Børnebog udgivet i anledning af Concerto Copenhagens 25-års jubilæumsår

Tea Bendix & Poul Høxbro: Den morgen vi var hyrder

1 udgave, 1. oplag · ISBN 9788711555439

Idé og musikalsk tilrettelæggelse: Poul Høxbro

Tekst og tegninger: Tea Bendix

Musikalsk ledelse Poul Høxbro og Lars Ulrik Mortensen

Graf isk tilrettelægning: Tea Bendix

Det kommer fuldstændig bag på den lille hyrde, da hof fet falder i svime over

hans musik. Han bliver vasket og klædt på, ... men imens tager hof fet hans

tromme, hans f løjte, hans tøj, selv hans dyr og klæder sig ud som ham! Det

bliver en f lot fête champêtre på landet med sølvbestik, parfumerede får

og ægte hyrde. Men hvem er nu mest hvem?

Og hvordan ved man, hvem man er, når man bliver betaget af noget?

Musiker Poul Høxbro og tegner og forfatter Tea Bendix er rejst ind i barok-

kens musik og malerier og har skabt en børnebog om tidens fascination af

landlivet og hvordan hyrdernes instrumenter blev en del af den sof istikerede

hofmusik. Med bogen følger en CD med indtaling og med musik indspillet af

Concerto Copenhagen. For første gang en bog med ægte fransk og engelsk

barokmusik til børn – Lully, Jaques Aubert og Playford til store ører og til

små ører

Bogen udgives i samarbejde mellem Forlaget Carlsen og Concerto Copenhagen

i anledning af Concerto Copenhagens 25-års jubilæum.

TEA BENDIX er illustrator og forfatter. Hun illustrerede som barn det

lokale musikskoleblad og tog afgang f ra Danmarks Designskole med

et projekt om Musikhistorisk Museum. Siden har hun lavet børneradio

med fortællinger og klassisk musik på P2 og udgivet børnebøger samt

en roman om kunsten at spille musik med alle sørøvere vel indenbords.

Se mere på www.teabendix.dk

POUL HØXBRO Poul Høxbro er en ægte musikalsk og kunstnerisk pionér.

Han er blevet kaldt "det lille instruments store mand", og sandt er det,

at han - som ingen anden i verden - har formået at løf te middelalderens

instrumentkombination af f løjte-&-tromme, spillet af én og sammen per-

son, ud af raritetskabinettet og ført den til vidt forskellige koncertscener

verden over. På eksklusive scener for kammermusik, som solist i nykom-

poneret opera på Den Kgl. Opera i København, på scener for traditionel

musik, som teatermusiker, i kurser og på CD har han rørt og begejstret

publikum med sin vir tuositet og store musikalske indlevelse, som synes

at sprænge rammerne for, hvad som er muligt på hans "små" instrumen-

ter. Instrumenter, der, ud over enhåndsf løjterne-&-trommen, omfatter

allehånde historiske slagtøjsinstrumenter og folkelige f løjtetyper. Poul

Høxbro fungerer som kunstnerisk leder af f lere forskellige projekter med

Concerto Copenhagen og er desuden gæstelærer ved Schola Cantorum

i Basel. Han er hengiven og opskattet historiefortælle og har høstet et

utal af roser for sin dramatiske og medrivende måde at berette på. Såvel

på dansk som engelsk, tysk og svensk. www.poulhoxbro.dk

Foto Jakob Boserup 2014

Foto Frencesco Galli

Poul Høxbro om Parfume…

Da Louis XIV, “Solkongen”, omkring 1660 forlod det uroplagede

Paris for at bygge sit nye slot i den lille by Versailles, samlede han

tidens største arkitekter, håndværkere, kunstnere og skønånder

omkring sig. Med en pragt uden lige skulle han vise verden, at den

franske konge rejste sig over alle andre regenter. Den lille uanseelige

landsby voksede nu til en by med op til 25.000 indbyggere, på grund

af de mennesker, man behøvede til slottets drif t, og de kongelige

stalde skulle kunne huse 12.000 heste. Kongen elskede alle former

for kunst - ikke mindst musik - og i den overf lod, som herskede ved

hans hof, blomstrede de skønne kunster i et omfang, det næsten er

svært at fatte for os i dag. Nogle af Europas mest betydningsfulde

komponister og musikere blev ansat ved hoffet for at kongen kunne

nyde “dagsfrisk” musik spillet af de største vir tuoser.

