Beboermagasinet Sct. Jørgen

THIVAHARANEN RIGTIG ILDSJÆL

Side 20

PÅ TOPPEN AF VERDEN

MARKANT BIDRAG

TIL VIBORG BANEBY Side 4

[ Beboermagasinet ]

SCT. JØRGEN#5• august 2014

Side 14: MOGENS KJÆMPE JENSEN:

KREATIVE KRÆFTERER SLUPPET LØS

Side 28

Kære læser!At tilvejebringe og drive gode boliger samt at medvirke til lokalsamfundets udvikling. Det er en del af Boligselskabet Sct. Jørgens Mission, Vision og målsætninger, der er vedtaget som et vigtigt styringsredskab for vores daglige arbejde. Hvad dette indebærer i praksis, kan du se en række eksempler på i denne udgave af Beboermagasinet Sct. Jørgen, der også tjener som beretning for 2013.

2013 har været et år med store udfordringer, men dem har vi formået at håndtere på en måde, så vores boligselskab fortsat har en sund og robust økonomi. Samtidig har der været plads til at igangsætte yderligere tiltag til fremme af Det gode boligliv. For eksempel i form af vores nye aktivitetslederuddannelse, der skal medvirke til at skabe endnu flere spæn-dende aktiviteter til gavn for sammenholdet og fællesskabet i de enkelte boligafdelinger og på tværs af afdelingerne.

Vores boligselskab har en lang og god tradition for at medvirke aktivt til udvikling af de lokalsamfund, vi er en del af. En af de store aktuelle opgaver er udviklingen af Viborgs nye bydel, Banebyen, hvor Boligselskabet Sct. Jørgen vil komme til at spille en vigtig rolle i samarbejde med blandt andre Viborg Kommune. Et meget synligt udtryk for vores engage-ment i Banebyen er det påtænkte højhus, som du kan se en idéskitse til på beboermagasi-nets forside og læse mere om inde i bladet.

Med ønsket om fortsat god sommer vil jeg byde dig velkommen til dette nye nummer af Beboermagasinet Sct. Jørgen.

God læselyst!

Venlig hilsenHans Erik LundDirektørBoligselskabet Sct. Jørgen

Udgiver

Boligselskabet

Sct. Jørgen

Ansvarshavende redaktør

Per Møller Jensen

Mobiltelefon: 51 58 48 07

[email protected]

Redaktionsudvalg

Per Møller Jensen

Gyda Baagø

Ellen Frydendal

Vagn Kramer

Skribenter

Ronald Nielsen

Grafisk design

www.prik.dk

Tryk:

Jørn Thomsen ELBO A/S

541 601Tryksag

30 36

28

Markant bidrag til Viborg Baneby side 4

Et år med store udfordringer side 6

Beboerne – vores bedste ambassadører side 7

Vigtigt at pengene passer side 8

Aktiv personalepolitik til gavn for beboerne side 9

I tryg havn hos Sct. Jørgen side 10

Til tops på kilimanjaro side 12

Med Mogens på toppen af verden side 14

Bjergbestigning – et symbol på livet side 17

Boligselskabets beboerhuse side 18

Thivaharan – en rigtig ildsjæl side 21

Fodboldbanen som livets skole side 23

Børn med indflydelse side 25

Gældsrådgivning gav mig livsglæden tilbage side 26

Kreative kræfter er sluppet løs side 28

Barselsgruppe på Ellekonebakken side 30

Bendt Bendtsen på besøg side 33

Papir på at være ildsjæl side 34

Aktivisterne i Klostervænget side 34

Godt boligliv skaber du også selv side 36

Husly til Hald Ege Samlingen side 39

Fra nytårstaffel med slips og sløjfe til banko, bowling og petanque side 40

Årsmødet – en ny tradition side 42

Tag del i beboerdemokratiet side 44

Fra mudderhul til træningsanlæg side 46

Har du en god idé? side 47

Indhold

14

4

4 Beboermagasinet Sct. Jørgen

Boligselskabet Sct. Jørgen er tiltænkt en vigtig rolle i realiseringen af Viborgs nye bydel – Banebyen – og har i den forbindelse blandt andet udarbejdet en idéskitse til et storslået bygningsværk på op til 16 etager

De kommende års helt store byudviklingsprojekt i Viborg bliver Banebyen, den nye bydel, der skal anlægges i det tidligere industriområde omkring Marsk Stigs Vej og Indre Ringvej. Som et af landsdelens største og førende almene boligselskaber vil Boligselskabet Sct. Jørgen naturligvis også komme til at spille en vigtig rolle i dette projekt.

I første omgang drejer det sig om et nyt kommunalt plejecenter på det område ved Marsk Stigs Vej, hvor vindmøllefabrikken Vestas tidligere producerede mølletårne. Boligselskabet Sct. Jørgen skal stå for opførelsen og den bygningsmæssige drift af plejecentret. Det vil ske i tæt samarbejde med Viborg Kommune, der skal drive plejecentret, som får mellem 70 og 100 plejeboliger. I samspil med plejecentret skal Boligselskabet Sct. Jørgen opføre 25-30 familie-boliger i form af punkthuse samt medvirke til udvikling af et butikscenter, torve og opholds-arealer, som også indgår i projektet. Det hele ventes færdigt og klar til brug i løbet af 2017.

Storslået bygningsværkKnap så fremskredne er planerne om en anden stor bygge- og anlægsopgave i Banebyen, som Boligselskabet Sct. Jørgen også er tiltænkt realiseringen af. Et projekt, som til gen-gæld er desto mere spektakulært.

Det drejer sig om den arkitektonisk storslåede bygning, som efter planen skal opføres på det store område, hvor Gardit i dag har til huse, men som denne virksomhed har solgt til Viborg Kommune.

Bygningen skal indeholde både al-mene boliger, ejerboliger og erhvervs-lokaler og samtidig udgøre det sydlige “brofæste” for den planlagte, brede bro over banegraven. Herudover er der planer om at opføre 30 familieboliger på området. Håbet er, at hele dette

Markant bidrag

TEKST: RONALD NIELSEN

3D ILLUSTRATION: KPF ARKITEKTER

til Viborg Baneby

Udmønter missionen i praksis– Ud over projekterne i Banebyen er vi også i gang med henholdsvis at realisere og planlægge et par andre betydelige udviklingsopgaver. Det gælder blandt andet de tidligere kommunale administrationsbyg-ninger på Nytorv og karréen omkring den gamle latinskole i Viborgs midtby. Her etableres tilsammen knap 30 unikke almene boliger, fortæller boligselskabets formand Johannes Stensgaard.

– Hertil kommer den nye udstykning syd for Viborg Søndersø, som har fået navnet Arnbjerg. Her planlægger vi at opføre et større antal almene boliger med en meget attraktiv beliggenhed.

– I et af punkterne i den Mission for Boligselskabet Sct. Jørgen, som vi vedtog i 2013, hedder det: – Vi medvirker til lokalsamfundets udvikling som et godt sted at bo. De nævnte udviklingsopgaver er alle eksempler på, at vi også tager denne del af vores Mission alvorligt, og løbende arbejder på at udmønte den i praksis, fastslår Johannes Stensgaard.

store projekt kan sættes i gang i 2015-2016 og stå færdigt i 2017-2018.

– Der er fortsat en del hvis’er i forbindelse med denne opgave, som vi gerne vil være med til at føre ud i livet. I første omgang har vi ladet udarbejde en idéskitse, der lægger op til opførelse af et højhus på op til 16 etager. I givet fald vil der altså blive tale om et meget markant bygningsværk, men vi mener, at denne lavtliggende del af byen vil kunne “bære” en så høj bygning. Vi har præsente-ret idéskitsen for Viborg Kommune, som i første omgang har taget positivt imod vores udspil. Hvad det hele ender med, kan kun tiden vise, siger boligselskabets direktør Hans Erik Lund.

5Beboermagasinet Sct. Jørgen


med store

Boligselskabet Sct. Jørgen fik væsentligt flere tomgangsboliger i 2013, men en målrettet indsats har givet effekt, så antallet af tomgangsboliger nu atter er på vej ned, oplyser boligselskabets formand Johannes Stensgaard


FOTO: LARS HOLM

For Boligselskabet Sct. Jørgen blev 2013 et år med store udfordringer. Det skyldes ikke mindst den internationale finanskrise, som også i det forløbne år har påvirket hele det danske boligmarked i negativ retning.

– På linje med næsten alle andre alme-ne boligselskaber i landet havde vi i 2013 desværre en betydelig stigning i antallet af “tomgangsboliger”. Det vil sige boli-ger, der står tomme gennem en længere periode. Tidligere har vores selskab ellers haft relativt færre tomgangsboliger end de fleste andre boligselskaber. Men i 2013 nåede vi op på landsgennemsnittet med de ekstra omkostninger, dette indebærer for hovedselskabet, oplyser boligselska-bets formand Johannes Stensgaard.

– Vi har længe arbejdet målrettet for at nedbringe antallet af tomgangsboli-ger. Blandt andet med en mere intensiv markedsføring af vores ledige boliger, og

denne indsats ser ud til at bære frugt. Så-ledes begyndte antallet af tomgangsbo-liger at falde hen mod slutningen af 2013, og denne tendens er fortsat i indevæ-rende år. For 2014 som helhed forventer vi derfor, at antallet af tomgangsboliger vil svare til niveauet for 2012. Det vil være en klar forbedring, men vi skal gerne have bragt antallet af tomgangsboliger endnu længere ned. Derfor vil vi også fremover arbejde fokuseret på at nå dette mål, siger Johannes Stensgaard.

Fortsat godt styr på tingeneTomgangsboliger eller ej, så er Boligsel-skabet Sct. Jørgen fortsat et selskab, hvor der er styr på tingene. Hver eneste dag arbejdes der hårdt og målrettet på at forbedre og effektivisere drift og admi-nistration og dermed sikre selskabet en robust økonomi.

– Det er blandt andet også på denne

baggrund, at vores selskab også i 2013 har formået at fastholde de planlagte renoveringsarbejder i en række af vores afdelinger. Et eksempel på, at vi også i praksis lever op til den Mission, der er indeholdt i selskabets Værdisæt, og hvor det blandt andet hedder, at vi skal tilvejebringe og drive gode boliger til mange forskellige behov, siger Johannes Stensgaard

Aktuelle renoveringsarbejderI 2013 har selskabet således gennemført og/eller påbegyndt renoveringsarbejder i følgende afdelinger• Klostervænget i Viborg• Ulriksdal i Viborg• Østerled/Østervang i Rødkærsbro• afdelingerne i Fjends• Egeparken i Bjerringbro – på vegne af Bjerringbro Andelsboligforening• Brokbakken i Bjerringbro.

Et årudfordringer


Beboerne

– Lad os sammen udbrede “den gode fortælling” om Boligselskabet Sct. Jørgen og om de mange fordele ved at bo i en almen bolig, lyder opfordringen fra administrationschef Tina Schmidt


FOTO: RONALD NIELSEN

“Vi vil skabe rammer for nærvær og trivsel for beboerne ved god service, høj kvalitet og udvikling.” Sådan hedder et af punk-terne i den netop vedtagne Vision for Boligselskabet Sct. Jør-gen. Ifølge boligselskabets administrationschef Tina Schmidt er det ikke blot en flot formulering, men et mål, som selskabets folkevalgte, ledelse og medarbejdere hver eneste dag arbejder på at realisere.

– Boligselskabet Sct. Jørgen skal være kendt som et bolig-selskab, hvor “det gode boligliv” er i centrum. Det er heldigvis også sådan, vi bliver opfattet af langt hovedparten af vores beboere. Det viser de image- og tilfredshedsundersøgelser, vi løbende foretager, siger Tina Schmidt, der samtidig opfordrer beboerne til i endnu højere grad at bidrage til udviklingen af deres respektive afdelinger.

– Jo flere der involverer sig i det frivillige arbejde i deres afdelinger, des bedre. Mange steder yder boligselskabets afde-lingsbestyrelser allerede en stor og vigtig indsats, fint suppleret af de aktivitetsudvalg, der er oprettet i mange afdelinger. Vi vil gerne have endnu flere lokale ildsjæle aktiveret, og blandt andet derfor har vi etableret en ny aktivitetslederuddannelse, som er kommet godt i gang.

Opfordring til beboerne– Vores beboere er boligselskabets allerbedste ambassadører. Bedre end nogen andre kan de udbrede “den gode fortælling” om boligselskabet og de mange fordele, der er forbundet med at bo i en almen bolig. Og det vil jeg opfordre dem til at gøre.

– I det seneste par år har vi intensiveret markedsføringen af

den almene bolig. Det har givet gode resultater og flere “aha-oplevelser” hos potentielle lejere, når vi for eksempel fortæller om alt det, en almen boligs husleje omfatter, og om de gode muligheder for at have indflydelse på egen bolig.

