Søndag 19. juli 2009

Internettet slår computeren af banen SIDE 5

Politikere har også lyster SIDE 8-9

Et stort skridtfor menneskeheden

40 ÅR SIDEN MÅNELANDINGEN SIDE 10-13

Billedmanipulation: Sigurdur B. Sigurdsson/Foto: Polfoto og Nasa

2 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Primilejr

Klokken er halv otte tirsdag på enmorgen, hvor selv solstrålerne erdovne, ligesom de fleste af de 74børn, der sover på liggeunderlag i destore tipier.

Men der er allerede krammere iluften over Gelsted Mose, hvor Pri-milejr 2009 holder til i denne ugeved spejderhytten Skovdam.

Anders Lindholm, der i anledningaf dagens cirkustema er udstyretmed rød næse og spraglet tøj, møderto søvndrukne drenge, der er på vejover græsmarken til de lange træ-borde med morgenmad.

Hans arme og brede grin når rundtom begge drenge i otte-ni års alde-ren, der grinende forsøger at dukkesig. Forgæves. Så kommer smilene,mens de fortsætter mod spisestedet,der er bygget af rafter og kæmpesto-re grønne presenninger.

Opmærksomhed”Krammeplastre” kalder de 41 hjæl-pere det, som hjælper Anders Lind-holm lige gjorde. Krammeplastre erendda en del af Primilejrens regler.Men pyt med, om det er en regel el-ler ej, når man nu har lyst til at gøredet og kan se, at det gør en forskel.

Andre ville kalde det opmærk-somhed eller interesse. Og det erlige præcis opmærksomhed, som de77 tilmeldte børn fra fynske kom-muner samt Vejen Kommune harbrug for.

- Det er børn, der trænger til etpusterum i hverdagen, hvor der ikkeer så meget tid til dem i en familiemed forskellige problemstillingereller bare mange børn. I år har vi trebørn med Aspergers Syndrom og 10ADHD-børn med, fortæller SørenHaastrup, som har været med på lej-ren i seks år.

Han har læst administration påAalborg Universitet, men arbejderp.t. i en børnehave.

Primitiv lejrLejren, der er den niende Primilejri træk, er den største nogensinde. 17indstillinger fra Vejen Kommuneblev i løbet af vinteren væk i posten.

Da det blev opdaget, valgte de fi rei lejrledelsen at udvide lejren fremfor at ringe og skuffe 17 børn. Detkrævede bare lige nogle fl ere hjæl-pere, som gør alt arbejdet ulønnet.Og det lykkedes, for mange af hjæl-perne har været med i flere år, og der

kommer hele tiden nye til.- Jeg ved godt, at vi har mange

hjælpere i forhold til antallet afbørn, men min erfaring er, at detgiver mere ro og færre konfl ikter.

Ved at have mange hjælpere er dermasser af tid til hvert barn, siger so-cialrådgiver Charlotte VestergaardPedersen.

Hun er lejrens veteran med 14 lej-

re, hvoraf hun har været leder på niaf dem.

Bo Tvede Larsen der til daglig erbutikschef, står for økonomien. Haner efter det første aftensmåltid be-

Lejren med kramme I denne uge blev der for niende gang holdt

Primilejr for fynske børn, der har brug for ekstraomsorg. 74 børn og 41 hjælpere ved Skovdamhytteni Gelsted var heldige med vejret i tirsdags, da FyensStiftstidende var på besøg

■

kymret for, om der er mad nok tilhele ugen. I gennemsnit spiste hvertbarn i alderen syv til 13 år tre bøffer.

Men faktum er, at mad tilberedtunder åben himmel og over dansen-

de fl ammer bare smager bedre. Ogdet er sådan, primilejr er.

Børn og hjælpere sover i de storetipier, der blev rejst på græsmarkenfredag i sidste uge, da alle hjælperekom dagen før børnene. De spiseralle måltider udenfor og bruger detmeste af dagen på udendørs aktivi-teter.

Hver dag er der et nyt tema und-tagen onsdag, hvor alle skal i Le-goland. Det bliver præsenteret påmorgensamlingen ved siden af spi-sestedet.

CirkustemaMen i dag er det altså tirsdag - ogcirkusdag.

- Velkommen til zzzziiirkuuus!,brøler biotek-studerende Vibe Ma-rie Gondolf fra København, mensmandlige cirkusprinsesser, kvin-delige klovne, en løvetæmmer ogen elefant med en pose jordnødderdukker op til lyden af evigmuntercirkusmusik fra hytten, hvor de erblevet sminket.

Publikum er ellevilde på nær enaf de store drenge, der får tårer i øj-nene. Hjælperen, der står ved sidenaf ham, skynder sig at tage fat i ham,lægger en arm om skuldrene og fø-rer drengen over mod tipien. Her erder fred og ro til en snak.

Vibe Marie Gondolf er cirkusetssprechstallmeister og præsentererbørnene for formiddagens aktivite-ter, hvor de er inddelt i tre grupper.

I klovne-workshoppen bliver enaf de yngste piger sminket som enleopard af en hjælper, der et øjebliker i tvivl om, hvordan leopardenspletter egentlig ser ud.

Bag ham lykkes det en lille grup-

pe af de største piger at lokke en afde mandlige hjælpere til at få lagtmakeup. Han kan også lige så godttage skridtet som cirkusprinsessefuldt ud, når han allerede bærer tyll-skørt og orange bh med pailletter.

Da han er sminket færdig, kasterde sig over løvetæmmeren, der næg-ter at lade sig indfange.

- Hov, I må ikke udsætte nogen for

gruppepres. Det står i vores regler,griner Michael Vedel Hansen til Pe-ter Jarlshøi, der hujende fører an.

Han er iført Marilyn Monroe-paryk, tricot samt tyllskørt - alle ilyserøde nuancer. Ikke lige en på-klædning, han som ejendomsad-ministrator er vant til. Det er hansførste år som hjælper, men han er al-lerede vild med det.

Giv og fåDe mandlige hjælperes udklædningpåvirker navnlig de store drenge,der er 12-13 år.

I løbet af nogle minutter kæmpertre af drengene i at overgå hinandenved at smøre et tykt og farvestrålen-de lag teatersminke på, spraye glim-mer i det korte hår og sætte det opmed elastikker.

Lidt derfra står den yndigste cir-kusprinsesse med platinblonde lok-ker på hovedet og sorte hår på top-maven og får pusten. Ivan Nielsenarbejder til daglig med it. Han harværet med på flere lejre og er kendtfor sine vilde kostumer.

- Jo mere du giver, jo mere får duigen. Og egentlig skal der sålidt til. Det er en rigtig hårduge, fordi du er på hele ti-

3Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusPrimilejr

plastre

Er en lejr under Ungdommens RødeKors, der har en halv snes lejre rundtom i sommerlandet.Lå oprindelig ved Vejen i Sydjylland,men for fire år siden valgte man at fl yt-te lejren til Skovdamhytten ved Gelsted.Er for fynske børn med forskellige pro-blemstillinger i alderen 6-13 år. Derud-over har Vejen Kommune insisteret på

at fortsætte samarbejdet.Børnene bliver indstillet af kommuner,lokale Røde Kors-afdelinger eller i en-kelte tilfælde skoler.Det koster ikke noget for forældreneat have et barn på lejr, da udgifternei fællesskab fi nansieres afUngdommens Røde Kors samt denkommune, der indstiller barnet.

Derudover får lejren donationerfra forskellige virksomheder ofte ilokalområdet.Hjælperne er ulønnede og er valgt udfra en ansøgning og på baggrund afden weekend, hvor samtlige lejres le-delser mødes med dem i foråret.Kilde: www.primilejr.dk

Primilejr 2009

Til morgensamlingen bliver der sunget ferielejrsang, inden man går i gang med dagens program.■

I løbet af formiddagen bliver dersat store baljer med frugt på bordet,og det er tiltrængt i sommervarmen.

■

Hjælper Anders Lindholmindfanger et par af drengene, derfår dagens første krammeplaster.

■

[ Når manførst er

grebet af det, såkan man slet ikkestoppe.Søren Haastrup

I løbet af fredagen ugen før bliver alle tipierne rejst afhjælperne, der kommer på lejren en dag før børnene.

■

4 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Primilejr

den, men du får så megetigen, siger Ivan Nielsen ogfølger hjælper Louise Poul-

sen med øjnene, da hun for tredjegang går forbi med den samme lillepige i hånden.

Gør en forskelLysten til at gøre en mærkbar for-skel er det, der får de 41 hjælperetil at bruge næsten halvanden ugesferie på Primilejren. For det krævermindst én fridag at komme ovenpåigen, når man som hjælper kommerhjem engang søndag og falder i dybsøvn.

- Første gang jeg var med på lejr,havde jeg ikke taget fri om manda-gen. Så var det altså hårdt at kommei gang igen. Men allerede tirsdag be-gynder man at se frem til næste årslejr. Når man først er grebet af det,så kan man slet ikke stoppe, fortæl-ler Søren Haastrup.

