Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data … Udvidede Direktion/2013-06-27... · 2013-06-19 · 8 Den fulde population leveret fra KRL er inkluderet i regressionsanalysen

1

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne

Baseret på data fra 2011

2

Indhold Resumé .............................................................................................................................................................. 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Formål ................................................................................................................................................................ 4

Sygefravær ......................................................................................................................................................... 4

Afgrænsning af områder.................................................................................................................................... 5

Regionsområdet ............................................................................................................................................ 6

Somatik, psykiatri, social og regionsgåden .................................................................................................... 6

Køn, alder og uddannelsesniveau .................................................................................................................. 7

Uddannelsesniveau ....................................................................................................................................... 7

Data ................................................................................................................................................................... 7

Metode .............................................................................................................................................................. 8

Beskrivende statistik for baggrundsvariable ..................................................................................................... 9

Resultater ........................................................................................................................................................ 10

Alle ansatte i regionerne ............................................................................................................................. 10

Hvert enkelt hospital ................................................................................................................................... 12

Sygehuse på aggregeret niveau ................................................................................................................... 14

Psykiatrien ................................................................................................................................................... 14

Socialområdet .............................................................................................................................................. 15

Regionsgården ............................................................................................................................................. 16

Udvalgte faggrupper på regionsniveau ....................................................................................................... 17

BILAG

Bilag 1: Institutionsinddeling

Bilag 2: Det korte sygefravær indekseret (dagsværk)

Bilag 3: Det lange sygefravær indekseret (dagsværk)

Bilag 4: Det samlede sygefravær indekseret (procent)

Bilag 5: Det korte sygefravær indekseret (procent)

Bilag 6: Det lange sygefravær indekseret (procent)

Bilag 7: Definitioner

Bilag 8: Beskrivende statistik for baggrundsvariable – regionsopdelt

Bilag 9: Sammensætning af arbejdsgruppe mv.

3

Resumé

Regionerne har i fællesskab gennemført en benchmarkinganalyse af sygefraværet i regionerne i

2011. I analysen ses på sygefraværet for alle ansatte i hver region samt på omfanget af sygefravær

inden for somatiske hospitaler, psykiatrien, socialområdet, regionsgården samt for en række

forskellige faggrupper.

Analysen er gennemført som en regressionsanalyse, hvor der korrigeres for betydningen af køn,

alder og uddannelsesniveau.

Regressionsanalysens resultater viser, at omfanget af sygefravær på regionsniveau mindskes lidt

når der korrigeres for betydningen af de tre variable. På institutionsniveau varierer omfanget af

betydningen af korrektionerne for køn, alder og uddannelsesniveau fra institution til institution,

også inden for samme region. Overordnet set viser resultaterne, at særligt korrektionen for køn og

uddannelsesniveau har betydning for det samlede korrigerede sygefravær.

Der er således stadig forskelle i omfanget af sygefravær regionerne imellem og internt i

regionerne, der med udgangspunkt i benchmarkanalysens resultater, ikke kan tilskrives

betydningen af personalesammensætningen, hvad angår køn, alder og uddannelsesniveau.

4

Indledning

Baggrunden for gennemførelsen af benchmarkinganalysen er regionernes vedvarende fokus på at

nedbringe sygefraværet. Dette fokus afspejles blandt andet i aftalen om regionernes økonomi for

2013:

”Sygefraværet i regionerne ligger på samme måde som andre steder i den

offentlige sektor stadig højt. Regionerne vil fortsat arbejde for at nedbringe

sygefraværet, herunder rette særligt fokus på de sygehuse og medarbejder-

grupper, der har det største fravær. Danske Regioner vil inden udgangen af

2012 udarbejde og offentliggøre en benchmark af fravær på sygehusniveau

for at få større fokus og indsigt i fraværsproblematikker på de enkelte

sygehuse og afdelinger. Parterne vil følge op herpå i foråret 2013.”

Formål

Formålet med nærværende benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne er at sikre et

objektivt datagrundlag, der muliggør sammenligninger af sygefravær på tværs af regionerne.

Benchmarkinganalysen viser således sammenlignelige sygefraværstal for de fem regioner – dels

for hver region, dels inden for de forskellige områder i regionerne (somatik, psykiatri, det sociale

område, regionsgården) og endelig på sygehusniveau.

