Rejseberetninger

Nogle af Fællesavisens læsere har

været ude og opleve verden.

Læs deres beretninger på

side 6 og side 15

Fællesavisen

For de beskyttede værksteder

I Haderslev kommune

Nr. 6 - Juni 2013

Side 4

Ny afdelingsleder

Studietur til København Side 11

Nyt fritidstilbud til voksne med særlige behov

Ideværkstedet, som også er iværksættere på fritidstilbuddet

”Vennestedet” for unge med særlige behov, åbner nu op for et fritids-

tilbud for voksne. Vil du være med fra ”VoksenStedet”s start, så er det

nu du skal kontakte Ideværkstedet.

Frejas Hus fik besøg til påske

Side 17

Markedsdag for

Beskyttet beskæftigelse i Haderslev

Ved Domkirkepladsen

Fredag d. 23. august 2013

Tommy fik job i Rema

Først var Tommy i praktik,

og det blev han så glad for,

at han nu er i job.

Læs om hvad Tommy laver i

Rema 1000 på Side 18

Kom og gør et godt køb -

vi ses efter sommerferien!

Hvordan mon det er at blive folkepensionist?

Gunner og Poul Eigil, som begge har arbejdet i Beskyttet be-

skæftigelse i Haderslev, har været en tur forbi redaktionen

og fortælle lidt om, hvordan deres arbejdsliv har været, og

hvad de laver, nu de er blevet folkepensionister. Kan de få

tiden til at gå eller keder de sig nu, hvor de ikke længere be-

høver at møde på arbejde hver dag? Side 20

Se mere på Side 21

2

Lidt af hvert

Redaktionen:

Telefon:

Gennemvalg: 73 53 00 30 + 5

Direkte: 73 53 00 35

E-mail:

faellesavisen@gmail.com

Adresse:

Hjortebro værkstedet

Mediegruppen

Solsikkevej 3

6100 Haderslev

Næste Deadline:

Mandag d. 16. september 2013

Indhold:

s. 3: Johnnies hjørne

s. 4: Kender du dem?

s. 5: Uha! En stor hund!

s. 6: Rejseberetninger

s. 7: Nyt fra Frejas hus

s. 8: Nyt fra Damhuset

s. 9: Nyt fra Damgården

s. 10: Nyt fra Trekanten

s. 11: Nyt fra Fællesbrugerrådet

s. 12: Nyt fra Hjortebro

s. 13: Nyt fra Digagergård

s. 14: Nyt fra Schaumanns Cafe

s. 15: Distriktet på Bornholmertur

s. 16: 25 års jubilæum

s. 17: Nyt fra Musikværkstedet

s. 18: Jobtransitten

s. 19: Hjernevrideren

s. 20: Hvad så nu?

s. 21: Nyt fritidstilbud til voksne

s. 22: Tanker om at tro

s. 23: Tanker om alkohol

s. 24: Hjælp mennesker!

Fællesavisen online

http://issuu.com/search?q=F%C3%A6llesavisen

Find avisen online på linket herover

Hjertestarter af Henrik Nicolaisen

Mandag d. 22. april var jeg nede på Gra-

vene i Haderslev. Jeg var taget af sted for

at se den nye hjertestarter blive hængt op

og se folkene fra Haderslev brand og red-

ning vise, hvordan man bruger en hjerte-

starter.

Vi der var mødt op fik at vide, at det ene-

ste man kan gøre forkert, når nogen får et

hjertestop, er hvis man ikke gør noget.

Haderslevs borgmester Jens Christian

Gjesing, holdt en tale, hvor han sagde at

han bestemt regnede med at den nye

hjertestarter kunne hænge længe på

væggen af kiosken på Gravene, uden at

blive udsat for hærværk.

Det håber Fællesavisens redaktion også –

for offentlige hjertestartere hjælper os

alle.

I Haderslev kommunen er der ophængt

90 offentlige hjertestartere. Hvis du har

en Iphone eller smartphone, kan du hen-

te en app fra Trygfonden, som viser hvor

der er en hjertestarter tæt på dig.

Du kan for eksempel hente Trygfondens

”hjertestarter app” hos google play.

3

Johnnies hjørne

Hvor går grænsen for at benytte sig af teknologi. Kan vi helt

undvære de varme hænder? Det var nogen af de spørgsmål

jeg stillede til, Morten Lyck, som er med i IKT (information,

kommunikation-teknologi). Men de spørgsmål er ikke så ligetil

at besvare. Det er nemlig ikke et spørgsmål om hvor grænsen

går, men et spørgsmål om, at kunne selv, og på den måde

støtte op om at det en-

kelte menneske har sin

frie ret til, at kunne råde

over eget liv. Her kan

Morten nævne eksem-

pler såsom, at læse sin

egen post, bestille vare

over internettet. Etc.

Støtte til kommunikation

I forbindelse med mine undersøgelser omkring brug af teknologi

som hjælpemiddel indenfor pleje og handicapsektoren har jeg

valgt at invitere Charlotte Biering, som er med i ASK- udvalget

(Udvalget for alternativ og supplerende kommunikation, Red.)

til et interview. I sit daglige arbejde møder Charlotte borgere

som kommunikerer med et ikke umiddelbart verbalt sprog.

Teknologi i handicap og plejesektoren af Johnnie Radfelder

Derfor er det nødvendigt, at kigge efter an-

dre måder at tale sammen på.

Charlotte fortæller, at hun ønsker at blive-

dygtigere indenfor alternative kommunika-

tionsmetoder og modeller, da det vil støtte op om borgernes

mulighed for at kommunikere deres ønsker og behov ud og gøre

samspillet med borgerne bedre. Det kan være en udfordring, at

komme ind til kernen i, hvad det er en borger har af ønsker og i

øvrigt forstå, hvad det er den enkelte borger forsøger at udtryk-

ke. Charlotte har været på messe med teknologiske hjælpemid-

ler, hvor hun så på talemaskiner som koster imellem 20.000 og

30.000 kr. Det er mange penge, når man tænker på at en tablet,

som koster langt under det beløb, faktisk kan gøre noget af det

samme med de rigtige apps. Derfor bliver vi bare nødt til at få

en større basisviden indenfor det område, siger Charlotte.

Efter jeg har snakket med Morten og Charlotte, har jeg prøvet at

danne mig et billede af om mine holdninger har rykket sig. Hvad

synes jeg om teknologien før og efter de to interviews? Inden

mine undersøgelser, var jeg afvisende over for alt det nye elek-

tronik som hjælpemiddel. Det jeg tænker nu er, at med teknolo-

giske hjælpemidler, kan nogle borgergrupper blive mere selv-

hjulpne. Robotstøvsugere kan for eksempel frigøre nogle perso-

naletimer til fordybelse i de borgere som trænger til omsorg og

nærvær. Det behøver heller ikke være et personale som åbner

døre og vinduer, det kan også styres teknologisk. Når man kan

selv, stiger ens selvværd og selvtillid også, hvilket jeg ser som

øget livskvalitet. Og det vil vi vel alle gerne have?

Men hvad så, når jeg kan selv?

Spare de så den pædagog væk, som jeg faktisk godt kan lide?

Dette spørgsmål kunne Morten heller ikke give et entydigt svar

på. Det var faktisk en situation, som ingen af os helt kunne kom-

me frem til et svar på. Ingen kan jo vide, hvad behovet vil være

til den tid! Morten pointerede, at han ikke arbejdede ud fra

tænkte situationer, men forholdt sig til, hvad der reelt var på spil

for den enkelte borger, ved at spørge ind til den enkelte borgers

behov og situation. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at

komme med en slutreplik om, at en robot kan jeg jo ikke tale

med, og hertil siger Morten: ”Jo Johnnie, det kan man, det er

der faktisk eksperimenteret med”! Så hvem ved, hvor vi ender,

men vi er i hvert fald på vej med nye teknologiske hjælpemidler,

også indenfor pleje og handicapsektoren!

