Ark No 25/1880

Undertegnede Borgere tillader

sig herved at anmode det ærede

Byraad om, at udsætte Afgjørelsen af Sagen

om Markedspladsens – Forflyttelse –

indtil en almindelig Drøftelse har

fundet Sted.

Det forekommer nemlig os, at

Sagen er af saa stor almindelig

Betydning for Byen, at der bør

gives Byens Borgere Leilighed til

at tilkendegive deres Mening,

Før en endelig Afgjørelse af Sagen

finder Sted.

Og tillade vi os i den Anledning

at anmode Byraadet om, at

sammenkalde et almindeligt

Raadhusmøde i hvilket der

formentlig ogsaa burde gives

Landboere Lejlighed til at deltage.

Underskrevet i Veile d 22 October 1880.

Hertzum N.J.Petersen Th Fogh H. F. Neuhaus

C.W.Jensen M. Hansen Andr. Andersen

Emil Andersen A. Jørgensen Echard Gylding

Frederik Poulsen Jacob Bundgaard

Emil Brincker H. Christensen O. Jørgensen

A. Petersen C.A.C. Pechardt Wiggo A. Hansen

A. Andersen H. Fisker H. Meilvang

Sick Chr, Mouritzen A.L.Berg

Chr. N. Andersen C.P. Lauritzen Laurits Lund

O.N.Offersen A. Hansen R.L.Jørgensen

C.M.Hess Jens Jensen A.K.Jensen

S. Hertzum C.T.Wohlert P.B.Sørensen

L.F.Holm Julius Guldmann

A. Wulff M. Eriksen H. Jacobsen

P. Poulsen J. Hertzum Hans Beck

N. Ch. Hertzum J.P.Bøgh F. Ørum

H. Petersen C.P.Andersen C. Birnbaum

P.S.Henckel R. Lauritzen Jes Jørgensen

J. Sørensen M. Christiansen

Afskriftens Rigtighed bekræftes.

N.J.Petersen H, Jacobsen

Ark No 25/1880

Vejle Amt d. 30 Juli 1880.

Indenrigsministeriet har under G.D.

tilskrevet Amtet saaledes:

”I Anledning af det med Amtets

paategnede Erklæring af 21 Maj d.A.

derom modtagne Andragende fra Vejle

Byraad meddeler Ministeriet herved

Samtykke til, at det nævnte Byraad

paa Kommunens Vegne til Tilvejebrin-

gelsen af en særegen Markedsplads

for Vejle Kjøbstad erhverver en Vejle

Kirke tilhørende Jordlod Reservekirke-

gaarden kaldet, der i den i Henhold

til Lov om den kommunale Beskatning

i Kjøbstæderne af 11. Febr 1863 udfærdigede

Matrikul for bemeldte Kjøbstads By-

grund er opført under No 241, stor 5055 kv

Alen, og No 242, stor 17235 kv Alen

blandt andet paa Vilkaar at Kjøbe-

summen, der i den hoslagt tilbageføl-

gende Koncept til Kjøbekontrakten er

beregnet til 12563 Kr 30 Øre, berigtiges

saaledes, at Byraadet paa Kommunens

Vegne til Vejle Kirke udsteder en

4% rentebærende Obligation paa

8000 Kr samt frafalder den Gjæld,

hvori Kirken staar til Kommunen,

hvilken Gjæld med Renter beregnede

til 1ste Januar 1881 udgjør 4563 Kr 30 Øre.

Hvilket herved tjenstligst

meddeles til bhgl. Efterretning og

videre fornøden Bekjendtgjørelse.”

Hvilket ved Fremsendelsen af hoslagte

Bilag meddeles Byraadet til Efterretning.

Nutzhorn

Til

Vejle Byraad

Transskription mangler

fra Kirketorvet, skal jeg samtidig tillade mig ærbødigst at antyde, at

det muligviis lod sig gjøre at erhverve en Del af den Hr. Apotheker

Friis tilhørende Have til Kommunens Brug i det nævnte Øiemed.

Naar den derved ? Plads bragtes ud i Eet med de tilstødende Styk-

ker af Fjellegade og Blegbanken vilde derved fremkomme et Torv,

som formentlig var tilstrækkelig stort til at benyttes som Kvægtorv.

Denne Plads vilde næppe have nogen af de paapegede Ulemper. Den

vilde blive lukket for Vinden mod Nord, Øst og Syd og mod Vest

vilde Beplantningen i den resterende Del af Haven frembyde til-

strækkeligt Læ og dog vilde der blive tilstrækkeligt Lufttræk til

at holde Luften reen. De af Jernbanens Nærhed flydende Ulem-

per bortfaldt for dette Torvs Vedkommende og ved sin centra-

le Beliggenhed kom det til at ligge bekvemt baade for Kjø-

bere og Sælgere. Pladsen vilde blive let at renholde og tætved fin-

des gode Vandingspladser og Græsning at faa i rigelig Mæng-

de og endvidere vilde en saadan Anvendelse af den nævnte

Plads maaske have en heldig Indflydelse paa hele ?

af det tilstødende ? af Byen.

ærbødigst

Hützen

Dyrlæge

Veile d 30 August 1880

Ark No 25/1880

Følgende Markeder holdes heri Byen.

7 i Almanaken ansatte Hestemarkeder paa Torvet

5 ” do ” Kreaturmarkeder i Sandbanken

10 Maanedsmarkeder (Ladegaards) paa Torvet

8 Ugemarkeder indtil Juul paa Torvet

Ark No 25/1880

Til

Vejle Byraad.

