radiotavsheden er brudt:

Vores Generation

er UtrygStort interview med radiovært Emil

Nørlund, som giver et direkte indblik i vores generations kamp for en

anstændig tilværelse

Gry tromler videreInterview med Gry Möger Poulsen, hvor vi ser tilbage på de 2 år som landsformand for SFU. Læs hvilke politiske kampe hun husker bedst, vores politiske udfordringer i dag og hvad fremtiden bringer for vores socialistiske damptromle.

tema:Generation utryg SFU har i samarbejde med Yngresagen startet kampagnen ”generation utryg”. Aktivisten sætter derfor fokus på konsekvenserne af at være sin egen lykkes smed og det øgede præstationspres, som vores generation er underlagt

Venstrefløjen må svare igenInterview med Jens Jonatan Steen fra Cevea og velfærdsforskeren Jørgen Goul Andersen om venstrefløjens udfordringer med at svare igen på Venstres nye offensive parole ”Svenske skatter og tyske lønninger”.

marts 2013

Er du OK?lønbarselpensionekstra ferieuddannelse

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn, ekstra feriedage, løn under barsel og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK.

Test din OK-viden på ErDuOK.dk, og vind en ferierejse.

Gå ind på facebook.com/erduok for at deltage idebatten og se de fede videoer.

LEDER

INDSATSEN ER HÆVET

I en krisetid, når sprækkerne i det kendte bliver større, og forandringer trænger sig på, bliver konflikterne om fremtidens samfund tydelige. Venstres nye plan om lønnedgang og skattelettelser finansieret med nedskæringer i velfærden, viser det med alt tydelighed. Det samme gør Liberal Alliances krav om lavere mindsteløn, lavere kontanthjælp og flere lavtlønsjob. Indsatsen er kort og godt hævet. Alle jeton-erne er skubbet ind på midten af bordet. For de kommende 10 års politiske kamp handler om hvordan - og for hvem - vi skal indrette vores økonomi. Og om vores velfærdssamfunds fremtid.

Det handler om, hvorvidt man fremover kan være sikker på at få en løn, man kan leve af. Om fast arbejde fortsat skal være et værn mod fattigdom.

Det handler om, hvorvidt vi skal have pungen op af lommen hos lægen, i skolen og i børnehaven.

For når højrefløjen synger deres sang om ”Ned med lønnen! Ned med skatten! ”, så glemmer de tit at fortælle om den tredje komponent - nemlig, at det skal betales med nedskæringer på velfærden. Højrefløjens plan skal nemlig betales af gebyrer på udannelse, afgifter hos lægen og mere betaling for børnehaven.

Konsekvensen er ringere købekraft for almindelige familier og færre muligheder for de børn, der skal vokse op i et radikalt forringet Danmark. Det er en meget høj pris at betale. Og det er folk, som de er flest, der får regningen, mens toppen går fri.

Derfor er min opfordring til regeringen: Den politik skal have kamp til stregen. Det er det, næste valg skal handle om. Der kan ikke flyves lavt og politikken skal IKKE adopteres. Debatten skal derimod tages. Loud and proud. En ordentlig løn og vores fælles velfærd er ikke en forhindring for Danmarks udvikling. Tværtimod: Det er en afgørende forudsætning for at sikre tryghed, arbejde og muligheder i Danmark.

Første skridt er at ranke ryggen op i vores eget værdigrundlag og flytte fokus fra arbejdsudbud i 2020 til flere arbejdspladser i dag – med særligt fokus på den galop-erende ungdomsarbejdsløshed, uddannelsesinvesteringer og et særligt efteruddan-nelsesløft for faglærte og ufaglærte. Pejlemærket for det kommende årti må netop være, at udviklingen ikke drives frem af spekulation eller bobleøkonomi, men af en styrkelse af de brede lag i befolkningen.

Der er mere end nogensinde brug for, at vi alle deltager i den politiske debat. Over frokosten i kantinen, hjemme over køkkenbordet, i skolen og i avisspalterne. Indsat-sen er hævet og det er trygheden og mulighederne for de mange, der er på spil. Det er værd at kæmpe for.

GRy möGER poULSEN, foRmAND foR Sf UNGDom

AKTIVISTEN udgIVES Af Sf uNgdOMBlegdamsvej 24A, Baghuset2200 København N

Tlf.: 35 36 17 77E-mail: sfu@sfu.dk

REdAKTIONAmalie Sif ThomsenChristian Vedersø ØstergaardMagnus Høegh JensenPhilip DavaliKristian Klitgaard Nielsen (Ansv.)

ART dIREcTIONInumineq Copenhagen

fORSIdEfOTOPhilip Davali

OplAg3500

TRyKCS Grafisk

Aktivisten udgives af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Alle artikler er udtryk for skribentens egne holdninger og betragninger med mindre andet er angivet.

I DETTE BLADUpdates 4

SU-kamp er lighedskamp 5

Damptromlen tromler videre:Interview med Gry Möger Poulsen 6

Hvad er venstrefløjens svar på ”Svensk skat – tyske lønninger”? 8

Generation Utryg 12

Interview med Emil Nørlund 14

Ideologihjørnet: ”Venstrefløjen og arbejdervælgerne” 17

Bagsiden af Bagsiden 19

Alle skal have en fair chance: Resultater 20

Er du OK?lønbarselpensionekstra ferieuddannelse

Det er os med overenskomster og faglige fællesskaber

Det er OK at have en overenskomst. Den sikrer dig en ordentlig løn, ekstra feriedage, løn under barsel og meget mere. Det er din fagforening, der forhandler overenskomsterne på plads og giver dig et stærkt fagligt fællesskab, så du er OK.

Test din OK-viden på ErDuOK.dk, og vind en ferierejse.

Gå ind på facebook.com/erduok for at deltage idebatten og se de fede videoer.

UpDATE

Ven til Ven kampagnen har været i gang i ca. 7 uger og har indtil videre resulteret i 600 medlemsambassadører og 38 nye medlemmer.

Samtidig er første del af konkurrencen overstået med Aarhus Nord som vinder hvilket betyder, at deres afdeling har vundet en fed fest, hvor de kan invitere deres nye venner med. Nu er andet heat af konkurrencen i gang, hvor de bedste medlemsambassadører kan vinde en frokost med bl.a.

