17
03 SEPTEMBER 2012 61. åRGANG Fotokonkurrence: Se læsernes bedste skud Kronprinsen fandt vej til Bistrup Hegn VM: Maja Alm tog sølv til Danmark MAGASIN FOR DANSK ORIENTERINGS-FORBUND O rientering Én stor familie Tema om orientering som familieidræt Sådan arbejder Kortudvalget

Orienteringøb.dk/presse/artikler/2012-3.pdf · helt store danske helt ved årets WOC. Det blev dog også til gode resultater for andre danske deltagere. Af udvalgte placeringer kan

  • Upload
    others

  • View
    6

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

1

03September 2012

61. årgang

Fotokonkurrence: Se læsernes bedste skud

Kronprinsen fandt vej til Bistrup Hegn

VM: Maja Alm tog sølv til Danmark

M A G A S I N F O R D A N S K O R I e N t e R I N G S - F O R B u N D

Orientering

Én stor familietema om orientering som familieidræt

Sådan arbejder Kortudvalget

3

Noter

Hvorfor har du åbnet for et ’Find vej i’-projekt i din private skov? Jeg vil gerne vise andre, at man som skovejer godt kan tjene penge på andet end traditionel skovdrift. Min filosofi er, at skoven skal åbnes op for så mange som muligt. Hvis faciliteterne er gode, så kommer motionisterne og hundeluf­terne helt af sig selv, men hvis man skal have andre grupper til at bruge skoven – dem, der ikke af sig selv kan opdage og udnytte muligheden – så skal der nogle lidt mere særlige tilbud til. Jeg arbejder meget med at få eksempelvis handicap­pede og skolebørn til at bruge skoven herude.

Hvorfor så netop ’Find vej i’? Det er et genialt system til at lære for eksempel børn om skoven. At give dem nogle sjove aktiviteter, der bringer et element af leg ind i skovebesøget. For eksempel arbejder jeg sammen med skoler på at inkorporere det i idræts­undervisningen fra 5. klasse og opefter. Forleden mødte jeg en fyr, der kom i militæruniform og fuld oppakning, som var i gang med at tage posterne herude. Jeg fik en snak med ham, og det viste sig, at han var officer på Ringsted Kaserne. Han var ude for at prøve det af, og han syntes det var så godt, at han spurgte, om han måtte tage rekrutterne med herud, så de kunne løbe efter de faste poster. Det er bare endnu et eksempel på, hvor bredt det favner. Det hænger godt sammen med min filosofi om at åbne skoven for så mange som muligt. Set fra min synsvinkel er det egentlig lige meget, om de løber orien­teringsløb eller ej, bare de kommer ud at opleve skoven. Men netop ’Find vej i’ har vist sig at have den brede appel.

Hvorfor gør du det her? Kunne du ikke bare leve af at sælge tømmer? Jeg synes, det forpligter at være ejer af et stykke skov. Jeg råder over noget, som har en kæmpe værdi, og som i hvert fald kan have en kæmpe værdi for en masse andre mennesker. Jeg har en dreng på 12 år, og jeg kan se, hvor meget det betyder for ham at have adgang til en skov. Min mor døde af Alzheimers, og jeg kunne se, hvor meget det betød for hende den sid­ste tid hun levede. Jeg ser hver dag, hvor stor forskel det kan gøre for folk at være i naturen, og den mulighed vil jeg gerne give videre til andre. På den måde er det en personlig mission, jeg er på. Og så håber jeg da på at kunne inspirere andre skovejere til at gøre noget lignende.

Privat skovejer satser på orientering:

Jeg vil åbne skoven for alleFaste poster kan være med til at lokke mange forskellige slags

brugere i skoven. Det mener Søren Paludan – en privat skovejer, der

har åbnet op for et ’Find Vej I’-projekt i sin skov ved Ringsted.

T e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n o g To m m y h e i sz

T e ksT: To m m y h e i sz

Foto: Privat

Kærehave SKov ligger lige op ad et villakvarter i Ringsted og er byens eneste rigtige bynære skov. Søren Paludan har siden 2005 ejet skoven, der benyttes flittigt af motionister og børn – der er fx 7 børnehaver i gåafstand fra skoven. Læs mere om skoven på www.kaerehave­skov.dk.

Ny app geNKeNder fugleStemmer

Hvis du er en af de oriente­ringsløbere, der godt kan lide at lære noget om naturen omkring dig, når du er i sko­ven, er der nyt, sjovt legetøj på vej. En gruppe ingeniør­studerende fra Aarhus Uni­versitet har nemlig udviklet en smartphone­app, der kan genkende fuglestemmer. Du optager fuglens stemme med telefonen, hvorefter du får et billede af fuglen og en tekst om den. Det unikke ved app’en er, at den identificerer fuglen ved hjælp af akustisk genkendelse, som den bru­ger til en præcis artsbestem­melse. Det giver en hurtig identifikation, der også tager højde for afvigende dialekter. Fugle har nemlig, ligesom mennesker, en række forskel­lige dialekter, der kan skifte fra flok til flok og fra år til år. Folkene bag forventer at have en helt flyvefærdig ud­gave færdig af den nye app med en tilhørende database med mere end 50 fuglearter i foråret 2013.

Foto: sxc.hu

Orientering 3/201260. årgangISSN 1904­0148ISSN 1904­0156 (online udgave)

Medlemsmagasin for Dansk Orienterings­Forbund

RedaktionTommy Heisz, [email protected]

Kell SønnichsenHenriette BaunArne PedersenSøren Skaarup LarsenFlemming Nørgaard (kort)

EkspeditionBladet sendes portofrit til alle aktive medlemmer af klubber under Dansk Orienterings­ Forbund. Adresserne hentes i O­service. Husk at sætte X i feltet for bladet. Som medlem skal du selv eller via din klub­administrator holde dine adres­seoplysninger opdaterede.

AbonnementEt årsabonnement kan tegnes for kr. 200 ved henvendelse til sekretariatet.

AnnoncerKontakt sekretariatet.

Deadlines kommende numre: 4/12: 18. oktober: (Tema: Sverige)1/13: 7. januar: (Tema: Orientering på rejsen)2/13: 4. april (Tema: Hverdagens helte – om frivillighed)

AnsvarRedaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte og redigere indlæg og artikler, der optages i bladet. Forbundet og redaktio­nen deler ikke nødvendigvis de synspunkter, som den enkelte skribent fremfører.

Layout og trykSynergi Reklamebureau Webbureau

Oplag4650 stk.

Forside: Familien Karlsmose, orienteringsløbere i tre genera­tioner. Foto: Tommy Heisz

Kontakt sekretariatet: Dansk Orienterings­ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 202605 Brøndby+45 43 262 740dof@do­f.dk

9 live tracking i fokus ved Dm stafet – Ny teknologi kommer publikum til gode

10 Tema: Én stor familie – Hvorfor dyrker så mange familier orientering sammen?

17 skildpaddes hjørne – Hvor god er du til at memorere et kort?

18 Vejvalg fra em sprint – Maja Alm, Emma Klingenberg og Lars Lindstrøm

analyserer

21 hvad betyder naturoplevelserne for dig? – Orienteringsløbere fortæller om største naturoplevelser

22 Fotokonkurrence – Se vinderbillederne og andre gode bidrag fra læserne

24 Da kronprinsen kiggede forbi – Opsamling på ’Find vej i Danmark’-dagen

26 Vejvalg fra militær-Vm – Defensivt løb gav sølv

28 når livet er kort – Fokus på Kortudvalgets arbejde

29 Bingo eller ej? – Test dig selv: Forsøg at undgå bingoposter

31 Ude kan sagtens være hjemme – Formandens 5 minutter

indhold26

22

9

24

14

10

4

WmOc: Thomas Jensen tog dobbelt guld

Thomas Jensen fra Tisvilde Hegn OK var mere end godt løbende, da den årlige udgave af World Masters Orienteering Champions­hips i juli blev afholdt i tyske Harzen. Han tog sig af guldmedaljer på både sprint og langdistance i H40. På sprint blev det til hele fem medaljer til danskere: I H 55 vandt Rolf Lund, HSOK, med hele 39 sekunders margin. DOF’s direktør, Michael Sørensen, der stiller op for OK Øst Birkerød spurtede sig til en bronzemedalje i H 35. Mogens Hansen, OK Skærmen Værløse, leverede en tilsvarende bedrift i den tungt besatte H 70­klasse, hvor sekunderne var på Mogens’ side. Endelig betød Lucia Aagaard fra Herning OK’s bronzemedalje i D 50, at det ikke kun var sjællændere, der tog danske medaljer.

261 af de 4.329 deltagere til årets WMOC var danskere. I 2013 går turen til Torino i Italien.

noter

Foreningen DOF’s Venner markerer sit 50 års jubilæum ved i år at dele et ekstra stort beløb ud, nemlig i omegnen af 100.000 kr. Pengene fordeles på følgende måde: En trænings/konkurrence­tur til udlandet

for otte 15­16­årige løbere, op til 30.000 kr. Damestafetholdet. Emma Klingenberg,

Maja Alm og Ida Bobach får hver 10.000 kr. for at markere, at Danmark råder over et meget ungt damehold, som har vist international klasse.

MTBO herre­juniorstafetholdet. Rasmus Søgaard, Andreas Bergmann og Andreas Proschowsky, modtager hver 5.000 kr. Et ungt og lovende hold, som på sigt helt sikkert vil kunne gøre sig gældende i den internationale seniorelite.

5 løbere fra juniorgruppen får hver et stipendium på 5.000 kr.

Den ekstra store uddeling er blevet mulig, fordi foreningen har modtaget en særlig donation. I 1990’erne var der indgået en særlig bil­aftale til den daværende elitegruppe, der var tilknyttet Nybrogårdkollegiet. Det var bl.a. Carsten Gemmer, Allan Mogensen, Thomas Højsgaard, Thomas Jensen, Jesper David Jen­sen og senere Carsten Jørgensen, Jakob Ødum m.fl. Der blev ført benzin­kasse­beholdning igennem hele perioden, men det var uvist om der ved afvikling skulle betales for ekstra kørte km i forhold til leasingaftalen. Det blev der aldrig, og det medførte, at der var en del kontanter i pengekassen. Kasse­beholdningen blev opgjort i 2011 til 52.000 kr. og de tidligere eliteløbere besluttede at overføre pengene til DOF’s venner.