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) genererer årligt sammenlignelige

sygefraværstal for de fem regioner, men tallene er bl.a. påvirket af forskellig køns-, alders- og

uddannelsesfordeling i regionerne. Med det udgangspunkt har det været ønsket at lave en

benchmarkinganalyse, hvor betydningen af disse variable er isoleret. For at opnå dette er

benchmarkinganalysen af sygefraværet i regionerne gennemført som en regressionsanalyse, der

kontrollere sygefraværet for betydningen af variablene køn, alder og uddannelsesniveau.

Sygefravær

Benchmarkinganalysen er baseret på sygefraværstal fra KRL, kombineret med oplysninger om køn,

alder og uddannelsessammensætning, og tager udgangspunkt i KRLs definition af sygefravær, der

5

udover egen sygdom omfatter arbejdsskade. Analysen er foretaget på baggrund af data for 2011,

da dette er de nyest tilgængelige tal.

KRL baserer deres fraværsstatistikker på fraværsdata fra regionerne. Da opgørelsesmetoder,

definitioner mv. er forskellig i regionerne, tilretter KRL data, således at fraværet opgøres ensartet.

Det er nødvendigt for at kunne sammenligne fraværet på tværs af regionerne. Dette betyder dog

samtidig, at der kan være forskel på de tal for sygefraværet, som benchmarkinganalysen opererer

med og de tal, som kendes fra de enkelte regioner.

I Danmark står 20 % af de sygemeldte for 80 % af fraværet. Det afspejles ved at få langtidssyge

relativt set trækker det gennemsnitlige sygefravær på en afdeling/hospital/region op. Samtidig vil

det ofte være forskellige indsatser der skal anvendes, når henholdsvis kortvarigt og langvarigt

sygefravær søges nedbragt. Derfor er der i fremstillingen af sygefraværet i benchmarkinganalysen

tal for både det samlede sygefravær, langt sygefravær og kortsygefravær, baseret på følgende

opdeling:

Det samlede sygefravær målt i dagsværk

Det korte sygefravær målt i dagsværk (mindre eller lig med 28 dage)

Det lange sygefravær målt i dagsværk (mere end 28 dage)

Benchmarkinganalysen tager udgangspunkt i sygefraværet i dagsværk. KRL beregner et

fraværsdagsværk som antal fraværstimer divideret med 7,4. Denne benchmarkinganalyse følger

KRL’s opgørelse af dagsværk.

Afgrænsning af områder

Det er besluttet, at benchmarkinganalysen skal belyse sygefraværet i regionerne overordnet set

samt indenfor områderne somatik, psykiatri, social og regionsgården. På det overordnede område

sammenlignes sygefraværet blandt alle ansatte i hver af regionerne, mens sygefraværet på det

somatiske område sammenlignes både for hver region samt for hvert enkelt sygehus. I forhold til

det psykiatriske område, socialområdet og regionsgåden sammenlignes sygefraværet i hver

6

region. På delområderne indgår elever ikke i benchmarkinanalysen, mens alle ansatte indgår på

regionsniveau.

Det er endvidere besluttet at tage udgangspunkt i KRLs institutionsafgrænsning i afgrænsningen af

områderne i benchmarkinganalysen. Udfordringen i forbindelse med afgrænsningen har været at

samle identiske institutioner i de fem regioner under en fælles betegnelse, hvorved man kan

foretage sammenligninger. For at sikre sammenlignelighed har regionerne løbende været

inddraget i afgrænsningsprocessen, og det er blandt andet blevet aftalt, at ”store tals lov” gælder i

forhold til afgrænsningen af områderne. Dette betyder, at afgrænsningen kunne være forfinet,

men at dette er fravalgt til fordel for en simpel afgrænsning af områder og sygehuse. Den

afgrænsning, som der er opnået enighed om i forhold til inddeling af institutioner i de enkelte

regioner under hvert af områderne, fremgår af bilag 1.

Regionsområdet

Benchmarkinganalysens første del behandler sygefraværet blandt de ansatte i hver af regionerne.

På regionsniveau analyseres alle regionens ansattes sygefravær under ét. Det betyder, at uanset

om medarbejderen er ansat indenfor psykiatrien, sygehusområdet eller regionsadministrationen

samles sygefraværet, så hele regionens sygefravær vises.

