Læs om 2m'sstudietur påIsland medgeovidenskabog matematik.

Baggrund,reportage ogportrætter.

Ansigt til ansigtmed Island

MED GEOVIDENSKAB PÅ STUDIETUR TIL ISLAND

LÆS OM

Der blev både hakket oggrinet på feltarbejdet.Tobias svingerhammeren.

I 2.g skal man traditionentro på studietur. I voresklasse, 2.m, besluttede vios for at tage til Island, daIsland har stor relevansfor netop vores studieret-ningsfag, geovidenskab ogmatematik. Den 16. martsdrog vi afsted fra Silke-borg mod den vilde naturpå Island. Med på turenvar vores to lærere, Tina

og Philip, som stod forplanlægning.Turen til Island var fyldtmed indtryk, som sentville blive glemt. Voressammenhold i klassenblev styrket, mens vibegav os op på toppen afvulkaner og så ud oversmukke vandfald, voresfaglige kompetencer blevstørre under foredrag og

rundvisninger. Ligeledeskom vi til at kende os selvog hinanden bedre mensvi lavede udfordrendegruppearbejde og fandtrundt på egen hånd i enstorby, vi aldrig før havdebefundet os i.Geovidenskab var i fokuspå hele denne utroligtsmukke og lærerigestudietur, og som et helt

nyt fag, som lægger op tilat skulle være innovativtog lære eleverne om enmasse forskellige natur-fænomener med fokus påfysik og naturgeografi,levede studierejsenbestemt op til fagets krav.:Vi tog undervisningen fraklasselokalet med ud inaturen, og fik set teorienkomme til live gennem

analyse af lavatyper,varme kilder og effekt afvandfald.At tage med geovidenskabtil Island er en oplevelse,som vi aldrig vil glemme.

/Jeantte Kusk

- Hydrotermalekraftværker- Reportage omFeltarbejde påReykjanes- Om Farlige vulkaner- Reportage fra Nordvulk- Om Gejsere- Reportage frameteorologisk institut- Om Spredningszoner- Reportage fra "TheGolden Circle "- Om Islændinges forholdtil naturen- Portrætter- Om Kappediapirer...og mget mere

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014

Energi - Lige under overfladenIsland er et af de mulige steder at svømmeudendørs i -10 graders kulde, uden at fåforfrysninger.AF Lars Merring-Mikkelsen, Benjamin Neis & Christian Norup

AF Lars Merring-Mikkelsen, Christian Norup & Benjamin NeisIsland har et kæmpe landskab med vulkaner størknet lava og rygende sten. Disse ting vilvi udforske for at få mere viden om Islands utrolige landskab

Udforskning af Keflaviks vilde landskab

Denne boringsstation kan hente varmt vand og damp fra en dybdte af trekilometer, hvorefter dette sendes ind til det nærmeste kraftværk. Grunden til atder kommer damp fra den, er for at udligne trykket, så det ikke bliver for stort.

På vores fantastisk tur tilKeflavik, opdagede vi detvirkelige Islandskelandskab, hvor storerifter, vulkaner, lavastrukturer befinder sig.Her kan man se, hvad ethotspot og en konstruktivpladegrænse kan gøre vedet landskab. Vulkaner varikke svære at finde. Hvorend vi stod, var der envulkan at spotte for øjet,men det var selvfølgeligeikke alle vulkanerne, somstadig var aktive. Dissevulkaner kunne vi lave en

analyse over, hvor vi kanfinde ud af hvordanvulkanerne er blevetskabt og hvilken lava-type, de er lavet ud af.Enten er det Aa, som ertyktflydende, ellerphahoehoe, som ertyndtflydende.Lavaen kan fortælle os omlandskabstypen, somlandet er opbygget af, iform af om lavaen er Aalava eller phahoehoe lava.Det kan vi se, ved at kiggepå det størknede lava,hvor vi kigger efter

tydelige krystaller ogstørkningsstrukturen.Når vi har fastlagthvilken type lavalandskabet består af, kanvi bestemme hvilkemineraler, som er ilandskabet.Vi oplevede ogsådampende jord. På etbestemt sted på vores tur,kom vi til et område, hvorder konstant kom dampop fra jorden. Stenenesom lå rundt omkring ogblev ramt meget afdampen, var dejligt

varme. Dette sker vedvarmen fraundergrunden, altsåvarme strømninger frahotspottet varmer vandeti jorden op, og dervedfordamper vandet også, ogdampen vil trænge opigennem jorden tiloverfladen, hvor vi kan fået nydeligt syn af dettenaturfænomen.Noget andet vi tydeligtkunne se, et sted i detIslandske landskab, varrifterne. Rifterne er storesprækker i jorden, som

begyndte at trække sig frahinanden for 7.000 årsiden. Der er en hastighedpå hvor megetsprækkerne trækker sigfra hinanden hvert år, ogdet er at måle allerevnernes bredde ogsådividere med alderen påsprækkerne. Dissesprækker bliverforårsagede af denkonstruktivepladegrænse, som Islandligger på, samt varmestrømninger frahotspottet under Island.

Nogle af dybderne påsprækkerne kunnekomme op på omkring 20meter, så det er noglestærke kræfter, somforsager disse kæmpe stensprækker.Denne dag afsluttede vifantastisk med en søvnigtur hjem i bus, hvor vi allevar blevet klogere på detislandske landskab,hvordan det er blevet til,hvordan det er nu oghvordan det måskekommer til at se ud ifremtiden.

