16
VALGKAMP PÅ VEJ - DET ER NU DET GÆLDER Inden november er der folketingsvalg i Danmark. Efter 10 hårde år skal de borgerlige endelig smides på porten. Men det kræver at alle er på gaden for en ny regering og en ny politik! AUGUST 2011 / MEDLEMSBLAD FOR SF UNGDOM / WWW .SFU .D K

AKTIVISTEN August 2011

Embed Size (px)

DESCRIPTION

SF Ungdoms medlemsmagasin

Citation preview

VALGKAMP PÅ VEJ- DET ER NU DET GÆLDER

Inden november er der folketingsvalg i Danmark. Efter 10

hårde år skal de borgerlige endelig smides på porten. Men

det kræver at alle er på gaden for en ny regering og en ny

politik!

AUGUST 2011 / MEDLEMSBLAD FOR SF UNGDOM / WWW .SFU .DK

SKATTE-

LETTELS

ER

LEDER

INVESTER I UDDANNELSE – BRUG FOR FORANDRING For mange elever i klasserne. Massiv mangel på lærepladser. Alt for lidt undervisning på de videregående uddannelser. 17.000 for få studiepladser. Og nu besparelser for 1 mia. på SU’en. Uddannelse i verdensklasse? Nej ikke ligefrem.

I de 10 år regeringen har siddet på magten, er der færre unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Flere falder fra på erhvervsuddannelserne. Kvaliteten af de videregående uddannelser er forringet. Men alle taber, hvis ungdommen tabes på gulvet.

Der er en anden vej Der er brug for forandring, hvis ikke vi skal miste en hel generation. Der er brug for en helt ny vej. Heldigvis er der et klart alter-nativ til regeringens uddannelseskatastrofe. SF Ungdom vil stå fast på, at alle unge skal have en fair chance. Uanset ens baggrund eller størrelsen på ens pengepung. Uddannelse er nemlig fremtidens fundament.

Det er uddannelse, der giver den enkelte mulighed for at realisere sine drømme. Det er uddannelse, der kvalificerer fremtidens arbejdskraft, og sikrer kvaliteten af vores fælles velfærd. Uddannelse er grundlaget for vækst og udvikling. Men hvis vi ikke får vendt skuden og sikret alle unge gode udannelsesmuligheder, så er Danmark på spanden. Vi har brug for en ny regering, der tager ungdommen alvorligt og udskifter nedskæringer med investeringer. Vi knokler for en ordentlig SU, et loft over klassekvotienten, en lærepladsgaranti og mere undervis-ning på de videregående uddannelser. Konkrete forbedringer, der kan sikre Danmarks fremtid.

Forandringen starter i dag – og der er brug for digDer er to klare retninger for Danmark, og det er nu vi alle sammen skal tage stilling, hvis forandringen skal kunne lykkes. Skal vi fortsætte med 10 års fortsatte forringelser og nedskæringer? Eller skal vi give alle unge en chance og sikre Danmarks fremtid og vækst? SF Ungdom gennemfører lige nu en kæmpe uddannelseskampagne i hele landet – Og vi inviterer alle til at være med, for det er nu det gælder. Forandringen starter i dag – og der er brug for dig

GRY MÖGER POULSEN, FORMAND FOR SF UNGDOM

AKTIVISTEN UDGIVES AF SF UNGDOMBlegdamsvej 24A, Baghuset2200 København N

Tlf.: 35 36 17 77E-mail: [email protected]

CHEFREDAKTØR [ANSV.] Alexander Thorvaldsen

REDAKTIONEmilie Dahler-EriksenTherese Alexandra EvaldJonas Straarup Christensen

ART DIRECTIONMikkel Inumineq Jørgensen

FORSIDEFOTOPhilip Davali

OPLAG5250

TRYKCS Grafisk

Aktivisten udgives af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Alle artikler er udtryk for skribentens egne holdninger og betragninger med mindre andet er angivet.

SF UNGDOM:

INVESTÉR I UDDANNELSE + Alle UNGe SkAl MeD

VALGKAMPEN ER IGANG

Overalt i landet er aktiviteter al-lerede nu i gang. Og vi lover dig - vi smider alt når Løkke trykker på valgknappen!

DER SKER TING OG SAGER I MELLEMØSTEN

Revolutionerne i Mellemøsten har givet genklang i hele verden. Læs sidste nyt om den politiske situa-tion i Egypten og et eksklusivt in-terview med en aktivist fra forårets egyptiske revolution.

DER SKAL SATSES PÅ UDDANNELSE

Vores fælles uddannelsessystem har haft 10 hårde år med VKO – det ved de unge førstegangsvæl-gere. Alle steder har man kunne mærke fyldte klasselokaler, lærer-fri timer og mindre budgetter.

// KAMPAGNE

Vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. Vores samfund kan slet ikke løbe rundt uden dygtige håndværkere til at bygge huse, renovere kloakker og få elektriciteten til at fungere. Alligevel svigter regeringen er-hvervsskolerne: Mens op mod halvdelen af eleverne dropper ud og tusinder ikke kan få en læ-replads, skærer regeringen 320 mio. kr. på erhvervsskolerne i 2011.

Nu kræver SFU RESPEKT for er-hvervsskolerne!

• Vi vil sikre lærepladser nok og en ordentlig skolepraktik.

• Materialerne skal være gratis• Sikkerheden skal være i orden• Det sociale miljø skal være i

top

Derfor besøgte SFU i foråret mange erhvervsskoler landet og fik over 200 sign ups fra unge er-hvervsskoleelever. Men vi stopper ikke her - i efteråret vil vi besøge endnu flere!Vil du være med til at besøge din lokale erhvervsskole, så sms ”re-spekt” til 1919 eller smid en mail til Simon Ørbæk, ansvarlig for kam-pagnen på [email protected]!

RESPEKT FOR ERHVERVS-SKOLERNE!VKO’s politik overfor erhvervsskolene består af to ting: Uddannelsessnobberi og nedskæringer. Vi har ikke kun brug for flere phd-økonomer og akademikere i fremtiden – også dyg-tige faglærte. Det er derfor på tide at erhvervsskolerne får den respekt de fortjener.

