Aminas historie

Et eksempel på en sagprosaanalyse af en nyhedsartikel

Billedet

Indledende iagttagelser• Udredende /dybdeborende nyhedsartikel i Omnibusavisen: Politiken• Sidehoved: Mandag den 22. April 2001 - Politiken• Rubrik: Aminas historie• Underrubrik/manchet: Siden hun som ……, hendes brødre begik.• Virker artiklen umiddelbart som om den søger det retvisende perspektiv? Ja absolut, forskellige vinkler og

neutralitet forsøgt med en lille forskydning af medfølelse til Amina, men samtidig også en afstandsstagen fra hende.

• Billedtekst: Th for billedet men samtidig er det en faktaboks.• Faktaboksens indhold:• Fakta generelt:To af Aminas brødre dømmes for gruppevoldtægt, moren laver fuck-finger af pressen/retten m.v.• Faktakonsekvens: OpelF. fyrer Amina for at have en kriminel familie, da han ikke vil have venner med kriminelle

i sit firma.• Faktaresponse: Amina lægger sag an mod OpelF. for injurier., men taber• Billede? Stort reportagefoto med morens fuck-finger og angiveligt Amina tv i billedet, med hænderne oppe

foran hovedet.• Er det en ægte problemstilling/billede, der er værd at lave analyse af? Ja- umiddelbart virker det absolut ægte,

såvel interviews som billede.• Sagprosatype: Førsteindtrykket er, at artiklen er Primær saglig sagprosa, det ser ud som, at den holder denne

types krav,

Indledende iagttagelser• Sandhedstype: Kohærensteoretisk. Vi undersøger den direkte sandhed i artiklen. Var det

Amina tv i billedet? Gav hendes mor fuck-fingeren? Var det hendes brødre, der begik voldtægt. Er der en hel del kriminelle i familien? Er hun blevet afskediget? Var det rimeligt? Var det ok ledelse? Var det lovligt? Var det retfærdigt? Fik hun en fair behandling? Forholdsvis let at afdække. Dommeren mente ikke det kunne bevises, at det var Amina til venstre i billedet.

• Afsender: Nina Winther. Sag: Indvandring i Danmark og racisme på danske arbejdspladser. Modtagere: Politikens læsere.

• Kommunikationsform: Envejskommunikation, dog med muligheder for læserbrevsreaktion, massekommunikation. Officiel kommunikation da alle kan læse det, der køber avisen.

• Sagprosaform: Journalist (beskrivende, berettende, referende). Amina (meningsmeddelende, beskrivende, referende), Opelforhandleren: handlende, meningsmeddelende, beskrivende. Forenede Rengørings chef Ejner Olsen (beskrivende, meningsmeddelende).

• Er der et skjult magtforhold: Det stærke omnibusblad Politiken + de stærke danskere/udstødt statsløs palæstinenser. Forholdet er vel ikke skjult, men er tilstede.

• Skjult curriculum: Fra Aminas side: Danskerne vil bare af med indvandrerne. Jeg giver op. Fra Journalistens side: Vi skal behandle andre ordentligt, men de må også gerne tilpasse sig lidt.

Emneinddeling• I retten• Udenfor retten• Mdt. Fyring• Skriftlig fyring• Sag anlægges• Interview med AEB• Livet i Danmark• Forhistorie• Arabiske kvinder er hjemme• Resten af familie• Hvem AEB er stolt af• Hvem hun ikke kan lide i familien• Ekstrabladets stamtræ• Kan ikke få job mere• Tilbage til sagen• Ikke flere chancer• Usaglig afskedigelse• KF støtter ikke• KAD vil støtte• Angsten for at blive afvist• Personligt sammenbrud for AEB• Nu er jeg en hel person• Fakta om sagen:• Opelforhandleren vil ikke deltage

Fakta om retsstatus

Påvirkning og forståelse af tekstens indhold

• Påvirkningsfaktorer: Artiklen er et tidstypisk, da Danmark stod med store problemer med indvandrere. Den demokratiske samfundsform med udgangspunkt i retfærdige domstole og en ordentlig behandling af andre mennesker udfordres.

Forståelse af teksten:• På grund af sin deltagelse i retssagen vil Opelforhandleren ikke have Amina og hendes mor til at gøre

rent, dels på grund af forretningens image og dels måske på grund af en reel bekymring om forhold til kriminelle. Han ringer til FE-rengøring og gør opmærksom på dette. FE-rengøring beslutter at fyre dem, ikke at sende dem et andet sted hen, måske fordi sagen har for stor mediedækning, måske fordi de også er nervøse for både image og kriminalitet i familien. De beder en mellemleder om at fyre og få nøglerne. Da Amina beder om skriftlig opsigelse kommer den fra Opelforhandleren. Dvs. at FE-rengøring beder Opel om at give en skriftlig opsigelse? Det er ret mærkeligt, da det er FE, der fyrer. Da Amina klager over fyringsgangen fra Opel, mener FE rengøring, at hun ”diskutere med en kunde.” De omgår hele sagens kerne ved at henvise til diskussionen som fyringsgrund. KF siger, at der intet er at gøre, professor Hasselbach siger, at det er usaglig fyring, KAD vil gerne kæmpe for denne sag, men Amina har givet op. Sagen kan ikke ankes mere. Opelforhandleren nægter at deltage i artiklen.