Umiddelbart er der tomåder islændingeanvender det varme vandog damp på. Den ene erhvor de anvender detvarme vand tilvarmeveksling. Som er enmetode hvor mananvender det potentielleenergi der er i det varmevand, til at opvarme andetvand. Dette gøres da detvarme vand fraundergrunden indeholderurenheder som man ikkeønsker. Så man anvenderden potentielle energi derer i vandet fraundergrunden, til atopvarme rent vand, sådette kan sendes ud tilforbrugerne, og det kanbruges i vandhaner ogbrusere.Den anden måde atanvende den geotermiskeenergi fra undergrundenpå, er i form af damp,hvor man benytterturbiner til at producereelektrisk energi.I Jordens indre findes derenorme mængder afpotentiel energi, i form afvarmt vand, som er over

kogepunktet som kandrive turbiner vedanvendelse af damp.Denne varme og energikan benyttes til at varmehuse op og producereelektricitet. Det er detteIsland er begyndt atudnytte, de bruger næstenni gange så megetelektricitet som osdanskere. I gennemsnitbruger en danskeromkring 6100 kWh, mensen islændinge bruger hele52400 kWh i gennemsnit.Derudover betaler enislændinge kun 1/3 afhvad en dansker betalerpr. kWh. De har endda såmeget ekstra varmt vandog elektricitet, at det foreksempel bruges til atopvarme fortove og gader.Geotermisk energi er grønenergi, og der er ingenudledning af CO2.Et af de mangekraftværker, som gør detmuligt er, kraftværketHellisheiði er et af de seksgeotermiske kraftværker iIsland. Det er placeretmidt i et aktivt vulkanskområde i den sydvestlige

del af Island. Hellisheiðier det største og nyestegeotermiske kraftværk IIsland. Anlægget har over50 boringer som har endybde af 1-2 km nede ijorden. Hotspottet som erplaceret under Island ergrunden til at vandet irørene opnår entemperatur på over 300grader, som er muligt pågrund af det høje tryknede i jorden. Hellisheiðiværket producerer 300MW elektricitet og 400MW termisk energi, iform af varmt vand.Energien er så lettilgængeligt at prisen forstrøm er så lav atIslændinge knap tænkerover deres forbrug. Islander meget billigere endDanmark, og andre lande.Lande som Australienproducerer alt deresaluminium i Island, trodsstore afstande, kan detstadig betale sig forAustralien at udvindealuminium i Island, fordienergien er så billig.

Foto: Philip Kruse Jakobsen

Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Philip Jakobsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavenderedaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen og anvendelsen af tekst og illustrationer i såvel redaktionelletekster som annoncer. Ekstra Bladets redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold.Gruppe 1: Benjamin Melchior Neis Nielsen, Christian Alexander Norup Kjeldsen, Lars Merring-Mikkelsen. Gruppe 2: Jeanette Kusk, Tobias Engelhardt Rasmussen. Gruppe 3: Amalie Holm Helgesen,Asger Nickelsen, Mathias Neilman Pedersen. Gruppe 4: Josefine Wad Thomsen, Kamille Tonning, Oda Jystad Jensen. Gruppe 5: Bolette Fisker Olesen, Daniel Arntzenius Hjortnæs, SigridBjergbakke Fogh.

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 2

De usynlige helteIsland er en geologisk perle samt et bemærkelsesværdigt dannelsesmiljø,men medierne udlægger det mere dramatisk, end det måske ivirkeligheden er. I 2000 gik Hekla i udbrud. 10 år efter skete der ligeledes etudbrud ved Eyafjallajökull, som spærrede luftrummet over store dele afEuropa samt det sydlige Island. Det gjorde, at meget af flytrafikken blevaflyst disse steder. Vores gymnasieklasse er på studietur i Island, og har iden anledning valgt at tage til det meteorologiske institut i Reykjavik, forat få en større indsigt i hvordan de opfatter alvoren om de vejrforudsigelser

Meterologisk Institut

Jordens indre er en lavalampeDer var i lang tid meget tvivl om, hvorfor der nogle steder på jorden, forekom nogleuforklarlige dannelser af vulkaner. Jason Morgan fra Princeton University begyndte atsøge efter svarene, og fandt frem til en teori i 1971. Morgan kom så frem til, at der iundergrunden måtte befinde sig store mængder af opvarmet klippemateriale, som varvarmere end omgivelserne og derfor lettere. Han kaldte dette fænomen for enkappediapir, og denne masse af opvarmet klippemateriale for hotspots.

AF Bolette, Daniel og Sigrid

AF Bolette, Daniel og Sigrid

Meteolog viser IMOs overvågningsprogram.

Hospot - enintroduktionDefinitionen på et hotspoter, at det er etkoncentreret område medvarmt eller flydendekappemateriale, sompåvirker forholdene ijordens skorpe. Skorpener defineret som pladerneog det øverste lag afkappen (lithosfæren).Hotspottene fremkommer

kappediapir er, at dersker en opadgåendeudposning afkappemateriale.Kappediapirer er lidtligesom en lavalampe. Deter materiale deropvarmes nedefra og såkommer op i bobler medhaler ned til bunden. Debliver så bare ved med athave rod dernede, i stedetfor at give slip, somboblerne i en lavalampe jogør. Jo ældre diapiren erjo mindre materialekommer op gennem halenfra grænsefladen, tilsidststopper tilførelsen afvarmt materiale ogdiapiren dør. Alderen foren diapir er på omkring

i forbindelse med at varmtmateriale smelter sigigennem revner ilithossfæren, som liggerlige under jordskorpenmed kontinenterne oghavene. Det heleresulterer i koncentreretvulkanisme.

Hotspots opførsel ogpåvirkning aflandjordenHotspots er for det mestestationære, dvs. at de ikkebevæger sig. Hotspot kandanne vulkanske øer som

Hawaii og danne vulkanerpå eksisterende jord ellerhavbund. Dehotspotdannede øer liggeri rækkefølge i den retning,den tektoniske plade, somøerne ligger på, bevægersig i. Hotspotvulkaner erkun aktive, så længe de erunder hotspottet. Hotspotskyldes kappediapir, ogkan i nogle tilfælde ogsåkaldes dette.