Efterat vi Undertegnede længe, men forgjæves

have ventet, at der vilde blive taget til Gjenmæle

mod Hr. Dyrlæge Hützens ”paa Opfordring” skrevne

Betænkning i ”Vejle Avis” over den projecterede nye

Markedsplads, udbede vi os nu Tilladelse til overfor

Byraadet at sige et Par Ord om denne Sag.

Vi skulle da forudskikke den Bemærkning, at

Spørgsmaalet om et nyt Qvægtorv, en ny Markeds-

plads ingenlunde er nyt, men endog saa gam-

melt, at det med Rette kan forudsættes, at Byraa-

det har havt overmaade god Tid og Lejlighed til

at overveie Forandringen og til at se sig om efter en

passende Plads; og naar Byraadet nu har valgt en

Plads, kan det vel ogsaa forudsættes, at den er valgt

alene af Hensyn til, at den egner sig til Torve-

og Markedsplads. At det samme Hensyn er taget af

dem, der nu stille Forslag om at vælge en anden

Plads, er ikke umuligt, men sikkerlig er Forslaget

betydelig paavirket af Hensyn til dem selv.

Ved Hr. Dyrlæge Hützens Artikkel gjøres der imidler-

tid Forsøg paa at bevise, at den af Byraadet valgte

Plads i alle Henseender er omtrent saa slet som

muligt skikket til Markedsplads, medens den til

Apotheket hørende Have bagved Raadhuset formenes

at være i lige saa høi Grad fortrinlig til dette Brug.

Den stærke Farvning i Hr Hützens Beskrivelse og Sam-

menligning af disse to Pladser, opfordrer til at tage

hans Artikkel med Forbehold af nogen Kritik og

det er denne vi ikke vilde undlade at anvende.

Det er en Selvfølge, at enhver større aaben Plads til en vis

Grad er udsat for Vejrligets Paavirkning, og hverken

Raadhus- eller Kirketorvet ere behagelige Opholdssteder

for Mennesker eller Dyr i sludfuldt Vejr, under

Regn, Storm eller Snefog uagtet disse Pladse om-

gives af Bygninger paa alle 4 Sider. Den af Byraadet

valgte Plads har Læ mod Øst af Bygninger, mod

Syd af Kirkegaarden, mod Vest af Byen og et mod

Nord plantet Læbælte og mod Nord af en Træplant-

ning og af Skovbakken. Lodden hælder svagt

mod Nord, men kun saa meget, som ønskeligt

for Vandafledning og saa lidt, at Hældningen paa

ingen Maade kan genere Brugen eller hindre at

Pladsen ganske kan bringes i Læ ved Træplant-

ning. Forstærkes de tilværende Læbælter kan Pladsen

med Lethed gjøres fuldstændig lun og beskyttet,

derom kan ingen Plantekyndig være i Tvivl.

Hr Hützen finder, at Pladsen paa den ene

Side har for lidt og paa den anden for megen

Læ, idet han til de mange Fejl, han har opda-

get, regner den, at Kirkegaardstræerne skulde kaste

Skygge paa Pladsen. Den Skygge, der haves af dem,

er saa ringe, at den ikke har forhindret Dyrkning

af Havesager tæt til Kirkegaardshækken, og den

kunde med Lethed formindskes ved Kapning af

de højeste Træer, hvis man ønskede det, men vi

tvivle om, at Nogen vilde ønske det, da det ved Som-

mertid, (om Vinteren ere Træerne bladløse), kan

være ganske behageligt, at der dog et Sted ved en

saadan stor Plads findes lidt Skygge og Skjærm mod

Solheden.

Endvidere er indvendt at Pladsen med den ene

Ende støder til Jernbanen, hvilket skal være særlig

slemt. Ja! denne Beliggenhed kan være baade

til Ulempe og til Fordel. Ved Togtid maa der

ventes nogle Minutter, medens Toget passerer forbi,

men der er vel Faa, der har et saadant Hastværk med

at komme paa Markedet, at disse Minutters Ophold

kan genere, og fordelagtigt er den lette Adgang til

Bortsendelse fra Markedspladsen pr. Bane af ind-

kjøbt Greig. I øvrigt maa det bemærkes, at da den

Ark No 25/1880

Ende af Lodden, der er Jernbanen nærmest, er

adskildt fra Banen ved en bred Vej og ved en

Læplantning, og da den anden Ende af Lodden

er ca 300 Alen fra Jernbanen, altsaa fjernet saa langt

fra Banen, som om den laa ved den vestre Side

af Kirketorvet, saa tro vi ikke paa den Panik som

Jernbanetoget skal kunde afstedkomme; Var Frygt

i saa Henseende begrundet, vilde Følgerne for længst

have vist sig paa den gamle Markedsplads, der ogsaa

ligger Jernbanen nær; og ved den idelige Trækken

med Dyr tætved og over Jernbanen til Markeds-

pladsen og til Banestationen, men man har

ingen Foruroligelse bemærket, og vi tro, at Byraadets

Valg af denne Plads, har vakt mere Panik oppe i

den gamle By, end Jernbanen vil kunde

vække paa Pladsen.

Hr. Hützens Bemærkning om, at Pladsen ligger

mindre bekvemt for Hotellerne og Gjæstgiver-

gaardene i den gamle By er berettiget, ja, men

foruden at det jo ikke er til Brug for dem, at

Pladsen er bestemt kan bemærkes med samme

Berettigelse, at Pladsen er saa meget nærmere Gjæst-

givergaardene i den nyere By, og at der i øvrigt

ingen Fare vil blive for, at de Markedssøgende

vilde komme til at mangle Husly ved Pladsen

til Afgjørelse af deres Markedskjøb; hvor der er Mus

kommer der nok Katte, - og Byen er ihvert Fald

ikke større, end at en Sælger paa Pladsen, der skal

have større Summer, nok vil modtage sine Penge

af Kjøberen paa et af Hotellerne ved Raadhustorvet

om saa ønskes.

