kredssammenlægninger

NR . 1 - JANUAR 2007

Vi har udstyret- Førstehjælpsudstyr

- Førstehjælpstasker og kasser

- Brandtæpper og slukkere

- Sikkerhedsveste

- Træningsdukker i flere udgaver

- Hjertestarter HS1

- Førstehjælpsbøger og hæfter

- Øvelsesforbindinger

Vi forhandler meget mere end det du finder på hjemmesiden.

Kontakt os for tilbud.

57 60 01 11

www.helpansafety.dk

HelpanSafety

Vi er medlem af: FSFI - www.fsfi.dkForeningen af Selvstændige Førstehjælps-Instruktører, der har samarbejdsaftale med Dansk Førstehjælpsråd.

For kun kr. 1.482,00 + moms får du en god, billig og effektiv træningsdukke med kliksystem.

Beredskab�

Nummer 1 - januar 2007 - 27. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads JakobsenInformationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:10.576Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2004 - 30/6-2005

ISSN 0908-9594

Abonnement:2007, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbe-redskabet, statslige og kommunale myndigheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner, bedriftværnspligtige virksomheder.

Forsidefoto: Polfoto

Et nyt danmarkskort er blevet en realitet. 271 kommuner er blevet til 98. Bered-skabsforbundets 103 kredse er blevet til 75. Kommunesammenlægningerne har betydet store forandringer over hele landet, og mange forskellige arbejdsgange har skullet finde sammen i et fælles, fremti-digt fundament. Det samme gælder for de kommunale beredskaber, som står over for en udfordring – ikke mindst med udgangs-punkt i implementeringen af risikobaseret dimensionering. De frivillige går derfor også en spændende fremtid i møde. Hvad bliver deres rolle i den nye storkommune? Fra Beredskabsforbundets side går vores forhåbninger på, at de frivillige i endnu større grad vil blive inddraget i det beredskabs-mæssige arbejde, hvilket kan foregå på en lang række forskellige områder. Der er ingen grund til kun at varetage de opgaveområder, som de sammenlagte kredse tidligere har beskæftiget sig med. Fornyelse er derfor et kodeord i denne forbindelse - både for at kunne fastholde de frivillige i rednings-beredskabet og ikke mindst for at kunne tiltrække nye kræfter. Kan der ud fra lokale vurderinger indvindes nye opgaveområder for frivillige, som vil øge behovet for frivillige i kommunen, så er det bestemt en udvikling, som Beredskabsforbundet vil bakke op om-kring. En undersøgelse lavet i samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Bered-skabschefer og Beredskabsforbundet forud for kommunesammenlægningerne viser, at der på baggrund af indførelsen af risikoba-seret dimensionering blev anslået, at der vil komme til at mangle minimum 1.500 frivil-lige i de kommunale beredskaber i løbet af 2007. Som man vil kunne læse andetsteds i bladet (i artiklen ”Nutidens frivillige”), så vil dette sætte krav til hvervningen af frivil-

lige i fremtiden, idet man bliver nødt til at fokusere på den enkelte persons motivation for at være frivillig.Vi går ind for, at den frivillige ressource bliver udnyttet på den mest hensigtsmæssige måde til gavn for samfundet. Det kræver, at de frivillige og forbundet kan træde til de steder og på de områder, hvor der er behov for det. En forudsætning for dette er både, at Beredskabsforbundet er på forkant med samfundsudviklingen og de bered-skabsmæssige behov, og at de kommunale beredskabschefer har tiltro til, at de frivillige kan løse de pågældende opgaver. Derfor er en løbende dialog mellem beredskabschefen og forbundets kredsleder et vigtigt element i bestræbelsen på at inddrage det frivillige element yderligere i kommunen.Beredskabsforbundet opfordrer de kommu-nale beredskaber til at fortsætte med – og gerne i stigende grad – at gøre brug af frivil-ligelementet. Vores intention er selvfølgelig på ingen måde at skubbe de fuldtids- og deltidsansatte ud på et sidespor. Men sam-fundet fordrer, at der eksisterer et robust og alsidigt beredskab, der kan håndtere alle slags ulykker og katastrofer, og det kræver et bredtfavnende beredskab. De økonomi-ske rammer sætter naturligt sine grænser for, hvor meget den enkelte kommune kan mønstre, og derfor fungerer de frivillige som et godt supplement hertil bl.a. i forbindelse med skarpe indsatser. Desuden er forebyg-gende arbejde og information elementer, som Beredskabsforbundet gerne ser opprio-riteret i mange kommuner, da der netop her ligger et stort potentiale for brugen af frivil-lige. Vi ser derfor lyst på 2007 og brugen af frivillige – de er ganske enkelt uundværlige i det danske redningsberedskab. BEREDSKAB

Præsidentens beretning . . . . . . . . 4

2006 – et omvæltningens år . . . . . 5

En nytårshilsen tættere på en aftale . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Den Danske Redningsberedskabspris . . . . . . . . 8

Årets frivilligpris . . . . . . . . . . . . . . 9

Dét at være frivillig . . . . . . . . . . . . 10

Far og søn redder liv på Strynø . . 14

Nye bilister skal lære førstehjælp . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Ved årsskiftet i Barak H1 . . . . . . 18

Uden mad og drikke – swinger dansen ikke . . . . . . . . 19

DGI set fra centrum . . . . . . . . . . 20

Spar 18% på dine forsikringer . . . 21

Læserundersøgelse . . . . . . . . . . . 21

Regioner og kredse . . . . . . . . . . . 22

IndholdBenyt de frIvIllIge I kommunerne

Deadline til næste nummer den 26. februar 2007 - bladet udkommer den 22. marts 2007.

Beredskab�

LEDER / INDHOLD

Beretning

Af Mads Jakobsen

Frivilligt arbejde ligger Bjarne Laustsens hjerte nært, så derfor var det ganske naturligt for ham at sige ja til posten som præsident for Beredskabsforbundet sidste sommer. Foreløbigt har det været et halvt år, der har budt på mange begivenhedsri-ge oplevelser, men også en helt ny verden at stifte bekendtskab med.- Jeg var på forhånd godt forberedt på, hvad Beredskabsforbundets og de frivil-liges arbejde bestod i, men blev dog alligevel overrasket over det omfang, som arbejdet har og at se, hvilken energi der bliver lagt i arbejdet rundt omkring i landet. Specielt i denne brydningstid, hvor Beredskabsforbundet følger den nye kommunalreform. Dét, der står som den største oplevelse, har været at stifte be-kendtskab med de frivillige. Jeg nærer dyb respekt for alle de personer, der vælger

at bruger deres fritid på at være frivillige i det danske redningsberedskab. Det er ildsjæle, og det er en gruppe, som vi må værne om, fortæller Bjarne Laustsen, der har modtaget mange invitationer til at besøge de frivillige rundt omkring i landet.

Afgørende betydning for lokalsamfundetDet er blandt andet blevet til et besøg på Nibe Festival. – Det var en utrolig spændende og impo-nerende oplevelse at komme bagom kulis-serne. Vicekredsleder i Nibe, Frits Søren-sen, gav mig en rundvisning på festivalen, hvor jeg fik et indblik i, hvilke omfangsrige forberedelser der skal til, for at en festival kan forløbe sikkert og tilfredsstillende. Det gjaldt både planlægning af brand- og samaritervagt samt bespisning af alle frivillige medhjælpere. Dette er med til at vise vigtigheden af, at frivillige i rednings-beredskabet kan træde til med hjælp til afholdelsen af arrangementer i lokalsam-fundene, forklarer Bjarne Laustsen.

Beredskabsforliget afgør fremtidenBjarne Laustsen sidder som medlem af Forsvarsudvalget og har derfor god føling med, hvordan det kommende beredskabs-forlig vil kunne komme til at se ud. Men han er ikke tilfreds med første forligsudkast. – Regeringens udspil har været skuffende i forhold til vores udgangspunkt. Som tin-genes tilstand er nu, er der ganske enkelt for få midler til rådighed for de frivillige i redningsberedskabet. Mange steder er der ikke en gang råd til, at frivillige, som skal fungere som samaritervagter, kan få en uniform til dette formål. Et andet aspekt er, at vi er afhængige af at have frivillige i beredskabet. Det betyder, at vi skal kunne blive ved med at hverve, hvilket blandt andet kræver opdateret ud-stillingsmateriel. Der er et kæmpe behov

for at få dette udskiftet rundt omkring i kredsene. Hvis vi fortsat vil gøre brug af frivilligelementet, må vi sikre, at der er noget, som kan fastholde dem, og det kan et økonomisk råderum være med til at gøre. Det kræver derfor en væsentlig forhøjelse af Beredskabsforbundets årlige bevilling, forklarer præsidenten. Bjarne Laustsen ønsker en økonomisk styrkelse og begrunder sit ønske med, at de frivil-lige har en kæmpe nytteværdi for kom-munerne. – Jeg vil derfor appellere til alle Folke-tingets partier, at de vægter frivillige og Beredskabsforbundet højt, inden vi går ind i de afsluttende forhandlinger. Vi skal være opmærksomme på, at det er rasende dyrt at betale sig fra udførelsen af beredskabsopgaver, og derfor er frivil-lige et veluddannet supplement, som kan træde til, når der er behov for det.

Fremtidens opgaver- 2007 tegner sig til at blive et spæn-dende år med mange udfordringer. Det er vigtigt, at vi som forbund taler med alle aktører på beredskabsområdet. Derfor er stiftelsen af Den Danske Redningsbe-redskabspris vigtig, da den vil være med til at skabe synergi og dialog aktørerne imellem. Branding eller PR, om man vil, af Beredskabsforbundet bliver også et punkt, som vi skal lægge mange kræfter i det næste år. I øjeblikket vurderes det, om vi måske skal foretage en navneæn-dring, men det er ikke en beslutning, som er vedtaget. Vi må vurdere mulighederne og opveje konsekvenserne ved at skifte navn. Vores arbejde er en folkesag, og befolkningen skal vide, hvem vi er. De skal vide, at frivillige værner om det dan-ske samfund, slutter Bjarne Laustsen og ønsker alle frivillige i redningsberedskabet et godt nytår. ú

Præsidentens beretningPræsident Bjarne Laustsen har været i embedet for Beredskabsforbundet siden juni 2006 ved siden af sit politiske arbejde. Det har foreløbigt været en tid med mange positive oplevelser og et møde med en organisation og dets medlemmer, som han nærer dyb respekt for.