Kappediapir - hvad erdet?Betegnelsen for

Kappediapirenspåvirkning afjordoverfladenKappediapiren kommerpå et tidspunkt op tillithosfærepladerne, sombevæger sig overdiapiren. De maser så oppå skorpen og løfter denop. Opløftningen ijordskorpen resulterer inormalforkastninger ogrifter - som fx kan ses påIsland. Når kappedapirennår op til 100km underjordskorpen er trykketfaldet nok til atkappematerialet smelter.Dermed dannes etmagmakammer. Nårkappediapiren kommerherop, dannes etbasaltplateau. Nu kaldeskappediapirens hoved et

Hotspot.

Opsamling - hvad har vilært?Du skulle nu være lidtklogere på, hvad der skerunder Hawaii og Island.Du ved har i også en bedreforståelse for, hvordan oghvad hotspot ogkappediapirer er. Atjorden fungerer som enlavalampe, der smidervarmt materiale op oghiver koldt med ned. Menogså at intet er bestandigt,og at der ikke altid vilvære vulkanisme. Voresjord er ung, og der kansagtens komme nyehotspot, og gamle kanforsvinde. Verden er ievig forandring

En hård startVi var 14 trættegymnasieelever fraSilkeborg som ankom tildet meteorologiskeinstitut på Island.Instituttet lå i den østligedel af Reykjavik, nær detimponerendebygningsværk Perlan oglige overfor det knapt såpæne Kinglanshoppingcenter. Følelsenaf at komme fra bidendekulde og en hel dagsvandring, ind i det varme,mørke, lille lokale medtræpaneler, kunnetydeligt mærkes på mineudmattede ben. Vi hangover bordene medrosenrøde kinder, som varen klar indikation af denfriske luft, som vi havdeerhvervet sig i løbet afdagen. Ind i lokalet komden tyske foredragsholderMartin Hensche. Hanlignede ikke ligefrem det

typiske geologi-ekspert,men forestillinger erselvfølgelig til for at blivebrudt.Martin kom en kortpræsentation af sig selv,hvorefter han tog os medned i kælderen til dereskonferencerum. Foranden kolossale widescreenstod han med sincomputer tilknyttet, somviste en powerpoint-præsentation over de tingsom IMO stod for. MartinHensch er tysker og eruddannet i Hamburg imetrologi. Han kom tilIsland i 2012. Underforedraget udtalte han atde på IMO har tæt kontakttil civilforsvaret, fordi etvelfungerendesamarbejde medcivilforsvaret er nøglen tilat kunne forberede ogbeskytte folk, som hanpointerede.

Work in actionEfter en lille gåtur tilmodsatliggende bygning,hvor varslings ogforudsigelses delen holdertil, henviste han os op påanden sal, hvor debehandlede demeteorologiske data.Vikunne følge graferne fraseismograferne på en storskærm på en væg til højrefor os.Ved hjælp af dethøjteknologiske udstyr,kunne de lokalisere hvorpå jordoverfladenjordskælvene var sket.Jeg havde forventet enhøjteknologisk afdeling,med touch-computere,ligesom man ser fragoogles eller facebookshovedkvarterer.Men til min overraskelsesad der fire islændingebag hver deres skærm. Iden ene ende af lokaletsad en kvinde foran enskærm med havdata i enanden sad en mand medto skærme og markerede

jordslælv. Stemningenvar meget rolig, hvor flereaf de ansatte sad itræningsbukser og meden dampende kop kaffe ien armslængde fra dem.Efter en god snak med deansatte om deres arbejde,havde jeg det indtryk, atstore dele af deres arbejdebestod af at være standby.De har dog også en retstriks dagligdag medevaluering og isolering afsteder, der kræver størreovervågning. Selvom detstatiske arbejde, sombestod af op til 12 timersvagter på alle tider afdøgnet, virkede kedeligt.Martin havde fortalt om,daglige tjek af deresalarmer, men der varmest en stemning af athver passede sit. Der i detilfælde har de såansvaret for at håndteresituationen på den bedsttænkelige måde. For somMartin pointerede, hertænkes og arbejdes der

altid ud fra de værstetilfælde. Selvom de allesad ned i flere timer varkoncentrationen helt itop.

Nye perspektiverVores besøg på IMO harvist, at selvom arbejdet ide fleste tilfælde foregårstatisk bag en skærm, hardet altså en kæmpeindflydelse på denvirkelige verden. Herindsamles al data, så mankan få et samlet indblik iden geologiske situationpå det pågældendetidspunkt. Selvom viunder vores forsøg kunfik varslet en snestorm,var det tydeligt, at herpjatter man ikke. Her erdet en evig forberedelsepå en evakuering.

- IMO ledes afgeneraldirektøren ÁrniSnorrason og er opdelt ien økonomisk ogadministrativ del, enobservations del, en delder undersøgerprocesserne og en del derprøver at forudsigeudbrud mm. for at kunnevarsle endnu tidligere.- IMO har over hele Islandplaceret gps-stationer,seismografer og satelitter.Seismograferne opfangerde jordskælv, som dagligtforekommer. Jordskælvnær ved vulkaner bruges,som indikatorer om atmagma er på vej op ivulkanen. Nogle af gps-stationerne er placeret påsiden af vulkaner, så dsiden som flytter sig påvulkaner varsler et nærtforestående udbrud.- Ved et sikkert forvarselom et udbrud kontaktesaltid civilforsvaret forevakuering ogflytrafikken, vilomdirigeres, hvis det er etaskeudbrud . Først efterudbruddet går oprydningog genopbygningen igang. På IMO evaluererog isolerer de dele iudbruddet, som kanbruges til en hurtigerevarsling i fremtiden.