Annette Vilhelmsen, Ida Auken og Holger K. Desuden kan vinderen af konkurrencen se frem til en tur til Bruxelles sammen med 9 andre am-bassadører, som vil blive valgt gennem en lodtrækning, hvor chancerne for at vinde bliver større, jo flere medlemmer man har hvervet. Så lad os sammen stå op for det, vi mener og få vores venner med frem til d. 31 marts, hvor kampagnen når sin afslutning.

Det er ikke om 50 år. Det er ikke i morgen. Det er NU!

kAmpAGNEUpDATE:VEN TIL VEN

Tak for et godt frihedstræf!Af LAILA LAURIDSEN

Første weekend i februar samledes omkring 100 SFU’ere til årets første kursus: Vi skulle i dybden med emnet frihed og omkring hvad frihed egentlig er, hvorfor vi gerne vil sikre større frihed (og i modsætning til de borgerlige til alle, ikke kun de rigeste) og hvordan vi gør det. Vi skulle desuden blive bedre debattører, så vi kan vinde debatten om frihed i offentligheden!

Blandt weekendens oplægsholdere var SFs politiske ordfører Jesper Petersen, medforfatter til bogen ”Det danske klassesamfund” Lars Ol-sen og vores landsformand og Danmarksmester i debat Gry.

Vi håber at se dig til landsmødet som er vores næste store nationale begivenhed - læs mere og tilmeld dig på www.sfu.dk/landsmoede

yoUNG & pooR - NyT RATINGBUREAUAf amalie bonde jørgensen

Inspireret af et fransk initiativ lancerede SFU i efteråret initiativet Young and Poor. Young and Poor rater folketingets partier på en række områ-der, der er særligt centrale for unge og spiller således op af kreditvur-deringsbureauernes store magt i offentligheden.

Områderne er valgt ud fra hvad der har betydning for ungdommen som samlet gruppe og fokuserer på uddannelse, ungdomsarbejdsløshed og kollektiv trafik. På www.youngandpoor.dk findes en gennemgang af forslag og initiativer på de forskellige områder.

Her kan man læse, hvorfor Socialdemokraterne og SF scorer højt på bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og praktikpladser, mens de Konservative taber på den kollektive trafik.

4

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Af NILLy TAHERI

5

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Da man i 1970 først indførte Statens Uddan-nelsesstøtte – SU’en – var målene blandt an-det, at ingen dygtige elever skulle fravælge at studere på grund af manglende økonomiske muligheder og at det skulle ikke være nødven-digt for de studerende at arbejde så meget ved siden af, at det ville gå ud over studierne.Den gang skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine forældrenes indtægt, og stipendium og lån udgjorde tilsammen højst 8.050 kr. om året og var fordelt, så halvdelen var lån.Siden da er der sket meget og SU’en og man kan nu få både SU på ungdomsuddannelser og så har man SU svarende til 6 års studier på en videregående uddannelse.Men gennem de senere år er SU-systemet, som vi kender det i dag blevet udfordret flere gange. Dels for direkte at spare penge, men

man er også gået væk fra det oprindelige for-mål, hvor SU’en handlede om, at sikre mere lige adgang til uddannelsessystemet til nu, hvor man prøver at bruge SU’en som styring til at få de unge hurtigere gennem deres uddannelser.Fra 2006, hvor store protester fra elever og studerende fik stoppet forslaget om en ringere SU, til langsomme studerende under forhand-lingerne om Velfærdsforliget, er der flere gange blevet foreslået at skære i antallet af de såkald-te SU-klip. Bl.a. også da elev- og studerende igen måtte protestere, da Velfærdskomissio-nen i 2009 foreslog, at der kun skulle være SU til fire års universitetsstudier.Regeringen har fremlagt en reform, som sæn-ker SU’en for unge hjemmeboende og forkor-ter SU-perioden for videregående uddannel-ser til 5,5 år. Der grund til bekymring, når man forringer unges uddannelsesmuligheder, for at

sænke skatter i erhvervslivet. Her mener SFU, at regeringen bør prioritere deres målsætning om at investere i uddannelse, så flere unge er bedre uddannet i fremtiden. Samfundets so-ciale mobilitet sættes over styr, når det bliver sværere for almindelige unge, at få en uddan-nelse.Men der er også gode elementer i SU-refor-men. Regeringen vil afbureaukratisere de vi-deregående uddannelser, så unge lettere kan skifte studie uden at starte forfra. Landets uni-versiteter får et klarere medansvar for at opstille bedre rammer for studerende, så flere bliver færdige til tiden. Og endelig gør regeringen også op med SU-rytteriet på ungdomsuddan-nelserne, så der kommer en grænse for, hvor mange gange man kan starte på en ungdoms-uddannelse.

Af Philip Davali

SU-kamp er lighedskamp

Vær med!De organisationer, som repræsenterer de forskellige uddannelsesretninger, samlet kendt som elev- og studenterbevægelsen, har sammen facebook-siden ”Sig nej til SU-nedskæringer - vi er det værd!” på facebook.com/SU.forringelser – her kan du få opdateringer om, hvad der sker i kampagnen. Vil du være aktiv så kontakt din elev- eller studenterorganisation.

universitetsstuderende? DSF – Danske Studerendes Fællesråd, www.dsfnet.dklærestuderende? LL – Lærestuderendes Landskreds, www.llnet.dk

Socialrådgiverstuderende? SDS – Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, www.sdsnet.dkSygeplejestuderende? SLS – Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, www.dsr.dk/slsgymnasieelev eller Hf-kursist? DGS – Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, www.gymnasieelever.dkHandelsskoleelev eller Hg’er? LH – Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, www.handelselever.dkTeknisk skoleelev eller HTX’er? EEO – Erhvervsskoleelevernes Elev-Organisation, www.eeo.dk

6

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

”Venstrefløjen er i defensiven i de her år. Det er i virkeligheden lidt et paradoks; Vi står midt i en økonomisk krise, der netop er resultatet af bevidste politiske beslutninger funderet i højreflø-jens blinde tro på, at markedet løser alle problemer. Det gælder ikke bare i Danmark, men i hele Europa, at progressive er i defensiven. Det hænger først og fremmest sammen med, at cen-trumvenstre i alt for lav grad har præsenteret et sammenhæn-gende svar på de udfordringer, verden står overfor i dag.”