Sagens gang

Analysedetaljer• Er der noget mærkeligt i teksten?• Dommen• Det er en mærkelig dom Amina har fået. "OpelF havde ikke til hensigt at krænke hende ved at komme med en

urigtig beskyldning." På billedet er det klart ikke en ung pige, men en ældre kvinde, der giver fuck-fingeren. OpelF har derfor krænket hende ved beskyldningen, idet de havde en særlig pligt til at se ordentligt efter, inden de fyrede hende. Nu kendes ikke alle detaljer, men det danske retssystem virker uforståeligt her. Måske har journalisten forkortet retssagen så meget, at den nu ikke giver mening for læseren.

• KFs reaktion• Det er mærkeligt, at fagforeningen ikke reagerer mod, at fyringen ikke kommer fra arbejdsgiveren i FE men en

kunde af FE, og at FE prøver at vaske hænder ved at sige, det er en privat sag mellem de to. Der burde være meget stof her især for en kristelig fagforening.

• Hvad var hovedaktørernes roller og holdninger?• Roller: Amina:Den uskyldige indvandrer/ overfor /den onde opelforhandler/det onde ekstrablad/ den onde

danske kultur. OpelF. Den ærlige forretningsmand/de kriminelle og udanske. FE Ejner Olsen:Den selvretfærdige forretningsmand: folk må ikke diskuterer med kunderne!/ den dårlige arbejdstager.

• Holdning:Amina syntes, at arbejdsgiverne, dommerne og danskerne havde behandlet hende uretfærdig, så meget at hun havde givet op. Hun magtede ikke at se deres side af sagen. Arbejdsgivernes holdning var, at deres firma skulle bestå uanset hvad. De ville ikke tage chancer og var derfor ret uforsonlige og FE direkte løgnagtig. OpelF var også meget belærende: " Vær dansk - tal dansk."

Det farligste ved teksten• Hvad er det farligste moment ved teksten (p.112)?• FE prøver at lukke sagen ved at sige, at det er Am.s diskussioner med opelF., der fører til

fyringen. En falsk beskrivelse gives altså som årsag. FEs EO bruger således beskrivelsesargumentet (p.128) til at dreje sagen over på, hvorvidt ansatte skal diskutere med kunder eller ej. Det er tomgangsknebet irrelevans (p.117)

• " Amina begyndte at ringe og beklage sig over, at hun havde fået et brev fra OpelF. Det var en personlig sag mellem de to mennesker, som jeg ikke vil involveres i........ vi vil ikke have dig ansat som afløser. For hvis du skal stå og diskutere med kunderne...."

• Selvfølgelig klagede hun, da en fyring skal komme fra hendes arbejdsgiver og uden racistiske

moraler. Det er ikke en personlig sag mellem OpelF og Am., for FE vil heller ikke flytte hende andre steder hen eller give hende en eller anden chance. Diskussionen kom kun, fordi FE har fralagt sig deres ansvar og gerne vil af med hende hurtigt. Fyringen fra FE handlede klart om at distancere sig til alt kriminelt og udansk og har intet med diskussion at gøre. Hasselbach havde derfor efter min mening ret i, at det er en usaglig fyring, og også en utrolig dårlig ledelse i FE.

Argumentationen• Er der noget særligt at bemærke ved argumentationen?• Overgeneraliseringer præger denne artikel. Dels arbejdsgivernes

overreaktion og overgeneralisering overfor Am. og hendes mor, men også Am. tyer til dette : ..tror du der er nogen, der vil ansætte mig? Det vil de jo ikke. Alle danskere læser aviser." Der er udtryk for lidt paranoia og en klar overdrivelse. Ikke alle læser aviser, desuden har folk en svag hukommelse. Hendes reaktion er måske nok lidt forståelig, men hun går for vidt i sine overgeneraliseringer med hensyn til alle danskere.

• Ikke følge knebet (p. 131) bruges af arbejdsgiverne, da det ikke følger entydigt, at de to fyrede ville være dårlige medarbejdere, men de vil blot ikke miste en eneste øre. De viser ikke forståelse for de to kvinders i forvejen pressede situation.

• Udbredelsesknebet bruges også, idet arbejdsgiverne antager/påstår, at utilfredsheden vil sprede sig i kundekredsen.

Talehandlinger• Præger talehandlinger artiklen?• Talehandling, " Jeg vil ikke give arbejde til dig og din mor, når I er i familie eller venner

med kriminelle," går ud på, at i det øjeblik, det er sagt, er arbejdsforholdet afsluttet. Nøglen afleveres, det er slut.

• Er det så en retfærdig talehandling? Forhold til kriminelle vil altid være problematiske for en arbejdssituation, især hvis det kommer offentligt frem og selvfølgelig bestemmer en arbejdsgiver, hvem han vil ansætte. Fx blev Sass Larsen frataget alle ordførerstillinger i socialdemokratiet, fordi han havde en relation til rockermiljøet i Køge.

