AUGUST 2019 REGION SJÆLLAND SUME SÆRLIG UNGEINDSATS … · AUGUST 2019 REGION SJÆLLAND SUME – SÆRLIG UNGEINDSATS MED EFFEKT SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800

AUGUST 2019

REGION SJÆLLAND

SUME – SÆRLIG

UNGEINDSATS MED EFFEKT SLUTEVALUERING

AUGUST 2019

REGION SJÆLLAND

SUME – SÆRLIG

UNGEINDSATS MED EFFEKT SLUTEVALUERING

ADRESSE COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF +45 56 40 00 00

FAX +45 56 40 99 99

WWW cowi.dk

PROJEKTNR. A072630

DOKUMENTNR. 179.S

VERSION 1.0

UDGIVELSESDATO 19.08.2019

UDARBEJDET MCC

KONTROLLERET MW

GODKENDT MW

SUME – SÆRLIG UNGEINDSATS MED EFFEKT

5

INDHOLD

1 Resumé: SUME – Særlig Ungeindsats Med Effekt 1

2 Fakta om projektet 2

2.1 Projektets effektkæde 3

3 Overordnet status 4

4 Projektets implementering 5

5 Fremdrift og målopnåelse 8

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle 8

5.2 Målopnåelse i forhold til output 9

6 Effektvurdering 10

6.1 Indsatsens effektmål 10

7 Anbefalinger og læring 11


1

1 Resumé: SUME – Særlig Ungeindsats Med Effekt

Projektets implementering Gennemsnitlig score for

implementering (skala: 0-5) 4,0

På baggrund af et tæt samarbejde mellem projektpart-

nerne er projektet lykkedes med at udvikle nye aktivi-

teter, samarbejder og forløb til unge med faglige, soci-

ale og/eller psykiske problemer. Aktiviteterne har til

formål at hjælpe de unge i gang med uddannelse eller

job og adskiller sig markant fra de indsatser, der nor-

malt tilbydes i jobcenterregi. Deltagerne har haft stor

gavn af projektet og vurderer at tilbuddene har givet

dem et helt nyt afsæt for at begynde på en uddannelse

eller i job.

Der har i projektet været fokus på løbende at imple-

mentere viden og metoder udviklet i projektet og foran-

kre dem i nye indsatser, der kan eksistere efter projek-

tets ophør i et tættere samarbejde mellem jobcentre og

regionale uddannelsesinstitutioner.

Målopnåelse

Indsatsen har i store træk formået at leve op til de op-

stillede aktivitetsmål og outputmål.

Der er ved slutevalueringen et underforbrug på budget-

og tidsforbruget, men en del af dette forventer projekt-

ledelsen vil blive indhentet i projektets to sidste måne-

der.

Effektvurdering

På trods af, at målene for antallet af deltagere i uddan-

nelse er tæt på at være opfyldt, er det ikke muligt at

vurdere hvorvidt indsatsens effektmål når at blive ind-

friet. Effektmålet går på, hvorvidt deltagerne bliver i

uddannelse uden efterværn, hvilket er en langsigtet ef-

fekt, som det ikke er muligt at vurdere på nuværende

tidspunkt.

Organisering& samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

95%

100%

79%

84%

Fremdrift

(aktiviteter)

Målopnåelse ift.

output

Budgetforbrug

Tidsforbrug

2 SUME – SÆRLIG UNGEINDSATS MED EFFEKT

2 Fakta om projektet

Dette afsnit indeholder en kort beskrivelse af projektets formål og baggrund

samt en gengivelse af de vigtigste baggrundsoplysninger for projektet (tekst-

boks). Afsnittet afsluttes med en illustration af projektets 'effektkæde'.

