AKT4U-64[1]

-UGEBREV

Nr. 64 Tirsdag d. 7.11. 2006

2. årgang

Et ugebrev om børns adfærd, kontakt og trivsel samt alt det løse.

Vi er bagud. Der kom over 50 tilmeldinger i sidste uge. Enkelte må vente med at blive re-gistreret til senere i denne uge. Og så kom der en tilmelding fra Finland. Man kan undre sig over at de i det hele taget kan finde os. Rygterne om side effekterne ved kommune-sammenlægningerne er begyndt at rygtes. Jeg har hørt, at på min skole er den foreløbi-ge plan, at specialundervisningstimerne skal skæres fra 669 til 360. Enten skal man i næ-ste skoleår bare løbe gevaldigt hurtigt eller også er der nogen der ikke skal til specialun-dervisning. Måske er det bare rygter, måske er politikerne alligevel så kloge at de vælger at brede de bedste forhold ud i hele den nye storkommune i stedet for at vælge det rin-geste. Måske. Men man kan alligevel ikke helt lade være med at tænke på det. Der kom en email fra en der måske vil være med i redaktionen. Jeg skriver tilbage i den-ne uge. Det vil være rart med nogle flere. Har du fået taget dig sammen? Hold dig ikke tilbage. Og så har min medredaktør Charlotte opsagt sin stilling ved Skolen ved Søerne på Frede-riksberg. Hun tiltræder 1. december ny stil-ling, men herom senere. Der er ingen grund til panik, hun fortsætter på AKT4U. Jeg var i skoven i går for at hente gran. Det lader sig ikke skjule længere. Vi er på vej mod Jul. Med mange hilsener her i mørketiden. Kai

Redaktionen: Charlotte Andersen

og Kai Pedersen (ansvh.)

Email: [email protected] Telefon: 20 40 80 57

Website: www.AKT4U.webbyen.dk Postadresse: ”Frederikshøj”,

Banevej 22, 4180 Sorø.

Redaktørens spalte

AKT4U UGEBREV - Årgang 2, Nummer 64 - WWW.AKT4U.WEBBYEN.DK Side 2

Charlotte Andersen Skolen ved Søerne Frederiksberg

Kai Pedersen Stillinge skole

Slagelse

”Mother and child” Fred Mandell (1942- ), Boston,NY, USA


Kalenderen

14. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten til dem”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 58. 16. november 2006. Seminar. ”Et helt liv med ADHF? Udviklingsforstyrrelsen hos unge/voksne og støtten til dem”. Hvidovre. Omtalt i Ugebrev 58. 20.-21. november 2006. Konference. ”Den rummelige velfærdsinstitution”. Nyborg. Omtalt i Ugebrev 49. 28. november 2006. Temadag. ”Mennesket i hjernen — om neuropædagogik og barnets læring i daginstitu-tionen”. Roskilde. Omtalt i Ugebrev 58. 30. november 2006. Konference. ”Konference om problemskabende adfærd hos mennesker med autis-mespektrumsforstyrrelser (ASF)”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 62. 4. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om at bruge konflikten konstruktivt”. Kolding. Omtalt i Ugebrev 62. 5. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-cer”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 60. 6. december 2006. Konference. ”Glædens ressour-cer”. København. Omtalt i Ugebrev 60. 6. december 2006. Kursus. ”Konfliktcoaching — Om at bruge konflikten konstruktivt”. Glostrup. Omtalt i Ugebrev 62. 6. december 2006. På hjemvejen. ”Fra specialcenter til ressource– og evalueringscenter”. København. Om-talt i Ugebrev 54. 7. december 2006. Konference. ”Piger med autisme-spektrumstilstande og ADHD”. København. Omtalt i Ugebrev 62. 16. januar 2007. På hjemvejen. ”Specialpædagogiske dialogmodeller”. København. Omtalt i Ugebrev 54. 16. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-

