Bestyrelse(VEKS'bestyrelsesmødenr.190) 27-09-201914:00 · Punkt1:Bestyrelsesmødenr.190 Mødenr.190 BeslutningforPunkt1:Bestyrelsesmødenr.190 Imødetdeltog18stemmeberettigedemedlemmerog2observatører.LarsGullev

Bestyrelse (VEKS' bestyrelsesmøde nr. 190)

27-09-2019 14:00

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

Information:Dagsorden til VEKS' bestyrelsesmøde nr. 190, der afholdes hos VEKS fredag den 27.september 2019, kl. 14.00.Eventulet afbud til mødet bedes venligst sendt til [email protected] senest torsdag den 26.september 2019.

mailto:[email protected]

MødeindholdPunkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 190 1

Beslutning for Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 190 1

Punkt 2: Referater 2

Beslutning for Punkt 2: Referater 2

Punkt 3: VEKS Strategi 2025 - Proces og rammer (Indstilling) 3

Beslutning for Punkt 3: VEKS Strategi 2025 - Proces og ramme 4

Punkt 4: Aftale om overdragelse af ejerskab af kloak- og van 5

Beslutning for Punkt 4: Aftale om overdragelse af ejerskab a 6

Punkt 5: Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter 7

Beslutning for Punkt 5: Strategi for håndtering af overskyde 8

Punkt 6: Røggaskondensering KKV8 (Indstilling) 9

Beslutning for Punkt 6: Røggaskondensering KKV8 (Indstilling 10

Punkt 7: Forsikringspolitik - udbud (Indstilling) 11

Beslutning for Punkt 7: Forsikringspolitik - udbud (Indstill 12

Punkt 8: Miljøpolitik (Indstilling) 13

Beslutning for Punkt 8: Miljøpolitik (Indstilling) 14

Punkt 9: Geotermi - Indgåelse af LoI (Letter og Intent) med 15

Beslutning for Punkt 9: Geotermi - Indgåelse af LoI (Letter 16

Punkt 10: VEKS - Kodeks for god selskabsledelse (Orientering 17

Beslutning for Punkt 10: VEKS - Kodeks for god selskabsledel 18

Punkt 11: Indikation af puljepris 2020 (Orientering) 19

Beslutning for Punkt 11: Indikation af puljepris 2020 (Orien 19

Punkt 12: Økonomirapportering - juli 2019 (Orientering) 20

Beslutning for Punkt 12: Økonomirapportering - juli 2019 (Or 20

Punkt 13: Oversigt over investeringsprojekter (Orientering) 21

Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 190

Møde nr. 190

Beslutning for Punkt 1: Bestyrelsesmøde nr. 190

I mødet deltog 18 stemmeberettigede medlemmer og 2 observatører. Lars Gullevoplyste, at bestyrelsesmødet således var beslutningsdygtigt. Deltageroversigt bilagt.

Fra administrationen deltog: Lars Gullev, Morten Stobbe, Rasmus Byskov, Maria K.Jensen og Flemming Andersen (referent)

Der henvises i øvrigt til beslutninger under de aktuelle dagsordenspunkter.

Steen Christiansen bød velkommen og takkede for det engagement, som deltagernehavde udvist i bestyrelsens studietur til Krakow den 4.-6. september. Den usædvanligebordopstilling til dagens bestyrelsesmøde skyldes de strategidrøftelser, vi skal haveunder dagsordenens punkt 3.

1 / 31

Bestyrelsesmøde

Møde nr. 19027. september 2019

Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 190.pptx

2. ReferaterReferat Bestyrelsesmøde nr. 189Referat fra bestyrelsesmøde nr. 189, der blev afholdt den 7. juni 2019, blev frigivet den 14. juni 2019.

Referat Embedsmandsudvalgsmøde nr. 174Referat fra EMU-møde nr. 174, der blev afholdt den 17. september 2019, blev frigivet den 20. september 2019.


3. VEKS Strategi 2025 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt):

• VEKS Strategi 2020 har siden december 2016 dannet ramme og rettesnor for VEKS.• Vi er nu så langt, at det er nødvendigt at planlægge processen frem mod

formulering af den næste strategi - VEKS Strategi 2025 - som skal afløse 2020-strategien.

• Ambitionen med VEKS 2025-strategien er at sætte/justere rammen for VEKS’ udvikling frem mod 2025, herunder at skabe tydelighed og retning om til- og fravalg i VEKS.

• VEKS har foretaget en grundig evaluering af VEKS Strategi 2020 i foråret/ forsommeren 2019. På denne baggrund er der udarbejdet en rapport og formuleret en række anbefalinger, som skal inddrages i planlægningen af processen for VEKS Strategi 2025.


3. VEKS Strategi 2025 (Indstilling)Arbejdet med at udarbejde den nye strategi organiseres som et projekt og vil følge VEKS’ projektmodel. Projektets formål bliver således at formulere en samlet strategi bestående af:• Vision, mission og værdier (formentlig kun evt. mindre justeringer)• Formulering af ambitioner og mål for de vigtigste indsatser frem mod 2025• Handlings-/implementeringsplan for indsatserne• Plan for organisation og ledelsesmæssig styring• Kommunikationsplan

Processen med at formulere VEKS Strategi 2025 er sat i værk i august 2019. Arbejdet forventes at lede frem til, at bestyrelsen senest ved mødet i juni 2020 kan vedtage den nye strategi.


3. VEKS Strategi 2025 (Indstilling)


3. VEKS Strategi 2025 (Indstilling)September 2019 Konsulenten har telefoninterviews med flere bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen sætter rammer og ambitioner for VEKS Strategi 2025. December 2019 - januar 2020 Hovedretningen aftales med bestyrelsen. Juni 2020 Vedtagelse af endelig VEKS Strategi 2025.

• Projektet gennemføres inden for en økonomisk ramme af 450.000 kr. til konsulentbistand mm. Hertil kommer et estimeret internt ressourcetræk i VEKS på ca. 500 timer

• ”Implement” er valgt som konsulent (to bydere). Strategitilgang bygger på velafprøvede metoder som VEKS også benyttede i VEKS 2020 strategiprocessen, og som derfor er velkendte i organisationen.

IndstillingDet indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender, at VEKS’ administration igangsætter projektet vedr. formulering og vedtagelse af ”VEKS Strategi 2025”. Projektet gennemføres fra august 2019 til juni 2020 med en budgetramme på 450.000 kr. og et forventet ressourcetræk på ca. 500 timer i VEKS.


4. Aftale om overdragelse af ejerskab af kloak- og vandledning til HOFOR (Indstilling)Sagen kort• HOFOR vand og spildevand i Albertslund tilbyder at overtage ejerskab samt drift og vedligeholdelse af regn- og

spildevandsledninger på VEKS grund, samt at overtage ansvaret for drift og vedligeholdelse af vandledninger på privat grund, mens ejerskabet til disse ledninger fortsætter hos VEKS.

• Det koster ikke VEKS noget at indgå aftalerne, da HOFOR overtager ledningerne i den stand, de har ved overtagelsen. Udgifterne til drift og vedligeholdelse af de overtagne stikledninger fordeles ligeligt på vandforbruget og vil blive opkrævet via vandafledningsafgiften og vandafgiften. Prisen for vand vil således være den sammen hvad enten man vælger at bibeholde sine stikledninger eller overdrage vedligeholdelsen af den til HOFOR.

IndstillingDet indstilles til bestyrelsen, at: • Ejerskab af regn- og spildevandsledning på adresserne Roskildevej 175 samt Nyvej 1 - inkl. drift og vedligeholdelse

af disse - overdrages til HOFOR.• Ansvar for drift og vedligeholdelse af vandledninger på adressen Roskildevej 175 samt på Nyvej 1 overdrages til

HOFOR. Ejerskab til disse ledninger forbliver hos VEKS.


5. Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt)

• I 2008 besluttede VEKS’ bestyrelse - samt bestyrelserne i CTR og HOFOR - at fjernvarmen i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem i 2025 skulle være 100 % CO2-neutral.

• Dette var en ambitiøs beslutning for VEKS’ bestyrelse, idet kun Avedøreværkets Blok 2 på daværende tidspunkt anvendte biomasse (træpiller) - og kun for op til 75 % af kapaciteten på blokken.

• Her 10 år senere - seks år før vi skal være i mål - har VEKS med omstilling af hele AVV samt KKV, VEKS Gasmotor Solrød, overskudsvarme fra CP Kelco mv. opnået 90 % CO2 neutral varmeproduktion (udledning fra affaldsvarmeselskaberne henledes til affaldssiden).

• VEKS’ primære forretningsområde er varmetransmission, hvorfor VEKS som udgangspunkt alene får tildelt CO2-kvoter fra Energistyrelsen i begrænset omfang.


5. Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)VEKS har fået tildelt CO2-kvoter vederlagsfrit efter følgende retningslinjer:• Størstedelen er overført fra Ørsted (> 90 %), jf. Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9 samt

Bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion. • En lille del er overført fra lokale spids- og reservelastanlæg (kapacitet over 20 MJ/s) ejet af

tredjepart, hvor VEKS har råderetten over kedlerne og dermed disponerer over driften af kedlerne på fællesskabets vegne, jf. CO2-kvotelovens § 19, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

• En meget lille del er tildelt VEKS direkte i form af kvotebeviser tildelt Solrød Fjernvarmeværk, som VEKS ejer (~1 %), jf. CO2-kvotelovens § 19.


5. Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)VEKS’ grønne omstilling har betydet, at VEKS i dag har en større beholdning af CO2-kvotebeviser i ”banken” - omkring 1 mio. beviser - svarende til en værdi på godt kr. 200 mio. ultimo juli 2019. Værdien er steget med mere end en faktor fire gennem de seneste tre år, som vist nedenfor


5. Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)Mulig håndtering af den overskydende beholdning af CO2-kvoter:

1. CO2-kvoterne kan sælges og dermed nedbringe varmeprisen her og nu. 2. CO2-kvoterne kan langsomt sælges til markedet for at kompensere for den rest CO2-udledning VEKS vil have fra sin spids- og

reservelastproduktion og dermed sikre, at VEKS fra 2025 kan levere 100 % CO2-neutral fjernvarme. 3. CO2-kvoterne kan fjernes fra markedet.

• Konklusionen fra VEKS’ advokat er i korthed, at model nr. 3 ikke er forenelig med Varmeforsynings-loven, da værdien af CO2-kvotebeviserne tilhører fjernvarmekunderne. Såfremt VEKS’ bestyrelse fjerner kvotebeviserne fra markedet, skal der samtidig ske en reduktion af VEKS’ varmepris svarende til værdien af CO2-kvotebeviserne. Det betyder i realiteten, at kommunekasserne i VEKS’ ejerkommuner i bekræftende fald skal godtgøre fjernvarmekunderne værdien af de destruerede kvotebeviser.

• Der er ikke noget til hinder for, at VEKS’ bestyrelse kan beslutte, at evt. indtægt fra salg af CO2-kvotebeviser anvendes til at finansiere/delfinansiere omkostningerne til den grønne omstilling. Dette kan gøres i forhold til såvel fremtidige investeringer, såvel som til at nedbringe finansierings-omkostningerne til allerede foretagne grønne omstillinger.


5. Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)Indstilling

VEKS’ administration indstiller til bestyrelsen, at der arbejdes videre med en model, hvor VEKS• reserverer 100.000 af de nuværende CO2-kvotebeviser (ca. 10 % af nuværende beholdning) til fremtidig spids- og reservelastproduktion.

• ”indsætter” fremtidigt tildelte CO2-kvotebeviser til spids- og reservelastproduktion med fradrag af kvoteforbrug til den realiserede spids- og reservelastproduktion på kontoen.

• realiserer 50 % af den nuværende beholdning af CO2-kvotebeviser (værdi ca. kr. 90 mio.) til delfinansiering af den grønne omstilling i overensstemmelse med varmeforsyningslovens retningslinjer.


6. Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt) – tidligere: orientering på bestyrelsesmøde dec. 2018• Køge Kraftvarmeværk er i 2017 blevet screenet for potentielle energibesparelser.

Screeningen afslørede, at der kan genvindes store varmemængder fra røggassen på KKV8. • Implementering af røggaskondensering er helt i tråd med strategien for VEKS og Køge

Kraftvarmeværk, da projektet sikrer en lavere varmepris til kunderne samtidig med, at der høstes betydelige miljøgevinster. Konkurrencesituationen for KKV forbedres endvidere, da faldet i den marginale varmepris vil medføre en mere attraktiv driftsprofil.

• Projektet bygger grundlæggende på at sænke skorstenstemperaturen fra 140⁰C til 30⁰C. Varmen fra røggassen genvindes i et røggaskondenseringsanlæg og overføres til fjernvarmenettet.

• Projektet medfører et fald i den gennemsnitlige varmeproduktionspris frem til 2040 på 20 % fra KKV8, da virkningsgraden hæves fra cirka 84 % til 110 %.


6. Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)• Investeringen ventes at andrage 82,7 mio. kr. Eftersom der er tale om en FID (Final

Investment Decision), er der allerede på nuværende tidspunkt (30.08.2019) indhentet tilbud på 72 % af anlægssummen således, at der en tilfredsstillende sikkerhed for anlægssummen.

• Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 5-6 år, og nutidsværdien frem til 2040 er opgjort til ca. 120 mio. kr. (med en følsomhed ned til 80 mio. kr.). Frem til 2030 udviser investeringen en positiv nutidsværdi på ca. 30 mio. kr. (med en følsomhed ned til 11 mio. kr.). hvilket gør projektet robust over for ændringer i varme- og damproduktionen efter 2030.

• Projektet medfører - alt andet lige -, at den gennemsnitlige varmeproduktionspris fra KKV8 sænkes fra 104 kr./GJ til ca. 83-84 kr./GJ i perioden frem til 2040. Heri er indregnet, at det nuværende eltilskud til biomasse på KKV udfases inden for 2-4 år.

• Som en ekstra ikke indregnet gevinst vil projektet medføre genanvendelse af spildevand fra røggaskondenseringsanlægget.


MyndighedsgodkendelserDer er ansøgt om samtlige nødvendige myndighedsgodkendelser for etablering af projektet:

• Projektforslag for kollektiv varmeforsyning: Ansøgning behandles i Køge Kommunes Klima- og planudvalg. Forventes godkendt d. 5/9-2019.

• Byggetilladelse: Ansøgningen er godkendt. • VVM-screening: Ansøgning behandles i Køge Kommunes Klima- og planudvalg. Forventes godkendt d. 5/9-2019. • Tillæg til miljøgodkendelse: Ansøgningen er fremsendt til Køge Kommune, og der arbejdes på en godkendelse. Den endelige

godkendelse er dog afhængig af nogle parametre, som først kendes efter endeligt valg af leverandør.

Der indstilles til FID under forudsætning af at de nødvendige myndighedsgodkendelser godkendes. Tidsplan, nøgleterminer:

• Investeringsbeslutning: 27/9-2019• Byggearbejder: Marts - April 2020• Montage: Maj - November 2020• Idriftsættelse: Januar 2021

6. Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)


6. Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)Indstilling• Der indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender endelig

investeringsbeslutning (FID) vedrørende projektet ”Røggaskondensering KKV8”.

• Den samlede anlægsinvestering udgør 82,7 mio. kr. inklusive 15 % til uforudsete omkostninger. Der er på nuværende tidspunkt (30.08.2019) indhentet tilbud på 72 % af anlægssummen.

• Bestyrelsens godkendelse af indstillingen er betinget af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser modtages, før der skrives kontrakt med totalentreprenøren.


7. Forsikringspolitik (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt):• I 2019 udløber forsikringsaftalerne for den største del af VEKS’ forsikringer, hvorfor VEKS’

administration har påbegyndt forberedelserne til et forsikringsudbud. I foråret blev der indhentet tilbud fra forskellige forsikringsmæglere for at finde VEKS’ fremtidig mægler. Valget faldt på CONTEA, som skal erstatte RTM. Det er således CONTEA, der skal hjælpe VEKS med udbuddet og den efterfølgende mæglerassistance.

• Udbuddet skal foregå i efteråret/vinteren 2019, og der tages udgangspunkt i VEKS’ nuværende forsikringspolitik og de bagvedliggende forsikringer.


IndstillingDet indstilles til bestyrelsen at• VEKS’ administration får bemyndigelse til at vurdere niveau for selvrisiko på de forskellige

forsikringer. • VEKS’ administration får bemyndigelse til at indhente tilbud på cyberforsikring,

kriminalitetsforsikring og netbanksforsikring og ud fra disse tilbud vurdere, om det giver mening for VEKS at tegne forsikringerne.

• Bestyrelsen godkender, at der fremover ikke tegnes maskinkaskoforsikring på KKV7• Bestyrelsen giver VEKS’ administration bemyndigelse til at indhente tilbud på driftstabsfor-

sikring på KKV og VEKS Gasmotor Solrød og ud fra disse tilbud vurderer, om det giver mening for VEKS at tegne forsikringerne.

7. Forsikringspolitik (Indstilling)


8. Miljøpolitik (Indstilling)Sagen kort (bilag vedlagt):• VEKS’ miljøpolitik skal justeres en anelse for at rumme, at den sidste del af ISO 14001 certificeringen -

som omfatter VEKS Distribution - kan gennemføres i forbindelse med den generelle recertificering, der finder sted i 2021. Således kommer alle VEKS afdelinger til at køre samme kadence for certificering, hvilket er økonomisk effektivt.

• Formuleringen af det pågældende afsnit i politikken vil fremover være: ”VEKS er miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Denne certificering omfatter følgende afdelinger: Direktion, Stab, Produktion, Transmission, Plan og Projekt samt Økonomi, Kunde og IT. VEKS Distribution forventes at blive certificeret efter samme standard i sommeren 2021”.

IndstillingDet indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender formuleringen af VEKS’ Miljøpolitik.


10. VEKS - Kodeks for god selskabsledelse (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt):

• VEKS’ ejerstrategi beskriver baggrunden og målsætningen for ejerkommunernes etablering af VEKS, samt ejerkommunernes strategiske mål med selskabet.

• Ejerstrategien er solidt funderet på et fælles oplæg udarbejdet af ejerkommunernes topembedsmænd og efterfølgende politisk behandlet i ejerkommunernes byråd/ kommunalbestyrelser for endelig godkendelse i VEKS’ bestyrelse den 14. december 2018.

• I ejerstrategien er i afsnit 5, ”Bestyrelsen” nævnt, at det forudsættes, at VEKS’ bestyrelse følger retningslinjerne i brancheforeningernes rapport om ”Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsyningsselskaber”.

• I bilag til dette dagsordenspunkt findes et oplæg til bestyrelsens diskussion. Der er således ikke tale om et færdigt oplæg, men et skelet - og idestruktur - for, hvordan et kodeks for god selskabsledelse i VEKS kunne udformes.


11.Indikation af puljepris (Orientering)

VEKS Transmission Tariffer 2020-2024Nedenfor er vist hvorledes VEKS Transmissions variable tariffer og faste bidrag forventes at bliver i 2020 og de efterfølgende år. Tarifferne skal godkendes af VEKS bestyrelse i december 2019 og kan derfor ikke anses som endelige før dette er sket.


• Nedenfor er vist hvorledes VEKS Transmissions variable tariffer forventes at bliver i 2020 og de kommende år. Til højre er vist en graf over den månedsfordelte tarif i 2020 i forhold til den beregnede gennemsnitstarif på 69,29 kr./GJ

• De kommende år forventes puljeprisen at være jævnt stigende, som følge af prisudviklingen på brændsel (primært biomasse).

• I priserne er der ikke taget højde for betydningen af de nye varmeleveringsaftaler, primært betydningen af øget lokalproduktion.

• Eventuel betydningen af øvrige igangværende sager hos forsyningstilsynet og øvrige forhandlinger er ikke indregnet.

11.Indikation af puljepris (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 190.pptx

• VEKS Transmission forventer at have 431 mio. kr. i faste omkostninger i 2020. Der vil dog kun blive opkrævet 401 mio. kr., da VEKS Transmission påtænker at sælge CO2 kvoter til en værdi af 30 mio. kr.

• De faktiske omkostninger i det reviderede budget 2019 er på 405 mio. kr., hvilket således er 26 mio. kr. mindre end i 2020. Stigningen skyldes primært flere afskrivninger på 20 mio. kr., hovedsageligt grundet biokonvertering og levetidsforlængelse på Avedøreværket.

• Derudover er der en stigning i øvrige faste omkostninger hos producenterne, men et fald i de faste omkostninger på Køge Kraftvarmeværk.

• VEKS har ansat flere medarbejdere, dels grundet insourcing og del grundet nye opgaver. Derudover er der relativt store lønstigninger i overenskomsterne fra 2019 til 2020.

• Til gengæld er der besparelser/mindre forbrug på en række andre områder.

Afvigelsesforklaringerne kan ses i tabellen til højre.

11. Indikation af puljepris (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 190.pptx

• I de kommende år er det faste bidrag påvirket af nye afskrivninger, så de samlede afskrivninger i 2024 er ca. 12 mio. kr. højere årligt, i forhold til 2020.

• Herudover forsvinder indtægten fra salg af CO2 kvoter, hvilket påvirker det faste bidrag negativt med 30 mio. kr. i 2023+2024.

• Såfremt VEKS får medhold i ankesagen omkring forrentet indskudskapital, vil det faste bidrag i 2021 blive 22 mio. kr. højere end det som er oplyst i skemaet til højre.

• Der er anvendt den samme fordelingsnøgle imellem selskaberne i hele perioden, på nær Køge og Tranegildes, da det allerede nu er sikkert at deres bidrag vil være stigende de kommende år. Der er således ikke indregnet konsekvenser af de nye varmeleveringsaftaler og hvordan den øgede lokalproduktion vil påvirke fordelingen.


VEKS Transmission samlet set• Til højre er vist den beregnede samlede

gennemsnitstarif for VEKS Transmission.

• Ses der bort fra engangsposter, forventes det således at den samlede beregnede gennemsnits tarif stiger med ca. 14kr./GJ fra 2019 til 2024, hvilket svarer til en stigning på ca. 13%.


12. Økonomirapportering juli 2019 (Orientering)VEKS Gasmotor, Solrød• Nedsættelse af tilskud fra

Energistyrelsen forventes at påvirke elsalget negativt med 5 mio. kr. for hele 2019 i forhold til budget.

• Den manglende omsætning bliver udlignet med en lavere pris for køb af brændsel fra Solrød Biogas.


Tranegilde Fjernvarme• 2019 har været varmt og

derfor er omsætningen lavere end forventet. Bruttofortjenesten er højere end i 2018, fordi salgspriserne er steget mere end varmekøbs-omkostningerne pr. MWh.

• Omkostningerne ligger som forventet.

12. Økonomirapportering juli 2019 (Orientering)


Køge Fjernvarme• 2019 har været varmt og

derfor er omsætningen lavere end forventet. Bruttofortjenesten er højere end i 2018, fordi salgspriserne er steget mere end varmekøbs-omkostningerne pr. MWh.

• Omkostningerne ligger som forventet.



Køge Kraftvarmeværk• Produktionen af el ligger på

niveau med 2018, og der har været en højere afregningspris i 2019.

• I forhold til budget er både produktion og omsætning højere, hvilket primært skyldes mere sommerdrift end forventet.

• Omsætningen af varme er også højere end forventet på grund af mere sommerproduktion.

• Brændselsomkostningerne afspejler den øgede omsætning.

• Øvrige produktionsomkostninger er som forventet.



VEKS Transmission• I 2019 solgt ca. 350 TJ

(23 mio. kr.) mindre til VEKS’ kunder.

• Meromsætning til CTR på 95 mio. kr.

• Der har været meget begrænset brug af spidslast, på grund af det varme vejr.

• Mangel på biomasse har resulteret i mere brug af kul på Avedøreværket og samtidig har biomassepriserne været højere end budgetteret.

• Samlet besparelse på varmekøb estimeret til ca. 2 mio. kr.

• Driftsomkostningerne ligger som forventet.



13. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt): Generelt:• Der er muligvis kritiske afvigelser på vej i

projektporteføljen på distributionssiden.

Specifikt:• På Produktion er der afvigelse på

varmepumpeprojekt på KKV pga. forsinket levering af varmepumpen til varmegenindvinding fra smøreolien på turbinen. Den er nu leveret og montage pågår. Idriftsættelsen sker et par uger forsinket uden konsekvenser for idriftsættelse af KKV8 efter revisionen.


13. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt):• På Transmission er Risøhuseprojektet stadig ”rød” på effektmål, da tilslutning - og dermed funktion -

endnu ikke er afklaret med FORS. Der er indkaldt møde mellem parterne 4/9 om at finde en løsning.• Tidsplanen på projektet vedr. forlængelse af foringsrør for DN600 ledninger ved City2 er ramt af

forsinkelse, da entreprenøren ikke kan følge med. Projektet er en aktivitet i tilknytning til den store ledningsomlægning ved City 2, men har ikke konsekvenser for tidsplanen for den store ledningsomlægning.

• På Distribution har administrationen tidligere varslet, at nye bevillinger for Køge Fase 6+7 tidligst skulle behandles på bestyrelsens september-møde. Dette er udsat, idet der stadig er tilstrækkelig økonomi i de nuværende bevillinger til at arbejde videre. Situationen er opstået, fordi der udbygnings-takten i specielt Køge Nord-området pt. ikke sker helt så hurtigt som tidligere forventet af VEKS. VEKS og Køge Kommune har indledt tæt dialog for at sikre en klar forventningsafstemning. VEKS er pt. nødt til at skrue lidt ned for forventninger til projekter som er klar til fjernvarme. Dermed opstår der udfordringer ift. totalentreprenøren, som VEKS har skrevet kontrakt med, idet der betales en del faste omkostninger for at have entreprenøren stående klar. Der er indledt forhandlinger med entreprenøren om at skalere til aktivitetsniveauet i projektet.


Produktion

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

13. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 190.pptx

TransmissionLæsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

13. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)Punkt 1, Bilag 1: Bestyrelsesmøde nr. 190.pptx

Distribution13. Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)


14. Oversigt over strategiprojekter (Orientering)

Strategisk aktivitet Delmål 2019 Delmål 2020 Succeskriterie

Professionel Projektledelse

• Brush-up kursus gennemført • Alle investeringsprojekter følger projektmodellen

• Brush-up kursus gennemført• Modenhedsmåling gennemført

• Alle projektet følger modellen

• Fuldt implementeret – dvs. alle kender og følger modellen

Varmeleveringsaftaler • Aftaler godkendt i selskabernes administrationer og i VEKS’ bestyrelse – forhandlinger pågår

• Aftalerne godkendt i kundernes bestyrelser

• Aftalerne endeligt godkendt

IT løsninger og sikkerhed • Beskrivelser af data processer i projektmodel – 80% lagt i model

• Udkast til IT strategi

• Data processer beskrevet • Klar til ISO certificering

Distribution i Køge • Indføre omkostningsbestemt tarifstruktur • Plan for afklaring af finansiering • Plan for resterende udbygning

• Bæredygtig økonomi for Køge og Tranegilde Fjernvarme

Asset Management • Plan for videre arbejde med AM – under udarbejdelse

• Sikre kompetencer og ressource – udestår

• Iværksætte relevante AM analyser for Transmission

• Fokuseret vedligeholdelsesindsats

Strategisk forsyningsplan • Spids- og reservelaststrategi godkendt i bestyrelsen

• Projekt ”Varmeplan Hovedstaden 4” sat i gang • Projekt ”Energi på Tværs 3” sat i gang

• Delkonklusion fra VPH4 medio ‘20 • Endelig analyse klar ult ‘20

• Klart billede af ”fremtidens varmeforsyning”


15. Varmeleveringsaftaler (Orientering)Sagen kort (bilag vedlagt):

• Forhandlingerne skrider stille fremad. Der er nu aftalt en detaljeret tidsplan, som sigter mod at nå i mål på administrativt niveau i november, således at VEKS’ bestyrelse i december kan forelægges et endeligt udkast til aftale.

• Distributionsselskabernes besluttende organer vil først have mulighed for at behandle aftalerne i starten af 2020.

• Der er udarbejdet et udkast til ”læs-let” notat som forsøger at forklare de relativt komplicerede elementer i aftalerne. Dette er endnu ikke færdigt (og ej heller forhandlingerne), men er vedlagt som bilag for at give et indtryk af elementerne.


16. Sager i Forsyningstilsynet/Energiklagenævnet (Orientering)• Ishøj Varmeværk, substitutionspris: Afventer svar fra Forsyningstilsynet

• Indregning af indskudskapital: sagen indbragt for Energiklagenævnet. Afventer, intet nyt.• Klage fra NetVarme vedr. Indregning af driftsunderskud i Køge/Tranegilde Fjernvarme: Sagen er

indbragt for Energiklagenævnet af NetVarme. VEKS har senest kommenteret i juli 2019.Sagens problemstilling er, hvorvidt og i hvilket omfang VEKS er berettiget til indregning baseret på Energitilsynets udmeldinger fra 2010 og 2017, herunder: • Om tilkendegivelserne har retsvirkning som forvaltningsretlige afgørelser eller bindende forhåndstilkendegivelser,• Om forudsætningerne for afgørelsen fra 2010 er opfyldt, • Om Energitilsynets afgørelser er lovlige, herunder om varmeforsyningslovens § 20, stk. 5 er anvendelig i sagen, og om der er partshørt korrekt, og• Betydningen af VEKS’ berettigede forventninger og de endog meget store investeringer, der er sket på grundlag af Energitilsynets afgørelser.VEKS er fremkommet med bemærkninger til alle fire punkter i tidligere indlæg, og disse bemærkninger fastholdes.

Mail 17. juli 2019 til VEKS’ advokat:Kære Christine LinhardJeg regner med, at ledelsen gennemgår løsningsmodellen for VEKS – IVV i uge 39, og hvis løsningsmodellen godkendes, at et udkast kan udsendes inden for 14 dage efter.Jeg beklager den lange ventetid. Lars Aslo-Petersen Fuldmægtig+45 4171 5395 / [email protected]



17. VEKS’ studietur til Krakow - Opsamling (Orientering)Sagen kortEvaluering ved alle


18. Dansk Fjernvarme - Seneste nyt (Orientering)


19. Næste møder (Orientering)• Bestyrelsesmøder 2019

• Fredag den 27. september, kl. 14.00-17.00• Fredag den 13. december, kl. 14.00-16.00

• Bestyrelsesmøder 2020• Fredag den 31. januar, kl. 14.00-15.00

(reserveret for evt. ekstraordinært møde)• Fredag den 24. april, kl. 14.00-16.00• Torsdag den 4. juni, kl. 14.00-16.00 • Fredag den 25. september, kl. 14.00-16.00• Fredag den 11. december, kl. 14.00-16.00

• Embedsmandsudvalgsmøder 2019• Tirsdag den 17. september, kl. 13.00-15.00• Tirsdag den 3. december, kl. 13.00-15.00

• Embedsmandsudvalgsmøder 2020• Tirsdag den 14. april, kl. 13.00-15.00• Tirsdag den 26. maj, kl. 13.00-15.00• Tirsdag den 15. september, kl. 13.00-15.00• Tirsdag den 2. december, kl. 13.00-15.00


20. Eventuelt


Punkt 1, Bilag 2: Bestyrelsesmøde nr. 190 den 27.09.2019 - Deltagere m.m..pdf

Punkt 1, Bilag 2: Bestyrelsesmøde nr. 190 den 27.09.2019 - Deltagere m.m..pdf

Punkt 2: Referater

Referat Bestyrelsesmøde nr. 189

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 189, der blev afholdt den 7. juni 2019, blev frigivet den14. juni 2019.

Referat Embedsmandsudvalgsmøde nr. 174

Referat fra EMU-møde nr. 174, der blev afholdt den 17. september 2019, blev frigivetden 20. september 2019.

Beslutning for Punkt 2: Referater

Referat af bestyrelsesmøde nr. 190 den 7. juni 2019: Godkendt.

Referat af EMU møde nr. 174 den 17. september 2019: Taget til efterretning.

2 / 31

1

VEKS Strategi 2025 – Proces og rammer (Indstilling)

Indstilling

Det indstilles at VEKS’ bestyrelse godkender, at VEKS’ administration sætter projektet vedr. formulering og vedtagelse af ”VEKS Strategi 2025” i gang. Projektet gennemføres i perioden aug. 2019-juni 2020 med en budgetramme på 450.000 kr. og et forventet ressourcetræk på ca. 500 timer i VEKS.

Sagen kort

VEKS’ 2020 strategi har siden vedtagelsen i december 2016 dannet ramme og rettesnor for udviklingen af virksomheden. Vi er nu så langt, at det er nødvendigt at planlægge processen frem mod formulering af den næste strategi – VEKS 2025 - som skal afløse 2020’strategien.

Ambitionen med VEKS 2025 strategien er at sætte/justere rammen for VEKS’ udvikling frem mod 2025, herunder at skabe tydelighed og retning om til- og fravalg i VEKS.

VEKS har foretaget en grundig evaluering af VEKS’ strategi 2020 i foråret/forsommeren 2019. På denne baggrund er der lavet en rapportering og formuleret en række anbefalinger, som skal inddrages i planlægningen af processen for strategi 2025.

Arbejdet med at udarbejde den nye strategi organiseres som et projekt og vil følge VEKS’ projektmodel. Projektets formål bliver således at formulere en samlet strategi bestående af:

• Vision, mission og værdier (Kommentar: Vision og mission blev formuleret i dec. 2016, og bør genbesøges for evt. mindre justeringer. VEKS’ værdier er formuleret for snart 20 år siden og har været bærende for værdibaseret ledelse siden da. Der er derfor ikke nogen forventning om, at værdierne ændres, men der kan løbende ske en opdatering af fortolkningen)

• Formulering af ambitioner og mål for de vigtigste indsatser frem mod 2025

• Handlings-/implementeringsplan for indsatserne

• Plan for organisation og ledelsesmæssig styring

• Kommunikationsplan

Processen med formulering af VEKS Strategi 2025 er sat i værk i august 2019, og forventes at lede frem til, at bestyrelsen senest ved mødet i juni 2020 kan vedtage strategien.

Sept. 2019 Konsulenten gennemfører telefoninterview med seks personer fra bestyrelsen – formand, næstformand samt fire medlemmer

Sept. 2019: Indstilling af plan for processen på bestyrelsesmøde, hvor Bestyrelsen sætter rammer og ambitioner for VEKS Strategi 2025. Bestyrelsesmøde den 27. september forlænges med én time for at give tid til strategidrøftelse

Punkt 3: VEKS Strategi 2025 - Proces og rammer (Indstilling)

2

Dec./Jan. 2019: Hovedretningen aftales med bestyrelse. Der er forhåndsreserverets tid til ekstraordinært bestyrelsesmøde med VEKS Strategi 2025 som eneste punkt på dagsordenen fredag den 31. januar 2020, kl. 14.00-15.00.

Juni 2020: Vedtagelse af endelig VEKS strategi 2025.