Indsatsen 'Særlig Ungeindsats Med Effekt' (SUME) har haft til formål at afklare,

vejlede og opkvalificere en gruppe af aktivtetsparate og uddannelsesparate

unge, således, at de kan påbegynde og fastholdes i en erhvervsuddannelse eller

anden kompetencegivende uddannelse. Det sker via:

› Lokale udviklingsforløb: Der opbygges et trygt udviklingsmiljø med fokus på

grundlæggende færdigheder, og der formuleres en individuel udviklingsplan i di-

alog med den unge

› Individuelle opkvalificeringsforløb: Der gøres så vidt muligt brug af eksiste-

rende tilbud i det etablerede kommunale system og i uddannelsessystemet

› Monitorering og støtte: Den unge støttes af sin holdcoach ifm. opstart på ud-

dannelse. Monitorerings varighed er afhængig af den enkelte unges behov.

Målet har været, at 200 unge fra målgruppen visiteres til projektet. Heraf var

målet, at 60 skulle starte op på erhvervsuddannelse og 20 på anden form for

kompetencegivende uddannelse.

Den sekundære målgruppe er udvalgte ledelses- og medarbejderrepræsentanter

fra de involverede projektpartnere. Fælles for disse repræsentanter er, at de i

dag har fokus på – direkte eller indirekte – at styrke den primære målgruppes

forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller anden kompe-

tencegivende eller videregående uddannelse. Ved visiteringen af den sekundære

målgruppe til projektet lægges særlig vægt på deres mulighed for at sikre en or-

ganisatorisk forankring af de opnåede projektresultater. Den sekundære mål-

gruppe inddrages fleksibelt i projektet afhængig af de visiterede unges udvik-

lingsbehov. Der anslås at være 20 medarbejdere fra projektpartnere. For denne

målgruppe er der planlagt halvårlige seminardage til udveksling af erfaringer og

via netværk udbygge de synergier der ligger i det tværgående samarbejde. Pro-

jektholder er Zealand Business College (ZBC). Projektets økonomiske partere er

hhv. EUC Nordvestsjælland, Jobcenter Slagelse (JCS) og Jobcenter Kalundborg

(JCK).

Figur 1 Kort info om indsatsen

FAKTA-BOKS

> Tilskudsmodtager: ZBC (Zealand Business College)

> Vækstforum: Region Sjælland

> Sagsbehandler: Jakob Horsbøl

> Finansieringskilde: Socialfonden (ESF)

> Indsatsområde: Inklusion, socialøkonomiske virksomheder (ESF-3b)

> Samlet budget: DKK 8 mio.

> Bevillingsperiode: 09.08.2016 - 31.08.2019

Overordnet

projektbeskrivelse


3

2.1 Projektets effektkæde

I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevil-

gede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Effektkæden er ud-

arbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på bag-

grund af interviews med sagsbehandler og projektleder. Figuren nedenfor giver

således et overblik over indsatsens primære aktiviteter, output af disse samt de

effekter, som indsatsen på længere sigt forventes at bidrage til.

Figur 2 Rationalet bag indsatsen illustreret via en effektkæde

➔ ➔

› Rekruttering og afklaring af unge-gruppen [1]

› Opkvalificering af ungegruppen via fælles 'håndholdte' udviklings-forløb [2]

› Individuelle opkvalificeringsforløb (praktik eller uddannelse) [3]

› Monitorering og supportering af ungegruppen i uddannelse [4]

› Visitering og kompetenceafklaring er gennemført af en gruppe unge [1]

› Individuelle udviklingsplaner (også for unge, der ikke fortsætter i op-kvalificeringsforløb) [1]

› Kollektive og individuelle opkvalifi-ceringsforløb for de unge er gen-nemført [2+3]

› Deltagerne har modtaget støtte ifm. påbegyndelse (og fastholdelse) på erhvervsuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse [4]

› Flere ressourcesvage unge på-begynder og fastholdes i et er-hvervsuddannelsesforløb eller i anden kompetencegivende ud-dannelse

Hovedaktiviteter Output Effekter


3 Overordnet status

Projekt SUME afsluttes hen over sommeren 2019 og er derfor på evaluerings-

tidspunktet ved at afvikle de sidste aktiviteter. Gennem projektet er det blevet

tydeligere for både jobcentre og uddannelsesinstitutioner, hvordan de fremad-

rettet kan støtte selv meget svage unge på vejen mod job eller uddannelse. Pro-

jektet har således bidraget med vigtig viden og erfaringer, der efter projektets

ophør søges implementeret i et fortsat samarbejde mellem jobcentre og uddan-

nelsesinstitutioner. Det er ønsket at unge i denne målgruppe, på baggrund af

projektets erfaringer, tilbydes følgende:

› Forløb på uddannelsesinstitutioner og ikke på jobcentre

› Støtte fra mentorer og coaches

› Mere introduktion til forskellige uddannelser i form af uddannelsesintrodage

Op til projektets afslutning er et andet regionalt projekt (Komm Udd) startet op.