greb blandt børn og unge”. Horsens. Omtalt i Uge-brev 63. 18. januar 2007. Seminar. Når barnets grænser overskrides. Seksuelt krænkende adfærd og over-greb blandt børn og unge”. Roskilde. Omtalt i Uge-brev 63. 26. februar 2007. På hjemvejen. ”Hjerne og læring (Neuropædagogik)”. København. Omtalt i Ugebrev 54. 30. januar 2007-1. februar 2007. Kursus. ”Eksplosive børn og unge — Hvad gør man i famili-en? Middelfart. Omtalt i Ugebrev 62. 1. marts 2007. 29.3.07, 25.4.07, 21.5.07, 27.8.07. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 63. 1. marts 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusse-ret arbejde med børn”. Vejle. Omtalt i Ugebrev 64. 20. april 2007. Seminar. ”AKT som en læringsstra-tegi?” København. Omtalt i Ugebrev 40 og 54. 3. september 2007. 1.10.07, 1.11.07, 30.11.07, 4.2.08. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfokusseret ar-bejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 63. 3. september 2007. Kursus. ”Jeg kan — løsningsfo-kusseret arbejde med børn”. København. Omtalt i Ugebrev 64. 4.-6. oktober 2007. Konference. ”Nordisk special-pædagogisk konference”. København. Omtalt i Uge-brev 62. 27. november 2007. Seminar. ”Løsninger i klasse-værelset—gør mere af det som virker!” Farum. Om-talt i Ugebrev 63. Vær med til at gøre kalenderen endnu bed-re. Informer os om kurser, konferencer og seminarer i din del af landet. Vær med til at informere de andre AKT-lærere. Send redaktionen et par linjer eller et link.

Skriv til: [email protected]


Undervisning af tosprogede børn og unge i samfund, hvor den etniske sammensætning af befolkningen bliver stadig mere kompleks, er en pædagogisk udfordring. Det kræver genfor-tolkning af de almenpædagogiske erfaring med udgangspunkt i ligestilling, værdighed og lige-behandling. I USA er der fokus på interkulturel pædagogik med undervisning af tosprogede børn ud fra et ressourcesynspunkt. Forskerne Virginia P. Col-lier og Wayne P. Thomas præsenterede første gang deres meget lovende forskning på DPU i september 2002 og efterfølgende på konfe-rencer ved Högskolen i Hedmark og ved Stock-holms Universitet. Disse konferencer har givet anledning til bogen "Interkulturel pædagogik"

"Interkulturel pædagogik" in-deholder en præsentation af Collier & Thomas’s teori-er og bidrag fra forskere i Dan-mark, Norge og Sverige, som forholder sig til Collier & Tho-mas, men også til en bredere interkulturel

NY BOG: Interkulturel pæda-gogik — Flere sprog - problem eller ressource? Af Thor Ola Engen, Anne Holmen, Christi-an Horst, ,Kenneth Hyltenstam, Thomas Gitz Johansen, Jan Kampmann, Bergthóra Kristjánsdóttir, Bolette Moldenhawer.

forskning. Bogen henvender sig til alle, som beskæftiger sig med undervisning af tosprogede både i teo-ri og praksis, og som ønsker at tage udgangs-punkt i den nyeste undervisningsteorier byg-gende på anerkendelse af det multikulturelle samfund og de tosprogede børn og unges res-sourcer. Titel: Interkulturel pædagogik — Flere sprog - problem eller ressource? Forfattere: Thor Ola Engen m.fl. Pris: Kr. 299 Antal sider: 252 Udgivelses år: 2006 ISBN: 87-624-0830-5 Forlag: Kroghs Forlag

Human Dynamics tager udgangspunkt i den anta-gelse, at mennesker har forskellige grundmøn-stre, forstået som en personlighedsstruktur præget af tre funda-mentale principper: det mentale, det emotionelle og det fysiske princip. Human Dynamics har si-den slutningen af 1970’erne bredt sig fra USA, hvor metoden blev udviklet af Sandra Seagal og David Horne, til en lang række andre lande, bl.a. Sverige. Bogen om Human Dynamics af Sandra Seagal og David Horne er at betragte som grundbogen om Human Dynamics. Bogen indledes med en grundig introduktion til selve begrebet efter-fulgt af en konkret gennemgang af hver af de

Nye bøger mv 1

NY BOG: Human Dynamics Af David Horne og Sandra Seagal.

fem dominerende grundmønstre. I bogens af-sluttende del gives der eksempler på, hvordan Human Dynamics bruges i praksis – både når det gælder personlig udvikling og organisatio-ners udvikling. Metoden spænder vidt, idet den har generel værdi som forklaringsramme for al menneskelig kommunikation. Titel: Human Dynamics Forfattere: David Horne og Sandra Seagal. Pris: Kr. 299 Antal sider: 344 Udgivelses år: 2006 ISBN: 87-624-0708-2 Forlag: Kroghs Forlag

