SKAB

nummer 3 · maj 2008

Århus Brandvæsen og hjemmeværnet, side 6

Førstehjælp kan Forhindre skadestueBesøg, side 9

Årets Frivilligpriser uddelt, side 11

Hold måsen varm hele året ...

Batteri-varmepude

H E L PA N H E L PA N S A F E T YK U R S E R & F O R E D R A G P R O D U K T E R O G U N D E R V I S N I N G S U D S T Y R

Leveres med:batterier, batterioplader og adaptor til bil.

Du finder puden og mange andre produkter

under sundhed & velvære på vores hjemmeside fra medio

maj 2008www.helpansafety.dk

Nummer 3 - Maj 2008 - 28. årgang

Udgivet af:BeredskabsforbundetHedelykken 102640 HedehuseneTlf.: 35 24 00 00 • Fax: 35 24 00 01Web: www.beredskab.dkE-mail: bf@beredskab.dk

Ansvarshavende: Direktør Per Kjærholt

Redaktion:Informationschef Mads JakobsenInformationsmedarbejder Line NielsenRedaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg.

Produktion og annoncer:Horisont Gruppen a/sInternational HouseCenter Boulevard 52300 København STlf. 32 47 32 30 • Fax 32 47 32 39

Oplag:9.828Medlem af Dansk OplagskontrolKontrolperiode 1/7-2006 - 30/6-2007

ISSN 0908-9594

Abonnement:2008, seks udgivelser, pris 120 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsbered-skabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner.

Det danske samfund oplever i disse år en øget vækst i virksomheders og fondes almennyttige engagement. Et engage-ment, der kommer borgerne til gavn. Det sker i form af sponsorater til kampagner for førstehjælp og forebyggende aktivite-ter. Beredskabsforbundet har gennem de seneste år mærket en markant stigning i tilskuddet til projekter af sådanne karak-terer. TrygFonden har støttet en hjerte-starterkampagne, Foreningen Østifterne støtter det igangværende projekt Bedre Ældresikkerhed, og senest har DS Torm A/S bevilliget et beløb til lancering af en førstehjælpskampagne med fritidssejlere som målgruppe.Via disse fondes og private virksomhe-ders støtte bliver det muligt at skabe større tryghed i samfundet. Men man kan samtidig spørge, om det ikke alene bør være det offentliges forpligtigelse at skabe den tryghed? Koncentrerer vi os om forebyggelse og førstehjælpsområdet, så må svaret være: Jo, det er det offent-liges ansvar. Det offentlige burde kunne afsætte langt flere midler til forebyggende aktiviteter. Skal man kigge på det ud fra et økonomisk perspektiv, så vil det mu-ligvis på kort sigt virke som en dyr udgift at sikre tryghed og forebyggelse, men på længere sigt vil det helt givet vise sig som en økonomisk gevinst for samfundet. Det vil både være i form af færre besøg på skadestuer og indlæggelser på sygehuse, færre penge til genoptræning af patienter og indkøb af hjælpemidler. Kort sagt: Sundhedssektoren vil kunne spare penge på en række områder, hvis de forebyggen-de initiativer blev iværksat. Der er jo ingen tvivl om, at forebyggelse er bedre end helbredelse. Et andet perspektiv, som kan være svært at sætte økonomi på, er det

menneskelige aspekt – den menneskelige livskvalitet. Det gælder også om at sikre, at hjælpen hurtig sættes ind, hvis ulykken alligevel skulle ske. Hurtig hjælp vil være med til at forøge overlevelseschancerne, og den vil efterfølgende også være med til at formindske alvorlige mén som følge af ulykken.Men der er en række faktorer, der kan spænde ben for dette. Det kan bl.a. være af økonomisk eller politisk karakter, hvor man ikke vil afsætte de midler, som er krævet til forebyggelse. Trods alt så bevæger det danske samfund sig i den rigtige retning. Politisk er der taget et stort skridt ved at gøre det lovpligtigt, at køreelever skal kunne fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis for at blive indstillet til køreprøven. Men vi halter dog stadigvæk efter vores nabolande, når det gælder indsats og fokus på førstehjælpsområdet. Foreløbigt sætter Beredskabsforbundet pris på det engagement og den økonomi-ske støtte, som fonde og private virksom-heder viser forbundets projekter, og fordi de er med til at gøre dem til realiteter.

BEREDSKAB

Beredskabsforbundets syn på hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . 4

Samarbejdsaftale i Århus Kommune . . . . . . . . . . . . . 6

Førstehjælp kan forhindre skadestuebesøg . . . . . . . . . . . . . . 9

Frivillige i Billund Kommune . . . . 10

Årets Frivilligpriser uddelt . . . . . . 11

Hvideruslandskomiteen i Kolding 12

Ændring af prisoverrækkelse . . . . 14

DGI Landsstævne 2009 . . . . . . . . 14

Pilotprojektet kom i sikker havn . 15

Søren Gade talte til frivillige i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Psykosocialt støtteteam i Sønderborg . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Frederiksberg Kreds flytter ind . . 18

BF Landsstævne 2008 . . . . . . . . 20

Bedre Ældresikkerhed . . . . . . . . 22

DFI Information . . . . . . . . . . . . . . 24

Brandbiler fra dengang . . . . . . . . 25

Regioner og kredse . . . . . . . . . . 25

Indholdtil gavn For samFundet

Deadline til næste nummer den 30. juni 2008

- bladet udkommer den 24. juli 2008.

Forsidefoto:Århus Brandvæsen

BeredskaB3

Af Bent Mortensen, landschef

Hjemmeværnet har ændret sig fra udeluk-kende at være frivillige soldater, der ikke blandede sig i det civile samfund i freds-tid, til nu at have opgaver, der ligger så tæt på redningsberedskabets, at spørgs-målet om snitflader og ”strandhugst” er blevet aktuelt. I takt med den ændring har vi i Beredskabsforbundet måttet forholde os til hjemmeværnet som trussel mod vores eksistens, som konkurrent, men i høj grad også som samarbejdspartner.Landsledelsen har fundet det vigtigt at sætte ord på – at skrive, hvad Bered-skabsforbundets syn på hjemmeværnet egentlig er. Dermed vil vi kunne sige det

samme i hele organisationen, og omver-denen vil vide, hvad Beredskabsforbundet står for.

Det har været helt grundlæggende for udformningen af ”Beredskabsforbundets syn på hjemmeværnet”, at vi accepterer den placering, hjemmeværnet har fået ved det sidste forsvarsforlig, og at vi ønsker, at vores forhold til hjemmeværnet skal være præget af respekt, samarbejde og god tone. Hjemmeværnets ledelse har været forelagt den skriftlige formulering, inden den nu bliver offentliggjort, og er enig i de to første punkter vedr. hjemmeværnets opgaver og påvirkning af frivillige i red-ningsberedskabet, men ikke i, at hjemme-værnet bør tage betaling for assistance til civile foreninger. Hjemmeværnets ledelse accepterer imidlertid, at vi har en mening om dette punkt, og at de divergerende holdninger ikke er en hindring for et posi-tivt samarbejde.Beredskabsforbundets syn på hjemme-værnet fylder halvanden A4 side, men er udfærdiget sådan, at der kan uddrages en kort version ved kun at citere overskrifter og underoverskrifter. De tre overskrifter kan i øvrigt bruges alene.

Teksten lyder således:

1 . Hjemmeværnet løser primært opgaver af militær karakter .

2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig opgaver, så der bliver færre frivillige

eller ansatte i redningsberedskabets regi .

3 . Hjemmeværnet bør kun yde assi-stance til civile foreninger m .v . mod betaling i samme niveau, som andre foreninger og myndigheder tager .

Uddybning

Ad 1 . Hjemmeværnet løser primært opga-ver af militær karakter .

Hjemmeværnet løser primært militære opgaver i krigs- og krisetider. Hjemmevær-nets opgaver fremgår af Hjemmeværnslo-vens § 1, hvoraf fremgår:

”Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og flyvevåbnet, herunder opgaver, der støtter myndigheder i disses opgavevaretagelse.”

Uanset at hjemmeværnets primære opgaver er militære opgaver i krigs- og krisetider, så finder Beredskabsforbundet det formålstjenligt, at hjemmeværnet løser nogle opgaver i fredstid, som påhvi-ler dele af det militære forsvar, primært søværnet i forbindelse med eftersøg-nings- og redningsopgaver til søs, samt i forbindelse med miljøopgaver til søs.

Hjemmeværnets politikompagnier løser opgaver for politiet i fredstid (såkaldt ”almindelig hjælp”). Selv om Hjemmevær-nets Politikompagnier primært løser sine

Beredskabsforbundets syn på hjemmeværnetBeredskabsforbundet og dets medlemmer har ofte måttet forholde sig til hjemmeværnet i de senere år . Det vi har sagt, er ikke altid det samme . Derfor er vi undertiden blevet spurgt: Hvad mener I egentlig?

Landschef Bent Mortensen

BeredskaB�

BeredskaBsForBundet

opgaver i krigs- og krisetider, så finder Beredskabsforbundet, at samarbejdet mellem politi og hjemmeværn i fredstid kun er et anliggende for politi og hjem-meværn, og at samarbejdet ikke påvirker forholdene for frivillige i redningsbered-skabet.

Forsvaret – og dermed hjemmeværnet – kan støtte det civile samfund i eks-traordinære situationer. Det er udtrykt i ”indsættelsesrækkefølgen”, som for-svarsministeren har erklæret, gælder for forholdet mellem hjemmeværn/forsvar og redningsberedskabet, og som indebærer, at førsteudrykningen forestås af politi og lokalt redningsberedskab, herunder de lokale frivillige i redningsberedskabet. Ved større indsatser anvendes redningsbered-skab fra nabokommuner, støttepunkter og statslige beredskabscentre, og først når dette overbygningsberedskab er brugt, træder forsvaret, herunder hjemmevær-net, til. Beredskabsforbundet finder, at ”Indsættelsesrækkefølgen” på udmærket vis regulerer forholdene mellem de frivil-lige i redningsberedskabet og hjemme-værnet, og derfor skal overholdes.

Ovenstående understøttes af, at hjem-meværnet ikke har et sektoransvar, og

derfor ikke på eget initiativ kan påtage sig løsning af de i beredskabsloven nævnte opgaver, men kun kan rekvireres som støtte, hvis redningsberedskabets egne ressourcer ikke er tilstrækkelige.

Ad 2 . Hjemmeværnet må ikke påtage sig opgaver, så der bliver færre frivilli-ge eller ansatte i redningsbered-skabets regi .

Redningsberedskabet er et kommunalt ansvar. Selv om Beredskabsstyrelsens centre (kaserner) udgør en overbygning til det kommunale redningsberedskab, er det et grundlæggende princip, at udgifter til redningsberedskabet og ansvar for opgavernes løsning i henhold til bered-skabsloven påhviler kommunerne, og ikke staten. Det er ikke foreneligt med det skitserede princip, at hjemmeværnet for statslige midler tilbyder opgaveløsning i kommunerne.