Komm Udd henvender sig overordnet til samme målgruppe, men aktiviteterne i

de to projekter er forskellige. Der har været et tæt samarbejde mellem SUME og

Komm Udd, og der har løbende været udvekslet viden og erfaringer. Den andel

af unge borgere tilknyttet Slagelse jobcenter, som endnu ikke er på begyndt en

uddannelse, tilbydes at indgå i projekt Komm Udd efter SUME`s afslutning.


5

4 Projektets implementering

I dette afsnit præsenterer vi vores vurdering af projektets implementering ud fra

seks faste evalueringsparametre. Figuren nedenfor giver et overblik over evalue-

ringens konklusioner i forhold til de seks parametre.

Figur 3 Projektets implementering

Fælles faglige aktiviteter for medarbejderne i jobcentrene og på

uddannelsesinstitutioner har gjort det tværfaglige samarbejde

nemmere. For at hjælpe unge med faglige og sociale udfordringer i gang med

en uddannelse, er der brug for et tæt samarbejde mellem jobcentre og

uddannelsesinstitutioner. SUME har i særlig grad formået at skabe rum til et

tværfagligt samarbejde mellem de involverede partnere, således, at alle

bidrager til den unges vej til uddannelse. Projektets additionalitet kommer bl.a.

til udtryk ved et fokus på at skabe et fælles, fagligt grundlag. Faglige oplæg og

workshops for projektmedarbejderne fra både jobcentre og

uddannelsesinstitutioner har bidraget til at styrke det tværfaglige samarbejde.

Det er nemmere at arbejde sammen, når man står på samme grundlag og det

har derfor været en god investering, at der i projektet er brugt ressourcer på at

tilføre medarbejderne viden og inspiration.

Der har i alle projektets aktiviteter været fokus på at give den

unge en faglig, social og/eller personlig udfordring, der vurderes

som væsentlig ift. at kunne påbegynde og fuldføre en uddannelse. Delta-

gerne i SUME er blevet tilbudt vidt forskellige aktiviteter gennem forløbet. Fælles

for alle aktiviteterne er, at de på forskellig vis har udfordret deltagerne på en el-

ler flere måder. Nogle aktiviteter har haft det formål at inspirere til uddannelse

fx gennem besøg på erhvervsuddannelser og ved at overvære DM i skills. Andre

aktiviteter har handlet om at overskride personlige grænser, fx ved fysiske akti-

viteter såsom træklatring eller ved sociale arrangementer, som mange af delta-

gerne ofte ikke har mod på. Der har ligeledes været foredrag med oplægshol-

dere, der selv har haft mange bump på vejen ud i første job eller uddannelse.

Organisering& samarbejde

Mål ift.aktiviteter

Kvalitet

Relevans

Forankring

Monitoreringog opfølgning

Organisering og

samarbejde

Sammenhæng

ml. aktiviteter og

mål


Formålet her har været at vise de unge, at man kan lykkes selvom man har haft

en svær start.

Aktiviteterne i projektet adskiller sig markant fra de typiske ind-

satser i jobcentre, hvilket deltagerne har vurderet som en væ-

sentlig kvalitet. Langt de fleste jobcentre har de samme indsatser at tilbyde

unge mellem 18-30 år, hvor den ordinære hjælp ofte er samtaler med jobrådgi-

ver, evt. suppleret med en mentor eller coach. Mange unge oplever, at deres

jobrådgiver er en skiftende person, der ikke kender eller forstår deres proble-

mer. Som projekt har SUME haft mulighed for at tilbyde andre aktiviteter: Flere

samtaler med de unge, mere støtte og opfølgning, fokus på individuelle handle-

planer samt sociale arrangementer. Deltagerne i projektet har gjort det tydeligt

ifm. slutevalueringen, at det er kombinationen af alle disse tilbud, der har hjul-

pet dem i gang med, eller tættere på, en uddannelse. Det er ikke de sociale ak-

tiviteter alene, eller samtalerne med vejleder/coach, men synergien af de for-

skellige aktiviteter, der gør det. Flere har herudover nævnt betydningen af at

være tilknyttet voksne, som igennem hele forløbet har udvist tro på den unge.

