Bachelorprojekt - Kattecaféer i Japan

7/21/2019 Bachelorprojekt - Kattecafer i Japan

1/32

Juliane Bach Larsen20103229

Japanstudier

v/ Aarhus Universitet

Reprsentation via hjemmesider og de besgendes behov

Bachelorprojekt

13. december 2013

Vejledning ved

Anemone Platz


2/32

Juliane Bach Larsen Japanstudier 13. december 201320103229 v/ Aarhus Universitet Kattecafer i Japan

IndholdsfortegnelseAbstract ............................................................................................................................................................. 1

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 22. Metode .......................................................................................................................................................... 3

2.1 Teoretisk baggrund .................................................................................................................................. 3

2.2 Empiri og metodisk fremgangsmde ....................................................................................................... 4

3. Kattecafer i Japan ........................................................................................................................................ 5

3.1 Lovgivningsmssige forhold ................................................................................................................... 6

3.2 De besgendes demografi ....................................................................................................................... 6

3.3 Regler og manrer i cafen ..................................................................................................................... 7

4. Reprsentation via hjemmesider ................................................................................................................. 8

4.1 Tematisering ............................................................................................................................................ 9

4.2 Harmonisering af forstrkende indtryk ................................................................................................ 10

4.3 Eliminering af negative signaler ............................................................................................................ 11

4.4 Memorabilia .......................................................................................................................................... 12

4.5 Engagering af de fem sanser ................................................................................................................. 12

4.6 Oplevelsessfre .................................................................................................................................... 13

5. De besgendes behov ................................................................................................................................. 14

5.1. Psykologien bag kledyrsejerskab og -interaktion .............................................................................. 15

5.2. De besgendes motivation ................................................................................................................... 16

5.3. Maslows behovspyramide .................................................................................................................... 17

6. Healingdet flles standpunkt .................................................................................................................. 18

7. Konklusion ................................................................................................................................................... 20

Kildeliste .......................................................................................................................................................... 21

Liste over japanske kattecafer, der indgr i projektet .................................................................................. 22

Bilag 1Kort over kattecafer i Japan ............................................................................................................ 23Bilag 2Kort over udvalgte kattecafer ......................................................................................................... 24

Bilag 3Sprgeskema til de besgende ......................................................................................................... 25

Bilag 4Registreringsformular ....................................................................................................................... 29

Bilag 5Katteracer i de udvalgte cafer ......................................................................................................... 30


3/32


Side 1af 30

Abstract

This study examines the predominantly Japanese phenomenon called cat cafs. Cat cafs are experience

hybrids, which means they consist of more than one business activity. These activities include interacting

with cats, drinking and eating, adopting animals, watching TV, using computers/Wi-Fi, reading manga/books,

and more. Almost ten years ago, the concept reached Japan from Taiwan and it has boomed for the last five

years with nearly two hundred established cafs, making Japan the leading cat caf country in the world. Not

much information is available in English and none in Danish, which motivated the paper. The objective is to

identify the role cat cafs play in Japan by analysing how the cafs represent themselves through their

websites and outlining what visitors gain from going to the cat caf.

To complete the paper, four different disciplines are used: experience economy, marketing, psychology, and

sociology. Firstly, 15 chosen websites are analysed with tools established by experience economists B. Joseph

Pine II and James H. Gilmore. It is apparent that the dominant experience domain cat cafs portray is

escapism. They seek to heal the visitors by creating a relaxing atmosphere in which they have an opportunity

to touch and play with cats, have a cup of tea, or read. This relaxation is portrayed in most of the chosen

cafs names and to some extent the interior decoration.

Secondly, psychological and sociological theories framed by psychologist Barrie Gunter are applied on data

collected from cat caf visitors. The data is collected from a survey, a board discussion, and a paper written

by two Japanese university students. The main reason for going to a cat caf is love of cats, and many of the

visitors leave feeling healed.

The healing atmosphere the websites represent corresponds with the relaxation the visitors experience in

the cat cafs. Thus, the study concludes that the role cat cafs play in Japanese society involves creating a

healing and relaxing space where the visitors can recharge their batteries.

Keywords: cat caf, healing, experience economy, psychology, marketing, sociology, website


4/32


Side 2af 30

1. Indledning

Mit frste mde med kattecafkonceptet skete p en rejse til Japan i 2009. Efter en lang dag med shopping

og sightseeing havde jeg brug for at hvile benene, og i den forbindelse ledte jeg efter en caf. P davrende

tidspunkt kunne jeg kun lse hiraganaog katakana, og mine jne opsnappede hurtigt ordene neko kafe

pklistret en facade. Jeg vidste, hvad ordene betd hver for sigkat og caf men jeg havde aldrig stdt

p denne sammenstning. Da jeg kom nrmere, spottede jeg et par katte liggende i vindueskarmen samt

en japaner, der begejstret tog billeder af dem fra sit bord. Da jeg altid har vret glad for katte og de senere

r har get meget op i dyrevelfrd jf. mit frivillige arbejde hos et dyreinternat, fangede det min interesse, og

jeg var ivrig efter at se cafen indefra. Dog mtte jeg g tungsindet derfra, da den pgldende caf kun

lukkede folk ind, som kunne kommunikere p japansk, hvad jeg desvrre ikke formede dengang. Da jeg

kom hjem fra min rejse, prvede jeg at sge efter informationer p nettet, men den tilgngelige information

p engelsk var minimal. Det er derfor frst nu, jeg har fet chancen for at undersge fnomenet nrmere.

Hvis man kender til maid-cafer1, kunne man godt fristes til at tro, at kattecafer var cafer, hvor personalet

var kldt ud som katte. Ordet kattecafhar en del forskellige definitioner, men frnvnte er ikke en af

dem. Oftest er en kattecaf en forretning, hvor man kan interagere med katte, mens man drikker te eller

andre drikkevarer. I nogle tilflde serveres der ogs mad, og nogle gange er det blot et sted, hvor man kan

vre sammen med katte. Der findes ogs kattecafer, der samtidig fungerer som internater eller katterier,

hvor man kan adoptere kattemedarbejderne eller deres opdrttede killinger, og nogle brer prg af at vre

internetcafer, idet begge slags cafer tilbyder internet, bger/magasiner og drikkevarer.

Kattecafkonceptet udsprang i Taiwan i 1998, hvor den frste af slagsen (Mao Hua Yuan) bnede. Cafen

tiltrak mange japanske turister, hvilket resulterede i den frste kattecaf i Japan (Neko no Jikan), som bnede

i Osaka i 2004 (Nikkei BP, 2008: 1). Den frste kattecaf i Tokyo (Neko no Mise) bnede kort efter i 2005, og

siden hen er der dukket nsten 200 cafer op i landet. I de senere r har konceptet ogs spredt sig til Europa,

bl.a. strig (http://www.cafeneko.at/), Ungarn (http://www.catcafebudapest.hu/), Tyskland

(http://www.cafe-katzentempel.de/) og England (http://ladydinahs.com/), men populariteten er stadig

strst i Japan, hvilket gr det til et overvejende japansk fnomen.

P trods af at trenden er ved at sprede sig til Europa, findes der stadig ikke meget information p engelsk om

emnet. Grundet den manglende tilgngelige information og den pludselige udvikling af markedet for

kattecafer er det et samfundsrelevant emne, som fortjener at blive belyst yderligere.

1Cafer, hvor man bliver betjent af piger i stuepigekostumer.


5/32


Side 3af 30

Jeg vil derfor i dette bachelorprojekt redegre for, hvad kattecafer er, og hvordan de fungerer i Japan. Jeg

vil tage udgangspunkt i deres hjemmesider og undersge, hvordan de reprsenterer sig selv igennem disse

i et oplevelseskonomisk perspektiv. Dernst vil jeg se p de besgende og analysere, hvilke behov de fr

dkket ved at besge en kattecaf. Afslutningsvis vil jeg finde snitflader mellem hjemmesidernes

reprsentationer og brugerreceptionen og derved diskutere, om kattecaferne slger det, de besgende

gerne vil kbe.

Med andre ord er formlet med projektet at klarlgge kattecafernes sociale og samfundsmssige funktion

i det japanske samfund samt i hvilket omfang, denne funktion genspejles i cafernes hjemmesider.

2. Metode

I dette projekt har jeg valgt at benytte mig af fire forskellige discipliner: afstningskonomi,

oplevelseskonomi, psykologi og sociologi. Det kan p den ene side resultere i et multi-dimensionalt projekt,

men det kan ogs f projektet til at synes forvirrende og med en manglende rd trd. Det har jeg forsgt at

undg ved at undersge snitfladerne mellem reprsentationen via hjemmesiderne og de besgendes behov

og derved binde disciplinerne sammen. Jeg kunne have undersgt emnet p mange forskellige mder og med

et vld af andre teorier, men det var disse, der virkede mest relevantebde i forhold til emnet og i forhold

til min egen faglige baggrund. I de to flgende afsnit vil jeg beskrive de teoretiske vrktjer og den empiri,

som analyseres vha. frstnvnte.

