1. 1. 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ................................................................................................................................... 2 1.1 Problemformulering.............................................................................................................. 3 1.2 Afgrnsning .......................................................................................................................... 3 1.3 Disposition............................................................................................................................. 4 2. Metode........................................................................................................................................ 4 3. At mle videnskabelig kommunikation....................................................................................... 6 3.1 Bibliometri............................................................................................................................. 6 3.2 Altmetrics.............................................................................................................................. 8 3.3 Hvad mler citationer?.......................................................................................................... 9 3.4 Kan man mle impact?........................................................................................................ 10 3.5 Konkrete problematikker ved bibliometri .......................................................................... 12 3.6 Konkrete problematikker ved altmetrics............................................................................ 13 3.7 Bibliometriens vrdi........................................................................................................... 14 4. Det digitale forskningsbibliotek................................................................................................ 15 4.1 Det digitale bibliotek........................................................................................................... 15 4.2 Forskningsbiblioteket i forandring ...................................................................................... 16 4.3 Bibliometriske opgaver indenfor forskningsbiblioteket ..................................................... 18 4.4 Altmetrics i forskningsbiblioteket....................................................................................... 19 5. Altmetrics i forskningsbiblioteket............................................................................................. 20 5.1 Brugergrupper, informationsbehov og evaluering ............................................................. 21 5.2 Overvejelser for den bibliometriske data og information der skal bruges i Pure .............. 25 5.3 Praktiske og tekniske overvejelser...................................................................................... 30 6. Sammenfattende diskussion..................................................................................................... 33 7. Fremtiden for altmetrics i forskningsbiblioteket ...................................................................... 35 Litteraturliste ................................................................................................................................ 37 Bilag............................................................................................................................................... 40
2. 2. 2 1. Indledning Overgangen til digital informationsdeling har forandret vilkrene for bde publicering, formidling og administrationen af videnskabelige kommunikation. Der kan ses en samtidig udvikling af politiske nsker om at mle og evaluere forskningsresultater, etablering af digitale publikationsdatabaser1 og bibliometriens gede indflydelse og betydning. Her har forskningsbiblioteket en vigtig rolle at spille, og den digitale informationsdeling betyder ikke kun en digitalisering af forskningsbibliotekets opgaver, men breder nye muligheder og udfordringer i en digital virkelighed. Forskningsbiblioteket virker til at f en betydende rolle for vejledning og formidling i omgangen med nye veje og processer for den videnskabelige kommunikation. Indfrelsen af de bibliometriske opgaver er i mange tilflde kommet til at ligge somforlngelse af forskningsbibliotekernes virksomhed. Ogs selv omopgaverne er vokset frem som et svar p det politiske nske om at mle forskningsresultater med hensyn til at fordele forskningsmidler, har de bibliometriske services fet et langt bredere anvendelsesomrde. Sammen med etableringen af de akademiske publikationsdatabaser, er der mange udviklingsmuligheder for forskningsbibliotekets bibliometriske virksomhed. I bibliometriverden diskuteres for jeblikket mulighederne for at finde alternative datakilder for de bibliometriske metoder. Altmetrics2 vil undersge andre aspekter af den videnskabelige kommunikation, end hvad de klassiske bibliometriske metoder kan afdkke. Lige som at udbredelsen af de bibliometriske metoder vi kender i dag har sin grund i digitalisering, breder betydningen af informationsdeling via det sociale web, vej for nye bibliometriske muligheder. En diskussion om, hvordan forskningsbiblioteket br g videre med bibliometrisk virksomhed for sine digitale tjenester, m derfor samtidig tage hjde for den udvikling bibliometrien gr i mde, hvilket altmetrics m anses vre en del af. I udviklingen af digital publicering, etablering af publikationsdatabaser og den gede brug af bibliometriske services ved forskningsbibliotekerne, er det oplagt at undersge hvordan ogs nye bibliometriske ml kan tages i brug. Nr institutionernes videnskabelige information nu hndteres i det digitale publikationssystem, har man her mulighed for at addere vrdi ved at integrere den bibliometriske virksomhed med de digitale tjenester. 1 I projektet bruger vi gennemgende publikationsdatabase for det engelske repository. 2 Altmetrics er en sammenskrivning af alternative og metrics. Vi opfatter altmetrics som nogle nye, alternative, bibliometriske metoder. Derfor bruger vi bibliometri som et overordnet begreb der ogs omfatter altmetrics. Definition og afgrnsning af begrebet diskuteres videre i afsnit 3.1 samt 3.2 om bibliometri respektive altmetrics.
3. 3. 3 1.1 Problemformulering Projektet skal beskrive og vurdere bibliometriens muligheder og begrnsninger, med fokus p den seneste udvikling omkring altmetrics som alternativ til de klassiske bibliometriske metoder. Projektet skal undersge hvordan bibliometri er blevet en opgave for forskningsbiblioteket, ud fra forskningsbibliotekets forandrede rolle som en konsekvens af overgangen til digital informationsdeling. Derigennem undersger vi overordnede vilkr for hvordan forskningsbibliotekets digitale tjenester, med udgangspunkt i publikationsdatabasen PURE, kunne udvides til at inkludere altmetrics. Heraf flgende problemformulering: 1. Hvad er bibliometriens, herunder altmetrics, forudstninger, muligheder og begrnsninger, som metode for at mle videnskabelig kommunikation? 2. Hvordan fungerer bibliometri, herunder altmetrics, som en opgave for forskningsbiblioteket? 3. Hvilke overvejelser er vigtige ved en implementering af altmetrics i publikationsdatabasen PURE, som en del af forskningsbibliotekets digitale forskerservice? Formlet med projektet er, at gennemg teoretiske, praktiske og tekniske overvejelser, for at give et helhedsmssigt perspektiv over bde vrdi, muligheder og begrnsninger for at implementere et altmetricslag i PURE. Projektet skal give et overblik over de forskellige overvejelser der er aktuelle, med et tydeligt udgangspunkt i vrdien af at indfre nye tjenester. Dette skal give en forstelse for hvilken indvirkning og konsekvenser vrdien har p udformning, evaluering og vedligeholdelse af en altmetricstjeneste. Projektets vurdering af bibliometri, samt forskningsbibliotekets funktioner, kan fungere som underlag for bibliometrisk virksomhed ved forskningsbiblioteket generelt. Altmetrics kunne bruges som en del af den bibliometriske virksomhed i forskningsbiblioteket, uden at integreres i publikationsdatabaserne. Projektets fokus p integrationen med publikationsdatabasen, kan dog understrege koblingen mellem vurderingsgrundlaget, og de overvejelser der er aktuelle ved implementeringen af altmetrics, samtidig med at det giver et generelt overblik over vilkr og forudstninger ved udvikling af digitale bibliotekstjenester. 1.2 Afgrnsning Projektet kommer ind over mange forskellige aspekter og emner, der kan ses somdele i en generel udvikling. For at kunne give et helhedsbillede, er vi ndt til kun at belyse mange emner, der ville vre interessante at undersge dybere. Herunder koblingen til Open Access, brug af sociale medier, sammenhng mellem klassiske citeringer og tilstedevrelse i det sociale web.
4. 4. 4 Projektet udgr hovedsagelig fra publikationsdatabasen PURE, samt overvejer muligheder og begrnsninger for at udvikle altmetricstjenester i systemet. Det ville det vre oplagt ogs at beskrive konkrete PURE lsninger ved bestemte institutioner. Men da projektet har som forml at give et helhedsbillede, er det ikke vores hensigt at g i detaljer med hvordan et specifikt udviklingsarbejde ville se ud. 1.3 Disposition Efter beskrivelse af metodeovervejelser i afsnit 2, gennemgr projektet tre overordnede temaer. Afsnit 3 omhandler klassisk bibliometri og altmetrics, og vurderer de bibliometriske metoders praktiske problematikker. I afsnit 4 diskuteres forskningsbibliotekets forandrede funktion og rolle, dets bibliometriske virksomhed, og hvordan altmetrics kunne blive en del af denne. Afsnit 5 gennemgr vilkr og overvejelser ved implementering af bibliometrisk information i en publikationsdatabase. Dette afsnit bestr af tre dele, der omhandler brugerperspektiv og informationsbehov, overvejelser omkring valg af data, samt praktiske og tekniske overvejelser. Afsnit 6 opsummerer og diskuterer de forskellige aspekter der er fremkommet i projektet, og afsnit 7 diskuterer emnets videre udvikling. 2. Metode Projektet har til forml at undersge hvordan altmetrics kan implementeres som et informationslag i publikationsdatabasen PURE. Vores fokus ligger p at undersge vrdi, muligheder samt overordnede overvejelser for det digitale forskningsbibliotek. Denne tilgang medfrer at vi fokuserer p helheden frem for detaljen, for derigennem at lave en holistisk undersgelse. Forskningsbibliotekets og informationsspecialistens rolle er at have forstelse for informationshndtering mellem bruger og system. Det er denne placering imellem systemog bruger, som undersgelsen tager afst i. Vores intention har vret at skabe et overblik med de overvejelser, som et udviklingsarbejde mod en implementering af nye tjenester, br hvile p, for at projektet derigennem skal kunne fungere som grundlag for videre arbejde. Et projekt der undersger en konkret implementering af altmetrics i PURE, kunne g mere i dybden med de tekniske og praktiske overvejelser for hvordan systemet skal udformes. Vi mener dog at det er vigtigt at basere de tekniske beslutninger p et teoretisk grundlag. Dette fokus betyder ogs at vi ikke gr i dybden med de administrative overvejelser, der ligger i udvikling og drift af tjenester. Vi fokuserer i stedet p at undersge vrdien i de tjenester man vil udvikle, da vi mener det er afgrende at have et ml med en implementering. Afsnit 3.0 er en teoretisk vurdering af bibliometri og altmetrics. Altmetrics er et meget nyt felt, med f konkrete eksempler i praksis. Derfor holder vi altmetrics op mod de klassiske bibliometriske metoder, for at vurdere muligheder og begrnsninger i de nye metoder.
