.915,02 1.737 DK 116.901,52 290 192.098,68 1.569 111.871,60 661 43.541,43 292 93.400,03 432 142.513,66 3.244 Udl. 108.659,94 492 175.057,57 1.032 99.494,89 1.973 57.599,22 167 80.764,38 1.712 107.572,77 5.376 I alt

111.716,28 782 185.337,27 2.601 102.600,82 2.634 48.656,13 459 83.310,37 2.144 120.722,22 8.620

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 144.158,64 69 131.338,87 782 82.761,93 183 44.501,83 348 73.264,00 302 98.225,50 1.684 Udl. 134.104,94 136 199.432,14 437 113.253,37 536 64.089,02 38 96.721,45 764 126.857,40 1.911 Grundskole/HF/Studentereksamen 137.488,87 205 155.749,66 1.219 105.492,68 719 46.430,10 386 90.075,91 1.066 113.445,41 3.595 DK 169.486,31 138 238.072,14 618 149.125,60 137 64.536,45 29 124.543,55 134 198.398,00 1.056 Udl. 126.686,62 99 210.880,58 197 120.003,47 231 55.782,94 16 102.217,40 305 134.286,66 848 Erhvervsfaglig uddannelse 151.607,96 237 231.499,46 815 130.845,13 368 61.424,09 45 109.032,21 439 169.844,21 1.904 DK 156.341,70 40 256.427,78 257 147.759,52 73 47.501,57 7 114.131,55 55 207.295,83 432 Udl. 148.227,17 36 218.111,58 88 114.398,03 76 42.156,56 9 98.516,46 121 137.951,96 330 Kortere videregående uddannelse 152.497,97 76 246.654,37 345 130.742,92 149 44.495,00 16 103.396,18 176 177.265,02 762 DK 225.496,57 49 302.797,87 647 183.727,52 75 86.797,67 3 127.548,39 65 273.289,81 839 Udl. 166.205,73 22 227.763,83 98 114.589,47 112 62.352,09 11 94.043,77 168 134.541,67 411

Mellemlang videregående uddannelse

207.124,76 71 292.927,62 745 142.318,64 187 67.590,43 14 103.390,55 233 227.669,43 1.250 DK 303.865,42 19 372.971,64 388 182.600,54 46 73.284,45 11 152.043,70 36 330.331,54 500 Udl. 172.292,48 27 289.766,72 84 122.682,94 81 61.972,89 9 97.918,54 114 160.793,93 315 Lang videregående uddannelse

226.637,83 46 358.163,99 472 144.385,38 127 68.194,25 20 110.908,58 150 264.804,73 815 Uoplyst Udl. 150.502,83 143 219.777,38 360 115.971,67 369 46.331,42 26 60.642,95 795 113.910,85 1.693

DK 179.087,30 315 243.818,99 2.692 133.348,78 514 47.128,71 398 99.418,95 592 190.407,39 4.511 Udl. 142.433,59 463 216.511,28 1.264 115.789,14 1.405 56.473,07 109 84.766,30 2.267 127.200,71 5.508 I alt 157.274,10 778 235.093,78 3.956 120.492,45 1.919 49.137,65 507 87.800,36 2.859 155.659,17 10.019

Page 116: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

116

Det mest i øjnefaldende i forhold til selvstændige med national oprindelse i Iran i 1997, var den (sammenlignet med de indfødte, såvel som de fleste af de andre nationale oprindelseslandegrupper, beskrevet i det følgende) meget lave gennemsnitlige indkomst for alle selvstændige (111.716,-). Hvilket samlet set kun er lidt mere, end hvad en arbejdsløs med samme nationale oprindelse modtog (102.601,-). Der var herudover ingen positiv sammenhæng at spore mellem uddannelsesniveau og bruttoindkomst blandt selvstændige, og kun en moderat forskel i indkomst, i forhold til om uddannelsen var taget i Danmark eller i Udlandet til fordel for uddannelser taget i Danmark. Ser man på 2002 tallene , så er der sket en væsentlig ændring af dette forhold, idet selvstændige med uddannelser, der er taget i Danmark har en væsentligt større indkomst, sammenlignet med personer med tilsvarende uddannelser taget i udlandet. Desuden er der i 2002 en moderat positiv sammenhæng at spore mellem uddannelse og indkomst. Også her, dette såvel i 1997 som i 2002, er gennemsnitsbruttoindkomsterne for lønmodtagere væsentligt større end for de selvstændiges, selvom de besidder identiske uddannelsesniveauer (omkring 50% i gennemsnit).

Page 117: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

117

Tabel 45: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=11.111) og 2002 (n=11.854) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 136.441,04 48 157.272,58 1.113 104.622,53 316 34.314,98 168 83.218,73 567 120.978,40 2.212 Udl. 169.346,63 67 207.257,67 1.267 112.762,99 722 60.832,50 12 79.165,33 1.069 140.489,10 3.137 Grundskole/HF/Studentereksamen

155.612,12 115 183.882,29 2.380 110.284,78 1.038 36.082,82 180 80.570,15 1.636 132.420,74 5.349 DK 142.210,31 32 199.417,69 541 137.698,93 107 43.578,73 11 94.966,21 85 174.898,17 776 Udl. 176.533,06 67 211.584,23 1.151 113.583,10 635 35.027,00 4 83.697,98 762 149.448,03 2.619 Erhvervsfaglig uddannelse

165.438,84 99 207.694,10 1.692 117.060,72 742 41.298,27 15 84.828,80 847 155.265,21 3.395 DK 261.090,00 1 227.968,11 57 150.239,78 9 53.114,00 1 76.137,40 5 206.044,26 73 Udl. 158.668,91 11 218.308,59 128 109.232,73 71 82.624,00 4 88.883,40 105 147.672,84 319 Kortere videregående uddannelse

167.204,00 12 221.284,77 185 113.846,02 80 76.722,00 5 88.304,04 110 158.543,03 392 DK 183.321,00 5 273.030,72 57 170.918,44 9 68.085,00 1 159.629,67 12 238.110,27 84 Udl. 231.816,67 6 214.346,92 135 110.270,90 91 88.685,00 1 81.915,75 108 144.568,83 341

Mellemlang videregående uddannelse

209.773,18 11 231.768,68 192 115.729,18 100 78.385,00 2 89.687,14 120 163.057,03 425 DK 304.104,25 4 314.893,60 50 100.095,50 6 37.817,00 3 117.018,67 6 266.336,71 69 Udl. 84.102,67 3 209.675,37 76 108.166,47 53 42.876,00 1 85.871,91 65 139.116,21 198 Lang videregående uddannelse 209.817,86 7 251.428,64 126 107.345,70 59 39.081,75 4 88.504,03 71 171.993,42 267

Uoplyst Udl. 111.963,74 27 190.941,46 407 109.842,06 259 42.198,67 18 68.572,83 572 116.265,41 1.283 DK 149.933,47 90 179.995,03 1.818 114.732,67 447 35.211,59 184 86.304,45 675 142.111,05 3.214 Udl. 163.455,94 181 207.540,38 3.164 112.240,44 1.831 52.293,28 40 78.847,67 2.681 139.956,67 7.897 I alt

158.965,08 271 197.488,70 4.982 112.729,47 2.278 38.261,89 224 80.347,47 3.356 140.579,85 11.111

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 225.157,89 56 184.009,04 1.402 114.552,75 330 44.630,66 189 93.970,76 510 146.663,54 2.487 Udl. 239.193,91 77 235.932,05 1.354 123.519,87 623 65.189,17 6 100.605,18 1.116 166.086,06 3.176 Grundskole/HF/Studentereksamen 233.284,01 133 209.518,38 2.756 120.414,79 953 45.263,23 195 98.524,27 1.626 157.556,34 5.663 DK 208.520,81 52 238.741,35 908 148.921,43 105 82.963,94 16 121.498,40 128 215.166,42 1.209 Udl. 229.299,66 92 247.921,75 1.309 132.308,56 490 99.795,67 9 103.263,33 651 187.604,43 2.551 Erhvervsfaglig uddannelse 221.796,19 144 244.161,80 2.217 135.240,24 595 89.023,36 25 106.259,59 779 196.466,78 3.760 DK 223.610,67 6 271.890,87 87 165.456,55 11 132.978,46 13 243.973,61 117 Udl. 128.366,81 16 258.520,67 144 122.542,73 55 104.633,00 2 113.091,17 88 184.203,23 305 Kortere videregående uddannelse 154.342,41 22 263.556,20 231 129.695,03 66 104.633,00 2 115.650,92 101 200.774,64 422 DK 288.779,80 5 293.597,75 107 238.610,33 3 111.076,33 3 141.107,07 14 271.844,07 132 Udl. 183.071,50 4 247.059,10 157 126.008,06 65 152.649,60 5 104.659,64 96 178.965,33 327

Mellemlang videregående uddannelse

241.798,33 9 265.921,36 264 130.975,81 68 137.059,63 8 109.298,41 110 205.675,56 459 DK 381.465,57 7 325.622,16 71 180.052,00 7 55.881,00 5 152.860,50 6 294.232,96 96 Udl. 349.679,25 4 267.176,40 93 126.347,42 50 110.089,61 56 190.780,84 203 Lang videregående uddannelse

369.906,91 11 292.479,14 164 132.942,72 57 55.881,00 5 114.228,73 62 223.996,24 299 Uoplyst Udl. 192.064,36 28 231.401,22 511 115.580,30 262 45.791,38 8 81.350,01 442 152.061,47 1.251

DK 229.426,55 126 214.736,49 2.575 125.516,17 456 48.710,10 213 101.487,73 671 177.570,68 4.041 Udl. 222.064,14 221 241.897,49 3.568 125.122,24 1.545 87.604,70 30 98.661,04 2.449 172.754,29 7.813 I alt 224.737,52 347 230.512,24 6.143 125.212,01 2.001 53.511,91 243 99.268,96 3.120 174.396,19 11.854

Page 118: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

118

I forhold til de selvstændige med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien kan man spore en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og bruttoindkomst. Dog er udviklingen ikke jævn stigende over hele linien; eksempelvis er indkomstforskellene mellem selvstændige med MVU og LVU næsten identiske. Til gengæld ser det ikke ud til at være nogen positiv sammenhæng med om uddannelsen er taget i Danmark eller i udlandet til fordel for uddannelser taget i Danmark. Ser man på indkomstforskellene mellem de selvstændige og lønmodtagerne, var der i 1997 en overvægt til fordel for lønmodtagerne, og den gennemsnitlige indkomst for selvstændige på tværs af uddannelsesniveauer var noget større end den gennemsnitlige lediges bruttoindkomst. (158.965 for selvstændige og 112.729 for arbejdsløse). Den gennemsnitlige selvstændige med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien, havde en årlig bruttoindkomst der var halvt så stor som den indfødtes. Ser man på forholdene i 2002, viser tabellen ikke nogen postiv sammenhæng mellem uddannelse og indkomst op til det højeste uddannelsesniveau, dvs. selvstændige med LVU, som viser en markant indkomstforhøjelse. Det ser ud til at uddannelser der er taget i Danmark, samlet set, er en smule mere indbringende, hvis man er selvstændig med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien. Indkomstforskellen mellem de selvstændige og lønmodtagerne er stadig til stede i 2002, og giver sig til udtryk ved at lønmodtageren tjener mest, men denne forskel er skrumpet meget ind og udgør knap 6.000 kr. årligt. For forholdet mellem selvstændiges og lediges indkomst, er forskellen blevet større i 2002. Samlet set er gennemsnittet for selvstændiges bruttoindkomst knap 100.000 kr. mindre end for selvstændige med national oprinde lse i Danmark.

Page 119: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

119

Tabel 46: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=12.348) og 2002 (n=13.715) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Bosnien-Herzegovina 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 16.734,00 1 62.438,42 105 36.667,75 60 20.426,31 111 37.105,39 64 39.339,88 341 Udl. 80.454,17 6 148.528,50 570 92.865,29 1.861 38.469,55 99 80.615,15 1.004 96.811,41 3.540 Grundskole/HF/Studentereksamen

71.351,29 7 135.136,71 675 91.110,03 1.921 28.932,41 210 78.007,82 1.068 91.761,73 3.881 DK 127.076,89 9 103.883,00 1 45.086,67 3 35.730,00 1 101.326,07 14 Udl. 101.674,00 12 162.170,14 977 97.553,28 2.351 50.890,16 39 91.901,58 1.119 109.788,94 4.498 Erhvervsfaglig uddannelse

101.674,00 12 161.849,81 986 97.555,97 2.352 50.475,62 42 91.851,43 1.120 109.762,68 4.512 DK 102.693,00 1 102.693,00 1 Udl. 85.308,40 5 155.783,85 129 100.347,39 311 72.633,00 3 93.681,01 153 110.285,84 601 Kortere videregående uddannelse

85.308,40 5 155.783,85 129 100.354,91 312 72.633,00 3 93.681,01 153 110.273,23 602 DK 191.023,75 4 115.932,00 1 176.005,40 5 Udl. 94.439,00 1 162.273,25 180 101.333,15 447 82.560,50 4 95.753,08 194 113.203,25 826

Mellemlang videregående uddannelse

94.439,00 1 162.898,26 184 101.365,73 448 82.560,50 4 95.753,08 194 113.581,12 831 DK 298.778,75 4 66.686,00 1 252.360,20 5 Udl. 73.001,67 3 198.030,11 103 102.654,98 270 80.552,00 1 99.667,89 141 120.592,04 518 Lang videregående uddannelse 73.001,67 3 201.796,42 107 102.522,25 271 80.552,00 1 99.667,89 141 121.851,77 523

Uoplyst Udl. 58.511,00 2 124.332,02 209 83.766,77 788 47.366,29 42 68.881,07 958 80.084,08 1.999 DK 16.734,00 1 79.171,61 122 40.457,17 64 21.075,26 114 37.084,23 65 46.661,16 366 Udl. 88.269,69 29 156.268,11 2.168 94.956,71 6.028 44.740,85 188 83.139,82 3.569 101.726,38 11.982 I alt

85.885,17 30 152.160,79 2.290 94.384,17 6.092 35.807,48 302 82.316,04 3.634 100.094,22 12.348

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 168.772,83 6 112.371,86 883 88.089,52 155 43.570,98 442 67.847,68 173 87.333,87 1.659 Udl. 181.129,00 23 210.718,71 1.336 115.684,07 928 62.419,18 28 104.402,12 1.078 149.523,78 3.393 Grundskole/HF/Studentereksamen 178.572,55 29 171.583,84 2.219 111.734,71 1.083 44.693,85 470 99.347,03 1.251 129.101,56 5.052 DK 229.504,00 3 192.575,62 637 141.672,61 106 71.959,56 61 123.231,98 57 173.368,33 864 Udl. 152.596,33 46 224.903,65 2.163 120.153,50 939 75.017,89 26 106.650,24 1.132 169.296,03 4.306 Erhvervsfaglig uddannelse 157.304,96 49 217.549,03 2.800 122.336,30 1.045 72.873,54 87 107.445,16 1.189 169.976,58 5.170 DK 228.023,00 1 235.480,87 93 130.926,84 19 42.263,67 3 146.174,77 13 206.530,36 129 Udl. 201.482,00 8 227.955,37 255 129.355,35 115 92.128,00 5 110.133,74 151 171.736,28 534 Kortere videregående uddannelse 204.431,00 9 229.966,49 348 129.578,17 134 73.428,88 8 112.990,65 164 178.506,17 663 DK 18.559,00 1 240.227,47 169 170.479,10 21 42.330,00 1 137.403,40 5 228.052,84 197 Udl. 161.674,29 7 233.713,41 374 120.615,90 159 80.757,33 6 113.692,45 186 176.707,38 732

Mellemlang videregående uddannelse

143.784,88 8 235.740,80 543 126.433,28 180 75.267,71 7 114.313,15 191 187.595,49 929 DK 252.656,18 49 113.725,08 13 57.165,31 16 99.800,27 15 174.948,69 93 Udl. 257.652,60 5 277.199,95 223 117.397,71 98 120.871,00 1 104.348,61 126 193.990,34 453 Lang videregående uddannelse

257.652,60 5 272.778,46 272 116.967,58 111 60.912,71 17 103.864,74 141 190.746,98 546 Uoplyst Udl. 63.258,00 4 202.570,65 316 101.970,42 295 46.557,50 10 78.131,29 730 112.064,98 1.355

DK 177.066,45 11 162.082,65 1.831 115.341,62 314 47.288,09 523 86.867,55 263 130.019,09 2.942 Udl. 166.346,98 93 222.702,41 4.667 116.739,94 2.534 68.813,58 76 100.274,55 3.403 157.533,24 10.773 I alt 167.480,77 104 205.621,03 6.498 116.585,77 2.848 50.019,21 599 99.312,73 3.666 151.631,19 13.715

Page 120: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

120

Hvad forholdet mellem uddanne lse og indkomst erhvervet ved selverhverv angår, er der heller ikke blandt personer med national oprindelse i Bosnien-Herzegovina nogen positiv sammenhæng at spore til fordel for højere uddannelsesniveau. Der var ingen selvstændige med oprindelse i Bosnien i 1997-populationen, der havde taget sin uddannelse i Danmark. Herudover ses det, at personer på specifikke uddannelsesniveauer der var lønmodtagere, havde indkomster der både var næsten det dobbelte og det tre-dobbelte af den selvstændiges indkomst med tilsvarende uddannelser (eksempelvis blandt personer med LVU’er). 1997-tabellen viser også, at den gennemsnitlige selvstændiges indkomst lå langt under en arbejdsløs tilsvarende årlige bruttoindkomst (ca. 9.000,-). I forhold til en indfødt selvstændigs indkomst, havde den gennemsnitlige selvstændige med national oprindelse i Bosnien-Herzegovina en indkomst der var mange gange mindre. Ser man på forholdene i 2002 ser det ud til at der er kommet en større postiv sammenhæng mellem uddannelse og indkomst erhvervet ved selverhverv, uden dog at denne er entydig positiv imellem alle uddannelsestrinene. Der kan herudover, bl.a. på grund af meget små tal i specifikke celler, ikke konstateres noget entydigt i forhold til sammenhængen mellem uddannelser taget i Danmark og i udlandet (hjemlandet). Samlet set er den gennemsnitlige indkomst for alle selvstændige næsten fordoblet i 2002, og den indkomstmæssige afstand mellem selvstændige og arbejdsløse er blevet væsentligt større til fordel for de selvstændige. Tilsvarende er afstanden til den gennemsnitlige lønmodtagers årlige bruttoindkomst formindsket væsentligt.

Page 121: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

121

Tabel 47: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=1.127) og 2002 (n=3.319) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med oprindelse i et land i Det tidl. Jugosl. undt. Bosnien-Herzegovina 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 74.512,00 1 152.469,45 53 96.580,64 11 20.318,33 6 74.527,06 34 113.082,00 105 Udl. 177.498,60 5 168.019,26 139 96.906,68 76 96.858,00 1 31.045,63 114 105.203,40 335 Grundskole/HF/Studentereksamen

160.334,17 6 163.726,87 192 96.865,46 87 31.252,57 7 41.034,60 148 107.083,52 440 DK 360.304,00 1 238.332,68 34 132.492,75 4 107.826,80 5 216.652,73 44 Udl. 129.928,50 6 175.927,32 154 106.523,45 76 41.533,00 4 35.511,06 111 114.176,70 351 Erhvervsfaglig uddannelse

162.839,29 7 187.213,40 188 107.821,91 80 41.533,00 4 38.628,12 116 125.591,75 395 DK 206.205,00 2 206.205,00 2 Udl. 615.557,00 1 156.149,05 20 89.717,84 13 68.897,92 13 123.415,81 47 Kortere videregående uddannelse

615.557,00 1 160.699,59 22 89.717,84 13 68.897,92 13 126.794,96 49 DK 219.412,00 1 279.203,25 8 128.191,50 2 227.548,00 1 244.747,42 12 Udl. 169.689,11 27 97.548,38 13 3,00 1 40.827,48 19 110.424,34 60

Mellemlang videregående uddannelse

219.412,00 1 194.720,92 35 101.634,13 15 3,00 1 50.163,50 20 132.811,52 72 DK 243.786,43 7 88.272,50 2 129.816,00 1 201.286,60 10 Udl. 22.312,50 2 171.101,57 23 97.347,34 6 53.864,00 1 58.014,64 11 122.234,19 43 Lang videregående uddannelse 22.312,50 2 188.061,37 30 95.078,63 8 53.864,00 1 63.998,08 12 137.149,74 53

Uoplyst Udl. 15.026,00 1 143.688,81 27 99.316,83 18 48.411,00 2 27.675,31 70 65.393,39 118 DK 218.076,00 3 197.468,59 104 106.594,00 19 20.318,33 6 83.668,73 41 154.731,65 173 Udl. 156.151,47 15 169.146,17 390 100.331,38 202 45.964,33 9 34.697,51 338 105.574,06 954 I alt

166.472,22 18 175.108,78 494 100.869,79 221 35.705,93 15 39.995,19 379 113.119,99 1.127

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 269.824,50 2 161.452,90 182 80.565,85 32 51.429,96 27 88.888,63 56 129.995,17 299 Udl. 177.964,35 17 217.025,26 411 114.907,61 170 70.602,67 3 90.467,18 400 148.007,74 1.001 Grundskole/HF/Studentereksamen 187.633,84 19 199.969,33 593 109.467,33 202 53.347,23 30 90.273,32 456 143.864,85 1.300 DK 257.971,40 5 237.501,07 120 153.068,36 11 43.480,00 5 117.210,47 15 214.418,55 156 Udl. 153.691,30 20 229.809,11 361 132.477,77 111 23.677,00 2 94.814,45 211 171.337,80 705 Erhvervsfaglig uddannelse 174.547,32 25 231.728,10 481 134.334,30 122 37.822,00 7 96.300,91 226 179.143,37 861 DK 595.343,00 1 236.215,31 13 126.631,33 3 199.691,00 1 235.873,72 18 Udl. 187.970,67 3 223.364,47 34 141.168,64 14 62.608,67 3 108.481,24 33 159.797,38 87 Kortere videregående uddannelse 289.813,75 4 226.918,96 47 138.603,24 17 62.608,67 3 111.163,88 34 172.839,04 105 DK 278.539,50 2 304.777,94 16 150.542,00 1 293.898,32 19 Udl. 184.394,00 1 243.929,81 69 158.300,31 13 16.960,67 3 113.235,88 25 197.794,90 111

Mellemlang videregående uddannelse

247.157,67 3 255.383,58 85 158.300,31 13 16.960,67 3 114.670,73 26 211.840,79 130 DK 304.627,63 16 194.887,00 1 55.359,00 3 151.923,00 2 251.766,00 22 Udl. 194.542,00 1 263.427,82 38 139.861,00 10 50.772,00 1 114.902,95 21 198.128,78 71 Lang videregående uddannelse

194.542,00 1 275.635,17 54 144.863,36 11 54.212,25 4 118.122,09 23 210.817,15 93 Uoplyst Udl. 144.211,67 12 177.572,45 247 96.927,05 84 14.993,14 14 69.333,14 473 104.502,75 830

DK 298.192,80 10 203.763,24 347 102.907,24 47 50.631,03 35 98.533,32 75 170.596,30 514 Udl. 162.455,70 54 215.909,20 1.160 118.940,48 402 29.174,84 26 84.102,35 1.163 144.602,83 2.805 I alt 183.664,63 64 213.112,49 1.507 117.262,17 449 41.485,77 61 84.976,60 1.238 148.628,33 3.319

Page 122: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

122

I forhold til tabellens oplysninger om om personer fra Lande i det tidligere Jugoslavien (ekskl. Bosnien-Herzegovina) i 1997 er det - grundet det meget beskedne antal selvstændige, og det endnu mere beskedne faktiske udfald i specifikke celler - svært at pege på nogle mønstre. Tabellen for 2002 viser dog en manglende positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst. Ligesom for de andre nationale oprindelseslandegrupper er det også her konstaterbart, at lønmodtagere har væsentlig højere årlige bruttoindkomster, end selvstændige. Det ser også ud til, at selvstændige der har taget deres uddanne lse i Danmark har større indkomster end selvstændige med den tilsvarende uddannelse taget i udlandet. Der er en relativt stor indkomstforskel mellem selvstændige og arbejdsløse til de selvstændiges fordel.

Page 123: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

123

Tabel 48: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=5.205) og 2002 (n=5.997) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Sri Lanka 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 55.202,67 3 122.141,14 237 85.155,51 77 30.685,20 120 67.218,45 91 86.115,79 528 Udl. 115.511,25 20 182.531,71 875 106.974,07 722 54.459,50 4 74.796,16 519 130.045,70 2.140 Grundskole/HF/Studentereksamen

107.644,92 23 169.660,69 1.112 104.871,41 799 31.452,12 124 73.665,72 610 121.351,92 2.668 DK 231.852,00 10 197.660,27 204 129.836,24 45 48.277,36 11 107.979,52 23 175.762,55 293 Udl. 91.335,25 8 191.253,30 356 110.840,74 274 66.053,00 6 75.662,85 171 138.063,66 815 Erhvervsfaglig uddannelse

169.400,11 18 193.587,27 560 113.520,36 319 54.551,12 17 79.494,21 194 148.032,77 1.108 DK 119.276,50 2 187.372,50 20 188.365,00 3 142.982,00 1 113.134,33 6 167.902,69 32 Udl. 57.335,67 3 180.445,09 95 105.884,39 74 62.954,00 1 67.722,10 50 128.245,72 223 Kortere videregående uddannelse

82.112,00 5 181.649,86 115 109.097,92 77 102.968,00 2 72.587,70 56 133.222,28 255 DK 661.317,00 1 215.158,00 30 150.913,00 3 121.475,50 4 211.965,74 38 Udl. 122.271,60 5 176.500,01 71 93.521,97 86 67.461,04 52 115.391,23 214

Mellemlang videregående uddannelse

212.112,50 6 187.982,58 101 95.456,49 89 71.319,22 56 129.954,05 252 DK 134.879,00 1 316.134,25 4 113.887,00 1 42.876,00 1 79.472,00 2 190.569,22 9 Udl. 290.652,50 2 164.901,83 29 120.741,48 21 48.838,00 1 63.027,12 17 128.847,54 70 Lang videregående uddannelse 238.728,00 3 183.233,03 33 120.429,91 22 45.857,00 2 64.758,16 19 135.879,13 79

Uoplyst Udl. 62.530,42 12 182.405,56 394 115.489,61 219 79.980,43 7 79.701,32 211 136.758,27 843 DK 206.992,76 17 163.104,79 495 104.894,00 129 33.076,19 133 78.762,38 126 124.566,96 900 Udl. 103.118,84 50 183.585,25 1.820 108.389,52 1.396 67.674,26 19 75.039,29 1.020 132.036,88 4.305 I alt

129.474,91 67 179.206,05 2.315 108.093,84 1.525 37.400,95 152 75.448,63 1.146 130.745,25 5.205

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 141.644,32 16 139.792,67 488 105.548,07 91 45.860,79 186 77.842,75 102 109.354,56 883 Udl. 123.297,82 54 224.579,39 1.222 126.827,40 422 93.303,89 9 93.688,62 566 170.911,90 2.273 Grundskole/HF/Studentereksamen 127.491,30 70 200.382,94 1.710 123.052,70 513 48.050,47 195 91.269,04 668 153.689,11 3.156 DK 225.802,05 18 233.422,45 431 147.893,56 57 64.970,89 34 130.871,82 39 207.966,25 579 Udl. 162.164,12 17 232.660,67 455 134.676,16 155 102.801,00 2 103.455,98 166 184.744,02 795 Erhvervsfaglig uddannelse 194.892,20 35 233.031,24 886 138.229,89 212 67.072,56 36 108.671,68 205 194.529,80 1.374 DK 82.440,25 4 264.403,00 37 190.214,00 4 53.497,00 1 106.458,40 10 214.135,87 56 Udl. 79.279,00 3 223.522,65 120 128.159,25 40 99.637,60 55 172.784,37 218 Kortere videregående uddannelse 81.085,43 7 233.156,87 157 133.800,59 44 53.497,00 1 100.686,95 65 181.235,77 274 DK 393.340,67 3 276.029,89 53 139.587,75 4 156.885,00 11 254.840,73 71 Udl. 174.157,00 5 221.177,76 101 116.825,09 45 69.956,50 2 97.913,21 57 162.799,21 210

Mellemlang videregående uddannelse

256.350,88 8 240.055,44 154 118.683,26 49 69.956,50 2 107.452,76 68 186.055,25 281 DK 339.255,00 8 134.433,00 5 53.862,00 2 93.440,67 3 209.680,61 18 Udl. 481.956,00 2 218.238,37 38 163.090,77 13 2.585,00 1 97.722,84 19 181.321,49 73 Lang videregående uddannelse

481.956,00 2 239.284,74 46 155.130,28 18 36.769,67 3 97.138,91 22 186.930,99 91 Uoplyst Udl. 146.350,32 28 222.661,65 400 134.137,36 114 18.083,40 5 57.889,45 274 151.530,15 821

DK 191.232,42 41 192.674,96 1.017 124.386,21 161 48.880,44 223 97.664,26 165 156.087,17 1.607 Udl. 142.983,62 109 225.520,55 2.336 129.520,03 789 67.276,42 19 87.054,54 1.137 169.670,11 4.390 I alt 156.171,63 150 215.558,14 3.353 128.649,98 950 50.324,76 242 88.399,09 1.302 166.030,33 5.997

Page 124: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

124

Ser man på selvstændige med national oprindelse i Sri Lanka (Tabel 48) ser det ud til, at der samlet set er en særdeles positiv (og mønsterbrydende) sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst ved selverhverv. Der er herudover store indkomstforskelle mellem personer der har taget deres uddannelser i Danmark og i udlandet (hvis man ser bort fra specifikke uddannelsesniveauer, navnlig personer med MVU’er og LVU’er, der kun indenholder beskedne faktiske tal). Denne forskel ser ud til at være blevet noget mindre i 2002, men der er stadigvæk relativt få personer i specifikke uddannelseskategorier til, at der kan spores noget entydigt. Det er i 2002 stadigvæk sådan, at lønmodtagerne får væsentligt mere i lønningsposen end de selvstændige, indkomstforskellen er dog blevet en smule mindre. Forskellen på den selvstændiges og den arbejdsløses indkomst har ikke ændret sig væsentligt; der er stadigvæk lidt at høste ved at skifte fra arbejdsløs til selvstændig. Dvs. knap 30.000,- i forhold til 1997, hvor den gennemsnitlige gevinst kun udgjorde godt 20.000,-.

Page 125: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

125

Tabel 49: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=6.318) og 2002 (n=13.639) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Irak 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 63.822,43 7 104.386,24 94 75.235,39 99 28.306,96 104 48.474,84 92 63.411,56 396 Udl. 99.650,55 83 168.003,72 187 97.955,76 1.210 53.744,39 13 68.279,78 828 92.825,72 2.321 Grundskole/HF/Studentereksamen

96.863,92 90 146.722,43 281 96.237,41 1.309 31.133,34 117 66.299,29 920 88.538,64 2.717 DK 64.181,89 9 215.929,18 50 130.531,84 19 42.877,00 2 111.205,83 17 163.200,56 97 Udl. 94.559,55 56 181.804,97 110 101.289,11 463 52.728,89 9 75.267,37 372 99.668,08 1.010 Erhvervsfaglig uddannelse

90.353,42 65 192.468,79 160 102.441,83 482 50.937,64 11 76.837,95 389 105.235,06 1.107 DK 170.493,75 4 196.446,88 16 122.051,40 23 137.011,40 5 152.445,09 48 Udl. 94.451,43 14 189.348,97 30 102.029,42 137 112.974,00 1 74.225,35 148 97.209,53 330 Kortere videregående uddannelse

111.349,72 18 191.817,81 46 104.907,58 160 112.974,00 1 76.277,18 153 104.223,57 378 DK 214.945,92 35 122.155,44 9 107.560,80 5 186.945,10 49 Udl. 128.125,11 26 217.311,45 86 99.789,19 257 78.740,00 4 75.400,30 217 109.055,40 590

Mellemlang videregående uddannelse

128.125,11 26 216.627,21 121 100.545,94 266 78.740,00 4 76.124,64 222 115.028,16 639 DK 204.874,00 1 312.293,89 18 140.781,40 5 117.142,20 5 245.371,79 29 Udl. 118.220,93 42 267.961,80 79 103.906,66 200 89.487,00 1 86.520,01 166 125.752,87 488 Lang videregående uddannelse 120.236,12 43 276.188,37 97 104.806,04 205 89.487,00 1 87.415,39 171 132.462,64 517

Uoplyst Udl. 85.295,05 22 163.546,81 122 101.432,16 395 43.233,25 8 65.416,59 413 92.976,90 960 DK 91.011,57 21 173.222,13 213 93.799,34 155 28.581,87 106 65.796,43 124 104.256,68 619 Udl. 103.134,46 243 190.400,96 614 99.885,13 2.662 56.570,11 36 71.484,01 2.144 98.817,39 5.699 I alt

102.170,14 264 185.976,42 827 99.550,27 2.817 35.677,48 142 71.173,05 2.268 99.350,30 6.318

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 94.097,82 54 116.036,41 396 82.522,24 278 36.310,19 242 62.821,69 259 80.578,33 1.229 Udl. 121.807,41 217 191.342,71 672 118.620,27 1.720 68.752,33 27 108.926,57 2.140 124.371,97 4.776 Grundskole/HF/Studentereksamen 116.285,94 271 163.420,15 1.068 113.597,62 1.998 39.566,46 269 103.949,01 2.399 115.409,04 6.005 DK 164.553,50 18 216.788,54 147 132.104,63 35 64.821,27 11 151.956,78 32 185.305,32 243 Udl. 129.352,16 109 203.177,96 326 121.088,09 560 63.052,88 8 113.616,70 666 134.402,56 1.669 Erhvervsfaglig uddannelse 134.341,33 127 207.407,89 473 121.736,12 595 64.076,68 19 115.374,41 698 140.871,90 1.912 DK 83.971,33 3 289.390,96 46 153.559,40 15 94.169,67 3 122.421,54 11 224.313,27 78 Udl. 137.385,37 30 236.758,81 85 120.027,48 178 50.772,00 1 106.002,18 212 134.652,54 506 Kortere videregående uddannelse 132.529,55 33 255.240,33 131 122.633,59 193 83.320,25 4 106.812,11 223 146.627,78 584 DK 159.359,33 3 292.176,40 73 154.087,23 13 80.501,00 4 130.161,91 11 245.806,48 104 Udl. 145.406,11 66 245.066,71 209 118.102,11 302 121.018,40 5 110.803,76 435 142.858,71 1.017

Mellemlang videregående uddannelse

146.012,77 69 257.261,77 282 119.587,21 315 103.010,67 9 111.281,20 446 152.409,62 1.121 DK 192.929,00 3 340.259,92 36 183.059,62 13 36.920,67 3 158.837,17 12 257.085,48 67 Udl. 185.259,56 53 294.775,99 171 127.108,19 206 97.020,00 4 110.416,58 275 165.250,18 709 Lang videregående uddannelse

185.670,43 56 302.686,24 207 130.429,51 219 71.263,14 7 112.441,13 287 173.179,26 776 Uoplyst Udl. 114.388,21 61 175.232,47 274 105.209,75 683 31.149,63 40 78.807,97 2.183 92.605,19 3.241

DK 115.457,09 81 178.665,55 698 96.754,65 354 38.841,73 263 79.439,69 325 118.736,20 1.721 Udl. 132.549,25 536 209.891,85 1.737 116.993,82 3.649 54.713,71 85 98.434,45 5.911 121.583,80 11.918 I alt 130.305,38 617 200.940,74 2.435 115.204,00 4.003 42.718,50 348 97.444,50 6.236 121.224,48 13.639

Page 126: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

126

Ser man på de tilsvarende fordelinger for personer der har deres nationale oprindelse i Irak, er det, ligesom for iranere, mest i øjnefaldende at de selvstændiges gennemsnitlige årlige bruttoindkomst (102.170,-) i 1997 var næsten identisk med hvad den gennemsnitlige arbejdsløse iraker tjente (99.550,-). Også i 2002 udgør denne indkomstforskel en beskeden størrelse. Men den positive sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst er blevet forstærket tydeligt i 2002. Der er sandsynligvis en beskeden positiv sammenhæng mellem uddannelse og indkomst i 1997, men også i 2002 er indkomstforskellene mellem de forskellige uddannelsestrin så små, at det er svært at drage nogle væsentlige konklusioner i den forbindelse. Der er herudover ingen indkomstforskel af betydning, i forhold til om den enkelte selvstændige har taget sin uddannelse i Danmark eller i udlandet. Det ser ud til at de selvstændiges bruttoindkomst haler ind på lønmodtagernes i perioden, men der er stadigvæk en stor forskel på ca. 70.000 kr. til fordel for lønmodtagerne. Ser man på forholdet mellem uddannelsesland og indkomst, ser det ud til at der i 2002 ingen nævneværdig indkomstforskel er, til fordel for personer der har taget deres uddannelser i Danmark. Dog er også tilfældet her det, at langt hovedparten af de selvstændige med videregående uddannelser, har taget deres uddannelser i udlandet (hjemlandet). De selvstændiges indkomstsmæssige forspring i forhold til de arbejdsløse landsmænd er blevet noget større. I 2002 udgør den ca. 15.000,-. Tabel 50 viser lignende fordelinger i forhold til personer af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse.

Page 127: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

127

Tabel 50: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=8.650) og 2002 (n=10.575) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige statsløse eller personer af palæstinensisk eller libanesisk oprindelse 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 74.914,48 44 109.812,94 272 83.778,51 350 30.469,75 237 61.938,34 293 73.459,11 1.196 Udl. 84.029,73 180 168.609,56 300 105.060,68 2.434 50.804,54 11 88.059,29 895 104.920,90 3.820 Grundskole/HF/Studentereksamen

82.239,23 224 140.650,33 572 102.385,12 2.784 31.371,70 248 81.617,00 1.188 97.419,25 5.016 DK 109.673,85 26 170.556,54 118 117.846,08 85 51.251,00 17 103.655,26 42 132.704,50 288 Udl. 129.865,64 55 180.913,15 111 106.930,16 526 54.414,50 2 86.719,16 196 113.005,64 890 Erhvervsfaglig uddannelse

123.384,32 81 175.576,56 229 108.448,74 611 51.584,00 19 89.707,88 238 117.821,66 1.178 DK 105.116,33 3 178.014,65 20 118.127,29 21 76.448,40 5 137.521,57 49 Udl. 113.579,67 9 151.238,45 35 103.690,78 130 89.042,45 69 106.746,06 243 Kortere videregående uddannelse

111.463,83 12 160.975,25 55 105.698,50 151 88.191,50 74 111.910,44 292 DK 137.028,25 4 226.876,82 39 131.969,84 18 120.005,00 2 190.663,11 63 Udl. 101.749,68 19 196.996,83 24 102.908,97 91 102.007,00 2 88.555,77 48 111.307,47 184

Mellemlang videregående uddannelse

107.885,09 23 215.493,97 63 107.708,01 109 102.007,00 2 89.813,74 50 131.547,98 247 DK 283.848,38 32 106.060,14 7 19.605,00 2 102.717,00 4 228.347,71 45 Udl. 92.181,46 13 224.524,05 21 111.793,14 91 84.911,86 42 117.681,66 167 Lang videregående uddannelse 92.181,46 13 260.342,51 53 111.383,64 98 19.605,00 2 86.460,13 46 141.172,10 212

Uoplyst Udl. 98.103,74 119 171.110,27 226 103.043,96 863 71.635,07 14 81.778,33 483 105.439,31 1.705 DK 91.054,79 77 148.620,43 481 93.426,08 481 31.764,87 256 68.019,00 346 94.516,74 1.641 Udl. 96.445,89 395 173.042,43 717 104.935,33 4.135 64.640,83 29 86.133,79 1.733 106.608,59 7.009 I alt

95.566,41 472 163.236,94 1.198 103.736,04 4.616 35.110,15 285 83.119,01 2.079 104.314,63 8.650

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 99.417,86 88 133.592,79 764 102.010,96 679 44.525,16 303 75.661,15 461 99.542,49 2.295 Udl. 128.531,22 190 201.727,31 483 121.594,46 2.016 91.746,94 17 95.977,92 1.396 122.509,64 4.102 Grundskole/HF/Studentereksamen 119.315,48 278 159.983,31 1.247 116.660,43 2.695 47.033,82 320 90.934,29 1.857 114.269,90 6.397 DK 163.159,30 40 208.038,59 319 142.548,77 132 54.358,20 25 113.444,38 84 170.992,34 600 Udl. 147.677,70 58 218.236,24 143 122.736,56 429 80.499,25 4 95.988,02 312 129.701,20 946 Erhvervsfaglig uddannelse 153.996,72 98 211.195,00 462 127.398,26 561 57.963,86 29 99.690,89 396 145.726,22 1.546 DK 156.575,00 2 272.274,29 38 134.932,72 14 55.118,00 1 120.430,56 16 204.656,87 71 Udl. 130.541,10 10 191.754,89 45 126.813,49 104 94.538,01 86 127.564,30 245 Kortere videregående uddannelse 134.880,08 12 228.619,19 83 127.776,79 118 55.118,00 1 98.599,59 102 144.885,73 316 DK 217.604,50 2 293.522,44 90 160.308,67 15 198.206,00 10 266.999,31 117 Udl. 133.508,67 18 226.835,86 35 122.669,74 85 101.507,28 50 137.471,82 188

Mellemlang videregående uddannelse

141.918,25 20 274.850,20 125 128.315,58 100 117.623,73 60 187.159,42 305 DK 115.047,33 3 399.207,93 54 169.079,67 3 25.564,00 3 111.737,86 14 312.345,86 77 Udl. 91.260,22 9 329.565,79 38 124.838,99 74 199.505,00 1 105.471,29 52 162.453,67 174 Lang videregående uddannelse

97.207,00 12 370.442,69 92 126.562,65 77 69.049,25 4 106.800,56 66 208.436,53 251 Uoplyst Udl. 134.316,53 102 206.424,68 266 116.473,13 656 67.926,20 10 73.310,53 726 113.021,78 1.760

DK 121.249,22 135 179.248,91 1.265 110.181,26 843 45.126,17 332 85.269,06 585 126.856,21 3.160 Udl. 132.342,20 387 210.537,39 1.010 121.001,31 3.364 86.264,44 32 89.949,29 2.622 122.658,81 7.415 I alt 129.473,33 522 193.139,62 2.275 118.833,18 4.207 48.742,72 364 89.095,55 3.207 123.913,07 10.575

Page 128: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

128

Der var en negativ sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst for denne nationale oprindelseslandegruppe i 1997. Herudover kan man konstatere at gennemsnitsindkomsten for hele populationen af selvstændige med national oprindelse som statsløse, i Palæstina eller Libanon er væsentligt lavere, end for de andre nationale oprindelseslandegrupper (95. 566,-). Hvilket også ligger et godt stykke under den gennemsnitlige arbejdsløses årlige bruttoindkomst. Desuden har lønmodtageren med det samme uddannelsesniveau oftest en indkomst, der er i nærheden af det dobbelt af den selvstændiges. Ser man på oplysningerne for 2002, så kan man konstatere, at den samme negative sammenhæng mellem uddannelse og indkomst, dog i nogen mindre grad end tidligere, gør sig gældende. Der synes ydermere ikke at være nævneværdig forskelle i indkomst i forhold til om uddannelsen er taget i Danmark eller i udlandet. De selvstændiges gennemsnitlige bruttoindkomst i 2002 er kun en smule større (ca. 10.000,-), end en arbejdsløs’ indkomst. Også afstanden mellem den selvstændiges indkomst og lønmodtagerens er blevet en smule mindre, men lønmodtageren tjener stadig ca. 60.000,- mere i gennemsnit. Lønmodtageren med MVU og LVU er væsentlig bedre stillet end en selvstændige med tilsvarende uddannelsesniveau. I Tabel 51 ses en national oprindelseslandegruppe , som i væsentligt lavere grad har etableret sig som selverhvervende.

Page 129: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

129

Tabel 51: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=6.253) og 2002 (n=8.588) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Somalia 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 322.726,00 1 126.374,39 87 62.610,70 185 25.298,09 76 50.114,30 163 64.436,65 512 Udl. 118.160,36 11 154.781,67 132 95.949,64 1.412 45.642,95 18 69.561,11 812 89.944,25 2.385 Grundskole/HF/Studentereksamen

135.207,50 12 143.496,59 219 92.087,58 1.597 29.193,91 94 66.310,00 975 85.436,17 2.897 DK 244.498,00 1 188.885,55 20 111.432,66 15 79.374,00 1 139.444,14 7 153.390,50 44 Udl. 36.400,33 3 176.142,53 56 101.155,83 440 72.273,00 1 77.039,78 248 98.475,78 748 Erhvervsfaglig uddannelse

88.424,75 4 179.495,96 76 101.494,63 455 75.823,50 2 78.752,84 255 101.526,60 792 DK 141.482,00 1 195.641,50 2 107.137,00 1 0,00 1 99.778,00 1 123.280,00 6 Udl. 307.604,00 1 162.177,61 23 99.827,88 111 69.373,95 75 96.769,67 210 Kortere videregående uddannelse

224.543,00 2 164.854,72 25 99.893,14 112 0,00 1 69.774,00 76 97.506,07 216 DK 261.707,20 5 110.436,50 2 79.281,67 3 176.725,40 10 Udl. 112.276,00 1 176.522,43 35 100.424,20 192 58.222,00 1 74.543,50 99 100.640,35 328

Mellemlang videregående uddannelse

112.276,00 1 187.170,53 40 100.527,42 194 58.222,00 1 74.682,85 102 102.891,39 338 DK 179.269,80 5 118.047,00 1 169.066,00 6 Udl. 204.518,00 1 166.439,62 16 102.922,52 114 82.887,57 75 101.054,79 206 Lang videregående uddannelse 204.518,00 1 169.494,43 21 102.922,52 114 83.350,20 76 102.979,64 212

Uoplyst Udl. 92.151,83 6 149.397,51 127 94.746,08 928 73.202,87 15 65.904,31 722 86.836,32 1.798 DK 236.235,33 3 145.953,37 119 66.908,77 203 25.667,04 78 54.859,48 175 74.847,88 578 Udl. 112.446,69 23 158.971,85 389 96.968,82 3.197 58.574,60 35 69.902,42 2.031 91.358,16 5.675 I alt

126.730,00 26 155.922,25 508 95.174,06 3.400 35.859,65 113 68.709,08 2.206 89.832,03 6.253

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 98.483,50 2 132.671,14 339 86.084,17 374 42.080,98 166 61.940,94 372 85.710,64 1.253 Udl. 184.095,33 9 189.404,91 445 118.367,80 1.580 93.471,53 19 105.923,26 1.092 124.135,88 3.145 Grundskole/HF/Studentereksamen 168.529,55 11 164.873,34 784 112.188,64 1.954 47.358,93 185 94.747,43 1.464 113.188,44 4.398 DK 204.215,33 3 203.327,80 87 130.450,76 38 80.653,67 9 115.610,36 25 165.897,75 162 Udl. 211.833,50 2 200.087,53 148 121.710,61 411 60.782,00 3 113.229,27 227 133.938,15 791 Erhvervsfaglig uddannelse 207.262,60 5 201.287,12 235 122.450,31 449 75.685,75 12 113.465,49 252 139.370,94 953 DK 586.693,00 1 221.601,39 13 129.014,50 6 50.772,00 1 134.894,50 2 198.354,74 23 Udl. 205.088,98 48 121.656,88 112 99.583,00 1 116.659,53 59 138.419,71 220 Kortere videregående uddannelse 586.693,00 1 208.608,02 61 122.031,00 118 75.177,50 2 117.257,39 61 144.092,58 243 DK 241.100,00 1 264.308,92 12 128.151,60 5 55.479,00 2 145.310,50 2 202.506,55 22 Udl. 60.065,00 1 193.414,94 79 119.596,56 145 52.816,83 6 119.515,92 83 136.681,75 314

Mellemlang videregående uddannelse

150.582,50 2 202.763,59 91 119.881,73 150 53.482,38 8 120.122,85 85 140.991,70 336 DK 311.719,13 8 139.584,25 4 132.237,50 2 150.134,00 6 210.868,45 20 Udl. 229.181,71 38 118.397,87 109 50.772,00 1 110.714,61 54 136.849,67 202 Lang videregående uddannelse

243.536,04 46 119.147,83 113 105.082,33 3 114.656,55 60 143.518,03 222 Uoplyst Udl. 202.427,67 3 181.310,41 216 109.144,01 928 34.598,33 21 75.168,57 1.268 97.330,17 2.436

DK 233.915,14 7 155.144,47 459 91.629,49 427 45.208,51 180 67.305,91 407 99.665,91 1.480 Udl. 183.191,53 15 191.883,10 974 116.347,72 3.285 61.806,39 51 93.232,60 2.783 117.397,68 7.108 I alt 199.330,86 22 180.115,46 1.433 113.504,33 3.712 48.872,98 231 89.924,71 3.190 114.341,90 8.588

Page 130: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

130

Det mest iøjnefaldende ved personer med national oprindelse i Somalia er, at antallet af de selvstændig er gået ned ( fra 26 i 1997 til 22 i 2002) selvom populationen i sin helhed er steget. Dette bør give anledning til yderligere granskning af hvad der forårsager denne negative tendens. Det er endvidere, ligesom i tilfældet med folk fra Bosnien-Herzegovina og på grund af den beskedne population, svært at beskrive et egentligt mønster. Kun ca. halvdelen af de selvstændige i denne nationale oprindelseslandegruppe havde i 1997 en VU, hvad enten denne var medbragt eller taget i Danmark. Nogenlunde samme fordeling er gældende i 2002. Det ses dog først og fremmest, at indkomstforskellen mellem de få selvstændige der er, og den noget større gruppe af lønmodtagere, er væsentligt mindre end tilfældet er for de øvrige nationale oprindelseslandegrupper. Dernæst at gennemsnitsindkomsten for de (få) selvstændige i 2002 overstiger gennemsnitsindkomsten for lønmodtagerne! Den selvstændiges indkomst er i gennemsnit større, end andre nationale oprindelseslandegruppers (ekskl. den danske). Alt andet lige burde dette betyde større motivation til at etablere sig som selvstændig, selvom tallene i tabellerne viser at det modsatte er tilfældet! i 1997 var der ingen postiv sammenhæng at spore mellem uddannelse og indkomst ved selverhverv, og billedet er det samme i 2002. Der er heller ingen betydelig indkomstforskel der kan begrundes med om uddannelsen er taget i Danmark eller i udlandet. Som nævnt før er det, på baggrund af det lille antal af selvstændige i populationen, svært at tale om mønster og udvikling, blot forbliver der et ubesvaret spørgsmål; hvorfor er iværksætter-trenden ikke slået igennem hos denne befolkningsgruppe? I modsætning til somalierne har afghanere så godt som fastholdt, den samme andel selvstændige af hele populationen. Tabel 52 viser forholdene for denne befolkningsgruppe.

Page 131: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

131

Tabel 52: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=1.199) og 2002 (n=4.585) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Afghanistan 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 121.369,33 3 82.379,89 46 57.733,69 32 32.245,58 45 44.146,30 33 56.031,07 159 Udl. 104.711,29 14 153.746,28 35 97.525,57 151 38.611,50 4 72.257,41 159 91.506,37 363 Grundskole/HF/Studentereksamen

107.650,94 17 113.217,22 81 90.567,43 183 32.765,24 49 67.425,81 192 80.700,68 522 DK 128.251,00 3 192.211,00 11 134.444,00 4 42.492,00 1 123.912,50 2 158.436,52 21 Udl. 972,00 3 165.869,29 17 96.978,99 72 79.076,45 64 95.295,35 156 Erhvervsfaglig uddannelse

64.611,50 6 176.217,82 28 98.950,83 76 42.492,00 1 80.435,12 66 102.786,67 177 DK 156.218,40 5 156.218,40 5 Udl. 71.584,00 4 151.149,45 9 104.699,48 44 70.865,47 57 90.287,63 114 Kortere videregående uddannelse

71.584,00 4 152.959,79 14 104.699,48 44 70.865,47 57 93.057,83 119 DK 196.865,00 1 63.086,00 1 6.332,00 1 88.761,00 3 Udl. 127.096,67 3 194.260,50 8 106.880,18 34 92.160,88 40 108.891,00 85

Mellemlang videregående uddannelse

127.096,67 3 194.549,89 9 105.628,92 35 90.067,49 41 108.204,75 88 DK 244.927,60 5 244.927,60 5 Udl. 39.192,00 2 153.012,25 4 100.773,61 36 75.170,42 48 88.071,81 90 Lang videregående uddannelse 39.192,00 2 204.076,33 9 100.773,61 36 75.170,42 48 96.327,38 95

Uoplyst Udl. 184.486,40 5 163.758,48 21 95.564,19 77 21.444,00 2 73.051,96 93 93.719,81 198 DK 124.810,17 6 119.211,63 68 66.171,35 37 32.468,32 46 47.527,36 36 75.171,61 193 Udl. 101.203,74 31 161.343,66 94 98.878,85 414 32.889,00 6 75.222,56 461 93.553,08 1.006 I alt

105.031,81 37 143.658,61 162 96.195,53 451 32.516,86 52 73.216,47 497 90.594,26 1.199

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 108.322,50 18 110.898,82 204 78.893,56 65 47.874,64 93 56.973,77 93 83.408,35 473 Udl. 135.843,42 45 179.226,24 261 112.801,83 239 78.593,20 10 108.522,24 796 123.627,15 1.351 Grundskole/HF/Studentereksamen 127.980,30 63 149.250,34 465 105.551,71 304 50.857,02 103 103.129,66 889 113.197,60 1.824 DK 292.066,50 4 196.730,34 47 169.315,37 8 52.809,67 6 74.174,50 2 182.601,82 67 Udl. 121.461,45 11 217.503,60 75 123.417,32 75 74.758,14 7 120.293,10 145 143.357,67 313 Erhvervsfaglig uddannelse 166.956,13 15 209.500,79 122 127.841,23 83 64.628,08 13 119.665,63 147 150.277,03 380 DK 104.209,00 1 202.995,60 10 100.929,00 2 80.676,50 2 166.491,73 15 Udl. 126.450,36 11 190.332,53 68 126.522,64 80 111.652,00 4 120.798,85 216 134.550,23 379 Kortere videregående uddannelse 124.596,92 12 191.956,00 78 125.898,40 82 111.652,00 4 120.430,76 218 135.766,28 394 DK 272.827,00 5 135.149,00 1 249.166,00 1 249.778,57 7 Udl. 194.534,60 5 223.858,31 32 122.965,37 35 86.443,00 1 119.758,19 127 138.678,30 200

Mellemlang videregående uddannelse

194.534,60 5 230.475,70 37 123.303,81 36 86.443,00 1 120.769,19 128 142.435,31 207 DK 323.373,14 7 53.147,00 1 289.594,88 8 Udl. 170.140,13 8 249.593,39 44 123.110,34 48 95.458,00 1 117.802,84 152 143.296,50 253 Lang videregående uddannelse

170.140,13 8 259.720,02 51 123.110,34 48 74.302,50 2 117.802,84 152 147.780,75 261 Uoplyst Udl. 219.790,17 12 143.099,94 110 101.787,11 227 43.644,83 18 91.596,73 1.152 97.293,74 1.519

DK 140.099,13 23 137.462,96 273 89.731,72 76 48.223,46 100 59.769,68 98 102.191,32 570 Udl. 150.122,39 92 186.305,08 590 113.148,45 704 66.423,29 41 103.768,74 2.588 118.222,82 4.015 I alt 148.117,74 115 170.854,45 863 110.866,82 780 53.515,61 141 102.163,42 2.686 116.229,81 4.585

Page 132: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

132

Ser man i 1997 efter spor af sammenhæng mellem uddannelse og indkomst ved selverhverv blandt personer med national oprindelse i Afghanistan, så bliver man også her overrasket over en negativ sammenhæng mellem disse størrelser. Indkomstforskellen mellem selvstændige og lønmodtagere var relativt lille , men stadigvæk til lønmodtagerens fordel. Der var kun et beskedent beløb at hente ved at gå fra en tilværelse som arbejdsløs til selvstændig. Der er heller ikke i 2002 kommet nogen positiv sammenhæng mellem uddannelse og indkomst, for så vidt det drejer sig om personer der har slået sig ned som selvstændige. Lønmodtagerens indkomst er stadig større end den selvstændiges, mens en selvstændigs indkomstmæssige forspring i forhold til en arbejdsløs’ med national oprindelse i Afghanistan er øget noget (I 2002 er det 148.118 for selvstændige og 110.867 for arbejdsløse). Der synes at være en indkomstforskel afhængigt af hvor man har taget sin uddannelse, idet personer med uddannelse taget i Danmark præsterer en større gennemsnitlig bruttoindkomst, end personer med uddannelse taget i udlandet (hjemlandet) (man skal dog tage i betragtning, at antallet med uddannelser taget i Danmark er beskedne). I Tabel 53 ses på de tilsvarende fordelinger for Øvrige nationale oprindelser.

Page 133: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

133

Tabel 53: Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 (n=126.772) og 2002 (n=148.731) opdelt efter uddannelsesniveau/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige af øvrig national oprindelse 1997:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 172.846,18 600 173.989,70 7.069 108.878,59 1.775 40.018,13 1.309 91.546,16 5.006 129.295,27 15.759 Udl. 159.062,37 1.185 187.880,12 9.372 111.219,22 3.797 27.263,69 558 61.103,41 5.338 133.974,52 20.250 Grundskole/HF/Studentereksamen

163.695,58 1.785 181.907,77 16.441 110.473,60 5.572 36.206,15 1.867 75.836,24 10.344 131.926,69 36.009 DK 218.710,94 851 232.797,97 8.498 143.577,84 1.176 64.558,94 120 116.780,27 2.775 198.591,65 13.420 Udl. 184.522,50 1.696 208.374,81 11.326 117.304,76 3.137 30.513,88 373 70.323,24 5.182 157.354,01 21.714 Erhvervsfaglig uddannelse

195.945,49 2.547 218.844,34 19.824 124.468,49 4.313 38.800,71 493 86.525,11 7.957 173.105,39 35.134 DK 211.761,24 187 252.776,93 1.806 138.410,92 279 57.363,15 40 121.350,92 446 214.339,44 2.758 Udl. 185.779,19 455 211.575,03 3.027 117.119,49 825 32.946,69 123 68.826,07 1.364 158.702,44 5.794 Kortere videregående uddannelse

193.347,17 642 226.971,40 4.833 122.500,20 1.104 38.938,46 163 81.768,65 1.810 176.645,24 8.552 DK 255.038,75 301 273.922,06 5.421 152.424,11 315 58.886,50 26 154.582,63 1.009 249.889,23 7.072 Udl. 179.025,13 521 214.835,74 4.115 115.114,34 1.002 45.096,24 127 63.703,96 1.865 159.528,29 7.630

Mellemlang videregående uddannelse

206.859,80 822 248.424,97 9.536 124.038,09 1.317 47.439,68 153 95.609,52 2.874 202.993,98 14.702 DK 351.896,03 380 343.857,16 3.779 137.504,86 353 47.526,19 152 150.491,56 505 302.750,65 5.169 Udl. 183.532,48 413 250.942,22 3.496 118.722,63 761 37.358,37 90 62.732,18 1.649 179.473,94 6.409 Lang videregående uddannelse 264.211,10 793 299.206,90 7.275 124.674,27 1.114 43.744,77 242 83.307,15 2.154 234.510,85 11.578

Uoplyst Udl. 131.658,11 595 171.508,59 6.423 103.801,74 2.140 25.452,07 720 32.090,95 10.919 85.146,83 20.797 DK 232.823,30 2.319 242.694,96 26.573 127.572,22 3.898 43.218,19 1.647 109.684,83 9.741 195.254,36 44.178 Udl. 171.300,34 4.865 201.918,64 37.759 112.736,77 11.662 29.162,34 1.991 51.568,12 26.317 135.452,20 82.594 I alt

191.160,00 7.184 218.761,72 64.332 116.453,26 15.560 35.525,73 3.638 67.268,24 36.058 156.292,29 126.772

2002:

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt

Uddannelsesniveau Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n DK 221.359,68 494 186.758,06 7.868 111.854,81 1.761 48.014,07 1.584 97.793,92 3.863 143.196,70 15.570 Udl. 197.551,40 1.164 218.186,50 11.803 127.391,74 3.273 49.464,37 527 85.272,56 6.719 162.700,00 23.486 Grundskole/HF/Studentereksamen 204.645,06 1.658 205.615,76 19.671 121.956,59 5.034 48.376,13 2.111 89.843,53 10.582 154.924,85 39.056 DK 254.459,72 728 253.613,24 10.415 160.139,72 953 62.352,87 285 135.419,86 2.920 221.713,50 15.301 Udl. 238.660,68 1.795 248.356,01 12.548 134.891,05 2.352 59.296,90 332 98.391,47 5.527 196.219,17 22.554 Erhvervsfaglig uddannelse 243.219,42 2.523 250.740,46 22.963 142.171,53 3.305 60.708,49 617 111.191,63 8.447 206.523,98 37.855 DK 213.662,47 166 288.713,37 2.216 165.189,31 291 46.432,31 82 129.539,83 565 241.061,55 3.320 Udl. 239.704,91 467 258.844,52 3.331 137.626,48 596 50.717,27 129 98.821,42 1.390 202.956,70 5.913 Kortere videregående uddannelse 232.875,46 633 270.776,98 5.547 146.669,08 887 49.052,02 211 107.699,12 1.955 216.658,43 9.233 DK 274.396,61 283 306.507,27 6.104 173.256,48 309 74.108,41 46 175.029,51 1.183 279.189,87 7.925 Udl. 242.449,80 528 266.310,26 4.790 138.491,92 755 55.311,49 181 94.757,88 1.884 208.495,49 8.138

Mellemlang videregående uddannelse

253.597,70 811 288.832,98 10.894 148.588,01 1.064 59.120,55 227 125.720,17 3.067 243.373,97 16.063 DK 399.815,74 420 366.243,43 4.865 156.488,84 397 52.983,46 339 151.305,64 737 316.853,60 6.758 Udl. 232.497,23 431 319.273,10 4.113 136.852,49 560 56.877,86 99 101.112,18 1.627 243.067,99 6.830 Lang videregående uddannelse

315.075,10 851 344.725,39 8.978 144.998,39 957 53.863,70 438 116.760,48 2.364 279.765,31 13.588 Uoplyst Udl. 184.868,98 709 170.587,54 12.544 110.360,22 1.738 16.915,95 2.062 32.239,23 15.883 91.379,18 32.936

DK 275.295,64 2.091 267.042,00 31.468 138.324,41 3.711 50.942,93 2.336 125.697,68 9.268 220.489,66 48.874 Udl. 221.747,12 5.094 229.650,19 49.129 128.234,54 9.274 30.876,82 3.330 63.857,31 33.030 158.359,83 99.857 I alt 237.330,97 7.185 244.249,31 80.597 131.118,14 12.985 39.149,75 5.666 77.407,28 42.298 178.776,11 148.731

Page 134: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

134

I 1997 var der en moderat, men klar positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomst ved selverhverv for personer med oprindelser i Øvrige lande. Der var også en forholdsvis stor indkomstforskel ved selverhverv afhængig om uddannelsen var taget i udlandet eller i Danmark til fordel for sidstnævnte. Der var en relativ stor forskel mellem den gennemsnitlige selvstændiges indkomst og den arbejdsløses, og mens lønmodtageren havde en større indkomst end den selvstændige, var denne forskel dog ikke særlig stor (forskellen udgør knap 30.000 kr. i den årlige bruttoindkomst). Ser man på tabellen for 2002 præger den samme postive tendens, sammenhængen mellem uddannelse og indkomst ved selverhverv. Den selvstændiges gennemsnitsindkomst er tæt ved at være identisk med lønmodtagerens og der er lagt en endnu større indkomstmæssig afstand til de arbejdsløse. Trenden er herudover, at personer der har taget deres uddannelser i Danmark, har en større indkomst end dem med uddannelser der er taget i udlandet. Den gennemsnitlige selvstændiges brutoindkomst er herudover kommet tætter på gennemsnittet for selvstændige med national oprindelse i Danmark.