Beredskab�

Bjarne Laustsen

Sammenlægning

Beredskab�

Af Bent Mortensen, landschef

Antallet af ledere er derfor blevet mindre, men ikke så meget mindre, som man måske kunne vente, for en række kredse har fået flere vicekredsledere, og regio-nerne har fået flere viceregionsledere. Samlet set bliver 216 lederposter til 188. Kredssammenlægningerne har været en stor opgave, men trods alle forskelle på kredsene er sammenlægningen planlagt, og de frivillige fra redningsberedskabet ser ud til at få en styrket placering i be-redskabskommissionerne.

BeredskabsforligetForliget har også fyldt meget i 2006. Kun sjældent har politikerne på Christiansborg set så meget til Beredskabsforbundet, som i forbindelse med forligsforhandlin-gerne. Beredskabsforliget skulle jo have været indgået inden sommerferien, men blev udsat nogle gange, og da der kom et forslag til forligstekst i december, var der ikke initiativer, der fremmede det frivillige element i redningsberedskabet, ligesom Beredskabsforbundets bevilling ikke blev forhøjet, så vi kunne påtage os nye opgaver.Beredskabsforbundets præsidium har fremlagt de frivilliges sag for de fleste af forsvarsudvalgets medlemmer - endda flere gange, så politikerne på Christians-borg ved, hvad det drejer sig om, og de har tilkendegivet holdninger, der er så positive, at det forekommer nærliggende at antage, at det er Forsvarsministeriet, der er tilbageholdende med hensyn til Beredskabsforbundets bevilling.

Et år med fokus på førstehjælpOgså på førstehjælpsområdet er der sket noget skelsættende for Beredskabsfor-bundet. I efteråret forestod Beredskabs-forbundet temamøder for instruktørerne i forbindelse med indførelse af nye guide-lines, som ændrer regler for hjertemas-sage og indfører begrebet ”hjerte-lunge redning”. På temamøderne blev også orienteret om det nye stof, der indgår i den færdselsrelaterede undervisning i førstehjælp, som nye kørekortindehavere skal gennemgå. Temamøderne blev fore-stået af instruktørudvalget, som er et nyt udvalg, der skal servicere instruktørerne og fremme førstehjælpsområdet i Bered-skabsforbundet.

Det kommende årSelv om kredssammenlægninger, forlig og førstehjælp har fyldt meget i 2006, så er det også opgaver, der skal arbejdes med i det nye år. Kredssammenlægningerne gennemføres i princippet på årsmøderne i februar. Derefter forestår en stor lokal opgave med at fastholde de frivillige i den nye kommunale struktur, og sikre, at de frivillige får meningsfyldte og reelle opgaver. Februar er også måneden, hvor det nye forlig om redningsberedskabet forventes indgået. Lidt senere, omkring den 1. april, udgiver Beredskabsforbundet en ny førstehjælpsbog. I det nye år sættes Beredskabsforbundets navn igen til debat. Vi ser, at stadig flere grupper falder ind under begrebet ”bered-skab”, og dermed at navnet ”Beredskabs-forbundet” ikke formår at udsende et signal om, hvem vi er. Vi savner et navn,

der signalerer, at vi er de frivillige, der igen i 2006 har ydet adskillige hundredtusinde timer til gavn for samfundet.Bag hele Beredskabsforbundets virke står de frivillige, som år efter år yder en meget stor indsats, selv om det ikke kan ses i aviserne. Det giver mig som landschef grund til at takke alle for deres indsats, men det giver også en opgave i tiden, der kommer. Synliggørelse af de frivilliges indsats er nemlig vigtig og er en stor og vigtig opgave for Beredskabsforbundet, både på lokalt niveau (i kredsene) og på centralt niveau.

Jeg takker alle frivillige i redningsbered-skabet for det gode arbejde, de har udført i året, der svandt, og ønsker alle et godt og aktivt nytår. ú

2006 – et omvæltningens år

Sammenlægninger af kredse og regioner har fyldt meget i året, der svandt. 103 kredse og 8 regioner er blevet sammenlagt til 75 kredse og 5 regioner, og kredsene har nu grænser, der er sammen­faldende med de nye kommuner.

Bent Mortensen

■

■

■

■

■ Telefon 7010 6555

Fax 7010 6655112@lmrradiosystemer.dk

Beredskab�

Beredskab�

!!!!!!!!!!!!!!

Af forsvarsminister Søren Gade

Nytåret giver traditionelt en god anledning til at sige tak for det forgangne år. Jeg vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige til alle frivillige i redningsberedskabet: Tak for jeres store og engagerede indsats ved de forskellige udfordringer, som beredska-bet blev stillet over for i 2006.

Da den meget smittefarlige fugleinfluenza i marts måned ramte Danmark, deltog mange frivillige i beredskabet således i bl.a. opsamling og registrering af døde fugle samt besvarelse af over 10.000 opkald til Fødevarestyrelsens fugleinfluenza-hotline. En anden udfordring lå i den store evakuering af danske statsborgere fra Libanon i juli måned.

Men udfordringerne har også været af mere forebyggende karakter. Frivillige deltog således også i den europæiske beredskabsøvelse EU DANEX 2006, der blev afholdt i september måned. Kodeor-det for øvelsen var samarbejde, og fokus var på at træne og forbedre eksisterende procedurer for alarmering, modtagelse og indsættelse af international redningsassi-stance i tilfælde af en stor eller langvarig ulykke i et medlemsland.

Naturen giver sædvanligvis også rednings-beredskabet udfordringer, når efteråret og vinteren melder sin ankomst. En orkan blev det heldigvis ikke til i år, men en ef-terårsstorm i november krævede alligevel mange assistancer, da den kraftige blæst

sendte vandstanden i vejret mange steder i landet. Frivillige hjalp sammen med Beredskabsstyrelsens befalingsmænd og værnepligtige de lokale redningsbe-redskaber med at pumpe vand væk fra oversvømmede arealer og udbedre skader på diger.

Men nytårets komme giver traditionelt også anledning til håb – og forventninger til, hvad fremtiden nu vil bringe. Dette gælder særligt for beredskabet her på tærsklen til indgåelsen af den nye politiske aftale om redningsberedskabet for perioden 2007-2010. I den kommende tid afgøres det, hvorledes redningsberedskabet skal indret-tes for de kommende fire år. Regeringens oplæg til en politisk aftale blev forelagt de

en nytårshilsen tættere på en aftaleForsvarsministeren sender her sin nytårshilsen til de frivillige i rednings­beredskabet samt øvrige læsere af Beredskabsforbundets blad BEREDSKAB.

Beredskab�

Beredskab�

en nytårshilsen tættere på en aftale

Nytårshilsen

politiske partier den 9. november 2006, og forhandlingerne er nu i gang. Beredskabslovens ikrafttræden i 1993 igangsatte en udvikling med henblik på opbygningen af et katastrofebered-skab, hvor der lægges mere vægt på de fredmæssige opgaver i stedet for den konventionelle militære trussel mod Danmark. Denne udvikling blev understre-get ved indgåelse af den politiske aftale om beredskabet for 1998-2001/2002 og fortsatte med indgåelsen af beredskabs-forliget i 2002.

Men de færreste ting er statiske. Vi må på baggrund af udviklingen i de seneste års terrorangreb rundt omkring i verden desværre konstatere, at terrortruslen bliver mere og mere påtrængende – også i det danske samfund. Det må vi forholde os realistisk til. Vi står – og vil vedblive med – at stå over for nye og ukendte risici. Det danske samfund og verden i øvrigt udvikler sig til stadighed, og

dermed må og skal vilkårene for bered-skabet også ændre sig. Dette gælder både i forhold til den sikkerhedspolitiske situation, herunder for så vidt angår terror og globalisering, konsekvenserne af den fremadstormende teknologiske udvikling og i forhold til de naturskabte ulykker og katastrofer, som vi sjældent kan forudse eller har indflydelse på forløbet af.

Konklusionen må alle aktører på bered-skabsområdet være enige om: Der er behov for et redningsberedskab, som kan håndtere mange forskellige og omfattende hændelser – måske samtidigt – både nati-onalt, men også internationalt. Katastrofer og ulykker lader sig i nutiden ikke stoppe af landegrænser – og alle hænder er nød-

vendige, hvis det værst tænkelige sker. Der er stor brug for de mange frivillige hænder, som allerede yder en indsats i redningsberedskabet – men der er brug for endnu flere frivillige, der kan være med til at yde en operativ indsats til gavn for samfundet.

Jeg vil i den forbindelse gerne under-strege, at de frivillige udgør et væsentligt potentiale for redningsberedskabet, og at man i videst muligt omfang bør søge at drage nytte af dette potentiale.

Dette har også afspejlet sig i regeringens oplæg til det nye beredskabsforlig. Det fremgår således bl.a. af oplægget, at Be-redskabsstyrelsens Frivilligcenter Hedehu-sene videreføres. Endvidere skal hverve-indsatsen til den frivillige indsatsstyrke (DFI) ved Frivilligcentret i Hedehusene og Beredskabscentret i Herning styrkes. Der skal etableres et landsdækkende register vedrørende frivilligt personel, der kan ind-

sættes til såvel national som international indsats, hvilket indebærer, at det statslige redningsberedskab får øget kapacitet til at deltage i flere samtidige indsatser både nationalt og internationalt. Der er bred enighed om at nyttiggøre det samlede potentiale af frivillige i total-forsvaret. Derfor foreslås der at ske en videreudvikling og udvidelse af det eksisterende Frivilligkontaktudvalg. Frivil-ligkontaktudvalget skal danne rammerne for koordination, udvikling samt videns- og erfaringsudveksling om emner i relation til anvendelse, samarbejde, uddannelse, øvelser, informations- og hvervekam-pagner m.v. i forhold til frivillige såvel i redningsberedskabet som i hjemmevær-

net. Udvalget sammensættes både af de operative myndigheder, Beredskabsstyrel-sen, Hjemmeværnskommandoen, KL (som repræsentant for de kommunale rednings-beredskaber) og Københavns Brandvæsen m.fl. samt repræsentanter for Beredskabs-forbundet som frivilligorganisation og de frivillige i Hjemmeværnets Landsråd.

