nummer 3 · maj 2010

Tema: førsTehjælp, side 4-6ÅreTs frivilligpriser, side 16

BeredskaBsdag, side 18

BEREDSKAB

THR9 TETRA radio: Se din indsats fra en ny vinkelOplev et exceptionelt overblik over din indsats med den nye EADS THR9 håndholdte radio. Det store, tydelige display giver dig øjeblikkeligt overblik over situationen, mens radioens robuste design sikrer brugen under selv de vanskeligste betingelser. Højkapacitetsbatteriet giver dig en sikkerhed for, at radioen har strøm nok til at holde under selv en længevarende indsats. Ligesom alle de øvrige radioer i EADS’ omfattende produktprogram er THR9 ekstremt pålidelig og intuitivt nem at betjene selv under de mest krævende forhold.

NYHED! “Hvor-er-du?” funktion: Med EADS SINE terminal THR9 får du en unik funktion, som ingen andre SINE terminaler kan tilbyde. Du og dine kolleger kan se hvor mange meter I befi nder jer fra hinanden og i hvilken retning!

For the Security of all.

www.eads.com/pmrLæs mere på www.zenitel.dk

Autoriseret distributør

Nummer 3 - Maj 2010 - 30. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt

Redaktion:Kommunikationschef Mads JakobsenKommunikationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:12.891Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2008 - 30/6-2009

ISSN 0908-9594

Abonnement:2010, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Førstehjælp er et centralt element i Bered-skabsforbundets organisation. Men det er også et centralt element i samfundet. Det er borgernes mulighed for at gribe ind med livreddende hjælp, inden den profes-sionelle assistance når frem. Desværre ser det ud til, at danskernes mulighed for at hjælpe bliver forringet i fremtiden. Det er besluttet at nedlægge befolkningskur-serne i førstehjælp fra nytår. Afløseren er en forebyggelsesuddannelse, som skal implementeres fra den 1. januar 2011.

Men er det ikke at skyde sig selv i foden? At fjerne grundlaget for, at danskerne kan få en prisbillig uddannelse, så vi kan hjæl-pe hinanden, når ulykken sker, vil gøre os dårligere til at gribe ind. Godt nok bliver førstehjælpsuddannelsen på 12 timer afløst af en forebyggelsesuddannelse på færre timer, formentlig 3-6 timer. Men der er tale om to vidt forskellige fokusområ-der, som de to kurser sigter mod. Derfor kan man stille sig selv spørgsmålet, om et velfærdssamfund som det danske ikke burde have økonomi til at rumme begge kurser inden for de rammer, der er afsat i dag, og som derfor bør videreføres? Ved at udbyde begge kurser giver politikerne danskerne en bredere mulighed for at forhindre og afhjælpe ulykker. For de vil stadig ske. Hjertestoppet kan man ikke forebygge, men kun afhjælpe. Trafikulyk-ker vil forekomme. Folk vil komme til skade i fritidsulykker. Derfor kan det undre Beredskabsforbundet, at man vil fjerne førstehjælpsuddannelsen – i stedet

for at gøre forebyggelsesuddannelsen til et supplement, så der udbydes to kurser.

Samfundet vil kunne opnå en langt større effekt inden for de rammer, der er afsat i dag. Og i stedet for at fjerne førstehjælps-uddannelsen burde man efter Bered-skabsforbundets mening styrke området. Udover det sikkerhedsmæssige aspekt er der også en økonomisk gevinst ved at lære danskerne førstehjælp. Med hurtig hjælp kan man mindske den tid, som de tilskadekomne skal være under behand-ling i sundhedssektoren. Det kan være svært at opgøre dette i sparede kroner, men der er ingen tvivl om, at samfundet kan spare mange penge ved at anvende et lille beløb til førstehjælpsuddannelse.

Under forhandlingerne til det kommende beredskabsforlig vil Beredskabsforbundet opfordre til, at beslutningen om befolk-ningskursernes fremtid genovervejes. Samtidig skal det også sikres, at de økonomiske rammer bliver udnyttet fuldt ud, således at det kan være muligt at fortsætte med befolkningskurserne i før-stehjælp i opstartsfasen af forebyggelses-kurserne, hvor der vil være et disponibelt råderum.

BEREDSKAB

Fritidssejlere på førstehjælpskursus . . . 4

Pas på grillen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Flyvende hjælp på Sjælland . . . . . . . . . 6

Røgalarmer nedbringer antallet af dødsbrande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Brandkadetter gør Greve til Årets 1-1-2 Kommune . . . . . . . . . . . . 10

Politisk glæde ved frivillige. . . . . . . . . 12

Den Trygge Kommune . . . . . . . . . . . . 15

Forsvarsministeren uddelte Årets Frivilligpriser . . . . . . . . . . . . . . . 16

Frivillige gjorde stort indtryk . . . . . . . . 18

Glæden i børnenes øjne er det hele værd . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Nyt klima- og miljøsamarbejde . . . . . . 24

Vi har brug for din mening . . . . . . . . . 25

Æ’ sprøjt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Regioner og Kredse . . . . . . . . . . . . . . 30

IndholdFørstehjælp tIl beFolknIngen

Deadline til næste nummer den 28. juni 2010

– bladet udkommer den 22. juli 2010

Forsidefoto:Henrik Freek Christensen

BeredskaB3

leder

BeredskaB4

Tema: førsTehjælp

Af Mads JakobsenFoto: Hans Lund, Toreby Sejlklub

I midten af januar blev 15 personer under meget kyndig ledelse af instruktør Britta Mortensen fra Beredskabsforbundet undervist i førstehjælp til søs for fritids-sejlere. Kurset varer 12 timer og er tilret-telagt på den måde, at livet på søen er i fokus. Førstehjælpen er således tilpasset de rammer, der gør sig gældende, når man befinder sig på en båd, fx at der ofte er trangt med plads.

Kurset var blevet arrangeret af Vagn Mor-tensen, der forinden havde henvendt sig til Beredskabsforbundet. Hans Lund var en af deltagerne på kurset, og for ham var det en yderst positiv og lærerig oplevelse:– Et rigtig godt kursus, som samtlige deltagere fik meget ud af. Ikke mindst om

hvordan man giver førstehjælp ved hjerte-stop. Britta Mortensen underviste på en meget professionel og levende måde, hvor hun kom vidt omkring både med hensyn til sygdomme og menneskets anatomi. Vi fik alle løbende opgaver, der skulle løses i lø-bet af de to dage, kurset varede, fortæller Hans Lund. Han tilføjer, at sejlklubben har planer om at afholde et nyt førstehjælps-kursus senere på året. Samtidig pointerer Hans Lund også vigtigheden af, at det vil være ideelt for sejlklubben, hvis den kan få en hjertestarter op at hænge, da klub-ben har en del ældre medlemmer.

Nyttige ting ombordXylocainAluposeIsposerSkylleforbinderElastikforbinderSaks

BarberskrabereFlåttangSugekopAloe VeraPlasterTrekantet tørklædeUldtæppe (brand)6 kg pulverslukker

Gode råd til sejlereRedningsvest med lys og lydNødraketterVejrudsigtenNavigationshjælpemidlerVHFBrændstofPåklædningLivlinePlan for sejladsKanal 16 (Lyngby Radio)Markér ulykkestedet Læs mere: www.beredskab.dk/sos

fritidssejlere på førstehjælpskursusPå Lolland har Toreby Sejlklub været på førstehjælpskursus som en del af Beredskabsforbundets kampagne ”Førstehjælp til søs”.

BeredskaB5

Af Mads JakobsenFoto: Colourbox

Patienter med brandsår, som skal skyl-les vedvarende med vand undervejs til hospitalet, er særlig sårbare. De risikerer voldsom afkøling under transporten, og kropstemperaturen kan falde kritisk, derfor er kortest mulig transporttid alfa og omega. Helikoptertransport direkte til Rigshospitalets landingsplads på taget af Centralkomplekset har i de sidste 1½ år optimeret mulighederne for livreddende behandling, fordi et højt specialiseret behandlerteam står klar og parat til at tage over umiddelbart efter landing. Fra maj til udgangen af juli 2009 er i alt 82 patienter med større brandsår fra hele landet modtaget på Rigshospitalet – heraf 19 med helikopter.

Grillulykker største årsag – Vi modtager de værste tilfælde af brandsårspatienter. Her snakker vi altså situationer, der handler om liv og død. Det handler om at få den rigtige behandling hurtigst muligt, og den kan vi give her på Rigshospitalet, fortæller overlæge Bjarne Alsbjørn, Klinik for Plastikkirurgi og Brand-sårsbehandling. Tendensen er, at danskernes interesse for at grille desværre udmønter sig i alvorlige ulykker, der kræver behandling på Rigsho-spitalet.– Årligt modtager vi omkring 15-20 patienter, der har fået alvorlige forbræn-dinger i forbindelse med grill. Specielt ved optænding af grillen sker der mange skader, så her er der en speciel grund til at være yderst påpasselig. Alle tændvæ-sker agerer højeksplosivt, når de står i solen, og luften er varm. Sprit på en grill kan give en 3 meter lang stikflamme. En gylden regel er helt at undgå tændvæske

og i stedet tænde grillen op i god tid med briketter. Og så er det obligatorisk tilbehør at have en spand med koldt vand stående ved siden af grillen, siger Bjarne Alsbjørn. Han tilføjer desuden, at man aldrig må hælde fx sprit på grillen, da det medfører en stor risiko for at antænde sig selv. Samtidig fraråder Bjarne Alsbjørn på det kraftigste folk at nedgrave engangsgrill ude i naturen, specielt ikke på stranden, hvor folk kan gå med bare fødder. Andre personer og dyr kan nemlig træde ned i disse varmefælder, og dermed få alvorlige skader på fødderne.

Sikre rådDer er mange muligheder for få tændt hurtigt op i grillen, men det skal gøres med omtanke. Beredskabsforbundet har følgende anbefalinger, når man skal tænde op i grillen:1. Stil aldrig grillen på brændbart un-

derlag. Stil grillen på hårdt og jævnt underlag.

2. Stil IKKE grillen indendørs, det kan give kulilteforgiftning. Den skal place-res i det fri, så varmen og os frit kan stige op.

3. Masser af vand. Hav en spand vand stående eller haveslangen liggende inden for rækkevidde.

4. Undgå løsthængende tøj, som nemt kan antændes.

5. Anvend briketter eller sprittabletter til optænding. Brug ALDRIG sprit, benzin, dieselolie eller lignende til at tænde grillen med. Det kan give en eksplosionsagtig ild.

6. Brug en pejsetændstik og hold den hen til briketterne. Risikoen for at brænde fingrene øges ved brug af en lighter eller af en almindelig tændstik.

7. Hvis briketterne er ved at gå ud, så må der ikke hældes mere tændvæ-

ske på. Briketterne skal være kølet helt af, før der kan optændes på ny.

8. Den tændte grill skal være under konstant opsyn. Lad ikke børn nærme sig grillen.

9. Undgå at efterlade gløder eller varmt sand, hvis du griller eller anvender engangsgrill på stranden.

Hvis ulykken skerEnhver varmepåvirkning, der ødelægger huden, betegnes som forbrænding. Det er ligegyldigt, om varmepåvirkningen skyldes skoldning, berøring af varme flader eller påvirkning af ild. Ethvert brandsår skal øjeblikkeligt behandles med koldt vand. Vandet skal have en temperatur, så det føles behageligt (omkring 15-20 grader). Kølingen må ikke afbrydes. Det forbrænd-te sted skal holdes i køligt vand, indtil smerterne ophører. Den kan vare mindst en halv time – men ofte 3-4 timer.

Forbrændinger opdeles i tre grader:1. gradsforbrænding giver rød eller øm

hud. 2. gradsforbrænding giver vabler.3. gradsforbrænding har ødelagt huden

helt, nervebaner og måske også vævet under huden.

Søg læge hvis forbrændingen af en:1. gradsforbrænding har meget stor udstrækning2. gradsforbrænding er større end en håndflade, dækker et led (fx en finger), er tæt på et øje, er tæt på legemsåbninger (mund, næse, øre m.v.), er cirkulær (hele vejen rundt om fx en finger), eller er i ansigtetVed en 3. gradsforbrænding skal søges læge med det samme.

Brandsårsfolkene på Rigshospitalet har travlt i sommerperioden. På Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling foregår behandlingen af livs-truende brandsår som det eneste sted i landet.

pas på grillenTema: førsTehjælp

BeredskaB6

Tema: førsTehjælp

Af Mads JakobsenFoto: Gert Ellegaard, Region Sjælland

– Det er en historisk dag, sagde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ved indvielsen af akutlægehelikopteren. Her takkede han TrygFonden for en dona-tion på 50 millioner kroner, som har gjort det muligt at have en akutlægehelikopter, foreløbig i en forsøgsperiode på halvandet år. – Nu bliver borgerne på Sjælland forsøgs-kaniner på den gode måde, idet de som de første i Danmark får en akutlægehe-likopter, sagde ministeren. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

En fart på 240 km i timenMan forventer, at akutlægehelikopteren i gennemsnit vil komme i brug fem til seks gange i døgnet. Akutlægehelikopteren fly-ver normalt 240 kilometer i timen – og op til 270 kilometer i timen, hvis det virkelig skal gå stærkt.