Page 135: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

135

Sammenfatning: Det empiriske data, der er gennemgået i dette kapitel, viser følgende overordnede forhold omkring sammenhængen mellem uddannelsesniveau og årlig bruttoindkomst blandt den danske population af selvstændige, samt selvstændige blandt de forskellige nationale oprindelseslandegrupper: For den danske population gælder, at der er en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og årlig bruttoindkomst. De selvstændige er endvidere bedre stillet indkomstmæssigt en lønmodtagere på det tilsvarende uddannelsesniveau, samtidig med at de selvstændiges gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er væsentligt højere end personer med tilsvarende uddannelser der er ledige. Sammenholdt med de foregående tabeller, er der meget der tyder på at denne sammenhæng både er afhængig af og forstærkes af at langt hovedparten af de selvstændige har deres virksomheder i brancher, der matcher deres uddannelsesmæssige baggrund og -kvalifikationer. Hvad en tilsvarende sammenhæng mellem uddannelsesniveau og årlig bruttoindkomst for selvstændige indvandrere angår, indikerer data klart at en sådan sammenhæng er ikke-eksisterende. Det generelle mønster er, i særdeleshed i forhold til de nationale oprindelseslandegrupper der har den største andel af selvstændige, at en negativ sammenhæng er gældende - således at selvstændige, der uddannelsesmæssigt er placeret nederst i hierarkiet, dvs. personer med grundskole- eller ungdomsuddannelse, typisk enten scorer en større, en tilsvarende eller en lidt mindre årlig bruttoindkomst, end selvstændige med videregående uddannelser. Herudover er de selvstændiges gennemsnitlige årlige bruttoindkomst som oftest identiske med, eller kun ubetydeligt større, end arbejdsløses indkomst. Yderligere er det blevet konstateret, at i indvandrerpopulationen har lønmodtagere - med uddannelsesniveauer tilsvarende de selvstændiges - typisk en indkomst, der ligger et godt stykke (mellem 30 og 70 %) over en gennemsnitlig selvstændigs (sammenligningen er foretaget mellem indvandrere fra samme oprindelseslandegrupper). Dette peger entydigt på, for det første, at indvandrere med videregående uddannelser indkomstmæssigt er væsentligt bedre stillet ved at gå fra tilværelsen som selvstændige til tilværelsen som lønmodtagere. For det andet, at de generelt ikke vil tabe særlig meget ved at blive arbejdsløse. For det tredje, at de uddannelsesmæssige kvalifikationer som indvandrere med videregående uddannelser har erhvervet sig i Danmark, og i særdeleshed i udlandet, ikke bidrager til at skabe større indkomst, men idet langt den største del af virksomhederne ligger indenfor de traditionelle indevandrerbrancher, bliver disse uddannelser devalueret med tiden. Omfanget og karakteren af, eller omstændighederne omkring anvendelsen af de selvstændige indvandreres uddannelsesmæssige kvalifikationer, kan næppe forstås fuldt ud i et policy-orientert øjemed, såfremt man i sine overvejelser ikke medtager de overordnede og grundliggende strukturelle, kognitive og institutionelle forhold, der udstikker det sæt af alternative handlingsmuligheder og handlingsstrategier, som den enkelte indvandrer, konfronteres med på daglig basis. En lang række af disse kognitive, strukturelle og institutionelle grundvilkår er beskrevet i det netop afsluttede forskningsprojekt ”Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv” (Rezaei 2005), som sætter indvandrernes iværksætteri og selverhvervs-strategier i et velfærdsstatsligt perspektiv.

Page 136: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

136

7. Sammenfatning og perspektiver Omdrejningsaksen for herværende delrapport 1 har været at fremskaffe empirisk data der kan belyse følgende spørgsmål: Hvilke mønstre karakteriserer indvandrerejede virksomheder, og i hvilken grad bidrager disse mønstre til udviklingen og udnyttelsen af indvandrernes uddannelsesmæssige kvalifkationer, herunder om der egentlig er tale om et ressourcespild i forhold til udnyttelsen af disse kvalifikationer? Der er store skillelinier internt blandt indvandrerne. Eksempelvis national oprindelse, socioøkonomisk status, historie (opholdslængde), fordelingen i forhold til forskellige socio-grupper, alders- og kønsammensætning, og ikke mindst uddannelsesniveau. Tidligere forskning peger på, at en lang række interne og eksterne faktorer bidrager til forskelligartede udviklinger i disse befolkningsgrupper. Et udtryk for de eksterne faktorers indvirkning er de senere års udvikling i internationale forhold , der har ændret nogen af disse befolkninggruppers sammensætning. Den største relative vækst i populationen er sket indenfor grupperne med national oprindelse i henholdsvis Afghanistan, Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina, Irak, Somalia og Thailand. Opgjort i abolutte tal er den største vækst at finde blandt personer med oprindelse i Irak, Afghanistan, Tyrkiet, Somalia, Kina mv., samt Lande fra det tidligere Jugoslavien ekskl. Bosnien-Herzegovina. Ser man på indvandrerpopulationen fra tredjelande i sin helhed, er den karakteriseret ved, en væsentligt større andel af børn og unge i, end i den del af befolkningen der har national oprindelse i Danmark, færre ældre (personer over den erhvervsaktive alder), samt tilsvarende flere i den erhvervsaktive alder. Generelt kan man konstatere, at i forbindelse med langsigtede strategier rettet mod større iværksætteri og udbredelsen af entreprenørånd blandt indvandrere - populationernes alderssammensætning og mulighedsstrukturen taget i betragtning - bør fokuseres i langt højere grad på børnene. Motivationen til selverhverv som vejen til selvforsørgelse prioriteres meget forskelligt blandt personer fra forskellige nationale oprindelseslandegrupper. Denne attitudeforskel kan tilsyneladende ikke forklares med henvisning til graden af uddannelse, indvandringsår, populationens alders- og kønssammensætning og deslignende, selvom disse faktorer givet vis spiller en vis rolle i den forbindelse. Det er tilsyneladende noget nemmere at forklare motivationen til uddannelse, som også giver sig til udtryk via stor variation blandt indvandrerpopulationen som helhed. Denne er størst blandt grupper med national oprindelse i Kina mv., Iran, Pakistan og Bosnien-Herzegovina, og lavest blandt personer med oprindelse i Tyrkiet, i det tidligere Jugoslavien, og i de Nordafrikanske lande. Ser man på den gennemsnitlige bruttoindkomst for hele populationen af indvandrere og efterkommere fra tredjelande som en anden væsentlig skillelinie, er der intet der tyder på en positiv sammenhæng mellem størrelsen af bruttoindkomst og selverhverv. Heller ikke mellem bruttoindkomst og udbredelsen af uddannelser inden for den enkelte oprindelseslandkategori, kan der ses en sammenhæng. Indvandrerpopulationen præsterer samlet set et bruttoindkomst-gennemsnit der ligger langt under det danske niveau (på gennemsnitligt 241.315,- i 2002). Mere specifikt fandtes de højeste gennemsnitlige indkomster i 2002 blandt personer med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien (174.396,-), Sri Lanka (166.030,-), Iran (155.659,-), og Bosnien-Herzegovina (151.631,-), næsten alle ”lønmodtagergrupper”. Mens de nationale oprindelseslandegrupper fra: Tyrkiet, Kina mv., Pakistan, samt Lande fra Det tid ligere Jugoslavien ex. Bosnien-Herzegovina , med væsentligt forskellige grader af selverhverv, befandt sig mellem 139.000,- og 149.000,-. De laveste genemsnitlige bruttoindkomster findes blandt grupperne fra Somalia (114.342,-), Afghanistan (116.230,-), Statsløse/Palæstina/Libanon (123.913,-) og Irak (121.224).

Page 137: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

137

Alt andet lige vil det i forhold til design af erhvervspolitik rettet mod forbedring af iværksætteri betyde, at personer tilhørende de sidstnævnte nationale oprindelseslandegrupper, indenfor deres sociale netværk har en lavere adgang til ressourcer, når de påtænker etablering som selvstændig , og at behovet for eksterne midler for disse nationale oprindelseslandegrupper er størst. Der er forholdsvis mange selverhvervende i indvandrerpopulationen. I modsætning til den danske population hvor andelen af selverhvervende er så godt som konstant, og hvor svingninger, herunder begrundede i konjunktur - eller policyændringer, er stort set fraværende, er forskellen mellem andelen af selvstændige blandt erhvervsaktive og andelen af selvstændige blandt hele populationen særdeles i øjnefaldende for bestemte nationale oprindelser (se figur 7). For at tage nogle eksempler er det påvist at, den største andel af selverhvervende indvandrere målt i forhold til andelen af personer i den erhvervsaktive alder, findes blandt personer med oprindelse i Pakistan (9%), Iran (8,1%), og Tyrkiet (7,9%). De nationale oprindelseslandegruper med den lavest andel selverhvervende i den erhvervsaktive alder, skal findes blandt Somalia (0,3%), Bosnien-Herzegovina (0,8%), Afghanistan (2,5%), Sri Lanka (2,5%) og Irak (4,7%). Målt i forhold til hele population i de respektive oprindelseslandegrupper, ligger: Pakistan (16,1%), Iran (14,8%), Tyrkiet (12,5%), Kina (11,3%), og Afghanistan (10,2%), alle et pænt stykke over det danske niveau på 6,6%. Personer med oprindelser i Afghanistan og Irak, for hvem populationen stiger med henholdsvis 2 ½ gang og mere end 4-dobles i perioden fra 1997-2002, præsterer henholdsvis et mindre fald og en moderat stigning i antallet af selvstændige blandt alle erhvervsaktive. Personer med oprindelse i Somalia udgør også et interessant tilfælde: Antallet af disse personer stiger med 47,4% i perioden - en pæn stigning på ca. 5500 i absolutte tal - mens andelen af selvstændige i den samme periode falder fra 2,9% til 1,1% for hele populationen, hvilket tør siges at være særdeles iøjnefaldende. Der er ses således tydeligt at der har været et fald i andelen af selvstændige indenfor denne oprindelseslandegruppe, og at det vil være formålstjenligt at sætte større fokus på denne gruppe. Hvad den uddannelsesmæssige sammensætning angår, så ligger indvandrernes uddannelsesmæssige niveau langt under det danske (se Figur 8) , men der er store variationer: Samlet set er personer med oprindelse i Iran og Bosnien-Herzegovina de højest – og oftest - uddannede, men hvor iranernes uddannelser er spredt over forskellige fagretninger og oftest taget i Danmark, er bosnien-herzegovinernes mere koncentreret om det naturfaglige samt servicefag og oftest medbragt fra hjemlandet. Den mest iøjnefaldende kontrast udgøres af selvstændige med national oprindelse i Iran som de højest-uddannede og personer af tyrkisk national oprindelse som en af de lavest uddannede grupper. Herudover kommer at selvstændige af irakisk og afghansk national oprindelse, som forholdsvis er de mest flittige til at kaste sig over en tilværelse som selverhvervende, også er dem der i højest grad afholder sig fra at tage videregående uddannelser i Danmark. Generelt kan man sige at de højest-uddannede oprindelseslandegrupper også er dem der præsterer de største andele af uddannelsessøgende (se Tabel 5); omvendt ser man at såvel somaliere, irakere og tyrkere viser en andel af uddannelsessøgende på omkring 4,5% af deres respektive gruppe, hvilket er på niveau med andelen af danske uddannelsessøgende. Dog er gruppen af danskere væsentligt højere uddannet i udgangspositionen. Der er meget der tyder på at opfattelsen og oplevelsen af uddannelse som vejen frem til socioøkonomisk mobilitet er en mere rodfæstet blandt selvstændige bosnien-herzegovinere og sri lankanere, end blandt iranere og pakistanere. Nationale oprindelseslandegrupper, der ellers ikke deler særlig mange fællestræk med hinanden (mht. uddannelse, sociøkonomisk, i forhold til opholdslængde m.m.) præsenterer næsten identiske andele af selvstændige blandt deres respektive populationer. Blandt disse kan nævnes folk med national oprindelse som Statsløse/Palæstina/Libanon, Irak, Iran, Pakistan, og Tyrkiet. Dette gælder også for nationale oprindelseslandegrupper hvor selvstændige erhvervsdrivende er sjældnest forekommende - eksempelvis Det tidligere Jugoslavien, Sri Lanka og ikke mindst Somalia.

Page 138: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

138

Sammenhængen mellem uddannelsesmæssige kvalifikationer på den ene side, og brancheplacering, på den anden, der er en indikator i forhold til effektiv anvendelse af uddannelser i erhvervsmæssigt øjemed, kan siges at være positiv og effektiv, såfremt de rette uddannelser fører til en tilsvarende brancheplacering. Data indikerer, at hovedparten af selvstændige med dansk national oprindelse har etableret sig i brancher der matcher deres uddannelsesmæssige kvalifikationer. Ser man på tilsvarende forhold blandt selvstændige indvandrere, indikerer herværende rapports empiriske materiale, at en stor del af dem der har deres virksomheder inden for de mest traditionelle indvandrerbrancher, har videregående uddannelser (se Tabel 9 og 10). Det ser, på nær et par tilfælde (eksempelvis for personer med national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien), ydermere ikke ud til at det spiller nogen nævneværdig rolle om personerne har taget deres uddannelser i Danmark eller i udlandet. Der er således tale om et helt klart mismatch mellem uddannelse og brancheplacering når det gælder selvstændige indvandrere. En yderligere præcisering af det mismatch der er til at konstatere på baggrund af data i denne rapport forudsætter imidlertid et endnu skarpere fokus på et mere konkret niveau. Eksempelvis på en opdeling af de enkelte brancher i konkrete funktioner, således kan man eksempelvis få en klar ide om hvad den andel af indvandrere med længerevarende naturvidenskabelige eller tekniske uddannelser, der ejer rådgivningsfirmaer laver; altså om deres uddannelsesmæssige kvalifikationer afspejles i virksomheden eller ej. Det kan konstateres at efterkommerne med et vist uddannelsesniveau (typisk HF/Studentereksamen) i væsentligt højere grad orienterer sig mod de ikke-typiske indvandrerbrancher, og at de derfor udgør et potentiale i forhold til branchespredning og break out. I forbindelse med en yderligere granskning af sammenhængen mellem uddannelse og brancheplacering, og betydningen af graden af effektivitet i anvendelsen af de selvstændige indvandreres danske og udenlandske uddannelser, samt betydningen af disse for en kvalitetsmæssigt opgradering og en branchemæssig spredning af indvandrervirksomhederne, viser data, at antallet af virksomheder ejet af indvandrere er steget fra fra 8.155 i 1997 til 13.046 i 2002, hvilket er en stigning på 60% på 6 år. Men det interessante er dels om der er kommet større sammenhæng mellem uddannelsesretning og brancheplacering, dels hvilke brancher der har oplevet den største vækst, samt om væksten har bidraget til en større branchespredning og break out fra de traditionelle indvandrerbrancher. Betragter man brancherne ’Supermarked/kiosker mv.’, ’Nærings- og nydelsesmidler’, ’Specialforretninger mv.’, samt ’Cafeterier, grillbarer mv.’ som de mest traditionelle indvandrervirksomheder, var andelen af disse virksomheder blandt indvandrere 43,5% i 1997. (Hertil kommer en lang række andre virksomheder så som rengøringsvirksomheder og specifikke virksomheder indenfor kategorien ’Fremstillingsvirksomhed’ og ’Service i øvrigt’). Den tilsvarende andel i 2002 udgjorde 35,5%. Målt på denne måde kan en forsigtig konklusion være at der er sket en vis branchespredning i forhold til totalen, selvom antallet af de mest typiske/traditionelle indvandrereejede virksomheder i absolutte tal er altså steget. Der var dog stadigvæk sådan i 2002, at de kortest uddannede typisk etablerede sig indenfor de mest traditionelle indvandrervirksomheder så som ’Supermarked, kiosker mv.’ og ’Cafeterier/grillbarer’. Oplysningerne indikerer videre, at tendensen mod at drive virksomheder i de mest traditionelle indvandrerbrancher er ret udbredt, dette ikke alene blandt personer uden særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer, men også blandt personer med videregående uddannelser. Især personer med længerevarende videregående uddannelser fra udlandet har i stigende grad rettet blikket mod de mest typiske indvandrervirksomheder. Ser man mere specifikt på de enkelte nationale oprindelseslandegrupper, samt væksten i antallet af virksomheder, der er ejet af personer med videregående uddannelser, er den generelle tendens stor set den samme i 2001 som den er i 1997: Forholdsvis mange af disse virksomheder er placeret indenfor de mest traditionelle indvandrervirksomheder. Der er imidlertid variationer i forhold til de specifikke nationale oprindelseslandegrupper, men de positive variationer i forhold til branchespredning, gør sig typisk gældende i forhold til nationale oprindelseslandegrupper, der, sammenlignet med andre, ikke er specielt ivrige efter at etablere sig som selvstændige.

Page 139: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

139

Man kan altså konkludere, at sammenlignet med den sammenhæng mellem uddannelsesmæssig baggrund og brancheplacering der præger selvstændige med dansk national oprindelse, er der et helt klart mismatch blandt selvstændige indvandrere. Der er mange indvandrere med videregående uddannelser, der har etableret sig i brancher, hvor deres uddannelsesmæssige kvalifikationer, hverken bliver brugt i det daglige arbejde eller udvikles. Prisen for den ineffektive udnyttelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer blandt selvstændige indvandrere betales først og fremmest af de personer i populationen der har en videregående uddannelse. En granskning af sammenhængen mellem uddannelsesniveau og årlig bruttoindkomst blandt populationen af danske selvstændige, sammenlignet med selvstændige fra de forskellige nationale oprindelseslandegrupper viser følgende (Tabel 40-53): For den danske population af selvstændige gælder, at der er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og årlig bruttoindkomst. De selvstændige er endvidere bedre stillet indkomstmæssigt, end lønmodtagere med tilsvarende uddannelsesniveau, samt at de selvstændiges gennemsnitlige årlige bruttoindkomst er væsentligt højere end ledige personers med samme uddannelsesniveau. Der er meget der tyder på, at denne sammenhæng både er afhængig og forstærkes af, at langt hovedparten af de selvstændige med dansk national baggrund har deres virksomheder i brancher, der matcher deres uddannelsesmæssige baggrund og kvalifikationer, samtidig med at de i væsentligt højere grad formår at sprede sig branchemæssigt; et forhold der kommer til udtryk via den eksplosive stigning i antallet af virksomheder retableret i den overordnede og meget diversificerede branchekategori ’Anden virksomhed’. En tilsvarende sammenhæng eller udvikling er ikke til at spore i forhold til selvstændige med videregående uddannelser af national oprindelse i tredjelande. Snarere tværtimod. Hvad sammenhængen mellem uddannelsesniveau og den årlige bruttoindkomst for selvstændige indvandrere angår, indikerer data klart, at en sådan sammenhæng er ikke-eksisterende. Det generelle mønster, i særdeleshed i forhold til de nationale oprindelsesgrupper med den største andel selvstændige, er at en negativ sammenhæng er gældende; selvstændige, der uddannelsesmæssigt er placeret nederst i hierarkiet, dvs. personer med grundskole- eller ungdomsuddannelse som den højest gennemførte, scorer typisk en større, en tilsvarende eller en ubetydeligt mindre årlig bruttoindkomst, end de højestuddannede. Herudover er de selvstændiges gennemsnitlige årlige bruttoindkomst som oftest identisk med eller kun ubetydeligt større end arbejdsløses overførselsindkomst. Hertil kommer at lønmodtagere med tilsvarende uddannelsesniveauer typisk har en indkomst, der ligger et godt stykke (mellem 30 til 70%) over hvad en gennemsnitlig selvstændig tjener (sammenligningen er foretaget mellem de gennemsnitlige indkomster for personer indenfor den samme oprindelseslandegruppe). Alt dette peger entydigt på, at den gennemsnitlige indvandrer med en videregående uddannelse, indkomstmæssigt vil være væsentligt bedre stillet ved at gå fra en tilværelse som selvstændig til en tilværelse som lønmodtager, og at de generelt ikke vil tabe særlig meget ved at flytte fra egen virksomhed til sofaen hjemme i stuen. Idet langt den største del af virksomhederne ligger indenfor de traditionelle indevandrerbrancher, hvor kvalifikations- og kompetenceudvikling enten ikke er på dagsorden eller følger det uformelle arbejdsmarkeds anderledes standarder og spilleregler, betyder det også at de uddanelsesmæssige kvalifikationer som indvandrere med videregående uddannelser har erhvervet sig i Danmark og i udlandet, vil bliver devalueret og udhulet. I henhold til denne kvantitativt baserede empiriske beskrivelse af den aktuelle situation, er de selvstændige indvandreres uddannelser, hvad enten de er erhvervet i Danmark eller i udlandet, hverken til nytte for dem selv, for deres virksomheder (i forhold til innovation, branchespredning og break out) eller for samfundet generelt. Spørgsmålet er således, hvad der kan gøres med henblik på at de eksisterende uddannelsesmæssige kvalifikationer hos selvstændige indvandrere kan anvendes mere effektivt . Den næste og afsluttende hovedrapport vil derfor, udover yderligere kvantitative empiriske analyser, vægte kvalitative interviews med aktører tilhørende uddannelses- og erhvervspolitiske institutioner, med henblik på at udforske:

Page 140: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

140

• hvordan de i denne rapport beskrevne problemstillinger bliver opfattet? • hvilke strukturelle og institutionelle barriere der evt. hæmmer en udvikling mod større effektivitet ? • hvordan disse barrierer kan overvindes? • hvilke initiativer og strategiske overvejelser aktørerne har gjort/gør sig i den forbindelse? • hvordan en mere effektiv anvendelse af de latent eksisterende potentialer, kvalifikationer og kompetencer kan

komme i stand?8

8 Den vedlagte spørgeguide (Bilag 1) kan evt. anvendes som inspiration i forhold til følgegruppens drøftelser herom.

Page 141: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

141

Litteratur Aldrich, H.E., Cater, J., Jones, T. and McEvoy, D. (1981) Business development and self-segregation: Asian enterprise in three British cities, in: C. Peach, V. Robinson and S. Smith (Eds) Ethnic Segregation in Cities. pp. 170-190. London: Croom Helm. Aldrich, H., Cater, J., Jones, T. and McEvoy, D. (1983) From Periphery to Peripheral: The South Asian Petite Bourgeoisie in England, in Simpson, I H., and Simpson, R. (eds.) Research in the Sociology of Work Vol 2, JAI Press, 1-32 Aldrich, H.E., Cater, J.C., Jones, T.P., McEvoy, D. and Velleman, P. (1986) Asian Residential Concentration and Business Development: An Analysis of Shopkeepers' Customers in Three Cities, New Community, 13, 1986-87, 52-64. Aldrich, H., Jones, T. and McEvoy, D. (1984) Ethnic advantage and minority business development, in: R. Ward and R. Jenkins (Eds) Ethnic Communities in Business. pp. 189-210. Cambridge: Cambridge University Press. Aldrich, H., Zimmer, C. and McEvoy, D. (1989) Continuities in the study of ecological succession: Asian businesses in three British cities, Social Forces, 67, 920-944. Althauser, R.P. & A.L. Kalleberg (1981): Firms, Occupations and the Structure of Labor Markets, New York. Amersfoort, H. van (1982). Immigration and the Formation of Minority Groups. The Dutch Experience 1945-1975. Cambridge: Cambridge University Press. Anwar, M., 1996, British Pakistanis – Demographic, Social and Economic Position. Warwick: Centre for research in ethnic relations. Averitt, R.T. (1968): The Dual Economy, New York. Bager, T. (1998): Migrants as carriers of institutional and organisational forms. Papers, migration No. 28, Danish Centre for Migration and Ethnic Studies. Esbjerg: South Jutland University Press. Bager, T., Rezaei, S., (1998) Indvandringens økonomiske konsekvenser i Skandinavien, Sydjysk Universitetsforlag, Esbjerg. Bager, T. & Rezaei, S., (1999): Immigrant business in Denmark: The importance of local, national and international linkages (unpublished paper to EGOS Colloquium, July 4th-6th, Birmingham) Bager, T. & Rezaei, S., (2000), Immigrant businesses in Denmark: Captured in marginal business fields? paper presented at the 11th Nordic Conference on Small Business Research, Aarhus, Denmark, June 18th-20th 2000. Bager, T., & Rezaei, S., (2001), Indvandrervirksomheder i Danmark, CESFO, Syddansk Universitet. Bailey, N., Bowes, A. and Sim, D. (1995) The Chinese community in Scotland, Scottish Geographical Magazine,110, pp. 66-75.

Page 142: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

142

Baker, A. M. (1982) Ethnic enterprise and modern capitalism: Asian small businesses, New Community, 9, 478-486. Barth, F., (1969), Ethnic Groups and Boundaries, The social organization of culture difference, Universitets forlaget, Norway. Barrett, G.A., Jones, T.P. and McEvoy, D.(1996) Ethnic minority business: theoretical discourse in Britain and North America, Urban Studies, 33, pp. 783-809. Barrett, G., Jones, T. and McEvoy, D. (1997) Ethnic Minority Business: Theoretical Discourse in Great Britain and North America, in Lever, W. F., Money, W. J. and Paddison, R. (Eds), International Perspectives in Urban Studies 5. London: Jessica Kingsley. Basu, D. (1999) Growth strategies of South Asian entrepreneurs in Britain (Unpublished paper to Rent XIII Conference, November 1999). Basu, D. (1995) Asian small businesses in Britain: an exploration of entrepreneurial activity, University of Reading, Discussion Paper 303, Series A, Vol. vii. Baxter, S. and Raw, G (1988) Fast food, fettered work; Chinese women in the ethnic catering industry; in S. Westwood and P. Bhachu (eds), Enterprising Women, pp. 58-75, London: Routledge. Benton, G., F.N. Pieke (eds) (1998): The Chinese in Europe. MacMillan, London. Blaschke, J.,Boissevain, J., Grotenbreg, H., Joseph, I., Morokvasic, M. and Ward, R. (1990) European trends in ethnic business, in R. Waldinger, H. Aldrich, R. Ward and Associates, Ethnic Entrepreneurs, pp. 79-105. Newbury Park, Cal.: Sage. Blume Jensen, K., M. Ejrnæs, H. Skyt Nielsen & A. Würtz (2001), Self-Employed Immigrants in Denmark - The Working Poor ?, Center for Integration and Marginalization, CIM. Boje, T.P. (1985): Segmentering og beskæftigelse – en analyse af struktur og processer på det danske arbejdsmarked, Arbejdspapir 5/85, Institut for Samfundsøkonomi og Planlægning, Roskilde Universitetscenter. Boje, T.P. (1987): Mobilitets- og beskæftigelsesmønstre på det danske arbejdsmarked 1980-1981, Licentiatafhandling, Handelshøjskolen i København. Bonacich, E. (1973). “A theory of middleman minorities”, American Sociological Review, October, 38(5):583-594. Bonacich, E., 1993, ‘The other side of ethnic entrepreneurship: A dialogue with Waldinger, Aldrich, Ward and associates’, International Migration Review 27 (3): 685-92. Borjas, G.J. 1990, Friends or strangers: The impact of immigrants on the US economy (New York). Bovenkerk, F. and L. Ruland (1992). “Artisan entrepreneurs. Two centuries of Italian immigration to the Netherlands”, International Migration Review, Fall, 26(3):927-939. Brooks, A. (1983), Black businesses in Lambeth: obstacles to expansion, New Community, 11, 42-54.

Page 143: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

143

Brüniche-Olsen, P. (1987): Mobilitet og tilpasninger på arbejdsmarkedet, Licenciatafhandling nr. 29, Økonomisk Institut, Københavns Universitet. Burgers, J., G. Engbersen 1996, Globalisation, Migration and Undocumented Immigration, New Community, 22, October 1996:, 619-636. Burt, R., (1992), ”The Social Structure of Competition”, i Nohria, N. & Eccles, R.G., ”Networks and Organizations: Structure, Form, and Action, Harvard Business School Press. Castells, M. 1996 The Rise of Network Society (Oxford: Oxford University Press). Castells, M., Portes, A. 1989. World Underneath: The Origins, Dynamics , and Effects of the Informal Economy. In Alejandro Portes, Manuel Castells, and Lauren Benton, eds., The Informal Economy: Studies in Advanced and Less Developed Countries, 11-37. Baltimore and London: Johns Hopkins University Press. Chan, K.B. 1992 Ethnic resources, opportunity structure and coping strategies: Chinese businesses in Canada, Revue Europienne des Migration International, 8(3): 117-137. Dale, A. and Holdsworth, C. (1998) Why don’t ethnic women in Britain work part-time? in: O’Reilly, J. and Fagan, C. (eds.) Part-Time Prospects. An international comparison of part-time work in Europe, North America and the Pacific Rim,77-95. London: Routledge. Deakins, D., Majmudar, M. and Paddison, A. (1997) Developing success strategies for ethnic minorities in business: evidence from Scotland, New Community, 23, 325-342. De Vos, George A. and Eun-Young Kim. 1993. Koreans in Japan and the United States: Attitudes towards Achievement and Authority. In Ivan Light and Parminder Bhachu, eds., Immigration and Entrepreneurship: Culture, Capital, and Ethnic Networks, 205-241. New Brunswick and London: Transaction Publishers. Ekberg, J. 1998 Hur påverker invandring inkomster för infödda? in Bager, T. and Rezaei, S. (eds.) Indvandringens økonomiske konsekvenser i Skandinavien (Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag). Fainstein, S., I. Gordon and M. Harloe (eds.) (1992), Divided cities. New York and London in the Contemporary World. Cambridge (MA): Blackwell. Faist, Th. (1997). International Migration and Transnational Social Spaces. The Bridging Functions of Social Capital in the Economic Realm. Paper presented at the Second MigCities Conference on Migrants and Minorities in European Cities, ‘The dynamics of integration at the neighbourhood level’, University of Liege, Belgium, November 6-8. Freeman, G. and N. Ögelman (1999). “State regulatory regimes and immigrant (informal) economic activity”, in J. Rath (ed.). Immigrant Businesses. An Exploration of Their Embeddedness in the Economic, Politico-Institutional, and Social Environment. Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Macmillan Press. Geertz, C. (1962): The rotating credit association: a “middle -rung” in development, Economic Development and Cultural Change, 10(3), pp.241-261.

Page 144: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

144

Geuns, R. van (1992). “An aspect of informalisation of women’s work in a high-tech age. Turkish sweatshops in the Netherlands”, pp. 125-137 in S. Mitter (ed.), Computer-Aided Manufacturing and Women's Employment. The Clothing Industry in Four EC Countries. London/Berlin: Springer Verlag. Gilbertson, G., & Gurak, D., (1993), “Broadening the Ethnic Enclave Debate, Sociological Forum 8.3. Grannovetter, M. 1995 The economic sociology of firms and entrepreneurs, in Portes, A. (ed.) The economic sociology of immigration (New York: Russell Sage Foundation), 128-165. Greenwood, M.J. 1997, Potential channels of immigrant influence on the economy of the receiving country, Papers in Regional Science, 35, 1997: 60-85. Iyer, G.R. & Sharipo, J.M., (1999), ”Ethnic Entrepreneurial and Marketing Systems: Implications for the Global Economy”, Journal of International Marketing, Vol. 7, No. 4, pp.83-110. Jensen, P.E. og Kamedula, P. (1987): Jobstiger på arbejdsmarkedet, Samfundslitteratur. Jones, T. (1983) Residential Segregation and Ethnic Autonomy, New Community, 11, 10-23. Jones, T. and McEvoy, D. (1992) Business Clustering versus Business Dispersal: South Asian Retailers in Canada's Major Metropolitan Areas, Canadian Association of Geographers, University of British Columbia, Vancouver. Jones, T., McEvoy, D. and Aldrich, H. (1984) Asian Retailers and Sunday Opening, Report prepared for the Committee of Inquiry into Proposals to Amend the Shops Act. Jones, T., McEvoy, D. and Barrett, G. (1994) Labour intensive practices in the ethnic minority firm. In J. Atkinson and D. Storey (eds) Employment, the Small firm and the Labour Market, London, Routledge, 172-205. Jones, T., McEvoy, D. and Barrett, G. (1994) Raising Capital for the Ethnic Minority Small Firm, in A. Hughes and D. Storey (Eds), Finance and the Small Firm, Routledge, 145-181. Kloosterman, R. (1996). “Mixed experiences. Post industrial transition and ethnic minorities on the Amsterdam labour market”, New Community, (Special issue ‘Globalisation and Ethnic Divisions in European Cities’), October, 22(4):637-654. Kloosterman, R., J. van der Leun and J. Rath (1998). “Across the border. Economic opportunities, social capital and informal businesses activities of immigrants”, Journal of Ethnic and Migration Studies, 24(2):239-258. Kloosterman, R., J. van der Leun and J. Rath (1999). “Mixed embeddedness. Immigrant entrepreneurship and informal economic activities”, International Journal of Urban and Regional Research. Leonard, Madeleine. 1998. Invisible Work, Invisible Workers: The Informal Economy in Europe and the US. New York: St. Martin's. Light, I., 1979, ‘Disadvantaged minorities in self-employment’, The International Journal of Comparative Sociology 20: 31-45. Light, I. 1977. The Ethnic Vice Industry, 1880-1944. American Sociological Review 42, (June): 464-479.

Page 145: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

145

Light, I. (1999). “Globalization And Migration Networks”, in J. Rath (ed.) Immigrant Businesses. An Exploration of Their Embeddedness in the Economic, Politico-Institutional, and Social Environment. Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Macmillan Press. Light, I., S. J. Gold (2000): Ethnic economies. New York: Academic Press. Light, I., and S. Karageorgis. 1994. “The ethnic economy,” In N. Smelser and R. Swedberg, (Eds) The Handbook of Economic Sociology, Russell Sage: Princeton. Light, I., G. Sabagh, M. Bozorgmehr, C. Der-Martrosian (1994): Beyond the ethnic enclave economy. Social Problems, 41: 65-80. Light, I. and E. Roach (1996). ‘Self-employment. Mobility ladder or economic lifeboat?’, pp. 193-213 in R. Waldinger and M. Bozorgmehr (eds), Ethnic Los Angeles. New York: Russell Sage Foundation. Light, I. and C. Rosenstein (1995). Race, Ethnicity, and Entrepreneurs in Urban America. New York: Aldine de Gruyter. McEvoy, D. and Aldrich, H. (1986) Survival rates of Asian and White retailers, International Small Business Journal, 4(3), 28-37. Mingione, E. (1991). Fragmented Societies. The Sociology of Economic Life Beyond the Market Paradigm. Oxford: Basil Blackwell. Mogensen, G. V., (1995), Work Incentives in the Danish Welfare State, New Empirical Evidence, The Rockwool Foundation Research Unit, Aarhus University Press, Denmark. Morokvasic, M. (1993). ‘Immigrants in garment production in Paris and Berlin’, pp. 75-96 in I. Light and P. Bhachu (eds.), Immigration and Entrepreneurship. Culture, Capital, and Ethnic Networks. New Brunswick and London: Transaction Publishers. Morokvasic, M., A. Phizacklea and H. Rudolph (1986). ‘Small firms and minority groups. Contradictory trends in the French, German and British clothing industries’, International Sociology, 1 (4), December, pp. 397-419. Morokvasic, M., R. Waldinger and A. Phizacklea (1990). ‘Business on the ragged edge. Immigrant and minority business in the garment industries of Paris, London, and New York’, pp. 157-177 in R. Waldinger, H. Aldrich, R. Ward and Associates, Ethnic Entrepreneurs. Immigrant Business in Industrial Societies. Newbury Park/London: Sage. Nielsen, P. (1987): Markedsdynamik og Arbejdsformidling, ATA-projekt, rapport nr. 7, Aalborg Universitet. Nilsson, A. (1988): Strukturomvandling och Arbejdsmarknadssegmentering, Sociologiska Institutionen, Göteborg Universitet. Pedersen, P.J. (1982): Dynamiske processer på arbejdsmarkedet, Økonomi og politik, nr. 2/1982. Pedersen, P.J. (1983): Nyere arbejdsmarkedsteori og empiri, Nationaløkonomisk Tidsskrift, nr. 2/1983.

Page 146: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

146

Piore, M.J. (1969): ”On-The-Job Training in the Dual Labor Market” i Arnold Weber, et al., Public Private Manpower Policies, Industrial Relations Research Association. Madison, Wisc. USA. Portes, A., (1987), The social origins of the Cuban enclave economy of Miami, Sociological Perspectives 30, pp. 340-372. Portes, A. (1994). ‘The informal economy and its paradoxes’, in N.J. Smelser and R. Swedberg (eds.), The Handbook of Economic Sociology. Princeton: New Jersey and New York: Princeton University Press, pp. 427-449. Portes, A. (ed.) (1995). The Economic Sociology of Immigration. Essays on Networks, Ethnicity, and Entrepreneurship. New York: Russell Sage Foundation. Portes, A., & Manning, R. D., (1994), The Immigrant Enclave: Theory and Empirical Examples, i “Social Stratification, Class, Race, & Gender, ed. Grusky, D. B., Westview, USA. Portes, A. and J. Sensenbrenner (1993). ‘Embeddedness and immigration. Notes on the social determinants of economic action’, American Journal of Sociology, 98 (6), pp. 1320-1350. Portes, A., Zhou, M., (1992), “Gaining the Upper Hand: Old and new Perspectives in the Study of Ethnic Minorities”, Ethnic and Racial Studies. Pugliese, E. 1993, Restructuring of the labour market and the role of third world migration in Europe, Environment and Planning D: Society and Space, 11: 513-522. Ram, M. and Hillin, G. (1994) Achieving ‘break out’: developing mainstream ethnic minority business, Small Business Enterprise and Development, 1, pp. 15-21. Ram, M. and Holliday, R. (1992) Keeping it in the family: small firms and familial culture, unpublished paper presented at the 13th National Small Firms Policy and Research Conference, Southampton. Ram, M., Sanghera, B., Abbas, T. and Barlow, G. (1998) Facilitating ‘Break out’: Ethnic Minority Business Development in an Inner City Context, unpublished paper given at the Ethnic Minority Entrepreneurship Seminar, Enterprise Research Centre, University of Central England Business School, 22 September. Rath, J. (ed.) (1999). Immigrant Businesses. An Exploration of Their Embeddedness in the Economic, Politico-Institutional, and Social Environment. Houndmills, Basingstoke, Hampshire: Macmillan Press. Rezaei, S., (2000a), ”International Trade Through Ethnic Networks: The Case of Persian Carpet Trade”, LOK Research Center, case No. 1-2000, Copenhagen Business School, Department of Management, Politics and Philosophy, Klink Offset. Rezaei, S., (2000b), ”Cross European Financial Networks related to Immigrants and Immigrant Businesses: The case of the Turkish owned DHB Bank”, LOK Research Center, case No. 2-2000, Copenhagen Business School, Department of Management, Politics and Philosophy, Klink Offset. Rezaei, S. (2001a), Ph.D. afhandling, "Erhvervsdynamik blandt indvandrere: Selverhverv og netværksrelationer blokering eller afsæt for socio-økonomisk mobilitet ?", Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet.

Page 147: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

147

Rezaei, S., (2001b), i Mikkelsen, F., Integrationens Paradoks. Indvandrere og flygtninge i Danmark mellem inklusion og marginalisering, København, Høst & Søn. Rezaei, S. (2002), ”Indvandrerejede Virksomheder”, AMID Working Paper Series No. 8, Arbejdspapir udarbejdet for Akademiet for Migrationsstudier i Danmark i forbindelse med en kortlægning af integrationsforskningen i Danmark siden 1980, udført i opdrag af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Rezaei, S. (2003), ”Det danske arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv – et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk aktivitet og socio-økonomisk mobiliet, Delrapport 1”. Rezaei, S. (2004), ”Det danske arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv – et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk aktivitet og socio-økonomisk mobiliet, Delrapport 2”. Rezaei, S. (2004), ”Det danske arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv – et studie af dilemmaet mellem uformel økonomisk aktivitet og socio-økonomisk mobiliet, Delrapport 3”. Rezaei, S., Mikkelsen, F., (2001), Etnicitet og international handel, illustreret med handlen med persiske tæpper via Teheran-Hamborg aksen, Årsrapport 2000/2001, Center for Småvirksomhedsforskning (CESFO), Syddansk Universitet. Rhodes, C. and Nabi, N. (1992) Brick Lane. A village economy in the shadow of the city? In L. Budd and S. Whimster (eds) Global finance and Urban Living, London, Routledge. Sanders, J.M., V. Nee (1987): Limits of ethnic solidarity in the enclave economy. American Sociological Review, 52: 745-773. Sassen, S. (1988). The Mobility of Labour and Capital. Cambridge: Cambridge University Press. Sassen, K. S., (1998), Globalization and its Discontents. New York: The New Press. Sassen, K. S., (1991), The Global City. New York, London, Tokyo. Princeton, NJ: Princeton University Press. Sassen, K. S., (1996), New Employment regimes in cities: the impact on immigrant workers, New Community, vol. 22, No. 4, October 1996, pp. 579-595, Special Issue “Globalisation and Ethnic Division in European Cities”. Smith, G. (1984) The Patels of Britain. From street-corner trader to millionaire, Sunday Times, 26 February, 33-4. Smith, H., L., (1996), Indvandrere med egen forretning: En kulturanalytisk undersøgelse af selverhvervende indvandrere i København og deres livsformer, Sydjysk Universitetsforlag. Sorokin, P.A., (1994) Social Mobility, i “Social Stratification, Class, Race, & Gender, ed. Grusky, D. B., Westview, USA. Srinivasan, S. (1992) The class position of the Asian petty bourgeoisie, New Community, 19, 61-74. Thunø, M. 1997 Chinese migration to Denmark: catering and ethnicity. Ph.D. dissertation, University of Copenhagen. Waldinger, R. (1996). Still the Promised City? African-Americans and New Immigrants in Post-industrial New York. Cambridge, MA/London: Harvard University Press.

Page 148: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? Delrapport 1: Selverhverende indvandrere – Vilkår, Potentialer

148

Waldinger, R. and M. Bozorgmehr (eds.) (1996). Ethnic Los Angeles. New York: Russell Sage Foundation. Waldinger, R., D. McEvoy and H. Aldrich (1990b). ‘Spatial dimensions of opportunity structures’, pp. 106-130 in R. Waldinger, H. Aldrich, R. Ward and Associates, Ethnic Entrepreneurs. Immigrant Business in Industrial Societies. Newbury Park/London: Sage. Waldinger, R., Aldrich, H. and Ward, R. (1990) Opportunities, group characteristics and strategies. In Waldinger, R. Aldrich, H., Ward, R. and Associates, Ethnic Entrepreneurs, Newbury Park, Sage, pp 13-48. Waldinger, R., McEvoy, D. and Aldrich, H. (1990) Spatial Dimensions of Opportunity Structures, in Waldinger, R., Aldrich, H. and Ward, R. and Associates, Ethnic Entrepreneurs: Immigrant Business in Industrial Society, Sage, 106-130. Waldinger, R. (1993): The ethnic enclave debate revisited. International Journal of Urban and Regional Research, 17/3: 444-452. Ward, R. (1986) Ethnic business and economic change: an overview, International Small Business Journal, 4(3), pp. 10-12. Werbner, P. (1979) Avoiding the Ghetto: Pakistani migrants and settlement shifts in Manchester, New Community, 7, 376-389. Werbner, P. (1980) From rags to riches. Manchester Pakistanis in the textile trade. New Community, 8, 84-95. Werbner, P. (1984) Business on trust : Pakistani entrepreneurship in the Manchester garment trade. In R. Ward and R. Jenkins (eds) Ethnic Communities in Business, Cambridge, Cambridge University Press, 166-188.

Page 149: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 1: Side 1 af 1

Bilag 1:Inspiration til Spørgeguide Inspiration til følgegruppens drøftelse vedr. udformning af spørgeguide i forbindelse med de kvantitative interviews med institutionelle aktører Interviewpersonens baggrund m.h.t. uddannelse, anciennitet, placering/ansvarsområde indenfor organisationen, erfaring og kendskab til emnet Hvilke faktorer forklarer efter din/din organisations opfattelse mismatchet mellem uddannelsesbaggrund og brancheplacering? Har der indenfor din organisation/institution foregået en diskussion af problematikken omkring højtudannede indvandreres brancheplacering? Hvordan er emnet blevet diskuteret? Hvilke synsvinkler er de mest udbredte? Er der fremkommet nogle konkrete løsningsforslag? Er der nogen initiativer/projekter i gang med henblik på at løse det mismatchproblemer? Og bliver disse evalueret? Hvad fortæller de? Hvilke problemer forekommer der, og hvordan kan de afhjælpes? Hvilke strukturelle, institutionelle og organisatoriske barrierer anser du/din organisation for de vigtigste? Hvilken rolle spiller erhvervsfremmende indstanser i den forbindelse? Hvad har Deres organisation konkret gjort/gør i den forbindelse? Hvordan ser De og Deres organisation samspillet mellem arbejdsmarkedsforhold og udviklingen i indvandrerejede virksomheder? Hvilke konsekvenser mener du/din organisation har mismatchet mellem uddannelse og brancheplacering blandt uddannede indvandrere? Hvilke initiativer kan der, set fra Deres bord, tages i forhold til udviklingen af et større match? Hvad mener du der burde gøres, og hvilke organer/instansers indsats på området skal koordineres? Er der institutionelle, juridiske, kognitive m.v. problemer i forhold til en koordineret indsats? Hvilke administrative redskaber har Deres organisation mulighed for at tage i anvendelse i denne forbindelse? Hvad kan man gøre fra regeringens side? Hvad vil man gøre fra regeringens side? Hvordan kan disse problemer løses via uddannelsespolitikken og erhvervspolitikken? Hvilke yderligere redskaber kunne De tænke Dem at lovgiverne gav Deres organisation mulighed for at tage i anvendelse? Er der nok dialog med eller feed-back fra selvstændige indvandrere med videregående uddannelser i forhold til hvad problemet er og hvad der skal/kan gøres? Hvordan sikrer man i dag at videregående uddannelser i forbindelse med etablering af virksomhed bliver anvendt og fremmet? Hvordan forestiller du og din organisation at en bedre udnyttelse af uddannelsesmæssige kvalifikationer kan komme i stand? Er den gældende velfærdspolitik gearet til at fremme uddannelsen og anvendelsen af den i forbindelse med etablering og drift af virksomheder? Er der erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske reguleringer der star I vejen for branche spredning, der kunne afstedkomme af veluddannede indvandreres selverhverv? Er der institutionelle bias i forhold til indvandrere i den henseende? Hvordan ser De og Deres organisation samspillet mellem arbejdsmarkedsforhold og indvandrervirksomheders udbredelse i Danmark? Hvilke konkrete indsatser kunne der gøres for at fremme sammenhængen mellem uddannelsesnivea -branchespredning og indkomst? Hvad er hovedingredienserne i den gældende politik o forhold til uddannelse, træning og iværksætteri?

Page 150: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 2: Side 1 af 3

Bilag 2: Variabelliste Nedenstående udgør en foreløbig oversigt over analysevariable, der vil indgå i de registerbaserede undersøgelser: Nøgle Cpr.nummer (P.nummer): Baggrundsvariable: - alder - køn - civilstand - indvandringsår - naturaliseret år - statsborgerskab - fødested / land - indvandrer/efterkommer-oprindelse (def. som Danmarks Statistik) - geokode for bopæl (kommune eller skoledistrikt) - død år - udvandret år Nøgle Cpr.nummer (P.nummer): Uddannelsesforhold: - højeste skoleuddannelse - år for afslutning af højeste skoleuddannelse - højeste erhvervsuddannelse - år for afslutning af højeste erhvervsuddannelse Nøgle Cpr.nummer (P.nummer) & Arbejdsgivernummer: Arbejdsmarkedsforhold: - arbejdssteds-løbenummer (arbejdsgivernummer / SE-nummer) - geokode for arbejdssted (kommune eller skoledistrikt) - stillingskode - branchekode - første år på arbejdsmarkedet - seneste år på arbejdsmarkedet - seneste afslutning på arbejdsmarkedet - seneste stillingskode - seneste branchekode - antal år som lønmodtager - antal år som selvstændig - seneste startår som A-kasse medlem - seneste år som A-kasse medlem - første ledighed (årstal) - historisk ledighedsdata - arbejdsløshedsperioder i året - antal ledighedsdage i året - ledighedsgraden i året - status for medhj.ægtefælle året før

Page 151: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 2: Side 2 af 3

- status for medhj. ægtefælle året efter - antal år som lønmodtager - antal år som selvstændig Nøgle Cpr.nummer (P.nummer) & Arbejdsgivernummer: Økonomiske variable: - socioøkonomiske grupper - nettooverskud af selvstændig virksomhed - lønindkomst - personlig indkomst - B-indkomst - brutto indkomst - skattepligtige indkomst - fradrag/indkomst for medhjælpende hustru - nettorenteudgifter vedrørende selvstændig virksomhed - samlede aktiver - samlede passiver - formue - aktieudbytte - kontanthjælp - arbejdsløshedsdagpenge - feriedagpenge - sygedagpenge - SU-stipendium - nettokapitalindkomst Nøgle Cpr.nummer (P.nummer) & Arbejdsgivernummer: Virksomhedsvariable: - geokode for arbejdssted (kommune) - branchekode - brancheskift - arbejdssteds-løbenummer (arbejdsgivernummer / SE-nummer) - ejerforholdskode - antal arbejdssteder - nedlæggelser - omsætning - overskud - egenkapital - fremmedkapital - aktiekapital - balancesum - eksport - samlet varekøb - årsværk - værditilvækst - anlægsaktiver - gennemsnitslige lønudbetaling - lønsum

Page 152: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 2: Side 3 af 3

- status for selvstændige året før - status for selvstændige året efter - antal ansatte i året / antal fuldtidsansatte i året - antal ansættelsesforhold i året - antal ansatte ultimo året (eller i november) - oplysninger om ansattes nationalitet/oprindelse - antal hovedbeskæftigede i firmaet - antal bibeskæftigede i firmaet - gennemsnitlig timeløn for alle hoved beskæftigede pr. arbejdssted - gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lavere funktionærer pr. arbejdssted - gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere pr. arbejdssted - gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede ikke-faglærte arbejdere pr. arbejdssted

Page 153: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 3: Side 1 af 4

Bilag 3: National oprindelse og socioøkonomisk plac ering 1998-2001

National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk placering 1998 (n=3.571.731)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran Det

tidligere Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra det tidl.

Jug. excl. Bosn.-Herz.

Sri Lanka Irak Palæstina/ Libanon/ Statsløs

Somalia Afghanistan Øvrige lande I alt

27.210 282 51 119 61 63 22 8 60 13 22 8 2 1.109 29.030 Orlov

0,8% 1,0% 0,6% 1,1% 0,7% 0,6% 0,2% 0,6% 1,1% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,8% 0,8%

185.660 2.066 757 986 892 294 49 22 88 361 550 30 57 7.214 199.026 Selvstændig

5,6% 7,5% 8,4% 9,3% 9,9% 2,6% 0,4% 1,5% 1,6% 4,7% 6,1% 0,4% 3,8% 5,4% 5,6%

13.370 29 78 24 16 6 0 0 7 4 7 0 0 645 14.186 Medhjælpende ægtefælle

0,4% 0,1% 0,9% 0,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,5% 0,4%

2.387.140 10.995 3.855 3.706 3.012 5.488 3.690 670 2.625 1.082 1.533 696 221 69.076 2.493.789 Lønmodtager

71,7% 39,9% 42,9% 35,1% 33,6% 48,2% 29,2% 46,6% 48,3% 14,1% 17,0% 10,1% 14,8% 52,2% 69,8%

122.140 4.271 823 1.282 974 1.116 1.333 116 689 664 1.083 583 98 8.060 143.232 Arbejdsløs

3,7% 15,5% 9,2% 12,1% 10,9% 9,8% 10,5% 8,1% 12,7% 8,6% 12,0% 8,5% 6,6% 6,1% 4,0%

2.010 99 9 22 6 7 3 1 15 4 7 3 0 103 2.289 Barselsdagpenge

0,1% 0,4% 0,1% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 0,3% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1%

6.650 186 8 75 30 68 2 5 22 14 27 1 1 324 7.413 Sygedagpenge

0,2% 0,7% 0,1% 0,7% 0,3% 0,6% 0,0% 0,3% 0,4% 0,2% 0,3% 0,0% 0,1% 0,2% 0,2%

10.470 249 94 66 136 138 481 14 116 112 280 95 25 693 12.969 Beskæftiget uden løn

0,3% 0,9% 1,0% 0,6% 1,5% 1,2% 3,8% 1,0% 2,1% 1,5% 3,1% 1,4% 1,7% 0,5% 0,4%

15.450 1.076 174 272 208 248 549 20 166 186 317 181 67 1.338 20.252 Uddannelsesforanstaltning

0,5% 3,9% 1,9% 2,6% 2,3% 2,2% 4,3% 1,4% 3,1% 2,4% 3,5% 2,6% 4,5% 1,0% 0,6%

2.960 161 41 59 68 106 232 9 51 118 207 82 27 435 4.556 Aktivering

0,1% 0,6% 0,5% 0,6% 0,8% 0,9% 1,8% 0,6% 0,9% 1,5% 2,3% 1,2% 1,8% 0,3% 0,1%

15.190 336 289 66 505 145 563 15 116 542 704 396 76 1.288 20.231 Revalidering

0,5% 1,2% 3,2% 0,6% 5,6% 1,3% 4,5% 1,0% 2,1% 7,1% 7,8% 5,8% 5,1% 1,0% 0,6%

115.610 374 29 149 8 192 0 15 9 4 6 4 1 2.770 119.171 Efterlønsmodtager

3,5% 1,4% 0,3% 1,4% 0,1% 1,7% 0,0% 1,0% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 2,1% 3,3%

32.180 602 25 242 10 134 0 4 10 7 5 3 1 1.243 34.466 Overgangsydelse

1,0% 2,2% 0,3% 2,3% 0,1% 1,2% 0,0% 0,3% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 0,9% 1,0%

87.150 3.040 1.034 1.739 870 994 1.086 358 494 1.886 832 1.323 369 23.133 124.308 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 2,6% 11,0% 11,5% 16,5% 9,7% 8,7% 8,6% 24,9% 9,1% 24,5% 9,2% 19,3% 24,7% 17,5% 3,5%

67.540 639 425 536 412 188 394 21 174 160 270 143 65 3.907 74.874 Under uddannelse

2,0% 2,3% 4,7% 5,1% 4,6% 1,7% 3,1% 1,5% 3,2% 2,1% 3,0% 2,1% 4,4% 3,0% 2,1%

202.740 1.605 450 542 576 940 1.163 42 188 369 601 93 49 6.455 215.813 Førtidspension

6,1% 5,8% 5,0% 5,1% 6,4% 8,3% 9,2% 2,9% 3,5% 4,8% 6,7% 1,4% 3,3% 4,9% 6,0%

5.620 0 0 0 0 1 0 0 1 0 0 0 0 100 5.722 Tjenestemandspension

0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2%

28.160 1.561 844 680 1.184 1.261 3.084 118 601 2.160 2.578 3.227 433 4.513 50.404 Kontanthjælp

0,8% 5,7% 9,4% 6,4% 13,2% 11,1% 24,4% 8,2% 11,1% 28,1% 28,6% 47,0% 29,0% 3,4% 1,4%

3.327.250 27.571 8.986 10.565 8.968 11.389 12.651 1.438 5.432 7.686 9.029 6.868 1.492 132.406 3.571.731 I alt

100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 154: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 3: Side 2 af 4

National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk pl acering 1999 (n=3.570.863)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran Det

tidligere Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra det tidl.

Jug. excl. Bosn.-Herz.

Sri Lanka Irak Palæstina/ Libanon/ Statsløs

Somalia Afghanistan Øvrige lande I alt

21.180 199 39 90 27 56 19 10 25 8 13 10 1 778 22.455 Orlov

0,6% 0,7% 0,4% 0,8% 0,3% 0,5% 0,1% 0,5% 0,4% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,6% 0,6%

185.480 2.255 838 1.104 890 328 67 37 111 390 554 33 68 7.627 199.782 Selvstændig

5,6% 7,8% 8,8% 10,0% 9,6% 2,9% 0,5% 1,9% 2,0% 4,4% 5,9% 0,4% 3,8% 5,6% 5,6%

11.870 38 88 26 18 6 0 0 7 8 11 0 0 645 12.717 Medhjælpende ægtefælle

0,4% 0,1% 0,9% 0,2% 0,2% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,5% 0,4%

2.395.310 11.984 4.236 4.061 3.344 5.744 4.698 899 2.878 1.326 1.685 870 292 71.855 2.509.182 Lønmodtager

72,2% 41,3% 44,5% 36,7% 36,3% 50,0% 36,5% 45,0% 51,3% 15,0% 17,9% 11,9% 16,2% 52,6% 70,3%

102.240 3.587 733 918 772 884 1.069 125 559 549 891 427 82 6.561 119.397 Arbejdsløs

3,1% 12,4% 7,7% 8,3% 8,4% 7,7% 8,3% 6,3% 10,0% 6,2% 9,5% 5,8% 4,5% 4,8% 3,3%

2.430 119 12 36 2 11 2 1 12 1 3 4 0 99 2.732 Barselsdagpenge

0,1% 0,4% 0,1% 0,3% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% 0,2% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,1% 0,1%

6.610 180 14 74 34 65 5 3 32 12 32 1 1 321 7.384 Sygedagpenge

0,2% 0,6% 0,1% 0,7% 0,4% 0,6% 0,0% 0,2% 0,6% 0,1% 0,3% 0,0% 0,1% 0,2% 0,2%

12.290 320 100 74 140 215 595 26 156 196 322 149 42 736 15.361 Beskæftiget uden løn

0,4% 1,1% 1,1% 0,7% 1,5% 1,9% 4,6% 1,3% 2,8% 2,2% 3,4% 2,0% 2,3% 0,5% 0,4%

22.900 1.427 205 314 259 347 562 62 237 275 309 315 138 2.007 29.357 Uddannelsesforanstaltning

0,7% 4,9% 2,2% 2,8% 2,8% 3,0% 4,4% 3,1% 4,2% 3,1% 3,3% 4,3% 7,6% 1,5% 0,8%

4.450 276 92 97 132 134 229 20 37 399 280 325 61 750 7.282 Aktivering

0,1% 1,0% 1,0% 0,9% 1,4% 1,2% 1,8% 1,0% 0,7% 4,5% 3,0% 4,4% 3,4% 0,5% 0,2%

15.910 395 346 93 584 337 1.221 35 183 957 720 1.251 210 1.605 23.847 Revalidering

0,5% 1,4% 3,6% 0,8% 6,3% 2,9% 9,5% 1,8% 3,3% 10,8% 7,7% 17,0% 11,6% 1,2% 0,7%

123.440 369 36 177 11 206 0 18 10 7 9 2 1 3.100 127.386 Efterlønsmodtager

3,7% 1,3% 0,4% 1,6% 0,1% 1,8% 0,0% 0,9% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 2,3% 3,6%

27.010 532 18 219 9 117 0 4 10 7 5 3 1 1.065 29.000 Overgangsydelse

0,8% 1,8% 0,2% 2,0% 0,1% 1,0% 0,0% 0,2% 0,2% 0,1% 0,1% 0,0% 0,1% 0,8% 0,8%

86.970 3.191 1.112 1.919 864 893 950 527 501 1.595 1.096 1.172 364 24.235 125.389 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 2,6% 11,0% 11,7% 17,3% 9,4% 7,8% 7,4% 26,4% 8,9% 18,0% 11,7% 16,0% 20,2% 17,7% 3,5%

67.300 767 465 513 401 185 492 37 199 186 313 168 67 4.118 75.211 Under uddannelse

2,0% 2,6% 4,9% 4,6% 4,3% 1,6% 3,8% 1,9% 3,5% 2,1% 3,3% 2,3% 3,7% 3,0% 2,1%

194.590 1.602 461 554 579 935 1.128 55 199 363 613 89 51 6.296 207.515 Førtidspension

5,9% 5,5% 4,8% 5,0% 6,3% 8,1% 8,8% 2,8% 3,5% 4,1% 6,5% 1,2% 2,8% 4,6% 5,8%

5.690 0 2 0 0 1 0 0 1 0 0 1 0 86 5.781 Tjenestemandspension

0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2%

30.390 1.743 715 803 1.158 1.026 1.846 137 452 2.582 2.551 2.518 427 4.737 51.085 Kontanthjælp

0,9% 6,0% 7,5% 7,3% 12,6% 8,9% 14,3% 6,9% 8,1% 29,1% 27,1% 34,3% 23,6% 3,5% 1,4%

3.316.060 28.984 9.512 11.072 9.224 11.490 12.883 1.996 5.609 8.861 9.407 7.338 1.806 136.621 3.570.863 I alt

100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 155: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 3: Side 3 af 4

National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk pl acering 2000 (n=3.568.352)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran Det

tidligere Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra det tidl.