2.1 Teoretisk baggrund

Inden for afstningskonomien findes der vrktjer, virksomheder kan benytte sig af for at sikre sig den

bedst mulige konkurrencemssige position p markedet. Et af disse vrktjer er en analyse af de politiske,

samfundskonomiske, sociokulturelle og teknologiske forhold i samfundet, som er relevante for

virksomheden (PEST-analyse). I nogle tilflde benyttes PEST-analysen ogs til at belyse de nvnte forhold

inden for selve virksomheden, hvor man f.eks. udelukkende kigger p de besgendes demografi og ikke hele

landets demografi. En sdan analyse forklarer de forhold, virksomheder eksisterer under, og hjlper dem

derved med at markedsfre dem selv (Haase et al, 2006: 93-94).

Konsulent B. Joseph Pine II og konom James H. Gilmore, grundlggere af firmaet Strategic Horizons LLP, har

p baggrund af deres erfaring opdaget en ny konomisk distinktion og anvendt begrebet oplevelseskonomi

som et nyt term, der beskriver denne distinktion. I det foreliggende projekt anvendes begrebet sledes efter

Pine II og Gilmore, som knytter termet til virksomheder, der iscenestter mindevrdige oplevelser for at

skabe vrdi for de besgende (Pine II & Gilmore, 2009: 19-21). I mit udgangspunkt er oplevelseskonomi

relevant, da kattecafkonceptet kan betegnes som en skaldt oplevelseshybrid (Madsen, 2010: 10), dvs. en

virksomhed, der blander to eller flere forskellige forretningsaktiviteter sammen (caf og kattesamvrsamt i


6/32


Side 4af 30

nogle tilflde ogs andre aktiviteter). Der er ogs tale om virksomheder, hvor den besgende betaler for at

bruge tid p at nyde en rkke mindevrdige begivenheder (Pine II & Gilmore, 2009: 17).

Psykologen Barrie Gunter er den primre teoretiker, der er benyttet til afsnittet omhandlende de

besgendes behov. Det udvalgte vrks titel indeholder kun ordet psykologi, men jeg vil mene, der ogs er

sociologiske aspekter i bogen. Generelt siges det, at forskellen p sociologi og psykologi er, at sociologer ser

p forholdet imellem mennesker, mens psykologer undersger et enkelt individs sindstilstand. Nr der tales

om kledyr, er det en grzone mellem de to discipliner. Dette mener jeg, da denne undersgelse ikke blot

tager udgangspunkt i det enkelte individ men derimod interaktionen mellem to (eller flere) levende vsner.

For at supplere med mere sociologiske aspekter benyttes socialpsykologen Abraham Maslows

behovspyramide ogs i dette afsnit. Den oprindelige behovspyramide er blevet anskuet kritisk, idet den iflge

bde samfundsteoretikere og afstningskonomer er forldet (Haase et al, 2006: 16-17).

Disse teorier uddybes yderligere, nr de anvendes i lbet af projektet.

Jeg har valgt disse fire discipliner, da de kan klargre kattecafernes funktion i samfundet, nr de bruges til

at analysere min indsamlede empiri. De konomiske discipliner kan i samspil med hinanden belyse

kattecafernes eksistensgrundlag, og hvordan de slger sig selv, mens de sociologiske og psykologiske

vrktjer kan klargre, hvad de besgende fr ud af et besg i kattecafen.

2.2 Empiri og metodisk fremgangsmdeTil frste del af projektet, hvor jeg kort bekriver kattecaferne, har jeg gjort brug af engelske og japanske

online-artikler om kattecafer samt Neko no Mises hjemmeside, da der ikke findes publikationer omkring

emnet. Jeg har bl.a. benyttet mig af artikler fra Nikkei BP og All About, der begge er japanske

internetnyhedssider, som rapporterer fra hhv. et forretnings- og et samfundsmssigt perspektiv.

I dette afsnit har jeg ogs suppleret med data, jeg selv har indsamlet via et sprgeskema, som egentlig

udelukkende var tiltnkt analysen af de besgendes behov. Den indsamlede information er blevet brugt til

at udfylde de relevante punkter i en PEST-analyse.

For at indsamle empiri til punktet omkring reprsentation via hjemmesider har jeg udvalgt 15 kattecafer i

Japan, hvis hjemmesider jeg har undersgt. Udvlgelsen er sket p baggrund af flere forskellige kriterier.

Frst og fremmest kiggede jeg p et kort over kattecafer i Japan udarbejdet af Neko no Mise (se bilag 1) for

at klarlgge den geografiske spredning. Udledt af kortet har jeg valgt seks kattecafer fra Tokyo, en fra Oita,

en fra Sapporo, to fra Kinki, en fra Nagano, en fra Miyazaki, en fra Shizuoka, en fra Fukuoka og en fra

Yokohama, hvilket giver en lignende geografisk spredning i et mindre mlestoksforhold (se bilag 2).

Derudover har jeg udelukkende valgt kattecafer, som ogs er til stede p et socialt medie, en blog eller

lignende, da det har givet bedre mulighed for at kontakte ejerne og de besgende omkring eventuelle


7/32


Side 5af 30

sprgsml. Ydermere er kattecaferne ogs udvalgt p baggrund af popularitet, da det var muligt at finde

flest informationer om de mest populre kattecafer. Kattecafernes lanceringsr dkker tidsrummet 2005

til 2010.

Under analysen har jeg bde set p selve kattecaferne (via reprsentation igennem hjemmesiden) samt p

hjemmesiderne som marketingsvrktjer.

Grunden til, jeg har analyseret caferne ud fra deres hjemmesider, er, at jeg ikke har haft mulighed for at

besge de egentlige cafer.

Disse udvalgte kattecafers hjemmesider er blevet analyseret vha. de oplevelseskonomiske vrktjer. Det

har resulteret i en viden om, hvordan de forskellige kattecafer tematiserer oplevelsen, og derved har jeg

vurderet, hvilken oplevelsessfre de hrer ind under.

For at indsamle empiri som kan bruges til sammenligning med Gunters teorier, har jeg som sagt udarbejdet

et sprgeskema til de besgende (se bilag 3), som jeg har lagt op (med ejernes tilladelse) p alle de udvalgte

kattecafers Facebooksider. Den ene ejer har delt mit opslag, hvilket resulterede i, at flere mennesker s

sprgeskemaet. Det betyder dog ogs, at de fleste besvarelser kommer fra personer, der har besgt den

samme kattecaf. Samtidig startede jeg en diskussion p et japansk forum (http://oshiete.goo.ne.jp/)

omkring, hvorfor kattecafer havde vundet s stor popularitet i Japan frem for andre lande. Denne trd kan

kun lses af brugere p forummet.

Jeg har ogs inddraget en case-undersgelse udarbejdet af to studerende ved et japansk universitet. Deoprettede en kattecaf til en universitetsfestival, og de har analyseret de besgendes reaktioner. Jeg

forholder mig dog kritisk over for deres projekt, idet det var et meget tidsbegrnset eksperiment under

anderledes forhold end en rigtig kattecaf.

Som afrunding p det afsnit har jeg inkorporeret Maslows behovspyramide, som fr teorien og empirien til

at smelte sammen.

Jeg slutter projektet af med at vurdere, hvorvidt kattecafernes reprsentationer og de besgendes behov

stemmer overens.

3. Kattecafer i Japan

Iflge Neko no Mises kort er der pr. dags dato ca. 194 bne kattecafer (69 i Tokyo og omegn, 26 i Nagoya

og omegn, 32 i Kinki, 22 i det stlige Japan og 45 i det vestlige Japan) i Japan samt 50 lukkede. Til

sammenligning er der p kortet 11 i Taiwan (fem lukkede), tre i Korea og to i Europa (http://www.nya-n.jp/).

Disse kattecafers koncepter varierer meget. Der findes bde cafer, der rent faktisk ikke er cafer, men blot

steder at mde katte; cafer, der udbyder mad og/eller drikke; internatlignende cafer, hvor man kan

adoptere kattepersonalet og cafer, der byder p et bredt spektrum af goder ssom ln af computere samt


8/32


Side 6af 30

bger/magasiner. Nogle cafer afholder ogs events af og til, bl.a. tarotkortlsning m.m., mens andre slger

merchandise.

De fleste kattecafer krer ud fra et tidsbaseret betalingssystem. Det koster en bestemt pris pr. time, og

nogle steder kan man ogs kbe mindre bidder tid (f.eks. ti eller 30 minutter) i stedet for at betale pr.

pbegyndt time. Mange cafer tilbyder ogs konomiske pakkelsninger, hvor man fr rabat ved at vre der

i lang tid, og hvor nogle af dem ogs indeholder drikkevarer. Holder man ikke je med tiden, kan opholdet

blive dyrt, idet medarbejderne ikke fortller de besgende, hvor lnge de har vret der.