Somatik, psykiatri, social og regionsgåden

Benchmarkinganalysens anden del undersøger sygefraværet på følgende områder i regionerne:

De somatiske sygehuse: De ansatte på de somatiske sygehuse står for en stor del af

regionernes samlede sygefravær. I datamaterialet er hvert enkelt sygehus trukket frem, og

derudover er alle sygehusene i hver region samlet under et, hvorfor det er muligt at

foretage sammenligninger for både hvert enkelt sygehus og for de somatiske sygehuse i

hver region under et.

Psykiatrien: De psykiatriske institutioner i hver region er samlet i en kategori.

Socialområdet: De sociale institutioner er ligeledes samlet under et.

Regionsgården: I de fem regioner er der forskellige betegnelser for enhederne

regionsgåden/huset/administrationen. Disse er de samlet under en betegnelse og kaldes

for regionsgården.

7

Øvrige institutioner: Institutioner som f.eks. apoteker og hospices, som ikke falder indenfor

nogle af de øvrige områder, er samlet under en fælles betegnelse. Det er dog svært at lave

sammenligninger indenfor dette område, da afgrænsningerne er meget uens.

Køn, alder og uddannelsesniveau

For at tage højde for betydningen af centrale variable på sygefraværet og med det mål at

muliggøre sammenligninger på tværs, er benchmarkinganalysen gennemført som en

regressionsanalyse, der korrigerer sygefraværet for betydningen af variablene køn, alder og

uddannelsesniveau. Disse objektivt målbare variable er udvalgt, da det er forskningsmæssigt

dokumenteret, at disse har betydning for omfanget af sygefravær.

Uddannelsesniveau

I benchmarkinganalysen korrigeres der via en regressionsanalyse bl.a. for betydningen af variablen

uddannelsesniveau. Uddannelsesniveau defineres i analysen ud fra 6 niveauer for uddannelse:

Lang (1), mellem (2), kort/EDU (3), ufaglært (4), øvrige (5) og elever (0).

Det første uddannelsesniveau (1) har en længde på over fire år. Det andet uddannelsesniveau (2)

har en længde af to til fire år. Det tredje uddannelsesniveau (3) har en længde af ½ til to år.

Elever - niveau 0 – indgår som nævnt ikke i regressionsanalyserne af de enkelte områder (tabel 2-

6). Dette er valgt, idet elever er registreret forskelligt i regionerne, hvilket er et problem i forhold

til sammenligninger af sygefraværet mellem regioner indenfor de forskellige områder og mellem

sygehusene. På den baggrund indgår elever ikke i benchmarkinganalyse udover på regionsniveau.

Data

KRLs data er unikke i og med de indeholder oplysninger om både sygefravær, køn, alder og

faggruppe samt arbejdspladsoplysninger. Kombinationen af disse oplysninger findes ikke hos f.eks.

Danmarks Statistik, og det er kombinationen som gør det muligt at bruge data til at lave

benchmarkinganalysen som en regressionsanalyse.

8

Den fulde population leveret fra KRL er inkluderet i regressionsanalysen (elever er dog, jf.

ovenstående, ikke medtaget i tabel 2-6).

Uddannelse er opdelt på ufaglært, kort, mellem, lang, elever og andet. Derudover har 164 årsværk

uoplyst uddannelse, disse placeres i gruppen andet. De er fordelt jævnt over regioner med ca.

0,015 % i hver region.

I opdeling i arbejdssteder kan psykiatrien og socialområdet ikke adskilles i Region Midtjylland,

hvorfor disse indgår i både psykiatrien og socialområdet.

Metode

Rikke Ibsen, itracks og ansat ved Aarhus Universitet, Department of Economics and Business, har

gennemført regressionsanalysen. Der er brugt en negativ bionomial regressionsmodel til at

estimere sygefraværet kontrolleret for køn, alder og uddannelse.

Det beregnede sygefravær kontrolleret for køn, alder og uddannelse er lavet ud fra en såkaldt

baseline, hvor der konkret er valgt at tage udgangspunkt i kvinder i aldersgruppen 35-44 år med en

mellemlang uddannelse. Den valgte metode indebærer, at det beregnede sygefravær på alle

områder er for kvinder, 35-44 år med mellemlang uddannelse, hvorfor der kan laves

sammenligninger mellem eksempelvis regioner eller institutioner, da forskelle i køn, alder og

uddannelse ikke påvirker sygefraværet.