Venstrefløjens tillidskrise er altså dyb og ikke bare et dansk fæ-nomen. Hvis Gry har ret, er der nødt til at ske ændringer i den måde, vi er venstrefløj på. Hvad betyder det konkret for vores egen regering, og hvad skal de gøre for at blive genvalgt?

”Der kræves politiske justeringer af nuværende kurs. Man må adressere de problemer, flertal-let oplever som de mest presse-rende og som objektivt set er ek-sisterer. Vi ser frem til et årti med lav vækst i Europa. Det kræver en økonomisk politik til en helt ny tid. Med den anerkendelse skal vi ranke ryggen op i vores eget værdigrundlag og slås for et opgør med nullernes ulighed og grådighed – og for mere fair fordeling af krisens byrder. Milepælene for det kommende årti skal være fuld beskæftigelse, ny produktion, uddannelse til folk som de er flest og en udvikling af velfærdssamfundet. Væksten skal ikke længere drives frem af finansspekulation, men af de brede lag i befolkningen.”

Hun fortsætter ufortrødent den

passionerede talestrøm:

”Mange oplever en grundlæg-gende følelse af usikkerhed. Usikkerhed om hvorvidt ens job flytter ud, usikkerhed på om man kan få dagpenge, usikkerhed på om ens børn kan få en ordentlig uddannelse, usikkerhed på om velfærdssamfundet består. Og den usikkerhed er nødt til at være det centrale, man adresse-rer som regering på nuværende tidspunkt og leverer svar på. Det bliver ikke lette beslutninger, og man er selvfølgelig nødt til at indgå kompromisser, men det afgørende er, at vi ikke reducerer politik til at være nogle nødven-dige valg, og et spørgsmål om at gøre ”det eneste fornuftige”. Derimod skal man anerkende, at politik hele tiden er valg og prioriteringer, hvor man skal finde ud af med sig selv, hvilke

mennesker, man gerne vil sætte i centrum”

Vi retter nu fokus på Grys egne minder fra sin formandsperiode og forventninger til fremtiden. Adspurgt hvad der står klarest i Grys erindringer de sidste to år, svarer hun prompte: ”Folketings-valget! I 10 år har vi kæmpet mod VKO, så det må uden tvivl være, da vi væltede den borger-lige regering og SF blev en del af den nye regering ”

Men der er mange andre ting, Gry fremhæver.

”Vores RESPEKT for erhvervs-skolerne-kampagne, vores vedholdende fokus på bankerne og finanssektorens ansvar for krisen, vores kampagne mod ungdomsarbejdsløshed og senest også ved at fokusere på

SFU’s formand har de sidste to år heddet Gry Möger Poulsen. På SFU’s landsmøde i

påsken takker Gry af og giver stafetten videre. Aktivisten har indbudt Gry til en snak om

sin tid som SFU-formand og sit perspektiv på politik. Af Christian Østergaard

Damptromlen

tromler videre

7

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

det præstationspres, unge men-nesker oplever i dag med vores nye projekt Generation Utryg. En anden meget positivt ting ved SFU’s udvikling de sidste to år - som har været vigtig for mig - er, at vi i langt højere grad har fået en selvstændig politisk profil og stemme. At SFU er andet og mere end SF’s forlængede arm og vi er en stemme i den offentlige debat”

Kampagnen RESPEKT for er-hvervsskolerne er det første, Gry fremhæver udover folketings-valgkampen, så den beder vi Gry forklare lidt mere om.

”Det er en særlig kampagne, fordi vi vender politik om. I stedet for at man skal komme og lytte til en politiker, så har vi slæbt massevis af politikere med ud på erhvervsskolerne for at høre på

eleverne og på deres udfordrin-ger og problemer i hverdagen.”

Gry har også selv erfaringer fra de såkaldte ”lyttemøder”, hvor de medbragte politikere artigt har måtte notere inputs.

”At man satte sig ned og lyttede til de her mennesker gjorde, at deres umiddelbare vrede og mistillid til politik kunne vendes til en følelse af, at man kunne åbne munden og sige noget med betydning. En meget opløftende oplevelse, som jeg synes, hele det politiske system burde adoptere i stor skala, så politikerne ikke bare lukker sig om sig selv i deres osteklokke på Christiansborg.”

Hun fortæller blandt andet om en ung fyr, der har gennemført seks forskellige grundforløb,

fordi han ikke har kunnet finde en praktikplads.

”Eleverne følte ganske enkelt ikke, de blev taget seriøst – man har diskuteret problemet så længe, men det er ikke blevet løst. Det fjerner deres tro på, at politik nytter, og at en stemme på centrum-venstre er en stemme på bedre forhold for dem. Det må og skal laves om – det kræver både, at de proble-mer de oplever i deres hverdag løses, men også at de får en stemme og lysten til selv at åbne munden”

Sidste sommer vandt Gry konkurrencen ”DM i debat” på Folkemødet. Her fik hun af Poli-tiken den bombastiske titel som ”Socialistisk damptromle” for sine overbevisende evner som debattør. Inspireret heraf lyder

vores sidste spørgsmål: ”Den socialistiske damptromle, hvad nu?” Kan vi forvente, at Gry stil-ler op til folketinget eller måske Europaparlamentet?

”Jeg stiller ikke op til nogen valg lige nu. Jeg er blevet tilbudt at stille op til Folketinget, men jeg har valgt at takke nej. Men der er ikke nogen tvivl om, at jeg fortsat kommer til at være aktiv i politik på den ene eller den anden måde. Jeg tror ikke, jeg kan lade være med at blande mig.”

Gry vender tilbage til studierne og starter på sin kandidatud-dannelse efter sommerferien, men herudover har hun ikke faste planer for sin fremtid. Men ifølge hende selv har vi altså ikke set eller hørt det sidste til vores socialistiske damptromle i dansk politik.

Man skal anerkende, at politik hele tiden er valg

og prioriteringer, hvor man skal finde ud af med

sig selv, hvilke mennesker, man gerne vil sætte i

centrum

8

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

”Modviljen mod skat har længe været dominerende i den politiske debat” Sådan beskriver Jens Jonatan Steen (analysechef for Cevea) et af venstre-fløjens udfordringer. Samtidig mener velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen, at venstrefløjens politikere i stigende grad overser fordelene ved stærke velfærdsydelser og offentlige udgifter. Men hvordan er den dårlige stemning om velfærd nået så langt? Og hvordan får vi vendt debatten om velfærd?