5. 5. 5 Herefter flger et mere videnskabsteoretisk perspektiv p bibliometriens forskningsgenstand, samt hvad man bruger de bibliometriske metoder til. Det videnskabsteoretiske perspektiv er vigtigt at vre bevidst om, idet det har indflydelse p om man mener at kunne opn sikker viden med disse metoder, og hvad man mener de kan vre ml for. Derefter flger en redegrelse for konkrete udfordringer ved indsamling af bibliometrisk data, efterfulgt af en diskussion om bibliometriens vrdi. Afsnit 4.0 diskuterer forskningsbibliotekets grundlggende funktion og rolle, samt den udvikling institutionen har vret igennem i takt med den informationsteknologiske udvikling. Herefter undersger vi hvordan bibliometrien bruges i forskningsbiblioteket, og hvordan altmetrics kunne skabe ny vrdi. For information om bibliometrisk virksomhed i forskningsbiblioteket, har vi interviewet to bibliometrikere ansatte p Stockholms respektive Lunds universitetsbibliotek, Per Ahlgren og Fredrik strm, den 14. respektive 15. maj 2013. Sprgsmlene er bne med en fleksibel struktur for en mere naturlig samtalesituation. Vi er bevidste om, at vores forkundskaber og indstilling til respontenternes arbejde, kan tnkes at pvirke bde interviewsituationerne, og fortolkning af resultater, men mener samtidig at interviews er at foretrkke for at afdkke hvordan bibliometrisk virksomhed ser ud i praksis (jf. Harboe, 2001). For information om forskningsbibliotekets rolle i forhold til publiceringsdatabasen Pure, har vi den 15. maj 2013 lavet et kortere interview med biblioteksleder ved IVA Biblioteket, Lisbeth Rasmussen. Ogs dette interview er lavet med fleksibel struktur og bne sprgsml. Interviewet gav et godt grundlag at arbejde videre ud fra, ogs selv om et mere udfrligt interview ville vre aktuelt for videre undersgelser af forholdet mellem PURE og forskningsbibliotekets funktion og rolle. Referater fra interviewene er vedlagt i bilag 1 og 2. Lydfiler er vedlagt i bilag 3 p CD-rom. Afsnit 5.0 tager udgangspunkt i hvad Witten, Bainbridge & Nichols (2010) mener man br overveje i forbindelse med planlgningen af et digitalt bibliotek, med fokus p brugere, materiale og teknologi. Deres hensigt er at bygge et digitalt bibliotek fra bunden, mens sigtet med denne opgave er at undersge muligheden for at implementere nye funktionaliteter i et eksisterende bibliotek. Deres overvejelser bruges derfor som inspiration og vejledning, og tolkes ud fra projektets kontekst. For at undersge forudstningerne for hvordan altmetrics kunne implementeres, tager vi udgangspunkt i publikationsdatabasen PURE, som bruges ved de danske universiteter. Vi gr ikke i dybden med den konkrete brug af PURE, eller hvordan systemet fungerer og kunne udvikles som helhed. Dog vil vi understrege at implementeringen af altmetrics i PURE afhnger af generelt udviklingsarbejde af PURE, og br udvikles i tt samarbejde med den enkelte institution og det konkrete system.
6. 6. 6 3. At mle videnskabelig kommunikation Web 2.0 har ndret den mde vi kommunikerer p og det kan ogs ses i den videnskabelige kommunikation. Altmetrics er opstet som et nyt omrde indenfor bibliometrien, som skal kunne mle de nye kommunikationsformer for at vurdere forskningens spredning, impact og brug. For at vurdere altmetrics vrdi, holder vi den op imod den klassiske bibliometri. 3.1 Bibliometri Bibliometrien sigter efter at beskrive videnskabernes egenskaber, udvikling og aktiviteter ved at lave kvantitative analyser af videnskabelig kommunikation. En grundlggende antagelse er at publikationer samt citationer imellem disse publikationer, er en indikation p den videnskabelige virksomhed. Analyserne prver at afdkke regelmssigheder i bibliometrisk data, der kan informere om videnskabens udvikling og beskaffenhed. Her undersger man gennem publikationsanalyser, citationsanalyser og co-citeringsanalyser, blandt andet spredning af og indflydelse fra forskere, institutioner og lande, indenfor forskellige forskningsomrder eller discipliners udvikling og relation til hinanden. De Bellis (2009, s. 3) giver flgende definition p bibliometri: The objective [] is to analyze, quantify, and measure communication phenomena to build accurate formal representations of their behavior for explanatory, evaluative and administrative purposes. Krki & Kortelainen (1998, s.1) sammenfatter ud fra White & McCain og Borgman fire aspekter for bibliometriske analyser af videnskabelig kommunikation: producenter af videnskabelig kommunikation - enkelte eller grupper af forfattere produkter af kommunikation - det vil sige dokumenter, publikationer, patenter mv. begreber - terminologi i titler eller fuldtekst samt indekseringstermer, klassifikationskoder kildeciteringer og motiver for citationerne Ud fra et dokuments referencer, er det muligt at fremfinde de dokumenter, der bliver refereret til. En sgning p et dokuments referencer finder dokumenter, der er publiceret fr det refererende dokument. Gennem introduktionen af citationsindeks, blev det ogs muligt at fremfinde de dokumenter, som senere kom til at referere til et dokument. Derigennem skabtes en ny form for informationssgning, ud fra citationer. Citationsanalysen er derefter ogs blevet brugt til at lave videnskabssociologiske undersgelser ud fra videnskabelig kommunikation. Antagelsen, at citationer siger noget om relevans, spredning og impact, har ledt til brugen af citationsanalyser for forskningsevaluering. Co-citering og bibliografisk kobling introducerer yderligere en mde at se forbindelser mellem dokumenter. Ved at undersge co-citering og bibliografiske koblinger, har citationsanalyser kunnet anvendes til vidensorganisation og
7. 7. 7 kortlggelse af videnskabelige discipliner, eller undersgelse af paradigmer indenfor videnskaben (Krki & Kortelainen, 1998). Eksempler p konkrete bibliometriske ml er Journal Impact Factor (JIF), som indikerer et tidsskrifts impact, eller H-Index, som benyttes til at udregne den enkelte forskers produktivitet og impact. Dette kommer vi nrmere ind p i afsnit 3.4. Ud over bibliometrien findes der ogs andre metrier, som webometri, scientometri og informetri. De kan ses som forskellige strrelser, der til en vis del overlapper hinanden, men dkker over nogle forskellige forskningsfelter. De Bellis (2009, s. 2-5) mener at vi kan definere strrelserne ud fra deres afgrnsning af forskningsobjekt. Sammentaget afser scientometri kvantitative studier af videnskabelig kommunikation. Afhngig af hvilken data analyserne bygger p, kan man tale om bibliometri, der frst og fremmest analyserer publikationer og citationer, eller webometri og cybermetri, der undersger digitale netvrk og links. Metrierne kan dels afgrnses ud fra hvad man prver at f viden omkring, dels ud fra hvilken data man analyserer for at opn denne viden. Disse afgrnsninger, og de forskellige metriers relation til hinanden, kan vises i Bjrneborns (2004, s. 14) model: Model fra Bjrneborn (2004, s.14) Relationships between the LIS fields of infor-/biblio- /sciento-/cyber-/webo-metrics. Sizes of the overlapping ellipses are made for sake of clarity only. Altmetrics er opstet som en ny metode til at mle nye former for impact, men da det er et helt nyt felt, er dens placering i modellen er ikke fastlagt endnu. Den data som man mler, ligger indenfor cybermetrics, med en strre del der gr ud i informetri, som ogs inkluderer mere uformel kommunikation.
8. 8. 8 3.2 Altmetrics Altmetrics bygger p en kritik af de traditionelle metriers mling af videnskabelig kommunikation og er en reaktion p de ndringer og den udvikling, som web 2.0 har medfrt for videnskaben. Altmetrics hvder at de traditionelle metrier ikke lngere er tilstrkkelige til at evaluere forskning og mle impact. Den argumenterer samtidig for at den videnskabelige kommunikation har ndret sig, og at forskere i stigende grad bruger det sociale web i deres arbejde. Videnskab og forskning spredes gennem sociale netvrk og dermed opstr der mulighed for at udveksle meninger, ideer og kommentarer. Det betyder at vi ser nye former for kommunikation, samarbejde og brug, som har helt andre udtryk end tidligere. Det er blevet let at bidrage og vre medskabere, at distribuere, kommentere og publicere forskning. Dermed kan man skabe opmrksomhed omkring denne forskning via sociale medier. Ideer og indhold bliver cirkuleret via blogs, tweets, bookmaking sites og andre netvrksmedier, parallelt med at forskning publiceres og formidles via digitale publikationsdatabaser. Det er netop dette indhold og data, som er forskningsgenstanden for altmetrics og som dermed adskiller den fra de traditionelle metrier (Priem et al., 2010). Altmetrics kritiserer den videnskabelig peer review proces, for at vre for langsom og for elitr. Med altmetrics kan man mle hvordan forskningen ser ud her og nu, og samtidig tage hele fllesskaber og netvrk i betragtning ved evaluering af forskningens indflydelse og spredning. Samtidig vil altmetrics ogs vre et informationsfilter, for bedre at kunne sortere i de store mngder af information og publiceringer vi ser idag (Priem et al., 2010). Da den videnskabelige diskurs i hj grad er rykket over p det sociale web, betyder det at mange samtaler og diskussioner der fr var mundtlige, nu foreligger i tekstlig form p nettet, som permanente aftryk, spor og data der kan mles. Hermed opstr nye muligheder for at f et indtryk af ideers spredning, cirkulation og aftryk (Columbia University, 2012). I tillg til videnskabelig kommunikation p de sociale netvrk, rykker forskere som nvnt i stigende grad deres arbejde over p det sociale web. Det betyder at online reference managere og publikationsdatabaser nu huser enorme mngder videnskabelige artikler og publiceringer. Dette er Mendeley, Zotero og PubMed blandt andet eksempler p, hvor der tilsammen findes flere millioner artikler. Samtidig betyder det, at det bliver muligt at lgge mere ukendte publikationer herp, og dermed give det videnskabelige arbejde synlighed blandt de mange brugere af disse netvrk (Priem et al., 2010). I tillg til diskurser og frdige publikationer er tendensen samtidig at der ogs deles indhold fra selve forskningsfasen, ssomdatast, eksperimentelt design med videre. Selv-publicering via mikroblogging-tjenester som Twitter, eller blogging og kommentarer i diverse fora, samt nanopublikationer hvor enheden bestr af et argument eller en passage i stedet for hele artikler.
