AMAGER FÆLLEDS STRANDENG BØR IKKE BEBYGGES

I Københavns kommunes Strategi for Bynatur (2015) beskrives det, at kommunen vil ”bevare eksisterende natur” og ”fremme biodiversiteten”. Det er stik imod denne hensigtserklæring at ødelægge den mest værdi-fulde natur i kommunen for at bygge – og dermed ud-rydde sjældne arter kommunalt.

Byggeprojektet er ligeledes i modstrid med projektbe-skrivelsen for Naturpark Amager, hvoraf det fremgår, at Naturpark Amagers natur skal beskyttes og forvaltes, så den rummer ”forbedrede levevilkår for sjældne og be-skyttede arter”.

Danmarks Naturfredningsforening anbefaler, at Stranden-gen indlemmes i Naturpark Amager og bevares som et re-kreativt område af enestående naturskønhed midt i byen.

FAKTA OM STRANDENGEN

• Området er 5.000 år gammelt strandeng og -overdrev. • Det er en af de allersidste rester af oprindelig natur i Københavns Kommune.

• Minimum 20 arter af vilde planter, herunder hedelyng, vil blive udryddet fra kommunen.

• To arter af fredede orkidéer vokser på arealet, hvoraf den ene (sump-hullæbe) har sit sidste voksested i kommunen her.

• Brændeskærm, en rødlistet og nationalt udryddelses- truet plante, har et af sine sidste danske voksesteder her.

• Mange hundreder af andre arter, bl. a. insekter, kan ude lukkende leve på dette sted i kommunen - de er tilknyttet de sjældne planter på området.

• Syv arter af sjældne, rødlistede svampe vil blive ud- ryddet fra kommunen som følge af projektet.

• Stor vandsalamander og Spidssnudet frø, der begge er internationalt beskyttede og nationalt fredede arter, lever på dette område.

• Rørhøg og rørdrum, der begge er internationalt beskyttede fugle, lever i rørskoven ved Grønjordssøen, få meter fra byggefeltet. Det er sandsynligt, at disse to arter vil blive påvirket væsentligt af projektet.

DN København

KØBENHAVNERNE VIL MISTE DET MEST ARTSRIGE NATUROMRÅDE I KOMMUNEN SOM FØLGE AF BYGGEPROJEKTET.

DELOMRÅDERNES ESTIMEREDE NATURVÆRDI

Foto: Puk Faxe Sabinsky

Kort modificeret efter Michaelsen et al., Vidensindsamling Natur 2013 Amager Fælled

Byggegrund, Amager Fælled kvarteret

DN København

– FRA STENALDEREN TIL I DAG

KØBENHAVNS NATURHISTORISKE KRONJUVEL

ET URLANDSKAB I DANMARKStørstedelen af Amager Fælled er inddæmmet havbund og arealer med fyldjord. Men det areal, hvor ”Ørestad Fælled Kvarter” er planlagt, har aldrig været pløjet, be-bygget eller påfyldt jord i større omfang.

Arealet har været en naturlig strandeng de sidste 5.000 år. Her gik urokserne og græssede, for senere at blive afløst af amagerbøndernes kvæg.

MILITÆRT ØVELSESTERRÆNFra 1600-tallet til efter Anden Verdenskrig blev Amager Fælled brugt af militæret som øvelsesterræn. Forsvarets aktiviteter har været gavnlige for naturen på stedet og har beskyttet arealet mod byggeri helt op til vor tid. DANMARKSHISTORIENS KORTVARIGSTE FREDNINGVidste du, at strandengen engang har været fredet – netop på grund af sine store naturværdier? Det har den faktisk – men kun i fem dage!

Fredningen af hele Amager Fælled trådte i kraft den 25. juni 1992. Men inden da havde Folketinget nået at vedtage ”Lov om Ørestad”. Denne lov betød, at dele af Amager Fælled skulle bruges til at anlægge en ny bydel. Loven trådte i kraft 1. juli 1992 – og fredningen måtte opgives igen efter blot fem dage.

STADIG NOGET AT KÆMPE FORDa Ørestadsloven var vedtaget, gik DN sammen med Friluftsrådet ind i forhandlinger med det nyetablerede Ørestadsselskab om at bebygge så lidt af Amager Fæl-led som muligt. Takket være disse forhandlinger lykke-des det at redde området omkring Grønjordssøen. Men Ørestadsselskabet – i dag By og Havn – har fast-holdt planerne om at bebygge arealet syd for Grønjords-søen. Og det er ikke blevet mindre problematisk med årene. Området har nemlig vist sig at indeholde endnu større naturværdier, end man dengang var klar over!

Foto: Niels Lyksted

Foto: Nikolaj Kirk

DN København

FOR HVIS SKYLD SKAL VI BEVARE

STRANDENGEN?

NATUREN OG FOLKESUNDHEDEN• Sundhed og velvære er forbundet med adgang til grønne områder.

• Blandt danskere, der bor højst 300 meter fra et grønt område, er der væsentligt lavere forekomst af overvægt og højere forekomst af intensiv fysisk træning end blandt folk, der har længere end 1 km til nærmeste grønne område.

• Grønne områder med et rigt plante liv og mange voksesteder giver sær ligt gode rammer for ro og eftertanke.

• Især mennesker med psykiske pro- blemer får det mærkbart bedre af ture og aktiviteter i naturen.

BØRN I DET GRØNNE – NATURENS SKOLE• Leg og ophold i naturen har en positiv effekt på børns indlærings evne, koncentration, evne til for- dybelse m. m.

• Naturen indbyder børn til bevægel- se og stimulerer deres sanser. Den vækker deres kreativitet og modta gelighed for læring.

Vi betvivler ikke, at tag over hovedet er et basalt menne-skeligt behov. Men det samme kan siges om det at have fri og ubesværet adgang til naturen. I dag er der stigende fokus på de goder, som mennesker og samfund får fra na-turlige økosystemer – også i byområder.

HVORFOR ER DET VIGTIGT MED BYNÆR NATUR?• Børns adgang til natur hænger sam- men med, om deres forældre har tid til at udforske det grønne.

• Nutidens børn kommer kun halvt så meget ud i naturen, som deres bed steforældre gjorde, da de var børn.

• Byboers adgang til natur hænger ofte sammen med deres økono- miske ressourcer.

• Manglende adgang til natur er for bundet med faktorer som over vægt, mentale helbredsproblemer og højere dødelighed.

• At bo i en bydel med grønne ånde huller kan mindske indkomstrela- terede sociale og sundhedsmæssige uligheder.

I den aktuelle debat om Amager Fælled bliver behovet for flere boliger ofte stillet i modsætning til naturbevarelse. Vi mener ikke det er enten eller – men både og!

Foto: Charlotte Hammer

Foto: Nikolaj Kirk