4

Kender du dem?

Kære læser af fællesavisen.

Jeg hedder Lone og er tiltrådt som afdelingsleder af Beskyttet Beskæftigelse d. 1. maj 2013.

Jeg følger efter Marianne Møller, som er gået på efterløn.

Jeg er 49 år gammel og oprindelig uddannet sygeplejerske. Derudover har jeg forskellige

lederuddannelser og senest har jeg afsluttet en master i læreprocessor. Jeg har arbejdet for-

skellige steder inden for sundheds, handicap- og psykiatriområdet. Det meste af tiden som

leder, men også en overgang i det direkte arbejde med borgerne. Jeg bor i Hoptrup og er

gift med Laue. Vi har tilsammen fire børn i alderen 15-22 år. I min fritid kan jeg lide at løbe,

sejle havkajak og cykle. Jeg har fået en rigtig fin modtagelse alle steder, og det vil jeg gerne

sige mange tak for. Alle har været hjælpsomme og hjulpet mig med, at finde mine ben i den

nye organisation. Indtil sommerferien vil jeg sætte mig godt ind i området og tage fat på de

opgaver som skal løses her og nu, og efter sommerferien vil jeg så tage fat på det lidt mere langsigtede arbejde med udviklingen

af området. Jeg glæder mig til samarbejdet med jer alle.

De bedste hilsner Lone Johansen.

Min dagligdag på Hjortebro af Jeanet Brobak

Hej! Jeg hedder Jeanet og arbejder på værkstedet Hjortebro i Sansegruppen. Det har jeg gjort si-

den august 2010. I gruppen starter vi dagen med, at sætte tavlen så vi ved, hvad vi skal lave i lø-

bet af dagen. Derefter synger vi morgensang og for min skyld kunne vi synge ”Heksemutter lod

en tudse” og ”Juletræet med sin pynt” hver dag, men der er jo også andre der gerne vil vælge. I

løbet af ugen hjælper jeg med, at skubbe borgere der sidder i kørestol når vi er på gåtur, at køre

rullebordet ned i caféen med vores madpakker på og så synes jeg det er dejligt at være sammen

med de andre borgere på værkstedet. Når vi hygger i gruppen kan jeg godt lide at puste sæbebobler, lave puslespil eller perleplader.

Pausetiden bliver allerbedst brugt på at ligge i vandsengen og høre musik sammen med nogle af de andre borgere på værkstedet.

Når dagen er slut, hjælper jeg pædagogerne med at give min bedste ven overtøj på, så han kan komme med bussen hjem. Ugens

højdepunkt er dog fredag, hvor vi synger og danser i caféen, samt spiser rundstykker med sukker på. – Det er bare så hyggeligt!

Ellen arbejder på Hjortebro

Ellen er 55 år gammel og arbejder i billede og tekstilværkstedet på Hjortebro, hvor hun strikker

tøjdyr og dukker, samt meget andet i lange baner. Før har Ellen arbejdet med mange forskellige

ting. Hun har både syet sko i Christiansfeld, pakket æggeprikkere i Øsby og måleskeer for Inspirati-

on. En tid arbejdede Ellen også på Damgård, hvor hun især husker sin gode kollega Jenny. Nok

skulle de arbejde, men de havde det sjovt og lavede fis med alle mandfolkene på Damgården. El-

len har lavet alt muligt montagearbejde, såsom ventillåse til udluftningsrør, bundtet elastikker til

underbukser, pakket skruer og i træladen har Ellen været med til at stable træ. Udover at strikke

varetager Ellen også andre opgaver for billede og tekstilværkstedet, udstansning af kort på standsemaskine, pakning af vimpler til

videresalg. Ellen laver også decopage på kasser, så de kan se lidt pæne ud når de står på hylderne eller på æsker, så de kan bruges til

videresalg evt. i Johnnies butik. Ellen er glad for sit arbejde og er parat til at tage en tørn i nogle år mere.

5

Uha! En stor hund

Newfoundlænderhunden Bjørn på besøg i Medieværkstedet, Hjortebro af Onur og Janet

Kilde: Artiklen skrevet ud fra inspiration fra Bettina Bang Dalgaard artikel, Kennel Savarna

Da jeg mødte på arbejde i min praktik på Hjortebro, blev jeg noget forskræk-

ket, da jeg så at der gik en stor hund rundt inde i vores grupperum. Jeg tænk-

te: ”Puha den er meget stor og farlig” og jeg troede ikke på det, da de andre

fortalte mig, at den altså var sød og ikke spor farlig.

Det er hyggeligt at have besøg i Medieværkstedet af hunden Bjørn, tænker

alle på nær mig, Onur. Jeg fik den opgave, at jeg skulle prøve at tage nogle bil-

leder af hunden, når nu den var på besøg, og der kunne jeg se, at den lå helt

stille og roligt. ”Nåh”, tænkte jeg, ”den er nok ikke så slem!” - men da hunden

begyndte at gø, blev jeg bange igen.

Så viste pædagogen mig, hvordan jeg kunne lære lidt om Newfoundlænder-

hunde ved at google på nettet. Computeren læste teksten op og jeg lyttede

nøje. Jeg lærte blandt andet, at Newfoundlænderen er en af de ældste hun-

deracer der findes og der stod også, at Newfoundlænderen kan veje helt op

til 60 kg. En Newfoundlænder er en god og kærlig familiehund og den vil rig-

tig gerne være sammen med mennesker. Fiskerne brugte dem oprindeligt til

at lægge fiskenet ud. Newfoundlænderen blev også brugt til at finde ting i vandet, hvis man

havde tabt noget. Dette gjaldt også, hvis det var et menneske der var faldet overbord. Over

middag tænkte jeg: ”Ok så, jeg prøver at tage det roligt og så må de andre kollegaer passe

på mig”. Nåh men i dag er jeg ikke bange for Bjørn mere, fordi jeg i løbet af Bjørns besøg på

Hjortebro kun se at alle de andre kom og hilste

på Bjørn og hver gang var Bjørn stille og rolig.

Så inden jeg tog hjem fra arbejde, fik jeg også

klappet Bjørn og nu ved jeg at Bjørn ikke er en

farlig hund, han er bare stor.

Kilde: http://www.hundegalleri.dk

En newfound-lænder er en venlig og rar hund, men den er godt nok stor.

Kilde: http://www.elcorreo.com Her bliver Bjørn nusset og slapper bare helt af imens.

6

Rejseberetninger

Så kom dagen endelig hvor min ven-

inde og jeg kunne sætte os i toget

og begynde vores rejse mod Køln.

Jeg er helt vild med at se wrestling,

så havde glædet mig rigtig meget til

denne tur. Da vi ankom til Køln

fandt vi hurtig vores hotel, som lå

helt inde i Centrum og begav os så

ud på opdagelse i byen. Vi fik handlet lidt ind, bla nogle film og

fik snakket en hel masse om hvor meget vi glædede os til at se

wrestling arenaen dagen efter. Vi var også ude og se Køln dom-

kirke udefra og den er lige så flot i virkeligheden som når jeg har

set den i tv. Vi var også på nogle små markeder nede ved vandet

og fik købt en masse ting, bl.a. smykker, krus og magneter til kø-

leskabet. Det var rigtig godt vejr, så vi smuttede en tur ned og så

Arenaen udefra, så vi vidste,

hvor vi skulle gå ind dagen

efter. Min veninde kan ikke

tale tysk, men det er bedst

hvis man kan tale og forstå

bare lidt tysk, og det kan jeg

På tur til Køln og se wrestling af Mona Lotte Toft

heldigvis. Det er

lidt sjovt når

man glæder sig

til noget, så kan

det være rigtig

svært at falde i

søvn, fordi man bare ikke kan vente. Men endelig kom dagen,

hvor vi skulle over i Tysklands største arena, som hedder

Lanxess, og se WWE Smakdown Wrestlemania Revenge tour.

