Indholdsfortegnelse� INDHOLD \o "1-3" \p " " �1 Forord � GÅTILKNAP _Toc432397445 � SIDEHENVIS _Toc432397445 �5��2 Kommentar � GÅTILKNAP _Toc432397446 � SIDEHENVIS _Toc432397446 �9��3 Den danske miljøbistand til Østeuropa 1994-96 � GÅTILKNAP _Toc432397447 � SIDEHENVIS _Toc432397447 �11��3.1 Indledning � GÅTILKNAP _Toc432397448 � SIDEHENVIS _Toc432397448 �11��3.2 Projekter i de enkelte samarbejdslande � GÅTILKNAP _Toc432397449 � SIDEHENVIS _Toc432397449 �13��3.2.1 Estland � GÅTILKNAP _Toc432397450 � SIDEHENVIS _Toc432397450 �13��3.2.2Letland � GÅTILKNAP _Toc432397451 � SIDEHENVIS _Toc432397451 �15��3.2.3 Litauen � GÅTILKNAP _Toc432397452 � SIDEHENVIS _Toc432397452 �16��3.2.4 Polen � GÅTILKNAP _Toc432397453 � SIDEHENVIS _Toc432397453 �17��3.2.5 Tjekkiet � GÅTILKNAP _Toc432397454 � SIDEHENVIS _Toc432397454 �18��3.2.6 Slovakiet � GÅTILKNAP _Toc432397455 � SIDEHENVIS _Toc432397455 �19��3.2.7 Ungarn � GÅTILKNAP _Toc432397456 � SIDEHENVIS _Toc432397456 �20��3.2.8 Rumænien � GÅTILKNAP _Toc432397457 � SIDEHENVIS _Toc432397457 �20��3.2.9 Bulgarien � GÅTILKNAP _Toc432397458 � SIDEHENVIS _Toc432397458 �21��3.2.10 Hviderusland � GÅTILKNAP _Toc432397459 � SIDEHENVIS _Toc432397459 �21��3.2.11 Ukraine � GÅTILKNAP _Toc432397460 � SIDEHENVIS _Toc432397460 �22��3.2.12 Rusland � GÅTILKNAP _Toc432397461 � SIDEHENVIS _Toc432397461 �23��3.3 Regional indsats, særlige temaer, analyser etc. � GÅTILKNAP _Toc432397462 � SIDEHENVIS _Toc432397462 �24��3.4 Samlet indsats i årene 1994-96 � GÅTILKNAP _Toc432397463 � SIDEHENVIS _Toc432397463 �25��3.5 Medfinansiering � GÅTILKNAP _Toc432397464 � SIDEHENVIS _Toc432397464 �27��3.6 Miljøeffekter � GÅTILKNAP _Toc432397465 � SIDEHENVIS _Toc432397465 �29��3.7 Eksport og Beskæftigelse � GÅTILKNAP _Toc432397466 � SIDEHENVIS _Toc432397466 �32��3.8 Internationalt samarbejde � GÅTILKNAP _Toc432397467 � SIDEHENVIS _Toc432397467 �34��3.9 Administrativ tilrettelæggelse af miljøbistand � GÅTILKNAP _Toc432397468 � SIDEHENVIS _Toc432397468 �36��3.9.1 Lovgrundlaget og den oprindelige tilrettelæggelse af indsatsen � GÅTILKNAP _Toc432397469 � SIDEHENVIS _Toc432397469 �36��3.9.2 Rigsrevisionens vurdering af de første års administration � GÅTILKNAP _Toc432397470 � SIDEHENVIS _Toc432397470 �36��3.9.3 Rigsrevisionens vurdering af forvaltningen af miljø- ogkatastroferammen � GÅTILKNAP _Toc432397471 � SIDEHENVIS _Toc432397471 �37��3.9.4 Ændringer på basis af det hidtidige programforløb � GÅTILKNAP _Toc432397472 � SIDEHENVIS _Toc432397472 �38��3.9.5 Udarbejdelse af kogebog � GÅTILKNAP _Toc432397473 � SIDEHENVIS _Toc432397473 �40��3.10 Afsluttende bemærkninger � GÅTILKNAP _Toc432397474 � SIDEHENVIS _Toc432397474 �40��3.10.1 Resumé � GÅTILKNAP _Toc432397475 � SIDEHENVIS _Toc432397475 �40��3.10.2 Vurdering af den hidtidige indsats � GÅTILKNAP _Toc432397476 � SIDEHENVIS _Toc432397476 �41��3.10.3 Forskellige erfaringer � GÅTILKNAP _Toc432397477 � SIDEHENVIS _Toc432397477 �43��4 Dansk miljøindsats efter oversvømmelserne i Polen og Tjekkiet � GÅTILKNAP _Toc432397478 � SIDEHENVIS _Toc432397478 �45��4.1 Konsekvenser af oversvømmelserne � GÅTILKNAP _Toc432397479 � SIDEHENVIS _Toc432397479 �45��4.2 Dansk miljøbistand � GÅTILKNAP _Toc432397480 � SIDEHENVIS _Toc432397480 �45��

5 Miljøstøtteordningens prioriteringsgrundlag og -principper � GÅTILKNAP _Toc432397481 � SIDEHENVIS _Toc432397481 �49��

5.1 Status for prioriteringsgrundlag og -principper forMiljøstøtteordningen til Østeuropa � GÅTILKNAP _Toc432397482 � SIDEHENVIS _Toc432397482 �49��5.1.1 Strategigrundlag og finansielle rammer for støtten � GÅTILKNAP _Toc432397483 � SIDEHENVIS _Toc432397483 �49��5.1.2 Vurdering af behovet for justeringer af indsatsen � GÅTILKNAP _Toc432397484 � SIDEHENVIS _Toc432397484 �53��6 Miljøprojekter i Østeuropa i 1997 � GÅTILKNAP _Toc432397485 � SIDEHENVIS _Toc432397485 �57��6.1 Generelt om bevillingens størrelse � GÅTILKNAP _Toc432397486 � SIDEHENVIS _Toc432397486 �57��6.2 Miljøprojekter i Bulgarien � GÅTILKNAP _Toc432397487 � SIDEHENVIS _Toc432397487 �59��6.3 Miljøprojekter i Estland � GÅTILKNAP _Toc432397488 � SIDEHENVIS _Toc432397488 �62��6.4 Miljøprojekter i Hviderusland � GÅTILKNAP _Toc432397489 � SIDEHENVIS _Toc432397489 �71��6.5 Miljøprojekter i Letland � GÅTILKNAP _Toc432397490 � SIDEHENVIS _Toc432397490 �75��6.6 Miljøprojekter i Litauen � GÅTILKNAP _Toc432397491 � SIDEHENVIS _Toc432397491 �84��6.7 Miljøprojekter i Polen � GÅTILKNAP _Toc432397492 � SIDEHENVIS _Toc432397492 �91��6.8 Miljøprojekter i Rumænien � GÅTILKNAP _Toc432397493 � SIDEHENVIS _Toc432397493 �102��6.9 Miljøprojekter i Rusland � GÅTILKNAP _Toc432397494 � SIDEHENVIS _Toc432397494 �107��6.10 Miljøprojekter i Slovakiet � GÅTILKNAP _Toc432397495 � SIDEHENVIS _Toc432397495 �116��6.11 Miljøprojekter i Tjekkiet � GÅTILKNAP _Toc432397496 � SIDEHENVIS _Toc432397496 �118��6.12 Miljøprojekter i Ukraine � GÅTILKNAP _Toc432397497 � SIDEHENVIS _Toc432397497 �121��6.13 Miljøprojekter i øvrigt � GÅTILKNAP _Toc432397498 � SIDEHENVIS _Toc432397498 �124��7 Bilag 1 � GÅTILKNAP _Toc432397499 � SIDEHENVIS _Toc432397499 �135��7.1 Medlemmer af den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa � GÅTILKNAP _Toc432397500 � SIDEHENVIS _Toc432397500 �135���Forord�Af miljø- og energiminister Svend Auken

EU's udvidelse mod øst rummer store perspektiver for Europas miljø. Alene opfyldelsen af EU's miljøregler vil give en betydelig miljømæssig stramning i ansøgerlandene. For luft og spildevand bliver der tale om noget nær en halvering af den samlede forurening.

Der forestår en meget betydelig indsats, som landene ikke vil være i stand til at finansiere på egen hånd. Mange andre opgaver er også påtrængende. Der er derfor behov for øgede finansieringsmuligheder - både fra EU, fra de enkelte donorlande og fra de internationale banker. I EU drøfter vi for tiden ændringer af blandt andet strukturfondene, som vil give flere midler til miljøområdet, selv om de ikke bliver øremærkede hertil. Vi kommer til at arbejde med overgangsordninger, men den miljøstandard, vi selv har opnået, må der ikke gives køb på i harmoniseringens navn.

Som led i forarbejdet har Danmark indgået aftaler med Polen, de tre baltiske lande og Bulgarien om et udvidet samarbejde om førtiltrædelse. Endvidere hjælper vi Tjekkiet på vandområdet.

I Danmark har vi forlængst besluttet at yde en miljøbistand rettet mod de mest påtrængende forureningsproblemer i Øst både gennem Miljøstøtteordningen og en sektorintegreret miljøindsats på udvalgte samfundssektorer som energi, landbrug og transport. Beskyttelse af de store naturrigdomme, der ligger i Central- og Østeuropa, er en anden opgave, der prioriteres stadig højere.

Det, der nærmest begyndte som en redningsaktion ved opbruddet i Central- og Østeuropa i 1989, har i løbet af få år udviklet sig til en sammenhængende dansk miljøpolitik overfor Østeuropa, der udkrystalliserer sig omkring to hovedelementer:

Det første element er en generel holdning til, hvad østlandene bør og skal opnå miljøpolitisk: Det gælder dels opfyldelsen af de forpligtelser, de har påtaget sig i de internationale miljøkonventioner, dels de indsatser, der er nødvendige for at sikre en tidssvarende miljø- og sundhedsstandard. Der har efterhånden også udviklet sig en forventning - for ikke at sige et krav - om, at såfremt man i Øst ønsker at fremstå troværdige, skal man også gennemføre en miljøpolitik med et betydeligt ambitionsniveau.De lande, der har søgt om optagelse i EU, skal leve op til EU's miljøregulering. Og har man ikke været opmærksom på det før, så gør optagelsesforhandlingerne det i hvert fald klart, at det både handler om at bringe en regulering af miljøet på plads med de dertil nødvendige institutioner og om en lang række investeringer i konkrete projekter.

Det andet element er den konkrete miljøbistand, der for Danmarks vedkommende er af ganske betydelig størrelse. De 630 mio. kr., der i 1997 blev afsat på finansloven i forbindelse med Miljø- og Katastroferammen (MIKA), fordeler sig med 430 mio. kr. til Miljøstøtteordningen, 100 mio. kr. til sektorintegreret miljøindsats (energi og nuklear sikkerhed, landbrug og transport) samt 100 mio. kr. til IØ-fondens såkaldte grønne facilitet, som går til køb af aktier i danske virksomheder, der investerer i miljøprojekter i Østeuropa.

Et godt eksempel på et dansk projekt er udredning og planlægning af udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer i en række lande - herunder Rusland: Dansk tilskud på 10 mio. kr. har udløst 700 mio. kr. i gavebistand fra Den Globale Miljøfacilitet til gennemførelse af de konkrete projekter. Miljøeffekten er noget nær total afvikling af fremstillingen af ozonlagsnedbrydende stoffer i Central- og Østeuropa, og den danske eksport af nye danske fjernvarmerør uden disse stoffer lå i forlængelse heraf.