Fakta omkring den nye helikopter er, at den kan flyve 500 km på en tank. Den kan nå til det meste af Region Sjælland på højst 20 til 25 minutter. Den vejer 3.350 kg, når den er fuldt lastet, og det er en af de mest sikre helikoptere, der findes. Indvielse i strålende solskinIndvielsen af den nye akutlægehelikopter, som er den første af sin art i Danmark, foregik i strålende solskinsvejr fra basen i Ringsted. Regionsrådsformændene fra Region Sjæl-land og Region Hovedstaden, Steen Bach Nielsen og Vibeke Storm Rasmussen, var de første til at få en tur i helikopteren.– Det var en dejlig oplevelse, sagde Steen Bach Nielsen efterfølgende. Han glæder sig over at have den nye heli-kopter som et supplement til det nuvæ-rende beredskab i Region Sjælland.– Vi skal sikre, at alle borgere har den samme tryghed. Det gælder både dem, der bor som naboer til Rigshospitalet, og

det gælder dem, der bor i landlige omgi-velser langt fra større byer. Vi har brug for den bedste behandling, når ulykken rammer, sagde han.Akutlægehelikopteren får base i Ring-sted, hvor den inden for godt 20 minutter vil kunne nå frem til patienten. Den vil i forsøgsperioden kun flyve i døgnets lyse timer. GeneralprøveNormalt kan man ikke sætte en ulykke i stå. Men ved helikopterindvielsen var der arrangeret en stor øvelse, hvor det endda lykkedes at stoppe ulykken, så fotogra-ferne kunne komme til. Ved øvelsen blev det vist, hvordan ambulancer og rednings-mandskab på jorden i et tæt koordineret samspil handler ved en ulykke.

Akutlægehelikopte-ren blev indviet ved et storslået arrange-ment i Ringsted.

Flyvende hjælp på Sjælland

BeredskaB7

vigneT

The VIKING advantage

En effektiv indsats - også fra VIKING Når ilden buldrer og alt går hurtigt, er det vigtigt, at en brandmand kan stole på sit udstyr - for der er ikke tid til andet! Med en unik viden om tekstiler og lokale indsatsforhold, har VIKING udviklet en række innovative og fleksible branddragter, der øger sikkerheden og beskytter, når brandmændene er allermest sårbare.

VIKING er det sikre valg, når det handler om kvalitet, leveringsevne samt hurtig og effektiv service af brand-dragter. Og med et stærkt lokalt netværk er vi aldrig langt væk.

Mød os på Beredskabchefernes

Årsmøde. Vi er på stand nr. 22

Saedding Ringvej 13 . DK-6710 Esbjerg V . DenmarkTel +45 76 11 81 00 . Fax +45 76 11 81 01 . www.VIKING-life.com

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT A/S

Beredskab_H297xB210_april2010.indd 1 12/04/10 09.16

Pro-Safe A/S :: Møl levangen 60 :: DK-4220 Korsør : : T l f : +45 3295 2878email : info@pro-safe.dk

www.pro-safe.dkColtri Sub kompressorer

Mere end 10 års erfaring med salg/service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning.

Pro-Safe RIB-gummibåde

Dansk importør i mere end 15 årmed Nordens største reservedelslager

ProSafe_Coltri_RIB_helside_0909_1 1 30/07/09 13:02:51

BeredskaB9

røgalarmer

Af Mads Jakobsen

Undersøgelser foretaget af Beredskabs-styrelsen i henholdsvis 2005 og 2009 viser, at flere og flere boliger forsynes med røgalarmer. I 2005 var der installeret røgalarm i 64 % af de danske husstande, mens tallet fire år efter var kommet op på 71 %. Det stemmer helt overens med den undersøgelse, som Beredskabsforbundet fik lavet i december 2008, der viste, at godt 73 % af danskerne har en røgalarm opsat i boligen. Det fremgår i øvrigt af undersøgelserne, at hovedparten af de mennesker, der stadig ikke har installeret røgalarm i hjemmet, er opmærksomme på, at det er fornuftigt at gøre det. De har bare ikke fået det gjort endnu. – Det stigende antal røgalarmer er en

glædelig udvikling. 5 % af alle husstande har ifølge vores undersøgelse oplevet, at en røgalarm var med til at forhindre en brand i at brede sig til hele boligen, siger Peter Hofman-Bang, der er overingeniør i Beredskabsstyrelsens Center for Forebyg-gelse, i en pressemeddelelse.Det stigende antal røgalarmer skyldes bl.a., at der siden 2004 har været pligt til at installere røgalarm i nybyggede boliger. I denne forbindelse kan det nævnes, at Socialdemokraterne har fremsat et beslutningsforslag, der foreslår, at det skal være lovpligtigt, at alle boliger har røgalarmer opsat. – Efter Socialdemokraternes opfattelse er der i høj grad grund til at sætte fokus på dødsbrandene i Danmark. I gennemsnit omkommer 80 danskere årligt i brande. En alarmerende stor procentdel af de omkomne er ældre i alderen 67 år og opefter. Beslutningsforslaget skal derfor nedbringe antallet, der omkommer i brande. – Det er bestemt et område, som vi er nødt til at fokusere mere på. Brandsikker-heden skal være i orden, hvad enten man bor i leje, ældre- eller ejerbolig. Beslut-ningsforslaget vil betyde, at vi forhåbentlig på kort sigt vil kunne se et fald i antallet af dødsbrande. En røgalarm er en yderst billig livsforsikring, og den kan advare fa-milien, hvis der skulle være udbrudt brand

i huset eller lejligheden, fortæller Bjarne Laustsen (S), præsident for Beredskabs-forbundet og medlem af Folketingets boligudvalg. Beslutningsforslaget var til 1. behandling i midten af maj.

Flere røgalarmer betyder færre dødsfaldTallene kan læses i Beredskabsstyrel-sens rapport ”Røgalarmer”, som netop er offentliggjort. Heraf fremgår det, at 85 % af de personer, der omkommer i boligen, ikke har en røgalarm i hjemmet. Desuden viser rapporten, at der er en væsentligt større forekomst af røgalarmer i landets ejerboliger end i leje- og andelsboliger.Et enkelt minus er der dog ved røgalar-merne: 46 % af alle brugere af røgalarmer har oplevet fejlalarmer.– Det er selvfølgelig et højt tal, og det kan helt sikkert blive bedre. Men hellere en fejlalarm end slet ingen alarm, slutter Peter Hofman-Bang i pressemeddelelsen.Samtidig med rapporten ”Røgalarmer” offentliggøres en anden undersøgelse – ”Brandsikkerheden i almene boliger”. Denne undersøgelse dokumenterer dels, at det brænder relativt oftere i etageejen-domme end i enfamiliehuse, dels at der relativt set omkommer 40 % flere perso-ner ved brand i etageejendomme end i enfamiliehuse.Få gode råd til opsætning af røgalarm på www.beredskab.dk/brand

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

røgalarmer nedbringer antallet af dødsbrandeNy undersøgelse viser, at antallet af dødsfald ved brand i hjemmet er me-get større i boliger uden røgalarm end i boliger med røgalarm.

BeredskaB10

BrandkadeTTer

Af Line NielsenFoto: Jacob Petersen

I 2007 oplevede brandvæsnet i Greve forskellige chikanerier i Askerød-bebyggelsen, som er et socialt boligbyggeri nord for Greve. Det kom så vidt, at man blev nødt til at bede politiet om assistance.– Og det syntes vi egentlig var uacceptabelt, for vi kommer jo for at hjælpe, siger Jan Funk Nielsen, der er beredskabschef i Greve, og fortsætter, – så vi begyndte at se på, hvad vi kunne gøre for at dæmme op for balladen. En delegation fra Reddernes Landsklub havde været på studietur i London, hvor man jo har en lang tradition for bandekriminalitet, og her havde de kigget på, hvad man havde gjort for at komme problemerne til livs. Der forelå desuden en universitetsrapport, som ligeledes havde undersøgt London Firebrigade og det kon-cept, der var udarbejdet for at undgå angreb på redningsfolk.– Rapporten og besøget kom til at danne grundlag for et besøg hos Greater Manchester Fire & Rescue Service. De har nemlig benyttet sig af konceptet fra London, og vi ville gerne se, hvor-dan de havde brugt konceptet, også for ikke at se det samme som redderne. Og der var meget inspiration at komme efter, for de britiske brandfolk havde lavet en lang række forskellige ind-satser, såsom brandfolk på cykel, der kører rundt til yderområder og parker og taler med de unge, der hænger ud der. De har også et projekt kaldet Firefly, som er et hold for helt unge mennesker; de har sundhedsprogrammer, aktivitetsrum og meget andet, fortæller Jan Funk Nielsen.

Projekt Brandkadet 2670 ser dagens lysDa de kom hjem fra turen, begyndte de at kigge på, hvad de kun-ne bruge i forhold til de unge uromagere i Askerød-bebyggelsen, og her kom de hurtigt frem til, at projektet kaldet Fire Cadets ville passe godt til formålet. De ansøgte Trygfonden om midler til at køre projektet for, og de fik 50.000 kr. samt 20.000 fra Falck. – Derefter tog vi fat i Greve Kommunes gadeteams, og de fandt frem til syv 13-årige drenge fra Askerød, som skulle være med i et seks ugers pilotprojekt kaldet Brandkadet 2670, inspireret af de britiske Fire Cadets. Drengene skulle modtage tre timers undervisning hver fredag. Teamet, der skulle arbejde med drengene, var inden forløbet blevet klædt på med interkulturel

forståelse, så de kunne forstå de unge og deres bevæggrunde. Og gennem forløbet havde de god sparring med kommunens ga-deteams, som jo kendte til drengenes familier og baggrund. Pro-jektet brugte drengedrømme om heltegerninger til at komme tæt på drengene og give dem brandmandens værdier. Vi arbejdede med tre konkrete værdier, nemlig mod, respekt og disciplin. Det er værdier, der har street value, da det er værdier, som drengene allerede kender, men vi foldede værdierne ud, så det fx blev respekt for instruktører, kammerater, lokalsamfundet og andres værdier. Det handlede om mod til at sige fra over for kriminalitet, mod til at handle positivt og til at tage ansvar for eget liv. Det handlede om disciplin til at møde til tiden, til at lære noget nyt, til at lytte til andre og til at acceptere regler. Værdierne er essen-sen af Brandkadet 2670. Brandmandsgerningen er midlet, men det handler om værdierne, fortæller Jan Funk Nielsen.

Kurven er knækketInden man gik i gang med projektet, var håbet, at man kunne nedbringe angrebene og de påsatte brande, og det var præcis, hvad der skete: – Antallet af påsatte brande er reduceret med 20 procent, chikanerierne er gået fra 10 i 2008 til 1 i 2009 til ingen i 2010 indtil videre. Det er ikke statistisk bevist, men vi kan se en klar tendens på, at kurven er knækket – og det på trods af, at der kun har været ét hold igennem forløbet indtil videre, siger Jan Funk Nielsen. Årsagen til succesen skal ikke findes i, at man nødvendigvis hav-de fat i de drenge, der lavede al balladen, men at den opmærk-somhed, som projektet fik i den lokale presse og på gadeplan, gjorde, at det blev ufedt at kaste sten efter brandvæsnet: – Det blev utjekket, fordi brandkadetterne og deres brødre slog en anden tone an i forhold til, hvordan man optræder over for brandfolk, siger Jan Funk Nielsen og fortæller, at der starter to nye hold op i 2010, det første i maj og det andet i september. Med titlen som Årets 1-1-2 Kommune fulgte nemlig 50.000 kr., og byrådet har desuden givet 70.000 kr., så projektet kan køre videre i 2010. Og står det til Jan Funk Nielsen, er det netop via skattefinansierede midler, at projektet skal køre videre:– Vi håber, at vi kan få overbevist byrådet om at gøre projektet til et permanent tilbud, men vi har også store forhåbninger til satspuljemidlerne. Greve har allerede fået 9,6 mio. fra puljen

Brandkadetter gør greve til Årets 1-1-2 kommuneEt socialt, integrations- og kriminalitetsforbyggende projekt har sikret Greve titlen som Årets 1-1-2 Kommune. Brandkadet 2670 er en stor suc-ces, og beredskabschef Jan Funk Nielsen håber, at det er kommet for at blive.

