“…ang.'Fruentimmers'Ansættelse'ved'Telegraphvæsenet”'

Kvinder(som(ny(arbejdskraft(i(det(danske(telegrafvæsen,(1862;1905.(

((Af(Charlotte(Stigaard(Vinge(Specialeafhandling,(sommer(2016(Vejleder:(Karin(Lützen(Historie(Institut(for(Kommunikation(og(Humanistisk(Videnskab(Roskilde(Universitet(

Side 1 af 95

“…ang. Fruentimmers Ansættelse ved Telegraphvæsenet” Kvinder som ny arbejdskraft i det danske telegrafvæsen, 1862-1905.

Forsideillustration:

Kvindelige telegrafister i arbejde på telegrafstation i Norge, 1890-1900.

Fra “DigitaltMuseum”, set 7. april 2016, http://www.DigitaltMuseum.no/.

Bagsideillustration:

Fiktiv tegning ”Solrød Vejgrøft, d. 11/8 05”. Efter at kvinder gives tilladelse til at tage

linjeeksamen, der gør var forbeholdt mænd.

Fra Dansk Telegraftidende, 10. august 1905, 67.

Af Charlotte Stigaard Vinge

Specialeafhandling, sommer 2016

Antal tegn: 181.052 = 75 normalsider

Vejleder: Karin Lützen

Historie

Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab

Roskilde Universitet

Side 2 af 95

ABSTRACT

This thesis explores how the Danish politicians’ view on female labour in the Danish

State Telegraph develops over the period from 1862 to 1905. The thesis is based pri-

marily on discussions from the parliament, referred in Rigsraadstidende and Rigsdag-

stidende, but includes a wide range of source material.

The thesis discusses how middle-class women gained access to work in the State

Telegraph, and how politicians argued for the match between these women and the

masculine field of telegraphy.

In the middle of the 19th century, women from the middle class slowly entered

the labour market of the public sphere. They did so in positions matching their role in

the private sphere; nursing and teaching. In this thesis I propose, that women gained

access to work in the masculine field of telegraphy for two main reasons:

The female labour was cheaper than hiring men, and this financial incentive in

combination with the rapid expansion of the State Telegraph and the deficit in the

1860s, forced the Minister of Finance to start hiring women. But, in order for women

to enter work in the masculine field of telegraphy, the social structures of society had

to be met, and the women’s role negotiated, making sure not to clash with prevailing

ideologies of gender. This was necessary to ensure that women did not lose their fem-

ininity and potential for being a wife, and to ensure that men did not lose their mascu-

line domination, and both worked in accordance with the social structures of society.

However, I detect a new and more liberal gender ideology emerging in the law

material throughout the time period, which goes into conflict with the existing binary

gender ideology. Even though this new gender ideology fights for the female telegra-

phers in the Rigsdag, it is not until 1905 that minor initiatives towards equality in male

and female labour becomes a reality.

Side 3 af 95

INDHOLDSFORTEGNELSE

ABSTRACT' 2(

INDHOLDSFORTEGNELSE' 3(

1.'INDLEDNING' 5(

2.'FORSKNINGSHISTORISK'OG'TEORETISK'GRUNDLAG' 8(Kvinders'socialhistorie'i'1800?tallet' 8(

Litteratur( 8(Kvinders(adgang(til(lærerindegerningen(i(Danmark( 9(

Telegrafen' 11(Telegrafvæsnet(i(Danmark( 12(Danske(værker(om(telegrafvæsnet(–(og(dets(kvinder( 16(Kvindelige(telegrafister(i(udlandet( 18(

Mulige'hypoteser' 24(Teoretisk'rammesætning' 25(

Strober:(Brud(i(et(kønsopdelt(arbejdsmarked( 26(Bourdieu:(Den(maskuline(dominans( 29(

3.'METODE'OG'EMPIRI' 33(Indsamling,'begrænsning'og'fravalg' 33(Rigsdagstidende,'journaler'og'kopibøger' 34(Materialets'kvaliteter' 36(Analysens'opbygning'og'teoriens'status' 37(

4.'KVINDELIG'ARBEJDSKRAFT'I'TELEGRAFVÆSNET,'1863A1905' 39(Forholdene'omkring'telegrafvæsnet' 39(

1862.(Billigere(arbejdskraft( 39(1863.(Vækst(på(et(stramt(budget( 40(1863.(Mangel(på(arbejdskraft( 42(Forandringsagenten( 44(

Kvinder'som'en'anderledes'arbejdskraft'end'mænd' 44(1863.(“Kvinder(kan(med(Held(benyttes”( 45(1863;1864.(“Frøken(Fibiger(har(paabegyndt(Indøvelse”( 51(Opsamling:(Kvinders(vej(ind(i(telegrafvæsnet( 53(1870’erne.( 54(1881;1882.(”…samme(Arbeide(udført(lige(godt(bør(betales(med(samme(Løn”( 55(1887;1889.(“…(de(ikke(kunne(siges(som(Arbeidere(at(have(den(Værdi(for(Staten(som(Mænd”( 60(1900;1903.(“…de(har(mere(udviklede(Nerver(end(vi(andre.”( 71(1905.(“Kvinder(have(lige(Adgang(med(Mænd…”( 77(

Statistik'over'kvinderne,'1866?1903' 79(

Side 4 af 95

5.'KONKLUSION' 84(

BIBLIOGRAFI' 90(Utrykte'kilder' 90(Trykte'kilder' 91(Litteratur' 91(Internetkilder' 93(

BILAG'

1.'Formidlingsovervejelser'

2.'Studieforløbsbeskrivelse'

3.'Statistik'og'grafer'

Side 5 af 95

1. INDLEDNING

Den 31. december 1863 blev den første kvinde antaget til oplæring som telegrafist i

det danske telegrafvæsen.1 I de 10 år telegrafen havde eksisteret i Danmark, havde

dette arbejde været forbeholdt mænd. Kvinden hed Mathilde Fibiger; en 33-årig ugift

kvinde fra den borgerlige middelklasse. Ligesom andre piger fra hendes stand, bestod

33% af hendes skolegang af håndarbejde, for piger blev i 1800-tallet især uddannet i

husførelse. Fag som matematik og fysik havde de ikke brug for i stillingen som hustru,

så disse fag var forbeholdt drengene.2 Middelklassens piger var dog uddannede på an-

dre måder, for udover at arbejde med hænderne lærte de typisk også flere sprog samt

almen dannelse og opførsel. Målet med livet var ægteskabet. Ugifte kvinder som Ma-

thilde, der afventede denne rolle eller som aldrig endte i den, måtte forsørges af deres

familie, medmindre de vovede sig ud på arbejdsmarkedet.

Det sidste blev en mulighed i midten af 1800-tallet, hvor disse kvinder begyndte

at tage ansættelse som lærerinder og sygeplejersker.3 Hidtil havde det været uaccepta-

belt og helt utænkeligt, at middelklassens kvinder skulle arbejde, men da det blev en

mulighed, var netop sygepleje og undervisning erhverv, som var acceptable i forhold

til datidens samfundsmæssige normer. Disse to erhverv lå i direkte forlængelse af mid-

delklassekvindernes opdragelse til hustru, mor og husmoder og deres opgaver i hjem-

met. Mathilde Fibiger havde selv modtaget ekstra undervisning for at kunne arbejde

netop som privatlærerinde og dermed forsørge sig selv.4 Derfor er det interessant at se

på, hvordan det kan være, at Mathilde og flere kvinder efter hende fik adgang til at

arbejde som telegrafister, hvor man skulle betjene den elektromagnetiske telegraf-

1 Poul Thestrup, P&Ts historie 1850-1927. Vogn og tog - prik og streg. (København, 1992), 192f. 2 Marie Ørstedholm, Winnie Hansen, og Post & Tele Museum, Peter og Mathilde: Peter Fa-ber og Mathilde Fibiger i poesiens og telegrafiens tjeneste (København: Post & Tele Mu-seum, 2002), 17. 3 Karin Lützen, Byen tæmmes: Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København (København: Reitzel, 1998), 74ff. 4 Tine Andersen og Lise Busk-Jensen, Mathilde Fibiger - Clara Raphael: Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark 1830-1870 (København: Medusa, 1979), 86.

Side 6 af 95

nøgle, kunne morsekode, skifte batterier og lave mindre reparationer på de strømfø-

rende apparater.5 Et arbejde, der umiddelbart ikke har meget med omsorg og moder-

skab at gøre, men som tværtimod er synonymt med teknik og fysik, som de var afskåret

fra at lære om i skolen. Det har ført mig til den følgende problemformulering:

I dette speciale undersøger jeg, hvordan politikernes syn på kvindelig arbejdskraft i

det danske telegrafvæsen udvikler sig i perioden 1862-1905. Jeg fokuserer særligt på,

hvilke årsager der kan ligge til grund for, at politikerne åbner op for kvinders adgang

til at arbejde i telegrafvæsnet i 1863 og desuden på, hvordan politikerne med deres

argumenter i perioden skaber en sammenhæng mellem arbejdet i telegrafvæsnet og

datidens kønsideal for middelklassens kvinder og dermed gør arbejdet som telegrafist

til et acceptabelt erhverv for disse kvinder.

Specialets tidsmæssige afgræsning er dermed året hvor kvinderne første gang nævnes

i lovgivningsdiskussionerne til 1905, hvor kvinder opnår lige adgang med mænd til at

tage linjeeksamen i telegrafvæsnet og får lov til at forblive i deres stilling efter indgået

ægteskab.6

Eftersom der ikke er forsket i kvindelige telegrafister på et dansk materiale, er

jeg gået eksplorativt til værks både i forhold til kildesøgning og udvalg af relevant

forskning. I det følgende kapitel vil jeg derfor præsentere den valgte litteratur både

hvad angår bredde- og dybdeværker om perioden, middelklassens kvinder og kvinders

adgang til lærerindeerhvervet i samme periode. Kvindelige telegrafister behandles kun

i udenlandsk forskning, og dermed vil undersøgelser af kvindelige telegrafister i USA,

Norge og England danne grundlag for mulige teser, der kan afprøves på det danske

materiale.

For at kunne besvare problemformuleringen, benytter jeg mig af en teoretisk

ramme, der består af økonom Myra Strobers model for, hvordan et kønssegregeret ar-

bejdsfelt kan brydes, kombineret med sociolog Pierre Bourdieus teori om den masku-

line dominans. Efter en præsentation af teorien vil jeg redegøre for valget af mit em-

piriske materiale, som primært består af behandlinger af lovforslag i Rigsdagen fra

5 Thestrup, P&Ts historie, 97. 6 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77.

Side 7 af 95

1862-1902. Herefter vil jeg påbegynde en analyse af empirien, og løbende diskutere

denne i samspil med forskningen. Jeg afslutter med en konklusion og perspektivering.

Dette speciale lægger sig således inden for forskning i social- og kønshistorie,

og i det evige krydsfelt mellem en struktur- og aktørbåret historieudvikling.

Side 8 af 95

2. FORSKNINGSHISTORISK OG TEORETISK GRUNDLAG

Dette speciale implicerer tre forskningsfelter; kvinders socialhistorie i 1800-tallet,

kvindelige telegrafister og kønsteori. I det følgende vil jeg præsentere den valgte litte-

ratur inden for disse tre felter, begrunde deres relevans samt præsentere, hvordan de

kan åbne mit emne yderligere.

Kvinders socialhistorie i 1800-tallet

Litteratur

For at få et overblik over perioden, benytter jeg mig af en række udgivelser. Det brede

perspektiv finder jeg i Danmarks historie: I grundtræk (2002)7, af Steen Busck m.fl.,

der har særligt fokus på den politiske og økonomiske udvikling, der sker i Danmark

op igennem 1800-tallet. Det er især relevant, ved brug af diskussioner i Rigsdagen som

kildemateriale. Til at komme nærmere den middelklasse, der vokser frem op igennem

1800-tallet, benytter jeg mig af Byen Tæmmes: Kernefamilie, sociale reformer og vel-

gørenhed i 1800-tallets København (1992) af mag.art. i folkemindevidenskab Karin

Lützen.8 Lützens omdrejningspunkt er kvinder, og hun har derfor blik for kvinders

rolle i 1800-tallets samfund på en måde, som breddeværker om Danmarks historie ikke

har. Til at få en endnu mere specifik viden om kvinder og kvindelighedsbegrebet i

1800-tallet, benytter jeg dele af historiker Bente Rosenbecks udgivelse Kvindekøn:

Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980 (1987) samt dennes teoretiske søster:

Kroppens politik: Om køn, kultur og videnskab (1992).9 Både Lützen og Rosenbeck

7 Steen Busck, Helge Paludan, og Henning Poulsen, red., Danmarks historie: I grundtræk, 2. reviderede udg (Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2002). 8 Lützen, Byen tæmmes. 9 Bente Rosenbeck, Kvindekøn: Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980 (Køben-havn: Gyldendal, 1987).

Side 9 af 95

lægger sig inden for den socialkonstruktivistiske tradition, og ser på køn jævnført Si-

mone de Beauvoirs berømte citat fra 1949: “Man fødes ikke som kvinde – man bliver

det.”10 Dette ligger i tråd med den måde, jeg definerer køn på, som jeg vil komme

nærmere ind på i de følgende afsnit. Det samme er gældende for Birgitte Possings

artikel Køn og kvindelighed – hvilke historiske kategorier (1992), hvori hun diskuterer

debatten og realiseringen af den kvindelige dannelse i 1850’erne.11

For at få et indblik i livet for middelklassekvinden i 1800-tallet, tager jeg ud-

gangspunkt i en specialeafhandling af Inger Nørgård om kvinders adgang til ansættelse

som lærerinder,12 i kombination med den ovenstående litteratur. Eftersom der ikke er

forsket i kvindelige telegrafister på et dansk materiale, er det relevant at se på dette

andet erhverv, der åbnes op for kvinder i samme periode.

Kvinders adgang til lærerindegerningen i Danmark

I sin specialeafhandling ”Qvinden til Virksomhed I det Offentlige Skolevæsens Tjene-

ste" ved lov år 1867: Kønnet og arbejde (2006) undersøger historiker Inger Nørgård

konstruktionen af kvindelighed i relation til arbejdsbegrebet. Hendes empiri er vedta-

gelsen af loven om kvinders ret til ansættelse som lærerinder i det offentlige skolevæ-

sen i 1867. Nørgårds problemstilling ligner min, og ligesom jeg analyserer hun argu-

mentationen hos politikerne i Rigsdagen. Nørgård giver dermed en relevant mulighed

for at sammenligne rigsdagsmændenes argumenter for at ansætte kvinder som lærerin-

der og som telegrafister. På baggrund af sin analyse af rigsdagsmændenes argumenta-

tion i lovgivningsprocessen konkluderer hun, at flere faktorer gør sig gældende for, at

kvinder kan gives lov til at undervise i det offentlige skolevæsen.

Den primære faktor var, at kvinderne skulle være ugifte, for ikke at forrykke

forholdet i familien mellem den forsørgende ægtemand og den hjemmearbejdende

10Le deuxième sexe (1949), ovs. Det andet Køn (1965) 11 Birgitte Possing, “Køn og kvindelighed. Hvilke historiske kategorier?”, Den Jyske Histori-ker Kønnet i historien, nr. 58–59 (1992). 12 Inger Nørgård, “‘Qvinden til Virksomhed i det Offentlige Skolevæsens Tjeneste’ ved lov år 1867. - Kønnet og arbejde.” (Speciale, Aarhus Universitet, 2008).

Side 10 af 95

kvinde.13 Erhvervsarbejde måtte altså ikke blive en konkurrent til ægteskabet, hvilket

bakkes op af forskningen. I ægteskabet var det kvindens opgave at skabe et godt og

hyggeligt hjem for familien og indtage pladsen som ”Hjemmets Sjæl”.14 Det var her,

hun kunne udfolde sin kønsbestemte livsopgave og de særlige kvindelige dyder: From-

hed, renhed, underdanighed og huslighed.15 Hvis kvinden ikke blev gift, var der intet

hjem at holde og (som oftest) ingen børn at opdrage. Hvis kvinden forblev ugift, kunne

denne livsopgave i stedet forløses ved at tage arbejde som sygeplejerske eller læ-

rerinde. En anden vigtig faktor, som rigsdagsmændene argumenterede for hos Nør-

gård, var, at kvinden ikke måtte få en løn, der var højere, end at hun kun lige kunne

forsørge sig selv, eftersom forsørgerpligten var forbeholdt manden.16 Politikernes vel-

vilje over for loven forudsatte dermed, at kvinderne var ugifte, for at man så kunne

betale dem en lavere løn.17 Rigsdagsmændene argumenterede således for det økono-

miske incitament til at ansætte kvinder på baggrund af kvindens status i ægteskabet og

hjemmet. Det, at kvinderne blev lønpressere og forringer mændenes position ved at få

en lavere løn, var dog konstant til stede som argument for at give en lige løn for samme

arbejde.18

I loven blev det ikke et krav, at kvinderne skulle have en almuelærerindeeksa-

men, som i diskussionerne blev italesat som unødvendig. Den havde ellers været mulig

for kvinderne at opnå siden 1859.19 Nørgård skriver, at flere rigsdagsmænd italesatte

eksamen som ukvindelig. Hun forklarer: “Billedet af den rigtige lærerinde var for rigs-

dagsmændene i årene 1866-67 for flertallet ikke knyttet til professionel uddannelse i

form af eksamen. Kvinder måtte på egen hånd erhverve sig kundskaber, som gjorde

dem egnede til erhvervet som lærerinde.”20 Kvinderne får altså ikke deres uddannelse

betalt, som mændene gør. Derudover argumenterede rigsdagsmændene gennemgående

for, ifølge Nørgård, at; “…kvinder var tættere på deres eget køn og moralsk kunne

oplære piger”. Hun fortsætter: ”Dertil italesættes kvindens naturlige moderlige omsorg

13 Ibid., 90. 14 Lützen, Byen tæmmes, 72f; Possing, “Køn og kvindelighed”, 41. 15 Possing, “Køn og kvindelighed”, 41. 16 Nørgård, “Qvinden til Virksomhed ...”, 80. 17 Ibid. 18 Ibid. 19 Lützen, Byen tæmmes, 75. 20 Nørgård, “Qvinden til Virksomhed ...”, 80.

Side 11 af 95

og kærlighed som en kvalifikation, der gjorde hende egnet til at omgås og undervise

små børn.”21 Dette stemmer godt overens med det generelle syn på kønnene i denne

periode, hvor naturvidenskaben voksede frem, og gav et biologisk grundlag for argu-

mentationen om, at kvindens ’naturlige’ plads i samfundet var i hjemmet.22

Man kan gennem Nørgårds undersøgelse se, at de bærende elementer for kvin-

dernes adgang til lærererhvervet, udover det økonomiske aspekt, bliver kønsideologi-

ske. Kvinder kan benyttes i lærererhvervet, fordi de besidder særligt kønsspecifikke

egenskaber, der egner sig godt netop her, og fordi arbejdet bliver anset for anstændigt

og acceptabelt for kvinder.

Konkluderende anses køn i 1800-tallet som noget biologisk, ikke noget socialt.

Kvinder er i besiddelse af et omsorgsgen og evnen til at reproducere og socialisere

samfundets arbejdskraft – altså at føde børn og varetage deres opdragelse.23 Da det

bliver muligt – og for mange kvinder også nødvendigt – at finde arbejde udenfor hjem-

met, bliver det i erhverv, der matcher denne kønsideologi. Kvinder finder arbejde som

sygeplejersker og lærerinder, hvor de kan bruge de naturgivne egenskaber, som mænd

ikke besidder. Herfra er det interessant at se nærmere på, hvad arbejdet som telegrafist

bestod i. Ligger opgaverne her også i forlængelse af denne kønsideologi, eller skal

opgaverne tilpasses kvinder?

21 Ibid. 22 Bente Rosenbeck, Kroppens politik: Om køn, kultur og videnskab (København: Museum Tusculanums Forlag, 1992), 14ff; Rosenbeck, Kvindekøn, 317. 23 Rosenbeck, Kroppens politik, 14ff; Rosenbeck, Kvindekøn, 317.

Side 12 af 95

Telegrafen

Telegrafvæsnet i Danmark

For at forstå, hvorfor jeg stiller spørgsmål til det acceptable i kvinders arbejde i tele-

grafvæsnet, er det vigtigt med en præsentation af netop Statstelegrafen og arbejdet på

stationerne. Til dette benytter jeg P&Ts historie 1850-1927. Vogn og tog, prik og streg

af Poul Thestrup (1992), som er et hovedværk over post- og telegrafvæsnets historie24,

foruden Statstelegrafen 1854-1904, dens Tilblivelse og Vækst af M. Gredsted (1904)25

og artiklen Den tekniske udvikling af telegraf og rigstelefon indtil 1904 af K. L. Larsen

(1954).26

I 1852 påbegyndes anlæggelsen af den første elektromagnetiske telegraflinje i

Danmark på statsligt initiativ. Efter mange udfordringer står den såkaldte Øresunds-

linje mellem Helsingør og Hamborg endelig færdig til indvielse d. 2. februar 1854.

Statstelegrafens ledelse overgår fra den ansvarlige ingeniør Wilhelm Lehmann til in-

geniør Peter Faber.27 Linjen var blevet en dyr affære. Man havde i første omgang for-

søgt sig med underjordiske kabler efter tysk forbillede, selvom luftledninger var billi-

gere og blev benyttet både i USA og England.28 Årsagen var en frygt for hærværk på

luftledninger, men det viste sig allerede fra starten, at de underjordiske linjer var en

dårlig løsning. Når der opstod fejl på linjerne, var de svære at finde, og man var nødt

til at grave hele ledningsstykker op, med risiko for at beskadige ledningen. Man havde

ligeledes problemer med isolering af ledningen. Øresundslinjen var derfor forsinket

fra start, og var teknisk dårlig, da den åbnede. Allerede den 19. juli 1854 forsøgte te-

legrafdirektør Faber med en forsigtig henvendelse til Generalpostdirektoratet, som te-

legrafvæsnet var underlagt, at få de underjordiske linjer erstattet med overjordiske.

24 Thestrup, P&Ts historie. 25 M. Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, dens Tilblivelse og Vækst (København: Telegraf-direktoratet, 1904). 26 K. L. Larsen, “Den tekniske udvikling af telegraf og rigstelefon indtil 1904”, Teleteknik, 1954. 27 Ørstedholm, Hansen, og Post & Tele Museum, Peter og Mathilde, 43ff. 28 Thestrup, P&Ts historie, 118ff.

Side 13 af 95

Men at Rigsrådet skulle have spildt 200.000 rigsdaler på en uduelig underjordisk tele-

graflinje var ikke noget, man ønskede at råbe højt op om.29 Erstatningen skete derfor

langsomt, og den 1. januar 1855 anlagdes den første overjordiske telegraflinje som en

sidelinje til den eksisterende.30 Samtidig lå der et pres fra provinsbyerne om at udbrede

telegraflinjen hurtigst muligt. Man var i de mindre byer klar over, at hvis man stod

uden telegrafens hurtige kommunikationsmulighed, stod man også tilbage for udvik-

ling, handel og mulig indtjening, og kunne udkonkurreres af en naboby med telegraf-

station.31 Statstelegrafen var aldrig nogen overskudsforretning, og kun i korte perioder

omkring 1860, 1. Verdenskrig og 1924 genererede man overskud.32

Den teknologi, man benyttede på telegrafstationerne, var opfundet af amerikan-

ske Samuel Morse i 1840’erne. Morseapparatet var det første telegrafapparat i Dan-

mark. Det bestod af en telegrafnøgle, som telegrafisten med et trefingersgreb kunne

trykke ned og op og sende elektrisk strøm i morsealfabetets prikker og streger. For

enden af telegraflinjen påvirkede strømsignalerne en elektromagnet i modtageappara-

tet, der tiltrak et anker, så en stift gennemhullede en papirstrimmel med de samme

prikker og streger. Herefter kunne en telegrafist oversætte morsekoden på papirstrim-

len til tekst på en telegramformel.33 (Jf. figur 1).

29 Anlæggelsen af Øresundslinjen kostede ca. 228.000 rigsdaler, jf. Larsen, “Den tekniske udvikling...”, 4. 30 Thestrup, P&Ts historie, 133f; Larsen, “Den tekniske udvikling...”, 5. 31 Thestrup, P&Ts historie, 151f. 32 Ibid., 408. 33 Ibid., 97f.

Side 14 af 95

I 1868 blev det første Wheatstone-apparat benyttet i Danmark, hvilket firedoblede sen-

dehastigheden, og her fungerede selve afsendelsen automatisk.34 (Jf. figur 2.) Telegra-

fisten sad ved en såkaldt perforator med tre taster; prik, streg og mellemrum, der gen-

nemhullede en papirstrimmel, inden den blev indsat i transmitteren og afsendt auto-

matisk.35 Modtagerapparatet for et Wheatstone-telegram var den dansk konstruerede

34 A. Morell Nielsen, “Telegrafi - Post & Tele Museum”, set 7. april 2016, http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/telegrafi/?id=203/. 35 “Hand perforator and copy stand for Wheatstone automatic telegraph system, 1890-1910”, Science Museum London, set 7. april 2016, http://www.sciencemuseum.org.uk/online_sci-ence/explore_our_collections/objects/index/smxg-8054874.

Figur 1. Telegrafbord fra 1854 med Morseapparat. Ved modtagelse af et telegram blev telegrafstrimlen perforeret med morsealfabetets prikker og streger, når den passerede apparatet til højre, der blev trukket af et urværk udstyret med et lod, ophængt under bordet. Forrest ses telegrafnøglen, der blev brugt til afsendelse af telegrammer. (Thestrup, P&Ts historie, 126)

Side 15 af 95

Undulator, eller slangeskriveren, der med en pen frembragte en bølget streg, der refe-

rerede til morsealfabetets prikker og streger, og som krævede oversættelse af telegra-

fisten. I 1908 kom klaviaturperforatoren, hvor man som med en skrivemaskine kunne

taste telegrammet ind, så maskinen perforerede de tilsvarende bogstaver i morsekode.

Også modtagedelen blev effektiviseret med opfindelsen af Creed-receiveren: I stedet

for blot at skrive teksten i morsekode eller bølger, perforerede den strimlen, der så

kunne isættes Wheatstone-transmitteren for videresendelse eller placeres i en printer,

der omsatte koderne til maskinskrift på papir.36 Automatiseringen af telegrafien må

derfor have været en stor forandring for telegrafpersonalet, eftersom telegrafist-stillin-

gen blev mere sekretærpræget. Dette ligger dog i tiden efter dette speciales fokus.

Figur 2. Wheatstone perforator. Med små hammere kunne man trykke på de tre taster, der repræsenterede prik, streg og mellemrum. Papirstrimlen blev således perforeret med morsekoden, og var til slut klar til afsendelse fra transmitteren. Var i brug i Danmark fra 1868-1962. Denne fra Science Museum London har tillige øverst plads til at lægge den besked, der skulle telegraferes.

36 Morell Nielsen, “Telegrafi - Post & Tele Museum”.

Side 16 af 95

Apparattjenesten krævede indtil klaviaturperforatoren og Creed-apparatets opfindelse

altid, at telegrafisten kunne morsealfabetets prikker og streger, hurtigt kunne telegra-

fere og dechifrere beskeder og nedskrive disse med en pæn og læselig håndskrift, inden

de sendtes med bud ud til modtageren. Telegrammer kunne i Danmark både modtages

på engelsk, tysk og fransk foruden dansk, norsk og svensk, hvorfor telegrafisten skulle

være både sprogligt begavet, skrive pænt og være i stand til at lære morsealfabetet. 37

Der var stor forskel på arbejdet afhængig af, hvor man blev ansat. På mindre

stationer kunne man risikere, at der kun kom få telegrammer om dagen, og ventetiden

imellem disse kunne derfor være lang. På store stationer som København og Frederi-

cia, der havde flere afdelinger, var der travlt med både private og erhvervsrettede tele-

grammer, der især fulgte Børsens åbningstid og videreformidlede dagens kurser. På de

mindre stationer var det ligeledes nødvendigt, at telegrafisterne selv kunne reparere

apparaterne og havde en vis viden om fysik og teknik, ligesom det også kunne være

nødvendigt at vide, hvordan man skiftede stationens batteri og endda rettede fejl ude

på telegraflinjerne – i al slags vejr. 38 Arbejdet som telegrafist lå derfor umiddelbart

langt fra erhverv som lærerinde eller sygeplejerske.

Danske værker om telegrafvæsnet – og dets kvinder

Ifølge amerikanske Thomas Jepsen har der været en tendens til at glemme telegrafen

og dens indflydelse på verden op igennem det 20. århundrede. I det følgende vil jeg

kort præsentere den danske litteratur, der findes om kvinder i telegrafvæsnet. Telegra-

fen blev hurtigt vraget til fordel for den nyere opfindelse, telefonen, og ifølge Jepsen

afspejles dette i det begrænsede omfang af publikationer, der omhandler telegrafi.39

Dette kan også være forklaringen på det begrænsede omfang af dansk forskning inden

for emnet – særligt, når det kom til de kvindelige ansatte.

37 RRT, 1863, 2137. 38 Andersen og Busk-Jensen, Mathilde Fibiger, 95; Thestrup, P&Ts historie, 192f. 39 Thomas C Jepsen, My Sisters Telegraphic. Women in the Telegraph Office, 1846-1950 (Athen: Ohio University Press, 2000), 197ff.

Side 17 af 95

De kvindelige telegrafister i Danmark nævnes dog i ny og næ i biografier eller over-

sigtsværker. I Statstelegrafen 1853-1904 har Gredsted lavet en alfabetisk navneforteg-

nelse over alle, der var fastansatte i telegrafvæsnet i perioden 1854-1903, registreret

med navn, fødselsår, år for fastansættelse og afsked. Her kan vi se, at i perioden fra

1866, da Mathilde Fibiger færdiggør sin oplæring og fastansættes som reservetelegra-

fist, til 1903, opnår i alt 152 kvinder at blive fastansat som enten telegrafist eller reser-

vetelegrafist i telegrafvæsnet.40 Dette tal dækker altså ikke over alle de kvinder, der

blev tilknyttet som midlertidigt eller løst tilknyttet ansatte, som var medhjælpere eller

i oplæring.

Man møder enkelte af disse kvinder i C. Reiffenstein-Hansens bog om markante

ansatte i telegrafvæsnet, Skikkelser og Skæbner. Brogede Blade af Telegrafetatens Hi-

storie 1854-1927 (1927).41 Også Vita Aller har i sin redaktion af Dansk Kvinde i Dag

(1942) inddraget et kapitel af Anna Westergaard om “Kvinderne i statsvirksomhe-

derne”.42 Herefter skrives der generelt ikke meget om livet i det danske telegrafvæsen,

og slet intet om dets kvindelige medarbejdere. De nævnes enkelte steder, men mest

som sammenligningsgrundlag, som eksempelvis i Anna Thestrups artikel Kvinder i

offentlige institutioner (1991),43 der primært behandler kvinder ansat i Statistisk Bu-

reau og på Rigsarkivet. Her fik middelklassens kvinder også adgang til at arbejde, men

først fra 1879 – 15 år efter Mathilde Fibiger blev ansat som første kvinde i telegraf-

væsnet. Man finder ligeledes et kapitel i Aarbog for Post- og Telegrafvæsnet (1947)44

om Fibiger samt et kort afsnit i P&Ts Historie, men kvinderne fylder overraskende lidt

i dette ellers grundige historiske breddeværk om det danske post- og telegrafvæsen.

Netop Fibiger er der skrevet flere biografier om, der også nævner hendes karriere som

telegrafist. De har dog oftere fokus på hendes korte litterære karriere og betydning for

den første kvindebevægelse og på udgivelsen af Clara Raphael – 12 breve (1850),

40 Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, 144ff. 41 C. Reiffenstein-Hansen, Skikkelser og Skæbner. Brogede Blade af Telegrafetatens Historie 1854-1927. (Korsør: Dansk Telegrafforening, 1929). 42 Anna Westergaard, “Kvinderne i statsvirksomhederne (etaterne)”, i Dansk Kvinde i Dag. Et Vaerk om Kvinders Indsats i dansk Politik, Erhversliv og Kultur, red. Vita Aller (Jesper-sen og Pios, 1942), Kapitel 5. 43 Anna Thestrup, “Kvinder i offentlige institutioner”, Fortid og Nutid 1 (1991). 44 C.V. Christoffersen, “Mathilde Fibiger”, i Aarbog 1947 for det danske Post- og Telegraf-væsen, red. E.H.C. Mikkelsen, bd. 56 (E.H.C. Mikkelsen, 1947), 255–61.