Projektet gennemføres indenfor en økonomisk ramme af 450.000 kr. til konsulentbistand mm. og hertil kommer et estimeret internt ressourcetræk i VEKS på ca. 500 timer fordelt på projektleder, direktion/ledelse og medarbejdere.

Der er valgt ”Implement” som konsulent og konsulentens tilgang til strategimetode bygger på velafprøvede metoder som VEKS også benyttede i VEKS 2020 strategiprocessen med succes og som derfor er velkendte i organisationen. Desuden var Implement’s tilbud økonomisk langt det mest fordelagtige.

Baggrund

Energiverdenen er i forandring. Der er et stærkt formuleret ønske fra Christiansborg – og fra VEKS’ bestyrelse - om en bæredygtig grøn omstilling. VEKS har (sammen med fjernvarmeselskaberne i København) en ambition om at fjernvarmeleverancen til det samlede Storkøbenhavnske net i 2025 er CO2-neutral.

Vi er allerede nu nået rigtig langt på vejen mod at skabe miljøvenlig fjernvarme i Hovedstadsområdet, og en bærende pille hertil har været kraftvarmeværkernes omstilling fra kul og naturgas til bæredygtig biomasse. Fjernvarmen i VEKS’ net er således 80% CO2 neutral (og faktisk 90% hvis udledningen fra affaldsforbrændingsanlæggene retteligt henføres til affaldssiden).

Imidlertid kan vi ikke hvile på laurbærrene og nyde frugten af de allerede foretagne investeringer. Vi er nødt til at kigge længere frem og genbesøge de forudsætninger, vi hidtil har lagt til grund, samt inddrage ny viden, og nye politiske mål og ønsker. Vi er med andre ord nødt til at skabe et billede af, hvad den næste omstilling – efter bæredygtig biomasse - skal være til, hvornår den skal ske, hvordan overgangen skal håndteres, samt hvordan den skal finansieres. Kun derved kan vi med rettidig omhu tage vare på den fremtidige forsyningssikkerhed, sikre en transparent udvikling i varmeprisen i respekt for både indeværende og fremtidige investeringer samt give VEKS’ bidrag til en fremtidig bæredygtig fjernvarmesektor.

VEKS strategi 2025

VEKS’ 2020 strategi har siden vedtagelsen i december 2016 dannet ramme og rettesnor for udviklingen af virksomheden. Vi er nu så langt, at det er nødvendigt at planlægge processen frem mod formulering af den næste strategi – VEKS 2025 - som skal afløse 2020’strategien.

Ambitionen med VEKS 2025 strategien er at sætte/justere rammen for VEKS’ udvikling frem mod 2025, herunder at skabe tydelighed og retning om til- og fravalg i VEKS.

Strategiprocessen skal således skabe et billede af, hvad fremtiden kan tænkes at bringe, samt belyse hvilke analyser af eksterne og interne forhold, der er nødvendige for at kunne træffe de rette beslutninger. Der

3

skal således være en tydelig afklaring af hvilke centrale spørgsmål og udfordringer, strategien skal forholde sig til, samt en tydelighed i, hvor ambitiøs VEKS skal være.

Det er derfor helt centralt, at strategiprocessen baseres på en række workshops, seminarer og møder hvor de væsentlige interessenter - herunder ejere/bestyrelse, kunder, direktion/ledelse og medarbejdere - får lejlighed til at forholde sig til strategiformuleringen,

Strategien skal forholde sig til VEKS’ vision, mission og værdier, samt formulere ambitioner og mål for de vigtigste indsatser frem mod 2025. Strategien skal desuden indeholde en plan for implementering og kommunikation.

Evaluering af nuværende strategiproces – og inddragelse af erfaringer

VEKS har foretaget en grundig evaluering af VEKS’ strategi 2020 i foråret/forsommeren 2019. Evalueringen er sket vha. konsulent og egen HR-medarbejder, som har lavet interviews med 20 medarbejdere, samt ledere og direktion. Endvidere har bestyrelsen på bestyrelsesmøde i juni givet tilbagemelding ift strategi 2020. På denne baggrund er der lavet en rapportering og formuleret en række anbefalinger, som skal inddrages i planlægningen af processen for strategi 2025. De væsentligste er angivet her nedenfor:

• Strategiarbejdet skal operere med et strategibegreb, der respekterer, at VEKS er en driftsorganisation og følgeligt sikrer, at strategiarbejdet både favner driftens løbende udvikling og kerneopgavens samlede kvalitative løft

• Der bør arbejdes med en fokuseret strategi (eksempelvis som ”must win battles”), hvor strategiske målsætninger, prioritering, indsatser, ressourcer etc. tydeliggøres og sættes i relation til driftens opgaver og mål.

• Forventninger til bidrag på chef- og teamlederniveau bør afklares, således at det samlede ledelseshierarki fælles understøtter strategiarbejdet.

• Strategiprocessen skal på basis af klare rammer og retning indeholde en involverende proces, hvor ledere og medarbejdere engageres i formulering, oversættelse og udmøntningen af strategien.

• Eventuelle organisatoriske tilretninger bør foretages før en ny strategiperiode sætter ind.

Proces og organisering af strategiarbejdet

Arbejdet med at udarbejde den nye strategi organiseres som et projekt og vil følge VEKS’ projektmodel. Projektets formål bliver således at formulere en samlet strategi bestående af:

• Vision, mission og værdier (Kommentar: Vision og mission blev formuleret i dec. 2016, og bør genbesøges for evt. mindre justeringer. VEKS værdier er formuleret for snart 20 år siden og har været bærende for værdibaseret ledelse siden da. Der er derfor ikke nogen forventning om, at værdierne ændres, men der kan løbende ske en opdatering af fortolkningen)

• Formulering af ambitioner og mål for de vigtigste indsatser frem mod 2025

• Handlings-/implementeringsplan for indsatserne

• Plan for organisation og ledelsesmæssig styring

4

• Kommunikationsplan

Målgrupper:

Målgruppen for strategien er VEKS’ ejere og bestyrelse, samt kunder, medarbejdere og direktion/ledelse

Organisering af projekt og valg af konsulent

Projektet er organiseret således at der er en intern projektleder, Maria Køel Jensen, HR-medarbejder, og dertil har VEKS indhentet to tilbud på en konsulentopgave med at drive og facilitere strategiprocessen. Valget er faldet på konsulenthuset ”Implement”, som afgav det kvalitetsmæssigt bedste bud og samtidig også det økonomisk mest attraktive.

Styregruppen for projektet udgøres af VEKS’ direktion.

Bindinger i strategiprocessen

Det er vigtigt at være opmærksom på, at strategiudformningen sker parallelt med at VEKS, sammen med CTR og HOFOR igangsætter opdatering af varmeplanlægningsgrundlaget i form af ”Varmeplan Hovedstaden 4”, samt indgår i det regionale strategisk energiplanlægningsprojekt ”Energi på Tværs 3”. Dette vurderer vi er en styrke for muligheden for at udforme en god strategi. Desuden starter VEKS samtidig et internt projektforløb med opsamling af forbedringsforslag, såkaldte ”Prioriteringsmaskine”, som skal koordineres med dette projekt.

Der er desuden formuleret et udkast til en underliggende IT-strategi, som skal inddrages i arbejdet.

Overordnet proces

Den overordnede proces for strategiudformningen ser således ud:

5

Tidsplan

Processen med formulering af VEKS Strategi 2025 er sat i værk i august 2019, og forventes at lede frem til, at bestyrelsen senest ved mødet i juni 2020 kan vedtage strategien. Overordnet proces- og tidsplan for tilrettelæggelse af formulering af VEKS’ næste strategi er gengivet på næste figur.

Maj 2019: Status og evaluering på VEKS Strategi 2020.

Juni 2019: Administrationen indhenter tilbud fra proceskonsulent.

Sept 2019 Konsulenten gennemfører telefoninterview med seks personer fra bestyrelsen – formand, næstformand samt fire medlemmer

Sept. 2019: Indstilling af plan for processen på bestyrelsesmøde hvor Bestyrelsen sætter rammer og ambitioner for VEKS Strategi 2025. Bestyrelsesmøde den 27. september forlænges med én time – total kl. 14.00-17.00 – for at give tid til strategidrøftelse

Dec/Jan. 2019: Hovedretningen aftales med bestyrelsen. Der er forhåndsreserverets tid til ekstraordinært bestyrelsesmøde med alene VEKS Strategi 2025 på dagsordenen fredag den 31. januar 2020, kl. 14.00-15.00.

Juni 2020: Vedtagelse af endelig strategi for næste periode.

Den foreløbige tidsplan ser således ud.

6

Økonomi

Projektets økonomi/ressourcetræk ser således ud:

Konsulent 420.000,-

Seminarer, mv. 30.000,-

I alt 450.000,-

Hertil kommer et estimeret internt ressourcetræk i VEKS på ca. 500 timer fordelt på projektleder, direktion/ledelse og medarbejdere.

Strategimetode

Konsulentens tilgang til strategimetode bygger på velafprøvede metoder som VEKS også benyttede i VEKS 2020 strategiprocessen med succes og som derfor er velkendte i organisationen. I nedenstående er metodetilgangen kort beskrevet:

7

8

Beslutning for Punkt 3: VEKS Strategi 2025 - Proces ogrammer (Indstilling)

Morten Stobbe indledte med at gennemgå administrationens indstilling om udarbejdelseaf en VEKS Strategi 2025, før bestyrelsen kan gå over til den egentlige drøftelse af inputtil strategien efterfølgende. Gennemgangen gav anledning til følgende kommentarer:

Leif Pedersen mente, at det er meget kortsigtet kun at se frem mod 2025, men at manbør se frem mod 2030 med delmål i 2025.

Steen Ørskov Larsen kunne godt se pointen, men at der p.t. sker så meget i branchen,som kan påvirke fremtiden, så vi måske ikke skal se så langt frem.

Jørn Jensby støttede Leif Pedersens synspunkt.

Hugo Hammel kunne se en udfordring i, at man ikke skulle sætte mål for langt ud ifremtiden, da bestyrelsen kunne være skiftet ud inden, og at man ikke vil binde enkommende bestyrelse.

Vagn Kjær-Hansen mener ikke, man kan undgå at perspektivere relativ langt frem i tiden.

Steen Christiansen supplerede med, at strategien var hægtet op på, at VEKS harbesluttet at være CO2-neutral i 2025 sammen med de øvrige fjernvarmeselskaber iHovedstadsområdet, men at der siden er sket det, at regeringen har udmeldt et mål omreduktion af drivhusgasserne med 70 % i 2030, hvor også VEKS skal yde sit bidrag. Deter derfor i strategien nødvendigt at se konkret mod 2025, men at perspektivere længerefrem end til 2025, hvilket der var enighed om.

Steen Christiansen nævnte, at også Dansk Fjernvarme arbejder med 2 – 3 udspil om,hvordan Fjernvarmesektoren generelt kan bidrage til reduktion af udledningen afdrivhusgasser.

Med disse bemærkninger blev indstillingen godkendt.

Herefter præsenterede Nicolai Malm og Michael Gynter fra Implement programmet forden næste time, som gik ud på at få indsamlet nogle pejlemærker for, hvor bestyrelsengerne vil hen. Resultatet skal bruges som grundlag for udarbejdelse af nogle forslag tilstrategiske hovedlinjer for VEKS til drøftelse på næste bestyrelsesmøde i december. Dersigtes mod, at der vil foreligge et dokument til bestyrelsens godkendelse tilbestyrelsesmødet i juni 2020.

4 / 31

Confidential

STRATEGI –AFRAPPORTERING AF INTERVIEWSVEKS – REPRÆSENTANTER FRA BESTYRELSEN

17. september 2019

Punkt 3, Bilag 1: 20190917 - VEKS Strategi - Interviews med repræsentanter fra bestyrelsen.pdf

Indhold

Introduktion til analysen side 3

Generelle indtryk fra interviews side 4

Oftest brugte ord af respondenterne side 5

Ligheder mellem respondenterne side 6

Forskelligheder mellem respondenterne side 7

Gode råd til strategiprocessen side 8

2


Introduktion til analysen

MetodeFormål

• I perioden 9.-13. september 2019 gennemførte Implement kvalitative interviews med repræsentanter fra VEKS’ bestyrelse.

• Formålet med undersøgelsen er at få interessenternes vurdering af det strategiske grundlag og muligheder for VEKS forud for igangsætning af strategiarbejdet.

• Deltagerne gav ligeledes gode råd til den forestående proces og håndtering af interessentinvolvering, herunder inddragelse af bestyrelsen.

• Interviewresultaterne er brugt som inspiration for design af strategiforløbet og har herudover givet nogle konkrete indsigter om bestyrelsens hidtidige strategiarbejde.

Respondenter

• Den metodiske tilgang var semistrukturerede interviews som blev gennemført efter en spørgeguide, som respondenterne havde fået tilsendt på forhånd.

• Ved denne tilgang kan spørgsmålenes rækkefølge variere, og det er muligt for intervieweren at stille opfølgende spørgsmål. Det har været formålet at få respondenten til at åbne sig op og udtrykke sig med egne termer.

• Interviews er gennemført som telefoninterviews med fuld anonymitet.

• Interviewresultaterne er efterfølgende gennemgået og analyseret med henblik på at identificere gennemgående mønstre i svarene.

• Der er gennemført interviews med i alt 5 bestyrelsesmedlemmer.

• Med 5 respondenter og 20 spørgsmål fra interviewguiden, samt eventuelt opfølgende spørgsmål fra konsulenterne, kom der mere end 100 udsagn fra respondenterne.

• Den efterfølgende analyse af respondenternes udsagn har til formål at gruppere de mange udsagn under en række temaer. Disse temaer er fremhævet på de næste sider.

3


Generelle indtryk fra interviews

Respondenterne har tilkendegivet:

• Åbenhed, engagement og interesse.• Faglig stor indsigt i de politiske og overordnede

tendenser og udviklinger på energiområdet• Forskellige forventninger til VEKS fremtidige

placering som leverandør af varmeløsninger• Stor tilfredshed med den nuværende strategi – både

tilblivelsen og produktet.

Der er i forhold til seneste strategiproces

tilkendegivet et særligt ønske om:

• At der bør arbejdes med fundamentale spørgsmål om VEKS placering som varmeselskab i fremtiden.

• At der gerne drøftes strategiske muligheder i bestyrelsen ud fra et visionært perspektiv.

4


Oftest brugte ord af respondenterne

5


Ligheder mellem respondenterne

Stor tilfredshed med den nuværende strategi og den nye ejersstrategi giver nogle gode rammer for arbejdet.

Stemningen og det politiske samarbejdsklima i bestyrelsen og mellem ejerkommunerne er væsentligt bedre end for fire år siden.

Behov for at drøfte samfundets reelle behov for fjernvarme i fremtiden (ikke mindst i lyset af et presset kundegrundlag, mindre affaldsmængder i takt med øget genanvendelse, usikkerhed om tilslutningspligt og reguleringstiltag for begrænsning af biomasse). Skal vi levere fjernvarme, eller skal vi levere en varmeløsning som passer til forbrugeren?

Behov for at drøfte muligheder for at indgå i nye fusioner på energiområdet – dog kompliceres dette af komplekse ejerstrukturer i selskaberne.

Stort fokus på omverdenens aktuelle fokus på klimaforandringer og energirigtige løsninger. Tilfredshed med at VEKS i dag arbejder progressivt med blandt andet varmelagret i Høje Taastrup samt øvrige klimavenlige løsninger. Ser gerne at VEKS er førende for grøn omstilling - og gerne et skridt foran alle andre.

VEKS bør deltage offensivt i den offentlige debat for at sikre indflydelse og udbredelse af viden om fjernvarmens muligheder som fremtidig varmeløsning.

6


Forskelligheder mellem respondenterne

Skal vi arbejde for fælles fjernvarmeløsninger ELLER skal vi tilbyde fjernvarme i kombination med individuelle løsninger?

Skal vi fortsat arbejde med distribution af fjernvarme ELLER skal vi alene arbejde med transmission kombineret med udvikling af grønne teknologier?

Har fjernvarmen fremadrettet en berettigelse i den nuværende form ELLER skal vi retænke vores varmetilbud i en ny form?

Bør VEKS gå efter en position som leverandør af varmeløsninger i en større region ELLER bør VEKS konsolidere sig på det nuværende marked?

7


Gode råd til strategiprocessen

Jeg er tilhænger af rigtig involvering, hvor man er med

til at tænke nogle ideer.

Strategien skal være velfunderet så både

bestyrelsen og selskaberne og kommunerne bakker op

om det.

Brug kræfterne på den offensive del af strategien, mens den jordnære

del om projekter og projektportefølje er i god gænge. Gør vores arbejde i

bestyrelsen mere politisk.

Strategien skal være holdbar, realistisk og gennemførlig.

Måske skal vi tage udgangspunkt i verdensmålene. Hvilke

pejlemærker skal vi løbe efter, og hvad er vigtigst. Derefter at få

skrevet strategien op imod disse mål.

Jeg er afklaret på processen, men usikker på hvor processen bringer os

hen.

Vigtigt at få bestyrelsen op på den store klinge. Gerne til

drøftelse af reelle strategiske emner

Svært at engagere politikere på dette område

på grund af det høje tekniske niveau.

8


1

Trend og megatrends Politiske aftaler

Energiaftalen – 29. juni 2018

Med energiaftalen fra i fjor er der lagt op til en ny kurs for fjernvarmen, der vil blive underlagt helt nye rammevilkår, hvis aftalen bliver implementeret. Tanken er at modernisere varmesektoren, så både ”fjernvarmeværker og forbrugere får frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer”, hvilket er et paradigmeskift i forhold til gældende hvile-i-sig-selv regulering. Aftalen indebærer, at produktionsbindinger i form af kraftvarmekrav og brændselsbinding (til naturgas) bortfalder. En lavere elvarmeafgift skal desuden øge incitamentet til udbygning med varmepumper, som kan danne grundlaget for en fremtidig, grøn varmesektor.

Aftalen indebærer følgende større ændringer:

• Lempelse af elafgiften - Elvarmeafgiften lempes fra 30,7 øre/kWh til 15,5 øre/kWh fra 2021 og frem (2018-priser). Lempelsen af elvarmeafgiften fremmer den grønne omstilling i varmesektoren ved at øge udbredelsen af både individuelle varmepumper og varmepumper i fjernvarmen.

• Ophævelse af forbrugerbindinger – Med virkning fra den 1. januar 2019 ophørte nye forbrugerbindinger i form af tilslutnings- og forblivelsespligt.

• Ophævelse af produktionsbindinger - Med energiaftalen blev eksisterende produktionsbindinger (kraftvarmekrav og brændselsbindingen til naturgas) i de mindre fjernvarmeområder afskaffet pr. 1. januar 2019. De mindre fjernvarmeområder omfatter ca. 240.000 husstande.

• Der træffes først beslutning om ophævelse af produktionsbindingerne i de mellemstore og store fjernvarmeområder samt ophævelse af eksisterende forbrugerbindinger efter erfaringerne fra de mindre områder samt en række analyser af bl.a. elforsyningssikkerheden foreligger. Målet er en moderniseret varmesektor med omtanke for allerede foretagne investeringer, elforsyningssikkerhed og forbrugere.

Usikkerhed om den fremtidige regulering

Forsyningsstrategien som blev udarbejdet under den tidligere regering (september 2016) udstikker de overordnede retningslinjer, for hvordan en effektivisering af fjernvarmesektoren skal foregå gennem indtægtsrammer og benchmarking af selskaberne mhp. at reducere selskabernes omkostninger - med virkning fra 2021. Det er tanken, at indtægtsrammerne skal fastsættes ud fra omkostningerne forrige år med et krav om, at omkostningerne skal reduceres fra år til år.

Dermed er der med den planlagte regulering lagt op til et kursskifte ift. den eksisterende hvile-i-sig-selv regulering fra kollektiv non profit til økonomiske incitamenter, forretning og overskud. I praksis indebærer dette, at selskaberne – teoretisk set – kan gå konkurs. Indtægtsrammereguleringen indebærer dog også en mulighed for, at kommunerne kan beholde op til 40% af et optjent overskud eller af en fortjeneste ved salg af et selskab.

Punkt 3, Bilag 2: 20190917 - VEKS - Inspirationsmateriale om fjernvarmen.pdf

2

Denne form for regulering kendes fra elsektoren, hvor indtægtsrammer og løbende effektiviseringskrav har ført til en markant reduktion i antallet af kommunalt ejede elforsyningsselskaber fra 70 til omkring 10 selskaber og dermed banet vejen for en stor konsolideringsbølge i elsektoren.

Den nye minister for Klima, Energi og Forsyning (Dan Jørgensen) har efter sin tiltræden dog lagt afstand til den tidligere regerings reguleringsudspil og i stedet peget på, at fjernvarmesektoren skal spille en central rolle i den grønne omstilling. Dermed er der skabt usikkerhed om, hvordan den fremtidige regulering bliver udformet, og om i hvilken grad indtægtsramme regulering vil blive et nyt virkemiddel i reguleringen af fjernvarmeselskaberne.

Udviklingsmuligheder

Ambitiøse nationale klimamål kan give fjernvarmen nye muligheder

Regeringens ambitiøse målsætning om en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 70% i 2030 (i forhold til udledningen i 1990) vil indebære et fornyet pres på omstillingen af fjernvarmesektoren. Omstillingen åbner imidlertid også en række muligheder for at indtage en mere central rolle i den grønne omstilling.

Konverteringen af de centrale kraftvarmeværker fra kul til biomasse har allerede ført til en markant reduktion i udledningerne fra 31 million tons i 1990 til forventet 2,7 millioner tons i 2030. Samlet set er el- og fjernvarmesektorens andel af de samlede udledninger faldet fra ca. 41% i 1990 til ca. 10%. Med en øget investeringsindsats kan fjernvarmen dermed blive den første del af energisektoren, som er 100% CO2 neutral.

Varmeselskaberne står derfor overfor store investeringer i eks. biomasse, overskudsvarme, sol mv. for at kunne nå en 100% CO2 neutral varmeproduktion. Dertil kommer, at flere decentrale kraftvarmeselskaber står overfor spørgsmålet om levetidsforlængelse af eksisterende ældre anlæg eller ombygning til eksempelvis biomassefyring.

Fjernvarmen kan samtidig også spille en afgørende rolle i omstillingen af andre dele af energisektoren, som konsekvens af, at det er muligt at anvende mange forskellige brændsler og energikilder i varmeproduktionen.

• Grøn omstilling af elsektoren - Fjernvarmen kan eksempelvis bidrage til at understøtte en fuldstændig grøn omstilling af elsektoren gennem etablering af fleksibel elproduktionskapacitet og ved at indtage rollen som fleksibel el-forbruger, dvs. at øge elforbruget, når produktionen fra vindmøller er høj og mindske elforbruget, når den er lav. Dette vil muliggøre indfasning af en høj andel af vindmøllekapacitet i det samlede energimix. Dertil kommer, at et intelligent fleksibelt forbrugsmønster i stor skala kan mindske behovet for en dyr udbygning af el-distributionssystemet, hvilket vil have stor samfundsmæssig værdi.

• Udfasning af naturgassen – Ved at erstatte varmeproduktion fra naturgas med andre energiformer, kan fjernvarmen bidrage til en hurtigere udfasning af naturgassen. Derudover kan fjernvarmen indgå som et alternativ til naturgasopvarmning i husholdningerne, hvilket vil reducere CO2 udledningen yderligere.


3

Fremtidigt ejerskab af kraftvarmeproduktionen

Som følge af faldende indtjening fra elsiden har økonomien i de store centrale kraftvarmeværker de senere år primært være drevet af varmesiden. Rollerne er dermed byttet om, så værkerne nu primært styres operationelt efter varmebehovet og kun i mindre grad af prissignalerne fra elmarkedet, der i stigende grad påvirkes af den høje andel af produktion fra vind, der normalt fører til lave el-priser (downlift).

De store investeringer i konvertering fra kul til biomasse er således drevet af varmesiden, og den tilbageværende el-produktion er blevet af mindre økonomisk og strategisk betydning for el-selskaberne. Konsekvensen af denne udvikling har været, at ejerskabet af de centrale kraftværker er ved at skifte fra kommercielle aktører på elmarkedet til kommunalt ejede varmeselskaber (som man har set det i København, Odense og Aalborg).


2. september 2019

Vedr.: VEKS – Aftale om overdragelse af kloak- og vandledninger på Roskildevej 175 og Nyvej 1 til HOFOR.

IndstillingVEKS’ administration indstiller til bestyrelsen, at

Ejerskab af regn- og spildevandsledning på adresserne Roskildevej 175 samt Nyvej 1 – incl. drift og vedligeholdelse af disse – overdrages til HOFOR.

Ansvar for drift og vedligeholdelse af vandledninger på adressen Roskildevej 175 samt på Nyvej 1 overdrages til HOFOR. Ejerskab til disse ledninger forbliver hos VEKS.

Sagen kortVEKS har fået en henvendelse fra HOFOR, hvor HOFOR tilbyder at overtage ejerskab samt drift og vedlige-holdelse af regn- og spildevandsledninger på privat grund. Endvidere har HOFOR tilbudt at overtage ansva-ret for drift og vedligeholdelse af vandledninger på privat grund, mens ejerskabet til disse ledninger fort-sætter hos den nuværende ejer af ledningerne.

Det koster ikke VEKS noget at indgå aftalerne, da HOFOR overtager ledningerne i den stand, de har ved overtagelsen.

Ordningen kan opsiges af VEKS med 1 måneds varsel fra udgangen af en måned, mens HOFOR kan opsige aftalerne med 1 års varsel.

Ordningen er endvidere beskrevet på HOFORs hjemmeside:

Punkt 4: Aftale om overdragelse af ejerskab af kloak- og vandledning på Roskildevej 175 og Nyvej 1 til HOFOR (Indstilling)

Beslutning for Punkt 4: Aftale om overdragelse afejerskab af kloak- og vandledning på Roskildevej 175 ogNyvej 1 til HOFOR (Indstilling)

Lars Gullev gav indstillingen et par ord med på vejen.

Godkendt.

6 / 31

26. august 2019

Vedr.: VEKS – Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter.

IndstillingVEKS’ administration indstiller til bestyrelsen, at der arbejdes videre med en model, hvor VEKS

o reserverer 100.000 af de nuværende CO2-kvotebeviser (ca. 10 % af nuværende beholdning) til fremtidig spids- og reservelast produktion.

o ”indsætter” fremtidigt tildelte CO2-kvotebeviser til spids- og reservelast produktion med fradrag af kvoteforbrug til den realiserede spids- og reservelast produktion på kontoen.

o realiserer 50 % af den nuværende beholdning af CO2-kvotebeviser (værdi ca. kr. 90 mio.) til delfinansiering af den grønne omstilling i overensstemmelse med varmeforsyningslovens retningslinier.

Sagen kortI 2008 besluttede VEKS’ bestyrelse – samt bestyrelserne i CTR og HOFOR – at fjernvarmen i det storkøben-havnske fjernvarmesystem i 2025 skulle være 100 % CO2-neutral.

En meget ambitiøs beslutning for VEKS’ bestyrelse, idet kun Avedøreværkets Blok 2 på daværende tids-punkt anvendte biomasse (træpiller) – og kun for op til 75 % af kapaciteten på blokken. Her 10 år senere – seks år før vi skal være i mål – er det relevant at gøre status i forhold til hidtidige resultater og mål:

2012 VEKS køber Køge Kraftvarmeværk (KKV), der er fyret med biomasse fra Junckers Industrier i form

af flis, savsmuld og støv samt træflis fra eksterne leverandører. I dag leves den biomasse, der an-vendes på værket, op til de krav om bæredygtighed, som er fastlagt i Brancheaftalen mellem Dansk Energi og Dansk Fjernvarme. I dag dækker varmeproduktionen fra KKV ca. 12 % af VEKS’ samlede varmebehov. Yderligere produceres der omkring 100.000 MWh grøn el, som sælges til el-nettet.

2014 DONG Energy, CTR og VEKS indgår aftale om at ombygge Avedøreværket Blok 2, så anvendelsen

af biomasse (træpiller) øges fra 75 % af kapaciteten på blokken til 100 %.

2015 DONG Energy og VEKS underskriver en aftale om dels at levetidsforlænge Avedøreværket Blok 1

frem til 2033, dels samtidig også at ombygge blokken fra kul til 100 % anvendelse af biomasse (træpiller). Træpillerne på begge blokke lever op til Brancheaftalens bæredygtighedskriterier.

Samme år idriftsætter VEKS Solrød Gasmotor, der via biogas fra Solrød Biogas A/S omdanner bio-gassen til dels grøn fjernvarme og dels grøn el. Varmeproduktionen er omkring 100 TJ/år svarende til ca. 1 % af VEKS’ samlede varmebehov. Den producerede el – omkring 25.000 MWh/år - sælges til el-nettet.

2018 VEKS og virksomheden CP Kelco realiserer i fællesskab et projekt, der muliggør udnyttelse af over-

skudsvarme fra CP Kelco – overskudsvarme, der hidtil via køletårne er sendt ”direkte op til fuglene”.

Punkt 5: Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter (Indstilling)

2

Den udnyttede mængde overskudsvarme udgør omkring 150 TJ/år svarende til 1,5 % af VEKS’ sam-lede varmebehov.

2019 Sammen med CTR og HOFOR idriftsætter VEKS et varmepumpeudviklingsprojekt i Sydhavnen i

form af udnyttelse af energi fra hav- og spildevand. Den eldrevne varmepump er på 5 MW. Projek-tet skal bruges til at indhente erfaringer med drift af store eldrevne varmepumper, der kan være en vej frem mod udfasning af biomasse over en 15-20 års horisont.

Alle ovenstående tiltag har sikret, at den alt overvejende del af VEKS’ grundlastvarmeproduktion, der tidli-gere var baseret på olie, naturgas eller kul, nu er baseret på biomasse. Olie, naturgas og kul er stort set ud-faset og for 2018 udgjorde varmeproduktionen – baseret på disse fossile brændsler - kun ca. 2 % af VEKS’ samlede varmeproduktion.

Tilbage for opnåelse af CO2-neutralitet står fjernvarmeleverancer fra spids- og reservelastcentralerne i VEKS’ forsyningsområde, der dækker ca. 2-3 % (heraf udgør spidslast på træpiller dog 1 %) af den samlede varmeproduktion samt varmeproduktion fra affaldsforbrændingsanlæg (leverer ca. 33 % af VEKS’ varmebe-hov).

Til spids-og reservelastproduktion får VEKS årligt tildelt omkring 27.000 CO2-kvotebeviser, mens VEKS i 2016-2018 årligt har afleveret mellem 4.000 og 9.000 CO2-kvotrebeviser som kompensation for CO2-udled-ningen fra spids- og reservelast produktionen. VEKS har således i denne periode haft et overskud af CO2-kvotebeviser til denne del af varmeproduktionen på ca. 62.000 CO2-kvotebeviser.

VEKS har kun to muligheder for at ”fjerne” CO2-udledningen fra afbrænding af affald i sin miljødeklaration for fjernvarme:

Enten kan VEKS ophøre med at købe varme baseret på afbrænding af affald, hvilket er urealistisk og ikke nødvendigvis særlig intelligent i forhold til at reducere CO2-udledningen.

Eller VEKS kan anlægge det synspunkt, at uanset om VEKS var etableret eller ej, skulle der bort-skaffes affald på den ene eller anden måde, og at CO2-udledningen dermed er relateret til bortskaf-felsen af affald.

Det er derfor ikke urimeligt at anlægge det synspunkt, at det må være affaldskunderne, der skal bære byr-den ved CO2-udledningen fra bortskaffelse af affald og ikke varmekunderne, der blot udnytter overskuds-varmen ved forbrændingen af affald.

Dette synspunkt understøttes af, at det eksempelvis er CP Kelco, der pålægges CO2-udledningen fra pro-duktionen af pektin og ikke VEKS, som udnytter overskudsvarmen fra produktionen af pektin.

En konsekvens af den målrettede omlægning fra fossilt brændsel til biomasse, biogas og udnyttelse af indu-striel overskudsvarme har været, at VEKS i dag har et betydeligt antal CO2-kvotebeviser i ”banken”. Bevi-serne er over en årrække tildelt VEKS til historisk grundlastproduktion som gratis kvotebeviser fra Energi-styrelsen, så VEKS ved at aflevere kvotebeviserne kunne betale for den aktuelle CO2-udledning. Men da VEKS’ CO2-udledning er blevet reduceret betydeligt som en konsekvens af den grønne omstilling, vokser saldoen på kvote-kontoen hvert år.

CO2-kvoter i ”banken”VEKS’ grønne omstilling har betydet, at VEKS i dag har en større beholdning af CO2-kvoterbeviser i ”ban-ken” – omkring 1 mio. beviser - svarende til en værdi på godt kr. 200 mio. ultimo juli 2019. Værdien er steget med mere end en faktor fire gennem de seneste 3 år, som det fremgår af nedenstående figur:

I lyset heraf overvejer VEKS’ administration, hvordan man kan håndtere den overskydende beholdning af CO2-kvoter:

1. CO2-kvoterne kan sælges og dermed nedbringe varmeprisen her og nu. 2. CO2-kvoterne kan langsomt sælges til markedet for at kompensere for den rest CO2-udledning

VEKS vil have fra sin spids- og reservelastproduktion og dermed sikre, at VEKS fra 2025 kan levere 100 % CO2-neutral fjernvarme.

3. CO2-kvoterne kan fjernes fra markedet.

VEKS’ administration har anmodet selskabets advokat Kurt Bardeleben vurdere: om model nr. 3 er i strid med Varmeforsyningslovens, eftersom den reelt medfører, at VEKS’ var-

meaftagere ikke får den potentielle reduktion i varmeprisen ved salg af CO2-kvoterne. om VEKS’ bestyrelse kan beslutte, at indtægt fra salg af CO2-kvoter kan øremærkes til finansiering

af VEKS’ grønne omstilling.

Konklusionen fra VEKS’ advokat til ovenstående er kort, at model nr. 3 ikke er forenelig med Varmeforsy-ningslovens tekst, da værdien af CO2-kvotebeviserne tilhører fjernvarmekunderne. Såfremt VEKS’ bestyrel-se fjerner kvotebeviserne fra markedet, skal der samtidig ske en reduktion af VEKS’ varmepris svarende til værdien af CO2-kvotebeviserne. Det betyder i realiteten, at kommunekasserne i VEKS’ ejerkommuner i be-kræftende fald skal godtgøre fjernvarmekunderne værdien af de destruerede kvotebeviser.

Der er derimod ikke noget til hinder for, at VEKS’ bestyrelse kan beslutte, at evt. indtægt fra salg af CO2-kvotebeviser anvendes til at finansiere/delfinansiere omkostningerne til den grønne omstilling. Dette kan gøres i forhold til såvel fremtidige investeringer, som til at nedbringe finansieringsomkostningerne til alle-rede foretagne grønne omstillinger. I bekræftende fald har VEKS’ advokat beskrevet den procedure, der skal følges.