Klavs Madsen, DOF’s Venner

Stor SucceS for Junior-landSholdet til JWoc

De danske juniorer gav den fuld gas, da der i begyndelsen af juli blev afholdt JWOC i Slovakiet. Der var flotte resultater over hele linjen, og allerbedst gik det på stafetten. Her tog Stine Bagger Hagner, Ita Klingenberg og Emma Klingenberg guld, mens det blev til sølv til Jakob Ekhard Edsen, Thor Nørskov og Marius Thrane Ødum. Emma Klingenberg tog sølv på sprinten, hvor Jakob Ekhard Edsen blev nr. 4.

Du kan se alle resultater på www.jwoc2012.sk.

EM-bronzE i præ-oSamtidig med EM i fod­orientering ved Falun i Sverige var der EM i præcisions­orientering. I holdkonkurrencen blev det til en flot bronzemedalje til Dan­mark med et hold bestående af Maria Schulz, Søren Saxtorph og Vibeke Vogelius. Holdet fik 63 point af 66 mulige. Sverige vandt med fuldt hus, og Finland tog sølv med 63 points – samme pointtal som Danmark, men Finland var 80 sekunder hurtigere på tidskontrollerne.

majas mentale styrke gav sølvHvis Maja Alm skulle sætte sig igennem i WOC­sprinten i Schweiz, kræ­vede det, at hun fik fuldstændig styr på det mentale og var i stand til at håndtere det enorme pres fra sig selv og omgivelserne. Til at hjælpe med det havde hun Team Danmark­psykologen Kristoffer Henriksen, og en god snak med ham aftenen før det store løb var sandsynligvis medvirkende til, at det gik, som det gik. For det gik nemlig rigtig godt. Da sprinten var overstået, fik Maja Alm sølvmedaljen om halsen og blev dermed til den helt store danske helt ved årets WOC.

Det blev dog også til gode resultater for andre danske deltagere. Af udvalgte placeringer kan det nævnes, at Ida Bobach blev nr. 4 på mellem­distance og nr. 8 på langdistance, Signe Klinting blev nr. 12 i sprinten, og Tue Lassen blev nr. 9 på langdistance, og så kom begge stafethold ind på flotte 6. pladser. Specielt for herrerne var den placering en overraskelse.

Foto: Torben Utzon

Miri Thrane Ødum og de andre juniorer var nærmest

flyvende til JWOC.

Foto: Helge Lang Pedersen

DOF’s Venner blev i 1962 stiftet som en støtteforening for orienteringsidrætten af 14 markante orienteringsløbere i Nyborg. Forenings formål var dengang som nu at yde økonomisk støtte til at give specielt yngre løbere mulighed for at dygtiggøre sig og udvikle deres talent, samt stimulere og inspirere til øget indsats. Endvidere at yde støtte til etablerede løbere med det formål at øge muligheden for en ekstra indsats i forberedelserne til større inter­nationale konkurrencer. Medlemmerne af DOF’s Venner betaler et fast kontingent, der muliggør donationerne.

Hvis du er interesseret i at støtte DOF’s Venner findes yderligere information på http://venner.do­f.dk/

Foto: Torben Utzon

Vibeke Vogelius, Maria Schulz og Søren Saxtorph.

Fotograf: Knud Vogelius

o-ringen med klart rødt-hvidt aftryk

Der var masser af danske navne blandt de bedst placerede ved årets O-Ringen. Særligt imponerede Søren Bobach ved at hente en bronzemedalje i H21E. Generelt var der super præstationer over hele linjen. Bortset fra D20 var der danskere i top 5 i alle elite-klasser.

O-Ringen er verdens største orienteringsløb. Det består af 5 etaper med jagtstart på sidste etape. I alt 15-20.000 deltog i årets udgave.

Thomas Jensen i opløbet i

finalen i Lang.

6 7

Trimtex Sport udvikler team-tøj til virksomheder og klubber i hele verden. Vores produkter er førende indenfor funktion, design og kvalitet. TRIMTEX hjælper dig med idéer, design, bestilling og levering, så du på en enkel måde kan styrke din profil, identitet og brand.

Trimtex Sport AS +47 37 26 91 00 | [email protected] | trimtex.no

Mikkel [email protected]: +45 78 77 05 40

suverænt tilbud!

unikt design

suveræn kvAlitet

kOrt leveringstid

sMÅ kvAntuM

suppleringsgArAnti

BASIC LZR MESH O-SHIRTKomfortabel orienteringstrøje med top slidstyrke, ventilation og lav vægt. Trøjen er faconsyet, har en god pasform, føles let og behagelig på kroppen og har meget åndbare egenskaber.Størrelse 130-3XL

kun

349,-dkk

Tilbuddet gælder frem til 1.11.12 og er inkluderet moms. Mindste bestilling er 20 stk.

noter

Britiske Brian Porteous blev på IOF’s General Assembly i juli valgt som ny præsident for IOF efter en afstemning, hvor DOF’s formand Helge Søgaard stillede op som eneste modkandidat.

Stemmetallene hed 24 mod 12 i Porteus’ favør. Alligevel fortryder Helge Søgaard ikke sit kandidatur: ”Jeg har en klar følelse af, at vi har skubbet udviklingen af IOF i den rigtige retning ved at tydeliggøre, at åbenhed og samarbejde med regioner og nationale forbund samt

yderligere fokus på udviklingstiltag er vejen frem,” sagde han efterfølgende.

På kongressen blev det fremtidige VM­program diskuteret, hvilket ikke endte med det forslag, som Danmark havde stillet sammen med de øvrige nordiske lande. I stedet blev det be­sluttet at udvide det nuværende pro­gram med en mix­sprint­stafet mod til gengæld at fjerne kvalifikations­løbene på lang­ og mellemdistancen.

Sverige blev – som eneste an søger – udpeget som arrangør af VM i 2016,

der skal afvikles i og omkring Ström­stad.

Flemming Hjorth Jensen, der sidder i IOF’s Map Commission, modtog på kongressen ”IOF’s Bronze Pin of Honour”, mens Clive Allen modtog ”IOF’s Silver Pin of Honour”.

BriaN porteuS Ny iof-præSideNt

Copenhageno indleder med manérI efteråret blev CopenhagenO dannet som en inter national klub på Sjælland med fokus på de store stafetter i Sverige og Finland. Så 2012 er klubbens første sæson, og den lagde ved Tiomila flot fra land, idet det i ungdoms-stafetten blev til en andenplads til et hold bestående af Martin Illum, Nikoline Tillingsøe, Amanda Falck Weber og Mikkel Aaen. Det bedste danske resultat i Tiomila indtil nu. Andetholdet blev tilmed nr. 29 blandt de næsten 300 hold.

Foto: Torben Utzon

Mikkel Aaen på vej ind til andenpladsen

i ungdomsklassen.

Foto: sxc.hu

DoF-akademiet skal styrke det frivillige engagementEn positiv udvikling af orienteringssporten kommer ikke af sig selv. Det gør fastholdelse af medlemmer heller ikke. Der skal noget særligt til, og det særlige skal DOF­akademiet fremover være med til at sikre.

Formålet med DOF­akademiet er at styrke kompe­tenceudviklingen og det frivillige engagement i DOF, at styrke erfaringsudvekslingen på tværs af klubber og landsdele og at tiltrække nye målgrupper til at tage uddannelse og påtage sig ansvar, primært de 17­26­ årige og nye medlemmer.

Projektet er lige nu på sit indledende stadie. På HB­mødet d. 13. juni i år fremlagde næstformand Mette Rønning Steffensen sine tanker, og det blev besluttet at arbejde videre med det i et udvalg.

Her og nu skal der arbejdes for at styrke uddannelses­dagen. I 2012 bestod den af A­stævnekursus, A­bane­lægning og kommunikation. Der skal være flere kurser, og de skal være til klare målgrupper. Målsætningen er, at der i 2013 skal samles 100 deltagere på kursus.

Herudover skal der gøres en særlig indsats for at tiltrække unge mellem 17 og 26 år til uddannelse og ledelsesengagement. Målet er, at mindst 10 fra junior­gruppen skal være medarrangør af deres februar­samling og/eller sommerlejr. Og 10 skal tilmelde sig et kursus på januardagen.

Endelig satses der på at udbrede kendskabet til de eksisterende uddannelsestilbud inden for både DOF, DIF og DGI samt kommunale kurser.

TravEl TalEs-licEnsafTalE

på plads DOF har indgået en licensaftale med ophavsmanden bag Travel Tales. Aftalen betyder, at klubberne for et engangs­beløb på mellem 1.000 og 4.000 kr. kan købe sig adgang til at benytte applikationen. Travel Tales er en applikation, der benytter GPS til at holde øje med hvor brugeren befinder sig. Positionen kædes sammen med afspilningen af en lydfil, så turen ikke kun kommer benene, men også hjernen til gode. Travel Tales er blandt andet blevet brugt i forbindelse med kajakorientering i Københavns Havn, men applikationen rummer også gode muligheder for brug i den daglige træ­ning. Læs mere på www.traveltales.dk.

8

noter

Når Silkeborg OK den 15. September i år afholder DM Stafet i Linå Vesterskov, bli­ver det med ekstra fokus på live tracking. Ud over at bruge TracTrac på udvalgte baner vil SOK som et forsøg tilbyde live tracking ved brug af programmet Endo­mondo i klasserne D20, D21, D35, D40, D45, D50, H20, H21, H35, H40, H45, H50, H55 og H60.

TracTrac vil kun blive brugt på sidste tur og vil være på de baner, som stævnele­delsen under stævnets afvikling finder mest spændende at følge live. Det kan med andre ord blive i hvilken som helst klasse og på hvilket som helst hold. De løbere, som bliver bedt om at løbe med TracTrac på sidste tur vil blive kaldt frem over speakningen i god tid til at få ”iklædt” sig TracTrac­enheden. Live trackingen vil blive vist på storskærm i et telt på stævnepladsen.

telefoNeN tracKer løBetEndomondo er et lille program som man kan installere på sin telefon hvis den har GPS. Under løbet rapporterer telefonen sin position til Endomondos server, og publikum kan følge løberne under deres løb i skoven under et ”Event” på Endo­mondos hjemmeside. Dette kræver bare, at løberne har installeret Endomondos program på deres telefon og er villige til at løbe med telefonen under løbet.