BeredskaB11

BrandkadeTTer

til at skabe integration og kriminalitetsforbyggende aktiviteter, og nogle af pengene skal bruges til at videreføre projektet i en årrække.

Årets 1-1-2 KommuneBrandkadet 2670 var en af hovedårsagerne til, at Greve blev udnævnt til 1-1-2 Kommune i 2010, men der var også andre projekter, som havde indflydelse på udnævnelsen, nemlig at der generelt er fokus på forebyggende aktiviteter i kommunen:

– Vi har blandt andet gennemført det systematiske besøgspro-gram ’Brandmand for en dag’, hvor vi besøger daginstitutioner med en målrettet forebyggende førskolekampagne omkring brandsikkerhed. Her er de frivillige brandfolk involveret, og de er også hjælpere på Brandkadetholdet, hvilket betyder, at brand-kadetterne allerede kender de frivillige, og derfor ofte deltager i brandbesøgene. På den måde holder vi kontakten til de unge og gør dem til rollemodeller for deres mindre søskende i børneha-ven, slutter en tilfreds beredskabschef.

DAMAGE CONTROL

Døgnvagt tlf. 70 100 888

... vi er der inden for 1 time!

ISS Damage ControlDøgnvagt tlf. 70 100 888

STORSKADEBEREDSKABTlf. 70 10 08 88

GLOSTRUP 38 10 40 11 Holbæk 59 44 40 11

ODENSE 65 93 03 30

VEJLE 75 72 73 48Esbjerg - Haderslev

VORDINGBORG 55 37 19 83

AALBORG 98 15 64 00Frederikshavn/Værft 98 42 64 64

ÅRHUS 87 38 81 81Aulum - Randers

politisk glæde ved frivilligeBEREDSKAB bringer i dette nummer interview med en række af folke-tingspartiernes beredskabsordførere. Spørgsmålene er de samme og om-handler det kommende beredskabsforlig og fremtiden for frivillige i red-ningsberedskabet.

BeredskaB12

BeredskaBsforlig

JoHN DyRBy PAuLSEN, FoR-SvARSoRDFøRER, SoCIALDE-MoKRATERNE

1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?– Der er ingen tvivl om, at vi fortsat skal have frivillige i redningsberedskabet. Det er en god ordning, der samtidig er prisbillig. Frivilligtanken er en af hjørnestenene i vores beredskab herhjemme, og vi har en kerne, der er frivillige og har stor know how. Det er en god ressource at have til rådighed, og som det gælder om at få det bedste udbytte ud af. Og derfor kan jeg også se stort potentiale i at have frivil-lige i fremtiden. En kommune-grænse behøver ikke at være en barriere for, at frivillige kan hjælpe til i flere områder. Jeg kan forestille mig, at man i fremtiden assigner sig til opgaver på tværs af kommune-grænserne. Man kan således

hjælpe til og dække et større område med sin ekspertise. Det giver desuden mulighed for at rekruttere mere bredt, når man ikke kun skal dække et begrænset geografisk område. Mange pendler på tværs af kommunegrænser, og derfor vil det være oplagt, at man assigner til at hjælpe til flere steder.En af de grupper, som vi også skal have mere fokus på, er indvandrergruppen. Greve skal fremhæves i den her sam-menhæng for det store stykke arbejde, som de har gjort. Vi skal ikke være for overambi-tiøse, men lægge kræfter i at nå de unge, som det er muligt. Desuden skal vi også være parate til at produktudvikle det frivillige beredskab, så det er tilpasset den unge generation, som vi har brug for kommer ind i redningsberedskabet. Det skal blandt andet gøres via en styrket kommunikation og fokus på image.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivillig-området, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttel-sen og anvendelsen af frivillige?– Hvis formålet er at bench-marke kommunerne og holde dem op mod hinanden, så er svaret nej. Kommunerne er forskellige, og det kan vi ikke ændre på. Essensen er, at et frivilligt beredskab drives af

folk, der er entusiastiske. Det er de lokale ildsjæle, der er afgørende for fremtiden. Dem er vi nødt til at sørge for findes i redningsberedskabet. Vi skal gennem initiativer skabe incita-mentet for, at folk fortsat har lyst til at være frivillige. Man kan måske overveje en form for karriereforløb i frivilligbered-skabet, som kan fungere som et middel til at få flere frivillige.

3. Skal frivilligområdet og Be-redskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommu-nerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggel-sesaktiviteter?– Der er bestemt mange gode aspekter i dette forslag. Men vi skal dog ikke forvente, at redningsberedskabet samlet set bliver tilført flere penge. Vi er derfor nødt til at kigge på fordelingen mellem kommune og stat ved forligsforhand-lingerne. Det handler om at prioritere, hvad vi vil.Forebyggelse er et vigtigt ele-ment, og herigennem gælder det også om at skabe sig et image. Det lyder nemt, men er svært. Samtidig er det også en udfordring at få informeret de unge. Her er man nødt til at tænke utraditionelt, hvis man også vil have fat i dem. Så der

ligger udfordringer nok at tage fat på omkring forebyggelses-området.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?– Jeg forventer mig ikke mange nye tiltag, så det kom-mende forlig vil ikke komme til at indeholde revolutioner. Jeg kan forestille mig, at der vil blive stillet skarpt på det kommunale og statslige bered-skab: Får vi nok for pengene? Desuden vil vi også kigge på kystberedskabet, hvor der er brug for en nærmere undersø-gelse af området. Jeg forven-ter mig, at partierne skal have en debat om frivilligområdet og om, hvordan vi får afhjulpet de problemer, der er på området.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolknings-kurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?– Det er bekymrende, at kurserne er blevet nedlagt. Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt med en førstehjælpsud-dannelse for danskerne. Men vi må også fokusere på andre persongrupper, og det kan blandt andet være folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Her er det vigtigt at få børn og unge uddannet så tidligt som muligt i førstehjælp. Når vi kan førstehjælp, så øges

BeredskaB13

BeredskaBsforlig

opmærksomheden og bevå-genheden i samfundet, og flere liv vil kunne reddes. Så der er mange aspekter i det at

kunne førstehjælp, der har en positiv indvirkning på samfun-det. Derfor skal vi også tænke førstehjælpsuddannelsen i

længerevarende perspektiver, og måske indføre en decideret årlig førstehjælpsdag for at få sat fokus på området. Men i

første omgang må det handle om, at politikerne når til enig-hed om, hvad og hvordan vi vil forebygge.

LINE BARFoD, BEREDSKABS-oRDFøRER, ENHEDSLISTEN

1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?– Svaret er ganske enkelt. Ja, naturligvis skal vi have det. Det vil være vanvittigt at fuldtidsansætte brand- og redningsfolk over hele landet. Det vil være et spild af penge at lade dem sidde og vente på, at der skulle ske en stor ulykke eller katastrofe. Det er her, at det er vigtigt at have den frivillige ressource, som kan træde til. De yder en stor hjælp masser af steder i hverdagen. Udover indsatser så drejer det sig blandt andet også om samariter- og brand-vagter. For mig kendetegner frivillige personer, som ønsker at gøre en forskel. Desuden er det også vigtigt, at vi inden for redningsberedskabet har frivil-lige, der kan hjælpe i udlandet som fx i Haiti.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivillig-området, der i kommunerne, og mener du, at der kan gøres no-get for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige?– Vi skal ikke skabe lighed mellem kommunerne, da vi ikke kommer langt med tvang. Men fra politisk side kan vi opfordre til at anvende frivillige ved at udbrede kendskabet til frivillige. Det gælder også om, at kommunerne lærer af hinanden, således at de gode erfaringer kan bruges andre steder i landet. I den forbin-delse kan jeg forestille mig, at kommunerne og Beredskabs-forbundet sætter sig sammen

for at skabe dette overblik. Man kan også i kommunerne tænke bredere i anvendelsen af frivillige. Mange brandvæs-ner er udsat for overfald, og her kan de frivillige udføre en vigtig opgave ved at fortælle om redningsfolkenes opgaver og arbejde. Det handler om at skabe dialog og forståelse. Desuden kan man også bruge tilgangen til de pågældende børn og unge som et hver-vefremstød. Det vil i endnu højere grad føre til et tæt sam-arbejde, hvilket vi efterhånden ser flere steder i landet.

3. Skal frivilligområdet og Be-redskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der fx oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommu-nerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagne og forebyggel-sesaktiviteter.– Økonomisk skal Beredskabs-forbundet og de frivillige helt klart styrkes. Ingen tror læn-gere på en ydre krigstrussel mod Danmark, der indebærer en invasion, så derfor ser jeg ingen grund til en fortsat borgerbevæbning ved hjem-meværnet. Pengene burde kunne kanaliseres herfra. Der er i langt højere grad brug for redningsberedskabet og Beredskabsforbundet. Vi har brug for civil sikkerhed, hvis der skulle ske en terroraktion, eller en stor naturkatastrofe indtræffer. Og her er det redningsberedskabet, der har den rette uddannelse, og ikke hjemmeværnet. De regio-nale konsulenter vil være en naturlig udvikling af frivilligom-rådet. Frivillige kræver lønnede

midler. Der skal være midler til administration, for det kræver arbejde at have frivillige. Frivillige laver kerneopgaver i redningsberedskabet, og der-for skal vi også være parate til at støtte op om deres arbejde. Vil man frivillige i fremtiden, så er vi nødt til at støtte op med midler til en organisatorisk styrkelse. Sidst vil jeg nævne, at ikke mange kender til Be-redskabsforbundet. Derfor er det vigtigt, at der bliver afsat penge til dette. Befolkningen skal kende til de frivilliges ind-sats både nationalt og interna-tionalt. Desuden kan forebyg-gelseskampagner være en god måde at øge folks kendskab til Beredskabsforbundet. Det kunne blandt andet være for opsætning af røgalarmer eller for førstehjælp.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?– Jeg har et klart håb om flere ressourcer til frivilligområdet, hvor jeg ser et stort behov for styrkelse. Men jeg har desværre ikke noget at have i. Der er jo nemlig varslet be-sparelser, og selv med en lille besparelse vil dette ramme Beredskabsforbundet hårdt. Der er mere prestige i at købe nyt, flot materiel til sjældent forekomne ulykker, end at styrke fundamentet i vores redningsberedskab, herunder de frivillige. Det er sværere at få samme politiske opmærk-somhed med en styrkelse at frivilligområdet, selvom der er et klart behov.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolknings-kurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000

danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?– Nej, så simpelt kan jeg ud-trykke det. Det er fuldstændig forkert og kan risikere at koste liv. Flere vil kunne risikere at få varige mén, når vi ikke vil kunne hjælpe hinanden. Og det vil koste samfundet mange penge både inden for social- og sundhedssektoren. Det kan være øgede udgifter til før-tidspension og handicaphjælp samt øgede udgifter til behand-ling og hospitalsindlæggelse. Så derfor er det et skridt i den helt forkerte retning. Jeg mener, at vi derfor skal satse langt mere på førstehjælp og tænke det i et bredere perspektiv. Jeg ser gerne, at vi får langt større fokus på børn og unge. Der er gode erfarin-ger med, at jo tidligere børn lærer førstehjælp, jo mere omsorgsfulde vil de være, og de vil få et bedre selvværd. Det er bestemt godt for børns udvikling. Jeg synes, at be-talte instruktører skal tilbyde børnehaverne og skolerne førstehjælpsundervisningen. Der skal afsættes penge til dette, og kommunerne kan så i samarbejde med Beredskabs-forbundet, som jo har erfarin-gen fra befolkningskurserne i førstehjælp, være med til at planlægge hele forløbet.

BeredskaB14

BeredskaBsforlig

ANDERS SAMuELSEN, PARTI-LEDER oG vILLuM CHRISTEN-SEN, BEREDSKABSoRDFø-RER, LIBERAL ALLIANCE

1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet?– Liberal Alliance støtter det frivillige beredskabsarbejde. Det er værdifuldt, at tusinder af danskere frivilligt påtager sig en beredskabsmæssige opgave til gavn for samfundet. Derudover flugter det helt i overensstemmelse med den liberale ånd, idet vi tror på, at frihed og ansvar følges ad. Og frivilliges indsats er netop et udtryk for, at den enkelte frit tager ansvar til gavn for samfundet. Et velfungerende redningsberedskab er et vigtigt ben at stå på, der sikrer, at samfundet som helhed kan fungere optimalt. Og de frivilli-ges ansvar og indsats er netop med til at skabe et velfunge-rende beredskab. Derfor er de frivillige også i høj grad med til at sikre et robust og sikkert samfund, der betyder, at den enkelte kan føle sig tryg og vælge at leve det liv, de ønsker uden de store bekymringer for deres sikkerhed. Uden de frivilliges indsats i redningsbe-redskabet ville vi ikke i samme grad kunne stå på dette ben, og derfor er de frivillige en essentiel ressource. Og ikke nok med at de er til almen gavn i samfundet, så har de også en betragtelig nytteværdi for samfundet. Der er således flere argumenter for, at det kommende beredskabsforlig i endnu højere grad skal sikre rammerne for, at vi kan bevare denne indsats, som tusinder af danskere udfører, siger Anders Samuelsen.