Der lægges endvidere op til, at der skal igangsættes en undersøgelse af, hvor-ledes frivilligområdet samlet set kan styrkes ikke mindst set i lyset af imple-menteringen af kommunalreformen og ind-førelsen af risikobaseret dimensionering i kommunerne. Denne undersøgelse skal i efteråret 2008 udmunde i anbefalinger om, hvorledes frivilligområdet kan styrkes inden for de fastlagte rammer. I lyset af regeringens oplæg til en politisk aftale om redningsberedskabet for den kommende periode hilser jeg derfor også Beredskabsforbundets samarbejde med

kommunerne velkomment. Jeg er således bekendt med, at forbundet i samarbejde med de kommunale beredskabschefer vil deltage i gennemførelsen af lokale hver-vekampagner med henblik på at hverve yderligere frivillige til det kommunale redningsberedskab.

Hvad det nye år vil bringe, kan vi kun gisne om, men den nærmeste fremtid for redningsberedskabet står formentlig klar, når den politiske aftale forhåbentligt kan indgås, i starten af det nye år.

Jeg vil derfor – med ønsket om et fortsat godt samarbejde – afslutte med at ønske alle i redningsberedskabet og deres fami-lier et godt nytår. ú

den danske redningsberedskabsprisPå et møde den 22. november 2006 har aktører og organisa-tioner i det danske redningsberedskab besluttet at stifte Den Danske Redningsberedskabspris.

De involverede aktører og organisationer er:- Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk- Sønderjyske Frivillige Brandværnsforbund- Foreningen af Kommunale Beredskabschefer- Falck Danmark A/S- Fag og Arbejde- Fagligt Fælles Forbund- Beredskabsforbundet

Baggrunden for stiftelsen af prisen er to formål:A. At hædre den eller de i redningsberedskabet, der – uanset

deres tilhørsforhold – har gjort sig mest fortjent til detB. At søge opnået et større fællesskab i redningsberedskabet

på tværs af tilhørsforhold.

Indstilling og overrækkelsePrisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan være frivillige, heltids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsfor-bund. DDR kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve baggrunden for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Som et led i prisen følger en honorering på 75.000 DKK. Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og service-ydelser til det danske redningsberedskab, og de vil blive of-fentliggjort i forbindelse med prisoverrækkelsen. På nuværende tidspunkt har to sponsorer allerede meldt sig på banen.

Prisen vil blive uddelt årligt af forsvarsministeren i april måned, og første gang vil være fredag den 27. april 2007.

Beslutningen om, hvem der skal tildeles prisen, træffes af en komité, bestående af repræsentanter for ovenstående organisa-tioner på et møde i marts måned. Sidste frist for indstilling er mandag den 26. februar, hvor indstillingen skal være modtaget hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisa-tioner eller prisens sekretariat:

Redningsberedskabsprisens sekretariatHedelykken 102640 Hedehusenetlf.: 3524 0028E-mail: spw@beredskab.dk ú

Beredskab�

Beredskab�

Redningsberedskabspris

Åretsfrivilligpris

2006Det er tid for indstilling til årets frivilligpris, som gives til: - Et kommunalt eller et statsligt beredskab, og - En (frivillig) person

Der er tale om to priser, som gives af forsvarsministeren tirsdag den 20. marts 2007 ved en højtidelighed i Forsvarsministeriet.

Betingelserne for at modtage prisen er henholdsvis: - at et kommunalt eller statsligt redningsberedskab i 2006 har

gjort en særlig indsats for at inddrage og nyttiggøre frivillige i løsningen af redningsberedskabets opgaver, og

- at en person i 2006 har ydet en særlig indsats for at nyttig-gøre det potentiale, som de frivillige udgør for redningsbered-skabet.

IndstillingMyndigheder inden for redningsberedskabet såvel som enkelt-personer kan indstille et beredskab eller en frivillig til “Årets Frivilligpris”. Indstillingen skal være skriftlig og skal indeholde en kortfattet begrundelse for indstillingen. Det skal altså beskrives, hvorledes den pågældende person eller redningsberedskab har gjort en særlig engageret indsats inden for frivilligområdet i 2006.

TidsrammeIndstillinger skal stiles til Landskontoret og skal være Lands-kontoret i hænde senest fredag den 26. januar. Landskontoret samler derefter indstillingerne og videresender dem til Frivillig-kontaktudvalget, som på et møde udvælger modtagerne af årets frivilligpris. ú

- a safety phenomenon!

Pro-Safe Ref lect ion A/S :: Møllevangen 60DK-4220 Korsør :: Tl f : +45 3295 2878

Kontakt os for yderligere oplysningereller præsentation af vort programindenfor varianter af gummibåde, red-ningsveste, kompressorer til røgdykkeresamt andet sikkerhedsudstyr.

Safety first...

Få mere information på www.pro-safe.dk

Beredskab�

Beredskab�

Frivilligpris

Af Tue Isaksen, BA psych . og kredsleder i Hobro Kreds

Spørgsmålet er særdeles relevant, fordi besvarelsen vil åbne hemmeligheden bag flere nye medlemmer og forhåbentlig forbedre forholdet medlemmerne imellem. Ikke fordi forholdet mellem organisatio-nens medlemmer er dårlig, men fordi vi i de senere år er begyndt at distancere os mere fra hinanden. Og det kunne virke til, at vi arbejder for den samme sag, men på hver vores lokale præmisser, selvfølgelig med undtagelser. Men det er ingen hem-melighed, at organisationens fælles ar-rangementer ikke har den opbakning, som man tilnærmelsesvis kunne ønske sig.

Manglende opbakningSom eksempel kan nævnes DGI Lands-stævnet. Jeg husker, da jeg startede for over 10 år siden, at stævnet var besøgt af over 1.000 forbundsmedlemmer, og det er mange i forhold til de under 400 tilmeldte ved sidste års stævne i Haderslev. Og ja, det havde også sine årsager, og jeg er selv repræsentant for en kreds, der ikke havde noget hold med grundet disse omstændigheder. Men dette er ikke hele forklaringen, da deltagerantallet har været dalende over det sidste årti.Dette er ikke ment som en ”pegende fin-ger”, for jeg oplever i høj grad også selv pro-blemet lokalt. Dette er snarere en selvran-sagelse, fordi jeg oplever, at jeg selv også er en del af problemet. Derfor gennemførte jeg sidste år i samarbejde med ledelsen en un-dersøgelse, der havde til formål at beskrive medlemmernes motivation til arbejdet. Et forsøg på at besvare spørgsmålet: Hvorfor vælger nogle individer at arbejde frivilligt for en humanitær organisation?

UndersøgelseResultatet af denne undersøgelse frem-viste et billede på de problemer, som vi som organisation oplever i dag. Den viste også, at Beredskabsforbundet er nødt til at ændre visse holdninger, således at organisationen kommer mere på linie med det generelle samfund. Vi har med andre ord et behov for at modernisere os – et behov for at arbejde i nye baner. Men det mest interessante ved undersø-gelsen er at se, hvor forskellige præmisser medlemmerne var motiveret til det frivillige arbejde. Jeg havde som udgangspunkt fem motivationer, som jeg undersøgte, og motivationen skal her forstås som ”driv-kraften” bag de frivilliges handlinger – det der sikrer, at de fortsat udfører det frivillige arbejde over længere tid.

Som kredsleder og aktivt medlem af Beredskabs­forbundet har jeg tit op­levet en frustration, når snakken faldt på dét at være frivillig. Og mange spørgsmål melder sig, når vi stiller spørgsmå­let: Hvorfor vælger nogle individer at arbejde fri­villigt for en humanitær organisation?

Dét at være frivillig…

Beredskab10

Beredskab11

Frivillig

Motivation kan have både en ydre og indre karakter, men tendensen i nyere tid er, at motivationen hovedsagligt er indre. Dette betyder ikke, at mennesker er blevet mere egoistiske, men at de udfører hjælpende/frivilligt arbejde, ikke på et samfundsgivet vilkår, men på deres egne. Det er også vigtigt at huske på, at bag motivationen ligger der en personlighed, og det er den, der siger noget om, hvem vi er, ikke motivationen alene. Måske er vi motive-ret af ”egoistiske” årsager, men vores ”egoistiske” handlinger kommer til udtryk i en humanitær organisation, fordi det er det, som vores personlighed tror på. Med andre ord skal vi passe på med at bruge begrebet egoisme konkret, når vi forsøger at forstå den frivillige.

ValuesTraditionelt taler forbundet generelt til den danske befolkning i deres hvervning. Dette betyder også, at forbundet i deres hvervekampagner hovedsagligt har lagt vægt på motivationen ”values”. Dette er sket gennem brochurer og kampagner, som bl.a. har lagt vægt på befolkningens ansvarsfølelse over for samfundet. Values omhandler en altruistisk og humanitær bekymring for andre, som drivkraften for de altruistiske handlinger og adfærd, hvor individet får udtrykt sine dybe værdier, synspunkter og overbevisninger igennem sine handlinger og adfærd. At kampagner med udgangspunkt i den-ne motivation ikke har givet et positivt resultat, er forståeligt, når man skal tro undersøgelsens resultat. Det viser sig nemlig, at medlemmerne, i takt med at alderen daler, er mindre motiverede af de samfundsmæssige og personlige idealer.

Se graf 1 Motivationen values i gennemsnit på alder

SocialEn anden motivation, som traditionelt har betydet meget for Beredskabsforbundet, har været det sammenhold, som medlem-merne har oplevet i forhold til hinanden. Her er overbevisningen, at personligheder, der igennem handlinger giver noget til samfundet, også oplever en samhørig-hed til hinanden. Motivationen ”social” omhandler således forholdet til andre, hvor individet igennem sine handlinger og adfærd i en humanitær organisation ud-

fører aktiviteter, som anses for favorable og vigtige af andre. Her er den egoistiske side af motivationen, at ens holdninger passer til en vigtig referencegruppe. Flere af respondenterne bekræfter også, at det sociale er vigtigt i forhold til deres motivation i det frivillige arbejde, og endnu flere bekræfter, at de har fundet deres partner inden for beredskabet. Det må være en klar indikator på, at et socialt miljø eksisterer i organisationen.Men som min undersøgelse viser (Graf 2), er denne motivation også dalende i forhold til alder, og er således ikke den vigtigste motivationsfaktor hos de frivillige medlemmer i Beredskabsforbundet. Deri-mod er motivationen social stødt faldende i forhold til alderen.