Mine wrestling favoritter er Randy Orton, Sheamus, Ted Dibiase

og Alex Riley. Det var en kæmpe oplevelse, at se alle wrestlerne

og se deres kampe mod hinanden. Hele arenaen var fuld af

mennesker så der var en fantastisk stemning i hele arenaen. Da

det hele var slut kiggede jeg på min veninde og hun var et stort

smil hele vejen tilbage til hotellet. Dagen efter gik turen hjem til

Vojens igen. Togene i Tyskland kan godt være svære at finde ud

af. Togene kører i alle mulige retninger og hvis man ikke har helt

styr på det, så kan det godt være svært at vide hvilket tog man

skal med. Men vi kom i det rigtige tog og kom godt hjem til Dan-

mark igen. Køln er en rigtig dejlig by og det er ikke sidste gang

jeg har været der, jeg kommer nok derned igen på et tidspunkt.

På skiferie af Line Niemann Hansen

Hvis du gerne vil på skiferie til vinter, så er det måske nu du skal

til at planlægge. Læs her om Lines oplevelser i Norge.

Hvert år arrangerer Åbenrå

skiklub, en skitur til Gaustab-

likk i Norge. Det er anden

gang jeg er på skiferie sam-

men med Bofællesska-

bet Nørreled. Når vi er af

sted bor vi på et Højfjeldsho-

tel, hvor vi får rigtig god mad.

Det er rigtig sjovt at stå på ski. Jeg løber på alpinski og jeg er

blevet rigtig god til det. Jeg fik rigtig meget ros. Denne gang løb

jeg ned ad en grøn løjpe, det var sejt. For at løbe på den grønne

løjpe skulle jeg med en T-lift op. Første gang turde jeg ikke, men

heldigvis fik jeg taget mod til det, så var det også rigtig sjovt.

Vi lavede også andet end at stå på ski. Vi var i svømmehal og på

skattejagt, hvor vi skulle lave nogle aktiviteter.

Vi havde også diskotek, hvor vi dansede Gangnam Style. Jeg gav

opvisning sammen med Jens, vi har nemlig lært det på danse-

skole. Jeg havde også hyg-

geaften sammen med min

kæreste, Jens.

Vi er allerede ved at spare

op til næste års skiferie.

For vi er klar igen selvom

båden vippede helt vildt,

da vi sejlede til Norge.

7

Frejas hus

Påskefrokost i Frejas Hus af Anne Cathrine

Dagen inden vi gik på påskeferie, holdt vi påskefrokost i Frejas

Hus. Marianne Møller og Pia Gregersen, deltog, hvilket var rig-

tigt dejligt.

Knud nød at have Marianne som borddame

Jan og Tina nød hinandens selskab

Mums! Påskehø-

nen havde choko-

ladeæg med.

Det var lige noget

for Christoffer.

Uwe spillede tromme til forårssangene.

Karen syntes vældigt godt om påskehønen.

Ved små borde startede vi festlighederne med en sang, hvor-

efter vi gik om bord i den lækre mad. Vi hyggede, snakkede og

sansede. Efter at maverne var blevet godt fyldte, trak vi væk fra

bordene og fandt sanghæfter frem. Mit

i de mange forårssange dukkede der

pludselig to mærkelige skikkelser op

ude foran vinduerne. Det var minsand-

ten en påskehare og en påskehøne der

kom på besøg!! De var rigtig fjollede og

havde påskeæg med. Sammen med vo-

res ny ankomne gæster sang vi sange om harer og høns, men vi

guffede chokolade og grinede af de to festlige gæster.

8

damhuset

Det kreative hjørne af Anela

I Østgruppen har vi trukket ærmerne op og fundet maler pens-

lerne frem. Et stort billede med motiver, som borgerne kan li-

de, skal være det færdige produkt. Men inden vi gik i gang med

det store billede, har vi øvet os på, at male på glas og små bil-

leder.

Fantasien havde ingen grænser, der blev malet alt fra Rasmus

Seebach til en blå lastbil, med tilhørende knald røde startkab-

ler. Billederne har vi hængt op rundt omkring i Damhuset og

de pynter flot. Det er et projekt jeg, som studerende i Damhu-

set har sat i gang. Det har været rigtig sjovt at arbejde med det

og jeg glæder mig rigtig meget til at få projektet færdiggjort og

hænge det op på væggen.

Og hvad har vi så gang i på Damhuset?

Mange forskellige aktiviteter, men som noget nyt

skal vi dyrke have sammen med Damgården. Det

glæder vi os meget til at komme i gang med.

Dygtige folk fra Digagergård har lavet højbede til

os, og lagt fliser så haven er mere tilgængelig i kø-

restol.

Preben er ved at lave en pavillon, så vi kan trække

ind i skyggen når solen bliver for stærk – man har

da lov at håbe!

Mandag skal være vores faste havedag + det løse.

Vi har desværre ikke været så heldige med vejret

om mandagen ind til videre, så nu kribler det snart

i de grønne fingre.

9

Damgården

Foråret 2013 Den første forårssol lokker folk ud i haven. Her bliver nøddebuskene beskåret

og hugget til flis. Haven skal gøres klar til, at blive tilsået med grøntsager, som

jo skal bruges i vores køkkener. Her er bygget nye højbede og et skyggehalvtag.

I Værkstedet er der skåret rigtig meget træ op. Både til afsætningspinde til Ove

Arkil, til Teknos i Vamdrup og til 6 store klodsmajor spil.

Endelig er der efter mange års store ønsker blevet fundet nog-

le penge i de kommunale budgetter og ikke mindst i vores

eget, til at vi kan få gjort det gamle ”piberum” i stand. Det er

meningen at det skal bruges som både et personale/ møde-

rum, men også et rum hvor man kan være sammen med en lil-

le gruppe borgere om ”stille-aktiviteter”. Samtidig bliver der

lagt vand og kloak ind til hallen. Dette har i lang tid været et

stort ønske fra vore kolleger rundt om og vi ser frem til at stue-

huset ikke behøver at være en del af de aktiviteter der foregår

i hallen. Så hen over sommeren vil der blive rodet og gravet på

vores gårdsplads og vi vil deltage med kræfter og knofedt i det

omfang vi kan.

Nyt fra Brugerrådet

20. februar havde vi valg til brugerrådet. Erik og Kristian sidder endnu et år, men Jesper og Carsten var på valg. Begge havde sagt ja

til genvalg, men der var flere kandidater. Indvalgt blev Morten og Lola, mens Carsten og Anne Margrethe blev suppleanter. Så det

næste år består vores brugerråd af Erik Weiss, Morten Bertelsen, Kristian Lillie, Lola Schmidt. I foråret har brugerrådet arbejdet med

planlægning af vores sommerfest den 6. juni. Vi har haft møde med

Tina om vores økonomi, og så har vi planlagt, at vi skal på bo-cart

tur inden sommerferien. Der er dog nogen der ikke bryder sig om

det vilde, men de får mulighed for at komme en tur i dyrepark.

Ikke mindst har Morten, Kristian og Gitte været på studietur til Kø-

benhavn. Se artikel om turen til København på side 11.