Mange cafer har kun plads til mellem fem og 20 personer ad gangen, s der kan opst ventetid, hvis man

ikke har booket tid i forvejen (Iwata, 2010: 1).

3.1 Lovgivningsmssige forhold

For at kunne etablere en kattecaf skal man registreres og tilknyttes en dyrlge. Disse oplysninger skal

udfyldes i en registreringsformular (se bilag 4) og hnges et synligt sted i cafen, da andet er ulovligt. Denne

regel er indfrt, s de besgende kan vide, at kattene ikke er syge, og det derfor er sikkert at indtage mad og

drikke i deres nrvr (Iwata, 2010: 1).

I juni 2012 blev en ny dyrevelfrdslov vedtaget, som ramte alle dyrebaserede forretninger. Den var

oprindeligt udtnkt for at regulere dgnbne dyrebutikker, som opbevarer dyrene i sm bure, og hvor lyset

aldrig bliver slukket, da dette frygtes at pvirke de naturlige vksthormoner og derved dyrenes helbred. Fordisse dyrebutikker betd lovgivningen, at de mtte holde bent indtil kl. 20. Efter at have lyttet til

offentligheden, besluttede ministeriet for dyrevelfrd, at steder, hvor dyrene var over et r gamle og kunne

lbe frit rundt (heriblandt kattecafer), kunne holde bent indtil kl. 22. Denne nye lov bliver testet i to r og

vil derefter blive revidereret (Stucky, 2012).

3.2 De besgendes demografi

Nikkei BP har undersgt kundesammenstningen i en bestemt kattecaf (Curl Up Cafe), som ikke

ndvendigvis kan bruges til generalisering, da den er af ldre dato. Jeg vil derfor supplere med min egen

undersgelse samt information fra kattecafernes hjemmesider.

Iflge Nikkei BP var over halvdelen af de adspurgte gster frstegangsbesgende, og der var kun f, der

havde vret der flere gange, end de kunne tlle (Nikkei BP, 2008: 2). I min undersgelse ses det omvendte

resultat, hvor tt p 40 % svarede, de havde besgt en kattecaf mere end ti gange, mens kun 15 % havde

vret der en enkelt gang. Da Nikkei BPs undersgelse er fem r ldre end min, er resultaterne forsteligt

nok anderledes. Min egen undersgelse er lavet p et tidspunkt, hvor kattecaferne har vret til stede i flere

r og derved givet den japanske befolkning mere tid til at besge dem oftere.


9/32


Side 7af 30

Om man besger cafen alene eller sammen med andre har ogs ndret sig over rene. Nikkei BP

rapporterer, at strstedelen besgte cafen sammen med familie og venner. Langt mindre var der alene eller

med en kreste (Nikkei BP, 2008: 2). Jf. mit sprgeskema besger de fleste (36 %) caferne alene efterfulgt

af sammen med venner (29 %), familie (21 %) og kresten (14 %). Fordelingen er dog meget tt.

Interessant nok er der ogs sket en ndring i, om de besgende selv har kledyr eller ej. Strstedelen af de

besgende i Curl Up Cafe havde ikke dyr selv (Nikkei BP, 2008: 3), mens strstedelen i min undersgelse selv

har dyr derhjemme. Det er hovedsageligt katte, der ejes.

Fordelingen af kn og alder melder artiklen i Nikkei BP intet om, men Neko no Mise anslr, at knsfordelingen

er 4:6 med et flertal af kvinder (http://www.nya-n.jp/). Mit sprgeskema viser, at fordelingen mellem mnd

og kvinder ca. er 3:7, s der er enighed i, at caferne hovedsageligt besges af kvinder. Aldersmssigt

spnder de besgende over et bredt spektrum (fra 16 til 50+ r). Dog er der lidt flere mellem 16-20 r og 26-40 r end de andre aldersgrupper. P nedenstende diagrammer ses fordelingen af hhv. kn og alder jf. mit

sprgeskema.

Figur 1: Knsfordeling jf. sprgeskema Figur 2: Aldersfordeling jf. sprgeskema

Da min undersgelse kun beror p 14 gyldige besvarelser, skal ovennvnte data ikke forsts som en

generalisering; i stedet er undersgelsesresultaterne eksemplificerende i forhold til de kattecafer, hvisFacebook-sider jeg har slet mit opslag omkring sprgeskemaet op p.

3.3 Regler og manrer i cafen

Der er selvflgelig forskel p de forskellige cafer, men som oftest glder flgende regler:

1.

Sko, baggage og overtj skal placeres i de dertil indrettede skaber eller omrder.

2. Fr kattene m rres, skal man vaske og desinficere sine hnder.

3. Legetj til kattene m medbringes de fleste steder, men det skal vre i emballage. Det samme

glder for mad til kattene, som helt er forbudt at medbringe nogle steder.

29%

71%

KN

Mand Kvinde16-20 r

21-25 r

26-30 r31-35 r

36-40 r

41-45 r50+ r

ALDER


10/32


Side 8af 30

4. Fotografering er tilladt, s lnge man ikke bruger blitz eller tager billeder, hvorp andre besgendes

ansigter fremgr.

5. Brn under en vis alder er forbudt, men der er forskellige aldersgrnser og forbehold.

6.

Man m ikke medbringe egne katte.

Overholdes disse regler ikke, har ejerne ret til at smide den regelbrydende kunde ud.

Der findes ogs mere uskrevne regler, som nrmere er manrer. F.eks. br man ikke sige hje lyde eller lave

pludselige bevgelser omkring kattene, da det kan stresse dem. Man br hilse p hver kat ved at stikke sin

finger frem, s de kan snuse til den og derved vurdere, om personen er ufarlig eller ej. Det er ogs god

opfrsel, at man ikke vkker sovende katte ved at ae dem for hrdt (Iwata, 2010: 2).

Som man kan se ud fra denne redegrelse, er der mange forhold, man skal tage stilling til bde som cafejerog besgende. Jeg har opstillet dem i PEST-analysens rkkeflge, hvor 3.1 redegr for de politiske og

lovgivningsmssige forhold, 3.2 er de samfundskonomiske og demografiske forhold, mens 3.3 indeholder

de sociale og kulturelle forhold.

Hjemmesiderne er kattecafernes teknologiske vrktj til at reprsentere og markedsfre sig selv. Det er

den sidste del i PEST-analysen og alts den del, som er en af hovedpunkterne i dette projekt. Derfor uddybes

denne del mere end de andre tre, og min analyse af hjemmesiderne flger herefter.

4. Reprsentation via hjemmesider

Ser man en oplevelse over tid, kan man tale om tre faser: fr, under og efter. Fr-fasen er optakten til selve

besget. Det er her, man fr opbygget sine forventninger til den oplevelse, der venter forude, og det er ogs

her besget skal planlgges (Madsen, 2010: 25). Denne fr-fase reprsenteres i tilfldet med de udvalgte

kattecafer gennem hjemmesiderne.

Det er meget forskelligt, hvordan kattecaferne har valgt at udarbejde deres hjemmeside. Nogle fremviser

billeder af selve cafen, hvilket skaber baggrund for en dybere analyse af tematiseringen. Andre bruger dereshjemmeside til at informere de besgende kort og effektivt.

Kattecafer hrer som sagt ind under oplevelseskonomien, idet de besgende betaler for at bruge tid i

cafen (Pine II & Gilmore, 2009: 17). Der bliver ogs til tider handlet med deciderede varer (merchandise)

eller serviceydelser (servering af mad og drikke) (Pine II & Gilmore, 2009: 23-24), men det er selve oplevelsen

af at vrei cafen, der er omdrejningspunktet.

For at iscenestte en oplevelse p den bedst mulige mde iflge oplevelseskonomien, er der fem aspekter,

der skal overvejes p engelsk kaldet THEME-ing. Det handler om at skabe et tema, der gr oplevelsen


11/32


Side 9af 30

genkendelig for de besgende (Pine II & Gilmore, 2011: 67). Jeg vil herefter analyse, hvorvidt nogle af de

udvalgte kattecafer benytter sig af de fem aspekter. Nr jeg henviser til indholdet p den enkelte kattecafs

hjemmeside, benytter jeg mig af navnet p cafen. Referencer til disse findes p listen over kattecafer, der

indgr i projektet, som kan findes efter kildelisten.

4.1 Tematisering

Et af de frste skridt mod at iscenestte en oplevelse er at bestemme sig for et tema. Mange butikker i dag

gr desvrre det, at de bevidst undlader at vlge et tema, da de er bange for, det vil indsnvre

kundekredsen. Pine II og Gilmore er dog uenige, idet de mener, at temaer, der kan forandre ens

virkelighedsfornemmelse, er med til at generere strre eftersprgsel og sikre tilbagevendende kunder. Nr

man har sat sig fast p et tema, er det vigtigt at lade det skinne igennem i navnet, indretningen, hjemmesiden,

hovedaktiviteterne samt ens slogan/motto (hvis det haves). Jo flere parametre man tilpasser til temaet, jo

mere gennemfrt bliver det (Pine II & Gilmore, 2011: 67-78).