Beslutning for Punkt 5: Strategi for håndtering afoverskydende CO2-kvoter (Indstilling)

Lars Gullev orienterede om baggrunden for indstillingen, som gav anledning til et parkommentarer.

Michael Ziegler spurgte, om vi fortsat vil få tildelt gratis CO2-kvoter, hvilket Lars Gullevkunne bekræfte, vil være tilfældet for en periode, men at antallet løbende vil blivereduceret.

Vagn Kjær-Hansen foreslog, at hvis Forsyningstilsynet ikke kunne godkende, attilbagebetalingen af provenuet fra salget af kvoterne kunne spredes over tre år, blot atsælge 1/3 af kvoterne over de tre år.

Anders Liltorp er enig i forslaget og opfordrer til over for varmekunderne at få signaleret,at det alt andet lige betyder en reduktion af varmeprisen, hvilket Michel Berg kunnestøtte.

Jeppe Trolle ønskede at vide, om kvoterne kunne gemmes, hvilket Lars Gullev kunnebekræfte var tilfældet - i hvert fald ind i den næste kvotetildelingsperiode.

Steen Christiansen samlede op med at konkludere, at varmeprisen har bestyrelsenshøjeste bevågenhed.

Godkendt.

8 / 31

SIRIUS advokater · Dampfærgevej 10, 2. sal · 2100 København Ø · [email protected] · Telefon +45 88 88 85 85

Kurt Helles Bardeleben

partner, advokat (H)

Dampfærgevej 10, 2. sal

2100 København Ø

Sag 24466 crl/aej

14. august 2019

NOTAT

VEKS’ håndtering af overskydende CO 2-kvoter som følge af konvertering af Avedøreværkets

blok 1 og 2 til biomasse

1 Sagen i en nøddeskal

VEKS har i samarbejde med Ørsted konverteret og levetidsforlænget Avedøreværkets blok 1 – og kon-

verteret blok 2 – til 100 % biomasse, således at VEKS og Ørsted i en årrække kan levere grøn varme

til VEKS’ kunder.

Som konsekvens af konverteringen udleder VEKS mindre CO2, hvilket resulterer i, at VEKS har en større

beholdning af CO2-kvoter i overskud svarende til en monetær værdi på godt kr. 200 mio. ultimo juli

2019.

CO2-kvoterne, som hver giver ret til at udlede et ton CO2, har til formål at regulere og begrænse CO2-

udledningen inden for EU.

CO2-kvoterne handles på et europæisk marked baseret på markedskræfterne, hvorfor et øget udbud af

CO2-kvoter i markedet kan forventes at medføre et prisfald, og således mindske det økonomiske incita-

ment til CO2-reduktion.

I lyset heraf overvejer VEKS, hvordan man skal håndtere den overskydende beholdning af CO2-kvoter.

VEKS overvejer følgende muligheder:

1. CO2-kvoterne kan sælges og dermed nedbringe varmeprisen her og nu.

2. CO2-kvoterne kan langsomt sælges til markedet for at kompensere for den rest CO2-udledning

VEKS vil have fra sin spids- og reservelastproduktion og dermed sikre, at VEKS fra 2025 kan

levere 100 % CO2-neutral fjernvarme.

3. CO2-kvoterne kan fjernes fra markedet.

VEKS har anmodet om min vurdering af, om model nr. 3 er i strid med varmeforsyningslovens, eftersom

den reelt medfører, at VEKS’ varmeaftagere ikke får den potentielle reduktion i varmeprisen ved salg af

CO2-kvoterne.

Endvidere har VEKS anmodet om min vurdering af, om selskabets bestyrelse kan beslutte, at indtægt

fra salg af CO2-kvoter kan øremærkes til finansiering af VEKS’ grønne omstilling.

Punkt 5, Bilag 1: Strategi for håndtering af overskydende CO2-kvoter - Bilag - Notat fra advokat.pdf

2 (7)

2 Min vurdering og anbefaling

Det følger af ordlyden og formålet med varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, at værdien af overskydende

CO2-kvoter skal medgå til nedsættelse af varmepriserne.

Jeg er derfor ikke i tvivl om, at Forsyningstilsynet og domstolene vil nå frem til det resultat, at VEKS er

forpligtet til at modregne værdien af alle overskydende CO2-kvoter i varmepriserne.

Med andre ord giver varmeforsyningsloven ikke på nuværende tidspunkt mulighed for, at VEKS benytter

sig af model 3, dvs. fjerner CO2-kvoterne fra markedet, uden at der samtidig sker en reduktion af

varmepriserne svarende til værdien af CO2-kvoterne.

Såfremt VEKS ønsker at gå videre med model 3, hvorefter CO2-kvoterne fjernes fra markedet, er den

eneste mulighed derfor ad politisk vej gennem en lovændring. Jeg bistår gerne med en sådan proces,

hvis VEKS ønsker det.

VEKS har ligeledes anmodet om min vurdering af, hvorvidt VEKS kan afhænde CO2-kvoterne og øre-

mærke salgsprovenuet til VEKS’ grønne omstilling.

Jeg vurderer, at VEKS under alle omstændigheder er forpligtet til at indregne salgsprovenuet fra CO2-

kvoterne i varmepriserne. Med andre ord kan VEKS ikke undlade at indregne salgsprovenuet som følge

af at VEKS vil anvende beløbet til finansiering af grøn omstilling.

Efter min vurdering er der imidlertid intet til hinder for, at VEKS’ bestyrelse samtidig med en beslutning

om salg af CO2-kvoterne, træffer en strategisk beslutning om over en periode at allokere et beløb sva-

rende til salgsprovenuet til VEKS’ grønne omstilling.

Med en sådan beslutning vil VEKS dels indregne værdien af CO2-kvoterne i varmekundernes priser, dels

allokere et tilsvarende beløb til grøn omstilling.

Nettoresultatet over perioden bliver derfor, varmekunderne samlet set ikke opnår en besparelse som

følge af salget af CO2-kvoter, men derimod opnår de endnu grønnere fjernvarme, end de har i dag.

Dertil kommer, at VEKS i kommunikationen til omverdenen vil kunne lægge vægt på, at indtægterne

fra salg af CO2-kvoter bruges til grøn omstilling.

Modellen forudsætter dog, at VEKS’ direktion eksekverer beslutningen i overensstemmelse med den

drejebog, der fremgår af pkt. 5. Jeg bistår gerne med udarbejdelse af de relevante beslutningsindstil-

linger til bestyrelsen, således at drejebogen følges.

3 Sagens faktuelle forhold

VEKS’ primære forretningsområde er varmetransmission, hvorfor VEKS som udgangspunkt alene får

tildelt CO2-kvoter fra Energistyrelsen i begrænset omfang.

VEKS har imidlertid fået tildelt CO2-kvoter til en aktuel værdi af godt kr. 200 mio. (ultimo juli 2019)

vederlagsfrit på følgende måder:


3 (7)

• Størstedelen er overført fra Ørsted (> 90 %), jf. varmeforsyningslovens § 20, stk. 9 og be-

kendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion.

• En lille del er overført fra lokale spids- og reservelastanlæg (kapacitet over 20 MJ/s) ejet af

tredjepart, hvor VEKS har råderetten over kedlerne og dermed disponerer driften af kedlerne

på fællesskabets vegne, jf. CO2-kvotelovens § 19, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

• En meget lille del er tildelt VEKS direkte i form af kvotebeviser tildelt Solrød fjernvarmeværk,

som VEKS ejer (~1 %), jf. CO2-kvotelovens § 19.

4 Det juridiske grundlag

4.1 Fjernelse af CO2-kvoter fra markedet

Energistyrelsen tildeler som udgangspunkt CO2-kvoter gratis til de virksomheder er omfattet af lov om

CO2-kvoter, jf. lovens § 19. CO2-kvoterne tildeles til virksomheder, der ejer eller for egen regning driver

et anlæg til varmeproduktion.

Når en varmeproducent er blevet tildelt gratis CO2-kvoter i medfør af CO2-kvotelovens § 19, følger det

af varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, at overskydende kvoter skal anvendes til nedsættelse af varme-

priserne:

Stk. 9. Værdien af overskydende CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion i medfør af § 19 i lov om

CO2-kvoter modregnes i priserne for ydelser omfattet af stk. 1. Ved overskydende kvoter forstås,

at antallet af gratis tildelte kvoter til producenten i medfør af § 19 i lov om CO2-kvoter er større

end det antal, producenten faktisk har haft behov for til dækning af CO2-udledningen fra varme-

produktionen.

I henhold til ordlyden af § 20, stk. 9, 1. pkt., påhviler forpligtelsen til at modregne værdien af oversky-

dende CO2-kvoter som udgangspunkt de virksomheder, som har fået tildelt CO2-kvoter direkte fra Ener-

gistyrelsen.

Med andre ord er det i henhold til ordlyden ikke fuldstændig givet, at forpligtelsen til at modregne

værdien af overskydende CO2-kvoter også påhviler den varmeaftager, fx det transmissionsselskab, der

får overført CO2-kvoter i medfør af § 20, stk. 9.

Som følge heraf må det overvejes, om VEKS er omfattet af forpligtelsen for så vidt angår de CO2-kvoter,

der er overført fra Ørsted til VEKS. I den sammenhæng er navnlig formålet med § 20, stk. 9, bekendt-

gørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion og Forsyningstilsynets praksis relevant.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, suppleres af bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduk-

tion. Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at det er den varmeproduktionsenhed, der har tildelte

CO2-kvoter i overskud, som skal overføre kvoterne til den relevante varmeaftagers konto i CO2-kvote-

registeret, medmindre en anden fremgangsmåde aftales. Dette kan tale for at forpligtelsen til at mod-

regne CO2-kvoter i varmepriserne alene består for varmeproducenter.

Varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, blev indsat i 2004, og i forarbejderne blev bl.a. skrevet følgende

om baggrunden for bestemmelsen:


4 (7)

For yderligere at sikre varmeforbrugerne foreslås forslaget til ændring af varmeforsyningsloven

udvidet med en bestemmelse, så det sikres, at den økonomiske værdi af eventuelle overskydende

kvoter i et kraftvarme- og varmeværk modregnes i varmepriserne og dermed kommer varmefor-

brugerne til gode. Efter den foreslåede bestemmelse skal værdien af overskydende CO2-kvoter

modregnes i priserne for ydelser omfattet af varmeforsyningslovens § 20, stk. 1. Efter varmefor-

syningslovens hvile i sig selv-princip kan de anlæg, som er reguleret efter § 20, stk. 1, som

udgangspunkt indregne alle nødvendige omkostninger i varmeprisen. Såfremt varmeproducenten

har fået tildelt flere gratis kvoter til at dække CO2-udledningen fra varmeproduktionen, end der

har været behov for, skal – efter ændringsforslaget - en indtægt eller værditilvækst som følge af

de for mange gratistildelte kvoter fratrækkes omkostningerne til varmeproduktionen. Det er så-

ledes hensigten, at modregningen af værdien af de overskydende kvoter skal indgå som et led i

prisfastsættelsen efter hvile i sig selv-princippet i varmeforsyningsloven.

…

Med de foreslåede ændringer af varmeforsyningsloven præciseres, at alene de nødvendige om-

kostninger som følge af indførelsen af kvoter på varmeområdet medregnes i varmeprisen, og det

præciseres, at den økonomiske værdi af eventuelle overskydende kvoter i et kraftvarme- og var-

meværk modregnes i varmepriserne i overensstemmelse med lovens hvile i sig selv-princip.

Derudover har Energitilsynet (nu: Forsyningstilsynet) bl.a. udtalt følgende i afgørelse af 26. juni 2006

om spørgsmålet om modregning af CO2-kvoter i varmepriserne:

Indledning

…

10. Det fremgår af lovens forarbejder, at bestemmelserne skal sikre at overskydende kvoter bliver

modregnet i varmeprisen.

11. Det helt afgørende efter CO2-reglerne er, at værdien af de overskydende kvoter bliver mod-

regnet i varmeprisen.

Selvom lovens ordlyd og bekendtgørelsen om CO2-kvoter ikke er helt klar i forhold til, VEKS er forpligtet

til at modregne værdien af CO2-kvoter modtaget fra Ørsted i varmepriserne, er jeg i lyset af formålet

med § 20, stk. 9, næppe i tvivl om, at Forsyningstilsynet og domstolene vil nå frem til det resultat, at

VEKS er forpligtet til at modregne værdien af alle overskydende CO2-kvoter i varmepriserne.

Dette begrundes navnlig i, at der ikke forekommer at være nogen god grund til, at man pålægger

varmeproducenterne at overføre overskydende CO2-kvoter til varmeaftagerne, uden at der i sidste ende

er en forpligtelse for varmeaftagerne til at nedsætte priserne.

Tværtimod udtrykker ordlyden såvel som formålet med § 20, stk. 9, utvivlsomt, at varmepriserne for

forbrugerne skal sænkes som følge af overskydende CO2-kvoterne.


5 (7)

4.2 Øremærkning af salgsprovenu fra CO2-kvoter til VEKS’ grønne omstilling

VEKS har ligeledes anmodet om min vurdering af, hvorvidt VEKS kan afhænde CO2-kvoterne og øre-

mærke salgsprovenuet til finansiering af VEKS’ grønne omstilling.

Reglen i varmeforsyningslovens 20, stk. 9, finder også anvendelse, selvom VEKS’ bestyrelse måtte be-

slutte at øremærke salgsprovenuet til grøn omstilling.

Med andre ord skal salgsprovenuet under alle omstændigheder indregnes i varmeforbrugernes priser,

jf. mine konklusioner ovenfor i pkt. 4.1.

Som følge heraf kan VEKS ikke blot henlægge salgsprovenuet med henblik på at finansiering grøn om-

stilling, uden at VEKS følger de almindelige regler for henlæggelser.

Efter min vurdering er der imidlertid intet til hinder for, at VEKS’ bestyrelse samtidig med en beslutning

om salg af CO2-kvoterne, træffer en strategisk beslutning om over en periode at allokere et beløb sva-

rende til salgsprovenuet til VEKS’ grønne omstilling.

Dette forudsætter dog, at VEKS’ direktion eksekverer beslutningen i overensstemmelse med den dreje-

bog, der fremgår af pkt. 5.

4.3 Tidspunktet for indregning af værdien af CO2-kvoter

Spørgsmålet er herefter, hvornår der er krav om, at VEKS indregner værdien af CO2-kvoterne i varme-

priserne. Dette er relevant navnlig relevant for drejebogen i pkt. 5, dels for den af VEKS opstillede model

2 som bygger på et løbende salg af CO2-kvoterne.

Såfremt der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunkterne for indregning og salg af CO2-

kvoterne, kan der opstå et finansieringsbehov, som i hvert fald bør overvejes i forbindelse med valg af

model til håndteringen af CO2-kvoterne. Jeg har ikke forholdt mig nærmere til, om finansiering rent

faktisk vil kunne opnås, herunder i relation til lånebekendtgørelsen.

Det følger forudsætningsvist af forarbejderne til varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, at kravet om ind-

regning af værdien af CO2-kvoterne ikke forudsætter, at CO2-kvoterne er realiserede:

Såfremt varmeproducenten har fået tildelt flere gratis kvoter til at dække CO2-udledningen fra

varmeproduktionen, end der har været behov for, skal – efter ændringsforslaget - en indtægt

eller værditilvækst som følge af de for mange gratistildelte kvoter fratrækkes omkostningerne

til varmeproduktionen. (understreget her)

I Energitilsynets (nu: Forsyningstilsynet) udtalte lidt kryptisk og uden nærmere forklaring det følgende

i afgørelsen af 26. juni 2006:

Energitilsynets sekretariat bemærker til bekendtgørelse nr. 950, at hovedreglen om værdi-

ansættelsen af kvoterne ikke er en økonomisk opgørelse, men en antalsmæssig opgørelse

til opfyldelse af bestemmelsen i varmeforsyningslovens § 20, stk. 9.


6 (7)

Det er uklart, hvad der ligger heri, eftersom varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, og forarbejderne hertil

ikke umiddelbart lægger op til anden forståelse af ”værdien” end at det skulle være en økonomisk værdi.

Dertil kommer, at hvis ikke der var tale om en økonomisk opgørelse, er det vanskeligt at forestille sig,

hvordan indregning af værdien af CO2-kvoterne konkret skulle ske når CO2-kvoterne er blevet overført

til VEKS.

Når der i forarbejderne til varmeforsyningslovens § 20, stk. 9, tales om ”indtægt eller værditilvækst”,

må det derfor lægges til grund, at indregning skal på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at der

enten er indkommet en indtægt eller sket en værditilvækst på grundlag af CO2-kvoterne, dog tidligst

på det tidspunkt, hvor VEKS rent faktisk har fået overført CO2-kvoterne.

Indregning må i overensstemmelse Forsyningstilsynets almindelige principper for indregning af omkost-

ninger forstås således, at indregning skal ske i de anmeldte budgetter for det varmeår, hvor indkomsten

eller værditilvæksten konstateres, eller førstkommende varmeår derefter.

5 Drejebog for øremærkning af salgsprovenu fra CO2-kvoter til grøn omstilling

Ved at følge den nedenstående drejebog, vurderer jeg, at en strategisk beslutning om at allokere et

beløb svarende til salgsprovenuet for CO2-kvoterne er overensstemmende med varmeforsyningsloven

og Forsyningstilsynets praksis:

1. Forud for beslutningen om at allokere midler til grøn omstilling konkretiseres en tentativ inve-

steringsplan for VEKS grønne omstilling.

a. For at sikre at planen kan gennemføres, bør der foretages en tentativ og overordnet

overvejelse af, om de enkelte investeringer forventes at være nødvendige omkostnin-

ger, der kan indregnes i varmeprisen (efter nugældende regler og i det omfang det er

muligt også efter den forventede nye indtægtsregulering).

2. VEKS’ bestyrelse beslutter, hvordan salget af VEKS’ CO2-kvoter skal ske. Beslutningen eksekve-

res af VEKS direktion på følgende måde:

a. CO2-kvoterne indregnes i varmepriserne.

b. For at undgå svingende priser kan Forsyningstilsynet anmodes om at godkende indreg-

ning af beløbet over en længere periode end 1 år. En sådan godkendelse skal efter min

vurdering indhentes uanset, om CO2-kvoter sælges samlet eller over en periode, efter-

som indregningstidpunktet ikke nødvendigvis er det samme som salgstidspunktet, jf.

pkt. 4.3.

3. VEKS’ bestyrelse kan samtidig træffe en strategisk beslutning om, at VEKS over en periode vil

anvende et beløb svarende til salgsprovenuet til grøn omstilling, i det omfang det er muligt i

overensstemmelse med den til enhver tid gældende varmeforsyningsloven. Beslutningen ekse-

kveres af VEKS’ direktion på følgende måde:

a. Investeringer der foretages i samme regnskabsår som indregning af salgsprovenuet,

indføres i reviderede budgetter for året og budgetterne anmeldes.


7 (7)

b. Der indregnes henlæggelser til konkrete nyinvesteringer i grøn omstilling efter reglerne

i afskrivningsbekendtgørelsen. Dvs. i) henlæggelser kan max ske fra 5 år før idriftsæt-

telse, ii) der kan max henlægges 75 % af den budgetterede anlægssum, og iii) der kan

max henlægges 20% af anlægssummen pr. år.

c. VEKS arbejder ud fra en strategi om at foretage grøn omstilling for et beløb svarende

til restsalgsprovenuet over en nærmere angiven periode på fx 10 år, forudsat at dette

er hensigtsmæssigt og kan ske inden for den til enhver tid gældende lovgivning. De

sidste forudsætninger er vigtige at have med i alle beslutninger og ekstern kommuni-

kation.

d. Det er vigtigt, at VEKS i forbindelse med hver enkelt investering i grøn omstilling vur-

derer, at investeringerne er overensstemmende med gældende lovgivning og kan ind-

regnes i varmepriserne.

4. VEKS vil i kommunikationen til omverdenen kunne lægge vægt på, at indtægterne fra salg af

CO2-kvoter bruges til grøn omstilling.

København, 14. august 2019

Kurt Helles Bardeleben

Partner, advokat (H)


Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)

Indstilling

Der indstilles, at VEKS’ bestyrelse godkender endelig investeringsbeslutning (FID) vedrørende projektet ”Røggaskondensering – KKV8”.

Den samlede anlægsinvestering udgør 82,7 mio. kr. inklusive 15 % til uforudsete omkostninger. Der er på nuværende tidspunkt (30.08.2019) indhentet tilbud på 72 % af anlægssummen.

Bestyrelsens godkendelse af indstillingen er betinget af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser modtages, før der skrives kontrakt med totalentreprenøren.

Sagen kort

Køge Kraftvarmeværk er i 2017 blevet screenet for potentielle energibesparelser. Screeningen afslørede, at der potentielt kan genvindes store varmemængder fra røggassen på blok 8 (KKV8). Ved at sænke røggastemperaturen i skorstenen vha. røggaskondensering kan anlæggets virkningsgrad hæves markant, med øget varmeproduktion til følge. Dette projekt er i 2018 og -19 blevet analyseret og modnet således, at der nu kan træffes beslutning på et solidt grundlag.

Investeringen ventes at andrage 82,7 mio. kr., og da der er tale om en FID er der allerede på nuværende tidspunkt (30.08.2019) indhentet tilbud på 72 % af anlægssummen således, at der er tilfredsstillende sikkerhed for anlægssummen.

Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 5-6 år, og nutidsværdien frem til 2040 er opgjort til ca. 120 mio. kr. med en realrente på 4 % (med en følsomhed ned til 80 mio. kr.). Frem til 2030 udviser investeringen en positiv nutidsværdi på ca. 30 mio. kr. (med en følsomhed ned til 11 mio. kr.). hvilket gør projektet robust over for ændringer i varme- og damproduktionen efter 2030.

Den høje nutidsværdi skyldes særligt, at den øgede varmekapacitet opnås uden indfyring af ekstra brændsel og med lave driftsomkostninger.

Projektet medfører alt andet lige, at den gennemsnitlige varmeproduktionspris fra KKV8 sænkes fra 104 kr./GJ til ca. 83-84 kr./GJ i perioden frem til 2040. Heri er indregnet, at det nuværende eltilskud til biomassebaseret elproduktion på KKV udfases.

Som en ekstra – men ikke indregnet gevinst - medfører projektet genanvendelse af spildevand fra røggaskondenseringsanlægget, og dermed at KKV bliver uafhængig af det gamle slidte vandbehandlingsanlæg på værket, som har høje driftsomkostninger og begrænset levetid.

For at undgå unødige stop af KKV8 i forbindelse med udførelse af projektet, udføres montagearbejdet med omdrejningspunkt omkring revisionsperioden i 2020, og idriftsættelse januar 2021.

Punkt 6: Røggaskondensering KKV8 (Indstilling)

Der er yderligere redegjort for projektet i bilag.

Beslutning for Punkt 6: Røggaskondensering KKV8(Indstilling)

Morten Stobbe gav en introduktion til punktet.

Anders Liltorp synes, at det er en rigtig god ide, men undrede sig over, at man lægger optil en afskrivningsperiode på 10 år for et anlæg med en teknisk levetid på 20 år. MortenStobbe forklarede, at det hænger sammen med den usikkerhed, vi p.t. har omkringvarmekundernes binding i forhold til den nye varmeleveringsaftale.

Vagn Kjær-Hansen er enig i, at afskrivningen ikke skal strækkes for langt med denusikkerhed, vi ser ind i.

Rasmus Byskov Stana gjorde opmærksom på, at det i sidste ende kan blive den nyelovgivning, der kommer til at bestemme afskrivningsperioden.

Godkendt.

10 / 31

Versionsnummer: 30-08-2019

Projektdokument KKV8 - Røggaskondensering

Punkt 6, Bilag 1: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Projektdokument.pptx

IndholdsfortegnelseOm projektdokumentet

Udarbejdelse af dokumentets skabeloner

1. Baggrund og bærende idé2. Formål, målgrupper, afgrænsning og bindinger3. Løsningsforslag4. Organisering5. Projektøkonomi6. Hovedmilepælsplan

Fasegodkendelsesdokument - Ide

7. Effektkort8. Leverancer9. Business casen10. Væsentlige interessenter11. Væsentlige risici12 Kommunikationsplan

3

4

5

6-11

12

14-19

13Analyse- og planlægningsfasen

20Fasegodkendelsesdokument – Analyse og planlægning

22-2313. Status før afslutning14. Status på effekter

25Overdragelsesfasen

24Fasegodkendelsesdokument - Gennemførelsesfasen

2615. Evaluering og læring af projektet

27Bilag

Idéfasen

21Gennemførelsesfasen


Implementering og evalueringUdarbejdes

StatusUdarbejdes

Udarbejdes Analyse- og planlægning

IdébeskrivelseUdarbejdes

Om projektdokumentet

Dette dokument udgør projektets hoveddokument. Dokumentet indeholder en overordnet beskrivelse af projektet, fx beskrives formålet, hvilke medarbejdere der skal/er involveret, og hvad økonomien er i projektet.

Dokumentet er dynamisk og udvikles og uddybes undervejs i faserne.

På den følgende side er der mulighed for at få et overblik over, hvilken status dokumentet har på det pågældende tidspunkt i projektet. Du kan også læse nedenfor, hvilke krav der stilles til dokumentet undervejs.

DOKU

MEN

TERN

ES L

IVFA

SEDO

KUM

ENTE

R

Projektdokument godkendt

Skabelon 7 –12 samt fasegodkendelses-dokument udfyldt

Projektdokumentgodkendt


Projektdokument godkendt


Overdragelse til drift og evaluering Idé Analyse og planlægning Gennemførelse

Evaluering godkendt

Skabelon 15 udfyldt

PPRO

JEKT

ET E

R AF

SLUT

TET


Udarbejdelse af dokumentets skabeloner

I idefasen udarbejdes en overordnet beskrivelse af projektet i skabelon 1-6. Beskrivelserne udarbejdes af projektlederen i samarbejde med projektejer og andre relevante interessenter. Når projektet er overordnet beskrevet, kan det udbygges og kvalificeres i de efterfølgende faser, efterhånden som der kommer mere viden til, og projektet ”rammer virkeligheden”. Formålet med at udfylde skabelon 1-6 er at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt projektidéen skal gå videre til en planlægningsfase. Til denne vurdering udfyldes fasegodkendelsesdokumentet med de vigtigste informationer fra skabelon 1-6. Dette dokument forelægges styregruppen.

I den sidste fase udarbejder projektleder og projektgruppen en status på effektskabelsen og en evaluering af projektet. Herefter er projektet klar til at blive afsluttet. Afslutningen kan ske, når skabelon 15 er godkendt af styregruppen.

Formålet med denne sidste fase er, at det undersøges, hvorvidt projektet har opnået/er på vej til at opnå den ønskede effektskabelse, og hertil at samle op på den læring, som projektet har genereret på baggrund af de erfaringer og den videnindsamling, som er foretaget undervejs.

Ved slutningen af gennemførelsesfasen, når projektets leverancer er leveret, og fasen er ved at være afsluttet, udfyldes skabelon 13 - 14. Formålet er at sikre, at projektet lukkes ned på det rigtige tidspunkt, og at ansvaret for den eventuelle videre implementering og afrapportering efter projektets levetid er placeret. Skabelon 13 - 14 udfyldes i samarbejde mellem projektleder og effektansvarlig og evt. relevante fra driftsorganisationen. Til denne fase udfyldes fasegodkendelsesdokumentet med de vigtigste informationer fra skabelon 13-14, hvorefter dette dokument forelægges styregruppen.

I analyse og planlægningsfasen arbejdes der i dybden med at beskrive den ønskede effekt i projektet, leverancer, planlægning, kommunikation, risikohåndtering mv., og skabelon 7-12 udfyldes. Når dette arbejde er udført følges der op på idéfasen i skabelon 1-6 så indholdet passer til den viden, der er opnået i planlægningsfasen. Planlægnings- og analysearbejdet foregår i et samarbejde mellem projektlederen, projektgruppen og organisationen i øvrigt. Formålet er dels at sikre, at udførelsen er planlagt bedst muligt, dels at skabe et solidt grundlag for at vurdere, om projektet skal gå videre til gennemførelsesfasen. Til denne vurdering udfyldes fasegodkendelsesdokumentet med de vigtigste informationer fra skabelon 7-12. Dokumentet skal nu godkendes i styregruppen.

Månedlig afrapportering Excel-ark og skabelon 5, 6, 7 og 11Hver måned giver projektleder en status på projektet. Projektleder vurderer status på projektets budget, effektmål (gevinster), risici og tidsplan ved at markere disse enten grøn (efter planen), gul (ikke igangsat) eller rød (kritisk afvigelse). Projektleder tager udgangspunkt i skabelon 5, 6, 7 og 11 i afgivelse af status. Hvis der er én eller flere kritiske afvigelser for et projekt udfyldes de uddybende skabeloner: Forskellen mellem planlagt/budgetteret og realiseret niveau, årsagsforklaringer, korrigerende handlinger og evt. beslutningspunkter til ledelsen. Dette afrapporteres sidste hverdag i måneden.

Ide skabelon 1-6

Analyse og planlægning skabelon 7-12

Gennemførelse skabelon 13 – 14

Overdragelse til drift og evaluering skabelon 15


Idéfasen

Generelt

Idéfasen påbegyndes, så snart der er opstået en idé og udpeget en projektleder og projektejer.I idéfasen beskrives den grundlæggende idé for projektet. Projektlederen skal i samråd med projektejeren udarbejde et fasegodkendelsesdokument i idébeskrivelse, som er det indledende beslutningsgrundlag for, om projektet får godkendelse til at gå videre til analyse- og planlægningsfasen. I idéfasen er det vigtigt at huske på, at det for det første er projektlederen, der er hovedarbejdskraft, og dernæst, at idebeskrivelsen er en foreløbig projektbeskrivelse, der ikke er udtryk for et dybdegående analysearbejde.I idéfasen skal det overvejes, hvorvidt projektet defineres som en hovedentreprise, totalentreprise eller en fagentreprise. Hertil skal det overvejes om der er behov for udbud og dialog med leverandører og rådgivere.

Formål

• At lade idéen modne og foretage de nødvendige foranalyser og inddragelse af nøgleinteressenter for at kvalificere projektidéen og få et klart formål

• At skabe det rette beslutningsgrundlag til, at der kan træffes afgørelse om igangsættelse af projektets analyse og planlægningsfase

Nøgleaktiviteter

• Forventningsmøde mellem projektejer og projektleder ift. specifikation, mandat, formål og ressourcer og om hvilket dokument der skal anvendes

• Evt. opstartsmøde mellem projektleder og evt. medarbejdere, som bidrager til idébeskrivelsen

• Evt. samle nøgleinteressenter til et opstartsmøde• Overvej relevante evalueringstyper (fx baseline, tilbagebetalingsperiode,

kvalitative interviews eller tilfredshedsundersøgelse)

Husk, at …

q Indtænke sammenhængen til andre projekter og opgaverq Afdække behov for involvering af andre afdelinger q At tage stilling til evt. yderligere projektafhængige leverancer (besluttes i

fællesskab mellem projektleder og projektejer)q Indsamle viden til kvalificering af formål q Udfyld skabelon 1 – 6q Evaluere på proces og produkt i løbet af fasen

Leverancer, som resultat af fasen

• Skabelon 1 – 6 samt fasegodkendelsesdokumentet godkendt af projektejer / styregruppen

• Vurdering af, hvorvidt rådgiver skal være med i planlægnings- og analysefasen


Blok 8 på Køge Kraftvarmeværk er bygget i 1998, med det formål at levere el og procesdamp baseret på træflis. Da der ikke historisk set har været nogen varmeproduktion på anlægget, har der ikke været fokus på genvinding af lavværdig overskudsvarme. I forbindelse med VEKS’s overtagelse af anlægget i 2012 blev blokken konverteret fra kondensdrift til modtryksdrift, da VEKS også ønskede at producere fjernvarme på anlægget. Konverteringen har åbnet op for, at lavværdig overskudsvarme nu kan genvindes og anvendes i varmeproduktionen.

Som en del af fremtidsplanlægningen for Køge Kraftvarmeværk er der i 2017 gennemført et strategiforløb, der havde til formål at afdække de strategiske muligheder for anlægget, samt sætte en retning for den fremtidige udvikling. Konklusionen på strategiforløbet var klar: Blok 8 skal optimeres, hvis den fremtidige drift skal sikres. Konkurrencen i fremtidens varmemarked bliver hård, og eneste vej til at sikre fremtidig drift af Blok 8 er at øge effektiviteten, så den marginale varmepris bliver så konkurrencedygtig som muligt.

En af de oplagte muligheder for optimering af anlæggets varmevirkningsgrad er implementering af røggaskondensering. Ved afbrænding af flis, bruges en del af forbrændingsvarmen til at fordampe flisens vandindhold. Energien optræder herefter som vanddamp i røggassen. Hvis dampen i røggassen kan kondenseres inden den forlader anlægget via skorstenen, kan fordampningsvarmen genvindes, og der kan opnås brændselsbesparelser på 12-18%.

Etablering af et røggaskondenseringsanlæg med varmepumpe forventes at kunne øge varmeudbyttet med ca. 13,5MW, uden afbrænding af mere brændsel. Et sådant anlæg vil øge totalvirkningsgraden markant, og medføre en mere konkurrencedygtig driftsform, med faldende varmepriser til følge. På trods af en høj anlægsinvestering, forventes den simple tilbagebetalingstid at være blot 5,1 år.

1. Baggrund og bærende idéBeskriv baggrund for projektet med brug af følgende hjælpespørgsmål: 1. Hvad har gjort projektet relevant? 2. Hvad vil der ske, hvis vi ikke gennemfører dette projekt? 3. Hvilke erfaringer/viden har vi på området?

Beskriv den bærende idé, som projektet skal realisere. I skabelonen tydeliggøres grundidéerne til en fremtidig løsning samt de elementer, som gør idéen unik. Endvidere beskrives, hvordan projektet understøtter VEKS’ strategi.


I forbindelse med strategiarbejdet i 2017 blev mulige driftsformer for KKV analyseret. Analysen gav følgende resultater:

• Nutidsværdien blev beregnet for tre forskellige driftsscenarier:

• A: Fortsat drift af KKV• B: Lukning af KKV7 i 2022 og fortsat drift af KKV8• C: Lukning af KKV7 i 2022 og røggaskondensering på KKV8

• Beregningerne viser tydeligt, at implementering af et røggaskondenseringsanlæg på KKV8 vil give det største overskud.

• I projektet er der endvidere analyseret på en række nye varmeproduktionsanlæg, heriblandt ny fliskraftvarme, havvandsvarmepumpe mv. Disse analyser viser at nye anlæg ikke kan konkurrere med røggaskondensering på KKV8.

1. Baggrund og bærende idéBeskriv baggrund for projektet med brug af følgende hjælpespørgsmål: 1. Hvad har gjort projektet relevant? 2. Hvad vil der ske, hvis vi ikke gennemfører dette projekt? 3. Hvilke erfaringer/viden har vi på området?

