Bedre Cykelruter - Foreningen Frie Fugle · Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007 Bedre Cykelruter Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter

Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik LarsenApril 2007

Bedre Cykelruter Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter i fremtiden

� IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007

Kolofon

Projekt ”Bedre Cykelruter” er udarbejdet af Idéværkstedet De Frie Fugle på eget initiativ.

Tekst: Jens Erik Larsen Fotos: Jens Erik LarsenLayout og produktion: ParamediaISBN: 87-89835-58-1

Projektet har været bakket op af en faglig følgegruppe bestående af:• Heidi Wind og Ulrik Djupret, Køge Kommune• Jens Chr. Højgaard, Københavns Kommune• Ove Knudsen, fhv. Storstrøms Amt, nu Vejcenter Næstved• Anker Madsen, Friluftsrådet• Jørgen Valentiner, Vejdirektoratet• Lars Bendix Poulsen, Skov- og Naturstyrelsen• Jan Grub Laursen, Fhv. DTU, nu turistfører• Søren Sørensen, Østdansk Turisme• Per Christiansen og Erik Bølling Dansk Cyklist Forbund• Sissel Jenseth, Syklistenes Landsforening (SLF), Norge

Projektet har været økonomisk støttet af:Tips- og Lottomidler til friluftslivetStorstrøms AmtForeningen ØstifterneLeader+

Endvidere har Vestsjællands Amt, Roskilde Amt og Frede-riksborg Amt m.fl. hjulpet med eksempelmateriale.

Forsidemotiv: Cykelrute 701 ved Arresø i Gribskov Kom-mune.

Redaktionen afsluttet 15. marts 2007.

kKolofon

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007 �

Indholdsfortegnelse

Kolofon

forord

1. Cykelruter og involverede myndigheder 51.1 Baggrund og historik1.2 Sammenfatning

2. Cykelturismen og dens aktører 82.1 Aktørerne2.2 Cycling Denmarks strategi2.3 Eksempel Østersøruten 2.4 Eksempel København - Berlin ruten2.5 Eksempel Hærvejen2.6 Sammenfatning

3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter 133.1 Østrig: DonauRadweg og TauernRadweg3.2 Tyskland: de mange cykelruters land3.3 Rallarvegen i Norge3.4 Spanien: El Camino de Santiago3.5 Storbritanien med skulpturer3.6 Schweiz: Nationale ruter - alt under én hat3.7 EuroVelo - det europæiske cykelrutenet3.8 Sammenfatning

4. Evalueringsparametre 204.1 Planlægningskriterier

4.1.1 EuroVelo4.1.2 Canada4.1.3 Finland4.1.4 Norge

4.2 Komfort og fremkommelighed4.3 Udvalgte parametre

4.3.1. Information inden turen4.3.2. Adgangsforhold til ruten4.3.3. Vejvisning og informationstavler4.3.4. Trafiksikkerhed4.3.5. Komfort og teknisk udformning4.3.6. Proviantering4.3.7. Overnatning4.3.8. Anden service4.3.9. Landskab og seværdigheder

4.4 Vægtning af parametre4.5 Sammenfatning

5. Afprøvning af evalueringsparametre 255.1 Følgegruppens afprøvning på Stevns5.2 Afprøvning på N9 København - Nykøbing F - Gedser af norsk metode.

5.2.1 Resultater af testen5.2.2 Tilpasning til danske forhold5.2.3 Tekniske forhold

5.3 Sammenfatning

6. Inspiration og værktøjer til planlægning af bedre cykelruter 296.1 Odsherred Kommunes cykelplan6.2 Ny regional cykelrute Falster Rundt6.3 Best Practise fra Københavns Kommune6.4 Finansiering af kommunale cykelruteprojekter.6.5 Formidling af cykelruter (nye guider, www og GPS)6.6 Tekniske og turistmæssige værktøjer.

6.6.1 Benyttelse af veje til cykelruter6.6.2 Info- og servicecentre6.6.3 Rastepladser i landsbyer6.6.4 Opgradering af lokale seværdigheder6.6.5 Cykelfærger og shuttleservice6.6.6 Vejregler for vejvisning på cykle- ride- og vandreruter6.6.7 Test ruterne og lav tilstandsrapport6.6.8 Tekniske og turistmæssige krav til cykelruter

6.7 Sammenfatning

Kilde- og litteraturliste samt links til www 42

Bilag (særskilt rapport)Definitioner af cykelruter og cyklistkategorierOversigt over eksisterende cykelruterBreve til og fra ministre vedr. nationale cykelruterBruger- og ruteundersøgelserTestrapporter for N9.

iIndholdsfortEgnElsE


forord

Gennem flere årtier har vejmyndighederne i Danmark etableret cykelruter af forskellig slags. En nærmere status herfor findes i kap.1.

Selvom Danmark var det første land i verden til at åbne et officielt nationalt cykelrutenet (1993), fremstår ruterne ikke nødvendigvis længere som et forbillede. De er ikke blevet videreudviklede eller vedligeholdt så godt, som cyklister forventer i dag. Salget af cykelrutekort har været for nedadgående. Eksempelvis fra 59.200 kort i 1993 til 26.900 kort i 2001 (Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet nov. 2001). Dette har også betydet, at ajourføringen af cy-kelkort har haltet noget, da man først ville sælge de gamle kort (især Roskilde, Århus, Ribe og Ringkøbing amter).

Tilmed kan man sige, at selvom Danmark i forvejen havde en lang historisk tradition for cykling, er vi siden hen blevet overhalet af mange andre lande med hensyn til udvikling af cykelrutenettet og ikke mindst udvikling af cykelturismen. Det gælder lande som Tyskland, Østrig og Schweiz - se nærmere i kapitel 3.

Cykelruterne er det fysiske grundlag for at få flere cyklister ud i naturen på en sund og miljørigtig måde. Der er i dag bred politisk enighed om at cykling og cyklisme skal frem-mes, fordi det er en miljøvenlig transportform, fordi den øger mobiliteten i alle aldersgrupper, og fordi den frem-mer folkesundheden.

For at få flere til at bruge cykelruterne er det afgørende, at skiltningen er til at cykle efter, vejbelægningen er god, og at der ved ruteføringen er lagt vægt på trafiksikkerhed, fremkommelighed og oplevelser.

I nærværende projekt gives en status for cykelruterne og cykelturismen i Danmark, og der søges udarbejdet ret-ningslinier for hvordan, cykelruter evalueres, vedligeholdes og planlægges bedst muligt fremover.

Der findes tekniske vejledninger i, hvordan man laver afmærkning og stier langs veje (vejregler). Men der er ikke manualer til at lave cykelruter efter, herunder vurdering af hvilke veje, der er velegnede til at indgå i cykelruter m.h.t. trafiksikkerhed, komfort, oplevelsesværdi m.v. Eksempelvis har kommuner og amter haft frit slag til at benytte veje med en hel del biltrafik, som dele af en cykelrute, uden at etablere cykelstier langs disse veje.

I en manual om etablering af cykelruter, bør også indgå en vurdering af de turist- og servicemæssige kriterier så som overnatning, proviantering, service, landskab og sevær-digheder, men noget sådant foreligger ikke i dag. Dog er Cycling Denmark begyndt at kvalitetsbedømme over-natningssteder ud fra cyklisters forventede behov - mere herom i kap. 2.

Formålet med projektet er at udvikle en fremgangsmåde, som både kan anvendes til evaluering af cykelruterne og til en prioritering af vedligeholdelse og videreudvikling mod bedre cykelruter. Derudover vil metoden kunne an-vendes til en vurdering af ruterne, så brugerne kan vælge den rute, der lever op til deres forventninger. Se nærmere i kap. 4 og 5.

Udviklingsprojektet er først og fremmest tænkt som en nyttig manual for de nye kommuner med henblik på planlægning af bedre cykelruter, nu amterne er nedlagt. Se nærmere i kap. 6. Derudover håber vi, at forskellige cyk-list- og miljøgrupper samt turistorganisationer kan hente inspiration heri.

Tak til en tålmodig faglig følgegruppe (se kolofon) samt Anders Sørensen, Cycling Denmark, som har bistået med at få samlet de mange løse ender sammen til denne rapport.

Marts 2007Jens Erik Larsen

f forord

Hvor er det lige rute 70 går hen?


11.1 Baggrund og historikDet afmærkede cykelrutenet i Danmark udgør i alt om-kring 12.500 km cykelruter. De nationale ruter (N) er godt 4.000 km og de regionale ruter (R) knapt 6.000, mens de lokale ruter (L) strækker sig over godt 2.000. (CykelGuide 2006). Det nationale cykelrutenet blev etableret i 1993, som det første sammenhængende nationale cykelrutenet i verden. Det var unikt, at det nationale cykelrutenet blev etableret af vejmyndighederne som en trafikalt infra-struktur på linie med vejnettet og med ambitioner om en tilsvarende kvalitet m.h.t. vejvisning og vedligeholdelse.

Se kort over ruterne i bilaget eller på www.trafikken.dk

Siden da har mange lande som sagt fulgt efter, med det danske cykelrutenet som forbillede, men dog i forskellige udformninger. I Storbritannien har man f.eks. anlagt man-ge ruter på nedlagte jernbaner og tilført ruterne skulptu-rer og særligt designede broer m.v. I Danmark har der ikke været så meget arkitektarbejde på etablering af ruterne, hvis man ser bort fra de landskabsmæssige formationer, som ruterne lægges igennem samt designet af skilte.

Muligheden for at etablere et nationalt net af cykelruter, blev nævnt første gang i en officiel rapport, da Miljø-ministeriet i 1985 (Planlægning for cyklister, hverdag og fritid) skrev: ”Miljøministeriet vil med udgangspunkt i den regionale planlægning søge etableret et landsdækkende rutenet for feriecyklister”. Dette blev fulgt op med rap-porten Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykelrutenet (Miljøministeriet 1988), som førte til nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe i Vejdirekto-ratet til udarbejdelse af det konkrete forslag – der stort set endte som foreslået i rapporten i 1988 (Nationale cykelru-ter. Vejdirektoratet 1991).

Imens udarbejdede Vejdirektoratet nye vejregler for vej-visning på cykelruter, hvori bl.a. bestemmes at nationale ruter vises med en rød baggrund for det hvide rutenum-mertal. Disse vejregler trådte i kraft 1991. Vejreglerne blev revideret 2000 (Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter) – og igen i 2007 p.gr.a. amternes nedlæggelse (Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter). I 1993 blev det nationale rutenet med 10 cykelruter så indviet. Det var nu amterne, som stod for oprettelsen og vedligeholdelsen.

1. Cykelruter og involverede myndigheder

Antal km skiltede nationale, regionale og lokale cykelruter i danmark 2006 fordelt på amter:

Amt km nat. km reg. km lok. IaltNordjylland 720 455 13 1.188Viborg 635 630 10 1.275Ringkøbing 301 484 911 1.696Ribe 185 375 560Sønderjylland 375 355 1.170 1.900Århus 360 890 1.250Vejle 320 478 798Fyn 163 960 10 1.133Vestsjælland 290 139 66 495Frederiksborg 90 269 37 396København 43 221 264Københavns Kommune 30 8 38Roskilde 150 88 10 248Storstrøms 467 492 71 930Bornholm 104 130 234I alt 4.233 5.874 2.298 12.405

CyKElrutEr og InvolvErEdE myndIghEdEr

Plakat fra indvielsen, hvor alle landets cyklister strømmer til Hærvejen i 1989.

6 IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007

1

Hærvejen er et eksempel på ejerforhold for en national cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra Viborg til Padborg går igennem, samarbejdede om af-mærkning af cykelruten og udgivelse af cykelkort. Herved blev Hærvejen den første nationale cykelrute i Danmark. Den blev åbnet i 1989, og på en måde et forbillede for det efterfølgende net af nationale cykelruter. Amterne arbej-dede især i de første år også en del med markedsføring heraf.

Flere færgenedlæggelser førte til problemer for de natio-nale ruter, f.eks. Grenå – Hundested, som først med 1-2 års forsinkelse fl yttede N2 til Ebeltoft og senere Kulhusfær-gen, der dog er genopstået.

Der har ikke været fremført de store visioner fra amternes side m.h.t til videreudvikling og markedsføring af de natio-nale cykelruter. Dog blev en ny national rute tilføjet af de nordjyske amter, nemlig Limfjordsruten i 2002. De regio-nale turistgrupper har ind i mellem været interesserede i cykelruterne. Fyntour, turisme region syd (nu Østdansk Turisme) og Region Sydøst- og Sønderjylland (RST) har væ-ret de mest visionære med markedsføring af Østersøruten, men man har dog ikke fået taget sig sammen til at gøre denne rute til en samlet national rute, som det er foreslået

i Miljøministeriets strategirapport 2003 (Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betyd-ning). Et andet projekt ”Berlin - København cykelruten” har haft tilsvarende koordineringsproblemer, idet de involve-rede turistgrupper kun havde penge til markedsføring, før ruten blev fl yttet og samlet afmærket som nationale rute 9. Men denne fl ytning og afmærkning er nu sket takket være især Storstrøms Amt. Se mere herom i afsnit 2.4.

November 2003 afholdtes en jubilæumskonference i anledning af 10 året for de nationale cykelruter. Et af for-målene var at diskutere ruternes fremtid og især koordine-ring mellem vejmyndigheder og turistorganisationer. Der var stor interesse for konferencen – se nærmere afrap-portering herom på www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport.pdf. Men der er siden ikke sket den store koordinering, og efter amternes nedlæggelse, er det de nye 98 kommuner, der skal varetage planlægning og vedligeholdelse af de na-tionale cykelruter – og de regionale – for den sags skyld.


Miljøminister (i 2003) Hans Chr. Schmidt med jubilæums T-shirt fra konferencen 2003. Brev fra Transport- og Energiminister Flemming Hansen om varetagelse af de nationale cykelruter (2006).

Hærvejen er et eksempel på ejerforhold for en national cykelrute, idet de 5 amter, som den historiske Hærvej fra

Miljøminister (i 2003) Hans Chr. Schmidt med jubilæums T-shirt

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007 7

1

I forbindelse med strukturreformen var det som om, de nationale og regionale cykelruter blev glemt. Derfor skrev Dansk Cyklist Forbund og De Frie Fugle breve til Transport- og Energi minister Flemming Hansen samt til Erhvervsmi-nister Bendt Bendtsen og Miljøminister Connie Hede-gaard for at gøre opmærksom herpå – se breve i bilag. Vi fik et positivt svar tilbage fra transportministeren på regeringens vegne om, at der nok skulle blive taget hånd om det i løbet af efteråret 2006, og at vores forslag ville indgå i Vejdirektoratets videre arbejde hermed samt at vi ville blive inddraget i arbejdet med en fremtidig Statslig Cykelstrategi. Det sidste ser nu ikke ud til at blive tilfældet, men Vejdirektoratet og Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale om, at det nationale cykelrutenet bevares som det er nu, at evt. ændringer, som kommu-nerne måtte foretage, skal indberettes til Vejdirektoratet, som ajourfører et kort over ruternes aktuelle beliggenhed. Miljøministeren svarede i øvrigt også efterfølgende. Dette kan måske følges op i forbindelse med formidling af cykel-ruterne – se afsnit 6.5.


Det er positivt, at det nationale cykelrutenet opretholdes, og at et ajourført kort skal ligge på Vejdirektoratets hjem-meside. Men når det kun er kommunerne, som tager sig af evt. ændringer, er det vanskeligt at se, hvordan der skal ske nogen videre udvikling af det nationale cykelrutenet, herunder evt. tilpasninger til udviklingen i de europæiske ruter og evt. nye projekter indenfor cykelturismens aktører.

1.2 sammenfatningDanmark har verdens bedste nationale cykelrutenet med en relativ god afmærkning. Det er alene kommunerne, som i fremtiden står for vedligeholdelse og evt. videreud-vikling af nettet. Tiden vil vise, hvor meget udvikling, der bliver heraf. Ligeledes er det vigtigt, at de regionale cykel-ruter vedligeholdes og udvikles, hvilket kræver samarbejde over kommunegrænserne. Dette er mere overskueligt for de nu store kommuner end hele nationale forløb. Flere af de regionale cykelruter har da også stor turistmæssig betydning – se mere herom i næste kapitel.

N12 Limfjordsruten følger trafikeret vej og er tilmed margueriterute.


2.1 AktørerneHvis man skal lave en sammenhængende strategi for cykelturisme, har man i hvert fald brug for:

FeriecyklisterCykelruterService (overnatning, mad, cykelreparation m.v.)

Hertil kommer et meget vigtigt element, som hedder markedsføring.

De nødvendige aktørerne, er overordnet set:

cyklisterne - vejbestyrelser - lodsejere - turisterhvervet

Cyklisterne kan enten bevæge sig på cykel fra overnat-ningssted til overnatningssted (feriecyklister) eller fore-tage ture ud fra et bestemt sted (udflugtscyklister) – se definitioner i bilag. De nationale og regionale cykelruter er primært for cyklister, der bruger cyklen som transportmid-del fra sted til sted medbringende deres bagage. Cyklister-nes organisation, Dansk Cyklist Forbund, har i de senere år mest arbejdet med hverdagscyklisters forhold, men på hjemmesiden www.dcf.dk kan man også få en del informa-tion om feriecykling. På www.visitdenmark.com er der også gjort en del ud af oplysningerne til såvel udflugts- som feriecyklister.

Ifølge Vejloven er det vejbestyrelserne, dvs. kommunerne og Vejdirektoratet (tidl. også amterne), der tager sig af planlægning, afmærkning og vedligeholdelse af veje og stier – og cykelruter. Dette gælder i og for sig også på private fællesveje og private veje, som indgår i cykelruter. Dog kan vedligeholdelse m.v. være aftalt med lodsejerne. En særlig betydningsfuld lodsejer, når det drejer sig om længere cykelruter, er Skov- og Naturstyrelsen som ad-ministrerer mange af de statsarealer, hvor cykelruter går igennem. Eksempelvis ejer styrelsen mere end halvdelen af den 27 km lange R33 fra Hillerød til Gilleleje. Det indgår i Statsskovenes afmærkningsregulativ, at gennemgående cykel- og vandreruter afmærkes med vejreglernes blå-hvide skilte og ikke med skovens normalt grønne skilte. www.sns.dk

Der har vel siden cyklens opfindelse været en form for cykelturisme i Danmark. Tidligere fulgte cyklisterne bivejene rundt og cykelstier anlagt på tidligere jernba-nestrækninger. I 1980´erne udkom en række cykelbøger

•••

2. Cykelturismen og dens aktører

med turforslag, bl.a. Ud at cykle på Sjælland m.v., som blev flittigt brugt. Turforslagene kædede eksisterende stier og kommuneveje sammen og lagde grundstenen til de senere afmærkede regionale cykelruter.

I 1990 lavede Friluftsrådet en fynsk cykelturisme analyse, (Dansk Cykelturisme Analyse) som viste at cykelturis-men var en indbringende forretning. Man fandt ud af at cyklister faktisk skulle have et sted at overnatte – og ofte et hotel – samt noget at spise hver dag – ofte restaurant, da man ikke som camping- og sommerhusturister slæbte meget med selv. Der påvistes et relativt højt døgnforbrug (165 kr pr cyklist). I senere undersøgelser (Værd at vide: Cykelferie i Danmark 1998) ses dette at være steget til 245 kr. I senere undersøgelser (Tøbbe 2004) er vi oppe på 355 kr pr. cyklist pr. døgn. Det har overrasket turistfolk og satte på daværende tidspunkt skub i Danmarks Turistråds (nu VisitDenmark) markedsføring af cykelturismen.