Hjemmeværnet skal have fokus rettet mod det militære forsvar, og ikke mod op-gaver i et civile samfund. Hjemmeværnet må ikke påtage sig opgaver, som påvirker redningsberedskabet på en sådan måde, at der bliver færre frivillige eller ansatte i redningsberedskabet.

Hjemmeværnets primære opgaver må ikke omfatte de opgaver, som i henhold til Beredskabsloven er henlagt til rednings-beredskabet. Hjemmeværnets uddan-nelser skal derfor primært være rettet mod militære forhold, og kun i mindre grad mod den opgave, der kan opstå som bistand til redningsberedskabet ved store ulykker og katastrofer.

Hjemmeværnet må således ikke anskaffe materiel, der primært er beregnet til opga-ver, som påhviler redningsberedskabet, f.eks. brandbiler.

Ad 3 . Hjemmeværnet bør kun yde as-sistance til civile foreninger m .v . mod betaling i samme niveau, som andre foreninger og myndigheder tager .

Hjemmeværnet må ikke udøve illoyal konkurrence i forhold til andre aktører ved at påtage sig opgaver for civile foreninger m.fl. uden betaling, når andre aktører efter normal praksis tager sig betalt for at løse opgaven.

BeredskaB�

BeredskaBsForBundet

Zodiac Hurricane De ultimative og mest hårdfører RHIB konstruktioner, der bygges efter kundeønsker. Bådene er forberedt til de mest krævende opgaver som militære-, offentlige- eller redningstjenester udsættes for.Zodiac Hurricane leveres i åbne ellerlukkede (Cabin) modeller med alu- eller glasfiberskrog, samt med udenbords- eller indenbords motorer i størrelser fra 4 – 14 meter.

Patruljefartøj – Zodiac Hurricane 733 monteret med 2x140 HK Johnson 4 takt.w w w . u n i s a f e . d k - i n f o @ u n i s a f e . d k Amager Strandvej 124 – 2300 København S – Tlf. 3258 1615 – Fax 3258 1330

BeredskaB6

Århus Brandvæsen

Af Mads Jakobsen

I februar 2008 indgik redningsberedska-bet i Århus Kommune og Hærhjemme-værnsdistrikt Østjylland en samarbejds-aftale om bistand fra forsvaret og/eller hjemmeværnet til redningsberedskabet, i situationer hvor kommunens egne res-sourcer ikke er tilstrækkelige eller lige så egnede som forsvarets/hjemmeværnets. Efter at der offentligt blev orienteret om aftalens indgåelse, har den imidlertid vakt nogen bekymring i de frivilliges rækker i redningsberedskabet. BEREDSKAB har derfor valgt at bringe følgende synspunk-ter fra dels landschef Bent Mortensen og dels beredskabschef Jakob Andersen.

Hjemmeværnets opgaverOm baggrunden for aftalen har Jakob Andersen to holdninger. For det første,

at Århus Kommune med aftalen har opnået et formaliseret samarbejde med hjemmeværnet, der både kan udnytte de ressourcer, som hjemmeværnet/forsvaret har som særlige kapaciteter, og som også sikrer kommunen bedre i akutte krisesi-tuationer, hvor beredskabet kræver en stor volumenmæssig indsats. Han ser for så vidt ikke nogen væsentlig nyskabelse i aftalen, men opfatter snarere aftalen derhen, at den er et værktøj til bedre at sikre parternes forventninger til hinanden, når behovet opstår.Bent Mortensen er i hovedtræk enig i, at hjemmeværnets/forsvarets ressourcer i situationer med store og vanskelige transportopgaver ved f.eks. stormflod el-ler snestorm eller ved flyovervågning, kan være en klar fordel for samfundet. På til-svarende vis kan meget mandskabstunge opgaver ved fx olieforurening og eftersøg-

ninger med fordel kræve hjemmeværnets bistand til redningsberedskabet.Når det er sagt, fremhæver han imidlertid, at hjemmeværnets opgaver primært er at understøtte forsvaret, sekundært politiet, og først når redningsberedskabets egne ressourcer er udtømt, så at understøtte dette. Dette er da også baggrunden for, at en underarbejdsgruppe under frivilligele-mentet i 2003 fastslog ”at udgangspunk-tet for det fremtidige samarbejde mellem hjemmeværnet og redningsberedskabet er, at det i forbindelse med løsning af op-gaver inden for redningsberedskabet altid vil være det lønnede personel fra det kom-munale og statslige redningsberedskab, der indsættes først. Dette personel kan, hvis indsatsen kræver det, suppleres med redningsberedskabets frivillige. Dernæst kan personel fra forsvaret, herunder hjem-meværnets frivillige, aktiveres til støtte for

samarbejdsaftale mellem redn ingsberedskabet i Århus kommune og hjemmev ærnet

BeredskaB�

Århus Brandvæsen

Falcks UddannelsescenterDen professionelle samarbejdspartner indenfor branduddannelse, beredskab, indsatsledelse og personaleudvikling. Vi tilbyder blandt andet kurser i grunduddannelse indsats, indsatsledelse, første-hjælp, funktionsuddannelse indsats, supplerende funktionsuddannelse brand, håndtering af tilskadekomne, brandforløb og overtænding, gaskursus, div. per-sonaleudviklingsforløb, m.v.Er der specielle ønsker kan dette også løses. Se mere på www.langvang.dk

Falcks uddannelsescenter Langvang Langvangen 1, 8900 Randers Tlf: 86 42 95 33, mip@falck.dk

samarbejdsaftale mellem redn ingsberedskabet i Århus kommune og hjemmev ærnet

redningsberedskabet på manuelt niveau.” Et synspunkt, der efterfølgende er blevet bekræftet flere gange på højt politisk niveau gennem taler, oplæg til rednings-beredskabsforlig etc.

På den ene side nærer Bent Mortensen en betænkelighed ved, at Beredskabs-styrelsen Midtjylland ikke er tænkt ind i aftalen som niveau 3 inden aktivering af forsvaret/hjemmeværnet og på den anden side set ved, om aftalen kan medføre f.eks. at:• de frivillige nedprioriteres i redningsbe-

redskabet som følge af, at kommunen potentielt kan trække omkostningsfrit på både personelle og materielle res-sourcer ved hjemmeværnet/forsvaret

• hjemmeværnspersonellets uddannelser i højere grad orienteres mod red-ningsberedskabets opgaver, herunder brandslukning, ventepladsarbejder etc., idet det af aftalen fremgår, at parterne tilbyder gensidige relevante uddannel-ser, og at disse opgaver er omfattet af aftalen.

Bent Mortensen finder, at der herved opstår en risiko for en underminering af rednings-beredskabet, set ud fra såvel et beredskabsfagligt som økonomisk perspektiv, der på længere sigt kan blive katastrofalt for redningsberedskabet. Bent

Mortensen fremhæver i øvrigt også, at der er principiel enighed med Hjemmeværns-kommandoen om disse forhold.

Beredskabschefens uddybningHjemmeværnet assisterer ved større brande og olieforurening. Dermed kan der være færre frivillige i et redningsbered-

skab, der er dimensioneret risikobaseret, uden at mindske robustheden i rednings-beredskabet. Hvilken konsekvens får aftalen for antal frivillige i kommunen? – Absolut ingen konsekvens for antallet af frivillige i kommunen. Århus Kommune vil fortsat have og fortsat udvikle sin frivil-lige styrke. Samfundets udvikling stiller større og større krav til beredskabet og beredskabets robusthed. Gennem vores planlægning skal vi tilsikre, at sam-fundets samlede ressourcer anvendes bedst muligt til den beredskabsmæssige opgaveløsning. En aftale med Hjemme-værnet ændrer ikke på samarbejdet eller samarbejdsordenen med de øvrige aktører i beredskabet (niv. 1 + niv. 2 + niv. 3).

Aftalen skal alene tilsikre den nødvendige robusthed i de nuværende og nye opga-vetyper, som beredskabet må forventes at løse. Det springende punkt er kompetencer. Man skal anvende de rette kompetencer til opgaveløsningen. Det er derfor vigtigt at aktørerne i totalforsvaret ikke konkur-

rerer med hinanden, men komplementerer hinanden. Redningsberedskabet (heltid, deltid, frivillige) er specialister på brand, redning og miljø - og sådan skal det blive ved med at være. Der er jo bare situa-tioner, hvor der er brug for specialister og ikke-specialister, fx ved opsamling af store mængder olie fra de århusianske strande eller ved opbygning af større bar-rierer med sandsække. Et eksempel kan være en situation med ekstrem forhøjet vandstand - ikke et urealistisk scenarium - her vil kommunens frivillige være indsats i teknisk løsning af opgaven ved fx lænsning, bortpumpning, håndtering af sammenstyrtninger mv. Det vil i disse situationer være særdeles »

vi er glade for frivillige i redningsberedskabet i Århus kommune – meget glade

Beredskabschef Jakob Andersen »

BeredskaB8

Århus Brandvæsen

Læs mere på www.beredskab.dk eller ring 3524 0000.

relevant at trække på øvrige komponenter til løsning af f.eks. barrierebygning.

Efter aftalen kan Hjemmeværnet forestå evakuering og genhusning. Betyder det, at kommunen ikke længere vil have frivil-lige, der er uddannet til indkvartering og forplejning? – Absolut ikke. Aftalen medfører, at det er muligt at trække på assistance fra Hjemmeværnet til fx. transportopgaver og hjælp ved etableringen af indkvartering, hvis nødvendigt. Her er der tale om en lokal ekstra ressource, der hurtigt kan etableres i form af mandskab og materiel.

Hjemmeværnet tilbyder at supplere kommunens redningsberedskab uden omkostning for kommunen. Hvad sparer kommunen ved aftalen (færre frivillige, mindre materielanskaffelser m.v.)? – Kommunen sparer intet ved denne aftale. Dette er ikke anderledes, end at andre beredskabsaktører kan supplere kommunens redningsberedskab uden omkostning for kommunen. Det er netop disse konstellationer, der gør det samlede danske beredskab robust. Jeg ville jo ikke tage mit job alvorligt, hvis vi ikke planlæg-ger for en række tænkelige - og nær-

mest utænkelige scenarier og afdækker mulighederne for assistance i tilfælde af, at vores ressourcer ikke er tilstrækkelige. Den risikobaseret dimensionering er jo et plus i den henseende for vi netop der igennem kan sætte fokus på scenarierne og ressourceudnyttelsen.