Se graf 2 Motivationen social i gennemsnit på alder

En årsag til, at den sociale motivation er dalende, kunne være, at ”det sociale” ikke kun bliver defineret som værende det interne miljø hos organisationens yngre medlemmer. Flere af de yngre respondenter forbinder også det generelle

samfund med denne motivation. Dette repræsenterer altså et begrebsproblem i undersøgelsen, eftersom de ældres og de yngres forståelse af begrebet ”social” er forskellige. Hos de ældre handler dette om en intern accept af ens handlinger og adfærd, hvor det hos de yngre også om-handler en ydre accept, altså samfundets respekt og accept af det frivillige arbejde. Jeg har undersøgt, om det kunne være rækken af mine spørgsmål, der har skabt denne begrebsuenighed, men dette virker ikke til at være tilfældet.

UnderstandingNår individet er motiveret af læring, ople-velser eller situationer, der giver mulighed for at anvende viden, færdigheder og evner, som individet gerne vil benytte, men som sjældent får mulighed for at komme til udtryk, er individet motiveret af ”understandig”. Denne motivation minder om values, som Beredskabsforbundets hvervestrategier hovedsagligt er møntet på, dog med den drejning, at ønsket om at benytte ens evner bunder i en egen-nyttig lyst til at forøge ens forståelse af verden. Alle respondenterne udviste tegn

0

1

2

3

4

5

6

Values - gennemsnit på alder

Values - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

Social - gennemsnit på alder

Social - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

Understanding - gennemsnit på alder

Understanding - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

Graf 1

Graf 2

>>

Beredskab10

Beredskab11

Frivillig

på at være motiveret moderat af denne motivation, hvilket kunne betyde, at de frivillige finder en mening i arbejdet, som også har en personlig karakter, også selv om hovedmotivet er uegennyttigt tiltag for samfundets bedste.Denne motivation viser sig relevant i forhold til Beredskabsforbundets yngre medlemmer (Graf 3) og er et udtryk for, at de motivationer, der har et større person-ligt udbytte, er mere fremtrædende, når det gælder de yngre medlemmer.

Se graf 3 Motivationen understanding i gennemsnit på alder

CareerDet samme gør sig gældende med moti-vationen ”career”, som til sammenligning minder meget om understandning. Ved ca-reer er det dog et konkret karriererelateret udbytte, der er målet for den hjælpende adfærd. Her vil det frivillige, hjælpende arbejde ske med udsigt til en belønning, og manglen på samme med udsigt til en ”afstraffelse” i tråd med et behavioristisk perspektiv på den menneskelige natur.

Se graf 4 Motivationen career i gennemsnit på alder

Det vigtigste i motivationen career er, at den frivillige kan se, at det frivillige ar-bejde giver et konkret personligt resultat.

Enkelte af specielt de yngre medlemmer ser det frivillige arbejde som en byttehan-del, hvor de giver nogle timer til organisa-tionen og i bytte får gratis uddannelser, som de kan benytte i forhold til deres karriereambitioner.Det interessante ved denne motivation er, at den er meget skjult for respondenterne. Ingen af dem udtalte åbent, at de benyt-tede sig af de tilbud for uddannelser, som organisationen gav til at styrke tilblivelsen af deres ambitioner. Alligevel var dette tilfældet ved flere af de yngre medlemmer, der helt konkret arbejder for at uddanne sig inden for et specifikt felt, fordi dette giver en forøgelse af ønskværdige jobmuligheder.

ProtectiveDen sidste motivation handler om at beskytte egoets negative egenskaber. Motivationen til frivillighed kan være at reducere skyld eller at glemme egne problemer ved at beskæftige sig med andres svære problemer. Dette virker som en stødpude for folk mod uønskede eller truende sandheder om selvet. Denne motivation er dog ikke eller meget lidt til stede hos undersøgelsens respondenter, og det vurderes således ikke som relevant i undersøgelsen. Alligevel var det vigtigt at vurdere, om denne motivation var til stede hos forbundets medlemmer, da denne kunne have haft en stor indflydelse på or-ganisationens problematikker, hvorfor den indgår som en del af det undersøgte.

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

4

4,5

Social - gennemsnit på alder

Social - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

Understanding - gennemsnit på alder

Understanding - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

0

0,5

1

1,5

2

2,5

3

3,5

Career - gennemsnit på alder

Career - gennemsnit på alder

60-70 år 50-60 år 40-50 år 30-40 år

Understanding - gennemsnit på alder

Understanding - gennemsnit på alder

Graf 3

Graf 4

>>

Beredskab12

Beredskab1�

Frivillig

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

Dét at være frivilligUndersøgelsen af medlemmernes mo-tivation viser et tydeligt billede i forhold til alder. De motivationer, som forbundet traditionelt set har forventninger om, er eksisterende hos sine medlemmer som values og social, er forsvindende, som alderen på medlemmerne falder. Som modtræk hertil er motivationerne under-standing og career stigende i forhold til, at alderen falder. Så dét at være frivillig er altså en kompliceret tilstand, som uden tvivl er under påvirkning fra tiden, det samfund som vi lever i, familien som vi er vokset op i, og den omgangskreds som vi har. Dét at være frivillig er altså en individuel sag, og som min erfaring fortæl-ler mig, er det de færreste frivillige, der

helt præcist kan forklare, hvad der driver dem. Så dét at være frivillig er altså en individuel og ubevidst sag, hvilket ikke gør omstændighederne mere ukomplicerede.

Undersøgelsens konklusionAt være frivillig kan aldrig være generelt, og vi må huske på, at medlemmerne udfører det humanitære arbejde på deres egne præmisser. Nok er Beredskabsfor-bundet mere end 70 år gammelt, men samfundet har udviklet sig i de 70 år. Og tiden, samfundet og de individer, som lever i denne tid og dette samfund, har tilpas-set sig. Det har Beredskabsforbundet ikke formået i samme udstrækning. Vi kan ikke tale generelt om en sag, der er individuel. Vi kan ikke længere ”bare” hverve, men

er snarere nødt til at hverve til konkrete forhold. Og vi er nødtvunget til at skabe disse forhold ved at tænke nye tanker. Øget tryghed i samfundet har en anden betydning for den generelle borger end for et medlem af Beredskabsforbundet. Så vi skal skabe de forhold, som vi hverver på, ved at tage udgangspunkt i den gene-relle samfundsmæssige forståelse af vores motto og stille os selv spørgsmålet: Hvad er det samfundsmæssige behov? Og ikke, hvad gør vi som organisation traditionelt? Der eksisterer et væld af ubenyttede kom-petencer i Beredskabsforbundet, som ikke bliver udnyttet, fordi vi som organisation tænker vores opgaver traditionelt – forudsat at der er et behov for de opgaver, som vi udfører. Men vi kan så meget mere… ú

Beredskab12

Beredskab1�

Frivillig

Af Line Nielsen

På en blæsende dag i september 2006 befinder Karl Møller Knudsen sig på anløbsbroen ved Strynø Mølle, da Torben Rasmussen, en anden strynbo, falder om med hjertestop. Karl, som til dagligt sidder i Byrådet i Rudkøbing Kommune, fortæller her om den dag, hvor han sam-men med sin søn reddede liv. - Det var faktisk en tilfældighed, at vi var til stede. Vi var nede for at sige farvel til nogle venner, som skulle til Strynø Kalv [en lille holm vest for Strynø, red.], fortæl-ler Karl. Der var meget blæst den dag, så Torben, som er gammel sømand, havde tilbudt at sejle vennerne over til Strynø Kalv.

- Torben stod i vandet ved siden af anløbs-broen ved Strynø Mølle, da han pludselig sagde, at han blev så dårlig, hvorefter han sank sammen i vandet. Jeg selv sad på knæ på broen lige ved siden af, fordi jeg holdte fast i Torbens båd, for at han kun-ne komme op i den. Jeg fik hurtigt grebet fat om Torbens skuldre og kaldt på min søn, Kenneth, som stod lige i nærheden sammen med vores venner, fortæller Karl. Sammen fik de slæbt Torben op på en lille platform og taget hans redningsvest af. Heldigvis for Torben kunne begge mænd førstehjælp, og de gik straks i gang med at give ham hjertemassage. Karl fortæl-ler, at han og sønnen havde et ret godt samarbejde. - Kenneth blæste luft i munden på Torben, mens jeg gav hjertemassage. Efter noget tid ringede Kenneth til akutberedskabet på Strynø, fordi vi mente, at det er den hurtigste måde at få hjælp på, siger Karl. Og ganske rigtigt efter blot 5-6 minutter ankom Kjeld Tønder Hansen og Frede Lundsgaard, som er leder af øens akutbe-redskab og brandvagten. De medbragte den hjertestarter, som var blevet opsat på øen omkring 3 år tidligere. På dette tidspunkt mente Karl, at der var lidt liv i Torben, fordi han syntes, at han kunne høre ham sukke, men han var ikke ved bevidsthed. De måtte støde fire gange med hjertestarteren, før der for alvor kom gang i Torbens hjerte. Samtidig var det lykkedes dem at få alarmeret Falck, og til alt held befandt der sig den dag en helikopter over luftrummet ved Ærø. De fik dirigeret helikopteren til Strynø Mølle i stedet for den sædvanlige landingsplads ved siden af Øhavets Smakkecenter, fordi de mente, at det både ville være farligt at flytte Torben og tage for lang tid. Herefter

blev Torben fløjet til Odense Universitets Hospital, hvor han lå i koma i nogle dage. Siden da har han gennemgået behandling og genoptræning og har det efter om-stændighederne godt.