I 1993 fik vi som beskrevet i forrige kapitel, de nationale cykelruter, som Danmarks Turistråd dengang også opfat-tede som et godt produkt at markedsføre. Der blev udgivet en række kataloget på forskellige sprog, som tog udgangs-punkt i det nationale cykelrutenet.

I Danmark har udviklingen hidtil været, at vejmyndighe-derne etablerede cykelruterne. Som beskrevet i forrige kapitel blev det nationale cykelrutenet opbygget som en trafikal infrastruktur af vejdirektoratet og amterne mere eller mindre uden turisterhvervets medvirken.

Turisterhvervet udtrykker sig i 1994 på denne måde:”Med den standard af cykelvenlighed, som Danmark efterhånden har opnået, er det blot et spørgsmål om at få markedsført dette produkt på samme succesfulde måde, som det er lykkedes i Østrig og andre steder.” (Udvikling af cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog).

I 2007 lyder det ”Velkommen til Danmark – landet med verdens lykkeligste cyklister” (Danmark 2007. Cykelferie. Overblik over danske cykeloplevelser).

Læg mærke til at cykelrutenettet i første citat kaldes ”et produkt”. I cykelturismen skal man afgrænse den vare/det produkt, som skal markedsføres og sælges. Dette har i Danmark i høj grad været selve cykelrutenettet, selv om nettet altså er etableret som et trafikalt – ikke kommer-cielt ”produkt”. Som det vil fremgå i næste kapitel, er der

2CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr


i andre lande i højere grad tale om enkelte berømte ruter, som nogen har et slags ejerskab til og dermed interesse i at markedsføre og sælge. Man kan godt sige, at vi her har at gøre med 2 forskellige strategier for udvikling af cykelturismen:

sammenhængende cykelrutenet eller konkrete cykelturistprodukter (f.eks. temaruter)

Sissel Jenseth har beskrevet denne konflikt (Sykkeltu-risme og nationale sykkelruter i Norge (ikke publiceret)) og siger, at man skal være opmærksom på de forskellige interesser hos de involverede aktører. Det gælder f.eks. tidshorisonten i projekterne og den videre vedligeholdelse. Specielt advarer Sissel mod turistprojekter med begrænset tidshorisont. Hun nævner endvidere at en cykelrute som turistprodukt – for at virke attraktiv på cykelturisterne og blive en succes for udbyderne – skal have :

stor oplevelsesværdien klar identitetet navn og gerne et logoet ejerskabgod afmærkning, kort- og guidebog samt information på netteten plan for drift, fornyelse og vækstet årligt markedsføringsbudget.

For Danmarks vedkommende kunne man sige, at de nationale cykelruter er en god basis for cykelturismen, til at udvikle cykelturisme produkter. Der har da også været nogle tiltag. Den første nationale cykelrute, Hærvejen blev udviklet og markedsført af de 5 jyske amter mellem Viborg og Padborg over en årrække. Her kan man sige, at der var tale om et entydigt ejerskab af ruten. Men da amterne slap taget, var turistorganisationerne ikke vakse til at tage over, hvilket bl.a. skyldes at turistorganisationerne var delt i en Vestkyst- (Turistgruppen Vestjylland) og en ”Østkyst-gruppe” (Region Sydøst- og Sønderjylland, RST), hvorved Hærvejen ligesom faldt ned imellem 2 stole.

Under alle omstændigheder har turistorganisationerne aldrig vist interesse for at medvirke i den fysiske etablering og vedligeholdelse af cykelruter. Herved er turisterhvervet helt afhængigt af vejmyndighedernes administration heraf. Firkantet kan man sige, at branchen på denne måde ikke har indflydelse på kvaliteten af den vare, som man sælger. Dette har bl.a. givet sig udtryk i en zigzag kurs med flere cykelturisme produkter – se eksempler sidst i kapitlet.

•••••

••

2.2 Cycling denmarks strategiInspireret af udenlandske initiativer har turisterhvervet nu struktureret markedsføringen i foreningen Aktiv Danmark, eller rettere i dens underafdeling, som hedder ”Cycling Denmark”, som er en sammenslutning af aktører fra turisterhvervet. Foreningen har udviklet tre mærknings-ordninger med henblik på cykelturister. Det er en mærk-ningsordning for overnatningssteder, som ligner den tyske mærkningsordning, ”Bett und Bike” og den norske Syklist Velkommen samt en mærkningsordning for cykelområder og en varedeklaration for cykelruter.

Cycling denmarks mærkningsordning for overnatnings-stederneMærkningsordningen for overnatningsstederne er en garanti for, at overnatningsstederne lever op til en række minimums krav, som er opstillet af Cycling Denmark. Kravene er følgende:

Gratis cykelparkeringTørremulighed for tøjUdlån af en lang række specificeret værktøjDer skal tilbydes en kulhydrat rig morgenmad og mulighed for at smøre madpakkeGæstebog for cyklisterSalg eller leje af cykelkort og guider

(www.visitdenmark.com)

Cycling denmarks mærkningsordning for cykelområderneEr en kvalitetsgodkendelse af ”cykelområder” med henblik på de cykelturister, der med udgangspunkt i samme overnatningssted tager på cykeltur i et bestemt område. Et kvalitets godkendt cykelområde skal leve op til følgende kriterier:

Der skal være minimum 3 overnatningssteder, som er kvalitetsgodkendte af Cycling DenmarkPersonalet eller tilknyttede personer til turistbureauet skal have gennemcyklet områdets cykelruter.Turistbureauet skal have salg af cykelkortDet skal være muligt at bestille overnatning gennem turistbureauet.Der stilles krav til kvaliteten af cykelkort og rutebeskri-velserUdlejning af cykler af god kvalitet


1.2.3.4.

5.6.

1.

2.

3.4.

5.

6.

CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr2


Cycling denmarks varedeklaration for cykelruterEr henvendt til cykelturister, der cykler fra overnatnings-sted til overnatningssted. Der er kun enkelte minimums-krav til ruterne. De beskrives i stedet gennem forskellige fakta for ruterne. Ordningen kaldes derfor varedeklaration for cykelruter:

De parametre, der beskrives er blandt andet:Rutens længdefordelingen mellem asfalt og grus på vejenecykeludlejningcykelsmedetrafikerede vejstrækninger


Cycling Denmarks initiativ gør udbyderne af overnatnings-stederne mere opmærksomme på at gøre noget særligt for cykelturisterne. Mærkningsordningen for cykelområder og cykelruter kan være med til at øge turistbureauernes viden og interesse for cykelruter og dermed deres service-tilbud mod cykelturister.

Der har dog manglet en kobling mellem dem, der anlæg-ger, vedligeholder og laver kortmaterialer for cykelruterne og turisterhvervet, der markedsfører ruterne. I fremtiden vil kortudbyderne og turisterhvervet dog være knyttet nærmere sammen takket være initiativ fra Cycling Den-mark, Dansk Cyklist Forbund og Fyntour til udgivelse af nye kortguider – se nærmere i kap 6.

Mærkningsordningerne for cykelområderne handler kun om servicen fra overnatningssteder og turistbureauet og ikke om cykelruternes beskaffenhed. Varedeklarationen for cykelruterne er en beskrivelse af forholdene og ikke en egentlig vurdering, der bygger på en registrering. For at både administratorerne af ruterne og turisterhver-vet kan forbedre deres videns grundlag vil det være godt med en systematisk registrering af ruternes beskaffenhed.

Cycling Denmark har givet udtryk for stor interesse i Projekt Bedre Cykelruters evalueringsværktøj til at give en mere objektiv registrering af ruternes beskaffenhed, der dels vil kunne anvendes til en mere præcis beskrivelse og vurdering af ruterne, og dels vil være et redskab, som administratorerne kan anvende til vedligeholdelse og forbedring af ruterne.

1.2.3.4.5.

2.3 Eksempel østersørutenUnder betegnelsen Østersøruten er der udgivet en guide-bog for en rundtur på 800 km med overskuelig vejvisning ad skiltede nationale, regionale og lokale ruter: Østersøru-ten – Danmarks smukkeste cykelrute. Nærmere oplysninger Fyntour (66 13 13 37) eller www.bikeandsea-denmark.com. Østersøruten vil udgør en del af den europæiske rute Baltic Sea Cycle Route (8.000 km).

Desværre er det ikke lykkedes at få en ensartet skiltning af ruten. Det ville være oplagt at ændre N8 til at være en entydig rundtur omkring Østersøen, men de nu nedlagte amter og kommunerne har ikke vist interesse herfor. Det ville ellers gøre ruten noget mere forståelig for cyklisterne. I dag står skilte på strækningen i Vestsjællands Amt og venter på et 8-tal. Ruten er her således indtil videre en lokal cykelrute, kun med navn. Andre steder er skiltningen lemfældig og fejlagtig, ligesom der mangler informati-onstavler til at oplyse cyklisterne om rutens eksistens og omfang og afmærkning. Idémæssigt har det været et spændende projekt, men ærgerligt at det ikke er fuldført. Det er vigtigt for brugeren, dvs. cyklisten at det er meget enkelt at finde vej, ligesom det markedsføringsmæssigt gør ruten meget lettere at sælge.


Østersøruten skulle primært følge N8, som her er skiltet meget specielt med lilla 8-tal (vest for Svendborg), andre steder med uskøn placering af skilt og løst underskilt.


2.4 Eksempel København - Berlin rutenCykelruten København - Berlin mellem de to kulturbyer åbnede i 2001 med udgivelse af gratis kortbrochure: Cykelrute København – Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. Endvidere kan man købe 2 guidebøger med kort 1:75.000:Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline (Esterbauer).Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo.Nærmere oplysninger hos Østdansk Turisme (54 86 13 48) og på www.bike-berlin-copenhagen.com

Ruten følger den østlige kyst af Sjælland forbi Stevns Klint. Den runder også Møn og Bogø og fortsætter så langs den smukke østkyst på Falster med de maleriske bøge-træer på stranden, ned til landets sydligste punkt, Gedser. Denne strækning er 255 km. Dernæst krydses Østersøen. I Tyskland tilføjes ca. 380 km i Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg med naturskønne områder og hyggelige landsbyer.

Da turistorganisationerne gennem 2-3 år skød penge i markedsføring af ruten, var den endelige skiltning heraf i Danmark ikke faldet på plads og da dette var tilfældet havde man ikke flere penge til at markedsføre ruten. Endvidere savnes et etableret samarbejde med DSB og DB, således at man kan cykle den ene vej og tage cyklen med tog den anden vej. Endelig er den danske nummer skiltning af ruten ikke forklaret i foreliggende brochurer eller på informationstavler til tyske cyklister, hvorfor en del tøver med at bruge den danske del.

Initiativet har dog ført til at flere cykler på strækningen, hvilket bl.a. kan måles på antal cykler, som færgen Stubbe-købing - Bogø medtager samt antal overnattende cyklister på Bogø Kro m.v.

Ruten indgår som en delstrækning i EuroVelo projektets 12 europæiske cykelruter, nemlig den, som går fra Nordkap til Malta (ca. 6.000 km) og passerer København og Berlin.

CyKElturIsmEn og dEns AKtørEr2

Stort anlægs- orienteringstavle vedr. Berlin - Kopenhagen ruten i Tyskland samt stianlægget øverste billede.

1� IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007

2.5 Eksempel hærvejenCykelruten Hærvejen var som beskrevet i kap. 1 den første længere cykelrute, der åbnedes i Danmark (1989). Ruten går fra Viborg til Padborg og er 240 km lang, hvilket passer meget godt til en uges cykelferie i adstadigt tempo med tid til at se de mange historiske seværdigheder undervejs. Fra rutens åbning var den meget populær, hvilket dels skyldes at:

den i forvejen var kendt som historisk rutedet var den første længere cykelrute i Danmarkder samtidig udkom nogle gode cykelkort for ruten (Hærvejen til fods og på cykel 1-3.)ruten blev godt markedsført af amterne.

Der blev således solgt 30.000 kortsæt alene i de første år fra 1989 til 1993. Samtidig opstod der mange private initiativer undervejs på ruten. Flere Hærvejskroer, som ikke havde været åbne i flere hundrede år, genåbnede. Teltpladser opstod og små boder skød op som paddehatte, ligesom man ser på Ærø og andre steder. Men her i det øde og mørke midterste Jylland, lagde man mærke til det. I 1992 åbnedes også en Hærvejsvandrerute (264 km). I 1993 blev cykelruten forlænget op til Skagen i forbindelse med etablering af det nationale cykelrutenet.

Institut for Grænseregionsforskning udgav i 1993 en interessant analyse af cykelturismen (og vandreturismen), hvor man har været ude og spørge cykelturisterne om diverse. Generelt var turisterne vældig godt tilfredse med skiltning, rute og kort. Instituttet indsamlede forskellige forslag til forbedringer og konkluderede, at hærvejsturis-men var inde i en god udvikling (Hærvejen - Grøn Turisme. Notat 54.).

Senere er kortene blevet afløst af en netudgave (www.haervej.dk), men mange ønsker stadig at få fat i de ud-solgte papirudgaver. Der er især mange ældre mennesker,

•••

•

som kan lide at cykle på Hærvejen. Lokale turistbureauer (Viborg og Jels) har lavet turpakker på Hærvejen, ligesom Dansk Cykel Safari (www.cykelsafari.dk) stadig sælger ture på Hærvejen. Men de regionale turistgrupper har ikke dyrket Hærvejen så meget og ruten er gået noget i glem-mebogen. En ny guide er dog udkommet i Bikeline serien: Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg.

2.6 sammenfatningDanmarks Turistråd, nu VisitDenmark startede for nogle år siden en strategi med markedsføring af ”Fyrtårnsruter”, vel nok inspireret af supercykelruterne i udlandet (se kap. 3). Det er umiddelbart en fornuftig tanke at bruge hele det nationale net som grundlag og så udvælge de mest spæn-dende ruter til ekstra markedsføring. Der er i 2007 udvalgt følgende, som nu kaldes temaruter (www.visitDenmark.com) - i parentes angivet, hvem der står for markedsførin-gen :

Nordsøruten (TGV)Hærvejen (RST, turistbureauerne og Midtjysk Turisme)Limfjordsruten (VisitNordjylland)Østersøruten (Fyntour, Østdansk Turisme og RST)København - Berlin (Østdansk Turisme)Grænseruten (RST) Fjordstien (Odsherred Turistbureau sammen med 5 øvrige turistbureauer).

Herved bevægede man sig fra markedsføring af det sam-lede rutenet mod afgrænsning af cykelturismeprodukter, som siden er fulgt op af Cycling Denmarks strategi.

Problemet er stadig, at der ikke foreligger noget tydeligt ejerskab af disse temaruter/turistprodukter som indbe-fatter vedligeholdelse og fornyelse af selve cykelruterne. ”Ejerskabet” omfatter kun markedsføring, som angivet ovenstående.

•••••••

Højderyggen nær Kollemorten.


IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007 1�

En del udlændinge holder cykelferie i Danmark, og mange danskere tager til udlandet på cykelferie. Generelt er ver-den blevet mindre og folk rejser mere – og længere væk. Derfor er de europæiske cykelferiemarkeder på en måde i konkurrence med hinanden. Danske turistfolk har da også flere gange været på studieture til udlandet for at se på udviklingen af cykelturisme. Og der er meget, vi kan lære.

De mest benyttede cykelruter er nu dem langs floderne i Europa, herunder Donau med omkring 150.000 cyklister om året. I Tyskland viste en undersøgelse, at der på et år (15/5 05 - 14/5 06) cyklede 1,5 mio. cykelturister på 350 tyske cykelruter, og at de mest besøgte netop var ruterne langs floderne – se senere under Tyskland.

3.1 østrig: donauradweg og tauernradwegØstrig har markedsført cykelferie meget gennem et par årtier, og selvom Donau har været flagskibet, findes der i alt 30 skiltede ruter på tilsammen godt 4000 km. Der er ikke tale om noget systematisk nummereret rutenet. Ru-terne er vokset op ”nedefra”. De fleste ruter følger dalene, så hvis man starter oppefra, går det mest nedad!

donauradwegHvis man virkelig ønsker sig en magelig cykelferie med lettere rygvind, nedadbakke, asfalt under hjulene og fri for biler, så er den klassiske DonauRadweg et godt valg. Fra Passau ved Tysklands grænse til Wien, er der 326 km og et højdemeter fald på 150 m (0,05 %). Afstanden passer me-get godt til en uges ferie. Det skal siges, at man sagtens kan supplere den magelige gliden med strømmen, ved at tage afstikkere op i bjergene og besøge nogle klostre m.v. Omvendt kan man også undlade at cykle nogle dage og tage en flodbåd.

DonauRadweg har uden tvivl været den europæiske spydspids for udvikling af cykelturismen. Ruten er egentlig opstået lidt tilfældigt på arbejds- og adgangsveje til vand-kraftværkerne, og skiltningen er først hen ad vejen blevet systematiseret. Til gengæld har salget af pakketure og ud-lejning af cykler kørt meget professionelt i mange år med Mr. DonauRadweg, Manfred Traunmüller som lokomotiv (direktør for Donau Touristik). Der cykler ca.1500 feriecyk-lister om dagen i sæsonen (maj - oktober) og det bliver på årsbasis ca.150.000. Cyklisterne er primært tyskere(60 %) og hollændere(25 %), men også danskere finder vej hertil (2 %). Andelen af pakketurscyklister er 31 %.

tauernradwegEn af de mest spændende ruter er Tauernradweg, som starter i naturparken Hohe Tauern ved Krimml 1076 m.o.h. Herfra cykles langs Salzach floden ned til Salzburg (425 m.o.h.) og videre til Passau (313 m.o.h.). Længe før cyklen blev opfundet lavede ”Saltfloden” denne dramatiske rute, startende ved den unge buldrende flod og sluttende i den rolige aldrende del, der stille flyder ud i Donau’s favn. Navnet på ruten hentyder til de tårnhøje bjerge med sne-klædte toppe, som meget malerisk rejser sig ganske tæt på cykelruten i den smalle dal. Den skiltede rute er på 325 km (175 km til Salzburg), og man følger flodens fald som i Donaus tilfælde. Men her er faldet større, idet man får en netto nedad-bakke-gevinst på 750 m.

Hohe Tauern er den største nationalpark i Centraleuropa og initiativet til bevarelse af naturen startede allerede i 1971. Det er lykkedes at stoppe udbygningen af skilifter m.v., og man satser nu mere på vandre- og cykelturisme. Fly skal holde sig over 5.500 m, og helikoptere må kun benyttes til redningsaktioner. Endvidere er privat bilkørsel kun tilladt i begrænset omfang i flere af sidedalene.

3. Inspiration fra udenlandske super-cykelruter

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr 3

Cyklister bydes velkommen til landsby på TaurnRadweg og oriente-res om foreliggende faciliteter.


Kort og guiderRuteoversigt Radtouren in Österreich, har tlf. nr. på cykel-udlejning og oversigt over kort og guider. Se også www.radtouren.at. Selvom ruterne – herunder Donauradweg og Tauernradweg – er rimeligt godt skiltede, er det rart at have et kort, bl.a. fordi der nogen gange er valgmuligheder mellem de to flodbredder, og for at man kan planlægge at nå frem til overnatningsstedet på rette tid. Alle turist-bureauer undervejs har de to vigtigste guideserier fra Schubert & Franzke samt Esterbauer.

