Basal mikrobiologiSmitteveje og smittemåder

13.03.2019

Anne Karmisholt

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

MIKROBIOLOGI- Virus

- Bakterier

- Svampe

- Parasitter

- Prioner

Virus – generelle egenskaberMindre end bakterier

Partikel med genetisk information, DNA eller RNA

Udnytter cellens syntese-apparat til at formere sig

Ikke levende

Medbringer selv nogle enzymer til at replikere sit genom og senere samle virus-byggesten inde i cellen

Simpel virus:

Består af enten DNA el. RNA med omgivende protein-hylster = ”kapsid” → hårdføre, f.eks enterovirus

Kompleks virus:

Har derudover en ”envelope” af protein og lipid → sårbare f. eks HIV

Simpel virus

Adenovirus Enterovirus

Norovirus Rotavirus

Nøgne, dvs. ingen kappe eller “envelope”

Kompleks virusEnvelope: lipidkappe

Bakterier – generelle egenskaber>1600 bakteriearter

Prokaryote celler (encellede organismer)

Ingen cellekerne

Både DNA og RNA

Cellevæg og cellemembran

Evt. plasmider

Eukaryoter vs. prokaryoter

Generel bakteriologi

CellevægHans Christian Gram, dansk patolog (1853-1938)

Gramfarvning (1884)

Bakteriologi

Bakteriesporer

• Dehydrerede, metabolisk hvilende bakterieformer.

• Kan overleve i årevis.• Kan modstå kogning,

ekstreme pH ændringer, desinfektionsmidler etc.

• Kan omdannes til en vegetativ bakterie på få timer.

• Clostridium difficile

Normal flora

…you never walk alone

Næse:S.aureus

S. epidermidisCorynebacterium spp.

Hals:Staphylococcus spp.

Corynebacterium spp.Haemophilus spp.

Neisseria spp.

Tyktarm:Bacteroides fragilis

E. ColiProteus spp.

Klebsiella spp.Lactobacillus spp.

Streptococcus spp.Candida albicansClostridium spp.

Pseudomonas spp.Enterococcus spp.

Mund:Streptococcus spp.Fusobacterium spp.Actinomyces spp.Leptotrichia spp.

Hud:S. epidermidis

Propionibacterium acnesPityrosporium ovale

Vagina:Lactobacillus spp.

Streptococcus spp.Candida albicans

Gardnerella vaginalis

Urethra:Streptococcus spp.

E. coliBacteroides spp.

Skadelige bakterier

Infektioner

– Patogene bakterier raske

– Opportunistiske patogener svækkede

– Apatogene bakterier personer med intet eller

svært nedsat immunforsvar

Væksthastighed0 t 1 bakterier

1 t 8 bakterier

2 t 64 bakterier

3 t 512 bakterier

4 t 32.768 bakterier

5 t 262.144 bakterier

6 t 2.097.152 bakterier

7 t 16.777.216 bakterier

8 t 134.217.728 bakterier

9 t 1.073.741.824 bakterier

Antibiotika og bakterier

• Antibiotika påvirker alle modtagelige bakterier-ikke kun de sygdomsfremkaldende

patogene

normalflora• Eksempel: ciprofloxacin opkoncentreres i sved

=> stafylokokker på huden udvikler multiresistens, som først svinder igen efter > 1 måned efter behandlingens ophør

SmittekædenNIR Håndhygiejne . Central Enhed for

Infektionshygiejne 1. udgave 2013

Smitteveje

De generelle infektionshygiejniske forholdsregler er baseret på de hyppigste smittemåder indenfor sundhedsvæsenet:

– Kontaktsmitte

– Dråbesmitte

– Vehikelbåren smitte (via fødevarer, vand, medicin osv.)

Autogen smitte Exogen smitteAfbryde smitteveje:

HygiejneJKM / 2005

Reducere risikofaktorer

Smitteveje

Luftbåren smitte

Personale

Direkte kontakt

Mikromiljøet

Utensilier

Mad og drikke

Smittereservoir

Eksogen smitte - smittekilden kan være

1. En anden person:

- med klinisk- eller subklinisk infektion eller smitsom sygdom i inkubationsfasen

- rask bærer, der er koloniseret med potentielt patogene mikroorganismer.

2. Overflader i miljøet:

- medicinsk udstyr (der bruges til undersøgelse/behandling)

- kontaktpunkter (eks. sengeborde og dørhåndtag)

3. Vand, luft, fødevarer eller medicin

Smitteveje/smittemåder

Kontaktsmitte -direkte

-indirekte

Luftbåren-dråbesmitte-støvbåren smitte

Vehikelbåren smitte -parenteral smitte/inokulationssmitte-alimentær smitte /fækal-oral smitte

• What if bacteria were not invisible…

Håndsmykker