9. 9. 9 Samtidig kunne det ogs blive muligt at mle p andre former for arbejde, ssomsoftware og forskningsdata. Derfor br vi iflge Priem et al. (2010) udvide vores opfattelse af hvad impact er og hvordan den kommer til udtryk. Priem et al. (2010) mener at man via det sociale web kan mle mere graduerede former for brug og impact, end det som kan mles via de traditionelle metrier: Altmetrics expand our view of what impact looks like, but also of whats making the impact. This matters because expressions of scholarship are becoming more diverse. Iflge dette perspektiv er altmetrics en langt mere nuanceret mde at undersge videnskaben p, og man mener at traditionelle metrier br kompletteres for at mle brug eller impact. Altmetrics gr det muligt at mle brugen ud fra forskellige niveauer af engagement; man gr fra at et videnskabeligt arbejde er kigget p, til at det er gemt, herefter til at man synes det er vigtigt nok til at diskutere, til at citere det i ens eget arbejde og over til at anbefale det (Columbia University, 2012). Altmetrics kan ogs bruges til at undersge ikke blot hvad der er downloadet, men ogs hvad der bliver sagt om disse downloads, samt hvordan det er blevet brugt. Altmetrics kan dermed bruges som en alternativ mde at mle impact p. JIF er bde langsom og uigennemsigtig, hvorimod altmetrics kan vre et mere nuanceret mde at mle forskning p, bde indenfor men ogs udenfor videnskaben. Med altmetrics som komplement til de bibliometriske indikatorer, ppeger Konkiel (OCLC, 2012) at man kan mle bde akademisk og populr impact . Der er eksempler p vrktjer, der bruger altmetrics til at tegne et billede af videnskabelig kommunikation. Disse beskrives videre i afsnit 5.2. 3.3 Hvad mler citationer? Indenfor bibliometrien er der ikke enighed om hvad citationer egentlig er et udtryk for og dette har stor indflydelse p, hvad man mener at kunne sige med en citationsanalyse. Grundlggende er der to forskellige udgangspunkter; det ene tager afst i tanken om at man br anskue citationer ud fra citationsmotiver hos den enkelte forsker og dermed lgges der vgt p den enkelte forskers citationsadfrd, mens det andet hvder at man kan adskille citationen fra den citerende forsker og dermed undersge citationerne som egne objekter. Man kan anskue citationsadfrd ud fra meget forskellige perspektiver. n position hvder at forskere citerer deres kognitive indflydelser, alts at man citerer de vrker, der har pvirket og dannet grundlag for ens arbejde og dermed citerer dem der res br, mens andre derimod mener at motiverne for at citere er pvirket af sociale faktorer, ssompersonlige relationer, hierarkiske strukturer, personlige fordele, osv. Hvis forskere antages at citere de der res br, s m alle citationer kunne siges at vre lige og dermed er der ingen problemer knyttet til kvantificeringen af citationer. Hvis forskeren derimod vlger sine referencer p baggrund af personlige relationer og nsket om at opn fordele, s kan man ikke sige at alle citationer er
10. 10. 10 lige, hvilket gr kvantificeringen vanskelig. Hvis alle citationer ikke er lige, er det uklart hvad citationerne skal ses somet ml for, idet man ikke altid citerer af samme grund. Dette pvirker i hj grad hvad man anser som bibliometriens mulige applikationsomrder (Nicolaisen, 2007). Indenfor den position der adskiller forskeren fra citationen og anskuer den som et objekt i sig selv, hvder man at citationer er et udtryk for ideer, viden og mening, hvilket betyder at citationer fungerer som en genvej for forskere til at indlejre ideer i tekst, og for at prcisere mening og dermed bliver citationen til et symbol for den id forfatteren vil udtrykke (Small, 1979). Der er alts mange forskellige syn p, hvad citationer er udtryk for og man kan blandt andet nvne begreber ssomrelevans, kvalitet, betydning, indflydelse, impact, spredning og argumentation, som mulige parametre at mle. Nr forskningsgenstande ikke entydigt kan defineres kan en operationel definition muliggre en empirisk undersgelse. En operationalisering er en systematiseret definition, som forklarer hvad prcis det er, man mener at man mler. Citationer er sledes blevet brugt i en operationalisering af eksempelvis en publikations relevans eller kvalitet, defineret som det man kan mle gennem citationer. 3.4 Kan man mle impact? Indenfor bibliometrien forsger man at mle impact, hvilket betyder at man prver at mle forskningsresultaters betydning for fortsat forskning, ved blandt andet at se p spredning og brug. Sprgsmlet omkring hvorvidt man overhovedet kan mle impact, afhnger af hvad man anser for at vre impact samt hvilke data man mener, kan sige noget om denne impact. Indenfor bibliometrien mler man impact ved hjlp JIF, som udregnes hvert r af the Institute for Scientific Information og bliver publiceret i the Journal Citation Report. JIF er en vrdi som tildeles de tidsskrifter, som optrder i citationsindekset, og som indikerer hvor hj indflydelse tidsskriftet har indenfor sit fagomrde. Denne vrdi udregnes ved at dividere antallet af publicerede artikler indenfor en to-rig periode, med antallet af citationer som tidsskriftet har modtaget det flgende r. Dermed fr man et gennemsnit, som indikerer tidsskriftets indflydelse (impact). Der er dog en omfattende kritik af JIF, som vi kommer nrmere ind p i afsnit 3.5. Et andet ml for impact er h-indekset, som bruges til at vurdere den enkelte forskers produktivitet og impact. For at beregne H-indekset ser man p forskerens publikationsaktivitet og antallet af citationer til hver enkelt af disse publikationer. Herefter rangordnes publikationerne, sdan at den artikel der har modtaget flest citationer kommer frst, og s fremdeles. Dette kan visualiseres i en graf:
11. 11. 11 Modell for H-index fra Wiborg Schneider (2011). H-indekset er dermed skringspunktet, det vil sige der hvor det samme antal publikationer har modtaget samme antal citationer. Et H-indeks p 25 betyder alts at en forsker har publiceret 25 artikler der hver isr har modtaget mindst 25 citationer (Wiborg Schneider, 2011). Altmetrics hvder at peer review processen samt den traditionelle videnskabelige publiceringsvirksomhed er forldet, og at der er mange faktorer der spiller ind, selvom de ikke burde. Det er altafgrende for en ung forsker at blive publiceret i de rigtige tidsskrifter, men det kan vre svrt. De videnskabelige tidsskrifter er kontrolleret af erfarne fagfller, men disse er ofte forudindtaget. Priem (Columbia University, 2012) mener at forskere vlger at citere fagfller, som fungerer som referees p et tidsskrift, selvom det ikke ndvendigvis er den mest oplagte reference at bruge. Derudover har disse referees ofte et overordnet indblik p omrdet, og kan ogs vre pvirket af personlige relationer og netvrk inden for feltet. Udvlgelsen af hvilke artikler der publiceres kan vre pvirket af sociale krfter og er sledes ikke objektiv og derfor kan det vre problematisk at basere bedmmelsen af impact alene p dette grundlag. Samtidig er det utrolig problematisk at disse ml p impact i hj grad bliver beslutningsgrundlag, der medfrer hvilke midler en forsker, et projekt eller en institution tilfres (Brenner, 1995). De klassiske bibliometriske indikatorer bliver hermed kritiseret for at vre for uigennemsigtige, elitre og lette at manipulere, og kan derfor vre problematiske at regne med det som et ml for indflydelse, relevans med videre. Altmetrics sigter efter at blive et alternativ til de traditionelle metriers metoder, ved at mle andre og mere nuancerede former for impact. Helt konkret mener man at det kan vre interessant at mle p forskellige digitale spor og aftryk p internettet og p den mde sige noget om brugen og spredningen af videnskabeligt arbejde, viden og ideer. Disse datakilder er dog yderst problematiske. Hvor der mske ikke er de store problemer tilknyttet rene optllinger af antal downloads, bookmarks, views, links, osv.,
12. 12. 12 s er svrere at mle p tweets, blogs, kommentarer, nanopublikationer og deres indhold, da det er vanskeligt at kvantificere. Relateret til dette er opinion mining, som prver at lse problematikkerne, omkring hvordan man vurderer et givent emne, firma eller institutions omtale. Det er ikke entydigt i hvor hj grad altmetrics kan mle impact. Det er heller ikke entydigt hvordan man skal bedmme og vurdere grnserne for hvornr noget skal inddrages som empiri, samt hvilke vrdier den enkelte data kan siges at have. Derfor m det i endnu hjere grad end det er tilfldet med citationer, vre vigtigt at operationalisere dataen, fr man kan bruge den til at mle impact. 3.5 Konkrete problematikker ved bibliometri Der er en del problemstillinger, der knytter sig til selve databasen og de metodologiske problemer ved indhentning af data. Dette kan bevirke at citationsdata let kan blive uplidelig. Seglen (1996, s. 28) tager udgangspunkt i Science Citation Index (SCI), men disse problemstillinger gr sig gldende for de fleste databaser: 1. Ufullstendig dekningsgrad i databasen (nasjonalt; fagfelt) 2. Variabelt tidsskrift-utvalg 3. Sen registrering 4. Registrering bare p frste forfatter 5. Sprkproblemer (f.eks. , , ) 6. Trykkfeil (opptil 25 %) 7. Synonymi (samme artikkel registreret i flere varianter) 8. Homonymi (flere forfattere med samme navn; spesielt problem i Japan) 9. Valg av tidsvindu (korttids/langtids-indeks; rlig/kumulativt) 10. Flerforfatter-kreditering (dele p antall forfattere?) 11. Kostnader (database-sk er dyre) Dkningsgraden, det vil sige det udvalg af tidsskrifter, som man har valgt at registrere i databasen, vil aldrig vre 100 %, da ingen database kan registrere samtlige tidsskrifter, der eksisterer indenfor et givent fagomrde. Der er flere ting som spiller ind i selektionen af tidsskrifter. Der er stor dominans af engelsksprogede tidsskrifter, hvilket pvirker de fagomrder, hvor man publicerer p andre sprog. Det betyder at et fag, som beskftiger sig med regionale problemstillinger og derfor publicerer p andre sprog end engelsk, vil have en betydelig lavere dkningsgrad, end et fag som ikke er knyttet til et bestemt geografisk omrde. Bger registreres slet ikke og det bevirker at fagomrder, der primrt publicerer i bger, vil have en lav dkningsgrad. Dkningsgraden varierer alts fra fag til fag og det er derfor vigtigt at have kendskab til det fagomrde, man nsker at undersge med bibliometriske metoder, for at kunne vurdere om de relevante tidsskrifter er registreret i databasen. Derudover kan
13. 13. 13 udvalget af tidsskrifter variere r for r, hvilket kan give et forkert indtryk af forandringer i citationsmnstre. Selve registreringen kan ogs give problemer. For eksempel kan registreringen af artikler, der er publiceret i slutningen af et r, blive forsinket og p den mde optrder de frst i det flgende rs statistik. Derudover registreres citationer kun under den citerede artikels frsteforfatter, hvilket kan give et skvt billede ved indsamling af data vedrrende enkeltforfattere. Inkonsistens i indekseringen kan give yderligere problemer. Specialbogstaver, fx , og , oversttes ikke konsekvent, der kan vre trykfejl i navne og bibliografiske referencer, den samme artikel kan vre registreret i forskellige variationer, og de samme tidsskrifter kan forkortes p flere forskellige mder. Derudover kan det vre et problem hvis flere forskellige forfattere, har samme navn. Disse problematikker er relevante, da de medfrer mange skvheder samt usikkerhed i forbindelse med udregningen af bibliometriske indikatorer. Dette betyder at man ikke altid kan stole p de ml der tildeles og er grunden til den diskussion og kritik der fres mod bibliometrien. 3.6 Konkrete problematikker ved altmetrics Et stort problem med altmetrics, er at dataen fra det sociale web er meget kompleks. Derfor er det bde vanskeligt at mle data, og vide hvordan mlingerne skal fortolkes. Det er svrt at vide hvornr man har lavet en reprsentativ afgrnsning, og de tekniske omstndigheder indvirker p mulighederne for at indsamle data. Altmetrics er stadig nyt, hvilket betyder at der mangler empiri for hvordan det kan bruges og implementeres. De eksempler p altmetricsvrktjer der er idag, er stadig f, og under fortsat udvikling. I modstning til bibliometrien, hvor der er relativt faste normer for hvordan man citerer, og citationer indekseres, er altmetrics forskningsgenstande mere ustabile og svre at indsamle og indeksere. Det skyldes at internettet er i konstant bevgelse og ndrer sig med stor hastighed; eksempelvis kan blogindlg, tweets og kommentarer slettes p et senere tidspunkt. Dette gr altmetrics bde praktisk og teoretisk problematisk (Priem, Piowar & Hemminger, 2012, s. 13- 14). Der er en usikkerhed omkring, hvordan man kan hste store mngder data fra det sociale web, og samtidig kunne kontrollere for validitet. Altmetricsdata er sandsynligvis mere srbar over for gaming, end publikations- og citationsdata, idet altmetricsdataen lettere kan manipuleres. De videnskabelige publikationer har etablerede standarder for kvalitetssikring, gennem peer- review og indarbejdet indekseringspraksis. Publicering i de sociale medier sker uden denne form for kvalitetskontrol, dog er der eksempler p hvordan de mange brugere i de sociale