En særlig udfordring i de kommende år bliver at sikre en balance mellem de lande, der står forrest i EU-ansøgerkredsen og de lande, som først vil blive optaget på et senere tidspunkt. Vi skal bistå de lande, der står forrest, med at opfylde deres forpligtelser til tiden, men vi skal samtidig sikre det miljøpolitiske momentum i de lande, som først vil blive optaget på et senere tidspunkt. Det bliver en vanskelig balancegang, som vil kræve stor omhu og opmærksomhed.

I det internationale miljøsamarbejde er Danmark klart én af frontløberne. Men det er nødvendigt, at andre lande følger trop - ikke mindst de østeuropæiske lande selv. Både for landenes egen skyld, men også fordi mange miljøproblemer er grænseoverskridende. Vi har derfor lagt vægt på at hjælpe østlandene til at leve op til kravene i de miljøkonventioner, de har tiltrådt. Det gælder f.eks. Østersøarbejdet, luftforureningen, de ozonlagsnedbrydende stoffer og det farlige affald.

Som et vigtigt led i den internationale forhandlingsproces omkring de europæiske miljøproblemer har Danmark indbudt til den næste pan-europæiske miljøministerkonference i Århus i juni 1998. Det er den hidtil største internationale miljøkonference i Danmark, og hovedspørgsmålet bliver den miljømæssige integration af Østeuropa�. Landene i Centraleuropa er ved at blive hægtet på den miljøpolitiske vogn, og hovedparten af den vesteuropæiske interesse har været rettet mod disse lande. Den næste udfordring i den paneuropæiske miljøproces bliver den miljømæssige integration af Rusland, Hviderusland, Ukraine og de øvrige tidligere Sovjet-republikker. Der skal stræbes efter et bedre samarbejde mellem de centraleuropæiske lande og de nye stater længere mod øst, som også skal bringes i stand til at opfylde deres miljøforpligtelser.

Et særligt tema på Århuskonferencen bliver offentlighedens adgang til informationer om miljøforhold og inddragelsen af NGOerne i østlandenes miljøpolitik. Der arbejdes i 1997 på en konvention om adgang til miljøinformation, som forventes færdig til konferencen�. Det skal ingen hemmelighed være, at mange af de østeuropæiske lande har været mere end tilbageholdende med at offentliggøre miljøoplysninger.

Den danske bistand har bidraget til, at flere af landene nu afsætter en større del af deres bruttonationalprodukt til miljøformål end mange vesteuropæiske lande - herunder også Danmark! Polen og de baltiske lande er gode eksempler på en sådan kraftanstrengelse. For hver dansk bistandskrone på miljøområdet har østeuropæerne i gennemsnit fundet 3 kroner til at investere i disse danskstøttede miljøprojekter.

Danmark har mange stærke kort på hånden. Især vil jeg fremhæve vandområdet, hvor vi i stort omfang overfører den viden og teknologi, vi har udviklet i forbindelse med den danske vandmiljøplan. På luftområdet opererer flere danske virksomheder, men ikke så mange. Endelig er der energiområdet, hvor Danmark har meget at tilbyde: Energieffektivisering, kraftvarme og vedvarende energi. Alt sammen er en følge af de ambitiøse miljø- og energimål vi selv har sat os, og som har givet et solidt erfaringsgrundlag.

Erfaringerne fra samarbejdet kan sammenfattes i følgende fire tommelfingerregler for succes på de østeuropæiske miljømarkeder:Viden om landene og samarbejde med de lokale er afgørende.Man skal evne at give kvalificerede tilbud på danske såvel som internationale udbud.Der skal være et godt samarbejde mellem danske rådgivere og industrivirksomheder og mellem private og offentlige aktører.Vi skal fortsat udvikle evnen til at forstå og sammensætte finansieringsmodeller.

Der ligger fortsat mange miljøopgaver i de østeuropæiske lande, og den danske miljøbistand vil fortsat være en katalysator for andre investeringer - både fra internationale finansieringskilder som EU's bistand og de internationale banker og fra landene selv. Perspektiverne for dansk erhvervsliv synes at være virkelig gode, hvis man vil satse på at være med.

Øststøttens primære mål var at komme de nye demokratier til hjælp hurtigst muligt under inddragelse af dansk erhvervsliv og offentlig viden. Det er efter min mening lykkedes. Vi har fået et ganske godt omdømme i mange af landene - ikke mindst i de baltiske lande. Og der er kommet en fælles ånd over samarbejdet med randstaterne, som - med et lidt patetisk udtryk - kan minde om broderfolksforståelse.

Øststøtten er også med til at forbedre sikkerheden i regionen. Udvikling og demokratisering af samfundene vil øge stabiliteten. Det sker ikke gennem militær oprustning. Forbedringer på miljø- og energiområdet er et bidrag til sikkerhedspolitikken. Man kan kalde det en form for blød sikkerhed, som opnås ved støtte til udvikling af landene og integration i et forgrenet samarbejdsnetværk omkring miljø, demokrati og økonomisk udvikling.KommentarAf Erik Hoffmeyer, fhv. nationalbankdirektør, formanden for Den Rådgivende Komité for Miljøbistand til Østeuropa

Omlægningen af de tidligere centralstyrede økonomier i Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen har som bekendt været fyldt med langt større pro�blemer end forudset.

Forskellen mellem centralstyring og en markedsøkonomi kræver ikke alene en decentralisering af beslutninger om produktion og afsætning, men også en lang række strukturelle nydannelser, som har været helt fremmed for de gamle systemer.

Der er i det sidste års tid sket to afgørende skridt i retning af en tilpasning til markedsøkonomi.

For det første, ser det ud til, på basis af de beregninger, man kan foretage, at de to områder (Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen) som helhed nu har passeret bunden, således at man kan vente en positiv udvikling i den samlede produktion.

Det gælder ikke alle lande, men det synes at være ti1fældet for det mest do�minerende land - Rusland.

For det andet, er det bemærkelsesværdigt, at de østeuropæiske lande som helhed ser ud til at have nået samme samlet produktion som for de politiske omvæltninger i 1989 og de følgende år.

Der er tale om store forskelle mellem landene, men Polen synes at have op�nået en produktion, der er noget større end før omvæltningerne og Tjekkiet og Ungarn ligger nogenlunde på niveau med produktionen i 1989.

På den anden side har landene i det tidligere Sovjetunionen ikke kunnet vise samme tilfredsstillende udvikling, her er der tale om en samlet produktion, der skønnes at ligge på halvdelen af niveauet fra 1989.

Dette gælder også det mest tungtvejende land i området, Rusland.

Man taler om, at landene nu skal ind i den anden fase af overgangsperioden, hvor det navnlig er de institutionelle forhold, der skal tilpasses herunder ikke mindst det finansielle system.

I den forbindelse var det dog tilfredsstillende, at den asiatiske krise, der en overgang truede med at svække de finansielle systemer, ikke synes at have fået dybtgående konsekvenser.

Den danske miljøstøtte til østlandene har hidtil været koncentreret mest om de nordlige lande i Østeuropa, der ligger nærmest ved os, men den beskrev�ne økonomiske udvikling må tendere mod, at man overvejer at lægge en noget større del af støtten over på landene i det tidligere Sovjetunionen, som ikke har formået at gennemføre en så kraftig genopretning af produkti�onen, som de østeuropæiske.

Hertil kommer, at de sidste lande, som følge af bestræbelserne på at kunne kvalificere sig som medlemmer af den Europæiske Union, har et meget stærkt incitament til selv at bringe miljøstandarden op på et højere niveau.

Dette giver sig i øvrigt udslag i, at de østeuropæiske lande, der modtager dansk støtte, har vist sig langt mere aktive i selv at deltage i prioriteringen af de projekter, der skal nyde fremme.

Den danske miljøbistand til Østeuropa 1994-96IndledningBaggrund

I april 1991 blev Lov 223 om tilskud til miljøaktiviteter i Østlandene vedtaget i Folketinget, og den såkaldte Miljøstøtteordning til Østeuropa blev dermed etableret.

MIKA-rammen

For at gennemføre Folketingets beslutning om en særlig miljø- og katastrofeindsats (MIKA-rammen) blev kapitel 6 i Betænkning nr. 1252 (juni 1993) om Danmarks Internationale Indsats, “International miljø- og katastrofeindsats. Handlingsplan” udarbejdet. På baggrund heraf blev “Delstrategi vedrørende Miljøindsatser i Østeuropa” (oktober 1993) udarbejdet som en del af MIKA-rammen og grundlaget for miljøindsatsen i Østeuropa. Fra 1994 udgjorde miljøindsatsen i Østeuropa herefter både Miljøstøtteordningen og tillige miljørelaterede sektorprogrammer, som gennemføres på udvalgte sektorområder såsom energi, nuklear sikkerhed, landbrug etc. Med Lov 223’s ophør ved udgangen af 1995 er hjemmelsgrundlaget tilvejebragt ved tekstanmærkning på Finansloven.

I perioden 1994-96 er der bevilget i alt DKK 734,5 mio. i tilskud under Miljøstøtteordningen. Heraf var DKK 53,7 mio. øremærkede til 6 udbudsprojekter i 1996, men der blev først indgået endelig kontrakt i 1997.

Nedenfor er angivet tal for tilsagnsramme samt forbrug heraf for årene 1994-96. Der gøres opmærksom på, at den angivne tilsagnsramme er akkumuleret, dvs. selve årets tilsagnsbevilling med tillæg af eventuelle tillægsbevillinger, renter fra selvstændig likviditet, overførsler af uforbrugte midler m.v. I de enkelte år har hele den til rådighed værende finansielle ramme været disponeret på nær nogle få hundrede tusinde kroner., idet der ses bort fra de DKK 53,7 mio., som først endelig kan siges disponerede i 1997.

Tabel over tilsagnsrammen for årene 1994-96 og forbrug heraf:

ÅR�RAMME�FORBRUG��1994�199,0�198,9��1995�247,0�246,3��1996�289,3�235,7��

FormålFormålet med Miljøstøtteordningen er:at bidrage til den størst mulige miljø- og naturbeskyttelse i Øst- og Centraleuropa og begrænse såvel regional som global forurening, herunder den i retning af Danmark grænseoverskridende forurening,at bidrage til, at den politiske og økonomiske udvikling foregår på miljøforsvarlig vis, herunder at en demokratisk og markedsøkonomisk udvikling støttes, men således at denne udvikling sker under størst mulig hensyntagen til miljøet, samtat fremme overførsel af miljøviden og -teknologi fra Danmark til østlandene både i modtagerlandenes og i dansk interesse.

Ansøgningsmodel og udbudsmodel

Under Miljøstøtteordningen blev der oprindelig anvendt en projektmodel med ansøgning fra en dansk og en østeuropæisk partner, primært initieret af den danske partner. Disse ansøgninger udgjorde grundlaget for drøftelser om prioriteringen af projekterne mellem Danmark og modtagerlandene. I 1995 er denne model blevet suppleret med udbud af opgaver, som Danmark og modtagerlandet har prioriteret i fællesskab�.

