Bedre talerEn bedre taler

holder bedre taleraf Trine Nebel

Omslag og sats: Charlotte RosellISBN: 9788793063389

1. udgave2015

Kopiering fra denne bog må kun finde sted efter aftale med forfatteren:

Trine Nebeltrine@trinenebel.dk

www.trinenebel.dk

Kære læser En bedre taler kan vi alle blive. Men om du selv vælger at holde bedre taler afhænger naturligvis af, om du læser bogen til ende og praktiserer, hvad den foreslår :) Amerikaneren Josh Kaufman, der i 2013 var på Forbes Top100-liste over iværksættere, og af Amazon er kåret som en af de 100 bedste businessforfattere i verden, har skrevet bestselleren The First 20 Hours: How to Learn Anything . . . Fast! Bogen handler - som titlen antyder - om, at det er muligt at blive god til noget, hvis man praktiserer det intensivt i 20 timer. Brug derfor én time på at læse E-bogen her, som jeg har lavet til alle, der gerne vil være en bedre taler. Prak-tisér derpå bogens forslag i 19 timer. På ca. en halv arbejdsuge kan du blive en bedre taler - helt gratis!

1

Min lyst til at skrive en gratis E-bog udspringer af min egen oplevelse af, at der er utrolig langt imellem de taler vi lytter til, og som vi påvirkes af. Livet er efter min mening forkort til for lange og kedelige taler, men der er ikke noget, der ændrer sig, hvis ikke vi gør noget aktivt ved det. Jeg håber, at E-bogen kan inspirere dig til at arbejde med andet end bare selve ordene i din tale, men med alt det som kan være med til at fremme din talesituation og give dig succes med både taler og andre talesituationer, hvor publikums opmærksomhed er rettet mod dig. Rigtig god talerlyst og mange e-bogshilsener fraTrine NebelTrineNebel.dkTwitter: @TrineNebel PS! Hold dig opdateret via mit nyhedsbrev og på min Pinterest-tavle om taler, taleskrivning og præsentationsteknik.

2

En bedre taler holder bedre taler Fanger du dine modtageres interesse med det samme? Taler du i abstrakter eller konkreter? Prøver du på at sælge i stedet for at påvirke? Forstår du, hvad der virker trovær-digt på publikum? Kan du skabe tillid og måske endda loyalitet? Appellerer du til dine modtageres følelser, deres indre billedarkiv og møder du publikum dér, hvor de træffer beslutninger om at lade sig inspirere af dig?

‘Bedre taler – en bedre taler holder bedre taler’ kunne også kaldes for ‘Guide til public speaking’ eller ‘Kort om præsen-

tationsteknik’. Kært barn har mange navne – hæng dig ikke i titlerne, koncentrer dig om indholdet. Det gælder for mennesker og for ikke så få kommunikationsbegreber og tendenser i tiden.

3

‘Bedre taler – en bedre taler kan holde bedre taler’ handler nemlig om tage ordet, stille sig op foran andre, påvirke med et budskab – og blive husket! Det kan denne E-bog forhåbentlig hjælpe med dig med at lære.

Mundtlighed brander!

Det er ikke nemt at blive den gode, troværdige taler med indlæg og oplæg, der huskes og gør indtryk. Men mange ønsker at blive det, og det forstår jeg godt, for INTET er så overbevisende som veltalenhed. Måske har du også hørt om etos, logos og patos og al det dér retorik-halløj. Men virker det overhovedet, eller skal man ‘bare’ være autentisk? Og hvordan er man lige autentisk? Sådan på kommando? Og tør man overhovedet at være sig selv, når man stiller sig op foran andre. For er der ikke noget med roller i aktantmodellen, tone-of-voice, personlig stil og fanden og hans pumpestok af buzzwords?

4

Jo. Og dem kommer vi ikke igennem her, for ofte ligger alle disse smarte ord langt henne ad fintuningsvejen og ikke som det basale, der skal til for at blive en bedre taler og kunne levere bedre taler. Og det er dér, vi starter.

Troværdighed er en mangelvare og opfattelsen af en talers tro-værdighed er helt individuel og subjektiv. Aristoteles mente en masse om troværdighed for 2500 år siden, og i 1936 – laaang tid før nogen anede noget om internet, sociale og digitale me-dier – sagde handelsmanden Dale Carnegie, at op mod 85% af vores tilvalg og tilkøb er baseret på tillid. Resten handler om produktet eller data. Senere har et stort amerikansk og velanset konsulentfirma, Edelman, konstateret, om ikke de samme pro-centsatser så i alle tilfælde at tillid er ekstremt afgørende for om vi reelt lytter til en taler.

Sagt på lavpraktisk og håndtér-bar vis er vores troværdighed ganske afgørende for, om folk vil købe af os, vælge os til, lytte til os eller stemme på os. Logos - det fakta- og talbase-rede - betyder mindre for vores endelige valg. Etos - talerens

5

troværdighed og omdømme - trumfer i sidste ende, fordi vi først og fremmest opfatter med følelser og ikke med vores rationale.

Taler som virkemiddel

Jeg er helt tosset med taler. Også de kedelige, fordi de bekræfter min tese. Taler kan, når de BÅDE er skrevet godt, og ikke mindst leveret godt, flytte mennesker og holdninger. Præcis som dødssyge og ligegyldige taler absolut intet flytter.

I Danmark er det utrolig sjæl-dent, at vi hører en tale, der for alvor gør indtryk på os. Vi er ikke rigtig forvænt med de store ord og slet ikke med talere, der lægger deres sjæl i offentlige ytringer. Når det endelig sker, at en taler gør indtryk, så er det noget, vi forholder os til efterfølgende. Ikke bare over salt-stængerne ved receptionen, men måske i lang tid efter talen.

Hvem er du og

hvad har du på hjerte?

6

”Do not go where the path may lead, go instead where there is no path and leave a trail”, lyder et citat af Ralph Waldo Emerson. ‘Følg ikke den slagne vej, men gå nye veje og efterlad dit eget spor’ kunne citatet meget frit oversættes. Du skal med andre ord ikke kopiere andre talere, højst lade dig inspirere, og derpå finde din egen stil og skabe din egen gennemslagskraft baseret på, hvem du er og hvad du har på hjerte.

Kun modige mennesker holder taler

Alle der skal holde tale er (lidt) nervøse, og hvis ikke de er, så er det, fordi taleren er ligeglad, og fordi der ikke er noget på spil i hverken talens ord eller for taleren selv. Den slags taler kender vi alt for godt. Lad os derfor lige bruge et par sider af E-bogen om det med nerver. For det skal ikke være dét, der holder dig tilbage!

Du kan ikke fjerne din nervøsitet forud for en tale. Hvis der ikke er lidt nerve, er du ikke engageret nok og vil ikke præstere godt nok. Kriller eller nerver er en naturlig del af både taler og det at

7

stå frem og sige noget foran andre. Det gælder hvad enten det er på TV, en konference, generalforsamlingen eller til din bedste vens bryllup.

Frygten for at blive til grin

Husk at kun modige mennesker holder taler eller taler foran an-dre. Forstået som at hvis du stiller dig frem, er du modigere end de fleste. Det er allerede en kæmpe sejr, du kan rose dig selv for.

Alle dem, der ikke tør at sige noget foran andre, bliver siddende på den flade, og de værste af dem ’kloger’ sig på, hvor taleren lagde trykket forkert eller måske snublede i en sætning. De er nogle tøsedrenge, der ikke er grund til at frygte. Alligevel frygter en taler at blive til grin, få blackout eller have synlige svedskjolder under armene. Og bare tankerne gør dig nervøs. Noget andet som mange talere frygter, er alle de øjne, der hviler på én. De øjne skal du ikke frygte. Publikums øjne skal du respektere, forstået som motivation til at øve dig mange gange, så du ikke spilder de mange øjnes tid. Det gode ved at øve sig meget er nemlig, at det gør dig tryg og hjælper dig med at håndtere din

8

nervøsitet før og under talens afholdelse. Og jo flere gange du taler, og har øvet dig grundigt, jo bedre bliver du!

Der er mere, du kan gøre end at acceptere nerver som en præmis. Og der er en del, du kan gøre for at håndtere din nervøsitet før og under taler. Kald det præsentationsteknik eller bare syv gode råd om tale offentligt. Lad os tage dem ét for et.

7 gode råd til håndtering af nerver

Der kan gives hundredvis af gode råd om nerver, nervøsitet og angst for taler, præsentationer eller fremlæggelser. Hvis jeg skrev 100 råd om, hvordan du håndterer nervøsitet ved taler, ville du gå sukkerkold og ikke få dem læst. Jeg har derfor lavet syv råd, der både er til overskue, huske og lige til at bruge: 1. Øv dig Jeg starter det første råd, hvor sidste afsnit sluttede. Fordi det er vigtigt. Langt de fleste talere bruger majoriteten af deres tid på at skrive og ikke øve talen. Husk… En tale skal skrives og skrives godt for at virke. Men en tale, der ikke leveres, virker ikke, uanset hvor godt den er skrevet. Øv derfor leveringen igen

9

og igen og igen og igen. Højt, foran din stuebirk og til sidst foran spejlet i entreen.

2. Se stedet for dig Forestil dig det eksakte sted du skal tale, dit publikum, hvor de sidder eller står, hvordan rummet ser ud, hvor din talerstol står, og hvordan du kommer derhen. Da jeg engang holdt festtale til et partis årsmøde, var der hverken scene eller talerstol, men der var en grøn mælkekasse fra ARLA, og den kom op mellem tallerkenerne, så jeg kunne lægge manuskriptet på den – for ja, selvfølgelig har du et manuskript.