TEKST: Emilie Dahler-Eriksen FOTO: Jonas Straarup Christensen

HOT:• SFU kræver RESPEKT for erhvervsskolerne • S og SF vil indføre praktikpladsgaranti• S og SF vil genindførere kvaliteten i skoleprak-

tikken, så unges uddannelse ikke er afhængig af op og nedture i økonomien

• S og SF vil løfte kvaliteten i på ungdomsud-dannelserne med 600 mio. om året.

NOT: • En femtedel af alle unge får aldrig nogen

uddannelse

• Regeringen sparer alene i 2011 over 320 mio. kr. på erhvervsskolerne

• 9.344 unge mangler lige nu en læreplads• Op mod halvdelen af alle elever, der star-

ter på en erhvervsuddannelse dropper ud igen

4

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

Rekordmange unge starter i år på en videregående uddannelse. Og det fedt, for vi har mere end brug for uddannet arbejdskraft i de kom-mende år. Men boligforholdene for mange studerende er håbløse, og i de store byer mangler der akut mindre boliger og lejligheder, der er til at betale. Mange unge står helt uden bolig ved studiestart og må flytte fra sofa til sofa hos be-kendte eller også må de arbejde

næsten fuldtid, for at kunne betale en dyr husleje. Samtidig skaber boligmanglen gunstige forhold for bolighajer, som kan tjene nemme penge på desperate studerende.

En af de hjemløse studerende er Andreas, som skal starte på Dan-marks Tekniske Universitet i Lyng-by til september. Han bor stadig-væk i Holstebro, men har søgt og søgt i København: Det frustrerer

mig at min uddannelse bliver sat over styr, fordi alle kollegierne er fyldt op. Jeg har ansøgt alle de kollegier, jeg har råd til, men der er meterlange ventelister alle steder. Så ja, jeg er på røven.”Det forventes at den såkaldte akut-liste - dem som vitterligt op-

giver boligjagten - vil stige fra 786 unge sidste år til noget over 1000 i år. Sidste år fik 159 et sted at bo via akutlisten.

// BOLIGMANGEL

ORDENTLIG BOLIG = GOD STUDERENDE

Flere betalelige ungdomsboli-gerMange af de større studiebyer mangler ungdomsboliger. Det gør det svært at finde en bolig og det presser huslejen op. Derfor vil SF sikre, at der bliver bygget flere ungdomsboliger med rimelig husleje. Høje grundpriser sætter i mange studiebyer, ikke mindst København, en stopper for, at

der bliver bygget betalelige ung-domsboliger. Derfor foreslår SF, at kommunerne skal have lov til at sælge grunde til under markeds-prisen for så til gengæld at kunne stille krav til hvilken type af boli-ger, der skal opføres på grunden, f.eks. ungdomsboliger. Sådan kan vi tage styringen over by- og bo-ligpolitikken tilbage. Det skal ikke bare være udbud, efterspørgsel

og de rigestes pengepung, der bestemmer, hvor og hvilke boliger der bygges. Samtidig vil vi afsætte 1 mia. eks-tra årligt til byggeri af flere almene boliger, ikke mindst til unge. Vi vil også lukke smuthuller i loven, der giver udlejere mulighed for at skrue priserne op. I dag må ud-lejere give huslejen et ordentligt hak opad, hvis bare de sætter f.eks. et nyt køkken op. Hvert år ”moderniseres” 4000 boliger ved genudlejning. Disse boliger får ofte fordoblet deres husleje.

Det tager betalelige lejligheder ud af boligmarkedet og reduce-rer antallet af boliger, som unge har råd til, hvert eneste år. Derfor skal hullet lukkes. Udlejere skal kun kunne benytte reglen om at sætte huslejen op, hvis lejligheden er i ordentlig energimæssig stand. Det vil sikre, at der først tages fat på energirenoveringer, som ned-bringer varmeregningen.

Stop for bolighajerBoligmangel giver frit spil for bo-lighajer, der snyder de unge. Et møde med en dårlig udlejer kan have store konsekvenser for stu-derende, der risikerer at tabe tu-sindvis af kroner i for høj husleje eller mistet indskud. SF har to for-slag, der skal gøre livet svært for bolighajer: For det første er der brug for et synligt og lettilgænge-ligt tilbud om information og råd-givning til de mange unge, der skal finde vej på boligmarkedet, så vi sikrer, at deres boligvilkår effektivt understøtter deres uddannelses-indsats. En oplagt mulighed vil være at oprette rådgivningskon-torer i de store studiebyer. For det andet vil vi gøre det lettere at fratage udlejere retten til at admi-nistrere ejendomme. Dyrlæger og advokater kan få frataget deres autorisation – det kan folk, der bestyrer andre menneskers bolig ikke. Det hænger ikke sammen.

Mens antallet af unge, der skal i gang med en videregående uddannelse, vokser, er mængden af boliger til de unge stort set uændret. Nogle unge flytter rundt mellem familie og ven-

ner de første mange måneder af deres studietid, mens andre må arbejde næ-sten fuldtid ved siden af studiet for at kunne betale en tårnhøj husleje. Det giver den dårligst tænkelige start på uddannelsen. En ordentlig bolig er et vigtigt fundament for at kunne kon-centrere sig om sit studie.

TEKST: Nanna Westerby, MF og Boligordfører (F)

Der kommer flere og flere unge studerende i de store byer, men mængden af billige lejemål og kollegieværelser har ikke kunne følge med. Samtidig udnytter bolighajer situationen til at pres-se huslejen i vejret.

TEKST: Alexander Thorvaldsen, Chefredaktør

BAGGRUND: Mange studerende er boligløse ved studiestart

5

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

VALGKAMPEN ER IGANG

// FOLKETINGSVALG 2011

Overalt i landet er aktiviteter allerede nu i gang. Flyers bliver delt ud, vi besøger skoler landet over og ringer på hos ungdomsboliger og kollegier. Og vi lover dig - vi smider alt når Løkke trykker på valgknappen! Og du kan være med!