I et telt på stævnepladsen vil der være opsat fladskærme, hvor man under hele løbet kan følge, hvor løberne er i skoven. Man kan også følge løbet live på internettet. Løbernes position vil blive opdateret en gang i minuttet, og det vil ikke være muligt at se banen eller den enkelte løbers rute, kun hvor og hvor­dan løberne ligger placeret i forhold til de andre løbere i samme klasse ude i skoven. Dette skulle være acceptabelt uden at afsløre for meget af banen for de næste løbere, samtidig med at det skulle blive mere spændende at følge løbet som tilskuer.

Løberne skal ikke løbe med deres egen Endomondo profil under løbet, men vil blive anvist et Endomondo­brugernavn og ­adgangskode inden løbet, som pas­ser til det hold og den tur de løber. Dette skulle gøre det lettere at følge løberne på tracking, da de herved fremstår på skærmen med klubbens logo, samt klasse og turnummer.

Kom i gaNg med eNdomoNdoFor at vi kan få den rigtige erfaring med og oplevelse ud af dette kræver det at så mange som overhovedet muligt vælger at deltage. SOK opfordrer derfor alle løbere i de nævnte klasser til at begynde at bruge Endomondo, således at de har erfaringer med at bruge Endomondo

inden DM stafet. Har man ikke en tele­fon, hvorpå Endomondo kan installeres, kan man prøve at låne sig frem. Den, der løber første tur, kan eksempelvis give sin telefon til den, der skal løbe sidste tur, så man behøver strengt taget kun 2 telefo­ner på hvert hold. Bare der er strøm nok på telefonen.

Endomondo er på ingen måde lige så godt som TracTrac, men det er en billig og simpel måde at følge et løb på. Og ved at bruge disse nye systemer kan vi forhåbentlig påvirke udviklingen af dem i en retning, hvor det bliver billigere og bedre at bruge tracking både til løb og til træning.

Ud over at vise løbernes position i skoven vil vi muligvis også forsøge at optage løbet på video og lægge dette ud på hjemmesiden efter løbet.

På løbets hjemmeside vil der komme udførlig instruktion i brugen af Endom­ondo. Yderligere information kan også findes på www.endomondo.com.

DOF har givet tilladelse til at gennemfø­re forsøget. DOF’s regler, om at man ikke må forsøge at udnytte GPS eller anden lignende teknologi til at vinde fordel, gælder fortsat. Vi forventer naturligvis at alle respekterer dette.

T e ksT: J e n s B ø r sT i n g

live tracking i fokus ved Dm stafet

Der sker en stor udvikling på live tracking-fronten for tiden. til DM Stafet i september vil publikum blandt andet kunne følge med på en storskærm i et telt på stævnepladsen, og der vil blive lavet forsøg med programmet endomondo. Jens Børsting, der sidder i stævne-ledelsen og er medlem af SOK, fortæller her om de nye tiltag.

Nogenlunde sådan kommer det til at tage

sig ud, når man kan følge løberne til DM Stafet. Stednavnene får dog et lidt mere

midtjysk præg.

9

WIN-WIN I RuSlAND“What’s in it for us?” Sådan kan reaktionen nogle gange lyde ude i klubberne, når snakken går om endnu et af de fine Find Vej I­projekter, der skal få Hr. og Fru Danmark til at snuse til orienteringssporten. Men der kan sagtens være andet i det for klubben end udsigten til nye medlemmer. Det er Tisvilde Hegn OK’s samarbejde med Tegners Museum nord for Gribskov et godt eksempel på. I det lille, men vilde naturområde Rusland er der blevet etableret en fotoorientering med tilhørende mobilquiz, som kan benyttes af museets gæster. Men Tisvilde Hegn OK har også haft konkret udbytte af de faste poster. Med tilladelse fra den private lodsejer fik klubben i slutningen af maj lov til at arrangere et sprintløb i det fredede område.

Til te hos Dronningen af

Danmark

ok Pans piger i top ved venlaEfter en 12. plads ved Tiomila – endda uden en skadet Ida Bo­bach – var OK Pan også med helt fremme i Venla­stafetten ved Jukola i Finland.

Efter afbud fra Emma Klingenberg blev Miri Thrane Ødum sat på første tur og kunne sende Signe Klinting ud på en 20. plads blot 2 minutter efter têten. Signe hentede et minut, og på tredje tur hentede Ida Bobach yderligere 1 minut og kunne sende Maja Alm ud blot tre sekunder efter Halden SK’s Anne Margrethe Hausken Nordberg. Efter et par kilometer kom Inga Dambe, Paimion Rasti op, mens Hausken fik et hul efter et smart vejvalg. En enkelt lille fejl på en senere post gav også Dambe et lille hul, som Maja ikke kunne hente. Det blev således til en tredjeplads til OK Pan Århus – det bedste danske resultat ved Jukola/Venla nogensinde. Og det med et hold med en gen­nemsnitsalder på blot 21 år.

Jukola/Venla er verdens største stafet. Herrestafetten – Jukola – er som Tiomila en natstafet, men med kun 7 ture. Damesta­fetten – Venla – er på 4 ture. Der deltog i år 1245 hold i Venla og 1654 hold i Jukola, i alt 16558 løbere.

om oK paNS pigeSatSNiNgDansk orientering har en gruppe meget dygtige junior­ og seniorpiger og de fleste af disse er bosiddende i eller omkring Aarhus. OK Pans pigesatsning er udsprunget af et ønske om at få samlet disse på et dansk hold til de store internationale stafetter.

”Ideen har ligget og ulmet et stykke tid, men efter at det var lykkedes at få Maja Alm, Signe Klinting og Ida Bobach til OK Pan, var mulighederne pludselig til stede. Sammen med de øvrige piger i Aarhus udgør gruppen et af de bedste hold i ver­den,” udtaler klubbens formand, Ebbe Nielsen. ”Som sideeffekt kan de som rollemodeller være med til at fastholde og motivere pigerne fra 14­15 år og opefter til at fortsætte deres satsning.”

Ida Bobach, Signe Klinting, Maja Alm og Miri Thrane Ødum udgjorde OK Pans førstehold ved Venla.

Foto: Ben Roberts

Foto: Kongehuset

Hele fire orienteringsløbere var en del af det fine selskab, da Dronning Margrethe i slutningen af juni holdt haveselskab for det frivillige Danmark. DOF­formand Helge Søgaard var udpeget af Dan­marks Idræts Forbund, Ellis Sommer fra OK Øst var udpeget af Rudersdal Kommune, Eskild Rønne fra Kildeholm OK var udpeget af Egedal Kommune, og Peter Arildsen fra OK Vendelboerne var udpeget af Hjørring Kommune. Andre prominente navne, der deltog, var Prins Henrik, Kronprinsesse Mary, Prins Joakim og Prinsesse Marie. Teselskabet blev afholdt for at markere, at Regentparret værdsæt­ter den enorme indsats mange frivillige danskere yder til gavn for det danske samfund.

Ellis Sommer og

Helge Søgaard hos

de kongelige.

10

Én stor familie

Orienteringssporten er en

af de idrætsgrene i Dan-

mark, hvor man ser den

stærkeste familieforank-

ring. Blodets bånd snor

sig rundt i og på tværs af

klubberne. Og det er ikke

tilfældigt, at det er blevet

sådan, for orientering er

den grad en livsstil. Når en

stor del af fritiden tilbrin-

ges i klubben, i skoven og

til stævner, får børnene

interessen naturligt ind,

fra de er helt små. Og når

det så oven i købet ofte er

sådan, at både mor og far

dyrker orientering – måske

endda har mødt hinanden

gennem sporten – så bliver

det snart til noget, hele

familien kan samles om.

Det er selvfølgelig en

stramning at sige, at orien-

teringssporten er én stor

familie – at alle er i familie

med alle. For der er også

mange såkaldte singler

på medlemslisterne ude

i klubberne. Men famili-

erne fylder meget, og det

er et fænomen vi kigger

nærmere på i det tema, du

finder på de næste sider

i bladet. Vi har mødt en

familie med orienteringslø-

bere i tre generationer, og

vi får eksperternes bud på,

hvilken betydning det har

for orienteringssporten, at

så mange familier dyrker

det sammen.

tre generationer om orientering:

Det giver os noget at være

sammen om

Det begyndte for 58 år siden, da Holger

Karlsmose prøvede orientering første gang.

Siden har o-bacillen bredt sig ud i alle af-

kroge af familien Karlsmose. Vi mødte tre

generationer af orienteringsdynastiet fra

Farum OK før Sommer Cup i Ballerup.

1…2…3…4…5…6…7…8…9 mand høj kommer de i lyseblå uniformer marche­rende ind i skovkanten. Det ligner på afstand en lille hær, men i virkelighe­den er det bare Karlsmose­familien, og de kommer med fred. ’Klanen’ eller ’Dynastiet’ er de blevet kaldt. For man finder dem overalt i miljøet omkring Farum OK.

I dag står den på Sommer Cup i Ballerup. Jeg har taget turen til klubhuset i udkanten af Egebjerg, hvorfra der er fri adgang til Jonstrup Vang og Ha­reskoven. Inden løbet gives frit, lykkes det at samle storfamilien til en lille foto­session i skoven. Det kan være svært at bevare overblikket, så heldigvis er det kun tre af dem, jeg bagefter sætter stævne i pavillonteltet i startom­rådet. Tre generationer, Holger Karlsmose på 75 år, hans datter Bodil på 44 år og hendes datter Freja på 14 år sidder sammen ved bordet for at gennemgå kortet og se på, hvilke udfordringer dagens løb byder på.

Vi skal høre historien om, hvordan så mange Karlsmoser blev orienterings­løbere. Og præcis som i en roman med et indviklet plot har vi brug for lidt hjælp. Bodil bliver sat på arbejde, da jeg beder hende om at tegne et stam­træ. Bare et med orienteringsløberne i familien. Og det løber så alligevel op i over 20 navne, der forbindes på kryds og tværs. w

11

T e ksT O g FOTO : TO m m y h e i sz

12 13

Jeg synes, vi har et godt familiesam-menhold. Jeg kan ikke sige, at det er på grund af orientering, men jeg bilder mig da ind, at det betyder noget. Når vi er af sted til træning eller et stævne, så har vi jo familietid, samtidig med at vi får motion og er sammen med andre.”