For mange unge, er det første gang, at de i uddannelses- og beskæftigelsessy-

stemet møder professionelle, der tror på dem. Dette har ligeledes været medvir-

kende til, at deltagerne oplever kvaliteten af indsatserne som rigtig god.

Både kollektive og individuelle aktiviteter opleves som relevante

af deltagerne, der har kunne sammensætte deres forløb ud fra in-

dividuelle behov. Aktiviteterne i projektet dækker over både kollektive og indi-

viduelle forløb, sociale og faglige aktiviteter, korte og længere forløb og på både

uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Denne bredde har gjort det muligt

at tilbyde netop de indsatser, som deltagerne har kunne profitere af. Der gives

blandt deltagerne udtryk for, at denne kombination har haft stor betydning for

deres progression mod uddannelse. Deltagernes behov og forudsætninger har

været forskellige og et individuelt tilpasset forløb har været nødvendigt.

Der har i projektet været et klart fokus på organisatorisk og me-

todisk forankring, hvoraf ’Praktikpladssamarbejde’ er en vigtig

afløber. Projektet har helt fra start søgt at implementere indsatser og arbejds-

gange i den ordinære indsats, som har vist sig at have god effekt for de unge.

Praktikpladssamarbejdet er et godt eksempel på dette. Samarbejdet består af

hhv. virksomhedskonsulenter fra jobcentrene, praktikkoordinatorer fra uddan-

nelsesinstitutioner samt ledere fra FGU Nordvestsjælland og FGU Syd- og Vest-

sjælland. SUME har kickstartet praktikpladssamarbejdet og faciliteret de første

møder. Formålet med samarbejdet er at afklare roller og ansvar, så man som

medarbejder får kendskab til kollegaer i andre sektorer og organisationer. Sam-

arbejdet skal bidrage til, at man hurtigere får fat i de rigtige kollegaer, når man

skal hjælpe en arbejdsplads eller en ung med det rigtige praktik/læreplads-

match.

Andre eksempler er ’Summercamp’, et initiativ udsprunget af SUME, med delta-

gere og medarbejdere fra begge jobcentre og ZBC.

Kvalitet,

målgruppens

oplevelse

Relevans,

målgruppens

oplevelse

Forankring af

output


7

’Summercamp’ er et samarbejde mellem SUME, projekt Komm Udd og projekt

Job-bro til uddannelse, og er sociale og faglige aktiviteter for de unge i projek-

terne. Det er frivilligt at deltage, og forløbet skal bidrage til at forebygge ensom-

hed hos deltagerne og fastholde dem i deres positive udvikling.

Evaluering og justering er en integreret del af projektets DNA.

Deltagerne i SUME har i høj grad haft indflydelse på form og indhold i ak-

tiviteterne i SUME og flertallet af aktiviteter bliver evalueret af deltagerne. Et ek-

sempel er ’Uddannelsesintrodage’, som introducerer de unge til uddannelser

med gode praktik- og jobmuligheder. På dagen får deltagerne viden om faget og

uddannelsen gennem en endags praktik. Dagene afsluttes med brugerevaluering

(spørgeskema), der får indflydelse på de næste arrangementer ift. programmets

længde, udvalget af uddannelser mv. Uddannelsesintrodage bygger på viden om

deltagerne fra andre projektaktiviteter ift. deltagernes udfordringer og behov.

Læringen fra den løbende monitorering bliver altså anvendt til hele tiden at til-

passe og justere dele i hver af de enkelte aktiviteter.