2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivillig-området, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttel-sen og anvendelsen af frivillige?

– Vi skal sikre, at det er så nemt som muligt at være frivillig, ellers mister vi de frivillige. Derfor må det være formålet med det kommende beredskabsforlig at opstille rammer, som sikrer en så god udnyttelse og anvendelse af frivillige som muligt. Når det er sagt, må vi på den anden side også acceptere, at vi har 98 kommuner i landet. 98 kom-muner, som alle gør tingene lidt forskelligt. Vi skal finde de metoder i kommunerne, der giver det bedste resultat, og som kan danne grundlag for en videndeling kommunerne imel-lem, så fokus kan rettes mod en så effektiv anvendelse af de frivillige som muligt. Vi skal opfordre kommunerne til at anvende frivillige og give dem redskaber, som kan forbedre anvendelsesmulighederne, siger Villum Christensen.

3. Skal frivilligområdet og Be-redskabsforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommu-nerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggel-sesaktiviteter?– Siden indgåelsen af den politiske aftale om redningsbe-redskabet efter 2002 og den efterfølgende aftale i 2007 er der så sandelig sket meget på frivilligområdet, blandt andet blev der givet et økonomisk løft i forbindelse med den seneste aftale. Vi vil arbejde for at sikre bedre vilkår for beredskabet. Derfor finder vi blandt andet, at en regional konsulentordning forankret ved Beredskabsforbundet, der kan koordinere og sikre landsdæk-kende initiativer, må være en fordel. Som tidligere nævnt vil det også være med til at styrke kommunernes anven-delse af frivillige. Hvervningen er essentiel for at bevare de frivilliges indsats samt for at opretholde kvaliteten i

redningsberedskabet. I forhold til hvervekampagnen skal vi måske i højere grad forsøge at koordinere indsatsen for at sikre en maksimal effekt af kampagnerne. Koordinerede kampagner kan tænkes at give mere gennemslagskraf-tige kampagner. Men det er naturligvis også nødvendigt, at informationsområdet styrkes økonomisk for at opnå den ønskede effekt. De frivillige i redningsberedskabet yder en indsats, som alle i hele sam-fundet nyder godt af og kan lære af. Det er min forhåbning, at man fra kommunernes side vil styrke den vigtige ressour-ce, som de frivillige udgør, og at vi kan få udbygget frivilligbe-redskabet i de kommuner, hvor der er muligheder og perspek-tiver i at gøre det, fortæller Anders Samuelsen.

4. Hvad er dine forventninger til forliget – specielt med fokus på frivilligområdet?– Gennem et forlig skal vi styr-ke både det statslige og det kommunale redningsberedskab som følge af de nye udfordrin-ger og risici, som samfundet står overfor. Det gælder i for-hold til den sikkerhedspolitiske situation, herunder terror og globalisering, konsekvenserne af den teknologiske udvikling og de naturskabte ulykker og katastrofer. Forliget skal således videreføre den positive udviklingslinie fra den sidste aftale, så vi gennem forskellige udviklingsinitiativer sikrer, at beredskabet kan løse sine op-gaver stadig mere kompetent, effektivt og helhedsorienteret. Sagt på en anden skal vi ruste

Danmark mod ulykker, kata-strofer, epidemier og terror. Derudover må formålet med et nyt forlig være at sikre og give muligheder for at udbygge den lokale forankring, som redningsberedskab har. Det er vores ønske at fastsætte de overordnede økonomiske ram-mer, der sikrer dette. Frivillige er hver dag i aktion, så de er en vigtig del af sikkerhedsnet-tet herhjemme, og jeg håber, at partierne kan nå til enighed om at styrke dette område, fortæl-ler Villum Christensen.

5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolknings-kurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca. 11.000 danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)?– Forslaget om at nedlægge befolkningskurserne i første-hjælp er fremkommet af en arbejdsgruppe under Forsvars-ministeriet. Med forslaget vil vi miste, at ca. 11.000 danskere årligt uddanner sig i førstehjælp, og det kan vi ikke støtte op om. Nedlæggelsen af kurserne for almene danskere vil betyde en væsentlig for-ringelse af befolkningens evne til at give førstehjælp, og det flugter så langt fra en målsæt-ning om, at befolkningen skal uddannes og være med til at tage vare på sig selv. Det er nemlig essentielt, at vi alle er i stand til at håndtere og afhjælpe konsekvenserne af en ulykke – her er førstehjælp netop en af måderne at ud-danne folk på, og derfor mener vi ikke, at det er rigtigt at ned-lægge kurserne, siger Anders Samuelsen.

BeredskaB15

den Trygge kommune

Nationale brandmandskonkurrencer og åbent hus på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev

Lørdag den 12. juni 2010 fra kl. 13.00 til ca. 16.30 afvikler Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening i samarbejde med Be-redskabsstyrelsens Tekniske Skole, Tinglev Frivillige Brandværn og Aabenraa Kommunes Beredskabsafdeling de XX. Nationale Brandmandskonkurrencer. Parallel med konkurrencerne er der tilrettelagt et åbent hus med deltagelse af landsdelens bered-skabsaktører – hvilket vil sige et væld af udstillinger og demonstrationsøvelser. I den anledning skal vi opfordre interesserede til at afsætte eftermiddagen til et besøg på skolen, Nørremarken 21, 6300 Tinglev.

Vil du vide mere om konkurrencerne, er du velkommen til at kontakte Poul Laustsen på telefon: 75 33 17 72 eller e-mail: hplaustsen@stofanet.dk

den Trygge kommuneNyt initiativ skal give kommunerne nye mulig-heder for at arbejde med tryghed for borgerne i lokalsamfundet.

Af Mads Jakobsen

Bag initiativet står European Institute for Risk Management og Gjensidige Forsik-ring, der også støtter Den Trygge Kommu-ne økonomisk. I Gjensidige ser underdi-rektør for offentlig forsikring Hanne Berg store perspektiver i det nye initiativ.– Spadestikket er taget til et udviklings-arbejde i et uformelt netværk, bestående af kommuner og interesseorganisationer. 11 kommuner har allerede på forhånd vist stor interesse. Den Trygge Kommune skal ses som en platform for udveksling af idéer og erfaring, der kan ske på tværs af kommunegrænserne. Hermed vil man kunne opnå en større synergieffekt til gavn for lokalsamfundene. Den Trygge Kommune er organiseret med en rådgi-vende komite og et fagligt sekretariat. Medlemmerne i den rådgivende komité kommer fra en række forskellige interes-seorganisationer: KL, PRIMO, Danske Risikorådgivere, Kunstakademiets Arki-tektskole, Københavns Politi, Børns Vilkår, Det Kriminalpræventive Råd, Statens Byg-geforskningsinstitut, Landsbyggefonden, ÆldreForum og Sikkerhedsbranchen.Deres opgave bliver at foreslå og vurdere idéer, der kan arbejdes med i Den Trygge Kommune. Herefter er det op til kommu-nerne at tage idéerne til sig og arbejde videre med dem lokalt. Det gælder såle-

des om at facilitere, så idéerne konkret kan spire i kommunerne, fortæller Hanne Berg. Initiativet skal foreløbigt køre i en femårig periode. Den Trygge Kommune vil sætte fokus på en række tryghedspunkter, som de delta-gende kommuner er med til at definere og sætte rammerne for. Et tryghedspunkt er et bestemt område eller en bestemt situa-tion, som det er muligt at udvikle med det mål at gøre det mere trygt. Den Trygge Kommune har allerede udvalgt ét fokus-område, som skal gøres til Tryghedspunkt i 2010, og det er påsatte skolebrande.

Men hvad er tryghed for danskerne? Tryghed kan være mange ting, og derfor spænder initiativet også over mange muligheder.– Det handler ikke om klima- og finanskri-ser, men det handler om det nære miljø. Der skal spotlight på de områder, der føles utrygge for danskerne. Den Trygge Kommune sætter derfor fokus på tryghedsskabelsen i det helt almindelige hverdagsliv inden for kommunens græn-ser. Det kan være det sociale liv i skoler, på gader, i centre og parker, på stadion og station, på vejen til og fra hjemmet. De beskrives ofte som fuld af utryghed og usikkerhed. Hvad kan vi gøre for at gøre dem trygge? Det skal Tryghedspunkterne, som den rådgivende komite vurderer,

være med til at ændre. Den Trygge Kom-mune skal med udviklingsarbejde, net-værk og seminarer skal skabe grobunden for aktiviteter, som man lokalt kan arbejde videre med, siger Hanne Berg.Beredskabsforbundet er blevet opfordret til at komme med idéer til initiativer, der kan skabe større tryghed. Forbundet har peget på skolebrande og herunder mulig-heden for at inddrage skoleeleverne i et skolebrandkorps. Desuden er der peget på projektet Bedre Ældresikkerhed, der handler om at skabe øget sikkerhed og tryghed for den ældre i eget hjem.

Hanne Berg, Gjensidige Forsikring

BeredskaB16

frivilligpriser

Af Mads Jakobsen

Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech lagde ikke skjul på sin store taknemme-lighed, da hun uddelte årets frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjem-meværnet ved en ceremoni i Kastellet.– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknem-melig for den indsats, som de mange fri-villige i samfundets beredskab yder hvert år. Når vi i dag har et robust og effektivt

beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjem-meværnet, siger Gitte Lillelund Bech.Frivilligpriserne gives til en person og et beredskab, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anven-delse af frivillige.

Årets FrivilligPrisen som Årets Frivillig inden for red-ningsberedskabet gik til Steen Tommerup Knudsen fra Vejen. Gitte Lillelund Bech udtalte i sin tale, at han ikke kun havde levet op til hæderen som Årets Frivillig, men også betegnelsen som en ægte ildsjæl.– Du har gjort en forskel til gavn for kom-munens beredskab og til glæde for andre frivillige, der har fået spændende opgaver i kommunens operative beredskab, sagde hun.Et stort arbejde i kommunens bered-skab for at fremme frivilligtanken ligger desuden også til grund for tildelingen af prisen.– Du får prisen for dit store arbejde og din

entusiasme med at synliggøre de frivillige i beredskabet og for at inddrage dem i Vejen Kommunes operative beredskab, sagde Gitte Lillelund Bech til Steen Tom-merup Knudsen.

Årets FrivilligberedskabPrisen som årets frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige ved Lolland Brandvæsen. Her pegede ministeren blandt andet på de frivilliges forskellighed i alder og erfaring.– Det understreger en vigtig pointe; nemlig er der ikke er en bestemt profil på en frivil-lig. Det afgørende er ikke, om den frivillige er ung eller ældre, høj eller lav, rund eller smal, men viljen til at hjælpe andre, sagde Gitte Lillelund Bech. De frivillige ved Lolland Brandvæsen har ydet et stort stykke arbejde i 2009, og dette er ifølge forsvarsministeren også en af grundene til hæderen.– At det bliver jer, der får prisen i år, kan ikke komme bag på nogen i redningsbe-redskabet. Jeres 110 frivillige har i 2009 været anvendt i 4.858 timer ved i alt 47 aktiviteter. Det er i sig selv en væsentlig grund til at tildele jer prisen som Årets Frivilligberedskab. Men jeg har også note-ret mig, at Lollands brandchef har opgjort det samlede ”provenu” ved de frivilliges indsats til over to millioner kroner. Det er godt gået. Det understreger, at frivillige er en god forretning for samfundet, sagde forsvarsministeren.

HjemmeværnetPrisen som Årets Frivillig inden for hjem-meværnet gik til Claus Jensen fra Vallens-bæk, mens frivilligprisen som Årets Enhed inden for hjemmeværnet gik til Politihjem-meværnskompagni Odense. Beredskabsforbundet ønsker alle prismod-tagere et stort tillykke.

forsvarsministeren uddelte Årets frivilligpriserved et arrangement på Kastellet i starten af maj uddelte forsvarsminister Gitte Lillelund Bech Årets Frivilligpriser 2009 til frivillige i redningsbered-skabet og hjemmeværnet.