Antages det nu, at Hensigten med den paa-

tænkte Forandring er at fjerne Svineriet fraved

fra Kirkepladsen og samtidig tilvejebringe en

Plads, der baade kan tjene til daglig Torv og

til Markedsplads, kommer det altsaa an paa, om

den foreslaaede og meget ? Plads i Apothekens

Have er bedre skikket for Øiemedet, end den

saa yderlig lastede Plads, som Byraadet har valgt

Vi mene, at Byen man er gaaet forkert i Byen

med Afvejningen af disse Pladsers Fejl og For-

trin, og det har været os noget for stærkt, at de

Fejl der udpeges ved Byraadets Plads. skulde være

utaalelige, medens de samme Fejl, der findes

i langt høiere Grad ved den anden Plads

næsten gjøres til Fortrin.

Byraadets Plads har en ringe Hældning mod

Nord, men Apothekets Have hælder mange

Gange saa stærkt mod Vest, og er rent ud

sagt komplet Blæsbjerg, som bestryges af den

værste Vind, nemlig hele Vestensluget fra Eng-

dalen. Derom taler Hr. Hützen ikke, men han

antyder dog, at der er noget i Vejen med den

nederste Del af Haven, og at kun den øverste Del

kan bruges, og det endda kun, naar den ved

Plantning og ved Opførelse af Boder, skaffer Læ

for Vestenvinden. Sagen er den, at man ikke

kan skaffe nær saa god Læ for denne Plads,

som for Byraadets; og vil man anstrænge sig

i saa Henseende, maa en stor Del af Haven

vestligst beplantes og bebygges, men saa bliver

der grumme Lidt tilbage til Torv og Sletintet

til Markedsplads. Det er nemlig Havens Hoved-

fejl, at den slet ikke kan bruges til det, man

her skulde bruge den til.

Byraadets Plads er ikke for stor, men den

Del af Apothekets Have, der kan anvendes er næppe

1/6 saa stor og meget for lille til andet end til

et lille daglig Torv. Markedsplads maatte saa

søges andetsteds. Det er derfor ikke let at forstaa,

hvorledes Nogen, der ikke lægger Hovedvægten paa

uvedkommende Hensyn, har kundet falde paa

at foreslaa og anbefale en saadan lille Have-

stump paa en Blæsknude i en Bagkrog til

Torv, endsige til Markedsplads, da den mangler

den allerførste Betingelse, at der er Plads paa

den til Torv og Marked.

For ikke at forbigaa noget at den Mængde Smaapynt

der er anvendt paa denne Plads, maa bemærkes at

Midtbækken, der begrændser Apothekets Have, er Vejle

”Rosenaa”, og Vandet i den er just ikke ”Rosenessen”.

Bedre Vand kan faaes i Omløbsaaen, men den

der engang havde prøvet at føre f.eks. de af Hr.

Hützen omtalte ”finhudede og velholdte

Kælvekøer” ud til Aaen i Engen i Storm og

Slud en Vinterdag, vilde maaske nok foretrække

enhver anden Vanding, f.eks. paa Byraadets Plads,

hvor det let kunde indrettes saaledes, at Kreaturerne

kunde forblive indenfor en lun Hegning, og

dog faa rindende Vand i en Cisterne paa

Pladsen. Det skal nu villigt indrømmes,

at Apothekets Have er en meget pæn og rar Have,

som Have betragtet, skjønt den unægtelig ligger

slemt i Vinden, men til det Brug, der her er

Tale om, duer den saamæn ikke, og af de For-

trin, der er tillagt den. ere der kun det ene, at den lig-

ger nærmere ved Hotellerne og Gjæstgivergaardene

og de Handlende oppe i den gamle By.

Et Spørgsmaal, der vel ikke er saa ganske uvæsent-

ligt, have vi ikke set nærmere omtalt og det er: vil

Apothekeren sælge sin Have, og hvad vil den koste!

Vi tro nu ikke, at der for Alvor kan være Tale om

at kjøbe den, men det er dog nok egentlig lidt

forhastet, forekommer det os, at man har givet

sig til at sammenligne, vælge og vrage, saa

længe, man ikke ved, om der haves noget Valg.

Og hvad man mener, der kan opnaaes ved at

tromme Borgerskabet sammen til Afstemning i en saadan Sag

forstaa vi allermindst; man behøver jo kun

at vide, hvor en Mand boer for at vide, hvorhen

hans Stemme gaar, og der er intet at sige imod, at

den enkelte private Mand kun ser paa sin egen

Fordel ved en saadan Lejlighed.

Det er jo dog ikke ham, men Byraadet, der er

sat til at varetage det Heles Tarv, og til dette Raad have

vi herved tilladt os at stile vor Votum i denne

Sag, forvissede om, at Raadet deler Hr. Hützens

Ønske om, at Sagen maa blive set fra forskjel-

lige Synspunkter.

Vejle d 3 Novbr. 1880.