Beskriv den bærende idé, som projektet skal realisere. I skabelonen tydeliggøres grundidéerne til en fremtidig løsning samt de elementer, som gør idéen unik. Endvidere beskrives, hvordan projektet understøtter VEKS’ strategi.


Formål: • Formålet med projektet er at sænke varmeprisen fra KKV ved implementering af et røggaskondenseringsanlæg

Første fase af projektet har til formål at udarbejde et beslutningsgrundlag for projektet. Hvis beslutningsgrundlaget viser positiv økonomi, kan VEKS’ bestyrelse træffe den endelige investeringsbeslutning, og projektet kan efterfølgende gå i udførelse. Endelig investeringsbeslutning forventes at skulle træffes i tredje kvartal 2019.

Målgrupper:

• VEKS’ varmekunder • VEKS’ ejerkreds og beslutningstagere

Afgrænsning:

• Projektets formål er at øge totalvirkningsgraden ved implementering af røggaskondensering. Der undersøges ikke andre muligheder for at øge anlæggets totalvirkningsgrad. Der er flere tiltag i gang, men disse håndteres i separate projekter.

• Projektet omhandler kun KKV8. Røggaskondensering er principielt også interessant for KKV7, men da anlægget forventes lukket om få år, kan investeringen ikke forrentes.

• I udførelsesfasen skal KKV7 være i drift for at forsyningen fra værket kan opretholdes. Hvordan KKV7 sikres at kunne opretholde driften, og hvordan dette planlægges i forhold til revisionsperioder mv. er ikke en del af projektet.

• I forbindelse med udarbejdelse af businesscasen skal den forventede varmeproduktionskapacitet i nettet fastlægges. Dette håndteres ved følsomhedsberegninger på produktionskapacitet, ud over de anlæg der allerede er planlagt.

• Nyt anlæg for vandbehandling indgår i projektet. Anlægget vil reducere udgifterne til produktion af kedelvand på KKV markant. Besparelsen regnes ikke med i projektets businesscase, men betragtes i stedet som en mulig upside.

2. Formål, målgrupper, afgrænsning og bindinger Punkt 6, Bilag 1: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Projektdokument.pptx

Der har været arbejdet med projektet siden 2015, hvor de første undersøgelser gik i gang. I 2018 blev analysearbejdet intensiveret markant, da der blev bevilget 3,8 millioner kr. til et egentligt projekt. Arbejdet har været opdelt i to etaper:

Etape 1: Screening af mulige løsningsforslag. Formålet med etapen er at undersøge og udvælge hvilken teknisk løsning, der giver den højeste værdi for Køge Kraftvarmeværk. Denne etape løber frem til december 2018.Etape 2: Etablering af beslutningsgrundlag for FID. Formålet med etapen er at modne projektet i så tilstrækkelig en grad, at der kan træffes endelig investeringsbeslutning på et fuldt oplyst grundlag. Denne etape løber fra december 2018 til september 2019.

I etape 1 er der opstillet 6 mulige anlægsscenarier, der er udvalgt på baggrund af markedsdialog med mulige leverandører samt tekniske analyser af det bestående anlæg:

Scenarie 0: KKV8 uden røggaskondensering (referencescenarie til sammenligning)Scenarie 1: Røggaskondensering aleneScenarie 2: Røggaskondensering med forbrændingsluftopfugtningScenarie 3: Røggaskondensering med absorptionsvarmepumpeScenarie 4: Røggaskondensering med eldrevet kompressor varmepumpeScenarie 5: Røggaskondensering med forbrændingsluftopfugtning og absorptionsvarmepumpeScenarie 6: Røggaskondensering med forbrændingsluftopfugtning og eldrevet kompressorvarmepumpe

Koncepterne er analyseret i forhold til estimeret anlægsomkostning, omkostninger til løbende drift og vedligehold samt tekniske udfordringer i forhold til det eksisterende anlæg på KKV8.

Koncept 3 giver den højeste værdi, og der arbejdes derfor videre med dette koncept.

Beskriv de mulige løsninger på projektets problemstilling. Indsæt gerne tekniske beskrivelser og illustrationer samt en kort beskrivelse af slutbrugers behov og ønsker.

3. Løsningsforslag

Fig. 2. Nutidsværdi for de forskellige anlægskoncepter.

Fig. 3. Resulterende varmepris fra KKV8 for de forskellige anlægskoncepter.


Efter fastlæggelse af anlægskonceptet i etape 1, er der arbejdet videre med modning af konceptet. Følgende arbejde er gennemført:

Myndighedsgodkendelser:Følgende myndighedsgodkendelser er indhentet:• Projektforslag for kollektiv varmeforsyning: Ansøgningen har været i høring, og efterfølgende behandlet i Køge Kommunes Klima- og Planudvalg. Forventet

godkendelse 5/9 2019. • Byggetilladelse: Ansøgningen er godkendt.• VVM-screening: Ansøgningen har været i høring, og efterfølgende behandlet i Køge Kommunes Klima- og Planudvalg. Forventet godkendelse 5/9 2019. • Tillæg til miljøgodkendelse: Ansøgningen er fremsendt til Køge Kommune, og der arbejdes på en godkendelse. Den endelige godkendelse er dog afhængig

af nogle parametre som først kendes efter endeligt valg af leverandør. Godkendelsen forventes givet inden underskrift med leverandør. • Basistilstandsvurdering: Køge Kommune har meddelt at der ikke skal udarbejdes basistilstandsvurdering for projektet.

Der indstilles til FID under forudsætning af at alle myndighedsgodkendelser modtages.

Udbud:• Der er gennemført EU-udbud med prækvalifikation på projektet. Arbejdet er udbudt som totalentreprise, dog eksklusiv jord- og funderingsarbejder der

håndteres som bygherreleverance.• Seks leverandører har ansøgt om prækvalifikation. Fire leverandører blev godkendt til at afgive tilbud. • Første tilbud på opgaven afgives d. 30/8. Businesscasen baseres dermed på faktiske priser. • Der gennemføres efterfølgende egentlige forhandlingsrunder med de bydende.


3. LøsningsforslagPunkt 6, Bilag 1: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Projektdokument.pptx

Teknik:• Designparametre for det nye anlæg er fastlagt, og grænseflader er skitseret. Dette er sket i tæt

samarbejde med driftsorganisationen på KKV. • Projektets effekt på det eksisterende anlæg er klarlagt igennem grundige undersøgelser. Særligt

konsekvenser for turbinen samt fjernvarmesystemet er undersøgt. • Der opføres en stor procesbygning, der skal huse det nye anlæg. Bygningen er skitseret på

tegningerne til højre. • Som en del af projektet opføres der et omfattende vandrenseanlæg, der skal rense

røggaskondensatet så det kan genbruges som kedelvand på værket eller spædevand i fjernvarmesystemet. Det rensede røggaskondensat vil erstatte drikkevand, og dermed sikre endnu en besparelse på driften af KKV8.

• Overskydende kondensat renses og ledes ud i Køge Bugt.• Den rent tekniske løsning på røggaskondenseringsanlægget er ikke beskrevet i detaljer. Det er op

til leverandørerne at komme med den bedste løsning, ud fra de parametre og designkrav der er opsat.


3. LøsningsforslagPunkt 6, Bilag 1: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Projektdokument.pptx

4. Organisering Her tydeliggøres projektets organisering. Ethvert projekt har som minimum en projektejer og en projektleder, mens de resterende roller afhænger af projektets kompleksitet. Se Quick guiden for nærmere beskrivelser af de forskellige rollers opgaver og ansvar. Husk at tilpas projektorganiseringens kasser med relevant navne. › Beslutte vision, retning og relevant fokus og

omfang for projektet› Sikre ressourcer og effektive arbejdsforhold for

projektet › Følge op, rydde hindringer af vejen og støtte

ifm. interessenthåndtering

› Levere projektresultater og effekter.› Fastlægge/fastholde projektplan og opgaver› Ansvarlige for at coache de andre i teamet

og supervisere ifm. projektaktiviteter i indsatsområder/delprojekter

› Rapportere fremdrift og eskalere problemstillinger til styregruppen

› Bidrage med indsigt og nytænkning ifm. udfordring/løsning

› Være forandringsagenter for projektet › Udfordre projektet med faglighed og

nytænkning

› Gennemføre de daglige projektopgaver ifm. at skabe leverancer og resultater

› Levere fagspecifik viden › Udføre dataindsamling og analyse samt udvikle

kvalitetsløsninger › Forberede og facilitere workshops m.m.› Involvere de rette interessenter NN = Navn på ansvarlige

(X%) = Hvor meget af NNs tid personen allokeret på dette projekt

› Lars Gullev (projektejer)› Morten Stobbe› Ulrik Jørgensen

Styregruppe

› Dan Skibsted (40%)

Projektleder

› Lisbet Linderød› Torben Lang› Kim Andreasen› Henrik Lindhardt› Anders Pedersen› Kim Bøje Olsen

Følgegruppe

› Projektdeltagere: › Thomas Hartmann› Ken Povlsen› Michael Johansen,

COWI› Jesper Werling, EA

Energianalyse

Projektgruppe


5. ProjektøkonomiPunkt 6, Bilag 1: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Projektdokument.pptx

Hovedmilepælsplan6. HovedmilepælsplanMed en hovedmilepælsplan skabes et overblik over tiden i projektet, og hvilke milepæle der er på vejen til mål. Hovedmilepælsplanen er først og fremmest tænkt til give projektejer og styregruppe et overblik.

I bilag findes forskellige skabeloner til mere eller mindre detaljerede milepælsplaner. Der vil ofte være behov for at lave mere detaljerede tidsplaner på projekt-gruppeniveau.

Projektleder/projektgruppe afgør selv, hvordan tids-/milepælsplan skal se ud.

En milepæl defineres som en entydig, konstatérbar tilstand. Milepæle er (typisk) delleverancer inden for et indsatsområde og er SMART defineret (Specifik, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsbestemt).

Løber projektet over mere end de 9 måneder skitseret her, kan anvendes endnu en slide

Excel-skabelonen kan tilgås ved at klikke på tabellen, hvorefter linket er aktivt. OBS: Kræver slide show/full screen view.


• Den mest fordelagtige løsningsmodel er røggaskondensering samt absorptionsvarmepumpe. Denne løsning giver den højeste NPV sammenlignet med fem andre løsninger.

• Anlægget udvides til også at indeholde et omfattende vandrenseanlæg, således at spildevandet fra røggaskondenseringen kan renses og derefter enten udledes til recipient eller genbruges.

• Formålet med projektet er at sænke varmeprisen fra KKV ved implementering af et røggaskondenseringsanlæg

• Der er en række bindinger i forhold til emissioner og udledning.

• KKV8 er en ældre kraftværksblok, hvor der historisk ikke har været fokus på energibesparelser.

• Da blokken nu er ombygget til at producere fjernvarme, er det muligt at genvinde fordampningsvarmen, der i dag udledes direkte til atmosfæren. Genvinding vil medføre højere virkningsgrad og lavere varmepris.

•

• Styregruppe: • Lars Gullev (projektejer)• Morten Stobbe• Ulrik Jørgensen

• Projektleder: Dan Skibsted • Projektgruppe:

• Thomas Hartmann• Ken Povlsen• Eksterne rådgivere

Fasegodkendelsesdokument – Idefasen

Baggrund og bærende ide Formål, målgrupper, afgrænsning og bindinger

Løsningsforslag Organisering


Analyse- ogplanlægningsfasen

Generelt

I denne fase ligger rammerne for projektet, og leverancerne som projektet skal realisere, fast.

I starten af denne fase etableres projekt- og styregruppen, herunder fordeling af roller og ansvar i forhold til projekt, projektopgaver og forankring.

Projektlederen skal i samarbejde med projektgruppen fortsætte arbejdet med idébeskrivelsen til en projektbeskrivelse, der forelægges for projektejer/styregruppe til vedtagelse.

Skal projektet i udbud, anbefales det at gøre dette i tre trin: Fra forprojekt udbudsmateriale udarbejdes udbud

Formål

• At indsamle viden, som giver grundlag for planlægning af projektet• At beskrive og fastlægge en løsning og et koncept, som projektet skal realisere• At afklare projektets omfang og eventuelle risici i samarbejde med den it-

sikkerhedsansvarlige, miljøansvarlige og arbejdsmiljøansvarlige• At skabe grundlag for endelig beslutning om ”go” på projektet• Opstille succeskriterier og evt. acceptkriterier (hvornår er projektet accepteret)• Økonomi og leverancebehov afklares• Beskrive projektets organisering og snitflader til andre projekter

Valgfrie skabeloner til brug i fasen

• Målhierarki• Udvidet interessentanalyse• Udvidet risikoanalyse • Udvidet milepæls- og aktivitetsplan• Inspirationsspørgsmål - implementering

Husk

q Få indlagt faste møderækker fra projektets start, fx projektgruppemøder og styregruppemøder.q Tag stilling til de projektafhængige leverancer (besluttes i fællesskab ml projektleder og ejer)q Vurder væsentlige risici i samarbejde med Informationssikkerhedskoordinator (Niels Laursen)

ved anskaffelser af it-systemer, ændringer i eksisterende systemer eller ændringer i den måde data behandles. Informationssikkerhedskoordinator (Niels Laursen) involveres desuden i udarbejdelsen af en DPIA (Data Protection Impact Assessment), når projektet omfatter personfølsomme individoplysninger

q Involver It-teamleder (Philip Stoppert) i vurderingen af, om projektet vil have betydning for SRO (Styring, Regulering og Overvågning), og om der skal udarbejdes et initieringsdokument

q Involver QHSE-ansvarlig (Lisbet Linderød) i vurderingen af, om projektet vurderes at have miljømæssige konsekvenser.

q Involver Arbejdsmiljø- og beredskabskoordinator (Torben Lang) i vurderingen af, om projektet påvirker arbejdsmiljøet.

q Vurdere om projektet skal i udbud, i så fald, hvilken type af udbud.q Udfyld skabelon 7 – 12

Leverancer, som resultat af fasen

• Skabelon 7 – 12 samt fasegodkendelsesdokumentet godkendt af projektejer / styregruppen

Nøgleaktiviteter

• Forventningsmøde med projektejer• Opstartsmøde med projektgruppe


7. EffektkortFormålet med effektkortet er at stille skarpt på, hvad der skal til for at skabe de ønskede effekter (herefter kaldet effektmål). Med andre ord: Hvad skal effekten af projektet være? Start med at indsætte formålet. Gå derfra baglæns fra effektmål til adfærd til kompetencer til leverancer. Brug hjælpespørgsmålene ”hvordan”, når du skal konkretisere fra formål mod leverancer, og gennemtjek sammenhængen fra leverancer til formål ved at spørge ”hvorfor”. Skab gerne sammenhæng ved at forbinde niveauerne ved pile. Effektmål defineres som målbare forbedringer, der er et resultat af projektets leverancer. En forudsætning for at opnå effekt af projekter er ofte at projektets leverancer skal implementeres i driften. For inspiration til at stille skarpt på implementering, se bilag med inspirationsspørgsmål (bilag 5).

Leverancer Kompetencer/viden(vi kan noget nyt)

Adfærd(vi gør noget nyt) Effektmål Formål

• Udarbejdelse af projekt for røggaskondenseringsanlæg med varmepumpe.

• Afdækning af grænseflader og krav

• Afdækning af totaløkonomi

Træ

ning

& k

omm

unik

atio

n

• Analyse af mulige anlægskoncepter

• Projektering af valgt anlægskoncept, samt afdækning af grænseflader på eksisterende anlæg

• Indstilling til FID på baggrund af businesscase og udbud

• Udførelse af ombygningen

• Idriftsættelse af det nye anlæg

• EvalueringFo

rand

rings

lede

lse

• Temperaturen på røggassen fra KKV8 sænkes fra 140⁰C til 30⁰C. Dette medfører at vanddampen i røggassen kondenserer, og fordampningsvarmen dermed kan genvindes.

• Ved implementering af et komplet vandrensesystem sikres genbrug af kondensat som erstatning for drikkevand. Kemikalieforbruget i vandbehandlingen reduceres endvidere markant.

• Virkningsgraden for KKV8 øges fra 84% til 108%

• Krav til reduktion i forbrug af drikkevand og kemikalier til vandrensning afventer dialog med leverandøren. Der forventes dog markante reduktioner på begge punkter.

• Sænke varmeprisen

• Sikre at KKV8 er konkurrencedygtig i fremtidens varmemarked.

• Reducere forbruget af ressourcer, heriblandt forbrug af drikkevand og kemikalier til vandrensning

Hvorfor?

Hvordan?


Leverance Indhold/metode Ansvarlig

Analyse af mulige anlægskoncepter Indledende vurdering af økonomien i de mulige anlægskoncepter. Vurderingen baseres på leverandørdialog samt simple forudsætninger vedr. lastfordeling og forventede omkostninger.

DSK/THAR

Projektering af valgt koncept Der udføres en gennemgående undersøgelse af forholdende omkring projektet, eksisterende såvel som fremtidige. Alle myndighedsgodkendelser indhentes.

DSK

Indstilling til FID Der udarbejdes en tilbundsgående businesscase for projektet frem til 2040. Businesscasen baseres på konkrete tilbud på projektet, samt de krav der stilles i de forskellige myndighedsgodkendelser.

DSK

Udførelse Gennemførelse af projektet i totalentreprise. DSK

Idriftsættelse Idriftsættelse af anlægget. Under denne leverance udføres også diverse test for at sikre at krav til virkningsgrad, oppetid, moduleringsevne mv. er opnået.

DSK/KPO

Evaluering Gennemførelse af evalueringsfasen i projektmodellen sikrer at der samles op på læringspunkter samt eventuelle mangler i projektet.

DSK

8. LeverancerI skemaet noteres de leverancer, som projektet leverer løbende eller afslutningsvist. Leverancerne findes i effektkortet. Hvis der er lavet et målhieraki, vil leverancerne også fremgå der. Leverancer er det, I står med i hånden undervejs, eller når projektet slutter.

Leverancerne skal være SMART formuleret: (Specifik, Målbart, Accepteret, Realistisk og Tidsbestemt).


9. Business casenBusiness casen udarbejdes mhp. at give en vurdering af, om projektet kan betale sig at gennemføre eller ej. Ofte vil tallene være baseret på skøn. Beskriv, på baggrund af vurderingen, anbefalinger til styregruppen om, hvad der besluttes i projektet. Beskriv, hvad alternativet vil være

Der er udarbejdet en 34 siders økonomirapport over projektet, der belyser alle aspekter omkring businesscasen. I det følgende præsenteres hovedresultaterne fra businesscasen.

På nedenstående figur vises nutidsværdien for projektet. Nutidsværdien er beregnet frem til 2040 hvor anlægget forventes lukket. Der er endvidere regnet en mere kortsigtet nutidsværdi frem til 2030, da varmesalget i denne periode er mere sikkert. Begge beregninger viser en meget attraktiv nutidsværdi:



Tilbagebetalingstiden udtrykker, hvor mange år det vil tage, at nettogevinsterne er lig med investeringsomkostningen. Her er der medregnet både en simpel tilbagebetalingstid og en tilbagebetalingstid med nutidsværdier. Ved den simple tilbagebetalingstid er investeringen sammenholdt med de løbende sparede driftsoverskud (sparede omkostninger) uden diskontering. Ved nutidsværdiberegningen er driftsoverskuddet tilbagediskonteret.

KKV’s gennemsnitlige varmeproduktionsomkostning sænkes samlet set med ca. 20% med røggaskondensering. På baggrund af de opdaterede data for KKV opnås i grundscenariet en gennemsnitlig varmeproduktionsomkostning på 104 kr./GJ. Det er lidt højere end beregnet i strategiprojektet. Dette skyldes bl.a., at der indregnes lavere elproduktionstilskud, og at der nu er lagt omkostninger ind til skrotning af KKV7 og levetidsforlængelse af KKV8. På den anden side er der her regnet med flere fuldlasttimer, budgetdata er en smule anderledes end tidligere, og omkostningerne til BREF-investeringen er lavere end tidligere antaget.

År Simpeltilbagebetalingstid

Tilbagebetalingstid nutidsværdi

RGK-koncept 3 5,1 6,1



I hovedresultatet præsenteret i forrige slides er der indregnet en besparelse fra de fortrængte marginale varmeproduktionsomkostninger. I praksis er der en forskel på de sparede marginalomkostninger og de sparede varmepriser, fordi varmepriserne bestemmes gennem varmekontrakter, hvor afregningsprisen kan være højere end omkostningerne. Derfor præsenteres her et resultat af businesscase beregningerne, hvor kontraktpriserne er anvendt som de sparede varmeomkostninger. Resultatet viser dermed, hvor meget varmesiden, dvs. forbrugerne, samlet set sparer ved RGK-investeringerne.

Når de fortrængte varmepriser er højere, stiger gevinsten ved investeringen i RGK-anlæg med 63 mio. kr. over perioden 2020-2040. Det er 52% højere end hovedresultatet med sparede marginale varmeproduktionsomkostninger.


10. Væsentligste interessenter

InteressentInteressenten kan

opleve følgende fordele ved projektet

Interessenten kan opleve følgende

ulemper ved projektet

Samlet vurdering af interessentens bidrag/position

Håndtering af interessenten Ansvarlig

VEKS’ bestyrelse• Lavere varmepris• Fokus på bæredygtighed• Konkurrenceevne

• Økonomisk risiko • Betydningsfuld interessent. Træffer endelig investeringsbeslutning

• Løbende orientering til bestyrelsesmøder • LG

Myndigheder• Bidrag til CO2 reduktion i

Køge Kommune• Fokus på bæredygtighed

• Øget udledning til omgivelserne (luft og hav)

• Naboklager

• Betydningsfuld interessent. Kan bremse eller fordyre projektet

• Dialog før, under og efter myndighedsbehandling • DSK

Leverandører• Mulighed for indtjening• Projektet er en god

fremtidig reference

• Ingen • Mindre vigtig i forhold til de overordnede rammer for projektet.

• Indledende dialog tidligt i projektet

• Ligebehandling i forbindelse med udbud

• DSK

Medarbejdere på KKV • Udskiftning af gammelt udstyr til nyt

• Indkøring af anlægget bliver ressourcetung

• Vigtig interessent i forhold til implementering af projektet.

• Løbende orientering på afdelingsmøder. Inddragelse i projektarbejdet

• DSK

Naboer til projektet • Ingen• Dårligere spredning af

røggas fra skorstenen• Øgede støjgener fra

anlægget

• Hvis myndighederne håndteres korrekt, er denne interessent mindre betydnignsfuld

• Naboer håndteres igennem høring af de forskellige myndighedstilladelser

• DSK

Øvrige varmeproducenter• Projektet kan reducere

spidslast andre steder i nettet, og dermed medføre besparelser

• Projektet kan reducere grundlast fra andre anlæg, og dermed medføre mistet indtægt

• Mindre betydningsfuld• Øvrige varmeproducenter

høres under godkendelsen af projektforslag for kollektiv varmeforsyning

• DSK


Med

virk

en i

proj

ekte

t og/

elle

r

proj

ekte

ts s

ucce

s

Er der mange interessenter i projektet, kan dette bilag supplere til at skabe overblik og planlægge interessenthåndtering.

Interessentanalysens formål er at sikre, at projektets mål, leverancer, succeskriterier samt fremgangsmåde er attraktive for de væsentligste interessenter. Endvidere er formålet at identificere ressourcepersoner og håndtere eventuelle modstand og konflikter. Endelig har interessentanalysen til formål at planlægge en hensigtsmæssig beslutnings- og kommunikationsproces med henblik på involvering af interessenterne.

Interessentanalysen gennemføres af projektgruppen i forbindelse med projektets planlægningsfase og justeres efter behov.

Sådan gør du:

1. Brainstorm på interessenter i projektet.

2. Matrix: Vurdér interessentens medvirken og indflydelse på projektet, og udvælg de væsentligste interesserenter.

3. Analysér de væsentligste interessenter nærmere, planlæg håndtering af interessenterne (brug næste slide), og tag højde for det i planlægningen af projektet.

10. Væsentligste interessenter

VEKS’ bestyrelse

Indflydelse på projektet

Høj

Høj

Leverandører

Myndigheder

Medarbejdere

Naboer

Øvrige varmeproducenter


11. Væsentligste risici

Risiko-nr. RisikobeskrivelseSandsynlig-

hed(1-5)

Konsekvens(1-5)

Beregn risikotal (konsekv. x sandsyn.) Forslag til håndtering Ansvarlig

1 Anlægget kan ikke levere den lovede varmeproduktion. 2 1 2

• Krav til performance i kontrakt med leverandør. Tydelige sanktioner ved mislighold

• Rådgiver kontrolregner den tilbudte løsning i forhold til termodynamik og virkningsgrad

DSK

2 Projektøkonomi overskrides 3 2 6

• FID træffes på baggrund af indhentede tilbud• Myndighedsgodkendelser er givet før FID. Som

minimum skal kravene i godkendelserne være forhandlet på plads.

• Der afsættes en pulje til uforudsete udgifter

DSK

3Tidsplan under projektets udførelse overskrides, hvilket betyder at KKV8 ikke kan idriftsættes som planlagt.

3 5 15

• Kritiske arbejder udføres i sommerrevisionen. Her er der særligt fokus på tidsplanlægning.

• Øvrige arbejder er ikke afhængige af driften på KKV8.

• Der indføres dagbod i kontraktgrundlaget

DSK

4Det specificerede anlæg lever ikke op til krav og forventninger i KKVs driftsorganisation.

2 2 4• Der nedsættes en følgegruppe med bred

repræsentation. • Erfaring fra tidligere projekter inddgrages

DSK

5Anlægget kan ikke overholde miljøkrav vedr. emissioner, støj og vandafledning.

1 5 5

• Miljøkrav er en fast del af udbuddet. Leverandøren gøres ansvarlig kontraktuelt.

• I projektet indgår kun kendt teknologi hvor erfaringsgrundlaget er højt.

• Der udføres modellering på røg, støj og vand.

DSK

6

Projektet medfører komplikationer for det eksisterende anlæg, som forårsager reduceret el- eller varmeproduktion

3 4 12• Kritiske komponenter undersøges inden FID.• Der indbygges en høj grad af robusthed i

businesscasen. DSK


Er der mange risici i projektet, kan dette bilag supplere til at skabe overblik og planlægge risikohåndtering.

En risiko er en usikker hændelse med et negativt (for opnåelse af projektets mål og effektskabelse) udfald. Formålet med risikoanalysen er dels at vurdere, hvilke risici der er de mest alvorlige i forhold til projektets gennemførelse, dels at finde måder for at overkomme og reducere disse risici.

Risikohåndtering vil typisk bestå af enten overvågning, plan B og/eller forebyggelse.

Sådan gør du:

1. Gennemgå, hvad der kan gå galt.

2. Matrix: Vurdér konsekvensen (1 = lille, 5 = hindrende) og sandsynligheden (1 = lille, 5 = meget stor)

3. Udfyld skema for risikoanalyse, og planlæg dermed risikohåndteringen (næste slide).

4. Indarbejd i planen (milepæle – aktiviteter, ressourcer, organisering, kontraktindhold mv.).

11. Væsentligste risici

Sand

synl

ighe

d 6

1

2

3

Konsekvens

5

4

5

51

1


Målgruppe Budskab Ønsket effekt med kommunikationen

Kritiske spørgsmål/svar Medie Timing Ansvarlig

VEKS’ bestyrelse Varmeprisen sænkes Opnå investeringsbeslutning

Kan der skabes mere værdi for de samme penge på anden vis? Bestyrelsesmøder Løbende, særligt

før FID LG

MyndighederEffektivisering af KKV sikrer bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer

Projektet opnår godkendelse

Hvordan sikres det at emissionsgrænser til omgivelserne overholdes?

Møder og mail Før FID samt løbende DSK

Leverandører Mulighed for god reference

Projektet afstemmes med erfaringer fra virkeligheden.

Hvordan sikres ligebehandling af de forskellige leverandører? Møder og mail Løbende DSK

Medarbejdere på KKVDer tages højde for fremtidig drift og vedligehold

Ejerskabsfølelse samt input til projektet fra medarbejderne

Hvordan sikres det at der bygges et anlæg der er brugervenligt for driftspersonalet?

Afdelingsmøder Løbende DSK

Naboer til projektet Miljøkrav overholdes Ingen klager Bliver vi påvirket af øget miljøbelastning? Via myndighed Høring ved

miljøgodkendelser DSK

Øvrige varmeproducenter Varmeprisen sænkes Orientering Mister vi markedsandele pga.

projektet? Via myndighed Høring ved projektansøgning DSK

Kommunikationsplanen skal sikre, at projektet har en plan for, hvordan og hvornår der skal kommunikeres til relevante interessenter i projektet. Formålene er at sikre opbakning og ejerskab i projektet, samt at skabe eller fastholde kendskab til projektet blandt relevante interessenter.

Kommunikationsplanen dækker de 3-6 væsentligste kommunikationstiltag i projektet. Den bør også være indarbejdet i milepælsplanen.

I udarbejdelsen af kommunikationsplanen bør der tages afsæt i beskrivelsen af projektets målgruppe og interessenter.

Med ”Kritiske spørgsmål/svar” menes de spørgsmål, som målgruppen formodes at ville stille samt svarene på disse.

Med ”medier” mener fx e-mail, opslag på intranettet, høring.

Med ”timing” mener at man bør overveje det rette tidspunkt for kommunikationen fx Chefen skal informeres inden det sendes ud som en mail til alle.

12. Kommunikationsplan

Hovedbudskaber: Varmeprisen fra KKV8 kan sænkes væsentligt ved etablering af et røggaskondenseringsanlæg.


Fasegodkendelsesdokument - Analyse og planlægningInteressenter

Leverancer:• Indstilling til FID• Udførelse• IdriftsættelseKompetencer/viden:• Afdækning af grænseflader og behov• Udarbejdelse af detailprojektAdfærd:• Temperaturen i røggassen skal sænkes, så varmen kan

udnyttes• Kondensat skal genanvendes i processen på værket. Effektmål:• Totalvirkningsgrad for KKV8 øges fra 84% til 108%.• Effektmål vedr. reduktion i forbrug af drikkevand og

kemikalier fastsættes når leverandøren er kendt.

Interessent Håndtering Ansvar

A VEKS’ bestyrelse Løbende orientering DSK

B Myndigheder Dialog og orientering DSK

C Naboer Dialog via myndigheder DSK

D Medarbejdere KKV Orientering og inddragelse DSK

Risikoanalyse

Risiko Håndtering Ansvar

A Tidsplan overholdes ikke, og holder KKV8 ude af drift

Dagbod samt planlægning

DSK

B Komplikationer for det øvrige anlæg Analyse samt robust businesscase

DSK

C Økonomi overskrides Tilbud før FID DSK

D Miljøkrav overholdes ikke Krav er en del af udbud. Modellering.

DSK

Målgruppe Budskab Ønsket effekt med kommunikationen

Kritiske spørgsmål/svar

Medie Timing Ansvarlig

VEKS’ bestyrelse

Varmeprisen sænkes

Opnå FID Hvordan skabes mest værdi?

Bestyrelse- møder

Løbende LG

Myndigheder Bedre udnyttelse af ressourcer

Opnå godkendelse Forringes miljøvilkår? Møder og mail Før FID DSK

Naboer Overholdes miljøkrav?

Ingen klager Bliver vi påvirket af øget miljøbelastning?

Via myndighed

Før FID DSK


E-mail: [email protected]: 30. august 2019

Sag/Dok.nr.: 10511 Ref.: DSK

Røggaskondensering – KKV8

Sagen kort

Køge Kraftvarmeværk (KKV) er i 2017 blevet screenet for potentielle energibesparelser. Screeningen afslørede, at der potentielt kan genvindes store varmemængder fra røggassen på blok 8 (KKV8). Ved at sænke røggastemperaturen i skorstenen vha. røggaskondensering kan anlæggets virkningsgrad hæves markant, med øget varmeproduktion til følge. Dette projekt er i 2018 og -19 blevet analyseret og modnet således, at der nu kan træffes beslutning på et solidt grundlag.

Investeringen ventes at andrage 82,7 mio. kr., og da der er tale om en FID (Final Investment Desission), er der allerede på nuværende tidspunkt (30.08.2019) indhentet tilbud på 72 % af anlægssummen således, at der en tilfredsstillende sikkerhed for anlægssummen.

Den simple tilbagebetalingstid er beregnet til 5-6 år, og nutidsværdien frem til 2040 er opgjort til ca. 120 mio. kr. med en realrente på 4% (med en følsomhed ned til 80 mio. kr.). Frem til 2030 udviser investeringen en positiv nutidsværdi på ca. 30 mio. kr. (med en følsomhed ned til 11 mio. kr.). hvilket gør projektet robust over for ændringer i varme- og damproduktionen efter 2030.

Den høje nutidsværdi skyldes særligt, at den øgede varmekapacitet opnås uden indfyring af ekstra brændsel og med lave driftsomkostninger.

Projektet medfører alt andet lige, at den gennemsnitlige varmeproduktionspris fra KKV8 sænkes fra 104 kr./GJ til ca. 83-84 kr./GJ i perioden frem til 2040. Heri er indregnet, at det nuværende eltilskud til biomasse på KKV udfases indenfor 2-4 år.

Som en ekstra - ikke indregnet gevinst - medfører projektet genanvendelse af spildevand fra røggaskondenseringsanlægget. Dermed bliver KKV uafhængig af det gamle slidte vandbehandlingsanlæg på værket. Dette anlæg har høje driftsomkostninger og begrænset levetid.

For at undgå unødige stop af KKV8 i forbindelse med udførelse af projektet, udføres montagearbejdet med omdrejningspunkt omkring revisionsperioden i 2020, og idriftsættelse januar 2021.

Punkt 6, Bilag 2: Røggaskondensering KKV8 - Bilag - Notat.docx

Side 2 af 5

BaggrundKøge Kraftvarmeværk er i 2017 blevet screenet for potentielle energibesparelser. Screeningen afslørede, at der potentielt kan genvindes store varmemængder fra røggassen på KKV8. Ved at sænke røggastemperaturen i skorstenen vha. røggaskondensering kan anlæggets virkningsgrad hæves markant, med øget varmeproduktion til følge.

Implementering af røggaskondensering på KKV8 er både i tråd med strategien for VEKS og for Køge Kraftvarmeværk, da projektet medvirker til en lavere varmepris til VEKS’ kunder, samtidig med at der høstes betydelige miljøgevinster. Projektet er en del af strategien som fremtidssikrer anlægget, herunder:

Øger totalvirkningsgraden på anlægget betydeligt med markant lavere brændselsforbrug pr. produceret varmeenhed som resultat.

Forbedre anlæggets konkurrencesituation, da faldet i den marginale varmeproduktionspris vil medføre en mere attraktiv driftsprofil for KKV8.