Vi har flere gange været på klubture til Sverige, som altid er en god oplevelse. Der er jo så mange i den her klub, der er min familie, så klubturene er faktisk bare lidt ligesom at være på en familieferie.”

Jeg er glad for, at det er noget vi har fået sammen, og noget, der har givet os nogle op-levelser. Vi ses jo meget oftere, end man ellers ville gøre. Og det kan være på de mærkeligste tidspunkter. Til et natløb for eksempel, når jeg løber rundt i en bælgmørk skov, kan jeg pludselig rende ind i Freja.

”Jeg ved slet ikke, om det kan være på papiret,” griner hun. – ”Hvis vi skal have det hele med, er det rigtig mange folk. Vi er for eksempel fire søskende, der hver har tre børn, hvor de fleste er aktive.”

BegyNdte i 1954Bodil bøjer sig koncentreret over papiret og giver det et forsøg. Imens fortæller Holger historien om, hvordan det hele begyndte. Og hvis vi skal spole helt tilbage til starten, må vi rigtig mange år tilbage i tiden: ”Jeg løb mit første orienteringsløb i 1954. Det var hos Stifinderne i Aalborg. Min kammerat og jeg havde gået til fodbold, men det juniorhold vi havde spillet på, var gået i opløsning, så vi skulle finde noget andet. Min kammerat kom til mig og sagde: ”Det skal være orienterings­løb”, og så gjorde vi det.”

På den måde blev Holger orienterings­løber ved lidt af et tilfælde. Men han blev hurtigt meget bidt af det, og med

enkelte afbrydelser har han dyrket det hele sit lange liv. Og som familiepor­trættet i skoven og Bodils vildtvoksende stamtræ vidner om, så var det noget, der smittede.

Når du ser den her storfamilie af oriente-ringsløbere i dag, tænker du så på, hvad det var, du startede dengang? ”Ja, det gør jeg da. Det kan man ikke undgå. Jeg er glad for, at det er noget vi har fået sammen, og noget, der har givet os nogle oplevelser. Vi ses jo meget oftere, end man ellers ville gøre. Og det kan være på de mærkeligste tidspunkter. Til et natløb for eksempel, når jeg løber rundt i en bælgmørk skov, kan jeg plud­selig rende ind i Freja.”

iNd med modermælKeNFreja griner og nikker ved tanken om mødet med morfar i den mørke skov. Den situation kan hun godt genkende. Selv er hun taknemmelig for, at hun har fået orienteringsløb ind med moder­mælken, og at det er blevet en naturlig del af hendes liv: ”Da jeg var helt lille, var begge mine forældre trænere, så man kan godt sige, at jeg er født ind i det. Jeg træner en el­ler to gange om ugen, og så er der jo alle løbene og stævnerne.”

Det er set før, at børn der er født til ori­entering, får andre interesser, når de når den alder, Freja har nu. Men for hende er det noget, der er kommet for at blive: ”Jeg har ikke prøvet ikke at løbe orien­tering, og jeg har heller ikke på nogen måde lyst til at skulle undvære det. For det første er der jo mine søskende og fæ­

tre og kusiner, men jeg har også mange af mine venner i Farum OK og de andre klubber. Det er en ret stor og vigtig del af mit liv, vil jeg sige.”

familietid og motioN på éN gaNgKonkurrenceelementet er noget, der ap­pellerer til de fleste i Karlsmose­familien. Men med tiden er det blevet sådan, at orienteringsløb handler mindst lige så meget om alt mulig andet end selve løbet. Det har fået en social funktion for familien, forklarer Bodil: ”For vores børns vedkommende har det altid været 100 % frivilligt, om de havde lyst. Da de var mindre, var de selvfølgelig nødt til at komme med, men det har altid været op til dem selv, om de ville løbe. Men det har vist sig, at det vil de gerne, og det er jeg virkelig glad for. Det ville slet ikke være det samme for mig at skulle gå til noget for mig selv. Jeg synes, vi har et godt familiesammenhold. Jeg kan ikke sige, at det er på grund af orientering, men jeg bilder mig da ind, at det betyder noget. Når vi er af sted til træning eller et stævne, så har vi jo familietid, samtidig med at vi får motion og er sammen med andre.”

Det bliver til mange timers samvær i løbet af et år. For mange familier ville det måske endda blive for meget, men sådan oplever Bodil det ikke: ”Det er jo slet ikke sådan, at vi sidder lårene af hinanden, når vi er af sted sam­men. Vi kan vælge at snakke sammen, men der er også alle mulige andre at være sammen med.”

rejSte SammeN til SchweizEn ting er træningen og de mange løb. Men orientering har også vist sig at kunne føje noget ekstra til familiens ferier. Det oplevede de sidste år, da de i samlet flok tog til Schweiz for at løbe sammen til Swiss O Week.

”Det var en kæmpe oplevelse,” fortæller Holger. – ”For det første fik vi jo set et sted, vi ellers ikke ville været kommet til. Vi prøvede for eksempel at løbe oppe over skovgrænsen. Men det var også fint bare at være sammen. At vi som familie kunne holde en ferie sammen, fordi den havde et indhold vi kunne være enige om, at vi gerne ville.”

Freja husker også turen til Schweiz som et højdepunkt. ”Det var så fedt. Terrænet var så anderle­des fra noget, jeg havde prøvet før. Og så var det bare godt at være på ferie med hele familien. Vi har også flere gange

været på klubture til Sverige, som altid er en god oplevelse. Der er jo så mange i den her klub, der er min familie, så klubturene er faktisk bare lidt ligesom at være på en familieferie.”

eN uNiK familieidrætDe er alle tre enige om, at orientering kan noget særligt som familieidræt: ”Ingen anden sportsgren har stævner, hvor alle starter på samme tid og er sammen omkring alt det sociale uden for banen på samme måde som i ori­entering. Jeg kender i hvert fald ikke til dem. Så det kan godt være, at det var lidt tilfældigt, at jeg i sin tid begyndte med orienteringsløb, men jeg tror helt sikkert ikke, at det er tilfældigt, at det er endt med, at så mange i familien dyrker det,” siger Holger, og Freja supplerer: ”Det er også spændende, fordi der hele tiden sker noget nyt. Og så kan man sag­tens dyrke det sammen, selvom man er på forskellige niveauer. Så jeg kan ikke se for mig, at det for eksempel kunne være badminton vi gik til i stedet for.”

Bodil, der langt om længe er blevet færdig med at tegne og fortælle om Karlsmose­klanens mange forgrenin­ger, synes også, at orientering rummer mange gode ting som familieidræt: ”Selvfølgelig er man nogle gange delt op, men der er altid ting, man kan

foretage sig sammen. Man kan jo for eksempel sag­tens sidde og studere og diskutere kortene sammen, inden man skal ud.”

Og det gør de så, diskuterer kortet, som de sidder der samlet omkring bordet. Fem minutter mere med snak og forberedelse. Så er det ved at være tid. Hen til startlinjen og af sted.

Det at have en fælles aktivitet – som for eksempel orienteringsløb – er noget, der kan være med til at styrke sammenholdet i familien. Sådan lyder vurderingen fra Karen Margrethe Dahl, der er sociolog og tilknyttet både Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og Køben­havns Universitet. Hun forsker i, hvordan danskernes familieliv tager sig ud, og hvilke konsekvenser, det har at leve det ud på forskellige måder. Hun har ikke forsket specifikt i orienteringsløb, men den store repræsentation af familier i sporten tør hun godt vurdere som noget betydningsfuldt: ”Som familie er det ekstremt vigtigt at have noget sammen, der ræk­ker ud over den daglige drift. Og det er der mange moderne familier, der glemmer. Det handler om, at der skal være et indhold, fordi det i sidste ende er det, der binder os sammen som mennesker. På den måde kan det sammenlignes med et parforhold eller et venskab. Hvis det udelukkende er en praktisk foranstaltning, så får det rigtig svære vilkår på et tidspunkt. Man tager det for givet, at man har en relation til forældre eller børn, men en dag er man ikke længere afhængig af hinanden praktisk, så skal der være noget andet, der træder i stedet for det praktiske arbejdsfællesskab.”

Hvilken forskel kan det som familie gøre at dyrke en aktivitet sammen? ”Det kan gøre en meget stor forskel. Faktisk kan det være det, der giver os lyst til overhovedet at være sammen. Det handler meget om, at man som familie har brug for nogle fælles fortællinger. At man med fælles stemme kan sige ”vi er sådan en familie, der kan lide at sy eller sejle eller løbe orienteringsløb”. At man gennemlever nogle oplevelser sammen, og at man overkommer nogle forhindringer. Samtidig viser man jo børnene, at man brænder for noget, ikke mindst fordi man foretager sig det man brænder for sammen med børnene, og ikke når man er væk fra dem. At dyrke en idræt sammen kan være det, der gør, at de enkelte familiemedlemmer husker, hvor­for det er fedt at være medlem af en familie. Det, der understreger, at vi ikke bare er sammen, fordi vi deler blod og papir, men også fordi vi nogle interesser og værdier, der binder os sammen.”

Tror du ikke, der er familier, der ikke ville bryde sig om at være så meget sammen? ”Måske er det netop fordi, de ikke gør sådan noget sammen, at de ikke kan se det for sig. Det at foretage sig noget sammen er med til at forhindre konflikter. Det er ganske enkelt lettere at blive irriterede på hinanden, hvis man kun kan finde ud af at samles omkring et bord for at spise og snakke, end hvis man har en aktivitet man kan lave sammen. At man er fælles om aktiviteterne er med til at give nogle fælles drømme.”