10

3. Træk vejret Mange mennesker glemmer at trække vejret grundigt, når de bliver nervøse. Jeg glemmer selv at trække vejret, når jeg kører

langsomt i talen og træk vejret grundigt undervejs, hold pauser og frygt dem ikke – de er virkningsfulde og giver publikum tid til at tænke over dit budskab (for at du kan føle dig tryg og få sagt præcis dét, du skal). 4. Se dit publikum som én personSelv Jussi Adler Olsen, der er krimiforfatter, forestiller sig læseren som én person. Ellers er det for uoverskueligt. Han har selv for-talt mig det, og selvom det kan lyde fjollet, så virker det beroli-gende og fokuserende, hvis du ‘bare’ skal føre en samtale med én person og ikke med 1200 mennesker i Aalborghallen eller

i elevator. Du skal huske at trække vejret og overdriv gerne de sidste par minut-ter, så hele systemet bliver ventileret, før du skal tale. Ved at trække vejret dybt og give plads til vejrtrækninger, kommer der ilt til hjernen, der styrer din nervøsitet. Tal

11

med halvdelen af Europas krimipublikum. Et gammelt og plat trick lyder (en smagssag, det indrømmer jeg), at man kan ‘ud-vælge’ sig én blandt publikum, der er uformelig… Og derpå forestille sig personen uden tøj… Den person, uden tøj, er ret svær at blive ved med at være nervøs for ;)

5. Stram ballerne Ja, det er et udtryk for at tage sig sammen, og sådan er det ikke ment her, hvor det skal tages ganske bogstaveligt. Stram bal-lerne. Fysisk. Du kan ikke have fokus på både at være vedva-rende nervøs og holde dine baller stramme under jakkesættet eller spadseredragten. Ingen kan se, at du strammer op. Dels vender rumpen den modsatte vej, og dels foregår det jo i det skjulte. Men det virker. Stram ballerne! 6. Husk din målgruppeDet er hamrende vigtigt, at du fokuserer på dem og ikke på dig selv. De er kommet for at lytte. De interesserer sig for noget.

Stram ballerne!

12

med, er passioneret omkring og tag udgangspunkt i det. Ved at tale om dit eget emne, ud fra hvad der interesserer dig og hvad du alene finder relevant, risikerer du at miste dit publikum undervejs i talen. Det kan mærkes på talersto-len og bidrager ikke med no-get godt til håndtering af nervøsitet. 7. Repetér Med andre ord er der meget du selv kan gøre. Derfor lyder det syvende råd at repetere. Repetere talen, måden den skal le-veres på, og hvad der skal til for at håndtere dine nerver.

Og I har noget til fælles, ellers skulle du ikke tale for netop dette publikum. Vær spids på, hvad publikum drømmer om, arbejder

Det syvende punkt praktiserer, hvad det prædiker, så det kom-mer derfor her som bullets:

13

7 gode råd mod nerver

• Øv dig meget og også på selve leveringen af talen

• Visualisér din tale, publikum, talesituationen og rummet

• Træk vejret grundigt og før talen - gerne overdrevet

• Se publikum som én person du skal samtale med

• Stram ballerne!

• Fokusér på publikums behov og interesser

• Repetér, repetér, repetér.

14

Så langt de syv råd om nerver. Lad os lige runde et par ek-sempler fra de store talere, men husk først, at upassionerede talere glemmes. De gør simpelthen ikke indtryk – måske får publikum endda tjekket Twitter, mens talen bliver holdt.

Hvad med Clinton og Obama

De fleste talere drømmer om at gøre indtryk. At få sagt de rigtige ord, på den rigtige måde på det rigtige tidspunkt. Men den slags skal forberedes og kommer stort set aldrig af sig selv. Hverken Obama eller Clinton var de fødte talere. Jeg har oplevet dem begge tale LIVE, og indrømmet, det ER ret enestående. Men jeg har også talt med folk, der har været tæt på den præsiden-tielle taleskrivning, og selv Obama og Clinton har øvet sig ufat-telig mange gange, i ufattelig mange år og har stadig adgang til ufattelig meget hjælp. Husk det, når du falder i gryden med at sammenligne dig selv med de store talere.

Men man behøver ikke at være nuværende eller forhenværen-de præsident for at påvirke publikum og for at holde dén tale andre forholder sig til efterfølgende. Det kan også ‘bare’ være dig, der skal efterlade et indtryk og hvorfor ikke gøre det med

15

en tale? Genren har virket i tusindvis af år og gør det stadig – især hvis man forbereder sig.

Hvad vil du gerne have tilhørerne til gøre eller tænke? Hvordan vil du eller din virksomhed gerne fremstå? Hvilke pointer er vig-tige for dit budskab? Hvor skal talen holdes og til hvor mange? Hvilket indtryk skal talen efterlade? Disse er spørgsmål, der skal overvejes før hver eneste tale.

Heldigvis var hverken Obama eller Clinton

fødte talere.

Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag, men Rom BLEV dog bygget – og livet er altså ved at være for kort til dødssyge præsentationer, fremlæggelser og taler, der hverken gør indtryk eller flytter noget som helst. Det er derfor du får denne E-bog kvit og frit. Den skulle gerne give dig en masse grundprincipper og huskeregler til, hvordan du overbeviser, bliver en bedre taler, øger din troværdighed og undgår at kede modtagerne.

16

Ofte er vi som afsendere så fokuserede på vores egne inte-resser, og ønsket om at komme af med vores budskab, at vi overser, hvad der for alvor påvirker modtagerne.

Tag ordet og gør en forskel

Uanset om du holder salgstaler, skal pitche, give et foredrag eller præsentere din virksomhed, er der mange faktorer, der af-gør om modtageren bliver påvirket positivt eller ej. Talen og især det talte ord er en del af talerens omdømme, hvorfor mundt-lighed aldrig kan adskilles fra talerens brand. Den politiske tale er skabt til at gøre indtryk, men alligevel sker det sjældent, fordi den gode tale kræver en omhyggelig indsats fra både taleskriv-er og taleren selv! Den indsats leverer danske politikere yderst sjældent, og da disse scorer lavt i alle troværdighedsmålinger,

Livet er for kort til dødssyge præsentationer, fremlæggelser og taler.

17

er det næppe politikere, vi skal have som forbillede, når det kommer til bedre taler. Find dig et andet forbillede, én som har gjort indtryk på dig - uanset om det var Nelson Mandela, Martin Luther King eller Selina Juul, der taler om ‘Stop spild af mad’.

Overvej hvorfor nogle talere har gjort indtryk på dig… Og beslut dig for at ville stræbe efter lidt af det samme, mens du læser videre i E-bogen.

Obamas tidligere taleskrivers bedste rådDen 8. juni 2015 havde jeg fornøjelsen af at interviewe Jon Favreau, Obamas tidligere taleskriver, og jeg fik ham til at komme med ét godt råd til den store tale.

Se videoen her

I mit interview kom Jon Favreau med flere gode råd om taleskrivning. Læs hele interviewet her

18

Til sagen. Den næste tale.

Skriver du taler til din chef? Er du din egen chef? Skal du tale til den næste familiefest? Vil du gerne blive bedre til at præsen-tere noget fagligt indhold på din arbejdsplads? Uanset hvad din baggrund er, kan man altid blive en bedre taler og lære lidt mere om, hvad der skal til for at holde bedre taler. E-bogen her er ment som en håndsrækning. Ikke akademisk, tung eller lang. Bare mine egne erfaringer og lidt gode råd til dig, der måske drømmer om tage ordet på en mere overbevisende måde - uanset om det er til et foredrag, en generalforsamling eller til firmafesten. Eller til dig, der har ambitionen om at kunne skrive bedre taler for andre.

Leder du efter råd til, hvordan dit næste oplæg, din næste tale, dit næste indlæg eller dit næste pitch kan blive endnu bedre og

Overvej, hvorfor nogletalere har gjortindtryk på dig.

19

komme til at fungere som talte ord eller et indslag, andre fak-tisk lytter til, måske endda husker, så kan E-bogen forhåbentlig være en god og gratis håndsrækning.

Taler påvirker omdømme

Dog er der én meget vigtig ting, jeg vil sige før vi for alvor star-ter. En taler har et omdømme. En taler har et brand. Også inden taleren tager ordet. Selvom du slet ikke arbejder med branding eller interesserer dig fagligt for omdømme, så er det af betyd-ning at understrege, at alle har en historie med sig, inden de tager andre folks tid og taler.

Du ved selv hvad du tænker, når du hører en politiker tale, eller hvis din chef tager ordet, eller hvis din onkel slår på glasset. Dét du tænker og intuitivt registrerer hos dig selv, når andre gør klar til at tage ordet og holde det i to, tre eller tyve minutter, er deres omdømme og brand.

Hvad din historie er og skal være, foruden hvilken historie du gerne selv vil fortælle, huskes for og levere som budskab til dit

20

publikum, kommer vi ind på om lidt, men et omdømme har du allerede. Og hvad dét end måtte være, er det noget, du har med dig, og som betyder noget. Det skal du tage højde for. Og du skal bruge det til at overraske positivt, gøre indtryk og arbej-de videre bevidst med dit eget brand og omdømme.

Lad mig derfor lige knytte lidt ord til netop omdømme og brand, så du forstår, hvorfor jeg mener det er så afgørende, at man anerkender at publikum har en opfattelse og en forventning, al-lerede inden man tager ordet. Den forventning kan man ligeså godt tage udgangspunkt i, for den er til stede i rummet og ligger hos modtagerne, præcis som den ligger hos dig selv.

Dette skal ikke afholde nogen for at tage ordet, men snarere ses

21

som en anledning til at tage udfordringen op, med en forståelse for publikum. Med indsigt i eget omdømme og med viljen til at overraske og præge sit eget personlige brand, også selvom det kun er for en kort bemærkning. Mange bemærkninger små, gør én stor å - og til sidst en stor taler ;)

Et beklikket omdømme gør det svært at kommunikere - uanset om du er en enkelt person, taler eller foredragsholder, eller om du er en virksomhed. Eller et parti for den sags skyld. Har du et stærkt og godt omdømme, kan du lettere kommunikere med din målgruppe, fordi de har tillid til, at ordene, der kommer ud af din mund, er guld værd. Men det tager kun et øjeblik at miste det gode omdømme, og har du først et dårligt omdømme, når du ingen vegne med én tale. Så må du først forbedre omdøm-met.