Claus Mortensen Produktspecialist, Brandværn

Product Specialist, Fire Protection

ICM Sikkerhedsmateriel A/S • Hammervej 1-5 • DK-2970 Hørsholm

Tlf.: (+45) 4586 6222 • Fax: (+45) 4576 5727 • Mobil: (+45) 2165 6769

E-mail: cmo@icm-as.dk • www.icm-as.dk

Morten LinnebjergSpecialist, Jylland & Fyn

Faldsikring & Brandværn

ICM Sikkerhedsmateriel A/S • Hammervej 1-5 • DK-2970 Hørsholm

Tlf.: (+45) 4586 6222 • Fax: (+45) 4576 5727 • Mobil: (+45) 2024 7720

E-mail: mli@icm-as.dk • www.icm-as.dk

Mød ICM i LeipzigDu har nu en enestående mulighed for en grundig gennemgang og demon-stration af sortimentet fra RESQTEC og MSA, som samlet har et udstillings-areal på over 600 m2 på Interschutz i Leipzig.ICM repræsenterer RESQTEC og MSA i Danmark, og vi vil naturligvis være til stede på udstillingen.Bestil allerede nu et møde med Claus eller Morten, så du sikrer dig, at de ikke er optaget, når du besøger RESQTEC eller MSA på Interschutz.

BeredskaB18

BeredskaBsdag

Af Mads Jakobsen

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Det Supplerende Frivil-lige Beredskab fra Kreds Frederikssund og Halsnæs i samar-bejde med Landskontoret havde indbudt til Beredskabsdag på Højagergaard i Slangerup. Repræsentanter fra blandt andet Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Nordsjællands Politi samt en række borgmestre og beredskabschefer var mødt op til Beredskabsdagen.

Indledningsvist blev arrangementet startet med en velkomst ved Beredskabsforbundets præsident Bjarne Laustsen. Han kunne under talen pointere vigtigheden af at have frivillige tilknyttet red-ningsberedskabet og fremhævede blandt andet deres indsatser under fyrværkerikatastrofen i Seest, orkanen i 1999 og senest den langvarige vinter. Det er indsatser, som har været med til at gøre en forskel, og som befolkningen altid vil have i erindringen.– Frivillige er en vigtig del af vores beredskab i Danmark. De udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsbered-skab. De er en billig, højtuddannet og engageret ressource, som samfundet kan trække på, i blandt andet katastrofe- og nødsi-tuationer. Desuden forebygger frivillige ulykker og skaber tryghed gennem information og forebyggende uddannelse, fortalte Bjarne Laustsen til de fremmødte.Efterfølgende kunne beredskabschef for Frederikssund Kom-mune Kim Lintrup fortælle mere specifikt om netop gevinsten for kommunen og redningsberedskabet ved at bruge frivillige. Ifølge beredskabschefen har kommunen fået et robust og sammentøm-

ret beredskab, hvor opgaverne løses af både deltidsbrandfolk og frivillige.– Det, der motiverer de frivillige, er, at de synes, at det er sjovt, og det gør de, når de bliver brugt til noget. Og det vidner 768 timer om, som de frivillige har brugt til gavn for borgere, brand-væsnet og politiet i 2009. Ved længerevarende indsatser kan de frivillige fungere som aflastning for de deltidsansatte, som her-efter kan trække sig hurtigere tilbage til stationen og være klar til en ny udrykning, sagde Kim Lintrup. Efter hans mening er det at have frivillige en win-win situation. De frivillige i Frederikssund løser masser af opgaver for beredskabet og lokalsamfundet. De hjælper årligt til ved Færgesundløbet, Frederikssund Vikingespil, Frederikssund Sommerfest samt mange andre arrangementer.

BeredskabsøvelseDe frivillige fra Kreds Frederikssund og Kreds Halsnæs havde planlagt en øvelse, der skulle vise, hvilke opgaver de kan løse. Øvelsen blev indledt med eftersøgning foretaget af rednings-hundetjenesten. Tre sårede blev båret ud af ruinerne og videre til ventepladsen. Under øvelsen var der mulighed for at få et nærmere kig på Det Supplerende Frivillige Beredskabs materiel. Sidste nye køretøj er en kommandovogn, der er udstyret med alle former for IT-teknologi, og vognen vil derfor være et glim-rende redskab til at skabe overblik på et skadested.

Efter øvelsen holdt Beredskabsforbundets landschef Bent Mortensen et oplæg om frivilligtankens fremtid i redningsbered-skabet. Der ligger mange udfordringer for forbundet og frivillig

frivillige gjorde stort indtrykBeredskabsdag i Slangerup viste de frivilliges kompetencer inden for redningsberedskabet.

BeredskaBsdag

forude, da det ifølge Bent Mortensen overordnet set står klart, at frivilligheden i redningsberedskabet er under pres. Der bliver færre frivillige. Det giver Beredskabsforbundet en overordentlig vigtig opgave, nemlig at fastholde frivillige i redningsberedskabet som en del af samfundets beredskab og dermed give beredska-bet nødvendig robusthed. – Det ville være rart, hvis vi kunne forøge såvel antallet af frivil-lige som antallet af kommuner, der anvender frivillige, men bare det at fastholde det nuværende niveau er en stor opgave. Det er nemlig ikke alle steder, det er som her i Frederikssund. I mange kommuner tegner der sig et billede af et minimumsberedskab.

Der er færrest muligt brandbiler, færrest mulige brandfolk og færrest mulige ansatte ledere. I de kommuner fravælges frivillige ofte for at spare de lønkroner og den administration, som de frivillige kræver. Resultatet er altid, at beredskabet bliver mindre robust og mindre egnet til at håndtere situationer, der er større end de almindelige daglige. Det fungerer i dagligdagen, når det

drejer sig om de daglige brande og ulykker, men i Beredskabs-forbundet er vi bekymrede for udviklingen. Vi begynder at mangle den robusthed i samfundet, som er nødvendig, når der en dag sker noget rigtigt stort, sagde Bent Mortensen til de fremmødte. Han rundede indlægget af med at pointere, at Beredskabsfor-bundet er klar til at gå forrest, at påtage sig opgaven og indgå i dialog for at fremme frivilligtanken i kommunerne.

uden mad og drikke…Dagen blev rundet af med smagsprøver fra de frivilliges forplej-ningstjeneste. En værdsat tjeneste ved ethvert beredskab. Flere

af de frivillige i kredsen, som også er deltidsbrandmænd, roste forplejningstjenesten til skyerne. De er utrolig glade for at få ser-veret ordentlig mad i stedet for burgere og pizzaer, når de er ude på indsatser. Det giver dem hurtigere nye kræfter og dermed en kortere restitueringsperiode.

KAN DINE MEDARBEJDERE REDDE LIV?KØB DIN HJERTESTARTER VEDBEREDSKABSFORBUNDET

WWW.SIKKERHEDSBUTIKKEN.DK

BeredskaB20

projekT øsTBørn

Af Line Nielsen

Det er 18. gang, at børnehjemsbørn fra det sydlige Polen kom-mer til Danmark for at holde to ugers sommerferie fra en lidt barsk tilværelse. Der er fire lejre fordelt rundt omkring i landet, nemlig i Skallerup, Holstebro, Kolding og Ishøj. Hver lejr huser 30 børn og er selv ansvarlig for at skabe rammerne for børnene. Under opholdet oplever børnene mange forskellige ting, som de aldrig har haft mulighed for at opleve derhjemme fx besøg i en forlystelsespark, zoologisk have eller bare det at cykle eller at bade i havet. Hvert år forsøger lejrene at komme op med nye aktiviteter for børnene for at give dem en oplevelse for livet.

Støtte er nødvendigDet er ikke gratis at have børnene på besøg, og derfor bruger lejrlederne en del tid på at skaffe støtte, da Beredskabsforbun-det ikke selv må bruge økonomiske midler på projektet. Projek-tets eksistens bygger dermed på, at virksomheder, fonde eller

privatpersoner vil støtte med økonomisk hjælp eller gratis ydel-ser, fx har Tuborgfondet lige takket ja til at være sponsor for alle lejrene. Heldigvis har lejrene god opbakning i lokalsamfundet, og det hænder, at private kommer forbi med en ramme mælk, legetøj, tøj, lommepenge eller andre naturalier til børnene. Der er også mange loger, foreninger og klubber, der yder bidrag til lejrene. I Kolding giver den lokale Harley Davidson-klub fx en tur i Legoland med transport, adgangsbilletter og lommepenge betalt. Samtidig får børnene lov til at se på og evt. få en lille tur på en af de flotte motorcykler. Ishøj-lejren har den glæde at få en middag på Café Ketchup i Tivoli på en af restaurantens mere stille dage i ferien. I Liljelejren i Skallerup får børnene mulighed for at se Vendsyssel fra oven, når drageflyverne fra Nordjyllands Ultra Light Flyveklub får luft under vingerne. Børnene i Holstebro-lejren får gratis adgang til badelandet i Søndervig. Og der er mange flere donorer og sponsorer, der støtter op om projektet og gør en forskel for børnene, men mange flere er naturligvis altid velkomne.

Glæden i børnenes øjne er det hele værdBEREDSKAB har talt med fire lejrledere om deres ’hjertebarn’ Projekt øst-børn. De har alle det til fælles, at de brænder for projektet og med glæde bruger fritid og feriedage på at få en lejr stablet på benene hvert år i juli.

BeredskaB21

projekT øsTBørn

Hvor holder de til?Det kræver en del plads at indlogere så mange børn ad gangen, så lejrlederne må tænke kreativt i forhold til lokaler, og der er heller ikke ubegrænsede midler til rådighed. Heldigvis har lejrene efterhånden fået nogle gode aftaler i stand:I Kolding stiller Sct. Georges Gilderne en spejderlejr med store udenomsarealer til rådighed og giver desuden forbruget af el og vand. I Skallerup har de hele skolen og hallen med badefa-ciliteter. Der er både fodboldbaner og gårdplads, hvor man kan stå på rulleskøjter og lege. Holstebro-lejren har fået lov at låne faciliteterne på Holstebro Tekniske Skole. Her er der et skole-køkken, og ifølge lejrlederen Jan Vestentoft, er det næsten som et 5-stjernet hotel, der lige er klar til at flytte ind i. Børnene bor to og to, så der er rigeligt med plads. I Ishøj er det ligeledes en skole, der lægger lokaler til, nemlig Vejlebroskolen. Her er brug af køkken og kantine gratis, inklusiv rengøring og forbrug af el og vand. Derudover har lejren adgang til Ishøj Idrætscenters badefa-ciliteter uden beregning. Senge lånes af beredskabet i Greve.

Hvor mange frivillige er der brug for?Det er en stor opgave at passe og forpleje så mange børn i to uger, og det kræver et vist antal hænder at få lejrene til at løbe rundt, og lejrlederne har brug for al den hjælp, de kan få:I Kolding er de mindst 22 frivillige til at drive lejren:– Vi er meget privilegerede, det er blevet et hit at være med, og der er 8-10, som er med fra start til slut. Der er begyndt at komme nogle fra den nye generation med, da de er nysgerrige efter at se, hvorfor vi er så vilde med det, fortæller Else Højsa-ger, lejrleder i Kolding.I Liljelejren i Skallerup er det heller ikke et problem at finde hænder: – Vi er 25 i alt, og 18 som er der alle 14 dage. Det er den samme skare, og de ved, hvad de skal gøre, så det hele kører fra dag et, fortæller Lene Krüger Schade, lejrleder i Skallerup. I Holstebro kniber det ind imellem med at få nok hjælpere:– Vi skal minimum være 15 per dag, men i år skal vi gerne have

lidt flere, så vi minimum er 18, da det kneb en lille smule med at få det til at løbe rundt sidste år. Folk er der ofte en uge ad gangen. Der er et generationsskifte på vej, og det er fint, for så kan de erfarne overleverer traditionerne til de nye, forklarer Jan Vestentoft. »

For første gang nogensinde afholder Motorola Danmark et Forum dedikeret til dets slut-brugere. Du vil bl.a. møde vores produkteksperter, lære vores seneste terminaler & løsninger at kende samt dele best practices med folk indenfor samme branche.

Forummet fi nder sted i Odense Kongres Center d. 2 Juni fra 9.30-16.30.

Vil du deltage? Send en mail med dine oplysninger til customermarketing@motorola.com

MOTOROLA and the Stylized M Logo are registered in the US Patent & Trademark Offi ce. All other product or service names are the property of their respective owners. © Motorola, Inc. 2010. All rights reserved.

MOTOROLA’S SLUT-BRUGER FORUM, ODENSE, 2 JUNI

Danish_TETRA_AD_90.5x128.indd 1 29/4/10 17:18:37

BeredskaB23

projekT øsTBørn

0063BE - Ordensbaand 24/01/05 10:35 Side 1

I Ishøj-lejren svinger det også lidt med hensyn til antallet af hjælpere: – Vi er 6-12 personer, men det kommer lidt an på, om der er store arrangementer og lignende. Hos os er nogen der nogle dage, og andre er der andre dage, og et par stykker er der hele tiden. Det er som regel de samme personer, men der kommer ofte et par stykker til, men vi vil gerne have mange flere, fortæl-ler Kirsten Nielsen, lejrleder i Ishøj.