Foto: Bolette Fisker Olesen

Platauet er dannet af diapiren under Island formange år siden. Ovenover er der senere kommetudbrud fra vulkaner, som lag på lag har dannetklippen til venstre.

Foto: Sigrid Bjergbakke Fogh

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 3

Tomater & TüllLuften i bussen er kold og frisk, udenfor farer de snedækkede landskab forbi, mens eleverne kæmper for atholde sig vågne efter de få timers søvn. Bussen drejer ind i indkørslen til drivhuset Friðheimar, hvor KnúturRafn Ármann og Helena Hermundardóttir sammen med deres 5 børn dyrker og producere omkring 300 tonstomater om året.AF Asger Nickelsen, AmalieHolmog Mathias Pedersen

Knultur fortæller om drivhusdrift på island. Fotograf: Phillip Jakobsen

Naturfænomenet: GejsereWousssh lyder det fra de store gejsere når de endelig, efter langtids venten, skyder meter høje stråler af vand og damp op i luften.Gejsere er dog sjældne, siden der kun findes omkring 1000 gejserei hele verden.

AF Asger Nickelsen, MathiasPedersen og Amalie Holm

kogepunkt på 100 grader.Under opvarmning afgrundvandet, kommer derturbulens i vandet.Turbulensen opstår, fordiat vandet opfører sigligesom luft, når detbliver varmt. Det vilbevæge sig opad. Davandet er overkogepunktet, opstår dergasbobler, som blivertransporteret mod

overfladen. Hvisgasboblerne når op tiloverfladen, og danner endirekte forbindelsemellem overfladen ogbunden af gejseren, viltrykket falde med detsamme. Trykfaldetresulterer i, at detopvarmede vand igejseren, er varmere endvands normale kogepunkt

ved 1 atmosfærisk tryk, ogstraks vil vandet springefra væske form tilgasform, og volumet vilblive 1600 gange så stort.Den storevolumeudvidelseresulterer i, at vi ser etudbrud i gejseren, hvor atvand/damp søjlen kanblive alt fra en meter tilhundrede meter i højden.

"Vi købte Friðheimar i1995, hvorefter vi startedebyggeriet af det førstedrivhus, som er på 1,174m2", siger Knútur, efter athave givet os en kortrundvisning i hoved-bygningen. Bag hamhænger store, grønnetomater på høje planter imange rækker. Modsatbussen er luften idrivhuset fugtig og varm,og der dufter af frisketomater og basilikum. Påbordet står en skål medcherrytomater, som vi fårlov til at smage på. Skålenbliver hurtig tom. Driv-huset tapper vand fravarme kilder, hvilket gør,at det er muligt at holdeen konstant temperaturåret rundt. Lysene idrivhuset er computer-styret for at sikre, atdrivhuset udnytter deperioderne med naturligtdagslys mest muligt i bådevinter- og sommer-perioderne. Glasruderne idrivhuset er derfor ogsåkun 4mm tykke. "Dervedbliver sollyset udnyttetmaksimalt siger", Knúturog smiler stolt.

"Islandske gartnere styrerderes skadedyr vha.biologisk bekæmpelse",fortæller Knútur, ogbegynder at forklare deresskadedyrssystem. Deressystem går ud på, at sættebrumbasser løs idrivhuset, da brumbasserfortærer de værste

skadedyr, som kan skadetomatplanterne. Knúturviser os en kasse, hvoribrumbasserne lever ogproducerer dereshonning.

Islandske heste"Udover at produceretomater avler vi også

islandske heste",fortællerKnútur mens vi alle gårud mod familiens storestald gennem den mørkebuldrende snestorm.Knútur stillede kaffen ogteen frem, mens manhavde mulighed for at gårundt og se på hansislandske heste. Hestene

var blide, og man kunnetydeligt fornemme, at derblev taget godt om dem.Knútur fik allesopmærksomhed, og gik igang med at fortælle omhestene.Der er noget helt særligtved de islandske heste iforhold til andre heste.

Hestene var blide, og mankunne tydeligt fornemme,at der blev taget godt omdem.Der er noget helt særligtved de islandske heste iforhold til andre heste."Islandske heste mestrerhele 5 forskelligegangarter. Udover de 3gangarter skridt, trav oggalop, som almindeligheste kan, kan islandskeheste også de to gangartertölt og pas", forklarerKnútur. Udenfor styrtedesneen ned, men dettestoppede dog ikke Knúturfor at vise os deforskellige gangarter. Viskulle nu ud og se hamride rundt i familienshestearena, hvor han villevise os de 5 forskelligegangarter, som hans flotteheste kunne præstere. Vigik udenfor, og kunnemed det samme mærkesneen slå mod voresansigter. Sneen kom lige ihovedet på os, da Knúturkom ridende ind iarenaen, og begyndte atvise os sine kunster.Sneen gjorde det hele lidtkoldt, men ikke destomindre, fik vi set alle de 5gangarter.

Ordet gejser kommer fraordet Geysir, som ernavnet på den førsteaktive gejser, der blevobserveret. En gejser erkort sagt et naturligtspringvand, på den mådeat den i perioder kommerildbrud, hvor den sender

en søjle af varmt vand ogvanddamp op i luften.På figur 1 ser du, at engejser behøver tre ting forat kunne blive til engejser. Der skal være entilførsel af koldt vand, detlyseblå rørsystem du serpå figuren. Det kolde vandløber ned til varmekilden.Varmekilden er vulkanskaktivitet, der ofte

forekommer i 4-5kilometers dybde. Når detkolde grundvand løberned til området medmagmatiske aktivitet,bliver vandet varmet op.Vandet er under tryk,fordi der er så meget vandtilstede i det blå kammerpå figuren. Pga. trykketkan vandet komme opover dets normale

Figur 2 .Gejser system.hvideprikker =gasbobler, mørkeblåområde= opvarmetvand, lyser blå rør =grundvandsspejl,orange/røde område =vulkansk aktivitet.