– Èn ting er dog professionel markedsføring, noget andet den personlige historie, fortalt af beboerne selv. Gennem mund-til-øre-beretningen kan du som tilfreds lejer måske gøre netop din familie og dine venner interesserede i at bo hos os, hvis de sø-ger et alternativ til deres eksisterende bolig, siger Tina Schmidt.

Boligselskabet Sct. Jørgen arbejder for at udvikle Det gode boligliv,

som også var temaet for Årsmødet i marts, som havde samlet omkring

130 engagerede beboere.

– vores bedsteambassadører

udfordringer


– Vi vil løbende optimere boligselskabets drift og økonomi, så vi også fremover kan drive selskabet på en sund og ansvarlig måde, siger administrationschef Tina Schmidt.


FOTO: LARS HOLM

Som de foregående år har Boligselskabet Sct. Jørgen også i 2013 løbende optimeret driften og gennemført en hård og kon-sekvent prioritering af de økonomiske midler, der er til rådighed. Dette er i dag et grundvilkår for at kunne drive et alment bolig-selskab på en sund og ansvarlig måde.

– Vores selskab har fortsat en fornuftig og robust økonomi, som gør os i stand til at matche de kommende års udfordringer. Men vel at mærke kun, hvis vi viser rettidig omhu og fortsat har “styr på pengene”. Derfor vil vi heller ikke i de kommende år slække på de økonomiske tøjler, fastslår boligselskabets admi-nistrationschef Tina Schmidt.

– Nogle vil måske mene, at kravet om stram økonomisk sty-ring kolliderer med vores mål om fortsat udvikling af selskabet, som det fremgår af vores Værdisæt. Men sådan ser jeg det ikke. De to mål behøver ikke være i modsætning til hinanden.

Digitalisering og løbende analyser giver besparelser– Lad mig nævne et enkelt eksempel: Digitaliseringen af vores boligmasse. Et stort projekt, der er gennemført inden for de seneste år, og som indebærer at alle tegninger, kort og andre informationer om hver enkelt bolig samt bygningernes tekniske installationer m.v. nu er samlet i et stort digitalt arkiv. Dette er en stor fordel.

– For eksempel i forbindelse med istandsættelse af boliger ved fraflytning, hvor vi nu helt præcist kan se, hvor mange kvadratme-ter vægge der skal males i den pågældende bolig. Det betaler vi så den pågældende håndværker for, hverken mere eller mindre. Tidligere kunne der i højere grad være tale om et skøn, som godt kunne være upræcist og derfor udløse en højere betaling. Set i forhold til de generelle nøgletal for istandsættelse af en bolig

har vores selskab altid formået at ligge i den nederste del, hvilket vil sige, at vi har været gode til at få nogle fordelagtige priser fra håndværkerne. Men trods dette har vi allerede nu konstateret en ganske fornem besparelse, efter at de første konkrete prisresul-tater af digitaliseringen er blevet indhentet.

– Herudover arbejder vi med en løbende proces for hver en-kelt afdeling, der skal sikre en individuel analyse af forholdene. Dette gælder både de økonomiske forhold, vedligeholdelsen og fremtidssikringen af boligerne samt det generelle gode boligliv i afdelingen. Gennem dette arbejde forsøger vi hele tiden at være på forkant med de udfordringer, der kan komme, og som enten direkte eller indirekte kan have økonomiske konsekvenser. For eksempel har imødegåelse af lejeledighed været et vigtigt fo-kusområde i flere afdelinger i det seneste år, siger Tina Schmidt.

Slankere hovedbestyrelseOgså på det beboer-organisatoriske er der sket en vis op-stramning. Efter indstilling fra hovedbestyrelse og direktion har boligselskabets repræsentantskab vedtaget at reducere hovedbestyrelsen fra 21 til 15 medlemmer.

– Med en sådan tilpasning vil hovedbestyrelsen fremover få en mere rationel og “håndterlig” størrelse, ligesom vi vil opnå en vis økonomisk besparelse. Samtidig vil 15 hovedbestyrelses-medlemmer være fuldt tilstrækkeligt til at tilgodese den beboer-demokratiske indflydelse i forhold til afdelingernes geografiske placering, siger boligselskabets formand Johannes Stensgaard, som tilføjer at hovedbestyrelserne i langt de fleste almene bo-ligselskaber tæller væsentligt færre medlemmer end de 15, som Boligselskabet Sct. Jørgen nu kommer ned på. I mange andre boligselskaber har hovedbestyrelsen blot fem medlemmer.

VIGTIGTat pengene passer


personalepolitik

– Det kan ikke lade sig gøre at udvikle vores boligselskab uden dygtige og motiverede medarbejdere, lyder det fra bestyrelsesformanden og selskabets ledelse


Boligselskabet Sct. Jørgen har en dygtig, flittig og professionel medarbejderstab. Den ønsker selskabet at tilgodese gennem en aktiv persona-lepolitik, der skaber gode vilkår for, at medarbej-derne kan udføre deres daglige arbejde på bedst mulig måde og til gavn og glæde for beboerne.

– Det kan ikke lade sig gøre at udvikle selska-bet og sørge for gode boliger uden dygtige og motiverede medarbejdere. Det er også på den baggrund, at vi i den vedtagne Vision udtrykke-ligt nævner medarbejderne. I vores vision hed-der det således: “Vi vil være en god og udvik-lingsorienteret arbejdsplads med engagerede, kompetente og kvalitetsbevidste medarbejdere, fortæller Johannes Stensgaard og Hans Erik Lund, der er henholdsvis formand og direktør for boligselskabet.

GenerationsskifteSelv om den 62-årige Hans Erik Lund regner med at fortsætte i jobbet i fem år mere, er han allerede gået i gang med at for-berede et generationsskifte. Han lægger

ikke skjul på, at han gerne ser, at den nu-værende administrationschef Tina Schmidt tager over efter ham. Et ønske, han deler med sin formand.

– Med sit store engagement, overblik og leder-evner har Tina allerede vist sit potentiale som topleder, siger Johannes Stensgaard.

Lederne skal gå forrestBåde Hans Erik Lund og Tina Schmidt bliver coachet af Mogens Jensen, den kendte bjergbe-

stiger, der virker som coach og mentor for ledere og medarbejdere i mange virksomheder, og som igennem et par år har været tilknyttet Boligselskabet Sct. Jørgen.

– Som leder er det vigtigt, at man går forrest. Det skulle gerne betyde respekt og medvirke til inspiration hos de øvrige medarbejdere, siger Mogens Jensen, der netop har gennemført et otte ugers træningsforløb med Tina Schmidt.

Hun siger, at det både er fysisk, psykisk og mentalt udfordrende at have en personlig coach, og hun håber, at flere andre af boligselskabets medarbejdere vil tage imod lignende tilbud.

– Det handler om at vi har den rette holdånd. Det gavner vores beboere bedst, siger Tina Schmidt, der selv har betalt for sit træningsforløb. Det samme er tilfældet med øvrige medarbejdere og ledere, som bliver tilbudt personlig træning med Mogens Jensen. Inklusive direktør Hans Erik Lund, der gennem et par år haft Mogens Jensen som coach og mentor.

Ifølge Hans Erik Lund er det ikke mindst Mogens Jensens fortjeneste, at han holder sig fysisk og psykisk i form. Hans Erik Lund er overbevist om, at det sikrer, at han kan yde optimalt i jobbet flere år endnu. Og så er det heller ikke dårligt, at den personlige træning har forbedret direktørens maratontid med over en halv time.

(Denne artikel er delvist baseret på en artikel, som tidligere har været bragt i Viborg Stifts Folkeblad).

Aktivtil gavn for beboerne




Boligselskabet Sct. Jørgen har netop fået knap 100 nye lejemål under sine vinger. Det drejer sig om afdelingerne Brokbakken, Skovreden og Torvegade i Bjerringbro, som hidtil har udgjort et lille, selvstændigt boligselskab under navnet Bjerringbro Boligselskab, men som nu er indgået i en fusion med Boligselskabet Sct. Jørgen.

– Og det er vi rigtig godt tilfredse med. Boligselskabet Sct. Jørgen er kendt som et effektivt og velledet alment boligselskab, hvor der er styr på tingene. Jeg føler mig overbevist om, at vi nu som en del af dette selskab er kommet i tryg havn, så vi kan se fremtiden i møde med fortrøstning, siger Kenneth Olin.

Han var indtil fusionen formand for Bjerringbro Boligselskab samt afde-lingsformand for Brokbakken. Nu har han i stedet fået sæde i Boligselskabet

Efter en netop gennemført fusion er Bjerringbro Boligselskab nu blevet en del af Boligselskabet Sct. Jørgen, og det vækker glæde hos Bjerringbro-selskabets sidste formand

Sct. Jørgens hovedbestyrelse og repræsentant-skab. Samtidig fortsætter han som formand for afdelingsbestyrelsen.

Fusion var en nødvendighedMed tilsammen blot 94 lejemål var Bjerringbro Boligselskab for lille til at have sin egen admini-stration og driftsafdeling. Derfor blev selskabet gennem mange år administreret af bygge- og boligadministrationsselskabet Domea.

– Men den løsning fungerede ikke særligt godt. De Domea-medarbejdere, som skulle varetage

SCT. JØRGENI tryg havn hos


begge, og derefter var Kenneth Olin ikke i tvivl om, hvilken fusionspartner der var at foretrække.

– Sat lidt på spidsen så kom Boligselskabet Viborg og fortalte om sig selv, mens Boligselskabet Sct. Jørgen tog udgangspunkt i vores situation og frem-lagde en konkret plan for, hvad der skulle ske. Herunder pasning og pleje af udenomsarealer, nødvendig udskiftning af døre, vinduer og udhuse samt øget markedsføring af vores boliger.

– I den forbindelse er det jo et stort plus, at Boligselskabet Sct. Jørgen i forvejen har 74 almene boliger samt administrationssamarbejde med Bjer-ringbro Andelsboligforening, så de kender, og er godt indarbejdet, i lokalom-rådet. Sidst, men ikke mindst fik vi stillet i udsigt, at selskabet ville arbejde for at få fremrykket behandlingen af den ansøgning om tilskud til økonomisk genopretning, som vi allerede havde liggende hos Landsbyggefonden.

– Da repræsentantskabet for Bjerringbro Boligselskab skulle beslutte, hvilken fusionspartner vi skulle vælge, var der heller ingen tvivl. Det blev énstemmigt vedtaget at fusionere med Boligselskabet Sct. Jørgen, fortæller Kenneth Olin.

I første omgang overtog Boligselskabet Sct. Jørgen pr. 1. april administra-tionen af Bjerringbro Boligselskab, mens selve fusionen blev gældende fra og med den 1. juli 2014.

God løsning for alle parterKenneth Olin har allerede kunnet konstatere, at servicemedarbejdere fra Boligselskabet Sct. Jørgen er væsentligt mere til stede, end tilfældet var, da man blev administreret af Domea. De første positive resultater har også indfundet sig i form af en “ansigtsløftning” af flere af de boliger, som står tomme, samt bedre pasning af haver og fællesarealer.

– Men sådan skal det også være. Vi holder, hvad vi lover. Også fremover vil vi have fokus på vores tre nye afdelinger i Bjerringbro, så de får et kvali-tetsmæssigt løft og dermed bliver mere attraktive for boligsøgende, siger Boligselskabet Sct. Jørgens direktør Hans Erik Lund.

– Den løsning, vi har fundet frem til, er til fordel for begge parter. Vores nye beboere i Bjerringbro kan glæde sig over, at der nu er kommet styr på tingene i deres afdeling. Og i boligselskabet kan vi få en endnu bedre udnyttelse af de fælles ressourcer i Bjerringbro, som vi i forvejen har sammen med Bjerring-bro Andelsboligforenings 380 boliger, siger Hans Erik Lund.

Han betoner, at overtagelsen af afdelingerne i Bjerringbro Boligselskab ikke direkte vil belaste Boligselskabet Sct. Jørgens egenkapital, idet gen-opretningen af afdelingerne er omfattet af en Landsbyggefond-støttesag. Første handling i overtagelsen har været en sammenlægning af de tre afde-linger til én afdeling. Konsekvensen er også, at Boligselskabet Sct. Jørgen og Bjerringbro Andelsboligforening nu omfatter alle 548 almene boliger i Bjerringbro og kan etablere en effektiv fælles drift til gavn for alle almene beboere i Bjerringbro.

vores drift og administration, var placeret i Domeas afdeling i Hjørring. Men der er jo langt fra Bjerringbro til Hjørring, og vi følte ikke, at vores boliger, fælleshus og udenomsarealer blev vedligeholdt, passet og plejet, som de skulle. Det hele forfaldt, og det fik en negativ effekt på udlejningen, så en del af vores lejemål kom til at stå tomme.