FOTO: SF/SFU (arkiv)

Vil du være med, og hjælpe SF og SFU i valgkampen?

Så klik ind på www.sfu.dk – her kan du finde kontakt-oplysninger på dine lokale valgkampsansvar-lige og læse mere om SFU’s folketingsvalgkamp.

Har du 1 min?

•Lav et SF-badge på din Facebook-profil

•Send en anbefalings-mail til venner og familie, hvor du anbefaler at stemme SF

•Smid en SF-nummer-plade bag på din cykel

•Sign-up til SFU’s valg-kamp, så du får nyheder om aktiviteter

Har du 10 min?

•Del 25 flyers ud på din skole eller hvor du bor

•Overtal en ven til at være med på holdet

•Skriv på facebook, hvorfor du støtter SF og en ny regering

•Doner dit gadevindue for en ny regering – sæt et banner eller skilt op

Har du mere tid?

•Skriv et læserbrev til din lokale avis eller deltag i en online debat

•Hjælp til i den lokale SFU-valgkamp

Har du fem minutter for en ny regering?Der er nok af måder at være med i kampen for en ny regering. Uanset om du har 1 minut eller all the time in the world. Hvis vi skal sikre et rødt flertal og et stærkt SF, må vi alle give den en skalle!

6

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

// FAIR LØSNING 2020

Væk er den forsimplede ”12 minutter mere og alt løser sig”. I stedet er en flot fire-trins-raket, som på en nem måde forklarer rækkefølgen af en ny regerings genopretning af Danmark.

ILLUSTTRATION: S-SF

Når unge førstegangsvælgere skal sætte deres kryds på valg-dagen, er det uddannelse som er deres vigtigste politiske om-råde. Heldigvis er det også SF’s største force - og der venter en historisk satsning på uddannelse med en ny regering.

TEKST: Frederik Gjørup Nielsen

”Socialdemokraterne og SF vil styrke uddannelse og forsk-ning nu, så vores unge bedre kan konkurrere med deres jævnaldrende fra resten af verden. Det er nu, de skal lære om den nyeste teknologi – ikke om 10 år.”

- S-SF’s plan ”Fair Løsning 2020”

RÆKKEFØLGEN ER VIGTIG!

1. Først skal vi have gang i væksten. Det sker med massiv investering i uddannelse og med fremrykkede offentlige investe-ringer. Uden ny vækst får vi ikke Danmark ud af krisen og ind i et nyt opsving.

2. Næste skridt er en fair skat-tereform. Det skal være slut med ufinansierede skattelettelser til de rigeste, mens det tværtimod bliver dyrere at være bank eller millionær.

3. Vi fremtidssikrer ikke velfærden ved at spare den væk. Men vi skal bruge borgernes penge bedre – primært ved at fjerne det massive kontrolhysteri, som er blevet ind-ført de sidste ti år.

4. Når vi har fået gang i økono-mien, og vi mangler hænder, skal vi arbejde mere og uddanne os bedre og hurtigere. S-SF’s løs-ning er ikke en snuptagsløsning. Tværtimod. Et regeringsskifte er et opgør med ideen om, at alle problemer kan løses med ned-skæringer.

Et hårdt årti for uddannelsessektorenHvis der er noget unge menne-sker i hele landet ved, er det, at vores fælles uddannelsessystem har haft 10 hårde år under den borgerlige regering. Nedskærin-ger har barberet budgetterne, klasseværelserne er blevet prop-pet med elever og flere og flere unge kan ikke få en praktikplads. Alle steder i uddannelsessyste-met – fra folkeskolen til erhvervs-uddannelserne – kan man mærke konsekvenserne af den førte po-litik.

Og alle tidligere undersøgelser viser med al tydelighed, at uddan-nelse er noget af det, unge går allermest op i. Uddannelse flyt-ter stemmer og kan simpelthen afgøre det kommende valg. Hvis alle og enhver ved, at en stemme på SF, er en stemme for bedre og mere uddannelse – ja så kan vi da kun vinde det pokkers folketings-valg, vi nu har ventet så længe på.

Uddannelse skiller rød fra blå10,1 milliarder kroner. Så meget skiller regeringen og S-SF, når det kommer til uddannelse. For alt imens Danmark sakker længere og længere bagud i det interna-tionale uddannelseskapløb, så skar regeringen sidste år 3,9 mia. på uddannelse. Besparelserne ramte hårdt på alt fra videregå-ende uddannelser, ungdomsud-dannelser til voksen- og efterud-dannelse. Disse penge har S-SF garanteret at tilbageføre i Fair Løsning.

Men det stopper ikke der. For en ny regering har lagt op til en histo-risk uddannelsessatsning på i alt 6,2 mia kr. Både ungdomsuddan-nelserne og de videregående ud-dannelser får 600 mio. kr. til kvali-tetsløft. De penge kommer til at gå til ting som flere undervisningsti-mer, et loft over klassekvotienten og afskaffelse af lærerfri-timer. Derudover vil S-SF bruge 2 mia. kr. på en bedre folkeskole, hvilket

vil betyde et loft over klassekvo-tienten på 24-elever, tolærerord-ninger i dansk og matematik i de små klasser og helhedsskoler. Yderligere 2 mia. skal gå til flere uddannelsespladser. Det bety-der en reel praktikpladsgaranti og flere studiepladser på de vi-deregående uddannelser. Det er da til at føle på!

Kun en dum mand sparer på ud-dannelseDet er ikke uden grund at S-SF vil bruge så mange penge på uddan-nelse. For under den borgerlige regering har Danmark oplevet en rutsjetur ned af de internationale uddannelsesranglister. Det bety-der helt konkret, at vi om 10 år kommer til at stå med omkring 180.000 ufaglærte, som der ikke vil være jobs til. Grunden hertil er blandt andet, at flere og flere ufaglærte jobs, der almindeligvis ikke har krævet nogen form for kompetencegivende uddannel-se, i fremtiden også kommer til at

kræve længerevarende kurser el-ler uddannelsesforløb. Man kom-mer ikke uden om det - fremtidens arbejdsmarked har brug for flere uddannede hoveder, ikke færre.