De borgerlige partier har bevæget sig væk fra skattestopspolitikken, og toner nu rent flag: Flere skattelettelser – mindre velfærd. Det har imidlertid været svært for venstrefløjen at komme med et klart modsvar. ”Højrefløjen har med både dygtighed og held gjort skatter til noget negativt – et skræmmebillede”, forkla-rer Jens Jonatan Steen. Med ordet skattelet-telser udbredes en forståelse af, at skatter er en byrde for det enkelte menneske, hvorfor byrden skal lettes. ”Dermed bliver ’skattelet-terne’ på højrefløjen også til skattebefriere, som redder og frisætter danskerne”, fortsæt-ter han. Og med Claus Hjort Frederiksens vision om tyske lønninger - svenske skatter,

har Venstre gjort sig til bannerfører for korsto-get imod skat.

Myten om svenske skatterVed at kalde det ”svenske” skatter, forsøger Claus Hjort og Venstre at gøre omfattende skattelettelser til noget knap så radikalt. Sve-rige er trods alt det velkendte naboland, med dets udprægede nordiske velfærdsidealer. Så svenske skatter i Danmark burde være en fredelig forandring. Eller hvad? For selvom det svenske skatteniveau fremstår lavere end det danske, så er det ikke nødvendigvis tilfældet.

I Sverige er det virksomhederne, som betaler velfærdsafgifter, der fraregnes fra lønsedlen, i stedet for at lønmodtagerne betaler det i skat, som i Danmark. Således kommer det svenske skatteniveau til at fremstå mindre end det egentlig er.

Ifølge Jørgen Goul Andersen er Sverige generelt et mærkeligt forbillede at bruge, hvis man vil have nedskæringer: ”De offentlige udgifter er vokset klart mere i Sverige end i Danmark siden 2007. Det er privatforbrug og investeringer også. Derfor er Sveriges BNP

i dag 6 % over deres 2007-niveau, imens Danmarks er 4 % under niveauet fra 2007”. Det er således ikke nedskæringer vi har brug for, men derimod offentlige investeringer. Noget, som naturligvis ikke indgår i Claus Hjorts regnestykke.

Borgerlige dommedagsprofetierÅrsagen til de borgerliges nedskæringsmani, skyldes nogle tilsvarende påstande om et dansk konkurrenceevneproblem. Udover den frihedssvada, som Jens Jonatan Steen påpe-gede, hører vi også profetien om velfærds-statens uundgåelige undergang, hvis vi ikke gør noget drastisk. En velfærdsmassakre er ’nødvendig’ for at sikre Danmarks konkur-renceevne.

Men de borgerliges dommedagsprofetier må siges at være lige så rigtige, som profetier generelt. ”Finansielt er dansk økonomi ufat-telig stærk, i den absolutte verdenselite mht. offentlige budgetter og betalingsbalance”, forklarer Jørgen Goul Andersen og påpeger at Sveriges og Danmarks eksport til udlandet er på samme, høje niveau. Og Jens Jonatan Steen er grundlæggende enig: ”Hvis skat var

omfordeling:

Hvad er venstre-fløjens svar på ”Tyske lønninger– svenske skatter”?Af Kristian Klitgaard Nielsen

9

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

DENMARK

TYSK LØNTYSK LØNTYSK LØNTYSK LØN

det altafgørende, så ville Danmark jo aldrig nogensinde være blevet til et rigt samfund og aldrig have konkurreret med omverdenen”.

Hvor skal pengene komme fra?Men der er ét spørgsmål som må være mest relevant for venstrefløjen. Det drejer sig om de 65 mia. kr. som Venstre dermed foreslår i skattelettelser, uden at gøre det klart, hvem der skal miste velfærd. Det er i virkeligheden essensen af den hængekøje, som Venstre har lagt sig i, sammen med Liberal Alliance. Man viser kun forsiden af mønten, uden at tage ansvar for bagsiden. For hvem skal lægge penge til Venstres skat-telettelser? Er det de ældre? Er det børnefamilierne? Eller en fuldstændig afskaffelse af SU’en? For lige at illustrere beløbets alvorlighed: Selv en samlet afskaf-felse af børnestøtten og SU’en er langt fra nok, til at dække de 65 milliarder som staten konsekvent mister. Grundlæggende vel-færdsydelser, som danskerne selv skal betale for… med tyske lønninger?

Udlandet elsker den velfærd som Venstre foragterDe borgerlige dommedagsprofetier klinger hult, når Forbes Magazine giver Danmark

en flot 2. plads i kategorien ”bedste land at drive virksomhed i”. Eller når The Economist kalder nordiske velfærdsstater for ”the next supermodel”. Ligesom Danmarks konkurren-ceevneproblem virker overdrevet, når World Economists Forum giver Danmark en 12. plads på deres indeks over landes konkur-renceevne.

”Man har stirret sig blind på et konkur-renceevneproblem, der måske/måske ikke

er der, så man har glemt andre aspekter af Danmarks kriseproblemer”, mener Jørgen Goul Andersen, både med henvisning til den tidligere og nuværende regering. Venstrefløjens udfordringer bunder i et manglende fokus på fordelene ved stærke velfærdsydelser. Et fokus på, hvad danskerne får for pengene. ”Her har vi absolut været alt alt for dårlige til at forklare skat, som langsigtede investerin-ger i vores fælles fremtid og en afgørende del af det fundament, som vores samfund er bygget på.”, forklarer Jens Jonatan Steen. I årtier har vi bygget et uddannelsessystem op, der (på trods af dets store omkostninger) sikrer rekord mange unge en uddannelse, og dermed en god start på arbejdslivet.

Og læg her til kvaliteten af arbejdsstyrken, som et dyrt uddannelsessystem medfører. Store investeringer giver store afkast. En læresætning, som Venstres tidligere finans-minister burde kende til.”Alle dem, der blot vil rive dette væk. Det er de samfundsundergra-vende. Derfor er det helt afgørende, at vi får en ny debat om skat og nyt fokus på hvordan vi håndterer dette spørgsmål på venstreflø-jen”, forklarer Jens Jonatan Steen.

”... hvem skal lægge penge til Venstres skattelettelser? Er det de ældre? Er det børnefamilierne? Eller en fuldstændig afskaffelse af SU’en? ...”