– Derfor blev Bjerringbro Boligselskab øko-nomisk nødlidende i en grad, så vi var nødt til at indgå i en fusion med et større boligselskab med væsentligt flere økonomiske og driftsmæssige kræfter end vores. Alternativet ville være en kon-kurs inden for få år. Det fik vi også klar besked om fra Viborg Kommune, fortæller Kenneth Olin.

Sct. Jørgen – et oplagt valgTo almene boligselskaber tilbød sig som fusions-partnere: Boligselskabet Viborg og Boligselska-bet Sct. Jørgen. Der blev holdt møder med dem


TIL TOPS


FOTO: OLE STENBERG

Medarbejderne hos Boligselskabet Sct. Jørgen i Viborg er gjort af et særligt stof: Målrettede, seje og gode til at samarbejde om at løse selv de største udfordringer. Det leverede 10 medlemmer af boligselskabets ledergruppe det ultimative bevis på, da de tidligere på året besteg Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Turen til toppen af det 5.895 meter høje bjerg tog fem dage, mens nedturen kunne klares på to.

Bestigningen af Kilimanjaro var en spændende oplevelse og en stor udfordring i sig selv. Men den var meget mere end det. Formålet var nemlig også at gøre deltagerne til endnu bedre ledere og et endnu mere velfungerende team. Til gavn for både beboere og medarbejdere.

– Vi gennemførte turen som en gruppe. Alle nåede op på toppen af Kilimanjaro, og alle nåede vel-beholdne ned igen. Takket være en enestående hjælpsomhed og vilje til

på Kilimanjaro

10 medlemmer af boligselskabets ledergruppe har besteget Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. For- målet var både at give deltagerne en spændende oplevelse og samtidig gøre dem til endnu bedre ledere

samarbejde deltagerne imellem. Det var det vigtigste, siger boligselska-bets direktør Hans Erik Lund, der med sine 62 år var turens ældste deltager

– Vi havde syv fantastiske dage. Fyldt med ekstremt hårde strabadser, men også med enestående oplevelser, både af naturmæssig art og rent men-neskeligt. Vi lærte os selv – og hin-anden – endnu bedre at kende, så vi i dag er en endnu mere sammentømret gruppe, end da vi tog af sted, siger to af deltagerne, administrationschef Tina Schmidt og HR-ansvarlig Per-nille Balle Rasmussen.

Temperatur-udsving på 65 graderVed foden af Kilimanjaro var der omkring 30 graders varme. På den snedækkede og tilfrosne bjergtop var der tænderklaprende koldt. En temperatur, der med den såkaldte chill-faktor føles som 35 minusgrader. Altså et temperatur-udsving på cirka 65 grader. Samtidig er der meget iltfattigt på toppen af Kilimanjaro, og derfor blev opholdet her af kort varig-hed – 15-20 minutter – inden nedstig-ningen begyndte.Fo

to: C

olou

rbox


TIL TOPSpå Kilimanjaro

– Men hold da helt op, hvor var det fedt at stå deroppe på Afrikas tag. Det var alle anstrengelserne værd. Vi havde gjort det, vi var kommet efter, og stemningen var nærmest eurofisk, trætheden, ømheden og den isnende kulde til trods, siger Tina Schmidt og Pernille Balle Rasmussen.

– Fra start til slut var turen præget af, at alle ville gennemføre. Når nogen undervejs havde brug for hjælp, stod der altid andre klar til at yde hjælpen. Hver enkelt deltager tilsidesatte sine egne behov til fordel for helhedens behov. Jeg er både glad og stolt over at have sådanne medarbejdere, der oven i købet brugte deres ferie til tu-ren og selv betalte for den, siger Hans Erik Lund.

Et vinderteamInden turen havde deltagerne gen-nemført et omkring seks måneder langt forberedelses- og træningspro-gram, tilrettelagt af bjergbestiger og coach Mogens Kjæmpe Jensen, der var chefguide og coach på turen. Han er dybt imponeret over deltagernes indsats.

– Hver og én præsterede i en grad,

som må aftvinge den dybeste respekt. De havde forberedt sig eksemplarisk og taget opgaven dybt seriøst. Det var meget inspirerende at opleve, hvordan de hele tiden havde øje for hinanden og hjalp hinanden, fordi det var så vigtigt for dem, at alle gennemførte. De har udviklet sig som personer, men i høj grad også som lederteam. Man kan ikke gemme sig på et bjerg. Det, du ser, er, hvad du er. Og den her gruppe har med bestigningen af Kilimanjaro bevist, at de er et vinder-team, konkluderer Mogens Jensen.

Ledergruppen fra Boligselskabet

Sct. Jørgen sammen med de

afrikanske guider, der ydede

en stor indsats.

Yes, vi gjorde det! Boligselskabets direktør Hans Erik Lund giver udtryk for sin glæde over bestigningen af Kilimanjaro.

»


Beboermagasinet Sct. Jørgen 15

Hvad er det, der får en mand ved sine sansers fulde brug – men med en slem astma-lidelse – til at ville bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest. Uden “kunstig” ilt, som de fleste andre bjergbestigere – der vel at mærke ikke har astma – benytter sig af. Og som om det ikke var nok, skulle han cykle og løbe hele turen fra Danmark til Mount Everest, i alt 11.500 km.

Det rene vandvid, var der mange, som mente. Men hvad mener hovedper-sonen selv? Vi lader spørgsmålet gå videre til manden bag bedriften, Mogens Kjæmpe Jensen.

– Svaret er ganske enkelt: Jeg kunne ikke lade være. Jeg ville vise, at det kunne lade sig gøre. Vise det over for mig selv. Men også vise det over for alle andre og sende det budskab, at selv en astmatiker kan komme i audiens på verdens absolutte top. Uanset hvem vi er, og hvordan vi har det, handler det om at se løsninger og muligheder frem for problemer og begrænsninger, siger Mogens Kjæmpe Jensen.

Allerede som lille dreng drømte han om at bestige bjerge. Og først og frem-mest ét bestemt bjerg: Mount Everest, der med sine 8850 meter over havets overflade er verdens højeste. Hver gang han kom i nærheden af et atlas eller en globus, pegede han straks bjerget ud og satte fingeren på den lille prik: – Der skal jeg op, når jeg bliver stor!

Og han kom derop. Men først efter mange års anstrengelser, slid og afsavn, masser af træning, vekslende med krævende bjergbestigning, hvor højden på de bestegne bjerge gradvist blev øget. 17 ekspeditioner til toppen af nogle af verdens højeste og mest krævende bjerge er det foreløbig blevet til for Mogens Kjæmpe Jensen.

Nåede toppen i tredje forsøgI 2004-2005 gjorde han sit første forsøg med Mount Everest. Først løb og cyklede han hele vejen fra Danmark til Mount Everest base camp, der ligger

Med Mogens på toppen af verden– Jeg har aldrig besteget bjerge for at lege kispus med døden, men for at mærke livet, siger Mogens Kjæmpe Jensen, der nu bruger sine erfaringer fra mange år med bjergbestigning og anden ekstremsport som blandt andet personlig træner og coach


FOTO: MOGENS JENSEN, DISCOVERY CHANNEL M.FL.


i 5100 meters højde, og hvorfra turen mod toppen startede. Blot 350 meter fra toppen valgte Mogens Kjæmpe Jensen at stoppe på grund af alvor-lige forfrysninger i venstre fod. I 2006 forsøgte han igen, men måtte endnu en gang opgive, da han i cirka 8000 meters højde blev ramt af akut høj-desyge. I 2007 forsøgte han for tredje gang at bestige verdens højeste bjerg.

– Og denne gang lykkedes det. Den 22. maj 2007 stod jeg på verdens tag. Det var naturligvis en fantastisk fornem-melse og en stor personlig sejr, som jeg også havde investeret utroligt meget i. Gennem fem år havde den stået på benhårdt arbejde med 30-40 timers hård fysisk og mental træning uge efter uge, måned efter måned, år efter år, fortæller Mogens Kjæmpe Jensen, der valgt at bruge kunstig ilt i forbindelse med sit tredje, vellykkede forsøg på at nå top-pen af Mount Everest.

Vejen er målet– Jeg har altid været meget inspireret af den indiske politiker Gandhi, der blandt mange andre kloge ord også har formet en sætning, der har været en ledetråd for mig i hele mit ungdoms- og voksenliv: “Be the change you want to see in the world – skab selv den foran-dring, du ønsker i verden.” En sandhed, jeg også fornemmede den dag, jeg stod på toppen af Mount Everest.

– Selvfølgelig var jeg både glad, lykkelig og stolt over nu endelig at have nået målet for min drøm siden drengetiden. Men det var ikke det at stå på bjerget, som for mig repræsen-terede den største værdi. Det var blot

den synlige kulmination på det hele. Værdien lå i den forud-gående proces. Det havde taget mig fem år at nå toppen af Mount Everest. Jeg var der i 40 minutter. For alle bjerge gælder det, at det ikke er toppen i sig selv, men turen op til toppen og livet bagefter, som er det essentielle, fastslår Mogens Kjæmpe Jensen.

Personlig træner og coachMogens Kjæmpe Jensen, der i dag er 42 år, er ikke længere aktiv bjergbestiger på de højeste og sværeste bjerge. I ste-det udnytter han sine erfaringer og oplevelser fra bjergene og fra andre ekstreme situationer, han har været i, i sit nuværende job som personlig træner, coach og mentor for virksomheder, organisationer og enkeltpersoner.

– Jeg er utroligt glad for det, jeg laver i dag. Men jeg ville da lyve, hvis jeg påstod, at jeg aldrig længtes efter at prøve kræfter på de højeste og sværeste bjerge. Men det er et valg jeg har truffet. Sammen med min hustru, Ann-Camilla, har jeg en 2-årig søn – der naturligvis hedder Storm – og han har bragt en ny dimension ind i mit liv. Storm har ikke selv valgt at blive født. Det er et valg, som min hustru og jeg har truffet på hans vegne, og som kræver, at vi også er i besiddelse af stor ansvarlighed over for ham. Derfor har jeg valgt bestigningen af de allerhøjeste bjerge fra, siger Mogens Kjæmpe Jensen, der understreger, at han som bjergbestiger aldrig har sjakret med livet.

Lige til grænsen – men aldrig over den– Omtanke har altid været en af mine grundværdier. Som bjergbestiger har jeg ofte gået til den yderste grænse, men aldrig overskredet den. Dette kunne jeg have valgt at gøre under mit første forsøg på at bestige Mount Everest. Jeg var kun 350 meter fra toppen, men valgte at stoppe, fordi jeg på grund af forfrysninger ikke kunne mærke mit venstre ben. Jeg kunne sikkert godt have nået toppen, men sandsynligvis ville jeg samtidig have invalideret mig selv. Den pris var for høj. Alt for høj, og den ville jeg under ingen omstændigheder betale.

– Jeg har aldrig været bjergbestiger for at lege kispus med døden, men for at mærke livet, understreger Mogens Kjæmpe Jensen.


For nogle består eventyret i at bestige et bjerg, for andre i at skabe en spændende aktivitet i sin boligafdeling, siger Mogens Jensen


FOTO: MOGENS JENSEN/PRESSEFOTO

– At bestige et bjerg er et symbol på livet, siger Mo-gens Kjæmpe Jensen, der i høj grad trækker på sine oplevelser og erfaringer fra bjergene i sine nuværen-de funktioner som personlig træner, coach og mentor.

Boligselskabet Sct. Jørgen har i et par år gjort brug af hans viden og kunnen. Senest i forbindelse med den nye aktivitetslederuddannelse samt boligselska-bets ledergruppes tur til Afrikas højeste bjerg, Kili-manjaro, som du begge kan læse mere om andetsteds i beboermagasinet.

Hvad enten det gælder inspiration og aktivering af ildsjælene rundt omkring i boligselskabets afdelinger eller lederudvikling af selskabets ledergruppe, så er der megen inspiration at hente i bjergene, mener Mogens Kjæmpe Jensen.

Eventyret er subjektivt– Eventyret er subjektivt. Dets betydning afhænger af, hvem der vurderer det. For en beboer, der gerne vil give noget til andre ved at sætte aktiviteter i gang i sin afdeling, kan eventyret bestå i at realisere disse aktiviteter på en god og vellykket måde, mens andre måske får eventyret til at ske ved at bestige et bjerg.

– Bestigning af et bjerg er en stor udfordring, der kan løses, hvis du er målrettet, tænker dig om og bibeholder evnen til at motivere dig selv, også under pres. Og hvis du kan finde en mening i det, du laver. Jo sværere vilkårene er, og jo større pres du er under, desto mere har du brug for denne mening for at finde den fornødne motivation, som jo skal komme inde fra dig selv.