SamarbejdslandeI tilknytning til Miljøstøtteordningen er der indgået en landeaftale mellem Danmark og 12 samarbejdslande. Der er indgået samarbejdsaftaler med Estland, Letland, Litauen, Polen, Rusland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Hviderusland. For hvert land er der endvidere udarbejdet et landeprogram for miljøindsatsen, som typisk opdateres hvert andet år. Indsatsen er primært tilrettelagt landespecifikt, men har også en udpræget regional karakter med gennemførelse af sektorstrategier på tværs af lande, f.eks. en indsats for bevarelsen af ozonlaget, beskyttelse af Østersøen, klimaindsats, biodiversitet, blyfri benzin, havbaseret olieforureningsbekæmpelse, forebyggelse af forsuring etc.

Som eksempel på en strategi, som er blevet formuleret, kan nævnes den “grønne” strategi om biodiversitet og bæredygtig skovbrug i 1997. Formålet er at opprioritere naturindsatsen, eftersom den kun var blevet tildelt relativt få midler tidligere.

Indsatsen er i overvejende grad rettet mod globale eller regionale miljøproblemer og er ofte relateret til de østeuropæiske landes opfyldelse af internationale miljøkonventioner eller anden international relevant indsats såsom EU-førtiltrædelse. Se endvidere nedenfor under afsnittet om administrativ tilrettelæggelse for procedurer etc.

Miljøstyrelsens rolle i den samlede indsatsDen samlede danske miljøindsats under Miljø- og Katastroferammen til Østeuropa udgør ikke alene Miljøstøtteordningen, men hertil også i 1994-96 miljørelaterede sektorprogrammer og IØ-fondens grønne facilitet, som nævnt ovenfor. Fra 1998 vil den miljørelaterede sektorindsats blive benævnt sektorintegreret miljøindsats og er en del af regeringens Østersøinitiativ på miljøområdet. Den samlede danske miljøindsats koordineres af Miljøstyrelsen, i og med at Miljøstyrelsen drøfter sektorprogrammerne med udførende ministerier og styrelser og indstiller til Det internationale Udgiftsudvalg. Miljøstyrelsen er desuden høringspart for miljøaspektet i projekterne under IØ-fondens grønne facilitet, og endelig sidder Miljøstyrelsen i Det Nordiske Miljøfinansieringsselskabs, NEFCOs, bestyrelse. Der er således i udpræget grad tale om en sammenhængende og gensidig supplerende miljøindsats fra en række danske aktører med forskellig ekspertise.

Nedenfor beskrives indsatsen i de 12 samarbejdslande kort, som en introduktion til hvad Danmark og det pågældende land har samarbejdet om i perioden 1994-96.

For en uddybning af en række af de nedenfor omtalte temaer henvises til forskellige publikationer fra Miljøstyrelsen i forbindelse med miljøstøtten til Østeuropa, primært årsberetningerne fra indsatsen.

Projekter i de enkelte samarbejdslandeIndledningTallene som anvendes i landegennemgangen og under regional indsats etc. baserer sig på statistiske opgørelser fra en database over samtlige projekter under Miljøstøtteordningen. Disse tal afviger i mindre grad fra de ovenfor anførte samlede tilsagnstal. De to sæt af tal er ikke direkte sammenlignelige, da databasen korrigeres med regnskabstal ved afsluttede projekter, dvs. en nedskrivning af det oprindeligt givne tilsagn, mens dette i økonomistyringssystemet registreres som tilbageførsel til tilsagnsrammen m.h.p. gendisponering. Hertil kommer periodiserings-differencer for så vidt angår tidspunktet for registrering af tilbageførsler og annullerede beløb. De ovennævnte forhold forklarer forskellen mellem de brugte DKK 735 mio. og de i statistikken p.t. registrerede DKK 741 mio.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der ved afrunding af decimaler kan forekomme minimale forskelle i tabellerne i forhold til databasen.

For hvert land vises en tabel, der viser tilskudssum og antal projekter. Projekterne er opdelt i TA-projekter, som er teknisk assistance, og IN-projekter, som er investeringsprojekter. Kategorien “Andet” udgør bl.a. styrkelse af det institutionelle område og det nukleare sikkerhedsområde.

EstlandIndsatsen til Estland blev påbegyndt i 1991, men de første år blev der fortrinsvis gennemført tekniske assistanceprojekter. Estland magtede ikke at finansiere miljøinvesteringer i noget betydeligt omfang disse første år.

Primære sektorer90 pct. af den danske indsats i årene 1994-96 har været inden for vand og affald. Inden for vand har investeringerne primært drejet sig om vandforsyningsprojekter. Danmark har samarbejdet med EBRD om programmet “Small Municipalities Environmental Programme”, der omhandler vandforsyning og spildevand i 13 byer, hvoraf den danske indsats dækker 3 af byerne. Programmets samlede omkostninger er DKK 350 mio.., og det udføres i samarbejde mellem Estland, EBRD, NEFCO, EU-PHARE, Finland, Sverige, Norge, Schweiz og Danmark. Inden for affald samarbejder Estland, Danmark og EU-PHARE om et landsdækkende system til håndtering af farligt affald. Projektets første fase koster DKK 36 mio. og finansieres med en tredjedel fra hver partner. Det andet investeringsprojekt inden for affald er implementering af en affaldsplan i Järva amt, herunder etablering af en kontrolleret losseplads og indsamlingssystem.

Samlede miljøinveste-ringer

I 1996 gennemførtes et udbud om spildevandsrensning i afstrømningsområdet til Matsalu bugten, der er et følsomt naturområde. I 1996 blev der afsat DKK 5,6 mio. hertil, men det endelige beløb er forhøjet til DKK 7 mio. Projektet er en del af et samlet Verdensbankprojekt på DKK 40 mio. Verdensbanken bidrager dog kun med DKK 13 mio. i lån, resten er egenfinansiering og bidrag fra andre donorer.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv, andre donorer og EU bidraget til samlede miljøinvesteringer på DKK 76,6 mio. i perioden fra 1994 til 1996. Samfinansieringen af projekter med de internationale banker har været på DKK 390 mio., og her har de danske midler haft en katalyserende effekt. Danmark er i dag den anden største donor til miljøprojekter i Estland, der selv har opgjort den danske andel af al udenlandsk miljøbistand til 18% (1996). Den største enkeltdonor er Finland, der bidrager med 46% (1996).�Tabel 1Samlet støtte til Estland fordelt på projekttype og støt-tebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft���1,4�1�1,4�1��Vand�4,4�7�23,9�4�28,3�11��Affald���15,0�2�15,0�2��Jord��������Naturbe-skyttelse��������Andet�1,7�2���1,7�2��I alt�6,1�9�40,3�7�46,4�16��

LetlandMiljøtilstandMiljøproblemerne i Letland findes hovedsageligt inden for spildevand, affald og forurenede arealer som følge af fortidens synder. Spildevand har været udledt urenset fra såvel husholdninger som industrier i årevis, og renseanlæg af vestlig standard findes kun i det omfang, de er blevet bygget i forbindelse med donorfinansierede projekter. Med hensyn til affaldsområdet er der en unødig stor affaldsproduktion i industrien, og reguleringen af dagrenovationen er meget mangelfuld. Alle typer affald fra de fleste byer deponeres på lossepladser uden særlige kontrolforanstaltninger, hvilket efterfølgende giver problemer for jord, overfladevand og grundvand. De mange forurenede arealer skyldes bl.a. ukontrolleret forurening fra tidligere militæranlæg af forskellige typer, herunder lufthavne, skibsværfter, kaserner og værksteder. Herudover har landet nedslidte drikkevandsledninger og kloaknet, sporadisk miljøregulering af landbruget, mangel på generel lovgivning på miljøområdet samt en underbemandet og dårligt organiseret miljøadministration.

Dansk indsats - primære sektorerIndsatsen i vandsektoren har været den dominerende aktivitet fra dansk side med over 60 pct. af den samlede støtte. Gruppen andet, der har en andel på ca. 10 pct., dækker over projekter inden for fysisk planlægning og institutionel styrkelse af miljøadministrationen. Danmark har tidligere været den største donor i Letland, men Sverige er nu den største donor, da de inden for det sidste år bl.a. har sat meget store enkeltprojekter i gang inden for spildevandsrensning og vandforsyning.

I 1996 gennemførtes et udbud på DKK 12 mio. til spildevandsrensning i Letlands anden største by Daugavpils. Udbuddet var et fælles dansk-svensk udbud på DKK 30 mio. Projektet i Daugavpils, som også omfatter vandforsyning, har en samlet sum på DKK 290 mio., hvoraf en mindre del udgør et lån fra Verdensbanken.

Den samlede danske støtte har gennem samfinansiering med landet selv og andre donorer bidraget til samlede miljøomkostninger på DKK 100 mio. Heraf er der et blødt lån fra Den danske Eksportkreditfond på DKK 18 mio. Deltagelse i international bankfinansiering beløber sig til yderligere DKK 450 mio.

Tabel 2Samlet støtte til Letland fordelt på projekttype og støt-tebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft���3,5�1�3,5�1��Vand�17,5�8�21,0�4�38,5�12��Affald�5,3�4���5,3�4��Jord���3,9�1�3,9�1��Naturbe-skyttelse�4,1�3���4,1�3��Andet�4,6�2���4,6�2��I alt�31,5�17�28,4�6�59,9�23��

LitauenMiljøproblemerDe væsentligste miljøproblemer i Litauen er manglende spildevandsrensning, forurening med farligt affald og husholdningsaffald, forurenede arealer såsom lossepladser, gamle industriarealer og tidligere militære arealer. Luftforurening vurderes kun at være et problem i særlige områder, hvilket skyldes at hovedparten af landets elforsyning kommer fra atomkraftværket i Ignalina, som så til gengæld udgør en meget alvorlig risiko. Dertil kommer vanskeligheder med at beskytte bevaringsværdige naturområder samt vanskeligheder med at opbygge en effektiv miljøadministration.

Dansk indsatsDen danske indsats var i starten målrettet mod at belyse faktuelle forhold omkring miljøproblemernes karakter og omfang som grundlag for en målrettet prioritering af dels den danske indsats, dels landets egen indsats.

Primære sektorerDe primære sektorer vand, luft og affald har tegnet sig for mere end 80% af den samlede indsats med spildevandsrensning som det dominerende indsatsområde, som vist i tabel 3. De danske investeringsmidler har gennem samfinansiering med kilder i landet selv og/eller andre donorer eller internationale finansieringsinstitutioner bidraget til samlede miljøomkostninger på DKK 535 mio. i perioden 1994-1996. I dette beløb er inkluderet et Verdensbankprojekt. Hertil kommer endnu et Verdensbankprojekt til i alt DKK 155 mio., hvor den danske støtte har været DKK 6 mio., men ikke kan siges at have været udløsende for projektet. I denne forbindelse har bløde lån fra Eksportkreditfonden finansieret rentefrie lån i 10 år til 12 spildevandsrenseanlæg, hvoraf Vilnius renseanlæg er det største. Danmark er i dag den største enkeltdonor til miljøprojekter i Litauen, og Litauen har opgjort den danske indsats til 43 pct. af al udenlandsk miljøbistand.

Tabel 3Samlet støtte til Litauen fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�2,8�2�23,9�5�26,7�7��Vand�14,6�8�43,7�11�58,3�19��Affald�4,2�2�4,6�2�8,8�4��Jord��������Naturbe-skyttelse�3,4�4�8,2�3�11,6�7��Andet�16,5�8�4,1�1�20,6�9��I alt�41,5�24�84,5�22�126,0�46��

Kategorien andet dækker primært styrkelse af det institutionelle område, primært tilnærmelse til EU-lovgivning, og indsats i forbindelse med Ignalina-atomkraftværket.