SvenSk ForSker:

Forældreengagement betyder altDet står skidt til med forældres engagement i deres børns idræts­klubber. Det viser en undersø­gelse, foretaget af Familjeliv.se og Riksidrotsförbundet i Sverige. Undersøgelsen viser, at 54 % af alle forældre med børn i idrætsklub­ber slet ikke engagerer sig. Ifølge Stefan Wagnsson, der er professor i pædagogik og arbejder inden for idrætsvidenskab ved Karlstads universitet, er det en kedelig udvikling, og han understreger, at det er afgørende, at der gøres en aktiv indsats for at få flere frivillige familiemedlemmer i sving, for for­ældrenes engagement betyder alt. Faktisk går han så langt som til at vurdere, at foreningsidrætten kan bukke helt under i Sverige, hvis ikke flere gør en frivillig indsats. Det kan være krævende arbejdstider, der gør det svært for mange at engagere sig, men Stefan Wagnsson tror også at foreningerne og klubberne kan gøre meget selv for at gøre det mere attraktivt. For eksempel er det afgørende, at klubben giver noget tilbage, så man føler, man får et konkret udbytte af sin indsats. Det kan for eksempel være grillaftener eller fælles udflugter. Og så skal det være tydeligt, at man kan hjælpe på mange forskellige niveauer, og at enhver indsats kan gøre en forskel, så der ikke opstår præstationsangst hos nye forældre.

Kilde: familjeliv.se

Fælles aktiviteter binder familier sammen

Familiens bånd bliver stærkere, når

vi foretager os noget sammen. Det

er med til at forhindre skænderier

og konflikter, og det giver os lyst

til at se hinanden – også når det

praktiske arbejdsfællesskab udspil-

ler sin rolle. Det mener en sociolog,

der forsker i familieliv.

At dyrke en idræt sammen kan være det, der gør, at de enkelte familiemedlemmer husker, hvorfor det er fedt at være medlem af en familie. Det, der understreger, at vi ikke bare er sammen, fordi vi deler blod og papir, men også fordi vi nogle interesser og værdier, der binder os sammen.

Karen Margrethe Dahl, sociolog

T e ksT: TO m m y h e i sz FOTO : k e l l s ø n n i c h s e n

14 15

16

Kære læser

Hvis du synes opgaven denne gang stinker, så

har du helt ret. Det skyldes, at jeg har fundet

den i et mosehul i Rude Skov. Og selvom

jeg har vasket og vasket den, så hænger

stanken bare ved. Åh ja, det minder mig om

dengang jeg glemte mine fugtige løbesko i en

plasticpose. Jeg husker det, som var det i går

– men det er faktisk omkring fire uger, de har

stået i den pose nu…

Skildpadde

SkilDpaDDeS hJørne

Momentet denne gang er forenkling, og opgaven er en tegneopgave. Du, kære læser, får fem sekunder til at kigge på et stræk, og finde de terrængenstande du vil orientere efter på strækket. Derefter skal du lægge kortet væk, og på et blankt stykke papir tegne et skitsekort ud fra din hukommelse.

Skitsekortet behøver ikke være pænt, men det skal være godt nok til, at du kunne løbe strækket på det. Fik du ikke set nok på de fem sekunder til at tegne strækket ordentligt, må du kigge fem sekunder mere. Sådan fortsætter du til du er tilfreds med dit kort – det gælder selvfølgelig om at kigge på strækket så få gange som muligt.

opgave

Se

SN

ING

eR

SID

e 30

17

alle KaN dySte mod alleI de fleste idrætsgrene kan man melde sig ind som

familie. Men mange steder vil man reelt være ret op­splittede, når man skal udøve selve sporten, fordi man deles op efter alder, køn og niveau. I orientering er der selvfølgelig også forskellige klasser og aldersgrupper,

men der er også masser af fælles stævner. Man er altid tæt på hinanden, udøver sporten i de samme omgivel­

ser og er samtidig fælles om alt det udenom.

lærer aNdre familier at KeNdeNår man som ny familie melder sig ind i en klub,

vil man ret hurtigt møde andre familier, hvor flere generationer er medlem. Det betyder meget for det

sociale, for på den måde er det ikke kun børnene eller de voksne, der får nye venner, men alle på en

gang. Ude i klubberne er der mange eksempler på, at familier har ”fundet sammen” på kryds og tværs

gennem sporten.

det er Billigt Hvis hele familien skal begynde at dyrke idræt sam­

men, vil det i de fleste tilfælde blive en ret omkost­ningsfuld affære. Når det gælder orientering, er det ikke noget, der kommer til at belaste familiens bud­get nævneværdigt. Selvfølgelig er der altid lækkert grej, man kan investere i, men for at komme i gang behøver man dybest set ikke andet end sko, lange

bukser og en trøje. Kompas kan man som regel låne i klubben, indtil man finder ud af, om man for alvor får

o­bacillen i blodet.

maSSer af Sociale aKtiviteterOrientering er en sport, der handler om alt mulig

andet end selve sporten. De sociale aktiviteter i klubben, blandt andet i form af fællesspisninger og

klubture, er noget der virkelig binder sammen. Både på kryds og tværs klubbernes medlemmer imellem,

men også når det handler om den enkelte familie. Oplevelser skaber sammenhold.

yNgre lærer af ældreI gamle dage var det en naturlig ting, at yngre ge­

nerationer lærte af de ældre. Det er der ikke meget tilbage af i moderne familier, men lige præcis i orien­tering får det lov at leve videre. Her er erfaring vigtig.

Man kan hele tiden lære noget nyt, og der er hele tiden nogle mere erfarne, man kan lære det fra. Fra

den mere erfarne løber til nybegynderen. Og fra det ældre familiemedlem til det yngre. Det er en sund

kultur at bære med sig hjem i familien.

familieN voKSer Det kan måske virke lidt uoverskueligt, for det er en stor opgave at skulle lave kaffe til flere tusinde men­nesker på en gang, når familien kigger forbi. Men når man begynder at dyrke orientering, sker der faktisk det, at familien vokser sig kæmpestor. I en form for ”extended family” bliver klubfællerne dine nye fami­liemedlemmer, og det stopper ikke der. Når du først har været til tilpas mange stævner, vil du opleve, at ”familien” også vokser endnu større. Det betyder også, at der ikke er et klart skel mellem dem, der dyr­ker orientering sammen med familien om dem, der gør det på egen hånd. Alle er med i fællesskabet.

det er praKtiSKTil træning, til stævner og på klubture og andre udflugter. I alle sammenhænge kan familier i klub­berne hjælpe med at aflaste hinanden. Når familier går til den samme idræt, kan man bedre kigge efter hinandens børn, køre til og fra stævner for hinanden, og i det hele taget bare hjælpe med at ordne ting og sager, så alle kan få lov at fyre den af ind i mellem. Netværket giver frihed.

ferieplaNerNe giver Sig SelvAt gå til orientering handler ikke kun om træning på hverdagsaftener og stævner i weekenderne. Hen over et år kan man få mange forlængede weekender, miniferier og sågar sommerferie til at gå med at tage til løb, stævner osv. Og når hele familien er med, er der ingen, der skal ”spørge om fri”.

NatureN åBNer SigMange danske børn vokser op uden at få et særligt nært forhold til naturen. Men når man dyrker orien­tering, bliver skoven og naturen i det hele taget et lige så naturligt sted at opholde sig som ens værelse eller klasseværelset. Det er med til at give en indsigt og respekt, som børnene tager med sig som voksne – også selvom de på et tidspunkt vælger orientering fra.

Nye aNeKdoter SKriveSFamilieanekdoter skal man ikke kimse ad. Fortæl­lingerne, der bliver delt igen og igen, når man sidder over julemiddagen eller til konfirmationen. Og anekdoter er bare lidt mere værd, hvis man er en del af hinandens verden. Det er da skægt at kunne lufte historien om dengang onkel John bommede på pinligste vis – og alle have en erindring om, hvad det var der skete.

T e ksT: l i sa Ta n T h O l DT O g TO m m y h e i sz

Derfor er orientering en ideel familieidræt:

10 gode grundeOrientering adskiller sig fra andre idrætsgrene ved at have mange familier

blandt de aktive. Men hvad er det egentlig, der gør sporten så oplagt for familier?

Formand for breddeudvalget, Lisa tantholdt, peger her på 10 gode grunde.

Stræk 1

Stræk 2

Stræk 3

Stræk 4

18 19

T e ksT: l a r s l i n DsT r ø m , l a n DsT ræ n e r

Vejvalgsanalyse for

em sprintI sprint er det vigtigt at spare

et sekund eller to hvor muligt.

Først skal man vælge det rigtige

vejvalg og derefter især gen-

nemføre det godt. Hele tiden

være på forkant og vide hvad

der skal ske om 5-10 sekunder.

Det var netop de udfordringer

deltagerne til årets eM-sprint

finale blev stillet over for. Maja

Alm tog bronzemedaljer, og

emma Klingenberg kom også på

podiet som nr. 6. Her analyserer

de sammen med landstræner

Lars Lindstrøm deres vejvalg.

Start -2Enkelt start og ikke specielt krævende. Banelæggeren sætter løberne under pres ved at udnytte faldet i terrænet og få løbstempoet højt op. O­teknisk hand­ler det om at løfte blikket og se de små lunde. Stort set alle favoritterne – også Maja Alm (MA) og Emma Klingenberg (EK) – starter roligt og åbner ikke hurtigt.

EK: Overraskende let i starten, specielt hvis man fik set op. Jeg kom lidt på efter-kant på vej mod post 2 og tabte et par sekunder.

2-3Første vigtige stræk, og det skal siden hen vise sig at få afgørende betydning for medaljerne. Udfordringen ligger inden post 2 klippes – hele strækket til post 3 skal være læst. Lykkes dette ser man højrevejvalget gennem hegnet, ellers løber man lige på og fanges af hegnet. Simone Niggli går i front og holder føringen hele vejen til mål. Hun er klar strækvinder, men forskellen

skyldes ikke højere tempo, men en bedre gennemførelse. Maja Alm mister tid, da hun ikke er tilstrækkelig præcis med hegnspassagen.

MA: Et hurtigt kig på kortet afslørede de to muligheder. Jeg var ikke i tvivl, højre var klart hurtigst.

EK: Tænkte aldrig venstre som en mulig-hed, men så to højrevarianter. En lige på over markerne og gennem skoven, samt en rundt ad stien. Stivejvalget så enkelt og hurtigt ud.

3-4Det første kortere vejvalgsstræk med valg mellem højre eller venstre. Som ofte er det reelt mindre vigtigt, hvad man vælger. Det afgørende er at gennemføre vejvalget godt. Simone Niggli løber ven­stre og er igen stabil og hurtig.