UDDANNELSESKORTET ER VORES STÆRKESTE TRUMF!

7

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

Udover forbedringerne i Fair Løsning har S-SF lovet føl-gende:Ingen SU-besparelser: Bliver VKO genvalgt vil det med sikkerhed betyder forrin-gelser i SU’en.

Taxameter-reform: En ny regering vil ikke kun tilfø-re flere penge til uddannelse. De vil også bruge de penge, vi har, bedre. Der skal laves en taxameterreform, der giver flere midler til skoler med store sociale udfordringer og skole-udkantsområder.Vær med i SFU’s uddannelses-

kampagne! - facebook.com/

investeriuddannelse

SF VKO

DANGER

KAMPEN OMHurtigere og bedre uddannelseFlere skal tage en uddannelse. Med Fair Løsning investeres der mere en 10 milliarder ekstra i uddan-nelse: Det skal sikre færre elever i klasserne, nye un-dervisningsmaterialer og flere timer. Samtidig skal vi oprette 15.000 ekstra studiepladser på de videregå-ende uddannelse og give en reel praktikpladsgaranti, så flere kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig.Uddannelsen skal også gennemføres lidt hurtigere – men vi bruger mest gulerod frem for pisk, i mod-sætning til regeringen.

De rige skal betale mereFor at få råd til bedre velfærd, skal der flere kroner i kassen. Alle, der tjener over en million, skal betale en særlig millionærskat. Vi udskyder regeringens topskattelettelser frem til 2020. En skrappere linje overfor multinationale selskaber, der ikke betaler skat, skal også skaffe flere indtægter. For alminde-lige danskere hæves skatten IKKE – faktisk letter SF skatten for mange lønmodtagere gennem beskæfti-gelsesfradraget.

Sundhed for alleDet er for dyrt med overbetaling af de privat sygehuse og fradrag til private sundhedsforsikringer. Her spa-rer vi 2 milliarder, som vi bruger til forebyggelse, og 3 milliarder kr. til bedre behandling på sygehuse. Især af kræft og andre livstruende sygdomme. Sundhed skal være for alle!

Fra banker til børnEn ekstra skat på banker, skal give 2 milliarder kr. til en bedre folkeskole med for eksempel to lærere i de små klasser.

Grøn vækstVi flytter penge fra erhvervsstøtte til klimavenlige investeringer i kommunerne. Samtidig skal en beta-lingsring om København og kørselsafgift på lastbiler give billigere kollektiv trafik og lavere afgift på klima-venlige biler.

Bedre offentlige sektorVed nye, forpligtende aftaler med kommunerne, be-sparelser i forsvaret og forebyggelse af sygdomme vil SF skabe en bedre og mere effektiv offentlig sektor.

Mere arbejdeFor at vi kan få flere penge i statskassen, skal alle arbejde lidt mere i stedet for, at der skæres på ef-terløn og kernevelfærd. En ny regering vil efter et valg indkalde til forhandlinger med arbejdsgivere og fagbevægelse for at hæve arbejdstiden med i gen-nemsnit en time mere om ugen – svarende til 12 minutter mere om dagen.Bedre integration og en lavere ledighed vil også få flere i arbejde.

SF har sammen med Socialdemokraterne udar-bejdet planen ’Fair Løsning 2020’. Med den skal de 47 milliarder kr. findes til stats-kassen på en mere social retfærdig måde, hvor alle bidrager. Samtidig finder pla-nen ekstra penge til at satse på uddannelse, sundhed og ny vækst i Danmark. Vi kalder det derfor en helheds-plan for Danmark.

SF’S VEJ

8

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

SF VKO

DANGER

KAMPEN OM DANMARKNedskæringer på uddannelse for milliarderDer skal skæres hele 5 milliarder kr. på forskning og uddannelse i regeringens plan. Oven i hatten skar re-geringen og DF 735 mio. kr. ekstra i sidste finanslov.Her bliver erhvervsskolerne ekstra hårdt ramt.

SU og skolepraktikydelsen får knivenI dag kan man få SU i et år mere end ens videregående uddannelse er normeret til. Det ekstra år vil regerin-gen afskaffe for at presse unge hurtigere igennem uddannelsen. Problemet er, at det vil ramme stude-rende, der bliver forsinket for eksempel på grund af, at man dumper en eksamen.Højrefløjen har også halveret ydelsen til elever i sko-lepraktik – de skal fremover arbejde for 20 kr. i timen!

Angreb på dagpenge og efterlønRegeringen og DF har skåret voldsomt i efterlønnen, som vi kender den. Ordningen bruges især af løn-modtagere, der har haft et langt arbejdsliv i nogle af de hårdeste jobs. På den måde kan de få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Også de arbejdsløse bliver ramt. Dagpengeperioden er blevet halveret fra fire til 2 år midt i en tid med stigende arbejdsløshed. Det kommer til gøre livet endnu mere surt for tusinder, der ikke kan få arbejde.

Dårligere velfærd i kommunerneMed såkaldt nulvækst i kommunerne holder regerin-gen kernevelfærden i et stramt greb. Med god grund har kommunernes formand kaldt den økonomiske aftale for ”ganske barske vilkår”. Allerede nu er der også meldinger om fyringer af skolelærere og ned-skæringer i ældreplejen.

Skæve skattelettelserRegeringen har i flere omgange givet store skattelet-telser til især de rige, og det har skabt mere ulighed i det danske samfund. Samtidig har skattelettelserne været stærkt medvirkende til at slå hul i statskassen.Den blå økonomiske plan åbner op for flere skattelet-telser og både skatteministeren, de konservative og støttepartiet Liberal Alliance har krævet endnu flere skattelettelser. De konservative har endda krævet lettelser for hele 35 mia. kr., som skal findes ved mindre velfærd.

Venstre, de Konservative og DF vil finde 47 milliarder kr. og herved lukke hullet i statskassen frem mod 2020. SF er enige i, at pengene skal findes, men uenigheden handler om, hvordan det skal gøres.