Side 18 af 95

hvori hun som 19-årig ytrer sig om kvinders stilling i samfundet og manglende mulig-

heder for udfoldelse. Her kan blandt andet nævnes Tine Andersen & Lise Busk-Jen-

sens Mathilde Fibiger – Clara Raphael: Kvindekamp og kvindebevidsthed i Danmark

1830-1870 (1979) samt Bodil Wambergs nyere Passionsblomsten (2008).45 Et tydeli-

gere fokus på Mathilde Fibigers 10 år som telegrafist beskrives mere fyldestgørende i

Marie Ørstedholm og Winnie Hansens Peter og Mathilde: Peter Faber og Mathilde

Fibiger i poesiens og telegrafiens tjeneste udgivet af Post og Tele Museum (2002) i

forbindelse med en udstilling.

Disse udgivelser har primært hjulpet mig til at få et indblik i telegrafistindernes

liv og forhold, samt til at give et overblik over den viden, der allerede findes om kvin-

derne. Eftersom der ikke er forsket i kvinder i det danske telegrafvæsen, har jeg set

mod den udenlandske forskning.

Kvindelige telegrafister i udlandet

I den udenlandske forskning findes der tre centrale publikationer i forhold til dette

speciales fokus, og de repræsenterer kvindelige telegrafister i hhv. USA, Norge og

England. Jeg vil i det følgende se på, om de kommer med forklaringer på, hvorfor

kvinder bliver ansat som telegrafister, og hvordan man argumenterer for det respek-

table i kvinders arbejde her.

Thomas Jepsen og USA

I 1846 er USA det første land i verden til at ansætte kvinder som telegrafister. Thomas

Jepsen har på baggrund af et omfangsrigt kildemateriale beskæftiget sig indgående

med de amerikanske kvindelige telegrafister i udgivelsen My Sisters Telegraphic.

Women in the Telegraphic Office 1846-1950 (2000), dog uden at benytte teori.

Ifølge Jepsen er der flere grunde til, at kvinder bliver en stor og vigtig del af

arbejdsstyrken i det amerikanske telegrafvæsen. Den ene er, at efter telegrafens opfin-

delse i 1840’erne vokser telegrafnettet hurtigt. I 1851 kobler man telegrafen med tidens

45 Andersen og Busk-Jensen, Mathilde Fibiger, 95; Bodil Wamberg, Passionsblomsten: en biografisk fortælling om Mathilde Fibiger (København: Gyldendal, 2008).

Side 19 af 95

anden store opfindelse, jernbanen, og dermed får man brug for en masse telegrafister

på udposter over hele Nordamerika langs med jernbanen. Man har generelt brug for

arbejdskraft, og eftersom der er mangel på økonomiske midler, skal den også gerne

være billig. 65% af kvinderne har arbejderklassebaggrund, og for dem er arbejdet en

mulighed for socialt avancement. De skal dog stadig besidde høje læse- og teknikfær-

digheder, og de fleste har en formel skoleuddannelse i baggagen.46 Det amerikanske

telegrafnet bliver udbygget af private firmaer som Western Union, der ser en økono-

misk fordel i at uddanne og ansætte kvinder som telegrafister. De entreprenører, der

organiserer de tidlige telegrafvirksomheder, griber hurtigt til idéen om at ansætte kvin-

der som telegrafister, særligt medlemmer af deres egne familier, der ofte allerede har

nogen praktisk erfaring med den nye opfindelse.47 Mange kvinder ansættes, inden køn

overhovedet bliver et emne inden for telegrafvæsnet. Det er, ifølge Jepsen, ligeså nyt

at se en mand som en kvinde betjene telegrafen.48 Under den amerikanske borgerkrig

i 1861-65 øges mængden af kvinder ansat ved telegrafen, fordi mændene er i krig, og

først herefter bliver kønnet italesat, fordi de mandlige telegrafister, der vender hjem

fra krigen, frygter konkurrence fra den billigere kvindelige arbejdskraft.49

Jepsen benytter et citat af Martha Rayne fra What a Woman can do fra 1893, der

beskriver, hvorfor arbejdet som telegrafist (ifølge en kvinde i samtiden), var et respek-

tabelt erhverv for kvinder:

“It does not soil their dresses; it does not keep them in a standing posture; it does not, they say, compromise them socially. A telegraph operator, they declare, has a social position not inferior to that of a teacher or governess […]. When a message has been dispatched or received, the operator may, and often does, take up her knitting, crocheting, or sewing, passing pleas-antly the interval until the arrival of the next message.”50

Rayne mener altså, at respektabiliteten som telegrafist er på linje med en lærerinde

eller guvernante, og at det ikke går ud over deres sociale status eller fremtidige mulig-

heder for at få børn (fordi de sidder ned), og desuden kan de ind i mellem arbejdet tage

46 Jepsen, My Sisters Telegraphic, 39f. 47 Ibid., 7. 48 Ibid. 49 Ibid., 8. 50 Ibid., 51.

Side 20 af 95

det huslige håndarbejde frem og således kombinere arbejde og privatliv. Dette udfor-

drede opfattelsen af separate spheres-ideologien, der baserer sig på en opfattelse af, at

mænd og kvinder virker inden for hvert sit område af samfundet. Den dikterer, at ifølge

’naturlige’ kønsroller bebor mænd den offentlige sfære af politik, økonomi, handel og

jura, og kvinder den private verden i hjemmet fyldt med børneopdragelse, husførelse

og religiøs uddannelse.51 Denne ideologi udfordres også af det faktum, at en del kvin-

der forblev telegrafister efter indgået ægteskab.52 Jepsen skriver derfor, at ifølge histo-

riker Carole Turbin så de fleste kvindelige telegrafister den offentlige og den hjemlige

sfære som komplementære og ikke som modsætninger.53 Der sker altså en blanding af

det maskuline og det feminine i den amerikanske telegrafindustri.

Gro Hagemann og Norge

Den norske historiker Gro Hagemann står bag den mest fyldestgørende, teoretiske un-

dersøgelse af kvindelige telegrafister. Jeg benytter bogen Kjønn og industrialisering

fra 1994, der er en nyere og mere komprimeret udgave af hendes afhandling fra 1988.54

Hagemann interesserer sig først for “…de sejlivede kønsstrukturer i arbejdslivet, og

hvordan disse blev skabt i industrialiseringens første faser i Norge.55 Hun ønsker at

undersøge industrialiseringens indvirkning på kvinders erhvervsarbejde og på kønsar-

bejdsdelingen ca. 1870-1940 for hhv. tekstilindustrien og telegrafvæsnet.56 I arbejdet

med materialet indser hun dog, at sociale og kulturelle kønsskel fungerer som en struk-

turel betingelse for den nye produktionsmåde. Derfor ender hendes undersøgelse med

at fokusere på, hvilken rolle kønsbestemte mønstre spillede i industrialiseringsproces-

sen.57 Hagemanns udgangspunkt er marxistisk og strukturalistisk, men undervejs i sin

undersøgelse bevæger hun sig nærmere en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor vi også

finder Lützen, Rosenbeck og Possing, hvor køn er en social snarere end en naturgiven

51 Linda K. Kerber, “Separate Spheres, Female Worlds, Woman’s Place: The Rhetoric of Women’s History”, The Journal of American History 75, nr. 1 (juni 1988). 52 Jepsen, My Sisters Telegraphic, 72. 53 Ibid. 54 Gro Hagemann, Lavtlønnsyrker blir til: Kvinnearbeid og kjønnsskiller i søm og telekom-munikasjon 1870 - 1940, doktordisputats (Oslo: Historisk institutt. Oslo Universitet, 1988). 55 Gro Hagemann, Kjønn og industrialisering (Oslo: Universitetsforlaget, 1994), 9f. 56 Ibid., 17. 57 Ibid., 21.

Side 21 af 95

kategori. Mange skandinaviske kvindeforskere er inspirerede af den amerikanske hi-

storiker Joan W. Scott,58 der med udgivelsen Gender: A Useful Category of Historical

Analysis (1986), udfoldede kønsbegrebet som analysekategori, og stillede fokus på

gender, som begreb for det sociale køn, overfor sex, som begreb for det biologiske

køn.59

Hagemann introducerer begrebet kønsorden; en social og kulturel orden knyttet

til køn, som bliver definerende for, hvorfor kvinder bliver regnet som en anden ar-

bejdskraft end mænd.60 Når kvinder får en anden stilling i telegrafvæsnet end mænd,

selvom der ikke findes gamle kønskoder knyttet til arbejdet i den nye statsetat, skyldes

det, ifølge Hagemann; “…at det allerede fantes forestillinger om kjønnsforskjeller og

en kjønnsarbeidsdeling med forankring utenfor markedsøkonomien.”61 Køn gennem-

syrede hele samfundsstrukturen, og ordningen af forholdet mellem kønnene var solidt

forankret i samfundsmæssige institutioner og organisationer.62 Derfor var de historiske

aktører, som den norske telegrafdirektør, der ansatte de første kvinder i 1858, bundet

af den herskende kønsorden. Når han ansatte kvinder som billig arbejdskraft, krævede

det, at han ikke samtidig satte sig ud over accepterede normer og den gældende køns-

ideologi. Arbejdet måtte anses som passende og stemme overens med visse forestillin-

ger om kvindelighed. Derfor blev arbejdet organiseret i overensstemmelse med de gæl-

dende kønsopfattelser, og således måtte kvinder ikke tage natarbejde, arbejde uden-

dørs, være eneste kvinde på en mandestation eller have en stilling overordnet mænd.63

Alligevel kan Hagemann se, at selve arbejdet på telegrafstationen i de første årtier var

præget af stor ligestilling på trods af forskelle i løn og avancementsmuligheder.64

Hagemann konkluderer, at den sociale og kulturelle kønsorden udgjorde en vig-

tig del af den kontekst, som markedskræfterne opererede indenfor; en orden, der satte

58 Bente Rosenbeck, “Intet nyt under solen? Refleksioner over feministisk teori.”, Kvinder, køn og forskning 6, nr. 1 (1997): 18ff. 59 Joan W. Scott, “Gender: A Useful Category of Historical Analysis”, The American Histo-rical Review, december 1986. 60 Hagemann, Kjønn og industrialisering, 322. 61 Ibid., 323. 62 Ibid. 63 Ibid., 200f, 325. 64 Ibid., 310.

Side 22 af 95

begrænsninger for de historiske aktører, når de skulle have kvinderne ind i telegraf-

væsnet.65 Ud fra Hagemanns undersøgelse, er det interessant at se nærmere på, om det

samme gør sig gældende i en dansk kontekst. Er det begrænsninger i de kvindelige

telegrafisters ansættelse, der gør, at det bliver acceptabelt at give dem arbejde i et ellers

maskulint ladet erhverv som telegrafvæsnet, der fordrer teknisk kunnen og viden om

fysik? Hagemanns konklusion er ligeledes interessant i forhold til diskussionen om

struktur/aktør, og jeg vælger på denne baggrund både at se på de overordnede struktu-

rer for, hvorfor kvinder gives adgang til telegrafvæsnet, og hvordan historiske aktører

i form af især rigsdagsmændene er med til at argumentere for eller imod kvinders an-

sættelse og arbejde i telegrafvæsnet.

Simone Müller og England

Den tyske historiker, Simone Müller, har også fokus på de historiske aktører i artiklen

“Telegraphy and the ’New Woman’ in Late-Nineteenth-Century Europe” fra 2015.

Hun ønsker at genoprette kvindelig agens i telegrafiens historie ved både at se på kvin-

delige telegrafister og kvinder som aktive investorer i 1800-tallets England.66

Müller mener, at kvinder mangler som subjekter i historien om telegrafen, fordi

denne historie er så nært knyttet til opfindelser og videnskab, som typisk har fokuseret

på mænd som entreprenører, investorer eller opfindere.67 Telegrafen placeres således

inden for den maskuline handlingssfære – også rent fysisk, da telegrafkontorer blev

lagt i områder, hvor primært mænd kom. Telegrafen blev hurtigt en teknologi med

kobling til økonomi og politik.68 Müller beskriver, hvordan telegrafi derfor ved første

indtryk kan virke som en yderst kønnet kommunikationsteknologi. Ved at konceptua-

lisere ’mandlig’ og ’kvindelig’ i opposition, tillod samtiden ikke kvinder at udøve te-

legrafi succesfuldt, alene fordi de var kvinder.69 Dette billede ændrer dog karakter,

65 Ibid., 329. 66 Simone M. Müller, “Telegraphy and the ‘New Woman’ in Late-Nineteenth-Century Eu-rope”, i Connecting Women. Women, Gender and ICT in Europe in the Nineteenth and Twentieth Century, red. Valérie Schafer og Benjamin G. Thierry (Cham: Springer Internatio-nal Publishing, 2015), 30f. 67 Ibid., 32. 68 Ibid., 35f. 69 Ibid., 42f.

Side 23 af 95

mener Müller, hvis man ser på telegrafi med blandt andet socialhistoriske briller; på

køn og klasse.70

Et af Müllers udgangspunkter for undersøgelsen er idéen om separate spheres.

Ud fra denne opfattelse var telegrafen et særligt maskulint rum, hvor der ikke var plads

til kvindelige ingeniører eller kvindelige kunder på telegrafkontoret.71 Kvinder fandt

dog andre veje ind i telegrafteknologien, og middelklassekvinder brugte investering i

telegrafaktier og arbejdet som telegrafist til at opnå selvstændighed og skabe sig et nyt

rum.72

Müller kommer ikke med et svar på, hvorfor kvinder bliver ansat som telegrafi-

ster, men forklarer, at man hurtigt benytter dem i stor stil. Hun skriver, at selve arbejdet

i telegrafens begyndelse i 1850’erne er kønsneutralt, som både Jepsen og Hagemann

nævner også er tilfældet i USA og Norge. Kvinder og mænd udfører samme arbejde

side om side.73 Man italesætter endda kvinder som særligt egnede til netop telegrafist-

jobbet på grund af deres meget feminine kvaliteter.74 Dermed mener Müller, at man

feminiserer telegrafistjobbet til at passe ind i tidens kvindesyn, og tilpasser separate

spheres-teorien til de forandringer, der sker på arbejdsmarkedet. Men Müller er ikke

tydelig i sit argument i forhold til, hvorvidt hun mener, at kvindens hjemlige sfære

udvider sig til også at kunne omfatte arbejde i telegrafvæsnet, eller om kvinder finder

arbejde udenfor deres hjemlige sfære i den maskuline offentlige sfære af telegrafi.75

Forbliver kvinden i en udvidet version af den hjemlige sfære eller træder hun ud af

den?

Ikke desto mindre kommer Müller med et interessant aspekt til min undersøgelse

af den danske italesættelse af kvindelige telegrafister: Er der mænd, der i særlig grad

italesætter kvinder som dygtigere telegrafister end mænd, og som dermed gør arbejdet

acceptabelt for middelklassens kvinder ved at feminisere det? Hvis dette er tilfældet,

udfordres separate spheres-teorien under alle omstændigheder, fordi grænsen mellem

den mandlige og kvindelige sfære er til forhandling.

70 Ibid. 71 Ibid., 30. 72 Ibid., 27. 73 Ibid., 36f; Hagemann, Kjønn og industrialisering, 310; Jepsen, My Sisters Telegraphic, 7. 74 Müller refererer til et citat af formanden for London District Telegraph Company i Punch, 1859. 75 Müller, “Telegraphy and the ‘New Woman’...”, 36f.

Side 24 af 95

Ifølge Müller bliver arbejdet ved telegrafen efterhånden mere kønnet, og kvinder

presses ned i antal i det britiske telegrafvæsen fra 1874. Ifølge Müllers undersøgelse,

begynder man i aviserne i bl.a. 1879 og 1883 at kunne se en diskurs præget af biologisk

determinisme, hvor kvinder bliver anset for mindre egnede til telegrafistjobbet end

mænd: Kvindernes nerver kunne ikke klare det hårde arbejde, og selvom deres små

hænder var særligt gode til at betjene telegrafnøglen, så var deres forstand ikke god

nok, når det kom til teknik og matematik.76 Hvis man her benytter Hagemanns teori

om en kønsorden, opstår dette øgede kønshierarki i det britiske telegrafvæsen, fordi

samfundets kønsorden i højere grad optages i det nye telegrafvæsen over tid.

Det er tydeligt, at Müller gerne vil give de kvindelige telegrafister oprejsning,

eftersom hun præsenterer dem, som de eneste aktører på vejen mod jobbet som tele-

grafist. Arbejdet bliver et nyt rum, de skaber for sig selv. Kvinderne bliver naturligvis

heller ikke telegrafister, hvis de ikke ønsker det selv eller ingen drivkraft har. Jeg me-

ner dog ikke, at man kan undersøge kvinders adgang til arbejde i telegrafvæsnet uden

at se på de mandlige aktører.

76 Ibid., 38.

Side 25 af 95

Mulige hypoteser

På baggrund af den udenlandske forskning i kvindelige telegrafister, danner der sig et

mønster. I alle tre tilfælde udfordres idéen om separate spheres, fordi kvinder bevæger

sig ud på arbejdsmarkedet inden for det teknologiske felt, der hidtil havde været op-

fattet som maskulint. Selve arbejdet som telegrafist var i starten relativt åbent i forhold

til køn, fordi faget var nyt og frit for forudbestemte kønshierarkier. Dette ændrer sig

dog med tiden, hvor flere konflikter med køn i centrum kommer til, og hvor samfun-

dets omgivende kønsorden, ifølge Hagemann, i stigende grad finder vej til det nye

telegraferhverv.

Dermed giver både Jepsen, Hagemann og Müller mig således nogle hypoteser til

min egen undersøgelse af kvinderne i det danske telegrafvæsen, der kan fungere som

supplement til problemformuleringen:

•! Italesættes kvinder positivt i forhold til telegraferhvervet, så arbejdet feminise-

res og tilpasses kvinder?

•! Kommer rigsdagsmændene med begrænsninger i forhold til kvinders arbejde,

så det passer til opfattelsen af, hvad der er kvindeligt, og så det dermed bliver

acceptabelt at have dem ansat i et maskulint erhverv?

•! Kommer der større fokus på kønnet i diskussioner om de kvindelige telegrafi-

ster over tid?

Side 26 af 95

Teoretisk rammesætning

For at kunne undersøge hvilke faktorer der gør sig gældende i rigsdagsmændenes dis-

kussioner om kvindelig arbejdskraft, er det nødvendigt med nogle redskaber, der kan

åbne empirien. Til det benytter jeg en ramme af teori af Myra Strober og Pierre Bour-

dieu, som jeg vil præsentere i det følgende.

Strober: Brud i et kønsopdelt arbejdsmarked

Inger Nørgård benytter blandt andet en model af økonom Myra H. Strober for, hvordan

et kønsopdelt arbejdsmarked kan brydes. Denne model vælger jeg også at benytte for

at se, hvordan kvinder kan opnå adgang til et udelukkende maskulint arbejdsfelt som

telegrafvæsnet. Strober har i særlig grad beskæftiget sig med kønsopdeling på arbejds-

markedet i en historisk kontekst med fokus på 1800-tallet. I flere artikler benytter hun

lærerindeerhvervet som case til at se på netop den beskæftigelsesmæssige kønsopde-

ling; hvorfor den findes og opstår. Jeg har udvalgt artiklen Towards Dimorphics: A

Summary Statement to the Conference on Occupational Segregation (1976), fordi hun

her fremlægger en model for, hvordan en kønsopdeling kan brydes på et arbejdsfelt.77

Strobers indgang til det kønsopdelte arbejdsfelt er økonomisk, og hun tager ud-

gangspunkt i en undren over, hvorfor ’den onde cirkel’ med et mandsdomineret ar-

bejdsmarked ikke for længst er blevet brudt. Historisk har man altid kunnet ansætte

kvinder til en lavere løn end mænd, og eftersom arbejdsgivere dermed kan øge deres

indtjening eller generelt spare på udgifterne ved at ansætte kvinder i mænds stillinger,

hvorfor er det så ikke sket i massiv grad i alle fag?78 Der må være nogle faktorer ud

over det økonomiske incitament, der påvirker processen. Hun ser derfor på udbud og

efterspørgsel af kvindelig arbejdskraft. På udbudssiden har unge kvinder generelt væ-

ret uvillige til at tage mænds jobs. Det skyldes, at samfundsmålet for disse kvinder

77 Myra H. Strober, “Towards Dimorphics: A Summary Statement to the Conference on Oc-cupational Segregation”, red. Martha Blaxall og Barbara B. Reagan, Women and the Work-place: The Implications of Occupational Segregation, Signs, 1, nr. 3 (1976): 297. 78 Ibid., 294.

Side 27 af 95

historisk set har været ægteskabet. Kvinder, der internaliserede dette mål, fandt det

derfor smagløst overhovedet at overveje at tage mænds jobs, fordi det kunne mindske

deres seksuelle attraktivitet og dermed deres muligheder for ægteskab.79 Det er altså

sociale konventioner, der er med til at præge udbuddet af kvindelig arbejdskraft. Disse

konventioner ses også på efterspørgselssiden: “Employers as well as women were ap-

propriately socialized to respect the traditional division of labour. Subtle pressures

from family, employees, costumers and the community no doubt continuously rein-

forced hiring taboos.”80

Der var ifølge Strober nogle erhverv, som kvinder godt ’måtte’ arbejde indenfor

så som tekstilindustrien, mens det var utænkeligt at benytte kvinder i stålindustrien.

Måden at bryde denne status quo i både udbud og efterspørgsel er ifølge Strober at se

på interaktionen i arbejdsmarkedet som system, jf. figur 3.

Figur 3. Model oversat efter Strober: Towards Dimorphics, 297. Påvirkning fra et felt til et andet er vist med pilene.

79 Ibid., 295. 80 Ibid.

Side 28 af 95

Som man kan se i figur 3, brydes cirklen, det kønsopdelte arbejdsmarked, af en foran-

dringsagent eller et systemisk ryk, der ikke nødvendigvis opstår pludseligt. Den kan

opstå både uden for og inden i systemet, men vigtigst er, at den skal kunne påvirke

både efterspørgslen på kvindelig arbejdskraft og de samfundsmæssige værdier og mål,

altså den gældende tankegang i samfundet. Ifølge Strober har denne forandringsagent

historisk set som oftest været opfindelsen af nyt maskineri, krig, en ny måde at orga-

nisere sig på eller vækst af store virksomheder.81 Når forandringsagenten har påvirket

samfundets tænkemåde, siver det ned til arbejdsgiverne, der begynder at tænke det som

acceptabelt at benytte kvindelig arbejdskraft, ligesom også kvinderne selv tænker, at

det er i orden at tage arbejde. Udbud og efterspørgsel påvirker hinanden ved at arbejds-

givere aktivt søger kvindelig arbejdskraft, og til sidst begynder kvinder også at levere

deres arbejdskraft til erhverv, der før var forbeholdt mænd.82 Hvis et systemisk ryk for

eksempel kun påvirker de samfundsmæssige værdier, kan kvinder risikere at være klar

til arbejdsmarkedet og udbyde deres arbejdskraft inden, arbejdsgiverne er blevet på-

virket nok og dermed er klar til at efterspørge arbejdskraften.83

Når man læser Strobers tekst, må man holde sig for øje, at den er skrevet i 1975

og er formet af en kapitalistisk ideologi, hvor strukturer er bestemmende for menne-

skers handlen. Den er skrevet i kvindehistoriens spæde begyndelse og er et af mange

forsøg på at skabe en forklaringsmodel og teori for, hvorfor kvinder har været under-

lagt mænd gennem historien. Jeg er enig i, at der findes nogle historiske strukturer, der

er med til at drive udviklingen frem, men jeg mener også, at menneskers egen agens

og handlen påvirker disse strukturer. Ikke desto mindre er modellen interessant, fordi

den kan bruges som et redskab til at få overblik over og sætte fokus på nogle sammen-

hænge, som ellers kan være svære at få øje på. Min største kritik af Strober går på, at

hun ikke forklarer uddybende, hvor stor en betydning de samfundsmæssige værdier

har, og jeg mener, hun mangler at inddrage køn som parameter i sin model. Til at

udfylde dette tomrum, har jeg valgt at benytte mig af Pierre Bourdieu for at komme

nærmere, hvordan samtidens kønsopfattelser ses i politikernes argumenter for eller

imod kvindelig arbejdskraft i telegrafvæsnet.

81 Ibid., 296. 82 Ibid. 83 Ibid., 298.

Side 29 af 95

Bourdieu: Den maskuline dominans

Den kønsorden der ifølge Hagemann dominerer det norske telegrafvæsen, og som

umiddelbart også kan spores i det amerikanske og engelske materiale, kan siges at

være udtryk for det, Bourdieu kalder en maskulin dominansstruktur. I 1998 udgav han

La Domination Masculine84, hvori han bidrager til den kønsteoretiske diskussion med

en mulig forklaringsmodel for, hvordan en maskulin kønsdominans gennemsyrer sam-

fundet. Bourdieu fungerer i dette speciale derfor som en overordnet teoretisk ramme

for læsning af kilderne.85

Udgangspunktet for Den maskuline dominans er Bourdieus feltstudier fra slut-

ningen af 1950’erne, hvor han iagttager sociale strukturer i det før-moderne kabylske

samfund i Nordafrika. Baggrunden for at studere netop denne type samfund er, ifølge

Bourdieu, at synet på noget fremmed kan tydeliggøre nogle strukturer, som normalt er

blinde for os i vores eget velkendte samfund. I det kabylske samfund kan man se køns-

strukturer helt tydeligt, hvilket kan hjælpe os til at se brudstykker af de samme struk-

turer i vores eget samfund, både nutidigt og historisk, som ellers ville være usynlige

for os.86

I det kabylske samfund er en binær logik allestedsnærværende. Alle genstande,

begreber og handlinger er relationelle. De ordnes, klassificeres og anses som enten

maskuline eller feminine i et hierarki, hvor det maskuline konnoteres som det bedste

eller overordnede.87 Den binære logik, og dermed den maskuline dominans som be-

greb, kan således opfattes som værende i familie med ideologien om separate spheres,

og er derfor relevant i forhold til 1800-tallets kønsstrukturer. Bourdieu skriver selv

følgende:

84 Pierre Bourdieu, Den Maskuline Dominans, overs. Mette Olesen (København: Tiderne Skifter, 1999). 85 Bourdieus egne værker kan være svære at tyde, eftersom han ikke er kendt for at skrive enkelt og pædagogisk. Derfor findes et stort omfang af sekundærlitteratur, der beskæftiger sig med Bourdieu. I denne redegørelse kombinerer jeg derfor Den maskuline dominans med Prieur og Sestoft: Pierre Bourdieu – en introduktion (2006), Järvinen: Pierre Bourdieu on Gender and Power (1999) og Wilken: Bourdieu for begyndere (2011). 86 Bourdieu, Den Maskuline Dominans, 12ff; Annick Prieur og Carsten Sestoft, Pierre Bour-dieu: En introduktion, 1. udg. (København: Hans Reitzel, 2006), 56ff. 87 Prieur og Sestoft, Pierre Bourdieu, 28.

Side 30 af 95

“…indskrevet i det dagligdags miljøs fysiognomi, i form af modsætningen mellem det offentlige, maskuline univers og de private, feminine verdener, mellem den offentlige plads […] og hjemmet […], mellem de steder, der især er bestemt for mændene, som f.eks. barer og klubber i det angelsaksi-ske univers, som med deres læder og deres tunge møbler i mørke farver udsender et billede af viril hårdhed og grovhed, og de såkaldt ’feminine’ rum, hvor de sarte farver, nipsting, kniplinger eller bånd vækker forestil-ling om skrøbelighed og overfladiskhed.”88

Mænd tillægges således nogle særlige egenskaber og værdier, der gør dem maskuline,

mens de modsatte binære værdier gør sig gældende for kvinder. Hvis kvinder bevæger

sig ind på de maskuline felter, er der derfor risiko for tab af femininitet,89 hvilket i

1800-tallet var et problem, fordi femininitet var vejen mod ægteskab og forsørgelse.

Som Bourdieu udtrykker det, forventes kvinderne “…at være ’kvindelige’, dvs. smi-

lende, sympatiske, hensynsfulde, underkastede, diskrete, tilbageholdende […]”.90 På

samme måde er der et statustab for manden i at nedlade sig til opgaver, der kategori-

seres som feminine, fordi der, ifølge Bourdieu, er en asymmetri i værdisættelsen af

mandligt og kvindeligt arbejde: “Manden kan ikke uden at ’miste sine adelsrettighe-

der’ nedværdige sig til visse opgaver, der er socialt betegnet som værende mindrevær-

dige […].” Bourdieu henviser til Margaret Maruani (1989), idet han fortsætter:

“Når statistikken fastslår, at de såkaldt højt kvalificerede fag fortrinsvis tilkommer mændene, mens det arbejde, der tilfalder kvinderne, er ’uden kvalitet’, skyldes det til dels, at ethvert fag, uanset hvilket, i en vis forstand stiger i rang, i og med at det udføres af mænd.”91

Mandens arbejde er således altid mere værd end kvindens uanset arbejdsopgaver, hvor-

for et erhverv bliver lavstatus, hvis det domineres af kvinder.

Bourdieu karakteriseres typisk som tilhørende poststrukturalismen, nærmere betegnet

en konstruktivistisk strukturalisme.92 Her bygger han videre på Lévi-Strauss’ struktu-

ralisme, hvor strukturer i form af regler og mønstre, bestemmer menneskers handlen,

88 Bourdieu, Den Maskuline Dominans, 75ff. 89 Ibid., 88f. 90 Ibid., 86f. 91 Ibid., 79f. 92 Lisanne Wilken, Bourdieu for begyndere, 2. udg. (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2011), 25f.

Side 31 af 95

hvilket den maskuline dominans er et tydeligt eksempel på.93 Bourdieus kritik af struk-

turalismen kommer, da han gennem sine feltstudier kan se, at disse formodede regler

og mønstre ikke altid overholdes eller følges, fordi aktørernes positioner94 er forskel-

lige. Dermed kan strukturen blive et resultat af handlinger fremfor at tilskynde dem,

og på den måde er det aktørernes praksis – deres historiske og sociale kampe – der

konstruerer strukturerne.95 Man kan derfor placere Bourdieu et sted i mellem en aktør-

(voluntaristisk) og strukturbestemt (deterministisk) verdensopfattelse.

Dette opgør med struktur-aktør-problematikken kan vi også se gør sig gældende

i begrebet om den maskuline dominans. Den maskuline dominans, mener Bourdieu,

ligger indlejret i vores habitus. Habitus defineres som et system af “skemaer for opfat-

telse, tænkning og handling.”96 Dermed struktureres det fysiske rum efter denne bi-

nære logik, hvor noget defineres som enten maskulint eller feminint. Når denne køns-

dominans reproduceres og forstærkes af aktørerne og dermed indlejres i habitus, frem-

står logikken doxisk, det vil sige selvfølgelig. Af samme grund bruger Bourdieu det

kabylske samfund til at blive opmærksom på denne doxa i vores eget vestlige sam-

fund.97

Bourdieus grundlæggende undren i sin forskning tager udgangspunkt i blandt

andet denne opstilling. Hvorfor finder kvinder sig i at være underlagt mænd? Det er

dette, han kalder doxaens paradoks – selvfølgelighedens paradoks, og det strækker sig

ikke bare til kønnenes hierarkisering, men til hele verdens orden.98 Hvorfor bliver reg-

ler overholdt og hvorfor gør folk bare, hvad der ’bliver sagt’? Årsagen er, ifølge Bour-

dieu, en symbolsk vold, der ikke udøves fysisk men i sprog og livsstil og som reprodu-

ceres og indlejres i habitus.99 Når kvinder accepterer at være ’det svagere køn’ og fin-

der sig i kønsordenen, er det fordi kønsulighed er delvist usynlig og opretholdes af et

diskret magtspil, hvor deltagerne er både de dominerende og de dominerede, og hvor

93 Prieur og Sestoft, Pierre Bourdieu, 29ff. 94 En aktørs placering i det sociale rum. 95 Prieur og Sestoft, Pierre Bourdieu, 31, 216ff. 96 Bourdieu, Den Maskuline Dominans, 16. 97 Prieur og Sestoft, Pierre Bourdieu, 56ff. 98 Bourdieu, Den Maskuline Dominans, 7f. 99 Ibid.

Side 32 af 95

de undertrykte kvinder derfor samtykker i deres undertrykkelse, fordi den fremstår na-

turlig.100 Den sociale ulighed, der er i forholdet mellem mænd og kvinder, fremstår

derfor, som om den baserer sig på biologiske forskelle mellem kønnene, selvom den,

ifølge Bourdieu, er socialt konstrueret.101 Fordi den symbolske vold udøves i blandt

andet sproget, kan man, ved at dekonstruere og analysere sproget, forsøge at finde frem

til de bagvedliggende sociale strukturer, som fx en given kønsideologi.