• At lyve om grunden til fyringen, som FE gør, er uhæderligt. • OpelF er ærlig nok, men virker med en slem overtone af racisme. • Imidlertid er man ikke i Danmark vant til, at kvinder laver fuck-finger af retten og af

journalister. En arbejdsgiver kan måske derfor med rette være bekymret for, om det kan påvirke hans salg

• Talehandling, ”retten mente ikke OpelF. Havde til hensigt at komme med urigtig beskyldning.”

• Her tales om sindelagsetik, OpelF har måske dummet sig, men det var ikke med vilje. Men holder det? Fyringen er opretholdt!

Sproglige iagttagelser• Brug af billedsprog• Frasen, "De rådne æbler i familiekurven har i den grad fordærvet livet for resten af familien" er i teksten.

Generelt er det dårligt at bruge skønlitterære virkemidler i sagprosa, da de som regel ikke er helt præcise. Man forstår nok meningen, at livet fordærves for de gode. Men det giver association til et ordsprog om at "ét råddent æble fordærver hele kurven med æbler." Dermed giver journalisten, måske uden hensigt, via association pludselig de to arbejdsgivere ret i, at Amina og hendes mor nok også er fordærvede.

• Lav stil• " Jeg er blevet røvrendt. Så nu går jeg med tørklæde og dyrker min tro." Lav stil gavner ikke Am.s sag, da hun

fremstilles som primitiv gennem sproget. Journalisten har dog bevidst bibeholdt dette sprog for at fortælle læseren noget om Am. Var det nødvendigt? Lav stil bør generelt ikke medtages i et sagligt referat.

• "Det er ikke skidesjovt at gå rundt med tørklæde" kunne have være refereret, "at Amina ikke var glad for at gå med tørklæde." Spørgsmålet er om journalisten her bevidst farver sagen lidt negativt.

• Lidt i stil med det er, at journalisten skriver: • " Hvorfor skal de nævne alle vore navne? Det kan de da ikke være bekendt," siger hun og tager et sug af

vandpiben, så boblerne danser i kolben."

• Er det en information, der er relevant for artiklens sagindhold? Er den flertydig også? Noget med hash? Sår den ikke tvivl om Amina?

Holdning og ideologi• Journalistens holdning

• Journalisten sår tvivl om, hvorfor KAD vil hjælpe Amina, idet det ligger som undertone, at det kun er på grund af konkurrencen til KF og ikke sagen som sådan, der er da eller meget i sagen, der kunne kommenteres i stedet for.

• Indragelsen af direkte citater med lav stil er unødvendigt og trækker væk fra indholdet, der i sig selv er alvorligt. Det virker, som om journalisten havde to hensigter dels at bringe sagen frem om de dårlige arbejdsgivere, men også sagen om de utilpassede og mærkelige indvandrere.

• Hvilken ideologier præger teksten?

• Dels er det racisme fra de to arbejdsgivere og lidt marginaliseringen af Amina fra journalisten. Desuden er der ideologien om, at danskere skal behandle alle borgere retfærdigt. Den stammer helt tilbage til Jyske lov. Ingen er tjent med, at nogle borgere får en særbehandling. Denne ideologi står Hasselbach for. Endvidere at alle skal behandle andre rimeligt og fair, hvilket der sås tvivl, om de to arbejdsgivere gør. Endbvidere at institutioner skal gøre deres bedste for deres medlemmer, hvilke er tvivlsomt om både KF og KAD gør. Sluttelig at man skal gøre sit bedste og ikke give op "Kæmp for alt, hvad du har kært, dø om så det gælder." Aminas udstilles til sidst med en tabermentalitet, der har opgivet Danmark og alt dansk.

• Der er mange stumper af ideologier i teksten og ikke en samlet ideologi.

Kritik og Perspektivering• Kritik• Analysen viste, at journalisten ikke helt havde behandlet sagen sagligt og havde udeladt

dele fx af retsagen, så teksten blev sværere at forstå. Hun gjorde dog en indsats for at komme rundt i sagen fra forskellige synspunkter, så der var en stræben efter det retvisende perspektiv. Man sidder dog med en fornemmelse af, at dette burde være gjort bedre.

• Perspektivering• Kultursammenstødet i Danmark mellem danskere og indvandrere kommer for alvor i

søgelyset i denne tidsperiode. En del voldtægter af danske piger vækker harme i hele samfundet. Artiklen bliver symbol på dette sammenstød både i teksten og gennem billedet. Det er to forskellige verdener, der støder sammen. Holberg skildrede i Erasmus Montanus et lignende kultursammenstød i Danmark mellem den lærde og stolte verden og de uvidende bønder, men ydmyge bønder, der førte til hans sammenbrud og ydmygelse. Et andet sammenstød var den fattige kone, der ingen rettigheder havde i forhold til de rige i H.C.Andersens: Historien om en moder. Der er mange brydninger i et samfund. Nogle kan overvindes med tiden andre fører til borgerkrig og ødelæggelse.