3.2 tyskland - de mange cykelruters landTyskland er ganske givet undervurderet af danskere som cykelferiedestination, men er faktisk det land i Europa, hvor der er flest afmærkede cykelruter – ca. 350 stk på ialt omkring 60.000 km. Alle ruterne er beskrevet i bogen Radfernwege in Deutschland med oversigtskort udgivet af cyklistorganisationen ADFC (www.ADFC.de).

Den tyske stat har ikke som sådan etableret nationale ruter eller vedtaget et koncept for skiltning heraf, idet planlægningen har foregået regionalt i de enkelte länder (”delstater”). Men siden 1998 har ADFC sammen med det tyske turistråd Deutscher Turismusverband, DTV defineret et nationalt rutenet og sammen udviklet cykelturismen i Tyskland. Seneste nyt i 2007 er, at der er stor politisk inte-resse for at tilføre dette udviklingsarbejde rigtig mange penge, bl.a. fordi mange tyskere holder ferie i hjemlandet – på cykel. ADFC er en meget professionel organisation – sammenlignet med andre cyklistforbund – og har stået for alt, hvad der rør sig af udvikling på cykelturisme områ-det, herunder analyser af omfanget osv – se nærmere om Radreiseanalysen på www.fahrradreisen.de.

ADFC og DTV har sammen udarbejdet et gratis cykel-katalog, Deutschland per Rad entdecken som beskriver ”die schönsten Routen auf einen Blick”. I dette katalog optræder bl.a. følgende ruter, som her er prioriteret i ræk-kefølge efter de mest brugte jf. nævnte rejseanalyse. Det er tydeligvis langs floderne som i Østrig – at de populære ruter er. Herefter kommer kysten, som Tyskland jo ikke har så meget af.

1. Elbe Radweg2. Main-Radweg3. Weser-Radweg4. Mosel-Radweg5. Lahntalradweg6. Ostsee Radfernweg (Østersøruten)7. Drei-Länder-Radweg8. Dortmund-Ems-Kanal9. Neckartal Radweg10. Fulda-Radweg11. Bodensee Radweg12. Nordseeküstenradweg (Nordsøruten).

østersøruten - ostseeküsten radwegEn anden nærliggende mulighed er den anden side af Østersøen. Hvis man har fulgt den danske del af Øster-søruten til Flensburg, kan man bare fortsætte rundt forbi Glücksburg, Kappeln, Kiel, rundt om Femern og ned til Travemünde. Det bliver en tur på 452 km. Man kommer flere steder helt tæt langs kysten, som generelt er mere belastet og bebygget end på den danske side. Ruten er afmærket hele vejen med blå skilte, og der er ingen stig-ninger af betydning. Ud over badestrande byder ruten på havnestemninger, skibsfarthistorie m.v.

100 slot ruten - 100 schlösser routeI Münsterland findes et dejligt landskab af slotte og vinmarker. Her har vi en af de mest attraktive ruter for cykelturister eller rettere et net af ruter som tilsammen passerer 100 slotte. Hovedruten er 1250 km og hertil kom-mer 750 km forbindelsesruter. Så der er nok at tage fat på. Der er i alt sat 14000 skilte op og hvis man vil cykle rundt med uret, skal man følge de skilte, der har en grøn pil. Modsat skilte uden grøn pil. Alle skilte har et slotsmotiv som logo. Bielefelder Verlag har udgivet en guide med kort 1:75.000. Nærmere oplysninger Münsterland Touristik: www.muensterland.com

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr3

Afmærkning af cykelrute i Tyskland – fra studietur om cykelturisme.

På DonauRadweg kan cykeltrafikken være så stor, at hurtigkørende og langtsomt kørende adskilles.


Bodensee radwegSammen med DonauRadweg er Bodensee Radweg den mest populære cykelrute i Europa. Konstant triller cykli-ster forbi og hvert andet hus langs søen er enten hotel, pension eller „Zimmer Frei“. Det er i øvrigt sjovt at studere de fantasifulde udformninger af Zimmer Frei skiltene. Bodensee er centraleuropas 3. største sø, og den ligger 394 m.o.h. mellem Tyskland, Schweiz og Østrig. Cykelruten er 250 km, hvoraf godt halvdelen ligger i Tyskland. Ruten er skiltet med et særligt logo, med cykel hvis baghjul er udfyldt med blå farve som symbol på søen og en pil, der synes at antyde, at man skal cykle mod uret rundt. Det er en let cykelbar rute med masser af restauranter, og man kan hurtigt skifte land ved at tage en færge på tværs af søen. Mange steder kan man ikke cykle tæt langs søen. Men så kommer man til gengæld gennem nogle vinmar-ker og landsbyer.

Cykler med tog, cykeludlejning og overnatningCykler kan medbringes i en lang række tog og på over 200 jernbanestationer kan man leje cykel.Nærmere oplysninger på www.bahn.de og ”Radfahrer-Hot-line”: 01803/194194 samt i folderen Bahn & Bike. Folderen er unik med pakkeliste til cyklister, oplysning om interna-tionale ”cykeltog” mv.

I byerne er der masser af hoteller i forskellige kategorier. Ligesom i Østrig er der et koncept med ”Fahrradfreundli-sches” hoteller og i modsætning til Østrig bliver det tjek-ket en gang årligt om hotellerne lever op til kravene. Der er nu mere end 2000 sådanne: www.Bettundbike.de

Tyskerne cykler selv meget. Nyeste undersøgelse (2006) viser at 44,7 % (ca.22 mio.) cykler i deres ferie og bruger mange penge på det. Cykelturismen i Tyskland har en om-sætning på ca. 5 mia. Euro. (Radreiseanalysen. 2006).

3.3 rallarvegen i norgeLandet mod nord byder på spektakulære landskaber fra snirklede kystveje i syd og vest, over særprægede sæter-veje og blomstrene æbletræer ved lie og fjord til uendelige vidder op mod Nordkap. En sammenligning med New Zealand er ikke helt ved siden af og vejret er ligeså friskt.

Rallarvegen er Norges længste egentlige bilfri cykelrute. Den er utrolig populær med årligt over 20.000 cyklister og de kommer alle i juli og august. Selv på denne tid kan man risikere enkelte steder, at blive stoppet af sne.

Men det er fascinerende, at komme over 1200 m på Nordeuropas største fjeldplateau og passere gudsforladte steder, som Finse. Det er det højeste punkt på ruten, og man kan her se et museum for jernbanearbejdet. Rallarve-gen er den oprindelige anlægsvej til Bergensbanen. www.finse1222.no

Trods de mange turister er rutens landskab flot, og man kan godt være heldig, at se en flok rener på fjeldsiden. Turen fra Haugastøl til Myrdal Station er 65 km. Herfra kan man cykle ned til Flåm ved Sognefjorden (17 km), men ve-jen er meget stejl med løst grus, så man kan også overveje at tage toget, som på forunderlig vis formår at bremse nedad og klare stigningen op igen.Cykelvejen er blevet en guldgrube for turisterhvervet, idet cyklisterne hvert år trods den korte sæson, smider 50 mio. N kr. til cykelleje, overnatning, mad, transport samt til turpakke arrangørerne. (E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr. 10-2006).

Sykkelguide Rallarvegen med kort 1:100.000. Statens Kart-verk og STIN. 1999.Sykkelturisme i Norge (STIN). www.bike-norway.comSyklistenes Landsforening www.syklistene.no Statens Vegvesen www.vegvesen.no



3.4 spanien: El Camino de santiago Den gamle pilgrimsrute gennem Nordspanien - El Camino de Santiago – er blevet et populært turistmål. Til fods og på cykel godkendes man som pilgrimsrejsende og får lov til at bo på præsternes herberger undervejs. Vandrere følger den skiltede sti på 782 km. Cyklister, som primært vil køre på asfalt og ikke større omveje end 10-15 % kan følge en – endnu ikke afmærket – rute, der mest følger mindre veje, af og til dog større veje. Disse har dog en bred kant-bane, som cyklister kan bruge. ”Ruten” er ca. 863 km.

Moderne pilgrimme bruger jernheste for at nå frem til apostlen Jakobs grav i Nordspanien. Og selv om der er enkelte, som tager turen helt fra Hærvejen i Jylland, så er det mest populært at tage en 2-3 ugers “pilgrimsferie” på cykel fra Roncesvalles i Pyrenæerne til Santiago de Compo-stela i Galicien.

Her får man så også “cremen af cremen” med historiske mindesmærker hele vejen og et fascinerende landskab, der skifter fra Pyrenæernes frodige kløfter over højsletten (Mesetaen) og Leon´s golde bjerge for at ende i Galiciens grønne bjerge. Men det mest fascinerende er dog alle disse moderne pilgrimme, som bevæger sig mod samme mål. Der er fortsat mange til fods, som af gode grunde har mere ro og tid end os hurtige pedaltrampere, og således måske bedre kan leve op til rutens omdømme som “den smukkeste vej til dig selv”.

Selvom vi må nøjes med “en smag af denne honning”, så får man alligevel pr. pedaler trampet stemningen ind – oven i købet på et par uger. Det sker især på de herberger hos præ-sterne, hvor de fleste vælger at bo. På nogle af disse lever traditionen om, at præsten laver suppe til de rejsende om aftenen og byder på kaffe med brød om morgenen.Man møder uvilkårligt andre rejsende fra forskellige lande, følges ad et par dage, skilles igen for så måske først at ses i Santiago. Nogen taler man med, andre dukker op på vejene, når man havde opgivet at se dem igen. Gennem de mindre byer, er der altid nogen til at vise vej – alle ved, hvor man skal hen. Og fra herbergerne henvises man ofte til særlige restauranter, der tilbyder billige “pilgrimsmenuer” .

via verde: olot - girona - sant feliu de guixolsDe spanske jernbanemyndigheder har anlagt ca. 35 grønne stier, især på nedlagte jernbaneanlæg. Et eksem-pel er strækningen Olot (447 m.o.h.) – Girona (70 m.o.h.) – Sant Feliu de Guixols (0 m.o.h.) på 94 km. Ruten kan pas-sende indgå i en uges cykelferie rundt i Katalonien med udgangspunkt i Barcelona. www.viasverdes.com

3.5 storbritanien med skulpturerI England, Skotland og Wales samt Nordirland kan man op-leve de romantiske billeder, vi kender fra puslespil og gamle gobeliner med smukke huse, landevejskroer og høje hække langs smalle veje – hvis man kommer tilstrækkeligt langt ud på landet altså. For nær byerne er cykling ikke så let.

nationale cykelruterDet store spring fremad kom i september 1995, da sti-byg-ger organisationen, Sustrans (Sustainable Transportation) fik 42,5 mio. £ fra tips– og lottomidlerne (Millenium Fund) til at lave nationale cykelruter (National Cycle Network). Senere suppleret op til 206 mio. £, som kun udgør 23% af samlede anlæg. Resten kommer fra andre fonde og lokale myndigheder. Der er tale om det største vejbyggeri i UK siden de nationale motorveje blev bygget.

Der har været så meget PR på denne sag, at cykling ge-nerelt har vundet meget terræn, og man regner nu med at de ialt ca. 12.800 km planlagte nationale ruter vil være klar om få år. Omkring 1/3 af ruterne er bilfri forløbende på nedlagte jernbaner m.v. En undersøgelse viste, at der i 2005 blev foretaget 232 mio. ture på det nationale cykel-rutenet, hvoraf cyklister foretog de 117 mio. ture. De bilfri strækninger af rutenettet har en klar overvægt af antal ture (80% af ture selvom de bilfri stræk kun udgør 35% af rutenet). (The National Cycle Network. Route User Monito-ring Report To end of 2005. Sustrans).

De nationale ruters skilte ligner – og er taget fra – de danske. De har således hvide tal og symboler på blå bag-grund med nationale rutenumre på rød baggrund. Vore vikinger sætter stadig spor i briternes land! Bemærk dog at afstande angives i miles. 1 mile = 1,609 km.

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr3El Camino de Santiago i Rioja området.


nordsøruten, harwich to hull no 1Ruten på 595 km er blevet fremskyndet af entusiasti-ske lokale myndigheder, som gerne vil have cyklisterne gennem det bløde østengelske landskab, forbi slotte og hyggelige landlige pub’er. Ruten er blevet forlænget nordover til Newcastle og videre gennem Skotland helt op til Orkney øerne og Shetlandsøerne – en samlet strækning på omkring 2300 km. Denne rute indgår i den europæiske North Sea Cycle Route, hvor man kan opleve fiskerkultur, havets fascination og rigdom samt historiske minder om dengang vikingerne “cyklede” på ruten for 1000 år siden.

skulpture på cykelruterneEn særligt oplevelse på de fleste cykelruter er, at man undervejs befinder sig midt i et ”kunstmuseum”, fordi Su-strans’ direktør engang har besluttet, at skulpturer og stier hører sammen. Sustrans kalder det for verdens største udendørs kunstgalleri.

En tåget morgen ved Chichester sydligst i Hampshire kan man opleve ”banemænd” bryde ud af tågen på vej ud af jernbanestien Kilmacolm Path. Det er elementer fra jern-banetiden, som på fantasifuld måde er møbleret om til at vise den nye anvendelse (”Lost Legion” af David Kemp). Undertiden har skulpturerne samtidig en nyttefunktion i form af drikkefontæne, bomme, porte, bænke eller lig-nende. Men vær vågen, overraskelser venter undervejs.Sustrans www.Sustrans.org.uk, Cyclists Touring Club www.ctc.org.uk

3.6 schweiz: nationale cykelruter – alt under én hatSchweiz har lagt sig i baghjulet på Østrig med hensyn til udvikling af cykelturismen, men er dog foran de fleste lande med hensyn til systematisk information og skilt-ning. Sommeren 1998 indviedes 9 nationale cykelruter på i alt 3300 km. Forud havde været en udviklingsfase fra 1992 foretaget af de ”schweiziske Frie Fugle”, Velobureau Olten. Samlede etableringsomkostninger: 10 mio. SFR.

Vedligeholdelse af ruterne, Information, kortsalg, booking af overnatning m.v. er nu samlet i en ny organisation, Velo-land Schweiz, hvilket gør det let at udvikle og vedligeholde cykelruter og for brugeren let at planlægge en cykelferie i landet. Organisationen omfatter alle 26 kantoner, SBB (Schweiz´s DSB), turistorganisationer, cyklist- og diverse friluftsorganisationer m.v.

Allerede efter et år viste en undersøgelse, at de investe-rede midler var betalt tilbage i form af øgede turistind-tægter. Der gennemføres hvert år systematisk tællinger og spørgeskemaundersøgelser – se i bilaget herom. Seneste tal er (2004) – der har ikke været gennemført undersøgel-ser siden:

Antal cykelrejser: 4,5 mioSamlet forbrug: 130 mio SFRDe samlede årlige udgifter til drift og markedsføring er ca. 1 mio. SFR.

Man kan simpelthen vælge, om man bare skal købe et kort eller en guidebog, eller leje cykel og om cyklen skal hvile lidt undervejs i et tog – eller om man vil købe en total pakkeløsning med det hele med overnatning på ”Velótel”. En speciel ting i forhold til tilsvarende ordninger i Tyskland og Østrig, er et krav om at hotelejerne skal være personligt engagerede i cykling! Sammen med andre overnatnings-former er disse samlet i ”Bike and Bed”. En vigtig ting i samarbejdet drejer sig om banedriften, idet fine nyere cyk-ler (efter 2 år sælges de til private og nye indkøbes) udlejes på alle stationer (www.rent-a-bike.ch) og kan afleveres på en anden station, cykler medtages uden snævre begræns-ninger, som i Danmark og stationernes kiosker sælger cykelkort- og guider. www.SBB.CH/en (eng. udg.).

”Lost Legion” af David Kemp ved Chichester. Drikkefontæne skulptur på Bristol - Bath cykelruten.



de 9 nationale ruter:1. Route du Rhone 316 km2. Rhein Route 424 km3. Percorso Nord-Sud 363 km4. Alpenpanorama Route 483 km5. Mittelland Route 365 km6. Ruta Grischun 152 km7. Route du Jura 275 km8. Aare Route 305 km9. Seen Route 501 km

De to første ruter følger floder og søer med begrænsede stigninger og er derfor velegnede til børnefamilier. Det samme gælder rute 5, som forbinder Geneve Søen og Bo-densee, rute 8, der byder på forskellige landskaber og rute 9, som slynger sig mellem søer.

Til de lidt mere udfordrende ruter hører den klassiske rute 3 nord-syd, tur 6 nær de sydligste alper og tur 7 i Jura bjergene. Disse ture anbefales også til familier med større børn.

Den sidste rute, nummer 4, henvender sig til virkelig “bjerggeder”, og som navnet, Alpenpanorama antyder, belønnes anstrengelserne med flotte udsigter.

Ruterne forløber hovedsagelig på asfaltveje. Alle ruter undtagen 2 og 5 har under 10% veje og stier med grusbe-lægning.

skiltning af ruterne - Kort og guider - Bike und BahnDe nationale ruter er forsynede med små “glade” pilvejvi-sere i nationale rød/hvide farver, og hver rute har sit logo med navn og nummer på blå baggrund. Andre ruter har lignende skilte, men med andet logo. Eksempelvis “Tre lande rutens” grønne trekant. Endvidere kan skiltene inde-holde nyttig information om stigningsprocenter, angivet f.eks.: ruten stiger 630 m de næste 7,5 km. Ved stationer og informationsposter i byer findes informationstavler med kort 1:200.000.

Endelig er et regionalt cykelrutenet under udbygning efter dansk model med rutenumre 21-99. i alt 4500 km, som ventes færdigt i 2008.

Det mest interessante er dog de detaljerede guider med kort 1:100.000, seværdigheder og Velótels m.v. Guiderne er meget flotte med hver én rute med solide spiralrygge og koster 25 SFR (ca. 16 EUR).

Cykeludlejning og cykelmedtagning i tog kører på skin-ner i Schweiz. På 56 stationer findes samme butik drevet af firmaet “Rent a bike” i samarbejde med de nationale jernbaner. Cyklerne kan afleveres på en anden station end der, hvor de er lejet og de kan – ligesom ens egen cykel – medtages i en række tog. Cykelbutikkerne på stationerne sælger guider og kort samt oplyser om lokale forhold.

Veloland Schweiz: www.cycling-in-switzerland.ch, Velotel: www.myswitzerland.com/en, toginfo: www.sbb.ch/en, ny-hedsbreve og teknisk information: www.velodata.ch.

3.7 Eurovelo - det europæiske cykelrutenet. Faktisk er det blevet meget populært at tage på længere cykelture gennem Europa. Dette falder fint i tråd med at Det europæiske Cykelrutenet (EuroVelo) konstant er under udbygning. Der er også noget magisk ved at befinde sig på en international rute og vide, at man bare kan følge skiltene fra land til land, fra hovedstad til hovedstad osv.