VKO’S VEJ

9

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

SFU var i juli med en delegation af ungdomspolitikere i Egypten for at mødes med unge, der er en del af revolutionsbevægelsen, for at styrke troen på at unge kan spille en rolle i politik, og at demokrati kan lykkes.

På turen mødte SFU blandt andre en kendt blogger, der på sand-monkey.org løbende skriver om demonstranternes udfordringer. Han fortalte at, det er svært for demonstranterne at se fremad og tage fat på valgkampen, når man gerne vil fastholde ”sit ins” på Tahrir pladsen for at lægge pres på militærstyret og få Mubarak for en dommer.

Pladsen fyldes hver fredag af demonstranter, men til hverdag er den befolket af aktivister, hvor hver camp af telte huser en po-litisk strømning eller bevægelse,

der er blomstret op siden februar.

Fra protest til løsningRevolutionen i Egypten er inde i en svær periode. Hundredetusin-der stod sammen mod Mubarak, men i dag er bevægelsen ikke så entydig, det er svært at formulere fælles paroler og nærmest umu-ligt at koordinere kampen. Der er et væld af civile initiativer, med hver deres fokus inden for ”social justice”.

Samtidig er et hav af partier kommet til, men ikke mange kan mønstre de 5.000 betalende medlemmer, der gør dem opstil-lingsberettigede. Over for disse sekulære kræfter står så de reli-giøse partier.Det muslimske broderskab var det eneste parti, der kom i par-lamentet ved sidste valg og har en kæmpe organisation bag sig.

Derfor var det opløftende at møde det nye socialdemokrati, der vil in-vestere i sundhed, uddannelse og grøn energi, hvis det lykkes dem at mobilisere det tavse flertal ved

valget til efteråret, som bliver skel-sættende for Egypten.

Demokrati, ytringsfrihed, social retfærdighed. Disse var kra-vene fra det egyptiske folk, som trodsede frygten fra diktaturet og demonstrerede i Kairo d. 25. januar 2011. Målet var at vælte Hosni Mubarak og hans regime, der havde været ved magten i næsten 30 år. Og det lykkedes efter blot 18 dage. Det blev en

revolution, der blev båret på ungdommens hænder og organi-seret gennem de sociale medier. En revolution, som kostede liv, men som også genfødte et land og viste alle, at befolkninger ikke behøves at lade sig undertrykke. Det arabiske forår kom for at blive. Men hvordan forløb revolutionen? Og hvad er status nu?.

TEKST: Katrine Kaspersen, International Sekretær FOTO: Sallie Pisch

// EGYPTISK FORÅR: REPORTAGE

DET ARABISKE FORÅR

I foråret 2011 startede en række folkelige opstande i Mellemøsten. Fælles for optø-jerne og demonstrationerne var kravet om demokratiske reformer. Indtil videre har det medført:

Tunesien: Pæsident Zine El Abidine Ben Ali er gået af og er nu i eksil i udlandetEgypten: Præsident Hosni Mubarak er gået af og et de-mokratisk valg er på vejJordan: Kong Abdullah d. 2. har fyret premierministeren og lovet folket reformer

Yemen: Præsident Ali Saleh lovede at hans sønner ikke vil stille op til næste valgAlgeriet: Præsident Bout-eflika har ophævet den und-tagelsestilstand landet har været i siden 1992Bahrain: Kongehuset har lo-vet demokratiske reformer og dialogSyrien: Mange er meldt døde under optøjer. Konklusion endnu ukendt.

I flere andre lande har der væ-ret mindre demonstrationer og sammenstød.

10

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

SFU I EGYPTEN:

NYE PARTIER BLOMSTRER FREM

// EGYPTISK FORÅR: INTERVIEW

Shady var med til at organisere re-volutionen, han deltog i gaderne og oplevede det hele på tæt hånd. Og også for ham, er denne revolu-tion altafgørende. Han har nemlig selv betalt en høj pris til Mubaraks regime. Hans far, Ayman Noor, har gennem mange år været opposi-tionsleder og blev i 2005 fængs-let efter at have kandideret imod Mubarak. Hans mor, Gameela Ismail, som gav en hilsningstale til SF’s landsmøde i år, er også selv stifter af et sekulært social-indigneret parti – efter stiftelsen blev hun fyret fra job, og regimet satte ild til hovedkvarteret, hvilket hun og kollegaerne med nød og næppe slap fra med livet i behold. I snakken med Shady fik vi et klart indblik af revolutionens væsen, og hørte også hans håb for det nye Egypten:

Hvordan startede revolutionen?”Demonstrationerne i Tunesien tændte en ild i det egyptiske folk. Regimet plejede at skræmme befolkningen fra at demonstrere – man ville blive fjernet fra gade-billedet, og senere ville demon-stranters lig måske dukke op ude i ørkenen. Men Tunesien sætte gang i en kædereaktion, og det egyptiske folk fik modet til at gå ud i gaderne og protestere. Jeg mener at revolutionen blev startet af os unge, teenagere og studerende. Den blev startet af os, som vil have demokrati, os som vil have en se-kulær stat og et land for os alle. Og

det er en vigtig fakta at huske på – det var os, ikke de gamle skæg-gede religiøse eller det muslim-ske broderskab. Vi organiserede revolutionen på Facebook og Twitter. Mange meningsdannere, siger at de sociale mediers rolle i revolutionen er overvurderet, men spørger du mig, blev revolutionen faktisk startet lige præcis dér, af helt normale folk som kunne finde ud af internettet. D. 25. januar, som var datoen hvor revolutionen udsprang, var jo en begivenhed på facebook.

At være en del i revolutionen, hvordan føltes det?Altså, på trods af min historie og erfaringer fra politik, havde jeg ærlig talt aldrig troet, at det ville ske. Men til alles overraskelse, ef-ter kun 18 dages revolution, var vi i stand til at få Mubarak til at træde af. Og jeg har aldrig, aldrig, aldrig, været så glad, så lykkelig, som under revolutionen. Siden den dag jeg blev født, har min familie kæmpet sit bedste imod Mubarak. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, som da Mubarak trådte af – vi åndede alle lettet op, gik ud på gaderne og fejrede hans aftrædelse. Det var en følelse af frihed og kollektiv glæde.