Monitorering og

opfølgning


5 Fremdrift og målopnåelse

Afsnittet indeholder en kort fremstilling af status for projektets fremdrift i for-

hold til henholdsvis aktiviteter/milepæle og outputmål på evalueringstidspunk-

tet. Nedenstående figur præsenterer den overordnede status på projektets frem-

drift via fire overordnede indikatorer: fremdrift ift. aktiviteter, tid og budgetfor-

brug (afsnit 5.1) samt målopnåelse ift. outputmål (afsnit 5.2).

Figur 4 Fremdrift

5.1 Fremdrift ift. aktiviteter og milepæle

Afsnittet beskriver kort projektets overordnede fremdrift i forhold til de aktivite-

ter og/eller milepæle, som er opsat for projektet.

Status på evalueringstidspunktet er, at 95 % af de opstillede aktivitets-

mål er nået, beregnet som et simpelt gennemsnit. Status på opnåelsen af

aktivitetsmålene fremgår af tabellen nedenfor.

Figur 5 Status ift. de opstillede aktivitetsmål på evalueringstidspunktet

Aktivitetsmål Mål i

projektperio-den

Status Målopnåelse

i procent

A1: Rekruttering og afklaring af ungegrup-pen (antal rekrutterede)

200 219 + 100 %

A2: Opkvalificering af ungegruppen (antal opkvalificerede) 150 174 + 100 %

A3: Individuelle opkvalificeringsforløb (an-tal afsluttede, individuelle opkvalificerings-forløb)

100 93 93 %

A4-a: Monitorering af ungegruppen i er-hvervsuddannelse (antal unge, der påbe-gynder uddannelse)

60 50 83 %

A4-b: Monitorering af ungegruppen på an-den kompetencegivende eller videregå-ende uddannelse (antal unge der påbegyn-der uddannelsen)

20 30 + 100 %

95%

100%

79%

84%

Fremdrift

(aktiviteter)

Målopnåelse ift.

output

Budgetforbrug

Tidsforbrug


9

SUME har ved slutevalueringen opfyldt aktivitetsmålene ift. rekruttering og af-

klaring af deltagere (A1), opkvalificering af ungegruppen (A2) samt monitorering

af ungegruppen, som begynder på en anden videregående uddannelse end er-

hvervsuddannelse (A4-b). Tallene tydeliggør, at der er været en efterspørgsel på

et projekt af denne type for denne målgruppe. Tallene giver ligeledes udtryk for,

at projektet er lykkedes med at fastholde de unge. Med en opkvalificeringspro-

cent på mere end 100 % konkluderer vi, at projektet har tilbudt både relevante

og attraktive aktiviteter.

Undervejs i projektet har 50 unge af forventet 60 påbegyndt en erhvervsuddan-

nelse.

Nedenfor præsenteres projektets budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunk-

tet.

Figur 6 Budget- og tidsforbrug på evalueringstidspunktet

Totalt budget Forbrug d.d. Procentvist

forbrug

Budgetforbrug (mio. DKK) 8 6,3 79 %

Tidsforbrug (måneder) 36 30 84 %

Som det fremgår af ovenstående tabel, har projektet et underforbrug af midler

på evalueringstidspunktet seks måneder inden afslutning. Der er aktiviteter

planlagt til den sidste halvdel af projektperioden og projektledelsen forventer

derfor, at forbruget ligger tættere på budgettet ved projektafslutning.

5.2 Målopnåelse i forhold til output

Afsnittet beskriver kort status i forhold til de outputmål, som er opsat for projek-

tet.

På evalueringstidspunktet er +100 % af de opstillede outputmål nået,

beregnet som et simpelt gennemsnit. Status for de enkelte målsætninger er

gengivet i tabellen nedenfor.

Figur 7 Status ift. de opstillede outputmål på evalueringstidspunktet

Målsætning

Status på

evaluerings-

tidspunktet

Procentvis

målopnåelse

B1: Antal deltagere 200 219 + 100 %

Projektet har rekrutteret flere deltagere end estimeret. Dette kan tolkes som, at

der lokalt er en stor efterspørgsel på det, projektet kan tilbyde. Dette på trods

af, at en større del af målgruppen selv har fundet vej til beskæftigelse i projek-

tets opstart.