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 4

Naturen på IslandReportage om Islændinges forhold til naturenAF Tobias Rasmussen og Jeanette Kusk

Islandsk natur

overnatninger i naturen.Hun er dog altid kommettil den konklusion atIslands natur liggertættest på hendes hjerteog at råheden på Islandikke kan overgås afhverken Norske fjeldeeller helt stille Finlandskesøer.En anden kvinde,Indiana, kommer fra enfamilie af fiskere, og harderfor været meget vedIslands kyster og oplevetdet meget skiftende vejrhelt tæt på, når hun har

hjulpet hendes far med atfiske. En af de til, somIndiana mener er med tilat gøre Islands natur såfantastisk er den storevariation i landskabet ogvejret. Hvis man bor påIsland er man aldrig langtvæk fra en varm kilde, engletsjer, et smukt grøntområde fyldt af mos ogsmukke blomster, enkæmpe sprække i jordeneller en vulkan. Mangemennesker finder dissenaturfænomener en

smule skræmmende, mendet er dog vigtigt forIndiana at slå fast, at hunsynes det er åndssvagt, atmennesker fra andrelande frygter de Islandskenaturfænomener. Hunudtalte:Naturen er ikke noget vifrygter. Der dør færremennesker vedvulkanudbrud ogjordskælv end der gør i ensvømmehal årligt, og I ervel ikke bange for ensvømmehal?

Vejret på Island er ogsånoget, som Islændingeneelsker. At der den enetime er snestorm, dennæste er høj solskin ogder dagen efter såvoldsomt regnvejr, at manbliver gennemblødt af blotat gå ud med skraldet.Indiana mener at dettemeget omskiftelige vejr ernoget af det, som er medtil give Island sin charme,på trods af, at folk fraandre lande nok ville havedet meget svært med det

skiftende vejr.En ting der er sikkert, nårman snakker omIslændingenes forhold tilnaturen er, at de erenormt stolte af deresland og deres uberørtenatur. Unnur LiljaViglundsdóttir, enIslandsk pige, som harboet i Danmark siden hunvar otte år. Hun bliverstolt af sit moderland,hver gang nogen i hendesklasse eller andre ihendes omverden omtaler

positivt. Unnur bor iDanmark til dagligt, mener i Island mindst en gangom året for at besøgehendes familie og venner,og for at komme væk frabylivet og ud i densmukke ubrudte natur.Og hvem kan ikke forstådette? Når vi står ogkigger ud over kysten, erdet ikke svært at forstå,hvorfor Island er kendtfor at være et så smuktsted.

Vi går langs kysten på vejmod Reykjavik centrum.På den ene side er derstore bygninger, småbutikker, hoteller ogkraner, mens der på denanden side af os er etbrusende hav. Bølgernebugter sig i det uendeligehav ved siden af os og slårind mod de store sten påkysten. Langt væk er derstore bjerge, som erdækket af sne og der kansvagt ses et krater fra en

vulkan på toppen af detene bjerg. Naturen serhelt fredfyldt ud og læggersig i stor kontrast medstorbyens larm ogtravlhed. Det eneste derskiller de to områder erden cykelsti, vi går henad.Island er en ø, som er ca.dobbelt så stor som Dan-mark, men der bor 15gange færre mennesker iIsland end i Danmark. Defleste af indbyggerene på

øen bor i hovedstaden,Reykjavik, hvilket bety-der at naturen mangesteder er fuldstændig ube-rørt. Menneskerne påIsland er altså konstantomgivet af natur, hvilketman kunne forestille siggav dem et specieltforhold til naturen. Da vivar gået ind til Reykjavik,besluttede vi os for atspørge nogle Islændingeom deres forhold til denstorslåede natur, som de

kan opleve hver enestedag, men som vi kun serdisse 4 dage.Vi snakkede med en desi-gnstuderende ung kvinde,som netop var på vej indpå teknisk skole, og hunsagde at naturen på Islandvar noget af det mest fan-tastiske man kunne opl-eve, men at Islændingene,som boede inde i byerneslet ikke begav sig ud inaturen om vinteren, dadet var alt for koldt, gråt

og kedeligt i forhold til omsommeren, hvor alt varfarverigt, blødt og smukt.Den unge kvinde, Saga, erså glad for natur, at hunmange gange er taget tilandre europæiske lande,for at opleve andre natur-fænomener end dem, somhun oplevede på Island.Hun har været i Norge tosomre og i Finland ensommer, hvor hun haroplevet naturen på tæthold på vandreture og

Foto: Philip Jakobsen

Indiana, Islandsk kvinde

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 5

Hvornår er en vulkan farlig?Hvordan kan man noglesteder på Jorden bo sideom side med vulkaner, somf.eks. på Hawaii, hvor manandre steder bør holde sigpå god afstand, hvisvulkanen er i udbrud, ogkun bygger sit hus inærheden hvis man har enskrue løs? Der er flerefaktorer der spiller ind, nårman skal vurderefarligheden af en vulkan,som vil blive præsenteret idenne artikel.

Et indblik i envolkanologs hverdag

AF Kamille Tonning

AF Kamille Tonning, OdaJystad

Har du nogensindeovervejet, hvor meget envulkan er i stand til atødelægge? Hvor farlige deer, og hvor mange derfaktisk findes rundtomkring på jorden? Du harsikkert aldrig tænkt overkonsekvenserne af etvulkanudbrud, men det harJohanne Smith somarbejder på Nordvulk -mange gange endda.