Bogen omhandler konflikthåndteringsmetoden mediation. Bogen viser, hvordan mediation eller mægling kan bruges i skolen både af lærere og elever. Forfatteren redegør også for andre metoder til at fremme et bedre samarbejds-miljø i klassen, fx aktiv lytning, girafsprog, cir-kelsamtale og forumspil. 2. udgave rummer ud over en række uddybninger og ajourføringer nye kapitler om mægling i grupper og om indfø-relse af mægling i skolen. Bogen henvender sig til lærere og lærerteam, skoleledere og lærerstuderende, der ønsker at stå bedre rustet til at møde skolehverdagens mange modsætningsfyldte situationer. Nina Raaschou er udviklingskonsulent for fol-keskolen i Københavns kommune. Hun er uddan-net lærer og har mangeårig erfaring fra folke-skolen som lærer, leder og konsulent samt med undervisning af både elever og lærere i kon-flikthåndtering. Hun er desuden en erfaren


Nye bøger mv 2 konfliktmægler i både straffesager og civile konflikter. Titel:Fra konflikt til dialog i skolen Forfatter: Nina Raa-schou Pris: Kr. 189 Antal sider: 144 Udgivelses år: 2006 ISBN: 87-624-0863-1 Forlag Kroghs Forlag

NY UDGAVE: Fra konflikt til dialog i skolen Af Nina Raaschou

Fem gode råd til forældre

• Snak jævnligt med dit barn om, hvad der sker på internetsiderne og på mobil-nettet.

• Prøv selv at surfe på internettet og på mobiltelefonen på de sider, du ved, dine børn også er inde på.

• Tjek løbende dit barns mobilreg-ning og snak med barnet om de en-kelte poster.

• Spil spillene og se filmene sammen med dit barn. Lav evt. en konkur-rence om, hvem der kan finde flest (skjulte) reklamer.

• Hold styr på, hvor længe dine børn er på pc'en, internettet og på mo-biltelefonen, og diskuter det med dem.

Hej med jer Jeg kunne da godt tænke mig at vide, om der egentlig er noget fast omkring løn i et ansæt-telses forhold omkring akt. Jeg arbejder selv i akt som pæd., men har kollegaer der er uddan-net lærer og de får væsentlig mere i løn end jeg gør. Jeg syntes jeg yder en stor indsat, og det er til tider hårdt arbejde, så jeg kan ikke se, hvorfor mit arbejde skal aflønnes dårligere fordi jeg ikke har en læreruddannelse, når vi nu udføre det samme job. Er der en debat om-kring dette? Jeg agter faktisk selv, at sige nej tak, til videre ansættelse da jeg syntes det er urimeligt. Er jeg forkert på den eller? Venlig Hilsen GJ — Vestsjælland Kære GJ. Der er stor forskel på ansættelsesvilkårene når man ser på pædagog/lærer. Det fortaber sig lidt i historien og de to fagforeningers for-handlinger. Din skole kan vælge at ansætte dig på lærervilkår, eller give dig et tillæg, det sker flere steder for pædagoger i skolernes AKT’er. Løn indenfor AKT-området er broget selv for lærerne alene. Der er store forskelle fra kom-mune til kommune, og der kan også være for-skelle fra skole til skole i samme kommune. Når kommunesammenlægningen er overstået pr. 1.1.2007 har vi her i AKT4U planer om at ud-sende et spørgeskema for at få et overblik over arbejds- og lønforholdene. I spørgeske-maet vil også indgå nogle spørgsmål vedrørende efter/videreuddannelse. Med hilsen Kai