Symbolsk vold udføres gennem den symbolske magt, der refererer til den magt,

der skal til for at få en given virkelighedsopfattelse til at fremstå doxisk og som en

form for social naturlov.102 Som Wilken tolker Bourdieu:

“Har man magten til at navngive og klassificere, har man også magten til at få sociale kollektiver og sociale grænser til at eksistere. Navngivning og klassifikation sker fx politisk, det sker gennem lovgivning, det sker gen-nem den fysiske indretning af samfundsrummet og gennem socialisering i alle former.”103

Netop dette fokus på, hvordan man med navngivning og klassificering – altså med

sproget – giver udtryk for bagvedliggende sociale strukturer, er relevant i forhold til

min empiri, der primært består af breve og transskriberede diskussioner i Rigsdagen.

Ud fra dette perspektiv er det muligt at undersøge, hvordan politikerne i Rigsdagen,

der er indehavere af en symbolsk magt til at konstruere samfundsstrukturer, italesætter

kvinderne (det feminine) i relation til telegrafvæsnet (det umiddelbart maskuline), og

dermed udøver symbolsk vold. I det følgende vil jeg præsentere kildematerialet.

100 Margaretha Järvinen, Pierre Bourdieu on Gender and Power, Sociologisk Rapportserie 7 (København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 1999), 7. 101 Wilken, Bourdieu for begyndere, 90ff. 102 Ibid., 91. 103 Ibid.

Side 33 af 95

3. METODE OG EMPIRI

Indsamling, begrænsning og fravalg

Eftersom der ikke er forsket i de kvindelige telegrafister i Danmark, er jeg gået eksplo-

rativt til værks i min informationssøgning og materialeindsamling og har søgt bredt på

blandt andet kvinder og teknologi, telegrafi og kønsopdelt arbejdsmarked. Jeg har så-

ledes forsøgt at indsamle det tilgængelige materiale, der omhandler kvindelige telegra-

fister i Danmark og udlandet, fra historiografiske værker til primærkilder. Jeg har væ-

ret omkring Rigsarkivet, Det Kongelige Bibliotek, Post og Tele Museum og

KVINFO104 og har alle steder modtaget vejledning fra informationsspecialister. Her-

efter har jeg dannet mig et overblik over perioden og dens aktører og har ud fra mate-

rialet kunnet lave en kronologi samt fundet frem til mulige temaer, der kunne indgå

under ét emne og dermed behandles i ét speciale.

I denne proces har jeg grundet specialets omfang været nødsaget til at se bort fra

interessante områder og emner; enten fordi det tilgængelige materiale ikke har været

fyldestgørende nok til en dybere analyse, eller fordi specialet i så fald ville pege i for

mange retninger. En af disse frasorteringer går blandt andet på en undersøgelse af,

hvem kvinderne var, hvor de kom fra, hvordan de hver især kom ind i telegrafvæsnet

og hvorfor – med baggrund i Bourdieus kapitalformer.105 Blandt andet fandt jeg frem

til, at tre fjerdedele af de første kvindelige telegrafister blev ansat direkte af et familie-

medlem, der i forvejen arbejdede i telegrafvæsnet, ligesom tilfældet var i USA, så so-

cial kapital hjalp dem ind i erhvervet. De danske, kvindelige telegrafister kom fra mid-

delklassen, fordi man i telegrafvæsnet krævede en stor grad af kulturel kapital – altså

uddannelse og dannelse – som disse kvinder besad og som var utilgængelig for arbej-

derkvinder. I telegrafvæsnet var det således muligt for dem at veksle denne kulturelle

104 KVINFO står for ’Køn, Viden, Information, Forskning’ og er Danmarks videns- og ud-viklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. 105 Kapital skal forstås som den enkelte aktørs resurser, og Bourdieu taler om fire overord-nede kapitalformer; social, økonomisk, kulturel og symbolsk. Jf. Lisanne Wilken, Bourdieu for begyndere, (Frederiksberg: Samfundslitteratur, 2011), 57f.

Side 34 af 95

og sociale kapital til økonomisk kapital, så de kunne forsørge sig selv. Desværre var

informationerne om kvinderne for sporadiske og ikke mangfoldige nok til, at dette

kunne danne grundlag for specialets emne.

Jeg har ligeledes været nødsaget til at fravælge store mængder af indsamlet ma-

teriale fra Post og Tele Museum og KVINFO. På Post og Tele Museum fandt jeg frem

til Dansk Telegraftidende, der udkom fra 1899 som fagblad for Dansk Telegraffor-

ening, stiftet i 1898. Her delte foreningen relevant information med medlemmerne, og

diskussioner om aktuelle emner blev taget op; heriblandt forhandlingerne i Rigsdagen

forud for vedtagelsen af Lønningsloven af 1902. En anden forening, der gjorde sig

bemærket i forhold til de kvindelige telegrafisters ligestilling, var Dansk Kvindesam-

fund, der stiftedes i 1871. Deres fagblad Kvinden og Samfundet, der udkom fra 1885,

ligger tilgængeligt online hos KVINFO. Med disse to fagblade kom to nye aktørgrup-

per på banen foruden de lovgivende rigsdagsmænd og telegrafdirektøren. Det blev dog

for omfattende at inddrage disse aktører i nævneværdig grad. De to tidsskrifter ligger

desuden kun i slutningen af den valgte tidsperiode og kunne derfor ikke bruges, som

fx Jepsen gør på det amerikanske materiale, til at se på konflikter og arbejdsopgaver

mellem kønnene i anden halvdel af 1800-tallet. Ønsker man at undersøge dette for

1900-tallet, kan disse kilder være særligt relevante.

Rigsdagstidende, journaler og kopibøger

Det kildemateriale, som har vist sig mest fyldigt, har været diskussioner på Rigsdagen

i perioden 1863-1902 om kvindelige telegrafister i forbindelse med lovgivningsarbej-

det.106

Allerede i 1862 foreslår Finansudvalget i sin betænkning til finansloven, at man

bør begynde at ansætte kvinder i telegrafvæsnet. Eftersom Rigsrådet, der forhandler

106 Jeg gør opmærksom på, at der i det følgende skal skelnes mellem Rigsraadstidende og Rigsdagstidende. Rigsraadstidende henviser til Rigsrådet af 1849-1866, hvorefter skriftet kaldes Rigsdagstidende med henvisning til lovdiskussioner i Rigsdagen.

Side 35 af 95

statsbudgettet, ikke reagerer på denne idé, gentages den i betænkningen til finanslovs-

forslaget i 1863, hvorefter der fremkommer en diskussion i Rigsrådet om, hvorvidt

man skal ansætte kvinder. Disse diskussioner er at finde i Rigsraadstidende for 1862

og 1863.107 I diskussionerne henviser Finansminister Carl Emil Fenger til en korre-

spondance med telegrafdirektør Peter Faber, som jeg derfor fandt frem i kopibøger og

journaler for hhv. Finansministeriets Sekretariat og Telegrafdirektoratets Sekretariat

på Rigsarkivet. Her fremkom desuden korrespondancer mellem den danske og norske

telegrafdirektør samt flere breve mellem Faber og Fenger, der gav et godt indblik i

telegrafvæsnets tidlige drift og udfordringer. Jeg blev desuden peget i retning af en-

kelte arkivkasser om kvindelige telegrafister på Rigsarkivet ved at læse P&T’s Histo-

rie 1850-1927 af Poul Thestrup, der har et fyldigt noteapparat.108

Spørgsmålet om kvinders arbejde i telegrafvæsnet nævnes i lovgivningsarbejdet

til forskellige love. Således findes det i 1862 og 1863 i finanslovsforhandlingerne, ef-

tersom Telegrafvæsnet er underlagt Finansministeriet. Indtil 1866 sker disse forhand-

linger i Rigsrådet af 1849. Foruden finanslovsforhandlingerne i 1862 og 1863, hvor

kvinder nævnes, fandt jeg frem til, at køn især er blevet italesat, når det kom til løn-

ningslove for telegrafvæsnet. De blev forhandlet i 1869-70, 1874-75, 1880-81, 1881-

82, 1887-88, 1888-89, 1901-02 og 1902-03, men kun i 1870, 1875, 1889 og 1903 ender

diskussionerne i lov.109 I denne periode er telegrafvæsnet primært underlagt Indenrigs-

ministeriet og senere dettes underministerium Ministeriet for Offentligt Arbejde, det

senere Transportministerium.

Foruden lovgivningsarbejdet benytter jeg Gredsteds alfabetiske navneforteg-

nelse over telegrafvæsnets fastansatte medarbejdere i perioden 1866-1903110 for at lave

statistik over andelen af fastansatte kvindelige telegrafister. Udgivelsen er fra 1904, og

Gredsted har derfor ingen litteraturfortegnelse eller kildehenvisninger. Han arbejdede

dog selv i telegrafvæsnet og må derfor siges at have haft en vis indsigt i og adgang til

materialet.

107 Rigsraadstidende (RRT): “Tillæg til de i det foreløbige Normalbudget af 28. Februar 1856 opførte statsudgifter i Finantsperioden 1862-64 for Finantsministeriets vedkommende.” 108 Thestrup, P&Ts historie. 109 Rigsdagstidende (RDT): “Lov om Lønninger ved Telegraphvæsenet”. 110 Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, 144ff.

Side 36 af 95

Når jeg omtaler kvinderne i telegrafvæsnet, omfatter det ikke kun de fastansatte,

men også de løst tilknyttede, midlertidigt ansatte og dem, der er under oplæring. Rigs-

dagsmændene skelner ikke i kvindernes ansættelse, hvorfor det heller ikke er muligt

for mig. Statistikken går derfor desværre kun på de fastansatte, da der – efter min bed-

ste viden – ikke findes tal på de løst ansatte medarbejdere. På samme måde er mit

fokus primært på Statstelegrafens personale og dermed dem, der var underlagt lovgiv-

ningen og statsbudgettet. Jeg kommer derfor ikke ind på de små private stationer eller

Store Nordiske Telegraf-Selskab, grundlagt af C. F. Tietgen i 1869, selvom selskabet

havde enorm betydning for det danske telegrafeventyr i udlandet.111

Materialets kvaliteter

Eftersom de udvalgte kilder er nedskrevet efter datidens standard, forekommer både

stavefejl og forskellig stavning af de samme ord.112 For de trykte kilders vedkom-

mende citerer jeg, som de er nedskrevet, og særligt for de håndskrevne kilder gælder,

at de er transskriberet så præcist som muligt.

Næsten alle de benyttede kilder er skrift eller tale fra mænd og indgår i en politisk

kontekst. Derfor må man formode, at aktørerne altid forsøger at lobbye for eget syns-

punkt. Det er klart, at når telegrafdirektør Faber skriver sin mening om ansættelse af

kvinder i telegrafvæsnet til Finansminister Fenger, så gør han det vel vidende, at han

skriver til sin overordnede. Alligevel udtrykker han en klar holdning til ministerens

spørgsmål, og lobbyer således for sin egen holdning. Ligesom politikerne gør det på

talerstolen i Rigsdagen. Hver rigsdagsmand træder frem som en historisk aktør, når

han deltager i de diskussioner, som et lovforslag udløste. Jeg benytter Emil og Victor

Elberlings tobindsværk Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar (1949) for at få in-

formation om politikerne.

I diskussionerne kan vi se den argumentation, politikerne brugte til at overbevise

deres modtagere, og i dette kan vi afkode deres opfattelse af samfundsnormer. Ifølge

111 Viggo E. Jacobsen, Eventyret om Store Nordiske (København: Jespersen og Pio, 1943). 112 Jeg benytter mig derfor ikke af [sic] i citater, da antallet ville blive utalligt.

Side 37 af 95

Bourdieu gennemsyrer den maskuline dominans alt, og derfor må rigsdagsmændenes

fortolkning af samfundsværdier i forhold til køn, ifølge Bourdieu, komme til udtryk i

deres ytringer. Lovgivning og lovgivningsproces viser, gennem rigsdagsmændenes ar-

gumenter, en intention om, hvordan samfundet ideelt set skal se ud. Når de diskuterer

i Rigsdagen, giver de udtryk for et normkodeks, der er legitimt at argumentere for, og

derfor bliver de troværdige repræsentanter for bestemte værdier i samfundet. Lovgiv-

ning er myndighedernes ideal for, hvordan de ønsker samfundet skal fungere. Vi kan

ikke umiddelbart aflæse, hvordan samfundet tager loven til sig, eller om den bliver

overholdt. Vi kan dog bruge lovgivningsmaterialet til at se rigsdagsmændenes hold-

ninger og handlinger, som historiske aktører, der er med til at skabe en norm for, hvor-

når det er acceptabelt for kvinder, at arbejde i telegrafvæsnet. En analyse af diskussi-

onerne i Rigsdagen kan altså afdække normer og dermed afsløre, hvilke kønsforestil-

linger lovgiverne giver udtryk for gennem deres argumenter i en given historisk peri-

ode.

Analysens opbygning og teoriens status

Analysen er bygget op af tre dele, som illustreret i figur 4 og jeg analyserer kilderne

kronologisk

I første del: Forholdene omkring telegrafvæsnet ser jeg med Strobers blik på

materiale fra 1862 og 1863 efter en mulig forandringsagent, der kan påvirke de sam-

fundsmæssige værdier samt udbud og efterspørgsel af den kvindelige arbejdskraft. Her

vil jeg derfor primært besvare problemformuleringens første spørgsmål hvilke årsager

der kan ligge til grund for, at politikerne åbner op for den kvindelige arbejdskraft.

I anden del: Kvinder som en anderledes arbejdskraft end mænd benytter jeg

Bourdieus opfattelse af køn som en overordnet ramme til at analysere hvordan rigs-

dagsmændenes argumenterer for eller imod den kvindelige arbejdskraft. Her fokuserer

jeg på problemformuleringens sidste spørgsmål og undersøger hvordan politikerne

med deres argumenter i perioden skaber en sammenhæng mellem arbejdet i telegraf-

væsnet og datidens kønsideal for middelklassens kvinder og dermed gør arbejdet som

telegrafist til et acceptabelt erhverv for disse kvinder. Denne del tager udgangspunkt i

Side 38 af 95

diskussionerne i Rigsdagen fra 1862 til 1902 samt et særskilt cirkulære for telegraf-

væsnet i 1905. Undervejs inddrager og diskuterer jeg de mulige hypoteser fra den

udenlandske forskning og opsummerer undervejs.

I tredje del: Statistik over kvinderne, 1866-1903 undersøger jeg de kvantitative

data for kvindelige telegrafister for at se, hvordan kvindernes antal passer med Rigs-

dagens diskussioner i perioden.

Jeg afrunder analysen med en samlet konklusion og perspektivering.

Figur 4. Analysemodel.

Side 39 af 95

4. KVINDELIG ARBEJDSKRAFT I TELEGRAF-VÆSNET, 1863-1905

I dette kapitel vil jeg analysere kildematerialet med fundament i Strobers model og

Bourdieus kønsblik og løbende diskutere dette med den historiske forskning. Første

del af problemformuleringen vil blive forfulgt i hovedafsnittet Forholdene omkring

telegrafvæsnet, hvor jeg vil undersøge potentielle forandringsagenter, der sætter gang

i kvindernes adgang til telegrafvæsnet. I det næste hovedafsnit Kvinder som en ander-

ledes arbejdskraft end mænd 1863-1905 vil jeg se nærmere på kønnet og her under-

søge, hvordan politikerne formår at koble arbejdet i telegrafvæsnet med datidens køns-

ideal113 for middelklassens kvinder. Ligeledes hvordan telegraferhvervet bliver et ac-

ceptabelt arbejde for disse kvinder.

Forholdene omkring telegrafvæsnet

1862. Billigere arbejdskraft

Det første, vi hører til idéen om ansættelse af kvinder i telegrafvæsnet i lovmæssigt

regi, er i 1862. Finansminister Carl Emil Fenger (1814-1884) præsenterer sit forslag

til revision af finansloven, hvilket indebærer en lønstigning til de ansatte i telegrafvæs-

net. Hidtil havde telegrafisterne fået en lavere løn end deres kollegaer i fx postetaten,

fordi telegrafvæsnet var så ny en etat. Tanken havde været, at telegrafister var unge

mænd, der kunne nøjes med en lav løn, og som senere kunne søge videre til andre

erhverv med en højere løn.114 I 1862, otte år efter telegrafens anlæggelse, ønsker Fen-

ger imidlertid at hæve lønningerne for at beholde telegrafisterne og deres viden, især

113 Defineret som datidens opfattelse af køn og i særlig grad kvindelighed. 114 RRT 1862, Anhang B, 283.

Side 40 af 95

fordi telegrafvæsnet er i vækst.115 Som en del af finanslovsforhandlingerne i Rigsrådet

kommer Finansudvalget med sin betænkning til Fengers lovforslag. Udvalget foreslår,

at man ansætter kvinder, som er en billigere arbejdskraft end mænd, i stedet for at hæve

telegrafisternes lønninger blot for at beholde dem i tjenesten:

”En virkelig Vanskelighed ved at besætte disse Poster vil efter Udvalgets Mening under ingen Omstændigheder kunne opstaae; thi der staaer altid den Udvei aaben, her som andetsteds, at benytte qvindelig Hjælp, der i mangfoldige Tilfælde vil være fuldkommen saa god som den mand-lige.“116

Kvinder bliver altså benyttet som lønpressere, og det økonomiske incitament til at an-

sætte kvinder er til stede. Det er dog åbenbart ikke nok til at ændre status quo, for

ovenstående udtalelse nævnes slet ikke i de resterende behandlinger af loven i hverken

Folketinget eller Landstinget. Det må betyde, at man på tinge ikke ser ansættelsen af

kvinder som en reel løsning, eller at udtalelsen blot skal ses som en opfordring til fi-

nansministeren om at gøre forsøg med kvindelig arbejdskraft. En lønstigning til tele-

grafisterne blev desuden nedstemt blot for at dukke op i forhandlingerne året efter.

1863. Vækst på et stramt budget

I 1863 skal man igen forhandle telegrafbudgettet på finansloven, og den 30. september

fremfører finansminister Fenger endnu en gang et lovudkast, der skal forøge telegraf-

personalets lønninger. I sin præsentation nævner han, at han husker, at der var flere i

Rigsrådet, der året før ikke bifaldt idéen, men han mener ikke, at der blev set korrekt

på sagen, for som han siger:

”Vi maa nemlig erindre, at vort Telegrafvæsen er en Institution, som er i en stadig fremadskridende Udvikling, og at der paa Grund af den Udvik-ling, som Linien har faaet, og paa Grund af den stigende Korrespondance kræves bestandig forøgede Kræfter.“117

115 RRT 1862, 975. 116 RRT 1862, Anhang B, 279f. 117 RRT 1863, 51f.

Side 41 af 95

Desuden siger Fenger, at han ønsker at ændre telegrafvæsnets indretning, så der er

åbent hele dagen på en del af de stationer, der på den tid kun har åbent et par timer om

dagen. Telegrafen er altså stadig i en rivende udvikling med flere og flere kunder. Som

Fenger bemærker, kræver det også stadig nye linjeudvidelser og især forstærkning af

hovedlinjen, Øresundslinjen, grundet de mange korrespondancer.118 Det har krævet en

konstant oplæring af nyt personale, nye poster og mere ansvar hos eksisterende ansatte

øverst oppe samt stadig åbning af nye stationer. Ligesom eksemplerne fra udlandet

vokser det danske telegrafvæsen eksplosivt, og fordi telegrafen er statslig som i Norge,

er der også her er et krav fra provinsbyerne om, at telegrafen bredes ud til dele af

landet, hvor det ikke nødvendigvis er økonomisk rentabelt.119 En statistik afslører da

også, at Statstelegrafen har sit største underskud i 1863 og igen i 1866 målt på perioden

fra 1855-1925, hvorfor statens tilskud øges i disse år.120

Dette fungerer som en god grund for, hvorfor Finansudvalget endnu en gang

presser på for at ansætte den billigere kvindelige arbejdskraft fremfor at hæve telegra-

fistlønningerne. Udvalget siger i deres betænkning af 23. november 1863 ganske vist

god for en række lønstigninger til individer i toppen af telegrafvæsnet, der har tjent i

længere tid, men de kan stadig ikke gå med til en forhøjelse for telegrafassistenter og

telegrafister: “Det kunne forudsees, at man ved strengt at følge det Princip kun at be-

nytte mandlig Hjælp ved Telegrafvæsenet vilde have Vanskelighed ved at modstaae

Fordringen om forhøiede Lønninger.”121 Udvalget mener dermed, at man, fordi man

beholder det mandlige personale, der nu får mere og mere erfaring, er tvunget til at

betale en højere løn. Dette kunne være undgået, hvis man havde lyttet til udvalgets

betænkning året før:

“Udvalget henledte i forrige Samling ved sin Betænkning Opmærksomhe-den paa, at i mange af Posterne under Telegrafvæsenet kunde kvindelig Hjælp med Held benyttes. Forsøg i den Retning er ikke gjort. Dette maa Udvalget beklage; det er forvisset om, at man hos os, som i andre Lande, vilde finde sig vel ved at gaae den antydede Vei, og at Kvinden i flere Henseender vil være bedre skikket end Manden til at opfylde de Fordrin-

118 RRT 1863, 52. 119 I praksis foregik dette ved, at private anlagde telegraflinjer, som Statstelegrafen senere overtog. Se også Thestrup, P&Ts historie, 151ff. 120 Ibid., 408. 121 RRT 1863, Tillæg B, 415.

Side 42 af 95

ger, der maatte stilles, eller dog i alt Fald vilde være fuldkommen vel skik-ket til at røgte sit Kald122 forsvarligt, og utvivlsomt vilde stille mindre høie Fordringer med Hensyn til Lønning.”123

Fordelen ved at ansætte kvinder er ifølge udvalget ikke kun de lavere lønninger, men

også, at kvinder i mange tilfælde vil være bedre til jobbet end mænd. Udvalget skærper

dermed retorikken for kvinders ansættelse i forhold til året før, hvor de blot skrev, at

kvindelig arbejdskraft i mange tilfælde ville være lig mandlig. At Finansudvalget skri-

ver, at kvinden vil være bedre end manden til opgaven, kan være et tegn på, at udvalget

i nogen grad forsøger at italesætte telegrafistarbejdet i retning af kvinden. Eftersom

arbejdet ikke er et typisk kvindearbejde, er det nødvendigt særskilt at fremhæve kvin-

ders evner i forhold til arbejdet i telegrafvæsnet, for at overbevise andre om deres du-

elighed her.

1863. Mangel på arbejdskraft

Finansminister Fenger er presset af Finansudvalget til at se på muligheden for at an-

sætte kvindeligt telegrafpersonale. Han har løbende kontakt til telegrafdirektør Faber,

og der findes en konstant strøm af breve mellem Finansministeriet og Telegrafdirek-

toratet – med Generalpostdirektoratet og dennes direktør, Danneskiold-Samsøe, som

det officielle mellemled.

I et brev fra den 1. december 1863 skriver Fenger via generalpostdirektøren til

Faber, at det næppe kan være gået Fabers næse forbi, at “den Tanke, at benytte Fruen-

timmer i Telegraphvæsenets Tjeneste […] igjen i Aar er kommen frem og det med stor

Styrke.”124 Fenger opfordrer som Fabers overordnede til, at han påbegynder oplæring

af kvindelige telegrafister. Foruden presset fra Finansudvalget bruger Fenger også den

begrundelse, at Faber flere gange har skrevet og beklaget manglen på telegrafister pga.

122 Jeg oversætter ’Kald’ med opgave og ikke livsopgave. I ODS anføres Kald både som en livsopgave og som en stilling. I eksemplet med en stilling findes lærerstillingen, som her er sammenlignelig med telegrafisterhvervet. I 1800-tallet anses kvindens livsopgave for at være ægteskabet, hvorfor ’Kald’ her må være stillingen i telegrafvæsnet. 123 RRT 1863, Tillæg B, 415. 124 RA, FS (Finansministeriets Sekretariat) 1849-1989, Kopibog 1863 mm.

Side 43 af 95

oprustningen mod Preussen op til 1864.125 Faber er faktisk så desperat efter personale,

at han, da han modtager en ordre fra generalkommandoen om at åbne en telegrafstation

i Frederiksstad, skriver til Fenger den 4. december:

“Det er aldeles umuligt for Statstelegraphen at udfolde den Virksomhed, som Generalcommandoen gjøre fordring paa, medmindre de Personer som i den seneste tid ere udskrevne til Krigstjeneste, atter stilles til Tele-graphvæsenets Disposition, og det Personale, som for Tiden haves, forelø-bigt fritages for Udskrivning.”126

Manglen på personale resulterer også i lukningen af to mindre stationer.127 Faber har

allerede den 21. november udbedt sig bemyndigelse til at ansætte ekstra personale;

“…unge Mennesker og Andre der er uafhængige af Krigstjenesten, ind-øves i Telegraphen--, for at have nogle til Disposition som uden for stor Udgift for Telegraphvæsenet deels kunne afhjælpe den tilstedeværende Mangel, deels kunne benyttes under fremtidige extraordinaire Omstændig-heder.”128

Kvinder passer perfekt på denne beskrivelse, da de står uden for krigstjeneste og kan

ansættes til en lavere løn, men de nævnes ikke i denne sammenhæng, så den kom-

mende krig kan derfor ikke fungere som forandringsagent, da den ikke giver efter-

spørgsel på kvindelig arbejdskraft. Faber gives tværtimod tilladelse til at ansætte ”unge

Mennesker” den 28. november,129 og allerede den 12. december samme år får han sine

telegrafister tilbage fra krigstjenesten.130 Han når også at få tilladelse til at ansætte

nogle franske telegrafister, hvilket dog afvises fra fransk side.131 Det viser, at Faber

går langt for at undgå ansættelse af kvinder.

125 (21. og 24. nov., 4. dec. 1863). RA, TS 1852-1927, “Kopibog 1862 November 18 – 1864 Maj 17”, A11. 126 (4. dec. 1863). RA, TS, Kopibog ”1862 November 18 – 1864 Maj 17”. 127 Garding og Segeberg i Slesvig. (24. nov. 1863). RA, TS, Kopibog ”1862 November 18 – 1864 Maj 17”. 128 (21. nov. 1863). RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 129 (28. nov. 1863). RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 130 (12. dec. 1863). RA, TS, 1852-1927, Journaler 1862 November 18 - 1864 maj 17. 131 (7. dec. 1863). RA, TS, Journaler 1852-1927, 1862 November 18 - 1864 maj 17.

Side 44 af 95

Forandringsagenten

Optakten til krigen i 1864 har ikke umiddelbart den effekt, man kunne forvente, og

kan ikke fungere effektivt som forandringsagent. Den tilføjer dog til problemet om den

mangel på arbejdskraft, der opstår på grund af telegrafvæsnets vækst.

Væksten og det begrænsede budget bliver af afgørende betydning for ansættel-

sen af de første kvinder. Hvis der var råd til at sætte lønningerne for telegrafister op,

havde det ikke været nødvendigt at foreslå kvinder som billigere arbejdskraft. Det øko-

nomiske incitament, der altid er til at ansætte kvinder, trækkes derfor frem, fordi det

er nødvendigt og påvirker de samfundsmæssige værdier. Disse værdier kommer til

udtryk i fortolket form i rigsdagsmændenes argumenter, når det diskuteres, hvorvidt

kvinder kan benyttes eller ej. Argumenter jeg vil se nærmere på i det følgende hoved-

afsnit, hvor jeg anvender Bourdieus teori om køn.

Side 45 af 95

Kvinder som en anderledes arbejdskraft end mænd

Når man ansætter kvinder til en lavere løn end mænd som den største selvfølgelighed,

må det betyde, at man anser kvinder for at være en anderledes arbejdskraft end mænd.

I det følgende vil jeg derfor se nærmere på, hvordan rigsdagsmændenes kønsideologi

kommer til udtryk i deres argumenter for eller imod kvindelig arbejdskraft, og hvordan

denne kønsideologi passer sammen med kvinders ansættelse i et maskulint erhverv.

1863. “Kvinder kan med Held benyttes”

I diskussioner om loven i 1863 ser vi for første gang debatten om kvindelig arbejds-

kraft i telegrafvæsnet blusse op i stort omfang. Aktørerne, der blander sig i debatten,

er folketingsmændene A. F. Tscherning (1795-1874), formanden for Finansudvalget

Hother Hage (1816-1873), hans bror Alfred Hage (1803-1872), Finansminister Fenger

og ikke mindst den tidligere omtalte telegrafingeniør Wilhelm Lehmann.

Fortalerne

I Finansudvalgets betænkning kom det frem, som netop vist, at udvalget ønskede at

undgå at hæve lønningerne og i stedet ansætte kvindelig arbejdskraft, og at “…Kvin-

den i flere Henseender vil være bedre skikket end Manden…”132 Her italesættes altså

både det økonomiske incitament til at ansætte kvinder i kombination med, at de har en

kønsfordel. H. Hage gentager argumentet og henviser til mænds og kvinders forskel-

lighed, når det kommer til at udnytte tiden:

“Idet en Telegrafist skal være tilstede hele Dagen paa Kontoret, uden at der maaskee i Dagens Løb kommer et eneste Telegram, vil det ofte falde vanskeligt for Manden at anvende Tiden heldigt. Kvinden derimod kan paa mange Maader beskjæftige sig og udfylde sin Tid, om hun end stadigt maa være beredt paa at skulle udføre sin Tjenestegjerning.”133

132 RRT, Tillæg B, 415. 133 RRT, 1863, 2137.

Side 46 af 95

Det samme understreger A. Hage, da han siger, at kvinder vil passe deres arbejde bedre

end mænd, fordi de ikke bliver distraheret: “Hun går ikke i Klub, hun har ikke mange

af disse Tilbøieligheder, som tage Mændenes Tid og endeel af deres Flid.“134 Forskel-

len mellem mænd og kvinder italesættes generaliserende som faste egenskaber eller

som her tilbøjeligheder knyttet til deres biologiske køn. Udover at tidsoptimere mener

H. Hage også, at kvinden står sprogligt foran manden, hvilket er vigtigt i arbejdet som

telegrafist: “… jeg troer, at mangen en Telegrafist maa ønske sig at have saadanne

Sprogkundskaber, som mangen Kvinde er i Besiddelse af.”135 A. Hage mener også, at

kvinder er dygtigere rent sprogligt end mænd, fordi de “…erhverve sig langt større

Sprogdygtighed i kortere Tid end Manden.”136 Endnu en fordel er, at “Kvindens Be-

skedenhed vil hindre hende i idelig at anmode om Tillæg i Løn; hun vil heller ikke

være syg for at faae en Titel, hun bliver hverken Rigsraad eller Rigsassessor.”137 Kvin-

der anses for at være beskedne væsner i modsætning til mænd, der netop beder om

mere i løn og vil have højere titler, men som til gengæld kan blive netop rigsråd eller

rigsassessor (dommer).138

Når man ser på denne argumentationsrække, er det svært at se, hvorfor man ikke

straks ansætter kvinder, hvis de er så oplagte som telegrafister. Hvis vi følger Müllers

tese, så er denne positive italesættelse af kvinder som lige så gode eller endda bedre

telegrafister end mænd en måde at feminisere arbejdet på. Ved at feminisere arbejdet

i det ellers maskuline telegrafvæsen forhandles grænserne af separate spheres. Den

positive italesættelse af kvindernes potentielle evner ved telegrafen gør arbejdet til et

acceptabelt kvindearbejde.

Modstanderne

Det er dog ikke udelukkende positive ting, der siges om kvindelig arbejdskraft. A.

Hages lange fortale for kvinder kommer nemlig som svar på utallige argumenter imod

anvendelsen af kvinder fra den tidligere telegrafingeniør W. Lehmann. Han mener

ikke, at gode eksempler med brug af kvinder i udlandet som eksempelvis Norge kan

134 RRT, 1863, 2132. 135 RRT, 1863, 2137. 136 RRT, 1863, 2131f. 137 RRT, 1863, 2132. 138 “Assessor — Ordbog over det Danske Sprog (ODS)”, set 16. april 2016, http://ord-net.dk/ods/ordbog?query=assessor.