Tiden er kommet hvor vi skal have kørt en masse træ ud til vore

kunder, så vi kan få nogen penge i kassen.

Og så er sker der jo mange ting herude og som vi tager en tørn

omkring, når der skal gøres klar og ryddes på plads efter, bl.a.

”Aktiviteter på tværs”, ”Mariannes afslutnings reception”, osv.

10

trekanten

Trekanten har fuld gang i produktionen

Butik Trekanten er midlertidigt flyttet til Aage Grams vej 1 –

A 2 i Vojens og hedder nu ”Butik Kuglen”.

Keramikgruppen er kommet rigtig godt i gang med, at kree-

re flotte lysestager og de fineste vaser i porcelæn.

I glasværkstedet har vi lige fået en ordre på 40 glasfade til

Sønderborg Yacht Club (SYC), som holder EM sejlads til

sommer. Fadene vil de bruge som præmier.

KUGLENKUGLENKUGLEN

11

Fælles brugerråd

Studietur til København af Laus, Michael, Annette og Jens

Vi kørte derover i tog og da vi havde fået vores bagage hen på

hotellet tog vi en bybus ud på Nørrebro til et værksted der hed-

der ”Væveriet”. Vi blev modtaget af Helle, en borgerrepræsen-

tant fra Væveriets brugerråd, som man der kalder et ”Med-

arbejderråd”.

Helle viste os værkstedets aktiviteter. Vi fik en flot modtagelse

og rundvisning og så deres spændende arbejdsplads. Der bliver

vævet på store flotte trævæve, strikket og syet og meget andet.

Der er også en kunst-skole, hvor de arbejdede med malerier,

tegning, skulpturer m.m. Desuden er der en medie-skole, hvor

de lærer at fotografere, filme, redigere billeder, lave film og fo-

tobøger m.m. Udover det, har de også forskellige pakke/

montageopgaver, og man har nogle eksterne opgaver som f.eks

kontorhold på Rådhuset. Vi spurgte til brugerrådsarbejdet på

Væveriet, og fik bl.a. beskrevet, at man har et stort fælles cen-

terråd/medarbejderråd, lidt ligesom det nye fælles bruger-

pårørenderåd for bo- og beskæftigelse her i kommunen. Om

aftenen spiste vi på "Hard rock Café" og var derefter i Tivoli.

Onsdag morgen, TIDLIGT, skulle vi i Folketinget til

en rundvisning.

Nogen gik derhen, DE kom til tiden, nogen tog en

taxa, DE kom for sent. Det var MEGET svært at fan-

ge en taxa i Københavns morgentrafik.

Folketinget er vældig flot og storslået og Jesper Pe-

tersen, som er politiker, viste os rundt og fortalte

om politikernes hverdag og hvad de laver, samt

små historier om huset. Efter Folketinget, gik vi på

sightseeing, og så både Amalienborg og vagt-

skiftet, og kirken hvor Tordenskjold er begra-

vet, derefter var vi på Nyhavn og Strøget.

Vi hyggede os meget, og det var en fantastisk

tur, med et tætpakket program og højt fagligt

og socialt udbytte. I forhold til det sociale, gav

turen anledning til at deltagerne lærte hinan-

den bedre at kende, samt styrkede brugerrå-

dets samhørighedsforhold.

12

Hjælp til selvhjælp - forvirrede tanker af Anne Grethe Ipsen

Som noget nyt, er jeg begyndt at tegne i programmet Paint, som ligger i Windows.

Dette er jeg blevet inspireret til, af en god kollega, som har tegnet i Paint i flere år. Da

jeg så, hvad han kunne tegne ud fra nogle sætninger om livet, tænkte jeg, at det måske

var noget for mig! I ca. et år, har jeg skrevet dagbog, for at få løsnet op i nogen tanker

og følelser og det hjælper mig rigtig meget. Nu har jeg så taget fat i noget nyt gam-

melt, nemlig at tegne. Jeg har malet mange malerier, men det var mere efter motiver

jeg malede, og det rørte mig ikke personligt helt på samme måde. Men det gør mine

tegninger i Paint, da de mest er med udgangspunkt i nogle følelser i mig. Dvs. mine fø-

lelser er mit indre motiv. Så når mit hoved er fuldt, tegner jeg et billede af, hvad det er

fyldt med og jeg får ro i hovedet. Men jeg skriver stadigvæk mere end jeg tegner.

Så kære læser, hvis du tænker det er noget for dig så prøv det af.

Hjortebro

Ræverød råkost til ca. 6 personer:

¼ kg. rødbeder

¼ kg. selleri

¼ kg. gulerødder

¼ kg. æbler

Grøntsager og frugt vaskes og renses.

Alle grøntsager rives og blandes sammen i en stor skål.

Dressing:

1 dl. Cremefraiche

1 dl. A 38

Salt og peber

½ fed presset hvidløg

Blandes og serveres til råkosten

En lækker opskrift fra cafeen

Juni 21.06.76 Pernille Skott

Juli 06.07.68 Carsten Jensen

23.07.49 Hans Jørgen Mirtchink

31.07.71 Lene Petersen

August 07.08.57 Ellen Jensen

07.08.66 Lene Rasmussen

17.08.57 Britta Asmussen

23.08.76 Sille Eriksen

23.08.59 Else Fuglsig

24.08.74 Charlotte

26.08.51 Pouli Sørensen

29.08.66 Svend Aage Andersen

At være brugerrådsformand af Ole Bork

Nogle gange er det svært at være formand, fordi man tror, at

man ikke gør det rigtige. Nogle gange er det et spørgsmål om at

sætte sig ind i det. Som brugerråds formand skal man gå rundt i

de forskellige værksteder og grupper og høre om der er punkter

der skal skrives ned på papir, fordi så er de jo også med til at be-

stemme hvad der tages op og folk hjælper hinanden i tykt og

tynd og dermed er alle tilfredse. Mine tanker siger jeg kunne

være en bedre brugerrådsformand der kunne gøre det bedre og

da tænker jeg på at være perfekt og det er på den måde at jeg

vil være 100 procent. Men 100 procent bliver man ikke for det

ville være for besværlig og tanken er ikke forbudt at have fordi

ingen er perfektionistisk. Man gør det bare det så godt man kan

og hjælper folk så godt man kan.

Hvad er forskellen

på en århusianer og

en klog blondine?

Svar: Århusianeren findes. Indsendt af Tenna Gammelgaard

13

digagergård

Vi river ned og bygger om

Som du kan se på billederne er vor gamle bygning

nu revet ned – det tog under en uge, og så var den

bare væk. Det nye byggeri starter senest i uge 24

og forventes færdigt i begyndelsen af november.

Vi glæder os meget til det nye hus med frokost-

rum, bemandet køkken, moderne toiletter/bad,

mødelokale og kontorer – det bliver et meget

åbent miljø. Huset, der bliver på 180 m2, opføres i

træ, males sort og 0-energi, det vil sige jordvarme

og solceller. Muligvis opføres der også en lager/

depotbygning. Allerede her i juni opføres der en

pavillon her på Digagergård. Vi vil bruge den som

gårdbutik og arbejdende værksted. Vi vil naturlig-

vis sælge vore egne ting fra butikken ligesom vi også hå-

ber, at de øvrige værksteder kan få glæde af den.

14

Tirsdag den 7. og 8. maj var Schaumanns Cafe & Galleri lukket.