Historien bag Katla

Johanne Smith, forsker for Nordvulk, introducerereleverne i 2m til velsmagende nutella-forsøg.der vil gå i udbrud somden næste. Dette gør deblandt andet ved hjælp afGPS-målinger. Rundt påkanten af vulkanernestoppe har Johanne Smithog de andre forskere påNordvulk sat GPSer sommåler om vulkanenudvider sig, da vulkanenudvider sig, når magmaenkommer op mod

overfladen for at gå iudbrud.

Johanne fortæller, at hunikke kun har valgt atarbejde med vulkanerfordi hun er supernørdetog vildt interesseret i det,men også fordi det ernoget, der har betydningfor mennesker, og ernoget ikke særlig mange

mennesker er godt oplystom. Hun nævner eteksempel med etkæmpestort hotel der erved at blive bygget lige ifarezonen for et enormtjøkelløb*, hvis det snartforventede udbrud fra envulkan, der ligger undergletsjeren Vatnajökull,sker.

Ordene eller udtrykkeneder er en stjerne ved, kanman få uddybet ellerforklaret i artiklen omfarlighed af vulkaner.

Nordvulk, som er detnordiske vulkanolog

center, besøgte vi på vores

tur til Island. Herarbejder de med at forståvulkaners egenskaber, såman kan forberede sig pået eventueltvulkanudbrud. JohanneSchmidt er studerende påKøbenhavns Universitet,som er udsendt tilNordvulk for at arbejdesom forsker, med specialei vulkansk aske ogspecielt, hvorfor vi kanfinde askelag i jorden vedFur i Nordjylland.Når der sker et udbrud, erforskerne ikke de sidste tilat skynde sig hen tiludbruddet. Efter at have

oplæg fandt vi ud af, atman som forsker ikke kunser vulkaner som et bjergder spytter farlig lava ud,men at de også er etinteressantnaturfænomen. Island eret oplagt sted at lede eftervulkaner, da det liggerved en spredningszone,med et hotspot under sig.Forskerne på Nordvulkbruger en stor del af derestid på at undersøge, hvilkevulkaner der hargrundlag for at skademiljøet mest, og sætterflest menneskeliv i fare.Som noget af det mestcentrale, prøver de atvurdere, hvilken vulkan,

og sætter sig som smådråber inde i motoren. Pået tidspunkt vil motorenstoppe med at virke, og såvil man ikke kunne starteden igen, da askedråbernestørkner.Den sidste fare der er vedvand i nærheden afvulkaner er når magmaenkommer i kontakt medgrundvandet, som skaberen meget farligfluorforbindelse. Detteskete ved Laki i Island i

1783 dræbte 1/5 af Islandsbefolkning og 75% af allehusdyr.

Altså er det svært atvurdere farligheden af envulkan, da der er flereaspekter i det. Er envulkan, der går i udbrudhver 100. år, ogrepræsenterer en storfare, farligere end envulkan der går i udbrudhvert 10. år, og udgør enmindre fare?

Vulkanen Katla ligger påSydisland og har en sjovfortælling omkring densopkaldelse, som er fra engammel folkefortællingom en kvinde ved sammenavn. Kvinden ved navnKatla arbejdede på etkloster ved navnKirkjubæjerklaustur somlå på Sydisland. I detsamme kloster arbejdedeen mand ved navn Bardi,han blev mistænkt for athave stjålet et par afKatlas bukser. Detspecielle ved de stjålnebukser, var at de havde enspeciel egenskab, degjorde at personen sombar dem, kunne gå ievigheder uden at blivetræt. Bardi blev opdagetda han en dag skullebringe alle fårene tilbagefra bjergene. Gåturen var40 km og derfor havdeBardi ingen

undskyldning. Katla fandtud af at han havde stjåletbukserne og derfor sloghun ham ihjel, og gemtehans lig i en tønde medvæske. Katlas forbrydelsevar uopdaget i noglemåneder, men da det blevopdaget iførte hun sig sinebukser, og flygtede for atundgå hendes straf. Katlablev aldrig fanget, menblev sidst set gående iretningen modMýrdalsjökull det er dengletsjer vulkanen Katlaligger under hvor hunfaldt ned i en storgletsjerspalte. Kort tidefter kom vulkanen iudbrud og man mente detvar et tegn fra kvindenKatla. Man navngavderefter spalten som hunfaldt ned i for KotlugjaKatlas spalte. Og det ersådan folkefortællingenlyder om vulkanen Katla.

Viskositet, aske, dybde,alder og is er alle ord,man kan bruge, når manskal vurdere en vulkansfarlighed.Nogle af disse ord kanvirke fremmede for nogleeller tilsyneladende ikkevirke til at have ensammenhæng medvulkaners farlighed.Derfor en kort redegørelsefor nogle af ordene:Viskositet er et udtrykfor, hvor tykt- ellertyndtflydende magmaener. Høj viskositet =tyktflydende. Lavviskositet =tyndtflydende. F.eks. harsirup højere viskositetend vand. Når lavaen haren høj viskositet bliverder dannet stratovulkaner