MA: Højre eller venstre vejvalg var mindre vigtigt. Desværre glemte jeg at tjekke kompasset og var upræcis ud fra posten.

nr. navn 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 mål Total

1 Simone niggli, SUi 0.31 (15) 0.28 (1) 1.08 (1) 0.49 (2) 0.32 (1) 0.58 (1) 0.27 (1) 1.14 (4) 0.34 (1) 0.32 (1) 2.42 (1) 1.09 (1) 0.25 (10) 1.40 (1) 0.59 (1) 0.25 (5) 0.25 (21) 14.58

2 lena eliasson, SWe 0.28 (2) 0.31 (4) 1.15 (5) 0.56 (14) 0.33 (2) 1.00 (4) 0.27 (1) 1.10 (1) 0.36 (2) 0.34 (4) 2.47 (3) 1.13 (3) 0.22 (1) 1.47 (4) 1.01 (4) 0.26 (10) 0.24 (9) 15.30

3 maja alm, Den 0.30 (7) 0.33 (21) 1.15 (5) 0.55 (11) 0.44 (45) 1.02 (8) 0.27 (1) 1.18 (10) 0.37 (5) 0.33 (3) 2.46 (2) 1.12 (2) 0.25 (10) 1.43 (2) 1.01 (4) 0.24 (2) 0.24 (9) 15.49

6 emma klingenberg, Den 0.31 (15) 0.32 (10) 1.14 (2) 0.57 (20) 0.36 (7) 1.00 (4) 0.27 (1) 1.15 (6) 0.36 (2) 0.32 (1) 3.04 (17) 1.29 (44) 0.25 (10) 1.53 (15) 1.00 (2) 0.26 (10) 0.26 (31) 16.23

EK: Overvejede begge løsninger, men tænkte at linjen over broen så god ud, derfor højre. I udløbet var jeg uskarp og fik ikke set op og kom til at sidde fast i krattet.

4-5Igen et typisk højre­venstre vejvalgs­stræk. Højre er dog her marginalt hurti­gere, da man undgår en smule stigning, og kan løbe en anelse hurtigere.

MA: Først tænkte jeg, at højre var hur-tigst, men ombestemte mig, da venstre så mere overskueligt ud. Lidt dumt – man tjener sjældent på at ændre sin beslut-ning i sprint.

EK: Et hurtigt kig på strækket fortalte, at der var mere åbent venstre end højre, så for at få posten sikkert valgte jeg venstre.

5-7Vejvalgene er lige hurtige, og ingen af favoritterne taber afgørende tid på forskellige valg. Både Emma Klingenberg og Maja Alm er hurtigst på 6­7.

7-8Første vejvalgsstræk, hvor det ikke er let at gennemskue det hurtigste vejvalg. Venstre er enkelt at gennemføre, men man løber forbi posten. Til højre findes to muligheder, enten en lidt kortere vari­ant med flere sving, eller en lidt længere simpel løsning længst mod vest. Maja Alm vælger at løbe højre og holder høj fart på vejvalget som desværre er det langsomste. Det koster 8 sekunder. Si­mone Niggli vælger en lidt mere direkte højrevariant og mister kun 4 sekunder.

MA: Jeg brugte ikke lang tid på at over-veje, men så bare at hele vejen højre var enkelt og en god linje. w

veJvalg

em StræKtider

Kortet vises i 90% størrelse.

20 21

EK: Jeg var meget i tvivl. Venstre så hur-tigst ud, men man skal løbe forbi posten. Det koster ofte megen tid.

9-KortSKifteDet svære i stræk som dette og videre frem til kortskifte, er ikke selve oriente­ringen. Men scenen skifter markant fra at man er sig selv og 100% koncentre­ret til at kunne høre speakeren og de 4­5000 tilskuere gå amok. Det handler om at være cool og ikke lade sig stresse.

EK: Vi havde aftenen in-den snakket om præcist dette kortskifte. Selv om jeg kunne mærke, at det var gået godt lod jeg mig overraske og stresse af omgivelserne. Det påvirkede mig resten af banen.

MA: Publikum råbte og skreg, men jeg kunne høre at jeg ikke blev speaket og tænkte, at jeg måtte være noget efter. Så den skulle have fuld gas på resten af banen.

KortSKifte – 11Banen går nu ind i den afgørende fase og det fysiske spiller en større rolle. Maja Alm har tabt 41 sekunder på første del af banen, men afslutter klart næstbedst og mister kun yderligere 10 sekunder til Simone Niggli. Emma Klingenberg har startet utrolig godt, og ligger 5’er, men laver flere unødvendige stressfejl på den sidste del.

10­11 er det første lidt længere vej­valgsstræk. Det handler stadig om at vælge højre eller venstre, men med flere mikrovejvalg. Ved venstrevejvalget skal man allerede ud fra startpunktet skære hjørnet gennem skoven. Vælger man højre, skal man løbe så lige linjer som muligt. Simone Niggli vælger det lidt kortere venstre vejvalg og tjener yder­ligere nogle sekunder.

EK: Fik aldrig læst strækket ordentligt og kom derfor til at orientere mod post 14 og opdagede det først på vej ind til den. Enormt stressende og jeg havde svært ved at være cool og starte forfra.

MA: Jeg så højrevejvalget tidligt, og tænkte at det var en fin linje.

11-12Det vanskelige på dette stræk er at af­gøre, om man mister på at løbe det lidt mere komplekse højrevejvalg i forhold til det lidt længere venstre vejvalg. Emma Klingenberg er tydeligt stresset, ryger i fælden og bliver fanget af muren. Det koster 15­20 sekunder. Maja Alm forsæt­ter med at løbe i højt tempo, og begyn­

der for alvor at nærme sig medaljen.

MA: Første tanke var højre, da det så kortere ud. Men muren og den lidt mere brudte linje syd om bygningen skræmte mig. Derfor valgte jeg venstre og gav den gas.

EK: Jeg er stadig påvirket af fejlen på forrige stræk og får aldrig læst strækket grundigt. Det koster dyrt, og jeg bliver fanget af muren. Det hjalp ikke på mit stressniveau.

13-14Sidste længere vejvalgsstræk. Det hand­ler om at gennemføre det godt og være opmærksom på postindgangen. Efter at have løbet nedad i et stykke tid, går det nu let opad, og kræfterne begynder for mange at slippe op. Dette stræk er afgørende for Maja Alms chance. Løbs­tempoet er helt i top, og hun henter 9 sekunder på Jydith Wyder. Både Simone Niggli og Maja vælger venstrevejvalget som er enkelt at gennemføre med sim­pel indgang i posten. Emma Klingenberg vælger højre og får en mere kompleks indgang.

EK: Nu er jeg rigtig stresset og irriteret og vælger derfor bare det første og bedste vejvalg. Det koster bare mere tid.

MA: Venstre så klart bedst ud. Postind-gangen er let, og man kan skære hjørner. Fuld gas og kæmpe hele vejen.

14-15Man kan bliver luret til at løbe lige på omkring svømmebassinet. Ingen favorit­

ter går i fælden, men løber venstre ud af posten. Nu handler det bare om at give den max gas til mål. Emma Klingenberg får her vist at hun har tempoet og er kun 1 sekund fra Simone Niggli.

EK: Så hurtigt at venstre var simpelt og besluttede at nu skulle jeg bare kæmpe resten af vejen.

MA: Kunne for alvor mærke resultatet af min tempoøgning, men jeg forsøgte bare at fortsætte. Venstre var simpelt og var aldrig i tvivl om vejvalget.

15-målNu handler det om at bide smerten i sig og presse hele vejen til mål. Oppe på bakken venter 4­5000 ellevilde sven­skere og en fantastisk stemning.

MA: Jeg kunne høre publikum og speake-ren og tænkte at det måske kunne række til en plads på podiet. Jeg gav den bare max gas hele vejen.

EK: Jeg tænkte bare at nu skulle jeg give mig 100%, og kom næsten til at løbe forbi sidsteposten. På vej i mål gav jeg alt, men tænkte også at det var en spildt chance.

em-SpriNteN Som helhedMA: Jeg er vildt glad for medaljen, for jeg må indrømme at jeg har tvivlet meget igennem hele foråret. Efter mit trætheds brud i februar, har det hele tiden været en kamp i mod tiden. EM var den første konkurrence i år med stort pres, og jeg troede ikke at jeg kunne præstere på så højt niveau.

EK: Jeg er utrolig glad for resultatet, som viser mig, at jeg kan præstere på højeste niveau. Men jeg drømte om mere. Jeg skal fortsat arbejde med at holde fokus på min egen præstation og ikke lade mig forstyrre af ydre omgivelser.

veJvalg

Jeg er utrolig glad for resultatet, som viser mig, at jeg kan præstere på højeste niveau. Men jeg drømte om mere.

emma klingenberg

voxpop T e ksT O g FOTO : k e l l s ø n n i c h s e n

hvad betyder naturen for dig?

I sin evige jagt på Sandheden stak Orientering i foråret snuden frem ved et par

træningsløb i det jyske. Denne gang ville vi vide, hvad naturen betyder for løbere

– og hvad deres største naturoplevelse har været.

21

madS BaSSe PederSenh40, ok htf

Folk siger jo altid, at ”naturen betyder alt”, men det er jo egentlig ikke rigtigt. For mig

betyder det, at det gør det sjovt at løbe. Løb på vej er for kedeligt.

Den største oplevelse havde jeg til Sørlandsgaloppen i 1984. Det var første gang, jeg løb uden for Danmark og terrænet var meget anderledes. Det var i øvrigt også hidtil eneste gang, jeg har løbet i udlandet.

Jette lindd40, ok West

Naturen bety­der meget – og det er jo delvist derfor, jeg løber. Men jeg løber nu også for at komme i

”flow”. Der er noget specielt over at kunne koncentrere sig så dybt om en opgave – at løbe en bane – at man glemmer alt andet.

De største oplevelser er, når man til en vinterlangdistance står langt ude på heden – helt alene og helt væk fra alting. Og måske endda ry­ger i et mosehul. Det er vinter, det er barskt, og man er helt sig selv.

karen aBildgaard PoulSend13-14, Århus 1900 orientering

Det ved jeg ikke rigtigt. Det er rarere at løbe i skoven, for så kan man nemmere koncentrere

sig. Der er mere stille. Og så har jeg noget med knæet, så jeg kan ikke løbe på asfalt.