ærbødigst

? R.P.Lassen A.Kidde

Chr. Lassen N.M.Hermansen N.J.Schandorph

O.N.Christensen Th. Hansen P. Asmussen

H. Steensen Sophus Schøtt J.H.Olesen

Anders Nielsen Theodor Madsen P.C.Petersen

H.P.Glud C.P.Wedel I. Sørensen

L.R.Møller J.P Gaarmann C. Seidelin

Jensen H. Hansen D.C.Petersen

P.Jensen & Comp. Aug. Behrendt Joh.J.Wahl

I.P.Petersen J.Fr. Bjerregaard F.A.Berg

H.M.Nielsen Henrik Johansen J.P.Søndergaard

L.C.Neuhaus J. Thomsen Martin Andersen

Joh. Jespersen Hoppe J.F.Schnabel

H. Andersen P. Therkelsen H. Petersen

L.C.Wium H.C.Petersen H.G.Hahn

Madsen & Petersen Chr. Wissing A.H.H.Smith

H.B.Madsen Nikolai Amtrup Chr. Villaume

M.P.Børgesen Th. Sørensen Niels Hansen

Chr. Schjøth Chr. Petersen L.S.Sørensen

M.A.Mortensen A. Iversen S.P. Neuhaus

Idet væsentlige er jeg enig

i det udtalte

E.F.Wadum

C.C.Torup P. Nielsen Chr. ?

Carl Weng ? G.P.Iversen

E. Langkjær F. Thorsen I.G.Seidel

C. Iversen C.W.Jensen Th. Bang

Ib Christoffersen A.C.Sørensen David Jensen

Theodor Jørgensen F. Andersen H. Ernst

Inf. Hanstiell Ole Andersen H. Jensen

Peter Nielsen H. Jessen C.A.Christensen

Hartvig Anderson N. Andersen F. Henriksen

O.T.Svendsen F.C.Nielsen P. Paulsen

L. Olesen Peter Nielsen Anders Andersen

(I alt 315 Underskrifter)

Ark No 25/1880

Til

Vejle Byraad.

Efter at vi Undertegnede længe,men forgjæves

have ventet, at der vilde blive taget til Gjenmæle

mod Hr. Dyrlæge Hützens ”paa Opfordring” skrevne

Betænkning i Vejle Avis om den projekterede nye

Markedsplads, udbede vi os nu Tilladelse til

overfor Byraadet at sige et Par Ord om denne

Sag. Vi skulle da forudskikke den Bemærk-

ning, at Spørgsmaalet om et nyt Qvægtorv, en

ny Markedsplads, ingenlunde er nyt, men end-

og saa gammelt, at det med Rette kan forud-

sættes, at Byraadet har havt overmaade god Tid

og Lejlighed til at overveje Forandringen og til

at se sig om efter en passende Plads, og naar

Byraadet nu har valgt en Plads, kan det vel

ogsaa forudsættes, at den er valgt alene af Hensyn

til, at den egner sig til Torv og Markedsplads.

At det samme Hensyn er taget af dem, der

nu stille Forslag om at vælge en anden Plads,

er ikke umuligt, men Forslaget er sikkerlig

betydelig paavirket af Hensyn til dem selv.

Ved Hr Hützens Artikkel gjøres der imidlertid

Forsøg paa at bevise, at den af Byraadet valgte

Plads i alle Henseender er saa slet som muligt

skikket til dette Brug, medens den til Apotheket

hørende Have bagved Raadhuset formenes at være

i lige saa høj Grad fortrinlig til dette Brug. Den

stærke Farvning i Hr Hützens Beskrivelse og

Sammenligning af disse to Pladser opfordrer til

Kritik, og det er denne, vi ikke ville undlade

at anvende. Det er en Selvfølge, at enhver større

aaben Plads til en vis Grad er udsat for Vejrli-

gets Paavirkning, og hverken Raadhus- eller Kirke-

torvet ere behagelige Opholdssteder for Mennesker

eller Dyr i sludfuldt vejr, under Regn, Storm eller

Snefog, uagtet disse Pladser omgives af Bygninger

paa alle 4 Sider. Den af Byraadet valgte Lod

har Læ modØst af Bygninger, mod syd af

Kirkegaarden, mod Vest af Byen og et plantet

Læbælte og mod Nord af en Træplantning og af

Skovbakkerne. Lodden hælder svagt mod Nord, men

kun saa meget som ønskeligt for Vandafledning

og saa lidt, at Hældningen paa ingen Maade

kan genere Brugen Brugen , eller hindre at

Pladsen ned Lethed gjøres fuldstændig lun og besky-

tet ved Træplantning og ved Forstærkelse af de tilværende

Læbælter, derom kan ingen Plantekyndig være i

Tvivl. Hr Hützen finder, at Pladsen paa den

ene side har for lidt og paa den anden Side

for megen Læ, idet han, til de mange Fejl han

har opdaget, regner den, at Kirkegaardstræerne skulde

kaste Skygge paa Pladsen. Den Skygge der haves af

dem er saa ringe, at den ikke har forhindret Dyrkning

af Havesager tæt til Kirkegaardshækken, og den kunde

med Lethed formindskes ved Kapning af de højeste

Træer, hvis man ønskede det; men vi tvivle om,

at Nogen vilde ønske det, da det ved Sommertid

(om Vinteren ere Træerne jo bladløse) kan være

ganske behageligt, at der dog et Sted ved en saadan

stor Plads, findes lidt Skygge og Skjærm mod Solheden.

Endvidere er indvendt, at Pladsen med den ene Ende

støder til Jernbanen, hvilket skal være særlig slemt.