Jug. excl. Bosn.-Herz.

Sri Lanka Irak Palæstina/ Libanon/ Statsløs

Somalia Afghanistan Øvrige lande I alt

18.640 217 41 87 30 49 11 11 26 20 22 17 1 758 19.930 Orlov

0,6% 0,7% 0,4% 0,7% 0,3% 0,4% 0,1% 0,4% 0,5% 0,2% 0,2% 0,2% 0,0% 0,5% 0,6%

183.330 2.370 859 1.110 857 322 85 38 130 464 557 37 65 7.818 198.042 Selvstændig

5,6% 7,9% 8,5% 9,6% 9,0% 2,8% 0,6% 1,5% 2,3% 4,4% 5,7% 0,5% 2,5% 5,5% 5,5%

10.350 35 90 25 19 5 2 1 5 10 9 0 1 665 11.217 Medhjælpende ægtefælle

0,3% 0,1% 0,9% 0,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,5% 0,3%

2.398.790 12.924 4.724 4.326 3.711 5.975 5.567 1.137 3.103 1.658 1.934 1.140 406 75.431 2.520.826 Lønmodtager

72,6% 42,8% 46,6% 37,2% 38,9% 51,2% 42,3% 45,9% 53,9% 15,8% 19,7% 14,3% 15,8% 53,5% 70,6%

102.890 3.613 673 1.022 702 914 1.027 153 528 534 887 451 107 6.418 119.919 Arbejdsløs

3,1% 12,0% 6,6% 8,8% 7,3% 7,8% 7,8% 6,2% 9,2% 5,1% 9,0% 5,7% 4,2% 4,6% 3,4%

1.400 76 11 31 2 13 4 0 7 4 3 0 1 91 1.643 Barselsdagpenge

0,0% 0,3% 0,1% 0,3% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0%

4.530 125 7 38 29 44 5 6 23 7 30 2 0 240 5.086 Sygedagpenge

0,1% 0,4% 0,1% 0,3% 0,3% 0,4% 0,0% 0,2% 0,4% 0,1% 0,3% 0,0% 0,0% 0,2% 0,1%

11.320 329 100 88 132 240 499 34 146 299 313 202 74 793 14.569 Beskæftiget uden løn

0,3% 1,1% 1,0% 0,8% 1,4% 2,1% 3,8% 1,4% 2,5% 2,8% 3,2% 2,5% 2,9% 0,6% 0,4%

17.480 1.492 323 360 401 378 524 204 267 1.564 447 737 493 2.648 27.318 Uddannelsesforanstaltning

0,5% 4,9% 3,2% 3,1% 4,2% 3,2% 4,0% 8,2% 4,6% 14,9% 4,5% 9,3% 19,2% 1,9% 0,8%

3.970 407 163 126 185 130 247 37 45 552 402 553 113 968 7.898 Aktivering

0,1% 1,3% 1,6% 1,1% 1,9% 1,1% 1,9% 1,5% 0,8% 5,2% 4,1% 7,0% 4,4% 0,7% 0,2%

17.430 263 213 73 419 224 828 26 153 706 452 791 159 1.351 23.088 Revalidering

0,5% 0,9% 2,1% 0,6% 4,4% 1,9% 6,3% 1,1% 2,7% 6,7% 4,6% 10,0% 6,2% 1,0% 0,6%

125.350 392 38 211 11 220 1 23 12 7 11 4 1 3.289 129.570 Efterlønsmodtager

3,8% 1,3% 0,4% 1,8% 0,1% 1,9% 0,0% 0,9% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 2,3% 3,6%

22.350 452 16 174 8 96 0 4 8 7 5 2 1 895 24.018 Overgangsydelse

0,7% 1,5% 0,2% 1,5% 0,1% 0,8% 0,0% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,6% 0,7%

80.780 2.820 1.057 1.832 649 677 417 377 357 680 673 679 305 22.593 113.896 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 2,4% 9,3% 10,4% 15,8% 6,8% 5,8% 3,2% 15,2% 6,2% 6,5% 6,8% 8,5% 11,9% 16,0% 3,2%

73.670 811 545 531 436 185 534 48 218 211 337 199 69 4.684 82.478 Under uddannelse

2,2% 2,7% 5,4% 4,6% 4,6% 1,6% 4,1% 1,9% 3,8% 2,0% 3,4% 2,5% 2,7% 3,3% 2,3%

193.540 1.730 485 596 708 999 1.411 69 229 493 767 136 63 6.473 207.699 Førtidspension

5,9% 5,7% 4,8% 5,1% 7,4% 8,6% 10,7% 2,8% 4,0% 4,7% 7,8% 1,7% 2,5% 4,6% 5,8%

1.440 0 0 1 0 1 0 0 1 0 0 0 0 30 1.473 Tjenestemandspension

0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

29.780 1.673 609 807 996 897 1.523 126 361 2.070 2.474 2.161 308 4.464 48.249 Kontanthjælp

0,9% 5,5% 6,0% 6,9% 10,4% 7,7% 11,6% 5,1% 6,3% 19,7% 25,2% 27,2% 12,0% 3,2% 1,4%

5.000 450 185 185 257 305 471 182 137 1.233 510 837 403 1.278 11.433 Introduktionsydelse til flygtninge 0,2% 1,5% 1,8% 1,6% 2,7% 2,6% 3,6% 7,4% 2,4% 11,7% 5,2% 10,5% 15,7% 0,9% 0,3%

3.302.040 30.179 10.139 11.623 9.552 11.674 13.156 2.476 5.756 10.519 9.833 7.948 2.570 140.887 3.568.352 I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 156: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 3: Side 4 af 4

National oprindelse fordelt efter socioøkonomisk pl acering 2001 (n=3.562.259)

Danmark Tyrkiet Kina,

Vietnam, TW, HK

Pakistan Iran Det

tidligere Jugoslavien

Bosnien-Herzegovina

Lande fra det tidl.

Jug. excl. Bos.-Herz.

Sri Lanka Irak Palæstina/ Libanon/ Statsløs

Somalia Afghanistan Øvrige lande

I alt

12.870 225 40 97 23 38 15 13 26 9 24 14 2 541 13.937 Orlov

0,4% 0,7% 0,4% 0,8% 0,2% 0,3% 0,1% 0,4% 0,4% 0,1% 0,2% 0,2% 0,0% 0,4% 0,4%

182.090 2.645 882 1.228 895 359 102 58 148 652 598 34 94 8.157 197.942 Selvstændig

5,5% 8,4% 8,2% 10,3% 9,1% 3,0% 0,8% 2,0% 2,5% 5,2% 5,9% 0,4% 2,3% 5,6% 5,6%

9.340 37 80 24 19 5 3 2 5 11 11 0 2 664 10.203 Medhjælpende ægtefælle

0,3% 0,1% 0,7% 0,2% 0,2% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,5% 0,3%

2.399.570 14.212 5.211 4.773 3.956 6.240 6.156 1.363 3.281 2.026 2.154 1.316 571 78.542 2.529.371 Lønmodtager

73,1% 45,2% 48,2% 39,9% 40,4% 53,0% 45,8% 46,0% 55,6% 16,2% 21,1% 15,7% 14,2% 54,0% 71,0%

98.550 3.207 634 780 624 781 983 136 528 509 812 437 111 5.939 114.031 Arbejdsløs

3,0% 10,2% 5,9% 6,5% 6,4% 6,6% 7,3% 4,6% 8,9% 4,1% 8,0% 5,2% 2,8% 4,1% 3,2%

1.300 61 11 29 4 12 8 3 7 1 4 4 0 84 1.528 Barselsdagpenge

0,0% 0,2% 0,1% 0,2% 0,0% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,0%

4.440 141 11 51 28 44 14 5 13 11 44 2 2 241 5.047 Sygedagpenge

0,1% 0,4% 0,1% 0,4% 0,3% 0,4% 0,1% 0,2% 0,2% 0,1% 0,4% 0,0% 0,0% 0,2% 0,1%

11.470 350 94 103 122 236 432 56 146 412 269 270 152 803 14.915 Beskæftiget uden løn

0,3% 1,1% 0,9% 0,9% 1,2% 2,0% 3,2% 1,9% 2,5% 3,3% 2,6% 3,2% 3,8% 0,6% 0,4%

17.530 1.269 235 312 210 296 338 74 180 449 296 404 214 1.860 23.667 Uddannelsesforanstaltning

0,5% 4,0% 2,2% 2,6% 2,1% 2,5% 2,5% 2,5% 3,0% 3,6% 2,9% 4,8% 5,3% 1,3% 0,7%

4.250 462 208 140 261 131 212 51 59 717 544 784 192 1.118 9.129 Aktivering

0,1% 1,5% 1,9% 1,2% 2,7% 1,1% 1,6% 1,7% 1,0% 5,8% 5,3% 9,4% 4,8% 0,8% 0,3%

17.830 203 143 67 342 143 549 21 100 475 341 551 106 1.188 22.059 Revalidering

0,5% 0,6% 1,3% 0,6% 3,5% 1,2% 4,1% 0,7% 1,7% 3,8% 3,3% 6,6% 2,6% 0,8% 0,6%

129.240 428 53 215 12 231 1 26 15 8 12 4 1 3.477 133.723 Efterlønsmodtager

3,9% 1,4% 0,5% 1,8% 0,1% 2,0% 0,0% 0,9% 0,3% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 2,4% 3,8%

17.350 386 15 132 7 76 0 3 7 6 4 2 1 699 18.688 Overgangsydelse

0,5% 1,2% 0,1% 1,1% 0,1% 0,6% 0,0% 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,5% 0,5%

78.900 2.963 1.252 1.921 811 893 804 407 489 1.368 1.134 1.267 453 24.198 116.860 Øvrige udenfor arbejdsstyrken 2,4% 9,4% 11,6% 16,0% 8,3% 7,6% 6,0% 13,7% 8,3% 11,0% 11,1% 15,1% 11,3% 16,6% 3,3%

70.600 807 656 545 445 206 552 37 213 246 339 221 85 4.939 79.891 Under uddannelse

2,2% 2,6% 6,1% 4,6% 4,5% 1,7% 4,1% 1,2% 3,6% 2,0% 3,3% 2,6% 2,1% 3,4% 2,2%

189.910 1.877 514 630 803 1.069 1.545 79 266 608 908 155 73 6.553 204.990 Førtidspension

5,8% 6,0% 4,8% 5,3% 8,2% 9,1% 11,5% 2,7% 4,5% 4,9% 8,9% 1,8% 1,8% 4,5% 5,8%

7.980 0 2 0 0 1 0 0 1 0 0 0 0 111 8.095 Tjenestemandspension

0,2% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,2%

30.360 1.701 550 775 882 835 1.439 119 289 1.827 2.398 1.859 293 4.325 47.652 Kontanthjælp

0,9% 5,4% 5,1% 6,5% 9,0% 7,1% 10,7% 4,0% 4,9% 14,7% 23,5% 22,2% 7,3% 3,0% 1,3%

0 177 76 78 146 83 109 263 46 1.440 159 483 643 940 4.643 Introduktionsydelse til flygtninge 0,0% 0,6% 0,7% 0,7% 1,5% 0,7% 0,8% 8,9% 0,8% 11,5% 1,6% 5,8% 16,0% 0,6% 0,1%

0 280 136 72 194 102 172 249 87 1.694 155 574 1.016 1.157 5.888 Introduktionsuddannelse

0,0% 0,9% 1,3% 0,6% 2,0% 0,9% 1,3% 8,4% 1,5% 13,6% 1,5% 6,8% 25,3% 0,8% 0,2%

3.283.580 31.431 10.803 11.972 9.784 11.781 13.434 2.965 5.906 12.469 10.206 8.381 4.011 145.536 3.562.259 I alt 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Page 157: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 1 af 15

Bilag 4: Uddannelsesrening/niveau og brancheplaceri ng 1998 – 2001 Selvstændige indfødte danskeres uddannelsesniveau/- retning fordelt efter branche 1998 (n=179.280)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse B

ranc

he

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

forr

etni

nger

m

.v.

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1.-6. klasse

270 600 1950 900 1470 1770 2290 2080 390 340 30 220 40 80 440 1460 70 24700 39.100 7.-8. klasse 0,7% 1,5% 5,0% 2,3% 3,8% 4,5% 5,9% 5,3% 1,0% 0,9% 0,1% 0,6% 0,1% 0,2% 1,1% 3,7% 0,2% 63,2% 100,0%

310 380 1640 920 1170 1630 20 1430 1330 320 330 230 500 100 250 10 220 2290 230 5440 18.750 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse 1,7% 2,0% 8,7% 4,9% 6,2% 8,7% 0,1% 7,6% 7,1% 1,7% 1,8% 1,2% 2,7% 0,5% 1,3% 0,1% 1,2% 12,2% 1,2% 29,0% 100,0%

20 100 660 100 270 490 100 190 10 240 560 370 120 170 50 50 840 260 720 5.320 HF/Studentereksamen 0,4% 1,9% 12,4% 1,9% 5,1% 9,2% 1,9% 3,6% 0,2% 4,5% 10,5% 7,0% 2,3% 3,2% 0,9% 0,9% 15,8% 4,9% 13,5% 100,0% 1290 810 5450 720 890 3540 490 480 170 850 510 1490 90 390 210 1600 190 2430 21.600 Handel og kontor 6,0% 3,8% 25,2% 3,3% 4,1% 16,4% 2,3% 2,2% 0,8% 3,9% 2,4% 6,9% 0,4% 1,8% 1,0% 7,4% 0,9% 11,3% 100,0%

90 230 1930 560 4720 2670 10 1260 11600 3130 150 220 170 70 160 20 130 1740 60 4370 33.290 Teknisk 0,3% 0,7% 5,8% 1,7% 14,2% 8,0% 0,0% 3,8% 34,8% 9,4% 0,5% 0,7% 0,5% 0,2% 0,5% 0,1% 0,4% 5,2% 0,2% 13,1% 100,0%

90 1480 1040 670 460 730 300 330 20 20 20 40 20 20 5360 350 40 15500 26.490 Service/ levnedsmiddel 0,3% 5,6% 3,9% 2,5% 1,7% 2,8% 1,1% 1,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 0,1% 20,2% 1,3% 0,2% 58,5% 100,0%

50 40 260 110 140 90 10 30 10 10 20 40 60 290 1.160 Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 4,3% 3,4% 22,4% 9,5% 12,1% 7,8% 0,9% 2,6% 0,9% 0,9% 1,7% 3,4% 5,2% 25,0% 100,0%

10 110 20 40 10 10 20 20 30 70 10 30 380 Sprog/humaniora 2,6% 28,9% 5,3% 10,5% 2,6% 2,6% 5,3% 5,3% 7,9% 18,4% 2,6% 7,9% 100,0%

10 100 150 20 10 40 100 30 220 70 160 40 100 1.050 Kunstfag 1,0% 9,5% 14,3% 1,9% 1,0% 3,8% 9,5% 2,9% 21,0% 6,7% 15,2% 3,8% 9,5% 100,0%

10 160 40 440 250 30 1930 40 50 60 70 60 20 180 30 1520 4.890 Naturvidenskab/ teknik 0,2% 3,3% 0,8% 9,0% 5,1% 0,6% 39,5% 0,8% 1,0% 1,2% 1,4% 1,2% 0,4% 3,7% 0,6% 31,1% 100,0%

10 10 30 20 10 40 10 10 50 190 Uddannelse indenfor forsvaret 5,3% 5,3% 15,8% 10,5% 5,3% 21,1% 5,3% 5,3% 26,3% 100,0%

30 10 30 50 10 10 10 20 30 200 Social og sundhed 15,0% 5,0% 15,0% 25,0% 5,0% 5,0% 5,0% 10,0% 15,0% 100,0% 40 20 10 10 10 30 70 190

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent 21,1% 10,5% 5,3% 5,3% 5,3% 15,8% 36,8% 100,0%

10 40 290 60 220 90 10 70 10 70 60 80 50 20 10 150 70 1030 2.340 Pædagog/lærer 0,4% 1,7% 12,4% 2,6% 9,4% 3,8% 0,4% 3,0% 0,4% 3,0% 2,6% 3,4% 2,1% 0,9% 0,4% 6,4% 3,0% 44,0% 100,0%

10 40 30 10 40 10 20 40 30 20 210 460 Sprog/humaniora 2,2% 8,7% 6,5% 2,2% 8,7% 2,2% 4,3% 8,7% 6,5% 4,3% 45,7% 100,0%

10 20 70 20 50 190 20 20 70 70 630 10 50 10 150 240 1.630 Samfunds-videnskab 0,6% 1,2% 4,3% 1,2% 3,1% 11,7% 1,2% 1,2% 4,3% 4,3% 38,7% 0,6% 3,1% 0,6% 9,2% 14,7% 100,0%

20 170 30 370 310 40 500 40 60 150 700 330 80 10 310 20 590 3.730 Naturvidenskab/ teknik 0,5% 4,6% 0,8% 9,9% 8,3% 1,1% 13,4% 1,1% 1,6% 4,0% 18,8% 8,8% 2,1% 0,3% 8,3% 0,5% 15,8% 100,0%

10 30 100 20 30 60 20 10 10 40 20 40 60 300 750

MV

U

Social og sundhed 1,3% 4,0% 13,3% 2,7% 4,0% 8,0% 2,7% 1,3% 1,3% 5,3% 2,7% 5,3% 8,0% 40,0% 100,0%

10 60 30 20 30 50 50 10 40 180 90 120 690 Humaniora 1,4% 8,7% 4,3% 2,9% 4,3% 7,2% 7,2% 1,4% 5,8% 26,1% 13,0% 17,4% 100,0%

30 30 10 80 160 10 50 100 310 470 970 10 10 10 520 20 1910 4.700 Naturvidenskab 0,6% 0,6% 0,2% 1,7% 3,4% 0,2% 1,1% 2,1% 6,6% 10,0% 20,6% 0,2% 0,2% 0,2% 11,1% 0,4% 40,6% 100,0%

10 30 170 30 110 370 10 60 90 90 3200 20 100 10 250 30 320 4.900 Samfunds-videnskab 0,2% 0,6% 3,5% 0,6% 2,2% 7,6% 0,2% 1,2% 1,8% 1,8% 65,3% 0,4% 2,0% 0,2% 5,1% 0,6% 6,5% 100,0%

270 10 40 10 40 40 250 660

LVU

Sundheds-videnskab 40,9% 1,5% 6,1% 1,5% 6,1% 6,1% 37,9% 100,0%

20 110 500 110 390 430 120 350 70 70 10 310 70 20 140 260 10 3820 6.810 Uoplyst 0,3% 1,6% 7,3% 1,6% 5,7% 6,3% 1,8% 5,1% 1,0% 1,0% 0,1% 4,6% 1,0% 0,3% 2,1% 3,8% 0,1% 56,1% 100,0% 2.200 3.940 15.040 4.380 11.080 13.030 30 6.100 19.080 4.240 2.520 2.510 8.520 2.190 1.550 370 6.690 10.670 1.100 64.040 179.280 I alt 1,2% 2,2% 8,4% 2,4% 6,2% 7,3% 0,0% 3,4% 10,6% 2,4% 1,4% 1,4% 4,8% 1,2% 0,9% 0,2% 3,7% 6,0% 0,6% 35,7% 100,0%

Page 158: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 2 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 1998 (n=8.088, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

41 56 33 221 9 22 1 1 7 1 1 1 4 15 19 74 506 1.-6. klasse

Udlandet 8,1% 11,1% 6,5% 43,7% 1,8% 4,3% 0,2% 0,2% 1,4% 0,2% 0,2% 0,2% 0,8% 3,0% 3,8% 14,6% 100,0%

17 23 28 40 13 23 6 7 3 1 1 2 3 4 3 15 52 241 Danmark 7,1% 9,5% 11,6% 16,6% 5,4% 9,5% 2,5% 2,9% 1,2% 0,4% 0,4% 0,8% 1,2% 1,7% 1,2% 6,2% 21,6% 100,0%

26 37 21 93 12 20 2 7 5 1 2 3 3 12 21 51 316 7.-8. klasse

Udlandet 8,2% 11,7% 6,6% 29,4% 3,8% 6,3% 0,6% 2,2% 1,6% 0,3% 0,6% 0,9% 0,9% 3,8% 6,6% 16,1% 100,0%

69 60 38 161 12 40 13 14 6 3 3 8 3 6 10 6 34 3 82 571 Danmark 12,1% 10,5% 6,7% 28,2% 2,1% 7,0% 2,3% 2,5% 1,1% 0,5% 0,5% 1,4% 0,5% 1,1% 1,8% 1,1% 6,0% 0,5% 14,4% 100,0%

60 49 47 143 16 51 7 11 6 1 1 2 1 2 5 16 32 2 96 548

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

10,9% 8,9% 8,6% 26,1% 2,9% 9,3% 1,3% 2,0% 1,1% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,9% 2,9% 5,8% 0,4% 17,5% 100,0% 5 10 16 16 2 9 3 4 14 6 2 2 7 17 5 13 131 Danmark

3,8% 7,6% 12,2% 12,2% 1,5% 6,9% 2,3% 3,1% 10,7% 4,6% 1,5% 1,5% 5,3% 13,0% 3,8% 9,9% 100,0% 76 67 54 103 19 64 1 3 8 6 5 7 3 3 23 21 38 3 93 597

HF/Studentereksamen Udlandet

12,7% 11,2% 9,0% 17,3% 3,2% 10,7% 0,2% 0,5% 1,3% 1,0% 0,8% 1,2% 0,5% 0,5% 3,9% 3,5% 6,4% 0,5% 15,6% 100,0% 8 10 49 25 10 45 7 4 12 16 5 8 10 4 19 1 24 257 Danmark

3,1% 3,9% 19,1% 9,7% 3,9% 17,5% 2,7% 1,6% 4,7% 6,2% 1,9% 3,1% 3,9% 1,6% 7,4% 0,4% 9,3% 100,0% 24 29 63 65 11 59 4 6 4 2 8 13 4 9 13 14 37 3 68 436

Handel og kontor

Udlandet 5,5% 6,7% 14,4% 14,9% 2,5% 13,5% 0,9% 1,4% 0,9% 0,5% 1,8% 3,0% 0,9% 2,1% 3,0% 3,2% 8,5% 0,7% 15,6% 100,0%

16 15 29 67 50 40 1 7 74 35 2 3 6 5 5 5 29 2 50 441 Danmark 3,6% 3,4% 6,6% 15,2% 11,3% 9,1% 0,2% 1,6% 16,8% 7,9% 0,5% 0,7% 1,4% 1,1% 1,1% 1,1% 6,6% 0,5% 11,3% 100,0%

29 33 37 104 46 60 5 39 26 1 7 10 9 7 10 8 53 5 121 610 Teknisk

Udlandet 4,8% 5,4% 6,1% 17,0% 7,5% 9,8% 0,8% 6,4% 4,3% 0,2% 1,1% 1,6% 1,5% 1,1% 1,6% 1,3% 8,7% 0,8% 19,8% 100,0%

2 9 12 13 4 12 1 1 1 2 1 2 65 11 59 195 Danmark 1,0% 4,6% 6,2% 6,7% 2,1% 6,2% 0,5% 0,5% 0,5% 1,0% 0,5% 1,0% 33,3% 5,6% 30,3% 100,0%

27 40 48 98 21 63 7 15 7 1 7 6 4 7 9 52 48 4 244 708 Service/ levnedsmiddel

Udlandet 3,8% 5,6% 6,8% 13,8% 3,0% 8,9% 1,0% 2,1% 1,0% 0,1% 1,0% 0,8% 0,6% 1,0% 1,3% 7,3% 6,8% 0,6% 34,5% 100,0%

1 6 4 3 1 3 2 1 21 Danmark 4,8% 28,6% 19,0% 14,3% 4,8% 14,3% 9,5% 4,8% 100,0%

4 2 9 6 4 6 1 1 1 2 5 4 45

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 8,9% 4,4% 20,0% 13,3% 8,9% 13,3% 2,2% 2,2% 2,2% 4,4% 11,1% 8,9% 100,0%

6 2 2 1 1 2 5 6 2 27 Danmark 22,2% 7,4% 7,4% 3,7% 3,7% 7,4% 18,5% 22,2% 7,4% 100,0%

1 3 13 2 8 5 3 1 8 1 15 1 12 73 Sprog/ humaniora

Udlandet 1,4% 4,1% 17,8% 2,7% 11,0% 6,8% 4,1% 1,4% 11,0% 1,4% 20,5% 1,4% 16,4% 100,0%

1 9 1 8 8 1 3 1 15 6 1 2 1 7 64 Danmark 1,6% 14,1% 1,6% 12,5% 12,5% 1,6% 4,7% 1,6% 23,4% 9,4% 1,6% 3,1% 1,6% 10,9% 100,0%

2 2 7 5 9 4 1 1 1 4 1 1 1 6 1 10 56 Kunstfag

Udlandet 3,6% 3,6% 12,5% 8,9% 16,1% 7,1% 1,8% 1,8% 1,8% 7,1% 1,8% 1,8% 1,8% 10,7% 1,8% 17,9% 100,0%

5 4 10 17 6 10 1 12 2 1 4 2 2 3 1 30 110 Danmark 4,5% 3,6% 9,1% 15,5% 5,5% 9,1% 0,9% 10,9% 1,8% 0,9% 3,6% 1,8% 1,8% 2,7% 0,9% 27,3% 100,0%

3 5 7 11 8 5 1 1 2 2 1 2 3 2 8 48 109 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 2,8% 4,6% 6,4% 10,1% 7,3% 4,6% 0,9% 0,9% 1,8% 1,8% 0,9% 1,8% 2,8% 1,8% 7,3% 44,0% 100,0%

2 2 1 1 6 Danmark 33,3% 33,3% 16,7% 16,7% 100,0%

5 5 3 3 11 2 1 3 1 1 1 3 3 7 49

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

10,2% 10,2% 6,1% 6,1% 22,4% 4,1% 2,0% 6,1% 2,0% 2,0% 2,0% 6,1% 6,1% 14,3% 100,0% 1 1 1 1 4 Danmark 25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0%

3 5 9 7 1 3 1 1 1 3 6 1 11 52 Social og sundhed

Udlandet 5,8% 9,6% 17,3% 13,5% 1,9% 5,8% 1,9% 1,9% 1,9% 5,8% 11,5% 1,9% 21,2% 100,0%

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

3 4 7 19 5 9 5 3 1 2 1 3 8 21 91

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet 3,3% 4,4% 7,7% 20,9% 5,5% 9,9% 5,5% 3,3% 1,1% 2,2% 1,1% 3,3% 8,8% 23,1% 100,0%

Page 159: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 3 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 1998 (n=8.088, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

3 1 9 6 3 4 1 3 1 3 10 44 Danmark

6,8% 2,3% 20,5% 13,6% 6,8% 9,1% 2,3% 6,8% 2,3% 6,8% 22,7% 100,0% 7 7 18 19 3 16 1 1 5 4 2 8 3 4 22 120

Pædagog/lærer Udlandet

5,8% 5,8% 15,0% 15,8% 2,5% 13,3% 0,8% 0,8% 4,2% 3,3% 1,7% 6,7% 2,5% 3,3% 18,3% 100,0% 3 3 3 6 1 1 8 25

Danmark 12,0% 12,0% 12,0% 24,0% 4,0% 4,0% 32,0% 100,0%

2 2 5 4 6 5 1 1 5 7 4 13 3 12 4 12 86 Sprog/ humaniora

Udlandet 2,3% 2,3% 5,8% 4,7% 7,0% 5,8% 1,2% 1,2% 5,8% 8,1% 4,7% 15,1% 3,5% 14,0% 4,7% 14,0% 100,0%

1 1 1 7 3 10 3 6 2 34 Danmark

2,9% 2,9% 2,9% 20,6% 8,8% 29,4% 8,8% 17,6% 5,9% 100,0% 9 4 14 14 3 16 2 1 2 3 10 1 2 3 2 6 3 15 110

Samfunds-videnskab

Udlandet 8,2% 3,6% 12,7% 12,7% 2,7% 14,5% 1,8% 0,9% 1,8% 2,7% 9,1% 0,9% 1,8% 2,7% 1,8% 5,5% 2,7% 13,6% 100,0%

6 5 10 13 7 17 10 2 7 26 3 2 1 14 11 134 Danmark

4,5% 3,7% 7,5% 9,7% 5,2% 12,7% 7,5% 1,5% 5,2% 19,4% 2,2% 1,5% 0,7% 10,4% 8,2% 100,0% 1 12 5 21 5 19 3 1 2 3 5 2 4 1 2 16 2 58 162

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 0,6% 7,4% 3,1% 13,0% 3,1% 11,7% 1,9% 0,6% 1,2% 1,9% 3,1% 1,2% 2,5% 0,6% 1,2% 9,9% 1,2% 35,8% 100,0%

4 2 3 1 1 1 3 1 3 1 8 28 Danmark

14,3% 7,1% 10,7% 3,6% 3,6% 3,6% 10,7% 3,6% 10,7% 3,6% 28,6% 100,0% 2 1 2 2 2 6 1 1 2 1 5 25

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 8,0% 4,0% 8,0% 8,0% 8,0% 24,0% 4,0% 4,0% 8,0% 4,0% 20,0% 100,0%

1 3 1 3 1 3 2 27 20 3 64 Danmark

1,6% 4,7% 1,6% 4,7% 1,6% 4,7% 3,1% 42,2% 31,3% 4,7% 100,0% 5 4 9 12 4 11 1 4 1 5 4 2 1 9 3 12 3 12 102

Humaniora Udlandet

4,9% 3,9% 8,8% 11,8% 3,9% 10,8% 1,0% 3,9% 1,0% 4,9% 3,9% 2,0% 1,0% 8,8% 2,9% 11,8% 2,9% 11,8% 100,0% 2 1 4 3 9 5 2 1 6 19 36 3 7 1 23 122

Danmark 1,6% 0,8% 3,3% 2,5% 7,4% 4,1% 1,6% 0,8% 4,9% 15,6% 29,5% 2,5% 5,7% 0,8% 18,9% 100,0%

6 12 15 15 6 25 2 14 2 3 7 9 6 4 6 4 10 2 25 173 Naturvidenskab

Udlandet 3,5% 6,9% 8,7% 8,7% 3,5% 14,5% 1,2% 8,1% 1,2% 1,7% 4,0% 5,2% 3,5% 2,3% 3,5% 2,3% 5,8% 1,2% 14,5% 100,0%

1 8 3 2 9 1 2 4 22 1 8 9 6 76 Danmark

1,3% 10,5% 3,9% 2,6% 11,8% 1,3% 2,6% 5,3% 28,9% 1,3% 10,5% 11,8% 7,9% 100,0% 7 13 6 4 12 1 1 7 2 3 1 10 11 78

Samfunds-videnskab

Udlandet 9,0% 16,7% 7,7% 5,1% 15,4% 1,3% 1,3% 9,0% 2,6% 3,8% 1,3% 12,8% 14,1% 100,0%

2 3 1 4 1 1 3 15 Danmark

13,3% 20,0% 6,7% 26,7% 6,7% 6,7% 20,0% 100,0% 1 1 3 6 1 3 2 1 1 2 1 6 28

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet 3,6% 3,6% 10,7% 21,4% 3,6% 10,7% 7,1% 3,6% 3,6% 7,1% 3,6% 21,4% 100,0%

58 77 73 260 37 60 12 16 26 2 6 7 12 8 14 25 48 8 154 903 Uoplyst

6,4% 8,5% 8,1% 28,8% 4,1% 6,6% 1,3% 1,8% 2,9% 0,2% 0,7% 0,8% 1,3% 0,9% 1,6% 2,8% 5,3% 0,9% 17,1% 100,0% 139 141 249 373 134 247 1 29 133 51 17 56 126 76 37 99 88 204 16 395 2611

Danmark 5,3% 5,4% 9,5% 14,3% 5,1% 9,5% 0,0% 1,1% 5,1% 2,0% 0,7% 2,1% 4,8% 2,9% 1,4% 3,8% 3,4% 7,8% 0,6% 15,1% 100,0%

354 408 482 1.018 223 536 1 50 136 96 14 59 105 66 64 135 186 395 43 1.106 5477 Udlandet

6,5% 7,4% 8,8% 18,6% 4,1% 9,8% 0,0% 0,9% 2,5% 1,8% 0,3% 1,1% 1,9% 1,2% 1,2% 2,5% 3,4% 7,2% 0,8% 20,2% 100,0% 493 549 731 1.391 357 783 2 79 269 147 31 115 231 142 101 234 274 599 59 1.501 8.088

I alt

6,1% 6,8% 9,0% 17,2% 4,4% 9,7% 0,0% 1,0% 3,3% 1,8% 0,4% 1,4% 2,9% 1,8% 1,2% 2,9% 3,4% 7,4% 0,7% 18,6% 100,0%

Page 160: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 4 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retni ng fordelt efter branche 1998 (n=444, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

1.-6. klasse Udlandet

1 1 2 1 2 1 1 3 1 1 1 2 3 6 26 Danmark 3,8% 3,8% 7,7% 3,8% 7,7% 3,8% 3,8% 11,5% 3,8% 3,8% 3,8% 7,7% 11,5% 23,1% 100,0%

7.-8. klasse Udlandet

21 18 10 24 4 6 5 5 3 1 2 1 2 5 4 15 126 Danmark

16,7% 14,3% 7,9% 19,0% 3,2% 4,8% 4,0% 4,0% 2,4% 0,8% 1,6% 0,8% 1,6% 4,0% 3,2% 11,9% 100,0%

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

5 1 8 3 3 10 3 1 8 4 7 1 3 3 1 2 63 Danmark

7,9% 1,6% 12,7% 4,8% 4,8% 15,9% 4,8% 1,6% 12,7% 6,3% 11,1% 1,6% 4,8% 4,8% 1,6% 3,2% 100,0%

HF/Studentereksamen Udlandet

8 4 10 4 2 15 4 2 2 2 7 3 1 1 3 68 Danmark

11,8% 5,9% 14,7% 5,9% 2,9% 22,1% 5,9% 2,9% 2,9% 2,9% 10,3% 4,4% 1,5% 1,5% 4,4% 100,0%

Handel og kontor

Udlandet

1 2 4 2 5 1 20 3 1 1 1 1 3 45 Danmark 2,2% 4,4% 8,9% 4,4% 11,1% 2,2% 44,4% 6,7% 2,2% 2,2% 2,2% 2,2% 6,7% 100,0%

Teknisk

Udlandet 1 1 1 1 1 6 2 19 32 Danmark 3,1% 3,1% 3,1% 3,1% 3,1% 18,8% 6,3% 59,4% 100,0%

Service/ levnedsmiddel

Udlandet 1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 1 1 2 Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 2 2 1 1 1 1 1 9 Danmark 22,2% 22,2% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0%

Kunstfag Udlandet

1 1 1 1 4 Danmark 25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet Danmark

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Social og sundhed

Udlandet Danmark

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet

Page 161: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 5 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retni ng fordelt efter branche 1998 (n=444, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0%

Pædagog/lærer Udlandet

2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 3 1 2 1 7

Danmark 42,9% 14,3% 28,6% 14,3% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet

Danmark

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Humaniora Udlandet

1 1 1 2 1 6

Danmark 16,7% 16,7% 16,7% 33,3% 16,7% 100,0%

Naturvidenskab Udlandet

2 1 2 6 1 1 13

Danmark 15,4% 7,7% 15,4% 46,2% 7,7% 7,7% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet

1 2 5 3 2 3 1 2 2 1 1 1 2 1 3 30 Uoplyst

3,3% 6,7% 16,7% 10,0% 6,7% 10,0% 3,3% 6,7% 6,7% 3,3% 3,3% 3,3% 6,7% 3,3% 10,0% 100,0% 35 27 38 34 17 42 16 34 9 4 16 21 15 7 8 10 18 8 55 414

Danmark 8,5% 6,5% 9,2% 8,2% 4,1% 10,1% 3,9% 8,2% 2,2% 1,0% 3,9% 5,1% 3,6% 1,7% 1,9% 2,4% 4,3% 1,9% 13,3% 100,0%

1 2 5 3 2 3 1 2 2 1 1 1 2 1 3 30 Udlandet

3,3% 6,7% 16,7% 10,0% 6,7% 10,0% 3,3% 6,7% 6,7% 3,3% 3,3% 3,3% 6,7% 3,3% 10,0% 100,0% 36 29 43 37 19 45 17 36 9 6 16 22 16 8 8 12 19 8 58 444

I alt

8,1% 6,5% 9,7% 8,3% 4,3% 10,1% 3,8% 8,1% 2,0% 1,4% 3,6% 5,0% 3,6% 1,8% 1,8% 2,7% 4,3% 1,8% 13,1% 100,0%

Page 162: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 6 af 15

Selvstændige indfødte danskeres uddannelsesniveau/- retning fordelt efter branche 1999 (n=226.250)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse B

ranc

he

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

forr

etni

nger

m

.v.

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1.-6. klasse

270 620 1980 990 1450 1720 680 2490 2090 440 1810 30 330 40 40 440 2140 120 24700 42.380 7.-8. klasse 0,6% 1,5% 4,7% 2,3% 3,4% 4,1% 1,6% 5,9% 4,9% 1,0% 4,3% 0,1% 0,8% 0,1% 0,1% 1,0% 5,0% 0,3% 58,3% 100,0%

310 480 2060 1070 1420 1740 420 1730 1800 420 720 510 680 160 320 10 280 3450 460 6700 24.740 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse 1,3% 1,9% 8,3% 4,3% 5,7% 7,0% 1,7% 7,0% 7,3% 1,7% 2,9% 2,1% 2,7% 0,6% 1,3% 0,0% 1,1% 13,9% 1,9% 27,1% 100,0%

20 140 920 170 300 580 160 80 160 40 320 1240 640 280 220 90 70 1240 440 2280 9.390 HF/Studentereksamen 0,2% 1,5% 9,8% 1,8% 3,2% 6,2% 1,7% 0,9% 1,7% 0,4% 3,4% 13,2% 6,8% 3,0% 2,3% 1,0% 0,7% 13,2% 4,7% 24,3% 100,0% 1330 820 5970 670 960 3680 360 600 550 160 1830 830 1730 90 520 350 2460 210 3620 26.740 Handel og kontor 5,0% 3,1% 22,3% 2,5% 3,6% 13,8% 1,3% 2,2% 2,1% 0,6% 6,8% 3,1% 6,5% 0,3% 1,9% 1,3% 9,2% 0,8% 13,5% 100,0%

110 270 1820 580 4830 2700 580 1610 12750 3080 870 290 240 130 160 140 2460 120 4980 37.720 Teknisk 0,3% 0,7% 4,8% 1,5% 12,8% 7,2% 1,5% 4,3% 33,8% 8,2% 2,3% 0,8% 0,6% 0,3% 0,4% 0,4% 6,5% 0,3% 13,2% 100,0%

90 1480 1100 870 610 840 150 470 460 40 430 30 200 20 60 5610 770 70 16280 29.580 Service/ levnedsmiddel 0,3% 5,0% 3,7% 2,9% 2,1% 2,8% 0,5% 1,6% 1,6% 0,1% 1,5% 0,1% 0,7% 0,1% 0,2% 19,0% 2,6% 0,2% 55,0% 100,0%

40 40 340 110 130 140 20 20 20 50 10 10 20 40 110 590 1.690 Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 2,4% 2,4% 20,1% 6,5% 7,7% 8,3% 1,2% 1,2% 1,2% 3,0% 0,6% 0,6% 1,2% 2,4% 6,5% 34,9% 100,0%

10 90 30 60 30 50 40 10 20 20 60 10 100 530 Sprog/humaniora 1,9% 17,0% 5,7% 11,3% 5,7% 9,4% 7,5% 1,9% 3,8% 3,8% 11,3% 1,9% 18,9% 100,0%

20 110 10 200 90 10 10 30 100 130 30 250 70 160 90 120 1.430 Kunstfag 1,4% 7,7% 0,7% 14,0% 6,3% 0,7% 0,7% 2,1% 7,0% 9,1% 2,1% 17,5% 4,9% 11,2% 6,3% 8,4% 100,0%

10 10 150 40 480 290 60 2070 50 210 70 130 60 240 40 1870 5.780 Naturvidenskab/ teknik 0,2% 0,2% 2,6% 0,7% 8,3% 5,0% 1,0% 35,8% 0,9% 3,6% 1,2% 2,2% 1,0% 4,2% 0,7% 32,4% 100,0%

10 10 30 30 10 40 30 80 240 Uddannelse indenfor forsvaret 4,2% 4,2% 12,5% 12,5% 4,2% 16,7% 12,5% 33,3% 100,0%

60 30 60 20 10 50 100 330 Social og sundhed 18,2% 9,1% 18,2% 6,1% 3,0% 15,2% 30,3% 100,0% 20 30 20 10 10 10 80 200 380

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent 5,3% 7,9% 5,3% 2,6% 2,6% 2,6% 21,1% 52,6% 100,0%

50 50 360 100 320 140 70 120 10 350 130 120 70 30 30 280 100 1940 4.270 Pædagog/lærer 1,2% 1,2% 8,4% 2,3% 7,5% 3,3% 1,6% 2,8% 0,2% 8,2% 3,0% 2,8% 1,6% 0,7% 0,7% 6,6% 2,3% 45,4% 100,0%

20 50 50 10 20 20 50 60 30 50 20 70 240 690 Sprog/humaniora 2,9% 7,2% 7,2% 1,4% 2,9% 2,9% 7,2% 8,7% 4,3% 7,2% 2,9% 10,1% 34,8% 100,0%

10 20 60 20 80 240 10 10 150 120 790 20 60 10 190 20 350 2.160 Samfunds-videnskab 0,5% 0,9% 2,8% 0,9% 3,7% 11,1% 0,5% 0,5% 6,9% 5,6% 36,6% 0,9% 2,8% 0,5% 8,8% 0,9% 16,2% 100,0%

20 210 40 360 290 10 30 510 40 340 170 850 350 90 10 380 50 740 4.490 Naturvidenskab/ teknik 0,4% 4,7% 0,9% 8,0% 6,5% 0,2% 0,7% 11,4% 0,9% 7,6% 3,8% 18,9% 7,8% 2,0% 0,2% 8,5% 1,1% 16,5% 100,0%

10 40 130 20 40 70 20 100 10 40 20 10 50 140 1270 1.970

MV

U

Social og sundhed 0,5% 2,0% 6,6% 1,0% 2,0% 3,6% 1,0% 5,1% 0,5% 2,0% 1,0% 0,5% 2,5% 7,1% 64,5% 100,0%

20 70 50 50 50 60 170 110 10 70 250 120 60 230 1.320 Humaniora 1,5% 5,3% 3,8% 3,8% 3,8% 4,5% 12,9% 8,3% 0,8% 5,3% 18,9% 9,1% 4,5% 17,4% 100,0% 20 40 10 110 180 30 180 410 660 1110 10 10 20 860 20 2510 6.180 Naturvidenskab 0,3% 0,6% 0,2% 1,8% 2,9% 0,5% 2,9% 6,6% 10,7% 18,0% 0,2% 0,2% 0,3% 13,9% 0,3% 40,6% 100,0%

10 20 190 30 160 370 20 20 20 380 190 3880 50 120 10 340 10 490 6.310 Samfunds-videnskab 0,2% 0,3% 3,0% 0,5% 2,5% 5,9% 0,3% 0,3% 0,3% 6,0% 3,0% 61,5% 0,8% 1,9% 0,2% 5,4% 0,2% 7,8% 100,0%

360 10 30 100 60 120 10 20 80 10 10130 10.930

LVU

Sundheds-videnskab 3,3% 0,1% 0,3% 0,9% 0,5% 1,1% 0,1% 0,2% 0,7% 0,1% 92,7% 100,0%

40 110 450 100 360 330 10 150 400 50 690 30 300 50 140 310 50 3430 7.000 Uoplyst 0,6% 1,6% 6,4% 1,4% 5,1% 4,7% 0,1% 2,1% 5,7% 0,7% 9,9% 0,4% 4,3% 0,7% 2,0% 4,4% 0,7% 49,0% 100,0% 2.320 4.170 16.520 4.910 11.990 13.700 2.410 7.340 21.100 4.360 8.750 4.490 11.000 2.800 1.850 450 7.220 15.970 1.950 82.950 226.250 I alt 1,0% 1,8% 7,3% 2,2% 5,3% 6,1% 1,1% 3,2% 9,3% 1,9% 3,9% 2,0% 4,9% 1,2% 0,8% 0,2% 3,2% 7,1% 0,9% 36,7% 100,0%

Page 163: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 7 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 1999 (n=11.617, side 1 af 2 )

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

62 77 33 257 9 26 25 4 2 6 5 1 2 1 5 22 26 1 116 680 1.-6. klasse

Udlandet 9,1% 11,3% 4,9% 37,8% 1,3% 3,8% 3,7% 0,6% 0,3% 0,9% 0,7% 0,1% 0,3% 0,1% 0,7% 3,2% 3,8% 0,1% 17,1% 100,0%

17 35 32 52 12 22 13 7 6 5 15 4 2 2 3 4 26 1 65 323 Danmark 5,3% 10,8% 9,9% 16,1% 3,7% 6,8% 4,0% 2,2% 1,9% 1,5% 4,6% 1,2% 0,6% 0,6% 0,9% 1,2% 8,0% 0,3% 20,1% 100,0%

34 46 27 125 10 28 17 4 10 6 2 2 2 1 3 11 30 91 449 7.-8. klasse

Udlandet 7,6% 10,2% 6,0% 27,8% 2,2% 6,2% 3,8% 0,9% 2,2% 1,3% 0,4% 0,4% 0,4% 0,2% 0,7% 2,4% 6,7% 20,3% 100,0%

85 94 61 241 14 50 28 25 14 10 12 11 11 4 8 14 13 64 5 131 895 Danmark 9,5% 10,5% 6,8% 26,9% 1,6% 5,6% 3,1% 2,8% 1,6% 1,1% 1,3% 1,2% 1,2% 0,4% 0,9% 1,6% 1,5% 7,2% 0,6% 14,6% 100,0%

74 58 60 183 28 58 48 18 23 12 5 10 3 2 3 7 15 52 4 160 823

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

9,0% 7,0% 7,3% 22,2% 3,4% 7,0% 5,8% 2,2% 2,8% 1,5% 0,6% 1,2% 0,4% 0,2% 0,4% 0,9% 1,8% 6,3% 0,5% 19,4% 100,0% 3 9 21 19 3 15 4 4 3 5 22 6 1 1 10 2 19 4 31 182 Danmark

1,6% 4,9% 11,5% 10,4% 1,6% 8,2% 2,2% 2,2% 1,6% 2,7% 12,1% 3,3% 0,5% 0,5% 5,5% 1,1% 10,4% 2,2% 17,0% 100,0% 86 81 75 139 22 80 46 10 7 11 5 14 22 5 6 31 26 65 10 134 875

HF/Studentereksamen Udlandet

9,8% 9,3% 8,6% 15,9% 2,5% 9,1% 5,3% 1,1% 0,8% 1,3% 0,6% 1,6% 2,5% 0,6% 0,7% 3,5% 3,0% 7,4% 1,1% 15,3% 100,0% 14 13 54 39 15 49 3 3 9 7 7 17 19 3 13 11 4 34 3 43 360 Danmark

3,9% 3,6% 15,0% 10,8% 4,2% 13,6% 0,8% 0,8% 2,5% 1,9% 1,9% 4,7% 5,3% 0,8% 3,6% 3,1% 1,1% 9,4% 0,8% 11,9% 100,0% 33 46 73 82 21 74 16 7 8 5 5 11 15 3 12 26 20 64 3 120 644

Handel og kontor

Udlandet 5,1% 7,1% 11,3% 12,7% 3,3% 11,5% 2,5% 1,1% 1,2% 0,8% 0,8% 1,7% 2,3% 0,5% 1,9% 4,0% 3,1% 9,9% 0,5% 18,6% 100,0%

17 22 36 93 50 38 12 7 68 39 9 5 4 6 10 7 4 45 3 72 547 Danmark 3,1% 4,0% 6,6% 17,0% 9,1% 6,9% 2,2% 1,3% 12,4% 7,1% 1,6% 0,9% 0,7% 1,1% 1,8% 1,3% 0,7% 8,2% 0,5% 13,2% 100,0%

41 41 55 114 53 74 27 9 53 29 6 15 13 8 9 17 12 78 10 166 830 Teknisk

Udlandet 4,9% 4,9% 6,6% 13,7% 6,4% 8,9% 3,3% 1,1% 6,4% 3,5% 0,7% 1,8% 1,6% 1,0% 1,1% 2,0% 1,4% 9,4% 1,2% 20,0% 100,0%

4 11 13 15 6 12 1 1 3 1 1 3 76 12 71 230 Danmark 1,7% 4,8% 5,7% 6,5% 2,6% 5,2% 0,4% 0,4% 1,3% 0,4% 0,4% 1,3% 33,0% 5,2% 30,9% 100,0%

33 57 66 113 28 60 21 13 16 12 4 11 16 8 6 15 67 77 9 329 961 Service/ levnedsmiddel

Udlandet 3,4% 5,9% 6,9% 11,8% 2,9% 6,2% 2,2% 1,4% 1,7% 1,2% 0,4% 1,1% 1,7% 0,8% 0,6% 1,6% 7,0% 8,0% 0,9% 34,2% 100,0%

2 4 4 5 3 1 2 3 1 4 4 10 43 Danmark 4,7% 9,3% 9,3% 11,6% 7,0% 2,3% 4,7% 7,0% 2,3% 9,3% 9,3% 23,3% 100,0%

2 2 6 11 6 5 2 2 1 1 4 5 20 67

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 3,0% 3,0% 9,0% 16,4% 9,0% 7,5% 3,0% 3,0% 1,5% 1,5% 6,0% 7,5% 29,9% 100,0%

5 4 4 1 2 3 6 4 2 1 32 Danmark 15,6% 12,5% 12,5% 3,1% 6,3% 9,4% 18,8% 12,5% 6,3% 3,1% 100,0%

2 2 15 8 2 15 1 6 4 12 1 27 8 15 118 Sprog/ humaniora

Udlandet 1,7% 1,7% 12,7% 6,8% 1,7% 12,7% 0,8% 5,1% 3,4% 10,2% 0,8% 22,9% 6,8% 12,7% 100,0%

8 10 7 1 3 4 4 12 7 1 1 1 5 6 70 Danmark 11,4% 14,3% 10,0% 1,4% 4,3% 5,7% 5,7% 17,1% 10,0% 1,4% 1,4% 1,4% 7,1% 8,6% 100,0%

2 3 10 13 11 7 1 1 1 1 5 1 5 1 12 5 12 91 Kunstfag

Udlandet 2,2% 3,3% 11,0% 14,3% 12,1% 7,7% 1,1% 1,1% 1,1% 1,1% 5,5% 1,1% 5,5% 1,1% 13,2% 5,5% 13,2% 100,0%

8 3 11 23 8 11 2 1 12 2 3 1 5 6 2 10 1 31 140 Danmark 5,7% 2,1% 7,9% 16,4% 5,7% 7,9% 1,4% 0,7% 8,6% 1,4% 2,1% 0,7% 3,6% 4,3% 1,4% 7,1% 0,7% 22,1% 100,0%

1 7 10 13 8 6 5 1 4 2 3 2 1 2 5 2 12 1 62 147 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 0,7% 4,8% 6,8% 8,8% 5,4% 4,1% 3,4% 0,7% 2,7% 1,4% 2,0% 1,4% 0,7% 1,4% 3,4% 1,4% 8,2% 0,7% 42,2% 100,0%

1 1 1 1 4 Danmark 25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0%

11 4 2 10 13 1 2 2 4 1 1 3 3 3 3 14 77

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

14,3% 5,2% 2,6% 13,0% 16,9% 1,3% 2,6% 2,6% 5,2% 1,3% 1,3% 3,9% 3,9% 3,9% 3,9% 18,2% 100,0% 1 1 1 1 1 5 Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

3 4 11 8 2 7 1 2 1 1 1 4 1 5 21 72 Social og sundhed

Udlandet 4,2% 5,6% 15,3% 11,1% 2,8% 9,7% 1,4% 2,8% 1,4% 1,4% 1,4% 5,6% 1,4% 6,9% 29,2% 100,0%

Danmark

13 8 9 23 4 15 7 1 6 2 2 2 1 3 8 2 30 136

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet 9,6% 5,9% 6,6% 16,9% 2,9% 11,0% 5,1% 0,7% 4,4% 1,5% 1,5% 1,5% 0,7% 2,2% 5,9% 1,5% 22,1% 100,0%

Page 164: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 8 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 1999 (n=11.617, side 2 af 2 )

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

7 5 12 13 3 9 1 1 2 3 8 1 2 1 29 97 Danmark

7,2% 5,2% 12,4% 13,4% 3,1% 9,3% 1,0% 1,0% 2,1% 3,1% 8,2% 1,0% 2,1% 1,0% 29,9% 100,0% 10 10 24 18 3 19 6 1 1 2 1 4 4 4 8 4 8 2 37 166

Pædagog/lærer Udlandet

6,0% 6,0% 14,5% 10,8% 1,8% 11,4% 3,6% 0,6% 0,6% 1,2% 0,6% 2,4% 2,4% 2,4% 4,8% 2,4% 4,8% 1,2% 22,3% 100,0% 3 3 4 1 5 8 4 3 13 44

Danmark 6,8% 6,8% 9,1% 2,3% 11,4% 18,2% 9,1% 6,8% 29,5% 100,0%

2 1 10 9 6 7 1 2 1 1 2 9 7 4 17 4 20 9 22 134 Sprog/ humaniora

Udlandet 1,5% 0,7% 7,5% 6,7% 4,5% 5,2% 0,7% 1,5% 0,7% 0,7% 1,5% 6,7% 5,2% 3,0% 12,7% 3,0% 14,9% 6,7% 16,4% 100,0%

1 1 2 1 6 1 2 12 3 1 8 4 42 Danmark

2,4% 2,4% 4,8% 2,4% 14,3% 2,4% 4,8% 28,6% 7,1% 2,4% 19,0% 9,5% 100,0% 8 10 17 10 3 19 2 2 3 3 12 2 3 3 2 14 6 32 151

Samfunds-videnskab

Udlandet 5,3% 6,6% 11,3% 6,6% 2,0% 12,6% 1,3% 1,3% 2,0% 2,0% 7,9% 1,3% 2,0% 2,0% 1,3% 9,3% 4,0% 21,2% 100,0%

9 7 12 15 7 22 2 12 9 4 33 4 1 7 1 19 29 193 Danmark

4,7% 3,6% 6,2% 7,8% 3,6% 11,4% 1,0% 6,2% 4,7% 2,1% 17,1% 2,1% 0,5% 3,6% 0,5% 9,8% 15,0% 100,0% 3 10 12 21 6 21 2 2 4 1 5 8 6 3 4 1 20 4 69 202

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1,5% 5,0% 5,9% 10,4% 3,0% 10,4% 1,0% 1,0% 2,0% 0,5% 2,5% 4,0% 3,0% 1,5% 2,0% 0,5% 9,9% 2,0% 34,2% 100,0%

9 1 1 3 3 2 6 1 4 1 39 70 Danmark

12,9% 1,4% 1,4% 4,3% 4,3% 2,9% 8,6% 1,4% 5,7% 1,4% 55,7% 100,0% 2 1 2 4 1 6 1 2 2 6 2 1 1 22 53

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 3,8% 1,9% 3,8% 7,5% 1,9% 11,3% 1,9% 3,8% 3,8% 11,3% 3,8% 1,9% 1,9% 41,5% 100,0%

3 1 3 1 2 1 3 2 47 25 8 11 107 Danmark

2,8% 0,9% 2,8% 0,9% 1,9% 0,9% 2,8% 1,9% 43,9% 23,4% 7,5% 10,3% 100,0% 12 4 9 12 3 12 1 5 1 5 11 6 2 15 5 21 6 31 161

Humaniora Udlandet

7,5% 2,5% 5,6% 7,5% 1,9% 7,5% 0,6% 3,1% 0,6% 3,1% 6,8% 3,7% 1,2% 9,3% 3,1% 13,0% 3,7% 19,3% 100,0% 2 8 3 8 7 2 2 4 9 23 40 6 16 1 32 163

Danmark 1,2% 4,9% 1,8% 4,9% 4,3% 1,2% 1,2% 2,5% 5,5% 14,1% 24,5% 3,7% 9,8% 0,6% 19,6% 100,0%

10 16 18 24 8 24 4 4 14 2 5 11 12 8 3 12 6 17 2 53 253 Naturvidenskab

Udlandet 4,0% 6,3% 7,1% 9,5% 3,2% 9,5% 1,6% 1,6% 5,5% 0,8% 2,0% 4,3% 4,7% 3,2% 1,2% 4,7% 2,4% 6,7% 0,8% 20,9% 100,0%

12 2 3 8 3 11 30 1 9 13 2 23 117 Danmark

10,3% 1,7% 2,6% 6,8% 2,6% 9,4% 25,6% 0,9% 7,7% 11,1% 1,7% 19,7% 100,0% 6 9 6 3 16 1 2 1 1 1 2 11 1 2 2 2 13 15 94

Samfunds-videnskab

Udlandet 6,4% 9,6% 6,4% 3,2% 17,0% 1,1% 2,1% 1,1% 1,1% 1,1% 2,1% 11,7% 1,1% 2,1% 2,1% 2,1% 13,8% 16,0% 100,0%

3 4 5 7 2 4 139 164 Danmark

1,8% 2,4% 3,0% 4,3% 1,2% 2,4% 84,8% 100,0% 3 2 5 9 2 2 1 1 3 1 1 1 6 1 34 72

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet 4,2% 2,8% 6,9% 12,5% 2,8% 2,8% 1,4% 1,4% 4,2% 1,4% 1,4% 1,4% 8,3% 1,4% 47,2% 100,0%

78 94 92 274 38 76 11 12 30 30 26 19 16 15 10 21 47 88 10 226 1213 Uoplyst

6,4% 7,7% 7,6% 22,6% 3,1% 6,3% 0,9% 1,0% 2,5% 2,5% 2,1% 1,6% 1,3% 1,2% 0,8% 1,7% 3,9% 7,3% 0,8% 18,6% 100,0% 172 207 308 524 149 276 67 47 133 64 97 93 163 78 47 157 109 316 40 781 3828

Danmark 4,5% 5,4% 8,0% 13,7% 3,9% 7,2% 1,8% 1,2% 3,5% 1,7% 2,5% 2,4% 4,3% 2,0% 1,2% 4,1% 2,8% 8,3% 1,0% 20,4% 100,0%

463 513 617 1.229 268 644 216 90 194 126 71 118 170 83 77 217 239 646 93 1.715 7789 Udlandet

5,9% 6,6% 7,9% 15,8% 3,4% 8,3% 2,8% 1,2% 2,5% 1,6% 0,9% 1,5% 2,2% 1,1% 1,0% 2,8% 3,1% 8,3% 1,2% 22,0% 100,0% 635 720 925 1.753 417 920 283 137 327 190 168 211 333 161 124 374 348 962 133 2.496 11.617

I alt

5,5% 6,2% 8,0% 15,1% 3,6% 7,9% 2,4% 1,2% 2,8% 1,6% 1,4% 1,8% 2,9% 1,4% 1,1% 3,2% 3,0% 8,3% 1,1% 21,5% 100,0%

Page 165: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 9 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retni ng fordelt efter branche 1999 (n=723, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

1.-6. klasse Udlandet

1 1 1 1 1 2 1 2 4 1 3 1 7 8 34 Danmark 2,9% 2,9% 2,9% 2,9% 2,9% 5,9% 2,9% 5,9% 11,8% 2,9% 8,8% 2,9% 20,6% 23,5% 100,0%

7.-8. klasse Udlandet

42 22 16 30 3 8 12 7 3 2 7 5 2 5 4 16 5 26 215 Danmark

19,5% 10,2% 7,4% 14,0% 1,4% 3,7% 5,6% 3,3% 1,4% 0,9% 3,3% 2,3% 0,9% 2,3% 1,9% 7,4% 2,3% 12,1% 100,0%

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

5 3 8 3 2 9 2 3 2 1 1 14 6 5 4 3 18 2 10 101 Danmark

5,0% 3,0% 7,9% 3,0% 2,0% 8,9% 2,0% 3,0% 2,0% 1,0% 1,0% 13,9% 5,9% 5,0% 4,0% 3,0% 17,8% 2,0% 9,9% 100,0%

HF/Studentereksamen Udlandet

4 5 13 4 3 17 2 4 5 2 10 8 2 2 1 7 1 9 99 Danmark

4,0% 5,1% 13,1% 4,0% 3,0% 17,2% 2,0% 4,0% 5,1% 2,0% 10,1% 8,1% 2,0% 2,0% 1,0% 7,1% 1,0% 9,1% 100,0%

Handel og kontor

Udlandet 1 5 3 4 1 22 5 3 2 1 3 1 11 62 Danmark 1,6% 8,1% 4,8% 6,5% 1,6% 35,5% 8,1% 4,8% 3,2% 1,6% 4,8% 1,6% 17,7% 100,0%

Teknisk Udlandet

1 2 2 1 1 1 1 9 2 15 35 Danmark 2,9% 5,7% 5,7% 2,9% 2,9% 2,9% 2,9% 25,7% 5,7% 42,9% 100,0%

Service/ levnedsmiddel

Udlandet 1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 2 1 2 1 1 2 9 Danmark 22,2% 11,1% 22,2% 11,1% 11,1% 22,2% 100,0%

Kunstfag Udlandet

1 1 1 1 2 1 7 Danmark 14,3% 14,3% 14,3% 14,3% 28,6% 14,3% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet Danmark

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

1 1 2 Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

Social og sundhed

Udlandet Danmark

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet

Page 166: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 10 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retn ing fordelt efter branche 1999 (n=723, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

4 4 2 10 Danmark

40,0% 40,0% 20,0% 100,0%

Pædagog/lærer Udlandet

2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 1 2 3

Danmark 33,3% 66,7% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 1 3 3 3 1 11

Danmark 9,1% 27,3% 27,3% 27,3% 9,1% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 1 1 2 1 1 6

Danmark 16,7% 16,7% 33,3% 16,7% 16,7% 100,0%

Humaniora Udlandet

1 1 3 1 6

Danmark 16,7% 16,7% 50,0% 16,7% 100,0%

Naturvidenskab Udlandet

1 2 3 6 5 11 3 5 36

Danmark 2,8% 5,6% 8,3% 16,7% 13,9% 30,6% 8,3% 13,9% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 2 28 30

Danmark 6,7% 93,3% 100,0%

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet

2 3 6 3 2 5 1 7 4 2 1 1 1 2 3 2 5 50 Uoplyst

4,0% 6,0% 12,0% 6,0% 4,0% 10,0% 2,0% 14,0% 8,0% 4,0% 2,0% 2,0% 2,0% 4,0% 6,0% 4,0% 10,0% 100,0% 52 33 52 41 22 51 6 23 41 11 12 44 37 16 15 12 15 60 10 120 673

Danmark 7,7% 4,9% 7,7% 6,1% 3,3% 7,6% 0,9% 3,4% 6,1% 1,6% 1,8% 6,5% 5,5% 2,4% 2,2% 1,8% 2,2% 8,9% 1,5% 17,8% 100,0%

2 3 6 3 2 5 1 7 4 2 1 1 1 2 3 2 5 50 Udlandet

4,0% 6,0% 12,0% 6,0% 4,0% 10,0% 2,0% 14,0% 8,0% 4,0% 2,0% 2,0% 2,0% 4,0% 6,0% 4,0% 10,0% 100,0% 54 36 58 44 24 56 7 23 48 11 16 46 38 17 16 12 17 63 12 125 723

I alt

7,5% 5,0% 8,0% 6,1% 3,3% 7,7% 1,0% 3,2% 6,6% 1,5% 2,2% 6,4% 5,3% 2,4% 2,2% 1,7% 2,4% 8,7% 1,7% 17,3% 100,0%

Page 167: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 11 af 15

Selvstændige indfødte danskeres uddannelsesniveau/- retning fordelt efter branche 2000 (n=223.200)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse B

ranc

he

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

forr

etni

nger

m

.v.

