v/Karsten A. Nielsen

Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Menu

Hvordan går det i praksisValg af arter og blandinger af kløvergræs

LavbundsjordAfgræsnings og slætsystemerSlætArternes produktion gennem vækstperioden

Bælgplante effektenFordeling af kvælstof til kløvergræs

Jylland, midt - nord Jylland, syd og øerne40

50

60

70

80

90

100

Produktions omk. øre pr. FE

8.000

8.500

9.000

9.500

10.000

10.500

11.000FE pr. ha

Græs, FE pr. ha Majs, FE pr. ha Øre pr. FE, græs Øre pr. FE, majs

Hvordan går det i praksisgen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk. 2 år

Kilde: Tab fra mark til foderbord, Peter Hvid Lauersen, VFL, KVÆG

Generelt vælges græsblanding ud fra:

JordtypeUdnyttelsessystem,Indsats faktorer på bedriften,

kvælstof og gylle man skal af med+/- vanding,

Management på bedriften, Målrettet strategi, der giver et produkt, som passer i bedriftens samlede foderrationHeri indgår både udbytte og kvalitet.

De våde / meget tørre arealerStrandsvingel, forholdsvis robust ny art

dybtgående og effektivt rodsystemoptage vand og kvælstof fra større dybderlav fordøjelighed

Anbefaling på arealer, hvor persistens og udbytte betyder mere end fordøjelighedf.eks. bl. 36eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower

Strandsvingel Alm. rajgræs

Græsarternes optagelse af kvælstof

Kg N pr. ha

Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 342

575 150 225 300 375 450

Rajsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel

Hkg råprot. pr. ha

10

15

20

25

30

Græsarternes fordøjelighed

Kg N pr. ha

Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342

70

72

74

76

78

80

75 150 225 300 375 450

FK org. stof

Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel

Afgræsning- og slæt systemer

Hvor der primær er afgræsningblanding 22

Hvor andelen af slæt er størreblanding 20

Hvor der kun afgræsses lidt i sensommeren og efteråret

kan blandingerne til slæt nr. 35, 42, 43, 45 og 46 også anvendes

Slætsystemer

De typiske blandinger til slæt er:blandingerne med hvidkløver nr. 35, 43 og 46.blandingerne med hvid- og rødkløver nr. 42, og 45 samt 49.

Hvidkløver

En højereenergikoncentration FK org. og FK NDF

Laver produktionFE og råprot. kvælstof

Ingen planteøstrogener

Rødkløver

En lavereenergikoncentrationFK org. og FK NDF

Større produktionFE og råprot.kvælstof

Polyphenol oxidaseLavere prot. nedbrydelighed i ensilagen

0102030405060

GræsHvidkløverRødkløverHele afgrøden

5,4

5,8

6,2

6,6

7,0

10/5 17/5 24/5 31/5 7/6

Hkg TS pr. ha

NEL20, MJ pr kg TS

1. slæt, bl. 42, 2011

Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 351

Hkg TS pr. ha

0

10

20

30

40

50

5,0

5,4

5,8

6,2

6,6

26/7 2/8 9/8 16/8 23/8

NEL20, MJ pr kg TS

GræsHvidkløverRødkløverHele afgrøden

Sommerslæt, bl. 42, 2011

Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 353

Hvordan tolker vi analyseresultater af kløvergræs?

Bælgplanteeffekt betyder: at foderoptagelsen af kløvergræs er – 5 til 10 pct.

større end i græs at produktionen af mælk/kød er større end i græs at analyser af blandinger med forskellig andel af

bælgplanter kan ikke sammenlignes Lad nu være med at gå i panik

hvis en sommerslæt har et lavere energiindhold og det skyldes en stor andel af rødkløver.

Blanding 22 contra 45, 5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011

Blanding Nr. 22 Nr. 45 45/22

FE pr. ha 11.160 12.515 +1.355

Kg råprotein pr. ha 2.080 2.305 +225

FK org. 76,4 74,2 -2,2

NEL20, MJ pr. kg TS 6,14 5,94 -0,2

Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)

Valg af blanding til slæt Afhænger af:

jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk.strategi for foderforsyningen  

Blandinger med rød- og hvidkløverhvor foderrationen har en relativ stor andel af majshvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer

Blandinger med hvidkløverhvor foderrationen har en meget stor andel af græshvor der skal nedfældes store mængder gylle og kvælstof billig.

Kvælstof

De igangværende forsøg med kvælstof til kløvergræs og græs tyder på:

at kvælstofnormen til kløvergræs er passendeat der skal arbejdes videre med en bedre fordeling af kvælstof mht. til brugsår

At kvælstofnormen til græs er passendeAt effekten af gyllenedfældning er for lille eller negativ.

Nettoudbytte for mineralsk N i handelsgødning med og uden nedfældning af gylle, 1. brugsår

Oversigt over Landsforsøg 2011, s. 346

Nettoudbytte, kr. pr. ha

Kg kvælstof pr. ha

2.000 4.000 6.000 8.000

10.000 12.000 14.000 16.000 18.000

0 100 200 300 400 500

Bl. 45, gylle Rajsvingel, gylleBl. 45 Rajsvingel

De grundlæggende regler:Andelen af kløver skal bevares eller opelskes til ca. 40 pct.Kløvergræs udlagt i sensommeren, (maks. 90 kg N pr. ha til første slæt) Maks. 4.500 FE pr. ha i 1 slætTil kløvergræs udlagt i sensommeren, bør der kun anvendes handelsgødning 1. gang Generelt tilføres kvælstof så den følger produktion af græs, det vil sige mest til første slæt.

Strategi for kvælstofgødskningMed en andel af rød- og hvidkløver på over 40 pct.

Første brugsårmindst den mængde kvælstof, der svarer til normen til kløvergræs, men bevar kløveren

Andet brugsårmindre kvælstof end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 150 - 180 kg pr. ha.

Tredje brugsår væsentligt mindre end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 120-150 kg N pr. ha.

Tak for opmærksomheden

I ønskes en god stor høst af kløvergræs