Hvorfor gør de det?Fælles for alle lejrlederne er, at de virkelig brænder for at gøre en forskel for børnene, og faktisk kan de slet ikke undvære det:Kirsten Nielsen fortæller: – Det er spændende at kunne gøre noget for andre. Det er nogle enormt søde og velopdragne børn, og når man ser glæden og deres smil, og hvordan de får lys i øjnene, så gør man det gerne. Når først folk har prøvet det, så kommer de gerne igen.Lene Krüger Schade er helt enig: – Det er glæden ved at se børnene få lys i øjnene og få røde kinder samt at se dem spise som granvoksne mænd. Vi kan simpelthen ikke lade være. Det er mit hjertebarn, og jeg ville ikke være foruden.Else Højsager har det på samme måde: – Vi kan slet ikke undvære det. Vi knytter bånd til børnene, og vi tager hånd om dem. Vi har plads til alle, og det mærker de hurtigt. Vi vil dem det bedste og sætter dem i fokus. Det er hele den store positive oplevelse, det er at give børnene en fanta-stisk sommerferie.For Jan Vestentoft er det en form for hobby: – Hvad får folk til at samle på frimærker eller klatre op ad Mount Everest? Det er for hyggens skyld og for den personlige tilfreds-stillelse ved at hjælpe andre.

Interesse fra lokalsamfundet og pressedækningLokalsamfundet kan være en vigtig medspiller, når der skal bruges støtte til lokaler, aktiviteter, naturalier og lignende. Gene-relt nyder lejrene stor opbakning, derimod er pressedækningen noget varieret. I Kolding er der generelt stor velvilje og forståelse for projektet: – Vi færdes i byens gader og stræder, og folk kan følge os. Der er rimelig god pressedækning. Overordnet set har pressen været

gode til at komme og besøge os i lejren, siger Else Højsager. I Skallerup er der ligeledes stor opbakning blandt de lokale, men også pressen er flittig til at dække begivenheden: – Private kommer bl.a. med legetøj, tøj og shampoo til børnene, og der er meget presse omkring det. Det starter allerede, inden lejren er åbnet. Et år var DR forbi for at lave en reportage om lejren, beretter Lene Krüger Schade.I lejren i Holstebro er det lidt op og ned med pressedækningen: – Nogle år har B.T. været her, og der har været meget fokus på det i pressen. Men sidste år fik jeg beskeden, at hvis jeg ville have noget i, så kunne jeg selv skrive det og tage billeder. Til gengæld har vi god støtte fra lokalsamfundet, hvor bl.a. to for-skellige Lions Club gerne vil give lommepenge til børnene, så det må de skiftes lidt om, fortæller Jan Vestentoft. I Ishøj har de lidt samme problem med pressen som i Holstebro:– For et par år siden var der noget i omkring, at børnene aldrig havde set havet, men ellers er det meget op ad bakke. Der er jo så meget storbystof at vælge imellem, og man kender jo ikke redaktionerne på samme måde, som man måske gør i de mindre byer. Men som i de andre lejre bakker de lokale op, det kan være en frisør, der donerer noget shampoo, eller en tand-klinik der giver tandbørster og tandpasta eller lignende, beretter Kirsten Nielsen.

Sommerlejrene gør en forskel Selv om åbningen mod øst har bevirket fremgang for de østeuro-pæiske lande, så er der stadig mange, der lever under forhold, som vi slet ikke kender til i Danmark, og derfor mener lejrleder-ne, at der stadig er brug for sommerlejrene:– Der er akut mangel på børnehjem i Polen, fordi hver gang en familie får et nyt barn, så får de en sum penge, og så sender de det ældste barn på børnehjem. De har slet ikke råd til at tage sig af alle de børn, de får. Derudover er der stor forskel på bør-nehjemmene. De bliver inddelt i tre grupper. Gruppe 1 får penge først, når der er nogle at tage af. Det gør, at disse børnehjem faktisk er i nogenlunde stand, men der hvor vi får børn fra, er der knap nok dyner, håndklæder eller tandpasta – det er noget, de må søge om. Når børnene er i Danmark, oplever de en helt anden side af tilværelsen, og håbet er, at børnene kan se, at tingene kan være anderledes, og at de måske får lyst til at tage en uddannelse, forklarer lejrlederne.

eT projekT Bliver TilI efteråret 1992 begyndte Civilforsvars-Forbundet, som det hed dengang, at gøre de indledende forberedelser til Projekt østbørn. Landsledelsen var blevet enig om, at der skulle inviteres omkring 250 børn i alderen 7 til 14 år. Forbundet havde i sommeren 1992 hjulpet ASF-Dansk Folkehjælp med at indkvartere og forpleje 400 Tjernobyl-børn i Holeby på Lolland, men forbundets landsledelse mente, at børnene ville have mest gavn af at blive delt op i mindre hold. Det blev således besluttet at oprette ni lejre over hele landet, og mange frivillige skulle involveres i arbejdet. Man skulle finde det ideelle sted for lejrene, og der skulle sikres penge, naturalier og andet til den enkelte lejr. Kommuner, fonde, virksomheder og privatpersoner blev bedt om at støtte. Det er denne proces, som man gentager hver sommer, og Beredskabsforbundet vil gerne takke alle de mange frivillige, som har brugt deres sommerferie på at give ’østbørnene’ en oplevelse for livet.

»

samarBejde

volvo Lastvogne Dan-mark og Beredskabs-forbundet har indledt et spændende samar-bejde.

Af Flemming Hansen, strategimedarbejder

Samarbejdet styrkes gennem en treårig aftale, hvor Volvo Lastvogne Danmark vil agere som klima- og miljøambassadør for Det Frivillige Redningsberedskab. Volvo Lastvogne Danmark er dermed blevet en betydningsfuld samarbejdspartner for det danske redningsberedskab.

– De fleste større virksomheder arbejder i dag seriøst med CSR, som er en forkor-telse for ordene Corporate Social Re-sponsibility, udtaler udviklingschef Torben Brødbæk, der har udarbejdet oplægget til samarbejdet og har været Beredskabs-forbundets repræsentant i drøftelserne med Volvo Lastvogne Danmark. Oversat til dansk er CSR virksomhedens sam-fundsmæssige engagement, og de fleste virksomheder har hidtil koncentreret indsatsen om medarbejdersiden, men der er en klart stigende tendens til, at virksomhederne engagerer sig på mange andre områder for at bidrage til en positiv

og sund udvikling i det samfund, som de selv er en del af og skal fungere i.

Allerede i 1927 besluttede Volvo, at koncernens køretøjer skulle designes og fremstilles, så anvendelsen ville medføre minimal miljøbelastning, og Volvo har igennem mange år været kendt for at være i front med kerneværdierne kvalitet, sikkerhed og omsorg for miljøet. – Det var derfor helt naturligt for Bered-skabsforbundet at rette henvendelse til Volvo Lastvogne Danmark, da vi søgte en virksomhed, der havde forståelsen for værdien af at engagere sig i de klima- og miljøopgaver, der varetages af Det Frivil-lige Redningsberedskab i Danmark, siger Torben Brødbæk.

Internationalt er Volvo Trucks den næst-største producent af lastbiler i verden og samarbejdet med Beredskabsforbundet i Danmark er helt i tråd med den inter-nationale strategi, som blandt andet har kraftig fokus på miljøbevidsthed. Som et lille eksempel kan nævnes, at koncernen på den internationale hjemmeside www.volvotrucks.com har et link til 10 små råd om, hvordan vi alle kan bidrage til et bedre miljø.

Aftalen imellem Volvo Lastvogne og Beredskabsforbundet indebærer, at Volvo Lastvogne kan eksponere sig

over for kunder, medarbejdere og øvrige interessenter som en virksomhed med et værdigrundlag, der understøtter de klima- og miljøopgaver, der varetages af Det Frivillige Redningsberedskab. Volvo Lastvogne har således mulighed for at anvende støtten til redningsberedskabet i virksomhedens egen markedsføring og PR-aktiviteter. Beredskabsforbundet vil desuden synliggøre Volvo Lastvogne på hjemmesiden samt på materialer relateret til de klima- og miljøudfordringer, som redningsberedskabet forventer at skulle takle fremover. Udfordringer som med de forventede klimaændringer forventes at blive endnu mere aktuelle og omfattende i de kommende år.

– Aftalen er udformet som en rammeafta-le, og begge parter føler en klar forplig-telse til gensidigt at sikre, at aftalen får den nytteværdi, der blev forventet ved ind-gåelsen. Derfor er både Volvo Lastvogne og Beredskabsforbundet åbne over for de muligheder, der viser sig i aftaleperioden for at drage yderligere nytte af hinandens kompetencer, slutter Torben Brødbæk.

nyt klima- og miljøsamarbejde

BeredskaB24

Beredskabsforbundet er i gang med en brugerundersøgelse af henholdsvis bladet BEREDSKAB og hjemmesiden www.beredskab.dk. Vi vil derfor gerne høre din mening om disse to medier. Samtidig deltager du i konkurrencen om en iPod Nano 8 GB.

Hos Beredskabsforbundet forsøger vi hele tiden at optimere vores kommunika-tion, og vi arbejder ihærdigt for at højne kvaliteten og sikre bladet og hjemmesi-den en høj standard. Vi ønsker, at vores læsere/brugere oplever vores medier som interessante og relevante, og derfor laver

vi jævnligt undersøgelser af læsernes oplevelse for at få en indikator på, hvad vi kan gøre bedre. Hvis du ønsker at deltage i konkur-rencen om en iPod Nano 8 GB, så husk at skrive dine kontaktoplysninger (navn, adresse, postnummer og by).

Deltag på www.beredskab.dk. Vi skal bruge dine svar senest mandag den 14. juni.

Vi HAR BRUG FOR DIN MENING!

nummer 1 · januar 2010

Tema: Frivillighed, side 11-15nyTårshilsner, side 4-9

BeredskaBsForlig, side 10

BEREDSKAB

nummer 2 · marts 2010

tema: Brand, side 4-11BeredskaBsforlig, side 13-19

udsendt til Haiti, side 24

BEREDSKAB

BEREDskAB25

BRUGERUNDERsøGElsER

Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel. +45 70 13 52 00, Fax +45 86 80 32 39, www.lotek.dk, info@lotek.dk

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kom- munikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med.

• Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

Vil du gerne høre mere?Kontakt Lotek for en uforpligtende

demonstration på 70 13 52 00.

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Komm sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdleder aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kom- munikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med.

• Forulykkede røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder:

• Komm sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken.

• Holdleder aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kom- munikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med.

• røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken.

VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE

VIND EN

IPOD

BeredskaB26

æ’ sprøjT

Af Leif Christensen/LLN Press

100 brandmænd tilknyttet syv frivillige brandværn bliver nu »fyret«. Sønderborg Kommunes beredskabskommission har besluttet at lukke syv af de 22 værn, der i øjeblikket findes i den sønderjyske kom-mune, og det er endda billigt sluppet.Der var lagt op til et endnu større indgreb med lukning af 13 værn og dermed et farvel til 200 af kommunens frivillige brandfolk, men så slemt går det ikke:– Vi har lyttet til, hvad der blev sagt på borgermødet og til de høringssvar, der er kommet, siger formanden for Beredskabs-kommissionen, borgmester Aase Nyega-ard (L), til BEREDSKAB.Fem forskellige forslag til strukturen omkring brand og redning har været lagt frem, og facit omkring antallet af værn betyder lukning af værnene i Rinkenæs, Skelde, Kværs/Tørsbøl, Oksbøl, Stevning, Hundslev og Asserballe.Dermed bliver der sagt farvel til historiske institutioner i de små byer, hvor det at være brandmand i mange tilfælde er gået i arv fra far til søn, men nu er det slut.

Skal overholde kravene– Det er absolut ikke den sjoveste opgave at være med til at lukke disse værn, men vi er nødsaget til at overholde de krav, der er til udrykning både omkring antallet af brandfolk og responstiden, påpeger Aase Nyegaard og noterer, at det mange steder er svært at rekruttere nye brandfolk og ikke mindst finde folk, der kan rykke ud i dagtimerne og være af sted fra brandsta-tionen inden for fem minutter, som loven kræver.I lokalsamfundene er brandværnene institutioner, der bakkes op omkring, og selvom de lukkes som aktive brandværn, er holdningen fra borgmesterens side klar:– Vi har besluttet, at vi ikke vil tage alt fra dem. Det er således vores plan, at brand-værnene kan få lov at beholde de lokaler/huse, de i dag bruger til brandkøretøjerne, lyder det fra Aase Nyegaard.Ud over de syv værn, der skal lukkes, nedgraderes Kegnæs, V. Sottrup og Egernsund til hjælpestationer, og i løbet af 2011 skal der drøftes et muligt samar-bejde mellem brandværnene i Svenstrup og Havnbjerg og så firmaet Danfoss.

Yderligere har to af de sydalsiske brand-værn, Tandslet og Lysabild, selv arbejdet med planen om en sammenlægning, og den er gennemført helt udenom det ar-bejde, Sønderborg Kommune har arbejdet med omkring strukturen.