Igennem nogle af de udvalgte cafers navne kan man ane et tema, mens det ikke er tilfldet med andre. 13

ud af de 15 cafer udtrykker, at der er tale om noget, der involverer katte enten ved brug af neko/nuko

[kat] eller katteagtige lyde ssom nya. Syv af dem understreger ogs,at der er tale om en caf, idet det

indgr i navnet. Derudover er der mange forskellige budskaber. Det mest gennemgende tema, der etableres

gennem navnet, er en form for afslapning. Dette ses bl.a. i navnene Curl Up Cafe, Nuko-mahi (katteparalyse),

Neko Cafe Utatane (lur/siesta) og Cat Cafe Nekorobi (at ligge ned).

Adagio er den eneste caf, hvis navn hverken udstrler katte eller caf. Navnet er kort og simpelt, og det

refererer bl.a. til en tempobetegnelse brugt i musikkens verden. Her bruges det om et langsomt tempo (men

ikke det langsomste). Betegnelsen bliver ogs brugt inden for ballet, hvor det er en stille sektion af dansen.

Begge dele symboliserer et langsomt/stille tempo, hvilket kan tyde p, ejerne ogs her gerne vil udstrle

afslapning i navnet samtidig med musikalske elementer. Cafen forklarer selv, at navnet

betyder bekymringsfrit eller afslappende.

I en anden boldgade er Neko Cafe Keurig, hvor Keurig er navnet p et kaffefirma i USA. P deres

hjemmeside er der flest billeder af mad og drikke, og deres slogan i toppen af siden proklamerer, at man kan

besge deres caf og blive healet ved at bestille noget fra deres menu. Temaet her virker til at centrere om

mad og drikke.

Afslutningsvis er der Nyafe Melange, som har valgt at bruge et selvskabt ord og et udenlandsk ord. Nyafe

er en blanding af nya (p japansk er det en af de lyde, katte siger) og caf. Ordet melange er fransk og

betyder blanding. Det er ogs et ord, der tit optrder i kaffedrikke. Deres slogan p hjemmesiden er katte


12/32


Side 10af 30

og healing og gratis Wi-Fi, hvilket symboliserer, at der er tale om en blanding (eller oplevelseshybrid), som

selve navnet ogs hentyder til.

Ingen af caferne har dog en indretning, der udstrler det tema, deres navn indikerer. De er alle meget ens

indrettede med kattetrne, kradsetrer, kattesenge, sofaer/stole og bogreoler. Neko no Jikan er den eneste,

der skiller sig ud fra mngden ved at benytte sig af en mere japansk indretning med tatami-mtter,

rispapirdre og lave stole/puder. De differentierer sig ogs fra de andre cafer ved at have to rumet til at

indtage mad og drikke i og et, hvor interaktionen med kattene foregr. Det er sidstnvnte rum, der er

indrettet traditionelt japansk. Neko Cafe Leon har ogs to opdelte rum, men ingen af dem udstrler et

bestemt tema.

Opdelingen af de to rum giver et konkret billede af, at kattecafer er oplevelseshybrider, som fokuserer p

mere end en slags aktivitet. Flles for alle cafer er, at den ene aktivitet er at vre sammen med katte. Der

er cafer, der kun udbyder drikkevarer (Neko no Mise) og andre, der serverer bde mad og drikke, hvilket er

aktiviteter, man forventer, nr der tales om en decideret caf. Derudover er der et stort spnd, der

involverer bde merchandise (se afsnit 4.4), kledyrshotel (Neko Cafe Leon), adoption af dyr (Tsukineko Cafe,

Neko Cafe Utatane og Adagio), hjemln af iPads (Adagio), mulighed for at lse manga (Neko no Mise) og

bruge TV/computere (Curl Up Cafe) samt gratis Wi-Fi (Nyafe Melange og Adagio). Det er et af de punkter,

hvor kattecaferne har strst mulighed for at differentiere sig fra hinanden og skabe sit helt eget tema.

4.2 Harmonisering af forstrkende indtryk

Nr temaet er fastsat, og igennem navn og generel indretning har skabt grundlaget for oplevelsen, er det

vigtigt at forstrke disse indtryk vha. alt, der foretages i cafen. I denne fase skal caferne tnke over, hvilke

flelser de gerne vil have, de besgende tager fra stedet med. En forstrkelse af temaet kan bl.a. ske gennem

menuen (hvis cafen slger mad/drikke) og de mindre detaljer i indretningen, hvor der i tematiseringsfasen

mere ses p frstehndsindtrykket. I denne fase kan man ogs indfre indtryk fra undertemaer, der ikke

ndvendigvis relaterer til det overordnede tema (Pine II & Gilmore, 2011: 78-82).

Som nvnt i det foregende afsnit er der ikke mange af caferne, der har et gennemfrt tema. De fleste gr

efter at skabe en afslappende atmosfre i deres cafbde for kattene og de besgende. I nogle af caferne

kommer der dog et undertema til udtryk igennem udvalget af katte. Otte ud af 15 cafer har racekatte, mens

de resterende syv enten kun har huskatte eller har valgt ikke at nedskrive racer i deres beskrivelse af kattene.

De cafer, der frer racekatte, har oftest en blanding af forskellige racer, mens nogle har et overtal af n

bestemt slags (se bilag 5). Curl Up Cafe har f.eks. flest katte af racen laperm; en race ingen af de andre cafer

har. Nyafe Melange har flest munchkins, mens Neko JaLaLa hovedsageligt gr sig i maine coon- og american


13/32


Side 11af 30

curl-racerne. At stte sig fast p n race kan indsnvre kundekredsen, men det kan ogs vre et

forstrkende indtryk, der gr de besgende mere opmrksomme p, at der rent faktisk er et tema til stede,

og at kattene ikke blot er valgt tilfldigt.

De to cafer, der skiller sig mest ud og lgger strst vgt p et tema, er Adagio og Neko Cafe Keurig.

Adagio referer som sagt til en betegnelse inden for musikken, og de har valgt at forstrke temaet ved at give

kattene og nogle af drikkevarerne musikalske navne. Kattene gr bl.a. under navne

ssom Alto, Bolero, Kanon og Opera. De forstrker ogs katte -temaet ved at skrive i kattesprog

under billeder p hjemmesiden. Med kattesprog mener jeg, at alle stninger afsluttes af nya. P

hjemmesiden forstrkes temaet ogs ved, at de nogle gange indstter et billede af en node efter en stning.

Ogs Neko Cafe Keurig har benyttet sig af en form for kattesprog - bare p en anderledes mde. De har valgt

at skrive reglerne p deres hjemmeside, s det virker som om, det er kattene selv, der siger det. Et oversat

eksempel er vores jne er syv gange bedre end menneskers, s vr venlig at tage billeder uden blitz. Det

forstrker det indtryk, at der er tale om en caf, hvor det er kattene, der er i hjsdet.

4.3 Eliminering af negative signaler

De forstrkende indtryk kan gre meget for at karakterisere oplevelsen, men sfremt der ogs er negative

signaler til stede, der leder opmrksomheden vk fra temaet, betyder de ikke s meget. Der skal meget til

for at skabe en uforglemmelig oplevelse for de besgende, men der skal ikke meget til for at forstyrreopfattelsen af temaet. I en kattecaf og en hvilken anden oplevelsesprget virksomhed er det derfor

vigtigt, at der ikke opsttes for mange forstyrrende skilte; mbler, der ikke passer til temaet og andre

genstande, der virker tilfldigt valgt. Hellere en mere sparsom informationsmngde og mblering end

undvendig overflod (Pine II & Gilmore, 2011: 82-84). Nr der er tale om hjemmesider, betegnes det, der har

en negativ indflydelse p hjemmesidens budskab (og derved oplevelsen), som stj. Stj kan f.eks. vre

lngere tekster, hvor f ord ville vre nok, forstyrrende billeder og farver med mere (Haase et al, 2006: 318).

Da nrmest ingen af caferne gr srlig meget op i indretningen, er de negative signaler heller ikke blevetelimineret. Et eksempel er, at receptionen de fleste steder er meget synlig, hvilket kan delgge oplevelsen

for nogle mennesker. Det er som sagt lettere at fordybe sig, hvis der ikke er forstyrrende elementer, der

minder de besgende om, at de f.eks. skal betale p et tidspunkt. Neko no Mise har ogs et skilt, hvorp der

str drikkevarer lige over drikkeautomaterne. Pine II og Gilmore ville mene, dette var helt overfldigt, da

man sagtens kan se, hvad genstanden er blot ved at kigge p den.


14/32


Side 12af 30

P kattecafernes hjemmesider er der ogs ofte stj. Neko Cafe Naru har f.eks. benyttet sig af et vld af

forskellige farver, som kan forstyrre jnene. De har ogs mindst ti forskellige bannere til andre hjemmesider

i deres venstre menulinje.