Det personlige

Det personlige brand er den samlede oplevelse andre har af os, hvem vi er, og hvad vi står for. Det er uafhængigt af, hvil-ke kanaler vi kommunikerer på - om det er sociale medier, om det er i aviserne, på tv, via nyhedsbreve eller som taler på en

22

scene. Måske er man oplægs- eller foredragsholder, måske er man underviser, måske mellemleder eller måske politiker på vej i valgkamp. Desværre ved mange afsendere stadig ikke, hvordan de skal udvikle deres brand professionelt og strategisk. Deres forsøg på reklame ender ofte som selvpromoverende kampag-ner, hvor folk føler, at de ufrivilligt får budskabet proppet ned i halsen. Det kan i værste fald ende som det, jeg kalder for en omtale-skovflåt på omdømmet, fordi målgruppen, der kan være kolleger, kunder, borgere, kursister eller vælgere, begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvad talerens reelle intentioner var. Man kan derfor ikke bare købe sig til en smart, online kampagne og tro, at ens omdømme dermed er reddet og rigtig fedt. Sådan fungerer det ikke. Publikum, som du selv oftest er en del af, er meget klogere end som så. Når folk får en fornemmelse af, at de er ved at blive købt eller manipuleret med, reagerer de ved at slå fra mentalt. Enhver taler skal derfor se sig selv som en afsender, der hverken maser på, promoverer eller provokerer salgsfremmende budskabsmateriale ned i halsen på folk.

Manipulation virker aldrig

loyalitetsopbyggende

23

Du, hvis du selv skal tale til andre, må agere som en afsender, der ved, at manipulation ikke virker - andet end højst i ganske kort tid, og aldrig loyalitetsopbyggende. Du skal agere som en afsender, der ved, at human kapital – talerens eget brand - er svaret på hvordan man opnår mere tillid, troværdighed og loy-alitet.

Talesituationen

Det er vigtigt at have forståelse for, hvem man er som taler, men det er ikke det eneste, du skal have med i dine overvejelser. Du skal have styr på dit publikum - hvem er de, hvor kommer de fra, hvad er de optagede af, og hvorfor skal de lytte til dig? Du skal have føling med dit kropssprog, hvordan du vil bevæge dig i rummet, og du skal have styr på lyd og lys. Fordelen ved at være i total kontrol er, at du dermed kan begynde at slappe af og være komfortabel med talesituationen. Når man begynder at være komfortabel og har forståelse for sit eget omdømme, så vil man ofte blive oplevet som værende mere autentisk af modtagerne. At blive opfattet som autentisk er noget af det yp-perste, du kan opnå som taler eller som afsender.

24

Det er vigtigt at slå fast, at det ikke handler om at kontrollere sine omgivelser, men at være så meget i kontrol med situ-ationen, at man kan give sig selv lov til at være i talesitua-tionen. Hvis man - som taler,

virksomhed eller afsender - virker afslappet og har overskud til at være nærværende, vil det påvirke ens brand i en rigtig retning.

Det betyder ikke, at der ikke kan opstå fejl; Man kan komme til at gøre noget forkert eller snuble i ordene på tv, måske sige no-get forkert. Når man har det godt med at være i sit eget brand, og man har et godt omdømme, vil man opleve, at modtagerne i større grad er villige til at bære over med de småfejl, der sker, navnlig hvis man som afsender er villig til at indrømme, at man faktisk begik fejlen.

25

Hvad har du på hjerte?

Det er vigtigt som taler, at man har gjort sig klart, hvad man egentlig har på hjerte. Du skal være fuldstændig bevidst om, at alt, hvad du siger, og alt, hvad du gør, kommunikerer til dit publikum og påvirker deres opfattelse af dig samt deres forvent-ninger til dig, herunder hvordan de omtaler talen efterfølgende til andre. Oplevelsen, publikum formidler til andre, bliver en del af dit brand som taler, så vær derfor klar over, hvad det er, du gerne vil defineres som og hvilken historie, du gerne vil have, at folk skal forbinde med dig. Du skal sørge for at bruge din historie aktivt. Hver gang du tager ordet i en forsamling, hver gang du går på tv, hver gang dit firma, din organisation eller din forening kommunikerer, skal det være i overensstemmelse med histo-rien.

Det du har på hjerte bør være centreret omkring, hvad du kan gøre for andre. Hvordan kan din rådgivning, dit indlæg, din præsentation eller din tale bidrage med en værdi i forhold til an-dre? Hver gang du kommunikerer, afspejler det historien, som vil være til gavn for andre, og som de gerne vil formidle videre. Men som sagt; Undgå salgstalen og de selvhenførende monologer.

26

Skovflåtmodellen® – en kommunikationspincet

Globale undersøgelser viser, at afsenderes største frygt i 2014 er et beklikket omdømme, der risikerer at bremse egen ageren i markedet. Det viser sig også, at når man spørger store globale afsendere, så udviser de en spirende forståelse for, at det men-neskelige møde mellem afsender og modtager, er den største strategiske mulighed for at påvirke omdømmet i positiv retning.

En tale er et menneskeligt møde

En tale er et menneskeligt møde. Talte ord på TV, radio, podcast, YouTube er menneskelige møder, der kan styrke eller svække et omdømme. Selvom mange talere ikke opererer på den globale scene og slet ikke er i nærheden af at tænke ‘stort’, så er der alligevel nogle tendenser man bliver nødt til at forstå og forholde sig til som taler, også selvom ambitionen i første omgang ‘bare’ er at udvikle sin egen foredragsvirksomhed eller rådgivende konsulentvirksomhed. Størrelsen på ens tale ændrer ikke på,

27

at mennesker er humane. Derfor runder vi lige kort, hvad man skal tænke på som taler eller offentlig talsperson i større sam-menhænge. Hvem ved, en dag vokser ens garageforetagende ud af proportioner eller også får man skrevet en bestseller, og så er det jo praktisk at være beredt.

Når du overlader dit brand til store kommunikationsafdelinger eller bureauer og såkaldte eksperter, og lader dem definere dit brand, så overlader du noget meget værdifuldt til andre. Du skal derfor være påpasselig med, hvem du engagerer i organiserin-gen af dit omdømme, hvis du vel at mærke er en del af et større foretagende. Der er mange eksterne faktorer, der afgør, hvor-dan dit brand bliver opfattet. Du må forstå, at de relationer, folk opfatter dig som værende en del af, og de situationer du indgår i, også er med til at fortælle din historie og påvirke perceptionen af, hvem du er, eller hvad din organisation repræsenterer.

Hvis andre derfor mener, at du eller din (tale)virksomhed er ble-vet bidt af en omtale-skovflåt, bliver du nødt til at tage det al-vorligt. Dine modtageres opfattelse af situationen er noget, du må forholde dig til - også hvis du ikke selv deler vurderingen af, hvad der i situationen er dårlig omtale. En omtale-skovflåt kan nemlig skade eller beklikke dit omdømme. Du skal derfor rea-

28

gere på en omtale-skovflåt, som du ville reagere på en skovflåt fra naturen. Hurtigt og omhyggeligt. Flåten skal fjernes grun-digt, for hverken du eller dit omdømme skal inficeres med om-dømme-borrelia. Dertil er din virksomhed, uanset størrelsen, for vigtig. De eksterne faktorer betyder meget mere, end du selv er klar over. Både for dit omdømme og din gennemslagskraft som taler.

Skovflåtmodellen® handler om, hvordan man som afsender, taler eller virksomhed kan håndtere sit omdømme på en nem

og let måde.

Skovflåtmodellen® er derfor min næste ’rigtige’ bog. Den han-dler om hvordan man som afsender, taler eller virksomhed kan håndtere sit omdømme på en nem og let måde. Uden en bunke spindoktorer eller en stor presseafdeling ved hånden, men ved at kende og forstå metaforen om omtale-skovflåter

29

og omdømme-borrelia, som er ord jeg simpelthen har opfun-det i forbindelse med udviklingen af Skovflåtmodellen®. Lad mig derfor kort præsentere dig for en af Danmarks nemmeste måde at tænke branding på.

Jeg fik idéen til Skovflåtmodellen® mellem S-togstationerne Østerport og Svanemøllen, da jeg i en udgave af Ud & Se med DSB læste om intet mindre end Danmarks farligste dyr, der kan vokse op til 100 gange sin egen størrelse - ved at suge blod. I en pludselig indskydelse slog det mig, at der er en klar analo-gi mellem omtale-skovflåter og natur-skovflåter. De fleste af os ved, at vi skal være på vagt overfor skovflåter og at de skal fjernes hurtigt og omhyggeligt. På samme måde bør vi have det med rygter, negativ presseomtale, mediemøllen og den viden, vi deler mellem os i form af dårlig omtale.

Bogen om Skovflåtmodellen®, der tilmed er blevet et registre-ret ordmærke i Patent- og Varemærkestyrelsen, vil derfor pinde ud, hvordan man forstår at håndtere sit omdømme. Ikke bare som taler, men som afsender i det hele taget. Modellen er ble-vet til en bog, hvis absolutte formål er at være håndgribelig, samtidig med at alle afsendere med et brand (ja, du har som sagt også selv et brand) får med Skovflåtmodellen® en kom-

30

munikationspincet, der gør det uhyre nemt at forstå og arbejde praktisk med omdømme, så både taleren generelt og afsende-re specifikt bedst muligt undgår dårlig omtale og får redskaber til at håndtere eget eller virksomhedens omdømme i det offent-lige rum, hvor publikum er.

Skovflåtmodellen® er en kommunikationspincet,

der gør det uhyre nemt at forstå og arbejde praktisk

med omdømme.