Kære AKT4U. Så kører mobbemøllen igen. Det er efterhån-den noget man i folkeskolen løber ind i med få års mellemrum. Det er klart, at der ikke skal være mobning og at den mobning der er skal bekæmpes. Hver gang mobning er oppe at vende er der én ting jeg altid savner. Jeg savner en metode til at undersøge om der er mobning og hvor meget mobning der er. Der er altid forældre der vil have at vide om der er meget eller lidt mobning i klassen/skolen. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal svare, og det bliver altid et slag på tasken. Så nu er det jeg vil spørge jer kloge hoveder: Er der en metode således at man kan måle hvor meget mobning der er, og kan man gentage denne måling (hvis den findes) med mellemrum så man kan se om mobningen er stigende eller faldende. Det er jo meget vigtigt at man gri-ber ind så tidligt som muligt. Med mange hilsener og mange tak for Ugebre-vet. Dorrit E. Møller Kære Dorrit. Jeg kan glæde dig med, at i Ugebrev 65 (det er det der udkommer d. 14. november) vil der være en beskrivelse m.m. af en metode til må-ling af mobning i skolen. Det er ikke nogen ny metode, men i mangel af bedre er den brugbar. Jeg har selv anvendt den siden 1999. Hilsen Kai

nene og de unge føler sig helt trygge i Børne-Linket. Det er moderatorens opgave at holde øje med, at det bliver en god oplevelse at chatte i BørneLinket, forklarer Bente Boserup.

BørneLinket er åbent: Tirsdage klokken 18.00 – 21.00 Onsdage klokken 14.00 – 17.00 Torsdage klokken 14.00 – 17.00 Hvordan kommer man ind i BørneLinket? Man går ind på Børns Vilkårs hjemmeside www.bvdk.dk, her er øverst på siden et link til BørneLinket. Hvem kan chatte? Alle, der har oplevelser med vold, kan chatte i BørneLinket. Alle børn er velkommen i Børne-Linket, hvis man selv er udsat for vold, eller hvis man kender nogen, der er. Det kan eksem-pelvis være en forældre eller en ven/veninde. Hvad kan man chatte om? De børn og unge, der er i BørneLinket bestem-mer, hvad de vil chatte om. Man kan chatte om stort og småt, godt og dårligt. Kan man være anonym? Alle i BørneLinket er anonyme og ingen må for-tælle deres navn, telefonnummer, eller hvor de kommer fra. På den måde er alle børn og unge sikre i BørneLinket. Fakta om vold • 9 % af pigerne og 6 % af drengene i 9. klasse har set deres mor blive udsat for fysisk vold. Det svarer til, at en til to elever i hver klasse har set eller hørt deres mor blive udsat for fysisk vold. Oftest er det faren, der udøver volden.

Vold i familien er et stort problem for mange børn og unge. Og vold i familien er en af de største trusler mod et barns udvikling overho-vedet. Vi ved i dag, at børn og unge, der er vokset op med vold, har en betydelig overrisiko for misbrug, depression, angst, dårlig uddan-nelse samt for selv at blive voldelige eller krænkende over for andre mennesker.

Men børnene beder kun sjældent om hjælp fra voksne uden for hjemmet. Børn er loyale, og de beskytter deres forældre - og de ligger ofte også under for, at vold i familien er tabu.

Derfor har Børns Vilkår i samarbejde med Vi-dens og Formidlingscenter for Socialt Ud-satte (Vfc) og med støtte fra Minister for Ligestilling oprettet et chatroom for børn og unge, der oplever eller har oplevet familievold. Chatroomet hedder BørneLinket, og formålet er at hjælpe disse børn til et netværk og at give dem mulighed for at erfaringsudveksle og hente støtte hos jævnaldrende i samme situa-tion. BørneLinket skal desuden motivere flere til at hente støtte og hjælp uden for familien, blandt andet i Børns Vilkårs rådgivninger.

- Vi håber, at BørneLinket kan blive en støtte for de børn og unge, som går og gemmer på nogle alt for tunge problemer. I BørneLinket kan børnene chatte med hinanden, og på den måde finde ud af, at de ikke er alene med de-res problemer. Samtidig er børnene helt ano-nyme, og derfor vil de ikke opleve, at de er il-loyale overfor deres familier, fortæller Bente Boserup, der er leder af Børns Vilkårs rådgiv-ning.

- I BørneLinket vil der altid være en børnefag-ligt uddannet moderator, som kan hjælpe bør-nene og de unge ved eksempelvis at give dem information om hvor, og hvordan de kan få hjælp. Og så er det selvfølgelig vigtigt, at bør-


Nyt chatroom for børn, der lever i vold 1 Kilde:


• 3 % af pigerne og 2 % af drengene har set deres far blive udsat for vold af deres slægt-ninge eller kone.