Adagio og Nekokaigi har menupunkter bde i toppen og til venstre p deres hjemmesider, hvilket kan

resultere i, at de besgende mister overblikket.

4.4 Memorabilia

Efter en uforglemmelig, men desvrre ogs uhndgribelig oplevelse vil de fleste gster gerne kbe en

genstand, der kan fungere som et hndgribeligt udtryk for oplevelsen. Disse genstande kaldet memorabilia

reprsenterer minder, og de udstrler bde en mening for ejeren og andre folk, der ser genstanden. For

ejeren kan den genkalde minder om en oplevelse, og derudover overfrer den ogs oplevelsen til andre ogkan blive et samtaleobjekt. For caferne er memorabilia en mde, hvorp de kan forbedre den besgendes

oplevelse ved at gre den lngerevarende (Pine II & Gilmore, 2011: 85-88).

Cateriam, Nekokaigi, Neko Cafe Keurig, Adagio og Tsukineko Cafe er de fem cafer, der slger merchandise.

Hos Cateriam og Nekokaigi er genstandene dog ikke alle relaterede til selve cafen. Der slges f.eks. lamper,

kinesiske lve-figurer, mbler, bordsknere, tasker og planter. Neko Cafe Keurig slger ting, der kan bruges

af katte, dvs. kattesenge og kattetoiletter. Adagio skriver ikke, hvilke specifikke ting man kan kbe (blot at

der er rabat nogle bestemte dage), men man fr ogs en gave, hvis man besger cafen p en af kattenesfdselsdage. Tsukineko Cafe har tilknyttet en internetbutik til deres hjemmeside, hvor de slger kalendere

med kattemotiver.

Cat Cafe Nekorobi udbyder p deres hjemmeside freebies(gratis merchandise), som man kan downloade,

f.eks. wallpapersog screensavers.

4.5 Engagering af de fem sanser

For at forstrke oplevelsen yderligere, kan det betale sig at inkorporere alle fem sanser i ens forretningsid.

Pine II og Gilmore har konstateret, at jo flere sanser der involveres, jo mere mindevrdig bliver oplevelsen.

En ultimativ oplevelse vil derfor indeholde bde visuelle, auditive, kinstetiske, olfaktive og gustative

elementer. Dog er deres blotte tilstedevrelse ikke nok; det er vigtigt, at elementerne passer sammen og

ikke mindst understtter det valgte tema (Pine II & Gilmore, 2011: 88-91).

Alle kattecaferne udbyder enten mad, drikke eller begge dele. Det gr, at man ikke blot forbinder sit besg

med samvr med kattene, men ogs med smagsindtryk. Det er som tidligere nvnt her Neko Cafe Keurig

lgger sin hovedvgt.


15/32


Side 13af 30

Flesansen bliver mest af alt aktiveret af, at man rrer ved kattene. Her kan cafen pvirke det, de besgende

fler, ved at tnke over udvalget af katte. Forskellige racer har forskellig slags pels, som hver isr giver

gsterne en bestemt fleoplevelse. De cafer med mange forskellige racer appellerer til flest mulige

mennesker p fleomrdet.

Det visuelle bliver ogs pvirket af udvalget af racer. Indretningen spiller ogs ind, og det er synssansen Neko

no Jikan har prvet at differentiere sig ved hjlp af med deres japansk-indrettede rum.

Om caferne har forsgt at appellere til hre- og lugtesansen er svrt at vurdere igennem en hjemmeside,

men Neko Cafe Naru har som den eneste caf berrt emnet p deres hjemmeside. De skriver, det er vigtigt

for dem, at lydene og lugtene i cafen udstrler iyashi [healing] for de besgende. De spiller afslappende

musik for at f gsterne til at fordybe sig i oplevelsen s meget som muligt.

Det er alts langt fra alle sanser, caferne formr at tale til. Det lader mest af alt til, de forsger at udmrke

sig inden for 1-2 af sanserne.

4.6 Oplevelsessfre

Da jeg nu har gennemget alle fem aspekter af THEME-ing, vil jeg vurdere, hvilken oplevelsessfre der er

tale om, nr det glder kattecafer.

Iflge Pine II og Gilmore kategoriseres oplevelser ud fra to parametre; hvorvidt der er tale om fordybelse

eller absorbering, og om deltagelsen er mere passiv eller aktiv. Ud fra disse parametre er de inddelt i fire

kategorier: underholdning, uddannelse, stetik og eskapisme (Pine II & Gilmore, 2011: 46), hvilket jeg har

illustreret i figur 3.

Figur 3: Oplevelsessfrer

Fordybelse

Passiv deltagelse Aktiv deltagelse

Absorbering

Under-holdning

Ud-dannelse

stetik Eskapisme


16/32


Side 14af 30

De fleste oplevelser har mere end et af ovenstende elementer i sig, og oplevelsen i en caf kan variere fra

person til person (Pine II & Gilmore, 2011: 44).

Ud fra analysen af de udvalgte kattecafer, lader det til, at ingen af caferne fokuserer mest p at etablere

en stetisk oplevelse. Mange af cafer lgger vgt p, at man skal foretage sig noget aktivt, f.eks. at rre

ved/lege med kattene eller spise noget. Hvis de udbyder events, krver det som regel ogs deltagelse af de

besgende. Dette ses bl.a. ved den mnedlige tarotkortlsning hos Neko no Mise. Det betyder, at de to mest

oplagte sfrer er uddannelse og eskapisme.

Jeg vurderer, der mest er tale om eskapisme, idet de fleste cafer stter fokus p afslapning og healing. De

sger at give folk et fristed, hvor de kan lade op og kurere trthed skabt p arbejdet, som Curl Up Cafe skriver.

Der kan dog ogs vre uddannende, underholdende og stetiske aspekter i oplevelsen, men det varierer

meget fra caf til caf.

Curl Up Cafe har et uddannelsesprogram for brn, hvor de kan kvalificere sig til at f et medlemscertifikat,

nr de har bestet kurset. Med det certifikat kan de besge Curl Up Cafe. Det er nemlig ikke usdvanligt, at

brn slet ikke m besge kattecafer. Kun seks af de 15 cafer har ingen aldersbegrnsning.

Neko no Mise og Adagio har p deres hjemmesider udfrlige beskrivelser af, hvordan man som

frstegangsbesgende skal hndtere besget. Der beskrives bde, hvordan man finder hen til stedet,

hvordan man skal g ind, hvordan man betaler, og hvordan man snakker med kattene. Neko no Mise

supplerer endda med billeder. Dette kan anses som uddannende aspekter.

Alt i alt er den dominerende oplevelsessfre for kattecafer eskapisme med snerter af de andre elementer

til tider.

5. De besgendes behov

Siden 2003 har antallet af hunde og katte i Japan vret strre end antallet af brn under 16 r. I 2009 var

der 23,2 millioner hunde og katte kontra 17 millioner brn, og det forudsiges, differencen bliver strre og

strre (Hoffman, 2011). For mange japanere er disse kledyr blevet substitutter for rigtige brn, og de anses

i stor grad som vrende samme sted i hierarkiet som mennesker (Evans & Buerk, 2012). Af denne grund

argumenterer jeg for, at der i flgende afsnit i lige s hj grad er tale om sociologi som psykologi p trods af

titlen p Gunters vrk.

Da det er blevet s populrt at holde og/eller interagere med dyr i Japan, er det relevant at se p, hvilke

behov denne interaktion opfylder.


17/32


Side 15af 30

5.1. Psykologien bag kledyrsejerskab og -interaktion

I Gunters bog argumenterer han for, at bde kledyrsejerskab og interaktion kan bidrage med mange

fysiologiske og psykologiske fordele.

P den fysiologiske front ses et lavere blodtryk og hjertefrekvens, hurtigere rehabilitation efter

sygdom/operation (Gunter, 1999: 66), lavere ndedrtsfrekvens (Gunter, 1999: 70-71) og mindre stress

(Gunter, 1999: 67) ved interaktion med et kledyr. Disse effekter er mere fremtrdende her end ved at se

TV eller snakke med en anden person, endda ogs nr en person rrer ved en fremmed kat eller hund (Gunter,

1999: 68-69). Jo tttere bndet er med kledyret, jo strre effekt opnr man dog. Ogs ens generelle

opfattelse af kledyr spiller ind, hvor mennesker, der er glade for dyr, bliver mere positivt pvirket (Gunter,

1999: 72-73).

Mentale fordele ved at eje eller interagere med kledyr tager form i frre depressioner, mere livsglde,

selvrespekt, selvstndighed, selvtillid, virkelighedsfornemmelse og ansvarsflelse (Gunter, 1999: 77). Hos

katteejere isr ses ogs frre svnforstyrrelser og mindre stress. Ogs de psykologiske fordele forstrkes,

hvis mennesket fler sig strkt knyttet til kledyret (Gunter, 1999: 78).