14. 14. 14 medier skaber en form for kollektiv filtrering og kvalitetssikring, enten gennem datamining eller sociale rangeringssystemer (Priem, Piwowar, Hemminger, 2012, s. 13-14). En anden problematik knytter sig til brugen af hashtags p Twitter og i blogindlg. Disse hashtags fungerer som emneord, som man bruger til at sge p Twitter. Da det er den enkelte bruger der selv tildeler tags, er der ikke megen kontrol med det, og der er forskellige grader af konsistens. Der kan vre mange variationer af det samme tag, selvom det egentlig burde vre det samme emneord hele vejen igennem. Der kan vre stavefejl, ental/flertalsform, synonymer, osv. Man har dog forsgt at organisere brugen af hashtags ved at lave skaldte officielle hashtags, men der kan i princippet vre mange relevante indlg, som ikke er tagget med det officielle hashtag. Derfor kan det vre problematisk at mle p, da man ikke kan vre sikker p, at man har fundet alt hvad der er relevant, og det kan derfor give et meget usikkert billede. Nr en forsker vlger at tweete, blogge eller linke til videnskabelige artikler, giver det ikke s meget mening at bruge noget, som followers ikke har adgang til at lse. Derfor er det meget muligt at det isr er Open Access3 (OA) materiale, som foretrkkes nr man tweeter eller blogger. Dette kan ses somet argument for at ge brugen af OA som publikationsform, og man br vre opmrksom p at OA kan have en fordel ved altmetricsmlninger, frem for traditionel publicering (Priem & Costello, 2010). 3.7 Bibliometriens vrdi Som beskrevet i afsnit 3.3 kan der vre mange grunde til at citere, og der er stadig uenighed om hvad en citation betyder. Dette diskuteres som et problem ved evaluering af forskning gennem bibliometri, eksempelvis som det er tilfldet med JIF eller fordeling af forskningsmidler. Grundlggende er det dog et videnskabsteoretisk sprgsml, i hvor hj grad man mener at de bibliometriske metoder kan give os sikker viden om den videnskabelige kommunikation. Dette har stor indflydelse p hvordan man tolker resultaterne af en bibliometrisk undersgelse, og det kan vre problematisk at lade resultaterne st alene; man br altid tolke dem ud fra en bredere kontekst. En citation er dog en standardiseret kode, som udformes efter fastlagte regler, og det er normen at alle forskere bruger citationer i deres videnskabelige arbejder (Nicolaisen, 2007, s. 610-611). Det er denne standardisering, der medfrer antagelsen om at man kan mle citationer og sige noget om brug, spredning og impact indenfor et fagomrde. I forbindelse med altmetrics, er det uklart hvor stort et problem manipulation af data vil vre, samtidig med at man ikke er klar over hvad altmetricsdata str for. Der er endnu ikke er nogen standarder og langt fra alle bruger de sociale medier til at formidle forskning (Priem, Piwowar & 3 Open Access er et resultat af digital publicering af videnskabelige artikler, de lave publicerings- og distributionsomkostninger gr at man kan give fri adgang til forskningsresultater gennem at finansiere omkostningerne ved en publiceringsafgift.
15. 15. 15 Hemminger, 2012). Eksempelvis er der iflge en artikel p Politiken.dk (Uldbk Skjdt, 2013) kun 28.000 danske brugere p Twitter, der hovedsagligt kredser omkring emner som politik, kendisser og sport. P baggrund af dette kan det vre svrt at mle spredningen af videnskabelig kommunikation p Twitter, set fra et dansk perspektiv. Hvor udbredte de sociale medier, som altmetrics fokuserer p, er blandt danske brugere og isr blandt danske forskere, m evalueres enkeltvis fr man kan vurdere om der er belg for at begynde at mle p disse datakilder. Dog kunne man forestille sig en selvforstrkende effekt, hvor mlingen af data fra det sociale web medfrer at forskere i stigende grad ser en interesse i at formidle forskning her. Ved en mere udbredt brug kan man antage at der opstr nogle normer for hvordan man citerer forskning p det sociale web. Frst der kan man begynde at sige noget om brug, spredning og impact, og dermed opn strre forstelse for hvad det er altmetrics mler. Men med tanke p at den klassiske bibliometris videnskabelige grundlag stadig er under diskussion, m det antages at tage tid fr vi fr et bredere teoretisk fundament for de nye bibliometriske metoder. 4. Det digitale forskningsbibliotek Afsnittet tager udgangspunkt i en definition af det digitale bibliotek, og beskriver den forandring som forskningsbiblioteket gennemgr. Den informationsteknologiske udvikling giver bde nye muligheder, men ogs udfordringer fra eksterne informationskilder og vrktjer. Forskningsbiblioteket bliver ndt til at omformulere sin funktion og rolle, som en del af de akademiske institutioner. I dette projekt undersger vi isr forskningsbibliotekets viden om, og hndtering af videnskabelig kommunikation. Bibliometriske analyser er blevet mere aktuelle, i takt med et get fokus p forskningsevaluering. Forskningsbiblioteket kan f bibliometriske opgaver, der skal give forstelse for, og stte den videnskabelige kommunikation i kontekst. Gennem nye datastrmme i digitale netvrksteknologier, kan den klassiske bibliometri udvides med alternative metrier, for at kunne analysere flere aspekter af den videnskabelige kommunikation. 4.1 Det digitale bibliotek Witten, Bainbridge & Nichols (2010, s. xvi) giver flgende definition af digitale biblioteker: "We define a digital library as: focused collections of digital objects, including text, video and audio, along with methods for access and retrieval, and for selection, organization, and maintenance." Dette kan tolkes som, at et digitalt bibliotek ndvendigvis udgres af sin egne samling af objekter. De digitale informationsteknologier muliggr dog frigrelsen af det organiserende lag
16. 16. 16 fra den fysiske samling det er muligt at skabe, organisere og give adgang til samlinger, uanset materialernes lokalisering.4 Vi ser det digitale bibliotek som en digital forlngelse af bibliotekernes grundlggende funktion - at skabe vrdi gennem at samle, organisere og formidle information. Sledes tager vi ikke udelukkende udgangspunkt i samlingen, eller de objekter der udgr samlingen, men vlger at fokusere p informationshndtering. Capurro & Hjrland (2003) diskuterer informationsbegrebet som formidlet eller kommunikeret viden. Morville & Rosenfeld (2006, s. 5) definerer information som det der ligger mellem data og viden data der formidles for at bevirke viden. Data er for dem fakta og vrdier, mens viden er noget i vores kognition. I disse definitioner, kan bibliotekets informationsorganiserende funktioner siges at forudstte anvendelighed at informationshndteringen skaber vrdi. Nr den informationsteknologiske udvikling skaber strre mngder information end hvad det er muligt at overskue uden organisering, skaber biblioteket vrdi ved at samle, organisere og formidle information, for at fremtidig handling skal kunne baseres p tidligere erfaring. I dette perspektiv, flger biblioteket med ndvendighed den informationsteknologiske udvikling. Den afgr bde behovet for at hndtere information, og hvilke metoder for organisering der er mulige. Bibliotekets arbejdsmder, er samtidig afhngig af hvem det skal skabe vrdi for. Set som et vrktj, skal biblioteket understtte andre funktioner i et samfund eller en institution, ved at hndtere og give adgang til de rigtige informationsressourcer. P baggrund af disse forudstninger, forandres og udvikles bibliotekets organiserende principper. Informationen bliver opdelt og beskrevet i lister, indekseringer, klassifikationssystemog med metadata, og indfres i strukturer for at skabe overblik og muliggre genfinding (jf. Morville & Rosenfeld, 2006, s. 4-5). I overgangen til digitale netvrksteknologier, opstr nye muligheder for at hndtere information. Adgang og organisering kan ske ud fra logiske organiseringsprincipper, frem for fysiske. Der opstr nye muligheder for at skabe vrdi, og det digitale bibliotek kan skabe nye tjenester og funktioner, som fr slet ikke var mulige (jf. Weinberger 2007). Det digitale bibliotek skal derfor ikke udelukkende ses somen digitalisering af eksisterende bibliotekstjenester. 4.2 Forskningsbiblioteket i forandring Forskningsbiblioteket str overfor nye muligheder og udfordringer i overgangen til digitale informationsteknologier. Forskningsbibliotekets opgaver er truede af eksterne informationskilder og sgevrktjer, der tilfredsstiller brugernes krav p direkte og umiddelbar 4 Frem for den fysiske lokalisering, er det rettigheder, adgang og administration af materialerne, der afgr hvordan information kan organiseres og formidles.
17. 17. 17 adgang til relevant information. De eksterne sgevrktjer opfattes af mange som mere plidelige og gennemfrte. (Cotta-Schnberg, 2009). I brugerundersgelsen af elleve forskningsbiblioteker (Sandberg Madsen & Gardner, 2005) ses det fysiske bibliotek som afhentningssted for bestilte materialer. Men studiemilj og afhentningssted er ikke ndvendigvis en opgave for forskningsbiblioteket, nr de informationsorganiserende funktioner ikke lngere er koblet til det fysiske rum (jf. Cotta-Schnberg, 2009). Forskningsbibliotekets fokus flyttes fra samlingen, men samtidig giver den digitale informationsteknologi gede muligheder for at samle, organisere og formidle information p nye mder, og med nye informationskilder. I stedet for at blot fremsge videnskabelig information, bliver mere udvidede informationsservices aktuelle. Forskningsbiblioteket kan skabe og vedligeholde publikationsdatabaser for den egne institutions publikationer, men ogs arkivere og organisere nye datastrmme, der kunne bruges i fremtidig forskning (jf. Cotta- Schnberg 2009; strm & Hansson, 2012.) I rapporten The Future of Research and the Research Library (Siggard Jensen, 2009), udarbejdet i DEFFs5 regi, diskuteres mulige roller for fremtidens forskningsbibliotek: Rolle Funktioner Opgaver Learning center Indsamle, organisere og formidle undervisningsmateriale for e- lring, kommunikation og informationsdeling Hndtere undervisningsmateriale, administrere platforme for e- lring samt vrktjer for kommunikation og informationsdeling. Virtual knowledge center Indsamle, organisere og formidle forskningsdata. Indsamling, arkivering og organisering af forskningsdata, formidle og give muligheder for eksempelvis sgning i arkiver og publikationsdatabaser. Meta-knowledge institution Validere information, medskaber i forskning. Vejledning, kildekritik, forskningsevaluering, vurdering og forskningsreviews, informationsvidenskabelige studier. Tabel 1. Tre roller for fremtidens forskningsbibliotek, frit fra Siggard Jensen (2009). 5 Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek, central organisation for fag- og forskningsbibliotekerne i Danmark, der arbejder for at sttte studerende, underviseres og forskers adgang til digitale resurser.