Alle kan nemlig få en omtale-skovflåt på sig. Man kan gøre meget for at undgå at blive ramt af rygter, mediehistorier og dårlig om-tale, men gardere sig fuldstændigt kan ingen. Naturens skovflåter og beskrivelsen af den som Danmarks farligste dyr fik mig også til at tænke på kendte danskere, der er blevet bidt af en skovflåt, og hvor selve skovflåten næsten har vokset sig større end personen. Skovflåten er blevet (en del af) deres historie, og nogle gange næsten større end historien, de gerne selv ville fortælle og kend-es for. Og dén situation vil enhver taler gerne undgå at havne i.

31

Pointen med Skovflåtmodellen® er derfor, at man i god tid in-den et bid fra en omtale-skovflåt skal opbygge goodwill og tillid fra publikum, målet med alle taler, og - såfremt man ER blevet bidt af en omtale-skovflåt - at man er i stand til på fortrolig vis at tale for sig, stille sig op og forklare sig på en troværdig måde. Plus, når det hele er overstået, at taleren eller afsenderen atter kan fortælle sin historie, flytte publikum og formidle en passion eller et fagligt oplæg på en måde, så publikum atter lytter og

over tid reflekterer over den nye tale og den nye historie, og måske endda lader sig påvirke heraf.

Ordet har nemlig magt. Både for dig som er selskabstaler, foredragsholder, chef, mel-lemleder, politiker eller fag-foreningsrepræsentant. Ord kan påvirke mennesker, både

før en skade sker, og i lang tid efter. Forhåbentligt bliver du ikke bidt af en omtale-skovflåt, men uanset om du gør eller ej, kan der være brug for at tage ordet, holde det, bruge dets virkemid-ler og påvirke et publikum.

32

Det talte ords muligheder

Så efter denne indledende manuducering ud i omdømme og understregningen af hvor vigtigt det er at tage hånd om sit eget omdømme, og efter vi også fik styr på nerverne i starten af e-bogen, er det nu blevet tid til at zoome ind på selve situa-tionen omkring talen - din egen eller den du skal skrive for an-dre. Kommunikatører står nemlig fra tid til anden med opgaven at skulle skrive en tale til en anden person – men hvordan får man lige talen til at passe til en anden person, til situationen og får talerens tanker, idéer og udtryk ind i din tale? Og hvad kan du gøre for at sikre, at talen ikke glemmes ti minutter efter, den er holdt? Lad os kigge lidt på det. En god tale er nemlig mere end ord. Den skal bygges op. Jeg lover ikke ikke, at e-bogen vil revolutionere din næste tale, uanset om det er din egen, eller den du laver til en anden, men jeg lover, at du kan rykke dig RET meget, hvis du følger bogens råd og fif. For det førsteE-bogen er som tidligere nævnt ment som en lille førstehjælp til at holde alle slags taler. Betragt e-bogen som den røde første-hjælpskasse, man kender fra bilens bagagerum, medarbejder-skabet eller sportsklubben, hvor der er det mest nødvendige,

33

men hvor der hverken kan opereres stort, helbredes i det uende-lige, klares store udfordringer eller laves permanente løsninger, men hvor man kan klare det meste og mest nødvendige uden at gå i panik eller skulle ringe 112. E-bogen her giver dig hvad du kan og skal bruge som fundament, og for mange vil det være fuldt tilstrækkeligt for at blive ’shinet op’ som en bedre taler, der kan holde nogle bedre taler. Det kan være en familiær tale, en arbejdsrelateret tale, en politisk tale eller en tale til generalfor-samlingen. Jeg mener ordet “tale” så bredt som overhovedet muligt - nemlig som det at tage ordet og praktisere det, som amerikanerne kalder - Public Speaking.

For det andetSpørg dig selv, inden du overhovedet har åbnet et blankt doku-ment på skærmen eller fundet notesblokken frem, hvad din tale skal gøre for dig, for og ved publikum?

Spørg også dig selv, hvornår du sidst har lyttet til en taler, der blæste dig omkuld, gav dig gåsehud på armene og noget at tænke over? Hvor tit har du brugt tiden efter talen i refleksion over budskabet? Ikke særlig tit, tænker jeg, for det har vi ikke for vane med, og det er en skam, når nu taler kan flytte menne-sker og potentielt påvirke andres liv.

34

bevise os, men egentlig er det jo det, alle taler bør. Der er en grund til, at vi tager ordet og dermed andre folks tid. Vi ønsker ikke at være ligegyldige eller uinteressante, vi ønsker derimod at engagere dem i det, vi har på hjerte. Alligevel hører vi så utrolig mange alt for lange og alt for kedelige taler, der ikke har noget egentligt budskab, som ikke gør noget indtryk, og som ikke giver os noget at tænke over. Når man tager ordet, og dermed andres tid og opmærksomhed, bør man være passioneret om-kring det, man taler om. Det skal kunne mærkes i rummet, at

Så her kommer et endnu værre spørgsmål: Hvor tit har du selv været den taler, der efterlod et indtryk hos forsamlingen, gav dem gåsehud eller noget at tænke over i lang tid efter, du holdt talen? Heller ikke særlig tit, velsagtens? Det er nemlig sjældent, vi hører en tale, hvis indhold har evnen til at påvirke os eller over-

Vi tager ordet - ogdermed andres tid. Det skal kunne mærkes i

rummet, at man har nogetpå hjerte.

35

man har noget på hjerte, og det skal helst kunne mærkes, så ingen er i tvivl. Jeg siger ikke, at det lykkes hver gang, men det bør altid være ambitionen. Og med denne E-bog forsøger vi sammen at løfte succesraten med dine taler en anelse. Min ambition - på dine vegne - er, at du fremover leverer så kraftful-de taler, at der simpelthen er påvirkningspotentiale i dine talte ord. For det tredjeFør du slår på glasset, er der noget, du skal huske. Når du tager ordet - uanset om det er privat, fagligt eller politisk eller organisatorisk - så er det fordi, du har et budskab, du gerne vil videreformidle til dit publikum. Når du har været igennem denne E-bog, så er det forhåbentlig slut med at tage ordet bare for at høre dig selv tale. Der kan være stor glæde ved at høre sig

selv tale, men det skal være hjemme foran spejlet eller i brusekabinen.

Hvis du vil tale, så andre husk-er dig positivt, skal din tale for det første være sprogligt korrekt og parat. Det betyder,

36

at når du sidder og arbejder med dit manuskript eller dine ta-lepunkter, er du bevidst om, hvad et godt og klart sprog er. Der er to vigtige, skriftlige forudsætninger for at skrive i talesprog. At kunne se og høre for sig, at det lyder nogenlunde korrekt, og at det lyder nogenlunde klart. Når de to fundamentale fo-rudsætninger er på plads, så kan man arbejde med at pynte sit sprog. Det er arbejdet med metaforer, figurer, tretrinsraketter osv. Det er blevet nærmest en kliché, at der i alle taler skal være en tretrinsraket, hvor man gentager sit budskab tre gange. Men når noget bliver en kliché, virker det ikke. Når noget bliver så

Når noget bliver en kliché, virker det ikke.

fortærsket og åbenlyst, at alle kan se på det lang afstand, smul-drer det raffinerede og og dermed den virkning, der var tiltænkt som sproglig virkemiddel. Der findes hundredvis af måder at udsmykke sit sprog på, som gerne må være fyldt med retoriske figurer og måder. Man gør sproget levende og billedligt, så publikum kan huske, hvad man har sagt. Det er uheldigvis ble-vet en selvfølge at tretrinsraketten skal optræde i en tale. Men det skal den ikke nødvendigvis, der er mange andre måder at

37

sprogliggøre sin tale på, så den fremstår udsmykket og inno-vativ. Det er vigtigt, at du finder din egen måde at udsmykke dit sprog. Når du har arbejdet med at udsmykke dit sprog, har du et manuskript, som er nogenlunde korrekt, nogenlunde klart og nogenlunde billedligt. For det fjerdeForberedelse, forberedelse, forberedelse er en af de ting, jeg bliver ved med at vende tilbage til i denne E-bog, fordi det ikke kan siges for tit. Og fordi det ofte er forberedelsen af talen, der nedprioriteres. Måske er tiden knap, måske synes man selv, man er rutineret nok. Men måske glemmer man dermed også, at man med sin tale skal tage af andre folks tid. Og at tid er noget af det mest dyrebare. Derfor: Sidst du holdt tale eller tog ordet i en forsamling, hvor forberedt var du så? Havde du overvejet, hvor udsmykket dit sprog var, og fik du hurtigt og præcist leveret dit budskab? Gik folk derfra med noget at gru-ble over? Måske ikke. Forhåbentlig ændrer det sig, når du er færdig med denne bog. Jeg er nemlig ikke kun på din side, men også på publikums side, fordi det er dér, vi oftest befinder os og oftest ikke bliver påvirket, når en taler vil sige noget i en given sammenhæng. Derfor kan det ikke siges for lidt. Forbere-delse hjælper dig med at blive bedre til det, du allerede er god

38

til. Hvis du derimod ikke forbereder dig, vil de ting, du ikke er god til, understreges. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på dine svage sider som taler. Ved forberedelse kan du nedd-ysse dine svagheder, så de kommer til at fylde mindre. Måske er du ubevidst om dine egne styrker som taler, men alle har en styrke. Det er vidt forskelligt fra person til person, hvad styrken er, men alle har en styrke, som kan bearbejdes og opelskes

som taler. Og det er på styrkesiden, jeg altid anbefaler, at man som taler sætter ind.

Nogen kan overskue meget store stofmængder, nogen har en detaljerigdom i deres hukommelse, nogen kan fortælle histori-er, så man næsten synes, man selv har været der osv. Nogen taler af pligt på deres arbejde og gør det godt alligevel, mens andre taler af en lyst, som smitter af på publikum. Som taler har du en force, og ved forberedelse skal du finde frem til denne. Du skal dyrke dine forcer og lade dine svage sider fylde så lidt som muligt i talen.

39

For det femteHumor får en tale til at virke. Humor virker forløsende og forbin-dende, og det kan forklare rigtig mange ting. Men humor kan også være svær at levere på kommando. Folk, som bruger humor i taler, har ofte arbejdet længe med det og forberedt hu-moren, så den passer til både publikum og situationen. Der er ikke noget værre end at holde en tale, hvor ens humor falder ved siden af. Det kan næsten høres som stilhed, der står og dirrer i rummet.