Han sidder under spisestedetsskygge og puster. Bag ham løfterbørnene i stærk mand-workshop-pen 1000 tons så let, som var det sor-te balloner på et sortmalet skaft.

Det er varmt at være elefant - isærnår ens hud er en gråmalet maler-dragt og hovedet er lavet af gamleaviser.

- Er du bange for hvide mus, spør-ger en lille dreng med briller, der harpasseret elefanten et par gange i ensikkerhedsafstand på et par meter.

- Ja, det er jeg. Men det hjælper,hvis jeg får en jordnød. Vil du givemig en, opfordrer Søren Haastrupdrengen til, mens han tænder forlydfilen af en brølende elefant på sinmobil og lægger den ned i snablen,inden han tager hovedet på.

Drengen giver forsigtigt elefantenen jordnød, inden han går igen.

På vej mod tipierne uddeler An-ders Lindholm endnu et kramme-plaster.

Ingen bagageCharlotte Vestergaard Pedersenvender sammen med den sidste fralejrledelsen Hans Kloppenborg til-bage fra sin daglige indkøbstur i denbil, Primilejr har lånt hele ugen afRøde Kors i Ejby.

Røde Kors i Ejby er en uvurderlighjælp, idet de fra år til år opbevarerPrimilejrens grej og sørger for foreksempel ekstra potter og pander.

Charlotte Vestergaard Pedersenhar en pakke med tre bælter i hån-den. De er til en dreng, hvis bukserer alt for store til ham, og som hanhar svært ved at holde oppe. Hunkøbte bælterne på Bazar Fyn, da de

alligevel var inde og købe halalslag-tet kød til en anden dreng.

Som lejrleder står hun for de man-ge opgaver, der lige pludselig dukkerop ud af det blå. Som i søndags, daen af pigerne ikke havde nogen ta-ske med, da hun blev samlet op afbussen på opsamlingsstedet.

- Det er ligesom en almindelighusholdning, hvor der skal klippesnegle, vaskes tøj og sørges for mad.Bare i meget større omgang, sigerhun.

Cirkusoptoget har også en elefant. Det er lejrleder Søren Haastrup, der har været kreativ med gråmalet malerdragt og elefanthovedet lavet af gamle aviser.■

To drenge har travlt med at skrive kærestebreve, mens Bo Tvede Larsenog Peter Jarlshøi er klædt godt ud.■

I klovne-workshoppenbliver børnenesminket af nogleaf hjælperne,så de er klar tilaftenens cirkus-forestilling.

■

En af hjæl-perne brugerdet meste afformiddagenpå at spille kortmed nogle afdrengene oppeved spise-stedets borde.

■

Af Hanne D. FretteFoto: Robert Wenglerhda@fyens.dk, rwe@fyens.dk

Internettet blev skabt af det ameri-kanske militær i 1969. Den kolde krigvar på sit højeste, og amerikanerne varinteresserede i at skabe et stærkt ogrobust kommunikationssystem, somsamtidig ville kunne bruges i tilfælde afen atomkrig.I 1980’erne blev amerikanske univer-siteter og skoler koblet på internettet, som altså først og fremmest husedeforskningsverdenen, indtil det storegennembrud kom i midten af 1990’ernemed World Wide Web og de grafi skebrowsere, der både kunne indeholdetekster, fi ler, billeder og lyd. I 1995 brugte 25 millioner mennesker inter-nettet. Siden er det gået støt opad. I dag er 1,6 milliarder mennesker online.

Efter årtusindeskiftet er man begyndtat operere med begrebet web 2.0 imodsætning til første generations in-ternet, web 1.0: Nu handler det ikke længere kun om adgang til informa-tion, men om kommunikation mellemmennesker.

5Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusTeknologi

Vi skriver med Peter i Wien, He-leña i Buenos Aires og tante Birthei Tønder. Vi køber bøger, cd’er, skoog blomster, mens vi giver vores me-ning til kende på weblogs, Facebook,Twitter, og hvad de ellers hedder. Vi bestiller pizzaer med pepperoni, servideoer med Berliner Philharmoni-kerne, Barack Obama og Linie 3.

Vi søger informationer på Googleto milliarder gange om dagen. Bag-efter fi nder vi den hurtigste rute til

Nettet gørcomputeren overfl ødig

Foto: Colourbox ■

Foto: Colourbox.com■

Internettet er ikke længere en parallel-verden, vi kobler os på.Det er blevet en naturlig del af vores liv - ogudviklingen går i retning af, at vi i fremtiden lægger alle vores personlige fi ler på nettet. Noget tyder på, at denstore, støvede computer kan forberede sig på entur til lossepladsen

■ Køge. Og så fi nder vi kærester. I ensådan grad, at en ud af otte amerika-nere, der blev gift i 2006, havde fun-det hinanden på internettet.

Nogle har sidestillet opfi ndelsen af internettet med Gutenbergs op-fi ndelse af bogtrykkerkunsten, andre med selveste skrivekunsten. Uden atdiskutere, hvad der er de største op-fi ndelser i verdenshistorien, er det svært at overvurdere internettets kolossale betydning for vores liv. Ogeksperter mener, at betydningen bli-ver større og større.

Svampen der suger til sigInternettet forandrer sig med bred-båndets hast. Hvor det for få år si-den var et verdensomspændende arkiv, hvor man havde umiddelbaradgang til al den information, man før skulle slå op i bøger, har nettetændret sig.

- Man er gået væk fra web 1.0, for-tæller professor Klavs Bruhn Jensenved Institut for medier, erkendelseog formidling under Københavns Universitet:

- Efter årtusindeskiftet har man istigende grad talt om web 2.0. Der sker et skift fra adgang til informa-tion over mod kommunikation: Atstadig fl ere mennesker bliver i stand til at kommunikere med hinanden. I dag handler det selvfølgelig om at

have adgang til information, men ilige så høj grad om at have adgang til hinanden. Det kan være alt fra atmøde mennesker, organisere dig ipolitiske bevægelser, kulturelle akti-viteter og så videre.

På samme måde har vi integreret internettet i vores hverdag. I forsk-ningsverdenen taler man ikke læn-gere om ”cyberspace” og det, at vibevæger os ind i en anden verden.Internettet er blevet en del af denvirkelighed, vi lever i.

Samtidig fremstiller Klavs BruhnJensen internettet som et metame-die, der både rummer lyd, tekst, vi-deo og billeder og dermed kan rum-me alle de eksisterende medier:

- Man diskuterer, om internettet ien eller anden form er det sidste me-die. At der simpelthen ikke kommer fl ere, fordi internettet kan simulere det hele. Forestillingen er, at inter-nettet er en form for svamp, som op-suger alle de tidligere eksisterendemedier, siger Klavs Bruhn Jensen.

Data i skyerneNoget kunne tyde på, at producen-terne ser internettet som det sidstemedie, eller i hvert fald som det,der skal satses på. Google har netopannonceret styresystemet GoogleChrome OS, der vil blive en form forletvægtskonkurrent til Windows. Her vil styresystemet udgå fra inter-nettet og ikke ens egen computer.

Konceptet hedder ”cloud com-puting” og betyder, at funktionerneog ens egne fi ler ligger på internet-

tet, som man kan komme på, uansethvor man befi nder sig.

- Det hele ligger så at sige i sky-erne, deraf navnet, og det er logisknok, forklarer Anders Bjerre, der be-skæftiger sig med it på Instituttet forFremtidsforskning:

- Du kan en hel masse ting mednettet, som du ikke kan med en en-keltstående computer uden netad-gang. Hvis du alligevel skal være pånettet det meste af tiden, og du ikkekan klare dig uden, så kan vi jo ligeså godt tage en hel masse ting ud afcomputeren for at få noget, der ermindre, lettere, billigere og nemme-re at bruge. Så den enkelte terminalbliver lettere, og det, der ligger ude inettet, bliver meget større.

Med internet i tingeneHos Instituttet for Fremtidsforsk-ning er man overbevist om, at inter-nettet vil spille en endnu større rollei fremtiden.

- Vi lever mere og mere på inter-nettet. Flere og fl ere af os vil brugedet til mere og mere. Mange af ek-semplerne er nogle af dem, som al-lerede er der. Vil man arbejde vianettet? Ja, men fl ere vil gøre detmere. Vil man fi nde kærester på net-tet? Ja, men fl ere vil gøre det mere,siger fremtidsforsker Anders Bjerreog fortsætter:

- Du vil kunne mere og mere. Ogdet bliver i højere grad som at væreder selv.

Han mener, at computeren, somvi kender den med skærm, mus ogtastatur, vil blive afl øst af skærme,

86 procent af den danske befolkning har adgang til internet i hjemmet. 72procent er på nettet dagligt eller næ-sten dagligt.Omkring 1,7 mio. danskere bruger so-ciale netværkstjenester som Facebook, Arto eller Skum. 87 pct. af de 16-19-årige bruger online netværkstjenester.Danske internetbrugere får ofte nyhe-derne via computerskærmen. Faktiskdownloader eller læser tre ud af fi renyheder, netaviser eller nyhedssider pånettet, mens hver anden internetbru-ger lytter til netradio eller ser web-tv.