Projektet medfører en forventet øget varmekapacitet på cirka 13,5 MJ/s fra KKV8. Varmekapaciteten forekommer ved at sænke temperaturen i skorstenen fra cirka 140⁰C til 30⁰C. Den reducerede temperatur i skorstenen medfører, at en stor del af vanddampen i røggassen kondenseres inden den forlader skorstenen. Der skal derfor bygges et anlæg til håndtering og rensning af spildevandet. En væsentlig del af spildevandet kan efter rensning genbruges på værket og i fjernvarmenettet, og der spares derved indkøb af betydelige mængder drikkevand.

TeknologiI projektet er der analyseret seks mulige anlægskonfigurationer, som adskiller sig fra hinanden i kapacitet og kompleksitet. Efter at have gennemført grundige økonomiske analyser af de forskellige muligheder, står det klart, at et røggaskondenseringsanlæg med tilhørende varmepumpe medfører den højeste nutidsværdi. Drivmidlet til varmepumpen kan enten være damp eller el, og disse to muligheder har været analyseret nøje i projektet. Efter at have udført økonomiske analyser på etablerings- og driftsomkostninger er konklusionen, at en dampdrevet absorptionsvarmepumpe er at foretrække, da den giver den højeste nutidsværdi samlet set.

Der har fra projektets start været et stort ønske om fleksibilitet i forhold til den fremtidige drift af KKV8. Anlægget etableres derfor med mulighed for bypass af røggaskondenseringsanlægget, hvilket betyder, at KKV ved havari eller lavt varmebehov kan udkoble røggaskondenseringsanlægget.

Når røggastemperaturen sænkes markant, medfører det, at en stor del af vanddampen i røggassen kondenseres før røggassen forlader skorstenen. Denne kondensatmængde skal håndteres og renses, og der bygges derfor et vandrensningsanlæg som en del af projektet. Det rensede kondensat oprenses til så god en kvalitet, at det kan anvendes som procesvand på KKV og spædevand i fjernvarmenettet. Dermed spares et stort indkøb af drikkevand. Overskydende renset kondensat udledes til Køge Bugt.

Der opføres en ny bygning på cirka 200m2, som skal rumme alt udstyr til røggaskondensering og vandrensning. Bygningen bliver 9 m høj, og udføres i samme arkitektoniske udtryk som de øvrige bygninger på KKV.


Side 3 af 5

Udførelse af projektet har været udbudt som EU-udbud i totalentreprise. Fire leverandører er prækvalificeret, og første runde af tilbud er modtaget. Investeringsbeslutningen træffes ud fra et gennemsnit af de tilbudte priser, med et tillæg til uforudsete udgifter i forhandlingsrunden. Det blev tidligt i projektet besluttet at tage jord- og funderingsarbejder ud af totalentreprisen, da de potentielle leverandører ytrede bekymring om denne del, da det ikke var deres kernekompetence, og de var usikre på grundens beskaffenhed under jordoverfladen. Entreprisen håndteres i stedet som bygherreleverance. VEKS vil i praksis håndtere leverancen med assistance fra COWI, og ser det ikke som en særlig risiko i projektet.

Miljø og myndighederProjektet medfører påvirkninger af miljøet, særligt i forhold til støj, emissioner samt udledning af spildevand til recipient. Der er i samråd med myndighederne udført omfattende modelleringer af de forskellige miljøparametre, og det er herved eftervist, at den fremtidige drift forsat vil ligge inden for rammerne af, hvad myndighederne kan acceptere. Modelleringerne indgår som en del af de nødvendige miljøansøgninger.

Som en del af forberedelsen til FID er der ansøgt om samtlige nødvendige myndighedsgodkendelser for gennemførelse af projektet. Arbejdet har været ramt af længere sagsbehandlingstid end forudset, og alle godkendelser er derfor ikke endeligt i hus. Status er følgende:

Projektforslag for kollektiv varmeforsyning: Ansøgning behandles i Køge Kommunes Klima- og planudvalg. Forventes godkendt d. 5/9-2019.

Byggetilladelse: Der er ansøgt om byggetilladelse, og denne er godkendt af Køge Kommune. VVM-screening: Ansøgning behandles i Køge Kommunes Klima- og planudvalg. Forventes

godkendt d. 5/9-2019. Der forventes ikke behov for en egentlig VVM redegørelse, da screeningen er dokumentation herfor.

Tillæg til miljøgodkendelse: Ansøgningen er fremsendt til Køge Kommune, og der arbejdes på en godkendelse. Den endelige godkendelse er dog afhængig af nogle parametre, som først kendes efter endeligt valg af leverandør af røggaskondenseringsanlægget.

Der indstilles til FID under forudsætning af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser godkendes.

Økonomi

Nutidsværdien er beregnet frem til 2040 med en realrente på 4 %. Der er endvidere regnet på nutidsværdien for en kortere periode frem til 2030, da denne periode betragtes som mere sikker, i forhold til lastfordeling af anlægget. Resultatet fremgår af nedenstående figur:


Side 4 af 5

I nutidsværdi (NPV) beregningerne er den varme som røggaskondenseringsanlægget fortrænger prissat ud fra de marginale varmeproduktionsomkostninger. Hvis der i stedet anvendes varmekøbspriser, kan nutidsværdien stige op til 181 mio. kr. frem mod 2040.

I businesscasen er der ikke regnet med de besparelser som genbrug af renset kondensat på værket vil medføre. Det forventes, at besparelserne kan være af størrelsesordenen op til 1 mio. kr. årligt igennem hele anlæggets levetid.

Der er indhentet fastpristilbud fra fire leverandører, og der forestår nu forhandlinger med de bydende over den næste måneds tid. Nedenstående tabel tager derfor udgangspunkt i et gennemsnit at de indkomne priser.

Det samlede anlægsbudget for projektet fordeler sig således:

FølsomhederFølgende følsomheder er analyseret:


Side 5 af 5

- Investerings- og driftsomkostninger- Alternativ varmepris- Varmeeffekt fra røggaskondenseringsanlægget- Realrenten

Resultatet af beregningerne er, at ingen af følsomhederne kan rykke nævneværdigt ved den økonomiske gevinst i projektet, hverken på kort eller lang sigt:

Følsomhedsanalyse Nutidsværdi 2020-2030

Nutidsværdi 2020-2040

Grundberegning 32 119

20 % højere investerings- og driftsomkostninger 14 99

10 % lavere værdi af varme 19 94

Varmekapacitet af RGK sænket med 2MW 11 80

Realrente på 2 % 45 167

TidsplanFor at undgå unødige stop af KKV8 i forbindelse med udførelse af projektet, udføres arbejdet med omdrejningspunkt omkring revisionsperioden i 2020.

Nøgleterminer:

Investeringsbeslutning: 27/9 2019Forhandling samt valg af totalleverandør: 18/10 2019Kontrahering med totalleverandør: 5/11 2019Byggearbejder: Marts - April 2020Montage: Maj – November 2020Idriftsættelse: Januar 2021Garantitest og aflevering: Marts 2021


Dir.: 43660312E-mail: [email protected]

Dato: Sag/Dok.nr.: 6849 / D19-308206-3.0

Ref.: RBYS

Notat.: Forsikringspolitik - udbud (indstilling) - Sagen kort

VEKS’ administration indstiller at:

Bestyrelsen giver VEKS administration bemyndigelse til at vurdere niveau for selvrisiko på de forskellige forsikringer.

Bestyrelsen giver VEKS administration bemyndigelse til at indhente tilbud på cyberforsikring, kriminalitetsforsikring og netbanksforsikring og ud fra disse tilbud vurdere, om det giver me-ning for VEKS at tegne forsikringerne.

Bestyrelsen godkender, at der fremover ikke tegnes maskinkaskoforsikring på KKV 7 Bestyrelsen giver VEKS administration bemyndigelse til at indhente tilbud på driftstabsforsik-

ring på KKV og Solrød biogas og ud fra disse tilbud vurderer, om det giver mening for VEKS at tegne forsikringerne.

I 2019 udløber forsikringsaftalerne for den største del af VEKS’ forsikringer, hvorfor VEKS’ administra-tion har påbegyndt forberedelserne til et forsikringsudbud. I foråret blev der indhentet tilbud fra for-skellige forsikringsmæglere, for at VEKS kunne vælge, hvilken mægler man vil have for den kommende periode. Her faldt valget på CONTEA, som erstatter RTM. Det er således CONTEA, der skal hjælpe VEKS med udbuddet og den efterfølgende mæglerassistance.

Udbuddet skal foregå i efteråret/vinteren 2019, og der tages udgangspunkt i VEKS’ nuværende forsik-ringspolitik og de bagvedliggende forsikringer. Grundlæggende er vurderingen fra VEKS’ administra-tion og CONTEA, at det er en fornuftig politik, og derfor vil langt de fleste forsikringer blive udbudt på samme forudsætninger som hidtil. På enkelte forsikringer vil der blive lagt optioner på, hvor stor selvri-sikoen skal være, og VEKS’ administration vil efterfølgende sammen med CONTEA tage en vurdering af, hvad der umiddelbart bedst kan betale sig.

På andre punkter vil der ske lidt større ændringer. Hidtil er der blevet indhentet entrepriseforsikringer på hvert enkelt projekt, hvilket har været administrativt tungt. Fremover vil der komme en årsentrepri-seforsikring for alle ”almindelige” projekter og kun indhentes separate forsikringer på de atypiske/spe-cielt komplicerede eller dyre projekter. Dækningen vil være den samme, men de administrative byrder vil være lavere.

Herudover vil der som noget nyt blive indhentet tilbud på cyberforsikring, kriminalitetsforsikring og netbanksforsikring. Disse har ikke været tegnet hos VEKS tidligere, men det er administrationens vur-

Punkt 7: Forsikringspolitik - udbud (Indstilling)

45cc6f9e-60c5-4f4f-8a16-52803462fd3c.docx

Udskrevet 04-10-2019 Side 2 af 2

dering, at det vil være en rigtig god ide at få et tilbud på disse og ud fra dette vurdere, om det giver me-ning at tegne forsikringerne.

I forbindelse med, at der bliver etableret røggaskondensering på KKV 8, samt at der er kommet nye effektive værker tilkoblet transmissionssystemet (BIO 4 og ARC), vil KKV 7 fremover kun få ganske få driftstimer. Blokken er i forvejen gammel og forventes taget ud af brug senest i 2022. Derfor giver det ikke mening at kaskoforsikre denne, da man i tilfælde af et større nedbrud, ikke har interesse i at få genopbygget blokken i samme stand, da der alligevel ikke vil være plads til den i systemet.

Det samlede resultat af forsikringsudbuddet og de respektive valg/fravalg vil blive fremlagt bestyrelsen til orientering på bestyrelsesmødet i december 2019. Såfremt bestyrelsen ikke mener, at VEKS er til-strækkelig forsikret, kan yderligere forsikringer indhentes. Såfremt bestyrelsen vurderer, at der er teg-net unødige forsikringer, vil det i værste fald betyde at VEKS vil være ”overforsikret” i en periode.

VEKS’ forsikringer er overordnet set delt i to områder: ét for Køge Kraftvarmeværk og ét for det øvrige VEKS.

Den nuværende udmøntning af VEKS’ forsikringspolitik for 2018/19 samt forsikringsoversigter er ved-lagt som bilag.

Beslutning for Punkt 7: Forsikringspolitik - udbud(Indstilling)

Rasmus Byskov Stana gav sagen et par ord med på vejen.

Godkendt.

12 / 31

International Insurance Brokers and Risk Consultants

RTM Insurance Brokers A/S

Forsikringsoversigt

Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S VEKS

Udarbejdet denRTM/ Jens Madsen

29/06/2018

Punkt 7, Bilag 1: Forsikringspolitik - Bilag - Nuværende forsikringsoversigt VEKS ekskl. KKV.pdf

Forsikringsart/dækning kr. Selvrisiko kr.

Forsikringsoversigt for:

Dato 29/06/2018

Selskab Policenr


Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S VEKSRoskildevej 175

Årspræmieinkl. afgift

Hoved-forfald

2620 Albertslund

All-Risk forsikring

VEKS

Bygning-/løsøreforsikring forRoskildevej 175 mfl.Albertslund

BygningLøsøreEl-skade/kortslutningMeromkostningTransportLovliggørelseUdv. genfremstillingUdv. oprydningsomkostningerIt-kasko

Maskinkasko (udefrakommende skader):Transmissionssystemer mv.Pumpe- og vekselstat. mv.Transmissions- og dist. systemFjenvarmevarmekedleer mv.Kedelanlæg i kedelcentralGasmotor mv. (maskinkaskoinkl. indre skader)

20.000

3.033

1.000.000, dog100.000

gasmotor mv.

01/01Gjensidige 5291937

(2016)

Nyværdi57.122.065

5.055.0505.206.702

879.5794.044.0402.022.0203.538.5351.920.919

65.715.65040.440.40013.143.130

4.673.0745.560.555

15.525.000

428.615

I kraft

Arbejdsskadeforsikring

Vedr. Køge Fjernvarme

Lovpligtig forsikring meddækning jf. gældendelovgivning

Præmien er pt. baseret på

Montør: 3,5 ansatte

ingen

01/01Gjensidige 9960654 16.274

I kraft



Kontor 36Rengøring 1Montør 7,865Maskinmester 8

ingen

01/01Gjensidige 5454357 77.761

I kraft

Entreprise/montageforsikring

Tranegilde, Kildebrønde,Greve, Ishøj, Karlslunde

Dækningssum

Periode 01.12.17 - 01.01.19

100.000

dog 50.000 påting/personskade

01/01Axa Colonia 1031170000023800

18.000.000

26.546

I kraft




Dato 29/06/2018

Selskab Policenr




Hoved-forfald

2620 Albertslund

Entreprise/montageforsikring

Køge Fjernvarme fase 6 - 7

Dækningssum

Periode 01.12.17 - 01.10.18

100.000

dog 50.000 påting/personskade

01/01Axa Colonia 1031170000023799

20.000.000

29.478

I kraft

Erhvervs- og produktansvar

VEKS

AnvendelseVarmeforsyning

ErhvervsansvarProduktansvarIngrediens-/komponenttabIngrediens-/komponentskadeBehandling/bearbejdningPludselig forureningFareafværgelseProf.ansvar - energirådgivningProf. ansvar - ejendomsopl.

Præmien er baseret på en årligomsætning: kr. 1.398.999.818

25.000se policen for

øvrige


50.000.00050.000.000

2.000.00050.000.000

5.000.0005.000.0001.000.0005.000.0001.000.000

149.196

I kraft

Honorar

Der er tale om max honorar jf.samarbejdsaftalen

01/01RTM N/A 90.000

Miljøansvar

Omfatter 30 m3 olietank påTåstrupgård, afd. 1904.

Dækningssum 150.000

01/01AIG 4800105000

2.500.000pr. skade/pr. år

18.634

I kraft




Dato 29/06/2018

Selskab Policenr




Hoved-forfald

2620 Albertslund

Motorforsikring

Fællespolice

Personvogn 0-500.000 kr.AnsvarKaskoAntal køretøjer: 1

Varebil 0-300.000 kr.AnsvarkaskoAntal køretøjer: 15

PåhængsvognKaskoAntal køretøjer: 1

Arb. maskiner max 250.000AnsvarAntal: 6

Arb. maskiner max 700.000AnsvarAntal: 1

(2018)

Generelt kr.5.000

01/01Gjensidige 5944891 91.407

I kraft

Rejseforsikring

Geografisk Beliggenhed:

Hele Verden

Bagage - Udvidet rejseUlykke - udvidet rejse

Præmien er baseret påfølgende rejsedøgn:

Europa - 100Norden - 11Verden - 5


25.0001.400.000

3.201

I kraft

Oversigten er kun et kortfattet resume. Police og betingelser vil altid være gældende.


International Insurance Brokers and Risk Consultants


Forsikringsoversigt

Køge Kraftvarmeværk

Udarbejdet denRTM/ Jens Madsen

29/06/2018

Punkt 7, Bilag 2: Forsikringspolitik - Bilag - Nuværende forsikringsoversigt KKV.pdf



Dato 29/06/2018

Selskab Policenr


Køge KraftvarmeværkVærftsvej 2


Hoved-forfald

4600 Køge

All-Risk forsikring

Køge kraftvarmeværk

Bygning-/løsøreforsikring forVærftsvej 4-6, 4600 Køge

BygningLøsøreEl-skade/kortslutningMeromkostningLovliggørelseUdv. genfremstillingUdv. oprydningsomkostningerUdv. flislager (brand)

Maskinkasko:

1.000.000, dogkr. 20.000 v/kortslutning


(2016)

Nyværdi689.550.000

10.000.00050.000.00010.000.000

500.00015.000.00020.000.000

157.000.000

1.051.618

I kraft



Præmien er pt. baseret påKontor/administration 3,865Maskinmester 4Håndværker 5,708Kedelpasser 7

ingen

01/01Gjensidige 5450926 59.723

I kraft

Erhvervs- og produktansvar


Anvendelse:Varmeforsyning

ErhvervsansvarProduktansvarIngrediens-/komponenttabIngrediens-/komponentskadeBehandling/bearbejdningPludselig forureningFareafværgelseProf. ansvar - energirådgivningProf. ansvar - ejendomsopl.

Præmien er baseret på en årligomsætning: kr. 182.000.000

25.000

se policen forøvrige


50.000.00050.000.000

2.000.00050.000.000

5.000.0005.000.0001.000.0005.000.0001.000.000

35.695

I kraft

Honorar

Der er tale om max honorar jf.samarbejdsaftalen

01/01RTM N/A 45.000

Oversigten er kun et kortfattet resume. Police og betingelser vil altid være gældende.

Punkt 7, Bilag 2: Forsikringspolitik - Bilag - Nuværende forsikringsoversigt KKV.pdf


ADMINISTRATION OG ANSVARSOMRÅDE

BYGNINGSFORSIKRING

INDLEDNING

LØSØREFORSIKRING

DRIFTSTABSFORSIKRING

ANSVAR

MOTORKØRETØJ

PRODUKTIONSUDSTYR/TEKNISK UDSTYR

TRANSPORT

MEDARBEJDERE

PENSION

Forsikringspolitik 2018 / 2019for


UNDERSKRIFTER

Dato for gennemgang af forsikringspoltik25/05/2018

2

3

4

6

7

8

5

9

10

11

12

13

Side 1 af 13

RTM Insurance Brokers A/S - Greve Centervej 90 - DK-2670 GreveInternational Insurance Brokers and Risk Consultants

Tel. +45 4353 1444 - Fax. +45 4353 1447 - CVR-nr. DK - 18 74 65 49www.rtm.dk - e-mail: [email protected]

Punkt 7, Bilag 3: Forsikringspolitik - Bilag - Eksisterende for VEKS ekskl. KKV.pdf


INDLEDNING

Forsikringspolitikken for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S VEKS har til formål at fastlægge de overordnede rammer for sikring og forsikring af personer, ting og øvrigeinteresser, der knytter sig til virksomheden.

Det skal således sikres, at forsikringsbare risici løbende vurderes og sikres og forsikres på en sådan måde,at virksomheden ikke udsættes for alvorlige økonomiske tab i forbindelse med indtrufne skader ogerstatningspådragende handlinger.

Denne forsikringspolitik skal ajourføres minimum en gang årligt.


Side 2 af 13



Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

BYGNINGSFORSIKRING

Bemærkninger

Kontor, lager, værksted, fjernvarmecentral, pumpestation

Roskildevej 175 m.fl., AlbertslundLerbækvej 17, SolrødAgerkær 2, Rødovre

Side 3 af 13

All-risks betingelser Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Nyværdi Ja Ja Ja Ja Ja JaDagsværdi Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Brand, lynnedslag m.v Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kortslutningsskade JaJa Ja Ja Ja Ja

Svampe- og insektskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Anden bygningsbeskadigelse Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Udvendigt produktionsudstyr Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bygningsrelateret udstyr JaJa Ja Ja JaJa

Skjulte rør incl. stikledninger JaJa Ja Ja JaJa

Markiser Ja Ja Ja Ja Ja JaJa JaHusejeransvar Ja Ja JaJa

Restværdi Ja Ja Ja Ja JaJaJaHuslejetab Ja Ja Ja Ja Jastandard

Oprydningsomkostninger JaJa Ja Ja JaJa kr. 3,5 mio. pr. skadebegivenhed (bygning/løsøre)

Glas Ja Ja Ja Ja Ja JaSanitet Ja Ja Ja Ja Ja Ja

JaJa Ja Ja Ja JaSkilteJaJa Ja Ja Ja JaLovliggørelse kr. 4 mio. (bygning/løsøre)

Ja Ja Ja Ja Ja JaOmbygning/tilbygning/vedligeh. kr. 1 mio.Ja Ja Ja Ja Ja JaJordskadedækningJa Ja Ja Ja Ja JaTerrorforsikringJa Ja Ja Ja Ja JaSelvrisiko kr. 20.000Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Skjulte rør excl. stikledninger JaJa Ja Ja JaJa



All-risks betingelserBrand-, tyveri- og vandskade

Øns

kes

tegn

etØ

nske

s ik

ke te

gnet

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

LØSØREFORSIKRINGBemærkninger:

BRANDIndeks- og investering formaskiner/driftsudstyr

Deklaration på varer/emballageOprydningsomkostningerBygningsmæssige forbedringer(bekostet af lejer)Løsøre under åben himmelLøsøre i skurvogne, container m.vTYVERI

LåseomstillingPenge i alm. gemmePenge i pengeskabRan og røveri under transportVANDLøsøre direkte på kældergulv

Udvendigt produktionsudstyrOvertid, søn- og helligdageforceringsomkostninger

EntrepriseforsikringAkkvisitionsklausulVaremærkeklausulKøle/frostvarerTerrordækningMontageforsikringSelvrisiko

Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

standardstandardstandard

kr. 1,4 mio.

Fra gang til gang

Fra gang til gangkr. 20.000

Utilsigtet underforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kontor, lager, værksted - ikke kedelanlæg, trans-missionssystener mv.

Roskildevej 175, AlbertslundLerbækvej 17, SolrødAgerkær 2, RødovreUnionsvej 11 og Nørre Centervej 64, Køge

Side 4 af 13

ANDETGenfremstillingsomkostninger Ja Ja Ja Ja Ja Ja kr. 2 mio.

Kortslutningsskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Skal være hævet min.

Subsidiær dækning for 3. mandsløsøreLøsøre udenfor forsikringsstedet Ja Ja Ja Ja Ja Ja

10 cm

Sikringsniveau Ja Ja Ja Ja Ja Ja 10S

Medforsikret:



Overtid, søn- og helligdageForceringsomkostninger

AMBULANT

Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s


Overalt i Danmark

EDB ANLÆG

Kasko excl. brand, indbudstyveriog vandskade Ja

Maskindriftstab


EDB-meromkostningsforsikring

Bærbart EDB udstyr

SelvrisikoPRODUKTIONSMASKINER

Selvrisiko

Databærer (Software)

Montageforsikring

Selvrisiko

Overalt i Europa

Overalt i hele verden

Kasko excl. brand, indbudstyveriog vandskadeMaskindriftstab

Meromkostningsforsikring

Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

kr. 3.033

udefra kommende årsager. Gasmotor, Solrød fuld kasko

Dog lev-./aftager driftstab i forhold til Solrød Biogas

Udelukkende for gasmotor mv. i Solrød

kr. 1.000.000, dog kr. 100.000 gasmotor mv. i Solrød


Bemærkninger

Produktionsmaskiner omfatter:

Keldelanlæg i kedelcentral,Fjernvarmekedler, tankanlæg mv.Taastrupgaardsvej 5Pumpe- og vekslerstationer mv. - forsyningsområdeTransmissionsystemer Vestegnen VedAvedøreværketTransmissionsystemer i Veks forsyningsområde

Side 5 af 13




Branddriftstab Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

DRIFTTABSFORSIKRING

Dækningsperiode Ja

Tyveri Ja

Vandskade Ja

Direkte løn Ja

Leverandørdriftstab Ja

Aftagerdriftstab

Erstatningsbegrænsning

Ja

Restværdidriftstab

Ja

JaLovliggørelsesdriftstabSvigtende energiforsyning vedbrandskade på værket Ja

Reguleringsaftale Ja

Meromkostning

Avancetabsforsikring JaDebitorforsikring Ja

Ja

Ja

Garantiforsikring

Politisk risiko

Ja

Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

Kontor, lager, værksted


Bemærkninger

NøglepersonforsikringKatastrofeplan

Side 6 af 13



Erhvervsansvar JaProduktansvar Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

ANSVAR

Ingrediens- og komponenttab JaBehandling/bearbejdning JaPludselig forurening JaMiljøansvar- Gradvis- Incl. oprydning på egen grund

Ja

Fareafværgelse Ja

Products Recall forsikringHus- og grundejeransvar

Ja

Løfteansvar (kran)

Ja

JaSalgs- og leveringsbetingelser

Direktions- ogbestyrelsesansvarforsikring

Ja

Professionel rådgiveransvar JaKontamineringsforsikringProduktsabotageKriminalitetsforsikring Ja

Ja

Ja

Installatøransvar

Laboratorieansvar

Ja

Ja

JaJa

Indirekte tab (alene)Selvrisiko


Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Graveansvar (inkl. bygning) Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja


olietank på Tåstrupgård, afd. 1904.

energirådgivning/ejendomsoplysninger

se policen

Ingrediens- og komponentsskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

JaExcess Automobil Liability Ja Ja Ja Ja Ja

Sociale aktiviteter, foreninger Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Projektansvarsforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Side 7 af 13

Genkøb af sum Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja JaRetshjælp

Ja Ja Ja Ja Ja JaNetbankforsikring

Medforsikret:

Cyber Risks Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Off-shore/militær/fly Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ikke

akt

uelt



Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

MOTORKØRETØJER

PERSONBILERAnsvar JaKasko

Glasskader

Friskader Ja

Bilafsavn

Førerulykke

VAREBILER/LASTBILERAnsvar Ja

Kasko

Glasskader

Friskader

Bilafsavn

Førerulykke

Selvrisiko

TRAILER/ANHÆNGER

Selvrisiko

JaKasko

JaAnsvar

ARBEJDSMASKINER

Kasko

Brand

Forhandler-/værksted

Selvrisiko

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Fællespolice

m/ selvrisiko

kr. 5.000

m/ selvrisiko

kr. 5.000

Selvrisiko kr. 5.000



Bemærkninger

FÆLLESPOLICE/ENKELTPOLICE

Side 8 af 13



Uanset forsikringsrådighed

Fra leverandør

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

TRANSPORT

Intern transport

Egne instrumenter i egen bilEgne værktøjer i egne biler

Returvarer

Krigsdækning

Varer i egne biler

Ikke faktureret varer

Under ophold/transit

Indbaksning/løftedækning

Varer til forarbejdning

Varemærkeklausul

Omsætningsbestemtpræmieberegning

Til aftagerUdstillingsforsikring

Imaginær avance

Temperaturskader

Skjulte skader (90 dage)

Transportdrifttab

Fragtføreransvar

Speditøransvar

Stevedoreansvar

Montageforsikring

Selvrisiko


Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

10 biler, kr. 70.000Måleudstyr kr. 170.000

kr. 20.000

Mellem udenlandske pladser


Bemærkninger

Ja

Side 9 af 13



Rejseliv

ARBEJDSSKADEFORSIKRING

Øns

kes

tegn

etØ

nske

s ik

ke te

gnet

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

MEDARBEJDERE

Arbejdssskade ulykke

Kollektiv ulykkesforsikring

Autoulykkesforsikring

Rejseulykke

Bagage

Bagageforsinkelse

Sygdom/Hjemtransport

Danmarksrejser

Udstationeringsforsikring

Arbejdsskade sygdom

Overfaldsdækning

Erstatningsrejse

Tilkald privat/erhverv

Kidnapning/løsepenge

Krigsdækning

Eventforsikring

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

KOLLEKTIV ULYKKE

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Sygeledsagelse Ja Ja Ja Ja Ja Ja

SKAL holdes hemmelig

Arbejdsledelsessystem Ja Ja Ja Ja Ja Ja Fx OHSAS 18001, EMAS, ISO 14001, KSM, M System, DAF

Privatansvar

REJSEFORSIKRING

Kaution/retshjælp/sikkerhedsstillelse

Tandskadeforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Side 10 af 13



Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

PENSION

Opsparing markedsrente

Opsparing alderspension

Invaliderente

Udbetaling til firma - invaliderente

Dødsfaldsdækning

Kollektiv Børnerente

Visse Kritiske sygdomme

Sundhedsordning/-forsikring

Helbredstjek


Opsparing gennemsnitrente

Individuelle rådgivningssamtaler

Seniorrådgivning

Invalidesum

Præmiefritagelse

Årligt medarbejdermøde

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Ingen aftale mellem RTM & VEKS for så vidtangår pensionsforsikring

Fuld dækning af indtægtstab

Eget risikoregnskab

Genkøb af pensionsordning

Fravalg af medarbejdergrupper

Medarbejderforsikring

Ja

FIRMAPENSION

Side 11 af 13




Beslutninger af principiel karakter vedrørende:

- Risk Management og Forsikringspolitik træffes af den forsikringsansvarlige og bør præsenteres forbestyrelsen.

Daglig administration tilrettelægges således:

Alle forsikringsdokumenter, herunder meddelelser og opkrævninger, sendes fra forsikringsgivernevia RTM Insurance Brokers A/S, der herefter kontrollerer dokumenterne.

Alle præmieopkrævninger afleveres til den forsikringsansvarlige.Betaling til forsikringsselskabet finder udelukkende sted, når godkendelse foreligger fraRTM Insurance Brokers A/S.

Direktionen skal tilsikre, at virksomheden lever op til de i denne politik givne retningslinier, herunder:

- Drage omsorg for, at der i virksomheden er udpeget en person, der har ansvaret for forsikringerne og somfungerer som daglig kontakt til RTM Insurance Brokers A/S.

- Drage omsorg for, at de til grund for forsikringsdækningen liggende risikooplysninger løbende opdateres ogskriftligt meddeles til den forsikringsansvarlige.

Ændringer af Risk Management og Forsikringspolitik

- Hvis det i ledelsen findes nødvendigt eller blot hensigtsmæssigt af foreslå ændringer eller tilføjelser tildenne politik, bedes der stillet begrundet forslag herom til direktionen.

Side 12 af 13



UNDERSKRIFTER

Nærværende Risk Management & Forsikringspolitik for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/SVEKS er fremlagt på bestyrelsesmødet den ____________________________

Bestyrelsen:

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

Side 13 af 13




BYGNINGSFORSIKRING

INDLEDNING

LØSØREFORSIKRING

DRIFTSTABSFORSIKRING

ANSVAR

MOTORKØRETØJ


TRANSPORT

MEDARBEJDERE

PENSION

Forsikringspolitik 2018 / 2019for


UNDERSKRIFTER

Dato for gennemgang af forsikringspoltik25/05/2018

2

3

4

6

7

8

5

9

10

11

12

13

Side 1 af 13

RTM Insurance Brokers A/S - Greve Centervej 90 - DK-2670 GreveInternational Insurance Brokers and Risk Consultants

Tel. +45 4353 1444 - Fax. +45 4353 1447 - CVR-nr. DK - 18 74 65 49www.rtm.dk - e-mail: [email protected]

Punkt 7, Bilag 4: Forsikringspolitik - Bilag - Eksisterende for KKV.pdf


INDLEDNING

Forsikringspolitikken for Køge Kraftvarmeværk har til formål at fastlægge de overordnede rammer for sikring ogforsikring af personer, ting og øvrige interesser, der knytter sig til virksomheden.

Det skal således sikres, at forsikringsbare risici løbende vurderes og sikres og forsikres på en sådan måde,at virksomheden ikke udsættes for alvorlige økonomiske tab i forbindelse med indtrufne skader ogerstatningspådragende handlinger.

Denne forsikringspolitik skal ajourføres minimum en gang årligt.


Side 2 af 13



Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

BYGNINGSFORSIKRING

Bemærkninger

Side 3 af 13


Nyværdi Ja Ja Ja Ja Ja JaDagsværdi Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Brand, lynnedslag m.v Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kortslutningsskade JaJa Ja Ja Ja Ja

Svampe- og insektskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Anden bygningsbeskadigelse Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Udvendigt produktionsudstyr Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bygningsrelateret udstyr JaJa Ja Ja JaJa

Skjulte rør incl. stikledninger JaJa Ja Ja JaJa

Markiser Ja Ja Ja Ja Ja JaJa JaHusejeransvar Ja Ja JaJa

Restværdi Ja Ja Ja Ja JaJaJaHuslejetab Ja Ja Ja Ja Ja

Oprydningsomkostninger JaJa Ja Ja JaJa

Glas Ja Ja Ja Ja Ja JaSanitet Ja Ja Ja Ja Ja Ja

JaJa Ja Ja Ja JaSkilteJaJa Ja Ja Ja JaLovliggørelse

Ja Ja Ja Ja Ja JaOmbygning/tilbygning/vedligeh.Ja Ja Ja Ja Ja JaJordskadedækningJa Ja Ja Ja Ja JaTerrorforsikringJa Ja Ja Ja Ja JaSelvrisiko DKK 1 mio., dog DKK 20.000 ved kortslutningJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Skjulte rør excl. stikledninger JaJa Ja Ja JaJa



All-risks betingelserBrand-, tyveri- og vandskade

Øns

kes

tegn

etØ

nske

s ik

ke te

gnet

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

LØSØREFORSIKRINGBemærkninger:

BRANDIndeks- og investering formaskiner/driftsudstyr

Deklaration på varer/emballageOprydningsomkostningerBygningsmæssige forbedringer(bekostet af lejer)Løsøre under åben himmelLøsøre i skurvogne, container m.vTYVERI

LåseomstillingPenge i alm. gemmePenge i pengeskabRan og røveri under transportVANDLøsøre direkte på kældergulv

Udvendigt produktionsudstyrOvertid, søn- og helligdageforceringsomkostninger

EntrepriseforsikringAkkvisitionsklausulVaremærkeklausulKøle/frostvarerTerrordækningMontageforsikringSelvrisiko


Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

branddækning for flis

standardstandardstandard

etableres fra gang til gang

etableres fra gang til gangDKK 1 mio., dog DKK 20.000 ved kortslutning

Utilsigtet underforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Side 4 af 13

ANDETGenfremstillingsomkostninger Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kortslutningsskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Skal være hævet min.

Subsidiær dækning for 3. mandsløsøreLøsøre udenfor forsikringsstedet Ja Ja Ja Ja Ja Ja

10 cm

Sikringsniveau Ja Ja Ja Ja Ja Ja 10S

Medforsikret:




AMBULANT

Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s


Overalt i Danmark

EDB ANLÆG

Kasko excl. brand, indbudstyveriog vandskade Ja

Maskindriftstab


EDB-meromkostningsforsikring

Bærbart EDB udstyr

SelvrisikoPRODUKTIONSMASKINER

Selvrisiko

Databærer (Software)

Montageforsikring

Selvrisiko

Overalt i Europa

Overalt i hele verden

Kasko excl. brand, indbudstyveriog vandskadeMaskindriftstab

Meromkostningsforsikring

Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

DKK 1 mio.