Side 47 af 95

bruges i Danmark. Kvinderne mangler sproglig kunnen, for eftersom Danmark ligger

med linjer til England, Tyskland, Frankrig og Sverige, er det nødvendigt, at telegrafi-

ster på de små stationer kan modtage telegrammer i alle de pågældende sprog og des-

uden også “…i alle Sprog, der skrives med samme Bogstaver som disse Sprog”.139

Man kan så spørge sig selv, om de mandlige telegrafister kunne alle de sprog, der

benytter det latinske alfabet. Finansministeren kommenterer, at W. Lehmann stiller

sine krav højere, end det er praktisk rigtigt at gøre.140

For overhovedet at kunne ansætte kvinder, der er uddannede nok, mener Leh-

mann, at man må oprette særlige undervisningsinstitutter, hvilket vil koste mere end

at ansætte mænd:

“… jeg beder enhver af de Herrer om at see sig om i sin egen Bekjendt-skabskreds, og da sige, hvorvidt den Skoleunderviisning, som Pigebørn faae hertillands, kan ansees for at være et passende Grundlag for at kunne udføre en saadan Betjening…”.141

Dette er også svaret på, hvorfor det kun er middelklassens kvinder, der bliver benyttet

i telegrafvæsnet. De er de eneste, der har mulighed for selv at erhverve sig uddannelse

ud over grundskoleniveau. Problemet er dog ikke kun sprog, men særligt manglen på

naturfag som teknik og fysik, som piger ikke lærer i skolen142. Lehmann fortsætter:

“… men man kan ikke benytte dem til en Masse Forretninger, som netop ved smaa Telegrafstationer som de, vi hovedsagelig have hertillands, fo-refalde dagligdags: Arbeider paa Ledningen i Nærheden af Stationen o. desl. Det vil være meget vanskeligt ved de Forkundskaber, man her kan forudsætte, at bibringe Kvinder den fornødne Kundskab til Fysik o.s.v., som er nødvendig for at betjene telegrafapparaterne med Nytte.”143

Det er altså den tekniske del af arbejdet, som kvinderne ikke vil kunne udføre, ifølge

Lehmann på grund af deres manglende uddannelse i fysik og teknik, ”…og Enhver

kender jo det Standpunkt, hvorpaa Kvindens Opdragelse staaer hertillands i den Ret-

ning.”144 Måske, siger han, kunne man i København finde enkelte egnede kvinder, men

139 RRT, 1863, 2121. 140 RRT, 1863, 2123. 141 RRT, 1863, 2121. 142 “Kvindekilder - Uddannelse”, 18. april 2016, http://www.kvinfo.dk/side/1042/. 143 RRT, 1863, 2121. 144 RRT, 1863, 2121.

Side 48 af 95

så står man med et andet problem: “… Ingen vil dog vel troe paa Muligheden af at

kunne benytte mandligt og kvindeligt Personale paa samme Station i samme Forret-

ning.”145 Så selv om man ville kunne ansætte kvinder, så er det stadig et grundlæg-

gende problem at have kvinder og mænd til at arbejde side om side, fordi det ikke var

passende. På større stationer ville man dog kunne komme omkring problemet ved at

have forskellige værelser til de forskellige arbejdsgange, argumenterer han.146 Det ser

vi senere – i 1880’erne – eksemplificeret på station Odense, hvor det nævnes, at man

ikke har brug for et telegrafistinderum, da telegrafbestyreren ikke længere ønsker kvin-

delige ansatte.147

I modsætning til brødrene Hage trækker Lehmann således i den modsatte retning

og forsøger at distancere telegraferhvervet fra kvinderne med sine argumenter. Kvin-

derne er ikke uddannede nok; de kan hverken sprog eller fysik, og det vil være van-

skeligt at lære dem det, og de kan ikke arbejde side om side med mænd. Som tidligere

ansat i telegrafvæsnet forsøger han få faget og arbejdet til at lyde sværere ved at gøre

opmærksom på, hvor mange sprog man skal kunne osv. for at stadfæste, at kvinder

ikke kan udføre det samme arbejde som mænd. Lehmann anerkender ikke en femini-

sering af telegrafvæsnet, sandsynligvis fordi arbejdet falder i status, hvis det er et kvin-

defag. Historisk set er fag blevet lavstatus, hvis der er et flertal af kvindelige ansatte.

Det er både set i pleje- og omsorgssektoren samt i lærererhvervet.148 Dette gør Bour-

dieu også opmærksom på, for “… de positioner der feminiseres, [har] enten […] for-

ringet værdi, eller deres værdi er nedadgående.”149

Afslutningsvist bløder Lehmann dog op. Han henviser til et eksempel fra

Schweitz, hvor midlertidige telegrafstationer betjenes af kvinder, men ikke på eget

ansvar. De midlertidige stationer bestyres af postmestre, “… og disse tage da til Assi-

stent en voxen Datter eller Hustruen men paa eget Ansvar. Hun betjener baade Tele-

graphen og Posten, naar Manden er fraværende, men under hans Ansvar.”150 Når man

145 RRT, 1863, 2122. 146 RRT, 1863, 2122. 147 Peter Kragh Hansen, “Odense Telegrafkontors Historie 1852-1927” (upubl. manuskript, Post og Tele Museum, 1987), 54. 148 Strober, “Towards Dimorphics”, 154f. 149 Bourdieu, Den Maskuline Dominans, 116f. 150 RRT, 1863, 2122.

Side 49 af 95

benytter døtre eller hustruer, slipper man for at betale for deres oplæring, som de får

hjemmefra. Lønnen kunne således supplere hele husholdningen.

Denne løsning ligner den, som telegrafdirektør Faber anbefaler og får gennem-

trumfet. Faber er nemlig heller ikke ovenud begejstret, da Fenger skriver til ham 1.

december, at han skal begynde at ansætte kvinder. Det kan læses ud af hans svarbrev

fra den 5. december:

“…om Anvendelsen af kvindelige Telegraphister er det min Overbevis-ning, at de ikke egner sig [til at] være [på] større Stationer og at det heller ikke [går] at ansætte dem paa de mindre Stationer…”.151

Faber er dog nødt til at følge Finansministerens henstilling om forsøget med kvinder.

Han har da også allerede telegraferet med den norske telegrafdirektør Carsten Tank

Nielsen den. 21. november og spurgt ind til det norske antal kvindelige telegrafister og

bestyrere samt deres aflønning.152 Faber ender med at foreslå Fenger, at stationsbesty-

rerne selv administrerer deres budget til ekstraordinære udgifter på 350 rigsbankdaler

(rbd.) og herfra selv kan ansætte, hvem de vil, inklusiv kvinder: “… med et Beløb af

350 aarligt at overdrage nogle Stationsbestyrere paa bedste Maade selv at tilveiebringe

Telegraphist og Budhjælp.”153

Det er svært at vurdere, om Faber er helt og holdent imod kvindelig arbejdskraft,

eller om han blot vurderer, at det ville være svært at implementere ude på stationerne

hos sine mandlige ansatte. Det kan være grunden til, at han foreslår ovenstående løs-

ning, for til sit eget forslag tilføjer han nemlig, at “… her var en Leilighed til at imø-

dekomme Rigsraadets indtrængende fordring om kvindelige Telegraphister uden at

Bestyrelsen kom i den vanskelige Stilling at blande sig i de indbyrdes personlige for-

hold.” Ved at lade det være op til stationsbestyrerne fralægger Faber sig ansvaret for

ansættelsen af kvinder og undgår en eventuel konfrontation med bestyrere, der ville

være modstandere af kvindelige ansatte. Han holder sig således uberørt af eventuelle

samfundsmæssige værdier om køn, men imødekommer alligevel Rigsdagens krav. På

den måde bliver Faber flaskehalsen mellem Rigsdagens overordnede positive vurde-

ring af brugen af kvinder, der især fokuserer på det økonomiske aspekt, på den ene

151 (5. dec. 1863). RA, TS 1852-1927, “Kopibog 1862 November 18 – 1864 Maj 17”. 152 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 153 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77.

Side 50 af 95

side og de ansatte i Statstelegrafen samt hverdagen på stationerne på den anden. Fabers

løsning bliver kompromiset. På samme måde skete det for den norske telegrafdirektør,

der selv foreslog Stortinget at ansætte kvinder i 1858. Han måtte ifølge Hagemann

indordne sig kønsordenen og forme kvindernes stilling, så den passede til datidens

normer og kønsideologi. Derfor måtte de norske kvinder ikke arbejde om natten, ar-

bejde udendørs, være ene kvinde på en station eller have en stilling overordnet

mænd.154

Opsamling: Separate spheres til forhandling?

Der er ingen af talerne i Rigsdagen, der erklærer sig som direkte imod kvindelig ar-

bejdskraft. De har dog forskellige argumenter for, hvorvidt kvinder egner sig i tele-

grafvæsnet eller ej. Kvinder italesættes som bedre end mænd af flere omgange, hvilket

viser et forsøg på at feminisere arbejdet, så kvinderne kan matche med det ellers ma-

skuline telegraferhverv. Ifølge fortalerne er kvinder gode til at fordrive tiden, de er

gode til sprog, de passer deres arbejde og bliver ikke distraherede – alle sammen ud-

sagn, der også ville passe med synet på middelklassekvindens rolle i hjemmet. Hun

syer og hækler, hun er dannet og uddannet, og hun er mænd moralsk overlegen.155 Hun

er ifølge rigsdagsmændene ikke den, der råber højt om avancement og mere i lønnings-

posen, fordi det ikke er hendes natur. På den måde kan vi se særartsideologien komme

til udtryk hos rigsdagsmændene.156 I særartsideologien anser man de to køn for hver

især at have nogle særlige egenskaber, som det andet køn ikke har. Synet på kønnene

påvirkes særligt efter udviklingen inden for den medicinske videnskab i denne peri-

ode.157 Natur- og lægevidenskaben var begyndt at vinde indpas i anden halvdel af

1800-tallet, hvor Darwins udviklingslære med udgivelsen af Arternes Oprindelse i

1859 brød med hidtidige religiøse opfattelser. Kvindens undertrykkelse får med Dar-

win et biologisk og dermed positivistisk grundlag: Eftersom mænd har kæmpet ind-

byrdes om kvinder igennem tiderne, har de udviklet sig fysisk og mentalt, hvorfor

svage er blevet sorteret fra i survival of the fittest. Dette gælder ikke for kvinder. De

154 Hagemann, Kjønn og industrialisering, 325. 155 Rosenbeck, Kvindekøn, 97, 273ff, 311ff. 156 Ibid., 317. 157 Rosenbeck, Kroppens politik, 14ff.

Side 51 af 95

har derimod født og passet børn og opnået særligt kvindelige egenskaber som moder-

instinkt og omsorg – men har ikke udviklet sig fysisk og mentalt.158 Særartsideologien

kommer til udtryk både hos de politikere, der er imod kvinder i telegrafvæsnet, men

også hos de, der er for.

Ifølge Rosenbeck handler det om, at kvinder, der ikke udviser disse kvindelige

egenskaber, mister deres kvindelighed.159 Derfor er det nødvendigt, at politikerne ikke

sætter kvinderne til at lave arbejde, der identificeres som maskulint, men derimod æn-

drer diskursen for arbejdet ved at feminisere det. På den måde bliver arbejdet accepta-

belt i forhold til den biologisk determinerede kønsideologi.

1863-1864. “Frøken Fibiger har paabegyndt Indøvelse”

Allerede den 9. december 1863 skriver Faber til Station Aarhus, at fruentimmer nu har

adgang til indøvelse “…for at man kan komme til Kundskab om de egne sig til at gjøre

Tjeneste i Extraordinaire Tilfælde.”160 Kvinderne skal blot aflægge en skriftprøve efter

diktat og have en læselig håndskrift. Straks derefter, den 20. og 22. december, kan man

finde et journalnotat hos Telegrafdirektoratet, at Ida Grooe161 og Hansine Larsen har

ansøgt om tilladelse til indøvelse på Station Aarhus – de har endda vedlagt to billeder

hver.162 Flere ansøgninger fra håbefulde kvinder følger, bl.a. fra Elegie Frantzen (28.

december), A. Lykke, der anbefales af sin bror (30. december), Caroline Matzen (8.

januar 1864), Anna Petersen, der anbefales af sin forlovede, der er telegrafassistent

(11. januar) mens en Caroline Aackerberg gerne vil høre mere om ”de paatænkte qvin-

delige Ansættelser ved Telegraphen” den 19. januar.163 Der findes dermed et reelt ud-

bud af kvindelig arbejdskraft, der kan matche den nye efterspørgsel jævnført Strobers

model.164 Faber skilter dog ikke med den nye mulighed, da han forudser et for stort

udbud:

158 Ibid. 159 Ibid., 35. 160 RA, TS, Journaler ”1862 November 18-1864 Maj 17”, B7. 161 eller ’Grove’. 162 RA, TS, Journaler ”1862 November 18-1864 Maj 17”, B7. 163 RA, TS, Journaler ”1862 November 18-1864 Maj 17”, B7. 164 Dette speciale, figur 3, side 27.

Side 52 af 95

“Jeg troer ikke at Foranstaltningen kan udføres paa den Maade, at derom udstedes en offentlig Bekjendtgjørelse, eftersom der da ganske vist vilde melde sig et Antal, der var mange Gange større end det, man faaer Lei-lighed til at indøve.”165

I stedet annoncerer han det løbende for de enkelte stationer, der så selv kan rekruttere

ved at sende ansøgninger til Faber.

En kvinde, der ansættes uden om Fabers forslag, er Mathilde Fibiger. Hendes

oplæring i telegrafvæsnet er orkestreret af Finansministeren selv, der er hendes gode

ven.166 Hvor de førnævnte kvinder, hvis de blev ansat, kom ind i telegrafvæsnet ved at

have haft direkte kontakt til en station, var Fibigers kontakt direkte til Faber, der pla-

cerer hende på Station Haderslev. Stationen tog dog ikke velvilligt imod hende, for

den 29. december, blot to dage inden Fibigers ansættelse, skriver stationen til Tele-

grafdirektoratet: “St. Haderslev beder om at maatte fritages for det Hverv at indøve

Damer.” Vi ser dermed begrundelse for, hvorfor Faber foreslog en ordning, hvor be-

styrerne selv valgte kvinder til ansættelse. Uagtet skrivelsen fra Haderlev sender Faber

Fibiger netop dertil, og hun rejser dertil den 7. januar 1864 som den første kvinde ansat

i telegrafvæsnet – direkte af telegrafdirektøren. Op til krigens udbrud i april 1864 sen-

des hun til Helsingør, hvor hun færdiggør sin uddannelse og bliver fastansat i 1866 og

får titel af reservetelegrafist. I 1868 tildeles hun sin egen lille station i Nysted, der dog

først åbner i 1869. Her er hun den eneste medarbejder foruden en mand, hun betaler

for småarbejder, og hun lærer blandt andet selv at skifte stationsbatteriet, amalgere

zink, skrue telegraftråde ud og ind og lave kvartalsregnskab. Faber har altså åbenbart

set det som muligt at have en kvinde til at udføre dette arbejde. Selvom hun er glad for

stillingen, er livet ensomt og lønnen nærmest ikkeeksisterende. Hun bytter derfor i

1870 stilling med en kvindelig telegrafist, Frk. Schloppe, i Aarhus, indtil hun dør i

Aarhus i 1872 kun 41 år gammel.167

165 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 166 Ørstedholm, Hansen, og Post & Tele Museum, Peter og Mathilde, 49. 167 Andersen og Busk-Jensen, Mathilde Fibiger, 95; Thestrup, P&Ts historie, 192f.

Side 53 af 95

Opsamling: Kvinders vej ind i telegrafvæsnet

Telegrafvæsnet åbner sig således for kvinder omkring årsskiftet 1863-64 - dog i be-

grænset omfang og som et forsøg, og diskussionerne om kvindelig arbejdskraft i tele-

grafvæsnet udmunder ikke i nogen lov. Derfor er det i realiteten op til Finansministeren

at bestemme i hvor stor udstrækning, tiltaget skal forfølges. Han giver sin befaling

videre til telegrafdirektøren, der giver ansvaret videre til telegrafbestyrerne på de en-

kelte stationer. Det er dermed en række mænd, der som historiske aktører bliver gate-

keepere for kvindernes adgang til telegrafvæsnet. Da kvinders adgang ikke er bestemt

ved lov, modsat tilfældet med lærerinderne i 1867, er de altid afhængige af den sid-

dende minister, telegrafdirektør eller stationsbestyrers velvilje i forhold til at ansætte

kvinder. Dette kan også være grunden til, at faget ikke feminiseres så voldsomt rent

kvantitativt, som det sker i lærererhvervet, hvor der i højere grad kommer flere og flere

kvinder til.

På baggrund af ovenstående afsnit kan vi konkludere, at kønssegregeringen i

telegrafvæsnet bliver brudt af en række samspillende faktorer i perioden omkring

1863-64, som det ses af figur 5 nedenfor.

Vi har allerede konkluderet, at væksten i telegrafvæsnet fungerer som forandrings-

agent, da det giver en direkte efterspørgsel på den billigere kvindelige arbejdskraft og

skaber et pres på blandt andet de økonomiske og juridiske systemer i form af Rigsda-

gens forhandling af finansloven. De sociale og kulturelle systemer er i forvejen påvir-

kede af datidens kønshierarki, der legitimerer, at kvinder får mindre i løn, og dette

fungerer derfor som et økonomisk incitament til at benytte dem. Væksten påvirker

også de samfundsmæssige værdier på en måde, så (nogle af) rigsdagsmændene mener,

det er helt legitimt at ansætte kvinder og endda italesætte den kvindelige arbejdskraft

som potentielt bedre end den mandlige. Dermed legitimeres både ansættelsen af kvin-

der og kvinders indtræden i telegrafvæsnet. Det påvirker udbud og efterspørgsel af

kvindelig arbejdskraft, der imødekommer hinanden, og kvinder begynder at søge ind-

øvelse hos telegrafvæsnet.

Side 54 af 95

Figur 5. Strobers model brugt på empiri fra det danske telegrafvæsen.

Argumenterne for kvinder møder dog også nogen modstand, for Lehmann kan ikke

umiddelbart se, hvordan kvinder passer ind i telegrafvæsnet. Hos ham ser vi en repræ-

sentation af den samfundsmæssige værdi, der går på kvindens plads i samfundshierar-

kiet. De har hverken ret til uddannelse eller evner til at arbejde i telegrafvæsnet.

Vi ser allerede fra 1862 således starten på en forskydning i synet på, hvad der er

acceptabelt arbejde for kvinder. Rigsdagsmændene forsøger at skubbe det maskuline

telegrafisterhverv i retning af kvinderne ved at feminisere det, så der sker en tilnær-

melse mellem synet på kvindens rolle i samfundet og det maskuline telegraferhverv.

Side 55 af 95

1870’erne.

I 1869-70 og igen i 1874-75 forhandles de første lønningslove for telegrafvæsnet, men

kvinder nævnes ikke i hverken diskussionerne eller de endelige love.168 Vi kan dog se

af breve i materialet fra Telegrafvæsenets Sekretariat, at Faber i 1866-67 undersøger

vilkårene for kvindelige telegrafister i en række europæiske lande, bl.a. Frankrig, Sve-

rige, Belgien, Schweiz og Italien.169 I et senere lovforslag nævnes det, at kvinderne

gives adgang til ansættelse i telegrafvæsnet fra 1870, så her er det muligvis ophørt med

blot at være på forsøgsbasis.170

Et interessant fund i kildemateriale på Rigsarkivet viser, at flere kvinder søger

om avancement fra stillinger som medhjælp eller reservetelegrafist til telegrafist, set

på et lille udpluk af ansøgninger i 1877. I perioden op til årsskiftet 1876-77 er der

blevet opslået tre ledige telegrafistposter.171 Mindst syv kvinder har søgt om stillin-

gerne, og to af dem gør desuden opmærksom på, at de før har ansøgt uden at være

blevet taget i betragtning.172 Det tyder på, at der er flere kvinder, der ønsker at avancere

til telegrafister, end der er stillinger og muligvis også, at de afholdes fra avancement.

Udbuddet er derfor større end efterspørgslen ifølge dette eksempel. Det fremgår des-

værre ikke, hvor mange mænd, der har ansøgt om stillingen, eller om deres anciennitet

eller evner er bedre end kvindernes. Men ifølge Gredsteds navneregister fremgår det,

at Frk. Jenny Zimmer ansættes som telegrafist i 1877, så hun har muligvis fået den ene

stilling.173

168 RDT, 1869-70 + 1874-75. 169 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager, D77. 170 RDT, 1887-88, Tillæg A 2035ff. 171 RA, GPT, Ansøgninger om telegrafistposter 1873-1877 172 RA, GPT, Ansøgninger om telegrafistposter 1873-1877 173 Ibid., 144ff.

Side 56 af 95

1881-1882. ”…samme Arbeide udført lige godt bør betales med samme Løn”

Den næste forhandling af lønningsloven sker i finansåret 1881-82, hvor kvindespørgs-

målet modsat diskuteres heftigt, særligt i Folketingets betænkning samt i lovens 2. be-

handling i Folketinget, der starter den 2. april 1881.174 Nu begynder der at blive stillet

spørgsmål til kvindens stilling i telegrafvæsnet. Dermed får vi potentielt information

om, hvordan arbejdet og kårene i telegrafvæsnet har været i perioden fra 1864 til 1881,

fordi rigsdagsmændene bruger det i deres argumentation. Det kan være nyttigt til at se

retrospektivt på, hvilke begrænsninger man endte med at have for kvindernes arbejde

fra 1863 og frem, eller i det mindste hvilke begrænsninger rigsdagsmændene mente,

der var.

De aktive fortalere for kvindesagen er: udvalgsordføreren Nicolaj Steenstrup

(1826-1909), Johannes Tauber (1827-1892), Carl Tvermoes (1830-1898), Indenrigs-

minister Erik Skeel (1818-1884) og Fredrik Bajer (1837-1922), der måske er bedst

kendt som stifter af Dansk Kvindesamfund i 1871 med sin hustru Matilde Bajer og

modtager af Nobels Fredspris i 1908 for sin indsats i fredssagen.175

Lige ret med mænd?

Generelt er der et ønske om flere kvinder i telegrafvæsnet på tværs af Folketinget, hvor

de første behandlinger af loven sker. Uenigheder går ikke længere på ’kvinder eller

ej’, fordi kvinder nu er en realitet i telegrafvæsnet, men omhandler antallet af kvinder,

kvindernes kår i telegrafvæsnet samt deres løn.

Et mindretal i Folketingets udvalg176 foreslår i betænkningen, at man betaler

kvinder en lavere startløn end mænd på 800 kr. årligt som et incitament til at få flere

ansat og for derefter at hæve lønnen gradvist.177 Forslaget begrundes af Tauber med,

174 RDT, 1881, FT (Folketinget) 4480ff. 175 Emil Elberling og Victor Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar: 1848-1948, bd. 1 (København: J.H. Schultz Forlag, 1949). 176 Bestående af Sofus Høgsbro, Chr. Ravn, A.H. Tange, Johs. Tauber. 177 RDT, 1881, FT Betænkning 809.

Side 57 af 95

at der “i Administrationen” for telegrafvæsnet er en tilbøjelighed til ikke at ansætte

kvinder, hvilket også Steenstrup bakker op om.178

Bajer tilføjer et underpunkt til mindretallets forslag og foreslår en løn til kvin-

derne på kun 600 kr. årligt, men således at kvinder “… efter 5 Aars Forløb [stilles] lige

med mandlige Telegrafister med Hensyn til Lønninger.”179 Allerhelst ville Bajer dog

have, at mænd og kvinder fik lige løn, og som den første italesætter han dette i Rigs-

dagen: “Reglen bør være, at samme Arbeide udført lige godt bør betales med samme

Løn, hvad enten det udføres af Kvinder eller Mænd.“180 Faktisk mener han slet ikke,

at der skulle nævnes noget særskilt om kvinder.181 Steenstrup er enig med Bajer i

kvindens ligeret:

“Mig er det en Hovedsag, at Kvinden faar saavidt muligt sin Ret, og det forekommer mig, at hvor hun kan forrette Noget ligesaa godt som en Mand, er det ligefrem et Brud paa den fornuftsmæssige Ordning, naar man ikke tilsteder hende det."182

Man kan med Steenstrup og Bajers udtalelser se, at der begynder at komme argumen-

ter, der afviger fra særartsideologien, og at mandlig og kvindelig arbejdskraft er lige.

Tauber, der fremsætter det første ændringsforslag i betænkningen, går ikke ind for

denne ligeret i forhold til lønningerne, men mener tværtimod:

“Der er et Hensyn, som gjør, at Kvinder vistnok bør lønnes noget anderle-des end Mænd, nemlig det, at medens Mændene kunne antages at ville blive Familieforsørgere, kan dette ikke forudsættes i samme Grad om Kvinder.”183

Kvinderne må dermed blive fyret, når de gifter sig, ifølge Taubers logik. Tauber ønsker

desuden lige begyndelsesløn for mænd og kvinder, men forskel i alderstillæg og op-

rykning til fordel for mændene, fordi kvinder ikke har brug for samme hurtige stigning

i stilling og løn.184

178 RDT, 1881, FT 4484. 179 RDT, 1881, FT 4480. 180 RDT, 1881, FT 4489. 181 RDT, 1881, FT 4490. 182 RDT, 1881, FT 4500. 183 RDT, 1881, FT 4485. 184 RDT, 1881, FT 4486f.

Side 58 af 95

Ministerens rolle

Eftersom kvinder ikke antages til telegrafvæsnet i den grad, som flere rigsdagsmænd

ønsker, må det betyde, at Indenrigsminister Skeel, som er øverste ansvarlige for tele-

grafvæsnet, ikke giver kvinder adgang til telegrafvæsnet i større grad. Dette bekræfter

Skeel. Han og administrationen har været beklemte ved at ansætte kvinder, fordi man

så må “overspringe eller se bort fra en Kvindes Anciennitet, fordi man var overbevist

om, at hun […] ikke vilde være i stand til at opfylde sin Plads, naar hun avancerede op

til en høiere Post.”185 Han fortsætter:

“Sagen er nemlig den, at de Erfaringer, man har gjort ved Anvendelse af Kvinder i Telegrafvæsenets Tjeneste, have ledet til den Antagelse, at me-dens man vel kan benytte Kvinder i de lavere Stillinger som Telegrafister, ere de næsten gjennemgaaende uskikkede til at komme i høiere Stillinger som Overtelegrafister.”186

Skeel generaliserer ved at sige, at kvinder er ’næsten gennemgående uskikkede’ til

højere stillinger og bekræfter igen særartsideologien; det er ikke i kvindens natur at

indtage høje stillinger. Dette syn på kvinder stemmer overens med Bourdieus binære

logik. Kvinder og mænd kan ikke begge være overordnede. Manden er den overord-

nede i samfundet, og kvinden den underordnede, og denne opdeling siver nu ned i

telegrafvæsnet og bliver relevant, fordi kvinderne har opnået anciennitet, siden de be-

gyndte at blive ansat i 1863. Vi får ikke at vide, hvilke erfaringer Skeel har gjort sig,

men må konkludere, at det bliver ubehageligt for ham at forbigå kvinderne, fordi man

ved avancement normalvis følger anciennitet. Skeel foreslår derfor at for at undgå

disse “Ubehageligheder”, når kvinder overses til fordel for mænd, ville det være “hel-

digt for Kvinderne med Hensyn til deres Udsigt til at blive optagne i Telegraftjenesten,

[hvis] man bestemte, at de ikke kunde avancere undtagen til en vis Grad, hvilket jo

betegnes ved at begrændse deres Løn.”187 Eftersom Steenstrups hovedsag var, at få

flere kvinder ind i telegrafvæsnet, er han enig med Skeel i denne løsning. Kvindens

ret, som Steenstrup før talte om, gælder åbenbart kun kvindens adgang til at arbejde i

telegrafvæsnet – ikke ligestilling inden for telegrafvæsnet.

185 RDT, 1881, FT 4494. 186 RDT, 1881, FT 4494. 187 RDT, 1881, FT 4494.

Side 59 af 95

Tvermoes afslutter debatten med at sige, at man ikke giver kvinderne en lavere

startløn for at opfordre telegrafvæsnet til at ansætte dem. Det er Indenrigsminister

Skeel, der kan ansætte kvinder, hvis han vil – det kræver ingen lovgivning.

“Dersom altsaa den høitærede Minister eller overhovedet den, der staar i Spidsen for Administrationen, finder det rigtigt at anvende Kvinder, saa behøver han jo ikke nogen Opmuntring dertil, thi han har jo Magt dertil efter Loven, saaledes som den nu er og uden dette Ændringsforslag."188

Rigsdagen kan således kun forsøge at påvirke og presse ministeren, men som loven er

nu, er det ministeren, der står som gatekeeper for kvindernes adgang til telegrafvæsnet.

Eftersom Skeel er imod kvinders arbejde i højere stillinger, har han begrænset deres

generelle ansættelse i telegrafvæsnet. Hvis man ændrer loven og sætter et glasloft over

kvinderne, som begrænser dem til ansættelse som fx telegrafister, vil han gerne ansætte

flere kvinder, da han så undgår det ubehagelige i at forbigå dem og deres anciennitet,

når der skal ansættes overtelegrafister. Loven bliver dog aldrig vedtaget, da der er for

store uenigheder mellem regeringen og Rigsdagen.189

Opsamling: Kønsordenen viser sig

Den manglende omtale af kvinderne ved lovforhandlingerne i 1870 og 1875 viser sig

til gengæld i 1881. Vi ser her for første gang siden 1863, at de samfundsmæssige vær-

dier, som tolket af rigsdagsmændene, kommer til udtryk i forhold til køn. Der viser sig

stadig en biologisk determinisme i rigsdagsmændenes argumenter, og kønnene har for-

skellige særlige evner, hvad end man ser på argumenter fra kvindernes fortalere eller

modstandere. Man kan sige, at Hagemanns begreb om samfundets kønsorden begyn-

der at sive ned i telegrafvæsnet. På dette tidspunkt har man haft mulighed for at ansætte

kvinder på telegrafkontorerne i 17 år og nu, hvor de begynder at ansøge om stillinger

som overtelegrafister, er de blevet en reel faktor, man må tage stilling til. Især eftersom

de i nogle tilfælde står over de mandlige ansøgere i anciennitet og erfaring. Argumentet

fra 1863 om, at kvinder ikke ville bede om lønstigning eller avancement på grund af

deres køn, holdt ikke. Mændene vælges til overtelegrafiststillingerne, fordi de er mænd

og anses for at have naturlige evner til at være overordnede og indtage stillinger som

188 RDT, 1881, FT 4492. 189 RDT, 1881, FT 4495-96, FT 4623, LT (Landstinget) betænkning 1647

Side 60 af 95

overtelegrafister. Kvinderne fravælges ikke på deres erfaring eller anciennitet, men på

deres køn. Så selvom kvinderne har bevæget sig ud i den offentlige sfære og ind på et

maskulint arbejdsfelt, er der grænser for, hvor langt ind på mændenes territorium de

må komme. Kønsordenen dikterer, at kvinder ikke kan være overordnet mænd, de skal

lønnes lavere på grund af forsørgerpligten og de skal være ugifte, hvis de er udearbej-

dende.

1887-1889. “… de ikke kunne siges som Arbeidere at have den Værdi for Staten som Mænd”

Loven tages op igen i 1887 og behandlingen strækker sig helt til foråret 1889. Inden-

rigsministeren hedder nu Hans P. Ingerslev (1831-1896), og de aktive i diskussioner

om de kvindelige telegrafister er Harald Holm (1848-1903), Jens Busk (1845-1908),

Just Jagd (1819-1898), Christian Berg (1829-1891), Florian Larsen (1838-1916) og

endnu en gang Fredrik Bajer.190

Da loven vedtages i 1889 er det den første lov, der nævner kvinder i telegrafvæs-

net særskilt. Det sker med formuleringen: “Kvinder have Lige Adgang med Mænd til

at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Telegrafvæsenet.”191 Rigsdagsmændene

skulle dog omkring en del diskussioner om kvindernes velegnethed i forhold til arbej-

det som telegrafister.

Lovforslagets motiver

Ingerslev fremsætter i lovforslaget en række motiver for, hvorfor man nu bør indføje

kvinder i loven om telegrafvæsnets lønninger.192 Han ønsker at opdele mandlige og

190 Elberling og Elberling, Rigsdagens Medlemmer bd. 1; Emil Elberling og Victor Elberling, Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar: 1848-1948, bd. 2 (København: J.H. Schultz For-lag, 1949). 191 RDT, 1887-88, Tillæg B, 1953ff. 192 RDT, 1887-88, Tillæg A 2027ff + 2035ff.

