Upload
bladet-arbejdsgiverne
View
222
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Arbejdsgivernes Årsberetning
Citation preview
ARBEJDSGIVERNE
ÅRSBERETNING 2015/2016 Generalforsamling den 3.-4. juni 2016
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Året der gik ............................................................................................................................................................... 2
Priser og medaljer ................................................................................................................................................... 7
Det regionale arbejde ............................................................................................................................................. 8
Arbejdsmarked ........................................................................................................................................................ 9
Uddannelse .............................................................................................................................................................. 9
Byggeri .................................................................................................................................................................... 12
Industri ................................................................................................................................................................... 14
Beslagsmede .......................................................................................................................................................... 16
Kommunikation ..................................................................................................................................................... 17
Forsikring ................................................................................................................................................................ 18
Q-kontrol ................................................................................................................................................................ 19
Håndværkets Ankenævn ...................................................................................................................................... 20
Fakta og nøgletal ................................................................................................................................................... 21
Ekstern repræsentation ....................................................................................................................................... 22
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 3
ÅRET DER GIK
Endnu et år er gået i Arbejdsgiverne, og det har
været et år, hvor nye døre har åbnet sig, mens
andre pænt er lukkede i. Vi har naturligvis haft
fokus på vores mærkesager, hvor nogle har ført
til sejre, mens der kæmpes videre med andre.
Vores politiske arbejde betaler sig, og vi bliver
hørt, når der træffes beslutninger, som vedrø-
rer vores brancher.
Vi har længe arbejdet for at højne prestigen ved
erhvervsuddannelserne. Derfor var det også
glædeligt, at det nye karakterkrav på mindst 2 i
dansk og matematik fra folkeskolen har ført til
et mindre frafald efter grundforløbene. Gymna-
siereformen er der i skrivende stund ikke ind-
gået forlig om. Her er vi bekymrede for, om en
mindstekarakter på 7 eller 4 endnu engang vil
betyde en niveaudeling mellem erhvervsskoler-
ne og gymnasierne. Vi har naturligvis været i
dialog med relevante politikere om sagen.
Mobildækning i yderområderne har også væ-
ret én af de sager, som vi har arbejdet politisk
med gennem årene. Derfor var vi som ud-
gangspunkt tilfredse med, at regeringen i deres
vækstudspil fra november 2015, ”Vækst og ud-
vikling i hele Danmark”, satte penge af til at
forbedre dette område. Der er netop indgået
en bred politisk aftale om puljen. Puljen er dog
ikke stor nok til at give bredbånd til alle, der har
behov for det, hvilket energi-, forsynings- og
klimaminister, Lars Christian Lilleholt, også har
erkendt. Derfor vil vi arbejde på at holde mini-
steren op på hans udtalelse om, at denne pulje
ikke bliver den sidste af sin slags.
Det helt store økonomiske opsving lader stadig
vente på sig – generelt oplever brancherne
svingende tider. Hjulene er dog så småt be-
gyndt at dreje rundt igen, men vi oplever, at
mange stadig er tilbageholdene med eksempel-
vis at ansætte fast arbejdskraft. Det er en udvik-
ling, som vi naturligvis håber på snart vender.
Internt i Arbejdsgiverne er der sket en sammen-
lægning af udvalg. Drift- og strategiudvalget og
Industri- og smedeudvalget er lagt sammen til
Industriudvalget. På samme måde er Energiud-
valget, Vvs-udvalget og El-udvalget nu lagt
sammen til Byggeriudvalget. Sammenlægnin-
gerne sker for at imødekomme den udvikling,
Hovedbestyrelse:
Fleming Frederiksen (formand)
Martin Frederiksen (næstformand)
Hanne Nylev
Anders Mortensen
Brian B. Jensen
Lars Knudsen
Leif Frisk
Leif Kjeldahl
Benny Johansen
Lars Lynge Maach
Christian Frandsen
Torben Smidstrup
Aslak Skjøth
Claus Lund Nielsen
Jan Michaelsen
Direktør:
Jani Lykke Methmann
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 4
som vores medlemsvirksomheder går igennem.
Mange beskæftiger sig med flere fagområder,
hvorfor deres interesser bedst varetages under
ét udvalg.
Politikker og mærkesager
Derfor er det vigtigt både at få defineret og
opdateret udvalgenes politikker og mærkesa-
ger, da det er disse, der sætter rammerne for
arbejdet hen over året. Samtidig er de med til
at give andre et indblik i udvalgenes arbejde.
De forskellige udvalg har også i år arbejdet
med deres politikker og mærkesager. Særligt
sammenlægningen af fagudvalgene til de nye
Byggeriudvalg og Industriudvalg har givet an-
ledning til at kigge politikker og mærkesager
igennem på disse områder.
Politikkerne er udvalgenes samlede holdnin-
ger på de enkelte fagområder. Mærkesagerne
er de konkrete sager, som udvalgene tillægger
en særlig betydning i deres arbejde. Begge dele
er samlet i Arbejdsgivernes Holdningskatalog.
Derudover er det ved hjælp af politikker og
mærkesager, at Arbejdsgiverne sætter sin
dagsorden i den offentlige debat. Vi arbejder
både med dem i eget navn og i samarbejde
med Håndværksrådet i forhold til det erhvervs-
politiske arbejde på Christiansborg og i de for-
skellige ministerier.
Politikker og mærkesager hjælper os med at
holde en skarp linje i det politiske arbejde. Både
dér, hvor vi formelt er til stede, men også i det
arbejde der foregår bag kulissen sammen med
andre organisationer. Desuden er det politikker
og mærkesager, der sætter rammerne for, hvad
vi går i pressen med, når vi skal tale vores med-
lemmers sag.
10% lærlinge
På generalforsamlingen i 2015 blev der vedta-
get et manifest omhandlende, at Arbejdsgiver-
ne i 2020 skal arbejde for at have mindst 10%
lærlinge blandt de ansatte i medlemsvirksom-
hederne. I løbet af året har der derfor været
igangsat initiativer rettet både mod medlems-
virksomheder, samarbejdspartnere og pressen
– alt sammen for at skabe opmærksomhed om
projektet og manglen på praktikpladser.
Arbejdsgiverne har mødt positive tilkendegi-
velser og anerkendelse for projektet fra vores
samarbejdspartnere og øvrige omgivelser. Pro-
jektet kører indtil år 2020 med forskellige initia-
tiver i løbet af årene.
Projektet skal ses i den større sammenhæng, at
der mangler praktikpladser for de unge, som
ønsker at tage en erhvervsuddannelse. Det gør,
at der ikke uddannes nok faglærte til at fylde
det hul af manglende arbejdskraft, som bran-
cherne står overfor. I 2020 kommer vi til at
mangle 30.000 faglærte.
Problematikken skal løses fra forskellige vink-
ler, og flere praktikpladser er naturligvis kun en
del af løsningen. Derfor arbejder Arbejdsgiver-
ne sammen med andre organisationer, skoler
og kommuner om forskellige initiativer, der alle
har til formål at gøre erhvervsuddannelserne
mere attraktive for de unge. Og når de unge er
kommet ind på en erhvervsuddannelse, skal de
også have optimale vilkår; såsom en praktik-
plads inden for deres fag.
Modernisering af lokalafdelingerne
Igen i år har Modernisering af lokalafdelinger
været et emne, som har været drøftet både på
formandsmødet og ude i lokalafdelingerne.
Lokalafdelingerne er grundstenen i Arbejdsgi-
verne. Alle afdelingerne er selvstændige, og alle
bidrager med delegerede til Arbejdsgivernes
øverste myndighed, generalforsamlingen. På
generalforsamlingen i 2014 blev det besluttet,
at en arbejdsgruppe skulle komme med et kon-
kret forslag til, hvordan det videre arbejde med
Moderniseringen af lokalafdelinger kunne forlø-
be. På generalforsamlingen i 2015 fremsatte
arbejdsgruppen et forslag til en modernise-
ringsplan frem mod 2020. Denne blev vedtaget
med stort flertal. Arbejdsgruppen blev på op-
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 5
fordring suppleret, således at der er repræsen-
tanter fra alle fem regioner. Deres opgave var
at fremkomme med konkrete forslag til ensar-
tet administration, implementering af de fem
fagpolitiske spor samt ensartet kontingent. På
formandsmødet i år blev et foreløbigt forslag
fremlagt og derefter diskuteret i mindre grup-
per. Efter formandsmødet er forslaget blevet
diskuteret yderligere ude i lokalafdelingerne, og
besvarelserne herfra har været taget med i det
videre arbejde.
Internationalt og nationalt samarbejde
Arbejdsgiverne ønsker at følge den løbende
udvikling inden for vores brancher – både nati-
onalt og internationalt. En del af de danske
standarder og lovgivning, som påvirker vores
medlemsvirksomheder, udspringer fra EU-
initiativer. Ved at følge denne udvikling kan
Arbejdsgiverne sikre varetagelse af vores med-
lemsvirksomheders interesser.