Meget af klubben var til Østrigsk 6­dages sidste år, og der prøvede jeg at løbe i en helt anden natur. Det var en stor oplevelse med masser af høje, bakker og bjerge. Og så var det meget varmt.

Juul meldgaardh60, ok Pan Århus

Rigtig meget! Som nu her i dag, hvor anemonerne er ved at springe ud og solen skinner. Årstidernes skiften er meget vigtig. Det kan godt være, at man ikke tænker så meget på naturen, når man drøner derudad, men den betyder alligevel noget bagefter.

Mine nok to største oplevelser var begge til Wild West. Den ene gang var da jeg kom op på Råbjerg Mile og så, hvor meget den egentlig havde flyttet sig i forhold til det kort, vi løb på. Den anden gang var ved Bulbjerg, hvor jeg pludselig ”opdagede ” Skarreklit. Det var før den faldt i havet, så den var meget imponerende – og jeg havde ikke set den før.

giacomo frattarih20, ok Pan Århus

Naturen betyder alt i orientering. Orienteringsløb er godt fordi man kan være i naturen, og man kan oven i købet nyde det, selv om man ikke kan finde posterne. Oplevelsen af at være alene og et sted, man ellers aldrig ville komme.

Det er også det, der har været mine største naturop­levelser. Kærgaard Plantage med klitterne og blæsten – alene i en ”stor” natur. På samme tid er man en del af naturen og den er ens modstander. Men en tur langs stranden i Marselisborgskovene er også stort.

22

?læSerneS BedSte SkudI sidste nummer af Orientering udskrev vi

en fotokonkurrence. Her kan du se vinderne

inden for de to kategorier.

dem kunne vi ogSÅ godt

lide…

vinderorienterings-

løberen Vinderen i kate­gorien ”Orienterings­

løberen” er Kurt Jørgensen fra Helsingør SOK. Til et af

påskeløbene har han fanget Rolf Lund i aktion. Koncen trationen og

sejrsviljen lyder ud af øjnene på Rolf Lund på det her billede, og det overbeviste juryen om, at

også fotografen var en vinder.

vinder

Find vej i danmark- Familien

Den anden kategori, ”Find vej i Danmark”­fami­lien var en noget smallere kategori, og derfor var det også vanskeligere at tage et billede, der levede op til de specifikke krav. Men det lykkedes for Ole Bernth Jensen fra Nordvest OK. På dette billede har han indkapslet et øjeblik fra Nordvest OK’s arrangement på ”Find vej i Danmark­dagen” i Vilsbøl Plantage. Billedet viser en familie, der stifter bekendtskab med orientering for første gang. De er netop ved at klippe sidsteposten på ”stævnepladsen” efter veloverstået tur.

?

23

Henrik Boesen

Henrik Leth Jørgensen

Kurt Jørgensen

Leif Sig

Lenette SchunckPoul Erik Buch

Tage Arent Jensen

Rene BitschStig Barrett

FOTO : U F F e kO n gsT e D

Prinser og prinsesse fandt vej i Bistrup hegn

Der var fornemme gæster blandt deltagerne, da den store Find vej i Danmark­dag den 28. april blev åbnet i Bistrup Hegn i Birkerød nord for København. H.K.H. Prins Christian, H.K.H. Prinsesse Isabella og H.K.H. Kronprins Frederik åbnede arrangementet med et snore­klip og gav sig derefter selv i kast med at finde poster. Trods gråvejr gik rigtig mange danskere på jagt efter poster i 50 skove, parker og byer, da Danmarks Idræts­Forbund, Dansk Orienterings­Forbund og de danske orienteringsklubber inviterede til ’Find vej i Danmark’­dag. På trods af vejret en god premiere, og der blev gjort masser af brugbare erfaringer til, når den store ’Find vej i Danmark’­dag 2013 løber af stablen. Det kommer til at ske den 13. april næste år.

find vej i danmark-dagen i tal

41 Så mange DOF­klubber stillede op med arrangementer.

0 Så mange minutter skinnede solen fra en skyfri himmel – i hvert fald i det

meste af Danmark.

3163 Så mange deltog på trods af det triste vejr.

500 Så mange mødte op alene til arrangementet i Køge.

94 Så mange procent af arrangørerne gav i evalueringen udtryk for, at de var

tilfredse eller meget tilfredse med hele forløbet omkring dagen.

Du kan læse hele evalueringen her:www.findveji.dk/uploads/ EvalueringFindVejDagen2012.pdf

dET Må værE

dEn vEj!

2524

26 27

til sommer ferien. Debut eller ej, så var der gevinst – dog først efter et frustre­rende løb på mellemdistancen, hvor hun lidt bittert kunne konstatere, at ”kortet passer jo, men når man bommer og slet ikke kan læse sig ind, så passer kortet pludselig overhovedet ikke. Men så snart man har styr på kortet, så er det jo bare vildt sjovt, at det er så svært.”

Ved langdistancen i samme terræn – Vester Torup – valgte hun så fornuftigt at løbe defensivt.

”Jeg tabte mange sekunder på at være defensiv, men bommer til gengæld også meget lidt – i alt 11/2­2 minutter,” lyder den korte forklaring på medaljen. Hendes eneste strækvinder er da også i spurten – et stræk hun til gengæld finder ret atypisk at vinde.

Sluttiden blev 1.05.30 for den 7 km lange bane, 7.22 efter vinderen Aija Skrastina fra Letland. Ulrik Staugaard fik megen ros for banerne, som specielt på mellem­distancen var kendetegnet ved minimalt løb på sti.

Defensivt løb gav sølv ved militær-Vm

Foto: MW

OC

veJvalg

Upåagtet af mange var der i starten af juni militær­VM i Aalborg og omegn. Efter at de danske regler fra i år tillader hjemme­værnsfolk at deltage, var der debut for Inge Skovgaard Knudsen. At tage uniform på var også en debut, idet grundkurset var udsat

Det er jo bare vildt sjovt, at det er så svært

T e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n

om militær-vm

Militær­VM afholdes i regi af CISM – Conseil International du Sport Militaire. I Aalborg var 26 lande repræsenteret, herunder i orienteringssammenhæng ret ukendte lande som Indonesien, Colombia og Forenede Arabiske Emirater.

Selv om konkurrencen er mindre end til VM i IOF­regi, så er der nogle meget stærke navne med. Kun militærfolk må deltage, men reglerne for, hvad man anser som militærfolk,

varierer fra land til land. Flere lande har tillige eliteløbere ansat i forsvaret for udeluk­kende at løbe orienteringsløb. Specielt på herresiden er feltet skarpt, men også på dame­siden er der et dusin egentlige eliteløbere.

I Danmark har reglerne tradi­tionelt være ret stramme for, hvem der kunne deltage, men feltet er nu blevet større efter at det er blevet tilladt hjemme­værnsfolk at deltage.

Foto: MW

OC 2012

Inge Skovgaard Knudsen i aktion ved MWOC 2012.

28

område, er det altid spændende, hvad der venter lidt længere fremme. Hvordan skal den kurve lige drejes? Er den sten stor nok? Skal bestands­grænsen have en bevoksningsgræn­se? Hele tiden har man for øje, hvad o­løberen ser og kan bruge under løbet.

Nye Kræfter er velKomNeVi har spurgt formanden for kort­ud valget, John Holm, om hvad der rører sig i udvalget netop nu: ”Den største nyhed lige nu er frem­komsten af Garmin GPSmap62s. Denne model er forsynet med en lille skærm, hvorpå det down­loadede COWI­materiale kan ses, og hvor en prik hele tiden fortæller, hvor man befinder sig. Denne model kan delvist erstatte brugen af ”grid” og den konstante aflæsning af koor­dinater,” fortæller han.

Om tilgangen af nye korttegnere har der været tiltag for at få yngre o­løbere i gang med korttegning. Tiltaget gik i første omgang på fremstilling af skole kort, men var uden den store succes. Taler vi om ”rigtige” o­kort, mener John, at det nok snarere er de ældre, herunder pensionisterne, der skal trække læsset. Det kan være svært for de yngre at få arbejdsliv, familieliv og weekendløb til at forliges med kort­tegning. Men der er brug for alle kræfter, og hvis man har interes­sen skal man gøre opmærksom på det i sin klub. I første række er det klubberne, der rekrutterer, hvorefter udvalget kan supplere med under­visning.

Artiklen bygger på interviews med Nordkredsens kortudvalgsformand, Steen Frandsen fra Viborg OK samt udvalgs formand John Holm.

Læs mere om Kortudvalget på http://kort.do-f.dk/. Her kan du også læse mere om de nyheder, John Holm omtaler i artiklen.

T e ksT: a r n e P e D e r s e n

Kortenes betydning for orienterings-

sporten kan slet ikke vurderes højt nok.

Alligevel er det nok de færreste, der til

daglig tænker på den frivillige indsats,

der ligger bag. Vi har kigget kort-

udvalgets arbejde efter i sømmene.

Kortudvalget består af en formand, fire kortkoordinatorer valgt i kred­sene, en person med reglement og arkiv som arbejds område, en person med den internationale kontakt og endelig en person med supervision som hovedopgave. Det kan lyde som tørt papirarbejde, men sådan er virkeligheden nu slet ikke for kort­udvalgets medlemmer. En stor del af deres tid bruger de nemlig i skoven som korttegnere.

Herudover sørger udvalget for af­holdelse af kortkonsulenttræf for de udpegede kortkonsulenter, hvilket har til formål at skabe størst mulig ensartethed for vore o­kort. Videre afholdes en del kurser i rekognosce­ring og rentegning.

Nye Kort har maNge flere detaljerGennem årene har korttegning udviklet sig enormt. For 40 år siden var det fint at have et geodætisk kort og evt. et skovkort. Så gik man i gang med korttegning. Kortene kunne bruges, men de var langt fra den standard, vi ser i dag.

For få år siden kom de radarudmålte kurvekort med ækvidistancer helt ned til 0,62 m og med medfølgende luftfoto. De seneste udgaver af disse kort er i så høj opløsning, at det er muligt at stedfæste mange detaljer, blot man tager hensyn til skyggerne.

Hele landet er gennemfotograferet fra luften, hvilket mange instanser har haft glæde af og herunder også o­sporten. Med COWI som formidler og med supervisor Flemming Nør­gård som den, der har fået en aftale i stand og har kunnet videreformid­le materialet ud til de korttegnende klubber, har vi nu et rigtig godt arbejdsgrundlag for korttegnerne.