Side 61 af 95

kvindelige telegrafister i den fjerde lønningsklasse193, så mænd får 1.000-1.800 kr. per

år, mens kvinder får 800-1.200. Det betyder, at kvinder ikke kan stige til tredje løn-

ningsklasse til en titel som overtelegrafist. Derudover ønsker han, at det der svarer til

kvindernes statslige pensionsopsparing inddrages til fordel for Statskassen, ”…naar en

kvindelig Telegrafist indgaar Ægteskab…”194 Ministeren erkender, at erfaringen med

kvindelige ansatte har været heldig, men ikke så heldig, at kvinderne bør have samme

løn som mænd:

“Afgjørende Grunde tale imidlertid for ikke i Lønningsvilkaar at sammen-stille de mandlige og de kvindelige Telegrafister, men at normere lavere Lønninger for disse sidste. Det skal i saa Henseende navnlig anføres, at Benyttelsen af kvinder til Telegraftjenesten i flere Retninger er betydelige Indskrænkninger underkastet, saa at de ikke kunne siges som Arbeidere at have den Værdi for Staten som Mænd.”195

Ingerslev mener dermed, at kvinders arbejde i telegrafvæsnet er mindre værd end

mænds, fordi kvinderne er underlagt nogle indskrænkninger og derfor skal have min-

dre i løn. Her fremhæver han særligt arbejdet ved de største stationer i København og

Fredericia, hvor fire ud af fem af de danske telegrafister er ansat: “…fordi den hele

Tjeneste ved disse Stationer (meget Nattearbeide, Betjening af Kabellinierne og sær-

lige Apparater) er saa anstrængende, at den ikke paa fyldestgørende Maade vil kunne

bestrides af Kvinder.”196 Han benytter altså kvindernes natur og fysik som begrundelse

for, at de ikke egner sig, og underbygger idéen om det svage køn overfor det stærke.

Arbejdet er for fysisk anstrengende for kvinderne. Ingerslev fortsætter med argumen-

terne, og i hans optik må kvinder anses for “…mindre skikkede til at forrette rent tek-

niske Arbeider…”. Det er heller ikke heldigt “…at anvende Kvinder i Stillinger, hvor

de skulle optræde som Overordnede overfor et Personale hovedsagelig bestaaende af

Mænd, ofte i en ikke ganske ung Alder…”, og ved første behandling af loven tilføjer

han, at “…til den egentlige Administration og administrative Virksomhed kunde man

193 Lønningerne blev fastsat ud fra lønningsklasser. Således bestod 1. lønningsklasse af de øverste chefer, 2. lønningsklasse af primært stationsbestyrere og ledende administrativt per-sonale, 3. lønningsklasse gjaldt for overtelegrafisterne og 4. lønningsklasse gjaldt for telegra-fisterne, hhv. de mandlige og de kvindelige. RDT, 1887-88, Tillæg A 2027ff. 194 RDT, 1887-88, Tillæg A, 2027ff. 195 RDT, 1887-88, Tillæg A, 2044. 196 RDT, 1887-88, Tillæg A, 2044.

Side 62 af 95

ikke anse Kvinder for særlig egnede.”197 Så kvinderne kan hverken arbejde på de store

stationer, arbejde med teknik, være overordnede mænd eller arbejde med administra-

tivt arbejde, og man begynder at få fornemmelsen af, at Ingerslev hellere ville være

kvinderne foruden. Han mener desuden, at kvinder bør have en lavere løn end mænd,

eftersom de sjældent er forsørgere.198

Således går første behandling af lovforslaget i gang i Folketinget den 16. decem-

ber 1887. Der er ikke nogen af politikerne, der direkte siger, at de er imod kvindelig

arbejdskraft. Igen er det den lavere løn der skal argumenteres for eller imod, ved at

omtale kvindernes færdigheder og natur, og uenighederne viser sig at være store.

Kvinder som overordnede

Holm er den første til at tage ordet, og han er uenig i praktisk talt alle Ingerslevs argu-

menter. Han mener ikke, at man bør spærre kvinders vej op i telegrafvæsnet ved at

fastsætte dem på det laveste løntrin uden mulighed for avancement:

“…naar en Kvinde i Praxis har viist sig dygtig til at bestride Tjenesten, dygtigere maaske end Manden, naar de ere jævnstillede med hinanden, fin-der jeg det uforsvarligt, at man ved Lov forhindrer, at hun kan komme til at bruge sin Dygtighed ogsaa i overordnede Poster. "199

Han mener, at kvinder tilsidesættes op til 5-6 gange ved forfremmelser til fordel for

mænd, der står langt under dem i anciennitet.200 Han ser intet problem i kvinder som

mænds overordnede: “Det forekommer mig, at man maa have meget høie Tanker om

den mandlige Værdighed, naar man finder, at det ikke kan lade sig gjøre, at Mænd

kunne paa et saadant Kontor staa under en Kvinde, der har tvunget sig op i Tjene-

sten."201 Bajer støtter op; “...vi have i det daglige Liv omkring os set Besidderinder af

større Gaarde fuldt saa skikkede til at byde som Mænd."202 Sådan mener Larsen ikke,

at man kan sidestille stillinger; bare fordi en kvinde er dygtig til telegraftjenesten, be-

tyder det ikke, hun uden videre kan varetage en overordnet stilling.203 Holm mener

197 RDT, 1887-88, FT 884f. 198 RDT, 1887-88, Tillæg A, 2044f. 199 RDT, 1887-88, FT 892. 200 RDT, 1887-88, FT 873f. 201 RDT, 1887-88, FT 875. 202 RDT, 1887-88, FT 878. 203 RDT, 1887-88, FT 880f.

Side 63 af 95

dog, at kvinder sidestilles, når højere stillinger udbydes.204 Berg derimod siger: “Det

er muligt, at endnu, eftersom Tankegangen nu en Gang er, visse overordnede Pladser

maa forbeholdes Mændene…”205

En fortale for kvindens lige ret

Jagd, der er tidligere telegrafbestyrer i Nyborg, siger, at;

“… det er dog en Kjendsgjerning, [...] at Kvindens Opdragelse ikke er gan-ske den samme i Danmark som i andre Lande og [...] at der hos Kvinderne ikke er den Alvor, der er en Betingelse for, at de kunne udføre den Slags ansvarsfulde Pligter, som Telegrafvirksomheden fordrer…”206

Han er godt klar over, at det er et kontroversielt standpunkt, og han er “lidt ængstelig”

ved at berøre dette punkt. Derfor kan denne holdning ikke udgøre normen, men efter-

som han siger det, må han føle sig sikker på at have nogen opbakning. Berg er hurtigt

ude ovenpå Jagds kommentar, og nævner, at han ville ønske, at der var fri valgret for

kvinden til Folketinget, eftersom Jags nok aldrig havde udtalt sig sådan på talerstolen,

hvis der sad kvinder i salen.207 Berg fortsætter ud i en stor tale om kvindens ret, og

mener, at ministeren, hvis han ansatte flere kvinder i telegrafvæsnet, ikke bare ville

gøre en god gerning;

“… men begaa en Retfærdighedshandling mod den Del af Beboerne her i Landet som, jeg gjentager det, i Virkeligheden paa alle Punkter skydes til-side. Ingen almindelige borgerlige Rettigheder faar hun paa noget Punkt. Vi Andre skulle tale for os selv og for hende med, og vi give hende aldrig paa noget Punkt, hvor der er Tale om Statens Goder, lige Ret med os. Den, jeg vil ikke sige, Brutalitet, men stygge Bane, den efter min Mening stygge Aand, der saaledes er inde i vor som i Landenes Lovgivning i Almindelig-hed, maa den frembrydende Humanitet fjerne. Det vil man kræve mere og mere, og jeg tror, vi maa fjerne det, og det vil vise sig kun at være Tegn paa de Mænds Civilisation, der begaa et saadant Skridt."208

204 RDT, 1887-88, FT 874. 205 RDT, 1887-88, FT 888. 206 RDT, 1887-88, FT 887. 207 RDT, 1887-88, FT 887. 208 RDT, 1887-88, FT 888.

Side 64 af 95

Berg afslutter med et ønske om, at statens midler kunne fordeles mere retfærdigt, når

det kommer til uddannelse, så kvinderne kan få en lige så god stilling som mænd.209

Han ser altså ikke kvindens natur som uforenelig med arbejdet i telegrafvæsnet.

Holm, Berg og Bajer viser sig som de helt store fortalere for kvinders lige ret-

tigheder i telegrafvæsnet, og deres respons på Ingerslevs lovforslag kan ses som et

varsel om de forandringer, der kom for kvinder på den anden siden af århundredeskif-

tet. Argumentet om kvinders ligeløn tages også op i Dansk Kvindesamfund, der i 1889

begynder at agitere for dette.210

Natarbejde

Ingerslevs argument om, at det vanskeligt lader sig gøre at have kvinder på større sta-

tioner, mener Holm må skyldes, at de ikke må arbejde om natten.211 Han er dog ufor-

stående over for dette, for både sygeplejersker og vågekoner kan tage natarbejde uden

problemer. Igen bakkes Holm op af Bajer, der uddyber, at han tror; “… at der er Kvin-

der der som Mødre, Sygeplejersker o.s.v. vise sig meget bedre stillede til at vaage om

Natten end Mænd."212 Bajer taler her stadig om kvinder, som om de har særlige egen-

skaber, idet man kan læse en reference til kvindens moderrolle, i hvilken hun er vant

(og skabt) til at våge over sit barn om natten. Så selvom han er fortaler for ligestillin-

gen, er det stadig et særligt syn på kvinder i forhold til mænd, der er gældende for hans

opfattelse. Dog bruger han her det særegne til kvindernes fordel og forsøger, ligesom

vi så det i argumenterne fra 1863, at fremhæve kvinderne og matche dem med arbejds-

opgaver, der stadig identificeres som maskuline, og derfor ligger udenfor deres sfære.

Det er altså en udvidelse af de opgaver, der er acceptable for kvinder at påtage sig i

telegrafvæsnet.

Selvom politikerne giver indtryk af, at det ikke er tilladt kvinder at arbejde om

natten, findes der bevis på, at det alligevel foregår. I en af de ovenfor nævnte ansøg-

ninger til en telegrafistpost ansøger Amalia Alvilda Jørgensen den 27. december 1876

209 RDT, 1887-88, FT 889. 210 Siden foreningens stiftelse i 1871 havde den til formål at skaffe kvinder adgang til er-hverv og uddannelse: “Kampen for ligeløn 1875-1992 | Kvinfo.dk”, set 13. april 2016, http://kvinfo.dk/aarstalslister/kampen-ligeloen-1875-1992; Rosenbeck, Kvindekøn, 309f. 211 RDT, 1887-88, FT 874. 212 RDT, 1887-88, FT 878.

Side 65 af 95

Indenrigsministeriet om en stilling som telegrafist.213 I præsentationen af sine meritter

skriver hun, at hun, udover at have bestyret Station Lohals i tre år, har taget nattevagter.

Dette viser, at denne kvinde i det mindste ikke er forhindret i at arbejde om natten eller

være bestyrer, selvom man i dataene kan se, at hun kun opnår en stilling af reservete-

legrafist.214 Eftersom natarbejdet ikke er noget, hun undlader at skrive, tænker hun

tilsyneladende ikke nærmere over, at det ikke er moralsk acceptabelt for kvinder at

arbejde om natten, eller at det vil forringe hendes chancer for avancement, hvis hun

skriver det. Dette kan være et tegn på, at reglerne for kvindelige telegrafister er

uskrevne og knyttet til den givne sociale kontekst, samt at rigsdagsmændene har en

anden opfattelse af, hvad der foregår på stationerne, end hvad realiteterne er. Det kan

også betyde, at rigsdagsmændenes opfattelse af, hvad der er acceptabelt, er strammet

fra 1877 til 1887.

Tekniske færdigheder

Når det kommer til kvindernes tekniske færdigheder, er der også store uenigheder.

Jagd argumenterer:

“Ved Telegrafvæsenet er der en teknisk Virksomhed, som jeg med Be-stemthed tør sige at de færreste Kvinder ville være i Stand til at udføre tilfredsstillende; der er en Del Reparationsarbeider, som man selv maa ud-føre paa Stationen, ved de vedkommende Apparater, Batterier og den Slags."215

Dette arbejde har Mathilde Fibiger – og sikkert andre – dog udført. Det er altså et

udtryk for Jagds holdning, ikke for reel praksis. Han fortsætter med at argumentere

for, at kvinder ikke hører til i bestemte erhverv, og at; “…Kvinden i Almindelighed

ikke er skikket til tekniske Arbeider, som en Telegrafembedsmands Virksomhed med

Nødvendighed medfører. Naar han skal indtage visse Pladser i Telegrafvæsenets Tje-

neste, skal han have nogen teknisk Dygtighed."216 Jagd mener altså, at der er et mis-

forhold mellem kvinder og teknisk arbejde. Han sammenligner desuden med andre

erhverv, hvor kvinder ikke arbejder: “Naar vi i Almindelighed ikke have Kvinder til

213 RA, GPT, Ansøgninger om telegrafistposter, 1873-1877. 214 Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, 153. 215 RDT, 1887-88, FT 886. 216 RDT, 1887-88, FT 891.

Side 66 af 95

Smede, Tømrere eller Lignende, er der dog Ingen, der finder, at det er en Fornærmelse

imod Kvinden, naar man siger, at hun ikke er skikket til saadanne Professioner…”217

Kvinder er altså ikke skikket til hverken groft håndværksarbejde eller det tekniske ar-

bejde i telegrafvæsnet – det er typisk mandearbejde. Ifølge Ordbog over det danske

sprog kan skikket oversættes med duelig eller velegnet – han må derfor mene, at kvin-

der ikke er skabt til dette arbejde rent biologisk.218 Dette kan endnu en gang ses som

Jagds forsøg på at beskytte det maskuline i telegrafarbejdet, for, igen, hvis kvinder

pludseligt kan lave et stykke arbejde, som før har været forbeholdt mænd, så femini-

seres jobbet og bliver lavstatus. Bajer begrunder kvindernes manglende evner til tek-

nisk arbejde med, at de ikke får den rette uddannelse.219 Han ser dog ingen problemer

med brugen af kvinder, heller ikke når det kommer til deres fysik, der sagtens kan

matche mændenes:

“Hvis nogle af de ikke faa Herremænd, vi have som Medlemmer her i Thinget, vilde tillade mig at udtage nogle Kvinder, f. Ex. Malkepiger, er jeg overbevist om, at vi nok skulde finde Adskillige, der vilde være i Stand til at bukke begge Ender sammen f. Ex. Paa mangen en Overretsasses-sor…”220

Han fortsætter:

“…at de [kvinderne] skulde udelukkes fra dette Arbeide, fordi det skulde udkræve særlig Anstrengelse kan jeg ikke forstaa. I det hele taget tror jeg, at naar det kommer an paa de legemlige Kræfter, her er Tale om, kunne Kvinder i Almindelighed staa Maal med Mænd.”221

Igen ser vi Bajer fremhæve kvinden som lige så god – i dette tilfælde ligeså stærk –

som manden, og han fokuserer på, hvor velegnet hun er til netop dette arbejde. Han

fremhæver altså kvindens kvaliteter, og ophøjer hende for at hun kan matches med det

hidtil maskulint identificerede arbejde.

Berg mener ligesom Bajer ikke, at der er nogen problemer med kvinderne i for-

hold til det tekniske arbejde: “… Kvinden [er jo] Kemiker først og fremmest, hun er

217 RDT, 1887-88, FT 891. 218 “Ordbog over det danske Sprog (ODS)”, Skikket, set 12. april 2016, http://ordnet.dk/ods. 219 RDT, 1887-88, FT 878. 220 RDT, 1887-88, FT 878. 221 RDT, 1887-88, FT 878.

Side 67 af 95

jo vor Kogemester; hun har [derfor] ganske særlig Anlæg for Kemi.”222 Berg spiller

på særartsideologien og i dette tilfælde får det ham til at sætte lighedstegn mellem

kvinders evner i et køkken og det at arbejde med kemi på et telegrafkontor. Argumentet

fanger ikke an hos de andre rigsdagsmænd, og i det efterfølgende sætter han ligheds-

tegn mellem manden og kvinden:

“…der er ikke den fjerneste Tvivl om, at det, der i saa Henseende skal udrettes af den Art [teknisk eller kemisk] paa Stationen, det lærer Kvinden lige saa sikkert som Manden, naar ingen af dem er særlig uddannede Tek-nikere eller særlig uddannede for at komme i Betragtning i denne Tjene-ste."223

Det er altså ikke biologi eller særegne evner, det kommer an på, men derimod uddan-

nelse. En uuddannet kvinde er ligeså god som en uuddannet mand, men man bruger,

ifølge Berg, 99% af uddannelsesmidlerne på mænd og kun 1% på kvinder. Det betyder,

at de kvinder, der ansøger om oplæring i telegrafvæsnet, selv har betalt for ekstra ud-

dannelse:

“Kvinden her til Lands [får] i Almindelighed ikke […] den Uddannelse i Sprog og almindelige reale Kundskaber som Manden faar, men hvis er Skylden? Har Lovgivningsmagten ikke lagt al sin Interesse for Dagen overfor Uddannelsen af Mænd…”224

Det samme var, ifølge Nørgård, tilfældet med lærerinderne i diskussionerne af loven

af 1867 om kvinders adgang til at undervise. Her mente rigsdagsmændene, at erhver-

velsen af en eksamen var ukvindeligt, og derfor blev det ikke et krav, at de skulle tage

almuelærerindeeksamen.225 Ifølge Nørgård var det vigtigste for rigsdagsmændene

ikke, at kvinderne havde en professionel uddannelse, for de havde alene ved deres køn

evner til at undervise små børn.226 Ikke desto mindre måtte kvinderne gøre sig kvalifi-

cerede til arbejdet ved selv at betale for ekstrauddannelse. Men man kan dermed sige,

at for lærerinderne opvejes den manglende eksamen med de særligt kvindelige egen-

skaber, fordi arbejdet ligger så tæt op af deres rolle i den hjemlige sfære. Helt så nemt

222 RDT, 1887-88, FT 893. 223 RDT, 1887-88, FT 893. 224 RDT, 1887-88, FT 887f. 225 Nørgård, “Qvinden til Virksomhed ...”, 80. 226 Ibid.

Side 68 af 95

går det ikke med kvinderne i telegrafvæsnet. For politikere som Jagd bliver det sær-

egne ved kvinder deres ulempe, fordi arbejdet i sin grundsætning er maskulint. Han

fokuserer udelukkende på, at deres manglende duelighed – og dermed biologi – er

årsagen til, at de ikke kan udføre det tekniske arbejde. Uddannelse af kvinderne nævner

han slet ikke.

Ligeløn og forsørgerpligt

Når det kommer til kvindernes løn er de tre kvindefortalere, Berg, Bajer og Holm, ikke

længere enige. Holm udtaler overraskende, at han ikke ser nogen uretfærdighed i, at

kvinder lønnes lavere, og at den kvindelige arbejdskraft derfor er billigere, eftersom

kvinder ikke juridisk er forsørgere. Derfor er det rent principielt, da han siger, “…at

Mænd og Kvinder skulde have samme Lønning, da det jo egentlig er Arbejdet, der skal

betales, medens der ikke skulde være Spørgsmaalet om, hvem der udfører det, naar det

blot bliver udført tilfredsstillende…”227 Så selvom Holm er stærk fortaler for kvinder-

nes rettigheder og mener, at de kan det samme som mænd, bliver begrundelsen for

deres lavere løn mændenes forsørgerpligt.228 Her stemmer Bajer ikke i: “Det er dette

forældede Forsørgelseshensyn, som gjøre sig gjældende, at man mener at Manden

alene skal forsørge Kvinden, og at Kvinden ikke kan bidrage til Mandens Forsør-

gelse.”229 I så fald skulle også ugifte mandlige telegrafister lønnes lavere end gifte,

siger han.230 Bajer angriber også Ingerslevs argument i motiverne om, at kvinder kan

leve billigere end mænd, eftersom han mener, det ingen betydning bør have for deres

løn. Ikke desto mindre er det økonomiske incitamentet stadig til stede for at ansætte

den billigere kvindelige arbejdskraft. Jens Busk (1845-1908) vil ikke blande sig i dis-

kussionen andet end for at gøre opmærksom på, at hvis kvindelig arbejdskraft kan fås

billigere, er det en fordel for både det slunkne telegrafbudget og kvinderne.231

Årsagen til, at kvindelige telegrafister ikke kan være forsørgere, hverken juridisk

eller i praksis, handler om, at de ikke må være gift. Siden 1872 har en ministeriel re-

solution slået fast, at kvinder bliver fyret, når de gifter sig, ligesom ingen gift kvinde

227 RDT, 1887-88, FT 875. 228 RDT, 1887-88, FT 873ff. 229 RDT, 1887-88, FT 878. 230 RDT, 1887-88, FT 878. 231 RDT, 1887-88, FT 881f.

Side 69 af 95

kan vente ansættelse i telegrafvæsnet.232 Under Fabers ordning, hvor bestyrerne selv

står for ansættelsen, er det dog ikke ualmindeligt, at bestyrerens kone hjælper til – hun

er blot ikke fastansat hos Statstelegrafen.233 Bajer mener, at kvinder bør have tilladelse

til at forblive i deres stilling efter indgået ægteskab, eftersom de ikke bliver mindre

egnede af den grund. Hvis de så får for travlt, familien vokser, eller de ikke kan vare-

tage sit arbejde, kan de blive opsagt.234

En sidste modstand mod kvinders arbejde, og særligt hvis de skulle avancere, er,

at de vil være konkurrenter til mændene. Larsen mener, at man ikke skal give det kvin-

delige arbejde så gode kår, at det sker på mandens bekostning:

“Man kan umulig gjørde det paa anden Maade end ved at lade det gaa ud over Manden. Manden er Konkurrent; men naar han saa skal sættes til Side for Kvinden, hvad er saa Følgen af, at man fremdrager Kvinden saa stærkt? Det er uundgaaeligt, at man samtidig fortrænger Manden…."235

Larsen siger det lige ud; han frygter, at kvinder overtager mændenes stillinger i tele-

grafvæsnet, og derfor må der sættes begrænsninger op for kvinderne. Han foreslår des-

uden, at kvinder bringes ind i telegrafforholdene som telegrafisternes hustruer, og hen-

stiller til udvalget, at de mandlige telegrafisters lønninger sættes op, så de kan gifte

sig. Igen kommer vi altså omkring forsørgerpligten som et argument for ikke bare

mændenes højere løn, men for Larsen også mændenes eneret til arbejde i telegrafvæs-

net. Han taler således for separate spheres, med manden på arbejde og kvinden i hjem-

met.

Opsamling: En formel ligestilling?

Loven i 1889 bliver den første til særskilt at nævne kvinder. Vi præsenteres for en

række argumenter, der har til formål at begrænse kvindernes arbejde og løn i telegraf-

væsnet, og for modreaktion på disse fra kvindefortalerne. I det ovenstående kan vi

derfor se, hvordan rigsdagsmændene fortolker og udtrykker de samtidige samfunds-

værdier, når det kommer til synet på kvinder. På den ene side har vi fortalerne, der

232 Thestrup, P&Ts historie, 193. 233 Jf. tidligere afsnit: De otte kvinder, der fik adgang til oplæring i telegrafvæsnet i 1863-64, hvoraf de seks var i familie med bestyreren. 234 RDT, 1887-88, FT 878f. 235 RDT, 1887-88, FT 881.

Side 70 af 95

overordnet set ønsker, at kvinderne får lige ret med mænd i forhold til ansættelse, stil-

linger og løn. På den anden side står de, der påstår, at de går ind for kvinder i telegraf-

væsnet, men som gerne vil begrænse deres arbejdsopgaver, avancement og løn. De to

fløje står relativt skarpt overfor hinanden og repræsenterer henholdsvis en liberal og

en mere konservativ holdning til kvindespørgsmålet.

I diskussionerne ser vi talrige argumenter for, hvorfor kvindens nye arbejdsom-

råde skal begrænses. Det er ikke acceptabelt, at hun arbejder om natten eller er ansat

over mænd, og hun er hverken biologisk eller uddannelsesmæssigt egnet til at arbejde

med administration, teknik, fysik eller kemi. Hvor modstanderne fokuserer på kvinders

biologi, gør fortalerne deres manglende evner til et uddannelsesmæssigt problem, der

kan løses. Det er dermed en grundlæggende forskel i synet på kvinder, der fremkom-

mer i diskussionerne, hvor særartsideologien stadig ses, men hvor separate spheres i

høj grad udfordres, fordi nogen af politikerne ikke ser nogen problemer i, at kvinder

har lige rettigheder med mænd i et hidtil maskulint defineret telegraferhverv, der pla-

cerer sig i den offentlige sfære.

Det er tydeligt at se, at der er sket en udvikling i argumenterne siden 1863. Dis-

kussionen går ikke længere på, om kvinder skal arbejde i telegrafvæsnet eller ej, men

derimod på, hvilke rammer, de skal arbejde inden for. I 1863 blev der lagt vægt på

kvinders velegnethed til at telegrafere, fordi de kunne sprog, var tålmodige, kunne ud-

nytte ventetiden godt osv., og det blev især forsøgt at feminisere telegrafisterhvervet

for at matche kønsideologien. I 1888-89 forsøger Bajer, Berg og Holm at argumentere

kvinderne ind i overordnede stillinger og at få dem til at udføre natarbejde, blive over-

ordnede og få samme adgang til uddannelse som mænd. En udvidelse af arbejdsopga-

ver, som modstanderne ikke vil gå med til. Godt nok har kvinderne fået adgang, men

disse mænd kæmper for, at telegrafvæsnet ikke bliver feminiseret på alle poster.

Begge fløje vinder et slag; fortalerne får stykket om, at; “Kvinder have lige Ad-

gang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tjeneste ved Telegrafvæsenet”236

ind i loven, mens modstanderne får skabt et glasloft over kvinderne med den nye op-

deling af mandlige og kvindelige telegrafister i fjerde lønningsklasse, der gør, at de

ikke kan stige i løn og stilling på lige kår med mændene. Kvinder får således – i prin-

cippet – lige adgang til telegrafvæsnet, men ikke til de øvre stillinger eller lige løn.

236 RDT, 1888-89, FT 6496 – den endelige lov.

Side 71 af 95

Mændene skal stadig stå øverst i hierarkiet i telegrafvæsnet, og dermed afspejle køns-

ordenen i samfundet. Med denne lov er samfundets kønsorden for første gang blevet

integreret i telegrafvæsnets lovgivning.

Efter lovens vedtagelse bør vi kunne se en stigning i tilgangen af kvindelige an-

satte i telegrafvæsnet, både fordi de i loven får lige adgang, men også fordi truslen mod

de mandlige telegrafister er væk, nu hvor kvinderne har fået begrænsninger i forhold

til avancement. Dette vender jeg tilbage til i afsnittet Statistik over kvinderne, 1866-

1903. I det følgende vil jeg se på de sidste lønningslovsforhandlinger, der finder sted

11 år senere.

1900-1903. “…de har mere udviklede Nerver end vi andre.”237

Vedtagelsen af den nye lønningslov trækker ligesom loven fra 1889 også ud, og varer

fra 1900-1902, indtil den træder i kraft 1903. I lovforslaget til den nye lønningslov for

telegrafvæsnet kan man se, at stykket omkring kvinders lige ret til ansættelse og oplæ-

ring er fjernet.238 Dette lægger op til diskussion i Rigsdagen mellem Ministeren for

Offentlige Arbejder, Christian Juul-Rysensteen (1838-1907), Niels Guldbrandsen

(1849-1913), Alfred Christensen (1854-1943), Svend Høgsbro (1855-1910), der var

medlem af Dansk Kvindesamfund, og Heinrich Ellinger (1857-1947).239

Tilbageslag for kvinderne?

Guldbrandsen er den første til at nævne stykket om kvinders lige adgang til ansættelse.

Han noterer sig, at ministeren må have et dårligt øje til kvinderne, eftersom det i lov-

forslaget ikke tillades dem at komme op i den første lønningsklasse:

“Man har da naturligvis ikke Lov til – jeg ved ikke, om man har gjort det – saa længe den nuværende Lov bestaar, at udelukke Kvinder fra at komme

237 Diskussionerne er fundet nøjagtigt refereret i Dansk Telegraftidende (DT); 27. nov. 1900; 17. dec. 1900; Der refereres til disse gengivelser i 1900-1901 fremfor Rigsdagstidende, fordi registret til Rigsdagstidende 1900-1901 ikke angav, på hvilke sider telegrafvæsnets lønnings-lov kunne findes. 238 I betænkningen foreslås det, at stykket tilføjes, hvilket vedtages. RDT, 1901-1902, Tillæg B 2151ff. 239 Elberling og Elberling, Rigsdagens Medlemmer bd. 1.

Side 72 af 95

op i Telegrafisternes første Klasse. Men nu vil man altsaa etablere, at naar de kommer i 2den Klasse, kan de ikke komme videre, altsaa man vil lov-fæste det, med andre Ord indføre et Tilbageskridt paa dette Omraade i For-hold til, hvad man indførte i 1889.”240

Dette tilbageskridt nævner Christensen også med henvisning til at kvinderne efter 1889

var afskåret fra at blive overtelegrafister.241 Rigsdagsmændene er altså opmærksomme

på, at der er sket begrænsninger i kvindernes arbejde over tid, og på, at ministeren vil

begrænse dem yderligere.

Gentagelser fra 1880’erne

I disse forhandlinger ser vi mange gentagne argumenter fra diskussionerne i 1887-89.

Argumenterne for, at kvinder skal begrænses i deres arbejde i telegrafvæsnet og have

en lavere løn, går på, at kvinder generelt får en lavere løn end mænd, fordi det er al-

mindelig praksis, som Guldbrandsen siger.242 Den ulige løn er fastsat efter forsørger-

pligten, fordi alle mandlige telegrafister i reglen er gift og har forsørgerpligt. Kvinden

kan heller ikke være overordnet, da hun ifølge minister Juul-Rysensteen; “…som Re-

gel heller ikke [er] godt stillet naar hun skal være Bestyrer f. Eks. af en Telegrafstation

og have en hel Masse Mandfolk under sig.“243 Ministeren kommer dog også med et

nyt argument til ulempe for kvinderne:

“…jeg har dog trods al deres Elskværdighed fundet en enkelt Mangel hos dem og det er den, at de har mere udviklede Nerver end vi andre. Derfor hænder det, at man i forskellige Stillinger ikke kan bruge dem der, hvor man kan bruge Mænd.”244

Han uddyber med, at alle har været enige om, “…at der burde tages et billigt [rime-

ligt245] Hensyn til det svagere Køn…”246 Her tydeliggøres den binære logik, når det

kommer til de to køn. Eftersom kvinden er det svage køn, må manden være det stærke,

240 DT, 27. nov. 1900, 64. 241 DT, 27. nov. 1900, 65. 242 DT, 27. nov. 1900, 64. 243 DT, 27. nov. 1900, 68. 244 DT, 27. nov. 1900, 68. 245 “Billig — Ordbog over det Danske Sprog (ODS)”, set 14. april 2016, http://ord-net.dk/ods/ordbog?query=billig. 246 DT, 27. nov. 1900, 68.

Side 73 af 95

og magtforholdet er derfor lige til. Netop argumentet om, at kvindernes nerver forhin-

drer dem i at udføre samme arbejde som mænd, fremkommer, ifølge Müller, også i

England. Det er stadig den biologiske determinisme, der gør sig gældende i argumen-

terne for at begrænse kvinderne.

Som altid står kvindernes fortalere dog klar til at tale deres sag. Christensen synes, at;

“Det er en Uret at lønne dem ringere, fordi de er Kvinder, naar de gør samme Arbejde

med samme Dygtighed som Mændene.”247 Han mener ikke, at kvindernes lavere løn

kan begrundes med forsørgerpligten, eftersom der også blandt kvinder er forsørgere;

“… efter Loven paaligger Forsørgelsespligten dem vel ikke, men de kan lige saa vel som Mænd have Pligt dertil, […] – og de maa forsørge Paarø-rende lige saa vel som Mænd gør det. Og samtidig ser vi, at Mænd, som har Forsørgelsespligt og Forsørgelsesevne, kan tilsidesætte Pligten, glemme, at de har Evnen, og lade være at forsørge.”248

Christensen ser altså på realiteterne fremfor det juridiske i forhold til forsørgerpligten.

Høgsbro er enig i denne betragtning.249 Han gør desuden opmærksom på, at udover

forsørgerpligten, begrundes kvindernes lavere løn af ministeren med, at der stilles

færre krav til kvinderne, når det kommer til deres tekniske kundskaber og arbejdsevne.