Aftalen gælder kun i fredstid. Vil kommu-nen så etablere en supplerende ressour-ce ved krise eller krig? – Kriser opstår i min terminologi i fredstid og er derfor dækket af aftalen. Ved krig kommer samtlige af landets res-sourcer under pres, og kommunen vil løse opgavesættene med eksisterende ressourcer og i tæt koordination med samtlige samarbejdspartnere – ligesom i fredstid. Jeg tror, at man skal lade være med at se spøgelser, men glæde sig over, at man har et samfund, hvor man kan, vil og skal udnytte de samlede ressourcer i totalforsvaret til opgaveløsningen. Frivillige er heldigvis kommet for at blive - både i redningsberedskabet og i hjemmeværnet. Hver især har man egne kompetencer - og jeg ved at jeg gentager mig selv, når jeg si-ger, at man skal komplementere hinanden og støtte hinanden og IKKE konkurrere om opgaverne. Vi er glade for frivillige i

redningsberedskabet i Århus Kommune – meget glade. Vi skal også blot erkende, at for at have en aktiv frivillig styrke med højt kompetenceniveau, skal der være relevante opgaver som de kan løse - og dem har vi i Århus Kommune. Derfor har og skal de frivillige i redningsberedskabet have en fremtrædende rolle i det daglige støtteberedskab. Gennem samarbejde opnår forståelse for hinandens kompeten-cer og snitflader - og hvorledes man bedst muligt bruger hinanden ved ulykker og katastrofer. Afslutningsvist understreger begge parter, at de er enige i indsatsrækkefølgen, hvor hjemmeværnets/forsvarets personel prin-cipielt først skal indsættes, når rednings-beredskabets egne ressourcer er udtømt, men at den materielle forskellighed klart kan medføre, at det ud fra en samfunds-mæssig betragtning kan være en fordel at anvende forsvarets/hjemmeværnets ressourcer. I relation til den konkrete aftale f.eks. qua flyovervågning, og som et tilsvarende eksempel fremhæver Bent Mortensen Marinehjemmeværnets res-sourcer og kompetencer.

»

BeredskaB9

Førstehjælp

Af Mads Jakobsen

150.000 af besøgene er børn i alderen 0-14 år, og her viser tal, at helt op mod 40 % af disse kunne undgå et besøg på skadestuen, hvis forældre, pædagoger eller lærere kunne yde førstehjælp på skadestedet. Hurtig førstehjælp kan nem-lig være med til at forhindre, at skaden forværres. Samtidig vil førstehjælperen også være i stand til at vurdere, om et skadestuebesøg vil være nødvendigt.

Mange sportsskaderIdræt er på alle måder sundt, men skader kan ikke undgås. 85.000 idrætsudøvere er derfor hvert år forbi skadestuen. Et tal, som også kunne nedbringes, hvis idrætsledere- og trænere som et fast ele-ment i deres uddannelse blev undervist i førstehjælp. Der er på de fleste uddannel-ser ikke noget krav om, at de i forbin-delse med deres træneruddannelse skal gennemgå et førstehjælpskursus. Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

har man fokus på førstehjælpsområdet:– I 2007 udbød DGI knap 200 kurser om-kring førstehjælp rettet mod trænere og instruktører. De fleste finder sted i regi af svømning med fokus på livredning, og vi kan se, at vi gennemfører langt de fleste kurser med et deltagertal på 10 til 15. Så vi har fokus på, at vores trænere og in-struktører er klar til at håndtere ulykkessi-tuationer, når de opstår i forbindelse med idræt, siger kommunikationschef i DGI, Kim Vejrup. I 2007 har DGI registreret 86.500 trænere, instruktører og ledere i foreningerne. Vi er på rette sporTal fra Dansk Førstehjælpsråd viser, at omkring 250.000 danskere hvert år ud-dannes i førstehjælp. Et tal, der steg væ-sentligt fra den 1. oktober 2006, hvor det blev lovpligtigt, at køreelever skal kunne fremvise et gyldigt førstehjælpsbevis for at kunne indstilles til selve køreprøven. Det betyder, at over 60.000 personer hvert år er nødt til at tage et førstehjælps-

kursus. Men vi er stadig ikke gode nok til at hjælpe, når nogen kommer til skade.Overlevelseschancerne for danskere, der falder om med hjertestop, er desværre stadig ikke ret store. Kun 4-5 % overlever. Et tal, der ligger langt under vores nabo-ers evne til at redde liv. I Norge overlever helt op mod 23 procent af de, der får hjertestop, men her er der en lang tradi-tion for genoplivning, som børnene lærer i skolen. Her bliver knap 50 % med hjer-testop forsøgt genoplivet af medborgere, mens kun cirka 20 % af de danskere, der får et hjertestop uden for hospitalet, bliver forsøgt genoplivet, inden ambulancen når frem.Beredskabsforbundet har i april måned kørt en kampagne for at få danskerne til at tage et førstehjælpskursus. Desuden har forbundet tilpasset førstehjælpskur-serne, så de passer til forskellige grupper, herunder institutionspersonale og pæda-goger, køreelever og spædbørnsforældre. Læs mere på www.beredskab.dk/kurser

De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 600 .000 danskere hvert år besøger ska-destuerne . Besøgstal-let kunne reduceres væsentligt .

Førstehjælp kan forhindre skadestuebesøg

Af Mads Jakobsen

Billund Airport, tusindvis af turister i Legoland. En uheldig cock-tail, hvis uheldet en dag er ude. Blandt andet derfor er Billund Kommune og Beredskabsforbundet klar med en målrettet kam-pagne for at hverve en stor gruppe frivillige til det kommunale beredskab. Beredskabschef Torben Ravn ser frem til at få opbygget en styrke af frivillige i kommunen. – På nuværende tidspunkt mangler vi 15-20 frivillige, og hvis vi kan få det, så vil jeg være utrolig glad. Jeg håber selvfølgelig, at vi løbende kan øge styrken, så vi kan sprede belastningen på de frivillige og ikke overbebyrde dem med opgaver. I første omgang skal vi have frivillige uddannet i forplejning og indkvartering, men på længere sigt kan de frivillige f.eks. også bruges til forebyg-gende arbejde. Her tænker jeg specielt på Beredskabsforbun-dets projekt Bedre Ældresikkerhed. Kommunens målsætning er at få fem millioner turister til Billund om året, så hvis noget går galt, så har vi brug for at kunne indkvartere og forpleje et stort antal mennesker, forklarer Torben Ravn om udgangspunktet for at hverve frivillige til det kommunale beredskab.

Ambassadører valgtFor at øge opmærksomheden på manglen af frivillige har man lavet en aftale med to kendte personer fra kommunen. Den ene person er Jan Kirkegaard, tidligere konservativ folketingspoliti-ker, og den anden person er lufthavnschef for Billund Airport, Jørgen Krab Jørgensen.- Regionen er i samarbejde med beredskabskommissionen og beredskabschefen gået forrest for at opbygge en frivillig res-source i kommunen. Regionen har udarbejdet en handlingsplan for hele hvervningen og blandt andet sikret kontakten til de to ambassadører. Derudover har vi indrykket annoncer i lokalavi-serne og haft kontakt til pressen. Der har allerede været afholdt to informationsmøder, og det har gjort, at der er skabt grundlag for at opstarte et frivilligberedskab. Her mødte 12-14 personer op, som gerne vil yde en indsats for lokalsamfundet. Inden sommerferien vil vi køre introduktion, grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Efter sommerferien starter ud-dannelsen i indkvartering og forplejning, forklarer Beredskabsfor-bundets regionsleder for Region Syddanmark Else Højsager.

Frivillige skal styrke beredskabet i Billund kommuneFrivillige i redningsberedskabet er en vigtig ressource, som altid kan træde til ved store ulykker eller katastrofer . Derfor vil man have frivillige tilknyttet det kommunale redningsberedskab i Billund . Det er nødvendigt med frivillige den dag, ulykken sker – især i Billund med de mange turister .

BeredskaB10

Frivillige

Af Mads Jakobsen

Prisen som Årets Frivillig 2007 blev overrakt til Lisbeth Elfort fra Beredskabs-styrelsens Frivilligcenter Hedehusene, mens prisen som Årets Frivilligberedskab gik til Det frivillige Redningsberedskab Bornholm. Forsvarsminister Søren Gade kunne pga. begravelse af en dansk soldat desværre ikke stå for overrækkelsen af priserne. I forsvarsministerens fravær blev priserne overrakt af Forsvarsministeriets departementschef Lars Findsen. Men forsvarsministeren havde dog lavet en videohilsen til prismodtagerne.

Årets Frivilligberedskab Det frivillige Redningsberedskab Bornholm fik prisen som Årets Frivilligberedskab 2007, fordi de har vist, hvordan man etab-lerer et gnidningsfrit samarbejde mellem beredskabets forskellige aktører, og fordi de har en enorm bredde i det frivillige red-ningsberedskab. Det afspejlede sig også ved prisoverrækkelsen, hvor Beredskabs-styrelsen, det kommunale beredskab og Beredskabsforbundet var mødt op for at

modtage beviset på Årets Frivilligbered-skab 2007.I sin videohilsen til Det frivillige Rednings-beredskab Bornholm sagde Søren Gade: – I har vist, hvordan man etablerer et gnidningsfrit samarbejde mellem bered-skabets forskellige aktører. Der er tale om et samarbejde, som jeg kun kan bifalde – og som forhåbentlig vil inspirere andre redningsberedskaber rundt om i landet.

Årets Frivillig 42-årige Lisbeth Elfort modtog den for-nemme pris for sit mangeårige engage-ment i redningsberedskabet. Hun er i dag leder af indkvarterings- og forplejningsen-heden ved frivilligcentret og yder en meget stor indsats for at sikre, at indkvarterings- og forplejningsberedskabet er en akut enhed. Gennem årene er hun rykket ud til så forskellige steder som Grønland, Afghanistan og Sumatra i Indonesien. I vi-deotalen til Lisbeth Elfort sagde forsvars-ministeren: – Den slags offervilje understreger, at du er den rigtige modtager af prisen i år. Du har deltaget i utallige forplejningsindsat-

ser – store som små. Som forsvarsmini-ster kan jeg kun finde to passende ord for den helt specielle og prisværdige indsats, som du har ydet gennem mere end 25 år. Og det er ”tusind tak”. Og i sin tale ved prisoverrækkelsen sagde departementschef Lars Findsen:– I 2006 var du med til overrækkelsen af årets frivilligpriser, da Frivilligcenteret Hedehusene modtog prisen som Årets Frivilligberedskab. Du var med i din egenskab af leder for indkvarterings- og forplejningsenheden. Jeg kan forstå, at du har været med i rigtig mange år. I 2007 modtog du således medalje for 25 år som frivillig i redningsberedskabet. Du har også modtaget medalje for tjeneste i udlandet, som gives til personer, der har deltaget i internationale operationer i mere end 28 dage.Med i dag kan vi vist godt sige, at det efterhånden er blevet ”rutine” for dig at modtage priser og medaljer. Men det er velfortjent.Beredskabsforbundet ønsker også modta-gerne af dette års frivilligpriser tillykke.