Ja! denne Beliggenhed kan være baade til Ulempe

og til Fordel. Ved Togtid maa der ventes nogle

Minutter medens Toget passerer forbi, men der er

vel Faa, der har saadan Hastværk med at kom-

me paa Markedet, at disse Minutters Ophold kan

genere, og fordelagtig er den lette Adgang til Bort-

sendelse fra Markedspladsen pr. Bane af indkjøbt

Qvæg. I øvrigt maa det bemærkes, at, da den Ende af

Lodden, der er Jernbanen nærmest er adskilt fra

Banen ved en Bred Vej og ved en Læplantning,

og da den anden Ende af Lodden er c 300 Alen

fra Jernbanen, altsaa fjernet saa langt fra Banen

som om den laa ved den vestre Side af Kirke-

torvet, saa tro vi ikke paa den Panik, som Jern-

banetoget skal kunde afstedkomme. Var Frygt

i saa Henseende begrundet vilde Følgerne for

længst have vist sig paa den gamle Markedsplads,

der ogsaa ligger Jernbanen nær, og ved den idelige

Trækken med Dyr tæt ved og over Jernbanen

til Markedspladsen og til Banestationen, men

man har ingen Foruroligelse bemærket, og vi tro, at

Byraadets Valg af denne Plads har vakt mere Panik

oppe i den gamle By, end Jernbanen vil kunde

vække paa Pladsen.

Hr. Hützens Bemærkning om, at Pladsen ligger

mindre bekvemt for Hotellerne og Gjæstgivergaarde-

ne i den gamle By er berettiget, ja! men foruden

at det jo ikke er til Brug for dem, at Pladsen

er bestemt, kan bemærkes med samme Berettiggel-

se, at Pladsen er saa meget nærmere Gjæstgiver-

gaardene i den nyere By og at der i øvrigt ingen

Fare vil være for, at de Markedssøgende vilde kom-

me til at savne Husly ved Pladsen til Afgjørelse

af deres Markedskjøb: hvor der er Mus kommer der

nok Katte- og Byen er i hvert Fald ikke større end

at en Sælger paa Markedspladsen, der skal have

større Summer, nok vil modtage sine Penge af

Kjøberen paa et af Hotellerne ved Raadhustorvet,

om saa ønskes.

Antages det nu, at Hensigten med den paatænkte

Forandring er at fjerne Svineriet fra Kirkepladsen

og samtidig tilvejebringe en Plads, der baade kan

tjene til daglig Torv og til Markedsplads, kommer

det altsaa an paa, om den foreslaaede og meget forroste

Plads i Apothekets Have er bedre skikket for Øiemedet,

end den saa yderlig lastede Plads som Byraadet

har valgt.

Vi mene, at man er gaaet forkert i Byen ved

Afvejningen af disse Pladsers Fejl og Fortrin, og det

har været os noget for stærkt, at de Fejl, der udpe-

ges ved Byraadets Plads, skulde være utaalelige,

medens de samme Fejl, der findes i langt højere

Grad ved den anden Plads, anses for intetsigende

og næsten gjøres til Fortrin.

Byraadets Plads har en ringe Hældning mod

Nord, men Apothekets Have hælder mange Gange

saa stærkt mod Vest, og er, rent ud sagt, et kom-

plet Blæsbjerg, som bestryges fra Engdalen.

Derom taler Hr Hützen ikke, men han anty-

der dog at der er noget i Vejen med den neder-

ste Del af Haven, og at kun den øverste Del

kan bruges, og det endda kun, naar der ved

Plantning og ved Opførelse af Boder skaffes Læ

for Vestenvinden. Sagen er den, at man ikke

kan skaffe nær saa god Læ for denne Plads

som for Byraadets, og vil man anstrænge sig

i saa Henseende, maa en stor Del af Haven

vestligst beplantes og bebygges, men saa bliver der

grumme lidt tilbage til Torv, og Sletintet til Mar-

kedsplads. Det er nemlig Havens Hovedfejl, at

den slet ikke kan bruges til det, man her skulde

bruge den til. Byraadets Plads er ikke for stor,

men den Del af Apothekets Have, der kan anven-

des, er næppe 1/6 Del saa stor og meget for lille til

andet end til et lille daglig Torv; Markedsplads

maatte saa søges andetsteds. Det er derfor ikke

let at forstaa, hvorledes Nogen, der ikke lægger

Hovedvægten paa uvedkommende Hensyn, har

kundet falde paa at foreslaa og anbefale en saadan

lille Havestump paa en Blæsknude i en Bagkrog

til Torv, endsige til Markedsplads, da den mangler

den allerførste Betingelse, at der er Plads paa den

til Torv og til Marked. For ikke at forbigaa noget

af den Mængde Smaapynt, der er anvendt paa denne

Plads, maa bemærkes, at Midtbækken, der begrændser

Apothekets Have, er Vejle ”Rosenaa” og Vandet i den

er just ikke Rosenessents. Bedre Vand kan faaes i Omløbs-

aaen, men den, der engang havde prøvet at føre

Kalvekøer ned til Aaen i Engene i Storm og Slud

en Vinterdag, vilde maaske nok foretrække enhver

anden Vanding, f.ex paa Byraadets Plads, hvor det let

kunde indrettes saaledes, at Kreaturerne kunde forblive

indenfor en lun Hegning og dog faa rindende

Vand i en Cisterne paa Pladsen. Det skal nu

villigt indrømmes, at Apothekets Have er en meget

pæn og rar Have, som Have betragtet, skjøndt den

unægtelig ligger slemt i Vinden, men til det brug

der her er Tale om duer den saamæn ikke, og

af de Fortrin, der er tillagt den, sæder der kun det, at

at den ligger nærmere ved Hotellerne, Gjæstgivergaardene og

de Handlende oppe i den gamle By.