18. 18. 18 Rollerne kan ses somforskellige aspekter af forskningsbiblioteket som et digitalt bibliotek, eller digitale bibliotekstjenester. Forskningsbiblioteket gr ikke lngere videnskabelig information tilgngelig gennem samlingen. Forskningsbiblioteket bliver mere integreret i bde undervisning og uddannelse. Som meta-knowledge institution kan forskningsbiblioteket hndtere forskningsdata, videnskabelig information og kommunikation. Informationen sttes i kontekst, for at skabe overblik, sammenhng og vurdering af relevans. Denne type af forskerservice er allerede etableret ved flere forskningsbiblioteker. 4.3 Bibliometriske opgaver indenfor forskningsbiblioteket Bibliometri har en strk kobling til biblioteks- og informationsvidenskaben og kan vre en opgave for forskningsbibliotekerne, grundet deres viden og indsigt i videnskabelig kommunikation, samt deres kendskab til metadata og bibliografiske databaser. Bibliometri kan stte videnskabelige publikationer i kontekst, og ge forskerens forstelse for egne forskningsresultater. Dette kan udvide og styrke forskningsbibliotekets rolle, gennem udvikling af opgaver med hndtering og formidling af videnskabelig kommunikation (strm & Hansson, 2012). Forskningsbibliotekerne har i stigende grad fet ansvar for at kvalitetssikre de akademiske publikationsdatabaser. Udvikling af OA, samt fordeling af forskningsmidler baseret p data i publikationsdatabaserne, skaber behov for forskerservice der kan vejlede forskere og institutioner i publiceringsprocessen. Bibliometriske metoder er bde grunden til, og resultatet af en get interesse for forskningsevaluering med det forml at fordele forskningsressourcer. Nr forskningsbibliotekets service-orienterede opgaver udvides til at omfatte forskningsevaluerende opgaver for institutionens ledelse, kan forskningsbibliotekets rolle anskues anderledes i den akademiske organisation (strm & Hansson, 2012). I samtale med Per Ahlgren og Fredrik strm (interview, 14. og 15. maj 2013), bibliometrikere ved Lund respektive Stockholms universitetsbibliotek, fremkommer det at interessen for bibliometri stadig ges. Der etableredes bibliometrivirksomhed koblet til forskningsbiblioteken ved de svenske uddannelsessteder i rene 2006-2008. strm ser en tydelig kobling mellem etableringen af bibliometrisk virksomhed og de forandrede publikationsmnstre, politiske beslutninger om forskningsmiddelsfordeling samt etableringen af publikationsdatabaser, der kom i samme periode. Bde strm og Ahlgren fremholder, at bibliometri bliver brugt til meget andet end forskningsevaluering. strm mener, at den bibliometriske virksomhed kan beskrives som en del af forskningsbibliotekets funktion for forskerservice. Bibliometrien bliver her brugt til en rkke forml. Blandt andet kortlgger man forskningssamarbejde, formidler bibliometriske metoder og resultater af bibliometriske analyser, evaluerer bibliometriske vrktjer og
19. 19. 19 systemer, og undersger publikationsmnstre. Derudover ser Ahlgren stort potentiale i, at bruge bibliometri til bestandsudvikling, i hjere grad end det er tilfldet i dag. Ahlgren mener ikke at det er ndvendigt at den bibliometriske funktion ligger ved forskningsbiblioteket, men ser samtidig koblingen til forstelsen for bibliografiske poster og informationssgning. strm fremholder sammenhngen mellem publikationsdatabasen, OA- sprgsml og bibliometri, hvorfor det giver mening at de arbejder sammen om disse omrder p Lunds universitetsbiblioteks hovedbibliotek. P Kbenhavns universitet udfres bibliometriske tjenester som en del af KUBIS6 forskerservice. Bibliometrisk Service tilbyder: Bestemmelse af h-index (jf. Hirschs artikel her) og andre bibliometriske parametre Sprgsml om den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) Generering af rapporter via KUs forskningsregistreringssystem CURIS Opslag i Journal Citation Reports eller andre databaser som biblioteket har adgang til Afdkning af en forskers/institutions forskningsposition ift. omverdenen Citationsanalyser Kortlgning af forskningsomrder, med henblik p at give et billede af et forskningsomrdes aktrer Hjlp til publiceringsrettigheder srligt mht. open-access ifht. bibliometri m.m. (Kbenhavns Universitet, 2013) 4.4 Altmetrics i forskningsbiblioteket Klassiske bibliometriske metoder kan tnkes at kompletteres med nye mder at mle videnskabelig kommunikation p. Digital publicering og informationshndtering giver nye muligheder for at mle forskellige data omkring brug og spredning af den videnskabelige kommunikation, samtidig med at der er et strre behov for at skabe overblik og vurdere information. Priem et al. (2012) mener at altmetrics kan vre et godt komplement til den klassiske bibliometri, for at vurdere og finde frem til relevante publikationer. Ved at mle andre aftryk end citationer, menes altmetrics at vre en hurtigere og mere gennemsigtig mde at skabe indblik og forstelse for forskningsresultaternes impact. 6 Kbenhavns Universitets bibliotek, fungerer efter en aftale mellem universitetet og Det Kongelige Bibliotek, med formlet at skabe en ramme for universitetets biblioteksmssige udvikling, se http://kubis.ku.dk/om_kubis/.
20. 20. 20 Konkiel (2013) peger p tre forml med altmetrics i forskningsbibliotekens publikationsdatabaser. Altmetrics skal skabe vrdi for: institutionen gennem vrdien af publikationsdatabasen forskeren gennem vrdien af publikationsdatabasen institutionen gennem forskningsevaluering De begrnsninger Konkiel nvner, er omkostninger og ressourcer, viden, teknisk support, interoperabilitet og manglende implementering af permanente identifikatorer i publikationsdatabaserne. Altmetrics kunne vre et grundlag for at lave et uddybende CV og for at evaluere andre aspekter af impact. Dette kunne vre af vrdi for forskere og institutioner ved evaluering, ansgninger eller mere uddybende redegrelser for forskningsvirksomheden. Bde Fredrik strm og Per Ahlgren udtrykker usikkerhed overfor altmetrics, og mener at det endnu ikke kan bruges til bibliometriske studier. De nvner operationaliseringsproblematikken, at det er uklart hvad der mles og at det kan vre svrt at evaluere. strm og Ahlgren synes dog at det er meget interessant at kunne mle andre typer af impact, og understreger at man br flge udviklingen og tage nye metoder ind, nr det giver mening. strm nvner det medicinske fakultetsbibliotek ved Lunds universitet der sammen med bibliometrikere, analyserer fakultetets omtale i medier - en slags opinion mining. Han mener at de bibliometriske kompetencer er egnede til at hndtere denne type af analyser. Dog mener han at det i praksis er et sprgsml om hvad forskere og ledelse eftersprger, hvor det stadig er citationsanalyser og impact faktorer der er aktuelle. Ogs Konkiel (2013) mener at man br undersge indstilling og vilje for implementering af altmetrics hos administration og ledelse, fr man begynder at bruge dette i forskningsbiblioteket. 5. Altmetrics i forskningsbiblioteket Ud fra Witten, Bainbridge & Nichols (2010) skal afsnittet fungere som et overblik, og beskrive de overvejelser der br tages hjde for i forbindelse med implementering og udvikling af nye tjenester, ud fra brugere, materiale og teknologi. Sprgsmlene er hos Witten, Bainbridge & Nichols (2010, s. 39) formulerede som flger: Users 1. Who are the intended users? 2. Where are they? 3. What computer experience do they have? 4. What languages do they know?
21. 21. 21 5. Will they need help in accessing the library? 6. Why do they want to access this material? 7. What technology (e.g., Web browser) will they use? 8. To what extent should the library record usage? 9. Can users contribute to the digital library? 10. How will you evaluate the projects success? Materials 1. What will be in the digital library? 2. What format is the material in now? 3. What format does it need to be in for presentation? 4. Will users need it to be in multiple formats? 5. Do the formats require conversion of the material? 6. How will you resource the conversion? 7. Are there copyright or other restrictions? 8. Will the library be public or restricted to specific clients? 9. Will you add value (i.e., metadata) to the material? 10. If so, how will you resource this activity? Technology 1. What computers will host the digital library? 2. Who maintains them? 3. What software will be used? 4. Do you have resources to purchase/license/maintain it? 5. How will the material be converted to the delivery format? 6. How will you control access? 7. How will you interoperate with other libraries? 8. Can the material be exported from the digital library software? 9. What would this cost? 10. If you add value, can these additions be exported? 5.1 Brugergrupper, informationsbehov og evaluering Afsnittet diskuterer overvejelser omkring brugere og deres informationsbehov, der er vigtige for at udforme og evaluere de nye tjenester der implementeres i PURE. 5.1.1 Brugergrupper og informationsbehov Publikationsdatabasen PURE bliver brugt bde internt, for forskere og studerende til at registrere deres arbejde i, og eksternt til formidling af forskningspublikationer og studenteropgaver. Desuden bliver registreringerne brugt til sammenstillinger p