Den 7. maj deltog vi i aktiviteter på tværs. Alle fra Schaumanns var

med på henholdsvis det lange og korte gå-hold. Om eftermidda-

gen stod Schaumanns for minigolf og kaffe og kageudlevering i

”hallen” på Damgaard. Alle havde en rigtig god dag. Den 8. maj var

vi til Mariannes afskedsreception. Vi havde forinden smurt 250

boller med pålæg til afskedsreceptionen. Så det var en travl

dag. Onsdag den 15. maj var cafe’en lukket. Køkkenholdet var på

virksomhedsbesøg på Lindab i Haderslev. Kreativ var hjemme og

holde fødselsdag for Carina vores STU praktikant.

Schaumanns café

Den næste udstilling som kan ses i Galleriet på Schaumanns er

fra Aktivitetshuset i Toftlund.

De udstiller i perioden 3.6. til 20.6. 2013.

Onsdag den 24. april afholdt vi en brandøvelse på Schaumanns.

Vi havde forinden advaret det øvrige hus (læger, jordmor osv.).

Øvelsen gik rigtig godt efter vi fik gang i vores brandalarmer. Vi

havde lidt svært ved, at få dem til at ”gå af”. Efter lidt indstilling

virker de dog fint nu, hvilket køkkenet har bekræftet for os i det

de efterfølgende har udløst dem da de stegte bacon.

Under brandøvelsen tog det små 3 mi-

nutter efter alarmen gik i gang og alle var

ude og stod på rette aftalte plads. Det var

meget positivt. Vi planlægger endnu en

brandøvelse på et senere tidspunkt igen.

Onsdag den 17. april var vi en tur i Sønderborg. Vi kørte til Sønderborg med X-

bus tidligt fra morgenstunden og besøgte Sønderborg Slot, hvor vi fik en fin

rundvisning af Arne Riggelsen. Han fortalte om både slottets historie fra fæst-

ning til slot og de mennesker som havde boet på slottet. Alle synes det var me-

get spændende og der var mange gode spørgsmål til vores guide. Efter rundvis-

ningen spiste vi frokost på gågaden i Sønderborg og shoppede en times tid in-

den det var tid til, at tage med X-bus hjem igen. En super dag med solskin og

mange spændende oplevelser.

Vores gode og trofaste medarbejder

Kaj Hansen har fra ultimo april skiftet

job. Han har efter en praktik på Tre-

kanten valgt, at flytte værksted.

Mange tak til Kaj for en god indsats

på Schaumanns Cafe & Galleri og god

vind fremover.

Kommende fødselsdage:

Jimmi - 5. august

Mik - 8. august

Bent - 8. september

15

Distriktet

Endeligt kom den store dag, hvor en gruppe mennesker fra bo-

distriktet drog af sted til Bornholm. Vi tog nogle stop undervejs.

Der er jo langt til Bornholm, selvom det stadigvæk er Danmark.

Holdet snuppede lige et rundstykke lige inden Øresundsbroen.

Turen til Ystad gik også fint. Selvom der var høje bølger, var der

ingen der blev søsyge på vejen til Bornholm. Alle var friske på en

kop kaffe på færgen. Da vi ankom til Sannes camping opdagede

vi, at det var galt med håndbremsen i den ene bus. Den havde

sat sig fast. Heldigvis skete der ikke noget.

Tiden på Bornholm brugte vi både på selve campingpladsen,

hvor vi hyggede os med hinanden i huset med for eksempel

kortspil og snak og hygge. Nogen gik op i fælleslokalet og spille-

de billard. Vi har hver især fået vores helt egen turoplevelse, for

vi var ikke alle ude at se de samme seværdigheder. Nogle ville i

byen og shoppe, mens andre hellere ville en tur ud for at se

Rytterknægten, som er Bornholms højeste punkt. Tilsammen

nåede vi i fællesskab at komme godt omkring seværdighederne.

Her kan nævnes, glaspusteri, røgeriet, rovfugleshow, shopping i

Rønne, Østerlars Kirke og mange andre ting. Alt i alt var turen

en god afslappet måde, at få naturen lidt tættere på. Og der var

masser af tid til bare at slappe af. Selvfølgelig forkælede vi os

selv lige så meget som, vi havde lyst til. Blandt andet kan jeg da

nævne, at vi fik lækker gammeldags æblekage den ene dag til

dessert.

Nogle aftner kunne det godt blive ret sent for nogen. En nat

blev klokken 02.30 før der blev helt ro. Vi havde det bare så hyg-

geligt, at det var svært at finde i seng. På trods af sene sengeti-

der, stod vi stadigvæk op og var klar til morgenmad klokken

09.00. Vi skulle jo ikke sove ferien væk.

Der hvor vi var, var de fysiske rammer måske ikke de bedst eg-

nede til borgere i kørestol. Det bør man undersøge inden man

tager af sted til Bornholm. Jeg synes, at det har været en dejlig

ferie, og jeg kan fint anbefale andre som kan lide campinglivet,

at lade sin ferie gå til Bornholm.

Distriktets tur til Bornholm af Gunner Østergaard

16

25 års jubilæum

Dagen er tirsdag den 30. april. Det var den dag for præ-

cis 25 års siden at der åbnede et nyt beskyttet værksted

under det dengang gl. Sdr. Jyllands amt. Her skulle der

være et værkstedstilbud for alle de borgere med diverse

handicaps, men ud over dette havde de også et andet

helt fælles fundament og interesseområde. De ville

nemlig producere musik og teater. De ville producere

det i så store mængder og af så god kvalitet, at de fak-

tisk kunne sælge det både ud af huset, ud af byen og

endnu større var drømmen, om også at kunne sælge de-

res produktion ud af landet. Det der er og var borgernes

og personalets helt store fordel var og er, at uanset han-

dicap og øvrige kommunikationsproblemer, ja så taler

kropssprog jo nogenlunde det samme sprog verden

over. Teater og musik virker i hele verden, som et herligt

øjeblik at være sammen om. Det hele startede som en

ide ved Mogens Lund, som mente at der manglede nog-

le alternative arbejdstilbud.

Marie Gregersen, som har været med på musikværkste-

det helt fra starten, taler i sin velkomsttale om at det

har været en fantastisk rejse de har haft sammen alle

Jubilæumsfest på Musikværkstedet i Gram Af Henrik Nicolaisen og Janet R. Nielsen

mand på værkstedet. Spe-

cielt fremhæver Marie ”De

4 s`er”, som nogle vigtige

grundpæle i ånden i huset.

Helt præcist hvad de bety-

der, uddyber Marie med,

at det ene ”S”, står for

”SKRAP”, hvilket Marie for-

klarer med at skrap står for

at de ikke stopper før de

har opnået det perfekte resultat både i form af lyd og

skuespil…. Og så nytter det jo ikke noget at man ikke

holder fast i tøjlerne og springer over hvor gærdet er la-

vest. Det andet ”S” står for SKARP, hvilket står for at de

går helt præcist efter at fortælle en præcis historie både

med deres teater og deres sangtekster, som og passer

ind i den tid vi lever i. Det 3. ”S” står for SÅRBARHED,

som her står for at det er vigtigt at kunne få alle følelser-

ne i spil, hvis man skal drive talenterne til at præstere

deres ypperste og derved opnå det helt i mål med et

optimalt produkt. Det sidste og 4. ”S” står ganske enkelt

for at Musikværkstedets folk er SKIE GOE, ganske enkelt

fordi de kan det de kan i kraft af at de alle bidrager med

hver deres helt særlige evne og talent! Vi ønsker alle fra

Musikværkstedet fortsat god rejse, hvor I ud i fremtiden

vil kunne samle endnu flere avisudklip og videoklip, fra

jeres produktioner af musik og teater udi fremtiden. For

produktion af musik og teater går ikke bare sådan af

mode. Næh, mon ikke vi skal høre fra dem igen de næ-

ste mange år! Så vil det selvfølgelig være i deres nye

spændende rammer under Værkstedet Kuglen.