Og Musikken var allesteds–nærværende. Der var musik ved kongens

morgentoilette, til måltiderne, når kongen skulle lægge sig - og na-

turligvis også derimellem. Ved de store festligheder på slottet un-

derholdt bl.a. de berømte “24 violons de Roi”, som også musicerede

ved de talrige balletter, og under guds–tjenesterne kunne man høre

“Chapelle Royale” spille motetter af Mondonville eller Delalande.

Operamusikken havde ingen fast scene, før man havde færdigbygget

Opera Royale i 1770, men inden da byggede man provisoriske scener

til opførelser af yndlingen Lully’s operaer.

Men den musikform, som Louis XIV kom til at sætte størst pris på, var

kammermusikken. Både rigets modgang og kongens egne personlige

kvaler under den senere del af hans regeringstid, gjorde at Louis

trak sig mere og mere tilbage fra det of fentlige liv, og nu foretrak

at fornøje sig i mere private omgivelser. Nogle af hof fets komponi-

ster og musikere mødtes nu med jævne mellemrum, of te i kongens

soveværelse, t il uformelle koncer ter, hvor man gennemspillede

og diskuterede hinandens værker i nærværelse af kongen. Det var

faktisk i dette forum, at nogle af de største franske værker fra tiden

blev skabt. De musikere som havde den store ære at deltage i disse

intime møder titulerede man “Ordinaire de la musique de la Cham-

bre du Roi”, hvilket helt enkelt betyder medlem af kongens private

kammermusikensemble. Her kom bl.a. Couperin (cembalo), de Visée

(guitar), Hotteterre (f løjte), Philidor (obo), Rebel (violin) og Marais

(gambe), alle lysende musikere og komponister. Af alle musikhisto-

riens mange spillesituationer, som kan pirre vores nysgerrighed og

fantasi, må disse møder i Solkongens private gemakker høre til de

mest æggende. Vi kommer aldrig til at kunne vide præcis, hvordan

det har lydt, men når man i øvrigt betragter kunsten, arkitekturen og

håndværket i Versailles, kan man bare forestille sig, at det må have

været noget helt og aldeles enestående.

Poul Høxbro om Gedestank…

Visse bil leder t rænger sig uundgåelig t på, når tankerne går t i l

1700-tallets Frankrig, og ét af dem er billedet af en f lok hof folk og

adelige, der med den smukke Marie-Antoinette i spidsen leger “hyr-

der” i den kunstigt opførte “landsby” Hameau de la Reine ved det

lille lystslot Petit Trianon i parken ved Versailles, alt imens verdenen

udenfor syder af nye strømninger og bitre oprørstendenser.

Disse fornemmes sværmeri for det idylliserede hyrdeliv var dog

langt fra deres egen opf indelse. Allerede i det antikke Grækenland

skrev digtere (fex Theokrit) kærlighedsskuespil, som var henlagt til

hyrdernes verden, (en lille verden, beskrevet i scener fra hverdagen),

og i middelalderen og renæssancen nød de privilegeredes klasser

opførelserne af de såkaldte hyrdespil og endnu lidt senere henryk-

kedes de over pastorale indslag i den nye operagenre.

Disse pastoraler f ik især stor indflydelse i Frankrig allerede i 1600-tal-

let og påvirkede også her musikken til de mange operaer, som of te

blev udstyret med små eller større balletagtige indslag af landlig

karakter.

Men én ting var at betragte disse stiliserede balletter, noget andet

var at leve idyllen ud. Dette kunne man bl.a. gøre ved at arrangere en

fête champêtre, d.v.s. en “landlig” fest arrangeret ude i det fri. Eller

man kunne ligefrem vaske nogle får og et par ægte hyrder, iklæde

sig en lettere robe og så leve det frie ubekymrede hyrdeliv mellem

sølvbestik og parfumerede får og geder.

Når man nu beskriver dyrkelsen af hyrdeidyllen på denne måde, er det

naturligvis let at få den til forekomme en smule latterlig, men én ting

har den skabt, der selv i dag står dugfriskt og taler direkte til vores

moderne sind - nemlig musikken. Når der skulle komponeres musik

til de pastorale indslag i operaerne eller underholdes i de “landlige”

omgivelser, så skulle musikken jo også bære præg af det enkle miljø,

og det f ik komponisterne til at lade sig inspirere af den folkelige tone.