22. 22. 22 fakultetsniveau, der ligger til grund for fordeling af forskningsmidler. For den interne brug, antages brugerne derfor at vre forskere, studerende, administration og ledelse. De eksterne brugere kan tnkes vre forskere og studerende, bde ved den egne og andre institutioner, eller grupper der har interesse i at tage del i publikationer og forskningsaktiviteter. Lisbeth Rasmussen (interview, 15. maj 2013) ppeger, at ogs forskningsbiblioteket er brugere af PURE, hvorigennem det kan f strre indsigt i hvor forskerne egentlig publicerer, med hensyn til bestandsudvikling. Hun understreger ogs fordelene ved formidling via PURE. Gennem at vise forskningsaktiviteter og kommende publikationer, kan udenforstende f bedre indblik i forskere og institutioners virksomhed. Iflge Fredrik strm (interview, 14. maj 2013) bliver bibliometrien mere og mere udbredt, forstelse og kendskab til metoderne ges, og applikationsomrderne bliver flere. Bibliometri som virksomhed for forskningsbiblioteker er frst og fremmest vokset frem med henblik p fordeling af forskningsmidler, men bde Fredrik strm og Per Ahlgren (interview, 15. maj 2013) beskriver en get brug og eftersprgsel af bibliometriske analyser med andre forml end forskningsevaluering. Ved den interne brug, kan tjenesten ses somen del af forskningsbibliotekets forskerservice, for at give forskere og institutioner strre forstelse for den videnskabelige kommunikation, de selv er en del af. Her kunne altmetrics give forskerne en nem mde at finde interessenetvrk, hvor de kan f hurtig respons p deres forskningsaktiviteter og seneste publikationer, og komme i kontakt med ligesindede forskere. Altmetricsperspektivet kunne give forskeren en bredere forstelse af andre former for impact som et komplement til de bibliometriske indikatorer. Dette kunne bruges i CV, til ansgninger, eller for et generelt overblik. P institutionsniveau, kunne altmetrics give mere information om spredning og modtagelse af den aktuelle forskningsvirksomhed, p det sociale web. Dette kan vre en del af en slags opinion mining, for en bedre forstelse og beslutnings og handlingsgrundlag. Bde Fredrik strm og Per Ahlgren har lavet samarbejdsanalyser af forskningsvirksomhed. Altmetrics kunne p samme mde fungere som et overblik over den kontakt forskere og institutioner har over sociale webtjenester. Det kan ske gennem brug og listning af samarbejds- og referencetjenester, som eksempelvis grupper i Mendeley. Dette kunne samtidig vre en form for vejledning, hvor forskere fr hjlp til at integrere deres forskningsvirksomhed p det sociale web. Forskningsbiblioteket kan bist med viden, for at hjlpe forskerne med at finde nye veje for den videnskabelige kommunikation. Trods det gede fokus er bibliometri stadig et lille felt. Fredrik strm (interview, 14. maj 2013) understreger hvor svrt det er at formidle hvordan analysernes resultat kan fortolkes, og at det
23. 23. 23 krver formidling af hvad man kan og ikke kan sige, ud fra bibliometriske analyser. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til og prioritere formidling, i implementeringen af bibliometrisk information i PURE, samtidig med at der ogs br vre vejledning i hvad den bibliometriske information kan bruges til. Dette uanset om den bibliometriske information er ubearbejdede data, eller analyser af data. Disse overvejelser m ogs ligge til grund for overvejelserne om overhovedet at lave en fuld integrering af bibliometrisk information i PURE. Samtidig er det ikke sikkert at man kan forudsige modtagelsen af altmetrics, ud fra hvordan bibliometrien ser ud i dag. Her kunne det vre aktuelt at lave begrnsede pilotprojekter, der evalueres for at f et bredere beslutningsgrundlag. Per Ahlgren (interview, 15. maj 2013) fortller at der p Stockholms universitet er ved at blive introduceret et vrktj der kan generere forskellige visualiseringer ud fra de bibliometriske analyser, for at opn en bredere formidling. Den bibliometriske information man vlger at inkludere i PURE, kan prsenteres p mange forskellige mder. Det kan vre visuelt, p grafer, tabeller eller i tekst. Hvad der er mest optimalt, m afgres ud fra informationens forml og karakter, og lbende evalueres med hensyn til formidling og fortolkning af den bibliometriske information. KUBIS forskerservice tilbyder bibliometrisk service der kan bestilles ved at udfylde en kontaktformular p hjemmesiden. Fredrik strm og Per Ahlgren (interview, 14. og 15. maj 2013) udfrer rlige analyser, eller lser opgaver p bestilling. At lgge bibliometrisk information ind i PURE erstatter ikke nutidens bibliometriske virksomhed, men denne bestillingsservice kunne ogs understttes af implementeringen, hvis det bliver muligt at bruge og udtrkke flere forskellige slags bibliometrisk data fra publikationsdatabasen. I dag skal den enkelte forsker registrere sine publikationer i PURE. Udviklingen gr mod en langt bedre dkningsgrad, eftersom det er ud fra selve registreringen at der fordeles forskningsmidler. I takt med at det sociale web ogs fr vrdi for videnskabelig kommunikation, og politiske nsker om get forskningsformidling fra de akademiske institutioners side, er det sandsynligt at der ogs kunne findes interesse for at ge forskernes selvregistrering, ogs med hensyn til det sociale web. Lisbeth Rasmussen (interview, 15. maj 2013) fortller at PURE ud over publikationer, allerede bruges til at registrere gr litteratur, eller forskeres tilstedevrelse i TV og radio. Her kunne det tnkes ogs at inkludere forskerblogs, Mendeleygrupper eller officielle Twitterkonti, for at formidle nogle af de nye mder at samarbejde omkring, publicere og tilg videnskabelig information.
24. 24. 24 5.1.2 Evaluering af tjenester De metoder vi gennemgr kan fungere som en evaluering af PURE som helhed, men her udgr vi fra at det er modtagelse og brug af de nye tjenester der undersges. Evalueringerne skal vise i hvor hj grad de nye tjenester giver den vrdi man nsker, og fungerer sledes somgrundlag for videreudvikling. Derfor er det vigtigt, tidligt at formulere hvad man mener er tegn p at tjenesten er vellykket, for at vide hvad man kan mle p i evalueringerne. Med en plan for evaluering allerede fr implementeringen af de nye tjenester, har man bedre forstelse for hvordan de kan forbedres, hvis det viser sig at udformningen ikke er i overensstemmelse med det man vil opn. For at evaluere usability, s handler det om at etablere viden om brugssituationen og at opstille mlbare kriterier, sledes at man kan afgre i hvilken grad de opfyldes. Man mler usability p flere parametre: learnability, efficiency, memorability, errors og satisfaction (Nielsen, 2012). Nr man undersger learnability, kigger man p hvor let det er for brugere at udfre enkle opgaver den frste gang de mder designet. En metode til at undersge dette ville vre at lave en test af systemet med en gruppe testpersoner, allerede mens man er i udviklingsfasen. Nr man undersger efficiency, s kigger man p hvor hurtigt en bruger kan udfre opgaver, efter de har lrt systemet at kende. Dette kan gres ved at lave brugertests, hvor man tager tid p, hvor lnge en bruger er om at lse en given opgave. Her kan man ogs sprge brugeren om de synes de kunne lse den givne opgave tilfredsstillende. Memorability dkker over hvor let brugere kan genetablere frdigheder, efter ikke at have benyttet systemet i en periode. Dette kan eksempelvis mles ved at tlle antal klik eller tastetryk, da man m antage at en bruger, der er fortrolig med systemet ved hvor man skal klikke, mens en bruger der ikke er fortrolig med systemet, m formodes at have svrere ved at finde rundt i systemet. Her kan man ogs se p, hvor lang tid en bruger er om at udfre en opgave. Errors dkker over hvor mange fejl brugere laver, hvor alvorlige disse fejl er og hvor let de kan komme videre efter at have lavet fejl. Dette kan mles ved at tlle hvor mange antal fejl eller hvor mange problemer der opstr i en brugssituation, samt hvor alvorlige disse fejl er. Satisfaction dkker over hvor tilfredsstillende designet er at benytte. Her kan man sprge brugerne hvor tilfredse de er med systemet, om de synes at de har lst den opgave de skulle og i hvor hj en grad, de synes at de kunne fuldfre opgaven (Nielsen, 2012). Der vil hjst sandsynligt vre flere sprgsml, som kunne vre interessante at kigge p, alt efter hvordan designet ser ud. Der er flere metoder man kan benytte til at evaluere disse ting. Man kan eksempelvis studere en bruger mens denne benytter systemet, man kan interviewe og
25. 25. 25 g i dialog med brugeren eller man kan f brugere til at udfre tests, opgaver og interaktion med systemet (Nielsen, 2012). Man kan ogs lave undersgelser af brugeroplevelsen, for at undersge opfattelse og reaktioner som opstr ud fra brugen af systemet. Dette inkluderer brugerens flelser, tro, prferencer, opfattelse, fysiske og psykiske reaktioner, opfrsel og resultater, som opstr fr, under og efter brugen af systemet. Dette vil man hjst sandsynligt kunne undersge ved dybdegende interviews med brugeren bde fr og efter interaktionen, samt ved at observere, eller lade brugeren tnke hjt, mens de interagerer med systemet (Nielsen, 2012). Derudover kan man opsamle og vurdere data i loganalyser. En loganalyse udgr fra indsamlet data fra brugeraktivitet, eksempelvis for hvornr tjenesten bliver brugt, hvilke links der klikkes p, hvor lang tid brugeren er p forskellige sider, eller sgeord og resultat for sgninger, som derefter kan sammenstilles og analyseres for at f en forstelse for brugernes interaktion. For at f mest muligt ud af loganalysen, er det vigtig at man har identificeret hvilke faktorer der skal mles for at undersge i hvor hj grad tjenesten genererer den nskede vrdi. Det kan vre aktuelt at mle eksempelvis i hvor hj grad de nye tjenester bliver brugt, om brugerne gr videre med informationen ved at klikke p links - alt efter hvordan tjenesten nu er udformet og hvad man har sat som ml for den. Hvis disse sammenhng er gennemtnkte og formulerede, er der et meget godt grundlag for at kunne evaluere og kunne prioritere hvordan man kan lave forbedringer. Loganalyser kan vre en del af andre typer af evaluering, for at f kvantitative data som supplement til de mere kvalitative undersgelser. Det kan desuden vre en mindre ptrngende metode til at evaluere brugernes adfrd p end ved eksempelvis interviews eller evaluering af user experience. Det br dog overvejes om der er ressourcer til at lave loganalyser, eftersom det er meget let at indsamle data, mens det krver tid og ressourcer at f gode analyser ud af dem. Selv om der er et stort arbejde initialt, kan en opstningen af loganalyserutiner fungere som lbende evaluering af systemet og dets tjenester (jf. Jansen, 2009, s. 1-20). 5.2 Overvejelser for den bibliometriske data og information der skal bruges i Pure Flgende afsnit skal fungere som en vejledning for overvejelserne omkring hvilken data, og hvilke vrktjer, der kan ligge til grund for de tjenester man vil implementere i Pure. 5.2.1 Hvilken bibliometrisk data skal man vlge? For at tage stilling til hvilken data der skal implementeres i PURE, er der flere ting man skal overveje. Hvilke datakilder og typer af vrktjer man skal vlge, er afhngig af hvad det er man tnker at mle, samt brugernes informationsbehov som beskrevet i foregende afsnit.