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1.-6. klasse

270 550 1830 840 1280 1520 730 2280 2120 370 1780 60 290 50 30 10 390 1990 100 22590 39.080 7.-8. klasse 0,7% 1,4% 4,7% 2,1% 3,3% 3,9% 1,9% 5,8% 5,4% 0,9% 4,6% 0,2% 0,7% 0,1% 0,1% 0,0% 1,0% 5,1% 0,3% 57,8% 100,0%

320 610 2190 960 1370 1620 440 1630 1950 380 700 530 700 180 330 280 3220 540 6720 24.670 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse 1,3% 2,5% 8,9% 3,9% 5,6% 6,6% 1,8% 6,6% 7,9% 1,5% 2,8% 2,1% 2,8% 0,7% 1,3% 1,1% 13,1% 2,2% 27,2% 100,0%

70 130 1000 220 270 440 160 70 220 30 280 1380 600 300 260 50 80 1150 530 2290 9.530 HF/Studentereksamen 0,7% 1,4% 10,5% 2,3% 2,8% 4,6% 1,7% 0,7% 2,3% 0,3% 2,9% 14,5% 6,3% 3,1% 2,7% 0,5% 0,8% 12,1% 5,6% 24,0% 100,0% 1280 920 5870 760 780 3240 310 630 660 130 1740 1000 1800 130 520 250 2230 160 3690 26.100 Handel og kontor 4,9% 3,5% 22,5% 2,9% 3,0% 12,4% 1,2% 2,4% 2,5% 0,5% 6,7% 3,8% 6,9% 0,5% 2,0% 1,0% 8,5% 0,6% 14,1% 100,0%

130 270 1810 580 4740 2690 510 1630 13030 3260 980 340 260 180 160 10 140 2340 100 5120 38.280 Teknisk 0,3% 0,7% 4,7% 1,5% 12,4% 7,0% 1,3% 4,3% 34,0% 8,5% 2,6% 0,9% 0,7% 0,5% 0,4% 0,0% 0,4% 6,1% 0,3% 13,4% 100,0%

150 1380 1130 800 580 860 120 450 490 30 470 40 210 10 40 5620 780 70 16290 29.520 Service/ levnedsmiddel 0,5% 4,7% 3,8% 2,7% 2,0% 2,9% 0,4% 1,5% 1,7% 0,1% 1,6% 0,1% 0,7% 0,0% 0,1% 19,0% 2,6% 0,2% 55,2% 100,0%

30 40 270 150 130 100 30 10 40 10 20 50 180 560 1.620 Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 1,9% 2,5% 16,7% 9,3% 8,0% 6,2% 1,9% 0,6% 2,5% 0,6% 1,2% 3,1% 11,1% 34,6% 100,0%

10 100 30 60 20 20 20 10 40 20 80 10 80 500 Sprog/humaniora 2,0% 20,0% 6,0% 12,0% 4,0% 4,0% 4,0% 2,0% 8,0% 4,0% 16,0% 2,0% 16,0% 100,0%

40 110 150 70 10 10 10 110 200 80 240 70 140 100 140 1.480 Kunstfag 2,7% 7,4% 10,1% 4,7% 0,7% 0,7% 0,7% 7,4% 13,5% 5,4% 16,2% 4,7% 9,5% 6,8% 9,5% 100,0%

30 120 70 510 230 50 2120 30 260 100 130 90 10 30 250 40 1940 6.010 Naturvidenskab/ teknik 0,5% 2,0% 1,2% 8,5% 3,8% 0,8% 35,3% 0,5% 4,3% 1,7% 2,2% 1,5% 0,2% 0,5% 4,2% 0,7% 32,3% 100,0%

10 40 30 10 40 10 50 190 Uddannelse indenfor forsvaret 5,3% 21,1% 15,8% 5,3% 21,1% 5,3% 26,3% 100,0%

80 10 10 80 20 10 20 90 320 Social og sundhed 25,0% 3,1% 3,1% 25,0% 6,3% 3,1% 6,3% 28,1% 100,0% 50 30 10 30 20 10 20 10 20 60 10 180 450

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent 11,1% 6,7% 2,2% 6,7% 4,4% 2,2% 4,4% 2,2% 4,4% 13,3% 2,2% 40,0% 100,0%

40 80 390 90 300 210 60 90 10 280 130 110 60 30 30 270 120 1940 4.240 Pædagog/lærer 0,9% 1,9% 9,2% 2,1% 7,1% 5,0% 1,4% 2,1% 0,2% 6,6% 3,1% 2,6% 1,4% 0,7% 0,7% 6,4% 2,8% 45,8% 100,0%

10 50 30 10 30 30 60 60 20 50 60 60 270 740 Sprog/humaniora 1,4% 6,8% 4,1% 1,4% 4,1% 4,1% 8,1% 8,1% 2,7% 6,8% 8,1% 8,1% 36,5% 100,0%

10 20 60 30 90 190 10 10 10 150 80 800 20 60 10 180 20 340 2.090 Samfunds-videnskab 0,5% 1,0% 2,9% 1,4% 4,3% 9,1% 0,5% 0,5% 0,5% 7,2% 3,8% 38,3% 1,0% 2,9% 0,5% 8,6% 1,0% 16,3% 100,0%

10 160 40 390 260 30 20 490 30 420 190 900 310 80 10 410 60 760 4.570 Naturvidenskab/ teknik 0,2% 3,5% 0,9% 8,5% 5,7% 0,7% 0,4% 10,7% 0,7% 9,2% 4,2% 19,7% 6,8% 1,8% 0,2% 9,0% 1,3% 16,6% 100,0%

10 30 80 10 30 80 20 50 120 20 40 40 10 30 170 1210 1.950

MV

U

Social og sundhed 0,5% 1,5% 4,1% 0,5% 1,5% 4,1% 1,0% 2,6% 6,2% 1,0% 2,1% 2,1% 0,5% 1,5% 8,7% 62,1% 100,0%

30 80 30 30 50 10 10 190 170 10 50 300 140 80 250 1.430 Humaniora 2,1% 5,6% 2,1% 2,1% 3,5% 0,7% 0,7% 13,3% 11,9% 0,7% 3,5% 21,0% 9,8% 5,6% 17,5% 100,0% 10 50 90 230 30 230 360 670 1150 30 30 20 780 20 2440 6.140 Naturvidenskab 0,2% 0,8% 1,5% 3,7% 0,5% 3,7% 5,9% 10,9% 18,7% 0,5% 0,5% 0,3% 12,7% 0,3% 39,7% 100,0%

30 30 260 40 180 380 20 30 40 410 420 3500 20 100 40 310 40 620 6.470 Samfunds-videnskab 0,5% 0,5% 4,0% 0,6% 2,8% 5,9% 0,3% 0,5% 0,6% 6,3% 6,5% 54,1% 0,3% 1,5% 0,6% 4,8% 0,6% 9,6% 100,0%

360 10 40 120 10 70 20 80 10 10900 11.620

LVU

Sundheds-videnskab 3,1% 0,1% 0,3% 1,0% 0,1% 0,6% 0,2% 0,7% 0,1% 93,8% 100,0%

30 70 360 70 310 340 40 120 340 40 610 30 270 70 20 120 280 30 3050 6.200 Uoplyst 0,5% 1,1% 5,8% 1,1% 5,0% 5,5% 0,6% 1,9% 5,5% 0,6% 9,8% 0,5% 4,4% 1,1% 0,3% 1,9% 4,5% 0,5% 49,2% 100,0% 2.410 4.230 16.370 4.730 11.340 12.790 2.400 7.030 21.750 4.330 8.770 5.130 10.740 2.930 1.880 520 7.100 15.130 2.100 81.520 223.200 I alt 1,1% 1,9% 7,3% 2,1% 5,1% 5,7% 1,1% 3,1% 9,7% 1,9% 3,9% 2,3% 4,8% 1,3% 0,8% 0,2% 3,2% 6,8% 0,9% 36,5% 100,0%

Page 168: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 12 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 2000 (n=12.045, side 1 af 2 )

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

62 65 28 259 7 26 25 6 3 5 4 1 4 1 7 22 32 172 729 1.-6. klasse

Udlandet 8,5% 8,9% 3,8% 35,5% 1,0% 3,6% 3,4% 0,8% 0,4% 0,7% 0,5% 0,1% 0,5% 0,1% 1,0% 3,0% 4,4% 23,6% 100,0%

20 29 31 49 9 25 25 5 7 6 14 3 3 2 1 4 3 30 1 70 337 Danmark 5,9% 8,6% 9,2% 14,5% 2,7% 7,4% 7,4% 1,5% 2,1% 1,8% 4,2% 0,9% 0,9% 0,6% 0,3% 1,2% 0,9% 8,9% 0,3% 20,8% 100,0%

32 39 24 122 10 30 20 4 10 7 2 1 2 1 2 4 11 24 96 441 7.-8. klasse

Udlandet 7,3% 8,8% 5,4% 27,7% 2,3% 6,8% 4,5% 0,9% 2,3% 1,6% 0,5% 0,2% 0,5% 0,2% 0,5% 0,9% 2,5% 5,4% 21,8% 100,0%

93 101 58 220 9 57 31 25 14 11 8 8 11 2 8 16 9 74 5 147 907 Danmark 10,3% 11,1% 6,4% 24,3% 1,0% 6,3% 3,4% 2,8% 1,5% 1,2% 0,9% 0,9% 1,2% 0,2% 0,9% 1,8% 1,0% 8,2% 0,6% 16,2% 100,0%

70 63 67 196 22 64 47 20 21 11 4 12 6 2 3 10 20 67 4 172 881

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

7,9% 7,2% 7,6% 22,2% 2,5% 7,3% 5,3% 2,3% 2,4% 1,2% 0,5% 1,4% 0,7% 0,2% 0,3% 1,1% 2,3% 7,6% 0,5% 19,5% 100,0% 3 8 21 19 2 23 5 2 5 3 27 7 1 4 5 2 23 5 45 210 Danmark

1,4% 3,8% 10,0% 9,0% 1,0% 11,0% 2,4% 1,0% 2,4% 1,4% 12,9% 3,3% 0,5% 1,9% 2,4% 1,0% 11,0% 2,4% 21,4% 100,0% 81 91 63 129 23 62 46 14 8 12 4 10 16 9 6 28 30 74 10 152 868

HF/Studentereksamen Udlandet

9,3% 10,5% 7,3% 14,9% 2,6% 7,1% 5,3% 1,6% 0,9% 1,4% 0,5% 1,2% 1,8% 1,0% 0,7% 3,2% 3,5% 8,5% 1,2% 17,5% 100,0% 23 15 58 39 13 47 2 7 8 7 6 21 18 2 13 12 4 40 3 47 385 Danmark

6,0% 3,9% 15,1% 10,1% 3,4% 12,2% 0,5% 1,8% 2,1% 1,8% 1,6% 5,5% 4,7% 0,5% 3,4% 3,1% 1,0% 10,4% 0,8% 12,2% 100,0% 41 46 75 79 19 64 13 7 12 6 5 12 14 4 12 23 21 57 5 122 637

Handel og kontor

Udlandet 6,4% 7,2% 11,8% 12,4% 3,0% 10,0% 2,0% 1,1% 1,9% 0,9% 0,8% 1,9% 2,2% 0,6% 1,9% 3,6% 3,3% 8,9% 0,8% 19,2% 100,0%

11 15 31 87 54 39 13 7 79 45 11 5 4 3 7 5 5 44 3 76 544 Danmark 2,0% 2,8% 5,7% 16,0% 9,9% 7,2% 2,4% 1,3% 14,5% 8,3% 2,0% 0,9% 0,7% 0,6% 1,3% 0,9% 0,9% 8,1% 0,6% 14,0% 100,0%

40 43 64 109 51 70 26 14 51 30 3 16 17 9 9 16 13 86 8 172 847 Teknisk

Udlandet 4,7% 5,1% 7,6% 12,9% 6,0% 8,3% 3,1% 1,7% 6,0% 3,5% 0,4% 1,9% 2,0% 1,1% 1,1% 1,9% 1,5% 10,2% 0,9% 20,3% 100,0%

3 8 15 20 9 9 3 1 1 3 1 2 2 78 10 70 235 Danmark 1,3% 3,4% 6,4% 8,5% 3,8% 3,8% 1,3% 0,4% 0,4% 1,3% 0,4% 0,9% 0,9% 33,2% 4,3% 29,8% 100,0%

30 51 65 115 28 60 25 14 21 8 3 8 10 8 9 20 76 77 9 353 990 Service/ levnedsmiddel

Udlandet 3,0% 5,2% 6,6% 11,6% 2,8% 6,1% 2,5% 1,4% 2,1% 0,8% 0,3% 0,8% 1,0% 0,8% 0,9% 2,0% 7,7% 7,8% 0,9% 35,7% 100,0%

1 2 6 6 2 1 1 2 3 1 2 10 37 Danmark 2,7% 5,4% 16,2% 16,2% 5,4% 2,7% 2,7% 5,4% 8,1% 2,7% 5,4% 27,0% 100,0%

3 1 6 12 6 4 1 2 2 1 1 2 7 21 69

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 4,3% 1,4% 8,7% 17,4% 8,7% 5,8% 1,4% 2,9% 2,9% 1,4% 1,4% 2,9% 10,1% 30,4% 100,0%

1 5 4 5 1 1 5 3 6 2 2 3 38 Danmark 2,6% 13,2% 10,5% 13,2% 2,6% 2,6% 13,2% 7,9% 15,8% 5,3% 5,3% 7,9% 100,0%

3 3 15 9 2 11 2 1 7 4 16 1 20 11 17 122 Sprog/ humaniora

Udlandet 2,5% 2,5% 12,3% 7,4% 1,6% 9,0% 1,6% 0,8% 5,7% 3,3% 13,1% 0,8% 16,4% 9,0% 13,9% 100,0%

3 8 10 4 1 1 4 4 13 7 1 1 2 5 5 69 Danmark 4,3% 11,6% 14,5% 5,8% 1,4% 1,4% 5,8% 5,8% 18,8% 10,1% 1,4% 1,4% 2,9% 7,2% 7,2% 100,0%

1 7 10 12 11 5 1 2 1 6 1 5 11 5 11 89 Kunstfag

Udlandet 1,1% 7,9% 11,2% 13,5% 12,4% 5,6% 1,1% 2,2% 1,1% 6,7% 1,1% 5,6% 12,4% 5,6% 12,4% 100,0%

9 3 11 17 3 11 2 1 10 2 1 1 6 1 4 2 8 1 35 128 Danmark 7,0% 2,3% 8,6% 13,3% 2,3% 8,6% 1,6% 0,8% 7,8% 1,6% 0,8% 0,8% 4,7% 0,8% 3,1% 1,6% 6,3% 0,8% 27,3% 100,0%

2 6 9 15 8 9 4 2 4 1 1 1 1 1 6 2 7 1 66 146 Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1,4% 4,1% 6,2% 10,3% 5,5% 6,2% 2,7% 1,4% 2,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 0,7% 4,1% 1,4% 4,8% 0,7% 45,2% 100,0%

1 1 1 1 2 6 Danmark 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 33,3% 100,0%

9 4 4 11 1 8 2 1 2 1 1 3 3 6 17 73

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

12,3% 5,5% 5,5% 15,1% 1,4% 11,0% 2,7% 1,4% 2,7% 1,4% 1,4% 4,1% 4,1% 8,2% 23,3% 100,0% 1 1 1 1 1 5 Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

3 6 8 7 3 5 1 1 1 1 1 1 3 1 21 63 Social og sundhed

Udlandet 4,8% 9,5% 12,7% 11,1% 4,8% 7,9% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 1,6% 4,8% 1,6% 33,3% 100,0%

Danmark

10 9 5 24 4 15 5 3 11 2 1 5 3 3 11 2 36 149

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet 6,7% 6,0% 3,4% 16,1% 2,7% 10,1% 3,4% 2,0% 7,4% 1,3% 0,7% 3,4% 2,0% 2,0% 7,4% 1,3% 24,2% 100,0%

Page 169: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 13 af 15

Selvstændige indvandreres uddannelsesniveau/-retnin g fordelt efter branche 2000 (n=12.045, side 2 af 2 )

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

7 7 9 7 3 11 1 1 2 1 1 2 10 1 2 1 26 92 Danmark

7,6% 7,6% 9,8% 7,6% 3,3% 12,0% 1,1% 1,1% 2,2% 1,1% 1,1% 2,2% 10,9% 1,1% 2,2% 1,1% 28,3% 100,0% 11 11 22 12 6 16 5 1 2 4 1 4 1 1 9 4 11 2 35 158

Pædagog/lærer Udlandet

7,0% 7,0% 13,9% 7,6% 3,8% 10,1% 3,2% 0,6% 1,3% 2,5% 0,6% 2,5% 0,6% 0,6% 5,7% 2,5% 7,0% 1,3% 22,2% 100,0% 2 3 2 3 2 3 1 6 1 3 11 37

Danmark 5,4% 8,1% 5,4% 8,1% 5,4% 8,1% 2,7% 16,2% 2,7% 8,1% 29,7% 100,0%

3 2 12 8 7 9 1 2 1 1 2 4 7 4 18 3 24 6 22 136 Sprog/ humaniora

Udlandet 2,2% 1,5% 8,8% 5,9% 5,1% 6,6% 0,7% 1,5% 0,7% 0,7% 1,5% 2,9% 5,1% 2,9% 13,2% 2,2% 17,6% 4,4% 16,2% 100,0%

2 2 1 4 1 2 12 2 7 2 35 Danmark

5,7% 5,7% 2,9% 11,4% 2,9% 5,7% 34,3% 5,7% 20,0% 5,7% 100,0% 9 8 12 12 3 19 1 1 2 3 6 12 5 4 2 10 5 39 153

Samfunds-videnskab

Udlandet 5,9% 5,2% 7,8% 7,8% 2,0% 12,4% 0,7% 0,7% 1,3% 2,0% 3,9% 7,8% 3,3% 2,6% 1,3% 6,5% 3,3% 25,5% 100,0%

11 4 14 13 5 14 1 10 11 4 22 5 2 8 1 20 31 176 Danmark

6,3% 2,3% 8,0% 7,4% 2,8% 8,0% 0,6% 5,7% 6,3% 2,3% 12,5% 2,8% 1,1% 4,5% 0,6% 11,4% 17,6% 100,0% 2 11 13 19 7 19 3 2 9 1 8 8 4 2 6 1 18 3 74 210

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 1,0% 5,2% 6,2% 9,0% 3,3% 9,0% 1,4% 1,0% 4,3% 0,5% 3,8% 3,8% 1,9% 1,0% 2,9% 0,5% 8,6% 1,4% 35,2% 100,0%

5 1 3 1 3 1 1 6 1 5 37 64 Danmark

7,8% 1,6% 4,7% 1,6% 4,7% 1,6% 1,6% 9,4% 1,6% 7,8% 57,8% 100,0% 1 1 6 1 1 5 2 2 2 1 1 21 44

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 2,3% 2,3% 13,6% 2,3% 2,3% 11,4% 4,5% 4,5% 4,5% 2,3% 2,3% 47,7% 100,0%

1 1 3 2 5 1 6 3 1 2 42 21 15 18 121 Danmark

0,8% 0,8% 2,5% 1,7% 4,1% 0,8% 5,0% 2,5% 0,8% 1,7% 34,7% 17,4% 12,4% 14,9% 100,0% 9 7 10 15 4 11 1 5 1 4 11 4 2 19 6 24 5 23 161

Humaniora Udlandet

5,6% 4,3% 6,2% 9,3% 2,5% 6,8% 0,6% 3,1% 0,6% 2,5% 6,8% 2,5% 1,2% 11,8% 3,7% 14,9% 3,1% 14,3% 100,0% 2 6 3 7 5 2 3 5 21 42 1 5 13 1 30 146

Danmark 1,4% 4,1% 2,1% 4,8% 3,4% 1,4% 2,1% 3,4% 14,4% 28,8% 0,7% 3,4% 8,9% 0,7% 20,5% 100,0%

10 18 16 22 3 25 4 2 12 1 4 11 13 10 3 15 5 19 1 45 239 Naturvidenskab

Udlandet 4,2% 7,5% 6,7% 9,2% 1,3% 10,5% 1,7% 0,8% 5,0% 0,4% 1,7% 4,6% 5,4% 4,2% 1,3% 6,3% 2,1% 7,9% 0,4% 18,8% 100,0%

1 13 1 3 13 1 1 3 10 27 1 11 12 2 17 116 Danmark

0,9% 11,2% 0,9% 2,6% 11,2% 0,9% 0,9% 2,6% 8,6% 23,3% 0,9% 9,5% 10,3% 1,7% 14,7% 100,0% 1 4 14 7 4 14 1 2 1 1 1 4 8 1 3 2 15 15 98

Samfunds-videnskab

Udlandet 1,0% 4,1% 14,3% 7,1% 4,1% 14,3% 1,0% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 4,1% 8,2% 1,0% 3,1% 2,0% 15,3% 15,3% 100,0%

3 6 2 4 3 2 2 144 166 Danmark

1,8% 3,6% 1,2% 2,4% 1,8% 1,2% 1,2% 86,7% 100,0% 2 2 3 6 1 8 1 1 1 1 4 1 40 71

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet 2,8% 2,8% 4,2% 8,5% 1,4% 11,3% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 5,6% 1,4% 56,3% 100,0%

99 107 107 285 40 90 13 16 44 28 31 27 31 18 7 39 52 133 12 367 1546 Uoplyst

6,4% 6,9% 6,9% 18,4% 2,6% 5,8% 0,8% 1,0% 2,8% 1,8% 2,0% 1,7% 2,0% 1,2% 0,5% 2,5% 3,4% 8,6% 0,8% 23,7% 100,0% 191 195 305 484 144 279 82 52 139 72 80 100 150 75 56 148 108 320 47 827 3854

Danmark 5,0% 5,1% 7,9% 12,6% 3,7% 7,2% 2,1% 1,3% 3,6% 1,9% 2,1% 2,6% 3,9% 1,9% 1,5% 3,8% 2,8% 8,3% 1,2% 21,5% 100,0%

472 540 630 1.227 264 623 220 108 216 119 70 129 173 83 73 250 259 707 91 1.937 8191 Udlandet

5,8% 6,6% 7,7% 15,0% 3,2% 7,6% 2,7% 1,3% 2,6% 1,5% 0,9% 1,6% 2,1% 1,0% 0,9% 3,1% 3,2% 8,6% 1,1% 23,6% 100,0% 663 735 935 1.711 408 902 302 160 355 191 150 229 323 158 129 398 367 1.027 138 2.764 12.045

I alt

5,5% 6,1% 7,8% 14,2% 3,4% 7,5% 2,5% 1,3% 2,9% 1,6% 1,2% 1,9% 2,7% 1,3% 1,1% 3,3% 3,0% 8,5% 1,1% 22,9% 100,0%

Page 170: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 14 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retni ng fordelt efter branche 2000 (n=823, side 1 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

Danmark

1.-6. klasse Udlandet

2 3 1 1 3 2 2 4 1 1 3 1 5 9 38 Danmark 5,3% 7,9% 2,6% 2,6% 7,9% 5,3% 5,3% 10,5% 2,6% 2,6% 7,9% 2,6% 13,2% 23,7% 100,0%

7.-8. klasse Udlandet

50 19 12 33 5 16 2 19 7 3 2 6 5 2 5 7 29 2 28 252 Danmark

19,8% 7,5% 4,8% 13,1% 2,0% 6,3% 0,8% 7,5% 2,8% 1,2% 0,8% 2,4% 2,0% 0,8% 2,0% 2,8% 11,5% 0,8% 11,1% 100,0%

Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udlandet

5 3 8 3 5 13 1 5 2 1 2 14 8 7 3 3 1 16 2 12 114 Danmark

4,4% 2,6% 7,0% 2,6% 4,4% 11,4% 0,9% 4,4% 1,8% 0,9% 1,8% 12,3% 7,0% 6,1% 2,6% 2,6% 0,9% 14,0% 1,8% 10,5% 100,0%

HF/Studentereksamen Udlandet

5 6 16 6 1 19 5 5 1 1 5 11 2 4 1 8 9 105 Danmark

4,8% 5,7% 15,2% 5,7% 1,0% 18,1% 4,8% 4,8% 1,0% 1,0% 4,8% 10,5% 1,9% 3,8% 1,0% 7,6% 8,6% 100,0%

Handel og kontor

Udlandet

1 2 4 2 4 7 1 20 4 2 2 4 1 10 64 Danmark 1,6% 3,1% 6,3% 3,1% 6,3% 10,9% 1,6% 31,3% 6,3% 3,1% 3,1% 6,3% 1,6% 15,6% 100,0%

Teknisk

Udlandet 2 3 2 1 1 12 2 17 40 Danmark 5,0% 7,5% 5,0% 2,5% 2,5% 30,0% 5,0% 42,5% 100,0%

Service/ levnedsmiddel

Udlandet 1 1 2 Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed

Udlandet 1 1 Danmark 100,0% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 2 1 1 1 2 7 Danmark 28,6% 14,3% 14,3% 14,3% 28,6% 100,0%

Kunstfag Udlandet

1 1 2 1 1 2 1 2 1 12 Danmark 8,3% 8,3% 16,7% 8,3% 8,3% 16,7% 8,3% 16,7% 8,3% 100,0%

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet Danmark

Uddannelse indenfor forsvaret Udlandet

Danmark

Social og sundhed

Udlandet Danmark

KV

U

Politi-/ fængselsbetjent

Udlandet

Page 171: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 4: Side 15 af 15

Selvstændige efterkommeres uddannelsesniveau/-retni ng fordelt efter branche 2000 (n=823, side 2 af 2)

Niveau/retning for højeste fuldførte uddannelse

Udd. land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

m.v

.

rings

- o

g ny

dels

esm

.

Spe

cial

-fo

rret

ning

er

m.v

.

Caf

eter

ier,

gr

illba

rer

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

m.v

.

Tax

ikø

rsel

And

en

land

tran

spor

t

Byg

geri/

ndvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/ re

visi

on/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/ de

sign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pe

rson

lig p

leje

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/

kultu

r

And

en

virk

som

hed

I alt

3 2 5 Danmark

60,0% 40,0% 100,0%

Pædagog/lærer Udlandet

2 2 2 6

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Sprog/ humaniora

Udlandet 1 2 2 5

Danmark 20,0% 40,0% 40,0% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 1 3 5 2 1 2 14

Danmark 7,1% 21,4% 35,7% 14,3% 7,1% 14,3% 100,0% 2 2

Naturvidenskab/ teknik

Udlandet 100,0% 100,0% 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

MV

U

Social og sundhed

Udlandet 1 1 4 1 7

Danmark 14,3% 14,3% 57,1% 14,3% 100,0%

Humaniora Udlandet

1 1 3 3 2 1 1 12

Danmark 8,3% 8,3% 25,0% 25,0% 16,7% 8,3% 8,3% 100,0%

Naturvidenskab Udlandet

1 4 5 1 8 13 3 1 6 42

Danmark 2,4% 9,5% 11,9% 2,4% 19,0% 31,0% 7,1% 2,4% 14,3% 100,0%

Samfunds-videnskab

Udlandet 4 33 37

Danmark 10,8% 89,2% 100,0%

LVU

Sundheds-videnskab

Udlandet

3 3 10 3 2 4 1 5 4 1 3 1 2 3 3 7 55 Uoplyst

5,5% 5,5% 18,2% 5,5% 3,6% 7,3% 1,8% 9,1% 7,3% 1,8% 5,5% 1,8% 3,6% 5,5% 5,5% 12,7% 100,0% 62 33 52 47 28 64 5 36 40 11 14 48 43 20 13 16 22 74 6 132 766

Danmark 8,1% 4,3% 6,8% 6,1% 3,7% 8,4% 0,7% 4,7% 5,2% 1,4% 1,8% 6,3% 5,6% 2,6% 1,7% 2,1% 2,9% 9,7% 0,8% 17,2% 100,0%

3 3 10 3 2 4 1 5 4 1 3 1 2 3 3 9 57 Udlandet

5,3% 5,3% 17,5% 5,3% 3,5% 7,0% 1,8% 8,8% 7,0% 1,8% 5,3% 1,8% 3,5% 5,3% 5,3% 15,8% 100,0% 65 36 62 50 30 68 6 36 45 11 18 49 46 20 14 16 24 77 9 141 823

I alt

7,9% 4,4% 7,5% 6,1% 3,6% 8,3% 0,7% 4,4% 5,5% 1,3% 2,2% 6,0% 5,6% 2,4% 1,7% 1,9% 2,9% 9,4% 1,1% 17,1% 100,0%

Page 172: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 1 af 42

Bilag 5: Antal virksomheder fordelt efter uddannels esretning og brancheplacering i forhold til specifikke nationale oprindelser Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Danmark 1998 (n=172. 470)

Uddannelsesretning

Bra

nche

Sup

erm

arke

d, k

iosk

er m

v

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

mv

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-v

irkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

eje

ndom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/ r

ådgi

vnin

g

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/ o

vers

ætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1-6 klasse

580 980 3.590 1.820 2.640 3.400 20 3.720 3.410 710 670 260 720 140 330 10 660 3.750 300 30.140 57850 Grundskole

7-10 klasse 1,0% 1,7% 6,2% 3,1% 4,6% 5,9% 0,0% 6,4% 5,9% 1,2% 1,2% 0,4% 1,2% 0,2% 0,6% 0,0% 1,1% 6,5% 0,5% 52,1% 100,0%

20 100 660 100 270 490 100 190 10 240 560 370 120 170 50 50 840 260 720 5320 HF/Studentereksamen

0,4% 1,9% 12,4% 1,9% 5,1% 9,2% 1,9% 3,6% 0,2% 4,5% 10,5% 7,0% 2,3% 3,2% 0,9% 0,9% 15,8% 4,9% 13,5% 100,0%

1310 860 5690 770 1050 4100 500 560 190 1010 670 5320 120 540 10 220 2000 220 2990 28130 Samfundsfaglig

4,7% 3,1% 20,2% 2,7% 3,7% 14,6% 1,8% 2,0% 0,7% 3,6% 2,4% 18,9% 0,4% 1,9% 0,0% 0,8% 7,1% 0,8% 10,6% 100,0%

90 290 2290 640 5610 3390 10 1340 14080 3210 360 740 1410 1430 250 40 160 2750 130 8390 46610 Naturfaglig

0,2% 0,6% 4,9% 1,4% 12,0% 7,3% 0,0% 2,9% 30,2% 6,9% 0,8% 1,6% 3,0% 3,1% 0,5% 0,1% 0,3% 5,9% 0,3% 18,0% 100,0%

90 1480 1120 710 490 820 300 360 20 30 30 90 20 30 5380 410 40 15650 27070 Servicefag

0,3% 5,5% 4,1% 2,6% 1,8% 3,0% 1,1% 1,3% 0,1% 0,1% 0,1% 0,3% 0,1% 0,1% 19,9% 1,5% 0,1% 57,8% 100,0%

60 70 630 130 180 190 10 50 20 20 10 80 40 80 160 840 2570 Sundhedsfaglig

2,3% 2,7% 24,5% 5,1% 7,0% 7,4% 0,4% 1,9% 0,8% 0,8% 0,4% 3,1% 1,6% 3,1% 6,2% 32,7% 100,0%

30 50 560 100 450 210 10 80 10 120 230 220 290 170 260 500 140 1490 4920

Videregående uddannelse

Sprogfaglig 0,6% 1,0% 11,4% 2,0% 9,1% 4,3% 0,2% 1,6% 0,2% 2,4% 4,7% 4,5% 5,9% 3,5% 5,3% 10,2% 2,8% 30,3% 100,0%

20 110 500 110 390 430 120 350 70 70 10 310 70 20 140 260 10 3820 6810 Uoplyst

0,3% 1,6% 7,3% 1,6% 5,7% 6,3% 1,8% 5,1% 1,0% 1,0% 0,1% 4,6% 1,0% 0,3% 2,1% 3,8% 0,1% 56,1% 100,0%

2.180 3.830 14.540 4.270 10.690 12.600 30 5.980 18.730 4.170 2.450 2.500 8.210 2.120 1.530 370 6.550 10.410 1.090 60.220 172.470 I alt

1,3% 2,2% 8,4% 2,5% 6,2% 7,3% 0,0% 3,5% 10,9% 2,4% 1,4% 1,4% 4,8% 1,2% 0,9% 0,2% 3,8% 6,0% 0,6% 34,9% 100,0%

Page 173: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 2 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Tyrkiet 1998 (n=1.29 5)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

22 34 8 146 1 9 1 4 1 6 5 35 272

1-6 klasse Udlandet

8,1% 12,5% 2,9% 53,7% 0,4% 3,3% 0,4% 1,5% 0,4% 2,2% 1,8% 12,9% 100,0% 39 48 12 131 8 11 4 1 6 1 2 7 40 310

Danmark 12,6% 15,5% 3,9% 42,3% 2,6% 3,5% 1,3% 0,3% 1,9% 0,3% 0,6% 2,3% 12,9% 100,0%

10 28 8 96 3 2 3 1 2 29 182

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,5% 15,4% 4,4% 52,7% 1,6% 1,1% 1,6% 0,5% 1,1% 15,9% 100,0% 1 2 3 1 1 1 1 10

Danmark 10,0% 20,0% 30,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 100,0%

4 5 1 16 1 1 1 3 32 HF/Studentereksamen

Udlandet 12,5% 15,6% 3,1% 50,0% 3,1% 3,1% 3,1% 9,4% 100,0% 3 3 10 1 1 3 2 23

Danmark 13,0% 13,0% 43,5% 4,3% 4,3% 13,0% 8,7% 100,0%

8 3 7 28 2 1 1 2 1 2 7 62 Samfundsfaglig

Udlandet 12,9% 4,8% 11,3% 45,2% 3,2% 1,6% 1,6% 3,2% 1,6% 3,2% 11,3% 100,0%

2 7 6 12 1 6 1 5 1 3 5 49 Danmark

4,1% 14,3% 12,2% 24,5% 2,0% 12,2% 2,0% 10,2% 2,0% 6,1% 10,2% 100,0% 5 7 2 38 2 1 2 1 6 64

Naturfaglig Udlandet

7,8% 10,9% 3,1% 59,4% 3,1% 1,6% 3,1% 1,6% 9,4% 100,0% 1 1 2 4

Danmark 25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

4 8 1 42 1 3 3 1 5 1 7 76 Servicefag

Udlandet 5,3% 10,5% 1,3% 55,3% 1,3% 3,9% 3,9% 1,3% 6,6% 1,3% 9,2% 100,0%

Danmark

1 1

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 4 1 7

Danmark 14,3% 14,3% 57,1% 14,3% 100,0%

1 3 13 2 2 1 2 24

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

4,2% 12,5% 54,2% 8,3% 8,3% 4,2% 8,3% 100,0% 13 21 6 94 6 1 1 5 32 179

Uoplyst (udlandet) 7,3% 11,7% 3,4% 52,5% 3,4% 0,6% 0,6% 2,8% 17,9% 100,0%

43 59 23 161 10 19 4 2 11 2 7 2 4 8 48 403 Danmark

10,7% 14,6% 5,7% 40,0% 2,5% 4,7% 1,0% 0,5% 2,7% 0,5% 1,7% 0,5% 1,0% 2,0% 11,9% 100,0% 67 109 33 474 7 26 1 2 16 3 5 15 13 121 892

Udlandet 7,5% 12,2% 3,7% 53,1% 0,8% 2,9% 0,1% 0,2% 1,8% 0,3% 0,6% 1,7% 1,5% 13,6% 100,0%

110 168 56 635 17 45 5 4 27 2 10 2 5 19 21 169 1.295

I alt

8,5% 13,0% 4,3% 49,0% 1,3% 3,5% 0,4% 0,3% 2,1% 0,2% 0,8% 0,2% 0,4% 1,5% 1,6% 13,1% 100,0%

Page 174: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 3 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong 1998 (n=562)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 3 5 44 3 1 1 9 67

1-6 klasse Udlandet

1,5% 4,5% 7,5% 65,7% 4,5% 1,5% 1,5% 13,4% 100,0% 6 3 2 30 2 4 1 18 66

Danmark 9,1% 4,5% 3,0% 45,5% 3,0% 6,1% 1,5% 27,3% 100,0%

8 4 1 50 3 3 1 18 88

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

9,1% 4,5% 1,1% 56,8% 3,4% 3,4% 1,1% 20,5% 100,0% 3 2 4 1 10

Danmark 30,0% 20,0% 40,0% 10,0% 100,0%

3 12 1 1 1 9 27 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,1% 44,4% 3,7% 3,7% 3,7% 33,3% 100,0%

2 1 3 3 3 3 3 18 Danmark

11,1% 5,6% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0% 1 2 17 1 1 2 2 5 31

Samfundsfaglig Udlandet

3,2% 6,5% 54,8% 3,2% 3,2% 6,5% 6,5% 16,1% 100,0% 8 5 3 28 4 2 1 3 15 69

Danmark 11,6% 7,2% 4,3% 40,6% 5,8% 2,9% 1,4% 4,3% 21,7% 100,0% 1 3 13 1 6 24

Naturfaglig Udlandet

4,2% 12,5% 54,2% 4,2% 25,0% 100,0% 1 1 3 1 4 3 13

Danmark 7,7% 7,7% 23,1% 7,7% 30,8% 23,1% 100,0%

1 1 2 17 4 11 36 Servicefag

Udlandet 2,8% 2,8% 5,6% 47,2% 11,1% 30,6% 100,0%

2 1 3 Danmark

66,7% 33,3% 100,0% 1 1 2 4

Sundhedsfaglig Udlandet

25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 1 1 1 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 2 6 4 7 19

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

10,5% 31,6% 21,1% 36,8% 100,0% 4 2 1 47 4 4 1 1 18 82

Uoplyst (udlandet) 4,9% 2,4% 1,2% 57,3% 4,9% 4,9% 1,2% 1,2% 22,0% 100,0%

18 8 7 70 7 12 2 4 3 1 3 4 4 41 184 Danmark

9,8% 4,3% 3,8% 38,0% 3,8% 6,5% 1,1% 2,2% 1,6% 0,5% 1,6% 2,2% 2,2% 22,3% 100,0% 17 12 16 207 11 20 1 1 2 1 1 4 85 378

Udlandet 4,5% 3,2% 4,2% 54,8% 2,9% 5,3% 0,3% 0,3% 0,5% 0,3% 0,3% 1,1% 22,5% 100,0%

35 20 23 277 18 32 2 1 4 4 1 2 4 5 8 126 562

I alt

6,2% 3,6% 4,1% 49,3% 3,2% 5,7% 0,4% 0,2% 0,7% 0,7% 0,2% 0,4% 0,7% 0,9% 1,4% 22,4% 100,0%

Page 175: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 4 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Pakistan 1998 (n=464 )

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

11 2 1 2 1 1 1 19

1-6 klasse Udlandet

57,9% 10,5% 5,3% 10,5% 5,3% 5,3% 5,3% 100,0% 40 27 4 8 1 6 2 1 1 5 4 99

Danmark 40,4% 27,3% 4,0% 8,1% 1,0% 6,1% 2,0% 1,0% 1,0% 5,1% 4,0% 100,0%

35 23 7 5 1 3 1 1 1 8 85

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

41,2% 27,1% 8,2% 5,9% 1,2% 3,5% 1,2% 1,2% 1,2% 9,4% 100,0% 5 4 3 1 2 1 1 3 20

Danmark 25,0% 20,0% 15,0% 5,0% 10,0% 5,0% 5,0% 15,0% 100,0%

32 18 7 8 2 1 1 4 73 HF/Studentereksamen

Udlandet 43,8% 24,7% 9,6% 11,0% 2,7% 1,4% 1,4% 5,5% 100,0%

3 5 3 4 1 1 17 Danmark

17,6% 29,4% 17,6% 23,5% 5,9% 5,9% 100,0% 7 11 7 2 3 1 31

Samfundsfaglig Udlandet

22,6% 35,5% 22,6% 6,5% 9,7% 3,2% 100,0% 1 1 1 1 1 1 2 1 9

Danmark 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 22,2% 11,1% 100,0%

7 5 3 3 1 3 22 Naturfaglig

Udlandet 31,8% 22,7% 13,6% 13,6% 4,5% 13,6% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 12 8 7 5 2 1 1 1 1 38

Servicefag Udlandet

31,6% 21,1% 18,4% 13,2% 5,3% 2,6% 2,6% 2,6% 2,6% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 3 1 1 5

Danmark 60,0% 20,0% 20,0% 100,0%

4 2 1 2 9

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

44,4% 22,2% 11,1% 22,2% 100,0% 12 8 3 2 1 1 1 1 3 32

Uoplyst (udlandet) 37,5% 25,0% 9,4% 6,3% 3,1% 3,1% 3,1% 3,1% 9,4% 100,0%

50 38 14 8 2 9 1 9 3 2 2 1 2 8 5 154 Danmark

32,5% 24,7% 9,1% 5,2% 1,3% 5,8% 0,6% 5,8% 1,9% 1,3% 1,3% 0,6% 1,3% 5,2% 3,2% 100,0% 120 78 32 28 14 1 5 3 1 3 4 21 310

Udlandet 38,7% 25,2% 10,3% 9,0% 4,5% 0,3% 1,6% 1,0% 0,3% 1,0% 1,3% 6,8% 100,0%

170 116 46 36 2 23 2 14 3 5 2 2 2 3 12 26 464

I alt

36,6% 25,0% 9,9% 7,8% 0,4% 5,0% 0,4% 3,0% 0,6% 1,1% 0,4% 0,4% 0,4% 0,6% 2,6% 5,6% 100,0%

Page 176: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 5 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Iran 1998 (n=587)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 2 4 1 2 11

1-6 klasse Udlandet

18,2% 18,2% 36,4% 9,1% 18,2% 100,0% 3 1 4 18 2 1 1 1 2 2 2 1 5 43

Danmark 7,0% 2,3% 9,3% 41,9% 4,7% 2,3% 2,3% 2,3% 4,7% 4,7% 4,7% 2,3% 11,6% 100,0%

2 2 2 4 1 1 2 14

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

14,3% 14,3% 14,3% 28,6% 7,1% 7,1% 14,3% 100,0% 2 1 4 1 1 2 2 1 14

Danmark 14,3% 7,1% 28,6% 7,1% 7,1% 14,3% 14,3% 7,1% 100,0%

13 10 5 22 4 3 1 1 2 1 13 75 HF/Studentereksamen

Udlandet 17,3% 13,3% 6,7% 29,3% 5,3% 4,0% 1,3% 1,3% 2,7% 1,3% 17,3% 100,0%

2 1 5 6 1 1 1 1 18 Danmark

11,1% 5,6% 27,8% 33,3% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 100,0% 6 1 5 7 1 4 2 1 2 1 4 34

Samfundsfaglig Udlandet

17,6% 2,9% 14,7% 20,6% 2,9% 11,8% 5,9% 2,9% 5,9% 2,9% 11,8% 100,0% 10 7 11 44 4 10 3 5 2 1 2 5 20 124

Danmark 8,1% 5,6% 8,9% 35,5% 3,2% 8,1% 2,4% 4,0% 1,6% 0,8% 1,6% 4,0% 16,1% 100,0%

4 8 5 17 1 3 2 1 1 7 49 Naturfaglig

Udlandet 8,2% 16,3% 10,2% 34,7% 2,0% 6,1% 4,1% 2,0% 2,0% 14,3% 100,0%

2 1 1 15 2 21 Danmark

9,5% 4,8% 4,8% 71,4% 9,5% 100,0% 7 3 6 9 1 6 2 34

Servicefag Udlandet

20,6% 8,8% 17,6% 26,5% 2,9% 17,6% 5,9% 100,0% 3 3

Danmark 100,0% 100,0%

1 2 2 1 6 Sundhedsfaglig

Udlandet 16,7% 33,3% 33,3% 16,7% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

6 1 1 5 2 1 2 3 21

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

28,6% 4,8% 4,8% 23,8% 9,5% 4,8% 9,5% 14,3% 100,0% 10 11 7 62 1 4 4 7 1 11 118

Uoplyst (udlandet) 8,5% 9,3% 5,9% 52,5% 0,8% 3,4% 3,4% 5,9% 0,8% 9,3% 100,0%

19 10 21 76 4 12 1 4 5 2 5 2 2 20 10 3 29 225 Danmark

8,4% 4,4% 9,3% 33,8% 1,8% 5,3% 0,4% 1,8% 2,2% 0,9% 2,2% 0,9% 0,9% 8,9% 4,4% 1,3% 12,9% 100,0% 51 36 33 132 7 17 1 6 1 3 1 3 20 5 1 45 362

Udlandet 14,1% 9,9% 9,1% 36,5% 1,9% 4,7% 0,3% 1,7% 0,3% 0,8% 0,3% 0,8% 5,5% 1,4% 0,3% 12,4% 100,0%

70 46 54 208 11 29 2 4 11 3 8 2 1 5 40 15 4 74 587

I alt

11,9% 7,8% 9,2% 35,4% 1,9% 4,9% 0,3% 0,7% 1,9% 0,5% 1,4% 0,3% 0,2% 0,9% 6,8% 2,6% 0,7% 12,6% 100,0%

Page 177: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 6 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien 1 998 (n=166)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 1 3

1-6 klasse Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 4 2 5 3 1 3 2 2 1 1 3 27

Danmark 14,8% 7,4% 18,5% 11,1% 3,7% 11,1% 7,4% 7,4% 3,7% 3,7% 11,1% 100,0% 1 3 1 1 1 1 3 1 12

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

8,3% 25,0% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 25,0% 8,3% 100,0% 2 2 4

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 3 2 1 1 2 2 11

HF/Studentereksamen Udlandet

27,3% 18,2% 9,1% 9,1% 18,2% 18,2% 100,0% 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 11

Danmark 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 100,0% 1 1 1 3 6

Samfundsfaglig Udlandet

16,7% 16,7% 16,7% 50,0% 100,0% 1 1 3 2 3 1 1 2 2 16

Danmark 6,3% 6,3% 18,8% 12,5% 18,8% 6,3% 6,3% 12,5% 12,5% 100,0%

1 3 1 3 2 2 4 1 2 1 4 2 26 Naturfaglig

Udlandet 3,8% 11,5% 3,8% 11,5% 7,7% 7,7% 15,4% 3,8% 7,7% 3,8% 15,4% 7,7% 100,0%

1 1 1 7 1 11 Danmark

9,1% 9,1% 9,1% 63,6% 9,1% 100,0% 4 2 2 2 1 3 4 1 19

Servicefag Udlandet

21,1% 10,5% 10,5% 10,5% 5,3% 15,8% 21,1% 5,3% 100,0%

Danmark 1 1

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 2 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0% 1 5 1 6 13

Uoplyst (udlandet) 7,7% 38,5% 7,7% 46,2% 100,0%

4 4 9 6 3 8 1 5 6 1 2 5 7 7 4 72 Danmark

5,6% 5,6% 12,5% 8,3% 4,2% 11,1% 1,4% 6,9% 8,3% 1,4% 2,8% 6,9% 9,7% 9,7% 5,6% 100,0% 2 5 1 13 4 9 3 5 7 1 1 6 5 15 17 94

Udlandet 2,1% 5,3% 1,1% 13,8% 4,3% 9,6% 3,2% 5,3% 7,4% 1,1% 1,1% 6,4% 5,3% 16,0% 18,1% 100,0%

6 9 10 19 7 17 4 10 13 2 2 1 11 12 22 21 166

I alt

3,6% 5,4% 6,0% 11,4% 4,2% 10,2% 2,4% 6,0% 7,8% 1,2% 1,2% 0,6% 6,6% 7,2% 13,3% 12,7% 100,0%

Page 178: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 7 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Bosnien-Herzegovina 1998 (n =24)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

Danmark 1 1 1 3

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

Danmark 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark 1 1 2

Samfundsfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 4 3 1 1 9

Naturfaglig Udlandet

44,4% 33,3% 11,1% 11,1% 100,0%

Danmark 3 1 2 6

Servicefag Udlandet

50,0% 16,7% 33,3% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 2

Uoplyst (udlandet) 50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 8 5 1 1 3 3 2 24

Udlandet 4,2% 33,3% 20,8% 4,2% 4,2% 12,5% 12,5% 8,3% 100,0% 1 8 5 1 1 3 3 2 24

I alt

4,2% 33,3% 20,8% 4,2% 4,2% 12,5% 12,5% 8,3% 100,0%

Page 179: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 8 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i lande i det tidligere Jugos lavien (undt. Bosnien-Herzegovina) 1998 (n=10)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

HF/Studentereksamen Udlandet

Danmark

Samfundsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 1 4

Naturfaglig Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

Danmark 2 2

Servicefag Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

Uoplyst (udlandet) 1 1 1 3

Danmark 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

1 1 2 1 2 7 Udlandet

14,3% 14,3% 28,6% 14,3% 28,6% 100,0% 1 1 3 2 2 1 10

I alt

10,0% 10,0% 30,0% 20,0% 20,0% 10,0% 100,0%

Page 180: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 9 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Sri Lanka 1998 (n=53 )

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

2 1 4 2 3 12

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

16,7% 8,3% 33,3% 16,7% 25,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 3

HF/Studentereksamen Udlandet

33,3% 66,7% 100,0%

Danmark

Samfundsfaglig Udlandet

3 1 1 1 1 1 8

Danmark 37,5% 12,5% 12,5% 12,5% 12,5% 12,5% 100,0%

1 1 2 4 Naturfaglig

Udlandet 25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 1 2 4 Servicefag

Udlandet 25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

2 1 3 Sundhedsfaglig

Udlandet 66,7% 33,3% 100,0%

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 2 1 3 1 2 1 2 12

Uoplyst (udlandet) 16,7% 8,3% 25,0% 8,3% 16,7% 8,3% 16,7% 100,0%

3 2 1 1 2 1 1 1 1 1 14 Danmark

21,4% 14,3% 7,1% 7,1% 14,3% 7,1% 7,1% 7,1% 7,1% 7,1% 100,0% 8 1 6 8 3 5 1 7 39

Udlandet 20,5% 2,6% 15,4% 20,5% 7,7% 12,8% 2,6% 17,9% 100,0%

11 3 7 8 4 5 2 1 1 1 2 8 53

I alt

20,8% 5,7% 13,2% 15,1% 7,5% 9,4% 3,8% 1,9% 1,9% 1,9% 3,8% 15,1% 100,0%

Page 181: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 10 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Irak 1998 (n=208)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 2 1 5

1-6 klasse Udlandet

40,0% 40,0% 20,0% 100,0% 2 2 1 1 6

Danmark 33,3% 33,3% 16,7% 16,7% 100,0%

1 4 3 8 1 1 1 1 2 4 4 30

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

3,3% 13,3% 10,0% 26,7% 3,3% 3,3% 3,3% 3,3% 6,7% 13,3% 13,3% 100,0%

Danmark

3 8 1 3 3 2 1 2 23 HF/Studentereksamen

Udlandet 13,0% 34,8% 4,3% 13,0% 13,0% 8,7% 4,3% 8,7% 100,0%

1 1 3 5 Danmark

20,0% 20,0% 60,0% 100,0% 1 7 3 4 1 2 1 1 20

Samfundsfaglig Udlandet

5,0% 35,0% 15,0% 20,0% 5,0% 10,0% 5,0% 5,0% 100,0% 1 1 2 1 1 1 7

Danmark 14,3% 14,3% 28,6% 14,3% 14,3% 14,3% 100,0%

4 11 3 14 6 2 3 1 1 1 2 1 5 54 Naturfaglig

Udlandet 7,4% 20,4% 5,6% 25,9% 11,1% 3,7% 5,6% 1,9% 1,9% 1,9% 3,7% 1,9% 9,3% 100,0%

Danmark

2 3 2 2 2 7 3 21

Servicefag Udlandet

9,5% 14,3% 9,5% 9,5% 9,5% 33,3% 14,3% 100,0%

Danmark

3 2 1 1 7 Sundhedsfaglig

Udlandet 42,9% 28,6% 14,3% 14,3% 100,0%

Danmark 1 3 2 1 2 1 10

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

10,0% 30,0% 20,0% 10,0% 20,0% 10,0% 100,0% 3 1 4 7 1 2 1 1 20

Uoplyst (udlandet) 15,0% 5,0% 20,0% 35,0% 5,0% 10,0% 5,0% 5,0% 100,0%

2 2 1 4 1 2 1 5 18 Danmark

11,1% 11,1% 5,6% 22,2% 5,6% 11,1% 5,6% 27,8% 100,0% 17 37 19 44 2 17 3 6 1 1 1 5 19 2 16 190

Udlandet 8,9% 19,5% 10,0% 23,2% 1,1% 8,9% 1,6% 3,2% 0,5% 0,5% 0,5% 2,6% 10,0% 1,1% 8,4% 100,0%

19 39 20 48 2 18 3 8 1 1 1 5 19 3 21 208

I alt

9,1% 18,8% 9,6% 23,1% 1,0% 8,7% 1,4% 3,8% 0,5% 0,5% 0,5% 2,4% 9,1% 1,4% 10,1% 100,0%

Page 182: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 11 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse 1998 (n=347)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

7 2 9 1 5 3 1 2 1 31

1-6 klasse Udlandet

22,6% 6,5% 29,0% 3,2% 16,1% 9,7% 3,2% 6,5% 3,2% 100,0% 4 5 3 10 2 1 3 28

Danmark 14,3% 17,9% 10,7% 35,7% 7,1% 3,6% 10,7% 100,0%

8 11 6 17 1 8 5 2 3 61

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

13,1% 18,0% 9,8% 27,9% 1,6% 13,1% 8,2% 3,3% 4,9% 100,0% 1 1 2 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0%

6 7 2 14 2 4 1 2 38 HF/Studentereksamen

Udlandet 15,8% 18,4% 5,3% 36,8% 5,3% 10,5% 2,6% 5,3% 100,0%

1 2 1 1 1 6 Danmark

16,7% 33,3% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0% 2 5 1 3 1 1 1 1 2 17

Samfundsfaglig Udlandet

11,8% 29,4% 5,9% 17,6% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 100,0% 2 3 1 2 1 3 2 2 16

Danmark 12,5% 18,8% 6,3% 12,5% 6,3% 18,8% 12,5% 12,5% 100,0%

2 5 2 13 1 5 1 2 2 33 Naturfaglig

Udlandet 6,1% 15,2% 6,1% 39,4% 3,0% 15,2% 3,0% 6,1% 6,1% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 4 3 1 1 3 2 2 2 18

Servicefag Udlandet

22,2% 16,7% 5,6% 5,6% 16,7% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 1 1 4

Sundhedsfaglig Udlandet

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 1 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0% 6 18 3 18 6 1 15 1 3 3 8 82

Uoplyst (udlandet) 7,3% 22,0% 3,7% 22,0% 7,3% 1,2% 18,3% 1,2% 3,7% 3,7% 9,8% 100,0%

8 7 8 15 4 1 5 3 1 2 5 59 Danmark

13,6% 11,9% 13,6% 25,4% 6,8% 1,7% 8,5% 5,1% 1,7% 3,4% 8,5% 100,0% 22 55 21 76 7 34 3 29 3 2 8 9 19 288

Udlandet 7,6% 19,1% 7,3% 26,4% 2,4% 11,8% 1,0% 10,1% 1,0% 0,7% 2,8% 3,1% 6,6% 100,0%

30 62 29 91 7 38 3 1 34 3 5 9 11 24 347

I alt

8,6% 17,9% 8,4% 26,2% 2,0% 11,0% 0,9% 0,3% 9,8% 0,9% 1,4% 2,6% 3,2% 6,9% 100,0%

Page 183: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 12 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Somalia 1998 (n=20)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 2

1-6 klasse Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark

1 1 1 3

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

2 1 1 4 HF/Studentereksamen

Udlandet 50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Samfundsfaglig Udlandet

Danmark 1 1 2

Naturfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1

Servicefag Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 3 1 5

Uoplyst (udlandet) 20,0% 60,0% 20,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

4 1 5 1 2 4 1 18 Udlandet

22,2% 5,6% 27,8% 5,6% 11,1% 22,2% 5,6% 100,0% 4 1 5 1 2 6 1 20

I alt

20,0% 5,0% 25,0% 5,0% 10,0% 30,0% 5,0% 100,0%

Page 184: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 13 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Afghanistan 1998 (n= 30)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 2

1-6 klasse Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

2 1 1 4

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

1 3 1 5 HF/Studentereksamen

Udlandet 20,0% 60,0% 20,0% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0%

Samfundsfaglig Udlandet

Danmark 2 2

Naturfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

1 1 1 3 Servicefag

Udlandet 33,3% 33,3% 33,3% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 2 2