Budget- og

tidsforbrug


6 Effektvurdering

I dette afsnit præsenterer vi evaluators samlede vurdering af mulighederne for,

at indsatsen vil skabe de ønskede effekter eller for at nå specifikke effektmål.

Det primære grundlag for evaluators vurdering er evaluators vurdering af bevil-

lingsmodtagers arbejde med – i forbindelse med implementering af indsatsen –

at sikre den størst mulige realisering af indsatsens effektpotentiale.

6.1 Indsatsens effektmål

Tabellen nedenfor viser fremdriften mod effektmålene for indsatsen.

Figur 8 Status ift. de opstillede effektmål på evalueringstidspunktet

Målsætning…

Status

Procent-

vis mål-

opnå-

else

i projektpe-

rioden

efter pro-

jektperio-

den

C1: Antal deltagere i uddannelse umid-

delbart efter deltagelsen* 80 0 6 7,5 %

* Heraf min. 60 deltagere på en kompetencegivende erhvervsuddannelse.

Ift. projektets målsætning om at få 80 unge til at starte på en erhvervsuddan-

nelse eller anden kompetencegivende uddannelse er det endnu ikke opgjort hvor

mange det er lykkedes for. De unge skal udfylde slutsedler, når de afslutter de-

res deltagelse i projektet. Slutsedlerne kan først udfyldes, når den unge ikke

længere benytter sig af hjælp og støtte fra eksempelvis en mentor. På baggrund

af slutsedlerne opgøres de unges overgang til hhv. uddannelse, beskæftigelse

mv. Denne evaluering er foretaget mens flertallet af de unge i uddannelse stadig

havde efterværn (støtte fra mentor) og der er derfor kun indsamlet slutsedler

for en lille del af deltagerne. Projektholder forventer, at tallene vil stige løbende.


11

7 Anbefalinger og læring

Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger1 og læringspunkter, som evaluator

vil pege på med baggrund i evalueringen. Punkterne er ikke i prioriteret række-

følge.

Sammensæt forløb, der styrker alle dele af den unges liv. Deltagerne i

SUME har ofte udfordringer på flere områder af deres liv. I målgruppen er unge

der mangler faglige, almene eller personlige kompetencer, mangler motivation

for uddannelse og med et eller flere fysiske, psykiske, sociale eller økonomiske

problemer. Succesen i SUME handler i høj grad om, at projektet tilbyder hjælp

og støtte til deltagerne på alle områder af deres liv. Projektet kan understøtte de

unge med bl.a. økonomisk rådgivning, mentorstøtte, faglig opkvalificering, soci-

ale arrangementer mv. De unge oplever at udvikle sig på en lang række områ-

der, som alle sammen er vigtige for at gøre deltagerne i stand til at begynde på

en uddannelse eller i beskæftigelse. Kommende projekter kan drage nytte af at

kombinere aktiviteter, der handler om uddannelser med både sociale aktiviteter,

der ruster de unge til at være sammen med andre samt aktiviteter, der udfor-

drer de unge, både personligt og socialt. Det er væsentligt at aktiviteterne sup-

pleres med individuel støtte, hvor særligt økonomisk rådgivning, hjælp til at

finde bolig og kommunikation med offentlige myndigheder har haft stor betyd-

ning.

Fortsat støtte fra mentor eller coach ved overgang til uddannelse. Flere

af de unge, der har deltaget i SUME, nævner mentor og coach som en af de væ-

sentligste årsager til, at de er kommet tættere på at begynde på en uddannelse.

Mange af de unge har stadig mange udfordringer når de starter på en uddan-

nelse og fortsat støtte fra mentor eller coach er derfor essentielt for langt de fle-

ste. Mange af deltagerne har begrænset netværk og en mentor udfylder den

rolle, som familie og venner er for andre. En mentor kender de unges forløb og

kan nemt skabe kontakt til relevante fagpersoner. Efterværn i form af mentor

eller coach kan være det net, som øger sandsynligheden for, at unge med van-

skeligheder ikke frafalder uddannelse og job i samme grad som før.