I 2015 indledte Arbejdsgiverne et nyt samarbej-
de med interesseorganisationen Landbrug &
Fødevarer. Organisationen varetager fælles
opgaver og erhvervsmæssige interesser for
danske landmænd og fødevarevirksomheder.
Samarbejdet giver os mulighed for at få et øget
fokus på det arbejde, vores medlemmer udfø-
rer inden for agro- og fødevareindustrien, og
sammen med Landbrug & Fødevarer har vi
allerede besøgt nogle af vores medlemmer, der
arbejder inden for brancherne. Desuden har
samarbejdet medført, at Arbejdsgiverne er re-
præsenteret i Landbrug & Fødevarers vækstpa-
nel for agroindustrien.
Arbejdsgiverne er aktiv i to internationale orga-
nisationer, som repræsenterer hver deres fag-
område. Fælles er, at de arbejder for at fremme
rammevilkår og muligheder for de respektive
brancher, særligt i forhold til EU. Derudover
fungerer organisationerne som fora, hvor der
foregår oplysning og sammenligning landene
imellem. Dette er vigtigt i det daglige arbejde
med politikker og mærkesager.
EMU – Den Europæiske Metalunion – er en
sammenslutning af organisationer inden for
metalindustrien i EU. Medlemsorganisationerne
kommer fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgi-
en, Schweiz, Italien, Østrig og Ungarn og repræ-
senterer tilsammen 70.000 virksomheder. Te-
maerne, der for tiden drøftes i dette regi, er
sikkerheds- og arbejdsmiljøregler, uddannelse
og lønforhold i de pågældende lande. Til sep-
tember foregår årsmødet i Odense, når Ar-
bejdsgiverne er vært for organisationens gene-
ralforsamling. Dermed samles formænd og
direktører for de europæiske brancheorganisa-
tioner i Odense, hvor de blandt andet skal se
nærmere på robotteknologi.
Ligeledes er Arbejdsgiverne repræsenteret i
GCP-Europes, som er en international sam-
menslutning af brancheorganisationer for vvs
og ventilation. Organisationen er repræsenteret
i 23 europæiske lande samt Australien, Canada
og USA.
Arbejdsgiverne er via Håndværksrådet også
repræsenteret i UEAPME, der er en europæisk
paraplyorganisation for brancheorganisationer,
der repræsenterer små og mellemstore virk-
somheder. UEAPME har omkring 80 medlems-
organisationer.
Arbejdsgiverne er naturligvis også repræsente-
ret i en række nationale organisationer, styre-
grupper og lignende, hvor vi kan gøre vores
indflydelse gældende. Vi er den største med-
lemsorganisation i Håndværksrådet, og vi sid-
der med i styregruppen, som skal rådgive Sik-
kerhedsstyrelsen om formidling af den nye el-
sikkerhedslov. Til sidst i Årsberetningen findes
en oversigt over Arbejdsgivernes eksterne re-
præsentationer.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 6
Håndværkergaranti
Håndværkergaranti er Arbejdsgivernes nye
garantiordning, som blev lanceret den 1. okto-
ber 2015. Den nye garantiordning er et led i
navneskiftet fra DS Håndværk & Industri til Ar-
bejdsgiverne, og den er blevet til i et samarbej-
de mellem Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgi-
verforening og Dansk Håndværk. Ankenævn for
ordningen er Håndværkets Ankenævn.
Håndværkergaranti er for medlemsvirksom-
heder, der arbejder med private kunder. Sker
der fejl eller mangler ved arbejdet, er kunden
sikret udbedring af fejlene for op til 100.000
kroner og inden for 30 dage, efter sagen er
afgjort – også selvom virksomheden skulle være
gået konkurs.
Med garantiordningen gør vores medlems-
virksomheder deres private kunder trygge.
Både medlemmer og medlemmernes kunder
har taget godt imod garantien. Navnet ”Hånd-
værkergaranti” bliver af mange virksomheder
brugt som en aktiv del af deres markedsføring,
og på vvs-branchemøderne i efteråret 2015 var
der positiv feedback til både navn og logo. En
generel undersøgelse har vist, at garantiord-
ninger vægtes højt, når kunder skal vælge
håndværker, hvilket også er vores opfattelse.
Endvidere er også el-området fuldt integreret i
ordningen.
Bladet Arbejdsgiverne
Pr. 1. januar 2016 overgik Bladet Arbejdsgiver-
ne til at være en del af organisationen Arbejds-
giverne. Dette skete i henhold til beslutningen
om sammenlægning på generalforsamlingen i
2015. Bladet er dermed ikke længere en selv-
stændig enhed, og bladets bestyrelse er i stedet
erstattet af et Kommunikationsråd, som skal
arbejde med kommunikationen generelt i Ar-
bejdsgiverne.
Det nye Kommunikationsråd har indledt deres
arbejde med input fra en medlemsundersøgel-
se foretaget af analysebureauet Wilke. Emnet
var medlemmernes tilfredshed med og for-
ventninger til kommunikationen fra Arbejdsgi-
verne. Overordnet viste undersøgelsen, at med-
lemmerne var tilfredse, dog stadig med områ-
der, hvor der er mulighed for forbedringer.
Vi kæmper for bedre vilkår
I løbet af et år sker der mange andre tiltag, end
der kan listes op i en årsberetning. Fælles for
dem alle er, at de er en del af Arbejdsgivernes
arbejde for fair konkurrence, kvalitet og høj
faglighed hos vores medlemmer.
De små og mellemstore virksomheder er
grundstenen i det danske erhvervsliv. De er
innovative, udviklingsparate og tager ansvar.
Arbejdsgiverne kæmper for bedre vilkår for
vores medlemsvirksomheder, for vi skal også i
fremtiden have konkurrencedygtige produce-
rende virksomheder i Danmark.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 7
PRISER OG MEDALJER
Arbejdsgivernes Erhvervspris
Det blev Carsten Lauridsen fra Ringkøbing
Maskinværksted A/S, der sidste år modtog
Arbejdsgivernes Erhvervspris – tidligere Den
Gyldne Ambolt. Han har på kort tid opbygget
en solid virksomhed, der i dag beskæftiger 75
medarbejdere.
Det hele tog sin begyndelse i 2003, da Car-
sten Lauridsen købte det daværende Konge-
vejens Smede- og Maskinværksted.
De første år gik det hurtigt, og virksomhe-
den blev udvidet flere gange og tog navne-
skifte til det nuværende navn. Men efter den
seneste udvidelse i 2008 kom finanskrisen.
Og den ramte virksomheden hårdt.
Carsten Lauridsen fandt dog en ny vej ud af
krisen. Han gearede udviklingsafdelingen op
og ansatte nogle ingeniører. I dag har virk-
somheden stort set ikke serieproduktion
mere ud over sine egne produkter, men laver
i høj grad udviklings- og enkeltstyksopgaver.
Samtidig er der også etableret en ny virk-
somhed til inden for vindmølleproduktion.
Carsten Lauridsen er desuden aktiv i lokal-
området, og virksomheden uddanner for
tiden tre lærlinge.
Årets Guldmedalje
Guldmedaljen for årets lærling gik i 2015 til
Jonas Madsen, som på det tidspunkt netop
var blevet udlært industritekniker. Jonas’ læ-
retid foregik hos Ålsrode Smede og Maskin-
fabrik, hvor mester var yderst tilfreds med
ham. Han beskriver Jonas Madsen som fag-
ligt dygtig, pligtopfyldende og initiativrig samt
vellidt i virksomheden.
Og der er ingen tvivl om, at Jonas Madsen
brænder for sit fag. Svendeprøven blev af-
sluttet med et flot 12-tal, og i 2014 var Jonas
Madsen med til DM i Skills, hvor der var tæt
løb mellem finalisterne.
I dag arbejder Jonas Madsen som tekniker i
en virksomhed, der forhandler CNC-løsninger
og maskiner.
Med Jonas Madsens flotte resultater inden
for sin uddannelse, er han et godt eksempel
på, hvad industriteknikeruddannelsen kan
føre til. Han er derfor også en god rollemodel
over for andre unge, som enten overvejer
eller er i gang med en erhvervsuddannelse.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 8
DET REGIONALE ARBEJDE
Det fælles regionsudvalg har ansvaret for Ar-
bejdsgivernes overordnede regionspolitiske
arbejde og erhvervspolitiske mærkesager. Ud-
gangspunktet er, at Arbejdsgiverne skal være
kendt og anerkendt blandt relevante regionale,
relevante erhvervsaktører.
Møder i regionerne
Der afholdes årligt omkring fire møder i hver af
de fem regioner, hvor relationen mellem Ar-
bejdsgivernes hovedbestyrelse, lokalafdelings-
formænd og -bestyrelselsesmedlemmer samt
medlemsvirksomhederne bliver styrket.