Humor får en tale til at virke.

Der findes personer, som er virkelig dygtige til at fortælle noget meget indviklet og meget komplekst stof på en enkel, måske endda pædagogisk eller helt lavpraktisk måde, så lyset går op for publikum. Det er en gave at mestre dette, men husk at den slags ting også ofte er ekstremt godt forberedt. Det er meget sjældent, at man fra hoften kan tage noget meget komplekst og

40

svært tilgængeligt stof og videreformidle det på en nem måde, så alle kan forstå det.

Som regel har taleren forberedt sig grundigt og tilpasset sig det svære tilgængelige stof, så publikum har nemmere ved at forstå det. En formidabel ting ved forberedelse er, at de ting man har besluttet sig for skulle lægge et bestemt sted i talen af en bestemt årsag, giver mening, når man leverer talen præcist, som man har forberedt sig. For nogle mennesker giver det en ud-af-kroppen-følelse, som man kan mærke resten af dagen eller endda flere dage bagefter, og som gør alt arbejdet ved forberedelsen det hele værd.

Jeg håber ikke, jeg allerede har skræmt dig fra vid og sans, og at du aldrig mere tør tage ordet og stille dig op og holde en tale, fordi du allerede nu synes, at det er alt for indviklet. Men så er det altså heller ikke sværere. Jeg er bare glad for taler, og jeg kan godt lide, når folk gør sig umage, fordi man som publikum kan mærke, at ens tid ikke bliver spildt. Den følelse ønsker jeg, at også du skal kunne mærke, når du holder din næste tale.

41

For det sjettePublikums forventninger er afgørende. Skal du holde en tale på dit arbejde, er det sådan, at jo højere en titel du har, eller jo mere tydeligt dit navn står at aflæse i organisationsdiagrammet,

Publikums forventninger er afgørende

desto større en forventning er der også til, at du kan holde en god tale. Desværre er det ikke nogen naturlov, at en vigtig ti-tel automatisk garanterer en bedre taler. En ingeniør kan f.eks. være sindssvagt god til at bygge broer og blande avanceret beton og endda være i stand til at holde et oplæg om det, men det er ikke ensbetydende med, at han nødvendigvis er dygtig som taler.

Der er rigtig mange erhvervstalere, der går galt i byen. De for-veksler deres position og deres titel med evnen til at imponere og påvirke publikum med deres blotte taleevner. Jo mere kendt en taler eller politiker eller erhvervsperson du er, jo mere kan du være sikker på, at publikum gerne vil vide, hvem du er som

42

menneske bag din titel, position eller rolle. Det kræver, at man tør komme med nogle eksempler i sin tale, som vidner om, hvem man er som menneske, hvilke værdier man har, hvad man selv står for, at man ikke bare har sin rolle, sin maske, sin position eller sin titel at gemme sig bagved. Historier kan ikke kun sige noget om, hvem du er som menneske, men de kan også vise, at du har en detaljeret forståelse for eller empati om-kring, hvilken situation publikum er i. Publikum lader sig forbinde med en taler, hvis de føler, at værdier eller identiteter binder dem sammen. Til at danne forbindelse fungerer historier optimalt.

De 5 faser i en traditionel tale

I klassisk retorik er en tale grundlæggende bygget op omkring 5 faser kaldet inventio, dispositio, elocutio, memoria og actio. Altså indsamling, opbygning, udsmykning, øvelse, fremførelse. De fem klassiske faser kan du nemt google. Her kommer mine egne tre enkle faser, der trækker på både det klassiske og det erfarede.

Fase 1: Research, sortering og opbygning

Her indsamler du alt det stof og den viden og de input, historier,

43

eksempler og anekdoter, du synes kunne være interessante at tage med i din tale. Du samler en masse stof, hvoraf meget af det formentlig ikke skal bruges. Du interviewer familie, kolleger, chefer, tidligere barndomskammerater, venner og bekendte – du indsamler alt muligt, der kan have relevans for det budskab, du skal levere. Så begynder du at sortere dit stof. Du vælger det, du skal bruge, og du vælger det fra, som du ikke kan bruge, fordi du vil have en rød tråd, der binder talen sammen. Når du har valgt dit stof, så begynder du at disponere det, så det giver mening - også for publikum. Når du har gjort det, så er teksten klar til, at du skal arbejde med din sproglige udsmykning. Fase 2: Øvefasen

Når du har arbejdet med den sproglige udsmykning af din tale, så har du et færdigt manuskript. Men det betyder ikke, at du er klar til at gå på talerstolen. Nu starter den fase der hedder øve-

44

fasen, og den går slet og ret ud på, at du skal øve dig - og øve dig og øve dig. Det lyder meget trivielt, men tro mig - det virker! Du kan ikke øve for meget forud for en tale. Den dag du har øvet dig tilstrækkeligt, vil du vide det, for når du går på talersto-len, vil du være godt tilpas med at tage ordet. Det er en ganske behagelig situation at være i, hvis man skal holde en vigtig tale med et vigtigt budskab til en meget vigtig forsamling.

Fase 3: Selve talesituationen

I øvelsen og forberedelsen skal du forholde dig til din kommende situation: Hvordan kommer du ind i rummet, hvordan kommer du ud af rummet, hvordan når du op på podiet, hvordan får du rejst dig fra festbordet, hvem har talt før dig, hvem skal tale efter dig, hvad er situationen? Det handler ikke bare om at øve selve leveringen af talen, du må forberede dig på, hvad det vil sige at holde talen i den specifikke situation. Der er forskel på at holde oplæg i andelsboligforeningens generalforsamling eller tale i Aalborghallen foran 1500 publikummer - det er to ganske forskellige ting, selvom selve forberedelsen og situationen på mange måder ligner hinanden. Disse ting hører med til at for-

45

estille sig og gennemgå, hvilken situation talen skal leveres i, hvad der kan ske, og hvad der skal ske, så der ikke er noget, der kommer bag på en. Det er selve leveringen af din tale, som er meget afgørende for, hvad folk husker dagen efter, hvis de husker noget som helst.

Du skal argumentere for din sag

Enhver tale er faktisk et argument. Hvis du vil flytte et publikum, må du vide hvorhen og hvorfor. Hvis du vil påvirke et publikum, må der nødvendigvis være en grund. Er der brug for en ændring noget, er det fordi noget ikke fungerer optimalt. Uanset hvad du eller din taler skal tale om, så er der brug for at argumentere for sagen, så publikum i det mindste sanser, hvad det er de skal overbevises om. Argumentationen kan fremmes ved, at du kommer med de historier, jeg nævnte tidligere, der er essentielle for, at folk kan få en ide om, hvad det er for et menneske, der holder talen. Historier kan også være gode til at eksemplificere, hvad det er, du mener, og hvorfor du foreslår, som du gør. Til enhver argumentation hører også en modargumentation. Der vil altid være nogen, der mener noget andet, og der vil være andre vinkler, flere nuancer. Den gode taler sørger for at nævne nogle

46

af disse modargumenter og uddyber, hvorfor det ikke er anbe-falelsesværdigt at følge dem. Det er en måde at vise respekt for andre talere og deres argumenter. Samtidig erkender du, at din ide måske ikke er hundrede procent gennemtænkt eller færdig. Det er en måde at vise, at man ikke er fuldstændig naiv, og at man godt ved, at der findes flere syn på samme sag. At indrømme sine egne svagheder styrker din troværdighed som taler.

Hold dig til tre argumentationer som en tommelfingerregel, men læg vægt på ét overordnet argument, for folk kan alligevel ikke rumme mere end tre eksempler. Når man er færdig med at argumentere, samler man op og runder af med en afslutning,

De sidste ord i din tale skal stå og

dirre i luften.

der skal have noget særligt. En opsamling er ikke det samme som en afslutning. Ved en opsamling samler du op på dine ar-gumenter og det emne, du har fortalt om. Altså en kort opsum-mering af sagsgennemgangen og derefter en afslutning, hvor

47

du forstørrer dit hovedbudskab eller din ide. Og det skal give genklang som piskesmæld i lokalet - de sidste ord skal stå og dirre i luften.

Dit hovedbudskab

Dit hovedbudskab må du selvfølgelig selv finde ud af, men selv en festtale for en person eller en tale for et familiemedlem har et hovedbudskab. Hvis man for eksempel vil præsentere et sal-gsprodukt, skal præsentationen have en primær vinkel med et fokus, og du skal sørge for, at det er det, den røde tråd i talen spindes omkring.

Jeg fortæller mine kursist-er på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, at de som øvelse skal lave det, der hed-der et ”passionstweet” eller et ”budskabstweet” eller en ”nøglesætning”. Det er for at

48

forkorte og konkretisere deres budskab så meget som overho-vedet muligt, da publikums interesse er kort og flygtig og derfor hurtigt skal kunne fanges ved at taleren selv kender sit hoved-budskab og er i stand til at formidle det på et tweet om nødven-digt. Et tweet kan ses som en ultrakort tale, men selv et sådant tweet må have et hovedbudskab og kunne påvirke sit publikum. Man skal være hurtig til at fange deres opmærksomhed ved at gøre dem klart, hvad man har på hjerte.

Forestil dig en stemmeboks

En god øvelse kan være at forestille sig, at man skal ind i en stemmeboks for at afgive sin stemme, og at ens budskab eller idé skal konkurrere med en masse andre budskaber og idéer, der også er på valg. Derpå fjerner man alle farver og symboler, alle billeder og alle logoer, alle slogans - alt der kan bringe folk på sporet af personen, der taler, dennes stilling og titel og dennes parti. Alt bliver fjernet undtagen selve ens ”passions-tweet”, “budskabs-tweet” eller “nøglesætning’. Hvad skal der stå? Når du har svaret, har du talens hovedbudskab. Det er derfor en fre-mragende øvelse at forsøge at få ens budskab kogt ind til det, som på Twitter kun må fylde 140 anslag. Hvis man overskrider

49

maksimum, slettes alt ud over 140 anslag. Så hvordan ville du koge dit budskab ned til 140 anslag? Og hvordan ville du gøre dette indkogte budskab passioneret og tankevækkende nok til, at en vælger i en imaginær stemmeboks ville vælge dit bud-skab frem for alle andres, fordi publikummet simpelthen kan mærke passionen bag de få tegn? At overbevise den fiktive vælger med dit hovedbudskab skal være målet i enhver tale, du holder fra nu af.