Den første europæiske rute, som åbnede i sin helhed, var Nordsøruten på knapt 6000 km. Men hvis nu man foretrækker lidt varmere himmelstrøg, så er Solruten fra Nordkap til Malta jo oplagt. Start i det kolde nord og cykl sydpå og lad solen tø dig op og til sidst koge de brunede cykelmuskler:

Særligt ihærdige cyklister har her fået en ny udfordring: 7305 km fra Nordkap til Malta! Det er en af de europæiske cykelruter i EuroVelo projektet, hvis detaljerede forløb nu kan ses i en ruterapport på nettet. Ruten kaldtes tidligere ”Middle Europe Route”, men på forslag fra det italienske cyklistforbund FIAB, er den blevet omdøbt til ”The Sun Route” (Solruten). Gennem Italien følger man nemlig den nationale cykelrute Ciclopista del Sole, og da hele ruten fra nord til syd, forbinder midnatssolen i Norge med Middel-havets sol, er navnet jo soleklart!

InsPIrAtIon frA udEnlAndsKE suPEr-CyKElrutEr3


Cykelruten fra Nordkap til Malta er afmærket med natio-nale skilte gennem Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Tjekkiet og Østrig. Der er ikke udgivet nogle guidebøger endnu, men ruterapporten giver en mere detaljeret beskrivelse af forløbet samt baggrundsinformation om EuroVelo projektet incl. europæisk oversigtskort for alle 12 ruter omfattende ca. 66.000 km. Rapporten kan hentes på www.EuroVelo.org og www.friefugle.dk

Cykelruten København - BerlinDet danske nationale rutenet er blevet korrigeret, så man kan cykle hele vejen på national rute 9, der er godt skiltet. Et projekt initieret af turistmyndighederne lancerede i 2000 cykelruten København - Berlin, men først i 2004 blev den gennemgående skiltet som N9 i Danmark. Denne del indgår i den omtalte europæiske Solrute, EuroVelo nr. 7.

gennem danmark går der 4 Eurovelo ruter:N3 Hærvejen er del af EV3 (Pilgrimsroute) Trondheim – Santiago de Compostela.N1 Vestkystruten (og N5 Østkystruten ned til Grenå) er del af North Sea Cycle RouteN9 (og lidt af N6 over Vestamager) er del af the Sunroute Nordkap – Malta.N8 er del af Baltic Sea Cycle Route.

3.8 sammenfatningGenerelt har nutidens større muligheder for at rejse uden-lands forandret folks valg af feriedestination – det gælder også for feriecyklisterne. Hermed er konkurrencen mellem feriedestinationer øget.

I nogle tilfælde har bedre klima motiveret og ellers bare en søgen efter mere eksotiske oplevelser. De netop nævnte ek-sempler har dog ikke væsentlig forskellig klima fra den dan-ske sommer, men i nogle tilfælde dog en længere sæson.

Med hensyn til udbygget infrastruktur for cyklister har Danmark i mange år ligget i front. Kun Holland kan siges at have en tilsvarende eller bedre cykeltradition og udbyg-gede cykelstier og cykelruter. Danmark har til gengæld et mere varieret landskab end det flade Holland.

Men markedsføringsmæssigt er vi klart blevet overhalet indenom af lande som Østrig, Tyskland, Schweiz. Og orga-

nisationsmæssigt har den danske opdeling i vejsektor og turistsektor m.v. forhindret en sammenhængende koordi-nering. Men teoretisk set kan det godt lade sig gøre at lave en model, som beskrevet under Schweiz med alt i én hat. Det kunne f.eks. være et dansk nationalt cykelruteråd.

Det er godt nok, at vi har et afmærket nationalt cykelrute-net – et godt fundament i hvert fald. Det er ligesom lagka-gebunde, der er gode at have, når man skal lave en lagkage. Men der skal også noget fyld i og noget pynt på toppen.

Der er i hvert fald ingen af de danske cykelruter, der har virket som magneter på turisterne på samme måde, som f.eks. Donauradweg i Østrig, Rallarvegen i Norge og El Camino de Santiago i Spanien.

Disse 3 har tiltrukket mange via nogle enkle budskaber – så som for Donau´s vedkommende: nedadbakke, ingen biler, masser af service og Rallarvegen: unik cykelvej højt oppe i fjeldet, kun åben 1-2 måneder om året ( juli-august), ingen biler. Og endelig Pilgrimsruten i Spanien med dens historie og mystik og massebevægelse mod samme mål. Hertil kommer en massiv markedsføring, men det hjælper også at cyklister fortæller videre om oplevelserne til andre, så interessen breder sig som ringe i vandet. Det gælder for alle disse 3 destinationer, at der jævnligt dukker artikler op i blade og aviser med beskrivelser, hvor opleveren giver indtryk af at tro at være først med nyheden, eller i hvert fald at have haft en overraskende god oplevelse.

Naturtemaet er gennemgående for de 2 førstnævnte og historietemaet i den sidste. Turister leder i vore dage efter lidt specielle oplevelser og udfordringer. Den engelske avis The Guardian (www.side2.no/reise/article852063.ece) har for nyligt lavet en hitliste over de mest attraktive cykelru-ter i verden, og her er de norske fjelde (Jotunheimen) med på listen og omtales i sammenligning med New Zealands ”Ringenes Herre landskab”. En rute over Bolivias saltsøer er også nævnt, men dog ikke den ellers meget populære ”the death road” dødens vej i Bolivia fra La Cumbre (4.670 m) ved La Paz til Yoloso (1.295 m). 3.375 meter fald på 64 km uden autoværn. Det er den vej i verden, som der bliver slået flest ihjel på – turoperatører sælger ture her. Lidt ekstremt eksempel måske, men også udtryk for en trend i tiden og i turismen.


�0 IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007

4.1 PlanlægningskriterierDer er igennem flere årtier etableret mange cykelruter i Danmark og i udlandet. Men der er overraskende få bud på, hvilke parametre, der skal indgå i en god cykelrute. Man ser heller ikke nogen steder, at der er opstillet mini-mumskrav til cykelruter.

For at skyde os ind på, hvilke parametre, der bør indgå i evaluering af cykelruter, har vi set på hvilke planlægnings-kriterier, der er brugt forskellige steder.

4.1.1 EuroveloEuroVelo projektet, der går ud på at etablere 12 europæiske cykelruter, har i EuroVelo Guidelines for Implementation opstillet nogle tekniske basis-kriterier for hvilke veje og stier, der kan bruges i en cykelrute:

Veje med under 50 biler i årsdøgntrafik kan betegnes "bilfrie" og dermed velegnede.Veje med biltrafik under 1000 biler i årsdøgntrafik og kun i særtilfælde over 3000, anses som (måske) egnede.Cykelstier langs veje duer ikke, hvis årsdøgntrafikken er over 10.000Bredden af sti/vej skal være således, at man kan cykle to og to og alligevel kunne passeres af modkørende.

•

•

•

•

4. Evalueringsparametre

Stigninger max 6%Åbne hele åretRuteforløbet eller dele heraf må ikke være domineret af vandrere og ryttere, så der bliver konflikter hermed.

Endvidere er der samme sted nogle konkrete kriterier for EuroVelo ruter. Af generel interesse kan nævnes, at ruterne skal:

gå gennem bycentre, også i storbyer, og forbindes med lokale ruterså vidt muligt have et tema (f.eks. geografisk eller kultu-relt)integrere attraktive cykelområdervære komfortable for alle slags cykler (f.eks. m.h.t. dæk-bredde og hastighed)være forståeligt skiltede, også for udenlandske brugere.

4.1.2 CanadaI Canada på Viktoria Transport Policy Institute har man lavet et studie med titlen: Cycling Condition Evaluation Techniques. Heri foreslås følgende model (se figuren) for vurdering af vejes anvendelighed i cykelruter: (Pedestrian and Bicycle Planning. A guide to Best Practices. Viktoria Transport Policy Inst. www.vtpi.org/nmtguide.doc):

•••

•

•

••

•

Cykerutens egenthed

stress niveau hastighed km/tAntal biler pr.

time pr. vejbane Andel tung trafikBredde af

kørebane i meterAntal krydsende

veje og indkørsler1 < 40 < 50 < 2 % > 4,6 < 62 50 51-150 4 % 4,3 133 60 151-250 6 % 4,0 194 65 251-350 8 % 3,7 255 >70 351-450 >10% < 3,3 > 31

vejes anvendelighed

sum af værdier for stress niveau

gennemsnits stress niveau vejen egnethed som cykelrute

< 7 1 Rimelig sikker for alle slags cyklister7-12 2 Kan bruges af voksne hverdagscyklister, men ikke børn13-17 3 Kan bruges af voksne erfarne cyklister 18-22 4 Skal forbedres for at kunne bruges af erfarne cyklister, duer ikke til andre typer> 22 5 Ubrugelig for al slags cykling

4EvAluErIngsPArAmEtrE

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007 �1

4.1.3 finlandGenerelt anvendes følgende anbefaling:En vej med årsdøgntrafik under 500 kan bruges som cykelrute, hvis der er hastighedsbegrænsning på 40 km/t, evt. også ved 50 km/t, men ved højere hastighed, skal der bygges cykelsti langs vejen.

4.1.4 norgeStatens Vegvesen har opstillet kriterier for anvendelse af vejvisningsskilte på cykelruter, således at skiltningen samtidig er en garanti for fremkommelighed og trafiksikkerhed:

belægningen skal være så god, at man uden problemer kan cykle med anhængerder skal laves en trafiksikkerhedsanalyse for kryds og strækningercykelruter kan ikke forløbe på eller langs veje med > 90 km/thvis 80 km/t eller mere må sommerdøgntrafikken max være 2000 køretøjer og frisigt min. 1,5 x stopsigthvis > 60 km/t og > 6000 køretøjer skal der være cykel-sti/bane på min. 1 mhvis > 50 km/t skal der være god oversigt 1,5 x stopsigt.

4.2 Komfort og fremkommelighedMan kan således godt opstille visse tekniske krav til en cykelrute. Ovennævnte fokuserer på sikkerhed og tryghed. Men der skal også ses på komfort og fremkommelighed. Komfort hænger tit sammen med overfladebelægningens jævnhed. Der kan faktisk foretages en objektiv måling heraf. Dette har Københavns Kommune f.eks. gjort med forskellige instrumenter og herunder målt evt. forskel på vejbanes og cykelsti´s jævnhed. Nyeste udstyr er en ”Smart LWP” – en lille bil, der måler cykelstiujævnheden og gemmer data med GPS koordinater. Odense Kommune har eksempelvist fået målt hele sit stinet op således. (www.dynatest.com).

Fremkommeligheden kan nedsættes, hvis der er bomme, som er vanskelige at komme igennem med bagage på cyklen (evt. anhænger), hvis en cykelsti er for smal eller hvis man skal stoppe for rødt lys hele tiden. I København (og Odense) har man prøvet at indføre grønne bølger for cyklister for at fremme fremkommeligheden, dvs. rejse-hastigheden. På Nørrebrogade i København vist nok med blandet succes.

•

•

•

•

•

•

4.3 udvalgte parametreHertil kommer så de mere turistmæssige kriterier, som kan være noget sværere at kvantificere, men ikke mindre vigtige at have med, når man skal se på feriecyklistens samlede vurdering af oplevelsen undervejs på en cykel-rute.

På baggrund af ovennævnte og de i bilaget beskrevne ruteundersøgelser m.v. har vi udvalgt følgende 9 parame-tre af betydning for en cykelrutes kvalitet (der er ikke på nogen måde tale om prioriteret rækkefølge og det er ikke sikkert, at hver parametre skal vægtes lige meget):

1. Information inden turen2. Adgangsforhold til ruten3. Vejvisning incl. informationstavler4. Trafiksikkerhed5. Komfort/teknisk udformning6. Proviantering7. Overnatning8. Anden service9. Landskab og seværdigheder

Alle punkter – undtagen 1 – måles på en enhed af ruten svarende til en dagsmarch (40-60 km bestemt konkret i forhold til mål så som byer/overnatningssteder) og så benyttes et gennemsnit af enhederne, som samlet værdi. Hver punkt kan max. få 5 point og min. 1.

4.3.1 Information inden turenInformation drejer sig først og fremmest om kort og gui-der. Kort for hele ruten og kort/kortbøger eller guider med alle relevante oplysninger. Der kan være tale om kort og guider på ”nettet” (til evt. udskrivning) eller på papir i form af guider/foldere/kort. Trykte kort og guider er ofte lettere at medbringe og har et mere handy format end sider, der printes ud fra nettet. Cyklister foretrækker dette til at medbringe på turen, men det er en fordel med guider på nettet, at de i princippet lettere kan ajourføres. Kortskala bør være 1:100.000 eller mere detaljeret. Til planlægning af ferieturen kan et oversigtskort i grovere skala (f.eks. 1:500.000) være nyttigt. Man har dog brug for oplysninger om belægning (grus/asfalt), stigningsforhold og trafiksik-kerhed (separat sti eller delt vej). Dette har betydning for planlægningen. Både kvaliteten af materialet, og hvor svært det er at få fat i, har betydning for cyklisterne.

EvAluErIngsPArAmEtrE4

�� IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007

Det skal være let at fremskaffe informationen inden cykel-turen om det nu er pr. telefon, netside, brochurer, guider eller kort. Dette forudsættes at være i orden, ligesom det omtalte materiale forventes at være ajourført. Vi koncen-trerer os derfor om krav til informationsmaterialet i form af kort/kortguider:

Skala (1:100.000 eller mere detaljeret)Symboler (skal svare til standard i vejregler for vejvisning)Oplyse om belægning, stigninger, trafiksikkerhedService- og turistoplysninger Skal kunne sidde i kortholder/styrtaske dvs. max format A5.

Her måles på hele ruten samlet:Kortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl samt tilsvarende i netudgave: 5 pointKortguide for ruten med kort min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl og gode rutebeskrivelser : 4 pointCykelkort for ruten min. skala 1:100.000 uden væsentlige fejl : 3 pointAndre (grovere) kortskalaer + guide: 2 pointAnden skriftlig information af rimelig kvalitet: 1 point

4.3.2 Adgangsforhold til rutenKan man komme til start og slutpunkt med kollektiv trafik incl. cykel? (bus, tog, færge, fly).(tog og færge er mest komfortabelt – flest point). Med tog er der adgang fra flere punkter, med færge kun fra et punkt. Evt. noget om langtidsparkering af biler, taxakørsel eller ”shuttle service” (servicetransport til hotel, terminal eller lign.).

Om transportmuligheder undervejs: se 4.8 Anden Service.Adgang med tog i startpunkt: 2 pointAdgang med tog i slutpunkt: 2 pointAdgang med andre kollektive transportmidler i start og slutpunkt: 1 + 1 pointSupplerende kollektiv transport (f.eks. færge): 1 point

4.3.3 vejvisning og informationstavler Kravene til afmærkningen er, at ruten skal kunne køres igennem i begge retninger uden brug af kort. Alle skilte skal med andre ord være synlige og retvisende, og der skal skiltes ved alle valgmuligheder. Endvidere bør der være afstandsanvisning og bekræftelser på at være på rette vej samt informationstavler (min. krav til indhold). Alt dette er beskrevet i www.vejregler.dk.Ruteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse = 5 pointRuteafmærkning efter vejregler incl. god vedligeholdelse (mangler max 1-2 skilte) = 4 pointRuteafmærkning efter vejregler incl. rimelig vedligehol-delse (max problemer med 5-10 skilte) = 3 pointRuteafmærkning delvis efter vejregler og mangelfuld (man kører forkert flere gange) = 1-2 pointIngen vejvisning = 0 point

4.3.4 trafiksikkerhed Trafiksikkerheden varierer i forhold til ruteføringen f.eks. på separat sti, adskilt cykelsti eller veje med biltrafik samt oversigt i kryds, rutens/stiens bredde, årsdøgntrafik, andel tung trafik, vejbredde, kørebanebredde, oversigtsforhold m.m.

Se Canada model – ovenstående. Vi prøver den med om-vendt proportional 1-5 point selvom det måske er for tungt at registrere. Ruteføring på separat sti må gives max point, idet der ses bort fra single uheld.

4.3.5 Komfort og teknisk udformningBredde og Belægningen og bommeBelægningen registreres i forhold til asfalt, grus, skov- eller markvej, men også på kvalitet/ vedligeholdelses niveau af de forskellige underlag. Kan man cykle med bagage og anhænger uden at stå af? Kan man cykle 2 ved siden af hinanden? Københavns Kommune har en ”komfortmåler”, som måler belægningens jævnhed på stier.

vind- og stigningsforholdVinden er nok den værste op ad bakke i Danmark, hvis den er imod. Ruter kan lægges i læ til en vis grad, mens stigningsforhold kan oplyses i guider og på kort og evt. alternativer gives.

God bredde, hvor man let kan cykle to ved siden af hinan-den og samtidig møde en forfra: 1 point


Dæmningen Bogø-Møn har 3 cykelruter og 2.700 biler i årsdøgntrafik.

IDéværksteDet De frIe fugle · beDre cykelruter �007 ��

Belægning og bomme bevirker ikke at man må stå af cyklen: 1 pointAsfaltbelægning eller tilsvarende 90 % af vejen: 1 pointGode læforhold eller altid rygvind!: 1 pointIngen væsentlige stigninger: 1 point

4.3.6 Proviantering Proviantering måles på afstand mellem indkøbsmulighe-der med et minimum af udbud (mad og drikkevarer, toilet-forhold, vand), og af disses afstand til ruten/omveje. Der skal være nedenstående tilbud såvel i start og slutpunkt for dagsetapen samt undervejs. Hvis der kun er provian-teringsmulighed i start- og slutpunkt, men ikke undervejs, kan der gives 1 point. Der medregnes faciliteter max. 2 km cykelafstand fra ruten.Mulighed for proviantering (dagligvarebutik) 2 pointRestaurant 1 pointCafé/traktørsted/grill og lign. 1 pointVand (ud over ved ovennævnte): fontæner, kilder, kirker 1 point

4.3.7 overnatningOvernatningsstederne skal ligge med passende interval-ler (max 30-40 km). Det gælder overnatningssteder ”af samme slags”. Eksempelvis hvis cyklister medbringer telt og tilhørende campingudstyr, vil de som regel gerne benytte dette hver nat, nu det er slæbt med. Cyklister, der ikke har det med, kan jo ikke bruge camping- og teltplad-ser med mindre de kan få en hytte/shelter. Der skal være et varieret udbud på en rute mht. pris og kvalitet, således at så mange forskellige cyklist/ turistgrupper kan benytte ruten.

Vurdering af overnatningstilbud langs eller i umiddelbar nærhed af ruten (max. 2 km cykelafstand):

A Cyklist-velkommen-bedrift og andre hotellerB Pensionater, B&B, vandrerhjem, hytterC Camping og teltpladser

Indenfor hver af kategorierne A, B og C skal der være én for hver 25 km, dvs. 2 stk på en dagsetape = 5 point. Ellers gradueres nedefter.

4.3.8 Anden serviceD. Toilet (offentlige toiletter, ved kirker, i forb. m. anden service) og Rastepladser (evt.cykelinfoterier)

E. Cykelreparation og CykeludlejningF. Stationer og andre terminaler samt mulighed for transport med tog/bus på en del af rutenG. Bagagetransport og Shuttle-serviceH. Parkeringsservice i byer (cykelopbevaring incl. bagage)

Hvert punkt D-H registreres og vurderes og gives 1 point for tilfredsstillende niveau. I alt max. 5 point.