BemærkningerMaskinkasko omfatter dampturbine m/ generator i blok7 og 8 samt transmissions-, distributionssystemer,varmevekslere og pumper

Side 5 af 13




Branddriftstab Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

DRIFTTABSFORSIKRING

Dækningsperiode Ja

Tyveri Ja

Vandskade Ja

Direkte løn Ja

Leverandørdriftstab Ja

Aftagerdriftstab

Erstatningsbegrænsning

Ja

Restværdidriftstab

Ja

JaLovliggørelsesdriftstabSvigtende energiforsyning vedbrandskade på værket Ja

Reguleringsaftale Ja

Meromkostning

Avancetabsforsikring JaDebitorforsikring Ja

Ja

Ja

Garantiforsikring

Politisk risiko

Ja

Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

ikke v/ maskinhaveri (maskinkaskoskade)


Bemærkninger

NøglepersonforsikringKatastrofeplan

Side 6 af 13



Erhvervsansvar JaProduktansvar Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

ANSVAR

Ingrediens- og komponenttab JaBehandling/bearbejdning JaPludselig forurening JaMiljøansvar- Gradvis- Incl. oprydning på egen grund

Ja

Fareafværgelse Ja

Products Recall forsikringHus- og grundejeransvar

Ja

Løfteansvar (kran)

Ja

JaSalgs- og leveringsbetingelser

Direktions- ogbestyrelsesansvarforsikring

Ja

Professionel rådgiveransvar JaKontamineringsforsikringProduktsabotageKriminalitetsforsikring Ja

Ja

Ja

Installatøransvar

Laboratorieansvar

Ja

Ja

JaJa

Indirekte tab (alene)Selvrisiko


Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Graveansvar (inkl. bygning) Ja Ja Ja Ja Ja JaJa Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja



Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja


energirådgivning

se policen

Ingrediens- og komponentsskade Ja Ja Ja Ja Ja Ja

JaExcess Automobil Liability Ja Ja Ja Ja Ja

Sociale aktiviteter, foreninger Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Projektansvarsforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Side 7 af 13

Genkøb af sum Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja JaRetshjælp

Ja Ja Ja Ja Ja JaNetbankforsikring

Medforsikret:

Cyber Risks Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Off-shore/militær/fly Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ikke

akt

uelt



Ja

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

MOTORKØRETØJER

PERSONBILERAnsvar JaKasko

Glasskader

Friskader Ja

Bilafsavn

Førerulykke

VAREBILER/LASTBILERAnsvar Ja

Kasko

Glasskader

Friskader

Bilafsavn

Førerulykke

Selvrisiko

TRAILER/ANHÆNGER

Selvrisiko

JaKasko

JaAnsvar

ARBEJDSMASKINER

Kasko

Brand

Forhandler-/værksted

Selvrisiko

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

JaJa Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

fællespolice

m/ selvrisiko

kr. 5.000

m/ selvrisiko

kr. 5.000




Bemærkninger

Forsikring etableret under VEKS fællespolice

FÆLLESPOLICE/ENKELTPOLICE

Side 8 af 13



Uanset forsikringsrådighed

Fra leverandør

Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

TRANSPORT

Intern transport

Egne instrumenter i egen bilEgne værktøjer i egne biler

Returvarer

Krigsdækning

Varer i egne biler

Ikke faktureret varer

Under ophold/transit

Indbaksning/løftedækning

Varer til forarbejdning

Varemærkeklausul

Omsætningsbestemtpræmieberegning

Til aftagerUdstillingsforsikring

Imaginær avance

Temperaturskader

Skjulte skader (90 dage)

Transportdrifttab

Fragtføreransvar

Speditøransvar

Stevedoreansvar

Montageforsikring

Selvrisiko




Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Mellem udenlandske pladser


Bemærkninger

generelt ikke aktuelt

Ja

Side 9 af 13



Rejseliv

ARBEJDSSKADEFORSIKRING

Øns

kes

tegn

etØ

nske

s ik

ke te

gnet

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

MEDARBEJDERE

Arbejdssskade ulykke


Autoulykkesforsikring

Rejseulykke

Bagage

Bagageforsinkelse

Sygdom/Hjemtransport

Danmarksrejser

Udstationeringsforsikring

Arbejdsskade sygdom

Overfaldsdækning

Erstatningsrejse

Tilkald privat/erhverv

Kidnapning/løsepenge

Krigsdækning

Eventforsikring

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Forsikring etableret under VEKS

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

KOLLEKTIV ULYKKE

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Sygeledsagelse Ja Ja Ja Ja Ja Ja

SKAL holdes hemmelig

Arbejdsledelsessystem Ja Ja Ja Ja Ja Ja Fx OHSAS 18001, EMAS, ISO 14001, KSM, M System, DAF

Privatansvar

REJSEFORSIKRING

Kaution/retshjælp/sikkerhedsstillelse

Tandskadeforsikring Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Side 10 af 13



Øns

kes

tegn

et

Øns

kes

ikke

tegn

et

Ikke

akt

uelt

Er te

gnet

RTM

anb

efal

er te

gnin

g

Tilb

ud ø

nske

s

PENSION

Opsparing markedsrente

Opsparing alderspension

Invaliderente

Udbetaling til firma - invaliderente

Dødsfaldsdækning

Kollektiv Børnerente

Visse Kritiske sygdomme

Sundhedsordning/-forsikring

Helbredstjek


Opsparing gennemsnitrente

Individuelle rådgivningssamtaler

Seniorrådgivning

Invalidesum

Præmiefritagelse

Årligt medarbejdermøde

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja


Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bemærkninger

Ingen aftale mellem RTM & VEKS for så vidtangår pensionsforsikring

Fuld dækning af indtægtstab

Eget risikoregnskab

Genkøb af pensionsordning

Fravalg af medarbejdergrupper

Medarbejderforsikring

Ja

FIRMAPENSION

Side 11 af 13




Beslutninger af principiel karakter vedrørende:

- Risk Management og Forsikringspolitik træffes af den forsikringsansvarlige og bør præsenteres forbestyrelsen.

Daglig administration tilrettelægges således:

Alle forsikringsdokumenter, herunder meddelelser og opkrævninger, sendes fra forsikringsgivernevia RTM Insurance Brokers A/S, der herefter kontrollerer dokumenterne.

Alle præmieopkrævninger afleveres til den forsikringsansvarlige.Betaling til forsikringsselskabet finder udelukkende sted, når godkendelse foreligger fraRTM Insurance Brokers A/S.

Direktionen skal tilsikre, at virksomheden lever op til de i denne politik givne retningslinier, herunder:

- Drage omsorg for, at der i virksomheden er udpeget en person, der har ansvaret for forsikringerne og somfungerer som daglig kontakt til RTM Insurance Brokers A/S.

- Drage omsorg for, at de til grund for forsikringsdækningen liggende risikooplysninger løbende opdateres ogskriftligt meddeles til den forsikringsansvarlige.

Ændringer af Risk Management og Forsikringspolitik

- Hvis det i ledelsen findes nødvendigt eller blot hensigtsmæssigt af foreslå ændringer eller tilføjelser tildenne politik, bedes der stillet begrundet forslag herom til direktionen.

Side 12 af 13



UNDERSKRIFTER

Nærværende Risk Management & Forsikringspolitik for Køge Kraftvarmeværk er fremlagt påbestyrelsesmødet den ____________________________

Bestyrelsen:

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

_____________________________________________

Side 13 af 13


Miljøpolitik (Indstilling)

Sagen kort:Formuleringen af VEKS’ miljøpolitik skal justeres en anelse for at rumme, at den sidste del af ISO 14001 certificeringen, som omfatter VEKS Distribution, gennemføres i forbindelse med den generelle re-certificering som finder sted i 2021. Derved kommer VEKS afdelinger til at køre certificering i samme kadence, hvilket er det økonomisk mest effektive.

Formuleringen af det pågældende afsnit i politikken vil nu være: VEKS er miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Denne certificering omfatter følgende afdelinger: Direktion, Stab, Produktion, Transmission, Plan og Projekt samt Økonomi, Kunde og IT. VEKS Distribution forventes at blive certificeret efter samme standard i sommeren 2021.

IndstillingDet indstilles, at VEKS bestyrelse godkender formuleringen af VEKS Miljøpolitk.

Punkt 8: Miljøpolitik (Indstilling)

Beslutning for Punkt 8: Miljøpolitik (Indstilling)

Godkendt.

14 / 31

Miljøpolitik for VEKS

VEKS er miljøcertificeret efter ISO 14001-standarden. Denne certificering omfatter følgende afdelinger: Direktion, Stab, Produktion, Transmission, Plan og Projekt samt Økonomi, Kunde og IT. VEKS Distribution forventes at blive certificeret efter samme standard i sommeren 2021.

VEKS’ vision om at arbejde i en miljørigtig retning er grundlaget for at opstille VEKS’ miljøpolitik, som gælder for hele virksomheden.

Hensynet til miljøet er en integreret del af det daglige arbejde i VEKS. Det gælder dels ved at forebygge de direkte miljøpåvirkninger, dels ved at påvirke varme- og brændselsleverandører med henblik på leverancer, der er så miljøvenlige som mulige. Det udmønter sig i følgende:

VEKS prioriterer miljøarbejdet ud fra følgende principper: Væsentlig reduktion af miljøbelastningen Udvikling af medarbejdernes miljøbevidsthed og færdigheder Forbedringer, der samtidig kan give økonomiske besparelser

Indsatsen skal føre til løbende forbedringer ved at reducere de negative miljøpåvirkninger og forebygge forurening hos VEKS i kraft af:

Miljøbevidst adfærd (nye arbejdsrutiner) Ombygning af anlæg (renere teknologi) Ændringer i produkter eller processer (substitution)

Ved valg af teknologi og ændring i produkter og processer vil den bedst egnede teknologi blive valgt under hensyntagen til de økonomiske rammer.

Miljøpolitik:

VEKS arbejder aktivt på at beskytte miljøet og forebygge forurening herunder at udnytte ressourcerne bedst muligt og opnå CO2-neutralitet.

VEKS forpligter sig til at overholde lovkrav og andre krav på miljøområdet, som virksomheden har tilsluttet sig.

VEKS forpligter sig til løbende forbedringer af virksomhedens miljøledelsessystem og miljøpræstationer blandt andet via arbejdet med miljømål.

VEKS arbejder løbende på at påvirke vores samarbejdspartnere i en miljørigtig retning.

VEKS sikrer, at miljøpolitikken er kendt af medarbejderne.

Punkt 8, Bilag 1: Miljøpolitik - Bilag.docx

Udskrevet 04-10-2019 Side 2 af 2

VEKS sikrer åbenhed omkring vores miljøpræstationer således, at VEKS fremstår som en miljøbevidst virksomhed blandt interessenterne. Derudover fører vi en tæt dialog med miljømyndighederne.

Miljøpolitikken udstikker rammerne for det miljøarbejde, der skal udføres. Politikken gøres operationel i form af miljømål, som man arbejder henimod ved hjælp af handlingsplaner.

Medarbejderne informeres om Miljøpolitikken og dens konsekvenser som led i deres uddannelse og træning. Miljøpolitikken er offentliggjort på VEKS’ hjemmeside www.veks.dk.

August 2019Lars Gullev Direktør

Miljøpolitikken er vedtaget af VEKS’ bestyrelse XX.XX.2019.

Punkt 8, Bilag 1: Miljøpolitik - Bilag.docx

28. august 2019

Vedr.: VEKS – Kodeks for god selskabsledelse.

Sagen kortDe centrale hensyn i en aktiv ejerskabsudøvelse er at sikre, at målsætningen med ejerskabet opnås. Baggrunden for hvorfor ejerkommunerne har etableret VEKS, hvad målsætningen er med ejerskabet samt ejerkommunernes strategiske mål med selskabet, er beskrevet i VEKS’ ejerstrategi.

Ejerstrategien er solidt funderet på et fælles oplæg udarbejdet af ejerkommunernes topembeds-mænd og efterfølgende politisk behandlet i ejerkommunernes byråd/kommunalbestyrelser for ende-lig godkendelse i VEKS’ bestyrelse den 14. december 2018.

I ejerstrategien er i afsnit 5, ”Bestyrelsen” nævnt, at det forudsættes, at VEKS’ bestyrelse følger ret-ningslinjerne i brancheforeningernes rapport om ”Kodeks for god selskabsledelse i kommunale forsy-ningsselskaber”.

I bilag til dette dagsordenspunkt findes et oplæg til bestyrelsens diskussion. Der er således ikke tale om et færdigt oplæg, men et skelet - og idestruktur - for hvordan et kodeks for god selskabsledelse i VEKS kunne udformes.

Punkt 10: VEKS - Kodeks for god selskabsledelse (Orientering)

Beslutning for Punkt 10: VEKS - Kodeks for godselskabsledelse (Orientering)

Steen Christiansen orienterede om, at bestyrelsen i forbindelse med studieturen tilKrakow havde haft en indledende drøftelse af administrationens oplæg til ”Kodeks forgod selskabsledelse”, som er forudsat i VEKS’ ejerstrategi. Forslaget om at etablere et”Advisory Board” fandt ikke støtte.

På spørgsmål fra Leif Meyer Olsen kunne Lars Gullev bekræfte, at der er forskel på atsidde i bestyrelsen for et aktieselskab og i et § 60 selskab, som VEKS, idet der for § 60selskaber gælder samme regelsæt som for at sidde i en kommunalbestyrelse. I forhold tilat sikre sig de rette kompetencer i bestyrelsen, vil der blive lagt op til etefteruddannelsesprogram for nye bestyrelsesmedlemmer, men ikke at tiltrækkebestyrelsesmedlemmer udefra.

Leif Meyer Olsen mente desuden, at hvis man vil sikre et højt kompetenceniveau, børman se på honoreringen ved at sidde i bestyrelsen, hvor man i dag kun får mødediæterog dækket dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. Steen Christiansen konstaterer, at detsom minimum kræver en ændring af vedtægterne, hvis dette skal ændres, og dermed engodkendelse fra alle kommunerne.

Steen Christiansen sluttede af med, at punktet vil blive behandlet som en egentlig sag pået kommende bestyrelsesmøde.

Taget til efterretning.

18 / 31

31. juli 2019Rev. 13. august 2019

Vedr.: VEKS – Kodeks for god selskabsledelse – Oplæg.

FormålDette notat er udarbejdet med det formål at afstemme forventningerne mellem VEKS’ ejere, bestyrelse og direktion i forhold til fastsættelse af de langsigtede mål for selskabets udvikling, bestyrelsens kompetencer samt samspillet mellem de tre parter.

Rammer for ejerskabsudførelseVEKS’ ejerkommuners udøvelse af ejerskabet baseres på følgende fire overordnede værdier:

Troværdighed og legitimitet. Åbenhed og gennemsigtighed. Respekt for bestyrelsens kompetence. Aktivt ejerskab.

Den overordnede tredeling af ansvar og roller mellem ejere, bestyrelse og direktion kan hensigts-mæssigt baseres på følgende:

AnsvarsfordelingEjerkommunen:

Skal sikre en bestyrelsessammensætning, der er passende i forhold til VEKS’ forretning og situation – under hensyntagen til vedtægterne i øvrigt.

Har pligt til at føre et overordnet tilsyn og tage stilling til udviklingen i VEKS. Har pligt til at reagere, såfremt udviklingen i VEKS tilsiger det. Skal tage stilling til den overordnede strategiske ramme for VEKS.

Bestyrelsen: Har det overordnede ansvar for beslutninger vedrørende drift og investeringer. Skal udøve strategisk ledelse – herunder tage aktiv del i udarbejdelsen af VEKS’ overordnede stra-

tegi og mål samt træffe beslutninger vedrørende sager, der ligger ud over den daglige drift. Har ansvaret for at være sparringspartner for og varetage en kontrolfunktion i forhold til den dagli-

ge ledelse. Har pligt til at understøtte ejernes overordnede tilsyn og aktive ejerskabsudøvelse bl.a. ved at sikre,

at ejerkommunen modtager relevant information.

Direktionen: Har ansvaret for den daglige drift af VEKS. Har pligt til at understøtte bestyrelsens strategiske ledelse ved løbende og på passende ni-

veau at informere om forhold i VEKS og inddrage bestyrelsen i beslutninger af usædvanlig karakter eller af stor betydning for VEKS.

Skal sikre åben tilgang og dialog baseret på troværdig information, samt et oplyst beslut-ningsgrundlag

For at sikre en klar ansvarsfordeling mellem ejer, bestyrelse og direktion er det helt centralt, at der sker en koordination blandt ejerne i de tilfælde, hvor der er flere ejere – som det er tilfældet i VEKS. Det er derfor

Punkt 10, Bilag 1: VEKS - Kodeks for god selskabsledelse - oplæg - (Orientering).docx

2

essentielt, at den eventuelle mellemkommunale dialog finder sted uden for bestyrelsen, herunder også den dialog mellem VEKS og ejere, hvor den enkelte kommune har en myndighedsrolle.

Aktiv udførelse af ejerskabDe centrale hensyn i en aktiv ejerskabsudøvelse er at sikre, at målsætningen med ejerskabet opnås. Baggrunden for hvorfor ejerkommunerne har etableret VEKS, hvad målsætningen er med ejerskabet samt ejerkommunernes strategiske mål med selskabet er beskrevet i VEKS’ ejerstrategi.

Ejerstrategien er solidt funderet på et fælles oplæg udarbejdet af ejerkommunernes topembeds-mænd og efterfølgende politisk behandlet i ejerkommunernes byråd/kommunalbestyrelser for ende-lig godkendelse i VEKS’ bestyrelse den 14. december 2018 (bilag 1).

Ejerstrategien beskriver bl.a. Mål for VEKS Samarbejde mellem VEKS og selskabets ejerkommuner Ejernes forventninger til VEKS Rammer for Bestyrelsens virke Rammer for Embedsmandsudvalgets virke Inddragelse af Ejerne ved igangsætning af større strategiske tiltag eller ændringer. Rammer for afholdelse af Ejermøder Samarbejde mellem VEKS og distributionsselskaberne Grønne målsætninger for VEKS’ virke

Ejerstrategien gælder for perioden 2018-2021, og ny ejerstrategi skal forelægges og godkendes i ejerkommunerne i første halvår 2022.

For at skabe gennemsigtighed og åbenhed overfor selskabets kunder, er ejerstrategien offentligt til-gængelig på VEKS’ hjemmeside.

Samspillet mellem VEKS og selskabets ejereEt væsentligt grundlag for at udøve et aktivt ejerskab er viden og indsigt i VEKS’ forhold.

Formålet med kommunikationen mellem ejerkommunerne og VEKS er bl.a. at sikre løbende tilsyn og kontrol med udviklingen i selskabet samt at afstemme forventninger mellem ejerne og VEKS’ besty-relse/direktion vedrørende selskabets forhold, udvikling og strategi.

Det er vigtigt at dialogen fastholder fokus på ansvarsfordelingen mellem ejerkommune, bestyrelse og den daglige drift.

Da VEKS er organiseret som et fælleskommunale interessentskab – ”et § 60 selskab” - er det meget vigtigt, at kommunikationen til ejerne sker i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet. In-gen ejere bør således stilles dårligere eller bedre end de øvrige ejere.

Den løbende kommunikation mellem VEKS og den enkelte ejerkommune sker ved, at alt bestyrelses-materiale sendes til borgmesterkontoret i ejerkommunen. Herfra er det op til den enkelte ejer, hvor-dan den videre kommunikation skal ske internt hos ejeren.

Den faste kommunikation sker i forbindelse med ejermøde i starten af en ny valgperiode – samt efter behov jf. ejerstrategien.

Bestyrelsens sammensætning og kompetencer


Bestyrelsen skal grundlæggende besidde de nødvendige kompetencer til at kunne udfylde den kon-trol- og ledelsesmæssige rolle, der følger af ansvaret.

VEKS er et fælles kommunalt interessentskab – et § 60 selskab –, hvor bestyrelsens 22 medlemmer udpeges af de respektive 12 ejerkommuner. Den enkelte ejer er i bestyrelsen repræsenteret med fra ét til fire bestyrelsesmedlemmer afhængig af størrelsen af fjernvarmebehovet i den enkelte ejerkom-mune. Ejere med kun ét medlem i bestyrelsen er også repræsenteret i bestyrelsen ved en observatør – dog uden stemmeret.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af – og fra – byrådet/kommunalbestyrelsen i den enkelte ejer-kommune.

Det nødvendige kompetencebehov for medlemmer af VEKS’ bestyrelse vil være: Sektorkendskab Erfaring med strategiarbejde og kendskab til forretningsmodeller Erfaring med ledelses- og organisationsevaluering Politisk tæft og forståelse for fællesskabets interesser Viden om økonomi og risikostyring Netværkspleje

Da bestyrelsen således ikke nødvendigvis er sammensat ud fra ovenstående kompetencer, er det nødvendigt, at VEKS som organisation er i stand til at tilbyde bestyrelsesmedlemmer, der måtte have behovet, den nødvendige efteruddannelse/træning, der sikrer, at selskabet har en professionelt age-rende bestyrelse.

Som supplement til efteruddannelse af bestyrelsesmedlemmerne kan der etableres et såkaldt advisory bo-ard. En sådan enhed etableres typisk i virksomheder, hvor der enten er kompetencer, der mangler i besty-relsen, eller er et behov for bestyrelsen for at sparre med eksterne personer. Det er i den forbindelse væ-sentligt at være opmærksom på, at der er store juridiske forskelle mellem bestyrelse og advisory board som det fremgår af figuren nedenfor:

Commented [LG1]: Kan man på nogen måde adressere besty-relsens størrelse? Jf. diskussionen på seminaret, hvor der var en snak om, at man evt. kunne reducere til 1 person/kommune, der så havde flere stemmer? Har du en evt. ambition om at løfte den dis-kussion på studieturen?


4

Hovedforskellen på en bestyrelse og et advisory board er, at en bestyrelse har et juridisk ansvar over for bl.a. virksomhedens risikostyring, bogføring, finansielle forhold, strategi og kapitalberedskab, mens et ad-visory board ikke har noget juridisk ansvar.Hvis VEKS’ ejere på sigt har planer om at reducere antallet af bestyrelsesmedlemmer til ét medlem pr. ejer-kommune – men med stemmevægt afhængig af hæftelsesgrundlag – kunne etablering af et advisory board være en overgangsmodel, inden bestyrelsen - i den nye reducerede form - evt. valgte at supplerede sig med eksterne personer med observatørstatus for at tilføre bestyrelsen de ønskede kompetencer.

Anvendelse af bestyrelsesudvalg kan for nogle selskaber være en fordel, idet nogle opgaver hensigtsmæs-sigt og effektivt kan varetages af et udvalg. Det centrale er, at bestyrelsen organiserer sig på en sådan må-de, at den mest hensigtsmæssigt kan varetage sine opgaver.

For nuværende anvendes ikke bestyrelsesudvalg i VEKS, idet bestyrelsen har besluttet, at alle sager forbe-redes af VEKS’ daglige ledelse og hele bestyrelsen efterfølgende åbent diskuterer og debatterer sagerne.

Honorering af bestyrelsen er fastlagt i VEKS vedtægter, § 9, stk. 9:

Bestyrelsens medlemmer modtager fra interessentskabet diæter og godtgørelser for mistet arbejdsfortje-neste ved deltagelse i møder i eller for bestyrelsen efter reglerne i den kommunale styrelseslov. Forman-den og næstformanden vederlægges med et honorar.

En ændring heraf kræver en vedtægtsændring, der skal godkendes i alle 12 ejerkommuner samt hos tilsynsmyndigheden.

Samspillet mellem bestyrelse og den daglige ledelseBestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af VEKS, inden for rammerne udstukket af lovgivningen og ejerkommunen, og skal sikre rammerne for den daglige ledelse af selskabet. Direktionen skal varetage den daglige ledelse af selskabet.

Det er entydigt bestyrelsens ansvar at sikre en god ledelse af selskabet gennem ansættelse af en kvalifice-ret leder – herunder sikre, at lederen gennem sin aflønning og ansættelseskontrakt er styret af hensigts-mæssige incitamenter set i forhold til virksomhedens formål og strategier. Honorering af direktionen bør fastsættes således, at den kan siges at være markedskonform, når man skeler til andre selskaber af lignen-de størrelse, forsyningsarter, anlægsbudgetter mv., under hensyntagen til at fastholde legitimiteten over for ejeren.

Det er vigtigt, at lederen kender bestyrelsens forventninger, og at bestyrelsen og lederen evaluererpå samarbejdet. En vurdering af lederen vil typisk ske inden for følgende tre områder:

En vurdering af de opnåede resultater i forhold til de mål, der er sat for VEKS. En vurdering af samarbejdet med bestyrelsen – herunder kemi, hvordan bestyrelsen føler sig infor-

meret, og hvordan man oplever, at lederen eksekverer på de beslutninger, der træffes i bestyrelsen. En vurdering af lederens profil over for medarbejdere og VEKS’ eksterne interessenter.

Udfordringen kan være at finde en passende balance mellem på den ene side at arbejde for et godt og til-lidsfuldt samarbejde med den daglige leder samtidig med, at man på den anden side sikrer en passende di-stance mellem bestyrelse og direktion.

Det er vigtigt, at bestyrelsen er i stand til at praktisere et tillidsfuldt samarbejde samtidig med, at der er en kultur for at kunne forholde sig professionelt og kritisk til lederens arbejde.

Ansvaret for den daglige drift, personale mv. ligger entydigt hos lederen, og bestyrelsen skal være opmærk-som på ikke at træde ind over lederens ansvarsområder.


Bestyrelsen skal udelukkende interessere sig for det, som lederen skal stå til ansvar for over for bestyrelsen, herunder om der forefindes de nødvendige politikker for, hvordan man driver selskabet i dagligdagen – ek-sempelvis HR-politikker, IT-politikker, kommunikationspolitikker, finansieringspolitikker etc.

Effektiv risikostyring og intern kontrol er endelig en forudsætning for, at bestyrelsen og direktionen hen-sigtsmæssigt kan udføre de opgaver, der påhviler dem. Det er derfor væsentligt, at bestyrelsen påser, at der er en effektiv risikostyring og effektive interne kontroller.

Direktionen bør løbende identificere de væsentligste risici og rapportere til bestyrelsen om udviklingeninden for de væsentlige risikoområder, herunder bl.a. om tiltag og handlingsplaner.

Øvrige forholdÅbenhed og gennemsigtighed omkring VEKS’ forhold og udvikling er en forudsætning for, at ejerne kan udøve et aktivt ejerskab og har mulighed for at understøtte og påvirke udviklingen i VEKS.

Derudover er det væsentligt, at offentligheden har adgang til information om VEKS – dels qua ejerskabets natur, hvor 12 kommuner varetager ejerskabet på borgernes vegne, dels fordi VEKS har en væsentlig sam-fundsmæssig betydning.

Dette betyder dels et behov for hensigtsmæssig information til ejeren og offentligheden, dels at VEKS kan håndtere anmodninger om aktindsigt.

Udarbejdelse af årsberetning på såvel dansk som engelsk er en primær kilde til information om VEKS’ ud-vikling og økonomiske stilling for selskabets ejere, kreditorer og andre interessenter.

Det påhviler medlemmerne af bestyrelsen og direktionen at sikre, at den finansielle rapportering er forståe-lig og afbalanceret og giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt re-sultat og pengestrømme. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler, herunder værdiskabelse og fremtidsudsigter.

For at ejere og andre relevante interessenter kan vurdere selskabets økonomiske situation, erdet endvidere vigtigt, at der er åbenhed og gennemsigtighed om selskabets forretningsmæssigerisici og risikostyring. Dette omfatter både umiddelbare risici som investeringsrisici samt mere overordnede risici som valg af strategi, forretningsområde og risikoen for grundlæggende ændringer i VEKS’ rammebe-tingelser.

VEKS’ hjemmeside fungerer som et naturligt udgangspunkt for at bringe information videre til offentlighe-den – dels i form af nyheder, men også med adgang til bl.a. seneste årsberetning, selskabets ejerstrategi, selskabets vedtægter samt information om selskabets organisation (bestyrelse, direktion og medarbejde-re).

Revision er en central kontrolfunktion for selskabets ejere og interessenter. Revisionen ermed til at sikre, at der gives et retvisende billede af selskabets forhold.

Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for, at revisionen er uafhængig, kompetent og retvisende. Bestyrelsen bør tilsikre, at revisionsopgaven udbydes med passende mellemrum. Det er bestyrelsen, der godkender re-visionsaftalen og revisionshonoraret, og den bør sikre, at der foregår en nødvendig dialog og informations-udveksling mellem revisor og bestyrelse f.eks. i form af et årligt møde mellem bestyrelse og revisor.

Udformningen af en whistleblower-ordning, som kendes fra store virksomheder og institutioner, kan bidra-ge til at sikre åbenhed om og tiltro til VEKS’ forhold ved at give medarbejdere og andre personer med sær-ligt kendskab til selskabsforhold mulighed for at rapportere til VEKS’ ledelse om eventuelle alvorlige forse-elser eller mistanke herom.

Commented [LG2]: Dette er et begreb vi indtil videre ikke har arbejdet ret meget med ift. bestyrelsen. Kun lidt ift. investe-ringsporteføljen. Her og nu kunne en ide være fokus på:InvesteringsporteføljeDrift/vedligehold (AM)Finansielle risiciPolitiske rammebetingelserOsv.


6

En whistleblower-ordning skal som hovedregel være forankret i bestyrelsen. Ordningen skal etableres, så der er fortrolighed om den enkelte anmeldelse, eventuelt med mulighed for anonymitet for at undgå, at medarbejdere og andre personer tilbageholder vigtige informationer.

13. augusti 2019Lars Gullev


Bilag 1: VEKS ejerstrategi, december 2018

Dato: 14. december 20185. april 2018

16. januar 2016Jour. nr.: -

Ref.: LG/sn

Notat nr. 1329-1

Vedr.: VEKS – Ejerstrategi for VEKS – Gældende version.

1. FormålEjerstrategien skal kunne håndtere såvel den korte som den lange tidshorisont – herunder såvel forventnin-gerne til den kommende nye energiaftale som fokus på øgede krav til effektivisering af fjernvarmesektoren. Det betyder, at strategien på den korte bane skal dække én kommunal valgperiode, men samtidig sikre, at VEKS’ langsigtede visioner er afstemt med de nationale klima- og energipolitiske målsætninger.

Denne ejerstrategi gælder for perioden 2018-2021 og nyt forslag til ejerstrategi skal forelægges kommunalbe-styrelserne/byråd i VEKS’ interessentkommuner i første halvår 2022.

Formålet med ejerstrategien er at sikre bedst mulig governance, herunder god selskabsledelse og et aktivt ejerskab.

2. Mål for virksomhedenEjerkommunerne ønsker, at VEKS skal levere sikker, konkurrencedygtig og miljørigtig fjernvarme, samt lave og stabile priser - primært inden for ejerkommunerne.

VEKS skal understøtte ejerkommunernes klima- og energipolitiske målsætninger, herunder en målsætning om at fjernvarmen i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem skal være bæredygtig og CO2 neutral i 2025.

Ejerkommunerne bakker desuden op om VEKS’ vision om, at VEKS vil være den foretrukne partner i energi-samarbejder, levere effektive og bæredygtige energiløsninger samt fastholde og udbygge kundekredsen - i den udstrækning det understøtter ovenstående målsætning.

VEKS skal levere høj service over for kunderne og være en troværdig, åben og ansvarlig samarbejdspartner for såvel de 12 ejerkommuner som for de lokale fjernvarmeselskaber inden for forsyningsområdet.

VEKS skal være innovativ og indgå i samarbejder med virksomheder, forskningsinstitutioner og øvrige aktører i energisektoren, herunder ejerkommunerne med det sigte at understøtte den grønne, bæredygtige omstilling til et fossilfrit samfund i 2050.

I disse år ændrer forsyningssektoren – herunder fjernvarmesektoren - sig markant. Derfor bør VEKS løbende overveje strategiske samarbejder m.v., der kan forøge VEKS’ værdi til gavn for ejerkommunerne, erhvervsli-vet og selskabets kunder.

3. Samarbejdet mellem VEKS og selskabets ejerkommuner.Et aktivt ejerskab og god selskabsledelse forudsætter et godt, konstruktivt og positivt samarbejde mellemselskabets bestyrelse, ejerne og ledelsen, og det forudsættes, at kommunerne og selskabet sikrer dette.

Herudover hører, at VEKS og ejerkommunerne løbende og tidligst muligt informerer hinanden om forhold, der må antages at have betydning for de øvrige parter, samt at VEKS løbende indgår i god dialog og samarbejde med kommunerne om relevante strategier og planer.

Dette betyder, at samarbejdet baseres på en åben tilgang og dialog baseret på troværdig information, og et oplyst beslutningsgrundlag.


8

4. Ejernes forventninger til VEKSUd over ejernes forventninger til samarbejdet mellem VEKS og selskabets ejerkommuner, forventes selska-bet:

at iagttage anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse at handle økonomisk ansvarligt samt udvikle og bevare selskabets værdier. at føre en åben og troværdig kommunikation med sin kunder, interessenter og ejere. at have en CSR-politik, samt at selskabet følger ejernes krav til miljø-, socialt- og etisk ansvar

5. BestyrelsenBestyrelsen, der jf. selskabets vedtægter, § 10, stk. 1, er VEKS’ øverste myndighed, består af kommunalbe-styrelses-/byrådsmedlemmer, der er udpeget af de enkelte kommunalbestyrelser i ejerkommunerne. Bestyrel-sen ansætter direktionen, der har ansvaret for den daglige drift. Alle forhold vedrørende selskabets almindeli-ge drift henhører under bestyrelsen.

Direktionen skal sikre, at sager, der skal behandles på bestyrelsesmøderne, er velbelyst, udsendt i god tid med respekt for den kommunale beslutningsproces, er fremstillet på en forståelig måde, og at alternative løs-ningsmuligheder til direktionens indstilling så vidt muligt er belyst.

Det forudsættes, at bestyrelsen følger retningslinjerne i brancheforeningernes rapport om ”kodeks for godsel-skabsledelse i kommunale forsyningsselskaber” samt anvender Bilag 1, ”Skema til redegørelse vedrørende anbefalingerne for god selskabsledelse”.

6. EmbedsmandsudvalgetMed henvisning til VEKS’ vedtægter, § 12, nedsættes et embedsmandsudvalg, der består af de 12 ejerkom-muner, som er repræsenteret ved kommunaldirektør eller anden chef på strategisk ledelsesniveau udpeget af den enkelte ejerkommune. VEKS er repræsenteret i embedsmandsudvalget ved direktion samt afdelingschef for økonomi.