Man handler bareKarl, der har taget førstehjælpskurser flere gange, fortæller, at det er godt at vide, hvad man skal gøre, når man pludse-lig befinder sig i sådan en situation. - Man handler bare, siger han og fortæller, at det især er vigtigt at kunne førstehjælp på småøerne, fordi der kan være langt til professionel hjælp. Det sidste kursus, han har været på, var med Beredskabs-forbundets instruktør, Svend Engelund fra Langeland, og det er ikke sidste gang, at han tager et kursus. - Der er jo hele tiden noget nyt at lære. Metoderne udvikles hele tiden, og det er netop derfor, at man jævnligt skal genopfriske det, så man kan yde en bedre hjælp, slutter Karl Møller Knudsen.

Har du selv eller nogen, som du kender, været ude for noget lignende, så er du meget velkommen til at kontakte Lands-kontorets informationsafdeling med din historie. ú

far og søn redder liv på Strynø

fAktA

Siden sensommeren 2006 har beboere på småøer kunnet deltage gratis i et førstehjælpskursus. Mange har allerede benyttet sig af tilbuddet, men der er stadig plads til yderligere kursusafholdelser. Beboere på småøer opfordres til at kontakte deres egen organisa-tion Sammenslutningen af Danske Småøer, hvis de ønsker et kursus i førstehjælp. Herefter kontaktes Beredskabsforbundets kursusaf-deling, der vil sørge for, at en lokal instruktør bliver kontaktet. Kursus-afholdelsen løber til udgangen af første halvår 2007.

I det sydfynske øhav ligger der en lille ø kaldet Strynø. Her bor der omkring 210 indbyggere, og de har både et frivilligt brandmandskorps og en første­hjælpsgruppe, som træder ind ved ulykker og brand. Dette blev forskellen på liv eller død, da en af bebo­erne i september 2006 faldt om med et hjertestop.

Beredskab1�

Beredskab1�

Strynø

Foto: Sammenslutningen af danske småøer

Nye bilister

Fra den 1. oktober 2006 har køreelever skul­let bestå et obligatorisk færdselsrelateret første­hjælpskursus for at få lov til at gå op til den første køreprøve. Beredskabs­forbundet tilbyder disse kurser til landets køre­skoler, og BEREDSKAB har talt med René la Cour Sell, direktør i Rådet for Større Færdselssik­kerhed, Mogens Wilbert, Chefpolitiinspektør i Rigspolitiets Færdselsaf­deling, samt kørelærer Ib Lerche om, hvad de me­ner om de obligatoriske førstehjælpskurser.

Af Line Nielsen

I mange år har der været debat om, hvorvidt danskerne skal lære førstehjælp i Folkeskolen og/eller ved erhvervelse af kørekort. Helt tilbage i 2001 blev der fremsat et forslag om undervisning i førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Og ser man på vores nabo-lande er de langt foran os. For eksempel har man i Norge haft førstehjælp både på skoleskemaet og i køreundervisningen i årevis.

Hvert femte liv kan reddesUndersøgelser viser, at kun ca. 20 pct. af danskerne kan førstehjælp. Dette kan have fatale konsekvenser for de omkring 3.500 danskere, der hvert år oplever et hjertestop uden for hospitalerne, idet der kun i 29 pct. af tilfældene ydes hjerte-massage af forbipasserende. Faktisk mener man, at chancen for at overleve et hjertestop fordobles, hvis nogen i nær-heden kan give livreddende hjælp, indtil ambulancen når frem. I Danmark ville det betyde, at omkring 500 hvert år ville overleve, hvis de fik hurtig hjælp der, hvor hjertestoppet sker (kilde: hjerteforenin-gen.dk). I forhold til trafikuheld viser tal fra Norge, at hver femte person, der dør i tidsrummet fra en trafikulykke sker, og til den professionelle hjælp kommer frem, kan reddes, hvis der ydes livreddende førstehjælp ved ulykken (kilde: trygfonden.dk). Så selvom den gennemsnitlige udryk-

ningstid for ambulancer i Danmark er ret hurtig – nemlig omkring otte minutter – så kan hurtig førstehjælp fra folk i nærheden betyde forskellen på liv eller død, idet det er de første minutter efter en ulykke eller et hjertestop, der tæller.

Større kendskab til førstehjælpAllerede i 2005 blev der lanceret et pilot-forsøg med førstehjælp ved erhvervelse af kørekort. ASF-Dansk Folkehjælp og Dansk Kørelærer-Union tilbød gratis førstehjælps-kurser til alle, som erhvervede sig et kørekort i Fyns Amt. Sammenlagt skulle omkring 3.000 personer i Fyns Amt er-hverve eller generhverve kørekort i 2005. Ud af de potentielle 3.000 førstehjælps-kursister var det dog kun 420 personer, der valgte at deltage på kurserne. Det ret skuffende resultat bekræftede derfor blot tanken om, at førstehjælpskurset skulle gøres obligatorisk. I dag udbydes og afholdes kurser i førstehjælp for størstedelens vedkommende ud fra et frivillighedsprincip. Ved at gøre undervis-ning i førstehjælp til en obligatorisk del af kørekorterhvervelsen betyder det, at langt flere mennesker får kendskab til brugen af førstehjælp, idet der hvert år udstedes omkring 60.000 førstegangs kørekort (kilde: politi.dk).

Fokus på trafiksikkerhedDirektør for Rådet for Større Færdsels-sikkerhed René la Cour Sell, som også er ambassadør for Beredskabsforbundet,

nye bilister skal lære førstehjælp

>>

Beredskab1�

Beredskab1�

synes, at det er en rigtig god ting, at man nu skal have taget et førstehjælpskursus, inden man skal op til køreprøve. - Det er med til at øge parathedsniveauet, og det er godt, at det er en normal forudsætning for at tage kørekort. På sigt vil det betyde, at mange flere kan førstehjælp, fortæller han til BEREDSKAB. Personligt havde han måske hellere set, at man tog kurset på sidste klassetrin i Folkeskolen, men sådan blev det ikke, og han mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning. René la Cour Sell beretter, at trods det, at mange i dag har mobiltelefon, så har man set, at der ved ulykker kan opstå en situation, hvor alle tror, at andre har ringet efter hjælp. - Det er lidt underligt, men det samme gør sig ind imellem gældende med første-hjælp. Alle kigger på hinanden og venter på, at der er en, der tør tage initiativ. Med det obligatoriske førstehjælpskursus vil det blive bedre, fordi der er flere menne-sker, der kan førstehjælp, mener René la Cour Sell.

Præventiv virkningRené la Cour Sell har tidligere udtalt sig omkring den effekt, som færdselsrelate-

ret førstehjælp kan have på især unge mænd, og han mener, at det kan have den direkte betydning, at de bliver mere bevid-ste om farerne ved færdsel i trafikken. - Det bliver understreget ved, at kurset skal tages i forbindelse med kørekortet, og på den måde bliver det forhåbentligt i de unges bevidsthed og får en præventiv virkning, vurderer han. Man kan undre sig over, hvorfor det først er blevet obligato-risk nu, og René la Cour Sell fortæller, at der faktisk har været snak om det siden 1940’erne, men han mener, at det er en lang proces. - Det er svært, når det er noget, der skal vedtages politisk. Det kan være svært at komme med præcise tal og argumen-ter om, at så og så mange kunne være reddet. Men de sidste år er der kommet mere politisk bevidsthed omkring trafiksik-kerhed. Det er blevet indenrigsstof og er ved at få en naturlig plads i folks bevidst-hed, hvilket gør, at vi kan forholde os realistisk til det, siger han. Han fortæller også, at tal viser, at flere og flere bliver reddet på grund af den rigtige hjælp. - Det er en udvikling, som understreger, at det er vigtigt. Det giver et bedre rednings-grundlag, slutter René la Cour Sell.

fAktA

Hvorfor?Den 20. april 2006 trådte ”Be-kendtgørelse om ændring af be-kendtgørelse om kørekort” i kraft med virkning fra 1. oktober 2006. Bekendtgørelsen kan kort sam-menfattes som følger:• Ved førstegangserhvervelse

af førerret kan kørekort kun udstedes til ansøgere, der har gennemført et færdselsrelateret førstehjælpskursus.

• Førstehjælpsbeviset må ved indlevering af ansøgning om kø-rekort højst være et år gammelt.

• Førstehjælpskurset skal gen-nemføres i henhold til retnings-linierne udstukket af Dansk Førstehjælpsråd.

• Uddannelsen må kun gennemfø-res af instruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Politiet kan i særlige tilfælde give dispensation for kravet om kurset, hvis:• Du har et handicap• Du inden for et år har gennem-

gået et tilsvarende førstehjælps-kursus

• Du kan dokumentere, at du har tilstrækkelige færdigheder og viden om førstehjælp.

Hvordan?Kurset varer 7 timer og er sam-mensat af to moduler:Modul 1: Basal genoplivning (3 timer)Modul 2: Færdselsrelateret førstehjælp (4 timer)

Kontakt Beredskabsforbundets kursusafdeling for information om færdselsrelateret førstehjælpskur-sus på telefon 35 24 00 00.

>>

Beredskab1�

Beredskab1�

Nye bilister

Nye bilister

Nyttigt i alle livets forholdChefpolitiinspektør ved Rigspolitiets Færdselsafdeling Mogens Wilbert synes ligeledes, at det er en god idé. - Jo hurtigere folk får kyndig behandling, jo bedre. Det er relativt simple ting, man skal lære, men det ligger fast, hvordan man skal gøre, og derfor kan man gøre det rigtige. Det vigtigste er først og frem-mest overlevelse, og dernæst kan det jo også være med til at begrænse skaden, vurderer Mogens Wilbert. Han mener des-uden, at det ikke kun er i forhold til trafik-uheld og trafiksikkerheden, at førstehjælp er gavnligt, men at det er noget, som kan bruges i alle livets forhold. - Der sker jo også ulykker i hjemmet, på arbejdspladsen eller til sport, så der er det jo også nyttigt, siger Mogens Wilbert. Han mener, at det måske kan få en større effekt, end man umiddelbart regner med, netop fordi der kan blive brug for hjælp i mange andre situationer.