EU-tilnærmelseLitauen er det østeuropæiske land, hvor en dansk støtte til tilnærmelse til EU er påbegyndt først. I 1996 er der bevilget støtte til to EU-tilnærmelsesprojekter til et beløb på i alt DKK 12,5 mio.

PolenDansk indsatsPolens størrelse og geografiske placering tæt på Danmark samt forløbet af den relativt hurtige politiske og økonomiske omstillingsproces har betydet, at Polen har modtaget støtte til et stort antal projekter. Følgende indsatsområder er prioriteret: Spildevandsbehandling, vandforsyning, luftforurening, naturbeskyttelse og renere teknologi.

I støtteperioden er der gennemført 46 projekter med en samlet støtte på DKK 153,5 mio., jf. tabel 4. 86 pct. af støtten er givet til investeringsprojekter. Sammenlagt har der været DKK 1.580 mio. i medfinansiering via fonde, banker, internationale finansieringsinstitutioner samt egenfinansiering.

Primære sektorerProjekter inden for vand- og luftsektoren har modtaget 86 pct. af den samlede støtte. Den resterende del af støtten er fordelt mellem projekter inden for sektorerne affald, jordbrugsforurening og naturbeskyttelse.

To tredjedele af alle projekter har tilknytning til vandsektoren og primært spildevandsbehandling. Selvom hele Polen er afstrømningsområde til Østersøen har indsatsen primært været koncentreret i udvalgte regionale afstrømningsområder.

Tabel 4Samlet støtte til Polen fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�3,5�3�25,6�5�29,1�8��Vand�7,2�7�96,0�23�103,2�30��Affald���3,2�2�3,2�2��Jord�5,0�1���5,0�1��Naturbe-skyttelse�5,1�2�7,2�1�12,3�3��Andet�0,7�2���0,7�2��I alt�21,5�15�132,0�31�153,5�46��

TjekkietMiljøproblemer- primære sektorerMiljøproblemerne i Tjekkiet vedrører især luftforurening fra energi-, industri- og transportsektoren. Man har fra tjekkisk side prioriteret: 1) reduktion af luftforureningen, 2) forbedring af vandkvaliteten, herunder etablering af rensningsanlæg samt 3) reduktion af affald og farlige affaldsmængder. Den danske støtte i årene 1994-96 fordeler sig stort set ligeligt mellem teknisk assistance og investeringer.

Dansk indsatsI det nuværende samarbejde har det ikke været muligt at finansiere projekter med internationale finansieringsinstitutter, idet tjekkerne ikke ønsker at optage internationale lån til miljøprojekter. Derimod har der i investeringsprojekterne fundet en samfinansiering sted med State Environmental Fund (støtter projekter i form af gavebistand og bløde lån inden for områderne: vandforsyning, spildevandsrensning og reduktion af luftemissioner) og National Property Fund (oprydning på tidligere statsvirksomheder). Samlet set har det danske støttebeløb til Tjekkiet i perioden udløst finansiering på DKK 210 mio.

�Tabel 5Samlet støtte til Tjekkiet fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�1,9�3�7,6�2�9,5�5��Vand�5,1�3�4,4�2�9,5�5��Affald�2,6�1���2,6�1��Jord�0,6�1���0,6�1��Naturbe-skyttelse�1,3�1���1,3�1��Andet�2,6�2���2,6�2��I alt�14,1�11�12,0�4�26,1�15��

SlovakietI den tidlige fase af den danske miljøbistand til Tjekkoslovakiet blev den danske bistand kun anvendt for ca. 10 procents vedkommende til projekter i den slovakiske del af Føderationen. Umiddelbart efter landedelingen i 1993 blev der kun igangsat meget få projekter i Slovakiet. Dette har dog ændret sig gennem de senere år, hvor der har været betydeligt større fokus på Slovakiet.

Primære sektorerI Slovakiet samarbejdes der inden for hovedområderne luft, vand, affald og det institutionelle område. Over 75% af projekterne, opgjort i kroner, er investeringsprojekter.

FinansieringDen danske støtte til miljøprojekter i Slovakiet har givet anledning til en samlet finansiering på DKK 160 mio. Det er kun lykkedes at lave forarbejdet for ét Verdensbanklån til Slovakiet med samlede omkostninger på DKK 650 mio. Lånet er ikke optaget endnu.

Tabel 6Samlet støtte til Slovakiet fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�3,5�1�15,3�4�18,8�5��Vand�0,3�1�16,4�3�16,7�4��Affald��������Jord��������Naturbe-skyttelse��������Andet�3,4�2���3,4�2��I alt�7,2�4�31,7�7�38,9�11��

UngarnDansk indsatsDen danske indsats i Ungarn i perioden 1994-96 har været faldende i forhold til de første samarbejdsår 1991-93, hvilket primært skyldes organisatoriske ændringer i det ungarske miljøministerium.

Den danske støtte har gennem samfinansiering med andre kilder, primært ungarske, bidraget til samlede miljøinvesteringer på DKK 21 mio.

Tabel 7Samlet støtte til Ungarn fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft���3,3�1�3,3�1��Vand��������Affald�0,3�1�3,5�1�3,8�2��Jord��������Naturbe-skyttelse���3,7�1�3,7�1��Andet���0,2�1�0,2�1��I alt�0,3�1�10,7�4�11�5��

RumænienDansk indsatsSamarbejdet med Rumænien startede i 1993 med et projekt til begrænsning af ozonlagsnedbrydende stoffer. I april 1995 blev det andet projekt iværksat i form af en støtte til udvikling af en national miljøhandlingsplan for Rumænien. Denne indsats var en del af en international indsats til Østeuropa, hvor hvert enkelt land påtog sig at udarbejde en sådan national handlingsplan. I 1996 er der sket en betydelig øgning i indsatsen med 8 projekter til DKK 27,5 mio. Der er i alt i perioden igangsat 11 projekter med et beløb på DKK 38.9 mio. til Rumænien. Kun få projekter er endnu afsluttede i Rumænien. De samlede projektomkostninger i forbindelse med den danske støtte udgør i alt DKK 63,4 mio.

Et projekt er blevet udbudt i 1996 til renovering af spildevandsrenseanlægget i Arad. Den danske bevilling er på DKK 9,5 mio. med et udstyrselement på ca. DKK 8 mio.

�Tabel 8Samlet støtte til Rumænien fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�6,7�2�7,1�1�13,8�3��Vand�2,7�3�17,0�2�19,7�5��Affald�2,6�1���2,6� 1��Jord��������Naturbe-skyttelse��������Andet�2,8�2���2,8�2��I alt�14,8�8�24,1�3�38,9�11��

BulgarienDansk indsatsFørst i 1996 er indsatsen i Bulgarien øget kraftigt med DKK 16 mio. til 6 projekter. Samlet er der bevilget DKK 22,3 mio. i perioden til 9 projekter. Heraf er næsten 20 mio. gået til investeringer. De samlede projektomkostninger er på knap DKK 30 mio.

Tabel 9Samlet støtte til Bulgarien fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft���6,3�3�6,3�3��Vand�0,7�2�13,5�2�14,2�4��Affald�0,8�1���0,8�1��Jord��������Naturbe-skyttelse��������Andet�1�1���1�1��I alt�2,5�4�19,8�5�22,3�9��

HvideruslandDen danske indsatsForhandlingerne om miljøsamarbejdet med Hviderusland blev indledt i 1992, hvor det første projekt under Miljøstøtteordningen blev igangsat. Samarbejdet kom dog først rigtigt i gang i 1995 efter indgåelsen i 1994 af en aftale mellem Danmark og Hviderusland om samarbejde om miljøbeskyttelse.

ProjektfordelingI perioden 1994-96 har 7 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på DKK 13 mio., jvf. tabel 10. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort godt DKK 50 mio., hvoraf godt DKK 40 mio. kommer fra et projekt om udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En del af Hviderusland er afstrømningsområde for Østersøen, og indsatsen har været koncentreret om vand- og luftområderne, men også naturområdet har fra starten været prioriteret i Hviderusland.

I relation til samfinansiering med de internationale finansieringsinstitutter er DKK 300 mio. i projektomkostninger opstartet med danske bidrag, medens beløb på ydermere DKK 285 mio. ikke er kommet til udmøntning endnu.

Tabel 10Samlet støtte til Hviderusland fordelt på projekt-type og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�3,6�2�1,0�1�4,6�3 ��Vand�5,8�1���5,8�1��Affald��������Jord��������Naturbe-skyttelse���2,4�2�2,4�2��Andet�0,2�1�0�0�0,2�1��I alt�9,6�4�3,4�3�13,0�7��

UkraineDen danske indsatsForhandlingerne med Ukraine om miljøsamarbejdet blev indledt i 1992, i 1993 blev det første miljøprojekt igangsat og i juni 1994 blev samarbejdet formaliseret ved underskrivelsen af en miljøsamarbejdsaftale.

Primære sektorerI Ukraine er indsatsen koncentreret om luftforurening, sikring af a-kraftværker, samt støtte til spildevandsanlæg. Forureningen af Sortehavet har fået en særlig opprioritering.

Det danske bidrag til afhjælpning af følgerne af Tjernobyl ulykken og lukningen af værket gives multilateralt gennem bidraget til Nuclear Safety Account (under EBRD) og EU’s støtteordninger.Det tekniske potentiale for meget væsentlige miljøprojekter i Ukraine vurderes at være stort, idet hele den offentlige miljøsektor (vandforsyning, spildevand og affald) er stærkt misrøgtet, ligesom den meget store industri teknisk er tilrettelagt uden videre hensyn til ressourcebesparelse (råvarer og energi) med stort spild til følge.

ProjektfordelingOrganisatorisk og økonomisk har gennemførelsen af selv indlysende nødvendige projekter (f.eks. vandforsyning i områder med kolera og hepatitis) meget vanskelige vilkår på grund af statens og virksomhedernes dårlige økonomi og uhensigtsmæssig lovgivning og organisering. Disse forhold har medført, at 4 projekter til en samlet værdi af ca. DKK 22 mio. enten aldrig er kommet i gang, kun er gennemført i stærkt begrænset omfang, eller afventer nødvendige lovændringer. De potentielt store miljømæssige forbedringer, der er knyttet til disse projekter har imidlertid fået Miljøstyrelsen til fortsat at reservere midlerne hertil. Den danske miljøstøtte til Ukraine har i årene 1994 til 1996 været med til at øremærke i alt DKK 319 mio., hvoraf Danmark har finansieret DKK 45 mio.

Tabel 11Samlet støtte til Ukraine fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�2,7�3�13�2�15,7�5��Vand�13,3�5�9,5�2�22,8�7��Affald�0,5�1���0,5�1��Jord�0,3�1�5,2�1�5,5�2��Naturbe-skyttelse��������Andet�0,5�1���0,5�1��I alt�17,3�11�27,7�5�45�16��

I 1996 er der gennemført to udbud på vandprojekter i Ukraine til et samlet tilskudsbeløb på DKK 14 mio., og det ene af disse projekter kombineret med et tidligere startet forprojekt vil føre to samlede Verdensbankprojekter med sig til i alt DKK 375 mio.

RuslandDen danske indsatsSamarbejdet med Rusland kom som følge af den politiske situation i Rusland først rigtigt i gang i 1992 og i januar 1993 blev en dansk-russisk miljøaftale underskrevet.