4.3.9 landskab og seværdighederOplevelse drejer sig både om seværdigheder og na-tur/landskab. Tæthed og kvalitet, afstand og skiltning. Max afstand fra rute normalt 2 kms cykling. Ruteføring i forhold til seværdigheder og landskabelige oplevelser. Kørselsdynamiske faktorer kan evt. registreres, dvs. forhold der opleves visuelt fra cykelruten, således at ruten føles kortere og mere spændende. Det kan være vekslen i land-skaber, landemærker, vejens linieføring, skift i udsigter mv. (Cykelveje IVTB rapport nr. 15 1978).

landskabet der cykles igennem – hvordan opleves det:Naturlandskabet KulturlandskabetHvilke landskabsområder gør ruten interessant

Attraktioner: MuseerMindesmærkerAndre seværdighederGallerier, kunsthåndværkLegepladser BadestrandeAndet

Landskabets kørselsdynamik/variation: 0-1-2-3 pointSeværdigheder og attraktioner med Johannes kors: 2 point for hver

Andre attraktioner, som man får lyst til at stoppe ved: 1 point for hver

EvAluErIngsPArAmEtrE4


4.4 vægtning af parametreFor at kunne foretage en multi-kriterie analyse er det nød-vendigt at normalisere alle parametrene. At normalisere dem vil sige at gøre dem sammenlignelige ved at vurdere dem på samme skala. Det kan f.eks. være på en skala på 1 til 5 hvor 1 er ringe og 5 er meget godt. Efter at parametre-ne er blevet normaliseret skal der tages stilling til hvordan de forskellige parametre skal vægtes i forhold til hinanden.

Vægtningen af parametrene vil formentlig være forskel-lig alt afhængigt af hvilke aktører man spørger. Derfor vil det være en god øvelse at få de forskellige aktører til at vægte parametrene. Det kan f.eks. ske ved at hver aktør-gruppe får 100 point som de bliver bedt om at fordele på de forskellige parametre. Herefter vil man kunne se hvor god en vurdering de forskellige ruter/ strækninger får af de forskellige aktører.

De forskellige aktører kunne f.eks. være:FeriecyklisterUdflugtscyklisterHverdagscyklisterCykelruteforvaltereTuristerhvervet

Da projektets følgegruppe af hensyn til projektets tvær-faglige karakter, rummer alle disse kategorier, lod vi grup-pens medlemmer gøre denne øvelse og resultatet var:

•••••

Parametrene er ordnet efter gennemsnitlig pointtildeling.

I en ny undersøgelse er feriecyklister af forskellige natio-naliteter blevet spurgt – under deres ophold i DK – om hvad de lægger størst vægt på, når de er på cykelferie og rækkefølgen af de prioriterede faktorer var (Cycling Den-mark/Aktiv Danmark):

1. Få biler på ruten2. Udførlige og præcise cykelkort3. Skiltning af cykelruterne4. Mulighed for at medtage cykler i tog og bus5. Stort udbud af overnatningssteder6. Indkøb langs ruterne7. Cykelruternes belægning8. Mange seværdigheder på ruterne9. Vejret10. Prisen for denne ferieform11. Badestrande langs ruten.

Konklusionen er – ind til videre – at det er ligesom at lægge æbler og kartofler sammen! Følgegruppen var præ-get af en teknisk tilgang til sagen. En ferie cyklist vil nok vurdere landskab og seværdigheder højest, når et turmål skal vælges og derefter se på om de tekniske parametre er tilfredsstillende og ellers vælge en anden destination.

4.5 sammenfatningForegående er listet op de relevante parametre, som kan give et overblik over, hvad man skal have med i overve-jelserne vedr. planlægning af gode cykelruter. Endvidere er forsøgt en pragmatisk kvantificering af de enkelte parametre. En sammenfattende matematisk model er dog vanskelig at opstille. Andre er velkommen til at arbejde videre hermed.

Fremtidige cykelruteplanlæggere kan dog bruge dette som en slags tjekliste for, hvilke forhold man skal se på, når man skal vurdere en cykelrute eller planlægge en ny. For udvikling af den enkelte cykelrute som turistprodukt, kan parametrene bruges til at sætte mål for en bestemt stan-dard på et givet tidspunkt i fremtiden – benchmarking.

resultat

Parameter PointTrafiksikkerhed 15 Information inden turen og undervejs 14Vejvisning og infotavler 14Komfort, teknisk udformning 13Overnatningssteder 12Adgangsforhold til ruten 10Landskab og seværdigheder 9Proviantering undervejs 8Anden service 8samlet antal point 103 #

#Summen er 103 da tallene er blevet afrundet ved beregningen af gennemsnittene.



I første omgang er her indsat værdier ud fra analysen i forrige kapitel af de forhold, man kan undersøge hjem-mefra, uden research i marken på National Cykelrute 9. Dog kræver overnatningssteder et besøg for at kortlægge kvaliteten heraf. Her har vi kun testet få overnatningsste-der i forbindelse med den norske test – se figuren nederst og bilagsrapporten.

5.1 følgegruppens afprøvning på stevnsFølgegruppen foretog en test af delstrækningen Køge – Rødvig (Egl. Sigerslev - Køge) i forbindelse med møde af-holdt i Køge Kommune. Se det anvendte testskema opdelt i 4 underetaper i figuren på næste side.

noter:Info: Cykelkort Roskilde Amt (1999), Cykelkort Storstrøms Amt med turbeskrivelse (2005), Turistbrochure Cykelrute København - Berlin (ca. 2002), Bielefelder Spiralo Radweg Berlin-Kopenhagen 1:75.000 kort. (2004). København - Berlin, Bikeline.

5. Afprøvning af evalueringsparametre

5AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE

nationalrute 9 - opdelt i 5 dagsetaper

1. helsingør - København, 45 km

2. København - Køge, 70 km

3. Køge - Præstø, 67 km

4. Præstø - stege - stubbekøbing, 53 km

5. stubbekøbing - gedser, 65 km

Adg. optimal tog – 5 p Adg. optimal tog – 5p Adg. Køge tog Præstø bus – 3,5 p

Adg. bus og færge – 2,5 p

Adg. bus, færger, tog (?) – 2,5 p

Info: Fr.Borg Cykelkort og Kbh. Kommune 3 p

Roskilde Amt 3 p Storstrøms Amt kort og Berlin-Kbh. 4 p

Storstrøms Amt kort + Østersøguide og Berlin-Kbh. 5 p

Storstrøms Amt kort + Øster-søguide og Berlin-Kbh. – 5 p

Afmærkning: Nat. 9Ind i København ikke skiltet – 4 p

Nat. 6 ud af Kbh. der-næst 9 igen – 4 p

Nat. 9 – 5 p Nat. 9 – 5 p Nat. 9 – 5 p

Sikkerhed:Hver etape underopdeles og undersøgesKomfort:Hver etape underopdeles og undersøgesLandskab og seværdigheder:Service:Tegnes ind på kort hjemme-fra og tjekkes undervejs

Proviantering:

Overnatning:

Anden service:

Opdelt i ca. 15 km etaper:Køge-Strøby Ladepl. -Højerup-Fakse- La-deplads-Præstø

5 - 3 - 5 - 5

Opdelt i ca. 15 km etaper:Præstø-Kalvehave-Stege- Stubbekøbing

3 - 5 - 5

Adgang: S-tog Kbh. - Køge. Østbanen Køge - Rødvig.hvad mangler på kortet (sammensat af Roskilde Amt ældre kort og Storstrøms Amt nyt kort)?hvad mangler undervejs set med cykelturistens øjnemed hensyn til afmærkning (skiltning) kunne man se på:

virker afmærkning over amtsgrænsen ?Mellem land og by ?Til service så som proviantering og til seværdigheder ?Er der nogen informationstavler/behov herfor ?

Er ruten afvekslende ?

Både den teoretiske skrivebordsmodel og afprøvningen på Stevns, viste at man ikke umiddelbart kan proppe alle de relevante parametre ind i en formel eller en maskine og så få et entydigt resultat ud af det. Man må skrive sig ud af en del af vurderingen, fordi kriterierne er så forskellige, og fordi en meget detaljeret research i marken er urealistisk at få gennemført.

•

••

••••

•


5.2 Afprøvning på N� København - nykøbing f - gedser af den norske metodeImidlertid har man i Norge i en årrække gennemført test af cykelruter, som beskrevet i bilaget. Metoden er udviklet af Per-Erik Winther, Horwath Consulting for det norske cyklistforbund (SLF). De overordnede parametre, som her anvendes er (se detaljering og skema i bilag):

TilgjengelighetOpplevelseOvernattingTrafikkforholdSkiltingGuide/info

5 AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE

testskema – stevns

1 - 5 point *)A. rødvig

- sigerslev 13 kmB. sigerslev

- magleby 7 kmC. magleby

-strø by Egede 10 kmd. strøby Egede

- Køge 7 kmsamlet eller gennemsnit

1. Info inden turen (kort og guider) - - - -2. Adgangs - forhold til ruten - - - -3. Afmærkning 5 5 5 4 4,754. Trafiksikkerhed 4 4 4 4 4,005. Tekn. Udform.: 5 5 5 4 4,75

Belægning Asfalt Asfalt asfalt AsfaltBredde vej vej Smal vej og stiLæforholdbomme eller lign.

6. proviantering 4 3 4 4 3,757. overnatning - - - -8. Anden service:

Toiletter Toilet 3Cykelrep.Bus med cykelmedtagAndet

9. Attraktioner:Seværdigheder Slots park 4

*) 1 point = meget dårligt, 2 point = dårligt, 3 point = OK, 4 point = godt og 5 point = meget godt.

Umiddelbart virker den norske metode bedst anvendelig som kombination af tekniske og turistmæssige kriterier. Samtidig har den en afprøvet pragmatisk fremgangsmå-de. Vi har derfor valgt at afprøve denne på danske forhold og tilmed har vi fået en af de rutinerede norske testere til at komme herned og gennemkøre national cykelrute 9. Endvidere har 3 erfarne cyklister fra følgegruppen været ude på dele af ruten med den norske metode. Den samlede testede rute går fra Rådhuspladsen i København ad N6 til Brøndby Strand og derfra til Gedser ad N9. De de-taljerede testrapporter samt det norske testskema findes også i rapportens bilag.

Registrering af grafiti-hærgede skilte syd for København.Registrering af vanskelige passable bomme.


5.2.1 resultater af testenRuten blev gennemcyklet i november 2006 under ikke optimale forhold, men alle havde cyklet turen før og kunne i en vis grad abstrahere herfra med hensyn til landskabs-oplevelser m.v.

videre foranstaltningerSkemaet dækker de væsentligste forhold af betydning for feriecyklister og giver anledning til at fokusere på disse parametre under gennemcyklingen. Herefter kan man henvende sig til de ansvarlige myndigheder og bede om at få rettet op på manglerne. Det vil vi f.eks. gøre til Køben-havns Kommune og Tårnby Kommune vedr. at N6 vist slet ikke er der mere hen over Amager Fælled og Vestamager. Endvidere sendes rapport til Møn Kommune.

5AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE

testresultat – norsk metode på n�

Etape og testperson km

transport tilgænge-

lighedoplevelses-

værdi

overnat-ning og service

trafik, sikkerhed, vejforhold

skiltning

Kort- og

guider gns.forslag og bemærkninger

København - Køge 59 Skandaløs skiltning over Vestamager.Højdepunkt er Køge Bugt Strandpark.Rastepladser i lands-byer.Pt. mangler kort og guide på dansk.

PER 5 4,25 3,75 2,5 3 3,7

Køge - Præstø 76 3,94 Strøby langs vand flot rute.Utilfredshed med asfalten i vejkant.DSB´s rejseplan kender ikke cykelmedtagning.Farlig vej langs Præstø Fjord.

POUL - 4 4 3 4 - 3,75MK 4 4,5 5 5 3 4 4,25JGL 4 4 3 4 4 4 3,83

Præstø - Kalvehave 29 4,04 Fin rute ad småveje.MK 4 4,5 5 5 3 4 4,25JGL 4 4 3 4 4 4 3,83

Møn + Bogø 40 3,74 Kalvehave - Stege og Møn-Bogø dæmning er farlig og ubehagelig. Foreslår omlægning for N8, N9 og shut- leservice via Farøbroen.Håbløs lokal guide for Møn.

MK 3 4 5 3 4 4 3,83JE 2 4 5 3 4 4 3,66

Stubbekøbing - Nykøbing F

52 4,08 Meget flot langs Øst-falster. Skilte parallelt med rute et problem.MK 4 4 5 5 4 4 4,33

JGL 3 5 3 4 4 4 3,83Nykøbing F - Gedser

24 3,83 Godt rutekort og tur-beskrivelser. Rute øst for Nyk. kedelig.JGL 3 5 3 4 4 4

Samlet 280 3,6 4,3 4,1 4,0 3,7 3,9 4,00

PER = Per Christiansen, POUL = Poul Petersen, MK = Morten Kerr (Norsk tester), JGL = Jan Grubb Laursen, JE = Jens Erik Larsen1 = veldig dårlig, 2 = ganske dårlig, 3= tilfredsstillende, 4 = bra (god), 5 = veldig bra


5.2.2 tilpasning af norsk metode til danske forholdDen norske metode har nogle forhold, som passer bedst til norske forhold. Det gælder ang. vanskelige stignings-forhold. Her skulle man i en dansk udgave, måske spørge om rutens læforhold. Endvidere bærer den norske metode præg af forventede lange afstande mellem service, mens der i Danmark ikke er længere mellem landsbyerne end man kan høre kirkeklokkerne fra sogn til sogn. Dette er dog ikke nogen garanti for, at der er en åben butik i hver landsby.

Endelig har vi mere asfalt på cykelruterne her, hvorfor en mere detaljeret vurdering af dennes kvalitet, måske burde fremgå af testskemaet. En enkelt tester har noteret en del asfaltfejl.

De cyklistvenlige overnatningssteder er endnu ikke så udbredte i Danmark, så man kan ikke satse en cykelferie alene på disse – i hvert fald ikke på N9. Et par testere ud-spurgte overnatningssteder herom og de udspurgte B&B steder fungerede fint for cyklister, men havde stort set ingen bevidsthed om at skulle leve op til særlige krav. Nu kan man også købe lappegrej i Brugsen i DK og der er ikke problemer med at få parkeret cyklerne inde og få tørret tøj. Et enkelt punkt i testen, blev dog bemærket, nemlig rygepolitikken. Her bør tages mere hensyn til cyklisternes følsomme lunger.

Skemaet bør nok udformes som et lille let håndtérbart skema (”Pixibog”) til brug ude i felten og visse informa-tioner, som vanskeligt ses i felten, tages ud for sig til evt. research på nettet inden turen.

tekniske forholdFølgende tekniske problemer på ruten kom frem via test-metoden – forhold, der nok ikke ellers ville blive belyst:

Parallelskiltning, dvs. at skiltene står parallelt med ruten, så man ikke ser dem, når man cykler på ruten. Desuden savner MK nogle bekræftelser på ruten samt sidevejvis-ning til teltpladser og seværdigheder. Endvidere er af-stande til mål på rute 8 og 9 tilsyneladende blevet blandet sammen, rute 9 går ikke til disse mål.

Asfaltkant på kommuneveje – det er her cyklisterne fær-des og nogen gange trænges derud af bilerne. Passagepro-blemer ved bomme. Rastepladser savnes i landsbyer.

5.3 sammenfatningDet var godt, at vi fik en rutineret norsk testpilot herned samt havde glæde af et par erfarne cyklister, som kendte projektet fra følgegruppen. Fremtidige rutetestere bør briefes grundigt inden udkørsel og nybegyndere evt. følges med en erfaren tester første gang. En fremtidig kompetenceudvikling kunne evt. foregå i DCF, hvor der er mange ivrige frivillige cyklister.

Om metoden kan benyttes til at sammenligne forskellige cykelruter, kan vi ikke vide på baggrund af denne test, men det antages at være tilfældet på baggrund af de norske erfaringer. De forskellige etaper af N9 kan imidlertid så nogenlunde sammenlignes. Ud fra dette løber etapen Stubbekøbing – Nykøbing Falster af med sejren. Her er også noget af det mest typiske danske landskab med den kystnære skov ved Østersøen.

Den samlede gennemsnitlige karakter for ruten er 4 – som i øvrigt også de fleste norske ruter lander på (På Sykkel 2/2003: God standard på testede sykkelruter).Under alle omstændigheder har vi fået testet den første cykelrute i Danmark i forbindelse med dette projekt og en opfølgning med andre ruter vil kunne føre til sammenlig-ninger og videre foranstaltninger. Metoden kan bruges på danske forhold med de nævnte tilpasninger.

5 AfPrøvnIng Af EvAluErIngsPArAmEtrE


Projektet har forsøgt at bygge en model for etablering af bedre cykelruter, hvor såvel tekniske- som turistmæs-sige krav indgår. Ud fra foregående kapitlers research kan modellen se ud som Akropolis, idet man såvel til et tempel som til et alm. hus har brug for såvel fundament, bærende søjler, som tag og overbygning. Og alle elementerne er vig-tige for at give cyklisten en samlet set rigtig god oplevelse:

1. Basis dvs. landets/områdets demografi og klima2. Infrastrukturen (cykelruten teknisk set) incl. adgang og info3. Overnatning, proviantering og anden service4. Landskab og attraktioner incl. evt. tilførte skulpturer m.v.5. Cykelturistproduktet, f.eks. temaruten med tilhørende service6. Markedsføring.

I erkendelsen af at ideelle forløb og udformninger af cykelruter næppe kan ske ud fra én og samme formel eller metode, bringes nogle værktøjer, som kan hjælpe med til at skabe de bedst mulige cykelruter i Danmark. Her er både tale om teoretiske værktøj og eksempler på nyere planlægninger efter amternes ophør. Først et par eksem-pler på sammenhængende planlægning.

6. Inspiration og værktøjer til planlægning af bedre cykelruter

6.1 odsherred Kommunes cykelplanDe 3 kommuner, Nykøbing-Rørvig, Trundholm og Drags-holm blev 1. januar 2007 til Odsherred Kommune. Sam-men med Odsherred Turistråd har kommunerne allerede i 2006 igangsat arbejdet med en cykelplan for at skabe et overblik over eksisterende og mulige fremtidige cykel-stier og cykelruter. Den vil tillige indgå i grundlaget for planlægning og prioritering af de fremtidige investeringer for stier.

Hensigten med cykelplanen er at fremme udviklingen i Odsherred, så egnen bliver et endnu mere attraktivt om-råde for cyklister i fremtiden. Det gælder for såvel borgere som sommerhusbeboere samt turister og besøgende. Herved har de 3 kommuner foregrebet kommunalrefor-men og faktisk optrådt som et ”nyt amt” – og derfor er planlægningseksemplet medtaget her.

En baggrund for det igangsatte arbejde har også været, at området følte, at Vestsjællands Amt ikke havde gjort meget for cyklisterne i dette yderste hjørne af Sjælland. Tilmed udgav amtet 3 gange et cykelkort fyldt med fejl, hvorfor området da også har lavet sit eget cykelkort (Cykel-kort Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000).

Projektet startede med en kortlægning af eksisterende anlæg for såvel, hverdags-, udflugts- som feriecykli-ster og kortlagde derefter fremtidige ønsker for disse 3 cyklistgrupper. Endelig nåede man frem til en Odsherred Cykelplan 2006 - 2011, som sidst i januar 2007 blev politisk vedtaget som fremtidig investeringsplan og som fremti-dig del af, såvel trafikplanen, som kommuneplanen (13-tal til cykelplan www.odsherred.dk/page823.aspx ).

overordnet infrastruktur for feriecyklisterDet overordnede cykelnet udgøres af N2, der nordligst går vest – øst, N7 der går fra Odden og syd midt ned gennem regionen og R40, der går nord-syd østligst, langs Isefjorden.