Køreskole er tilfreds med kurserHos Valby Køreskole har man også gode erfaringer med førstehjælpskurserne. Be-redskabsforbundet har her et samarbejde med køreskolen og sender en instruktør ud for at afholde kurserne. Kørelærer Ib Lerche, som har haft køreskolen i Valby i 22 år, synes, at kurserne er en god ting og er godt tilfreds med instruktørens arbejde. - Men det kunne måske godt have været i et andet regi, for eksempel i skolerne, men sådan blev det ikke, og det er også fint nok, siger han. Han fortæller endvide-re, at hans elever også er positivt stemte over for kurserne. – Det er jo bare et par aftener om ugen, slutter Ib Lerche.

Beredskabsforbundet uddanner årligt mere end 15.000 borgere i førstehjælp, brandbekæmpelse og hjertestart. Læs mere om vores førstehjælpskurser på www.beredskab.dk. ú

WWW.BRUGHJERTESTARTER.DK

HJERTESTOP!Kun 4-5 % overlever, hvis de får et hjertestop uden for hospitalet. Det er alt for få, og derfor er det vigtigt, at endnu flere lærer at håndtere hjertestop.

Med en hjertestarter inden for rækkevidde kan du være med til at give livet et stød i den rigtige retning. Tag et 3-timers kursus, lær at betjene en hjertestarter og vær med til at redde liv.

Læs mere på:

eller kontakt os på telefon 3524 0000

xxxxx_BF_ann_194x120_hjertestart1 1 08/01/07 10:40:52

Beredskab1�

Beredskab1�

Af H A J Larsen, Formand for fondet bag Barak H1

Der har i 2006 fortsat været stor in-teresse for temaet ”Tyske Flygtninge i Danmark” – udstillingen blev til sæsonen udvidet med flere oplysninger samt en række nye illustrationer. ”Fårhuslejren” blev også i 2006 vist med enkelte billeder og en original uniform båret af en af de ansatte ved Fårhuslejren for at henlede opmærksomheden på, at denne periode også er en del af fortiden.

BibliotekDette nye tiltag i H1 har også i den afsluttede sæson åbnet mulighed for, at besøgende kunne finde og læse forskel-lige materialer især vedrørende de nu historiske – Civilforsvar, Civilforsvars-Forbund, Danske Kvinders Beredskab, Civilbeskyttelse mv.

Danske Kvinders Beredskab (DKB)DKB er en særlig del af beredskabets

historie. Overtagelsen af DKB-arkivet fra Beredskabsforbundet i forbindelse med administrationens flytning til Hedehu-sene har Barak H1 i 2006 udnyttet som kærkommen lejlighed til at give DKB et ”særligt udstillingshjørne” i barakken, hvor interesserede kan søge viden om netop denne organisations oprindelse og virke.

Café med internetforbindelseOgså i 2006 var der med kustodernes velvillige bistand etableret en café, hvor gæsterne kunne købe kaffe, kakao, is m.v. Cafeen giver som i de foregående år mulighed for gode samtaler om Rednings-beredskabet før og nu, samt om det Barak H1 kan tilbyde. I cafeen var der også i den nu afsluttede sæson placeret computere med adgang til internettet, så gæsterne via links til for-skellige organisationer kan søge oplysnin-ger om, hvad der foregår på redningsbe-redskabets område, herunder naturligvis også førstehjælp.

Tak for bistand i 2006En stor tak skal også i år lyde til H1’s mange frivillige kustoder og hjælpere, der gennem sæson 2006 har ydet en stor, uegennyttig indsats for, at Redningsbe-redskabet fortsat kan fastholde et godt udstillingsvindue om ”Redningsberedskab in natura” i Frøslevlejren.Den store frivillige og ulønnede opgave, der er gennemført i 2006, var kun mulig med baggrund i det gode samarbejde, der har været mellem alle grene af rednings-beredskabet omkring udstillingen i H1, hvor der på det praktiske område fortsat er ydet velvillig bistand fra Beredskabssty-relsens Tekniske Skole i Tinglev. Der skal ligeledes lyde en tak til de mange sponsorer, der via deres støtte, gør det muligt løbende at forbedre H1’s faciliteter, udstyr og muligheder – uden sponsorernes aktive økonomiske støtte er det svært at løfte denne store opgave.

Den kommende vinters arbejdeEn gruppe frivillige og interesserede per-soner fortsætter gennem vinteren 2007 med reparationer, justeringer og klargøring af udstillingen i Barak H1, så den være

klar til den nye sæson, der begynder 1. april 2007 – blandt andet er tiden nu kommet til, at mange af de materialer, billeder, videos etc., der ligger og venter i Barakkens depot, kommer frem i lyset til gavn og glæde for de gæster, der ønsker at se disse ting.

OpfordringVed årsskiftet sker der mange ændringer inden for det kommunale beredskab, derfor en opfordring til at være opmærk-somme på, om der findes historiske, redningsberedskabsmæssige genstande; materialer, der måske var egnede til brug i forbindelse med ”Redningsberedskabets Historie” i Barak H1 – så kontakt os på e-mail: barak-h1@mail.dk og fortæl, hvad det drejer sig om, for derved at være med til at støtte og udvikle ”En vandring gen-nem Redningsberedskabets historie”.

På gensyn i ”Sæson 2007”Den 1. april 2007 slår Barak H1 atter dørene op for publikum med en udstil-ling, der forhåbentlig fortsat bidrager til gode oplevelser for gæsterne og til fælles bedste for alle udstillinger og museer i Frøslevlejren. ú

ved årsskiftet i Barak h1Den 31. oktober 2006 lukkede Beredskabsfor­bundets Informations­ og udstillingsbarak i Frø­slevlejren dørene og kunne sige tak for en god sæson. Omkring 11.000 gæster udnyttede i lø­bet af 2006 – trods den fremragende sommer – muligheden for at stifte bekendtskab med BERED­SKABSHISTORIE gennem tiderne fra før 1930 og frem til i dag – ved at foretage ”en vandring gennem redningsbered­skabets historie”.

Beredskab1�

Beredskab1�

Frøslevlejren

Af Maia Lindstrøm Sejersen, Horsens Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning

Den 18. - 22. juli 2007 bliver Horsens for-vandlet til en farverig kulturfestival for alle Europas nationaliteter. 5.000 dansere, musikere og sangere indtager byen for at vise deres regions særlige musik- og dansetraditioner. Klaprende kastagnetter, flagrende kjoler, trampende træskostøvler, livlig sang og musik fra både piber, struber og trommer vil fylde Horsens i de fem dage, festivalen varer.

Brug for frivillige hænderMen uden mad og drikke – går det som bekendt ikke. De ca. 5.000 deltagere skal have 14 måltider, mens festivalen står på, og det kræver hjælp fra frivillige hænder. Derfor beder Horsens Kommune om hjælp til at bespise de mange mennesker. – I 2000, hvor Horsens sidst var vært for Europeaden, fik vi en fantastisk hjælp og opbakning fra det frivillige beredskab. Det havde været umuligt at få maden serve-ret for så mange mennesker, hvis ikke vi havde fået hjælp fra beredskabet. Men jeg har nu også indtryk af, at Europeaden

gav de frivillige en stor oplevelse. Delta-gerne i Europeaden er jo glade menne-sker, der kommer her for at danse, synge og spille, og det smitter af på hele byen, siger vicekulturdirektør Henning Nørbæk, Horsens Kommune.Beredskabsmester Mik Elstrøm, Horsens Brand og Redning, er helt enig i det syns-punkt. – De fleste frivillige deltager på grund af det sociale element. Der er et fantastisk godt sammenhold blandt de frivillige hjæl-pere – og et arrangement som Europea-den er en spændende begivenhed at tage del i. Deltagerne er i højt humør og giver gerne smagsprøver på deres dansetrin og sangstemmer. Det kommer der meget sjov ud af, siger han. Europeaden byder på et farverigt udsnit af Europas mangfoldige kulturarv: irsk dans, spansk flamenco, italiensk flagkastning, græsk zorba, skotsk sækkepibemusik, baltisk kædedans og meget mere. Del-tagerne optræder i nationaldragter i alle farver. Deltagerne ankommer onsdag den 18. juli og rejser hjem mandag den 23. juli. ú

Det er 44. gang, at Europeaden af-holdes – tredje gang, hvor Horsens er værtsby. Deltagerne optræder overalt i Horsens og omegn. Festen skydes i gang ved et stort åbningsshow på Cirkuspladsen ved Langelinie. Under Europeaden bliver der holdt koraftener, små inti-me koncerter i nattelivet, dansen-de optog og baller, hvor alle kan danse med. Europeaden fuldendes med et stort afslutningsshow, som også foregår på Cirkuspladsen.

fAktA

Ønsker du at hjælpe til ved Euro-peaden kontakt venligst Mik El-strøm, Horsens Brand og Redning, på telefon: 76 29 27 70 eller 76 29 27 81 eller via e-mail: berme@horsens.dk. For yderligere oplysninger om Europeaden kontakt Kultur- og Fri-tidsforvaltningen, Iben Grøftehauge på telefon: 76 29 23 15 – e-mail: kuihg@horsens.dk.

Foto

: J.L

. Lea

l

Europeaden kommer igen til Horsens – med 5.000 sultne dansere, musikere og sangere.

uden mad og drikke – swinger dansen ikke

Foto

: Hor

sens

Kom

mun

e

Beredskab1�

Beredskab1�

Europeaden

Af Knud Jørgensen, Næstved kreds

Onsdag den 28. juni var vi en fl ok frivillige fra Næstved, som drog mod Haderslev. Vi havde meldt os som hjælpere på det store DGI Landsstævne.Vi havde ingen informationer fået, om hvor vi skulle være, så vel fremme ved BF’s servicecenter, hvor vi skulle registreres for ankomst, bliver vi sendt ind på en skole, hvor vi kan overnatte. Vi har endnu ikke fået nogen opgaver, så vi har masser af god tid til at kigge os omkring på stævne-området.Vi er nu indkvarteret i en gymnastiksal sammen med 35 andre, I guder en larm og kun et lille håb om bare en smule nat-tero. Og det blev værre! Midt om natten kom der et par herrer og meddelte, at nogle af os skulle fl ytte til en lille skole ca. 10 km uden for Haderslev. Det var bl.a. os fra Næstved. Vi blev enige om, at jo før vi kom af sted, jo før kunne vi komme til ro igen, så vi fi k hurtigt pakket vores grej og kom ud i bilen. Samtidig fi k jeg så lige stukket en mappe under armen med besked om, at jeg skulle være FUS-leder på skolen. Der var bare 1.250 personer, der skulle have morgenmad og lave madpakke til frokost.