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

2 1 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 2 1 1 4

Uoplyst (udlandet) 50,0% 25,0% 25,0% 100,0%

1 1 3 5 Danmark

20,0% 20,0% 60,0% 100,0% 7 9 4 1 2 1 1 25

Udlandet 28,0% 36,0% 16,0% 4,0% 8,0% 4,0% 4,0% 100,0%

8 9 4 2 2 3 1 1 30

I alt

26,7% 30,0% 13,3% 6,7% 6,7% 10,0% 3,3% 3,3% 100,0%

Page 185: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 14 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i øvrige lande 1998 (n=5.272)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

3 8 13 14 4 6 1 1 1 2 7 9 25 94 1-6 klasse

Udlandet 3,2% 8,5% 13,8% 14,9% 4,3% 6,4% 1,1% 1,1% 1,1% 2,1% 7,4% 9,6% 26,6% 100,0%

10 13 46 25 19 48 14 21 5 5 4 6 9 7 12 9 38 6 84 381 Danmark

2,6% 3,4% 12,1% 6,6% 5,0% 12,6% 3,7% 5,5% 1,3% 1,3% 1,0% 1,6% 2,4% 1,8% 3,1% 2,4% 10,0% 1,6% 22,0% 100,0%

16 13 39 48 17 55 4 17 2 1 2 3 3 2 3 18 45 2 79 369

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse

Udlandet 4,3% 3,5% 10,6% 13,0% 4,6% 14,9% 1,1% 4,6% 0,5% 0,3% 0,5% 0,8% 0,8% 0,5% 0,8% 4,9% 12,2% 0,5% 21,4% 100,0%

1 7 15 5 4 14 2 4 4 15 9 8 3 5 14 4 12 126 Danmark

0,8% 5,6% 11,9% 4,0% 3,2% 11,1% 1,6% 3,2% 3,2% 11,9% 7,1% 6,3% 2,4% 4,0% 11,1% 3,2% 9,5% 100,0%

12 16 35 25 12 48 2 7 4 5 6 3 3 20 16 32 3 56 305 HF/Studentereksamen

Udlandet 3,9% 5,2% 11,5% 8,2% 3,9% 15,7% 0,7% 2,3% 1,3% 1,6% 2,0% 1,0% 1,0% 6,6% 5,2% 10,5% 1,0% 18,4% 100,0%

8 3 54 11 16 67 4 8 1 4 20 54 5 15 12 4 33 2 28 349 Danmark

2,3% 0,9% 15,5% 3,2% 4,6% 19,2% 1,1% 2,3% 0,3% 1,1% 5,7% 15,5% 1,4% 4,3% 3,4% 1,1% 9,5% 0,6% 8,0% 100,0%

11 15 61 25 16 70 3 7 4 4 10 25 7 11 14 13 47 6 72 421 Samfundsfaglig

Udlandet 2,6% 3,6% 14,5% 5,9% 3,8% 16,6% 0,7% 1,7% 1,0% 1,0% 2,4% 5,9% 1,7% 2,6% 3,3% 3,1% 11,2% 1,4% 17,1% 100,0%

4 5 32 12 64 52 9 114 20 4 17 48 48 8 8 5 42 5 73 570 Danmark

0,7% 0,9% 5,6% 2,1% 11,2% 9,1% 1,6% 20,0% 3,5% 0,7% 3,0% 8,4% 8,4% 1,4% 1,4% 0,9% 7,4% 0,9% 12,8% 100,0%

15 20 47 44 60 83 8 50 16 4 16 25 18 16 15 12 81 8 223 761 Naturfaglig

Udlandet 2,0% 2,6% 6,2% 5,8% 7,9% 10,9% 1,1% 6,6% 2,1% 0,5% 2,1% 3,3% 2,4% 2,1% 2,0% 1,6% 10,6% 1,1% 29,3% 100,0%

8 13 8 6 13 1 2 1 2 1 1 42 14 73 185 Danmark

4,3% 7,0% 4,3% 3,2% 7,0% 0,5% 1,1% 0,5% 1,1% 0,5% 0,5% 22,7% 7,6% 39,5% 100,0%

10 25 49 45 25 66 6 20 3 2 8 8 5 10 11 39 52 4 254 642 Servicefag

Udlandet 1,6% 3,9% 7,6% 7,0% 3,9% 10,3% 0,9% 3,1% 0,5% 0,3% 1,2% 1,2% 0,8% 1,6% 1,7% 6,1% 8,1% 0,6% 39,6% 100,0%

1 1 13 2 3 8 1 2 1 4 1 6 1 12 56 Danmark

1,8% 1,8% 23,2% 3,6% 5,4% 14,3% 1,8% 3,6% 1,8% 7,1% 1,8% 10,7% 1,8% 21,4% 100,0%

1 2 12 7 5 13 2 1 1 1 1 2 2 7 2 10 69 Sundhedsfaglig

Udlandet 1,4% 2,9% 17,4% 10,1% 7,2% 18,8% 2,9% 1,4% 1,4% 1,4% 1,4% 2,9% 2,9% 10,1% 2,9% 14,5% 100,0%

2 1 30 2 12 21 3 1 3 8 17 8 44 1 33 3 30 219 Danmark

0,9% 0,5% 13,7% 0,9% 5,5% 9,6% 1,4% 0,5% 1,4% 3,7% 7,8% 3,7% 20,1% 0,5% 15,1% 1,4% 13,7% 100,0%

4 10 45 15 20 31 3 6 7 22 16 9 35 8 47 9 54 341

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig

Udlandet 1,2% 2,9% 13,2% 4,4% 5,9% 9,1% 0,9% 1,8% 2,1% 6,5% 4,7% 2,6% 10,3% 2,3% 13,8% 2,6% 15,8% 100,0%

8 14 47 26 34 38 10 18 3 3 6 8 13 9 11 14 38 8 76 384 Uoplyst (udlandet)

2,1% 3,6% 12,2% 6,8% 8,9% 9,9% 2,6% 4,7% 0,8% 0,8% 1,6% 2,1% 3,4% 2,3% 2,9% 3,6% 9,9% 2,1% 19,8% 100,0%

26 38 203 65 124 223 30 152 27 21 59 128 87 42 86 62 180 21 312 1886 Danmark

1,4% 2,0% 10,8% 3,4% 6,6% 11,8% 1,6% 8,1% 1,4% 1,1% 3,1% 6,8% 4,6% 2,2% 4,6% 3,3% 9,5% 1,1% 16,5% 100,0%

80 123 348 249 193 410 36 128 33 15 54 98 66 62 113 129 358 42 849 3.386 Udlandet

2,4% 3,6% 10,3% 7,4% 5,7% 12,1% 1,1% 3,8% 1,0% 0,4% 1,6% 2,9% 1,9% 1,8% 3,3% 3,8% 10,6% 1,2% 25,1% 100,0%

106 161 551 314 317 633 66 280 60 36 113 226 153 104 199 191 538 63 1.161 5.272

I alt

2,0% 3,1% 10,5% 6,0% 6,0% 12,0% 1,3% 5,3% 1,1% 0,7% 2,1% 4,3% 2,9% 2,0% 3,8% 3,6% 10,2% 1,2% 22,0% 100,0%

Page 186: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 15 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Danmark 1999 (n=219. 250)

Uddannelsesretning

Bra

nche

Sup

erm

arke

d, k

iosk

er m

v

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

mv

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-v

irkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

eje

ndom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/ r

ådgi

vnin

g

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/ o

vers

ætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1-6 klasse

580 1.100 4.040 2.060 2.870 3.460 1.100 4.220 3.890 860 2.530 540 1.010 200 360 10 720 5.590 580 31.400 67120 Grundskole

7-10 klasse 0,9% 1,6% 6,0% 3,1% 4,3% 5,2% 1,6% 6,3% 5,8% 1,3% 3,8% 0,8% 1,5% 0,3% 0,5% 0,0% 1,1% 8,3% 0,9% 46,8% 100,0%

20 140 920 170 300 580 160 80 160 40 320 1240 640 280 220 90 70 1240 440 2280 9390 HF/Studentereksamen

0,2% 1,5% 9,8% 1,8% 3,2% 6,2% 1,7% 0,9% 1,7% 0,4% 3,4% 13,2% 6,8% 3,0% 2,3% 1,0% 0,7% 13,2% 4,7% 24,3% 100,0%

1350 860 6220 720 1200 4290 380 620 580 170 2360 1140 6400 160 700 10 360 2990 240 4460 35210 Samfundsfaglig

3,8% 2,4% 17,7% 2,0% 3,4% 12,2% 1,1% 1,8% 1,6% 0,5% 6,7% 3,2% 18,2% 0,5% 2,0% 0,0% 1,0% 8,5% 0,7% 12,7% 100,0%

120 320 2220 670 5780 3460 590 1700 15360 3170 1600 940 1880 1650 260 20 160 3940 230 10100 54170 Naturfaglig

0,2% 0,6% 4,1% 1,2% 10,7% 6,4% 1,1% 3,1% 28,4% 5,9% 3,0% 1,7% 3,5% 3,0% 0,5% 0,0% 0,3% 7,3% 0,4% 18,6% 100,0%

90 1480 1190 900 650 950 150 470 520 40 440 30 250 20 60 5630 930 70 16660 30530 Servicefag

0,3% 4,8% 3,9% 2,9% 2,1% 3,1% 0,5% 1,5% 1,7% 0,1% 1,4% 0,1% 0,8% 0,1% 0,2% 18,4% 3,0% 0,2% 54,6% 100,0%

50 80 830 130 180 240 20 40 20 250 70 170 40 30 110 330 10 11990 14590 Sundhedsfaglig

0,3% 0,5% 5,7% 0,9% 1,2% 1,6% 0,1% 0,3% 0,1% 1,7% 0,5% 1,2% 0,3% 0,2% 0,8% 2,3% 0,1% 82,2% 100,0%

70 80 650 160 650 390 20 80 150 10 560 500 350 400 220 320 30 640 330 2630 8240

Videregående uddannelse

Sprogfaglig 0,8% 1,0% 7,9% 1,9% 7,9% 4,7% 0,2% 1,0% 1,8% 0,1% 6,8% 6,1% 4,2% 4,9% 2,7% 3,9% 0,4% 7,8% 4,0% 31,9% 100,0%

40 110 450 100 360 330 10 150 400 50 690 30 300 50 140 310 50 3430 7000 Uoplyst

0,6% 1,6% 6,4% 1,4% 5,1% 4,7% 0,1% 2,1% 5,7% 0,7% 9,9% 0,4% 4,3% 0,7% 2,0% 4,4% 0,7% 49,0% 100,0%

2.280 4.060 16.070 4.810 11.630 13.370 2.400 7.190 20.700 4.310 8.060 4.460 10.700 2.750 1.850 450 7.080 15.660 1.900 79.520 219.250 I alt

1,0% 1,9% 7,3% 2,2% 5,3% 6,1% 1,1% 3,3% 9,4% 2,0% 3,7% 2,0% 4,9% 1,3% 0,8% 0,2% 3,2% 7,1% 0,9% 36,3% 100,0%

Page 187: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 16 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Tyrkiet 1998 (n= 1.8 02)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

31 46 9 171 3 10 16 4 1 3 2 1 1 7 9 61 375

1-6 klasse Udlandet

8,3% 12,3% 2,4% 45,6% 0,8% 2,7% 4,3% 1,1% 0,3% 0,8% 0,5% 0,3% 0,3% 1,9% 2,4% 16,3% 100,0% 41 72 19 180 5 12 6 9 1 6 1 1 3 1 3 8 74 442

Danmark 9,3% 16,3% 4,3% 40,7% 1,1% 2,7% 1,4% 2,0% 0,2% 1,4% 0,2% 0,2% 0,7% 0,2% 0,7% 1,8% 16,7% 100,0%

16 31 13 126 5 6 6 2 4 1 2 1 58 271

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,9% 11,4% 4,8% 46,5% 1,8% 2,2% 2,2% 0,7% 1,5% 0,4% 0,7% 0,4% 21,4% 100,0% 1 1 3 4 2 1 5 17

Danmark 5,9% 5,9% 17,6% 23,5% 11,8% 5,9% 29,4% 100,0%

4 6 3 19 1 1 1 2 3 7 47 HF/Studentereksamen

Udlandet 8,5% 12,8% 6,4% 40,4% 2,1% 2,1% 2,1% 4,3% 6,4% 14,9% 100,0%

4 3 3 11 2 1 1 5 2 1 1 8 42 Danmark

9,5% 7,1% 7,1% 26,2% 4,8% 2,4% 2,4% 11,9% 4,8% 2,4% 2,4% 19,0% 100,0% 7 7 6 34 1 3 1 1 3 1 4 14 82

Samfundsfaglig Udlandet

8,5% 8,5% 7,3% 41,5% 1,2% 3,7% 1,2% 1,2% 3,7% 1,2% 4,9% 17,1% 100,0% 3 4 8 16 3 7 2 1 7 2 3 1 1 8 66

Danmark 4,5% 6,1% 12,1% 24,2% 4,5% 10,6% 3,0% 1,5% 10,6% 3,0% 4,5% 1,5% 1,5% 12,1% 100,0%

5 5 2 41 2 1 1 2 1 2 1 13 76 Naturfaglig

Udlandet 6,6% 6,6% 2,6% 53,9% 2,6% 1,3% 1,3% 2,6% 1,3% 2,6% 1,3% 17,1% 100,0%

2 1 3 6 Danmark

33,3% 16,7% 50,0% 100,0% 4 12 2 49 1 2 4 1 4 1 7 3 1 17 108

Servicefag Udlandet

3,7% 11,1% 1,9% 45,4% 0,9% 1,9% 3,7% 0,9% 3,7% 0,9% 6,5% 2,8% 0,9% 15,7% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 2 1 3

Sundhedsfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 1 3 6 1 7 18

Danmark 5,6% 16,7% 33,3% 5,6% 38,9% 100,0%

2 3 1 16 2 4 1 1 3 33

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

6,1% 9,1% 3,0% 48,5% 6,1% 12,1% 3,0% 3,0% 9,1% 100,0% 15 29 9 102 7 1 2 9 41 215

Uoplyst (udlandet) 7,0% 13,5% 4,2% 47,4% 3,3% 0,5% 0,9% 4,2% 19,1% 100,0%

51 83 33 219 8 23 9 10 2 13 1 3 9 7 3 6 10 102 592 Danmark

8,6% 14,0% 5,6% 37,0% 1,4% 3,9% 1,5% 1,7% 0,3% 2,2% 0,2% 0,5% 1,5% 1,2% 0,5% 1,0% 1,7% 17,2% 100,0% 84 139 45 560 12 35 28 8 3 15 4 5 7 18 31 1 215 1.210

Udlandet 6,9% 11,5% 3,7% 46,3% 1,0% 2,9% 2,3% 0,7% 0,2% 1,2% 0,3% 0,4% 0,6% 1,5% 2,6% 0,1% 17,8% 100,0%

135 222 78 779 20 58 37 18 5 28 5 3 14 7 10 24 41 1 317 1.802

I alt

7,5% 12,3% 4,3% 43,2% 1,1% 3,2% 2,1% 1,0% 0,3% 1,6% 0,3% 0,2% 0,8% 0,4% 0,6% 1,3% 2,3% 0,1% 17,6% 100,0%

Page 188: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 17 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong 1999 (n= 731)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

4 7 2 50 3 1 1 1 14 83

1-6 klasse Udlandet

4,8% 8,4% 2,4% 60,2% 3,6% 1,2% 1,2% 1,2% 16,9% 100,0% 6 4 4 47 2 3 1 1 1 1 2 1 1 27 101

Danmark 5,9% 4,0% 4,0% 46,5% 2,0% 3,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 2,0% 1,0% 1,0% 26,7% 100,0%

12 3 6 58 3 3 1 2 28 116

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

10,3% 2,6% 5,2% 50,0% 2,6% 2,6% 0,9% 1,7% 24,1% 100,0% 1 2 4 2 2 1 5 17

Danmark 5,9% 11,8% 23,5% 11,8% 11,8% 5,9% 29,4% 100,0%

4 14 2 4 1 1 13 39 HF/Studentereksamen

Udlandet 10,3% 35,9% 5,1% 10,3% 2,6% 2,6% 33,3% 100,0%

3 1 8 2 1 2 2 1 5 25 Danmark

12,0% 4,0% 32,0% 8,0% 4,0% 8,0% 8,0% 4,0% 20,0% 100,0% 1 1 3 15 1 2 2 2 11 38

Samfundsfaglig Udlandet

2,6% 2,6% 7,9% 39,5% 2,6% 5,3% 5,3% 5,3% 28,9% 100,0% 11 10 1 33 3 1 1 2 1 1 2 19 85

Danmark 12,9% 11,8% 1,2% 38,8% 3,5% 1,2% 1,2% 2,4% 1,2% 1,2% 2,4% 22,4% 100,0%

1 2 3 11 2 2 8 29 Naturfaglig

Udlandet 3,4% 6,9% 10,3% 37,9% 6,9% 6,9% 27,6% 100,0%

1 1 3 1 5 3 14 Danmark

7,1% 7,1% 21,4% 7,1% 35,7% 21,4% 100,0% 2 2 3 24 2 13 46

Servicefag Udlandet

4,3% 4,3% 6,5% 52,2% 4,3% 28,3% 100,0% 1 1 2 4

Danmark 25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 3 1 7 12

Sundhedsfaglig Udlandet

8,3% 25,0% 8,3% 58,3% 100,0% 3 3 1 7

Danmark 42,9% 42,9% 14,3% 100,0% 1 2 8 4 1 1 9 26

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

3,8% 7,7% 30,8% 15,4% 3,8% 3,8% 34,6% 100,0% 3 1 3 48 5 2 1 1 1 24 89

Uoplyst (udlandet) 3,4% 1,1% 3,4% 53,9% 5,6% 2,2% 1,1% 1,1% 1,1% 27,0% 100,0%

25 15 9 99 6 9 1 2 4 5 5 1 2 6 3 61 253 Danmark

9,9% 5,9% 3,6% 39,1% 2,4% 3,6% 0,4% 0,8% 1,6% 2,0% 2,0% 0,4% 0,8% 2,4% 1,2% 24,1% 100,0% 27 17 23 231 13 20 1 1 3 1 2 5 7 127 478

Udlandet 5,6% 3,6% 4,8% 48,3% 2,7% 4,2% 0,2% 0,2% 0,6% 0,2% 0,4% 1,0% 1,5% 26,6% 100,0%

52 32 32 330 19 29 1 1 2 4 6 8 2 4 11 10 188 731

I alt

7,1% 4,4% 4,4% 45,1% 2,6% 4,0% 0,1% 0,1% 0,3% 0,5% 0,8% 1,1% 0,3% 0,5% 1,5% 1,4% 25,7% 100,0%

Page 189: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 18 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Pakistan 1999 (n=844 )

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

11 2 1 1 2 1 1 19

1-6 klasse Udlandet

57,9% 10,5% 5,3% 5,3% 10,5% 5,3% 5,3% 100,0% 60 38 8 10 2 4 21 12 2 2 3 1 23 13 199

Danmark 30,2% 19,1% 4,0% 5,0% 1,0% 2,0% 10,6% 6,0% 1,0% 1,0% 1,5% 0,5% 11,6% 6,5% 100,0%

40 26 4 9 44 4 1 1 1 3 11 144

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

27,8% 18,1% 2,8% 6,3% 30,6% 2,8% 0,7% 0,7% 0,7% 2,1% 7,6% 100,0% 4 5 2 1 3 1 1 2 1 1 9 1 31

Danmark 12,9% 16,1% 6,5% 3,2% 9,7% 3,2% 3,2% 6,5% 3,2% 3,2% 29,0% 3,2% 100,0%

47 24 9 9 4 34 1 5 1 5 139 HF/Studentereksamen

Udlandet 33,8% 17,3% 6,5% 6,5% 2,9% 24,5% 0,7% 3,6% 0,7% 3,6% 100,0%

3 5 5 8 2 1 3 2 3 8 40 Danmark

7,5% 12,5% 12,5% 20,0% 5,0% 2,5% 7,5% 5,0% 7,5% 20,0% 100,0% 12 15 6 3 3 11 1 3 54

Samfundsfaglig Udlandet

22,2% 27,8% 11,1% 5,6% 5,6% 20,4% 1,9% 5,6% 100,0% 2 1 1 6 3 1 2 1 1 1 1 20

Danmark 10,0% 5,0% 5,0% 30,0% 15,0% 5,0% 10,0% 5,0% 5,0% 5,0% 5,0% 100,0%

12 10 2 4 12 2 4 46 Naturfaglig

Udlandet 26,1% 21,7% 4,3% 8,7% 26,1% 4,3% 8,7% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 22 13 3 4 15 1 2 60

Servicefag Udlandet

36,7% 21,7% 5,0% 6,7% 25,0% 1,7% 3,3% 100,0% 2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0%

1 2 1 2 1 7 Sundhedsfaglig

Udlandet 14,3% 28,6% 14,3% 28,6% 14,3% 100,0% 2 1 1 4

Danmark 50,0% 25,0% 25,0% 100,0%

8 5 1 1 3 5 1 1 25

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

32,0% 20,0% 4,0% 4,0% 12,0% 20,0% 4,0% 4,0% 100,0% 17 14 3 2 6 2 1 2 4 51

Uoplyst (udlandet) 33,3% 27,5% 5,9% 3,9% 11,8% 3,9% 2,0% 3,9% 7,8% 100,0%

70 51 17 11 3 18 30 17 3 2 8 3 2 4 1 36 23 299 Danmark

23,4% 17,1% 5,7% 3,7% 1,0% 6,0% 10,0% 5,7% 1,0% 0,7% 2,7% 1,0% 0,7% 1,3% 0,3% 12,0% 7,7% 100,0% 170 111 26 31 15 129 8 1 2 2 1 1 4 15 1 28 545

Udlandet 31,2% 20,4% 4,8% 5,7% 2,8% 23,7% 1,5% 0,2% 0,4% 0,4% 0,2% 0,2% 0,7% 2,8% 0,2% 5,1% 100,0%

240 162 43 42 3 33 159 25 4 4 2 8 4 3 4 5 51 1 51 844

I alt

28,4% 19,2% 5,1% 5,0% 0,4% 3,9% 18,8% 3,0% 0,5% 0,5% 0,2% 0,9% 0,5% 0,4% 0,5% 0,6% 6,0% 0,1% 6,0% 100,0%

Page 190: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 19 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Iran 1999 (n=788)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

3 1 1 4 1 1 1 2 14

1-6 klasse Udlandet

21,4% 7,1% 7,1% 28,6% 7,1% 7,1% 7,1% 14,3% 100,0% 4 4 8 26 2 1 1 1 1 1 7 5 2 13 76

Danmark 5,3% 5,3% 10,5% 34,2% 2,6% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 9,2% 6,6% 2,6% 17,1% 100,0%

3 2 5 6 2 1 1 1 3 24

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

12,5% 8,3% 20,8% 25,0% 8,3% 4,2% 4,2% 4,2% 12,5% 100,0% 1 3 1 1 1 2 2 11

Danmark 9,1% 27,3% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 18,2% 100,0%

9 7 6 35 4 7 2 1 1 1 3 1 8 85 HF/Studentereksamen

Udlandet 10,6% 8,2% 7,1% 41,2% 4,7% 8,2% 2,4% 1,2% 1,2% 1,2% 3,5% 1,2% 9,4% 100,0%

4 6 10 2 2 1 1 1 9 36 Danmark

11,1% 16,7% 27,8% 5,6% 5,6% 2,8% 2,8% 2,8% 25,0% 100,0% 6 5 4 11 1 1 1 1 1 2 1 4 38

Samfundsfaglig Udlandet

15,8% 13,2% 10,5% 28,9% 2,6% 2,6% 2,6% 2,6% 2,6% 5,3% 2,6% 10,5% 100,0% 15 7 13 51 3 11 2 9 4 1 3 7 30 156

Danmark 9,6% 4,5% 8,3% 32,7% 1,9% 7,1% 1,3% 5,8% 2,6% 0,6% 1,9% 4,5% 19,2% 100,0%

10 6 5 19 1 4 1 2 2 1 10 61 Naturfaglig

Udlandet 16,4% 9,8% 8,2% 31,1% 1,6% 6,6% 1,6% 3,3% 3,3% 1,6% 16,4% 100,0%

1 1 1 3 1 23 3 33 Danmark

3,0% 3,0% 3,0% 9,1% 3,0% 69,7% 9,1% 100,0% 9 3 7 11 3 1 10 1 6 51

Servicefag Udlandet

17,6% 5,9% 13,7% 21,6% 5,9% 2,0% 19,6% 2,0% 11,8% 100,0% 2 2 2 1 2 9

Danmark 22,2% 22,2% 22,2% 11,1% 22,2% 100,0%

2 3 1 1 7 Sundhedsfaglig

Udlandet 28,6% 42,9% 14,3% 14,3% 100,0%

1 1 1 1 1 1 2 8 Danmark

12,5% 12,5% 12,5% 12,5% 12,5% 12,5% 25,0% 100,0% 5 1 6 1 1 2 3 19

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

26,3% 5,3% 31,6% 5,3% 5,3% 10,5% 15,8% 100,0% 14 10 16 65 2 3 1 2 2 5 2 1 1 15 21 160

Uoplyst (udlandet) 8,8% 6,3% 10,0% 40,6% 1,3% 1,9% 0,6% 1,3% 1,3% 3,1% 1,3% 0,6% 0,6% 9,4% 13,1% 100,0%

25 13 31 96 6 16 2 2 11 1 1 7 1 3 36 15 2 61 329 Danmark

7,6% 4,0% 9,4% 29,2% 1,8% 4,9% 0,6% 0,6% 3,3% 0,3% 0,3% 2,1% 0,3% 0,9% 10,9% 4,6% 0,6% 18,5% 100,0% 61 34 45 160 8 21 4 4 2 8 2 3 3 1 1 6 32 5 1 58 459

Udlandet 13,3% 7,4% 9,8% 34,9% 1,7% 4,6% 0,9% 0,9% 0,4% 1,7% 0,4% 0,7% 0,7% 0,2% 0,2% 1,3% 7,0% 1,1% 0,2% 12,6% 100,0%

86 47 76 256 14 37 4 6 4 19 3 4 10 2 1 9 68 20 3 119 788

I alt

10,9% 6,0% 9,6% 32,5% 1,8% 4,7% 0,5% 0,8% 0,5% 2,4% 0,4% 0,5% 1,3% 0,3% 0,1% 1,1% 8,6% 2,5% 0,4% 15,1% 100,0%

Page 191: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 20 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien 1 999 (n=297)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 5 1 1 2 10

1-6 klasse Udlandet

10,0% 50,0% 10,0% 10,0% 20,0% 100,0% 6 1 3 5 5 4 3 5 3 1 1 2 6 3 48

Danmark 12,5% 2,1% 6,3% 10,4% 10,4% 8,3% 6,3% 10,4% 6,3% 2,1% 2,1% 4,2% 12,5% 6,3% 100,0%

1 7 2 10 1 1 1 1 6 30

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

3,3% 23,3% 6,7% 33,3% 3,3% 3,3% 3,3% 3,3% 20,0% 100,0% 2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0% 1 3 1 5 1 1 1 3 4 20

HF/Studentereksamen Udlandet

5,0% 15,0% 5,0% 25,0% 5,0% 5,0% 5,0% 15,0% 20,0% 100,0% 1 2 1 1 1 1 1 3 1 2 1 2 17

Danmark 5,9% 11,8% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 5,9% 17,6% 5,9% 11,8% 5,9% 11,8% 100,0% 1 1 1 2 1 4 10

Samfundsfaglig Udlandet

10,0% 10,0% 10,0% 20,0% 10,0% 40,0% 100,0% 1 2 1 3 2 1 1 1 1 2 3 4 22

Danmark 4,5% 9,1% 4,5% 13,6% 9,1% 4,5% 4,5% 4,5% 4,5% 9,1% 13,6% 18,2% 100,0%

4 4 1 3 5 5 11 1 5 4 1 1 4 3 52 Naturfaglig

Udlandet 7,7% 7,7% 1,9% 5,8% 9,6% 9,6% 21,2% 1,9% 9,6% 7,7% 1,9% 1,9% 7,7% 5,8% 100,0%

1 2 9 1 1 14 Danmark

7,1% 14,3% 64,3% 7,1% 7,1% 100,0% 1 2 5 2 2 2 3 1 4 5 3 30

Servicefag Udlandet

3,3% 6,7% 16,7% 6,7% 6,7% 6,7% 10,0% 3,3% 13,3% 16,7% 10,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 2 2

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 3 2 8

Danmark 12,5% 12,5% 12,5% 37,5% 25,0% 100,0% 2 2 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 6 1 2 1 2 5 8 26

Uoplyst (udlandet) 3,8% 23,1% 3,8% 7,7% 3,8% 7,7% 19,2% 30,8% 100,0%

6 3 7 9 1 9 8 5 9 6 3 2 1 1 7 10 15 11 113 Danmark

5,3% 2,7% 6,2% 8,0% 0,9% 8,0% 7,1% 4,4% 8,0% 5,3% 2,7% 1,8% 0,9% 0,9% 6,2% 8,8% 13,3% 9,7% 100,0% 7 6 1 22 8 12 35 5 10 11 2 4 8 27 26 184

Udlandet 3,8% 3,3% 0,5% 12,0% 4,3% 6,5% 19,0% 2,7% 5,4% 6,0% 1,1% 2,2% 4,3% 14,7% 14,1% 100,0%

13 9 8 31 9 21 43 10 19 17 5 2 1 1 11 18 42 37 297

I alt

4,4% 3,0% 2,7% 10,4% 3,0% 7,1% 14,5% 3,4% 6,4% 5,7% 1,7% 0,7% 0,3% 0,3% 3,7% 6,1% 14,1% 12,5% 100,0%

Page 192: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 21 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Bosnien-Herzegovina 1999 (n =69)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 2

1-6 klasse Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 2 1 3 1 1 9

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

11,1% 22,2% 11,1% 33,3% 11,1% 11,1% 100,0%

Danmark 1 3 1 1 6

HF/Studentereksamen Udlandet

16,7% 50,0% 16,7% 16,7% 100,0%

Danmark 3 1 1 1 1 1 1 9

Samfundsfaglig Udlandet

33,3% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0%

Danmark 4 3 3 2 2 3 4 21

Naturfaglig Udlandet

19,0% 14,3% 14,3% 9,5% 9,5% 14,3% 19,0% 100,0%

Danmark 2 1 1 1 1 1 2 3 12

Servicefag Udlandet

16,7% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 16,7% 25,0% 100,0%

Danmark 1 1 2

Sundhedsfaglig Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1 1 1 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 1 1 3

Uoplyst (udlandet) 33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 6 4 7 5 10 3 4 5 1 4 3 1 6 2 6 68 Udlandet

1,5% 8,8% 5,9% 10,3% 7,4% 14,7% 4,4% 5,9% 7,4% 1,5% 5,9% 4,4% 1,5% 8,8% 2,9% 8,8% 100,0% 1 6 5 7 5 10 3 4 5 1 4 3 1 6 2 6 69

I alt

1,4% 8,7% 7,2% 10,1% 7,2% 14,5% 4,3% 5,8% 7,2% 1,4% 5,8% 4,3% 1,4% 8,7% 2,9% 8,7% 100,0%

Page 193: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 22 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i lande i det tidligere Jugos lavien (undt. Bosnien-Herzegovina) 1999 (n=34)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 1 1 1 6

Danmark 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0%

1 1 2 4

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1 2

HF/Studentereksamen Udlandet

50,0% 50,0% 100,0%

Danmark 1 1

Samfundsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 3 1 1 1 7

Naturfaglig Udlandet

14,3% 42,9% 14,3% 14,3% 14,3% 100,0%

Danmark 2 1 3

Servicefag Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Sundhedsfaglig Udlandet

1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

3 2 5

Uoplyst (udlandet) 60,0% 40,0% 100,0%

1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 11 Danmark

9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 100,0% 1 1 5 1 3 3 2 3 4 23

Udlandet 4,3% 4,3% 21,7% 4,3% 13,0% 13,0% 8,7% 13,0% 17,4% 100,0%

2 1 1 6 2 4 1 1 4 2 4 6 34

I alt

5,9% 2,9% 2,9% 17,6% 5,9% 11,8% 2,9% 2,9% 11,8% 5,9% 11,8% 17,6% 100,0%

Page 194: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 23 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Sri Lanka 1999 (n=10 7)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 5 2 1 2 1 2 15

Danmark 6,7% 6,7% 33,3% 13,3% 6,7% 13,3% 6,7% 13,3% 100,0%

3 2 11 3 3 22

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

13,6% 9,1% 50,0% 13,6% 13,6% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 2 1 1 3 7

HF/Studentereksamen Udlandet

28,6% 14,3% 14,3% 42,9% 100,0% 2 1 1 4

Danmark 50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 1

Samfundsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 2 1 1 1 1 1 2 10

Danmark 10,0% 20,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 20,0% 100,0%

1 2 3 1 2 9 Naturfaglig

Udlandet 11,1% 22,2% 33,3% 11,1% 22,2% 100,0%

1 1 2 4 Danmark

25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 2 1 1 1 5

Servicefag Udlandet

40,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 2 1 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 6 1 2 6 1 1 1 2 4 24

Uoplyst (udlandet) 25,0% 4,2% 8,3% 25,0% 4,2% 4,2% 4,2% 8,3% 16,7% 100,0%

3 1 7 4 2 4 1 1 1 3 8 35 Danmark

8,6% 2,9% 20,0% 11,4% 5,7% 11,4% 2,9% 2,9% 2,9% 8,6% 22,9% 100,0% 12 1 9 24 4 3 1 1 1 6 10 72

Udlandet 16,7% 1,4% 12,5% 33,3% 5,6% 4,2% 1,4% 1,4% 1,4% 8,3% 13,9% 100,0%

15 2 16 28 4 5 1 4 1 1 2 1 9 18 107

I alt

14,0% 1,9% 15,0% 26,2% 3,7% 4,7% 0,9% 3,7% 0,9% 0,9% 1,9% 0,9% 8,4% 16,8% 100,0%

Page 195: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 24 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Irak 1999 (n=333)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

3 4 2 4 1 2 1 17

1-6 klasse Udlandet

17,6% 23,5% 11,8% 23,5% 5,9% 11,8% 5,9% 100,0% 4 3 5 1 1 1 2 1 18

Danmark 22,2% 16,7% 27,8% 5,6% 5,6% 5,6% 11,1% 5,6% 100,0%

3 11 4 15 2 1 3 3 7 1 9 59

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

5,1% 18,6% 6,8% 25,4% 3,4% 1,7% 5,1% 5,1% 11,9% 1,7% 15,3% 100,0%

Danmark

3 10 3 6 4 3 1 2 1 1 4 2 3 43 HF/Studentereksamen

Udlandet 7,0% 23,3% 7,0% 14,0% 9,3% 7,0% 2,3% 4,7% 2,3% 2,3% 9,3% 4,7% 7,0% 100,0%

1 3 4 Danmark

25,0% 75,0% 100,0% 2 8 3 3 1 1 1 1 2 1 23

Samfundsfaglig Udlandet

8,7% 34,8% 13,0% 13,0% 4,3% 4,3% 4,3% 4,3% 8,7% 4,3% 100,0% 1 2 4 2 1 1 5 1 2 19

Danmark 5,3% 10,5% 21,1% 10,5% 5,3% 5,3% 26,3% 5,3% 10,5% 100,0%

6 13 6 20 7 1 4 1 1 5 2 2 9 77 Naturfaglig

Udlandet 7,8% 16,9% 7,8% 26,0% 9,1% 1,3% 5,2% 1,3% 1,3% 6,5% 2,6% 2,6% 11,7% 100,0%

Danmark

2 4 1 3 5 1 5 4 25

Servicefag Udlandet

8,0% 16,0% 4,0% 12,0% 20,0% 4,0% 20,0% 16,0% 100,0%

Danmark

2 3 5 Sundhedsfaglig

Udlandet 40,0% 60,0% 100,0%

Danmark

1 1 2 5 1 1 1 2 2 1 17

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

5,9% 5,9% 11,8% 29,4% 5,9% 5,9% 5,9% 11,8% 11,8% 5,9% 100,0% 2 4 6 6 2 1 4 1 26

Uoplyst (udlandet) 7,7% 15,4% 23,1% 23,1% 7,7% 3,8% 15,4% 3,8% 100,0%

5 3 2 9 2 1 1 2 1 1 7 1 6 41 Danmark

12,2% 7,3% 4,9% 22,0% 4,9% 2,4% 2,4% 4,9% 2,4% 2,4% 17,1% 2,4% 14,6% 100,0% 24 55 27 65 1 20 3 2 2 12 1 2 1 13 28 7 29 292

Udlandet 8,2% 18,8% 9,2% 22,3% 0,3% 6,8% 1,0% 0,7% 0,7% 4,1% 0,3% 0,7% 0,3% 4,5% 9,6% 2,4% 9,9% 100,0%

29 58 29 74 1 22 3 3 3 14 1 1 2 1 1 20 28 8 35 333

I alt

8,7% 17,4% 8,7% 22,2% 0,3% 6,6% 0,9% 0,9% 0,9% 4,2% 0,3% 0,3% 0,6% 0,3% 0,3% 6,0% 8,4% 2,4% 10,5% 100,0%

Page 196: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 25 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse 1999 (n=467)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 9 2 9 1 6 3 1 4 3 40

1-6 klasse Udlandet

5,0% 22,5% 5,0% 22,5% 2,5% 15,0% 7,5% 2,5% 10,0% 7,5% 100,0% 7 6 3 18 1 3 2 2 7 49

Danmark 14,3% 12,2% 6,1% 36,7% 2,0% 6,1% 4,1% 4,1% 14,3% 100,0%

13 14 3 26 1 9 1 2 9 1 2 7 88

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

14,8% 15,9% 3,4% 29,5% 1,1% 10,2% 1,1% 2,3% 10,2% 1,1% 2,3% 8,0% 100,0% 1 2 2 1 2 1 9

Danmark 11,1% 22,2% 22,2% 11,1% 22,2% 11,1% 100,0%

3 8 2 23 1 7 3 1 6 54 HF/Studentereksamen

Udlandet 5,6% 14,8% 3,7% 42,6% 1,9% 13,0% 5,6% 1,9% 11,1% 100,0%

2 2 1 1 1 1 1 9 Danmark

22,2% 22,2% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 100,0% 1 3 6 3 1 1 3 1 1 5 25

Samfundsfaglig Udlandet

4,0% 12,0% 24,0% 12,0% 4,0% 4,0% 12,0% 4,0% 4,0% 20,0% 100,0% 2 3 2 4 2 1 1 2 3 4 24

Danmark 8,3% 12,5% 8,3% 16,7% 8,3% 4,2% 4,2% 8,3% 12,5% 16,7% 100,0%

2 4 4 13 5 1 2 5 36 Naturfaglig

Udlandet 5,6% 11,1% 11,1% 36,1% 13,9% 2,8% 5,6% 13,9% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 1 7 2 3 1 1 4 2 2 2 2 27

Servicefag Udlandet

3,7% 25,9% 7,4% 11,1% 3,7% 3,7% 14,8% 7,4% 7,4% 7,4% 7,4% 100,0% 2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0% 1 1 1 3

Sundhedsfaglig Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 2 5

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

20,0% 40,0% 40,0% 100,0% 4 21 4 15 14 1 16 1 5 5 7 93

Uoplyst (udlandet) 4,3% 22,6% 4,3% 16,1% 15,1% 1,1% 17,2% 1,1% 5,4% 5,4% 7,5% 100,0%

10 13 9 26 1 6 1 2 1 5 1 3 1 5 12 96 Danmark

10,4% 13,5% 9,4% 27,1% 1,0% 6,3% 1,0% 2,1% 1,0% 5,2% 1,0% 3,1% 1,0% 5,2% 12,5% 100,0% 26 67 23 94 4 45 3 2 39 3 4 10 13 38 371

Udlandet 7,0% 18,1% 6,2% 25,3% 1,1% 12,1% 0,8% 0,5% 10,5% 0,8% 1,1% 2,7% 3,5% 10,2% 100,0%

36 80 32 120 5 51 1 5 3 44 1 3 7 11 18 50 467

I alt

7,7% 17,1% 6,9% 25,7% 1,1% 10,9% 0,2% 1,1% 0,6% 9,4% 0,2% 0,6% 1,5% 2,4% 3,9% 10,7% 100,0%

Page 197: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 26 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Somalia 1999 (n=30)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 2 1 4

1-6 klasse Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

Danmark 1 2 3

HF/Studentereksamen Udlandet

33,3% 66,7% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1

Samfundsfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark 1 2 1 4

Naturfaglig Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

Danmark

2 1 1 2 6 Servicefag

Udlandet 33,3% 16,7% 16,7% 33,3% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 3 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 3 1 2 1 7

Uoplyst (udlandet) 42,9% 14,3% 28,6% 14,3% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

6 1 4 1 6 9 1 28 Udlandet

21,4% 3,6% 14,3% 3,6% 21,4% 32,1% 3,6% 100,0% 6 1 4 1 6 1 10 1 30

I alt

20,0% 3,3% 13,3% 3,3% 20,0% 3,3% 33,3% 3,3% 100,0%

Page 198: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 27 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Afghanistan 1999 (n= 61)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 1 3

1-6 klasse Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 1 1 2 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0%

1 1 2 2 1 7

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

14,3% 14,3% 28,6% 28,6% 14,3% 100,0% 3 3

Danmark 100,0% 100,0%

2 3 2 1 2 10 HF/Studentereksamen

Udlandet 20,0% 30,0% 20,0% 10,0% 20,0% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 2 1 3

Samfundsfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0%

Danmark

1 3 2 1 7 Naturfaglig

Udlandet 14,3% 42,9% 28,6% 14,3% 100,0%

1 1 Danmark

100,0% 100,0% 3 1 1 1 6

Servicefag Udlandet

50,0% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 2 3

Sundhedsfaglig Udlandet

33,3% 66,7% 100,0%

Danmark

3 1 1 1 6

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

50,0% 16,7% 16,7% 16,7% 100,0% 1 1 1 1 1 5

Uoplyst (udlandet) 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

2 1 2 2 4 11 Danmark

18,2% 9,1% 18,2% 18,2% 36,4% 100,0% 13 11 8 9 2 2 1 1 3 50

Udlandet 26,0% 22,0% 16,0% 18,0% 4,0% 4,0% 2,0% 2,0% 6,0% 100,0%

15 12 10 11 2 2 5 1 3 61

I alt

24,6% 19,7% 16,4% 18,0% 3,3% 3,3% 8,2% 1,6% 4,9% 100,0%

Page 199: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 28 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i øvrige lande 1999 (n=7.457)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

4 7 14 17 2 6 1 1 2 1 1 2 9 10 1 33 111

1-6 klasse Udlandet

3,6% 6,3% 12,6% 15,3% 1,8% 5,4% 0,9% 0,9% 1,8% 0,9% 0,9% 1,8% 8,1% 9,0% 0,9% 29,7% 100,0% 13 21 57 30 20 51 8 20 19 8 29 14 11 8 11 9 12 66 9 90 506

Danmark 2,6% 4,2% 11,3% 5,9% 4,0% 10,1% 1,6% 4,0% 3,8% 1,6% 5,7% 2,8% 2,2% 1,6% 2,2% 1,8% 2,4% 13,0% 1,8% 17,8% 100,0%

14 16 48 45 23 60 4 13 27 1 7 11 4 3 3 5 12 68 4 130 498

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

2,8% 3,2% 9,6% 9,0% 4,6% 12,0% 0,8% 2,6% 5,4% 0,2% 1,4% 2,2% 0,8% 0,6% 0,6% 1,0% 2,4% 13,7% 0,8% 26,1% 100,0% 2 5 19 6 5 15 5 3 5 6 31 12 6 4 8 25 6 28 191

Danmark 1,0% 2,6% 9,9% 3,1% 2,6% 7,9% 2,6% 1,6% 2,6% 3,1% 16,2% 6,3% 3,1% 2,1% 4,2% 13,1% 3,1% 14,7% 100,0%

14 21 48 28 15 50 3 6 6 3 4 11 18 5 6 26 16 49 9 82 420 HF/Studentereksamen

Udlandet 3,3% 5,0% 11,4% 6,7% 3,6% 11,9% 0,7% 1,4% 1,4% 0,7% 1,0% 2,6% 4,3% 1,2% 1,4% 6,2% 3,8% 11,7% 2,1% 19,5% 100,0%

5 8 61 15 22 74 1 4 11 2 11 38 72 3 17 20 3 54 6 51 478 Danmark

1,0% 1,7% 12,8% 3,1% 4,6% 15,5% 0,2% 0,8% 2,3% 0,4% 2,3% 7,9% 15,1% 0,6% 3,6% 4,2% 0,6% 11,3% 1,3% 10,7% 100,0% 12 23 68 26 23 96 6 6 9 3 9 16 32 6 16 24 17 80 8 124 604

Samfundsfaglig Udlandet

2,0% 3,8% 11,3% 4,3% 3,8% 15,9% 1,0% 1,0% 1,5% 0,5% 1,5% 2,6% 5,3% 1,0% 2,6% 4,0% 2,8% 13,2% 1,3% 20,5% 100,0% 3 6 44 22 68 54 9 5 113 23 24 23 61 55 8 15 3 77 6 106 725

Danmark 0,4% 0,8% 6,1% 3,0% 9,4% 7,4% 1,2% 0,7% 15,6% 3,2% 3,3% 3,2% 8,4% 7,6% 1,1% 2,1% 0,4% 10,6% 0,8% 14,6% 100,0%

13 23 70 52 69 92 12 13 66 17 11 31 34 22 17 27 16 109 16 297 1007 Naturfaglig

Udlandet 1,3% 2,3% 7,0% 5,2% 6,9% 9,1% 1,2% 1,3% 6,6% 1,7% 1,1% 3,1% 3,4% 2,2% 1,7% 2,7% 1,6% 10,8% 1,6% 29,5% 100,0%

10 14 10 7 13 2 1 4 1 1 1 44 15 78 201 Danmark

5,0% 7,0% 5,0% 3,5% 6,5% 1,0% 0,5% 2,0% 0,5% 0,5% 0,5% 21,9% 7,5% 38,8% 100,0% 12 31 69 53 31 74 7 13 22 6 6 12 18 9 11 14 44 80 10 345 867

Servicefag Udlandet

1,4% 3,6% 8,0% 6,1% 3,6% 8,5% 0,8% 1,5% 2,5% 0,7% 0,7% 1,4% 2,1% 1,0% 1,3% 1,6% 5,1% 9,2% 1,2% 39,8% 100,0% 1 2 17 3 4 7 2 13 4 1 7 1 12 1 210 285

Danmark 0,4% 0,7% 6,0% 1,1% 1,4% 2,5% 0,7% 4,6% 1,4% 0,4% 2,5% 0,4% 4,2% 0,4% 73,7% 100,0%

2 1 10 12 8 12 1 6 1 3 1 1 2 7 5 11 2 63 148 Sundhedsfaglig

Udlandet 1,4% 0,7% 6,8% 8,1% 5,4% 8,1% 0,7% 4,1% 0,7% 2,0% 0,7% 0,7% 1,4% 4,7% 3,4% 7,4% 1,4% 42,6% 100,0%

2 4 30 3 20 27 4 14 6 12 17 9 73 1 38 20 52 332 Danmark

0,6% 1,2% 9,0% 0,9% 6,0% 8,1% 1,2% 4,2% 1,8% 3,6% 5,1% 2,7% 22,0% 0,3% 11,4% 6,0% 15,7% 100,0% 9 9 60 21 22 45 3 4 7 2 2 9 32 20 10 51 12 80 29 98 525

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

1,7% 1,7% 11,4% 4,0% 4,2% 8,6% 0,6% 0,8% 1,3% 0,4% 0,4% 1,7% 6,1% 3,8% 1,9% 9,7% 2,3% 15,2% 5,5% 18,7% 100,0% 15 14 53 26 31 50 3 6 34 4 28 19 16 16 10 13 22 67 12 120 559

Uoplyst (udlandet) 2,7% 2,5% 9,5% 4,7% 5,5% 8,9% 0,5% 1,1% 6,1% 0,7% 5,0% 3,4% 2,9% 2,9% 1,8% 2,3% 3,9% 12,0% 2,1% 21,5% 100,0%

26 56 242 89 146 241 23 32 156 34 101 113 173 90 49 133 64 287 48 615 2718 Danmark

1,0% 2,1% 8,9% 3,3% 5,4% 8,9% 0,8% 1,2% 5,7% 1,3% 3,7% 4,2% 6,4% 3,3% 1,8% 4,9% 2,4% 10,6% 1,8% 22,6% 100,0% 95 145 440 280 224 485 40 61 178 37 72 110 155 82 76 169 153 554 91 1.292 4.739

Udlandet 2,0% 3,1% 9,3% 5,9% 4,7% 10,2% 0,8% 1,3% 3,8% 0,8% 1,5% 2,3% 3,3% 1,7% 1,6% 3,6% 3,2% 11,7% 1,9% 27,3% 100,0%

121 201 682 369 370 726 63 93 334 71 173 223 328 172 125 302 217 841 139 1.907 7.457

I alt

1,6% 2,7% 9,1% 4,9% 5,0% 9,7% 0,8% 1,2% 4,5% 1,0% 2,3% 3,0% 4,4% 2,3% 1,7% 4,0% 2,9% 11,3% 1,9% 25,6% 100,0%

Page 200: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 29 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Danmark 2000 (n=217. 000)

Uddannelsesretning

Bra

nche

Sup

erm

arke

d, k

iosk

er m

v

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

mv

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-v

irkso

mhe

d

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

eje

ndom

me

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/ r

ådgi

vnin

g

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/ o

vers

ætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

1-6 klasse

590 1.160 4.020 1.800 2.650 3.140 1.170 3.910 4.070 750 2.480 590 990 230 360 10 670 5.210 640 29.310 63750 Grundskole

7-10 klasse 0,9% 1,8% 6,3% 2,8% 4,2% 4,9% 1,8% 6,1% 6,4% 1,2% 3,9% 0,9% 1,6% 0,4% 0,6% 0,0% 1,1% 8,2% 1,0% 46,0% 100,0%

70 130 1000 220 270 440 160 70 220 30 280 1380 600 300 260 50 80 1150 530 2290 9530 HF/Studentereksamen

0,7% 1,4% 10,5% 2,3% 2,8% 4,6% 1,7% 0,7% 2,3% 0,3% 2,9% 14,5% 6,3% 3,1% 2,7% 0,5% 0,8% 12,1% 5,6% 24,0% 100,0%

1320 970 6190 830 1050 3810 330 670 710 140 2300 1500 6100 170 680 40 260 2720 220 4650 34660 Samfundsfaglig

3,8% 2,8% 17,9% 2,4% 3,0% 11,0% 1,0% 1,9% 2,0% 0,4% 6,6% 4,3% 17,6% 0,5% 2,0% 0,1% 0,8% 7,8% 0,6% 13,4% 100,0%

130 320 2140 690 5730 3410 540 1700 15670 3320 1890 990 1960 1730 280 50 190 3780 220 10260 55000 Naturfaglig

0,2% 0,6% 3,9% 1,3% 10,4% 6,2% 1,0% 3,1% 28,5% 6,0% 3,4% 1,8% 3,6% 3,1% 0,5% 0,1% 0,3% 6,9% 0,4% 18,7% 100,0%

150 1390 1260 840 600 1010 140 460 560 30 480 40 260 10 40 5650 870 80 16610 30480 Servicefag

0,5% 4,6% 4,1% 2,8% 2,0% 3,3% 0,5% 1,5% 1,8% 0,1% 1,6% 0,1% 0,9% 0,0% 0,1% 18,5% 2,9% 0,3% 54,5% 100,0%

40 70 710 160 170 220 20 80 10 280 30 120 40 30 100 430 10 12670 15190 Sundhedsfaglig

0,3% 0,5% 4,7% 1,1% 1,1% 1,4% 0,1% 0,5% 0,1% 1,8% 0,2% 0,8% 0,3% 0,2% 0,7% 2,8% 0,1% 83,4% 100,0%

80 120 690 120 560 420 20 80 100 10 450 570 440 380 210 370 30 690 370 2680 8390

Videregående uddannelse

Sprogfaglig 1,0% 1,4% 8,2% 1,4% 6,7% 5,0% 0,2% 1,0% 1,2% 0,1% 5,4% 6,8% 5,2% 4,5% 2,5% 4,4% 0,4% 8,2% 4,4% 31,9% 100,0%

30 70 360 70 310 340 40 120 340 40 610 30 270 70 20 120 280 30 3050 6200 Uoplyst

0,5% 1,1% 5,8% 1,1% 5,0% 5,5% 0,6% 1,9% 5,5% 0,6% 9,8% 0,5% 4,4% 1,1% 0,3% 1,9% 4,5% 0,5% 49,2% 100,0%

2.380 4.160 16.010 4.660 11.030 12.450 2.360 6.910 21.410 4.290 8.160 5.100 10.470 2.860 1.860 520 6.980 14.850 2.070 78.470 217.000 I alt

1,1% 1,9% 7,4% 2,1% 5,1% 5,7% 1,1% 3,2% 9,9% 2,0% 3,8% 2,4% 4,8% 1,3% 0,9% 0,2% 3,2% 6,8% 1,0% 36,2% 100,0%

Page 201: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 30 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Tyrkiet 2000 (n=1.97 5)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

28 36 12 161 2 8 17 4 1 3 2 2 9 13 99 397

1-6 klasse Udlandet

7,1% 9,1% 3,0% 40,6% 0,5% 2,0% 4,3% 1,0% 0,3% 0,8% 0,5% 0,5% 2,3% 3,3% 24,9% 100,0% 44 65 24 162 1 11 11 13 1 5 1 1 2 1 3 26 102 473

Danmark 9,3% 13,7% 5,1% 34,2% 0,2% 2,3% 2,3% 2,7% 0,2% 1,1% 0,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,6% 5,5% 21,6% 100,0%

14 33 12 133 3 7 8 2 5 1 2 1 66 287

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

4,9% 11,5% 4,2% 46,3% 1,0% 2,4% 2,8% 0,7% 1,7% 0,3% 0,7% 0,3% 23,0% 100,0% 2 3 1 3 1 1 1 2 7 21

Danmark 9,5% 14,3% 4,8% 14,3% 4,8% 4,8% 4,8% 9,5% 33,3% 100,0%

6 6 3 20 1 2 1 2 4 16 61 HF/Studentereksamen

Udlandet 9,8% 9,8% 4,9% 32,8% 1,6% 3,3% 1,6% 3,3% 6,6% 26,2% 100,0%

4 2 7 12 4 2 1 2 5 2 1 1 8 51 Danmark

7,8% 3,9% 13,7% 23,5% 7,8% 3,9% 2,0% 3,9% 9,8% 3,9% 2,0% 2,0% 15,7% 100,0% 7 9 8 30 1 4 1 1 2 1 5 19 88

Samfundsfaglig Udlandet

8,0% 10,2% 9,1% 34,1% 1,1% 4,5% 1,1% 1,1% 2,3% 1,1% 5,7% 21,6% 100,0% 2 3 4 18 3 9 4 3 8 1 3 1 2 8 69

Danmark 2,9% 4,3% 5,8% 26,1% 4,3% 13,0% 5,8% 4,3% 11,6% 1,4% 4,3% 1,4% 2,9% 11,6% 100,0%

4 6 2 38 5 1 2 1 1 2 2 22 86 Naturfaglig

Udlandet 4,7% 7,0% 2,3% 44,2% 5,8% 1,2% 2,3% 1,2% 1,2% 2,3% 2,3% 25,6% 100,0%

1 1 5 1 8 Danmark

12,5% 12,5% 62,5% 12,5% 100,0% 6 11 2 52 1 4 3 2 2 1 1 8 4 1 26 124

Servicefag Udlandet

4,8% 8,9% 1,6% 41,9% 0,8% 3,2% 2,4% 1,6% 1,6% 0,8% 0,8% 6,5% 3,2% 0,8% 21,0% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 3 1 4

Sundhedsfaglig Udlandet

75,0% 25,0% 100,0% 2 2 1 3 1 2 1 6 18

Danmark 11,1% 11,1% 5,6% 16,7% 5,6% 11,1% 5,6% 33,3% 100,0% 2 1 11 2 4 1 1 1 4 27

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

7,4% 3,7% 40,7% 7,4% 14,8% 3,7% 3,7% 3,7% 14,8% 100,0% 17 30 8 104 1 7 1 1 1 1 1 1 15 71 259

Uoplyst (udlandet) 6,6% 11,6% 3,1% 40,2% 0,4% 2,7% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 0,4% 5,8% 27,4% 100,0%

54 73 39 196 5 27 15 15 4 15 4 12 5 5 8 31 134 642 Danmark

8,4% 11,4% 6,1% 30,5% 0,8% 4,2% 2,3% 2,3% 0,6% 2,3% 0,6% 1,9% 0,8% 0,8% 1,2% 4,8% 20,9% 100,0% 82 133 48 552 10 40 30 9 4 15 4 4 2 9 22 44 1 324 1.333

Udlandet 6,2% 10,0% 3,6% 41,4% 0,8% 3,0% 2,3% 0,7% 0,3% 1,1% 0,3% 0,3% 0,2% 0,7% 1,7% 3,3% 0,1% 24,3% 100,0%

136 206 87 748 15 67 45 24 8 30 4 4 16 7 14 30 75 1 458 1.975

I alt

6,9% 10,4% 4,4% 37,9% 0,8% 3,4% 2,3% 1,2% 0,4% 1,5% 0,2% 0,2% 0,8% 0,4% 0,7% 1,5% 3,8% 0,1% 23,2% 100,0%

Page 202: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 31 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Kina, Vietnam, Taiwan eller Hong Kong 2000 (n=758)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

6 8 1 58 2 2 2 1 21 101

1-6 klasse Udlandet

5,9% 7,9% 1,0% 57,4% 2,0% 2,0% 2,0% 1,0% 20,8% 100,0% 8 3 2 36 2 3 1 1 1 1 1 20 79

Danmark 10,1% 3,8% 2,5% 45,6% 2,5% 3,8% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 1,3% 25,3% 100,0%

12 3 4 60 4 3 1 2 30 119

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

10,1% 2,5% 3,4% 50,4% 3,4% 2,5% 0,8% 1,7% 25,2% 100,0% 2 5 2 1 1 8 19

Danmark 10,5% 26,3% 10,5% 5,3% 5,3% 42,1% 100,0%

4 16 1 1 1 12 35 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,4% 45,7% 2,9% 2,9% 2,9% 34,3% 100,0%

4 1 4 7 1 1 2 3 1 3 27 Danmark

14,8% 3,7% 14,8% 25,9% 3,7% 3,7% 7,4% 11,1% 3,7% 11,1% 100,0% 1 3 18 3 2 1 2 1 13 44

Samfundsfaglig Udlandet

2,3% 6,8% 40,9% 6,8% 4,5% 2,3% 4,5% 2,3% 29,5% 100,0% 11 3 2 31 4 1 1 2 1 3 23 82

Danmark 13,4% 3,7% 2,4% 37,8% 4,9% 1,2% 1,2% 2,4% 1,2% 3,7% 28,0% 100,0% 2 4 15 2 2 1 1 8 35

Naturfaglig Udlandet

5,7% 11,4% 42,9% 5,7% 5,7% 2,9% 2,9% 22,9% 100,0% 1 1 5 1 5 6 19

Danmark 5,3% 5,3% 26,3% 5,3% 26,3% 31,6% 100,0%

1 2 1 24 2 2 13 45 Servicefag

Udlandet 2,2% 4,4% 2,2% 53,3% 4,4% 4,4% 28,9% 100,0%

1 1 2 4 Danmark

25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 3 1 8 13

Sundhedsfaglig Udlandet

7,7% 23,1% 7,7% 61,5% 100,0% 2 2 1 2 7

Danmark 28,6% 28,6% 14,3% 28,6% 100,0%

1 2 3 7 2 6 1 2 1 6 31

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

3,2% 6,5% 9,7% 22,6% 6,5% 19,4% 3,2% 6,5% 3,2% 19,4% 100,0% 7 2 4 51 4 2 1 1 1 1 24 98

Uoplyst (udlandet) 7,1% 2,0% 4,1% 52,0% 4,1% 2,0% 1,0% 1,0% 1,0% 1,0% 24,5% 100,0%

27 9 9 87 7 8 1 1 2 3 5 3 3 1 6 3 62 237 Danmark

11,4% 3,8% 3,8% 36,7% 3,0% 3,4% 0,4% 0,4% 0,8% 1,3% 2,1% 1,3% 1,3% 0,4% 2,5% 1,3% 26,2% 100,0% 32 20 20 252 12 22 1 2 3 9 6 7 135 521

Udlandet 6,1% 3,8% 3,8% 48,4% 2,3% 4,2% 0,2% 0,4% 0,6% 1,7% 1,2% 1,3% 25,9% 100,0%

59 29 29 339 19 30 1 2 2 3 7 6 3 10 12 10 197 758

I alt

7,8% 3,8% 3,8% 44,7% 2,5% 4,0% 0,1% 0,3% 0,3% 0,4% 0,9% 0,8% 0,4% 1,3% 1,6% 1,3% 26,0% 100,0%

Page 203: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 32 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Pakistan 2000 (n=880 )

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

10 2 1 2 1 1 17

1-6 klasse Udlandet

58,8% 11,8% 5,9% 11,8% 5,9% 5,9% 100,0% 67 38 8 11 1 5 32 13 2 1 2 2 1 23 11 217

Danmark 30,9% 17,5% 3,7% 5,1% 0,5% 2,3% 14,7% 6,0% 0,9% 0,5% 0,9% 0,9% 0,5% 10,6% 5,1% 100,0%