ILLUSTRATION: August Vigen Smolarz

Os. A

lle. Samm

en.Fæ

llesskabet er nøglen.

Os. A

lle. Samm

en.Fæ

llesskabet er nøglen.

’Generation Utryg’ er et samarbej-de mellem Yngresagen og SFU, hvor formålet er at stille skarpt på generationen, som længe har fået at vide, at succes kommer til de, som vil, og at alle fejl er selvfor-skyldte. Så længe har de fået det at vide, at det nu bliver opfattet som værende sandhed. Derfor vender mange unge skylden ind-ad, når lærerpladsen lader vente på sig, svaret på jobansøgning nr. 100 lyder på et nej, og ’det gyldne snit’ er uoverskueligt højt. Det har ført til en generation præget af lyk-kepiller, søvnløse nætter, angst og stress.

Vi er ikke konkurrenter’Alt for meget måles på, om det øger dine chance for at komme forrest i konkurrencen om det gode liv. Det gør utrygheden til et grundvilkår. Og filmen knækker, når de, du troede var dine kam-merater, viser sig som konkurren-ter i stedet for¨, sådan lyder det fra SFU’s formand Gry Möger Poulsen.

Et af de største problemer er den individualisering, som har fundet sted på blandt andet ud-dannelsesstederne. I takt med

at adgangskvotienterne er skudt i vejret, er kammeraten nu blevet til en konkurrent, som man gerne skal klare sig bedre end. ”Så skal de ud med 10- og 12-taller, og de har måske slet ikke resurserne til det.” siger stressterapeut, Yvonne Brodersen, som har 20 års erfa-ring inden for psykiatrien. Hun har haft samtaler med mange unge, som har forsøgt at begå selvmord, fordi hverdagen med ét var blevet for uoverskuelig. Og når enhver bliver sin egen lykkes smed, må nogen skride i svinget.

Men udviklingen må vendes, mener Anders V. Andreasen, for-mand for Yngresagen: ”Vi lever i en velfærdsstat, hvor man er af-hængig af hinanden, så hvis der er noget der er godt for dig, så er det i en eller anden grad også godt for mig.” Kan det vendes fra ’individet i centrum’ til ’fællesska-bet i centrum’, vil færre unge også sidde alene med deres problemer.

Medicinering på samlebåndMange kommer fra familier, hvor de er de første studenter, og hvor de har fået at vide, at man kan, hvad man vil. Men det er langt fra tilfældet, siger Anders V. Andrea-

sen: ”Ligeså snart de kommer ud på et universitet eller et andet ud-dannelsessted, hvor de ikke lige er toppen af poppen, så vender de fejlene indad og bebrejder kun sig selv.” For at dulme følelsen, tys der i sti-gende grad til lykkepiller.

”De såkaldte lykkepiller, som gør, at folk skal blive mere lykkelige. Det gør de jo ikke, det er bare et navn. Det er symptombehand-ling.” siger Yvonne Brodersen. Men psykiatrien kan simpelthen ikke følge med bølgen af depri-merede unge, lægen har ikke tid til at snakke med den unge om, hvad den egentlige grund til problemer-ne er, så derfor medicineres der i mange tilfælde også, hvor det slet ikke er nødvendigt. Der symptom-behandles på livet løs, men det er blot lappeløsninger, siger Yvonne Brodersen: ”Hvis man kun har fået medicin og ingen samtaler, kan man godt risikere, at man skal slås med det resten af sit liv.” Så man har som samfund ikke råd til at bagatellisere en samfundsgruppe og de problemer, den gruppe har. Anders V. Andreasen siger: ”Hvis staten går ind og stiller krav men ikke kan hjælpe, tror jeg der vil

komme en enormt stor demokra-tilede eller politikerlede.”

’I kølvandet på globaliseringen og det moderne arbejdsliv må der fol-des et apparat ud, der kan løse nu-tidens store samfundsproblemer og sørge for et værn mod eksplo-sionen i psykiske problemer hos unge. Et værn, der ikke påtvinger den enkelte at bære alverdens byrder på sine skuldre, men hvor vi løser problemerne sammen.’, siger Gry Möger Poulsen.

Hvad nu?Yvonne Brodersen har gennem samtaler erfaret, at de unge i høj grad føler sig ensomme. De føler, at de sidder alene med proble-merne, fordi det ikke er legalt at være ked af det – det er svært at sige ”jeg har det hårdt.” Men det er netop det, der er vigtigt. Det er altafgørende, at unge tager bla-det fra munden og fortæller deres historie, så det står klart, at den enkelte ikke skal bebrejde sig selv. Hvis vi er at betegne som ’Gene-ration Utryg’, så er det et navn, vi i fællesskab skal have ændret. Os. Alle. Sammen.

12

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Fra konkurrenter til kammeraterAf Amalie Sif Thomsen

13

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

For ca. 9 år siden var jeg så uheldig at blive ramt af psykisk sygdom, da min far gik hen og døde efter mange års alkoholmisbrug. Jeg gik totalt i sort og begyndte at drukne mig selv i arbejde og når jeg havde fri, drak jeg alt for meget. Med andre ord endte jeg selv i et alkoholmisbrug. Da min familie ikke kunne holde til at se mig ødelægge mig selv på den måde stillede de mig et ultimatum: ”Få hjælp til dine problemer eller mist din familie”.

Jeg valgte derfor at søge hjælp hos min daværende læge. Hans løsning var, at jeg skulle på en antabus, så mente han, at mine problemer var løst. Da jeg imidlertid ikke mente, at en antabus alene kunne løse mine problemer, valgte jeg at søge hjælp på Aalborg Sygehus gennem den sygeplejerske, der havde været tilknyttet min familie i forbindelse med min fars dødsfald. Her fik jeg dog blot den besked at de var kede af at

høre om min situation, men de havde desværre ikke ressourcerne til at hjælpe mig. Efter denne udmelding begyndte jeg at drikke endnu mere, og da jeg senere på året var så uheldig at miste mit job, gik det først for alvor galt. Jeg begyndte at drikke fra morgen til aften og forsøgte flere gange at begå selvmord med indlæggelse på Psykiatrisk Skadestue i Aalborg de 2 af gangene til følge. Alt i alt forsøgte jeg selvmord 6 gange.