Årets Frivilligpriser uddeltVed en ceremoni i Forsvarsministeriet blev Årets Frivilligpriser for 2007 uddelt af departementschef Lars Findsen .

BeredskaB11

Frivilligpriser

Af Anders Rousing, formand for Hviderus-landskomiteen i Kolding

Siden murens fald, omkring år 1990, har der i kredsen i Kolding været gang i nødhjælpsarbejdet. I begyndelsen blev den humanitære hjælp leveret til Polen, men hurtigt blev det klart, at behovet for hjælp var endnu større i Hviderusland. Foregangsmændene tog udfordringen op og fik etableret kontakter i byerne Minsk og Grodno.

Det var pastor Erik Langkjer, der i præ-stegården samlede tøj, fodtøj og andet, som medlemmer af menigheden havde i overskud. Det blev så sammen med over-skydende og kasserede effekter fra hjæl-pemiddeldepotet og sygehuset i Kolding leveret til Østeuropa. På det tidspunkt var det Beredskabskontoret i Kolding, der organiserede transporterne.

Efter et besøg i Hviderusland i april 1997, hvor vi sonderede ønsker og behov, tog vi hjem i vished om, at grundlaget for at ud-bygge og fortsætte arbejdet var til stede. I efteråret 1997 fik vi dannet komiteen med egen bestyrelse og vedtægter. Ram-merne for, at vi frivillige nu kunne arbejde med nødhjælp, var lagt, og vi havde en god opgave, som vi kan kaste os over, hvis og når vi har ledig tid.

Udfordringen i at levere humanitærhjælp til Hviderusland har været og er en god og relevant opgave. Der skal etableres og vedligeholdes et netværk i Hviderus-land; invitationer, visumansøgning og speditionsdokumenter skal udarbejdes; indsamling og oplagring af effekterne skal organiseres; der skal skaffes penge

til transportudgifter; der skal skaffes køretøjer, og endelig skal transporterne gennemføres. Hver transport består af mange delopgaver, som alle skal være løst, før succesen er hjemme. Til gengæld er det et rigtig godt ”learning by doing”-

projekt, som alle frivillige burde opleve at deltage i.

Diagrammet på næste side viser en positive udvikling i mængden af leveret nødhjælp. I år 2001 modtog kredsen i Kolding sponsorstøtte, så vi kunne købe en lastvogn. Den har siden haft 15 ture til Hviderusland, foruden ture til Letland og Polen. Siden 2005 har komiteen udover selv at transportere også benyttet vogn-mænd til levering af nødhjælp.

Siden komiteens oprettelse har vi afsendt og leveret 104 lastbil-læs nødhjælp. Redningsberedskabets frivillige har kørt omkring 300.000 km. Udgifterne, som

dækkes af indsamlede midler, har rundet 1.000.000 kr. Det er så relevant at stille spørgsmålet, hvad har vi udrettet, har det flyttet noget, har det været indsatsen værd osv. Som

jeg ser det, må spørgsmålet besvares ved at se på følgende to forhold:

For det første:Venskabsforbindelsen mellem en tidligere Sovjetstats befolkning og os – et gam-melt europæisk demokratisk land – med forskellige kulturer og baggrunde. Her er det min vurdering, at efter flere audi-enser på rådhusene og borgmestrenes åbenhjertige ønsker om øget samarbejde over grænserne, er vi med til at skabe forståelse folkene imellem og dermed gøre verden mindre. I samme forbindelse vægter det også, at ca. 50 hviderus-sere har været på udvekslingsophold i Danmark, herunder repræsentanter fra

hvideruslandskomiteen 10 års humanitært arbejde i Beredskabsforbundets Kolding kreds .

i kolding

BeredskaB12

nødhjælp

deres Redningsberedskab, Skolevæsen og Fængselsvæsen, og på hver af deres virkefelt, kan vi se, at de har taget noget med hjem, næste gang vi besøger dem. Arbejdet her er et seriøst bidrag til fortsat afspænding og fred i Europa.

For det andet:Utallige hviderussere har modtaget et eller andet hjælpemiddel, som har lettet deres hverdag, og som de er os utrolig taknemmelige for. Det kan være en ung lam mand, der kommer kørende til os i en udtjent dansk rullestol, mens vi er i gang med aflæsning. Det kan være en ung kvinde indlagt på fødeafdelingen, som sender en SMS om, at sengen hun ligger i er ok; der står stadig Kolding Kommune på den. Det kan være formanden for ”Krigs Veteranforeningen 2. Verdenskrig”, som takker os for de hjælpemidler, som foreningens medlemmer nu gør brug af. Det kan være Skoledirektøren, som over-rækker os et takkebrev som tak for de

udtjente danske skolemøbler, som nu er skolens stolthed.

Og sidst, her i foråret har vi måttet redu-cere mængden på vort lager, da lageret skulle bruges til andre formål. For ikke

at overbelaste vor modtagerorganisation, som hedder ”Barmhjertighed til de der trænger”, fandt vi det rigtigst at finde en alternativ modtager, og det lykkedes. Vi kom i kontakt med en organisation, hvis formål er at varetage og forbedre livsvil-kårene for veteranerne, der havde været i krig i Afghanistan, da russerne var der i 1990erne. Vi fik afsendt to sættevogne hovedsagelig med hjælpemidler. Modtagelsen og for-toldningen gik som planlagt, men straks efter uddelingen fik vi en SMS om, at vi havde gjort en invalid tidligere soldat lyk-kelig. Den pågældende, hvis navn er Ale-xander, er lam og havde i 14 år ligget på noget, der minder mest om et vaskebræt.

Alexander blev tildelt en funktionel seng, og den var han meget taknemmelig for.

Ser vi så tilbage og vurderer på udviklin-gen i de 10 år, vi har leveret nødhjælps-effekter til Hviderusland, ja, så er der sket en udvikling. Der er helt sikkert flere varer i butikkerne. De, der har penge, kan købe stort set det samme, som vi kan i Danmark og meget af det til de priser, som vi kender. Der er gennemført byfor-nyelsesprojekter i de store byer. I august besøgte vi hovedstaden Minsk, som er en utrolig flot by. Det er også slående, at der er opført nye monomenter, der forherliger sejren i 2. Verdenskrig; formålet må være at skabe sammenhold.

Den politiske udvikling kan vi følge i dags-pressen, og der hører vi stort set kun noget, når der er røre om energipriserne. I udviklingen i industri og landbrugsproduk-tionen er der, som jeg vurderer det, ikke de store ændringer.Bureaukratiet ved grænsen er der heller ikke ændret meget på. Alt under fire timer for at få fem lastbiler over grænsen er godt, og her har vor uniform og lastbiler-nes farve utvivlsomt været en stor hjælp.

Det er min vurdering, at der i en årrække stadigvæk er behov for hjælp; den svage-ste del af befolkningen har stadig et stort behov. Så hvis der stadig er frivillige, der ønsker at deltage, og det stadig er muligt at låne lastbiler og muligt at skaffe øko-nomi, så er opgaven åben i de kommende år.

0

100

200

300

400

500

600

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

Levereti gang / planlagt

Leveret kubikmeter

BeredskaB13

nødhjælp

Af Mads Jakobsen

Ved Falcks 100-års jubilæum i 2006 done-rede Falck en mindesten for omkomne brand- og redningsfolk. Mindestenen er anlagt ved Holmens Kirke i København. Mindestenen danner baggrund for en årlig højtidelighed ved Holmens Kirke.

Kredsen af organisationer bag Den Dan-ske Redningsberedskabspris har fundet det relevant at samle begivenhederne om-

kring mindehøjtideligheden for omkomne brand- og redningsfolk og overrækkel-sen af redningsberedskabsprisen.

Priskomitéen for redningsberedskabspri-sen har derfor besluttet at flytte prisover-rækkelsen for prisen til et arrangement i Forsvarsministeriet. Prisen vil derfor ikke – som hidtil planlagt – blive overrakt den 25. april 2008, men i stedet blive overrakt den 3 . oktober 2008 .

Fristen for indstilling af redningsfolk er den 1. september 2008.Der kan læses mere på:www.redningsberedskabspris.dk

Den Danske Redningsberedskabspris skal overrækkes sammen med en årlig højtidelighed i oktober . Det har ko-miteen bag prisen netop besluttet .

dgi landsstævne 2009Tro det eller ej . DGI Landsstævne 2009 er allerede nu under planlægning .

Be- redskab14

BeredskaB1�

inFormation

2�april

3oktober

ændring af prisoverrækkelse

Beredskabsforbundet og DGI har haft de første forberedende møder. Som det ser ud i skrivende stund vil DGI benytte de frivillige fra Beredskabs-forbundet til udlevering af morgen-mad/picnicpakker og aftensmad.

Landstævnet 2009 skal afholdes i Holbæk fra den 2. juli til 5. juli, og der forventes 25.000 deltagere. Der er derfor brug for mange frivillige hænder til at løfte opgaven, så har du mod og lyst til en spændende opgave, så sæt allerede nu kryds i din kalender.

Efter to år afsluttes projektet I Sik-ker Havn, der har kørt som pilotpro-jekt i Korsør Lystbådehavn.

Af Line Nielsen

Korsør Lystbådehavn har i pilotprojektet arbejdet med test og afprøvning af sikkerhedsudstyr, der er blevet udarbejdet en beredskabsplan samt information, uddannelse og øvelser, så brugerne af havnen kunne få kendskab til placering og betjening m.v. Blandt andet blev der afholdt en uvarslet øvelse, der blev udarbejdet informationsmateriale, kampagnefilm og afholdt informationsaftener, og man hvervede og uddannede en flok Superbrugere. Der er endvidere blevet lavet et system til kontrol og vedligeholdelse af udstyret.

SuperbrugereSuperbrugere er et korps af frivillige, der kan og vil yde en ekstra indsats ved ulykker på havnen. Brugerne er folk, som ofte er på havnen, og som har lært førstehjælp, brandbekæmpelse, betje-ning af redningsudstyr herunder hjertestarter samt alarmering. Korpset er essentielt, fordi det er vigtigt, at der er nogle perso-ner, som kan yde den første indsats, indtil redningsberedskabet når frem. Målet er, at der findes og uddannes mindst to Super-brugere per bro. Havnen tilbyder og betaler for Superbrugernes uddannelse.