33 21 5 6 1 38 5 1 1 1 1 7 7 127

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

26,0% 16,5% 3,9% 4,7% 0,8% 29,9% 3,9% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 5,5% 5,5% 100,0% 4 4 3 1 5 2 4 4 1 2 1 1 8 2 42

Danmark 9,5% 9,5% 7,1% 2,4% 11,9% 4,8% 9,5% 9,5% 2,4% 4,8% 2,4% 2,4% 19,0% 4,8% 100,0%

39 26 8 6 3 35 1 4 1 8 131 HF/Studentereksamen

Udlandet 29,8% 19,8% 6,1% 4,6% 2,3% 26,7% 0,8% 3,1% 0,8% 6,1% 100,0%

5 7 3 5 3 3 2 4 8 40 Danmark

12,5% 17,5% 7,5% 12,5% 7,5% 7,5% 5,0% 10,0% 20,0% 100,0% 19 10 6 2 1 5 10 1 2 2 58

Samfundsfaglig Udlandet

32,8% 17,2% 10,3% 3,4% 1,7% 8,6% 17,2% 1,7% 3,4% 3,4% 100,0% 1 1 2 1 5 2 3 1 2 3 21

Danmark 4,8% 4,8% 9,5% 4,8% 23,8% 9,5% 14,3% 4,8% 9,5% 14,3% 100,0%

14 11 2 2 3 14 1 2 2 51 Naturfaglig

Udlandet 27,5% 21,6% 3,9% 3,9% 5,9% 27,5% 2,0% 3,9% 3,9% 100,0%

1 1 2 Danmark

50,0% 50,0% 100,0% 20 10 3 5 18 1 1 1 4 1 64

Servicefag Udlandet

31,3% 15,6% 4,7% 7,8% 28,1% 1,6% 1,6% 1,6% 6,3% 1,6% 100,0% 2 2 1 5

Danmark 40,0% 40,0% 20,0% 100,0%

1 1 2 Sundhedsfaglig

Udlandet 50,0% 50,0% 100,0%

1 2 2 1 6 Danmark

16,7% 33,3% 33,3% 16,7% 100,0% 8 8 1 2 1 3 6 1 1 31

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

25,8% 25,8% 3,2% 6,5% 3,2% 9,7% 19,4% 3,2% 3,2% 100,0% 24 16 6 4 8 3 2 3 66

Uoplyst (udlandet) 36,4% 24,2% 9,1% 6,1% 12,1% 4,5% 3,0% 4,5% 100,0%

81 50 18 11 4 17 39 23 2 3 10 3 5 4 2 37 24 333 Danmark

24,3% 15,0% 5,4% 3,3% 1,2% 5,1% 11,7% 6,9% 0,6% 0,9% 3,0% 0,9% 1,5% 1,2% 0,6% 11,1% 7,2% 100,0% 168 105 31 27 2 16 131 12 1 2 1 1 1 5 20 1 23 547

Udlandet 30,7% 19,2% 5,7% 4,9% 0,4% 2,9% 23,9% 2,2% 0,2% 0,4% 0,2% 0,2% 0,2% 0,9% 3,7% 0,2% 4,2% 100,0%

249 155 49 38 6 33 170 35 3 5 1 10 4 6 4 7 57 1 47 880

I alt

28,3% 17,6% 5,6% 4,3% 0,7% 3,8% 19,3% 4,0% 0,3% 0,6% 0,1% 1,1% 0,5% 0,7% 0,5% 0,8% 6,5% 0,1% 5,3% 100,0%

Page 204: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 33 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Iran 2000 (n=765)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 2 7 1 4 16

1-6 klasse Udlandet

12,5% 12,5% 43,8% 6,3% 25,0% 100,0% 3 3 5 21 2 2 1 1 1 3 4 1 13 60

Danmark 5,0% 5,0% 8,3% 35,0% 3,3% 3,3% 1,7% 1,7% 1,7% 5,0% 6,7% 1,7% 21,7% 100,0%

4 1 6 7 4 1 1 3 4 31

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

12,9% 3,2% 19,4% 22,6% 12,9% 3,2% 3,2% 9,7% 12,9% 100,0% 1 4 3 1 1 4 14

Danmark 7,1% 28,6% 21,4% 7,1% 7,1% 28,6% 100,0%

8 7 5 29 3 5 2 1 2 1 6 3 11 83 HF/Studentereksamen

Udlandet 9,6% 8,4% 6,0% 34,9% 3,6% 6,0% 2,4% 1,2% 2,4% 1,2% 7,2% 3,6% 13,3% 100,0%

5 6 12 1 1 2 1 1 2 7 38 Danmark

13,2% 15,8% 31,6% 2,6% 2,6% 5,3% 2,6% 2,6% 5,3% 18,4% 100,0% 6 4 4 9 1 2 1 1 1 2 3 2 5 41

Samfundsfaglig Udlandet

14,6% 9,8% 9,8% 22,0% 2,4% 4,9% 2,4% 2,4% 2,4% 4,9% 7,3% 4,9% 12,2% 100,0% 15 4 15 46 1 5 1 5 9 3 1 4 5 36 150

Danmark 10,0% 2,7% 10,0% 30,7% 0,7% 3,3% 0,7% 3,3% 6,0% 2,0% 0,7% 2,7% 3,3% 24,0% 100,0%

5 5 8 17 1 4 1 1 2 12 56 Naturfaglig

Udlandet 8,9% 8,9% 14,3% 30,4% 1,8% 7,1% 1,8% 1,8% 3,6% 21,4% 100,0%

1 1 3 1 25 2 33 Danmark

3,0% 3,0% 9,1% 3,0% 75,8% 6,1% 100,0% 7 3 8 9 2 10 1 9 49

Servicefag Udlandet

14,3% 6,1% 16,3% 18,4% 4,1% 20,4% 2,0% 18,4% 100,0% 1 2 1 1 3 8

Danmark 12,5% 25,0% 12,5% 12,5% 37,5% 100,0%

1 3 2 1 1 8 Sundhedsfaglig

Udlandet 12,5% 37,5% 25,0% 12,5% 12,5% 100,0%

3 1 1 1 2 3 11 Danmark

27,3% 9,1% 9,1% 9,1% 18,2% 27,3% 100,0% 5 1 9 1 2 1 19

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

26,3% 5,3% 47,4% 5,3% 10,5% 5,3% 100,0% 13 9 12 56 3 6 2 2 6 1 1 14 1 22 148

Uoplyst (udlandet) 8,8% 6,1% 8,1% 37,8% 2,0% 4,1% 1,4% 1,4% 4,1% 0,7% 0,7% 9,5% 0,7% 14,9% 100,0%

27 9 32 88 3 8 5 5 11 1 2 5 1 37 11 1 68 314 Danmark

8,6% 2,9% 10,2% 28,0% 1,0% 2,5% 1,6% 1,6% 3,5% 0,3% 0,6% 1,6% 0,3% 11,8% 3,5% 0,3% 21,7% 100,0% 51 29 46 146 8 25 1 4 3 10 1 2 3 1 6 37 9 69 451

Udlandet 11,3% 6,4% 10,2% 32,4% 1,8% 5,5% 0,2% 0,9% 0,7% 2,2% 0,2% 0,4% 0,7% 0,2% 1,3% 8,2% 2,0% 15,3% 100,0%

78 38 78 234 11 33 1 9 8 21 2 4 8 1 7 74 20 1 137 765

I alt

10,2% 5,0% 10,2% 30,6% 1,4% 4,3% 0,1% 1,2% 1,0% 2,7% 0,3% 0,5% 1,0% 0,1% 0,9% 9,7% 2,6% 0,1% 17,9% 100,0%

Page 205: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 34 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Det tidligere Jugoslavien 2 000 (n=299)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

4 1 2 2 9

1-6 klasse Udlandet

44,4% 11,1% 22,2% 22,2% 100,0% 7 2 2 3 7 5 4 6 4 1 3 8 3 55

Danmark 12,7% 3,6% 3,6% 5,5% 12,7% 9,1% 7,3% 10,9% 7,3% 1,8% 5,5% 14,5% 5,5% 100,0%

1 6 1 1 13 1 1 1 1 1 27

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

3,7% 22,2% 3,7% 3,7% 48,1% 3,7% 3,7% 3,7% 3,7% 3,7% 100,0% 1 3 4

Danmark 25,0% 75,0% 100,0%

2 4 4 1 1 1 1 1 2 1 18 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,1% 22,2% 22,2% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 5,6% 11,1% 5,6% 100,0% 1 5 1 1 1 3 1 1 1 1 4 20

Danmark 5,0% 25,0% 5,0% 5,0% 5,0% 15,0% 5,0% 5,0% 5,0% 5,0% 20,0% 100,0% 2 2 1 1 3 9

Samfundsfaglig Udlandet

22,2% 22,2% 11,1% 11,1% 33,3% 100,0% 1 1 3 2 2 1 2 1 2 1 16

Danmark 6,3% 6,3% 18,8% 12,5% 12,5% 6,3% 12,5% 6,3% 12,5% 6,3% 100,0%

2 4 4 5 2 9 1 4 4 1 1 5 5 47 Naturfaglig

Udlandet 4,3% 8,5% 8,5% 10,6% 4,3% 19,1% 2,1% 8,5% 8,5% 2,1% 2,1% 10,6% 10,6% 100,0%

1 2 11 1 15 Danmark

6,7% 13,3% 73,3% 6,7% 100,0% 1 2 2 4 3 3 2 2 4 3 6 32

Servicefag Udlandet

3,1% 6,3% 6,3% 12,5% 9,4% 9,4% 6,3% 6,3% 12,5% 9,4% 18,8% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 2 2

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 1 3 2 9

Danmark 11,1% 11,1% 11,1% 11,1% 33,3% 22,2% 100,0% 4 1 1 6

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

66,7% 16,7% 16,7% 100,0% 1 2 2 7 2 1 1 2 4 1 6 29

Uoplyst (udlandet) 3,4% 6,9% 6,9% 24,1% 6,9% 3,4% 3,4% 6,9% 13,8% 3,4% 20,7% 100,0%

8 3 9 6 1 10 8 5 11 6 2 6 1 1 5 12 19 7 120 Danmark

6,7% 2,5% 7,5% 5,0% 0,8% 8,3% 6,7% 4,2% 9,2% 5,0% 1,7% 5,0% 0,8% 0,8% 4,2% 10,0% 15,8% 5,8% 100,0% 7 6 2 25 6 7 36 8 10 10 2 6 8 18 1 27 179

Udlandet 3,9% 3,4% 1,1% 14,0% 3,4% 3,9% 20,1% 4,5% 5,6% 5,6% 1,1% 3,4% 4,5% 10,1% 0,6% 15,1% 100,0%

15 9 11 31 7 17 44 13 21 16 4 6 1 1 11 20 37 1 34 299

I alt

5,0% 3,0% 3,7% 10,4% 2,3% 5,7% 14,7% 4,3% 7,0% 5,4% 1,3% 2,0% 0,3% 0,3% 3,7% 6,7% 12,4% 0,3% 11,4% 100,0%

Page 206: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 35 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Bosnien-Herzegovina 2000 (n =86)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 2

1-6 klasse Udlandet

50,0% 50,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 3 2 1 1 1 10

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

10,0% 10,0% 30,0% 20,0% 10,0% 10,0% 10,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1 2 1 5

HF/Studentereksamen Udlandet

20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0%

Danmark

2 1 1 1 1 1 1 2 1 1 12 Samfundsfaglig

Udlandet 16,7% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 8,3% 16,7% 8,3% 8,3% 100,0% 2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0% 3 1 3 2 3 6 2 4 5 1 30

Naturfaglig Udlandet

10,0% 3,3% 10,0% 6,7% 10,0% 20,0% 6,7% 13,3% 16,7% 3,3% 100,0%

Danmark 2 1 3 2 1 1 2 4 16

Servicefag Udlandet

12,5% 6,3% 18,8% 12,5% 6,3% 6,3% 12,5% 25,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1 2 4

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

25,0% 25,0% 50,0% 100,0% 1 1 2

Uoplyst (udlandet) 50,0% 50,0% 100,0% 1 2 1 1 5

Danmark 20,0% 40,0% 20,0% 20,0% 100,0%

2 7 2 6 5 11 10 5 5 1 3 6 3 7 8 81 Udlandet

2,5% 8,6% 2,5% 7,4% 6,2% 13,6% 12,3% 6,2% 6,2% 1,2% 3,7% 7,4% 3,7% 8,6% 9,9% 100,0% 2 7 2 7 5 11 10 5 7 2 3 6 3 8 8 86

I alt

2,3% 8,1% 2,3% 8,1% 5,8% 12,8% 11,6% 5,8% 8,1% 2,3% 3,5% 7,0% 3,5% 9,3% 9,3% 100,0%

Page 207: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 36 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i lande i det tidligere Jugos lavien (undt. Bosnien-Herzegovina) 2000 (n=39)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1

1-6 klasse Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 1 1 1 5

Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

2 1 1 4

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

Samfundsfaglig Udlandet

1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0% 1 4 1 1 1 1 1 10

Naturfaglig Udlandet

10,0% 40,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 10,0% 100,0%

Danmark 2 1 3

Servicefag Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Sundhedsfaglig Udlandet

2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

1 1 3 2 7

Uoplyst (udlandet) 14,3% 14,3% 42,9% 28,6% 100,0%

1 1 1 3 1 1 2 3 13 Danmark

7,7% 7,7% 7,7% 23,1% 7,7% 7,7% 15,4% 23,1% 100,0% 2 1 4 2 4 1 1 4 2 3 2 26

Udlandet 7,7% 3,8% 15,4% 7,7% 15,4% 3,8% 3,8% 15,4% 7,7% 11,5% 7,7% 100,0%

3 1 1 5 5 5 1 1 5 2 5 5 39

I alt

7,7% 2,6% 2,6% 12,8% 12,8% 12,8% 2,6% 2,6% 12,8% 5,1% 12,8% 12,8% 100,0%

Page 208: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 37 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Sri Lanka 2000 (n=13 3)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1-6 klasse Udlandet

2 3 1 5 1 1 2 1 16

Danmark 12,5% 18,8% 6,3% 31,3% 6,3% 6,3% 12,5% 6,3% 100,0%

4 1 2 14 1 4 7 33

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

12,1% 3,0% 6,1% 42,4% 3,0% 12,1% 21,2% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0% 2 3 2 7

HF/Studentereksamen Udlandet

28,6% 42,9% 28,6% 100,0% 2 2 4

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

1 1 2 Samfundsfaglig

Udlandet 50,0% 50,0% 100,0%

1 1 1 3 1 1 1 1 1 1 1 13 Danmark

7,7% 7,7% 7,7% 23,1% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 7,7% 100,0% 1 1 2 1 1 1 3 10

Naturfaglig Udlandet

10,0% 10,0% 20,0% 10,0% 10,0% 10,0% 30,0% 100,0% 1 1 2 4

Danmark 25,0% 25,0% 50,0% 100,0%

1 1 2 1 2 1 8 Servicefag

Udlandet 12,5% 12,5% 25,0% 12,5% 25,0% 12,5% 100,0% 2 2

Danmark 100,0% 100,0%

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 3 1 5

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

20,0% 60,0% 20,0% 100,0% 7 2 9 1 2 6 27

Uoplyst (udlandet) 25,9% 7,4% 33,3% 3,7% 7,4% 22,2% 100,0%

4 3 4 6 4 3 1 1 1 1 1 4 8 41 Danmark

9,8% 7,3% 9,8% 14,6% 9,8% 7,3% 2,4% 2,4% 2,4% 2,4% 2,4% 9,8% 19,5% 100,0% 14 4 8 28 3 4 1 1 13 16 92

Udlandet 15,2% 4,3% 8,7% 30,4% 3,3% 4,3% 1,1% 1,1% 14,1% 17,4% 100,0%

18 7 12 34 7 7 1 1 1 1 1 1 1 17 24 133

I alt

13,5% 5,3% 9,0% 25,6% 5,3% 5,3% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 0,8% 12,8% 18,0% 100,0%

Page 209: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 38 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Irak 2000 (n=422)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

4 5 1 6 1 2 2 21

1-6 klasse Udlandet

19,0% 23,8% 4,8% 28,6% 4,8% 9,5% 9,5% 100,0% 7 10 5 1 1 1 2 1 1 1 2 2 3 37

Danmark 18,9% 27,0% 13,5% 2,7% 2,7% 2,7% 5,4% 2,7% 2,7% 2,7% 5,4% 5,4% 8,1% 100,0%

5 12 4 15 1 4 1 1 2 2 7 1 13 68

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

7,4% 17,6% 5,9% 22,1% 1,5% 5,9% 1,5% 1,5% 2,9% 2,9% 10,3% 1,5% 19,1% 100,0% 1 1 1 1 4

Danmark 25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0%

5 15 2 6 2 1 1 1 3 3 1 3 43 HF/Studentereksamen

Udlandet 11,6% 34,9% 4,7% 14,0% 4,7% 2,3% 2,3% 2,3% 7,0% 7,0% 2,3% 7,0% 100,0% 1 1 1 1 3 7

Danmark 14,3% 14,3% 14,3% 14,3% 42,9% 100,0%

1 10 5 6 1 2 2 4 31 Samfundsfaglig

Udlandet 3,2% 32,3% 16,1% 19,4% 3,2% 6,5% 6,5% 12,9% 100,0%

1 5 6 2 2 1 2 1 1 21 Danmark

4,8% 23,8% 28,6% 9,5% 9,5% 4,8% 9,5% 4,8% 4,8% 100,0% 10 16 6 20 1 7 3 1 5 4 3 11 87

Naturfaglig Udlandet

11,5% 18,4% 6,9% 23,0% 1,1% 8,0% 3,4% 1,1% 5,7% 4,6% 3,4% 12,6% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 6 4 4 1 3 6 5 29

Servicefag Udlandet

20,7% 13,8% 13,8% 3,4% 10,3% 20,7% 17,2% 100,0%

Danmark

1 1 2 1 5 Sundhedsfaglig

Udlandet 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

3 2 3 4 2 1 1 2 2 1 21

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

14,3% 9,5% 14,3% 19,0% 9,5% 4,8% 4,8% 9,5% 9,5% 4,8% 100,0% 6 10 6 6 1 2 1 5 1 8 46

Uoplyst (udlandet) 13,0% 21,7% 13,0% 13,0% 2,2% 4,3% 2,2% 10,9% 2,2% 17,4% 100,0%

8 17 8 7 4 1 1 4 1 1 1 5 1 4 8 71 Danmark

11,3% 23,9% 11,3% 9,9% 5,6% 1,4% 1,4% 5,6% 1,4% 1,4% 1,4% 7,0% 1,4% 5,6% 11,3% 100,0% 35 76 27 68 2 22 2 2 1 10 1 1 17 31 8 48 351

Udlandet 10,0% 21,7% 7,7% 19,4% 0,6% 6,3% 0,6% 0,6% 0,3% 2,8% 0,3% 0,3% 4,8% 8,8% 2,3% 13,7% 100,0%

43 93 35 75 2 26 3 2 2 14 1 1 1 1 1 22 32 12 56 422

I alt

10,2% 22,0% 8,3% 17,8% 0,5% 6,2% 0,7% 0,5% 0,5% 3,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 5,2% 7,6% 2,8% 13,3% 100,0%

Page 210: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 39 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige som er af statsløs, palæstinensisk eller libanesisk oprindelse 2000 (n=472)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

2 5 1 10 1 7 2 1 3 2 34

1-6 klasse Udlandet

5,9% 14,7% 2,9% 29,4% 2,9% 20,6% 5,9% 2,9% 8,8% 5,9% 100,0% 7 8 3 29 5 3 1 2 1 2 7 68

Danmark 10,3% 11,8% 4,4% 42,6% 7,4% 4,4% 1,5% 2,9% 1,5% 2,9% 10,3% 100,0%

9 13 3 25 1 6 2 8 1 3 2 73

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

12,3% 17,8% 4,1% 34,2% 1,4% 8,2% 2,7% 11,0% 1,4% 4,1% 2,7% 100,0% 1 2 5 1 2 1 12

Danmark 8,3% 16,7% 41,7% 8,3% 16,7% 8,3% 100,0%

3 11 1 19 5 2 1 4 10 56 HF/Studentereksamen

Udlandet 5,4% 19,6% 1,8% 33,9% 8,9% 3,6% 1,8% 7,1% 17,9% 100,0%

4 1 3 1 2 3 14 Danmark

28,6% 7,1% 21,4% 7,1% 14,3% 21,4% 100,0% 4 1 2 1 3 1 2 1 4 19

Samfundsfaglig Udlandet

21,1% 5,3% 10,5% 5,3% 15,8% 5,3% 10,5% 5,3% 21,1% 100,0% 1 3 1 5 2 5 1 1 1 3 2 3 28

Danmark 3,6% 10,7% 3,6% 17,9% 7,1% 17,9% 3,6% 3,6% 3,6% 10,7% 7,1% 10,7% 100,0%

1 6 3 10 3 2 2 3 30 Naturfaglig

Udlandet 3,3% 20,0% 10,0% 33,3% 10,0% 6,7% 6,7% 10,0% 100,0%

1 1 1 3 Danmark

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 2 7 5 1 2 1 1 1 2 3 5 30

Servicefag Udlandet

6,7% 23,3% 16,7% 3,3% 6,7% 3,3% 3,3% 3,3% 6,7% 10,0% 16,7% 100,0% 2 1 3

Danmark 66,7% 33,3% 100,0% 2 1 1 1 5

Sundhedsfaglig Udlandet

40,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0%

Danmark 2 2

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 7 14 7 16 9 1 1 13 1 3 5 6 12 95

Uoplyst (udlandet) 7,4% 14,7% 7,4% 16,8% 9,5% 1,1% 1,1% 13,7% 1,1% 3,2% 5,3% 6,3% 12,6% 100,0%

9 18 7 43 2 10 1 1 1 7 1 6 2 6 14 128 Danmark

7,0% 14,1% 5,5% 33,6% 1,6% 7,8% 0,8% 0,8% 0,8% 5,5% 0,8% 4,7% 1,6% 4,7% 10,9% 100,0% 24 58 20 87 3 34 2 3 31 1 5 6 12 17 41 344

Udlandet 7,0% 16,9% 5,8% 25,3% 0,9% 9,9% 0,6% 0,9% 9,0% 0,3% 1,5% 1,7% 3,5% 4,9% 11,9% 100,0%

33 76 27 130 5 44 1 3 4 38 1 5 1 12 14 23 55 472

I alt

7,0% 16,1% 5,7% 27,5% 1,1% 9,3% 0,2% 0,6% 0,8% 8,1% 0,2% 1,1% 0,2% 2,5% 3,0% 4,9% 11,7% 100,0%

Page 211: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 40 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Somalia 2000 (n=33)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 1 3

1-6 klasse Udlandet

33,3% 33,3% 33,3% 100,0% 1 2 3

Danmark 33,3% 66,7% 100,0%

1 2 1 4

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

Danmark 1 1

HF/Studentereksamen Udlandet

100,0% 100,0% 1 1 2

Danmark 50,0% 50,0% 100,0%

Samfundsfaglig Udlandet

Danmark 2 2

Naturfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

1 1 2 1 5 Servicefag

Udlandet 20,0% 20,0% 40,0% 20,0% 100,0%

Danmark

Sundhedsfaglig Udlandet

Danmark 1 1

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

100,0% 100,0% 3 1 1 2 3 2 12

Uoplyst (udlandet) 25,0% 8,3% 8,3% 16,7% 25,0% 16,7% 100,0%

1 1 3 5 Danmark

20,0% 20,0% 60,0% 100,0% 5 1 2 1 3 1 11 1 3 28

Udlandet 17,9% 3,6% 7,1% 3,6% 10,7% 3,6% 39,3% 3,6% 10,7% 100,0%

6 1 3 1 3 1 14 1 3 33

I alt

18,2% 3,0% 9,1% 3,0% 9,1% 3,0% 42,4% 3,0% 9,1% 100,0%

Page 212: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 41 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i Afghanistan 2000 (n= 56)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

1 1 1 1 4

1-6 klasse Udlandet

25,0% 25,0% 25,0% 25,0% 100,0% 2 2 2 1 2 1 10

Danmark 20,0% 20,0% 20,0% 10,0% 20,0% 10,0% 100,0%

2 2 1 1 1 7

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

28,6% 28,6% 14,3% 14,3% 14,3% 100,0%

Danmark

2 2 2 2 2 10 HF/Studentereksamen

Udlandet 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0%

1 2 1 4 Samfundsfaglig

Udlandet 25,0% 50,0% 25,0% 100,0%

Danmark

1 1 2 Naturfaglig

Udlandet 50,0% 50,0% 100,0%

Danmark

2 1 1 1 5 Servicefag

Udlandet 40,0% 20,0% 20,0% 20,0% 100,0% 1 1

Danmark 100,0% 100,0% 1 1

Sundhedsfaglig Udlandet

100,0% 100,0%

Danmark

2 1 3

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

66,7% 33,3% 100,0% 1 2 2 1 2 8

Uoplyst (udlandet) 12,5% 25,0% 25,0% 12,5% 25,0% 100,0%

2 2 2 2 3 1 12 Danmark

16,7% 16,7% 16,7% 16,7% 25,0% 8,3% 100,0% 12 8 8 8 1 2 5 44

Udlandet 27,3% 18,2% 18,2% 18,2% 2,3% 4,5% 11,4% 100,0%

14 10 10 10 1 2 3 6 56

I alt

25,0% 17,9% 17,9% 17,9% 1,8% 3,6% 5,4% 10,7% 100,0%

Page 213: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 5: Side 42 af 42

Uddannelsesretning fordelt efter branche for selvst ændige m/national oprindelse i øvrige lande 2000 (n=7.679)

Uddannelsesretning Udd. Land

Bra

nche

Sup

erm

arke

d,

kios

ker

mv

rings

- o

g ny

dels

esm

Spe

cial

forr

etni

nger

m

v

Caf

eter

ier,

gril

lbar

er

Fre

mst

illin

gs-

virk

som

hed

Han

del,

agen

tur

mv

Tax

ikø

rsel

And

en la

ndtr

ansp

ort

Byg

geri-

/hån

dvæ

rk

Aut

oser

vice

b og

sal

g af

ej

endo

mm

e

IT/fo

rskn

ing

Adv

okat

/rev

isio

n/

rådg

ivni

ng

Ark

itekt

/des

ign

Rek

lam

e

Tol

knin

g/

over

sætte

lse

Fris

ør/

pers

onlig

ple

je

Ser

vice

i ø

vrig

t

For

lyst

else

r/ku

ltur

And

en v

irkso

mhe

d

I alt

Danmark

9 7 9 16 2 7 1 1 2 2 4 1 2 7 12 42 124

1-6 klasse Udlandet

7,3% 5,6% 7,3% 12,9% 1,6% 5,6% 0,8% 0,8% 1,6% 1,6% 3,2% 0,8% 1,6% 5,6% 9,7% 33,9% 100,0% 14 16 57 28 19 63 8 20 19 7 26 12 12 7 10 9 13 70 7 93 510

Danmark 2,7% 3,1% 11,2% 5,5% 3,7% 12,4% 1,6% 3,9% 3,7% 1,4% 5,1% 2,4% 2,4% 1,4% 2,0% 1,8% 2,5% 13,7% 1,4% 18,2% 100,0%

15 15 54 50 21 65 7 13 25 2 5 12 7 3 4 7 14 73 4 136 532

Gru

ndsk

ole

7-10 klasse Udlandet

2,8% 2,8% 10,2% 9,4% 3,9% 12,2% 1,3% 2,4% 4,7% 0,4% 0,9% 2,3% 1,3% 0,6% 0,8% 1,3% 2,6% 13,7% 0,8% 25,6% 100,0% 1 3 16 7 6 22 4 3 7 5 35 13 8 5 5 23 7 34 204

Danmark 0,5% 1,5% 7,8% 3,4% 2,9% 10,8% 2,0% 1,5% 3,4% 2,5% 17,2% 6,4% 3,9% 2,5% 2,5% 11,3% 3,4% 16,7% 100,0%

12 22 40 27 20 45 5 9 6 4 4 7 13 9 6 21 18 53 9 87 417 HF/Studentereksamen

Udlandet 2,9% 5,3% 9,6% 6,5% 4,8% 10,8% 1,2% 2,2% 1,4% 1,0% 1,0% 1,7% 3,1% 2,2% 1,4% 5,0% 4,3% 12,7% 2,2% 20,9% 100,0%

11 6 59 12 20 78 2 6 11 2 11 40 71 2 16 23 3 56 5 49 483 Danmark

2,3% 1,2% 12,2% 2,5% 4,1% 16,1% 0,4% 1,2% 2,3% 0,4% 2,3% 8,3% 14,7% 0,4% 3,3% 4,8% 0,6% 11,6% 1,0% 10,1% 100,0% 14 23 70 28 22 77 5 5 12 3 9 22 29 4 17 21 16 68 10 125 580

Samfundsfaglig Udlandet

2,4% 4,0% 12,1% 4,8% 3,8% 13,3% 0,9% 0,9% 2,1% 0,5% 1,6% 3,8% 5,0% 0,7% 2,9% 3,6% 2,8% 11,7% 1,7% 21,6% 100,0% 2 5 36 17 60 50 7 7 112 23 25 22 50 56 9 15 3 77 7 108 691

Danmark 0,3% 0,7% 5,2% 2,5% 8,7% 7,2% 1,0% 1,0% 16,2% 3,3% 3,6% 3,2% 7,2% 8,1% 1,3% 2,2% 0,4% 11,1% 1,0% 15,6% 100,0%

16 24 73 51 59 93 11 11 67 17 8 32 39 23 15 31 13 108 13 294 998 Naturfaglig

Udlandet 1,6% 2,4% 7,3% 5,1% 5,9% 9,3% 1,1% 1,1% 6,7% 1,7% 0,8% 3,2% 3,9% 2,3% 1,5% 3,1% 1,3% 10,8% 1,3% 29,5% 100,0%

6 15 14 12 10 2 1 1 4 1 2 42 13 78 201 Danmark

3,0% 7,5% 7,0% 6,0% 5,0% 1,0% 0,5% 0,5% 2,0% 0,5% 1,0% 20,9% 6,5% 38,8% 100,0% 11 29 68 52 32 65 5 13 29 5 4 13 12 8 11 14 48 81 10 355 865

Servicefag Udlandet

1,3% 3,4% 7,9% 6,0% 3,7% 7,5% 0,6% 1,5% 3,4% 0,6% 0,5% 1,5% 1,4% 0,9% 1,3% 1,6% 5,5% 9,4% 1,2% 41,0% 100,0% 1 1 18 4 5 3 1 9 1 4 1 9 1 9 214 281

Danmark 0,4% 0,4% 6,4% 1,4% 1,8% 1,1% 0,4% 3,2% 0,4% 1,4% 0,4% 3,2% 0,4% 3,2% 76,2% 100,0%

2 1 13 8 8 12 2 3 1 2 1 3 3 3 12 2 68 144 Sundhedsfaglig

Udlandet 1,4% 0,7% 9,0% 5,6% 5,6% 8,3% 1,4% 2,1% 0,7% 1,4% 0,7% 2,1% 2,1% 2,1% 8,3% 1,4% 47,2% 100,0%

2 6 27 1 24 27 4 8 11 11 20 12 68 28 26 54 329 Danmark

0,6% 1,8% 8,2% 0,3% 7,3% 8,2% 1,2% 2,4% 3,3% 3,3% 6,1% 3,6% 20,7% 8,5% 7,9% 16,4% 100,0% 8 15 59 20 24 38 3 5 6 1 3 8 29 16 7 56 12 84 29 93 516

Vid

ereg

åend

e ud

dann

else

Sprogfaglig Udlandet

1,6% 2,9% 11,4% 3,9% 4,7% 7,4% 0,6% 1,0% 1,2% 0,2% 0,6% 1,6% 5,6% 3,1% 1,4% 10,9% 2,3% 16,3% 5,6% 18,0% 100,0% 16 25 67 33 34 64 3 8 45 5 34 24 32 18 7 28 26 104 14 217 804

Uoplyst (udlandet) 2,0% 3,1% 8,3% 4,1% 4,2% 8,0% 0,4% 1,0% 5,6% 0,6% 4,2% 3,0% 4,0% 2,2% 0,9% 3,5% 3,2% 12,9% 1,7% 27,0% 100,0%

31 43 228 83 146 253 21 39 154 33 88 122 163 93 53 129 62 276 52 630 2699 Danmark

1,1% 1,6% 8,4% 3,1% 5,4% 9,4% 0,8% 1,4% 5,7% 1,2% 3,3% 4,5% 6,0% 3,4% 2,0% 4,8% 2,3% 10,2% 1,9% 23,3% 100,0% 103 161 453 285 222 466 42 65 195 38 71 118 165 82 71 183 157 595 91 1.417 4.980

Udlandet 2,1% 3,2% 9,1% 5,7% 4,5% 9,4% 0,8% 1,3% 3,9% 0,8% 1,4% 2,4% 3,3% 1,6% 1,4% 3,7% 3,2% 11,9% 1,8% 28,5% 100,0%

134 204 681 368 368 719 63 104 349 71 159 240 328 175 124 312 219 871 143 2.047 7.679

I alt

1,7% 2,7% 8,9% 4,8% 4,8% 9,4% 0,8% 1,4% 4,5% 0,9% 2,1% 3,1% 4,3% 2,3% 1,6% 4,1% 2,9% 11,3% 1,9% 26,7% 100,0%

Page 214: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 1 af 28

Bilag 6: Specificeret uddannelsesretning og den gen nemsnitlige årlige bruttoindkomst for specifikke nationale oprindelser 1997 – 2002 Gennemsnitlig bruttoindkomst 1997 opdelt efter udda nnelsesniveau/-retning og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Danmark ( n=3.311.310)

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor arbejdsstyrken I alt Uddannelsesniveau og -retning

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

1.- 6. klasse 140.000,00 10 205.744,40 150 100.501,50 20 93.480,15 130 149.755,19 310

7.- 8. klasse 234.816,84 37.940 215.821,77 222.150 138.126,93 30.400 55.786,83 360 105.302,82 197.080 167.700,24 487.930

Gru

nd-

skol

e

9.-10. klasse 221.104,27 22.680 176.290,25 441.620 118.069,84 61.260 30.572,56 28.510 99.976,34 90.350 155.186,66 644.420

HF/Studentereksamen 232.956,98 6.770 156.711,54 163.950 112.802,77 9.750 61.558,91 26.740 89.696,14 19.700 140.068,32 226.910

Handel og kontor 250.666,44 24.920 227.485,42 449.610 148.825,74 31.190 67.974,47 6.410 128.078,17 65.760 211.158,42 577.890

Teknisk 281.861,13 33.690 258.259,82 346.890 156.565,02 20.390 72.690,70 1.400 131.373,54 49.010 241.074,92 451.380

Service/levnedsmiddel 306.234,81 26.300 226.540,24 108.520 148.800,24 8.120 90.915,29 630 127.223,87 19.050 223.387,48 162.620

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 173.219,36 2.630 188.730,07 69.250 140.946,65 4.550 85.088,07 430 126.214,44 16.340 174.521,07 93.200

Uddannelse indenfor forsvaret 281.057,78 180 339.768,97 3.720 139.512,20 50 62.682,00 30 294.255,61 490 328.315,95 4.470

Sprog/humaniora 228.980,72 540 253.191,85 11.630 153.032,29 990 83.903,50 80 138.917,90 2.160 228.996,60 15.400

Kunstfag 223.287,49 1.030 254.630,03 13.460 156.458,14 1.520 66.968,10 290 123.771,50 1.050 233.112,59 17.350

Naturvidenskab/teknik 305.082,68 4.880 268.161,94 49.820 152.559,96 2.930 65.708,33 450 142.296,73 5.050 254.139,07 63.130

Social og sundhed 241.618,59 340 217.465,95 9.390 142.323,86 490 66.044,00 30 149.451,83 1.150 207.696,95 11.400

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent 312.140,00 240 299.620,27 9.730 143.861,00 100 179.368,74 540 292.315,18 10.610

Pædagogog/lærer 218.768,67 3.000 252.185,56 131.020 145.382,02 3.880 88.566,29 280 166.583,08 13.720 240.764,05 151.900

Sprog/humaniora 247.428,93 430 298.950,67 10.660 152.047,43 910 43.068,14 70 151.667,93 1.220 272.356,76 13.290

Samfundsvidenskab 366.765,90 1.460 351.582,07 22.200 171.494,78 890 63.374,00 40 208.879,43 1.450 337.889,43 26.040

Naturvidenskab/teknik 322.204,84 3.760 368.875,60 56.050 169.365,39 2.320 61.396,00 120 195.406,96 4.240 347.658,12 66.490 Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

Social og sundhed 269.202,44 2.550 238.018,67 64.390 143.916,35 910 80.586,00 140 156.227,62 9.110 227.989,21 77.100

Humaniora 247.608,21 910 279.456,27 28.560 136.477,15 2.110 65.435,98 1.260 146.534,96 2.290 253.702,70 35.130

Naturvidenskab 398.183,98 3.880 364.956,52 40.290 143.404,38 2.150 59.037,33 640 192.061,81 1.860 347.242,73 48.820

Samfundsvidenskab 401.726,97 4.120 336.358,36 48.440 149.406,39 2.140 66.374,53 2.210 164.688,30 2.270 317.481,82 59.180 Lang

vi

dere

gåen

de

Sundhedsvidenskab 599.389,78 7.410 461.379,16 16.900 183.172,43 230 267.902,00 10 296.257,23 1.330 489.861,55 25.880

Uoplyst 261.800,65 2.470 228.898,62 19.810 116.841,18 4.650 39.925,39 920 105.360,10 12.610 175.228,94 40.460

I alt 278.515,21 192.140 230.236,45 2.338.210 135.584,78 191.950 50.443,81 71.050 116.395,25 517.960 205.886,10 3.311.310

Page 215: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 2 af 28

Gennemsnitlig bruttoindkomst 2002 opdelt efter udda nnelsesniveau/-retning og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med national oprindelse i Danmark ( n=3.242.290)

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelsessøgende Udenfor arbejdsstyrken I alt Uddannelsesniveau og -retning

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

1.- 6. klasse 149.958,00 10 211.980,89 90 79.891,00 20 130.023,57 140 155.303,77 260

7.- 8. klasse 258.700,14 23.280 246.775,12 162.600 151.009,54 19.360 41.340,57 350 122.830,75 153.460 189.209,84 359.050

Gru

nd-

skol

e

9.-10. klasse 263.734,67 21.620 208.887,08 416.370 128.949,71 52.590 41.513,11 30.110 114.644,24 95.310 181.224,72 616.000

HF/Studentereksamen 297.512,66 6.210 188.956,56 157.590 130.872,03 6.140 70.002,61 26.100 107.217,75 17.330 169.254,93 213.370

Handel og kontor 278.086,56 22.330 266.040,67 455.450 175.575,85 21.090 75.736,05 8.570 146.919,75 64.280 246.928,30 571.720

Teknisk 308.743,57 32.640 296.246,98 340.810 185.397,20 18.330 81.344,68 1.800 148.063,83 50.100 274.982,13 443.680

Service/levnedsmiddel 342.864,27 25.590 257.333,90 115.790 169.751,77 6.640 99.964,22 590 139.490,07 18.920 253.064,36 167.530

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed 211.935,33 2.190 219.847,02 87.800 155.582,20 3.470 106.516,67 670 136.904,56 16.880 204.386,02 111.010

Uddannelse indenfor forsvaret 367.664,85 130 398.864,31 3.790 278.062,00 40 90.193,50 20 289.009,20 450 384.305,34 4.430

Sprog/humaniora 235.540,09 580 290.833,58 12.150 168.177,11 750 100.817,23 130 134.889,40 2.200 259.724,04 15.810

Kunstfag 245.482,82 1.220 310.527,28 21.420 167.137,19 1.630 71.039,26 340 131.219,35 1.450 285.412,06 26.060

Naturvidenskab/teknik 353.740,63 5.150 312.881,89 53.300 193.598,51 2.520 72.740,98 580 162.618,61 5.720 296.694,00 67.270

Social og sundhed 317.764,81 320 257.962,81 9.990 160.940,77 220 156.923,63 1.170 247.670,16 11.700

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent 333.373,22 360 352.923,94 10.140 151.782,50 40 83.188,33 30 234.084,25 680 343.680,65 11.250

Pædagogog/lærer 247.308,87 3.230 285.315,42 155.640 169.233,53 3.900 93.336,61 360 190.380,25 17.880 272.376,72 181.010

Sprog/humaniora 249.108,00 700 335.077,17 12.000 170.606,45 770 51.213,30 200 165.612,63 1.640 301.013,45 15.310

Samfundsvidenskab 365.923,77 1.680 388.445,39 24.200 211.445,85 740 97.196,83 60 212.087,17 2.050 369.377,34 28.730

Naturvidenskab/teknik 332.818,78 3.300 419.388,76 57.100 225.953,88 2.180 67.770,39 310 223.224,72 5.130 392.592,34 68.020 Mel

lem

lang

vi

dere

gåen

de

Social og sundhed 313.221,07 2.450 278.939,73 72.010 177.356,64 760 99.247,82 220 178.069,32 8.320 268.529,18 83.760

Humaniora 260.503,83 1.160 297.022,10 40.030 148.887,21 2.620 64.021,11 2.300 152.794,79 3.500 267.367,34 49.610

Naturvidenskab 410.281,51 4.070 415.453,53 47.670 166.783,01 1.660 73.229,73 1.120 200.444,09 2.750 390.861,08 57.270

Samfundsvidenskab 412.446,79 3.820 388.070,35 62.540 175.550,62 2.470 67.765,59 3.090 184.635,35 3.470 359.850,87 75.390 Lang

vi

dere

gåen

de

Sundhedsvidenskab 648.125,60 7.870 514.526,47 18.290 235.548,43 140 114.103,75 40 345.670,95 1.320 542.489,67 27.660

Uoplyst 276.934,03 1.850 253.196,34 17.410 125.342,04 3.660 45.299,23 1.000 122.626,79 12.470 191.087,75 36.390

I alt 315.791,09 171.760 269.436,40 2.354.180 154.111,94 151.740 60.034,79 77.990 135.226,59 486.620 241.314,96 3.242.290

Page 216: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 3 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Tyrkiet (n=26.014) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 220.640,00 1 99.180,00 2 139.666,67 3 1.- 6. klasse

Udl. 122.404,92 421 180.152,05 1.788 112.453,19 1.862 43.812,71 7 69.487,52 1.757 120.896,05 5.835

DK 125.038,07 95 178.658,56 433 118.779,50 317 10.134,86 7 88.482,18 587 124.323,04 1.439 7.- 8. klasse

Udl. 122.561,69 147 173.260,14 675 110.151,06 650 42.876,00 1 62.374,05 491 120.791,18 1.964

DK 117.355,31 294 139.563,02 2.257 107.424,48 1.091 30.499,47 456 78.143,24 780 111.020,05 4.878 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 117.776,72 111 166.970,05 525 111.445,90 412 32.256,00 2 56.478,70 313 120.609,35 1.363

DK 109.325,63 19 109.141,28 216 103.472,97 35 45.339,64 118 58.515,20 41 86.299,44 429 HF/Studentereksamen

Udl. 101.773,34 53 162.829,33 372 109.239,65 390 78.749,00 5 51.512,70 306 110.769,62 1.126

DK 136.947,33 27 156.364,49 272 117.338,58 96 49.512,32 22 87.394,55 40 135.838,68 457 Handel og kontor

Udl. 135.566,93 57 169.544,13 204 115.316,46 171 0,00 1 59.568,52 141 122.704,87 574

DK 165.387,48 46 210.235,12 129 130.274,52 54 111.570,17 48 170.102,34 277 Teknisk

Udl. 114.911,72 74 184.463,44 312 117.958,76 186 29.110,00 3 64.612,86 148 135.057,29 723

DK 107.937,00 3 196.951,84 19 154.843,60 5 84.779,50 10 153.727,27 37 Service/levnedsmiddel

Udl. 133.103,99 88 174.417,30 259 117.748,48 188 62.947,53 136 130.528,78 671

DK 149.855,14 78 118.624,29 14 47.319,00 1 111.003,80 5 142.365,09 98

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 140.519,50 2 153.214,00 18 120.604,67 6 46.861,86 14 110.464,63 40

DK 157.696,00 1 157.696,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 140.739,33 6 215.502,00 17 129.190,25 12 70.981,00 1 57.828,21 14 138.776,58 50

DK 162.979,33 3 162.979,33 3 Sprog/humaniora

Udl. 86.798,50 2 190.121,22 9 123.871,30 10 57.544,00 1 47.764,75 8 118.768,77 30

DK 271.633,80 5 99.164,50 4 120.294,00 2 181.401,36 11 Kunstfag

Udl. 196.868,13 8 187.436,25 20 122.732,47 19 77.800,00 1 46.304,94 17 131.085,71 65

DK 206.761,75 4 194.089,41 22 86.258,25 4 60.471,00 2 91.327,25 4 164.674,95 36 Naturvidenskab/teknik

Udl. 78.936,00 1 182.065,67 12 100.904,00 16 42.877,00 1 67.064,47 15 109.489,60 45

DK 165.380,60 5 125.446,50 2 44.126,00 1 98.046,00 1 135.552,00 9 Social og sundhed

Udl. 186.074,00 6 108.326,80 5 0,00 2 127.544,46 13

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 106.461,00 18 188.504,67 84 122.330,74 35 88.421,00 1 42.600,36 22 144.111,84 160

DK 222.375,00 4 228.637,78 117 127.314,00 9 21.438,00 1 166.244,86 7 217.181,87 138 Pædagogog/lærer

Udl. 136.722,74 19 204.518,22 46 126.136,00 37 111.138,00 1 86.195,28 25 147.957,99 128

DK 241.755,00 1 241.755,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 79.594,50 2 170.512,17 6 107.271,33 9 57.619,90 10 100.885,30 27

DK 380.085,00 1 200.987,18 11 129.042,50 2 203.502,07 14 Samfundsvidenskab

Udl. 114.513,50 2 190.738,61 23 103.562,36 11 76.140,00 5 149.656,12 41

DK 142.538,83 6 268.498,00 19 151.477,88 8 81.461,83 6 196.340,74 39 Naturvidenskab/teknik

Udl. 173.779,20 5 137.882,50 26 105.464,33 18 66.076,00 1 80.577,59 17 116.240,21 67

DK 221.319,86 7 96.746,00 1 161.767,00 2 196.951,90 10 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 325.252,50 4 74.923,00 1 81.632,00 1 38.546,50 2 191.832,25 8

DK 110.589,50 2 188.797,50 14 104.253,50 2 62.235,60 5 155.159,00 4 148.320,93 27 Humaniora

Udl. 60.211,00 1 179.940,59 17 121.571,22 9 8.316,00 1 48.583,50 4 137.999,75 32

DK 130.904,50 2 238.746,87 15 342.909,00 1 63.851,00 2 215.681,15 20 Naturvidenskab

Udl. 97.457,00 5 198.411,05 19 107.396,82 11 72.299,83 6 143.225,83 41

DK 123.625,75 4 174.250,12 17 99.390,00 2 43.903,00 6 111.460,33 3 132.916,69 32 Samfundsvidenskab

Udl. 96.390,00 3 242.797,50 2 99.064,00 5 109.164,00 1 125.386,27 11

DK 331.705,20 5 296.706,00 1 325.872,00 6 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 158.491,00 2 114.212,00 1 143.731,33 3

Uoplyst 121.548,37 249 168.654,87 1.233 108.363,85 1.669 32.330,00 9 62.708,14 1.872 106.668,69 5.032

DK 126.265,94 507 152.186,88 3.646 111.493,15 1.645 34.291,55 619 84.119,76 1.548 119.741,40 7.965

Udl. 122.281,38 1.274 174.486,96 5.679 111.297,73 5.732 48.402,89 37 63.836,43 5.327 117.818,39 18.049 I alt

123.415,67 1.781 165.767,81 9.325 111.341,31 7.377 35.087,47 656 68.403,50 6.875 118.407,18 26.014

Page 217: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 4 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøkonomisk gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Tyrkiet (n=32.406) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 161.474,00 1 116.020,67 3 127.384,00 4 1.- 6. klasse

Udl. 167.904,63 519 205.305,89 2.375 126.269,38 1.297 89.805,10 10 93.997,12 2.178 148.007,39 6.379

DK 183.864,46 117 211.145,31 506 118.326,88 241 46.645,00 14 105.497,77 385 156.878,95 1.263 7.- 8. klasse

Udl. 174.261,13 228 206.531,06 980 129.264,26 536 93.433,67 6 92.855,59 589 156.763,64 2.339

DK 149.826,52 481 170.556,26 3.577 123.817,37 1.104 40.518,25 538 90.929,73 1.126 138.152,12 6.826 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 160.965,40 185 212.162,26 715 127.194,77 323 95.840,25 4 95.348,33 363 161.983,23 1.590

DK 148.458,06 18 131.085,55 484 114.372,22 41 58.522,18 185 85.660,63 54 110.305,87 782 HF/Studentereksamen

Udl. 141.425,10 101 195.319,48 710 124.257,17 295 78.652,56 9 86.543,47 381 149.263,08 1.496

DK 132.111,69 48 194.035,93 778 144.785,71 113 65.000,93 94 117.603,49 90 169.507,13 1.123 Handel og kontor

Udl. 175.748,47 78 213.688,15 273 129.826,67 122 60.013,40 5 104.990,34 161 164.456,36 639

DK 176.263,41 56 257.318,49 250 171.064,96 70 56.926,00 2 126.618,03 58 214.753,71 436 Teknisk

Udl. 174.752,07 99 222.132,96 419 137.686,79 139 47.450,50 2 106.849,30 188 176.735,77 847

DK 150.593,00 12 228.528,67 43 125.529,18 11 144.172,67 3 111.169,75 8 186.188,91 77 Service/levnedsmiddel

Udl. 167.084,63 111 222.611,26 355 134.533,79 137 85.615,50 2 98.774,88 183 170.369,99 788

DK 14.133,00 1 199.481,36 320 145.583,41 44 94.152,14 7 120.379,64 44 183.196,17 416

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 178.508,67 6 203.084,00 19 140.725,90 10 67.790,50 2 70.025,69 16 143.262,25 53

DK 217.240,00 1 217.240,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 229.383,00 3 246.409,11 28 152.802,30 10 124.102,07 15 196.020,68 56

DK 208.294,00 5 149.894,00 1 198.560,67 6 Sprog/humaniora

Udl. 78.850,75 4 181.643,00 17 133.286,43 7 15,00 1 114.187,93 14 138.022,91 43

DK 201.158,50 4 256.565,83 36 133.771,92 12 85.847,50 2 81.368,00 7 203.074,39 61 Kunstfag

Udl. 222.768,00 8 218.654,82 33 103.728,46 13 136.289,00 1 100.284,88 16 170.240,42 71

DK 232.028,00 5 242.355,07 42 211.204,67 3 48.511,50 2 128.016,50 4 224.674,21 56 Naturvidenskab/teknik

Udl. 143.658,00 5 212.679,38 21 115.018,00 11 91.783,80 15 150.509,85 52

DK 202.294,89 9 144.237,00 2 147.102,33 3 182.173,93 14 Social og sundhed

Udl. 260.482,56 9 72.167,33 3 213.403,75 12

DK 413.761,00 1 413.761,00 1

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 176.933,38 26 240.263,68 87 137.492,43 28 120.930,47 32 192.039,14 173

DK 266.911,22 9 264.434,23 243 157.580,06 16 120.795,50 2 142.287,27 22 248.468,87 292 Pædagogog/lærer

Udl. 220.080,07 15 247.687,18 65 104.240,72 18 96.261,14 36 184.646,28 134

DK 176.119,00 2 94.271,00 1 148.836,33 3 Sprog/humaniora

Udl. 109.039,00 2 219.677,14 14 139.233,00 6 12.693,00 1 59.325,20 5 158.509,82 28

DK 455.882,50 2 271.226,00 23 217.448,83 6 169.629,50 2 266.482,27 33 Samfundsvidenskab

Udl. 293.095,67 3 237.283,48 27 138.333,80 5 50.907,00 1 78.944,00 14 182.674,66 50

DK 125.898,33 3 349.110,85 48 129.353,33 9 91.564,00 3 115.771,40 5 281.658,01 68 Naturvidenskab/teknik

Udl. 182.873,09 11 213.123,83 42 127.878,63 8 50.772,00 1 86.503,05 20 167.886,18 82

DK 302.917,00 1 238.677,68 28 162.206,50 2 235.816,29 31 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 352.995,63 8 33.369,00 1 89.784,00 2 276.082,00 11

DK 225.084,00 2 232.016,97 32 163.610,33 9 63.627,60 5 117.475,80 5 193.447,57 53 Humaniora

Udl. 82.320,00 2 251.838,06 16 130.146,14 7 61.772,00 3 120.562,33 6 176.875,35 34

DK 206.277,00 2 348.225,52 27 22.476,50 2 318.051,49 31 Naturvidenskab

Udl. 92.716,75 4 243.876,60 30 112.601,17 6 110.859,00 1 49.016,50 8 180.933,94 49

DK 164.662,50 4 230.059,46 63 266.651,33 3 61.129,15 13 104.381,00 4 197.293,71 87 Samfundsvidenskab

Udl. 219.381,00 5 132.584,60 5 143.434,67 3 168.471,69 13

DK 390.631,67 18 390.631,67 18 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 603.878,00 2 128.505,00 1 445.420,33 3

Uoplyst 164.875,04 324 185.942,20 1.982 115.433,28 1.121 39.225,53 34 67.710,26 2.321 122.768,39 5.782

DK 159.169,97 765 187.398,04 6.535 128.194,52 1.688 48.841,14 870 98.179,74 1.824 152.745,69 11.682

Udl. 167.262,00 1.734 203.976,22 8.232 124.396,36 4.105 61.833,57 83 85.133,02 6.570 146.895,76 20.724 I alt

164.784,85 2.499 196.639,70 14.767 125.503,09 5.793 49.972,69 953 87.968,05 8.394 149.004,60 32.406

Page 218: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 5 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Kina m.fl. (n=8.432) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 175.448,00 3 121.622,00 2 153.917,60 5 1.- 6. klasse

Udl. 111.493,97 86 168.624,58 208 103.700,62 339 46.080,00 3 70.210,72 213 111.790,37 849

DK 165.406,75 12 149.809,09 22 82.722,68 19 16.238,50 4 90.447,85 20 113.328,87 77 7.- 8. klasse

Udl. 123.322,05 40 159.253,69 119 103.070,82 134 56.525,67 3 63.354,58 93 112.486,15 389

DK 128.609,66 71 128.242,86 587 88.400,43 208 33.572,44 210 68.417,75 197 96.877,96 1.273 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 117.964,75 91 174.462,14 213 105.592,05 243 42.723,43 7 67.882,80 171 117.877,41 725

DK 136.788,17 12 113.497,24 136 103.035,44 16 45.656,09 95 52.992,54 28 85.528,81 287 HF/Studentereksamen

Udl. 137.449,32 34 154.334,92 124 99.368,13 113 16.829,33 9 55.681,76 80 110.126,14 360

DK 116.342,70 10 169.868,75 177 125.993,08 37 45.319,18 28 110.163,10 29 143.614,26 281 Handel og kontor

Udl. 124.041,77 26 137.543,87 77 106.808,81 68 31.633,00 3 49.228,19 74 100.067,53 248

DK 158.719,09 53 221.877,00 316 126.959,92 75 112.280,60 25 193.719,09 469 Teknisk

Udl. 108.083,13 23 167.657,91 102 109.833,26 81 27.138,38 8 52.445,39 59 116.464,83 273

DK 196.948,65 17 224.003,11 45 136.935,61 18 98.074,00 8 189.519,32 88 Service/levnedsmiddel

Udl. 119.346,00 37 166.683,91 96 101.808,41 97 44.774,45 78 109.692,47 308

DK 124.514,50 2 157.916,29 21 175.093,00 1 130.396,50 4 152.212,50 28

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 91.530,50 2 209.048,89 9 108.258,69 13 57.724,50 8 122.926,87 32

DK 171.341,00 1 171.341,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 184.449,75 4 107.471,43 7 117.697,29 14 78.896,44 9 113.174,38 34

DK 275.452,00 1 227.765,25 4 237.302,60 5 Sprog/humaniora

Udl. 108.485,00 4 124.554,70 20 85.105,58 12 45.636,00 1 52.618,88 8 98.064,18 45

DK 64.980,00 1 190.793,00 10 184.252,50 2 49.254,00 1 126.134,50 2 165.183,63 16 Kunstfag

Udl. 121.679,60 5 138.397,75 8 119.018,00 7 212.153,00 1 47.334,64 11 102.548,13 32

DK 118.803,40 5 202.868,22 73 122.109,95 21 122.079,85 13 174.595,93 112 Naturvidenskab/teknik

Udl. 91.604,25 4 113.726,80 15 121.622,54 13 32.459,25 4 71.976,12 17 94.468,74 53

DK 153.296,50 2 226.229,00 1 177.607,33 3 Social og sundhed

Udl. 70.967,67 3 150.802,11 18 100.353,78 9 73.593,44 9 115.201,69 39

DK 280.266,00 1 280.266,00 1

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 152.092,67 3 185.205,86 22 116.287,00 16 71.765,90 21 127.394,88 62

DK 181.105,00 1 241.218,85 20 149.220,00 5 221.214,69 26 Pædagogog/lærer

Udl. 101.634,76 17 137.613,06 33 102.069,45 31 63.412,58 31 101.776,47 112

DK Sprog/humaniora

Udl. 126.627,33 6 208.013,38 8 86.613,00 8 41.244,50 14 102.616,61 36

DK 500.000,00 1 300.965,44 9 186.622,00 1 60.147,50 2 270.431,23 13 Samfundsvidenskab

Udl. 120.477,00 8 159.146,36 22 106.889,77 13 39.303,00 1 34.649,00 18 105.122,39 62

DK 124.577,10 10 282.537,59 76 131.878,38 29 23.910,50 2 128.219,67 12 218.058,59 129 Naturvidenskab/teknik

Udl. 182.325,50 4 219.875,95 19 112.515,50 8 25.471,50 2 56.554,94 16 138.018,19 49

DK 60.972,00 1 223.092,79 19 333.625,00 1 184.011,00 4 214.776,16 25 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 76.862,50 4 151.781,00 13 85.409,50 2 20.892,89 9 94.266,36 28

DK 287.862,23 13 137.544,40 5 32.172,33 3 215.545,14 21 Humaniora

Udl. 75.882,00 2 121.469,21 14 102.572,70 10 40.505,00 3 55.769,68 19 84.566,64 48

DK 160.895,67 6 316.768,62 71 106.686,00 8 5.645,00 2 122.219,00 8 266.299,75 95 Naturvidenskab

Udl. 24.455,50 2 174.737,00 41 113.839,29 7 57.271,25 4 32.272,57 14 127.807,41 68

DK 83.937,00 3 199.511,32 25 124.217,43 7 47.582,78 9 152.967,00 3 148.856,64 47 Samfundsvidenskab

Udl. 119.291,67 3 169.163,25 12 130.384,33 6 26.855,00 1 51.241,50 4 130.844,65 26

DK 367.414,50 16 32.457,00 2 330.197,00 18 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 214.357,22 9 211.893,44 18 83.435,33 3 37.035,14 7 168.995,92 37

Uoplyst 119.135,40 101 156.581,14 433 101.475,49 409 42.348,40 20 54.476,96 534 101.051,07 1.497

DK 145.969,91 206 180.246,73 1.643 108.080,20 456 38.612,69 352 83.542,48 363 138.879,91 3.020

Udl. 119.813,88 518 161.786,44 1.651 103.755,45 1.656 39.609,23 70 57.990,51 1.517 109.337,82 5.412 I alt

127.256,07 724 170.994,17 3.294 104.689,20 2.112 38.777,99 422 62.924,21 1.880 119.918,60 8.432

Page 219: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 6 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Kina m.fl. (n=11.803) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 217.526,00 1 165.092,00 3 107.303,00 1 164.021,00 5 1.- 6. klasse

Udl. 138.825,14 109 205.556,36 368 117.621,51 249 59.205,00 2 95.400,20 247 147.432,51 975

DK 279.893,30 10 150.709,30 43 110.847,20 15 31.506,67 9 91.199,95 20 134.532,99 97 7.- 8. klasse

Udl. 144.440,87 52 199.074,16 224 120.495,53 104 53.388,50 2 88.373,19 114 150.839,50 496

DK 164.519,22 78 169.660,19 824 118.135,16 189 39.175,80 206 80.784,19 220 132.368,34 1.517 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 141.611,17 119 199.347,87 389 124.959,60 154 38.735,50 4 97.028,91 214 152.910,18 880

DK 160.917,94 18 117.001,37 227 66.924,80 10 51.825,85 100 57.450,15 34 95.786,56 389 HF/Studentereksamen

Udl. 136.613,04 47 169.940,31 235 123.668,46 83 29.469,66 29 71.559,64 155 124.895,51 549

DK 151.109,14 21 191.625,03 343 144.253,02 49 52.228,57 69 114.463,78 41 161.120,19 523 Handel og kontor

Udl. 147.933,92 38 191.026,16 146 124.424,00 42 43.367,71 14 85.668,19 84 143.643,19 324

DK 210.493,83 60 263.954,08 424 174.637,77 71 86.808,75 4 110.761,09 46 235.351,55 605 Teknisk

Udl. 131.142,92 25 210.543,92 151 125.594,17 47 57.494,89 9 87.199,44 78 155.782,71 310