Bespisning af idrætsudøvernePå Vilstrup skole var der etableret en stor campingplads, og skolens lokaler var ind-draget. De andre fra Næstved røg lynhurtigt i soveposerne igen, men min bedre halvdel og jeg brugte en times tid på at studere mappen og kigge på spisestedet for at få en lille idé om, hvad der ventede os. Udlevering og spisning foregik i et stort telt, som var opstillet på fodboldbanen.Vores makkere viste sig at være et ægte-par fra Skive, et hold far/søn fra Frede-rikssund, en pige fra Birkerød samt et antal lokale DGI-folk. Vi må nok indrøm-me, at alt var nærmest kaos de første par

timer torsdag morgen, men alle hjælpere gjorde en kanon indsats for at få det hele til at fungere, og vi må sige, at vi er ret stolte over det team, som vi var.Første morgen kl. 5 fi k vi vores varer, som vi skulle tælle op og sætte i system eller på lager, om man vil. Der var bare det lille problem, at vi kun havde det telt, som de skulle spise i om morgenen, og danse og opholde sig i om aftenen. Vi havde ingen køkkenkapacitet, hvilket gjorde det lidt mere besværligt, da de så måtte hente alle de varer, der var tilbage om eftermid-dagen, og som i mellemtiden havde det hele stået og lumret i 28 grader varme. Dette betød også, at vi fredag morgen stod og manglede al morgenmad, for de glemte lige at komme inden kl. 7, og der stod altså en masse gymnaster, som skulle ind til byen og deltage i fællestræ-ning kl. 7.15. Ikke særligt smart. Men da det så endelig kom, så gik det til gengæld også stærkt. Da kunne vi virkelig mærke det gode samarbejde, som vi havde fået opbygget den første dag. Al udlevering af varm aftensmad foregik i kæmpeteltene inde på stævnepladsen, hvor vi alle kørte ind og blev fordelt i nogle af teltene.Traditionen tro var det MEGET lidt af selve stævnet, som vi nåede at opleve. Faktisk kun lidt af åbningsfesten. Selv på den forholdsvis lille skole, hvor vi boede, var der voldsom natteuro, når gæsterne kom hjem med busser hver halve time, og når man kun når at få sovet 2½ - 3 timer hver nat, er der altså ikke også overskud til at lege turist. Den sidste nat fi k vi desværre en oplevelse vi godt kunne have undvæ-ret. Vores hjælper fra Birkerød havde sin telefon liggende til opladning (tændt fordi den skulle fungere som vækkeur). Den eneste stikkontakt, som fungerede i hele lokalet, var lige inden for døren. Nattevag-terne havde lige stukket næsen ind og konstateret, at vi var gået til ro hele fl ok-

ken. 10 minutter senere, hvor vi var lige på grænsen af at sove, blev døren åbnet. En af dem fra Skive rejser sig over ende og udbryder: ”Hvad fanden laver I her?” Det viste sig at være to unge knægte, der luskede rundt. Den ene fi k øje på tele-fonen, stjal den og stak omgående af. Lyn-hurtigt var vi fi re mand på benene, men nåede desværre kun at få fat i den ene af dem, og det var altså ikke ham, der havde telefonen. Så gik der ellers tid med at få den spærret og få ringet til politiet.Alle var vi naturligvis godt oppe at køre, men fi k da lagt os for at sove lidt videre. En time efter vågnede vi med et sæt ved, at to betjente med hunde kom brasende ind i lokalet og lige så hurtigt ud igen. Vi nåede dårligt at veksle ti ord med dem. Endnu ½ times søvn, så var der ellers råben og skrigen og hundeglam udenfor resten af natten.Alt i alt nåede vi vist at få sovet godt 1½ time den sidste nat, så vi var lidt matte i sokkerne, da vi skulle slutte søndag morgen.

Oplevelsen bundfælder sig På vej hjem siger man til sig selv og hinanden: “Aldrig mere”. Men nu har vi deltaget i fi re landsstævner, og det har vi vist sagt hver gang, så vi ved jo, hvad vi går ind til, og faktisk synes vi jo, at det er skægt at være med og på den måde møde frivillige fra andre byer. Så lur mig, om ikke vi er med igen i 2009, når det næste stævne skal være i Holbæk.Efterfølgende har vi så været til den tradi-tionelle hjælperfest, hvor vi lige var en tur tilbage i byen, hvor det hele foregik. Synd, der ikke var fl ere der deltog i festen, men som med alt andet, er det ikke størrelsen det kommer an på, men indholdet, og vi havde som sædvanlig en pragtfuld aften med god underholdning og højt humør blandt venner fra hele landet, så vi kunne mindes de glade dage i Haderslev. ú

dgI set fra centrum

En lille beretning om landsstævnet i Haderslev fra nogle af dem, der stod med begge ben solidt plantet midt i det hele.

Beredskab20

Beredskab21

DGI

Som medlem af Beredskabsforbundet får du særlige fordele ved Topdanmark.

Du får:• 18 % rabat på dine forsikringer• Særlige fordele• Fuld service til lav pris

Aftalen mellem Beredskabsforbundet og Topdanmark giver dig ikke blot 18 % rabat på vores forsikringer, men giver dig også en lang række fordele:

• Du får gratis tv-billedrørsforsikring• Du bliver garanteret mod underforsikring• Hvis en skade berører flere af dine

forsikringer, skal du kun betale én selv-risiko (den største)

• Du får en gratis ansvarsforsikring for trækning til din bil

• Du får yderligere 555 kr. rabat på bilens kaskoforsikring, hvis du har et hus, der er forsikret i Topdanmark

• Har du kælder, bliver den gratis dækket af din husforsikring

• Hvis du køber ulykkesforsikring, dæk-ker den også nyfødte børn med op til 300.000 kr. ved invaliditet, indtil din aftale skal fornyes

• Hvis du eller din ægtefælle opretter en pensionsopsparing hos os, giver vi rabat på administrationsgebyret, lige-som I kan opnå 5-10 % rabat på vores sundhedssikring, kritisk sygdom eller tab af erhvervsevne for børn.

• Du kan købe en årsrejseforsikring for bare 182 kr., hvis dit indbo er forsikret hos os

• Du kan købe redningshjælp til din bil fra 292 kr. om året

• Årsrejseforsikring hele verden 650 kr.

Læs mere om de enkelte forsikringer og tilbud på www.topdanmark.dk/bered-skabsforbundet

Selvom vi kalder det en gruppeaftale, spi-ser vi dig ikke af med en standardløsning. Tværtimod tilpasser og justerer vi løbende alle dine forsikringer, så de svarer nøjag-tigt til dit og din families behov.

Du får også din egen, private kundemappe på internettet. Her kan du få overblik over dine forsikringer og skader, ligesom du kan anmelde skader online. Derudover får du naturligvis samme gode service som vores andre privatkunder, når du er i kon-takt med en af vores 250 assurandører eller 41 forsikringsbutikker.

Kontakt os og få en samlet pris!

Overvejer du at tilmelde dig gruppeaftalen mellem Beredskabsforbundet og Topdan-mark, eller har du specifikke spørgsmål til den, kan du klikke ind på www.topdan-mark.dk/beredskabsforbundet, hvor du også finder kontaktoplysninger. ú

Læserundersøgelse af BEREDSKAB­ Sig din mening!

I de næste par uger har du chancen for at give din mening til kende om BEREDSKAB. På vores hjemmeside kan du finde et kort spørgeskema, hvor vi stiller en række spørgsmål om bladet. Vi arbejder hele tiden på at højne bladets standard og har derfor brug for at høre, hvad du synes om bladet, så vi kan forbedre kvaliteten i fremtiden.

Besvarelsen er anonym - det eneste, vi skal vide, er, hvad din tilknytning til beredskabet er. Svarerne vil blive brugt til at danne et oversigtsbillede og til at give redaktionen et fingerpeg om, hvad vores læsere forventer sig af BEREDSKAB.

Klik ind på: www.beredskab.dk

Spar 18 % på dine forsikringer- skulle vi ikke finde ud af, hvad det er værd for dig?

Overvej fx vores nye bilforsikringer, hvor du kun betaler for de kilo­meter, som du forventer at køre. Det er billigere for de fleste – i hvert fald sparer 3 ud af 4 af vores nuværende kunder op til 20 %. Og husk så, at du oven i købet kan få eks­tra rabat gennem jeres gruppeaftale.

Beredskab20

Beredskab21

Forsikringer

regIoner og kredSe

regIon nordjyllAndFørst vil regionsledelsen gerne ønske alle frivillige samt alle samarbejdspartnere et rigtigt godt nytår. Vi håber og tror på et fortsat godt samarbejde i året, der kommer, og at vi nok skal klare alle de nye opgaver, som vi har foran os i 2007.Vi har fået alle de nye kredse på plads, og nu skal vi bare have årsmøderne overstået, men det bliver heller ikke noget problem. Af nye kredse arbejder vi på at få to af de nye kommu-ner stablet på benene, så vi kan komme i gang med at hverve frivillige. Vores udsigter vil være at få alle de kommuner, som ikke har et for-bund, med, så vi er repræsenteret i dem alle.Status på året 2006, ja så har det været et år, hvor der er sket forandringer i alle kredse. Fremmøde til vores møder har været meget svingende, men vi håber, det bliver bedre i det nye år. Vi ved, at I frivillige har haft meget at se til med forskellige arrangementer. Vi har fra regionens side prøvet at få nogle virksomhedskurser op at køre og har pt. fået en henvendelse fra et firma - men nu ved vi, at det kan lade sig gøre, så det vil vi arbejde videre med. Den nye regionsledelse har gjort et godt stykke arbejde med information samt uddannelse, så selvfølgelig skal de også have et skulderklap. Hjemmesiden www.bfregion1.dk er ikke blevet helt opdateret, men der arbejdes på, at vi er flere om at have adgang til at opdatere den. Så har I noget fra kredsene, som I vil have med på siden, så er I velkomne til at kontakte Infoassistent Karin Rasmussen eller underteg-net viceregionsleder Hardy Wounlund.