– Nøjagtig den samme slags udfordringer bliver du stillet overfor som eksempelvis aktivitetsleder. Det

hele starter med en drøm, som du konkretiserer til et mål, som du kun kan nå, hvis du mobiliserer alle dine kræfter og alle dine tanker. Når du når til yderkanten af dit potentiale, vil du altid møde modstand. Har du ikke den fornødne modstandskraft til at rejse dig igen, når du aldrig i mål. Grænsen for, hvad du kan opnå, er, hvad du kan modstå. Sådan er det på et bjerg, og sådan er det, hvis du er aktivitetsleder eller ildsjæl i en boligafdeling, slutter Mogens Kjæmpe Jensen.

Bjergbestigning – et symbol på livet

MOGENS KJÆMPE JENSEN• 42 år• født og opvokset i Løgstrup• uddannet folkeskolelærer• som ungdomsspiller danmarksmester i bordtennis, mixed double• som 22-årig på landsholdet i triatlon• gennem flere år professionel bjergbestiger• besteg verdens højeste bjerg, Mount Everest, i 2007• to af hans ekspeditioner blev optaget til en stor dokumentarserie på Discovery Channel• fungerer nu som personlig træner, coach og mentor• er desuden i gang med en Master i Positiv Psykologi


Boligselskabets beboerhuseEllekonebakken

Glassalen

Kærsangervej

Søpavillonen

Lundkjær


BELIGGENHED RING TIL TLF.

Klostervænget, Viborg Ca. 80 personer 86 62 66 92

Ellekonebakken, Viborg Ca. 80 personer 23 27 79 94

Toftegården, Viborg Ca. 30 personer 22 10 54 21 kl. 16 - 18

Lundkjær, (Ulriksdal), Viborg Ca. 120 personer 87 925 925 tryk 1 for udlejningen hos Boligselskabet Sct. Jørgen

Kærsangervej, Viborg Ca. 70 personer 20 89 43 66

Spangsbjerg Have, Viborg Ca. 50 personer 86 67 19 46 Der kan også lejes 3 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse.

Søpavillonen, Søparken, Viborg Ca. 30 personer 22 36 88 49 kl. 21 - 22

Festsalen, Bjerringbro Ca. 30 personer 87 925 925 tryk 1 for udlejningen Nøgler afhentes på kontoret i Bjerringbro hos Boligselskabet Sct. Jørgen

Glassalen, Kjellerup Ca. 175 personer Tlf.26 15 89 80 man-fre kl. 17-18 (heraf ca. 50 pers. i den lille sal)

Boligselskabets beboerhuseEn række afdelinger i Boligselskabet Sct. Jørgen har deres eget beboerhus eller fælleshus. Ud over at danne ramme om fælles beboeraktiviteter udlejes husene også til private fester og andre arrangementer. Dette tilbud retter sig primært til beboerne i de pågældende afdelinger, men alle har mulighed for at leje husene. I nedenstående oversigt kan du se, hvor mange gæster de enkel-te huse har plads til, og hvor du skal henvende dig, hvis du er interesseret i at leje et af husene.

Kærsangervej

Klostervænget

Toftegården



Gennem mange år har den nu 34-årige tamilskfødte Thivaharan Alvaappillai brugt en stor del af sin fritid på at få børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk til at blive en velintegreret del af det danske samfund


FOTO: LARS HOLM

Sig navnet Thivaharan Alvaappillai, og du har selve indbegrebet af en ildsjæl. Siden han var helt ung har denne 34-årige viborgenser med tamilsk baggrund brugt en meget stor del af sin fritid på at få børn og unge med anden etniske baggrund end dansk til at blive en velfungerende og velintegreret del af det danske samfund. Men hvorfor egentlig?

– Jeg kan ikke lade være. Det er det enkle svar. Jovist giver jeg da børnene og de unge noget. Men de giver også mig en masse igen i form af gode oplevelser og stærke erfaringer, som jeg meget nødig ville

Thivaharan- en rigtig ildsjæl


undvære, fordi de i den grad beriger mit liv, siger Thivaharan Alvaappillai.

Et af omdrejningspunkterne i hans engage-ment er Gadehjørnet, det uformelle klubtilbud for børn og unge, som er indrettet i kælderen under Ellekonebakkens beboerhus og drives af frivillige. Her har Thivaharan Alvaappillai gennem mange år og i flere omgange været en central drivkraft. Efter en tiltrængt ombyg-ning har Gadehjørnet netop slået dørene op i ny og brugervenlig udgave. En lille gruppe frivillige “tegnedrenge” med tilknytning til The Animation Workshop har udsmykket Gadehjørnets nymalede vægge med flotte og farverige billeder, hvis motiver er hentet fra blandt andet fodboldens forunderlige verden. Håndværkerlærlinge fra Mercantec har sørget for nyt inventar.

Til Danmark som 8-årig flygtningDa han var otte år, kom Thivaharan Alvaappillai til Danmark som flygtning fra Sri Lanka, hvor der dengang rasede en blodig borgerkrig. Sam-men med sine forældre og sine to søskende bo-ede han først i Rødkærsbro og siden i Klejtrup, inden turen gik til Bjerringbro. I 1992 flyttede familien ind i en lejlighed på Ellekonebakken.

Efter folkeskolen, henholdsvis Nordre Skole i Bjerringbro og Søndre Skole i Viborg, tog Thivaharan Alvaappillai en uddannelse på handelsskolen. Herefter værnepligt hos Bered-

skabsstyrelsen i Farum, studentereksamen fra Viborg Amtsgymnasium og HF og sluttelig lærereksamen fra Skive Seminarium i 2008.

Han kan godt lide at have mange bolde i luften, så i stedet for et mere tradi-tionelt heltidsarbejde har han forskellige deltidsjob såsom vikariater i folkesko-len, undervisning på Viborg Ungdomsskole og job hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI.

Knægtene skulle lave noget fornuftigtI 2002 blev Thivaharan Alvaappillai kontaktet af Ellekonebakkens daværende beboer-rådgiver Ingrid Lynge og den kommunale SSP-konsulent Martin Glud. De ville have ham til at starte nogle fodboldaktiviteter for børn og unge på “bakken”, som ikke deltog i de mere organiserede fritidsaktiviteter i sportsklub, fritidsklub og lignende.

– Jeg har altid interesseret mig meget for fodbold. Og jeg kunne også godt se, at der var brug for nogle tilbud om at lave noget fornuftigt til de her knægte, som ellers godt kunne blive lidt vilde. Jeg kendte mange af dem i forvejen og havde deres fortrolighed. Så jeg sagde ja. Det lykkedes hurtigt at få samlet en stor flok børn og unge til fodboldtræning to gange om ugen på et stykke græs-mark, der ellers lå ubenyttet hen. Under klubnavnet Ellekonebakken FC spillede vi mod hold fra andre lokale klubber.

– At ungerne elskede og voksede gennem fodboldspillet, var der ingen tvivl om. Det strålede ud af dem. Både fodboldmæssigt og i omgangen med andre mennesker lærte de en masse. Forældrene var glade, fordi de kunne se, at deres børn trivedes. For dem betød det meget, at der var tale om et gratis tilbud. Mange familier havde – og har – ikke råd til at betale et normalt klubkontingent til måske tre-fire børn.

– For mig var tjansen ulønnet rent pengemæssigt. Men jeg fik rigelig beløn-ning alligevel i form af den meget positive feedback fra børnene og deres foræl-dre, som jeg lærte meget af, fortæller Thivaharan Alvaappillai.

Min indsats har båret frugtEfter at have været involveret i Gadehjørnet og stået i spidsen for fodboldaktivi-teterne i to-tre år forlod han Viborg for at uddanne sig til lærer. Siden arbejdede


– Spillet på fodboldbanen afspejler livet uden for banen. Derfor er det vigtigt, at spillet foregår efter aftalte regler, og at eventuelle brud på reglerne bliver straffet, fastslår Thivaharan Alvaappillai, der er træner for både traditionelt fodboldspil og Street Soccer



– Alt kan ske, så længe bolden er rund, siges det. Umiddelbart sigter den lidt slidte fodboldfrase nok mest på spillet inden for kridtstregerne. Men at sætningen også udtrykker en hel del om livet uden for fodboldbanen, vil Thivaharan Alvaappillai gerne skrive under på. Fra sine mange år som frivillig fodboldleder for børn og unge, primært fra Ellekonebakken, ved han om nogen, at det at spille fodbold også er en øvelse i at kunne fungere og begå sig som menneske i det hele taget.

han et halvt år som frivillig på et bør-nehjem i Indien for børn med fysiske og psykiske handicap.

Da Thivaharan Alvaappillai for godt fem år siden atter blev fuldtids-vibor-genser, blev han hurtigt involveret i såvel Gadehjørnet som i idrætsaktivi-teterne for børn og unge. Sidstnævn-te nu i regi af Dansk Sammenslutning af Tamiler i Viborg, som han selv var med til at oprette, og hvor han fortsat er næstformand.

I denne forening, der er åben for alle nationaliteter, har Thivaharan Alvaappillai været tovholder og træ-ner inden for eksempelvis badminton, volleyball, fitness og yoga samt ikke mindst fodbold. I dag er han træner og holdleder for fodboldholdet, hvis spillere repræsenterer omkring 15 for-skellige nationaliteter, samt for Viborg Ungdomsklubs meget succesrige hold i Street Soccer (“gadefodbold”).

– Heldigvis er der mange frivillige, som gerne vil give en hånd med, både forældre og unge. Flere af dem, jeg for nogle år siden mødte som børn i Gadehjørnet eller på sportspladsen, og som i dag er unge voksne, fungerer nu selv som frivillige. Dermed er de med til at hjælpe nutidens børn og unge godt på vej. Det er jeg utroligt glad og stolt over. For det viser bedre end noget andet, at det, som jeg den-gang var med til at starte, virkelig har båret frugt, siger Thivaharan Alvaap-pillai, der i 2011 blev kåret som “Årets Træner” af DGI blandt 50 nomine-rende fra hele Danmark. Han var den første med anden etnisk baggrund end dansk, der vandt den fornemme hæder. Samme år var han nomineret til Kulturministeriets Idrætspris sam-men med store idrætspersonligheder som for eksempel badmintonspilleren Peter Gade.

Fodboldbanensom livets skole


– Som fodboldspiller er du underlagt nogle regler, du skal følge, og du er en del af et hold, der er afhængig af dine præstationer, ligesom du selv er afhængig af de øvrige på holdet. Overtræder du reglerne på fodboldbanen, udløser det en sanktion, en straf. Nøjagtig det samme risikerer du, hvis du i din hverdag uden for fodboldbanen overtræder de spilleregler, som gælder i det danske samfund, forklarer Thivaharan Alvaappillai.

Fodboldspillets umiddelbare kvalitet som basis for leg, livsglæde og sund fysisk aktivitet skal naturligvis ikke glemmes. Men det er der nu heller ingen risiko for, så længe Thivaharan Alvaappillai er træner.

15 forskellige nationaliteterHan er nemlig selv “bidt af en gal fodbold”. Så ud over at være træner, holdleder, praktisk tov-holder og meget andet spiller han naturligvis også selv med, når fodboldglade medlemmer af den lokale tamilske forening (Dansk Sam-menslutning af Tamiler) hver søndag mellem april og oktober mødes for at spille kamp på Vestre Skoles fodboldbane.

Spillerne, der hovedsageligt kommer fra Ellekonebakken, er i alderen fra 15 til godt 40 år og repræsenterer omkring 15 forskellige nationaliteter. Når kampen er i gang, genlyder

luften over grønsværen af gjaldende tilråb, som det sig hør og bør i enhver or-dentlig fodboldkamp. Men spillerne råber til hinanden og ikke ad hinanden. Med ros og gode råd om at spille bolden på denne eller hin måde, men uden brokkeri, skældud eller nedgørende bemærkninger. At det er sådan, det foregår, er ikke nogen tilfældighed.

– Vi har nogle klare regler om, at vi skal opføre os ordentligt både på og uden for banen. Vi taler dansk, vi bander ikke, vi sviner ikke hinanden til osv. Vi accep-terer simpelthen ikke den slags adfærd, som der derfor bliver slået hårdt ned på, ligesom vi også forlanger, at folk møder til tiden, overholder indgåede aftaler osv., forklarer Thivaharan Alvaappillai.

Vandt Fair Play Prisen ved DMUd over at være træner for det traditionelle fodboldhold træner han også drenge- og ungdomspillerne i Street Soccer (“gadefodbold”), hvilket ligeledes foregår på Vestre Skole. Street Soccer spilles på en lille lukket bane og med kun fire spillere på hvert hold. Holdene, der er organiseret som en aktivitet under Viborg Ungdomsklub, råder over nogle rigtigt gode spillere, hvoraf et par er udtaget til landsholdene i deres respektive aldersgruppe.