• Én ud af ti piger i 9. klasse er blevet udsat for fysisk vold. De fleste er blevet udsat for fysisk vold af deres forældre eller stedforæl-dre, oftest af deres biologiske far.

• Én ud af otte drenge i 9. klasse er blevet ud-sat for fysisk vold. Drenge bliver oftere udsat for vold end piger, men de bliver ikke i samme grad som piger udsat for vold i hjemmet. Vold mod drenge sker tit i forbindelse med, at de er uden for deres hjem, fx når de er til fest eller på diskotek, og oftest bliver de udsat for vold af nogen, de ikke kender.

• Omkring 2 piger i 9. klasse er blevet ud-sat for fysisk vold af en fra deres fami-lie eller af deres kæreste

Yderligere information: Bente Boserup, leder af Børns Vilkårs rådgivning, tel. 3618 0063 / 30 56 1721

Nyt chatroom for børn, der lever i vold 2

Kurser, konferen-cer og seminarer

KURSUS: JEG KAN -løsningsfokuseret arbejde med børn

JEG KAN er en positiv, sjov og engagerende tilgang til at hjælpe børn med at overvinde dårlige vaner og frygt. Programmet, som er trinopbygget og let at arbejde med, henvender sig til behandlere, pædagoger, lærere og kan tillige anvendes af forældre som ønsker at hjælpe barnet til at løse sine vanskeligheder.

Undervisningen inkluderer præsentation af et computerbaseret program, som inspirerer og støtter barnet til ændret adfærd. Tid og sted: Vejle d. 1.3.2007 og København d. 3.9. 2007 Underviser: Ben Furman, Institut for Kort-tidsterapi, Finland Pris: kr. 1.450,- + moms.

Nærmere oplysninger: Mette Vesterhauge-Petersen, SOLUTION, Tlf. 45 87 40 35

E-mail: solution@ solutionfocus.dk samt www. kidsskills.org


Et eksempel på ”en sag”� Denne sag handler om Bo.� Bo er opdigtet, men hans problematikker

er taget fra nogle af de børn, vi har haft i Familiecenteret.

� Skolen var først på banen med bekymringer for Bo.

� Hjemmet følte ikke, at Bo var et problem, men ville godt for Bos skyld være med.

Bo er 10 år.

� Bor hos mor og papfar (Per)� Mor går hjemme, Per arbejder.� Har en storebror på 13 år (6. kl.)� Går i 4. klasse� Ser biofar hver 14. dag� Biofar har yderligere en dreng på 6 år

På AKT-mødet i Roskilde d. 25. oktober var der et oplæg fra Gundsø kommunes familiecenter. Dels fortalte man om hvordan man arbejdede med AKTsager, dels fortalte man om et eksem-pel på ”en sag”. Materialet er udarbejdet af Hanne Lykkegaard Nielsen og Sanne Haim Erd-mann. Vi bringer her et eksempel på ”en sag”. Inderst inde genkender vel alle AKT’er problemstillin-gen.

Et eksempel på ”en sag” 1


Problemfelter for Bo:

� Får skæld ud i skolen.� Der er for mange fag i skolen� De fleste lærere er efter ham.� Får for lidt PC-tid i klubben.� Har ikke så mange lommepenge.� Skal alt for tidlig i seng� Må ikke have kæledyr hjemme� Må ikke se det TV, han vil� Må ikke bruge PC´en, når han vil.

Problemfelter i familien� Mor er førtidspensionist. (Har ofte smerter)� Per arbejder 45-55 timer / uge.� Mor og biofar kan ikke tale sammen.� Bo vil ikke have kammerater med hjem.� Bo vil helst være i klubben hele dagen.� Bo opholder sig meget på sit værelse.� Bo og broderen skændes meget.� Bo ”er for vild” når fam. er hos fremmede.

Problemfelter i skolen� Bo laver ballade

� Bo vil ikke honorere krav� Driller de andre elever i klassen� Driller de større elever på skolen.

� Får ikke lavet sine lektier.� Mor og Per kommer ikke til møder.

� Mor forsvarer altid Bo i konflikter.� De andre forældre er trætte af Bo



Problemfelter i Klubben

� Bo rager ofte uklar med de andre børn� Bo melder sig til alle aktiviteter, men

deltager ikke aktivt.� Bo ignorerer pigerne i klubben.