26. 26. 26 Det br overvejes hvorvidt man har mulighed for at kvalitetssikre den data man importerer. Der er en stor udfordring i, at kontrollere altmetricsdataens kvalitet, og der er endnu ikke er etableret standarder for indsamlingen af altmetricsdata. Kvaliteten er afhngig af den registrering og hstning der er blevet lavet hos dataudbyderne, fr data bliver importeret til den egne service. Det er derfor problematisk ukritisk at implementere den i sin publikationsdatabase, samtidig med at det krver ressourcer at foretage manuel validering. De alternative datakilder, som man baserer altmetricsundersgelser p, er meget forskelligartede og spredte over det sociale web. Her vil der vre nogle problematikker omkring dataformater, indeksering og sgbarhed samt hvordan denne data skal prsenteres. Med tanke p denne spredning, m det antages vre meget ressource- og tidskrvende selv at hste altmetricsdata, og samtidig sikre hj validitet for data og analyser. Det taler for at bruge eksterne vrktjer, der sammenstiller data fra de mange forskellige kilder, for derefter at importeres til den egne publikationsdatabase. Det kunne dog vre aktuelt at udvikle egne vrktjer, for at skabe specifikke funktioner tilpasset den egne publikationsdatabase. Uanset om det er egne eller eksterne vrktjer der tages i brug, er det vigtig at vre opmrksom p interoperabilitet mellem datakilder og eksterne tjenester, samt vilkrene for brug af data. Dette kommer vi nrmere ind p i afsnit 5.2.2 og 5.2.3. Der findes allerede en rkke altmetricsvrktjer, men iflge Konkiel (OCLC, 2012) er der tre store aktrer, som er interessante for forskningsbiblioteket: Altmetric, ImpactStory, og Plum Analytics. Altmetric er en kommerciel tjeneste, som tilbyder tre forskellige services, Bookmarklet, Altmetrics Explorer og Publisher Service. De har en gratis applikation, Bookmarklet, som man kan tilfje til browserns bookmark toolbar. Nr man lser en artikel i browseren, kan man klikke p Bookmarklet for at f altmetricsdata p artikelniveau. Man kan se hvor mange gange artiklen er nvnt p Twitter, Facebook, Google+ og Reddit, hvor mange nyhedsmedier artiklen optrder i samt hvor mange gange der er blogget om artiklen. Derudover oplyses der om hvor mange lsere den har p Mendeley, Connotea og CiteULike (Altmetric, 2013a). Altmetric Explorer, er mlrettet redaktrer, PR-ansvarlige, forlggere og bibliotekarer. Vrktjet kan bruges til at lave analyser af hvor meget opmrksomhed videnskabelige artikler fr online. P ugentlig basis hstes data fra blandt andet tweets, blogposter, og nyhedshistorier som nvner videnskabelige artikler. Ved at kbe adgang til Altmetric Explorer, kan man tage del i denne data, og p baggrund deraf udarbejde rapporter, som ogs kan eksporteres til Excel (Altmetric, 2013b). Publisher Service bestr af en rkke ml p artikelniveau. Her kan man vlge hvilke altmetriske data, som man nsker at inkludere i sin publikationsdatabase, som derefter vises ved opslag p den enkelte artikel. For at implementere denne service oplyser Altmetric at man
27. 27. 27 skal kontakte dem for at diskutere de krav man mtte have, hvilket kunne tyde p at denne service kan skrddersys (Altmetric, 2013c). ImpactStory er en tjeneste, som henvender sig til den enkelte forsker. Her kan man sammenstille data om eksempelvis videnskabelige artikler eller prsentationer, ud fra forskellige datakilder ssom: Delicious, Figshare, GitHub, Mendelay, ORCID, PLoS, PubMed, ScienceSeeker, Scopus, Slideshare, Twitter, Wikipedia, osv. Man fr s en oversigt over alle de datakilder, man har valgt at tilfje, samt hvor mange gange en en artikel eller prsentation er citeret, diskuteret, gemt eller rekommanderet. Det er visualiseret p flere forskellige mder og kan eksporteres, for at tilfjes et CV eller hjemmeside (ImpactStory, 2013). Priem (Columbia University, 2012) beskriver det som et eksempel p hvordan man med altmetrics kan mle forskellige nuancer af impact. Ud fra de mange forskellige typer af data, kan man f et bredere og mere nuanceret indblik i ens egen impact. Dog er der begrnsninger for hvordan data kan hstes fra tjenesten, alt efter hvilke overenskomster ImpactStory har med sine dataproviders (ImpactStory, 2013). Plum Analytics er en anden kommerciel tjeneste, som er mlrettet institutioner og biblioteker og som laver altmetricsundersgelser p institutionsniveau. Plum Analytics er den tjeneste som henter data fra flest kilder og kan samle data for mange forskellige typer af videnskabelig kommunikation: artikler, bger, videoer, konferencebidrag, dataset med mere. Der mles p fem forskellige parametre: usage (downloads, views, book holdings, ILL, document delivery), captures (favorites, bookmarks, saves, readers, groups, watchers), mentions (blog posts, news stories, Wikipedia articles, comments, reviews), social media (tweets, +1's, likes, shares, ratings) citations (PubMed, Scopus, patents). (Plum Analytics, 2013) Plum Analytics kan levere rapporter til det enkelte bibliotek, ved at udg fra bibliotekskataloget og mle bogbeholdning, udln og ln mellem biblioteker, samt vise antal sidevisninger og downloadstatistik. Konkiel ppeger at der er stor fokus p at videreudvikle disse vrktjer og inkorporere yderligere ml p institutionelt niveau (OCLC, 2012). De forskellige datakilders dkningsgrad har, lige som ved klassiske bibliometriske metoder, stor indflydelse p analysernes resultater. Som nvnt mler ImpactStory blandt andet p Delicious, Mendeley, PLoS, PubMed, Scopus, Slideshare og Twitter. Hvis bibliotekets brugere derimod kun er aktive p enkelte af disse kombineret med andre sites somImpactStory ikke dkker, s vil resultaterne af den enkelte forskers impact ikke vre s njagtige.
28. 28. 28 5.2.2 Fra dataudbydere til serviceudbydere: interoperabilitet, standarder og permanente identifikatorer Nr man skal udveksle data er det afgrende at de forskellige systemers software kan samarbejde. En API (application programming interface) er et interface som et program kan stille til rdighed for andre programmer, s de kan udveklse data. Ved at benytte APIer kan der gives adgang til forskellige funktioner i et system, sdan at data eller funktioner kan bruges i et andet system (Fox, Gonalves, & Shen, 2012, s. 104). Hvis der ikke er et API, er det svrt at bruge det systems information. Dog er der mange af de tjenester der er interessante for altmetrics der har API, men hvis APIet ndres af udbyderen, ndres vilkrene samtidigt for hvilke funktioner og hvilken information der er adgang til. Det program som man har sat op, vil ikke lngere kunne hente data fra tjenesten. Interoperabilitet et afgrende aspekt ved udviklingen af digitale tjenester, for at en publikationsdatabase skal vre i stand til at hste data og information fra andre publikationsdatabaser. Generelt bruger digitale informationssystemer forskellige tekniske lsninger, og hvis de skal kunne arbejde sammen, eksempelvis med henblik p annotationer, organisering, indeksering, sgning, browsing og visualisering, m man sikre at udveksling af data kan ske uden tekniske problemer. (Fox, Gonalves, & Shen, 2012, s. 10, 23) OAI str for Open Archives Initiative og har det forml at ge tilgngeligheden af videnskabelige publikationsdatabaser samt at styrke adgangen til disse. The Open Archives Initiative (OAI) was motivated by the electronic preprint community, which has a strong desire to increase the availability of scholarly repositories and to enhance access to them (Witten, Bainbridge & Nichols, 2010, s. 345). Som en del af dette initiativ har man udviklet The OAI Protocol for Metadata Harvesting (OAI-PMH), som skal sikre en effektiv formidling af indholdet. Med OAI-PMH kan man frit hente metadata fra en dataudbyder, sdan at metadata kan tages fra n publikationsdatabase for at bruges i en anden. Udvekslingen af metadata sker via HTTP, og foresprgslen sendes som kode i URLen. Det metadatast man fr som svar er i XML. For OAI-PMH er Dublin Core standarden for metadata obligatorisk at udbyde, men ogs andre metadataformater kan gres tilgngelige (Witten, Bainbridge & Nichols, 2010, s. 345-350). Et stigende problem p internettet er dde links. Begrebet henviser til links, som ikke er blevet opdateret i forbindelse med at det indhold som de henviser til, bliver flyttet til andre lokationer. Dette er et srligt stort problem nr det kommer til publikationsdatabaser. Derfor har man udviklet nogle standarder, som skal sikre bevarelse af bde elektronisk materiale og aktive links til dette elektroniske materiale. Permanente identifikatorer er forskellige systemer som er udformet til at sikre tilgang og bevaring af bde materiale og aktive links p nettet. En udbredt standard for permanente identifikatorer, til at sikre at indhold altid kan findes, selv om URLen ndres, er Digital Object Identifier (DOI). En DOI bestr af en tegnstreng, som udgr
29. 29. 29 identifikation for det enkelte objekt.7 Man tilfjer en DOI til URLen for det elektroniske objekt, som sikrer at man altid kan finde dokumentet igen da en central database registrerer relationerne mellem det indhold der tildeles en DOI og den URL, der hoster det elektroniske objekt (Witten, Bainbridge & Nichols, 2010, s. 351-352). En Indfrelse af standarder for identifikatorer og persitent links for forskningspublikationer, er netop i fokus for en arbejdsgruppe i DEFF8 (Price, 2012). Arbejdsgruppen deltager i et internationalt samarbejde, der har til forml at udvikle standarder for permanente identifikatorer, for derigennem at understtte interoperabilitet mellem forskellige publikationsdatabser og eksterne databaser og services. Standarderne kan medfre en get interoperabilitet mellem forskellige publikationsdatabaser og arkiver, samtidig med at validiteten af data i disse publikationsdatabaser ogs ges. En anden fordel er at de eksisterende poster dermed stadig kan bruges efter administrative ndringer eller omorganiseringer (Price, 2012). Dog vil permanente identifikatorer og links ikke garantere for materialernes tilgngelighed, hvis hostende servere svigter. For at kunne skelne mellem forfattere med samme navn, samt sikre at man har en forskers fulde output tildeler flere tjenester bde forfattere og publikationer et identifikationsnummer. Hvis man sger p disse ID-numre, s er man sikker p at f alle relevante ressourcer fra en bestemt forfatter. Eksempelvis tilbyder ORCID (Open Researcher and Contributor ID) en tjeneste hvor man kan registrere sig og f tildelt et unikt ID-nummer, som man kan tilfje sine publikationer, osv. Andre tjenester som Google Scholar, Menderley, PubMed og Web of Science tildeler ogs ID-numre til de enkelte forfattere. Dette gr det let at sikre sig at man har fundet den rigtige forfatter, men det kan ogs siges at fungere som et kvalitetsstempel, idet at indhold som er pfrt ID-numre, p en mde kan siges at vre valideret. At kunne indsamle og matche data mod de rigtige forfattere og publikationer, er ndvendigt for de bibliometriske metoder. Dette garanterer man for i klassisk bibliometri gennem en indarbejdet indekseringspraksis, og at man udformer referencer som standardiserede koder (Nicolaisen, 2007, 610-611). Atmetricsdata kan hstes ud fra links til artikler eller anden forskningsdata, holdt op imod unikke identifikatorer ssomDOI, DOI Handle, PubMed ID eller Web of Science ID. Dog er brugen af standardiserede links og identifikatorer endnu ikke srlig udbredt (Konkiel, 2013; Liu & Adie, 2013). Indfrelsen af permanente identifikatorer, vil understtte mulighederne for at implementere et altmetricslag i publikationsdatabaserne, 7 Dette kan til en vis grad sammenlignes med ISBN-systemet. 8 Arbejdsgruppen beskrives p DEFFs hjemmeside: http://www.deff.dk/projekter-og- tilskud/aktuelle-indsatsomraader/knowledge-exchange/, det internationelle samarbejde kan ses p egen hjemmeside: http://www.knowledge-exchange.info/.