Kledyr har vret meget brugt inden for psykoterapi, hvor patienter ikke har taget godt imod traditionel

terapi. Med kledyr til stede p hospitaler, plejehjem og andre institutioner ses der en forgelse i den sociale

interaktionbde mellem patient og dyr, patient og terapeut samt patienterne imellem. Den sociale kontakt

gres nemmere, da kledyret skaber en mere afslappet atmosfre (Gunter, 1999: 79-84).

At kledyr er afslappende gr, at forholdet til dem er ukompliceret (Gunter, 1999: 96). I modstning til

mennesker bedmmer dyr ikke deres ejere p baggrund af overfladiske aspekter ssom udseende og karriere.

P den mde forstrker dyr vores selvtillid og sociale egenskaber (Gunter, 1999: 33-34 og 42). For mange

mennesker er kledyr blevet en del af familien, og dyrene bliver tillagt menneskelige egenskaber (Gunter,

1999: 37). I en familie med brn kan et dyr blive ligesom en sskende eller forlder til brnene. Igennem

dyrene lrer brn empati og selvkontrol, og kledyr bliver derfor en vigtig del af brnenes sociale og

flelsesmssige udvikling (Gunter, 1999: 89-94). Disse effekter begynder at kunne ses, nr barnet er omkring

seks r (Gunter, 1999: 95).

Det betyder dog ikke, at alle familier br have kledyr (Gunter, 1999: 94), da der ogs er negative

konsekvenser ved kledyrsejerskab. Frst og fremmest kan kledyr begrnse ens livsstil. At fodre, opdrage

og drage omsorg om dyret kan vre en uventet byrde for mange frstegangsejere. Der kan ogs opst

problemer med urinladning/defkation andre steder end kattebakken/udenfor samt unsket konkurrence

mellem kledyret og familiemedlemmer. Disse problemer ses isr hos katte, hvis ejere ikke bruger nok tid


18/32


Side 16af 30

sammen med dem (Gunter, 1999: 49-59). Ofte sker disse ting for frstegangsejere og brn, der ikke har

tidligere erfaring med dyr (Gunter, 1999: 137-142).

En anden negativ konsekvens af kledyrsejerskab er den uundgelige dd. For mange ejere er tabet af et

kledyr s traumatisk, at de i lang tid efter ikke nsker et nyt (Gunter, 1999: 124). Sdan et tab kan ogs f

tanker omkring familiemedlemmers dd og ens egen ddelighed op til overfladen (Gunter, 1999: 127).

5.2. De besgendes motivation

Mange af de negative konsekvenser er man foruden, nr man besger en kattecaf, mens man stadig til dels

kan nyde godt af de positive effekter. I dette afsnit vil jeg se nrmere p de besgendes grunde til at benytte

kattecafer. Jeg vil hovedsageligt basere afsnittet p de besvarelser, jeg fik i det sprgeskema, jeg opslog p

de udvalgte kattecafers Facebook-sider. Jeg har modtaget 18 besvarelser i alt, hvor de 14 af dem er gyldige.

Af ugyldige besvarelser var der tre, der var helt tomme, samt en duplikat af en af de gyldige besvarelser.

Respondenterne fra undersgelsen omtales som R1, R2 m.v. Dertil supplerer jeg med en undersgelse

udarbejdet af to japanske universitetsstuderende samt en trd omhandlende kattecafer, jeg oprettede p

et japansk forum. I min trd p forummet Oshiete! Goo var der tre medvirkende. Jeg vil omtale disse med

deres brugernavne: Lupinus2, Bloody_smil og Nannette.

Otte (R1, R4, R6, R7, R8, R9, R10 og R13) ud af de fjorten adspurgte svarede, de besgte cafen, fordi de

elsker katte, gerne vil lege med dem eller eje en kat. En (R11) svarede, han/hun sgte iyashi [healing], en

(R2) var p en date, tre (R3, R5 og R12) ville prve det, efter de havde hrt om det/var blevet anbefalet det

af venner, og den sidste (R14) skulle lave en TV-reportage omkring fnomenet.

Adspurgt om, hvad de syntes var vigtigt i selve cafen, var der mange forskellige svar. R1, R3, R4, R5, R6 og

R9 fokuserede mest p, at der blev skabt en afslappende atmosfre i cafen. Andre (R8, R10, R11 og R12)

nvner blot, at atmosfren er vigtig, men ikke p hvilken mde. R7, R9 og R13 mente, det vigtigste var

kattenes helbred og velvre. Derudover mente nogle, at mad og drikkevarer (R1, R8, R9 og R10), lugten (R2),

kattenes omgngelighed (R10) og kundernes indstilling (R10) ogs spiller en vigtig rolle i oplevelsen.

R1 fandt efter besget ud af, at han/hun er allergisk over for katte. Derudover havde alle andre adspurgte en

god oplevelse, hvoraf fire (R3, R5, R9 og R11) flte sig healede. Alle medvirkende ville gerne besge cafen

igen.

I trden p det japanske forum var der ogs delte meninger. Lupinus2 svarede, han/hun elsker katte samt

fotografering, s grunden til at tage hen til en kattecaf er at kunne fotografere kattene. Der bliver ppeget,

at forskellige katte har forskellige personligheder. Han/hun forklarer ogs, at der i gamle dage var mange

katte p gaden i Japan. Disse katte havde ejere, men de var udendrskatte, som frit kunne g rundt. I dag er


19/32


Side 17af 30

det blevet mest normalt at have indendrskatte pga. farerne udenfor (biler og sygdomme). Derfor er det

ndvendigt at tage p kattecaf, hvis man vil interagere med katte. Han/hun bruger ligesom mange i

sprgeskemaet ordet iyashi [healing], nr han/hun taler om den flelse, man fr i en kattecaf.

Bloody_smil skrev, at motivationen for at besge en caf er ens krlighed til katte. Det kan vre svrt at

have kat i Japan, da man i mange lejligheder ikke m have dem, og fordi ens familie mske har allergi.

Nannette stemte i koret med folk, der elsker katte. Han/hun flte dog ikke, at selve cafen var healende,

men at det var kattenes selskab, der gav den flelse. Han/hun nvnte, at socialisering er blevet kompliceret,

s forholdet til katte er nemmere. Dog flte han/hun cafen var lidt som en hostess club2, idet man betaler

for selskab.

Jeg vil herefter opsummere de forskellige grunde til at besge en kattecaf i vilkrlig rkkeflge:

1. Man elsker katte

2. Man sger healing og afslapning

3. Man har en fotografi-hobby

4.

Man ikke selv m holde kat (pga. regler i lejligheder eller allergi i familien)

5. Man vil undersge, om man selv har allergi (fr man evt. selv anskaffer en kat)

6. Man har kat, men godt vil vre i selskab med andre katte, da de alle har forskellige personligheder

7. Der er efterhnden for f udendrskatte i Japan

8.

Det er nemmere at socialisere med katte end med andre mennesker

Punkt 2 omhandlende den healende effekt er den grund, der bliver fremhvet mest i undersgelsen

udarbejdet af Yko Imano og Ryko Ogata, hvor de to studerende etablerede en kattecaf under en

universitetsfestival. Her var 114 besgende, og 63,2 % af dem flte sig healede ved at vre sammen med

kattene. Alle flelser, som kattene frembragte i de besgende, var kendetegnende for afslapning (Imano &

Ogata, 2013: 1). De argumenterer ogs for, at grunden til, folk besger en kattecaf, er, at de derved slipper

for de negative konsekvenser af kledyrsejerskab, som f.eks. det uundgelige tab af dyret (Imano & Ogata,

2013: 6).

5.3. Maslows behovspyramide

Som forklaret ovenfor opfylder kledyr bde nogle fysiske og psykologiske behov (Gunter, 1999: 2). Ud fra

sprgeskemaundersgelsen, forumtrden og de japanske studerendes undersgelse er der ikke mange

frstegangsbesgende, der direkte sger healing, men det er den flelse, mange forlader cafen med. Derved

kan man udlede, at caferne dkker behov, som de besgende ikke ndvendigvis vidste, de havde.

2Bar, hvor man drikker alkohol og betaler for at vre i selskab med kvinder.


20/32


Side 18af 30

For at se nrmere p disse behov inddrager jeg socialpsykologen Abraham Maslows behovspyramide. Det

er en teoretisk model, der inddeler menneskers behov i et hierarki. Nederst i pyramiden er de basale

fysiologiske behov (f.eks. mad og svn), derefter kommer tryghedsbehov (at fle sig tryg i sit hjem), sociale

behov, egobehov og til sidst selvrealiseringsbehov. Maslow argumenterede for, at man ikke kunne rykke op

i pyramiden, hvis ikke det foregende behov var blevet opfyldt. Denne teori er dog blevet kritiseret, bl.a. af

politologen Ronald Inglehart, da vi i vores samfund har ndret fokus p behov. Siden de fleste mennesker i

den vestlige verden og Japan ikke bekymrer sig om, hvor de skal f deres nste mltid, eller om de har tag

over hovedet, mener Inglehart, at der fokuseres mere p de verste niveauer i behovspyramiden, og derfor

br den vendes om. De fysiologiske behov vil stadig vre nederst, men de vil p den mde fylde mindre,

ligesom de fylder mindre i vores bevidsthed (Iversen et al, 2009: 51-53). Nedenunder har jeg valgt at illustrere

de to pyramider.