Embedsmandsudvalget har til formål at sikre en effektiv udveksling af information, sparring og dialog mellem ejerkommunerne og VEKS’ direktion på administrativt niveau. Hermed sikres, at kommunalbestyrelserne/by-rådene på administrativt niveau er direkte repræsenteret i forhold til selskabets direktion, herunder særligt i forbindelse med forberedelsen af bestyrelsens behandling af sager af væsentlig betydning.Embedsmandsudvalget er sparringspartner for VEKS’ direktion og inddrages i alle væsentlige sager, direktio-nen forelægger bestyrelsen.

De kommunale repræsentanter i embedsmandsudvalget skal endvidere bidrage til den fornødne forberedelse af kommunernes beslutninger om VEKS’ forhold.

Embedsmandsudvalget kan anbefale overfor VEKS’ bestyrelse, men har ingen besluttende myndighed. Der skal ikke nødvendigvis opnås konsensus i udvalget.

Embedsmandsudvalgets bemærkninger til bestyrelsesmateriale indgår i det materiale, der efterfølgende be-handles i VEKS’ bestyrelse.

VEKS’ direktion er forpligtet til at viderebringe embedsmandsudvalgets forslag til bestyrelsen, men er ikke for-pligtet til at indstille dem.

Embedsmandsudvalget kan anmode VEKS’ administration om at udføre konkrete opgaver, men kan ikke på-lægge administrationen af udføre opgaverne uden bestyrelsens godkendelse.

Emner til dagsorden på embedsmandsudvalgsmødet kan fremsættes af ejerkommunerne og direktionen. Som udgangspunkt udarbejdes enslydende dagsorden til embedsmandsudvalget og VEKS’ bestyrelse.

7. Igangsætning af større strategiske tiltag eller ændringerStørre strategiske tiltag eller ændringer i selskabets virkefelt kræver åben og tillidsfuld dialog i ejerkredsen ved inddragelse af kommunernes borgmestre samt, i det omfang de enkelte kommuner ønsker det, kommu-nalbestyrelser.


Forinden igangsættelse af større strategiske tiltag eller ændringer indkalder VEKS til fællesmøde mellem ejer-kommunerne (repræsenteret ved borgmestrene) og VEKS’ bestyrelse. Ved mødet fremlægges eksempelvis kommissorium for selskabets videre arbejde med større strategiske ændringer, som skal godkendes af ejer-kommunernes kommunalbestyrelser/byråd, inden det videre arbejde igangsættes.

Ejerkredsen og VEKS er enige om, at ovenstående bestemmelser bl.a. gør sig gældende i tilfælde af følgen-de type sager med strategisk betydning for VEKS:

- Køb af andre virksomheder- Udvidelse af selskabets aktiviteter med nye forretningsområder- Salg af større del af selskabet- Fusion med andre selskaber- Strategisk store investeringer og låneoptagelse- Ændringer af ejerkredsen

Selskabets løbende opgaver, inden for vedtægternes rammer, varetages af bestyrelsen. Som udgangspunkt afgøres behandlede anliggender i VEKS’ bestyrelse ved simpelt flertal. Imidlertid fremgår det af vedtægterne, § 10, at en række beslutninger kræver mindst ¾ af bestyrelsens medlemmer er enige herom:

Erhvervelse, afhændelse og pantsætning af fast ejendom. Optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser. Udbygningsplan og ændringer heri. Afregningsprincipper og ændringer heri. Retningslinier for indgåelse af aftaler for køb og salg af varme og anden energi. Budgetter. Aftaler i henhold til etablering af lokale distributionsnet Anvendelse af bestemmelserne i forhold til prisdifferentiering over for kunder.

Endvidere kan ét eller flere medlemmer af bestyrelsen kræve, at et spørgsmål af væsentlig betydning for VEKS - herunder ovennævnte beslutninger -, skal behandles 2 gange i bestyrelsen - anden gang efter, at der er givet pågældende bestyrelsesmedlem(mer) en efter forholdene rimelig tidsfrist til at forelægge spørgsmålet for vedkommende bestyrelsesmedlem(mers) kommunalbestyrelse(r)/byråd.

8. BorgmestermøderVEKS’ ejere ønsker at skabe rum til at løfte strategiske drøftelser, herunder ejernes tanker om at understøtte og hjælpe selskabet med at udvikle sig.

For at skabe dette rum og dermed sikre en forventningsafstemning mellem VEKS’ ejere – kommunalbestyrel-ser/byråd - og selskabets bestyrelse, afholdes én i starten af en ny valgperiode Borgmestermøde, hvor alle selskabets ejere repræsenteret ved ejerkommunernes borgmestre og VEKS’ bestyrelse mødes.

Borgmestermødet afholdes desuden efter behov jf. pkt. 7.

Senest 14 dage forud for mødet udsendes en skriftlig dagsorden med relevant bilagsmateriale. På dagsorde-nen vil eksempelvis være større strategiske tiltag for selskabet med væsentlig betydning for selskabet og ejer-kommunerne eller undersøgelser heraf.

Ved borgmestermødet er borgmesteren ledsaget af kommunaldirektøren eller anden chef fra kommunens ad-ministration.

9. Samarbejdet mellem VEKS og distributionsselskaberneVEKS leverer fjernvarme til knap 20 distributionsselskaber indenfor ejerkommunerne. Selskaberne er ejet af enten VEKS’ ejerkommuner, er kommunale a/s’er eller lokale amba’er. I forbindelse med kontraktforhandlin-ger – eksempelvis ved varmeprisforhandlinger – kan der opstå interessekonflikter. Dette kan også være tilfæl-det i forhandlinger mellem VEKS og fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg. I begge tilfælde hviler et særligt ansvar på alle parter for at arbejde for mindelige løsninger, der kan forhindre tvister og juridiske afgø-relser.


10

10. Grønne målsætningerEjerkommunerne forventer, at VEKS indfrier målsætningen om 100 % CO2 neutral fjernvarme i 2025 og arbej-der for bæredygtig fjernvarmeproduktion hos alle producenter. Endvidere forventer ejerkommunerne, at VEKS understøtter de lokale klima- og energipolitiske målsætninger samt planer og strategier på varmeforsyning og energiproduktion.

Godkendt af VEKS’ bestyrelse den 14. december 2018


Bilag 2: Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledel-se”Følg eller forklar”

”Følg eller forklar”-princippet er et fleksibelt værktøj, som netop tilgodeser at selskaber har forskellig ud-gangsposition. Forventningen er, at VEKS hvert år redegør for selskabets tilgang til god selskabsledelse og gør dette offentligt, eksempelvis i årsberetningen og via hjemmeside.

Redegørelsen vil konkret forholde sig til anbefalingerne og angive, hvorvidt man følger en anbefaling,eller forklare hvorfor man ikke gør, og hvordan man i stedet har valgt at indrette sig.

Redegørelse for ”God selskabsledelse i VEKS” for 2019

Anbefaling VEKS følger

VEKS følger delvist

VEKS følger ikke

Forklaring på føl-ger delvist / følger ikke

Rammer for ejerskabsudførelseDet anbefales, at alle medlemmer af bestyrelsen deltager på lige fod, uanset størrelsen af ejerandelen for den udpegende ejer.Det anbefales, at der fokuseres på, at den mellemkommunale dialog ad-skilles fra bestyrelsesarbejdet.

Aktiv udførelse af ejerskabDet anbefales, at ejerkommunerne udarbejder en ejerstrategi, der op-summerer ejernes syn på ejerska-bets rationale, målsætninger og overordnede strategiske rammer.Det anbefales, at ejerstrategien lig-ger til grund for ejerens opfølgning over for VEKS, og dokumentet der-for løbende udvikles og opdateres.Det anbefales, at ejerstrategien of-fentliggøres.

Samspillet mellem VEKS og selskabets ejereDet anbefales, at der udfærdiges et sæt retningslinjer for kommunika-tion og samspil mellem ejerkommu-nen og VEKS med afsæt i ansvarsfor-delingen mellem ejer, bestyrelse og daglig ledelse.Det anbefales, at VEKS’bestyrelse på baggrund af en forventningsaf-stemning med ejerkommunen udar-bejder konkrete mål for VEKS’ udvik-ling.

Bestyrelsens sammensætning og kompetencerDet anbefales, at bestyrelsesfor-manden tager initiativ til at få udar-bejdet et samlet overblik over kom-petencebehovet i bestyrelsen. Kom-petencebehovet bør blandt andet af-spejle målsætningerne i ejerstrategi-en og selskabsstrategien.Det anbefales, at bestyrelsesfor-manden tager initiativ til en dialog

Commented [FA3]: Skal der ikke henvises til bilaget et eller andet sted i selve notat?


12

med direktionen om kompetence-behovet og sammen med denne lægger en strategi for, hvordan de nødvendige og komplementærekompetencer kan sikres gennem ef-teruddannelse.Det anbefales, at ejerne ved udpeg-ning af medlemmer til VEKS’ besty-relse tilstræber en afbalanceretsammensætning af kvinder og mænd.Det anbefales, at bestyrelsen drøf-ter, om VEKS’ forhold er af så kom-pleks karakter, at der med fordel kan nedsættes bestyrelsesudvalg.Det anbefales at skabe klarhed over honoreringen til bestyrelsen,eksempelvis via en vederlagspolitik.

Samspillet mellem bestyrelse og den daglige ledelseDet anbefales, at bestyrelsen mindst en gang årligt evaluerer di-rektionens arbejde og resultater ef-ter forud fastlagte kriterier.Det anbefales, at direktionen og be-styrelsen løbende drøfter de væsent-ligste risici og udviklingen inden for de væsentlige risikoområder, herun-der bl.a. om tiltag og handlingspla-ner.Det anbefales, at bestyrelsen fast-sætter en honorering af direktionen, der er konkurrencedygtiguden at være lønførende.

Øvrige forholdDet anbefales, at bestyrelsen tager stilling til og i ledelsesberetningenredegør for de væsentligste strategi-ske og forretningsmæssige risici samt for VEKS’ risikostyring.Det anbefales, at VEKS’ hjemmesi-de som minimum sikrer adgang til den seneste årsberetning, ejerstrate-gi, VEKS’ vedtægter samt informa-tion om selskabets ledelse (bestyrel-se og direktion).Det anbefales, at bestyrelsen sikrer, at revisionsopgaven udbydes med passende mellemrum.Det anbefales, at bestyrelsen afhol-der et årligt møde med revisoren.Det anbefales, at VEKS’ ledelse ud-arbejder relevante politikker for sel-skabets samfundsansvar i overens-stemmelse med ejerstrategien.Det anbefales, at VEKS redegør for sit arbejde med samfundsansvar mindst én gang årligt, herunder i for-bindelse med årsregnskabsaflæggel-sen.Det anbefales, at bestyrelsen tager stilling til, hvorvidt der i VEKS bør etableres en whistleblower-ordning med henblik på at give mu-lighed for en hensigtsmæssig og for-trolig rapportering af eventuelle al-vorlige forseelser eller mistanke her-om.


Punkt 11: Indikation af puljepris 2020 (Orientering)

VEKS udmelder de foreløbige variable tariffer og faste bidrag for de kommende år tilkunderne i VEKS Transmission medio september. Det skyldes at kunderne har behov fortarifferne, for at kunne lave deres budgetter. Derfor har VEKS udmeldt de foreløbigetariffer for 2020-2024 den 13/9. Tarifferne skal godkendes af VEKS bestyrelse idecember 2019 og kan derfor ikke anses som endelige før dette er sket.

Beslutning for Punkt 11: Indikation af puljepris 2020(Orientering)


19 / 31

VEKS Transmission Tariffer 2020-2024Nedenfor er vist hvorledes VEKS Transmissions variable tariffer og faste bidrag forventes at bliver i 2020 og de efterfølgende år. Tarifferne skal godkendes af VEKS bestyrelse i december 2019 og kan derfor ikke anses som endelige før dette er sket.

Punkt 11, Bilag 1: Indikation af puljepris 2020 - foreløbige tariffer VEKS Transmission udmeldt til kunder.pptx

VEKS Transmission Variabel tarif (puljepris)Nedenfor er vist hvorledes VEKS Transmissions variable tariffer forventes at bliver i 2020 og de kommende år. Til højre er vist en graf over den månedsfordelte tarif i 2020 i forhold til den beregnede gennemsnitstarif på 69,29 kr./GJDe kommende år forventes puljeprisen at være jævnt stigende, som følge af prisudviklingen på brændsel (primært biomasse).I priserne er der ikke taget højde for betydningen af de nye varmeleveringsaftaler, primært betydningen af øget lokalproduktion. Eventuel betydningen af øvrige igangværende sager hos forsyningstilsynet og øvrige forhandlinger er ikke indregnet.


VEKS Transmission Fast bidragVEKS Transmission forventer at have 431 mio. kr. i faste omkostninger i 2020. Der vil dog kun blive opkrævet 401 mio. kr., da VEKS Transmission påtænker at sælge CO2 kvoter til en værdi af 30 mio. kr.I 2019 blev der opkrævet 22 mio. kr. mindre end der var omkostninger for, hvilket skyldes, at den foreløbige afgørelse på sagen om forrentet indskudskapital, pålagde VEKS at tilbagebetale det beløb. Sagen er anket og forventningen er at der kommer en afgørelse i 2019. De faktiske omkostninger i det reviderede budget 2019 er på 405 mio. kr., hvilket således er 26 mio. kr. mindre end i 2020. Stigningen skyldes primært flere afskrivninger på 20 mio. kr., hovedsageligt grundet biokonvertering og levetidsforlængelse på Avedøreværket. Derudover er der en stigning i øvrige faste omkostninger hos producenterne, men et fald i de faste omkostninger på Køge Kraftvarmeværk. VEKS har ansat flere medarbejdere, dels grundet insourcing og del grundet nye opgaver. Derudover er der relativt store lønstigninger i overenskomsterne fra 2019 til 2020. Til gengæld er der besparelser/mindre forbrug på en række andre områder. Afvigelsesforklaringerne kan ses i tabellen til højre.



VEKS Transmission Fast bidrag kommende årI de kommende år er det faste bidrag påvirket af nye afskrivninger, så de samlede afskrivninger i 2024 er ca. 12 mio. kr. højere årligt, i forhold til 2020. Herudover forsvinder indtægten fra salg af CO2 kvoter, hvilket påvirker det faste bidrag negativt med 30 mio. kr. i 2023+2024. Såfremt VEKS får medhold i ankesagen omkring forrentet indskudskapital, vil det faste bidrag i 2021 blive 22 mio. kr. højere end det som er oplyst i skemaet til højre.Der er anvendt den samme fordelingsnøgle imellem selskaberne i hele perioden, på nær Køge og Tranegildes, da det allerede nu er sikkert at deres bidrag vil være stigende de kommende år. Der er således ikke indregnet konsekvenser af de nye varmeleveringsaftaler og hvordan den øgede lokalproduktion vil påvirke fordelingen.


VEKS Transmission samlet setTil højre er vist den beregnede samlede gennemsnitstarif for VEKS Transmission. Den samlede tarif kan IKKE bruges til at de enkelte forsyninger kan beregne deres samlede betaling. For at en forsyning kan beregne deres samlede betaling, skal de tage deres forventede månedlige køb hos VEKS Transmission og gange med den variable månedstarif og efterfølgende tillægge det samlede faste bidrag for det pågældende år. Ses der bort fra engangsposter, forventes det således at den samlede beregnede gennemsnits tarif stiger med ca. 14kr./GJ fra 2019 til 2024, hvilket svarer til en stigning på ca. 13%.


Punkt 12: Økonomirapportering - juli 2019 (Orientering)

Økonomirapporteringen giver et overblik over økonomien efter juli måned 2019 set iforhold til de samme 7 måneder i 2019. Samtidig giver det en indikation om, hvorledesøkonomien ser ud i forhold til det reviderede budget for hele 2019. Bemærkninger til deenkelte økonomiområder er angivet under de enkelte økonomiskemaer i bilaget.

Beslutning for Punkt 12: Økonomirapportering - juli 2019(Orientering)


20 / 31

Økonomirapportering juli 2019

Økonomirapporteringen giver et overblik over økonomien efter juli måned 2019 set i forhold til de samme 7 måneder i 2019. Samtidig giver det en indikation om, hvorledes økonomien ser ud i forhold til det revide-rede budget for hele 2019. Bemærkninger til de enkelte økonomiområder er angivet under de enkelte øko-nomiskemaer i bilaget.

Punkt 12, Bilag 1: Økonomirapportering juli 2019 (Orientering).docx

VEKS Gasmotor Solrød - Perioderegnskab ultimo juli 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse

regnskab ult imo juli

2 0 1 8 - regnskab ult imo juli

regnskab 2 0 1 8 - rev. budget

2 0 1 91.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Elsalg 18.306 15.094 31.560 32.085 -3.212 525Varmesalg, variabel tarif 5.312 5.094 9.179 8.900 -219 -279Omsætning i alt 2 3 .6 1 9 2 0 .1 8 8 4 0 .7 3 9 4 0 .9 8 5 -3 .4 3 1 2 4 6Brændsel -21.182 -16.147 -36.508 -34.418 5.035 2.090Afskrivninger -923 -923 -1.582 -1.582 0 0Øvrige produktionsomkostninger -897 -740 -1.995 -3.957 158 -1.962Produkt ions- og varmekøbsomkostninger -2 3 .0 0 2 -1 7 .8 1 0 -4 0 .0 8 5 -3 9 .9 5 7 5 .1 9 2 1 2 8Brut tofort jeneste 6 1 7 2 .3 7 9 6 5 4 1 .0 2 7 1 .7 6 2 3 7 3Administrationsomkostninger -154 -153 -307 -433 1 -126Resultat af primær drif t 4 6 3 2 .2 2 6 3 4 7 5 9 4 1 .7 6 2 2 4 7Andre driftsudgifter -19 -16 -31 -80 3 -49Resultat før f inansielle poster 4 4 4 2 .2 0 9 3 1 6 5 1 4 1 .7 6 5 1 9 8Finansielle omkostninger -425 -362 -567 -514 64 53

Årets resultat 1 9 1 .8 4 8 -2 5 1 0 1 .8 2 9 2 5 1


2 0 1 8


2 0 1 9regnskab

2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Bemærkninger

El-indtægterne i februar er negativt påvirket med 3 mio. kr. grundet nedsættelse af tilskud fra Energistyrel-sen. Nedsættelsen forventes at give en mindre indtægt for hele året på 5 mio. kr., hvilket vil blive modsva-ret af lavere afregningspris til Solrød Biogas for køb af brændsel.


Tranegilde Fjernvarme - Perioderegnskab ultimo juli 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse



2 0 1 9

regnskab 2 0 1 8 - rev.

budget 2 0 1 91.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Nettoomsætning 13.392 14.039 20.782 24.120 646 3.338Produktions- og varmekøbsomkostninger -8.069 -7.284 -13.215 -12.993 784 222Brut tofort jeneste 5 .3 2 3 6 .7 5 4 7 .5 6 7 1 1 .1 2 7 1 .4 3 1 3 .5 6 0Distributionsomkostninger -624 -392 -1.002 -1.632 232 -630Administrationsomkostninger -401 -457 -579 -474 -55 105Afskrivninger -4.290 -4.290 -7.354 -7.374 0 -20Resultat af primær drif t 8 1 .6 1 6 -1 .3 6 8 1 .6 4 8 1 .6 0 7 3 .0 1 6Andre driftsudgifter -35 -37 -49 -62 -1 -13Resultat før f inansielle poster -2 7 1 .5 7 9 -1 .4 1 7 1 .5 8 6 1 .6 0 6 3 .0 0 3Finansielle indtægter 151 229 230 17 78 -213Finansielle omkostninger -2.486 -2.033 -3.164 -3.227 453 -63Årets resultat -2 .3 6 3 -2 2 5 -4 .3 5 1 -1 .6 2 4 2 .1 3 7 2 .7 2 7

Anlægsinvesteringer 4 .0 4 1 2 .4 5 6 1 0 .5 8 7 2 3 .7 0 0 1 .5 8 5 -1 3 .1 1 3


2 0 1 8


2 0 1 9regnskab

2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Bemærkninger

2019 har været varmere forventet. På trods af nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen lavere end budgetteret og på niveau med 2018. Bruttofortjenesten er højere end i 2018, fordi salgspriserne er ste-get mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh. Driftsomkostningerne er lidt lavere end budgetteret.


Køge Fjernvarme - Perioderegnskab ultimo juli 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse



2 0 1 9



Nettoomsætning 29.318 31.563 46.046 54.868 2.245 8.822Produktions- og varmekøbsomkostninger -18.560 -15.801 -31.078 -30.138 2.759 940Brut tofort jeneste 1 0 .7 5 9 1 5 .7 6 2 1 4 .9 6 8 2 4 .7 3 0 5 .0 0 4 9 .7 6 2Distributionsomkostninger -1.278 -1.268 -2.508 -3.211 10 -703Administrationsomkostninger -642 -789 -1.026 -610 -147 416Afskrivninger -8.929 -11.861 -15.298 -19.925 -2.932 -4.627Resultat af primær drif t -9 0 1 .8 4 4 -3 .8 6 4 9 8 3 1 .9 3 5 4 .8 4 7Andre driftsindtægter 145 68 178 137 -77 -41Resultat før f inansielle poster 5 5 1 .9 1 2 -3 .6 8 6 1 .1 2 1 1 .8 5 8 4 .8 0 7Finansielle indtægter 0 8 0 0 8 0Finansielle omkostninger -2.227 -3.126 -3.374 -6.170 -900 -2.796Årets resultat -2 .1 7 2 -1 .2 0 7 -7 .0 6 0 -5 .0 5 0 9 6 6 2 .0 1 0

Anlægsinvesteringer 1 7 .2 8 5 1 9 .2 6 0 3 5 .9 4 7 4 6 .6 0 0 -1 .9 7 5 -1 0 .6 5 3

regnskab 2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9


2 0 1 8


2 0 1 9

Bemærkninger

2019 har været varmere forventet. På trods af nye kunder og højere salgspriser, er omsætningen lavere end budgetteret og kun lidt højere end i 2018. Bruttofortjenesten er højere end i 2018, fordi salgspriserne er steget mere end varmekøbsomkostningerne pr. MWh. Driftsomkostningerne er lidt lavere end budgette-ret


Køge Kraftvarmeværk - Perioderegnskab ultimo juli 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse


2 0 1 8


2 0 1 9



2 0 1 9


budget 2 0 1 9

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Elsalg 25.657 26.640 53.462 39.268 982 -14.194

Varmesalg, fast bidrag 30.260 29.497 36.620 50.567 -763 13.947

Varmesalg, variabel tarif 44.924 49.733 78.706 73.177 4.809 -5.529

Omsætning i alt 1 0 0 .8 4 1 1 0 5 .8 6 9 1 6 8 .7 8 8 1 6 3 .0 1 1 5 .0 2 8 -5 .7 7 7

Brændsel -60.309 -66.460 -115.653 -104.202 -6.152 11.451

Afskrivninger -6.306 -6.366 -10.811 -11.016 -59 -205

Øvrige produktionsomkostninger -21.254 -22.381 -38.587 -44.164 -1.127 -5.577

Produkt ions- og varmekøbsomkostninger -8 7 .8 6 9 -9 5 .2 0 7 -1 6 5 .0 5 1 -1 5 9 .3 8 2 -7 .3 3 8 5 .6 6 9Brut tofort jeneste 1 2 .9 7 3 1 0 .6 6 2 3 .7 3 7 3 .6 2 9 -2 .3 1 0 -1 0 8Administrationsomkostninger -674 -1.001 -1.364 -1.433 -327 -69Resultat af primær drif t 1 2 .2 9 9 9 .6 6 1 2 .3 7 3 2 .1 9 6 -2 .6 3 7 -1 7 7Andre driftsindtægter 335 271 554 513 -64 -41Andre driftsudgifter 0 0 -286 -233 0 53Resultat før f inansielle poster 1 2 .6 3 3 9 .9 3 3 2 .6 4 1 2 .4 7 6 -2 .7 0 1 -1 6 5Finansielle omkostninger -1.767 -1.619 -2.641 -2.476 148 165Årets resultat 1 0 .8 6 6 8 .3 1 3 0 0 -2 .5 5 3 0

Anlægsinvesteringer 2 .2 0 6 3 .8 4 4 1 0 .6 0 9 1 5 .2 0 0 -1 .6 3 8 -4 .5 9 1

regnskab 2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Bemærkninger

El-salget i MWh i 2019 ligger på niveau med 2018. Afregningsprisen har gennemsnitligt været lidt højere så derfor er indtægterne på el højere i 2019 end i 2018. I forhold til budget har produktionen været ca. 7.200 MWh (3,2 mio. kr.) højere end budgetteret, hvilket skyldes væsentligt højere produktion i maj og juni i for-hold til budget. Det variable varmesalg ligger ca. 6 mio. kr. over budget som følge af ekstra driftstimer i maj-juli. Som følge af de ekstra driftstimer, er brændselsforbruget 8 mio. kr. højere end budget.Øvrige produktionsomkostninger er som forventet.


VEKS Transmission - Perioderegnskab ultimo juli 2019Afvigelse Afvigelse

Resultatopgørelse


2 0 1 8


2 0 1 9



2 0 1 9



Transmission, fast bidrag 173.100 222.240 225.087 382.782 49.140 157.695Transmission, variabel tarif 562.240 504.003 907.458 703.325 -58.237 -204.133Omsætning i alt 7 3 5 .3 4 0 7 2 6 .2 4 3 1 .1 3 2 .5 4 5 1 .0 8 6 .1 0 7 -9 .0 9 7 -4 6 .4 3 8Produktionsomkostninger ekskl. afskrivninger -34.974 -20.715 -67.492 -64.388 14.259 3.104Produktionsomkostninger, afskrivninger -8.252 -17.583 -14.147 -29.587 -9.331 -15.440Varmekøbsomkostninger -586.585 -619.512 -969.979 -926.409 -32.928 43.570Produkt ions- og varmekøbsomkostninger -6 2 9 .8 1 1 -6 5 7 .8 1 1 -1 .0 5 1 .6 1 8 -1 .0 2 0 .3 8 3 -2 8 .0 0 0 3 1 .2 3 5Brut tofort jeneste 1 0 5 .5 2 9 6 8 .4 3 1 8 0 .9 2 7 6 5 .7 2 4 -3 7 .0 9 7 -1 5 .2 0 3Transmissionsomkostninger ekskl. afskrivninger -25.086 -20.913 -47.366 -39.495 4.174 7.871Transmission, afskrivninger -12.197 -13.076 -20.955 -24.289 -879 -3.334Administrationsomkostninger -13.384 -14.844 -23.703 -23.109 -1.460 594Resultat af primær drif t 5 4 .8 6 2 1 9 .5 9 8 -1 1 .0 9 7 -2 1 .1 7 0 -3 5 .2 6 3 -1 0 .0 7 3Andre driftsindtægter 17.881 18.005 30.191 34.386 124 4.195Andre driftsudgifter -12.733 -10.455 -23.112 -28.091 2.278 -4.979Resultat før f inansielle poster 6 0 .0 0 9 2 7 .1 4 8 -4 .0 1 8 -1 4 .8 7 5 -3 2 .8 6 1 -1 0 .8 5 7Finansielle indtægter 244 157 850 634 -87 -216Finansielle omkostninger -7.368 -7.188 -19.506 -11.143 180 8.363Årets resultat 5 2 .8 8 6 2 0 .1 1 7 -2 2 .6 7 4 -2 5 .3 8 5 -3 2 .7 6 9 -2 .7 1 1

Anlægsinvesteringer 2 7 .5 6 0 3 0 .6 3 3 6 8 .8 8 2 8 0 .5 0 0 -3 .0 7 3 -1 1 .6 1 8

regnskab 2 0 1 8

rev. budget 2 0 1 9

Bemærkninger

2019 har været varmt og der er solgt ca. 350 TJ (23 mio. kr.) mindre varme til VEKS’ kunder end budgette-ret. Dette opvejes af et mersalg til CTR på 95 mio. kr., så omsætningen samlet set er godt 70 mio. kr. over budget og på niveau med 2018. Der har kun været begrænset behov for at bruge spidslast, hvilket gør at produktionsomkostningerne til spidslastbrændsel ligger 15 mio. kr. lavere i 2019 end i 2018. Til gengæld har der, grundet mangel på biomasse, været brugt kul på Avedøreværket og samtidig har biomassepriserne væ-ret højere end budget. Derved er den forventede besparelse på varmekøb estimeret til ca. 2 mio. kr. Omkostningerne har generelt været som forventet og på nuværende tidlige tidspunkt af året, er der ikke noget som indikerer, at der kommer store afvigelser fra budgettet.


Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)

Generelt:

• Der er muligvis kritiske afvigelser på vej i projektporteføljen på distributionssiden.

Specifikt:

• På Produktion er der afvigelse på tidsplan pga. forsinket levering af varmepumpen til varmegenindvinding fra smøreolien på turbinen. Den er nu leveret og montage pågår. Idriftsættelsen sker et par uger forsinket uden konsekvenser for idriftsættelse af KKV8 efter revisionen.

Varmepumpe leveres på blokvogn til KKV.

• På Transmission er Risøhuseprojektet stadig ”rød” på effektmål, da tilslutning - og dermed funktion - endnu ikke er afklaret med FORS. Der er indkaldt møde mellem parterne om at finde en løsning.

Punkt 13: Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)

• Tidsplanen på projektet vedr. forlængelse af foringsrør for DN600 ledninger ved City2 er ramt af forsinkelse da entreprenøren ikke kan følge med. Projektet er aktivitet i tilknytning til den store ledningsomlægning ved City 2, men har ikke konsekvenser for tidsplanen for den store ledningsomlægning.

• På Distribution har administrationen tidligere varslet, at nye bevillinger for Køge Fase 6+7 tidligst skulle behandles på bestyrelsens september møde. Dette er udsat idet der stadig er tilstrækkelig økonomi i de nuværende bevillinger til at arbejde videre. Denne situation er opstået idet udbygningstakten i specielt Køge Nord området pt. ikke sker i den takt som Køge Kommune har haft forventning om. Når udbygningsprojektet bremser op, så bremser fjernvarmeudbygningen også op. Dermed opstår der udfordringer ift. totalentreprenøren som VEKS har skrevet kontrakt med idet der betales en del faste omkostninger for at have entreprenøren stående klar. Der er indledt forhandlinger med entreprenøren om at skalere til aktivitetsniveauet i projektet.

Beslutning for Punkt 13: Oversigt overinvesteringsprojekter (Orientering)

Morten Stobbe orienterede om, at bevillingsansøgning for Køge Fjernvarme Fase 6 og 7er udsat, da udbygningen går langsommere end forventet, og at vi derfor endnu ikke er”løbet tør” for bevilling. Vi har indledt dialog med entreprenøren med henblik på at fåreduceret byggepladsomkostningerne på ca. 330.000 kr./mdr., som pt. ikke står mål medaktivitetsniveauet.

Taget til efterretning

22 / 31

Oversigt over investeringsprojekter (Orientering)

Generelt:

• Der er muligvis kritiske afvigelser på vej i projektporteføljen på distributionssiden.

Specifikt:

• På Produktion er der afvigelse på tidsplan pga. forsinket levering af varmepumpen til varmegenindvinding fra smøreolien på turbinen. Den er nu leveret og montage pågår. Idriftsættelsen sker et par uger forsinket uden konsekvenser for idriftsættelse af KKV8 efter revisionen.

Varmepumpe leveres på blokvogn til KKV.

• På Transmission er Risøhuseprojektet stadig ”rød” på effektmål, da tilslutning - og dermed funktion - endnu ikke er afklaret med FORS. Der er indkaldt møde mellem parterne om at finde en løsning.

Punkt 13, Bilag 1: Oversigt over investeringsprojekter - Bilag.docx

• Tidsplanen på projektet vedr. forlængelse af foringsrør for DN600 ledninger ved City2 er ramt af forsinkelse da entreprenøren ikke kan følge med. Projektet er aktivitet i tilknytning til den store ledningsomlægning ved City 2, men har ikke konsekvenser for tidsplanen for den store ledningsomlægning.

• På Distribution har administrationen tidligere varslet, at nye bevillinger for Køge Fase 6+7 tidligst skulle behandles på bestyrelsens september møde. Dette er udsat idet der stadig er tilstrækkelig økonomi i de nuværende bevillinger til at arbejde videre. Situationen er opstået, fordi der udbygnings-takten i specielt Køge Nord-området pt. ikke sker helt så hurtigt som tidligere forventet af VEKS. VEKS og Køge Kommune har indledt tæt dialog for at sikre en klar forventningsafstemning. VEKS er pt. nødt til at skrue lidt ned for forventninger til projekter som er klar til fjernvarme. Dermed opstår der udfordringer ift. totalentreprenøren, som VEKS har skrevet kontrakt med, idet der betales en del faste omkostninger for at have entreprenøren stående klar. Der er indledt forhandlinger med entreprenøren om at skalere til aktivitetsniveauet i projektet.


Produktion

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan.

Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)

ProjektbeskrivelseBevillings-

beløbRealiseret

beløbRest ift. bevilling

Budget Effektmål Risici Tidsplan

SVAF I og II 23.250.000 21.726.359 1.523.641 3 3 3 3 Projektet blev sat i testdrift medio januar 2019, og det er officielt indviet i april 2019. Testprogrammet er sat i værk.

AVV1 - levetids forlængelse 248.500.000 89.672.495 158.827.505 3 3 3 3 Det har været muligt at udskyde visse investeringer. Den samlede økonomien følger planen.

Madumvej PVA 2.900.000 2.624.586 275.414 3 3 3 3 Mangler aflevering forretning

Varmelager i Høje Taastrup 37.600.000 1.174.947 36.425.053 3 3 2 3 1. skridt som er en styret underboring af Holbækmotorvejen således at der kan forbindes fra lageret nord for motorvejen til fjernvarmenettet syd for motorvejen er nu gennemført som planlagt.

Varmelager i Høje Taastrup - EUDP 13.000.000 76.899 12.923.101 3 3 2 3 Der er afholdt opstartsmøde med EUDP kredsen, samt følgegruppemøde i juni 2019. Der er udarbejdet årsrapport til EUDP for projektet for perioden 01.08.2018 - 30.06.2019.

KKV, nyt kontrol rum 4.010.000 3.792.640 217.360 3 3 3 2 Dokumentation og slutøkonomi er nu endelig godkendt. Projektet forventes afsluttet under budget. Afslutning/evaluering iht projektmodellen er udskudt pga. ressourcemangel - forventes udført i september.

Røggaskondensering KKV8 3.800.000 3.010.406 789.594 2 3 2 2 Der arbejdes på klargøring til FID i september, hvilket indebærer indhendtning af tilbud og myndighedsgodkendelser. Begge aktiviteter er lettere forsinkede, men forventes klar i tide inden bestyrelsesmødet i slut september. Der er risiko for at budgettet til modning overskrides med 100.000 kr i forhold til godkendt bevilling (3,8 mio kr) pga. uenighed med rådgiver om kvaliteten af opgaveløsning.