I efteråret 2015 deltog formand Fleming Frede-
riksen og direktør Jani Lykke Methmann på
årsmøderne – de såkaldte dialogmøder. Her var
der blandt andet fokus på Arbejdsgivernes nye
organisations- og udvalgsstruktur, modernise-
ring af lokalafdelingerne samt udviklingen in-
den for brancherne.
Et centralt emne var tiltrækningen af ny ar-
bejdskraft. Herunder projektet ”Tag en lærling –
det gør vi”, opkvalificering af ufaglærte samt
kompentenceafklaring af flygtninge.
Faglige aktiviteter
I årets løb har der været afholdt en række fagli-
ge aktiviteter i alle regioner; blandt andet bran-
chemøder på vvs-området, overenskomstkur-
ser samt kurser i KLS og el-entrepriser. På kon-
ferencen ”Vækst og Ledelse”, som blev afholdt i
region Nord i april 2016 med 1000 deltagere,
deltog blandt andre statsminister Lars Løkke
Rasmussen.
Derudover er der sat yderligere fokus på
medlemmers brug af faglige aktiviteter inden
for AL Efteruddannelse.
Politiske mærkesager
I regionernes arbejde har der været særligt
fokus på bedre mobildækning og bedre mulig-
heder for finansiering i landområderne. Der har
blandt andet været afholdt møder med relevan-
te ministre samt dækning i medierne. Derfor er
der også tilfredshed med, at emnerne fandt vej
til regeringens vækstudspil for 2015, hvorefter
der nu arbejdes med at fastholde politikernes
opmærksomhed.
Udvalgets mærkesager
Den kommunale erhvervspolitik og er-
hvervsservice skal udformes, så den skaber
optimale vilkår for at drive virksomhed i
kommunen.
Kommunale udbud skal udformes, så de
tilgodeser små og mellemstore virksomhe-
ders muligheder for at byde på opgaver. Det
kan blandt andet ske ved øget brug af fagen-
trepriser på de kommunale udbud.
Rammevilkårene for at starte og drive en
virksomhed i landområderne skal være bed-
re – herunder adgangen til finansiering i for-
hold til virksomheder og boliger
Den fysiske infrastruktur skal være bedre, og
brotaksten på Storebælt skal nedsættes, så
den udelukkende dækker løbende vedlige-
holdelse af broen.
God digitaldækning i hele Danmark for både
bredbånd og mobildækning.
Det fælles regionsudvalg:
Hanne Nylev (udvalgsformand)
Leif Kjeldahl
Torben Smidstrup
Benny Johansen
Brian B. Jensen
Fra sekretariatet:
Steen Hoeck Klausen
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 9
ARBEJDSMARKED
Arbejdsmarkedsudvalget varetager det ar-
bejdsmarkedspolitiske område samt forhandler
overenskomster med vores respektive lønmod-
tagerorganisationer.
Overenskomster
Udvalget har drøftet aktuelle udfordringer på
overenskomstområdet. Overenskomstforhand-
lingerne går i gang i det tidlige forår 2017, og
forberedelserne til disse er så småt begyndt.
Arbejdsgiverne ønsker i endnu højere grad at
inddrage vores medlemmer ved de kommende
forhandlinger.
Den danske model
Arbejdsgiverne har sammen med lønmodta-
gerorganisationerne et fælles ønske om konti-
nuerligt at styrke den danske model. Det skal vi,
fordi det fortsat skal være attraktivt for medar-
bejdere og virksomheder at være medlem af en
lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation.
Derfor sker der fortsat indbetalinger til styrkel-
se af den danske model, herunder til dækning
af omkostninger forbundet med at overens-
komstdække virksomheder.
Den danske model giver den nødvendige flek-
sibilitet for en arbejdsgiver til at ansætte og
afskedige. Den indeholder også en indkomst-
sikkerhed for medarbejderen i form af dagpen-
ge eller kontanthjælp, hvis vedkommende opsi-
ges. Og så sikrer den en aktiv beskæftigelsespo-
litik.
Udvalgets mærkesager
Vi skal have en ansvarlig lønpolitik.
G-dage og karensdage skal afskaffes.
Flexicurity-modellen er et fundament for det
danske arbejdsmarked, og den skal fungere
og bevares.
Arbejdsgiverne går ind for trepartsforhand-
linger – lovgiverne skal også tage ansvar.
Der skal være fokus på en aktiv beskæftigel-
sespolitik med en indbygget nødvendig flek-
sibilitet.
I forhold til barselsreglerne skal der være en
balance i fravær og arbejde, således at ar-
bejdskapaciteten er til stede.
Udvalget:
Fleming Frederiksen (udvalgsformand)
Benny Johansen
Martin Frederiksen
Fra sekretariatet:
Anne Vibeke Gregersen
Jani Lykke Methmann
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 10
UDDANNELSE
Uddannelse er et centralt område i Arbejdsgi-
vernes politiske arbejde. I Uddannelsesudvalget
bliver der arbejdet for, at Arbejdsgivernes med-
lemmer har de bedst mulige betingelser for at
uddanne dygtige unge til fremtidens behov for
arbejdskraft. Derudover arbejder udvalget også
for at sikre, at der sker en fortsat vedligeholdel-
se og udvikling af kompetencer hos de allerede
faglærte.
Erhvervspraktik med udbytte
Sammen med Dansk Metal, Syddansk Erhvervs-
skole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og
Odense Skolevæsen er Arbejdsgiverne i gang
med at udarbejde en guide til folkeskoleelever,
folkeskolelærere og virksomheder om hen-
holdsvis erhvervspraktik og virksomhedsbesøg.
Guiden skal være med til at understøtte og kva-
lificere praktikforløbene i håndværks- og indu-
strivirksomheder, så elever, lærere og praktik-
værter får langt mere udbytte af erhvervsprak-
tikopholdene.
Det vil give de unge et mere kvalificeret
grundlag at vælge en ungdomsuddannelse på,
og ligeledes kan det bevirke, at flere unge væl-
ger en erhvervsuddannelse.
Erhvervsuddannelserne i udbud
Erhvervsuddannelserne er i udbud i 2016. Der-
for skal de forskellige uddannelsesinstitutioner
sende ansøgninger om, hvilke uddannelser de
fremover ønsker at udbyde. I den forbindelse
har Arbejdsgiverne sammen med vores samar-
bejdspartnere, Dansk Industri og Dansk Metal,
besøgt uddannelsesinstitutionerne, før de skal
indsende deres ansøgninger.
Grundlæggende ønsker Arbejdsgiverne sam-
men med en række andre organisationer, at
grundforløb 1 og 2 udbydes så mange steder i
landet som muligt. Derimod skal hovedforløbet
samles og udbydes færre steder. Dette for at
sikre, at kvaliteten og kompetencerne til ud-
dannelserne er til stede.
Besøg i regionerne
I løbet af efteråret 2015 fik regionerne besøg af
formand for Uddannelsesudvalget Hanne Nylev
og udviklingschef Finn Kyed. Her gav de besty-
relsesmedlemmerne og repræsentanterne for
det lokale undervisningsudvalg status på blandt
andet erhvervsuddannelsesreformen og den
kommende udbudsrunde. Derudover blev den
nye flygtningepolitik drøftet. Der blev også in-
formeret om pligt og rettigheder til repræsen-
tanterne i de lokale uddannelsesudvalg. Ligele-
des blev politikker og mærkesager gennemgået.
Dog sås der gerne et større fremmøde af del-
tagere.
Møde med politikere
I løbet af året har der været afholdt møder på
Christiansborg med partiernes undervisnings-
ordførere. Formålet er at opnå en tættere dia-
log med politikerne og sætte dem ind i udval-
gets mærkesager. Derudover bliver der også
drøftet aktuelle politiske emner.
Erhvervsuddannelsesreformen
Erhvervsuddannelsesreformen har virket siden
skolestart i august 2015. Det kan konstateres,
at karakterkravet på minimum 2 i dansk og
matematik har bevirket, at færre unge falder fra
på grundforløbet.
Udvalget:
Hanne Nylev (udvalgsformand)
Torben Smidstrup
Lars Knudsen
Jens Andersen
Bethina S. Hansen
Fra sekretariatet:
Finn Kyed
Frank Erhardt Andersen
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 11
Dog følger der med karakterkravet også en
gruppe af unge, som ikke kan komme ind på
erhvervsuddannelserne. Det giver en ny udfor-
dring med hensyn til at få disse unge gjort sko-
leklar og hjulpet videre til den ønskede uddan-
nelse.
Ny mærkesag
Udvalget har vedtaget en flygtningepolitik for
Arbejdsgiverne, som optages i Holdningskata-
loget på linje med organisationens øvrige poli-
tikker og mærkesager.
Politikken udspringer af den aktuelle flygtnin-
gesituation og behovet for at få de ankommen-
de flygtninge integreret og i arbejde hurtigst
muligt.