Faglige arrangementer styrker medarbejdernes viden om målgruppen

og giver et fælles afsæt. Der har været afholdt faglige oplæg og workshops

for medarbejderne i projektet, hvilket har givet et fælles, fagligt afsæt, som har

været særdeles givende for samarbejdet og projektets effekt. Et partnerskab

som dette trækker på medarbejdere med divergerende kompetencer og erfarin-

ger, hvilket øger behovet for at skabe et fælles teoretisk og metodisk grundlag

for medarbejderne. Dette er et greb, som med fordel kunne appliceres til flere

projekter af samme type i regionen.

1 Anbefalinger formidles kun i forbindelse med midtvejsevalueringer.

Læringspunkt 1

Læringspunkt 2

Læringspunkt 3


Bilag A Sådan scorer vi

OV

ERO

RD

NET

Alle scorer er udtryk for evaluators helhedsvurdering. Vurderingen er baseret på alle indsam-lede data, herunder interviews med projekthold, sagsbehandler, partnere og deltagere samt evt. spørgeskemadata og statusrapporter m.v. I tilfælde med større usikkerhed i datagrundla-get foretager vi typisk et konservativt skøn.

1. I

mp

lem

en

teri

ng

(afs

nit

4)

Projektets implementering vurderes på seks vurderingsparametre med en score fra 1-5, hvilket er præsenteret grafisk i et 'spi-

derweb' i rapportens afsnit 4.1. Den samlede implementeringsscore er baseret på gennemsnittet af de individuelle scorer for

de seks parametre.

Tildeling af scorer for hvert af de seks vurderingsparametre Samlet

implementeringsscore

Score Betydning Gennemsnit Trafiklys

5 Implementeringen er nyskabende og en inspiration for andre. 3,5 - 5,0 [GRØN]

4 Implementeringen er meget tilfredsstillende. Få forbedringspotentialer.

3 Implementeringen er tilfredsstillende. Visse forbedringspotentialer. 2,6 - 3,4 [GUL]

2 Implementeringen er utilfredsstillende. Store forbedringspotentialer. 1,0 - 2,5 [RØD]

1 Implementeringen er meget kritisabel.

2. M

ålo

pn

åels

e

(afs

nit

5)

Vurderingen af projektets målopnåelse er primært baseret på fremdrift ift. outputmål og sekundær fremdrift ift. aktivitetsmål.

Scoren tildeles på baggrund af en helhedsvurdering af projektets målopnåelse, men med udgangspunkt i projektets kvantita-

tive målopnåelse på evalueringstidspunktet. Nedenstående tabel over sammenhæng mellem målopnåelse og trafiklysscore er

vejledende.

Trafiklys Betydning Slutevaluering Midtvejseva-

luering

[GRØN] Målopnåelsen er som ønsket eller bedre. 95 % + 45 % +

[GRØN] Målopnåelsen er lidt under det ønskede niveau. 81 – 90 % 35 - 44 %

[GUL] Målopnåelsen er noget under det ønskede niveau. 65 – 80 % 25 - 34 %

[RØD] Målopnåelsen er meget under det ønskede niveau. 20 – 64 % 15 - 24 %

[RØD] Målopnåelsen er ikkeeksisterende eller tæt på. 0 – 19 % 0 – 14 %

3. E

ffe

ktvu

rde

rin

g

(afs

nit

6)

På baggrund af dataindsamlingen (interviews og spørgeskema) fastlægger evaluator en samlet vurdering af muligheden for at

realisere det forventede effektpotentiale.

Trafiklys Betydning

[GRØN] Det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet vil kunne realisere de forventede effekter.

[GUL] Det er ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at projektet når sine effektmål. Evaluator vurderer dog, at projektet vil realisere mindst halvdelen af de forventede effekter.

[RØD] Projektet vurderes ikke at realisere en tilfredsstillende andel af de forventede effekter.

Documents

AUGUST 2019 REGION SJÆLLAND SUME SÆRLIG UNGEINDSATS … · AUGUST 2019 REGION SJÆLLAND SUME – SÆRLIG UNGEINDSATS MED EFFEKT SLUTEVALUERING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800