Vis hjælpelinjer som hjælper

Højreklik udenfor slidet og

Sæt kryds ved ’Vis’

tegnehjælpelinjer på

Sæt hak ved ”Fastgør

Vælg OK

PAS PÅ DIG SELV!- DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET

GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017

Dagens orden

• Rammer, rolle og kerneopgave

• Grænser og grænseproblematikker

• Håndtering af følelsesmæssige

påvirkninger

• Din mentalhygiejne

FRONTMEDARBEJDER

DEN BIO-PSYKO-SOCIALE TILGANG:

STRESS-SÅRBARHEDS-MODELLEN

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

TRIVSEL – PRESSET – KOLLAPS

5

Aktiv og produktiv Glad og inspireret

Engageret Overskud Balanceret

Højt tempo Reduceret kvalitet

Minus overblik Kort lunte

Søvnbesvær Konflikter

Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter

GrådlabilMistrivsel

Angst Sammenbrud Sygemelding

HVAD PRESSER DIG?

DET VIGTIGSTE:

KERNEOPGAVEN

Hvad er det du skal? Hvad måles du på?

Dine Styrepunkter:

• Time (tid)

• Task (opgave)

• Territory

(rolle/funktion)

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg 8

SÆT RAMMEN!!!

Ved voldsomme følelser:

Spørg dig selv har jeg dårlig

samvittighed?

- I det konkrete forløb

(egen indsats)?

- Over systemets

indsats/muligheder?

Hvad gør du når du bliver

‘rørt, ramt og rystet’?

- Forebyg ‘forråelse’

- Projektiv identifikation

(følelsesmæssig

afsmitning)

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

SAMARBEJDET DER KØRER I RING

11

Reaktion

Anerkendelse

Forklaring

MeddelelseForberedelse AFTALE

FORSTÅELSE AF ROLLER I DIT RÅDGIVNINGSRUM

FORSTÅELSE AF ROLLER I DIT RÅDGIVNINGSRUM

Din egen rolle:

• Myndighed?

• Hjælper?

• Rådgiver?

• Coach?

• Ekspert?

• Sparringspartner?

• Terapeut?

Den andens rolle:

• Offer?

• Voksent og myndig?

• Kunde?

• Besøgende?

• Klager?

• Patient?

• Klient?

DIG

POSITIONERING AF EGEN ROLLE

DIG

DEN

ANDEN

SYSTEMET

MEDIATOR MELLEM SYSTEMET

OG DEN ANDEN

SYSTEMET SYSTEMET

DEN

ANDEN

DEN

ANDEN

OVERIDENTIFIKATION MED

SYSTEMET

DIG

OVERIDENTIFIKATION MED

DEN ANDEN

NÅR DU ER UDFORDRET I DIN ROLLE

Kan du komme i tanke om et

eksempel på, at du bliver

‘systemet’?

Et eksempel på at du bliver

‘borgeren’?

FORSTÅELSE AF ROLLER I RÅDGIVNINGSRUMMET

Din opgave er at hjælpe den

anden til at finde en løsning,

inden for de rammer,

som er mulige

i den aktuelle situation.

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

HVOR GÅR GRÆNSEN?

17

• Uklare grænser stiller store krav til

den professionelle.

• Vi skal være opmærksomme på

mødet mellem vores egne grænser

og den vi taler med’s grænser.

GRÆNSER OG DET SÅRBARE JEG

• De svage grænser hos den psykisk sårbare stiller

store krav til den professionelle

• Du skal have den dobbelte opmærksomhed:

på både dine egne og den psykisk sårbares grænser

KONSEKVENSER AF DE SVAGE JEG-

GRÆNSER• Den psykisk sårbare har svært ved at mærke sine

egne grænser

• De kan risikere at udlevere sig selv unødigt

• Adfærd bliver let fortolket som en overskridelse af

grænser

• De kan overføre følelser til den professionelle

uden at nogen af parterne er klar over det

• Der kan være angst for sammenflydning (ved du for meget?)

på den ene side og behov for symbiose (kan du forstå mig?)

på den anden

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

DINE GRÆNSEOPMÆRKSOMHEDER

FOR BORGEREN

20

• Risiko for at udlevere sig selv for meget

• Risiko for at holde for meget igen

• Risiko for overfortolkning eller negligering

• Følelser der løber løbsk

• Følelser kan løbe over grænsen ubemærket (projektiv identifikation)

• Angst for sammenflydning

• Angst for at blive forladt

• Angst for at stå alene (med udfordringerne)

• Andre eksempler?

DE 3 P’ER

(DOMÆNETEORI)

Professionelle Private

Personlige

HVORDAN BESKYTTER DU DEN PSYKISK SÅRBARES

GRÆNSER?