17

Og der var flere end huset Musikværkstedet der havde 25 års jubilæum

Marianne Petersen har lige haft 25års Jubilæum

på Musikværkstedet. Marianne var en af de al-

lerførste der startede på MV i 1988 og har væ-

ret her lige siden. Der blev holdt en dejlig for-

middagsfest og Marianne fik gaver og blomster

og en fotobog med billeder fra alle 25 år. Det

var en dejlig dag for både Marianne, værkste-

det, familie og venner.

Musikværkstedet

På tur til tulipanmarkerne i Fole

Vi har været på tur til Fole og se de smukke

tulipanmarker. Det var et fantastisk syn.

Her er lidt stemningsbilleder.

18

Job transitten

Tommy Bertz i Rema 1000 af Morten Lyck

”Tommy er

driftssikker

og stabil”

fortæller Ja-

cob der er

chef i Rema

1000, ”Jeg vil

klart opfor-

dre andre til

at prøve at modtage mennesker som Tommy. Man skal selvføl-

gelig indstille sig på og løbende minde sig om, at det er særlige

vilkår, især i en travl hverdag. F.eks. kunne vi ind imellem godt

bruge Tommy i akutte situationer, men her møder vi en af Tom-

mys begrænsninger og så må vi finde en anden løsning.

Socialt er Tommy også et plus. Når kollegaerne kommer med

godmodige drillerier bl.a. om fodboldresultaterne hører man

Tommy bryde ud i høj latter og det smitter”.

Tommy startede sit arbejdsliv i den beskyttede beskæftigelse, på

Værkstedet Hjortebro den 11. august 1986. Det var egentlig

Tommys onkel Bent der spurgte om ikke det var noget for ham

og Tommy begyndte i metalværkstedet, hvor han bl.a. stod ved

en drejebænk og producerede skruer, pakkede møtrikker og

meget andet. I starten af 1990’erne ville Tommy prøve noget

nyt, så han begyndte at arbejde i Værkstedets kantine. Tommy

var her bl.a. med til at lave smørrebrød og lave varm mad til

brugerne, som det dengang hed, på værkstedet. I 2001 vendte

Tommy tilbage til metalafdelingen, hvor han også fik nye funkti-

oner bl.a. blev han stemt ind i brugerrådet, han har taget kursus

i arbejdsmilø og har været borgernes sikkerhedsrepræsentant

på Hjortebro i mange år.I 2012 meddelte Tommy, at han gerne

ville prøve at komme i en praktik.

Den 4. december 2012 startede Tommy så i praktik i Rema 1000

og allerede midt i april viste samarbejdet sig så godt, at Tommy

blev ansat i job med løntilskud.

VI SØGER BÅDE FREELANCE SKRIBENTER OG FASTE BORGERE I MEDIEVÆRKSTEDET.

VI INDSAMLER NYHEDER FRA VÆRKSTEDERNE I HADERSLEV KOMMUNE.

VI STÅR FOR, AT SAMLE MATERIALET TIL EN FÆRDIG AVIS.

VI STÅR FOR, AT REDIGERE INDSENDT MATERIALE.

UDOVER DET LAVER VI OGSÅ MANGE ANDRE TING.

MEDIEVÆRKSTEDET PÅ HJORTEBRO SØGER BORGERE

TIL PRODUKTION AF VÆRKSTEDERNES FÆLLESAVIS.

HENVEND DIG TIL DIN EGEN VÆRKSTEDSLEDER, HVIS DU

ØNSKER ET JOB ELLER EN PRAKTIK I MEDIEVÆRKSTEDET!

FÆLLESAVISEN SØGER FLERE SKRIBENTER

19

Hjernevrideren

Vinderen af sidste udgaves ”Find 5 fejl”

blev Tanja Bundesen - i hård kamp med

to andre besvarelser. Til lykke med gave-

kortet til Johnnies butik - vi håber du fin-

der noget du kan bruge.

Løsningen på denne udgaves ”Find 5 fejl”,

skal være avisen i hænde inden d. 16.

september 2013 for at deltage i konkur-

rencen. Se vores adresse på side 2.

Løsning på ”Find 5 fejl” i udgave 5

På det nederste billede er der 5 ting, der er anderledes end det øverste.

Hvorfor har de tandlæger

ansat på golfbanen?

Svar: Fordi de skal reparere hullerne

Hvad sker der,

hvis en sørøver kloner sig?

Svar: Så får man en piratkopi

For virkeligt at kunne forstå et andet menne-

ske, må jeg kunne høre og føle, hvad det siger

til mig - uden at gardere mig med teorier.

Tekst af Alice Miller - Tegning af Ole Bork

Ole er begyndt at tegne fortolkninger af sætninger han fin-

der i et hæfte vi har på redaktionen.

20

Hvad så nu?

Det var svært af Janet R. Nielsen

At være folkepensionist behøver ikke at betyde at man ikke kan

bruges til noget. Poul Eigil er en af de borgere, som stoppede på

Værkstedet Hjortebro 31. december 2012.

Poul Eigil kommer stadigvæk ind imellem forbi til en kop kaffe,

og det var en af de dage, Fællesavisen greb fat i Poul Eigil for at

høre til om han sov al sin tid væk nu.

”Nej nej”, siger Poul Eigil - jeg har da fået en masse gode opga-

ver. Jeg er f.eks. meget kendt over ved købmanden, for jeg har jo

sagt at jeg meget gerne vil have nogle opgaver derhjemme. Så

hvis køkkenet mangler 4 liter kærnemælk, ja så kan det jo lige så

godt være mig der henter det! Det går bare så fint at hjælpe der-

hjemme. Og jeg kan da stadigvæk bruges til noget. Om torsda-

gen vander jeg f.eks. mine blomster og tørrer støv af, de store

ting får jeg hjælp til, men jeg kan da godt lide selv også at kunne

Gunner gik på pension af Janet R. Nielsen

Efter 47 år på arbejdsmarkedet

er Gunner Østergaard i 2012 gå-

et på pension. Men tro ikke at

han har fået mindre at gøre. Han

laver bare nogle andre ting og

lidt mere i sit eget tempo.

Alle årene har Gunner arbejdet

indenfor beskyttet beskæftigel-

se. De første 5 år arbejdede

Gunner på Kilen i Åbenrå. Der syede Gunner sko og han borede

også nogle huller i plader for firmaet Danfoss. Derefter flyttede

Gunner til Værkstedet Hjortebro. Her fortsatte Gunner med, at

sy sko og satte såler på træsko. På et tidspunkt var Gunner til-

knyttet snedkeriet, hvor de på det tidspunkt lavede stole til Gl.

Haderslev kirke. Gunner fortæller at de producerede stole for et

firma der dengang lå på Hirsevej i Haderslev. Deriblandt var der

en gang en ordre der var bestilt til Parken i København. Senere

rykkede han ind i smedeafdelingen, hvor Gunner nåede at arbej-

de i ca. 33 år. Her var der en del pakkearbejde for Bosckin. Sene-

re kom vi til at producere hundesenge for Eldorado. Dem har

Gunner lavet flere 1000 af, så man kan vel sagtens kalde ham

ekspert indenfor hundesengeproduktion. Jeg tror snart at jeg

ville kunne lave hundesenge i søvne, griner Gunner.