de typiske kegleformedevulkaner. Når den har lavviskositet kommer derskjoldvulkaner, som erstore, flade vulkaner. Seevt. figur 1Når man snakker omdybde , taler man omdybden formagmakammeret.Alderen er, hvorgammeltmagmakammeret er.Viskositeten hængerdesuden sammen medalderen afmagmakammeret, og denkemiske sammensætningaf magmaen.Dette skyldes, atmagmaen bliver meretyktflydende, jo ældre dener, da der sker en langsomkrystallisation imagmakammeret. Det dergør magmaentyktflydende er bl.a.indholdet af stoffet . Dettestof krystalliserer ikkemed tiden, så når alle deandre stofferkrystalliseres, øgeskoncentrationen af , ogviskositeten hævesdermed også. Der kanogså findes en højkoncentration af frastarten.Men hvorfor er en vulkanmed høj viskositet farlig?Når den går i udbrudflyder lavaen langsomtvæk fra krateret, og nogengange når den slet ikke at

komme væk, så denstopper for krateret,hvorved trykket stiger imagmakammeret, damagmaen ikke kankomme væk. Når trykketbliver højt nok til atsprænge igennem, blivereksplosionen megetkraftig, og der er seteksempler på, at der ersprængt flere hundredemeter af en vulkan ved etsådant udbrud.Omvendt kan en vulkanmed tyndtflydende lavaogså være farligt, dalavaen kan flyde ned advulkanen og hen overland med op til 30 km/t, ogdermed ødelægge mere påsin vej.Hvis et magmakammerligger dybt, skal der merekraft til, for at magmaenkommer op til overfladen,og man vil ligeledes få etkraftigt udbrud her.Typisk liggermagmakamre i 3-10 kmdybde.Til trods for faren veddisse udbrud, er detteikke grunden til de flestedødsfald. Dette findes iforbindelse med is inærheden af vulkanerudtaler Martin Hensch,forsker for meteorologiskinstitut på Island.Der er to ting ved dette,der er farligt. Det ene er etfænomen der forekommerpå Island, som går under

navnet jøkelløb. Dettesker, når en vulkan underis, f.eks. under en gletsjer,går i udbrud. Nårmagmaen langsomtkommer op modoverfladen stigertemperaturen, og isenrundt om vulkanenbegynder at smelte.Gradvist smelter der mereog mere is, og til sidstbliver vægten af vandet såstort, at isen rundt ombraser, og der kommer enflodbølgelignende strømaf vand ud overlandskabet, der fjerner altpå sin vej. Dette er farligt,da det går enormt hurtigt,og er næsten umulig atkontrollere.Et andet problem iforbindelse med vulkanerog is, er askedannelse.Der dannes megetfinkornet aske, nårmagmaen kommer ikontakt med vand, da denafkøles meget hurtigt, ogeksploderer.Lige umiddelbart er askefaktisk godt, da det gøderjorden, og medfører godeafgrøder. Dog husker manmåske udbruddet fraEyjafjallajökull i 2010 påIsland, hvor størstedelenaf flytrafikken i Europablev stoppet pga. aske iluften. At fly ikke kanflyve i asken skyldes, atnår asken flyver ind iflymotoren smelter den,

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 6

Islandsprækker!Island ligger midt på en grænse mellem to plader, ogbliver derfor trukket fra hinanden.

Portrætter

Amalie Holm Helgesen

Daniel Hjortnæs

Byline

Her står 3 elever i en sprække med sprækkevæggen ibaggrunden. FOTO: Philip Jakobsen

Den gale lærer...

Daniel Arntzenius Hjort-næs er 18 år, og har valgtgeovidenskab på Silke-borg Gymnasium. Omvalget siger Daniel selv:"Jeg har valgt geoviden-skab som studieretning,fordi jeg godt kan lideidéen om at kunne kombi-nere fortid og nutid, til atgive en god forståelse afnaturen, som man kan

kigge ud i fremtiden med."Daniel er en glad ogsmilende dreng med enbrændende sjæl fornaturen, og da han blevspurgt, om hvad hangerne ville når han varfærdig med gymnasiet,svarede han hurtigt: " Jegkunne godt tænke mig atkomme ud i naturen ogbruge naturvidenskab.

Amalie Holm Helgesengår i 2.m på SilkeborgGymnasium. Hun harvalgt studieretningen medgeovidenskab A,matematik A og kemi B,fordi hun synes geoviden-skab er klart det mestspændende fag pågymnasiet og samtidig erdet, hun brænder for.Studieturen til Island varen stor oplevelse forAmalie.Formålet med turen var,at klassen skulle kommeud i felten og blive klogerepå de naturfænomenerman kan finde i denislandske natur:Vulkaner, gejsere osv.Som en ekstra bonus forAmalie, var klassen også

Jeg vil gerne ud og hjælpeved oversvømmelser ogundersøge vulkanudbrudfor eksempel."Geovidenskab er enanderledes naturviden-skabelig linje, hvor under-visning er for dem, somgerne vil ud og mærkefysikken og naturen i sinehænder og se det i detstore billede, i stedet forblot i lærebøgerne."Jeg har altid gerne villethjælpe andre menneskerog det kan godt lyde lidtcheesy. Med den lyst villedet logiske valg af studie-retning nok nærmere væresamfundsfag og psykologi,men ved geovidenskab, såjeg en anden mulighed forat kunne hjælpe menne-sker mod naturen, oghjælpe dem til at forståden. Studieturen harblandt andet hjulpet migmed at få et indblik i hvormin hjælp kunne værebrugbar i fremtiden."

Geovidenskabsklassen påSilkeborg Gymnasiumhar en far. Han hedderPhilip Kruse Jakobsen oger lærer i faget geoviden-skab, som er klassensstudieretningsfag. Philiphar en Ph.d i fysik, hvilkethan også underviser i pågymnasiet sammen mednaturgeografi. og fysik.Philip er en sjov ogengageret lærer, som erglad og god til at lære frasig. Han brænder fornaturen og for det, hanunderviser i. Det med-fører så også, at han ersvær at styre, når man nuengang er på ekskursiontil kalkminer eller bare etspændende sted i naturen.