Sidste år deltog Thivaharan Alvaappillai sammen med sine unge spillere i dan-marksmesterskaberne i Street Soccer i København. Her blev det til en række fine placeringer. Blandt andet nåede 17+-drengene helt frem til DM-finalen, som de først tabte efter forlænget spilletid og derfor måtte “nøjes” med en andenplads. Til gengæld indbragte drengenes eksemplariske opførsel dem Fair Play Prisen.

– Nok kan man vinde førstepladser og nå andre højere placeringer senere, men hvis man ikke lærer at opføre sig ordentligt i barndommen, så bliver det svært som voksen. Langt vigtigere end en førsteplads er det derfor at kunne fremvise god opførsel og respekt for modstanderne, og her er vores unge dan-marksmestre inden for deres alderskategori, siger Thivaharan Alvaappillai med slet skjult stolthed i stemmen.

Sct.JørgenRundt

Også børnene bliver taget alvorligt hos Boligselskabet Sct. Jørgen, hvil-ket man blandt andet ser eksempler på i forbindelse med den omfattende renovering af Østerled/Østervang i Rødkærsbro.

Her er der med god støtte fra projektleder Ove Elgaard fra Det Boligsociale Fællessekretariat valgt et børn- og ungeråd, som på flere

konkrete områder har medindflydelse på det store renoveringsprojekt.

Blandt andet har børn- og ungerå-det i Rødkærsbro haft et samarbejde med 6. klasserne på Hald Ege Skole, der i faget Idé, innovation og design har udarbejdet et kreativt forslag til indretning af udearealerne i Rød-kærsbro. Også KPF Arkitekter og flere ungdomsuddannelser har været

involveret i samarbejdet, der mundede ud i en præsentation af skoleelever-nes forslag. Præsentationen fandt sted på Viborg Gymnasium & HF, hvor medlemmerne af børn- og ungerådet i Rødkærsbro var med til at vurdere de udarbejdede forslag.

Børn med indflydelse



Gældsrådgivning gav mig livsglæden tilbage– Jeg stod til at blive sat ud af min lejlighed på grund af husleje-restance, men det blev afværget, og i dag har jeg fået styr på min økonomi, siger Bjarne, der fik gratis hjælp til at komme ud af sin gældsklemme


FOTO: LARS HOLM

Bjarne har fået gnisten og glæden tilbage. Noget, som det ellers kunne knibe geval-digt med for blot et halvt års tid siden. Det, som har gjort forskellen på dengang og nu, er mødet med Irene Fonnesbech der tilby-der gratis gældsrådgivning til blandt andre beboerne i Boligselskabet Sct. Jørgen.

– Min økonomi var løbet af sporet. Set med velaflønnede menneskers øjne var det nok ikke de store penge, der skulle til for at gøre det hele godt igen. Men det var mere, end jeg selv kunne klare ud af min førtidspension. På grund af husleje-restance stod jeg til at blive sat ud af min bolig. I min situation ville det være noget af det værste, som kunne ske. Derfor tog jeg kontakt til Irene. Godt det samme. For Irene har fået skabt en løsning, hvor der er kommet styr på min økonomi, og jeg kan blive boende i min gode lejlighed. Det er jeg hende utroligt taknemmelig for, siger Bjarne, der bor på Ellekonebakken.

Social angst og hjerteproblemerBjarne, der er sidst i 40’erne, er førtids-pensionist. Han lider af social angst, en psykisk lidelse, der gør, at han bliver angst i større forsamlinger og derfor foretrækker sit eget eller få velkendte menneskers sel-skab. Desuden har han haft fire blodprop-per, han har fået fem ballonudvidelser og

lider af åreforkalkning i benene, så han har svært ved at gå ret langt.

Som om det ikke var nok, havde han for nogle år siden mistet næsten alle sine naturlige tænder efter en periode med et betydeligt alkoholmisbrug, som han for længst har lagt bag sig.

– Jeg kunne hverken tygge kartofler, grøntsager eller et helt stykke kød. I et par år levede jeg udelukkende af yoghurt samt spaghetti og kødsovs. Det var jo en ret ensidig kost, uden de nødvendige vitaminer, mineraler osv. Jeg tabte mig 10-12 kg, og i det hele taget havde jeg det rigtig skidt. Det fik jeg også at vide af lægerne, som gav mig besked på at få en ordentlig og varieret kost. Ellers ville jeg bare blive endnu dårligere.

Nye tænder frem for husleje– Men det forudsatte jo, at jeg fik nogle ordentlige tænder, så jeg kunne tygge maden. Det ville koste mig omkring 11.000 kroner, og de penge kunne jeg umuligt hente ud af min førtidspension. Jeg forsøgte at få hjælp fra kommunen, men fik afslag. Men uden tænder ville jeg aldrig kunne få et ordentligt liv. Og nu skulle det være. Min søster havde mulighed for at spæde lidt til. Resten af pengene – om-kring 6.500 kroner – fandt jeg ved at droppe huslejebetalingen i et par måneder.

– Det var selvfølgelig godt at få de nye tænder. Men det var en rigtig dårlig måde, det skete på. Det viste sig helt umuligt at komme økonomisk ovenpå, så jeg kunne betale, hvad jeg skyldte i husleje. Derfor skubbede jeg konstant en “husleje-puk-kel” foran mig. Efter flere rykkere endte det med, at jeg fik et varsel om at blive sat ud af min lejlighed.

Noget af det værste– Det var noget af det værste, som kunne ske. Især i forhold til min søn. Jeg er fraskilt, og drengens mor har forældre-myndigheden. Men vi har et fint forhold til hinanden alle tre. Min søn bor ikke så langt fra mig, og han kommer her flere gange om ugen, hvor vi hygger os sam-men. Jeg hjælper ham med lektierne, og han overnatter her jævnligt. Vi har kort sagt et rigtig godt far-søn-forhold. Og hvordan ville det kunne fortsætte, hvis jeg blev sat ud af min lejlighed og måske blev genhuset et helt andet sted?

– Jeg gjorde endnu et forsøg på at få hjælp fra min sagsbehandler til at få min huslejerestance ud af verden. Men nok en gang uden held. Det hang måske sam-men med, at jeg er så utroligt dårlig til at formulere mig og tale min sag i sådan en situation. Jeg forstår ikke det der lov- og


embedsmandssprog, og jeg er ikke vedholdende nok, så jeg opgiver nærmest på forhånd, fortæller Bjarne.

Hurtig og effektiv hjælpDa situationen var mest kritisk, blev han opmærksom på muligheden for at få gældsrådgivning fra Irene Fonnesbech. Efter et par tilløb tog han kontakt, og et par dage efter fik han besøg af Irene.

– Det blev et fantastisk vendepunkt. Jeg havde lidt frygtet at skulle møde Irene, fordi jeg jo syntes, det var flovt og pinligt at have bragt mig selv i den situation, jeg var i. Men det lod Irene sig slet ikke mærke med. Hun var let at snakke med, hurtig til at sætte sig ind i min situation og var på ingen måde hverken bedrevidende, nedladende eller fordømmende.

– Irene tog straks kontakt til både kommunen og boligselskabet og fik hurtigt strikket en løsning sammen. Hos kommunen fik jeg bevilget et lån som en éngangsydelse til at bringe huslejerestancen ud af verden. Lånet afdrager jeg med 500 kroner om måneden. Aftalen er skruet sådan sammen, at kommunen hver måned tilbageholder et beløb til dækning af såvel huslejen som de 500 kroner, jeg skal afdrage. Sådan skal det køre, indtil jeg har tilbagebetalt lånet fra kommunen.

– Irene har også hjulpet mig med at få udarbejdet et budget og til at komme på netbank, så jeg nu kan betale diverse opkrævninger via nettet. Det er hurtigt og let og sparer mig for omkring 150 kroner om måneden, da jeg ikke længere skal i banken eller på posthuset med mine girokort.

– Takket være Irenes økonomiske rådgivning har jeg fået ro i mit liv. Rudekuverterne hober sig ikke mere op i min postkasse, og når det ringer på, er jeg ikke længere nervøs for, at det er fogeden, som er kom-met for at sætte mig ud af min lejlighed. Derfor tør jeg roligt anbefale andre, der er i samme situation, som jeg var i, at søge hjælp hos Irene, slutter Bjarne.

Af personlige grunde har manden, der udtaler sig i dette interview, ønsket at optræde anonymt. Dette ønske har vi valgt at imødekomme på grund af de særlige omstændigheder ved denne artikel. “Bjarne” er således et opdigtet navn.

ØKONOMISK RÅDGIVNINGSøger du gratis og uforpligtende økonomisk rådgivning, så kontakt øko-nomikonsulent Irene Fonnesbech fra Det Boligsociale Fællessekretariat. Her kan du få hjælp til • at få overblik over din økonomi• at få udarbejdet et budget• at få gennemgået eventuelle gældsposter• at få råd og vejledning dér, hvor du er i tvivl

Kontakt Irene Fonnesbech på tlf. 2080 1802 – [email protected]


Boligselskabet Sct. Jørgen har for en periode stillet den gamle Vestas-hal ved Marks Stigs Vej i Viborg til rådighed for en flok kreative unge, der siger tak med masser af festlig og farveglad kunst


FOTO: VISUEL HF OG RONALD NIELSEN

Kreativiteten længe leve! Det kunne være mottoet for den store flok kreative unge, som i de seneste måneder har omdannet en gammel industrihal til et sandt mekka for kunstnerisk udfoldelse af den mest festlige og farveglade slags.

Hallen, som det drejer sig om, lig-ger ved Marsk Stigs Vej i Viborg og var tidligere produktionssted for vindmølle-fabrikken Vestas, der jo ikke længere er til stede i Viborg. I dag ejes hallen af Bolig-selskabet Sct. Jørgen, der har købt den

med henblik på nedrivning i forbindelse med, at der skal opføres et plejecenter på grunden.

I stedet for at lade den gamle indu-strihal ligge tom og trist hen, indtil nedrivningen skal gennemføres, har

Kreative kræfter er sluppet løs


Kreative kræfter er sluppet løsboligselskabet valgt at lukke livsglæde ind i skikkelse af unge studerende fra Visuel HF, som er en 3-årig Ungdomsud-dannelse, oprettet i samarbejde mellem The Animation Workshop og Viborg Gym-nasium og HF.

Alt kan lade sig gøreSiden Visuel HF fik adgang til hallen, har uddannelsens mere end 80 kreative unge boltret sig med kridt og pangfarver og skabt det ene glade og festlige kunst-værk efter det andet. Hallen har også været brugt til en række andre uformelle

aktiviteter, her har været fotoudstilling og musik, lokale skatere har drønet rundt, og folkeskoleelever har klistret og malet i det helt store format.

– Vi er utroligt glade for at have fået stillet hallen til rådighed. Det er meget generøst af boligselskabet. Her er mas-ser af plads, så vores elever kan udfolde sig næsten uden begrænsninger. De kan male og tegne på vægge, gulve og lofter, som de har lyst og inspiration til. Lykkes billedet eller tegningen ikke, som de er tænkt, eller skal de erstattes af et andet motiv, maler de det bare over.

Vælter malingen ud på gulvet, sker der heller ikke noget ved det, siger lærer Iben Lindebjerg fra Visuel HF.

– Stort set alt kan lade sig gøre i sådan en kæmpemæssig gammel industrihal. Her får vores elever rum til udfoldelse på en helt anden måde, end der er mulighed for i et traditionelt klasselokale, hvor der naturligvis er en række andre hensyn at tage, siger Iben Lindebjerg.

Der er endnu ikke sat endelig dato på, hvornår den gamle Vestas-hal skal rives ned.


Uanset hvor forskellige de måtte være med hensyn til for eksempel sprog og etnisk baggrund, har nybagte mødre også meget til fælles: Selve moderrollen og de glæder og bekymringer, oplevelser og udfor-dringer, der er knyttet til den. Og ikke mindst mødrenes ønsker om at give deres nye små verdensborgere den bedst mulige start på livet.

Hvordan moderen så sikrer det, kan være svært at finde ud af. Må-ske især, hvis moderen selv er forholdsvis ny i det danske samfund og derfor ikke er så velbevandret i det danske sprog eller i danske regler, vaner og traditioner.

Det var blandt andet på den baggrund, at Liane Wagner, der er projektleder på Ellekonebakken i Viborg, i foråret tog initiativ til en barselsgruppe, der både henvendte sig til nybagte mødre og til kvin-der, der var på barsel, men endnu ikke havde født. Barselsgruppen var åben for alle bebyggelsens kvinder, der var på barsel, indvandrere/


FOTO: LARS HOLM

Barselsgruppe på Ellekonebakken– Man kan let blive lidt ensom, når man går hele dagen derhjemme med sit lille barn. Så er det rart at møde andre nybagte mødre, fortæller deltagerne i barselsgruppen, der blev til på initiativ af projektleder Liane Wagner



flygtninge såvel som etniske danske-re. Det viste sig dog, at det primært var kvinder med anden etnisk bag-grund end dansk, som dukkede op til de ugentlige møder.