Tre ud af fi re netbrugere fi nder infor-mationer fra off entlige myndigheder på nettet. 42 pct. downloader ske-maer eller blanketter fra for eksem-pel kommunen. Endelig indsender 39 pct. udfyldte skemaer til statslige ellerkommunale myndigheder via internet-sider.64 pct. af befolkningen - svarende til 2,6 mio. - har handlet på nettet indenfor det seneste år. Hver anden dansker har handlet på nettet i de seneste tre måneder. Kilde: Danmarks Statistik

Danskernes brug af nettet

Historien om nettet

der sidder i køleskabsdøren, spise-bordspladen og andre fl ader. I rum-menes hjørner sidder mikrofoner, hvor vi indtaler kommandoer ellertekster.

Når vi er ude, tager vi et par bril-ler, der fungerer som skærm, på ogslentrer ned ad gågaden med kry-stalklar internetopkobling, mens vibliver angrebet af troldmænd og or-ker i et online computerspil. Og så erder landmændene, som har sensoreri marker og stalde, der via trådløstinternet sender informationer tilderes computer. Så går de uden-for med fremtidsbrillerne på og sermarken lyse grønt, hvis havren stårhøjt og smukt, og staldens tag lyserødt, hvis svinene er syge.

Professor Klavs Bruhn Jensen erenig med fremtidsforskeren og hen-viser til, at man på engelsk kalderdet ”The internet of things”. Han erheller ikke i tvivl om, at internettetvil spille en større, men også megetanderledes rolle i fremtiden.

- Et bud er, at man ikke så megetigennem et enkelt medie får adgangtil hele verden, men at hele verden iden forstand er et medie. Så vil manhave informationsenheder og bit-tesmå servere, som er i stand til atobservere hvad som helst: Folks ind-købsvaner, deres trafi kadfærd; må-ske bremse bilen ned, når der er vedat ske en ulykke. Alt sammen gjortmuligt og bundet sammen af inter-nettet.

Af Jonas Wisbech VangeDagbladenes Bureau

6 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Trend

Eva-Marie Melbye. Julie Broe. Rasmus Fich. Pernille Weiss Terkildsen.

[

I søndags åbnede vi serien om fremtidensmeningsdannere med en artikel omoperainstruktør Eva-Maria Melbye. I dagfølger artiklen om den konservative poli-tiker og læge Julie Broe, inden stud. polit.

Rasmus Fich venter næste søndag.Søndag 2. august 2009 er det sygeplejer-ske, cand. scient. i sundhedsvidenskab ogforhenværende medlem af Fyns Amtsråd,Pernille Weiss Terkildsen, vi præsenterer.

Fremtidens meningsdannere

Nogle unge flytter til en andenlandsdel, når de skal forlade deresførste rede.

Julie Broe flyttede bare 24 hus-numre ned ad Skibhusvej i Odense,da hun pakkede sine møbler og skif-tede barndomsadressen ud med sinførste helt egen lejlighed.

Og så er ”helt hendes egen lejlig-hed” faktisk lidt for store ord i denforbindelse.

Neden under den sort-hvide stueringer dørklokken mellem 8 og17.30 nemlig til den slagterforret-

Jeg havde ikkebrug foroprør modmine forældre

Julie Broe (K), derstillede op til Europa-Parlamentet i juni, gjordeikke oprør som teenager

Men det er anderledesi politik, mener hun. Herhar unge menings-dannere pligt til at sparkede gamle politikere overskinnebenene

■

■

ning, hendes bror driver videre efterderes far og mor.

- Jeg bliver drillet med, at jeg som27-årig ikke rigtigt er fl yttet hjem-mefra endnu, men mit oprør modforældregenerationen blev der alt-så bare aldrig rigtigt brug for, sigerhun.

- Måske havde jeg intet at gøre op-rør imod, fordi jeg som den yngste affire søskende i høj grad har fået lovtil at gøre, som jeg ville. Det tror jeg ihvert fald, at nogle af mine søskendesynes, siger Julie Broe.

Brunetten med de glasblå øjne ervant til at skille sig ud fra mængden.

Det gjorde hun senest, da hunsom ung, relativt ukendt kvindestillede op til Europa-Parlamentetsom modvægt til gamle kendinge fradansk politik som Bendt Bendtsenog Morten Messerschmidt.

Om ikke at blive valgt indDer var til gengæld ikke meget ”Ras-mus Modsat” over det, da Julie Broesom 14-årig meldte sig ind i Konser-vativ Ungdom.

- Fra begyndelsen var jeg tiltruk-ket af den borgerlige fløj, men jegflirtede lidt med tanken om at meldemig ind i Venstre, inden jeg beslut-tede mig for at bliver KU’er. Ven-stre er altså lidt for liberal efter min

smag, siger hun - og korrigerer meddet samme sig selv:

- Eller rettere sagt, det burde par-tiet ideologisk set være.

En gammel KU-nål, som JulieBroes faster bar til de konservativemøder i 1960’erne, ligger på stue-bordet. Pænt pakket ind som et ikonfra en kær men svunden tid.

- Det er rigtigt, at vi altid har taltom politik, og at min far igen blevmere aktiv i politik, da min søsterog jeg meldte os ind. Men for mighandler det ikke om, hvorvidt minfamilie er konservativ; det handlerom, hvorvidt jeg personligt kan ståinde for partiets politik - og at vi ikkehar en gammel ideologi, vi skal leve

Ifølge ordbogen er en meningsdan-ner en debattør, som deltager i en de-bat. I den offentlige debat i aviser, radioog tv ser og hører man ofte de sammedebattører blande sig med læserbrevei aviserne og blive interviewet. Dissemennesker kaldes også for menings-dannere, da deres udsagn præger storedele af befolkningen.

Julie Broe definerer det som:For mig er det en person, som er aktiv i

den offentlige debat, og som har gjortsig bemærket med sine synspunkterog måske rykket ved noget. Men det erogså et pop-ord, som ikke siger megetom den person, der udtrykker sig. Ogdet er vigtigt i politik, at folk ved, hvemman er. Jeg mener, når jeg stiller op tilEuropa-Parlamentet, er det jo ikke nok,at folk stemmer på Det KonservativeFolkeparti. Jeg kan ikke være tilfreds,før de stemmer personligt på mig.

Julie Broe om ordet ”meningsdanner”1) Bare spring ud i debatten - øvelsegør mester.2) Vær ikke bange for at sige din me-ning, selv om andre måske er uenige.3) Vær tro over for dine egne meningerog holdninger.

Julie Broes råd til andre

7Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusTrend

Som ung ser man ifølge Ju-lie Broe verden anderledes,og derfor har man i den aldernærmest en forpligtelse til atsparke gamle meningsfællerover skinnebenene, som KUhar for vane at gøre det overfor moderpartiet.Foto: Christian Brandt

■efter. Hos konservative er der meretale om et idésæt eller værdisæt, deromsættes til politik, siger hun.

Politik er strategiStrategi fylder en stor del af JulieBroes tanker, så snart man nævnerordet ”politik”. Og derfor var detogså naturligt for hende at søge ind,da den liberale tænketank Ceposudbød en uddannelse i menings-dannelse.

Kurset var en gevinst, selv om hunaldrig har haft noget imod at stillesig op foran en masse.

Det gav hende redskaber til atkommunikere sine budskaber ty-deligere ud. Redskaber som tale- ogkronikskrivning, historieundervis-ning om de første konservative og li-berale, og praktiske øvelser, som allehavde til formål at professionaliserede unge, der havde lyst til politik.

- Jeg mener på den anden sideikke, at man kan læse sig til at bli-ve en god politisk meningsdanner.

Man kan få indsigt og viden, mendet sidste drive og holdningen skalman selv komme med, siger hun.

Havde hun vidst, hvor meget po-litik ville optage hendes liv, havdehun nok valgt at læse politologi el-ler statskundskab akkurat som sinkæreste.

- Jeg burde måske have valgt an-derledes, men jeg valgte altså at læsemedicin, og det har jeg heller ikkefortrudt, for det giver mig en andenbasisviden. Så kan jeg supplere på defelter, hvor jeg ikke er så stærk, sigerJulie Broe, der blev kandidat sidsteår og netop har afsluttet sit turnusårpå Svendborg Sygehus.

Efter sommerferien venter detførste faste job på OUH, og selv omhun ikke vandt valget, gjorde valg-kampen det lettere for hende at bry-de isen til samtalen.

- Jeg sendte ansøgningen midtunder valgkampen, så de, der læsteansøgningen, kunne genkende migfra mine valgplakater i lygtepælene.

Det jokede vi lidt med, siger hun.

Det perfekte matchI modsætning til Julie Broe læser kæ-resten, Lasse Honorée Rasmussenstatskundskab. Til sammen udgørde et konservativt superteam, hvorhan er strategen, og hun er den smi-lende udadvendte meningsdanner.