Mange havne følger anbefalingerI november 2007 blev der udsendt materiale, hvilket inklude-rede DVD, anbefalinger, medlemstilbud m.m. til alle havne og klubber i landet. Dette har resulteret i, at 104 havne (ca. 1/3 af landets lystbådehavne) har bestilt Codans redningskranse, i alt 810 kranse. Derudover følger flere af disse havne en eller flere af projektets anbefalinger, ligeledes er der havne, som allerede havde kranse, som følger nogle af de anbefalinger. For eksempel har 70-75 procent af havnene også investeret i redningsstiger, brandslukkere, redningshager, førstehjælpskasse og faste stiger langs broerne. Omkring 10 havne følger indtil videre alle anbefa-lingerne.

Fakta om projektetDansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) startede i januar 2006 sammen med projektparterne: Slagelse Kommune, Korsør Sejlklub, Codan Forsikring og Frilufts-rådet et projekt, der skulle sætte fokus på sikkerheden i danske

lystbådehavne. Baggrunden er, at der hvert år sker ulykker i havnene, og at der ikke findes regler eller anvisninger for sik-kerhedsudstyr og sikkerhedsar-bejde i lystbådehavne. Korsør Lystbådehavn har fungeret som ”pilothavn”, og der er arbejdet systematisk på at gøre havnen mere sikker. Erfaringerne herfra er gennem roadshow og informationskampagner præsenteret for landets øvrige havne og sejlklubber.

I Sikker Havn er økonomisk støttet af Codan Forsikring, Slagelse Kommune, Korsør Lystbådehavn, Det Norske Veritas, Sejler-miljø-puljen, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, Tips- og lottomidler til friluftslivet og Dansk Sejlunion.

Læs mere om I Sikker Havn på www.sejlsport.dk/sw164.asp og www.flidhavne.dk

Pilotprojektet kom i sikker havn

BeredskaB15

I sIkker havn

BeredskaB16

foredrag

søren gade talte til frivillige i herningAktivitetsudvalget hos de frivillige i Herning Kommunale Beredskab bød torsdag den 17. april indenfor på Herning Rådhus til et foredrag af forsvarsminister Søren Gade.

Af Jesper Hermund & Benthe Petersen, konsulenter ved Beredskabsforbundet

Ca. 40 spændte deltagere havde indfun-det sig i Rådhusets rummelige kantine denne lune torsdag aften før Store Bede-dag. Søren Gade havde to gennemgående og spændende punkter for aftenens program: De frivillige i Redningsberedska-bet med fokus på Herning og tilværelsen som minister.

Efter et par indledende ord af Kredsleder Flemming Elniff, tog Søren Gade ordet og takkede for invitationen og for de frivil-liges uundværlige indsats i Herning. Med bekymring kunne han i landsstatistikken konstatere en nedgang i antallet af frivil-lige – 17 % færre frivillige over de sidste 5 år – en udvikling han gerne ville have vendt. Der vil være behov for mange flere frivillige i fremtiden. Hvervning og fast-

holdelse af frivillige var da også emner, der livligt blev vendt og drejet i spørger-runden.Både ministeren og deltagerne lyttede indgående og interesseret til hinanden.

Klimaforandringer, miljøkatastrofer med skibe i de danske farvande og den øgede terrortrussel var emner, som Søren Gade så som en indlysende årsag til et politisk ønske om flere fuldskalaøvelser og for-

bedrede uddannelsestilbud til de frivillige. Den kommende fællesportal for myndig-hederne www.kriseinfo.dk blev fremhæ-vet. Her vil man kunne finde de centrale danske myndigheders kriseinformationer til befolkningen, hvis der sker en større ulykke eller katastrofe i Danmark.

Omkring forholdet mellem hjemmeværnet og Beredskabsforbundet opfordrede Sø-

ren Gade til tættere samarbejde i stedet for at konkurrere. Eksempelvis kunne der iværksættes en fælles hvervning. Det blev understreget, at hjemmeværnet ikke er en del af det samlede redningsbered-skab, men en ressource, der kan trækkes på, når alt andet er opbrugt.

Omkring beredskabsforliget udtrykte mini-steren glæde ved, at det nu er et ressort under Forsvarsministeriet, da forliget i det ændrede trusselsbillede hører hjemme dér. Samtidig har beredskabet også visse ligheder med Forsvaret bl.a. omkring uniformering osv. Forsvarsministeriet er derfor bedre gearet til tankegangen i beredskabet.

Halvvejs i den 2½ time lange aften med ministeren bød Herning-kredsen på kaffe og hveder med alskens tilbehør.

Den lidt seriøse stemning fra første halvdel af aftenen blev hurtigt afløst af høj latter, da Søren Gade efter kaffepausen tog fat på sine politiske anekdoter og gennemgik nøglebegivenheder med sin skæve vestjyske humor. Med historier om overraskende ture i F16-fly, en intet-anende bevæbnet minister, forviklinger i pressen, elegante politiske drillerier og kulturchok på udlandsrejser tog ministe-ren i bedste ”stand up”-stil de frivillige med ind i en ellers lukket verden.

Med en lang og kraftig applaus sluttede Søren Gade en yderst vellykket aften af.

Megaflash lysbroNy lavprofil lysbro med LED-teknologi

Yderligere information

BR

· 28

107

www.ketner.dk

Trods en højde på kun 55mm giver denne lysbro et kraftigt og gennemtrængende signal. Af andre fordele kan nævnes minimal vind-modstand, minimalt strøm forbrug og lang levetid.

NYHED HOS KETNER

280107_Megaflash_beredskab.indd 1 07/05/08 11:13:38

BeredskaB17

Af Irene M. Lange, Holdleder, Sønderborg Kreds/Sønderborg Frivillige Brandværn

Tilbuddet går ud på at yde psykosocial støtte til borgere:• der har været involveret i, eller ufrivillig tilskuer, til en ulykke/

katastrofe• der har haft brand i boligen• der står alene tilbage efter en ulykke

Alene efter ulykkeIdéen bag Psykosocialt støtteteam er, at vi gang på gang har stået i situationer efter en hændelse, hvor vi har kunnet se, at det ville være rart, at der var nogle, der kunne tage over, når vi andre er gået hjem. Det er ofte situationer, hvor der har været en familie tilbage efter en brand i deres hjem, der har haft det svært ved at samle sig omkring de praktiske opgaver efter hæn-delsen. Der har været situationer, hvor nogen har ydet første-hjælp til alvorligt tilskadekomne og efterfølgende er ladt alene med en uro/rastløshed omkring det, der er sket.

Lytter og giver rådVores hjælp består i at lytte og give råd og vejledning, til hvordan man kommer videre efter hændelsen. Vi kan blive tilkaldt igen-nem vores indsatsledere, politi/brandvæsen. Der er ligeledes mulighed for at få en folder, hvor den enkelte selv kan kontakte os ved behov. Vi har alle mange års erfaring i redningsbered-skabet, derudover har alle fået kurser i at arbejde med personer i traumatiske kriser. Vi er ikke et hold frivillige, der går ud og laver ’psykologarbejde’, men vores ønske er at være til stede de første timer, hvor alt kan se uoverskueligt ud for den enkelte, og vi ved jo også af erfaring, at der ikke altid er behov for profes-sionel hjælp.

Interesse for tilbuddetVores idé er blevet varmt modtaget af den præhospitale enhed i Region Syddanmark, hvor vi er i gang med et samarbejde. Det lokale politi har også taget godt imod tilbuddet og arbejder på et samarbejde. Desuden har vi vores folder liggende på lægehu-sene samt apoteker i kommunen. Vi er blevet forespurgt, om vi

kan tage opgaver uden for kommunen og yde støtte ved f.eks. større ulykker, men da der ikke er så mange, som har uddannel-sen, har vi været nødsaget til at koncentrere os om vores egen kommune.

Siden opstart 1. marts 2006 har vi haft ca. 30 henvendelser, og som man siger: Al begyndelse er svær.

støtteteam

Psykosocialt støtteteam i sønderborgSønderborg Kreds og Sønderborg Frivillige Brandværn har i fællesskab oprettet et psykosocialt støtteteam til kommunens borgere, gennemrej-sende eller besøgende.

BeredskaB18

IndvIelse

frederiksberg kreds flytter ind på brandstationen

Af Line Nielsen

Kredsen har i en årrække holdt til i Kom-mandocentralen under Frederiksberg Råd-hus, men det lokale vil indtil videre kun blive benyttet til undervisning og eventuelt større møder. Derimod er kredsen flyttet til nyt lokale på 2. sal i brandstationen på Howitzvej. At kredsen flytter ind hos brandvæsnet, ligger fint i tråd med et øget

samarbejde med såvel brandvæsnet som kommunen.

Godt samarbejdeTil indvielsen af lokalet fortalte kredsleder Ib Otte, at kredsen glæder sig over, at de nu har fået til huse på brandstationen. Han kunne ligeledes oplyse, at kredsen havde mulighed for at benytte lokalet ved siden af, når brandvæsnet ikke benyt-

ter det. Kredslederen takkede herefter borgmesteren, brandchefen, de frivillige og øvrige gæster for at komme og fejre indvielsen og fortsatte: – Jeg vil benytte lejligheden til at rette en tak til borgmesteren og dermed til kom-munen, for det gode samarbejde vi har fået, ligeledes vil jeg rette en tak til brand-chefen og dermed til brandvæsnet – her er der også et godt samarbejde, bl.a. er vi ved at få skrevet en samarbejdsaftale.

Stadig brug for velfungerede beredskabBorgmester Mads Lebech klippede her-efter det røde bånd over ind til lokalet, hvorefter der var mulighed for at besigtige det nye lokale. Bagefter blev der budt på lidt godt til ganen, og borgmesteren tog ordet og sagde følgende:– Tak for invitationen og tillykke med jeres nye lokale. Man kan jo se, at I har lagt et godt stykke arbejde i istandsættelsen, men resultatet er jo blevet rigtigt flot. Jeg er glad for, at vi kan fastholde det gode samarbejde, som Frederiksberg Kom-mune og Beredskabsforbundet har haft i årtier – ja, vel lige siden Civilforsvaret blevet etableret omkring 2. Verdenskrig. Verden har jo unægteligt ændret sig i de mere end 60 år, der er gået siden da,

Den 26. marts var der indvielse af Frederiksberg-kredsens nye lokale på Frederiksberg Brandstation med deltagelse af Frederiksbergs borgmester Mads Lebech og brandchef Tommy Sillemann.

fakta om frederIksBerg kreds

• Kredsen blev stiftet den 26. oktober 1950• Der er i dag 40 frivillige i kredsen• Kredsen har en observatør i kommunens beredskabs-kommission• Kredsen har en del opgaver i den kommende tid, bl.a. skal de frivillige deltage i Frederiksberg Kommunes 150 års jubilæum den 31. maj

men nødvendigheden af en folkelig bevægelse, der indgår som en del af totalforsvaret, er usvækket. De gamle fjendebilleder fra anno dazumal er for længst afløst af et varmt venskab og et tæt samarbejde såvel bilateralt som i EU. I dag er fjenden ikke læn-gere en nabo, ja, ikke en gang et andet land, men stadig er vi nødt til at forsvare os mod bevægelser, der opererer på tværs af landegrænser. Derfor er det vigtigt at have et godt forsvar og et velfungerende beredskab. Derfor er det så også vigtigt, at I, der frivilligt har påtaget jer at arbejde for beredskabet, har ordentlige forhold. I har i årevis haft tilholdssted i kælderen på rådhuset,

men med dette nye lokale kommer i hvert fald jeres mødevirk-somhed i bogstaveligste forstand op i lyset. Tillykke med det nye lokale. Jeg håber – og forventer – at I bliver glade for det og for det tætte naboskab med brandvæsenet, som jo er et andet element – det professionelle element i beredskabet. Og jeg bør vel også ønske jer tillykke med, at det er lykkedes jer at skaffe midler til den sølvplade med jeres navn, som vi, brandchefen og jeg, om et øjeblik skal gøre vores bedste for at sætte fast på jeres fane, så fanen bliver rigtig præsentabel. Tillykke, sluttede Mads Lebech.