Godt at møde andre mødreOg sådan er det også denne tirsdag, hvor vi kigger indenfor i Liane Wag-ners lejlighed/faste træffested på Firkløvervej. Omkring det aflange bord sidder kvinder fra en lille håndfuld lande, eksempelvis Syrien, Bhutan og Grønland. En enkelt etnisk dansker er her også. De fleste af de unge kvinder har deres små børn med, en enkelt har endnu ikke født.

– Man kan let blive lidt ensom, når man går hele dagen derhjemme med sit lille barn. Selvfølgeligt er det godt og trygt at have sin familie omkring

sig, men vi har også behov for at møde andre mennesker og gerne nogen, der har små børn ligesom vi selv. Derfor er barselsgruppen her hos Liane alle tiders gode idé, lyder en af meldingerne fra de unge mødre.

– Der er mange ting at snakke om. Det kan være om rollen som mor og om børnenes udvikling, hvor vi kan give hinanden gode råd ud fra de er-faringer, vi har hver især. Men det kan også være om os selv, for eksempel hvad vi skal efter endt barsel. Det er jo vigtigt med uddannelse og arbejde, og i den forbindelse er der en masse, vi gerne skal vide noget om, lige fra SU til kommunens børnepasnings-tilbud. Vi har også lavet forskellige aktiviteter sammen med børnene. For eksempel var der en dag, hvor vi

lavede fodmaling. Det var rigtig sjovt, fortæl-ler mødrene.

Et godt netværkBarselsgruppen har blandt andet også besøgt Ellekonedalens daginstitutioner samt Viborg Kommunes nye sundhedscenter og talt med sundhedsplejerskerne her, ligesom gruppen har haft besøg af en uddannelsesvejleder og en økonomisk rådgiver.

– Mødrene har vist stor interesse for de emner, vi har haft til behandling, og jeg har indtryk af, at det har givet dem et godt udbytte. Samtidig håber jeg, at de via møderne i grup-pen har fået skabt et netværk, som de også fremover kan trække på, siger Liane Wagner.

Som planlagt fra starten holdt barselsgrup-pen i alt 12 ugentlige møder af et par timers varighed. Gruppen er således ophørt, men Liane Wagner vil ikke afvise, at der senere vil blive taget initiativ til endnu en gruppe.

Sct.JørgenRundt

Boligselskabet Sct. Jørgen var et af målene, da det konservative med-lem af Europaparlamentet, tidligere økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtesen besøgte Viborg op til Euro-paparlamentsvalget.

Efter en orientering om boligselska-bet ved direktør Hans Erik Lund var Bendt Bendtsen på rundtur til flere af selskabets afdelinger samt området, hvor Banebyen vil rejse sig de kom-mende år.

Som led i Banebyen skal bolig-selskabet i samarbejde med Viborg

Kommune opføre et plejecenter, der samtidig bliver udgangspunkt for eksport af knowhow til den kinesi-ske ældresektor. Blandt andre KPF Arkitekter, Viborg Kommune, VIA University College og Boligselskabet Sct. Jørgen står bag dette projekt, som Bendt Bendtsen ligeledes blev informeret om.

Imponeret over boligselskabet– Jeg har under mit besøg fået et meget positivt indtryk af boligsel-skabet. Den brede vifte af opgaver,

som selskabet løser, er imponerende. Banebyen er et godt eksempel på det visionære og konstruktive sam-spil mellem kommunen, det private erhvervsliv og den almene boligsektor, i dette tilfælde Boligselskabet Sct. Jørgen. Det kunne mange andre godt blive inspireret og tage ved lære af, sagde Bendt Bendtsen efter besøget.

Bendt Bendtsen på besøg



25 frivillige ildsjæle deltager i Boligselskabet Sct. Jørgens nye aktivitetslederuddannelse, hvor de bliver klædt på til at kunne gennemføre aktiviteter til gavn og glæde for deres medbeboere


Med til et godt boligliv hører også mulig-heden for at kunne deltage i spændende, sjove og givende aktiviteter dér, hvor du bor. Det er holdningen hos Boligsel-skabet Sct. Jørgen i Viborg, der i foråret søsatte en helt ny uddannelse af frivillige ildsjæle og andre aktive beboere.

Aktivitetslederuddannelsen, som ud-dannelsestilbuddet officielt hedder, skal give deltagerne de nødvendige redskaber til at kunne skabe, planlægge og gennem-føre aktiviteter til gavn og glæde for bebo-erne i deres lokalområder. Uddannelsen er udviklet og gennemføres i samarbejde mellem boligselskabet, Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg samt coach og bjergbestiger Mogens Kjæmpe Jensen.

Den nye aktivitetslederuddannelse blev introduceret ved boligselskabets Årsmøde 2014 i april. Allerede samme dag modtog man de første 14 tilmeldinger fra interes-serede. Senere kom godt en halv snes tilmeldinger i hus, så kurset som planlagt kunne starte med i alt 25 deltagere.

Konkret og brugbar uddannelseDen nye aktivitetslederuddannelse er ud-formet som et kursusforløb, der startede i midten af maj og slutter til december.

Der er tale om en meget konkret og brugerrettet uddannelse, hvor deltagerne

opnår en række færdigheder, som de kan bruge i forbindelse med både større og mindre aktiviteter i boligområderne. Blandt andet bliver de præsenteret for en række værktøjer til at udvikle og planlægge aktivi-teter, ligesom de skal arbejde med ledelse, selvledelse og kommunikation.

Med den nye aktivitetslederuddannelse ønsker boligselskabet at fremme den allerede eksisterende beboerinddragelse og det eksisterende, mere formelle bebo-erdemokrati i form af repræsentantskab, hovedbestyrelse, afdelingsbestyrelser, aktivitetsudvalg m.v. Her er mange bebo-ere allerede i dag aktive og gør en stor indsats. Men det er svært at rekruttere nye folk, og især unge, til dette arbejde.

Aktivitetslederuddannelsen tæller på CV’etHåbet er, at den nye aktivitetsuddannelse kan være med til at vende denne udvikling, så endnu flere beboere, også blandt den yngre aldersgruppe, får lyst til selv at enga-gere sig og blive aktive i deres boligområde.

Til fornøjelse for områdets øvrige beboere, men også for dem selv. For eksempel vil det, at de har gennemgået aktivitetslederuddannelsen, naturligvis tælle positivt på deres CV, når de skal søge job eller søge ind på en uddannelse.

Papir på at være ildsjæl

Vil man bo i et godt og velfunge-rende boligområde, hvor der er trivsel, sammenhold og fællesskab, kommer det hele ikke af sig selv. Som beboer må man også gerne selv gøre en indsats.

Det er holdningen hos familien



Aktivist erne i KlostervængetI alt fem beboere fra Klostervænget og Klosterhaven har meldt sig til den nye aktivitetslederuddannelse, heriblandt to generationer af familien Axelsen


Axelsen i Klostervænget i Viborg, hvor nu både den ældre og den yngre gene-ration gerne påtager sig et medansvar for den positive udvikling af afdelingen. Carsten Axelsen, har i mange år været formand for afdelingsbestyrelsen og er tillige medlem af boligselskabets hovedbestyrelse, mens hans kone, Lis, gen-nem 15 år har stået for udlejningen af afdelingens beboerhus. Nu har parrets søn og svigerdatter, Hans Gaardsdal Axelsen og Line Warschawsky, der begge er studerende og ligeledes bor i Klostervænget, også meldt sig under fanerne.

Ligesom Lis Axelsen har de nemlig tilmeldt sig den nye aktivitetslederud-dannelse, der startede i slutningen af maj. Her har de blandt andet følgeskab af Birthe Vestervig, medlem af afdelingsbestyrelsen i Klostervænget, samt af Willy Havn, der bor i Klosterhaven, som er “naboafdeling” til Klostervænget. Ligesom ægteparret Axelsen er de også begge involveret i forbindelse med beboerarran-gementer, der er åbne for beboere i begge afdelinger.

Nyttig med ny inspiration– Vi har boet i Klostervænget i mange år og i den forbindelse været med til at starte eller drive forskellige beboeraktiviteter. Så det er ikke nyt for os, men det er jo altid rart med ny inspiration, og det regner jeg med at få på aktivitets-lederuddannelsen. En af de idéer, jeg tumler lidt med, er at arrangere et stort loppemarked i Klostervænget. Men det er ikke noget, man bare lige gør fra den ene dag til den anden. Det kræver grundig planlægning, indhentelse af diverse tilladelser osv., og det håber jeg at blive klogere på i løbet af uddannelsen, siger

Lis Axelsen, der også har planer om et øl- og vinarrangement samt aktivitet omkring syning.

– Jeg studerer til pædagog, og netop inden for det fag bliver der jo hele tiden lavet en mas-se små og store arrangementer og aktiviteter. Det gælder ikke mindst i en SFO som den, hvor jeg lige har været i praktik. Vi lærer selvfølgelig en del om den slags i forbindelse med studiet, men man kan jo altid bruge gode input, og dem regner jeg med at få en del af som led i aktivi-tetslederuddannelsen, siger Hans Gaardsdal Axelsen.

– Men vi vil da også gerne være med til at lave aktiviteter her i Klostervænget. Nu er vi jo ikke så gamle, så vi vil nok ikke være dem, der har det øverste ansvar for sådan et arrangement, men er mere interesseret i ad hoc-opgaver, hvor vi hjælper andre, siger Line Warschawsky, der ligesom sin kæreste tror på, at det ved fremtidige jobansøgninger vil gavne dem at have en gennemført aktivitetslederud-dannelse med på cv’et.



Aktivist erne i Klostervænget

Fire af deltagerne på aktivitets-

lederuddannelsen. Fra venstre

Willy Havn, Birthe Vestervig, Hans

Gaardsdal Axelsen og Lis Axelsen.

Line Warschawsky var ikke til

stede, da billedet blev taget.



FOTO: LARS HOLM

Beboernes involvering i livet dér, hvor de bor, er et indsatsområde, som Boligsel-skabet Sct. Jørgen prioriterer højt. Det kan Per Møller Jensen tale med om. Som selskabets beboer- og udviklingskonsulent har han en central funktion i forbin-delse med involvering og aktivering af beboerne rundt om i boligselskabets mange afdelinger. Det gælder på det mere formelle, beboerdemokratiske plan i form af afdelingsbestyrelser og lignende, men det gælder også beboernes engagement i det hele taget i deres respektive afdelinger.

– Boligselskabet Sct. Jørgens ledelse og medarbejdere gør meget for at fremme “Det gode boligliv”, men det er meget vigtigt, at beboerne også selv spiller aktivt med. For eksempel gennem aktiviteter og arrangementer, der fremmer sammen-holdet og fællesskabet. Først og fremmest mellem beboerne i de enkelte afdelin-ger, men også meget gerne på tværs af afdelingerne. Vi har allerede mange lokale ildsjæle, der gør en stor indsats til gavn og glæde for beboerne, men vil gerne have aktiveret endnu flere, siger Per Møller Jensen.

– Et af midlerne hertil er den nye aktivitetslederuddan-nelse, der blev sat i gang i forsommeren med 25 delta-gere. Det er vores håb og forventning, at uddannelsen blandt andet vil resultere i et endnu større og bredere udbud af aktiviteter rundt omkring i selskabets afdelin-ger, siger Per Møller Jensen.

Enkelt-initiativer også velkomneHan understreger, at også alle andre beboere end de 25 kommende aktivitetsledere fortsat er meget velkomne til at sætte aktiviteter i gang. Det behøver ikke være i

KONTAKT TIL PER MØLLER JENSENMåske har du selv ønsker eller planer om at starte eller tage del i beboeraktiviteter i din boligafdeling, men er stødt ind i et problem, er i tvivl om noget eller søger et godt råd, så vil Per Møller Jensen gerne være behjælpelig. Du kan sende ham en mail på [email protected] eller ringe på 51 58 48 07.