Hvis N7 rykkes ud mod vest til turistområdet i Sejerøbug-ten med de mange sommerboliger og gode strande, vil forløbet heraf blive mere direkte, mere naturligt, mere attraktivt. Desuden vil hele regionen så kunne hænges op på en nordlig vest-øst (N2), en østlig nord-syd (R40), en vestlig nord-syd (N7) samt endelig en sydlig vest-øst (Lam-mefjordsstien). Herved kunne der laves rundtursmulighed for dette overordnede netværk og flere fleksible gennem-cyklingsmuligheder.

1

2 3 4

5

6

6InsPIrAtIon og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr


og politiker cykler sammen. En del af ruten løber gennem Jyderup skov. Til denne del søges midler i Skov- og Natur-styrelsen.

4. hav - fjord rutenHer kobles fl ere skove sammen, og der udformes et sær-ligt projekt til ansøgning af midler via Skov- og Natursty-relsens naturforvaltningsmidler. Kommunen skal afsætte midler til afmærkning og markedsføring.

5. KattegatstienEn pendant til den populære Nordkyststi i Frederiksborg Amt. En del eksisterer allerede i plantagerne nord og vest for Rørvig.

6. registrering og formidling af alle lokale stierDe 3 kommuner har hver sin fortegnelse over offentlige stier, men ingen har et reelt overblik over stiernes tilstand og brugsværdi. I dette projekt er nævnt og indtegnet så-danne stier, som er cykelbare og som har en længde over 1 km – se kortet. Den nye Odsherred Kommune kunne lave en registrering af alle de offentlige stier. Noget sådant er i øvrigt foreslået af Odsherred Miljøråd som led i ”Strategi for et bæredygtigt Odsherred”. Herefter kunne man udgive et fælleskommunalt stikort med såvel cykelruter som offentlige stier, således at befolkningen bliver mere opmærksom på at benytte disse. Odsherred Turistråd planlægger at udgive nyt cykelrutekort i 2008 – måske disse projekter kunne integreres.

7. udfl ugtsforbindelse og hverdagstrafi k.Som beskrevet ovenfor er udfl ugtsforbindelserne integre-ret i forslagene til sammenhængende ruter, som herved i høj grad får en fl ersidet anvendelse. Den eneste udfl ugts-forbindelse, som ikke dækkes af de øvrige ruteforslag, er forbindelsen mellem Højby og Højby Lyng. Men der er særskilt afsat penge til stiforbindelse her. Spørgsmålet er, om man ikke skulle trække N2 med herned så og få samlet cykelforbindelserne på denne måde.

Skilteplan for delstrækning. Skilteattrap fotograferes i marken og fotos videregives til dem, der skal sætte skiltene op. Cykelplankortet er tegnet af Elsebeth Rask.

66______________________________________

______________

_____

____

_____

_________________________________

_________________

__

___________________

___________________________________________________________________

___________________________________________________________

__________________________

_________________________________________________________

______________________________________

__ ____________________________________

___

______________________________________________________

_______

____________________________________

______________

________________________________________________________

_

___________________

______________________________________

___________

________

________________________________________________

_____________

______

_____________________

_____________________________________ ___

__________________________________

_____

_______________________________________

_____________

_

____

__________

____

__________________________________

______________________

________________

______

_____________

________

___________

______________________________

________ ______________________________

______________

_____

___

________________

___________________________________

___

___________________

________________

___

_____________

_ __________________

___________________

____________________________________________________________________________

______________________________________

___________________

___________________

___________________

_____________________________

________

_

______

_____________

___________

___________________________

___________________

___________________

___________________

_______

____________

___________

______

________________________

________

____________________

_____

______

______________

_________________

_

________

___________

___________________

__________

_________

__

_________________

___________________

________

______________________

_____

___

___________

_________

__________

________

_________

_ ____________________

____________________________________________________________________

___________________

________

_

_____

___________________ _____

_________

_

_______

__

___________________

______________________________________

__________________

____________________

_________

________________

304

305

303

301

302

7 2

40

67

I

R

H

F

P

D

Q

L1

L2

C

B

A

M

N

J

E

O

G

K

initialer:dato:

mål:

ER13-11-2006

1:200000

04000 m

8000 m

04000 m

8000 m

_

Nationale rute

Regionale ruter

Lokale ruter

Stier langs v eje

Stier i eget tracé

Cykelplan Odsherred 2006-2011

Nationale ruter:

Rute 2

Rute 7

Regionale ruter:

40 Fjordstien

67 Kattegatstien

Lokale ruter:

301 Sejerøbugtstien

302 Uroksestien

303 Lammefjordsstien

304 Hav-Fjord ruten

305 Højlandsruten

Eksisterende stier langs veje:

A: Rørvigvej

B: Østerlyngvej

C: Egebjergvej

D: Højby mod Stårup

E: Vig mod Jyderup Skov

F: Asnæs - Høve

G: Vallekilde - Hørve

H: Fårevejle - Asnæs

I: Asnæs - Grevinge

J: Grevinge - Herrestrup

K: Høve Stræde ved Høve Strand

Eksisterende stier i eget

tracé:

L1: Hospitalsstien

L2: Plejerstien

M : Skolesti ved Lokkemosevej

N : Egebjerg til Fjordstien

O : Nord for Ulkerup Skov

P : mlm Jyderup Skov og Vig

Q : mlm Højby og Nykøbing

R : Centerstien i Asnæs

InsPIrAtIon og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr

1. fjordstien r40Et stort projekt mangler at få de sidste søm slået i. Amtet vil bidrage med skilte, før der lukkes og kommunerne må gennemføre forløb på private fællesveje i sommerhusom-råderne efter Vejlovens § 97. Staten må lave stien bag om Audebo Dæmningen, hvor der i forvejen planlægges en an-lægsvej. Herefter mangler Fjordstien omkring Roskilde Fjord og Isefjorden kun et mindre stykke i Holbæk Kommune. Deadline for timing med kortudgivelser ca. 1. marts 2007.

2. omlægning af n7Her lægges op til 2 projekter, som Vejdirektoratet bør ud-føre og derved få en fi n sammenhængende cykelrute frem for at bruge midler mere spredt langs rute 21. Det drejer sig om 2 stiforbindelser langs Oddenvej, som forbindes med den fredelige kommunale vej Ebbeløkkevej. Det ene projekt er beskrevet allerede af Vejdirektoratet (Priorite-ring af cykelstier – Rute 21 Projekt nr. 123-1) til 0,45 mio. kr. (2001 priser). Ligeledes skal der – med amtets (efter 31/12 Odsherred kommunes) godkendelse – sendes ansøgning til Vejdirektoratet om den foreslåede omlægning af N7. I forslaget indgår en strækning gennem Ellinge Indhegning på en gammel skolesti. Hertil forventes tilskud til renove-ring fra Skov- og Naturstyrelsen.

3. højlandsrutenHer mangler kun få skilte, idet fl ere kan genbruges fra gl. N7 m.v. – forudsat at punkt 2 er søsat. Men noget lokal markedsføring til fremme af den lokale brug, ville være godt. Dette kunne Agenda 21 Centret/Odsherred Miljøråd medvirke til i form af kampagner. Endvidere er det en god markedsføring af nye cykelruter at lave indvielsesarran-gementer, hvor borgere, brugere, pressefolk, planlæggere


gode ruter til hverdag og udflugtDe faste beboere i kommunen vil også få stor glæde af cy-kelplanen, idet der laves forbindelser mellem byerne og fra byerne til stranden m.v. Eksempelvis etableres en ”Center-rute” som forbinder byerne inde på halvøen, herunder de gamle rådhuse med mange arbejdspladser. Politikerne var meget begejstrede for planen og gav den et 13-tal!

Prioritering og handlingsplanAf de opstillede forslag til ændringer/færdiggørelser/ny-etableringer af cykelruter og stier foreslås en tidsmæssige prioritering til tallene på modstående side:1. fjordstien r40

Den ikke afmærkede strækning mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev, der var tiltænkt R45, bliver skiltet som R40.Den tilsvarende uafmærkede del af R49 mellem Gedser og Marielyst, bliver herved integreret og afmærket som rute 40.

Alt i alt samles nogle stumper ruter sammen til en større sammenhæng, der gør rutenettet på Falster mere forstå-eligt for cyklister og derved nemmere at markedsføre for turisterhvervet. Som noget nyt sættes der 13 informati-onstavler op til at hjælpe cyklisterne – og igen yderligere markedsføre ruten.

Det er denne helhedstænkning og planlægning, der gør eksemplet interessant. Nærmere oplysninger på: www.falster-rundt.dk

•

•

R40 Falster Rundt. Motiv fra Hesnæs. Kort over ruten er leveret af Birgitt Bjerre.


Herved blev små lokale stier og lidet trafikerede veje sat sammen til nye cykelruter og de eksisterende cykelruter forlænget/ændret/forbedret. Færdiggørelse af Fjordstien blev vægtet højt og arbejdet er allerede blevet udført, bortset fra anlæg af sti bag om dæmningen ved Lamme-fjorden.

6.2 ny regional cykelrute falster rundtHvordan laver man en ny regional cykelrute, når amterne er lige ved at lukke og slukke? Jo, man tager en ildsjæl, åb-ner en kommunekasse og tilsætter lidt teknisk konsulent-bistand. Dernæst farer ildsjælen rundt og tjekker alle skilte og snakker med kommuner og lodsejere m.v. Samtidig kontaktes også turisterhvervet med henblik på markedsfø-ring af ruten i Cycling Denmarks katalog m.v.

Det var i hvert fald sådan Birgitt Bjerre fra Nykøbing Falster gjorde, da hun havde født ideen om at få en sam-menhængende cykelrute Falster rundt for at tiltrække flere cykelturister til øen. I forvejen er Birgitt moder til Sundruten, og hun indså, at der skulle mere til for at kon-kurrere med andre landsdele om cykelturisterne. Det nye i projektet er, at:

Sundruten, der hidtil har været en lokal rute (privat initiativ – ikke med på amtets cykelrutekort), kan blive en regional rute ved simpel tilføjelse af rutenummer på eksisterende skilte. Dette foreslog amtet udsat til efter 1/1 2007, hvor det kan forhandles direkte med Guldborg-sund Kommune.

•


6.3 Eksempler fra Københavns KommuneKøbenhavn har jo tilbage i tiden været kendt som cykli-sternes by og faktisk har man trods tilbagegang andre ste-der for cykeltrafik opretholdt en stor andel af den samlede trafik som cykeltrafik. Således cykler godt 1/3 til arbejde. I Cykelpolitik 2002-2012 er der opstillet 5 målsætninger, bl.a. at 40% skal cykle på arbejde. Der er ca. 330 km cykelstier langs vejene og planer om endnu flere (Cykelstipriorite-ringsplan 2006 -2016). Hertil kommer planer om 22 grønne cykelruter svarende til ca. 110 km, hvoraf ca. 40 km er lavet (Forslag til grønne cykelruter). Kommunen evaluerer også sit arbejde ved hvert andet år, at lave en status, hvori indgår cyklisternes tilfredshed. Cykelregnskab 2004. (2006 udgives i foråret 2007).

søruten og andre grønne cykelruterDer har i mange år været talt om at lave en cykelrute langs Søerne i København, men nu vil kommunen i gang med at etablere mulighed for at cykle. Der har i efteråret 2006 været afholdt en række borgermøder herom, hvor beboere og brugere har haft mulighed for at diskutere forskellige tekniske udformninger m.v. Endvidere har internettet været udnyttet til dialog. Det giver mulighed for at mange flere kan give deres mening til kende og sagen har været bakket op af aviserne. www.vejpark.kk.dk

Cykelruter og cykelstier har høj politisk prioritet. Der er f.eks. afsat 75 mio. kr. til området 2007-09. Hvordan disse penge bruges bedst har cyklister og andre borgere netop kunnet give deres bud på i en høring.

Planlægning af cykelruter i en tæt by som København er noget anderledes end i landområder. Det gælder mere om at finde attraktive sammenhængende forløb, hvilket de grønne cykelruter f.eks. er udtryk for. Der er et stort potentiale i attraktive cykelruter, både i forbindelse med pendling og rekreation. De nationale cykelruter, der går

igennem København eller ind til centrum, vil efterhånden blive koordineret med de grønne cykelruter, så også cykel-turisterne kan få glæde af dem.

6.4 finansiering af kommunale stiprojekterSom nævnt vedr. Odsherred Kommune, er det vigtigt at en cykelplan behandles politisk på rette tidspunkter og medtages i kommunens samlede planlægning og budget. Hertil kan der som supplement blive tale om eksterne til-skud til cykelplanen, hvilket ofte kan virke som katalysator på processen.

Inspireret af et arrangement i Ry Kommune efteråret 2006, hvor en cykelstigruppe arbejder hårdt på at få kommunen til at lave cykelstier – især i landområder – er udarbejdet en liste over mulige eksterne finansierings-kilde, idet – som det også blev sagt på mødet i Ry – er der i kommunerne er en hård prioritering, om man skal have cykelstier eller vuggestuer osv. Det hjælper ofte med noget tilskud udefra, så plejer der at komme mere skub i tingene. Eksempelvis fik Cykelplanen for Odsherred indledningsvis tilskud fra tips- og Lottomidlerne fra Friluftsrådet og fra Odsherred Turistråd. Nu søges midler til fortsættelsen fra SNS og via Grønne Partnerskaber, i håb om at fordoble den pulje på 2 mio kr, der er afsat til cykelplanen.

Kommunale stiprojekter bør primært finansieres af kom-munale midler, men for kreative kommuner og borger-grupper m.v. findes der faktisk en række forordninger, som kan bidrage med supplerende midler:

lokale grønne partnerskaberMiljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL), Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har aftalt at etablere lokale partnerskaber om grønne projekter. Fra Miljøministeriet afsættes 2007-2009 50 mio. kr. Det forudsættes, at øvrige parter også bidrager i sub-

Sådan kunne en ny cykelrute langs Søerne i København komme til at se ud. Tegnet af Søren Amsnæs.



stantielt omfang. Beregnet netop til lokale borgergrupper, som i samarbejde med virksomheder, foreninger m.v. og evt. kommunen udfører projekter så som stier, teltpladser, cykelruter, motionsstier m.v.

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk og www.gronnepartnerskaber.dk

lokale miljøinitiativerI 2006-2008 afsættes hvert år knapt 4 mio. kr. til konkrete, lokale miljøinitiativer. Projekterne retter sig især mod at holde et nærområde rent, miljøundervisning, national-parkarbejde, sundhed og miljø i naturområdet eller andre emner der kan beskytte og forbedre samt øge kendskabet til natur og miljø. Ordningen er skræddersyet til initiativ-grupper, institutioner, foreninger mv.

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk

tips- og lottomidler til friluftslivetHer vil nye grupper, nye ideer, nye konstellationer have gode chancer for at få midler, hvis man har et godt frilufts-projekt. Normalt gives max til halvdelen af et budget, men man kan godt kombinere det med f.eks. Midler fra grønne partnerskaber. Det hjælper hvis der indgår frivillig/gratis arbejdskraft i projektet. Der er ansøgningsfrist 1.marts, 1. juli og 1. november.

Nærmere oplysninger og ansøgningsskema: www.friluftsraadet.dk eller www.tipsmidler.dk

naturforvaltningsmidler Der afsættes årligt 150-200 mio. kr. til naturforvaltnings-projekter.

Fra 1. januar 2007 får kommunerne stillet ca. 45 mio. kr. til rådighed til typisk mindre og/eller lokale, regionale pro-jekter på private/kommunale arealer. Det kan f.eks. være markering af cykelruter, anlæg, afmærkning, formidling heraf. Andre muligheder er der jo også – naturlegepladser, motionsruter m.v.

Nærmere oplysninger: Den pågældende kommuneSkov- og Naturstyrelsens andel af midlerne går til større projekter f.eks. søer, skove eller meget store naturstinet, samt projekter på statsejede arealer, hvilket også godt kan involvere større sammenhængende stinet. Det vil altid være relevant at kontakte Skov- og Naturstyrelsens lokale

statsskovdistrikt, hvis projekterne involverer statsejede arealer, men også i andre tilfælde kan det være relevant.

Nærmere oplysninger: www.skovognatur.dk samt nærme-ste statsskovdistrikt.

turistudviklingsmidlerDe centrale midler til turistudvikling er ikke så velegnede til lokale projekter, men en symbiose med udvikling af lokale cykelruter, som turister også kan bruge samt kort og brochure, som formidler disse, burde give anledning til at turismen kunne investere heri.

Lav et møde med de lokale turistchefer.

landdistriktsstøttemidlerDet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som står for denne pulje på 22 mio. kr. årligt (2006) til forsøgsprojekter i landområder. Nye ideer er meget velkomne, og man kan netop bygge på lokale etablerede netværk i form af bor-gergrupper med emner som trafik eller tilhørende lands-byfællesskaber. Et af puljens formål nævner børn og unge som målgruppe. Måske et samarbejde mellem landsbyer om trafiksikkerhedskampagner og foranstaltninger kunne stables på benene. Også kommuner kan søge. Ansøg-ningsfrist normalt en gang årligt. I 2007 forventes 23 mio. kr., men ordningen er i indkøringsfase med ny lov gæl-dende fra1. januar 2007.

Nærmere oplysninger: www.im.dk eller tlf. 72 26 90 00.

leader+ og andre Eu tilskudDer er lavet mange lokale projekter bl.a. om teltpladser og stier og turisme med Leader+ tilskud. Se f.eks. www.shelternet.dk Tilskuddet kan kun bruges i visse områder af landet (“tilbagestående regioner og følsomme land-distrikter”), som dog ser ud til at være ret bredt fortolket. Det er ikke så indviklet at søge, idet puljen administreres i Danmark. Man søger først via det regionale kontor (spørg i regionen) og pengene administreres så af fødevaredirek-toratet – ca. 800 mio. kr. årligt. Projektet Leader+ kommer i fremtiden til at være en del af EU´s nye Landdistrikspro-gram 2007-2013.

Nærmere oplysninger: Direktoratet for Fødevareerhverv www.dffe.dk og www.leaderplus.dk



6.5 formidling af cykelruter Kort og guiderEn ny guideserie med cykelkort 1:100.000 er under udar-bejdelse på initiativ af Dansk Cyklist Forbund, Fyntour og Cycling Denmark – et godt initiativ, nu da amterne ikke er der mere til at udarbejde og vedligeholde cykelkortene. Selve kortene trykkes på plast-papir, så de kan tåle det danske vejr, uden at blive pakket ind. Den første i serien dækker Fyn med øer og udkom sommeren 2006. Heri var dog en del fejl i terminologi, signaturer, illustrerede skilte samt en manglende sammenhæng mellem bog og kort, som skal rettes op i de følgende guidebøger.

Det bliver spændende om udgiverne i fremtiden formår at vedligeholde oplysninger og holde gang i omsætningen osv. Et særligt problem er kontakten til alle kommunerne. Der bør etableres en hjemmeside, hvor kommunerne kan indtaste ændringer af cykelruterne. Indtil videre må kom-munerne henvende sig til udgiverne Fyntour og Dansk Cyklist Forbund ([email protected]).