Du er ikke helten - dit publikum er

Dit publikum lytter ikke til dig for din skyld. Nej, publikum lytter til et foredrag eller en tale for deres egen skyld, fordi de gerne vil have en oplevelse. Det er dit ansvar at give dem det, de er kommet efter. Publikum er helten i dine kommende taler. Det er altså ikke dig, der er helten, det er ikke dig, der er i fokus. Det kunne være belejligt at se det således, fordi man er den, der slår på glasset, eller man er den i afdelingen, der har fået opgaven, eller man er politikeren, der skal til et partis årsmøde eller står foran et valg, hvor man gerne vil have folks kryds eller bare anerkendelse.

50

Den største fordel ved at se publikum som helten er, at det fjerner fokus fra en selv. Det kan være rigtig rart, for når man fjerner fokus fra en selv, bliver det tydeligere, hvorfor man ikke skal holde for lange og kedelige taler, hvor man taler om sig selv og svæver rundt i egne fortræffeligheder. I stedet for at se dig selv som en helt må du se dig selv som en hjælper. En hjælper

der er sat til at assistere hel-ten - altså publikum - med at gøre noget, tænke noget og forholde sig til en ny sit-uation, efter du har talt. Det er på den måde, vi får vendt de lange og kedelige taler til kortere og mere spændende taler, som publikum samles

om og taler med hinanden om bagefter. Dette betyder ikke, at du er ligegyldig som taler. Tværtimod. Hvem er vigtigere end de hjælpere, der hjælper helten med at forløse sit potentiale? Hvis publikum føler, at du har været passioneret og dedikeret i talen og henvendt sig akkurat til dem, så vil de ikke bare føle, at din tale har været god, de vil også føle, at du har været god, og de vil aldrig glemme den situation, hvori du har talt.

51

Skab forbindelsen

Det, der er afgørende for publikums oplevelse af talen og dig som taler, er, at de føler, at I har noget til fælles, at der opstår en forbindelse mellem dig og publikum.

Som publikum og som mennesker i det hele taget er vi ikke særlig rationelle. Vi connecter med andre mennesker ud fra so-ciale kriterier og primært ud fra følelser. Det betyder ikke, at din tale skal være en stor pærevælling af følelser. Det er der ingen mennesker, der kan holde ud. Men det betyder, at hvis din tale er for teknisk og for faglig, misser du chancen for at skabe den forbindelse, der gør, at de kan huske dig og dit budskab som taler - også dagen efter.

85 procent af det der afgør, om vi tilvælger eller tilkøber noget, er tillid, det påstod Dale Carnegi som jeg nævnte tidligere. Hæng dig ikke i procenterne, jeg har ikke engang belæg for hans på-stand, men hæng dig dødsens alvorligt i, at tillid er baseret på intuition, og det vi kan opleve hos andre mennesker, når vi tiltror dem noget. Vi træffer beslutninger ud fra følelsesmæssig intu-ition, og bagefter rationaliserer vi os frem til, hvorfor vi føler, som

52

vi gør. Så du kan ikke vinde et publikum over på din side ved udelukkende at argumentere ved hjælp af fakta.

Selvfølgelig skal din argumentation være bygget op omkring noget, der er sagligt og fagligt, gerne databaseret og med ev-idens. Det er dog ikke det samme som at stå og holde en tale, hvor man nærmest læser op fra Karnovs Lovsamling eller gennemgår et produktkatalog eller oplæser en årsrapport, der er så kedelig og fuldstændig uden appel til modtagerne, at det absolut ingen virkning har, om man holder den tale eller ej. Alle følelsesmæssige påvirkninger af publikum kan gøres databaser-et og være fagligt funderet. Men skal det databaserede og det fagligt funderede kunne påvirke publikum, må materialet sættes ind i en menneskelig relation til det eksakte publikum, man står overfor. Man må forsøge at få humaniseret den stofmængde man har, og man skal prøve at gøre selv svært tilgængeligt stof menneskeligt relevant. Det kan man faktisk gøre ved at arbejde med følelser, men uden at overdramatisere noget, der ikke kan bære det. Det vil blot frastøde publikum. hvad der blot frastøder publikum.

53

Lær af de mange TED-talks

Viden vil ikke automatisk forbinde dig med publikum. Derfor er du nødt til at bearbejde det på en måde, så det bliver attrak-tivt for publikum at høre efter. Du har formentlig hørt om TED Talks, hvor store taler bliver optaget på video og kan findes på internettet under www.ted.com. Her kan du høre fantastiske taler om alle mulige emner. Hvis man tager 500 TED Talks og smider dem ned i en stor, sort støbejernsgryde og filtrerer dem igennem en sigte, vil man opdage, at 65 procent af talerne er baseret på historier, anekdoter og eksempler - følelsesmæssigt indpakket stof, folk kan relatere til. 25 procent af de TED Talks,

der ligger i gryden, er data, og kun 10 procent handler om taler-en selv. Pointen er, at TED Talks er blevet så berømte for at for-midle viden på en måde, hvor folk sidder klinet til skærmen i de 18 minutter enhver TED Talk tager. Der er fokus på budskabet og i den grad på historier, men ikke på taleren selv.

54

Abraham Lincolns kloge ord

Abraham Lincoln - den amerikanske præsident, der var med til at afskaffe slaveriet - har engang sagt, at hvis man skal på-virke en mand, må man sætte sig ind i, hvordan manden ser en sag ud fra sin egen vinkel. På den måde signalerer man, at man har gjort alt for at forstå, hvordan han oplever situationen. Man udviser tegn på empati, venskabelighed og demonstrerer forståelse for, at hvis der ikke er tillid, er der ingen påvirkning af modtagere.

Hav fokus på budskabet!

Når du fortæller historier i din tale kan du opnå, at folk tilpasser historierne til deres egen situation, deres eget univers og dér, hvor de befinder sig i livet. Historierne skal være troværdige ud fra publikums synspunkt. Men det er vigtigt, at dine historier er en del af dine egne erfaringer eller dine egne erkendelser eller eget vidensgrundlag. Du må ikke hapse dem fra andre, hvis du har din troværdighed og dit omdømme kært.

55

Hold dig fra at stjæle eller låne

Det er meget vigtigt, at du ikke stjæler eller låner historier fra en taleskriver eller en bog, uden at du KLART kildeangiver, hvor du har historien fra og HVORFOR, du har taget den med. Det er strengt forbudt i ‘troværdigheds- og omdømmeloven’ at hapse en historie, man ikke selv har et nært forhold til, for i så fald er det ikke længere din egen historie, og vil du opbygge tillid for at flytte publikum, skal publikum kunne regne med dig. Når pub-likum oplever, at en taler har lånt eller stjålet en historie uden at kildeangive, vil de sjældent synes, historierne er troværdige i forhold til dig som taler.

Der er ikke noget værre end at høre en historie fra en taler, som man også hørte for tre måneder siden fortalt af nogle andre i en anden sammenhæng. Det fjerner alt, der kunne have været unikt, og giver talen et pinligt præg, der afslører, at talen ikke er målrettet det eksakte publikum. Som taler kan man selvfølgelig sagtens låne historier, som det med procenter om tillid, men så sige, at det er noget, en forretningsmand ved navn Dale Carn-egie engang har påstået. Det er HELT ok at medtage en histo-rie, hvis man i talen udtrykkeligt får flettet ind, hvor historien har

56

sin oprindelse: Nu skal I høre en historie, jeg selv har hørt for 3 måneder siden, da jeg var på en konference, hvor...! Eller noget lignende.

Dit publikum skal kunne regne med dig.

Vær ærlig og transparent, hvis du låner en historie et sted fra, og ellers brug dine egne historier og eksempler, som både siger noget om, hvem du er som menneske, men som også viser, at det er en historie, du har fundet frem til ære for publikum, og som derfor er unik og ikke bare noget, der lige er fundet på at indføre i din tale.

Aristoteles’ tre troværdighedsopbyggere

Jeg lovede, at det hverken ville blive for akademisk, for tungt eller for langt, men et lille drys Aristoteles må du have med på vejen. Aristoteles har i sin bog Retorik skrevet mange kloge ting, men det er også en kende langhåret. Jeg vil derfor nøjes med

57

at præsentere dig for Aristoteles’ tre troværdighedsopbyggere. Altså de tre faktorer som ethvert publikum bedømmer enhver taler og enhver afsender ud fra.

Ifølge Aristoteles ...... overvejer vi allesammen følgende, når vi præsenteres for en tale eller en af-sender:

1. Er du dygtig og duelig (nok) i for-hold til emnet - så jeg (som mod-tager i denne kontekst) føler mig tryg og faglig overbevist?

2. Deler vi moral, motiv og værdi-er (nok) i forhold til sagen - så jeg vil finde dig sympatisk og have mulighed for at identificere mig med det, du som afsender står for?

3. Har du velvilje og uselviskhed (nok) både i talesituationen (og hvad jeg ellers tror, jeg ved om dig) - til at jeg føler mig imøde-kommet og fornemmer, at du tænk-er på andre end dig selv?

58

Mener du ikke at Aristoteles er den mest opdaterede kilde, så har forsker James C. McCroskey, med indsigt i retorisk etos (omdømme og troværdighed), skrevet en lidt nørdet, men ved-kommende og meget brugbar artikel, du kan fordybe dig yder-ligere i.