Godt boliglivskaber du også selvDet er vigtigt, at boligselskabets beboere selv spiller en aktiv rolle i arbejdet med at udvikle det gode boligliv, siger Per Møller Jensen


skaber du også selv


• årligt velkomstarrangement for nye beboere• sommerfest• grill-komsammen• julehygge• edb-/pc-kursus for seniorer• foredrag• filmaftener• besøg hos andre boligafdelinger for at lære dem at kende og måske få inspiration til aktiviteter• vandreaftner• bankospil• fællesspisning• kurser i bred forstand• omsorg for hinanden i svære livssituationer, f.eks. ved sygdom eller dødsfald• bustur ud i det blå• tur til veteranbanen i Vrads• fælles juleaften og/eller fælles nytårsaften• koncerter• fodbold- og håndbold- turnering• sankthansfest• fastelavnsfest med spisning• hyggeeftermiddag med underholdning og sang• kør-selv-ture til f.eks. Viborg Miniby og lokal isproducent/ gårdbutik• grillaften med anden afdeling med helstegt pattegris, musik og dans• andespil• julearrangement, hvor vi tænder afdelingens juletræ og får gløgg

• julefrokost• adventsfest med lotterispil• etablering af sociale samlingssteder• opsætning af fælles grill i området• markedsdag• øl- og vinsmagning• lektiehjælp• ugentlig kroketaften• to årlige fællesarrangementer med forskønnelse af afdelingens grønne områder• fælles kaffebord på det grønne område• nabospisning/kaffebord• social arbejdsdag med grill og hygge• indkøbstur til Tyskland• legedag• foredrag om positiv psykologi• læseklub med foredrags- holdere• fælles gymnastik• impulsive arrangementer, f.eks. grillaften en varm sommeraften eller kaffebord, hvor beboerne selv har kaffe og kage med• nabohjælp• etablering af legeplads• julefrokost på den lokale kro• etablering af it- og internet- café• grundlovsarrangement med flaghejsning og fælles kaffebord

TIPS OG GODE IDEER TIL AKTIVITETERVil du gerne være med til at lave aktiviteter i din boligafdeling, men mangler du nogle gode idéer, kan du måske hente inspiration i denne oversigt. Listen er baseret på tilbagemeldinger fra deltagere i Års-mødet 2014 om “Det gode boligliv” og omfatter dels aktiviteter, der allerede er i gang, dels nye aktiviteter, som endnu overvejes eller er i idéfasen rundt omkring i boligselskabets afdelinger

form af et større program med en række forskel-lige aktiviteter, men kan lige så vel være et enkelt arrangement eller et andet enkelt-initiativ som for eksempel at• tage på fisketur sammen med andre• arrangere en udflugt• sørge for flagning ved runde fødselsdage• gennemføre en kroketturnering• etablere computer- og internet-undervisning for ældre• starte en læsergruppe, hvor I læser og efter- følgende diskuterer romaner og andre bøger• oprette en lektiecafé for børn– Går du med sådanne eller lignende ideer til aktiviteter, og vil du gerne have andre med på din idé, så lav et opslag eller del en indbydelse rundt. Muligheder er der nok af, siger Per Møller Jensen.

Kurser og kulturarrangementerSom beboer- og udviklingskonsulent har han også ansvaret for de tværgående kurser og andre arrangementer, som boligselskabet tilbyder sine beboere. Det drejer sig både om fagligt betonede kurser inden for bestyrelsesarbejde, samarbejde, konflikthåndtering m.v. og om mere interesse-betonede kurser, for eksempel de meget søgte førstehjælpskurser.

– Herudover har boligselskabet planer om to kulturelle arrangementer, der holdes på tværs af afdelingerne i løbet af efteråret, henholdsvis et teaterarrangement og et musikarrangement. Desuden regner vi med at holde et arrangement med en tryllekunstner i en enkelt afdeling, oplyser Per Møller Jensen.

Sct.JørgenRundt

Boligselskabet Sct. Jørgen vil gerne bidrage aktivt og positivt til at fremme kvaliteten af de lokalsamfund, hvor selskabet er til stede. Det kommer blandt andet til udtryk ved selska-bets medvirken til større eller mindre byudviklingsopgaver, men kan også udmøntes gennem en håndsrækning til aktiviteter i en noget mindre skala.

Et eksempel på sidstnævnte finder du i Hald Ege. Her har frivillige gennem snart mange år drevet et lille lokalt museum, kaldet Hald Ege Samlingen, som fortæller historien om “de røde barakker”, der siden 1917 har været anvendt som henholds-

vis krigsfangelejr, interneringslejr, kaserne, hospital og rekreationshjem. Nu er der på området efterskole, so-ciale institutioner samt boliger, blandt andet Egebo, som er en afdeling under Boligselskabet Sct. Jørgen.

Kom selv og seOprindelig boede Hald Ege Samlingen til leje hos Region Midtjylland, men regionen opsagde museet, fordi den pågældende bygning skulle sælges. Museet havde ikke selv råd til at købe bygningen, så en overgang så det sort ud for det lille, men spændende kulturhistoriske museum.

Der kom dog heldigvis en redning, idet Boligselskabet Sct. Jørgen overtog bygningen og efterfølgende stillede de pågældende lokaler til rådighed for museet.

Derfor eksisterer Hald Ege Sam-lingen den dag i dag. Museet har frem til udgangen af september åbent hver søndag mellem kl. 14 og 16, hvor lokale rundvisere fortæller.

Uden for åbningstiden modtages grupper, skoleklasser, foreninger, ung-domsklubber. Kontakt i så fald Ditte Larsen, tlf. 86 63 81 24, eller Peter Madsen, tlf. 86 63 81 61, for nærmere aftale.

Husly til Hald Ege Samlingen



Aktivitetsudvalget på Lærkebakken i Løgstrup tilbyder hvert år afdelingens beboere en lang række forskellige arrangementer og aktiviteter


FOTO: LARS HOLM

En lørdag i slutningen af januar møder en flok beboere fra Lærkebakken i Løgstrup op i afdelingens beboerhus, Lærkehuset. Alle i noget nær stiveste puds. Damerne i smukke kjoler, herrerne med fin skjorte, jakke og slips eller sløjfe. Så er tiden nemlig inde til afdelingens årlige nytårs-taffel. Med tre retters menu, der indtages ved festligt dækkede borde, dekoreret med smukke blomsteropsatser og le-vende lys i 5-armede lysestager.

Med nytårstaflet markerer afdelingens aktivitetsudvalg overgangen til endnu et nyt år med tilbud om en lang række ar-rangementer og aktiviteter til beboerne i Lærkebakkens 51 boligenheder. Store og små imellem hinanden. Fastelavnsfest, sommerfest, sankthansfest, julefrokost og andre festlige sammenkomster, der alle foregår i beboerhuset. Men også mange andre arrangementer. Såsom ud-flugter, bowlingaften, fisketure, bankospil og julehygge, hvor der klippes og klistres, laves juledekorationer, serveres gløgg og æbleskiver, og julen synges ind, mens Lærkebakkens to juletræer bliver tændt.

Hver mandag eftermiddag er der kaffe i

beboerhuset, hver anden onsdag spilles der petanque og arrangeres cykeltur i omegnen, og cirka hver anden måned er der fællesspisning. Nyeste skud på stam-men er et kræmmermarked for og med beboerne.

– Ja, her foregår lidt af hvert. Men det er også vigtigt med stor bredde i ar-rangementerne. Vi er jo alle forskellige, og der skal gerne være noget for enhver smag, siger Hanne Pedersen og Mette Bjørnlund, der er henholdsvis formand for og bestyrelsesmedlem i aktivitetsud-valget. Samtidig er det primært dem, der tager sig af de mange praktiske gøremål i forbindelse med arrangementerne.

Beboerhuset som omdrejningspunktDet velindrettede beboerhus med plads til godt 40 gæster er omdrejningspunktet for en meget stor del af aktiviteterne. Åbningen af beboerhuset for godt fire år siden var da også den direkte årsag til oprettelsen af aktivitetsudvalget.

– Jeg har haft bolig på Lærkebakken i snart 25 år og er meget glad for at bo her. Men jeg havde i mange år savnet et bebo-

erhus, som vi dels kunne bruge at fælles beboerarrangementer, dels leje til konfir-mation, sølvbryllup og andre private fe-ster. Så det var en sag, jeg arbejdede me-get på. I forbindelse med en fraflytning fik vi overtalt boligselskabets ledelse til, at huset her blev omdannet til beboerhus. Det har vist sig som alle tiders gode idé, for Lærkehuset bliver brugt rigtig meget, siger Hanne Pedersen.

Til dækning af el, vand, varme, forsik-ringer m.v. betaler beboerne hver måned 60 kr. Kombineret med deltagerbetalingen ved de arrangementer, hvor der indtages både mad og drikke, har det hidtil været nok til at dække udgifterne.

– Med enkelte undtagelser laver vi selv maden til de arrangementer, hvor vi skal spise, og det er med til at holde delta-gerbetalingen nede. Sædvanligvis udgør deltagerbetalingen pr. person højst 75 kr. til både mad og vin, øl eller sodavand. Var prisen højere, ville det nok afholde nogle fra at komme, men der er også nogle, som er villige til at betale endnu mere for et godt arrangement. For os i aktivitetsud-valget gælder det derfor om at finde den rette balance, siger Mette Bjørnlund.

Sammenhold og fællesskabI forbindelse med sin årlige generalfor-samling opfordrer aktivitetsudvalget beboerne til at komme med forslag til nye arrangementer og aktiviteter. På basis af de indkomne forslag samt udvalgets egne ideer udarbejdes der to gange årligt en

til banko, bowling og petanque

Fra nytårstaffel med

slips og sløjfe


aktivitetsoversigt, der rundsendes til alle beboere.

– Til nogle arrangementer kan vi samle op til 30-40 deltagere, mens der til andre måske kun kommer en hånd-fuld. Men det er også fint nok for os. Vi vil gerne være med til at gøre Lærke-bakken til et sted, hvor det er godt at bo, og hvor der er gode rammer for sammenhold og fællesskab. Så må den enkelte beboer selv afgøre, hvor meget eller hvor lidt han eller hun vil tage del i fællesskabet, slutter Hanne Pedersen og Mette Bjørnlund.

Ud over dem består aktivitetsud-valget af Ole Folsø, Mogens Olsen og Elsa August Jensen.

10 GODE RÅD TIL AKTIVITETSUDVALGETHar du selv planer om at lave aktiviteter eller melde dig til et eksisterende aktivitetsudvalg, så har Hanne Pedersen og Mette Bjørnlund 10 gode råd:• vær en ildsjæl, der gerne vil bruge tid og kræfter på noget, som andre også får glæde af• få andre med på idéen og fordel opgaverne mellem jer• sørg for bredde i arrangementerne, så der er noget for enhver smag• tilbyd både gratis arrangementer og betalings-arrangementer• rundsend en aktivitetsplan, der f.eks. går et halvt år frem• reklamer grundigt for arrangementer med omdeling af info, plakater m.v.• gør også reklame via mund-til-øre-metoden• kræv betaling ved tilmelding ved betalings-arrangementer• vær tålmodig og hold ud, selv om der måske ikke kommer ret mange de første gange• tag godt imod råd, forslag og tilbud om praktisk hjælp.

slips og sløjfe


Omkring 130 beboere deltog i Årsmødet 2014, en nyskabelse, som i år havde fokus på de frivillige ildsjæles betydning for at fremme Det gode boligliv



Formanden for Boligselskabet Sct. Jørgen, Johannes Stensgaard, var en tilfreds mand, da han en lørdag formiddag i slutningen af april trådte op på talerstolen i Viborg Lounge. Herfra kunne han se ud over en forsam-ling på godt 130 beboere, hvoraf mange tager del i det beboerdemokrati-ske arbejde i blandt andet afdelingsbestyrelser, mens andre er frivillige ildsjæle, der enten allerede er engageret i aktiviteter og arrangementer i deres boligafdeling – eller har lyst til at blive det. Fælles for alle de frem-

Årsmødet – en ny tradition

mødte var, at de gerne ville bruge en hel dag på at hente ny inspiration til dette frivillige og ulønnede arbejde.

Det var første gang, boligselskabet holdt et sådant arrangement. Men efter det store fremmøde og det vellykkede forløb bliver det ikke sidste gang. Årsmødet 2014 vil derfor blive fulgt op af tilsvarende


arrangementer de kommende år med vekslende temaer år for år.

Temaet for Årsmødet 2014 var “Det gode boligliv”, og forskellige oplægsholdere sørgede for, at emnet blev behandlet ud fra forskellige vinkler i løbet af dagen.

Få flere frivilligeUdviklingschef Katja Lindblad og projektleder Charlotte Sommer Bjørnsgaard fra Boligkontoret Danmark fortalte om, hvordan man kan gribe det frivillige arbejde an i de enkelte afdelinger. Det skete med udgangspunkt i “Frivillighedscirklen”, der giver en række gode råd til, hvordan man kan få flere frivil-lige i for eksempel en boligafdeling.

Blandt andet bliver det understreget, at der ikke kun er én måde at være frivillig på. Vi mennesker er jo forskellige. Vi har forskellige interesser, har forskellig mængde tid til rådighed og vores stærke og svage sider veksler fra person til person.

Nogle vil gerne have ansvar på det overordnede plan, andre vil hellere påtage sig at løse en helt konkret opgave. Nogle har stor praktisk kunnen på et bestemt område, andre har en mere teoretisk tilgang til tingene. Nogle vil gerne indgå i et forløb eller pro-

jekt over en længere periode, mens andre hellere vil kaste alle sine kræfter ind en enkelt dag eller to.