DK 193.644,41 17 223.619,87 85 127.960,44 9 134.029,10 10 204.889,08 121 Service/levnedsmiddel

Udl. 139.679,21 38 211.362,55 159 131.166,20 74 36.119,20 5 92.958,26 80 157.971,94 356

DK 46.866,00 1 199.591,76 51 185.867,38 8 141.638,33 6 190.345,68 66

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 180.138,25 4 181.323,38 13 126.916,87 15 52.209,00 1 82.407,33 9 137.509,17 42

DK 282.631,00 1 282.631,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 167.334,40 10 250.906,14 7 120.176,89 9 107.960,17 6 161.220,00 32

DK 256.830,83 6 86.657,00 1 150.100,00 1 222.217,75 8 Sprog/humaniora

Udl. 110.658,57 7 210.064,60 25 115.393,00 9 50.268,00 2 84.355,25 12 148.682,93 55

DK 53.207,00 1 228.722,41 58 124.491,11 9 37.781,11 9 62.725,36 11 175.790,18 88 Kunstfag

Udl. 120.563,20 5 211.272,54 13 136.821,17 6 85.905,00 1 76.548,50 14 136.612,05 39

DK 87.733,86 7 253.449,54 107 149.711,38 16 39.437,89 9 88.109,23 13 208.085,40 152 Naturvidenskab/teknik

Udl. 153.591,43 7 192.668,72 18 153.613,56 9 162.566,64 14 170.867,33 48

DK 276.257,75 4 276.257,75 4 Social og sundhed

Udl. 118.751,60 5 174.846,18 17 143.950,89 9 108.120,00 1 63.833,83 12 130.359,71 44

DK 339.833,00 1 339.833,00 1

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 126.550,00 4 236.406,52 21 140.002,25 8 101.926,67 27 155.712,92 60

DK 244.415,20 5 247.485,33 39 124.947,00 1 162.252,00 4 237.713,45 49 Pædagogog/lærer

Udl. 113.826,75 16 202.645,69 49 124.737,25 24 61,00 1 88.611,71 28 145.980,93 118

DK 104.468,00 2 104.468,00 2 Sprog/humaniora

Udl. 208.003,67 6 221.024,44 16 113.694,18 11 20.668,33 3 29.694,62 13 132.307,84 49

DK 346.743,45 11 144.833,00 4 292.900,66 15 Samfundsvidenskab

Udl. 101.820,88 8 187.647,91 32 104.023,64 14 115.397,00 1 63.604,65 20 128.841,61 75

DK 317.821,00 6 373.538,57 121 156.319,85 26 65.179,89 9 117.238,73 15 302.342,42 177 Naturvidenskab/teknik

Udl. 232.367,67 6 185.914,19 36 121.188,43 7 51.647,67 3 63.427,56 18 146.172,50 70

DK 89.683,00 1 253.477,92 25 177.803,50 2 178.441,50 2 237.970,70 30 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 106.158,80 5 231.106,53 17 124.119,00 1 22.218,20 5 33.001,55 11 129.688,00 39

DK 214.502,73 15 333.436,67 3 50.772,00 1 98.273,20 5 198.332,87 24 Humaniora

Udl. 106.795,33 3 202.910,38 26 131.804,40 5 105.004,00 1 59.500,60 10 154.557,51 45

DK 222.862,00 3 360.802,53 131 268.416,00 10 56.365,50 6 65.288,80 20 307.422,63 170 Naturvidenskab

Udl. 272.348,06 52 170.044,43 7 47.068,55 11 41.454,86 21 183.963,91 91

DK 144.563,67 3 285.454,91 81 152.912,11 9 45.200,92 13 64.558,93 15 218.906,97 121 Samfundsvidenskab

Udl. 146.535,33 3 208.435,20 10 117.485,60 5 28.280,50 2 66.118,50 10 127.637,73 30

DK 738.406,00 1 390.068,97 38 191.247,00 1 3.927,75 4 358.363,29 44 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 227.051,75 8 389.042,20 15 112.850,67 3 164.547,38 8 273.734,65 34

Uoplyst 135.890,21 111 142.833,16 1.012 113.847,93 264 8.400,43 264 26.965,48 1.182 78.989,67 2.833

DK 187.053,49 232 218.880,86 2.636 140.251,68 434 45.392,03 435 88.444,52 472 176.461,62 4.209

Udl. 140.784,18 636 182.406,52 3.051 121.061,05 1.159 17.249,99 361 57.459,69 2.387 122.432,75 7.594 I alt

153.151,09 868 199.312,87 5.687 126.289,38 1.593 32.629,12 796 62.575,06 2.859 141.699,68 11.803

Page 220: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 7 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Pakistan (n=9.962) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 103.452,92 39 172.185,81 136 101.531,94 221 53.754,53 244 98.447,81 640

DK 133.040,60 42 180.814,60 92 105.295,06 67 25.612,00 6 84.046,50 147 118.039,34 354 7.- 8. klasse

Udl. 136.454,52 52 183.885,54 110 105.492,87 161 51.777,12 161 108.767,59 484

DK 134.518,11 150 133.092,95 768 94.668,13 309 28.047,80 348 58.713,94 330 94.898,58 1.905 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 157.632,08 140 185.103,05 291 111.563,18 321 2.144,00 1 56.541,89 345 119.539,49 1.098

DK 112.423,20 25 107.393,53 286 79.621,97 36 42.137,80 131 71.680,57 74 85.536,11 552 HF/Studentereksamen

Udl. 146.476,39 147 180.115,42 347 110.321,79 318 26.418,71 7 46.659,77 381 114.230,59 1.200

DK 105.063,41 27 152.043,67 207 111.534,08 71 36.351,18 33 91.343,23 47 123.951,67 385 Handel og kontor

Udl. 130.022,26 50 192.216,07 122 112.995,45 77 59.256,47 88 130.168,23 337

DK 157.111,92 13 238.547,76 49 128.240,48 21 43.627,50 2 124.962,14 21 180.526,46 106 Teknisk

Udl. 138.891,67 48 176.152,16 97 115.862,69 81 70.423,03 87 125.448,05 313

DK 67.298,00 1 239.673,55 11 133.215,00 1 172.616,00 2 212.143,60 15 Service/levnedsmiddel

Udl. 142.959,52 48 195.995,02 104 112.046,95 75 0,00 1 71.029,65 86 132.986,02 314

DK 145.171,48 27 82.465,60 5 83.746,50 2 98.789,83 6 127.304,75 40

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 97.234,00 3 160.580,25 8 102.835,14 14 40.873,09 23 82.419,10 48

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 42.991,00 2 153.708,00 12 78.096,00 3 86.291,13 8 114.203,80 25

DK 261.562,00 1 130.363,00 1 195.962,50 2 Sprog/humaniora

Udl. 164.053,50 6 152.210,09 11 117.443,00 7 81.535,00 14 121.637,45 38

DK 133.544,60 5 216.439,20 5 81.102,50 2 148.427,75 4 156.614,69 16 Kunstfag

Udl. 93.850,33 3 155.972,64 14 100.691,18 11 40.596,77 13 100.012,90 41

DK 500.939,00 2 193.993,45 20 127.380,11 9 43.732,00 1 182.618,80 5 188.783,62 37 Naturvidenskab/teknik

Udl. 175.591,00 7 208.579,56 25 92.542,74 19 64.043,03 37 120.131,02 88

DK 156.259,33 3 156.259,33 3 Social og sundhed

Udl. 74.779,00 1 175.580,00 7 83.907,44 9 28.236,44 9 88.966,69 26

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 242.219,75 12 165.703,90 10 121.523,67 12 100.771,17 12 157.200,31 46

DK 256.688,00 15 147.177,00 5 229.310,25 20 Pædagogog/lærer

Udl. 150.210,58 12 195.163,23 31 107.525,83 29 69.511,97 33 126.330,77 105

DK Sprog/humaniora

Udl. 156,00 1 192.384,57 7 87.276,00 3 64.824,83 6 117.507,35 17

DK 234.325,00 1 285.570,67 3 107.929,00 1 117.258,00 1 219.370,67 6 Samfundsvidenskab

Udl. 125.147,60 5 181.219,00 12 63.954,80 5 44.951,44 9 113.700,10 31

DK 234.365,33 3 281.296,83 24 154.381,33 3 26.130,00 1 60.516,00 5 229.057,61 36 Naturvidenskab/teknik

Udl. 133.705,00 3 195.813,63 8 93.776,75 4 27.865,50 2 141.086,00 17

DK 222.700,29 7 136.117,00 1 262.923,00 1 217.549,11 9 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 110.237,00 1 392.466,00 5 107.563,40 5 77.230,80 5 187.283,63 16

DK 145.923,00 1 179.428,00 1 80.991,50 2 187.960,50 2 143.875,83 6 Humaniora

Udl. 81.680,33 3 150.399,16 19 110.554,24 21 47.865,00 1 55.695,48 25 99.485,74 69

DK 305.580,33 3 254.656,82 17 115.601,50 2 0,00 1 192.678,00 2 234.498,64 25 Naturvidenskab

Udl. 109.704,20 5 176.011,75 16 129.360,88 17 112.788,90 10 139.411,10 48

DK 43.636,00 3 180.570,86 14 133.464,50 4 63.899,75 4 164.180,00 1 138.943,73 26 Samfundsvidenskab

Udl. 193.025,00 2 214.825,50 6 80.879,13 8 67.416,27 15 107.525,16 31

DK 334.699,77 13 115.459,00 1 310.326,00 1 318.458,80 15 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 0,00 1 340.679,00 1 51.648,67 3 33,00 1 82.609,67 6

Uoplyst 98.663,65 81 154.036,03 212 95.573,69 354 26.376,18 17 46.257,08 702 78.624,70 1.366

DK 135.228,48 276 146.756,20 1.563 100.287,79 541 32.540,94 529 74.446,00 649 108.625,16 3.558

Udl. 137.985,18 672 179.439,62 1.611 105.821,22 1.778 25.308,70 27 53.045,08 2.316 108.290,00 6.404 I alt

137.182,59 948 163.345,05 3.174 104.530,32 2.319 32.189,73 556 57.729,47 2.965 108.409,70 9.962

Page 221: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 8 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Pakistan (n=12.313) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 142.593,25 36 205.755,50 153 111.896,55 171 76,00 1 69.177,06 295 116.090,80 656

DK 226.231,95 42 222.600,40 93 104.271,63 54 22.787,43 7 86.682,22 100 150.885,07 296 7.- 8. klasse

Udl. 185.423,12 50 197.134,53 139 116.119,93 135 74.161,62 199 128.312,06 523

DK 202.014,68 175 173.537,11 1.092 110.902,86 351 37.200,02 300 80.937,24 481 130.834,85 2.399 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 225.473,57 154 211.734,74 393 119.382,91 246 91.307,50 2 74.848,95 461 144.897,18 1.256

DK 153.059,40 20 137.745,59 429 122.951,88 50 52.716,46 160 66.555,86 76 111.285,06 735 HF/Studentereksamen

Udl. 197.524,37 185 212.755,23 460 119.902,35 265 53.087,50 6 73.861,70 496 143.865,06 1.412

DK 162.711,47 30 190.221,92 476 137.320,84 64 44.419,27 45 116.095,91 79 166.262,18 694 Handel og kontor

Udl. 187.521,31 59 227.317,67 168 129.305,47 55 3,00 1 78.104,53 112 164.842,12 395

DK 214.021,43 14 264.108,43 92 148.034,36 22 93.874,50 2 130.680,91 22 221.143,16 152 Teknisk

Udl. 212.802,43 46 208.718,85 127 136.749,36 53 61.546,00 3 99.416,13 111 161.069,85 340

DK 213.076,33 3 248.600,95 19 132.315,50 2 118.198,00 1 229.819,04 25 Service/levnedsmiddel

Udl. 215.773,40 63 229.868,76 120 125.590,51 57 94.372,75 91 171.977,51 331

DK 64.631,50 4 223.534,81 69 133.231,87 15 68.449,00 2 121.224,38 8 191.710,19 98

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 99.407,33 3 207.378,88 8 125.147,20 15 79.052,00 1 68.974,92 25 108.420,89 52

DK 247.248,00 1 247.248,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 73.640,40 5 245.824,40 15 113.272,50 2 135.680,29 7 180.409,48 29

DK 241.409,80 5 103.007,33 3 123.328,67 3 171.459,73 11 Sprog/humaniora

Udl. 188.833,50 6 213.622,14 14 118.648,83 6 71.600,88 26 128.792,82 52

DK 234.273,33 6 257.176,50 32 131.939,50 10 82.001,00 3 75.986,44 16 185.320,43 67 Kunstfag

Udl. 154.096,56 9 180.139,65 17 110.813,38 8 86.475,54 13 137.445,36 47

DK 361.010,00 2 256.768,67 33 103.112,40 5 93.037,00 2 146.418,00 5 226.151,32 47 Naturvidenskab/teknik

Udl. 168.171,47 15 240.558,33 33 141.897,13 16 87.896,70 33 161.154,04 97

DK 254.329,00 6 26.080,50 2 95.057,00 2 176.824,90 10 Social og sundhed

Udl. 59.688,00 1 211.986,33 6 128.639,13 8 66.468,50 14 113.492,35 29

DK 232.533,00 3 232.533,00 3

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 314.908,60 10 135.994,11 9 132.135,82 11 112.389,80 15 166.941,64 45

DK 258.717,08 37 87.071,50 2 54.249,00 2 140.895,25 4 231.527,87 45 Pædagogog/lærer

Udl. 126.039,38 13 260.718,64 25 133.475,33 24 93.837,21 48 144.218,84 110

DK Sprog/humaniora

Udl. 26.121,50 2 237.039,10 10 126.499,80 5 93.359,67 6 157.186,57 23

DK 355.006,70 10 131.002,00 1 334.642,64 11 Samfundsvidenskab

Udl. 280.524,33 3 216.016,91 23 108.988,00 5 46.555,00 1 68.686,88 17 154.472,12 49

DK 219.638,50 4 356.868,38 60 203.071,88 8 84.615,00 2 150.375,56 9 306.480,02 83 Naturvidenskab/teknik

Udl. 177.270,67 3 243.839,47 17 148.742,00 2 40.203,67 3 91.083,67 6 181.989,68 31

DK 257.481,56 25 169.543,50 2 57.712,00 4 226.031,42 31 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 38.487,50 2 422.473,75 8 159.205,17 6 86.683,20 5 230.733,91 21

DK 273.900,00 1 192.106,63 8 118.607,00 1 51.813,67 3 138.111,75 4 155.132,24 17 Humaniora

Udl. 91.465,33 12 197.195,60 20 121.008,00 10 31.734,00 2 77.927,79 34 114.930,63 78

DK 316.379,50 4 353.398,19 48 146.531,00 6 60.103,14 7 98.254,00 1 297.375,65 66 Naturvidenskab

Udl. 169.337,14 7 260.025,86 22 130.975,15 13 50.781,00 1 113.969,13 15 178.774,55 58

DK 93.412,67 6 232.601,12 65 123.935,40 5 66.999,62 13 146.107,50 2 191.894,90 91 Samfundsvidenskab

Udl. 186.041,00 2 198.485,60 15 113.713,67 6 95.201,38 13 146.368,50 36

DK 420.734,00 3 367.615,44 25 88.844,00 1 7.452,00 1 351.629,47 30 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 197.674,00 2 356.637,00 6 118.717,00 2 277.260,40 10

Uoplyst 161.517,41 95 152.032,93 416 104.127,64 321 33.451,40 30 45.030,16 859 88.146,01 1.721

DK 200.825,50 314 193.474,20 2.628 118.160,57 602 44.157,80 550 87.283,59 818 150.310,84 4.912

Udl. 192.297,74 783 203.905,23 2.224 117.069,22 1.440 40.193,45 51 68.060,94 2.903 131.369,38 7.401 I alt

194.738,68 1.097 198.255,45 4.852 117.390,96 2.042 43.821,39 601 72.286,72 3.721 138.925,66 12.313

Page 222: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 9 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Iran (n=8.620) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 62.632,00 1 62.632,00 1 1.- 6. klasse

Udl. 125.393,92 13 144.162,22 18 98.153,66 82 47.210,00 3 77.700,39 62 96.812,89 178

DK 49.201,67 3 206.649,30 10 60.514,70 10 17.468,00 2 82.031,83 12 103.744,95 37 7.- 8. klasse

Udl. 154.179,00 4 164.670,80 10 93.056,11 38 85.097,55 38 100.369,59 90

DK 107.387,20 55 112.820,21 268 82.735,30 132 32.837,92 156 64.595,24 149 81.329,71 760 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 96.038,40 20 173.865,22 58 100.767,79 150 53.948,67 6 84.651,68 94 107.930,09 328

DK 124.660,50 14 120.331,73 135 102.949,96 24 50.910,02 84 83.858,86 37 94.694,04 294 HF/Studentereksamen

Udl. 109.679,14 98 164.157,59 196 97.670,24 433 58.215,61 51 82.855,04 353 103.829,78 1.131

DK 73.745,25 20 191.488,23 108 124.110,96 48 59.381,79 19 115.326,73 37 144.432,34 232 Handel og kontor

Udl. 99.969,36 28 162.622,88 48 100.923,43 79 73.056,67 6 87.162,03 76 108.188,38 237

DK 108.193,71 72 204.712,01 153 124.159,41 107 62.750,00 5 109.693,26 54 149.956,85 391 Teknisk

Udl. 92.091,95 37 189.051,30 87 108.816,39 123 62.406,31 16 86.859,02 93 118.864,24 356

DK 114.811,21 24 184.793,14 36 123.820,30 27 86.675,67 3 117.746,00 13 141.183,45 103 Service/levnedsmiddel

Udl. 106.769,62 29 189.856,36 25 97.436,33 103 73.241,67 3 82.971,45 65 104.406,84 225

DK 177.039,00 1 175.994,76 46 120.163,00 7 98.013,50 2 113.612,33 9 158.961,18 65

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 109.145,00 3 123.410,60 5 86.813,23 13 60.264,00 1 87.805,40 10 94.105,56 32

DK 188.603,00 1 188.603,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 76.643,67 9 198.982,57 14 101.317,39 18 97.159,50 2 77.612,73 11 117.542,98 54

DK 177.714,00 1 177.714,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 342.971,00 5 137.958,67 9 99.486,11 18 56.737,00 2 95.665,17 6 135.867,45 40

DK 30.127,00 1 232.005,22 9 67.676,50 2 117.704,00 5 167.179,23 17 Kunstfag

Udl. 89.493,25 4 169.339,80 5 102.020,11 18 71.100,00 2 62.517,17 12 95.937,56 41

DK 128.624,38 42 193.914,48 151 117.756,76 94 53.420,71 7 119.002,17 41 152.255,16 335 Naturvidenskab/teknik

Udl. 63.390,00 4 160.294,45 11 112.973,91 23 43.539,00 2 93.841,69 13 111.739,98 53

DK 130.149,00 10 100.162,25 4 42.879,00 1 126.399,00 1 116.963,56 16 Social og sundhed

Udl. 98.010,80 5 165.155,95 20 96.643,68 25 51.074,50 4 90.514,94 32 108.256,29 86

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 104.840,44 9 163.315,69 16 98.934,65 23 80.670,71 17 110.823,29 65

DK 225.378,50 2 202.535,66 116 143.246,36 14 130.214,77 13 190.642,31 145 Pædagogog/lærer

Udl. 94.926,90 10 191.690,19 16 97.275,29 48 83.600,00 2 73.682,16 32 103.801,44 108

DK 0,00 1 184.031,33 6 157.741,14 7 Sprog/humaniora

Udl. 122.967,14 7 156.690,73 11 94.803,50 18 35.196,75 4 69.964,65 17 98.614,33 57

DK 222.867,00 17 182.719,00 2 165.447,00 2 213.574,81 21 Samfundsvidenskab

Udl. 145.717,60 5 179.952,78 18 92.569,74 31 42.876,00 1 64.816,23 30 103.820,74 85

DK 137.847,68 38 226.106,08 203 117.682,10 125 122.024,75 4 106.105,30 27 174.309,70 397 Naturvidenskab/teknik

Udl. 99.198,20 5 200.628,00 18 101.665,76 33 42.878,00 2 93.404,86 22 120.036,60 80

DK 184.203,67 3 217.723,58 60 133.276,40 5 151.251,00 1 157.783,50 4 206.367,02 73 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 84.857,75 4 227.732,13 8 94.306,04 25 36.621,50 2 85.337,87 23 105.725,05 62

DK 174.469,63 8 106.000,33 6 145.125,64 14 Humaniora

Udl. 79.999,40 5 181.880,93 15 101.137,84 25 59.132,50 2 77.146,20 30 105.055,95 77

DK 140.678,25 4 280.255,68 117 114.400,52 21 56.988,50 2 110.485,79 14 236.808,97 158 Naturvidenskab

Udl. 102.245,69 16 215.860,96 26 110.022,26 39 50.973,75 4 88.956,78 32 124.698,26 117

DK 157.449,00 6 208.522,39 33 107.968,06 18 35.299,00 6 113.614,86 7 153.949,37 70 Samfundsvidenskab

Udl. 186.488,14 7 173.667,50 8 93.647,30 27 76.062,00 1 72.251,69 26 104.026,67 69

DK 180.898,75 4 304.344,32 81 145.929,60 15 62.470,17 6 263.577,83 106 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 46.005,33 3 269.220,79 19 107.919,80 15 41.339,57 7 85.766,67 24 135.585,07 68

Uoplyst 108.710,01 162 171.645,05 371 99.160,90 566 57.479,34 44 77.046,97 594 106.915,02 1.737

DK 116.901,52 290 192.098,68 1.569 111.871,60 661 43.541,43 292 93.400,03 432 142.513,66 3.244

Udl. 108.659,94 492 175.057,57 1.032 99.494,89 1.973 57.599,22 167 80.764,38 1.712 107.572,77 5.376 I alt

111.716,28 782 185.337,27 2.601 102.600,82 2.634 48.656,13 459 83.310,37 2.144 120.722,22 8.620

Page 223: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 10 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Iran (n=10.019) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 179.122,23 13 211.179,44 41 118.110,59 76 56.322,00 2 105.345,56 95 132.527,85 227

DK 84.566,25 4 134.071,12 17 63.825,93 14 43.817,11 9 78.313,24 25 84.974,23 69 7.- 8. klasse

Udl. 122.888,75 4 196.706,20 15 114.807,45 38 25.505,00 1 95.382,31 59 115.024,72 117

DK 152.030,96 53 135.375,10 456 82.076,20 152 38.262,65 210 72.657,99 219 97.441,77 1.090 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 156.123,08 24 213.746,65 85 110.031,16 113 56.320,67 6 98.366,84 152 130.627,96 380

DK 129.253,33 12 125.232,17 309 104.487,47 17 54.706,40 129 73.375,79 58 101.594,26 525 HF/Studentereksamen

Udl. 122.854,46 95 193.832,53 296 113.045,95 309 67.562,41 29 94.559,05 458 125.732,23 1.187

DK 157.511,54 28 229.128,16 208 168.924,61 36 64.355,78 23 121.516,88 42 192.089,49 337 Handel og kontor

Udl. 125.634,70 27 195.168,12 58 124.181,39 66 44.901,43 7 104.415,80 82 132.434,44 240

DK 174.217,47 60 252.581,10 233 145.832,82 66 122.857,00 1 121.667,03 59 205.801,01 419 Teknisk

Udl. 132.463,68 37 220.981,49 96 116.543,29 89 62.797,14 7 106.294,15 120 142.357,05 349

DK 151.736,73 44 220.695,02 64 132.617,48 25 48.107,33 3 132.596,67 24 171.518,60 160 Service/levnedsmiddel

Udl. 120.058,79 33 216.541,65 37 120.784,78 65 69.318,50 2 93.767,66 86 125.684,52 223

DK 308.220,50 6 234.460,59 113 140.851,80 10 62.097,50 2 136.050,22 9 222.146,68 140

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 143.371,00 2 166.243,33 6 118.315,18 11 105.582,00 17 121.682,30 36

DK 255.111,00 1 82.945,00 1 169.028,00 2 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 67.268,57 7 243.260,53 15 124.509,46 13 114.474,20 20 145.961,73 55

DK 185.893,33 3 126.027,00 1 170.926,75 4 Sprog/humaniora

Udl. 206.631,25 4 202.884,63 8 114.746,73 11 43.387,00 4 71.342,00 9 125.762,28 36

DK 109.665,67 3 288.400,00 31 137.424,83 6 83.286,67 3 240.553,63 43 Kunstfag

Udl. 131.738,00 3 199.087,00 11 118.790,67 9 34.772,50 2 101.135,52 23 126.040,60 48

DK 157.487,78 36 255.237,95 202 150.875,54 63 47.501,57 7 114.711,35 46 204.355,98 354 Naturvidenskab/teknik

Udl. 412.920,67 3 252.326,77 13 111.183,58 12 46.544,00 1 93.954,05 21 157.455,84 50

DK 216.543,25 20 114.184,25 4 135.420,25 4 190.331,54 28 Social og sundhed

Udl. 95.319,38 13 186.521,83 23 115.351,31 16 44.886,00 2 95.549,84 25 124.725,23 79

DK 514.929,00 1 514.929,00 1

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 194.274,17 6 231.201,50 18 104.298,20 15 100.044,87 23 148.270,60 62

DK 187.643,78 9 255.310,25 206 182.899,44 16 107.200,00 1 149.228,44 18 240.009,63 250 Pædagogog/lærer

Udl. 130.315,20 5 214.889,50 24 114.539,57 35 46.546,00 2 105.635,36 44 132.353,24 110

DK 238.799,83 6 132.692,00 1 125.180,00 1 211.333,87 8 Sprog/humaniora

Udl. 68.746,33 3 206.113,60 15 105.534,67 15 75.615,80 5 74.346,90 30 110.138,96 68

DK 0,00 1 292.842,87 31 169.819,00 2 99.668,00 1 185.016,00 1 269.512,53 36 Samfundsvidenskab

Udl. 197.863,33 3 223.987,00 24 109.644,64 22 96.225,00 1 90.139,00 39 134.754,00 89

DK 239.516,86 36 347.843,75 293 190.058,36 50 53.525,00 1 110.840,67 39 296.945,24 419 Naturvidenskab/teknik

Udl. 195.545,33 9 274.877,11 18 128.756,96 25 39.492,33 3 92.899,11 28 152.364,72 83

DK 245.977,00 3 278.262,72 111 146.320,83 6 161.925,17 6 265.671,18 126 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 222.606,50 2 220.489,82 17 107.400,67 15 103.866,44 27 141.130,23 61

DK 135.107,50 2 217.797,82 17 120.277,33 3 94.317,00 3 184.662,44 25 Humaniora

Udl. 123.175,50 4 247.655,35 23 133.653,58 19 41.252,75 4 100.508,03 30 148.855,56 80

DK 387.082,00 5 387.048,33 137 212.542,77 22 100.681,50 2 124.822,13 16 339.755,44 182 Naturvidenskab

Udl. 163.856,86 14 278.137,04 26 111.796,96 25 65.943,00 2 95.685,91 43 150.607,85 110

DK 354.600,00 8 302.861,58 64 153.891,00 10 102.305,20 5 182.634,89 9 269.938,45 96 Samfundsvidenskab

Udl. 245.888,25 4 231.858,13 16 123.972,09 23 46.564,00 2 96.537,44 18 148.816,56 63

DK 182.754,50 4 403.539,25 170 165.812,91 11 23.310,00 4 193.719,25 8 369.541,25 197 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 176.329,20 5 405.423,05 19 125.115,57 14 167.731,00 1 99.795,87 23 206.440,93 62

Uoplyst 150.502,83 143 219.777,38 360 115.971,67 369 46.331,42 26 60.642,95 795 113.910,85 1.693

DK 179.087,30 315 243.818,99 2.692 133.348,78 514 47.128,71 398 99.418,95 592 190.407,39 4.511

Udl. 142.433,59 463 216.511,28 1.264 115.789,14 1.405 56.473,07 109 84.766,30 2.267 127.200,71 5.508 I alt

157.274,10 778 235.093,78 3.956 120.492,45 1.919 49.137,65 507 87.800,36 2.859 155.659,17 10.019

Page 224: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 11 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Det tidl. Jug. (n=11.111) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 210.442,33 15 209.772,29 264 112.800,00 158 34.155,00 1 82.347,62 297 137.211,32 735

DK 147.027,42 12 203.934,12 160 115.011,78 68 24.023,25 4 85.171,39 358 120.933,62 602 7.- 8. klasse

Udl. 145.408,77 22 206.092,83 519 112.446,69 319 70.920,17 6 77.206,64 430 138.623,49 1.296

DK 133.945,48 31 150.133,80 822 101.907,54 237 31.358,84 136 80.145,32 190 120.908,75 1.416 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 191.239,50 10 210.602,03 208 116.569,66 116 40.278,00 4 75.269,57 136 146.914,50 474

DK 126.506,20 5 145.075,91 131 98.893,82 11 50.143,64 28 77.160,74 19 121.625,69 194 HF/Studentereksamen

Udl. 153.910,05 20 204.522,40 276 110.076,78 129 109.202,00 1 81.237,77 206 143.307,71 632

DK 115.183,45 11 181.586,24 276 131.074,95 59 47.229,40 10 92.294,93 29 161.732,70 385 Handel og kontor

Udl. 243.112,20 10 203.499,32 200 116.197,61 123 78.485,02 164 141.438,30 497

DK 149.104,67 12 230.784,72 165 149.371,45 31 92.286,31 45 192.300,92 253 Teknisk

Udl. 162.933,21 38 215.585,40 615 113.425,27 318 23.491,00 1 89.657,79 355 155.763,17 1.327

DK 166.050,67 9 211.435,65 46 144.901,25 8 7.072,00 1 102.621,00 6 185.750,06 70 Service/levnedsmiddel

Udl. 168.691,11 19 209.345,09 319 113.434,33 178 36.869,00 2 79.750,39 228 145.354,36 746

DK 184.474,96 54 134.515,44 9 125.393,00 5 173.518,41 68

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 203.969,24 17 98.275,81 16 42.879,00 1 59.647,60 15 121.989,45 49

DK 502.769,00 1 502.769,00 1 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 152.573,14 7 235.196,73 41 119.300,83 12 95.109,71 31 165.836,14 91

DK 245.431,50 2 187.282,00 1 66.559,33 3 146.303,83 6 Sprog/humaniora

Udl. 270.789,20 5 106.356,33 3 30.402,00 1 47.775,75 4 145.732,31 13

DK 175.077,56 9 129.920,00 4 161.182,93 13 Kunstfag

Udl. 0,00 1 211.960,00 15 105.306,75 8 77.017,08 13 135.758,81 37

DK 230.104,05 40 161.299,00 4 90.504,50 2 218.051,46 46 Naturvidenskab/teknik

Udl. 197.015,00 2 196.819,60 30 107.580,00 23 95.446,00 2 98.315,44 32 136.066,79 89

DK 261.090,00 1 229.570,50 4 53.114,00 1 205.414,33 6 Social og sundhed

Udl. 189.240,20 15 109.501,71 14 109.202,00 1 76.563,64 14 126.198,18 44

DK 302.408,00 1 302.408,00 1

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 283.316,00 1 228.358,95 22 105.002,45 11 88.549,64 11 165.250,80 45

DK 259.379,00 2 248.636,50 22 205.444,00 3 129.750,25 4 229.809,48 31 Pædagogog/lærer

Udl. 197.631,90 51 114.228,76 33 88.685,00 1 86.282,63 27 145.241,89 112

DK 195.990,00 2 76.433,00 1 156.137,67 3 Sprog/humaniora

Udl. 422.202,00 1 193.360,83 6 164.146,40 5 45.945,29 7 143.406,11 19

DK 292.715,71 7 292.715,71 7 Samfundsvidenskab

Udl. 234.249,67 21 102.805,50 20 85.222,94 36 130.433,49 77

DK 132.615,67 3 311.996,88 16 158.201,00 4 68.085,00 1 139.492,40 5 234.074,07 29 Naturvidenskab/teknik

Udl. 193.739,60 5 216.075,78 51 101.422,17 30 84.680,74 35 148.719,45 121

DK 265.980,80 10 212.697,00 1 233.031,00 3 255.114,14 14 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 293.055,83 6 115.198,67 3 54.600,33 3 188.977,67 12

DK 479.389,00 1 227.236,59 17 84.366,50 2 11.231,00 1 215.351,19 21 Humaniora

Udl. 184.342,38 16 102.215,18 11 42.876,00 1 74.180,50 16 120.536,57 44

DK 212.171,00 2 344.340,64 14 112.742,00 1 10.820,00 1 117.722,00 3 272.468,52 21 Naturvidenskab

Udl. 84.102,67 3 220.864,68 40 112.387,35 26 86.400,15 39 142.394,19 108

DK 258.742,67 9 106.366,00 3 51.315,50 2 196.458,07 14 Samfundsvidenskab

Udl. 200.296,64 14 111.496,27 11 101.775,56 9 145.488,00 34

DK 312.686,00 1 473.220,50 10 168.857,50 2 414.046,62 13 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 224.518,33 6 91.985,20 5 109.200,00 1 159.686,33 12

Uoplyst 111.963,74 27 190.941,46 407 109.842,06 259 42.198,67 18 68.572,83 572 116.265,41 1.283

DK 149.933,47 90 179.995,03 1.818 114.732,67 447 35.211,59 184 86.304,45 675 142.111,05 3.214

Udl. 163.455,94 181 207.540,38 3.164 112.240,44 1.831 52.293,28 40 78.847,67 2.681 139.956,67 7.897 I alt

158.965,08 271 197.488,70 4.982 112.729,47 2.278 38.261,89 224 80.347,47 3.356 140.579,85 11.111

Page 225: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 12 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Det tidl. Jug. (n=11.854) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 262.660,40 10 236.438,48 239 122.547,56 142 100.220,66 357 150.154,99 748

DK 198.616,13 8 232.668,85 149 111.463,57 51 55.602,25 4 104.419,13 176 156.034,55 388 7.- 8. klasse

Udl. 233.631,81 26 234.271,50 577 122.007,52 272 50.756,50 2 102.886,02 407 168.544,59 1.284

DK 213.621,77 44 181.930,10 1.042 114.491,91 272 43.965,67 144 88.831,80 310 145.685,01 1.812 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 207.235,06 18 237.929,28 245 122.711,32 96 56.431,00 2 100.301,20 136 176.171,06 497

DK 405.138,75 4 159.914,01 211 139.423,86 7 45.895,85 41 83.727,63 24 140.172,72 287 HF/Studentereksamen

Udl. 260.289,96 23 237.118,99 293 129.068,99 113 88.380,00 2 97.134,41 216 171.878,09 647

DK 264.442,33 18 224.126,41 451 141.361,73 63 63.599,46 13 131.785,24 54 204.824,64 599 Handel og kontor

Udl. 313.978,13 16 231.133,92 251 127.337,46 99 92.056,45 117 178.913,62 483

DK 228.790,59 17 271.539,09 236 169.622,06 32 153.413,50 2 119.264,52 44 238.534,86 331 Teknisk

Udl. 211.126,06 48 253.315,60 689 140.249,76 233 107.997,60 5 109.110,91 310 195.884,10 1.285

DK 129.040,00 17 229.712,30 70 145.069,00 2 193.803,00 1 89.547,25 16 190.473,94 106 Service/levnedsmiddel

Udl. 212.066,71 28 250.329,54 349 124.678,14 146 102.467,00 3 100.650,98 205 181.185,69 731

DK 235.318,21 151 126.614,63 8 125.356,93 14 221.392,85 173

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 230.774,70 20 111.965,08 12 50.772,00 1 105.052,00 19 153.958,36 52

DK 642.389,00 1 81.192,00 1 361.790,50 2 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 167.813,75 4 277.636,34 35 154.923,00 5 113.138,33 36 190.451,52 80

DK 214.152,00 6 0,00 1 183.558,86 7 Sprog/humaniora

Udl. 35.815,00 1 285.298,00 6 103.933,00 4 123.570,00 2 185.421,15 13

DK 213.059,00 2 342.444,17 18 136.293,67 3 218.939,00 3 294.454,27 26 Kunstfag

Udl. 361.690,00 1 241.675,44 16 106.069,83 12 91.636,56 9 166.475,37 38

DK 260.108,33 3 249.904,50 48 176.392,63 8 123.838,88 8 226.531,24 67 Naturvidenskab/teknik

Udl. 60.288,14 7 248.992,82 38 125.307,69 16 66.222,00 1 124.213,00 23 174.256,33 85

DK 135.221,00 1 243.601,67 12 235.264,70 13 Social og sundhed

Udl. 177.232,00 2 238.776,08 24 141.803,67 9 143.044,00 1 102.425,44 9 187.248,80 45

DK 322.287,00 2 322.287,00 2

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 208.628,00 1 269.550,28 25 110.612,11 9 114.271,78 9 203.894,09 44

DK 320.696,00 2 266.336,32 47 181.870,50 2 115.050,00 1 134.807,00 6 249.083,31 58 Pædagogog/lærer

Udl. 209.725,50 2 235.329,77 44 140.407,05 19 139.675,50 2 115.349,89 38 172.422,30 105

DK 282.113,00 1 156.322,00 1 219.217,50 2 Sprog/humaniora

Udl. 219.438,08 12 98.779,00 1 282.080,00 1 96.191,80 10 165.668,08 24

DK 300.012,00 1 253.435,86 7 198.003,00 1 252.451,78 9 Samfundsvidenskab

Udl. 230.258,80 30 120.902,88 16 77.160,00 1 114.339,00 22 165.722,15 69

DK 251.247,50 2 376.842,05 22 352.090,00 1 109.089,50 2 104.247,33 3 322.534,37 30 Naturvidenskab/teknik

Udl. 156.417,50 2 260.489,52 64 120.159,36 25 124.657,00 1 91.239,18 22 194.035,68 114

DK 285.015,43 30 166.530,00 3 274.244,03 33 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 317.345,57 7 121.395,25 4 44.848,00 4 192.426,13 15

DK 323.935,00 2 272.114,92 24 242.636,67 3 57.871,50 2 76.111,50 2 247.712,25 33 Humaniora

Udl. 452.878,00 1 223.019,85 20 113.527,60 10 78.958,27 15 157.237,50 46

DK 202.619,50 2 391.005,69 16 141.801,50 2 347.246,65 20 Naturvidenskab

Udl. 264.004,30 50 123.563,59 22 112.112,69 35 185.444,47 107

DK 267.391,41 22 133.113,50 4 54.554,00 3 226.852,66 29 Samfundsvidenskab

Udl. 282.988,00 2 265.643,38 16 131.916,43 14 109.619,50 4 197.266,06 36

DK 539.050,00 3 494.412,56 9 240.668,50 2 467.728,57 14 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 379.863,00 1 419.499,86 7 154.216,50 4 309.111,00 2 325.103,57 14

Uoplyst 192.064,36 28 231.401,22 511 115.580,30 262 45.791,38 8 81.350,01 442 152.061,47 1.251

DK 229.426,55 126 214.736,49 2.575 125.516,17 456 48.710,10 213 101.487,73 671 177.570,68 4.041

Udl. 222.064,14 221 241.897,49 3.568 125.122,24 1.545 87.604,70 30 98.661,04 2.449 172.754,29 7.813 I alt

224.737,52 347 230.512,24 6.143 125.212,01 2.001 53.511,91 243 99.268,96 3.120 174.396,19 11.854

Page 226: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 13 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Bosn.-Herz. (n=12.348) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 152.986,41 39 91.289,65 335 34.511,20 5 82.339,23 167 92.439,03 546

DK 119.578,00 5 51.483,40 5 30.428,50 2 65.089,33 3 74.095,47 15 7.- 8. klasse

Udl. 81.602,67 3 139.481,73 233 92.879,03 774 35.391,14 49 77.861,56 457 93.634,12 1.516

DK 16.734,00 1 58.448,56 81 35.332,21 53 19.400,87 100 34.829,22 55 36.135,75 290 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 90.408,50 2 135.904,82 79 84.977,65 230 37.739,45 29 71.897,50 111 87.665,68 451

DK 64.411,11 19 35.020,50 2 29.597,33 9 43.978,33 6 50.669,39 36 HF/Studentereksamen

Udl. 57.100,00 1 161.913,47 219 97.331,51 522 50.457,50 16 87.820,09 269 107.842,38 1.027

DK 95.246,25 4 103.883,00 1 45.086,67 3 35.730,00 1 72.873,11 9 Handel og kontor

Udl. 102.905,00 2 151.462,60 164 98.771,03 549 47.861,17 6 91.581,32 286 105.015,29 1.007

DK 134.085,50 2 134.085,50 2 Teknisk

Udl. 100.164,67 6 165.880,15 600 97.110,18 1.237 47.917,63 24 93.439,65 576 112.658,88 2.443

DK 216.783,00 1 216.783,00 1 Service/levnedsmiddel

Udl. 103.322,50 4 161.489,21 192 97.100,68 523 52.370,86 7 88.507,12 233 107.603,37 959

DK 138.876,50 2 138.876,50 2

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 146.016,14 21 100.321,64 42 90.465,00 2 91.758,88 24 108.572,93 89

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 166.831,90 20 102.963,97 32 105.355,33 15 122.564,40 67

DK Sprog/humaniora

Udl. 158.498,25 4 98.516,06 17 99.047,77 13 105.776,09 34

DK Kunstfag

Udl. 147.036,08 12 104.587,88 52 92.191,35 17 108.274,76 81

DK 102.693,00 1 102.693,00 1 Naturvidenskab/teknik

Udl. 98.397,00 3 157.710,48 56 100.427,92 118 53.469,50 2 90.572,18 67 110.377,02 246

DK Social og sundhed

Udl. 137.437,36 22 98.437,21 57 110.960,00 1 94.123,44 25 105.700,85 105

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 65.675,50 2 167.042,93 15 95.383,83 35 92.285,50 16 109.588,19 68

DK Pædagogog/lærer

Udl. 156.825,51 47 102.803,39 104 94.472,43 47 113.649,27 198

DK Sprog/humaniora

Udl. 133.574,33 9 99.150,61 18 96.120,50 8 107.309,83 35

DK Samfundsvidenskab

Udl. 160.801,38 53 100.987,60 156 120.175,00 1 94.096,13 79 110.139,47 289

DK 180.834,00 2 115.932,00 1 159.200,00 3 Naturvidenskab/teknik

Udl. 94.439,00 1 168.069,62 66 99.085,65 154 70.022,33 3 99.250,47 55 115.107,77 279

DK 201.213,50 2 201.213,50 2 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 204.229,80 5 120.426,47 15 94.912,00 5 132.084,24 25

DK 418.992,00 1 418.992,00 1 Humaniora

Udl. 78.769,00 1 161.793,50 14 104.721,35 37 97.911,50 24 112.742,68 76

DK 174.368,00 2 174.368,00 2 Naturvidenskab

Udl. 190.544,25 51 102.438,83 129 80.552,00 1 99.133,75 55 120.615,57 236

DK 66.686,00 1 66.686,00 1 Samfundsvidenskab

Udl. 105.188,00 1 153.310,04 23 101.619,79 68 98.106,86 44 109.251,22 136

DK 427.387,00 1 427.387,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 35.048,00 1 325.873,67 15 103.261,08 36 107.457,72 18 151.068,44 70

Uoplyst 58.511,00 2 124.332,02 209 83.766,77 788 47.366,29 42 68.881,07 958 80.084,08 1.999

DK 16.734,00 1 79.171,61 122 40.457,17 64 21.075,26 114 37.084,23 65 46.661,16 366

Udl. 88.269,69 29 156.268,11 2.168 94.956,71 6.028 44.740,85 188 83.139,82 3.569 101.726,38 11.982 I alt

85.885,17 30 152.160,79 2.290 94.384,17 6.092 35.807,48 302 82.316,04 3.634 100.094,22 12.348

Page 227: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 14 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Bosn.-Herz. (n=13.715) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 125.620,00 4 202.472,56 100 106.377,53 182 66.977,00 1 94.792,78 260 118.507,40 547

DK 152.904,06 18 103.481,92 12 43.149,83 6 94.929,91 11 112.706,04 47 7.- 8. klasse

Udl. 200.697,07 14 210.083,53 587 117.011,31 426 57.331,78 9 105.054,45 446 150.705,72 1.482

DK 93.181,00 2 114.479,56 663 87.462,56 135 42.675,41 316 66.610,67 142 88.106,44 1.258 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 130.906,50 2 207.864,49 185 117.816,41 111 77.781,00 5 104.200,86 124 152.468,80 427

DK 206.568,75 4 101.842,23 202 75.580,88 8 45.950,37 120 61.735,25 20 81.219,78 354 HF/Studentereksamen

Udl. 197.305,00 3 214.437,45 464 119.950,55 209 59.682,23 13 113.403,92 248 164.418,99 937

DK 135.991,00 2 160.421,02 242 131.727,98 60 62.764,07 46 112.684,39 38 139.604,90 388 Handel og kontor

Udl. 212.870,73 11 207.007,08 410 116.487,65 232 69.722,29 7 110.966,73 274 155.388,18 934

DK 416.530,00 1 234.515,48 166 158.581,91 22 91.191,86 14 116.645,71 7 213.943,37 210 Teknisk

Udl. 149.076,10 20 232.841,43 1.246 122.649,34 507 68.547,60 10 104.377,85 569 176.599,33 2.352

DK 207.869,28 60 160.003,00 2 145.372,29 7 200.141,58 69 Service/levnedsmiddel

Udl. 113.088,73 15 222.094,73 464 118.732,26 186 84.800,57 7 105.904,10 267 165.817,34 939

DK 191.994,41 169 150.218,64 22 225.700,00 1 181.618,00 5 187.236,83 197

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 195.844,79 43 109.399,07 14 91.664,50 2 120.717,82 22 157.926,35 81

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 319.880,00 2 247.446,79 28 132.413,58 12 110.270,65 20 183.268,49 62

DK 158.981,50 2 158.981,50 2 Sprog/humaniora

Udl. 20.834,00 1 212.454,90 10 122.779,60 5 96.774,36 14 137.137,40 30

DK 249.776,48 29 125.735,11 9 131.223,75 4 211.905,45 42 Kunstfag

Udl. 11.300,00 1 212.573,81 26 115.772,76 21 100.166,88 24 144.075,72 72

DK 228.023,00 1 232.965,48 58 135.599,40 10 42.263,67 3 152.819,67 9 204.915,84 81 Naturvidenskab/teknik

Udl. 201.972,00 3 235.751,75 109 134.604,55 40 81.486,33 3 113.338,46 67 178.041,33 222

DK 206.560,50 4 206.560,50 4 Social og sundhed

Udl. 199.524,30 46 123.847,90 21 108.090,50 2 110.731,25 16 161.962,41 85

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 334.046,00 1 240.932,83 36 141.049,25 16 130.055,90 10 199.444,05 63

DK 204.769,90 83 155.828,63 8 133.273,00 2 199.022,33 93 Pædagogog/lærer

Udl. 199.116,00 1 217.443,92 83 113.439,00 39 51.066,50 2 106.820,41 54 159.449,82 179

DK 136.008,00 1 171.105,00 1 153.556,50 2 Sprog/humaniora

Udl. 233.756,29 21 105.688,14 7 114.155,33 3 193.263,39 31

DK 247.195,87 15 132.336,00 1 240.017,13 16 Samfundsvidenskab

Udl. 176.650,60 5 218.672,84 126 117.578,53 58 115.622,50 2 121.220,31 62 169.970,32 253

DK 18.559,00 1 289.361,26 39 187.735,27 11 42.330,00 1 124.949,00 1 255.396,51 53 Naturvidenskab/teknik

Udl. 49.351,00 1 251.436,40 131 130.514,81 52 75.583,00 2 113.186,21 62 189.286,29 248

DK 269.047,28 32 124.417,00 1 264.664,54 33 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 304.703,08 13 135.888,67 3 100.564,60 5 231.982,34 21

DK 161.833,45 11 105.098,50 2 64.009,83 6 105.589,67 3 122.326,95 22 Humaniora

Udl. 405.162,00 1 245.778,50 28 112.583,77 13 120.871,00 1 97.030,81 21 170.454,17 64

DK 345.557,38 13 119.018,33 6 52.571,00 4 132.459,67 3 223.616,11 26 Naturvidenskab

Udl. 122.756,50 2 282.825,22 105 115.547,55 47 106.687,95 64 193.582,22 218

DK 185.961,47 19 110.823,80 5 53.383,67 6 86.984,00 9 133.090,90 39 Samfundsvidenskab

Udl. 175.098,00 1 231.870,43 49 122.723,30 27 110.084,77 30 169.652,54 107

DK 429.078,50 6 429.078,50 6 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 462.490,00 1 338.426,61 41 117.920,27 11 89.064,18 11 259.606,41 64

Uoplyst 63.258,00 4 202.570,65 316 101.970,42 295 46.557,50 10 78.131,29 730 112.064,98 1.355

DK 177.066,45 11 162.082,65 1.831 115.341,62 314 47.288,09 523 86.867,55 263 130.019,09 2.942

Udl. 166.346,98 93 222.702,41 4.667 116.739,94 2.534 68.813,58 76 100.274,55 3.403 157.533,24 10.773 I alt

167.480,77 104 205.621,03 6.498 116.585,77 2.848 50.019,21 599 99.312,73 3.666 151.631,19 13.715

Page 228: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 15 af 28

Gns. brt.indk. 1997 opd. efter udd.niv./-retning/-s ted og socioøk. grp. for 18-65 årige med opr. i et land i Det tidl. Jug. undt. Bosn.-Herz. (n=1.127) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 217.526,00 1 197.207,11 9 109.473,75 4 42.170,80 20 96.285,32 34

DK 74.512,00 1 226.923,38 13 116.599,33 3 100.191,32 19 146.609,69 36 7.- 8. klasse

Udl. 213.045,00 1 159.029,92 66 98.974,16 37 31.379,55 44 106.430,84 148

DK 129.085,40 30 90.132,00 7 12.617,60 5 49.183,67 12 95.495,89 54 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 211.994,00 1 173.163,74 23 94.182,00 12 21.871,06 18 105.900,43 54

DK 125.831,50 10 81.665,00 1 58.822,00 1 13.360,33 3 95.925,53 15 HF/Studentereksamen

Udl. 122.464,00 2 173.196,90 41 92.816,74 23 96.858,00 1 28.793,94 32 106.051,01 99

DK 216.251,27 15 110.054,50 2 171.561,00 1 201.968,84 18 Handel og kontor

Udl. 151.030,57 21 108.386,50 18 28.871,70 23 93.333,03 62

DK 360.304,00 1 263.134,25 12 141.048,00 1 94.133,00 3 231.844,82 17 Teknisk

Udl. 220.827,33 3 180.863,40 83 107.690,21 33 32.890,00 1 38.911,49 47 126.285,34 167

DK 285.160,80 5 168.814,00 1 265.769,67 6 Service/levnedsmiddel

Udl. 39.029,67 3 177.148,61 44 104.661,79 19 44.414,00 3 34.012,19 36 107.217,93 105

DK 138.063,50 2 85.174,00 1 120.433,67 3

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 185.827,50 6 100.412,33 6 44.880,00 5 114.225,82 17

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 203.820,60 5 128.925,00 1 112.081,20 5 155.312,18 11

DK Sprog/humaniora

Udl.

DK Kunstfag

Udl. 144.259,00 1 108.757,00 1 126.508,00 2

DK 206.205,00 2 206.205,00 2 Naturvidenskab/teknik

Udl. 136.598,50 6 87.843,14 7 36.679,00 2 100.523,40 15

DK Social og sundhed

Udl. 81.471,00 5 119.764,00 2 0,00 3 64.688,30 10

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 615.557,00 1 244.224,33 3 37.110,00 2 87.303,00 3 187.151,00 9

DK 247.730,00 1 175.994,00 1 227.548,00 1 217.090,67 3 Pædagogog/lærer

Udl. 153.478,17 6 102.932,20 5 14.898,38 8 81.827,21 19

DK 219.412,00 1 340.177,50 2 299.922,33 3 Sprog/humaniora

Udl. 119.348,50 2 108.756,00 1 0,00 1 86.863,25 4

DK Samfundsvidenskab

Udl. 185.385,13 8 106.349,00 5 56.794,80 5 127.711,11 18

DK 226.838,67 3 80.389,00 1 190.226,25 4 Naturvidenskab/teknik

Udl. 180.987,30 10 56.483,50 2 3,00 1 74.512,20 5 127.522,44 18

DK 312.512,50 2 312.512,50 2 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 129.086,00 1 129.086,00 1

DK 174.340,50 2 44.278,00 1 130.986,33 3 Humaniora

Udl. 97.685,67 3 53.864,00 1 33.565,25 4 60.147,75 8

DK 277.458,50 2 277.458,50 2 Naturvidenskab

Udl. 22.312,50 2 181.842,88 8 96.758,00 3 29.617,00 2 123.258,40 15

DK 327.798,00 1 132.267,00 1 230.032,50 2 Samfundsvidenskab

Udl. 169.090,71 7 97.936,67 3 72.568,00 3 130.396,08 13

DK 237.554,50 2 129.816,00 1 201.641,67 3 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 200.780,20 5 113.481,00 2 175.837,57 7

Uoplyst 15.026,00 1 143.688,81 27 99.316,83 18 48.411,00 2 27.675,31 70 65.393,39 118

DK 218.076,00 3 197.468,59 104 106.594,00 19 20.318,33 6 83.668,73 41 154.731,65 173

Udl. 156.151,47 15 169.146,17 390 100.331,38 202 45.964,33 9 34.697,51 338 105.574,06 954 I alt

166.472,22 18 175.108,78 494 100.869,79 221 35.705,93 15 39.995,19 379 113.119,99 1.127

Page 229: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 16 af 28

Gns. brt.indk. 2002 opd. efter udd.niv./-retning/-s ted og socioøk. grp. for 18-65 årige med opr. i et land i Det tidl. Jug. undt. Bosn.-Herz. (n=3.319) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 168.249,50 2 228.064,67 33 122.471,47 19 94.108,59 73 134.326,91 127

DK 539.649,00 1 215.142,28 25 83.428,38 8 50.772,00 1 107.450,29 14 166.136,92 49 7.- 8. klasse

Udl. 179.933,67 9 218.244,98 190 113.261,46 81 88.489,51 181 148.105,70 461

DK 0,00 1 155.231,79 121 79.021,22 23 51.946,82 22 80.604,37 35 121.606,52 202 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 222.988,00 3 200.533,82 68 116.243,21 24 54.997,00 1 94.070,56 54 148.199,39 150

DK 145.078,47 36 93.192,00 1 48.751,75 4 93.186,57 7 128.402,71 48 HF/Studentereksamen

Udl. 133.509,33 3 221.403,36 120 113.985,24 46 78.405,50 2 89.353,63 92 154.333,07 263

DK 272.075,00 2 227.782,41 56 162.226,00 3 41.656,50 4 114.540,40 5 207.513,87 70 Handel og kontor

Udl. 136.046,00 6 224.565,69 54 125.537,46 26 89.503,13 48 153.007,07 134

DK 248.569,00 3 283.942,77 31 151.990,40 5 50.774,00 1 115.276,29 7 237.565,81 47 Teknisk

Udl. 156.631,57 7 233.341,82 188 133.237,90 50 46.541,00 1 100.840,55 105 177.382,84 351

DK 251.790,43 14 275.627,00 1 127.806,00 1 245.531,19 16 Service/levnedsmiddel

Udl. 165.875,57 7 228.958,64 102 139.405,68 28 813,00 1 90.279,83 47 176.552,62 185

DK 179.843,21 19 80.747,50 2 125.357,50 2 166.488,30 23

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 212.499,88 17 125.114,86 7 79.844,45 11 153.331,17 35

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 249.142,00 2 211.844,00 4 162.993,00 5 118.904,83 12 155.977,52 23

DK Sprog/humaniora

Udl. 17.313,00 1 47.206,00 2 37.241,67 3

DK 231.765,75 4 95.288,50 2 186.273,33 6 Kunstfag

Udl. 154.461,00 2 93.414,00 1 116.261,60 5 122.955,50 8

DK 595.343,00 1 249.295,71 7 189.317,00 1 199.691,00 1 272.942,10 10 Naturvidenskab/teknik

Udl. 239.695,27 11 109.893,75 4 106.091,20 5 180.333,95 20

DK 199.333,00 2 199.333,00 2 Social og sundhed

Udl. 199.439,14 7 137.124,50 2 88.386,29 7 143.064,19 16

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 65.628,00 1 265.339,89 9 149.190,67 3 105.638,75 4 195.518,47 17

DK 254.010,50 6 254.010,50 6 Pædagogog/lærer

Udl. 246.800,40 20 118.340,33 3 93.842,21 14 178.508,65 37

DK 315.304,00 1 150.542,00 1 232.923,00 2 Sprog/humaniora

Udl. 184.394,00 1 202.688,75 4 0,00 1 43.044,50 2 135.154,75 8

DK Samfundsvidenskab

Udl. 255.024,14 22 157.152,00 1 84,00 1 120.363,50 6 216.331,60 30

DK 241.775,00 1 346.772,67 6 331.773,00 7 Naturvidenskab/teknik

Udl. 246.656,19 21 177.701,88 8 50.798,00 1 236.278,67 3 223.061,49 33

DK 317.937,00 4 317.937,00 4 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 147.041,50 2 124.116,00 1 139.399,67 3

DK 205.273,40 5 205.273,40 5 Humaniora

Udl. 222.294,38 8 100.749,33 3 50.772,00 1 63.200,00 4 149.010,94 16

DK 429.615,00 5 46.517,00 2 153.630,00 1 299.342,38 8 Naturvidenskab

Udl. 194.542,00 1 286.772,88 16 153.866,00 5 116.540,63 8 216.152,10 30

DK 215.427,50 4 73.043,00 1 186.950,60 5 Samfundsvidenskab

Udl. 223.475,57 7 163.516,00 2 131.077,20 5 181.910,50 14

DK 418.945,00 2 194.887,00 1 150.216,00 1 295.748,25 4 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 297.029,57 7 143.112,75 4 241.059,82 11

Uoplyst 144.211,67 12 177.572,45 247 96.927,05 84 14.993,14 14 69.333,14 473 104.502,75 830

DK 298.192,80 10 203.763,24 347 102.907,24 47 50.631,03 35 98.533,32 75 170.596,30 514

Udl. 162.455,70 54 215.909,20 1.160 118.940,48 402 29.174,84 26 84.102,35 1.163 144.602,83 2.805 I alt

183.664,63 64 213.112,49 1.507 117.262,17 449 41.485,77 61 84.976,60 1.238 148.628,33 3.319

Page 230: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 17 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Sri Lanka (n=5.205) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 158.538,88 42 100.642,24 38 76.383,15 41 112.518,57 121

DK 179.542,44 16 124.754,83 6 30.485,00 1 82.778,00 6 143.046,93 29 7.- 8. klasse

Udl. 383.769,00 1 178.091,32 94 110.643,49 84 87.493,30 61 132.314,57 240

DK 44.901,00 2 121.565,13 200 83.085,14 69 29.689,13 103 65.204,30 73 84.907,38 447 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 87.639,62 13 186.173,47 569 106.404,40 455 54.459,50 4 75.399,21 316 132.299,20 1.357

DK 75.806,00 1 83.892,57 21 37.785,50 2 37.109,94 16 71.691,42 12 64.753,40 52 HF/Studentereksamen

Udl. 131.190,17 6 178.725,42 170 108.295,32 145 64.596,62 101 126.534,46 422

DK 153.368,00 1 178.850,86 64 129.349,18 22 44.952,50 10 106.879,27 11 148.802,80 108 Handel og kontor

Udl. 181.565,31 94 100.211,68 104 63.556,33 3 69.575,98 58 122.452,62 259

DK 276.733,33 6 219.615,38 97 132.796,73 15 81.526,00 1 112.592,25 8 204.230,76 127 Teknisk

Udl. 79.733,60 5 198.678,14 147 119.813,88 74 132.415,00 1 85.628,21 43 156.611,15 270

DK 168.250,67 3 199.500,38 16 121.670,67 6 122.216,33 3 171.193,97 28 Service/levnedsmiddel

Udl. 141.007,00 2 189.505,93 102 116.986,42 86 36.617,00 2 77.113,51 57 137.113,07 249

DK 162.279,33 27 137.487,00 2 40.470,00 1 156.566,20 30

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 50.000,00 1 191.057,23 13 102.129,00 10 63.496,69 13 118.391,65 37

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 205.190,71 7 121.950,44 9 97.885,75 4 146.271,60 20

DK 6.426,00 1 6.426,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 157.636,44 9 102.411,39 18 49.192,35 17 93.145,52 44

DK 182.511,00 2 320.713,00 1 228.578,33 3 Kunstfag

Udl. 187.606,25 8 112.423,71 7 55.558,67 3 136.360,67 18

DK 119.276,50 2 187.912,67 18 122.191,00 2 142.982,00 1 134.476,00 5 167.168,75 28 Naturvidenskab/teknik

Udl. 70.698,00 1 177.404,24 21 100.915,18 11 58.636,75 8 131.106,05 41

DK Social og sundhed

Udl. 26.438,00 1 165.635,50 18 94.093,42 12 62.954,00 1 92.062,63 8 123.411,33 40

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 74.871,00 1 189.982,59 32 109.901,88 17 78.602,10 10 146.811,11 60