Lasse var derfor en af dem, derlagde sidste hånd på taktikken optil Europa-Parlamentsvalget og be-sluttede, at Julie Broe skulle satsestort på at få opmærksomhed påFyn frem for at forsøge at dækkehele landet.

Et perfekt match, kan det lydesom om, men også et match, der be-tyder, at kæresten er kommet bagudmed sin hovedopgave. Julies valg-kamp stjal ganske enkelt for megetaf hans tid.

Samarbejdet får ikke parret til atkonkurrere med hinanden: Menshan er ”på” indadtil, er Julie Broeansigtet udadtil.

Julie Broe, 27 år, født og opvokset iOdense som datter af slagter Broe,yngst ud af fire søskende. De øvrige sø-skende er Maria (37 og lærer), Thomas(35 og 2. generation i slagterforretnin-gen), Louise (30, konsulent og tidligereopstillet for De Konservative).Julie er uddannet læge. Fra august erhun ansat i sit første job efter turnus påhjerteafdelingen på OUH, afdeling B.Samboende med Lasse Honorée Ras-mussen, ingen børn.Student fra Mulernes Legatskole 2001,afgangseksamen fra Sct. Hans Skole,Odense 1997. Udvekslingsstudent påHigh School i Maine, USA, 1997-98Hjalp sin søster Louise Broe med atopstille til kommunalvalget i OdenseKommune 2001.Opstillet ti l EP-valget i juni 2009, komikke ind. Fik cirka 5000 personligestemmer.

Julie Broes blå bog:

Og det sidste skete i en grad, hunkalder ”tæt-på-grænseoverskri-dende” i forbindelse med valget tilEuropa-Parlamentet.

Ung i politikGrænseoverskridende var det foreksempel, da hun sam-men med KU’erne og Na-ser Khader slæbte en syvmeter høj frihedsgudin-de ind gennem Odenses gågader,og folk standsede op for at tage et

8 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Trend

billede af det liberale symbol.Eller da hun fredag 22. maj midt

på gågaden i Kerteminde iført prin-sessekrone gjorde opmærksom påafstemningen om tronfølgerloven.

En lov, KU som ét af få ungdoms-partier gik imod.

- Det vakte begejstring, og det varsærlig sjovt, fordifolk gerne villefotograferes medFrihedsgudinden.På den anden sideer det kun no-get, jeg kan gøre,mens jeg ung. Såsnart jeg er valgtind første gang,synes jeg, det erslut med den slagsevents, siger Julie Broe.

- Allerede næste gang, jeg stillerop, vil jeg jo være ældre og mindreprovokerende, end ungdomsafde-lingerne normalt er. Og skal være.

- Som ung har man nærmest enforpligtelse til at sparke de gamlemeningsfæller over skinnebenene.Både fordi man ser verden ander-ledes, og fordi det er den slags, dertiltrækker andre unges opmærk-somhed og gør dem interesserede ipolitik, siger hun.

Europa har brug for ungeKampen for pladsen i Europas midtevar forgæves for Julie Broe, der blevramt af partiets generelt dårlige valgog ikke kunne bruge sine omkring5000 personlige stemmer til noget.

Men selv om hun foreløbig ikkehar fået lov at vise, hvad hun vil bru-ge sine politiske muskler til, har hunlangtfra droppet tankerne om at fåen folkevalgt rolle.

Takkefesten til alle de frivilligtknoklende KS’ere og KU’ere (Kon-servative Studerende og Konserva-tiv Ungdom) - blandt andet kære-sten Lasse Honorée Rasmussen - ernetop overstået, og de sidste regnin-ger for prinsessekroner og en rul-lende Frihedsgudinde er endnu ikkebetalt. Men Julie Broe har fået lysttil endnu en gang at lægge arm medmodstanderne i den politiske arena.

- Jeg er klar. Og ung, siger hun,der er overbevist om, at der særligtinden for Europapolitik burde væreen plads til hende.

- Jeg har ofte oplevet at blive brugtsom oplægsholder til almindeligeEU-spørgsmål - formentlig fordifolk er mere trygge ved at spørge så-dan én som mig, der endnu ikke harværet valgt og derfor ikke er helt såfarlig som de tunge folk, der alleredehar siddet i Bruxelles i mange år, si-ger hun.

Af Malene BirkelundFoto: Christian Brandtmal@fyens.dk, cbe@fyens.dk

Julie Broe- menings-mager

Fortsat fra side 7

Må politikere beholde deres privat-liv for sig selv, eller kommer det heleverden og deres politiske karriererved, når de kysser med andre endderes koner eller mænd?

Svaret er vidt forskelligt, alt efterhvor i verden man befinder sig, mende seneste uger har budt på rig mu-lighed for at diskutere spørgsmålet.

Det nyligt overståede G8-topmø-de i Italien var præget af diskussio-ner om, hvem premierminister Sil-vio Berlusconi mon ville have medsom ledsager.

Hans kone er blevet eks, efter at

hun gjorde det klart, at hun ikkelængere står model til hans udsvæ-vende playboyliv, der i fl ere medierer blevet dokumenteret med slibrigenøgenbilleder.

Det var den tidligere model ogtv-profil, Mara Carfagna, der nu erkvinde- og ligestillingsminister, somfi k æren af at være Berlusconis led-sager under topmødet, og den 72-årige premierminister har ingen in-tentioner om at stoppe sin karrierepå grund af sit kaotiske privatliv.

Han afviser tværtimod alle ankla-ger om upassende opførsel, og hans

støtter giver ham ret.- Berlusconis tilhængere tror slet

ikke på de ting, der står i avisen.Hans modstandere er oprørte, mendet var de på den anden side alle-rede inden, det her kom frem. Jegtror ikke, hans udsvævende liv vilskade ham på langt sigt. Italienerneforventer ikke så meget af deres po-litikere. De kigger mere på, om skat-ten bliver sat op, og om landet klarerden økonomiske krise end på poli-tikernes private affærer, siger AlexWilson, der er ph.d.-studerende påEuropean University Institute i Fi-renze og ekspert i italiensk politik.

Politiske selvmord på stribe I USA er der langt højere forvent-ninger til politikerne, der bliver setsom hele samfundets rollemodel-ler. Derfor har det gjort ekstra ondtat se den ene toppolitiker efter denanden holde akavede pressekonfe-rencer, hvor de med tårer i øjneneog dirrende stemmer har fortalt enmåbende befolkning om udenoms-affærer og brudte løfter.

Politiske sidespring

Italiens pi-geglade premi-erminister, Sil-vio Berlusconi,dyrker ikke kunhelt unge teen-agere. Han harogså samlet sigflere unge, kvin-delige ministre.Til venstre mi-nisteren for li-gestilling, MaraCarfagna, somtil G8-topmø-det forleden fi k den ære at værepremierministe-rens ledsager.Til højre for Ber-lusconi er detungdomsmini-ster Giorgia Me-loni og miljømi-nister StefaniaPrestigiacomo.Foto: AlessandraTarantino/AP

■I Italien er premierminister Silvio Berlusconisprivatliv blevet en offentlig sæbeopera med ungemodeller og en vred ekskone på rollelisten, og i USAhar de seneste uger budt på den ene spektakulæreafsløring af utroskab efter den anden. I Danmarkhører vi sjældent om utro politikere. Ikke fordi deikke findes, men fordi der er tradition for, at denslags er en privat sag

■

9Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusSidespring

I USA er South Carolinas guvernør Mark Sanford blot den seneste i en hel stribe af toppolitikere, der er blevet for-sidestof på grund af utroskab. Som én af de få, ser Sanford dog ud til at blive i jobbet. Foto: Mary Ann Chastain/Polfoto■

Først chokerede den tidligere, de-mokratiske præsidentkandidat JohnEdwards, da han indrømmede, athan gennem længere tid har væretsin kræftsyge kone utro.

Siden måtte Elliot Spitzer resig-nere fra posten som guvernør i NewYork, efter det kom frem, at han varfast kunde i en eksklusiv prostitu-tionsring. Senest har en brødebe-tynget senator fra Nevada indrøm-met, at han har haft et forhold til enaf sine kampagnemedarbejdere. Detfik ham til at forlade posten som for-mand for republikanernes politiskeudvalg.

Til gengæld ser det ud til, at SouthCarolinas guvernør, Mark Sanford,kan beholde sin post, selv om detikke lykkedes for ham at skjule sinaffære med en argentisk tv-reporter.

- I USA mener man, at de be-slutninger, politikerne tager i deresprivatliv, har betydning for deresarbejde som politikere. Der er enholdning om, at hvis de kan værederes koner utro, kan de også værevælgerne utro, siger den ameri-

kanske forfatter Pamela Drucker-man.

Hun har skrevet bogen ”Lust inTranslation,” som handler om, hvorforskelligt udenomsaffærer bliverdømt, alt efter hvor i verden manbefi nder sig.