Den valgte metode betyder dog også, at niveauet af det beregnede sygefravær ikke siger noget om

niveauet af det faktiske sygefravær, idet niveauet af det beregnede sygefravær alene er udtryk for

omfanget af sygefravær for den valgte baseline. Havde man taget udgangspunkt i en anden

baseline (eksempelvis mænd, 45-55 år, med lang videregående uddannelse), ville niveauet af det

beregnede sygefravær blive et andet.

På den baggrund er det metodemæssigt valgt at indeksere resultaterne og betydningen af at have

kontrolleret for køn, alder og uddannelsesniveau. Dette er valgt for at fokusere på den relative

9

betydning af de tre variable hver for sig og tilsammen samt for at fokusere på forskelle i

sygefraværet mellem regionerne inden for de forskellige områder, herunder mellem sygehuse, i

stedet for at fokusere på niveauet af sygefravær.

Indekseringen er foretaget med udgangspunkt i antallet af fraværsdagsværk, og indekset tager

afsæt i ”alle …”-rækken i hver tabel, hvilket betyder, at de indekserede tal kan sammenlignes

inden for hver kolonne, men ikke på tværs af kolonner. De indekserede tal kan ligeledes ikke

sammenlignes mellem områder.

I tabel 1 er alle observationer inkluderet i regressionen. I de resterende tabeller er kun personer

ansat indenfor det pågældende område inkluderet i regressionen. I tabel 2, som omfatter ansatte

på hospitaler, som er fordelt på hospitaler, er hospitalsansatte, som ikke kan henføres til et

hospital udeladt fra regressionen. Regressionen i tabel 3, som er hospitalsansatte fordelt på

regioner, er alle hospitalsansatte inkluderet. I tabel 7, som omfatter udvalgte faggrupper, er

uddannelse ikke medtaget i regressionen, da faggrupper og uddannelse er korreleret.

Beskrivende statistik for baggrundsvariable

I nedenstående tabel er populationens fordeling på køn, alder og uddannelse vist. I bilag 8 findes

tabellen regionsopdelt.

Antal årsværk %-fordeling

I alt 114.287 100,0

Køn Kvinder 90.705 79,4

Mænd 23.582 20,6

Alder Under 35 år 27.231 23,8

35-44 år 30.729 26,9

45-54 år 32.092 28,1

55+ år 24.236 21,2

Udannelse Ufaglært 16.567 14,5

Kort 22.609 19,8

Mellemlang 51.362 44,9

Lang 20.554 18,0

Elev 2.864 2,5

Andet 331 0,3

10

Resultater

Benchmarkinganalysen belyser det indekserede sygefraværet som ”dagsværk samlet”, ”dagsværk

kort” og som ”dagsværk langt”.

I nærværende rapport indgår kun indeks for det samlede sygefravær i dagsværk, mens indeks for

det korte og lange sygefravær i dagsværk samt betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau i

forhold hertil kan ses i bilag 2 og 3 i tabelform.

I bilag 4, 5 og 6 ses indeks for henholdsvis det samlede, det korte og det lange sygefravær i

procent, samt betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau i forhold hertil.

Alle ansatte i regionerne

Tabel 1 viser tal for alle ansatte i regionerne, herunder elever. Første kolonne viser de

ukorrigerede sygefraværstal i dagsværk, mens anden kolonne viser samme tal indekseret med

udgangspunkt i ”I alt”-rækken. De øvrige kolonner viser indeks for tal korrigeret for henholdsvis

køn, alder, uddannelsesniveau samt for de tre variable samlet. Endelig vises antallet af årsværk i

kolonnen yderst til venstre. Denne opbygning går igen i tabellerne 1a - 8. Som nævnt kan der

sammenlignes inden for kolonner, men ikke på tværs af kolonner. Generelt kommenteres der på

det indeks, der relaterer sig til sygefravær korrigeret for køn, alder og uddannelse.

Tabel 1. Alle ansatte i regionerne, samlet sygefravær

Region Ukorrigeret data, dagsværk

Ukorrigeret data, indekseret

Korrigeret for Køn

Korrigeret for Alder

Korrigeret for Uddannelsesniveau

Korrigeret for køn, alder og uddannelse

Antal årsværk*

I alt 11,62 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 114.287

Hovedstaden 11,63 100,1 101,0 100,0 101,1 101,4 35.615

Sjælland 12,82 110,3 110,1 110,0 108,2 107,8 14.982

Syddanmark 11,64 100,1 99,5 100,2 100,7 100,5 24.195

Midtjylland 11,32 97,4 97,4 97,4 97,4 97,4 26.727

Nordjylland 10,80 92,9 92,2 92,8 92,2 92,0 12.768

* Elever indgår i det samlede antal årsværk i denne tabel.