Fokuspunkter.� Bo er kropssignalsvag.� Bo bruger ikke voksne til hjælp.� Bo relaterer ikke erfaringer fra et område

til et andet.� Bo vil/kan ikke honorere krav.� Bo mener, at mennesker omkring ham

skal lære, at Bo er som han er.

Indsatspunkter med Bo

� Ugentlige børnesamtaler, hvor indsatspunkterne berøres.

� Kortlæggelse af Bos status i skole og hjem (KAT-Kassen)

� Bo skal integreres i familien.� Bo skal sætte ord på ønsker og behov.� Bo skal lære- og følge de ”spilleregler”, der

er i de forskellige relationer.� Bo skal arbejde med Bo og ikke forvente,

at omverdenen retter sig ind efter Bo



Indsatspunkter i familien� Mor skal sætte tid af til lektielæsning med Bo

dagligt.� Mor skal finde en aktivitet udenfor hjemmet

enten lørdag eller søndag i de weekends, Bo og hans bror er hjemme.

� Bo skal have en daglig pligt.� Per skal være sammen med Bo i en ”rigtig far-

søn aktivitet” en gang om ugen.� Bo og bror skal have ”helle” på deres værelser.� Bror skal have nogle privilegier som storebror.� Bo skal dagligt roses af både mor og Per.

Indsatspunkter i skolen� Vi observerede i en del timer, så vi havde nogle

fælles oplevelser af Bo i relationer med både elever og lærere.

� Råd og vejledning til lærerteamet om håndtering af konflikter.

� Lærerne skal i klassen italesætte Bos forandringsvillighed.

� Klassesamtale om roller og forventninger.� Deltage på et forældremøde og redegøre for,

hvordan forældrene kunne være med til at bryde mønsteret i klassen.

Indsatspunkter i Klubben

� Vi undlod Klubben, da Bo skal have ”et frirum”.

� Klubben blev informeret om indsatspunkterne og ville informere Familiecenteret, hvis der skete nogle markante forandringer med Bo



Indsats i Nærmiljøet

� Mor skal informere Bo om, hvad hans rolle er, når de er hos fremmede.

� Mor skal rose Bo for det, der gik godt.� Moster skal gribe ind, når Bo bliver ”vild”.

Hun skal tydeligt fortælle, hvad hun forventer af Bo.

� Moster skal rose Bo for det, der gik godt.

Afsluttende bemærkning om Bo

� Bo er tæt på at skulle i et ”afviklingsforløb”.� Bo har ikke så mange konflikter i skolen.� Bo får for det meste lavet sine lektier.� Mor har fortalt, at fremmede nu nyder, når Bo er

med i byen.

� Bo bruger mere tid sammen med familien.� Bo har ofte kammerater med hjem.� Bo og Bos bror kan stadig skændes voldsomt.� (Bo har fået en rotte. Den hedder Nuser.)

Erfaringer vi har gjort os.

� Hvis man skal forandre sit mønster fra ét til noget andet, så skal årsagen til forandring findes i ens eget værdigrundlag. Eks:

� Hvis både mor og far agerer fint i kaos, hvorfor er det så vigtigt at strukturere for sine børn?

� Hvis skolen stiller tåbelige krav, hvorfor skal vores børn så følge dem?



Danske unge drikker mest i Europa. En ny undersøgelse viser, at det høje alkoholfor-brug er forankret i en særlig livsstil med fester og fuldskab som omdrejningspunkt. Det er in blandt de unge at drikke tæt, og de forsigtige alkoholforbrugere er udsat for et stærkt drikkepres. Også forældrenes al-koholregler – eller mangel på samme – har betydning for de unges drikkevaner. Baggrunden for forskningsprojektet Unge, fe-ster og alkohol var et ønske om at forstå, hvorfor danske unge drikker mere end deres europæiske jævnaldrende, og hvorfor nog-le danske unge drikker mere end andre. Ken-detegnende for danske teen-agere er, at de drikker ofte, meget og med den klare mål-sætning at bli-ve fulde. Mere end to ud af tre15-årige i Danmark oply-ser således, at de har prøvet at være fulde. Binge-drikning, det vil sige at drikke mindst fem genstande til fx en fest, er en udbredt praksis både blandt drenge og piger. Ca. halv-delen af de unge alkoholforbrugere har binge-drukket mindst én gang i den sidste måneds tid, og 10 pct. har gjort det fire gange eller