Ny sølvplade på faneFanen, som Mads Lebech nævnte i sin tale, blev skænket til kredsen af Danmarkssamfundet den 15. juni 2000. Den blev indviet den 29. august på daværende borgmester John Winthers kontor. Mads Lebech og Tommy Sillemann slog hver et søm i sølvpladen, som bar inskriptionen ’BF kreds Frederiksberg’. I den forbindelse takkede Tommy Sillemann ligeledes for det gode samarbejde. Bl.a. nævnte han kredsens deltagelse i mange forskellige arrangementer på Frederiksberg, herunder Hjertefor-eningens march, samaritter- og brandvagter, indkvarterings- og forplejningsberedskabet. – Generelt i kommunen betragter vi jer som et rigtigt godt aktiv i og for kommunen som helhed, sluttede Tommy Sillemann.

BeredskaB19

IndvIelse

Beredskabsforbundet går ind for miljøet. Gør du? Med denne beregner kan du se, hvad du kan gøre for at formindske dit CO2-forbrug. Klik ind på www.1tonmindre.dk og afgiv dit løfte, som du ser herunder.

Af John Larsen, regionsleder Region Sjælland

Beredskabsforbundets Landsstævne 2008 afholdes i Vemmelev, Slagelse Kommune den 13. - 14. september.Beredskabsforbundets landsstævne har til formål, at frivillige, deltidsansatte og ansatte fra hele landet under venskabelige former afvikler konkurrencer i redningsberedskabsdiscipliner for herved at fremme interessen for og sammenholdet om rednings-beredskabet i Danmark. Stævnet afholdes hvert andet år i august/september måned i forbindelse med en weekend. Der konkurreres i redningsberedskabsdiscipliner i henhold til særlige konkurrenceregler udarbejdet af Beredskabsforbundet i samarbejde med de faglige beredskabsmyndigheder. Deltagerne kan være alle personer med tilknytning til rednings-beredskabet.

Der er i skrivende stund forhåndstilmeldt 283 deltagere til stæv-net, i de forskellige discipliner:Brand: 9 holdRedningstjenesten fritstående stige: 3 holdRedningstjenesten handlebane: 3 HoldKommunikation – ABC: 2 holdForplejning og indkvartering: 4 holdHåndtering af tilskadekomne: 15 holdKombi: 9 hold5-kamp: 5 hold

Desværre har der været en beklagelig tendens til, at deltager-antallet er blevet mindre og mindre ved de seneste stævner. Årsagerne kan være mange, men det ville være meget trist, hvis det skulle blive nødvendigt at holde op med denne mangeårige tradition på grund af et for lavt deltagerantal. Selvom konkurren-ceelementet er vigtigt, er det kammeratlige en ikke uvæsentlig del af stævnet, og der er gennem årene blevet knyttet mange venskaber mellem frivillige fra hele landet. Så derfor, tag en snak med dine medfrivillige og meld jer til stævnet, det kan nås endnu, hvis I er hurtige, enten som delta-gere i en af konkurrencerne eller som tilskuer. Begge dele giver garanti for en underholdende weekend, sammen med andre frivillige.

Læs mere på:www.beredskabsforbundet.dk/staevne/2008/index.html

Bf landsstævne 2008

Afdelinger i Odense, Aabenraa, Esbjerg, Århus og København

SIKKERHEDTrådløs kommunikation for enhver... 24 timers døgnservice Tlf. 7010 6555

Prisbillig løsning eller store moderne komplekse systemer.

BeredskaB20

Bf stævne

Beredskab22

BeredskaB22

Bedre ældresIkkerhed

Af Søren Brandt, Infoassistent i Region Hovedstaden

For flere måneder siden havde jeg sagt ja til at undervise i Bedre Ældresikkerhed – Beredskabsforbundets nyeste tilbud til bor-gerne. Og pludselig ringede telefonen: Kan du ikke lige tage et foredrag i Allerød om en måned? Joh, det kunne jeg da godt. Og der var jo god tid til forberedelsen, så det var bare at gå i gang.Forud havde jeg været på et endags kursus, hvor der var blevet orienteret om alle de emner, som jeg skulle have med i fore-draget. Et heldags kursus, der nu skulle beskæres til 3 timer – inklusiv kaffepause.

Alt materialet blev gjort klart, PowerPoint-præsentationen blev lavet, og det var nu bare at vente på selve dagen.En lille uges tid før kontakter jeg arrangøren. Og det første spørgsmål, jeg får, er lige ved at vælte mig omkuld: Vil du have en håndholdt mikrofon eller vil du have en mikrofon, der sidder fast? Mikrofon?? Jamen – der skal kun komme omkring 30? Men klart nok: Dels er der nogle, der har en nedsat hørelse, og dels benytter man et teleslyngeanlæg. Hurtigt valgte jeg at tage mikrofonen, der kunne sidde fast!Endelig oprandt så selve dagen. Turen gik af sted mod Allerød i

et forrygende snevejr! Selvfølgelig skulle foredraget afholdes på den eneste rigtige vinterdag! Det betød så også, at der kom lidt færre til foredraget, men alligevel sad der nu knap 25 forvent-ningsfulde deltagere og ventede!Første del af foredraget forløb ganske uproblematisk – og uden afbrydelser. Ingen spørgsmål, ingen kommentarer, ikke ret meget feedback. Ikke lige hvad jeg er vant til, og jeg begyndte at overveje, om budskaberne nåede frem. Efter fem kvarter var det så tid til en kaffepause. Og jo: Bud-skaberne VAR nået frem! Hold da op – det var bare kaffen, der skulle på bordet! Så gik snakken lystigt om alt det, der var blevet sagt. Pyha – det var nu rart at få bekræftet!Efter kaffepausen kom så alle spørgsmålene. Og diskussio-nerne! Et af vores budskaber er, at ældre ikke er udsat for en større risiko for overfald end andre – nærmest tværtimod! DEN var svær at sælge! Til næste foredrag vil jeg sørge for at have en masse statistik med, som kan underbygge vores påstand. Det er i hvert fald nok den myte, som er sværest at aflive.Undervejs blev indholdet i kufferten med diverse hjælpemidler vist frem. Der var rigtig mange, der fik nogle gode tips til, hvor-dan hverdagen kunne blive meget nemmere – og så endda uden at det koster en formue.Pludselig var foredraget færdigt. Indholdet i kufferten var blevet vist frem, alle de gode budskaber var afleveret – og alligevel var det slut! Efter foredraget er det så tid til at gøre status – at reflektere lidt over, hvad der gik rigtig godt, og hvad der ikke gik så godt. Var jeg klædt godt nok på til at gennemføre foredraget? Jeg havde jo ”kun” et heldagskursus bag mig – og så en masse udleveret ma-teriale. Og det må jeg sige ja til. Min viden var i orden. Jeg fulgte fagplanen slavisk – det vil sige, jeg lagde ud med at orientere om brandsikkerhed. Det ved jeg ikke, om jeg vil en anden gang – jeg følte, at mange havde lidt svært ved at forholde sig til det. I hvert fald i begyndelsen. Da jeg tog fat på sikkerheden i hjem-met generelt, var der en mærkbar ændring hos tilhørerne. Det blev på en eller anden måde meget mere nærværende. Så en anden gang vil jeg nok lægge ud med sikkerhed i eget hjem – og så proppe brandsikkerheden ind som en del sikkerheden.Som allerede nævnt vil jeg også næste gang være bedre klædt på til debatten omkring risikoen for overfald på ældre. Der skal indhentes en masse statistik, som underbygger vores påstand.Men alt i alt var foredraget en positiv oplevelse. En oplevelse, som jeg er parat til at gentage!

Bedre ældresikkerhed – det første foredrag

Støtteforeningen ”BF-barakkens Venner”afholder generalforsamling

Søndag den 1. juni 2008 kl. 13.00i Barak H1, i Frøslevlejren

Dagsorden i.h.t. vedtægterne.Bestyrelsen opfordrer alle, der har mulighed for det

til at møde op.

Er man ikke medlem, vil det være muligt at tegnemedlemskab ved indgangen

(75 kr. årligt for enlige, 100 kr. for par og 275 kr. for kredse/regioner).

Der vil bl.a. blive orienteret om arbejdet med at skaffe midler til driften af barakken, ligesom fondsbestyrelsens

formand H.A.J. Larsen vil orientere omFondens virksomhed.

Efter generalforsamlingen byder vi på et lille traktement.

Venlig hilsenNina Lindhardt

Formand

P.S. Da alle i bestyrelsen modtager genvalg,kan I roligt møde op.

Beredskabs-forbundets MarchforeningMarchforeningens formål er under kammeratlige former at udbrede kendskabet til deltagelse i nationale og internationale marcher og at

tilrettelægge marcher og træningsture samt fællesrejser for deltagelse i marcher.

Har du lyst til at være med i en spændende forening, hvor der gås til sagen, eller vil du blot høre mere om foreningen, så kontakt.:

Formand Jan MalevSmedevej 7, 4400 Kalundborg Tlf.: 59 51 67 63E-mail: malev@ka-net.dk

– lidt mere radio ...

www.lmr.eu

Part of theRadius Group

BatteriPower

LMR Radiosystemer A/SMail: 112@lmr.eu

www.lmr.eu

Telefon 7010 6555

Afdelinger i Esbjerg, Aabenraa, Odense, Århus og København

÷15%på alle batterier

Kup

Der tages forbehold for trykfejl, manglende leverancer og udsolgte varer. RABAT: Er gældende på LMRs vejl. batteri-listepris - t.o.m. 20. juni 2008.