ProjektfordelingIndsatsen har været koncentreret omkring det russiske afstrømningsområde til Østersøen og Moskva-regionen. I perioden 1994-96 har 26 projekter modtaget støtte for et samlet beløb på DKK 109 mio., jf. tabel 12. Den samlede medfinansiering fra anden side har udgjort ca. DKK 265 mio.

Ca. halvdelen af dette beløb er givet til projekter indenfor vandsektoren i det russiske afstrømningsområde til Østersøen. Vandprojekterne har også den største andel af investeringsprojekter, som totalt har udgjort mere end 80% af den samlede støtte.

Primære sektorerMiljøstøtteordningen har støttet renovering og udbygning af flere af de store spildevandsrenseanlæg i dette område som f.eks. i byerne Pskov, Novgorod og Kaliningrad. I de to største byer, Skt. Petersborg og Moskva, har Miljøstøtteordningen henholdsvis støttet et større vandinvesteringsprogram under EBRD og renoveringen af Kuryanovo spildevandsrenseanlæg, som med en kapacitet på mere end 3 mio. m3 pr. dag. er verdens største anlæg. I Kaliningrad og Skt. Petersborg forventes der etableret samlede projekter med banklån fra de internationale banker til en samlet værdi af ca. DKK 1.500 mio.

Et andet væsentligt indsatsområde er begrænsning af luftforureningen, hvor projekter hidtil har udgjort knap 20 pct. af den samlede støtte. Andre prioriterede indsatsområder er bortskaffelse af såvel husholdnings- som farligt affald, naturbeskyttelse og landbrugets miljøproblemer.

Tabel 12Samlet støtte til Rusland fordelt på projekttype og støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-96.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft���21,2�3�21,2�3��Vand�7,3�5�54,7�11�62�16��Affald�6,0�2�6,9�1�12,9�3��Jord�0,1�1���0,1�1��Naturbe-skyttelse���4,2�1�4,2�1��Andet�9,0�2���9,0�2��I alt�22,4�10�87�16�109,4�26��

Regional indsats, særlige temaer, analyser etc.Ud over en landerettet indsats gennemføres også projekter, som ikke har et landespecifikt formål. Det kan være projekter, som dækker flere lande eller som har et decideret regionalt formål. Som en del heraf eller selvstændigt er gennemført en række analyser, som forudsætning for gennemførelsen af hele indsatsen. Der er tale om en række aktiviteter, som rubriceres under en “Diverse” eller “Andet” kategori.

“Hot spots”Der er gennemført analyser af de alvorligste miljø “hot spots” til belastning af Østersøen og modtagefaciliteter for skibsaffald m.v. i de østeuropæiske østersøhavne. Der er som en regional indsats udarbejdet operationsmanualer til brug i tilfælde af olieforurening. Til disse Østersøaktiviteter er der givet tilskud på DKK 8,1 mio. til 4 projekter.

Til fjernelse af nukleare batterier på søfyr, der udgør en betydelig strålingsrisiko i Østersøen, er der gennemført ét projekt til DKK 3,5 mio.

Skovbrug og biodiversitetTil bæredygtig skovbrug og biodiversitet er der gennemført i alt fire projekter som overordnede analyser og hjælp til Letland og Litauen til fremme af bæredygtigt skovbrug. Til dette område er der bevilget i alt DKK 3,8 mio.

NEFCODanmark har i hvert af årene 1994-96 overført DKK 11,8 mio., som bidrag til Det Nordiske Miljøfinansieringsselskab, NEFCO. Det er dog kun i 1997, at beløbet til NEFCO er gået fra Miljøstøtteordningen. NEFCO anvender midlerne til at investere eller udlåne til miljøinvesteringer i Østeuropa, fortrinsvis med engagement af nordiske firmaer.

Miljø- og sundhedsplanerI samarbejde med WHO er der gennemført Miljø- og Sundhedsplaner i Letland og Ungarn for et tilskud på DKK 2,3 mio. Til dette projekt var der en medfinansiering på DKK 2,5 mio.

Institutionel styrkelseEn gruppe på 13 projekter kan kaldes generel institutionel styrkelse, herunder analyser og overordnet indsats. Det drejer sig om strategiplaner for regionens udfasning af bly i benzin, og belysning af landenes opgaver på miljøområdet i forbindelse med optagelse i Den europæiske Union, om arbejde for blødgøring af miljøfinansiering, analyse til belysning af udvalgte landes miljøinvesteringer, og om samarbejde for en regional indsats for udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer. En gennemgang af luftforurening i udvalgte regioner som led i en projektpipeline, kan også nævnes. Endelig kan omtales et samarbejde med OECD bl.a. om gennemgang af flere landes indsats på miljøområdet, de såkaldte Country Environmental Performance Reviews. I alt har der til de 13 projekter været ydet DKK 16,0 mio.

Der har endvidere været ydet tilskud til konferencer og rejser for østeuropæere for DKK 0,8 mio., og der har været anvendt DKK 0,6 mio. på samling af data i forbindelse med den forestående evaluering.

Endelig blev der ydet et tilskud på DKK 3,8 mio. til forarbejdet til et større vand- og spildevandsprojekt i Moldovas hovedstad Chisenau. EBRD har aftalt med Moldova, at et større miljølån skal ydes til projektet, og de samlede omkostninger er vurderet til ca. DKK 400 mio.

Samlet er der anvendt DKK 50,6 mio. til 28 større og mindre projekter, der ikke kan rubriceres som landespecifikke. Medfinansieringen i disse projekter har været minimal, kun knap DKK 5 mio., hvilket skyldes projekternes særlige karakter. Kun ét af projekterne er kategoriseret som et investeringsprojekt.

Samlet indsats i årene 1994-96På baggrund af ovenstående gennemgang kan der opstilles samlede fordelinger af indsatsen i årene 1994-96. Fordelingen på indsatsområder og lande vises, hvorved der skabes et samlet overblik over indsatsen.

Tabel 13Den danske miljøbistand fordelt på projekttype og samlet støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Luft�30,2�19�129,2�29�159,4�48��Vand�88,4�56�300,1�64�388,5�120��Affald�22,3�13�33,2�8�55,5�21��Naturbe-skyttelse�17,4�14�25,7�8�43,1�22��Jord�6,0�4�9,1�2�15,1�6��Andet�71,6�39�7,8�3�79,4�42��I alt�235,9�145�505,1�114�741�259��

VandindsatsVandindsatsen, som primært vedrører området med afstrømning til Østersøen, står for lidt over halvdelen af indsatsen. Dette skyldes de mange spildevandsrenseanlæg, som dels østeuropæerne ønsker renoveret eller bygget og dels skal ses i lyset af den danske ressourcebases styrke på dette felt. Der er kun gennemført vandforsyningsprojekter i mindre omfang. Endvidere er de fleste af de internationale finansieringsinstitutters deciderede miljøprojekter på dette område.

LuftindsatsLuftindsatsen omfatter ca. 22 pct. af indsatsen og dækker rensning af luft fra energisektoren, vedvarende energiprojekter, luftforurening fra industrianlæg og ozonlagsnedbrydning. Området dækker over en række meget store investeringer. Endvidere må området ses i sammenhæng med Energistyrelsens miljørelaterede energisektorprogrammer i perioden, i og med at Energistyrelsens indsats også er luftrelateret ved at gennemføre f.eks. energieffektivisering. For delingen mellem Miljøstøtteordningen og de miljørelaterede energisektorprogrammer henvises til oven for omtalte vejledning i projektudformning for Miljøstøtteordningen i note 1.

JordMed hensyn til kategorien “Jord” blev det internationalt besluttet i 1993, at man skulle forsøge at prioritere afværgning af jordforurening lavest, medmindre der var direkte forureningsrisiko af drikkevand. Af denne årsag er der ikke iværksat mange projekter på dette område.

AffaldFor så vidt angår affaldsområdet kunne man have forventet en større indsats, men dette hænger sammen med, at østeuropæerne ikke selv prioriterer affaldsområdet synderligt højt og derfor ikke har været interesserede i at styrke området. Der er ændringer på vej på affaldsområdet, ikke mindst i de lande, der søger optagelse i EU.

AndetKategorien “Andet” dækker primært institutionel opbygning med en række hjælpeforanstaltninger til institutionel opbygning af miljøsektoren i Østeuropa. Dette område dækker knap 75 pct. af “Andet”-kategorien. Det nukleare område dækker ca. DKK 8 mio. af de knap DKK 80 mio., medens en restkategori med bl.a. et DKK 12 mio. bidrag til NEFCO dækker resten.

Tabel 14Den danske miljøbistand fordelt på lande og samlet støttebeløb i DKK mio. i perioden 1994-1996.

�TA�IN�I alt���beløb�antal�beløb�antal�beløb�antal��Bulgarien�2,5�4�19,8�5�22,3�9��Estland�6,1�9�40,3�7�46,4�16��Hviderus-land�9,6�4�3,4�3�13,0�7��Letland�31,5�17�28,4�6�59,9�23��Litauen�41,5�24�84,5�22�126,0�46��Polen�21,5�15�132,0�31�153,5�46��Rumæ-nien�14,8�8�24,1�3�38,9�11��Rusland�22,4�10�87,0�16�109,4�26��Slovakiet�7,2�4�31,7�7�38,9�11��Tjekkiet�14,1�11�12,0�4�26,1�15��Ukraine�17,3�11�27,7�5�45,0�16��Ungarn�0,3�1�10,7�4�11,0�5��Andet�47,1�27�3,5�1�50,6�28��I alt�235,9�145�505,1�114�741�259��

Polen er det land der har fået mest, DKK 153,5 mio., som udgør omkring 20 pct. af indsatsen. Litauen har fået næstmest med DKK 126 mio., medens Rusland, primært de russiske nærområder, kommer på tredjepladsen med DKK 109,4 mio. De baltiske lande har fået langt den største del pr. indbygger, dog med mindre til Letland end til de to øvrige. Hviderusland og Ungarn er de lande, som har fået mindst i perioden, henholdsvis DKK 13 og DKK 11 mio.

Indsatsen må siges at være i overensstemmelse med den danske østpolitik på miljøområdet: at prioritere de østersønære områder mest. Omkring 75 pct. af støtten er givet til Østersøområdet, der i miljømæssig forstand geografisk er lidt bredere end normalt forstået, eftersom der er kilder til Østersøens forurening i Hviderusland og Ukraine.

MedfinansieringMiljøstøtteordningen til Østeuropa har siden sin begyndelse lagt vægt på medfinansiering ud fra den betragtning, at uden medfinansiering tages de dansk støttede projekter mindre alvorligt, end såfremt modtagerne af projekterne selv skal bidrage betydeligt.

Der er en klar tendens til, at medfinansiering fra landene selv bedst opnås i investeringsprojekter. For teknisk assistance projekter kan der ikke i samme grad opnås medfinansiering fra landene selv, ud over at stille mandskab og lokaler til rådighed. Medfinansiering må betragtes som udtryk for en høj prioritering af miljøområdet.

Finansiel gearing 1:4Miljøstøtteordningen har i 1994-96 ydet tilskud på DKK 735 mio. til samlede miljøomkostninger på DKK 3,75 mia., hvoraf hovedparten er miljøinvesteringer. Det vil sige, at der for hver krone fra Miljøstøtteordningen er tilvejebragt yderligere 4 kroner i form af medfinansiering på DKK 3 mia. Dette er en finansiel gearing på 1:4, hvilket må betragtes som et tilfredsstillende resultat.