Prisuddelinger
Der var rigtig god tilslutning, da DM i Skills blev
afholdt i februar 2016. I alt lagde 62.000 men-
nesker vejen forbi i løbet af de tre dage, me-
sterskabet varede. Arbejdsgiverne havde to
deltagende lærlinge i konkurrencefaget Klejn-
smede. Derudover blev der også dystet inden
for konkurrencefagene industritekniker, auto-
matiktekniker og personvognsmekaniker.
Deltagerne fra Arbejdsgiverne fik, som traditi-
onen foreskriver, overrakt et ur som tak for
deres indsats. Bladet Arbejdsgiverne gav 1.500
kroner fra bladets jubilæumskonto til hver af de
to deltagere.
Ved Metalindustriens Lærlingepris havde tre ud
af de 25 modtagere været i lære hos en virk-
somhed, der er medlem hos Arbejdsgiverne.
For at komme i betragtning til prisen, skal en
lærling blandt andet have bestået sin svende-
prøve med karakteren 12.
Prisuddelinger som disse er vigtige i arbejdet
med kvalificeret arbejdskraft. De dygtige lærlin-
ge er ambassadører for både brancherne og
virksomheden, men også for uddannelserne og
arbejdet med at få flere til at tage en erhvervs-
uddannelse og skabe flere praktikpladser.
Kursusaktiviteter
Der har været god tilslutning til kurserne i det
forløbne år, og ganske få kurser er blevet aflyst.
Kursuskataloget for AL Efteruddannelse er
blevet opdelt i to programmer for henholdsvis
byggeri og industri. Dette sker for i højere grad
at tilgodese de to grupper og deres individuelle
behov for kursusindhold.
Vi har desuden arbejdet for at styrke de stør-
re virksomheders brug af interne virksomheds-
kurser, hvor kurset bliver afholdt på virksom-
heden.
Udvalgets mærkesager
Erhvervsuddannelserne er attraktive – også
for de bogligt stærke. Alle unge i folkesko-
lens afgangsklasser skal have information
om alle erhvervsuddannelsesmuligheder.
Der skal stilles større teoretiske krav til nogle
uddannelser end andre, og der skal derfor
indføres differentierede adgangskrav til de
forskellige erhvervsuddannelser.
Der skal være flere praktikpladser i ordinære
virksomheder.
Praktikpladscentrene skal være en midlerti-
dig løsning. Virksomhedspræmien skal gen-
indføres og udbetales automatisk.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 12
BYGGERI
Byggeriudvalget er en sammenlægning af vvs-,
energi- og eludvalgene.
Udvalget arbejder med politiske rammevilkår
og interessevaretagelse for Arbejdsgivernes
medlemsvirksomheder i forhold til blandt andet
byggelovgivning, autorisation, garantier, entre-
priser og sociale klausuler. For at underbygge
dette arbejde deltager udvalget også i arbejds-
grupper hos relevante myndigheder som
blandt andet Sikkerhedsstyrelsen og Energisty-
relsen.
Arbejdsgivernes byggepolitik
Byggeriudvalget har i efteråret 2015 vedtaget
en samlet byggepolitik. Politikken sætter ram-
merne for Arbejdsgivernes politiske holdninger
inden for eksempelvis kædeansvar i byggeriet,
social dumping og offentlig sagsbehandling.
Arbejdsgiverne har også vedtaget at støtte ak-
tivt op omkring brugen af lærlingeklausuler i
forbindelse med offentlige udbud. Det er væ-
sentligt, at lærlingekravene alene knytter sig til
virksomheden og ikke et bestemt antal lærlinge
i forhold til kontraktsummen.
Offentligt udbud
Der er kommet øget fokus på offentlige udbud.
Flere kommuner er begyndt at udbyde større
projekter i fagentrepriser frem for totalentre-
priser. Der kan dog stadig være udfordringer,
selv i de kommuner som udbyder i fagentrepri-
ser. Oftest i den måde, hvorpå udbuddene er
udformet.
Arbejdsgiverne ser stadig gerne flere fagen-
trepriser og arbejder for, at disse bliver så gen-
nemskuelige som muligt i alle kommuner.
Kommunerne udbyder ofte serviceopgaverne i
store klumper med store konsekvenser for vo-
res mange installatører. Arbejdsgiverne har
blandt andet lavet en installatørundersøgelse i
Odense Kommune, som viser stor utilfredshed
med den nye udbudsform.
InstallatørAkademiet
Et nyt tiltag er InstallatørAkademiet, som skal
understøtte installatørernes udvikling og ind-
tjening. Det er blandt andet sket ved en række
seminarer i hele landet, hvor deltagerne bliver
inspireret til, hvordan de optimerer drift og
indtjening. I forlængelse heraf arbejder Ar-
bejdsgiverne sammen med en række andre
aktører om blandt andet at kunne tilbyde med-
lemsvirksomheder et gratis 360 graders indtje-
ningstjek. Der har været god opbakning til In-
stallatørAkademiet.
Delautorisation og deltidsuddannelse
Delautorisation: Siden den 2. juni 2014 har det
været muligt at blive delautoriseret boliginstal-
latør på både vvs- og el-området. Det var for-
ventet, at skolerne ville udbyde uddannelserne
til efteråret 2015, men indtil videre er der kun
én skole, som tilbyder uddannelserne.
Udvalget:
Leif Kjeldahl (udvalgsformand)
Leif Frisk
Claus Lund Nielsen
Jørn Sminge
Allan Skarby
Lars Møllerhøj
Fra sekretariatet:
Steen Hoeck Klausen
Carsten Essler Helmer
Jan Hvidholm
Lars Christian Jensen
Michael Niemann Mortensen
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 13
Ny deltidsautorisationsuddannelse: Arbejdsgi-
verne har sammen med Tekniq og en række
skoler udviklet en ny deltidsautorisationsud-
dannelse, som kan føre til autorisationer inden
for el og vvs, hvor det er muligt at arbejde ved
siden af uddannelsen. Det er tanken, at uddan-
nelsen skal føre frem til samme autorisations-
prøve, som der findes på fuldtidsuddannelser-
ne.
Energipolitisk Åbningsdebat
Arbejdsgiverne var inviteret til at deltage på
Energipolitisk Åbningsdebat, hvor direktør Jani
Lykke Methmann holdt et oplæg om energief-
fektivisering i kommuner. Også erhvervs- og
vækstminister Troels Lund Poulsen og EU-
kommissær Margrethe Vestager deltog ved
åbningsdebatten.
Godkendt til Drikkevand og VA-godkendelse
Godkendt til Drikkevand – GDV – er en obligato-
risk ordning, som indebærer, at byggevarer, der
er i kontakt med drikkevand, skal testes, god-
kendes og mærkes, inden det er lovligt at mar-
kedsføre og sælge byggevaren i Danmark. GDV-
ordningen kører dog ikke optimalt for tiden, da
en række producenter ikke har fået godkendt
deres produkter ved sekretariatet for GDV. Ar-
bejdsgiverne arbejder aktivt på at få ordningen
ændret til gavn for vores mange installatører.
El-sikkerhedsloven
El-sikkerhedsloven blev vedtaget den 16. april
2015. Oprindeligt skulle loven være trådt i kraft
den 1. januar 2016, men Sikkerhedsstyrelsen
arbejder på udformningen af seks bekendtgø-
relser, som skal implementeres i loven.
Arbejdsgiverne har haft en aktiv rolle i udar-
bejdelsen af bekendtgørelserne, og på bag-
grund af dette arbejde har Sikkerhedsstyrelsen
udpeget Arbejdsgiverne til at rådgive styrelsen i
implementeringen af de helt nye el-
sikkerhedsregler for landets mange el-
installatører.
Håndværkergaranti
Arbejdsgivernes nye garantiordning, Håndvær-
kergaranti, blev lanceret den 1. oktober 2015. I
den forbindelse blev der iværksat en markeds-
føringskampagne på Facebook og i branche-
medier samt lavet visitkort og streamers, som
medlemmer kan bruge til at synliggøre, at de er
en del af garantiordningen. Der blev prioriteret
at markedsføre Håndværkergaranti på de me-
dier, hvor målgruppen – de private kunder – er
til stede.
Udvalgets mærkesager
Bevarelse af BoligJobordningen eller etable-
ring af en tilsvarende permanent ordning,
der nedbringer sort arbejde og fremmer
husejernes incitament til energirenoverin-
ger.
Flere SMV-venlige offentlige udbud.
Kortere sagsbehandlingstider på byggesa-
ger.
Fair konkurrence fra forsynings- og forsik-
ringsvirksomheder.
Arbejdsgiverne arbejder for fair konkurren-
ce, kvalitet, sikkerhed og høj faglighed.
Fagentrepriser frem for totalentrepriser.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 14
INDUSTRI
Industriudvalget er en sammenlægning af Indu-
stri- og Smedeudvalget samt Drift- og Strategi-
udvalget.