Var du aldrig bange?Det var også den mest forfærde-lige og skræmmende oplevelse i mit liv. Min erindring er på en måde slørret fra revolutionens tid fordi

der er parter, som man prøver at fortrænge og man befandt sig nærmest i den her tilstand af chok. Regimet skød folk under revolu-tionen, de fik mænd fra fængsler til at ride ud i gaderne på kameler med våben og penge, og så gik de amok på demonstranter og befolkningen. Jeg kan huske jeg

så børn, hvis øjne var faldet ud af hovedet. Skud fra geværer få me-ter fra en blev til hverdag under revolutionen. Så var jeg bange? Ja. Alle var bange.

Hvad er fremtidens Egypten så nu? Hvilke håb har du til den vi-dere udvikling?Det er svært at forudse hvor det går fra her. Men det er klart, jeg har drømme for Egypten. Jeg drøm-mer om demokrati og ytringsfri-hed. Jeg vil have at folk kan gå i gaderne i det tøj de ønsker, jeg vil have at alle har lige adgang til at få en uddannelse – et udviklet og

moderne Egypten. Det er vigtigt med en sekulær stat. For at være ærlig, synes jeg at de ekstremt re-ligiøse, som i guds navn prøver at vinde stemmer, er tosser. De ud-nytter guds navn til at overbevise det almene folk. Problemet i Egyp-ten er at mange ikke ved, hvem de skal stemme på, så der skal skabes et kendskab til alternative kandidater, et kendskab som ikke bygger på hvad den uddannede nabo synes og ytrer sig om.

En af kandidaterne er jo fx din far…Yes, det er sandt. Og jeg mener han er det bedste valg for landet lige nu. Hvilket jeg ikke siger, bare fordi jeg er hans søn. Hans to mod-standere er for utroværdige. Vi har den ene, som er nobelprisvinder og videnskabsmand – hvilket er til hans fordel. Men han dukkede op ud af det blå kun et par måneder før revolutionen startede. Hvor var hr. Nobelprismodtager da der var brug for ham? Problemet med den tredje kandidat er, at han faktisk var i regeringen før revolutionen. Og under revolutionen skiftede han fra at være i regering til at være imod regeringen. Jeg har ingen anelse hvordan han slap af sted med det, men han må jo være lidt af et geni. Så de to udnytter jo situationen til at komme til magten! Ønsker jeg som søn, at min far bli-ver valgt til præsident? Ærligtalt, nej. Men som egypter? Ja.

Men til alles overraskelse,

efter kun 18 dages revolution, var vi i stand til at få Muba-rak til at træde af. Og jeg har aldrig, aldrig, aldrig, været så glad, så lykkelig, som under revolutionen

Aktivisten mødte Shady Aymann Noor – en af de unge, som var med til at organisere protesterne - til en snak om revolutionen og fremtidens Egypten.

TEKST: Therese A. Evald FOTO: Jonas Straarup Christensen

VI STARTEDE REVOLUTIONEN

11

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

// PALÆSTINA

En del af valgkampenDer er lagt op til noget af et drama i september, når FN’s Generalfor-samling forventes at skulle tage stilling til anerkendelsen af en pa-læstinensisk stat. Hele oppositio-nen har været ude og sige, at hvis de sidder ved magten på davæ-rende tidspunkt, bliver det et klart ”ja” fra deres side. Modsat op-positionen, kalder VK-regeringen forslaget for ”farlig leg med ilden” og DF kalder det endda ”benzin på det mellemøstlige bål”. De und-skylder deres tøven med en argu-mentation om, at Danmark først mener noget, når spørgsmålet er afklaret i EU-regi. Men tøven og et nej ligger ikke langt fra hinanden. Endnu en god grund til, at Lars Løkke gerne må skynde sig med det der folketingsvalg. Ellers må Danmarks støtte starte den dag, VK bliver smidt ud af regerings-kontorerne.

Et vigtigt signalNår den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, vil bede verdens

ledere om at anerkende Palæstina som en selvstændig stat, vil det være et vigtigt signal at stemme ja. En anerkendelse vil lægge et stort pres på Israel og samtidig skubbe gang i den årelange forhandling om en permanent fredsaftale, som synes at være gået totalt i hård-knude i denne tid. Og så vil en anerkendelse forhåbentlig vise ekstremister - på begge sider af konflikten - at verdenssamfundet vil have en fredelig og diplomatisk løsning, ikke krig og ufred.

Ikke alle regeringer tøverFlere lande i Sydamerika, men også Norge, har allerede været meget aktive og vedholdende i kampen for palæstinensernes ret til en stat. Det skete, da de for et halvt år siden opgraderede palæ-stinensernes repræsentation til officielle ambassader - hvad kun ”rigtige lande” kan have. Over 130 lande har også allerede nu meldt ud, at de støtter forslaget om an-erkendelse af en palæstinensisk stat. De to store spørgsmålstegn

her er stadigvæk USA og EU, som tøver med deres støtte. Her kun-ne Danmark også være med til at lægge et internt pres for anerken-delse internt i EU, som er splittet i spørgsmålet.

Og med demokratibølgen i re-sten af Mellemøsten, har der nok sjældent været et mere passende tidspunkt end nu, til at anerkende palæstinensernes ret til selvbe-stemmelse og råderet over eget land.

Enig opposition tegner godtSpørgsmålet om Israel-Palæstina har altid delt venstrefløjen (heri-blandt SF) fra såvel socialdemo-kratiet som de borgerlige. Og det er derfor et sundhedstegn for så-vel den samlede opposition som forholdet mellem S-SF, at man her agerer samlet.

De borgerlige – i nyere tid især DF - har historisk stået meget klart på en pro-Israel-linje, og har sjældent kritiseret Israel, når der er sket

uretfærdigheder eller når interna-tionale forpligtelser er blevet for-sømt. For ikke at tale om modstan-den mod økonomiske sanktioner. Desværre har socialdemokratiske regeringer meget ofte været, om end ikke ligeså slemme, så meget tæt på, hvilket har ført til megen kritik fra folkesocialister og andet godtfolk.