30. 30. 30 eftersom det gr det lettere at hste data fra det sociale web, og koble data til registrerede forskningspublikationer (Konkiel, 2013). 5.2.3 Copyright og licenser Nr det handler om digitalt indhold er copyright et meget centralt omrde. Det siger sig selv at man ikke kan implementere data, som man ikke har rettigheder til. Dette problem kan ofte lses ved at kbe en licens til det indhold man mtte nske at implementere i sin publikationsdatabase, og p den mde give brugerne adgang til dette materiale. Det kan dog vre problematisk at forhandle aftaler p plads, som alle parter er tilfredse med. Et eksempel relateret til dette er Gyldendal og Lindhardt & Ringhof, som i efterret 2012 valgte at trkke sig fra folkebibliotekernes digitale tilbud eReolen, under pskud af at tjenesten skadede forlagenes salg af e-bger (Andersen, 2012). Problematikken undgs selvsagt ved OA materiale. Internationalt er der stor fokus p at sikre fri og lige adgang til forskning. Dette skal ge vidensdelingen i samfundet, samt srge for at den nyeste forskning hurtigere kommer ud til virksomhederne og p den mde skaber innovation og vkst. I Danmark har Det Frie Forskningsrd, Danmarks Grundforskningsfond, Det Strategiske Forskningsrd, Hjteknologifonden og Rdet for Teknologi og Innovation vedtaget en strategi, der skal udbrede OA som standard indenfor videnskabelig publicering. Dermed sigter man efter at alle videnskabelige artikler, som er optaget i et videnskabeligt tidsskrift og alts er kvalitetssikrede i form af peer review, skal vre frit tilgngelige uden nogen former for financielle, tekniske eller juridiske begrnsninger. Dette betyder at al forskning, som er finansieret af disse fonde og rd, skal publiceres via OA. Dette krver dog at tidsskriftet giver tilladelse til det. Denne strategi er der bde nationalt og internationalt stor opbakning til (Uddannelsesministeriet, 2013). Den informationsteknologiske udvikling har gjort det langt billigere og lettere at udvikle informationsservices som eksempelvis Mendeley, hvilket ogs har haft stor indflydelse p behovet for disse tjenester samt get interessen. Denne interesse kommer fra mange forskellige aktrer og der er en tendens til at mindre, men succesfulde tjenester bliver opkbt af store private aktrer. Eksempelvis har forlagskoncernen Elsevier opkbt bde Atira der udvikler PURE og Mendeley (Atira A/S, 2013a; Elsevier, 2013). Det er ikke noget nyt at bibliometrisk data hndteres af private udbydere. Men man m vre opmrksom p konsekvenserne af centraliseringen, hvor nogle f store aktrer, fr stor indflydelse p markedet for altmetricstjenester. Man br efterstrbe at man i de akademiske institutioner overholder krav og normer for ben tilgang til offentlig finansieret videnskabelig virksomhed. 5.3 Praktiske og tekniske overvejelser Afsnittet tager udgangspunkt i PUREs funktionaliteter, eftersom dette er afgrende for hvordan en implementering af altmetrics kan udformes.
31. 31. 31 5.3.1 Forudstninger i PURE Alle danske universiteter bruger i dag PURE til registrering, dokumentation og formidling af den egne forskning. PURE str for Publication & Research Platform, og er udviklet af softwarefirmaet Atira A/S (Price, 2012). Publikationsdatabaserne introduceredes for at lette registrering af forskningsvirksomhed, da et get fokus p forskningsevaluering skabte behov for hurtig dokumentation og formidling af forskningsresultater. Publikationsdatabaserne letter samtidig forskningsbibliotekernes opgave med at registrere, lagre og formidle forskningsproduktion (Kristensen, Bang & Price, 2005). PURE er udviklet i Java og baseret p open source software i flerlagsarkitektur. Forskellige funktioner er udviklede i parallelle moduler, der kommunikerer via XML/SOAP-protokol. Dette understtter videreudvikling af funktionalitet, letter integrering med forskellige databaser og brugergrnseflader, samt muliggr tilpasning for den enkelte institution. De forskellige moduler skaber eksempelvis funktioner for registrering, udtrk af data, integrering med interne databaser, platforme og system. Dette gr det muligt at bruge det samme system til bde registrering, administration og formidling af forskningsvirksomhed (Kristensen, Bang & Price, 2005). Registrering af forskningsvirksomhed i PURE bygger p selvregistrering, med hensyn til at en registrering hurtigt skal sl igennemover hele systemet, uden administrative eller praktiske forsinkelser. Sledes skal systemet understtte en direkte formidling af institutionens forskningsvirksomhed. Men selvregistreringen krver nogen incitamenter og kvalitetssikrende workflows, for at informationen i PURE bliver s komplet som mulig (jf. Kristensen, Bang & Price, 2005). Lisbeth Rasmussen (interview, 15. maj 2013) fortller at alle registreringer ved IVA valideres af forskningsbibliotekarer, ved at sammenligne registreringerne med de faktiske publikationer. 5.3.2 At importere data til PURE Data registreres i en flles metadatastruktur, hvilket gr det nemt at importere og eksportere registreringer mellem forskellige PURE systemer hos de danske uddannelsessteder. Man er p nationalt plan overget til at bruge metadataformat efter OAI-PMH. Kvaliteten p metadata er dog stadig afhngig af den enkelte forsker eller lokalt ansvarlige der laver registreringen af forskningsaktiviteter. PURE kan bde indhente, og eksportere OAI metadata: Integration with external bibliographic and bibliometric data sources is based on Pure's Self- import module, which comes with standard interfaces for a number of sources [...] Integration with these sources comes with Pure out of the box and makes it possible to import bibliographic metadata, bibliometric data, and fulltext files [...] (Atira A/S, 2013d)
32. 32. 32 Data kan indhentes og eksporteres efter behov, uden at der skal kontrolleres for konvertering til forskellige formater. XML-skemaet der bruges til metadata flger Dublin Core-formatet, men det kan ogs flge andre formater, den europiske CERIF standard, eller MODS XML-standard fra Library of Congress. Dette gr at PURE har mange muligheder for bde at importere og eksportere metadata (Atira A/S, 2013d). Eftersom de danske universiteter bruger det samme system, lettes introduktionen af standarder for permanente identifikatorer. (Price, 2012). Det ville gre det lettere at dele poster mellem universiteterne, og understtter brugen af fuldtekst. For at gre altmetrics mere brugbar, er det ogs interessant i hjere grad at gre fuldtekst tilgngelig, eftersom det dermed bliver mere interessant at samle formidling af forskning i publikationsdatabaserne. Der er mulighed for den enkelte forsker, eller brugere med tilladelse, at lave tillg eller ndre p opslag i PURE, med mulighed for at lave workflows for kvalitetssikring (Atira A/S, 2012c). Sledes kunne der ogs skabes tydelige muligheder for at tilfje information fra tilstedevrelse p det sociale web. Disse interaktioner kunne udgre datagrundlaget for at berige de klassiske bibliometriske analyser som man laver p baggrund af registreringerne i PURE. Antal downloads af fuldtekst eller andre filer i PURE kan mles, og filtreres ud fra hvor brugen kommer fra, for at kunne vgte downloads afhngig af kilde (Atira A/S, 2012c). Her findes sledes allerede en funktion for at kunne kontrollere for misbrug eller fejl i brugerstatistikken. Det er dog ikke helt let at kontrollere, idet nogle IP-adresser kan have mange forskellige brugere. Her kunne man overveje at samle flere data ind, som bedre kontrollerer for unikke brugere. Hvis altmetricsdata implementeres i PURE, kunne ogs brugen af links ud fra PURE mles. Den altmetricsdata som kunne vre aktuel at mle, er meget spredt ud over forskellige tjenester. Sdan som det fungerer p internettet, er der ikke n kilde at g til, men mange, og udvikling bde teknologisk og markedsmssigt gr at mulighederne for at indhente altmetricsdata hurtig kan ndres. Med tanke p dette, er det sandsynligvis en fordel frst at indhente forskellige altmetricsdata til t sted, for derefter at importere den type af altmetricsdata man er interesserede i at bruge sammen med PURE. Det er sandsynligt at dette ene sted kommer til at vre hos eksterne serviceproviders. Det virker ikke forretningsmssigt rimeligt, at de akademiske institutioner selv udvikler, og kontinuerligt tilpasser altmetricsvrktjer. Kilderne til altmetricsdata er af natur meget spredte og usikre. Ogs tjenester som Twitter, der efterhnden virker meget stabil i sin position, er under udvikling og forandring, hvor en ndring i deres policer og API, radikalt kan ndre mulighederne for at hste altmetricsdata. Derfor kunne det tnkes at udviklingen af altmetrics vil g i retning af strre aktrer, der har mulighed
33. 33. 33 for at etablere standardiserede altmetricsml, og desuden kan g i dialog med service- og dataproviders om vilkr for at hste data. 5.3.3 Praktiske, administrative og ressourcemssige overvejelser De praktiske og administrative forhold, kan vre hvad der i sidste ende styrer udviklingen af et system som PURE. Eksempelvis vil Lisbeth Rasmussen (interview, 15. maj 2013) gerne se en videreudvikling af den forskningsformidling, som er blevet integreret i IVAs brug af PURE. Men i fusionen med Kbenhavns Universitet, skal ogs publikationsdatabaserne sls sammen, og det ser ud til at IVAs forskningsformidling gennem PURE forsvinder. Det er ogs et sprgsml om omkostninger. Digital registrering har kunnet mindske mange omkostninger, og med etablerede vrktjer og standarder er det muligt for en vidtgende automatisering, at sammenstille bibliometrisk information. Men som vi har set, er det sandsynligt at en implementering af altmetricsdata i PURE ogs krver ressourcer til kvalitetssikring, evaluering og videreudvikling. 6. Sammenfattende diskussion P samme mde som udviklingen af digital informationsdeling har skabt get synlighed, anvendelse og indflydelse for den klassiske bibliometri, vil udbredelsen af det sociale web sandsynligvis skabe mulighed og behov for nye bibliometriske ml af den videnskabelige kommunikation. Man har diskuteret de bibliometriske metoder siden 1960erne (Krki & Kortelainen, 1998, s. 1) uden at opn enighed om hvad en citation betyder. I det perspektiv kunne det tnkes at tage lige s lang tid at opn konsensus om hvad det er man kan mle med altmetrics. Den strste forskel p den klassiske bibliometri og altmetrics er forskningsgenstanden. Hvor citationer er registreret i kontrollerede databaser, s ligger altmetricsdata p det sociale web i en meget ukontrolleret form. Fr man kan opn enighed omkring hvad et tweet, view, share, osv. betyder, og dermed hvad man kan mle med dem, vil det vre uklart, hvad de er et udtryk for. Dette vil have stor indflydelse p tolkningen af analyser, der er baseret p altmetricsdata, hvilket kan pvirke beslutningen om hvorvidt man vlger at implementere altmetricsvrktjer i en publikationsdatabase. Derfor er det vigtigt at basere praktiske applikationer af altmetrics p et teoretisk grundlag. Bde Fredrik strm og Per Ahlgren mener at altmetrics er vanskeligt, men interessant og at man br flge udviklingen. Bibliotekets funktioner flger med ndvendighed den informationsteknologiske udvikling. Hvis den videnskabelige kommunikation ogs spreder sig til det sociale web, kan altmetrics blive et komplement til den bibliometriske virksomhed ved forskningsbiblioteket, og understtte den meget vigtige funktion med at tilbyde vejledning, vurdere relevans og stte information i kontekst. Hvis altmetrics skal inkluderes i PURE, er det vigtigt at vre bevidst om hvilken vrdi det kan give, ud fra bibliometrien