De 4 af gangene blev jeg blot bragt ind på den psykiatriske skadestue til en snak med en psykiater. Først efter 6 selvmordsforsøg valgte psy-kiateren at indlægge mig på det psykiatriske sygehus i Aalborg. Her var jeg indlagt i lidt over 2 mdr. hvor jeg fik styr på mit liv igen, og kom i medicinsk behandling for min psykiske sygdom, men da der desværre gik alt for længe inden jeg fik den korrekte behandling må jeg påregne at skulle tage min medicin resten af mit liv. I dag har jeg netop afsluttet en antabus behandling der har varet knap et år og har fået et fornuftigt forhold til alkohol, og jeg ser lyst på fremtiden og arbejder hen imod at få mig en uddannelse inden for lager og logistik.

Jeg mener dog, at det er grotesk, at der skal gå så lang tid, før at sy-stemet vågner op og begynder at gøre noget konstruktivt for at hjælpe en psykisk syg person. Derfor mener jeg, at vi skal arbejde aktivt på at skabe fysisk og økonomisk råderum til at nedbringe ventelister indenfor psykiatrien, så psykiske syge kan få en hurtig og præcis diagnose og derefter en hurtig, korrekt og effektiv behandling.

En personlig beretning, fra den antologi Generation Utryg udgiver i løbet af foråret.

2002: 3.845

2004: 5.125

2005: 5.974

2006: 6.921

2007: 7.970

2008: 8.934

2009: 10.016

2010: 11.462

2011: 10.952

2003: 4.885

PERSONER MELLEM 15 OG 19 ÅR, DER HAR FÅET ORDINERET ANTI-DEPRESSIV MEDICINKILDE: MEDSTAT.DK

Psykisk syg og hvad så? Af Peter Poulsen, 26 år.Diagnose: Mild grad af maniodepression

14

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Unge i dag er ikke grimme,

for alle de grimme billeder

er slettet.”

15

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Da vi indledningsvist beder Emil Nørlund sætte ord på fænomenet Generation Utryg, er han ikke lang tid om at svare:”Jeg føler, der har været en dårlig tendens i mange år. Det er medierne og en forkert regering, der har været med til at sætte fokus på nogle forkerte værdier og faktisk forherliget egoismen, som de selv kalder ”at få gang i det private erhvervsliv”. Men man glemte lidt at tænke på fælles-skabet. Jeg har ikke noget imod USA, men der er nogle ting vi ikke skal kopiere og én af de ting er det at være vores egen lykkes smed og os selv nærmest. Det er lidt som om, at fællesskabs-tanken og sympatien ikke er så stærk længere.”

Emil har gennem sit arbejde på DR hørt, hvordan systemet til tider knækker nogle af de aller-svageste i vores samfund: Unge med ondt i livet.”Jeg har haft besøg af ca. 60 unge i Tværs og hørt historien om dengang det så allerværst ud for dem og hver gang bliver jeg overbevist om, at der er et socialt sikkerhedsmæssigt tomrum. Det kan godt være du kan få din understøttelse, men kan du få den skulder, du har brug for? Det er det, der i sidste ende kan få dig videre.”Han peger på den høje dimit-tend-arbejdsløshed som en af grundede til, at man med fuldt belæg kan kalde vores fremtids-udsigter for svækkede.Emil startede selv på en bachelor

i Film- og Medievidenskab, men afbrød den pga. sit arbejde ved DR. Han færdiggjorde den dog et par år senere, men valgte ikke at tage kandidatuddannelsen efter at have set sine tidligere studiekammerater ende på kon-tanthjælp.”De unge i dag får tudet ørerne fulde af, at du skal have en ud-dannelse og du skal skynde dig gennem den. De er blevet pacet frem af deres familie, regeringen, skolesystemet og så kommer de frem til et sted i livet, hvor der ikke er noget til dem. Det må være så demoraliserende... ”

I gamle dage var folk pisse grimmeMen det handler ikke kun om job og uddannelse. For Emil er

Generation Utryg et fænomen, der dækker over nogle bredere forandringer i samfundet. I en alder af 32 har han set, hvordan skønhedsidealers betydning er vokset over de seneste 10-15 år. Han peger blandt andet på de sociale medier som faktor for det øgede pres på de unges sociale færdigheder og vores skønhed-sidealer.

”Der er meget mere at leve op til i dag end tidligere. Hvad fanden skete der fra 1990 til 2000? Er folk blevet 1000 gange lækrere? I de gamle familiealbummer var folk pissegrimme, nu tager man bare billeder, til man ser godt ud og sletter alle de kiksede. Det må virkelig højne fokus på, at man skal være så flot. Alle ligner jo

Som tidligere datingshow-vært, manuskriptforfatter og nu radiovært kan man godt be-tragte Emil Nørlund som en ægte multikunstner. Lige nu arbejder han på radioprogram-met Tværs, hvor unge med en barsk historie får lov at tale ud. Og så er han med i antolo-gien om Generation Utryg der udkommer senere på året i samarbejde med SFU. Derfor mødte Aktivisten ham en aften i februar, til en snak om de større udfordringer, som vores generation går i møde. Af Magnus Høegh Jensen

Generation Utryg’s hovedvidne:

Emil Nørlund

lige pludselig modeller. Og hvis du ikke gør, så er du sakket agter ud.”

Han mener, at problemet lang hen af vejen er, at der er blevet lagt værdi i forkerte ting.”I 80erne og 90erne var det helt andre ting, der var værdifulde,” forklarer han, og husker tilbage på hans forældres hippiehisto-rier. I forhold til deres tid mener han nemlig, at vores generation har mistet noget: ”I dag er der mange flere, der vil have et fedt cv. Det er vigtigere at være suc-cesfuld multimediedesigner –

også selvom du ikke kan lide det – end at lave noget du kan lide, men som der ikke er så meget prestige i.Hvis man ikke laver det, man brænder for, så kommer man me-get let til at fokusere på succes frem for livskvalitet,” forklarer han. Ifølge Emil Nørlund har samfun-dets succeskriterier bevæget sig længere væk fra det, der giver mennesker lykke.”Folk fokuserer sindssygt meget på penge. Når du har opfyldt dine grundlæggende behov, gør flere penge dig faktisk ikke særlig meget mere lykkelig. Penge man bruger på Rolex eller biler giver næsten ingen livskvalitet. En ny trøje er kun fed, så længe den er ny. Det er bevist, at man ikke bli-ver lykkelig af penge. Det kan jeg faktisk meget godt lide at tænke på,” forklarer han.