- Amerikanerne er nogle af destørste modstandere af utroskab. Påden ene side vil de gerne have for-førende politikere, men de må ikkevære utro over for deres koner. Der-udover fremhæver de fl este ameri-kanske politikere sig selv som fami-liemennesker, der elsker børn, sigerhun og understreger, at fordømmel-sen er hårdest over for de politikere,der virkelig har bygget deres politi-ske karriere på temaer som god mo-ral og familieværdier.

Også i England ser befolkningenhelst, at deres politikere er gentle-men, og historier om utroskab kangive store problemer. På den andenside har de utro politikere letterespil i lande som Frankrig, hvor be-folkningen ifølge Pamela Drucker-man end ikke rynker panden over

historier om hede affærer og smuk-ke elskerinder.

Diskrete danskereI det danske folketing slipper poli-tikere med sidespring på samvittig-heden også nådigt. Mens aviser ogblade er fyldt med artikler om uden-landske politikeres eskapader, kørerde danske politikere på frihjul - ogdet handler ikke om, at de er merefromme end deres kolleger i andrelande.

- Utroskab foregår selvfølgeligogså i Danmark. Christiansborg eren stor arbejdsplads præget af bådepolitikere, embedsmænd, sekretæ-rer og journalister, og den er karak-teriseret ved at være meget isoleret,så selvfølgelig florerer det, sigerforfatter og politisk iagttager Niels-Krause Kjær.

- Journalisterne ved det også godt,og det er ikke fordi de er mere or-dentlige end de amerikanske elleritalienske journalister, at historierneikke kommer på forsiden. Det ersimpelthen fordi politikeres utro-skab ikke kommer i nærheden af atvære en interessant historie. Selv omvi ved mere og mere om politikernesprivatliv, ser jeg slet ikke antydnin-gen af, at hegnspælene bliver fl yttet,når det handler om utroskab.

Og det er der ifølge Krause-Kjærflere forklaringer på.

- For det første er medierne i et-hvert land et spejlbillede af deres læ-sere, lyttere og seere, og danskernestraffer medierne for at gå for tætpå. Derudover er der en almen op-fattelse af, at utroskab ikke har no-

get med politikernes virke at gøre,ligesom danske politikere genereltikke bruger familielivet som plat-form. Kun hvis det var en kristende-mokrat, der havde fået en abort ellerhaft et hav af elskerinder, kunne jegforestille mig, det kunne blive en hi-storie, fordi det ville gå mod de vær-dier, partiet sælger sin politik på.

Logisk brist Ifølge Henrik Qvortrup, politisk re-daktør på TV 2, bør de danske me-dier i højere grad interessere sig forpolitikernes privatliv.

- Jeg køber ikke danske journa-listers skåltaler om, at privatliv ogpolitik skal skilles ad. I takt med atde realpolitiske forskelle bliver min-dre og mindre, brander politikernesig i stigende grad på deres privatliv,og i den forbindelse mener jeg også,at utroskab kan være relevant, sigerhan og fortsætter:

- Derudover er der stor interessefor den slags historier i befolknin-gen. Det kan man se på antallet afhits på historier om udenlandskepolitikeres eskapader, som de dan-ske medier jo gerne skriver om. Formig er det en logisk brist, at mangerne beskæftiger sig med politiskutroskab uden for Danmark, mengår udenom de hjemlige sager.

Og ifølge Henrik Qvortrup villeder være rigeligt at skrive om, hvisman gik i gang.

- Jeg mener ikke, at medierne be-vidstløst skal viderebringe det hav afvandrehistorier, der findes om dan-ske politikere. Men hvis utroskabenkan dokumenteres, hvis historien er

relevant, og hvis den handler om enpolitiker, der i særlig grad har bran-det sig på stærke familieværdier,mener jeg, det skal frem.

Naturligt begær Hvis de danske medier ændrede stil,er det ikke sikkert, danskerne villedømme utroskaben så hårdt. Detmener kønsforsker og sexolog Chri-stian Groes-Green.

- I det konkrete forhold bliver folkstadig sårede og forargede, hvis deopdager, at deres partner er utro,men hvis man spørger til deres ge-nerelle holdning, erkender de fl e-ste, at det er mere udbredt, end mantror, siger han og understreger, atdet ikke er så underligt, at også po-litikere falder for fristelsen.

- Politikere er ikke bedre end an-dre mennesker. Der er ikke nogen,der kan sige sig fri for begær og ly-ster - det kan man ikke kontrollere.Derudover har folk, der søger poli-tisk magt, en tendens til også at søgemagt på andre fronter. De er ofteambitiøse mennesker, der vil havedet hele, og i nogle tilfælde kan magtogså give storhedsvanvid, som bety-der, at de tror, de kan klare alt udenat blive opdaget, siger han.

Indtil videre er det de amerikan-ske politikere, der har mest at miste,hvis de træder ved siden af. I euro-pæiske lande som Italien og Frank-rig er utroskab ikke lig med politiskselvmord, og i Danmark bliver side-springene slet ikke omtalt.

AfAnne Blume FuttrupDagbladenes Bureau

[ Politikere er ikke bedre end andre mennesker. Der erikke nogen, der kan sige sig fri for begær og lyster.

Christian Groes-Green, kønsforsker og sexolog.

10 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Mennesket på Månen

Det er midt under Den Kolde Krig.Vietnamkrigen raser, og the Beat-les har optrådt offentligt for sidstegang.

I Danmark er statsminister LarsLøkke Rasmussen (V) kun fem år,Frederik IX er konge, og HilmarBaunsgaard (R) er statsminister.

Det er det år, hvor Gasolin bliverdannet, 1969.

Rivaliseringen mellem Øst- ogVestblokken præger verden i disseår, og de to supermagter er i gangmed et rumkapløb, hvor Sovjetuni-onen ser ud til at stå stærkest.

Men Moskva er på vej til at få endukkert.

For midt i denne spændte tid fårVesten et rygstød, som måske spe-cielt ingeniørerne i USA har stræbtefter, siden Sovjetunionen den 12.april 1961 for første gang nogen-sinde sendte et menneske i kredsløbom Jorden, nemlig kosmonautenJurij Gagarin.

Nu er det 1969, og den 20. juli(21. juli kl. 03.56 dansk tid) får ame-rikanerne den ganske verden til atmåbe, da Neil Armstrong som før-ste menneske sætter fødderne påMånens overfl ade.

Der er direkte tv-transmission fraMånen, også på DR’s tv-kanal, deneneste i Danmark.

Forud for den historiske tur ergået et langt, dyrt, besværligt, menogså målrettet arbejde. I 1961 tagerUSA fat på Apollo-programmet,hvis mål er at få mennesket til Må-nen. De første Apollo-opsendelserer ubemandede, og de skal blandtandet teste den store Saturn V-ra-ket, der får fartøjerne i kredsløb omJorden.

Den første bemandedeApollo 7 opsendes i 1968. Det er denførste bemandede Apollo-mission.Fartøjet er i kredsløb om Jorden i11 døgn.

Derefter følger Apollo 8, 9 og 10,hvoraf 8 og 10 når ud og vende om-kring Månen uden at lande.

Den 16. juli 1969 er det anderle-des. Da opsendes Apollo 11 af enSaturn V-raket fra Cape Canaverali Florida med det formål at lande etbemandet fartøj på Månen.

Det er derfor ikke alene histo-risk, men også kulminationen pået besværligt og farefuldt arbejde,da Apollo 11’s landingsfartøj Eagle(Ørn) fire dage senere lander på Seaof Tranquility (Rolighedens Hav)på Månen.

Umiddelbart efter melder kap-tajn Neil Armstrong sig til kontrol-tårnet: ”Houston, her er TranquilityBase. Ørnen er landet”.

Godt seks og en halv time senerekravler Armstrong ud af landings-fartøjet, og 19 minutter senere føl-ger Eagle-piloten, Edwin ”Buzz”

40 år siden: Ørnen er landetIngen mobiltelefoner

eller hjemmecomputere.Kun få havde farve-tv.Men de kunne alligevelnoget for 40 år siden.Mennesket gik på Månen

■

Aldrin.Imens er Michael Collins, pilot

på Apollo-moderfartøjet, i kredsløbom Månen.

Armstrong og Aldrin tilbringer

små 22 timer på Månen, inden Eagleletter og kobles sammen med mo-derfartøjet. Med sig fra Månen harastronauterne 22-23 kilo månesten.

Hovedmotoren på moderfartøjet

viser kræfter og sender rumskibettilbage imod Jorden, hvor Apollo 11daler ned i Stillehavet den 24. juli.Her venter flådefartøjet ”USS Hor-net”, der samler verdens to første

mennesker på Månen og deres pilotop til en heltevelkomst.