I udvalget er der fokus på at varetage med-
lemmernes interesser. Derudover arbejder
udvalget med at motivere medlemsvirksomhe-
derne til udvikling både internt i egen virksom-
hed og eksternt ud over landets grænser samt
at informere om nye regler og lovgivning. Der-
ved sikres det, at Arbejdsgiverne er på forkant
med de områder, hvor virksomhederne kan
have brug for støtte. Udvalget har også fokus
på det administrative område, der går på tværs
af brancherne.
Bygningsstål
Efter lang tids pres fra blandt andet Arbejdsgi-
verne igangsætter Trafik- og Byggestyrelsen
endelig den varslede markedskontrol på byg-
gepladser eller ved stikprøver. CE-mærket på
komponenter har nu været et lovkrav i næsten
to år, men styrelsen har ment, der var behov
for yderligere oplysninger. Markedskontrollen
vil tage rundt på byggepladser, og desuden vil
de udpege en række virksomheder til kontrol.
Derudover vil byggemarkeder og importhavne
få besøg. Findes der stålkomponenter, som ikke
er CE-mærkede, vil virksomheden i visse tilfæl-
de blive anmeldt.
Hvis man er registreret på den eneste liste over
EN 1090-1-certificerede virksomheder, der fin-
des, er risikoen for kontrol væsentlig mindre.
Denne liste er oprettet og ajourføres af Ar-
bejdsgiverne, og den viser både medlemmer og
andre certificerede virksomheder rundt om i
landet, som har ladet sig registrere. Udvalget
opfordrer til, at man lader sig registrere, så-
fremt man er certificeret. Listen er et godt red-
skab til rådgivere, bygherrer og lignende. Desu-
den bruger Metal Supply listen til ajourføring af
deres kort over certificerede virksomheder. Der
er for tiden omkring 300 virksomheder på li-
sten.
Der er dog stadig knaster på vejen, og spørgs-
målet omkring brugen af eksterne beregnere er
endnu ikke afklaret. Hvis kravet bliver, at be-
regneren skal certificeres sammen med virk-
somheden, vil det betyde, dels at virksomheden
vil blive ”bundet” til en bestemt rådgiver, dels at
rådgiverens uafhængighed forsvinder. Spørgs-
målet er i starten af maj til udtalelse ved kom-
missionen. Hvis svaret fra kommissionen er
”negativt”, vil Arbejdsgiverne arbejde for, at
reglerne bliver overholdt i de andre EU-lande
Udvalget:
Aslak Skjøth (udvalgsformand)
Brian B. Jensen
Claus Eskildsen
Lasse Døssing
Christian Frandsen
Bo Ulsøe
Fra sekretariatet:
Mikael Tipsmark
Lise Daldorph
Jens Krogsgaard
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 15
samt finde en løsning, hvor det stadig kan lade
sig gøre at benytte sig af en ekstern rådgiver.
Industriforum+
Industriforum+ er blevet etableret som en ef-
terfølger til pilotprojektet Industriforum. Fo-
rummet er et samarbejde mellem Arbejdsgi-
verne og Håndværksrådet og har til formål at
skabe et samarbejde mellem de to organisatio-
ner på industriområdet. Håndværksrådet kan
bistå Arbejdsgiverne i forbindelse med de poli-
tiske sager inden for området, mens Arbejdsgi-
verne kan rådgive Håndværksrådet i sager, der
drejer sig om industri. Det er alene Arbejdsgi-
verne, som udgør forummet og derfor sætter
dagsordenen, hvor både politiske og erhvervs-
mæssige emner tages op, drøftes og gives vide-
re til Håndværksrådet.
Yderligere fokusområder
Der er øget fokus på salg af eller ejerskifte i
virksomheder. Det understøttes af en række
artikler fra Arbejdsgiverne om emnet, hvor virk-
somhedsejere opfordres til at komme i gang så
tidligt som muligt, da salgs- eller ejerskiftepro-
cessen ofte tager længere tid end først tænkt.
Der har været afholdt en række kurser gennem
året blandt andet med emner omhandlende lån
og opsparing, fagudtryk på tysk og motivation
til virksomhedsstrategi. Alle kurser har været
med stor tilfredshed fra deltagerne.
Særligt kan nævnes udspringeren af ”Er du
flue eller ørn” som havde stor opbakning under
overskrifterne ”Biler og business” og ”Motorbrøl
og motivation”. Dagene foregik henholdsvis hos
Strøjer Samlingen i Assens og Audi i Gladsaxe,
og på begge møder blev der talt strategi og
muligheder for at få den sparring fra Arbejdsgi-
verne, som passede til det enkelte medlem.
I 2015 blev nyhedsbrevet Industri-Updaten lan-
ceret. Nyhedsbrevet er et tilbud til de største
virksomheder i Arbejdsgiverne samt dem, som
har en stor kompleksitet i deres produktion.
Tilbuddet til disse virksomheder skal udvides,
hvilket der arbejdes på.
Derudover har udvalget arbejdet med et pro-
jekt om kvalificeret arbejdskraft. Projektet
iværksættes, når der er mere erfaring fra igang-
værende aktiviteter rundt om i landets kom-
muner. Ved igangsætning skal projektet gen-
nemføres i samarbejde med Udviklingsafdelin-
gen.
Udvalgets mærkesager
Nuværende og nye administrative regler og
procedurer fra det offentlige skal give me-
ning og værdi for virksomhederne – ellers
skal de afskaffes.
De danske virksomheder skal automatisere
og effektivisere.
Lovkrav om byggeri-/byggekomponenter
skal være gratis og på dansk – dette gæl-
der også for de standarder, lovgivningen
henviser til.
Rådgiverne skal være i stand til at define-
re udførelsesklassen, og udbudsmateria-
le skal være tilgængeligt og tilstrækkeligt.
Reglerne i blandt andet Maskindirektivet er
omfattende. De bør kun udbygges yderlige-
re, hvis der er et konkret behov.
Tilskudsordninger fra det offentlige skal gå
til operative tiltag, som skaber værdi og vi-
den og som resulterer i vækst i de små og
mellemstore virksomheder. Samtidig skal de
være administrativt håndterbare og være
mere langsigtede, end ordningerne er i dag.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 16
BESLAGSMEDE
I Beslagsmedeudvalget arbejder man blandt
andet for, at beslagsmedeuddannelsen lever op
til branchens krav og er derfor med, når den
revideres. Derudover er de årlige mesterskaber
i Herning gennem de sidste 25 år blevet arran-
geret.
Dansk/europæisk mesterskab for beslag-
smede 2016
I år var Arbejdsgiverne arrangør for det
dansk/europæiske mesterskab for beslagsme-
de. Der deltog i alt 120 beslagsmede fordelt på
15 nationer. Arrangementet blev afholdt i Mes-
secenter Herning sammen med messen ”Hest &
Rytter” og blev besøgt af cirka 60.000 gæster.
Ud af de 20 finaledeltagere var fem af dem
danskere. Bedste dansker og dermed dansk
mester i 2016 blev Mads Piepenbrink. Han blev
nummer ni ved det europæiske mesterskab.
Trådene samles i sekretariatet med god hjælp
fra stævneudvalget.
Lov om hestehold skal revideres
Der er endnu ikke kommet en afslutning på
indførelse af lovkrav til uddannelse for perso-
ner, som beskærer og anlægger beslag på he-
ste. Sagen ligger hos Fødevarestyrelsen.
Hos samme styrelse ligger Lov om Hestehold.
Denne lov skal revideres i løbet af 2016, og her
vil Arbejdsgiverne arbejde for, at der indføres
uddannelseskrav til beslagsmede. En uddan-
nelse er med til at sikre den nødvendige kvali-
tet. Samtidig sikrer en uddannelse, at beslag-
smeden har rutinen til at opdage eventuelle fejl,
inden der gøres skade på hesten.
Beslagsmedeuddannelsen i udbud
Sammen med de øvrige erhvervsuddannelser
er beslagsmedeuddannelsen i udbud i 2016. KU
SUND har meddelt, at de ikke ønsker at byde
ind på uddannelsen denne gang. Derfor er der
mulighed for, at andre uddannelsessteder med
de rette rammer og kompetencer kan byde ind,
og uddannelsen dermed flyttes. Arbejdsgiverne
forventer, at en sådan flytning vil ske uden sto-
re forhindringer.
Er der ikke andre uddannelsessteder, som
vælger at byde ind på uddannelsen, er det op til
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
ling at udpege en passende uddannelsesinstitu-
tion, som kan varetage uddannelsen. Uddan-
nelsen vil altså ikke blive nedlagt, men eventu-
elt blot flyttes til en ny lokation.
Forløbet følges nøje, således at Arbejdsgiver-
ne kan sikre, at standarden på uddannelsen
opretholdes.
Udvalgets mærkesager
Fastsættelse af lovkrav om uddannelse for
personer, der udfører skoning og beskæring.
Etablering af mesterkurser for at vedligehol-
de det faglige niveau blandt andet i forbin-
delse med uddannelse af lærlinge.