Men lige så lidt man ville have at gøre med en uvasket ged, lige så

lidt ville man have at gøre med den utæmmede, rustikke folkemusik.

Nej, man arrangerede folketoner, man komponerede i “bondestil”,

man fremstillede sågar forf inede luksusinstrumenter som musette

de cour (sækkepibe), vielle a roue (drejelire) og galoubet & tambou-

rin (enhåndsf løjte & -tromme) med nogle af hyrdernes instrumenter

som forbillede.

Og af alle disse kompositoriske og klanglige elementer fremkom en

musikstil, som er helt unik for sin tid og så umiddelbar iørefaldende

og dog raf f ineret, at den let står distancen på 3 århundreder. Et

særdeles lykkeligt ægteskab mellem det klassiske og det folkelige.

Tea Bendix om processen bag bogen

Bogen om den lille hyrde der lugter (og inspirerer) og leder på vej til ny musik er blevet

til ef ter en lange gåture på kryds og tværs af København med Poul Høxbro. Poul er en

mester i at fortælle legender og fortællinger forankret i musik. Vi ville gerne skabe en

bog om to musikalske verdner der søger hinanden, mødes og blir noget nyt. Det skønne

i at livet består af modsætninger.

Vi læste Stefan Zweigs bog om Marie Antoinette, kiggede på værker af Chardin, Hogarth,

Oudry, Lancret, Millet og Watteau, så Alcina i operaen, gik i biografen og så Alan Rickman’s

historiske drama ‘A Little Chaos'. Siden var jeg på Versailles med vores redaktør Julie

og så Marie Antoinettes lille kunstige landsby midt i den store have. Poul fodrede mig

med engelske og franske toner, der repræsenterer to forskellige stænders musik, - den

franske med Solkongens hof som arnested og den engelske som præsenterer det umid-

delbart folkelige. Resultatet er paradoksalt en bog som hverken foregår noget bestemt

sted eller er historisk korrekt. Der er ingen navngivne personer, vi er på et sted og en

tid i barokken. Alligevel var det meget vigtigt alt sammen.

Mit udgangspunkt blev i høj grad et visuelt princip. Historien blev tegnet frem til mu-

sikken før teksten kom til. Jeg har i arbejdet mere klassisk og naturalistisk med mine

tegninger end jeg plejer og lader to visuelle stilarter - hyrdens kardus/vadmelsgrovhed

og det f iiiine blyantstegnede hof, blandes og lege med hinanden. På hofsiden leger jeg

med det historiske plagiat, arkaiske kroppe. klar sprød streg, mange retningstydelige

streger. På hyrdesiden arbejdede jeg enkelt og grof t og udfra ren mavefornemmelse.

Når jeg lytter til barokmusik får jeg en følse af noget der stiger opad, noget jeg næsten

kan nå, og ikke kan nå, kunstigheden ved det, at det rør næsten en, men det aldrig rigtig

rør en. Derfor er det et gennemgående tema at tegningerne har fylde opefter og tyngden i

billedet svæver opad som balloner. I færdiggørelsen opstod der en slags logik i at arbejde

med en syntese af mange forskelligeartede udtryk der ku matche tidens overdådighed

af musikalske udtryk.

Invitation

I samarbejde med DR Musikariet markerer vi udgivelsen af bogen sam-

men med 250-300 børn i aldersgruppen omkring børnehaveklassen. Du

er hermed inviteret til sammen med børnene at opleve Poul Høxbro læse

historien op, mens vi projicerer bogens opslag på storskærm, og musikere

fra Concerto Copenhagen spiller musikindslag til - akkurat som på CDen,

der følger med bogen. Ef ter eventen - som tager ca. 30 minutter - giver

vi et glas ved en reception, hvor Poul og Tea vil være tilstede, og Tea vil

fortælle lidt om processen bag bogens tilblivelse; en proces der bl.a.

involverede et besøg i Versailles og en tur i operaen og i biografen. Du

vil naturligvis også få et eksemplar af bogen med hjem.

Tid: fredag 20. maj kl. 11-12

Sted: Studie 4, DR Byen

For tilmelding: skriv til nadia@coco.dk