11

Det fremgår af tabel 1 ovenfor, at forskellene i omfanget af sygefravær regionerne imellem

mindskes lidt, når der korrigeres for betydningen af køn, alder og uddannelsesniveau. Dog er der

stadig betydelige forskelle regionerne imellem, der altså ikke kan forklares ud fra ovennævnte

variable.

Tabel 1a og 1b viser henholdsvis det korte og det lange sygefravær. Øvrige tabeller for det korte

og det lange sygefravær kan ses i bilag 2 og 3.

Tabel 1a: Niveau 1 – alle regionens ansatte, kort sygefravær

Region Ukorrigeret data


Korrigeret for Køn




Antal årsværk

I alt 7,25 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 114.287

Hovedstaden 7,71 106,4 107,3 106,5 107,7 108,0 35.615

Sjælland 7,91 109,1 108,8 109,5 107,7 108,2 14.982

Syddanmark 7,16 98,7 98,4 98,5 99,2 99,0 24.195

Midtjylland 6,58 90,8 90,8 90,7 90,5 90,4 26.727

Nordjylland 6,76 93,3 92,7 93,4 92,6 92,7 12.768

Tabel 1a viser det korte sygefravær (mindre eller lig med 28 dage), opgjort som det gennemsnitlige

antal sygedage per fuldtidsansat. Heraf fremgår det, at Region Hovedstaden og Sjælland ift. de

korrigerede tal, ligger over gennemsnittet for regionerne, når der ses på det korte sygefravær.

Tabel 1b: Niveau 1 – alle regionens ansatte, langt sygefravær

Region Ukorrigeret data


Korrigeret for Køn




Antal årsværk

I alt 4,37 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 114.287

Hovedstaden 3,92 89,7 90,4 88,2 88,8 88,1 35.615

Sjælland 4,91 112,3 112,2 110,5 108,9 106,3 14.982

Syddanmark 4,48 102,5 101,3 103,5 103,9 104,5 24.195

Midtjylland 4,74 108,3 108,4 108,4 109,7 109,7 26.727

Nordjylland 4,04 92,3 91,4 91,8 91,4 91,1 12.768

12

Tabel 1b viser det lange sygefravær (mere end 28 dage), opgjort som det gennemsnitlige antal

sygedage per fuldtidsansat. Her ligger Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland over

gennemsnittet, når der ses på de korrigerede tal for det lange sygefravær.

Hvert enkelt hospital

Tabel 2 viser sygefraværet for 27 somatiske hospitaler.

Tabel 2: Hvert enkelt hospital

Region Sygehus Ukorrigeret data, dagsværk


Korrigeret for Køn




Antal årsværk

Alle Alle sygehuse 11,00 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 83.677