Af Frank JørgensenRitzaus Bureau

11Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusMennesket på Månen

Astronaut Edwin ”Buzz” Aldrinpå Månen i 1969. Neil Armstrongvar kamerafører under opholdetpå Mnen, men man kan skimtehans spejlbillede i visiret på Aldrinshjelm. Foto: NASA

■

Lift-off ... næste stop Månen. Den enorme Saturn V-raket opsen-des fra Cape Kennedy i Florida.■

Planetfysiker Klaus Mosegaard påNiels Bohr Instituttet er ekspert iMånen og planeterne og svarer herpå spørgsmål om månelandingen.

- Hvad skulle vi egentlig til Månenefter?

- Vi må nok erkende, at det pri-mært var et prestigeprojekt. Dervar kapløb mellem Sovjetunionenog USA, og det var mere det end vi-denskabelige formål, der førte til, atmennesket kom til Månen.

- Hvad fik vi ud af det?- Hele Apollo-projektet gav com-

puterteknologien et stort skub frem-ad. Videnskabeligt blev der udvikletden dramatiske teori om Månensopståen. Den viden, der kommerfra Apollo-projektet, blev brugt somgrundlag for beregninger og simule-ringer til at finde frem til, at Månenopstod, da en anden planet for 4,5milliarder år siden ramte Jorden.

- Hvorfor har mennesket ikke væretpå Månen siden 1972, i 37 år? - Det er for det første meget dyrt,og der skal også være politisk vilje.Man kunne godt have fortsat medApollo-projektet, men det havde ef-terhånden opbrugt sit potentiale.

Hvad skulle viegentlig der?

Spørgsmål og svar om månelandingen■

Den 20. juli er det 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Detvar den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajn på Apollo 11.Landingsfartøjet landede på Månen den 20. juli 1969 kl. 16.18 østame-rikansk tid. Neil Armstrong trådte ud af landingsfartøjet og tog sit førstemåneskridt kl. 22.56.Da fartøjet landede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Arm-strong gik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56.

Links om Apolloprogrammet:

Dansk Selskab for Rumforskninghttp://www.rumfart.dk/vis.asp?id=373

Det amerikanske rumfartsagentur NasaDer er her en side med masser af interaktive muligheder om Apollo-pro-grammethttp://www.nasa.gov/mission–pages/apollo/index.html

Link til side om konspirationsteorierne om, at månelandingen er fusk:http://www.conspiracy-theories-hoax.com/apollo-moon-landing-hoax.html KILDE: ritzau/

40 år siden

- Hvad bringer fremtiden? - Det er planen, at amerikanernevil etablere en permanent tilstede-værelse på Månen og bruge basensom springbræt til udforskning afMars. Tyngdekraften på Månen erkun en sjettedel af Jordens, så dettekan gøre det lettere at komme tilMars fra Månen. Og der vil virkeligkomme fokus på Månen. Med denteknologi, vi har, vil vi få fantastiskebilleder tilbage til Jorden.

- Hvilket land bliver det næste, derlandsætter et menneske på Månen?

- Der er en række lande, der ar-bejder på at komme til Månen, menjeg tror mest på amerikanerne. Dehar et langtidsprojekt og viljen, li-gesom de kan trække på erfaringenfra Apollo. Men det kan godt være,at den økonomiske situation skaberproblemer for USA, og det kan godtvære, at det så bliver et asiatisk land,måske Kina, der landsætter et men-neske på Månen først. Men det vilovervejende være prestige. På detlange stræk tror jeg på USA.

Af Frank Jørgensen Ritzaus Bureau

Fantastiskbedrift

Apollo-projektetforud for sin tid, sigerdansk astrofysiker

■

Det var fantastisk og enestående, atdet kunne lade sig gøre at gennem-føre en bemandet månerejse på bareotte år fra hensigten var formuleret.

Det siger astrofysiker MichaelLinden-Vørnle fra Tycho BrahePlanetarium og Danmars Rumcen-ter ved DTU - Danmarks TekniskeUnivsersitet.

- Apollo-projektet var forud forsin tid, så man var nødt til forcereudviklingen på en række områder.Med lynets hast fi k man udvikletnye computersystemer, varmehæm-mende materiale, vandrensningssy-stemer og meget andet, for at kunnegennemføre rejsen. Apollo-projek-tet stimulerede vækst, og det stimu-lerede hele den naturvidenskabeligesektor, for det krævede en massekloge hoveder. Ja, der opstod lige-frem en pukkel af begavede menne-sker, som fi k lov til at boltre sig, ogførst nu er puklen ved at klinge af,fordi de mennesker efterhånden ergået på pension.

Interessen forsvandtApollo-projektet sluttede i 1972, fordet var alt for dyrt, og ingen interes-serede sig længere for rejserne.

- Der ligger stadig raketter påKennedy Space Center og på John-son Space Center. De var klar til atflyve til Månen, men blev lagt i møl-posen, fordi det var alt for dyrt i for-hold til, hvad man fik ud af det, for-

tæller Michael Linden-Vørnle.Drivkraften bag rumforskningen

er ikke længere et kapløb mellemsupermagterne USA og Sovjet. DenKolde Krig er en saga blot.

- I dag er det fortrinsvis Kina, derkonkurrerer mod resten af verden,fortæller Michael Linden-Vørnle.

Udforskningen af rummet er såbekostelig, at man nu arbejder påkryds og tværs af nationer. I dagsamler man kræfterne mod et fæl-les mål i stedet for at forske for pre-stigens skyld, når man altså lige serbort fra Kina.

Månen en guldbrubeMichael Linden-Vørnle er overbe-vist om, at Månen vil komme til atspille en enorm rolle for udviklingenher på Jorden:

- I fremtiden vil vi slå vores folderpå Månen, fordi den rummer mangeting, der er interessante både for vi-denskaben og erhvervslivet. Månenindeholder en guldgrube af metal-ler og andre anvendelige stoffer, såvi vil formentlig om nogle år driveminedrift deroppe, siger MichaelLinden-Vørnle, der selv - via DanskRumcenter - er involveret i ESA’sPlanck-satellit, der i maj måned blevsendt ud i en bane 1,5 millioner kilo-meter fra Jorden for at foretage de tildato mest følsomme og detaljeredemålinger af den kosmiske mikrobøl-gebaggrund. Med disse målinger hå-ber man på, at blive klogere på uni-versets skabelse - The Big Bang.

Af Sonja SabinskiDagbladenes Bureau

12 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus Mennesket på Månen

Blå bog ombesætningenpå Apollo 11

Neil A. ArmstrongFødt 5. august 1930, Wapakoneta,Ohio.

Gift og har to børn med en tidli-gere hustru.

Var pilot i den amerikanske fl åde,

■ inden han i 1962 blev udvalgt til atblive astronaut.

Var kaptajn på Apollo 11 og blevdet første menneske, der gik på Må-nen.

Efter Apollo 11 fik han en ledendestilling i Nasa.

I 1971 blev han professor i luftfartved University of Cincinnati.

Har været involveret i bestyrelses-arbejde for en række store virksom-heder.

Michael CollinsFødt 31. oktober 1930 i Rom, Ita-lien.

Gift og har tre børn.Uddannet på det amerikanske mi-

litærakademi West Point i 1952, harværet testpilot.

Blev valgt som astronaut i 1963.Var pilot på Appollo 11’s kom-

mandomodul, moderfartøjet.Forlod Nasa i 1970 og blev året

efter direktør på Smithsonians mu-

seum for Luftfart og Rumfart.Senere etablerede han sit eget

konsulentfirma og har blandt andetogså haft tid til at skrive to bøger.

Edwin Eugene Aldrin jr.(også kaldet Buzz Aldrin, et navn,han senere tog)

Født 20. januar 1930 i Montclair,New Jersey.

Gift og har tre børn med en tidli-gere kone.

Uddannet på det amerikanske mi-litærakademi West Point i 1951 ogblev kamppilot.

Blev valgt til astronaut i 1963.Var pilot på Apollo 11’s månelan-

dingsfartøj og blev den anden mandefter Armstrong til at gå på Månen.

Forlod Nasa i 1971 og blev leder afen pilotskole.

Gik senere over i det private er-hvervsliv og har skrevet to bøger.

Næste år fylder alle tre astronauter 80 år

Astronaut Edwin Buzz Aldrin på vej ned fra landings-fartøjet ”Eagle” den 20 juli 1969 på Månen. Den 20. juli erdet 40 år siden, at det første menneske gik på Månen. Detvar den amerikanske astronaut Neil Armstrong, kaptajnpå Apollo 11. Landingsfartøjet landede på Månen den 20.

■

BuzzAldrin stårforan lan-dingsfartø-jet ”Eagle”.Selve lan-dingsstelletblev efter-ladt.Foto: NeilArmstrong/AP/Polfoto

■

13Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusMennesket på Månen

Apollo 11-holdet posererfor kameraet.Fra venstre erdet Neil Arm-strong, MichaelCollins og Edwin”Buzz” Aldrin.(Foto: NASA)

■

USA har taget det første skridt i be-stræbelserne på at vende tilbage tilMånen.

I juni blev to månesonder op-sendt fra Florida. En af dem, LRO,er nu i kredsløb, mens den anden,LCROSS, stadig er i kredsløb omJorden, men ventes til Månen i ok-tober.