Derfor drikker danske teenagers så meget 1 Socialforskningsinstituttet fortæller i sit skrift Socialforskning nr. 3 om en ny undersøgelse

af de unges drikkevaner.

oftere. Fuldskab bliver generelt opfattet meget positivt af de unge, samtidig med at mange rapporterer negative personlige oplevel-ser i forbindelse med alkohol. 46 pct. af de un-ge siger fx, at de har “mistet kontrollen”, for-di de var fulde, 30 pct. har “været sammen med nogen” og fortrudt det, 15 pct. Er kommet alvorligt til skade og 10 pct. har været i slås-kamp. Alkohol og familiebaggrund. Et centralt resultat i undersøgelsen er, at de unges sociale baggrund – forældrenes uddan-

nelse og stilling, spørgsmålet om hvor familien bor etc. – kun har be-grænset betyd-ning for de 15-åriges drikkeva-ner. Den eneste baggrundsvariabel som er klart rela-teret til de unges alkoholforbrug er, om de bor sammen med én eller to forældre. Teen-agere, hvis biolo-giske forældre ikke bor sammen, har en tendens til

at debutere tidligere med at drikke sig fulde end andre unge. Der er også en sammenhæng mellem forældrenes drikke- og rygevaner og de unges alkoholforbrug. Unge med forældre som drikker hyppigt og ryger, debuterer tidli-gere med at drikke sig fulde end andre unge. Og jo mere forældrene drikker, desto oftere


går de unge til fester, hvor man drikker sig fuld. Tilsvarende gælder, at hvis forældrene er daglige rygere er der også en forhøjet sandsynlighed for, at deres 15-årige børn er det. Opsummerende kan man sige, at forældrenes drikke- og rygevaner har større forklarings-kraft i forhold til de unges alkoholforbrug end deres uddannelse, stilling og andre sociale faktorer. Fest og fuldskab blandt teenagere er ikke et fænomen, der “vender den tunge ende nedad”, som andre former for grænseafprø-vende og (til tider) risikabel adfærd har en tendens til at gøre. Det høje alkoholforbrug blandt unge forekommer i alle sociale lag. Fest, fuldskab oh fæl-lesskab. Festen – det vil sige et arrangement i et privat hjem, hvor forældrene er fraværende eller holder sig på behørig afstand fra aktiviteterne – er grundlaget for de unges binge driknings-kultur. Festen er et rum for afprøvning af grænser, og tillige en central arena for udvik-ling og vedligeholdelse af venskabsrelationer og indgåelse af romantiske/seksuelle relatio-ner. At fest betyder fuldskab fremgår, når man analyserer, hvilke oplevelser de unge op-fatter som udslagsgivende for, at en fest skal være god. Andelen af unge, som giver topka-rakter til den seneste fest, de deltog i, er be-tydeligt større blandt dem, som drak meget til festen end blandt dem, der næsten ingenting drak. Et interessant og måske noget bizart re-sultat af analysen vedrører det at blive syg af at drikke alkohol. Den allermest positivt ud-slagsgivende faktor for de unges bedømmelse af, om den sidste fest, de deltog i var helt i top eller ej, er nemlig, om de kastede op til fe-

sten. De mest drikkende — en gruppe de andre ser op til. Undersøgelsen viser, at de mest aktive alko-holforbrugere har en meget stærk social posi-tion blandt de jævnaldrende. De er dem, der har flest venner både i klassen og udenfor, de modtager flest sms’er, og de føler sig mere accepteret i klassen, end de mere forsigtige alkoholforbrugere gør. Den femtedel af de un-ge, som drikker mest (går til fest en gang pr.

uge eller oftere) er også re-lativt ofte rygere, de har haft deres fuldskabsdebut i 12-13 års alderen eller tidli-gere, mange af dem har haft deres seksuelle debut og de har relativt ofte prøvet at ryge hash. Disse unge er en gruppe de øvrige ser op til og be-tragter som “modne”,