Selvom Høgsbro mener, at de mandlige og kvindelige telegrafisters arbejde er præcis

det samme, siger han, at man bør sidestille arbejdet:

“Man bør […] stille samme Fordringer til Mænd og Kvinder, og naar de opfyldes, give samme Løn og samme Adgang til Forfremmelse. […] Med hensyn til de tekniske Kundskaber, skal jeg paany understrege, […], at der nægtes dem Adgang til gennem de Skoler, som Telegrafvæsenet har i Kø-benhavn og Fredericia, at tilegne sig en Del i alt Fald af de tekniske Kund-skaber, hvorom der her er Tale.”250

Kvinderne har altså ikke adgang til samme uddannelse som mænd i telegrafvæsnet,

selvom stykket om kvinders lige adgang med mænd i loven fordrer det. Høgsbro mener

desuden, at man fastlåser kvinderne i de stillinger, hvor arbejdet er fysisk hårdest, ved

247 DT, 27. nov. 1900, 65. 248 DT, 27. nov. 1900, 65. 249 DT, 27. nov. 1900, 67. 250 DT, 27. nov. 1900, 67.

Side 74 af 95

apparattjenesten, modsat de overordnede stillinger, der er mere administrative og in-

spicerende. 251

Kvinderne taler selv

Loven stemmes videre til udvalget, der fremkommer med deres betænkning i maj

1902. Som bilag til udvalgets betænkning finder man et brev fra Dansk Kvindesam-

fund den 26. februar 1902:

“Til Regering og Rigsdag! Efter Opfordring af kvindelige Telegrafister til-lader Dansk Kvindesamfund sig i Ærbødighed at andrage den høje Rege-ring og Rigsdag om, at der i det ny ”Forslag til Lønningslov for Telegraf-væsenet”, fremsat i Folketinget 31te Januar 1902, maa blive indsat en Pas-sus, som i Lighed med den nugældende Lønningslov §1 udtaler, at “Kvin-der have lige Adgang med Mænd til at oplæres og ansættes i Statens Tje-neste ved Telegrafvæsenet. […].”252

Brevet er underskrevet Jutta Møller, på fællesbestyrelsens vegne, og har, hvis ikke

egenhændigt bevirket så bidraget til, at et enigt udvalg genindsætter stykket i lovforsla-

get i deres betænkning den 9. maj 1902.253

Forhandlingerne fortsætter ind i efteråret 1902, og i mellemtiden er ministerposten

blevet overtaget af Christopher Hage (1848-1930). Ud fra betænkningen fremsætter

han et nyt lovforslag for Landstinget, der dog ikke har mange indvendinger, men ud-

trykker glæde over genindførelsen af ”Kvinder have lige Adgang med Mænd…”.254

Hage og Høgsbro er de sidste til at kommentere lovforslaget, inden det sendes tilbage

til Folketinget. Det viser det sig, at kvinderne reelt er forhindrede i at udføre det bedre

betalte natarbejde:

“Man gør den Betragtning gældende, at det ikke er passende, at Kvinder gaa alene hjem om Aftenen eller Natten. Det tror jeg nu nærmest er et Paa-skud til at holde dem ude fra den gode Fortjeneste, thi naar vi vide, at Kvinder i andre mindre velbetalte Stillinger godt kunne faa Lov til at gaa

251 DT, 27. nov. 1900, 67. 252 RDT, Tillæg B, 2157. 253 RDT, Tillæg B 1901-02, 2155. 254 RDT, LT 1902-03, 241ff., 333ff.

Side 75 af 95

ene hjem om Natten, saaledes Vaagekoner, Sygeplejersker, Rengørings-koner, Vadskekoner o.s.v., saa synes jeg ikke, at denne Betragtning har meget paa sig.” 255

Høgsbro siger her helt tydeligt, at kvindernes arbejde i telegrafvæsnet er blevet ind-

skrænket, fordi man ud fra en særlig kønsideologi ikke har ment det acceptabelt, at de

skulle arbejde om natten. Desuden mener Høgsbro, at stykket om kvindernes lige ret

også bør føres ud i praksis, hvad der endnu ikke har været tilfældet, selvom stykket

har været at finde i loven siden 1889.256 Minister Hage er enig i sidstnævnte.257 Loven

vedtages den 19. december 1902 og træder i kraft 1. juli 1903.258

Opsamling: 40 år senere

Den stramning, der gennemføres i loven af 1903, stemmer overens med udviklingen i

udlandet, hvor både Müller, Hagemann og Jepsen ser det i deres materiale for England,

Norge og USA. Også i Danmark kommer der et stigende fokus på køn op imod år

1900, hvor man efterhånden har indskrænket kvindernes adgang til avancement, ud-

dannelse og løn. I USA og England skete konflikterne og stramningerne før end i Dan-

mark. I USA, hvor kvinderne havde arbejdet med telegrafen siden dens opstart i

1840’erne, kom kønsdiskussionerne efter den amerikanske borgerkrigs afslutning i

1865.259 Her havde man ansat kvinderne i stort antal, mens mændene var i krig, og ved

mændenes tilbagevenden anså de kvinderne som konkurrenter, og diskussionerne

blussede op. I England havde man også været tidligt ude med anvendelsen af kvinder

i begyndelsen af 1850’erne, men den hidtidigt relative kønsneutralitet indenfor tele-

graferhvervet forsvandt i 1870’erne og 1880’erne. 260 Allerede fra 1874 begynder man

hos London District Telegraph Company at begrænse antallet af kvinder ved telegra-

fen. I årene omkring 1880 fokuserer man i aviserne på kvindernes biologiske ulemper,

og særligt argumenter omkring deres dårlige nerver og manglende forstand i forhold

til teknik vinder indpas.261 Ifølge Müller er det dog uklart, hvorvidt en sådan diskurs

255 RDT, FT 1902-03, 1808. 256 RDT, FT 1902-03, 1808f. 257 RDT, FT 1902-03, 1811. 258 RDT, LT 1902-03, 2074. 259 Jepsen, My Sisters Telegraphic, 8. 260 Müller, “Telegraphy and the ‘New Woman’...”, 38. 261 Ibid.

Side 76 af 95

var skyld i eller blot reflekterede et øget fokus på køn til mændenes fordel. Ifølge Ha-

gemann skyldes det øgede fokus på køn, at det omkringliggende samfunds kønsorden

langsomt finder vej til rigsdagsmændenes argumenter og siver ned i telegrafvæsnet.

Hvor det i 1860’erne blev set som en god idé at spare på lønninger ved at ansætte den

billigere kvindelige arbejdskraft, kommer idéen mere og mere i konflikt med det om-

givende samfunds kønsorden, som tiden går. Og det er selvom organisationer som

Dansk Kvindesamfund starter op. For som Bourdieus teori om den maskuline domi-

nans viser, hierarkiseres mænd altid over kvinder.262

Årsagen til at køn først for alvor bliver et stridspunkt i den danske lovgivning i

1880’erne og op omkring år 1900 kan være, at Danmark var senere ude med ansættel-

sen af kvinder, og kun ansatte dem i et begrænset antal. I alle tre landes tilfælde kan

man dog se, at konflikterne starter ca. 20 år efter introduktionen af kvinder i telegraf-

industrien. Det kan være et tilfælde, men det kan også have sin begrundelse i, at det

har taget noget tid før samfundenes kønsorden sank ned i de nye telegraferhverv.

Som tidligere nævnt, anfører både Hagemann, Müller og Jepsen, at arbejdet i

telegrafen kunne siges at være nærmest kønsneutralt i begyndelsen. Eftersom jeg ikke

har undersøgt telegrafisternes arbejdsopgaver på stationerne, er det svært at sige med

overbevisning, at det samme var gældende for Danmark. Det har dog vist sig, at kvin-

derne i 1870’erne reelt fik lov til både at bestyre små stationer og arbejde om natten.

Vi får ikke at vide, om de muligheder er fjernet i 1880’erne, udover at politikerne

diskuterer kvindernes egnethed til disse opgaver, som om det ikke er dem tilladt. Men

det faktum, at man slet ikke diskuterede de kvindelige telegrafister i lovforhandlin-

gerne i 1870 og 1875 tyder på, at man ikke gik så meget op i det, som tilfældet er

senere.

Selvom man kan se en tendens til, at fortalerne for kvinders rettigheder i Rigsdagen

bliver flere og stærkere i perioden fra 1863 til 1903, så er det stadig vigtigt at huske

på, at disse mænd blot repræsenterer en lille gruppe i en Rigsdag med fra 1901 i alt

180 medlemmer fordelt på Folketing og Landsting.263 Det ser vi italesat af repræsen-

tantskabet for Dansk Telegraftidende: “…selv om et Par enkelte Rigsdagsmænd gør

262 Prieur og Sestoft, Pierre Bourdieu, 28. 263 Folketinget havde 101 medlemmer, indtil tallet steg til 114 i 1895. Landstinget havde 51 medlemmer indtil 1866, hvor tallet steg til 66. I: P. Munch, “Hvorledes arbejder rigsdagen?”,

Side 77 af 95

sig til Talsmænd for Kvindernes Ligestillethed med Mændene, saa er de 9/10 af Rigs-

dagens Medlemmer af en ganske anden Anskuelse.”264 Så selvom kampen for kvin-

derne i rigsdagsdiskussionerne ovenfor virker overbevisende, så er det vigtigt ikke at

glemme det tavse flertal.

1905. “Kvinder have lige Adgang med Mænd…”

I 1905 er Svend Høgsbro blevet Minister for Offentlige Arbejder, og han gør straks

antræk til ændringer til fordel for de kvindelige telegrafister, som han selv agiterede

for i de seneste lovforhandlinger.

Allerede under forhandlingerne om lønningsloven fra 1903 var kvindelige tele-

grafister begyndt selv at agitere for flere rettigheder. Blandt andet opnåede de, med

henvisning til England, at få en godtgørelse, når de udtrådte af telegrafvæsnet for at

indgå ægteskab, da de så fik frataget deres af staten indbetalte pension.265 Det resulte-

rede i, at man, ifølge Thestrup, udbetalte kvinderne en; “…’udstyrshjælp’ på en tyven-

dedel årsløn pr. ansættelsesår indtil ti år til kvinder, der afskediges ved ægteskabsind-

gåelse.”266

På et bestyrelsesmøde for Dansk Telegrafforening den 22. januar 1905 vedtages

det, at telegrafist Frk. M. J. J. Petersen må foretage de fornødne skridt til fremme af to

ting; at kvinder kan forblive i tjenesten efter indgået ægteskab, og at de får adgang til

de samme eksamener som mandlige telegrafister. Den 26. januar mødes hun med

Høgsbro, der giver tilladelse til, at man kan indsende ansøgninger om disse reformer.

Det sker den 6. februar, hvor bestyrelsen for Telegrafforeningen, på vegne af de kvin-

delige telegrafister, sender brev og ansøgning til Høgsbro. Ud af dette kan man se, at

de kvindelige telegrafister ikke længere udgør en ligegyldig gruppe. De kræver at blive

hørt, og at deres fagforening repræsenterer dem. Telegrafforeningen, repræsenteret ved

formanden P.B.V.A. Abrahamsen, beder om tilladelse til, at de kvindelige telegrafister

i Den Danske Rigsdag. 1849-1949. IV, red. Knud Fabricius m.fl., bd. 4 (København: J.H. Schultz Forlag, 1949), 122. 264 DT, 26. januar 1901, 2.7 265 RA, TO, 1870-1922. C46. Udtagne Sager. 266 Thestrup, P&Ts historie, 192f.

Side 78 af 95

kan blive i tjeneste, efter de har indgået ægteskab: “Som Begrundelse skal anføres, at

der er givet Kommunelærerinder Tilladelse til at blive i deres Stilling efter Giftermaal,

hvilket ogsaa gælder Kvinder, ansatte ved Statistisk Bureau.”267 Nogle dage herefter

bliver fem kvindelige telegrafister kaldt ind til ministeren for at anføre eventuelle ind-

vendinger mod et forslag til kvinders adgang til eksamenskursus.

Den 25. februar 1905 skriver Høgsbro endelig til telegrafdirektøren, at det

“…indtil videre tillades kvindelige Telegrafister at forblive i deres Stilling ogsaa efter

indgaaet Ægteskab…”.268 Derudover gives kvinderne “…Adgang til, om de maatte

ønske det, at deltage i det teoretiske og praktiske Undervisningskursus med efterføl-

gende Eksamen, hvori hidtil kun mandlige Medhjælpere have deltaget.” 269

Med Høgsbro som minister får kvinderne tilkendt nogle rettigheder på lige fod med

mændene. Vi er på dette tidspunkt kun 10 år fra 1915, hvor kvinderne opnår valgbar-

hed og stemmeret til Folketinget, så det er forventeligt, at holdninger har forskudt sig

siden 1863. Det er dog interessant at undersøge, hvor mange kvinder rigsdagsmænde-

nes diskussioner reelt dækker over i perioden, fordi det kan fortælle, om man i tallene

kan identificere nogle af de forandringer og diskussioner, jeg har fremlagt i det oven-

stående. I det følgende vil jeg se nærmere på disse tal, og undersøge udviklingen i

antallet af kvindelige telegrafister.

267 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 268 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77. 269 RA, TS 1852-1916, Udtagne Sager. D77.

Side 79 af 95

Statistik over kvinderne, 1866-1903

Der findes ingen officielle tal på hvor mange kvinder der i alt har været tilknyttet tele-

grafvæsnet. For at få et statistisk overblik over i det mindste nogle af kvinderne, er den

eneste mulighed derfor at se på dem, der blev fastansat på statens telegrafstationer. I

Statstelegrafen af Gredsted kan man udtrække data om antallet af medarbejdere, der

blev fastansat i telegrafvæsnet i perioden 1852-1903.270 Gredsted har nedfældet deres

navne, fødselsår, året for fastansættelse, året for udnævnelse samt om de har taget deres

afsked, er døde eller endnu arbejder i telegrafvæsnet. Af dette kan man se, at i alt 152

kvinder har været i en fastansættelse i telegrafvæsnet i perioden 1866-1903 som enten

telegrafist eller reservetelegrafist271 ud af 599 telegrafstillinger.272 De 446 stillinger gik

i perioden 1866-1903 således til mænd. Disse tal dækker dog over betydelige udsving

og forandringer, hvorfor det er vigtigt at se nærmere på de forskellige år.

Som nævnt tidligere, fortæller disse tal ikke hele historien om de kvindelige an-

satte. Vi ved, at der i 1866 var i alt otte kvinder, der arbejdede i telegrafvæsnet, men

kun Mathilde Fibiger var fastansat.273 De resterende var ansat under de enkelte tele-

grafbestyrere ud fra den ordning, som Faber foreslog i 1863. Netop Fibiger skrev under

sin tid på Station Aarhus i 1870-1972 følgende i marginen på et brev: “For Tiden er

her ansat en Herre og fire Damer, og da Herren hører til de middelmaadige Expedien-

ter, kan man nok kalde Aarhus – Jyllands Hovedstad – en Damestation.”274 Dette in-

dikerer, at kvinder fyldte mere i stationslandskabet, end tallene giver indtryk af – med-

mindre Aarhus er en undtagelse. Derudover var der kvinder ansat på private telegraf-

stationer, som heller ikke medtages i statistikken. Tallene er derfor blot en potentiel

270 Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, 144ff. Se desuden bilag 3, for rådata til grafer. 271 Disse titler kan godt dække over arbejdsopgaver som bestyrelse af en telegrafstation, som det var tilfældet med Mathilde Fibiger og efter hende Frk. Schloppe, der selvstændigt forret-tede tjeneste på Station Nysted på Lolland fra hhv. 1868-1870 og 1870-1872. 272 Telegrafstillinger omfatter: Telegrafassistent, reservetelegrafist, telegrafist, overtelegra-fist, undertelegrafbestyrer, telegrafbestyrer. Stillingsbetegnelser, der ikke er medregnet er: Revisionsassistent, ingeniørassistent, telegrafingeniør, materielforvalter, chef for bogholder- og revisionskontoret, telegrafsekretær, bestyrer af imprægneringsanstalten, telegrafdirektør, afdelingschef for regnskabsafdelingen, afdelingschef for teknisk afdeling, telefonbestyrer, regnskabsfører, hovedkasserer. Disse stillinger var aldrig på tale i forhold til kvinders ar-bejde. 273 Thestrup, P&Ts historie, 192. 274 Christoffersen, “P&T Årbog”, 260.

Side 80 af 95

indikator for, hvor mange kvinder staten aktivt fastansatte i telegrafstillinger og hvor

mange ansøgninger, der skulle omkring ministerens bord. Tallet formodes at være no-

get højere, hvis alle stillingsformer og -betegnelser kunne medtages.

På grafen nedenfor (figur 6) kan man se udviklingen i antallet af fastansættelser per år

for henholdsvis mænd og kvinder i telegrafvæsnet. Tallet viser altså ikke hvor mange

mænd og kvinder, der arbejder i telegrafvæsnet, men hvor mange, der blev fastansat

det pågældende år. Tallene er ganske vist små, og følsomme for påvirkninger; det kan

fx være tilfældigt, at en kvinde er blevet ansat ét år fremfor et andet. Ikke desto mindre

fungerer tallene som dokumentation for en tendens.

Figur 6. – se bilag 3 for data og forstørrelse.

Kurven går drastisk op hos mændene omkring 1856 og 1861, som er perioden for te-

legrafens åbning og ekspansion af linjer. I 1863 til 1865 er Statstelegrafen påvirket af

krigen og den deraf følgende mangel på arbejdskraft, samt lukning af stationer. Vi ved

Side 81 af 95

dog, at flere kommer ind i telegrafvæsnet på andre vilkår end fastansættelse, efter Fa-

bers tilladelse til at ansætte unge mænd til ekstraordinær tjeneste samt efterfølgende

de otte kvinder. Igen i 1866 ansættes der en ny flok på 18 telegrafister, heriblandt Ma-

thilde Fibiger, der bruger to år på sin oplæring. I 1868 fastansættes den næste kvinde,

men først i 1870 ses en stigning, med først seks ansættelser og fire året efter. Det svarer

til den periode, hvor Fenger, der påbegyndte de kvindelige ansættelser i 1863, er blevet

genindsat som finansminister og er ansvarlig for ansættelserne. Da han stopper, ses

kun enkelte ansættelser, for derefter at ramme nul i både 1874 og 1875. Fra 1875 til

og med 1888 er der kun 25 nye ansættelser af kvinder, dog ses, at der i 1883 ansættes

to kvinder og kun én mand. De få kvindelige ansættelser, der trods alt er i perioden

1874-1888, følger nogenlunde kurven for mandlige ansættelser set på stigning og fald

– blot er antallet langt lavere. I denne periode tilhører ministertaburetten Erik Skeel,

der udtalte sig negativt om ansættelse af kvinder. I 1887 udtaler rigsdagsmand Harald

Holm, at der i Statstelegrafen var ansat 15 kvinder i stillinger som telegrafister, 11 som

reservetelegrafister foruden 10-12 kvindelige medhjælpere.275 Dette stemmer overens

med, at der i alt er 26 fastansatte kvinder i telegrafvæsnet i 1887, eftersom medhjælpere

ikke var fastansatte. Der bliver ansat flere kvinder proportionelt med mænd fra 1889

og frem til 1903.

På trods af det øgede fokus på køn og forskelsbehandlingen af kvinder, fjerner

man sig også langsomt fra det binære arbejdsmarked. Grunden til ændringen fra 1889

kan ses i vedtagelsen af lønningsloven samme år. Det kan være et tegn på, at der bliver

lyttet til de rigsdagsmænd, der talte passioneret om kvinders anvendelse i telegrafvæs-

net. Kvinder bliver endda – ganske vist formelt – stillet lige med mænd i forhold til

adgang til oplæring og ansættelse ved Telegrafvæsenet. Men kvinderne får samtidigt

deres egen lønningsklasse, der umuliggør stigning på lige fod med mænd. Det, der

afholdt først Skeel og senere Ingerslev fra at ansætte kvinder, handlede om, at de ikke

ønskede, at kvinderne avancerede til overordnede eller administrative stillinger. Med

loven i 1889 får man skabt et glasloft over kvinderne, hvor mændene kunne overhale

dem indenom trods anciennitet. Man kunne derfor ansætte kvinder uden at bekymre

sig om, hvorvidt man blev nødt til at forbigå dem, når de ansøgte om avancement, fordi

de nu ifølge loven kun kunne avancere til en vis grænse og løn.

275 Gredsted, Statstelegrafen 1854-1904, 137.

Side 82 af 95

I 1893 bliver 10 ud af 30 fastansættelser tildelt kvinder, og i 1901 bliver der

fastansat lige så mange kvinder som mænd. I 1903 ser vi for første gang, at der ansættes

næsten tre gange så mange kvinder som mænd. Dermed får kvinderne i gennemsnit

25% af telegrafiststillingerne set over hele perioden fra 1866-1903. Dette tal bliver dog

noget mere broget, hvis vi ser på de enkelte år, hvor tallet er på 32% i 1870, 15% i

1873, 11% i 1882 og 50% i 1901. Det betyder heller ikke, at kvinderne udgjorde 25%

af det samlede antal telegrafstillinger, hvilket den nedenstående graf (figur 7) viser.

Her får vi et overblik over, hvor mange % af telegrafstillingerne, der blev udfyldt af

kvinder i forhold til mænd i den pågældende periode. Således består 100% af Statste-

legrafens telegrafpersonale af mænd op til 1866, men ender i 1903 med at ca. 23%

består af kvinder.276

Figur 7 – se bilag 3 for data og forstørrelse.

276 Fratrædelser er fratrukket tallet hvert år.

Side 83 af 95

Til sammenligning med de andre nordiske lande ligger Danmark bagefter. I Sverige

findes der i 1881 126 kvindelige telegrafister og 177 mandlige, og kvinderne udgør

42% af det samlede antal telegrafister i det svenske telegrafvæsen,277 I Norge udgør

kvinderne 23% i både 1875 og 1885.278 Til sammenligning når vi i Danmark først op

over de 10% i 1892 og over 20% i 1900.

I Dansk Telegraftidende i 1906 kan man læse i referatet for Dansk Telegraffor-

enings Generalforsamling i maj, at “…Tilgangen og Ansættelsen af kvindelig Med-

hjælp i Etaten har været meget betydelig i de sidste Par Aar, saaledes at der har været

meget stærkere Tilgang af Kvinder end af Mænd.”279 Samtidig bliver de nye klavia-

turperforatorer indført, og man må formode, at telegrafistjobbet herefter langsomt skif-

ter karakter, eftersom kendskab til morsekode ikke længere er nødvendigt. En hypotese

kunne være, at der sker en stor grad af feminisering og dermed statustab af telegrafist-

stillingen op igennem 1900-tallet, men det er for andre at undersøge.

277 RDT, 1881, FT 4487. 278 Hagemann, Kjønn og industrialisering, 197, 219. 279 DT, 12. juni 1906, 43

Side 84 af 95

5. KONKLUSION

Køn i midten af 1800-tallet

I midten af 1800-tallet var der en klar opfattelse af, hvad rollerne som henholdsvis

mand og kvinde i middelklassen bestod i. Kvinderne skulle tage sig af den hjemlige

sfære med husholdning og børn, mens mænd beboede den offentlige sfære med er-

hvervsarbejde, politik, økonomi og samfundsudvikling og fungerede som familiens

overhoved og eneforsørger. Denne binære kønsopfattelse er af forskningen kaldt teo-

rien om separate spheres. I midten af 1800-tallet underbygges denne opdeling i mand-

ligt og kvindeligt af den natur- og lægevidenskabelige udvikling. Man mente, at køn

var lig biologi, og hvor kvinden var skabt til at føde og dermed passe børn og hjem,

havde manden over årtusinder udviklet sin intellekt gennem survival of the fittest,

hvorfor han nødvendigvis måtte stå for samfundets udvikling. Dette udtryk for biolo-

gisk determinisme kaldes også for særartsideologien.

Dette kønshierarki udfordredes, da kvinder fra middelklassen i midten af 1800-

tallet bevægede sig ud på arbejdsmarkedet. Op igennem 1800-tallet havde der vist sig

et statistisk overskud af kvinder i forhold til mænd. Det blev derfor svært for alle mid-

delklassens døtre at blive gift bort, blive forsørget og udleve den forudbestemte rolle

som hustru. Derfor så man kvinder i nye erhverv som sygeplejersker og lærerinder,

hvor de i nogen grad kunne forsørge sig selv, men samtidig opfylde en husmoderlig

rolle, ved at opdrage børn og drage omsorg for andre.

Der begynder dog også at opstå nye tanker om kvindens stilling i samfundet,

hvilket blandt andet ses med oprettelsen af Dansk Kvindesamfund i 1871. Mødet mel-

lem en eksisterende kønsideologi og en ny ser vi udspille sig på talerstolen i Rigsdagen

i diskussionerne om kvindelig arbejdskraft i det danske telegrafvæsen i perioden 1862-

1902.

Skabelsen af en ny diskurs og en ny kønsopfattelse, 1863-1905

Den herskende kønsideologi i midten af 1800-tallet kan siges at være udtryk for det,

sociolog Pierre Bourdieu betegner den maskuline dominans, hvor en maskulin domi-

Side 85 af 95

nansstruktur gennemsyrer samfundet, og giver sig til kende i alle dele af vores hand-

linger og sprog. De sociale strukturer, og dermed den gældende kønsideologi, kan gen-

nem Bourdieus teori spores i de argumenter, politikerne præsenterer i Rigsdagen.

I 1863 havde kvinderne nogle ihærdige fortalere i Rigsdagen, der italesatte den

kvindelige arbejdskraft som lige så god eller bedre end den mandlige, til at udføre

arbejdet ved telegrafnøglen. Politikerne feminiserede dermed arbejdet i telegrafvæsnet

med hjælp fra særartsideologien ved at ændre diskursen omkring arbejdet, så det bedre

passede til politikernes opfattelse af middelklassekvinden. En lignende udvikling skete

ifølge Simone Müller i England.280

Når politikerne fandt det nødvendigt at omklassificere diskursen for arbejdsop-

gaverne fra mandlig til kvindelig, skyldtes det nødvendighed. Hvis politikerne tillod

kvinder at udføre arbejde, der identificeredes som værende maskulint, risikerede kvin-

derne at miste deres kvindelighed. Dermed kompromitteredes muligheden for at blive

gift og dermed forsørget, hvilket stadig var samfundsidealet.

Ligesom i Inger Nørgårds undersøgelse af kvinders adgang til lærerindeerhver-

vet i 1867, ser vi for telegrafvæsnet, at middelklassekvinden skulle passe ind i sam-

fundets kønsideal, selvom hun bevægede sig ud af den hjemlige sfære. Samfundside-

alet for kvinder var stadig ægteskab og forsørgelse, og arbejde ved telegrafen blev fra

starten anset som en midlertidig stilling for kvinden, for fra 1872 blev hun opsagt, hvis

hun giftede sig. Arbejdet måtte ikke konkurrere med ægteskabet.

Kvinder kunne på forsøgsbasis få arbejde i telegrafvæsnet fordi diskursen om-

kring arbejdet ændres fra maskulin til feminin, så deres adgang ikke forstyrrer det ek-

sisterende kønshierarki. Med Gro Hagemanns begreb er der således en kønsorden, der

virker ind på telegrafvæsnet fra det omgivende samfund. Men hvor Hagemann i Norge

beskriver, hvordan den kvindelige arbejdskraft begrænses, skal der gå næsten 20 år,

før vi finder lignende diskussioner i Danmark.

Spørgsmålet om kvindernes rolle i telegrafvæsnet gik nemlig fra at være ikkeeksiste-

rende i de to første lønningslove i 1870’erne til at blusse op i 1880’erne. Indtil 1880

havde kun 23 kvinder opnået fastansættelse i telegrafvæsnet – i gennemsnit 1,5 kvinde

om året fra 1866 til 1880. Selvom dette tal ikke dækker over de kvinder, der var løst

280 Se dette speciale, side 22.

Side 86 af 95

tilknyttet telegrafvæsnet, kan man alligevel argumentere for at benyttelsen af kvinder

i telegrafvæsnet stadig var i sin begyndelse, hvorfor deres rolle ikke var fastlagt. For

at det fortsat skulle være acceptabelt at have kvinder i telegrafvæsnet – og for at imø-

dekomme kravet om flere kvindelige ansættelser – måtte kvindernes rolle specificeres

og matche det omgivende samfunds kønsideologi. For at samfundets kønshierarki

kunne afspejles i telegrafvæsnet, var det nødvendigt at klassificere arbejdsopgaverne,

så vilkårene for mænds og kvinders arbejde var forskellige. På den måde kunne kvin-

den beholde sin kvindelighed og manden sin dominans. I praksis skete det ved, at man

satte begrænsninger for kvindernes arbejde. Så selvom det i loven af 1889 blev vedta-

get, at kvinder skulle have lige ret med mænd til ansættelse og uddannelse i telegraf-

væsnet, blev deres rolle samtidig afgrænset af et glasloft, der forhindrede avancement

og lønstigning på lige fod med deres mandlige kollegaer. Kvindefortalernes liberale

argumenter om lige rettigheder og lige løn for lige arbejde blev mødt af mere konser-

vative begrundelser for, hvorfor kvindelig arbejdskraft var anderledes fra mandlig. Et

af de gennemgående argumenter for, at mænd skulle have mere i løn end kvinder, var

mænds juridiske forsørgerpligt.

Særartsideologien og generaliseringen af kvinders medfødte eller manglende ev-

ner kom dermed tydeligt til udtryk hos de politikere, der gik ind for at begrænse kvin-

dernes arbejdsområder i telegrafvæsnet. Særartsideologien kan i 1880’erne også spo-

res hos fortalerne, hvor den blev brugt til kvindernes fordel. Primært afveg fortalerne

dog fra særartsideologien, ved at de satte den kvindelige arbejdskraft lige med den

mandlige. Vi kan dermed spore en ny og mere liberal kønsideologi i diskussionerne,

der går i konflikt med den eksisterende binære kønsideologi.

Denne nye kønsideologi viste sig også efter århundredeskiftet. Modstanden mod

den kvindelige arbejdskraft var stadig til stede i lovforhandlingerne i 1900-1902, men

nu viste både de kvindelige telegrafister – gennem deres fagforening – og Dansk

Kvindesamfund sig for første gang i debatten. Da ministeren for offentlige arbejder,

Juul-Rysensteen, forsøgte at fjerne stykket om kvinders lige ret til ansættelse og ud-

dannelse fra lovforslaget i år 1900, sendte Dansk Kvindesamfund et brev til udvalget,

og det blev vedtaget at genindsætte stykket. Efter lovens ikrafttrædelse i sommeren

1903 blev kvindeforkæmperen, Svend Høgsbro, minister for offentlige arbejder og

Side 87 af 95

dermed telegrafvæsnets overordnede. Han indførte, efter dialog med de kvindelige te-

legrafister i Dansk Telegrafforening, to ting: Kvinder måtte blive i deres stillinger efter

at have indgået ægteskab, og de fik adgang til at tage linjeeksamen, hvilket indebar, at

de fysisk skulle klatre i telegrafmasterne. Dette arbejde havde hidtil været forbeholdt

mænd, og det ville have været utænkeligt at sætte middelklassekvinder til at udføre det

40 år tidligere.

Mulige årsager til kvinders adgang til telegrafvæsnet

Ifølge økonom Myra Strober er der altid et økonomisk incitament til at ansætte kvin-

der, fordi de kan lønnes lavere, men på grund af omkringliggende samfundsværdier,

som de sociale strukturer nævnt ovenfor, sker det ikke af sig selv. Derfor må der fak-

torer som krig, vækst og teknologisk udvikling til, der kan fungere som forandrings-

agenter for nedbrydning af et maskulint arbejdsfelt og dermed gøre kvinders adgang

mulig.

I denne undersøgelse bliver det tydeligt, at det økonomiske incitament til at an-

sætte kvinder var til stede. Kvinder blev anset for at være en anderledes arbejdskraft

end mænd på grund af kønsideologien, der gjorde det naturligt at lønne kvinder lavere.

Jeg foreslår dog, at telegrafvæsnets hurtige vækst og de følgende røde bundtal, var de

vægtige faktorer, der gjorde, at Finansudvalget i 1862 og igen i 1863 pressede finans-

ministeren, Carl Emil Fenger, til at forsøge sig med kvindelig arbejdskraft.

Selvom kvinderne fik adgang, og selvom det qua deres lavere lønninger var øko-

nomisk rationelt at benytte dem, forøgedes deres antal ikke nævneværdigt over de føl-

gende år. Dette kan begrundes med, at 1800-tallets kønsideologi, som social struktur,

trak i den modsatte retning. Den viste sig som en modvilje til at benytte kvinder og ses

hos både telegrafdirektøren, stationsbestyrere og senere også hos udvalgte rigsdags-

mænd og ansvarlige ministre.