Bløde lånMedfinansieringen kommer primært fra modtagerne selv med lokale eller nationale miljøfondsmidler, primært i Polen og Tjekkiet, der har meget stærke miljøfonde. Der er også samfinansiering med bløde lån fra Den danske Eksportkreditfond til de baltiske lande, som var en midlertidig ordning. Ydelsen af bløde lån er for langt den overvejende del sket til Litauen, der har ønsket at udnytte ordningen fuldt ud, medens Letland kun har optaget ét blødt lån til ét større projekt.

PHAREEndvidere er der samfinansiering med andre donorer, fortrinsvis Sverige og Finland, medens der ydermere er ganske stor samfinansiering med EU’s PHARE indsats. Samfinansieringen med PHARE går ikke over Bruxelles, eftersom EU-kommissionen ikke samarbejder direkte med bilaterale medlemslandemidler, der primært er bundet til donorlandet. Denne bestemmes derimod i modtagerlandet, der foretager samstillingen af samfinansieringen med Bruxelles.

Verdensbanken og EBRDEt særligt område udgør samfinansiering med de internationale finansieringsinstitutter, primært Verdensbanken og EBRD. Hele 11 projekter med samlede omkostninger på lidt over DKK 3 mia. har Miljøstøtteordningen været med til at iværksætte. Heraf regnes kun 2 projekter til DKK 216 mio. med i Miljøstøtteordningens medfinansieringsopgørelse, eftersom Miljøstøtteordningen skønnes at have været hovedårsag til udløsningen af disse to lån, medens Miljøstøtteordningen for de øvrige projekters vedkommende deltager med et væsentligt, om end ikke afgørende bidrag.

Internationale finansieringsinstitutterYdermere har Miljøstøtteordningen opstartet 7 projekter med de internationale finansieringsinstitutter til lidt over DKK 3,1 mia. For disse projekter er man ikke på indeværende tidspunkt begyndt at bruge af lånemidlerne, hvorfor de må kategoriseres som endnu ikke under implementering. Alligevel må det skønnes, at der blot er tale om tid, eftersom en meget betydelig del af forarbejderne som regel allerede er gennemførte. Af disse projekter er der kun medregnet ét projekt i Miljøstøtteordningens medfinansieringsopgørelse, eftersom dette projekt allerede har implementeret for DKK 75 mio., dog uden at lånet endnu anvendes. For projekter i regi af de internationale finansieringsinstitutter henvises til materiale fra den nedenfor omtalte Project Preparation Committee (PPC).

GEF og NEFCOHertil kommer samfinansiering fra en række andre kilder, såsom Global Environmental Facility (GEF, der bidrager med internationale gavemidler til global miljøindsats), og nordiske kilder som NEFCO. I samarbejde med NEFCO er der gennemført op mod 10 projekter. Ligeledes eksisterer der en relation til den danske IØ-fonds miljøprojekter og den ordinære danske eksportkredit.

Fokus på miljø-investeringerGenerelt må det siges, at Miljøstøtteordningen i udpræget grad har fokuseret på finansiering af miljøinvesteringer allerede fra 1993, hvor man drøftede finansiering af Østersøplanen med de internationale finansieringsinstitutter på et ministermøde i Gdansk. Herefter har Danmark afholdt en international konference om blødgøring af lån til miljøinvesteringer i juni 1994, og der er udarbejdet materiale om finansiering af miljøprojekter med de internationale finansieringsinstitutter.

Styrkelse af miljøfondeDet kan også nævnes, at Miljøstøtteordningen har samarbejdet med modtagerlandene om at styrke miljøfonde i Østeuropa, ikke mindst i Rusland, hvor et stort dansk-russisk samarbejde er blevet gennemført for at styrke de russiske miljøfonde. Det er gang på gang i den internationale debat om finansiering af miljøprojekter blevet fremhævet, at østeuropæerne selv må tilvejebringe hovedparten af midler ved hjemlige kilder.

Danmark har formået at få temaet om finansiering af miljøinvesteringer til at blive centralt i samarbejdet mellem Øst og Vest i den miljømæssige genopbygning af Østeuropa.

MiljøeffekterOpgørelse af miljø-effekter

Oplysninger om den miljømæssige effekt af enkeltprojekter er et vigtigt bidrag til en samlet oversigt over Miljøstøtteordningens betydning.

Anvendelse af miljøindikatorerFor at kunne beskrive miljøeffekterne af de gennemførte TA- og investeringsprojekter anvendes miljøindikatorer. Miljøeffekterne søges opgjort kvantitativt, hvor dette er muligt. Nogle miljøeffekter kan dog kun beskrives kvalitativt. I forbindelse med godkendelsen af projekter gives der et skøn over den miljøeffekt, som opnås, når projektet vil være gennemført baseret på specifikke miljøindikatorer.

Af hensyn til databehandlingen har Miljøstyrelsen udvalgt miljøindikatorer for de enkelte aktivitetsområder. Der er valgt 50 miljøindikatorer fordelt på aktivitetsområderne: Luftforurening, vandforurening, affald, institutionel opbygning, naturbeskyttelse, jordbrugsforurening og nukleare forhold. Herudover er der mulighed for at beskrive projektspecifikke miljøeffekter. Kvantitative miljøindikatorer omfatter f.eks. reduktioner i udledte stofmængder (f.eks. tons kvælstof pr. år) eller etableret behandlingskapacitet (f.eks. tons affald pr. år).

Miljøeffekter der er skønnet ved igangsætningen af et projekt, vurderes ved afslutningen af projektet. I mange tilfælde er det muligt på baggrund af målinger at verificere miljøeffekten. Dette er typisk gældende for investeringsprojekter, hvori der indgår konstruktion, drift og udstyrsleverancer.

Faktiske og skønnede miljøeffekterMiljøeffekterne opgøres i “faktiske” eller “skønnede” effekter. “Faktiske” miljøeffekter er de faktisk opnåede eller beregnede effekter ved det pågældende projekt. “Skønnede” miljøeffekter er de effekter, der endnu ikke er opnået ved det pågældende projekt, men hvor der er en indikation af, at de vil blive realiseret som følge af projektet.

MiljøeffekterI forbindelse med behandlingen af de konkrete projekter vurderes miljøeffekterne. Det kan være meget vanskeligt, at vurdere om de udmeldte miljøeffekter er realistiske og dækkende for den indsats der gennemføres.

Selvom der systematisk indsamles og behandles miljøeffekt-data er det Miljøstyrelsens opfattelse, at de opgjorte miljøeffekter er forbundet med betydelig usikkerheden afhængig af indsatsområdet. Det er derfor Miljøstyrelsens hensigt fortsat at udvikle anvendelsen af miljøindikatorer og opgørelsen af miljøeffekter.

Der gøres i øvrigt opmærksom på, at miljøeffekterne fra langt de overvejende del af de projekter, som gennemføres i regi af de internationale finansieringsinstitutter ikke optræder i statistikken, da Miljøstøtteordningen “kun” leverer teknisk assistance til opstarten af projekterne. Blev denne del medtaget ville tallene være betydeligt højere, men dette kan kun gøres over en længere tidshorisont, og med en række forbehold overfor hvem, der kan tillægges en afgørende rolle i projekterne.

Til illustration af hvorledes miljøeffekterne er opgjort, er der i det følgende præsenteret resultater for investeringsprojekter til begrænsning af luftforurening og spildevandsforurening i perioden 1994-1996 baseret på udvalgte miljøindikatorer. I opgørelsen er medtaget afsluttede og uafsluttede projekter.

Emission af forurenet luft til atmosfæren fra Østeuropa samt udledning af helt eller delvist urenset spildevand i Østersøens afstrømningsområde giver betydelige grænseoverskridende forureningseffekter i Østersøregionen. Herudover giver forureningen betydelige lokale effekter.

LuftforureningLuftforureningen i Østeuropa medvirker til primært nedbrydning af ozonlaget, øgning af drivhuseffekten samt af forsuringen og øgning af eutrofiering af vandmiljøet. Af lokal påvirkning kan fortrinsvis nævnes sundhedsskadelige effekter på dyr og mennesker.

Tabel 15 viser reduktionen i luftforureningen fordelt på emissionen af kuldioxid (CO2), kvælstofilter (NOx), svovldioxid (SO2) og partikler. Det samlede støttebeløb til de 31 luftprojekter gennemført i perioden 1994-96 er DKK 132 mio. Der er opnået en særlig markant reduktion af SO2. Den forventede effekt vil svare til 90% af den samlede danske udledning (1995: Ca. 150.000 tons SO2). Det skal dog nævnes, at et projekt, som først fik tildelt et tilskud i 1997 er medregnet i dette svovlregnskab. Sagsbehandlingen af projektet blev påbegyndt i 1993. Reduktionen er primært opnået ved etablering af afsvovlingsanlæg på kraftværker i Polen og sekundært ved luftrensning i industri.

Tabel 15Summen af faktiske og skønnede miljøeffekter af investeringsprojekter for begrænsning af luftforurening i perioden 1994-1996.

���Tons/år��antal���CO2�NOx�SO2�Partikler�projekter��I alt�392.300�6.600�140.300�15.600�31��

For NOx-emissionen svarer reduktionen til 2,6% af den samlede danske udledning i 1995. Etablering af et røgrensningssystem på et russisk kraftværk giver en forventet NOx-reduktion på 4.000 tons pr. år. For CO2-emissionen svarer reduktionen til 0,7% af den danske udledning i 1996. Et projekt i Polen, hvor der udnyttes geotermisk varme, giver anledning til omtrent halvdelen af reduktionen i CO2-emissionen.

På reduktion af nedbrydningen af ozonlaget kan nævnes et meget spændende eksempel som ikke er opgjort i denne forbindelse. For ca. DKK 10 mio. har der været ydet tilskud til gennemførelse af landestrategier for udfasning af ozonlagsnedbrydende stoffer for 8 samarbejdslande. Medfinansiering er blevet opgjort til DKK 680 mio. fra Global Environmental Facility (GEF) til gennemførelse af investeringer. Reduktionsmålene er p.t. ikke opgjort endnu i Miljøstyrelsen.

Spildevandsforurening

Spildevandsforureningen medvirker til eutrofiering og deraf følgende iltsvind. Østersøen modtager i dag store mængder urenset eller kun delvist renset spildevand fra de Østeuropæiske lande.

Gennemførelsen af investeringsprojekter i forbindelse med spildevandsrensning har givet markante miljøeffekter, jf. tabel 16. De 39 spildevandsprojekter der vedrører etablering af kloak- og renseanlæg, har samlet modtaget DKK 179 mio. i tilskud i perioden 1994-96. Den samlede rensekapacitet svarer til rensning af spildevand fra ca. 1,8 millioner personækvivalenter (PE: Personækvivalenter) baseret på en opgørelse for organisk stof (BOD). Baseret på kvælstof (N) og fosfor (P) svarer rensekapaciteten til henholdsvis ca. 2,5 og 0,8 millioner personækvivalenter. Til sammenligning kan nævnes at den samlede danske spildevandsmængde svarer til forureningen fra ca. 9 millioner personækvivalenter.

Tabel 16Summen af faktiske og skønnede miljøeffekter af investeringsprojekter for begrænsning af spildevands-forurening (byspildevand) i perioden 1994-1996.

