I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 1

Arsen i dansk drikkevand:Årsager og helbredseffekterATV-møde. Schæffergården, Gentofte19 j i 2012

2

Hvad gør arsen,NÅR man drikker det?

3

Helbredseffekter, uorganisk arsen

1. Akute effekter:• viser sig først omkring 20,000 µg/l• ikke relevant for drikkevand

2. Kroniske effekter:• hyperpigmentering, keratose• smerte i ekstremiteter, dysesthesia• periferal vascular insufficience, Blackfoot• hemorrhagic gastroenteritis• toxic hepatitis, hemorrhagic necrosis• anemi• teratogen, passerer livmodervæg• hypertension• diabetes type 2

3. Carcinogene effekter•lungekræft•blærekræft•hudkræft•leverkræft•nyrekræft•tarmkræft

4

Types of toxicological studies

1. Dyreforsøg (in vivo)

Begrænset værdi

2. Reagensglas (in vitro)

Forsøger at belyse “mode of action”

3. Befolkningsundersøgelser (epidemiologi)

Mange studier er foretaget

5

Epidemiologiske studier

Vigtigste studier for fastlæggelse af kvalitetskrav:

1. Sydvest Taiwan2. Chili

Ad 1.) Wu, M.M., T.L.Kuo, Y.H.Hwang, and C.J.Chen. 1989. Dose-response relation between arsenic

concentration in well water and mortality from cancers and vascular diseases. Am. J. Epidemiol. 130(6):1123–1132.

Chen, C.J., Y.C.Chuang, T.M.Lin, and H.Y.Wu. 1985. Malignant neoplasms among residents of a blackfoot disease-endemic area in Taiwan: high-arsenic artesian well water and cancers. Cancer Res. 45(11 Pt 2):5895–5899.

Chen, C.J., C.W.Chen, M.M.Wu, and T.L.Kuo. 1992. Cancer potential in liver, lung, bladder andkidney due to ingested inorganic arsenic in drinking water. Br. J. Cancer 66(5):888–892.

Ad 2.)Ferreccio, C., C.Gonzalez, V.Milosavljevic, G.Marshall, A.M.Sancha, and A.H. Smith. 2000. Lungcancer and arsenic concentrations in drinking water in Chile. Epidemiology 11(6):673–679.

6

Befolknings-undersøgelser

Kvalitets-krav

Lineær

Sub-lineær

Supra-lineær

7

Arsens mode of action

• Direkte (uorganisk arsen og metaboliterne er ikke vist at medføre genmutationer)

• Indirekte• Formentlig flere MOAs

• Uklar hvilke form dosis/respons-kurven skal have• Derfor er lineær passende indtil MOA er belyst*

* U.S.EPA, 2005. Guidelines for Carcinogen Risk Assessment.

8

Kræftrisiko med lineær ekstrapolering

Central point estimate for cancer incidence per 1,000,000 people.Based on data from southwest Taiwan, adjusted for U.S. population.NRC, 2001. Arsenic in Drinking Water: 2001 Update

Arsenicconc.

Bladder cancer Lung cancer

µg/l females males females males

3 400 700 500 400

5 600 1100 900 700

10 1200 2300 1800 1400

20 2400 4500 3600 2700

9

Eksempel: chrom i drikkevand

Kvalitetskrav, USA:• Total chrom -100 µg/l• Chrom (VI) – ikke fastlagt

Man har troet at Mode of action var direkte. Derfor har Californien en grænseværdi målsætning på 0,04 µg/l

Grundige undersøgelser nu tyder på in indirekte mode of action med en NOAEL. Derfor vil den kommende kvalitetskrav for Cr(VI) nok være meget højere.

10

HvOR MANGE VANDVÆRKERhAR ARSENPROBLEMER?

11

Gift i drikkevand fra 100 værkerVandværker sender stadig vand ud til forbrugerne med for stort indhold af det kræftfremkaldende arsen.

24. april 2009Af Sanne Wittrup, fredag 24. apr 2009 kl. 00:45

50-100 danske vandværker har de seneste fem år set stort på, at de leverer drikkevand til forbrugerne med for stort indhold af det giftige og kræftfremkaldende grundstof arsen.

Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort rapport, som to arsen-eksperter fra henholdsvis Geus og rådgivervirksomheden Alectia er ved at lægge sidste hånd på for By- og Landskabstyrelsen.