Nordjylland

Aalborg 10,01 91,0 90,7 91,0 91,4 91,4 5.895

Himmerland 7,99 72,6 71,8 72,5 75,9 74,8 564

Thy-Mors 10,70 97,2 97,5 96,1 94,9 94,6 735

Vendsyssel 9,80 89,1 88,2 88,5 86,5 85,9 1.765

Midtjylland

Aarhus Universitetshospital

10,93 99,4 99,0 99,4 99,1 98,9 8.845

Hospitalsenheden Vest

9,99 90,8 90,0 90,4 90,7 90,0 3.257

Hospitalsenheden Midt

11,04 100,3 100,0 100,1 99,4 98,9 3.934

Regionshospitalet Horsens og Brændstrup

9,78 88,9 87,2 88,6 89,0 87,8 1.348

Regionshospitalet Randers og Grenaa

10,14 92,2 91,5 92,0 91,9 91,5 1.697

Syddanmark

Odense Universitetshospital

11,88 108,0 107,4 107,8 107,6 107,1 8.561

Sydvestjysk sygehus Esbjerg

10,26 93,3 93,1 92,9 94,8 94,4 2.551

Sygehus Lillebælt 11,02 100,2 99,1 100,2 102,1 101,4 4.431

Sygehus Sønderjylland

11,03 100,3 101,5 100,1 103,0 104,0 2.638

Hovedstaden

Amager hospital 12,59 114,4 118,5 114,6 113,0 115,1 472

Bispebjerg hospital 11,94 108,5 113,3 108,3 106,3 107,3 3.211

Bornholms hospital 9,74 88,5 87,3 88,0 81,6 81,0 573

Frederiksberg hospital

10,80 98,2 97,7 98,3 100,1 100,3 828

Frederikssund hospital

12,79 116,3 120,0 116,3 114,5 115,8 327

Gentofte hospital 10,15 92,3 94,5 92,1 89,9 90,2 1.805

13

Glostrup hospital 10,72 97,5 98,1 97,4 95,8 95,5 2.388

Helsingør hospital 13,18 119,9 122,5 119,0 118,2 118,2 285

Herlev hospital 11,76 106,9 108,0 106,9 108,0 108,2 4.238

Hvidovre hospital 11,58 105,3 107,3 105,3 104,0 104,9 3.247

Nordsjællands hospital

12,33 112,1 113,3 111,7 110,3 110,6 2.852

Rigshospitalet 10,39 94,5 95,6 94,6 97,4 97,8 7.472

Sjælland Sygehus Nord 11,04 100,3 100,1 99,9 100,8 100,4 4.786

Sygehus Syd 11,87 107,9 106,7 107,5 108,1 107,5 4.972

Sammenlignes eksempelvis de fire store universitetshospitaler, ses der forskelle på omfanget af

det korrigerede sygefravær (Aalborg 91,4, Rigshospitalet indeks 97,8, Aarhus Universitetshospital

98,9 og Odense Universitetshospital 107,1).

Samme tendens gør sig gældende, når en række mindre hospitaler med under 1.000 årsværk

sammenlignes, og der er markante forskelle mellem hospitalerne både internt i regioner og

mellem regioner. Inden for disse hospitaler varierer sygefraværet således fra indeks 74,8 på

Sygehus Himmerland til 115,8 på Frederikssund Hospital.

Sammenligningen af eksempelvis Sygehus Himmerland (564 årsværk, indeks 74,8) med Sygehus

Thy-Mors (735 årsværk, indeks 94,6), begge i Nordjylland, er udtryk for, at der kan være endog

store variationer i omfanget af sygefravær inden for et begrænset geografisk område.

14

Sygehuse på aggregeret niveau

Tabel 3 viser det samlede sygefravær for alle somatiske sygehuse inden for hver region.

Tabel 3: Sygehuse på aggregeret niveau



Korrigeret for Køn




Antal årsværk

Alle sygehuse

11,00 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 83.757

Hovedstaden 11,23 102,1 103,6 102,1 102,0 102,4 27.697

Sjælland 11,46 104,2 103,4 103,9 104,5 104,1 9.758

Syddanmark 11,32 102,9 102,4 102,9 103,8 103,5 18.182

Midtjylland 10,64 96,7 96,1 96,7 96,4 96,0 19.160

Nordjylland 9,90 90,0 89,5 89,8 89,8 89,6 8.959

Bag de aggregerede tal, gemmer der sig forskelle i sammensætningen af sygefraværet.

Ses der på det korte og det lange sygefravær korrigeret for køn, alder og uddannelsesniveau (bilag

2 og 3), så kan det konstateres, at Hovedstaden og Sjælland ligger over gennemsnittet, hvad angår

det korte sygefravær (hhv. indeks 107,9 og 106,4). Omvendt ligger samme regioner lavere end

gennemsnittet hvad angår det lange sygefravær (hhv. indeks 89,9 og 99,0). Der er variationer

hospitalerne imellem, men generelt er billedet rimeligt entydigt.

Regionerne Syddanmark og Midtjylland ligger henholdsvis over og under gennemsnittet ift. det

korte sygefravær (indeks 101,1 og 89,5), men ligger begge over når der ses på det lange

sygefravær (indeks 109,9 og 108,0). Spredningen hospitalerne imellem er dog noget større inden

for hver kategori, hvorfor tendensen ikke er helt entydig. Region Nordjylland ligger under

gennemsnittet for både kort og langt sygefravær (indeks 91,1 og 87,3).

Psykiatrien

I tabel 4 er sygefraværet fra hver enkelt regions institutioner tilknyttet psykiatrien samlet i ét mål.