Udvalget:
Jakob Algot Nielsen (udvalgsformand)
Brian B. Jensen
Peter Kristiansen
Tom Nørgaard
Fra sekretariatet:
Steffen Mose
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 17
KOMMUNIKATION
Kommunikationsrådet blev vedtaget på gene-
ralforsamlingen i 2015 som et led i sammen-
lægningen af Bladet Arbejdsgiverne og Arbejds-
giverne. Rådet blev derfor etableret, da sam-
menlægningen skete den 1. januar 2016. Det er
den overordnede kommunikation fra Arbejds-
giverne til medlemmerne og den øvrige omver-
den, der er fokusområdet for rådet.
Medlemsundersøgelse
Som et led i sammenlægningen af Arbejdsgi-
verne og Bladet Arbejdsgiverne blev der igang-
sat en medlemsundersøgelse blandt Arbejdsgi-
vernes medlemmer om deres syn på kommu-
nikationen fra Arbejdsgiverne. Pengene til un-
dersøgelsen blev afsat af den daværende be-
styrelse for Bladet Arbejdsgiverne.
I alt valgte 407 medlemmer at svare på spør-
geskemaet, hvilket danner validt grundlag for
undersøgelsens resultater. Undersøgelsen om-
fattede primært kommunikationen til med-
lemmerne, men omhandlede også øvrigt me-
dieforbrug samt medlemmernes tilfredshed
med Arbejdsgivernes eksterne politiske debat.
Undersøgelsen viste generelt stor tilfredshed
med Arbejdsgivernes kommunikation og særligt
med de interne kommunikationskanaler. Det
gælder såvel Bladet Arbejdsgiverne, nyheds-
brevet som hjemmesiden. Disse områder inde-
holder også udviklingspotentiale, og mest væ-
sentligt er det at skabe en mere synlig differen-
tiering af indholdet i de forskellige medier.
Samtidig skal der skabes et bedre link mellem
de tre.
Et vigtigt resultat er også, at medlemmerne i
meget høj grad forventer, at Arbejdsgiverne
blander sig i den politiske og branchemæssige
debat og derigennem varetager deres interes-
ser. Medlemmerne var også i overvejende grad
tilfredse med det nuværende niveau.
Resultaterne skal implementeres i arbejdet
med kommunikation i organisationen frem-
over. Der arbejdes derfor på nuværende tids-
punkt på en overordnet plan for, hvordan Ar-
bejdsgivernes kommunikationsplatform skal
tilrettelægges, så den bedst muligt opfylder de
behov og ønsker, som medlemmerne har for
kommunikation fra Arbejdsgiverne.
Udvalget:
Fleming Frederiksen (formand for rådet)
Martin Frederiksen
Jørgen Hansen
Svend Aage Kusk
Fra sekretariatet:
Jani Lykke Methmann
Jens Holme
Jesper Burgdorff Johansen
Morten Ravn
Maria Duerlund Bergholm
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 18
FORSIKRING
Siden 1989 har Arbejdsgiverne udbudt en for-
delagtig forsikringsaftale til sine medlemmer.
På grund af Arbejdsgivernes unikke branche-
kendskab imødeser aftalen de særlige forsik-
ringsbehov, som vores medlemsvirksomheder
har. Den har en dækning, som ikke ses andre
steder.
I samarbejde med forsikringsmæglerfirmaet
Willis Towers Watson – tidligere Willis – arbej-
der Forsikringsrådet løbende med at optimere
forsikringerne; herunder nye forsikringstyper
eller andre dækninger, som kan være relevante.
Rådet har ligeledes fokus på skadestatistikken
og brancherne generelt.
Forsikringsaftalen
I januar 2015 fik Arbejdsgiverne en ny forsik-
ringsaftale. Med den fulgte en billigere forsik-
ringspræmie samt en bedre dækning. Det har
givet en øget tilgang til forsikringsaftalen, så der
nu er mere end 800 medlemsvirksomheder,
der benytter sig af den.
I forbindelse med forsikringsaftalen skal det
understreges, at Willis Towers Watson også er
garant for den rigtige behandling af en virk-
somheds forsikringsskader.
I forbindelse med den nye forsikringsaftale blev
udsendelsen af forsikringsfakturaer overdraget
til Willis Towers Watson. Det er Arbejdsgivernes
opfattelse, at dette er sket uden problemer, og
at udsendelserne i dag fungerer fint.
Undersøgelsesfuldmagt
Som medlem af Arbejdsgiverne er det altid mu-
ligt at få et uforpligtende forsikringstilbud.
Det gøres ved at underskrive en såkaldt ”Un-
dersøgelsesfuldmagt”. Med den får Willis To-
wers Watson lov til at undersøge virksomhe-
dens nuværende forsikringer og bagefter for-
tælle, om der kan spares penge eller gives en
bedre dækning ved at skifte til Arbejdsgivernes
forsikringsaftale. I langt de fleste tilfælde er der
både penge at spare og en bedre dækning at
komme efter.
Undersøgelsesfuldmagten kan udleveres i se-
kretariatet eller findes på Arbejdsgivernes
hjemmeside under ”Medlemsservice” og ”For-
sikring”.
Udvalget:
Martin Frederiksen (formand for rådet)
Claus Lund Nielsen
Jan Michaelsen
Fra sekretariatet:
Christian H. M. Mikaelsen
Anette Jensen
Jani Lykke Methmann
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 19
Q-KONTROL APS
Q-kontrol ApS er et datterselskab under Ar-
bejdsgiverne og er én af Danmarks største kon-
trolinstanser på vvs- og el-området.
Selskabet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen
som kontrolinstans med ret til at godkende og
overvåge de lovpligtige kvalitetsledelsessyste-
mer hos autoriserede vvs-, kloak- og el-
installatører. Derudover kan Q-kontrol ApS og-
så godkende og overvåge kvalitetsledelsessy-
stemer hos godkendte og kompetente virk-
somheder på vvs- og gasområdet.
Q-kontrol ApS er også godkendt af Energisty-
relsen som kontrolinstans til BedreBolig-
ordningen og til VE-godkendelsesordningen.
Som én af de eneste kontrolinstanser fører Q-
kontrol ApS tilsyn med konkret udførte installa-
tioner i henhold til den særlige tilsynsordning
på vand- og afløbsområdet. STO-ordningen
ophører dog den 2. juni 2016
Q-kontrol tilbyder også certificeringsaftaler til:
Fabrikanter af bygningsstål efter stålstan-
dard EN 1090-1.
Kølevirksomheder, der opstiller, monterer,
idriftsætter, reparerer, vedligeholder, ned-
lukker og laver årligt eftersyn af anlæg med
en fyldning, der er større end 2,5 kilo køle-
middel.
Virksomheder, der sælger, projekterer, in-
stallerer, servicerer og vedligeholder tv-
overvågningsanlæg og mekaniske indbruds-
sikringer.
Salg af WPS’er
Q-kontrol ApS har stået for gennemførelsen af
en række af de mest almindelige svejseprøver,
der er nødvendige i forbindelse med certifice-
ringen af fabrikanter af bygningssstål, senest i
december 2015. Der er opbygget en database,
og svejseprøvecertifikaterne – de såkaldte
WPS’er – kan købes til en fordelagtig pris. I 2015
indledte Q-kontrol et samarbejde med Oerlikon
– én af verdens største producenter af svejse-
materiale – og udvidede derfor denne database
betragteligt.
Bestyrelse:
Anders Dam Mortensen (bestyrelsesformand)
John Rasmussen
Leif Frisk
Direktør:
Ole Have Büchert
Anpartshaver:
Jani Lykke Methmann
Resultat
2013 2014 2015
Bruttofortjeneste 2.658 2.890 2.740
Personaleomkostninger (1.979) (2.101) (1.962)
Afskrivninger (336) (446) (364)
Driftsresultat 343 343 414
Finansielle indtægter 50 158 74
Finansielle omkostninger (22) 0 (80)
Resultat før skat 371 501 408
Skat af årets resultater 159 (135) (132)
Årets resultat 530 366 276
Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 20
HÅNDVÆRKETS ANKENÆVN
Håndværkets Ankenævn er et privat, godkendt
ankenævn, som behandler klager fra forbruge-
re – blandt andet i forbindelse med Håndvær-
kergaranti.
Nævnet er oprettet af Håndværksrådet på veg-
ne af Arbejdsgiverne, Danske Malermestre,
Dansk Håndværk, Danske Anlægsgartnere og
Kristelig Arbejdsgiverforening. Organisationer-
ne er sammen om driften af nævnet. Forbru-
gerrådet og Parcelhusejernes Landsforening er
medstiftere, så begge sider af en eventuel kon-
flikt er repræsenteret.
Formålet med nævnet er at sikre en god, effek-
tiv og billig behandling af sager vedrørende
klager fra forbrugere over håndværk. I forhold
til Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, be-
handler nævnet klager over vvs-, kloak- og byg-
ningssmedearbejde hos private kunder.