Jorden er levende lige sålevende som du og Jeg.Den bevæger sig bare ikkeså hurtigt som os. Faktiskser det for os ud som om,at den står fuldstændigstille. Men Jordenbevæger sig og detmedfører, at det kan værefarligt at bo nogle stederpå Jorden. Derfor er detgodt at finde ud af,hvordan den bevæger sig.Ville du for eksempelflytte hen lige oven på enspredningszone?Jorden bevæger sig fordiden består af en kernebåde en indre kerne imidten og en flydendekerne uden om. Derefterkommer kappen som errelativt stærk og fast.Lithosfæren befinder siglige under Jordensskorpe, og er meget svagog derfor ret fast. Jordensskorpe er den del, som erhård og som vi bor

ude at se på andreislandske seværdigheder,så som f.eks. deresislandske heste. For somAmalie selv udtaler: "Jegelsker heste". []

ovenpå. Man kansammenligne Jordensøverste lag med et stykkebradepandekage medglasur på. På glasur er deraltid en hård skorpe,mens resten af glasurenunder skorpen er mereflydende. Selve kagen erJordens kappe som errelativt hård.Jordens opbygning medden hårde skorpe, og denrelativt flydende lithos-fære giver anledning til,at Jordens skorpe bevæ-ger sig. Disse bevægelserhar engang for megetlænge siden delt Jordensskorpe op i såkaldteplader. Disse pladerbevæger sig i forhold tilhinanden, og skaberforskellige pladetektonis-ke fænomener. En af dissefænomener forekommer ien spredningszone, hvil-ket er en zone hvor der erto plader som glider frahinanden. Dette fænomenforekommer for eksempel

kontinenterne og de tek-toniske plader rundt påhinanden, går under hin-anden og presser hin-anden op. Der er mangeforskellige former forpladetektoniskefænomener, og på Islandfindes kun en nemligspredningszonen, som erdet der medfører spræk-ker i skorpen. Rent fakt-isk er det ikke spred-ningszonen, men et hotspot under Island der hardannet øen. Et hot spot erikke et såkaldt pladet-ektonisk fænomen.Så når man skal finde udaf hvor man skal bo, erdet måske en god ide attjekke hvordan Jordenbevæger sig der. Det ermeget farligt at bygge sithus lige oven på envulkan eller et sted, hvorder kan forekomme enforkastning, eller ensprække i jordskorpen.

på Island, hvor den Nord-amerikanske plade og denEurasiske plade glider frahinanden.Når sådan to plader gliderfra hinanden, bliver derdannet sprækker i skor-pen. Fuldstændig ligesomhvis du tager et stykkekage med glasur på, ogprøver at rykke det midtover. Så vil du finde ud afat der kommer sprækker iglasuren, før kagen over-hovedet begynder selv atsprække. Prøv det næstegang du bliver serveret etstykke chokoladekage.På Island var vi ude at sepå- og måle sprækker.Målingerne kan vi brugetil at beregne den hast-ighed, hvor pladerneglider fra hinanden, da vikender alderen på det lagaf størknet magma som ersprækket, hvilket er 7.000år gammelt, og fordi vived at pladerne har gledetfra hinanden i al den tid.Over hele Jorden flytter

Billedet viser Jordens opbygning, med pladerneøverst. Læg mærke til at pladerne ikke har sammestørrelse og højde, og at de bevæger sig i forkselligeretninger. FOTO: Tobias Rasmussen

Island rykkes midt over med en fart på ca. 2 cm omåret, og de sprækker der kommer i jorden, kan blive optil 20 meter dybe og meget brede. Reykjavik ligger ikkepå et sted hvor der er fare for at forekomme sprækker.

Amalie Holm efter endtsnestorm.Foto: Tina Riisgaard

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 7

Vulkaner, samvær og geovidenskabEn rejse til Island med 2m har givet oplevelser, viden og sten i bagagen!Jeanette Kusk

Island er dynamisk. Her ses gejseren Stokur i udbrud. FOTO: Philip Jakobsen

Hvis du gerne vilforstå den planet dubor på? Hvis dugerne vil være medtil at løse frem-tidens naturkriser?Hvis du er interes-seret i et bredtnaturvidenskabe-ligt fundament medmasser af mulig-heder.

Vi ses - der er brug

Hvorfor vælgegeovidenskab?

I 2.g skal man traditionentro på studietur. I voresklasse, 2.m, besluttede vios for at tage til Island, daIsland har stor relevansfor netop vores studie-retningsfag, geovidenskabog matematik.

Den 16. marts drog viafsted fra Silkeborg modden vilde natur på Island.Med på turen var vores tolærere, Tina og Philip,som stod for planlægning.Turen til Island var fyldtmed indtryk, som sentville blive glemt. Voressammenhold i klassenblev styrket, mens vibegav os op på toppen afvulkaner og så ud oversmukke vandfald, voresfaglige kompetencer blevstørre under foredrag og

rundvisninger.Vores viden om os selv oghinanden blev størremens vi lavede udford-rende gruppearbejde.Geovidenskab var i fokuspå hele denne utroligtsmukke og lærerigestudietur, og som et heltnyt fag, som lægger op tilat skulle være innovativtog lære eleverne om enmasse forskellige naturf-ænomener med fokus påfysik og naturgeografi,levede studierejsen heltop til fagets krav.Vi tog undervisningen fraklasselokalet ud inaturen, og fik set teorienkomme til live!At tage med geovidenskabtil Island er en oplevelse,som vi aldrig vil glemme.

Her laver 2m deres eget "jordskælv". Island mærkede måske ikke 2m så meget. Men 2m mærkede Island! FOTO: Philip Jakobsen

Silkeborg Gymnasium 2m GV - marts 2014 - side 8