15

Tabel 4: Psykiatrien



Korrigeret for Køn




Antal årsværk

Hele psykiatrien

14,22 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 14.198

Hovedstaden 14,16 99,5 99,8 99,5 99,0 99,0 4.528

Sjælland 15,78 111,0 110,7 110,4 110,9 110,1 1.525

Syddanmark 11,71 82,3 81,9 82,9 84,2 84,3 2.268

Midtjylland 14,94 105,0 106,4 105,6 104,8 105,8 4.850

Nordjylland 14,36 101,0 100,8 101,8 100,6 101,4 1.027

*Psykiatrien og Socialområdet i Region Midtjylland, kan ikke adskilles

Psykiatrien som helhed, ligger målt i dagsværk over gennemsnittet for det samlede sygefravær i

regionerne. Region Syddanmark skiller sig ud på dette område, med et korrigeret sygefravær, der

er væsentligt lavere end i alle de øvrige regioner. Af bilag 3 ses det, at navnlig det lange sygefravær

indenfor psykiatrien i regionen, er markant lavere end i de øvrige regioner (tabel 4, indeks 74,9,

korrigeret for køn, alder og uddannelsesniveau).

Socialområdet

Tabel 5 beskriver sygefraværet for alle regionernes sociale institutioner under et. Målt i dagsværk,

er området det område i nærværende benchmark, med det højeste sygefravær.

Tabel 5: Socialområdet



Korrigeret for Køn




Antal årsværk

Hele socialområdet

15,41 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 10.403

Hovedstaden 14,59 94,7 95,4 94,8 92,6 92,9 1.353

Sjælland 19,77 128,3 130,0 128,1 124,1 125,6 1.028

Syddanmark 15,17 98,4 99,2 98,5 97,0 97,2 1.662

Midtjylland 14,94 97,0 97,7 96,9 99,7 100,2 4.849

Nordjylland 14,94 96,9 97,1 97,0 96,2 96,0 1.511

*Socialområdet og Psykiatrien i Region Midtjylland, kan ikke adskilles

16

I tabellen ligger Sjælland højt, hvilket dækker over relativt høje indekstal for både kort og langt

sygefravær (hhv. 116,3 og139,7).

Omvendt ligger Hovedstaden noget under gennemsnittet, når der korrigeres for køn, alder og

uddannelsesniveau (indeks 92,9). Dette uagtet, at det korte sygefravær ligger over gennemsnittet

(bilag 2, tabel 5, indeks 106,2), hvilket tyder på at det er det lave niveau af langvarigt sygefravær

(bilag 3, tabel 5, indeks 77,4), der holder det samlede sygefravær nede.

Regionsgården

Tabel 6 viser sygefraværet for de enheder, der hører under regionsgården.

Tabel 6: Regionsgården



Korrigeret for Køn




Antal årsværk

Alle regionsgårde

7,20 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 4.248

Hovedstaden 6,50 90,3 87,1 91,1 99,1 94,5 630

Sjælland 7,71 107,1 106,6 107,2 104,0 102,6 511

Syddanmark 7,11 98,7 98,8 99,2 101,7 100,4 941

Midtjylland 7,13 99,1 101,2 99,5 98,5 99,7 1473

Nordjylland 7,73 107,3 108,4 107,3 103,7 103,4 693

Regionsgården er det område med det laveste sygefravær. I tabel 6 er det overraskende, at Region

Nordjylland har det højeste sygefravær, da regionen ligger lavest i de fleste af de øvrige tabeller.

Bemærkelsesværdigt er det også, at regionen har et relativt højt omfang af kort sygefravær

(indeks 109,3), mens det lange sygefravær ligger på indeks 101,2.

Korrigeret, ligger Syddanmark lige omkring gennemsnittet med indeks 100,4. I regionen er det

korte fravær markant lavere end i de øvrige regioner (bilag 2, tabel 6, indeks 84,7). Omvendt er

det lange sygefravær markant højere end i de øvrige regioner (bilag 3, tabel 6, indeks 141).

17

Udvalgte faggrupper på regionsniveau

Tabel 7 viser 6 forskellige faggrupper. Sygefraværet er opgjort for alle ansatte inden for hver

gruppe i regionen. Indekseringen tager udgangspunkt i det samlede gennemsnitlige sygefravær for

alle 6 grupper. Uddannelsesniveau er ikke medtaget i regressionen, da uddannelsesniveau og

faggruppe er korreleret.