��Tons/år��antal���BOD�N�P�projekter��I alt�39.300�10.900�1.200�39��Mio. PE�1,8�2,5�0,8���Note: 21,6 kg BOD/PE/år; 4,4 kg N/PE/år; 1,5 kg P/PE/år

At de opnåede miljøeffekter i forbindelse med udbygningen af de østeuropæiske renseanlæg i perioden 1994-96 er markante kan endvidere illustreres ved en sammenligning med den samlede danske byspildevandsudledning i 1996 på henholdsvis 5.000 tons BOD, 6.400 tons N og 900 tons P.

Eksport og BeskæftigelseEksportMiljøstøtteordningens eksport og beskæftigelseseffekter er opgjort for de første 65 afsluttede investeringsprojekter under Miljøstøtteordningen. Det samlede tilskud til disse 65 projekter har været DKK 145,9 mio., og de samlede projektomkostninger har været DKK 650 mio. Der gøres opmærksom på, at projekterne som hovedregel er påbegyndt forud for den analyserede periode 1994-96. Alligevel giver projekterne sandsynligvis et ganske godt billede også af eksport- og beskæftigelseseffekten for de efterkommende investeringsprojekter, dvs. hovedparten af perioden 1994-96.

De direkte eksport- og beskæftigelseseffekterne er vist i tabel 17 fordelt på indsatsområder. Det fremgår, at der samlet er leveret udstyr for DKK 223 mio. direkte som en del af de dansk støttede projekter. Heraf er godt 70% fremstillet i Danmark og leveret enten af den danske projekthaver eller en dansk underleverandør, medens resten er reeksport af udstyr importeret til Danmark. �Tabel 17Eksport og beskæftigelse som følge af de første 65 afsluttede investeringsprojekter under Miljøstøtte-ordningen .

�Eks-port DKK mio.�Re-eksportDKK mio. �DK eksport DKK mio. �Beskæf-tigelsetimer�Samlet DK støttebeløb til afsluttede IN-projekterDKK mio.�Antal projekter��Luft�149,2�48,8�100,4��55,1�28��Vand�47,8�13,3�34,5��54,9�23��Affald�2,3�0,3�2,0��8,4�4��Jord������0��Naturbe-skyttelse�10,0�1,1�8,9��11,7�5��Andet�14,2�0,8�13,4��15,8�5��I alt�223,5�64,3�159,2�225.000�145,9�65��

BeskæftigelseHerudover er der medgået ca. 225.000 rådgivningstimer til disse 65 afsluttede investeringsprojekter. Ved en gennemsnitlig timerate på DKK 600 svarer disse timer til et beløb på DKK 135 mio. til honorering af danske projekthavere. Der er ikke på indeværende tidspunkt søgt opgjort en samlet beskæftigelseseffekt af støtten. Således omfatter de 225.000 timer ikke den beskæftigelse, der ligger i fremstilling af det danske udstyr, der leveres til projekterne. Et nøjere branchekendskab er påkrævet for at kunne gennemføre en mere detaljeret analyse heraf ved hjælp af input/output modeller.

ReturprocentSammenholdes den danske eksport af udstyr og rådgivningstimer (i alt ca. DKK 300 mio.) med det samlede støttebeløb til disse 65 investeringsprojekter (DKK 145,9 mio.), fremgår det, at hver støttekrone givet ud kommer mere end igen i form af eksport af danske vare- og tjenesteydelser. Således kan Danmark for hver dansk bistandskrone givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet forvente en eksport på 2 kroner i form af udstyr og tjenesteydelser, hvilket hænger sammen med, at der ofte er en betydelig medfinansiering fra modtagerlandet selv og/eller andre donorer og internationale finansieringsinstitutter. Hertil kommer også en betydelig reeksport af udstyr fra Danmark.

Afledt eksporteffektMan kan endvidere forsøge at regne på den indirekte afledte eksport, som følge af, at danske virksomheder får nye ordrer i kølvandet på et miljøstøtteprojekt. Miljøstøtten gives typisk til et demonstrationsprojekt, der så kan virke som reference for senere projekter. Jo bedre og mere konkurrencedygtig den danske løsning på problemet er, jo større vil chancerne være for at et demonstrationsprojekt gentages uden støtte.

Der findes ikke sikre tal for denne afledte eksporteffekt, men sammenlægges projekthavernes forventninger ved afslutningen af et projekt under Miljøstøtteordningen kan den fremtidige eksport opgøres til DKK 250-500 mio. som konsekvens af de til dato 65 afsluttede investeringsprojekter. Det vil med andre ord sige, at for hver dansk bistandskrone givet ud til investeringsprojekter på miljøområdet, kan Danmark forvente at sælge for 2-4 kroner udstyr til Østeuropa. Disse tal må dog formodes at være behæftet med stor usikkerhed, da de tildels bygger på forventninger på opgørelsestidspunktet. Endelig må man også bemærke, at årsagen til efterfølgende ordrer ikke nødvendigvis kun har udspring i det første anlæg.

Eksempler på projekter, der har givet en meget stor eksporteffekt er to geotermiprojekter i Polen, som med tilskud på knap DKK 20 mio. har givet ordrer til danske virksomheder på 80 mio. til dato, og der forventes yderligere ordrer på 100 mio. inden for det ene uafsluttede projekt. Af andre eksempler kan nævnes opførelse af naturgasfyrede kraftvarmeværker med tilhørende fjernvarmesystemer, kloakrenoveringsopgaver i bl.a. Rusland, levering af luftrensningsanlæg, mv. Det skal dog bemærkes, at der er meget stor variation mellem projekternes eksporteffekt og projekthavernes forventninger til fremtidige afsætningsmuligheder. I enkelte tilfælde er der etableret joint ventures mellem danske og østeuropæiske firmaer som en konsekvens af støtten, og i andre tilfælde forventer danske firmaer at kunne deltage i internationale licitationer for EBRD, PHARE eller TACIS.

Det kan også nævnes, at det er velkendt, at danske konsulentfirmaer f.eks. fra PHARE og TACIS får en meget større andel i ordrer end de 2 pct., som Danmark bidrager med til Unionens budget. Der er en sammenhæng mellem den bilaterale bistand og muligheder på EU-området eller fra andre internationale aktører. De danske virksomheder udnytter således også internationale ordninger, selvom der er en forholdsvis stærk dansk ordning. En synergieffekt ses snarere, om end der ikke er tilstrækkelig viden om dette på indeværende tidspunkt.

I enkelte tilfælde har firmaer etableret lokale kontorer i Østeuropa, hvilket atter øger deres chancer for at vinde internationale miljøopgaver uden hjælp fra den danske miljøstøtteordning. Der er viden om, at danske entreprenørvirksomheder vinder internationale udbud fra de internationale banker, især hvor forarbejdet er udformet af danske konsulenter. Der foreligger dog heller ikke på dette område nogen systematisk viden. Fremover bør en sådan viden om disse sammenhænge søges tilvejebragt.

Internationalt samarbejde Det internationale miljøsamarbejde mellem Østeuropa og de vestlige lande, som ønsker at hjælpe, har udviklet sig siden starten på systemændringer i Østeuropa. Det samlende punkt for samarbejdet har været jævnlige miljøministerkonferencer, der har tilrettelagt samarbejdets form. I 1991 blev den første konference afholdt på det daværende Tjekkoslovakiets foranledning i Dobris uden for Prag. I april 1993 blev den anden pan-europæiske miljøministerkonference afholdt i Luzern i Schweiz.

I Luzern blev det besluttet at nedlægge den almindelige G 24 koordinering af bistanden, eftersom denne blev vurderet som en fiasko. Det blev besluttet, at koordineringen af bistanden skulle ske fra modtagerlandenes side.

Task Force og PPCDer blev oprettet en Task Force under OECDs ledelse til at være samarbejdsorgan om handlingsplaner på miljøområdet i Østeuropa. Task Forcen skulle især rette sin indsats mod politik formulering og institutionel styrkelse af miljøindsatsen. Som et supplement til dette organ blev der endvidere oprettet en forberedelsesgruppe til projekter, kaldet Project Preparation Committee, PPC, der skulle foretage koordinering af større projekter, hvor der var flere involverede donorer eller internationale finansieringsinstitutter. PPC fungerer som forum for samfinansiering mellem banker og donorer. I denne forbindelse har Miljøstøtteordningen finansieret en dansk såkaldt PPC-officer i EBRD til at fremme samarbejdet med donorerne, primært Danmark.

Dette samarbejdssystem har fungeret meget tilfredsstillende og er blevet bekræftet under Sofia-konferencen i oktober 1995, hvor det blev videreført. Nu skal det genvurderes på den kommende miljøministerkonference i Århus i juni 1998. Samarbejdssystemet vil fremover blive mere fokuseret mod de russisk talende lande, hvor miljøproblemer for indeværende får alt for lidt opmærksomhed.

NEFCO og EUParallelt med denne indsats har Miljøstyrelsen deltaget meget aktivt i det fælles nordiske samarbejde i NEFCO og den uformelle nordiske koordineringsgruppe for østarbejde på miljøområdet. Hertil har der også jævnligt været afholdt koordineringsmøder i regi af Den Europæiske Union med EU-kommissionen for bordenden.

Samlet set har dette meget tætte samarbejde på miljøområdet udgjort en væsentlig forskel fra, hvad man ellers kunne have forventet at opnå af miljøresultater i Østeuropa. Der gennemføres en betydelig koordinering af den vestlige indsats, men på østeuropæernes præmisser. Koordineringen må anses for at være tilstrækkelig til at udføre de nødvendige opgaver. Der har dog været en vis grad af overkoordinering, hvor enkelte donorer med en relativ lav indsats søger at styre andres indsats.

� Administrativ tilrettelæggelse af miljøbistandLovgrundlaget og den oprindelige tilrettelæggelse af indsatsenDen oprindelige lov om tilskud til miljøaktiviteter i østlandene (nr. 223 af 10. april 1991) er en bredt formuleret rammelov; i loven og dens bemærkninger er der fastsat overordnede rammer om tilskudsrammen, formål og modtagerlande samt den rådgivende komites sammensætning. Loven fastlægger således grundlaget for administrationen, og overlader den nærmere udformning af loven samt prioritering af faglige og geografiske indsatsområder til Miljøstyrelsen og Den Rådgivende Komite. Til uddybning af lovens bestemmelser blev udstedt en bekendtgørelse (nr. 225 af 10. april 1991), som fastlægger regler for udformning af ansøgninger, ydelse af tilskud, krav til projektgennemførelse og andre betingelser i forbindelse med de enkelte projekter. Desuden udarbejdedes en vejledning om ansøgning om tilskud. En ny vejledning er udsendt med Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 14/1995. Vejledningen informerer ansøgerne om tilskudsbetingelser og procedure, og indeholder desuden som bilag en disposition for udformning af projektforslag.

Den Rådgivende KomitéDen Rådgivende Komite er sammensat af repræsentanter fra erhvervsorganisationer, faglige organisationer, miljø- og naturorganisationer samt Udenrigsministeriet og Miljø- og Energiministeriet. I lovbemærkningerne er komiteens opgaver belyst som værende at bistå Miljøstyrelsen med hensyn til udformning af tilskudsordningens formål, retningslinier for administrationen, faglig prioritering af modtagerlande og indsatsområder samt deltagelse i en vurdering af den gennemførte indsats.