Nogle ville måske også mene, at SF den seneste tid er gået ind på en mere pragmatisk linje. Som da en stor håndfuld fremtrædende SF’ere i foråret meldte sig ud af foreningen ”Boykoy Israel”, der koordinerer en omfattende boykot af israelske produkter. Retorikken er ligeledes blevet mindre fjendsk, synes det.

Det er derfor relativt nyt, at opposi-tionen står så samlet om løsninger på konflikten. Det er et godt tegn for linjen hos socialdemokraterne, men kan også give endnu større forhåbninger til en ny regerings udenrigspolitik.

FN’s Generalforsamling stemmer om palæstinensernes fremtid til september. SF – og resten af oppositionen – har hurtigt være ude og love fuld opbakning til forslaget om eventuel anerkendelse af en palæstinensisk stat. VKO sover endnu engang i timen.

TEKST: Alexander Thorvaldsen FOTO: Mads Ehlers

Der har været nok af demonstrationer og støtteerklæringer for Palæstina i årenes løb. Her en i København. Nu mangler vi bare, at verdens ledere handler.

RØD REGERING VIL ANERKENDE PALÆSTINA

12

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

13

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

TRACK din sportKONKURRER med vennerneANALYSER din træning

Opret en profil på www.endomondo.com/al-bank

Vi har allieret os med , for at kunne tilbyde dig en gratis sportsportal - www.endomondo.com/al-bank.

Her kan du - ved hjælp af mobiltelefonen - tracke din træning, deltage i events, udfordre dine venner til en dyst og meget mere. Portalen kan bruges af alle, der dyrker en eller anden form for sport - lige fra stavgang til roning.

Vesterbrogade 5 | 1502 København V38 48 30 01 | [email protected]

// MINDESKRIFT FOR NORGE

TIL MINDE OM DE 77 DRÆBTE NORDMÆND

Begivenhederne i Norge er et fundamentalt angreb på demokratiet, og SF Ungdom sender

al vores sympati og medfølelse til det norske folk. Vi opfordrer alle til at udvise solidaritet og

medfølelse med vores kammerater i AUF og alle nordmænd.

Vi bakker fuldt ud op om AUF’s leder Eskil Pedersen, når han siger, at

”alle skal vite, at AUF aldrig vil la seg tvinge eller true til taushet”.

Vi skal ikke tillade denne begivenhed at skabe frygt og modløshed, men stå sammen mod

terrorisme og overgreb på demokratiet.

SFU’S FORMAND GRY MÖGER POULSEN

// NYT FRA SFU-LAND

Opfordring: Bliv organiseret!

Nu starter alle for alvor i skole og på job igen. Så nu er også tiden til at melde sig i fagforening og/eller blive aktiv omkring sit uddannelsessted - hvad enten det er i elevrådet på sin skole, i fagrådet på sit studie eller i en af elev- og studenterorganisationerne. Kun ved at stå sammen kan vi løse vores fælles problemer og kæmpe for bedre forhold. Så slut op – bliv aktiv i din organisation! Jo før jo bedre!

SFU fører kampagne: Invester i uddannelseFrem til folketingsvalget fører SFU kampagne. Vi ønsker, at alle skal have lige muligheder her i livet og en fair chance til at skabe sig et godt liv. Her er uddannelse afgørende. Og med VKO ved roret, bevæger vi os læn-gere og længere væk fra målet. Nedskæringer erstatter nedskæringer og færre får sig en uddannelse. Derfor vil der lokalt arrangeres masser af skolebesøg, kick-off-aftener og røde cafe-arrangementer, så alle unge ved, at det er nu vi alle sammen skal tage stilling og udskifte VKO med et rødt alternativ. Læs mere på facebook.com/investeriuddannelse

Sol, socialisme og sommerlejr

SFU afholdte et brag af en sommerlejr i slutningen af juli. Og det var selvom begivenhederne i Norge rystede os alle og satte mange tanker i gang. Men især på grund af hvad der skete i Norge, var vi mere opsat på at afholde sommerlejr end nogensinde før. Vi ville vise ekstremister, at vold og drab ikke kan knække demokratiet og kampen for et bedre samfund. Det blev til 5 dage fyldt med politik, glade socialister og - trods alt - også lidt fest.

SF UNGDOM:INVESTÉR I UDDANNELSE + Alle UNGe SkAl MeD

Nyt hold på landskontoret

Midt i juli startede et nyt hold ansatte på SFU’s landkontor. De skal knokle for at SFU’s organisation ruller, at der er fede nationale aktiviteter hele året og sørge for at du kan få hjælp, hvis der er noget du er i tvivl om omkring SFU. De nye ansatte er: Maria Stein, organisations- og sekretariatsmedarbejder, Peter Kromann, kursusmedarbejder, Nathalie Tobiesen Schmidt, organisationskonsulent, Philip Davali, organisati-onskonsulent og Simon Ørbæk som faglig konsulent. Husk du altid kan ringe til dem på 35361777.

14

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

// LITTERATUR, FILM & DIVERSE

Der bliver lavet masser af gode film og bøger, som er relevante for socialister. Her er 6 gode bud – både for dem der vil nørde og dem der vil grine.

TEKST: Alexander Thorvaldsen

AKTIVISTENANBEFALER

BOG: BetonBetonarbejdere er ikke dem der fylder mest i den offentlige debat. Jacob Mathiassen har skrevet en bog om netop dét – at være ufaglært betonarbejder i dagens Danmark. Vi hører om kammeratskab i skur-vognen, om store virksomheder som skider på sik-kerheden og om nedslidende og lange arbejdsdage. Bogen leverer ikke de helt store og forgyldte tanker om samfundets indretning, men giver et indblik i livet – og kampene - på en almindelig dansk arbejdsplads. Og der er masser af politik og klassekamp imellem linjerne. Anbefalet!