“selvstændige” og interessante at være sam-men med. Forbindelsen mellem alkoholforbrug og popula-ritet lægger betydelig pres på de forsigtige alkoholforbrugere om at drikke mere. Inter-viewene tyder på, at de forsigtige alkoholfor-brugere bliver udelukket, ikke kun fra fester, men også fra andre sociale arrangementer. De defineres som personer, der ikke er “in”, som “barnlige” og “kedelige”, som personer “ingen kender” og “ingen inviterer”. At lade være med at drikke, eller kun at drikke ganske lidt, er tydeligvist ikke en let livsstil for dan-ske 15-årige. Den upopulære forældrekontrol. Mange teenageforældre er af den opfattelse, at kontrol ikke betaler sig, men at forældre-regler på alkoholområdet kun leder til, at de

Derfor drikker danske teenagers så meget 2


unge drikker endnu mere. Stik modsat denne opfattelse viser undersøgelsen imidlertid, at det er muligt at mindske teenageres alkohol-forbrug gennem regler og aftaler. Regler for, hvornår de unge senest skal være hjemme fra en fest, har en selvstændig og relativ stor ind-flydelse på, hvor meget de unge binge-drikker. Således har tre fjerdele af de unge, som skal være hjemme inden kl. 24, slet ikke binge- drukket inden for den sidste måned, hvorimod dette kun gælder for ca. en tredjedel af de unge, som skal være hjemme kl. to eller sene-re. Regler for hvor mange genstande, de unge må drik-ke, begrænser også alkohol-forbruget. Blandt de teen-agere, som har forbud mod at drikke sig fulde, er det næsten tre fjerdele, som aldrig har binge-drukket. Omvendt er det blandt de teenagere, hvis forældrene synes det er i orden, at de-res børn drikker fem eller flere genstande. Ca. en tred-jedel af dem har binge-drukket to-tre gange inden for den sidste måned. Alkoholkulturens lethed og tyngde. Spørgsmålet om, hvorfor danske unges alkohol-forbrug er så stort, var som sagt det, som in-spirerede undersøgelsen. I bogen når vi frem til, at forklaringen skal søges i den danske al-koholkulturs lethed, det vil sige i de positive forventninger til alkohol, tendensen til ikke at fokusere på risici, forældrenes tiltro til, at de unge selv kan kontrollere deres alkoholforbrug, og i alkoholens lettilgængelighed. I den betydning er de unges alkoholkultur altså let. På den anden side har alkoholkulturen sin helt særlige tyngde, en tyngde som bliver for-midlet til de unge via uformelle regler, normer

Derfor drikker danske teenagers så meget 3

og sociale prestigeordener. Disse regler og normer ser ikke ud til at sætte øvre grænser for, hvor meget de unge skal drikke, eller hvor aktivt et festliv, de skal leve. Alkoholkul-turens tyngde viser sig gennem den kollektive sandhed om, at alle skal drikke – og drikke me-get. De unges fuldskab udformer sig nærmest som en fejring af det sociale fællesskab, og hvis ikke man deltager i denne hyldest, risike-rer man, at man ikke er en del af fællesskabet i det hele taget.

Om undersøgelsen. Undersøgelsen bygger på tre forskellige datasæt. Det før-ste er en spørgeskemaundersø-gelse om drikkevaner, som blev udsendt til 2.000 tilfældigt udvalgte unge, født i 1988(svarprocent 72) – de fleste var 15 år ved tids-punktet for dataindsamlingen. Det andet datasæt er en spør-geskemaundersøgelse med dis-se unges forældre (svarprocent 71), hvor forældrene besvare-de spørgsmål om deres børns alkoholforbrug, familiens alko-

holregler og opdragelsesidealer, forældrenes egne drikkevaner osv. Det tredje datasæt består af 28 fokusgruppeinterviews med unge. De unge blev interviewet første gang da de gik i 8. klasse og anden gang et år senere. Bogen “Unge, fester og alkohol” er redigeret af Margaretha Järvinen, professor på SFI og Sociologisk Institut, og Peter Gundelach, pro-fessor på Sociologisk Institut. Øvrige forfat-tere i bogen, som netop er udkommet på Aka-demisk Forlag, er ph.d.- stipendiaterne Jakob Demant og Jeanette Østergaard. Forsknings-projektet er finansieret af Rockwool Fonden.

Documents

AKT4U-64[1]