I 13 år var Gunner i brugerrådet. Gunner har været med til at

lave mange opgaver indenfor brugerrådet. I mange år stod Gun-

ner for at arrangere Høstfest, som blev Hjortebro-Damgårds årli-

ge fest for borgere, Pårørende og bosteder og personaler ansat

de forskellige steder. Det var en rigtigt god tradition. Noget af

det sidste Gunner var med til i Brugerrådsregi, var at udvikle en

Brugerrådsuddannelse. Gunner og sekretær lavede et kursus til

de andre brugerrødder på tværs af værkstederne. Og derudover

har Gunner været med til at udvikle Høstfesten til Hjortebros

egen grisefest. Alt sammen gode fine tiltag han har efterladt til

hans efterkommere i værkstedet. Gunner har givet stafetten vi-

dere til de nye borgere på værkstedet. Bare klø på kære borge-

re. Det er det værd siger Gunner med et smil. I dag er Gunner

som frivillig pedel nede på parasollen. Det varetager Gunner to

gange om ugen. Super fint at holde mig i gang siger Gunner.

gøre noget af det. Det har faktisk gjort at jeg er blevet mere

glad for at bo på Øsby Plejehjem, der kan jeg sagtens anbefale

andre at flytte ud, når den tid kommer. Dengang jeg arbejdede

på Værkstedet, lavede jeg ikke noget hjemme på plejehjem-

met, og jeg følte ikke rigtigt, at jeg hørte til derude, men nu går

det bare derudaf, og jeg har nok at gøre. Jeg er en glad mand i

dag.

21

iDEVÆRKSTEDET

Skal du være vores nye frivillige hjælper?

VoksenStedet er klubben for hjemme og udeboende voksne med

særlige behov, i alderen fra 18 til 40 år. Målgruppen er fysisk og

psykisk handicappede.

VoksenStedet beror på frivillige med forskellige baggrunde.

Hjælperne er alle ildsjæle der brænder for idéen om, at give de

voksne brugere af klubben, et velfortjent rum, hvor de kan mødes

med venner og kommende venner.

VoksenStedet er opbygget således at de voksne brugere har fuld

medindflydelse på klubben, så den lige netop bliver som de ønsker.

VoksenStedet vil arrangere et væld af forskellige tilbud, som er

målrettet lige præcis på de ønsker der er kommet igennem Vok-

senrådet, som vil blive grundlagt så snart der er kommet ”godt

gang i” klubben. De forskellige arrangementer kunne være klub-

aftner med kort og brætspil, videospil.

VoksenStedet har klubaften torsdag i lige uger.

Første klubaften og reception er

torsdag d. 5. september 2013 kl. 18.30

VoksenStedet har klublokale på Bispen i Haderslev, i lokale 1. (i baggården). Netop dette lokale er indrettet således, at der er gode

tilkørselsforhold for kørestolsbrugere.

Kontingentet koster 150 kr. halvårligt.

Hvis det har vækket interesse og der er yderligere spørgsmål, skal du/I endeligt tage kontakt til os på nedenstående mail adresse.

Vi vil til enhver tid være behjælpelige med råd og vejledning.

Med venlige hilsener: VoksenStedet.

Kontakt: VoksenStedet@Gmail.com

VoksenStedet bliver en realitet! I sidste udgave af Fælllesavisen havde vi besøg af Rikke, som kom med en vision om, at oprette et fritidstilbud til voksne med særli-

ge behov. Der har været fart på udviklingen af stedet siden da, og herunder kan I læse, hvordan I kan blive en del af ”VoksenStedet”.

Kom og vær sammen med dem du kender

OG find nye venner!

VoksenStedet er klubben for dig, som har lyst til at

komme ud og være sammen med gode venner.

VoksenStedet har klubaften torsdag i lige uger.

Fra kl. 18.30 til 22.00.

Første klubaften og reception d. 5. september 2013

VoksenStedet har klublokale på

Bispen i Haderslev, i lokale 1. ( i baggården ).

En klubaften kan bestå af en tur på café, en gåtur rundt

i byen, en biograftur, og meget mere, alt efter hvad du

har lyst til.

Et medlemsskab koster 150 kr. Halvårligt.

Med venlige hilsener: VoksenStedet.

Kontakt:

Mail: VoksenStedet@Gmail.com

22

Tanker om tro

Der må være en mening

Mig og min tro

Min konfirmationsforberedelse var en rigtig fantastisk tid for

mig. Min tro blev accepteret og blev vigtig for mig. Bagefter gik

jeg vildt op i det. Men jeg havde desværre ikke mulighed for at

bruge kirken. Alligevel synes jeg det var vildt spændende og især

den måde præsten gennemgik min konfirmationsforberedelse

på. Det var meget nede gulvet. Vi havde nogle små rigtige gode

sange, som jeg elskede rigtig højt indtil jeg flyttede hjemmefra

tilbage til 2003, hvor der kom andre ting ind i mit liv. Jeg skulle

pludselig til at stå på egne ben, så der røg min tro pludselig lidt

om i baghovedet. Men jeg tror han holder hånden over mig alli-

gevel, fordi selvom troen fylder mindre. Jeg er troende og jeg

mener alle har lov at have deres personlige tro. Jeg har ikke no-

get imod andre trosretninger. Jeg kigger efter hele mennesket.

Jeg var ved en familie som var meget troende det var faktisk

spændende og opleve for mig Jeg tror på, at ham deroppe i him-

len passer på mig. Jeg tænker godt nok ikke så meget over det i

det daglige. Men han holder altså hånden over mig og derfor

tror jeg også. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er der nok en me-

ning med de udfordringer jeg har for tiden. Men det betyder ik-

ke, at jeg ikke synes, de udfordringer jeg har, er trælse og dum-

me, men ham deroppe i himlen må have en mening med dem

og mig.

Jeg har ingen holdning til religion – det er ikke interessant for

mig. Det er det jeg har at sige om det.

På avisens redaktion har vi erfaret, at det tit er godt at høre an-

dres mening og erfaring om forskellige emner, for at få tanker i

gang om ens egne holdninger og erfaringer - og det skader jo

aldrig at blive klogere på andre og sig selv. Vi har spurgt om re-

ligion og tro, samt alkoholforbrug.

Vi har valgt, at gøre besvarelserne anonyme.

Mit forhold til gud og Jesus

Jeg tror på Gud og det er godt,

fordi han er blevet min favorit og

er den jeg beder til når der er ug-

ler i mosen. Jeg kan lide det, fordi

jeg straks får det bedre. Jeg vil sige mit forhold er godt til både

Jesus og Gud, fordi de arbejder sammen og det er den bedste

fremgangsmåde. Jesus er den der bor inde i en når man beder

til gud. Jesus og Gud er nogle gode guder og man holder af

dem som en far og en bror. Jesus er en stærk kærlighed der

healer en både fysisk og psykisk og man er befriet. Befrielse be-

tyder meget når man beder til både Jesus og Gud. Jeg mener

religion er godt for både sind og hjerte.

Mit forhold til religion er godt, fordi jeg tror på Gud og Jesus og

jeg respekterer andre troende som har en anden tro.

Jeg tror, at mennesket selv er ansvarlig for sin skæbne, men der er

også nogle hændelser, hvor at det virker som om at der er en eller

anden mening med det. Som for eksempel når man har været heldig mange gange i træk. Der kan være nogle forløb i livet der, sat

sammen, virker som om at de ikke sker tilfældigt. Jeg er generelt ikke tilhænger af nogen bestemt religion, men jeg vil ikke afvise at

der er en gud. Jeg mener selv, at hvis religion bliver ekstrem, skader den i stedet for at gavne. Som eksempler kan jeg nævne at

man i middelalderen kunne betale kirken for ikke at komme i skærsilden. Dengang var det sådan, at hvis videnskaben gik imod reli-

gionen blev de pågældende brændt på bålet. Det er ikke ligegyldigt hvilken tilgang man har til religion. Jeg synes religion er godt,

hvis man bruger det som et håb, men man skal ikke bruge den til at dunke sig selv i hovedet. Jeg mener heller ikke at det vil give

ret meget mening, hvis livet skal handle om at man ikke må det, eller det der og de og de ting. De ting vil gå imod at livet er en ga-

ve og jeg kan ikke forestille mig at en gud vil have at menneskene skal passe på ikke at synde .