Ud over disse fl adedækkende cykelguider, udgives der guidebøger for visse ruter, så som Vestkyst (Nordsø) ruten, Limfjordsruten, Hærvejen, Østersøruten, Berlin - Køben-havn (tysk). Disse udgives på udenlandske forlag (Ester-bauer i Østrig og Bielefelder Verlag i Tyskland) og vedlige-holdes af disse.

Konceptet er således udenlandsk, hvilket bl.a. fremgår af signaturerne, der kan virke lidt fremmedartede. Endvidere bruger bøgerne meget plads på rutebeskrivelser selvom ruterne er skiltede, fordi bøgerne skal være som de øvrige

i serien. Dette fastlåser også layoutet til lavformat selvom et højformat ville være mere oplagt til nord-sydgående ruter, f.eks. Nordsøruten og Hærvejen.

wwwDet ville være ønskværdigt at have adgang til kortene og service oplysningerne på internettet - evt. mod betaling. En ajourføring her ville også være muligt at foretage hurtigere, end når det drejer sig om bogudgaverne. Et statsligt projekt skulle måske træde til her, f.eks. Miljømi-nisteriets Skov- og Naturstyrelse ( jf. www.friluftskortet.dk ). Måske Miljøminister Connie Hedegaards svarbrev (se bilag) kan åbne en dør herfor. I forbindelse med kommu-nernes overtagelse af de nationale cykelruter, er der lavet en aftale mellem KL og Vejdirektoratet, som indbefatter at Vejdirektoratet skal ajourføre et digitalt kort på www.trafi kken.dk med de nationale ruter (www.KL.dk). En anden mulighed var at gøre dette mere brugervenligt for alle cyklister og få det til at omfatte også regionale og lokale skiltede cykelruter.

Det at bruge et interaktivt kort, hvor man kan vælge detaljeringsgrad, kendes f.eks. fra Kraks kort (www.krak.dk). Men her er ikke cykelruter på. Krak har dog lavet en cykel-ruteplanner for byerne Aalborg (www.aalborg-trafi kinfo.dk) og Odense (www.cykelby.dk ), hvor man som cyklist kan gå ind og fi nde en cykelrute. Man kan vælge den korteste eller den sikreste. Det ville være godt om et sådant system kunne udvikles til brug i hele landet for feriecyklister.

I Tyskland fi ndes allerede et interaktivt kort på: www.germany-tourism.de/biking/ incl. ruteplanner.

gPsI Tyskland benytter fl ere og fl ere cyklister sig også af små navigationsenheder sat på cyklen. Det bygger på GPS (Global Position System) bestemmelse af cykelruter. Men cykelruterne i DK er ikke GPS kortlagte endnu. Danske bi-lister bruger i stigende grad navigationssystemer - i 2006 havde 1/5 af alle husstande en sådan i bilen. Kortudbyder-ne Navteq og Teleatlas har ikke vist interesse for at lægge cykelruter på. De har problemer nok med at ajourføre

6InsPIrAtIon og værKtøjEr tIl PlAnlægnIng Af BEdrE CyKElrutEr6Forlaget Esterbauer fra Østrig er inde i DK med fl ere guider. Ny guidebog for Fyn 2006 - en skabelon for de næste.


kortene til bilisterne. Et projekt er dog under opsejling i regi af Aktiv Danmark, oplyser Anders Sørensen.

Rent kommercielt findes det også – f.eks. på Mallorca kan man købe en cykelferie, som indbefatter lån af GPS, hvor en foreslået rute er lagt ind.

Krav til cykelkort og guider:Min. målestok 1:100.000.BelægningssignaturFarlige krydsStier i eget tracéVeje, lukkede for cyklisterSeværdigheder, indkøbsmuligheder, overnatning, raste-pladser etc.Bykort for større byerBeskrivelser5-10 km markeringer

6.6 tekniske og turistmæssige tiltag

6.6.1 Benyttelse af veje til cykelruterLangt de fleste km af vore cykelruter følger kommune-veje med delt trafik, men der er ikke opfundet et værktøj, som kan trafiksikre disse for feriecyklisterne. Her er et par forslag:

Adskillelse af biler og cykler.Hvis årsdøgntrafikken er over 1000 biler med hastigheds-grænse 80 km/t eller mere, bør der altid laves cykelstier langs vejen. Der kan være tale om forskellige typer, hvor de førstnævnte er sikrest:

separat dobbeltrettet sti parallelt med vej, men uafhængig herafenkeltrettede stier på hver vejside med skillerabatenkeltrettede stier på hver vejside med kantstencykelbane (ubrudt kantlinie og cykelsymbol)cykelstrimmel eller kantbane (blot en kantlinie eller asfalt i anden farve f.eks. rød)

Sidstnævnte er ikke juridisk set en cykelsti (f.eks. kan biler evt. parkere her) og må anses for en nødløsning. I landom-råder har man på visse adgangsveje ændret 2 kørebaner til én og lavet kantbaner i begge sider til cyklister, som bilerne så må overskride, når 2 biler skal passere hinanden.

••••••

•••

•

••••

Læs mere om dimensioner af cykelstier i vejreglerne vedr. Geometrisk udformning af veje og stier i åbent land (www.vejregler.dk) og i Idékatalog for cykeltrafik, hvor mange forskellige tekniske løsninger er illustreret i fotos.

veje med blandet trafikDa cykelruterne blev introduceret på Bornholm satte man faktisk advarselstavler (A 99) op til bilisterne på stræknin-ger, hvor cykelruterne forløb på kommuneveje (Cykelveje blev de kaldt). Men der skal nok mere til, så som nedsat hastighed eller omprofilering af vejene. I landsbyer og byområder har man visse steder 40 km og 30 km zoner – dette kunne måske udbredes til udvalgte dele af bivejs-nettet, hvor cykelruter forløber. Der skal nok kombineres med fysiske foranstaltninger, måske også tydelig marke-ring overfor bilisterne om, at dette er en cykelrute. Det kunne være grøn asfalt, eller bare en grøn stribe i midten. Sådanne foranstaltninger vil være mest oplagte, hvor der er mange feriecyklister, således at det virker velbegrundet. Andre steder kan man måske på korte strækninger, hvor der kan være problemer med oversigtsforhold opsætte advarselsskilt til bilisterne om at de kan risikere at møde en børnefamilie på cykelferie lige efter bakketoppen etc.

Da Margueriteruten (turistvej for bilister) skulle etableres opstod der problem med overlap med cykelruterne. I Ros-kilde Amt blev der lavet en meget fin analyse af problemet (Margeritevejen en turistvej 1990) og ruteforløbet blev ændret, så der var så lidt overlap som muligt. Der er ikke nogen, som ved hvor mange biler, der følger denne turist-rute til biler, men under alle omstændigheder er det dumt i planlægningen at slå en bilrute og cykelruter sammen.


Fahrradstrasse i Tyskland på ruten Berlin - København.


Den mest effektive metode til at reducere biltrafik på er at lukke vejene for gennemkørende biltrafik. Det kan gøres på mange måder. I mange tilfælde gælder det bare om at finde det rigtige sted at sætte betongrise, bomme eller lig-nende op. Det kan hjælpe, at der bare i nogle tilfælde i den samlede cykelrutes dagsmarch er sådanne veje, der delvist er lukkede for biler. Når kommunen lukker veje, er det vigtigt både at informere lokale beboere grundigt og give besked til de kortproducenter, som leverer kort til bilernes navigationssystemer. Endvidere skal lukninger afvejes med vejenes forskellige benyttelser og de foretagne lukninger skal udføres, så det ser pænt ud.

I Storbritannien foreslås også anvendt bomme, som evt. kan åbnes af lokale beboere (kan være via en chip i bilen) og alternativt restriktioner på bilkørsel i form af køre-tøjstyper, tidspunkter m.v. (The National Cycle Network. Guidelines and Practical Details).

I Tyskland har man indført et begreb ”Fahrradstrasse”, som betyder at vejen primært er cykelrute, men kan benyttes af lokal trafik, landbrugsmaskiner eller andet. Dette angives på undertavle. Herhjemme kunne man benytte tavlen ”Motor-trafik forbudt med undertavle med undtagelser” (C 22,1).


Cykelrute på smal asfaltvej i Flandern.

Advarsel om lukning af vej for biltrafik i Gribskov Kommune.

Tilburg i Holland med tilbage-trukket stopstreg for biler ved kryds. Hollandsk tavle, som betyder, at biler på den angivne strækning ikke på overhale cyklister.

ByområderI byområder kan benyttes andre tiltag for at fremme fremkommeligheden på cykelruter. I København har der for nylig været snak om at ændre adgangsforholdene på Nørrebrogade, så de mange cyklister får bedre plads. Ved kryds kan cykler prioriteres ved tilbagetrukket stopstreg for biler og tidligere grønt lys for cyklister. Endvidere kan man lave grønne bølger for cyklister, som det er forsøgt i Odense og København.

tekniske tiltag vedr. tilpasning af veje til cykelruterLukke vejene for gennemkørende bilerOpsætning af advarselstavler40 km og 30 km zonerTydelig markering – f. eks grøn asfalt eller grøn stribeMotortrafik forbudt med undertavle med undtagelserKantbaner til cyklisterTilbagetrukket stopstregGrøn bølge for cyklister

6.6.2 Info- og service centre Når man rejser på motorveje – i bil forstås – holder man pauser på rastepladser med information og service. Tilsvarende benyttes stationerne, når man rejser med tog og rutebil.

På cykelruter kunne det være spændende at have sådanne stoppunkter, hvor man måske oven i købet kunne møde andre cyklister og udveksle erfaringer om ruterne og rejsetips m.v.

••••••••


I så fald skulle disse stoppunkter være, hvor cykelruter krydser hinanden og gerne kombineret med anden service, således at der rent faktisk kommer cyklister dertil – ellers bliver det en fiasko. På Hærvejen findes et par eksempler, der nærmest er vokset op af sig selv, mens der på Græn-seruten er etableret nogle overdækkede spisepladser med informationstavler.

turistmæssige tiltag til info- og servicecentre med følgende faciliteter:

info tavle med oplysning om overnatningsmuligheder (evt. direkte bookingsmulighed), proviantering, restau-ranter, kiosk, seværdigheder, cykel- og vandreruter m.v.bord og bænke og cykelparkering (gerne overdækket)vandfontæne og vejrudsigt, vindretning via vimpelsalg af cykelkort, reservedele, værktøj, regntøj (evt. automat)

6.6.3 rastepladser i landsbyerI forbindelse med testen af N9 savnedes der raste-pladsmuligheder undervejs. Her er et par eksempler på, hvad man kan gøre.

•

•••

På Sejerø har kommunen etableret rastepladser til turister på mindre arealer mellem de private marker, f.eks. for at skaffe adgang til kysten, eller ved en gravhøj, eller blot en høj med udsigt over øen. Disse rastepladser har cyklisterne stor glæde af, fordi der i kulturlandskabet ofte savnes sådanne offentlige pladser og tit er adgangen til kysten meget begrænset, da vejsystemet og beboelse ofte på øer er historisk bestemt – anlagt i frygt for sørøvere med begrænset kystadgang.

I landsbyen Smidie nær Lille Vildmose i Himmerland har man på et fælles areal midt i landsbyen oprettet en teltplads og et rasteareal i tilknytning til N5, der går gen-nem landsbyen. Det er landsbyens borgerforening som i 1993 oprette en teltplads her til brug for overnatning eller bare en pause på cykelturen. Lokale beboere har tit glæde af om sommeren at gå en tur ned og snakke med cykleturisterne. Foreningen modtog støtte fra amtet og fra Skørping Kommunes midler til ”Landsbyforskønnelse” og man har bl.a. plantet frugttræer til glæde for det cyklende folk. (TeltpladsNyt nr. 3 2002).

På Fyn har man oprettet 10 nye cyklist rastepladser for at udvide servicen til feriecyklisterne. Skiltene er dog ikke godkendte.

turistmæssige tiltag til rastepladser f.eks. i landsbyerOpstilling af borde, bænke og affaldskurve Skilte med lokale seværdigheder, områdebeskrivelser m.v.Bokse med beskrivelser (f. eks. ”Ture i statsskovene”).

•••


Rast ved Vrads Købmandshandel.

Rasteplads i Smidie landsby og rasteplads i Rudbøl på Grænseruten.


6.6.4 opgradering af lokale seværdighederI forbindelse med disse lokale rastepladser, kunne det være fint, hvis der var en lokal seværdighed og information herom. Lokale turistbureauer vil ganske givet med glæde opstøve sådanne muligheder og informationer. Evt. kunne lokal landmand eller skolelærer stille sig til rådighed som fortæller – et netværk a la Spor i landskabet, kunne evt. etableres. (www.spor.dk)

turistmæssige tiltag til opgradering af lokale seværdigheder

Skilt med telefonnumre på lokal fortællerBokse med brochurer fra nærliggende seværdigheder.

6.6.5 Cykelfærger og shuttleserviceTrækfærgerne ”Rørhønen” og Blishønen” på Skjernåen – er et stort ”trækplaster” og en million investering, men ingen ruter går den vej! Sådanne spændende indslag burde i hø-jere grad indgå i cykelruterne og være med til at få flere ud og prøve dem og gøre oplevelserne på cykelruterne større.

Som beskrevet i testen af N9, er Bogø færgen et meget væsentligt ”brohoved” i ruten og på årstider, hvor denne ikke sejler, burde der måske være et tilkalde system i form af lokal fisker/bådejer, der kunne sejle over eller en bil med cykelstativ, der kunne køre cyklisterne over Farøbroen.

Midlertidige skiltning f.eks. ved Kalvehave om Bogø færge, der ikke sejler vinter kunne opsættes som et sammenklap-peligt skilt. I forbindelse med Kulhusefærgen: Skilt i Frede-rikssund: ”Kulhusefærgen lukket – følg rute 40 til Sølager” og omvendt i Sølager.

••

På DonauRadweg – og sikkert flere andre steder – kan man f.eks. møde tilbud om at blive hentet nede i dalen og kørt op til hotel eller lignende. Endvidere er der utallige små gratis cykelfærger, som giver mulighed for at krydse floden og flekse mellem de 2 bredder. Det giver cykelruten et særligt løft.

I Danmark har man etableret sommersejlads for cyklister visse steder. På Horsens Fjord blev lavet et særligt projekt med restaurering af gammel mole ved Alrø og nu sejler en fiskekutter cyklister mellem Snaptun og Alrø (Fjordsejlads – om overfart for cyklister og vandrere. Eksempel Horsens Fjord).

Shuttle busser, f.eks. over Farøbroen, når Bogø færgen ikke sejler, kan evt. være alm. bus med cykelstativ eller der kan udvikles særlige busser a la de tidligere Storebæltsbusser.


Eksempel på lille seværdighed med historie: Krigsmindesten mellem Bogø og Møn, hvor den svenske konge Karl Gustav vadede i land i 1659 fordi nogle lokale havde røbet stedet, hvor man kunne bunde mellem de 2 øer.

Afmærkning i Frederikssund, da Kulhusfærgen var nedlagt samt trækfærge ved Skjern Å.


6.6.6 vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter 2007.Vejvisningen er det kit, som binder stier i eget trace, stier langs veje, skovveje og kommuneveje sammen til cykelru-ter og derfor er reglerne for afmærkning heraf, noget af det vigtigste værktøj for kommunerne i bestræbelserne på at lave gode cykelruter.

En revideret udgave af vejreglen er i høring indtil 1. juli 2007, hvorfor nedenstående kan blive ændret, men i hovedtræk sker der nok ikke så meget. Den endelige vejregel vil være at finde på www.vejregler.dk til sommeren 2007.

I forhold til vejregeludgaven fra juni 2000 er følgende bl.a. foreslået ændret:

I lyset af strukturreformen med amternes nedlæggelse er der opstået behov for, at kommunerne i langt højere grad end tidligere skal varetage afmærkning af cykel-, ride- og vandreruter, hvorfor vejreglen er tilpasset dette.Bl.a. derfor er grundprincipperne i rutevejvisningen belystDer er beskrevet krav til nationale og regionale cykelru-ter, herunder fremtidige ændringer heraf.Ny terminologi omkring ruter, turforslag samt navngiv-ning af tavler er indført. Emnet rideruter er kommet med i vejreglen.Vejvisning på vandreruter er uddybet og eksemplificeret.Tavledesign er forbedret, f.eks. ved indførelse af samme højde på rutenummerkasser ved forskellige udgaver af rutetavler.Anvendelsen af servicetavler er vist med eksempler.Rutesignaturer på kort og informationstavler suppleret.Eksempel på fjern- og nærmålskatalog vist i bilag.

Grundprincipperne i vejvisningen, misforstås ofte – det så vi bl.a. med ”den usynlige parallel skiltning” på N9 jf. testrapporterne. Derfor bliver det slået fast, at :

”Vejvisningssystemet for cyklister, ridende og vandrere består af en langsgående afmærkning, hvorved menes, at vejvisningen kun ses, når man er på den pågældende rute. Er der ingen vejvisning skal man fortsætte ligeud. Rute-tavler med venstrevendt symbol benyttes til bekræftelse af, at man er på ruten. Der anvendes ikke pile ved ”ligeud vejvisning”.

•

•

•

•

•••

•••

Ved retningsændring af ruten anvendes pil på undertavle under rutetavle, pilvejviser, tabelvejviser eller diagram-tavle”.

Da kommunerne formentlig har svært ved at koordinere nationale cykelruter fra Skagen til Gedser, tager vejreglen hånd om fremtidig styring heraf:

nationale cykelruter kan omlægges og nye indføres såfremt:

Ruten er af national betydning, dvs. den går gennem flere landsdele og er mindst 200 km.Der foreligger en indstilling fra Samarbejdsudvalget vedrørende Turistvejvisning herom.Ruten skal være entydig uden blindtarme, sløjfer og forgreninger. Ruten skal være tydeligt afmærket – også i byer og ved færgehavne.Omlægning af ruter skal koordineres med udgivelser af kort og guider.Ruten bør ikke have dobbeltnummerering, dvs. overlap mellem flere ruter, bortset fra korte strækninger. Ligele-des bør overlap med Marguerite ruten undgås.Endvidere bør der laves midlertidig afmærkning ved ruteændringer, f.eks. grundet færgenedlæggelser og lignende.

De første 5 punkter er normer (skal følges), mens de sidste 2 er retningslinier (bør følges). Retningslinierne er også nye og inspireret af, at der i sin tid var nogle problemer i Århus Amt med overlap mellem bilruten og cykelruterne, men sidstnævnte har været aktuel med afbrydelse af N6 over Amager.

Endvidere er det nu bestemt, hvordan kommunerne skal tackle de regionale ruter, der defineres som: ”cykelruter, der forløber gennem flere kommuner, som typisk er lidt længere end beregnet til en dagstur, og som har tilhø-rende overnatningsfaciliteter, men som ikke er en national cykelrute”.

Der har været mange problemer med sjusket vejvisning på cykelruterne, herunder opsætning af vejvisningstavler på andet udstyr. Det vil man gerne til livs nu.

•

•

•

•

•

•

•


IKKE sådan! Men gerne sådan her.


For at undgå at cykelsymbol peger én vej og pil en anden vej og undgå at hovedtavle og undertavle drejes i forhold til hinanden, foreslås det at trykke hovedtavle og under-tavle på samme metalplade, men visuelt adskilt med hvid ramme omkring begge. Endvidere er det blevet tilføjet i vejreglen at rutenummerkasser på rutetavler altid skal have samme tydelige størrelse, og at man derfor må for-længe tavlen, hvis der skal være plads til et navn eller flere rutetavler.