DK 183.896,50 12 149.953,50 2 123.905,33 3 169.316,53 17 Pædagogog/lærer

Udl. 113.349,25 4 167.850,00 28 90.879,02 51 75.616,90 29 106.972,47 112

DK Sprog/humaniora

Udl. 175.850,50 6 101.740,50 8 13.161,60 5 101.833,42 19

DK 196.785,00 1 196.785,00 1 Samfundsvidenskab

Udl. 179.265,91 11 91.477,40 15 63.343,54 13 106.860,31 39

DK 241.943,33 9 114.186,00 1 229.167,60 10 Naturvidenskab/teknik

Udl. 188.317,73 15 111.028,00 8 86.961,00 4 150.401,26 27

DK 661.317,00 1 234.213,38 8 152.832,00 1 268.785,60 10 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 157.961,00 1 179.991,55 11 83.437,50 4 77.966,00 1 149.975,53 17

DK 335.191,00 1 113.887,00 1 224.539,00 2 Humaniora

Udl. 168.240,38 8 106.132,17 6 48.838,00 1 65.419,83 6 115.432,05 21

DK 134.879,00 1 415.391,00 1 42.876,00 1 104.381,00 1 174.381,75 4 Naturvidenskab

Udl. 150.451,38 13 131.280,00 8 54.042,60 5 126.012,34 26

DK 256.977,50 2 256.977,50 2 Samfundsvidenskab

Udl. 486.305,00 1 171.634,50 6 117.093,25 4 99.281,00 2 167.926,69 13

DK 54.563,00 1 54.563,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 95.000,00 1 225.277,50 2 126.721,67 3 52.541,75 4 113.588,70 10

Uoplyst 62.530,42 12 182.405,56 394 115.489,61 219 79.980,43 7 79.701,32 211 136.758,27 843

DK 206.992,76 17 163.104,79 495 104.894,00 129 33.076,19 133 78.762,38 126 124.566,96 900

Udl. 103.118,84 50 183.585,25 1.820 108.389,52 1.396 67.674,26 19 75.039,29 1.020 132.036,88 4.305 I alt

129.474,91 67 179.206,05 2.315 108.093,84 1.525 37.400,95 152 75.448,63 1.146 130.745,25 5.205

Page 231: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 18 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Sri Lanka (n=5.997) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 210.644,21 68 114.454,32 28 48.677,00 1 100.271,62 37 158.860,11 134

DK 291.262,00 2 212.509,50 16 114.096,62 13 17.668,50 2 111.918,67 6 158.276,44 39 7.- 8. klasse

Udl. 113.495,42 12 227.716,86 118 138.744,56 43 97.622,69 62 171.281,52 235

DK 117.572,85 13 147.047,92 374 108.649,38 65 39.669,90 124 77.717,45 83 113.742,33 659 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 119.950,67 30 229.383,88 773 126.762,12 268 80.565,50 6 93.341,94 352 173.704,87 1.429

DK 155.338,00 1 100.232,11 98 81.493,00 13 59.595,05 60 62.915,38 13 83.411,33 185 HF/Studentereksamen

Udl. 141.468,08 12 212.653,52 263 125.038,27 83 153.832,50 2 90.510,78 115 165.726,47 475

DK 142.856,40 5 200.414,99 143 134.553,89 18 65.450,97 29 127.763,39 18 168.983,17 213 Handel og kontor

Udl. 148.701,00 4 218.537,62 134 131.266,77 60 147.562,00 1 98.066,94 67 167.191,35 266

DK 304.035,71 7 272.005,76 159 146.244,32 22 60.376,50 4 142.785,57 14 246.772,06 206 Teknisk

Udl. 170.090,09 11 245.197,81 160 146.991,67 45 107.628,76 45 201.381,46 261

DK 225.934,00 5 240.243,69 26 166.516,89 9 119.849,50 4 212.592,18 44 Service/levnedsmiddel

Udl. 145.497,50 2 233.241,13 143 124.375,17 42 58.040,00 1 106.705,69 48 186.644,69 236

DK 92.235,00 1 217.965,82 103 161.492,00 8 69.426,00 1 108.621,33 3 208.878,80 116

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 221.746,22 18 145.052,00 8 106.340,17 6 180.934,03 32

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 236.724,27 11 119.078,25 4 107.558,80 5 180.903,70 20

DK 274.400,50 2 274.400,50 2 Sprog/humaniora

Udl. 175.808,68 19 127.443,44 9 83.556,33 15 133.504,67 43

DK 240.983,00 6 99.999,50 2 205.737,13 8 Kunstfag

Udl. 155.773,00 1 209.232,40 10 98.889,00 2 88.153,14 7 153.147,35 20

DK 82.440,25 4 268.559,03 29 190.214,00 4 53.497,00 1 108.073,13 8 212.976,32 46 Naturvidenskab/teknik

Udl. 63.012,00 1 248.127,95 22 128.113,10 10 105.036,55 11 180.871,82 44

DK Social og sundhed

Udl. 213.170,06 18 121.507,00 9 118.117,00 7 169.336,56 34

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 19.052,00 1 237.254,65 40 155.099,00 6 108.963,60 10 202.271,37 57

DK 19.212,00 1 244.733,28 25 167.945,60 5 225.073,29 31 Pædagogog/lærer

Udl. 156.224,50 4 208.514,38 45 119.035,44 25 69.956,50 2 83.676,77 35 144.617,40 111

DK Sprog/humaniora

Udl. 201.877,22 9 102.942,20 5 119.742,33 3 158.284,29 17

DK 565.664,00 1 274.261,00 5 156.016,00 1 298.997,86 7 Samfundsvidenskab

Udl. 245.887,00 1 213.146,88 17 118.664,18 11 122.798,29 14 160.322,47 43

DK 339.355,92 12 115.719,00 3 138.398,33 3 268.590,17 18 Naturvidenskab/teknik

Udl. 257.552,28 18 102.670,33 3 140.832,33 3 223.602,04 24

DK 595.146,00 1 278.879,64 11 211.194,00 1 157.398,00 2 279.254,14 15 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 239.956,17 12 153.215,00 1 75.733,00 2 212.277,00 15

DK 177.962,00 1 39.052,00 1 108.507,00 2 Humaniora

Udl. 197.826,23 13 112.612,50 4 95.450,00 3 165.427,05 20

DK 462.825,00 3 139.985,50 2 36.065,00 1 62.617,00 2 228.718,13 8 Naturvidenskab

Udl. 220.869,23 13 266.639,00 4 2.585,00 1 112.988,83 12 176.543,57 30

DK 286.900,75 4 256.568,00 1 71.659,00 1 155.088,00 1 232.988,29 7 Samfundsvidenskab

Udl. 481.956,00 2 233.513,57 7 124.648,50 2 71.506,00 3 218.737,29 14

DK 96.574,00 1 96.574,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 243.084,40 5 117.959,00 3 0,00 1 174.366,56 9

Uoplyst 146.350,32 28 222.661,65 400 134.137,36 114 18.083,40 5 57.889,45 274 151.530,15 821

DK 191.232,42 41 192.674,96 1.017 124.386,21 161 48.880,44 223 97.664,26 165 156.087,17 1.607

Udl. 142.983,62 109 225.520,55 2.336 129.520,03 789 67.276,42 19 87.054,54 1.137 169.670,11 4.390 I alt

156.171,63 150 215.558,14 3.353 128.649,98 950 50.324,76 242 88.399,09 1.302 166.030,33 5.997

Page 232: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 19 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Irak (n=6.318) DK

1.- 6. klasse Udl. 96.148,45 11 167.327,54 28 99.503,13 270 69.706,19 190 91.889,43 499

DK 110.946,80 5 59.758,78 9 53.397,67 3 57.414,50 6 69.445,35 23 7.- 8. klasse

Udl. 136.583,47 15 210.907,63 24 95.429,22 170 62.489,32 111 94.593,18 320

DK 63.822,43 7 100.651,60 80 77.006,09 88 26.014,32 93 46.017,35 79 61.470,10 347 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 87.843,96 23 155.745,79 57 96.141,95 340 45.858,40 5 65.352,30 221 90.183,18 646

DK 133.938,33 9 66.969,50 2 45.549,88 8 68.546,86 7 83.985,04 26 HF/Studentereksamen

Udl. 92.476,47 34 164.002,96 78 99.417,20 430 58.673,13 8 71.608,86 306 94.705,05 856

DK 83.877,50 4 205.127,06 17 159.865,83 6 42.877,00 1 121.908,88 8 161.111,47 36 Handel og kontor

Udl. 129.876,22 9 187.093,35 31 102.063,18 114 57.923,33 3 75.220,65 95 102.871,88 252

DK 48.425,40 5 240.680,13 24 116.320,36 11 42.877,00 1 96.458,13 8 165.561,55 49 Teknisk

Udl. 76.764,92 24 183.175,84 58 101.821,18 232 55.476,20 5 74.820,93 196 99.090,01 515

DK 134.840,50 2 114.524,00 1 128.068,33 3 Service/levnedsmiddel

Udl. 105.831,72 18 171.286,68 19 99.891,42 83 23.409,00 1 75.404,33 64 98.917,25 185

DK 180.470,71 7 126.862,00 1 143.563,00 1 170.413,33 9

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 75.824,00 5 160.003,50 2 98.475,09 34 80.160,12 17 93.275,90 58

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 108.761,00 1 169.386,50 2 104.687,29 7 67.637,13 16 87.020,74 26

DK Sprog/humaniora

Udl. 54.712,00 1 182.000,33 3 101.300,17 24 59.630,33 24 85.827,79 52

DK 129.814,00 1 129.814,00 1 Kunstfag

Udl. 100.023,00 1 109.311,00 16 79.284,81 16 94.471,39 33

DK 170.493,75 4 196.446,88 16 121.698,55 22 137.011,40 5 152.926,60 47 Naturvidenskab/teknik

Udl. 103.340,83 6 174.669,20 10 102.854,44 57 112.974,00 1 88.904,76 46 103.600,28 120

DK Social og sundhed

Udl. 87.293,00 1 230.448,00 8 94.891,10 21 69.918,00 27 101.953,97 57

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 90.301,80 5 184.232,67 6 100.801,92 12 64.529,89 19 95.061,81 42

DK 204.710,47 17 109.881,00 1 196.375,00 1 199.280,74 19 Pædagogog/lærer

Udl. 102.981,60 5 163.376,87 15 96.559,60 75 68.966,60 53 93.667,30 148

DK 133.110,00 1 0,00 1 66.555,00 2 Sprog/humaniora

Udl. 281.988,67 3 334.825,33 6 101.709,81 36 77.206,35 34 115.715,03 79

DK 249.029,00 3 249.029,00 3 Samfundsvidenskab

Udl. 114.812,50 10 182.168,56 16 99.540,19 52 72.624,57 51 100.331,51 129

DK 219.470,17 12 141.359,71 7 85.357,25 4 172.373,44 23 Naturvidenskab/teknik

Udl. 98.607,71 7 202.016,26 34 101.027,75 80 78.740,00 4 83.298,80 65 112.475,84 190

DK 264.595,00 2 264.595,00 2 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 132.000,00 1 296.395,33 15 105.999,14 14 68.810,36 14 159.665,07 44

DK 336.066,50 2 336.066,50 2 Humaniora

Udl. 131.605,40 5 232.748,42 12 102.500,92 36 78.145,76 51 106.985,34 104

DK 204.874,00 1 288.568,92 12 148.091,75 4 138.266,00 2 238.768,42 19 Naturvidenskab

Udl. 118.585,50 28 223.208,03 39 102.968,84 115 89.487,00 1 89.354,88 81 118.159,68 264

DK 232.186,00 1 111.540,00 1 124.900,00 2 148.381,50 4 Samfundsvidenskab

Udl. 85.029,67 6 206.597,13 8 102.110,12 26 74.203,86 14 108.456,89 54

DK 418.048,00 3 59.379,00 1 328.380,75 4 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 158.893,33 3 400.905,55 20 112.826,91 23 105.014,40 20 199.849,97 66

Uoplyst 85.295,05 22 163.546,81 122 101.432,16 395 43.233,25 8 65.416,59 413 92.976,90 960

DK 91.011,57 21 173.222,13 213 93.799,34 155 28.581,87 106 65.796,43 124 104.256,68 619

Udl. 103.134,46 243 190.400,96 614 99.885,13 2.662 56.570,11 36 71.484,01 2.144 98.817,39 5.699 I alt

102.170,14 264 185.976,42 827 99.550,27 2.817 35.677,48 142 71.173,05 2.268 99.350,30 6.318

Page 233: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 20 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Irak (n=13.639) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 115.611,24 42 187.520,24 146 117.244,25 445 106.252,50 4 109.094,76 585 121.647,11 1.222

DK 34.386,17 6 98.827,00 17 78.340,64 42 17.757,11 18 61.387,94 33 64.845,80 116 7.- 8. klasse

Udl. 133.325,63 35 199.157,18 79 116.548,04 246 41.151,50 2 109.139,80 324 123.198,59 686

DK 105.793,88 41 117.628,24 298 82.796,35 227 35.031,98 189 60.238,48 204 80.391,27 959 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 104.188,93 68 181.483,96 211 117.939,24 459 61.356,33 6 106.946,04 554 122.595,01 1.298

DK 76.773,71 7 113.791,88 81 95.122,67 9 52.754,09 35 88.925,73 22 93.593,65 154 HF/Studentereksamen

Udl. 136.462,38 72 199.905,99 236 121.137,26 570 65.390,80 15 110.299,88 677 128.474,66 1.570

DK 164.255,83 6 183.615,28 60 114.944,83 12 63.321,00 9 212.196,55 11 166.182,05 98 Handel og kontor

Udl. 111.489,08 25 201.784,70 66 118.851,83 143 57.199,50 2 111.115,86 208 126.863,35 444

DK 185.512,50 10 263.070,63 48 128.700,13 8 51.024,00 1 117.802,21 14 212.498,41 81 Teknisk

Udl. 115.198,98 58 207.157,67 195 121.468,58 277 65.004,00 6 116.532,56 334 137.972,39 870

DK 60.651,50 2 205.531,63 8 165.228,60 5 134.010,50 2 168.218,83 17 Service/levnedsmiddel

Udl. 177.868,13 23 201.372,91 47 122.088,81 106 107.970,71 91 136.038,36 267

DK 212.237,29 31 138.858,00 10 92.121,00 1 122.240,60 5 184.494,89 47

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 179.883,67 3 169.886,33 18 124.273,82 34 115.436,73 33 132.185,53 88

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 71.555,33 3 152.137,00 2 124.000,14 14 50.772,00 1 108.669,58 24 111.676,91 44

DK 459.505,33 3 459.505,33 3 Sprog/humaniora

Udl. 136.080,50 4 207.170,36 14 118.675,09 32 102.698,98 50 123.772,59 100

DK 300.088,33 9 162.590,20 5 142.569,50 2 237.430,31 16 Kunstfag

Udl. 76.145,50 2 171.818,63 8 117.864,71 28 107.368,92 25 119.226,59 63

DK 83.971,33 3 271.549,21 34 149.044,00 10 94.169,67 3 117.944,22 9 208.797,19 59 Naturvidenskab/teknik

Udl. 143.761,00 6 205.147,41 29 121.537,08 66 106.871,78 55 132.764,33 156

DK Social og sundhed

Udl. 124.039,29 7 327.346,95 22 121.553,63 19 99.565,56 25 176.281,72 73

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 184.930,13 8 239.438,30 10 115.795,21 19 111.458,61 33 139.315,25 70

DK 54.129,00 1 275.237,93 40 147.283,75 4 50.785,00 1 121.698,67 3 246.299,23 49 Pædagogog/lærer

Udl. 168.446,20 10 182.568,14 37 118.161,64 90 110.602,74 124 125.627,47 261

DK 196.819,00 1 167.331,00 1 182.075,00 2 Sprog/humaniora

Udl. 157.672,00 9 207.695,08 24 119.969,27 49 107.431,36 72 129.982,35 154

DK 299.197,25 4 144.073,00 1 268.172,40 5 Samfundsvidenskab

Udl. 130.516,93 15 219.256,11 28 115.585,64 56 109.819,36 92 129.178,54 191

DK 211.974,50 2 327.659,17 23 158.740,75 8 90.406,33 3 128.479,14 7 241.874,63 43 Naturvidenskab/teknik

Udl. 147.486,66 29 219.781,71 76 117.899,84 93 121.018,40 5 112.690,18 117 142.922,04 320

DK 277.918,20 5 277.918,20 5 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 86.142,00 3 378.105,86 44 122.593,93 14 115.390,20 30 242.561,59 91

DK 190.993,25 4 92.487,00 1 260.019,50 2 196.642,71 7 Humaniora

Udl. 180.195,67 9 226.639,65 26 123.265,64 47 85.205,50 2 116.258,31 54 143.161,14 138

DK 185.988,50 2 364.159,35 17 202.877,80 10 137.813,67 6 269.095,60 35 Naturvidenskab

Udl. 202.275,43 37 236.329,60 82 131.562,87 112 108.834,50 2 107.884,26 156 150.760,60 389

DK 206.810,00 1 265.963,80 5 129.255,00 2 36.920,67 3 151.230,00 3 168.542,22 14 Samfundsvidenskab

Udl. 118.800,83 6 233.647,92 13 119.887,97 32 108.646,19 32 133.293,02 83

DK 396.485,60 10 105.435,00 1 370.026,45 11 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 0,00 1 441.952,28 50 121.289,67 15 114.545,09 33 279.767,14 99

Uoplyst 114.388,21 61 175.232,47 274 105.209,75 683 31.149,63 40 78.807,97 2.183 92.605,19 3.241

DK 115.457,09 81 178.665,55 698 96.754,65 354 38.841,73 263 79.439,69 325 118.736,20 1.721

Udl. 132.549,25 536 209.891,85 1.737 116.993,82 3.649 54.713,71 85 98.434,45 5.911 121.583,80 11.918 I alt

130.305,38 617 200.940,74 2.435 115.204,00 4.003 42.718,50 348 97.444,50 6.236 121.224,48 13.639

Page 234: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 21 af 28

Gns. bruttoindk. 1997 opd. efter udd.niveau/-retnin g/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige statsløs e/palæstinensere/libanesere (n=8.650) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 90.088,45 40 165.311,67 49 106.218,36 579 43.698,00 1 87.827,78 253 103.544,87 922

DK 83.405,00 1 135.388,29 17 84.804,78 40 25.860,50 6 63.134,70 33 82.637,17 97 7.- 8. klasse

Udl. 70.585,53 30 184.208,18 55 104.698,87 540 3,00 1 91.713,06 167 106.056,10 793

DK 64.943,14 37 107.433,69 226 84.012,21 301 28.756,70 211 61.728,37 242 71.756,65 1.017 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 86.399,50 56 167.704,21 106 104.674,40 742 67.553,67 3 90.437,90 290 105.858,88 1.197

DK 134.989,33 6 113.362,21 29 71.401,22 9 49.925,20 20 62.568,00 18 83.716,82 82 HF/Studentereksamen

Udl. 84.553,24 54 161.938,90 90 104.732,08 573 52.081,33 6 81.348,98 185 104.090,21 908

DK 138.846,50 8 136.701,15 52 106.967,00 30 49.687,00 16 94.543,57 30 110.731,92 136 Handel og kontor

Udl. 123.354,77 13 175.866,61 28 105.049,82 211 42.876,00 1 81.098,00 74 106.230,94 327

DK 88.085,40 15 196.821,51 49 123.881,04 46 76.275,00 1 127.588,18 11 148.719,74 122 Teknisk

Udl. 149.892,70 23 184.526,91 47 110.389,59 150 86.586,96 56 121.476,83 276

DK 118.949,50 2 200.531,30 10 123.976,00 7 113.744,00 1 161.239,40 20 Service/levnedsmiddel

Udl. 107.642,17 18 179.709,03 31 107.354,12 137 65.953,00 1 96.058,28 60 113.544,55 247

DK 181.568,00 1 195.377,86 7 120.773,50 2 179.076,00 10

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 153.907,00 1 182.670,00 5 100.492,89 28 63.889,33 6 106.609,85 40

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 167.636,50 2 185.548,50 4 109.088,30 23 77.880,82 11 111.079,67 40

DK 86.775,00 1 86.775,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 170.950,00 2 111.043,39 18 82.897,14 7 108.183,74 27

DK 184.439,43 7 105.348,00 1 174.553,00 8 Kunstfag

Udl. 91.881,00 1 112.620,00 11 111.306,33 6 111.029,94 18

DK 105.116,33 3 174.555,15 13 120.450,00 19 76.448,40 5 131.383,95 40 Naturvidenskab/teknik

Udl. 161.114,00 5 102.923,76 25 102.794,40 10 110.165,20 40

DK Social og sundhed

Udl. 153.414,50 2 127.525,22 9 93.964,60 25 79.444,56 18 96.919,87 54

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 76.023,00 5 154.576,71 14 100.391,43 28 93.010,35 17 108.380,08 64

DK 64.355,00 1 236.549,00 14 132.508,00 1 219.284,31 16 Pædagogog/lærer

Udl. 119.295,50 2 185.677,38 8 101.903,25 40 101.064,56 16 112.381,41 66

DK 274.837,00 1 274.837,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 64.026,00 1 102.288,50 8 73.608,50 6 88.265,67 15

DK 209.809,50 2 209.809,50 2 Samfundsvidenskab

Udl. 167.563,75 4 141.459,33 3 103.182,09 22 105.414,00 1 76.311,10 10 105.829,10 40

DK 161.252,67 3 226.863,13 16 131.938,18 17 120.005,00 2 173.592,82 38 Naturvidenskab/teknik

Udl. 82.372,75 8 236.548,11 9 110.214,00 11 86.344,13 8 130.306,17 36

DK 202.040,67 6 202.040,67 6 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 75.347,50 4 172.298,50 4 98.791,80 10 98.600,00 1 92.266,13 8 104.267,82 27

DK 229.093,00 3 10.623,00 1 136.077,00 1 166.795,80 5 Humaniora

Udl. 98.366,00 2 207.063,00 7 101.996,17 30 81.946,53 19 107.983,49 58

DK 265.675,75 12 98.057,67 3 232.152,13 15 Naturvidenskab

Udl. 117.523,00 7 190.594,90 10 115.020,51 39 99.950,43 14 123.053,08 70

DK 205.889,00 5 112.062,00 4 28.587,00 1 91.597,00 3 137.005,46 13 Samfundsvidenskab

Udl. 69.997,50 2 114.903,75 8 82.766,80 5 98.203,93 15

DK 348.192,92 12 348.192,92 12 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 19.485,50 2 339.903,75 4 122.018,64 14 49.043,50 4 137.625,87 24

Uoplyst 98.103,74 119 171.110,27 226 103.043,96 863 71.635,07 14 81.778,33 483 105.439,31 1.705

DK 91.054,79 77 148.620,43 481 93.426,08 481 31.764,87 256 68.019,00 346 94.516,74 1.641

Udl. 96.445,89 395 173.042,43 717 104.935,33 4.135 64.640,83 29 86.133,79 1.733 106.608,59 7.009 I alt

95.566,41 472 163.236,94 1.198 103.736,04 4.616 35.110,15 285 83.119,01 2.079 104.314,63 8.650

Page 235: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 22 af 28

Gns. bruttoindk. 2002 opd. efter udd.niveau/-retnin g/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige statsløs e/palæstinensere/libanesere (n=10.575) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 112.829,61 41 194.093,35 81 120.608,14 493 79.193,50 2 93.824,89 378 116.011,64 995

DK 80.657,25 8 138.025,65 37 96.241,32 60 46.711,67 6 71.762,29 45 96.386,28 156 7.- 8. klasse

Udl. 142.095,88 41 205.012,90 99 122.392,22 440 67.219,50 2 96.910,53 270 124.735,99 852

DK 99.728,76 74 134.006,03 615 102.468,89 606 40.866,32 243 76.277,70 389 99.373,29 1.927 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 135.915,22 51 198.352,19 174 120.880,48 589 67.171,00 5 94.257,98 449 122.477,32 1.268

DK 120.597,50 6 129.859,24 112 107.293,23 13 60.747,02 54 73.276,44 27 103.402,99 212 HF/Studentereksamen

Udl. 123.461,58 57 208.551,72 129 122.719,51 494 116.377,13 8 100.440,45 299 127.179,97 987

DK 221.404,93 15 183.067,41 134 143.108,77 65 51.907,13 23 97.913,49 35 153.584,61 272 Handel og kontor

Udl. 132.744,13 15 214.826,75 36 118.654,33 161 96.261,50 2 87.461,04 119 118.404,38 333

DK 135.147,37 19 236.165,46 123 144.188,59 51 82.545,50 2 119.767,86 35 188.377,11 230 Teknisk

Udl. 171.557,92 26 220.227,35 62 124.531,79 120 64.737,00 2 101.561,34 97 140.193,29 307

DK 132.874,25 4 218.871,56 32 139.354,71 7 133.919,00 9 186.848,86 52 Service/levnedsmiddel

Udl. 123.891,75 16 210.823,27 41 124.578,71 120 103.875,47 83 131.527,43 260

DK 53.000,50 2 192.701,20 30 131.696,33 9 141.042,00 5 169.076,39 46

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 131.371,00 1 294.042,25 4 130.620,57 28 82.098,85 13 131.134,80 46

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 131.052,00 4 157.318,38 8 131.619,08 13 82.256,69 13 120.082,63 38

DK 87.107,00 1 87.107,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 178.087,50 2 124.451,80 10 104.486,58 12 118.938,83 24

DK 322.181,30 10 156.182,29 7 75.703,00 2 235.078,69 19 Kunstfag

Udl. 143.170,00 2 139.685,78 9 110.891,75 8 127.928,74 19

DK 156.575,00 2 259.739,52 25 118.112,50 6 55.118,00 1 126.820,21 14 194.706,54 48 Naturvidenskab/teknik

Udl. 190.873,88 8 121.739,32 19 94.390,15 13 126.677,75 40

DK 210.374,00 3 210.374,00 3 Social og sundhed

Udl. 112.250,75 4 195.038,20 10 121.235,59 27 96.998,71 21 124.350,30 62

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 166.100,00 2 216.702,33 15 130.363,73 26 87.153,37 19 139.163,00 62

DK 270.690,86 36 93.192,00 1 225.129,00 2 263.803,10 39 Pædagogog/lærer

Udl. 92.610,67 3 222.801,00 9 113.147,86 37 105.130,25 16 125.409,17 65

DK 180.371,00 1 180.371,00 1 Sprog/humaniora

Udl. 102.013,00 3 156.568,00 2 124.481,44 9 80.576,00 3 116.543,29 17

DK 339.545,75 4 134.357,00 1 298.508,00 5 Samfundsvidenskab

Udl. 176.690,40 5 264.144,43 7 120.904,19 16 89.930,90 10 146.479,98 38

DK 217.604,50 2 314.278,74 39 167.467,77 13 168.408,00 7 263.082,24 61 Naturvidenskab/teknik

Udl. 176.328,75 4 225.298,42 12 151.319,80 10 102.593,92 13 160.405,51 39

DK 287.672,40 10 352.946,00 1 293.606,36 11 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 76.839,33 3 213.663,60 5 128.650,69 13 114.815,25 8 134.131,62 29

DK 101.080,00 1 226.543,80 5 25.728,00 2 46.743,00 3 129.589,45 11 Humaniora

Udl. 140.910,00 2 266.375,33 6 120.276,80 25 95.370,30 23 126.437,66 56

DK 409.308,88 17 196.778,50 2 129.657,50 4 342.192,95 23 Naturvidenskab

Udl. 61.080,00 4 299.996,88 17 130.027,91 34 199.505,00 1 106.949,06 16 162.165,36 72

DK 122.031,00 2 307.660,85 13 25.236,00 1 88.183,60 5 224.276,53 21 Samfundsvidenskab

Udl. 121.727,00 1 244.140,00 3 127.228,67 6 100.808,00 4 144.339,36 14

DK 498.245,63 19 113.682,00 1 232.276,50 2 456.586,45 22 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 86.737,50 2 424.406,75 12 116.316,00 9 130.730,33 9 234.055,41 32

Uoplyst 134.316,53 102 206.424,68 266 116.473,13 656 67.926,20 10 73.310,53 726 113.021,78 1.760

DK 121.249,22 135 179.248,91 1.265 110.181,26 843 45.126,17 332 85.269,06 585 126.856,21 3.160

Udl. 132.342,20 387 210.537,39 1.010 121.001,31 3.364 86.264,44 32 89.949,29 2.622 122.658,81 7.415 I alt

129.473,33 522 193.139,62 2.275 118.833,18 4.207 48.742,72 364 89.095,55 3.207 123.913,07 10.575

Page 236: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 23 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Somalia (n=6.253) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 17.824,00 1 166.802,13 31 90.980,21 289 36.647,67 6 64.321,88 172 85.701,84 499

DK 133.550,21 14 63.606,22 27 10.414,30 10 60.648,57 28 68.219,92 79 7.- 8. klasse

Udl. 119.459,00 1 148.494,00 25 95.009,39 316 24.223,50 2 65.619,88 201 86.408,84 545

DK 122.124,99 71 62.565,85 157 27.022,67 64 47.929,41 135 62.514,37 427 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 190.861,33 3 149.504,47 30 95.601,52 202 52.421,86 7 72.892,70 105 93.342,68 347

DK 322.726,00 1 226.997,50 2 42.773,00 1 44.530,50 2 151.425,83 6 HF/Studentereksamen

Udl. 98.316,17 6 153.539,78 46 98.930,80 605 62.095,67 3 73.583,62 334 92.826,03 994

DK 170.351,11 9 123.998,00 2 79.374,00 1 136.976,00 1 153.654,31 13 Handel og kontor

Udl. 193.449,95 22 101.472,51 154 72.273,00 1 78.984,93 81 102.142,32 258

DK 244.498,00 1 307.725,00 1 117.036,83 6 112.333,60 5 139.700,92 13 Teknisk

Udl. 171.639,33 12 98.962,53 91 72.509,89 57 94.989,54 160

DK 187.735,00 6 103.447,33 6 145.591,17 12 Service/levnedsmiddel

Udl. 36.400,33 3 161.478,11 19 103.338,33 154 84.016,70 79 100.896,89 255

DK 202.604,00 4 100.589,00 1 277.465,00 1 198.078,33 6

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 160.109,00 3 96.636,76 41 62.506,52 31 85.068,48 75

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 141.534,00 1 104.628,75 8 90.117,67 3 104.076,42 12

DK Sprog/humaniora

Udl. 119.697,00 3 7.847,00 2 74.957,00 5

DK Kunstfag

Udl. 307.604,00 1 180.919,50 2 93.964,33 21 53.526,39 18 85.861,17 42

DK 141.482,00 1 195.641,50 2 107.137,00 1 0,00 1 99.778,00 1 123.280,00 6 Naturvidenskab/teknik

Udl. 165.107,91 11 98.856,91 33 76.271,75 16 104.980,22 60

DK Social og sundhed

Udl. 129.252,25 4 95.045,74 19 69.703,94 16 88.157,46 39

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 178.703,20 5 105.310,22 27 80.895,65 20 102.977,02 52

DK 141.137,00 1 108.195,00 1 124.666,00 2 Pædagogog/lærer

Udl. 182.270,33 6 100.652,48 31 86.001,88 17 105.108,90 54

DK Sprog/humaniora

Udl. 189.719,00 2 105.488,63 8 80.762,50 2 115.406,00 12

DK Samfundsvidenskab

Udl. 136.231,67 3 102.225,35 31 51.701,20 20 85.401,94 54

DK 341.176,50 2 112.678,00 1 118.922,50 2 206.575,20 5 Naturvidenskab/teknik

Udl. 112.276,00 1 176.804,87 23 99.669,82 118 58.222,00 1 79.841,88 57 102.745,18 200

DK 242.523,00 2 0,00 1 161.682,00 3 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 230.018,00 1 96.821,25 4 57.079,33 3 98.567,62 8

DK 118.047,00 1 118.047,00 1 Humaniora

Udl. 219.860,67 3 110.958,50 24 71.242,50 10 109.054,35 37

DK 320.845,50 2 320.845,50 2 Naturvidenskab

Udl. 204.518,00 1 167.323,36 11 99.304,88 41 82.308,34 35 102.242,81 88

DK 84.886,00 3 84.886,00 3 Samfundsvidenskab

Udl. 15.170,00 1 104.045,20 41 92.347,91 23 98.538,85 65

DK Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 147.725,00 1 91.601,25 8 71.335,57 7 86.242,75 16

Uoplyst 92.151,83 6 149.397,51 127 94.746,08 928 73.202,87 15 65.904,31 722 86.836,32 1.798

DK 236.235,33 3 145.953,37 119 66.908,77 203 25.667,04 78 54.859,48 175 74.847,88 578

Udl. 112.446,69 23 158.971,85 389 96.968,82 3.197 58.574,60 35 69.902,42 2.031 91.358,16 5.675 I alt

126.730,00 26 155.922,25 508 95.174,06 3.400 35.859,65 113 68.709,08 2.206 89.832,03 6.253

Page 237: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 24 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Somalia (n=8.588) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 234.873,60 5 188.343,58 111 115.484,30 349 80.245,83 6 99.117,74 322 119.523,22 793

DK 130.897,00 37 83.045,57 60 32.309,94 17 61.814,86 57 81.278,59 171 7.- 8. klasse

Udl. 188.718,07 74 118.957,17 398 61.949,00 3 108.997,66 308 121.414,07 783

DK 98.483,50 2 133.771,84 283 86.637,85 313 41.482,08 142 60.413,84 306 85.611,03 1.046 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 193.779,87 82 116.417,79 223 108.727,07 136 128.430,83 441

DK 119.731,37 19 95.098,00 1 77.959,86 7 114.661,00 9 109.657,28 36 HF/Studentereksamen

Udl. 120.622,50 4 188.336,86 178 120.345,88 610 110.863,70 10 108.570,95 326 127.588,83 1.128

DK 266.643,00 1 186.868,79 24 133.248,00 16 84.388,88 8 82.829,18 11 141.161,57 60 Handel og kontor

Udl. 240.981,00 1 198.074,95 41 121.649,68 130 60.782,00 3 108.721,28 80 129.633,57 255

DK 226.836,55 20 125.692,11 9 50.772,00 1 158.634,33 6 185.292,72 36 Teknisk

Udl. 202.483,26 43 120.656,84 79 117.091,71 51 139.944,21 173

DK 220.794,54 13 132.203,20 5 93.659,60 5 173.897,52 23 Service/levnedsmiddel

Udl. 204.656,89 54 124.163,90 151 114.569,02 65 137.952,62 270

DK 173.001,50 2 193.253,60 30 129.114,50 8 186.344,67 3 179.896,77 43

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 182.686,00 1 173.362,90 10 116.234,59 51 115.699,32 31 122.913,53 93

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 151.068,50 2 109.504,60 5 121.261,40 5 121.330,58 12

DK Sprog/humaniora

Udl. 177.344,00 1 130.471,80 5 99.583,00 1 77.561,00 2 120.489,78 9

DK 198.695,75 4 125.310,00 4 134.894,50 2 156.581,20 10 Kunstfag

Udl. 196.759,88 8 118.996,69 26 138.825,08 13 137.717,43 47

DK 586.693,00 1 231.781,67 9 136.423,50 2 50.772,00 1 230.488,23 13 Naturvidenskab/teknik

Udl. 207.938,50 12 129.213,87 31 110.711,31 13 141.788,20 56

DK Social og sundhed

Udl. 177.445,00 14 117.620,35 20 113.363,45 11 135.191,89 45

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 255.565,36 11 118.949,52 25 108.700,80 15 145.401,35 51

DK 198.715,50 6 132.836,00 1 135.533,00 1 182.582,75 8 Pædagogog/lærer

Udl. 200.972,92 12 119.663,00 25 127.068,75 20 139.379,39 57

DK Sprog/humaniora

Udl. 197.347,50 2 118.871,43 7 102.381,25 4 125.870,77 13

DK Samfundsvidenskab

Udl. 192.545,27 11 118.436,22 27 50.772,00 2 122.693,93 15 131.958,71 55

DK 336.984,25 4 126.980,50 4 55.479,00 2 155.088,00 1 192.900,45 11 Naturvidenskab/teknik

Udl. 60.065,00 1 189.393,04 51 119.892,40 84 53.629,00 3 119.494,95 40 138.160,65 179

DK 241.100,00 1 315.738,50 2 290.859,00 3 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 232.122,33 3 124.543,50 2 54.470,00 1 87.178,50 4 134.863,80 10

DK Humaniora

Udl. 251.571,50 4 116.268,50 22 127.199,42 12 133.962,79 38

DK 302.639,00 4 155.366,00 1 142.164,00 1 141.225,75 4 207.298,90 10 Naturvidenskab

Udl. 210.298,16 19 117.020,44 41 50.772,00 1 107.924,86 21 135.496,31 82

DK 274.151,67 3 134.323,67 3 122.311,00 1 167.950,50 2 187.070,89 9 Samfundsvidenskab

Udl. 232.320,91 11 121.606,31 39 102.121,75 16 135.335,21 66

DK 460.742,00 1 460.742,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 287.856,00 4 115.282,43 7 110.365,20 5 156.889,19 16

Uoplyst 202.427,67 3 181.310,41 216 109.144,01 928 34.598,33 21 75.168,57 1.268 97.330,17 2.436

DK 233.915,14 7 155.144,47 459 91.629,49 427 45.208,51 180 67.305,91 407 99.665,91 1.480

Udl. 183.191,53 15 191.883,10 974 116.347,72 3.285 61.806,39 51 93.232,60 2.783 117.397,68 7.108 I alt

199.330,86 22 180.115,46 1.433 113.504,33 3.712 48.872,98 231 89.924,71 3.190 114.341,90 8.588

Page 238: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 25 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Afghanistan (n=1.199) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 209.865,00 1 167.322,71 7 100.546,09 34 62.279,77 30 92.612,28 72

DK 119.550,67 3 44.968,00 1 19.830,50 2 24.748,33 3 57.502,89 9 7.- 8. klasse

Udl. 157.173,00 2 91.718,67 12 67.748,83 12 85.690,62 26

DK 50.138,00 1 75.355,05 37 56.698,67 30 32.079,46 39 43.140,96 26 51.969,92 133 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 85.772,60 5 146.944,09 11 101.306,25 53 51.479,00 3 70.869,49 49 91.252,24 121

DK 156.985,00 2 107.114,33 6 101.550,00 1 40.072,75 4 65.229,50 4 87.024,41 17 HF/Studentereksamen

Udl. 103.403,75 8 151.942,00 15 93.037,29 52 9,00 1 78.455,06 68 92.217,03 144

DK 96.463,00 1 118.175,50 2 127.071,00 2 42.492,00 1 123.912,50 2 109.659,13 8 Handel og kontor

Udl. 2.916,00 1 99.223,50 4 94.837,00 32 80.188,53 30 87.167,91 67

DK 203.990,00 4 141.817,00 2 183.265,67 6 Teknisk

Udl. 0,00 1 277.953,50 4 93.268,27 15 87.182,63 16 108.493,34 36

DK 44.580,00 1 264.722,00 1 154.651,00 2 Service/levnedsmiddel

Udl. 128.782,14 7 103.708,75 20 63.897,75 12 95.959,56 39

DK 243.710,00 1 199.322,00 4 208.199,60 5

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 0,00 1 204.797,50 2 94.900,80 5 82.257,00 6 98.402,93 14

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 52.026,00 2 197.431,00 1 100.878,92 13 62.521,31 16 81.664,06 32

DK Sprog/humaniora

Udl. 91.573,00 1 97.164,00 6 55.903,25 4 81.651,82 11

DK Kunstfag

Udl. 128.877,00 1 101.329,75 4 44.512,80 5 75.676,00 10

DK 156.218,40 5 156.218,40 5 Naturvidenskab/teknik

Udl. 110.373,00 1 112.024,67 3 64.778,00 6 83.511,50 10

DK Social og sundhed

Udl. 76.484,00 1 154.179,00 2 122.687,20 5 88.989,60 10 104.898,56 18

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 105.800,00 1 174.577,67 3 104.426,00 13 82.140,63 16 100.040,03 33

DK 196.865,00 1 6.332,00 1 101.598,50 2 Pædagogog/lærer

Udl. 73.754,00 1 173.563,50 2 106.040,63 16 97.685,10 20 104.390,59 39

DK Sprog/humaniora

Udl. 107.869,00 1 159.702,00 1 94.784,20 5 109.395,00 2 106.698,00 9

DK Samfundsvidenskab

Udl. 102.240,00 2 101.307,43 7 77.245,30 10 88.741,32 19

DK 63.086,00 1 63.086,00 1 Naturvidenskab/teknik

Udl. 199.667,00 1 319.471,50 2 114.572,75 4 87.181,17 6 139.999,08 13

DK Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 203.832,00 1 147.956,00 2 109.201,50 2 143.629,40 5

DK Humaniora

Udl. 197.814,50 2 93.875,00 6 61.132,70 10 87.233,67 18

DK 245.421,33 3 245.421,33 3 Naturvidenskab

Udl. 108.210,00 2 108.795,20 5 65.965,33 15 79.539,82 22

DK 250.598,00 1 250.598,00 1 Samfundsvidenskab

Udl. 98.751,31 16 98.631,33 6 98.718,59 22

DK 237.776,00 1 237.776,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 39.192,00 2 104.511,44 9 83.269,71 17 86.949,00 28

Uoplyst 184.486,40 5 163.758,48 21 95.564,19 77 21.444,00 2 73.051,96 93 93.719,81 198

DK 124.810,17 6 119.211,63 68 66.171,35 37 32.468,32 46 47.527,36 36 75.171,61 193

Udl. 101.203,74 31 161.343,66 94 98.878,85 414 32.889,00 6 75.222,56 461 93.553,08 1.006 I alt

105.031,81 37 143.658,61 162 96.195,53 451 32.516,86 52 73.216,47 497 90.594,26 1.199

Page 239: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 26 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige med nat. opr. i Afghanistan (n=4.585) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 1.- 6. klasse

Udl. 197.136,38 8 165.234,43 58 112.117,86 57 93.529,00 1 104.983,54 194 119.533,78 318

DK 7.911,00 1 78.672,69 13 60.445,27 15 31.409,25 4 51.870,42 12 59.675,93 45 7.- 8. klasse

Udl. 40.000,00 1 194.120,40 20 105.033,57 21 104.557,16 90 117.714,07 132

DK 103.786,81 16 111.617,92 153 85.949,15 47 44.036,79 70 56.301,36 73 83.482,77 359 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 112.453,72 18 175.020,96 74 114.214,33 73 86.589,00 5 107.567,18 176 123.347,20 346

DK 281.305,00 1 119.028,24 38 60.597,33 3 65.480,47 19 70.764,50 8 98.498,77 69 HF/Studentereksamen

Udl. 137.316,44 18 186.793,50 109 113.926,92 88 64.864,50 4 112.127,77 336 127.553,41 555

DK 282.257,00 1 167.230,48 21 179.241,33 3 47.311,20 5 148.349,00 1 152.152,45 31 Handel og kontor

Udl. 88.138,00 6 176.489,06 17 112.823,04 24 75.050,75 4 122.696,80 50 125.464,73 101

DK 266.651,00 1 234.698,56 9 163.359,80 5 0,00 1 199.733,57 16 Teknisk

Udl. 116.448,50 4 217.928,13 24 129.650,44 27 86.166,00 2 121.907,81 53 143.909,79 110

DK 250.901,00 1 209.228,00 2 223.119,00 3 Service/levnedsmiddel

Udl. 341.454,00 1 215.773,24 25 113.258,07 14 120.525,14 21 161.515,18 61

DK 368.457,00 1 213.582,87 15 80.302,00 1 214.853,06 17

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 298.650,00 9 146.237,10 10 50.772,00 1 110.262,71 21 158.939,27 41

DK Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 125.718,80 5 183.480,13 15 129.736,66 29 145.671,50 2 122.594,39 69 132.445,96 120

DK Sprog/humaniora

Udl. 186.854,00 4 123.720,27 11 93.192,00 1 117.393,21 14 128.167,86 30

DK 226.362,00 4 91.876,00 1 35.985,00 1 172.218,17 6 Kunstfag

Udl. 232.772,29 7 126.646,00 4 101.849,00 6 161.593,18 17

DK 104.209,00 1 187.418,00 6 109.982,00 1 125.368,00 1 162.674,11 9 Naturvidenskab/teknik

Udl. 159.570,14 7 125.204,33 3 126.675,11 18 134.741,28 28

DK Social og sundhed

Udl. 223.039,90 10 124.116,00 4 62.073,00 1 109.396,05 20 142.195,91 35

DK

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 127.060,00 6 178.647,92 25 124.822,90 29 122.594,01 89 132.612,68 149

DK 229.368,33 3 249.166,00 1 234.317,75 4 Pædagogog/lærer

Udl. 308.281,50 2 187.753,11 9 123.387,90 20 118.832,30 40 134.188,61 71

DK Sprog/humaniora

Udl. 42.376,00 2 251.339,00 3 131.145,75 4 109.182,38 13 126.487,41 22

DK Samfundsvidenskab

Udl. 176.752,00 7 117.237,57 7 86.443,00 1 118.922,08 26 127.715,71 41

DK 338.015,00 2 135.149,00 1 270.393,00 3 Naturvidenskab/teknik

Udl. 271.358,00 1 254.341,22 9 123.379,50 2 126.278,00 30 157.036,38 42

DK Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 298.334,00 4 122.012,50 2 119.795,17 18 149.736,42 24

DK 317.576,00 1 317.576,00 1 Humaniora

Udl. 197.658,00 2 214.369,71 7 114.592,23 13 107.839,61 18 133.167,90 40

DK 344.092,00 4 344.092,00 4 Naturvidenskab

Udl. 263.830,50 2 221.485,46 13 128.547,31 13 95.458,00 1 121.419,53 76 137.156,47 105

DK 379.316,00 1 53.147,00 1 216.231,50 2 Samfundsvidenskab

Udl. 140.836,00 2 190.907,56 9 120.878,67 6 115.693,96 24 134.189,44 41

DK 190.352,00 1 190.352,00 1 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 78.236,00 2 325.602,80 15 126.450,63 16 116.481,74 34 164.538,85 67

Uoplyst 219.790,17 12 143.099,94 110 101.787,11 227 43.644,83 18 91.596,73 1.152 97.293,74 1.519

DK 140.099,13 23 137.462,96 273 89.731,72 76 48.223,46 100 59.769,68 98 102.191,32 570

Udl. 150.122,39 92 186.305,08 590 113.148,45 704 66.423,29 41 103.768,74 2.588 118.222,82 4.015 I alt

148.117,74 115 170.854,45 863 110.866,82 780 53.515,61 141 102.163,42 2.686 116.229,81 4.585

Page 240: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 27 af 28

Gns. Bruttoindk. 1997 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige af øvrig national oprindelse (n=126.772) Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs

Uddannelses-søgende

Udenfor arbejdsstyrken

I alt Uddannelsesniveau og -retning

Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 187.203,00 6 58.886,00 3 144.430,67 9 1.- 6. klasse

Udl. 132.260,63 141 185.041,00 1.134 107.561,72 664 25.155,27 11 54.945,04 869 123.423,26 2.819

DK 197.442,63 161 211.136,41 1.166 120.516,00 404 39.383,68 25 100.030,01 2.345 137.092,60 4.101 7.- 8. klasse

Udl. 168.086,79 162 192.156,34 1.273 115.792,39 548 46.396,45 11 72.631,30 832 140.211,93 2.826

DK 160.743,13 293 165.692,14 3.887 103.978,30 1.151 31.944,46 805 83.283,77 2.063 122.984,73 8.199 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 171.458,46 434 189.084,68 3.322 109.627,87 1.251 38.026,49 87 68.938,10 1.675 141.597,93 6.769

DK 170.011,71 146 168.447,53 2.010 113.145,54 220 53.619,74 479 86.922,06 595 134.984,27 3.450 HF/Studentereksamen

Udl. 152.225,73 448 186.171,20 3.643 112.653,46 1.334 24.761,17 449 52.253,93 1.962 128.935,49 7.836

DK 197.823,46 282 233.536,01 3.333 141.449,50 507 62.579,03 99 113.821,95 1.130 194.485,29 5.351 Handel og kontor

Udl. 158.883,37 443 198.360,19 3.428 116.510,30 1.040 31.035,21 137 61.202,10 1.853 143.340,69 6.901

DK 229.985,38 342 256.667,87 2.703 144.054,26 406 76.291,58 12 119.403,16 858 216.217,93 4.321 Teknisk

Udl. 177.512,14 518 224.768,15 3.951 120.609,35 970 35.125,23 116 80.977,72 1.393 174.708,95 6.948

DK 243.274,98 185 229.656,93 995 152.973,65 153 57.397,20 5 111.251,18 391 197.053,60 1.729 Service/levnedsmiddel

Udl. 213.381,66 654 201.864,48 3.374 115.852,59 954 31.362,87 85 71.395,85 1.597 157.240,51 6.664

DK 158.950,64 42 189.270,41 1.467 138.560,42 110 87.316,00 4 124.998,26 396 173.068,77 2.019

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 136.567,05 81 193.585,69 573 111.560,06 173 11.128,09 35 71.346,35 339 138.103,51 1.201

DK 318.063,50 2 360.232,34 44 135.314,00 3 34.573,33 3 303.229,54 13 322.123,01 65 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 193.856,06 36 230.600,14 235 118.633,68 72 47.836,80 5 107.877,25 115 177.875,90 463

DK 206.943,63 40 258.648,46 368 133.761,34 58 70.014,00 3 113.551,32 146 208.141,58 615 Sprog/humaniora

Udl. 181.454,39 83 208.762,22 587 113.857,43 164 37.650,68 31 62.323,38 325 149.326,91 1.190

DK 190.486,29 69 240.186,79 378 142.411,99 83 89.079,27 11 91.859,48 81 199.638,02 622 Kunstfag

Udl. 128.290,32 56 179.209,82 375 116.455,11 121 24.052,75 16 58.765,51 187 132.255,63 755

DK 231.343,18 71 248.854,83 858 138.333,35 128 43.517,04 23 124.267,48 182 214.950,12 1.262 Naturvidenskab/teknik

Udl. 225.739,49 127 231.277,23 639 120.592,06 162 34.240,71 24 52.988,73 243 175.471,98 1.195

DK 232.580,50 4 224.205,38 91 137.798,40 5 139.135,87 15 209.643,84 115 Social og sundhed

Udl. 170.367,40 75 200.909,46 714 116.322,81 175 27.333,62 39 69.102,42 327 150.560,83 1.330

DK 186.238,00 1 310.023,07 67 118.346,00 2 161.966,11 9 286.736,34 79

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 177.682,97 78 220.679,18 477 117.754,66 131 46.681,88 8 88.358,49 167 173.842,54 861

DK 186.422,11 53 243.546,20 2.442 152.288,24 119 93.564,38 8 156.303,06 424 226.448,95 3.046 Pædagogog/lærer

Udl. 139.804,36 126 194.272,96 1.269 111.890,10 283 40.033,06 36 63.443,93 530 147.450,58 2.244

DK 211.173,41 37 291.899,68 306 142.771,21 29 57.567,50 4 149.773,13 62 252.948,14 438 Sprog/humaniora

Udl. 157.680,09 104 204.703,21 756 120.264,51 182 53.244,53 19 59.335,16 344 152.644,44 1.405

DK 287.916,90 31 339.577,68 349 137.339,21 28 138.998,00 1 185.969,96 50 306.581,76 459 Samfundsvidenskab

Udl. 181.799,38 101 224.991,72 728 112.270,56 210 41.954,53 30 62.464,96 392 158.437,66 1.461

DK 283.264,10 93 351.857,89 1.073 162.482,24 112 30.772,83 12 153.220,37 208 303.287,18 1.498 Naturvidenskab/teknik

Udl. 212.123,89 140 239.094,86 889 118.658,97 236 60.124,92 26 66.633,31 396 176.767,18 1.687

DK 273.607,94 87 243.656,46 1.251 137.311,89 27 43.992,00 1 148.102,29 265 227.845,89 1.631 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 223.978,60 50 224.972,01 473 112.210,93 91 28.281,38 16 68.464,34 203 170.675,45 833

DK 229.072,34 71 286.175,57 1.121 139.014,10 124 46.031,00 50 126.385,92 211 243.039,74 1.577 Humaniora

Udl. 141.877,50 138 225.897,20 1.107 113.731,86 245 44.103,03 31 64.850,43 507 163.588,74 2.028

DK 291.947,98 91 356.682,99 1.086 142.712,85 117 57.067,43 21 150.840,60 129 312.520,26 1.444 Naturvidenskab

Udl. 181.760,55 154 265.699,69 1.461 127.072,56 285 45.812,72 32 59.893,96 655 190.603,25 2.587

DK 256.180,02 96 320.958,74 982 124.496,60 103 45.631,68 79 126.494,58 106 270.579,24 1.366 Samfundsvidenskab

Udl. 169.141,36 84 239.630,70 554 114.018,54 162 17.320,41 17 61.404,74 312 163.761,75 1.129

DK 543.408,24 122 467.956,25 590 197.879,33 9 59.556,00 2 279.049,93 59 461.322,21 782 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 378.941,08 37 284.179,58 374 112.999,01 69 23.460,50 10 69.584,99 175 211.297,58 665

Uoplyst 131.658,11 595 171.508,59 6.423 103.801,74 2.140 25.452,07 720 32.090,95 10.919 85.146,83 20.797

DK 232.823,30 2.319 242.694,96 26.573 127.572,22 3.898 43.218,19 1.647 109.684,83 9.741 195.254,36 44.178

Udl. 171.300,34 4.865 201.918,64 37.759 112.736,77 11.662 29.162,34 1.991 51.568,12 26.317 135.452,20 82.594 I alt

191.160,00 7.184 218.761,72 64.332 116.453,26 15.560 35.525,73 3.638 67.268,24 36.058 156.292,29 126.772

Page 241: ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for ... · ”Indvandreres tætte netværk: Katalysator eller hæmsko for innovation og vækst? – et studie af formelle

Bilag 6: Side 28 af 28

Gns. Bruttoindk. 2002 opdelt efter uddannelsesnivea u/-retning/-sted og socioøk. gruppe for 18-65 årige af øvrig national oprindelse (n=148.731)

Selvstændig Lønmodtager Arbejdsløs Uddannelses-

søgende Udenfor

arbejdsstyrken I alt Uddannelsesniveau og -

retning Udd. Sted

gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n gennemsnit n

DK 185.335,00 5 117.470,00 3 159.885,63 8 1.- 6. klasse

Udl. 176.368,27 150 207.065,17 1.605 124.787,61 626 51.566,13 8 82.550,62 1.120 150.977,80 3.509

DK 248.656,25 88 226.484,85 781 112.404,36 309 38.510,98 44 113.648,91 1.280 152.144,07 2.502 7.- 8. klasse

Udl. 214.103,74 178 217.122,93 1.517 124.232,29 469 59.703,25 8 98.893,16 1.063 164.250,99 3.235

DK 204.114,07 297 178.569,90 4.765 109.126,82 1.277 42.023,88 954 90.824,97 2.018 136.852,97 9.311 Gru

ndsk

ole

9.-10. klasse Udl. 196.103,10 410 222.234,54 3.834 128.851,64 1.067 68.301,86 84 92.186,85 2.082 169.533,85 7.477

DK 246.312,40 109 190.209,54 2.317 130.790,98 175 58.479,56 586 86.601,63 562 152.945,08 3.749 HF/Studentereksamen

Udl. 199.487,93 426 218.999,98 4.847 128.790,71 1.111 45.527,43 427 74.748,66 2.454 161.083,07 9.265

DK 231.993,00 227 252.980,10 3.881 156.338,30 348 56.614,80 226 131.164,20 1.120 215.198,68 5.802 Handel og kontor

Udl. 185.539,06 449 235.274,43 3.943 132.184,73 777 56.270,82 149 86.633,33 1.958 177.530,79 7.276

DK 268.787,07 291 284.276,07 2.719 167.437,15 338 86.986,38 26 142.481,36 1.000 240.626,53 4.374 Teknisk

Udl. 216.947,79 521 266.529,61 4.284 140.003,09 713 60.626,97 107 113.282,70 1.527 214.504,28 7.152

DK 274.256,75 163 255.964,08 1.226 164.233,95 122 70.519,80 10 133.719,91 385 225.991,46 1.906 Service/levnedsmiddel

Udl. 293.404,14 735 244.902,30 3.727 135.498,46 721 66.391,08 63 101.942,23 1.656 202.708,82 6.902

DK 205.603,74 47 221.246,62 2.589 148.807,77 145 87.338,17 23 131.466,43 415 205.223,78 3.219

Erh

verv

sfag

lig

Social og sundhed Udl. 182.300,37 90 225.791,96 594 120.848,30 141 48.653,54 13 83.892,76 386 163.874,32 1.224

DK 156.188,00 1 355.261,52 42 163.725,00 2 40.795,00 1 135.260,00 6 312.634,17 52 Uddannelse indenfor forsvaret Udl. 198.441,89 28 284.441,09 255 147.685,15 48 55.026,00 2 147.406,58 117 227.854,13 450

DK 203.768,03 31 278.158,89 357 144.677,43 47 35.178,00 6 132.845,99 182 219.596,16 623 Sprog/humaniora

Udl. 206.639,47 90 244.662,05 644 138.859,40 137 49.682,60 45 77.178,14 339 178.153,59 1.255

DK 218.043,83 60 283.991,35 680 163.039,72 125 51.906,61 51 102.990,58 149 229.642,77 1.065 Kunstfag

Udl. 181.650,94 66 236.505,78 390 132.084,05 117 48.965,81 26 80.356,59 192 172.416,72 791

DK 205.042,91 68 290.154,79 973 179.477,57 108 37.847,88 24 140.544,71 205 250.629,26 1.378 Naturvidenskab/teknik

Udl. 326.135,90 127 276.584,72 763 144.773,72 108 47.776,91 22 95.510,47 267 228.936,56 1.287

DK 339.891,00 5 264.595,98 101 113.792,00 6 163.113,00 14 249.126,85 126 Social og sundhed

Udl. 238.847,09 66 249.081,63 780 129.918,78 107 50.957,76 25 108.228,05 297 201.856,13 1.275

DK 269.970,00 1 371.527,06 63 165.502,00 3 195.514,67 9 341.214,64 76

Kor

tere

vid

ereg

åend

e

Politi-/fængselsbetjent Udl. 206.845,99 90 269.661,71 499 138.253,85 79 66.512,44 9 117.293,96 178 217.048,33 855

DK 204.179,06 53 278.577,62 2.872 160.980,13 127 88.215,75 16 175.631,89 493 258.168,73 3.561 Pædagogog/lærer

Udl. 205.071,35 118 236.110,24 1.397 129.687,34 242 52.539,46 52 91.271,79 526 186.796,48 2.335

DK 243.343,22 36 315.185,94 290 173.872,72 50 48.019,00 5 163.050,88 78 265.394,29 459 Sprog/humaniora

Udl. 232.122,80 109 246.704,58 898 140.807,21 141 57.894,04 49 78.087,03 377 189.943,79 1.574

DK 285.929,03 32 366.521,63 399 194.952,92 25 187.209,06 62 331.800,47 518 Samfundsvidenskab

Udl. 209.555,06 98 272.415,00 862 140.884,33 158 49.196,67 36 99.839,87 393 205.963,80 1.547

DK 281.164,11 88 389.631,30 1.086 188.866,23 79 62.740,65 23 176.577,15 266 331.527,25 1.542 Naturvidenskab/teknik

Udl. 293.295,29 158 301.282,62 1.073 152.255,14 163 56.439,30 33 110.707,00 396 241.435,53 1.823

DK 326.759,77 74 281.441,17 1.457 164.424,43 28 157.202,50 2 173.165,26 284 264.681,43 1.845 Mel

lem

lang

vid

ereg

åend

e

Social og sundhed Udl. 258.591,96 45 296.681,19 560 122.469,24 51 73.540,18 11 93.744,98 192 236.125,74 859

DK 196.976,47 88 296.897,94 1.435 154.076,39 132 53.478,54 132 139.294,51 266 247.360,97 2.053 Humaniora

Udl. 185.755,92 144 275.226,08 1.246 133.334,72 180 55.368,97 33 101.329,33 530 210.601,27 2.133

DK 292.655,07 99 389.286,75 1.366 154.310,92 124 54.521,69 52 142.402,54 203 331.678,93 1.844 Naturvidenskab

Udl. 248.172,52 159 342.481,81 1.734 143.415,64 202 61.353,37 46 99.395,44 634 262.389,84 2.775

DK 369.723,00 95 345.098,88 1.404 154.107,25 132 55.445,81 145 140.819,98 199 291.669,61 1.975 Samfundsvidenskab

Udl. 234.401,38 81 295.636,53 679 138.439,85 126 51.028,94 18 97.672,99 314 220.652,69 1.218

DK 626.754,66 138 514.304,90 660 256.808,11 9 2.745,60 10 254.043,86 69 503.161,55 886 Lang

vid

ereg

åend

e

Sundhedsvidenskab Udl. 319.393,83 47 386.867,67 454 119.687,77 52 31.478,00 2 114.892,23 149 304.055,53 704

Uoplyst 184.868,98 709 170.587,54 12.544 110.360,22 1.738 16.915,95 2.062 32.239,23 15.883 91.379,18 32.936

DK 275.295,64 2.091 267.042,00 31.468 138.324,41 3.711 50.942,93 2.336 125.697,68 9.268 220.489,66 48.874

Udl. 221.747,12 5.094 229.650,19 49.129 128.234,54 9.274 30.876,82 3.330 63.857,31 33.030 158.359,83 99.857 I alt

237.330,97 7.185 244.249,31 80.597 131.118,14 12.985 39.149,75 5.666 77.407,28 42.298 178.776,11 148.731