Nævnet består af en landsdommer som for-
mand, en byretsdommer som næstformand, to
repræsentanter fra forbrugersiden og to fag-
dommere. I sager, der involverer vvs-, kloak-
eller bygningssmedearbejde vedrørende med-
lemmer hos Arbejdsgiverne, deltager to fag-
dommere udpeget af Arbejdsgivernes hoved-
bestyrelse.
Håndværkergaranti
Håndværkergaranti er en ny garantiordning,
som trådte i kraft den 1. oktober 2015. Den er
et samarbejde mellem de tre arbejdsgiverorga-
nisationer Arbejdsgiverne, Kristelig Arbejdsgi-
verforening og Dansk Håndværk.
Garantien dækker fejl og mangler for op til
100.000 kroner, når medlemsvirksomheder hos
én af de tre organisationer udfører arbejde hos
private kunder.
Håndværkets Ankenævn benyttes som uvildig
instans, når sager under Håndværkergaranti
skal afgøres.
Ændring i forbrugerklageloven
Fra den 1. oktober 2015 blev forbrugerklagelo-
ven ændret. Ændringen betyder, at virksomhe-
der, der arbejder for private kunder, nu skal
oplyse kunderne om, hvor de kan klage, hvis
der skulle opstå en tvist. Det betyder, at Ar-
bejdsgivernes medlemsvirksomheder skal oply-
se kunden om Håndværkets Ankenævn.
Indtil videre har denne ændring dog ikke re-
sulteret i en stigning i antallet af henvendelser
fra private kunder til ankenævnet.
Tal for 2015
2015
Sager forelagt nævnet vedrørende medlemsvirk-
somheder hos Arbejdsgiverne 34
Heraf frifindelse af medlemmet 9
Heraf medhold til klager 19
Heraf afvist 6
Forretningsudvalgsrepræsentant fra
Arbejdsgiverne:
Jani Lykke Methmann
Fagdommere fra Arbejdsgiverne:
Leif Frisk
Leif Kjeldahl
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 21
FAKTA OG NØGLETAL
Arbejdsgiverne er en arbejdsgiver- og branche-
organisation med medlemmer inden for indu-
stri-, maskin-, smede-, el- og vvs-branchen.
Medlemsvirksomhederne tilbydes en række
ydelser såsom juridisk rådgivning, fagspecifikke
kurser og konsulentrådgivning omkring øko-
nomi, administration, eksport, medarbejderud-
dannelse, brancheudvikling og lignende.
Med overenskomster indgået med Dansk
Metal, 3F, Blik- og Rørarbejderforbundet,
HK/Privat, Teknisk Landsforbund, Dansk El-
Forbund og Lederne er vores medlemsvirk-
somheder overenskomstdækket for langt stør-
stedelen af deres medarbejdere.
Arbejdsgiverne er den største medlemsorgani-
sation i Håndværksrådet. Derudover er vi re-
præsenteret i en række udvalg, styregrupper og
bestyrelser, som kan ses på de følgende sider.
Lokalafdelinger
Arbejdsgiverne er opdelt i 19 lokalafdelinger,
som med hvert deres geografiske område dæk-
ker hele landet. Lokalafdelingerne er selvstæn-
dige foreninger med selvstændig økonomi og
bestyrelse. De er alle repræsenteret i Arbejdsgi-
vernes hovedbestyrelse og deltager på general-
forsamlingen – den højeste myndighed i orga-
nisationen Arbejdsgiverne – med det antal de-
legerede, de er berettiget til ud fra antallet af
medlemsvirksomheder i den pågældende lo-
kalafdeling.
Medlemsvirksomhederne
Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder er først
og fremmest inden for metalindustri og ma-
skinfremstilling samt smede-, el- og vvs-
virksomheder. Hertil kommer medlemsvirk-
somheder, som fremstiller, servicerer eller for-
arbejder emner i materialer, der erstatter me-
tal. Arbejdsgiverne organiserer også virksom-
heder i energisektoren.
Arbejdsgiverne har en række brancheområder
tilknyttet: Hele grupper af virksomheder, der
har deres egen forening, men som har valgt at
købe sig til et ”delvist” medlemskab med service
inden for et bestemt fagligt område som for
eksempel juridisk bistand.
Hoved- og nøgletal
2011 2012 2013 2014 2015
Kontingentindtægter – netto 22.621 22.270 22.793 21.936 21.856
Administrationsgodtgørelse, bonus
og royalty 4.646 5.614 4.826 5.111 4.746
Mødeudgifter (1.534) (1.797) (1.529) (1.359) (1.122)
Udgifter til faglige udvalg (908) (778) (741) (853) (674)
Faglige kontingenter og tilskud (3.625) (3.731) (3.787) (3.664) (3.703)
Lønninger, solgte timer mv. inklusiv
bestyrelsesudgifter (15.826) (13.471) (15.362) (16.251) (14.944)
Årets resultat (361) 2.964 (36) (1.198) 1.192
Egenkapital 30.774 32.653 32.617 31.419 32.611
Egen beskæftigede pr. 31.12 31 30 34 31 33
Aktive medlemmer 2.179 2.141 2.088 2.037 1.960
Beløb i 1.000 kroner. Tal i parentes er negative tal.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 22
EKSTERN REPRÆSENTATION
For at kunne give vores medlemmer de bed-
ste betingelser for at drive virksomhed, er
Arbejdsgiverne repræsenterede i en række
eksterne organisationer, styregrupper, fonde
med videre. Alle inden for områder, som er
centrale for vores medlemmer og vigtige for
Arbejdsgivernes arbejde som brancheorgani-
sation. I alt har Arbejdsgiverne 55 eksterne
repræsentationer.
1. Branche
Organisation Aktiviteter Arbejdsgivernes repræsentant
BYGGERI
Håndværkets Ankenævns
forretningsudvalg
Sikrer Håndværkets Ankenævns overord-
nede sekretariats opgaver, herunder
økonomi og drift.
Jani Lykke Methmann
Håndværkets Ankenævns
nævnsmedlemmer
Behandler klager over Arbejdsgivernes
udvalgte fagområder.
Leif Kjeldahl
Leif Frisk
Tom Johansen (suppleant)
Håndværkets Ankenævns
sagkyndige
Bistår sekretariatet (Håndværkets Anke-
nævn) under sagers forberedelse eller
ved sagers behandling i nævnet.
HVA har listen over Arbejdsgivernes
repræsentanter
Syn- og skønsmænd Optræder som syn- og skønsmænd i
retsager, hvor Arbejdsgiverne, efter ind-
stilling fra retten, udpeger syn- og
skønsmænd.
Anne Vibeke Gregersen er kontakt-
person i sekretariatet.
INDUSTRI
Brancheforening for Bio-
gas
Suppleant til bestyrelsen (indgår dog i
arbejdet).
Carsten Essler Helmer
Dansk Solvarme Forening Medlem af bestyrelsen. Carsten Essler Helmer
Stålcentrum
Forening/netværk for virksomheder in-
den for procesudstyrsindustrien.
Mikael Tipsmark
Rådet for hovpleje og
hestebeslag
Medlem af rådet. Tom Nørgaard
Center for bygninger Proaktiv markedsovervågningsindsats
(EN 1090-1) – stål- og aluminiumskompo-
nenter.
Jens Krogsgaard
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 23
2. Rammevilkår
Organisation Aktiviteter Arbejdsgivernes repræsentant
HÅNDVÆRKSRÅDET
Håndværksrådet Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er
de bedste betingelser for at drive virksomhed.
Fleming Frederiksen
Repræsentantskab Håndværksrådet arbejder for at sikre SMV’er
de bedste betingelser for at drive virksomhed.
Hovedbestyrelsen
Bygge- og anlægsudval-
get
Lægger den politiske linje for Håndværksrå-
dets byggepolitik, herunder fokus på ram-
merne og de generelle forhold for medlem-
merne.
Benny Johansen
(formand)
Steen Klausen
Internationalt udvalg Aktiviteterne skal udvides til også at omfatte
fokus på industriens vilkår og udfordringer i
Danmark.
Aslak Skjøth
Lise Daldorph
Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget diskuterer generelle
uddannelsespolitiske problemstillinger, især
på erhvervsuddannelsesområdet. At fremme
og styrke de danske erhvervsuddannelser er
et af udvalgets vigtigste arbejdsområder.
Hanne Nylev
Finn Kyed
Industriforum+ Sætter fokus på metalindustrien og reagerer
proaktivt, når vilkårene for branchen udfor-
dres eller kunne forbedres til gavn for kon-
kurrenceevnen.
Michael Knudsen
Bo Ulsøe
Jens Krogsgaard
Lise Daldorph
Mikael Tipsmark
Sagkyndige til Østre og
Vestre Landsret
De sagkyndige indkaldes direkte fra Østre
eller Vestre Landsret, når der er brug for dem.