FILM: Inside JobEn amerikansk (og god) dokumentarfilm om fi-nanskrisens årsager og bagmænd. Så kort kan det siges. Hvis Michael Moore’s ”Kapitalisme: En Kær-lighedshistorie” var en komedie, så er denne film et højspændt drama. Bagmændene (dem der turde at stille op til interview) kommer i den varme stol, indvik-let finanssnyd bliver forklaret og vi får endda også op-ridset den historiske udvikling siden Reagan startede hele deregulerings-bølgen i 80’erne. Læren må være krystalklar – det går galt, når man slipper tøjlerne og lader markedet herske. Man kunne måske ønske sig lidt mere kapitalismekritik, men det må vi selv smide med ind, når vi ser den. Filmen vandt desuden oscar’en for bedste dokumen-tarfilm, hvis det tæller i nogens bog. Udgives på DVD i slutningen af august.

SPIL: The Organizing GameDørklokkestemning på kollegier og ungdomsboliger bliver et vigtigt våben i valgkampen. Dette online-spil er den perfekte træning hertil! Hvordan får man

åbnet en samtale op, hvordan får man sporet sig ind på sin modtagers interesseområder og hvordan får man budskaberne solgt.Læg mærke til at spillet har mange dele, hvoraf kun nogle af dem har direkte relevans for valgkampsakti-vister: Vi regner fx ikke med at skulle inviteres ind på kaffe og en snak, så spring de dele over.

Spillet er på engelsk, og findes på www.organizing-game.org

VIDEO: Keynes vs. Hayek-rapbattleEr økonomi bare kedelige tal og teorier, som ingen forstår? Ikke i denne musikvideo hvor to klassiske skoler møder hinanden i en sjov rapbattle. Keynes, grundlæggeren af teorien om at staten skal sparke gang i og styre markedet, møder ærkefjenden, su-perliberalisten og laissez-faire-fortaleren Hayek. De to økonomiske skoler afspejler også meget godt for-skellen i S-SF’s investeringsvej overfor VK’s spare-vej. Findes på youtube og kan med fordel ses med undertekster.

BOG: Pelle Erobreren”Den vigtigste bog i dansk arbejderhistorie”, kalder SFU’s formand Gry Poulsen denne bog. Og forman-den har ret! Det er historien om proletardrengen Pelle, som må starte livet med hårdt slid som en del af arbejderklassen, men som efter at have oplevet arbejderbefolkningens dårligdom, vier sit liv til klas-sekampen og ender som en ledende skikkelse i arbej-derbevægelsen. Martin Andersen Nexøs klassiker er et absolut must-read for alle SFU’ere, så det er bare med at komme i gang. Romanen består af fire bind og kan købes hos de bedste bogpushere landet over.

15

AK

TIV

IST

EN

- AU

GU

ST

Forleden kunne man i dagens aviser læse hvordan én af Liberal Alliances spidskandi-dater krævede skatten sat ned til 20%. Det ville være dødsstødet til vores velfærds-samfund.

Dagen efter mente samme kandidat, at det ville være godt, hvis man fjernede tilskuddet til DSB og de andre trafikselskaber. ”Privati-ser hele pivtøjet”, skrev han – tilsyneladen-de immun overfor de trafik-eksperter, som stilfærdigt konstaterede, at det er komplet urealistisk og vil have uoverstigelige konse-kvenser for de mennesker, som bor udenfor de større byer.LA-kandidaten bliver en af de stemmer, som Løkke skal basere sin regering på, hvis de blå vinder det kommende valg…

Lars Løkke og de andre borgerlige farer mere roligt frem, men retningen er den samme: det fælles skal fylde mindre, det private skal fylde mere. Derfor har de delt skattelettelser ud – specielt til de velhavende – mens de dikterer nulvækst og fyringer i det offent-lige. Det offentlige tilbud forringes drastisk og flere fristes derfor til at benytte private alternativer – som vi f.eks. ser det indenfor sundhedsområdet.

Det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere holder af og er stolte af, brydes langsomt, men sikkert ned. For højreflø-jen vil blæse på om der er lige adgang til sundhed. Det er derfor de konservative nu vil indføre brugerbetaling, hvis man skal til lægen. Og højrefløjens hjerte banker ikke for et uddannelsessystem, hvor alle får en fair chance. Derfor skærer de ned på SU’en.

Danskerne skal snart træffe et meget afgø-rende valg: Skal vi fortsætte ad det spor VKO har lagt med nedskæringer i velfærden og skattelettelser til de mest velhavende? Eller skal vi stå sammen om Danmark, arbejde os ud af krisen i fællesskab og lade de rigeste bidrage lidt mere?

SF har sammen med Socialdemokraterne ud-stukket en ny vej for Danmark. Det betyder, at mange af SFs mærkesager i dag er fælles centrum-venstre-politik og vil kunne gen-nemføres efter et valg. Til gavn for de unge, de ledige og folk med almindelige jobs.

På uddannelsesområdet vil det betyde en revolution, hvor vi skaber en ambitiøs folke-skole, der sikrer alle børn – uanset hvor de kommer fra - en solid faglig ballast. Og vi skal både forbedre gymnasier og erhvervsud-dannelser, samt skabe flere praktikpladser, så alle unge kommer med.

På sundhedsområdet vil vi sørge for of-fentlige sygehuse i verdensklasse – med fri og lige adgang. SFs vision er et fælles sundhedssystem, der er så godt, at der om ti år ikke vil være grobund for privathospitaler i Danmark. En ny regering gør op med den snigende privatisering og favoriseringen af de private sundhedsforsikringer. Og vi sætter en stopper for højrefløjens planer om brugerbetaling ved lægebesøg.

Kort sagt: Vi skal ha’ en ny regering, fordi der skal føres en ny politik. Lad os så få det valg!

ET SKÆBNEVALG!VILLYS KLUMME:

ER DU IKKE MEDLEM AF SFU?Kom med i kampen for ny regering og en rød retning for Danmark! Sms ”reload medlem” til 1919 eller meld dig ind via SFU.dk

Afsender: SF Ungdom - Blegdamsvej 24A - 2200 KBH N