De to sonder skal foretage en langrække målinger for at forberedeetablering af permanente måneba-ser, hvor mennesker kan opholdesig. De er en del af USA’s Constella-tion-projekt, som skal bringe ameri-kanerne tilbage til Månen.

USA mangler dog stadig et rum-fartøj til opgaven. De aldrende rum-

Nyt kapløb om atkomme til Månen

Mennesket har ikkeværet på Månen siden1972. Men adskilligelande er i fuld svingmed projekter, der skallandsætte menneskerpå Månen, måske indenseks år

■ færger flyver på sidste vers og ventesat blive henvist til museer næste år.Deres afløsere, de såkaldte Orion-fartøjer, er tidligst klar i 2015.

Nasa, det amerikanske rumfarts-agentur, siger, at første Orion-turfor at landsætte mennesker på Må-nen kan komme omkring 2020, ognår det sker, så er amerikanernekommet til Månen for at blive. USAplanlægger at bruge Månen sombase for yderligere udforskning afverdensrummet.

Imidlertid er USA ikke ene om athave måneplaner. Det kan være, atindere eller kinesere står på Månenog tager imod, når amerikanernevender tilbage.

I 1960’erne var det USA og Sov-jetunionen, der kappedes om at fåen mand på Månen - et kapløb, somSovjetunionen opgav, selv om enlang række ubemandede, sovjetiskefartøjer nåede ud til Månen. Dennegang er der flere deltagere. SåvelRusland som Kina, Japan, Indien ogESA, det europæiske rumagentur,planlægger månemissioner.

I juni blev en japansk rumsondesom planlagt knust på Månens over-

fl ade efter at have været i kredsløb,og det samme skete for ESA’s Smart1 i 2006, Kinas Chang’e 1 blev smad-ret imod Månen i marts i år, mensen indisk sonde fortsat er i kredsløb.Rusland menes at have en plan omat opsende en sonde inden for denærmeste år.

Hvornår mennesket så kan ven-tes tilbage til Månen, er noget usik-kert. Indien har tidligere bebudet atville sende en landsmand til Månen i2015, og Kina har talt om tilsvarendeplaner, mens Rusland taler om 2025- altså fem år senere end USA’s plan.

ESA arbejder på at have et lan-dingsfartøj klar mellem 2017 og2020 og er blevet enige med Nasaom, at ESA skal konstruere et fragt-fartøj, der kan bringe forsyninger tilmennesker på en permanent måne-base.

I øvrigt sagde den nyudnævntedanske astronaut, Andreas Mogen-sen, da udnævnelsen i maj blev offi -ciel, at hans højeste ønske er at kom-me til Månen.

Af Frank JørgensenRitzaus Bureau

Astronauten Neil Armstrong, da hansom første menneske nogensindesætter sin fod på Månens overfl ade:

”One small step for man, one gi-ant leap for mankind”.

Sætningen er i årenes løb oversattil dansk med flere nuancer. Blandtandet:

”Et lille skridt for mennesket, etkæmpe spring for menneskeheden”

”Et lille skridt for et menneske, etstort skridt for menneskeheden”

På engelsk og i sætningenskonstruktion betyder ”man” og”mankind” stort set det samme.Sprog- og rumnørder har i årevisdiskuteret, hvorfor der ikke er et ”a”foran ”man”, så Armstrong havdesagt:

”Et lille skridt for et menneske... ”Da Armstrong vendte tilbage til

Godt sagt, men øhh ...

[ ”One small step for man,one giant leap for mankind”.

Neil Armstrong, første mand på Månen

Jorden sagde han, at han havde sagt”a man”.

Måske var det lille ord så faldet udi transmissionen, måske havde hanpå grund af pres, stress eller vejr-trækningen slugt ”a” i udtalen.

På lydoptagelser af de udtalte ordpå Månen er der ikke noget ”a”.

I juni offentliggjorde sprogforske-re en analyse af sagen, rapportererBBC, og de to forskere, Chris Riley,der har skrevet en bog om Apollo 11,og John Ohlsson, kriminalteknisksprogekspert, når frem til, at ordetikke faldt ud i transmissionen. Arm-strong sagde slet ikke det lille ord.

De to har gennemanalyseret

den originale optagelse fra John-son Rumcentret i Houston, og denår frem til, at der i sætningen ikkeer plads til et ”a”. Ordene ”for” og”man” løber sammen i udtalen.

Men de to eksperter når også fremtil, at Armstrongs betoning af or-dene faktisk tyder på, at han havdei sinde at sige ”a man”.

Eller som den skotske avis TheHerald har påpeget: Den person,der står bag et af de mest berømtecitater fra det 20. århundrede, fejlci-terede sig selv.

Af Frank JørgensenRitzaus Bureau

Tvivl om Neil Arm-strongs historiske ord■

juli 1969 kl. 16.18 østamerikansk tid. Neil Armstrong trådte ud aflandingsfartøjet og tog sit første måneskridt kl. 22.56. Da fartøjetlandede på Månen, var klokken i Danmark 21.18. Da Armstronggik på Månen, var det i Danmark blevet den 21. juli kl. 03.56.Foto: Neil Armstrong/AP/Polfoto

[ På dette sted betrådtemennesker fra planeten

Jorden for første gang Måneni juli 1969. Vi kom i fred på helemenneskehedens vegne.Inskription på metalplade på landingsstellet,som blev efterladt på Månen. Kilde: DB

Med må-nerejserne fi k astronauterneen fantastisk op-levelse, nården smukke pla-net Jorden stodop over Månen.Billedet her ertaget fraApollo 8, dervar ude at vendeomkring Månenuden at lande.Foto: Nasa

■

14 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus H.C. Andersen Paraden

”Please welcome - the Hans Chri-stian Andersen parade!”.

Konferencieren har gjort sit påden store scene, publikum klapper,så nu er resten op til nogle børn ogunge fra Odense. De skal sammenmed H.C. Andersen - alias TorbenIversen - levere et stykke Danmark,som turisterne kan tage med sig i de-res kameraer og i deres minder.

De sidder forventingsfulde påplyssæderne i en imponerende tea-tersal med plads til 800 tilskuere- Odense Teater kan for eksempelkun rumme 550 publikummer. Lysog lyd er topklasse.

Men for den trup, der marchererud ind på scenen for fuld musik, errejsen begyndt langt tidligere hjem-me i Odense.

- Har I jeres tøj? Jeres sko? Værsikker på, at I har jeres kostumer, si-ger Torben Iversen.

Han er den samlende figur for denlille trup. Både som H.C. Andersenpå scenen, men også som indpi-skeren på en dag, hvor tingene skalklappe.

Alle har været tidligt oppe for atblive til Svinedrengen, Prinsessen,Skorstensfejeren, Hyrdinden, Tom-meliden og de andre figurer fra H.C.Andersens eventyr. De har nået atmarchere gennem gågaden i Oden-se i samlet flok, og de har nået at op-træde i Lotzes Have klokken 11, 12og 13.

Og nu - efter sidste forestilling iOdense - skal de med bus til Køben-havn og optræde for krydstogtturi-ster om bord på ”Norwegian Jewel”.Det er vigtigt, at de har tisset af, og atde har tøj og rekvisitter med, for nårde først er steget ind i den blå bus fraVissenbjerg Turistfart, er det for sent.Hvis ikke de kører klokken 14, risike-rer den stramme tidsplan at ramle.

Hvor er min hyrdindestav?Stemningen er i top. Det er altid fedtat optræde på krydstogtskibet, bus-turen er hyggelig og ikke mindst: Dehar Nutella og Mariekiks med.

Alle har tilsyneladende husket dethele. Og så alligevel:

- Torben, Torben. Er der låst påslottet, siger en af pigerne.

Selvfølgelig er der låst på det slot,

som er kulissen for paradens optræ-dender i Lotzes Have. Hvorfor, vilTorben Iversen vide.

- Jeg mangler min hyrdindestav.Må jeg få en nøgle, spørger pigen, ogsnart efter er hun på vej i løb efterden manglende stav.

Hun når tilbage i tide til afgangenfra Odense med kurs mod et af ocea-nernes luksushoteller, der ligger ogventer ved Langelinie-kajen i Kø-benhavn.

Mens de fynske prinser, prinses-ser og andre eventyrfigurer ruller afsted ad E4 mod Storebæltsbroen, erde sejlende turister ude at tage bil-leder af den lille havfrue, gå rundt påAmalienborg Slotsplads eller nydeen fadøl i Nyhavn.

Langt de fleste af dem er ameri-kanere, der er fløjet til England forat påmønstre i Dover. Københavner det første stop. I morgen er detWarnemünde og en to en halv times

togtur til Berlin, og sådan vil en nynordeuropæisk by præsentere sig forderes blitzende kameraer hver dag.

Men i dag er det Copenhagen, oginden trosserne smides og ”Nor-wegian Jewel” stævner ud, kommerH.C. Andersen på besøg. Med børn.