Alt dette er det vigtigt at tage højde for, hvis man vil starte en eller flere nye aktiviteter, udvikle igangværende aktiviteter eller gerne vil rekruttere nye til at tage del i allerede eksisterende aktiviteter.

AktivitetslederuddannelseBoligselskabets beboer- og udviklingskonsulent Per Møller Jensen introdu-cerede den nye aktivitetslederuddannelse, som henvender sig til beboere, der gerne vil have flere eller nye personlige redskaber til at kunne involvere sig i frivilligt beboerarbejde. Allerede samme dag meldte godt en halv snes af mø-dets deltagere sig til uddannelsen, der startede i maj med i alt 25 deltagere.

Fra Himmelbjerget til Mount EverestBjergbestiger og coach Mogens Kjæmpe Jensen har været med til at ud-vikle aktivitetslederuddannelsen, hvor han også selv underviser. Veloplagt, engageret, munter og i et forrygende tempo tog han deltagerne med ud på en personlig rejse fra Himmelbjerget til Mount Everest, som han besteg for nogle år siden.

Selv om der umiddelbart er en verden til forskel mellem bestigningen af verdens højeste bjerg og til at udvikle, planlægge og gennemføre en beboeraktivitet, kræver det mange af de samme menneskelige egenskaber, hvis opgaven skal lykkes, understregede Mogens Kjæmpe Jensen.

Andre steder i beboermagasinet kan du finde artikler om såvel aktivitets-lederuddannelsen som den verdensberømte viborgensiske bjergbestiger.


Tag del i beboer demokratiet AFDELING DATO TID STED Sølystvej, Sparkær 11/08/14 16.30 Fællesstuen SølystvejÅparken og Stadionvej 11/08/14 19.00 Fælleshuset StoholmFynbohus 12/08/14 14.00 FynbohusVestre Skivevej, Blichersvænge 12/08/14 16.30 Sjørup ÆldrecenterØrum Torv / Østergade 12/08/14 17.00 Mejerigården, ØrumSvalevej, Kromandsvej, Blichersvænget 12/08/14 18.00 Sjørup ÆldrecenterSkovreden, Torvegade, Brokbakken 12/08/14 17.00 Fælleslokale på BrokbakkenAnlægsgade, Stoholm 13/08/14 15.00 Fælleshuset StoholmVestervang, Stoholm 13/08/14 17.00 Fælleshuset StoholmNørrevænget 13/08/14 17.30 Fælleslokale NørrevængetLiselund, Stoholm 13/08/14 S: 19:00/M: 19:30 Fælleshuset StoholmBirkegården 14/08/14 15.30 Birkegården, StoholmVridsted, Kjeldbjerg, Fly 14/08/14 18.00 Vridsted ForsamlingshusMøllegården 18/08/14 18.00 Fælleslokalet MøllegårdenGarvergården 18/08/14 18.30 Brovej 18Egernvej/Byparken 18/08/14 18.00 Ans KroKjellerup og Landsbyer 19/08/14 15.00 GlassalenMikkelsgården 19/08/14 18.00 Brovej 18Ans Søpark 20/08/14 18.00 Lokale hos AICK, AnsRødkærsbro 20/08/14 18.00 Brovej 18Kaj W`s Gård 20/08/14 18.00 FællesrummetLøgstrup Høje 21/08/14 14.30 ÆldrecenteretØstergade 21/08/14 18.30 Fællesrum ØstergadeSct. Mikkel 25/08/14 14.00 Søndersøparken 3Brøndgården 25/08/14 18.00 Brovej 18Karnapgården 25/08/14 18.00 Brovej 18Fredensgade 59A-69B 26/08/14 10.00 Nørregade 10, KjellerupEgebo 26/08/14 18.00 Brovej 18Fyrre-, Broparken, David C. Ve, Fuglemosevej 3A-C 26/08/14 18.00 GlassalenJyllandsgården 27/08/14 10.30 Brovej 18Langdammen / Gl. Århusvej 27/08/14 14.00 FællesrummetGrønnedalen, Stiftende møde 27/08/14 18.00 GlassalenUlriksdal 27/08/14 19.00 BeboerhusetBrøndums Gård 01/09/14 19.00 TinghallenIbsgården 01/09/14 18.00 Brovej 18Kærsangerparken 01/09/14 18.00 FælleshusetKernehuset 01/09/14 19.00 Center KernehusetSandgårdsparken 02/09/14 09.30 SandgårdsparkenStendalen og omegnsbyerne 02/09/14 17.30 Gildesal, Løvvej 44Center Klosterhaven 02/09/14 10.30 Center Klosterhaven


Tag del i beboer demokratiet AFDELING DATO TID STED Bentsens Gård 03/09/14 18.00 Brovej 18Tværgade, Kjellerup 03/09/14 18.00 GlassalenGudenå - Thorsø 04/09/14 16.30 Kernehuset, ThorsøGudenå - Ulstrup 04/09/14 19.00 Ulstrup Kro, Hovedgaden 11Klostervænget, Klosterhaven 04/09/14 18.00 Golf SalonenBakkegården 08/09/14 09.30 BakkegårdenSct. Jørgens Gård 08/09/14 11.00 Brovej 18Solgården 08/09/14 14.00 SolgårdenKrabbes Gård 08/09/14 17.00 GlassalenMarkedsg, Brog., Kaj M.V. Bollersv,. Nørreg. 08/09/14 17.30 Gildesal, Løvvej 44Klostertoften 09/09/14 14.00 Atrium KlostertoftenDommerparken 09/09/14 18.00 GlassalenTårnparken 09/09/14 18.00 Brovej 18Lærkebakken 10/09/14 18.00 Lærkehuset, Lærkebakken 78Krabbesgade, Phillipshave 10/09/14 18.00 GlassalenAgernvej, Løvvej 10/09/14 18.30 Gildesal, Løvvej 44Palleshøje 11/09/14 18.00 Brovej 18Terminus / Damhuset 15/09/14 18.00 Brovej 18Humle-, Klosterh., Solsikkev., Møllev., Vestbovej 15/09/14 18.00 GlassalenGranly, Ringparken 15/09/14 18.00 Klubhuset, LyngvejVolden 7 16/09/14 18.00 Brovej 18Skals Midtby 16/09/14 18.00 Tværvej 2, SkalsMultihuset 16/09/14 19.00 Sindinggade 13Tranebærvej / Grønnegade 17/09/14 18.00 Fælleshus TranebærvejEllekonebakken 17/09/14 18.00 Brovej 18Malmhøj 18/09/14 10.30 MalmhøjFuglemosen 18/09/14 15.00 Fuglemosevej 5Bakkehuset 18/09/14 16.00 Fuglemosevej 13Camp Logos 18/09/14 18.00 StudenterhusetAngelkær 22/09/14 17.30 Fælleslokale NørrevængetSpangsbjerg Have 22/09/14 18.00 Brovej 18Kærhøj 22/09/14 S: 18:00/M: 19:00 KærhøjFasanvænget 23/09/14 18.00 Granlys kontorAsmild Huse 23/09/14 18.00 Fælleslokale Asmildvej 2 CKlostergårdene 23/09/14 18.30 Fælleshuset KlostergårdeneCenter Søvangen 24/09/14 14.00 Center SøvangenTjele 24/09/14 17.00 Mejerigården, ØrumSøndergade, Vinderslevholmvej 24/09/14 18.00 fælleslok. SøndergadeToftegården 24/09/14 18.00 Brovej 18Asmild Kloster Landbrugsskole, Stiftende møde 24/09/14 18.00

– mød op og gør din indflydelse gældende på dit afdelingsmøde

Sct.JørgenRundt

Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg ønsker at bidrage aktivt til at ud-vikle og forbedre de lokalsamfund, som selskabets beboere er en del af. Derfor besluttede selskabets hovedbestyrelse sidste år at yde et økonomisk tilskud til etablering af en kunstgræsbane og en spændende multibane i Viborgs nordby. “Fra mud-

derhul til træningsanlæg – med plads til alle” var overskriften på projektet, som Nørremarken IF har realiseret i samarbejde med blandt andre Viborg Kommune.

Det nye, flotte anlæg, der blev taget i brug i foråret, er ikke blot åbent for idrætsklubbens medlemmer, men for alle områdets beboere. Anlægget har

i den grad forbedret aktivitets- og oplevelsesmulighederne – og der-med livskvaliteten – i hele bydelen. Heriblandt ikke mindst for beboerne i Boligselskabet Sct. Jørgens afdeling Tårnparken, som er den af selskabets afdelinger, der ligger tættest på det nye anlæg.

Fra mudderhul til træningsanlægFOTO: FLEMMING JEPPESEN.


• Formand Johannes Stensgaard• Næstformand Niels Peter Buch• Vagn Kramer• Carsten Axelsen• Lars Eegholm

• Kaj Nørskov Madsen• Poul Bloksgaard• Mogens Rasmussen• Victor Hansen• Michael Mougaard

• Lisbeth Ø. Olesen• Kenneth Olin• Knud Søgaard• Gurli Elgaard• Svend Aage Madsen.

DEN NYE HOVEDBESTYRELSEPå repræsentantskabsmødet i Boligselskabet Sct. Jørgen blev det vedtaget at reducere hovedbestyrelsen fra 21 til 15 medlemmer. Den nye hovedbestyrelse har følgende sammensætning:

Har DU en god idé ?Har du et forslag eller en god idé til en artikel i beboermagasinet, så kontakt os.

Emnet kan for eksempel være• nabohjælp og omsorg for hinanden• et nyt tiltag i din afdeling, stort som småt• en nabo med en spændende fortid – eller nutid• et særligt godt eksempel på brug af “råderetten” • en beboer med en interessant og måske ”andeledes” hobby• nye måder at fremme fællesskabet på• arrangementer på tværs af traditionelle skel

eller noget helt, helt andet.

Send os et par linjer i en mail eller et brev – eller ring!

Per Møller Jensen – [email protected] – tlf. 51 58 48 07.

Gyda Baagø – [email protected] – tlf. 87 27 32 53

Vil du hellere sende et brev til Per eller Gyda, så er adressen:

Boligselskabet Sct. Jørgen, Brovej 18, 8800 Viborg.

PraktiskinformationKontoret i ViborgBrovej 18, 8800 ViborgMandag - fredag kl. 9.00-13.00Tirsdag og torsdag tillige kl. 15.00-16.30Tlf. 87 925 925

Kontoret i KølvråSkolestien 8, Kølvrå, 7470 Karup J.Viceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 Tlf. 87 260 360

Kontoret i KjellerupNørregade 10, 8620 KjellerupViceværten træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00Tlf. 87 260 345

Kontoret i RødkærsbroØstervang 22, kld., 8840 RødkærsbroViceværten og beboerrådgiver Ove Elgaard træffes mandag kl. 16.00-17.00. Herudover henvendelse til kontoret i Viborg

InspektørerneTræffetid: Mandag-fredag kl. 8.15-9.30Bjarne Egtved tlf. 87 273 266Bjarne Jacobsen tlf. 87 273 239Carsten Andersen tlf. 87 273 231Lisbeth Pind tlf. 87 260 357Ivan Krathmand tlf. 87 273 230Peter Fisker tlf. 87 260 358Driftsleder Carsten Veje tlf. 87 260 359

TjeleHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten træffes mandag – fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 311

Kontoret i BjerringbroAgernvej 22, 8850 BjerringbroTorsdag kl. 15.00-17.00Herudover henvendelse til kontoret i Viborg.Viceværterne træffes mandag - fredag kl. 11.30-12.00 på tlf. 87 260 370

Kontoret, Blomstervejen, HøjslevDer er åbent den 1. tirsdag i måneden kl. 15.00-16.30vicevært Knud Erik Drejer tlf. 40 375 199

FjendsHenvendelse til kontoret i ViborgViceværten for omegnsbyerne samt Liselund i Stoholm træffes Jørgen Kristensen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 374 699Viceværten for de øvrige afdelinger i Stoholm træffes Karsten Mikkelsen kl. 8.30-9.00 på tlf. 40 372 599

VVS-teknikerIb Omme tlf. 87 273 227

Beboerrådgiver, Ove ElgaardBeboerrådgiveren træffes efter aftale på tlf. 21 218 642.

VagttelefonVed uopsættelige forhold udenfor kontortiden er der oprettet en vagttelefon ved Viborg Brandvæsen, tlf. 87 87 50 50.

Brovej 18 I 8800 Viborg I Tlf. 87 925 925 I Fax 86 627 872 I e-mail: [email protected] I www.bsjviborg.dk

Ringer du på boligselskabets

hovednummer, når du

en tast-selv service:

Tast 1 for udlejning,

tast 2 for økonomi eller

tast 3 for sekretariatet.

Documents

Beboermagasinet Sct. Jørgen