I bogen “An Introduction to Rhetorical Communication”, beskriv-er han i kapitel 5: “Ethos: A Dominant Factor in Rhetorical Com-munication”, om hvordan netop etos og afsenderens trovær-dighed er det mest potente middel til overbevisning. McCroskey er velanset blandt retorikere og kan med stor fordel læses, hvis man vil i dybden med etos som retorisk virkemiddel. Dog skrev Aristoteles også i sin bog Retorik, at etos og troværdighed kan sammenlignes med afsenderens karakter, mens afsenderen kommunikerer, så denne virker troværdig på modtageren.

I bog A, II, 4 skriver Aristoteles, at troværdighed skabes gennem modtagerne, når disse påvirkes af kommunikationen: “Vi stoler nemlig mere og med større beredvillighed på, hvad anstændige mennesker siger, og dette gælder generelt i alle situationer, men aldeles afgjort dér, hvor foreligger vished, men er levnet plads til tvivl”.

59

Det er med andre ord meget enkelt. Og så alligevel ikke. En taler skal blot efterleve hvad jeg har tilladt mig at kalde for “Aristote-les’ tre troværdighedsopbyggere”, hver gang ordet tages, og hvor publikums opmærksomhed og ikke mindst tid derfor også tages. Alligevel går det ofte galt, når en afsender kommunikerer et budskab til modtageren. Det kan være et produkt med hyp-pige fejl (manglende dygtighed og duelighed). Det kan være en talsmand med undvigende svar (manglende velvilje), eller en sportsudøver, der tages for doping (manglende god sports-moral på domænet). Måske lover et parti noget, det alligevel ikke kan holde (manglende politisk dygtighed), måske sælger en restaurant ‘franske østers’, som i virkeligheden stammer fra Irland (manglende madmoral på restaurantdomænet).

60

Indimellem kan det opleves som om, at ordet troværdig er en lækker fernis, som en afsender kan smøre ud over kommunika-tionen og presse ind i opfattelsen på modtageren, men det er så forkert som noget kan være. Troværdighed og omdømme er hovedstolen, det er din vigtigste kapital, og uden en høj og god én af slagsen er du ikke meget værd hverken som afsender eller taler.

Talens første minut

Nu er det ikke sådan, at man går i gang med historier som det første i sin tale. Din tale starter altid med indledning og en sagsgennemgang, før argumentationen med alle historierne og eksemplerne kommer. Din indledning skal ikke være lang; det tager kun 30 sekunder for publikum at afgøre med sig selv, om de vil høre videre. Det er altså fuldstændig ligegyldigt, om din tale holdes til en familiær begivenhed eller et kundemøde, du skal gøre indledningen så fængende og præcis som mulig.

61

Talens sidste minut

Lige så vigtig som din indledning er, lige så vigtigt er det, at du planlægger de sidste 30 sekunder af din tale. Hvordan kommer du elegant fra din talesituation? Ofte er afslutningen på en tale noget af det, der står skarpest i vores hukommelse, så det er ikke ligegyldigt, hvordan du kommer derfra. Det var derfor jeg tidligere nævnte, at når du har samlet op på dit indlæg, så skal du afslutte og helst med et swung, som giver genlyd i lokalet og minder folk om hovedbudskabet - altså den garntrisse, hvorom du har spundet alt det, der har med dit indlæg at gøre.

Afslutningen er ekstremt betydende.

Afslutningen er ekstremt betydende, så derfor skal du også al-tid overveje, om der til sidst kan stilles spørgsmål, og hvordan denne mulighed kan udformes, så det ikke ender med ,at den fuldstændig fantastiske tale ender med at få en forkert afslut-ning, fordi spørgerækken kører af sporet. Skal du holde en tale for f.eks. en filial af jeres bank eller en afdeling i jeres store firma,

62

så kan det være fuldstændig på sin plads, at medarbejderne får lov at stille spørgsmål bagefter. Der er andre situationer med en stor tale, et stort foredrag eller oplæg, hvor det ikke nød-vendigvis er en god ide, at man slutter af med spørgsmål fra salen, fordi de kan være svære at styre. Der kan fx blive stillet spørgsmål om noget, som kun er relevant en enkelt person, men ikke for resten af publikum, og så svarer du, som den gode oplægsholder du er, men mister resten af publikum, som ikke synes, at det er relevant for dem. Dermed bliver det også indtrykket, resten af publikum forlader din tale med. Du skal i hvert fald overveje fra talesituation til talesituation, om det er en god eller dårlig ide at afslutte med spørgsmål. Om det vil bi-bringe noget godt eller ej. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert.

Slutningen af din tale skal forstørre hele talens budskab og ikke mindst afspejle indledningen på talen. Nærmest ligesom hvis man skal skrive en akademisk opgave, hvor man starter med at præsentere problemstillingen og slutter med at have en konk-lusion. På samme måde er det med taler. Din indledning, den røde tråd, dit hovedbudskab skal have en direkte sammenhæng med afslutningen på talen, hvor der opsummeres og hvor du som sagt får afsluttet det hele og helst med et swung. Det er

63

vigtigt at hæfte sig ved, fordi dine sidste ord i talen er noget af det, som folk husker klarest. Derfor er det utrolig vigtigt, at slut-ningen på din tale bliver som en suppeterning, hvor du kort og godt forklarer hele budskabet og essensen leveret med knyt-næveslag i panden på publikum, inden din tale sluttes.

Hvad du IKKE skal gøre ...

Til gengæld vil jeg komme med gode råd til, hvordan du ikke skal gøre. Alt for hyppigt oplever man som publikum, at taleren enten begynder med langvarig tak til værterne, der sørgede for, at talesituationen kunne lade sig gøre, eller at taleren stiller sig op og siger, hvem vedkommende selv er, eller at taleren fortæller i hvilken anledning, alle er samlet. Men sædvanligvis er publikum udmærket godt klar over alle disse ting, og de vil bare gerne i gang, og de vil gerne overbevises om, at de IKKE sam-tidig kan besvare mails og opdatere Facebook, fordi indlægget bliver interessant. Når du begynder at gentage ting, publikum godt ved, signalerer du, at du ikke tager deres tid alvorligt. Og samtidig keder du dem. Gør alt, hvad du kan, for ikke at være kedelig. Hvis du vil takke nogen for, at du måtte komme, så gør det til sidst eller få forberedt det, så du kan lægge det ind

64

undervejs i din tale, men lad være med at starte ud med det, selvom det kan være fristende og umiddelbart virke høfligt.

In media res

Det kan siges kort, hvordan du skal starte. Gå lige på og hårdt! Det, som man i litteraturens verden kalder in media res - gå di-rekte ind i din tale og vis, at I er i gang, og hvis ikke man hægter sig på og følger med fra starten af, så er man tabt. Du kan f.eks. starte din tale med et spørgsmål, med en chokerende nyhed, med noget statistik, et eksempel eller en lille anekdote. Du skal fange publikum i et net af fælles forståelse, og det skal ske fra start. Det siges, at har man ikke fanget publikum indenfor de første minutter, (måske endda kortere) så bliver resten af talen op ad bakke. Publikums mavefornemmelse fortæller dem hur-tigt om dette bliver godt, sjovt eller kedsommeligt.

Ambitionen med talen

Den store tale på dit arbejde eller i dit faglige regi skal optimalt set kunne fire ting: Overbevise, informere, motivere og inspir-ere. Talen skal helst appellere til, at publikum frivilligt forpligter

65

sig til dit budskab, og at de motiveres til at foretage sig no-get på baggrund af det, du har talt om. Den retning må ikke kunne misforstås, når talen er overstået. Den ønskede aktion eller reaktion, skal gerne stå lysende klart, uden at man direkte, plagsomt og for indtrængende beder publikum om at gå ud og agere på en bestemt måde, det er en følelse de helst selv skal have.

OverbeviseInformereMotivereInspirere

Din tale skal bære præg af at være en samtale - ikke forstået på den måde, at du stiller en masse spørgsmål til publikum, som de svarer på, men mere at du taler med dem, selvom du faktisk taler til dem. En god tale bærer præg af, at man taler til nogen, så det føles, som om I har noget sammen. Således kan det nærmest opleves som en samtale. Under familiemæs-sige taler lytter vi altid efter af ren høflighed og forpligtigelse, også når onkel Georg eller moster Mona taler for længe og alt

66

for kedeligt. Men når man taler som politiker eller erhvervsleder eller som foredragsholder, er der ikke den samme indforståede sociale forpligtelse mellem dig og publikum. Så hører de kun efter, hvis du fanger deres interesse. I dine faglige taler vil det være vanskeligere for alvor at fange publikums interesse og opmærksomhed.

Små fif til timen før talen

Helt lavpraktisk er det vigtigt, at du varmer godt op til talen i fagligt regi. I både fysisk og mental forstand. Du er nødt til - om ikke løbe rundt i lokalet - så svinge med armene, dreje hoved

67

og led og skulder, så du får hele overkroppen med. For den mentale opvarmning skal du forestille dig, at en meget krakilsk, djævlens advokat ånder dig i nakken og stiller de frygteligste spørgsmål, de vildeste og mest uhøflige spørgsmål, afbryder dig og provokerer dig. Dette skal du gøre for at komme lidt op på tæerne, så du er klar til kamp.

Desuden vil jeg foreslå, at du, lige inden talen, går i enrum, slukker for mobiltelefonen og din iPad, lad være med at gå på internettet, du skal ikke modtage nogen e-mail. Du sørger for i den sidste time at lukke dig selv fuldstændig inde, så intet kan distrahere dig. Tænk hvis der pludselig kom en mail, du skulle forholde dig til! Det kan bringe dig ud af fokus eller i hvert fald forstyrre din tankerække. Hvis du forstyrres i din tankerække, kan du risikere, at det går ud over nærværet i din tale, og at publikum dermed ikke bliver fanget fra start.