Arbejdet omklassificeres

Vi ser over tid en forskydning i klassificeringen af, hvilken type arbejde i telegrafvæs-

net, der anses for at være maskulint eller feminint.

Side 88 af 95

Arbejdet ved telegrafnøglen blev før 1862 anset for maskulint og som en del af

den maskuline, offentlige sfære. Med telegrafvæsnets vækst og den følgende nødven-

dighed i at spare på udgifterne som potentiel forandringsagent, åbnes muligheden for

at benytte kvindelig arbejdskraft. Gennem politikernes argumenter feminiseres dette

arbejde og gøres til acceptabelt kvindearbejde. Efterfølgende kan vi af kildemateriale

fra 1870’erne se, at kvinder både bestyrer stationer, arbejder om natten, udfører admi-

nistrativt og teknisk arbejde. Opgaver, der i 1880’ernes lønningsdiskussioner identifi-

ceres som maskuline og dermed uacceptable af de politikere, der ønsker at begrænse

kvinderne til at arbejde ved telegrafnøglen.281 Med loven i 1889 begrænses kvinderne

til arbejdet ved telegrafnøglen, og fratages adgang til de maskulint definerede opgaver

med administration, en højere rang og løn. I 1905 sker der igen en omklassificering af

arbejdsopgaverne, da det fysiske arbejde med reparation af linjerne bliver acceptabelt.

Ligesom arbejdet i telegrafvæsnet omklassificeres, var kvindens rolle og dermed

separate spheres opfattelsen konstant til forhandling op igennem anden halvdel af

1800-tallet. For at kvinder kunne opnå ansættelse og for at arbejdet kunne anses for

acceptabelt, skulle arbejdsopgaverne tilpasses den gældende kønsideologi og femini-

seres. I 1880’ernes opgør mellem den eksisterende kønsideologi og en ny mere liberal

ligestillings-ideologi indskrænkedes de kvindelige telegrafister, så de ikke udgjorde en

trussel i i forhold til mændenes overordnede stilling og samfundets kønshierarki –

kvindernes arbejde blev acceptabelt i forhold til kønsordenen, da de blev begrænset til

en underordnet position. De første reelle tiltag mod større lighed i mænds og kvinder

vilkår i telegrafvæsnet blev en realitet i 1905.

Struktur/aktør – en kritik af teorien

De sociale strukturer brydes af forandringsagenten og af en ny kønsideologi, der vok-

ser frem, op mod det nye århundrede. Valget af Bourdieus begreb om den maskuline

dominans blev truffet, fordi jeg mente, at Strobers teori manglede et større fokus på de

sociale strukturers påvirkning af aktørernes handlen. Men med fremvæksten af en ny

281 Det har ikke været muligt at undersøge, om kvinderne også udfører disse opgaver efter vedtagelsen af lønningsloven af 1889, men hvis det er tilfældet, er det et eksempel på, at de kønsroller, som loven forsøger at bevare, ikke udleves, og at kvinder i praksis ikke lod sig begrænse.

Side 89 af 95

kønsideologi i diskussionerne om kvinders rolle i telegrafvæsnet kan også Bourdieus

teori kritiseres for ikke at levne plads til, at aktørerne bryder ud af strukturen. Dermed

placerer dette speciale sig i den evige struktur-aktør problematik, og jeg vælger ikke

at bekende mig ensidigt til hverken den ene eller den anden opfattelse.

Perspektivering

Efter århundredeskiftet udvikler telegrafteknologien sig mod større automatisering

med indførelsen af klaviaturperforatoren og Creed-receiveren i 1908. Man må derfor

formode, at telegrafistens arbejde ændrer karakter. På grund af automatiseringen er det

ikke længere nødvendigt at kunne morsekode, sprog og have en pæn håndskrift, når

blot man kunne skrive på en skrivemaskine. Det kunne derfor være interessant at få

undersøgt, om antallet af kvindelige telegrafister fortsætter med at stige, om ligestil-

lingen øges eller mindskes, hvilken klasse fremtidens kvindelige telegrafister tilhører,

og om telegrafiststillingen kommer til at minde mere om stillingen som telefonistinde,

der bliver et af landets største kvindeerhverv.

Side 90 af 95

BIBLIOGRAFI

Forkortelser

DT Dansk Telegraftidende

FS Finansministeriets Sekretariat

FT Folketinget

GPT Generalpostdirektoratet for Post og Telegrafvæsenet

LT Landstinget

RA Rigsarkivet

RRT Rigsraadstidende

RDT Rigsdagstidende

TO Telegrafvæsenets Overbestyrelse

TS Telegrafdirektoratets Sekretariat

Utrykte kilder

RA, Budgetdepartementet, FS, 1849-1989, Kopibog 1863 mm.

RA, GPT, Ansøgninger om telegrafistposter 1873-1877.

RA, GPT, TS, 1852-1927, Journaler 1862 November 18 – 1864 Maj 17.

RA, GPT, TS, 1852-1927, Kopibog 1862 November 18 – 1864 Maj 17.

RA, GPT, TS, 1852-1927, Journaler 1865 September 18 – 1866 juni 2.

RA, GPT, TS, 1852-1880, Kopibog 1866 – 1867.

RA, GPT, TS, 1852-1916. Udtagne Sager. D77. “Generalia for Kvindelige Funktio-

nærer”.

RA, GPT, TS, 1852-1916, Udtagne Sager, D394, VA13 “Damer paa Statsstationer

og private Stationer Februar 1870”.

RA, TO, 1870-1922. C46. Udtagne Sager (Litra numre) PJ 14a. ”Kvindelige Tele

grafisters Giftemaal 1904-?”.

Side 91 af 95

Trykte kilder

Danmarks Rigsdag. Rigsdagstidende, København: Bianco Luno, 1866-1903.

Danmarks Rigsraad. Rigsraadstidende, København: Bianco Luno, 1862-1863.

Dansk Telegrafforening. Dansk Telegraftidende, København, 1899-1929.

Litteratur Andersen, Tine, og Lise Busk-Jensen. Mathilde Fibiger - Clara Raphael: Kvinde-

kamp og kvindebevidsthed i Danmark 1830-1870. København: Medusa, 1979.

Bourdieu, Pierre. Den Maskuline Dominans. Oversat af Mette Olesen. København:

Tiderne Skifter, 1999.

Busck, Steen, Helge Paludan, og Henning Poulsen, red. Danmarks historie: I grund-

træk. 2. reviderede udg. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2002.

Christoffersen, C.V. “Mathilde Fibiger”. I Aarbog 1947 for det danske Post- og Tele-

grafvæsen, redigeret af E.H.C. Mikkelsen, 56:255–61. E.H.C. Mikkelsen,

1947.

Elberling, Emil, og Victor Elberling. Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar:

1848-1948. Bd. 1. København: J.H. Schultz Forlag, 1949.

———. Rigsdagens Medlemmer gennem 100 Aar: 1848-1948. Bd. 2. København:

J.H. Schultz Forlag, 1949.

Gredsted, M. Statstelegrafen 1854-1904, dens Tilblivelse og Vækst. København: Te-

legrafdirektoratet, 1904.

Hagemann, Gro. Kjønn og industrialisering. Oslo: Universitetsforlaget, 1994.

Hjorth, Karen. Tolder og kvinde: En undersøgelse af kvinders ansættelse i en mands-

domineret etat. København: Told- og Skattehistorisk Selskab, 1998.

Jacobsen, Viggo E. Eventyret om Store Nordiske. København: Jespersen og Pio,

1943.

Jepsen, Thomas C. My Sisters Telegraphic. Women in the Telegraph Office, 1846-

1950. Athen: Ohio University Press, 2000.

Side 92 af 95

Järvinen, Margaretha. Pierre Bourdieu on Gender and Power. Sociologisk Rapport-

serie 7. København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet, 1999.

Kerber, Linda K. “Separate Spheres, Female Worlds, Woman’s Place: The Rhetoric

of Women’s History”. The Journal of American History 75, nr. 1 (juni 1988).

Kragh Hansen, Peter. “Odense Telegrafkontors Historie 1852-1927”. Upubl. manu-

skript. Post og Tele Museum, 1987.

Larsen, K. L. “Den tekniske udvikling af telegraf og rigstelefon indtil 1904”. Teletek-

nik, 1954.

Lützen, Karin. Byen tæmmes: Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-

tallets København. København: Reitzel, 1998.

Morell Nielsen, A., Gert Hammerby, og Jan Danielsen. Bogen om post og tele: 350

års virksomhed. København: Politiken, 1974.

Munch, P. “Hvorledes arbejder rigsdagen?” I Den Danske Rigsdag. 1849-1949. IV,

redigeret af Knud Fabricius, Hartvig Frisch, Holger Hjelholt, M. Mackeprang,

og Andreas Møller, 4:119–270. København: J.H. Schultz Forlag, 1949.

Müller, Simone M. “Telegraphy and the ‘New Woman’ in Late-Nineteenth-Century

Europe”. I Connecting Women. Women, Gender and ICT in Europe in the

Nineteenth and Twentieth Century, redigeret af Valérie Schafer og Benjamin

G. Thierry, 27–46. Cham: Springer International Publishing, 2015.

Nørgård, Inger. “‘Qvinden til Virksomhed i det Offentlige Skolevæsens Tjeneste’

ved lov år 1867. - Kønnet og arbejde.” Speciale, Aarhus Universitet, 2008.

Possing, Birgitte. “Køn og kvindelighed. Hvilke historiske kategorier?” Den Jyske

Historiker Kønnet i historien, nr. 58–59 (1992).

Prieur, Annick, og Carsten Sestoft. Pierre Bourdieu: En introduktion. 1. udg. Køben-

havn: Hans Reitzel, 2006.

Reiffenstein-Hansen, C. Skikkelser og Skæbner. Brogede Blade af Telegrafetatens

Historie 1854-1927. Korsør: Dansk Telegrafforening, 1929.

Reiffenstein-Hansen, C. Traaden fra den røde Gaard. Minder fra 40 Aar i Telegraf-

væsenet. København, 1919.

Rosenbeck, Bente. “Intet nyt under solen? Refleksioner over feministisk teori.” Kvin-

der, køn og forskning 6, nr. 1 (1997): 18–27.

Side 93 af 95

———. Kroppens politik: Om køn, kultur og videnskab. København: Museum

Tusculanums Forlag, 1992.

———. Kvindekøn: Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980. København:

Gyldendal, 1987.

Scott, Joan W. “Gender: A Useful Category of Historical Analysis”. The American

Historical Review, december 1986.

Strober, Myra H. “Towards Dimorphics: A Summary Statement to the Conference on

Occupational Segregation”. Redigeret af Martha Blaxall og Barbara B. Reagan.

Women and the Workplace: The Implications of Occupational Segregation,

Signs, 1, nr. 3 (1976).

Thestrup, Anna. “Kvinder i offentlige institutioner”. Fortid og Nutid 1 (1991).

Thestrup, Poul. P&Ts historie 1850-1927. Vogn og tog - prik og streg. København,

1992.

Wamberg, Bodil. Passionsblomsten: en biografisk fortælling om Mathilde Fibiger.

København: Gyldendal, 2008.

Westergaard, Anna. “Kvinderne i statsvirksomhederne (etaterne)”. I Dansk Kvinde i

Dag. Et Vaerk om Kvinders Indsats i dansk Politik, Erhversliv og Kultur, redi-

geret af Vita Aller, Kapitel 5. Jespersen og Pios, 1942.

Wilken, Lisanne. Bourdieu for begyndere. 2. udg. Frederiksberg: Samfundslitteratur,

2011.

Ørstedholm, Marie, Winnie Hansen, og Post & Tele Museum. Peter og Mathilde:

Peter Faber og Mathilde Fibiger i poesiens og telegrafiens tjeneste. Køben-

havn: Post & Tele Museum, 2002.

Side 94 af 95

Internetkilder

“Assessor — Ordbog over det Danske Sprog (ODS)”. Set 16. april 2016. http://ord-

net.dk/ods/ordbog?query=assessor.

“Billig — Ordbog over det Danske Sprog (ODS)”. Set 14. april 2016. http://ord-

net.dk/ods/ordbog?query=billig.

Bjerg, Flemming. “Danmarks Tekniske Museum”. Set 13. oktober 2015.

http://www.tekniskmuseum.dk/hotList.asp?pid=-1&kind=9&itemId=37.

Busk-Jensen, Lise. “Dansk Kvindebiografisk Leksikon - Mathilde Fibiger”. Set 22.

oktober 2015. http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/768/.

“Danmarks Tekniske Museum”. Telegrafi. Set 13. oktober 2015. http://www.teknisk-

museum.dk/hotList.asp?pid=-1&kind=9&itemId=37.

“DigitaltMuseum”. Set 7. april 2016. http://www.DigitaltMuseum.no/.

“Hand perforator and copy stand for Wheatstone automatic telegraph system, 1890-

1910”. Science Museum London. Set 7. april 2016. http://www.sciencemu-

seum.org.uk/online_science/explore_our_collections/objects/index/smxg-

8054874.

“Kampen for ligeløn 1875-1992 | Kvinfo.dk”. Set 13. april 2016.

http://kvinfo.dk/aarstalslister/kampen-ligeloen-1875-1992.

“Kvindekilder - Uddannelse”, 18. april 2016. http://www.kvinfo.dk/side/1042/.

“Kvinde- og familiepolitiske tiltag og love 1683-2002 | Kvinfo.dk”. Set 13. april

2016. http://kvinfo.dk/aarstalslister/kvinde-og-familiepolitiske-tiltag-og-love-

1683-2002.

Morell Nielsen, A. “Telegrafi - Post & Tele Museum”. Set 7. april 2016.

http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/tele-

grafi/?id=203/.

“Ordbog over det danske Sprog (ODS)”. Set 12. april 2016. http://ordnet.dk/ods.

!

Side 1 af 25

BILAG 3. Statistik og grafer

1. Forkortelser, side 1 2. Antal fastansatte kvinder, side 2-5 3. Antal fastansatte mænd, side 6-19 4. Antal fastansatte kvinder, graf, side 20 5. Antal fastansatte kvinder, akkumuleret, graf, side 21 6. Antal fastansatte mænd, graf, side 22 7. Antal fastansatte mænd, akkumuleret, graf, side 23 8. Samlet antal mænd og kvinder, graf side 24 9. % Ansatte mænd og kvinder, graf side 25

1. Forkortelser !Benyttede forkortelser til stillingsbetegnelser. Tlgf%be=%telegrafbestyrer%

Tlgf%regn%=%telegrafist,%regnskabsafdelingen%

Rev%ass%=%revisionsassistent%

Tlgf%ass%=%telegrafassistent%

Ing%ass%=%ingeniørassistent%

Mat%=%materialforvalter%

Chef%b%og%r%=%chef%for%bogholder=%og%revisionskontoret%

O%=%overtelegrafist%

Res%=%reservetelegrafist%

Tlgf%tek%=%telegrafist,%teknisk%afdeling%

Tele%sekre%=%telegrafsekretær%

Bes%impræg%=%bestyrer%af%Imprægneringsanstalten%

O%regn%=%overtelegrafist,%regnskabsafdelingen%

Undertlgf%be%=%undertelegrafbestyrer%

Ass%sek%=%assistent%i%sekretariatet%

Tel%dir%=%telegrafdirektør%

Afd%chef%regn%=%afdelingschef,%regnskabsafdelingen%

Tlgf%sek%=%tekegrafist,%sekretariatet%

Afd%chef%tek%=%afdelingschef,%teknisk%afdeling%

Tel%be%=%telefonbestyrer%

Regnfører%=%regnskabsfører%

Hovedkas%=%hovedkasserer%

Res%rev%=%reservetelegrafist,%revisionen%

Tlgf%ing%=%telegrafingeniør%

Tlgf%kon%=%telegrafkontrolør%

O%sek%=%overtelegrafist,%sekretariatet%

Side 2 af 25

2. Antal fastansatte kvinder Alfabetisk fortegnelse over fastansatte kvinder i Statstelegrafen, 1853-1903. Efter M. Gredsted: Statstelegrafen 1854-1904. Dets tilblivelse og vækst. Et festskrift udgivet af Telegrafdirektoratet. (København: 1904), 144-167. Navn% Født% Fast%ansat% Stilling% Afsked/Død% %!År% Antal%akk.%A% 1882% 1903% Tlgf% x% %% 1%

A% 1858% 1886% Res.tlgf% D% 1889% 2%

A% 1878% 1900% Tlfg% x% %% 3%

A% 1872% 1900% Tlfgf% x% %% 4%

A% 1876% 1900% Tlgf% x% %% 5%

B% 1873% 1894% Tlgf% x% %% 6%

B% 1879% 1903% Tlgf%% x% %% 7%

B% 1871% 1895% Tlf% A% 1901% 8%

B% 1872% 1894% tlgf%% x% %% 9%

B% 1860% 1881% tlgf%% x% %% 10%

B% 1862% 1903% tlgf%% x% %% 11%

B% 1856% 1877% tlgf%% x% %% 12%

B% 1869% 1890% res% A%% 1893% 13%

B% 1879% 1903% tlgf%% x% %% 14%

B% 1837% 1892% tlgf%% A% 1898% 15%

B% 1862% 1890% Tlf% x% %% 16%

B% 1870% 1895% Res% A% 1897% 17%

C% 1864% 1889% Tlgf% x% %% 18%

C% 1867% 1893% Tlgf% x% %% 19%

C% 1877% 1899% Tlgf% x% %% 20%

C% 1876% 1897% Tlfgf% x% %% 21%

C% 1881% 1901% Tlgf% x% %% 22%

C% 1866% 1893% Tlgf% x% %% 23%

E% 1872% 1898% Res% A99% 1899% 24%

E% 1880% 1901% Tlgf% x% %% 25%

F% 1877% 1902% Tlgf% x% %% 26%

F% 1877% 1900% Tlf% x% %% 27%

F% x% 1866% Tlgf% D%72% 1872% 28%

F% 1880% 1902% Tlgf% x% %% 29%

F% 1872% 1895% Tlgf% x% %% 30%

F% 1867% 1893% Tlgf% x% %% 31%

F% 1854% 1877% Tlgf% D%03% 1903% 32%

G% 1848% 1870% Tlg% A79% 1879% 33%

G% 1873% 1897% Tlgf% x% %% 34%

G% 1852% 1870% Tlgf% x% %% 35%

G% 1855% 1871% Tlgf% A%81% 1881% 36%

G% 1877% 1898% Tlgf% A%01% 1901% 37%

Side 3 af 25

G% 1864% 1889% Tlgf% x% %% 38%

G% 1870% 1898% Tlgf% x% %% 39%

H% 1877% 1900% Tlgf% x% %% 40%

H% 1878% 1900% Tlgf% x% %% 41%

H% 1873% 1899% Res% A%1900% 1900% 42%

H% 1874% 1895% Tlgf% x% %% 43%

H% 1874% 1895% Tlgf% A%01% 1901% 44%

H% 1863% 1889% Tlgf% A%93% 1893% 45%

H% 1856% 1885% Tlgf% x% %% 46%

H% 1849% 1870% Tlgf% A%97% 1897% 47%

H% 1874% 1894% tlgf% x% %% 48%

H% 1882% 1903% tlgf% x% %% 49%

H% 1872% 1899% Tlgf% x% %% 50%

H% 1881% 1902% Tlgf% x% %% 51%

H% 1848% 1873% Tlgf% x% %% 52%

H% 1866% 1892% Tlgf% x% %% 53%

H% 1871% 1893% Tlgf% x% %% 54%

H% 1874% 1899% Tlgf% x% %% 55%

H% 1871% 1893% Res% A%93% 1893% 56%

H% 1876% 1895% Tlgf% A%03% 1903% 57%

H% 1860% 1889% Tlgf% x% %% 58%

J% 1852% 1871% Tlgf% x% %% 59%

J% 1871% 1895% Tlgf% x% %% 60%

J% 1869% 1893% Tlgf% x% %% 61%

J% 1868% 1897% Tlgf% x% %% 62%

J% 1882% 1902% Tlgf% x% %% 63%

J% 1880% 1901% Tlgf% x% %% 64%

J% 1881% 1901% Res% A%03% 1903% 65%

J% 1866% 1889% Res% D%91% 1891% 66%

J% 1862% 1887% Tlgf% x% %% 67%

J% 1877% 1899% Tlgf% x% %% 68%

I% 1874% 1894% Tlgf% A%99% 1899% 69%

J% 1840% 1899% Tlgf% x% %% 70%

J% 1881% 1903% Tlgf% x% %% 71%

J% 1875% 1898% Tlgf% A%02% 1902% 72%

J% 1877% 1898% Res% A%1900% 1900% 73%

J% 1873% 1898% Tlgf% x% %% 74%

J% 1876% 1899% Tlgf% x% %% 75%

K% 1875% 1895% Tlgf% x% %% 76%

K% 1853% 1883% Tlgf% x% %% 77%

K% 1872% 1894% Tlgf% x% %% 78%

K% 1875% 1895% Res% A%97% 1897% 79%

K% 1843% 1884% Tlgf% x% %% 80%

Side 4 af 25

K% 1879% 1900% Tlgf% x% %% 81%

K% 1875% 1897% Tlf% %% %% 82%

K% x% 1876% Res% A%76% 1876% 83%

L% 1873% 1894% Tlgf% A%03% 1903% 84%

L% 1876% 1899% Tlgf% A%03% 1903% 85%

L% 1881% 1903% Tlgf% x% %% 86%

L% 1854% 1885% Tlgf% A%91% 1891% 87%

L% 1859% 1886% Res% D%89% 1889% 88%

L% 1862% 1886% Res% A%87% 1887% 89%

L% 1876% 1899% Res% D%1900% 1900% 90%

L% 1877% 1900% Tlgf% x% %% 91%

L% x% 1877% Res% D%77% 1877% 92%

L% 1864% 1896% Tlgf% D%03% 1803% 93%

M% 1854% 1870% Tlg% x% %% 94%

M% 1874% 1895% Tlg% A%1900% 1900% 95%

M% 1875% 1896% Tlg% x% %% 96%

M% 1879% 1900% Tlg% x% %% 97%

M% 1877% 1900% Tlgf% %% %% 98%

M% 1853% 1878% Tlgf% A%99% 1899% 99%

M% 1879% 1901% Res% D%02% 1902% 100%

M% 1866% 1894% Tlgf% x% %% 101%

M% 1882% 1901% Tlgf% x% %% 102%

M% 1869% 1892% Tlgf% A%96% 1896% 103%

M% 1878% 1900% Tlgf% %% %% 104%

M% 1877% 1902% Res% A%03% 1903% 105%

M% 1877% 1901% Tlgf% x% %% 106%

M% 1880% 1902% Tlg% x% %% 107%

M% 1875% 1899% Res% A%99% 1899% 108%

N% 1881% 1901% Tlg% x% %% 109%

N% 1882% 1901% Tlgf% x% %% 110%

N% 1871% 1897% Res% A%99% 1899% 111%

N% 1882% 1903% Tlgf% x% %% 112%

N% 1878% 1901% Tlgf% x% %% 113%

O% 1880% 1902% Tlgf% x% %% 114%

P% 1879% 1903% Tlgf% x% %% 115%

P% 1873% 1895% Tlgf% x% %% 116%

P% 1857% 1881% Tlgf% A%89% 1889% 117%

P% 1881% 1903% Tlgf% x% %% 118%

P% 1878% 1902% Tlgf% x% %% 119%

P% 1879% 1901% Tlgf% x% %% 120%

P% 1860% 1893% Tlgf% %% %% 121%

R% 1864% 1891% Tlgf% A%02% 1902% 122%

R% 1861% 1893% Tlgf% x% %% 123%

Side 5 af 25

R% 1860% 1883% Res% A%86% 1886% 124%

R% 1868% 1892% Tlgf% A%96% 1896% 125%

R% 1864% 1893% Tlgf% A%03% 1903% 126%

R% 1874% 1896% Res%% A%99% 1899% 127%

S% x% 1872% Res% A%74% 1874% 128%

S% 1870% 1895% Tlgf% x% %% 129%

S% 1839% 1882% Tlgf% x% %% 130%

S% 1854% 1879% Tlgf% x% %% 131%

S% 1880% 1901% Tlgf% x% %% 132%

S% 1848% 1878% Tlgf% x% %% 133%

S% 1841% 1868% Tlgf% A%74% 1874% 134%

S% 1873% 1893% Res% A%95% 1895% 135%

S% 1863% 1887% Tlgf% x% %% 136%

S% 854% 1876% Tlgf% A%89% 1889% 137%

S% 1845% 1870% Tlgf% D%81% 1881% 138%

S% 1881% 1901% Tlgf% x% %% 139%

T% 1854% 1878% Tlgf% x% %% 140%

T% 1880% 1901% Tlgf% A%03% 1903% 141%

T% 1879% 1901% Tlgf% %% %% 142%

T% 1851% 1870% Tlgf% A%75% 1875% 143%

T% 1863% 1891% Res% A%93% 1893% 144%

T% 1875% 1895% Tlgf% x% %% 145%

T% 1846% 1871% Tlgf% A%84% 1884% 146%

V% 1859% 1881% Tlgf% A%91% 1891% 147%

W% 1874% 1894% Tlgf% x% %% 148%

W% 1878% 1900% Res% A%03% 1903% 149%

W% 1875% 1901% Tlgf% x% %% 150%

Z% 1850% 1882% Tlgf% A%98% 1898% 151%

Z% 1852% 1871% Tlgf% A%96% 1896% 152%

Side 6 af 25

3. Antal fastansatte mænd Alfabetisk fortegnelse over fastansatte mænd i Statstelegrafen, 1853-1903. Efter M. Gredsted: Statstelegrafen 1854-1904. Dets tilblivelse og vækst. Et festskrift udgivet af Telegrafdirektoratet. (København: 1904), 144-167 Navn% Født% Fast%ansat% Stilling% År% Afsked/Død% %!%År% Antal%akk.%A% 1833% 1856% Tlgf% 1856% A%89% 1889% 1%