Et Spørgsmaal, der vel ikke er saa ganske uvæsentligt,

har vi ikke set nærmere omtalt og det er: Vil Apothe-

keren sælge sin Have, og hvad vil den koste? Vi tro

nu ikke at der for alvor kan blive Spørgsmaal

om at kjøbe den, men det er dog nok egentlig

lidt forhastet, forekommer det os, at man har givet

sig til at sammenligne, vælge og vrage, saalænge man

ikke ved om der haves noget Valg. Og hvad man

mener der kan opnaaes ved at tromme Borgerskabet

sammen til Afstemning i en saadan Sag forstaa vi allermindst;

man behøver jo kun vide, hvor en Mand boer for

at vide hvorhen hans Stemme gaar, og der er intet

at sige imod, at den enkelte private Mand kun ser

paa sin egen Fordel ved en saadan Lejlighed.

Det er jo dog ikke ham, men Byraadet der er sat

til at varetage det Heles Tarv og til dette Raad have vi her

ved tilladt os at stile vort Votum i denne Sag, forvis-

sede om, at Raadet deler Hr Hützens Ønske, om at

Sagen maa blive set fra forskjellige Synspunkter.

Vejle de 3 November 1880.

N Jensen I.P.Eriksen Carl I. Dyreborg P. Christensen

C. Hansen N. Brix S. Lindner H. Johnsen

M.N. Fischer O. Thomsen A. Nielsen N.W. Peschardt

A. Mortensen S. Nielsen C. Bertelsen N.H. Nielsen

N. Schougaard N.J.Jensen S. Hassing

Chr. Michelsen Knudsen C.I.Dueholm

Nissen A. Rasmussen

Niels Jepsen H.P.Pedersen Daniel Jenen

Søren Laursen C. Nissen S. Hansen

P.P.Dam Laurits Bertelsen Anders Krag

Portør Hans Fischer

J.H.Lilholm Jens Redsted

S. Jensen Jacob Hansen

Skp. P. Christensen Hans Iversen

Marinus Christensen Andreas Jessen

Murer Vognmand P. Christiansen

Stolemager I.P.Beck N.P.Gudmandsen

Jacob Peter Hansen H. Jacobsen

Hans Boysen O. Laursen

Hans Nielsen Tømrer Johansen

Claus Jacobsen Hans Nielsen

Hans Gade

Ark No 25/1880

Til

Vejle Byraad.

Efter at vi Undertegnede længe, men forgjæves have

ventet, at der vilde blive taget til Gjenmæle med

Hr Hüntzens ”På Opfordring” skrevne Betænkning

i Vejle Avis over den projekterede nye Markedsplads udbede

vi os nu Tilladelsen til overfor Byraadet at sige et Par

Ord i denne Sag. Vi skulle da forudskikke den

Bemærkning, at Spørgsmaalet om et nyt Qvægtorv, en ny

Markedsplads, ingenlunde er nyt, men endog saa gam-

melt, at det med Rette kan forudsættes, at Byraadet

har havt overmaade god Tid og Lejlighed til at over

veje Forandringen og til at se sig om efter en passende

Plads, og naar nu Byraadet har valgt en Plads kan

det vel ogsaa forudsættes, at den er valgt alene af Hen-

syn til, at den egner sig til Torv og Markedsplads.

At det samme Hensyn er taget af dem, der nu

stille Forslag om, ar vælge en anden Plads, er ikke

umuligt, men Forslaget er sikkerlig betydelig paavir-

ket af Hensyn til dem selv. Ved Hr Dyrlæge

Hützens Artikkel gjøres der imidlertid Forsøg paa at

bevise, at den af Byraadet valgte Plads i alle Hen-

seender er omtrent saa slet som muligt skikket

til Markedsplads, medens den til Apotheket hørende

Have bagved Raadhuset formenes at være i lige-

saa høj Grad fortrinlig til dette Brug. Den stærke

Farvning i Hr Hützens Beskrivelse og Sammen-

ligning af disse to Pladser opfordrer til at tage

hans Artikkel med Forbehold af nogen Kritik, og

det er denne, vi ikke ville undlade at anvende.

Det er en Selvfølge, at en større aaben Plads til

en vis Grad er udsat for Vejrligets Paavirkning

og hverken Raadhus eller Kirketorvet ere beha-

gelige Opholdssteder for Mennesker eller Dyr i slud-

fuldt Vejr, under Regn, Storm eller Snefog, uagtet

denne Plads omgives af Bygninger pa alle 4 Si-

der. Den af Byraadet valgte Lod har Læ mod

Øst af Bygninger, mod Syd af Kirkegaarden.

mod Vest af Byen og et plantet Læbælte, og mod

Nord af en Træplantning og af Skovbakkerne. Lodden

hælder svagt mod Nord, men kun saa meget som

ønskeligt for Vandafledning og saa lidt, at Hældnin-

gen paa ingen Maade kan genere Brugen eller

hindre, at Pladsen ganske kan bringes i Læ ved

Træplantning. Forstærkes de tilværende Læbælter kan

Pladsen med Lethed gjøres fuldstændig Lun og beskyt-

tet derom kan ingen Plantekyndig være i Tvivl.

Hr Hützen finder, at Pladsen paa den ene Side

har for lidt og paa den anden formegen Læ, idet

han til de mange Fejl han har opdaget, regner

den, at Kirkegaardstræerne skulde kaste Skygge paa

Pladsen. Den Skygge der haves af dem, er saa ringe,

at den ikke har forhindret Dyrkning af Havesager

tæt til Kirkegaardshækken og den kunde med

Lethed formindskes ved Kapning af de højeste Træer,

hvis man ønskede det; men vi tvivle om, at Nogen

vilde ønske det, da det ved Sommertid (om Vinteren

ere Træerne jo bladløse) kan være ganske behageligt,

at der dog et Sted ved en saadan stor Plads findes

lidt Skygge og Skjærm mod Solheden.