Vvs-området:
Erik Normand Nielsen
Benny Johansen
Smedeområdet:
Bjarne Jacobsen
Fonden Håndværkets
Hus
Fleming Frederiksen
Ejerforeningen af Hånd-
værkets hus
Jani Lykke Methmann
BRANCHEOPDELT - BYGGERI
Det Tekniske Sikkerheds-
råd
Rådet er nedsat af den daværende økonomi-
og erhvervsminister. Rådgiver om forhold
vedrørende el, vvs, fyrværkeri- og produktsik-
kerhed.
Jani Lykke Methmann
Brancheudvalget Brancheudvalget skal informere og rådgive
Sikkerhedsstyrelsen og Det Tekniske Sikker-
hedsråd om el-, gas- og kloakforhold, herun-
der autorisationer samt teknisk sikkerhed ved
net, installationer og produkter inden for
disse områder.
Steen Klausen
OR-ordningen Tværorganisatorisk udvalg, oprindeligt nedsat
af Energistyrelsen. Teknologisk Institut har
sekretariatsopgaven.
Leif Kjeldahl (næstformand)
OSS-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk
Institut har sekretariatsopgaven.
Jim Stjerne Hansen (formand)
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 24
FJR-ordningen Tværorganisatorisk ordning. Teknologisk
Institut har sekretariatsopgaven.
Carsten Essler Helmer
Byggefagenes Fælles Garan-
tiselskab
Byggefagenes Fælles Garantiselskabs
formål er udelukkende at sikre de delta-
gende virksomheder bedre vilkår og pri-
ser, end de enkeltvis selv kan opnå, når
de skal stille arbejdsgarantier efter AB92.
Anne Vibeke Gregersen
INBIOM (Innovationsnetvær-
ket for Biomasse)
Medlem af styregruppen. Carsten Essler Helmer
Robo-Cluster Forening for robotter og automatisering. Bestyrelsesmedlem
Mikael Tipsmark
Dansk Materiale Netværk Fokus på materiale i industrien – alu,
rustfrit stål, plast.
Bestyrelsesmedlem
Mikael Tipsmark
BRANCHEOPDELT - INDUSTRI
Organisationsfølgegruppen
for svejspas-ordningen
Jens Krogsgaard
P16 udvalg svejsestandarder
og normer
Jens Krogsgaard
UDDANNELSE
Metalindustriens uddannel-
sesudvalg
Det faglige udvalg for jern og metalindu-
striens uddannelser.
Hanne Nylev
Finn Kyed
Udviklingsgruppen for sme-
de- og svejseteknik
Underudvalg under det faglige udvalg. Torben Smidstrup
Finn Kyed
Udviklingsgruppen for indu-
stri- og værktøjsteknik
Underudvalg under det faglige udvalg. Lars Knudsen
Finn Kyed
TVÆRGÅENDE
Branchearbejdsmiljø
Samarbejde med Blik & Rør,
3F og Dansk Metal
Jens Krogsgaard
Frederik Sauerberg
Branchearbejdsmiljørådet for
bygge og anlæg
Post gennem Håndværksrådet. Jens Krogsgaard
Erhvervs- og arbejdsmar-
kedsudvalget under Det Kri-
minalpræventive Råd
Forebyggelse af kriminalitet i erhvervsli-
vet.
Christian Mikaelsen
Revisornævnet under Er-
hvervsstyrelsen
Behandler klager over, at en statsautori-
seret eller registreret revisor ved udøvel-
sen af sin virksomhed har tilsidesat de
pligter, som stillingen medfører.
Anne Vibeke Gregersen
Christian Mikaelsen
REGIONALT ERHVERVSFREMME
Vækstforum Sjælland Vækstforum Sjælland er den instans i
Region Sjælland, der har til opgave at
skabe og udvikle rammerne for erhvervs-
udvikling i regionen.
Jim Stjerne Hansen
Vækstforum Hovedstaden I Vækstforum mødes regionens centrale
aktører fra erhvervsliv, forsknings- og
uddannelsessteder, arbejdsmarked,
kommuner og regionsråd. Sammen ar-
bejder de på at gøre Region Hovedstaden
til Nordeuropas mest globale og konkur-
rencedygtige metropol.
Benny Johansen
Væksthus Sjælland Organisation til erhvervsfremme med
rådgivning i vækst, ledelse, eksport mv.
Jim Stjerne Hansen (tilforordnet)
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 25
3. Virksomhed
Organisation Aktivteter Arbejdsgivernes repræsentant
VIRKSOMHEDENS INTERNE FORHOLD
Fonden for arbejdsmiljø og
miljø i industri, håndværk og
handel
Fondens formål er at besidde en be-
stemmende aktiepost i Avidenz A/S.
Fleming Frederiksen (formand)
Henning Nielsen
Peter Lambæk
Jørn Brink Nielsen
Finn Kyed
Anne Vibeke Gregersen
NATIONALE UDVIKLINGSPROJEKTER
Nordisk folkecenter for ved-
varende energi
Gennem forskning og udvikling skaber
Folkecenteret innovation inden for
vedvarende energiteknologier.
Per Poulsen (med dispensation)
Repræsentantskabet for
Entreprenørskabsfon-
den/Young Enterprise
Finn Kyed
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 26
4. Organisationsverdenen
Organisation Aktiviteter Arbejdsgivernes repræsentant
OVERENSKOMSTPARTER
Fællesfonden af 1961 Fremmer oplysning af faglig og almen
karakter ved afholdelse af kurser og
konferencer for arbejdsgivere og løn-
modtagere.
Jani Lykke Methmann
UDDANNELSE
AL Efteruddannelse Bestyrelsen varetager aktiviteter under
AL Efteruddannelse for medarbejdere
under industri- og vvs-overenskomsten
samt kompetenceudviklingskonto.
Fleming Frederiksen (formand)
Benny Johansen
Hanne Nylev
Jani Lykke Methmann
Finn Kyed
AL Efteruddannelse - Ar-
bejdsgiverne + HK Privat
Bestyrelsen varetager aktiviteter under
AL Efteruddannelse for HK-området
samt kompetence-
udviklingskonto.
Fleming Frederiksen
Jani Lykke Methmann
Finn Kyed
AL Efteruddannelse – Ar-
bejdsgiverne + Teknisk
Landsforbund
Bestyrelsen varetager aktiviteter under
AL Efteruddannelse for TL-området
samt kompetenceudviklingskonto.
Fleming Frederiksen
Jani Lykke Methmann
Finn Kyed
Arbejdsgivernes og Dansk El-
Forbund -Oplysnings-, Ud-
dannelses- og Samarbejds-
fond
Bestyrelsen varetager aktiviteter inden
for el-overenskomsten.
Fleming Frederiksen
Jani Lykke Methmann
Finn Kyed
Arbejdsgivernes og Dansk El-
Forbund –
Kompetenceudviklingsfond
Bestyrelsen varetager aktiviteter under
kompetenceudviklingskonto inden for
el-overenskomsten.
Fleming Frederiksen
Jani Lykke Methmann
Finn Kyed
Bestyrelsen for Foreningen
til uddeling af Arbejdsgiver-
nes uddannelsesaktiviteter
Bestyrelsen varetager fordeling af le-
gatmidler.
Fleming Frederiksen
Hanne Nylev
Bethina S. Hansen
INTERNATIONALT
UEAPME Paraplyorganisation, der varetager
interesser for små og mellemstore
håndværksvirksomheder i Europa.
Niels Techen (Håndværksrådet)
GCP Europe International brancheorganisation for
vvs-brancheorganisationer
i Europa.
Jani Lykke Methmann/Steen Klausen,
samt udvalgsformand, som typisk
inddrages ved et årligt møde.
EMU International brancheorganisation for
metal-brancheorganisationer
i Europa.
Jani Lykke Methmann samt for-
mand/næstformand inddrages typisk
ved et årligt møde.
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 27
5. Andet
Organisation Aktiviteter Arbejdsgivernes repræsentant
NÆRE RELATIONER
Q-kontrol Udfører trepartskontrol af virksomheder, der
udfører autorisationskrævende arbejde.
Anders Mortensen (formand)
John Rasmussen
Leif Frisk
Steen Klausen
Jani Lykke Methmann tegner anparts-
haver/Arbejdsgiverne
Avidenz A/S Avidenz A/S er en landsdækkende autoriseret
arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed, der leverer
professionel rådgivning og løsninger inden for
arbejdsmiljø og miljø.
Fleming Frederiksen (formand)
Jani Lykke Methmann
Jørn Brink Nielsen
Henning Nielsen
Peter Lambæk
FONDE
Tønder Energi- og
miljøfond
Fonden er almennyttig/velgørende og har blandt
andet til formål at bidrage til bevarelsen og for-
bedringer af den danske natur og naturmiljø.
Jim Stjerne Hansen (formand)
Arbejdsgivernes Årsberetning 2015-2016 Side 28