det handler om selvværdEmil kommer selv fra et velha-vende hjem, hvor man blev op-draget til at gøre noget godt for andre. Hans mor har kæmpet for fagforeningerne i Asien og hans

far har brugt en menneskealder på at få bilerne ud af København. Det har lært ham, at når man gør en forskel for dem man holder af, kan det i sig selv give livsglæde. Det beder jeg ham uddybe:

”Mange af dem der er kede af livet, tager piller og ikke kan leve op til det hele, ville måske ikke fokusere på de steder de ”fej-lede”, hvis de havde noget, der gav dem kvalitet. Det er vigtigt, at ungdommen ikke bare sidder og spiser junkfood og ser paradise.”Han mener, at det ikke bare er en gevinst for den enkelte men

for hele samfundet, hver gang vi hjælper folk, der rammer bunden. Og her mener han ikke en gevinst på den økonomiske bundlinje, som det nærmest antages i of-fentligheden nu til dags.

I stedet handler det ganske enkelt om selvværd: ”Du kan undgå alt sundt for både maven,

hjernen og hjertet, hvis du har lyst”, forklarer han og påpeger, at sundhed ikke bare er en fysisk tilstand, men også en følelses-mæssig og psykisk tilstand.

Det leder ham videre til et radioprogram, han for nyligt lavede om skønhedsoperatio-ner. Til programmet havde han inviteret en række unge, som havde fået foretaget kirurgiske skønhedsoperationer. Han spurgte dem, om de ville have lavet rettelserne, hvis de havde haft større selvværd, hvortil de alle klart svarede nej. Årsagen er ifølge Emil Nørlund, at godt nok kan et fællesskab udbrede gode værdier om indre skønhed. Men et fællesskab kan også fungere modsat på mennesker:

”Det er selvforstærkende. Jo flere der har det dårligt og gør sig selv unaturligt pænere for at få det bedre, desto mere vil det brede sig,” forklarer han. Men hvordan i al verden får vi vendt udviklingen, så færre unge tyr til skønhedsoperationer i jagten på det gode liv?

Ifølge Emil er løsningen gemt i problemet: ”Det handler om at putte noget selvværd ind i folk og sørge for, at de får nogle suc-cesoplevelser. At tage til Afrika og arbejde på et børnehjem er et tusinde gange bedre fix end at få rettet næsen. Så skal du nok se ændringer i selvværdet!”

BIOGRAFIEmil Nørlund (født 26. februar 1981) er

en dansk tv- og radiovært.

Emil startede på DR med at lave Missio-

nærerne på P3 efter at være blevet opta-

get på DR´s talentordning i 2004. Senere

blev han vært på Boogieradio.

På tv har Emil været populær rapkæftet

reporter på Hjerteflimmer kendt under

aliasset ”Score-Emil”. Emil har også

være satirisk interviewer og reporter

på Boogie. Emil fik derefter sit eget tv-

program S, P eller K på DR1 i 2009 – hvor

han tog landet rundt for at ”kickstarte

kærligheden”.

Ved siden af sin tv- og radiogerning har

Emil sideløbende opnået en bachelor-

grad i film- og medievidenskab og skre-

vet artikler og klummer om kærlighed,

parforhold & sex – bl.a. for månedsma-

gasinet Bazar samt været manuskript-

forfatter på 3 afsnit til ungdomsserien

Robin Färdig instrueret af Daniel Kragh-

Jacobsen.

Emil startede igen på P3 med at lave

diverse musik- og underholdningsradio

– bl.a. programmet Log in på P3, hvor

unges problemer blev taget op til seriøs

diskussion i samarbejde med rådgiv-

ningslegenden Tine Bryld fra radiopro-

grammet Tværs.

Efter Tine Brylds død i foråret 2011, gen-

oplivedes Tværs – og fik sin i efteråret

2011 sin oprindelige sendetid tilbage,

søndag aften på P3 – med Emil som vært

– i programmet Tværs på P3.

I september 2012 blev Emil Nørlund til-

delt Werther-Prisen for et program om

selvmord.

16

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

Det er vigtigt at

ungdommen ikke bare

sidder og spiser junkfood

og ser paradise.

”

Ved sidste folketingsvalg vandt den røde blok knebent regeringsmagten med hjælp fra de lilla Radikale. Siden er opbakningen dalet stødt, og lige nu står Venstre til at blive større end de tre røde partier til sammen – og Venstres vælgere er endda mange af de lønmodtagere med kort eller ingen uddan-nelse, som venstrefløjen traditionelt set har repræsenteret. Populært sagt har arbejderne forladt arbejderpartierne – men hvorfor det? Og er det et problem?

Den norske journalist Magnus Marsdal skrev i 2007 bogen FRP-koden om det norske fremskridtsparti. Et parti der på mange måder minder om Dansk Folkeparti herhjemme. Her analyserer han partiets vælgere og deres forhold til politik efter samtaler med dem. Han viser, hvordan mange FRP-vælgere er frafaldne vælgere af Arbejderpartiet (det norske socialdemokrati), som oplever, at Arbejderpartiet har flyttet sig og ikke længere er for ”sådan nogle som dem”.

Samtidig har vi set en udvikling i politik, hvor

flere og flere politikere er blevet akademikere og dermed fra en bestemt og anden sam-fundsgruppe end tidligere. Medlemsbasen i de politiske partier udgøres i stigende grad af folk med længere uddannelser. Det er en udvikling, som begyndte i firserne, hvor man også man ændrede partistøtten, så partierne blev mere blev mere uafhængige af medlems-støtte og støtte fra steder som fagbevægel-sen. Nu skulle landets partier være ’catch all’-partier, hvis loyalitet dermed ikke var tilknyttet en bestemt klasse eller gruppe i samfundet.

Hvorfor er det et problem?Det er et problem for vores samfund, hvis politikerne og eliten i øvrigt bliver isoleret fra befolkningen, fordi de ikke lever den samme slags liv og dermed ikke kender til de samme problemer. Et samfunds solidaritet afhænger af, at man kan sætte sig i hinandens sted og har en gensidig forståelse for de liv, hinanden lever. Det trues gevaldigt af disse store skel mellem grupperne i samfundet.