• Vær opmærksom på at fysisk kontakt kan opleves meget

voldsomt

• Informér/fortæl om, hvad du gør, inden du gør det

• Brug eventuelt indføling for at italesætte grænserne

• Hjælp den psykisk sårbare til ikke at udlevere sig selv

• Brug samtalens formål som rettesnor

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

DINE GRÆNSEPROBLEMATIKKER

23

• Privat versus personlig (grænseløs = uprofessionel)

• Privat versus personlig II (self-disclosure = svær

balancegang)

• Personlighed i det professionelle (nødvendigt for

kontakten)

• Risiko for at holde for meget igen (distancering)

• Risiko for at tage for lidt eller for meget ansvar

Selvafsløring/åbenhed

Kan du komme i tanke

om et eksempel på at

du har måttet afvise at

dele dig selv?

På at du har delt for

meget?

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

DINE GRÆNSEPROBLEMATIKKER

25

• Empatisk belastning (at blive overvældet)

• Udbrændt/udmattelses-depression

• At blive rørt, ramt eller rystet

• Ikke at blive berørt

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

DINE GODE GRÆNSEVÆRN

26

• Vær opmærksom på, at fysisk kontakt kan opleves meget voldsomt

• Vær tydelig om dine intentioner og handlinger (transparens)

• Spejling

• Bliv på egen banehalvdel

• Hjælp den anden til ikke at udlevere sig selv

• Brug samtalens/relationens formål som rettesnor

• Dine gode grænser kan hjælpe andre med at mærke deres egne grænser

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

AT SKELNE MELLEM SIG SELV OG DEN ANDEN

27

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

PROJEKTIV IDENTIFIKATION

28

AT SKELNE MELLEM SIG SELV OG DEN

SÅRBARE

Hvornår hører dine følelsesmæssige reaktioner til den

sårbare og hvornår hører de til dig selv?

1. Følelser, der hører til dig og til den konkrete situation

2. Følelser, der hører til dig, men som handler om noget andet end

den konkrete situation og psykisk sårbare

3. Følelser, der hører til den psykisk sårbare og som vedkommende

ubevidst forsøger at overføre til dig fordi vedkommende ikke

selv kan rumme dem eller før-/ubevidst søger at gentage et

mønster (projektiv identifikation)

HVORDAN HÅNDTERE DINE FØLELSER?

1. Følelser der hører til dig og den konkrete situation

Målet er det empatiske ståsted:

Den form for kontaktfuldhed, der indeholder empati og nærvær…

Det kræver at den professionelle er i god kontakt med egne følelser,

tanker, fornemmelser og andre reaktioner på den sårbare, samtidig

med at han er i stand til at monitorere sine reaktioner. Det vil blandt

andet sige at give dem opmærksomhed og reflektere over dem samt i

situationen at vurdere, hvad der vil være hensigtsmæssigt for

forholdet og gavnligt for den psykisk sårbare at lade komme til

udtryk. (Bang, Susanne: ”Følelsesmæssige udfordringer i arbejdet med flygtninge og indvandrere I”,

Månedsskrift for praktisk lægegerning 2005 nr. 3 s. 338 med egne tilføjelser i kursiv)

SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSEN DER

HØRER TIL DIG OG DEN KONKRETE

SITUATION

Sæt grænser assertivt:

1. Start med et positivt udgangspunkt

2. Vær konkret og beskrivende

”Når du…” (handlinger, udsagn, kropssprog)

3. Beskriv hvad det gør ved dig

”…så bliver jeg (følelsen)…”

4. Beskriv hvorfor du reagerer som du gør

”…fordi jeg oplever, at…” eller ”…fordi jeg har brug for…”

5. Hvad du vil bede om/har brug for

”…så jeg vil bede dig om…” eller ”…så jeg/vi/du er nødt til…

HVORDAN HÅNDTERER DU DINE FØLELSER?

2. Følelser der hører til dig, men ikke til den konkrete situation:

Målet er igen det empatiske ståsted:

Det er afgørende at kunne skelne mellem de følelser, der hører til dig, dine

holdninger, din aktuelle livssituation, din jobtilfredshed o.lign. og hvad der

hører til samtalesituationen.

Det kræver selvindsigt og evnen til at reflektere og overveje flere forskellige

hypoteser omkring årsag-sammenhæng i samtalen.

SÅDAN HÅNDTERER DU FØLELSER DER

HØRER TIL DIG MEN IKKE DEN KONKRETE

SITUATION:

Supervision, sparring og et tillidsfuldt

samarbejdsklima med mulighed for undren og

fælles overvejelser er afgørende!

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

UNDERSØGELSE AF REFLEKSIONSRUMMET

- HVAD ER DET?

34

• Tid

• Sted

• Rum

• Relation

• Fortælling om det

• Jeres narrativer om

det og jer selv

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

JERES REFLEKSIONSRUM

- HVORNÅR OPSTÅR DE?

35

• Ad-hoc?

• Team-møder?

• Sagssparring?

• Ledersparring?

• Supervison?

• ???

HVORDAN HÅNDTERER DU DINE FØLELSER?

3. Følelser der hører til den sårbare – projektiv identifikation

• ”Følelsesmæssig smitte”

• Den psykisk sårbare overfører ubevidst følelser, som er

svære at rumme, på den professionelle

• Den professionelle overtager følelserne uden at være klar

over, at det ikke er vedkommendes egne

PROJEKTIV IDENTIFIKATION

”Hvis klienten er fyldt med vrede og frustration, men skubber

denne følelse fra sig, kan vedkommende i sin adfærd måske være

så provokerende, at behandleren fyldes med vrede og irritation.