Selv om Sønderborg frivillige Brand-værn har sagt samarbejdsaftalen med kommunen op, vil borgmeste-ren arbejde for fortsat at have frivil-lige brandfolk i selve Sønderborg.Af Leif Christensen/LLN Press

»fyrer« 100 frivilligeBeredskabskommissionen i Sønderborg Kommune har besluttet at lukke syv frivillige brandværn.

vil bevare friv illige

Indsatslederne i Sønderborg Kommune får færre brandværn og frivillige at trække på, efter Beredskabskommissionen har besluttet at »fyre« syv brandværn

Hvad skal der fremover stå bag på branddragten hos brandfolkene i Sønder-borg. Borgmesteren håber at bevare de frivillige

BeredskaB27

æ’ sprøjT

Af Leif Christensen/LLN Press

Sønderborg frivillige Brandværn har kastet håndklædet i ringen. Brandfolkene er bange for ikke at kunne udføre arbejdet efter lovens krav og til borgernes sikker-hed, og derfor har værnet opsagt aftalen med Sønderborg Kommune om slukning med udgangen af september.– Vi er blandt brandmændene blevet enige om at sige stop og har opsagt sluknings-kontrakten med kommunen, fortæller kaptajnen for værnet, Mads Hamer, og noterer, at sagen tidligere har været oppe at vende i værnet.Dermed siges der stop for en 134 år gam-mel tradition – at brandene i det gamle Sønderborg Kommune slukkes af frivillige brandfolk. Sønderborg frivillige Brandværn fylder 134 år et par uger inden aftalen

med kommunen stopper. Og for Mads Ha-mer er der ingen tvivl om, at beslutningen er definitiv, selvom borgmesteren som omtalt andetsteds i bladet håber at kunne fortsætte med de frivillige også i selve Sønderborg.

vagtordning er ikke for frivilligeFor Mads Hamer ligger det imidlertid fast, at antallet af opgaver i Sønderborg er alt for stort til, det fortsat er muligt at sikre brandfolk til alle udkald. I 2007 var der næsten 300 udkald – helt nøjagtigt 293. I fjor var der 222 udkald, mens der i år har været nogle meget travle måneder, så fortsætter den tendens, ender antallet igen oppe på omkring de 300.– Der er alt for mange opgaver, og vi kan ikke være sikre på, at vi kan opfylde for-pligtelsen om at møde med tilstrækkeligt

mandskab. Det kan koste menneskeliv, og det kan vi ikke have på samvittigheden, understreger Mads Hamer, der kalder det for rettidigt omhu fra værnets 36 brand-folks side.Med så mange opgaver kan brandfolk ind imellem vælge at blive hjemme, eller måske er de slet ikke i nærheden af brandstationen og kan dermed ikke rykke ud inden for fem minutter. Og lave en vagtplan afvises kategorisk:– Hvis vi begynder at tale om at lave en vagtordning, så er det jo pludselig ikke frivilligt længere, og det ønsker vi ikke, noterer kaptajnen.Derfor er han ikke i tvivl om, at det er slut med Sønderborg frivillige Brandværn, men brandfolkene er klar til fortsat at slukke brande – i en form for deltidsansættelse.

– Vi vil de frivillige brandværn i Sønderborg.Så klar er meldingen fra borgmesteren i Sønderborg Kommune, Aase Nyegaard (L).Derfor har hun heller ikke opgivet håbet om fortsat at have et frivilligt brandværn i selve Sønderborg, selvom Sønderborg frivil-lige Brandværn som omtalt andetsteds har opsagt aftalen med kommunen og stopper til efteråret.– Vi vil se på, om der er en mulighed for at hjælpe på situationen i Sønderborg. Det kan være brandfolk, der kommer udefra og ar-bejder i Sønderborg og som kan rykke ud, når de er her, forklarer Aase Nyegaard om sine planer.

Hun vil nu sammen med beredskabschefen ud og tale med de enkelte værn, og der skal ikke være noget hastværk. Derfor bliver det først på det kommende møde i beredskabskommissio-nen 9. juni, at der skal kigges nærmere på muligheden for også at bevare de frivillige brandfolk i selve Sønderborg.Lykkes det ikke, har borgmesteren ifølge eget udsagn ikke kigget på detaljer omkring andre løsninger, som kan være deltidsansat-te brandfolk, der får løn, når de rykker ud. Og hun vil heller ikke kommentere muligheden for at få et tilbud fra den store, private entreprenør på markedet, Falck.

vil bevare friv illige

Kaptajnen for Sønderborg frivillige Brandværn, Mads Hamer, er ikke i tvivl om, at det er slut med frivillige brandfolk i selve Sønderborg. Frivil-ligheden hænger ikke sammen med op mod 300 opgaver om året

Brandværn siger stopBrandmændene i Sønderborg frivillige Brandværn har opsagt aftalen om slukning for kommunen – de føler, de ikke kan opfylde kravene og sikre borgerne.

BeredskaB28

dfi informaTion

N

V Ø

S

Kommende struktur for DFI vest

Siden den første DFI blev oprettet ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland tilbage i 2004, har strukturen af DFI Vest bestået af fire faggrupper: INDSATS, KOMMUNIKA-TION, REDNINGSHUNDE og FORPLEJNING (BEREDSKAB nr. 6, 2007). Denne struktur var tilpasset de krav, der dengang blev stillet til DFI Vest. I dag har kravene udvik-let sig meget samtidigt med, at DFI Vest ligeledes har undergået en forandring, hvorfor den gamle struktur ikke længere er fyldestgørende. Dette medfører, at DFI Vest i løbet af sommer/efterår 2010 vil undergå en strukturændring med tilhøren-de ændringer af diverse procedurer.Fra at bestå af et niveau med fire side-stillede faggrupper vil DFI Vest komme til at bestå af fire niveauer, hvor de fire oprindelige faggrupper kommer til at udgøre et af niveauerne. De fire niveauer benævnes Aspirant-, Basis-, Funktions- og Specialistniveauet. Sidestillet med specialistniveauet oprettes en gruppe af frivillige med specielle civile kompetencer

som fx ingeniør, læge, psykolog mv. Disse frivillige er optaget i DFI med fokus på netop disse kompetencer, som kan have stor anvendelighed inden for nationale såvel som internationale opgave. Endelig oprettes der tværfaglige grupper med fri-villige i besiddelse af særlige kompetence fx kollegastøtte, udvidede chaufførkompe-tencer mv.

På aspirantniveauet er de frivillige, som er blevet optaget i DFI Vest, men som endnu ikke har modtaget den basale introduce-rende emneuddannelse (BEREDSKAB nr. 5, 2009). I princippet kan disse frivillige ikke anvendes, da de endnu ikke har for-nødent kendskab til materiellet, procedu-rerne og de specielle og generelle forhold omkring DFI Vest.Basisniveauet indeholder de frivillige, som har modtaget den fornødne emneuddan-nelse, men endnu ikke er i besiddelse af en uddannelse på funktionsniveau. Disse frivillige kan i princippet deltage i opga-verne på hjælperniveau.Efter gennemførelse af funktionsuddannel-

se bliver de frivillige fordelt på de fire fag-grupper i funktionsniveauet. Frivillige fra dette niveau kan anvendes som selvstæn-dige inden for de enkelte fagområder.Efter placering på funktionsniveauet har den enkelte frivillig mulighed for at gen-nemgå en specialistuddannelse, der sæt-ter den pågældende i stand til at virke på højt niveau inden for et afgrænset område af dennes faglige tilhørsforhold. Indtil videre indeholder niveauet specialerne USAR (BEREDSKAB nr. 3, 2008), HAZMAT (Hazardous Materials), Kommandostade og Operationsrum.

Gennem de seneste år har der været en øget interesse for at anvende de frivillige på forskellige typer af assistancer, og der er ingen tvivl om, at interessen fortsat vil stige. Vi kan derfor forvente, at struktu-ren for DFI Vest fortsat vil være under udvikling og forandring.

dfi, herning

Beredskabsstyrelsen til eksamen

Beredskabsstyrelsen skal certificeres til USAR, og de frivillige er med. Bered-skabsstyrelsen skal i slutningen af maj til Belgien og certificeres i USAR efter FN-standarder.Frivillige fra Beredskabsstyrelsen Hede-husene har en stor andel i den manuelle del, da de udgør hele to redningsgrupper med tungt materiel. Dermed er de helt fremme i frontlinjen, når Beredskabssty-relsen skal bedømmes af repræsentanter fra FN. Der hviler derfor et stort ansvar på de frivilliges skuldre, et ansvar som de dog har det godt med. – Der er blevet trænet hårdt, og det vil være en skuffelse, hvis vi ikke består… så det kommer ikke til at ske, siger Tho-mas Sylvester, der både har været med

til at uddanne holdet og selv deltager i USAR-holdet.Selve certificeringsprøven sker i Belgien, hvor de danske enheder bliver eksamine-ret i både administrative, støttemæssige og indsatsmæssige forhold, og det hele kulminerer med en 36-timers øvelse, hvor danskerne i samarbejde med belgierne skal vise deres færdigheder under bedøm-melse af FN. Det er dog ikke blot den praktiske indsatsmæssige del, der skal bedømmes. Hele proceduren, fra mod-tagelse af anmodningen, over sagsbe-handling og klargøring, til mandskabet, deres udstyr og den praktiske indsats er under bedømmelse. Men fra Bered-skabsstyrelsen Hedehusene er der ikke tvivl; de frivillige løser deres opgave… som altid.

dfi, hedehusene

Customized courses fitted to YOUR needs.Do you have the necessary skills to save lives and values?

For more than 30 years Falck Nutec has provided safety training to the offshore industry, offshore wind industry, the petrochemical industry, the maritime industry, fire and emergency units, the armed forces, public authorities and the service industry.

Falck Nutec is a global company providing the same quality of basic and tailor made solutions cross border. As well as beeing the Global leader in advanced safety training Falck Nutec also offers modern course and conference facilities along with hotel facilities.

For further information visit Falck Nutecs website www.falcknutec.dk

Welcome to a lifelong learning process.

Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13 falcknutec@falcknutec.dk www.falcknutec.dk

Practice makes perfect - and saves lives

1036

4 ·

VIS

ION

MM

AR

KET

ING

Guiding you to a safer future

10364 FalckNu_Ann210x297OfshoreCDK_v2.indd 1 22/04/10 22.11

region syddanmarkAktiviteterne er i gang rundt omkring i regio-nens kredse.Der var en del udskiftninger i kredsledelserne på årsmøderne, så der er mange nye, der nu skal sættes rigtigt ind i deres arbejdsopgaver. Men igen er det lysten, der driver værket.Vi har netop kunnet afholde et økonomikursus, hvortil der heldigvis var god søgning.Så kan vi kun håbe på, at også kredsledelses-kurset den 29. maj bliver lige så velbesøgt.Som noget nyt i år har vi planlagt et kredsledel-sesseminar i weekenden den 6. – 7. november. Andre regioner har stor succes med dette, så hvorfor ikke også her. Vi har lejet en spejderhytte på Fyn, så rammerne er allerede nu på plads.Regionens udstillingsmateriel står nu foran en stor renovering. Vi har måttet leje et opbeva-ringsrum ved BOXit i Kolding for at sikre et tørt rum med let adgang. Al materiellet vil blive grundigt gennemgået og opdateret, så det vil være klar til udlån umiddelbart efter som-merferien, hvor der traditionelt afholdes flest arrangementer i kredsene.Barak H1 har kunnet afholde 20 års jubi-læum. Arbejdsgruppen omkring barakken er for størsteparten repræsenteret fra Region Syddanmark. Alle, der endnu ikke har besøgt Frøslevlejren, skylder sig selv denne oplevelse. Desværre måtte vi nu aflyse selvforsvarskurset, som også afholdes i Frøslevlejren. Der var kun kommet tre tilmeldinger til dette års kursus. Spørgsmålet er, om dette kursus har overle-vet sig selv. Skal vi forsøge at tilbyde kurset i 2011? Spørgsmålet må stå åbent, indtil vi har hørt fra bladets læsere. Der er fortsat god mening i at tilbyde 9-timers selvforsvarskurser ude i kredsene. Vi har en stribe instruktører klar, og endnu flere vil hurtigt kunne blive opgraderede til denne kursusform. Så det er altså blot at kontakte mig, så vil det praktiske kunne afklares.Projekt Østbørn afholdes også i år på ”Luren-dal” i Ødis ved Vamdrup. Selve forarbejdet forløber planmæssigt, så nu venter vi blot på sommervejret og børnene.