Skorstensfejer med sårI bussen er humøret højt, og Nutel-laen er det naturlige midtpunkt. Tor-ben Iversen er ikke helt fri for nogle

nervøse trækninger over, at børneneselv har indkøbt det fedtede choko-ladesmør.

- Med hensyn til Nutella: Husk,at der er kjoler bag jer, brøler han,mens der smøres madder på et bordmidt i bussen, lige der, hvor de fi nekjoler og andre kostumer hænger påen bøjlestang.

Han bevarer dog roen og siddersnart selv og nyder et stykke fl utemed paté og en Coca Cola Zero

At rejse er at cruiseAmerikanske

krydstogtturister vilhave H.C. Andersen ifynske klæder

Stiftstidendefulgte H.C. AndersenParaden på enhektisk tur tilLangelinie Kajen

■

■

sammen med de andre voksne, derarbejder frivilligt.

I truppen har det været nødven-digt at skifte lidt om på rollerne, for-di skorstensfejeren har fået et forkø-lelsessår.

- Det duer ikke, når han skal kyssehyrdinden, og det skal han jo, sigerTorben Iversen.

Men når man har spillet med såmange gange, som kernen i truppenhar, så er det uproblematisk at bytte

roller. De kan simpelthen hele dia-logen udenad.

Børnene bliver afsprittetBussen er snart fremme, og fl ere be-gynder at trække kostumerne overhovedet. Der er nemlig ikke tid tilat klæde om, når først de kommerom bord på skibet. Nogle har fåetsig en lur undervejs i bussen, andrehar siddet og sunget, men nu er detsnart alvor.

Bussen virker lille, da den rullerop langs det gigantiske krydstogt-skib ved Langelinie, hvor turisterneer ved at tjekke ind igen efter dagensoplevelser i København.

Det er nemlig lige så svært at kom-me om bord på ”Norwegian Jewel”,som det er at komme ind i BarackObamas eget hjemland

Der er sat et højt gitterhegn op påkajen, hvor der kun er én mulighedfor at komme tæt på skibet. Og her

regerer vagtværnet Freeport Securi-ty. Ingen kommer forbi, hvis de ikkeer clearet fra en højere myndighedpå forhånd. Og så er det sådan setlige meget, om man er H.C. Ander-sen selv. Torben Iversen står iført sinhøje hat og siger, at han er her med”The Hans Christian Andersen Pa-rade”.

- We are local entertainment (lo-kal underholdning), forsøger Tor-ben Iversen.

Men der står ikke en eneste Iver-sen og heller ingen parade på vag-tens liste, og så kan man ikke kom-me ind til skibets cruise-directoreller andre fra mandskabet, derkender til aftalen med H.C. Ander-sen Paraden.

Torben Iversen finder en fra be-sætningen henne på fortovet, og hunfår kontakt med cheferneom bord, og endelig langtom længe kommer der en

15Søndag 19. juli 2009FyensStiftstidende FokusH.C. Andersen Paraden

Scenen kan hamle op med de ypperste på landjorden, og salen rummer800 tilskuere.■

Anna Johanne Iversen (til højre) og Rosa Birkelund er klar til endnu enoptræden - denne gang på et krydstogtskib.■

Så er det lige før, det sker. H.C. Andersen Paraden er ved at være klar til atgå på.■

[ Med hensyn til Nutella:Husk, at der er kjoler bag jer.

H.C. Andersen - alias Torben Iversen

16 Søndag 19. juli 2009 FyensStiftstidendeFokus H.C. Andersen Paraden

mand i hvid admiralsagtiguniform og kasket.

Og så bliver det ellersbanket på plads, at det er vagtfi rma-et, der har klokket i det.

- Jeg gav din makker en liste overde clearede personer tidligere. Hardu ikke fået den?

Nej - det havde han ikke. Denhvide autoritet ryster på hovedetog hjælper Torben Iversen og hanslydmand igennem til næste kontrol-post.

Her skal de fynske skuespillere af-sprittes, ligesom alle andre, der skalom bord på ”Norwegian Jewel”. Etbesætningsmedlem sprøjter en des-inficerende væske i hænderne påalle, der passerer landgangsbroen.Derefter er der scanningskontrol.

Eventyr og skat på danskAlle er i kostumerne nu, og nu gårdet hen ad de beskedne hvide gangei det imponerende skibs nederste re-gioner.

Som lokalt underholdingsindslaghar man ikke adgang til, hvad ha-vets norske juvel har at byde på afswimingpools, kasinoer og restau-ranter. Det er en stramt timet ind-spil-ud-aktion, og vejen går direktetil bagscenen og de sidste forbere-delser.

Imens er turisterne begyndt atsive ind i den store koncert- og tea-tersal i små grupper.

Der er cirka 300 tilskuere på plads,da konferencieren tager ordet.

Klapsalverne brager, og endeligmarcherer selve H.C. Andersen indpå scenen med en hale af fynske børnog unge efter sig til tonerne af TheUgly Duckling (Den grimme ælling).

Publikum blitzer løs i salen, op-satte på at få den sidste oplevelse afCopenhagen, inden de sejler modnye nordeuropæiske blitzindtryk.

Showet er, som alt andet på kryds-togtturisternes tur, brudstykker. Udover den kendte odyssé af highlightsi Andersens eventyrverden, fortæl-ler Torben Iversen nogle uhyggeligehistorier fra det land, amerikanernebesøger i dag.

- Danskere betaler skat på op til 62procent. Og det er faktum - ikke ereventyr, siger han.

En sang og en lurIversen og truppen har været på ad-skillige krydstogtskibe, og han vur-derer dagens publikum til at væremindre veloplagt. Han får dog defleste op på mærkerne.

De fleste skråler med på Wonder-ful Copenhagen, mens en enkelt æl-dre mand får sig en lur oven på da-gens hårde travetur i København.

Og så er det hele slut. Klapsalver-ne brager løs.

- De børn er bare så friske, natur-

lige og nuttede, siger Mary Moorefra Californien.

Hendes søn Kaleb kunne bedstlide ”Kejseren der ikke har noget tøjpå”, mens lille Noah på 10 månedervist bare nød musikken.

Marilyn Lilly er også fra Califor-nien og er pensioneret lærer.

- Jeg har undervist mange med læ-sehandicap, og det har været en storinspiration for dem, når jeg fortalte,at H.C. Andersen var ordblind, sigerhun.

Marilyn Lilly er også eksempletpå, at al købekraft ikke er suget ud afde amerikanske forbrugere endnu.

- Jeg kan ikke forstå, at de ikke sæl-ger nogle H.C. Andersen-bøger her.

Børnene kunne skrive autografer idem. Jeg har også gået rundt i Kø-benhavn i seks timer uden at kunnefinde noget om H.C. Andersen, si-ger hun.

Salen bliver hurtigt tømt, og folkskynder sig til kahytterne og til nyunderholdning.

Inde bag scenetæppet er der stilletlidt sandwich, sodavand og cookiesfrem, som skuespillerne propperi lommer og tasker, så de kan nydedet i bussen hjem til Fyn.

Og det skal gå lidt tjept, for såsnart den fynske trup er gået fra bor-de, gør ”Norwegian Jewel” klar til atlægge fra kaj.

First we take Copenhagen - thenwe take Berlin.

Så kommer et lille stykke Danmark marcherende med H.C. Andersen i spidsen. Eller i hvert fald med Torben Iversen i spidsen.■

Aaah. Man bliver lidt småsulten af at optræde, og de amerikanske værter har sat lidt proviant frem til denfynske trup.■

Selv om man er en rigtig prinses-se, har man værsgo’ at stikke hån-den frem til en afspritning, som er etadgangskrav på Norwegian Jewel.Her skal ingen fremmede bakterierom bord.

■

Marilyn Lilly fra California harbrugt H.C. Andersen som forbilledefor de ordblinde elever, hun har un-dervist som lærer.

■

Norwegian Jewel er fra 2005, erejet af det amerikanske selskabNCL (Norwegian Cruise Line) og erregistreret i Bahamas.

Skibet er skabt til 2376 passagerermed to personer i hver kahyt.

Alle passagerer har egen email-adresse om bord.

Hertil kommer et mandskab til atservicere dem og skibet på 1154personer.

Luksuscruiseren er 956 fod lang, 106fod bred og 27 fod dyb.

Om bord er blandt andet teater- ogkoncertsal, træningscenter medhavudsigt, kasino, samt adskilligerestauranter og barer.

Skibet cruiser med en fart på 25 knobog maskinen er diesel elektrisk.

Kilde:: Albatros Travel

Havets luksushotelog hurtigsejler

Lynn Cambell er imponeret over, hvor entusiastiske de fynske skuespillereer. Og hendes datter Mary Moore og børnebørnene Kaleb og Noah er enige.■

Af Tommy Byrne Foto: Birgitte Carol Heibergbyrne@fyens.dk, bch@fyens.dk

[ De børner bare så

friske, naturlige ognuttedeMary Moore fra Californien