Batterier til flg. mærker:

BeredskaB23

InformatIon

BeredskaB24

dfI InformatIon

N

V Ø

S

Af Henrik Jørgensen

I efteråret 2007 startede DFI Herning en overbygningsuddannelse inden for funktions-område redning. Uddannelsen, som kaldes USAR (Urban Search And Rescue), tager sit udgangspunkt i de færdigheder og kapaci-teter, der kræves for at kunne arbejde med eftersøgning og redning i et område præget af tæt bebyggelse – et URBANT miljø.

Kendetegnet for USAR-indsatser er, at skadestedet bogstaveligt talt kan være ustabilt; der kan være brande, udslip af farlige stoffer og et antal tilskadekomne, der ikke umiddelbart kan lokaliseres. Redningsfolkene skal lede og organisere indsatsen i et meget komplekst miljø, hvor der optræder en lang række opgaver. Det kan eksempelvis være håndtering af pårørende, tilskuere og spontane hjælpere, bevaring af eventuelle spor, brandslukning, stabilisering af beskadigede bygninger, eftersøgning af savnede, koordinering af

indsatser med svært entreprenørmateriel og med eksterne specialister. Samtidig skal såvel redningspersonellet som andre sikres imod nye skader. USAR-opgaver må derfor anses for værende blandt de mest varierede og krævende redningsopgaver, som redningsberedskabet står overfor. Da de skadesudløsende årsager er så talrige, som de er – storme, oversvømmelser, sne, gaseksplosioner, konstruktionsfejl, brande, færdselsuheld, terrorisme m.m. – må det ligeledes forventes, at redningsberedskabet skal kunne indsættes til løsning af USAR-opgaver på stort set ethvert tænkeligt sted på kloden.

USAR-uddannelsen fokuserer på anvendel-sen af fem kernekompetencer – bygningsaf-stivning, gennembrydning/gennemskæring, løft og flytning af byrder, eftersøgning og line-/rebredning. Alt sammen primært i redningstjenestens 3. til 5. stadie. Uddan-nelsen forløber i to trin. Når 1. trin er gen-nemført, opnås betegnelsen ”Technician”,

hvilket svarer til det technician-niveau, der anvendes internationalt. Efter gennemførel-se af uddannelsens 2. og sidste trin opnår man betegnelsen ”Specialist”. Dette trin modsvarer de krav, der stilles til personel-let på et tungt redningshold jf. INSARAG guidelines.Den samlede USAR-uddannelse varer 138 timer, hvoraf 30 timer indgår i en afsluttende øvelse for USAR-specialister. Siden starten sidste efterår er der gennemført mere end 1.100 mandtimers USAR-uddannelse ved DFI Herning, og i det kommende efterår vil de første frivillige være uddannet til techni-cian-niveau.

Det er vores håb, at vi med denne uddan-nelse ikke alene kan styrke anvendelsen af frivillige i DFI-regi, men også kan bidrage til, at de opnår kompetencer, som gør de frivil-lige mere anvendelige såvel nationalt som internationalt.

dfI, herning

Af Stig Hammerhøj, kolonnechef

Støtte til Vestegnens Brandvæsen… På indsats i en ellers rolig tidHvis man er den type, der sidder og venter på, at der sker en stor katastrofe i Danmark eller i udlandet, har man heldigvis ventet forgæves i den seneste tid. Der er givet mange udryknin-ger rundt omkring i landet, men heldigvis har vi været forskånet for de helt store i 2008 – i hvert fald i hovedstadsområdet. Al-ligevel er der ofte behov for, at frivillige deltager i indsatser som DFI Hedehusene gjorde, da en større brand i tagkonstruktionen bredte sig i et lejlighedskompleks i Hvidovre søndag den 20. april. Vestegnens Brandvæsens indsatsleder valgte at rekvirere 10 ekstra brandfolk fra DFI Hedehusene.De frivillige, som blev alarmeret søndag morgen kl. 08.00, begav sig ned mod beredskabscenteret og begyndte at oppakke det faldsikringsudstyr, der ligeledes var rekvireret. Da alle var mødt og iklædt indsatsuniform afgik de 10 frivillige mod Hvidovre, blot en lille time efter alarmeringen.Mens holdlederen blev briefet om de opgaver, de frivillige skulle løse, begyndte mandskabet at assistere politiet med udlægning af slangebroer, således at Hvidovrevej kunne åbnes for trafik igen. Herefter blev de frivillige indsat i de forskellige opgange til

slukning af branden i tagetagen. Denne op-gave krævede brug af faldsikringsudstyr, da branden flere steder havde brændt gennem gulvet til lejlighederne under. Da branden omkring kl. 13.00 var slukket, blev der pakket og returneret til centeret, hvor der skulle reetableres udstyr og køretøjer.Undervejs i indsatsen blev forplejningsenheden ligeledes tilkaldt for at sørge for morgenmad og kaffe til indsatsstyrkerne. Dette giver næsten altid gode point hos trætte brandfolk.I alt 100 brandfolk og 20 politifolk deltog i indsatsen, der sam-menlagt varede over 12 timer, og desværre kostede en person livet.Selvom der for tiden er roligt ved DFI Hedehusene, har vi dog kørt ca. 25 assistancer siden nytår.Vores mangeartede ressourcer kan ses på www.brs.dk/brsfh

dfI, hedehusene

fakta

Sønderjysk Brandværnsmuseum blev grundlagt i årene fra 1960 til 1965 og havde indtil 1988 til huse i kælderen under Brødremenighedens ejendom, Enkehuset, i Christiansfeld.Med frivillig arbejdskraft og sponsorstøtte er der indrettet museum i en 1450 kvadratmeter stor bygning i Gram, hvor der er åbent i sommermånederne – el-ler efter aftale.

Brandværnsmuseet i Gram kan præsentere en spændende samling af køretøjer og andet materiel fra brandsluk-ningens verden.

Tekst og foto:Leif Christensen/LLN Press

En udflugt til Gram vil være en oplagt mulighed for alle med interesse for det danske beredskab. Her er en tidligere fabrikshal omdannet til et museum, hvor den røde farve unægtelig skinner igennem – rød er farven på den stribe af gamle brandkøretøjer, der kan ses på stedet.Siden 1988 har bygningen på Fabriksvej 5 i Gram dannet base for Sønderjysk Brandværns Museum, der i dag drives af Sønderjyske Brandværns Museums Ven-ner efter tidligere at have været en del af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund.Museet fortæller historie via gammelt materiel i form af en samling af gamle hånd- og hestetrukne køretøjer fra det 18. århundrede og fremefter. Der er også lejlighed til at se en samling af brand-mandens udstyr og læse om de frivillige brandværns historie.

Flag lejes udFor nylig er der i øvrigt kommet mere rødt på museet – rød/hvide dannebrogsflag på hvide stænger.– Vi har fået de 100 flag, der tidligere tilhørte Gram Kommune, og det vil være til glæde for os alle i området, lover formanden for Sønderjysk Brandværns Museum, Henry Nielsen.– Alle har mulighed for at leje flag og

stænger til særlige lejligheder. De betaler pr. flag og kan få et »hjul«, hvor der kan stå tre flag i, fortæller Henry Nielsen.Pengene går dels til driften af museet og dels til renovering af flag og stænger, hvor en del af stængerne trænger til en kærlig hånd – eller til helt at blive skiftet ud.

StøtteØkonomisk er museet igen på rette kurs efter en periode med et stort minus på kontoen:– Det er lykkedes at få det negative resul-tat vendt, så vi i dag har plus på kontoen, fortæller Henry Nielsen.Efter kommunalreformen var det uvist,

hvilke af de fire nye, sønderjyske kom-muner, der ville støtte bevarelsen af den historie, der ligger om de sønderjyske brandværn.– Alle fire kommuner har nu betalt støtten for 2007, fortæller Henry Nielsen.Tidligere har han beklaget, at det kneb med støtten, men nu har både Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa betalt, og Henry Nielsen håber, at der også frem-over vil være støtte fra alle fire, så det 46 år gamle brandværnsmuseum, der i nu 19 år har ligget i Gram, kan fortsætte.Ud over den kommunale støtte er der sponsorer, og støtteforeningen har 120 medlemmer – men flere er velkomne.

Brandbiler fra dengang

Formanden for brandværnsmuseet i Gram, Henry Nielsen, er sammen med andre frivillige klar til at præsentere både hestetrukne og motoriserede brandkøretøjer

Beredskab25

BeredskaB25

sønderjysk frIvIllIge BrandværnsforBund

regIon nordjyllandDer har været rift om regionens udstillings-materiale i den sidste tid. ”Hvor dejligt”; det betyder jo nemlig, at der er gang i en masse Info/hverve-aktiviteter rundt om i kredsene. Her nævnes to: Vesthimmerland-kredsen fik i løbet af kort tid stablet en fin stand på benene på forårsmessen i Løgstør. Jeg kunne desværre ikke komme forbi, men har hørt, at det gik godt. Jammerbugt beredskab havde sat alle stævne på Beredskabsstationen i Brovst; et kæmpe arrangement, som blev rigtig flot besøgt af ca. 600 personer. Der var noget for alle at se på. Falck og Beredskabs-styrelsen med alle deres fantastiske køretøjer; men intet kan slå feltkomfuret. Sig hvad I vil, men det er et godt blikfang, når det står og ko-ger med mad på. I dette tilfælde Møllegryde, som af flere fik kommentaren: ”Det smager faktisk godt og hjemmelavet”. Så her fik vi også et par TV-stjerner, for arrangørerne havde sørget for, at pressen var velorienteret om, at beredskabet havde et arrangement.

”Takt og Tone” – dette er navnet på et rigtig godt kursus som engang så dagens lys, og som nu er blevet afholdt igen. Om navnet er rigtigt, kan jo diskuteres, men det var vi egentlig mange kursister, der syntes. Denne gang var vi ca. 21, som lærte noget om at: Optræde i uniform – Funktionel Beredskabs-optræden (stævnet) – Fanereglement (kort) – Kommandovej – Opførsel og fremtoning i uni-form – Uniformsbestemmelser – Distinktione-ring. Et rigtigt godt kursus, og en kæmpe tak til Lene Schade og ikke mindst Bent Schade.

Karin Rasmussen

Viceregionsleder

regIon mIdtjyllandHerning

Aftale med Falck11. januar lavede vores kredsleder sam-men med beredskabschef Mette Bøgvad en samarbejdsaftale med Falck. Aftalen går ud på, at Falck via Hernings vagthavende ISL kan rekvirere hjælp fra frivillige ved Herning Kom-munale Beredskab, når deres egne ressourcer ikke rækker.

ArbejdsudvalgDer blev ultimo 2007 nedsat nogle arbejds-grupper, der har til formål at udvikle frivilligde-len ved Herning Kommunale Beredskab. Der arbejdes lige nu i følgende udvalg:

Oprydning på depotet:Gruppen gennemgår alt materiel og mundering på depotet. Det, der kan laves penge ud af, skal sælges. Resten gives væk eller smides væk. Der er allerede sendt 125 kasser mun-dering til Hviderusland.