Kalender for regionens møder 1 . halvår 2007 .Den 25. januar: Kredsårsmøde Aalborg – Nibe.Den 5. februar: RegionsmødeDen 31. januar: Kredsårsmøde ThistedDen 12. februar: Kredsårsmøde Frederikshavn – Skagen – SæbyDen 14. februar: LedelsesmødeDen 24. februar: Kredsårsmøde HjørringDen 27. februar: Kredsårsmøde Hobro – HadsundDen 10. marts: Regionsårsmøde FrederikshavnDen 26. marts: RegionsmødeDen 23. april: LedelsesmødeDen 24. maj: RegionsmødeDen 16.-17. juni: Landsrådsmøde

Kalenderen ligger også på hjemmesiden http://www.bfregion1.dk

Viceregionsleder Regionsleder

Hardy J. Wounlund Lene K. Schade ú

regIon SyddAnmArkRegion Syddanmark har nu arbejdet sig igen-nem sit første leveår .Det har været et spændende, men også et drøjt år, at få en så stor region til at fungere. Arbejdet er ikke gjort på et enkelt år. Der skal stadig ske mange justeringer af regionsledel-sens arbejde. I skrivende stund evaluerer vi på vort arbejde. Hvordan kan vi sikre et godt, tæt og konstruktivt samarbejde med og blandt kredsene?Sammenlægningsårsmøderne i flere jyske nye kommuner er nu overstået. Alt er forløbet i en god og positiv ånd. Naturligvis skal der bøjes hist og her, men alle har været enige om, at den nye kreds skal komme godt fra start. Held og lykke til jer alle med det nye og store arbejde, der ligger foran jer.Pr. 1. januar er kommunesammenlægningerne en realitet for alle. Kun ganske få kommuner fortsætter uændrede. Her er blandt andre Fanø, der fortsætter med sin ø-status. Kred-sen fortsætter med sine hidtil kendte opgaver, specielt med stormflodsberedskabet, hvortil de lige har gennemført hvervning.Det nye år indledes hos os med nytårsparole i Esbjerg. Dagen begynder i Hjerting Kirke med nytårsgudstjenesten, og derefter fortsætter vi sammenkomsten med en let frokost og diverse nytårstaler. En god tradition, der som vanligt trækker mange med.De forskellige kredse har nu planlagt deres næste kredsårsmøde, således at regionsledel-sen kan påbegynde årets kalender.Alle vore medlemmer og samarbejdspartnere ønskes et rigtig godt nytår med tak for samar-bejdet.

Else Højsager

Regionsleder ú

regIon SjællAndNæstved

Drømmen om KinaJa, hvem har mon ikke drømt om Kina, om at rejse til dette store land for at se og høre om tidligere tiders storhed og magt. Dette kæm-pemæssige kejserrige, som indbyggerne selv kalder for “Riget i midten”.Nu har en stor gruppe frivillige fra Beredskabs-forbundet haft mulighed for sammen med alle andre danskere at få et lille indblik i denne for os så underlige verden.Christiansborg Slot har i to måneder haft en stor kinesisk udstilling, som kunne fortælle

om livet, kunsten og håndværket i Kina gen-nem flere århundreder. Om hvorledes kun de særligt udvalgte fik lov at komme ind i dette lukkede land, og om hvordan bl.a. Holland og Danmark blev nogle store og vigtige samhan-dels-partnere.Det har været en spændende opgave at gå vagt inde på Borgen. At gå rundt og studere de fantastisk smukke porcelænsting, kejserens store tronstol, astrologiske og kirurgiske instrumenter, de enorme og meget, meget smukke silkemalerier, og hvis man gav sig tid at læse alle de historiske beretninger på ophængte plancher.Det har været spændende, men også meget lærerigt, og jeg føler mig fantastisk heldig at være med i den gruppe af frivillige, som er fundet værdige til at gå som sikkerhedsvagt på slottets udstillinger, samtidig med at jeg lærer en masse nye venner fra Københavns beredskab at kende.Jeg vil slutte med at sige tak til jer alle sam-men for de mange timer, som vi har haft sam-men. Forhåbentlig kan det få lov at fortsætte. Lykke Jørgensen

BF - Næstved ú

regIon hovedStAdenHistorisk nytårsgudstjenesteTirsdag den 9. januar blev der afholdt nytårs-gudstjeneste med efterfølgende sammen-komst i Holmens Kirke. Region Storkøbenhavn har haft mange års tradition for at starte

Beredskab22

Beredskabsforbundet

året med en nytårssammenkomst. Den 1. januar ophørte Region Storkøbenhavn med at eksistere, så sammenkomsten var den første i Region Hovedstadens historie.Gudstjenesten blev forrettet af Holmens Kirkes provst Ejgil Bank Olesen, som holdt en kort, men klar prædiken bl.a. om tiden, der går, før vi ved af det, og om fremtiden, som vi ikke har nogen magt over, og som kom-mer med sine overraskelser. Det var også en nydelse at lytte til Holmens Kirkes kor.Derefter var der hyggelig sammenkomst med vin, kransekage m.v. og mulighed for at cirku-lere rundt og hilse på gamle og nye venner.Viceregionsleder Kirsten Nielsen bød velkom-men, hvorefter der blev uddelt 20 års tegn as-sisteret af forsvarsminister, Søren Gade. Der var også en lille erkendtlighed til de personer, som havde fået Civilforsvarets Hæderstegn for 25 års tjeneste. Desværre var flere modtagere af tegnene forhindrede i at komme.Louise Wulff-Hansen, medlem igennem mange år, rejste sig og talte om, hvor dejligt det er at se de fremmødte, og at det altid var den ældre del af medlemmerne, der mødte op. Det ville være dejligt, hvis der også kom nogle yngre nuværende eller nye medlemmer til nytårsgudstjenesten. Forsvarsminister Søren Gade var hovedtaler ved aftenens arrangement. Beredskabsforli-get er ikke færdigbehandlet, så derfor kunne ministeren ikke fortælle nyt om det, men der arbejdes på, at det er færdigt i løbet af de kommende par måneder. Søren Gade kom ind på nogle af de ting, der ligger i regeringens forslag til forlig. De nye kommuner er blevet større og skulle derfor være mere bæredygtige til at klare de fleste opgaver selv, så behovet

for støttepunkter skulle blive mindre. Han talte også om risikobaseret dimensionering, som skal være på plads den 1. september. Globa-liseringen, der giver behov for, at beredskaber-ne inden for EU skal være tilpasset hinanden, så man sammen kan sætte styrker ind inden for EU’s egne grænser og overalt i verden. Beredskabet skal være tilpasset det moderne samfund til at kunne sættes ind over for ter-ror, naturkatastrofer m.v. Penge, som man evt. sparer på at lave besparelser/ændringer, skal forblive i beredskabet til at bruge på andre projekter, nyt materiel el. lign. De frivillige er en ressource, der skal styrkes, uddannelser skal være tilpasset de nye opgaver, og der bliver behov for flere frivillige. Forsvarsministeren nævnte, at det er vigtigt at skelne mellem beredskabet og Hjemmevær-net, da de har to vidt forskellige opgavesæt - men vi må ikke være i tvivl om, at der er brug for begge. Ministeren var glad for de opgaver, som beredskabet havde udført i 2006 både indenlands og i udlandet. Han sluttede af med at ønske de frivillige og deres familier et godt nytår. Det samme gør Region Hovedstaden.

Kirsten Nielsen

Viceregionsleder ú

frederIkSBergJulemarkedI dagene 13. - 17. december afholdt Frederiks-berg kommune julemarked på Rådhuspladsen.Der var rejst et telt på 13 x 27 meter. Heri var der 20 boder af forskellig art. Der var travlhed, og det var godt besøgt, i de seks timer der var åben hver dag. Kreds Frederiksbergs opgave var FHJ- og brandvagt + to nattevagter. Seks frivillige deltog i opgaven. Det var første gang man afholdt julemarkedet, men det vil blive en årlig tilbagevendende begivenhed. Ib Otte

Kredsleder ú

InStruktørudvAlgetInstruktørmøder i regionerne for vores første-hjælpsinstruktørerI forbindelse med nye retningslinier i første-hjælp indkaldte instruktørudvalget til møder for førstehjælpsinstruktørerne, hvor vores instruktører blev orienteret om de nye ret-ningslinier. Der var pæn mødedeltagelse til disse møder,

som blev holdt rundt om i landet med instruk-tørudvalget, konsulent Jesper L. Fløche og landschef Bent Mortensen som instruktører. Endvidere var landskontoret repræsenteret ved kursuschef Mogens Lauridsen og overas-sistent Sussie B. Poulsen, som stod for det praktiske i forbindelse med arrangementerne.Det er instruktørudvalgets opfattelse, at spørgelysten og paratheden til at lære nyt var til stede i stort omfang på møderne. Derud-over tyder det også på, at der blev udvekslet erfaringer i stor stil, hvilket jo er mindst lige så relevant som det at lære nyt.Instruktørudvalget håber med disse møder at have spredt lidt mere ro omkring de nye ret-ningslinier, og vi håber at kunne afholde flere af den type møder evt. som temamøder. Derfor er vi meget åbne i instruktørudvalget for at høre, hvad instruktørerne kunne tænke sig som emner på temamøderne, ligesom vi også meget gerne vil have input til, hvordan vi kan servicere instruktørerne bedst muligt under de rammer, som vi har mulighed for at arbejde under. Især de økonomiske rammer, som ikke er så gode, som vi kunne ønske os.

Britta Mortensen

Formand ú

lej en Seng I frøSlevI Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-skabslokale med plads til 40 personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen - for kortere eller længere tid.

Pris:75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn for mødelokalet

Henvendelse:Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79 e-mail: l.u.nording@mail.dk

Beredskab2�

Beredskabsforbundet

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Afsender:KLS PortoService ApSHjulmagervej 139490 Pandrup

Ændringer vedr. abonnementetring venligst 3524 0000

Maskinel MagasinpostID-nr. 42102

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2