Kontoret for Miljøbistand til ØsteuropaTil administration af loven oprettedes under Miljøstyrelsen en mindre enhed, Østeuropasekretariatet, det nuværende Kontor for Miljøbistand til Østeuropa, som fra starten blev bemandet med en chef og fire akademiske medarbejdere. I perioden 1991-1994 blev tilskud alene ydet på baggrund af indkomne ansøgninger, baseret på information om ordningen.

Miljøstyrelsens administration af miljøstøttemidlerne til Østeuropa har fra starten i 1991 været genstand for vurderinger fra Rigsrevisionen og Økonomistyrelsen. Disse gennemgange refereres kort nedenfor.

Rigsrevisionens vurdering af de første års administrationI januar 1995 afgav Rigsrevisionen til statsrevisorerne en beretning om øststøtten, herunder miljøstøtten, i perioden 1990-93. I beretningen kritiseres miljøstøtten bl.a. for afsættelse af for få ressourcer til administrationen, hvilket efter Rigsrevisionens opfattelse medførte en “uformel forretningsgang”, kendetegnet ved bl.a. manglende sagsdokumentation.

Ordningen blev herudover kritiseret for:

utilstrækkelig koordinering med samarbejdslandenes centrale koordineringsenheder og ambassaderne,utilstrækkelig besigtigelse af/tilsyn med projekter,summarisk gennemgang og revision af projektregnskaber,begrænset effekt af ordningen.

Rigsrevisionen vedkendte dog, at det var for tidligt at sige noget endeligt om det sidstnævnte punkt, ordningens effekt, da de fleste projekter er flerårige, og en effekt derfor kun var vanskeligt målbar med udgangen af 1993, også set i lyset af det åbenlyse behov for forprojekter i begyndelsesfasen. De fandt det imidlertid hæmmende for effekten, at projekterne i al væsentlighed var startet på initiativ af tilskudsansøgerne. For så vidt angår de tre førstnævnte kritikpunkter erklærede Miljøstyrelsen sig enig i den anførte kritik, og meddelte, at man ville tage initiativer til forbedring af indsatsen på områderne. For så vidt angår regnskab og revision har Finansministeriet herudover taget initiativ til at undersøge muligheden af at udarbejde en samlet revisionsinstruks for øststøtten, et arbejde, som endnu ikke er afsluttet.

Rigsrevisionens vurdering af forvaltningen af miljø- og katastroferammenI marts 1997 afleverede Rigsrevisionen et notat til statsrevisorerne om forvaltningen af miljø- og katastroferammen, herunder også miljøbistanden til Østeuropa. Notatet var resultat af en henvendelse fra Rigsrevisionen til Miljøstyrelsen i juni 1996, med spørgsmål til styrelsens administration af midlerne til miljøindsatser i Østeuropa. I notatet vises tilbage til den ovenfor omtalte beretning.

Rigsrevisionen henviser i notatet til en række initiativer, som er gennemført for at forbedre administrationen:

der er sket en betydelig ressourcemæssig styrkelse, hvor ordningen på tidspunktet for afgivelse af notatet forvaltedes af et kontor med 19-20 ansatte,der er udarbejdet landeprogrammer for de enkelte lande, som beskriver områderne for miljøindsatsen,der er indført et ensartet system for udarbejdelse af ansøgninger, jf. ovennævnte Orientering nr. 14 fra 1995, og et scoresystem til vurdering af de indkomne ansøgninger,der er udarbejdet forretningsgangsbeskrivelser med retningslinier for bl.a. budgetter og tilskudsrammer,ansøgningsmodellen er fra 1996 suppleret med udbud af projekter, baseret på ovennævnte landeprogrammering, og udbudsprojekterne vurderes at ville udgøre en stadig større del af projektporteføljen.

Ændringer på basis af det hidtidige programforløbRessourceforøgelseSom nævnt er der sket en betragtelig ressourceforøgelse til administration af miljøstøttemidlerne, som dog ganske vist samtidig er steget, fra i de første år at udgøre DKK 100 mio. pr. år, til i 1996 at udgøre DKK 295 mio., og i 1997 DKK 420 mio. At der samtidig er indført en lang række standardiserede rutiner og arbejdsgange betyder dog, at der reelt er tale om en markant ressourceforøgelse.

Lokale projektkoordinatorerParallelt med ressourceforøgelsen i Miljøstyrelsen er der fra 1995 ydet institutionel støtte til tilknytning af lokale projektkoordinatorer i miljøministerierne i seks af modtagerlandene, og modellen tænkes anvendt i flere lande. Med deres lokalkendskab, herunder sprogkendskab, er disse projektkoordinatorer både medvirkende til styrkelse af kompetencen hos modtagerlandets miljømyndigheder, og til løbende at holde Miljøstyrelsen opdateret på den miljømæssige udvikling i landet mere generelt, og specifikt udviklingen inden for igangværende projekter. Som følge af deres geografiske placering i modtagerlandet vil de også kunne medvirke til at øge frekvensen af tilsyn og besigtigelse.

Inddragelse af fagkontorer i MiljøstyrelsenEt andet forhold, som har bidraget til ressourcemæssig styrkelse af indsatsen, er en stadig større inddragelse af ekspertisen i Miljøstyrelsens fagkontorer ved tilrettelæggelse og gennemførelse af indsatsen.

Styrkelse af dokumentationsgrundlagetSom det fremgår af ovenstående er der sket en styrkelse af dokumentationsgrundlaget, og en harmonisering af behandlingen af indkomne ansøgninger. Indstillinger blev tidligere drøftet på sagsbehandlermøder, med deltagelse af alle kontorets sagsbehandlere. Efterhånden som kontoret er vokset, er denne arbejdsform fundet uhensigtsmæssig, og i stedet er der indført et system med kvalitetssikring af de enkelte indstillinger inden godkendelse af kontorets chef og direktionen.

LandeprogrammerDer er også sket en øget systematisering af samarbejdet med modtagerlandene, gennem udarbejdelse af landeprogrammer som grundlag for drøftelsen af indsatsen. Forholdet til relevante myndigheder varetages af landekoordinatoren i det enkelte samarbejdsland. Retningslinier for dette samarbejde vil blive yderligere systematiseret i forbindelse med udarbejdelse af kogebog for kontorets arbejde, jf. nærmere nedenfor.

UdbudsmodelAnsøgningsmodellen er fra 1996 suppleret med en udbudsmodel. Efterhånden som indsatsen er gennemført, samarbejdet med modtagerlandene er udbygget og viden om miljøsituationen i modtagerlandene er øget, er forudsætningerne for en mere aktiv prioritering af miljøopgaverne også øget betragteligt. Som led i den overordnede landeprogrammering forventes udbudsprojekternes andel af den samlede projektportefølje at stige, og dermed muligheden for at gennemføre prioriterede, sammenhængende indsatser sektorvist og geografisk. Den fælles identifikation af projekter med modtagerlandene vil også i de fleste tilfælde øge disses engagement i arbejdet. Hertil kommer, at landeprogrammeringen giver mulighed for bedre planlægning, og derfor er ressourcebesparende.

Miljøstyrelsens styringsmuligheder øges ved udbudsprojekter. Ansøgningsmodellen vil dog også fremover være en del af indsatsen, da ikke alle projekter er egnet til udbud, og der fra dansk erhvervslivs side identificeres en række spændende projekter.

Ved udbudsprojekterne anvendes de samme retningslinier som er gældende for projekter i Danida- og Danced-regi. Hvor der ved ansøgningsprojekter som nævnt er formuleret et score-system til vurdering af projekterne, fastsættes evalueringskriterierne ved udbudsprojekterne i forbindelse med det enkelte projekt.

Det skal også nævnes, at udbudsprojekterne er bedre egnet til samarbejde med andre finansieringskilder, primært de internationale banker, og en større del af de danske miljøstøttemidler kan dermed virke som katalysator for større, lånefinansierede investeringsprojekter, hvorved miljøeffekten af indsatsen kan højnes betragteligt.

SagsbehandlingsreglerSom tidligere nævnt har Økonomistyrelsen, med udgangspunkt i Finansministeriets rapport om forvaltning af tilskud fra maj 1996, givet en række anbefalinger for forvaltningen af Miljøstøtteordningen, i forbindelse med et pilotprojekt gennemført i samarbejde med Miljøstyrelsen. En af de væsentlige anbefalinger er at supplere konceptet for indstillingsnotatet med skriftlige sagsbehandlingsregler. Herved formaliseres sagsgange, og der sker en yderligere sikring af ensartet sagsbehandling af projekterne. Sagsbehandlingsreglerne vil også være et godt værktøj for nye medarbejdere, og dermed udgøre et godt supplement til den føl-ordning, som er etableret i kontoret, hvorefter en ny medarbejder i en opstartsfase følger en mere erfaren.

RegnskabsbestemmelserØkonomistyrelsen anbefaler endvidere, at der udarbejdes regnskabsbestemmelser, som kan anvendes for alle øststøtteordninger, jf. ovenfor vedrørende Finansministeriets igangsættelse af arbejdet med udarbejdelse af sådanne regler. Sådanne regnskabsbestemmelser skal erstatte/supplere den interne regnskabsinstruks, som er gældende for Miljøstøtteordningen.

For så vidt angår revision henviser Økonomistyrelsen til, at Miljøstyrelsen har taget initiativ til at søge revisionsbestemmelserne udbygget, og anfører i den forbindelse en række relevante mindstekrav til revisionen, som kan indgå i arbejdet.

Besigtigelse af projekterFor så vidt angår tilsyn og besigtigelse er det Miljøstyrelsens mål, at alle investeringsprojekter skal besigtiges mindst én gang. Ved den nærmere fastsættelse af besigtigelsesfrekvensen vil det være relevant at vurdere bl.a. projektets økonomiske og faglige væsentlighed, risici ved midlernes anvendelse m.v. Økonomistyrelsen anbefaler i den forbindelse udarbejdelse af en plan for gennemførelse af tilsyn, og formulering af standardbetingelser for besigtigelsesbesøgenes indhold, og afrapportering fra disse besøg.

Udarbejdelse af kogebogMed henblik på at samle materiale vedrørende den række af tiltag der allerede er taget for at forbedre administrationen, samt nyt materiale der udspringer af implementeringen af bl.a. Økonomistyrelsens anbefalinger, er Miljøstyrelsen ved at udarbejde en decideret “kogebog”. Kogebogen skal både foreligge som ringbind hos hver enkelt sagsbehandler, og elektronisk. Kogebogen vurderes at kunne udgøre et væsentligt bidrag til systematisering af arbejdet i et kontor med stigende ressourcer og opgavemængde.

Afsluttende bemærkninger ResuméMiljøstøtten til Østeuropa har i årene 1994-96 anvendt DKK 735 mio. på 259 projekter.

Polen har modtaget 20 pct. af indsatsen, medens Litauen har fået 17 pct., og Rusland, primært de russiske nærområder til Danmark, har fået knap 15 pct.

Indsatsen må siges at være i overensstemmelse med de politiske prioriteringer for indsatsen, eftersom over 75 pct. af indsatsen er gennemført i Østersøregionen.

MålopfyldelseSom en indikator på målopfyldelse kan man nævne graden af investeringer i indsatsen opgjort efter anvendt tilskudssum på DKK 505 mio. eller næsten 70 pct. af indsatsen. En del af den tekniske assistance er anvendt til at forberede denne investeringsindsats.

Vandindsatsen, som for ca. 90 procents vedkommende vedrører området med afstrømning til Østersøen, står for lidt over halvdelen af indsatsen. Luftindsatsen omfa