Figur 4: Maslows behovspyramide Figur 5: Den omvendte behovspyramide

Det er ogs tydeligt, at det for de besgende er egobehovet og til dels behovet for selvrealisering, der er i

hjsdet, nr de besger en kattecaf. De besgende fr en healende oplevelse, der bde hjlper deres

selvvrd, og for nogle er det at interagere med katte en opfyldelse af en drm, som hrer ind under

selvrealiseringsbehovet. Denne afslappende flelse stemmer overens med de effekter, Gunter beskriver

bde mht. fysiologiske og psykologiske fordele. Han nvner ogs, at isr brn kan nyde godt af at interagere

med kledyr, da de derigennem lrer selvrespekt, hvilket ogs er en del af egobehovet.

Dog mener Gunter ogs, at kledyr hjlper med at opbygge sociale egenskaber og derved dkker de ogs

de sociale behov, men det er ikke noget, der genspejles i noget af empirien.

6. Healingdet flles standpunkt

11 ud af de 14 medvirkende i sprgeskemaundersgelsen svarede, de havde kigget p enten kattecafens

hjemmeside, Facebook-side eller blog, fr de tog af sted. Dette betyder, at mange rent faktisk fr opbygget


21/32


Side 19af 30

nogle forventninger p nettet, som derefter skal indfries i selve kattecafen, hvilket gr reprsentationen

vigtig bde fr og efter oplevelsen. I dette afsnit vil jeg derfor se p, om det, kattecafernes hjemmesider

lover, ogs er det, de besgende fler, de fr.

Som nvnt er et besg i en kattecaf iflge hjemmesidereprsentationerne ofte en eskapistisk oplevelse.

Virkelighedsflugten bestr i, at de besgende kommer ind i en afslappende atmosfre, hvor de ikke skal

tnke p andet end kattene og interaktionen med dem. Dette afspejles i mange af cafernes navne samt

nogle gange indretningen. Interiret gres der for det meste ikke det store ud af, udover at det skal vre

behageligt at vre der. Ser man p det, kattecaferne direkte skriver p hjemmesiderne, er det ogs meget

prget af, at de gerne vil kurere trtheden fra jobbet (Curl Up Cafe) og skabe et bekymringsfrit milj

(Adagio).

Det er ogs eskapismen, der skinner igennem i de besgendes besvarelser i sprgeskemaet, hvor ni ud af 14

synes, atmosfren er vigtig. De lgger vgt p en afslappende atmosfre, hvor de kan lade deres batterier

op i samvr med katte.

Det katteelskende aspekt er ogs meget vigtigt, hvor kattecaferne ofte specifikt skriver, det er en caf for

folk, der elsker katte. Neko Cafe Keurig forstrker dette element ved at skrive deres regler, som om det er

kattene selv, der siger det. P den mde kan de besgende bedre se en grund til at overholde reglerne, da et

brud p dem direkte ville g ud over kattene.

I besvarelserne er det ogs meget tydeligt, at det aspekt er vigtigt, da otte ud af 14 svarede, de besgte

cafen, fordi de elsker katte. Gunter argumenterer for, at de positive effekter, man fr ved at interagere med

dyr, bliver forgede, hvis man generelt elsker dyr. Det vil alts sige, at folk, der elsker katte, oplever

udprgede fysiologiske og psykologiske fordele ved at besge kattecafen, og det er derfor, s mange svarer,

de fler sig healede efter besget.

Gunter vurderer, at interaktion med dyr er vigtigt i barndommen, da det kan hjlpe med at fremme brns

flelsesmssige og sociale udvikling. Det er isr effektivt fra seksrsalderen. Dog er det ikke noget, de fleste

af kattecaferne tager hjde for, idet mange af dem har aldersbegrnsning p de besgende. Det er kun Curl

Up Cafe, der aktivt tilbyder et kursus, hvor brnene kan f sig et certifikat, der gr, at de kan besge cafen.

P den mde giver de brnene mulighed for at vre i kontakt med katte, selvom deres familie ikke selv kan

have dem derhjemme.

Bloody_smil nvnte i forumtrden, at det godt kunne fles som at besge en hostess club, da man betaler

for selskab. Dette afspejles ogs i nogle af kattecafernes beskrivelser af deres katte. Neko no Mise bruger

f.eks. ord som hostess og idol, nr de beskriver kattene, der arbejder der, og Neko Cafe Leon beskriver


22/32


Side 20af 30

deres katte med roller ssom skuespiller og prins. For Bloody_smil virkede det som et negativt signal, at

kattene blev fremstillet p den mde, s det er muligvis et signal, kattecaferne ikke er klar over, de udsender.

7. KonklusionI Japan er der i dag nsten 200 kattecafer, hvilket gr det til det land, hvor populariteten er strst. Disse

kattecafer varierer meget i koncept, men flles for alle er, at man betaler penge for at interagere med katte.

Andre ydelser kan vre servering af mad og drikke, adoption af katte, ln af computer/TV/bger og gratis

internet. De besgende er oftest kvinder, og iflge mit sprgeskema kommer flest der alene.

Ligesom konceptet varierer, er der ogs variation i den mde, kattecaferne reprsenterer sig selv via deres

hjemmesider. I navnene, indretningen og indholdet p hjemmesiderne virker det til, at strstedelen af

kattecaferne appellerer til folk, der nsker en afslappende, healende og eskapistisk oplevelse. I nogle af

caferne optrder der dog ogs aspekter fra de uddannende, stetiske og underholdende oplevelsessfrer.

Kledyrsejerskab oginteraktion er i de senere r blevet meget populrt, og antallet af hunde og katte i

Japan har siden 2003 vret strre end antallet af brn under 16 r. De besgendes dominerende motivation

til at besge kattecaferne er en stor krlighed til katte. Det glder bde folk, der selv ejer kledyr og dem,

der ikke gr. Andre grunde kan vre, at man nsker afslapning, elsker at fotografere dyr, ikke selv m holde

kledyr eller vil finde ud af, om man er allergisk. Efter besget udtaler strstedelen af de besgende, at de

fler sig healede. Dette kan vre p grund af de fysiologiske og mentale fordele, som interaktion med

kledyr giver, som f.eks. lavere blodtryk og hjertefrekvens samt get livsglde og selvtillid. Disse healende

egenskaber er med til at opfylde ego- og selvrealiseringsbehov jf. Maslows behovspyramide.

Hjemmesidernes reprsentation af den healende atmosfre stemmer alts i de fleste tilflde overens med

de flelser, de besgende forlader cafen med. Kattecafernes rolle i det japanske samfund m derfor siges

at vre en healende platform, hvor de besgende kan fordybe sig og glemme alt om omverdenen ved at

interagere med katte.


23/32


Side 21af 30

Kildeliste

Cafe Katzentempel.http://www.cafe-katzentempel.de/(sidst tilget d. 13. november, 2013)

Cafe Neko.http://www.cafeneko.at/(sidst tilget d. 13. november, 2013)

Cat Caf Budapest.http://www.catcafebudapest.hu/(sidst tilget d. 13. november, 2013)

Evans, Ruth & Roland Buerk. Why Japan prefers pets to parenthood. The Guardian, 8. juni, 2013.

http://www.theguardian.com/lifeandstyle/2012/jun/08/why-japan-prefers-pets-to-parenthood

Gunter, Barrie. Pets and People: The Psychology of Pet Ownership. London: Whurr Publishers Ltd, 1999.

Hoffman, Michael. It seems Japan has literally gone to the dogs. The Japan Times, 17. juli, 2011.

http://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-

dogs/#.UozYZ-LWCE5

Haase, Morten; Ren Mortensen & Kirsten Wissing.Afstning A2. Viborg: Systime, 2006.

Imano, Yko & Ryko Ogata. Daigakusai ni okeru nekocafe no kouka.Hoppken Gakujutsu Jh Sentaa

Nenp, vol. 1: 1-10.http://ci.nii.ac.jp/naid/110007670795/en

Iversen, Evald Bundgrd; Maria Bruun Bundgrd & Thomas Secher Lund. Sociologisk set. Viborg: Systime,

2009.

Iwata, Mamiko. Neko gaiyashitekureru nekokafe.All About, 19. april, 2010.

http://allabout.co.jp/gm/gc/43939/

Lady Dinahs Cat Emporium.http://ladydinahs.com/(sidst tilget d. 13. november, 2013)

Madsen, Jan Halberg. Oplevelseskonomi. Viborg: Systime, 2010.

Nikkei BP. Konkai no onegai wadai no nekokafe ni kuru okyakusantte donna hitotachi? Nikkei BPnet, 2.

maj, 2008.http://trendy.nikkeibp.co.jp/article/column/20080422/1009762/

Pine II, B. Joseph & James H. Gilmore. Oplevelseskonomien. Oversat af Joachim Wrang. rhus: Klim, 2009.