Rapporten indeholder den første, samlede landsdækkende opgørelse af arsenindholdet i færdigbehandlet drikkevand, sammenholdt med det berørte antal forbrugere.

»Vores opgørelse viser, at der stadig er vandværker i Danmark, som efter fem år ikke har løst problemet med arsen i drikkevandet,« siger civilingeniør Loren Ramsay fra Alectia.

I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 12

Arsen-problemet reduceret fra 93 til 11 vandværker11 små vandværker fra Horsens, Hedensted, Jammerbugt, Lolland, Næstved, Randers og Slagelse leverer drikkevand med et alt for højt indhold af det giftige stof, arsen, og miljøministeren ønsker nu action med det sammeMiljøministeren vil nu skrive til hver enkelt af de kommuner, der er ansvarlige for de 11 vandværker, og forlange, at kommunerne opfylder deres tilsynspligt og bringer forholdene i orden omgående, oplyser ministeriet.- Arsen er giftigt. Derfor har vi en grænseværdi for, hvor meget arsen der må være i drikkevandet fra hanen. Der er ingen gode undskyldninger for at overtræde den, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).De 11 vandværker, der overskrider grænseværdien på 10 mg/l arsen ved hanen, ligger i følgende kommuner: Horsens, Hedensted, Jammerbugt, Lolland, Næstved, Randers og Slagelse. Kun ca. 1500 husstande vurderes berørt, fordi det drejer sig om forholdsvis små vandværker.Tallene er opgjort af By- og Landskabsstyrelsen, efter at flere medier bragte oplysninger om, at 50-100 vandværker overskrider arsen-grænseværdierne. Miljøministeren bad om en præcis opgørelse - helt ned til de enkelte vandværker.Det viste sig, at langt de fleste kommuner allerede har løst deres problemer med arsen, f.eks. ved:* At lukke boringer eller

* At fortynde med vand fra andre boringer.

* Nogle havde kun overskridelser fra vandværket, ikke ved drikkehanerne.

* Og enkelte havde dispensation fra embedslægen til tidsbegrænsede overskridelser, som er fuldt lovlige

- Vi kan glæde os over, at 93 vandværker blev til 11, for det betyder jo, at kommunerne generelt tager problemet alvorligt. Men de sidste 11 skal også med, siger miljøministeren.

S Ø G

13

Status på de 11 arsen vandværker

15

HvORFOR Er Der arsenI GRUNDVANDET?

I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt 16

Arealmæssigt ujævnt fordelt

17Metadata: Grundlag - JupiterXL udtræk 13. juni 2012Seneste samtidig måling, alle indtag i Aarhus/Skanderborg/Odder Kommuner

Kun i reduceret grundvand

18

Præget afpyritoxidation

Metadata: Grundlag - JupiterXL udtræk 13. juni 2012Seneste samtidig måling, alle indtag i Aarhus/Skanderborg/Odder Kommuner

Præget afsulfatreduktion

Reduktiv jernopløsning

19

organiskmateriale mikro-

organismer

Brint og organiske syrer

jernoxidermed arsen

mikro-organismer

H2H3C2OOH

As(V) + Fe2+ As(III)

20

Hvad afhænger koncentrationen af?

frigivelsesrateArsenkonc. ∝ -----------------------------

vandudskiftningsrate

NB: Hvis man ser bort fra sinks (udfælding/sorption)

21Metadata: Grundlag - JupiterXL udtræk 13. juni 2012Seneste samtidig måling, alle indtag i Aarhus/Skanderborg/Odder Kommuner

Begrænsetudskiftningsrate

Vandudskiftningsrate

22

Kontrovers

Hvor kommer det organiske stof fra?

1.Selve aflejringsmaterialer (magasinet eller impermeable lag)

2.Nedsivning fra terræn, hvor det organisk stof er noget mere reaktivt

23

Vanding af rismark

Benner, 2010. Anthropogenic arsenic. Nature Geoscience.

24

Menneskeskabte søer

25

Bangladesh hydrogeology

26

Kilden til arsen i grundvand

Den naturlige tankerække...

1.Arsenindholdet i sedimenterne er vigtigt.

2.De geokemiske frigivelsesmekanismer er vigtige.

3.Reaktiviteten og kilden til det organiske stof er vigtigt.

4.De hydrogeologiske forhold, der bestemmer magasinets vandudskiftning er vigtigt.