Her adskiller den store erhvervstale, politiske tale eller den store generalforsamlingstale sig fra taler, der holdes i privat regi, hvor

68

man ofte ikke får mulighed for hverken at løbe en tur rundt om blokken eller varme mentalt op. Når man bare rejser sig under hovedretten eller mellem de to serveringer og slår på glasset, er der til gengæld større overbærenhed i rummet.

Kommer du rigtig godt fra start med din tale, vil du mærke et adrenalinkick, og du vil føle, at efter 30 sekunder går det fak-tisk helt okay. Det er derfor ikke bare godt for dit publikum, at du kommer godt fra start, det er også godt for dig selv, og det er derfor, det er så vigtigt for mig at understrege, hvad du kan gøre for at optimere dine muligheder.

Når en tale skal gentages

Jeg har tidligere fortalt, hvor stor fan jeg er af forberedelse, men selv jeg må indrømme, at hvis du er bankdirektør og skal rundt og holde den samme tale til 47 forskellige filialer, eller hvis du er kommunaldirektør og skal besøge alle de kommunale afdelinger og holde den samme tale, er det okay, at du ikke forbereder dig på ny hver eneste gang. Dog skal du sætte dig ind i, hvad der gør sig gældende hvert nyt sted, du kommer: Findes der

69

Din tale skal leve meget længere tid end det tidsrum,

hvori du holder den.

her særlige kendetegn eller talemåder, som er unikke for lige akkurat denne bankfilial, for lige akkurat denne by, for lige ak-kurat denne del af forvaltningen? Desto flere lokale anekdot-er, henvisninger og antydninger du kan få flettet ind til ære for publikum, desto mere kan du være sikker på, at de føler, at du taler akkurat til dem, og i højere grad vil du have mulighed for at fange deres interesse og få dem til at føle en forbindelse med lige akkurat dig som taler.

Samtalen der foregår efter din tale

Din tale skal leve i meget længere tid end det tidsrum, hvori du holder den. Når din tale er slut, og dine og publikums veje skilles, så vil publikum tale med hinanden om, hvad de har oplevet. Om

70

hvordan de følte, talen var. Hvordan de følte, at du connectede med dem. Samtalen efter en tale er derfor ekstrem vigtig for dit brand som taler. Ofte kan folk ikke konkret huske hele din tale. De kan huske stemningen, nogle få impulser, budskaber og helt overordnet, hvad de synes om dig og din tale. Det er det, de formidler til andre. Det er det afgørende for, om din tale får gennemslagskraft, og det er med til at bestemme, om du fre-mover vil have et større eller mindre publikum.

Fejlagtigt tror mange, at word of mouth kun foregår online, men faktisk er det under 10 procent af al word of mouth, der finder sted online og på de sociale medier. Det gælder, når vi småsnakker med naboen over hækken, når vi taler med vores kolleger i kantinen eller hygger med vores veninde i byen. Hvis det nu har været en rigtig god tale, så er det fantastisk, hvis folk samtaler med hinanden bagefter om, hvad den dybere mening var, og hvad de skal gøre nu. Måske anbefaler de andre at gøre det samme. Så den samtale, der finder sted efter din tale, skal du sådan set hilse velkommen og sørge for at kunne påvirke bedst muligt. Intet publikum vil manipuleres med eller bruges i talerens dagsorden.

71

Gevinsten ved det hele

jeg da være den første til at slå fast, at der er stor forskel på, om du skal tale til en god kammerats barnedåb, en søvnig for-samling med kun 12 fremmødte, på TV2 News eller til firmaets julefrokost. Forberedelsen skal planlægges efter den enkelte talesituation. Som tommelfingerregel kan du spørge dig selv, hvor vigtig denne tale er; hvor stort et publikum, du skal tale for, og hvor meget word of mouth, der er i spil. Jo mere potentiale for word of mouth der findes i situationen, desto bedre skal du

Når du har gjort dig um-age i forberedelsen inden talen, kan du opnå en helt euforisk følelse, når talen er leveret med præcision fra start til slut. Så vil du vide præcis, hvad jeg mener med, at det hele ligger i forberedelsen, og at forløsningen sker, når selve talen bare holdes. Når det så er sagt, så skal

72

forberede dig. Har jeg ikke nævnt det med forberedelse rimeligt mange gange nu? Jo, og jeg er sikker på, at du forstår hvorfor!

Den personlige eller perfekte tale

Skal man måle to ting op imod hinanden, det personlige og det perfekte, så vil jeg klart anbefale dig, at du går efter det person-

Talere skal forstå sig selv som et brand.

lige. En tale behøver ikke at være fuldstændig perfekt, men en tale må meget gerne være fuldstændig personlig - ikke privat og intimiderende, men personlig. Måske tænker du, at du ikke orker arbejdet med at gøre din tale personlig, for det kræver tid og forberedelse. Her vil min anbefaling til dig være, at du skal gøre dig meget klart, hvem du er oppe imod.

Skal du tale i rækken af andre talere? Er du oppe imod to-tre-fire konkurrenter? Eller står din tale fuldstændig alene? Hvis du vil

73

gå på kompromis med din forberedelse, så skal du altså virkelig gøre dig klart, hvad du er oppe imod. For desto mere konkur-rence, desto vigtigere er det, at du forbereder dig og forstår, at hvis din tale ikke sidder lige i skabet, er der måske en andens, der gør det, og så vil din tale formentlig overgå til glemslen.

Hvis dit publikum har flere valgmuligheder, må du sætte dig ned og lave et lille regnestykke og gøre dig konsekvenserne klare, hvis de nu skulle eller ikke skulle vælge dit produkt og budskab. Nogle gange kan man faktisk gøre den virkelig gode tale op i kroner og ører. Når man gør sig det regnestykke, vil det stå utrolig klart for en, at her er der altså en indsats, der er værd at gøre. Det kan også være en god løftestang eller hjælpemiddel, når du skal argumentere overfor andre, hvorfor I skal bruge tid på at forberede en tale.

Talere skal, som jeg nævnte i indledningen, generelt begynde at forstå sig selv som et brand, som har en værdi, og den værdi opgøres i, hvor høj grad vores publikummer er villige til at lytte til os. Jeg er godt klar over, at vi som talere ikke er et brand som Coca Cola, Starbucks eller Lego, men vi er humane brands - altså menneskelige brands - der bliver opfattet på lige fod med alle mulige andre brands. Man ved fra undersøgelser, at pub-

74

likum forholder sig til afsendere ud fra de samme parametre, uanset om der er tale om virksomheder, befolkningsgrupper, politiske partier eller enkeltpersoner. Det fremgår umisforståeligt af bogen The Human Brand. Vi vurderer både virksomheder og organisationer på samme måde, som vi vurderer mennesker. Vi tillægger f.eks. en bank menneskelige egenskaber, når vi påstår, at vi har en god bank, som vi godt kan lide. Eller når vi mener, at banken er kold og kynisk. Ret beset har en bank jo

Leveringen betyder meget for vores opfattelse af både taleren og talens budskab.

ikke nogen af de her menneskelige træk, men vi tillægger den menneskelige træk. Det samme gør vi med andre afsendere, og med talere, når vi formidler vores oplevelsen af dem til an-dre. Altså den effekt, man kalder word of mouth.

75

En, to tre – du er næsten i mål

Hver gang du tager ordet i faglig sammenhæng, demonstre-rer du din værdi som afsender. Selvom du ikke forstår dig selv som et humant brand, så har du en værdi som taler. Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende eller konsulent, har du en service, der skal sælges. Når man tænker på, at de fleste af vores tilvalg og tilkøb baserer sig på tillid og ikke på produktets beskaffenhed i sig selv, så er det nemmere at se sig selv som et humant brand, der er nødt til at arbejde med og forstå sin egen brandværdi som taler.

Jeg har som sagt ikke kun skrevet denne bog fordi du skal blive en bedre taler. Jeg har også et håb og en ambition om, at vi alle sammen kan komme til at nyde godt af bedre taler. De sidste par år er det blevet mig mere og mere klart, hvor meget selve leveringen af en tale betyder. Det er ikke det samme som, at manuskriptet ikke betyder rigtig meget. For det gode tale-manuskript kan overleve i rigtig mange år og gøre indtryk lang tid efter talerens død. Tænk f.eks. på Martin Luther King, Abra-ham Lincoln eller nogen af John F. Kennedys taler, hvilke Jon Favreau, på sit oplæg i København, fortalte havde været til sta-dig inspiration i taleskrivningen for Obama.

76

Det nedskrevne, talte ord kan have en stor betydning, men hvordan en tale bliver leveret i talesituationen, har en endnu større betydning. Der er skrevet masser af bøger om, hvordan man skriver den gode tale, men det er ikke så tit, vi får vejled-ning i, hvordan man leverer den gode tale. Det er interessant, for leveringen betyder meget for vores opfattelse af både taler og talens budskab. Der er mange ydre faktorer, underliggende facetter og spilleregler, stemninger og betydninger i rummet, som vil påvirke, hvordan dit publikum opfatter situationen, hvori din tale bliver holdt.

Jeg ved ikke, om man kan sætte procenter på, hvor vigtig le-vering af talen er sammenlignet med manuskriptet, men jeg vil tro, at omkring halvdelen af indtrykket for en tale har at gøre med, hvordan taleren virker på os, når talen bliver holdt.

77

Så er vi ved vejs ende. Du har nu brugt en times tid på at læse e-bogen og mangler ‘bare’ de 19 timer at praktisere i, så lover jeg, at du bliver en bedre taler! Nu er det tid til at slå på fremtidens mange glas, indtage landets talerstole og oplagte situationer, hvor du kan tage ordet - og dermed gøre indtryk på andre! For husk nu, vi connecter med mennesker først, og derpå med deres budskaber. Gå derfor ud og giv andre mennesker en oplevelse, giv dem lidt af din humane kapital. Vis dem, hvem du er - præcis som du er - og gør det så godt, som du overhovedet kan; så har vi nemlig flyttet verden i en lidt bedre retning, i det mindste, når det kommer til at holde bedre taler. Mange hilsner, Trine NebelTrineNebel.dkTwitter: @TrineNebel

78