Tabel 7: 6 udvalgte faggrupper på regionsniveau

Faggruppe Region Ukorrigeret data, dagsværk


Korrigeret for Køn



Korrigeret for køn og alder

Antal årsværk

Alle faggrupper Alle 12,61 100,0 100,0 100,0 100,0 51.202

Sygeplejersker

Hovedstaden 12,16 96,4 93,7 94,6 97,2 9.830

Sjælland 12,95 102,7 99,4 100,7 102,9 3.746

Syddanmark 12,33 97,8 93,2 94,6 96,7 6.969

Midtjylland 11,28 89,5 90,0 91,0 93,2 7.754

Nordjylland 10,82 85,8 84,0 85,2 87,1 3.609

Overlæger

Hovedstaden 5,12 40,6 51,1 46,4 51,7 1.772

Sjælland 8,81 69,9 54,2 49,5 54,7 532

Syddanmark 6,88 54,5 50,8 46,5 51,5 869

Midtjylland 5,54 43,9 49,1 44,7 49,6 977

Nordjylland 5,83 46,3 45,8 41,8 46,3 344

Social og Sundhedsassi-stenter

Hovedstaden 19,09 151,4 138,4 138,2 142,5 2.214

Sjælland 16,76 132,9 146,9 147,2 150,8 1.290

Syddanmark 16,02 127,0 137,8 138,3 141,9 1.636

Midtjylland 18,63 147,7 132,9 133,0 136,7 1.593

Nordjylland 16,06 127,4 124,1 124,5 127,7 991

Jurister og Økonomer

Hovedstaden 5,93 47,0 48,6 46,9 50,6 384

Sjælland 5,89 46,7 51,5 50,0 53,5 157

Syddanmark 6,25 49,5 48,3 47,0 50,3 291

Midtjylland 5,00 39,7 46,6 45,2 48,5 417

Nordjylland 7,24 57,4 43,6 42,3 45,3 161

Socialpædagoger

Hovedstaden 16,62 131,8 150,1 145,7 155,5 563

Sjælland 19,36 153,6 159,2 155,2 164,6 523

Syddanmark 18,19 144,2 149,3 145,8 154,8 681

Midtjylland 19,65 155,8 144,1 140,2 149,1 955

Nordjylland 16,90 134,0 134,6 131,2 139,3 444

Sygehusportø- Hovedstaden 15,70 124,5 128,2 113,0 132,6 1.091

18

rer Sjælland 14,27 113,2 136,0 120,4 140,3 292

Syddanmark 12,08 95,8 127,6 113,1 132,0 525

Midtjylland 18,86 149,6 123,1 108,7 127,2 257

Nordjylland 10,70 84,9 115,0 101,8 118,8 333

Tabel 7 underbygger overordnet set den forskningsmæssigt identificerede sammenhæng mellem

uddannelseslængde og sygefravær – jo længere uddannelse, jo kortere sygefravær.

Dog har socialpædagogerne på tværs af regionerne et meget højt fravær, der ligger over både

portørernes og social- og sundhedsassistenterne. Ses der nærmere på gruppen af

socialpædagoger, ses det af bilag 3 tabel 7, at det lange sygefravær for Sjælland, Midtjylland og

Syddanmark er markant højere end for andre grupper med højt sygefravær (hhv. indeks 203,8,

213 og 212,6). Socialpædagogerne i Hovedstaden ligger med indeks 178 ligeledes højere på det

lange sygefravær ift. øvrige faggrupper, mens Nordjyllands socialpædagoger med indeks 166,6 er

på niveau med social og sundhedsassistenterne i en række regioner.

Socialpædagogerne ligger også højt ift. det korte sygefravær (bilag 2, tabel 7), om end gruppen

ligger tættere på de øvrige grupper med højt samlet sygefravær, end det er tilfældet med det

lange sygefravær.

Sammenlignes der på tværs af regioner ift. socialpædagogers korrigerede sygefravær, ligger

Nordjylland i bund med indeks 139 (nærværende tabel 7), mens Sjælland topper med indeks

164,6.

Også inden for de øvrige faggrupper er der, efter at der er korrigeret for betydningen af køn og

alder, stadig forskelle regionerne imellem.

Documents

Benchmarkinganalyse af sygefravær i regionerne Baseret på data … Udvidede Direktion/2013-06-27... · 2013-06-19 · 8 Den fulde population leveret fra KRL er inkluderet i regressionsanalysen