A% 1866% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 2%

A% 1828% 1860% O% 1885% A%01% 1901% 3%

A% 1831% 1861% Tlfg%be% 1886% A%93% 1893% 4%

A% 1868% 1887% Tlgf% 1892% x% %% 5%

A% 1865% 1886% Tlgf% 1892% x% %% 6%

A% 1850% 1871% Tlgf%regn% 1875% x% %% 7%

A% 1875% 1893% Tlgf% 1896% x% %% 8%

A% 1832% 1866% O% 1886% x% %% 9%

A% x% 1869% Res% 1869% A%70% 1870% 10%

A% 1875% 1893% Res% 1893% A%96% 1896% 11%

A% 1859% 1876% Tlgf% 1878% x% %% 12%

A% 1855% 1871% O% 1899% x% %% 13%

A% 1852% 1872% Tlgf% 1875% A%83% 1893% 14%

A% 1828% 1871% Tlgf% 1871% A%1900% 1900% 15%

A% 1870% 1891% Tlgf% 1894% x% %% 16%

A% 1834% 1866% O% 1876% D%81% 1881% 17%

A% 1861% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 18%

A% 1864% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 19%

A% 1835% 1861% Tlgf% 1861% A%04% 1904% 20%

A% 1859% 1879% Tlgf% 1883% A%85% 1885% 21%

B% 1838% 1866% Tlgf%ass% 1870% A%71% 1871% 22%

B% 1855% 1876% Tlgf% 1876% A%81% 1881% 23%

B% 1832% 1854% Tlfg%be% (1862)%1875% x% %% 24%

B% x% 1853% Tlfg%ass% 1853% A%64% 1864% 25%

B% 1846% 1872% Tlgf%be% (1899)%1803% x% %% 26%

B% 1871% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 27%

B% x% 1861% Tlgf% 1861% A%65% 1865% 28%

B% 1861% 1880% Tlgf% 1887% x% %% 29%

B% 1848% 1879% Tlgf%regn% 1882% A%95% 1895% 30%

B% 1872% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 31%

B% 1819% 1855% Tlgf%be% 1856% D%73% 1873% 32%

B% 1817% 1861% Tlgf% 1861% D%73% 1873% 33%

B% 1833% 1856% Tlgf%be% 1861% A%1900% 1900% 34%

B% 1839% 1855% Tlgf%be% 1861% D%84% 1884% 35%

B% x% 1870% Res% 1879% A%70% 1870% 36%

B% 1869% 1893% Res% 1893% A%95% 1895% 37%

B% 1836% 1855% O% (1870)%1875% D%85% 1885% 38%

B% 1861% 1881% Res% 1881% A%82% 1882% 39%

B% x% 1861% Tlgf% 1861% A%64% 1864% 40%

Side 7 af 25

B% 1881% 1900% Res% 1900% A%01% 1901% 41%

B% 1857% 1878% Tlgf% 1880% x% %% 42%

B% 1829% 1856% O% (1871)%1875% A%94% 1894% 43%

B% 1862% 1882% Tlgf% 1887% D%02% 1902% 44%

B% 1837% 1861% Tlgf% 1868% x% %% 45%

B% 1855% 1882% Tlgf% 1887% D%93% 1893% 46%

B% 1869% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 47%

B% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 48%

B% 1842% 1872% Tlgf% 1872% A%95% 1895% 49%

B% 1845% 1871% Tlgf%be% (1892)%1903% x% %% 50%

B% 1814% 1856% Tlfg%be% 1860% D%81% 1881% 51%

B% 1870% 1895% Res% 1895% A%87% 1897% 52%

C% 1861% 1882% Tlgf% 1888% x% %% 53%

C% 1882% 1902% Tlgf% 1903% x% %% 54%

C% 1866% 1886% Tlgf% 1890% D%91% 1891% 55%

C% 1833% 1855% Tlgf%be% (1860)%1889% x% %% 56%

C% 1878% 1897% Res% 1897% A%98% 1898% 57%

C% 1876% 1897% Tlgf% 1890% D%03% 1903% 58%

C% 1855% 1878% Tlgf% 1882% A%94% 1894% 59%

C% 1869% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 60%

C% 1875% 1896% Tlgf% 1900% x% %% 61%

C% 1878% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 62%

C% 1867% 1887% Tlgf% 1892% x% %% 63%

C% 1870% 1890% Tlgf% 1893% D%03% 1903% 64%

C% 1836% 1861% Tlgf%be% (1882)%1889% x% %% 65%

C% 1828% 1867% Tlgf% 1887% D%86% 1896% 66%

C% 1868% 1887% Tlgf% 1892% x% %% 67%

C% 1844% 1869% Tlgf% 1870% x% %% 68%

D% 1866% 1886% Tlfg%regn% 1890% x% %% 69%

D% 1877% 1898% Tlgf% 1990% x% %% 70%

D% 1856% 1878% Tlgf%tek% 1882% x% %% 71%

D% 1875% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 72%

D% x% 1856% Tlgf% 1856% D%1865% 1865% 73%

D% 1841% 1872% Tlgf% 1875% A%96% 1896% 74%

E% 1873% 1894% Tlgf% 1898% x% %% 75%

E% 1866% 1886% Res% 1886% A%89% 1889% 76%

E% 1877% 1898% Tlgf% 1900% x% %% 77%

E% x% 1868% Res% 1868% A%72% 1872% 78%

E% 1861% 1881% Res% 1881% A%88% 1888% 79%

E% 1842% 1872% Tlgf% 1876% A%1900% 1900% 80%

E% 1874% 1893% Tlgf% 1985% x% %% 81%

E% 1868% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 82%

E% 1844% 1861% Tlgf% 1868% A%86% 1886% 83%

E% 1866% 1889% Tlgf% 1892% x% %% 84%

E% 1870% 1894% Tlgf% 1897% x% %% 85%

Side 8 af 25

F% x% 1856% Tlgf% 1856% A%70% A%1870% 86%

F% 1875% 1893% Tlgf% 1896% x% %% 87%

F% 1830% 1858% Tlgf%be% (1861)%1889% x% %% 88%

F% 1877% 1898% Tlgf% 1900% x% %% 89%

F% 1855% 1872% Tlgf% 1876% D%84% 1884% 90%

F% 1860% 1879% Tlgf% 1884% x% %% 91%

F% 1825% 1853% Tlgf%be% 1853% A%94% 1894% 92%

F% 1875% 1895% Tlgf% 1900% x% %% 93%

F% 1872% 1892% Tlgf% 1894% D%96% 1896% 94%

F% 1861% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 95%

F% 1859% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 96%

F% 1878% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 97%

F% x% 1858% Tlfg%ass% 1861% A%71% 1871% 98%

F% x% 1861% Tlgf% 1861% A%65% 1865% 99%

F% 1863% 1882% Tlgf%tek% 1887% x% %% 100%

F% 1835% 1861% Tlgf% 1861% x% %% 101%

F% 1860% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 102%

F% 1859% 1877% O% 1904% x% %% 103%

F% 1879% 1899% Res% 1899% A%02% 1902% 104%

F% 1875% 1893% Tlgf% 1897% x% %% 105%

F% 1880% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 106%

F% 1882% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 107%

F% 1853% 1870% Tlgf%be% (1892)%1899% x% %% 108%

F% 1862% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 109%

F% 1854% 1870% Tlgf%be% (1896)%1903% x% %% 110%

F% 1855% 1875% O% 1900% x% %% 111%

F% 1856% 1872% O% 1897% x% %% 112%

G% 1865% 1889% Res% 1889% A%90% 1890% 113%

G% 1876% 1898% Tlgf% 1900% x% %% 114%

G% x% 1856% Tlgf% 1856% A%61% 1861% 115%

G% 1835% 1856% O% (1871)%1875% x% %% 116%

G% 1868% 1891% Tlgf% 1893% A%99% 1899% 117%

G% 1848% 1866% Tlgf%be% (1881)%1892% D%03% 1903% 118%

G% 1873% 1895% Tlgf%sek% 1899% x% %% 119%

G% 1853% 1871% Res% 1871% A%71% 1871% 120%

G% 1835% 1868% Tlgf%regn% (1870)%1889% D%95% 1895% 121%

G% 1877% 1895% Res% 1895% A%98% 1898% 122%

G% 1857% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 123%

G% 1829% 1860% Tlgf%be% 1883% D%92% 1892% 124%

G% 1828% 1861% Tlgf% 1861% A%71% 1871% 125%

G% 1867% 1886% Tlgf% 1890% A%01% 1901% 126%

G% 1879% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 127%

G% 1859% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 128%

G% x% 1856% Tlgf%be% 1861% D%63% 1863% 129%

H% x% 1856% Tlgf% 1856% D%64% 1864% 130%

Side 9 af 25

H% 1854% 1873% Tlgf%regn% 1877% x% %% 131%

H% 1862% 1882% Tlgf%regn% 1888% x% %% 132%

H% x% 1868% Tlgf% 1870% A%71% 1871% 133%

H% 1860% 1881% Tlgf% 1887% D%01% 1901% 134%

H% x% 1861% Tlgf% 1861% A%62% 1862% 135%

H% 1858% 1878% Tlgf% 1882% A%87% 1887% 136%

H% 1862% 1880% Tlgf%tek% 1887% x% %% 137%

H% 1869% 1889% Tlgf%sek% 1893% x% %% 138%

H% 1877% 1897% Tlgf%sek% 1900% x% %% 139%

H% 1866% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 140%

H% 1850% 1866% Tlgf%be% 1893% x% %% 141%

H% 1871% 1890% Tlgf% 1894% x% %% 142%

H% x% 1856% Tlgf% 1856% A%70% 1870% 143%

H% 1881% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 144%

H% 1855% 1872% Res% 1872% A%76% 1876% 145%

H% 1852% 1875% Tlgf% 1893% D%1900% 1900% 146%

H% 1852% 1868% Tlgf% 1871% x% %% 147%

H% 1858% 1877% Tlgf%be% 1903% x% %% 148%

H% 1876% 1895% Res% 1895% A%96% 1896% 149%

H% 1879% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 150%

H% 1865% 1885% Tlgf% 1889% x% %% 151%

H% 1861% 1881% Tlgf% 1886% x% %% 152%

H% 1879% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 153%

H% x% 1876% Res% 1876% D%77% 1877% 154%

H% 1865% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 155%

H% 1869% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 156%

H% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 157%

H% 1853% 1870% Tlgf%be% (1892)%1897% x% %% 158%

H% x% 1861% Res% 1861% A%65% 1854% 159%

H% 1829% 1855% Tlgf%be% (1861)%1885% D%94% 1894% 160%

H% 1818% 1853% O% (1856)%1975% A%88% 1888% 161%

H% 1859% 1876% Tlgf% 1878% x% %% 162%

H% 1876% 1897% Tlgf% 1900% x% %% 163%

H% 1870% 1892% Tlgf% 1894% %% %% 164%

H% 1831% 1862% O%regn% 1889% D%98% 1898% 165%

H% 1878% 1897% Tlgf% 1900% x% %% 166%

H% 1863% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 167%

H% 1829% 1861% Tlgf% 1861% A%01% 1901% 168%

H% 1862% 1882% Res% 1882% D%84% 1884% 169%

H% 1859% 1882% Tlgf%regn% 1887% x% %% 170%

H% 1853% 1872% Tlgf%be% 1902% x% %% 171%

H% 1875% 1894% Tlgf% 1896% x% %% 172%

H% x% 1853% Tlgf%be% 1853% %% A%54% 173%

H% 1878% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 174%

H% 1845% 1872% O% 1892% x% %% 175%

Side 10 af 25

H% 1867% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 176%

H% 1852% 1869% Tlgf%be% 1894% x% %% 177%

H% 1873% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 178%

H% 1876% 1894% Tlgf% 1897% A%01% 1901% 179%

H% 1834% 1857% Tlgf%be% 1903% x% %% 180%

H% 1859% 1880% Tlgf% 1886% D%88% 1888% 181%

H% 1856% 1872% Tlgf%be% (1899)%1903% x% %% 182%

H% 1873% 1897% Tlgf% 1900% x% %% 183%

H% 1873% 1894% Tlgf%regn% 1897% x% %% 184%

H% 1874% 1899% Tlgf% 1902% x% %% 185%

H% 1840% 1860% Tlgf%be% 1903% x% %% 186%

H% x% 1855% Tlgf% 1856% A%57% 1857% 187%

H% x% 1855% Tlgf% 1856% D%59% 1859% 188%

H% 1861% 1880% Tlgf% 1885% D%1900% 1900% 189%

H% 1867% 1887% Tlgf% 1892% x% %% 190%

H% 1872% 1892% Tlgf% 1895% x% %% 191%

H% 1872% 1879% Tlgf% 1883% x% %% 192%

H% 1870% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 193%

H% 1869% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 194%

H% 1877% 1898% Tlgf% 1901% x% %% 195%

H% 1841% 1856% O% 1881% D%97% 1897% 196%

H% x% 1853% Tlgf%be% 1855% A%56% 1856% 197%

I/J% 1856% 1880% Tlgf%regn% 1885% x% %% 198%

I/J% 1860% 1880% Tlgf%regn% 1887% x% %% 199%

I/J% 1859% 1886% Tlgf%regn% 1889% x% %% 200%

I/J% 1836% 1866% Tlgf%regn% 1869% A%72% 1872% 201%

I/J% 1869% 1886% Tlgf% 1892% D%97% 1897% 202%

I/J% x% 1856% Tlgf% 1856% A%63% 1863% 203%

I/J% 1821% 1852% Tlgf%be% 1852% A%63% 1863% 204%

I/J% 1852% 1873% O% 1899% x% %% 205%

I/J% 1852% 1879% Tlgf% 1871% D%87% 1887% 206%

I/J% 1866% 1886% Tlgf% 1890% D%94% 1894% 207%

I/J% 1883% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 208%

I/J% 1846% 1877% Res%rev% 1877% D%78% 1878% 209%

I/J% 1872% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 210%

I/J% 1874% 1892% Tlgf% 1895% D%96% 1896% 211%

I/J% 1853% 1876% Tlgf% 1877% A%78% 1878% 212%

I/J% 1841% 1858% Tlgf% 1861% A%91% 1891% 213%

I/J% 1860% 1880% Tlgf% 1885% D%90% 1890% 214%

I/J% 1878% 1899% Tlgf%regn% 1901% x% %% 215%

I/J% 1856% 1872% Tlgf%be% (1897)%1903% x% %% 216%

I/J% 1858% 1878% Tlgf% 1882% D%1900% 1900% 217%

I/J% 1845% 1872% O% 1894% D%98% 1898% 218%

I/J% 1867% 1884% Tlgf% 1889% x% %% 219%

I/J% 1865% 1886% Tlgf%tek% 1892% x% %% 220%

Side 11 af 25

I/J% 1877% 1898% Tlgf% 1900% x% %% 221%

I/J% 1877% 1896% Tlgf% 1900% x% %% 222%

I/J% 1869% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 223%

I/J% 1879% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 224%

I/J% 1856% 1878% Tlgf%be% (1900)%1903% x% %% 225%

I/J% 1876% 1896% Tlgf% 1899% x% %% 226%

I/J% 1857% 1876% Tlgf%be% (1999)%1903% x% %% 227%

I/J% 1868% 1889% Tlgf% 1893% D%94% 1894% 228%

I/J% 1862% 1884% Res% 1884% D%85% 1885% 229%

I/J% 1858% 1876% O% 1899% x% %% 230%

I/J% 1881% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 231%

I/J% 1825% 1853% Tlgf%be% 1856% D%70% 1870% 232%

I/J% 1881% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 233%

I/J% 1852% 1876% Tlgf% 1880% x% %% 234%

I/J% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 235%

I/J% x% 1859% Tlgf% 1859% D%62% 1862% 236%

I/J% 1879% 1899% Res% 1899% A%01% 1901% 237%

I/J% 1844% 1872% Res% 1870% A%72% 1872% 238%

I/J% 1870% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 239%

I/J% 1879% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 240%

I/J% 1883% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 241%

I/J% x% 1866% Res% 1866% A%67% 1867% 242%

I/J% 1878% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 243%

I/J% 1860% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 244%

I/J% 1876% 1894% Tlgf% 1898% x% %% 245%

I/J% 1879% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 246%

I/J% 1878% 1899% Tlgf%tek% 1901% x% %% 247%

I/J% 1857% 1876% Tlgf%be% (1900)%1903% x% %% 248%

I/J% 1855% 1871% Tlgf% 1876% A%97% 1897% 249%

I/J% 1853% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 250%

I/J% 1858% 1878% Tlgf% 1882% D%03% 1903% 251%

I/J% 1884% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 252%

I/J% 1833% 1861% O% 1887% x% %% 253%

I/J% 1849% 1876% Tlgf% 1878% A%84% 1884% 254%

I/J% 1879% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 255%

I/J% 1861% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 256%

I/J% 1877% 1900% Tlgf% 1902% x% %% 257%

K% x% 1856% Tlgf% 1856% A%57% 1857% 258%

K% x% 1854% Tlgf% 1854% A%55% 1855% 259%

K% 1866% 1885% Tlgf% 1889% A%91% 1891% 260%

K% x% 1868% Res% 1868% A%69% 1869% 261%

K% 1869% 1889% Tlgf% 1892% x% %% 262%

K% 1877% 1895% Tlgf% 1900% x% %% 263%

K% 1841% 1861% Tlgf% 1868% D%72% 1872% 264%

K% 1872% 1894% Tlgf% 1897% x% %% 265%

Side 12 af 25

K% 1869% 1889% Tlgf% 1892% x% %% 266%

K% 1877% 1895% Tlgf% 1900% x% %% 267%

K% 1841% 1861% Tlgf% 1868% D%72% 1872% 268%

K% 1884% 1902% Tlgf% 1903% x% %% 269%

K% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 270%

K% x% 1853% O% (1853)%1875% D%75% 1875% 271%

K% 1868% 1891% Tlgf%sek% 1892% x% %% 272%

K% 1875% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 273%

K% x% 1861% Tlgf% 1861% A%62% 1862% 274%

K% 1872% 1892% Res% 1892% A%93% 1893% 275%

K% 1876% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 276%

K% 1853% 1870% Tlgf% 1871% A%74% 1874% 277%

K% 1860% 1877% Tlgf% 1881% D%89% 1889% 278%

K% 1855% 1871% Rs% 1871% A%71% 1871% 279%

K% 1849% 1873% Tlgf%regn% 1877% x% %% 280%

K% 1855% 1869% O% 1892% x% %% 281%

K% 1867% 1886% Tlgf% 1891% A%99% 1899% 282%

K% x% 1856% Tlgf%be% 1856% A%70% 1870% 283%

K% x% 1853% Tlgf%be% 1855% A%59% 1859% 284%

K% x% 1856% Tlgf% 1856% 64% 1864% 285%

K% 1824% 1853% Tlgf%kon% 18775% A%96% 1896% 286%

K% 1829% 1856% Tlgf%be% 1887% A%02% 1902% 287%

L% 1859% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 288%

L% 1862% 1880% Res% 1880% A%87% 1887% 289%

L% 1878% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 290%

L% 1867% 1889% Tlgf% 1892% x% %% 291%

L% 1877% 1894% Tlgf% 1897% x% %% 292%

L% 1871% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 293%

L% 1835% 1856% Tlgf% 1856% A%76% 1876% 294%

L% 1880% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 295%

L% 1849% 1871% Tlgf% 1872% x% %% 296%

L% 1842% 1869% Tlgf%regn% 1879% A%93% 1893% 297%

L% 1860% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 298%

L% 1861% 1882% Tlgf%regn% 1887% x% %% 299%

L% 1865% 1887% Tlgf% 1892% x% %% 300%

L% 1820% 1856% Tlgf% 1856% D%76% 1876% 301%

L% 1855% 1873% Tlgf%be% (1899)%1903% x% %% 302%

L% 1860% 1882% Tlgf% 1887% A%92% 1892% 303%

L% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 304%

L% 1830% 1861% TLgf% 1861% D%97% 1897% 305%

L% 1833% 1866% Tlgf% 1870% D%89% 1889% 306%

L% 1844% 1869% Tlgf% 1871% x% %% 307%

L% 1821% 1853% Tlgf%kon% 1875% A%87% 1887% 308%

L% 1861% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 309%

L% 1824% 1856% O% (1870)%1875% D%90% 1890% 310%

Side 13 af 25

L% 1860% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 311%

L% 1866% 1886% Tlgf% 1980% x% %% 312%

L% 1861% 1880% Tlgf% 1887% x% %% 313%

L% 1867% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 314%

L% x% 1867% Res% 1867% A%70% 1870% 315%

L% 1875% 1894% Res% 1894% A%96% 1896% 316%

L% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 317%

L% 1870% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 318%

L% 1828% 1854% Tlgf%be% (1856)%1875% A%84% 1884% 319%

L% 1856% 1875% O% 1903% x% %% 320%

L% 1854% 1870% O% 1893% D%99% 1899% 321%

L% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 322%

M% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 323%

M% 1874% 1893% Tlgf% 1895% A%1900% 1900% 324%

M% 1876% 1894% Tlgf% 1898% x% %% 325%

M% 1851% 1870% O% 1885% x% %% 326%

M% 1878% 1895% Tlgf%regn% 1900% x% %% 327%

M% 1877% 1898% Tlgf% 1901% x% %% 328%

M% 1856% 1873% Tlgf% 1876% A%92% 1892% 329%

M% 1876% 1896% Tlgf% 1900% x% %% 330%

M% 1874% 1895% Tlgf% 1899% A%1900% 1900% 331%

M% 1828% 1855% Tlgf% 1856% A%92% 1892% 332%

M% x% 1856% Tlgf% 1856% A%61% 1861% 333%

M% 1861% 1879% Tlgf% 1884% x% %% 334%

M% 1846% 1866% Tlgf%be% 1903% x% %% 335%

M% 1871% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 336%

M% 1855% 1873% O% 1900% x% %% 337%

M% 1868% 1887% Olgf% 1892% x% %% 338%

M% 1846% 1878% Res% 1878% A%80% 1880% 339%

M% 1856% 1876% Tlgf%be% (1898)%1903% x% %% 340%

M% 1870% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 341%

M% 1867% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 342%

M% x% 1871% Tlgf% 1871% D%76% 1876% 343%

M% x% 1861% Tlgf%ass% 1865% A%70% 1870% 344%

M% 1857% 1875% Tlgf%be% (1897)%1903% x% %% 345%

M% x% 1856% Tlgf% 1856% A%64% 1864% 346%

M% 1879% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 347%

M% 1838% 1854% Tlgf%be% 1894% x% %% 348%

M% 1829% 1855% Tlgf%be%

(1861)%

(1874)%1881% D%99% 1899% 349%

M% 1866% 1886% Tlgf% 1892% x% %% 350%

M% x% 1861% Tlgf% 1861% A%64% 1864% 351%

M% 1854% 1873% Tlgf% 1876% A%80% 1880% 352%

M% x% 1868% Res% 1868% A%70% 1870% 353%

M% x% 1854% Tlgf%ass% 1869% A%70% 1870% 354%

M% x% 1873% Res% 1873% A%73% 1873% 355%

Side 14 af 25

M% 1862% 1882% Res% 1882% A%85% 1885% 356%

M% 1822% 1853% Tlgf%be% 1853% D%62% 1862% 357%

M% 1867% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 358%

M% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 359%

M% 1878% 1898% Tlgf% 1901% x% %% 360%

M% 1873% 1893% Tlgf% 1896% x% %% 361%

M% 1861% 1880% Res% 1880% A%83% 1883% 362%

M% 1868% 1889% Tlgf% 1892% x% %% 363%

M% 1810% 1856% Tlgf% 1856% D%74% 1874% 364%

M% x% 1855% Tlgf%be% 1856% A%60% 1860% 365%

M% 1869% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 366%

M% x% 1861% Tlgf% 1861% A%70% 1870% 367%

M% 1865% 1884% Tlgf% 1889% x% %% 368%

N% 1878% 1899% Tlgf% 1902% x% %% 369%

N% 1836% 1861% Tlgf% 1870% A%01% 1901% 370%

N% x% 1868% Tlgf% 1870% A%71% 1871% 371%

N% 1812% 1855% Tlgf%be% (1856)%1875% A%85% 1885% 372%

N% 1840% 1856% Tlgf% 1860% D%92% 1892% 373%

N% 1883% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 374%

N% x% 1853% Tlgf%be% 1854% A%63% 1863% 375%

N% 1866% 1885% Tlgf% 1889% x% %% 376%

N% 1870% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 377%

N% x% 1866% Res% 1866% A%70% 1870% 378%

N% 1855% 1876% Tlgf% 1876% x% %% 379%

N% x% 1861% Tlgf% 1866% A%70% 1870% 380%

N% 1869% 1891% Tlgf% 1894% x% %% 381%

N% 1878% 1899% Tlgf%sek% 1901% x% %% 382%

N% 1861% 1879% Tlgf% 1883% A%89% 1889% 383%

N% 1857% 1876% Tlgf%be% 1903% x% %% 384%

N% 1863% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 385%

N% 1846% 1866% Tlgf% 1870% D%77% 1877% 386%

N% 1875% 1894% Tlgf% 1898% x% %% 387%

N% 1863% 1884% Tlgf% 1889% D%97% %% 388%

N% 1876% 1893% Tlgf% 1897% x% 1897% 389%

N% 1867% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 390%

N% 1849% 1867% Tlgf% 1870% A%71% 1871% 391%

N% 1844% 1867% O%regn% 1889% x% %% 392%

N% 1827% 1856% O% 1878% A%98% 1898% 393%

N% 1871% 1892% Tlgf% 1895% x% %% 394%

N% 1878% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 395%

N% 1857% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 396%

N% 1860% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 397%

N% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 398%

O% 1869% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 399%

O% 1856% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 400%

Side 15 af 25

O% 1841% 1862% O% 1893% x% %% 401%

O% 1852% 1873% Tlgf% 1876% x% %% 402%

O% 1872% 1892% Tlgf% 1895% x% %% 403%

O% 1866% 1886% Tlgf% 1890% x% %% 404%

P% x% 1852% Tlgf%be% 1852% D%71% 1871% 405%

P% 1830% 1856% Tlgf%be% (1861)%1886% D%87% 1887% 406%

P% 1868% 1890% Tlgf%regn% 1893% x% %% 407%

P% 1843% 1866% Tlgf% 1870% A%70% 1870% 408%

P% 1839% 1867% O%regn% 1889% x% %% 409%

P% 1882% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 410%

P% 1877% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 411%

P% 1881% 1902% Tlgf% 1903% x% %% 412%

P% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 413%

P% x% 1862% Res% 1862% A% %% 414%

P% 1875% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 415%

P% 1863% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 416%

P% 1859% 1877% Tlgf% 1880% A%92% 1892% 417%

P% x% 1873% Res% 1873% A%73% 1873% 418%

P% 1822% 1853% Tlgf%be% (1856)%1875% D%92% 1892% 419%

P% 1869% 1890% Res% 1890% A%93% 1893% 420%

P% 1849% 1872% Tlgf% 1873% D%89% 1889% 421%

P% 1862% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 422%

P% 1860% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 423%

P% 1857% 1878% Res% 1878% A%83% 1883% 424%

P% 1867% 1888% Res% 1888% A%90% 1890% 425%

P% 1860% 1882% Tlgf%sek% 1887% x% %% 426%

P% 1874% 1892% Tlgf% 1895% x% %% 427%

P% 1853% 1872% O% 1898% x% %% 428%

P% x% 1855% Tlgf%be% 1861% A%64% 1864% 429%

P% x% 1870% Res% 1870% A%70% 1870% 430%

P% 1868% 1886% Tlgf% 1892% x% %% 431%

P% 1877% 1894% Res% 1894% A%97% 1897% 432%

P% x% 1876% Res% 1876% A%77% 1877% 433%

P% 1858% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 434%

P% 1843% 1859% Tlgf% 1859% A%70% 1870% 435%

P% 1863% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 436%

P% 1859% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 437%

P% 1861% 1885% Tlgf% 1889% %% %% 438%

P% 1827% 1856% Tlgf%be% 1861% A%99% 1899% 439%

P% 1845% 1861% O% 1879% D%82% 1882% 440%

P% 1873% 1892% Tlgf% 1895% x% %% 441%

P% 1852% 1870% Res% 1870% A%71% 1871% 442%

P% x% 1856% Tlgf% 1856% A%64% 1864% 443%

P% 1882% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 444%

P% 1874% 1894% Tlgf% 1899% A%02% 1902% 445%

Side 16 af 25

P% 1870% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 446%

P% 1838% 1869% Tlgf% 1871% x% %% 447%

P% 1855% 1873% Tlgf% 1877% x% %% 448%

P% x% 1853% Tlgf%be% 1856% A%67% 1867% 449%

P% 1871% 1892% Tlgf% 1894% x% %% 450%

P% 1878% 1900% Res% 1900% A%1900% 1900% 451%

P% x% 1856% Tlgf% 1856% A%61% 1861% 452%

P% 1866% 1885% Tlgf% 1889% x% %% 453%

P% 1856% 1876% Tlgf% 1878% x% %% 454%

P% 1855% 1875% O%regn% 1898% x% %% 455%

P% 1863% 1885% Tlgf% 1889% x% %% 456%

P% 1827% 1855% Tlgf%be% (1856)%1875% D%93% 1893% 457%

P% x% 1870% Res% 1870% A%71% 1871% 458%

R% 1876% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 459%

R% x% 1856% Tlgf% 1856% A%66% 1866% 460%

R% 1878% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 461%

R% 1882% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 462%

R% 1874% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 463%

R% 1875% 1896% Tlgf% 1899% x% %% 464%

R% 1865% 1884% Tlgf% 1889% x% %% 465%

R% 1860% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 466%

R% 1853% 1873% Tlgf%be% (1900)%1903% x% %% 467%

R% 1868% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 468%

R% 1834% 1856% O% 1885% A%99% 1899% 469%

R% x% 1857% Tlgf% 1857% A%63% 1863% 470%

R% 1820% 1853% Tlgf%be% (1856)%1884% D%86% 1886% 471%

R% 1859% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 472%

R% 1880% 1900% Tlgf% 1902% x% %% 473%

R% 1847% 1868% O% 1896% x% %% 474%

R% x% 1861% Tlgf% 1861% A%64% 1864% 475%

R% x% 1861% Tlgf% 1861% A%63% 1863% 476%

R% 1859% 1877% Tlgf%regn% 1889% D%93% 1893% 477%

R% x% 1866% Res% 1866% A%70% 1870% 478%

R% 1862% 1882% Res% 1882% A%85% 1885% 479%

R% 1876% 1894% Tlgf% 1898% x% %% 480%

R% x% 1856% Tlgf% 1856% A%70% 1870% 481%

R% 1878% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 482%

S% 1813% 1860% Tlgf% 1860% D%84% 1884% 483%

S% 1874% 1893% Tlgf% 1895% x% %% 484%

S% x% 1856% Tlgf% 1860% A%63% 1863% 485%

S% x% 1856% TLgf% 1856% A%64% 1864% 486%

S% 1853% 1873% Tlgf% 1873% D%97% 1897% 487%

S% 1854% 1873% Tlgf%sek% 1876% D%91% 1891% 488%

S% x% 1861% Tlgf% 1861% A%65% 1865% 489%

S% 1827% 1853% Tlgf%be% 1875% D%92% 1892% 490%

Side 17 af 25

S% 1859% 1880% Res%sek% 1880% A%82% 1882% 491%

S% x% 1855% Tlgf%be% 1861% D%61% 1861% 492%

S% 1857% 1880% Tlgf%regn% 1885% x% %% 493%

S% 1852% 1870% Tlgf% 1871% x% %% 494%

S% 1866% 1886% Tlgf% 1891% x% %% 495%

S% 1821% 1861% Tlgf%be% 1893% A%1900% 1900% 496%

S% 1856% 1878% Tlgf% 1882% x% %% 497%

S% 1855% 1873% Tlgf% 1876% x% %% 498%

S% 1847% 1870% Res% 1870% A%71% 1871% 499%

S% 1862% 1882% Tlgf% 1887% x% %% 500%

S% 1842% 1871% Tlgf% 1871% D%80% 1880% 501%

S% x% 1873% Res% 1873% A%76% 1876% 502%

S% 1852% 1869% Tlgf%be% 1888% A%94% 1894% 503%

S% 1834% 1856% Tlgf%be% 1681% A%70% 1870% 504%

S% 1858% 1879% Res% 1879% A%80% 1880% 505%

S% 1837% 1869% Tlgf% 1887% D%94% 1894% 506%

S% 1864% 1882% Res% 1882% A%83% 1883% 507%

S% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 508%

S% 1877% 1895% Tlgf% 1900% x% %% 509%

S% 1845% 1862% Tlgf% 1870% D%74% 1874% 510%

S% 1878% 1900% Tlgf%regn% 1903% x% %% 511%

S% 1837% 1871% Tlgf%be% (1872)%1889% x% %% 512%

S% 1839% 1856% Tlgf% 1859% A%71% 1871% 513%

S% 1862% 1879% Tlgf% 1884% x% %% 514%

S% 1835% 1861% Tlgf%be% (1884)%1903% x% %% 515%

S% 1841% 1861% Tlgf%be% 1903% x% %% 516%

S% 1838% 1856% Tlgf%be% 1903% x% %% 517%

S% 1854% 1877% Tlgf% 1881% x% %% 518%

S% x% 1861% Tlgf% 1861% D%66% 1866% 519%

S% x% 1871% Tlgf% 1871% A%76% 1876% 520%

S% 1828% 1856% Tlgf%be% 1861% A%89% 1889% 521%

S% 1819% 1855% Tlgf% 1856% D%88% 1888% 522%

S% 1831% 1855% Tlgf%be%

(1861=64)%

(1870)%1875% x% %% 523%

S% 1859% 1877% Tlgf% 1880% x% %% 524%

S% 1844% 1866% Undertlgf%be% 1896% x% %% 525%

S% 1843% 1861% Tlgf% 1868% D%75% 1875% 526%

S% 1836% 1861% Tlgf% 1861% D%71% 1871% 527%

S% x% 1855% Tlgf% 1856% D%70% 1870% 528%

S% 1877% 1897% Tlgf% 1900% x% %% 529%

S% 1846% 1868% Res% 1868% A%71% 1871% 530%

S% 1841% 1866% Tlgf% 1869% D%76% 1876% 531%

S% x% 1861% Res% 1661% D%64% 1864% 532%

S% 1869% 1891% Tlgf% 1894% x% %% 533%

S% 1859% 1876% Tlgf%be% (1901)%1903% x% %% 534%

S% 1867% 1889% Tlgf% 1893% x% %% 535%

Side 18 af 25

S% 1866% 1893% Tlgf% 1896% x% %% 536%

S% 1882% 1903% Tlgf% 1903% x% %% 537%

S% 1851% 1867% Tlgf% 1870% A%82% 1882% 538%

S% 1877% 1900% Tlgf% 1903% x% %% 539%

S% x% 1861% Tlgf% 1868% A%70% 1870% 540%

T% 1874% 1893% Tlgf% 1895% A%99% 1899% 541%

T% 1876% 1893% Tlgf% 1897% x% %% 542%

T% 1833% 1856% Tlgf%be% 1861% A%70% 1870% 543%

T% 1864% 1884% Tlgf% 1889% x% %% 544%

T% 1842% 1861% O% 1893% D%93% 1893% 545%

T% 1863% 1881% Tlgf% 1887% x% %% 546%

T% x% 1853% Tlgf%be% 1853% A%60% 1860% 547%

T% 1849% 1873% Tlgf% 1876% A%1900% 1900% 548%

T% 1860% 1877% Tlgf% 1882% x% %% 549%

T% 1833% 1856% O% 1880% D%87% 1887% 550%

T% 1847% 1871% Tlgf%be% (1887)%1896% A%03% 1903% 551%

T% 1881% 1901% Res% 1901% A%02% 1902% 552%

T% 1860% 1878% Res% 1878% A%82% 1882% 553%

T% 1860% 1877% Res% 1877% A%81% 1881% 554%

T% x% 1855% Tlgf%be% 1860% A%70% 1870% 555%

T% 1835% 1860% O% 1888% A%1900% 1900% 556%

T% 1875% 1895% Tlgf%regn% 1900% x% %% 557%

T% 1811% 1856% Tlgf%be% 1856% A%90% 1890% 558%

T% 1847% 1875% O% 1900% x% %% 559%

T% 1875% 1896% Tlgf% 1900% x% %% 560%

T% 1825% 1862% Tlgf% 1862% D%78% 1878% 561%

T% 1824% 1866% Tlfg%ass% 1873% D%75% 1875% 562%

T% 1881% 1901% Tlgf% 1903% x% %% 563%

V% x% 1861% Tlgf% 1861% A%70% 1870% 564%

V% 1849% 1875% Tlgf%tek% 1876% D%90% 1890% 565%

V% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 566%

W% 1879% 1899% Tlgf% 1901% x% %% 567%

W% 1837% 1856% O% 1880% x% %% 568%

W% x% 1856% Tlgf%be% 1862% A%64% 1864% 569%

W% 1831% 1861% Tlgf% 1871% D%76% 1876% 570%

W% 1876% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 571%

W% 1870% 1890% Tlgf% 1893% x% %% 572%

W% 1843% 1861% Tlgf% 1868% A%71% 1871% 573%

W% x% 1855% Tlgf%be% 1859% A%60% 1860% 574%

W% 1855% 1871% Tlgf%be% (1894)%1903% x% %% 575%

W% 1861% 1886% Tlgf%regn% 1890% x% %% 576%

W% x% 1856% Tlgf% 1856% A%64% 1864% 577%

W% 1876% 1895% Tlgf%regn% 1899% x% %% 578%

W% 1876% 1898% Tlgf% 1900% x% %% 579%

W% 1854% 1876% O% 1901% x% %% 580%

Side 19 af 25

W% 1858% 1877% Tlgf% 1879% x% %% 581%

W% 1867% 1886% Tlgf%regn% 1891% x% %% 582%

W% 1877% 1895% Tlgf% 1899% x% %% 583%

W% x% 1856% Tlgf%be% 1862% A%63% 1863% 584%

Z% 1826% 1861% O% 1880% A%93% 1893% 585%

Z% 1853% 1869% Res% 1869% A%74% 1874% 586%

Z% 1814% 1853% Tlgf%be% (1853)%1875% D%81% 1881% 587%

Z% x% 1861% Tlgf%be% 1861% A%65% 1865% 588%

Ø% 1864% 1886% Tlgf% 1887% x% %% 589%

Ø% 1860% 1877% Tlgf% 1880% A%95% 1895% 590%

Ø% 1862% 1883% Tlgf% 1887% x% %% 591%

Ø% 1860% 1879% Tlgf% 1883% x% %% 592%

Ø% 1854% 1870% Tlgf%be% (1889)%1903% x% %% 593%

Ø% 1869% 1888% Tlgf% 1892% x% %% 594%

Side 20 af 25

4. Antal fastansatte kvinder, graf

Side 21 af 25

5. Antal fastansatte kvinder, akkumuleret, graf

Side 22 af 25

6. Antal fastansatte mænd, graf

Side 23 af 25

7. Antal fastansatte mænd, akkumuleret, graf

Side 24 af 25

8. Samlet antal mænd og kvinder, graf

Side 25 af 25

9. % Ansatte mænd og kvinder, graf