SKoveN træKKer meStMange udvalgsmedlemmer bruger som nævnt meget tid på kortteg­ning, og selvom arbejdet i udvalget bestemt ikke skal forklejnes, er det jo nok det at komme i skoven med blank tegneplast og GPS, der er det mest tiltrækkende. Femte gang i samme skov er måske nok knapt så spændende, men for korttegneren, der går i gang med et jomfrueligt

teSt Dig Selv

Når en banelægger

skal placere poster er

det vigtigt at undgå

”bingo poster” – poster,

hvor det ikke er muligt

for den omhyggelige

orienterer at finde

posten i første forsøg.

Poster skal placeres: I et veldefineret punkt, eller I et kryds mellem to veldefinerede linjer.

Man må ikke placere poster: Midt på en grøft, midt på en sti eller midt i skoven. Midt i slugt, midt på udløber. Hvis slugten eller

udløberen er mere end 2 kurver lang, skal den placeres ”oppe” eller ”nede”.

På isoleret detalje i tæthed 2 eller 3 (f.eks. lysning eller hul langt inde i en tæthed).

Midt på en stor detalje – f.eks. en høj – som er mere end 1 mm lang på kortet. På en større struktur placeres posten på toppen, i den ene ende, ved foden osv.

Prøv at se, om du kan finde ud af hvilke poster, der er anvendelige – præcist defineret på kortet – og hvilke der er uanvendelige – bingo.

Se løsninger på næste side...

www.condes.net 8.2.7 OK Pan ÅrhusBingoposter

eller ej?

29

T e ksT: k e l l s ø n n i c h s e n , k e n T lO D B e r g

Bingo

31

opgaveløSninger

Her kommer mine løsningsforslag. Formentlig er de

lidt pænere end det du har tegnet, men se alligevel

om du kan genkende noget i dine egne tegninger.

bingo eller ej – løsningPOst 1: En grænse mellem to vækster er kun veldefineret, hvis der er prikker imellem (vækstgrænse). Hvis der ikke er prikker, er grænsen svær at bestemme præcist ude i skoven. Post 1 er derfor bingo og uegnet.

POst 2: Slugten er 41/2 kurve lang og det vil derfor ikke være muligt at placere posten præcist i terrænet. Det vil blive +/­ 10 m, hvilket er for upræcist. Posten derfor uegnet.

POst 3: Samme problem som post 1. Posten uegnet.

POst 4: Dobbeltfejl. Slugten er mindst 5 kurver lang, den er flad og i tæt skov. Stedet kan ikke defineres præcist.

POst 5: Samme problem som post 2, hvilket er ens for slugter og udløbere. En udløber er principielt en linje i terrænet og stedet er upræcist.

POst 6: Velegnet. Toppen af den lille slugt kan findes præcist.

POst 7: En klassisk fejl, som man ofte møder. En post kan ikke placeres hvor en vækstgrænse ophører med at være præcis. Det er blot det sted, hvor tingene flyder så meget sammen, at man ikke længere kan definere en præcis over­gang mellem to vegetationer. Det skal være knæk på vækstgrænse eller hvor noget andet (sti, grøft) passerer vækst­grænsen. Ellers er der ikke tale om et præcist punkt.

POst 8: Midt imellem to uklart afgrænse­de tætheder kan ikke være postplacering.

POst 9: Lysningen er isoleret i tæt skov med langt ud til nærmeste læsbare struktur. Den kan ikke rammes med sikkerhed – der vil være et betydeligt tilfældighedsmoment, hvorfor der er tale om bingo.

POst 10: Samme problem som post 1, 3 og 8.

POst 11: Dobbeltfejl. Diffus tæthed langt inde i tæt skov. Ikke egnet.

POst 12: Velegnet. Toppen af denne lan­ge slugt på 31/2 kurve kan findes præcist.

POst 13: Isoleret detalje i tæt skov. Der vil være et betydeligt tilfældighedsmoment.

POst 14: Samme problem som post 7. Ingen alternativer indenfor cirklen.

Alt i alt var der 2 velegnede poster – posterne 6 og 12.

Stræk 1: Her er det meget oplagt at bruge stigningen mod vest som opfang, der kan lede direkte til posten – meget mere behøves faktisk ikke.

Stræk 2: Primært stierne og grøften er oplagte.

30

Stræk 3: Jeg ville vælge at løbe let nord om, og primært bruge bakkerne og bevoksningsgrænsen.

Stræk 4: Der er flere gode muligheder her. Jeg ville holde mig til terrænets grove træk, og bemærke at man løber nede mellem to bakker. Løber jeg sydover og holder mig nede, så finder jeg posten.

Det at føle sig hjemme er en meget subjektiv ting. For de fleste er hjemme lig med at være inden for boligens fire vægge eller bagved bøge­hækkens skærmende dække mod omverdenen.

Men hjemme kan også være følelsen af, at lande i lufthavnen eller at rulle ind i carporten, efter en lang og trættende forretningsrejse eller en god og velfortjent fe­rie. En kendt skuespiller defi­nerede engang hjemme, som stedet hvor ens private ting er, hvilket reelt set rykker en anelse ved den matriku lære opfattelse af, hvor hjemme

er. For med den opfattelse, så kan hjemme jo lige så godt være der, hvor ens kuffert eller o­taske, for den sags skyld, befinder sig. Eksempelvis i klubteltet.

Jeg bekender mig nu også til opfattelsen af, at hjemme godt kan være stedet hvor de menne­sker, der står en nær, også opholder sig. Det vil i sagens natur ofte betyde hjemme hos familien i egen bolig eller på besøg hos børn, børnebørn og søskende. Men man kan også sagtens føle sig hjemme i klubteltet eller på en stævneplads, som netop er stedet hvor mangeårige venner og lige­sindede i orienteringsverdenen opholder sig.

Og det er måske noget af det unikke i vores idræt: Den omfattende bekendtskabs­ og vennekreds, der er spredt over det ganske land, og som vi igen og igen møder til o­løb i Silkeborg, Tisvilde Hegn eller Rold Skov, til møde i SNAB’s klubhus i Vejle eller til en rund fødselsdag hos en o­løberven i Hjørring.

Det er berigende, at kunne føle sig hjemme i sådan et netværk. Tænk engang at kunne møde op med o­tasken slængt over skulderen på torvet i Fåborg eller på en græsmark på Rømø, og blive mødt med en masse ”DAV’er” og ”HEJ’er” på vej hen mod klubteltet, hvor man fordomsfrit og fuld af tillid kan lade sig indhylle i den hyggelige atmosfære af småsnak, godmodige drillerier og forventningsfuld samtale om den kommende o­rejse eller planlægningen af træningsløbet næste lørdag.

Det er ganske unikt, og kan sagtens bære den favnende betegnelse ”én stor familie”. Noget, som vi skal huske at værdsætte og værne om – og, at være rede til at åbne for nytilkomne. For der er plads til mange flere og nye i ”orienterings­familien”!

Her, hvor vi alle føler os hjemme!

T e ksT: h e lg e s ø ga a r D, FO r B U n Ds FO r m a n D FOTO : k e l l s ø n n i c h s e n

Ude kan sagtens være hjemme

For

ma

nD

enS 5 minUtter

Det er måske noget af det unikke i vores idræt: Den omfattende bekendtskabs- og vennekreds, der er spredt over det ganske land, og som vi igen og igen møder til o-løb i Silke-borg, Tisvilde Hegn eller Rold Skov, til møde i SNAB’s klubhus i Vejle eller til en rund fødselsdag hos en o-løberven i Hjørring.

EsbjergBorgergade 566700 EsbjergTlf. 7514 4148

LyngbyLyngby Torv 102800 Kgs. LyngbyTlf. 4593 1816

RoskildeRingstedgade 154000 RoskildeTlf. 4635 4148

AalborgVesterbro 899000 AalborgTlf. 9816 4148

AarhusVester Allé 208000 AarhusTlf. 8612 4148

VejleVestergade 177100 VejleTlf. 7572 0900

Basic LZR O-ShirtPris kr. 450,-

Speed LZR O-ShirtPris kr. 550,-

Klar til efteråretPrøv den nye landsholdstrøje og bliv set

Kig forbi og find et godt tilbud

På vores hjemmeside www.loberen.dk/tilbud kan du finde en masse gode tilbud.

S-lab Fellcross - unisexLøbesko til terræn hvor profi-leringen af ydersålen er endnu kraftigere, hvilket giver et godt og sikkert greb på fedtede underlag.

Pris kr. 1100,-

X-Talon 212 - unisexLet og hurtig terrænsko. Den tætsidende pasform kombine-ret med et lavt tyngdepunkt, gør at man hele tiden har fuld kontrol over skoen. Sålens kraftige profilering består af ”gummidutter” fordelt således at det bedste greb opnås.

Pris kr. 1100,-

Vapro BenbeskyttereLette benbeskyttere der beskytter skinne- benene mod slag fra grene ved løb i terræn.

Pris kr. 200,-

6 NOR Spectra Dette kompas har spectra sy-stem, dog med en mindre stabil nål, hvilket gør kompasset lidt langsommere. Spectra system-met gør det muligt at tage en kompaskurs uden at skulle dreje kompashuset. Findes både til højre- og venstrehånd.

Pris kr. 350,-

Forerunner® 910XT HRGPS-ur til triatleter, multisports- udøvere og adventure racers. Uret er spækket med funktioner, så du kan monitorere din præ-station ned i mindste detalje. Du får alverdens informationer om distance, tid, tempo, puls, højde, svømmestil og meget, meget mere. Trådløs overførsel til computeren, hvor du kan overvåge og analysere din træ-ning vha. Garmin Connect™ e.l. Inkl. Soft Strap-pulsmåler.

Pris kr. 3200,-

Magasinpost SMPID-nr. 46186

kurs mod fremtidenDansk orienterings ungdom er ladet med en stor mængde talent. Det blev under­streget, da junior­landsholdet høstede masser af medaljer til JWOC i Slovakiet. Her er det Marius Thrane Ødum, der ryger helt til tops. Han vandt sølv på stafetten sammen med Jakob Ekhard Edsen og Thor Nørskov.

Foto

: Tor

ben

Utz

on