Endvidere er indvendt, at Pladsen mod den

ene Ende støder til Jernbanen, hvilket skal være

særlig slemt, Ja, denne Beliggenhed kan være baa-

de til Ulempe og til Fordel. Ved Togtid maa

der ventes nogle Minutter, medens Toget passerer

forbi, men der er vel Faa, der har saadan

Hastværk med at komme paa Marked, at disse

Minutters Ophold kan genere, og fordelagtig er

den lette Adgang til Bortsendelser fra Markedsplad-

sen pr Bane af indkjøbte Qvæg. I øvrigt maa det

bemærkes, at da den Ende af Lodden, der er

Jernbanen nærmest er adskildt fra Banen ved

en bred Vej og ved en Læplantning, og da den

anden Ende af Lodden er c 300 Alen fra Jernbanen

altsaa fjernet saa langt fra Banen, som om den

laa ved den vestre Side af Kirketorvet, saa tro

ikke paa den Panik som Jernbanetoget skal kun-

ne afstedkomme. Var Frygt i saa Henseende begrun-

det, vilde Følgerne for længst have vist sig paa den

gamle Markedsplads, der ogsaa ligger Jernbanen

nær, og ved den ideligt Trækken med Dyr tætved

og over Jernbanen til Markedspladsen og til Banesta-

tionen, men man har ingen Foruroligelse bemær-

ket, og vi tro, at Byraadets Valg af denne Plads

har vakt mere Panik oppe i den gamle By, end

Jernbanen vil kunne vække paa Pladsen.

Hr Hützens Bemærkning, at Pladsen ligger

mindre bekvemt for Hotellerne og Gjestgivergaar-

denne i den gamle By er berettiget, ja! men forudset

at det jo ikke er til Brug for dem, at Pladsen er

bestemt, kan bemærkes med samme Berettigelse,

at Pladsen er saa meget nærmere Gjæstgivergaardene i den

nye By og at der i øvrigt ingen Fare vil blive for,

at de Markedssøgende vilde komme til at savne

Husly ved Pladsen til Afgjørelse af deres Markes-

kjøb: hvor der ere Mus kommer der Katte, og

Byen er i ethvert Fald ikke større, end at den

Sælger paa Markedspladsen, der skal have større

Summer, nok vil modtage sine Penge af Kjøber-

ne paa et af Hotellerne ved Raadhustorvet om

saa ønskes.

Antages det nu at Hensigten med den paatænk-

te Forandring er, at fjerne Svineriet fra Kirkeplad-

sen og samtidig tilvejebringe en Plads, der baade

kan tjene til daglig Torv og til Markedsplads, kom-

mer det altsaa an paa om den forslaaede og

meget forroste Plads i Apothekets Have er bedre

skikket for Øjemedet, end den saa yderlig

lastede Plads som Byraadet har valgt.

Vi mene at Byen man er gaaet forkert i Byen

ved Afvejningen af disse Pladsers Fejl og Fortrin,

og det har været os meget for stærkt, at de Fejl, der

udpeges ved Byraades Plads, skulle være utaalelige

medens de samme Fejl, der findes i langt højere

Grad ved den anden Plads, ansees for intetsigende

og næsten gjøres til Fortrin.

Byraadets Plads har en ringe Hældning mod

mod Nord, men Apothekets Have hælder mange

Gange saa stærkt mod Vest, og er rentud sagt, et

komplet Blæsbjerg, som bestryges af den værste

Vind, nemlig af hele Vestersluget fra Engdalen.

Derom taler Hr Hützen ikke, men han antyder

dog, at der er noget i Vejen med den nederste

Dal af Haven, og at kun den øverste Del af Haven

kan bruges, og det endda kun, naar der ved Plant-

ning og ved Opførelse af Boder, skaffes Læ for Vesten-

vinden. Sagen er den, at man ikke kan skaffe

nær saa god Læ for denne Plads, som for Byraa-

dets, og vil man anstrænge sig i saa Henseende,

maa en stor Del af Haven vestligst beplantes

og bebygges; men saa Bliver der grumme Lidt til-

bage til Torv og Slet intet til Markedsplads.

Det er nemlig Havens Hovedfejl, at den slet ikke kan

bruges til det, man her skulde bruge den til.

Byraadets Plads er ikke for stor, men den Del af

Apothekets Have, der kan anvendes er neppe 1/6 saa

stor, og meget for lille til andet end til et lille

daglig Torv, Markedsplads maatte saa søges andet-

steds. Det er derfor ikke let at forstaa, hvorledes

Nogen, der ikke lægger Hovedvægten paa uvedkom-

mende Hensyn, har kundet falde paa at fore-

slaa og anbefale en saadan lille Havestump

paa en Blæsknude i en Bagkrog til Torv, end-

sige til Markedsplads, da den mangler den aller-

første Betingelse: at der er Plads paa den til Torv

og til Marked. For ikke at forbigaa noget af den

Mængde Smaapynt, der er anvendt paa denne

Plads, maa bemærkes, at Midtbækken, der begrænd-

ser Apothekets Have er Vejle ”Rosenaa” og Vandet

i den er just ikke Rosenessents. Bedre Vand kan

faaes i Omløbsaaen, men den, der engang havde

prøvet at føre f.eks. de af Hr Hützen omtalte ”fin-

hudede og velholdte Kælvekøer” ud til Aaen i

Engen i Storm og Slud en Vinterdag, vilde maa-

ske nok foretrække enhver anden Vanding. F.eks.