Udski ftning af havkølesystem ti l varmepumpe 7.290.000 2.683.069 4.606.931 3 3 3 1 Varmepumpen er leveret og montage pågår. Projektet er forsinket grundet sen levering af varmepumpen, men dette får ingen betydning for driften af KKV8. Idriftsættelse forventes i første halvdel af september måned.


Transmission

Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan.

Målopfyldelse i forhold til plan:1= Afvigelse – behov for ny vurdering (rød)2= Mindre afvigelse Behov/mulighed for korrigerende handlinger (gul)3= Ingen afvigelse - alt er godt (grøn)


beløbRealiseret



Risø spids lastcentra l 35.000.000 34.992.484 7.516 3 3 3 3 Projektet er teknisk afsluttet. Der udestår mindre indhentning af slutdokumentation.

Risøhuse 1.800.000 888.578 911.422 3 1 2 3 Der er aftalt møde med FORS primo september for afklaring af udeståender i sagen.

Letbanen 20.000.000 2.744.876 17.255.124 3 3 2 2 NCC har vundet entreprenørudbud. Kontrakt er underskrevet. Første etappe af omlægning(ved Glostrup Hospital) igangsat uge 26. Ekspropration ved Vallensbæk Golfklub påbegyndt(Brøndby Kommune). Ledningsprotokolaftale modtaget - der er konstateret mindre fejl i fremsendte. Returneret til Letbanen. Der er ikke uenighed om betalingsspørgsmål. Projektet følger tidsplanen.

Ledningsomlægning Ci ty 2 25.000.000 12.549.416 12.450.584 2 3 2 3 Der er endnu ikke afklaret betalings spørgsmål omkring omlægning af ledningen (projektsum er på ca. 50 mio), hvoraf HTK hæfter for 25 mio indtil sagen er afklaret. Der er fortsat risici i forhold til beskyttelse af ledningen i forbindelse med byudviklingen af området, senest har vi fået oplyst at man ønsker at ”overtage” vores skurby efter endt arbejde, hvorfor vi frygter for vores nye bygværk, og i særdeleshed for vores dæk/tag, nedgangsparti udluftningshætter m.m. placeret tæt på/I en skurby. Rørtrace er næsten færdigt - ca. 80% - , men der udstår forsat varmeforspænding, rørrens m.m. inden vi er helt klar til omkobling. Vi er ved at gøre klar til omkoblingen af ledningerne der p.t. forventes at ske fra uge 43, indtil da pågår der fortsat installationsarbejde i og omkring bygværk så alt er klart til omkoblingen.

Forlængelse af rør DN 600 ved Ci ty 2 Syd 4.900.000 499.072 4.400.928 3 3 3 1 Entreprenøren er blevet ramt af forsinkelser, hvorfor arbejdet ikke bliver færdigt til den ønskede tid, det sydlige trace forventes færdigt primo/medio september og det nordlige trace ca. medio/ultimo september.

Flytning af transmiss ionsveks lere og pumper fra VEGA

6.000.000 6.000.000 3 3 3 3 Projektet er endnu ikke opstartet.

Datawarehouse 900.000 906.453 -6.453 3 3 3 2 Projektet afsluttet men mangler evaluering som laves i september.


Distribution - Læsevejledning til farvekoder for Budget, Effektmål, Risici og Tidsplan, se ovenfor


beløbRealiseret



CP Kelco 11.000.000 10.123.301 876.699 2 3 3 2 CPK har orienteret om, at de har 15 mindre energibesparende tiltag, der bevirker en effektforøgelse på ca. 0,8 MW. Nettoinvesteringen efter tilskud vil være ca. 1,45 mio. kr, og VEKS er ved at gennemgå materialet. CE mærkning er næsten klar. Der udestår et arbejde med at oprette "As built" dokumentation, hvilket vil forøge omkostningerne med ca. 300.000 kr. Detaljer vedrørende as built er forsinket til september 2019. Overdragelse til drift er under planlægning.

Køge Fjernvarme, fase 3 60.000.000 59.073.041 926.959 3 3 3 2 Aflevering ult. April 2018. Dokumentation er afleveret. Økonomiske hensættelser skal opgøres endeligt. Alarmsag vedr. rør udestår. Der er nu indkaldt til et møde hos VEKS' advokat den 12. september 2019 for at finde en løsning på afleveringen af alarmsystemet.

Køge Fjernvarme, fase 4 27.200.000 8.099.948 19.100.052 3 3 1 2 Den første etape er udført under allonge med Wicotec-Kirkebjerg Aarsleff omkring Sct. Nicolaiskolen. Afleveringsforretning over den første etape udestår. Accepter (mindre aftaler i rammeaftalen) er igangsat med Aarsleff i den nye kontrakt. Der er opstået udfordringer med Totalentreprenøren, Aarsleff, da de ikke har den samme opfattelse af prissætning på en accept jf. rammeaftalen. Der er arrangeret møde for at finde en løsning.Risici er rød, da styregruppen er adviseret om, at der er risiko for projektets fremdrift, både pga. Aarsleff, men også pga. at udbygningstakten pt. er reduceret i det nybygningen bla. i Køge Nord ikke går så hurtigt som oprindeligt antaget.1. juli 2019 er der afholdt møde med Aarsleffs ledelse og de skal komme med et oplæg til, hvordan de faste omkostninger til arbejdsplads kan skaleres til aktivitetsniveauet i projektet.

Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 5 0 Udsat til tidligst 2020. Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 6 73.000.000 62.266.162 10.733.838 2 2 1 2 Dokumentation for tidligere aftaler er klar nu - undtagen enkelte mangler i as built og alarm.

Aaktiviteterne kan indtil videre rummes i de nuværende bevillinger da aktivitetsniveauet er lavt pga. konjukturerne. er er opstået udfordringer med Totalentreprenøren, Aarsleff, da de ikke har den samme opfattelse af prissætning på en accept jf. rammeaftalen. Der er arrangeret møde for at finde en løsning.Risici er rød pga..... - se bemærkninger for fase 4

Køge Fjernvarme, dis tribution - fase 7 90.000.000 47.024.168 42.975.832 2 2 1 2 Møde med Køge kommune har vist, at det ikke går så hurtigt som forventet i energidistrikt 12 Køge Nord. Undersøgelser er planlagt for at afklare energidistrikt 11 og 12 med lavtemperaturfjernvarmeFase 7 fortsætter under den nye rammeaftale og indgår defineret med nybyggerier i accepter under den nye rammeaftale. Risici er rød pga.... - se bemærkninger for fase 4

Tranegi lde Fjernvarme, fase 4 7.000.000 6.424.719 575.281 3 3 3 3 Flere nye kunder pågår. Priser indhentes fra anden entreprenør og det forventes, at vi kan bruge denne ad hoc model. Der forberedes et oplæg til en mindre rammeaftale for fortsættelsen af dette projekt.

Tranegi lde Fjernvarme Ki ldebrønde 11.300.000 3.538.906 7.761.094 3 2 3 2 Projektet forløber planmæssigt fjernvarmemæssigt. Dog er der færre bygninger, der bliver opført med det samme. Stikledninger bliver først igangsat, når der er en underskrevet aftale om at opføre bygningerne. De to første warehouses, nr. 3 og 4 får nu fjernvarme. Warehouse 2 er bygget og får fjernvarme i uge 38. Warehouse 1 og 8 forventes bygget i løber af 2020. Slutdato afhænger af udbygningen af Warehouses.

Vejleå Ringstedbanen 3.000.000 48.495 2.951.505 3 3 3 3 Projekt i Tranegilde vedr. tislutning af 12 erhvervsgrunde mellem ringstedbanan og Vejleågårdsvej. Hydraulik for området er beregnet og det er til den kritiske side. Der skal tages beslutning om, hvordan vi forholder os til fremtiden når nettet bliver mere belastet i Kildebrønde. Der kan blive tale om booster station eller opgradere pumperne på central Tranegilde. Der er afholdt møde med Ishøj Kommune om planerne, hvor ledningsføringerne er afstemt med de risici der kan være.

Tværhøjgård 8.000.000 -1.144.888 9.144.888 3 2 3 3 Projekt i Tranegilde Tværhøjgård med 230 mindre rækkehusboliger. Der er skrevet kontrakt med PN rørteknik er valgt. Projektet er startet op med byggemodning og byggemøder, hvor VEKS deltager. Tidsplanen følges. Vekslerbygning skal være på plads ultimo oktober 2019.

Winthersminde 12.875.000 3.861.783 9.013.217 3 2 3 3 Projektet er delafleveret. Nye kunder er mulige og afventer. Ny kunde er netop igangsat. Budget bliver sandsynligvis nedjusteret. Boosterstation forventes ikke nødvendig de første år frem.


Oversigt over strategiprojekter (Orientering)

Denne oversigt giver en kortfattet status på de seks strategiske projekter som ledelsen i VEKS har valgt at prioritere i 2019

Strategisk aktivitet Delmål 2019 Delmål 2020 Succeskriterie

Professionel Projektledelse

• Brush-up kursus gennemført

• Alle investeringsprojekter følger projektmodellen

• Brush-up kursus gennemført• Modenhedsmåling gennemført

• Alle projektet følger modellen

• Fuldt implementeret – dvs. alle kender og følger modellen

Varmeleveringsaftaler • Aftaler godkendt i selskabernes administrationer og i VEKS’ bestyrelse – forhandlinger pågår

• Aftalerne godkendt i kundernes bestyrelser

• Aftalerne endeligt godkendt

IT løsninger og sikkerhed

• Beskrivelser af data processer i projektmodel – 80% lagt i model

• Udkast til IT strategi

• Data processer beskrevet • Klar til ISO certificering

Distribution i Køge • Indføre omkostningsbestemt tarifstruktur • Plan for afklaring af finansiering

• Plan for resterende udbygning

• Bæredygtig økonomi for Køge og Tranegilde Fjernvarme

Asset Management • Plan for videre arbejde med AM – under udarbejdelse

• Sikre kompetencer og ressource – udestår

• Iværksætte relevante AM analyser for Transmission

• Fokuseret vedligeholdelsesindsats

Strategisk forsyningsplan

• Spids- og reservelaststrategi godkendt i bestyrelsen

• Projekt ”Varmeplan Hovedstaden 4” sat i gang

• Projekt ”Energi på Tværs 3” sat i gang

• Delkonklusion fra VPH4 medio ‘20

• Endelig analyse klar ult ‘20

• Klart billede af ”fremtidens varmeforsyning”

Punkt 14: Oversigt over strategiprojekter (Orientering)

Beslutning for Punkt 14: Oversigt over strategiprojekter(Orientering)


24 / 31

Varmeleveringsaftaler - Status (Orientering)

Sagen kortForhandlingerne skrider stille og roligt frem. Der er nu aftalt en detaljeret tidsplan, som sigter mod at nå i mål på administrativt niveau i november, således at VEKS’ bestyrelse i december kan forelægges et ende-ligt udkast til aftale.

Der er udarbejdet et udkast til ”læs-let” notat som forsøger at forklare de relativt komplicerede elementer i aftalerne. Dette er endnu ikke færdigt (og ej heller forhandlingerne), men er vedlagt som bilag for at give et indtryk af elementerne.

Den videre proces med at komme i mål med forhandlingerne er planlagt at forløbe således:

2019:

Mødeaktivitet i arbejdsgruppen mellem VEKS og distributionsselskaberne Dato

Drøftelse af bilag til aftale 18/9

Revideret aftale inkl. generelle bilag udsendes til arbejdsgruppen (bilag med tekniske da-ta for det enkelte distributionsområde færdiggøres efterfølgende)

27/9

Drøftelse af den reviderede aftale i arbejdsgruppen 10/10

Præsentation af hovedelementerne i aftalen for parternes jurister 18/10

Drøftelse af juristernes kommentarer (arbejdsgruppe + jurister) Skal fastlægges

VEKS-fremlæggelse af endeligt aftaleudkast til EMU 3/12

VEKS-fremlæggelse af endeligt udkast for bestyrelsen 13/12

2020:

Jan-maj: Behandling i distributionsselskabernes respektive bestyrelser/besluttende organer

Juni: Endelig underskrift på aftaler

Punkt 15: Varmeleveringsaftaler - Status (Orientering)

Beslutning for Punkt 15: Varmeleveringsaftaler - Status(Orientering)

Morten Stobbe orienterede om, at aftalerne foreløbigt har været forhandlet på ”tekniskniveau”, og at VEKS’ advokat nu involveres for at få gjort aftalerne juridisk holdbare føren endelig drøftelse, hvor begge parters advokater er repræsenteret. Det vedhæftede”læs let” notat må ikke betragtes som færdigt, idet der kan komme ændringer, daforhandlingerne ikke er tilendebragt endnu. Der er et håb om, at aftalerne kanfremlægges til bestyrelsens godkendelse på bestyrelsesmødet i december.


26 / 31

1

16. august 2019

Udkast, hvor ikke alle forhold er færdigforhandlet!

Dir.: 43 66 03 14E-mail: [email protected]

”Læs-let” notat om nye varmeleveringsaftaler

Dette notat redegør - i ikke aftaleteknisk sprog - for hovedindholdet i de nye varmeleveringsaftaler mellem VEKS og distributionsselskaberne. Der indledes med lidt baggrund om gældende aftaler, og herefter redegøres for de nye aftaler.

Kort om gældende varmeleveringsaftalerI de oprindelige varmeleveringsaftaler fra slutningen af 1980’erne og i de reviderede gældende varme-leveringsaftaler fra 1997 blev aftaleperioden fastsat, så den passede med, at afskrivningerne var tilen-debragt i 2009 inden aftaleperiodens udløb. Der har været et opsigelsesvarsel på 5 år fra 2009 med tid-ligst ophør i 2015.

Der var således tale om længerevarende varmeleveringsaftaler, som skabte sikkerhed for, at VEKS fik dækket omkostninger til afskrivninger og renter af foretagne investeringer.

De oprindelige varmeleveringsaftaler var ikke formuleret med henblik på, at nogle distributionsselska-ber potentielt kunne opsige samarbejdet, og forlade VEKS, før afskrivningerne på afholdte investerin-ger var tilendebragt, men at det alene var bestemmelserne/aftalevilkårene om varmelevering, der kun-ne opsiges med henblik på genforhandling.

Med den reviderede varmeleveringsaftale fra 1997, vil distributionsselskaberne efter 2015 kunne forla-de samarbejdet med 5 års varsel uden at hæfte for ikke fuldt afskrevne investeringer. Det skyldes, at VEKS har måtte drive forretningen videre efter 2009 med nye investeringer samt at binde sig til nye af-taler om fx køb af varme fra Avedøreværket uden af have en ny varmeleveringsaftale. Dette skyldes, at genforhandlingen af varmeleveringsaftalerne kom sent i gang og har taget lang tid.

Varmeleveringsaftalerne forudsatte, at VEKS var ansvarlig for at dække distributionsselskabernes sam-lede varmebehov – og distributionsselskaberne skulle dække deres samlede varmebehov ved køb af fjernvarme fra VEKS. Det var således eksempelvis ikke muligt for distributionsselskaber selv at udnytte lokal overskudsvarme – en sådan skulle i bekræftende fald via VEKS, som skulle indgå varmekøbsaftale med den potentielle leverandør af overskudsvarme. Der er dog i den forgangne periode - via admini-strative notater - åbnet mulighed for, at distributionsselskaberne i mindre omfang kunne udnytte lokal overskudsvarme/solvarme.

Den nye varmeleveringsaftale Den nye varmeleveringsaftale tager udgangspunkt i et fælles ønske om øget fokus på varmepriser, fjernvarmens konkurrencedygtighed over for individuel opvarmning og grøn omstilling uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden.

Punkt 15, Bilag 1: Varmeleveringsaftale - Bilag _læs let notat_.docx

Side 2 af 5

Øget samarbejdeAftalen danner rammerne for et åbent og tillidsfuldt samarbejde om at udvikle fjernvarmen i VEKS for-syningsområde, og aftalen skal sikre større indsigt og tættere dialog om den langsigtede planlægning og udvikling, herunder fremtidige investeringer. Samarbejdet i Kundeforum styrkes og Kundeforums tilkendegivelser formidles som en del af beslutningsgrundlag til VEKS’ bestyrelse. Der nedsættes et Plan- og Udviklingsudvalg under Kundeforum, hvor repræsentanter fra distributionsselskaberne kan få større indsigt i baggrundsanalyser samt bidrage med faglige vurderinger. Eventuelle dilemmaer, for-skellige vurderinger og uenigheder fremlægges i åbenhed for Kundeforum, som dermed får det bedst mulige grundlag at drøfte sagerne på.

Varmepris/tarifferVarmeleveringsaftalen beskriver, at der hos VEKS er indført en variabel tarif til afregning af den aktuel-le varmemængde, der leveres fra VEKS, Tariffen afspejler på månedsbasis værdien af varmen over året. Derudover afregnes efter en fast tarif uafhængigt af det aktuelle varmeforbrug og som indeholder om-kostninger til fast drift og vedligehold, renter og afskrivninger, leje af spidslast mv. Den faste tarif for-deles mellem distributionsselskaberne i forhold til den effekt, VEKS stiller til rådighed for det enkelte distributionsselskab. Der betales således ikke fast tarif af den effektværdi, de enkelte distributionssel-skabs egne lokale anlæg udgør. Det er væsentligt at være opmærksom på, at effektværdien bl.a. er af-hængig af teknologien for den enkelte varmeproducent. Der er aftalt en grænse for hvor mange lokale anlæg, der kan etableres (se afsnit om lokal produktion side 3). Der er en incitamentstarif for lav retur-temperatur og aftalen muliggør en senere indførelse af incitamentstariffer for fx lav fremløbstempera-tur.

Overvågning og forsyningssikkerhedVarmeleveringsaftalen beskriver VEKS’ ansvar for den daglige styring, overvågning og forsyningssik-kerhed til distributionsnettene samt ansvaret for at sikre tilstrækkelig produktions- og transmissionska-pacitet på længere sigt, herunder at indgå varmekøbsaftaler med varmeproducenter. Varmeleveringsaftalen er den overordnede aftale mellem VEKS og distributionsselskaberne. Aftalen muliggør også, at VEKS eksempelvis kan indgå separate aftaler om leje eller køb af spids- og reservelast med distributionsselskaber i det omfang, det er den mest kosteffektive måde for VEKS at leve op til si-ne forpligtelser for forsyningssikkerhed – eller selv at etablere de nødvendige anlæg.

Afgræsning af økonomien i VEKS som transmissionsselskabDet er VEKS som transmissionsselskab, distributionsselskaberne indgår varmeleveringsaftale med, og økonomien heri er afgrænset i forhold til distributions- og produktionsaktiviteter hos VEKS. Produk-tionsaktiviteter hos VEKS behandles i forhold til aftalen på lige fod med køb af varme hos tredjepart. VEKS og distributionsselskaberne skal dog respektere udfaldet af verserende sager, herunder sagen om prisgarantien til VEKS’ distributionskunder i Køge og Tranegilde.

Nye kunder i eksisterende fjernvarmeområderDer gives også, i den nye varmeleveringsaftale, 5 års rabat på fast tariffen til VEKS for nye kunder i eksi-sterende fjernvarmeområder hos de nuværende distributionsselskaber, fx ved konvertering fra natur-gas til fjernvarme.

VEKS’ mulighed for at udvikle og inkludere nye fjernvarmeområdeHvis Distributionsselskaberne eller en af VEKS’ Interessentkommuner fremover anmoder VEKS Distri-bution om at udvikle områder, som skal fjernvarmeforsynes, skal etablering og drift holdes adskilt fra


Side 3 af 5

økonomien i VEKS Transmission. Tilsvarende gælder etablering af fjernvarmeforsyning til områder uden for VEKS’ interessentkommuner.

Enslydende aftalerAftalen forudsætter, at der indgås aftaler med enslydende principper med alle distributionsselskaber-ne.

Lokal varmeproduktionDer er i øjeblikket en øget fokus på udnyttelse af industriel overskudsvarme, samproduceret fjernvarme fra køleprocesser samt vedvarende energiresurser lokalt hos flere af distributionsselskaberne.

Åbning for mere lokal varmeproduktion hos distributionsselskaberneDistributionsselskaberne har i den forbindelse ønsket, at varmeleveringsaftalerne muliggør, at de selv kan etablere/få etableret noget lokal produktion (lokal grundlast), som ikke afregnes via VEKS. Det er aftalt, at distributionsselskaberne kan etablere lokal produktion på op til 15 % af distributionsselskabets eget bruttovarmebehov, hvilket maksimalt svarer til ca. 5 % af bruttoeffektbehovet. Loftet er aftalt for ikke at overinvestere generelt og at udhule økonomien i eksisterende grundlast i VEKS-systemet med højere varmepriser til følge. Det er aftalt, at loftet senest hæves 2 år før det første af de store kraftvar-meanlæg tages permanent ud af drift, således det muliggør etablering af øget og driftssikker lokal pro-duktion i god tid inden. Første gang det kan blive aktuelt at hæve loftet er primo 2026, såfremt AVV2 ikke levetidsforlænges, og primo 2032, hvis AVV1 bliver det første anlæg det besluttes at tage ud af drift.

Det er aftalt, at der ikke kan etableres traditionelle biomassefyrede (fast brændsel) anlæg lokalt som et led i at udnytte loftet på 15 % for lokal varmeproduktion.

Hvis der skal etableres ny produktion, som forsyner til distributionsnettet - ud over loftet på de 15 % - er det aftalt, at varmeproduktionen afregnes med VEKS fællesskabet.

Driftstimer for lokal produktionEn varmeproduktionsenhed, f.eks. en varmepumpe indgår i den timebaserede lastfordeling hos Varme-last hvis den er ejet af VEKS eller hvis VEKS køber varmen fra varmepumpen.

Med de nye varmeleveringsaftaler er dog således at hvis produktionen (f.eks. lokal varmepumpe) er etableret under loftet på 15% er det distributionsselskabet selv, som vurderer om det er den billigste måde at få varme fra, eller om det på nogle tidspunkter er billigere at få varme leveret fra VEKS. Var-men som købes fra VEKS afregnes som nævnt efter en månedsbaseret tarif, som varierer over året. Principielt lastfordeles den lokale varmeproduktion således ud fra VEKS’ månedsbaserede tarif.

På den måde vil den lokale varmepumpe ofte få flere driftstimer og dermed stilles bedre, end hvis den samme type varmepumpe var afregnet og lastfordelt via VEKS. Det er dog stadig vigtigt, at den lokale varmepumpe økonomisk driftsoptimeres op mod VEKS tariffen for at sikre den laveste varmepris hos distributionsselskabet. Aftalen er dog tydelig på det punkt at Distributionsselskabet ikke kan regne med, at den lokale varmepumpe kan få drift, når der er mere varme fra anvisningspligtigt affald eller anlæg, det ikke er teknisk muligt at stoppe, end der er varmebehov i det samlede fjernvarmesystem.

Aftaleperiode og afskrivninger


Side 4 af 5

Distributionsselskaberne har ønsket en kortere aftaleperiode end tidligere. Der er enighed om en 10-årig aftaleperiode med forventet ikrafttræden 1. januar 2020 og med mulighed for tidligst efter 5 år at opsige aftaleforholdet med 5 års varsel. Det giver VEKS sikkerhed for sine afskrivninger frem til og med 2029. VEKS vil fortsat have behov for løbende mindre reinvesteringer i transmissionsnettet (muffer mv.) og i effektiviseringsprojekter på kraftvarmeværker mv., hvor renterne og afskrivningerne for disse vil løbe udover aftaleperioden, som VEKS derfor ikke har sikkerhed for at kunne få dækket.

Der er dog ved distributionsselskabets udtrædelse af samarbejdet før 2033 aftalt en hæftelse for af-skrivningerne på Avedøreværkets blok 1, som forløber frem til 2033, således at det ikke er de tilbagevæ-rende distributionsselskaber, der skal dække disse omkostninger.Ved eventuel opsigelse af aftalen til udgangen af 2029 vil fremrykningen af restafskrivningerne på AVV1 betyde en fremrykning af ca. 125 mio. kr. eller ca. 25 mio. kr. om året gennemsnitligt i opsigelses-periodens 5 år. Det vil for de selskaber, der har opsagt aftalen, betyde en forhøjelse af varmeprisen på ca. 2,7 kr. /GJ. i de 5 år, hvilket svarer til lidt over 2 %.

Der er vigtigt, at VEKS på den korte bane ikke bliver handlingslammet og kan investere i projekter til nedbringelse af varmeprisen som eksempelvis røggaskondensering på KKV8, varmelageret i Høje Taa-strup samt evt. ny spidslastkapacitet (ny spidslastkapacitet skal ses ift. den nye spids- og reservelast-strategi). Sådanne projekter vil derfor som udgangspunkt blive afskrevet over en 10-års periode med mindre andet aftales. Der er dermed tale om en økonomisk afskrivningsperiode, der er kortere end den tekniske levetid af de aktuelle investeringer. Eventuelle effektiviseringsprojekter på Avedøreværket af-skrives dog maksimalt over de nuværende aftalers løbetid og hvor sådanne investeringer for AVV1’ ved-kommende indgår i restafskrivningsgrundlaget for AVV1. Nye større projekter kan tages op så det vur-deres for hvert enkelt projekt om det er teknisk levetid der skal afskrives over med accelereret afskriv-ning for udtrædende selskaber.

At distributionsselskaber kan opsige varmeleveringsaftalen fra udgangen af år 2024 med virkning fra 2029 gør, at det passer godt sammen med, at selskaberne kan forlade samarbejdet, såfremt der ikke er tilfredshed med vilkårene for den næste store investering i grundlast produktionskapacitet, som er en levetidsforlængelse af Avedøre 2 eller alternativer hertil. Udtrædende selskaber vil således kun skulle bidrage til de nye større investeringer indtil udtrædelsestidspunktet. og givet den tid det tager at udvik-le, gennemføre og idriftsætte et nyt grundlastprojekt være der være tale om en ganske kort periode (1-2 år).

Genforhandling om nye afskrivninger og forpligtelser på langt sigtFor at få tid til at få drøftet de fremtidige samarbejdsforhold grundigt igennem og dermed reducere ri-sikoen for, at der er distributionsselskaber, der vil forlade VEKS efter 10 år pga. utilfredshed med vilkå-rene for de næste store investeringer, der skal fastlægges i den kommende tid, ændringer i rammebe-tingelser, m.v., er det aftalt, at centrale elementer af aftalen skal genforhandles inden for de førstkom-mende 5 år.

VEKS’ omkostninger til afskrivninger og renter, eller tilsvarende økonomiske forpligtelser i langsigtede varmekøbsaftaler, kommer til at stige de kommende år, når man skal levetidsforlænge AVV2 eller finde afløserne for AVV2 og senere afløserne for AVV1. Fremtidens produktionsanlæg som geotermi og store varmepumper er kendetegnet ved høje faste omkostninger og lave variable omkostninger.

Behovet for en lav varmepris på kort sigt må alt andet lige betyde behov for længere aftaleperioder med kunderne end de 10 år, som de nye varmeleveringsaftaler omfatter, eller aftale om at distribu-


Side 5 af 5

tionsselskaberne hæfter ved udtræden, da afskrivninger skal følge nye anlægs tekniske levetid, for at varmeprisen kan forblive lav. Alternativet er kortere aftaleperiode med højere afskrivninger og dermed højere varmepris som følge.

Omvendt kan distributionsselskaber også miste kunder (ingen tilslutnings- og forblivesespligt), hvilket kan gøre det sværere for dem at binde sig til varmeleveringsaftaler med lang løbetid. Det er et branche-vilkår, at der er skabt usikkerhed, som alle selskaberne skal forholde sig til. Både distributionsselskaber-ne og VEKS kommer derfor til at påtage sig en risiko.

Aftaleperioden og hæftelse er derfor centrale elementer, der skal tages stilling til ved en genforhand-ling af varmeleveringsaftalerne inden for den kommende 5-års periode.

Det er usikkert, hvordan den nye regulering af fjernvarmesektoren kommer til at påvirke VEKS og der-med aftaleforholdet med distributionsselskaberne, herunder afskrivningsperioder, indtægtsrammer og selskabsgørelse. Samtidig ønsker distributionsselskaberne at drøfte mulighederne for mere indflydelse på beslutninger om investeringer og varmekøbsaftaler i VEKS, som de i fremtiden skal betale til for at få en lav varmepris og den nødvendige forsyningssikkerhed.

Følgende elementer skal derfor genforhandles:

Håndtering af ny regulering, herunder konsekvenser ved evt. ny ejerstruktur eller selskabsgørelse af VEKS

- Ny aftaleperiode inkl. nye afskrivninger/forpligtelser for større produktionskapacitet- Om grænsen for lokal produktion skal yderligere forøges- Længere sigtet håndtering af tæt dialog/Indflydelse

Skulle der blive enighed om ny større produktionskapacitet før 5-års periodens udløb fremrykkes afta-ledrøftelserne tilsvarende, men den 10-årige aftaleperiode for de nye varmeleveringsaftaler fastholdes som minimum.

Alle anførte beløb er excl. moms.


Sager i Forsyningstilsynet/Energiklagenævnet

Ishøj Varmeværk, substitutionspris

VEKS afventer svar fra Forsyningstilsynet, men VEKS’ advokat ved Christine Lindhard har ved mail af 17. juli 2017 modtaget følgende e-mail fra fuldmægtig Lars Aslo-Petersen, Forsyningstilsynet:

Jeg regner med, at ledelsen gennemgår løsningsmodellen for VEKS – IVV i uge 39, og hvis løsningsmodellen godkendes, at et udkast kan udsendes inden for 14 dage efter.

Jeg beklager den lange ventetid.

Lars Aslo-Petersen Fuldmægtig+45 4171 5395 / [email protected]

Indregning af rener af indskudskapital

Sagen indbragt for Energiklagenævnet. Intet ny - afventer.

Klage fra NetVarme vedr. Indregning af driftsunderskud i Køge/Tranegilde Fjernvarme

Sagen er indbragt for Energiklagenævnet af NetVarme. VEKS har senest kommenteret i juli 2019.

Sagens problemstilling er, hvorvidt og i hvilket omfang VEKS er berettiget til indregning baseret på Energitil-synets udmeldinger fra 2010 og 2017, herunder:

• Om tilkendegivelserne har retsvirkning som forvaltningsretlige afgørelser eller bindende for-håndstilkendegivelser,

• Om forudsætningerne for afgørelsen fra 2010 er opfyldt,

• Om Energitilsynets afgørelser er lovlige, herunder om varmeforsyningslovens § 20, stk. 5 er an-vendelig i sagen, og om der er partshørt korrekt, og

• Betydningen af VEKS’ berettigede forventninger med endog meget store investeringer, der er sket på grundlag af Energitilsynets afgørelser.

VEKS er fremkommet med bemærkninger til alle fire punkter i tidligere indlæg, og disse bemærkninger fastholdes.

Punkt 16: Sager i Forsyningstilsynet/Energiklagenævnet (Orientering)


Beslutning for Punkt 16: Sager iForsyningstilsynet/Energiklagenævnet (Orientering)


Punkt 17: VEKS' studietur til Krakow - Opsamling(Orientering)

Evaluering af alle.

Beslutning for Punkt 17: VEKS' studietur til Krakow -Opsamling (Orientering)

Steen Christiansen kvitterede for en fremragende og inspirerende tur.

Der var følgende kommentarer til arrangementet:

Jørn Jensby: God tur for nye medlemmer der er med til, at vi kommer til at lære hinandenbedre at kende.

Vagn Kjær-Hansen: Enig, men sprogudfordringer gav en lidt træg tidsplan.

Steen Christiansen: Ud over udfordringen med sproget var dårlig akustik også enudfordring.

Erkan Yapici: Bestyrelsesturen bør ligge 1. år i bestyrelsesperioden.

Hugo Hammel: Det var interessant at have møde med kommunen med fokus på nogle afde problemstillinger, de står over for.

Anders Liltorp: Vi må konstatere, at vi er langt forud for Polen, men turen gav en godforståelse af, hvorfor Polen fx har det så svært med klimaaftalen.

Steen Christiansen: Turen gav en gensidig forståelse for nogle af hinandens positionerog fik sat tingene i perspektiv.

Leif Pedersen: Et godt, men kondenseret program. Oplever stor forskel i udviklingen frafor ca. 4 år siden, hvor bestyrelsen sidst besøgte Warszawa.

Steen Christiansen konkluderede, at der vil blive lang op til en bestyrelsestur i 1. år afden nye bestyrelsesperiode.


Punkt 18: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt (Orientering)

Seneste nyt.

28 / 31

Beslutning for Punkt 18: Dansk Fjernvarme - Seneste nyt(Orientering)

Steen Christiansen orienterede om, at der er landsmøde den 24. – 25. oktober i Aalborg,og at foreningen i øvrigt at ved at finde en placering i klimadebatten.

Der er sket en organisationstilpasning i foreningen for at frigive resurser til at gå mere indi debatten om den grønne omstilling.

Lars Gullev tilføjede, at Dansk Fjernvarmes formand og direktør deltager i næste møde iKundeforum i november.


29 / 31

29. august 2019

Vedr.: VEKS – Mødeplan for bestyrelses- og EMU-møder 2020.

EMU-møder Tirsdag den 14. april, kl. 13.00-15.00 Tirsdag den 26. maj, kl. 13.00-15.00 Tirsdag den 15. september, kl. 13.00-15.00 Tirsdag den 2. december, kl. 13.00-15.00

Bestyrelsesmøder Fredag den 31. januar, kl. 14.00-15.00 (reserveret for evt. ekstraordinært møde) Fredag den 24. april, kl. 14.00-16.00 Torsdag den 4. juni, kl. 14.00-16.00 Fredag den 25. september, kl. 14.00-16.00 Fredag den 11. december, kl. 14.00-16.00

Punkt 19: Mødeplan for bestyrelses- og EMU-møder 2020 (Orientering)

Beslutning for Punkt 19: Mødeplan for bestyrelses- ogEMU-møder 2020 (Orientering)


Punkt 20: Eventuelt

Eventuelt.

Beslutning for Punkt 20: Eventuelt

Lars Gullev orienterede om, at VEKS har en el-montør, Søren Tvingsholm, som har fåetorlov til at deltage i Røde Kors’ hjælpearbejde med oprydningen efter orkanen påBahamas. Den pågældende medarbejder har tidligere være ude for Røde Kors iforbindelse med det kraftige jordskælv i Sichuan provinsen i Kina i 2013, orkanen på Haitii 2016 og sult katastrofen i Syd-Sudan i 2017. Orloven er er kun mulig med kollegernesog bestyrelsens opbakning.

Der var ønske fra bestyrelsen om, at Søren Tvingsholm på næste bestyrelsesmødefortæller om sine oplevelser fra arbejdet på Bahamas.


31 / 31

Documents

Bestyrelse(VEKS'bestyrelsesmødenr.190) 27-09-201914:00 · Punkt1:Bestyrelsesmødenr.190 Mødenr.190 BeslutningforPunkt1:Bestyrelsesmødenr.190 Imødetdeltog18stemmeberettigedemedlemmerog2observatører.LarsGullev