Pine II, B. Joseph & James H. Gilmore. The Experience Economy. Boston: Harvard Business Review Press,

2011.

Stucky, Nathalie-Kyoko. Goodnight Kitty: Curfew curtail Tokyos Cat Cafs.The Atlantic Wire, 31. maj,

2012.http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-

cafes/53005/
http://www.cafe-katzentempel.de/http://www.cafe-katzentempel.de/http://www.cafe-katzentempel.de/http://www.cafeneko.at/http://www.cafeneko.at/http://www.cafeneko.at/http://www.catcafebudapest.hu/http://www.catcafebudapest.hu/http://www.catcafebudapest.hu/http://www.theguardian.com/lifeandstyle/2012/jun/08/why-japan-prefers-pets-to-parenthoodhttp://www.theguardian.com/lifeandstyle/2012/jun/08/why-japan-prefers-pets-to-parenthoodhttp://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-dogs/#.UozYZ-LWCE5http://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-dogs/#.UozYZ-LWCE5http://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-dogs/#.UozYZ-LWCE5http://ci.nii.ac.jp/naid/110007670795/enhttp://ci.nii.ac.jp/naid/110007670795/enhttp://ci.nii.ac.jp/naid/110007670795/enhttp://allabout.co.jp/gm/gc/43939/http://allabout.co.jp/gm/gc/43939/http://ladydinahs.com/http://ladydinahs.com/http://ladydinahs.com/http://trendy.nikkeibp.co.jp/article/column/20080422/1009762/http://trendy.nikkeibp.co.jp/article/column/20080422/1009762/http://trendy.nikkeibp.co.jp/article/column/20080422/1009762/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://www.theatlanticwire.com/global/2012/05/goodnight-kitty-curfew-curtails-tokyos-cat-cafes/53005/http://trendy.nikkeibp.co.jp/article/column/20080422/1009762/http://ladydinahs.com/http://allabout.co.jp/gm/gc/43939/http://ci.nii.ac.jp/naid/110007670795/enhttp://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-dogs/#.UozYZ-LWCE5http://www.japantimes.co.jp/news/2011/07/17/national/it-seems-japan-has-literally-gone-to-the-dogs/#.UozYZ-LWCE5http://www.theguardian.com/lifeandstyle/2012/jun/08/why-japan-prefers-pets-to-parenthoodhttp://www.catcafebudapest.hu/http://www.cafeneko.at/http://www.cafe-katzentempel.de/


24/32


Side 22af 30

Liste over japanske kattecafer, der indgr i projektet

Adagio.http://adagio22.com/(sidst tilget d. 22. november, 2013)

Cat Caf Cateriam.http://cateriam.com/(sidst tilget d. 22. november, 2013)

Cat Caf Nekorobi.http://www.nekorobi.jp/(sidst tilget d. 18. november, 2013)

Curl Up Caf.http://neko-cafe.net/(sidst tilget d. 18. november, 2013)

Nekocafe Keurig.http://nekocafe-keurig.com/ (sidst tilget d. 20. november, 2013)

Nekocafe Leon.http://nekocafe-leon.com (sidst tilget d. 18. november, 2013)

Nekocafe Naru.http://www.nekocafe76.jp/(sidst tilget d. 19. november, 2013)

Nekocafe Utatane.http://necoutatane.web.fc2.com/(sidst tilget d. 22. november, 2013)

Neko JaLaLa.http://nekojalala.com/(sidst tilget d. 19. november, 2013)

Nekokaigi.http://www.nekokaigi.com/ (sidst tilget d. 18. november, 2013)

Neko no Jikan.http://www.nekonojikan.com/kitahonten/(sidst tilget d. 18. november, 2013)

Neko no Mise.http://www.nya-n.jp/(sidst tilget d. 19. november, 2013)

Nuko-mahi.http://nukomahi.com/(sidst tilget d. 18. november, 2013)

Nyafe Melange.http://nyafe-melange.com/(sidst tilget d. 22. november, 2013)

Tsukineko Caf.http://tsukineko-cafe.net/ (sidst tilget d. 18. november, 2013)
http://adagio22.com/http://adagio22.com/http://adagio22.com/http://cateriam.com/http://cateriam.com/http://cateriam.com/http://www.nekorobi.jp/http://www.nekorobi.jp/http://www.nekorobi.jp/http://neko-cafe.net/http://neko-cafe.net/http://neko-cafe.net/http://nekocafe-keurig.com/http://nekocafe-keurig.com/http://nekocafe-leon.com/http://nekocafe-leon.com/http://www.nekocafe76.jp/index.htmlhttp://www.nekocafe76.jp/index.htmlhttp://www.nekocafe76.jp/index.htmlhttp://necoutatane.web.fc2.com/http://necoutatane.web.fc2.com/http://necoutatane.web.fc2.com/http://nekojalala.com/http://nekojalala.com/http://nekojalala.com/http://www.nekokaigi.com/http://www.nekokaigi.com/http://www.nekonojikan.com/kitahonten/http://www.nekonojikan.com/kitahonten/http://www.nekonojikan.com/kitahonten/http://www.nya-n.jp/http://www.nya-n.jp/http://www.nya-n.jp/http://nukomahi.com/http://nukomahi.com/http://nukomahi.com/http://nyafe-melange.com/http://nyafe-melange.com/http://nyafe-melange.com/http://tsukineko-cafe.net/http://tsukineko-cafe.net/http://tsukineko-cafe.net/http://nyafe-melange.com/http://nukomahi.com/http://www.nya-n.jp/http://www.nekonojikan.com/kitahonten/http://www.nekokaigi.com/http://nekojalala.com/http://necoutatane.web.fc2.com/http://www.nekocafe76.jp/index.htmlhttp://nekocafe-leon.com/http://nekocafe-keurig.com/http://neko-cafe.net/http://www.nekorobi.jp/http://cateriam.com/http://adagio22.com/


25/32


Side 23af 30

Bilag 1Kort over kattecafer i Japan

Kilde:http://nya-n.jp/nekocafe/gmap.html
http://nya-n.jp/nekocafe/gmap.htmlhttp://nya-n.jp/nekocafe/gmap.htmlhttp://nya-n.jp/nekocafe/gmap.htmlhttp://nya-n.jp/nekocafe/gmap.html


26/32


Side 24af 30

Bilag 2Kort over udvalgte kattecafer

Kilde: Google Maps (udarbejdet af Juliane Bach Larsen)


27/32


Side 25af 30

Bilag 3Sprgeskema til de besgende


28/32


Side 26af 30


29/32


Side 27af 30


30/32


Side 28af 30

Kilde: Google Docs (udarbejdet af Juliane Bach Larsen)


31/32


Side 29af 30

Bilag 4Registreringsformular

Kilde:http://www.city.yokohama.lg.jp/kenko/hokenjo/procedure/animal/pdf/toriatsukai/y9.pdf
http://www.city.yokohama.lg.jp/kenko/hokenjo/procedure/animal/pdf/toriatsukai/y9.pdfhttp://www.city.yokohama.lg.jp/kenko/hokenjo/procedure/animal/pdf/toriatsukai/y9.pdfhttp://www.city.yokohama.lg.jp/kenko/hokenjo/procedure/animal/pdf/toriatsukai/y9.pdfhttp://www.city.yokohama.lg.jp/kenko/hokenjo/procedure/animal/pdf/toriatsukai/y9.pdf


32/32


Bilag 5Katteracer i de udvalgte cafer

CAF

RACE

Adagio Curl

UpCafe

Neko

JaLaLa

Cateriam Cat Cafe

Nekorobi

Nyafe

Melange

Neko

CafeNaru

Neko

CafeLeon

I alt

Maine coon 1 5 1 2 3 1 1 14Blanding 3 1 5 2 1 12Scottish fold 3 1 0,5 2 1 1 2 10,5Munchkin 2 5 2 1 10Amerikanskkorthr

2 1 2 1,5 1 1,5 9

Ragdoll 2 2 2 1 1 8Norskskovkat

1 3 1 1 1 7

Abyssiner 2 2 1 1 6Perser 1 1 1 2 1 6Americancurl

4,5 1,5 6

Chinchillagolden

1 1 3 1 6

Somali 1 1 1 2 5Laperm 5 5Chinchillasilver

1 1 1 1 4

Nihon neko 3 1 4Britiskkorthr

1 1 0,5 1 3,5

Russian Blue 1 2 3Exotic 1 2 3Tonkineser 2 2Tyrkiskangora

2 2

Bengaler 1 0,5 1,5Ocicat 0,5 1 1,5Burmeser 1 1

Japanesebobtail 1 1

Himalaya 1 1I alt 11 17 27 11 13 21 14 18

Kilde: Udarbejdet af Juliane Bach Larsen

Documents

Bachelorprojekt - Kattecaféer i Japan