paa Byraadets Plads, hvor det let kunde indettes

saaledes ar Kreaturerne kunde forblive indenfor en

lun Hegning og dog faa rindende Vand i en

Cisterne paa Pladsen. Det skal nu villigt ind-

rømmes, ar Apothekets Have er en meget pæn og rar

Have, som Have betragtet, skjøndt den unægtelig

ligger slemt i Vinden, men til det Brug der

her er Tale om, duer den saamæn ikke og af

de Fortrin, der er tillagt den, sæder kun det,

at den ligger nærmere Hotellerne og Gjestgiverstederne,

og de Handlende oppe i Byen.

Et Spørgsmaal, der vel ikke er saa ganske

uvæsentligt have vi ikke seet nærmere omtalt og

det er: Vil Apothekeren sælge sin Have, og hvad

vil den koste? Vi tro nu ikke, at der for Alvor

kan blive Spørgsmaal om at kjøbe den, men

det er dog nok egentlig lidt forhastet, forekom-

mer det os, at man har givet sig til at sammen-

ligne, vælge og vrage, saalænge man ikke veed,

om der haves noget Valg. Og hvad man mener

der kan opnaaes ved at tromme Borgerskabet

sammen til Afstemning i en saadan Sag

forstaa vi allermindst; man behøver jo kun at

vide hvor en Mand boer for at vide, hvorhen

hans Stemme gaar, og der er intet at sige imod

at den enkelte private Mand kun ser paa sin

egen Fordel ved en saadan Lejlighed. Det er jo

dog ikke ham, men Byraadet, der er sat til at

varetage det Heles Tarv, og til dette have vi herved

tilladt os at stile vort Votum i denne Sag,

forvissede om at Raadet deler Hr Hützens Ønske

om at Sagen maa blive set fra forskjellige Syns-

punkter.

Vejle 3. Novbr. 1880

F.S.Dueholm

Tomas Nielsen Chr. Christoffersen F. Herskin

A.C.Demstrup Niels Sørensen J. Rasmussen

S.F.Sørensen R. Rasmussen I. Jepsen

Carl Larsen N.P.Sørensen E. Hansen

Chrr. F. Quist H.J.Meinhardt Rosenwold

P.C.Hellesen S.S.Ørum H. Jørgensen

Th. Petersen Hartvig Andersen A.A.Petersem

I.P.Nielsen Steen Fischer I.C.Nielsen

M.H.Petersen P.C.Mønster

Chr. Borup M. Madsen

S.P.Christensen S. Andersen N. Thorholm

P. Jørgensen Jørg. Petersen Th. Hollensen

Jens Sikjær J.T.Thiessen N. Mikkelsen

A. Helms I.W.Henriksen C. Andersen

I.M.Bruun Vilh. Hansen A. Hansen

J.V.Boesen John Nielsen Jens Nielsen

Jens Chr. Hansen I.C.Nielsen Th. Hansen

C. Pank H. Pank Mikkel Knudsen

Anton Clausen P. Jørgensen P. Christensen

W. Neesh Anton Sørensen A. Hansen

O.W.Herstrøm H.P.Thorkildsen Søren Sørensen

Frederik Sørensen Niels Christensen S.S.Høegh

David Sørensen R. Nim N. Jensen

H. Jensen Chr. Marcussen R. Therkildsen

Søren Chr. Hansen Jens Chr. Jensen N. Rasmussen

N. Petersen S. Nielsen Carl Alben

Chr. Nielsen J. Lauritsen M. Gydesen

Christensen J.H.Hansen Niels Sørensen

J.P.Madsen Niels Therkildsen E. Rosing

A.P. Munkholm Anders Andersen S. Sørensen

P.P.Sørensen N. Poulsen A. Jørgensen

H. Rasmussen Helene Hützen A. Rasmussen

H. Lauritsen M. Iversen Smed O. Thomsen

Jens Chr. Hansen Otto Hansen Martin Klausen

C.C.Langlotz R.Christen Tegllund P.C.Petersen

C. Nielsen F. Køhlert H.C.Fischer

Lars Sørensen I.C.Madsen Enke Madam Ginstrup

J. Mariussen Egge Andreas Andersen J.J.Nielsen

C. Lund Frits Jensen Henrik Andersen

Jens Nielsen Peter Nielsen H. Nielsen

H. Nielsen S. Petersen H. Arent

P. Nielsen Kabbeltoft N.P.Sørensen

G. Fischer Peder Andersen

S. Jensen Skovgade Karl Jensen Christen Nielsen

S.P.Kruse Søren Nielsen Jens Hansen

Søren Carl Jensen Lovischoi Niels Peder Pedersen

Frederik Madsen A. Lauritzen A. Christensen

Chresten Jensen P. Meier Jørgen Nielsen

C.K.Saxild P.H.Jensen P. Laursen Jens TherkelsenChristian

Christian Hansen P. Jensen M ?

Jacob Carlsen E. Svejstrup Christen Christensen

Jørgen Jørgensen Christian Jespersen

Niels Olesen Jens Nielsen Nim I.G. Johansen

Hans Kristoffer Jensen C.F.Lissau

Hans H. Lissau Chr. Christensen

C. Madsen N.H.Christiansen

D.H.Jakobsen Børge Madsen Hans Müller Villum

Peter Hansen Base Jens Matisen