Else HøjsagerRegionsleder

region sjællandForåret er godt i gang og således også det nye arbejde i både kredse samt regionsledelsen i

Region Sjælland.Kredsårsmøderne er tilendebragt i god ro og orden, og der har været få ændringer på leder-plan. De mangeartede opgaver, som kredsene er involverede i, tegner godt for fremtiden, og der er tendens til, at flere og flere af de unge frivillige har mod på at være med i kredsledel-serne.Regionens årsmøde blev afholdt i Næstved den 13. marts. De frivillige lavede som sædvanlig fremragende mad. Efter en ny, anderledes og inspirerende fremført beretning af de to vice-regionsledere samt godkendelse af regnskab, udpegende vicelandschef Nina Lindhardt, Mari-anne Kristiansen som regionsleder for et år og Britta Mortensen som 1. viceregionsleder. 2. regionslederposten blev ikke besat i denne om-gang. Der blev endvidere valgt et nyt regions-medlem. Regionsledelsen består således nu af syv personer. Under eventuelt blev der uddelt kursusbeviser til de frivillige, som i indeværen-de år har gennemført lederuddannelse. I alt har 10 frivillige deltaget og gennemført.Traditionen tro startede regionsledelsens arbejdsår med en arbejdsweekend i lånt som-merhus, denne gang på Marienlyst, Falster. Weekenden blev afholdt i uge 12 og var som altid en ligelig fordeling af arbejde og ”rysten sammen”. Der blev denne weekend bl.a. udar-bejdet ansøgning til midler, fordeling af opgaver i regionsledelsen, herunder kontaktpersoner til kredsene samt udarbejdet strategiplan for 2010. En god og frugtbar weekend.Der er planlagt økonomikursus den 26. maj på beredskabsgården i Næstved. Som noget nyt vil en af regionens egne frivillige, nemlig kreds-kasser Jørn Erik Pedersen fra Lollandskredsen, stå for undervisningen.

Dorthe LarsenRegional infoassistent

region hovedsTadenSøges: Hjælpere til ØstbørnKvalifikationer: IngenTidsrum: En eller flere dage i ugerne 27 og 28Løn: Masser af spændende og berigende ople-velser sammen med polske børnehjemsbørn. Gratis udflugter, fri forplejning, fri indkvartering.Henvendelse: Er du interesseret i at give en hjælpende hånd, skal du kontakte viceregions-leder Kirsten Nielsen på tlf. 21 76 32 25 eller på mail 1.vicer@bfrh.dk hurtigst muligt.

Regionens årsmødeRegion Hovedstaden afholdt årsmøde den 19. marts i Egedal. Et meget velbesøgt årsmøde i gode og hyggelige rammer. På årsmødet blev der udpeget to nye viceregionsledere, idet Hanne Buchholdt, Bornholm og Niels Ahrends, København begge havde valgt at stoppe. Begge har gjort en stor indsats for Region Hoved-staden – ikke mindst i opbygningsfasen efter sammenlægningen af de tre gamle regioner. De vil blive savnet i regionsledelsen, og herfra skal lyde en stor tak for deres ukuelige indsats for Beredskabsforbundet og Region Hovedstaden. Hanne og Niels ønskes al mulig held og lykke uden for regionsledelsen. Som erstatning for Hanne Buchholdt og Niels Ahrends udpegede landschefen Søren Brandt, Nordsjælland og Mark Langhave, Bornholm til nye viceregi-onsledere. Da Søren Brandt hidtil har været informationsassistent, skulle der udpeges en ny til denne post. Regionsleder Carsten Lind Olsen udpegede Jesper Marcussen, Frederiks-sund til ny informationsassistent. Referatet fra regionens årsmøde kan læses på regionens hjemmeside www.bfrh.dk.

Kulturnat 2010Region Hovedstaden er gået ind i et samarbej-de med Københavns Politi, Falck, Københavns Brandvæsen, Region Hovedstaden (altså ikke Beredskabsforbundets, men den ”rigtige”), Beredskabsstyrelsen og hjemmeværnet om en fælles aktivitet på kulturnatten i København fre-dag den 15. oktober. Temaet vil være færdsel, sikkerhed omkring færdsel m.v. og præhospital indsats.Det hele vil foregå i området omkring Køben-havns politigård, hvor der vil være en trafik-ulykke, hvor det daglige beredskab viser, hvad de vil gøre i den givne situation. Beredskabsforbundet vil – udover at have en udstillingsstand – deltage med forskellige aktiviteter. Blandt andet vil vi lave en handle-bane med førstehjælp for børn og voksne, vi vil sminke børn med skader, demonstration af hjertestartere og førstehjælp. Vi håber på en spændende kulturnat med rigtig mange besøgende.

Fordeling af aktivitetspengeHvert år uddeler regionen aktivitetspenge til kredsene. Det sker efter ansøgning fra kred-sene, og det er en svær øvelse.I år var der indkommet ansøgninger for i alt 204.550 kr., men der var kun 148.707 kr. til rådighed. Så der vil altid sidde nogen tilbage, som er skuffede. Hvorfor fik vi ikke lige penge til den aktivitet? Bevillingerne vil altid ske efter

Beredskab30

BeredskaB30

regioner og kredse

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

Beredskab31

BeredskaB31

regioner og kredse

et individuelt skøn, og der er mange hensyn at tage. I forbindelse med årets ansøgninger var der en del ansøgninger i forbindelse kredsenes jubilæer. Her har regionsledelsen truffet en principbeslutning om, at der maksimalt gives 2.000 kr. pr. kreds til afholdelse af reception eller lignende.

KoldkrigsmuseetRegion Hovedstaden arbejder i øjeblikket på at planlægge en fællesudflugt for alle frivillige i hele regionen til koldkrigsmuseet ved Stevnsfortet. Lige nu kan vi ikke sige, hvornår det bliver, men der vil komme nærmere information senere.

RegionsmødeForud for Landsrådsmødet i juni afholdes regions-møde for alle kreds- og vicekredsledere i Region Hovedstaden. Det afholdes mandag den 14. juni i Slangerup. Indkaldelse udsendes snarest.

Søren BrandtViceregionsleder

Kreds FrederiksbergvelkomstmødeOnsdag den 14. april afholdt kommunen sit halvårlige møde for nye borgere i rådhushallen. Ca. 600 borgere deltog i mødet. Her var flere institutioner og foreninger repræsenteret. Vi havde en stand ved siden af brandvæsenet og politiet. Standen var godt besøgt, og der var rig lejlighed til at fortælle om Beredskabsforbun-det og vores virke. Ib OtteKredsleder

landsplan

Tilmeld dig Beredskabsforbundets officielle side på Facebook – og mød andre frivillige.

Aftale med Fitness WorldBeredskabsforbundet har indgået en aftale med Fitness World, der betyder, at alle med-lemmer og deres familier kan oprette med-lemskab med 24 % rabat. Læs mere på den medlemsvendte side på www.beredskab.dk

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhe-derne direkte i din indbakke.

MusikkorpsGrundpris for booking af musikkorpset:Tambur: kr. 2.500,-Samlet korps: kr. 3.500,-Transportudgifter aftales ved bookingKontaktperson: Allan Hald, mobil 21 62 58 62www.bf-musikkorps.dk

virksomhedsBeredskaBHotelsikkerhed Vores seneste medlemsmøde gav os et lille indblik i problematikken omkring sikkerhed, når vi indlogerer os på et hotel. I Danmark sikrer lovgivningen, at sikkerheden skal være i top, men det er bestemt ikke alle, der følger reglerne helt, men især hvis vi rejser til fjerne destinationer, kan vi opleve meget alvorlige brist i sikkerheden. Derfor bør den enkelte også tjekke, at sikker-heden er i orden, dér hvor man bliver indloge-ret.Sikkerheden bør først og fremmest bygges op omkring:• Rådgivning i brand og security-spørgsmål • Udarbejdelse af brandinstrukser- og planer • Udarbejdelse af værelseplaner og etageteg-

ninger • Specielt tilrettede brandkurser • Speciel tilrettede brand- og evakueringsøvelser

En beredskabsplan er ikke meget værd, hvis den blot udfyldes med ’standardløsninger’, og derpå sættes hen i reolen hos direktøren. Derfor skal der gøres meget ud af at inddrage hotellets / virksomhedens medarbejdere i formuleringen af de enkelte afsnit i planen. Det er også væsentligt, at de forskellige perso-nalegrupper trænes i at håndtere uønskede hændelser inden for deres del af hotellet / virksomheden. Hertil kan anvendes en række interaktive redskaber, men især som et meget væsentligt moment, intern træning og samlede øvelser.Man skal ikke kun se på brandrisikoen, men i høj grad også på sikring mod røveri, plat, svindel og trusler. Hvis en røver ser, at der er sikringsforanstaltninger, vælger vedkommende nok at gå et andet sted hen. Man vil dog aldrig kunne undgå alle røverier og indbrud, men i dag bliver ni ud af ti røvere faktisk fanget og sigtet.Følg vores aktiviteter på hjemmesiden www.virk-bered.dk

Niels Erik Bølling

Bf-Barakkens vennerDer indkaldes hermed til ordinær generalfor-samling i Støtteforeningen BF-Barakkens Ven-ner lørdag den 5. juni 2010 kl. 12.00 i Barak H1 i Frøslevlejren.

Dagsorden:a. Valg af dirigentb. Beretning for det forløbne årc. Forelæggelse af det reviderede regnskabd. Fastlæggelse af kontingent for 2011e. Indkomne forslagf. Valg af to bestyrelsesmedlemmerPå valg er:Nina Lindhardt (modtager genvalg)Carsten Lind Olsen (modtager genvalg)Valg af to revisorer samt en revisorsuppleantEventuelt, herunder orientering om Fondens virksomhed ved formanden H.A.J. Larsen

Venlig hilsen, på bestyrelsens vegneNina Lindhardt, Formand

Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et lille traktement. Medlemmer, der bor langt fra Frøslevlejren, kan evt. overnatte i H1 natten mellem den 4. og 5. juni. Interesserede bedes rette henvendelse til Ludvig Hollænder tlf.: 74 47 40 79.

GrundlovsdagGrundlovsdag den 5. juni kl. 14 kan besøgende i Frøslevlejren opleve korkoncerten ’I det fri’ med tekster af Kaj Munk. Koncerten fremføres af Filharmonisk Kor fra Aalborg. Koncerten er en kor-cyklus og teksterne beskriver Danmark måned for måned i 1940. Koncerten arran-geres af Frøslevlejrens Efterskole og D.s.i. Frøslevlejren i samarbejde med museerne i Frøslevlejren. I tilfælde af dårligt vejr bliver kon-certen afholdt i efterskolens teatersal i barak K 14. Hele Grundlovsdag er der fri adgang for besøgende til alle museerne i Frøslevlejren og D.s.i. Frøslevlejren byder på kaffe og kage i Frøslevlejrens Efterskoles kantine. Fhv. skolechef, kolonnechef H A J Larsen, for-mand for bestyrelsen bag Barak H1

lej en seng i frøslevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslev lejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informations afdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen – for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Magasinpost UMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Danmarks billigste hjertestarter!

Cardiocare AV 220 vægskabe til AED

Kontakt: www.cardiocare.dk - lmp@cardiocare.dk - TEL. 86 28 49 00

• Bifasisktrapezoidstødsekvens(200J).• Dansk tale-højtogtydeligt.• ILCOR2005,kanopdaterestilILCOR2010.• Metronom-funktionvedHLR.• CE,FDA, JFDAgodkendt(EU,USA,Japan).• Effektivt forsegletimodvand,dampogstøv

(IP54-IEC60529).• Ekstremt slagfast:Droptestetfra1,2meters

højdenedpåbetongulv(IEC60601-1/21).• 5 års fabriksgarantimedstraks-ombytning

vedeventuellefejl,5 års batterilevetid.• Nemogbilligvedligeholdelse.• Kanbruges til børnmedbørneelektroder

(ekstraudstyr).

• DenneCardiocareAV220kanmonteres indendørs eller udendørs.

• KombinationenafstyrkeoglethedskyldesatAV220beståraf2adskiltedele:-Etpolycarbonatlåg-ABS-baseDissematerialerervelkendteibilindustrienved,blandtandet,atgivegodechokresistensegenskaber.

• PolycarbonatbrugesikøretøjersforlygterogABSikofangere.

• FåsmeddigitallåsogGSMmodulsamtvarmeindbyg-getogyderligeremulighedforintranetopkoblingmedovervågningafAEDtilstandoglokaliseringafhvorhjer-testartereneerplaceretpåetkort.

• Vægskabistærktpolycabonatmateriale.Megetbrud-sikkert.

• 9 forskellige modellermedforskelligoptioner–modernedesign–tjek vores modeller på www.cardiocare.dk og ring på telefon 8628 4900 for tilbud.

Vi har kampagnepriser på:I-PAD inkl. bæretaske og I-PAD inkl. alarmskab

Ring og få et tilbud på telefon 8628 4900

CU MedicalNF1200 I-PADDanmarks

billigste