Information:Gruppen har til formål at informere om det fri-villige beredskab i Herning kommune og skabe grundlag for at hverve nye frivillige. Gruppen startede med at lave en analyse af behov og muligheder. Den første opgave, som gruppen herefter gik i gang med, var en opdatering af hjemmesiden herning.dk/beredskab, som i skrivende stund næsten er klar til uploading. Den næste opgave, som gruppen går i gang med, er en hvervekampagne, som forventes iværksat i efteråret 08.

Indretning af BeredskabsgårdenGruppens mål er at komme med en samlet plan til Beredskabsafdelingen for, hvordan Beredskabsgården kan renoveres med nyt køkken, maling etc.

Nye køretøjer til det frivillige beredskabDet frivillige beredskab har fået tildelt to nye VW Transporter dobbeltkabine-chassis med firehjulstræk. De skal afløse andre køretøjer, der går ud af beredskabet.

BowlingDen 29. februar afholdtes den traditionelle ”BF-bowling” i Herning Bowlingcenter. Der deltog frivillige, deltidsbrandmænd og fast personale, alle med påhæng. Det var som sædvanlig en god hyggeaften, hvor Aktivitets-udvalget havde lavet et fint arrangement på Beredskabsgården efter bowlingen, hvor der var både vådt og tørt til ganen.

Super Cross i Messecenter HerningIgen i år havde frivillige fra Herning taget opga-ven som førstehjælpsvagt ved det store Super Cross-stævne i Messecenter Herning. Og der var også opgaver at løse for førstehjælperne, da kørerne virkelig går til den på banen.

Hest og Rytter i Messecenter HerningEn anden tilbagevendende opgave for de frivil-lige i Herning er hjælp med trafikregulering på pladsen ved af- og pålæsning af hestene ved arrangementet Hest og Rytter i messecenter Herning.

Foredragsaften med forsvarsminister Søren GadeAktivitetsudvalget havde arrangeret en fore-dragsaften på Herning Rådhus den 17. april med forsvarsminister Søren Gade. Indbudte til arrangementet var Beredskabskommisionen i Herning, ansatte-, deltidsansatte- og frivillige ved Herning Kommunale Beredskab, Falck og Beredskabsstyrelsen Midtjylland.

Henning Skallebæk

regIon syddanmarkNyborg KredsSå er det nu venner! Fredag den 25. juli til søndag den 3. august.Vi strækker halsen og kigger efter tilmeldinger til årets Langelandsfestival 2008.Igen i år skal vi bruge en masse frivillige. Så har du minimum 12 timers førstehjælp eller brand m/k, så kom og vær med i vores fællesskab med masser af hygge, god musik og ikke mindst en spændende indsats. For at få et gratis armbånd skal du have mindst 30 timers vagt + scenevagter. Så kan du stille telt eller campingvogn op i vores indhegning. Fat musen og send en mail til vicekredsleder Henrik Madsen, henmad@mail.dk. Så sørger han for, at du får yderligere oplysninger, og at du bliver tilmeldt. Du er mere end velkommen til at tage hele familien med!

regIon hovedstadenSå kom vi gennem alle kredsårsmøderne uden dramatik. Også Region Hovedstadens eget årsmøde blev gennemført som plan-lagt, og der blev kun en enkelt udskiftning i regionsledelsen. Vi sagde farvel til uddannel-sesassistent Mark Ulf Andersen, og i stedet blev Bjarne Späth Andersen udpeget som ny uddannelsesassistent. Da Bjarne allerede sad i regionsledelsen, gav det plads til Brian Tiedt, som nu er medlem af regionsledelsen. Du kan se hele regionsledelsen på Region Hovedsta-dens hjemmeside www.bfrh.dk.For andet år i træk er en af regionens kredse blevet hædret med prisen som Årets Frivil-ligberedskab. Sidste år var det Frederikssund, der løb med æren, og i år blev det Bornholm. På Bornholm har man et fremragende sam-arbejde med alle enheder inden for bered-skabet. Beredskabsstyrelsen Bornholm og Beredskabsforbundet samarbejder således i det daglige om løsning af en lang række forskellige opgaver. Og endnu en gang er det nu blevet slået fast, at hvis man giver frivillige meningsfyldte opgaver i hverdagen, så støtter de op om beredskabstanken. Det skete i Fre-derikssund i 2007, og det sker for Bornholm

Beredskab26

BeredskaB26

regIoner og kredse

i 2008. Fra Regionen skal der lyde et stort tillykke til de frivillige på Bornholm!Regionsledelsen har på sit første møde efter årsmødet fordelt kredstilskuddene, og alle kredse skulle på nuværende tidspunkt have fået besked på, hvor mange penge de er tildelt i 2008.Regionen har også tildelt de første midler til information og hvervning. I alt er der bevilget penge til 13 forskellige aktiviteter. Beløbene fordeler sig med 900 kr. for det billigste ar-rangement til 13.750 kr. for det dyreste. Hertil kommer så de penge, som regionen selv har brugt til fornyelse af udstillingsstanden. Der er stadig et lille beløb tilbage, så hvis din kreds ligger inde med en god idé, er det bare med at få søgt!Region Hovedstaden forventer at afholde et regionsmøde den 2. juni forud for Landsråds-mødet. Der vil senere blive sendt indkaldelse ud til samtlige kreds- og vicekredsledere.Herudover forventer vi at afholde en tema-dag for alle vores kreds- og vicekredsledere søndag den 21. september. Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen.

Søren Brandt

Informationsassistent

Er Projekt Østbørn i krise?Det skulle man tro, hvis man ser på, at vi for bare få år siden havde seks lejre med 180 børn. Nu er tallet nede på 4 lejre og 120 børn. Hvad er årsagen til dette? Ikke at der mangler sponsorer, selv om det bliver sværere og sværere for hvert år. Men heldigvis er der også sponsorer, der trofast støtter vores pro-jekt år efter år. Nej, problemet er hjælperne. Grunden til, at der i år ikke er lejre i Tullebølle og Greve, er mangel på hjælpere. På Ishøj-lejren er der i skrivende stund kun tilmeldt fire hjælpere. Det er for lidt til, at lejren kan gennemføres på forsvarlig måde. Derfor håber jeg meget, at mange flere vil melde sig som hjælpere. Det er lige meget, hvor i landet man bor. Man kan bo på lejren. Vi har et hus med 10 klasseværelser til rådighed. Man behøver ikke være der i hele perioden. Nogle dage er der ture til Zoo og Tivoli, og det er især disse dage, der er brug for ekstra hænder.Lejren afvikles i tiden fra den 30. juni til 11. juli 2008.Tilmelding kan ske til Lejerleder Kirsten Nielsen, Seedorffs Vænge 8, 1. tv, 2000 Fre-deriksberg. Tlf. 3886 0962. E-mail kirsten.9@privat.dk

Eller projektleder Bodil Schou, Nordens Plads 4. 9-07, 2000 Frederiksberg.Tlf. 3616 2726. E-mail bodilschou@ofir.dk

landsPlanHjemmeside for BF-stævneHjemmesiden for BF-stævnet, der bliver afholdt i Slagelse i 2008, er klar. Du finder stævnets hjemmeside på www.beredskab.dk

”For medlemmer” (højre hjørne) ”Lands-stævne”.

LogBuy rabatkortUdsendelse af rabatkortet er sket, og alle skulle gerne have fået det udleveret, så I nu kan finde billige tilbud på www.logbuy.dk. Skul-le nogen ikke have modtaget kortet, så kan I rette henvendelse til Sonja I. Atna og Palle Wulff på Beredskabsforbundets landskontor.

AdresseændringHusk at melde din adresseændring til både din kredsleder OG til landskontoret. Landskon-toret modtager ikke automatisk meddelelser om ændringer.

NyhedsbrevTilmeld dig Beredskabsforbundets Nyhedsbrev på www.beredskab.dk og få nyhederne direkte

i din indbakke.

støttemedlemGratis førstehjælpskursusDer vil i løbet af foråret være mulighed for at komme på gratis repetitionskurser i førstehjælp. Kurserne vil blive afholdt i følgende byer: Aalborg, Randers, Herning, Vejle, Esbjerg, Odense, Næstved, Slagelse og København. Varighed: 3 timer. For at tilmelde sig et kursus skal du tage kontakt til Bered-skabsforbundets kursusafdeling på telefon 35 24 00 00.

Lej en førstehjælpsinstruktør til børnefødselsdagenEmner: Alarmering, kunstigt åndedræt, aflåst sideleje, anlæggelse af forbindinger etc. Varig-hed: 2 timer. Pris: 2.000,-. Bemærkning: Op til 25 børn kan deltage. Aldersgruppe: 5 - 12 år. For booking af en førstehjælpsinstruktør tag kontakt til Beredskabsforbundets kursusafde-

ling på telefon 35 24 00 00.

Beredskab27

BeredskaB27

regIoner og kredse

lej en seng I frøslevI Beredskabsforbundets Informationsbarak

H1 i Frøslevlejren er der mulighed for god og

billig overnatning. Foruden en museums- og

informationsafdeling rummer Barak H1 også

en kursusafdeling med 24 gode senge, fine

køkken- og badefaciliteter og et møde-/sel-

skabslokale med plads til 40 personer. Her

kan man leje sig ind – en eller flere ad gangen

– for kortere eller længere tid.

Pris:

75 kr. pr. seng pr. nat / 300 kr. pr. døgn

for mødelokalet

Henvendelse:

Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79

e-mail: l.u.nording@mail.dk

Udstyr til: FØRSTEHJÆLPGENOPLIVNINGBESKYTTELSEUNDERVISNING

Tlf.: 4614 1050 E-mail: info@opti-safe.dkwww.opti-safe.dk

PPUMMId nr: 42102

Adresseændring o.lign. ring venligst til Beredskabsforbundet tlf. 3524 0000

Udsendt via Portoservice ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2

Har du kompetence til at redde liv og værdier?

I over 30 år har Falck Nutec leveret sikkerhedskurser

til offshoreindustrien, søfarten, beredskabet,

forsvaret, de offentlige myndigheder, industrien

samt servicebranchen.

Falck Nutec har global tilstedeværelse, og servicerer

sine kunder med tilpassede løsninger på tværs

af landegrænser.

Foruden avancerede anlæg til sikkerhedstræning

tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og

konferencecenter med tilhørende hotelfaciliteter.

Alle har nogen at komme hjem til

Falck Nutec Esbjerg A/S

Uglviggårdsvej 3

DK-6705 Esbjerg Ø

Tel: (+45) 76 12 13 14

Fax: (+45) 76 12 13 13

falcknutec@falcknutec.dk

www.falcknutec.dk

40_xxxx_Bamseannonce_A4 05/01/07 13:22 Side 2