Jeg tror det vigtigste er at man er et ordentligt menneske i og med at man skal være der for ens familie og venner.

Mig og min religion

Jeg tror at vi alle sammen mødes oppe himlen. Og jeg tror ikke

at der findes nogle onde mennesker, der findes kun fortvivlede

mennesker. Jeg tror ikke at der findes et helvede. Og jeg tror at

alle former for liv kommer samme sted hen. Det er også derfor

at jeg er overbevist om, at min afdøde kæreste Marianne og jeg

skal mødes igen på den anden side.

23

Tanker om Alkohol

Hvad jeg synes om alkohol?

Jeg kan hurtigt mærke effekten allerede når jeg har fået en øl. Hvis jeg er lidt træt virker en øl opkvikkende samtidig med at jeg når

at tænke inden jeg handler. Jeg mener at når man drikker alkohol skal man løbende være opmærksom på hvilken virkning det har.

Jeg drikker personlig helst øl da jeg synes det er sværere at mærke med snaps og andet spiritus. Har man fået snaps kan man lige

pludselig mærke effekten hvor det tager lidt længere tid med øl. Jeg synes, man skal passe på at man ikke udelukkende ser alkohol

som et stort problem. Jeg mener selv at øl er godt i begrænsede mængder og jeg mener at der er flere sider af alkohol. Jeg vil selv

mene at man skal bruge sin sunde fornuft i forhold til at drikke alkohol ligesom med alt muligt andet, så for mig at se skal man tage

tingene med en gran salt. Jeg synes det er en yderlighed hvis man drikker 20 øl om dagen som en typisk alkoholiker gør, men egent-

lig også hvis man aldrig nogensinde vil røre alkohol med den begrundelse at man er bange for at blive fuld, alkohol er usundt og så

videre. Det er meget tydeligt at man har et alkohol problem hvis man drikker de føromtalte 20 øl dagligt, men jeg mener også at

man har et problem, hvis man er bange for at drikke alkohol. Drikker man for meget bliver man afhængig, drikker man slet ikke af

ren og skær frygt vil jeg mene at man ikke har et naturligt og afslappet forhold til alkohol og så har alkoholen sådan set også vundet

i og med at man ikke tør tage en øl. Dog mener jeg, at man som psykisk syg skal være opmærksom på at der er en risiko for at blive

afhængig, og lad vær med at havne i en grøft enten som alkoholiker eller som sundheds apostel.

Mit forhold til alkohol

Jeg kan ikke lide champagne – men jeg tror at der er mange som godt kan

lide det, især piger. Fordi jeg mener, at piger synes godt om at nyde solen og det gode vejr, med et glas champagne. Det skal bare

ikke være hver dag eller hver weekend. Jeg synes, det er i orden at drikke et enkelt glas, og jeg kan tåle 5 -6 glas, men så siger jeg

også stop. Jeg kan ikke lide at være fuld, og jeg kan ikke lide at være sammen med fulde folk. Men et enkelt glas eller to er okay – så

bliver man i godt humør, og nogen begynder at danse.

Min mening om alkohol

I min arbejdstid, ser det ikke særlig godt ud, hvis jeg

står og drikker øl. Det vil heller ikke være særlig godt

for salget, fordi ingen vil handle ved en som lugter af

øl. Man skal vise hensyn, hvis man har tænkt sig at

drikke en masse øl. Nogen kan godt blive lidt forskræk-

kede, hvis de møder en fuld person. Hvis man skal ha-

ve en hyggelig aften med pizza og øl, kan man for ek-

sempel gå ind til sig selv eller en kammerat, så generer

man ikke nogen. På www.sundhedsstyrelsen.dk kan

man læse, at mere end 14 genstande om ugen for

kvinder eller 21 genstande om ugen for mænd, har en

skadelig effekt på din krop. Det betyder, at hvis du drik-

ker mere end det, kan du risikere at blive syg af at drik-

ke alkohol. Og det kan godt være de har ret, jeg ved

godt der kan være en risiko, men for mig handler det

også om livskvalitet, at kunne drikke de øl jeg gerne vil,

uden at skulle tænke for meget over det.

Hvad alkohol gør ved mig

Vi talte om spiritus i redaktionen i dag og talte om, hvad der sker når man

får for meget. Når man drikker spiritus og øl skal man kende sin grænse og

ikke drikke for meget, for man bliver dum og høre på og så begynder man

på de dummeste ting. Jeg drikker ikke så tit alkohol og kan styre mig når

jeg har drukket, fordi jeg kender min grænse. Jeg kan også godt lide alko-

holfri øl. Det var da jeg var yngre jeg gik til den og drak som et hul i jorden.

Det sker noget fysisk grimt hvis jeg drikker for meget. Jeg kaster op, får

dårlig mave, bliver meget tung i hovedet og svimmel. Det sker kun når jeg

drikker mere end jeg kan tåle og det er noget skidt. Det er altid dagen

efter jeg føler mig udtværet og færdig. Nogle gange når jeg drikker føles

det som om jeg kommer ind i en anden verden og jeg tænker det er bare

fantasi og det er psykisk, men andre gange kan man også blive tung i hove-

det og det er også psykisk. Tankerne er anderledes når man har drukket,

man kan ikke styrer sig selv altid. Drikker man når man tager medicin, kan

man risikere at medicinen ikke virker som den skal. Så man skal passe på.

24

Hjælp mennesker

Det kan godt være, at en person har mange

penge eller er rig og berømt, men det som

tæller, er ikke penge eller berømmelse.

Det er den man er indeni.

Hvis man elsker en anden person, så skal man se ind i deres

hjerter, og finde ud om den mand eller kvinde er noget for en.

Små statements at tænke over

Jeg ville ønske, at folk kunne lære at respektere og elske hin-

anden, uanset hvilken hudfarve man har. Jeg håber, at folk læ-

rer at støtte hinanden og være

der for hinanden. Uanset alder,

status, køn og kultur.

Alle mennesker har de samme personlige rettigheder.

Du skal aldrig give slip på håbet. En dag vil du se, at det hele endelig

er sket. Det som du altid har ønsket dig, endelig er blevet til virke-

lighed. Du vil se tilbage, og grine af det der er sket, og du vil spørge

dig selv: ”Hvordan klarede jeg mig igennem alt det”?

Lad ikke nogens uvidenhed, had

eller negativitet stoppe dig fra, at

være den bedste person, du kan

være.

Når nogen vælger

at forsvinde ud af

dit liv, så lad dem

gå. Der er ingen

grund til at spilde

tid på nogen der

forlader dig.

Måske vil du savne dem.

Men så husk altid på, at det ikke var dig

der gav op og valgte at gå.

Tag hver dag som den kommer.

Hvis tingene går galt, så skal du ikke bekymre dig så meget om det.

For hver dag kommer der en chance for, at starte på noget nyt.

Tag chancen!

Man kan give folk gode råd og masser af kærlighed, men de

skal også være parat til at tage imod det.

Så første skridt er at vinde personens tillid.

Hvis du har en dårlig dag, så

tænk på den person, der kan

få dig til at smile, uanset hvad.

Tag et smil! Tag et smil! Tag et smil! Tag et smil!