Følelsen er således eksporteret over i behandleren. Hvis

behandleren ikke er opmærksom på dette forhold, kan hun nu

begynde at ”straffe” klienten gennem forskellige afvisninger,

irettesættelser, manglende interesse, opgiven af sagen mm.

Klienten kan så på sin side give udtryk for sin frustration og vrede

– for nu kan den jo legitimeres med, at behandleren er sådan over

for én!”

(Berliner, Peter (2000): ”Vold og trusler på arbejdet”, Gads Forlag s. 98)

SÅDAN TACKLER DU PROJEKTIV

IDENTIFIKATION

• Der er flere veje at gå, når vi skal cope med voldsomme følelser, den

anden ikke kan rumme eller vil vedkende sig

• Som udgangspunkt kan det være vigtigt at undersøge muligheden for

at få gjort den voldsomme følelse bevidst ved at gøre den til en del

af kontakten/samtalen

• Det kan også forekomme, at den ubevidste følelse er for voldsom eller

forbundet med så stor en trussel af den andens selvforståelse eller identitet

at det ikke fremmer muligheden for at nå målet med samtalen

• Her er det vigtigt, at du i stedet får bearbejdet følelsen enten i dig selv eller

i kontakt med andre, der ikke er en del af dynamikken

SÅDAN GØR DU FØLELSEN TIL EN DEL AF

SAMTALEN• Italesæt den sårbares følelser som en

hypotese (indføling)

• På denne måde gives følelsen tilbage i stedet

for at du tager den på dig

• Hvis den sårbare kan genkende det, du giver

tilbage og tager ejerskab, så sker der et skift i

kontakten

• Du vil ikke længere være smittet af følelsen

og kan bedre orientere dig igen

• Intensiteten i den sårbares følelsesmæssige

reaktion aftager

SÅDAN BEARBEJDER DU FØLELSEN SELV

• Når det ikke er muligt at gøre følelsen til en del af samtalen,

er det stadig vigtigt, at du får bearbejdet den så den ikke fortsætter

med at påvirke dig og på den måde påvirker kontakten (muligheden

for at nå det professionelle mål)

• Det er muligt at håndtere følelsen ved i tankerne at give følelsen

tilbage til den anden person

• På denne måde får du eksternaliseret følelsen så den ikke opleves

som en del af dig

• Når du kan mærke følelsen letter fra dig selv er det tegn på, at det

højst sandsynligt var en projektiv identifikation

SÅDAN BEARBEJDER DU FØLELSEN SELV

GØR DET I TANKERNE!

AT BEARBEJDE FØLELSEN SELV

• I de situationer, hvor du har haft en oplevelse af, at der er noget

projektiv identifikation på spil er det vigtigt at få eksternaliseret

oplevelsen også for dig selv

• Det er afgørende for, at du kan være ”følelsesmæssigt neutral”

og kunne reagere professionelt i situationen, at du får italesat

reaktionen sammen med andre, der ikke er en del af situationen

• Det kan være i sparring med en kollega, hvor fokus er på dine

egne reaktioner

• Det kan også være i supervision, coaching eller lignende med en

neutral professionel/sparringspartner

DILEMMAER I DEN PROFESSIONELLE

ROLLE OVER FOR DEN

KRISERAMTE/PSYKISK SÅRBARE

1. Vores værdier og selvforståelse bliver en vigtig faktor

i arbejdet

2. Har borgeren et frit valg?

3. Er det muligt at manipulere et andet menneske?

4. Når jeg prøver at få systemets krav og borgerens behov

til at mødes er det så manipulation?

5. Er manipulation per definition negativt?

MANIPULATION

At manipulere betyder at ændre på noget.

Manipulation kan f.eks. være:

At ændre en persons opfattelse af en situation, som regel uden

vedkommende er klar over det…

…Bruges ofte i negativ betydning, dvs. at narre en person til noget

Kilde: Wikipedia

DE 3 P’ER

(DOMÆNETEORI)

Professionelle Private

Personlige

ABC for mental sundhed

• Act (vær aktiv)

• Belong (sammen)

• Commit (mening)

ABC for mental sundhed

Hvad gør dig glad? Hvordan lader du op?

Mine Relationer

Givende :o) Neutrale Tyngende :o(

DU STYRKER MENTAL SUNDHED GENNEM

RELATIONER

For at fremhæve tekst,

Fed

og vælg en farve

fra den øverste række af

i menu

For at indsætte dato

i menulinjen,

vælg ”Indsæt” >

Indføj ”dato” i feltet for

dato og skriv rette

Forvaltning i Sidefods

Sæt hak i ”vis

ikke på forside”. Vælg

DU STYRKER DIN MENTALE SUNDHED

GENNEM NETVÆRK

-HVEM GÅR DU TIL OG HVORNÅR?

49

ANBRING FØRST ILTMASKEN PÅ DIG

SELV

LÆS MERE PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK

TAK FOR NU