Endvidere er der indført en stinavne tavle, som kommu-nerne har savnet. Den benyttes, hvis en cykelrute gen-nemgående er skiltet med et rutenummer, men på en delstrækning har et lokalt stinavn, som man gerne vil vise.

Endelig er der muligheder for at vejvise til turistattraktio-ner og service – noget der hidtil stort set ikke er sket på cykelruterne. Dels kan man bruge de eksisterende sort-hvide M-tavler med blå kant til seværdigheder, stationer, campingpladser, teltpladser, rastepladser m.v., dels kan man bruge den ”særlige servicevejvisning” i sort-hvid f.eks. til indkøbsmuligheder og B&B, som ligger lidt væk fra ru-ten. De sidstnævnte skal dog i princippet betales af ejerne, men kommunen kan godt vælge at betale.

Vejreglen indeholder også et kapitel om rutekort og – bro-churer, hvoraf fremgår forslag til brug af signaturer på kor-tene. Det ville være en stor fordel for cyklisterne om disse forslag blev brugt, så man altid kan genkende kortenes signaturer. Signaturfarverne er valgt, så de matcher med skiltene ude i virkeligheden, og det er som noget nyt slået fast i terminologien, at en rute er noget, som er afmærket, men en grøn streg på kortet, som viser noget, der ikke er afmærket, kaldes et turforslag!

6.6.7 test ruterne og udarbejd tilstandsrapportDet har tidligere været praksis i nogle amter at teste cykelruterne med hensyn til skiltene en gang om året ved at betale medlemmer af Dansk Cyklist Forbund for at cykle ruterne igennem og melde fejl tilbage.Vi vil anbefale at alle ruter testes en gang om året, ikke blot for de tekniske forhold, men også for de turistmæs-sige. Ved at benytte de foreslåede testmetoder, kan man trimme sine cykelruter og se om de lever op til de målsæt-ninger som man (f.eks. kommunen) har sat. Eksempelvis laver Københavns Kommune et cykelregnskab hvert andet år, hvor man også spørger om cyklisternes tilfredshed med stier og ruter. Cykelregnskab 2004. Tilsvarende kunne man lave en årlig tilstandsrapport for en cykelrute med brug af parametrene fra kap 4 eller den norske testmetode. En sådan vil svare nogenlunde til testrapporterne for N9 (se bilag), evt. være mere detaljerede med de i kap. 4 foreslå-ede pointgivninger.

herved kan man:på samme rute f.eks. året efter måle om ruten er blevet bedre (eller evt. dårligere).Sammenligne forskellige eksisterende ruter og bede myndighederne forbedre dele, som ikke er på tilsvarende niveau som andre.Som cyklist gå ind i dataene for den enkelte rute og bedre vurdere om netop denne rute er egnet for én og ens familie. Nogle prioriterer trafiksikkerhed højt, fordi de cykler med børn, andre prioriterer landskaber og seværdigheder højere etc.

I det Svenska Cykelsällskapet og undersøgelsen fra Born-holm (se bilag) har man opstillet nogle minimumskrav for cykelruter. For at kunne vurdere om noget er godt, eller dårligt er det en god ide at have noget at måle op imod, en benchmark. Se næste afsnit.

6.6.8 tekniske og turistmæssige krav til cykelruterHer er nogle pragmatiske forslag til minimumskrav til cykelruter samt tjeklister til yderligere forbedringer af kvaliteten af cykelruterne:

•

•

•


Udsnit af cykelkort fra Viborg Amt med symbolvalg svarende til vejreglens forslag.


tekniske krav:Årsdøgntrafik, hvor cyklister og biler deler vejen, max 1000 biler *) Årsdøgntrafik, hvis ruten følger sti langs vej max. 10.000 biler og max 80 km/t.Hastighedsdæmpning til 30 eller 40 km/t på visse delte vejeMinimum bredde 1,5 m2 cyklister skal kunne cykle ved siden af hinanden på 95 % af ruten, dvs. stien/vejen skal have en min. bredde på 2,25 mUndgå overlap med Marguerite ruten (og evt. andre bilruter)Ingen generende bomme og andre forhindringerBelægning vedligeholdes, så det er komfortabelt at cykle på alm. cykler hele åretBelægningen må ikke være ringere end på en evt. paral-lel vej.Gode læforholdMax stigningsprocent 6 undtagen på kortere stræknin-ger med god fast belægning.Vejvisning ifølge vejreglerne incl. informationstavler og afstandsangivelserCykelkort min. målestok 1:100.000 (se andre krav hertil i afsnit 6.5).

*) Eksempelvis havde de testede strækninger, som der blev klaget over i testrapporten Kalvehave – Stege 4.900 biler og Møn – Bogø dæmningen 2700 biler.

yderligere anbefales:Komfortmåling af belægningen.

turistmæssige krav:Rasteplads med borde, bænke (gerne overdækket) og affaldsspand, gerne hver 20 kmToilet og vand hver 15 km (kan være ved kirker, stationer osv.)Overnatningstilbud hver 30 km indenfor hver kategori ”med telt” og ”uden telt”På overnatningsstedet skal der være gode cykelparke-ringsforholdPå indendørsovernatningssteder endvidere mulighed for tørring af tøj og cykelreparation Provianteringsmulighed hver 20. kmAfvekslende landskaberSeværdigheder af betydning undervejs på en dagsmarch.

•

•

•

••

•

••

•

••

•

•

•

•

•

•

•

•••


tjekliste for yderligere forbedringer:Der kunne være forskellig service på cyklist rastepladser, så som:

VejrudsigtCyklistvimpel til genkendelse og visning af vindretningFontæne med vandInfotavle om overnatning (evt. direkte booking), sevær-digheder, service og cykelruterEvt. bagage opbevaringsmulighed.Evt. lappegrej og lign.Vejvisning til seværdigheder.

6.7 sammenfatningCykelruteplanlægning er en sammensat disciplin, når både den tekniske og den turistmæssige side skal med. Indledningsvis i dette kapitel gives et overblik over brik-kerne i puslespillet, der som beskrevet kan sammensættes til en ”tempelting” for overblikkets skyld.

Den nye Odsherred Kommune har på fin vis løftet arven efter amterne ved en sammenhængende planlægning af cykelruterne i 3 kommuner før disse blev lagt sammen. En anden model vises efterfølgende, hvor ildsjælen Birgitt Bjerre i vadestedet mellem amtets nedlæggelse og kom-munernes kommen på benene, fik stablet en ny omfat-tende regional cykelrute, Falster Rundt på benene.

Omfanget af cykelruter, som planlægges kan øges via eks-terne tilskud til kommunen, som beskrevet i 6.4 og som det også er nævnt i Odsherreds cykelplan er det meget vigtigt med en timing i planlægningen med udgivelser af cykelkort og guider, som også beskrevet i 6.5.

For at kan komme mere op i omdrejninger med cykelturis-men, som det kendes fra andre lande (kap. 3), er der videre foreslået en række forbedringer af de danske cykelruter. Dette gælder såvel trafiksikkerheden som tilføjelsen af faciliteter i form af rastepladser, trækfærger osv.

Endelig er det jo skiltningen, der kæder kommuneveje, stier langs veje, skovveje, separate stier osv. sammen til cy-kelruter og denne afmærkningsmetodik er vigtig at kende til. Mange som arbejder med cykelruter er ikke fortrolige med brug af vejregler og derfor bringes i 6.6.6 et helt ak-tuelt resumé af den nye udgave af vejregler om vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter. Dette er den ultimative manual til afmærkning af cykelruter.

••••

•••

Vejvisning til rasteplads. Rutetavle med undertavle på samme plade. Rutetavle med nummer og navn.


forord og kap. 1 Cykelruter:Amtskommunernes stiplanlægning med oplæg til nationalt cykel-rutenet. Miljøministeriet 1988.Cykelguide 2006. Ferieture på nationale cykelruter. Vejdirektoratet og Amterne i Danmark. 2006.Nationale cykelruter i Danmark til debat. Frank Studstrup. Dansk Vejtidskrift nr. 3. 1991.Nationale cykelruter. Vejdirektoratet 1991Notat af Helle Bliddal Cyklistforbundet nov.2001. Dansk Cyklist Forbund.Planlægning for cyklister, hverdag og fritid. Miljøministeriet. 1985.Statslig Cykelstrategi. Trafikministeriet 2007.Strategiplan for cykel-, vandre- og rideruter af national og regional betydning. Skov- og Naturstyrelsen. 2003Vejregler for vejvisning på cykel- og vandreruter. Vejdirektoratet 2000.Vejregler for vejvisning på cykel-, ride- og vandreruter. Vejdirektora-tet 2007. (til høring indtil 1. juli 2007)www.friefugle.dk/jubilaeumsrapport.pdf. Rapport fra 10 års kon-ferencen for de nationale cykelruter. Idéværkstedet De Frie Fugle. 2003.www.trafikken.dk. Vejdirektoratet. (Vælg ”for cyklister”).

Kap 2 Cykelturisme:Aktiv Ferie. Tøbbe 2004. VisitDenmark.Cycle Tourism. Information Pack TT21. Sustrans.Cykelrute København – Berlin, Ferieoplevelser i eget tempo. Bro-chure. Østdansk Turisme.Cykelture Danmark Rundt. Skarv. Høst og Søn. 1995.Danmark 2007. Cykelferie. Overblik over danske cykeloplevelser. Aktiv Danmark. 2006.Dansk Cykelturisme Analyse. Del 1: Hovedresultater. Del 2: Tabeller. Friluftsrådet. 1990.Handreichung zur Förderung des Fahrradtourismus. ADFC.Hærvejen - Grøn Turisme. Notat 54. Institut for Grænseregions-forskning. Susanne Bygvrå. 1993.Hærvejen til fods og på cykel 1-4. Hærvejsamterne og De Frie Fugle. 1996.Hærvejen, Oksevejen. Fra Viborg til Hamburg. Bikeline. 2006.Radfernweg Berlin - Kopenhagen. Bikeline. Kort 1.75.000. Ester-bauer. 2005.Radweg Berlin-Kopenhagen. Bielefelder Rad Spiralo. Kort 1:75.000. BVA. 2005.Sykkelturisme og nasjonale sykkelruter i Norge (ikke publiceret). Sissel Jenseth. 2006. Ud at cykle på Sjælland m.v. P. Dahl. Høst og søns Forlag. 1981-86.Udvikling af cykelturismen i Danmark. Inspirations- og idékatalog. Den nationale produktudviklingsgruppe. Danmarks Turistråd. 1994.Værd at vide: Cykelferie i Danmark 1998. Danmarks Turistråd.www.bikeandsea-denmark.com Østersøruten.www.bike-berlin-copenhagen.com . Cykelruten Berlin - København.www.cykelsafari.dk. Dansk Cykel Safari.www.dcf.dk Dansk Cyklist Forbund.www.haervej.dk. Cykel-, vandre- og riderute på Hærvejen med kort 1:100.000.www.sns.dk Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

www.visitdenmark.com VisitDenmark (tidl. Danmarks Turistråd)Østersøruten – Danmarks smukkeste cykelrute. Fyntour. Bike and Sea Denmark. 2000.

Kap 3: Cykelruter og cykelturisme i udlandetBahn & Bike. Brochure om cykelmedtagning i tog i Tyskland. Deutschland per Rad entdecken. Brochure med omtale af cykelru-ter i Tyskland. ADFC & Germany Tourism.E-nyhedsbrev Sykkelturisme nr. 10-2006. Sissel Jenseth. SLF. Norge.Radfernwege in Deutschland. ADFC Ratgeber. 1996.Radreiseanalysen. ADFC.Radtouren in Österreich. Brochure med oversigt over cykelruter i Østrig.Sykkelguide Rallarvegen. Kort 1:100.000. Statens Kartverk og STIN. 1999.The importance of artworks to national cycle network. Sustrans. 1997.The National Cycle Network. Route User Monitoring Report To end of 2005. Sustrans. 2006.www.ADFC.de ADFC - det tyske Cyklistforbund.www.bahn.de Toginformation i Tyskland.www.Bettundbike.de. Cyklistvenlige hoteller i Tyskland.www.bike-norway.com. Cykelruter i Norge.www.ctc.org.uk . Cycle Touring Club. UK.www.EuroVelo.org . EuroVelo - det europæiske cykelrutenet.www.fahrradreisen.de. Guide til feriecyklister i Tyskland.www.finse1222.no. Om højeste punkt på Rallarvegen og Bergens banen.www.friefugle.dk. Idéværkstedet De Frie Fugle.www.muensterland.com. Cykelruter i Münster, Tyskland.www.radtouren.at. Cykelruter i Østrig.www.sbb.ch/en. Toginformation i Schweiz (på engelsk).www.myswitzerland.com/en. Velotel - cykelvenlige hoteller i Schweiz.www.side2.no/reise/article852063.ece. Artikel i The Guardian (UK) om cykelruternes top 10.www.Sustrans.org.uk . Sustrans UK. www.syklistene.no . Det norske Cyklistforbund. www.cycling-in-switzerland.ch. Nationale cykelruter og cykeltu-risme i Schweiz.www.viasverdes.com. Grønne stier på nedlagte jernbaner m.v. i Spanien.www.vegvesen.no Statens Vegvesen Norge.www.velodata.ch Tekniske oplysninger om cykelruter i Schweiz

Kap 4 og 5: Evaluerings- og planlægningsparametre.Cycling Condition Evaluation Techniques. Pedestrian and Bicycle Planning. A guide to Best Practices. Viktoria Transport Policy Inst. www.vtpi.org/nmtguide.docCykelruter i Storstrøms Amt. Storstrøms Amt 2005.Cykelstier - men hvor, hvornår og hvilke? Jes Møller. Stads- og Hav-neingeniøren 9. 1979.Cykelveje en rapport om planlægning af cykelveje udenfor byområ-der. IVTB rapport nr. 15. DTU 1978.EuroVelo Guidelines for Implementation. EuroVelo 2002. Fire nye cykelruter testet i Norge. Syklisternes Landsforening. Jenseth S. 2005.

Kilde- og litteraturliste samt links til www

l KIldE- og lIttErAturlIstE sAmt lInKs tIl www


Förslag till utveckling av metodiken vid Cykelfrämjandets cykelvägs-analyser. Rapport 2004-04-02. Krister Spolander & Bo Dellensten. 2004.God standard på testede sykkelruter. På Sykkel 2/2003. Syklistenes Landsforening.Veiledning for testing av sykkelruter i Norge. Syklisternes Landsfor-ening. Jenseth S. 2003.www.dynatest.com. Dynatest. Komfortmåling på cykelstier.Årsdøgntrafik 2004. Storstrøms Amt.

Kap 6: Inspiration og værktøj til planlægning af bedre cykelruter13-tal til cykelplan www.odsherred.dk/page823.aspx. Odsherred Kommune Teknisk Udvalg møde 30/1-07. Cykelkort Odsherred & Holbæk regionen. 1:50.000. Odsherred Turistbureau m.fl.Cykelpolitik 2002 - 2012. Københavns Kommune. 2002.Cykelregnskab 2004. Københavns Kommune. 2005.Cykelstiprioriteringsplan 2006-2016. Københavns Kommune Vej og Park.Feriecykelundersøgelse 2006. Cycling Denmark/Aktiv Danmark. 2006.Fjordsejlads - om overfart for cyklister og vandrere. Eks. Horsens Fjord. Idéværkstedet De Frie Fugle. 1992.Geometrisk udformning af veje og stier i åbent land (www.vejregler.dk). Vejdirektoratet.Idékatalog for cykeltrafik. Vejdirektoratet. 2000. (eng. udgave: Col-lection of Cycle Concepts).Margeritevejen en turistvej. Roskilde Amt. 1990.Søruten. Gang- og cykelrute langs søerne. Københavns Kommune Vej og Park 2006.TeltpladsNyt nr. 3 2002. Dansk Cyklist Forbund og Idéværkstedet De Frie Fugle.The European Greenways. Good Practice Guide. European Green-ways Association.The National Cycle Network. Guidelines and Practical Details. Sustrans & Ove Arup & Partners. 1997.www.cykelby.dk. Odense Kommune cykelservice.www.falster-rundt.dk. Regional cykelruter R40.www.friluftskortet.dk. Skov- og Naturstyrelsens friluftskort.www.germany-tourism.de/biking/ . Cykelruter i Tyskland - dyna-misk kort.www.KL.dk. Kommunernes Landsforening.www.krak.dk. Krak kort.www.trafikken.dk. Vejdirektoratets kort til trafikanter.www.vejpark.kk.dk. Københavns Kommune Vej og Park.www.aalborg-trafikinfo.dk. Aalborg Kommune.

generelt og bilag:Cycling a smart way of moving. Shimano & I-ce. 2006.Cykelprojekt Bornholm. Idé- og inspirationskatalog for udvikling af cykelturismen på Bornholm. Destination Bornholm 2001.Cykelturisme. En økonomisk og miljømæssig bæredygtig turisme-form? Bornholms Forskningscenter 1966.Cyklister. Medlemsblad for Dansk Cyklist Forbund.Et notat om cyklister udarbejdet på baggrund af tal indsamlet i 2004. Tøbbenotat (2004). VisitDenmark.Evaluering af det rekreative stinet i Nordjyllands Amt. Efterbehand-ling af spørgeskemaundersøgelse. Nordjyllands Amt´s trykkeri. Søndergaard P. (2003).Gennemcykling af Bornholms cykelruter 2000. Ikke publiceret notat. Munch B. (2000).Overnatning i det fri 2006-2007. Teltpladsoversigt. Friluftsrådet m.fl. www.teltpladser.dkThe Survey of the Veloland Schweiz National Cycling Routes a com-parison of results from 1999 through 2000. The Urban Transport Institute Melbourne, Australia. Richardson A.J. (2003).

KIldE- og lIttErAturlIstE sAmt lInKs tIl www l

ISBN: 87-89835-58-1

Bedre CykelruterMed amternes nedlæggelse har kommunerne en ny vigtig opgave med planlægning af regionale og nationale cykelruter.

Opgaven er ikke mindre af, at der i Danmark hidtil har manglet en god koordinering mellem vejmyndighedernes planlægning og turistsekto-rens markedsføring af cykelruter.

Rapporten Bedre Cykelruter er udarbejdet for at hjælpe kommunerne og de involverede turistorganisationer på vej til at sikre en bedre plan-lægning af cykelruter i fremtiden.

Rapporten giver inspiration fra andre lande og kommer med et bud på, hvilke parametre, man skal tage med i planlægningen. Det gælder både tekniske og turistmæssige kriterier.

Der præsenteres en metode til evaluering af cykelruter og et bud på hvilke parametre man skal tage med i fremtidig planlægning af cykel-ruter.

Endelig gives der en række eksempler på nye sammenhængende plan-lægning for cykeltrafi k og en nogle tekniske værktøjer til planlægning af bedre cykelruter.

Idéværkstedet De Frie Fugle

Jens Erik Larsen

April 2007

Documents

Bedre Cykelruter - Foreningen Frie Fugle · Idéværkstedet De Frie Fugle Jens Erik Larsen April 2007 Bedre Cykelruter Udviklingsprojekt om evaluering og planlægning af bedre cykelruter