Marsdals bud på en løsning er, at vi for alt i

verden ikke skal tale ned til de vælgere, som er gået over midten. Vi skal så at sige ikke gentage Nyrups fejltagelse, da han sagde til DF, at: ”Stuerene, det bliver I aldrig!”. Selvom Poul Nyrup sikkert mente, at han var politisk uenig med Dansk Folkepartis ekskluderende islæt, så fortolkede nogle arbejdere udsag-net anderledes. For her stod en akademisk socialdemokrat for første gang og sagde, at hjemmehjælperen ikke var velkommen i folketinget. Den lille mand (eller kvinde) var ikke ’stueren’ nok.

Den svigtende opbakning særligt blandt grupper med kort eller ingen uddannelse er måske venstrefløjens største problem. Det er ikke vælger-strategisk, men udfordrer venstrefløjen på vores eksistensgrundlag, når arbejdervælgerne systematisk vælger os fra. Politik er kampen om fordeling af magt og ressourcer i samfundet, og her stiller vi os klart på folkets side. Men lige nu stiller de sig ikke på vores. 17

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

IDEoLoGIHJØRNET:

Venstrefløjen

og arbejdervælgerneAf Redaktionen

DHB 31. maj.-2. juni 2013 med Metal Ungdom* fra kun 699 kr. Få eksklusiv VIP-adgang og luksus. Køb din VIP-billet på events.danskmetal.dk

* For medlemmer af Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Malerforbundet.

DHB 31. maj.-2. juni 2013 med Metal Ungdom* fra kun 699 kr. Få eksklusiv VIP-adgang og luksus. Køb din VIP-billet på events.danskmetal.dk

* For medlemmer af Dansk Metal, Dansk El-Forbund og Malerforbundet.

19

Ak

TIV

ISTEN

- DE

CE

MB

ER

2012

BAGSIDENAfBAGSIDEN

SfU’s ARRANGEmENTER 2013Arrangement Dato

Folkeskoletræf 8.-10. martsUddannelseskonference 9.martsKonference for nye medlemmer 9.martsLandsmøde i SFU 28.-31.martsPolitisk Festival Uge 31

går du og overvejer at tage med til Sfu’s landsmøde, men er en kende i tvivl om, hvad landsmødet egentlig er for en størrelse, og hvorfor det er fedt? Vi har spurgt tre Sfu’ere, hvad de forbinder med landsmødet, og hvorfor de tager med igen i år.

Nanna Bonde Ottosen, (kontaktperson) Sfu Tønder”Jeg synes en af de allerfedeste ting ved at deltage på landsmøderne er, at det er her, man for alvor får lov til at præge SFU’s politik. Man får lov til at be-stemme, hvem der skal sidde som Daglig Ledelse og hvem der skal sidde som Landsledelse i SFU. Desuden får man nogle rigtig spændende debat-ter og kommer til at diskutere forskellige politiske emner, som er aktuelle for SFU.”

Aske Sjørvad Johnsen, (kontaktperson) Sfu lemvig“Når man er på landsmødet, har man for alvor mulighed for at sige, hvad man mener og vil gøre. Jeg meldte mig selv ind i SFU med nogle ideer omkring hvordan jeg kunne ændre min egen såvel som andres hverdag til det bedre, og hvis man tror på, at SFU kan ændre bare den mindste smule, så er det på landsmødet, man har mulighed for ytre hvordan.”

Amalie lind Jacobsen, Sfu Tønder

”Man får et rigtig godt samarbejde mellem noget socialt samvær med en masse søde mennesker og noget fagligt, som man kan bruge til noget. En god blanding af, at man laver noget politisk og fagligt, som man kan bruge til noget, og så at man kan lave noget bagefter, hvor man bare hygger sig. (…) Det er helt vildt spændende. Man bliver sindssygt træt, men det er også sådan, man sidder og tænker, at det er det værd.”

VINDER Af mEmE-koNkURRENcEN.Tillykke til Christian Vedel som har lavet dette meme! Billedet er af karakteren Morpheus fra kult-filmen The Matrix.

LANDSmØDE 2013

For at kæmpe for lige muligheder – ikke bare lige rettigheder – førte SFU kampagnen ”Alle skal have en fair chance”. SFU startede indsamlingen til fordel for Røde Kors, hvor overskuddet gik til udsatte familier i Danmark.

Et stigende antal danske familier lever i fattigdom. Det betyder bl.a. at det bliver økonomisk besværligt at afholde fødselsdage og fejre jul. Deres sundhed er dårligere, de har færre sociale relationer og lavere uddannelser. Det giver dem færre chancer for at klare sig godt i livet.

I et lige samfund vil flere børn vokse op og kunne udnytte deres talent og potentiale til glæde for dem selv og for fællesskabet. Samtidig er der i et lige samfund mere tillid og mindre kriminalitet – færre helbredsproblemer og en højere levealder. Et lige samfund er et bedre samfund, og derfor er lighedskampen helt essentiel for SFU.

I hele landet har SFU’ere gjort en forskel. I Silkeborg gik man på gaden for at kræve længere åbningstider i den lokale varmestue. Der blev afholdt 3 koncerter imod fattigdom, hvor overskuddet er gået til Røde Kors – I Aalborg, Frederikshavn og i Aarhus. I København blev der ind-samlet tøj fra butikker og lavet flæskesteg til hjemløse. Og i Slagelse arrangerede man Julebanko for unge og gamle, som ville støtte den gode sags tjeneste. For at slutte kampagnen af blev der afholdt en fælles national aktionsdag 30. januar.

kampagnens resultater

30. januar blev der afholdt national aktionsdag

4478 kroner fik SFU-Aarhus samlet ind via deres koncert

11034,50 kroner fik SFU Aalborg ind via deres koncert.

3065 kroner fik SFU Frederikshavn indsamlet via deres koncert

2000 kroner fik SFU Slagelse samlet ind, da de afholdte julebanko.

Indsamling af tøj og madlavning til hjemløse i SFU-København.Madlavning og kamp for længere åbningstider i den lokale varme-stue i SFU-Silkeborg.

ALLE SkAL HAVE EN fAIR cHANcE!Af pHILIp DAVALI oG kRISTIAN kLITGAARD NIELSEN

Er du ikke medlem af SfU? Læs mere og meld dig ind på sfu.dk/

blivmedlem